Miljørapport 2007

Miljørapport 2007for Energinet.dk

2

Miljørapport 2007

Udgivet af Energinet.dk

Oplag: 2500 eksemplarer

Rapporten kan fås ved henvendelse til:

Energinet.dk

Fjordvejen 1-11

7000 Fredericia

Tlf. 70 10 22 44

Den kan også downloades på:

www.energinet.dk

Layout og opsætning:

Energinet.dk

Kommunikationsafdeling

ISSN nr.:

Trykt udgave: 1901-6476

Digital udgave: 1901-6484

April 2007

3

1. Baggrund og resumé for Miljørapport 2007 5

1.1 Miljødeklarationen 2006 5

1.2 Status 2006 6

1.3 Historik og prognoser 1990-2016 7

1.4 Transmissionssystemerne 7

2. Miljødeklaration for el 8

2.1 Miljødeklarering af el 8

2.2 Særlige forhold i Østdanmark 9

2.3 Særlige forhold i Vestdanmark 9

2.4 Indregning af nettab 10

2.5 Eldeklaration 2006 10

3. Status for 2006 11

3.1 Vilkår for el- og kraftvarmeproduktionen i 2006 11

3.2 Nøgletal for el- og kraftvarmeproduktionen i 2006 11

3.3 Udveksling med udlandet i 2006 12

3.4 Emissioner af kvoteregulerede stoffer i 2006 13

3.4.1 CO2-opgørelse 2006 14

3.4.2 SO2-opgørelse 2006 15

3.4.3 NOx-opgørelse 2006 15

3.5 Produktionsfordeling og brændselsforbrug i 2006 16

3.6 Energinet.dk - miljøforbedringer i energisektoren. 16

4. Landstal 2006 18

5. Miljøpåvirkninger 1990-2016 20

5.1 Analyse af el- og varmeforsyningssystemerne 20

5.2 Produktion, forbrug og udveksling; historisk og prognose 20

5.3 Brændselsforbrug 22

5.4 Emissioner til luften 1990-2016 22

5.4.1 Drivhusgasser 22

5.4.2 Forsurende gasser 23

6. Eltransmissionsnettet 26

6.1 Transmission af elektricitet 26

6.2 Tab i nettet 27

6.3 Brug og udledning af SF6-gas 27

7. Naturgastransmissionsnettet 29

7.1 Naturgasnettets opbygning 29

7.2 Miljøpåvirkninger ved transport af naturgas 30

7.3 Transport af naturgas i 2006 30

7.4 Energiforbrug ved naturgastransport 30

7.5 Forbrug af lugtstof 30

7.6 Naturgaslageret i Ll. Torup 31

Indhold

4

5

Miljørapport 2007 oplyser om de væsent-

ligste miljøpåvirkninger fra transmissions-

systemerne for el og naturgas og fra pro-

duktionen af el og kraftvarme i Danmark.

Miljørapporten indeholder fl ere emner, der

her beskrives i en sammenfattet form. En

mere uddybende beskrivelse af miljøpå-

virkningerne fi ndes i Baggrundsrapporten

til Miljørapport 2007, som er vedhæftet

på cd-rom bagerst i denne udgave, samt

tilgængelig i elektronisk form på www.

energinet.dk.

Systemansvaret har siden 1997 offentlig-

gjort en lang række årlige Miljørapporter,

-planer og -beretninger med det formål at

skabe overblik over elsektorens miljøfor-

hold. Samtidig bidrager Miljørapporten til

at evaluere de mål, der udmøntes i danske

miljø- og energistrategier. Desuden har

Energinet.dk pligt til, som den systeman-

svarlige virksomhed for el- og gastrans-

missionen i Danmark, at afl evere en årlig

miljøberetning til Transport- og energimi-

nisteren i henhold til Lov om Elforsyning.

Miljørapport 2007 behandler fi re hoved-

emner:

• Miljødeklarationen for el, som opgør mil-

jøpåvirkningen ved forbrug af én kWh el.

Der redegøres for i alt otte emissioner, syv

restprodukter og otte brændsler.

• Status for miljøpåvirkningerne fra det

danske elsystem i 2006. Heri analyseres

vilkår for el- og kraftvarmeproduktion,

import og eksport af el med udlandet,

samt emissioner af de kvoteregulerede

stoffer kuldioxid (CO2), svovldioxid (SO2)

og kvælstofilter (NOx).

• Historisk analyse og prognoser for frem-

tidige miljøpåvirkninger i perioden 1990-

2016. Simuleringer i høj- og lavprisforløb

og resulterende produktion, forbrug og

emissionsmængder analyseres.

• Miljøpåvirkningerne ved transport af el

og naturgas i henholdsvis el- og naturga-

stransmissionssystemet.

De øst- og vestdanske elsystemer er ikke

sammenhængende. Derfor vil visse afsnit

i Miljørapport 2007 være opdelt i Øst- og

Vestdanmark, når der er relevante forskelle

mellem de to systemområder.

1.1 Miljødeklarationen 2006Miljø- og Eldeklaration

For Miljørapport 2007 har Energinet.dk

udarbejdet to typer af deklarationer; Mil-

jødeklarationen og Eldeklarationen. Begge

er lavet for både Øst- og Vestdanmark.

Miljødeklarationerne er siden 1997 blevet

udarbejdet af de systemansvarlige selska-

ber og anvendes blandt andet af offentlige

og private virksomheder i forbindelse med

udarbejdelsen af miljøregnskaber. Eldekla-

rationen indeholder de samme grundlæg-

gende data som Miljødeklarationen, men

publiceres til slutbrugeren og har siden

2004 været et lovkrav. Miljødeklarationen

og Eldeklarationen blev offentliggjort på

Energinet.dk’s hjemmeside henholdsvis 1.

marts 2007 og 30. marts 2007. Udover de

to deklarationer for forbrug af gennemsnit-

sel har Energinet.dk publiceret retnings-

linier for udarbejdelse af individuelle

de klara tioner for el med en brændselssam-

mensætning, der afviger fra gennemsnits-

strømmen. De individuelle deklarationer

beskriver miljøpåvirkningerne ved for

eksempel køb af “grøn strøm”, som vind-

eller vandkraft.

Overblik - Miljødeklaration 2006

Udvalgte begivenheder i 2006 på miljø- og

eldeklarationsområdet er beskrevet her:

• Beregningsmetoden til fordeling af

miljøbelastningen mellem el og varme

i samproduktion er ændret fra 200 % til

125 %. Denne metodeændring betyder,

at miljøpåvirkningerne fra kraftvarme-

værkernes produktion af el ligger på et

lavere niveau end ved 200 %-metoden.

Ved 125 %-metoden anvendes samme

fremgangsmåde som ved allokering af

CO2-kvoter.

• I 2006 var der nettoeksport af el i både

Øst- og Vestdanmark, hvorfor importeret

el fra vores nabolande ikke indregnes i

Miljødeklarationerne.

• Samlet set har Østdanmark produceret

mere el i 2006 end i 2005. Dette skyldes

en større produktion på de centrale

kraftværker og dermed et øget forbrug

af kul. Miljødeklarationen viser derfor

en øget udledning af drivhusgasser i

2006 i forhold til 2005. Samtidig er der

i Miljødeklarationen for Østdanmark

ikke medregnet import af vandkraft og

atomkraft fra Sverige, hvilket yderligere

øger andelen af luftforurenede stoffer fra

fossile brændsler.

• Brændselssammensætningen af én kWh

gennemsnitsstrøm i Østdanmark bestod

i 2006 af 51 % kul; 22 % naturgas; 10 % af-

fald, biomasse og biogas; 10 % vind, vand

og sol; og 7 % olie.

• I Østdanmark er andelen af kul i brænd-

slet steget fra 38 % i 2005 til 51 % i 2006.

I samme periode er andelen af vind, vand

og sol, og affald, biomasse og biogas fal-

det. Faldet i vindkraftens andel skyldes, at

2006 var et dårligt vindår. Emissionen af

drivhusgasser er steget med 17 % fra 2005

til 2006. Til gengæld er NOx (kvælstofi lte)

emissionen faldet, idet et af de centrale

østdanske kraftværker tog et deNOx-an-

læg i brug.

• Miljødeklarationen for Vestdanmark udvi-

ser samme tendens som for Østdanmark,

men ændringerne er knap så udtalte.

1. Baggrund og resumé for Miljørapport 2007

6

• Brændselssammensætningen af én kWh

gennemsnitsstrøm i Vestdanmark bestod

af 44 % kul; 25 % naturgas; 8 % affald,

biomasse og biogas; 22 % vind, vand og

sol; og 1 % olie i 2006.

• I Vestdanmark er der ikke sket stor æn-

dring i brændselssammensætningen fra

2005 til 2006, men andelen af kul har væ-

ret større som konsekvens af en reduceret

produktion af vindkraft.

1.2 Status 2006Udvekslingen af el med Norge, Sverige og

Tyskland varierer fra år til år. Variationen er

blandt andet afhængig af den importerede

mængde vandkraft fra Norden og derfor

af nedbørsmængden i løbet af året. 2006

var et tørår med lille nedbør og derfor lav

produktion af vandkraft i Sverige og Norge.

Sammenholdt med et højt prisniveau

betyder det, at den danske elproduktion var

væsentlig højere i 2006 end i 2005.

Overblik - Status 2006

De vigtigste hændelser, der har påvirket

el- og kraftvarmeproduktionen i 2006 er

nævnt herunder. Der gives desuden et

overblik over status af miljøpåvirkningerne

for 2006.

• Elproduktionen blev 27 % højere i 2006

end i 2005, hvilket gjorde 2006 til et år

med stor nettoeksport af el. Miljøpåvirk-

ningen af den store eksport ses ved

højere emissionstal for 2006.

• I Østdanmark var der nettoeksport af el til

Sverige det meste af året. Det gav et net-

toproduktionsoverskud på 2.438 GWh i

modsætning til 2005, hvor der var et net-

toproduktionsunderskud på 1.956 GWh.

• I Vestdanmark var der et nettoprodukti-

onsoverskud på 4.500 GWh, hvoraf det

meste blev eksporteret til Tyskland. På

trods af reduceret kapacitet til Norge, blev

der importeret og eksporteret el til Norge

og Sverige. Udvekslingen til begge lande

var i sommermånederne nettoeksport og

i vintermånederne nettoimport.

• El- og kraftvarmesektoren er den største

kilde til CO2- og SO2-emissionen i Dan-

mark. I 2006 var der en øget udledning af

CO2, SO2, og NOx, fordi produktionen fra

de kulfyrede kraftværker steg. Udlednin-

gen fra de mindre værker var uændret.

I tidligere eksportår var der tilsvarende

stigninger.

7

• Set over en årrække er den samlede årlige

emission af SO2 og NOx faldende, hvilket

skyldes installering af afsvovlingsanlæg

og deNOx-anlæg på de store kraftværker

samt indførelsen af en svovlafgift. De

røgrensende tiltag betyder, at udlednin-

gen af svovl i 2006 er holdt under kvoten.

Udledningen af NOx er steget i 2006 for

de store kraftværker, mens de mindre

værker viser en nedgang i NOx-udledning.

Samlet set overskred den udvekslingskor-

rigerede NOx-emission kvoten for 2006

med knap 900 ton.

• CO2-udledningen blev i 2006 på 26,7

mio. ton. CO2-kvoten var i 2006 på knap

20 mio. ton. Den samlede udledning var

større end kvoten, blandt andet på grund

af den øgede produktion. Desuden faldt

CO2-kvotens pris til et meget lavt niveau,

og har derfor ikke givet producenterne

tilstrækkeligt incitament til at reducere

CO2-udledningen.

1.3 Historik og prognoser 1990-2016Energinet.dk har lovpligt til at udarbejde

prognoser for elproduktionsområdet.

Prognoseperioden dækker et ti-års forløb

fra 2007 til og med 2016. Til grund for pro-

gnoserne er simuleringer foretaget i SIVAEL

modellen, hvori der indgår en række analy-

seforudsætninger. Det forudsættes blandt

andet, at havvindmølleparkerne udbygges

med 800 MW, og at store fyringsanlæg

installerer deNOx- og afsvovlingsanlæg.

Under forudsætning af normale klima- og

nedbørsforhold angives prognoserne i

et højpris- og et lavprisforløb. Elprisen i

lavprisforløbet er forudsat til 27 øre/kWh,

og i højprisforløbet til 40 øre/kWh. Kyoto-

periode I og næsten hele Kyoto-periode II er

dækket af prognoseperioden.

Overblik – Historik 1990-2006 og

Prognoser 2007-2016

De vigtigste miljøpåvirkninger fra el-

produktionen historisk set, samt bud på

produktion og påvirkninger ti år frem er

gengivet herunder.

• Fra 1990 til 2006 er elforbruget i både

Øst- og Vestdanmark steget, men stignin-

gen i % er ca. dobbelt så stor i Vestdan-

mark som i Østdanmark. Forbrugsud-

viklingen i Vestdanmark er primært i

industrien, mens den i Østdanmark er i

handels- og servicebranchen. Ifølge prog-

nosen forventes elforbruget at stige ca.

10 % i Østdanmark og 12 % i Vestdanmark

over de næste ti år.

• Fordelingen af elproducenternes andel

af elproduktionen forventes at ændre

sig til fordel for vindkraft, idet vindmøl-

lernes andel af elproduktionen vil stige

i prognoseperioden, mens de centrale

kraftværkers andel vil falde. Den tendens

forventes i både Øst- og i Vestdanmark.

• Samlet set er brændselsforbruget i

Danmark øget i perioden 1990-2006. Dog

er andelen af kul faldet fra 92 % til 56 %.

Samtidig er andelen af naturgas steget,

samt brug af affald og biomasse til elpro-

duktion. Stigningen i affaldsmængden

skyldes også, at affaldsforbrændingsan-

læggene er ombygget til kraftvarmevær-

ker og affald derfor nu også bruges ved

elproduktion.

• I prognoseperioden er brændselsfordelin-

gen uændret i høj- og lavprisforløbene,

dog undtaget kulforbruget, der forventes

at være større i højprisforløbet end i

lavprisforløbet. Det skyldes, at det er de

centrale kraftværker, der forventes at have

en øget produktion i et højprisforløb, hvor

der eksporteres mere. Produktionen på de

decentrale værker vil være uændret i et

højpris- og et lavprisforløb.

• Udledningen af CO2 i faktiske tal er vari-

eret meget i perioden 1990-2006. Den

er højere i de år, hvor der har været stor

eksport. Sammenlignes 1990 med 2006

er CO2-emissionen steget, men når man

korrigerer for import-eksportvariationer-

ne ses en faldende tendens i udledningen

af CO2 siden 1990. I prognoseperioden

forventes et fald i CO2-emissionen på

grund af en øget andel af vindkraft i

elproduktionen.

• SO2-emissionen er faldet kraftigt og

forventes at holde sig under kvoten i

prognoseperioden.

• NOx-emissionen har vist en faldende

tendens. Den udvekslingskorrigerede

NOx-emission forventes at være tæt på

kvoten frem til 2014.

1.4 Transmissions-systemerneEltransmissionsnettet

De væsentligste miljøpåvirkninger ved

transmissionen af el er tabet af elektricitet

i nettet. Nettabet i transmissionsnettet

var i 2006 på 1,5 % og 2,1 % i henholdsvis

Øst- og Vestdanmark. Miljøpåvirkningen

fra nettabet i 2006 svarer til en udledning

af drivhusgasser på ca. 331.000 ton CO2-

ækvivalenter.

Naturgastransmissionsnettet

Miljøpåvirkningerne ved transmission af

naturgas omfatter udledning af naturgas

ved lækager eller som brændsel. Mæng-

den af CO2-udslip er dog på 0,4 ‰ af den

samlede CO2-emission fra el- og kraftvar-

meproduktionen. I 2006 har der ikke været

nogen lækager.

8

Energiforbrug og de heraf afl edte emis-

sioner til miljøet udgør en betydelig del

af miljøpåvirkningen fra virksomheder og

industri. Miljødeklarationer for energi-

produkter fi nder derfor bred anvendelse i

virksomhedernes miljøarbejde:

• I det forebyggende arbejde anvendes de-

klarationer i forskellige miljø- og energile-

delsessystemer til at evaluere virkningen

af energiforbruget og dernæst prioritere

virksomhedernes midler for eksempel til

energibesparelser.

• I kommunikationssammenhæng indgår

deklarationer for energiprodukter i

virksomhedernes udarbejdelse af såvel

lovpligtige som frivillige grønne regnska-

ber og miljøberetninger.

Til ovenstående formål udarbejder Energi-

net.dk hvert år Miljødeklarationer for el

leveret i systemansvarsområderne. Da

der ikke er en direkte elektrisk forbindelse

mellem Øst- og Vestdanmark, vælger

Energinet.dk ikke at udarbejde en samlet

deklaration for områderne. Desuden er

driftsforhold og produktionskapacitet i de

to systemområder forskellige. Der udarbej-

des derfor indtil videre to Miljødeklaratio-

ner. Først efter etablering af et Storebælts-

kabel i løbet af 2010 vil der blive beregnet

en samlet deklaration for Danmark som

helhed.

Elleverandører er forpligtet til at oplyse en

årlig deklaration for den el, de har solgt til

deres slutkunder. Deklarationen til slutbru-

gerne kaldes en Eldeklaration og angiver

brændselsfordelingen samt de tilhørende

miljøpåvirkninger ved forbrug af én kWh af

den pågældende elleverance. Oplysninger-

ne formidles i et standardskema udviklet af

Energinet.dk.

2.1 Miljødeklarering af elMiljødeklarationen for elektricitet leveret

til forbrug i 2006 i henholdsvis Øst- og

Vestdanmark fremgår af Tabel 1. En revisor-

påtegning af Miljødeklarationen kan ses på

Energinet.dk’s hjemmeside og fi ndes også i

materialesamlingen i den vedlagte cd-rom.

I Tabel 1 er Miljødeklarationen opgjort efter

to forskellige beregningsmetoder. Metoder-

ne angiver fordelingen af miljøpåvirknin-

gerne fra brændslet anvendt til el henholds-

vis varme. Den ene metode forudsætter en

varmevirkningsgrad på 200 %, og var den

metode som blev brugt ved Miljødekla-

ra tio nen 2005 og de foregående år.

2. Miljødeklaration for el

Note: Tallene er opgjort både efter 125 % og 200 % varmevirkningsgrad. For 2006 er det 125 % bereg-

ningsmetoden, der er den gældende.

Østdanmark Vestdanmark

125 % 200 % 125 % 200 %

Emissioner til luft g/kWh

CO2 (Kuldioxid - drivhusgas) 586 629 459 510

CH4 (Metan - drivhusgas) 0,16 0,20 0,34 0,43

N2O (Lattergas - drivhusgas) 0,009 0,010 0,006 0,008

Drivhusgasser i alt (CO2-ækvivalenter) 593 637 469 521

SO2 (Svovldioxid) 0,31 0,33 0,09 0,11

NOx (Kvælstofi lter) 0,74 0,82 0,79 0,92

CO (Kulilte) 0,15 0,18 0,18 0,23

NMVOC (Uforbrændte kulbrinter) 0,04 0,05 0,07 0,09

Partikler 0,02 0,02 0,02 0,02

Restprodukter g/kWh

Kulfl yveaske 19,0 19,6 13,9 15,1

Kulslagge 2,8 2,9 1,8 2,0

Afsvovlingsprodukter 8,9 9,2 5,8 6,2

Slagge (affaldsforbrænding) 7,5 10,8 7,2 10,2

RGA (røggasaffald) 1,5 2,2 1,2 1,8

Bioaske 0,9 1,1 0,4 0,4

Radioaktivt affald - - - -

Brændsler g/kWh

Kul 197 203 150 161

Olie 12 14 2 3

Naturgas 34 41 37 44

Biobrændsler 27 32 22 28

Affald 43 62 41 58

Atomkraft (mg uran) - - - -

Brunkul - - - -

Øvrigt brændsel (olieækvivalent) - - - -

Miljødeklaration for el leveret til forbrug 2006

Tabel 1 Miljødeklaration 2006 for el til forbrug leveret via nettet i Østdanmark og

i Vestdanmark.

9

Den nye metode forudsætter en varmevirk-

ningsgrad på 125 %, og er efter anbefa-

ling fra Energistyrelsen den metode, der

fremover benyttes af Energinet.dk. Denne

metodeændring betyder, at miljøpåvirknin-

gerne fra kraftvarmeværkernes produktion

af el ligger på et lavere niveau end ved 200

%-metoden. Overgangen til 125 % betyder

også, at der anvendes samme metode som

ved allokering af CO2-kvoter. I Tabel 1 er

Miljødeklarationen vist for begge metoder,

således, at de organisationer, som hidtil har

anvendt 200 %-metoden fortsat kan gøre

det.

Miljødeklarationen beskriver, hvor meget

udledning af CO2, CO, metan, lattergas, SO2,

NOx, NMVOC (fl ygtige organiske forbindel-

ser) og partikler én kilowatt-time (kWh) el

giver anledning til. Drivhusgasserne vises

desuden som CO2-ækvivalenter, og brænd-

selsforbruget og restprodukter opgøres

ligeledes pr. kWhel.

I beregningen af den årlige Miljødeklarati-

on for el indgår nettoimport af elektricitet,

men ikke el i transit. Det betyder, at hvis der

i det aktuelle år har været en nettoimport

af el til systemområderne fra henholdsvis

Sverige eller Tyskland, vil der ligeledes

indgå et mindre bidrag fra blandt andet

atomkraft i Miljødeklarationen. Import fra

Norge (vandkraft) tillægges ikke miljøpå-

virkninger. I 2006 var der nettoeksport af el

i både Øst- og Vestdanmark, og importeret

el fra vores nabolande er derfor ikke inklu-

deret i Miljødeklarationerne for 2006.

For såvel det øst- som det vestdanske

område har der været en meget beske-

den tilgang af vindkraftkapacitet i året.

Muligheden for at reducere emissioner i

Miljødeklarationen ved udbygning med

vindkraft er således ved at være opbrugt

for så vidt angår vindkraft til lands. Der er

fortsat muligheder for at udbygge med

offshore vindkraft, som det også fremgår af

prognoseafsnittet. Vindkraftens betydning

for Miljødeklarationen vil derfor overvej-

ende være betinget af vindforholdene i

året, indtil de næste havvindmølleparker

sættes i drift. Dette forventes at ske første

gang i 2009.

2.2 Særlige forhold i Øst-danmarkSom det fremgår af Tabel 1 har valget af

allokeringsmetode mellem el og varme

stor betydning for miljøpåvirkningerne

ved forbrug af én kWh el. Nedenstående

forklaring til ændringer i Miljødeklaratio-

nen fra 2005 til 2006 er således baseret på

en sammenligning af Miljødeklarationerne

opgjort efter 200 % metoden.

Brændselssammensætningen anvendt til

elfremstillingen i Østdanmark er ændret

væsentligt sammenlignet med 2005. Især

er der sket en reduktion i importen og i de

vedvarende energikilders (VE) bidrag til det

østdanske elforbrug. VE-bidraget er i høj

grad erstattet af et øget kulforbrug på de

centrale anlæg, med en betydelig stigning

i CO2-emissionen til følge. Reduktionen

i VE-el skyldes, at en nettoimport af el i Øst-

danmark i 2005 på 1.956 GWh blev afl øst

af en nettoeksport på 2.437 GWh i 2006.

Desuden er vindproduktionen i Østdan-

mark reduceret med ca. 7 % og forbruget

af biobrændsler på de centrale anlæg er

reduceret i 2006.

Emissionen af SO2 er steget i Miljødeklara-

tionen for 2006, mens emissionen af NOx

er faldet en smule. I import år med en lav

elproduktion på de centrale kraftværker

som i 2005 vil der stort set kun produceres

på anlæg, som allerede er udstyret med

afsvovlingsanlæg. I eksport år med høj

elproduktion som i 2006 vil der være en

forhøjet SO2 emission pr. produceret kWh,

da der vil være en relativ stor produktion på

ældre kraftværksblokke uden afsvovlings-

anlæg.

Tilsvarende gør sig gældende ved NOx-

udledningen fra centrale anlæg. Produ-

centerne må kompensere for den ekstra

udledning i et eksportår ved at reduce-re

udledningen af NOx eller SO2 i efterføl-

gende år, så kvotebekendtgørelsen over-

holdes. Den primære forklaring til faldet

i NOx-emissionen skyldes idriftsættelsen

af et deNOx-anlæg på Asnæsværkets blok

5 i efteråret 2005, som for alvor har haft

betydning i 2006.

Emissionen af partikler og N2O er stort set

uændrede, imens udledningen af CH4, CO

og NMVOC er reduceret. De sidste tre stof-

fer stammer primært fra den decentrale

produktion, og emissionen heraf er derfor

reduceret i takt med et fald i produktionen

fra disse anlæg i 2006.

2.3 Særlige forhold i VestdanmarkMiljødeklarationen for el i Vestdanmark er

ikke ændret meget fra 2005 til 2006, når

der ses på 200 %-metoden. Skiftet til 125 %-

metoden giver som for Østdanmark anled-

ning til en beregningsmæssig reduktion i

miljøpåvirkningen. Også i Vestdanmark på-

virkede eksportmulighederne den samlede

elproduktion. Særligt Tyskland var aftager

af store mængder el. Havari i forbindelsen

til Norge betød, at der i sommerperioden

ikke kunne importeres så meget vandkraft

som normalt, og i vinterperioden var eks-

portmuligheden tilsvarende reduceret.

Netto var elimporten på 3.790 GWh i 2006

mod 7.821 GWh i 2005. Derimod var netto

eleksporten næsten uændret med 8.289

GWh i 2006 mod 8.407 GWh i 2005. Det

dårligere vindår har haft betydning for den

samlede miljøpåvirkning i Vestdanmark.

Kraftværker med fossile brændsler har

leveret ca. 500 GWh ekstra el til dækning

af den manglende vindkraft. Kraftvær-

kerne i Vestdanmark har alle svovlrens-

ningsanlæg og næsten alle deNOx-anlæg.

Miljøpåvirkningen fra ekstra drift er derfor

ikke så voldsom som tilfældet har været i

Østdanmark.

Kulandelen i den vestdanske Miljødekla-

ration er steget i 2006 men samtidigt er

restproduktmængderne fra kulproduktio-

nen faldet. Det skyldes, at kulfl yveaske og

kulslagge først opgøres, når de forlader

kraftværkspladsen. De producerede mæng-

der kulfl yveaske og kulslagge går i første

omgang til deponi ved kraftværket og no-

get af asken bliver genanvendt til styring

af forbrændingen på kraftværket. Desuden

sker der løbende en nettobortskaffelse af

asken, idet den for eksempel anvendes til

opfyld ved vejprojekter, cementfremstil-

ling m.v. De indrapporterede mængder

kulfl yveaske og kulslagge, der indgår i

datagrundlaget til Miljødeklarationen er

således baseret på nettobortskaffelsen.

10

Det betyder samtidig, at der kan være

store variationer fra år til år, blandt andet

som følge af, at vejprojekter osv. ikke har et

lineært forbrug.

2.4 Indregning af nettabEl transporteres gennem højspændings-

nettet fra produktionen på et kraftværk

til forbrug hos kunden. I Østdanmark

er spændingsniveauerne 400-132 kV i

transmissionsnettet og 50-0,4 kV i distribu-

tionsnettet. I Vestdanmark er spændingsni-

veauerne 400-150 kV i transmissionsnettet

og 60-0,4 kV i distributionsnettet.

I Miljødeklarationen for el er der indregnet

et tab i transmissionsnettet. Alle forbru-

gere aftager imidlertid el fra distributions-

nettet. Energitabet i distributionsnettet

varierer geografi sk. Der kan være markant

forskel mellem netvirksomheder, der

fortrinsvis forsyner byområder eller land-

distrikter.

Energinet.dk anbefaler derfor, at der kor-

rigeres for nettab i distributionsnettet

ved at indhente oplysninger om netta-

bets størrelse fra det aktuelle netselskab.

Hvis oplysningerne ikke kan fremskaffes,

foreslår Energinet.dk, at der anvendes et

gennemsnitstal på 5 %. Se et beregningsek-

sempel i Tekstboks 1.

2.5 Eldeklaration 2006Elhandlere skal ifølge Elmærkningsbe-

kendtgørelsen meddele deklarationer for

deres levering af elektricitet til forbru-

gerne. Ved mærkning af elleverancer til

slutkunder skal elhandlere enten anvende

en generel deklaration eller en individuel

deklaration. Den generelle deklaration

benyttes ved almindelige elleverancer.

Den individuelle deklaration benyttes ved

mærkning af strøm med særlige miljø-

egenskaber, som for eksempel strøm fra

vedvarende energikilder.

Den generelle deklaration laves af Energi-

net.dk og stilles til rådighed for elhandler-

ne. Derimod er elhandlerne selv ansvarlige

for at udarbejde individuelle deklarationer

på baggrund af retningslinier udarbejdet

af Energinet.dk.

Generel deklaration

Med udgangspunkt i de årlige miljødekla-

rationer offentliggør Energinet.dk senest d.

1. april hvert år en generel deklaration for

henholdsvis Øst- og Vestdanmark. Den be-

regnes på baggrund af elproduktionen det

foregående kalenderår. Nettab indregnes i

deklarationen, der også korrigeres for elud-

veksling med nabolandene. Deklarationen

for 2006, henholdsvis for Øst- og Vestdan-

mark, blev offentliggjort på Energinet.dk’s

hjemmeside den 30. marts 2007.

Individuel deklaration

Siden 2001, hvor et EU direktiv tilskyndede

produktion af elektricitet fra vedvarende

energikilder, har forbrugerne haft mulig-

hed for, mod en merpris at købe miljøvenlig

elektricitet. Samtidig blev det pålagt at

garantere den miljøvenlige oprindelse.

Gældende fra kalenderåret 2006 er elhand-

lere, der markedsfører el med særlige mil-

jøegenskaber forpligtet til at beregne og

dokumentere oplysningerne i de individu-

elle deklarationer. Ved individuel mærkning

af VE-el kræves dokumentation i form af

oprindelsesgarantier.

Oprindelsesgarantierne fi ndes i fl ere typer,

men giver varierende garanti, da der ikke

fi ndes noget fælles akkrediteret system. For

at sikre, at der faktisk sker vækst i miljø-

venlig elproduktion, er der behov for øget

fokus på troværdigheden i de forskellige

ordninger. At el og oprindelsesgarantier

også handles over landegrænserne, er

en yderligere komplikation. Energinet.dk

arbejder nationalt og internationalt på at

videreudvikle beregningsmetoderne for

eldeklarationerne og for at få etableret et

fælles europæisk system, jf. afsnit 3.6.

Indregning af nettab i distributionsnettet

En virksomhed i Vestdanmark ønsker til sin miljøberetning at opgøre den udled-

ning af CO2, som virksomhedens elforbrug har givet anledning til. Virksomheden

har et årligt elforbrug på 100.000 kWh. Fra det lokale netselskab har man fået

oplyst, at tabet i distributionsnettet er på 5 % af den tilførte energi.

I Energinet.dk’s miljødeklaration for Vestdanmark ses, at CO2-emissionen i 2006

var på 459 g/kWh for el leveret fra transmissionsnettet. Virksomheden kan

derefter beregne CO2-udledningen ved at dividere den oplyste emission med en

faktor 0,95 – herved medtages nettabet i distributions-nettet. Dette svarer til en

udledning i 2006 på:

100.000 kWh x 459 g/kWh/0,95 = 48,3 ton CO2

Tekstboks 1

11

Dette kapitel opgør status for miljøpåvirk-

ninger fra den danske el- og kraftvarme-

produktion for året 2006. Statusopgørelsen

tjener fl ere formål:

• Den redegør for væsentlige miljøforhold i

produktionssystemet. Det har Energinet.

dk pligt til at udarbejde en årlig redegø-

relse om, jf. Lov om Elforsyning.

• Den redegør for udledning af CO2 og

tildeling af kvoter i henhold til den natio-

nale allokeringsplan, jf. Lov om CO2-kvoter.

• Den redegør for status med hensyn til

udledning af SO2 og NOx og indeholder

den samme information, som i tidligere

år har været sendt særskilt til Energisty-

relsen i henhold til SO2- og NOx-kvotebe-

kendtgørelsen.

3.1 Vilkår for el- og kraft-varmeproduktionen i 2006I 2006 har en række begivenheder påvirket

elmarkedet og muligheden for at handle el.

Det har indfl ydelse på producenternes mu-

lighed for at sælge el og infl uerer dermed

på miljøpåvirkningerne fra el- og kraftvar-

meproduktionen i Danmark.

Der har generelt været et højt prisniveau

(400 DKK/MWh) i store dele af 2006. Det

skyldes blandt andet, at vandmagasinerne

i Norge og Sverige i lange perioder lå under

det normale niveau. Højere prisniveau gør

de danske kraftværker konkurrencedygtige

med en større produktion til følge, men

det giver større miljøpåvirkning. Samtidig

blev KONTEK-forbindelsens fulde kapacitet

på 600 MW stillet til rådighed for Nord

Pool Spot. Det betyder, at der kan handles

mere el mellem Sverige, Østdanmark og

Tyskland.

På systemsiden var 2006 domineret af

følgende hændelser med effekt på trans-

missionskapaciteten. Forbindelsen mellem

Norge og Vestdanmark havarerede, hvilket

reducerede kapaciteten med 500 MW det

meste af året. Der var derfor ikke samme

mulighed for import af billig og miljøvenlig

norsk vandkraft i 2006 som normalt. End-

videre blev forbindelsen til Bornholm, som

går via Sverige, ødelagt, da et søkabel blev

revet over. I løbet af 2006 blev forbindelsen

mellem Sverige og Vestdanmark opgrade-

ret, og den tekniske kapacitet var medio

2006 igen oppe på fuld kapacitet.

På emissionsområdet faldt CO2-kvoteprisen

drastisk fra 30 €/ton i april 2006 til 6 €/ton

i december 2006. Dette skete efter, at emis-

sionsdata for 2005 blev offentliggjort, og

det blev synligt for markedet, at der var et

overudbud af kvoter primært på grund af

overskydende kvoter fra 2005. Kvoteprisen

har derfor ikke givet producenterne incita-

ment til at ændre brændselssammensæt-

ningen. Sammen med den høje produktion

har den lave kvotepris også betydet øget

miljøpåvirkning.

3. Status for 2006

Tabel 2 Nøgletal for elproduktionen i 2006.

Nøgletal for 2006 Øst- Vest Danmark

danmark danmark i alt

Vind-andel af nettoproduktion i området 8,8 % 17,8 % 14,2 %

Vind-andel af forbrug i området 10,4 % 22,0 % 17,3 %

VE-andel af nettoproduktion i området 17,0 % 24,8 % 21,7 %

Elregnskab for nettet 2006 GWh GWh GWh

Elproduktion ab værk (Brutto inklusive eget forbrug) 18.107 27.635 45.742

Elproduktion ab værk (Netto eksklusive eget forbrug) 17.012 25.899 42.911

Import, brutto 2.914 3.790 6.704

Eksport, brutto 5.349 8.289 13.638

Nettab i transmissionsnettet 220 442 661

Salg an distribution 14.355 20.958 35.312

Specifi kation af elproduktion GWh GWh GWh

El fra vindmøller 1.490 4.617 6.107

El fra vandkraft og solceller 0,09 25 25

El fra termisk produktion på VE-brændsler 1.397 1.792 3.189

El fra termisk produktion på ikke-VE-brændsler 14.125 19.465 33.590

Note: VE-brændsler er biomassebrændsler som skovfl is, træpiller, træ- og biomasseaffald, halm,

lossepladsgas, biogas, samt den bionedbrydelige andel af affald. Ikke VE-brændsler omfatter fossile

brændsler som kul, olie, naturgas, raffi naderigas samt den ikke bionedbrydelige andel af affald.

12

3.2 Nøgletal for el- og kraftvarmeproduktio-nen i 2006I Tabel 2 ses nøgletallene for elprodukti-

onen i Øst- og Vestdanmark i 2006.

I 2006 var den samlede elproduktion hø-

jere end i 2005. Det skyldtes, at vandkraft-

produktionen var lav i Norge og Sverige,

hvilket gav gode markedsvilkår for eksport

af dansk el. Den øgede elproduktion fandt

sted primært i den termiske produktion

på ikke-VE-brændsler, som er steget i 2006

både i Øst- og Vestdanmark sammenlignet

med 2005. Et nordisk tørår og gode mar-

kedsvilkår er den væsentligste forklaring på

denne stigning.

Produktionen fra vindmøller blev på

landsplan 6.107 GWh, i modsætning til

6.665 GWh i 2005, og 6.561 GWh i 2004.

Denne mindre nedgang kan forklares

ved, at vindens energiindhold i 2006 var

på 85 %, hvorimod det var 93 % og 98 % i

henholdsvis 2005 og 2004. Nettotilgangen

af vindkraftanlæg i året var på 7,5 MW – der

blev rejst kapacitet svarende til 11,2 MW,

men samtidig afmeldt kapacitet svarende

til 3,7 MW. Den samlede VE-andel i den

danske elproduktion var i 2006 på knap 22

%, hvoraf vindkraftens andel var på 14 %.

Varmeproduktionen fra kraftvarmeværker-

ne i 2006 var fordelt med 59.064 TJ varme

produceret på de centrale kraftværker og

59.080 TJ varme på de decentrale kraftvar-

meværker. Den samlede varmeproduktio-

nen fra kraftvarmeværkerne var på 118.143

TJ (32.818 GWh) på landsplan.

3.3 Udveksling med ud-landet i 2006Østdanmark

I modsætning til 2005, som var et år med

nettoimport, blev 2006 et år med stor

nettoeksport af el. Eksporten fra Østdan-

mark steg med 46 % i 2006 primært med

Sverige som modtagerland. Østdanmark

producerede mere el, især fra de centrale

kraftvarmeværker. Når salg og nettab

fratrækkes elproduktionen ab værk fås et

nettoproduktionsoverskud på 2.438 GWh i

Østdanmark, se også Tabel 2.

Figur 1 viser import og eksport i 2006 på

månedsbasis. Positive værdier angiver

import til Østdanmark, mens negative

værdier viser eksport fra Østdanmark.

Time-middelværdierne for de fysiske

opgørelser af udvekslingerne opgøres hver

time. Samlet set var der nettoeksport af el

hver eneste måned på nær i maj måned i

2006. Tørår med lav vandstand i de svenske

magasiner er den primære årsag til større

eksport. Udvekslingstallene for Sverige

omfatter alle østdanske forbindelser til

Sverige, herunder også forbindelsen til

Bornholm. Forbindelsen til Bornholm hava-

rerede den 22. december 2005 og var ude af

drift indtil den 9. februar 2006.

KONTEK-forbindelsen mellem Østdanmark

og Tyskland blev i 2006 stillet til rådighed

for Nord Pool Spot. Fra den 5. januar 2006

kunne den fulde 600 MW kapacitet i begge

retninger på KONTEK-forbindelsen benyt-

tes, så der kunne handles mere el mellem

Sverige, Østdanmark og Tyskland.

Figur 1 Udveksling fra det østdanske systemområde i 2006. Positive værdier er import,

negative værdier er eksport.

Figur 2 Udveksling fra det vestdanske systemområde i 2006. Positive værdier er import,

negative værdier er eksport.

13

Vestdanmark

I Figur 2 vises import og eksport i 2006 på

månedsbasis. Positive værdier er import til

Vestdanmark, og negative værdier er eks-

port ud af området. Time-middelværdierne

for de fysiske opgørelser af udvekslingerne

opgøres hvert kvarter.

I Vestdanmark har der været en større

eksport af el til Tyskland, Norge og Sverige

end i det foregående år. Der var således

nettoeksport til Norge og Sverige i alle

årets måneder på nær januar og februar

som vist på Figur 2. I 2006 var der ligeledes

en betydelig nettoeksport fra Vestdanmark

til Tyskland i løbet af vintermånederne,

hvormed der samlet set var et nettopro-

duktionsoverskud i Vestdanmark på 4.500

GWh. Kapaciteten mellem Vestdanmark og

Norge var reduceret med 500 MW i perio-

den januar til december 2006 på grund af

havari i en transformer i Norge. Desuden

var 2006 et år med mindre nedbør og

dermed lav vandstand i vandmagasinerne i

Norge. Importen af el fra Norge og Sverige

var derfor meget lille.

3.4 Emissioner af kvote-regulerede stoffer i 2006El- og kraftvarmeproduktionen i Danmark

bidrager til den samlede danske emission

af luftforurenende stoffer. Den bidrager

dog mest til CO2-, SO2-, og NOx-emissionen

som også redegjort for i Tekstboks 2. I

dette afsnit fokuseres derfor på emissio-

nen af de tre stoffer CO2, SO2, og NOx. En

redegørelse for emissionen af de øvrige

forureningskomponenter fi ndes i Bag-

grundsrapporten på cd-rom’en vedhæftet

denne publikation.

Udviklingen i den samlede faktiske emis-

sion af de tre kvoteregulerede stoffer i

Danmark fremgår af Figur 3. Figuren viser

en gradvis faldende tendens, især for SO2

og NOx. Den viser også, hvordan tørårene

i 1991, 1996, 2003 samt 2006 medfører

en stigning i udledningen af CO2, SO2 og

NOx, fordi produktionen på de kulfyrede

kraftværker stiger. Systemet er således

meget følsomt overfor mulighederne for at

importere vandkraft fra Norden, henholds-

vis for behovet for at eksportere energi til

nabolandene i tørår. Faldet i udledningen

af SO2 over de sidste ti år skyldes i høj

grad indførelsen af en afgift på svovl og

installering af afsvovlingsanlæg på de store

kraftværker. NOx-udledningen er faldet på

grund af installation af deNOx-anlæg på

kraftværkerne.

Emissionen af de kvoteregulerede stoffer

CO2, SO2 og NOx reguleres af:

• Lov om CO2-kvoter (lov nr. 493 af 9. juni

2004, med kvotetildelingen udmøntet i

henhold til den nationale allokeringsplan

[NAP]).

• Bekendtgørelse om “Begrænsning af ud-

ledning af svovldioxid og kvælstofoxider

fra kraftværker” (Bekendtgørelse nr. 885 af

18. december 1991).

• Bekendtgørelse om “Begrænsning af visse

luftforurenende emissioner fra store

fyringsanlæg”.

El- og kraftvarmeproduktionens andel af den samlede danske emission af for-

urenende stoffer i 2005

Tabellen nedenfor viser emissionen fra el- og kraftvarmesektoren i 2005 sammen-

lignet med Danmarks totale emission1 i 2005. Den seneste nationale opgørelse er

for 2005, det er derfor ikke muligt at analysere tal for 2006.

Ton El- og kraft- Danmark Andel

varmesektoren i alt

CO2 (Kuldioxid - drivhusgas) 20.814.851 50.426.076 41 %

SO2 (Svovldioxid) 7.931 21.864 36 %

NOx (Kvælstofi lter) 40.845 185.844 22 %

CH4 (Metan - drivhusgas) 17.758 268.367 7 %

N2O (Lattergas - drivhusgas) 345 22.723 2 %

NMVOC (Uforbrændte kulbrinter) 4.104 118.305 3 %

CO (Kulilte) 10.551 611.163 2 %

Partikler 993 45.653 2 %

1: Inkluderer ikke CO2 optag i jord og skov.

El- og kraftvarmesektoren bidrager mest til CO2-, SO2-, og NOx-emissionen med

henholdsvis 41 %, 36 % og 22 %. For de øvrige forureningskomponenter udgør el-

og kraftvarmeproduktionen kun en lille del af den samlede danske emission.

Landbrugssektoren er den største kilde til CH4 og N2O, transportsektoren udgør

den største kilde til NOx og CO, mens husholdninger udgør den største kilde til

partikler. For NMVOC er den største kilde brugen af opløsningsmidler, dog bidrager

husholdninger og transportsektoren med en næsten ligeså betydelig emission.

Det forventes, at el- og kraftvarmesektoren i 2006 vil udgøre en større procentdel

af den samlede emission, på grund af en betydelig eleksport i 2006 sammenlig-

net med en nettoimport i 2005. Emissionsbidraget fra de andre sektorer derimod,

varierer oftest meget lidt fra år til år. Hvis det antages, at alle øvrige sektorers

emissioner er konstante fra 2005 til 2006, vil det indebære, at el- og kraftvarme-

sektoren vil udgøre henholdsvis 49 %, 42 % og 24 % af den samlede CO2-, SO2- og

NOx-emission. Stigningen kommer hovedsageligt fra et større kulforbrug, og af

den grund er det primært CO2-, SO2- og NOx-emissionen, der bliver påvirket.

Tekstboks 2

14

3.4.1 CO2-opgørelse 2006

De store elproducenter i Danmark har

siden 2000 været omfattet af en dansk

kvoteordning for CO2, med det formål at

mindske udledningen af drivhusgasser fra

den danske elsektor. Den 1. januar 2005

trådte EUs kvotehandelsdirektiv i kraft.

2005 var således det første år i Kyoto-

direk tivets prøveperiode, der løber fra og

med 2005 til og med 2007. Den egentlige

Kyoto-periode løber over årene 2008-2012.

Allokeringsplaner fastsætter den samlede

mængde CO2-kvoter, som hver enkelt med-

lemsland er tildelt i Kyoto-prøveperioden,

og beskriver, hvordan og til hvilke anlæg

landene vil tildele kvoterne.

I prøveperioden har en række virksomheder

via den danske nationale allokeringsplan

(NAP) modtaget CO2-kvoter for prøveperio-

den, de såkaldte gratis-kvoter. El- og varme-

produktionen har for perioden mod taget

kvoter på ca. 65 mio. ton, der fordeles med

ca. 26 mio. ton i 2005 og knap 20 mio. ton

i 2006 og 2007. Dette tal inkluderer dog

også anlæg, der kun producerer fjernvarme,

men deres andel af kvoten er kun få hun-

drede tusinde ton og derfor af marginal

betydning i det samlede billede.

En CO2-kvote giver en producent ret til at

udlede en ton CO2. Kvoter kan imidlertid

opspares fra år til år, og manglende eller

overskydende kvoter kan handles på kvo-

temarkedet. Dog kan kvoterne fra prøve-

perioden ikke overføres til den følgende

Kyoto-periode.

Energinet.dk opgør i Miljørapport 2007

udledningen af CO2 fra termisk el- og

kraftvarmeproduktion, som det fremgår af

Tabel 3. Tabellen indeholder også et tal for,

hvor stor andel af CO2-udledningen, der

henføres til elproduktionen efter CO2-kvo-

telovens bestemmelser. CO2-kvoteloven

anvender en varmevirkningsgrad på 125

%, når andelen til varme skal beregnes for

værker med samproduktion af el og varme.

Energistyrelsen er myndighed i forhold til

virksomhedernes årlige rapportering af ud-

ledninger i forhold til CO2-kvoteloven, hvor

virksomhederne har indberetningsfrist den

31. marts. Energinet.dk’s vurdering af kvo-

teudledningerne er baseret på foreløbige

tal, indhentet før indberetningsfristen den

31. marts.

Den samlede udledning fra østdanske

elproducenter i både el- og kraftvarmesek-

toren (herunder industriel kraftvarme) med

udledningstilladelser var 11,6 mio. ton CO2

i 2006, opgjort i henhold til kvoteloven. Fra

vestdanske elproducenter med udlednings-

tilladelse var udledningen 15,2 mio. ton i

2006. Den samlede gratiskvotes størrelse

var ca. 19,6 mio. ton til el- og kraftvarme-

produktion i 2006. Med en samlet udled-

ning på 26,7 mio. ton i 2006 var udlednin-

gen således større end gratiskvoten. Tøråret

i 2006 har været en medvirkende faktor

til den større udledning af CO2 i 2006, da

danske elproducenter har produceret og

solgt meget el til nabolandene.

Elproducenternes valg mellem at bruge kul,

gas eller biomasse til brændsel vil muligvis

i fremtiden blive bestemt af kvotepri sen.

Kul er karakteriseret ved historisk at have

haft et lavt prisniveau, men også en for-

holdsvis høj udledning af CO2. Naturgas

har et højere prisniveau, men tilsvarende

en lavere udledning af CO2, og biomasse

regnes for CO2-neutralt.

Kvoteprisen burde derfor være i stand til

at ændre konkurrenceforholdet mellem de

tre brændsler. Kvoteprisen vurderes dog at

skulle op på et væsentligt højere niveau, for

at kunne påvirke produktionsteknologier-

nes indbyrdes konkurrenceevne. I 2005 lå

kvoteprisen væsentligt højere end i 2006.

Kvoteprisens lave niveau i 2006 har ikke

kunnet ændre brændselssammensætnin-

gen i elproduktionen, og et skift til mindre

CO2-udledende brændsler er udeblevet.

Tabel 3 Udledning af CO2 fra el- og kraftvarmeproduktion i 2006, Danmark.

Figur 3 Emissioner af kvoteregulerede stoffer fra el- og kraftvarmeproduktion i Danmark.

CO2-udledning 2006 Mio. ton CO2

opgjort iht. CO2-kvoteloven Østdanmark Vestdanmark Danmark i alt

Realiseret. El- og fjernvarmesektoren 11,4 14,4 25,8

Heraf til el, opgjort iht. CO2-kvoteloven 9,8 11,9 21,7

Realiseret. Industri- og servicesektoren 0,2 0,8 0,9

Realiseret. Ikke omfattet af kvoteloven 0,3 0,7 0,9

Sum realiseret alle anlæg 11,9 15,9 27,7

15

Desuden har forwardprisen (prisen for et

fremtidigt køb af CO2-kvoter) for 2008 lig-

get på et niveau i 2006, som ikke forventes

at kunne give et øget incitament til brænd-

selsskift. Der er derfor lige nu ikke udsigt

til forandringer i brændselssammensæt-

ningen i den europæiske energisektor som

følge af CO2-kvotesystemet.

En ny national allokeringsplan for Dan mark

for Kyoto-perioden 2008-2012 er i marts

2007 sendt til godkendelse i EU-kommis-

sionen. En betydelig ændring i den nye

allokeringsplan er, at el- og kraftvarmesek-

toren og industrien får tildelt færre kvoter

end under prøveperioden og dermed færre

kvoter end deres forventede udledning.

Danmark har forpligtiget sig til at reducere

den nationale udledning af drivhusgasser

med 21 % i perioden 2008-2012 i forhold

til niveauet i 1990. Det betyder, at udled-

ningen skal reduceres til 54,8 mio. ton

CO2-ækvivalent pr. år i gennemsnit i perio-

den 2008-2012. Den samlede forventede

CO2-udledning i samme periode er 67,6

mio. ton, hvilket giver en manko på 13 mio.

ton CO2-ækvivalenter. En kombination af

indenlandske og udenlandske miljø- og

energi-tiltag fra både staten og de CO2-

udledende virksomheders side skal bidrage

til at opfylde målet.

I modsætning til prøveperioden 2005-2007

kan CDM/JI-kreditter (Clean Development

Mechanism/Joint Implementation) bruges

til at opfylde mankoen for næste Kyoto-

periode. En del af mankoen, 7,8 mio. ton,

opfyldes derfor primært med et statsligt

tillæg, hvor staten blandt andet planlæg-

ger at bruge CDM/JI-kreditter. CDM/JI-kre-

ditter opnås ved at investere i CO2-redu-

cerende energi-produktion i andre lande

og så modtage CO2-kreditter (kvoter) for

indsatsen.

3.4.2 SO2-opgørelse 2006

I henhold til SO2-NOx-kvotebekendtgørel-

sen omfatter SO2-kvoten alene udled-nin-

gen af SO2 fra termiske anlæg større end

25 MWel.

Udledning af SO2 fra termiske anlæg større

end 25 MWel i Danmark fremgår af Tabel 4.

Tabellerne viser også udledningen fra an-

læg mindre end eller lig med 25 MWel, der

ikke er omfattet af kvoten.

Sammenlignet med 2005 er udledningen

af SO2 fra anlæg større end 25 MWel steget

i 2006, hvorimod udledningen fra anlæg

mindre end eller lig med 25 MWel stort set

er uændret. Stigningen på 2.710 ton i SO2-

emissionen fra de store anlæg skyldes den

øgede eksport og dermed større produk-

tion i 2006, herunder øget produktion på

centrale værker uden afsvovlingsanlæg.

Med en realiseret udledning fra kraftvar-

meværker større end 25 MWel på 8.450 ton

SO2 i 2006 må det konstateres, at kvoten

på 27.000 ton i 2006 blev overholdt.

3.4.3 NOx-opgørelse 2006

I henhold til SO2-NOx-kvotebekendtgørel-

sen omfatter NOx-kvoten alene udlednin-

gen af NOx fra termiske anlæg større end

25 MWel. Udledningen fremgår af Tabel 5.

Tabellen viser også udledningen fra anlæg

mindre end eller lig med 25 MWel, der ikke

er omfattet af kvoten. Modsat SO2 kan

udledningen af NOx korrigeres for udlands-

udveksling.

I modsætning til situationen i 2005, hvor

NOx-emissionen var faldet i forhold til fore-

gående år, er NOx-emissionerne i 2006 ste-

get for anlæg større end 25 MWel, mens det

er faldet for anlæg mindre end 25 MWel.

Den øgede emission af NOx fra de større

anlæg skyldes primært en øget eksport i

2006 og dermed en øget produktion.

Sammenligning af emissionerne i 2006

med tal fra 2005 viser for Østdanmark, at

NOx-udledningen fra anlæg større end 25

MWel er steget med 14 %. NOx-emissionen

fra anlæg mindre end 25 MWel er i 2006

faldet med 12 % i forhold til 2005. I Vest-

danmark er udledningen steget med 20 %

for anlæg større end 25 MWel, mens der er

et lille fald på 2 % for anlæg mindre end 25

MWel i forhold til det foregående år.

Den udvekslingskorrigede NOx-emission

fra de kvoteomfattede anlæg er i samme

periode reduceret fra 30.373 ton til 26.889

ton.

Tabel 4 Udledning af SO2 fra termiske elproduktionsanlæg i 2006

Tabel 5 Udledning af NOx fra termiske elproduktionsanlæg i 2006.

SO2-emissioner 2006 1.000 ton

Østdanmark Vestdanmark Danmark i alt

A: Realiseret. Anlæg > 25 MW 6,0 2,4 8,4

C: Realiseret. Anlæg ≤ 25 MW 0,4 1,5 1,8

Sum realiseret alle anlæg 6,4 3,9 10,3

A: Angiver summen af målte eller beregnede emissioner for anlæg større end 25 MWel.

C: Udtrykker udledningen fra anlæg mindre end eller lig med 25 MWel.

Eventuelle afvigelser på totalsummer skyldes decimalafrundinger.

NOx-emissioner 2006 1.000 ton

Østdanmark Vestdanmark Danmark i alt

A: Realiseret. Anlæg > 25 MW 12,8 21,2 34,0

B: Korrigeret. Anlæg > 25 MW 10,8 16,1 26,9

C: Realiseret. Anlæg ≤ 25 MW 2,9 8,5 11,4

Sum realiseret alle anlæg 15,8 29,7 45,5

A: Angiver summen af målte eller beregnede emissioner for anlæg større end 25 MWel.

B: Udtrykker A efter korrektion med eludveksling med udlandet. Korrektionen er foretaget

ved hjælp af brøkudvekslingsmetoden.

C: Udtrykker udledning fra anlæg mindre end eller lig med 25 MWel. Disse er ikke omfattet af kvoten.

Eventuelle afvigelser på totalsummer skyldes decimalafrundinger.

16

På trods af en øget produktion på centrale

anlæg uden deNOx-anlæg i 2006 er der

således sket en betydelig reduktion i den

udvekslingskorrigerede NOx-udledning.

Denne reduktion kan ikke mindst tilskrives

idriftsættelsen af et deNOx-anlæg på As-

næsværkets Blok 5 i slutningen af 2005.

Sammenholdes NOx-opgørelserne i Tabel 5

med kvotetildelingen for 2006 på 26.000

ton, kan det konstateres, at kvoten er

overskredet med ca. 899 ton. Det skal dog

bemærkes, at NOx-emissionen er korrigeret

for import-eksport ud fra brøkmetoden,

hvorimod Energistyrelsen i lighed med

forrige år har givet metodefrihed til valg

af korrektionsmetode. Således gives også

mulighed for at benytte nuludvekslings-

metoden. En nærmere beskrivelse af de to

metoder kan fi ndes i Baggrundsrapporten

til Miljørapport 2007.

Udover problemstillingen med korrektions-

metoden tager ovenstående opgørelse

heller ikke højde for den indbyrdes kvote-

fordeling mellem de omfattede produ-

cen ter. En endelig afgørelse af en eventuel

overskridelse af kvoten aftales mellem

producenterne og Energistyrelsen.

Energinet.dk er i fortsat dialog med Ener-

gistyrelsen om korrektionsmetoden og

muligheden for at få kvotebekendtgørelsen

ophævet. En væsentlig problemstilling

med udvekslingskorrektionen er, at produ-

centerne kun delvist kan anvende korrek-

tionsmetoderne. Dette betyder, at produ-

centerne har svært ved at relatere deres

faktiske NOx-udledning med den tildelte

kvote på grund af usikkerheder omkring

korrektionsmetoden. Derfor kan de reelt

først afgøre en eventuel overskridelse fra

kvoten i det efterfølgende år, når Energinet.

dk har udarbejdet den samlede endelige

opgørelse. På foranledning af de store

producenter DONG Energy og Vattenfall vil

Energinet.dk fra 2007 påbegynde levering

af månedlige opgørelser af udvekslingskor-

rigerede NOx-emissioner.

3.5 Produktionsfordeling og brændselsforbrug i 2006I 2006 var elproduktionen 29.084 GWh

på centrale kraftværker, 7.720 GWh på

decentrale værker, mens 6.107 GWh blev

produceret på vindmøller, danske vand-

kraftanlæg og solceller. På samme tid blev

der produceret 59.064 TJ varme på de

centrale kraftværker og 59.080 TJ varme

på de decentrale kraftvarmeværker. De

centrale kraftværkers andel af elprodukti-

onen er steget fra ca. 57 % af den samlede

produktion på landsplan i 2005 til 68 % i

2006, mens de decentrale værker leverede

ca. 18 % af produktionen, og de resterende

ca. 14 % kom fra vindmøller m.m.

Produktionsfordelingen og brændselsfor-

bruget i 2006 for de termiske produkti-

onsanlæg fremgår af Tabel 6.

Den samlede systemmæssige elvirknings-

grad for den termiske produktion i Dan-

mark var således 33,9 % i 2006, mens den

systemmæssige totalvirkningsgrad (el og

varme) for termisk produktion i Danmark

i året var 64,2 %. Tallene repræsenterer et

gennemsnit for den samlede brændselsud-

nyttelse.

3.6 Energinet.dk – miljø-forbedringer i energi-sektoren. NOx-udvalg afsluttet med anbefalinger

Energinet.dk deltog i Miljøstyrelsens

NOx-udvalg, hvis formål var at identifi cere

teknisk mulige og kosteffektive reduktioner

i udledningen af NOx i Danmark. NEC-di-

rektivet forpligter Danmark til at reducere

udledningen af NOx til 127.000 ton om året

i 2010. En fremskrivning af udviklingen,

hvor biler bliver mindre forurenende, de

store kraftværker får alle installeret deNOx-

anlæg osv., viser, at den danske udledning

i 2010 vil være på 134.000 ton. I juli 2006

afsluttede udvalget sit arbejde og udgav

en rapport med tre anbefalinger om de

mest omkostningseffektive bidrag til at

nedbringe udledningen af NOx med de

manglende 7.000 ton.

• Eftermontering af katalysatorer på større

fi skefartøjer.

• Udskiftning til lav-NOx-brændere på gas-

og gasoliekedler i industrien.

• Bedre styring på gasmotorer i kraftvarme-

sektoren.

Energinet.dk følger udviklingen og har

blandt andet mulighed for i ForskEL-pro-

grammet for miljøvenlige elproduktions-

teknologier at støtte forsknings- og

ud vik lingsprojekter til nedbringelse af NOx-

udledningen i el- og kraftvarmesektoren.

Opdatering af emissionsfaktorer

Som grundlag for beregning af miljøpå-

virkninger fra el- og kraftvarmesektoren,

blandt andet til denne miljørapport, an-

vendes emissionsfaktorer for de anvendte

brændsels- og anlægstyper. Faktorerne er

verifi ceret af DMU (Danmarks Miljøun-

dersøgelser). I årene 2002-2003 blev der

gennemført et fælles PSO F&U-projekt til

opdatering af emissionsfaktorerne. Se nær-

mere på www.energinet.dk under F&U og

PSO projekt 3141. Energinet.dk har besluttet

at sikre yderligere udbygning og kvalifi ce-

ring af emissionsfaktorerne.

Tabel 6 Brændselsforbrug i 2006.

Brændselsforbrug 2006 PJ Østdanmark Vestdanmark Danmark i alt

Kul 92 130 222

Naturgas 37 56 93

Olie 12 4 17

Affald 11 14 24

Biobrændsler 14 20 34

Total 167 224 391

1 PJ (Petajoule) = 1 mio. GJ (Gigajoule) = 3,6 mio. GWh

17

I 2007 bliver der startet et nyt projekt sam-

men med DGC (Dansk Gasteknisk Center)

og DMU. Projektet vil medvirke til at gøre

de danske emissionsfaktorer endnu mere

nøjagtige og omfattende, så vi kan forblive

de førende i verden. I projektet vil der blive

indsamlet fl ere og mere nøjagtige data,

f.eks. om udledning af tungmetaller.

E-track arbejdet

Energinet.dk arbejder nationalt og inter-

nationalt for at få etableret et fælles euro-

pæisk system for deklarering af grænse-

overskridende elhandel og et akkrediteret

system for indregning af oprindelsesgaran-

tier i de årlige eldeklarationer. For eksempel

i det fælleseuropæiske E-track projekt, der

i løbet af foråret 2007 resulterede i anbe-

falinger til, hvordan et sådant system kan

opbygges. Desuden deltager Energinet.dk

i et samarbejde med danske aktører for at

videreudvikle elhandleres deklarering af el

solgt med særlige miljøegenskaber.

Magnetfeltudvalget

De danske elselskabers magnetfeltudvalg

indsamler og formidler viden på om-rådet.

Udvalgets arbejde er fi nansieret af Energi-

net.dk. Magnetfeltudvalget udgiver bl.a. et

nyhedsbrev og andre informationsmate-

rialer efter behov. Se www.energinet.dk for

yderligere information.

Livscyklusanalyse af dansk el og kraft-

varme

Energinet.dk har i samarbejde med DONG

Energy og Vattenfall påbegyndt opdate-

ring af et LCA (livscyklusanalyse) projekt

fra 1997-2000. Projektet har til formål at

beskrive miljøbelastningen fra vugge til

port af dansk el og kraftvarme.

18

Note 1. Bruttoelproduktionen svarer ca. til den effekt, der

leveres fra generatoren på de enkelte produktionsanlæg. En

del af bruttoproduktionen forbruges inden levering til nettet.

Det gælder f.eks. kraftværkets egetforbrug til drift af pumper,

kulmøller, miljøanlæg, magnetisering m.m. Virksomheder om-

fattet af reglerne om nettoafregning har et egetforbrug, der er

medregnet i bruttoopgørelsen.

Note 2. Elleveringen er den mængde el fra produktionsanlæg,

der via nettet er tilgængelig for indenlandsk forbrug eller

til eksport. Elleverancerne måles fysisk ved udgangen fra

de enkelte produktionsanlæg og registreres i Energinet.dk’s

PANDA-database. Elleveringen baseres på en systembalance

der er opgjort pr. januar 2007.

Note 3. Kraftvarmeproduktion omfatter bruttovarmeproduk-

tionen. Der differentieres ikke mellem varme anvendt i egne

industrielle processer, til procesdampfremstilling eller solgt

som fjernvarmeleverancer.

Note 4. Import og eksport opgøres som en nettoudveksling

over landegrænsen. Tallene er summen af alle registrerede

nettoværdier i året. Nettoværdier beregnes for hver udlands-

forbindelse. Midlingstiden er en time i Østdanmark og et

kvarter i Vestdanmark.

Note 5. Dette nettab vedrører transmissionsnettet (400 kV,

150 kV og 132 kV) samt HVDC-stationerne på udlandsforbin-

delserne. Transittab indgår i dette nettab.

Note 6. Dette nettab vedrører de lokale distributionsnet (60

kV og derunder), der drives af lokale netselskaber. Hvert distri-

butionsnet har individuel tabsprocent. Der er i beregningen

anvendt et skøn for det gennemsnitlige nettab på 5 %.

Note 7. Indenlandsk forbrug inklusive tab i transmissions- og

distributionsnettet. I områder med nettoeksport er dette tal

ellevering minus nettoeksport ud af området. I områder med

nettoimport er dette tal ellevering plus nettoimport.

Note 8. I henhold til lov om CO2-kvoter regnes affald for

CO2-neutralt. Affald indeholder imidlertid store mængder

plast, der er fremstillet af fossile brændsler som olie. Jævnfør

bekendtgørelse om oprindelsesgarantier for VE-elektricitet

anvendes en fordeling 80/20 mellem det bionedbrydelige og

plastholdige indhold i affaldet. De 80 % regnes derfor som

CO2-neutral. Beregningsmæssigt svarer det til at benytte en

emissionsfaktor på 17,6 kg/GJ for affald.

Note 9. Øvrige afsvovlingsprodukter omfatter TASP og forud-

skilt gips. Hovedparten af den producerede TASP genanven-

des på andre kraftværker og omdannes til gips på de våde

af-svovlingsanlæg. Den anførte mængde er den producerede

mængde.

Note 10. Flyveaske, røgrensningsprodukter, fi lterkage, spilde-

vandsslam m.m. klassifi ceres som farligt affald og bortskaffes i

øjeblikket ved deponering i Tyskland eller Norge.

Note 11. Omfatter stofferne kuldioxid, metan [21], lattergas

[310] og SF6-gas [23.900]. Tallet i kantet parentes er den an-

vendte ækvivalentfaktor til omregning til CO2-ækvivalenter.

4. Landstal 2006

Tabel 7 viser en samlet oversigt over nøgle-

tal for elproduktion, brændselsforbrug og

miljøpåvirkninger i 2006. Tallene er givet

for de to områder Øst- og Vestdanmark

og for Danmark totalt. Energinet.dk har til

opgørelsen af landstallene for 2006 har-

moniseret opgørelsesprincipperne mellem

systemansvarsområde øst og vest. Dette

betyder, at årets tal for de to områder er

direkte sammenlignelige. Til landstallene

hører en del forklarende noter om metode-

grundlag. Disse noter er angivet nedenfor.

19

Nøgletal 2006 Note Enhed Øst- Vest- Danmarkdanmark danmark I alt

Elproduktion (bruttoproduktion inkl. egetforbrug) 1 GWh 18.107 27.635 45.742

Ellevering til nettet (netto ab værk) 2 GWh 17.012 25.899 42.911

Kraftvarmeproduktion 3 TJ 45.768 72.375 118.143

Import af el 4 GWh 2.914 3.790 6.704

Eksport af el 4 GWh 5.349 8.289 13.638

Nettab i transmissionsnet (AC og DC) 5 GWh 220 442 661

Indenlandsk produktion til videresalg GWh 16.793 25.457 42.250

Nettab i distributionsnettet 6 GWh 718 1.048 1.766

Forbrug (salg an transmission) GWh 14.574 21.399 35.974

Forbrug (salg an distribution) GWh 14.355 20.958 35.312

Slutforbrug (salg an forbruger) 7 GWh 13.637 19.910 33.547

Specifikation af netto elproduktionEl fra landbaserede vindmøller GWh 883 3.857 4.739

El fra havvindmøller GWh 607 760 1.368

El fra vandkraft og solceller GWh 0 25 25

El fra biobrændsler GWh 917 969 1.886

El fra affald GWh 600 1.028 1.628

El fra naturgas GWh 3.519 5.763 9.282

El fra olie GWh 1.154 239 1.393

El fra kul GWh 9.332 13.258 22.589

Emissioner til luft hidrørende fra el- og kraftvarmeproduktionCO2 8 ton 12.099.832 16.193.972 28.293.804

SO2 ton 6.406 3.891 10.297

NOx ton 15.751 29.703 45.454

CH4 ton 3.940 12.168 16.109

N2O ton 197 236 434

NMVOC ton 1.054 2.693 3.747

CO ton 3.521 6.704 10.225

Partikler ton 359 622 981

Brændselsforbrug til el- og kraftvarmeproduktion - opgjort i mængdeKul ton 3.755.452 5.210.440 8.965.892

Olie ton 307.007 100.908 407.915

Naturgas, inkl. raffinaderigas 1.000 Nm3 935.352 1.421.875 2.357.227

Biobrændsler ton 669.385 957.290 1.626.675

Affald ton 1.348.834 1.801.955 3.150.789

Brændselsforbrug til el- og kraftvarmeproduktion - opgjort i brændværdiKul TJ 92.339 129.973 222.312

Olie TJ 12.471 4.123 16.594

Naturgas, inkl. raffinaderigas TJ 37.037 56.371 93.408

Biobrændsler TJ 10.773 13.602 24.375

Affald TJ 14.163 19.604 33.767

Restprodukter fra el- og kraftvarmeproduktionKulflyveaske ton 364.207 493.563 857.770

Kulslagge ton 55.484 66.224 121.708

Gips ton 170.037 126.380 296.417

Øvrige afsvovlingsprodukter (TASP) 9 ton 0 72.140 72.140

Bioaske ton 23.075 14.839 37.914

Slagge (affaldsforbrænding) ton 235.451 318.194 553.645

RGA (røggasaffald) 10 ton 48.810 54.773 103.583

Specifikation af CO2-emissionerA: CO2 fra el og kraftvarme (affald regnes ikke CO2-neutralt) 8 mio. ton 12,1 16,2 28,3

B: CO2 fra el og kraftvarme (affald regnes CO2-neutralt) 8 mio. ton 11,9 15,8 27,7

C: CO2-ækvivalenter fra el og kraftvarme (affald regnes CO2-neutralt) 8, 11 mio. ton 12,0 16,2 28,2

D: CO2 fra el (affald regnes ikke CO2-neutralt. Allokering ved 125 % varmevirkningsgrad) 8 mio. ton 10,2 12,8 23,0

E: CO2 fra el (affald regnes CO2-neutralt. Allokering ved 125 % varmevirkningsgrad) 8 mio. ton 10,1 12,6 22,7

Specifikation af SO2- og NOx-emissioner. Samlede tal for el- og kraftvarmeproduktionenSO2 fra anlæg ≤ 25 MWelektrisk 1.000 ton 0,4 1,5 1,8

SO2 fra anlæg >25 MWelektrisk 1.000 ton 6,0 2,4 8,4

Samlet udledning af SO2. Ikke korrigeret for udlandsudveksling 1.000 ton 6,4 3,9 10,3

NOx fra anlæg ≤ 25 MWelektrisk 1.000 ton 2,9 8,5 11,4

NOx fra anlæg > 25 MWelektrisk 1.000 ton 12,8 21,2 34,0

Samlet udledning af NOx. Ikke korrigeret for udlandsudveksling 1.000 ton 15,8 29,7 45,5

Tabel 7 Landstal 2006: Elproduktion, brændselsforbrug og miljønøgletal

20

I dette kapitel sammenstilles miljøpåvirk-

ninger i perioden 1990-2006 med progno-

ser for miljøpåvirkningen frem til 2016.

Der gøres rede for udvikling i elforbrug,

elproduktion, udveksling, brændselsfor-

brug, CO2-emissioner, SO2-emissioner og

NOx-emissioner. I Baggrundsrapporten

til Miljørapporten 2007 fi ndes desuden

prognoseberegningerne for emission til

luften af CH4 og N2O (drivhusgasser), CO,

NMVOC og partikler samt produktion af

restprodukter.

Som grundlag for at prognosticere mil-

jøpåvirkningerne fra 2007 til 2016 er der

gennemregnet to forløb med henholdsvis

høje og lave elpriser i elmarkedet. Niveauet

for henholdsvis høj- og lavpris er 27 og

40 øre/kWh. I praksis vil den tilgængelige

mængde vandkraft i Norden være bestem-

mende for prisniveauet i hele området.

Desuden indgår en række forudsætninger

på produktionssiden, blandt andet udbyg-

ning med fi re nye havvindmølleparker ud-

over de besluttede Horns Rev 2 og Rødsand

2. De nye havvindmølleparker fordeles med

to parker i Østdanmark og to i Vestdan-

mark med en samlet kapacitet på 800 MW.

Desuden forventes den mængde biomasse,

der ligger i Biomassehandlingsplanen,

anvendt fuldt ud fra primo 2009, når den

nye halmfyrede blok på Fynsværket sættes

i drift. Anlæg, der i dag ikke kan overholde

Direktivet om store fyringsanlæg, forventes

at blive skrottet, sat i begrænset drift eller

få etableret afsvovlings- og deNOx-tiltag.

Det historiske tidsforløb er valgt med start

i 1990, fordi Kyoto-målene er fastlagt med

dette år som referenceår. Prognoseperio-

den dækker Kyoto-protokollens første

forpligtelsesperiode Kyoto I fra 2008-2012

og næsten hele Kyoto II, Kyoto-protokollens

anden forpligtelsesperiode, der ventes at

strække sig fra 2013-2017. Prognoseperio-

den for Miljørapport 2007 dækker derved

et 10-årigt forløb fra 2007-2016.

5.1 Analyse af el- og varmeforsynings-systemerneBasis for prognoserne 2007-2016 er ana-

lyser foretaget med SIVAEL (SImulering

af VArme og EL). Programmet optimerer

driften af el- og varmeværkerne time for

time 10 år frem. Simuleringerne tager hen-

syn til de fysiske rammer på anlæggene

og optimerer anlæggene på baggrund af

prissignaler, så de billigste anlæg produce-

rer den nødvendige el og kraftvarme. Det

er forudsat, at elproduktionen fra alle de

decentrale kraftvarmeværker afsættes på

markedsvilkår fra 2007. Vindmølleprodukti-

on er beregningsmæssigt sikret afsætning,

da produktionsprisen er sat til nul.

Simuleringerne medtager også udveksling

med nabo-områderne samt effekten af en

Storebæltsforbindelse, der sammenkobler

det østdanske og vestdanske net. Forbin-

delsen forventes taget i brug i 2010. Mar-

kedsprisen i Norden og i Tyskland bestem-

mer størrelsen af eksport og import inden

for rammerne af overføringskapaciteterne.

5.2 Produktion, forbrug og udveksling; historisk og prognose Prognoseberegningerne er gennemført

separat for hvert af de to områder, og re-

sultaterne er efterfølgende aggregerede til

et samlet billede for Danmark. Hvor der er

særlige forhold i Øst- eller Vestdanmark, er

der ligeledes præsenteret data for hvert af

de to systemområder for at give det mest

retvisende billede.

Udviklingen i elforbruget, både faktisk og

fremtidigt, opgøres på forskellig vis i en

række modeller. Energinet.dk opgør det

konstaterede elforbrug på systemniveau,

hvilket dækker det samlede elforbrug i

Danmark, inklusive tab i nettene. Pro-

gnoserne for ændringer i elforbruget

i fremtiden bygger på en model med

variable forudsætninger for, hvorledes

private husstande, industri, håndværk osv.

vil udvikle sig.

Elforbrugspanelet er en gruppe af udvalgte

forbrugere, hvis elforbrug følges. Disse

data bliver herefter aggregeret gennem

en statistisk model til samlede landsvær-

dier, som beskrevet i Tekstboks 3. Begge

metoder lider dog under det faktum, at der

kan ske uforudsete ændringer i elforbruget.

For eksempel er der i årene 2003-2006 sket

en væsentlig stigning i elforbruget i store

fritidshuse. I landbruget ændres sammen-

sætningen til langt færre, men betydeligt

større enheder. I handel og service er der en

betydelig vækst fra storcentre og lignende.

I private husstande bliver det enkelte el-

apparat mere energivenligt (f.eks. A-mær-

kede hårde hvide varer) samtidig med, at

familierne køber stadig fl ere elforbrugende

apparater. Prognoser for elforbruget i de

kommende år kan derfor ikke betragtes

som andet end prognoser byggende på

aktuelle og kendte forudsætninger.

5. Miljøpåvirkninger 1990-2016

21

Østdanmark

Tidsserier for elproduktion og -forbrug i

Østdanmark fremgår af Figur 4.

For brugs kurven viser det realiserede

forbrug og er ikke temperatur- og kalen-

derkorrigeret.

Fra 1990 til 2005 steg elforbruget med ca.

11 % i Østdanmark. I 2006 steg elforbruget

med 1,2 % i forhold til 2005. Forbrugsudvik-

lingen i Østdanmark er især præget af en

stigning i elforbrug i handels- og service-

branchen, mens elforbruget i parcelhuse

både med og uden elvarme er faldet. Ifølge

prognosen for de næste 10 år forventes

elforbruget at stige med ca. 10 %.

I 2006 var produktionen i Østdanmark

13.160 GWh på centrale anlæg (77 %),

2.362 GWh på decentrale anlæg (14 %),

mens 1.490 GWh (9 %) blev produceret på

vindmøller. Produktionen varierer især med

de klimabetingede eksportmuligheder, så-

ledes ses tørår i 1996, 2003 og 2006 at slå

igennem på produktionssøjlerne i Figur 4.

I lavprisforløbet for de kommende 10 år for-

ventes de centrale værkers andel af elpro-

duktionen i Østdanmark at falde fra 69 %

i 2007 til 59 % i 2016, mens vindmøllernes

andel stiger fra 13 % til 22 %. Sidstnævnte

skyldes hovedsageligt forudsætningen

om etablering af nye havvindmølleparker

i 2010 og 2013. I Østdanmark forventes der

kun en beskeden tilgang af landbaseret

vindkraft. I højprisforløbet forventes der

et mindre fald i de centrale værkers andel

af elproduktionen. Her vil elproduktionen

falde fra 79 % i 2007 til 70 % i 2016, mens

vindmøllernes andel stiger fra 9 % i 2007

til 16 % i 2016.

Vestdanmark

Tidsserier for elproduktion og -forbrug i

Vestdanmark fremgår af Figur 5. Forbrugs-

kurven viser det realiserede forbrug og er

ikke temperatur- og kalenderkorrigeret.

I Vestdanmark har der været en samlet

stigning i elforbruget på 24 % i perioden

1990-2005. I 2006 steg elforbruget med 3,2

% i forhold til 2005. Væksten i forbruget i

Vestdanmark skyldes især, at elforbruget

i industrien er steget. Ifølge prognosen

forventes en samlet stigning i elforbruget

over de kommende 10 år på ca. 1,2 % om

året.

I 2006 var produktionen i Vestdanmark

15.924 GWh på centrale anlæg (62 %). De

decentrale kraftvarmeværker leverede 5.358

GWh (21 %), mens 4.617 GWh (18 %) blev

produceret på vindmøller, vandkraft og

solceller. Det er primært de kulfyrede cen-

trale værker, der bærer år til år variationer

af produktionen, som en følge af import

og eksport af el. I 1990, 1992, 1993, 1995 og

2000 var der nettoimport til Vestdanmark,

ellers har området været eksportområde

med især en væsentlig eksport i tørårene

1996, 2003 og 2006, som det også er tilfæl-

det i Østdanmark.

Udvikling i elforbruget i 2006

Elforbruget i 2006 steg med 1,5 % i

forhold til 2005, når tallet korrigeres

for f.eks. graddage. Husholdninger-

nes elforbrug faldt med 0,5 %. Til

gengæld steg elforbruget i indu-

strien med 3,1 % og 2,0 % i handel

og service. De to stigninger skyldes

formentlig et højere aktivitets-

niveau i 2006, da f.eks. industriens

produktions indeks er steget med

4,2 % i 2006. Ændringerne måles via

Elforbrugspanelerne og omregnes til

samlede landsværdier. Sammenholdt

med den konstaterede stigning i

elsystemets leverancer af el er der

mellem 0,3 % og 0,5 % stigning, som

ikke er dækket af data fra Elfor-

brugspanelerne. Kilden til denne

stigning kan f.eks. være fritidshuse

og lignende, der ikke er omfattet af

elforbrugspanelerne. Læs mere på

www.elforbrugspanelerne.dk

Figur 4 Elforbrug og elproduktion i Østdanmark.

Figur 5 Elforbrug og elproduktion i Vestdanmark.Tekstboks 3

22

I lavprisforløbet for de kommende 10 år for-

ventes de centrale værkers andel af elpro-

duktionen i Vestdanmark at falde fra 53 %

i 2007 til 47 % i 2016, mens vindmøllernes

andel stiger fra 24 % til 32 %. Sidstnævnte

skyldes hovedsageligt forudsætningen

om etablering af nye havvindmølleparker

i 2009, 2012 og 2015, men også, at der

forudsættes en nettotilgang af landbaseret

vindkraft på 168 MW i perioden 2006-2010.

I højprisforløbet vil de centrale værkers

andel af elproduktionen i Vestdanmark

falde fra 61 % i 2007 til 55 % i 2016, mens

produktionsandelen fra vindkraft stiger fra

19 % i 2007 til 26 % i 2016.

5.3 BrændselsforbrugI Figur 6 og Figur 7 er de historiske brænd-

selsforbrug og brændselsforbrug for

henholdsvis lav- og højprisforløb opgjort

på landsplan for de centrale og decentrale

kraftvarmeværker, inklusive brændselsfor-

brug til affaldsvarme og varmespidslast.

Det totale danske brændselsforbrug

varierer fra år til år og afhænger af varia-

tionen i import og eksport. På fi gurerne

ses brændselsforbruget at være højest i de

store eksportår.

I perioden 1990 til 2006 faldt kulandelen

af brændselsforbruget i den danske el- og

kraftvarmesektor fra 92 % til 56 %. Dette

skyldes overvejende, at naturgasforbruget

er steget som følge af udbygning med

naturgasfyrede decentrale kraftvarmevær-

ker samt ændring og tilpasning af fl ere af

de store centrale kraftværksblokke til na-

turgas og biomasse. Der blev endvidere en

overgang anvendt orimulsion i stedet for

kul på Asnæsværkets blok 5, men blokken

anvender nu igen kul som hovedbrændsel.

Der har i perioden været en væsentlig

vækst i anvendelsen af biomasse og affald

til el- og kraftvarmeproduktion. Der anven-

des i dag således biomasse på de centrale

kraftværker Studstrupværket, Herning-

værket, Enstedværket, Amagerværket og

Avedøreværket. Det forventes, at den nye

halmfyrede kraftværksblok på Fynsværket

sættes i drift i 2009.

Anvendelsen af affald til elproduktion er

ligeledes steget, idet mange affaldsfor-

brændingsanlæg, der tidligere alene pro-

ducerede fjernvarme, nu er ombygget til

kraftvarmeproduktion. Stigningen er altså

ikke kun et udtryk for, at de forbrændte

mængder affald er steget, men derimod at

forbrændingen af affald nu også udnyttes

til elproduktion.

Produktion på de decentrale kraftvarme-

værker og forbrug af brændslerne bio-

masse, affald, naturgas og olie har stort set

samme omfang i lav- og højprisforløbet,

hvorimod produktion og kulforbrug på de

centrale værker er betydeligt større i høj-

prisforløbet, idet disse kraftværker næsten

alene dækker den øgede elproduktion til

eksport.

5.4 Emissioner til luften 1990-2016

Ved afbrænding af fossile brændsler (kul,

naturgas og olie) såvel som ved afbræn-

ding af biobrændsler (halm, fl is, træaffald

m.v.) udledes der emissioner til luften i

form af drivhusgasser og forsurende gas-

ser samt en række øvrige udledninger til

luften. Udledningen sker gennem skor-

stenssystemer med forskellige grader af

røgrensning.

5.4.1 Drivhusgasser

CO2, CH4 og N2O er de tre drivhusgasser,

som emitteres ved forbrænding. Derudover

sker der en udledning af drivhusgassen SF6

fra transmissionssystemet. Drivhusgasser-

ne CH4, N2O og SF6 er kraftigere drivhusgas-

ser end CO2, og de omregnes til CO2-ækvi-

valent emission ved at gange udledningen

(i vægt) med ækvivalensfaktorerne 21 for

CH4, 310 for N2O og 23.900 for SF6. For at

leve op til Kyoto-aftalen skal Danmark re-

ducere udledningen af drivhusgasser med

21 % i 2008-2012 i forhold til 1990.

Figur 6 Brændselsforbrug i Danmark i et lavprisforløb.

Figur 7 Brændselsforbrug i Danmark i et højprisforløb.

23

El- og kraftvarmeanlæg med en indfyret

kapacitet over 20 MW er tildelt gratiskvoter

på ca. 65 mio. ton, der er fordelt med ca. 26

mio. ton i 2005, og knap 20 mio. ton i både

2006 og 2007. Derefter er det op til den

enkelte anlægsejer at skaffe sig yderligere

kvoter, hvis der er behov for det.

Kuldioxid

Den samlede udledning af CO2 fra el- og

kraftvarmesektoren i Danmark fremgår af

Figur 8. Figuren viser ligeledes en kurve,

som er korrigeret for importeksportvaria-

tionerne. Kurven viser derfor den generelle

udvikling i sektoren i forhold til Danmarks

klimaforpligtelser.

Drivhusgasemissionen varierer meget fra

år til år afhængig af elhandelen. Hvis der

korrigeres for import og eksport, er der et

samlet fald i udledning på 21 % i perioden

1990-2006. Den primære årsag hertil, er en

omlægning af den danske el- og varmepro-

duktion til mindre CO2-intensive brænd-

sler som naturgas, og øget anvendelse af

vedvarende energikilder.

I forbindelse med Klimakonventionen

og herunder Kyoto-protokollens redukti-

onsmål kan data for udledning dog ikke

korrigeres for elhandel over grænserne.

I den sammenhæng er det søjlerne for

realiseret udledning, der er gældende. Fra

el- og kraftvarmeproduktion er der sket en

stigning i realiseret udledning på 27 % mel-

lem 1990 og 2006. Stigningen kan forklares

ved, at 2006 var et eksport år med en stor

produktion, mens 1990 var et import år.

Prognosticeringen af det danske el- og

kraftvarmesystem fra 2007 til 2016 er som

nævnt foretaget i et lav- og et højprisfor-

løb. Prognoserne for 2007-2016 viser en

gennemsnitlig CO2-emission på ca. 23 mio.

ton pr. år i lavprisforløbet og ca. 32 mio.

ton pr. år i højprisforløbet. Resultaterne

på emissionssiden påvirkes primært af de

forventede idriftsættelser af nye havvind-

mølleparker. For eksempel falder CO2-emis-

sionerne med 1,2 % fra 2007 til 2016 ved

lavprisforløbet, og med 5 % ved højprisfor-

løbet.

Prisen på CO2-kvoter vil øge omkostnin-

gerne på kraftværker, der fyrer med fossilt

brændsel. Men da elprisen forventes øget

tilsvarende, ændres produktionen og der-

med CO2-emissionen ikke væsentligt.

Øvrige drivhusgasser

CO2, er den mest betydende drivhusgas for

den samlede danske udledning. Drivhus-

gasserne CH4, N2O og SF6 bidrager kun i

mindre grad til udledningen. Den relative

fordeling mellem drivhusgasser, omregnet

til CO2-ækvivalenter, fremgår af Tabel 8.

Udledning af SF6 indgår ikke i de anvendte

prognosemodeller. Det er derfor forudsat,

at udledningen af dette stof holdes kon-

stant på 2006-niveauet.

Som det fremgår af tabellen, er CO2 langt

den mest betydende drivhusgas i både

høj- og lavprisforløbet. Den meget lille

indbyrdes ændring mellem de forskellige

drivhusgasser tilskrives brugen af mere

CO2-intensivt kul i højprisforløbet.

Der er metan og lattergasudledning ved

afbrænding af såvel fossile brændsler som

biobrændsler. Udledningen er i høj grad

afhængig af teknologien. Langt den største

metan udledning stammer fra uforbrændt

naturgas fra gasmotoranlæg. Ud over

uforbrændt naturgas på anlæg med natur-

gasmotor er der blandt andet et bidrag fra

anvendelse af halm og træ.

5.4.2 Forsurende gasser

De sure gasser, SO2 og NOx, danner i atmo-

sfæren kemiske forbindelser med luftens

vanddamp og bliver til syre, der herefter

påvirker jordens miljø gennem regnen

– “syreregn”. Udledningen fra el- og kraft-

varmeproduktionen er gennem røgrens-

ning nedbragt betydeligt siden 1990.

Både SO2 og NOx er underlagt kvoter. Kvo-

terne gælder kun for anlæg større end 25

MWel og er bindende indtil 2010 og forelø-

bige indtil 2014. Herefter er der regnet med

en uændret kvote. SO2-kvoten gælder de

faktiske emissioner, mens NOx-kvoten indtil

videre omhandler udvekslingskorrigerede

emissioner.

Figur 8 CO2-emission fra el- og kraftvarmeproduktion i Danmark.

Tabel 8 Relativ fordeling af drivhusgasser 2006 og 2016.

Fordeling af drivhusgasser

1.000 ton CO2 ækvivalenter Realiseret 2006 Lavpris 2016 Højpris 2016

CO2 (Kuldioxid) 28.294 98 % 22.892 98 % 31.199 98 %

CH4 (Metan) 338 1 % 419 2 % 449 1 %

N2O (Lattergas) 134 0,5 % 102 0,4 % 130 0,4 %

SF6 (Svovlhexafl uorid) 6 0,02 % 6 0,02 % 6 0,02 %

Drivhusgasser i alt (CO2-ækvivalenter) 28.772 100 % 23.419 100 % 31.784 100 %

24

Det skal bemærkes, at myndighederne

fastsætter kvoter på landsplan, hvorefter

kvoterne deles mellem de kvoteomfattede

anlæg.

De kvoteomfattede anlæg er som nævnt

forudsat at overholde minimumkravene i

Direktivet om store fyringsanlæg. I praksis

kan anlægsejerne vælge enten at skrotte

anlæggene, benytte sig af muligheden

for begrænset drift indtil 2016 uden at

reducere emissionerne, eller at renovere

anlæggene og etablere miljøanlæg på

disse. Vælges skrotning, begrænset drift

eller etablering af miljøanlæg, vil det i alle

tilfælde betyde lavere emission i perioden

efter 2008. Producenterne skulle senest

den 30. juni 2004 meddele myndighederne,

hvilke anlæg, der skal have reduceret drift

i perioden 2008-2015. Fynsværkets blok

3 er det eneste anlæg, som er indmeldt i

begrænset drift.

Udledningen af svovldioxid

Den faktiske og forventede udledning af

SO2 fra el- og kraftvarmeproduktion på

landsplan fremgår af Figur 9.

Den faktiske SO2-emission er faldet med ca.

91 % i perioden fra 1990 til 2006. Faldet i

SO2-emissionen siden 1990 skyldes mindre

anvendelse af kul, stigende anvendelse af

naturgas, idriftsættelse af afsvovlingsan-

læg på de centrale kraftværker samt anven-

delsen af brændsler med lavere svovlind-

hold. Efter 1999 skyldes faldet specielt

højere rensningsgrad på afsvovlingsanlæg

og mindre drift på anlæg uden afsvov-

lingsanlæg som følge af svovlafgiften,

der trådte i kraft i 2000. I 2003 og i 2006

blev SO2-emissionen forhøjet som følge

af tøråret i Norden, og den deraf følgende

produktion og eksport fra produktionsen-

heder uden svovlrensning. De fl este af de

større kraftvarmeværker i Danmark er i dag

udstyret med afsvovlingsanlæg. På mindre

værker er der kun afsvovlingsanlæg på de

affaldsfyrede kraftvarmeanlæg.

SO2-emissionen ligger væsentligt un der

kvoten i både et højprisforløb og et lav-

prisforløb. El- og kraftvarmesektoren har

således, med en forventet udledning i 2010

på mellem 4.000 og 23.000 ton, bidraget

væsentligt til, at Danmark kan overholde

sine internationale forpligtelser (NEC-di-

rektivet og Göteborg-protokollen) i 2010 på

en maksimal udledning på 55.000 ton SO2.

Udledningen af kvælstofoxider

Den faktiske og forventede udledning af

NOx fra el- og kraftvarmeproduktion på

landsplan fremgår af Figur 10.

Den faktiske NOx-emission er faldet med

ca. 46 % på landsplan i perioden fra 1990 til

2006, reduktionen har procentuelt været

størst i Vestdanmark med et fald på 47 %

i forhold til 1990, mens reduktionen har

været på 44 % i Østdanmark.

Faldet i NOx-emission siden 1990 skyldes

indførelsen af NOx-reducerende tiltag

(lav-NOx-brændere og deNOx-anlæg) på

de centrale kraftværker. Brændselsomlæg-

ninger bidrager kun i begrænset grad til

at reducere NOx, da der er betydelige udled-

ninger af NOx fra f.eks. biomassefyrede

decentrale anlæg.

I henhold til NEC-direktivet og Göteborg-

protokollen, er målet for Danmark at

reducere udledningen af NOx til 127.000

ton i 2010. Energisektoren har historisk set

bidraget med ca. 30 % af de samlede emis-

sioner fra Danmark. Prognosen viser, at el-

og kraftvarmesektoren samlet vil bidrage

med en udledning på mellem 30.000 og

40.000 ton NOx i 2010.

Det er tilladt at korrigere udledningen

af NOx for udlandsudveksling i henhold

til kvotebekendtgørelsen. Udviklingen i

udvekslingskorrigerede udledninger af NOx

samt forventningerne for prognoseperio-

den fremgår af Figur 11.

Figur 9 SO2-emission fra el- og kraftvarmeproduktion i Danmark.

Figur 10 Faktisk NOx-emission fra el- og kraftvarmeproduktion i Danmark.

25

NOx-emissionerne i prognoseperioden

påvirkes af, at nye NOx-begrænsende

tiltag idriftsættes så Direktivet om store

fyringsanlæg, der er gældende fra 2008,

kan overholdes.

Figur 11 Udvekslingskorrigeret NOx-emission fra el- og kraftvarmeproduktion i Danmark

Af Figur 11 fremgår det, at den udvekslings-

korrigerede NOx-emission fra anlæg større

end 25 MWel vil ligge på et niveau tæt på

den tilladte kvote. Således vil der også i de

kommende år stilles store krav til de kvote-

omfattede producenter, med henblik på at

overholde kvoten.

Små decentrale kraftvarmeværker, der

ikke er omfattet af NOx-kvoten, bidrager

betydeligt til NOx-emissionen. I slutningen

af prognoseperioden repræsenterer de 34

% af den udvekslingskorrigerede NOx-emis-

sion. Samme værker forventes at udgøre

32 % og 26 % af den samlede udledning i

henholdsvis lavpris- og højprisforløbet, jf.

Figur 10.

26

Energinet.dk er ansvarlig for forsynings-

sikkerheden af el og gas. Til den opgave

ejer og driver Energinet.dk de overord-

nede transmissionsnet til elektricitet og

naturgas. Dette kapitel går nærmere ind

på driften af eltransmissionsnettet og de

deraf følgende miljøkonsekvenser, mens

kapitel 6 redegør for miljøpåvirkningerne

ved transport af naturgas.

Energinet.dk ejer 400 kV-anlæggene,

inklusive tre HVDC-stationer (omformer

jævnstrøm til vekselstrøm og omvendt)

samt udlandsforbindelserne, mens 150/132

kV-nettene og en HVDC-station ejes af

de regionale transmissionsselskaber, som

stiller 150/132 kV-nettene til rådighed for

Energinet.dk.

6.1 Transmission af elek-tricitet

Miljøpåvirkningen fra transmission af

elektricitet følger fortrinsvis af det tab, der

er i højspændingsnettet. Derudover er der

en række andre miljøpåvirkninger fra trans-

missionsnettet, f.eks. visuelle påvirkninger

og anvendelse, og potentielt tab eller

spild af transformerolie og andre typer af

driftskemikalier (f.eks SF6-gas).

Tabet i højspændingsnettet er langt den

vigtigste faktor, når transmissionssyste-

mets miljøpåvirkning skal kvantifi ceres.

Tabet opstår som følge af modstand i de

enkelte komponenter, hvor den elektriske

energi omdannes til varme og tabes til

omgivelserne.

6. Eltransmissionsnettet

Figur 12 Eltransmissionsnettet i Danmark.

Konti-Skan

Skagerrak

Teglstrupgård Valseværket

BorupStasevangKyndbyværket

Lyngerup

JersieSpanager

Bjæverskov

HaslevFensmark

Blangslev

Masnedøværket

Eskilstrup

Idestrup

Rødby

VestlollandRadsted

Orehoved

Øster-holm

Stigsnæs-værket

Næstved

Hejninge

Rislev

Asnæs-værket

KalundborgTorslunde

Nyrup

Kirkeskovgård

Ringsted

Nr. Asmindrup

Hovegård

GørløsegårdAllerødgård

Kamstrup

Ko

nte

k

SperrestrupgårdØlstykke-

gård

Skibbygård

Ostedgård

Revsing

Frøstrup

Nors

Nibstrup

Andst

Bram-drup

Ryttergård

Hatting

Mårslet

Malling

Knabberup

Thyregod

Bredebro

RibeMagstrup

Enstedværket

Sønderborg

Tyrstrup

Bedsted

Herning

Holsted

Idomlund

Karlsgårde

Lykkegård

Sdr. Felding

Struer

Stovstrup

Videbæk

Abildskov

Fraugde

FynsværketGraderup

Odense Sydøst

Svendborg

Bilstrup

Bjørnholt

Tange

Hasle

Mesballe

Mollerup

ÃstrupHornbæk

Moselund

Høskov

Ãdalen

Hvorupgård

Ãlborg Øst

Bredkær Starbakke

Dybvad

Ferslev

MosbækTinghøj

Vilsted

FredensdalKlim Fjordholme

VendsysselværketSkansen

Håndværkervej

Tjele

TrigeStudstrup-værket

Hørning

Askær

EndrupEstrup-vej Skærbæk-

værket

Kingstrup

Kassø

Vester Hassing

Landerupgård

Loldrup

Nordjyllandsværket

Horns Rev

160 MW

Nysted

165 MW

132 kV132/

50 k

V

132/50 kV

Sverige

60 kV

København

50 kV

Norge

1.000 MW

Sverige

740 MW

Tyskland

1.200 MW

Sverige

1.900 MW

Tyskland

600 MW

Eksisterende transmissionsnet

for el ultimo 2006

Kærbybro

400/150 kV- eller 400/132 kV-transformerstation

eller 400 kV-koblingsstation

150/60 kV- eller 132/50 kV-transformerstation

eller 150 kV- eller 132 kV-koblingsstation

Kraftværk med tilhørende station

150 kV- eller 132 kV-ledning et system

150 kV- eller 132 kV-ledning to systemer

150 kV- eller 132 kV-kabel

400 kV-kabel

400 kV-ledning et system

400 kV-ledning to systemer

400/150 kV- eller 400/132 kV-kombiledning

220 kV-ledning to systemer

220/150 kV-kombiledning

250 kV, 350 kV- eller 400 kV-ledning

250 kV, 350 kV- eller 400 kV-kabel

Uafhængig af antal systemer

Jævnstrøm

HVDC

rsieKarlstrup

Grønnegård

Mosedegård

Svanemølleværket

Amagerværket

Kastrup kbst.

Amager kbstAvedøreværket

Ishøj

H. C. Ørsted Værket

Glentegård

BagsværdgårdHareskovgård

Måløvgård

Ejbygård

Vigerslev kbst

Flaskegård

Brøndby-gård

Ballerupgård

Dyregård

Bellahøj kbst

LindevangVejleå

400/150 kV- eller 400/132 kV-transformerstation

eller 400 kV-koblingsstation

150/60 kV- eller 132/50 kV-transformerstation

eller 150 kV- eller 132 kV-koblingsstation

Kraftværk med tilhørende station

150 kV- eller 132 kV-ledning et system

150 kV- eller 132 kV-ledning to systemer

150 kV- eller 132 kV-kabel

400 kV-kabel

400 kV-ledning et system

400 kV-ledning to systemer

400/150 kV- eller 400/132 kV-kombiledning

220 kV-ledning to systemer

220/150 kV-kombiledning

250 kV, 350 kV- eller 400 kV-ledning

250 kV, 350 kV- eller 400 kV-kabel

Uafhængig af antal systemer

Jævnstrøm

HVDC

27

Desuden har alle højspændingskomponen-

ter et mindre egetforbrug af strøm, som

medregnes i nettabet. Tabet kan reduceres

ved at omstrukturere og opgradere nettet.

Tab kan ikke undgås, men alle selskaber i

elforsyningen søger at reducere tabet.

Højspændingsnettet i Danmark er i øje-

blikket adskilt i et vestligt og et østligt

transmissionssystem, som det fremgår af

netkortet i Figur 12. Det vestdanske net er

forbundet med det europæiske UCTE-

net, mens Østdanmark er forbundet med

det nordiske net Nordel-net. De to net er

ikke synkroniserede, så den kommende

Storebæltsforbindelse (der ventes idriftsat

i 2010) skal udføres som en HVDC-forbin-

delse ( jævnstrøm).

6.2 Tab i nettet

Tabet i nettet betyder, at der på kraftvær-

kerne skal produceres en vis mængde

elektricitet mere, for hver kWh, der ender

ude ved forbrugeren. Tabene i transmis-

sionsnettet i Øst- og Vestdanmark i 2006

fremgår af Tabel 9.

Udviklingen i nettab for perioden 1995 til

2006 fremgår af Figur 13. I denne periode

har nettabet i distributionsnettet ligget

omkring 5 %, mens nettabet i transmis-

sionsnettet niveaumæssigt har ligget

omkring 1-2 % i både Øst- og Vestdanmark.

Flere faktorer har haft indfl ydelse på netta-

bets størrelse. I det overordnede højspæn-

dingsnet – 400 kV-, 220 kV-, 150 kV- og 132

kV-nettet – er nettabet påvirket af udveks-

ling med nabolandene. Stor udveksling og

transit giver store nettab blandt andet i

HVDC-forbindelserne. Energinet.dk søger

gennem en optimeret driftsstrategi at

begrænse tabene mest muligt.

I distributionsnettet for de lavere spæn-

dingsniveauer 60 kV og 50 kV ned til 0,4 kV

er det lokale netvirksomheders dispositio-

ner, der afgør omfanget af nettabet. En

decentral elproduktion med levering på

lave spændingsniveauer og en mindre

afstand mellem producenter og forbrugere

bidrager til en reduktion i nettabet.

En medvirkende faktor til nedsættelse i

nettabet er desuden en omlægning af

nettet, så det opgraderes fra lavere spæn-

dingsniveauer til højere spændingsni-

veauer, for eksempel fra 150 kV til 400 kV

eller 10 kV til 60 kV.

Energinet.dk har for de vigtigste emissi-

onsparametre beregnet deklarationen for

den mængde el, der fødes ind på nettet i

henholdsvis Østdanmark og Vestdan-mark.

Deklarationen for de to områder svarer

grundlæggende til en deklaration ab værk

i de to områder, hvor nettoimporteret el

betragtes som et virtuelt kraftværk, der

også producerer til nettet.

På grundlag af deklarationen og nettabene

er det beregnet, hvilken emission – og der-

med miljøpåvirkning – nettabet i transmis-

sionsnettet i 2006 har givet anledning til.

Dette fremgår af Tabel 10.

Omregnet til sparet CO2-udledning betyder

en reduktionen af nettabet på 1 procent-

point en sparet udledning på ca. 170.000

ton CO2 på landsplan om året. I forhold til

en årlig udledning fra el- og kraftvarme-

produktion i 2006 på ca. 28 mio. ton CO2

kan det forekomme beskedent. Men i en

sammenhæng, hvor Kyoto-målene skal

opfyldes, er alle elbesparelser, herunder

i nettene, et af de midler, der også skal

anvendes.

Nettab i transmissionsnettet, GWh Østdanmark Vestdanmark

(400 - 150/132 kV) 2005 2006 2005 2006

Transmissionsnettet 137 146 264 273

HVDC forbindelser 71 71 231 169

Tab i transmissionsnettet i alt 208 217 495 442

Tabel 9 Nettab i transmissionsnettet i de to systemområder, 2006.

Note: Det samlede nettab i Østdanmark stemmer ikke overens med transmissionstabet, som, i resten

af Miljørapporten, er opgjort til 220 GWh.

Figur 13 Udvikling i nettab i perioden 1995-2006.

28

6.3 Brug og udledning af SF6-gasKyoto-aftalen omhandler begrænsning

af udledningen af drivhusgasser. Den

væsentligste drivhusgas er CO2 (kuldioxid).

Til drift og vedligehold af transmis-sions-

nettet bruges en anden meget aggressiv

drivhusgas, nemlig svovlhexafl uo-rid (SF6),

som ligeledes indgår i Kyoto-regnskabet.

Da udledningen af SF6 er meget lille, har

udledningen historisk set kun udgjort om-

kring en promille af den samlede danske

udledning af drivhusgasser opgjort i CO2-

ækvivalenter.

Energinet.dk og de regionale transmissi-

onsselskaber anvender SF6-gas i høj-spæn-

dingskomponenter. Derudover anvendes

gassen som isoleringsmedium i indendørs

stationsanlæg kaldet GIS-anlæg. Siden

1. januar 2006 har det ikke været tilladt

at importere eller anvende SF6-gas i nye

produkter. Da der dog ikke kendes nogen

substitutionsgasser med egenskaber, som

kan erstatte SF6-gas, er højspændingskom-

ponenter over 1 kV undtaget fra denne

regel.

Anvendelsen af SF6-gas i transmissionsnet-

tet i 2006 fremgår af Tabel 11. Opgørelsen

er baseret dels på Energinet.dk’s egen

Tabel 10 Miljøpåvirkning fra nettabet i højspændingsnettene i Danmark i 2006.

1 TJ (Terajoule) = 1 mio. MJ (Megajoule).

anvendelse, dels på indberetninger fra de

regionale transmissionsselskaber i Østdan-

mark og Vestdanmark (SEAS-NVE, DELPRO,

NESA, FynsNet, N1, Vestjyske Net, NV Net).

Forbruget af SF6-gas er steget i 2006 i for-

hold til 2005. Dette skyldes dels lækage ved

et havari på 400 kV-stationen ved Asnæs-

værket, og dels, at der i 2006 blev installe-

ret nye, kapslede anlæg og nye afbrydere i

højspændingsanlæggene. Enkelte sjældne

havarier er dog ikke udtryk for normal drift.

Der er stor opmærksomhed omkring SF6-

gassens miljøpåvirkning, og medarbejdere

i sektoren anvender derfor DEFU-rekom-

mandation “Sikkerhedsforskrifter ved

arbejde med SF6-gas, DEFU-komitérapport

nr. 94 af 4. august 1993” ved arbejdet med

SF6-gas. Derudover er der med succes

indført en række arbejdsrutiner, der har til

formål at begrænse udledningen af SF6-gas

til et minimum. I de kommende år vil fl ere

havvindmølleparker og stigende kabellæg-

ning af højspændingsnettet samt kapsling

af anlæg i byområderne betyde stigende

anvendelse af SF6-gas.

Tabel 11 Anvendelse og udledning af SF6-gas i 2006.

Miljøpåvirkningen fra Deklaration Deklaration Miljøpåvirkning

nettabet i 2006 Øst Vest fra nettab

g/kWh g/kWh ton

Drivhusgasser i alt (CO2-ækvivalenter) 584 459 330.849

NOx (Kvælstofi lter) 0,73 0,77 499

SO2 (Svovldioxid) 0,31 0,09 106

Restprodukter 40 30 21.932

Brændselsforbrug MJ/kWh MJ/kWh TJ

Forbrug af ikke-fornybare energiressourcer 6,7 5,4 3.855

Forbrug af fornybare energiressourcer 1,2 1,4 894

Anvendelse og udledning af SF6-gas Østdanmark Vestdanmark

Anvendelse i højspændingsanlæg over 100 kV kg kg

Ny SF6-gas i depot til senere brug 271 485

SF6-gas i brug 17.295 8.764

Udtjent SF6-gas i depot - 10

Udledning i højspændingsanlæg over 100 kV kg kg

SF6-gas efterfyldt på komponenter i drift 81 69

SF6-gas udledt ved havari/større fejl 88 -

SF6-gas udledt ved revision - <1,0

SF6-gas udledt ved kontrol og målinger - <1,5

Total SF6-gas udledt 169 69

SF6-gas udledt som CO2-ækvivalent 4.034.320 1.644.320

29

Energinet.dk ejer og driver det danske

naturgastransmissionsnet med forbindel-

se til nabo-transmissionssystemer i Sverige

og Tyskland. Naturgassen produceres i den

danske del af Nordsøen og transporteres

i rør til gasbehandlingsanlægget i Nybro

ved Varde. Fra Nybro overtager Energinet.

dk transporten af naturgassen frem til de

danske distributionsnet, hvor de regionale

naturgasselskaber modtager gassen for

videretransport. Energinet.dk har endvi-

7. Naturgastransmissionsnettet

dere ansvaret for transit af naturgas til

Tyskland og Sverige. Kommercielt er der

også transport af naturgas fra Tyskland til

Danmark, idet der handles med naturgas-

sen over grænsen. Dog resulterer den sam-

lede naturgashandel altid i en nettoeksport

og dermed en fysisk transport til Tyskland.

Dette kapitel omhandler driften af nettene

og de deraf følgende miljøkonsekvenser.

7.1 Naturgasnettets op-bygning Transportsystemet for naturgas i Danmark

består af gasledningerne i den danske del

af Nordsøen, transmissionsledningerne

nord-syd og øst-vest, distributionslednin-

gernes net af rørsystemer ud til forbru-

gerne samt to underjordiske naturgaslagre

og et gasbehandlingsanlæg. Det danske

naturgassystem fremgår af Figur 14.

Figur 14 Naturgastransmissionsnettet i Danmark.

Tyra

Harald

Syd

Arne

København

Avedøre

Hvidovre

Vestamager

Sydhavnen H. C. Ørsted VærketAmager Fælled Ved Lossepladsvej

grænsestation

Dragør

Aalborg

Nøvling

Elidshøj

Haverslev

Ll. Torup

Viborg

Karup

Skjold

elev

Herning

Brande

Nørskov

Si lke

borg

Voel

Farr

e

Engesvang

St. AndstPottehuse

Farris

Ll. Selskær

Rangstrup

Hellevad

Vollerup

Krathuse

Frøslev

Ellund

Terkelsbøl

V. Nebel

Lilb

al le

Taulo

v

Skærbæk-

værket

Lyngso

dde

Mid

delfart

Nr. Ã

by

Bi lle

sbøl le

Koelbje

rg

Blom

mensl

yst

Bellinge

Højb

y

Ulle

rsle

vev

Nyborg

Kongsmark

Slagels

e

Skovs

e Sorø

Fjennesl

ev

Ri ngst

ed

Regnemark

Stenlille

Lynge

Måløv

Sengeløse

Karlslunde

KøgeStestrup

Brordrup

Torslunde II

Torslunde

VallensbækBrøndby

Nybro

Nr. Vitrup

Egtved

Varde

Hel l

e

Hovborg

Eksisterende transmissionsnet

for naturgas ultimo 2006

M/R eller M station

M/R eller M station med

fjernkontrolleret L/V station

L/V station

L/V station med fjernkontrol

Rørledning

Søledning

Gaslager i Ll. Torup og Stenlille

Gasbehandlingsanlæg i Nybro

Kontrolcenter i Vejen

Platform

M/R eller M station

M/R eller M station med

fjernkontrolleret L/V station

L/V station

L/V station med fjernkontrol

Rørledning

Søledning

Gaslager i Ll. Torup og Stenlille

Gasbehandlingsanlæg i Nybro

Kontrolcenter i Vejen

Platform

30

Energinet.dk’s samlede naturgastransmis-

sionsnet består af 860 km rør, 42 M/R-sta-

tioner (Måler- og Regulatorstationer) og

fi re målerstationer. Med i transmissions-

nettet for gas hører to gaslagre. Energi net.

dk overtager pr. 1. maj 2007 det ene, nemlig

Energinet.dk Gaslager i Ll. Torup og har

som systemansvarlig adgang til det andet,

DONG Energy’s gaslager i Stenlille.

Der er ingen aktuelle planer om at udvide

det danske naturgastransmissionsnet, men

Energinet.dk har igangsat et strategiarbej-

de for at undersøge muligheder for tilførsel

af naturgas fra udlandet til Danmark,

når produktionen fra Nordsøen falder.

Energinet.dk har reserveret de nødvendige

arealer til eventuelle udvidelser af trans-

porten øst-vest. Der er reserveret arealer

til kompressorstationer i Egtved i Jylland,

Langeskov på Fyn og Avedøre på Sjælland.

Naturgassen forbruges i private husstande,

erhvervsvirksomheder, kraftvarmeværker

m.v. tilsluttet de decentrale distributions-

net. Der er kun tilsluttet tre store kraftvær-

ker direkte til naturgastransmissionsnet-

tet. Naturgassen sælges af kommercielle

handelsselskaber. Energinet.dk har således

kun ansvar for transporten i transmissions-

nettet.

Energinet.dk har til opgave at sikre høj

forsyningssikkerhed, minimum af uheld og

mindst mulig miljøpåvirkning fra transpor-

ten af naturgas i Danmark. Der arbejdes

løbende på at nedbringe miljøpåvirknin-

gerne gennem teknologiske fornyelser,

blandt andet arbejder Energinet.dk fortsat

med implementering af følgende miljø- og

energimæssige forbedringer på M/R-sta-

tionerne:

• Begrænsning af målesystemernes udled-

ning af naturgas til omgivelserne.

• Mere energivenlig styring af pumper.

• Mere energivenlige brændere i kedler for

varmeproduktion i M/R-stationerne.

•Kedelvand tilsættes ikke længere frost- og

korrosionsbeskyttende kemikalier, kun

med få undtagelser.

Herunder redegøres for de væsentligste

miljøforhold ved transport af naturgas.

7.2 Miljøpåvirkninger ved transport af natur-gas

Energinet.dk påvirker primært miljøet på

tre måder ved transport af naturgas.

• Ved direkte udledning af naturgas fra

ledningssystemet.

• Ved forbrug af naturgas på M/R-stationer

og ved brug af drivmidler.

• Ved den lovpligtige tilsætning af odorant.

Naturgastransmissionsnettet består af

nedgravede stålrør og M/R-stationer med

meget diskrete anlæg på overfl aden. De

landskabelige miljøpåvirkninger er derfor

meget beskedne.

De regionale naturgasselskaber oplyser i

deres årlige miljøregnskaber/årsrapporter

om miljøpåvirkninger ved transport af na-

turgas i distributionsnettene. Miljøpåvirk-

ninger fra anvendelsen af naturgas bliver

oplyst i mange virksomheders grønne

regnskaber. For den store andel af natur-

gasforbruget i Danmark, som går til el- og

kraftvarmeproduktion, bliver der redegjort

detaljeret for miljøpåvirkningerne i andre

afsnit af Miljørapport 2007.

7.3 Transport af naturgas i 2006

Energinet.dk har modtaget og transpor-

teret 7,6 mia. m3 naturgas (93 TWh) i det

overordnede transmissionsnet i 2006. I

2005 blev der tilsvarende transporteret 7,6

mia. m3 naturgas (93 TWh). Ved transpor-

ten forekommer der mindre udledninger af

naturgas, fortrinsvis af sikkerhedsmæssige

årsager. Udledningerne opstår ved vedli-

geholdelse, reparation og måleopgaver,

samt når særlige “inspektionsgrise” sendes

gennem transmissionsnettet.

Miljøpåvirkningerne fra udledningen af

naturgas kan for 2006 opgøres som vist i

Tabel 12. Naturgas består primært af metan

(CH4), som er en drivhusgas, der med faktor

21 kan omregnes til CO2-ækvivalent.

Energinet.dk overfl yver jævnligt transmis-

sionsnettet, blandt andet for at observere

eventuel misvækst i afgrøder, hvilket kan

være tegn på lækage. I områder med

tæt bebyggelse gennemføres desuden

rutinemæssigt lækagesporing til fods med

fi ntfølende gasmåleudstyr. Der har ikke

været konstateret lækager i 2006.

7.4 Energiforbrug ved naturgastransport

Energinet.dk har ingen kompressorsta-

tioner, da kompressionen på naturgasfel-

terne i Nordsøen og på de to naturgaslagre

Stenlille og Ll. Torup er tilstrækkeligt til

at transportere naturgassen gennem det

danske transmissionsnet. Energinet.dk har

M/R-stationer (Måle- og Regulatorstatio-

ner) i eget net.

I de 42 M/R-stationer i Energinet.dk’s

transmissionsnet sker der trykreduktion

af naturgassen. For at kompensere for

temperaturfaldet opvarmes naturgassen

forud for trykreguleringen. Naturgassen

opvarmes derfor i M/R-stationerne inden

den videre transport ud i distributionsnet-

tet. Ved opvarmningen anvendes naturgas

som brændsel. Naturgassen afbrændes

med energirigtige brændere i kedler. Miljø-

påvirkningerne fra denne varmeproduktion

kan opgøres som vist i Tabel 13 for 2006.

Tabel 12 Miljøpåvirkninger fra naturgastransmission i 2006.

Miljøpåvirkninger fra naturgastransmissionen 2006

Samlet transport af naturgas 7,6 mia Nm3

Udledning af naturgas 182.075 Nm3

Udledning af naturgas i promille af transport 0,023 ‰

Udledte mængder af CO2-ækvivalent 3.212 ton

31

7.5 Forbrug af lugtstofEnerginet.dk tilsætter af sikkerhedsmæs-

sige grunde et særligt lovpligtigt lugtstof

(odorant) til naturgassen. Naturgassen

fra den danske del af Nordsøen renses

offshore for indholdet af svovlbrinte ned

til maks. 5 mg/Nm3, og naturgassen er

næsten lugtfri. For at kunne registrere en

naturgaslækage tilsættes odorant ved leve-

ring til distributionssystemerne. Odoranten

er en svovlforbindelse (tetrahydrothiophen

med bruttoformlen C4H8S), og når den

afbrændes ved slutanvendelsen af natur-

gassen, omdannes forbindelsens svovl til

SO2, som hermed bidrager til forsuring af

miljøet. Tabel 14 angiver forbruget af odo-

rant og den deraf følgende miljøpåvirkning

ved slutanvendelsen i 2006.

7.6 Naturgaslageret i Ll. TorupEnerginet.dk overtager med virkning

fra den 1. maj 2007 Naturgaslageret i Ll.

Torup. Lageret var tidligere ejet af DONG

Energy, men blev som en forudsætning for

DONG's overtagelse af kraftværksselska-

berne Elsam og Energi E2 i 2006 frasolgt

til Energinet.dk. Energinet.dk vil fra 2007

udarbejde grønt regnskab for Ll. Torup og

Tabel 13 Miljøpåvirkninger fra opvarmning af naturgas i M/R-stationer.

Tabel 14 Forbrug af odorant i naturgasnettet i 2006.

Miljøpåvirkninger fra opvarmning af naturgas i Energinet.dk's M/R stationer i 2006

Energiforbrug (naturgas i kedler) 58.829 MWt

CO2 (Kuldioxid - drivhusgas) 12.025 ton

CH4 (Metan - drivhusgas) 3.176 kg

N2O (Lattergas - drivhusgas) 212 kg

CO (Kulilte) 5.930 kg

NMVOC (Uforbrændte kulbrinter) 423 kg

SO2 (Svovldioxid) 64 kg

NOx (Kvælstofi lter) 8.895 kg

Miljøpåvirkninger fra brugen af odorant i Energinet.dk's gastransmissionsnet i 2006

Forbrugt mængde odorant 62.180 liter

Svovldioxid – (SO2-udledning) 45.190 kg

inkludere det i Miljørapporten 2008. For

2006 udarbejdes det grønne regnskab af

DONG Energy.

32