en deskriptiv spørgeskemaundersøgelse om kvaliteten i ...2 abstract title: a descriptive survey...
TRANSCRIPT
En deskriptiv spørgeskemaundersøgelse om kvaliteten i udførelsen af ADL hos mennesker med hjertesvigt
Ergoterapeutisk udviklingsarbejde og forskning
Bachelorprojekt
Ergoterapeutuddannelsen København PH Metropol Udarbejdet af Bachelorgruppe 1
Hold 2008A Maj 2011
Anastasia Chalotte Larsen Rie Tanning Vestergaard
Stine Madsbøll Rasmussen
Faglig vejleder: Tobias Morville Metodevejleder: Maria Cecilie von Bülow
Dette bachelorprojekt er udarbejdet af
Ergoterapeutstuderende ved Ergoterapeut
uddannelsen i København, PH Metropol.
Det foreligger urettet og ukommenteret fra
uddannelsens side, og er således et udtryk for
de studerendes egne synspunkter
Dette projekt, eller dele heraf, må
kun offentliggøres med de
studerendes tilladelse
2
Abstract
Title: A descriptive survey about the quality of performing ADL among people with heart
failure.
Research question
To what extent do people with heart failure report the quality of their performance of
Activities of Daily Living (ADL) is affected, and how do they perceive the quality of their
performance?
Purpose: There is no Danish research into the connection between heart failure and ADL
performance. The purpose of this survey is to examine to what extent people with heart
failure report the quality of their ADL performance is affected and in what ways.
Methodology: The questionnaire “Activities of Daily Living – Questionnaire” (ADL-Q) was
used to carry out a descriptive quantitative survey. The survey population consisted of 42
people with diagnosed heart failure, in the age between 34 and 89.
Results: 19,2% of the respondents reported the quality of their ADL performance was
affected. The respondents reported that they perceived the quality of ADL performance as
follows: 3,8% could not perform the task at all, 1,4% needed verbal/practical help, 0,3%
had to use extra energy and got tired, 3% used extra time, 1,7% had to use aids. 80,8%
reported no change in quality of ADL performance, which means they performed the tasks
without any extra time or energy. The results are not representative for all people with
heart failure.
Conclusion: The survey showed that people with heart failure to a large extent perceived
the quality of their performance of ADL was not affected. Among those respondents who
reported a change in quality of task performance, the tasks most affected were personal
hygiene, getting dressed and undressed, shopping and cleaning.
Key words: Heart failure, quality, Activities of Daily Living (ADL), tasks, ADL-Q.
No of characters: 1480
3
Resumé
Titel: En deskriptiv spørgeskemaundersøgelse om kvaliteten i udførelsen af ADL hos
mennesker med hjertesvigt.
Problemstilling
I hvilket omfang rapporterer mennesker med hjertesvigt at kvaliteten i udførelsen af
Activities of Daily Living (ADL) er påvirket, og hvordan oplever de kvaliteten i udførelsen?
Formål: I Danmark eksisterer der ingen undersøgelser af sammenhængen mellem
hjertesvigt og udførelsen af ADL. Formålet med denne undersøgelse er at undersøge om
mennesker med hjertesvigt oplever at kvaliteten i udførelsen af ADL er påvirket, og i givet
fald på hvilken måde.
Metode: Deskriptiv kvantitativ undersøgelse ved brug af spørgeskemaet ”Activities of
Daily Living – Questionnaire” (ADL-Q). I undersøgelsen deltog 42 respondenter, i alderen
34-89 år, alle med diagnosen hjertesvigt.
Resultater: Af respondenterne oplevede 19,2% at have påvirket kvalitet i udførelsen af
ADL. Respondenterne angav, at de oplevede kvaliteten i udførelse af ADL, som følgende:
3,8% ”kunne ikke udføre opgaven”, 1,4% havde ”behov for verbal/fysisk hjælp”, 0,3%
”brugte ekstra kræfter og udtrættes”, 3% angav de ”brugte ekstra tid”, 1,7% ”anvendte
hjælpemidler” og 80,8% angav ikke at have påvirket kvalitet, hvilket vil sige, de ”udførte
opgaverne uden brug af ekstra tid og kræfter”.
Resultatet er ikke repræsentativt for alle mennesker med hjertesvigt.
Konklusion: Undersøgelsen viste, at mennesker med hjertesvigt i overvejende grad ikke
oplevede at kvaliteten i udførelsen af ADL var påvirket. Hos de respondenter, hvor
kvaliteten var påvirket, drejede det sig især om aktiviteterne personlig hygiejne, af-og
påklædning, indkøb og rengøring.
Søgeord: Hjertesvigt, kvalitet, Activities of Daily Living (ADL), aktivitetsudførelse, ADL-Q.
Antal tegn: 1685
4
Forfatteransvar
Afsnit Ansvarlig Abstract/Resumé Rie Introduktion Chalotte Problembaggrund Chalotte Problemstilling Alle Nøglebegreber Alle Hypoteser Alle Teoriramme
1. Aktiviteters betydning 2. MOHO 3. Hjertesvigt
1. Chalotte 2. Stine 3. Rie
Design, materiale, metode 1. Design, Materiale 2. Metode 3. Databearbejdning 4. Validitet og reliabilitet
1. Chalotte 2. Stine 3. Rie 4. Rie
Resultater 1. Bortfaldsanalyse,
samarbejdsstederne, svarprocent, præsentation af respondenter
2. Kvaliteten i udførelse af ADL 3. ADL evne
1. Stine 2. Stine 3. Rie
Diskussion af resultater 1. Hypotese 1 2. Hypotese 2 3. Hypotese 3 4. Hypotese 4 5. Hypotese 5
1. Stine 2. Chalotte 3. Chalotte 4. Rie 5. Rie
Diskussion af metode 1. Design 2. Metode 3. Databearbejdning
1. Stine 2. Stine 3. Rie
Diskussion af teoretisk referenceramme Chalotte Kritisk litteraturlæsning Chalotte Konklusion Alle Formidlingsovervejelser Chalotte Perspektivering Alle
5
Indholdsfortegnelse
1. FORORD 7
2. INTRODUKTION 7
3. PROBLEMBAGGRUND 8
4. PROBLEMSTILLING 11
4.1 NØGLEBEGREBER 11
4.2 HYPOTESER 12
5. TEORIRAMME 12
5.1 AKTIVITETERS BETYDNING FOR MENNESKET 13
5.2 MOHO 14
5.3 HJERTESVIGT 15
6. DESIGN, MATERIALE OG METODE 16
6.1 DESIGN 17
6.2 MATERIALE 17
6.3. METODE 21
7. DATABEARBEJDNING 25
7.1 INDTASTNING AF DATA 25
7.2 ANALYSEMETODE 26
7.3 BESKRIVENDE ANALYSE 26
7.4 VALIDITET OG RELIABILITET 27
8. RESULTATER 27
8.1 BORTFALDSANALYSE 27
8.2 SAMARBEJDSSTEDERNE 28
8.3 SVARPROCENT 28
8.4 PRÆSENTATION AF RESPONDENTERNE 29
8.5 DISKUSSION AF RESULTATER 39
6
9. DISKUSSION AF DESIGN, MATERIALE OG METODE 45
9.1 DISKUSSION AF DESIGN 46
9.2 DISKUSSION AF MATERIALE 46
9.3 DISKUSSION AF METODE 49
10. DISKUSSION AF DATABEARBEJDNING 51
10.1 VALIDITET 52
10.2 RELIABILITET 52
11. DISKUSSION AF TEORETISK REFERENCERAMME 53
11.1 KRITISK LITTERATURLÆSNING 53
12. KONKLUSION 54
13. FORMIDLINGSOVERVEJELSER 54
14. PERSPEKTIVERING 55
15. REFERENCER 57
BILAG 1 60
BILAG 2 61
BILAG 3 62
BILAG 4 63
BILAG 5 64
7
1. Forord Dette bachelorprojekt, er en undersøgelse af, i hvilket omfang mennesker med hjertesvigt
rapporterer, at have påvirket kvalitet i udførelsen af almindelige daglige opgaver og
hvordan de oplever kvaliteten i udførelsen.
Vi vil gerne sige en stor tak til Eva Ejlersen Wæhrens, for at vi måtte anvende
spørgeskemaet ADL-Q, samt for den faglige vejledning i forhold til forståelse og
bearbejdning af data, under bachelorprojektforløbet.
Vi vil også sige tak til samarbejdsstederne, for hjælpen til at udlevere spørgeskemaerne,
så dette bachelorprojekt kunne gennemføres.
2. Introduktion Ud fra videnskabelige undersøgelser ved vi, at det at kunne udføre almindelige daglige
aktiviteter, har en positiv effekt på menneskets helbred og velbefindende (Freysinger,
Alessio & Mehdizadeh, 1993; Garton & Pratt, 1991; Larsson & Verma, 1999; Law,
Steinwender, & Leclair, 1998).
Kielhofner betegner aktivitetsdeltagelse således:
”Engagement i arbejde, leg eller dagligdagsaktiviteter, der er en del af ens sociokulturelle
sammenhæng og som er ønskede og/eller nødvendige for ens trivsel”.
(Kielhofner, 2006 s.123, linie 7-11).
Ydermere er aktivitetsdeltagelse en vital del af den menneskelige udvikling og har derfor
betydning for menneskets evne til at indlære og udvikle psykiske, sociale, mentale og
følelsesmæssige kompetencer (Law, 2002).
Igennem vaner, vilje, udøvelseskapacitet og personlige rollemønstre som er forbundet
med aktivitetsdeltagelse skabes menneskets identitet. Det betyder, at når mennesket, på
grund af en funktionsnedsættelse, forhindres i at udføre de daglige aktiviteter, som de er
vant til, vil deres roller, vaner og vilje ændres og dermed ændres identitetsopfattelsen
(Kielhofner, 2006).
8
Mennesker med hjertesvigt må leve med symptomer såsom åndenød, væskeophobning
og udpræget træthed (Hildebrandt, 2009).
I den rehabiliterende behandling af mennesker med hjertesvigt forsøger man at begrænse
de fysiske symptomer. Sygdom kan være en medvirkende årsag til at mennesker oplever
at kvaliteten af udførelsen af Activities of Daily Living (ADL) er påvirket, men sygdom
forårsager ikke nødvendigvis påvirket ADL-evne.
Vi forestiller os, at aktivitetsdeltagelsen hos mennesker med hjertesvigt er påvirket og
formålet med denne undersøgelse er at få afdækket, om de har påvirket ADL-evne.
Ved at anvende en deskriptiv kvantitativ metode, vil vi på baggrund af en selvrapporteret
spørgeskemaundersøgelse afdække, hvordan mennesker med hjertesvigt opfatter
kvaliteten i udførelsen af ADL, samt indenfor hvilke daglige og ugentlige opgaver, der ses
en tendens til at kvaliteten er mest påvirket. Ud af disse resultater, vil det ved hjælp af
Rasch Measurement, kunne udregnes om respondenterne har høj eller lav ADL- evne.
3. Problembaggrund På baggrund af den videnskabelige artikel, ”Participation in the Occupations of Everyday
Life” ved vi, at hverdagsaktiviteter er en vital del af den menneskelige erfaring og
udvikling. Igennem aktiviteter tilegner mennesket sig fysiske og psykiske færdigheder,
samt kommunikative evner. Derigennem bliver mennesket bedre til at problemløse og får
øgede handlekompetencer, samt sociale kontakter, som forbinder det med omgivelserne. Ydermere anskueliggøres det i artiklen, at der er foretaget undersøgelser, som viser, at
deltagelse i meningsfulde aktiviteter har positiv indflydelse på menneskets helbred og
velbefindende, og at mennesker som deltager i aktiviteter har bedre velbefindende, end
mennesker, der ikke deltager i aktiviteter (Law, 2002).
I artiklen, ”Occupation, health and well-being” bekræftes det, at aktiviteter har en
betydningsfuld indflydelse på menneskets velbefindende og helbred. Når mennesket
forhindres i at udføre de daglige aktiviteter, fører det til stress, fysiske forandringer og
dårligere helbred. Det vil sige, at det er et problem for helbredet når aktivitetslivet ikke
fungerer (Law, 1998).
I Danmark lever 60.000 personer med kronisk hjertesvigt, og der er cirka 20.000 nye
tilfælde hvert år. Forekomsten har gennem en årrække været stigende, og cirka 10 % af
9
alle danskere over 75 år, lever med kronisk hjertesvigt. Risikoen for at få hjertesvigt er tre
gange så hyppig for mænd som for kvinder.
En hospitalsindlæggelse for en person med kronisk hjertesvigt koster i gennemsnit
30.000kr og de årlige hospitalsomkostninger bliver cirka 500 millioner kroner.
(Netværk for hjertesvigtsklinikker, 2005).
Hjertesvigt er en sygdom, hvor hjertet ved anstrengelse ikke pumper tilstrækkeligt med
blod rundt i kroppen. (sundhed.dk, 2005) De fysiske symptomer er, åndenød,
væskeophobning og udpræget træthed. (Hildebrandt, 2009)
Symptomerne er årsag til at mennesker med hjertesvigt må leve med varig nedsat
funktionsevne. Den enkeltes velbefindende, udfoldelsesmuligheder og livskvalitet er i høj
grad påvirket af symptomerne (Netværk for hjertesvigtsklinikker, 2005).
Når mennesket har nedsat funktionsevne og det har indflydelse på aktivitetsformåen,
påvirker det også menneskets evne til at opretholde almindelig daglig livsførelse. Derved
forringes sundhedstilstanden, livskvaliteten og trivslen (Borg, 2005).
Fra kandidatspecialet ”Hjertesvigt og hverdagsliv” fremgår det, at erhvervelsen af
hjertesvigt giver forandringer i de almindelige daglige aktiviteter. I specialet fortæller
deltagerne, hvordan de oplever tab af tidligere færdigheder. Det betyder, at de føler sig
nødsaget til at give afkald på eller oplever at være begrænset i de vante muligheder for
aktivitetsdeltagelse. Mændene fortæller ydermere, at ændringer i tidligere roller, vaner,
vilje og værdier gør, at de oplever et fundamentalt identitetsskift. Det er primært i de
almindelige daglige aktiviteter såsom at tage bad eller foretage indkøb, at mændene
oplever, at de nu lever med en svækket aktivitetsformåen. Nogle af de adspurgte fortæller
at de lige pludselig oplever, at de ikke længere kan leve op til deres egne forventninger til
rollen som familiens forsørger. Ligeledes ændres rollebilledet fra at være den der kan gå
forrest når de går ture med andre, til nu at være den der ikke kan følge med (Schmykker,
2009).
Artiklen ”Living With Heart Failure”, bygger på en undersøgelse, om hvordan ægtefæller til
mennesker med hjertesvigt, oplever dagligdagen. Ægtefællerne fortæller at de må
overtage nogle af de daglige opgaver. I artiklen offentliggøres det, at de fysiske
symptomer, der følger personer med hjertesvigt, har seriøse konsekvenser for det daglige
liv. Mennesker med hjertesvigt oplever sorg i forbindelse med tab af evnen til at foretage
eller deltage i, de almindelige daglige aktiviteter. De aktiviteter de især nævner som
10
værende vanskelige er havearbejde, indkøb og det at kunne foretage udlandsrejser.
Samtidig nævnes også, at der med diagnosen følger rolleændringer, og udfordringer i
forhold til, at acceptere nye måder at udføre aktiviteterne på. Endvidere er det en
udfordring at finde en ny balance og målsætning for, hvordan ægteskabet og tilværelsen
skal udforme sig. Det anskueliggør, at det også har indflydelse på menneskets
omgivelser, når der sker ændringer i aktivitetsformåen (Luttik, Blaauwbroek, Dijker,
Jaarsma, 2007).
Tab af tidligere roller er komplekse, fordi de giver anledning til en omfattende
reorganisering både på individplan og i individets sociale system. Selv om rolleændringer
er en naturlig del af den menneskelige udvikling, indebærer det forandringer både i
menneskets identitet, i forholdet til omgivelserne og i de aktiviteter, som man forventer at
kunne udføre. Rolleændringen kan have betydelige omkostninger for folks personlige
identitet, især når de ikke længere anerkendes som de fædre, ægtefæller eller forsørgere
som de plejede at være (Kielhofner, 2006).
Fra artiklen ”Activities of daily living for old persons in primary health care with chronic
heartfailure”, som bygger på en kvantitativ undersøgelse af mennesker med hjertesvigt,
foretaget i Sverige. Fremgår det af undersøgelsesresultaterne, at personer med
hjertesvigt har flere ADL problemer end personer uden hjertesvigt. Det er især
aktiviteterne påklædning, at tage bad, at handle ind og rengøring som er problematiske
(Norberg, Boman & Löfgren, 2007).
I dag får personer med hjertesvigt tilbudt medicinsk kontrol, omlægning af kostvaner,
rygestopkurser og funktionstræning (Andersen, Prescott, Zwisler & Rasmusen, 2010).
I den rehabiliterende behandling, af mennesker med hjertesvigt, er der ikke fokus på
udførelsen af hverdagsaktiviteter. (Andersen et. Al., 2010)
Vi undrer os over, hvorfor aktivitetsperspektivet ikke er i fokus. Er det mon, fordi
mennesker med hjertesvigt, ikke oplever, at have aktivitetsproblemer i hverdagslivet?
Dette kunne være interessant, at undersøge, fordi vi som ergoterapeuter forebygger og
behandler ved at anvende aktiviteter som redskab.
At aktiviteter har en terapeutisk effekt på mennesket (Townsend & Polatajko, 2008),
hvilket underbygges i artiklen ”Effectiveness of occupational therapy with frail community
living older adults”, hvor både kvantitative og kvalitative undersøgelser viser, at den
11
ergoterapeutiske behandling har en forbedrende effekt på menneskets ADL-evne
(Fischer, Atler, & Potts, 2007).
Om mennesker med hjertesvigt i Danmark ligeledes har ADL problemer, har vi på
nuværende tidspunkt ingen viden om. Vi har derfor valgt at foretage et deskriptivt
kvantitativt studie for at afdække om mennesker med hjertesvigt rapporterer om de har
påvirket kvalitet i udførelsen af ADL.
Da et af formålene med ergoterapi er at forebygge og behandle ADL problemer, vil
resultatet af en sådan undersøgelse have relevans for både den ergoterapeutiske faglige
udvikling, det tværfaglige samarbejde samt for de mennesker, som lever med hjertesvigt.
Den selvrapporterede ADL vurdering kan dermed blive fundamentet for det videre
ergoterapeutiske arbejde.
På baggrund af ovenstående fremsættes følgende problemstilling:
4. Problemstilling I hvilket omfang rapporterer mennesker med hjertesvigt at kvaliteten i udførelsen af
activities of daily living (ADL) er påvirket og hvordan oplever de kvaliteten?
4.1 Nøglebegreber
Omfang: Antal som er opgjort i procent
Hjertesvigt: Mennesker der har fået stillet diagnosen hjertesvigt
Kvaliteten: Jeg udfører opgaven selvstændigt;
• ”Uden brug af ekstra tid og kræfter og uden risiko”.
• ”Men jeg anvender hjælpemidler”.
• ”Men det tager mig ekstra tid”.
• ”Men jeg anvender ekstra kræfter/udtrættes hurtigere”.
• ”Men med risiko for at jeg kommer til skade”.
• ”Jeg behøver verbal/fysisk hjælp fra en person med
deltager”.
• ”Jeg kan ikke udføre opgaven. Den udføres af andre for
mig”.
12
Udførelsen: Måden at udføre opgaver på.
Activities of Daily Living: Opgaver som udføres i almindelig daglig livsførelseinddelt i
daglige og ugentlige opgaver(Townsend & Polatajko, 2008).
Daglige opgaver:
Spise og drikke, forflytning, toiletbesøg, af-og påklædning,
personlig hygiejne, anden kropspleje samt kommunikation.
Ugentlige opgaver:
Transport, madlavning, indkøb, rengøring samt tøjvask.
Påvirket: At mennesker ikke kan udføre opgaver selvstændigt uden brug
af ekstra tid og kræfter og uden risiko.
Oplever: Respondenternes subjektive oplevelser
4.2 Hypoteser Problemstillingen førte frem til følgende hypoteser:
1. Mennesker med hjertesvigt har i udpræget grad, påvirket kvalitet i udførelsen af
ADL.
2. Mennesker med hjertesvigt har lav ADL-evne og mændenes evne til at udføre ADL
er lavere end kvindernes.
3. Jo højere alder respondenterne har, des lavere er deres ADL-evne.
4. Der er flere respondenter, der vil angive at have påvirket kvalitet i udførelse af
personlig hygiejne og forflytning, set i forhold til de andre aktiviteter, indenfor de
daglige opgaver.
5. Der er flere respondenter, der vil angive at have påvirket kvalitet i udførelsen af
indkøb og rengøring, set i forhold til de andre aktiviteter, indenfor de ugentlige
opgaver.
5. Teoriramme I dette afsnit vil der blive redegjort for, aktiviteters betydning i hverdagen. Dernæst vil der
komme en kort beskrivelse af Gary Kielhofners model, Model of Human Occupation
(MOHO). Modellen omfatter det menneskelige system, som består af tre komponenter;
vilje, vanedannelsen og udøvelseskapacitet. Derudover omfatter modellen også
aktivitetsudøvelse, selve aktiviteten samt omgivelserne (Kielhofner, 2006).
13
Sidst vil der være et afsnit som kort beskriver hjertesvigt og hvilke symptomer
sygdommen giver.
5.1 Aktiviteters betydning for mennesket Ifølge Townsend og Polatajko er betydningsfulde aktiviteter omfattet af alle hverdagslivets
aktiviteter og opgaver for alle mennesker. Det være sig lige fra at tage opvasken, og
foretage indkøb til at læse bøger, spille golf eller gå en tur i parken med ens bedste ven.
Betydningsfulde aktiviteter organiserer tiden og giver livet struktur. Det er igennem
engagement i betydningsfulde aktiviteter at mennesket får en rytme i deres liv og
organiserer deres tid. En forlænget konsekvens af aktivitetsengagement, er at det fører til
dannelsen af vaner og rutiner, som giver struktur og organisation til livet (Townsend &
Polatajko, 2008)
Hverdagsaktiviteter er sammenflettet med vaner, som påvirker menneskets tidsforbrug og
udøvelse. (Kielhofner, 2006). Betydningsfulde aktiviteter og vaner er ydre beviser på,
hvem vi er og hvordan vi organiserer vores liv. Ligeledes fortæller betydningsfulde
aktiviteter noget om, hvordan vi som mennesker forbinder os med omgivelserne, tilpasser
os og har en følelse af kontrol. Igennem aktivitet udtrykker vi, hvem vi er og vi udvikler
vores identitet og realiserer os selv (Townsend & Polatajko, 2008).
Den menneskelige proces med opsamlingen af aktivitetsrepertoire begynder ved fødslen
og fortsætter livet igennem. Enhver persons aktivitetsrepertoire er resultatet af personens
talenter, færdigheder og interesser sat i interaktion med omgivelserne.
Menneskets betydningsfulde aktiviteter er derfor forskellige og udvikler sig med livets op
og nedture (Townsend & Polatajko, 2008).
Tab af aktiviteter, finder sted når en person ikke længere kan deltage i de sædvanlige
rutiner og aktiviteter, som udøves indenfor personens livskontekst. Aktivitetstab kan
forårsages af ændringer i omgivelserne eller på grund af funktionsnedsættelse. Et tab af
aktiviteter kan have negativ virkning på personens sundhed og trivsel og det kan forandre
personens måde at interagere med sine omgivelser (Townsend & Polatajko 2008).
Menneskelige aktiviteters betydning for sundhed, trivsel og helbred bliver mere og mere
indlysende, efterhånden som forskningen kaster lys over emnet. Den grundlæggende
antagelse omkring aktiviteters betydning er, at de har en potentiel terapeutisk værdi for
mennesket. Set ud fra et ergoterapeutisk perspektiv skal en person have betydningsfulde
14
aktiviteter for at være i stand til at realisere forhåbninger, tilfredsstille behov og ændre
eller magte omgivelserne (Townsend & Polatajko, 2008).
5.2 MOHO Modellen for menneskelig aktivitet, omfatter menneskets indre, som består af tre
interagerende komponenter; vilje, vanedannelse og udøvelseskapacitet. Vilje refererer til
motivationen for aktivitet, vanedannelse refererer til den proces, hvor aktivitet organiseres
i mønstre og rutiner. Udøvelseskapaciteten refererer til menneskets fysiske og mentale
evner og hvordan de bruges og anvendes i udøvelse (Kielhofner, 2006). Ifølge Kielhofner
er aktivitet et resultat af samspillet mellem menneskets indre komponenter herunder,
vaner, vilje og udøvelseskapacitet og den ydre komponent der ligger i omgivelserne og
selve aktiviteten.
Vilje
Viljen består af et sammenspil af tanker og følelser som afspejler individets følelse af
handleevne, værdier samt interesser og har derved en indflydelse på aktivitetslivet.
Hvordan et menneske ser på sig selv og på verden samt, hvordan mennesket oplever
tilværelsen, er en funktion af menneskets vilje. Når et menneske oplever
funktionsnedsættelse, kan det påvirke viljen negativt. Når viljen påvirkes negativt, kan
mennesket træffe beslutninger, der enten forværrer eller forstørrer virkningen af
funktionsnedsættelsen. Hvis man oplever følelsen af hjælpeløshed og håbløshed, kan det
føre til at mennesket helt undgår de aktiviteter, der kunne opbygge selvtilliden og evnerne
Værdierne er centrale og om må revurderes og ændres i forhold til ny aktivitetsformåen
(Kielhofner, 2010).
Der er to dimensioner i følelsen af handleevne, følelsen af personlig kapacitet og
oplevelse af egen virkekraft. Følelsen af personlig kapacitet er en aktiv bevidsthed om ens
evne til at leve det liv, man gerne vil. Ved en funktionsnedsættelse kan den manglende
kapacitet, opleves som besvær med at udføre de ting, som betyder noget i ens liv.
Oplevelse af egen virkekraft omhandler, omhandler om ens, anstrengelser er
tilstrækkelige til at opnå ens ønskede mål (Kielhofner, 2006).
Vanedannelse
Ved at gentage handlinger i specifikke kontekster, etableres vanemæssige
handlemønstre, som styres af vaner og roller. Vaner involverer tillærte måder at gøre ting
på per automatik. Roller giver mennesket en identitet og meget af det vi gør, er styret af
15
de roller vi har. Hvis mennesket får en funktionsnedsættelse og derved bliver udfordret i
sin vanedannelse, kan det miste en del af det, der tidligere har givet livet fortrolighed og
bekvemmelighed (Kielhofner, 2010).
Udøvelseskapacitet
I aktivitetsudøvelse beskriver Kielhofner de fundamentale fysiske og mentale evner ,som
ligger til grund for begrebet Udøvelseskapacitet. Og hvordan disse anvendes og opleves i
udførelsen af aktiviteter. Udøvelseskapaciteten påvirkes af et komplekst samspil mellem
muskuloskeletale, kardiopulmonale og neurologiske systemer, når mennesker er aktive.
Kielhofner understreger vigtigheden af en øget opmærksomhed på individets oplevelse af
udøvelse og især begrænsninger i menneskets oplevelse af funktionsnedsættelser. Dette
især med hensyn til en oplevelse af, at være fremmedgjort i forhold til ens egne krop. Det
vil sige, at den subjektive evne opleves, ved at individet foretager sig noget med den
levede krop, som giver oplevelsen af at være til og at mennesket kender verdenen,
gennem sin egen krop (Kielhofner, 2010).
Aktivitetsidentitet
Aktivitetsidentitet en sammensat følelse af, hvem man er og hvem man ønsker at være og
er skabt af ens aktivitetsdeltagelse gennem livet. Man får sammenhæng og mening i ens
aktivitetsidentitet gennem aktivitetsnarrativer (Kielhofner, 2010).
Dynamikken i MOHO
Igennem det mennesket gør, skabes dets evner, tanker og følelser om selvet, dets sociale
identitet samt vaner. Aktivitetsmæssige handlinger, tanker og følelser opstår altid ud af det
dynamiske samspil mellem vilje, vanedannelse, udøvelseskapacitet og den
omgivelsesmæssige kontekst. Derfor kan et skift eller ændring i vilje, vanedannelse,
udøvelseskapacitet eller omgivelser, ændre dynamikken i det menneskelige system og
dermed i fundamentet for selve aktivitetsudøvelsen (Kielhofner, 2010).
5.3 Hjertesvigt Hjertesvigt er en sygdom, der gør at hjertet, især ved anstrengelse, ikke pumper
tilstrækkeligt med blod rundt i kroppen.
Hjertesvigt opstår, når dele af hjertets muskler bliver omdannet fra muskelvæv til
bindevæv. Når dette sker, går det udover hjertets evne til at trække sig sammen og
derved pumpe blodet rundt i kroppen.
Der kan være flere årsager til hjertesvigt, de mest kendte er
16
• Åreforsnævring
• Blodprop i hjertet
• Forhøjet blodtryk
• Hjerteklapfejl
• Hjerterytme forstyrrelser
• Medfødte hjertesygdomme
• Arvelige hjertemuskelsygdomme
(Sundhed.dk, 2005)
Derudover kan hjertesvigt opstå som følge af andre sygdomme så som
stofskiftesygdomme, diabetes, infektioner samt alkoholisme. Endvidere kan sygdommen
opstå af ukendte årsager.
Symptomer ved hjertesvigt
De mest almindelige symptomer er typisk en eller flere af nedenstående:
• Udpræget træthed
• Personen føler sig energiforladt
• Åndenød ved fysisk aktivitet. I nogle tilfælde allerede ved tale eller i hvile.
• Hævede ben og fødder
• Tendens til hjertekrampeanfald eller uregelmæssig hjerterytme
• Kvalme
• Appetitløshed
• Vægtøgning
• Hosteanfald
• Svimmelhed
(Sundhed.dk, 2010)
6. Design, materiale og metode Der er nu blevet givet en beskrivelse af valgte teorier. I det fælgende afsnit, vil der gives
en beskrivelse af metoden, der er anvendt for at komme frem til resultaterne. Først vil
designet blive beskrevet og det vil blive begrundet hvorfor vi har valgt, at anvende det
design i undersøgelsen. Dernæst vil materialet blive beskrevet, det vil sige respondenter,
samt samarbejdsstederne. Endelig vil vi slutte af med en beskrivelse af processen med
dataindsamlingen og databearbejdningen.
17
6.1 Design Undersøgelsen blev lavet som, en spørgeskemaundersøgelse, da vi ønskede, at afdække
om mennesker med hjertesvigt opfatter at have påvirket kvalitet i udførelsen af ADL og i
hvilke opgaver kvaliteten er påvirket samt hvordan. Vi valgte at lave et deskriptivt studie
også kaldet survey-design (Thisted, 2010).
Den deskriptive kvantitative undersøgelse blev valgt, fordi vi ønskede, at afdække
omfanget af mennesker med hjertesvigts oplevelse af, påvirket kvalitet i udførelsen af
ADL. Ved at anvende et kvantitativt design, muliggjorde det, at indsamle en bred viden om
respondenternes opfattelse af påvirket kvalitet i aktivitetsudførelsen.
Ved at anvende kvantitativ design, var det muligt at indsamle data fra en stor stikprøve,
som kunne være et repræsentativt udsnit af den samlede population. Derved ønskede vi
at kunne sige noget generelt, eller vise en tendens omkring kvaliteten i udførelsen af ADL
hos den samlede population.
Samtidig rummer undersøgelsen en grad af kvalitative data, da spørgeskemaet afdækker
hvordan den enkelte respondents oplevelse af kvaliteten i aktivitetsudførelsen. Det vil sige
at vi ud over omfanget, og i hvilke typer opgaver respondenterne angiver påvirket kvalitet i
udførelsen af ADL, også får viden omkring, hvordan kvaliteten er. Dette giver en kvalitativ
måling, i den kvantitative undersøgelse, da vi spørger ind til den oplevede kvalitet.
Vi har valgt, at opgøre alt indsamlet data kvantificerbart, for at give et overskueligt overblik
over omfanget og forekomsten.
6.2 Materiale I dette afsnit, beskrives processen med udvælgelse af respondenterne, herunder
eksklusions kriterier og eksklusions kriterier. Dernæst gøres rede for, hvordan vi fik
kontakt til samarbejdsstederne.
Respondenterne
I kvantitative undersøgelser udforskes en udvalgt gruppe (stikprøve), der er et
repræsentativt udsnit af den samlede population (Thisted, 2010). Vores samlede
population var mennesker med diagnosen hjertesvigt, uden fokus på hvilke årsager der
ligger til grund for sygdommen.
18
For at kunne finde relevante personer til vores undersøgelse, opstillede vi nogle kriterier
for udvælgelsen. Disse kriterier var vigtige, da det var samarbejdsstederne, der havde
kontakten til respondenterne og de derved skulle finde mennesker, der matchede
inklusionskriterierne og som frivilligt ønskede at deltage i undersøgelsen. Derved havde
alle samarbejdsstederne en fælles forståelse af, hvem vi gerne ville have skulle indgå,
som respondenter i undersøgelsen.
Kriterierne er samtidig med til at sikre, at de udvalgte personer kan gennemføre
undersøgelsen og undgå bias der kan påvirke resultatet (Thisted, 2010). Derudover er de
kriterier vi har valgt nogle der understøtter vores problemstilling.
Udvælgelseskriterier
Vi valgte at eksludere mennesker, som ikke havde hjertesvigt, som den primære diagnose
eller som stadig var indlagt på et hospital. Inklusionskriterierne var, at man skulle have
fået stillet diagnosen hjertesvigt, ikke være indlagt samt være vendt tilbage til
hverdagslivet efter diagnosticeringen af hjertesvigt.
Nedenstående tabel viser inklusions- og eksklusionskriterier.
Tabel 1. Inklusions- og eksklusionskriterier
Inklusionskriterier
Eksklusionskriterier
• Fået stillet diagnosen
hjertesvigt
• Alle aldre
• Udskrevet fra hospital
• Tilbage til hverdagslivet
• Deltager i et
rehabiliteringsforløb
opfølgningsforløb
• Har en anden primær
diagnose end
hjertesvigt
• Indlagt på hospital
Respondenternes rehabiliteringsforløb skulle bestå af ambulant behandling med kontakt til
samarbejdsstederne i enten et kort forløb på 6-12 uger, eller i et længere forløb med
kontrol 1-2 gange månedligt.
Vi har ingen information om, hvor længe respondenterne har levet med hjertesvigt elle,
hvor længe de har været udskrevet fra hospitalet, da det ikke har relevans for
undersøgelsen.
19
Samarbejdsstederne
I startprocessen af undersøgelsen, kontaktede vi hjerteforeningen, i håb om vi kunne
starte et samarbejde med dem. Dette kunne imidlertid ikke lade sig gøre, da de ikke
kunne garantere os, at vi udelukkende kom i kontakt med personer med hjertesvigt.
Årsagen til dette var, at deres database ikke inddelte deres medlemmer efter diagnose.
Efter dialogen med hjerteforeningen og en afgrænsning af inklusions- og eksklusions
kriterierne for respondenterne, kontaktede vi fem hospitaler og flere sundhedscentre på
Sjælland, for at finde respondenter til undersøgelsen. Ud af dem, lykkedes det at få
kontakt med tre hospitaler i Region Hovedstaden samt et hospital i Region Sjælland, der
havde respondenter, der præcist matchede inklusionskriterierne, samt havde både tiden
og lysten til at hjælpe med uddelingen af spørgeskemaerne.
Nedenfor er lavet en overskuelig tabel over samarbejdsstederne, samt hvor mange
spørgeskemaer der blev udleveret til dem.
Tabel 2. Samarbejdsstederne samt udleverede spørgeskemaer.
Oversigt over samarbejdsstederne Udleverede spørgeskemaer
Hjertesvigtsklinik, Region Hovedstaden 50 stk.
Hjertesvigtsklinik, Region Hovedstaden 40 stk.
Genoptræningsafsnit på et hospital, Region
Hovedstaden
20 stk.
Kardiologisk ambulatorium, Region
Sjælland
40 stk.
150 stk. Total
Der blev indgået aftaler med i alt fire forskellige steder, for at gøre undersøgelsen så
repræsentativ som muligt. For at undersøgelsen skal være gyldig, skal respondenterne
være repræsentative for hele området af personer med hjertesvigt. (Thisted, 2010). Derfor
blev det valgt at have et samarbejde med to hjertesvigtsklinikker samt to kardiologiske
ambulatorier på hospital.
På hvert af samarbejdsstederne blev vi tilknyttet en kontaktperson, som var henholdsvis
tre ledende sygeplejersker og en fysioterapeut, der havde kontakt til personer med
hjertesvigt. Ved at rekruttere respondenter gennem samarbejdspartnerne sikrede vi os, at
20
respondenterne havde diagnosen hjertesvigt, da kontaktpersonerne kendte
respondenternes diagnose.
Efter en bekræftelse fra kontaktpersonerne fra samarbejdsstederne om at de gerne ville
samarbejde, blev der aftalt et møde med hvert af stederne, hvor vi kunne komme og
forklare formålet med hele projektet og hvad deres rolle i processen ville blive. Til dette
blev der skrevet et brev til samarbejdsstederne (bilag 1), som blev udleveret til dem. I
dette brev blev det beskrevet hvem vi var, hvad formålet med opgaven var, så det kunne
formidles videre til dem der ville deltage. Desuden påførte vi vores telefonnumre, så de
kunne kontakte os, hvis der opstod tvivls spørgsmål. Ved mødet blev informationsbrevet,
oplysningsskemaet samt ADL-Q spørgeskemaet vist og gennemgået med den ansvarlige
kontaktperson, så de vidste hvad de udleverede til de deltagende.
Inden det personlige møde, havde vi pakket det antal kuverter, hvert samarbejdssted
skulle have. Hver kuvert indeholdt følgende:
• Et informationsbrev (bilag 2)
• Hvordan man udfyldte spørgeskemaet ADL-Q korrekt (Bilag 3)
• Oplysningsskema (Bilag 4)
• Et eksemplar af ADL-Q (Bilag 5)
Kuverterne, til de steder hvor der ikke var ugentlig kontakt, var frankeret, så det eneste
respondenten skulle efter udfyldelse af spørgeskemaet var, at sende det tilbage med
posten i den frankerede kuvert. Ved at gøre det på denne måde, skulle tiden
samarbejdsstederne skulle anvende på at hjælpe os, være minimeret.
På genoptræningsstedet, havde kontaktpersonen ugentlig kontakt med respondenterne,
og det blev valgt at vedkommende selv samlede svarkuverterne sammen, som vi så
afhentede efter aftale.
Kontakt til respondenterne
Som nævnt i det ovenstående er det samarbejdspartnerne, der har formidlet kontakten til
deltagerne. Det er også dem, der har udvalgt respondenterne på baggrund af de kriterier
vi havde fremsat, ved den mundtlige og skriftlige information. De har adspurgt
respondenterne, om de ønskede at deltage i undersøgelsen og gav information om, hvem
21
vi var og formålet med projektet og udleverede en kuvert med undersøgelsesmaterialet,
hvis de indvilgede i at deltage.
Informationsbrev
Brevet beskrev formålet med undersøgelsen, samt at deltagelsen var frivillig og at
deltagerne, var garanteret 100 % anonymitet. Informationsbrevet (Bilag 2.) blev
gennemlæst af flere tre testpersoner, som kom med gode råd til, hvordan indholdet kunne
formuleres og præciseres. Dette var med til at garantere, at formålet med undersøgelsen
samt kravene til deltagerne blev tydeligere.
Svarfristen for respondenterne, blev sat til cirka to uger, da længere tid kunne resultere i,
at respondenterne glemte at få sendt deres besvarelser retur. Ved de spørgeskemaer,
hvor respondenterne ikke havde ugentligt kontakt til samarbejdsstederne, blev der vedlagt
en frankeret svarkuvert.
6.3. Metode Litteratursøgning
Fokusområdet for søgningen var ADL og mennesker med hjertesvigt. Vi ønskede viden
om, hvilke aktivitetsproblemer som kunne forvente hos mennesker med hjertesvigt.
Ydermere ønskede vi viden om, hvordan mennesker med hjertesvigt oplever
hverdagslivet, samt hvad tab af aktiviteter gør ved individet. Litteraturen skulle være med
til at besvare, hvilke aktivitetsproblemer man kunne forvente, at finde hos mennesker med
hjertesvigt, og hvordan mennesker med hjertesvigt oplevede udførelsen af ADL.
Søgningen forgik i databaserne PubMed, Cinahl samt Artikelbasen. Der blev søgt efter
forskningsartikler fra år 1990 og frem til nu.
Da nogle af søgeordene gav mange hits, kombinerede vi dem, med andre søgeord, og fik
derved præciseret søgningen. Ved at søge på ordet ”Heartfailure” (Mech) i PubMed
fremkom 71.829 hits. Når dette søgeord blev kombineret med ”Activities of Daily Living”
fremkom 380 Hits. Ved yderligere at kombinere søgeordene med ”Occupational Therapy”
fremkom 4 hits.
Derudover har vi søgt i referenceliste fra relevante artikler, vi havde lokaliseret igennem
vores søgninger i forskellige databaser, det vil sige, at vi har lavet kaskadesøgninger
(Lindahl & Juhl, 2010).
22
Følgende søgeord er anvendt i PubMed, Cinahl samt Artikelbasen. I de søgninger. I de
søgninger hvor der er anvendt Mesh i PubMed, er dette angivet i en parentes. Tabel 3 Tabel over anvendte søgeord
“Heart failure” (Mesh) “Heart diseases” (Mesh)
“Cardiac failure” (Mesh) “Everyday life” (Mesh)
Occupational therapy Cardiovascular
Activity of daily living Heart disease
Elderly persons daily life ADL
Rehabilitation Occupational therapy
Heart disease Mary Law
Chronic desease Disability
Loss in activities Health
Townsend Participation
Quality of Life Occupational Performance
Meaningfull Activities Meaningfull
Life Qualities PADL
Activities of Daily Living Occupational Performance
Der er blevet anvendt en kombination, af OR og AND i søgningerne.
Datatilsynet
Da alle data i undersøgelsen var anonyme og derfor ikke personhenførbare oplysninger,
var det ikke lovpligtigt at indhente tilladelse fra datatilsynet (Thomsen & Krogh, 2010).
Etik
Med udgangspunkt i egne etiske overvejelser og standardvilkårene for privat forskning
(datatilsynet.dk, 2011) og bestemmelserne i Helsinkideklarationen (laeger.dk, 2011),
oplyste vi deltagerne om deres rettigheder i forhold til deres frivillige deltagelse i
undersøgelsen. I informationsbrevet (bilag 2) forklarede vi, formålet med undersøgelsen
og at besvarelsen ville være anonym, samt at deltagelsen var frivillig. Hvis deltagerne ikke
ønskede at deltage, forklarede vi, at det ikke ville få indflydelse på deres videre
behandlingsforløb.
Vi informerede om, at oplysninger omkring deltagerne hverdagsliv, ville indgå i dette
projekt og samtidig være en del af et større forskningsprojekt, ledet af
forskningsergoterapeut Eva Ejlersen Wæhrens.
23
Vi havde en del etiske overvejelser, omkring antallet af spørgsmål i ADL-Q.
Overvejelserne gik på, om respondenterne ville sige nej til at medvirke i undersøgelsen,
på baggrund af de mange spørgsmål. Vi havde derfor gjort meget, for at udforme det
informationsbrev, der fortæller om formålet med undersøgelsen, for at bevidst fange
deltagernes motivation for at deltage. Endvidere tænkte vi, at de mange spørgsmål ikke
på nogen måde, ville kunne forvolde personskader, så derfor valgte vi, at anvende ADL-
Q. Derudover var vi interesseret i, at få så meget viden som muligt, omkring kvaliteten i
aktivitetsudførelsen inden for ADL hos målgruppen. Derfor anså vi ADL-Q for, det perfekte
spørgeskema for os at anvende i undersøgelsen.
Spørgeskemaet ADL-Q
Til at indsamle data anvendte vi spørgeskemaet ADL-Q (bilag 5). ADL-Q er en forkortelse
af Activities of Daily Living Questionnaire og bruges til at måle respondentens
selvrapporterede opfattelse af kvaliteten i aktivitetsudførelsen.
ADL-Q er et nyt ergoterapeutisk undersøgelsesredskab udviklet af forskningsergoterapeut
Eva Ejlersen Wæhrens, og er en del af i alt tre redskaber som er afprøvet og beskrevet i
hendes Phd afhandlingen ” Measuring Quality of Occupational Performance Based on
Self-report and Observation” (Wæhrens, 2010). De andre to redskaber var Activities of
Daily Living Observation (ADL-O), og Activities of Daily Living Interviews (ADL-I).
Spørgeskemaet består af i alt 47 lukkede spørgsmål inden for aktiviteter i udførelsen af
ADL. Skemaet er baseret på ADL-taxonomien, som oprindeligt er udarbejdet af Ulla Sonn
og Kristina Törnqvist i 1993 (Sonn &Törnqvist, 1993).
I ADL-Q, er spørgsmålene fordelt på syv områder inden for de daglige opgaver og fem
områder indenfor de ugentlige opgaver. Nedenstående tabel, viser de syv daglige
opgaver samt de fem ugentlige opgaver
Tabel 4. Fordelingen af daglige og ugentlige opgaver
Daglige opgaver Ugentlige opgaver
Spise og drikke Transport
Forflytning Madlavning
Toiletbesøg Indkøb
Af- og påklædning Rengøring
Personlig hygiejne Tøjvask
Anden kropspleje
24
Kommunikation
Svarmulighederne for kvaliteten i aktivitetsudførelsen, som også er en scoringsskala er
angivet i farvekoder og i tekst. Farvekoderne er grøn, gul, orange, rød og hvid.
Respondenten skal i disse svarmuligheder angive, indenfor den seneste uge eller
maximum, indenfor en måned, hvordan personen udfører aktiviteterne ved at afkrydse en
eller flere af de syv svarmuligheder. Indenfor de ugentlige opgaver, optræder der en
ottende svarmulighed.
Svarmuligheden starter med; Jeg udfører opgaven selvstændigt, efterfulgt af følgende
muligheder;
• Uden brug af ekstra tid og kræfter og uden risiko
• Men jeg anvender hjælpemidler
• Men det tager mig ekstra tid
• Men jeg anvender ekstra kræfter/udtrættes hurtigere
• Men med risiko for at jeg kommer til skade
• Jeg behøver verbal/fysisk hjælp fra en person men deltager
• Jeg kan ikke udføre opgaven. Den udføres af andre for mig
Ekstra svarmulighed ved de ugentlige opgaver;
• Opgaven er ikke relevant i min hverdag
Spørgeskemaet er udviklet til brug i ergoterapeutisk praksis med speciale i personer med
langsigtede eller kroniske sygdomme og eller handicaps (Wæhrens, 2010).
Meningen med at bygge videre på ADL-taxonomien var, for at lave, et validt
undersøgelsesredskab, som kunne undersøge omfanget af problemer med at udføre
aktiviteter i ADL og dokumentere forandringer i ADL-evne.
Udviklingen af ADL-Q, var opstået på baggrund af tanken om, at der manglede
undersøgelsesredskaber, der kunne undersøge omfanget af selvrapporterede problemer
med at udføre aktiviteter, og et ønske om at kunne dokumentere forandringer i ADL-evne
ved angivelse af høj eller lav ADL-evne i en graf.
Ved at bruge skemaet, kan de indsamlede data anvendes til at generere lineære målinger
for ADL-evnen, ved brug af Rasch Measurement metoden (Wæhrens, 2010). Disse
målinger kan dog kun udregnes af Eva Wæhrens.
25
De rådata, som de enkelte svar giver, kan anvendes til et deskriptivt studie, da det er
deltagernes opfattelse af kvaliteten i aktivitetsudførelsen, der rapporteres. Dette kan give
et billede af, på hvilken måde kvaliteten i aktivitetsudførelsen er påvirket.
En vejledning til afkrydsning og angivelse af svarmuligheder, blev vedlagt i brevet til
deltagerne (bilag 3.) Indholdet i dette brev blev formuleret af Eva Wæhrens. Dette kan
være med til at mindske bias i form af mangelfulde afkrydsninger og forståelse af, hvordan
man udfylder skemaet (Thisted, 2010).
I den ergoterapeutiske arbejdsproces, ville man anvende ADL-Q i begyndelsen af
interventionen, for at få klarlagt, hvordan klienten selv oplevede kvaliteten i udførelse af
ADL. Dernæst kunne terapeuten anvende ADL-O, for at få klarlagt, om det klienten selv
rapporterede, stemte overens med det, terapeuten observerede. Dette er nødvendigt da
der kan være uoverensstemmelser mellem, hvad klienten selv rapporter, at kvaliteten i
udførelse af ADL er og den faktiske kvalitet.
Oplysningsskema
Som indledning på selve spørgeskemaet, blev et oplysningsskema vedhæftet ADL-Q.
Dette dokument indeholdte spørgsmål omkring køn, alder, diagnose og komorbid
diagnose. Informationer som udelukkende skal bruges i den statistiske analyse.
Pilottest
Litteraturen siger at det er en god idé, at kvalitetsteste sit spørgeskema, inden det sendes
ud (Kruuse, 2007). Da ADL-Q allerede er afprøvet i fire forskellige studier og testet på i alt
274 personer til dags dato, ser vi dette som en kvalitetstest af spørgeskemaet. På
baggrund af dette, blev en pilottest af spørgeskemaet fravalgt.
7. Databearbejdning 7.1 Indtastning af data Alt data er indtastet i Microsoft Office Excel 2007. I takt med, at spørgeskemaerne kom
retur, blev data indtastet. Ved indtastning blev besvarelsen læst op, imens en anden
tastede data ind. For at minimere fejl ved indtastningen, er datamængden kontrolleret tre
gange og sammenlignet med besvarelser i spørgeskemaet, hvorefter eventuelle fejl, blev
rettet.
26
7.2 Analysemetode Til kvantificeringen af data og besvarelse af problemstillingen, er der anvendt nominal-,
ordinal- samt interval skala. Data indenfor de enkelte opgaver blev opgjort, ved at regne
gennemsnittet ud for hele stikprøven og angive det i procent. Resultaterne er præsenteret
i søjlediagrammer, tabeller og tekst, for at give et større overblik over vores fund.
På baggrund af de indsamlede data, har Eva Wæhrens bearbejdet disse og leveret
interval skala ved brug af Rasch Measurement analyse. Herved har Eva Wæhrens
genereret en måling af ADL-evnen på tværs af de 47 aktiviteter, hvor der er taget højde
for sværhedsgraden, i aktiviteterne og respondenternes score. Det vil sige, at det er en
vægtet vurdering, hvor der er taget højde for, om aktiviteterne er svære eller lette at
udføre. Dette for at skabe gyldige og pålidelige informationer, der kan anvendes til at
sammenligne respondenternes score.
De samlede mål på ADL-evnen, hos 38 respondenter, har vi modtaget fra Eva Wæhrens.
Grunden til, at Rasch målingerne, er på 38 respondenter og ikke de 42, var fordi to blev
sorteret fra, grundet mangelfuld afkrydsning og to svar, kom for sent retur, til at de kunne
nå at blive talt med.
Ved figurerne otte til elleve, hvor der arbejdes med ADL-evne, vil det vi angiver som
score, være de Rasch målinger vi modtog fra Eva.
7.3 Beskrivende analyse Præsentationen af respondenternes aldersfordeling, blandt mænd og kvinder, blev
angivet i et stående søjlediagram.
Respondenternes angivelse, af forekomst af komorbid diagnose, opdelt mellem mænd og
kvinder, blev ligeledes præsenteret ved et stående søjlediagram.
Til at belyse respondenternes opfattelse af kvaliteten i udførelse af ADL, blev der anvendt
et stående søjlediagram.
Til at præsentere, hvordan respondenterne angav kvaliteten i udførelse af ADL, indenfor
henholdsvis daglige og ugentlige opgaver, blev en procentvis fordeling illustreret ved
liggende søjlediagrammer og tabeller i forhold til angivelse af sværhedsgrad.
For at udspecificere hvilke af de 12 opgaver der blev angivet at have påvirket kvalitet i
aktivitetsudførelse, blev der anvendt et liggende søjlediagram for hver af daglige og
27
ugentlige opgaver. Dertil er der lavet et data felt under grafen, der angiver den præcise
gennemsnitlige procent i tal.
For at angive hvor mange respondenter der havde høj eller lav ADL-evne, blev dette
illustreret ved en figur. Dertil blev der lavet en figur, som viste om der var en
sammenhæng mellem at have lav ADL-evne og alder.
7.4 Validitet og reliabilitet Thisted beskriver validitet, som undersøgelsens gyldighed, hvilket siger noget om, hvor
sikkert man måler det, der skal måles (Thisted, 2010).
Validiteten af en undersøgelse, kan inddeles i intern validitet og ekstern validitet.
Den interne validitet omhandler hvorvidt undersøgelsens resultater er gyldige for
undersøgelsesgruppen, som hele projektet handler om. Den eksterne validitet angiver, i
hvilket omfang, undersøgelsens resultater er generaliseres for hele populationen eller
andre populationer (Thisted, 2010).
Ligeledes beskriver Thisted reliabiliteten, som undersøgelsens pålidelighed og omhandler
hvor pålideligt man måler det, der måles.
Pålideligheden af data, vurderes gennem validiteten samt reliabiliteten.
8. Resultater I følgende afsnit, gives en præsentation af de resultaterne fra spørgeskemaerne, der er
valgt at blive fokuseret på, så problemstillingen og hypoteserne kan besvares.
8.1 Bortfaldsanalyse Der er valgt ikke at lave en bortfaldsanalyse. Begrundelsen for dette er, at der ikke kan
redegøres for bortfaldet. Konsekvenserne ved systematisk frafald kan have betydning for
resultatet i undersøgelsen. Der kan være forskel på, hvad respondenterne der har
besvaret spørgeskemaet ADL-Q rapporterer og hvad dem, der ikke har besvaret
spørgeskemaet, ville have rapporteret. Det kan give problemer i forhold til at kunne sige,
at resultatet af undersøgelsen er repræsentativt for den samlede population (Thisted,
2010). Derfor giver det god mening at lave en bortfaldsanalyse, men på grund af
28
tidsbegrænsningen for denne undersøgelse, har det ikke været muligt, at analysere
bortfaldet. I denne undersøgelse var svarprocenten 53,8 %.
På baggrund af Brymans opdeling af vurderinger af svarprocenter i
spørgeskemaundersøgelser, vil vurderingen af denne undersøgelse være mindre
acceptabelt. Opdeling af procentvise vurderinger bygger dog udelukkende på
postspørgeskemaundersøgelser (Thisted, 2010).
8.2 Samarbejdsstederne Fordelingen af de udleverede skemaer kan ses i nedenstående tabel 5. og således også
det totale antal af mulige svar.
Tabel 5. Fordeling af udleverede skemaer.
Samarbejdsstederne
Udleveret
skemaer
Ubesvarede
skemaer retur
Total
mulige
svar
Region Hovedstaden 50 stk. 25 stk. 25 stk.
Region Hovedstaden 40 stk. 20 stk. 20 stk.
Region Hovedstaden 20 stk. 7 stk. 13 stk.
Region Sjælland 40 stk. 20 stk. 20 stk.
I alt
150 stk. 72 stk. 78 stk.
Tabellen viser, at der blev udleveret 150 spørgeskemaer til samarbejdsstederne. Har af,
udleverede samarbejdsstederne 78 spørgeskemaer til mennesker med hjertesvigt.
Det vil sige, at det var muligt at modtage svar fra 78 respondenter. Derfor anvendes de 78
(100%) svar, som det totale antal, som det var muligt at få svar fra og på baggrund af det
kunne udregne svarprocenten.
8.3 Svarprocent Af de i alt 78 udleverede spørgeskemaer modtog vi 44 (56,4%) svar. Ud af de 44 svar
blev der frasorteret to svar, grundet mangelfuld afkrydsning.
Det totale antal svar blev derved 42 respondenter, hvilket giver en svarprocent på 53,8 %.
Igennem opgaven, vil bogstavet N angive alle respondenter (N=42), og n angive det
udsnit af respondenter, der var data på.
29
8.4 Præsentation af respondenterne I det følgende afsnit præsenteres gennemsnitsalderen, fordelingsbredden samt
aldersfordelingen for respondenterne.
Aldersfordeling
Ud af de 42 (100%) respondenter var der 32 (76,1%) mænd og 10 (23,9%) kvinder.
Gennemsnitsalderen for respondenterne var 71,6 år og fordelingsbredden (minimum –
maksimum) var fra 34 år til 89 år.
Nedenstående figur 1. viser aldersfordelingen mellem mænd og kvinder blandt
respondenterne.
Figur 1. Aldersfordeling mellem mænd og kvinder
Som det fremgår af figur 1., ses det, at størstedelen af respondenterne var over 60 år. Der
var 36 (85,7%) respondenter, som var 60 år eller derover.
Forekomst af komorbid diagnose
Alle respondenter besvarede spørgsmålet, om de havde andre diagnoser, på
oplysningsskemaet. Heraf angav 20 (47,6%) af respondenterne at de havde en komorbid
diagnose (fig. 2).
30
Figur 2. Forekomst af komorbid diagnose
Ud af de 10 deltagende kvinder, fremgik det, at 7 (70%) havde en komorbid diagnose og
blandt de 32 deltagende mænd, angav 13 (40,6%) af dem, at have en komorbid diagnose.
Kvaliteten i udførelsen af ADL
For at overskueliggøre mængden af data, vil der i figurerne 3. til og med figur 7., blive
angivet gennemsnittet af respondenternes samlede svar i procent.
Der vil blive vist en figur, der illustrerer, hvad respondenterne i gennemsnit i procent, har
svaret indenfor alle tolv hovedområder, fordelt på de syv svarmuligheder. Dernæst
hvordan respondenterne gennemsnitlig i procent, har svaret indenfor de syv daglige
opgaver og de fem ugentlige opgaver. Dette for at kunne besvare hypotese fire, om der
ville være flere respondenter der vil angive at have påvirket kvalitet i udførelse af
personlig hygiejne og forflytning, set i forhold til de andre aktiviteter indenfor de daglige
opgaver.
Samt hypotese fem, om der ville være flere respondenterne der vil angive at have påvirket
kvalitet i udførelsen af indkøb og rengøring, set i forhold til de andre aktiviteter indenfor de
ugentlige opgaver.
Til sidst vil det blive specificeret mere ud, ved at der vil blive set på, hvad respondenterne
i gennemsnit i procent, har angivet af svar indenfor for hvert af de syv hovedområder i
daglige opgaver, samt indenfor de fem hovedområder i ugentlige opgaver.
Igennem hele opgaven, vil svarmuligheden ”opgaven er ikke relevant i min hverdag” være
sorteret fra, da dette svar ikke gav information om, hvordan opgaven udføres. Det forstår
31
vi således, at når respondenten ikke udfører opgaven, kan vedkommende ikke have
påvirket kvalitet i udførelsen af ADL.
For at kunne besvare problemstillingen, vil nedenstående figur 3. illustrere hvad
respondenterne i gennemsnit i procent har angivet kvaliteten til at være i udførelsen af
ADL.
Figur 3. Kvaliteten i udførelsen af ADL
Figuren viser, at respondenterne i gennemsnit har angivet at 80,8% af dem, udfører
daglige samt ugentlige opgaver selvstændigt, ”uden brug af ekstra tid og kræfter og uden
risiko” og 1,7% ”anvendte hjælpemidler”. Respondenterne angav at 8,9% ”brugte ekstra
tid” og 3,0% ”brugte ekstra kræfter og udtrættes”. Der blev angivet, at 0,3%” udførte
opgaven med risiko for at komme til skade” og 1,4% ”behøvede verbal/fysisk hjælp”. Til
sidst angav 3,8%, at de ”ikke kunne udføre opgaverne”.
Figuren viser, at 80,8% af respondenterne, ikke har påvirket kvalitet i udførelsen af ADL,
betød det at, de resterende 19,2% har påvirket kvalitet i udførelsen af ADL.
32
Kvaliteten ved udførelsen af de daglige samt ugentlige opgaver
For at se på hvordan tallene i figur 4. fordeler sig i henholdsvis de daglige og ugentlige
opgaver, samt for at kunne besvare hypotesen om, at respondenterne har lavere ADL-
evne indenfor de ugentlige end i de daglige opgaver. Vil figur 5. illustrere hvad
respondenterne i gennemsnit i procent, har angivet af svarmuligheder indenfor de daglige
opgaver og figur 6. viser indenfor de ugentlige opgaver.
.
Figur 4. Kvaliteten i udførelsen af daglige opgaver
Ved udførelsen af de daglige opgaver, ses at respondenterne i gennemsnit har svaret, at
87,6% udførte opgaverne,” uden brug af ekstra tid og kræfter og uden risiko” og 2%
angav, at ”anvende hjælpemidler” ved udførelsen.
I forhold til, hvor mange der udførte de daglige opgaver ved at ”anvende ekstra tid”, var
resultatet 7,4% og 2% angav at de ”brugte ekstra kræfter/udtrættes hurtigere”. Blandt
respondenterne, behøvede 0,2% ”verbal/fysisk hjælp” og sidst angav 0,9% i gennemsnit,
at de ”ikke udførte opgaverne”.
33
Figur 5. Kvaliteten i udførelsen af ugentlige opgaver
Ved udførelsen af de ugentlige opgaver, havde respondenterne i gennemsnit svaret, at
71,4% udførte opgaverne” uden brug af ekstra tid og kræfter og uden risiko”, og 1,4%
angav at de ”anvendte hjælpemidler”. Gennemsnittet der angav at ”anvende ekstra tid”,
var 10,9% og 4,3% ”brugte ekstra kræfter/udtrætte hurtigere”. Ved udførelsen, angav
0,8% at de gjorde det ”med risiko for at komme til skade” og 3,1% behøvede ”verbal/fysisk
hjælp”. Til sidst angav 8,0% at ”de ikke kunne udføre opgaverne”.
For at kunne besvare hypoteserne 4. og 5., vil figur 6. illustrere i gennemsnitlig procent
hvad respondenterne har givet af svarmulighed, indenfor hver opgave i de daglige
opgaver. Figur 7. vil illustrere i gennemsnitlige i procent hvad respondenterne har givet af
svarmulighed, indenfor hver opgave i de ugentlige opgaver.
34
Figur 6. Gennemsnitlig procent besvarelse af kvaliteten i udførelsen af daglige opgaver
Tabellen i figur 6 angiver, hvad respondenterne i gennemsnit har svaret, at kvaliteten er
indenfor de daglige opgaver; ”kommunikation”, ”kropspleje”, ”personlig hygiejne”, ”af- og
påklædning”, ”toiletbesøg”, ”forflytning”, samt ”spise og drikke”, er dette ikke beskrevet
yderligere i tekst.
35
Figur 7. Gennemsnitlig besvarelse af kvaliteten i udførelsen af ugentlige opgaver
Da tabellen i figur 7, viser hvad respondenterne i gennemsnit har svaret, at kvaliteten er
indenfor de ugentlige opgaver; ”transport”, ”madlavning”, ”indkøb”, ”rengøring” samt
”tøjvask”, er dette ikke beskrevet yderligere i tekst.
ADL-evne
Resultatet i figur 8. er fremkommet på baggrund af de data, Eva Wæhrens har bearbejdet
og leveret. Herved har hun leveret en samlet score for i alt 38 respondenter, der ved
36
sammenligning kan angive respondenternes ADL-evne. Det vil sige at resultatet i denne
figur angiver i alt 38 respondenter og ikke de oprindelige 42, som ellers er det samlede
antal for stikprøven. Figuren giver et samlet billede af, hvor respondenterne score fordeler
sig i forhold til høj eller lav ADL-evne.
Figur 8. ADL-evnen
Figuren illustrerer, at der var en respondent der havde lav ADL-evne, ved at
vedkommende i score, fik -0,05. Det vil sige at negative værdier giver lav ADL-evne og
positive værdier giver høj ADL-evne. De resterende 37 respondenter, havde alle en høj
ADL-evne, det vil sige at de alle lå over nul.
Fordelingsbredden (minimum - maksimum) var -0,05 til 8,20 score og gennemsnittet
(middel) var på 5,13 point, hvilket angiver en høj ADL-evne blandt respondenterne.
ADL-evne i forhold til alder
Figur 9. illustrerer hvordan ADL-evnen fordelte sig i forhold til alderen blandt
respondenterne. Resultatet i figuren, er med til at besvare hypotese 3., omhandlende at jo
højere alder, des lavere ADL-evne.
37
Figur 9. ADL-evne i forhold til alder
Resultatet viser, at jo ældre man er, des lavere ADL-evne har man.
Da datamængde er lille (n=38), sker der en skævvridning i gennemsnittet af ADL-evne
målingen, da der er for få målinger for respondenter i aldersintervalen 34-59 år. Derimod
ses det at der befinder sig 26 respondenter i alderen 70-89 år. Da der er flere målinger for
respondenter i aldersintervallerne 70-79 år og 80-89 år. Illustrerer figur 5., forskellen i
ADL-evnen imellem de to aldersgrupper.
38
Figur 10. ADL-evne blandt de 70-89 årige.
Figuren viser, at den gennemsnitlige ADL-evne score hos de 70-79 årige lå på 5,7 og at
den gennemsnitlige ADL-evne score hos de 80-89 årige lå på 3,9.
Middelværdi for ADL-evnen
For at kunne besvare anden del af hypotese 2, om mændene har lavere ADL-evne end
kvinderne, viser figur 11. fordelingen af middelværdien af ADL-evnen hos henholdsvis
mændene og kvinderne.
Figur 11. Middelværdi af ADL-evnen for mænd og
kvinder
39
Grafen viser, at mændenes middelværdi for ADL-evne score, var 5,16 mens kvindernes
var 5,05.
8.5 Diskussion af resultater Tidligere i opgaven er de vigtigste resultater fra undersøgelsen præsenteret for at kunne
besvare problemstillingen og hypoteserne. I dette afsnit vil resultaterne blive diskuteret.
Måden dette afsnit er opstillet på, er at hypoteserne bliver præsenteret enkeltvis for
dernæst at blive diskuteret med inddragelse af relevant teori og empiri.
Billedet af resultaterne kunne have været anderledes eller tendensen kunne være større,
hvis der havde været flere respondenter.
Kort opsummering af resultaterne
Aldersmæssigt befandt respondenterne sig i fordelingsbredden 34-89 år med en
gennemsnitsalder på 71,6 år. Ud af de 42 respondenter, var der 32 mænd og 10 kvinder.
Af respondenterne angav, 20 (47,6%) at have en komorbid diagnose.
I gennemsnitlig procent, angav 19,2% af respondenterne, at de havde påvirket ADL-evne i
udførelse af ADL og 80,8% havde ikke påvirket ADL-evne.
På baggrund af Rasch Measurement, viste det sig, en respondent havde lav ADL-evne
med en score på -0,05. De resterende 37 havde høj ADL-evne
Påvirket kvalitet i udførelsen af ADL
Hypotese 1:
Mennesker med hjertesvigt har i udpræget grad påvirket kvalitet i udførelsen af ADL
Undersøgelsen viste, at mennesker med hjertesvigt, i langt overvejende grad, ikke har
påvirket kvalitet i udførelsen af ADL, som ses i figur 3. Derfor må hypotese 1 afkræftes, da
resultatet viste at 80,8% har angivet, ikke at have påvirket kvalitet, idet de udfører
opgaverne selvstændigt, ”uden brug af ekstra tid og kræfter og uden risiko”. Det vil sige at
de resterende 19,2% har påvirket kvalitet i udførelsen af ADL.
Resultatet er derfor også med til, at besvare problemstillingen om, i hvilket omfang
mennesker med hjertesvigt rapporterer at kvaliteten i udførelsen af ADL er påvirket.
40
Det kan diskuteres om dette resultat skyldes, at vi i overvejende grad har fået besvarelser
fra respondenter, der er ressourcestærke og derfor rapporterer, at de ikke oplever påvirket
kvalitet i udførelsen af ADL.
En anden årsag kan være at respondenternes værdier, omkring udførelsen af almindelige
daglige aktiviteter, har ændret sig i takt med oplevelsen af ændret udøvelseskapacitet.
Idet vi ud fra Kielhofners teori om værdier, ved at værdierne former menneskets oplevelse
af funktionsnedsættelsen (Kielhofner, 2006).
For at tackle begrænsninger i aktivitetsudførelsen, kan respondenterne, have ændret
deres værdier og derved accepteret den ændrede funktionsevne.
En anden mulig forklaring, kan findes i den viden, vi har omkring omgivelsernes betydning
for menneskets aktivitetsudførelse (Kielhofner, 2006).
I artiklen ”Living with heart failure” bekræftes det, at omgivelserne i form af støtte fra
ægtefællen, har en positiv effekt på mennesker med hjertesvigts velbefindende og evne,
til at fastholde udførelsen af de almindelige daglige aktiviteter (Luttik, et. al., 2007).
Da vores undersøgelse ikke fortæller om respondenterne har ægtefæller, der støtter dem i
udførelsen af ADL, ved vi derfor ikke om det er støtte fra en ægtefælle, der kan være
årsag til at de ikke oplever påvirket kvalitet i udførelsen af ADL.
ADL-evne
Hypotese 2:
Mennesker med hjertesvigt har lav ADL-evne og mændenes evne til at udføre ADL er
lavere end kvindernes.
På baggrund af scoren for ADL-evnen, udført ved brug af Rasch Measurement, viser
resultatet i figur 8. at respondenterne i overvejende grad har høj ADL-evne. Det afkræfter
første del af hypotese 2. om at mennesker med hjertesvigt har lav ADL-evne.
Det vil sige, at der ikke nødvendigvis er, en sammenhæng mellem at mennesker der har
hjertesvigt, også har lav ADL-evne. Resultatet viser med tydelighed, at de klarer de
daglige aktiviteter uden større påvirkning af kvaliteten i udførelsen af ADL.
41
For at kunne besvare hypotesens anden del, viser resultatet i figur 11. at mændene i
gennemsnit har højere ADL-evne end kvinderne. Idet resultatet viser at mændenes
middelværdi er 5,16% og kvindernes er 5,0%. På den baggrund må anden del af
hypotese 2 afkræftes.
Påvirket kvalitet i de daglige opgaver
Hypotese 3:
Der er flere respondenter, der vil angive at have påvirket kvalitet i udførelsen af personlig
hygiejne og forflytning, set i forhold til de andre aktiviteter indenfor de daglige opgaver.
Ud fra resultatet i figur 4 fremgår det at 87,6 % af respondenterne klarer de daglige
opgaver ”uden brug af ekstra tid og kræfter og uden risiko”. Der er 7,4 %, der ”anvender
ekstra tid” og 2 % ”anvender ekstra kræfter/udtrættes”, 2 % har ”brug for hjælpemidler” og
0,9 % ”kan ikke udføre opgaven”.
Resultatet bekræfter således hypotese 3 om at respondenterne især har påvirket kvalitet i
udførelsen af personlig hygiejne herunder bad, samt forflytning.
Samlet set fortæller det, at mennesker med hjertesvigt i vid udtrækning klarer de
almindelige daglige opgaver godt. De opgaver, hvor respondenterne angiver at kvaliteten
er påvirket er især ved af - og påklædning, hvor 13,8 % angiver at ”bruge ekstra tid”, og
ved personlig hygiejne, hvor 9,5 % angiver at ”bruge ekstra tid” og 5,2% angav at” bruge
ekstra kræfter/udtrættes”.
At respondenterne angiver at kvaliteten er påvirket på den måde, at de har brug for ekstra
tid og ekstra kræfter/udtrættes i aktivitetsudførelsen, er interessant fordi der indenfor
sygdomslæren anskueliggøres at mennesker med hjertesvigt, må leve med åndenød og
en oplevelse af manglende energi, hvilket gør at personen hurtigere udtrættes
(Hildebrandt, 2009). På den baggrund vil især fysisk krævende opgaver tage ekstra tid og
der må anvendes flere kræfter.
Kielhofner beskriver evnen til at foretage sig noget som afhængig af objektive
komponenter såsom muskuloskeletale og kardiopulmonale elementer (Kielhofner, 2006).
Da vi ved fra sygdomslæren at mennesker med hjertesvigt har ændringer i hjertets
pumpeevne (Sundhed.dk, 2005), vil det ifølge Kielhofners teori være ændringer i den
levede krop, hvilket påvirker udøvelseskapaciteten. Således vil det have indflydelse på
42
mennesker med hjertesvigts oplevelse af, at evnen til at udføre de daglige opgaver er
påvirket.
De fund som fremkommer her i undersøgelsen matcher de fund, der er gjort i en lignende
undersøgelse foretaget i Sverige, og som er beskrevet i artiklen, ”Activities of daily living
for old persons in primary health care with chronic heart failure.” Det fremgår af artiklen, at
en overvejende del af respondenterne oplever anstrengelse ved at tage bad, påklædning
og forflytning (Nordberg, et. al., 2008).
Fra kandidatspecialet ”Mænd og hverdagsliv” fremgår det, at det centrale for de
interviewede var, at genopbygge et nyt hverdagsliv, og acceptere en nødvendig
rolleændring. For derigennem at skabe en ny identitet og at det sværeste for mændene
var at acceptere de tab og begrænsninger, som de oplevede i forhold til deres
aktivitetsfærdigheder (Schmykker, 2009).
Ud fra resultaterne i vores undersøgelse som viser, at kvaliteten er påvirket, således at
visse opgaver tager ekstra tid og kræver ekstra kræfter, antager vi, at mennesker med
hjertesvigt også i et vist omfang oplever tab af aktiviteter, idet den ekstra tid, de skal bruge
for at udføre prioriterede aktiviteter, nødvendigvis må tage tid fra andre aktiviteter. Det må
betyde, at hverdagen kræver ny struktur og at organisering af aktiviteter i forhold til tiden,
skal arrangeres på en anden måde end tidligere.
De fund, vi har gjort i undersøgelsen, kan ligeledes forstås ud fra aktiviteters betydning for
mennesket, som siger at tab af aktiviteter kan have negativ virkning på personens
sundhed og trivsel og det kan forandre personens måde at interagere med sine
omgivelser på (Townsend & Polatajko 2008). Nye kompetencer bygges op ved at man
omorganiserer sit liv. På den måde opbygger mennesket nye rolleforpligtelser og
derigennem opnås et tilfredsstillende og interessant liv (Kielhofner 2006).
Påvirket kvalitet i ugentlige opgaver
Hypotese 4:
Der er flere respondenter der vil angive at have påvirket kvalitet i udførelsen af indkøb og
rengøring, set i forhold til de andre aktiviteter indenfor de ugentlige opgaver.
Det billede der tegner sig for størstedelen af vores respondenter, er at de klarer sig godt i
aktivitetsudførelsen i langt de fleste opgaver i hverdagslivet. Det viser sig dog, at der er en
43
markant forskel, i opfattelsen af kvaliteten i aktivitetsudførelsen ved de ugentlige opgaver i
forhold til de daglige opgaver.
En markant forskel ses i udførelsen af aktiviteten rengøring. Her angiver 20% af
respondenterne, at de ikke kan udføre opgaven. Aktiviteten rengøring er en meget fysisk
krævende aktivitet. Ifølge sygdomslæren er symptomer som åndenød og udpræget
træthed med til at give nedsat funktionsevne (Netværk for hjertesvigtsklinikker, 2005). De
krav som aktiviteten rengøring, stiller til respondenten i samspil med den nedsatte
funktionsevne, kan siges at overstige respondentens aktivitetsformåen. At sygdommen
hjertesvigt kan være en medvirkende årsag til kroniske funktionsnedsættelser og derved
påvirke aktivitetsformåen beskrives af sygdomslæren (Hildebrandt, 2009).
Vi kan dog ikke med sikkerhed sige, at det er sygdommen hjertesvigt, der påvirker
kvaliteten i aktivitetsudførelsen. Der er andre faktorer såsom komorbid diagnoser og
andre interpersonelle forhold, der kan være medvirkende årsager hertil.
Kielhofner beskriver i sin teori omkring udøvelseskapaciteten, at det er de kropslige
forudsætninger for aktivitet, der kan påvirke aktivitetsudøvelsen (Kielhofner, 2010).
Det kan forstås ved at vi fra sygdomslæren ved, at mennesker med hjertesvigt har ændret
funktion i hjertet. Og at den nedsatte pumpefunktion påvirker udøvelseskapaciteten i
aktivitetsudførelsen (Netværk for hjertesvigtsklinikker, 2005).
Resultaterne i denne undersøgelse viser, at respondenterne rapporterer aktivitetstab
inden for området rengøring. Townsend & Polatajko støtter op omkring Kielhofner i
hendes teori omkring, at aktivitetstab kan forårsages af ændringer i omgivelserne eller på
grund funktionsnedsættelse (Townsend & Polatajko, 2008).
Den faldende kvalitet i aktivitetsudførelsen i ADL, er et af de fund en svensk undersøgelse
af 40 personer med hjertesvigt, har præsenteret og beskrevet i artiklen ”Activities of daily
living for old persons in primary health care with chronic heart failure”. Her beskriver
forfatterne inden for området rengøring, at det viser sig at 48% af respondenterne er
afhængige af at modtage hjælp fra andre i aktivitetsudførelsen (Nordberg, et. al., 2008).
Her formoder vi ikke, at der er tale om aktivitetstab, men at det fortæller noget om påvirket
aktivitetsformåen. Endvidere rapporterer respondenterne i den svenske undersøgelse at
kvaliteten i aktivitetsudførelsen giver problemer ved nogen anstrengelse og meget
anstrengelse (Nordberg, et. al., 2008).
44
Det vil sige, at der er en overensstemmelse mellem fund i den svenske undersøgelse og
de fund vi har gjort, idet resultatet i begge undersøgelser viser en tendens til, at kvaliteten
i aktivitetsudførelsen er påvirket.
Ud over et rapporteret aktivitetstab ved rengøring, viser vores undersøgelse også at 15%
opfattede at kvaliteten i aktivitetsudførelsen var, at det tog ”ekstra tid” at udføre opgaven
indkøb. Her rapporterer respondenterne, at de har problemer i aktivitetsudførelsen og at
de derved kan opleve ændrede roller, som i teorien beskrives af Kielhofner. Det kan
forstås på den måde, at følelsen af handleevne er reduceret og at respondenterne derved
oplevede ændringer i tidligere roller og derved påvirket identitet (Kielhofner, 2006).
Resultatet stemmer overens med det som personer med hjertesvigt rapporterer fra
kandidatspecialet hjertesvigt og hverdagsliv. Her fortæller fire mænd med hjertesvigt, om
tab af rollen som familieforsøger, og at aktivitetsniveauet ikke længere stemmer overens
med det billede, eller forventning de har til sig selv (Schmykker, 2009). Fra artiklen ”Living
with heart failure” beskriver 13 ægtefæller til personer med hjertesvigt, at deres partnere
oplever sorg ved tab af evnen til at foretage almindelige daglige aktiviteter. Efter at have
fået stillet diagnosen oplevede de rolleændringer og udfordringer i forhold til at acceptere,
nye måder at udføre aktiviteter på (Luttik, et. al., 2007) .
Det viser sig således både i teorien og litteraturen, at påvirket kvalitet i udførelsen af ADL,
har konsekvenser for mange aspekter i menneskets daglige liv. Afslutningsvis kan vi
hermed bekræfte hypotesen om, at respondenterne har påvirket kvalitet i de ugentlige
opgaver og at kvaliteten især er påvirket ved rengøring og indkøb.
ADL-evne i forhold til alder
Hypotese 5:
Jo højere alder respondenterne har, des lavere er deres ADL-evne
Ifølge figur 9, viser resultaterne umiddelbart at jo højere alder, des lavere ADL-evne.
Det kan dog ikke med sikkerhed siges, at der er en sammenhæng mellem at jo ældre
respondenten er jo lavere ADL-evne. Således er der ikke en signifikant sammenhæng.
Skævvridningen i figuren sker, på grund af de få data, der er i aldersintervallet 50-59 år,
og da der i undersøgelsen er flest data på aldersintervallet 70-89 år.
Da datamængde er lille sker der en skævvridning af gennemsnittet af ADL-evne målingen,
da der er få målinger for respondenter i aldersintervallerne 34-59 år.
45
Ud fra datamængden ses det, at der er flere målinger for respondenter i
aldersintervallerne 70-79 år og 80-89 år.
Resultatet i figur 11 viser, at der var en markant forskel i forandret ADL-evne for
aldersintervallerne 70-79 år og 80-89 år. Her ses det, at ADL-evne scoren er reduceret
med 1/3, nemlig fra 5,7 til 3,9 og det fald kan tolkes sådan, at jo ældre respondenten er,
des lavere ADL-evne.
Dog kan resultatet ikke siges at være et generelt billede på den samlede population, men
udtrykker kun en tendens for ADL-evnen for stikprøven. Flere studier med et større
datamateriale, kunne derfor være interessant, at foretage for at be- eller afkræfte en
sådan tendens.
Det kan derfor diskuteres, om de fremkomne fund er et udtryk for, at den reducerede
ADL-evne skyldes diagnosen hjertesvigt eller om den er forårsaget af naturlig aldring.
I følge netværk for hjertesvigtsklinikker kan symptomerne ved hjertesvigt være årsag til, at
respondenterne må leve med varig nedsat funktionsevne. Derved kan det i sig selv
formodes at have en påvirkning på kvaliteten i aktivitetsudførelsen (netværk for
hjertesvigtsklinikker, 2011).
Spørgsmålet er, om resultaterne ville have set ud på samme måde, hvis undersøgelsen
var blevet foretaget, hos en gruppe ældre borgere med samme gennemsnitsalder som
respondenter, uden hjertesvigt.
Idet gennemsnitsalderen for respondenterne var 71,6 år tilhører de den livsperiode som
Kielhofner kalder ”det sene voksenliv”. Teorien siger, at ethvert livsforløb involverer
vedvarende, trinvis og forvandlingsskabende forandring og aldring involverer et naturligt
fald i udøvelseskapaciteten. Ældre mennesker kan opleve at deres vaner, som er udviklet
igennem et langt liv, bliver udfordret af forandringer i kapaciteten og i ændringer i
omgivelserne. Når kapaciteten ændres er det vigtigt at bevare så mange af de tidligere
vaner som muligt for at opretholde en funktionel aktivitetsudøvelse. (Kielhofner, 2006).
Da undersøgelsen er deskriptiv, kunne det være interessant at foretage et kontrolstudie,
der kunne afdække mulig sammenhænge mellem diagnose og reduceret ADL-evne.
9. Diskussion af design, materiale og metode Der er nu givet en præsentation af design, materiale, metode, resultater samt diskussion
46
af resultaterne.
I det følgende afsnit, vil design, materiale og metoden blive diskuteret, med fokus på,
hvad der fungerede og hvad der ikke fungerede samt hvad det har betydet for
resultaterne.
9.1 Diskussion af design Ved at anvende en kvantitativ undersøgelse, var det muligt at danne et overblik over
omfanget og forekomsten af respondenternes selvrapporterede kvalitet i
aktivitetsudførelse. Og derved et overblik over hvilke tendenser, der ses i forhold til ADL-
evnen og den enkeltes opfattelse af kvaliteten i udførelsen af ADL.
Ved at anvende denne metode, var det muligt at få data på en større måling af kvaliteten i
aktivitetsudførelsen hos mennesker med hjertesvigt. Derudover modtog vi svar, fra
respondenter i et større område af Storkøbenhavn.
Da denne undersøgelsen ikke tester eller belyser årsagen til forandringer i
aktivitetsudførelsen, kunne dette testes sammen med hypoteserne, ved at udarbejde en
kvalitativ undersøgelse. En sådan undersøgelse kunne i så fald indhente dybdegående
information fra få respondenter. (Kruuse, 2007).
Havde vi valgt den kvalitative metode, ville informationen om omfanget af respondenter og
en eventuel sammenhæng mellem lav ADL-evne og alder ikke kunne besvares. Til
gengæld kunne man, have fået oplysninger om hvorfor kvaliteten i udførelsen er nedsat.
Det særlige ved ADL-Q, er at informationer som ellers ville fremkomme ved kvalitative
undersøgelser, er en del af de informationer som ADL-Q kan give, nemlig respondentens
subjektive oplevelse af kvaliteten i aktivitetsudførelse. Dette giver mulighed for at indhente
kvantificerbare data på omfanget af respondenternes opfattelse af kvaliteten og derved
komme et lag dybere end ellers, ved kvantitative undersøgelser. Det ser vi, som en fordel
og interessant måde at generere kvantitativ data på.
9.2 Diskussion af materiale Respondenter
For at udvælge vores respondenter, var der opstillet inklusions- og eksklusionskriterier.
Fordelen ved at rekruttere respondenter gennem samarbejdsstederne, var at
respondenterne med sikkerhed havde fået stillet diagnosen hjertesvigt. Derved undgik vi
bias i forhold til diagnosen. For denne undersøgelse ville det betyde, at vi kunne få
47
målinger fra respondenter, der ikke havde diagnosen hjertesvigt. Og der ved kunne de
målinger, være med til at give en skævvridning af resultatet og derved påvirke validiteten i
undersøgelsen.
Endvidere skulle kriterierne sikre en homogen stikprøve, således at data der blev
indsamlet fra stikprøven, gav en statistisk sikkerhed for, at data var så valide som muligt.
Derudover var det vigtigt for resultatet, at respondenterne havde udført aktiviteter i en
velkendt hverdag og derved kunne rapportere deres erfaringer med kvaliteten i udførelsen
af ADL.
Dette er et godt grundlag for den interne validitet. Den interne validitet er således
målemetodens gyldighed om systematikken i udførelsen af undersøgelsen. For
derigennem at sikre, at der bliver målt på det der ønskes. I modsætning til den eksterne
validitet, der fortæller om resultatet er gyldig i andre sammenhænge og hvorvidt resultatet
kan anvendes i praksis (Thisted, 2010).
På baggrund af det forarbejde der er opstillet for deltagelse i undersøgelsen. Formodes
det at alle respondenterne i undersøgelsen opfyldte inklusionskriterierne. Endvidere skulle
disse kriterier også være med til at sikre at stikprøven, var repræsentativt for hele
populationen. Dette er dog ikke tilfældet da vores resultater ikke kan generaliseres til den
samlede population, på grund af stikprøvens størrelse. Stikprøvens størrelse kunne have
været større, hvis vi havde rykket samarbejdsstederne noget før eller haft samarbejde
med endnu flere steder.
Efter undersøgelsen var gennemført må vi formode, at de opstillede inklusions- og
eksklusionskriterier fungerede efter hensigten, da alle respondenterne angav at have fået
stillet diagnosen hjertesvigt. I og med at respondenterne har udfyldt spørgeskemaet, må vi
formode at de er hjemme i en vant dagligdag, da spørgeskemaet ligger op til, at man
tager udgangspunkt i, hvordan man udførte opgaverne den pågældende dag eller inden
for den sidste uge.
Respondenternes deltagelse i undersøgelsen var frivillig, og da de blev rekrutteret
gennem samarbejdsstederne via vores samarbejdspartnere, var der flere mulige
selektionsbias. Der kunne være risiko for, at respondenterne har sagt ja til at modtage
spørgeskema, men ikke udfyldt det, på grund af den relation de har til behandlingsstedet.
Det kan forstås således, at når respondenten sidder overfor behandleren, ikke tør sige nej
til at deltage i undersøgelsen. Dette kan skyldes at vedkommende er ressourcesvag og
48
har svært ved at sige fra. Og efterfølgende ikke besvarer spørgeskemaet på grund af
dette. Fra et af samarbejdsstederne, har vi dog også fået bekræftet, at respondenterne
var ressourcesvage og i vores resultater kan vi se, at ud af de 20 udleverede skemaer,
har vi fået 3 retur fra det pågældende sted
.
Endvidere var der risiko for, at det var de mest ressourcestærke personer, der har haft
overskuddet til at deltage i undersøgelsen. Det vil sige at der i højere grad er
sandsynlighed for, at respondenterne er veluddannede, har større viden om sin sygdom
og overskud i hverdagen. Vores resultater viser da også at respondenterne overvejende
rapporterer høj ADL-evne, og det kan derfor tolkes, som at vi i langt overvejende grad, har
målinger på de ressourcestærke, altså dem der klarer sig godt.
Det er blevet tydeliggjort både på spørgeskemaet og ved vejledning i udfyldelse af
spørgeskemaet, hvordan respondenterne skal udfylde det, så der burde ikke have været
tvivlspørgsmål i forbindelse, med udfyldelse af spørgeskemaet.
Da respondenternes deltagelse var anonym, kan det være med til at de har svaret mere
ærligt i forhold til, at deres svar ikke er personhenførbare oplysninger. Samtidig kan det
også skabe en ligegyldighed i afkrydsningen, på grund af manglende motivation eller at
respondenten ikke kan se formålet ved at deltage. Vi har dog kun fravalgt 2 svar, på
baggrund af mangelfuld afkrydsning. Derfor er vores forventning at de resterende svar i
forhold til afkrydsningen, ikke giver en skævvridning der påvirker validiteten i en negativ
retning.
Vi havde på baggrund af viden om populationen, fravalgt digitalt spørgeskema på grund af
tvivl om stikprøvens computerkundskaber. Da vi havde en formodning om, at alderen for
mennesker med hjertesvigt ville være over 60 år, samt at vi var bekendt med, at
gennemsnitsalderen på respondenterne fra artiklen ”Activities of daily living for old
persons in primary health care with chronic heart failure”, var på 80,6 år (Nordberg, et.al.,
2008). Vores resultat viste da også en gennemsnitsalder på 71,6 år blandt
respondenterne.
Samarbejdsstederne
Metoden til at rekruttere respondenter igennem samarbejdsstederne, viste sig at være
meget positiv. Ved at samtlige respondenter, angav at have fået stillet diagnosen
hjertesvigt, har samarbejdsstederne kun udleveret spørgeskemaet til mennesker med
denne diagnose.
49
Da det var valgt at gøre denne undersøgelse anonym og sætte vores lid til at
samarbejdsstederne ville udlevere, det antal spørgeskemaer, de mente, de kunne nå
indenfor tidsgrænsen. Derfor havde vi ingen mulighed for at sende rykkerbreve ud til
respondenterne. Vores eneste mulighed for, at rykke for flere besvarelser, var gennem
samarbejdsstederne.
Som nævnt i materiale afsnittet tidligere, anførte vi seneste dato for returnering af
spørgeskemaet, 2 uger efter aflevering af spørgeskemaerne på samarbejdsstederne. Da
de 2 uger efterhånden var gået, havde vi modtaget ca. 30 besvarelse. Derfor blev det
valgt, at kontakte samtlige samarbejdssteder og høre om, hvordan det gik med
udleveringen af spørgeskemaerne. Det viste sig, at på to af samarbejdsstederne, havde
de kun udleveret 5 spørgeskemaer hver, grundet sygdom, ferie og især manglende
vidensdeling blandt personalet. Dette kom til at påvirke stikprøvens størrelse i en negativ
retning. De fik dernæst en forlænget tidsfrist hvilket gjorde vi fik 44 returnerede svar.
I denne sammenhæng ville det have været relevant, at have haft inddraget, flere
samarbejdssteder i flere regioner, for derved, at kunne sige noget generelt om hele
populationen på landsplan.
9.3 Diskussion af Metode Spørgeskema ADL-Q
For at kunne besvare problemstillingen og hypoteserne, anvendte vi spørgeskemaet ADL-
Q. Fordelen ved at anvende ADL-Q var, at det var et homogent opbygget skema og det
derfor var forholdsmæssigt nemt at besvare, da det er de samme svarmuligheder der er
for alle 47 spørgsmål. Det er kun i de ugentlige opgaver at der er en ekstra svarmulighed i
afkrydsning af, opgaven er ikke relevant i min hverdag.
Spørgeskemaet gav mulighed for direkte at spørge til respondentens selvvurderede
opfattelse af kvaliteten i udførelsen af ADL, som gav data der kan generere en måling på
respondentens ADL-evne.
Ved at anvende ADL-Q, blev der spurgt specifikt ind til respondentens opfattelse af egen
kvalitet i udførelsen af ADL og derved givet de svar, undersøgelsen søgte at afdække.
50
Det at ADL-Q består af lukkede spørgsmål, gør det lettere at kunne sammenholde
besvarelserne og kvantificere dem. Endvidere havde det den fordel, at undersøgelsen
blev reproducerbar, hvilket gav en styrkelse af undersøgelsens reliabilitet.
Det som spørgeskemaet ikke undersøger, er hvordan kvaliteten i udførelse af
fritidsaktiviteter er. ADL-Q spørger, som nævnt tidligere, ind til 12 områder indenfor
daglige og ugentlige opgaver, men ikke noget om eksempelvis havearbejde.
Ifølge Schmykkers undersøgelse (Schmykker, 2009), viste det sig, at mændene havde tab
af fritidsinteresser, såsom at passe haven, efter at have fået stillet diagnosen hjertesvigt.
Ved at anvende ADL-Q, ved vi ikke, om respondenterne har påvirket kvalitet i udførelse af
fritidsaktiviteter.
En anden ting der ikke fremkommer af spørgeskemaet er, om respondenterne oplever
smerte i udførelsen af ADL. Vi ved, hvordan kvaliteten i udførelsen af ADL er, men ikke,
om det eksempelvis tager ekstra tid, at gøre rent, grundet man har smerter.
Oplysningsskema
Oplysningsskemaet blev vedlagt, som det første respondenterne skulle udfylde. En af
grundende til, at det blev valgt at have et oplysningsskema med, var fordi det var nogle
oplysninger Eva Wæhrens skulle have, for at kunne anvende vores data som et led i
validiteten af ADL-Q.
Derudover er det som, en hovedregel, at der skal være et spørgsmål om respondentens
køn, samt alderen, da både køn og alder viser sig at være en betydningsfuld faktor i
forbindelse med handlinger og holdninger (Thisted, 2010).
Da det var vigtigt for os, at have en nøjagtigt oplysning om alderen, har vi spurgt efter
fødselsår og ikke alder. Dette fordi vi ikke på forhånd vidste, hvilke aldersintervaller, vi
ville arbejde med, i resultatopgørelsen, derved er det mest hensigtsmæssigt at spørge om
respondentens fødselsår frem for alder. Derved kunne vi selv lave aldersintervaller, når vi
vidste mere, om respondenternes aldre (Thisted, 2010).
Som udgangspunkt opstillede vi spørgsmål i oplysningsskemaet inspireret af, hvad Eva
Wæhrens skulle have af rådata for at kunne bearbejde og udregne en score for hver af
respondenternes ADL-evne.
51
I oplysningsskemaet kunne man sagtens have opstillet flere spørgsmål, eksempelvis om
respondenterne var rygere, hvor lang tid siden de havde fået stillet diagnosen, deres civile
status og så videre, for at have flere variabler, at arbejde med i resultatopgørelsen. Dette
havde imidlertid ingen relevans, i forhold til vores problemstilling og hypoteser og blev
derfor fravalgt.
Pilottest
Som nævnt tidligere blev det fravalgt at lave en pilottest da ADL-Q var blevet testet på i alt
274 personer. Hvis pilottesten var blevet gennemført, kunne vi have fået respons på, om
eksempelvis testpersonerne syntes, det var langt og derved uoverskueligt. Dette kunne
fortælle os noget om, at det i så fald, kun ville være de ressourcestærke, der kunne
overskue at udfylde skemaet.
10. Diskussion af databearbejdning I forhold til at foretage en deskriptiv analyse og undersøge sammenhængen mellem to
eller flere variabler, mener vi at den kvantitative deskriptive metode, var anvendelig i
forhold til, at få en forståelse for, i hvilket omfang mennesker med hjertesvigt, har påvirket
kvalitet i udførelse af ADL og hvad deres oplevelse kvaliteten er. Det ville have været en
fordel, om stikprøven havde været større, end det blev tilfældet i denne undersøgelse. Et
større antal respondenter, ville kunne have forøget stikprøvens validitet (Kruuse 2007).
Efter vi havde indtastet alle dataer i Microsoft Excel ark, sendte vi det til Eva Wæhrens,
der ved hjælp af Rasch Measurement udregnede respondenternes ADL-evne, set i
forhold til hele gruppen af respondenter. Efter vi havde modtaget de nye målinger,
forholdte os deskriptivt til dem.
I henhold til problemstillingen, ville det have været relevant at lave en kontroltest for at
kunne vurdere, om det er på grund af hjertesvigt, man har påvirket kvalitet, eller om
mennesker med en gennemsnitsalder på 71,6 år, generelt har påvirket kvalitet. For at
kunne gøre dette, ville det kræve, at vi fandt en kontrolgruppe, som havde samme
gennemsnitsalder, som respondenterne, men uden diagnosen hjertesvigt.
Forskellen i kvaliteten i udførelse af ADL, ville blive et resultat af sammenligningen af
undersøgelsesgruppens og kontrolgruppens data.
Derved er der lavet en klinisk kontrolleret undersøgelse (Thisted, 2010).
52
10.1 Validitet Da den samlede besvarelsesprocent var 56,4% og bortfaldet 43,6 %, var der mangel på
data, hvilket kan give en skævvridning af resultatet. Det tilfældige udvalg af respondenter
og det store bortfald kan påvirke undersøgelsens validitet.
Ved sikringen af reliabiliteten, øgedes undersøgelsens interne validitet. Derudover er der
andre faktorer som styrkede undersøgelsens validitet, ved at der blev opstillet inklusions-
og eksklusionskriterier for respondenterne.
Ved at vi har garanteret at disse kriterier blev opfyldt, omfatter undersøgelsen kun, de
respondenter, som vi efterstræbte. Derved sikrede vi, at det var det ønskede, der blev
undersøgt interne validitet. På baggrund af ovenstående synes den interne validitet at
være garanteret.
Hvis undersøgelsen skal kunne give et dækkende billede af den totale population af
mennesker med hjertesvigt, skal resultaterne i undersøgelsen kunne generaliseres. I dette
tilfælde, var antallet af respondenter på 42, for lille til at stikprøvens resultateter kunne
generaliseres, til den samlede populationen på 60.000 mennesker med hjertesvigt (Dansk
Cardiologisk Selskab, 2007). Derfor kan vi ikke med sikkerhed sige at resultatet er
repræsentativt for den samlede population (Thisted, 2010).
Der er ikke før foretaget studier om kvaliteten i udførelsen af ADL, i Danmark på
mennesker med hjertesvigt. Derfor har det ikke været muligt, at have andre studier til at
støtte op om undersøgelsens resultater. Derved er den eksterne validitet påvirket.
Vi mener dog, at kunne beskrive en tendens i resultatet af stikprøven, som giver ny viden
om denne målgruppe og kan inspirere til yderligere undersøgelser. Denne undersøgelses
styrke ligger i, at det er første gang, at der indhentes målinger på kvaliteten i udførelsen af
ADL hos mennesker med hjertesvigt.
10.2 Reliabilitet Styrken i undersøgelsen lå i udformningen af ADL-Q, da spørgeskemaet var entydigt og
homogent opbygget i sine svarmuligheder. Selve spørgsmålene var inddelt i
hovedkategorier med underliggende specificerede spørgsmål, kaldet lukkede spørgsmål.
Herved var der en større sikkerhed for at respondenten svarede, på det der blev spurgt
om (Thisted, 2010). Der var tydeligt angivet information om, hvordan skemaet skulle
53
udfyldes og i hvilket omfang der kunne afkrydses. I og med at alle respondenterne modtog
en kuvert med identisk indhold og derved det samme spørgeskema, var dette med til at
gøre undersøgelsen reproducerbar, hvilket også er med til at styrke undersøgelsens
reliabilitet.
Ved at respondenterne selv har udfyldt spørgeskemaet, uden vores tilstedeværelse, blev
objektiviteten i undersøgelsen sikret hvilket er med til at styrke reliabiliteten.
11. Diskussion af teoretisk referenceramme For a få en dybere forståelse for, hvad en påvirkning af kvaliteten i udførelsen af ADL, kan
have af betydning for mennesker med hjertesvigt, er der til opgaven anvendt teori om
aktiviteters betydning for mennesket fra Aktivitet II. Sammen med Kielhofners teori om det
menneskelige system i forhold til, hvad vilje og vaner samt ændringer i
udførelseskapaciteten gør ved menneskets oplevelse af roller og identitetsfølelsen.
Vi er af den opfattelse at teorien har været fyldestgørende, selv om det kan diskuteres,
om det ville have været lige så relevant, at anvende Virksomhedsteorien. Derudover PEO
modellen (The Person – Environment – Occupation Model) for, at forklarer
sammenhængen mellem personen, ændringer i kvaliteten i forhold til udførelsen, samt
omgivelsernes indflydelse på området for aktivitetsudøvelsen.
11.1 Kritisk litteraturlæsning De empiriske artikler som er inddraget i opgaven, byggede primært på udenlandske
undersøgelser fra henholdsvis USA, Sverige, Canada og Holland. Undersøgelserne er
hovedsageligt fra 1998 og frem til nu, hvilket er med til at garanteret aktualiteten i
artiklernes resultater.
Derudover, blev der anvendt et dansk Kandidatspeciale skrevet af en sygeplejerske,
omhandlende fire mænds oplevelse af at leve med kronisk hjertesvigt. Selv om
Kandidatspecialet er udarbejdet, med et sygeplejefagligt fokus, belyser det mange af de
subjektive aspekter af mennesket, som vi som ergoterapeuter har særlig fokus på, derfor
er der hyppigt refereret tilden, i opgaven.
I teori afsnittet, om aktiviteters betydning for mennesket samt MOHO, er der anvendt
sekundære kilder. Dette vil sige, at kilderne er oversat til dansk. Når primære kilder bliver
oversat er der større chance for at der sker misforståelser og fordrejninger og derved tab
54
af vigtige detaljer. Det vil betyde, at det giver problemer med kildens troværdighed, da
førnævnte detaljer kan gå tabt i oversættelsen.
12. Konklusion Med dette projekt, ønskede vi har få viden om, hvordan mennesker med hjertesvigt
opfatter kvaliteten i udførelse af ADL.
Der blev arbejdet ud fra følgende problemstilling:
I hvilket omfang rapporterer mennesker med hjertesvigt at kvaliteten i udførelsen af
Activities of Daily Living (ADL) er påvirket, og hvordan oplever de kvaliteten i udførelsen?
Undersøgelsen blev gennemført som en deskriptiv, spørgeskemaundersøgelse og blev
besvaret af 42 mennesker med hjertesvigt.
Undersøgelsen har lav ekstern validitet, da antallet af respondenter var for lille, til at
resultaterne i denne undersøgelse kan generaliseres ud på den samlede population af
mennesker med hjertesvigt.
Resultaterne i undersøgelsen viste, at 19,2% af respondenterne, rapporterede at have
påvirket kvalitet i udførelsen af ADL og at 80,8% rapporterede at de ikke havde påvirket
kvalitet i udførelsen af ADL.
Vedrørende, hvordan respondenterne oplevede kvaliteten i udførelse af ADL, angav de i
gennemsnittet følgende: ”Udfører opgaven uden brug af ekstra tid og kræfter og uden
risiko” 80,8%, ”anvender hjælpemidler” i udførelsen 1,7%, ”brugte ekstra tid” 8,9%, ”brugte
ekstra kræfter/udtrættes” 3,0%, udfører opgaven ”med risiko for at komme til skade” 0,3%,
havde ”behov for verbal/fysisk hjælp” 1,4% og 3,8% kunne ”ikke udføre opgaverne”.
På baggrund af 38 målingen på respondenternes ADL-evnen. Viser resultatet at
respondenterne i overvejende grad havde høj ADL-evne.
13. Formidlingsovervejelser For at formidle resultaterne fra undersøgelsen, har vi overvejet at skrive en artikel. Da
vores primære målgruppe er praktiserende ergoterapeuter på hospitaler og i
træningscentre i hele Danmark, er det vores mål at få artiklen publiceret i fagbladet
”Ergoterapeuten”.
55
Derudover er alle samarbejdsstederne blevet tilbudt at få tilsendt et eksemplar af
opgaven, da de har været direkte medvirkende årsag til at undersøgelsen har kunnet
ladet sig gøre og eventuelt kunne have en interesse i at se resultaterne af undersøgelsen.
Alle fire samarbejdssteder har takket ja, til tilbuddet. På samarbejdsstederne vil de
medvirkende respondenter ligeledes have adgang til, og mulighed for, at læse projektet.
Endvidere har vi overvejet, at udforme en poster, hvor baggrund, formål, de fremkomne
resultater og konklusionen fremlægges ved et foredrag i bibliotekets sofahjørne på
Professionshøjskolen Metropol København. Til foredraget vil der blive serveret gratis kaffe
og hjertekager.
Idet vi mener at der ligger et potentiale i at foretage yderligere ergoterapeutisk forskning
omkring mennesker med hjertesvigt, tænker vi at målgruppen for foredraget både er
kommende bachelorstuderende, undervisere samt interne såvel som eksterne vejledere
på ergoterapeutuddannelsen på Professionshøjskolen Metropol København.
Der foreligger en mulighed i at posterfremvisning og foredrag, foretages i fællesskab med
de to bachelorgrupper som har foretaget litteraturstudie og dagbogsstudie undersøgelser
om mennesker med hjertesvigt.
Invitationen til foredraget vil blive lagt ud på Fronter og der vil blive hængt opslag op i
kantinen og på biblioteket.
14. Perspektivering I begyndelsen af bachelorprojektet, havde vi en undren omkring, at ingen varetog
aktivitetsperspektivet i den rehabiliterende indsats, der tilbydes mennesker med
hjertesvigt.
Resultaterne viste, at respondenterne, havde en høj ADL-evne, det vil sige at de på trods
af diagnosen hjertesvigt, klarerede sig godt i udførelsen af ADL. Det er dog vigtigt at
pointere, at denne undersøgelse ikke må generaliseres ud på hele populationen af
mennesker med hjertesvigt, idet her kun er tale om en stikprøve, og resultatet derfor viser
et overordnet billede af, i hvilket omfang mennesker med hjertesvigt, er påvirket i
udførelsen af hverdagsaktiviteter.
56
Det der er interessant og unikt ved denne undersøgelse er, at den udover omfanget også
viser, hvordan mennesker med hjertesvigt oplever at kvaliteten i udførelsen af ADL, er
påvirket, og indenfor hvilke aktivitetsområder, de opfatter at kvaliteten er mest påvirket.
Ud fra den ergoterapeutiske arbejdsprocesmodellen OTIPM (Occupational Therapy
Intervention Process Model) skal undersøgelsen ses, som andet trin i arbejdsprocessen,
hvor man identificerer og prioriterer rapporterede styrker og svagheder ved udførelse af
meningsfulde opgaver (Fischer, 2009).
Ud fra kandidatspecialet og de øvrige anvendte artikler fremgår det, at mennesker med
hjertesvigt, især har problemer med at etablere nye vaner, roller og værdier. De oplever
identitetsforandring som en udfordring.
Da vi ved at respondenternes selvrapporterede oplevelse af kvaliteten i udførelsen af
ADL, ikke kan stå alene i forhold til iværksættelse af en ergoterapeutisk intervention.
Mener vi at det er nødvendigt at lave yderligere undersøgelser i form af observationer og
interviews, for at afdække om der er aktivitetsproblemer og derved behov for
ergoterapeutisk behandling.
Yderligere ergoterapeutisk forskning kan have betydning for kvaliteten af det fremtidige
ergoterapeutiske arbejde og udvikling. Dygtiggørelse og oplysning om at ergoterapeuter
arbejder med graduering af aktiviteters sværhedsgrad, omidentifikationsproblematikker,
og aktivitetsperspektiver, kan være med til at styrke vores faglige identitet i forhold til
rehabiliteringen af mennesker med hjertesvigt og vi vil gerne være med til at yde en
indsats for at menneskets aktivitetsudøvelse sættes i centrum.
Antal tegn: 77.742
57
15. Referencer Bøger
Borg, T. Runge, U. Tjørnov, J. (2005). Basisbog i Ergoterapi. 1. udgave, 3. oplag
København: Munksgaard, Danmark.
Dansk Cardiologisk Selskab (2007). Hjerteinsufficiens. DCS vejledning 2007. Nr. 3 Dansk
Cardiologisk Selskab, København.
Fortmeier, S. & Thanning, G. (2003). Set med patientens øjne – ergoterapi og
rehabilitering som patientens egen virksomhed. (2. rev. udg). København: FADL.
Hildebrandt, P. & Gustafsson, F. (2009). Hjertesvigt i klinisk praksis. København.
Munksgaard Danmark
Kielhofner, G. (2010). Ergoterapi i praksis – det begrebsmæssige grundlag. (3. udg. 1
opl.). København: Munksgaard Danmark
Kielhofner G. (2006). MOHO - modellen for menneskelig aktivitet. København: FADL´s
Forlag.
Kruuse, E. (2005). Kvantitative forskningsmetoder – I psykologi og tilgrænsende fag. (5.
udg. 1 opl.). Dansk psykologisk Forlag
Lindahl, M. & Juhl, Carsten. (2010). Den sundhedsvidenskabelige opgave – vejledning og
værktøjskasse.(2. udg.). København: Munksgaard Danmark
Sonn U, Törnquist K. (1993). ADL Taxonomin – ny version. Arbetsterapeuten 1993; 1: 10-
11.
Thisted, J. (2010). Forskningsmetode i praksis – Projektorienteret videnskabsteori og
forskningsmetodik. København: Munksgaard Danmark
Thomsen, S.F., Krogh, J. (2010) Sundhedsvidenskabelig forskningsmetode. (1.udg., 1.
Opl.) København: FADL´s Forlag.
58
Townsend E & Polatajko. H. (2008). ”Menneskelig aktivitet II”. 1.udg. 1. oplag,
Munksgaard, Danmark, København.
Wæhrens, E. E. (2010). Measuring Quality of Occupational Performance Base don Self-
report and Observation Development and Validation of Instruments to Evaluate ADL Task
Performance. PhD. afhandling. Sverige: Arkitektkopia, Umeå
Artikler
Fischer, A.G, Atler K, Potts A. (2007). Effectiveness of occupational therapy with frail
community living older adults. Scandinavian Journal of Occupational Therapy. 2007; 14:
240-249.
Law, M. Steinwender, S. Leclair, L (1998). Occupation, health and well-being. Canadian
Journal of Occupational Therapy. Volume 65. Issue 2. P 81-91
Law, M. (2002). Participation in the Occupations of Everyday Life. American Journal of
Occupational Therapy, 56, 640-649.
Luttik, L.M., Blaauwbroek, A., Dijker, A., Jaarsma, T. (2007). Living with Heart Failure –
Partner Perspectives. Journal of Cardiovascular Nursing Vol. 22, No. 2, pp 131-137.
McMurry, J. J. V., Stewart, S. (2002). The burden of heart failure. European Heart Journal
Supplements 4 (supplement D), D50-D58.
Nordberg, E-B. Boman, K. Löfgren, B. (2007). Activities of daily living for old persons in
primary health care with chronic heart failure. Scandinavian Journal of Caring Sciences.
2008; 22; 203-210
Nordberg, E-B. Boman, K. Löfgren, B. (2010). Impact of fatigue on everyday life among
older people with chronic heart failure. Australian Occupational Therapy Journal 57, 34-
41.
Schmykker, M. (2009). Hjertesvigt og Hverdagsliv. Kandidatspeciale. Afdelingen for
sygeplejevidenskab, institut for folkesundhed, Aarhus Universitet.
Wæhrens, E. E. (2010). Måling af kvaliteten i aktivitetsudførelsen. Ergoterapeuten,
december 2010, s.30-33
59
Webreferencer
Andersen, U.O. Prescott,E. Zwisler A.D. & Rasmusen, H. 2010.
(http://www.cardio.dk/sw14036.asp#516_13997). Lokaliseret 24.05.11
Dansk Cardiologisk Selskab, 2007.
(http://www.hjerterplus.dk/Files/Documents/Hjerteinsufficiens.pdf.) Lokaliseret 12.04.11, kl
15:00. Hjerteinsufficiens. DCS vejledning 2007. Nr. 3 Dansk. Cardiologisk Selskab,
København.
Datatilsynet.dk, 2011: (http://www.datatilsynet.dk/erhverv/forskere-og-
medicinalfirmaer/standardvilkaar-for-forskningsprojekter/). Lokaliseret den 11.05.2011. kl
15:10.
Laeger.dk, 2011. (http://www.laeger.dk/portal/page/portal/LAEGERDK/Laegerdk/
Lægefagligt/RET_OG_ETIK/ETIK/WMA_DEKLARATIONER/HELSINKI_DEKLARATIONE
N.) Lokaliseret den 11.05.11. Kl. 15:15.
Netværk for hjertesvigtsklinikker, 2005. Manual for hjertesvigtsklinikker 2005.
http://inet.uni2.dk/home/hjerterplus/manual.htm.
Lokaliseret den 10.04.11 kl. 14.32
Sundhed.dk, 2005: (https://www.sundhed.dk/Artikel.aspx?id=30229.1)
Lokaliseret den 29.03.11 kl. 12.43. Publiceret: 10. februar 2005
Sundhed.dk, 2010: (https://www.sundhed.dk/Artikel.aspx?id=71580.1) Lokaliseret den
29.03.11 kl. 12.54. Publiceret: 14. juni 2010
60
Bilag 1 København 28. marts 2011
Informationsbrev til samarbejdspartnere Vi er tre ergoterapeutstuderende der er i gang med en bachelorundersøgelse som afslutning på vores uddannelse. Formålet er at få en større forståelse af hjertesvigtpatienters hverdagsliv. Vi vil gerne have patientens vurdering af egen evne til at udføre aktiviteter i dagligdagen. Hvorfor skal patienten deltage? Fordi vi mangler viden om, hvilke udfordringer hjertesvigtspatienter har med aktiviteter i dagligdagen. Hvis vi får større viden, kan vi være med til at skabe større fokus på de behandlingstilbud, der er for hjertesvigtspatienter. Hvordan deltager patienten? Ved at udfylde spørgeskemaet ADL-Q. Det tager kun ca. 15 min. Skemaerne skal returneres i den frankerede svarkuvert. Patienternes besvarelse er 100% anonym, og vil derfor ikke kunne genkendes. Besvarelse vil dels blive brugt i forbindelse med vores bachelorprojekt og dels indgå i et større forskningsprojekt, som ledes af forskningsergoterapeut Eva Wæhrens på Parker Instituttet, Frederiksberg Hospital. Vores undersøgelse er endvidere med til at validere det anvendte spørgeskema ADL-Q. Vi skal gøre opmærksom på at der forelægger en klausulaftale imellem os og vores samarbejdspartner Eva Wæhrens om, at ADL-Q kun må anvendes i forbindelse med denne undersøgelse, da skemaet er under validering og derfor ikke må benyttes i anden praksis. Ubenyttede spørgeskemaer, afhentes i slutningen af april måned. På forhånd tak for din hjælp! Med venlig hilsen Anastasia Chalotte Larsen - Mobil: ……………. Mail: Stine Madsbøll Rasmussen - Mobil: ………….. Mail: Rie Tanning Vestergaard - Mobil: ……………. Mail: [email protected]
61
Bilag 2
København 28. marts 2011 Informationsbrev Kære deltager Vi er tre ergoterapeutstuderende der er i gang med en undersøgelse som afslutning på vores uddannelse. Vi har brug for din hjælp, og det tager kun ca. 15 min. Formålet er at få en større forståelse af hjertesvigtpatienters hverdagsliv. Vi vil gerne have din vurdering af din evne til at udføre aktiviteter i dagligdagen. Da det er din vurdering vi er interesseret i, er der naturligvis ingen rigtige eller forkerte svar. Hvorfor skal du deltage? Fordi vi mangler viden om, hvilke udfordringer hjertesvigtspatienter har med aktiviteter i dagligdagen. Hvis vi får større viden, kan vi være med til at skabe større fokus på de behandlingstilbud, der er for hjertesvigtspatienter. Hvordan deltager du? Det tager kun ca. 15 min at udfylde spørgeskemaet. Ønsker du at deltage, skal du udfylde oplysningsskemaet og spørgeskemaet ADL-Q. Skemaerne skal du returnere i den frankerede svarkuvert, du modtog skemaerne i. Vi skal have skemaerne senest mandag den 11. april 2011. Din besvarelse er 100% anonym, og vil derfor ikke kunne genkendes. Din besvarelse vil dels blive brugt i forbindelse med vores bachelorprojekt og dels indgå i et større forskningsprojekt, som ledes af forskningsergoterapeut Eva Wæhrens på Parker Instituttet, Frederiksberg Hospital. Din deltagelse i projektet er frivillig. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på mail: [email protected] På forhånd tak for din hjælp! Med venlig hilsen, Rie Tanning Vestergaard, Stine Madsbøll Rasmussen & Anastasia Chalotte Larsen Ergoterapeutstuderende ved Professionshøjskolen Metropol Sigurdsgade 26 2200 København N
62
Bilag 3
Dette spørgeskema har til formål at afdække din funktionsevne i forhold til at udføre opgaver i hverdagen (ADL).
Vi vil gerne vide, hvilke opgaver du aktuelt udfører, om du anvender hjælpemidler og om du behøver hjælp til opgaverne i hverdagen. Desuden er vi interesserede i, om du oplever, at opgaverne tager ekstra tid, er anstrengende eller risikable for dig at udføre.
Der er tre ark, som skal udfyldes. De to første omhandler daglige opgaver, som ex. spisning, påklædning og bad. Det sidste omhandler ugentlige opgaver.
Når du svarer på spørgsmålene om de daglige opgaver, angives svar på basis af, hvordan du har klaret opgaverne i dag, eller, hvis du endnu ikke har udført dem i dag, så indenfor den seneste uge.
Når du besvarer spørgsmålene om de ugentlige opgaver, angives svar på basis af, hvordan du har klaret opgaverne indenfor den seneste uge, eller, hvis du ikke har udført dem i denne uge, så alternativt den seneste måned.
Når du besvarer skemaet har du mulighed for at sætte kryds i flere svarmuligheder ud for hver opgave. Det er vigtigt, at du afkrydser alle relevante svar, og at du sætter mindst ét kryds ud for hver opgave, der er relevant for din hverdag.
Disse svarmuligheder er angivet i skemaet.
Svarmuligheder
© Eva Ejlersen Wæhrens – januar 2011
Jeg udfører opgaven selvstændigt
uden brug af ekstra tid eller kræfter og uden risiko
men jeg anvender hjælpemidler
men det tager mig ekstra tid
men jeg anvender ekstra kræfter/udtrættes hurtigere
men der kan være risiko for at jeg kommer til skade (ex. falder, brænder mig)
Jeg behøver hjælp (instruktion eller fysisk assistance) fra en person, men jeg deltager
Jeg kan ikke udføre opgaven. Opgaven udføres af andre personer for mig
Opgaven er ikke relevant i min hverdag
63
Bilag 4 København 28. marts
Oplysningsskema
Som indledning på selve spørgeskemaet, vil vi bede dig om, at udfylde
nedenstående spørgsmål.
Sæt kryds:
Mand
Kvinde
Fødselsår: ___________
Diagnose: _______________________
Har du fået stillet andre diagnoser?
Nej
Ja
Hvis ja, hvilke?
64
Bilag 5
65
66