energipolitisk Åbningsdebat 2017udbudsmedia.dk havde tradi-tionen tro tilrettelagt et velspækket...

N U M M E R 1 4 9 • O K T O B E R 2 0 1 7

Kraftvarmelllll NYT lll

M E D L E M S B L A D F O R D A N S K E K R A F T V A R M E VÆ R K E R

ENERGIPOLITISK ÅBNINGSDEBAT 2017

K R A F T V A R M E N Y T O K T O B E R 2 0 1 72

Nye muligheder for kraftvarmenDansk Kraftvarme Kapacitet a.m.b.a. er et nyt selskab og gode nyheder til mange kraftvarmeværker. Foreningen Danske Kraftvarmeværker er gået sammen med Dansk Fjernvarme for at stifte det nye selskab, der skal sælge kraftvarmeværkernes el-kapacitet og store fleksibilitet.

På informationsmøder for kraftvarmeværkerne og deres balanceansvarlige (PBA) deltog over 230 personer for at blive introduceret til det nye tilbud – se artikel på side 32.

Kraftvarmeværkerne får mulighed for at modtage en årlig rådighedsbetaling mod, at deres el-kapacitet bydes ind i spotmarkedet og er klar til levering ved el-priser over 400 kr. pr. MWh. Det kan alle også gøre i dag, men gør det i mindre og mindre omfang. Antallet af driftstimer er for mange decentrale kraftvarmeværker faldet fra over 4000 til under 400 timer om året. Det øger risikoen for, at der kommer timer med el-priser over 400 kr. pr. MWh. Og her kommer den nye mulighed.

El-handlerne vil gerne kunne tilbyde el-kunderne afta-ler om fastpris eller spotpris med loft. Det kræver enten en dyr finansiel aftale eller at de kan deltage i Dansk Kraftvarme Kapacitet. Det nye selskab vil dels sørge for at afholde et årligt udbud, hvor el-handlerne kan byde på pris og kapacitetsmængde (MW). Kraftvarmeværkerne kan med fuldmagt meddele, hvad de skal have i rådighedsbe-taling og hvor meget kapacitet de vil byde ind. I over 90% af årets timer vil der ikke ske noget. Prisen i Nord Pool spotmarkedet vil være under 400 kr. pr. MWh, og det nye tilbud er ikke aktiv. Når prisen i el-markedet kommer over den aftalte pris på 400 kr. pr. MWh vil værket og deres PBA sende markedsprisen over 400 kr. pr. MWh videre til Dansk Kraftvarme Kapacitet, som derefter afregner med el-handlerne, og der er skabt balance bag f.eks. en kun-deaftale om spot med loft.

Det virker enkelt og er det også – men kun, fordi det er et supplement til det eksisterende el-marked. Det ekstra gode er, at mange værker og deres PBA så også har mulighed for ekstra indtjening fra bl.a. markedet for regulerkraft.

Fra Foreningen hilser vi det nye initiativ velkommen og håber mange medlemmer med kraftvarmeværker vil se nye muligheder.

■

Udgiver:Foreningen Danske Kraftvarmeværker

Ansvarshavende redaktør:Erik Nørregaard HansenAgerhatten 16A, 1. tv.5220 Odense SØTlf. 66 17 17 72Fax 66 17 19 35Mobil 20 23 57 [email protected]

Bestyrelsen:

Formand Steen ThøgersenBramming FjernvarmeGrønningen 76740 BrammingTlf. 21 21 88 81

Næstformand:Steen Juul ThomsenHjortebjerg A/SHjortebjergvej 265471 SøndersøTlf. 21 48 72 16

Kasserer:Ellegaard LarsenAN EnergiElmegaardsvej 6 9620 AalestrupTlf. 61 78 71 99

Morten KnudsgaardUhrenholtgård A/S Aalborgvej 949560 HadsundTlf. 98 57 18 30

Martin BranderDanfoss A/SNordborgvej 816430 NordborgTlf. 40 24 03 58

Poul Erik MadsenArla Foods Energy A/SSønderhøj 148260 Viby J.Tlf. 89 38 15 19

Tage MeltofteSkive Fjernvarme Marius Jensens Vej 37800 SkiveTlf. 61 20 75 82

INDHOLDBestyrelsen har ordet 2

ENERGIPOLITISK ÅBNINGSDEBAT

ÅRETS ENERGIKONFERENCE 2017 3-31

Dansk Kraftvarme Kapacitet 32

Velkommen til 33

Nyt fra DGC 34

Graddøgn 38

Flere og flere busser kører på gylle 39

Bestyrelsenhar ordet



Abonnement pr. år:Kr. 600,00 excl. moms (Kr. 800,00 excl. moms ved forsendelse til udlandet).

Lay-out og tryk:Kindly / Clausen GrafiskCikorievej 20, 5220 Odense SØ

Trykt på 100% genbrugspapir.

Gengivelse af artikler eller uddrag af artik ler er tilladt med tydelig kilde angivelse. Indholdet i artikler i bladet er ikke nødvendigvis sam-menfaldende med Foreningen Danske Kraftvarmeværkers syns-

punkter, men står for forfatter-nes egne synspunkter.

Redaktionelle artikler uden forfatterangivelse er udarbejdetaf sekretariatet

Dansk Kraftvarme Kapacitet

RÅDGIVNINGSINDSATS

HUSK – udfyldelse og indsendelse af ansøgningsskema til Energistyrelsen vedr. rådgivningsindsats for værker, som modtager grundbeløb.

K R A F T V A R M E N Y T O K T O B E R 2 0 1 7 3

ENERGIPOLITISK ÅBNINGSDEBAT ÅRETS ENERGIKONFERENCE 2017

ENERGIPOLITISK ÅBNINGSDEBAT 2017

4. & 5. oktober

Ministre, folketingsmedlemmer, eksperter og en enkelt EU-kommissær på besøg fra Bruxelles. De var der alle sammen – nemlig til den årlige Energipolitiske Åbnings-debat på Christiansborg, der sædvanen tro finder sted dagen efter åbningen af Folketinget og på dagen for åbningsdebatten i folketingssalen. I år den 4. og 5. oktober 2017.

Overalt på Christiansborg var der en summen og en meget stor debatlyst. Skal man finde en fællesnævner for de to spændende dage, kommer man ikke uden om, at der nu syntes at være enighed om, at der skal gøres noget ved de mange skatter og afgifter, der står i vejen for, at fjernvarmeselskaberne kan få lov til at udnytte den stigende mængde overskudsvarme fra industri- og ser-vicevirksomheder.

Kursen lagt – ny styrmand

Et nyt ansigt var på podiet fra starten af årets Energipo-litiske Åbningsdebat. Inga Thorup Madsen bød på vegne af arrangørerne velkommen til udgave nummer 17 af denne traditionelle konferencebegivenhed. Årets konference er traditionelt arrangeret af Folketingets Energiudvalg (Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget) – og Inga Thorup indledte med en stor tak til MF Andreas Steenberg for hans bistand til igen i år at kunne gennem-føre konferencen i Christiansborg-rammerne i Fællessa-len.

Inga Thorup Madsens rolle var som konferenceleder at navigere konferencen sikkert fra start til slut. Inga har tidlige-re haft stillinger i energisekto-ren, senest som adm. direktør i CTR, indtil hun valgte at gå på pension ved årsskiftet. Arran-gørerne af konferencen: FDKV, HMN Naturgas, Dansk Fjern-varme, Nature Energy, Dansk Gartneri, Arbejdsgiverne og UdbudsMedia.dk havde tradi-tionen tro tilrettelagt et velspækket program med mange spændende indlæg.

Hvor skal vi hen?Den forsvundne afgiftsanalyseog fremtidens energipolitik

MF Andreas Steenberg (RV) lagde for, da forhenværen-de MF Steen Gade inviterede til debat om de energipo-litiske overskrifter i det kommende folketingsår. En debat, hvor også MF Kirsten Brosbøl (A) og MF Villum Christen-sen (LA) deltog.

Andreas Steenberg var HELT sikker på, at energi-afgifter ville få en central pla-cering i den kommende tids energipolitiske debat: - Nu er afgiftsanalysen endelig fundet frem, så nu kan vi også dis-kutere de elementer, som den rummer – og frem for alt tage politiske beslutninger, der frem-mer den rigtige udvikling. Også Socialdemokraterne ser frem til de politiske drøftelser om, hvad der betegnes som ”den nødvendige fortsættelse af den aktuelle energipolitiske retning”: – Kom nu i gang, lød opfordringen, der er ikke grund til at vente længere – vi har den viden, der skal til! Kirsten Brosbøl (S) nævnte, at regeringsoplægget reelt fjernede en tidligere bevil-ling til ”grønt nationalregn-skab” – lad os dog få det på plads i budgettet igen, foreslog hun.

– Det er en relativ beskeden investering, der kan bistå os med at holde den rette kurs i energi-og miljøpolitikken – og hun tilføjede: – Vi skal have justeret afgifterne, så vi kan få varmepumper ind i fjernvarmen. Dette, så vi kan udnytte overskudsvarmen - og ikke bare sende den til himmels. Det var en melding, der gav genlyd fra flere af de varmeselskaber, der deltog i debatten.


ENERGIPOLITISK ÅBNINGSDEBAT ÅRETS ENERGIKONFERENCE 2017Onsdag den 4. og torsdag den 5. oktober 2017

– vel mødt på Christiansborg!

ENERGIPOLITISK ÅBNINGSDEBATÅRETS ENERGIKONFERENCE 2017

EU – Konkurrencekommissær Margrethe Vestager

Udenrigsminister Anders Samuelsen

Energi-, Forsynings- og Klimaminister Lars Christian Lilleholt

Skatteminister Karsten Lauritzen

Energiordfører Andreas_Steenberg

Foto

: Jep

pe B

. Nie

lsen

Foto

: Ste

en B

roga

ard

Foto

: Hen

rik S

øren

sen

MF Villum Christensen, (LA) ser ret anderledes på sagen: - Heldigvis forlader vi i stadig større udstrækning den planøkonomiske styring af det energipolitiske område. – Vi skal lade markedet styre, lød meldingen – og han fortsatte: - Lad dog markedet finde de rigtige teknologier … markeds-aktørerne er meget bedre til at navigere end Christiansborgs politikere er … der er sund for-nuft i at slippe energien mere fri.

Steen Gade søgte at pejle interessen for energipolitiske fælles-nævnere: - Mon fremtiden er smalle forlig à la det seneste, som Rege-ringen og Dansk Folkeparti har ind-gået … eller skal traditioner for brede energi- og klimaforlig fastholdes? RV og S ser gerne, at traditionerne for lange solide og bredt funderede energipolitiske forlig fastholdes. Det er tunge investeringsområder – og investorerne skal have sikkerhed for, at de investerer i et kendt landskab. Målene skal fortsat være skarpe og rumme en udvikling, hvor sigtet er bæredygtighed, lød meldingerne.

Mere afslappet tager man på dette fra LA’s side. Udsagnet fra Villum Christensen var, at: - Det er fuld-stændig ligegyldigt, hvad vi vælger at gøre i Danmark. Det har ingen reel betydning, satte god gang i debatlysten.

SP fra Jesper Damsgaard, Kamstrup:- Mener I mon virkelig det – og det helt

alvorligt? lød spørgsmålet fra Jesper Daugaard fra Kamstrup A/S og ville også vide, hvilken rolle CleanTech eksporten spiller for jobskabelsen i Danmark?

SV: Villum Christensen: Job skabes ikke med en dårlig energi-politik.SV: Andreas Steenberg: Kombinationen af vækst og CO2-reduktion er unikt for Danmark og det gør en forskel for ekspor-ten og dermed jobskabelsen, at vi har en unik position.SV: Kirsten Brosbøl: Kamstrup er et godt eksempel på, hvad skrappe krav kan gøre for innovationen. De grønne nationale regnskaber vil kunne anskueliggøre, hvilken effekt CleanTech har på Danmarks grønne investeringer og jobskabelse.

SP fra Jørgen Henningsen:- Hvordan får vi flere varmepumper ind i

varmesektoren og hvornår pålægger man biomassen samme afgifter som øvrige brændsler?

SV: Andreas Steenberg: Biomasseafgiften skal ændres, da det er urimeligt at tænke i afgifter, når der skal konverteres til CO2-reduktion. Foreslår, at der lægges skat på biomasse.

Det lange lys, fremtiden – Forlig for 2020 - 2030Ole Hvelplund, adm. direktør, Nature Energy A/S lag-de op til debat om indholdet i de næste ti-års-energi-forlig: - Vi sætter fokus på de energipolitiske fremtider. Det handler om det næste, for-håbentligt bredt funderede, energiforlig for perioden 2020 – 2030. Vi har kigget lidt i Energi-kommissions bud på dette – og fundet dygtig assistance af et team, der kan hjælpe os med at finde de bedste svar. Ambitio-nen er klar, der skal fokus på:

- Energisystemets styrker og svagheder, internationale klima-forpligtelser, tilpasning til omkostningseffektivt europæisk marked for energi, fremtidigt integreret energisystem og fastholdelse af Danmark som teknologisk pionerland.

UDEN STRØM. Hvelplund: Det helt aktuelle strømaf-brud over København, her mens vi holder konference – er et godt signal til vores energipolitikere. Et signal om, at energiforsyning ikke bare er en selvfølge, og noget man kan tage for givet. Der skal solide strategier og klare mål for at sikre en stabil forsyning …. Det forlyder dog, at udfaldet i denne omgang bliver kortvarigt.

Poul Erik Morthorst, professor, DTU fastslog, at der skal sættes rammer og stilles krav til en ny aftale for at sikre, at den grønne omstilling realiseres. – Vi skal sigte på et bredt funderet forlig. Et forlig, der giver investorer tryghed og sikker vished om kurs og indhold af retningen - gerne frem ti 2030, og også angiver mål, der peger mod år 2050. Det klare 2050 mål må fortsat være uafhængig-


EnergySolution A/Ser et uvildigt rådgiv-ningsfirma, med speciale i at finde og formidle energibesparelser.

EnergySolution rådgiver industrivirksomheder i energi- og procesopti-mering, udvikler online ansøgningsløsninger (energitilskud) til energi-selskaber og samarbejder med en bred vifte af rådgivende ingeniørfir-maer og energiselskaber, omkring formidling af energitilskud til energi-projekter.

Kunde:Hadsund Bys Fjernvarmeværk forsyner Hadsund med CO2-neutral fjernvarme, baseret på fyring med flis samt drift af et solvarmeanlæg. Hadsund Bys Fjernvarmeværk leverer varme til mere end 2.000 forbrugere.

Projekt:EnergySolution har indgået en totalaftale med Hadsund Bys Fjernvarmeværk omkring håndtering af ener-gibesparelser for 2018 og fremefter. I den forbindelse var EnergySolutions energirådgivere med speciale i fjernvarmenet forbi Hadsund Bys Fjernvarmeværk. Der stod det klart, at Hadsund Bys Fjernvarmeværk i forbindelse med rørrenoveringer i nettet og etable-ring af en ringforbindelse i 2015 havde et potentiale i opjustering af de indberettede energibesparelser. Dette skyldes, at de realiserede rørrenoveringer var indberettet udelukkende på de beregnede direkte energibesparelser ved udskiftning af fjernvarmerørene. Dog vil etablering af en ringforbindelse på et fornuftigt sted i nettet ofte resultere i muligheden for reduk-tion af fremløbstemperaturen, hvilket forårsager en stor energibesparelse i form af mindre nettab i hele fjernvarmenettet.

Løsning og resultat: Hadsund Bys Fjernvarmeværk indgik en aftale med EnergySolution omkring beregning og dokumentation af korrigeringen af de allerede indberettede energibesparelser. EnergySolution fik adgang til alle data og gik i gang med dataanalyse baseret på fremløbstemperaturen i hovednettet, samt de tilhørende temperaturer i undernettene i Hadsund Bys Fjernvarmenet.

Efter dataanalyse og opstilling af ligningssystemer i EES kunne EnergySolution dokumentere en sekun-dær energibesparelse, der var over 7 gange så stor som den originale energibesparelse ved etablering af ringforbindelsen.Udover beregning og dokumentation klarlagde EnergySolution andre muligheder for optimering af fjern-varmenettet i Hadsund By, hvor både styring af fremløbstemperatur, temperaturoptimering og ændringer i varmevekslersetup vil resultere i yderligere energibesparelser.

Hadsund Bys Fjernvarmeværks fremtidige samarbejde med EnergySolution:EnergySolution har kompetencer til at rådgive Hadsund Bys Fjernvarmeværk om en lang række relevante emner foruden optimering af fjernvarmenettet og det tekniske omkring værket.

EnergySolution samarbejder allerede i dag med Hadsund Bys Fjernvarmeværk omkring energibesparelser, hvor EnergySolution er totalleverandør for 2018. Herved sikrer EnergySolutions ISO 9001 certificerede kvalitetsledelsessystem kvaliteten af de indberettede besparelser. EnergySolution har desuden udført ekstern audit af de indberettede energisparesager for 2016.

EnergySolution A/SAnelystparken 47 D • 8381 Tilst • Tlf. 70 404 101

www.energysolution.dk

”Det var meget positivt, men også lidt tankevæk-kende at vores tidligere renoveringer kunne reali-sere en energibesparelse svarende til en tredjedel af vores årlige krav. Vi havde egentlig indbe-rettet det vi mente var do-kumenterbare besparelser ifbm. disse projekter.

DirektørBo Holt Andreassen

Hadsund Bys Fjernvarme

Case: Hadsund Bys Fjernvarme Optimering af fjernvarmenet

”

http://www.energysolution.dk










Foto

: Jep

pe B

. Nie

lsen

Foto

: Ste

en B

roga

ard

Foto

: Hen

rik S

øren

sen

hed af fossile brændsler, 0-emissions mål – alt sammen justeret med passende revisioner i forløbet og klargøring af flere delmål i årene 2035-2040.

Morthorst: Vedvarende energi, energi effektivisering og elektrificering er vejen frem. Lad os nu få reduceret elafgift til varmeformål – og givet bedre incitament til elbiler. Lad os via udbud planlægge de enkelte sekvenser og holde forløbet teknologineutralt. Der er stadig store energi effektiviseringspotentialer at hente – og lad os også huske at få transporten med. Sluttelig kunne det være klart signal om den danske kurs, at energiforsk-ningsmilliarden blev givet tilbage.

”Sover man mon på sit grønne øre”? Jesper Koch, analysechef, Grøn Energi: Energisystem 2030 mål og midler. Frit brændselsvalg skal indfases først i områder uden for CO2-kvotesystemet. Lad os få halveret elvarme-afgiften og fjernet dobbelt beskatningen af overskuds-varme med varmepumper. - I de samfundsøkonomiske forudsætninger bør der være instrumenter, der sikrer, at

vi når målet om et CO2-frit Danmark i 2050, lød buddet fra Grøn Energi … der meget passende var illustreret med et spørgsmål til Christiansborg. ”Hallo: Sover man mon på sit grønne øre”?, lød udfaldet!

Jesper Høstgaard-Jensen, vicedirektør, Aalborg Energikoncern: Vedtagen politik skal jo realiseres til praktik – det handler om energiomstilling i Aalborg: Vores bud på en strategi for fossilfri varmeproduktion for Aalborg er – når vi har det lange lys på, at vi skal være fossilfrie i 2050. En de billigste måder vi kan blive det på, er ved at udnytte de store mængder overskudsvarme, vi har i vores by, sagde Jesper Høstgaard-Jensen. - Vi skal sigte mere bredt og ikke kun på en enkelt teknologi. I 2050 skal varmeproduktionen i Aalborg indgå og være indfaset i et Smart Energy System.

LAGRING SKAL MED. - Ser vi på lidt kortere sigt, skal der satses på øget brug af overskudsvarme. Vi skal introducere energilagring, der sikrer varmesystemet øget fleksibilitet og så skal vi modne, at det bliver mest enkelt muligt at indfase nye teknologier i vores produktion, sagde Jesper Høstgaard-Jensen.

SP fra Lotte Holmberg Rasmussen, NEAS Energy til Poul Erik Morthorst:

- Hvis man i den nye aftale stiller krav om udbud og teknologineutralitet, vil det så ikke fremme sol, og dermed giver for meget solenergi i systemet?

SV: Poul Erik: Jo, balancen i elnettet er ikke sikret med udbuds-modellen.

SP fra Jesper Daugaard, Kamstrup til Jesper Koch:

- Er der regnet på, hvad det betyder for elnettet, at der flyt-tes el over til varmen ved hjælp af varmepumper?

SV: Jesper: Nej, der er ikke lavet beregninger på en øgning af el i varmesektoren.


Onsdag den 4. og torsdag den 5. oktober 2017








Foto

: Jep

pe B

. Nie

lsen

Foto

: Ste

en B

roga

ard

Foto

: Hen

rik S

øren

sen

SP fra Charlotte Søndergren, HOFOR til Jesper Koch:

- Ved udnyttelse af overskudsvarme vil der ske en dobbeltbeskatning, er den ikke bortfaldet?

SV: Jesper: Dobbeltbeskatning hæmmer udnyt-telsen af overskudsvarmen og bør erstattes af en fast faktor.

3 aktuelle overvejelserEl og gassystemet mod 2030, Uddrag fra indlæg af Lars Barfoed, bestyrelsesfor-mand, Energinet (Det talte ord gælder…)

OVERVEJELSE 1: VEDVARENDE ENERGI BLIVER BILLIGEREDet er markant og uhyre interessant at se, hvordan omkostningerne til havvindmøller er faldet langt mere, end vi forventede for få år siden. Den helt store cemen-tering af den udvikling kom, da Ørsted (det, der fortsat hedder DONG) i foråret vandt den tyske udbudsrunde for hav-vind. 480 MW vind skal nu finansieres alene med elprisen, og dermed som de første hav-vindmølleparker ikke modtage tilskud. Det sker altså nogen år, før vi troede, at det ville være muligt. Vi er nu tættere på målstregen i form af tilskudsfri vindenergi – en udvikling, der jo flugter godt med Energikommissionens anbefalinger om aftrapning af støtte til vedvarende energi.

En tilsvarende god udvikling ses for solceller. Begge teknologier er dermed nu meget tæt på at være kommer-cielt bæredygtige. Det er altså en game changer, der vil noget, også globalt. Det er nu er markedet, der driver den grønne udvikling fremad. Det mærker vores amerikanske ven, Donald Trump: Når han erklærer, at den grønne omstilling skal drosles ned, må han konstatere, at det løb er kørt. Markedet driver udviklingen, uanset de ændrede politiske vinde i USA. Det grønne er blevet et vilkår, som selv ikke en amerikansk præsident kan stoppe.

I Danmark betyder de faldende omkostninger på ved-varende energi, at flere og flere af de store, institutionelle investorer viser interesse for energisektoren. Det er godt for konkurrencen, når flere byder sig til for at realisere de store nationale udbud af f.eks. vindmølleparker og solcelleparker.

Men den hurtige udvikling betyder også, at der rejser sig nye problemstillinger. Energinets analyser frem mod 2030 viser, at el-produktionen fra vindkraft bliver mere end fordoblet og produktionen fra solceller mere end

firedoblet i forhold til i dag. Det reducerer grundlaget for samproduktionen af el og varme. Allerede i dag er grundlaget for kraftvarme jo generelt reduceret på grund af mange timer med lave elpriser.

El kan altså i dag produceres effektivt, uden samtidig at producere varme som restprodukt. Det betyder noget for den kraftvarmefordel, som Danmark har nydt godt af gennem mange år. Og det rejser spørgsmålet om, hvor-dan varmen i fremtiden produceres mest effektivt, og om hvordan den eksisterende kraftvarmekapacitet bedst udnyttes? Det er ikke noget, som jeg kan give alle sva-rene på. Men en diskussion, mange her i salen givevist er optagede af. En del af svaret kan ligge i etableringen af store datacentre.

OVERVEJELSE 2: DE STORE DATACENTREFor få år siden havde vi næppe gættet, at Danmark ville blive det helt store datacenter-land. Men med Apple, Google og Facebook på vej, ser vi nu ind i en helt ny type virksomhed i landet. For energisystemet betyder det blandt andet en helt ny type – meget store – forbrugere af elektricitet, med behov for en stærk forbindelse til elnettet.

Tilslutningen af datacentrene vil medføre en mærkbar forøgelse af det danske el-forbrug. Hvor meget det bliver, og hvor hurtigt det går, det ved vi ikke. Men vi ved, at Energinet fremover skal kunne håndtere en ny og indtil nu ukendt forbrugsprofil i el-systemet.

Datacentrene kan også betyde noget for varmeforsy-ningen, nu hvor det ser ud til, at der kan skabes de rette rammevilkår for brug af overskudsvarmen. Her er altså endnu en faktor, der kan ændre den danske varmeforsy-ning. Og en spændende diskussion, der ligger foran os.

OVERVEJELSE 3: EUROPÆISK UDVIKLINGEn tredje tendens, som får stor betydning for el- og gas-systemet, er fortsat den europæiske udvikling. Med ”Ren Energi”-pakken lægger EU-kommissionen en markant linje for især tre ting:

• at forstærke konkurrencen• at sikre fremdrift i omstillingen til CO2-neutrale ener-

gisystemer• at skabe en ny måde at samarbejde på mellem aktø-

rer og mellem landeHvis pakken bliver vedtaget, sådan som kommissionen ønsker det, vil de værktøjer, som vi har til rådighed til at sikre forsyningen i Danmark, i højere grad blive reguleret gennem europæisk lovgivning i fremtiden.

For at sikre et indre marked for energi i Europa er det nødvendigt med en række fastlagte rammer for, hvilke forpligtelser, der er i de enkelte lande. På europæisk niveau er der fastlagt en række net-regler, der regulerer disse forpligtigelser for de enkelte lande. Net-reglerne sætter rammerne for de valg, der er mulige i de enkelte










Foto

: Jep

pe B

. Nie

lsen

Foto

: Ste

en B

roga

ard

Foto

: Hen

rik S

øren

sen

lande og fastlægger i højere grad roller og ansvar. De europæiske net-regler betyder, at der i fremtiden er min-dre råderum for at lave nationale regler og målsætninger. Tiden, hvor vi i Danmark kunne give garantier for niveauet af forsyningssikkerhed, fordi vi havde gode muligheder for at selv at vælge virkemidlerne, er dermed under for-andring.

I gassektoren sker en lignende udvikling. Her videre-føres bevægelsen mod en tættere europæisk koordine-ring af gasforsyningssikkerhed. EU vil styrke det regio-nale samarbejde, introducere en solidaritetsforpligtelse over for nabolande, og stille krav til større gennemsig-tighed i kommercielle gaskontrakter.

Er det så godt eller skidt for det danske el- og gas-system, at flere beslutninger flyttes til EU? Jeg synes faktisk ikke svaret er så svært. Danmark er en lille, åben økonomi, med et højt energipolitisk ambitionsniveau, og en regering, der arbejder for at gøre omstillingen så billig som mulig. Vejen til at realisere det er europæisk. De konklusioner, som også Energikommissionen er kommet med omkring betydningen af et sammenhæn-gende, velfungerende europæisk marked for energi, er i mine øjne den kloge måde at gå. Så vi kan samarbejde om forsyningssikkerheden, handle over grænser, og udnytte de forskelligheder, der er i de europæiske lan-des energiproduktion.

Hvad betyder udviklingen for el- og gassyste-met? Så, hvor står vi så – el- og gassystemet på vej mod 2030? Vi står først og fremmest i en tid, hvor vil-kårene for forsyningssikkerheden ændrer sig.

På el-området handler det blandt andet om, at de traditionelle kraftværker afløses af vedvarende – og dermed også fluktuerende - energikilder. Det betyder at der vil være værktøjer og virkemidler, der udfases. Fremover vil vi, givet at vi følger den retning EU såvel som Energikommissionen peger på, bevæge os mod ”Energy Only”-markeder, som bygger på en forud-sætning om, at det er el-priserne på et frit marked, der skal sikre de rette investeringer i elproduktion, kombineret med et marked for fleksibilitet, som Energikommissionen anbefaler. Det er en anden måde

at arbejde med forsyningssikkerheden på, end den vi kender i dag.

På gasområdet er det især usikkerheden om Tyra-feltet i Nordsøen, der betyder en midlertidig nedlukning, der ændrer gasforsyningssituationen i Danmark. Mens der er usikkerhed om fremtiden for den traditionelle Nordsø-produktion, stiger andelen af gas fra decentrale kilder som eksempelvis biogas. Og med en måske kom-mende ny gasledning fra Polen gennem Danmark og ud til de norske gasfelter i Nordsøen, ændrer betingelserne for det danske gassystem sig også.

Danmark som energihub. I sådan en mere markeds-orienteret og mere international fremtid, opstår også nye muligheder for et land som Danmark. På el-området er Danmark et af de lande i verden, der er bedst forbundet til omverdenen. Det giver Danmark gode muligheder for at styrke sin rolle som energihub. Både for el og for gas.

Jeg tror på, at en satsning på at bevare og udbygge Danmarks rolle som bindeled mellem det nordiske og centraleuropæiske el-system, samtidig med at vi udbyg-ger gassystemet mod Norge og Polen, kan skabe bety-delige samfundsøkonomiske gevinster. Det giver værdi for det danske samfund, hvis vi udbygger vores position som energihub, og samtidigt medvirker til mere sammen-hængende europæiske energimarkeder.

Så, hvordan ser den ud, den energipolitiske fremtid for el- og gassystemet? Det handler jo bl.a. om, hvilke politiske valg, man inden længe træffer, når der skal forhandles en ny energiaftale. Men jeg ser en fremtid, hvor de forandringer, der er i gang, kan og skal vendes til Danmarks fordel. Vi kan og skal som land arbejde for en omkostningseffektiv omstilling til vedvarende energi, samtidig med, at vi styrker den danske samfundsøko-nomi og fastholder en høj forsyningssikkerhed. Det skal ikke mindst ske gennem et aktivt engagement i udvik-lingen og ikke mindst eksekveringen af den europæiske energipolitik og i udbygningen af det europæiske marked for energi.

Det er noget af det, som jeg vil sætte mig i spidsen for hos Energinet, og som jeg glæder mig til at samarbejde - med jer og med resten af sektoren - om.


Mobilt minifjernvarmeværk i VingeHos OK har vi lanceret et helt nyt minifjernvarmeværk. Lige nu bliver 40 boliger i byen Vinge opvarmet af fem varmepumper, som ikke fylder mere end to 20-fods containere. Vores nye mobile varmeforsyning er individuelt tilpasset og leveret med en elpatron som back-up, der sikrer tryg varmeforsyning og mindre miljøbelastning i byer, uanset størrelsen.

Vil du høre mere, så ring til os på 89 32 25 28.

5787

1

http://www.ok.dk










Foto

: Jep

pe B

. Nie

lsen

Foto

: Ste

en B

roga

ard

Foto

: Hen

rik S

øren

sen

BÆREDYGTIG BIOMASSE – DET LANGE PERSPEKTIV

Hvad gør vi, når alle stiller om … når de store efterspørger biomasse i meget store og endnu større mængder og dermed kommer til at sætte dagsorden for biomasse-markedet … og er der andre perspektiver, som vi ikke lige har fanget eller set i øjnene endnu?…

DET GØR ØRSTED: – De store anlæg. NUL KUL - inden for rækkevidde, Rejsen mod NUL KUL 2023. DONG Energys (nu Ørsteds) brændselsforbrug er ændret markant over få årtier. Det er et skifte fra hovedsageligt kul i 2006 til ingen kul i 2023. Sådan siger Thomas Dals-gaard, Ørsted/DONG Energy koncerndirektør. - Mel-lemstationerne er det aktuelle kulforbrugstal på ca. 40%, som i 2020 er reduceret til 31% og som i 2023 er helt væk - nul, fortæller han.

Alle konverteringer forløber planmæssigt, for Ørsted direktøren, og tallene er imponerede: 1264MWe/2.158Mth. Ud af verdens 10 største biomassefyrede enkeltanlæg sidder Ørsted på pladserne 2, 3, 5 og 7 – kun overgået af Drax, det US-baserede Atlanta anlæg på aktuelt 1250 MW i forhold til to`eren på listen, det danske Avedøre-værket.

Bæredygtig biomasse. Ørsted bruger alene bæredygtig biomasse af SBP-standarden. (Sustainable Biomass Partnership), det rummer en certificering, der bygger på FSC og PEFC. Der stilles også krav til skovens kulstoflagre og CO2-emissioner. En uafhængig tredje-part sørger ved årlige tilsyn for denne certificering. SBF standarden tager hånd om beskyttelse af økosystemer, skovsundhed, lokalbefolkning, arbejdsrettigheder osv.

Thomas Dalsgaard: - Ørsted bruger alene affaldstræ, savsmuld, udtyndingstræer, træ uden kommerciel værdi – og dette hjælper os med at sikre, at skovene dyrkes mere hensigtsmæssigt og helt i tråd med bæredygtig-heds-principper.

Vision 2020. Det er Sdr. Herreds Kraftvarmeværkers vision i samarbejde med andre at skabe en fremtidsori-enteret varmeforsyning med konkurrencedygtige priser under hensyntagen til forsyningssikkerhed og miljø, sådan fortæller bestyrelsesformand Poul Kristensen om arbejdet i bestyrelsen for værkerne i Sdr. Herred, der lig-ger på den sydlige del af øen Mors ved Limfjorden.

Sdr. Herreds Kraftvarmeværker a.m.b.a. blev formelt stiftet i december måned 1992, forinden var der lavet et stort forarbejde af lokale ildsjæle forankret i foreninger i de 6 landsbyer. På baggrund af det lokale engagement godt hjulpet af såvel kommunen som naturgasselskabet afgav langt over 600 forbrugere i de 6 landsbyer en til-melding til at modtage fjernvarme. Dækningen var ca. 85% af hele den mulige varmemængde i landsbyerne.

Bestyrelsesformand Poul Kristensen fortæller, at Sdr. Herreds Kraftvarmeværker som ét ud af 35 værker i Danmark i 2012 fik tilladelse til at bruge biomasse som brændsel i stedet for naturgassen. Værket gik straks i gang med at ombygge værkerne - og prisen er nu faldet med ca. 30% til stor gavn for forbrugerne og lokalsam-fundet i det hele taget, siger han ikke uden en vis stolthed i stemmen.

Halm og overskudstræ. Omstillingen har nu taget fart, et halmværk er etableret i Øster Assels, i Ørding er man nu snart klar til at modtage overskudstræ fra KPK Døre og Vinduer som i pilleform afbrændes, og i Frøslev er det et traditionelt træpillefyr, der klarer opvarmningen.

Næste skridt kan være anvendelse af varmepumper


flere steder, gerne både i forbindelse med udnyttelse af vindmøllestrøm fra gamle vindmøller, men også gerne i et samarbejde med Limfjordens Bio Energi. Der skal findes løsninger på bortfaldet af grundbeløbet - og vi tror også, at det nye selskab, der køber kapacitet, kan hjælpe.

Fremtid. – Men, der skal mere til. Der er stadig udfor-dringer. Vi kan endnu holde varmeprisen uændret de næste år, herefter kan det blive mere vanskeligt, slutter bestyrelsesformand Poul Kristensen.

De små fjernvarmeværker i fjernvarmen - udfordringer, nu og fremadrettetUddrag fra indlæg af Søren Hestbæk, bestyrelses-formand, AN Energi (Det talte ord gælder…)

Aalestrup-Nørager Energi – eller i daglig tale AN-Energi, er beliggende i Vesthimmerland. Vi er opstået i 2015 som en fusion mellem varmeværkerne i Aalestrup og Nørager, og leverer i dag varme til knap 2.000 forbrugere. Begge værker er stiftet i slut-halv-tredserne, og leverede de før-ste nogen-og-tyve år varme produceret på olie.

Den første varme fra et af Danmarks første biomassefy-rede varmeværker, blev leve-ret til forbrugerne i Aalestrup i februar 1981. Biomassen var bark – leveret fra lokale sav-værker.

De første par år fik man barken gratis. Savværkerne havde dengang ikke anden afsætning for barken – Det har ændret sig siden!

Barkanlægget blev senere suppleret med et kedelan-læg, som skulle producere varme i sommerperioden, når barkanlægget var ude af drift 4-6 uger til reparation og vedligehold.

Det andet anlæg er også baseret på et alternativt brændsel, men stadig biomasse – nemlig savsmuld fra opskæring af tømmer. Og igen leveret fra lokale savvær-ker i Himmerland. Og her i 2017, selv med både nye og renoverede kedelanlæg er hovedbrændslet stadig bark og savsmuld, dog også suppleret med havepark-flis og andre biomasseprodukter i mindre omfang.

CO2-neutralt brændsel. Langt den overvejende del af vores brændsel købes stadig fra to lokale savværker i Rold Skov – 25-30 km fra anlæggene i Aalestrup. I hele snakken om CO2 neutralt brændsel, synes jeg, at det er vigtigt at tage transporten med i betragtning. For hvor

CO2-neutral er et biomassebrændsel egentlig endt med at være, hvis det er sejlet hertil fra Baltikum, Rusland, Canada eller andre eksotiske steder, man hører om?

Ligeledes er vi med leverancerne fra de lokale savvær-ker også rimelig fortrøstningsfuld i forhold til, at skovdrif-ten disse steder lever op til de krav vi har i Danmark og Europa til bæredygtighed mv.

Lille spiller. Vi betragter os ikke som særligt ”frelste” i Aalestrup; men det giver alligevel lidt ro i sindet. Men det kan dog godt give os lidt bange anelser, at alle nu tilsy-neladende løber ”biomassevejen”. For hvad kommer det til at betyde for os, som trods alt er en lille spiller i forhold til de store som HOFOR, Vattenfall og DONG, men også nye biomasseværker i flere mellemstore byer.

Hvad betyder det for prisen og udbuddet af biomasse – og vil også vores lokale leverandører hellere levere nogle helt andre mængder til ”de store”? Lige i nuet, er vi lidt glade for, at vi trods alt stadig er i en niche lidt for os selv, med bark og savsmuld som primært brændsel.

Solvarme ved fusion. Ved fusionen mellem Nørager og Aalestrup for godt et par år siden, var det i og med, at vi fra biomassekedlerne i Aalestrup nu også skulle lave varme til Nøragers 450 forbrugere og knap 100 nye forbrugere i landsbyen Simested, som ”vi samlede” op undervejs, naturligt at vi gjorde os nogle overvejelser om, hvordan vi fremadrettet skulle producere det ekstra forbrug.

Valget faldt på en investering i et solvarmeanlæg med 24.000 m² solpaneler, med en kalkuleret årsproduktion på 12-13.000 MWh, og med et samlet prisskilt på nogen og fyrre millioner. Produktionen svarer til en andel på ca. 20-25% af vores samlede varmeproduktion.

Anlægget blev sat i drift i december sidste år – det var en meget vigtig milepæl, for at vi kunne trække energibe-sparelser hjem på anlægget. Efter kun knap et års drift, er det svært at øse ud af en masse erfaringer i forhold til, hvordan solvarme og biomasse supplerer hinanden. Mange vil sikkert påpege, at vi mangler muligheden for hurtig omstilling, hvis solen pludselig forsvinder et par dage, og vi skal koble tilbage på biomasseanlæggene.









Foto

: Jep

pe B

. Nie

lsen

Foto

: Ste

en B

roga

ard

Foto

: Hen

rik S

øren

sen










Foto

: Jep

pe B

. Nie

lsen

Foto

: Ste

en B

roga

ard

Foto

: Hen

rik S

øren

sen

En biomassekedel startes ikke op, som et knips med fingrene – på vores anlæg snakker vi en halv dag.

Akkumuleringstank. Men alligevel har det fungeret fornuftigt – Vi investerede sammen med solvarmeanlæg-get også i en rigelig stor akkumuleringstank. Det giver lidt mere ro til, både at starte biomassekedlerne op, men også til at vurdere vejrudsigterne en ekstra gang for de kommende dage. Og netop vejrudsigterne har fået et helt andet fokus fra vores medarbejdere, siden opstarten på solvarmeanlægget.

Med solvarmeanlægget forventer vi at mindske vores forbrug af biobrændsler med ca. 10-12.000 m³ om året, og dermed årligt reducere vores udledning til atmosfæren med 60 tons CO2 og 3 tons NOx.

Fremtiden. Fremadrettet kan jeg have en drøm om, at vi kan montere en el-patron eller varmepumpe i for-bindelse med vores akkumuleringstank. Det vil give os mulighed for, at vi kan bruge vindmøllestrøm til at opvarme fjernvarmevandet i de perioder, hvor der er overkapacitet på el-nettet.

I mine øjne giver det meget bedre mening at udnytte denne mulighed for at lagre og udnytte overskudsenergien fra vindmøllerne, fremfor at sende strømmen til udlandet med tab. Men der er lige lidt afgifter og andre forhold, der betyder, at det ikke pt. er rentabelt.

Som jeg nævnte, var en af forudsætningerne for vores investering i solvarmeanlægget, at vi kunne trække ener-gibesparelser hjem på projektet. Vi skal i vores lille værk årligt finde besparelser på ca. 1.500 MWh – disse finder vi bare ikke i vores lille bysamfund!.

Tvunget til at købe. Det betyder, at vi hidtil har være tvunget ud i at købe energibesparelser fra store renove-ringsprojekter i de større byer. Når vi så i samme åndedrag ikke kan indregne besparelser på de renoveringer og for-bedringer, som vi pt. laver på vores eget gadenet, hvor vi for tiden er i fuld gang med at renovere hele vores gadenet op til dagens standard, føler vi det lidt i vores område som om, at vi betaler til energispareprojekter i de større byer, mens vores egne projekter ikke har nogen værdi.

Kommunegarantier. Og det endda på projekter, hvor vi direkte på værket kan se, at det har en effekt. Rent øko-nomisk syntes jeg også, at vi bliver udfordret for tiden. Alle kommuner barsler nu i forskellig grad med provisioner på de garantier, som de har stillet for vores låntagning i Kom-munekredit. Alt sammen på grundlag af landsretsdom-men i sagen mellem Svendborg Kommune og det lokale varmeværk for godt et års tid siden.

Hvad jeg hører på jungletrommerne rundt om ved mine kollegaer, er der væsentlig forskel på, hvordan landets kommuner forholder sig. Der snakkes om løbende årlige provisioner fra en kvart og op til flere procent af lånebe-løbet – nogle kun fremadrettet, men de fleste også på garantier, der er stillet for igangværende og på for længst afsluttede projekter.

For vores solvarmeprojekt betyder en løbende provisi-on til kommunen på 0,75%, som der nævnes flere steder, omkring en 30%’s forøgelse af renteomkostningerne på projektet. Det betyder faktisk, at projektet dermed er tæt på ikke at være samfundsmæssigt rentabelt mere.

EN BØN. - Min bøn er derfor, lad os nu få nogle klare retningslinjer at arbejde ud fra, så vi ved, hvor vi er og ender, når vi sætter projekter i gang, der skal støtte den grønne omstilling.

SP fra Steen Gade til Thomas Dalsgaard:- Er der sat en udløbsdato for anvendelse af biomasse på

Ørsted (tidl. DONG) kraftværker?SV: Thomas: Nej

SP fra Steen Gade til Thomas Dalsgaard:- Når så store værker som Ørsteds kraftvarmeværker skal

skaffe biomasse, kommer I så ikke til at støvsuge marke-det til skade for de mindre værker?

SV: Thomas: Nej, vi tror det giver øget efterspørgsel og dermed også øget udbud.

SP fra Jørgen Henningsen til Thomas Dalsgaard:- Biomasse er ikke CO2-neutralt, når man erstatter både

kul og naturgas, så stiger CO2. Der bør være en afgiftsre-duktion, hvis man genplanter med CO2-reduktion for øje.

SV: Thomas: Transport af biomasse udgør ca. 4% af CO2-belastningen. For så vidt angår skovene bør de regenereres og der, hvor Ørsted høster, er vækst i skovene. Ved kun at fyre med certificeret træ, sikrer man sig en genplantning af skovene.

SP fra Eva Ryberg, NRGi til panelet:- Politikerne snakker om skat på biomasse,

kommer det til at ændre jeres beslutning for investering i biomassefyrede kraftvar-meværker?

SV: Søren: Nej, det ændrer ikke ved vor beslut-ning.SV: Poul: En afgift på biomasse vil være gift for værket og vil sammen med grundbeløbets bortfald lægge værket ned.SV: Thomas: Igen et eksempel på mangel på stabile rammevil-kår, en øget biomasseafgift vil ødelægge de forudsætninger, der var for investering i biomasseanlæggene.


Naturgas har de seneste ca. 30 år været med til at sænke udledningen af CO2, sod og partikler, som forurener miljøet herhjemme. Men gassen kan sagtens blive grønnere - og det bliver den f.eks. med biogas i rørene.

I HMN Naturgas samarbejder vi med biogasproducenterne om at få biogassen sendt ud i naturgasnettet. Vi forhandler biogas, og vi arbejder for at skabe afsætningsmuligheder for biogassen til både opvarmning, som procesenergi og som brændstof i transportsektoren.

Når I køber biogas fra HMN Naturgas, køber I klimavenlig biogas, der er 100 % dansk. I sparer miljøet for ca. 2,3 kg CO2 pr. m3 pr. år ved at vælge biogas frem for naturgas.

Læs mere om biogas på naturgas.dk/gronenergi

Skift til

klimavenlig

biogas fra

HMN Naturgas

CO2-neutralbiogas

Klimavenlig og 100% dansk

Hele Danmarks gasleverandør

http://www.naturgas.dk/gronenergi










Foto

: Jep

pe B

. Nie

lsen

Foto

: Ste

en B

roga

ard

Foto

: Hen

rik S

øren

sen

ENERGI- & SKATTEPOLITISK CAFÉGrøn omstilling af energisystemet er også udfasning af afgifter på fossile brændsler. Energisystemerne skal elek-trificeres og varme skal høstes som solvarme, genbrugs-varme og varmepumper.

Afgifter er barrierer for mange grønne projekter f.eks. overskudsvarmeafgiften. Hvordan kommer vi videre fra den fastlåste situation? Har I fået læst Skatteministerens rapport - og er der lys forude og nyheder på vej, spurgte Moderator - og den, der satte perspektiv for cafè-debat-ten; vicedirektør Kim Behnke, Dansk Fjernvarme.

MF Carsten Bach (LA) medlem af energiudvalget havde endnu ikke fået læst på rapporten. Det havde Søren Egge Rasmussen (EL) – Jeg efterlyser noget indhold omkring transportsektoren, sagde han blandt andet. Han pege-

de på et behov for en biomasse-afgift. Uden nærmere specifikation kunne det være en afgift ifm. opførelse og nedrivning af anlæg. Det skal vi have faset ind, sagde han.

Afgifter/tilskud skal fremme de systemer, som vi ønsker/ønsker at undgå, sagde Anders Johansen (KF). Jesper Petersen (S) var mere generel: - Jeg har læst nok af rap-porten … der er absolutte mangler. Transport skal med, når vi afgiftsregulerer. Vi skal

fremme brede energiaftaler – og så skal vi have OBS på, at vi ikke laver tiltag med tilbagevirkende kraft!

Lad den nye forligsperiode afspejle, at vi starter helt forfra, lød forslaget fra Søren Egge, EL. Carsten Bach: LA er nyt medlem af energiforligs-kredsen … men jeg har ikke fantasi til at forestille mig, at et fremtidigt forlig også

kan rumme og spænde fra Enhedslisten og Alternativet, hvis Liberal Alliance også skal være med, sagde han!

SP fra Kim Behnke til panelet:- Nu kom den sidste længe ventede afgiftsanalyse, siden

energiaftalen i 2012 er der lavet i alt 35 analyser, men ingen beslutninger. Hvad betyder det?

SV: Søren: Afgiftsanalysen mangler initiativer vedrørende transport, energibesparelser bør også være i selve forsynings-sektoren og ikke kun ved slutbrugeren og så skal der være CO2-afgift på alle brændsler, dvs. også på biomasse.SV: Carsten: Ingen kommentarer.SV: Anders: Der bør ske en halvering af elafgiften og en æn-dring af afgiftsstrukturen på overskudsvarme.SV: Jesper: Afgiftsanalysen er et ufærdigt produkt, der mang-ler handlinger og konsekvensberegninger. Der er øget behov for elektrificering i energisystemet.

SP fra Kim Behnke til panelet:- Hvordan får vi øget anvendelse af overskudsvarmen?

SV: Søren: De store datacentre kan åbenbart få en løsning på lempelse af afgifterne til overskudsvarme og det bør gælde for alle virksomheder.SV: Carsten og Anders: Der skal ske en sænkelse af energiaf-gifterne.

SP fra Jens Andersen, Næstved Varmeværk til panelet:

- Anmoder begge udvalg at se på hele af-giftsstrukturen samlet.

SV: Carsten: Politikkerne skal blande sig uden om hvilken tek-nologi, der skal støttes. Uddeling af støtte skal være teknolo-gineutralt.SV: Søren: Pas på de lokale aftaler, og så skal politikkerne blande sig i teknologivalg. Solvarme er et godt eksempel på. hvordan tilskud kan skubbe et marked i gang, som senere kan klare sig uden støtte.

SP fra Kristoffer Petersen, Næstved Varmeværk til panelet:

- Hvornår bliver I så enige?SV: Jesper: Enighed koster penge og det er forbrugeren, der skal betale.


SV: Søren: Ikke altid en fordel at alle skal være enige, det bliver den laveste fællesnævner, der styrer.

SP fra Erik Nørregaard Hansen, FDKV til panelet:- Afgiftsskruen er strammet så meget, at forbruget er fal-

det. Hvordan går det med afgiften på naturgas til varme-pumper?

SV fra det samlede panel: Vigtigt at se på alle afgifter.

Grøn realisme

Skatteminister Karsten Lauritsen slog tonen ret så lystigt an ved først og fremmest at glæde sig over, at skatteministeriets afgifts- og tilskudsanalyser nu endelig er blevet færdige og tillige er offentliggjorte. Og dernæst over, at de giver anledning til en politiske drøftelse, der også skal afstedkomme konkrete ændringer:

FEJRING. Vi skal fejre, at afgifts- og tilskudsanalyserne endelig er blevet offentliggjort. Nogen var begyndt at tvivle på, at det nogensinde ville ske. Mange havde måske lige-frem opgivet håbet fuldstæn-digt. Men med den mobning, som oppositionen har udsat energiministeren for, så måtte vi jo se at få dem ud. Det er sket nu, og jeg vil derfor per-sonligt gerne indstille, at mob-ningen af ministeren hermed tilsidesættes, sagde han med et smil på læben.

To ord er særligt relevante her i dag, og som - jeg synes - passer utroligt godt sammen. Det er ordene ”grøn rea-lisme”. De to ord vil jeg gerne tage mit udgangspunkt i. For mig betyder grøn realisme kort fortalt, at man kigger fagligt, nøgternt og fornuftigt på virkeligheden, og så tager man ansvar for den. Grøn betyder altså respekt for den verden, vi skal give videre generation efter genera-tion. Hvad så med anden del af parret – realisme. Hvad betyder det? For mig betyder realisme, at når vi kigger fagligt, nøgternt og fornuftigt på virkeligheden, så husker vi at få det hele med.

STOR HJÆLP. Jeg er sikker på, at analysen bliver en stor hjælp i vores arbejde med at fortsætte en realistisk grøn omstilling, sagde Skatteministeren og fortsatte: - Det skal ikke være nogen hemmelighed, at i min helt per-fekte drømmeverden, der er der slet ikke brug for nogen afgifter. Hvordan kunne vi bedst samfundsøkonomisk hjælpe en grøn omstilling ved at beskatte klogt?

Jeg synes, at vi i dag er kommet op på en større klinge end tidligere, og det er selvfølgelig godt. Men jeg er sam-tidig sikker på, at der er et gear eller to mere.

SP fra Lotte Holmberg Rasmussen, NEAS Energy til Skatteministeren:

- Kunne man forestille sig afgifter på fleksibilitet, dvs. mere fleksible afgifter?

SV: Skatteministeren: Det er svært at overskue en fleksibel af-gift, men el-afgiften skal sænkes.

SP fra Ivan Ibsen, FDKV til Skatteministeren:

- Kommer der en sænkning af afgifterne på varmepumper og overskudsvarme inden et energiforlig?

SV: Skatteministeren: Næppe, der ligger meget andet på rege-ringens bord. Men regeringen har et ønske om at øge anven-delsen af overskudsvarme.

SP fra Steen Thøgersen, FDKV og Bramming Fjernvarme til Skatteministeren:

- Når der betales for både CO2-kvoter og CO2-afgifter er det så ikke en dobbeltbeskatning for kraftvarmevær-kerne?

SV: Skatteministeren: Jo – men det er energiministerens an-svar.

VIDEN OM ENERGI- OG KLIMALØSNINGER– baggrund, nutid og fremtidVi var først. - Det er vel retfærdigvis os, dvs. vores sektor – alias de mange lokale smedemestre, som har ageret pionerer og fødselshjælpere, til at få etableret grundlaget for hele den danske milliardeksport af energiprodukter og services. En eksport, der i 2016 udgjorde 85 milliarder kroner – 12 procent af hele Danmarks vareeksport, sådan siger adm. direktør for Arbejdsgiverne Mads Graves Larsen med et stort smil på læben.









Foto

: Jep

pe B

. Nie

lsen

Foto

: Ste

en B

roga

ard

Foto

: Hen

rik S

øren

sen










Foto

: Jep

pe B

. Nie

lsen

Foto

: Ste

en B

roga

ard

Foto

: Hen

rik S

øren

sen

Og tankevækkende er det, at bl.a. det omstridte skole-samvirke i Tvind og aktiviteter i Thy og omegn for hele 40 år siden reelt sikrede, at et langt industrielt eventyr blev sat i ”bevægelse” – og at industrien greb udfordringen og gik sammen om at bygge energianlæg med solid støtte fra de mange lokale smedemestre. Og det i en tid med intens folkelig debat om, hvorvidt Danmark skulle have atomkraft eller ej. – Vi er stadig med på banen, fastslog Mads Graves Larsen – og pegede bl.a. på det medspil, som de mange lokale el- og smedevirksomheder udgør, når der skal realiseres energibesparelser mv. anno 2017. Mads Graves Larsen fastslog, at Arbejdsgiverne hilser en revision af rammevilkårene for energi-spare-ordningen velkommen … hele 40% af vores medlemmer mener ikke at reglerne overholdes – og det kan nok kalde på en sanering, lød kommentaren.

Førerpositioner. - Danmark har solde førerpositioner og det i hele energispektret – fjernvarme, vind, bioenergi og effektiv energiteknologi. Den grønne omstilling er i gang overalt og i hele verden. Det aktuelle tempo overgår pro-gnoserne gang på gang – og her er det vores rolle at være med til at sikre, at de danske virksomheder høster frugten af den danske pionerindsats. Det fastslår chefkonsulent Hans Peter Slente fra DI.

Han fortsætter: - Der efter-spørges både mere energi og grønnere energi. Væksten i udbredelse af VE stiger i takt med at den grønne energi bliver stadig mere konkurrencedygtig. Visionen er fortsat betydelig vækst, dette så branchens eksport runder 140 milliarder kroner i 2030 ifølge prognoserne.

State-of-Green har en rolle, hvor vi er med til at sætte fokus på energibranchens hovedmarkeder Tyskland, Storbritannien og USA, hvor vi er med til at understøtte, at der ved fremstød indledes dialog mellem energimyn-digheder og aktører fortæl-ler chef for State-of-Green, Executive Director Finn Mortensen.

En velfungerende hjem-meside giver et godt over-blik over de store ressourcer og indsatser, som de danske virksomheder på områder kan være med til at løse – siden er meget velbesøgt og findes nu også på tysk. - De store lande - Kina og Indien - er naturligvis også store vækstmarkeder –

og også her har vi nøje fokus på vækst- og eksportmulig-heder, siger han.

Vækstfremme og forskning. Danmark bør selv sagt bygge videre på sine stærke traditioner for forskning, udvikling og demonstration på energiområdet. Det sam-spil, som EUDP har med de danske aktører og den dan-ske energiindustri er en solid grundsten i den succes, som virksomhederne har opnået og som kommer landet til gavn.

Formand for EUDP, Thea Larsen peger blandt andet på EUDP-støtten til en række projekter, der søger at fremme lavtemperaturfjernvarme. Et konkret projekt skal sikre energiforsyning til 105 nye familiebolig i Fredens-borg. Dette via teknologi, der giver gode muligheder for udnyttelse af lavtemperatur-kilder, overskudsvarme og geotermi. Thea Larsen betonede, at vi på fjernvarmeom-rådet, med 2000 varmeanlæg, har verdens mest effektive system – og at det tillige repræsenterer en teknologieks-port for tæt på 5 milliarder kroner.

Geotermien har svære vilkår i Kongeriget. Det fast-slog statsgeolog Lars Henrik Nielsen fra GEUS. Han


KONTAKTNature EnergyØrbækvej 260 | 5220 Odense SØTlf. 63 15 64 15 | natureenergy.dk

effektiv varmeproduktion og lavere varmeprisVi ved, at den grønneste energi er den, du ikke bruger. Lad os hjælpe med at effektivisere både jeres varmeforsyning og jeres gaskøb.

Vi kan nemlig hjælpe med andet end en konkurrencedygtig gaskontrakt.

Lad os drøfte de mange mulig heder vi har, for at skabe værdi med energi til gavn for varme forbrugerne.

Nature Energy er din strategiske samarbejdspartner, når det handler om

■ Samlet planlagt produktionUnder etablering

*Biogas fra Nature Energy Videbæk anvendes direkte i Arlas produktion

Mio. m3

95

90

85

80

75

70

65

60

55

50

45

40

35

30

25

20

15

10

5

0

Nature Energy Vaarst

Juni 2015

Nature Energy Holsted

August 2015

Nature Energy Nordfyn

Januar 2016

Nature Energy Midtfyn

April 2016

Nature Energy er Danmarks største producent af grøn gas

Nature Energy Månsson

December 2017 2018

Nature Energy Korskro

Nature Energy Videbæk*

http://www.natureenergy.dk










Foto

: Jep

pe B

. Nie

lsen

Foto

: Ste

en B

roga

ard

Foto

: Hen

rik S

øren

sen

ser en stor fremtid for geotermi i Danmark, således som man også ser det i flere nabolande. Geotermisk energi produceres ved varmedannende processer i jordens indre. I Thisted har man udnyttet geotermien siden 1948 og siden er anlægget på Margrethesholm kommet til i 2005 og senest i Sønderborg i 2013. Andre steder inter-nationalt er man meget længere fremme. I Paris udnyttes geotermisk energi meget mere intensivt.

Lars Henrik Nielsen fortæller, at et sågar konservativt energiestimat viser, at varmeressourcen i den danske undergrund på land er 3 gange større end den energi-mængde, som Danmark i alt forventer at producere fra Olien i Nordsøen – og at den tekniske varmeressource vil kunne dække landets varmebehov i mange hundrede år. Problemet omkring udbredelse skal primært findes i høje anlægsomkostninger – og da initiativet ligger hos små fjernvarmevirksomheder med begrænset geologisk viden, syntes der ikke at være tilstrækkelige incitamenter til at komme i gang.

Lars Henrik Nielsen peger ligeledes på, at der hidtil har manglet industriel professionel involvering baseret på stordrift.

Solvarmen. Solvarmen har for alvor fået tag i Sil-keborg, det fortæller projektchef Mogens Lyhne, Sil-keborg Forsyning A/S. Han fortæller, at forsyningens bestyrelse har truffet afgørelse om, at den fremtidige fjernvarmeforsyning i Silkeborg skal stå på ”tre ben”. Dels ønskede man etableret et solvarmeanlæg, som ville sikre en yderligere optimering af det eksisterende kraftvarme-værk – og sluttelig ville man også fokusere på eventuel anvendelse af biomasse.

- Solvarmeanlægget i Silkeborg er etableret i 2016 og sikrer, at 20% af byens varmebehov nu dækkes fra et 50 ha stort projektareal. Der er monteret 12.485 solpaneler, som sikre en årlig varmeproduktion på 80.000 MWh, for-tæller Mogens Lyhne.

Solvarmeanlægget i kombination med en optimering af byens kraftvarmeværk er etableret for at dæmpe konsekvenserne af bortfaldet af grundbeløb. Det er store investeringer, der alle arbejder i retning af en stadig grønnere profil. Vi er på vej, og vi skal nok nå en fossilfri varmeproduktion i 2030 – men vi krydser fingre for, at en afgiftsomlægning ikke pludselig slår benene væk under vores løsning. - Lad os nu få stabile rammebetingelser for nuværende og kommende investeringer frem mod 2030, lyder ønsket fra Silkeborg.

SP fra Kim Beyer-Eskildsen, DEBRA til Thea Larsen:

- Hvordan ligger fremtiden for hybridan-læg?

SV: Thea: Status på hybridanlæg er god og for-ventningerne høje.

SP fra Jørgen Henningsen til panelet:- Danmark har en førerposition og har en teknologineu-

tralitet, og den er kommet uden planøkonomi som ellers bemærket af Liberal alliance. Men markedsøkonomi er vel ikke altid det bedste?

SV: Hans Peter: DI bekender sig til markedsøkonomi og vi kan se, at prisen på VE er nedadgående. Dette er også anbefalin-gen fra Energikommissionen.

SP fra Lasse F. Jensen, Aalborg Energikoncern til panelet:

- Danmark er førende på energiteknologi-området, men hvor stor betydning har de Offentlige Private Partnerskaber (OPP)?

SV: Hans Peter: DI er meget glade for OPP samarbejdet mel-lem myndigheder og forsyningsselskaber, og det gør sig godt internationalt, at vi kan samarbejde på tværs. Rundt på de danske ambassader har det stor effekt, at vi kan bruge myn-dighederne til at promovere danske løsninger.SV: Mads: Det kan være en stor udfordring for mindre virksom-heder at rejse ud og forsøge sig internationalt, og her er OPP en hjælp til eksport.SV: Thea: EUDP anser et OPP projekt som et ”dream-team”.


Kommentar fra Lars H. Nielsen, GEUS til panelet:- GEUS lægger stor vægt på OPP støtte fra EUDP, f.eks.

arbejder man en del sammen med olie- og gasindustrien med at kortlægge undergrunden.

SV: Mogens: Bruger meget at vise Silkeborgs solvarme frem ved besøg af internationale gæster.

SP fra Leif Kjeldahl, Thyholm Olie-service til Mogens Lyhne:

- Er det bæredygtigt at anvende næsten 50 ha landbrugsjord til solvarmeanlæg?

SV: Mogens: Måske ikke, men når varmepro-duktionen er tilendebragt bliver jorden ført tilbage til land-brugsjord.

SP fra Jens Andersen, Næstved Varmeværk til panelet:

- Vi hader energispareordningen, så vil panelet have den?SV: Mads: På gårsdagens aftenmøde i energiministeriet blev der sat ord på den kompleksitet og den svindel, der hersker i energispareordningen, og ministeren sagde selv, at ordningen skal gentænkes. Men ARBEJDSGIVERNE vil ikke have den!

AKTUELLE KRAFTVARMESPØRGSMÅL

Steen Thøgersen, formand for FDKV introducerede et nyt punkt på årets Energipolitiske Åbningsdebat – et punkt, der giver god plads – også til mere jordnære og dagligdags udfor-dringer – og et godt eksempel er de udfordringer, som forsy-ningssektoren møder i relation til Persondataloven. Et andet er Arlas projekt for overskuds-varme og endelig er der godt nyt om etablering af et fælles selskab, der skal købe kapaci-tet hos medlemmerne.

Vilde bøder. Advokat Jesper Studsgaard fra advo-katfirmaet Vingaardshus A/S: – Fra næste år kan man risikere at løbe ind i betragtelige bøder, hvis man ikke er orienteret godt nok, fastslog han. – Der er grundlag for bødeberegning helt op til 20 mio. Euro, lød meldingen.

Jesper Studsgaard henviste til vejledninger fra hhv. DI og Dansk Fjernvarme, der er godt dækkende – og ved yderligere behov var man altid velkommen hos Vingaard-hus Advokaterne, sluttede han.

Industriel overskudsvarme. Poul Erik Madsen pege-de på, at der er kæmpe store mængder spildvarme i industrien, der ikke nyttiggøres De politiske regler for håndtering af overskudsvarme skal altså have et grundigt eftersyn, anbefalede han. Dette så afgiftsproblematikken ikke fremtidigt spænder ben for udnyttelse af overskuds-varme

Energy Manger Poul Erik Madsen fra Arla Foods fortalte om et konkret varmepumpeprojekt til udnyt-telse af industriel overskudsvarme. Rødkærsbro Mejeri udleder spildevand ved 25oC. En varmepumpe køler spildevandet og opvarmer fjernvarmevand. Det er en investering, som den lokale Rødkærsbro Fjernvarme har









Foto

: Jep

pe B

. Nie

lsen

Foto

: Ste

en B

roga

ard

Foto

: Hen

rik S

øren

sen










Foto

: Jep

pe B

. Nie

lsen

Foto

: Ste

en B

roga

ard

Foto

: Hen

rik S

øren

sen

påtaget sig. Dette, så fjernvarmen kan låne det rensede spildevand uden beregning fra Arla – og denne opgave-fordeling sikrer en god projektøkonomi – og fremfor alt en udnyttelse af spildevandet fra mejeriet – og endda på en sådan vis, at varmen ikke skal pålægges energiafgift.

Kom i (godt) nyt selskab. Vicedirektør Kim Behnke fra Dansk Fjernvarme kunne berette, at Foreningen Danske Kraftvarmeværker og Dansk Fjernvarme havde, som de to brancheforeninger for kraftvarmeværker i fjernvarmesektoren og industrien, taget initiativ til at stifte det nye selskab ”Dansk Kraftvarme Kapacitet”, der skal handle med kraftvarmekapacitet.

Dansk Kraftvarme Kapacitet a.m.b.a. er officielt stif-tet, den 2. oktober 2017 af de to brancheforeninger. Ved den stiftende generalforsamling blev selskabets første bestyrelse valgt. Den består af Uffe Bro og Kim Behnke fra Dansk Fjernvarme samt Steen Thøgersen og Erik Nørregaard Hansen fra Foreningen Danske Kraftvarme-værker. Dertil kommer en repræsentant for kraftvarme-værkerne, som følger, når disse er blevet andelshavere i selskabet. For den første periode er Uffe Bro valgt som

bestyrelsesformand og Erik Nørregaard Hansen som direktør.

Det nye selskab vil etablere en kapacitetscentral og på baggrund af fuldmagter fra kraftvarmeværkerne afholde udbud af kapacitet til el-handlerne. El-handlerne vil betale for en el-produktionskapacitet og værkerne modtager en rådighedsbetaling. Værkerne byder deres el-produktion ind i el-markedet, og beholder el-prisen op til 400 DKK/MWh. Kommer prisen derover vil kapacitets-centralen sørge for at tilbageføre el-prisen over 400 DKK/MWh til el-handleren.

Dette initiativ vil på samme tid sikre kraftvarmevær-kerne en rådighedsbetaling og fastholde dem i el-mar-kedet samt styrke el-handlernes mulighed for at følge el-kundernes aftaler om f.eks. fastpris eller spot med loft.

Der er afholdt fire informationsmøder om det nye initi-ativ og det var glædeligt, at omkring 230 deltagere mødte op for at blive orienteret om initiativet. Nu er selskabet stiftet og første handling er at få flest mulige kraftvarme-værker til at afgive fuldmagt, således at der kan afholdes første udbud i oktober og den nye ordning kan være på plads fra og med 2018.

SP fra Eva Ryberg, NRGi til Jesper Studsgaard:- Hvad gør monopolvirksomhederne, hvis der er kunder,

der ønsker at slette deres data med henvisning til per-sondataloven?

SV: Jesper: Man kan over for myndighederne argumentere for en længere opbevaringsperiode af data med henvisning til f.eks. monopolvirksomhed.

SP fra Lars Adler Jensen, Gartnernes Varmeforsyning til Jesper Studsgaard:

- Er der forskel på håndtering af private personer og mindre firmaer?

SV: Jesper: Persondataforordningen omhand-ler kun fysiske personer.

SP fra Lotte Holmberg Rasmussen, NEAS Energy til Kim Behnke:

- Angående kapacitetscentralen, har elhandlerne sagt OK til et bud på rådighedsbetaling på kr. 120.000 MW/år?

SV: Kim: Nej, ikke endnu og prisen kan også blive lavere, hvis kraftvarmeværkerne melder ind med et beløb, som er lavere end 120.000.

Kommentar fra Lotte Holmberg Rasmussen, NEAS Energy og Poul Erik Madsen, ARLA:

- Som kommentar til spildevandsprojektet på Rødkærsbro Mejeri skal det bemærkes, at ved at flytte afløbet fra me-jeriet ud over matrikelgrænsen, flyttede afgifterne også ud af projektet. Men selve projektet var blevet billigere, hvis udtaget af det varme vand var placeret inde på me-jeriet, men så fanger afgiften.


Det geopolitiske samspil om infrastruktur og klima

- Vores værdier og sikkerhed – er vi ikke længere alene om. Alene i vores levetid til dato er der globalt løftet + 1 milliarder mennesker ud af en fattigdom. Og det til en tilværelse som middelklasse. Det er en kæmpe positiv udvikling med masser af udfordringer i, lød ordene fra MF Martin Lidegaard (RV), der forudser et yderligere løft på + 3 milliarder inden for de næste 15 år.

Bæredygtig vækst er det eneste svar på denne udfor-dring, siger Martin Lidegaard: - Bæredygtige energitek-nologier i fremtiden er også derfor et absolut ”must”. Energiafhængigheden fra usikre stater skal afvikles og helt slutte – med andre ord, den grønne omstilling haster mere end nogen sinde tidligere.

Jeg er fuld af beun-dring, når jeg hører om løsninger, som dem Arla fremviser med udnyt-telse af overskuds-varme i Rødkærsbro, men jeg hørte også – at det teknisk og opti-meringsmæssigt kunne have været endnu mere effektivt, hvis ikke lige afgif tsbestemmelser spændte ben! Her må vi altså - som politikere - bane vejen, så der bliver et ordentligt grundlag for jer at arbejde på. Innovativ adfærd og knibske løsninger er absolut danske værdier, men lad os nu lade være med at gøre det mere svært for hinanden end nødvendigt og derfor fremme de rigtige langsigtede beslutninger!

- Lad os få fjernet unødvendige afgifter, der trækker den forkerte vej og som ikke fremmer de rigtige inve-steringer. Lad os fortsætte af den vej, der har gjort Danmark til et foregangsland – vi ved jo, at der lyttes intenst, når Danmark taler om energi og klima. Lad os fastholde vores position ved at vise vejen – og frem for alt markere, at vi ikke ryster på hånden. Det er der både solid vækst, sikkerhed og aktive klimaløsninger i, slut-tede Lidegaard.

SP fra Jesper Daugaard, Kamstrup:- Hvordan bringer vi de politiske fløje sammen så man ser,

at den grønne indsats er lig med stabil erhvervspolitik og stærk økonomi?

SV: Martin: Erhvervslivet og brancheorganisationer kan presse på, så der kan dannes et bredt forlig. Det kan være svært at få det gennem centraladministrationen. Og husk: At ud i verden har vi sejret!

SP fra Erik Nørregaard Hansen, FDKV:- Kan vi få afklaret forholdene for kraftvarmeværkerne

inden energiforliget, der jo er forsinket?SV: Martin: Det er fint med mig, men spørg energiministeren! (Ministeren stod i øvrigt lige ved siden af).

SP fra Lars H. Nielsen, GEUS:- Danmark har potentialet for indvinding af geotermi, men

det er dyrt og kræver store investeringer. Har man ideer om at slå energiselskaber sammen for at imødekomme geotermi?

SV: Martin: Er klar over ”hvile i sig selv”- princippet er udfor-dret, fordi geotermi kræver private investorer.

ENERGIMINISTEREN HAR ORDETUddrag af talen (Det talte ord gælder…)

– Tak for endnu engang at invitere mig til Energipolitisk Åbningsdebat. Det er jo én af årets faste begivenheder, som jeg altid ser frem til. Sådan sagde Energi-, forsy-nings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V). og konstaterede, at meget heldigvis er som det plejer:

Retningen for regeringens energipolitiske udspil er i fokus! Men først og fremmest vil jeg gerne zoome ind på noget så konkret som el-drevne varmepumper. Udviklin-gen mod et mere og mere el-baseret sam-fund betyder nemlig, at vi skal tænke varmepro-duktion på en ny måde. Det energipolitiske landskab er helt ander-ledes i dag, end da det første kraftvarmeværk åbnede i 1903 for at servicere et hospital med el og varme. Omstillingen mod mere grøn strøm buldrer afsted. Det Internationale Energi Agentur – IEA – har netop endnu engang opjusteret deres forventninger. IEA forudser, at udbygningen med vedvarende energi i el-sektoren på globalt plan vil vokse med mere end en tredjedel på bare fem år.

I Danmark er vi godt med. Andelen af vedvarende energi i den danske el-sektor var i 2015 på 56 procent. Alene vind står for knap 42 procent. Med den stigende udbygning med sol og vind får vi ikke bare mere grøn strøm, men også mere svingende el-produktion. Det skal vi udnytte optimalt. Derfor skal vi til at bruge strømmen i andre sektorer og til andre formål.









Foto

: Jep

pe B

. Nie

lsen

Foto

: Ste

en B

roga

ard

Foto

: Hen

rik S

øren

sen










Foto

: Jep

pe B

. Nie

lsen

Foto

: Ste

en B

roga

ard

Foto

: Hen

rik S

øren

sen

Der er brug for at integrere energisystemet på tværs af forsyningstyperne – OG der er brug for at udnytte strømmen mere smart. Her kan el-drevne varmepum-per både bidrage til effektivisering og elektrificering af vores fjernvarmeproduktion. Det bliver særlig vigtigt, når grundbeløbet bortfalder. Som jeg ser det, kan varme-pumper blive en helt afgørende brik i fremtidens smarte energisystem.

Det gælder også, når det handler om at bruge over-skudsvarmen fra industrien. Det så jeg ved selvsyn, da jeg i foråret havde fornøjelsen af at indvie varmepumpe-anlægget ved Rødkærsbro Fjernvarmeværk. Anlægget kan udnytte overskudsvarmen fra det lokale mejeri, som bruger biogas fra to gårdanlæg.

Det bliver faktisk ikke meget smartere, og det skal vi have mere af i fremtiden.

Fra regeringens side har vi allerede sat fokus på var-mepumper. Energistyrelsen har netop åbnet for ansøg-ninger til puljen til etablering af store varmepumper i fjernvarmen, og Regeringen har meldt ud, at vi vil lempe el-varmeafgiften i forbindelse med regeringens energiud-spil. Vi skal bare huske, at finansieringen skal findes - og at ønskelisten er lang.

Det er en stor og kompleks opgave at skabe den mest optimale energipolitik for Danmark fremadrettet. Jeg kan betro jer, at det ikke er helt nemt. Men udspillet er vigtigt, ikke mindst fordi der er en række opgaver, som vi skal have løst. Det gælder bl.a. energispareordningen, hvor det vist er tydeligt for enhver, at der skal findes en ny model.

For som I nok har bemærket, har der været meget blæst om ordningen, senest i form af en beretning fra Rigsrevisionen. Det er en balancegang; på den ene side leverer ordningen besparelser, som vi er forpligtet til at levere gennem EU-målsætninger. Derfor skal den ikke bare afskaffes. Men på den anden side skal vi selvføl-gelig ikke acceptere snyd og fusk, og vi skal ikke være bange for at tage tyren ved hornene.

Et andet centralt energipolitsk emne er udbyg-ningen med vedvarende energi. Regeringen har netop sammen med Dansk Folkeparti skrevet energipolitisk danmarkshistorie. Vi har lavet en aftale om en ny og markedsbaseret model for, hvordan vedvarende energi skal kunne få offentlig støtte. Der er tale om en helt ny måde at støtte grøn energi på, som vi skal have testet de næste to år.

Sol og vind skal konkurrere med hinanden om at levere mest mulig grøn strøm til de danske forbrugere. Det vil sikre fortsat grøn omstilling i Danmark - væk fra fossile brændsler og over til vind og sol. Den nye model giver sikkerhed for, at der ikke kommer uventede eks-traregninger til forbrugerne, ligesom vi gang på gang så med PSO-afgiften.

Den her aftale ændrer ikke på, at det selvfølgelig er

min ambition, at vi skal have så bred en energiaftale, som muligt. Det har vi historisk tradition for. Det er nu, at vi skal skabe rammerne for dansk energipolitik de næste mange år. Det kræver et tæt samarbejde mellem os politikere på Christiansborg og alle jer i energisektoren. Derfor vil jeg også godt takke jer for jeres samarbejde og løbende input til både ministeriet og mig selv personligt. Jeres gode råd falder ikke for døve øre.

SP fra Jesper Daugaard, Kamstrup:- Bør vand- og varmesektoren ikke også stille deres data

til rådighed i lighed med el-sektoren?SV: Energiministeren: Der vil altid skulle ske en afvejning af privatlivets fred.

SP fra Inga Thorup Madsen:

- Vil opfordre ministe-ren til at sætte tempo på de uafklarede spørgsmål ang. el til varmepumper og overskudsvarme.

SV: Energiministeren: Der kommer et udspil til ny energiaftale straks i det nye år. Men det tager tid, fordi det skal være en langsigtet aftale af hensyn til rammevilkår for er-hvervslivet.

Innovation, styring & ledelse- de rette strategierEnhver professionel virksomhedsledelse stiller sig selv ved passende lejligheder spørgsmålet: - Evner vi nu også at stille om – og træffer vi de nødvendige beslutninger og i rette tid? Gælder det også, når man er offentlig service-virksomhed, sælger gas, driver lufthavn eller forsynings-virksomhed. Sådan lød oplægget fra Susanne Juhl, adm. direktør, HMN Naturgas I/S på den Energipoliti-ske Åbningsdebat.

Overvejelserne er reelle og topaktuelle i forsynings-sektoren. Det har bl.a. regeringens forsyningsstrategi og en stigende debat om adskillelse af monopolaktiviteter og kommercielle aktiviteter af hensyn til forbrugernes interesser, sørget for.

Susanne Juhl: - Man kan jo spørge om man lige anser sig for at være en kronjuvel eller en betonklods som bestyrelse/ledelse i en omstilling, hvor der skal lægges en kurs for en holdbar ejerstrategi. HMN Naturgas har netop realiseret et frasalg – og næste fase er at afhænde


distributionsnettet til Energinet. Beslutningen blev truffet af et enigt repræsentantskab i februar 2017. Anledningen var konkret regeringens forsyningsstrategi. Heri tegnes et billede af den fremtidige regulering af forsyningssekto-rerne, som på længere sigt vil kunne forandre forretnings-grundlaget fundamentalt. Men nok så afgørende for repræ-sentantskabets beslutning var overvejelser blandt ejerne og i bestyrelsen omkring det frem-tidige kommunale engagement i gassektoren.

- Bestyrelsen og repræ-sentantskabet havde mod og fremsyn til at opstarte salgs-processen. Og vi har nået et godt resultat. Min konklusion er, at alle fordomme om manglende agilitet og forretningsmæssigt ageren fra et kommunalt selskab og/eller fra en politisk valgt ledelse, således er gjort til skamme, sagde Susanne Juhl – Den politiske styring og selskabets ledelse har ageret fuldt professionelt og været igennem de afvejninger som en privat virksomhedsledelse ville sætte i værk. Stor ros til de engagerede politikere i vores styrende organer, sagde Susanne Juhl.

Samspil om udvikling af infrastruktur. Ingen resul-tater uden et aktivt samspil supplerede Kjeld Zacho Jør-gensen, adm. direktør, Billund Lufthavn A/S. - Som A/S er der to formål, som lufthavnen kan styre efter – det samfundsmæssige og det forretningsmæssige. Der skal være bevidsthed om, at infrastruktur er et fælles-eje og at det ikke behøver være et ”enten eller”.

For Billund Lufthavn er det ”både og”. Billund Lufthavn operer med de 3 f’er: Formål, fællesskab og forretning. Indsatsen fokuseres, hvor der er sammenfald mellem de 3 f’er. - Vi sikrer at vi hver især har vores roller, sag-de Kjeld Zacho …. Besty-relsen ved, at de er sat i verden for at holde øje med en opfindsom fyr som mig – og jeg ved, hvad der forventes af mig i denne position – udover gode resultater, er det vigtigt at holde sig for øje, at magt korrumperer, hvis der ikke nøje er fokus på – og holdes godt fast i ørerne, så mål og formål ”ikke tabes af sigte.”.

Konkurrence. Jette Miller, adm. direktør, De Frie Energiselskaber lægger ud med en quiz: Er Ewii og

Eniig konkurrenter? – ca. 50/50 i håndsoprækning fra salen. Jette Miller svarer ”NEJ” og citerer magasinet Finans: ”Samtidig mener Eniig, at konkurrencen mel-lem de to selskaber er begrænset – selvom de operer på det samme marked.”

(Red.: Retten forholdt sig ikke til, om de to sel-skaber var konkurrenter, men udelukkende om der kunne nedlægges forbud pga. forveksling mellem de to navne. Ewii = evig, Eniig = enig. Altså væsentlig forskel i de to navne-associationer og der kunne derfor ikke nedlægges forbud.)

Er gas-bestyrelser klogere end el-bestyrelser? - ikke mange tilkendegivelser fra salen ...

Jette Miller: ”NEJ”, der er store penge i koncernforvir-ring. Her lægger JM bl.a. notat omkring energispareind-satsen fra Statsrevisorerne til grund og anfører herudover at forbrugere tvinges til at betale for samme vare to gange – både til netselskaber og handelsselskaber.









Foto

: Jep

pe B

. Nie

lsen

Foto

: Ste

en B

roga

ard

Foto

: Hen

rik S

øren

sen










Foto

: Jep

pe B

. Nie

lsen

Foto

: Ste

en B

roga

ard

Foto

: Hen

rik S

øren

sen

- Min pointe skal være, at hvis Danmark skal være pio-nerland på energiområdet, så skal tingene skilles ad, så der bliver transparens. Interesserne skal skæres skarpt, så der ikke styres efter profit men efter samfundsopga-ven (forsyning). Monopolselskabets og det kommercielle selskabs interesser kan være i konflikt. Den økonomisk regulering, skal skarpt på kerneaktiviteter. Opgaver, der ikke er direkte relateret til kerneaktiviteterne skal fjer-nes. Værktøjet er også øget tilsyn og sanktioner – og så skal der ske en tilbageføring af egenkapital til kunderne (udlodning), slutter Jette Miller.

Kodeks. Mads Leth, adm. direktør, VandCenter Syd A/S kunne berette om VCS – monopolselskab, som leve-rer 80-95% af vandet i Odense. Der opsamles spildevand i 8 renseanlæg. VCS fik sit første biogasanlæg i ’50erne. Biogasanlægget leverer el og varme til driften af VCS’s aktiviteter. Varme i overskud leveres til fjernvarmenettet. Det er VCS’s ambition at være CO2-neutrale. Det kræver en vis størrelse for at få rentabilitet i et biogasanlæg – de fleste renseanlæg i VCS’s geografiske område er ikke store nok. Der er derfor fremsat forslag til ny struktur for hele Fyn, der samler spildevandet i 6, 3 - eller mest opti-malt i 2 rensningsanlæg, der placeres så spildevandet kan udledes til havet. Med to store rensningsanlæg, vil driften kunne blive 100% energineutral.

- Jeg vil vælge at fremhæve ”Kodeks for god selskabs-ledelse i kommunale forsyningsselskaber” og anbefaler dette til grundig gennemlæsning. Jeg finder det rigtig godt. Det gælder bl.a. rammerne for ejerskabsudøvelse, samspillet mellem selskab og kommune, bestyrelses-strukturen og samspillet med den daglige ledelse, udta-ler Mads Leth.

VCS deltager i et samarbejde, ”3Vand” (de tre største byer i DK), med AarhusVand, Biofos og HOFOR, som tilsammen forsyner 45-50% af DK’s befolkning. Sammen arbejder de for bæredygtig udvikling: Slam til energi,

CO2-neutralitet, genanvendelse af ressourcer – (fosfor, kvælstof, proteiner, slamaske) og minimering af

energipolitisk Åbningsdebat 2017udbudsmedia.dk havde tradi-tionen tro tilrettelagt et velspækket...

Documents