erhverv aarhus Årsberetning 2014
DESCRIPTION
Temaet for beretningen er innovation og fremtid. Erhverv Aarhus har det seneste år arbejdet intenst på at geare organisationen, medlemmerne og hele Aarhus-området til fremtiden. Erhverv Aarhus har blandt andet lanceret en ny strategi, så vi fremover kan pleje medlemmernes interesser endnu bedre. Strategien fastsætter fire fokusområder, som vi altid knokler for: Erhvervslivet & Byens udvikling, Internationalisering, Uddannelse & Innovation samt Kultur & Sport.TRANSCRIPT
ERHVERVSLIVET & BYENS UDVIKLING
INTERNATIONALISERING UDDANNELSE & INNOVATION KULTUR & SPORT
2014
4 Forord
6 Aarhus mod fremtiden Fremtidsforsker Morten Grønborg tager Erhverv Aarhus’
fire fokusområder ind i fremtiden
10 Lokal platform for global handel Aarhus Havn, Jakob Flyvbjerg Christensen
12 De internationale medarbejdere brænder igennem hos Aduro
Aduro, Christian Skovbo
14 Internationalisering til fordel for erhvervslivet
16 Erhvervslivets stemme Få overblik over Erhverv Aarhus’ virke
18 Succesfuldt samarbejde skal sikre Aarhus’ konkurrenceevne
Aarhus Universitet, Brian Bech Nielsen
INDHOLDSFORTEGNELSE
20 Aarhus skal være Nordens kulturelle epicenter
ARoS, Erlend Høyersten
22 Stærke relationer driver udviklingen
24 Netværk, viden og inspiration Styrk dine relationer ved Erhverv Aarhus’ arrangementer
26 Erhverv Aarhus/ International Community 2014
28 Medarbejdere i Erhverv Aarhus/ International Community
30 Bestyrelse, Arrangementsudvalg, International Community Advisory Board
Aarhus Konferencen 2014
Erhvervsklyngemøde, NRGi Park Konference: Skab vækst med morgendagens talenter
2014
5
Velkommen til Erhverv Aarhus’ årsberetningKære læser, jeg kan lige så godt sige det med det samme: Erhverv Aarhus’ årsberetning er utraditionel. I stedet for at bruge en masse plads på at gennemgå årets regnskabstal består beretningen af inspirerende artikler og billeder fra byens brede erhvervsliv.
Temaet for beretningen er innovation og fremtid. Vinklen udspringer af, at Erhverv Aarhus det seneste år har arbejdet intenst på at geare organisationen, medlemmerne og hele Aarhus-området til fremtiden. Erhverv Aarhus har blandt andet lanceret en ny strategi, så vi fremover kan pleje medlemmernes interesser endnu bedre. Strategien fastsætter fire fokusområder, som vi altid knokler for: Erhvervslivet & Byens udvikling, Internationalisering, Uddannelse & Innovation samt Kultur & Sport.
Indledningsvist tager fremtidsforsker Morten Grønborg de fire fokusområder og læseren på en rejse ind i fremtiden, så vi finder ud af, hvad vi skal være opmærksomme på i årene, der kommer. Derudover portrætteres fire vidt forskellige medlemmer i artikler, der giver et unikt indblik i deres virke inden for hvert fokusområde.
Beretningen illustrerer også Erhverv Aarhus’ internationale netværksorganisation, Internationale Community, og det forgrenede netværk af medarbejdere, repræsentanter og samarbejdspartnere. De er alle med til at gøre Erhverv Aarhus’ indflydelse gældende og sikrer, at nuværende og kommende medlemmer har de bedste vilkår for at drive forretning i fremtiden.
God læselyst og på gensyn i fremtidens Erhverv Aarhus/ International Community.
Bente H. Steffensen Direktør/CEO for Erhverv Aarhus/International Community
6
Tænk dobbelt
Det første fokusområde handler om Erhvervs-livet & Byens udvikling. Her er urbaniseringen en vigtig megatrend. Den præger alle dele af verden og medfører ikke bare flere mennesker i byerne, men især flere unge mennesker og kvinder. På verdensplan har vi netop passeret 50 procent-grænsen, så flere end halvdelen af alle mennesker i verden nu bor i byerne. Tendensen vil også fortsat slå igennem i Aarhus, som ifølge en undersøgelse fra 2013 kan se frem til en stigning i befolkningstallet på 60-80.000 mennesker frem mod 2030.
Hvad, vi måske ikke går og tænker på til daglig, er desuden, at Aarhus faktisk allerede er det største område i en millionby, der går under navnet Den Østjyske Millionby (DØM). Denne metropol-dannelse strækker sig fra Randers i nord til Kolding i syd og er drevet frem af især erhvervsliv og medfølgende bosættelser omkring motorvej E45. Her er der vækst i befolkningstallet, mens det i resten af landet (fraregnet hovedstadsområdet) groft sagt stagnerer eller går tilbage.
Så langt så godt. Men man kan spørge, hvad Aarhus skal stille op i fremtiden. Skal man satse på at være den ene eller den anden slags by? Er byen i sin selvforståelse og strategi for fremtiden en erklæret del af DØM eller mest af alt sig selv? Spørgsmålene er relevante, for DØM er paradoksalt nok både et område i vækst og samtidig, hvad man kan kalde for ’utæt område’, der måske i virkeligheden ikke er så attraktivt at bo i. I DØM er befolkningstætheden under lands-gennemsnittet, der i forvejen ikke er højt – og tæthed og nærhed er
Selvom fremtiden kommer helt af sig selv, kan man med fordel arbejde analytisk
med den og forsøge at påvirke begiven- hedernes gang. Erhverv Aarhus har
opstillet fire fokusområder, som jeg her gerne vil kommentere og kvalificere med udgangspunkt i megatrends, udviklings-
mønstre og anden viden fra Instituttet for Fremtidsforskning.
AARHUS MOD FREMTIDEN
Af Morten GrønborgInstituttet for Fremtidsforskning
og chefredaktør SCENARIO Magazine
Erhvervslivet & Byens udvikling
7
jo netop det, vi forbinder med en storby: I Aarhus er der ikke bare nærhed til arbejds- og studiepladser og til kulturelle tilbud, men også til andre mennesker. I en utæt by, derimod, kan det føles, som om livet siver ud.
På den anden side handler historien om DØM ikke kun om befolk-ningstilvækst, men også om økonomisk vækst og arbejdspladser, hvilket er et afgørende bundtræk i motoren for enhver by i fremgang. Så et logisk svar må være, at Aarhus skal tænke dobbelt og tage udgangspunkt i såvel sin egen kerne som i det lag, der omgiver byen, og som er ved at skabe en sammenhængende østjysk metropol. Infrastruktur er her et nøgleord, for ligesom DØM er drevet frem af en infrastrukturel udvikling (motorvejen), skal også Aarhus som sådan drives frem af infrastruktur, der sikrer hele oplandet uhindret adgang til byens tilbud. Det sikrer både omsætning og nye virksom-heder, der kan udveksle medarbejdere og kunder i hele millionbyen.
I forbindelse med den infrastrukturelle udvikling vil det vigtigste nybrud i de kommende årtier være, at den selvkørende bil bliver en realitet. Instituttet for Fremtidsforskning forventer, at 50 procent af alle biler i Europa i 2030 vil være førerløse robotbiler, og teknologien er stort set på plads. Aarhus’ venskabskommune Gøteborg lader fx allerede om godt to år 100 selvkørende biler køre rundt i dele af byen i en treårig testperiode. På lignende vis skal Aarhus allerede nu til at overveje, hvad den nye teknologi kommer til at betyde for byen. Hvordan vil den påvirke vores adfærd (herunder pendlemønstre), byens indretning og traditionelle brancher?
Tænk aarhusianskAarhus skal tænke sig selv som det naturlige centrum i DØM, men samtidig i stigende grad
også som en international, europæisk storby, hvilket er fokusområde nummer to for Erhverv
Aarhus. I forhold til en stigende internationalisering er en god infrastruktur igen et nøgleord. Det gælder især
forbindelsen til hovedstaden. Turister, forretningsfolk, forskere og medarbejdere skal uhindret kunne pendle mellem de to fremtidige vækstmetropoler i Danmark: DØM og Storkøbenhavn. Der er gennem tiden foreslået forskellige bud på en transportmæssig løsning på den udfordring, fx et højhastigheds-magnettog. Jeg skal ikke gå ind i den diskussion her, men det vil på alle måder give mening at forbinde Danmarks to vækstområder med en langt hurtigere forbindelse, end vi kender i dag. Det vil gavne særligt Aarhus, der på den måde bedre vil kunne udnytte Københavns Lufthavns status som international transport-hub.
De internationalt orienterede medarbejdere behøver ikke nødven-digvis bo i Aarhus-området, men det er godt for byen, hvis de gør. Hvad kan få dem til at slå sig ned? Ifølge en meget stor, international undersøgelse af præferencer for valg af bosted og arbejde er det især megabyer og finansielle metropoler som London, New York og Paris, der topper listen. De danske byer kan desværre glemme alt om at blande sig i det selskab. Men den gode nyhed er, at op mod 2/3 af de adspurgte i undersøgelsen peger på mere bløde værdier som essentielle. At miljøet på arbejdspladsen er godt, og at balancen mellem arbejde og fritid er på plads, er samlet set vigtige parametre på linje med et godt sundheds- og socialsystem og et veludviklet kulturliv.
Danmark har altså mange af de forudsætninger, som flertallet af udlændinge vægter højt, og Aarhus og dens virksomheder skal derfor fokusere på det såkaldte ’total offer’, der i dette tilfælde desuden indebærer en fantastisk venlig, tryg, kulturel og grøn storby. Man kan derfor også formulere det sådan, at byen, for at tænke internationalt, faktisk først og fremmest skal tænke aarhusiansk. Budskabet skal bare spredes bedre, hvilket er en særskilt udfordring.
Internationalisering
8
Tænk på automatiseringenDet tredje fokusområde er Uddannelse & Innovation, og indsatsen her må især rettes mod det forhold, at Aarhus på linje med andre vækstområder i de kommende årtier på samme tid kommer til at opleve både arbejdsløshed og efterspørgsel på arbejdskraft. På Instituttet for Fremtidsforskning kalder vi dette paradoks for ’Det store mismatch’: Vi kommer til at mangle de rette, specialiserede medarbejdere, mens en stor gruppe mennesker samtidig vil efter-spørge jobs, fordi de ikke er kvalificerede til dem, der findes. Ifølge en omfattende fremskrivning af arbejdsmarkeds- og uddannelses-mønstre frem mod 2020 kommer vi i Danmark som helhed til at mangle flere end 140.000 personer med faglige eller videregående uddannelser, mens vi modsat vil have et overskud på samme stør-relse af gymnasialt uddannede og ufaglærte. Sidstnævnte gruppe vil der ikke være arbejde til. Alt, der kan automatiseres, bliver det nemlig. Robotter og computere tager over flere og flere steder.
At der ikke er brug for ufaglærte i fremtiden, ved vi jo sådan set godt allerede. Det nye er bare, at vi kommer til at opleve en gennem-
gribende automatisering af stort set alle de brancher, vi kender i dag. Det gælder også mange vidensprægede servicejob og højere kvalificeret arbejde inden for fx undervisning, finans, sundhed og transport. Tidligere har øget produktivitet gennem automatisering medført økonomisk vækst, der igen har affødt nye behov og derved nye markeder med nye arbejdspladser. Aarhus har omstillet sig mere end én gang, og sådan vil det forhåbentlig gå igen. Men spørgsmålet er, om nye arbejdspladser i nye brancher kan opstå i samme hast, som arbejdspladser i eksisterende brancher bliver automatiseret?
Hvis jeg skal pege på områder, der i fremtiden kun i mindre grad berøres af automatisering, er der stort set kun to, der kvalificerer sig. Det ene rummer servicefag med særligt højt kompetenceniveau, hvilket bl.a. omfatter læger, personlige coaches, forretningsledere og ansatte i de erhverv, hvor kunderne gerne vil betale ekstra for ægte menneskelig betjening. Det andet er den kreative branche i bred forstand, det vil sige forskning og udvikling, kultur, underhold-ning og sport samt design og mode.
Uddannelse & Innovation
Vi kommer til at opleve en gennemgribende automatisering
af stort set alle de brancher, vi kender i dag
’’
9
Tænk kultureltMed det sidste fokusområde – Kultur & Sport – tematiserer Erhverv Aarhus netop mulighederne i den kreative branche og dens potentiale som generator for vækst. I sportens verden har vi gennem årtier vænnet os til, at det kommercielle og mere kunstneriske/sportslige eksisterer side om side, og også i kulturlivet vil græn-serne fremover blive mindre optrukne.
Aarhus har på linje med det sportslige altid investeret i det klassiske kulturområde, som derfor står stærkt med både gamle og nye samt nybyggede bastioner for teater, kunst, historie og musik. Kunsten for kunstens egen skyld er et vigtigt princip at holde fast i, for spænder man kunst og kultur for nogens vogn, mister den kraft og selve evnen til at kunne tilbyde os noget. Så for at fremtidssikre sig, må Aarhus for alt i verden holde fast i denne prioritering. Men erhvervslivet skal samtidig i den grad inddrage og lære af kunstens og kulturens logik, som handler om at gå på tværs, inspirere, udfordre og provokere gennem oplevelsen og det uventede – hvilket ofte er i modstrid med erhvervslivets egen logik, der handler om at opfylde kundens forventninger. At mestre begge logikker er afgørende i den såkaldte oplevelsesøkonomi, der nu for alvor tager over efter den gamle industriøkonomi. Her var det nok at sælge varer og ydelser, men det er det ikke længere: Den symbolske, emotionelle eller kulturelle merværdi af et produkt eller service bliver i fremtiden vigtigere end nogensinde før.
Det er derfor oplagt for de aarhusianske virksomheder at skabe samarbejder og alliancer med det kreative og kunstneriske vækstlag i byen, ligesom det er klogt, at op mod 100 virksomheder fra lokalområdet deltager aktivt i Kulturhovedstad 2017-projektet via erhvervsklynger koordineret af Erhverv Aarhus. Her er ideen at skabe et laboratorium for byudvikling, der ikke bare involverer kulturlivet og kommunen, men også forskning og erhvervsliv. Ifølge en undersøgelse fra konsulentvirksomhed COWI vil projektet bidrage til at skabe 2.200 nye job i den private sektor frem mod 2017.
Dette kan vise sig kun at være begyndelsen, hvis fokus fastholdes, og hvis der tænkes i helheder og nye alliancer. Kun sådan kan byen realisere sit kreative potentiale.
Kultur & Sport
Foto: Musikhuset Aarhus
Foto: Allan Samsøe Voss
LOKALplatform forGLOBAL
handelUdviklingen går stærkt på Danmarks største container-havn. Byen rykker nærmere, havnearealerne udvides, og havnen håndterer mere end 450.000 containere fra ind- og udland i løbet af et år.
AARHUS HAVN, JAKOB FLYVBJERG CHRISTENSEN
Når havnedirektør Jakob Flyvbjerg Christensen gør status, kan han konstatere, at havnen har både lokal og global betydning. Havne-områdets 150 virksomheder skaber grundlag for ca. 10.000 arbejds-pladser og er samtidig en lokal facilitator for international handel.
”Vi har Danmarks største rutenetværk af skibe og er brobygger mellem danske virksomheder og kunder ude i verden, både når det gælder import og eksport”, fortæller Jakob Flyvbjerg Christensen.
Betjening på dybt vandAarhus Havn håndterer ca. 8 millioner ton gods årligt og er således storleverandør til butikker og forbrugere landet over.
”Aarhus Havn har ca. 60 % af det samlede containermarked i Danmark, og hvis man køber tøj, plastikvarer eller elektronik her i landet, så er der gode chancer for, at det er kommet i butikken via en container, vi har betjent”, forklarer Jakob Flyvbjerg
Christensen.
Ifølge direktøren er Aarhus Havns beliggenhed og gode rammer forklaringen på nøglerollen i Danmark. Internationalt
gør Aarhus sig også bemærket og topper listen som en af Europas mest effektive erhvervshavne. Desuden er havnen
med i EU’s TEN-netværk for de vigtigste transportkorridorer i Europa sammen med en række andre havne af særlig betydning for godstransport.
”Kombinationen af, at vi er tæt på vores marked og har rammerne til at tage de store skibe ind, giver os en konkurrencefordel. Vi har
dybt vand, store og mange kajarealer, de rigtige kraner og adgang til en infrastruktur, som på nuværende tidspunkt kan betjene
ERHVERVSLIVET & BYENS UDVIKLING
”Forestil dig Marselis Boulevard om 5 eller 10 år med trafik til og fra Mols-Linien og endnu flere virksomheder, så ser trafiksituationen helt anderledes ud på en ellers smuk boulevard”.
11
erhvervslivet og forbinde dem med resten af landet og verden”, siger Jakob Flyvbjerg Christensen.
Byen nærmer sig vandkantenFra sit kontor på femte sal kan Jakob Flyvbjerg Christensen følge med, mens byen åbner op til vandsiden med eksempelvis de bynære havnearealer, Bassin 7 og Aarhus Ø.
”Efterhånden som byen rykker nærmere, arbejder vi på at bygge havnen ud i vandet. Vi skal adskille os på fornuftig vis fra byen og samtidig have naboskabet med byens borgere til at fungere. Vores primære opgave er dog at sikre, at vores kunder fremadrettet kan nyde godt af havnens superstruktur, altså kraner, pakhuse og andre elementer, de har behov for”.
Smuk boulevard på dagsordenenAarhus Havns kunder bliver ikke kun betjent fra vandsiden. De har også adgang til et talerør, der kan påvirke eventuelle udfordringer.
”Vi er med til at præge de rammer, der bliver udstukket fra stat og kommune. Med erhvervskundernes opbakning taler vi med tyngde og kan sørge for at give dem de bedste forudsætninger for at drive virksomhed”, pointerer Jakob Flyvbjerg Christensen.
I den forbindelse fremhæver havnedirektøren byens infrastruktur, som også er på Erhverv Aarhus’ dagsorden, og særligt havnens hovedfærdselsåre via Marselis Boulevard og Åhavevej til Aarhus Syd Motorvejen.
”Aarhus Havn skal fremadrettet være gearet til at håndtere store færgetræk og flere virksomheder. En af de nye internationale
virksomheder forventes eksempelvis at importere 200.000 ton gods. Det afføder 20.000 ekstra lastbiler på Marselis Boulevard om året”.
Derfor er infrastrukturen ifølge havnedirektøren ikke tilstrækkelig, hvis man kigger få år frem.
”Forestil dig Marselis Boulevard om 5 eller 10 år med trafik til og fra Mols-Linien og endnu flere virksomheder, så ser trafik- situationen helt anderledes ud på en ellers smuk boulevard”, forudser Jakob Flyvbjerg Christensen.
Gearet til en grøn fremtidSamtidig er Aarhus Havn opmærksom på den internationale udvik-ling. Særligt skærpede miljøkrav kan få stor betydning i fremtiden.
”Fra 2015 skal skibene reducere deres sulfat- og svovludledning med 90 %. Det stiller nye krav til vores faciliteter, som så skal levere alternative og mere grønne energikilder”, siger Jakob Flyvbjerg Christensen. Rederiernes stigende omkostninger til grønne brænd-stoffer kan i værste tilfælde betyde, at skibene afløses af andre transportformer.
”Man kan forestille sig, at en lastbil, der i dag bliver sejlet herfra og til Finland, finder andre veje, hvis skibene pålægges afgifter. Særligt hvis det ikke gælder de øvrige transportformer. Men det er en del af ’gamet’, som vi tænker ind i vores fremtidige plan. Vi vil fortsat være facilitator for global handel”, slutter Jakob Flyvbjerg Christensen.
Foto: Ard Jongsma, Still Words
12
Direktøren for brændeovnsproducenten Aduro tilskriver sine internationale medarbejdere en stor del af æren for virksomhedens succes.
”De internationale medarbejdere kommer med nogle andre idéer, interesser og målsætninger. Det er med til at give en god dynamik i virksomheden”. Sådan beskriver direktør for Aduro, Christian Skovbo, sine internationale medarbejderes indflydelse på virksomheden.
Det internationale miljø har skabt den særlige dynamik, der har været med til at sørge for, at brændeovnsproducenten med hovedsæde i Hasselager har vundet Børsens prestigefulde pris som Gazelle-virksomhed de seneste fire år.
Repræsentanter på eksportmarkederneAduro er en lokalt forankret virksomhed med markedsandele i hele Europa. I sin eksportstrategi fokuserer Aduro altid på at have medarbejdere, der besidder de nødvendige sproglige og kulturelle kompetencer. Og her spiller de internationale medarbejdere en hovedrolle.
”Vi eksporterer næsten 90 % af vores omsætning, og det betyder meget at have franskmænd til at stå for det i Frankrig, spaniere til at stå for det i Spanien osv. Vi betjener faktisk alle vores væsent-lige eksportmarkeder med ansatte, der kommer derfra”, siger Christian Skovbo.
For Aduro er det derfor afgørende at finde de rigtige internationale medarbejdere, der hjælper med at tilpasse produkterne til det europæiske marked.
”Halvdelen af vores team er ikke danske statsborgere, og de har i høj grad indflydelse. Det er dem, der kommer tilbage til os med behov og ønsker fra markedet. På den måde former vi vores koncept, så vi bibeholder vores identitet, men tilpasser os den lokale efterspørgsel”, fortæller Christian Skovbo.
Ingen nævneværdige udfordringer Den høje procentdel af internationale medarbejdere har næsten ikke medført udfordringer for virksomheden, selvom de danske ansatte i starten overvejede, hvad det ville gøre ved kulturen i firmaet.
ADURO, CHRISTIAN SKOVBO
De INTERNATIONALE medarbejdere brænder igennem hos Aduro
13
”Vi var naturligvis opmærksomme på, hvad det ville komme til at betyde for kulturen, når firmaet fik ansatte ind, der ikke talte dansk, så vi forhørte os om, hvad oplevelserne var hos andre firmaer”. Tilbagemeldingerne var gennemgående positive, så Aduro beslut-tede, at det ikke lød som en nævneværdig udfordring.
”Vi valgte derfor at prøve, og det har da heller ikke vist sig at være en ulempe, men en fordel. Vi rekrutterer primært internationale, der allerede er i Danmark, for udbuddet er fint, og de er faldet til. Det betyder, at de har leveret fra dag ét hos os”, siger Christian Skovbo.
Faktisk er det gået så godt, at Christian Skovbo også anbefaler andre virksomheder at ansætte internationale medarbejdere.
”Det er gået glimrende, så jeg vil sige til andre virksomheder, at det bør de gøre, hvis de står med behovet. Det er særligt eksport- virksomheder, jeg kan anbefale det til, for de internationale medar-bejdere har deres fordele på de respektive hjemmemarkeder”, vurderer Christian Skovbo.
Flere internationale i fremtidenFremtiden ser lys ud for Aduro. Mens salget i Danmark ligger tæt på den maksimale markedsandel, så er der stadig store muligheder for ekspansion i udlandet.
”På vores eksportmarkeder har vi en ret lille markedsandel, der gør, at vi helt sikkert har mulighed for at ekspandere fortsat”.
I takt med at Aduro vokser, bliver de internationale medarbejdere endnu vigtigere.
”Vi vil fortsat kommunikere med de markeder, vi er på, og så er det klart, at hvis vi skal ind på nye markeder, så har vi brug for nye medarbejdere med de rette sprogkompetencer og den nødvendige kulturelle indsigt”, fortæller Christian Skovbo.
På trods af at Aduro ikke arbejder med langsigtede strategier, så udgør dygtige medarbejdere samt innovative produkter fundamentet for virksomhedens fremtidige udvikling.
INTERNATIONALISERING
”De internationale medarbejdere kommer med nogle andre idéer, interesser og målsætninger. Det er med til at give en god dynamik i virksomheden”.
Anthony Julien Denis, Sonia Marín Martínez & Christian Skovbo (TH)
Foto: Ard Jongsma, Still Words
COLOMBIA
SLOVAKIA
Internationalisering til fordel for erhvervslivet
Aarhus som attraktiv karrieredestinationMed etableringen af International Community i 2008 blev det et erklæret mål at udvikle Aarhus, Østjylland, Region Midtjylland og Danmark til at blive mere attraktive for internationale tilflyttere. Et attraktivt område, hvor internationale tilflyttere trives, kræver dog udvikling på mange parametre. Det kræver jobmuligheder, god offentlig modtagelse, rigt kulturliv, international uddannelse, sociale netværk, en åben befolkning og meget mere.
Erhverv Aarhus/International Communitys indsats afspejler det multifacetterede område og har blandt andet resulteret i etablering af International Citizen Service, sprogversionerede velkomstpakker, faglige og sociale netværk, ægtefællenetværk, seminarer for virk- somheder, lead partner-rollen i et regionalt projekt og samarbejder landet over.
Indsatsen kræver lokal forankringIndsatsen og samarbejderne lokalt og nationalt har ifølge under- søgelser medvirket til en forbedret offentlig modtagelse og større trivsel blandt internationale tilflyttere. Senest viser ”Expat Study 2014”, at 86 % af landets internationale medarbejdere er tilfredse med at leve og arbejde i Danmark – og tilfredsheden er større end selvsamme undersøgelse viste i 2010. Det betyder ikke, at arbejdet er slut. Tværtimod. I takt med at erhvervslivets behov for specialiserede medarbejdere vokser, skal indsatsen udvikles – med fokus på stærk lokal forankring.
Det er en udtrykt udfordring blandt virksomheder, at medfølgende partnere efterlyser netværks- og jobmuligheder for at falde til. Derfor prioriterer International Community tæt kontakt til disse. Den tætte kontakt betyder, at International Community kan skræddersy initiativer målrettet de enkeltes behov og dermed sikre, at virksomheders investering i internationale medarbejdere giver værdi.
I dag konkurrerer mange virksomheder på globale markeder
og har behov for internationale med- arbejdere til at udvikle forretningen.
Tiltrækning, modtagelse og fastholdelse af internationale medarbejdere og deres
familier er derfor nøgleord for Erhverv Aarhus og ikke mindst organisationens
internationale netværksorganisation, International Community.
14
Talent Attraction Denmark er et nationalt projekt, der under-støtter virksomheder, som samarbejder globalt og rekrutterer internationale medarbejdere til Danmark. Projektet har udviklet en hjemmeside med brandingmaterialer om at bo og arbejde i Danmark, eksempelvis artikler, faktabokse og videoer. Materialerne er nemme at anvende og et stærkt supplement til virksomheders internationale kommunikation.
internationalcommunity
International Community er Erhverv Aarhus’ netværk for internationale medarbejdere og medfølgende familier samt virk-somheder med en international profil. Netværket understøtter erhvervslivets rekruttering, modtagelse og fastholdelse af international arbejdskraft og arbejder for at styrke regionen som et attraktivt område for internationale medarbejdere og deres familier.
Nye tiltag: Mentorprogrammer og ’repats’ I 2014 har Erhverv Aarhus/International Community både lanceret nye initiativer og videreført eksisterende. Et nyt mentorprogram, i tæt samarbejde med virksomhedsledere i netværket, resulterede i, at flere medrejsende ægtefæller fik fodfæste på jobmarkedet.
Samtidig har vi arbejdet på at brande Aarhus og Danmark som en attraktiv karrieredestination via det nationale projekt, Talent Attraction Denmark. Endelig er målgruppen udvidet til også at inkludere ’repats’, som er danskere, der er vendt hjem efter en karriere i udlandet.
Mentorprogrammet, Talent Attraction Denmark, repats og faglige og sociale arrangementer bliver også en del af arbejdet i 2015. Derudover har Erhverv Aarhus/International Community flere spændende projekter på tegnebrættet, som vi glæder os til at løfte sløret for. Fælles for projekterne er, at de som altid tager udgangs-punkt i virksomhedernes og de internationale tilflytteres behov.
Erhverv Aarhus/International Community ser frem til at byde flere internationale medarbejdere og deres familier velkommen til Aarhus, Østjylland, Region Midtjylland og Danmark.
Konference: Skab vækst med morgendagens globale talenter
16
ERHVERVSLIVETS STEMMEErhverv Aarhus brænder for byens udvikling. Som led i en ny strategi – udviklet i samarbejde med 35 medlemmer fra det brede erhvervsliv – har vi fastlagt fire fokusområder, hvor vi aktivt gør vores indflydelse
gældende til fordel for erhvervslivet i Aarhus-området:
Den nye strategi indeholder klare mål. Vi skal opnå større synlighed omkring vores virke, ligesom vores arbejde og indflydelse inden
for de fire fokusområder skal skabe mærkbare resultater for erhvervslivet i Aarhus-området.
Samarbejder mellem kultur, sport og erhverv bidrager til gensidig vækst og udvikling. Erhverv Aarhus støtter byens kulturelle og sportslige initiativer via samarbejder, innovationssparring, repræsentationer og involvering i Kulturhovedstad 2017.
KULTUR & SPORT
Byens udvikling skal stå mål med det brede erhvervslivs behov. Erhverv Aarhus forener derfor erhverv, uddannelse, kultur og sport, så vi i fællesskab kan fremme erhvervsudviklingen i Aarhus-området.
ERHVERVSLIVET OG BYENS UDVIKLING
Erhverv Aarhus sætter internationalisering på dagsordenen sam-men med en række stærke samarbejdspartnere lokalt, regionalt og nationalt. Aarhus og regionen skal løftes til at være blandt verdens mest attraktive karrieredestinationer for internationale medarbejdere og deres familier.
INTERNATIONALISERING
Aarhus’ historie som en videns- og uddannelsesby har stor indflydelse på byens udvikling og erhvervslivets behov for dygtig arbejdskraft. Erhverv Aarhus’ repræsentationer og tætte kontakt til uddannelsesinstitutioner og det brede erhvervsliv er med til at sikre balance mellem uddannelser og erhvervslivets behov.
UDDANNELSE & INNOVATION
17
Netværk, viden og inspiration
Sparring og relationer ved:· Arrangementer· Brunch-boards· Én-til-én møder
Connecting point
UAFHÆNGIG ORGANISATION GENNEM MERE END 150 ÅR!
Vi arbejder udelukkende for dig
100%
Særlig fordel til nystartede virksomheder
Internationalt fokus
-50% Er din virksomhedetableret inden for tre år, får du halv pris på medlemskab
Kontakt os omkring: ∙ International Community,
vores internationale netværk∙ Talent Attraction Denmark
Hold dig opdateret
Få nyheder om erhvervslivets udvikling og info om kommende arrangementer via vores ugentlige medlemsnyhedsbrev og website
NEWS
NEWS
Synlighed
Mød Erhverv Aarhus’ dedikerede medarbejdere og få overblik over alle medlemsfordele på www.erhvervaarhus.dk
www
www
www
internationalcommunity
Professionelle arrangementer styrker relationerne mellem beslutningstagere fraerhverv, uddannelse, kultur m.fl.
Alle medlemmer eksponeres online og i nyhedsbrevet
De fire fokusområder er omdrejningspunkter for vores arbejde og indflydelse. Erhverv Aarhus er således dit talerør over for det politiske liv og i medierne.
TALERØR FORERHVERVSLIVET
MEDLEMSKAB AF ERHVERV AARHUS
18
Succesfuldt samarbejde skal sikre
Aarhus’ konkurrenceevneDet tætte samarbejde mellem universitet og erhvervsliv skal
udbygges og være kendetegnet ved høj kvalitet, mener rektor
for Aarhus Universitet.
AARHUS UNIVERSITET, BRIAN BECH NIELSEN
UDDANNELSE & INNOVATION
”At få flere praktikanter ud i virksomheder er en god måde at styrke interaktionen mellem universitetet og erhvervslivet. Vi arbejder på at indarbejde et større antal praktikforløb i selve uddannelserne”.
”Hvis jeg med to ord skal sige, hvilken profil vi vil være kendt for, så hedder det ’høj kvalitet’. Høj kvalitet i alt, hvad vi gør”, siger rektor for Aarhus Universitet, Brian Bech Nielsen. Han er overbevist om, at et klart fokus på høj kvalitet er den sikreste måde, universitetet kan forblive blandt verdens hundrede bedste og samtidig spille en væsentlig rolle i forhold til det omkringliggende samfund. Høj kvalitet er fundamentet for god forskning, dygtige studerende, et udbytterigt samarbejde med erhvervslivet og bidrager til Aarhus-områdets udvikling.
Parløbet kan styrkesUdviklingen af Aarhus og universitetet hænger nøje sammen. Undersøgelser har påvist en udbredt grad af parallelitet imellem de to, der bl.a. skyldes et tæt samarbejde mellem universitetet og erhvervslivet i Aarhus.
”Vi har talrige former for samarbejde med erhvervslivet. Meget af det foregår på græsrodsniveau, hvor forskerne i tæt kontakt med erhvervslivet løser forskellige problemstillinger”, fortæller Brian Bech Nielsen.
Parløbet med erhvervslivet kan dog blive tættere i fremtiden.
”Nogle af landets største produktionsvirksomheder findes inden for en times kørsel fra Aarhus. Dem ønsker jeg et mere forpligtende samarbejde med”, siger Brian Bech Nielsen.
Universitetet vil også gerne samarbejde med flere små og mellem-store virksomheder, som universitetet traditionelt har en mindre berøringsflade med. Samarbejdet bliver afgørende fremover, fordi afsætningen af nyuddannede i stigende grad forventes at ske i netop den type virksomheder.
Flere praktikforløb i fremtidenBrian Bech Nielsen ser et stort potentiale i at gøre erhvervslivet mere engageret i uddannelserne. Han peger på, at et øget antal praktikanter er en oplagt mulighed.
”At få flere studerende ud og lave projekter i virksomheder er en god måde at styrke interaktionen mellem universitetet og erhvervslivet. Vi arbejder på at indarbejde et større antal praktikforløb i selve uddannelserne”.
Virksomhederne opfordres dog også til at melde deres behov tilbage til universitetet, for samarbejdet er afhængigt af god kommunikation og gensidig forståelse.
”Vi gør os store anstrengelser for løbende at udvikle uddannelserne og målrette dem til bl.a. erhvervslivet.
Vi vil gerne have feedback, men den må gerne være både målrettet og konstruktiv”, forklarer Brian Bech Nielsen.
Internationaliseringsgraden stigerDet tætte samarbejde mellem universitetet og erhvervslivet betyder, at de to parter deler både muligheder og udfordringer. En fælles udfordring er den stigende internationaliseringsgrad.
”Verden bliver stadig mere globaliseret, og man begår sig bedst i en globaliseret verden, hvis man sætter den internationale fane højt. Det gælder både uddannelse, forskning og videnudveksling”, vurderer Brian Bech Nielsen, som også giver et bud på, hvordan vi kommer videre:
”Vi skal bl.a. blive bedre til at sende vores studerende ud og lade dem få internationale erfaringer og netværk. På fremtidens arbejds-marked vil det ofte være et krav, at man har nogle års joberfaring fra udlandet, hvor man har opbygget kontakter og erhvervsrelevante netværk”.
Globalisering kræver høj kvalitetLøsningen på udfordringen er imidlertid ikke kun, at flere rejser ud. Aarhus skal også blive bedre til at modtage og fastholde udenlandske medarbejdere.
”Jeg tror, at vi deler udfordringer med store dele af erhvervslivet med hensyn til at tiltrække og fastholde de dygtigste”, siger Brian Bech Nielsen.
Skal Aarhus fremover forblive en attraktiv karriere- og uddannelses- destination, er byen nødt til at holde trit med den internationale udvikling.
”Det internationale niveau, som vi konkurrerer med, stiger stødt. Det niveau er vi også underlagt, og det er derfor, jeg lægger vægt på den høje kvalitet. Kan vi ikke udvikle kvaliteten, så ender Aarhus med at miste konkurrenceevne”.
For at følge med udviklingen i udlandet bliver både universitet og erhvervsliv nødt til at udnytte samarbejdsmulighederne bedre.
”Synergien i samarbejdet ville være optimal, hvis fx en kvinde fra Frankrig bliver ansat hos Arla, så kan det være, at hendes mand er en glimrende forsker og kan blive ansat på universitetet. Hvert år mister vi rigtig gode internationale folk, fordi ægtefællen ikke kan få job. Den synergi skal vi være bedre til at udnytte for at skabe den perfekte symbiose mellem erhvervsliv og universitet”, siger Brian Bech Nielsen.
19
Foto: Ard Jongsma, Still Words
20
ARoS er blevet et vartegn for Aarhus. De seneste års succes giver dog ikke anledning til at hvile på laurbærrene, pointerer kunst- museets norske direktør, Erlend Høyersten. ”Jeg leder hele tiden efter potentialer. Jeg er ikke en, der driver et sted. Jeg udvikler et sted”, siger Erlend Høyersten. Selvom det bliver vanskeligt, ser han frem til udfordringen.
”Jeg synes, det er attraktivt, at ARoS er en kæmpesucces. Det at udvikle en kæmpesucces til noget mere er for mig den ultimative udfordring”.
Ny kulturel selvtillid i AarhusErlend Høyersten betragter det nye Moesgård Museum, den nye bydel i Den Gamle By og kulturhovedstadsprojektet i 2017 som tegn på, at der er kommet en øget kulturel selvtillid i Aarhus. ”Jeg vil bidrage til den kulturelle selvforståelse i byen. ARoS og det øvrige kulturlivs succes skal fortsat smitte af på hinanden”.
Målet for kunstmuseet er 750.000 besøgende i 2020. En markant stigning i forhold til den ca. halve million, der forventes i år. Museet undersøger i øjeblikket, hvor meget stigningen vil generere til byen.
Globale målsætningerResultatet af undersøgelsen kan bl.a. bruges som grundlag for fondsansøgninger og et tættere samarbejde med erhvervslivet.
”Jeg føler, at vi har stor opbakning fra erhvervslivet, men det er klart, at vi kunne have gavn af endnu større opbakning”. Eksempelvis ser museet gerne flere globale sponsorer. ”Vores ambition er at blive globale. Der er mange globale aktører i regi-onen, og dem ønsker vi at få tættere på os”, fortæller Erlend Høyersten.
Mødested for erhvervslivetARoS’ tilstedeværelse i byen smitter af på omgivelserne. Eksem-pelvis i kraft af de mange besøgende, som skaber omsætning i byens butikker, caféer og hoteller. Men også for det øvrige erhvervsliv er et sprudlende kulturliv vigtigt for at kunne tiltrække og fastholde med-arbejdere. Helt konkret fungerer kunstmuseet også som facilitator for forretningsforbindelser via erhvervsklubberne ARoS Art Club og ARoS Ambassadors.
Samarbejder med erhvervslivet og det øvrige kulturliv skal løfte Aarhus til et nyt niveau, mener direktøren for ARoS.
AROS, ERLEND HØYERSTEN
Aarhus skal
være
Nordens kulturelle epicenter
20
21
Erlend Høyersten ser et tæt samarbejde mellem erhvervslivet og kulturen som udbytterigt for begge parter.
”Vi lærer af erhvervslivets mindset, men jeg tror også, at erhvervs-livet kan lære af os i forhold til spørgsmål om kommunikation og perspektivering. Når virksomheder står over for problemer, hvordan kan de så løse dem gennem kreative processer?”
ARoS’ måde at arbejde på kan også være inspirerende for erhvervslivet.
”På ARoS foretager vi enormt mange satsninger, hvor vi virkelig kan knække nakken eller vinde. Og hvordan tackler man sådan en stressproces? Jeg tror, at mange i erhvervslivet kan blive inspireret af, hvordan vi tænker strategi. Hvordan vi tænker ledelse i et felt, der hele tiden har et usikkert moment i sig”, vurderer Erlend Høyersten. Symbol på by i udviklingFlest muligt skal opleve kunsten, og museet har en velstruktureret plan for at nå det mål. Planen vil Høyersten dog ikke løfte sløret for, den får man lov at opleve, når tiden er moden.
Høyersten ser ARoS’ optimistiske fremtidsplan som symbol på en større tendens.
”Når jeg betragter ARoS, så ser jeg et symbol på en by i udvikling. Museet symboliserer muligheden for at tænke modigt. I regionen er der mange iværksættere og virksomheder, som tænker nyt og tager store risici. Det synes jeg, at ARoS også er et godt eksempel på”.
Skælvene udgår herfraI 2020 skal ARoS være et af verdens førende kunstmuseer. Sammen med erhvervslivet kan ARoS og det øvrige kulturliv løfte Aarhus til et nyt niveau.
”I Aarhus er der en måde at tænke by og kultur på, som gør, at byen kan blive noget helt ekstraordinært i nordeuropæisk kontekst”, siger Erlend Høyersten og tilføjer:
”Aarhus skal – blandt andet ved hjælp af ARoS – blive et epicenter i Norden. Det er herfra skælvene skal udgå”.
21
KULTUR & SPORT”I Aarhus er der en måde at tænke by og kultur på, som gør, at byen kan blive noget helt ekstraordinært i nord- europæisk kontekst”.
Foto: Ard Jongsma, Still Words
Erhverv Aarhus etablerer i år fem arbejdsgrupper, som driver udviklingen inden for Erhverv Aarhus’ fire fokusområder. De fem arbejdsgrupper består af personer, som til daglig er involveret i de respektive fokusområder.
De første fire arbejdsgrupper arbejder med Erhverv Aarhus’ fire fokusområder. Derudover arbejder en femte gruppe på tværs af de øvrige grupper og har til formål at kommunikere om gruppernes beslutninger og initiativer.
Arbejdsgrupperne:• Erhvervslivet&Byensudvikling• Internationalisering• Uddannelse&Innovation• Kultur&Sport• Kommunikation
Stærke relationer driver udviklingen
Erhverv Aarhus’ tætte samarbejde med det politiske liv er med til at forbedre betingelserne for at drive virksomhed i Aarhus-området. Erhverv Aarhus mødes fire gange årligt med borgmesteren og kommunens topembedsmænd vedrørende aktuelle udfordringer på vegne af byens brede erhvervsliv.
”Relationen til Erhverv Aarhus er blevet bygget op gennem et man-geårigt samarbejde mellem byens borgmestre og Erhverv Aarhus som erhvervsorganisation. Det tætsluttede og gensidige samarbejde er helt afgørende for, at vi på rådhuset har sikkerhed for, at de erhvervspolitiske beslutninger, som bliver truffet, er de rigtige”.
– Borgmester i Aarhus, Jacob Bundsgaard.
22
Tæt på politikerneFem arbejdsgrupper behandler Erhverv Aarhus’ fire fokusområder
Erhverv Aarhus har direkte relationer til mange af Aarhus- områdets beslutningstagere og udpeger løbende personer til bestyrelsesposter. Erhverv Aarhus rekrutterer repræsentanterne fra bestyrelsen og medlemskredsen. De tætte relationer har således stor betydning for udviklingen af erhvervslivet i Aarhus.
Et lille udsnit af Erhverv Aarhus’ repræsentationer:• AarhusFestuge• ARoS• DenGamleBy• DetLokaleBeskæftigelsesRåd• Dokk1• Erhvervskontaktudvalget• SportAarhusEvents• VUCAarhus• ÅrhusKøbmandsskole
Erhverv Aarhus’ bestyrelse bliver valgt på den årlige generalforsam-ling ultimo november. Bestyrelsen består i dag af ni medlemmer, der repræsenterer et bredt udsnit af områdets erhvervsliv. Tre af disse medlemmer udgør forretningsudvalget.
Arrangementsudvalget er et tværgående udvalg, der tilsammen repræsenterer hele bredden i Erhverv Aarhus. De tegner og udtænker de overordnede linjer for Erhverv Aarhus’ arrangementer.
International Communitys Advisory Board sætter retning og træffer beslutninger om, hvilke indsatsområder der skal arbejdes med i re-lation til virksomhedernes muligheder for at rekruttere og fastholde internationale medarbejdere og deres familier.
Se medlemmerne af ovennævnte på side 30.
Stærke repræsentationer på tværs af erhvervslivet
Bestyrelse, forretningsudvalg, arrangementsudvalg og International Community Advisory Board
23
24
Styrk dine relationerErhverv Aarhus er platform for netværk, videndeling og synlighed. Som medlem kan du deltage i professionelle og inspirerende arran-gementer, hvor du kan styrke dine relationer til byens øvrige erhvervsliv, uddannelse, kulturliv og beslutningstagere. Arrangementerne sætter fokus på emner inden for Erhverv Aarhus’ fire fokusområder: Erhvervslivet & Byens udvikling, Internationalisering, Uddannelse & Innovation og Kultur & Sport.
Erhverv Aarhus skaber også overblik over byens øvrige virksomhedsrettede arrangementer via Erhvervskalenderen. Se Erhvervskalenderen på erhvervaarhus.dk.
Fotos fra Aarhus Konferencen 2014
Foto: Jacob Due - Foto-medie/ Moesgaard Museum
Foto: Jacob Due - Foto-medie/ Moesgaard Museum
25
Erhverv Aarhus PrisenErhverv Aarhus Prisen uddeles i forbindelse med den årlige nytårskur. Prisen tildeles en person/virksomhed, som har gjort en særlig indsats for erhvervslivet i og omkring Aarhus.
Prismodtagerne har eksempelvis:•Etableretnetværkellersamarbejder,derharhaftbredpositiveffekt•Udvistfremragendelederskab,derharskabtpositivopmærksomhed•Etableretogudvikletvirksomhed
Prismodtagere af Erhverv Aarhus Prisen2014 – Peder Tuborgh, Arla Foods2013 – Jens Kristian Gundersen, Unisense2012 – Ditlev Engel, Vestas Wind Systems A/S 2011 – Henrik Lindberg, LINDBERG A/S2010 – Michael Holm, Systematic A/S2009 – Flemming Besenbacher, iNANO Aarhus Universitet2008 – Thomas Bloch Ravn, Den Gamle By2007 – Ulla Stæt Andersen og Lena Rantala, Århus Charter2006 – Peter Bohnsen, Unifeeder A/S2005 – Ole Lehrman Madsen, Alexandra Instituttet2004 – Erling Lindahl, A/S Schouw & Co
Peder Tuborgh, CEO Arla Foods,blev tildelt Erhverv Aarhus Prisen 2014
Netværk, viden og inspiration
26
medarbejdere i medlemskredsen
års erfaring
Erhverv Aarhus/International Community 2014
nye medlemmer besøg i International Citizen Service
27
arrangementer i Erhverv Aarhus/ International Community
deltagere i Erhverv Aarhus/ International Community’s
arrangementer
praktikanter og studenter-medarbejdere har været
en del af teamet
ugentlige læsere af nyhedsbreve fra Erhverv Aarhus og
International Community
faste årlige møder med byens borgmester
arrangementer fra samarbejds-partnere publiceret på
erhvervaarhus.dk
28
MEDARBEJDERE
Bente SteffensenDirektør/CEO
Louise Vind EbbesenProject Coordinator
Jesper TheilHead of Communication
Kirsten RosenlundEvent & Project
Manager
Kristine Holst RasmussenBusiness Coordinator
Tiny MaerschalkHead of International
Community
Erhverv Aarhus’ sekretariat holder til i PAKHUS 13, Nordhavnsgade 4, Aarhus C. Er du interesseret i at
mødes, så giver vi en kop kaffe. Se kontaktoplysninger på alle medarbejdere på erhvervaarhus.dk eller
skriv til [email protected] Vi ses!
Maria ClausenGraphic Designer
Lars Møller AndersenProject Manager
Laila Roll LarsenBookkeeper
29
internationalcommunity
Carina HjortshøjStudent Employee
Mikkel Hune ToxvigCommunications Intern
Daniela BitonIntern/Event Coordinator
Katharina BejstrupIntern
Vi har altid praktikanter og studentermedhjælpere hos Erhverv Aarhus/International Community. Faktisk har vi adskillige hvert semester. Og vi er vilde med det!
De hjælper med at holde vores virksomhed agil og sørger for, vi ikke kører fast i hverdagens rutiner.
Samtidig er vi med til at forme fremtidens medar- bejdere, og vores samarbejde med uddannelses- institutionerne sikrer, at erhvervslivet også i fremtiden får den arbejdskraft, de efterspørger.
Vi kan kun anbefale andre virksomheder at tage praktikanter og studentermedhjælpere ind. Vores erfaringer er i hvert fald fantastiske!
Praktikanter &studentermedhjælpere
30
Bestyrelsen 2014Erhverv Aarhus ledes af en bestyrelse på ni personer, som er med til at sikre rammerne og den strategiske fremtid for organisationen.
• Peter Kjær, Formand – Direktør, A/S Schouw & Co.• Heine Bach – Områdedirektør, Nordea• Jan Børjesson – Partner, LETT Advokatfirma• Arne Vesterdal – Direktør, INCUBA A/S• Hanne Wick – Direktør, Wick Kommunikation• Jens Gert Sørensen – Commercial director, FAZE2 Marketing Communication• Ken Cordes – Sr. Director Research and Development, Martin Professional• Marianne Bedsted – Direktør, F. Salling A/S (tidl. direktør, Musikhuset Aarhus)• Erik Rasmussen – Adm. Direktør, Via Biler A/S
Revisor• Bente Damgaard – schmidt hammer lassen architects
Arrangementsudvalget 2014Arrangementsudvalget fastlægger de overordnede linjer for Erhverv Aarhus’ arrangementer.
• Mette Rønnau – Direktør, Cabi• Marianne Bedsted – Direktør, F. Salling A/S (tidl. direktør, Musikhuset Aarhus)• Kristian Thorn – Vicedirektør, AU Uddannelse, Aarhus Universitet• Morten Daus-Petersen – Direktør, HR3D• Esben Kjeldsen – Direktør, Handelsbanken Aarhus
International Community Advisory Board 2014International Communitys Advisory Board sætter retning og træffer beslutninger om, hvilke indsatsområder International Community skal fokusere på.
• Lone Skriver Pedersen, Formand – Group Mobility Manager, Grundfos• Ulla Gjørling – International Director, Aarhus Universitet• Christian Lausten Sørensen – Specialkonsulent, Aarhus Kommune• Lene Skyttegaard Bach – HR Director/Site HR Manager Brabrand,
DuPont Nutrition and Health• Kenneth Mølgaard-Pedersen – Global Head of Executive Search & Talent
Management, People & Culture, Vestas• Ulla Kjær – Senior HR Manager, Arla Foods amba• Bente H. Steffensen – Direktør, Erhverv Aarhus
32
PAKHUS 13Nordhavnsgade 48000 Aarhus CDanmark
Tlf.: +45 8612 [email protected]
www.erhvervaarhus.dk
Tekster: Bente H. SteffensenJesper TheilMikkel Hune Toxvig
Layout:Maria Clausen
Foto:Ard Jongsma, Still Words Casper Tybjerg, TTFErhverv Aarhus