Byliv En undersøgelse af borgernes holdning til det udendørs byliv i Københavns Kommune

December 2013

2

ISBN 978-87-92689-83-2

December 2013

©Center for Ressourcer

Teknik- og Miljøforvaltningen

Effektmåling Njalsgade 13

Postboks 453

1505 København V

Forsidefoto: Ursula Bach

Rapporten er udarbejdet af YouGov

Københavns Kommune har alle rettigheder til rapporten i henhold til lov om ophavsret.

Citater og kopiering af uddrag af rapporten er tilladt med fuld kildeangivelse:

Københavns Kommune

Teknik- og Miljøforvaltningen

Center for Ressourcer

3

Indhold

1. Undersøgelsens formål 5

2. Metode og gennemførelse 6

2.1 Baggrundsoplysninger og demografika 6

2.2 Vejning af data 9

2.3 Signifikante afvigelser 9

2.4 Statistisk usikkerhed 10

3. Anbefalinger 12

4. Hovedkonklusioner 14

5. Hovedresultater med grafik 24

5.1 Oplevelse af bylivet i København 24

5.2 Oplevelse af bylivet i lokalområderne 33

5.21. Sammenholdelse af de forskellige udsagn – 2012 til 2013 35

5.2.2 Oplevelsen af bylivet i lokalområdet – på bydelsniveau 39

5.3 Ophold i byrummet 42

5.3.1 Ophold på torve, pladser eller strøggader 42

5.3.1.1 Varighed af ophold på torve, pladser eller strøggader 44

5.3.1.2 Formål med ophold på torve, pladser eller strøggader 46

5.3.2 Besøg i parker, naturområder, havnebade og strande 47

5.3.2.2 Varighed af ophold i parker, naturområder, havnebade og strande om

sommeren 49

5.3.2.3 Formål med ophold i parker, naturområder, havnebade og strande 51

5.4. Tilfredshed med forholdene i parker, naturområder, havnebade og strande 52

5.5. Brug af arrangementer 54

5.6 Børn i byen 60

5.7 Muligheder i byens rum 65

5.7.1 Udendørsservering 65

4

5.7.2 Gadehandel og stader 68

5.7.3. Muligheder for udendørs motion 70

5.7.4. Mere ophold i byens rum 72

5.8 Tryghed i byen 73

6. Bilag 76

6.1 Åbne besvarelser 76

6.2 Spørgeramme 85

5

1. Undersøgelsens formål

”Byliv i Københavns Kommune” er en undersøgelse, der siden 2008 er blevet

gennemført årligt.

Resultaterne i den indeværende undersøgelse fra 2013 bliver sammenholdt med

resultaterne for 2012 med henblik på at skildre forskelle og ligheder de to års resultater

imellem.

Med undersøgelsen ønsker Københavns Kommune at monitorere københavnernes

holdning til og oplevelse af det udendørs byliv i København. Formålet med

undersøgelsen er samtidig at afdække københavnernes tilfredshed med omfanget af de

forskellige typer af byliv, der findes og tilbydes i København. Københavnerne har

undersøgelsen igennem vurderet forskellige aspekter af det udendørs byliv i både

København generelt og specifikt i deres lokalområde.

Det udendørs byliv er i denne undersøgelse defineret bredt og dækker bl.a. over lokale

arrangementer i de enkelte bydele, arrangementer og aktiviteter i København som

helhed, brug af caféer/restauranter med udendørsservering, besøg på legepladser, brug

af gadehandlende, besøg på markeder, brug af grønne områder og torve mv..

Københavns Kommune ønsker på baggrund af undersøgelsen at få inspiration til,

hvordan kommunen kan skabe et endnu bedre udendørs byliv i København, som

harmonerer med københavnernes behov og ønsker hertil.

6

2. Metode og gennemførelse

I perioden fra den 21. oktober til den 27. november 2013 gennemførte Københavns

Kommune en elektronisk spørgeskemaundersøgelse via Teknik- og Miljøforvaltningens

borgerpanel med henblik på at afdække københavnernes holdning til og vurdering af det

udendørs byliv i København.

Medlemmerne af TMF’s borgerpanel udgøres af fastboende borgere i Københavns

Kommune over 15 år. Borgerpanelet består af 1.301 borgere. Borgerpanelet er

sammensat, så det er repræsentativt for borgersammensætningen i Københavns

Kommune i forhold til køn, alder og personlig indkomst.

Der i alt indsamlet 631 besvarelser blandt borgere fra Københavns Kommune. Dette

svarer til en besvarelsesandel på 48,5%.

2.1 Baggrundsoplysninger og demografika

For at få indblik i mulige forskelle på tværs af forskellige demografika blev

respondenterne adspurgt om følgende baggrundsoplysninger:

1. Bydel

2. Køn

3. Alder

4. Husstandsindkomst

5. Haves hjemmeboende børn

6. Haves børnebørn

7. Demografisk profil (haves

hjemmeboende børn/haves

børnebørn, færdsel i

København/eget lokalområde,

forhold til at bo i byen, arbejdes

der i København)

7

Fordelingen af respondenterne ser således ud for de anvendte baggrundsvariable

Køn

Alder

Bydel

8

Københavnerne i undersøgelsen har udpeget forskellige demografiske udsagn, der

kendetegner dem. Det har været muligt for respondenterne at vælge flere kategorier,

hvorfor resultatet af de 12 udsagn summerer til mere end 100%. Denne

profilsegmentering vil i rapporten blive kommenteret, såfremt der er profiler, der

adskiller sig holdnings- og adfærdsmæssigt fra hinanden. Profilerne fordeler sig på

følgende måde procentmæssigt:

9

2.2 Vejning af data

Totalpopulationen i undersøgelsen er vejet ud fra et ideal for sammensætningen af

borgere i Københavns Kommune, hvorfor det er muligt at udtale sig repræsentativt om

københavnerne på baggrund af svarene i denne undersøgelse.

Vejningen i 2013-undersøgelsen ser således ud:

2.3 Signifikante afvigelser

Der er en lang række signifikante afvigelser i datamaterialet. Det betyder, at der er

forskellige afvigelser i forhold til, hvordan de forskellige nedbrydningsgrupper besvarer

de enkelte spørgsmål. At en afvigelse er signifikant, vil sige, at svaret fra en given

nedbrydningsgruppe er markant anderledes end svaret fra en anden eller alle andre

nedbrydningsgrupper. Når der i rapporten refereres til, at noget adskiller sig signifikant

fra hinanden, betyder dette, at afvigelsen på de enkelte spørgsmål er signifikant.

Talmaterialet i tabellerne er testet for signifikans (signifikante afvigelser). Der er brugt et

konfidensinterval på 95. For at afdække de signifikante afvigelser på tværs af forskellige

grupper af københavnere er der foretaget to forskellige statistiske tests, Chi2-test og T-

test:

Chi2-test: Chi2-testformen er repræsenteret i tabellerne ved henholdsvis ’+’ eller ’-’. Hvis ’+’ er vist i

tabellerne, betyder det, at resultatet i den givne kolonne er signifikant højere end totalen. Hvis ’-’ er vist

i tabellerne, betyder det, at resultatet i den givne kolonne er signifikant lavere end totalen. Der er valgt

et konfidensinterval på 95%.

T-test: T-testen er repræsenteret i tabellerne ved blokbogstaver. Hvis et blokbogstav er vist i tabellerne,

betyder det, at resultatet i den givne kolonne er signifikant forskelligt fra den kolonne, som

blokbogstavet henviser til. Til denne test er der ligeledes valgt et konfidensinterval på 95%.

10

2.4 Statistisk usikkerhed

Den statistiske udvalgsusikkerhed på en stikprøveundersøgelse som denne med 631

interview er på maksimalt +/- 4 procentpoint på et procenttal, der er baseret på alle

besvarelser i undersøgelsen.

Dette betyder, at såfremt 25% af de 631 københavnere i undersøgelsen svarer ’ja’ til et

givent spørgsmål, bør det resultat, som man ville have opnået, hvis man havde spurgt

samtlige københavnere med internetadgang i alderen 15 år +, ikke være lavere end 21%

og ikke højere end 29%.

Tabellen nedenfor viser beregninger for, hvilke fejlmarginer (statistiske usikkerheder) der

er ved forskellige stikprøvestørrelser, når totalpopulationen er kendt. Det vil sige, at

tabellen bruges til at finde ud af, hvor sikker man kan være på et givent resultat.

Det er vigtigt at understrege, at den statistiske udvalgsusikkerhed stiger, hvis man

sammenligner mindre delgrupper med hinanden. Dette betyder, at såfremt man

sammenligner 100 respondenter, der alle har samme karakteristika (eksempelvis en

bestemt alder), med 100 andre respondenter med et andet karakteristika, og 25% af

førstnævnte gruppe har svaret ’ja’, så skal sidstnævnte gruppe afvige med mindst 11

procentpoint. Det betyder, at mindst 14% og mere end 36% skal svare ’ja’, før man kan

konstatere, at den fundne forskel kan generaliseres til at gælde alle de personer med de

pågældende karakteristika og ikke blot de to gange 100 respondenter, der har deltaget i

undersøgelsen.

Ovenstående er i særdeleshed vigtigt at tage højde for, når resultaterne analyseres på

bydelsniveau. For på bydelsniveau er der tale om stor statistisk usikkerhed. Antallet af

interview i de enkelte bydele varierer, og da flere bydele har relativt små baser, er flere

11

bydele blevet sammenlagt med henblik på at skabe basestørrelser der er muligt at udtale

sig statistik validt på baggrund. Sammenlægningen ser således ud:

Indre By/Christianshavn er efter sammenlægningen den eneste base med under 100

respondenter. Denne base er således i statistisk forstand en meget lille base. Det betyder,

at såfremt 25% fra denne bydel svarer ’ja’ til et spørgsmål, vil den statistiske

udvalgsusikkerhed være +/- 12 procentpoint. Det betyder, at såfremt man havde stillet

alle beboere i den givne bydel samme spørgsmål, ville den sande værdi ligge i intervallet

13-37%.

Den statistiske usikkerhed er noget lavere for de øvrige bydele med større baser over 100

personer, nemlig på +/- 8,5 procentpoint.

12

3. Anbefalinger

Iagttagelse:

Det er vigtigt for københavnerne, at byen er levende og varieret. Sådan opleves byen i

høj grad af københavnerne, som dog omvendt i mindre grad oplever, at deres

lokalområder er spændende og varierede. Dog er der mange, som bruger deres

lokalområde aktivt, og det peger på, at der er god efterspørgsel efter flere aktiviteter med

lokal forankring.

Anbefaling:

Man kan med fordel fokusere på at gøre lokalområderne (endnu) mere spændende at

bruge og at tilbyde flere lokalt forankrede arrangementer/aktiviteter. Et særligt fokus kan

lægges på Vanløse/Brønshøj-Husum/Bispebjerg og Vesterbro/Kgs. Enghave/Valby,

hvis borgere i undersøgelsen gennemgående har den klart dårligste opfattelse af deres

lokalområde, og hvis borgere bruger deres lokalområde og arrangementer i lokalområdet

i signifikant mindre grad end københavnere fra de øvrige bydele.

Iagttagelse:

Sammenlignet med sidste år oplever en signifikant øget andel københavnere i 2013 byen

generelt og deres lokalområde som værende mere støjende. Særligt borgere på Nørrebro

og Vesterbro/Kgs. Enghave/Valby oplever deres lokalområde som mere støjende end

sidste år.

Anbefaling:

Det anbefales at fokusere på, hvordan man kan reducere generne af støj i byen, og

hvordan man kan kommunikere med borgerne omkring støjen med henblik på at

komme en negativ udvikling i forkøbet (en udvikling, som var positivt dalende sidste år).

13

Iagttagelse:

København kan blive en (endnu) mere børnevenlig by. Børnefamilier og bedsteforældre

er godt tilfredse med udbuddet af aktiviteter til børn og med de offentlige legepladser.

Men der er plads til forbedringer, idet langt flere er ”tilfredse” end ”meget tilfredse”

hermed.

Anbefaling:

Københavns Kommune anbefales at arbejde på, hvordan børnefamilier og

bedsteforældre i højere grad kan blive meget tilfredse med udbuddet af børneaktiviteter og

offentlige legepladser med henblik på at øge brugen heraf og også lysten til at bruge

mulighederne endnu mere.

Iagttagelse:

Mange ældre bruger aktiviteter og arrangementer i deres lokalområde mere end

aktiviteter og arrangementer i byen generelt.

Anbefaling:

Denne tendens kan med fordel udnyttes til at skabe flere lokalt forankrede aktiviteter for

ældre københavnere. Københavns Kommune kan med fordel målrette arbejdet med

flere/bedre aktiviteter til ældre til særligt gruppen af 50-65-årige, som i undersøgelsen i

signifikant større omfang end københavnere over 66 år er utilfredse med byens og

lokalområdernes generelle udbud af aktiviteter til ældre. Det er en gruppe, der pt. bruger

byen generelt og lokalområderne i lidt mindre omfang end de øvrige aldersgrupper.

14

4. Hovedkonklusioner

Københavnere er godt tilfredse med mulighederne for at deltage i bylivet

Undersøgelsen viser, at knap 9 ud af 10 københavnerne samlet set er tilfredse (58%) eller

meget tilfredse (29%) med deres muligheder for at deltage i bylivet i København.

København er en levende by med masser af variation

Langt de fleste af københavnerne er enige i, at København er levende og varieret (87%),

at der sker en masse spændende ting i byen (8%), og at bylivet i København ikke er

kedeligt (80%).

København er blevet en mere støjende by

Sammenlignet med sidste års undersøgelse (49%) vurderer flere københavnere i 2013

(58%), at byen er støjende.

Et levende og varieret byliv er vigtigt for københavnerne

Det er vigtigt for mere end 9 ud af 10 københavnerne, at byen har et levende og varieret

byliv (93%).

Lokalområdet opleves som mindre levende og varieret, men som mere støjende

6 ud af 10 københavnere mener, at deres lokalområde er levende og varieret (59%), og

knap halvdelen af københavnerne mener, at der sker en masse spændende ting i deres

lokalområde (45%).

4 ud af 10 københavnere mener, at deres lokalområde er støjende (39%) mod 3 ud af 10

sidste år (31%).

15

Ophold i byrummet

Når det er forår, opholder knap 1 ud af 8 sig flere gange dagligt (4%) eller en gang

dagligt (9%) på torve, pladser eller strøggader. Flertallet på 4 ud af 10 opholder sig et par

gange ugentligt (40%) på torve, pladser eller strøggader i foråret.

Om sommeren opholder knap 3 ud af 10 sig flere gange dagligt (12%) eller en gang

dagligt (15%) på torve, pladser eller strøggader. Flertallet på 4 ud af 10 opholder sig et

par gange ugentligt (40%) på torve, pladser eller strøggader om sommeren.

I efteråret opholder knap 1 ud af 10 sig flere gange dagligt (2%) eller en gang dagligt

(6%) på torve, pladser eller strøggader. Flertallet på lidt mere end 1 ud af 3 opholder sig

et par gange månedligt (36%) på torve, pladser eller strøggader, når det er efterår.

Om vinteren opholder knap 1 ud af 20 sig flere gange dagligt (1%) eller en gang dagligt

(4%) på torve, pladser eller strøggader. Flertallet på knap 4 ud af 10 opholder sig

sjældnere end månedligt (37%) på torve, pladser eller strøggader, når det er vinter.

Formål med ophold i byrummet

De primære formål med ophold på torve, pladser eller strøggader er at gå tur (73%), at

gå på café (71%) og at få frisk luft (67%).

Varighed af ophold i byrummet

I foråret er varigheden af ophold på torve, pladser eller strøggader for flertallet på 4 ud

af 10 mellem 30-59 minutter (38%). Næst flest, 1 ud af 5, opholder sig på torve, pladser

eller strøggader enten under 30 min (23%) eller mere end 1-3 timer (22%).

Om sommeren er varigheden af ophold på torve, pladser eller strøggader for flertallet på

4 ud af 10 mellem 1-3 timer minutter (41%). Næst flest, 3 ud af 10, opholder sig på

torve, pladser eller strøggader mellem 30-59 minutter (28%).

I efteråret er varigheden af ophold på torve, pladser eller strøggader for flertallet på 1 ud

af 3 mellem 30-59 minutter (34%)og næst flest, 1 ud af 3, under 30 minutter (30%).

Om vinteren er varigheden af ophold på torve, pladser eller strøggader for flertallet på 1

ud af 3 under 30 minutter (31%) eller bruges kun til gennemgang til fods eller på cykel

(28%).

16

Ophold i byens grønne og blå rum

Når det er forår, opholder knap 1 ud af 10 sig flere gange dagligt (3%) eller en gang

dagligt (7%) i parker, naturområder, havnebade og strande. Flertallet på 4 ud af 10

opholder sig et par gange ugentligt (38%) i parker, naturområder, havnebade og strande,

når det er forår.

Om sommeren opholder 2 ud af 20 sig flere gange dagligt (6%) eller en gang dagligt

(13%) i parker, naturområder, havnebade og strande. Flertallet på 5 ud af 10 opholder

sig et par gange ugentligt (49%) i parker, naturområder, havnebade og strande, når det er

sommer.

I efteråret opholder knap 1 ud af 10 sig flere gange dagligt (3%) eller en gang dagligt

(5%) i parker, naturområder, havnebade og strande. Flertallet på 1 ud af 3 opholder sig

et par gange månedligt (29%) i parker, naturområder, havnebade og strande, når det er

efterår.

Når det er vinter, opholder knap 1 ud af 20 sig flere gange dagligt (2%) eller en gang

dagligt (4%) i parker, naturområder, havnebade og strande. Flertallet på 1 ud af 4

opholder sig et par gange månedligt (24%) eller sjældnere (26%) i parker, naturområder,

havnebade og strande, når det er vinter.

Formål med ophold i byens grønne og blå rum

De primære formål med ophold i parker, naturområder, havnebade og strande er at få

frisk luft (78%), at gå tur (70%) og at nyde naturen/udsigten (67%).

Varighed af ophold i byens grønne og blå rum

Om sommeren er varigheden af ophold i parker/naturområder for flertallet på 5 ud af

10 mellem 1-3 timer (48%). Næst flest, 3 ud af 10, opholder sig i parker/naturområder

mellem 30-59 minutter (28%) om sommeren.

Om sommeren er varigheden af ophold i havnebade/strande for flertallet på 4 ud af 10

mellem 1-3 timer (41%). Næst flest, 1 ud af 7, opholder sig i havnebade/strande som

gennemgang til fods eller på cykel (13%) eller mellem 30-59 minutter (14%), når det er

sommer.

17

Tilfredshed med bylivet i København

Københavnerne blev bedt om at tilkendegive deres tilfredshed med en række forhold i

byen og i de grønne og blå områder i København. Tilfredsheden blev afgivet på en 1-5-

skala, hvor 1 står for meget utilfreds og 5 for meget tilfreds.

Flertallet af københavnerne er mest tilfredse med gåafstanden til kollektiv transport

(gennemsnit 4,30) og afstanden til de grønne og blå områder i deres bydel (gennemsnit

4,12).

De områder, færrest københavnere er tilfredse med, er indretningen af

stoppestedstationer (gennemsnit 3,46) og indretningen af de lokale byrum med

opholdsmuligheder (gennemsnit 3,50).

Arrangementer i byens rum

De arrangementer, som københavnerne bruger mest i både byen generelt og i deres

lokalområde, er:

Markeder (byen 61% og lokalområdet 55%)

Koncerter (byen 57% og lokalområdet 43%)

Udstillinger (byen 54% og lokalområdet 38%)

Kulturdage (byen 45% og lokalområdet 37%)

Deltagelse i arrangementer

Sammenlignet med 2012-undersøgelsen er frekvensen for københavnernes deltagelse i

arrangementer i byens rum stort set uændret. Omkring 1 ud af 7 bruger arrangementer

cirka én gang om måneden, og 1 ud af 20 bruger arrangementer oftere end én gang om

måneden. Der er et dog sket et godt ryk på 23% i forhold til den andel, der i 2013 (16%)

sammenlignet med 2012 (13%) bruger arrangementer i byens rum cirka én gang om

måneden. Tilsvarende er der sket et fald på 8% i forhold til den andel københavnere, der

svarer, at de kun bruger arrangementer i byens rum et par gange om året.

18

Udbuddet af aktiviteter

Københavnerne blev bedt om at tage stilling til, hvor godt de synes om en række typer af

arrangementer, hvoraf flere er målrettet forskellige grupper af borgere.

Børneaktiviteter: Lidt over halvdelen af københavnerne med børn synes godt (47%)

eller meget godt (6%) om udbuddet af børneaktiviteter. 1 ud af 3 københavnere med

børnebørn synes godt (29%) eller meget godt (6%) om udbuddet af børneaktiviteter.

Ældreaktiviteter: Lidt flere end 4 ud af 10 københavnere over 66 år synes godt (38%)

eller meget godt (4%) om udbuddet af ældreaktiviteter. En forholdsvis lav andel,

omkring 1 ud af 7, københavnere i alderen 50-65 år synes godt (14%) eller meget godt

(2%) om udbuddet af aktiviteter til ældre.

Aktiviteter for unge: Lidt flere end 6 ud af 10 københavnere i alderen 15-29 år synes

godt (50%) eller meget godt (14%) om aktiviteterne for unge. Lidt mere end halvdelen af

københavnerne i alderen 30-49 år synes godt (41%) eller meget godt (14%) om udbuddet

af aktiviteter henvendt til unge.

Familieaktiviteter: Lidt under halvdelen af københavnerne med børn synes godt (39%)

eller meget godt (5%) om udbuddet af familieaktiviteter. Københavnerne med

børnebørn er mindre begejstrede for udbuddet af børneaktiviteter end københavnerne

med børn. 1 ud af 3 københavnere med børnebørn synes godt (26%) eller meget godt

(4%) om udbuddet af børneaktiviteter.

Konkurrence-aktiviteter: Ud af aldersgrupperne synes københavnere i alderen 30-49 år

bedst om udbuddet af konkurrenceaktiviteter (40% synes godt om/17% synes meget

godt om), og københavnere over 66 år synes mindst godt om udbuddet heraf (24%

synes godt om/3% synes meget godt om). Mænd (46%) og kvinder (41%) synes stort set

lige godt om udbuddet af konkurrenceaktiviteter. Ud af bydelene synes borgere fra

Østerbro (54%) og Indre By & Christianshavn (59%) bedst om udbuddet af

konkurrenceaktiviteter. Københavnere med børn (56%) synes bedre om udbuddet af

konkurrenceaktiviteter end københavnere uden børn (41%).

Aktiviteter med dyr: Der ikke de store signifikante demografiske forskelle i forhold til

vurderingen af udbuddet af aktiviteter med dyr. Der er dog en signifikant overvægt af

københavnere med børnebørn (18%), der sammenlignet med københavnere med børn

(12%), uden børn (10%) og uden børnebørn (9%) synes bedre om udbuddet af

aktiviteter med dyr.

19

Aktiviteter i lokalområdet: Borgere fra Indre By & Christianshavn (54%) og Nørrebro

(53%) synes signifikant bedre om udbuddet af aktiviteter i deres lokalområde end

københavnere fra de øvrige bydele, hvor borgere fra Vanløse/Brønshøj-

Husum/Bispebjerg (22%) synes dårligst om udbuddet af aktiviteter i deres lokalområde.

Børn i byen

Københavnerne med børn og børnebørn blev bedt om at vurdere en lang række

aspekter af det udendørs byliv i København, der henvender sig til børn og børnefamilier.

7 ud af 10 børnefamilier og københavnere med børnebørn er tilfredse (49%) eller meget

tilfredse (19%) med muligheden for udendørs leg i deres lokalområde. Segmenteret på

børn og børnebørn er københavnerne med børn (76%) generelt mere tilfredse med

muligheden for udendørs leg i deres lokalområde end københavnerne med børnebørn

(57%).

Over halvdelen af forældrene (55%) og 1 ud af 10 bedsteforældre (11%) opholder sig

ugentligt på en offentlig legeplads. På månedsbasis opholder 1 ud af 4 bedsteforældre

(25%) og 1 ud af 10 forældre (11%) sig på en offentlig legeplads. 1 ud af 10 forældre

(11%) og 1 ud af 4 bedsteforældre (24%) opholder sig sjældnere end månedligt på en

offentlig legeplads. Omkring 1 ud af 8 forældre (12%) og 3 ud af 8 bedsteforældre (28%)

opholder sig aldrig på en offentlig legeplads.

Børnenes alder er en meget afgørende faktor for hvor ofte, man tilbringer tid på en

offentlig legeplads. 7 ud af 10 københavnere med børn i alderen 0-9 år (72%) tilbringer

generelt ugentligt tid på en offentlig legeplads mod 1 ud af 10 med børn i alderen 10-18

år (10%) og københavnere med børnebørn (11%).

Forældre og bedsteforældre er ligeledes blev bedt om at vurdere en række udsagn om

legepladserne i København. Forældrene er generelt mere enige i udsagnene om

legepladserne end bedsteforældrene:

Afstanden til en offentlig legeplads er god: Forældre (76% er enige/meget enige)

og bedsteforældre (52% er enige/meget enige)

Indretningen er opfindsom: Forældre (55% er enige/meget enige) og

bedsteforældre (33% er enige/meget enige)

Legeredskaberne er nye: Forældre (46% er enige/meget enige) og bedsteforældre

(33% er enige/meget enige)

20

Indretningen af legeredskaberne er spændende og anderledes: Forældre (55% er

enige/meget enige) og bedsteforældre (35% er enige/meget enige)

Trygheden ved legepladserne er god: Forældre (77% er enige/meget enige) og

bedsteforældre (50% er enige/meget enige)

Renholdet af legepladserne er godt: Forældre (65% er enige/meget enige) og

bedsteforældre (43% er enige/meget enige)

Der er stor forskel på opholdets varighed på en offentlig legeplads. Varigheden afhænger

af, om forældrene er på legepladsen med barnet, eller om barnet opholder sig på

legepladsen alene. 1 ud af 3 forældre ved ikke, hvor længe deres barn opholder sig på en

offentlig legeplads, når barnet er der alene. 6 ud af 10 forældre tilkendegiver, at deres

barn opholder sig under 30 minutter på en offentlig legeplads, når det er der alene.

Når forældrene besøger en offentlig legeplads sammen med deres barn, opholder flest, 3

ud af 10, sig på legepladsen mellem 30-59 minutter (29%), og næst flest, 1 ud af 4, sig på

legepladsen mellem 1-3 timer (24%). Forældre med børn i alderen 0-9 år (42%) opholder

sig i langt højere grad end forældre med børn i alderen 10-18 år (5%) 1-3 timer på en

legeplads sammen med deres barn.

Udendørsservering

Når man sammenligner hele byen med lokalområderne, er der signifikant flere

københavnere, der generelt er tilfredse med mulighederne for at kunne sidde udendørs

på caféer og restauranter i hele byen. 9 ud af 10 københavnere er tilfredse (46%) eller

meget tilfredse (43%) med mulighederne for at kunne sidde udendørs på caféer og

restauranter i hele byen, mens knap 7 ud af 10 er tilfredse (38%) eller meget tilfredse

(33%) med mulighederne herfor i deres lokalområde.

Ophold på en café varer for de fleste, 5 ud af 10, mellem 20-59 minutter (48%), og for

næst flest, 4 ud af 10, 1-3 timer (40%). Ganske få københavnere (2%) sidder aldrig ude

på caféer og restauranter.

Københavnerne blev bedt om at angive varigheden af deres udendørs ophold på caféer

og restauranter i forhold til de forskellige årstider:

Når det er forår, sidder 4 ud af 10 ude på café/restaurant månedligt (42%), og 2 ud af 10

sidder ude på café/restaurant ugentligt (21%).

21

Når det er sommer, sidder 1 ud 3 ude på café/restaurant månedligt (34%), og 4 ud af 10

sidder ude på café/restaurant ugentligt (42%).

Når det er efterår, sidder 4 ud af 10 ude på café/restaurant sjældnere end månedligt

(42%), og 1 ud af 3 sidder ude på café/restaurant månedligt (33%).

Når det er vinter, sidder 5 ud af 10 aldrig ude på café/restaurant (49%), og knap 4 ud af

10 sidder ude på café/restaurant ugentligt (37%).

Gadehandel og stader

Københavnerne i undersøgelsen har vurderet omfanget af gadehandel i byen som helhed

og i deres lokalområde. Resultatet er, at københavnerne generelt er mere tilfredse med

gadehandlen i København som helhed (36%) end i deres lokalområde (27%).

1 ud af 10 københavnere besøger stader og gadehandel ugentligt (9%), mens mere end

dobbelt så mange, 2 ud af 20, københavnere besøger stader og gadehandlende månedligt

(22%). Knap 5 ud af 10 københavnerne besøger stader og gadehandlende sjældnere end

månedligt (46%), og 1 ud af 7 besøger aldrig stader og gadehandlende (14%).

Muligheder for udendørs motion

Københavnerne blev bedt om at tilkendegive deres grad af tilfredshed med

mulighederne for at bruge byen til udendørs motion set i forhold til i byen som helhed

og deres lokalområde. Undersøgelsen viser, at københavnernes tilfredshed med

mulighederne for at bruge byen til udendørs motion i deres lokalområde er højere end

tilfredsheden med mulighederne i byen generelt. Næsten dobbelt så mange

københavnere er meget tilfredse med mulighederne i lokalområdet (21%), end der er

københavnere der er meget tilfredse med mulighederne for at bruge byen til udendørs

motion i byen generelt (12%).

Når det er forår, bruges udendørs idrætsfaciliteter typisk sjældnere end ugentligt (30%)

eller aldrig (41%). 1 ud af 10 bruger dem ugentligt (10%), og 1 ud af 8 bruger dem

månedligt (12%), når det er forår.

Når det er sommer, bruges udendørs idrætsfaciliteter typisk sjældnere end ugentligt

(24%) eller aldrig (38%).1 ud af 6 bruger dem ugentligt (16%), og 1 ud af 7 bruger dem

månedligt (14%), når det er sommer.

22

Når det er efterår, bruges udendørs idrætsfaciliteter typisk sjældnere end ugentligt (33%)

eller aldrig (44%). Omkring 1 ud af 20 bruger dem ugentligt (7%), og 1 ud af 10 bruger

dem månedligt (10%), når det er efterår.

Når det er vinter, bruges udendørs idrætsfaciliteter typisk sjældnere end ugentligt (32%)

eller aldrig (49%). Omkring 1 ud af 20 bruger dem ugentligt (6%) eller månedligt (7%),

når det er vinter.

Hvad kan få københavnerne til at opholde sig mere i byens rum?

Flertallet af københavnerne kan motiveres til at opholde sig mere i byens rum, hvis byen

bliver mere grøn (56%) eller har mindre trafik (48%). Men også mere information om

muligheder for aktiviteter, smukke steder i byen, kulturoplevelser mv. (40%) og en bedre

renholdt by (40%) kan være incitamenter for at opholde sig mere i byen.

Tryghed i lokalområdet i dagstimerne

I undersøgelsen har københavnerne angivet deres grad af enighed med en række udsagn

omkring deres ophold på torve, pladser og strøggader i deres lokalområde i dagstimerne.

Resultatet for dagstimerne ser således ud:

For meget trafik: Flertallet på 5 ud af 10 er enige (32%) eller meget enige (20%) i, at der

er for meget trafik i deres lokalområde i dagstimerne.

Området er ikke egnet til ophold: Flertallet på knap 6 ud af 10 er uenige (42%) eller

meget uenige (15%) i, at deres lokalområde ikke er egnet til ophold i dagstimerne.

Jeg er bange for at blive udsat for kriminalitet: Flertallet på knap 8 ud af 10 er uenige

(42%) eller meget uenige (15%) i, at de er bange for at blive udsat for noget kriminelt i

deres lokalområde i dagstimerne.

Det er rart, når der er mange mennesker omkring mig: Flertallet på 5 ud af 10 er

enige (40%) eller meget enige (11%) i, at det er rart, når der er mange mennesker

omkring dem i dagstimerne, når de opholder sig i deres lokalområde.

23

Tryghed i lokalområdet i aften- og nattetimerne

I undersøgelsen har københavnerne angivet deres grad af enighed med en række udsagn

omkring deres ophold på torve, pladser og strøggader i deres lokalområde i aften- og

nattetimerne. Resultatet for aften- og nattetimerne ser således ud:

For meget trafik: Flertallet på knap 4 ud af 10 er uenige (32%) eller meget uenige (5%)

i, at der er for meget trafik i deres lokalområde i aften- og nattetimerne.

Området er ikke egnet til ophold: Flertallet på lidt mere end 4 ud af 10 er uenige

(33%) eller meget uenige (10%) i, at deres lokalområde ikke er egnet til ophold i aften-

og nattetimerne.

Der er god belysning i området: Flertallet på 4 ud af 10 er enige (38%) eller meget

enige (3%) i, at der er god belysning i deres lokalområde i aften- og nattetimerne.

Jeg kan ikke lide at opholde mig ude, når det er mørkt: Flertallet på knap 6 ud af 10

er uenige (37%) eller meget uenige (22%) i, at de ikke kan lide at opholde sig ude i aften-

og nattetimerne, når det er mørkt.

Jeg er bange for at blive udsat for kriminalitet: Flertallet på knap 6 ud af 10 er uenige

(35%) eller meget uenige (21%) i, at de er bange for at blive udsat for noget kriminelt i

deres lokalområde i aften- og nattetimerne.

Det er rart, når der er mange mennesker omkring mig: Flertallet på 6 ud af 10 er

enige (48%) eller meget enige (11%) i, at det er rart, når der er mange mennesker

omkring dem i aften- og nattetimerne, når de opholder sig i deres lokalområde.

24

5. Hovedresultater med grafik

I det følgende fremstilles resultaterne af undersøgelsen via grafik. De steder, hvor et

spørgsmål er blevet stillet i både 2012 og 2013, sammenholdes resultaterne grafisk med

hinanden. For de fleste af spørgsmålene er der fremhævet en række signifikante

demografisk afvigelser

5.1 Oplevelse af bylivet i København

Undersøgelsen viser, at knap 9 ud af 10 københavnerne samlet set er tilfredse (58%) eller

meget tilfredse (29%) med deres muligheder for at deltage i bylivet i København. Der er

ikke observeret nævneværdige demografiske forskelle udover, at kvinder (90%) i

signifikant højere grad end mænd (83%) er tilfredse med mulighederne for deltagelse i

bylivet i København.

25

Københavnerne i undersøgelsen er blevet bedt om at vurdere, hvordan de oplever

bylivet i København med udgangspunkt i fire konkrete udsagn. Hovedresultatet er

præsenteret nedenfor. Efterfølgende bliver de enkelte udsagn vist særskilt i en

sammenholdelse med resultatet fra 2012-undersøgelsen.

Som det fremgår af ovenstående grafbillede, har størsteparten af københavnerne en

overvejende positiv oplevelse af bylivet i København. Et fåtal, 1 ud af 20, mener, at byen

er kedelig, og at der sker for lidt i byen (enig 3%/meget enig 1%).

Omkring 9 ud af 10 københavnere er enige (55%) eller meget enige (32%) i, at byen er

levende og varieret.

Også omkring 9 ud af 10 er enige (48%) eller meget enige (38%) i, at der sker en masse

spændende ting i København.

Omkring 6 ud af 10 københavnere er enige (48%) eller meget enige (17%) i, at byen er

støjende.

26

Der er med 87% af besvarelserne generel bred enighed om, at København er en levende

og varieret by. Sammenlignet med 2012 er udviklingen mere eller mindre uændret med

den væsentligste forskel, at endnu flere københavnere i år er meget enige i, at

København er en levende og varieret by (27% var meget enige i 2012 mod 32%, der er

meget enige i 2013).

Sammenligner man 2013-undersøgelsen med 2012 på skalagennemsnit, slår den positive

udvikling ligeledes igennem her. Gennemsnittet er steget fra 4,11 i 2012 til 4,17 i 2013.

Udviklingen er dog ikke signifikant.

Segmenteret på køn er der signifikant flere kvinder (37%) end mænd (28%), der er meget

enige i, at København er levende og varieret. Beboere på Nørrebro (92%) er signifikant

mere enige/meget enige i, at København er levende og varieret end beboere på Østerbro

(80%).

27

I 2012-undersøgelsen så man et fald i andelen af Københavnere, der fandt byen støjende

(fra 53% i 2011 til 49% i 2012). Denne udvikling har imidlertid vendt sig i 2013, hvor en

øget andel er enig (40%) eller meget enig (17%) i, at byen er støjende.

Der ses en forskel blandt aldersgrupperne, hvor borgere i alderen 30-49 år (63%) og over

66 år (63%) oplever byen som mere støjende end de øvrige aldersgrupper.

Københavnerne med børn (74%) oplever i signifikant større grad byen som støjende end

københavnere uden børn (54%).

Sammenligner man 2013-undersøgelsen med 2012 på skalagennemsnit, er gennemsnittet

steget fra 3,34 i 2012 til 3,58 i 2013.

28

Knap 9 ud af 10 københavnere er enige (48%) eller meget enige (38%) i, at der sker en

masse spændende ting i København. Det er samlet stort set samme andel som i 2012

(86%). Men kigger man mere detaljeret på resultaterne, ses en meget positiv udvikling. I

2012-undersøgelsen observeredes en stigning fra 2011 i andelen af københavnere, der

erklærede sig meget enige i, at der sker en masse spændende ting i byen. Den positive

udvikling fortsætter i 2013, hvor 38% er meget enige – det svarer til en stigning på 31%

procentpoint fra 2012 til 2013.

Segmenteret på køn er signifikant flere kvinder (89%) end mænd (82%) enige i, at der

sker en masse spændende ting i byen. Nedbrudt på bydele skiller beboerne på Nørrebro

(91%) sig signifikant ud fra de øvrige bydele som den bydel, der i højest grad er

enig/meget enig i, at der sker en masse spændende ting i byen.

29

Sammenholdt med det faktum, at næsten 9 ud af 10 københavnere oplever byen som

spændende, overrasker det ikke, at få københavnere oplever København som en kedelig

by, hvori der sker for lidt (3% er enige/0% er meget enige).

Der er ikke observeret nogle nævneværdige signifikante forskelle på de nedbrudte

demografika til dette spørgsmål.

30

Som i de foregående år er det vigtigt for flertallet af københavnere, at København har et

levende og varieret byliv. I både 2012 og 2013 er flere end 9 ud af 10 enige/meget enige i

dette. Den største forskel fra 2012 til 2013 er, at endnu flere københavnerne finder det

meget vigtigt med et levende og varieret byliv – en stigning på 17% fra 2012 (49%) til

2013 (57%).

Segmenteret på køn er der signifikant flere kvinder (96%) end mænd (90%), der finder

det vigtigt/meget vigtigt, at der er et levende og varieret byliv i København.

31

Nedenfor fremstilles københavnernes oplevelse af bylivet i København opdelt på

bydelsniveau.

Generelt er der ikke de store forskelle bydelene imellem. Dog er der et par interessante

forskelle, der er værd at fremhæve. Amager (gennemsnit 4,25) og Nørrebro (gennemsnit

4,22) er de to bydele, der i højest grad vurderer, at byen er levende og varieret. De øvrige

32

bydele ligger i intervallet 4,10-4,16 i gennemsnit med Indre by og Christianshavn

(gennemsnit 4,10) som lavest scorende.

Beboere på Vesterbro og Kgs. Enghave/Valby oplever i lidt højere grad end beboere fra

de andre bydele byen som støjende (gennemsnit 3,72).

I vurderingen af, om der sker en masse spændende ting i byen, ligger alle bydele over 4 i

gennemsnit, hvilket er relativt højt som udgangspunkt. Det er dog også her værd at

fremhæve Vesterbro/Kgs. Enghave/Valby (gennemsnit 4,03), der er den bydel, hvor

færrest oplever, at der sker en masse spændende ting i byen. De øvrige bydele scorer et

gennemsnit i intervallet 4,20-4,31. Vesterbro/Kgs. Enghave/Valby (gennemsnit 2,01)

vurderer i tråd med dette i højere grad end de øvrige bydele, at byen er kedelig, og at der

sker for lidt. De øvrige bydele ligger i gennemsnitsintervallet 1,87-1,93.

33

5.2 Oplevelse af bylivet i lokalområderne

Københavnerne i undersøgelsen blev bedt om at vurdere, hvordan de oplever bylivet i

deres lokalområde. Resultatet er præsenteret nedenfor og vil i det følgende blive

præsenteret mere detaljeret for hvert enkelt udsagn i en sammenholdelse med resultatet

fra 2012-undersøgelsen.

Når de ovenstående udsagn forholdes til hinanden, mener flest københavnere, at deres

lokalområde er levende og varieret (gennemsnit 3,56), og at der sker en masse

spændende ting i deres lokalområde (gennemsnit 3,32).

34

Grafen ovenfor sammenholder svarene for vurderingen af henholdsvis København

generelt (byen) og lokalområdet, man bor i.

Københavnerne mener, at København generelt (gennemsnit 4,17) er mere levende og

varieret end deres lokalområde (gennemsnit 3,56). De mener også, at der sker flere

spændende ting i København generelt (gennemsnit 4,23) end i deres lokalområde

(gennemsnit 3,32). Det hænger godt sammen med, at flertallet oplever, at der sker for

lidt i deres lokalområde (2,72) sammenlignet med i København generelt (1,92).

København som by (gennemsnit 3,58) opleves som lidt mere støjende end ens

lokalområde (3,11).

Til trods for forskellene mellem vurderingen af lokalområdet og København som by

generelt, skal det understreges, at et skalagennemsnit på over 3,0 som udgangspunkt

udtrykker enighed. Resultaterne betyder derfor ikke, at københavnerne ikke synes, at der

ikke er variation, liv og aktiviteter i deres lokalområde, men blot, at de er mere enige, i at

København som by generelt er mere levende og varieret og fyldt med spændende

aktiviteter end deres lokalområde.

35

5.21. Sammenholdelse af de forskellige udsagn – 2012 til 2013

I det følgende forholdes de enkelte udsagn om lokalområdet til resultatet for 2012-

undersøgelsen.

Som det fremgår af ovenstående grafbillede, er flertallet af københavnerne som i 2012

også i 2013 enige (44%) eller meget enige (15%) i, at deres lokalområde er levende og

varieret. Der ses dog en positiv udvikling fra 2012 til 2013, idet 13% flere københavnere

i 2013 samlet set er enige/meget enige i, at deres lokalområde er levende og varieret.

Københavnere bosat i Indre By og Christianshavn (85%) og på Nørrebro (84%) er i

signifikant højere grad end de øvrige bydele (mellem 33%-63%) enige i, at deres

lokalområde er levende og varieret. Ud over forskellene på bydelsniveau er der ikke

observeret yderligere interessante demografiske forskelle til dette spørgsmål.

36

Sammenlignet med 2012 år er der i 2013 flere københavnere, der generelt vurderer, at

deres lokalområde er støjende. Andelen er steget fra 31% til 39%.

Sammenlignet med de øvrige aldersgrupper er de 15-29-årige (enig/meget enig 28%) i

signifikant lavest grad enige/meget enige i, at deres lokalområde støjende, mens de 30-

49-årige (enig/meget enig 45%) og 66+-årige (enig/meget enig 46%) i signifikant højest

grad er enige/meget enige i, at deres lokalområde er støjende.

På bydelsniveau oplever beboerne på Nørrebro (enig/meget enig 50%) i signifikant

højere grad end de øvrige bydele, at deres lokalområde er støjende. Beboerne på Amager

(enig/meget enig 26%) befinder sig i modsatte ende af skalaen og mener i signifikant

lavere grad end Nørrebro-borgerne, at deres lokalområde er støjende.

Signifikant flere københavnere med børn (50%) end københavnere uden børn (36%) er

enige/meget enige i, at deres lokalområde er støjende.

37

Andelen af københavnere, der er enige/meget enige i, at der sker en masse spændende i

deres lokalområde, er stabil fra 2012 (44%) til 2013 (46%)

Segmenteret på alder er de 50-65-årige (21%) i signifikant lavere grad end de øvrige

aldersgrupper (mellem 45%-51%) enige/meget enige i, at der sker en masse spændende i

deres lokalområde. De 50-65-årige (40%) er i signifikant højere grad end de øvrige

aldersgrupper at finde iblandt den gruppe af københavnere, der svarer ”hverken enig

eller uenig”.

Bydelene imellem skiller borgere fra Nørrebro (65%) og Indre By og Christianshavn

(65%) sig ud ved at være signifikant mere enige/meget enige i, at der sker en masse

spændende ting i deres lokalområde.

38

Der ses en mindre stigning fra 2012 (44%) til 2013 (48%) i forhold til den andel af

københavnerne (48%), der ikke mener, at der sker for lidt i deres lokalområde.

Segmenteret på alder er der observeret en række forskelle. Københavnere over 66 år

(17%) er i signifikant lavere grad end de øvrige aldersgrupper (mellem 27%-29%)

enige/meget enige i, at der sker for lidt i deres lokalområde. De 50-65-årige (36%) er

signifikant mindre uenige/meget uenige i, at der sker for lidt i deres lokalområde

sammenlignet med de 30-49-årige (50%) og 66+-årige (58%).

39

5.2.2 Oplevelsen af bylivet i lokalområdet – på bydelsniveau

I det følgende præsenteres københavnernes oplevelse af bylivet i deres lokalområde

opdelt på bydele.

Grafen ovenfor viser, at Indre By & Christianshavn (gennemsnit 4,13) og Nørrebro

(gennemsnit 4,07) i signifikant højere grad end de øvrige bydele oplever deres

lokalområde som levende og varieret. Vanløse/Brønshøj-Husum/Bispebjerg oplever i

mindst grad deres lokalområde som levende og varieret (gennemsnit 2,97).

40

Beboere på Nørrebro (gennemsnit 3,35) og Vesterbro/Kgs. Enghave/Valby

(gennemsnit 3,32) oplever deres lokalområde som mere støjende end beboere fra de

øvrige bydele, hvor færrest bosat på Amager (gennemsnit 2,83) oplever deres

lokalområde som støjende.

41

Beboere fra Indre By & Christianshavn (gennemsnit 3,87), Nørrebro (gennemsnit 3,74)

og fra Vesterbro/Kgs. Enghave/Valby (gennemsnit 3,53) oplever i højere grad end

københavnerne fra de øvrige bydele, at der sker en masse spændende ting i deres

lokalområde. Færrest med bopæl i Vanløse/Brønshøj-Husum/Vanløse (gennemsnit

2,69) synes, at der sker en masse spændende ting i deres lokalområde.

Københavnere bosiddende i Vanløse/Brønshøj-Husum/Bispebjerg (gennemsnit 3,26)

oplever i markant større omfang end københavnere fra de øvrige bydele, at der sker for

lidt i deres lokalområde. Beboere på Nørrebro (gennemsnit 2,33) og Indre By &

Christianshavn (gennemsnit 2,25) er mindst enige i udsagnet om, at der sker for lidt i

deres lokalområde.

42

5.3 Ophold i byrummet

I undersøgelsen blev københavnerne bedt om at vurdere, hvordan og hvor ofte de

opholder sig i byrummet henover året. Resultaterne bliver ikke sammenlignet med

tidligere års resultater, da resultaterne i høj grad er influeret af udefrakommende faktorer

såsom i høj grad vejret, som kan variere meget fra år til år.

5.3.1 Ophold på torve, pladser eller strøggader

Ikke overraskende opholder flere københavnere sig oftere på torve, pladser eller

strøggader om sommeren og i foråret end om vinteren og i efteråret.

Foråret: Knap 1 ud af 8 opholder sig flere gange dagligt (4%) eller en gang dagligt (9%)

på torve, pladser eller strøggader. Flertallet på 4 ud af 10 opholder sig et par gange

ugentligt (40%) på torve, pladser eller strøggader.

Sommeren: Knap 3 ud af 10 opholder sig flere gange dagligt (12%) eller en gang dagligt

(15%) på torve, pladser eller strøggader. Flertallet på 4 ud af 10 opholder sig et par gange

ugentligt (40%) på torve, pladser eller strøggader.

43

Efteråret: Knap 1 ud af 10 opholder sig flere gange dagligt (2%) eller en gang dagligt

(6%) på torve, pladser eller strøggader. Flertallet på lidt mere end 1 ud af 3 opholder sig

et par gange månedligt (36%) på torve, pladser eller strøggader.

Vinteren: Knap 1 ud af 20 opholder sig flere gange dagligt (1%) eller en gang dagligt

(4%) på torve, pladser eller strøggader. Flertallet på knap 4 ud af 10 opholder sig

sjældnere end månedligt (37%) på torve, pladser eller strøggader.

Sammenligner man med 2012-undersøgelsen, er der tale om mindre stigninger i

opholdsfrekvensen i forhold til samtlige årstider. Hvad der er årsag til stigningerne, er

ikke til at sige på baggrund af undersøgelsen, men et gæt kan være generelt bedre vejr i

2013 end i 2012.

Om foråret opholder københavnerne i aldersgruppen 15-29 år (49%) sig i signifikant

højere grad end de 50-65-årige (34%) og 66+-årige (35%) udenfor i byrummet et par

gange ugentligt. Om sommeren gør samme forhold sig gældende i forhold til daglige

ophold i byrummet, idet de 15-49-årige (23%) i signifikant højere grad end de 50-65-

årige (10%) og 66+-årige (9%) dagligt opholder sig på torve, pladser eller strøggader.

Om efteråret er der signifikant flere kvinder (41%) end mænd (31%), der opholder sig i

byrummet et par gange månedligt. Blandt de københavnere, som aldrig opholder sig i

byrummet om efteråret, er der en signifikant overvægt af mænd (7%) i forhold til

kvinder (2%).

44

5.3.1.1 Varighed af ophold på torve, pladser eller strøggader

Københavnerne har svaret på, hvor længe de opholder sig på torve, pladser eller

strøggade i forhold til de fire årstider:

Foråret: I foråret er varigheden af ophold på torve, pladser eller strøggader for flertallet

på 4 ud af 10 mellem 30-59 minutter (38%). Næst flest, 1 ud af 5, opholder sig på torve,

pladser eller strøggader enten under 30 minutter (23%) eller mere end 1-3 timer (22%).

Sommeren: Om sommeren er varigheden af ophold på torve, pladser eller strøggader

for flertallet på 4 ud af 10 mellem 1-3 timer (41%). Næst flest, 3 ud af 10, opholder sig

på torve, pladser eller strøggader mellem 30-59 minutter (28%).

Efteråret: I efteråret er varigheden af ophold på torve, pladser eller strøggader for

flertallet på 1 ud af 3 mellem 30-59 minutter (34%) og næst flest, 1 ud af 3, under 30

minutter (30%).

Vinteren: Om vinteren er varigheden af ophold på torve, pladser eller strøggader for

flertallet på 1 ud af 3 under 30 minutter (31%) eller bruges kun gennemgang til fods eller

45

på cykel (28%).

På tværs af årstiderne er der observeret en række interessante demografiske forskelle i

forhold til varigheden af ophold på torve, pladser eller strøggader.

Om foråret er der signifikant flere kvinder (28%) end mænd (15%), der opholder sig i

byrummet i 1-3 timer. Det samme gør sig gældende for aldersgrupperne 15-29 år (30%)

og 30-49 år (24%), der i signifikant højere grad end de 66+-årige (13%) opholder sig 1-3

timer i byrummet.

Om sommeren adskiller kvinderne sig ligeledes fra mændene i relation til varigheden af

deres ophold i byrummet. Signifikant flere kvinder opholder sig 1-3 timer (45%) og 4-6

timer (10%) på torve, pladser eller strøggader sammenlignet med mænd (hhv. 36% og

4%). Samtidig adskiller de yngste københavnere i alderen 15-29 år (16%) sig fra de øvrige

aldersgrupper ved i signifikant højere grad at opholde sig 4-6 timer i byrummet om

sommeren. De 15-29-årige (46%) og 30-49-årige (51%) opholder sig signifikant mere

end de 50-65-årige (32%) og 66+-årige (22%) i 1-3 timer på torve, pladser eller

strøggader om sommeren. Det afspejler den generelle tendens, som går på, at de yngste

københavnere, 15-29 år og 30-49 år, opholder sig længere tid af gangen på torve, pladser

eller strøggader end de to ældste aldersgrupper, 50-65 år og 66+ år.

Om efteråret er der signifikant flere mænd (7%) end kvinder (2%), der slet ikke opholder

sig på torve, pladser eller strøggader. Ud over dette er der meget ens varighed af ophold

på torve, pladser eller strøggader på tværs af de forskellige demografiske grupper.

Om vinteren er byrummet ikke overraskende mest brugt i forbindelse med gennemgang

til fods eller på cykel. Signifikant flere kvinder (35%) end mænd (21%) anvender

byrummene til gennemgang. Mændene (36%) ses dog i højere grad end kvinderne (27%)

ud til at opholde sig på torve, pladser eller strøggader i under 30 minutter i

vinterperioden.

46

5.3.1.2 Formål med ophold på torve, pladser eller strøggader

De primære formål med ophold på torve, pladser eller strøggader er at gå tur (73%), at

gå på café (71%) og at få frisk luft (67%).

Køn og alder har stor indflydelse på, hvad byrummet bliver brugt til. Kvinder og

københavnere under 50 år bruger generelt byrummet til mere end mænd og

københavnere over 50 år.

Som eksempel bruger kvinder (77%) i signifikant højere grad byrummet til at gå ture i

end mændene (69%). Kvinderne (75%) går også mere på café end mændene (65%).

Kvinder (72%) bruger også byrummet mere til at få frisk luft end mænd (54%). Kvinder

(73%) kigger mere på butikker end mænd (54%). Kvinder er mere sammen med venner

eller familie (71%) end mænd (55%). Kvinder (53%) sidder mere på bænke end mænd

(44%). Kvinder (28%) spiser i højere grad end mænd (19%) medbragt mad i byrummet.

Aldersmæssigt er der ligeledes tydelige forskelle. Jo yngre københavnerne er, desto flere

ting bruger de byrummet til. Hele 90% af de 15-29-årige bruger byrummet til at mødes

med venner eller familie, hvilket er signifikant højere end de øvrige aldersgrupper, hvor

47

procentsatsen er gradvist aftagende desto ældre københavnerne er. De 15-29-årige (60%)

benytter byrummet signifikant mere i forbindelse med arrangementer end de øvrige

aldersgrupper, for hvem procentsatsen er mellem 29-48%.

Aldersgruppen 15-29 år bruger generelt set byrummet mere end de øvrige aldersgrupper.

Men aldersgruppen 30-49 år ligger i mange brugssituationer relativt tæt på de 15-29-

årige. F.eks. går både de 15-29-årige (90%) og 30-49-årige (78%) på café i signifikant

højere grad end de 50-65-årige (62%) og de 66+-årige (48%).

Aldersgruppen 66+ år er generelt den gruppe, der benytter byrummet til færrest ting.

Den største forskel ses i deltagelsen af udendørsarrangementer som koncerter, som

benyttes af signifikant færrest over 66 år (29%).

5.3.2 Besøg i parker, naturområder, havnebade og strande

I det følgende beskrives københavnernes besøg i parker, naturområder, havnebade og

strande.

5.3.2.1 Ophold i parker, naturområder, havnebade og strande

48

Ikke overraskende opholder flere københavnere sig i parker, naturområder, havnebade

og strande om sommeren og i foråret end om vinteren og i efteråret:

Foråret: Knap 1 ud af 10 opholder sig flere gange dagligt (3%) eller en gang dagligt (7%)

i parker, naturområder, havnebade og strande. Flertallet på 4 ud af 10 opholder sig et par

gange ugentligt (38%) i parker, naturområder, havnebade og strande.

Sommeren: 2 ud af 20 opholder sig flere gange dagligt (6%) eller en gang dagligt (13%) i

parker, naturområder, havnebade og strande. Flertallet på 5 ud af 10 opholder sig et par

gange ugentligt (49%) i parker, naturområder, havnebade og strande.

Efteråret: Knap 1 ud af 10 opholder sig flere gange dagligt (3%) eller en gang dagligt

(5%) i parker, naturområder, havnebade og strande. Flertallet på 1 ud af 3 opholder sig

et par gange månedligt (29%) i parker, naturområder, havnebade og strande.

Vinteren: Knap 1 ud af 20 opholder sig flere gange dagligt (2%) eller en gang dagligt

(4%) i parker, naturområder, havnebade og strande. Flertallet på 1 ud af 4 opholder sig

et par gange månedligt (24%) eller sjældnere (26%) i parker, naturområder, havnebade

og strande.

På tværs af årstiderne er der observeret en række interessante demografiske forskelle.

I foråret er mønsteret nogenlunde ens segmenteret på køn og alder. Segmenteret på

alder er der dog et par grupper, der skiller sig ud. Sammenlignet med totalen af

københavnerne, der besøger parker mv. én gang dagligt i foråret (7%), besøger halvt så

mange i alderen 50-65 år (3%) parker mv. i foråret. Den ældste aldersgruppe 66+ år (5%)

besøger i signifikant lavere grad end de øvrige aldersgrupper (mellem 18%-28%).

Om sommeren besøger kvinder (17%) parker mv. dagligt i signifikant højere grad end

mænd (9%). Mænd (18%) er dog i overtal i forhold til kvinder (11%) blandt de

københavnere, der bruger parker mv. et par gange om måneden i sommerperioden.

Aldersgruppen 15-29 år (58%) skiller sig ud ved i signifikant højere grad end de 50-65-

årige (43%) og 66+-årige (35%) at bruge parker mv. om sommeren. Københavnere i

alderen 50-65 år (19%) og 66+ år (19%) er derimod i højere grad end de 15-29-årige

(8%) at finde i den gruppe af københavnere, der besøger parker mv. et par gange om

måneden i sommerperioden.

Om sommeren benytter københavnere bosat i Indre By & Christianshavn (25%) og på

Østerbro (23%) parker mv. en gang dagligt i signifikant højere grad københavnere fra de

49

øvrige bydele. Københavnere bosiddende på Østerbro (39%) besøger desuden parker

mv. i signifikant højere grad et par gange om ugen end den gennemsnitlige københavner

(29%).

Om vinterren er det også københavnere fra Indre By & Christianshavn (38%) og

Østerbro (31%), der hyppigst gør brug af parker mv. et par gange om ugen – noget

hyppigere end den gennemsnitlige københavner (22%).

5.3.2.2 Varighed af ophold i parker, naturområder, havnebade og strande om

sommeren

Parker/naturområde: Om sommeren er varigheden af ophold i parker/naturområder

for flertallet på 5 ud af 10 mellem 1-3 timer (48%). Næst flest, 3 ud af 10, opholder sig i

parker/naturområder mellem 30-59 minutter (28%).

50

Havnebade/strande: Om sommeren er varigheden af ophold i havnebade/strande for

flertallet på 4 ud af 10 mellem 1-3 timer (41%). Næst flest, 1 ud af 7, opholder sig i

havnebade/strande som gennemgang til fods eller på cykel (13%) eller mellem 30-59

minutter (14%).

I forhold til varigheden af ophold i parker/naturområder og havnebade/strande er der et

par interessante demografiske observationer.

Generelt set bruger de yngre københavnere mere tid pr. besøg i både

parker/naturområder og havnebade/strande end de ældre københavnere. Signifikant

flere i alderen 15-29 år (57%) og 30-49 år (57%) end københavnere i alderen 50-65 år

(38%) og over 66 år (28%) opholder sig 1-3 timer i et område, når de besøger

parker/naturområder. De 15-29-årige (12%) skiller sig ud ved i signifikant højere grad

end den gennemsnitlige københavner (5%) at opholde sig i parker/naturområder 4-6

timer, når de besøger sådanne områder.

De samme tendenser gør sig gældende for havnebade og strande. Signifikant flere af de

15-29-årige (54%) og 30-49-årige (50%) end de 50-65-årige (31%) og 66+-årige (20%)

bruger 1-3 timer ved besøg i havnebade/strande. De 15-29-årige (16%) skiller sig også

her ud ved i signifikant højere grad end den gennemsnitlige københavner (7%) at

opholde sig i havnebade og strande i 4-6 timer, når de besøger disse typer områder.

51

5.3.2.3 Formål med ophold i parker, naturområder, havnebade og strande

De primære formål med ophold i parker, naturområder, havnebade og strande er få frisk

luft (78%), at gå tur (70%) og at nyde naturen/udsigten (67%).

Køn og alder har stor indflydelse på, hvad byens grønne og blå rum bliver brugt til.

Segmenteret på køn er der tydelige forskelle kvinder og mænd imellem. Kvinder (75%)

bruger i signifikant højere grad end mænd (66%) byens grønne og blå rum til at gå tur.

Kvinder (72%) bruger også i højere grad end mænd (62%) de grønne og blå rum til at

nyde naturen/udsigten. Kvinder (64%) bruger også i højere grad byens grønne og blå

rum end til at møde/være sammen med venner/familie end mænd (46%). Kvinder

(54%) bruger også i højere grad byens grønne og blå rum til at nyde fred og ro end

mænd (46%). Kvinder (34%) bruger også i højere grad end mænd (25%) byens grønne

og blå rum til at gå på cafe (34%). Kvinder (35%) bruger også i højere grad end mænd

(23%) byens grønne og blå rum til at spise medbragt mad.

Aldersmæssigt er der ligeledes tydelige forskelle. Københavnere i alderen 15-29 år bruger

i signifikant højere grad end de øvrige aldersgrupper byens grønne og blå rum til at

52

møde/være sammen med familie/venner (83%), at få frisk luft (88%), til at spise

medbragt mad (42%), at nyde fred og ro (60%) og at løbe/sejle/spille bold eller anden

motion (41%). Københavnere i alderen 30-49 år bruger i højere grad end de øvrige

aldersgrupper byens blå og grønne rum til at lege med deres børn (33%). Københavnere

i alderen 50-65 år bruger i højere grad end de øvrige aldersgrupper de grønne og blå rum

til at cykle i (62%).

5.4. Tilfredshed med forholdene i parker, naturområder, havnebade og strande

Københavnerne blev bedt om at tilkendegive deres tilfredshed med en række forhold i

byen og i de grønne og blå områder. Tilfredsheden er afgivet på en 1-5-skala, hvor 1 står

for meget utilfreds og 5 for meget tilfreds.

Flertallet af københavnerne er mest tilfredse med gåafstanden til kollektiv transport

(gennemsnit 4,30) og afstanden til de grønne og blå områder i deres bydel (gennemsnit

4,12). De områder, færrest københavnere er tilfredse med, er indretningen af

53

stoppestedstationer (gennemsnit 3,46) og indretningen af de lokale byrum med

opholdsmuligheder (gennemsnit 3,50).

Sammenlignet med de øvrige aldersgrupper er signifikant flest københavnere over 66 år

(76%) mere tilfredse med indretningen af de grønne og blå områder i deres lokalområde.

Beboere fra Østerbro (79%) og Indre by & Christianshavn (89%) er signifikant mere

tilfredse hermed end københavnere fra de øvrige bydele. Beboere fra Østerbro (87%) og

Indre by & Christianshavn (92%) er også signifikant mere tilfredse med afstanden til

grønne og blå områder i deres bydel end københavnere fra de øvrige bydele.

Kvinder (91%) er signifikant mere tilfredse med gåafstanden til offentlig transport end

mænd (86%).

Københavnere med børnebørn er signifikant mere tilfredse med indretningen af de

grønne og blå områder i deres lokalområde (78%) og indretningen af de lokale byrum

med opholdsmuligheder (66%) end københavnere uden børnebørn, uden børn og med

børn.

Grafen nedenfor sammenholder tilfredsheden med de forskellige år fra 2012 til 2013.

Resultaterne er stort set identiske med enkelte mindre udsving.

54

5.5. Brug af arrangementer

Københavnerne i undersøgelsen blev bedt om at udpege de typer af arrangementer i

både deres lokalområde og generelt i København, de har besøgt eller deltaget i inden for

det seneste år.

Grafbilledet ovenfor viser, at københavnerne generelt deltager i lidt flere arrangementer i

København generelt, end de deltager i arrangementer i deres lokalområde. Det betyder

dog langt fra, at københavnerne ikke bruger arrangementer i deres lokalområde, for det

gør en hel del. De bruger i størst omfang den samme type arrangementer i både

Københavns generelt og i lokalområderne med større og mindre procentforskelle

imellem byen generelt og lokalområdet.

De mest brugte arrangementer i både byen generelt og i lokalområdet er:

Markeder (byen 61% og lokalområdet 55%)

Koncerter (byen 57% og lokalområdet 43%)

Udstillinger (byen 54% og lokalområdet 38%)

Kulturdage (byen 45% og lokalområdet 37%)

55

I forhold til deltagelsen i arrangementer generelt i København er brugsmønstrene meget

ens i forhold til køn, hvor der som eneste undtagelser er flere kvinder end mænd, der

generelt bruger København til at gå i teateret (kvinder 40%/mænd 29%), på udstilling

(kvinder 58%/mænd 49%) og i cirkus (kvinder 9%/mænd 3%).

I forhold til alder er de mest iøjnefaldende forskel, at københavnerne over 66 år er

dårligst til at bruge arrangementer i København generelt – hvor de omvendt er meget

flittigere brugere af arrangementer i deres lokalområde.

Som det er også er tilfældet for arrangementer i lokalområdet, er de unge i alderen 15-29

år generelt de mest flittige brugere af arrangementer i København generelt og i

særdelshed af koncerter, festivaler og bydelsfester.

På bydelsniveau bruger københavnerne generelt arrangementer i København i

nogenlunde samme omfang.

Ikke overraskende er der en signifikant overvægt af de københavnere, der definerer sig

selv som inkarnerede bymennesker og som elsker at bruge byens muligheder og tilbud,

der bruger de københavnske arrangementer en hel del mere end københavnere, der stort

set kun færdes i byen i forbindelse med indkøb.

Københavnerne med børnebørn (46%) går signifikant mere i teatret end københavnere

med børn (26%), uden børnebørn (33%) og uden børn (37%).

Københavnerne med børn (17%) bruger i signifikant højere grad end københavnerne

uden børn (8%) de københavnske skøjtebaner. Dobbelt så mange københavnerne med

børn (9%) eller børnebørn (10%) som københavnere uden børn (5%) og børnebørn

(5%)går i cirkus i byen generelt.

På lokalområdeniveau er der ligeledes observeret en række forskelle. Mænd (48%) går i

højere grad til koncerter i deres lokalområde end kvinder (38%), mens kvinderne (26%)

til gengæld er mere flittige teatergængere i lokalområdet end mænd (19%). Næsten tre

gange så mange kvinder (8%) som mænd (3%) går i cirkus, når et cirkus gæster deres

bydel.

Generelt er københavnerne i alderen 15-29 år i særdeleshed, men godt efterfulgt af

københavnerne over 66 år, lidt bedre til at bruge flere arrangementer i deres lokalområde

som f.eks. kulturdage og teater end københavnere i alderen 30-49 år og 50-65 år. De 50-

65-årige er de mindste flittigere bruger af lokalt forankrede arrangementer. Til gengæld

er aldersgrupperne 30-49 år og 50-65 år lidt bedre end de yngre og ældre københavnere

56

til at bruge mere børnevenlige arrangementer som skøjtebaner og dans og er også lidt

flittigere brugere af motionsløb.

Bydelene imellem er der en hel del forskelle. Den mest gennemgående tendens er, at

beboere på Nørrebro er de flittigste af københavnerne til at bruge arrangementer i deres

bydel som f.eks. koncerter, festivaler og bydelsfester. Nørrebro-borgerne er til gengæld

de københavnere, der i mindst omfang gør brug af motionsløb i deres lokalområde.

Borgere fra Vanløse/Brønshøj-Husum/Bispebjerg er generelt dem, der mindst bruger

arrangementerne i deres lokalområde, dog med klar undtagelse af skøjtebaner, som de er

de klart flittigste brugere af sammenlignet med de andre bydele.

Noget tyder på, at københavnerne med børn er flittigere til at bruge lokale

arrangementer end københavnere uden børn. Børnefamilierne (68%) er f.eks. markant

bedre til at bruge markeder end københavnerne uden børn (52%), og dobbelt så mange

københavnere uden børn (16%) som københavnere med børn (8%) gør slet ikke brug af

nogen af de listede typer af arrangementer.

57

Sammenlignet med 2012-undersøgelsen er frekvensen for københavnernes deltagelse i

arrangementer i byens rum stort set uændret. Der er et dog sket et godt ryk på 23% i

forhold til den andel, der i 2013 (16%) sammenlignet med 2012 (13%) bruger

arrangementer i byens rum cirka en gang om måneden. Tilsvarende er der sket et fald på

8% i forhold til den andel københavnere, der svarer, at de kun bruger arrangementer i

byens rum et par gange om året.

Der er enkelte demografiske forskelle på frekvensen af brugen af arrangementer. Det er

blandt andet, at mere end dobbelt så mange mænd som kvinder bruger arrangementer

oftere end en gang om måneden, og at dobbelt så mange københavnere over 66 år (16%)

som københavnere i alderen 15-29 år (7%) og 30-49 år (8%) svarer, at de aldrig bruger

arrangementer i København.

Da størstedelen af de præsenterede aktiviteter i høj grad henvender sig til specifikke

målgrupper som eksempelvis ældre, unge, familier med børn etc., er der mange i

undersøgelsen, der har svaret ved ikke/ikke relevant til de pågældende aktiviteter. Det er

derfor mere relevant at segmentere på alder og familiestatus end på totalniveau, når

resultaterne skal bekrives. Men den generelle tendens er, at lidt under halvdelen af

58

personerne i de målgrupper for hvem en bestemt type arrangement er relevant, som

regel synes godt/meget om udbuddet af aktiviteter. Ud af disse synes langt størsteparten

”kun” godt om og færrest synes meget godt om det givne udbud af aktiviteter.

Børneaktiviteter: Lidt over halvdelen af københavnerne med børn synes godt (47%)

eller meget godt (6%) om udbuddet af børneaktiviteter. Københavnerne med børnebørn

er mindre begejstrede for udbuddet af børneaktiviteter end københavnerne med børn. 1

ud af 3 københavnere med børnebørn synes godt (29%) eller meget godt (6%) om

udbuddet af børneaktiviteter.

Ældreaktiviteter: 4 ud af 10 københavnere med børnebørn synes godt (34%) eller

meget godt (6%) om udbuddet af aktiviteter for ældre. 4 ud af 10 københavnere over 66

år synes godt (38%) eller meget godt (4%) om udbuddet af ældreaktiviteter. En

forholdsvis lav andel, omkring 1 ud af 7, københavnere i alderen 50-65 år synes godt

(14%) eller meget godt (2%) om udbuddet af aktiviteter til ældre.

Aktiviteter for unge: Lidt flere end 6 ud af 10 københavnere i alderen 15-29 år synes

godt (50%) eller meget godt (14%) om aktiviteterne for unge. Lidt mere end halvdelen af

københavnerne i alderen 30-49 år synes godt (41%) eller meget godt (14%) om udbuddet

af aktiviteter henvendt til unge.

Familieaktiviteter: Lidt under halvdelen af københavnerne med børn synes godt

(39%) eller meget godt (5%) om udbuddet af familieaktiviteter. Københavnerne med

børnebørn er mindre begejstrede for udbuddet af børneaktiviteter end københavnerne

med børn. 1 ud af 3 københavnere med børnebørn synes godt (26%) eller meget godt

(4%) om udbuddet af børneaktiviteter.

Konkurrence-aktiviteter: Ud af aldersgrupperne synes københavnere i alderen 30-49 år

bedst om udbuddet af konkurrenceaktiviteter (40% synes godt om/17% synes meget

godt om), og københavnere over 66 år synes mindst godt om udbuddet heraf (24%

synes godt om/3% synes meget godt om). Mænd (46%) og kvinder (41%) synes stort set

lige godt om udbuddet af konkurrenceaktiviteter. Ud af bydelene synes borgere fra

Østerbro (54%) og Indre By & Christianshavn (59%) bedst om udbuddet af

konkurrenceaktiviteter. Københavnere med børn (56%) synes bedre om udbuddet af

konkurrenceaktiviteter end københavnere uden børn (41%).

Aktiviteter med dyr: Der ikke de store signifikante demografiske forskelle i forhold til

vurderingen af udbuddet af aktiviteter med dyr. Der er dog en signifikant overvægt af

københavnere med børnebørn (18%), der sammenlignet med københavnere med børn

59

(12%), uden børn (10%) og uden børnebørn (9%) synes bedre om udbuddet af

aktiviteter med dyr.

Aktiviteter i lokalområdet: Borgere fra Indre By & Christianshavn (54%) og Nørrebro

(53%) synes signifikant bedre om udbuddet af aktiviteter i deres lokalområde end

københavnere fra de øvrige bydele, hvor borgere fra Vanløse/Brønshøj-

Husum/Bispebjerg (22%) synes dårligst om udbuddet af aktiviteter i deres lokalområde.

Ud af aldersgrupperne synes flest i alderen 30-49 år (41%) godt om udbuddet af

aktiviteter i deres lokalområde. Kvinder (39%) synes lidt bedre om udbuddet af

aktiviteter i lokalområdet end mænd (33%) – det er dog ikke signifikant.

Sammenlignet med 2012-undersøgelsen er der få og kun mindre udtalte forskelle i

forhold til vurderingen af udbuddet af de forskellige aktiviteter. Som grafbilledet ovenfor

viser det, er lidt flere københavnere i 2013 glade for udbuddet af konkurrenceaktiviteter,

mens lidt færre er glade for udbuddet af aktiviteter med dyr.

60

5.6 Børn i byen

Københavnerne med børn og børnebørn blev bedt om at vurdere en lang række

aspekter af det udendørs byliv i København, der henvender sig til børn og børnefamilier.

Som det fremgår af ovenstående graf, er 7 ud af 10 børnefamilier og københavnere med

børnebørn tilfredse (49%) eller meget tilfredse (19%) med muligheden for udendørs leg i

deres lokalområde. I 2012 blev kun familier med børn adspurgt, hvorfor der ikke er en

tilsvarende graf for 2012, da også københavnere med børnebørn har besvaret

spørgsmålet i 2013. I 2012 var 61% af de adspurgte børnefamilier samlet set

tilfredse/meget tilfredse med mulighederne for udendørs leg i deres lokalområde.

Segmenteret på børn og børnebørn er københavnerne med børn (76%) generelt mere

tilfredse med muligheden for udendørs leg i deres lokalområde end københavnerne med

børnebørn (57%).

61

Over halvdelen af forældrene (55%) og 1 ud af 10 bedsteforældre (11%) opholder sig

ugentligt på en offentlig legeplads. På månedsbasis opholder 1 ud af 4 bedsteforældre

(25%) og 1 ud af 10 forældre (11%) sig på en offentlig legeplads. 1 ud af 10 forældre

(11%) og 1 ud af 4 bedsteforældre (24%) opholder sig sjældnere end månedligt på en

offentlig legeplads. Omkring 1 ud af 8 forældre (12%) og 3 ud af 8 bedsteforældre (28%)

opholder sig aldrig på en offentlig legeplads.

Segmenteret på køn er der signifikant flere mænd (44%) end kvinder (29%), der ugentligt

tilbringer tid med deres børn/børnebørn på en offentlig legeplads. Flere kvinder (23%)

end mænd (15%) tilbringer aldrig tid på en offentlig legeplads med deres

børn/børnebørn (det er dog ikke signifikant).

Børnenes alder er generelt en meget afgørende faktor for hvor ofte, man tilbringer tid på

en offentlig legeplads. 7 ud af 10 københavnere med børn i alderen 0-9 år (72%)

tilbringer generelt ugentligt tid på en offentlig legeplads mod 1 ud af 10 med børn i

alderen 10-18 år (10%) og københavnere med børnebørn (11%).

62

Forældre og bedsteforældre er ligeledes blevet bedt om at vurdere en række udsagn om

legepladserne i København. Alle udsagn opnår en høj score på over 3,5 på en 1-5 skala,

hvor 1 står for meget uenig og 5 for meget enig.

Det udsagn, der opnår den bedste vurdering, handler om tilfredshed med afstanden til

en offentlig legeplads (gennemsnit 4,00). Det dårligst ratede udsagn, som dog opnår en

god høj score, handler om, hvorvidt legeredskaberne er nye (gennemsnit 3,52).

Forældrene er generelt mere enige i udsagnene om legepladserne end bedsteforældrene:

Afstanden til en offentlig plads: Forældre (76%) og bedsteforældre (52%)

Indretningen er opfindsom: Forældre (55%) og bedsteforældre (33%)

Legeredskaberne er nye: Forældre (46%) og bedsteforældre (33%)

Indretningen af legeredskaberne er spændende og anderledes: Forældre (55%) og

bedsteforældre (35%)

Tryghed ved legepladserne: Forældre (77%) og bedsteforældre (50%)

Renhold af legepladserne: Forældre (65) og bedsteforældre (43%)

63

Ovenfor sammenholdes gennemsnittene for 2012 og 2013 for hvert udsagn om de

offentlige legepladser.

Alle udsagn opnår et højere gennemsnit i 2013 end i 2012.

64

Som det fremgår af ovenstående grafbilleder, er der stor forskel på opholdets varighed

på en offentlig legeplads. Varigheden afhænger af, om forældrene er på legepladsen med

barnet, eller om barnet opholder sig på legepladsen alene.

1 ud af 3 forældre ved ikke, hvor længe deres barn opholder sig på en offentlig legeplads,

når barnet er der alene. 6 ud af 10 forældre tilkendegiver, at deres barn opholder sig

under 30 minutter på en offentlig legeplads, når det er der alene.

Når forældrene besøger en offentlig legeplads sammen med deres barn, opholder flest, 3

ud af 10, sig på legepladsen mellem 30-59 minutter (29%), og næst flest, 1 ud af 4, sig på

legepladsen mellem 1-3 timer (24%).

Forældre med børn i alderen 0-9 år (42%) opholder sig i langt højere grad end forældre

med børn i alderen 10-18 år (5%) 1-3 timer på en legeplads sammen med deres barn.

Bemærk dog små baser.

7 ud af 10 forældre med børn under 10 år tilkendegiver, at deres barn aldrig opholder sig

alene på en offentlig legeplads mod knap halvdelen af forældrene med børn i alderen 10-

18 år (47%). Bemærk dog små baser.

65

5.7 Muligheder i byens rum

5.7.1 Udendørsservering

Når man sammenligner hele byen med lokalområderne, er der signifikant flere

københavnere, der generelt er tilfredse med mulighederne for at kunne sidde udendørs

på caféer og restauranter i hele byen. 9 ud af 10 københavnere er tilfredse (46%) eller

meget tilfredse (43%) med mulighederne for at kunne sidde udendørs på caféer og

restauranter i hele byen, mens knap 7 ud af 10 er tilfredse (38%) eller meget tilfredse

(33%) med mulighederne herfor i deres lokalområde.

Forskellene er mindre udtale rent demografisk.

I forhold til alder og bydel er de ældste københavnere over 66 år (82%) og borgere fra

Østerbro (80%) og Indre By & Christianshavn (88%) signifikant mere tilfredse med

mulighederne for at kunne sidde udendørs på caféer og restauranter i deres lokalområde

end de øvrige aldersgrupper, særligt de yngste i alderen 15-29 år (61%), og borgere fra de

66

øvrige bydele, hvor borgere fra Vanløse/Brønshøj-Husum/Bispebjerg er mindst

tilfredse med de lokale muligheder for at sidde udendørs på caféer og restauranter (45%).

I forhold til byen generelt er der ingen bemærkelsesværdige signifikante afvigelser.

Københavnerne blev bedt om at angive varigheden af deres udendørs ophold på caféer

og restauranter. Varigheden er beskrevet nedenfor pr. årstid:

Forår: 4 ud af 10 sidder ude på café/restaurant månedligt (42%), og 2 ud af 10 sidder

ude på café/restaurant ugentligt (21%).

Sommer: 1 ud 3 sidder ude på café/restaurant månedligt (34%), og 4 ud af 10 sidder

ude på café/restaurant ugentligt (42%).

Efterår: 4 ud af 10 sidder ude på café/restaurant sjældnere end månedligt (42%), og 1

ud af 3 sidder ude på café/restaurant månedligt (33%).

Vinter: 5 ud af 10 sidder aldrig ude på café/restaurant (49%), og knap 4 ud af 10 sidder

ude på café/restaurant ugentligt (37%).

67

Ophold på en café varer for de fleste, 5 ud af 10, mellem 20-59 minutter (48%), og for

næst flest, 4 ud af 10, 1-3 timer (40%). Ganske få københavnere (2%) sidder aldrig ude

på caféer og restauranter.

Når man ser på de forskellige demografika, er der tydelige forskelle på mænd og kvinder

og på tværs af aldersgrupperne. Kvinder (50%) opholder sig i signifikant større omfang

end mænd (29%) udendørs på caféer og restauranter mellem 1-3 timer, hvor mænd

(55%) omvendt i signifikant højere grad end kvinder (42%) opholder sig mellem 30-59

minutter udendørs på caféer og restauranter.

Ud af aldersgrupperne har de ældste københavnere de korteste udendørsophold på

caféer og restauranter. Ud af aldersgrupperne opholder en signifikant overvægt af de

ældste københavnere over 66 år sig på en café mellem 30-59 minutter (63%), mens de i

signifikant lavest grad opholder sig på en café mellem 1-3 timer (24%).

68

5.7.2 Gadehandel og stader

Københavnerne i undersøgelsen har vurderet omfanget af gadehandel i byen som helhed

og i deres lokalområde.

Som det fremgår af ovenstående grafbillede, er københavnerne generelt mere tilfredse

med gadehandlen i København som helhed (36%) end i deres lokalområde (27%).

I relation til gadehandlen i lokalområderne er signifikant flere mænd (14%) end kvinder

(8%) utilfredse hermed. Signifikant flere 15-29 årige (22%) og 30-49-årige (22%) er

utilfredse med gadehandlen i deres lokalområde end de 50-65 årige (14%) og 66 +-årige

(11%).

I forhold til gadehandlen i byen generelt er signifikant flere mænd (22%) end kvinder

(15%) utilfredse hermed. Flere 15-29 årige (12%) og 30-49-årige (42%) er utilfredse med

gadehandlen i deres lokalområde end de 50-65 årige (7%) og 66 +-årige (8%) - dette er

dog ikke signifikant.

69

1 ud af 10 københavnere besøger stader og gadehandel ugentligt (9%), mens lidt flere

end dobbelt så mange, 2 ud af 10, københavnere besøger stader og gadehandel

månedligt (22%). Knap 5 ud af 10 københavnerne besøger stader og gadehandel

sjældnere end månedligt (46%), og 1 ud af 7 besøger aldrig stader og gadehandel (14%).

Der er få bemærkelsesværdige signifikante afvigelser til dette spørgsmål. På bydelsniveau

er der en tendens gående på, at borgere fra Amager i mindst omfang besøger stader og

gadehandlere, og at borgere fra Christianshavn & Indre By oftest besøger stader og

gadehandlende. I forhold til familiestatus ses en tendens til, at børnefamilier er lidt mere

frekvente besøgende hos stader og gadehandlende end københavnere uden børn.

70

5.7.3. Muligheder for udendørs motion

Københavnerne blev bedt om at tilkendegive deres grad af tilfredshed med

mulighederne for at bruge byen til udendørs motion set i forhold til i byen som helhed

og deres lokalområde.

Grafbilledet understreger, at københavnernes tilfredshed med mulighederne i deres

lokalområde er højere end tilfredsheden med mulighederne i byen generelt. Næsten

dobbelt så mange københavnere er meget tilfredse med mulighederne i lokalområdet

(21%), end der er københavnere der er meget tilfredse med mulighederne i byen generelt

(12%).

De yngste københavnere i alderen 15-29 år (71%) og 30-49 år (68%) er signifikant mere

tilfredse med mulighederne for at bruge byen til udendørs motion i deres lokalområde

end københavnere over 66 år (51%). Det samme gør sig gældende i forhold til

mulighederne i byen generelt, hvor de yngste københavnere i alderen 15-29 år (64%) og

30-49 år (63%) er signifikant mere tilfredse med mulighederne for at bruge byen til

udendørs motion i deres lokalområde end københavnere over 66 år (44%).

71

Sammenlignet med de øvrige bydele er borgere fra Østerbro (75%) signifikant mest

tilfredse med mulighederne for at bruge byen til udendørs motion. De meste utilfredse

borgere er bosat i Vanløse/Brønshøj-Husum/Bispebjerg (12%).

Forår: Udendørs idrætsfaciliteter bruges typisk sjældnere end ugentligt (30%) eller aldrig

(41%). 1 ud af 10 bruger dem ugentligt (10%), og 1 ud af 8 bruger dem månedligt (12%).

Sommer: Udendørs idrætsfaciliteter bruges typisk sjældnere end ugentligt (24%) eller

aldrig (38%).1 ud af 6 bruger dem ugentligt (16%), og 1 ud af 7 bruger dem månedligt

(14%).

Efterår: Udendørs idrætsfaciliteter bruges typisk sjældnere end ugentligt (33%) eller

aldrig (44%). Omkring 1 ud af 20 bruger dem ugentligt (7%), og 1 ud af 10 bruger dem

månedligt (10%).

Vinter: Udendørs idrætsfaciliteter bruges typisk sjældnere end ugentligt (32%) eller aldrig

(49%). Omkring 1 ud af 20 bruger dem ugentligt (6%) eller månedligt (7%).

72

5.7.4. Mere ophold i byens rum

Flertallet af københavnerne kan motiveres til at opholde sig mere i byens rum, hvis byen

bliver mere grøn (56%) eller har mindre trafik (48%). Også mere information om

muligheder for aktiviteter, smukke steder i byen, kulturoplevelser mv. (40%) og en bedre

renholdt by (40%) kan være incitamenter for at ophold sig mere i byen.

Ud af aldersgrupperne kan særligt de unge mellem 15-29 år motiveres til at opholde sig

mere i byens rum, hvis byen bliver mere grøn (71%), har mindre trafik (61%), der

kommer mere information om muligheder for aktiviteter, smukke steder i byen,

kulturoplevelse mv. (55%), og hvis der kommer mere liv i byen (41%). En bedre

renholdt by kan i særdeleshed tiltrække flere københavnere over 66 år (57%) til mere

ophold i byens rum.

Signifikant flere mænd (54%) end kvinder (43%) kunne forestille sig at ophold sig mere i

byen, hvis der var mindre trafik. Kvinders ophold i byrummet kan udvides med flere

bænke (36% for kvinder - 28% for mænd) og mere information om muligheder for

aktiviteter, smukke steder i byen, kulturoplevelse mv. (45% for kvinder - 34% for

mænd).

73

Børnefamilierne (38%) efterlyser i signifikant højere grad end københavnere uden børn

(20%) bedre mulighed for fysisk aktivitet (løbestier, legepladser, boldbaner m.m.).

5.8 Tryghed i byen

I undersøgelsen har københavnerne angivet deres grad af enighed med en række udsagn

omkring deres ophold på torve, pladser og strøggader i deres lokalområde i henholdsvis

dags- og aftentimerne. Ovenfor ses et grafbillede, der skildrer resultatet for dagstimerne.

På den efterfølgende side forefindes et tilsvarende grafbillede for aftentimerne.

Resultatet for dagstimerne ser således ud:

For meget trafik: Flertallet på 5 ud af 10 er enige (32%) eller meget enige (20%) i, at der

er for meget trafik i deres lokalområde i dagstimerne.

Området er ikke egnet til ophold: Flertallet på knap 6 ud af 10 er uenige (42%) eller

meget uenige (15%) i, at deres lokalområde ikke er egnet til ophold i dagstimerne.

74

Jeg er bange for at blive udsat for kriminalitet: Flertallet på knap 8 ud af 10 er uenige

(39%) eller meget uenige (38%) i, at de er bange for at blive udsat for noget kriminelt i

deres lokalområde i dagstimerne.

Det er rart, når der er mange mennesker omkring mig: Flertallet på 5 ud af 10 er

enige (40%) eller meget enige (11%) i, at det er rart, når der er mange mennesker

omkring dem i dagstimerne, når de opholder sig i deres lokalområde.

Resultatet for aften- og nattetimerne ser således ud:

For meget trafik: Flertallet på knap 4 ud af 10 er uenige (32%) eller meget uenige (5%)

i, at der er for meget trafik i deres lokalområde i aften- og nattetimerne.

Området er ikke egnet til ophold: Flertallet på lidt mere end 4 ud af 10 er uenige

(33%) eller meget uenige (10%) i, at deres lokalområde ikke er egnet til ophold i aften-

og nattetimerne.

75

Der er god belysning i området: Flertallet på 4 ud af 10 er enige (38%) eller meget

enige (3%) i, at der er god belysning i deres lokalområde i aften- og nattetimerne.

Jeg kan ikke lide at opholde mig ude, når det er mørkt: Flertallet på knap 6 ud af 10

er uenige (37%) eller meget uenige (22%) i, at de ikke kan lide at opholde sig ude i aften-

og nattetimerne, når det er mørkt.

Jeg er bange for at blive udsat for kriminalitet: Flertallet på knap 6 ud af 10 er uenige

(35%) eller meget uenige (21%) i, at de er bange for at blive udsat for noget kriminelt i

deres lokalområde i aften- og nattetimerne.

Det er rart, når der er mange mennesker omkring mig: Flertallet på 6 ud af 10 er

enige (48%) eller meget enige (11%) i, at det er rart, når der er mange mennesker

omkring dem i aften- og nattetimerne, når de opholder sig i deres lokalområde.

76

6. Bilag

6.1 Åbne besvarelser

Sp.6 Hvilke formål har dine besøg på torve, pladser og/eller strøggader?

Være sammen med børnebørnene.

Udstillinger

Transport.

Torvehallerne.

Tale med naboer i gaden.

Sportsaktivitet.

Spise på restaurant.

Meget hænger sammen med mit arbejde.

Løbeture.

Læse i en medbragt bog.

Legeplads M/børnebørn--tur til stranden.

Lege med børnebørn.

Købe ind.

Jeg ser gerne at der ikke er så meget grafitti.

Jeg læser tit tegneserier og bøger udendørs.

Jeg "låner" underboens børn og tage dem med på tur indkøb.

Holde øje med, hvordan byen udvikler sig: Trafikalt, gadeinventar, nye parker, nye huse,

nye broer, nye cykelstier.

Går til mine aktiviteter (tager sjældent bus).

Gå tur med barnevognen, er pt. på barsel.

77

Fotografere.

Drikke øl.

Drikke take away kaffe.

Cosplaywalks og andre cons.

Bade, transport.

At spise en is.

At nyde fred og ro.

At lytte til musikere som spiller.

Sp.9 Hvad er typisk dit formål med at være i parker, naturområder, havnebade

eller strande?

Vi har ikke en have eller altan, så parken er vores have.

Transport.

Solbade.

Sidde og læse ude.

Sejlklub.

På vej til arbejde kommer man gennem parker.

Passere på vej til et andet mål.

Nyde at være til.

Motion.

Motion.

Løbe en tur.

Løbe.

Lidt af hvert.

78

Havkajak.

Gå tur.

Gå til aktiviteter (ingen bus).

Drikke øl.

Drikke øl.

Bade, transport.

Bade i havet.

Bade.

Bade

Bade.

Bade.

Bade.

Bade.

Bade.

Bade.

At passere.

At læse, at solbade.

At dyrke solen, svømme.

At bade, jeg bader hele året.

At bade.

At bad.

79

Sp.25 Hvad skal der til for, at du vil opholde dig mere i byens rum?

Økonomi til cafebesøg og mere tid begge dele - er begrænset med 3 hjemmeboende

børn.

Vi mangler en stor park på Vesterbro. F.eks. på baneområdet.

Vi har i mit område stadig store problemer med pushere på gaden i området omkring

Nørrebroparken og Jægersborggade. Det skaber irritation i gadebilledet.

Ved at sætte flere tog vogne ind med plads til cykler, ville man begrænse antallet af biler i

byens gader.

Valby mangler frisk luft, tog, busser og biler

Upolerede åndehuller, hvor byplanlægningen ikke har spoleret en autentisk charme og

varme.

Tror ikke, det kan gøres bedre. Vi er småbørnsfamilie.

Tid i hverdagen.

Sæt nu flere end 2 skraldespande pr. 5000 meter op, tak!

Syntes, at Københavns havn, skal inddrages mere, end den er nu. Samtidig syntes jeg, at

den offentlige transport på Københavns havn skulle være bedre, flere små både og

kortere tid mellem dem.

Støjen fra musik og biler skal mindskes meget.

Støj fra trafik er afgørende for, om jeg vil opholde mig udendørs.

Separate cykelstier.

Savner aftenbelysning samt længere åbningstider i Kastellet, så man kan løbe om

aftenen. I vinterhalvåret er det umuligt at nå at løbe på voldene i Kastellet om aftenen,

fordi de lukker ved soldnedgang.

Pladser og mindre byrum bør være langt grønnere - se eksempler i Istanbul, Malmø og

mange andre byer. Den NY-Københavnske tradition med store, bare flader med fliser

og chaussésten appellerer absolut ikke til, at man ønsker at sætte sig med familie og

venner og bare slappe af. En enkelt tur gennem byens pladser og "torve" underbygger

dette.

80

Opholdets længde er, som jeg ønsker

Offentlige toiletter

Hvis der var motionsvejledere ved pladser med aktiviteter, ville jeg bruge det, og det

skulle så være nemt tilgængeligt.

Mine behov er dækket ind af de eksisterende forhold.

Mindre udsættelse for passiv røg.

Mindre støj, ingen biler og heller ikke knallerter.

Mindre støj fra medbragt musik og mindre affald på Islands Brygge.

Mindre støj fra arrangementer: Cykelhøjtalere, ghettoblastere, koncerter.

Mindre støj.

Mindre os og støj fra trafik. Trafik i sig selv er OK, hvor det hører hjemme. Er utryg

pga. trafik i mit lokalområde. Færre hundelorte på legepladser/parker omkring hvor jeg

bor.

Mindre luftforurening, bedre parkeringsforhold, at jeg selv er mere opmærksom på, hvad

der er af tilbud/muligheder.

Mindre luftforurening.

Mindre fysisk aktivitet, så man kan gå i sine egne tanker uden at blive afbrudt af

stønnende kondiløbere.

Mindre dovenskab (hvis vi taler om motions- og idrætsfaciliteter).

Mindre cykeltrafik på fortove m.m. Det er meget utryghedsskabende.

Mere tid!

Mere tid!

Mere tid.

Mere tid.

Mere imødekommende arkitektur. Man skal bydes velkommen af byen, ikke tænke, man

kun kan passere forbi.

81

Mere fritid, flere penge. Byen er fin, som den er.

Mere fritid.

Mere byrum for de store børn 10-15 år, de er helt glemt i denne kommune.

Markering af løberuter i byens grønne områder.

Mange flere træer og steder uden trafik.

Løsere regler omkring udeservering. I Berlin fx. har mange kiosker udeservering, hvilket

skaber mere liv, da det er langt billigere at købe en øl eller juice i en kiosk, end på en

café. Det gør også, at folk møder hinanden, da det typisk er langborde, der bruges til

udeservering ved kiosker (i Berlin).

Kunne vælge flere steder med overdækning/læ.

Kun min egen magelighed sætter grænser.

Koncerter og kunst.

Kommunen burde sørge for, at byens nye belægninger i gågaderne reetableres mere

omhyggeligt, end tilfældet er i dag

Jeg skal pensioneres.

Jeg har så dejlig en have/terrasse at jeg helst bliver hjemme.

Jeg har ikke behov for at opholde mig mere i byens rum, end jeg allerede gør.

Jeg er tilfreds med mulighederne udendørs.

Jeg er meget tilfreds.

Jeg er meget i byen rum allerede nu.

Jeg er godt tilfreds med det hele.

Især renholdelsen.

Ingen grafitti.

Information i lokal avis.

Information.

82

Ikke behov for ændringer.

Har ikke behov for at udfolde mig i det offentlige rum.

Gode toiletmuligheder.

Gerne billigere tilbud.

Generelt større respekt mellem mennesker, som løber er det svært at finde plads i byens

rum.

Få så bilerne ud af København, som absolut minimum burde I afspærre middelalder

Kbh.

Færre kanyler og andet griseri på legepladser ville være skønt.

Færre hunde! Der er mange løse hunde, også hvor det ikke er tilladt. Og det er ikke

bumsernes hunde, der et problem, men almindelige menneskers.

Færre cykler

Flere skraldespande (færre hundelorte!!).

Flere skraldespande.

En lavere alder.

Dårlig belysning på fortov giver utryghed og mindsker udeliv efterår/vinter.

Det skal være sikrere at være fodgænger.

Det har jeg bare ikke lyst til/behov for.

Det er meget generende med sportsarrangementer i weekenden i mit lokalområde på

Østerbro, næsten hver weekend om sommeren er store dele af byen spærret af. Hvorfor

kan man ikke arrangere disse arrangementer i Fælledparken? Men selvfølgelig er det godt

med sportsarrangementer.

Der skulle være mere fokus på hurtig gang gennem byen, altså ikke løb og cykel, men

FRISK GANG gennem befolkede lokalområder.

Der skal ikke mere til.

Der ligger generelt ALT for meget skrald efter arrangementer og weekender i parker mv.

83

Der er gode pladser på Østerbro, men man kunne dem mere aktivt. Fælledparken er

fantastisk, men der er ikke så mange andre parker, og det kan derfor godt blive trivielt at

gå i den samme park hele tiden. Jeg savner, at man gør området omkring Nordhavn og

strand og vand mere gå-egnet og mindre trafikeret/industrielt. Der er kæmpe potentiale

for at lave en grøn promenade og en længere strand.

Cykelstier

Bydelen skal bindes sammen af eks. handelsstandsforening, sportsforeninger og andre

interesseorganisationer.

Bilerne ud af byen.

Bedre vejr.

Bedre trafikkultur (inkl. gående og cyklister).

Bedre muligheder for kørestolsbrugere.

Bedre forhold for hundeejere.

At jeg prioriterer fritidsaktiviteter højere.

At gravearbejdet og vejarbejdet er forbi.

84

85

6.2 Spørgeramme

Københavns Kommune Byliv

Skema endeligt DK2013-22489 identisk med DK2012-15852

LIVA

Tekst I denne undersøgelse vil vi gerne vide, hvad du synes om det udendørs byliv i København. Hvor tilfreds er du med omfanget af de forskellige typer af byliv og hvor vigtig synes du, de forskellige typer af byliv er? Vi vil gerne have din hjælp til at få et endnu bedre udendørs byliv. I undersøgelsen spørger vi både ind til dit lokalområde og byen i øvrigt. Det udendørs byliv dækker i denne undersøgelse dels over arrangementer lokalt i din bydel og i byen i øvrigt, udendørs servering, gadehandel og markeder og dels spørger vi ind til, hvad du synes om det uformelle byliv. Her tænker vi på mulighederne for at mødes, spille bold, slappe af på en bænk, lege m.m. Enkeltsvar – randomiser 1-10 Sc.1 Hvilken bydel i København bor du i?

1. Indre By & Christianshavn 2. Østerbro 3. Nørrebro 4. Vesterbro og Kgs. Enghave 5. Valby 6. Vanløse 7. Brønshøj-Husum 8. Bispebjerg 9. Amager Øst 10. Amager Vest 11. Bor ikke i København

(Hvis Sc.1 = 11 screen-out) Flersvar – randomiser 1-12 – svar 13+14 er SP – INGEN TVANG Sc.2 Hvilke af følgende udsagn passer på dig?

1. Har hjemmeboende børn i alderen 0-9 år 2. Har hjemmeboende børn i alderen 10-18 år 3. Har børnebørn 4. Arbejder i København 5. Overvejer at flytte ud af byen 6. Er inkarneret bymenneske 7. Elsker at udnytte byens muligheder og tilbud 8. Jeg færdes stort set kun i byen i forbindelse med indkøb 9. Jeg foretrækker at færdes i mit lokalområde 10. Jeg færdes i hele byen 11. Jeg slapper af, når jeg færdes i byen 12. Jeg dyrker sport organiseret i forening eller lignende

86

Enkeltsvar Sc.3 Hvad er din husstands årlige bruttoindtægt (før skat)?

1. Mindre end 100.000 kr. 2. 100.000 til 199.999 kr. 3. 200.000 til 299.999 kr. 4. 300.000 til 399.999 kr. 5. 400.000 til 499.999 kr. 6. 500.000 til 599.999 kr. 7. 600.000 til 699.999 kr. 8. 700.000 til 799.999 kr. 9. 800.000 til 899.999 kr. 10. 900.000 til 999.999 kr. 11. 1.000.000 kr. eller mere 12. Ønsker ikke at oplyse 13. Ved ikke

Tekst – (denne tekst skal være på samme side som sp.1A) Dette spørgsmål skal belyse, hvordan du vurderer dine muligheder for at deltage i bylivet i København. Byliv skal her forstås meget bredt. Det er f.eks. at sidde udendørs på en café, deltage i arrangementer i byens rum, at gå eller løbe en tur, at slappe af og nyde fred og ro i en park eller at bare slå sig ned på en plads og iagttage mennesker, der går forbi. Kort sagt at deltage i alt det, der foregår, når mennesker færdes og opholder sig i byens offentlige rum. Enkeltsvar – indsæt smiley Sp.1A Hvor tilfreds er du med mulighederne for at deltage i bylivet?

1. Meget utilfreds 2. Utilfreds 3. Hverken tilfreds eller utilfreds 4. Tilfreds 5. Meget tilfreds 6. Ved ikke/ikke relevant

Batteri enkeltsvar – randomiser udsagn Sp.1B Hvordan oplever du bylivet i København?

1. Byen er levende og varieret 2. Byen er støjende 3. Der sker en masse spændende ting i byen 4. Kedeligt - der sker for lidt

Skala:

1. Meget uenig 2. Uenig 3. Hverken enig eller uenig 4. Enig 5. Meget enig 6. Ved ikke

87

Enkeltsvar Sp.2 Hvor vigtigt synes du det er med et levende og varieret byliv?

1. Slet ikke vigtigt 2. Mindre vigtigt 3. Hverken/eller 4. Vigtigt 5. Meget vigtigt 6. Ved ikke

Batteri enkeltsvar – randomiser udsagn Sp.3 Hvordan oplever du bylivet i dit lokalområde?

1. Mit lokalområde er levende og varieret 2. Mit lokalområde er støjende 3. Der sker en masse spændende ting i mit lokalområde 4. Der sker for lidt i mit lokalområde

Skala:

1. Meget uenig 2. Uenig 3. Hverken enig eller uenig 4. Enig 5. Meget enig 6. Ved ikke

Batteri enkeltsvar Sp.4 Hvor ofte opholder du dig (slår dig ned) på torve, pladser eller strøggader?

1. Forår 2. Sommer 3. Efterår 4. Vinter

Skala:

1. Flere gange dagligt 2. En gang dagligt 3. Et par gange ugentligt 4. Et par gange månedligt 5. Sjældnere end månedligt 6. Aldrig 7. Ved ikke

88

Batteri enkeltsvar – (årstiden vises kun hvis man IKKE har svaret aldrig i sp.4) Sp.5 Hvor lang tid varer dine ophold på torve, pladser eller strøggader oftest?

1. Forår 2. Sommer 3. Efterår 4. Vinter

Skala:

1. Kun gennemgang til fods eller på cykel 2. Under 30 min. 3. 30 min. – 59 min. 4. 1-3 timer 5. 4-6 timer 6. Mere end 6 timer 7. Ved ikke

Flersvar halvåbent – randomiser 1-16 – (kun hvis man IKKE har svaret aldrig for alle årstider i sp.4) Sp.6 Hvilke formål har dine besøg på torve, pladser og/eller strøggader?

1. At gå på café 2. At spise medbragt mad 3. At sidde på en bænk 4. At gå tur 5. At cykle en tur 6. At løbe, spille bold, sejle eller anden motion 7. At kigge på mennesker 8. At kigge på butikker, loppemarked m.m. 9. At nyde naturen / udsigten 10. At lege / mine børn leger 11. At lufte hund 12. At få frisk luft 13. At nyde fred og ro 14. At møde / være sammen med mine venner / familie 15. At deltage i arrangementer f.eks. koncerter 16. At arbejde 17. Andet, noter venligst hvad:___________________ 18. Ved ikke

89

Batteri Enkeltsvar Sp.7 Hvor ofte besøger du parker, naturområder, havnebade eller strande?

1. Forår 2. Sommer 3. Efterår 4. Vinter

Skala:

1. Flere gange dagligt 2. En gang dagligt 3. Et par gange ugentligt 4. Kun i weekender 5. Et par gange månedligt 6. Sjældnere 7. Aldrig 8. Ved ikke

Batteri enkeltsvar – hvis sp.7_2 EJ=7 (har ikke svaret aldrig for sommer) Sp.8 Hvor lang tid varer dine ophold i parker, naturområder, havnebade eller strande om sommeren oftest?

1. Parker/Naturområder 2. Havnebade/Strande

Skala:

1. Kun gennemgang til fods eller på cykel 2. Under 30 min. 3. 30 min. – 59 min. 4. 1-3 timer 5. 4-6 timer 6. Mere end 6 timer 7. Ved ikke

Flersvar halvåbent – randomiser- (kun hvis man IKKE har svaret aldrig for alle årstider i sp.7) Sp.9 Hvad er typisk dit formål med at være i parker, naturområder, havnebade eller strande?

1. At gå på café 2. At spise medbragt mad 3. At sidde på en bænk 4. At gå tur 5. At cykle en tur 6. At løbe, spille bold, sejle eller anden motion 7. At kigge på mennesker 8. At kigge på butikker, loppemarked m.m. 9. At nyde naturen / udsigten 10. At lege / mine børn leger 11. At lufte hund 12. At få frisk luft 13. At nyde fred og ro 14. At møde / være sammen med mine venner / familie 15. At deltage i arrangementer f.eks. koncerter 16. At arbejde 17. Andet, noter venligst hvad: 18. Ved ikke

90

Batteri enkeltsvar – indsæt smiley – randomiser udsagn Sp.10 Hvor tilfreds er du med følgende forhold?

1. Indretning af de grønne og blå områder i dit lokalområde 2. Afstanden til de grønne og blå områder i din bydel 3. Indretning af de lokale byrum med opholdsmuligheder 4. Afstand til lokale byrum med opholdsmuligheder 5. Mulighed for fred og ro i dit lokalområde 6. Indretning af stoppesteder/stationer 7. Gåafstand til kollektiv transport

Skala:

1. Meget utilfreds 2. Utilfreds 3. Hverken tilfreds eller utilfreds 4. Tilfreds 5. Meget tilfreds 6. Ved ikke/ikke relevant

Flersvar – randomiser - svar 16+17 er SP Sp.11A Hvilke af disse arrangementer i byens rum har du besøgt/deltaget i indenfor det seneste år i dit lokalområde?

1. Koncerter 2. Dans 3. Udstillinger (foto, kunst) 4. Skøjtebaner 5. Teater 6. Festivaler 7. Motionsløb 8. Karneval 9. Kulturdage 10. Vejfester 11. Bydelsfester 12. Skt. Hans fest 13. Cirkus 14. Julefest 15. Markeder 16. Ingen af disse 17. Ved ikke

91

Flersvar – randomiser . svar 16+17 er SP Sp.11B Hvilke af disse arrangementer i byens rum har du besøgt/deltaget i indenfor det seneste år i hele byen?

1. Koncerter 2. Dans 3. Udstillinger (foto, kunst) 4. Skøjtebaner 5. Teater 6. Festivaler 7. Motionsløb 8. Karneval 9. Kulturdage 10. Vejfester 11. Bydelsfester 12. Skt. Hans fest 13. Cirkus 14. Julefest 15. Markeder 16. Ingen af disse 17. Ved ikke

Enkeltsvar Sp.12 Hvor ofte deltager du eller er du tilskuer til arrangementer i byens rum? Her tænkes eks. på koncerter, events, motionsløb m.m.

1. Aldrig 2. Et par gange om året 3. Et par gange hvert halve år 4. Ca. en gang om måneden 5. Oftere end en gang om måneden 6. Ved ikke

Batteri enkeltsvar – indsæt smiley Sp.13 Hvad synes du om udbuddet af følgende aktiviteter?

1. Børneaktiviteter (f.eks. skøjtebaner, børneteater) 2. Ældreaktiviteter (f.eks. kulturdage, koncerter) 3. Aktiviteter for unge (f.eks. festivaler) 4. Familieaktiviteter (f.eks. julefest, bydelsfester) 5. Konkurrence-aktiviteter (f.eks. motionsløb) 6. Aktiviteter med dyr (f.eks. cirkus, dyrskue) 7. Aktiviteter (f.eks. ovenstående) i dit lokalområde

Skala:

1. Meget dårligt 2. Dårligt 3. Hverken godt eller dårligt 4. Godt 5. Meget godt 6. Ved ikke/ikke relevant

92

Enkeltsvar – hvis sc.2=1,2 el. 3 – indsæt smileys Sp.14 Hvor tilfreds eller utilfreds er du med muligheden for at lege udendørs i dit lokalområde? (f.eks. på torve, pladser, parker og naturområder).

1. Meget utilfreds 2. Utilfreds 3. Hverken tilfreds eller utilfreds 4. Tilfreds 5. Meget tilfreds 6. Ved ikke/ikke relevant

Enkeltsvar – hvis sc.2=1,2 el. 3 Sp.15 Hvor ofte tilbringer du og/eller dit barn tid på en offentlig legeplads?

1. Dagligt 2. Ugentligt 3. Månedligt 4. Sjældnere end månedligt 5. Aldrig 6. Ved ikke

Batteri enkeltsvar – randomiser udsagn – hvis sc.2=1,2 el. 3 Sp.16 Hvor enig er du i følgende udsagn om Københavns legepladser?

1. Jeg er tilfreds med afstanden til en offentlig legeplads 2. Indretningen er opfindsom 3. Legeredskaberne er nye 4. Indretningen er spændende og anderledes 5. Jeg er tryg ved legepladserne 6. Legepladserne holdes generelt rene

Skala:

1. Meget uenig 2. Uenig 3. Hverken enig eller uenig 4. Enig 5. Meget enig 6. Ved ikke

Batteri enkeltsvar – randomiser udsagn – hvis sc.2=1,2 el. 3 Sp.17 Hvor længe bliver I typisk på en offentlig legeplads?

1. Når jeg er på en legeplads med mit barn 2. Når mit barn er på en legeplads alene

Skala:

1. Mere end 6 timer 2. 4-6 timer 3. 1-3 timer 4. 30 min. – 59 min. 5. Under 30 min. 6. Er der aldrig 7. Ved ikke

93

Batteri enkeltsvar – randomiser udsagn – indsæt smileys Sp.18 Hvor tilfreds er du med, at der i København er mulighed for at kunne sidde udendørs på caféer og restauranter?

1. Dit lokalområde 2. Hele byen

Skala:

1. Meget utilfreds 2. Utilfreds 3. Hverken tilfreds eller utilfreds 4. Tilfreds 5. Meget tilfreds 6. Ved ikke/ikke relevant

Batteri enkeltsvar Sp.19 Hvor ofte sidder du ude på en cafe/restaurant?

1. Forår 2. Sommer 3. Efterår 4. Vinter

Skala:

1. Dagligt 2. Ugentligt 3. Månedligt 4. Sjældnere end månedligt 5. Aldrig 6. Ved ikke

Enkeltsvar – (årstiden vises kun hvis man IKKE har svaret aldrig i sp.19) Sp.20 Hvor længe varer opholdet typisk?

1. Under 30 min. 2. 30 min. – 59 min. 3. 1-3 timer 4. 4-6 timer 5. Mere end 6 timer 6. Ved ikke

94

Batteri enkeltsvar – indsæt smiley Sp.21 Hvor tilfreds er du med omfanget af gadehandel? Med gadehandel mener vi handel fra bod eller vogn på gaden.

1. Dit lokalområde 2. Hele byen

Skala:

1. Meget utilfreds 2. Utilfreds 3. Hverken tilfreds eller utilfreds 4. Tilfreds 5. Meget tilfreds 6. Ved ikke/ikke relevant

Enkeltsvar Sp.22 Hvor ofte besøger du stader og gadehandel?

1. Dagligt 2. Ugentligt 3. Månedligt 4. Sjældnere end månedligt 5. Aldrig 6. Ved ikke

Batteri enkeltsvar – indsæt smiley Sp.23 Hvor tilfreds eller utilfreds er du med mulighederne for at bruge byen til udendørs motion (løbe, gå, lege, spille bold, sejle m.m.)?

1. Dit lokalområde 2. Hele byen

Skala:

1. Meget utilfreds 2. Utilfreds 3. Hverken tilfreds eller utilfreds 4. Tilfreds 5. Meget tilfreds 6. Ved ikke/ikke relevant

95

Batteri enkeltsvar Sp.24 Hvor ofte benytter du dig af Københavns udendørs idrætsfaciliteter (ved vand, skøjtebaner, boldbaner/boldbure, træningspavilloner)?

1. Forår 2. Sommer 3. Efterår 4. Vinter

Skala:

1. Dagligt 2. Ugentligt 3. Månedligt 4. Sjældnere 5. Aldrig 6. Ved ikke

Flersvar halvåbent – randomiser 1-9 Sp.25 Hvad skal der til for, at du vil opholde dig mere i byens rum?

1. Større tryghed 2. Bedre belægning, mere belysning 3. Flere bænke 4. Byen skal være renere 5. Byen skal være mere grøn (flere træer, buske og blomster) 6. Bedre mulighed for fysisk aktivitet (løbestier, legepladser, boldbaner m.m.) 7. Der skal være mere liv i byen (Caféer, handelsliv, musik m.m.) 8. Mere information om muligheder for aktiviteter, smukke steder i byen, kulturoplevelser m.m. 9. Mindre trafik 10. Andet:_____________ 11. Ved ikke

Batteri enkeltsvar - randomiser udsagn Sp.26 Når du opholder dig på torve, pladser og strøggader i dit lokalområde i dagstimerne, hvor enig er du i følgende udsagn?

1. Der er for meget trafik 2. Området er ikke egnet til ophold 3. Jeg er bange for at blive udsat for kriminalitet 4. Det er rart når der er mange mennesker omkring mig

Skala:

1. Meget uenig 2. Uenig 3. Hverken enig eller uenig 4. Enig 5. Meget enig 6. Ved ikke

96

Batteri enkeltsvar - randomiser udsagn Sp.27 Når du opholder dig på torve, pladser og strøggader i dit lokalområde i aften- og nattetimerne, hvor enig er du så i følgende udsagn?

1. Der er for meget trafik 2. Området er ikke egnet til ophold 3. Der er god belysning i området 4. Jeg kan ikke lide at opholde mig ude, når det er mørkt 5. Jeg er bange for at blive udsat for kriminalitet 6. Det er rart når der er mange mennesker omkring mig

Skala:

1. Meget uenig 2. Uenig 3. Hverken enig eller uenig 4. Enig 5. Meget enig 6. Ved ikke