EFTERBILLEDER – UNDERVISNINGSPORTAL FOR FOTOGRAFI I FOLKESKOLEN

Lærervejledning

Fankultur

Indhold og baggrund: Med temaet fankultur sætter Efterbilleder fokus på fankultur forstået som subkultur. Subkulturer er grupper af mennesker, der har skabt en alternativ kultur – eller sågar en modkultur – til det konventionelle samfunds. Skal en gruppe defineres som subkulturel, skal gruppens medlemmer dele normer, værdier og handlingsmønstre. Det giver dem på den ene side et internt fællesskab samtidig med, at det er med til at adskille gruppen fra andre grupperinger. Subkulturens norm- og værdifællesskab kan omhandle et utal af interesseområder, såsom arbejds- og socialklasse, religion, etnicitet, seksualitet, kriminalitet, et bestemt fagområde, samt omkring interesser for eksempelvis sport, computerspil, mode og altså også musik.

Eksempel på subkultur: Et af de mest markante eksempler på en subkultur herhjemme er miljøet omkring Ungdomshuset i København. Gruppen udspringer af bz-bevægelsen, som opstod ud af 80’erne økonomiske krise i takt med, at der fandt ungdomsoprør sted rundt omkring i Europa. De unge var, og er frem til i dag, forankret i det autonome miljø, det venstreorienterede miljø samt i punkmiljøet. De unge i miljøet deler således, i meget høj grad, norm- og værdifællesskaber igennem deres politiske holdninger og aktivistiske handlinger, ligesom deres adfærd og udseende forbindes med læderjakker, nitter, kæder, sikkerhedsnåle, hanekamme og farvet hår, tung makeup og piercinger. Udover deres udseendemæssige kendetegn, bruger de unge også det anarkistiske Cirkel-A samt tallet 69 (en reference på Ungdomshusets adresse Jagtvej 69), som visuelle symboler på deres interessefællesskab. De visuelle kendetegn gør også, at det er nemt at genkende gruppen på fotografier, da de skiller sig så markant ud fra mainstream kulturen, og mange vil være stødt på billeder i medierne i forbindelse med de mange optøjer, der har været omkring Ungdomshuset på Jagtvej 69.

Formål: Efterbilleder sætter fokus på fankultur inden for musik. Her skal eleverne arbejde med de visuelle kendetegn på subkulturelle normer og social adfærd, som man kender det fra alt lige fra punkscenen, popidoler og til heavy- og metalfans. Igennem de foreslåede opgaver på undervisningsportalen får eleverne både teoretisk og praktisk kendskab til fotoanalyse, -fremstilling og -komposition, ligesom de guides i at tage deres egne billeder. Derfor er undervisningsmaterialet i særligt høj grad anvendeligt i fagene dansk, samfundsfag samt billedkunst.

Materialer: Eleverne skal bruge en mobiltelefon med kamera eller et andet kamera. Der er også opgaver, hvor et kamera ikke er nødvendigt.

Del 1: Musik

Intro

Musik betyder noget for de fleste mennesker – børn, unge og gamle. Vi lytter til musik hjemme på vores værelser, musikken er både i fjernsynet og i radioen, og nogle gange går vi til koncerter for at lytte til musik sammen med en masse andre mennesker. Musik er både noget vi kan lytte til alene, og det er noget, vi kan lytte til sammen.

Amalie Vestergaard Olsen Helle Arensbak Tobias Nicolai

Der findes rigtig meget forskelligt musik, og de fleste mennesker har deres yndlingsmusik – enten en bestemt musiker eller et bestemt band. Musik er noget man lytter til, men er det også noget, man kan se og føle?

I løbet af 2014 og 2015 har en masse danskere taget billeder af musik til projektet Picture the Music, og på billederne kan man kun gætte sig til lyden.

Mette Kramer Kristensen Mette Kramer Kristensen

Søren Kaas Claesson Klaus Kamp

Se alle billederne her: www.picturethemusic.dk/arkiv

Øvelse: Hvor ser man musikken?

I klassen: Lav en liste på tavlen over de musikgenrer, I kender.

I grupper: Kig på billederne fra hjemmesiden www.picturethemusic.dk

Hvilke musikgenrer kan I finde på billederne?

Hvis I holder musen stille på billederne, kan I få information om, hvad der er på billederne, og hvor de er taget. Hvis ikke der er adgang til computere i klasselokalet, kan der alternativt printes billeder ud fra arkivet på www.picturethemusic.dk og de kan lægges frem på bordene til gennemsyn.

I klassen: Diskuter hvor på billederne I finder konkrete tegn på, hvilke musikgenrer det er? Tag udgangspunkt i disse to billeder og find eksempler på, hvor I kan få øje på musikgenrerne.

Rod Clemen Lars V. Andersen

Del 2: Musikfans

Intro

Nogle musikere har særligt dedikerede fans, som dyrker dem som musikidoler. Fansene lytter rigtig meget til musikken, og måske forsøger de at ligne musikerne igennem tøjstil og sprogbrug. Tænk f.eks. på Justin Bieber, der har en kæmpe gruppe af meget dedikerede fans. De har fået deres eget navn som gruppe og bliver kaldt “Beliebers”. De bruger f.eks. også nogle bestemte slogans for at udtrykke deres kærlighed til Justin Bieber. Ved at lytte til musikken, klæde sig i noget bestemt tøj og bruge nogle bestemte ord kan fansene komme til at ligne hinanden og høre sammen som en gruppe.

Musikerne har forskellige udtryk i forhold til den genre, de tilhører, og derfor kan forskellige grupper af fans også komme til at se forskellige ud – alt efter lige præcis den musiker, de er fan af. Udover de ydre kendetegn kan fansene også have store følelser for deres musikidol. Følelserne kan spænde vidt – fra glæde til tårer og sorg. Tænk på Justin Bieber igen, som får mange piger til at skrige og græde.

På samme måde som fans samler sig i grupper omkring deres musikidol, kan andre grupper af mennesker samle sig omkring bestemte interesser, og de kommer også til at ligne hinanden igennem tøjstil, sprogbrug og de følelser de retter mod en bestemt interesse. Fællesskabet opstår i selve gruppen, men det opstår også ved, at gruppen adskiller sig fra andre grupper. På den måde går gruppen imod det almindelige i samfundet og bliver til en alternativ gruppe – også kaldet subkultur. Man finder eksempler på dette indenfor de fleste områder, f.eks. sport, computerspil, mode og selvfølgelig også indenfor musik. Tænk på, hvordan grupper som skateboardere, graffitimiljøet, hiphoppere og punkere ser ud. De har alle en bestemt stil, der er tæt forbundet med deres interesse.

Kig på disse billeder af musikfans, der har en stil som punkere, hvor læderjakker, nitter, kæder, sikkerhedsnåle, hanekamme og farvet hår, makeup og piercinger er del af påklædningen.

Tænk over, om du selv er del af en subkultur.

Luna Nielsen Rasmus Reinholdt

Øvelse: Hvordan er man fan?

To og to: Kig på disse udvalgte billeder af musikerne og deres fans. Hvad ser I på billederne? Er der noget, I lægger særligt mærke til, som går igen på billederne? Det kan f.eks. være ting eller følelser.

Birk Krommann Flemming Mechlenborg Kristensen

Morten Kjær Patrick Lauritzen

Patrick Lauritzen

Daniel Nielsen Mustach Bobby Anwar

Simon Skipper

Simon Skipper Timo Battefeld

Timo Battefeld Malthe Ivarsson

Emil Andersen

Mette Morgan Helle Arensbak

Individuelt: Lav et mindmap over, hvordan du er fan. Skriv navnet på dit musikidol på midten af papiret, og skriv de ting ned, du kan komme i tanke om, som fortæller noget om dit forhold til dit musikidol. Tænk f.eks. over:

1) Går du i noget bestemt tøj, der ligner den stil, dit musikidol har? 2) Ejer du nogle særlige ting, fordi du er fan af et bestemt musikidol eller lytter til noget bestemt musik? 3) Opfører du dig anderledes, når du hører musikken eller er til koncert? 4) Hvilke følelser vækker dit musikidol og musikken i dig? 5) Hvordan fortæller du omverdenen, at du er fan? Deler du dine billeder med andre? Hvor deler du dem?

I klassen: På baggrund af øvelserne skal I diskutere disse spørgsmål: Hvordan er du fan? Hvad er det vigtigste ved at være fan?

Del 3: Tag billeder selv

Intro

I klassen: Gennemgå de I kan bruge, når I tager jeres billeder: http://efterbilleder.dk/9-tips-til-komposition/

De 9 tips til komposition kan også printes ud som arbejdsark og bruges til fotoøvelserne.

To tilgange til fotografi - Dokumentarfotografi og opstillet fotografi:

Dokumentarfotografi betyder at skildre den faktiske virkelighed uden at redigere i den. Det vil sige, at man tager billeder af det, der allerede er foran kameraet. Man dokumenterer noget med kameraet for at fortælle en historie til nogle andre. Nedenfor er nogle eksempler på dokumentarfotografi.

Camilla Rønde Jacob Stage

Opstillet fotografi betyder modsat, at billedet ikke blot er taget i farten, men at det er opstillet og planlagt. Det vil sige, at man redigerer i virkeligheden ved at flytte rundt på de ting, der er foran kameraet. Nedenfor er nogle eksempler på opstillet fotografi.

Jonas Bang Baijie Curdt-Christansen Carsten Bundgaard

Øvelse: Tag billeder af musik

Vælg den korte øvelse og løs den to og to i timen eller lav hjemmeopgaven individuelt henover den næste uge.

Kort øvelse: Gå sammen to og to og samarbejd om at tage opstillede billeder:

Opstillet fotografi: Find en genstand der har med musik at gøre og sæt den i et miljø, hvor den ikke hører til. F.eks. et musikinstrument i skoven. Når I tager billedet skal I tænke over lys og komposition. Tænk over, hvordan I kan bruge lyset i billederne til at skabe en bestemt stemning – f.eks. en glad lys stemning eller en mørk dyster stemning. Eksperimentér med at tage billeder ud fra mange forskellige vinkler. Find de vinkler, I bedst kan lide, og udvælg en serie på tre billeder, som I vil udstille.

Hjemmeopgave: I løbet af den næste uge skal du tage to slags billeder i denne rækkefølge:

1) Dokumentarfotografi: Tag billeder af musikken i din hverdag. Er du fan af en bestemt musiker? Hvor kan man se det? Tag ni forskellige billeder, og brug ét af de ni tips til komposition i hvert billede.

2) Opstillet fotografi: Find en genstand, der har med musik at gøre og sæt den i et miljø, hvor den ikke hører til. F.eks. et musikinstrument i skoven. Når du tager billedet skal du tænke over lys og komposition. Tænk over, hvordan du kan bruge lyset i dit billede til at skabe en bestemt stemning – f.eks. en glad lys stemning eller en mørk dyster stemning. Eksperimentér med at tage billeder ud fra mange forskellige vinkler. Find den vinkel, du bedst kan lide, og udvælg ét billede, som du vil udstille.

Øvelse: Musik og ord

I de to øvelser kan i sætte billeder på ordene eller sætte ord på musikken.

Øvelse 1: Sæt billeder på ordene

I klassen: Læs sangteksten til “Svantes Lykkelige Dag” højt på klassen.

Melodi: Benny Andersen - Tekst: Benny Andersen

Se, hvilken morgenstund! Solen er rød og rund. Nina er gået i bad. Jeg' spiser ostemad. Livet er ikke det værste man har og om lidt er kaffen klar.

Blomsterne blomstrer op. Der går en edderkop. Fuglene flyver i flok når de er mange nok. Lykken er ikke det værste man har og om lidt er kaffen klar.

Græsset er grønt og vådt, Bierne har det godt. Lungerne frådser i luft. Åh, hvilken snerleduft! Glæden er ikke det værste man har og om lidt er kaffen klar.

Sang under brusebad. Hun må vist være glad. Himlen er temmelig blå. Det ka jeg godt forstå. Lykken er ikke det værste man har og om lidt er kaffen klar.

Nu kommer Nina ud, nøgen, med fugtig hud, kysser mig kærligt og går ind for at re' sit hår. Livet er ikke det værste man har og om lidt er kaffen klar.

- - -

Lav en liste på tavlen over de associationer I får, når I læser teksten. Det kan f.eks. være steder, ting, følelser, begivenheder eller noget helt andet. Efter I har skrevet alle jeres associationer ned, skal I lytte til Benny Andersen og Povl Dissing, der fremfører sangen. Link til sang: https://www.youtube.com/watch?v=Th0gdtRMpG0

Individuelt: Tag billeder af nogle af de associationer, du har fået efter at have læst sangteksten og lyttet til “Svantes Lykkelige Dag”. Tag minimum ti billeder og tænk på at tage billeder af forskellige tematikker – f.eks. steder, ting, følelser eller begivenheder. Du kan tage både dokumentarbilleder og opstillede billeder

Øvelse 2: Sæt ord på musikken

I klassen: Lyt til “Per Vers: På Toppen”. Link til sang: https://www.youtube.com/watch?v=J3V6pvZNHMg

Individuelt: Mens musikken spiller skal du skrive alt det ned, som musikken får dig til at tænke på. Prøv at skrive uden at holde pause og uden at løfte blyanten fra papiret. Du skal ikke tænke på, om det du skriver er rigtigt eller forkert. Det vigtigste er, at du får skrevet en masse tanker ned. Når musikken stopper, skal du læse din tekst igennem. Udvælg tre til fem sammenhængende linjer af din tekst, som du har lyst til at læse højt for de andre i klassen.

I klassen: Alle elever skiftes til at læse deres tre til fem linjer højt for resten af klassen. Diskutér efterfølgende, hvordan musikken påvirkede jeres skriveproces.

Udstilling af billeder

Print billederne fra øvelserne I har lavet og udstil dem på klassen eller på skolen. Når I åbner udstillingen kan I hver især fremlægge jeres billeder for resten af klassen. Fortæl hvorfor I har valgt at tage netop disse billeder, og hvordan I har arbejdet med komposition. I kan også læse den tekst op, som I skrev, mens I lyttede til “Per Vers: På Toppen”.

Upload billeder

Husk at I kan uploade alle jeres billeder til fotoarkivet på Efterbilleder: http://efterbilleder.dk/fotoarkiv

Frem til d. 1. april 2016 kan musikbillederne også uploades til Picture the Music: http://www.picturethemusic.dk/upload-2016

Blandt de indsendte fotos til Picture the Music udvælger en kuratorgruppe de bedste billeder til udstillingen i 2016. Udstillingen bliver en del af Copenhagen Photo Festival 2016 og tager efterfølgende på turné rundt i landet. Derudover kan billederne også blive del af en stor fotobog, der samler udvalgte billeder fra Picture the Music i 2014, 2015 og 2016. Kuratorgruppen består af: Lucy Love; musiker og billedkunstner, Thomas Borberg; Fotochef på Politiken, og Rasmus Ranum; medstifter af Copenhagen Photo Festival og fotografagent i Sumo-brothers.

Alle fotos er indsendte bidrag til www.picturethemusic.dk

!