6 Lørdag 6. september 2014 Vejle Amts Folkeblad | Fredericia Dagblad

bil

dagbog fra en mc / af-snit iii - I Danmark kender vi det særlige lys, der her-sker i og over Skagen. Et lys, der har trukket mange kunstnere til landets nord-ligste spids.Om der er man-ge kunstnere, som på sam-me måde har fundet deres inspiration på Nordkap og det endnu mere særlige lys på Norges nordlige punkt, er jeg ikke klar over - men det er fristende at betegne lyset på Nordkap som nærmest magisk.

Efter den sidste halve snes kilometers bjergkørsel, hvor vejene udmærkede sig ved både at blive stejlere og end-nu mere (!) smalle, trillede de fire vejlensiske motorcy-kel-musketerer ind gennem de adgangsgivende bomme ved Nordkap, søndag den 6. juli klokken cirka 22.

En ganske overvældende oplevelse pludselig at have nået turens mål.

Skinnende skarpt sollysMotorcyklerne blev parke-ret på en stor plads, hvor flere hundrede køretøjer i forvejen fyldte op. Især autocampere udgjorde kli-entellet på Europas nordlig-ste parkeringsplads, og at dømme efter nummerpla-derne var vi langt fra de, der havde kørt længst for at ind-tage attraktionen.

I det skinnende skarpe sollys lod vi maskiner være maskiner, og indtog det sto-re museumscenter, der ud-gjorde sidste ”forhindring” inden den verdenskendte spids med den ikoniske glo-bus.

Vi skridtede territoriet af, fik taget en ordentlig bunke billeder, og valgte også at fejre ankomsten med fire norske fadøl. Det er muligt, at netop denne fadølstype ville tabe stort i en test mod selv jævne danske øltyper - men efter en hel dag, eller rettere hele tre dage, i sad-lerne og typisk mere end 30 graders varme uden for styrthjelme, støvler og sik-kerhedsdragter, så står den norske øl tilbage som en af de bedste, jeg har smagt.

Museumsbesøg på en mandagI løbet af turens planlæg-ningsfase havde vi landet en aftale med Nordkap-muse-et, at vi kunne få en rundvis-ning på stedet med egen guide, samt at vi kunne få lov at køre motorcyklerne helt ud til føromtalte globus. Dette skulle dog foregå tid-ligt om morgenen, idet der helst ikke skulle være for mange besøgende samtidig.

Derfor trillede vi efter en times tid atter ned fra Nord-kap, tilbage til den camping-plads, hvor vi søgte ro for natten.

Også motorcyklerne fik lov at holde fri - og de mest inkarnerede i flokken valgte

endog at pusle lidt om mate-riellet.

Mandag morgen kørte vi atter til Nordkap, hvor vi fik foreviget besøget endnu en-gang, inden vi tog på en gui-det tur inde i museet. Det kan varmt anbefales.

Vi er med i samme klubEn af de ting, der gør en mo-torcykeltur markant ander-ledes end en bilferie, er den måde, der opstår et sam-menhold mellem motorcyk-listerne på. MFor det første hilser motorcyklister på hin-anden. Med mindre det lige-frem sker i fuld fart på en motorvej, så løfter man ven-stre hånd og sender en hil-sen til den modkørende.

Nogle vil givetvis finde det latterligt - men det er faktisk fedt.

For det andet oplever man sjældent et stop på en tankstation eller en raste-plads, uden at man bliver kontaktet af andre motor-cyklister. Lidt snak om ma-skinerne og om turens mål og længde. Det er small talk i yderste potens, men igen, det skaber en følelse af, at vi er med i samme klub. Og det er ikke så dårligt.

Ikke et eneste drypOgså på den meget store og lige så støvede Nordkap-par-keringsplads, fik vi sludret med en del andre turister - både dem, der var kørende på to og fire hjul.

Et par fra Tyskland kunne således fortælle, at det var

første gang, at de havde op-levet tørvejr på Nordkap. Og det var trods alt femte gang, de var afsted. Til det kunne vi kun konstatere, at vi end-nu ikke havde oplevet et eneste dryp fra oven.

Midt på formiddagen for-lod vi atter Nordkap. Det godt 300 meter høje klippe-stykke måtte vi nødvendig-vis lægge bag os, for forude ventede masser af snoede serpentinerveje, grusstier og indtagende strækninger.

Faktisk var vi på dette tidspunkt ikke engang halv-vejs rent kilometermæssigt. Men vi havde selvfølgelig også en god håndfuld dage foran os.

Læs med i næste uge, hvor vi bringer sidste afsnit - og hvor vi blandt andet passerer Atlanterhavsvejen, Ørneve-jen og Trollstigen.

Et trækplaster af dimensioner

n Efter tre intense dage på ryggen af en motorcykel, blev Europas nordligste spids indtaget en sen aften, en søndag i juli. Selv om det forjættede nordlys udeblev, så er Nordkap på alle måder et imponerende syn

maskinerne holder også fri, det er ikke kun mandskabet, der kan trænge til en puster. Her er det på campingpladsen tæt på Nordkap. Foto: SøreN ANderSeN

Helt alene på spidsen. Vi fik lov at få Nordkap helt for os selv i en kort stund. det var ganske fantastisk. Foto: AllAN ANderSeN

masser af turister. Vi var så langt fra de eneste, der fandt på at bruge en del af sommeren på et Nordkap-visit. Foto: AllAN ANderSeN

Tekst: Jesper Wergejewe@vafo.dk

Vejle Amts Folkeblad | Fredericia Dagblad Lørdag 6. september 2014 7

bil

motorcykel - Fire familie-fædre tæt på de 40 valgte at lægge Danmark - og familie - bag sig i ni døgn, for i stedet at begive sig ud på en 5500 kilometer lang motorcykel-rejse gennem Sverige, Fin-land og især Norge.

Det primære mål for rej-sen var at nå til Nordkap, der regnes som Europas nordligste spids. Det viste sig undervejs, at det blot er en skrøne - men det gjorde ikke oplevelsen af den fanta-stiske natur på den nordlige side af polarcirklen svagere.

Efter Nordkap var der skrevet en lang række eventyrlige punkter ind på den medbragte GPS - og Norge viste sig fra sin mest optimale side.

Turen blev en ”venden tilbage til” barndommens teltture, og langt de fleste af dagens måltider blev fabrikeret på et medbragt gasblus.

Over fire lørdage bringer Jyske Medier Motor beretning om Søren, Sami, Allan og Jespers tur rundt i nabolandene mod nord - bevæbnet med henholdsvis to BMW’er og to Honda’er, der alle fik lov at knokle for sagen.

Dette er tredje del. -w

På to hjul til Nordkap

Sommerens store ekspediti-on. Nordkap blev indtaget - og det samme gjorde både Sveri-ge, Finland og Norge. Her er ar-tiklens forfatter foran den store globus på Nordkaps yderste spids. Foto: AllAN ANderSeN

Soveposen fra robens kan klare temperaturen under frysepunktet. det blev ikke nødvendigt. Foto: robeNS.de

307 meter rejser bjergspidsen med den karakteristiske globus sig op over barentshavets iskolde overflade. Foto: AllAN ANderSeN

En ni døgn lang rundtur i de nordi-ske lande kræver både ordentlig forberedelse og masser af udstyrAf Jesper Wergejewe@vafo.dk

Når man tager på en cirka 5500 kilometer lang motor-cykeltur, der bringer en gen-nem både Sverige, Finland og Norge i løbet af ni døgn, så kan det være ganske afgø-rende, at man har det rigtige udstyr med sig.

Især når overnatningerne skal foregå udendørs - og når de typiske temperaturer på de nordligste breddegra-der kan svinge sig helt ned i

nærheden af frysepunktet.I løbet af planlægningsfa-

sen havde vi således fået for-maninger fra kloge hoveder om, at det slet ikke er usæd-vanligt at se snevejr ved Nordkap i juli.

Siden viste det sig, at det

eneste nedbør vi mødte un-dervejs, ved cirka ti minut-ter med pletvis støvregn - el-lers så vi ikke en eneste drå-be. Og dagtemperaturerne lå typisk et sted mellem 25 og 34 grader. Men det kunne vi jo ikke vide på forhånd.

Alt for tørt til teltMan kan groft sagt dele ud-styret op i to. Sikkerhedsud-styret, der inkluderer styrt-hjelm, dragt, støvler og handsker, og så selve det udstyr, som skal gøre turen udholdelig.

Her taler vi om telt, sove-pose, liggeunderlag og di-verse grej til madlavning, kaffebrygning og andre livs-vigtige gøremål undervejs.

Undertegnede fik stillet telt, sovepose og liggeun-derlag til rådighed fra Oase

Outdoors i Give, der har tre forskellige brands under si-ne vinger. Det bedste - og dyreste - af de tre er det ty-ske Robens.

Desværre må jeg konsta-tere, at udstyret på ingen måde blev udsat for ekstrem test - faktisk handlede det med mellemrum om at få kringet soveposen af sig, fordi den blev alt for varm.

Oppustelig madrasTeltet var et Sierra Challen-ger 2, som i den grad viste sig fra sin bedste side. Første opsætning var selvfølgelig lidt udfordrende, men efter lidt øvelse kunne teltet - hvori underteltet var fast-spændt, men kunne klikkes af - sættes op på under ti mi-nutter.

Som sagt regnede det ikke

undervejs - men efter min bedste vurdering er det uproblematisk at holde bå-de fugt, kulde og insekter ude.

Sovepose og liggeunder-lag gjorde det ligeledes fint, sidstnævnte var af den type, der puster sig selv op. Allige-vel skal man ingenlunde for-vente, at man ligefrem ligger behageligt, når man er ”out in the wilderness”.

De tre nødvendige reme-

dier hverken fyldte eller ve-jede meget, når det blev pakket sirligt sammen i de tilhørende poser. Når vi var på farten på motorcyklerne, blev de effekter stuvet ned i en såkaldt ”pølle” - en vand-tæt og meget effektive duf-fel-bag fra Wolfman.

I næste uge kigger vi nær-mere på tøj og hjelme. Læs med på lørdag, når sidste omgang af Nordkap-sagaen bliver sat i søen.

Man må aldrig gå ned på udstyr

et robens Sierra Adventure 2-telt udgjorde rammerne for ni behagelige overnatninger. det var nemt at stille op. Foto: robeNS.de

klar til næste tur. over sidetaskerne ses den sorte wolfman-”pølle”, som indeholder både telt, sovepose og liggeunderlag. den er spændt forsvarligt fast, så der ikke mistes grej undervejs.

vvFoto: AllAN ANderSeN