er du på sporet? - willis...hvor er du på vej hen, og hvordan påvirker brexit, valget i usa og...

© 2016 Willis Towers Watson. All rights reserved

Er du på sporet? Du får en mail med adgang til plancherne på 50+

Hvor er du på vej hen, og hvordan påvirker Brexit, valget i USA og 2025-planen dine muligheder for at opfylde dine/jeres ønsker for livet frem?

Født i 1966

https://penge.dk/pension/vaelg-den-rigtige-ratepension?cx_dbb-src=nlhttps://penge.dk/bank/saadan-faar-du-den-bedste-indlaansrente?cx_dbb-src=nl

Velkommen

Agenda for 50+ Møderne ▪ Velkomst

▪ Har du altid fradrag for indbetalingen til din pensionsordning? ▪ Hvad med din alder og den senere tilbagetrækningsalder? ▪ Hvor er folkepensionen på vej hen? ▪ 70-årsreglen er ophævet, skal du virkelig arbejde hele livet? ▪ Hvordan påvirker Brexit din opsparing? ▪ Hvad gør du selv for at sikre, at din investering står rigtigt? ▪ Hvad sker der, når livet fortsætter, men lønnen stopper?

▪ Private pensionsformer

▪ Kapitalpension ▪ Ratepension og indekskontrakter ▪ livrentepension

▪ Arv og testamente – begunstigelse

▪ Hvad nu – hvad bør gøres og hvem gør noget ved det

▪ Afslutning

Formål med møderne ▪ Del af personalepolitikken, men også af livet ▪ Og fordi vi vil give dig et overblik og indblik ▪ Og så vil vi give dig et kærligt – økonomisk - spark bagi/input til nogle

overvejelser, som kun du kan gøre dig. Men: ▪ Men der er også noget vi ikke taler om (populært sagt)

▪ Om du får talt med din ægtefælle ▪ Om du får leget med dine børn og børnebørn ▪ Om at skal få dig nogle fritidsinteresser ▪ At du skal tænke over din kost og evt. tale med en diætist ▪ At holde hjernen i gang, evt. også med lidt computerspil eller Soduko ▪ At holde kroppens aldringshastighed nede ▪ Osv…. ▪ men det er da også vigtige emner

Hvorfor skal vi tale om pension igen?

Fordi: Lever længere og skal derfor også arbejde længere

Raske længere

Højere forventninger

Flere pensionister, (både frivillige og ufrivillige)

Færre erhvervsaktive grundet demografien

Offentlige ældre ydelser forventes at blive sat ned og reglerne for sociale helbredsbetingede ydelser skærpes løbende Fordi de offentlige sociale ydelser ikke er tilstrækkelige

Vi bli´r ældre !

Skal samfundet bevares er dette fremtiden

▪ I 2015 skal alle arbejde til 65 år ( ved fuld tid fra 60 år)

▪ I 2015 skal alle arbejde til 67 år ( ved halv tid fra 60 år)

▪ I 2040 skal alle arbejde til 69 år ( ved fuld tid fra 60 år)

▪ I 2040 skal alle arbejde til 78 år ( ved halv tid fra 60 år)

Det sociale systems ydelser i 2016

Før pensionsalder Dødsfald Enlig forsøger Pension Børnetilskud (*en forældres død)

(** reelt enlig forsørger)

(*** en forældre er pensionist)

(børn u. 18 år)

15.684 årligt* 10.816 årligt** 13.884 årligt***

Begravelseshjælp Under 18 år Over 18 år

8.850 sum 10.550 sum

Førtidspension max. Samlevere/gifte Enlige

184.848 årligt 217.464 årligt

Ved pensionsalder Dødsfald Invalid Pension

Folkepension Pensionstillæg ATP

Efterlevelses-pension

0 kr. 0 0

72.756 årligt 37.632 årligt 24.200 årligt

Det går vores skattekroner til

De 44 % går til: Folkepension og tjenestemandspension Førtidspension og revalidering.

Hvordan sikrer man sig bedre end de offentlige ydelser og er dit eller din arbejdsgiver ansvar?, og er der et behov for det!

100 30-årige mænd 100 30-årige kvinder

61 Aktive 65 Aktive

17 Døde 26 Døde

Prøv at se hvorfor

Risikoen for at dø/blive invalid inden det 67år og for at overleve

Supplement til offentlige ydelser, hvordan!

▪Opbygning af pensionsordning

Sundhedsordninger (Fysisk og psykiske) •Behandlende •Forbyggende

Dødsfaldsdækning •Sum udbetaling •Rate udbetaling •Livsvarig udbetaling •Børnedækning

Tab af erhvervsevne •Løbende udbetaling efter 3 mdr. midlertidigt tab af erhvervsevne •Sum udbetaling efter 12 mdr. varigt tab af erhverveevne •Sum udbetaling ved kritisk sygdom

Pensionering / opsparing •Kapital •Ratepension •Livrente

Indbetaling ?

Omkostninger • Etablering • Løbende servicering

Arbejdsindtægt i årene på arbejdsmarkedet

▪ Seniorsnak en naturlig del af

MUS fra 50. år ▪ Vil din indkomst være

uforandret? ▪ Bliver din indkomst nedsat f.eks.

pga. nedsat tid? ▪ Pensionsbidragets størrelse - Er

det stort nok? ▪ Er dine forsikringsdækninger

korrekte ▪ Har du planlagt dit

pensioneringstidspunkt?

Formueforhold i årene på arbejdsmarkedet

▪ Uforandret forhold, bolig, gæld,

opsparing m.m.?

▪ Omlægning af formueforhold, realisation, nedbringelse af gæld m.m.?

▪ Ekstra indbetaling på pension?

Tanker om pensionstilværelsen kræver planlægning – økonomisk og følelsesmæssigt

Tilpas forsikringer

http://www.appension.dk/AP-Update/2015/Skru-paa-forsikringerne-og-faa-mere-i-pension?utm_medium=Email&utm_source=APP&utm_campaign=S%E5 meget koster det at v%E6re overforsikret | Fem ting, du skal vide om din pension&utm_content=http://www.appension.dk/AP-Update/2015/Skru-paa-forsikringerne-og-faa-mere-i-pension?utm_medium=Email&utm_source=APP&utm_campaign=S%E5 meget koster det at v%E6re overforsikret | Fem ting, du skal vide om din pension&utm_content=http://www.appension.dk/AP-Update/2015/Skru-paa-forsikringerne-og-faa-mere-i-pension?utm_medium=Email&utm_source=APP&utm_campaign=S%E5 meget koster det at v%E6re overforsikret | Fem ting, du skal vide om din pension&utm_content=http://www.appension.dk/AP-Update/2015/Skru-paa-forsikringerne-og-faa-mere-i-pension?utm_medium=Email&utm_source=APP&utm_campaign=S%E5 meget koster det at v%E6re overforsikret | Fem ting, du skal vide om din pension&utm_content=

Hvem bestemmer så min opsparing?

Det gør du, men har du kontrol over din pension!

Det gør du, men hvad vil du ? Vil du sove godt ? Så køb obligationer Vil du spise godt og længe? Så køb aktier

▪ Du har penge i banken ▪ Uanset, om du er brite eller dansker, så taber du

penge ved at have penge i banken i kølvandet på Brexit. I Danmark er der i forvejen en meget lav rente, og briternes exit har fået renten til at falde yderligere.

▪ - Der er lav rente, så langt øjet rækker

▪ Du er boligejer

▪ Er du dansker og ejer en bolig, så er brexit derimod en rigtig god nyhed for dig. Boligrenten er nemlig faldet.

▪ Hvis man skal ud at handle nu, og skal have et

lån hjem i dag eller næste uge, så er det bare med at slå til.

▪ Du har en pensionsopsparing

▪ Pensionskasserne og pensionsselskaberne investerer deres penge i aktier og obligationer, men når aktiekurserne falder - som de gør nu efter Brexit - så koster det,

▪ Det kan betyde, at man skal betale lidt mere ind til sin pension. Så er man pensionsopsparer - som de fleste er - så taber man på Brexit.

▪ Du har aktier

▪ - Det er bestemt ikke sjovt, hvis man ejer aktier for øjeblikket. Hverken hvis man er dansker eller brite. Mange private har solgt deres aktier i panik, så markedet er blodrødt,

▪ Hvis du alligevel ikke har tænkt dig at sælge dem foreløbigt, så tror jeg nok, det skal vende igen.

▪ Har du ingen aktier, men overvejer at købe, så er tidspunktet måske det rigtige, men vi giver ingen garantier:

▪ Man bør jo investere, når kurserne er lave. Men det er ikke til at vide, om de har ramt bunden endnu.

▪ Det er nok mest de professionelle, der spekulerer i det, de fleste private er forsigtige,

▪ Du er på vej til London.

▪ Hvis du overvejer at rejse til Storbritannien i

ferien, er der penge at spare. Det britiske pund er i skrivende stund faldet med cirka 11 procent, og derfor er der store rabatter at hive hjem, hvis du endnu ikke har betalt for hotel:

▪ - Pundet har ikke været billigere siden 1985, så hvis man står og skal shoppe, så er det klart, at man har glæde af den lavere kurs.

Og hvad så med de 2 og aktiemarkedet? -

Hvad med frie midler

Hvad med 2016

▪ https://www.nordnet.dk/kampagner/udbytteaktier2016.html

▪ http://www.sydinvest.dk/om-investering/afkast.aspx?gclid=CKvp2saG_cwCFVYo0wodrKILHg

▪ Mybanker.biz ▪ https://www.mybanker.biz/landingsside/?utm_source=Myban

ker.biz+nyhedsbrev&utm_campaign=85efea0f67-Mybanker_biz_juni_2016&utm_medium=email&utm_term=0_d46b815bff-85efea0f67-135141265

https://www.nordnet.dk/kampagner/udbytteaktier2016.htmlhttp://www.sydinvest.dk/om-investering/afkast.aspx?gclid=CKvp2saG_cwCFVYo0wodrKILHghttp://www.sydinvest.dk/om-investering/afkast.aspx?gclid=CKvp2saG_cwCFVYo0wodrKILHghttps://www.mybanker.biz/landingsside/?utm_source=Mybanker.biz+nyhedsbrev&utm_campaign=85efea0f67-Mybanker_biz_juni_2016&utm_medium=email&utm_term=0_d46b815bff-85efea0f67-135141265https://www.mybanker.biz/landingsside/?utm_source=Mybanker.biz+nyhedsbrev&utm_campaign=85efea0f67-Mybanker_biz_juni_2016&utm_medium=email&utm_term=0_d46b815bff-85efea0f67-135141265https://www.mybanker.biz/landingsside/?utm_source=Mybanker.biz+nyhedsbrev&utm_campaign=85efea0f67-Mybanker_biz_juni_2016&utm_medium=email&utm_term=0_d46b815bff-85efea0f67-135141265https://www.mybanker.biz/landingsside/?utm_source=Mybanker.biz+nyhedsbrev&utm_campaign=85efea0f67-Mybanker_biz_juni_2016&utm_medium=email&utm_term=0_d46b815bff-85efea0f67-135141265

Er du på sporet

C:\Users\jensenkx\Desktop\ontrack_pre.swf

Din alder og aktier – ja, aktier hele livet.

26

Følg din opsparing

Kr.

Tid 67 år 30 år

Your number

Kend dit opsparingsmål?

Pas på din opsparing

Kr.

Tid 67 år 30 år

Your number

Saldoen går op og ned?

Tilpas din opsparing

Kr.

Tid 67 år 30 år

Your number

Risiko høj lav?

3,0%

5,9% 5,5%

9,9%

4,6%

8,6% 8,2%

Afkast 2015 - 75/25 profil

2,0%

4,0%

3,3%

7,8%

3,7%

7,0%

4,6%

Afkast 2015 - 50/50 profil

Hvordan går det så

Hvad er renten uden at gøre noget!

2,54%

1,52%

2,12%

1,27%

2,54%

0,25%

2,33%

3,1%

1,7% 1,8% 2,0%

2,7%

1,4%

2,0%

AP Flex Danica Nordea PFA SEB Skandia Topdanmark

Depotrente efter Pal skat - nytegnende bestand

Aktuel 2016 Gennemsnit 2011-2015

Afkast

▪ Middelrisiko

Til og med august 2016

© 2016 Willis Towers Watson. All rights reserved. Proprietary and Confidential. For Willis Towers Watson client use only.

FAKTORERNES INDFLYDELSE

Faktorernes betydning målt over 5 -15 - 25 - år. Beregnet ved en løn på kr. 450.000, en indbetaling på 15% og en opsparing på kr. 450.000

0,42%

3,02%4,28%

0,8%0,70%

4,97%

11,60%

1,4%0,81%

5,68%

19,31%

1,6%

0,00%

5,00%

10,00%

15,00%

20,00%

25,00%

Målt over 5 år 0,42% 3,02% 4,28% 0,8%

Målt over 15 år 0,70% 4,97% 11,60% 1,4%

Målt over 25 år 0,81% 5,68% 19,31% 1,6%

1% i forskel på omkostninger 1% i forskel på forsikringsprisen 1% i forskel på afkastet/indirekte omkostninger 50 kr. pr. md. I sparet nettoløn

▪ Hvad vægter mest…Faktorernes indflydelse? Ja, det afkastet/renten der betyder mest

Nuværende renteniveau på Mybanker.dk

▪ Nedenfor kan du se et udvalg af de renter, der er blevet tilbudt via Mybanker.biz i de seneste 2 dage

Inflationen lavere end ventet –

Inflation i 2016 = forventet ca. 1,6 %

https://www.mybanker.dk/sammenlign/opsparing/opsparingskonto/

https://www.mybanker.dk/sammenlign/opsparing/opsparingskonto/https://www.mybanker.dk/sammenlign/opsparing/opsparingskonto/

Merværdihensættelser, hvad er det?

Opsparing – generelt om niveauet ▪ Kræver blot 60% - grundet sparet amb

▪ I ca. 17 år (restlevealder fra 65; mand 15 år og kvinder 18 år)

▪ Folkepension og ATP medregnes

Krav til indbetaling*

250.000

300.000

350.000

400.000

450.000

500.000

550.000

600.000

Med FP+ ATP 10,5% 12,0% 13,1% 13,9% 14,5% 15,0% 15,4% 15,8%

Med ATP 17,6% 18,0% 18,3% 18,5% 18,7% 18,8% 18,9% 19,0%

* forudsætninger 2,5% i realrente, 4,0% i omkostninger, 1,5% i forsikringsdækning, 8% i amb

Hvad kan vi forvente efter et langt arbejdsliv ▪ Eksempel: ▪ Fam. Jensen’s samlede pensionsdepot ved alder 67 år er 2.000.000 kr. på pensionskontoen

Ved alder 67 og med brug at pensionsdepotet over 10 år får I 473.000 kr. årligt brutto, men pengene kan jo bruges med forskellig hast:

Læg så de offentlige ydelser herunder til, så kan du se din pensionsindkomst.

10 år 12 år 15 år 17 år 18 år 20 år

223.000 190.000. 157.500 142.500 136.000 125.000

250000 Folkepension Pensionstillæg ATP





250.000 250.000 250.000 250.000 250.000 250.000

473.000 440.000 407.500 392.500 386.000 375.000

+

http://ssl.director.dk/skagenfondene/formuelisten/

http://ssl.director.dk/skagenfondene/formuelisten/

Du skal have en investerings- eller pensionskonto i eget navn, hvorpå der mindst står din alder x 20.000*,- før skat. *Kr. 20.000 som kvinde *Kr. 18.000 som mand (Brutto giver det ca. kr. 65.000,-

årligt i pension i 20 år + folkepension/tillæg og ATP)

Kilde: Suzan Orman (2007): ”Women & Money: Owning the Power to Control Your Destiny” og Kai Jensen, Willis “ Women – Pension & Balance” (nov. 2010).

Tommelfingerregel:

Folkepension kr. 72.756 pr. person

Pensionstillæg kr. 37.632 pr. person som gift/samlevende

Pensionstillæg Reelt enlig 76.788

ATP ca. kr. 20.000

Hvorfor er det lige

Hvorfor er det lige, at kvinder sparer væsentlig mindre op om året,

selvom DE lever ca. 4 år længere end mændene ? Kilde: ATP

2016 2003

Single / Par Stor risikopotentiale Specifik på udvalgt geografi eller sektor

Småbørnsfamilie Stor risikopotentiale Mindre specifik på geografi eller sektor

Store børn Mindre satsning Robust risikospredning

Børn flyttet Stor vægt på købekraft Sikkerhed for opsparede værdier

Alder 20 - 30 31 - 40 40 - 55 50 - pensionist

Fastrente

Markedsrente

Risiko – nuværende ordninger - sociale elementer – opsparings- og investeringsønsker og muligheder gennemgås

Pensionsudbetalingen skal have stabilitet som løn

Overvejelserne!

Bolig Bil Sommerhus Båd

Børn Børnebørn Familie Venner

Socialt Materielt

Frihed Drømme Rejser Fritidsinteresser

Personligt

Opsparingsformer

▪ Kapital/Aldersopsparing, rate og livrenter ▪ ATP ▪ LD ▪ Andet – frie midler – friværdi – arv

(selvpension behandles ikke, men spørg evt. efter mødet)

Opsparingsformer

▪ Opsparingsformer :

▪ Kapitalpension/Aldersopsparing ▪ Engangssum

▪ Ratepension

▪ Løbende afkortet periode ▪ Indekskontrakter - sjælden ordning

▪ Livrentepension

▪ Løbende livsvarig periode ▪ Løbende afkortet periode

Værd at vide om kapitalpension 1

• Du kan tidligst få din kapitalpension udbetalt, på det tidspunkt du når efterlønsalderen, dog kan policer oprettet før 1.5.2007 altid hæves fra 60 år. • Du skal være fratrådt for at du kan få pensionen fra en arbejdsgiver medmindre din arbejdsgiver accepterer udbetalingen

• Du kan indbetale til kapitalpension/aldersforsikring* senest til 15 år fra efterlønsalderen

• Afgiften på de 40% skal betales senest 15 år fra efterlønsalderen

• Der kan ikke indbetales mere når først der har været hævet af kontoen

•* fra 2013 er indbetalingen til Aldersforsikring/opsparing uden fradrag

Værd at vide om kapitalpension 2

Skattereformen i DK er vedtaget og ét af punkterne i reformen åbner mulighed for, at man i løbet af år 2013, for Kapitalpensioner, kan afregne afgiften til staten med en lavere sats på 37,3% i stedet for den nugældende sats på 40%. Muligheden er kun gældende i år 2013/2014 og i 2015 er det slut. Indbetaling uden fradrag i 2016 kr. 28.900 Afregningen sker på normal vis ved at den beregnede afgift fragår i den samlede værdi af Kapitalpensionen. Afgiftsberigtiges er reglerne som beskrevet herunder. Nettoprovenuet efter afregningen behøver nødvendigvis ikke at blive udbetalt, men vil/kan for blive på policen/kontoen til det ønskede udbetalingstidspunkt. Denne police/konto’s nettoprovenu vil løbende få tilskrevet rente ud fra den aktuelt udmeldte depotrente eller den valgte investeringsprofil. Af afkastet skal der, som hidtil, betales 15,3% afkastskat til staten På udbetalingstidspunktet skal der så ikke betales skat eller afgift.

Rabatten gælder også for LD konti og afrregnes når man er fylder 60 år

Rabatten gælder også LD fra 1.3.2015, og afregnes når man fylder 60 år

Lønmodtagernes Dyrtidsfond ▪ Indefrosne dyrtidsportioner fra perioden 01.09.77 til 31.08.1979 Beløbet udbetales, hvis et af nedenstående kriterier er opfyldt:

▪ Du er fyldt 60 år ▪ Du er tilkendt førtidspension ▪ Du er tilkendt tjenestemandspension eller tjenestemandslignende

pension i form af egenpension ▪ Du overgår til efterløn ▪ Du er tilkendt alders- eller invalidepension fra en godkendt

pensionsordning ▪ Du er tilkendt udenlandsk pension (svarende til ovenstående) ▪ Du er flyttet til udlandet for at tage varig bopæl dér ▪ Dyrtidsbeløbet udbetales som et engangsbeløb. ▪ Beløbet kan blive stående til efter det 70. år, hvis man ønsker det. ▪ Afgiften beregnes med 25% af det beløb, som Staten har indbetalt

med tillæg af renter til 31. december 1979. Af rentebeløb, som er tilskrevet efter 31. december 1979, beregnes afgiften med 40%.

Værd at vide om ratepension

•Du kan tidligst få ratepension udbetalt, fra du fylder 60/62 år •Du skal være fratrådt for at få pension fra en arbejdsgiverordning •Indbetaling til ratepension kan fratrækkes i topskatten •Beskattes som personlig indkomst uden AMB ved udbetalingen •Kan udbetales over 10 til 25 år og skal være afsluttet senest 25 år efter du har nået efterlønsalderen 85/87 år •Udbetalingen er garanteret i udbetalingsperioden •Ved dødsfald kan den/de begunstigede kapitalisere de resterende ydelser og få udbetalt dem som en sum fratrukket en afgift på 40 % •Loft over indbetalinger til ratepensioner på 52.400 kr. årligt i 2016

•5 års reglen vil fortsat gælde for selvstændige erhvervsdrivende som bruger 30 % reglen. (skal afvente 5 år inden første udbetaling)

Værd at vide om livrentepension

•Du kan tidligst få livrentepension udbetalt, fra du fylder 60 år •Du skal være fratrådt for at få pension fra en arbejdsgiverordning •Ingen alderskrav for oprettelse og indbetaling •Indbetaling til livrentepension kan fratrækkes i topskatten (ophørende livrenter går under indbetalingen på de 52.400* på ratepension) •Kan udbetales livsvarigt eller tidsbegrænset •Udbetalingen beskattes som personlig indkomst uden AMB •Kan omfatte ægtefællepension og garanti •Da loftet ikke omfatter indbetalinger til en pensionsopsparing med livsbetingede ydelser, er der således fortsat gode muligheder for den enkelte til at fastlægge en opsparing, der sikrer en god pensionsdækning • Ubegrænset indbetaling til Livrenter med livsvarige ydelser. •*2016

ATP Egenpension

▪ Udbetales fra det 65 år (gældende folkepensionsalder)

▪ Udbetalingen kan udskydes, længst til alder 75 år.

▪ Udbetales som en livsvarig pension i månedlige ydelser og udgør pt. kr. 24.200 årligt, hvis der er betalt fuldt ATP-bidrag siden 1964

▪ Beskattes som personlig indkomst; der betales dog ikke AMB

▪ Husk at fortsætte med at betale til ATP ved overgang efterløn

▪ Staten betaler 50 %, og du har fradrag for eget bidraget.

▪ Herefter skal du selv betale det fulde bidrag til ATP.

Arv og begunstigelse

Arvereglerne Nærmeste pårørende og forsikring / pension

2007 1. Ægtefælle 2. Børn 3. Testamente 4. Øvrige arvinger efter

Arveloven

Krav: Samliv på fælles adresse i ægteskabslignende forhold

på dødstidspunktet, og

▪ Har boet sammen i 2 år forud for dødstidspunktet - eller ▪ Har fælles barn, eller venter/ventede fællesbarn

2008 1. Ægtefælle 2. Samlever 3. Børn 4. Testamente 5. Øvrige arvinger efter

Arveloven

Hvad sker der, når den første ægtefælle dør?

▪ Der skal tages stilling til, om boet skal skiftes ▪ betingelser for at sidde i uskiftet bo:

▪ Fælles børn ▪ Fælles formue ▪ Solvent ▪ Myndig

▪ Hvis betingelserne er opfyldt, er det den længst levende, der træffer afgørelsen - med mindre andet

fremgår af evt. testamente.

▪ En evt. forsikringsudbetaling udbetales i reglen uden om boet direkte til den begunstigede.

Skiftet & uskiftet bo

▪ Ulemper

▪ Overtager ansvaret for afdødes gældsforpligtelser ▪ Ikke ubetinget fri rådighed over boet ▪ Mulighed for at oprette testamente begrænses ▪ Kan ikke indgå nyt ægteskab

Hvad med arven Arvefordeling – ægtefælle & børn

▪ Er der ingen ægtefælle, arver børnene alt, til lige deling

▪ Er der ingen børn, arver ægtefællen alt

▪ Er der både ægtefælle og børn, fordeles arven med 1/2 til ægtefælle og 1/2 til lige deling mellem børnene:

Børnene skal jf. Arvelovens regler arve 1/2, uanset om de er én eller mange, og uanset om det er fællesbørn og/eller afdødes særbørn. De deler lige.

Ægtefælle

Børn

Afdødes formue

Tvangsarv og testamente

▪ Arveloven bestemmer, at man ved testamente kan råde over 3/4 af sit bo, hvis man har ægtefælle og/eller børn/livsarvinger

▪ Den resterende 1/4 er tvangsarv og skal tilfalde tvangsarvinger (= ægtefæller og livsarvinger) - og skal fordeles efter arvelovens regler (1/2 + 1/2)

Afdødes formue

Friarven kan testamenteres til ”hvem som helst”

Ægtefælle

Børn

FriarvAfdødes formue

Optimering af arven til f.eks. ægtefælle

Friarven kan testamenteres til ægtefællen Afdødes formue

Ægtefælle

Børn

FriarvAfdødes formue

Deling af pensioner - skilsmisse

Nye regler fra 1. januar 2007 - ved skilsmisse og separation

• Hver part udtager egne rimelige pensioner. - indgår ikke længere i bodelingen.

• Andet kan aftales ved ægtepagt • ”Rimelig”

• Arbejdsmarkedspension • Vurderes i forhold til uddannelse og job

Gaver

Der kan gives gaver afgiftsfrit op til:

▪ Ubegrænset mellem ægtefæller (kræver dog ægtepagt)

▪ Hver ægtefælle kan årligt give op til kr. 61.500,- (2016) til børn og børnebørn*

▪ Hver ægtefælle kan årligt give op til kr. 21.250,- (2016) til svigerbørn

* ▪ børn og stedbørn ▪ børnebørn, oldebørn og tipoldebørn (også stedbørns børn, børnebørn og oldebørn) ▪ afdødt barns eller stedbarns efterlevende ægtefælle ▪ forældre og stedforældre ▪ bedsteforældre

Gaver – afgift eller skat

Bedsteforældre Gratis 61.500 Gaveafgift 36,25 %

Samlever < 2 År Indkomstskat

Svoger Indkomstskat

Søskende Indkomstskat

Samlever > 2 år Gratis 61.500 Gaveafgift 15 %

Giver

Børnebørn Gratis 61.500 Gaveafgift 15 %

Ægtefælle ingen afgift Gaveægtepagt

Forældre Gratis 61.500 Gaveafgift 15 %

Børn Gratis 61.500 Gaveafgift 15 %

Svigerbørn Gratis 21.500 Gaveafgift 15 %

Stedbørn Gratis 61.500 Gaveafgift 15 %

Samlevers børn Indkomstskat

Svigerforældre Indkomstskat

Oversigt gaver

Gaver – Hvordan gøres det i praksis?

▪ Beslægtede ▪ Under beløbsgrænserne ▪ Ingen afgift. Der foretages intet.

▪ Over beløbsgrænserne ▪ Der skal betales afgift på mellem 15 % og op til 36,25 % ▪ Gaven anmeldes til det lokale skattecenter på særlig blanket, blanket nr.

07.016 www.skat.dk ▪ Anmeldelse og betaling skal indsendes senest 1. maj i året efter, at

gaven er modtaget ▪ Afgiften skal anmeldes og betales af modtageren, men giveren hæfter

solidarisk

▪ Ikke beslægtede ▪ Personlig indkomst for gavemodtageren. ▪ Skal påføres selvangivelsen ▪ Gælder ikke lejlighedsgaver af mindre værdi

Husk at hæve pengegaver fra den rigtige konto

▪ Det er ikke ligegyldigt hvilken konto der hæves på, når der skal gives pengegaver. ▪ JURA:

▪ Hvis et forældrepar ønsker at give deres søn eller datter en gave, uden at der skal betales afgift, er den afgiftsfrie bundgrænse 61.500 kroner. Men det er en grænse, som gælder for begge forældre.

▪ De kan derfor i alt forære 123.000 kroner afgiftsfrit, men da bundgrænsen er individuel for hver af forældrene, er det vigtigt, at pengene hæves fordelt på begge forældres konto eller fra en fælles konto. Hæves hele beløbet fra den enes konto, vil halvdelen overskride bundgrænsen. Og der skal derfor betales 15 procent i afgift af det beløb.

Tilbagetrækningsreform og efterløn mv.

Du bør gøre dig selv den tjeneste at tænke langsigtet – det gælder jo

dig og dine penge

Lovforslag om ophævelse af 70-årsreglen er vedtaget = vi skal altså arbejde længere.

Det ligger nu fast, at ophævelsen af 70-årsreglen i forskelsbehandlingsloven gennemføres med virkning fra den 1. januar 2016. Ændringen af forskelsbehandlingsloven er omtalt her på hjemmesiden i forbindelse med fremsættelsen af lovforslaget her.

Lovændringen indebærer, at der sker ophævelse af 70-årsreglen i forskelsbehandlingslovens § 5 a, stk. 4.

Ændringen betyder, at alle individuelle ansættelsesaftaler, hvorefter medarbejderen automatisk skal fratræde, når medarbejderen fylder 70 år, bliver ugyldige med virkning fra den 1. januar 2016. Konsekvensen vil være, at aftaler herom ikke kan gøres gældende over for medarbejderen. Overenskomstbestemmelser om pligtmæssig fratræden ved det 70. år eller derover, der er indgået efter den 26. december 2004, vil være gyldige frem til det tidspunkt, hvor overenskomsten kan opsiges til ophør. For så vidt angår overenskomstbestemmelser, der er indgået før dette tidspunkt, og som indeholder aldersgrænser (herunder bestemmelser om pligtmæssig fratræden ved en bestemt alder), indeholder forskelsbehandlingsloven mulighed for, at disse fortsat kan opretholdes, forudsat at aldersgrænsen er objektivt og rimeligt begrundet i et legitimt formål inden for rammerne af dansk ret, og at midlerne til at nå dette formål er hensigtsmæssige og nødvendige, jf. § 5 a, stk. 3. Der foretages endvidere med det nu vedtagne lovforslag en præcisering af ordlyden i forskelsbehandlingslovens § 6 a, der indeholder en undtagelse til forbuddet mod forskelsbehandling på grund af alder, for så vidt angår erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger. Ændringen indebærer, at denne undtagelsesbestemmelse begrænses til alene at gælde aldersgrænser for adgang eller ret til pensions- eller invaliditetsydelser, der er omfattet af erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger, eller for anvendelsen af alderskriteriet i aktuarberegninger inden for rammerne af disse ordninger. Denne del af lovændringen er begrundet i et ønske om at bringe ordlyden af § 6 a i forskelsbehandlingsloven i overensstemmelse med en tilsvarende undtagelsesbestemmelse i beskæftigelsesdirektivet efter en dom afsagt af EU- Domstolen i en dansk sag forelagt af Højesteret (C-546/11, Toftgaard). Denne del af lovændringen er trådt i kraft den 1. januar 2015. Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.

http://www.norrbomvinding.com/da/nyhed/27112014/lovforslag-om-ophaevelse-af-70-arsreglen

1. Være fyldt 60 år, men ikke 67 år

2. Ikke modtage social pension eller invaliditetsydelse (dvs. man skal være rask) 3. Opfylde betingelserne for ret til A-dagpenge ved ledighed eller modtage

overgangsydelse (til rådighed for arbejdsmarkedet) 4. Fortsat være medlem af A-kassen i efterlønsperioden (dog med nedsat

kontingent) 5. Bopæl i DK – men der kan ansøges om udbetaling til andet EØS-land 6. Som udgangspunkt skal selvstændig virksomhed afvikles, dog mulighed for fortsat arbejde med fradrag i efterlønnen.

Efterlønsreglerne Hvilke betingelser skal opfyldes ?

Hvordan får du efterlønsbeviset ? ▪ A-kassen udsteder automatisk efterlønsbeviset

▪ Kort før din 60 års fødselsdag modtager du fra din A-kasse en blanket. ▪ Med efterlønsbeviset erklærer A-kassen, at du opfylder betingelserne for

efterløn den dag, hvor beviset udstedes. Når efterløns-beviset er udstedt, skal du ikke længere betale efterlønsbidrag.

▪ Vær opmærksom på, at efterlønsbeviset tidligst har virkning fra den dag, hvor A-kassen modtager din ansøgningsblanket retur.

▪ Hvis du først opfylder betingelserne for efterløn efter din 65 års fødselsdag, kan beviset udstedes med virkning fra den dag, hvor du opfylder betingelserne.

▪ OBS! Hvis du vælger at udskyde din overgang til efterløn, er det vigtigt, at du

får udstedt efterlønsbeviset den dag, hvor du er berettiget til det.

Efterløn for de 50 +

Efterlønssats: ▪ Når retten til efterløn er opfyldt, udgør efterlønnen 91% af lønnen - max. højeste

dagpengesats :

= kr. 217.464 (2016) årligt for fuldtidsforsikrede = kr. 144.816 (2016) for deltidsforsikrede

▪ Der vil/kan ske modregning for pensioner (undtagen ATP) og evt. arbejdsindkomst

▪ Muligheden for optjening af skattefri præmie ved fortsat arbejde.

Efterlønssatser

Før man har haft efterlønsbeviset i udskydelsesperioden. Når udskydelsesperioden er opfyldt

Fratrædelsestidspunkt og ”sociale ydelser”

Fratrædelse 60 - 65 år • Førtidspension • Sygedagpenge – Kontanthjælp • A-dagpenge • Seniorjob?! • Evt. egen pension (1.5.2007 policer)

Fratrædelse 65 - 68 år • Førtidspension • Sygedagpenge – Kontanthjælp • A-dagpenge • Efterløn

Fratrædelse 68 år eller senere • Skattefrit præmieringsbeløb • Folkepension • ATP • Egen pension og opsparing

60 år 65 år 68 år

Fratrædelse før 60 år • Førtidspension

• Sygedagpenge – Kontanthjælp • Fleksjob • ledighedsydelse • A-dagpenge

Senere tilbagetrækningsalder

Fødselsdag Efterløn pension Folkepension

Før 31.12.53 60 år 65 år 1.1.54 - 30.06.54 60,5 år 65,5 år 1.7.54 - 31.12.54 61 år 66 år 1.1.55 - 30.06.55 61,5 år 66,5 år 1.7.55 - 31.12.55 62 år

fremover stiger alderen 67 år fremover stiger alderen

Fra 1.1.65 - indtil videre* 65 år 68 år

Baseret på en gennemsnitslevealder på 81,4 år. Stiger levetiden i fremtiden, vil førtidspensionsalderen stige tilsvarende. Første vurdering sker i 2014 med virkning samme år. Personer under 43 år kender derfor ikke deres tidligste pensions - eller folkepensionsalder, hvis aftalen er oprettet efter den 1 maj 2007.

Levetidsindekseret

Herfra

Født jan. 1963 og frem

▪ Sådan bliver efterlønnen for dig ▪ Du skal mindst være 64 år, før du kan gå på efterløn. Her kan du se, hvad din efterlønsalder forventes at

blive, hvis danskernes levealder ikke falder.

▪ Er du født i perioden Jan. 1963 til dec. 1966: Den forventede efterlønsalder er 65 år Den forventede folkepensionsalder er 68 år Du kan få 3 år med efterløn

▪ Er du født i perioden Jan. 1967 til dec. 1970: Den forventede efterlønsalder er 66 år

▪ Den forventede folkepensionsalder er 69 år Du kan få 3 år med efterløn Er du født i perioden Jan. 1971 eller senere: Den forventede efterlønsalder er 66 år Den forventede folkepensionsalder er 69 år

▪ Du kan få 3 år med efterløn ▪ ▪ Hvad kan du få i efterlønssats? ▪ Max. dagpengesats. I 2016-tal er det 18.113 pr. måned. For deltidsforsikrede er det 12.068 kr. pr. måned.

▪ Du kan dog højst få 90% af din hidtidige indtjening. Din efterlønssats bliver beregnet på baggrund af de

oplysninger der findes i SKAT,s indkomstregister.

Modregning fra pensionsordninger

▪ På de næster sidder er der en kort beskrivelse af modregningen delt op på aldersgrupper.

▪ Modregningsregler for personer født

efter 1.1.1956

Hvad kan modregnes i efterløn

▪ Løbende alderspension (altid) ▪ Alderssum - Kapitalpension ▪ Livrente ▪ Kapital- og ratepension ▪ Indefrosne dyrtidsportioner ▪ Indekskontrakter ▪ borgerligt ombud (bestyrelser, menighedsråd) ▪ Feriegodtgørelse ▪ m.fl.

Indtægter uden betydning for efterløn ▪ ægtefællepension ▪ invalidepension ▪ invaliditetsydelse ▪ overskud af egen bolig, udlejningsindtægt ▪ indtægt ved salg af ejendom og virksomhed ▪ renter, arv, gaver, gevinster, aktieudbytte m.m. ▪ erstatninger – ex. arbejdsskader ▪ efterlevelseshjælp ▪ underholdsbidrag ▪ fratrædelsesgodtgørelse efter funktionærloven.

Modregning efterløn født efter 1.1.1956

PENSIONER, DER UDBETALES FØR EFTERLØNSALDEREN – PAS PÅ ▪ Hvis dine pensionsordninger er tegnet før maj 2007, har du mulighed for at lade dem komme til udbetaling allerede fra du

er 60 år. Du kan dog ikke undgå, at pensionerne fradrages i din efterløn. Værdien af de pensioner, der er udbetalt inden efterlønsalderen, medfører nemlig også fradrag i din efterløn.

▪ Især vil en udbetaling af livsvarige pensioner før efterlønsalderen medføre store fradrag i efterlønnen.

▪ Det pensionsbeløb, som du samlet har fået løbende udbetalt fra din 60-årsalder, til du nåede efterlønsalderen, divideres nemlig med det maksimale antal år, du kan være på efterløn. Det dividerede beløb lægges oven i pensionsværdien ved efterlønsalderen.

▪ Det kan altså få store konsekvenser for din efterløn at få livsvarig pension udbetalt før efterlønsalderen. Se nedenstående eksempel.

▪ Inden du anmoder om at få dine pensioner udbetalt før efterlønsalderen, bør du derfor få din A-kasse eller Willis Towers Watson til at beregne, hvad det vil betyde for din efterløn.

Hvornår bortfalder efterlønnen p.g.a. modregning?

Udbetalt Årlig ydelse

Udskudt Depot størrelse

Efterlønnen bortfaldet ved 320.125 5.122.000

Indbetaling i 35 år incl. amb. 114.000

Indbetaling i 35 år incl. amb. Ydelsen 320.125 i 10 år

66.000

Indbetaling i 35 år incl. amb. Ydelsen 320.125 i 15 år

95.000

Seniorjobloven, del af efterlønnen ▪ Ny vejledning til seniorjobloven

▪ Ny vejledning til seniorjobloven kan være med til at skabe klarhed over, hvordan kommunerne skal håndtere sygemeldte seniorjobbere. ▪ Seniorjobloven blev vedtaget som en del af Velfærdsaftalen fra 2006, hvor blandt andet retten til forlængede dagpenge blev ophævet. ▪ Tanken var at indføre en ordning, hvorefter borgere, som har maksimalt 5 år til efterlønsalderen, og som står over for at miste retten til

dagpenge, sikres beskæftigelse i et såkaldt seniorjob, som hjemkommunen har pligt til at tilbyde borgeren under visse betingelser. ▪ Kommunen skal senest 2 måneder efter, at borgeren har ansøgt om et seniorjob, og vedkommendes dagpengeperiode udløber, ansætte

borgeren i et seniorjob. Overskrider kommunen fristen, har borgeren ret til kompensation. Kommunen har adgang til at afskedige en seniorjobber efter almindelige ansættelsesretlige regler, hvis seniorjobberen misligholder ansættelsesaftalen.

▪ Loven har givet anledning til en del tvivl blandt kommuner og borgere om, hvornår det er sagligt at afskedige en seniorjobber, herunder om der kan ske afskedigelse af en seniorjobber som følge af sygdom. Derudover har det været uklart, hvor langt kommunens kompensationspligt rækker, hvis en seniorjobber ikke kan starte i et seniorjob som følge af sygdom.

▪ Syg i seniorjob – og hvad så? ▪

Beskæftigelsesministeriet har nu skrevet en ny vejledning til loven, som præciserer kommunernes pligter i forhold til syge seniorjobbere og dermed præciserer nogle af de uklarheder, loven har givet anledning til.

▪ Blandt andet står der i vejledningen, at kommunen ikke har pligt til at ansætte en sygemeldt borger i et seniorjob, hvis borgerens sygeperiode overskrider lovens frister for, hvornår kommunen skal tilbyde et seniorjob. I det tilfælde må borgeren indgive en ny ansøgning om et nyt seniorjob, når borgeren er raskmeldt.

▪ Derudover står der i vejledningen, at sygemeldte seniorjobbere kan afskediges efter almindelige ansættelsesretlige regler, men at seniorjobberen kan have ret til at søge om et nyt seniorjob, når seniorjobberen er raskmeldt.

▪ I forhold til lovens kompensationsregler er det i den nye vejledning præciseret, at der ikke er ret til kompensation, hvis seniorjobberens ledighed skyldes seniorjobberens egne forhold. Hvis kommunen i den forbindelse har gjort sig rimelige bestræbelser på at ansætte en borger i et seniorjob, som borgeren – blandt andet på grund af sygdom – ikke kan tiltræde, er der ikke krav på kompensation.

Præmiering ved senere pensionering

▪ For ”hver gang” der arbejdes 481 timer og du ikke benytter efterlønsordningen, efter efterlønsbeviset er udstedt, optjenes et skattefrit beløb på:

kr. 13.042 (2016) som fuldtidsforsikret kr. 8.689 (2016) som deltidsforsikret

▪ Man kan højest optjene en præmie på kr.

156.504 / 104.268 (12 kvartaler) - udbetales p.t. som skattefri sum ved 68 år for

persongruppen født efter 1963.

Efterløn og arbejde

▪ En efterlønsmodtager kan mod fradrag i efterlønnen have lønarbejde uden begrænsning. Arbejdet må dog ikke udføres i en selvstændig virksomhed, der ejes eller drives af medlemmets ægtefælle, eller i en virksomhed, som er bortforpagtet af medlemmet eller af medlemmets ægtefælle.

▪ Fradraget foretages, efter der er foretaget fradrag for evt. pensionsopsparing.

▪ Fradraget for arbejdsindkomst modregnes med, hvad der svarer til én time i ens egen beregnede efterlønssats.

( i 2016 er modregningen kr. 112,97)


Eksempel: Et medlem får den højeste efterlønssats på 112,97 kr. i timen. Timelønnen for lønarbejdet er 150 kr. Modregningen i efterløn for hver arbejdstime vil blive: 150,00 : 225,13 x 112,97 = 75,69 kr. (1 times arbejde vil betyde 0,7 timers fradrag i efterlønnen). For hver arbejdstime vil der blive modregnet 75,69 kr. i efterlønnen i stedet for 112,97 kr. Hvis der i ugen fx arbejdes i 15 timer med timeløn 150 kr., vil fradraget være 15 x 150 = 2.250: 225,13 = 9,99 timer, som fradrages i efterlønnen.

36.840 kroners-ordningen – lempeligt fradrag Det betyder, at din løn divideres med 225,13 (i 2016) og disse timer fradrager a-kassen i efterlønnen. Denne metode kan vi bruge på din arbejdsindtægt for de første 36.840 kr., du tjener i kalenderåret. Når du har tjent de 36.840 kr., modregnes du igen time for time. I næste kalenderår kan du igen få det lempeligere fradrag, indtil du i det år har en samlet lønindkomst på 36.840 kr. Sådan bliver det ved hvert år, så længe du er på efterløn (beløbsgrænsen på 36.840 kr. reguleres hvert år). I det år, hvor du overgår til efterløn eller når folkepensionsalderen, vil beløbet på 36.840 kr. blive nedsat forholdsmæssigt pr. kvartal.

Speciel regel for fleksjobbere

Fleksydelse – efterlønslignende ordning Er man i fleksjob/visiteret til fleksjob, kan man ikke overgå til efterløn. Man kan i stedet overgå til fleksydelse, der administreres af kommunen. Man bliver automatisk tilmeldt fleksydelsesordningen fra den 1. i måneden, efter man er visiteret til fleksjob. Fleksydelsen er på maks. 217.360 kr. pr. år, svarende til dagpengenes højeste beløb. Fleksydelsen kan dog ikke overstige den indtægt, man havde i de seneste 12 måneder før overgangen til fleksydelse. For ansatte i fleksjob efter regler pr. 1. januar 2013 er indtægten løn i fleksjobbet + fleksløntilskuddet. Personer, der er født før den 1. januar 1956, får dog udbetalt et beløb, der svarer til 91 pct. af sygedagpengenes højeste beløb, 197.796 kr. pr. år.

A-dagpenge – nye regler

For at du kan få udbetalt dagpenge, skal du:

▪ have været medlem i en a-kasse i det sidste år, inden du søger om dagpenge

▪ kunne dokumentere et års fuldtidsarbejde inden for de seneste 3 år (normalt 1.924 timer). Deltidsforsikrede dog kun 1.258 timer. Du skal dog have været medlem af en A-kasse i de perioder som arbejdstimerne stammer fra.

▪ tilmelde dig Jobcenteret og søge om dagpenge.

▪ stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

▪ Retten til dagpenge ophører senest ved udgangen af den måned, hvor man fylder 65 år.

Fuldtidsforsikret: 90% af hidtidige arbejdsindkomst (de seneste 3 måneder) efter AMB, dog max. 217.360 (2016) Deltidsforsikret: 90% af hidtidige arbejdsindkomst (de seneste 3 måneder) efter AMB, dog max. 2/3 af 217.360 svarende til kr. 144.820 årligt. Dagpengeret max. 2 år

http://www.krifa.dk/fs/dagpenge/krav-mens-ledig/raadighed.aspx

▪ De vigtigste ændringer i det nye dagpengesystem fra 1. januar 2017. ▪ Fire dage efter at dagpengekommissionen fremlagde sine forslag til et nyt dagpengesystem, indgik Venstre,

Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne en politisk aftale om et kommende dagpengesystem. ▪ De fleste af ændringerne skal træde i kraft 1. januar 2017, efter at lovgivningen har været gennem Folketinget.

Enkelte ændringer træder først i kraft i løbet af 2017, fordi der først skal udvikles it-redskaber

▪ Her er et foreløbigt overblik:

▪ Optjening til forlængelse af dagpengeperioden ▪ Nu: 1.924 timers arbejde giver ret til en ny dagpengeperiode. Færre timer kan ikke bruges til noget. ▪ 2017: Alle arbejdstimer kan bruges, enten til at optjene forlængelse af dagpengene, eller til genoptjening af

en ny dagpengeperiode. (En ny periode kræver fortsat 1.924 timers arbejde). I forhold til forlængelse af perioden er princippet, at en times arbejde giver to timers dagpenge, dog højst et år.

▪ Forbrug af dagpenge ▪ Nu: Forbruget regnes i uger, uanset hvor mange dage i ugen, man har fået dagpenge. ▪ 2017: Retten til dagpenge skal gøres op i timer, så forbruget stemmer med det, der udbetales.

▪ Karensdage ▪ Nu: Ingen karensdage (dage uden dagpenge). ▪ 2017: En karensdag hver fjerde måned. Karensdagen kan undgås, hvis man indenfor de fire måneder har

mindst 20 dages fuldtidsarbejde.

Nye dagpengeregler fra 1. januar 2017

Nye dagpengeregler fra 1. januar 2017 ▪ Dimittender (nyuddannede) ▪ Nu: Dimittender får 82 procent af højeste dagpengesats. ▪ 2017: Satsen sættes ned til 71,5 procent af højeste sats. Forsørgere beholder 82 procent.

▪ Dagpengesatsen ▪ Nu: Satsen beregnes efter indtægten de sidste tre måneder. ▪ 2017: Satsen beregnes efter indtægten de bedste 12 måneder ud af de sidste 24 måneder. Flere får en højere

sats.

▪ G-dage ▪ Nu: Ingen G-dage. ▪ 2017: Arbejdsgiveren skal betale G-dage til den ledige de første to dage. Det kommer til at gælde alle

ansættelser, også kortvarige.

▪ Optjening i indkomst ▪ Nu: Dagpengeret optjenes via arbejdstimer. ▪ 2017: Dagpengeret optjenes i indkomst, hvor op til 17.700 kr. kan tælle med hver måned. ▪ 12 gange dette beløb (212.400 kr.) berettiger til dagpenge.

▪ Supplerende dagpenge og overskydende timer ▪ Uafklaret: Dagpengekommissionen havde flere forslag om supplerende dagpenge og overskydende timer. De

forslag er ikke umiddelbart med i den politiske aftale, men det er aftalt at se nærmere på reglerne.

▪ En ret til personer, der er fyldt 65 år – under ændring til 69 + år

▪ Det er et krav, at man har indfødsret og fast bopæl i Danmark og for at få

fuld ydelse boet 40 år i DK ▪ Kan dog søges fra og udbetales til udlandet, men beskattes i DK

▪ Retten til pension er som hovedregel betinget af fast bopæl i Danmark.

▪ Desuden skal man have boet mindst 3 år i Danmark mellem det fyldte 15 år

og indtil folkepensionsalderen, se særlige regler for udstationerede og søfolk.

▪ Folkepensionen består af: ▪ Grundbeløb ▪ Pensionstillæg

▪ Alle beløbene er skattepligtige som personlig indkomst; Der betales dog ikke

AMB

Folkepension

Pr. 01.01.2016 Grundbeløb PensionstillægPension Reelt enlige 72.756 76.788

Gifte/samlevende 72.756 37.632Indtægtsreguleres Nej*) JaSkattepligtigt Ja Ja

Folkepension

*) Grundbeløbet indtægtsreguleres kun, hvis folkepensionisten

har en arbejdsindtægt ved personligt arbejde. Honorarer og

mødediæter anses for indtægt af personligt arbejde.

http://utils.bonniermailcampaign.dk/lt/BPIDK/766912699/174256/mh.html?re=http://penge.dk/bolig/nu-vil-boligejere-betale-gaeld-tilbage?SNSubscribed%3Dtrue%26amp;utm_campaign%3D20160107%26amp;utm_content%3D5%26amp;utm_medium%3Demail%26amp;email%3D62153af258eb831e67b172dc771cceb4d978242e&CheckSum=4C5C0058005B

Folkepension

Grænser for modregning af arbejdsindkomst i grundbeløbet (kun egen indtægt):

Modregning i grundbeløbet sker med 30 % af den indtægt, der ligger ud over fradragsbeløbet.

Fradragsbeløb Bortfaldsgrænse

310.000 546.400

Fradragsbeløb ved beregning af pensionstillæg

For hver 100 kr. indkomsten overstiger fradragsbeløbet, nedsættes pensionstillægget med satsen nedenfor. For ægtepar, hvor begge modtager pension (samgifte), nedsættes tillægget hver for sig *Pensionister i ægteskabslignende forhold etab. før marts 1999 og hvor egen eller saml. er tilkendt før marts 1999 Såvel egen som ægtefællens indtægt medregnes. Enlig pensionister 30,9 % Pensionist gift med ikke pensionist 32,0 % Pensionist gift med pensionist 16,0 % Samlevende pensionister, der betragtes som enlige 32, 0%

Fradragsbeløb BortfaldsgrænseEnlig reelt 68.400 310.600Andre gifte 137.300 254.900Samgifte/samle 137.300 372.500Enlige * 68.400 181.600

Folkepension

Pensionstillæg eller ej

Ved senere brug af folkepension Hvornår og hvor længe kan pensionen opsættes !?

•Folkepensionen kan opsættes på det tidspunkt du opnår folkepensionsalderen.

•En person, der allerede har modtaget folkepension i en periode, kan også vælge at opsætte pensionen.

•Det er muligt at opsætte sin folkepension, selv om pensionen har været opsat én gang tidligere. Man kan altså opsætte sin folkepension 2 gange.

•Folkepensionen kan opsættes op til i alt 10 år.

•Du skal dog mindst have 1.000 arbejdstimer pr. kalenderår for at kunne opsætte folkepensionen, ændres fra 2014 til 750 timer.

Ældrecheck på max. 16.400,- (2016) ved en tillægsprocent på 100 %

Likvid formue er penge i banken / værdipapirer og ikke hus, bil og sommerhus. Er formuen over kr. 82.600 udløses der ingen ældrecheck og størrelsen af ældrechecken er endvidere afhængig af den personlige indtægt og hvis indtægten overstiger kr. 19.100 for enlige eller 37.900 for gifte/samlevende nedsættes den personlige tillægsprocent. Såvel egen som ægtefællens/samlevers formue/indtægt medregnes. Ældrechecken påvirker ikke Folkepensionen eller evt. boligstøtte.

max. formue BortfaldsgrænseEnlig 82.600 67.500Andre 82.600 135.400Samgifte 82.600 135.400

Supplerende pensionsydelse

et langt arbejdsliv

Overvejelser - det at blive ældre

17 - 21 år De før voksne 22 - 31 år De unge voksne 32 - 44 år De arbejdende 45 - 60 år De før gamle 61 - 71 år De unge gamle 72 - 84 år De gamle 85 - 97 år De overlevende 97 - 122 år De overraskede

Spil kortene rigtigt! Få et økonomisk overbliksmøde i tide

Friværdi i boligen Pensionsopsparing

Tryghed i økonomien Daglig økonomi

Pantebrevslån Indlånskonto

renteudgift

Prioritetskonto

Design af pensionsudbetaling – eks. ▪ Design din egen pension ved pensionsalder og fokuser ikke på det antal år policerne

foreskriver - eks. 10 år ▪ Dog skal udbetaling fra Livrenter og Ratepensioner være min. 10 år ▪ Kapitalpensionsordninger kan altid ændres til Rate eller Livrente

Forlæng evt. med 5 eller 10 år – til i alt 15 eller 20 år

Udbetaling start 10 - år

15 års udbetaling Udbetaling

start Afkortes med 5 år

-til i alt 10 år

Forlænges livsvarigt Udbetaling

start 10 - år

Afkortede livrenter

Livsvarige livrenter kan evt. afkortes til eks. 10 eller 15 år, i særlige tilfælde.

2009

Boligen - samspillet mellem formue og opsparing

Frie midler/ Gæld Ejendom

Pension

Hvorfor aktivering af friværdi?

• Forbrug her og nu • Dække leveomkostninger på

pensionstidspunktet • Indfrielse af anden (dyrere gæld) • Flytte mursten til pension – merforrentning • Flytte mursten til pension - arveplanlægning

Hvordan aktiverer man sin friværdi?

▪Afdragsfrihed ▪Tillægslån ▪Nedsparing ▪Forlængelse af løbetid

Effektiv beskatning af løbende pensionsudbetalinger

Bundskat

Topskat

Modregning i folkepensionstillæg

37,5

52,5 57,50

Modregning i efterløn ?

Kr.

Pct.

Skattereform 2013 til 2022

▪ Topskattesatsen udgør uændret 15 procent. Til gengæld hæves indtægtsgrænsen for, hvornår der skal betales topskat fra 2013 og frem mod 2022:

▪ Indtægt før AMB Indtægt efter AMB ▪ 2012 423.800 kr. 389.900 kr. ▪ 2013 457.600 kr. 421.000 kr. ▪ 2022 507.600 kr. 467.000 kr.

▪ Af andre elementer i reformen kan vi nævne forhøjelse af

beskæftigelsesfradraget fra 5,6 %til 10,65 % frem imod år 2022 samt en forhøjelse af det maksimale kronebeløb fra kr. 17.900 kr. til kr. 34.100.

▪ Der indføres i 2014 et særligt ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige

forsørgere. ▪ Nye regler for Kapitalpension fra 2013, jf. tidligere.

Økonomien i livsforløbet

Løn Ratepension Ophørende livrente

Folkepension og ATP

Firma – eller arbejdsmarkedspension

Livsvarig livrente

Start her:

Mindste udbetaling

Til fornøjelser Husk forsikring ved sygdom og dødsfald

Kap. pension

Privatøkonomi - som erhvervsaktiv og pensionist

Lønindkomst

LD Efterløn

Folkepension Pensionstillæg Kapitalpension Pensionskasse Ratepension

Livrente ATP

Bolig Transport Kost, Tøj

Fornøjelser Nyanskaffelser

Ferie o.s.v.

Design af pensionsudbetaling

▪ Design din egen pension ved pensionsalder og fokuser ikke på det antal år policerne foreskriver - eks. 10 år ▪ Dog skal udbetaling fra Livrenter og Ratepensioner være min. 10 år ▪ Kapitalpensionsordninger kan altid ændres til Rate eller Livrente

Forlæng evt. med 5 eller 10 år – til i alt 15 eller 20 år

Udbetaling start 10 - år

15 års udbetaling Udbetaling

start Afkortes med 5 år

-til i alt 10 år

Forlænges livsvarigt Udbetaling

start 10 - år

Afkortede livrenter

Livsvarige livrenter kan afkortes til eks. 10 eller 15 år – mod helbredsoplysninger

Mange muligheder

Risikospredning

Arveplanlægning

Skattefordel

Lav beskatning af afkast

Friværdi eller pension?

115

Få overblik på pensionsinfo.dk

https://www.pensionsinfo.dk/Borgerservice/bruger/overblik/overblik.html

https://www.pensionsinfo.dk/Borgerservice/bruger/overblik/overblik.htmlhttps://www.pensionsinfo.dk/Borgerservice/bruger/overblik/overblik.htmlhttps://www.pensionsinfo.dk/Borgerservice/bruger/overblik/overblik.html

Rådighedsbeløb før rådgivningsmøde

0

25.000

50.000

75.000

100.000

125.000

150.000

175.000

200.000

1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 År

Kr.

Rådighedsbeløb efter rådgivningsmøde

0

25.000

50.000

75.000

100.000

125.000

150.000

175.000

200.000

1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 År

Kr.

Gode økonomiske råd

▪ Husk at tage stilling ▪ Det vigtige er ikke, hvad du vælger – men at

du aktivt tager stilling. ▪ Du skal kunne sove roligt med det valg du

træffer

▪ Husk at dine penge også yngler, mens du får dem udbetalt ▪ Vi lever mange år efter pensionsalderen

▪ Husk at se på afkast, afkast og afkast

Gode råd ▪ 30 min. motion om dagen ▪ Forebygger sygdomme, forsinker

aldring, hjælper på energi, humør, søvn mv.

▪ Du bliver hvad du spiser (og drikker) ▪ Tænk over din boligsituation

▪ Lavt renteniveau ? flytte ? Rejse for friværdien ?

▪ Du behøver ikke dø rig - du får ikke præmie for at blive den rigeste på kirkegården

▪ Husk at gaver kan gives afgiftsfrit ▪ Få set på testamente og ægtepagt!

Rådgivning nu – senere eller for sent?

Planlæg din økonomi Udvidet seniorøkonomisk rådgivning er et ekstra tilbud fra Willis Towers Watson, der ligger ud over den rådgivning, som du bliver tilbudt via firmapensionsordningen på din arbejdsplads. Den udvidede rådgivning kan hjælpe dig til at få overblik over nogle af de mange vigtige spørgsmål, der trænger sig på, når seniortilværelsen nærmer sig: Hvordan vil økonomien se ud, når du og din eventuelle partner forlader arbejdsmarkedet? Hvornår kan du tillade dig at gå på pension? I hvilken rækkefølge skal dine pensioner udbetales? Er du usikker på, om du gør det rigtige i forhold til de offentlige ydelser? Hvordan påvirker din og din eventuelle partners samlede pensionsordninger hinanden? Ved du, hvilke finansielle muligheder din bolig indeholder? Hvordan sikrer du og din eventuelle partner hinanden bedst muligt i seniortilværelsen? Hvad koster rådgivningen? En udvidet seniorøkonomisk rådgivning koster 6.500 kr. (2016). Er du ikke kunde hos Willis Towers Watson, så koster den udvidede rådgivning 7.500 kr. (2016). Beløbet dækker Willis Towers Watsons forberedelse, et møde med en af vores uvildige rådgivere af 1,5 times varighed samt et opfølgende møde ca. 3 måneder før din pensionering. Oplever du/I ikke en samlet økonomisk gevinst på minimum 10.000 kr., er hele rådgivningen gratis. I de fleste tilfælde vil betalingen for rådgivningen desuden kunne ske fra dit depot i pensionsselskabet. Det betyder, at du ikke skal have penge op af lommen, og at nettoudgiften reduceres til ca. 3.500 kr. Rådgivningsmøderne foregår på vores kontorer i henholdsvis Nærum, Odense, Aarhus, Holstebro og Aalborg.

På rådgivningsmødet gennemgår vi: Dine (og din eventuelle partners) forventninger til pensionstilværelsen. Hvilke elementer der skal indregnes i seniorøkonomien. Et detaljeret udbetalingsbudget baseret på dine (og din eventuelle partners) pensionsordninger samt eventuel friværdi og frie midler, som du ønsker medregnet. Nuværende indbetalinger til pensionsordninger – er de optimale i forhold til skatteregler og offentlige ydelser? Reglerne i forbindelse med folkepension – hvad kan du forvente at få udbetalt? Efterløn – beregning efter eventuelt fradrag på grund af pensionsopsparinger. Forrentning og omkostninger af pensionsopsparing under udbetaling. Begunstigelse og arveregler (fællesbørn, egne børn, særbørn). Testamente, gaver til børn og generalfuldmagt. Muligheder for forskellige tilskudsmuligheder i pensionstilværelsen. Efter rådgivningen Du får et (udbetalings-)budget, der rækker minimum 20 år ud i fremtiden. Du får en konkret handlingsplan for tiden op til din pensionering. Telefonisk rådgivning, hvis der sker ændringer i de data, der danner grundlag for budgettet. Opfølgende møde ca. 3 måneder før pensionering, hvor alle tidligere informationer tilpasses. Hvordan Send en mail på [email protected] eller ring på 88 13 96 00 og anmod om seniorafdelingen

mailto:[email protected]

Willis Jura

▪Vi kan også hjælpe dig med ægtepagt og testamente!

▪Skriv en kort mail til [email protected] med dine ønsker og behov, så bliver du kontaktet af Willis med henblik på nærmere rådgivning. ▪Ydelsen består af rådgivning af kunden, og hjælp til at finde den rigtige løsning og evt. en advokat i lokalområdet hvis dette ønskes. Willis forestår også den praktiske del af sagen, med ekspedition og tinglysning af dokumenter. ▪Du får et estimat over sagens samlede pris inden opgaven påbegyndes. ▪Se prisbladet næste side ▪Brug af Willis Senior og jura er en 100 % privatsag

Pris for juridiske dokumenter, som vi laver i Willis (gældende fra 1.7.2014.)

▪ Testamenter ▪ Prisen for standard testamente er 1.600,- ex. Moms = 2.000,- inkl. Moms ▪ Udgift til notarpåtegnelse 300,- inkl. moms til staten ▪ Ægtepagter ▪ Prisen for en standard ægtepagt er 1.600,- ex moms = 2.000,- inkl. moms ▪ + 1.660,- i tinglysningsafgift til staten ▪ Generalfuldmagter ▪ Prisen for General fuldmagt (lille – som kunden selv udfylder og laver) ▪ pr. styk 300,- ex moms 375,- inkl. moms ▪ Prisen for General fuldmagt (stor, hvor vi laver arbejdet og noterer så notarudgiften

spares) pr. styk 600,- ex moms 750,- inkl. moms

▪ Timepris ved udvidet og særlig rådgivning ▪ Fast timepris er kr. 1.250,- inkl. moms.

http://www.google.dk/url?url=http://jobbank.dk/?act=vis/22576&rct=j&frm=1&q=&esrc=s&sa=U&ei=UVO2U5flGIXfPcLmgKAN&ved=0CCIQ9QEwAg&usg=AFQjCNGBMgq3lIlAiJUBlMSArSWDdg5oKQhttp://www.google.dk/url?url=http://www.ski.dk/viden/Sider/Jura.aspx&rct=j&frm=1&q=&esrc=s&sa=U&ei=UVO2U5flGIXfPcLmgKAN&ved=0CB4Q9QEwAA&usg=AFQjCNEmsGXpnWBRooarQsp5PtTKtKEGIQ

Nyttige links ▪ www.borger.dk borger.dk er din genvej til offentlig selvbetjening. Med Borger får du er en let og brugervenlig indgang til

offentlig selvbetjening, hvor du kan gøre meget af det, du ellers ville gøre på kommunekontoret.

▪ www.aeldresagen.dk Bøgernes bog om den tredje alders nødvendige oplysninger.

▪ www.pensionsinfo.dk På siden kan du bestille et password, som sendes til dig. Herefter kan du ”logge” dig på og se dine pensionstal

fra de pensionsinstitutioner, der har tilsluttet sig faciliteten.

▪ www.ld.dk På siden kan du se din opsparing i Lønmodtagernes dyrtidsfond Besøg Willis på disse adresser:

http://website.willis.dk/kompetencer-i-willis/people-risk/seniorservice/ http://www.willisnews.dk/nyhedsbrev/willis-living-juni-2014

http://www.borger.dk/http://www.aeldresagen.dk/http://www.pensionsinfo.dk/http://www.ld.dk/http://website.willis.dk/kompetencer-i-willis/people-risk/seniorservice/http://website.willis.dk/kompetencer-i-willis/people-risk/seniorservice/http://website.willis.dk/kompetencer-i-willis/people-risk/seniorservice/http://website.willis.dk/kompetencer-i-willis/people-risk/seniorservice/http://website.willis.dk/kompetencer-i-willis/people-risk/seniorservice/http://website.willis.dk/kompetencer-i-willis/people-risk/seniorservice/http://website.willis.dk/kompetencer-i-willis/people-risk/seniorservice/http://www.willisnews.dk/nyhedsbrev/willis-living-juni-2014http://www.willisnews.dk/nyhedsbrev/willis-living-juni-2014http://www.willisnews.dk/nyhedsbrev/willis-living-juni-2014http://www.willisnews.dk/nyhedsbrev/willis-living-juni-2014http://www.willisnews.dk/nyhedsbrev/willis-living-juni-2014http://www.willisnews.dk/nyhedsbrev/willis-living-juni-2014http://www.willisnews.dk/nyhedsbrev/willis-living-juni-2014

Foredragsholdere

Kai Jensen tlf. 8813 9600 E-mail [email protected]

Tina Brandt tlf. 8813 9600 E-mail [email protected]

Overvej hvornår du skal stoppe......

Tak for jeres opmærksomhed

Hent plancherne på

http://website.willis.dk/arrangementer/grundkursus-i-pension/praesentation/

Husk at se Faktaark efter denne planche

http://willissenior.willisweb.dk/

http://website.willis.dk/arrangementer/grundkursus-i-pension/praesentation/http://website.willis.dk/arrangementer/grundkursus-i-pension/praesentation/http://website.willis.dk/arrangementer/grundkursus-i-pension/praesentation/http://website.willis.dk/arrangementer/grundkursus-i-pension/praesentation/http://website.willis.dk/arrangementer/grundkursus-i-pension/praesentation/http://willissenior.willisweb.dk/

Tilbagetrækningsreform og efterløn mv.

Du bør gøre dig selv den tjeneste, at tænke langsigtet – det gælder jo dig og dine penge, så sæt dig ind i dine regler og muligheder,

Efterløn og folkepension – hvornår og hvor længe – gamle og nye regler

Gamle regler

Gamle regler

Efterløn og folkepension – hvornår og hvor længe – gamle og nye regler

Gamle regler

Nye regler

Nye regler

Gamle regler

Der er forskellige regler for efterløn, afhængig af hvornår du er født.

Den plancher der er med grønt ,er de aldersgrupper der har gamle

modregningsregler og som kan være op til 5 år på efterløn. De plancher der er med gult, er de aldersgrupper der har nye modregningsregler og

som vil have kortere efterlønsperiode end 5 år. På de følgende sider kan du finde din egen alder og dine regler, du kan fx. læse om

hvornår du kan gå på efterløn og hvornår den slutter.

Hvad gælder for din aldersgruppe

Født før 1954

• Efterlønsalder: Folkepensionsalder: År med efterløn: 60 år 65 år 5 år ▪ Hvad kan du få i efterlønssats? ▪ 91% af max. dagpenge. I 2016-tal er det 16.488 kr. pr. måned. For deltidsforsikrede er det

10.985 kr. pr. måned. ▪ ▪ ▪ Hvis du får dit efterlønsbevis, og udskyder efterlønnen i mindst 2 år og samtidig har 3120

arbejdstimer kan du få max. dagpengesats. Det vil sige 18.113 kr. pr. måned. For deltidsforsikrede er det 12.068 kr. pr. måned

▪ ▪ Du kan dog højst få 90% af din hidtidige indtjening. Din efterlønssats bliver beregnet på

baggrund af de oplysninger der findes i SKATs indkomstregister. • .

Født jan. 1954 til juni 1954

▪ Efterlønsalder: Folkepensionsalder: År med efterløn: 60½ år 65½ år 5 år ▪ Hvad kan du få i efterlønssats? ▪ 91% af max. dagpenge. I 2016-tal er det 16.488 kr. pr. måned. For deltidsforsikrede er det

10.985 kr. pr. måned. ▪ Hvis du får dit efterlønsbevis, og udskyder efterlønnen i mindst 2 år og samtidig har 3120



baggrund af de oplysninger der findes i SKATs indkomstregister. ▪ • . •

Født juli 1954 til dec. 1954

Efterlønsalder: Folkepensionsalder: År med efterløn: 61 år 66 år 5 år ▪ Hvad kan du få i efterlønssats? ▪ 91% af max. dagpenge. I 2016-tal er det 16.488. pr. måned. For deltidsforsikrede er det



▪ Du kan dog højst få 90% af din hidtidige indtjening. Din efterlønssats bliver beregnet på baggrund af de oplysninger der findes i SKATs indkomstregister.

▪ • .

Født jan. 1955 til juni 1955 • Efterlønsalder: Folkepensionsalder: År med efterløn: 61½ år 66½ år 5 år

▪ Hvad kan du få i efterlønssats? ▪ 91% af max. dagpenge. I 2016-tal er det 16.488 kr. pr. måned. For deltidsforsikrede er det



▪ Du kan dog højst få 90% af din hidtidige indtjening. Din efterlønssats bliver beregnet på baggrund af de oplysninger der findes i SKATs indkomstregister.


▪ Efterlønsalder: Folkepensionsalder: År med efterløn: 62 år 67 år 5 år

▪ Hvad kan du få i efterlønssats? ▪ 91% af max. dagpenge. I 2016-tal er det 16.488 kr. pr. måned. For deltidsforsikrede er

det 10.985 kr. pr. måned. ▪ Hvis du får dit efterlønsbevis, og udskyder efterlønnen i mindst 2 år og samtidig har 3120

arbejdstimer kan du få max. dagpengesats. Det vil sige 18.113 kr. pr. måned. For deltidsforsikrede er det 12.068 kr. pr. måned.


baggrund af de oplysninger der findes i SKATs indkomstregister.

Født jan. 1956 til juni 1956

▪ Efterlønsalder: Folkepensionsalder: År med efterløn: 62½ år 67 år 4½ år ▪ Hvad kan du få i efterlønssats? ▪ 91% af max. dagpenge. I 2016 tal er det 16.488. pr. måned. For deltidsforsikrede er det

10.985 kr. pr. måned. ▪ Hvis du får dit efterlønsbevis, og udskyder efterlønnen i mindst 1½ år og samtidig har 2340

arbejdstimer kan du få max. dagpengesats. Det vil sige 18.113 kr. pr. måned. For deltidsforsikrede er timekravet 1872 arbejdstimer og satsen 12.068 kr. pr. måned.


baggrund af de oplysninger der findes i SKATs indkomstregister. ▪


▪ Efterlønsalder: Folkepensionsalder: År med efterløn: 63 år 67 år 4 år ▪ Hvad kan du få i efterlønssats? ▪ 91% af max. dagpenge. I 2016-tal er det 16.488 kr. pr. måned. For deltidsforsikrede er det




baggrund af de oplysninger der findes i SKATs indkomstregister.

Født jan. 1959 til juni 1959 • Efterlønsalder: Folkepensionsalder: År med efterløn: 63½ år 67 år 3½ år ▪ Hvad kan du få i efterlønssats? ▪ 91% af max. dagpenge. I 2016-tal er det 16.488 kr. pr. måned. For deltidsforsikrede er det

10.985 kr. pr. måned. ▪ Hvis du får dit efterlønsbevis, og udskyder efterlønnen i mindst ½ år og samtidig har 780



baggrund af de oplysninger der findes i SKATs indkomstregister. • .


Efterlønsalder: Folkepensionsalder: År med efterløn: 64 år 67 år 3 år

▪ Hvad kan du få i efterlønssats?

▪ Max dagpengesats i 2016-tal er 18.113 kr. pr. måned. For deltidsforsikrede er 12.068 kr. pr.

måned.

▪ Du kan dog højst få 90% af din hidtidige indtjening. Din efterlønssats bliver beregnet på baggrund af de oplysninger der findes i SKATs indkomstregister

Født jan. 1963 og frem

▪ Sådan bliver efterlønnen for dig ▪ Du skal mindst være 64 år, før du kan gå på efterløn. Her kan du se, hvad din efterlønsalder forventes at

blive, hvis danskernes levealder ikke falder.

▪ Er du født i perioden Jan. 1963 til dec. 1966: Den forventede efterlønsalder er 65 år Den forventede folkepensionsalder er 68 år Du kan få 3 år med efterløn

▪ Er du født i perioden Jan. 1967 til dec. 1970: Den forventede efterlønsalder er 66 år

▪ Den forventede folkepensionsalder er 69 år Du kan få 3 år med efterløn Er du født i perioden Jan. 1971 eller senere: Den forventede efterlønsalder er 66 år Den forventede folkepensionsalder er 69 år

▪ Du kan få 3 år med efterløn ▪ ▪ Hvad kan du få i efterlønssats? ▪ Max. dagpengesats. I 2016-tal er det 18.113 pr. måned. For deltidsforsikrede er det 12.068 kr. pr. måned. ▪ Du kan dog højst få 90% af din hidtidige indtjening. Din efterlønssats bliver beregnet på baggrund af de

oplysninger der findes i SKATs indkomstregister.

Slide Number 1Velkommen Agenda for 50+ MøderneFormål med møderneHvorfor skal vi tale om pension igen?Vi bli´r ældre !Skal samfundet bevares er dette fremtidenDet sociale systems ydelser i 2016Slide Number 9Hvordan sikrer man sig bedre end de offentlige ydelser og er dit eller din arbejdsgiver ansvar?,�og er der et behov for det!Prøv at se hvorfor ��Risikoen for at dø/blive invalid inden det 67år og for at overleveSupplement til offentlige ydelser, hvordan!Tanker om pensionstilværelsen kræver planlægning – økonomisk og følelsesmæssigtHvem bestemmer så min opsparing?��Det gør du, men hvad vil du ? ��Vil du sove godt ?�Så køb obligationer��Vil du spise godt �og længe?��Så køb aktier�Slide Number 16Slide Number 17Slide Number 18Slide Number 19Slide Number 20�Og hvad så med de 2 og aktiemarkedet? - Hvad med frie midlerHvad med 2016Er du på sporetDin alder og aktier – ja, aktier hele livet.Følg din opsparingPas på din opsparingTilpas din opsparingSlide Number 30Hvordan går det såSlide Number 32AfkastTil og med august 2016 FAKTORERNES INDFLYDELSE Nuværende renteniveau på Mybanker.dkMerværdihensættelser, hvad er det?Opsparing – generelt om niveauetHvad kan vi forvente efter et langt arbejdslivSlide Number 40Hvorfor er det lige�Risiko – nuværende ordninger - sociale elementer – opsparings- og investeringsønsker og muligheder gennemgåsOvervejelserne! Opsparingsformer�Slide Number 46Slide Number 47Slide Number 48Rabatten gælder også for LD konti og afrregnes når man er fylder 60 årRabatten gælder også LD fra 1.3.2015, og afregnes når man fylder 60 årLønmodtagernes DyrtidsfondSlide Number 52Slide Number 53ATPArv og begunstigelseArvereglerne�Nærmeste pårørende og forsikring / pensionHvad sker der, når den første ægtefælle dør?Skiftet & uskiftet boHvad med arven �Arvefordeling – ægtefælle & børnTvangsarv og testamenteOptimering af arven til f.eks. �ægtefælleDeling af pensioner - skilsmisseGaverGaver – afgift eller skat Gaver – Hvordan gøres det i praksis?��Husk at hæve pengegaver fra den rigtige konto �Tilbagetrækningsreform og efterløn mv.�Slide Number 69Efterlønsreglerne �Hvilke betingelser skal opfyldes ?Hvordan får du efterlønsbeviset ? Efterløn for de 50 +�Efterlønssatser�Fratrædelsestidspunkt og ”sociale ydelser”Senere tilbagetrækningsalderFødt jan. 1963 og fremModregning fra pensionsordningerHvad kan modregnes i efterlønSlide Number 79Modregning efterløn født efter 1.1.1956 PENSIONER, DER UDBETALES FØR EFTERLØNSALDEREN – PAS PÅHvornår bortfalder efterlønnen p.g.a. modregning?Seniorjobloven, del af efterlønnenPræmiering ved senere pensioneringEfterløn og arbejdeEfterløn og arbejde Efterløn og arbejde Slide Number 88Speciel regel for fleksjobbere�A-dagpenge – nye reglerNye dagpengeregler fra 1. januar 2017�Nye dagpengeregler fra 1. januar 2017Slide Number 93Slide Number 94FolkepensionSlide Number 96�Pensionstillæg eller ejVed senere brug af folkepensionSlide Number 99Slide Number 100Slide Number 101Overvejelser - det at blive ældre�Spil kortene rigtigt!��Få et økonomisk overbliksmøde i tidePrioritetskonto Design af pensionsudbetaling – eks.Boligen - samspillet mellem formue og opsparingSlide Number 107Hvordan aktiverer man sin friværdi?Effektiv beskatning af løbende pensionsudbetalingerSkattereform 2013 til 2022Økonomien i livsforløbetPrivatøkonomi �- som erhvervsaktiv og pensionist�Design af pensionsudbetalingMange muligheder�Slide Number 115Rådighedsbeløb før rådgivningsmødeRådighedsbeløb efter rådgivningsmødeGode økonomiske råd Gode råd Rådgivning nu – senere eller for sent?Slide Number 121Slide Number 122Willis JuraPris for juridiske dokumenter, som vi laver i Willis �(gældende fra 1.7.2014.)Nyttige linksForedragsholdereOvervej hvornår du skal stoppe...... Slide Number 128�Tilbagetrækningsreform og efterløn mv.�Efterløn og folkepension – hvornår og hvor længe – gamle og nye reglerEfterløn og folkepension – hvornår og hvor længe – gamle og nye regler�Hvad gælder for din aldersgruppe��Født før 1954�Født jan. 1954 til juni 1954�Født juli 1954 til dec. 1954��Født jan. 1955 til juni 1955��Født juli 1955 til dec. 1955�Født jan. 1956 til juni 1956�Født juli 1956 til dec. 1958��Født jan. 1959 til juni 1959��Født juli 1959 til dec. 1962��Født jan. 1963 og frem�

er du på sporet? - willis...hvor er du på vej hen, og hvordan påvirker brexit, valget i usa og...

Documents