energimærkning · luftskifte i dele af bygningen sker ved mekanisk udsugning. det anbefales ved...

F

A

B

C

D

E

F

G

Oplyst varmeforbrug Energimærke

• Udgift inkl. moms og afgifter: 199.479 kr./år

• Forbrug: 7.762,56 m³fjernvarme

• Oplyst for perioden:

Fjernvarme: 01-01-2010 - 01-01-2011

Ejendommens oplyste forbrug og udgifter erklimakorrigerede af energikonsulenten, så detudtrykker forbrug og udgifter for et gennemsnitligtår rent temperaturmæssigt.

BesparelsesforslagEnergikonsulenten foreslår forbedringerne nedenfor. Der kan være flere forslag på side 2.Se mere om forslagene i afsnittet ”Energikonsulentens bygningsgennemgang”.

Forslag til forbedring

Årligbesparelse i

energienheder

Årligbesparelse i

kr. inkl. moms

Skønnetinvesteringinkl.moms

Tilbage-betalingstid

1 Etablering af vejrkompensering 42 kWh el755,42 m³fjernvarme

16.900 kr. 10.100 kr. 0,6 år

2 Ny pumpe til ventilationsanlæg 498 kWh el 1.000 kr. 2.000 kr. 2,0 år

3 Bevægelsesmelder i undervisning iforhus og mellembygning

3.488 kWh el-35,22 m³ fjernvarme

6.200 kr. 22.400 kr. 3,6 år

4 Bevægelsesmelder i opholdsrum iforhus og mellembygning

139 kWh el-1,48 m³ fjernvarme

300 kr. 1.400 kr. 5,6 år

5 Udskiftning af ventilatorer -2.585 kWh el333,99 m³fjernvarme

2.300 kr. 30.000 kr. 13,4 år

6 Montering af bevægelsesmelder ikontorer


200 kr. 1.400 kr. 7,3 år

Energimærkning SIDE 1 AF

Adresse: Islandsgade 2Postnr./by: 5000 Odense CBBR-nr.: 461-186556-001Energimærkning nr.: 200046875Gyldigt 7 år fra: 17-03-2011Energikonsulent: Peter JohansenProgramversion: Energy08, Be06 version 4 Firma: OBH Ingeniørservice A/S

Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser.Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller en beskikket energikonsulent, som hargodkendelse til at energimærke bygninger til handel og service samt offentlige bygninger.

17

Bemærk:Forslagene bygger på det beregnede energiforbrug. Der er taget hensyn til den faktiske anvendelse afbygningen, herunder driftstider m.v. for installationer og for bygningen som helhed.

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi – fx hvis dyr el erstattes med billigerefjernvarme eller hvis udgifter til vand reduceres.

Konsulenten har skønnet den nødvendige investering til hvert forslag. Det vil sige udgifter til materialer oghåndværkere samt, hvis det er skønnet nødvendigt, arkitekt/ingeniør, byggeplads og andrefølgeomkostninger

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifterog andre låneomkostninger.

Den samlede besparelse ved at gennemføre flere forslag er ikke nødvendigvis summen af besparelserneved de enkelte forslag. Det er fx ikke tilfældet hvis man både får en mere effektiv varmekilde og bedreisolering.

Samlet besparelse – her og nuSå meget udgør den samlede besparelse, hvis man gennemfører alle forslag nævnt ovenfor:

• Samlet besparelse på varme 23.810 kr./år

• Samlet besparelse på el til andet end opvarmning 3.292 kr./år

• Samlet besparelse på vand 0 kr./år

• Besparelser i alt 27.102 kr./år

• Investeringsbehov 67.148 kr. inkl. moms

Alle beløb er inklusive moms.

Hvis alle forslag gennemføres vil det forbedre husets energimærkning til karakteren: ETil sammenligning:For nyt byggeri er Bygningsreglementets minimumskrav i øjeblikket karakteren B.Hvis en bygning opnår karakteren A1 eller A2 betegnes den ifølge Bygningsreglementet som etlavenergihus

Energiforbedring ved ombygning og renoveringVed ombygning og renovering er det som regel særlig attraktivt at gennemføre energiforbedringer – bådeaf økonomiske og praktiske grunde.Det er desuden lovpligtigt at forbedre klimaskærm og installationer i forbindelse med ombygning og


Energimærkning nr.: 200046875Gyldigt 7 år fra: 17-03-2011Energikonsulent: Peter JohansenProgramversion: Energy08, Be06 version 4 Firma: OBH Ingeniørservice A/S

17

renovering. Læs mere i Bygningsreglementet (www.ebst.dk/br08.dk). Reglerne findes i kapitel 7.3 og 7.4.Eksempler på energiforbedring som kan eller skal gennemføres i forbindelse med ombygning ellerrenovering:


Årligbesparelse i

energienheder

Årligbesparelse i

kr. inkl. moms

7 Bevægelsesmelder i toiletter i forhus og mellembygning 613 kWh el-6,16 m³ fjernvarme

1.100 kr.

8 Nye armaturer med elektronisk forkobling i koncertsal 5.263 kWh el-53,45 m³ fjernvarme

9.400 kr.

9 Etablering af solvarme -94 kWh el199,75 m³fjernvarme

4.300 kr.

10 Bevægelsesmelder i kontorer i forhus og mellembygning 397 kWh el-3,94 m³ fjernvarme

800 kr.

11 Nye armaturer med elektronisk forkobling ogbevægelsesmelder i omklædning og bad i forhus ogmellembygning


600 kr.

12 Nye armaturer med elektronisk forkobling ogbevægelsesmelder i gange i forhus og mellembygning


1.900 kr.

13 Bevægelsesmelder i trapperum i forhus og mellembygning 493 kWh el-4,93 m³ fjernvarme

900 kr.

14 Udskiftning af ruder 757,88 m³fjernvarme

16.900 kr.

15 Bevægelsesmelder i mødelokale i forhus og mellembygning 47 kWh el-0,49 m³ fjernvarme

83 kr.

16 Nye armaturer med elektronisk forkobling ogbevægelsesmelder i magasinrum/kælder i forhus ogmellembygning


2.700 kr.

17 Nye armaturer med elektronisk forkobling i øvrige kælderrum iforhus og mellembygning


1.200 kr.

18 Nye armaturer med elektronisk forkobling i øverum i tilbygning 545 kWh el-5,42 m³ fjernvarme

1.000 kr.

19 Bevægelsesmelder i regissørrum 16 kWh el 32 kr.

20 Nye armaturer med elektronisk forkobling i lydstudie i tilbygning 181 kWh el-1,72 m³ fjernvarme

400 kr.



17


Årligbesparelse i

energienheder

Årligbesparelse i

kr. inkl. moms

21 Nye armaturer med elektronisk forkobling i tilbygning 723 kWh el-7,39 m³ fjernvarme

1.300 kr.

22 Nye armaturer med elektronisk forkobling i forbindergang itilbygning


200 kr.

Energikonsulentens konklusion og kommentarer1. KONKLUSION:Der er 5 forslag til energimæssige forbedringer i ejendommen med god rentabilitet og med entilbagebetalingstid under kun 10 år.

Herudover er udarbejdet 17 forslag, der bør overvejes i forbindelse med en evt. renovering ellerombygning af ejendommen.

Der er i henhold til energimærkningsordningen beregnet besparelser på- forbedringer af vinduer og glasdøreUdskiftningen er ikke rentabelt med de nuværende varmepriser men vil give en forbedret komfort ved atfjerne kuldefald fra vinduerne

Enkelte forslag om belysning er ikke taget med i energimærkningen da deres tilbagebetalingstid er megetlang (mere end 80 år) pga. billige varmepriser.

Etablering af solvarme har en tilbagebetalingstid længere end 10 år.

Det er ikke forslag til varmepumper da bygningerne forsynes med fjernvarme, der er med moderate priser.

2. KOMMENTARER TIL OPLYST/BEREGNET FORBRUG:Der foreligger ingen årsopgørelse på varmeforbruget for ejendommen.

Opgørelsen på forsiden er derfor det beregnede forbrug, der kan afvige fra det aktuelle varmeforbrug.

Det beregnede forbrug er baseret på følgende forudsætninger:- at alle bygninger er opvarmet til i gennemsnit 20 °C året rundt.- at der sker en gennemsnitlig luftudskiftning på min. 1,8 liter/m²/sec eller over om vinteren og sommeren.- at genvindingsanlæg har en gennemsnitlig virkningsgrad fra 40 til 65 %.

3. BYGNINGSBESKRIVELSE:Bygningen er i 2 plan og med udnyttet tagetage, samt med delvis kælder - opvarmet - opført i 1947 med2.624 m² erhvervsareal.



17

Erhvervsarealet anvendes primært til konservatorium og koncertsal.

Bygningerne hører under Syddansk Universitet men ejes af UBST.

4. FORUDSÆTNINGER:En repræsentant for ejer var til stede ved besigtigelsen.

I henhold til BBR-Oversigt er der foretaget en væsentlig om-/tilbygning i 1978.

Ved besigtigelsen blev forelagt tegningsmateriale af- arkitektfirma Jørgen Stærmose af 24/6-91.- 1997 af Stærmose og Isager.

I sommerperioden er der mulighed for at lukke varmeanlægget ned til kun at producere varmt brugsvand.Ved denne ”sommerdrift” spares der på varmebudgettet. I energimærkningen forudsættes dette gjort.

Denne energimærkning omfatter bygningernes varmetab inkl. ventilation til den nødvendige luftudskiftning,pumpe og varmtvandsforbrug til daglig drift af universitetet.

De under klimaskærmen anvendte værdier for specifikt varmetab (U-værdier) er som hovedregel taget fraHåndbog for Energikonsulenter.Der er fra ejer udleveret tegningsmaterialer og dokumentation om isoleringsforhold og de tekniske anlægpå ejendommen samt plantegninger uden mål. Det har derfor været nødvendigt delvist at skønneisoleringsforhold og tekniske anlæg. Vi har ikke foretaget destruktive prøvninger, da isoleringsforhold er oplyst.

Det er forudsat at bygningerne bruges 7 dage om uge fra kl. 7 til kl. 24.Kælderen er indregnet i det opvarmede areal.

Ventilationsanlæg: Bygningerne er forsynet med mange ventilationsanlæg.Kun ventilationsanlæg som bidrager til komfort er registreret i energimærkningen.Disse anlæg sikrer den nødvendig luftudskiftning til bygningsdrift iht. krav.Disse anlæg fungerer som både komfortventilation og erstatningsluft til stinkskabe, derfor er det valgt ikkeat bruge data fra Vent-eftersynsrapport. I stedet bruges standard data fra Håndbog.De andre ventilationsanlæg som ikke er indregnet i energimærkning anvendes kun til arbejdsprocesser.De fleste anlæg er med variabel luftmængde og ventilatorer er styret af frekvensomformer.Enkelte ventilationsanlæg kører 24 timer i døgn pga. specielt krav men er registreret med bygningsdriftstid da det kun er den komfortventilations del af udluftningen som registreres.

Det bliver udarbejdet selvstændige Vent-eftersynsrapporter hvor hvert ventilationsanlæg som har en effektstørre end 1 KW.

Forbruget af varmt vand er i henhold til energistyrelsens standard forbrugsvaner sat til 100 liter/m² pr. år.



17

En tekniker for driftsafdeling var til stede ved besigtigelsen.

5. KOMMENTARER TIL FORBEDRINGSFORSLAG:VENTILATIONLuftskifte i dele af bygningen sker ved mekanisk udsugning.Det anbefales ved udskiftning af anlæg at overveje en kombination med varmegenvinding.

AUTOMATIKFør installation af energibesparende automatik til fjernvarmeanlægget skal fjernvarmeværket konsulteres.Der er visse typer automatik, som i de enkelte forsyningsområder ikke må benyttes.

Varmeanlægget er egnet til at blive påmonteret et vejrkompenserende anlæg. Denne automatik regulererfremløbstemperaturen i centralvarmevandet til radiatorerne i forhold til udetemperaturen. Det er vigtigt, atanlægget er korrekt indreguleret, således der ikke tilføres mere energi, end der er brug for.Ved installation af et vejrkompenseringsanlæg kan varmeforbrug reduceres op til ca. 15-20%.+

Termostatventiler kan med tiden miste evnen til at fungere korrekt. Det anbefales derfor 1 gang årligt atkontrollere termostatventiler for funktionssvigt.

EL-UDSTYRDet anbefales at reducere elforbruget til belysning af udearealet, trapperum og kælderrumved at ændre den manuelle betjening til automatisk regulering - styret efter behov.

SOLVARMEDer er i energimærkningen foreslået et solvarmeanlæg, hvor økonomien er beskrevet under ”Forslag” påde første sider og selve anlægstypen er beskrevet under ”Energikonsulentens bygningsgennemgang”. I desenere år har stigende olie- og gaspriser og interessen for miljøet medført en egnet anvendelse afsolenergien. Den mest almindelige anvendelse af solvarme er i forbindelse med opvarmning af brugsvand,fordi der her er bedst sammenfald mellem produktion og forbrug. Anlæg består typisk af en eller fleresolfangere forbundet med en varmtvandsbeholder, hvor varmen overføres til brugsvandet gennem envarmeveksler. Enten i form af en spiral i bunden af varmtvandsbeholderen, en kappe uden på tanken elleren separat pladevarmeveksler udenfor tanken. I toppen af varmtvandsbeholderen er der suppleret tilsolvarmen fra olie-/gasfyr, elpatron eller fjernvarme. Har en bygning større gulvarealer med gulvvarme, vildet også være oplagt at kombinere solvarmeanlægget med rumopvarmningen. Solfangerareal ogtankkapacitet skal dimensioneres større ved denne anlægstype. I beskrivelse af anlægget er anført,hvilken anlægstype der er foreslået for ejendommen. Den væsentligste energibesparelse vedsolvarmeanlæg er, at sommerforbruget af det varme brugsvand stort set dækkes. Hermed sparestomgangstabet ved afbrydelse af det varmeproducerende anlæg. Ved dårligt vejr om sommeren dækkesopvarmningen med en el-patron der normalt andrager mindre end 5% af varmebehovet til brugsvand.Bemærk at solvarmeanlæg kan være omfattet af lokalplaner, varmeplaner mv. og derfor kræver enmyndighedskendelse. Det anbefales at anvende en ”KSO”-installatør (www.kso-ordning.dk). Læs mere påwww.altomsolvarme.dk.



17

6. EL-FORBRUGDet beregnede el-forbrug til bygningsdrift er på 37.837 kWh.El forbruget til belysning er skønnet til 68.512 kWh.Det er ikke oplyste samlede elforbrug for adressen.Disse tal er beregnet ud fra standard forbrug for både pumper, ventilatorer og belysning.Derfor er de ikke eksakte tal men giver et godt billede af størrelser af forbrug til de forskelligeanvendelsesområder.

Energikonsulentens bygningsgennemgang

Bygningsdele

• Loft og tag

Status: - skråloft er isoleret med 220 mm. Isoleringsforhold er som anført på forevisttegningsmateriale/beskrivelse.- loft i mellembygning er isoleret med 200 mm. Isoleringsforhold er vurderet på grundlagaf måltagning.- hanebåndsloft i forhus er isoleret med 200 mm. Isoleringsforhold er vurderet pågrundlag af måltagning.- skråvæg i forhus er isoleret med 200 mm. Isoleringsforhold er vurderet på grundlag afmåltagning.- lodret skunk i forhus er isoleret med 200 mm. Isoleringsforhold er vurderet på grundlagaf måltagning.- vandret skunk i forhus er isoleret med 200 mm. Isoleringsforhold er vurderet pågrundlag af måltagning.- fladt tag i tilbygning er built-up med 250 mm isolering. Isoleringsforhold er som anført påforevist tegningsmateriale/beskrivelse.- fladt tag i fordelergang i tilbygning er med plasttag. Isoleringsforhold er som anført påforevist tegningsmateriale/beskrivelse.

• Ydervægge

Status: - hulmur i foyer er 36 cm med 125 mm murbatts. Bagmur i tegl. Isoleringsforhold er somanført på forevist tegningsmateriale/beskrivelse.- let ydervæg mellem i tilbygning mod syd er som stolpekonstruktion med ca. 125-175mm isolering. Isoleringsforhold er som anført på forevist tegningsmateriale/beskrivelse.- massiv dør mod nord er isoleret. Isoleringsforhold er som anført på forevisttegningsmateriale/beskrivelse.- hulmur i koncertsal er ca. 47 cm med 190 mm murbatts. Bagmur i letbeton / tegl / beton.Isoleringsforhold er som anført på forevist tegningsmateriale/beskrivelse.- ventilationskanaler er med 50 mm isolerede flader. Isoleringsforhold er som anført påforevist tegningsmateriale/beskrivelse.- hulmur i forhus og midterbygning er 35 cm isoleret med 75 mm murbatts. Bagmur i 11cm tegl. Isoleringsforhold er som anført på forevist tegningsmateriale/beskrivelse.



17

- massiv dør i forhus og midterbygning er isoleret. Isoleringsforhold er som anført påforevist tegningsmateriale/beskrivelse.- ventilationskanal er med 50 mm isolerede flader. Isoleringsforhold er fastlagt ud framåltagning- let ydervæg i tilbygning er som stolpekonstruktion med ca. 200 mm isolering.Isoleringsforhold er som anført på forevist tegningsmateriale/beskrivelse.- massiv dør i tilbygning er isoleret. Isoleringsforhold er som anført på forevisttegningsmateriale/beskrivelse.- let ydervæg i tilbygning er med 2 x 2 lags termoruder. Isoleringsforhold er som anført påforevist tegningsmateriale/beskrivelse.- ventilationskanaler i tilbygning er med 50 mm isolerede flader. Isoleringsforhold ervurderet på grundlag af måltagning.

• Vinduer, døre og ovenlys

Status: Bygningen har primært vinduer/glasdøre med 2 lags termoruder, undtagetovenlysvinduer i tilbygning der er med 3 lags termoruder og 2 x 2 lags termoruder forlyddæmpning.

Forslag 14: Vinduer/glasdøre med ældre termoruder er egnede til udskiftning med lavenergiruder. Isamme forbindelse kan der foretages vedligehold eller forbedringer af vinduernesoverflade og tæthed. Varmetabet på disse bygningsdele vil blive reduceret mærkbart veddisse tiltag.

• Gulve og terrændæk

Status: - gulv mod det fri / åben parkering er som etageadskillelse i betondæk med ca. 125 mmisolering på undersiden (i koncertsal). Isoleringsforhold er som anført på forevisttegningsmateriale/beskrivelse.- terrændæk i foyer er med betongulv på 250 mm løs leca. Isoleringsforhold er som anførtpå forevist tegningsmateriale/beskrivelse.- terrændæk i tilbygning er med betongulv på 150 mm isolering. Isoleringsforhold er somanført på forevist tegningsmateriale/beskrivelse.

• Kælder

Status: - kælderydervæg under jord er som 30-35 cm uisoleret beton. Isoleringsforhold erskønnet på basis af gældende byggeskik på opførelsestidspunktet.- kældergulv i forhus og midterbygning er med betondæk på jord. Isoleringsforhold erskønnet på basis af gældende byggeskik på opførelsestidspunktet.



17

Ventilation

• Ventilation

Status: Ventilationsanlæg fabrikat Nordisk ventilator, type ukendt er placeret på loft og betjenertoiletter.Anlægget der er fra 1978 er et udsugningsanlæg, og uden varmegenvinding.Anlægget styres af automatik og ur, og er i drift i bygningens drifttid.

Ventilationsanlæg fabrikat Nordisk Ventilator, type ukendt er placeret på loft og betjenerkoncertsal.Anlægget der er fra 1978 er et balanceret anlæg med variabel luftmængde med 2hastigheder, udstyret med varmeflade, og varmegenvinding med krydsvarmveksler, ogmed blandesektion for recirkulation.Anlægget styres af automatik og ur, og er i drift i bygningens brugstid.

Ventilationsanlæg af ukendt fabrikat og type er placeret på loft og betjener toiletter, badog køkken.Anlægget der ikke kan identificeres og aldersbestemmes, da mærkeskiltet ikke er synligt,er et udsugningsanlæg med konstant luftmængde, og uden varmegenvinding.Anlægget styres af automatik og ur, og er i drift i bygningens brugstid.

Ventilationsanlæg fabrikat Novenco, type 20B79/L er placeret på loft og betjener kontorer2. sal og øverum 1. sal.Anlægget der ikke kan identificeres og aldersbestemmes, da mærkeskiltet ikke er synligt,er et balanceret anlæg med variabel luftmængde med 2 hastigheder, udstyret medvarmeflade, og varmegenvinding med krydsvarmveksler. og med blandesektion forrecirkulation.Anlægget styres af automatik og ur, og er i drift i bygningens brugstid.

Ventilationsanlæg fabrikat Exhausto, type VEK er placeret på tag og betjener øverum.Anlægget der ikke kan identificeres og aldersbestemmes, da mærkeskiltet ikke er synligt,er et balanceret anlæg, udstyret med varmeflade, og med blandesektion for recirkulation.Anlægget styres af automatik og ur, og er i drift i bygningens brugstid.

Den øvrige del af bygningen ventileres ved naturlig ventilation gennem tilfældigeutætheder i klimaskærmen.

Forslag 5: Ventilationsaggregat fabrikat Novenco, type 20B79/L er udstyret med ældre ventilatorermed en dårlig virkningsgrad. Det anbefales at udskifte disse med nye spareventilatorermed en god virkningsgrad.



17

Varme

• Varmeanlæg

Status: Ejendommens varmeproducerende anlæg består af anlæg med direkte tilslutning afukendt fabrikat og type. Anlægget der ikke kan aldersbestemmes, da mærkeskiltet ikkeer læsbart/mangler er placeret i kælder under forhus.

• Varmt vand

Status: - det varme brugsvand produceres i 2 stk. varmtvandsbeholdere på hver 200 liter isoleretmed 50 mm. Beholderne der er fra 2001 er placeret i kælder i forhus.- cirkulationsrør ført i kælder er isoleret med 30 mm.- tilslutningsrør ført fra fjernvarmemåler til varmtvandsbeholder er isoleret med 30 mm- cirkulationspumpe til det varme brugsvand er i fabrikat Grundfos, type Alpha+ 3500, derer med tidsstyring. Pumpen har automatisk/elektronisk styring.

• Fordelingssystem

Status: Varmefordeling til radiatorer sker ved et 2-strengsanlæg.- i kælder er isoleret med 30 mm.- terrændæk er utilgængelige. Rørlængder, rørdimensioner og isolering er der forskønnet- 1 stk. cirkulationspumpe til ventilationsanlægget i fabrikat Grundfos, type Alpha+, der eri konstant drift i opvarmningssæsonen. Pumpen er med automatisk trinstyring.- 1 stk. cirkulationspumpe til ventilationsanlægget i fabrikat Grundfos, ældre model, der eri konstant drift i opvarmningssæsonen, der er uden tidsstyring. Pumpen har flere trin medmanuel indstilling af drift.- 1 stk. cirkulationspumpe til ventilationsanlægget i fabrikat Grundfos, type Magna 25-100-180, de er i konstant drift i opvarmningssæsonen.

Forslag 2: Det anbefales at- udskifte cirkulationspumpe til ventilationsanlægget i fabrikat Grundfos, ældre model, tilen A-pumpe

• Automatik

Status: Der er monteret termostatiske reguleringsventiler på radiatorer til regulering af korrektrumtemperatur.

Der er rumstyret gulvvarmeanlæg med motorventiler pr. kreds placeret i teknikskab itilbygning.Der er ingen central styring af varmen.

Forslag 1: Det anbefales at- etablere et vejrkompenserende anlæg, der automatisk regulerer fremløbstemperaturentil radiatorer efter temperaturen uden for bygningen



17

Vedvarende energi

• Solvarme

Forslag 9: Det anbefales at- opsætte et solfangeranlæg til supplering af det varme brugsvand. Der er i forslagetregnet med at der etableres et areal på ca. 20 m² koblet til en ny varmtvandsbeholder på300 liter. Det er op til ejeren selv at undersøge, om der er eventuelle restriktioner modsolvarmeanlæg, herunder lokal- og varmeplaner. Læs mere på www.god-solvarme.dk

El

• Belysning

Status: Belysningen i- koncertsal består af kassearmaturer nedhængende med T8-rør med konventionelforkobling. Lyset tændes og slukkes manuelt.- trapperum består af pendler monteret på loft med lavenergipærer. Lyset tændes ogslukkes manuelt.- depotrum består af loftlamper monteret på loft med lavenergipærer. Lyset tændes ogslukkes manuelt.- regissørrum består af loftlamper monteret på loft med lavenergipærer. Lyset tændes ogslukkes manuelt.- kontorer består af downlights medhængende med halogenpærer. Lyset tændes ogslukkes manuelt.- garderobe består af loftlamper monteret på loft med lavenergipærer. Lyset tændes ogslukkes manuelt.- trapperum består af loftlamper monteret på loft med lavenergipærer. Lyset styres af ur.- gange består af kassearmaturer monteret på loft med T8-rør med konventionelforkobling, og loftlamper med lavenergipærer. Lyset styres af ur.- toiletter består af loftlamper med lavenergipærer. Lyset styres af ur.- opholdsrum består af væg- og loftlamper med lavenergipærer. Lyset styres af ur.- omklædning og bad består af industriarmaturer monteret på loft med T8-rør medkonventionel forkobling. Lyset styres af ur.- magasinrum/kælder består af industriarmaturer monteret på loft med T8-rør medkonventionel forkobling. Lyset styres af ur.- køkken og kantine består af loftlamper monteret på loft med lavenergipærer, og pendlermed lavenergipærer. Lyset styres af ur.- øvrige kælderrum består af kassearmaturer monteret på loft med T8-rør medkonventionel forkobling. Lyset styres af ur.- bibliotek består af kassearmaturer monteret på loft med T8-rør med konventionelforkobling. Lyset styres af ur.- undervisning består af kassearmaturer monteret på loft med T8-rør med elektroniskforkobling. Lyset styres af ur.



17

- kontorer består af pendler nedhængende med lavenergipærer. Lyset styres af ur.- kopirum består af væglampe monteret på loft med lavenergipære. Lyset styres af ur.- mødelokale består af pendler nedhængende med lavenergipærer. Lyset styres af ur.- gang består af væglamper med lavenergipærer. Lyset styres af ur.- store øverum består af kassearmaturer nedhængende med T8-rør med konventionelforkobling. Lyset styres af ur.- øverum består af kassearmaturer nedhængende med T8-rør med konventionelforkobling. Lyset styres af ur.- lydstudie består af kassearmaturer nedhængende med T8-rør med konventionelforkobling. Lyset styres af ur.- forbindergang består af kassearmaturer nedhængende med T8-rør med konventionelforkobling. Lyset styres af ur.

Forslag 3: Belysningen i undervisning i forhus og mellembygning er i dag med manuel tænding. Detvurderes, at der er en del timer, hvor der ikke er personer i rummene. Det anbefalesderfor, at der monteres bevægelsesmeldere, så driftstiden reduceres.

Forslag 4: Belysningen i opholdsrum i forhus og mellembygning er i dag med manuel tænding. Detvurderes, at der er en del timer, hvor der ikke er personer i rummene. Det anbefalesderfor, at der monteres bevægelsesmeldere, så driftstiden reduceres.

Forslag 6: Belysningen i kontorer er i dag med manuel tænding. Det vurderes, at der er en del timer,hvor der ikke er personer i rummene. Det anbefales derfor, at der monteresbevægelsesmeldere, så driftstiden reduceres.

Forslag 7: Belysningen i toiletter i forhus og mellembygning er i dag med manuel tænding. Detvurderes, at der er en del timer, hvor der ikke er personer i rummene. Det anbefalesderfor, at der monteres bevægelsesmeldere, så driftstiden reduceres.

Forslag 8: I koncertsal er de eksisterende armaturer med konventionelle forkoblinger. Detanbefales, at de udskiftes med nye tilsvarende armaturer med elektronisk forkobling.Dette vil medføre et lavere energiforbrug på grund af mere effektive armaturer. Samtidigkan antallet af armaturer og lyskilder – og dermed vedligeholdelsesomkostningerne – evtreduceres. I dette forslag er der dog regnet med samme antal armaturer.

Forslag 10: Belysningen i kontorer i forhus og mellembygning er i dag med manuel tænding. Detvurderes, at der er en del timer, hvor der ikke er personer i rummene. Det anbefalesderfor, at der monteres bevægelsesmeldere, så driftstiden reduceres.

Forslag 11: I omklædning og bad i forhus og mellembygning er de eksisterende armaturer medkonventionelle forkoblinger. Det anbefales, at de udskiftes med nye tilsvarende armaturermed elektronisk forkobling, og at der samtidig monteres bevægelsesmeldere. Dette vilmedføre et lavere energiforbrug på grund af mere effektive armaturer og kortere driftstid.



17

Samtidig kan antallet af armaturer og lyskilder – og dermedvedligeholdelsesomkostningerne – evt. reduceres. I dette forslag er der dog regnet medsamme antal armaturer.

Forslag 12: I gange er de eksisterende armaturer med konventionelle forkoblinger. Det anbefales, atde udskiftes med nye tilsvarende armaturer med elektronisk forkobling, og at der samtidigmonteres bevægelsesmeldere. Dette vil medføre et lavere energiforbrug på grund afmere effektive armaturer og kortere driftstid. Samtidig kan antallet af armaturer oglyskilder – og dermed vedligeholdelsesomkostningerne – evt. reduceres. I dette forslag erder dog regnet med samme antal armaturer.

Forslag 13: Belysningen i trapperum er i dag med manuel tænding. Det vurderes, at der er en deltimer, hvor der ikke er personer i rummene. Det anbefales derfor, at der monteresbevægelsesmeldere, så driftstiden reduceres.

Forslag 15: Belysningen i mødelokale i forhus og mellembygning er i dag med manuel tænding. Detvurderes, at der er en del timer, hvor der ikke er personer i rummene. Det anbefalesderfor, at der monteres bevægelsesmeldere, så driftstiden reduceres.

Forslag 16: I magasinrum/kælder i forhus og mellembygning er de eksisterende armaturer medkonventionelle forkoblinger. Det anbefales, at de udskiftes med nye tilsvarende armaturermed elektronisk forkobling, og at der samtidig monteres bevægelsesmeldere. Dette vilmedføre et lavere energiforbrug på grund af mere effektive armaturer og kortere driftstid.Samtidig kan antallet af armaturer og lyskilder – og dermedvedligeholdelsesomkostningerne – evt. reduceres. I dette forslag er der dog regnet medsamme antal armaturer.

Forslag 17: I øvrige kælderrum i forhus og mellembygning er de eksisterende armaturer medkonventionelle forkoblinger. Det anbefales, at de udskiftes med nye tilsvarende armaturermed elektronisk forkobling, og at der samtidig monteres bevægelsesmeldere. Dette vilmedføre et lavere energiforbrug på grund af mere effektive armaturer og kortere driftstid.Samtidig kan antallet af armaturer og lyskilder – og dermedvedligeholdelsesomkostningerne – evt. reduceres. I dette forslag er der dog regnet medsamme antal armaturer.

Forslag 18: I øverum i tilbygning er de eksisterende armaturer med konventionelle forkoblinger. Detanbefales, at de udskiftes med nye tilsvarende armaturer med elektronisk forkobling.Dette vil medføre et lavere energiforbrug på grund af mere effektive armaturer. Samtidigkan antallet af armaturer og lyskilder – og dermed vedligeholdelsesomkostningerne – evtreduceres. I dette forslag er der dog regnet med samme antal armaturer.



17

Forslag 19: Belysningen i regissørrum er i dag med manuel tænding. Det vurderes, at der er en deltimer, hvor der ikke er personer i rummene. Det anbefales derfor, at der monteresbevægelsesmeldere, så driftstiden reduceres.

Forslag 20: I lydstudie i tilbygning er de eksisterende armaturer med konventionelle forkoblinger. Detanbefales, at de udskiftes med nye tilsvarende armaturer med elektronisk forkobling.Dette vil medføre et lavere energiforbrug på grund af mere effektive armaturer. Samtidigkan antallet af armaturer og lyskilder – og dermed vedligeholdelsesomkostningerne – evtreduceres. I dette forslag er der dog regnet med samme antal armaturer.

Forslag 21: I store øverum i tilbygning er de eksisterende armaturer med konventionelle forkoblinger.Det anbefales, at de udskiftes med nye tilsvarende armaturer med elektronisk forkobling.Dette vil medføre et lavere energiforbrug på grund af mere effektive armaturer. Samtidigkan antallet af armaturer og lyskilder – og dermed vedligeholdelsesomkostningerne – evtreduceres. I dette forslag er der dog regnet med samme antal armaturer.

Forslag 22: I forbindergang er de eksisterende armaturer med konventionelle forkoblinger. Detanbefales, at de udskiftes med nye tilsvarende armaturer med elektronisk forkobling.Dette vil medføre et lavere energiforbrug på grund af mere effektive armaturer. Samtidigkan antallet af armaturer og lyskilder – og dermed vedligeholdelsesomkostningerne – evtreduceres. I dette forslag er der dog regnet med samme antal armaturer.

• Andre elinstallationer

Status: Elforbrug til elevatorer, køleanlæg til serverrum og proceskøling er ikke medtaget iberegningen.

Aggregater, der betjener bibliotek, er med varmepumpe fabrikat Daikin.

Serverrum og telefoncentral er forsynet med splitkøleanlæg af fabrikat Daikin / Sanyo.Fordampere er placeret mod vest. Anlæggene betragtes som proceskøleanlæg og indgårikke i energimærkets beregning.



17

Bygningsbeskrivelse

• Opførelsesår: 1947

• År for væsentlig renovering: 1978

• Varme: Fjernvarme

• Supplerende opvarmning: Ingen

• Boligareal ifølge BBR: 0 m²

• Erhvervsareal ifølge BBR: 2493 m²

• Opvarmet areal: 2624 m²

• Anvendelse ifølge BBR: Undervisning

• Kommentar til BBR-oplysninger:

Det opvarmede etageareal er opmålt til 2.624 m² og er dermed større end BBR-Oversigtens boligareal.Det skyldes opvarmning af kælder i forhus og mellembygning, der ikke indgår i det registreredeerhvervsareal.

Energipriser

• Anvendt energipris inkl. moms og afgifter:Fjernvarme: 22,21 kr. pr. m³

El: 2,00 kr. pr. kWh

Fast afgift: 27.089,00 kr. pr. år



17

Hvad er energimærkning?Formålet med energimærkningen er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spareenergi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet.

Ved salg eller udlejning af lejligheder skal sælger eller udlejer fremlægge en energimærkning, der ikke måvære over 5 år gammel. Reglerne gælder også ved salg af andelsboliger. Ejendomme, som er større end1000 m2, skal energimærkes hvert 5. år.

Energimærkning foretages af et certificeret firma eller en beskikket konsulent.Ordningen administreres af Sekretariatet for Energieffektive Bygninger (SEEB, www.mærkdinbygning.dk)på vegne af Energistyrelsen.

Yderligere oplysningerForbehold for priserEnergimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Førenergispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes konkrete tilbud fra flere leverandører ogforetages en faglig konkret vurdering af løsninger og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om derkræves en myndighedsgodkendelse.

KlagemulighedSåfremt ejer eller køber formoder, at der er fejl/ mangler i energimærkningen, skal man i første omgangrette henvendelse til den konsulent, som har udarbejdet energimærkningen.

Klager over faglige og kvalitetsmæssige forhold vedrørende energimærkninger og andre ydelser udført afet certificeret energimærkningsfirma behandles som udgangspunkt af det certificeredeenergimærkningsfirma, som har udarbejdet energimærkningen. Klagen skal være modtaget i detcertificerede energimærkningsfirma senest 1 år efter indberetningen af energimærkningsrapporten.Klagen kan indbringes af bygningens ejer, ejere af ejerlejligheder og købere eller erhververe afenergimærkede bygninger eller lejligheder.

Det certificerede energimærkningsfirma behandler klagen og meddeler skriftligt sin afgørelse af klagenefter Energistyrelsens retningslinier.

Det certificerede energimærkningsfirmas afgørelse af en klage kan herefter påklages til Energistyrelseninden 4 uger efter modtagelsen af det certificerede energimærkningsfirmas afgørelse af sagen,

Reglerne fremgår af § 34 stk. 2, og § 50, stk. 1 - 3 i bekendtgørelse nr. 228 af 7. april 2008.

Klagen over energimærkningen sendes til:

EnergistyrelsenAmaliegade 441256 København KE-mail: [email protected]



17

Læs merewww.sparenergi.dk

Energikonsulent

Energikonsulent: Peter Johansen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

Adresse: Agerhatten 255220 Odense SØ

Telefon: 70217240

E-mail: [email protected] Dato for bygnings-gennemgang:

10-02-2011

Energikonsulent nr.: 250360

Se evt. www.mærkdinbygning.dk for opdateret kontaktinformation om energikonsulenten.



17

energimærkning · luftskifte i dele af bygningen sker ved mekanisk udsugning. det anbefales ved...

Documents