kreative erhverv 2 - analyserapport

Analyserapport

Del 2

Kortlægning af de kreative erhverv i Region Midtjylland

Analyse udarbejdet af Konsulentfirmaet NyX for Kulturby 2017 og Region Midtjylland 2009-2010

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

Indholdsfortegnelse 2. UDDYBENDE KARAKTERISTIK AF VIRKSOMHEDERNE .................................................................................... 3

2.1. KREATIV SEKTOR ..................................................................................................................................... 7

2.1.1. Segmenteringsfiltre for kreativ sektor ............................................................................................ 7

2.1.2. Virksomhedernes alder ................................................................................................................... 8

2.1.3. Virksomhedernes forretningsområder ............................................................................................ 9

2.1.4 Virksomhedsstørrelse ..................................................................................................................... 13

2.1.5. Hvordan er det gået med økonomien og beskæftigelsen de seneste 3 år? .................................. 15

2.1.6. Benchmark gruppe – ”Vækstgruppen” ......................................................................................... 16

2.1.7. Behov for styrkelse af virksomhedernes interne forretningsmæssige fundament? ..................... 17

2.1.8. Behov for kompetenceudvikling .................................................................................................... 19

2.1.9. Vægtning af ny viden / nye kompetencer som fremtidigt indsatsområde ................................... 23

2.2. MODE – OG LIVSSTILSVIRKSOMHEDERNE ............................................................................................ 24

2.2.1. Segmenteringsfiltre for Mode‐ og livsstilsvirksomhederne .......................................................... 24

2.2.2 Grundlæggende virksomhedskarakteristika ................................................................................... 26

2.2.3. Hvordan er det gået med økonomien og beskæftigelsen de seneste 3 år? .................................. 29

2.2.4. Benchmark gruppe – ”Vækstgruppen” ......................................................................................... 31

2.2.5. Behov for styrkelse af virksomhedernes interne forretningsmæssige fundament? ..................... 31

2.2.6. Behov for kompetenceudvikling .................................................................................................... 34

2.2.7. Vægtning af ny viden / nye kompetencer som fremtidigt indsatsområde ................................... 37

3. TEMAER ....................................................................................................................................................... 39

3.1. SAMARBEJDE ........................................................................................................................................ 39

3.1.1. Resumé .......................................................................................................................................... 39

3.1.2. Virksomhedernes samarbejdspartnere ......................................................................................... 41

3.1.3. Virksomhedernes formål med samarbejde ................................................................................... 46

3.1.4. Samarbejdspartneres geografiske lokalisering .............................................................................. 52

3.1.5. Virksomhedernes fremtidsplaner på kort sigt ............................................................................... 55

3.1.6. Barrierer ........................................................................................................................................ 58

3.1.7. Samarbejdspotentialer .................................................................................................................. 60

3.2. NETVÆRK .............................................................................................................................................. 63

3.2.1. Resumé .......................................................................................................................................... 63

3.2.2. Udbredelsen af forskellige former for netværksaktiviteter .......................................................... 67


2. UDDYBENDE KARAKTERISTIK AF VIRKSOMHEDERNE ‐ 2.1. KREATIV SEKTOR 2

3.2.3. Virksomhedernes formål med netværksdeltagelse ...................................................................... 73

3.2.4. Virksomhedernes udbytte af netværksdeltagelsen ...................................................................... 77

3.2.5. Virksomhedernes fremtidsplaner på kort sigt ............................................................................... 84

3.2.6. Barrierer / Udviklingsbegrænsninger ............................................................................................ 86

3.2.7. Potentialer – behov for udvikling af forskellige rammebetingelser .............................................. 87

3.3. INNOVATION OG INNOVATIONSKILDER ‐ VIDENSOURCING ................................................................ 92

3.3.1. Resumé .......................................................................................................................................... 92

3.3.2. Kreativ sektor ................................................................................................................................. 93

3.3.3. Mode‐ og livsstilsvirksomhederne ............................................................................................... 109

3.4. KUNDER, MARKEDER OG INTERNATIONALISERING ........................................................................... 119

3.4.1. Resumé ........................................................................................................................................ 119

3.4.2. Kreativ sektor ............................................................................................................................... 122

3.4.3. Mode‐ og livsstilsvirksomhederne ............................................................................................... 138

3.5. VEDVARENDE IVÆRKSÆTTERVILKÅR – ”EN VERDEN AF SMÅ VIRKSOMHEDER” ............................... 151

3.5.1. Kreative iværksættere i Region Midtjylland og Århus ................................................................. 152

3.5.2. Iværksætteres og små virksomheders behov .............................................................................. 156

3.6. RAMMEBETINGELSER ......................................................................................................................... 159

3.6.1. Styrkelse af viden og kompetencer ............................................................................................. 159

3.6.2. Virksomhedsrådgivning ............................................................................................................... 167

3.6.3. Behov for centraliseret formidling af arbejdskraft ...................................................................... 178

3.6.4. Behov for styrkelse af netværksrelationer og udbygning af samarbejdsrelationer .................... 179

3.6.5. Fysiske rammer ............................................................................................................................ 185

3.6.6. Offentlig indkøbspolitik ............................................................................................................... 188



2. UDDYBENDE KARAKTERISTIK AF VIRKSOMHEDERNE

Resumé:

Forretningsområder:

Virksomhederne i de kreative brancher er generelt aktive på mere end ét hovedforretningsområde, og når

det gælder virksomhedernes faktiske aktivitet, fylder navnlig Kommunikationsdesign/grafisk design, indret‐

ningsdesign, nye medier og medierådgivning relativt set langt mere i det samlede billede, end det afspejles

i den formelle branchekodning af virksomhederne.

Eksempelvis er der kun 14 % af virksomhederne, der er registreret som grafisk design virksomheder, men i

praksis er det mere end 3 gange så mange af virksomhederne, som betragter dette som et af deres hoved‐

forretningsområder. Dette hænger navnlig sammen med at næsten ¾ af reklamebureauerne angiver at ha‐

ve grafisk design som et af deres hovedforretningsområder.

Tilsvarende billede gælder for indretningsdesign, hvilket hænger sammen med, at næsten en tredjedel af

arkitektvirksomhederne angiver at have dette som et af deres hovedforretningsområder.

I lyset af at ikke mindst produktdesign og grafisk design brancherne er karakteriseret ved en stor overvægt

af meget små virksomheder, er det relevant at stille spørgsmålet: Evner virksomhederne i praksis at favne

både i bredden og i dybden – både at være specialiserede og samtidig tilbyde en bred vifte af ydelser?

Deltidsansatte og fast tilknyttede freelancere

De kreative virksomheder genererer beskæftigelse i et omfang, som rækker et godt stykke ud over antallet

af fuldtidsansatte medarbejdere.

Gennemsnitligt har næsten 1/5 af virksomhederne i kreativ sektor mellem 1 og 4 deltidsansatte. Kun 10 %

af de mindste virksomheder har deltidsansatte, mens dette gælder for 45 % af virksomhederne med 5 eller

flere fuldtidsansatte.

Blandt mode‐ og livsstilsvirksomhederne har 1/3 af virksomhederne mellem 1 og 4 deltidsansatte. Andelen

af virksomheder med over 4 deltidsansatte stiger klart med virksomhedsstørrelsen.

Mens det i kreativ sektor kun er 4 % af virksomheder med 5 eller flere fuldtidsansatte, som har mere end 4

deltidsansatte, så er deltidsansatte i større mængder væsentligt mere udbredt blandt mode‐ og livsstilsvirk‐

somhederne. Her er det 33 % af virksomheder med 5‐19 ansatte og 43 % af virksomhederne med 20 eller

flere fuldtidsansatte, som har flere end 4 deltidsansatte.



Udvikling i økonomien siden 1/1 2007

Godt 1/3 af virksomhederne angiver, at den økonomiske udvikling har været meget god eller god, mens

halvdelen svarer at den havde været acceptabel og godt 1/10 vurderer, at den havde været dårlig. Dette

gør sig gældende for såvel kreativ sektor som mode‐ og livsstilsvirksomhederne.

I kreativ sektor er andelen af virksomheder med en meget god eller god udvikling i økonomien størst

blandt virksomheder med 5 – 19 ansatte (41 %). Kun 6 % af virksomhederne i denne kategori har haft en

negativ udvikling de seneste år mod 12 % af virksomheder med ingen eller kun 1 fuldtidsansat medarbej‐

der.

For mode‐ og livsstilsvirksomhederne er der til gengæld stor branchevariation. Indenfor Møbler og Interiør

er det 63 % af detailvirksomhederne, som har haft en meget god eller god udvikling i økonomien, mod kun

19 % af fremstillings‐/engrosvirksomhederne.

Indenfor Beklædning og Accessories er andelen af virksomheder med en positiv udvikling i økonomien der‐

imod gennemsnitlig og stort set den samme for fremstillings‐/engrosvirksomhederne (34 %) og detailvirk‐

somhederne (33 %).

Behov for styrkelse af virksomhedernes interne forretningsmæssige fundament

Overordnet set er det kun 9 % af virksomhederne i kreativ sektor, som har en professionel bestyrelse.

Blandt mode‐ og livsstilsvirksomhederne er der dobbelt så mange.

Andelen af virksomheder indenfor kreativ sektor, som har en professionel bestyrelse er stigende med virk‐

somhedsstørrelse. Mens det kun er 2 % af virksomheder med ingen eller 1 fuldtidsansat, som har en pro‐

fessionel bestyrelse, gælder det 50 % af virksomhederne med 10 eller flere ansatte.

Blandt mode‐ og livsstilsvirksomhederne er der klare forskelle branchegrupperne imellem. Således gør

fremstillings‐/ engrosvirksomhederne i højere grad brug af en professionel bestyrelse. Indenfor Beklædning

og Accessories gælder det 28 % og indenfor Møbler og Interiør 31 % af virksomhederne. Blandt detailvirk‐

somhederne gælder det derimod kun 7 % indenfor Beklædning og Accessories og 6 % indenfor Møbler og

Interiør.

For såvel kreativ sektor som for mode‐ og livsstilsvirksomhederne er det karakteristisk, at andelen for

iværksættere er markant lavere end for etablerede virksomheder.



Problemer med at skaffe kvalificeret arbejdskraft

I kreativ sektor stiger andelen af virksomheder, som angiver, at besvær med at skaffe kvalificeret arbejds‐

kraft i høj eller nogen grad udgør en begrænsning for virksomhedens fremtidige udviklingsmuligheder, med

virksomhedsstørrelse:

0‐1 ansat 8 %

2‐19 ansatte 19 %

20 eller flere 40 %

For mode‐ og livsstilsvirksomhederne er andelen mere konstant omkring et gennemsnit på 15 %.

Behov for kompetenceudvikling

Interessant er det, at kun 25 % af virksomhederne i kreativ sektor mener, at behov for kompetenceudvik‐

ling udgør i høj eller nogen grad udgør en begrænsning for virksomhedens udviklingsmuligheder, samt at 24

% slet ikke anser dette for at være en udviklingsbarriere.

Også på dette punkt viser der sig at være en størrelsesrelateret variation i besvarelserne:

I høj / nogen grad Slet Ikke

0‐4 ansatte 24 % 26 %

5‐19 ansatte 32 % 14 %

20 eller flere 50 % 0 %

Dette rejser uundgåeligt spørgsmålet, om navnlig de mindre virksomheder har en realistisk vurdering af,

hvad der skal til for at opnå større konkurrencedygtighed.

For mode‐ og livsstilsvirksomhederne er udgangspunktet det samme. 21 % mener, at behov for kompeten‐

ceudvikling i større grad udgør en begrænsning for virksomhedens udviklingsmuligheder, og 30 % mener

slet ikke, at dette er tilfældet. Mens andelen af virksomheder i kreativ sektor, som anser kompetenceman‐

gel for at være en udviklingsbarriere, stiger i takt med øget virksomhedsstørrelse, gør det modsatte sig

gældende for mode‐ og livsstilsvirksomhederne.

Hvor er der et væsentligt behov for kompetenceudvikling?

Når virksomhederne imidlertid mere konkret blev spurgt om, på hvilke områder de oplever at have et væ‐

sentligt behov for kompetenceudvikling, tegner der sig et noget andet billede.

I kreativ sektor er der navnlig stor efterspørgsel efter flere fagspecifikke og ny teknologi relaterede kompe‐

tencer. I begge tilfælde gælder det næsten halvdelen af virksomhederne.

Dernæst kommer markeds‐ og salgsrelaterede kompetencer samt forretningskompetencer mere generelt.

Knap 1/3 af virksomhederne har peget på disse to former for kompetencer.

Knap 1/4 af virksomhederne peger på samarbejds‐ og videndelingskompetencer som et udviklingsområde.



Endelig er det kun 1/6 af virksomhederne som oplever behov for udvikling af deres innovationskompeten‐

cer.

For mode‐ og livsstilsvirksomhederne er der navnlig efterspørgsel efter markeds‐ og salgsrelaterede kom‐

petencer (41 %), forretningskompetencer (27 %) og designkompetencer (22 %).

Kun omkring 10 % efterlyser kompetenceudvikling inden for ny teknologi, innovation og samarbejds‐ og

videndeling.

Vækstgruppen

I kreativ sektor adskiller Vækstgruppen sig fra Øvrige gruppen, hvad angår andelen af virksomheder, som

vurderer, at der er væsentligt behov for udvikling af de forretningsmæssige kompetencer.

Vækstgruppen Øvrige

Forretningsmæssige kompetencer 44 % 29 %



2.1. KREATIV SEKTOR På baggrund af data fra den web‐baserede spørgeskemaundersøgelse er det muligt at tegne et mere nuan‐

ceret billede af virksomhederne indenfor det vi herefter under ét vil betegne kreativ sektor ‐ med under‐

stregning af at der heri ikke ligger andet end behovet for formidlingsmæssig forenkling. I rapportens Del 1

Afsnit 1.2 Afgrænsning af kortlægningsfeltet er der redegjort for, hvad denne samlebetegnelse omfatter.1

I Afsnit 3 i denne del af rapporten behandles de fem tværgående hovedtemaer: samarbejde, netværk,

innovation/vidensourcing, kunder/markeder og rammebetingelser. I den forbindelse er der i analysen af

datagrundlaget anvendt en række segmenteringsfiltre.

2.1.1. Segmenteringsfiltre for kreativ sektor

Virksomhedsalder Hvad angår virksomhedernes alder opereres der med to grupper:

Iværksættervirksomheder: virksomheder, som er etableret 1/1 2007 eller senere

Etablerede virksomheder: virksomheder, som er etableret før 1/1 2007

Virksomhedernes branchekodning Hvad angår virksomhedernes forretningsområde følger segmenteringen virksomhedernes formelle bran‐

chekode. Dette for at sikre overensstemmelse med såvel det CVR‐register baserede øjebliksbillede af virk‐

somhedsbasens kerne2 som de ligeledes branchekodebaserede statistisk genererede erhvervsøkonomiske

nøgletal for denne.3

Kun de seks kreative hovedbrancher, som i deres helhed er omfattet af undersøgelsen, indgår i segmente‐

ringer af datamaterialet på grundlag af branchekodning.

Undtagelse er i et vist omfang gjort for Nye Medier. Ganske vist gælder det for denne gruppe som for de

øvrige i den supplerende virksomhedsbase for kreativ sektor, at den kun indeholder et begrænset antal re‐

spondenter. Resultaterne for denne gruppe er imidlertid på flere punkter så markant afvigende fra gen‐

nemsnittet for de seks kreative hovedbrancher, at det i et vist omfang er fundet relevant at nævne dem.

Det afgørende er, at tallene for Nye Medier opfattes indikativt, dvs. at der i det enkelte tilfælde ikke lægges

for stor vægt på tallenes præcise størrelse.

1 I rapportens Del 4 Afsnit 5.1.1. præsenteres virksomhedsbasen for kreativ sektor i tal, og der redegøres endvidere for spørgeskemaundersøgelsens svarprocenter og repræsentativitet. 2 Se rapportens Del 3 Afsnit 4.1 3 Se rapportens Del 3 Afsnit 4.2. – 4.10



Antal Andel i %

Iværksættervirksomheder 171 32,8 %

Etablerede virksomheder 351 67,2 %

I alt kreativ sektor 522 100,0 %

Virksomhedernes geografiske placering Hvad angår virksomhedernes geografiske placering er regionen i forbindelse med dataanalysen blevet ind‐

delt i fire geografiske delområder.

Århus Kommune

Kulturring Østjylland: Favrskov, Skanderborg, Odder, Samsø, Syddjurs og Norddjurs kommuner

Kulturbyerne: Herning, Holstebro, Horsens, Randers, Silkeborg og Viborg

Vestkommunerne: Ikast‐Brande, Lemvig, Ringkøbing‐Skjern, Skive, Struer.4

Virksomhedsstørrelse Virksomhedernes inddeling i forskellige størrelseskategorier er baseret på virksomhedernes egne oplysnin‐

ger vedrørende antal fuldtidsansatte medarbejdere. Af hensyn til i videst muligt omfang at kunne sætte

spørgeskemaundersøgelsens resultater i relation til det CVR‐baserede øjebliksbillede af virksomhedsbasens

kerne5, er størrelsesintervallerne fastlagt i overensstemmelse med den i CVR‐registeret anvendte inddeling.

I det følgende samt i behandlingen af de tværgående temaer i Afsnit 3 er resultaterne af segmenteringen

inddraget i præsentationen i det omfang, der viste sig at være signifikante forskelle mellem forskellige

segmenter.

2.1.2. Virksomhedernes alder

Virksomhederne fordeler sig på henholdsvis

iværksættere og etablerede som følger:

Virksomhederne blev spurgt, om ejeren er fuldtidsbeskæftiget i virksomheden. Mens dette er tilfældet for

80 % af de etablerede virksomheder, gælder det kun for 60 % af iværksætterne.

4 Besvarelserne fra Hedensted kommune er som følge af deres begrænsede antal – 4 virksomheder ‐ medtaget i den‐ne kategori. 5 Rapportens Del 3 Afsnit 4.1.



2.1.3. Virksomhedernes forretningsområder Branchekodningen baserer sig på virksomhedernes primære forretningsområde. Mange af virksomhederne

er imidlertid aktive på mere end ét forretningsområde. Det er således særdeles relevant at se på, hvordan

virksomhedernes faktiske aktivitet forholder sig til deres formelle branchemæssige kategorisering. Tager

man udgangspunkt i branchekodningen, får man følgende fordeling:

Kreativ sektor

Virksomhedernes fordeling på det formelle primære forretningsområde (branchekoden)

Reklamebureauvirksomhed 25,9 %

Arkitektvirksomhed 22,4 %

Industrielt design/Produktdesign (inkl. modedesign) 17,2 %

Kommunikationsdesign og grafisk design 13,8 %

PR og Kommunikationsrådgivning 9,2 %

Indretningsarkitekter og rumdesign 5,6 %

Reklamefilm og –foto 2,9 %

Nye Medier 1,9 %

Medierådgivning, reklameplads i medier 0,8 %

TOTAL 100 %

Når virksomhederne bliver bedt om at angive deres maksimalt tre væsentligste forretningsområder, får

man imidlertid følgende fordeling:

Andel af virksomhederne, der angiver at have hovedforretningsområde indenfor:

Grafisk design/kommunikationsdesign 45,4 %

Reklamedesign/planlægning af reklamekampagner 30,7 %

Industrielt design/produktdesign (inkl. modedesign) 23,9 %

Arkitektvirksomhed (bygninger el. landskab) 23,6 %


Indretningsarkitekter og rumdesign 15,1 %

Nye Medier 14,0 %

Reklamefilm/‐foto 5,7 %

Medierådgivning, reklameplads i medier 5,4 %

TOTAL 179,5 %

Som det fremgår, er virksomhederne gennemsnitligt set aktive på 1,8 hovedforretningsområder, og når det

gælder virksomhedernes reelle aktivitet, fylder navnlig Kommunikationsdesign/grafisk design, indretnings‐



design, nye medier og medierådgivning relativt set langt mere i det samlede billede, end det afspejles i den

formelle branchekodning af virksomhederne.

Mens det således kun er ca. 14 % af virksomhederne, der er registreret under branchekoden for grafisk de‐

sign er det i praksis mere end tre gange så mange af virksomhederne, som betragter dette som et af deres

hovedforretningsområder. Dette hænger navnlig sammen med, at næsten ¾ af reklamebureauerne angiver

at have dette som et af deres hovedforretningsområder.

Tilsvarende gælder for indretningsdesign, hvilket hænger sammen med, at næsten en tredjedel af arkitekt‐

virksomhederne angiver at have dette som et af deres hovedforretningsområder, jf. brancheoversigterne

nedenfor.

Ligeledes illustrerer oversigten den igangværende brancheglidning indenfor Nye Medier, som er blevet

fremhævet i blandt andet en rapport om området udarbejdet af DAMVAD6. Kun knap 2 % af virksomheder‐

ne er formelt registreret indenfor IT‐relaterede branchekoder, men i praksis er det 7 gange så mange af

virksomhederne, der har Nye Medier som et hovedforretningsområde. Som det ses af brancheoversigterne

nedenfor, gælder det eksempelvis 1/5 af reklamebureauerne. Herudover viser besvarelserne generelt, at

der – undtagen når det gælder arkitektvirksomhed – reelt er langt flere virksomheder, som er aktive inden‐

for de til branchekoderne knyttede forretningsområder, end et CVR‐ eller statistisk baseret billede er i

stand til at afspejle.

Virksomhedsalder og forretningsområde

Blandt iværksættervirksomhederne er der en overrepræsentation af følgende forretningsområder i forhold

til billedet for allerede etablerede virksomheder:

Andel af virksomheder, som angiver at have hovedforretningsområde indenfor:

Iværksættere Etablerede virksomheder

Mode – beklædning/accessories 10,5 % 3,4 %

Medierådgivning 8,2 % 4,0 %

PR og Kommunikation 22,8 % 12,3 %

Branchevariation – de enkelte branchers forretningsområder

Besvarelserne for virksomhederne indenfor hver af de seks kreative hovedbrancher viser, at navnlig design‐

virksomhederne er meget diversificerede, mens PR og Kommunikationsvirksomhederne omvendt gennem‐

snitligt holder sig til et primært hovedforretningsområde.

6 Analyse af erhvervet film og nye medier i Region Midtjylland og Region Nordjylland, DAMVAD november 2008



I det følgende er kun medtaget forretningsområder, som spiller en hovedrolle for mere end 5 % af virksom‐

hederne.

Arkitektvirksomhederne ‐ andel som har hovedforretningsområde indenfor:

Arkitektvirksomhed – bygninger 76,9 %

Arkitektvirksomhed – landskab /haver 34,2 %

Indretningsarkitektvirksomhed/rumdesign 29,9 %

Industrielt design/produktdesign (ekskl. modedesign) 15,4 %

Kommunikationsdesign/grafisk design 9,4 %

TOTAL 165,8 %

Produktdesignvirksomhederne – andel som har et hovedforretningsområde indenfor:


Industrielt design/produktdesign (ekskl. mode) 34,4 %

Design af møbler/belysning/interiør 33,3 %

Design af beklædning/accessories 21,1 %

Indretningsdesign 13,3 %

Nye Medier 10,0 %

Strategisk Design 7,8 %

Reklamedesign, planlægning af reklamekampagner, markedsføring 7,8 %

TOTAL 168,8 %

Grafisk design virksomhederne – andel som har hovedforretningsområde indenfor:


Reklamedesign/ planlægning af reklamekampagner, markedsføring 43,1 %

Nye Medier 20,8 %



Design Møbler/belysning/interiør 6,9 %

Design beklædning/accessories 6,9 %

Industrielt design/produktdesign i øvrigt 5,6 %

TOTAL 181,9 %



Indretningsarkitekter og rumdesign – andel som har hovedforretningsområde indenfor:


Design møbler/belysning/ interiør 37,9 %

Arkitektvirksomhed (bygninger) 20,7 %

Kommunikationsdesign / grafisk design 17,2 %

Industrielt design / produktdesign (ekskl. mode) 17,2 %

Design beklædning/accessories 10,3 %

Strategisk design 10,3 %

TOTAL 196,4 %

Reklamebureauerne – andel som har hovedforretningsområde indenfor:

Reklamedesign/ planlægning af reklamekampagner, markedsføring 76,3 %

Kommunikationsdesign/ grafisk design 74,8 %


Nye Medier 20,7 %

Medierådgivning/ reklameplads i medier 11,1 %

Reklamefilm/‐foto 8,1 %

Strategisk design 5,9 %

TOTAL 226,5 %

PR og Kommunikationsvirksomheder – andel som har hovedforretningsområde indenfor:

I lyset af at der ikke mindst indenfor produktdesign og grafisk design brancherne er så stor en overvægt af

meget små virksomheder, kan man med rette stille spørgsmålet: Evner virksomhederne i praksis at favne

både i bredden og i dybden – både at være specialiserede og samtidig tilbyde en bred vifte af ydelser?


Reklamedesign/planlægning af reklamekampagner, markedsføring 20,8 %

Kommunikationsdesign / grafisk design 14,6 %

Nye Medier 12,5 %

Medierådgivning/ reklameplads i medier 10,4 %

TOTAL 114,6 %



2.1.4 Virksomhedsstørrelse

Antallet af fuldtidsansatte

Tabellen nedenfor viser virksomhedernes fordeling på virksomhedsstørrelse (antal fuldtidsansatte), dels

samlet set, dels for fire geografiske delområder.

Virksomhedernes størrelsesmæssige fordeling – antal fuldtidsansatte

Alle Århus Kulturringen Kulturbyerne Vestkommunerne

0‐1 66 % 63 % 76 % 67 % 56 %

2‐4 14 % 14 % 15 % 11 % 22 %

5‐9 8 % 10 % 1 % 9 % 12 %

10‐19 4 % 5 % 0 % 5 % 2 %

20+ 2 % 3 % 0 % 1 % 2 %

Fuldtidsansatte ‐ geografisk variation

Kulturringens kommuner adskiller sig fra de øvrige områder ved at være repræsenteret med en relativt

større andel af helt små virksomheder med ingen eller kun 1 fuldtidsansat – mere end ¾ af respondenterne

i dette geografiske område. Til gengæld er der ingen virksomheder med 10 eller flere fuldtidsansatte.

Vestkommunerne er kendetegnet ved at have en relativt mindre andel af helt små virksomheder og til gen‐

gæld en større andel af virksomheder med mellem 2 og 9 fuldtidsansatte.

Århus Kommune har den største andel af virksomheder med 10 eller flere fuldtidsansatte.

Fuldtidsansatte ‐ virksomhedsalder

Næppe overraskende er andelen af virksomheder med 0 fuldtidsansatte markant større blandt iværksæt‐

tervirksomhederne end blandt de etablerede virksomheder (54 % sammenholdt med 33 % af etablerede).

Til gengæld er der langt færre virksomheder med 5 eller flere fuldtidsansatte (1,2 % mod 21 % af etablere‐

de).

Noget mere overraskende er det, at andelen af virksomheder med 1‐4 fuldtidsansatte stort set er den

samme for iværksættere som for etablerede.

Antallet af deltidsansatte

Virksomhedernes besvarelser viser imidlertid, at de genererer beskæftigelse i et omfang, som rækker et

godt stykke ud over antallet af fuldtidsansatte medarbejdere.

Nedenstående tabel giver en oversigt over andelen af virksomheder indenfor de forskellige størrelseskate‐

gorier, som beskæftiger henholdsvis mellem 1 og 4 deltidsansatte og mere end 4 deltidsansatte.



Gennemsnitligt har næsten 1/5 af virksomhederne mellem 1 og 4 deltidsansatte. Andelen af virksomheder

med deltidsansatte stiger klart med virksomhedsstørrelsen. Kun 10 % af de mindste virksomheder har del‐

tidsansatte, mens dette gælder for godt 40 % af virksomheder med 5 eller flere fuldtidsansatte.

Andel af virksomheder med deltidsansatte

Virksomhedsstørrelse Andel som har Andel som har

1‐4 deltidsansatte > 4 deltidsansatte

0‐1 ansat 10 % 0 %

2‐4 ansatte 26 % 0 %

5 eller flere ansatte 41 % 4 %

I alt 19 % 1 %

Antallet af fast tilknyttede freelancere

Mens andelen af virksomheder, som har flere end 4 fast tilknyttede freelancere klart stiger med virksom‐

hedsstørrelsen, er billedet for så vidt angår andelen af virksomheder med mellem 1 og 4 fast tilknyttede

freelancere ikke i samme grad størrelsesafhængigt. Det generelle billede er, at 33 % af virksomhederne i et

eller andet omfang udvider deres organisation med fast tilknyttede freelancere – varierende fra 28 % af de

mindste virksomheder til 46 % af virksomheder med 5 eller flere ansatte.

Andel af virksomheder med fast tilknyttede freelancere


1‐4 freelancere > 4 freelancere

0 el 1 ansat 24 % 4 %

2‐4 ansatte 38 % 6 %

5 eller flere ansatte 35 % 11 %

I alt 28 % 5 %

Når udgangspunkt tages i den samlede beskæftigelse – såvel fuldtids‐ som deltidsansatte og freelance

medarbejdere – er konklusionen således, at den reelle størrelsesforskel mellem virksomhederne stiger me‐

re end de formelle størrelsesintervaller afspejler.

Særligt vedrørende iværksættere

Interessant er det, at mens andelen af iværksættervirksomheder, som har 5 eller flere fast tilknyttede free‐

lancere er betydeligt lavere end for etablerede (3 % sammenholdt med 11 %), er andelen af virksomheder,

som har 1‐4 fast tilknyttede freelancere stort set den samme for iværksættere og etablerede (henholdsvis

27 % og 28,5 %)



2.1.5. Hvordan er det gået med økonomien og beskæftigelsen de seneste 3 år?

Udvikling i økonomien siden 1/1 2007 Virksomhederne blev bedt om at vurdere udviklingen i deres økonomi de seneste 3 år. Godt 1/3 (35 %)

fandt, at denne havde været meget god eller god, ca. halvdelen (48 %) at den havde været acceptabel og

godt 1/10 (11 %) vurderede, at den havde været dårlig.

Branchevariation

Der er imidlertid forskelle brancherne imellem. Mens det er 50 % af PR og Kommunikations‐

virksomhederne, som har haft en meget god eller god udvikling i økonomien, gælder det kun for 28 % af

virksomhederne i indretningsdesignbranchen. Her er der relativt flere end gennemsnitligt (14 %), som har

haft en dårlig udvikling i økonomien. Reklamebureaubranchen skiller sig omvendt ud ved at have relativt få

virksomheder (4 %), hvis økonomi har udviklet sig dårligt de seneste år.

Virksomhedsstørrelsens betydning

Når det gælder virksomhedsstørrelse er andelen af virksomheder med en meget god eller god udvikling i

økonomien størst blandt virksomheder med 5 – 19 ansatte (41 %). Kun 6 % af virksomhederne i denne ka‐

tegori har haft en negativ udvikling de seneste år mod 12 % af virksomheder med ingen eller kun 1 fuldtids‐

ansat medarbejder.

Virksomhedsalderens betydning

Bemærkelsesværdigt er, at svarfordelingen for iværksætterne – virksomheder som er etableret indenfor de

seneste 3 år – er næsten fuldstændigt sammenfaldende med billedet for etablerede virksomheder.

Udvikling i beskæftigelsen siden 1/1 2007 Virksomhederne blev også bedt om at oplyse, om antallet af beskæftigede i virksomheden er steget, faldet

eller har været uændret over de seneste 3 år.

Knap 2/3 (63 %) har haft uændret beskæftigelse, godt 1/5 (21 %) af virksomhederne har øget antallet af be‐

skæftigede og knap 1/10 (9 %) har reduceret antallet af beskæftigede i virksomheden.

Branchevariation

Mest fremad er det gået indenfor Kommunikation i bred forstand (reklamebureauerne, PR og kommunika‐

tionsvirksomhederne, grafisk design og Nye Medier), hvor det gennemgående er ca. 26 % af virksomheder‐

ne, som har oplevet stigende beskæftigelse – mod gennemsnitligt 15 % for arkitektvirksomhederne, indret‐

ningsdesign og produktdesign.

Den store andel af virksomheder med ingen eller kun 1 ansat har selvsagt en stor indflydelse på svarforde‐

lingen. Ser man bort fra disse virksomheder, stiger andelen af virksomheder, som angiver, at de har haft

vækst i beskæftigelsen til omkring 40 % ‐ vel at mærke i alle størrelseskategorier.



Geografisk variation

Også rent geografisk er der forskelle. I Århus og området ”Vestkommunerne” er det ca. 27 % af virksomhe‐

derne, som har haft beskæftigelsesfremgang mod henholdsvis 13 % og 16 % i Kulturbyerne og Kulturringen.

2.1.6. Benchmark gruppe – ”Vækstgruppen” Som en af flere metoder i analysen af det omfattende datamateriale blev der ‐ med de to ovenfor behand‐

lede spørgsmål som filter ‐ etableret en benchmark gruppe af virksomheder, hvis besvarelser af spørge‐

skemaet i de tematiske afsnit på flere punkter vil blive anvendt som målestok for sammenligning, vurdering

og perspektivering.

Denne benchmark gruppe består af virksomheder, som i deres besvarelse af spørgeskemaet har angivet, at

de siden 1/1 2007 har haft vækst, såvel økonomisk som i antal ansatte. Anvendelsen af begge disse måle‐

punkter har baggrund i Erhvervs‐ og byggestyrelsens definition af en vækstvirksomhed, som hviler på op‐

fyldelse af et sådant dobbelt kriterium.

Det er ikke muligt at fastlægge, om benchmark virksomhederne falder ind under Erhvervs‐ og byggestyrel‐

sens definition, idet de af Erhvervs‐ og byggestyrelsen opstillede kriterier specifikt kræver, at virksomheden

har opnået en gennemsnitlig vækst i antal ansatte og omsætning på mindst 60 pct. fra etableringsåret og 5

år frem.

Kortlægningens formål har imidlertid ikke været at udpege vækstvirksomheder i overensstemmelse med

formelle definitioner men at opnå større indsigt i, hvilke potentialer de kreative erhverv rummer, hvilke

barrierer der er for realisering af disse potentialer, samt hvorledes de bedst overvindes. I så henseende er

virksomheder, der i løbet af de seneste tre år har haft økonomisk fremgang og ansat flere medarbejdere,

en relevant benchmark gruppe – i nogle sammenhænge.

Benchmark gruppen, herefter betegnet ”Vækstgruppen”, er derfor anvendt selektivt, dvs. hvor det er ble‐

vet vurderet at være relevant med henblik på at belyse og perspektivere nærmere bestemte forhold og

problemstillinger.

Vækstgruppen i analysen af kreativ sektor består af i alt 62 virksomheder:

24 virksomheder, som har svaret, at den økonomiske udvikling siden 1/1 2007 har været Meget god (MG)

samt at antallet af ansatte er øget i perioden.

38 virksomheder, som har svaret, at den økonomiske udvikling siden 1/1 2007 har været God (G) samt at

antallet af ansatte er øget i perioden.7

Gruppen af virksomheder, som har svaret, at de har haft en acceptabel eller en dårlig økonomisk udvikling,

eller at deres medarbejderantal er uændret eller faldet i perioden, betegnes Øvrige. Øvrige gruppen i ana‐

lysen af kreativ sektor består af 426 virksomheder.

7 I grafiske fremstillinger er også brugt forkortelsen MG/G



Det er vigtigt at påpege, at enkeltmandsvirksomheder med 0 ansatte er underrepræsenteret i Vækstgrup‐

pen, og at der omvendt er relativt flere virksomheder i denne gruppe, som har 2 eller flere ansatte. Som det

vil blive synliggjort i det følgende, er der på mange punkter et sammenfald mellem de forskelle i svarprofi‐

ler man får, når man segmenterer besvarelserne gennem henholdsvis et Vækstgruppe filter og efter virk‐

somhedsstørrelse. Dermed aktualiseres spørgsmålet om årsagssammenhænge. Eksempelvis i relation til be‐

tydningen af at have en professionel bestyrelse: I hvor høj grad har henholdsvis virksomhedens størrelse

og/eller eksistensen af en professionel bestyrelse været udslagsgivende for den positive økonomiske udvik‐

ling i økonomi og beskæftigelse? Eller stærkt simplificeret: Bliver man større, fordi man har en professionel

bestyrelse eller får man en professionel bestyrelse, når man er blevet større? Mest sandsynligt rummer det

nuancerede svar elementer af begge, hvortil kommer en mængde andre årsagsfaktorer. Det afgørende er

imidlertid, at hvor MG/G filteret er blevet fremhævet som relevant, er forskellene i svarprofiler så markan‐

te, at den størrelsesmæssigt forskellige sammensætning af Vækstgruppen og Øvrige gruppen ikke alene er

tilstrækkelig til at give udslaget.

2.1.7. Behov for styrkelse af virksomhedernes interne forretningsmæssige fundament?

Andel af virksomheder, som har en professionel bestyrelse Overordnet set er det kun 8,6 % af virksomhederne, som har en professionel bestyrelse. På dette punkt er

der ingen markante forskelle brancherne imellem.

Derimod er andelen for iværksættere (ca. 2 %) langt lavere end for etablerede virksomheder (12 %)

Ser man på virksomhederne i Vækstgruppen, stiger andelen af virksomheder med en professionel bestyrel‐

se imidlertid til 19,4 %, mens den i Øvrige gruppen er nede på 6,6 %.

Sammenhængende hermed er andelen af virksomheder, som har en professionel bestyrelse, stigende med

virksomhedsstørrelse. Mens det kun er 2 % af virksomheder med ingen eller 1 fuldtidsansat, som har en

professionel bestyrelse, gælder det 50 % af virksomhederne med 10 eller flere ansatte.

Antal fuldtidsansatte % del med en

professionel bestyrelse

0 eller 1 2 %

2‐4 11 %

5‐9 33 %

10+ 50 %

På dette punkt er der også geografisk variation. Således ligger andelen af virksomheder med en professio‐

nel bestyrelse på ca. 10 % i Århus kommune og i Kulturbyerne er den til gengæld nede på ca. 3‐4 %.

Andel af virksomheder, som har en skriftligt formuleret forretningsstrategi 37 % af virksomhederne har en skriftligt formuleret forretningsstrategi.



Der er dog en klar størrelsesmæssig variation:

Antal fuldtidsansatte % del med en skriftlig

Forretningsstrategi

0 eller 1 29 %

2‐4 49 %

5‐9 56 %

10‐19 73 %

20+ 80 %

Endvidere er der forskel på Vækstgruppen og Øvrige gruppen. Således er det 48 % af Vækstgruppen, som

har en skriftlig strategi mod kun 35 % af Øvrige.

Betydning af organisering og ledelsesstruktur 42 % af virksomhederne angiver, at organisering og ledelsesstruktur i høj eller nogen grad har haft positiv

indflydelse på deres udvikling de seneste 3 år.

En sammenligning af Vækstgruppen med Øvrige gruppen viser også på dette punkt en markant forskel. Så‐

ledes er det 69 % af Vækstgruppen, som peger på betydningen af organisering og ledelsesstruktur mod kun

40 % af Øvrige.

Betydning af kvalificeret arbejdskraft Tilsvarende gør sig gældende for betydningen af adgang til kvalificeret arbejdskraft. 85 % af virksomheder‐

ne i Vækstgruppen angiver, at adgang til kvalificeret arbejdskraft i høj/nogen grad har haft positiv indflydel‐

se på virksomhedens udvikling mod kun 47 % af Øvrige.

Andelen af virksomheder, som i høj/nogen grad trækker på ekstern viden og kompetencer via ansættelse af

specialister på projektbasis, stiger markant, når virksomhederne når op på 2 ansatte eller derover:

Rekrutterer specialkompetencer på projektbasis:

Antal ansatte I høj/nogen grad Slet ikke

0 eller 1 11 % 67 %

2 eller flere ansatte 25‐30 % 41 %

Tilsvarende – men mindre markant – øges andelen af virksomheder, som trækker viden/kompetencer ind

via ansættelse af udenlandsk arbejdskraft med virksomhedsstørrelse, nærmere bestemt når virksomheden

har mere end 4 ansatte.



Ansætter udenlandsk arbejdskraft


0 eller 1 3 % 82 %

2‐4 7 % 73 %

5‐9 14 % 54 %

10‐19 18 % 73 %

20+ 10 % 50 %

En sammenligning af Vækstgruppen med Øvrige gruppen viser, at brug af udenlandsk arbejdskraft er mere

udbredt i førstnævnte gruppe. Bundlinjen er imidlertid, at der generelt er tale om meget få virksomheder,

som gør brug af udenlandsk arbejdskraft.


I høj/nogen grad Slet ikke

Vækstgruppen: 10 % 65 %

Øvrige: 4 % 80 %

Andelen af virksomheder, som angiver, at besvær med at skaffe kvalificeret arbejdskraft i høj eller nogen

grad udgør en begrænsning for virksomhedens fremtidige udviklingsmuligheder, stiger også med virksom‐

hedsstørrelse:

Besvær med at skaffe kvalificeret arbejdskraft

Antal ansatte I høj/nogen grad

0‐1 ansat 8 %

2‐19 ansatte 19 %

20 eller flere 40 %

2.1.8. Behov for kompetenceudvikling Interessant er det, at kun 25 % af virksomhederne mener, at behov for kompetenceudvikling i større grad

udgør en begrænsning for virksomhedens fremtidige udviklingsmuligheder, samt at 24 % angiver, at behov

for kompetenceudvikling slet ikke udgør nogen udviklingsbarriere.

Mens det kun er 16 % af virksomhederne i Vækstgruppen, der slet ikke anser behov for kompetenceudvik‐

ling for at udgøre en begrænsning, gælder det for 25 % af Øvrige gruppen.

Også på dette punkt viser der sig at være en størrelsesrelateret variation i besvarelserne:



Behov for kompetenceudvikling udgør en begrænsning

Antal ansatte I høj / nogen grad Slet Ikke

0‐4 ansatte 24 % 26 %

5‐19 ansatte 32 % 14 %

20 eller flere 50 % 0 %

Dette rejser uundgåeligt spørgsmålet om navnlig de mindre virksomheder har en realistisk vurdering af,

hvad der skal til for at opnå større konkurrencedygtighed.

Hertil kommer, at vurderingen af behovet for kompetenceudvikling rent geografisk set til en vis grad falder

med afstanden til Århus:

I høj / nogen grad Slet Ikke

Århus 29 % 19 %

Kulturring 26 % 19 %

Kulturbyer 21 % 31 %

Restgruppe 17 % 34 %

Hvor er der et væsentligt behov for kompetenceudvikling? Når virksomhederne i kreativ sektor imidlertid mere konkret blev spurgt om, på hvilke områder de oplever

at have et væsentligt behov for kompetenceudvikling, tegner der sig et noget andet billede. Her var der mu‐

lighed for at sætte mere end et kryds.

0

5

10

15

20

25

30

35

40

45

50 4644

16

25

32 33

Procentdel med væsentligt behovfor kompetenceudvikling

Fagspecifikke kompetencer

Kompetencer inden for ny teknologi

Innovationskompetencer (eks. brugerdreven eller åben innovation)

Samarbejds‐ og videndelingskompetencer (eks. tværfaglige relationer)

Forretningskompetencer (strategi, ledelse, HR, finansiering, økonomi, jura m.v)

Markeds‐ og salgsrelaterede kompetencer (eks. internationalisering, analyse af marked og kundebehov)Kreativ sektor



Størst er efterspørgslen efter flere fagspecifikke og ny teknologi relaterede kompetencer. I begge tilfælde

gælder det næsten halvdelen af virksomhederne.

Dernæst kommer markeds‐ og salgsrelaterede kompetencer samt forretningskompetencer mere generelt.

Knap 1/3 af virksomhederne har peget på disse to former for kompetencer.

Knap 1/4 af virksomhederne peger på samarbejds‐ og videndelingskompetencer som et udviklingsområde.

Endelig er det kun 1/6 af virksomhederne som oplever behov for udvikling af deres innovationskompeten‐

cer.

Virksomhedsalder og kompetencebehov

Der er ikke den store forskel i besvarelserne for henholdsvis iværksættere og etablerede virksomheder. Det

gælder generelt ‐ også for iværksættere ‐ at tyngden i det af virksomhederne oplevede kompetenceudvik‐

lingsbehov ligger i faglige kompetencer og kompetencer indenfor ny teknologi. Dernæst følger de mere for‐

retningsmæssige.

Vækstgruppen

Vækstgruppen adskiller sig primært fra Øvrige gruppen, hvad angår andelen af virksomheder, som vurde‐

rer, at der er væsentligt behov for udvikling af de forretningsmæssige kompetencer.


Forretningsmæssige kompetencer 44 % 29 %

Virksomhedsstørrelse og kompetencebehov

Virksomheder med 5‐9 ansatte skiller sig ud ved i højere grad end gennemsnittet at efterspørge

5‐9 ansatte Gennemsnit

Forretningskompetencer 54 % 32 %

Innovationskompetencer 28 % 17 %

Virksomheder med 10‐19 ansatte følger trop, når det gælder innovationskompetencer:





Virksomheder med 20 + ansatte skiller sig ud ved i højere grad end gennemsnittet at efterspørge

20+ ansatte Gennemsnit

Kompetencer indenfor ny teknologi 70 % 44 %

Markeds‐ og salgsrelaterede kompetencer 80 % 33 %

Branchevariation

Arkitektvirksomhederne

Arkitekter Gennemsnit

Fagspecifikke kompetencer 58 % 46 %


Produktdesign

Produktdesign Gennemsnit

Markeds‐ og salgsrelaterede 44 % 33 %


Reklamebureauerne

Blandt reklamebureauerne er der relativt flere end gennemsnitligt, som efterspørger kompetencer indenfor

ny teknologi.8 Ellers er reklamebureauerne generelt kendetegnet ved, at færre end gennemsnitligt vurde‐

rer, at de har behov for kompetenceudvikling, navnlig hvad angår markeds‐ og salgsrelaterede kompeten‐

cer og forretningsmæssige kompetencer:

Reklamebureauer Gennemsnit



PR og kommunikationsvirksomhederne

På dette punkt er der sammenfald med PR og Kommunikationsvirksomhederne, som på alle punkter scorer

lavere end gennemsnittet hvad angår andel af virksomheder, som har behov for kompetenceudvikling.

8 Der er dog kun tale om en lille afvigelse fra gennemsnittet.



2.1.9. Vægtning af ny viden / nye kompetencer som fremtidigt indsatsområde Også når virksomhederne bliver spurgt, hvilken vægt de vil tillægge ny viden/nye kompetencer som ind‐

satsområde fremover, bl.a. via rekruttering, efteruddannelse, rådgivning etc., stiger andelen af virksomhe‐

der, som i større grad har fokus på kompetenceudvikling, her til 43,5 %

Når virksomhederne derimod bliver spurgt, hvilken vægt de vil tillægge ny viden/nye kompetencer som

indsatsområde fremover, bl.a. via rekruttering, efteruddannelse, rådgivning etc., stiger andelen af virksom‐

heder, som i større grad har fokus på kompetenceudvikling til 43,5 %. Det er generelt kendetegnende for

undersøgelsens resultater, at det har betydning, fra hvilken vinkel et givet forhold eller tema anskues. Som

det vil blive tydeliggjort i afsnittet vedrørende rammebetingelser, får man forskellige billeder afhængigt af,

om man spørger, hvorvidt manglen på ”noget” udgør en begrænsning for virksomhederne, eller om man

spørger, hvorvidt virksomhedernes kunne have glæde af mere af samme ”noget”.

Vækstgruppen

Kendetegnende for Vækstgruppen er, at andelen af virksomheder, som vægter ny viden/nye kompetencer

som indsatsområde i de kommende år, er større i denne gruppe end i Øvrige gruppen.

I høj / nogen grad Slet ikke

Vækstgruppen 58 % 10 %

Øvrige 42 % 15 %

Virksomhedsstørrelse og vægtning af ny viden/nye kompetencer som indsatsområde

Igen ses en størrelsesrelateret variation:


0‐4 ansatte 41 % 16 %

5‐19 ansatte 65 % 9 %

20+ 80 % 0 %

Branchevariation

Kun to brancher skiller sig ud. Blandt virksomhederne indenfor Nye medier er andelen, som tillægger ind‐

hentning af ny viden/nye kompetencer, helt oppe på 70 %. I den anden ende ligger PR og kommunikations‐

virksomhederne, hvor andelen ”kun” er på 31 %. De øvrige brancher ligger meget tæt omkring gennemsnit‐

tet for alle virksomheder med andele omkring de 43 %.


2. UDDYBENDE KARAKTERISTIK AF VIRKSOMHEDERNE ‐ 2.2. MODE – OG LIVSSTILSVIRKSOMHEDERNE 24

2.2. MODE – OG LIVSSTILSVIRKSOMHEDERNE På tilsvarende vis som for kreativ sektor, er det muligt at give en mere nuanceret beskrivelse af virksomhe‐

derne indenfor det vi herefter med en samlebetegnelse vil kalde mode‐ og livsstilsvirksomhederne – igen

med understregning af at der heri ikke ligger andet end behovet for formidlingsmæssig forenkling.

Som anført i rapportens Del 1 Afsnit 1.2 Afgrænsning af kortlægningsfeltet, omfatter denne undersøgelse

ikke alle mode‐ og livsstilsrelaterede brancher men kun to konkrete mode‐ og livsstilsområder: beklæd‐

ning/accessories og møbler/interiør. Endvidere omfatter undersøgelsen kun et udsnit af de virksomheder,

som er registreret indenfor branchekoder, som dækker beklædning/accessories og møbler/interiør.

Det er ikke indenfor denne kortlægnings rammer muligt med udgangspunkt i CVR registeret at opstille en

udtømmende virksomhedsbase over alle mode‐ og livsstilsvirksomheder indenfor de to udvalgte mode‐ og

livsstilsområder, idet de spreder sig over en meget lang række branchekoder for beklædning/accessories og

møbler/interiør, der hver især også indeholder virksomheder, som ikke kan henregnes til mode‐ og livsstils‐

området.

Af samme grund er der heller ikke – som for de 6 kreative brancher9 ‐ tegnet et kvantitativt CVR‐baseret

øjebliksbillede eller foretaget en statistisk baseret erhvervsøkonomisk analyse for mode‐ og livsstilsvirk‐

somhederne. Netop den store spredning bevirker, at der ikke vil fremkomme kvalificerede kvantitative da‐

ta, som specifikt kan relateres til de to konkrete mode‐ og livsstilsområder, der er genstand for undersøgel‐

se.

Opbygningen af den supplerende virksomhedsbase for disse to mode‐ og livsstilsområder er således ikke

sket på grundlag af CVR registeret, men via desk research med udgangspunkt i TEKOs database over mode‐

og livsstilsvirksomheder. 10

2.2.1. Segmenteringsfiltre for Mode og livsstilsvirksomhederne

Virksomhedsalder Hvad angår virksomhedernes alder opereres der med to grupper:

Iværksættervirksomheder: virksomheder, som er etableret 1/1 2007 eller senere.

Etablerede virksomheder: virksomheder, som er etableret før 1/1 2007

Virksomhedernes forretningsområder Hvad angår virksomhedernes forretningsområder, er virksomhederne inddelt i tre hovedgrupper, hvoraf de

to største hver især er sammensat af to undergrupper.

9 Rapportens Del 3 10Se Rapportens Del 4 Afsnit 5.1., hvor virksomhedsbasen er præsenteret i tal, og hvor der er redegjort for udvælgel‐seskriterier samt spørgeskemaundersøgelsens svarprocenter og repræsentativitet.



Beklædning og accessories:

Beklædning og accessories; fremstillings‐ og engrosvirksomheder med 34 virksomheder. Virksomhederne

omfatter en bred vifte af virksomhedstyper ‐ fra store modekoncerner med flere brands til små enmands‐

virksomheder med egne nicheprodukter. Medarbejdermæssigt spænder de fra 7 virksomheder med 0 an‐

satte til en enkelt med over 1000 ansatte. Af virksomhederne i denne gruppe har 72 % kunder i Europa og

13 % kunder i øvrige udland.

Beklædning og accessories; detailvirksomheder med 43 virksomheder. Virksomhederne omfatter virksom‐

heder med egen produktion og butikker samt agenturer og tøjbutikker. Medarbejdermæssigt spænder de

fra 13 virksomheder med 0 ansatte til 1 enkelt med 100‐199 ansatte. Af virksomhederne i denne gruppe er

størstedelen kun aktive på det danske marked. 19 % har kunder i Europa og 7 % i øvrige udland.

Beklædning og accessories omfatter i alt 80 virksomheder.

Møbler og interiør:

Møbler og interiør; fremstillings‐ og engrosvirksomheder med 27 virksomheder. Virksomhederne spænder

fra små keramikere over interiørvirksomheder til store møbelvirksomheder. Medarbejdermæssigt spænder

de fra 8 virksomheder med 0 ansatte til en enkelt med 200‐499 ansatte. Af virksomhederne i denne gruppe

har 54 % kunder i Europa og 15 % kunder i øvrige udland.

Møbler og interiør: Detailvirksomheder med 16 virksomheder. Virksomhederne spænder fra et enkelt

firma der selv skaber produkterne, over store boligforretninger/møbelhuse til små specialbutikker og web‐

shops. Medarbejdermæssigt spænder de fra 2 virksomheder med 0 ansatte, til en enkelt med 100‐199 an‐

satte. Virksomhederne i denne gruppe er primært på det danske marked, da kun 6 % sælger til Europa og

ingen angiver at have salg til øvrige udland.

Møbler og interiør omfatter i alt 43 virksomheder.

Varehuse; med detailsalg af beklædning/accessories og/eller møbler/interiør med 3 virksomheder.11

Virksomhedernes geografiske placering Hvad angår virksomhedernes geografiske placering, er der ikke tilstræbt en ligelig geografisk repræsentati‐

on ved udvælgelsen, hvorfor der i det følgende kun er foretaget geografisk segmentering i tilfælde, hvor en

indikativ fremstilling er vurderet formålstjenlig.

11 På grund af denne gruppes begrænsede størrelse indgår den ikke i branchesegmenteringer foretaget i det følgende. Branchesegmenteringerne omfatter således kun de fire førstnævnte branchegrupper. I grafiske fremstillinger forkor‐tet til: BA Fremstilling/Engros, BA Detail, MI Fremstilling/Engros og MI Detail.



Virksomhedsstørrelse Virksomhedernes inddeling i forskellige størrelseskategorier er baseret på virksomhedernes egne oplysnin‐

ger vedrørende antal fuldtidsansatte medarbejdere.

I det følgende samt i behandlingen af de tværgående temaer i efterfølgende afsnit er resultaterne af seg‐

menteringen inddraget i præsentationen, i det omfang der viste sig at være signifikante forskelle mellem

forskellige segmenter.

2.2.2 Grundlæggende virksomhedskarakteristika

Virksomhedsalder Virksomhederne fordeler sig på henholdsvis iværksættere og etablerede som følger:

Antal Andel i %

Iværksættervirksomheder 31 25 %

Etablerede virksomheder 92 74 %

I alt mode‐ og livsstilsvirksomheder: 123 100 %

Virksomhederne blev spurgt, om ejeren er fuldtidsbeskæftiget i virksomheden. Mens dette er tilfældet for

78 % af de etablerede virksomheders vedkommende, gælder det kun for 36 % af iværksætterne.

Virksomhedernes forretningsområder Inddelingen af virksomhederne i de 4 branchegrupper baserer sig på virksomhedernes primære forret‐

ningsområde ifølge branchekoden. Mange af virksomhederne er imidlertid aktive på mere end ét forret‐

ningsområde. Det er således særdeles relevant at se på, hvordan virksomhedernes faktiske aktivitet forhol‐

der sig til deres formelle branchemæssige kategorisering. Tager man udgangspunkt i branchekodningen,

får man følgende fordeling:

Mode‐ og livsstilsvirksomhederne

Virksomhedernes fordeling på det formelle primære forretningsområde (branchekoden)

BEKLÆDNING & ACCESSORIES Fremstilling/Engros 26 %

BEKLÆDNING & ACCESSORIES Detail 35 %

MØBLER & INTERIØR Fremstilling/Engros 21 %

MØBLER & INTERIØR Detail 13 %

Når virksomhederne bliver bedt om at angive deres maksimalt tre væsentligste forretningsområder, får

man imidlertid følgende fordeling:



Andel af virksomhederne, som angiver at have hovedforretningsområde indenfor:

Beklædning 58,5 %

Sko 22,8 %

Andre lædervarer 8,9 %

Smykker og bijouteri 24,4 %

Indretningsdesign, rumdesign (herunder dekora‐

tørvirksomhed, butiksindretning) 0,8 %

Møbler 13,8 %

Belysning 4,9 %

Tæpper 5,7 %

Gardiner og andre boligtekstiler 6,5 %

Brugskunst (glas, keramik m.v.) 16,3 %

Andet interiør 4,9 %

Total: 167,5 %

Som det fremgår, er virksomhederne gennemsnitligt set aktive på 1,7 hovedforretningsområder.

Virksomhedsalder og forretningsområde

Blandt iværksættervirksomhederne er der en overrepræsentation af følgende forretningsområder i forhold

til billedet for etablerede virksomheder:

Andel af virksomheder, som angiver at have hovedforretningsområde inden for:

Iværksættere Etablerede virksomheder

Beklædning 77,4 % 52,2 %

Sko 38,7 % 17,4 %

Andre lædervarer 16,1 % 6,5 %

Smykker og bijouteri 41,9 % 18,5 %

Andet interiør 6,5 % 4,3 %

Beklædning, smykker og andre lædervarer er forretningsområder, der ikke kræver så store start investerin‐

ger og er derfor dominerende blandt iværksættere. Når det gælder sko, er det især detailvirksomhederne,

der fylder, da mængden af sko‐fremstillingsvirksomheder er meget begrænset.



Virksomhedsstørrelse

Antallet af fuldtidsansatte

Tabellen nedenfor viser virksomhedernes fordeling på virksomhedsstørrelse (antal fuldtidsansatte)

0‐4 58 %

5‐19 12 %

20+ 17 %

Ikke svaret: 13 %

Sammenlignet med kreativ sektor er der således blandt mode‐ og livsstilsvirksomhederne væsentlig flere

virksomheder i 20+ gruppen. Som nævnt er denne undersøgelse imidlertid baseret på en selektiv udvælgel‐

se, og resultatet kan derfor ikke bruges som håndfast indikator, når det gælder de pågældende mode‐ og

livsstilsbrancher generelt.

Virksomhedsalder

Næppe overraskende er andelen af virksomheder med 0 fuldtidsansatte større blandt iværksættervirksom‐

hederne (36 %) end blandt de etablerede virksomheder (21 %). Til gengæld er der væsentlig færre iværk‐

sætter virksomheder med 5 eller flere ansatte – 13 % mod 35 % af de etablerede. Andelen af virksomheder

med 1‐4 ansatte stort set er den samme for iværksættere som for etablerede, henholdsvis 36 % for iværk‐

sættere og 33 % for de etablerede.

Deltidsansatte og fast tilknyttede freelancere Virksomhedernes besvarelser viser imidlertid, at de genererer beskæftigelse i et omfang, som rækker et

godt stykke ud over antallet af fuldtidsansatte medarbejdere.

Nedenstående tabel giver en oversigt over andelen af virksomheder indenfor de forskellige størrelseskate‐

gorier, som beskæftiger henholdsvis mellem 1 og 4 deltidsansatte og mere end 4 deltidsansatte. Gennem‐

snitligt har 1/3 af virksomhederne mellem 1 og 4 deltidsansatte. Andelen af virksomheder med over 4 del‐

tidsansatte stiger klart med virksomhedsstørrelsen.

Andel af virksomheder med deltidsansatte


(Antal fuldtidsansatte) 1‐4 deltidsansatte > 4 deltidsansatte

0‐4 28 % 0 %

5‐19 40 % 33 %

20+ 33 % 43 %

I alt 33 % 13 %

Mens det i kreativ sektor kun er 4 % af virksomhederne med 5 eller flere fuldtidsansatte, der har over 4 del‐

tidsansatte, gælder det 76 % af mode‐ og livsstilsvirksomhederne. Her er det især detailbrancherne, der an‐

vender deltidsansatte.



Andel af virksomheder med fast tilknyttede freelancere


(Antal fuldtidsansatte) 1‐4 freelancere > 4 freelancere

0‐4 20 % 3 %

5‐19 33 % 7 %

20+ 38 % 10 %

I alt 26 % 4 %

Når det gælder udbredelsen af brug af freelance arbejdskraft, er billedet meget lig det, der sås for kreativ

sektor.12

2.2.3. Hvordan er det gået med økonomien og beskæftigelsen de seneste 3 år?

Udvikling i økonomien siden 1/1 2007 Virksomhederne blev bedt om at vurdere udviklingen i deres økonomi de seneste 3 år. Godt 1/3 (34 %)

fandt, at denne havde været meget god eller god, ca. halvdelen (46 %) at den havde været acceptabel og

godt 1/10 (13 %) vurderede, at den havde været dårlig, hvilket er tilsvarende fordelingen for kreativ sektor.

Der er imidlertid forskelle branchegrupperne imellem. Figuren nedenfor viser ‐ for hver af de 4 branche‐

grupper ‐ hvor stor en % del af virksomhederne, der har haft henholdsvis en positiv og en negativ udvikling i

økonomien.

12 Se Afsnit 2.1.4. ovenfor.

‐

10

20

30

40

50

60

70

BA Fremstilling/

Engros

BA Detail

MI Fremstilling/

Engros

MI Detail

34 33

19

63

6

14

27

6

Udvikling i virksomhedernes økonomi siden 2007i %

Positiv udvikling

Negativ udvikling



Indenfor Møbler og Interiør er det 63 % af detailvirksomhederne, som har haft en meget god eller god ud‐

vikling i økonomien, mod kun 19 % af fremstillings‐/engrosvirksomhederne.

Indenfor Beklædning og Accessories er andelen af virksomheder med en positiv udvikling i økonomien der‐

imod stort set den samme for fremstillings‐/engrosvirksomhederne (34 %) og detailvirksomhederne (33 %).

Blandt fremstillings‐/engrosvirksomhederne indenfor Møbler og Interiør er der med 27 % relativt flere end

gennemsnitligt (13 %), som har haft en dårlig udvikling i økonomien, og omvendt relativt færre end gen‐

nemsnitligt blandt detailvirksomhederne indenfor dette felt (6 %).

Derimod er det relativt få af fremstillings‐/engrosvirksomhederne indenfor Beklædning og Accessories, hvis

økonomi har udviklet sig dårligt de seneste år (6 %), mens andelen blandt detailvirksomhederne indenfor

dette felt er noget højere (14 %).

Det er vigtigt at understrege, at Møbler og Interiør ‐ Detail gruppen kun består af 16 virksomheder, så den

høje score, når det gælder den økonomiske udvikling, kan delvist være et udslag af, at de økonomisk mest

trængte virksomheder måske har valgt ikke at besvare spørgeskemaet. Karakteristisk for denne gruppe er

imidlertid samtidig, at 44 % af virksomhederne angiver, at deres produkter hører hjemme i det dyre seg‐

ment. Der kan således være en anden faktor i spil. Medens også mode‐ og livsstilsprodukter generelt set

har været ramt af den økonomiske krise, har flere producenter givet udtryk for, at forbrugerne køber færre

produkter men af bedre kvalitet.

Virksomhedsstørrelsens betydning

Når det gælder virksomhedsstørrelse, er andelen af virksomheder med en meget god eller god udvikling i

økonomien størst blandt virksomheder med 5 – 19 ansatte (40 %). Omvendt er det imidlertid blandt virk‐

somhederne med 0‐4 ansatte, at færrest (11 %) har oplevet en dårlig udvikling i økonomien. Der er dog kun

tale om en meget spinkel tendens til, at andelen af virksomheder med dårlig udvikling i økonomien stiger

med virksomhedsstørrelse. Blandt virksomhederne med 5‐19 ansatte er det 13 %, der har oplevet en nega‐

tiv udvikling, og blandt virksomheder med over 20 ansatte er det 14 %.

Virksomhedsalderens betydning

De etablerede og iværksætterne ligger tæt op ad hinanden, når det gælder andelen af virksomheder, som

har oplevet en positiv udvikling i økonomien siden 2007. For de etablerede ligger andelen på 36 %, mens

den for iværksætterne udgør 29 %. Forskellen er mere markant, når man ser på andelen af virksomheder,

som har haft en negativ udvikling i økonomien. Dette gælder 19 % af iværksætterne mod kun 11 % af de

etablerede.

Udvikling i beskæftigelsen siden 1/1 2007 Virksomhederne blev også bedt om at oplyse, om antallet af beskæftigede i virksomheden er steget, faldet

eller uændret over de seneste 3 år.

42 % har haft uændret beskæftigelse, knap 1/3 (31 %) af virksomhederne har øget antallet af beskæftigede,

og 16 % har reduceret antallet af beskæftigede i virksomheden.



Branchevariation

Detailhandlen har oplevet den største stigning i antal medarbejdere. 38 % af detailvirksomhederne inden

for Møbler og Interiør og 35 % af detailvirksomhederne indenfor Beklædning og Accessories har oplevet en

stigning i antal medarbejdere.

For fremstillings‐/engrosvirksomhederne er andelen henholdsvis 25 % indenfor Beklædning og Accessories

og 31 % indenfor Møbler og Interiør. I tråd hermed er der også relativt flere blandt fremstillings‐

/engrosvirksomhederne, som har haft fald i antallet af ansatte. Det gælder således 27 % af fremstillings‐

/engrosvirksomhederne indenfor Møbler og Interiør og 22 % af fremstillings‐/engrosvirksomhederne inden‐

for Beklædning og Accessories.

En relativt stor andel af virksomheder med ingen eller kun 1 ansat indvirker selvsagt til en vis grad på svar‐

profilen, når det gælder udvikling i beskæftigelsen. I denne størrelseskategori er det således kun 18 %, der

har haft vækst i beskæftigelsen. De øvrige ligger væsentligt højere.

2.2.4. Benchmark gruppe – ”Vækstgruppen” Vækstgruppen i analysen af mode‐ og livsstilsvirksomhederne består af i alt 24 virksomheder:

10 virksomheder, som har svaret, at den økonomiske udvikling siden 1/1 2007 har været Meget god (MG),

samt at antallet af ansatte er øget i perioden.

14 virksomheder, som har svaret, at den økonomiske udvikling siden 1/1 2007 har været God (G) samt at

antallet af ansatte er øget i perioden.13

Gruppen af virksomheder, som har svaret, at de har haft en acceptabel eller en dårlig økonomisk udvikling,

eller at deres medarbejderantal er uændret eller faldet i perioden, betegnes Øvrige. Øvrige gruppen i ana‐

lysen af Mode‐ og livsstilsvirksomhederne består af 88 virksomheder, idet 11 virksomheder ikke har afgivet

oplysninger om deres økonomiske/beskæftigelsesmæssige udvikling.

2.2.5. Behov for styrkelse af virksomhedernes interne forretningsmæssige fundament?

Andel af virksomheder, som har professionel bestyrelse Overordnet set er det 18 % af mode‐ og livsstilsvirksomhederne, som har en professionel bestyrelse. Det er

altså dobbelt så mange som for kreativ sektor.

13 I grafiske fremstillinger er også brugt forkortelsen MG/G.



Antal fuldtidsansatte Andel med skriftlig

forretningsstrategi

0‐4 31 %

5‐19 53 %

20+ 76 %

Branchegrupperne i mellem er der imidlertid store udsving. Således gør fremstillings‐/ engrosvirksomhe‐

derne i højere grad brug af en professionel bestyrelse. Indenfor Beklædning og Accessories er det 28 % og

indenfor Møbler og Interiør er det 31 %. Blandt detailvirksomhederne gælder det derimod kun 7 % inden‐

for Beklædning og Accessories og 6 % indenfor Møbler og Interiør.

Andelen for iværksættere (7 %) er langt lavere end for etablerede virksomheder (22 %).

Ser man på virksomhederne i Vækstgruppen, stiger andelen af virksomheder med en professionel bestyrel‐

se imidlertid til 25 %, mens den i Øvrige gruppen er nede på 15 %.

Sammenhængende hermed er andelen af virksomheder, som har en professionel bestyrelse, stigende med

virksomhedsstørrelse. Mens det kun er 6 % af virksomheder med 0‐4 fuldtidsansatte, som har en professi‐

onel bestyrelse, gælder det 57 % af virksomhederne med 20 eller flere fuldtidsansatte.

Antal fuldtidsansatte % del med en

professionel bestyrelse

0‐4 6 %

5‐19 33 %

20+ 57 %

Ialt 18 %

Andel af virksomheder, som har en skriftligt formuleret forretningsstrategi 43 % af virksomhederne har en skriftligt formuleret forretningsstrategi.

To af branchegrupperne afviger fra dette gennemsnit. Hele 53 % af fremstillings‐ engrosvirksomhederne

indenfor Beklædning og Accessories har en nedskrevet forretningsstrategi. Omvendt gælder det kun 25 %

af detailvirksomhederne indenfor Møbler og Interiør.

Der er en lille forskel på Vækstgruppen og Øvrige gruppen. Således er det 50 % af Vækstgruppen, som har

en skriftlig strategi mod 42 % af Øvrige gruppen14.

På dette punkt er der også en klar størrelsesmæssig

variation, som i store træk følger kreativ sektor:

14 Når der er så lille en forskel mellem gennemsnittet på 43 % for mode‐ og livsstilsvirksomhederne samlet set og de 42 %, der gæl‐der for Øvrige gruppen, på trods af en Vækstgruppe‐andel på 50 %, som øjensynligt burde trække gennemsnittet højere op, skyldes det, at der er 11 virksomheder, som falder udenfor opdelingen i Vækstgruppe og Øvrige, da de har undladt at svare på spørgsmåle‐ne vedrørende deres økonomiske/beskæftigelsesmæssige udvikling, men som indgår i gennemsnitsberegningen. Dette forhold gør sig selvsagt gældende overalt, hvor der for mode‐ og livsstilsvirksomhederne foretages sammenligninger mellem Vækstgruppen og Øvrige gruppen.



Betydning af organisering og ledelsesstruktur 50 % af virksomhederne angiver, at organisering og ledelsesstruktur i høj eller nogen grad har haft positiv

indflydelse på deres udvikling de seneste 3 år.

Én af branchegrupperne skiller sig imidlertid markant ud fra dette gennemsnit. Således angiver hele 75 % af

fremstillings‐/engrosvirksomhederne indenfor Beklædning og Accessories, at organisering og ledelsesstruk‐

tur i høj eller nogen grad har haft positiv indflydelse på deres udvikling de seneste 3 år.15

67 % af Vækstgruppen tillægger organisering og ledelsesstruktur større betydning mod 50 % af Øvrige

gruppen.

Betydning af kvalificeret arbejdskraft 55 % af virksomhederne angiver, at adgang til kvalificeret arbejdskraft i høj/nogen grad har haft positiv ind‐

flydelse på virksomhedens udvikling de seneste 3 år.

79 % af Vækstgruppen tillægger adgangen til kvalificeret arbejdskraft større betydning mod kun 51 % af

Øvrige gruppen.

Andelen af virksomheder, som i høj/nogen grad trækker på ekstern viden og kompetencer via ansættelse af

specialister på projektbasis, stiger markant, når virksomhederne når op over 20 ansatte:

Rekrutterer specialkompetencer på projektbasis


0‐4 10 % 80 %

5‐19 7 % 47 %

20+ 24 % 38 %

I alt 11 % 70 %

Tilsvarende øges andelen af virksomheder, som trækker viden/kompetencer ind via ansættelse af uden‐

landsk arbejdskraft, når virksomheden når op på mere end 20 ansatte.



0‐4 7 % 76 %

5‐19 7 % 73 %

20+ 24 % 19 %

I alt 9 % 67 %

15 For de øvrige branchegrupper ligger andelen på mellem 40 og 46 %



En sammenligning af Vækstgruppen med Øvrige gruppen viser, at brug af udenlandsk arbejdskraft er mere

udbredt i førstnævnte gruppe ‐ 13 % mod 8 % af Øvrige. Bundlinjen er imidlertid, at der generelt er tale om

meget få virksomheder, som gør brug af udenlandsk arbejdskraft.

15 % af mode‐ og livsstilsvirksomhederne angiver, at besvær med at skaffe kvalificeret arbejdskraft i høj

eller nogen grad udgør en begrænsning for deres fremtidige udviklingsmuligheder.

En sammenligning af Vækstgruppen med Øvrige gruppen viser, at andelen af virksomheder, som oplever et

uopfyldt behov for kvalificeret arbejdskraft er større i førstnævnte:

Vækstgruppen 25 %

Øvrige 14 %

2.2.6. Behov for kompetenceudvikling Interessant er det, at kun 21 % af mode‐ og livsstilsvirksomhederne mener, at behov for kompetenceudvik‐

ling i høj eller nogen grad udgør en begrænsning i deres udviklingsmuligheder, samt at 30 % slet ikke anser

dette for at være en udviklingsbarriere. Billedet er meget lig det, der tegnede sig for kreativ sektor.16

Mens Vækstgruppen for kreativ sektor generelt var kendetegnet ved en mere udbredt oplevelse af behov

for kompetenceudvikling, gør det modsatte sig imidlertid gældende for vækstgruppen blandt mode‐ og livs‐

stilsvirksomhederne.

I sidstnævnte Vækstgruppe er det således kun 8 % af virksomhederne, der angiver, at behov for kompeten‐

ceudvikling udgør en begrænsning af betydning, mens det i Øvrige gruppen er 27 %

Samtidig er det næsten halvdelen af virksomhederne i vækstgruppen (46 %), der slet ikke anser behov for

kompetenceudvikling for at være en udviklingsbarriere, sammenlignet med 24 % af virksomhederne i Øvri‐

ge gruppen.

Også den virksomhedsstørrelsesrelaterede variation i besvarelserne står i modsætning til billedet for krea‐

tiv sektor.

Ansatte I høj/nogen grad Slet ikke

Kreativ sektor

Mode‐ og livsstilsvirk‐somhederne

Kreativ sektor

Mode‐ og livsstils‐virksom‐hederne

0‐4 24 % 24 % 26 % 31 %

5‐19 32 % 20 % 14 % 7 %

20+ 50 % 19 % 0 % 48 %

16 Se Afsnit 2.1.8. ovenfor.



I kreativ sektor stiger andelen af virksomheder af virksomheder, som oplever kompetencemangler som en

hindring for udvikling, i takt med øget virksomhedsstørrelse. Det er derimod det modsatte billede der gør

sig gældende for mode‐ og livsstilsvirksomhederne!

Hvor er der et væsentligt behov for kompetenceudvikling? Når mode‐ og livsstilsvirksomhederne imidlertid mere konkret blev spurgt om, på hvilke områder de ople‐

ver at have et væsentligt behov for kompetenceudvikling, tegner der sig følgende billede. Her var der mu‐

lighed for at sætte mere end et kryds.

Størst er efterspørgslen på markeds‐ og salgsrelaterede kompetencer (41 %). Herefter følger forretnings‐

kompetencer (27 %) og designkompetencer (22 %).

Kun omkring 10 % efterlyser kompetenceudvikling inden for ny teknologi, innovation samt samarbejde og

videndeling.

Mode‐ og livsstilsvirksomhederne adskiller sig mest markant fra kreativ sektor med hensyn til efterspørgs‐

len efter kompetencer indenfor ny teknologi. Her er tallet for kreativ sektor 42 %. Men også i relation til

samarbejde‐ og videndeling er der forskel. Her er tallet for kreativ sektor 23 %.

Til gengæld efterspørger mode‐ og livsstilsvirksomhederne markeds‐ og salgsrelaterede kompetencer i no‐

get større grad end kreativ sektor, hvor andelen udgør 32 %.

‐

5

10

15

20

25

30

35

40

45

22

14

10 11

10

27

41

Procentdel med væsentligt behov for kompetenceudvikling

Designkompetencer

Tekniske kompetencer, logistik, processtyreing

Ny teknologi

Innovationskompetencer

Samarbejds‐ og vidensdeling

Forretningskompetencer (strategi, HR, finansiering)

Markeds‐ og salgsrelaterede kompetencer




Virksomhedsalder og kompetencebehov

Der er flere områder, hvor der er markante forskelle på iværksætterne og de etablerede virksomheder.

Fælles for begge grupper er dog, at efterspørgslen er størst – og på samme niveau – når det gælder mar‐

keds‐ og salgsrelaterede kompetencer, forretningskompetencer og designkompetencer.

Iværksættere Etablerede



Designkompetencer 19 % 23 %

Vækstgruppen

Vækstgruppen adskiller sig primært fra Øvrige gruppen, hvad angår andelen af virksomheder, som vurde‐

rer, at der er væsentligt behov for udvikling af de mere forretningsmæssige og kommercielle kompetencer:




Når ovenstående tal sammenholdes med Vækstgruppens svarprofil på det generelle spørgsmål om behov

for kompetenceudvikling, tegner der sig umiddelbart det billede, at vækstvirksomhederne tilsyneladende

finder, at det går så godt, at der ikke er behov for at investere væsentlige ressourcer i kompetenceudvik‐

ling.

Virksomhedsstørrelse og kompetencebehov

Virksomhederne i størrelseskategorien 5‐19 ansatte skiller sig ud ved i højere grad end gennemsnittet

at efterspørge følgende kompetencer:






Virksomheder med 20 + ansatte skiller sig ud ved i lavere grad end gennemsnittet at efterspørge

20+ ansatte Gennemsnit




Branchegruppernes særlige behovskendetegn

BA Fremstilling/Engros Gennemsnit


BA Detail Gennemsnit



MI Fremstilling/Engros Gennemsnit

Kompetencer inden for ny teknologi 19 % 9 %


MI Detail Gennemsnit


Kompetencer inden for ny teknologi 0 % 10 %


2.2.7. Vægtning af ny viden / nye kompetencer som fremtidigt indsatsområde Blandt mode‐ og livsstilsvirksomhederne er det 24 %, som i større grad vil lægge vægt på ny viden/nye

kompetencer som indsatsområde de næste 2 år, dvs. en andel nogenlunde svarende til de 21 %, som gav

udtryk for at manglende kompetencer var en udviklingsbegrænsning.

Dette står i kontrast til kreativ sektor, hvor der er en væsentlig øgning – fra 25 %, der mener at behov for

kompetenceudvikling, udgør en begrænsning til 44 %, som vil have det som indsatsområde fremover.

Dette peger ret entydigt på, at kun ca. hver fjerde af mode‐ og livsstilsvirksomhederne i større grad har fo‐

kus på kompetenceudvikling.


Der er en mindre størrelsesrelateret variation:


0‐4 ansatte 20 % 38 %

5‐19 ansatte 33 % 20 %

20+ 29 % 5 %



Branchegrupperne

Fremstillings‐/engrosvirksomhederne indenfor Møbler og Interiør skiller sig ud ved i højere grad end gen‐

nemsnitligt at vægte opbygning af ny viden/nye kompetencer de kommende år, 35 % mod gennemsnittet

på 24 %.

Detailvirksomhederne planlægger ikke i samme grad at lægge vægt på viden og kompetenceopbygning.

Andelen af detailvirksomheder, som har svaret slet ikke, udgør 42 % indenfor Beklædning og Accessories og

44 % indenfor Møbler og Interiør.


3. TEMAER ‐ 3.1. SAMARBEJDE 39

3. TEMAER

3.1. SAMARBEJDE

3.1.1. Resumé Erhvervsstrukturen inden for kreativ sektor er domineret af mange små virksomheder. Når det sammen‐

holdes med virksomhedernes ambition om at dække flere forskellige forretningsområder, peger det på

nødvendigheden af at koble kompetencer mellem virksomheder, med henblik på at kunne levere helheds‐

løsninger til stadigt mere professionelle kunder. For den enkelte virksomhed er det svært at besidde alle de

nødvendige kompetencer, der modsvarer kundernes samlede behov.

Det er derfor væsentligt, at analysere eksisterende tværgående sammenhænge ‐ og se nærmere på det ud‐

viklingspotentiale, der ligger i endnu uudnyttede synergier ‐ mellem brancherne indbyrdes og med andre

brancher. Mange analyser har påpeget, at de kreative erhvervs muligheder for at vokse forudsætter større

samarbejde og interesse i at indgå i forpligtende samarbejdskonstellationer og egentlige partnerskaber

med andre virksomheder.

Kunder som den langt vigtigste samarbejdspartner

Undersøgelsen viser, at de kreative virksomheders foretrukne samarbejdspartnere er deres kunder.

Mens det således er 79 % af virksomhederne, som tillægger deres kunder stor betydning som samarbejds‐

partnere, er det kun godt ¼ af virksomhederne, som tillægger samarbejdsrelationer med virksomheder i

andre kreative brancher en sådan betydning. Dog er der faktisk yderligere 30 % af virksomhederne, som gi‐

ver udtryk for, at samarbejde med virksomheder inden for andre kreative brancher spiller en vis rolle, og en

næsten lige så stor en andel, som giver udtryk for, at de i et vist omfang samarbejder med virksomheder i

helt andre brancher end de kreative.

Også for mode‐ og livsstilsvirksomhederne er samarbejdsfokus i altovervejende grad på kunderne. 83 % til‐

lægger deres kunder stor betydning som samarbejdspartnere. Mode‐ og livsstilsvirksomhederne adskiller

sig fra kreativ sektor ved i endnu mindre udstrækning at lægge vægt på samarbejde med andre end kun‐

derne. Kun 13 % tillægger samarbejde med virksomheder inden for egen branche større betydning, og når

det gælder samarbejde med virksomheder i de kreative brancher og med virksomheder i andre brancher er

andelene helt nede på henholdsvis 5 % og 2 %.

Det er interessant at holde disse tendenser op imod Vækstgruppens prioritering af samarbejde med såvel

egen branche som andre kreative brancher. I Vækstgruppen er der en signifikant højere andel, der samar‐

bejder på tværs. Det giver grundlag for at etablere strategiske alliancer og til tider udvikle nye produkter og

forretningsområder med andre virksomheder.



Virksomhedernes formål med samarbejde

I tråd med samarbejdsstrategiernes udprægede kundefokus, er det den konkrete opgaveløsning, der fylder

mest som primær begrundelse for samarbejde. Interviewene med de kreative virksomheder tegner et bille‐

de af, at samarbejdets kerne altovervejende er fokus på kundebehov med dertil hørende strategisk og øko‐

nomisk ramme, samt planlægning og procesledelse af en holdindsats baseret på en veldefineret arbejdsde‐

ling mellem forskellige specialkompetencer. Samarbejdet organiseres dermed som oftest på en måde, hvor

berøringsfladerne er koncentreret om det operationelle, og hvor muligheden for skabelse af udviklings‐

mæssige synergieffekter derfor er forholdsvis begrænsede.

Herudover er det imidlertid omkring 40 % af virksomhederne, som samarbejder med andre virksomheder

om fælles produktudvikling og ca. 1/4 om fælles forretningsudvikling, dvs. fælles udvikling af et forret‐

ningsområde, fælles markedsføringsindsats, fælles eksporttiltag, fast underleverandørforhold eller lignen‐

de.

Sammenlignet med kreativ sektor er samarbejde omkring konkret opgaveløsning langt mindre udbredt

blandt mode‐ og livsstilsvirksomhederne. Her er det kun 22 % af virksomhederne, som i større grad samar‐

bejder med andre herom mod 52 % af virksomhederne inden for kreativ sektor.

Også samarbejde omkring fælles produktudvikling spiller en mindre rolle blandt mode‐ og livsstilsvirksom‐

hederne end tilfældet er for kreativ sektor. 25 % af mode‐ og livsstilsvirksomhederne samarbejder i større

grad med andre herom. Derimod er andelen af virksomheder, som i større grad samarbejder med andre om

fælles forretningsudvikling den samme som for kreativ sektor, ca. ¼ af virksomhederne.

Potentialer for øget samarbejde

Når virksomhederne inden for kreativ sektor vurderer potentialet i udbyggede samarbejdsrelationer, teg‐

ner der sig imidlertid et opløftende billede. Således er det næsten 3/4 af virksomhederne, som mener, at en

styrkelse af brobygningen mellem de kreative brancher og andre brancher vil styrke deres udviklingsmulig‐

heder. Igen er mode‐ og livsstilsvirksomhederne i noget mindre grad sikker på, at øget brobygning med

kreative såvel som andre brancher vil styrke deres forretning. Knap halvdelen vurderer, at det ville være en

mulighed.

Indsatsområder de næste 2 år.

Når det gælder samarbejdsstrategier er det tydeligt, at virksomhederne i kreativ sektor generelt prioriterer

nærområdet (Danmark) frem for udbygning af internationale samarbejdsrelationer.

Andel af virksomheder i kreativ sektor, som i større grad vil prioritere:

Øget samarbejde med eksterne danske partnere 44 %

Øget samarbejde med eksterne udenlandske partnere 19 %

Blandt mode‐ og livsstilsvirksomhederne er der – uden tvivl med baggrund i en udpræget forretningsmæs‐

sig frem for udviklingsmæssig tilgang til valg af samarbejdspartnere – en anden prioritering, når det gælder

samarbejdspartneres geografiske placering.



Andel af mode‐ og livsstilsvirksomheder, som i større grad vil prioritere:



Selvom en vis krydsbefrugtning mellem de kreative brancher og mode‐ og livsstilsvirksomhederne kunne

være ønskelig, så de kreative virksomheder tilegnede sig en større åbenhed for internationale netværk og

samarbejder samtidig med, at mode‐ og livsstilsvirksomhederne blev mere synlige i danske udviklingspro‐

jekter, så vurderes det ikke at være et realistisk scenarie. Der ses ganske vist tendenser til at modevirksom‐

heder, på grund af krisen, åbner op for mere strategiske partnerskaber, men det er udelukkende indenfor

egen branche.

Udgør samarbejdsrelaterede faktorer en barriere?

27 % af virksomhederne inden for kreativ sektor peger på, at mangel på egnede og/eller villige samarbejds‐

partnere udgør en væsentlige barriere, og for iværksætterne er det hver tredje, der finder, det er et pro‐

blem.

I betragtning af at andelen af samarbejdsorienterede mode‐ og livsstilsvirksomheder generelt er lavere end

for kreativ sektor, er det næppe overraskende, at det kun er 20 % af mode‐ og livsstilsvirksomhederne, der

peger på, at manglende samarbejdspartnere udgør en barriere.

3.1.2. Virksomhedernes samarbejdspartnere

Kreativ sektor Som andre erhverv har virksomhederne i kreativ sektor samarbejdsrelationer med en bred vifte af forskelli‐

ge aktører.

Undersøgelsen viser, at de kreative virksomheders foretrukne samarbejdspartnere er deres kunder. Mens

det således er 79 % af virksomhederne, som tillægger deres kunder stor betydning som samarbejdspartne‐

re, er det kun godt ¼ af virksomhederne, som tillægger samarbejdsrelationer med virksomheder i andre

kreative brancher en sådan betydning. Lidt flere – 28 % ‐ peger på, at samarbejde med virksomheder inden‐

for egen branche spiller en stor rolle. For samarbejde med virksomheder i helt andre brancher end de krea‐

tive er andelen imidlertid helt nede på 12 %.

Der er imidlertid et helt spektrum af kontakt og berøringsflader mellem en position, hvor bestemte former

for samarbejdsrelationer er veletablerede og spiller en stor rolle, og det andet yderpunkt, hvor der ikke er

nogen form for samspil eller kontakt overhovedet.

Det er derfor vigtigt at påpege, at der faktisk er yderligere ca. 30 % af virksomhederne, som giver udtryk

for, at samarbejde med virksomheder i andre kreative brancher spiller en vis – om end ikke markant – rolle,

og næsten lige så stor en andel – 25 % ‐ som giver udtryk for, at de i et vist omfang samarbejder med virk‐

somheder i helt andre brancher end de kreative.



Samarbejde med videninstitutioner spiller en meget begrænset rolle. Således er det kun ca. 7 % af de krea‐

tive virksomheder, der har samarbejde af større betydning med universiteter og andre højere uddannelses‐

institutioner, og hele 40 % har slet ikke samarbejde med videninstitutioner. Andelen af virksomheder med

en vis mere begrænset kontaktflade til videninstitutioner udgør 15 %.

Som et eksempel på en af flere grunde til at samarbejde kan være vanskeligt, nævner Søren Frahm,

Creative Director fra Artlinco A/S, Horsens17:

Her skal eleverne rapportere hver 14. dag, om hvad de laver, på deres skoleblog, sådan at alle

kan følge med i, hvad alle laver. Som leverandør af produktudvikling kan vi ikke løbende fortæl‐

le alle, hvad vi går og laver – så er vi færdige som leverandør – måske endda som virksomhed.

VIA ser sig så meget som en uddannelsesinstitution, frem for at de skal forberede nogle elever

på den virkelige verden. Og når vi står med en opgave, så er det nu den skal udføres ‐ der dur

det ikke at sige; ”det må vente til efterårssemesteret”, så er tiden forpasset.

For det tredje, så skal vi ikke bruge nogle tilfældige elever, vi skal bruge nogle af dem, som kan

det opgaven handler om… Vi har ikke tid til at undervise eller oplære…

Andel af virksomhederne, som tillægger samarbejde med forskellige kategorier af samarbejdspartnere

henholdsvis stor betydning og slet ingen betydning

Samarbejde med: % del, som

tillægger stor

betydning

% del, som ikke tillæg‐

ger nogen betydning

overhovedet

Kunder 79 % 2 %

Virksomheder i samme branche 28 % 12 %

Virksomheder i andre kreative brancher 26 % 13 %

Virksomheder i andre brancher 12 % 23 %

Videninstitutioner 7 % 40 %

Kommuner 12 % 50 %

Regioner 7 % 58 %

Branchevariation

Indenfor indretningsdesign og PR og Kommunikation er det en noget mindre andel af virksomheder, som

tillægger samarbejde med virksomheder i samme branche stor betydning, ca. 20 %. Med hensyn til samar‐

bejde med virksomheder i andre brancher scorer arkitekterne lavest med 7,7 %. Det er bemærkelsesvær‐

digt lavt i relation til kompleksiteten i de opgaver arkitekterne står overfor. Imidlertid har flere arkitektvirk‐

somheder i vore interviews givet udtryk for, at ændringer er på vej. Samspillet mellem arkitekter, ingeniø‐

17 Artlinco A/S er en virksomhed der tilbyder helhedsløsninger inden for samtlige aspekter af produktudvikling og industriel design.

Virksomheden er registreret i størrelseskategorien 5‐9 ansatte.



rer, producenter og leverandører (af f.eks. ny teknologi, nye produkter og materialer) rummer store mulig‐

heder for gensidig befrugtning. Således har tidens stærke fokus på bæredygtighed intensiveret samarbejdet

med andre faggrupper og løftet det op på et højere konceptuelt niveau.

Et eksempel er Team+, et tværfagligt rådgiverteam bestående af det århusianske arkitektfirma Arkitema

K/S, Leif Hansen Engineering A/S & Thornton Thomassetti USA, Esbensen Rådgivende Ingeniører A/S, Faktor

3 ApS (Industrielt Design), DONG Energy og Boligforeningen Ringgården som i samarbejde med den norske

entreprenørvirksomhed BAU‐HOW har vundet den internationale arkitektkonkurrence BOLIG+, et ambitiøst

initiativ med fokus på udvikling og realisering af sunde, fleksible og energineutrale boliger af høj arkitekto‐

nisk kvalitet.

Anna Kathrine Bisgaard, Kreativ leder for projektet, Arkitema udtaler:

Der har været et utrolig tæt og godt samarbejde i TEAM+, hvor alle har bidraget til det fælles

mål: At skabe en arkitektur, der fokuserer ligeværdigt på kWh, kroner og kvalitet. Vi mener, at

have fundet en løsning, hvor disse succeskriterier samvirker optimalt og på mange måder bliver

hinandens forudsætninger. Vi har således haft stor fordel af et team med firmaer, der fagligt

og forretningsmæssigt dækker meget bredt: Firmaer med viden om energisystemer, arkitektur,

brugeradfærd, ingeniørkunst, solcelledesign, præfabrikation, byggelogistik og økonomi.

Betydning af virksomhedsstørrelse

Hvad angår samarbejde med virksomheder i samme branche eller andre kreative brancher, er andelen af

virksomheder, som tillægger disse former for samarbejde større betydning, ikke størrelsesafhængig.

Andelen af virksomheder, som angiver, at sådanne samarbejdsrelationer slet ingen rolle spiller, er imidler‐

tid faldende med virksomhedsstørrelsen. Denne andel udgør henholdsvis 14 og 17 % af virksomheder med

0‐1 ansatte, mens den for virksomheder med 10 eller flere ansatte er faldet til 0 %.

Når det gælder samarbejde med andre brancher end de kreative er det bemærkelsesværdigt, at andelen af

virksomheder, som tillægger dette stor betydning, ligger på mellem 11 og 16 % for virksomheder med op til

19 ansatte, mens den ligger på 0 % for virksomheder med 20 ansatte eller derover.

Andelen af virksomheder, som peger på kommunerne som en central samarbejdspartner, stiger entydigt

med virksomhedsstørrelsen. Således gælder dette kun for 9 % af virksomheder med 0‐1 ansatte, mens an‐

delen for virksomheder med 10 eller flere ansatte er oppe på omkring 30 %.

Når det gælder samarbejde med regioner og videninstitutioner, skiller kun de største virksomheder sig ud,

idet andelen af virksomheder med 20 ansatte eller derover, som tillægger disse samarbejdsrelationer større

betydning er oppe på 30 % mod et gennemsnit for øvrige virksomheder på omkring 7 %.


I ”Vestkommunerne” er der relativt set flest virksomheder, som tillægger samarbejde med kommunen stor

betydning – knap 20 % af virksomhederne. I ”Kulturbyerne” gælder det kun for godt 8 %. Medregnes de

virksomheder, som tillægger samarbejde med kommuner en vis betydning, er det henholdsvis 37 % og 23 %



0%

5%

10%

15%

20%

25%

30%

35%

40%

Samme branche

Andre kreative brancher

37% 37%

26% 25%

Hvor stor betydning har følgende kategorier af samarbejdspartnere for

virksomheden?

MG+G

Øvrige

af virksomhederne i de to områder, som i et eller andet omfang orienterer sig samarbejdsmæssigt mod det

kommunale system.

Tilsvarende er andelen af virksomheder i ”Vestkommunerne”, som tillægger samarbejde med regioner stor

betydning, også over gennemsnittet ‐ nemlig 17 %. I de øvrige områder ligger andelen på mellem 4 – 7 %.

Vækstgruppen

I forhold til Øvrige gruppen markerer Vækstgruppen

sig ved, at en signifikant større andel af virksomhe‐

derne tillægger samarbejde med virksomheder i

samme branche og i andre kreative brancher stor

betydning. Derimod er der ikke forskel, hvad angår

andelen af virksomheder, som samarbejder med

virksomheder i andre brancher end de kreative. Her

er det som nævnt de største virksomheder, som skil‐

ler sig ud ved kun i meget begrænset omfang at ha‐

ve fokus på samarbejde som rækker ud over de kre‐

ative brancher.

Mode og livsstilsvirksomhederne Også for mode‐ og livsstilsvirksomhederne er fokus ‐ når det gælder samarbejde ‐ i altovervejende grad er

på kunderne. 83 % tillægger deres kunder stor betydning som samarbejdspartnere. Mode‐ og livsstilsvirk‐

somhederne adskiller sig imidlertid fra kreativ sektor ved i endnu mindre udstrækning at lægge vægt på

samarbejde med andre end kunderne. Kun 13 % tillægger samarbejde med virksomheder indenfor egen

branche større betydning, og når det gælder samarbejde med virksomheder i de kreative brancher og med

virksomheder i andre brancher er andelene helt nede på henholdsvis 5 % og 2 %.

Samarbejde med:

% del, som til‐lægger stor betydning

% del, som ikke til‐lægger nogen betyd‐ning overhovedet

Kunder 83 % 2 %

Virksomheder i samme branche 13 % 22 %

Virksomheder i andre kreative brancher 5 % 26 %

Virksomheder i andre brancher 2 % 41 %


Kommuner 3 % 68 %

Regioner 7 % 68 %



I forhold til virksomhederne i kreativ sektor er andelen af mode‐ og livsstilsvirksomhederne, som slet ikke

tillægger de forskellige former for samarbejdsrelationer nogen betydning, gennemgående næsten dobbelt

så stor.

Når man medregner andelen af virksomheder, som tillægger samarbejde med virksomheder i andre kreati‐

ve brancher en vis – om end ikke markant – betydning, er det sammenlagt ca. 58 % af virksomhederne i

kreativ sektor, som i et eller andet omfang spiller sammen med virksomheder i andre kreative brancher. For

mode‐ og livsstilsvirksomhederne bliver det kun til i alt 29 %.

Næsten 2/3 af modevirksomhederne giver udtryk for, at samarbejde med videninstitutioner er fuldstændigt

uden betydning. Kun 1 % tillægger denne samarbejdsdimension nogen større vægt. Et eksempel er Metro‐

pol ApS18, Århus, hvis COO, Flemming Hyldahl fortæller:

Nu er vi jo en virksomhed, der for et par år siden var 30, nu er vi 100. Inden for vores brancher

er vi en af de meget få, der har den såkaldt mellemstore størrelse, og de fleste af de store i vo‐

res branche ligger langt væk fra Århus. Vi har derfor et godt samarbejde med uddannelsesinsti‐

tutionerne, bl.a. med TEKO, hvorfra vi får praktikanter. Fint indbyrdes give‐and‐take forhold. Vi

bliver aflastet for nogle opgaver, men i den aflastning ligger der heldigvis også nogle gevinster

til de studerende (praktikanterne). God kontakt til uddannelsesledere, som i øvrigt kunne ud‐

bygges, men vi er kun lige ved at vænne os til at have denne størrelse. Når man bliver uddannet

fra f.eks. TEKO, kigger man automatisk mod Århus, der ligger geografisk godt. Samarbejdet

med uddannelsesinstitutionerne er opstået på grund af åbenlyse fordele, men det er endnu ikke

ordentligt udbygget ‐ det burde vi gøre.

Samarbejdet er i første omgang baseret på ”aflastnings karakter”, men danner grobund for yderligere udvi‐

delse af samarbejdet.

Branchegruppeforskelle

Når det gælder betydningen af samarbejde med virksomheder i egen branche, er der imidlertid en signifi‐

kant forskel mellem virksomhederne inden for beklædning/accessories og virksomhederne indenfor møb‐

ler/interiør. Således er det 16 % af virksomhederne i førstnævnte gruppe, som tillægger et sådant samar‐

bejde stor betydning, mens dette kun gælder for knap 5 % af sidstnævnte gruppe.


Samarbejde med kommuner og regioner spiller relativt set en større rolle for virksomheder med over 20

ansatte. Her stiger andelen af virksomheder, som tillægger denne samarbejdsrelation stor vægt, til 10 %.

Blandt de mellemstore virksomheder med 5 til 19 ansatte er andelen, som tillægger samarbejde med virk‐

somheder i samme branche stor betydning, særligt lav – kun 7 %. I denne gruppe er der slet ingen virksom‐

heder, for hvem samarbejde med virksomheder i andre kreative brancher har stor betydning.

18 Metropol ApS er en skandinavisk modevirksomhed som dækker over 5 stærke brands; St Martins, S'nob, Suit, Margit Brandt og Noblesse, der distribueres verden over. Virksomheden er registreret i størrelseskategorien 100‐199 ansatte.




Blandt virksomhederne i Århus er der signifikant flere virksomheder (11 %), som tillægger samarbejde med

andre kreative virksomheder større betydning, end blandt virksomhederne i Regionens øvrige områder,

hvor andelene ligger på mellem 0 % (”Vestkommunerne”) og 4 % (”Kulturringen”).

Vækstgruppen I forhold til Øvrige gruppen markerer Vækstgruppen sig ved at have en dobbelt så stor andel af virksomhe‐

der, som lægger stor vægt på samarbejde med virksomheder i egen branche (21 % mod 10 % for Øvrige) og

i andre kreative brancher (8 % mod 4 % for Øvrige).

Også når det gælder forholdet til kommuner, regioner og videninstitutioner er Vækstgruppen klart mere

samarbejdsorienteret end Øvrige gruppen. Det er således 4 % af virksomhederne i Vækstgruppen, som til‐

lægger samarbejde med videninstitutioner stor betydning, mod et rent 0 % for Øvrige gruppen. Bundlinjen

er dog, at det generelt er meget få af mode‐ og livsstilsvirksomhederne, som er samarbejdsorienterede i

større grad.

3.1.3. Virksomhedernes formål med samarbejde

Kreativ sektor I tråd med samarbejdsstrategiernes udprægede kundefokus, er det den konkrete opgaveløsning, der fylder

mest som primær begrundelse for samarbejde. Gennemsnitligt 52 % af virksomhederne angiver, at de i

større grad samarbejder med andre herom. Når det gælder konkret opgaveløsning i fællesskab, er det ge‐

nerelle billede fra interviewene, at samarbejdets kerne altovervejende er fokus på kundebehov med dertil

hørende strategisk og økonomisk ramme samt planlægning og procesledelse af en holdindsats baseret på

en veldefineret arbejdsdeling mellem forskellige specialkompetencer. Samarbejdet organiseres dermed

som oftest på en måde, hvor berøringsfladerne er koncentreret om det operationelle, og hvor muligheden

for skabelse af udviklingsmæssige synergieffekter derfor er forholdsvis begrænsede.

Herudover er det imidlertid 39 % af virksomhederne, som har mere end sporadisk samarbejde med andre

virksomheder om fælles produktudvikling og ca. 25 % om fælles forretningsudvikling, dvs. fælles udvikling

af et forretningsområde, fælles markedsføringsindsats, fælles eksporttiltag, fast underleverandørforhold el‐

ler lignende.

Branchevariation

Samarbejde omkring fælles forretningsudvikling er mest udbredt og højst prioriteret blandt PR og kommu‐

nikationsvirksomhederne og reklamebureauerne.

Hvad angår fælles produktudvikling er der færre variationer brancherne imellem. Størst er andelen af virk‐

somheder med fokus på denne form for samarbejde i designbrancherne.



0%

5%

10%

15%

20%

25%

30%

35%

I hvor høj grad bruger virksomheden sine samarbejdspartnere til fælles

forretningsudvikling?

I nogen grad

I høj grad 0%5%

10%15%20%25%30%35%40%45%50%


produktudvikling?

I nogen grad

I høj grad

Til gengæld er der netop i PR og kommunikationsbranchen og i produkt‐ og indretningsdesignbrancherne

relativt færre virksomheder, som samarbejder med andre omkring konkret opgaveløsning i fællesskab. Her

er det reklame‐ og grafisk design samt arkitektbranchen, som løfter gennemsnittet.

Men forandringer er undervejs, eksempelvis i PR og kommunikations branchen, hvor udviklingen indenfor

ny teknologi og nye formidlingsplatforme er med til at presse branchen ind i nye konstellationer:

Jakob Krag, Kreativ direktør, Kompagniet Marketing og Kommunikation A/S19, Horsens, fortæller:

Kunderne bliver irriterede, hvis vi siger til dem, at det kommunikative og det tekniske bliver for‐

delt på to leverandører, fordi de så er utrygge ved, om vi vil sige; ”det er ”de andre”, der er

skyld i det”, hvis den ene eller den anden del ikke fungerer. Derfor siger kunderne, at de vil have

én og samme leverandør. Det er de krav, som kunderne stiller i dag.

Med forbehold for at der er tale om en begrænset respondentgruppe, skal det tilføjes, at virksomhederne

indenfor Nye Medier i relation til alle de tre nævnte former for samarbejde ligger langt over gennemsnittet

for de 6 kreative brancher. 30 % samarbejder i høj grad med andre om fælles forretningsudvikling og fælles

produktudvikling. Medtages de virksomheder, som har svaret i nogen grad stiger andelene til henholdsvis

50 % og 70 %.

Hvad angår konkret opgaveløsning ligger Nye Medier på niveau med reklamebranchen.

19 Kompagniet Marketing og Kommunikation A/S er et full‐service reklamebureau, som løser marketing‐ og kommunikationsopga‐

ver for det offentlige og det private erhvervsliv. Virksomheden er registreret i størrelseskategorien 5‐9 ansatte.



Som figurerne viser, er arkitektbranchen den branche, som har den mindste andel af virksomheder som

samarbejder med andre om fælles forretningsudvikling og fælles produktudvikling. Til gengæld er samar‐

bejde omkring konkret opgaveløsning meget udbredt i branchen. Dette er sammenfaldende med resulta‐

terne i en undersøgelse af gennemført af Rambøll i Region Hovedstaden20, hvori det allerede i 2005 blev

fremhævet, at arkitektbranchen er i en forandringsproces. I takt med at flere aktører får indflydelse på de‐

signprocessen, bliver evnen til at samarbejde med andre faggrupper stadigt vigtigere.

Rapporten pegede i forlængelse heraf på en række branchesvagheder:

manglende tradition for produktudvikling (sker i tilbudsfasen) ‐ når arkitektbranchen ikke efter‐

spørger nye produkter, har leverandørerne heller ikke noget incitament

arkitektens selvforståelse er, at arkitekten tegner hele projektet

manglende åbenhed overfor andre brancher og forretningsmodeller

tværfaglighed bliver ikke ansat for voldsomt vigtigt af ”rigtige” arkitekter, men mere af ingeniører

indenfor faget.

Ovenstående resultater tyder på, at også arkitektbranchen i Region Midtjylland som helhed betragtet er

præget heraf.

20 Oplevelsesøkonomi i Hovedstadsregionen, Rambøll Management 2005

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

I hvor høj grad samarbejder virksomheden med andre om

konkret opgaveløsning?

I nogen grad

I høj grad



0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

I hvor høj grad bruger virksomheden sine samarbejdspartner til fælles


I nogen grad

I høj grad0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%


produktudvikling?

I nogen grad

I høj grad


Som illustreret i Afsnit 3.1.2., dækker mange kreative virksomheder et bredt spektrum af forskellige ydel‐

ser. Specielt de mindre virksomheder oplever, at deres kompetencer og ressourcer ikke slår til. Behovet for

at samle flere kompetencer gennem tættere samarbejde ville i denne gruppe forekomme særligt relevant.

Undersøgelsen viser imidlertid, at den store andel af virksomheder med 0‐1 ansatte trækker gennemsnittet

ned på dette punkt. Blandt virksomheder med mere end 1 ansat stiger andelen, som samarbejder med an‐

dre virksomheder med henblik på fælles forretningsudvikling til 36 % og når det gælder samarbejde om

konkret opgaveløsning til 60 %.

Andel af virksomheder, som samarbejder med henblik på:

I større grad Slet ikke

0 – 1 fuld‐tidsansat

Mere end 1 fuld‐

tidsansat


Mere end 1 fuld‐

tidsansat

Forretningsudvikling 23 % 36 % 49 % 26 %

Produktudvikling 37 % 47 % 37 % 18 %

Konkret opgaveløsning 49 % 60 % 24 % 8 %

Sparring (gensidig rådgiv‐ning/videnudvekskling)

41 % 43 % 27 % 14 %

Billedet for så vidt angår de større virksomheder er imidlertid mere nuanceret. Når man sammenligninger

andelen af virksomheder i de forskellige størrelseskategorier, som har svaret henholdsvis i høj grad og i no‐

gen grad, får man følgende billeder for brug af samarbejdspartnere til henholdsvis fælles forretningsudvik‐

ling og fælles produktudvikling.



0%

10%

20%

30%

40%

50%

MG/G Øvrige

21,0%

7,3%

25,8%

16,4%

I hvor høj grad samarbejder virksomheden med andre om fælles


I nogen grad

I høj grad

Som det ses af figurerne ovenfor, scorer virksomheder med 10‐19 ansatte over gennemsnittet, hvad angår

såvel fælles forretningsudvikling som fælles produktudvikling, og virksomheder med 2‐4 ansatte over gen‐

nemsnittet med hensyn til samarbejde om fælles produktudvikling.

At der ikke er flere af de mindre virksomheder, som orienterer sig mod samarbejde med andre om fælles

produkt‐ og forretningsudvikling er i høj grad en svaghed. De gennemførte interviews vidner om, at der

blandt de mindre virksomheder er en bevidsthed om, at det er svært at besidde alle de nødvendige kompe‐

tencer, der modsvarer kundernes samlede behov. Virksomhederne tager imidlertid kun i begrænset om‐

fang konsekvensen heraf. I betragtning af udfordringernes omfang er det relativt få, som indgår i strategi‐

ske samarbejdskonstellationer med henblik på at skabe synergi mellem parternes respektive kompetencer

og optimere udnyttelsen af disse i udviklingen af nye produkter og forretningen som helhed. En væsentlig

barriere i denne forbindelse er uden tvivl manglen på forretningsmodeller, strategiske kompetencer og en

prioritering af ressourcer anvendt på henholdsvis kort og langt sigt.

Vækstgruppen

Vækstgruppen er kendetegnet ved, at andelen af

virksomheder, som samarbejder med andre virk‐

somheder om fælles forretningsudvikling, er dob‐

belt så stor som i Øvrige gruppen. Når det gælder

andelen af virksomheder, som gør det i særlig høj

grad, er den næsten 3 gange så stor.

Også samarbejde om fælles produktudvikling er

klart højere prioriteret i Vækstgruppen end i Øvrige

gruppen. Andelen af virksomheder, som høj grad

bruger deres samarbejdspartnere til dette formål,

er dobbelt så stor som i Øvrige gruppen (24 % mod

12 % i Øvrige gruppen)

Mode og livsstilsvirksomhederne Sammenlignet med kreativ sektor er samarbejde omkring konkret opgaveløsning langt mindre udbredt

blandt mode‐ og livsstilsvirksomhederne. Her er det kun 22 % af virksomhederne, som i større grad samar‐

bejder med andre herom mod 52 % af virksomhederne indenfor kreativ sektor.

Også samarbejde omkring fælles produktudvikling spiller en mindre rolle i mode‐ og livsstilsbrancherne end

tilfældet er for kreativ sektor. 25 % af mode‐ og livsstilsvirksomhederne samarbejder i større grad med an‐

dre herom mod 39 % af virksomhederne indenfor kreativ sektor.

Derimod er andelen af virksomheder, som i større grad samarbejder med andre om fælles forretningsudvik‐

ling den samme som for kreativ sektor, ca. ¼ af virksomhederne.



Branchegrupperne Der er imidlertid en væsentlig undtagelse fra ovennævnte generelle billede: Når det gælder samarbejde

omkring fælles forretningsudvikling er fremstillings‐/engrosvirksomhederne indenfor beklædning/

accessories væsentligt mere samarbejdsorienterede end såvel de øvrige mode‐ og livsstilsvirksomheder

som virksomhederne indenfor kreativ sektor. I denne gruppe er det således ca. 38 % af virksomhederne,

som har mere end sporadisk samarbejde med andre sammenholdt med kun 12 % af fremstillings‐ og en‐

grosvirksomhederne indenfor møbler/interiør og 25 % af virksomhederne indenfor kreativ sektor.

Som et eksempel på forretningssamarbejde fortæller Flemming Hyldahl, COO fra Metropol ApS:

Jeg må være ærlig og tilstå, at jeg har meget svært ved at forestille mig, hvordan vi kan drage

fordele af at trække netværk ind i virksomheden. Det bedste jeg kan komme i tanke om, er den

måde vi har udviklet vores forretning på. Det tror jeg er noget, som en lidt mindre virksomhed

måske kunne lære noget af. Vi har udviklet os meget igennem partnerskaber. Når man er lille,

så er knaphedsfaktoren ofte ressourcer. Man har måske potentialet til at kunne mere, men

man har simpelthen ikke arm‐ og benkræfter nok til at gøre det. Vi har arbejdet meget med vo‐

re kunder. Vi har åbnet en række tøjbutikker. Vi har ikke haft kræfter til selv at etablere alle bu‐

tikkerne, bygge dem, lave forretningskoncepterne og så fremdeles. Så vi har lavet partnerska‐

ber. Vi gør det også på andre forretningsområder i dag. Vi er begyndt at producere nogle møb‐

ler og home & living ting. Vi trækker eksterne partnere ind til at designe det. Nogle af vore kun‐

der tager vi simpelthen ind og giver medejerskab på projekterne. Det minimerer noget risiko,

og vi udnytter hinandens styrker. Det har faktisk fungeret rigtig godt.

De sidste 1 ½ års krise har sandsynligvis medvirket til en øget interesse i at etablere forpligtende samarbej‐der/partnerskaber flere steder i mode‐ og livsstilssektoren:

”Der er bestemt mange flere, der er interesseret i at dele platform med os. Vi taler med en hel

del virksomheder, der gerne vil indgå i strategiske samarbejder og få del i vores set up, admini‐

stration og logistik”21, forklarer Stella Novas direktør Henrik Spandet‐Møller og forsætter ”mo‐

devirksomhederne efterspørger typisk ledelseskompetencer.”


Ligesom for kreativ sektor er der en sammenhæng mellem samarbejdsorientering og virksomhedsstørrelse.

Som tabellen nedenfor viser, er enkeltmandsvirksomhederne generelt mindre samarbejdsorienterede end

virksomheder med mere end 1 ansat.

Blandt virksomheder med 10 eller flere ansatte stiger andelen af virksomheder, som samarbejder med an‐

dre om fælles forretningsudvikling til 37 %.

Når det gælder samarbejde omkring konkret opgaveløsning, er det navnlig de største virksomheder, som

skiller sig ud. 43 % af virksomheder med 20 eller flere ansatte samarbejder med andre herom.

21 Kilde: Børsen d. 21. august 2009 ‐ Små spillere i modebranchen presses sammen.



Andel af virksomheder, som samarbejder med henblik på:

I større grad Slet ikke


Mere end 1 fuld‐

tidsansat


Mere end 1 fuld‐

tidsansat

Forretningsudvikling 25 % 28 % 53 % 35 %

Produktudvikling 20 % 31 % 61 % 28 %

Konkret opgaveløsning 18 % 28 % 57 % 40 %

Sparring (gensidig rådgiv‐ning/videnudvekskling)

20 % 24 % 59 % 33 %

De små modevirksomheder skal optimeres gennem samarbejde, så de får fordelene ved stordrift. På den

måde kan de styrke konkurrenceevnen. Sådan lyder budskabet i et nyt forslag fra Fashion Accelerator, mo‐

detænketanken under Væksthus Hovedstadsregionen og Væksthus Midtjylland. Peter Koppel, der er pro‐

jektleder på Fashion Accelerator, fortæller, at de små og mellemstore virksomheder har behov for at få for‐

retningsdelen helt ind under huden.

Også i brancheorganisationen Dansk Mode & Textil22 mener eksportchef Michael Hillmose, at tiden er

moden til samarbejder.

Han mener, at de svære tider i branchen gør det vigtigere end nogensinde at tænke forretning. Michael

Hillmose understreger:

Man kan ikke længere bare sidde alene i en kælder med en symaskine. Det er i høj grad de små,

der vil bukke under. Men de vil stå langt stærkere, hvis de får en forretningsmæssig forståel‐

se.23

Dermed opfordrer han de små til, at se på deres brand og overveje, hvad der kan gøre deres koncept inte‐

ressant for opkøb.

3.1.4. Samarbejdspartneres geografiske lokalisering

De kreative brancher Undersøgelsen viser, at geografisk nærhed ikke generelt er en afgørende parameter, når det gælder valg af

samarbejdspartnere. På dette punkt peger resultaterne i retning af, at Danmark er ét sammenhængende

”nærområde” for samarbejdsrelationer.

Andelen af respondenter, som i større grad har samarbejdspartnere i henholdsvis kommunen, i regionen og

i DK i øvrigt, ligger i alle tre tilfælde omkring de 50 %.

22 Dansk Mode & Textil er en arbejdsgiverforening og brancheorganisation for branchens handelshuse, producenter og leverandører til branchens virksomheder. 23 Kilde: Børsen Onsdag 5. august 2009 / Sektion: 1 ‐ Små spillere tvunget til alliancer



Andelen af virksomheder, som i større grad har samarbejdspartnere i henholdsvis Europa eller det øvrige

udland, ligger langt lavere ‐ på henholdsvis 17 % og 12 %. For halvdelen af virksomhederne har internatio‐

nale samarbejdsrelationer slet ingen betydning.

Branchevariation

Arkitektvirksomhederne adskiller sig fra de øvrige brancher ved en højere grad af lokal orientering. 68 % af

virksomhederne i denne branche prioriterer samarbejdspartnere indenfor kommunegrænsen, mens det

omvendt kun er 11 %, der har samarbejdspartnere i Europa og endnu færre (8 %), som har samarbejds‐

partnere i øvrige udland.

Iværksættere

Virksomheder etableret indenfor de seneste 3 år har en vis overvægt i retning af lokal placering af samar‐

bejdspartnere i forhold til etablerede virksomheder, men forskellene i andelen af henholdsvis iværksætter‐

virksomheder og etablerede virksomheder, som har samarbejdspartnere i Danmark udenfor Region Midt‐

jylland og i udlandet er lille.


Også når det gælder omfanget af internationale samarbejdsrelationer, er der en markant forskel på det sto‐

re antal virksomheder med 0‐1 ansatte og virksomheder med mere end 1 ansat. For virksomheder med 2

ansatte eller derover stiger andelen med europæiske samarbejdsrelationer af betydning således til 38 % og

andelen med samarbejdspartnere i det øvrige udland til 20 %.

Andel af virksomheder, som i større grad har samarbejdspartnere i:

0‐1 ansat Mere end 1 ansat

Europa 15 % 38 %

Øvrige udland 7 % 20 %

Geografi

Århus virksomhederne skiller sig ud fra virksomhederne i regionens øvrige områder ved i relativt større

grad at finde deres samarbejdspartnere indenfor kommunegrænsen, og i relativt mindre grad udenfor.

71 % af Århus virksomhederne vælger således samarbejdspartnere indenfor kommunegrænsen mod et

gennemsnit på ca. 56 %. Kun godt 40 % af virksomhederne har samarbejdspartnere udenfor kommune‐

grænsen mod et gennemsnit på ca. 50 %.

Til sammenligning er det 68 % af virksomhederne i Kulturringens kommuner, som i mere end sporadisk om‐

fang har samarbejdspartnere lokaliseret i en af Regionens øvrige kommuner, og 56 % af virksomhederne i

Vestkommunerne, som i større grad har samarbejdspartnere i Danmark udenfor Region Midtjylland.



0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

MG/G Øvrige

37,1%

15,5%

27,4%

30,5%

I hvor høj grad har virksomheden samarbejdspartnere i Danmark udenfor Region Midtjylland?

I nogen grad

I høj grad

0%

5%

10%

15%

20%

25%

30%

Europa Øvrige udland

30%

23%

17%

11%

Andel af virksomheder, som i større grad har samarbejdspartnere i

udlandet

MG/G

Øvrige

Vækstgruppen

I Vækstgruppen er der en markant større andel af

virksomheder end i Øvrige gruppen, som i høj grad

har samarbejdspartnere i Danmark udenfor Region

Midtjylland.

Tilsvarende gælder andelen af virksomheder, som i

større grad har samarbejdspartnere i henholdsvis

Europa og det øvrige udland.

I lyset af denne forskel forekommer det ikke hensigtsmæssigt, at virksomheder i Århus i så høj grad

nedprioriterer samarbejdspartnere lokaliseret udenfor Århus. Det rejser uundgåeligt følgende spørgsmål:

Gør den relativt store koncentration af virksomheder indenfor kommunegrænsen virksomhederne ”dovne”

i forhold til opdyrkning af potentielt værdifulde samarbejdsrelationer til aktører i det øvrige Danmark og i

udlandet?

Mode og livsstilsvirksomhederne Mode‐ og livsstilsvirksomhederne adskiller sig fra kreativ sektor ved i væsentligt større omfang at have

relationer til samarbejdspartnere i Europa udenfor Danmark. 36% af virksomhederne har europæiske

samarbejdspartnere mod kun 17 % indenfor kreativ sektor.




Som nedenstående tabel viser, er der også blandt mode‐ og livsstilsvirksomhederne en sammenhæng med

virksomhedsstørrelse, idet der blandt virksomheder med 0‐1 ansatte er relativt færre, som har internatio‐

nale samarbejdsrelationer.

Andel af virksomheder, som i større grad har samarbejdspartnere i:

0‐1 ansat >1 ansat

Europa 29 % 38 %

Øvrige udland 2 % 14 %


Som det var tilfældet indenfor kreativ sektor, er der også blandt mode‐ og livsstilsvirksomhederne i Århus

en større tilbøjelighed til at vælge samarbejdspartnere indenfor kommunegrænsen, end blandt virksomhe‐

derne i regionens øvrige områder.

Andel af virksomheder, som i høj grad har samarbejdspartnere indenfor hjemkommunen:

Århus 56 %

Kulturringen 44 %

Kulturbyerne 38 %

Vestkommunerne 31 %

Vækstgruppen

For Vækstgruppen er det særligt karakteristisk, at en forholdsmæssigt stor andel af virksomhederne i denne

gruppe i høj grad prioriterer samarbejde med aktører i Asien – 38 % mod kun 9 % i Øvrige gruppen.

3.1.5. Virksomhedernes fremtidsplaner på kort sigt

Kreativ sektor Virksomhederne blev bedt om at foretage en vægtet prioritering af deres indsatsområder de næste 2 år.

Når det gælder samarbejdsstrategier er det tydeligt, at virksomhederne generelt prioriterer nærområdet

(Danmark) frem for udbygning af internationale samarbejdsrelationer.

Andel af virksomheder, som i høj eller nogen grad vil prioritere:





0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%58%

31%

41%

17%

Kreativ sektorAndel af virksomheder, som i større grad vil prioritere øget samarbejde med eksterne partnere de næste 2 år

Vækstgruppen

Øvrige gruppen

Branchevariation

Indretningsdesignvirksomheder er mere end gennemsnitligt motiveret for øget samarbejde med eksterne

danske partnere. Her er andelen oppe på 66 %. I den anden ende ligger produktdesign og

PR/kommunikation, hvor andelene kun er på ca. 35 %.

Virksomheder indenfor Nye Medier er mere end gennemsnitligt motiveret for øget internationalt samar‐

bejde. Her er andelen oppe på 50 %. I den anden ende ligger grafisk design virksomheder med en andel på

kun 12 %.


Når det gælder den fremadrettede samarbejdsstrategi viser resultaterne ikke umiddelbart nogen sammen‐

hæng med virksomhedsstørrelse.


Virksomhederne i Vestkommunerne skiller sig ud ved i mindre omfang at prioritere samarbejde med eks‐

terne udenlandske partnere – 10 % af virksomhederne mod et gennemsnit på 19 %.

Vækstgruppen

Også hvad angår virksomhedernes fremadrettede

perspektiv er Vækstgruppen ”frontløber” såvel med

hensyn til planer om øget samarbejde med ekster‐

ne partnere som med blik for mulighederne i den

internationale dimension.



Mode og livsstilsvirksomhederne Blandt mode‐ og livsstilsvirksomhederne er der – uden tvivl med baggrund i en udpræget forretningsmæs‐

sig frem for udviklingsmæssig tilgang til valg af samarbejdspartnere – en anden prioritering, når det gælder

samarbejdspartneres geografiske placering.

Andel af virksomheder, som i høj eller nogen grad vil prioritere:

Øget samarbejde med eksterne danske partnere 19 % (kreative brancher: 44 %)

Øget samarbejde med eksterne udenlandske partnere 24 % (kreative brancher: 19 %)

Det er imidlertid vigtigt at bemærke, at andelen af virksomheder, som prioriterer udbygning af internatio‐

nale samarbejdsrelationer ikke er meget større end den relativt lave andel af virksomheder, som prioriterer

udbygning af nationale relationer.


Herfra gælder imidlertid én væsentlig undtagelse, idet andelen af fremstillings‐ og engrosvirksomheder in‐

denfor beklædning/accessories, som prioriterer øget samarbejde med eksterne udenlandske partnere er

helt oppe på 44 % mod kun 18 % af øvrige mode‐ og livsstilsvirksomheder.

Et eksempel er Metropol ApS, hvis COO Flemming Hyldahl udtaler:

Såfremt Århus ønsker at styrke det lokale samarbejde, så handler det i høj grad om incitament

og incitamentsstyring. Det offentlige er nødt til at skabe et incitament for at få de private virk‐

somheder til at deltage i den nødvendige networking mellem offentligt og privat. I det her glo‐

bale samfund, hvor du kan samarbejde med virksomheder i Kina og Bangladesh, så er man

nødt til at skabe et stærkt incitament til at springe på cyklen i stedet for flyet.

Den form for international fokus er meget mindre udbredt i de kreative brancher, hvor kun 19 % af virk‐

somhederne prioriterer øget samarbejde med eksterne udenlandske partnere.


Modsat kreativ sektor gælder det for mode‐ og livsstilsvirksomhederne, at andelen af virksomheder med

øget samarbejde på programmet de næste 2 år er betydeligt mindre blandt de mindste virksomheder med

ingen eller kun 1 fuldtidsansat end for virksomheder med mere end 1 ansat.

Især mange af de mellemstore virksomheder med mellem 2 og 19 ansatte har fokus på øget samarbejde

med danske partnere. Den relative betydning af samarbejde med udenlandske partnere stiger derimod

først markant, når virksomhederne når op på 10 eller flere ansatte.



0%5%

10%15%20%25%30%35%40%45% 38%

42%

15%21%

Mode‐ og livsstilsvirksomhederAndel som i større grad vil prioritere

øget samarbejde med eksterne partnere de næste 2 år

Vækstgruppen

Øvrige gruppen


Kulturringens virksomheder skiller sig ud fra virksomhederne i regionens andre områder ved, at relativt

færre af dem (13 % mod et gennemsnit på 24 %) orienterer sig mod øget samarbejde med udenlandske

partnere.

Vækstgruppen

Også blandt mode‐ og livsstilsvirksomhederne er

Vækstgruppen i høj grad frontløber såvel med hen‐

syn til planer om øget samarbejde med eksterne

partnere som med blik for mulighederne i den in‐

ternationale dimension.

3.1.6. Barrierer

Kreativ sektor Virksomhederne blev bedt om at angive, i hvor høj grad en række samarbejdsrelaterede faktorer udgør en

begrænsning for deres fremtidige udviklingsmuligheder.

27 % af virksomhederne pegede i denne forbindelse på, at mangel på egnede og/eller villige samarbejds‐

partnere udgør en væsentlige barriere. For iværksætterne finder hver tredje, at det er et problem.

Et citat fra Bent Brokjær, Direktør for reklamebureauet Simpatico24, anskueliggør problemet:

Vi har mange, der henvender sig og byder sig til. Det gør de i kraft af, at mange af dem er free‐

lancere, der kommer og siger, prøv nu at se her: Jeg kan lave de her karikaturtegninger, eller

jeg kan lave de her specielle ting, hvis det er noget for jer. Men de har ikke ligesom analyseret

24 Simpatico A/S er et full‐service reklamebureau fra Århus. Virksomheden er registreret i størrelseskategorien 20‐49

ansatte.



det, vi har lavet og målrettet deres henvendelse til det, så de kan sige; ”Hvis nu I havde brugt

mig, så kunne vi have lavet det på den måde ”.

Branchevariation

37 % af produktdesignvirksomhederne finder, at det er vanskeligt at finde rette samarbejdspartnere, og at

dette udgør en væsentlig barriere for videreudvikling af deres virksomhed. Dermed ligger denne branche

en del over gennemsnittet på 27 %.

Om dette udtaler møbeldesigner Hans Sandgren Jakobsen, Hans Sandgren Jakobsen Design25:

Jeg har ikke kunnet finde de rigtige europæiske samarbejdspartnere trods flere initiativer. Vi

har forsøgt at komme i gang med nogle italienere og tyskere samt et firma fra Østrig. Det er

nogle, jeg er blevet introduceret til. Jeg var blevet introduceret for italieneren gennem en ven,

og vi lavede nogle forslag til dem. For Tyskland og Østrig var introduktionen gennem underle‐

verandører, men heller ikke her fik vi succes ud af det. Jeg har ikke mistet troen på, at det skal

lykkes, og det er bare et spørgsmål om at finde den rigtige. Der er jo mange ting, der skal gå

op i en højere enhed for at det kan lade sig gøre.

Mode og livsstilsvirksomhederne I betragtning af at andelen af samarbejdsorienterede mode‐ og livsstilsvirksomheder generelt er lavere end

for de kreativ sektor, er det næppe overraskende at også relativt færre virksomheder i denne kategori pe‐

ger på eksistensen af samarbejdsrelaterede barrierer.

20 % af virksomhederne peger på, at mangel på egnede og/eller villige samarbejdspartnere udgør en væ‐

sentlige barriere, og 11 % af virksomhederne på for lidt tværfagligt samarbejde.

Per Weiss, Art Director, Innovation Randers A/S26 peger på, at de designere, der henvender sig, ikke er

klædt godt nok på til den opgave at få synliggjort, at de kan gøre en forskel, såfremt de og deres produkter

blev integreret i Innovations portefølje:

Innovation skal leve af produktudvikling og have en sikker kommerciel hånd i forhold til de pro‐

cesser. Derfor er enhver kreativ sparring interessant for os. Innovation arbejder primært ”in‐

house”, men vi værdsætter, når eksterne designere fra tid til anden uopfordret henvender sig

med produktidéer. Dog undrer det mig, at henvendelserne ofte mangler en grundlæggende for‐

ståelse for Innovations aktiviteter. En målrettet og kvalificeret henvendelse, forudsætter at

man aftaster og forstår vores forretningsgrundlag: Arbejdsmetode, markedsfokus, distributi‐

25 Hans Sandgren Jakobsen er en selvstændig møbeldesigner med base i Grenaa. Er ligeledes designer for Lightyears. Hans Sand‐

gren Jakobsen Design er en enkeltmandsvirksomhed registreret indenfor produktdesign i størrelseskategorien 1 ansat. 26 Innovation Randers A/S er en møbelfremstillingsvirksomhed, hvis mål er at skabe møbler, der gør en forskel i hverdagen. De har

forhandlere i det meste af Europa og er registreret i størrelseskategorien 50‐99 ansatte.



onsniveau, slutbrugerdefinition etc. På et sådant grundlag vil man kunne argumentere for sin

henvendelse, aftvinge respekt, og åbne dialog.

Der er selvfølgelig ofte tale om designere med en produktidé, som mangler en producent. Men

selv i den situation bør man for sin egen skyld lave sine grundlæggende analyser, da selv det

bedste design, i kommerciel forstand, vil have det meget svært i den forkerte kontekst.


Blandt virksomheder med over 20 ansatte er det relativt set få (14 %), der anser mangel på samarbejds‐

partnere som en væsentlig barriere. For 0‐4 ansatte er det 23 % og for 5‐19 ansatte er det 20 %. Altså en

faldende tendens i takt med at virksomhederne bliver større og dermed får flere ressourcer og kompeten‐

cer in house.

Når det gælder mangel på tværfagligt samarbejde, er det gruppen med 5‐19 ansatte der ligger højest med

13 %. I gruppen med under 5 ansatte er det 9 % og i gruppen med 20 eller flere ansatte kun 5 %, der mener,

at for lidt tværfagligt samarbejde udgør en barriere.

At det er gruppen med 0‐4 ansatte, der har den største andel af virksomheder, som ser en væsentlig udvik‐

lingsbarriere i vanskeligheder med at finde samarbejdspartnere, har givetvis flere årsager. En af dem er

ifølge Lars Therkildsen fra Metopia I/S27, Århus:

Det er min erfaring fra Lynfabrikken, at rigtig mange enmandsvirksomheder kæmper for at få

nok arbejde til at få egen virksomhed til at løbe rundt, og derfor har svært at finde overskud til

at starte samarbejde op. Mit bud er, at de mange små virksomheder, som måske kunne gå

sammen om at lave noget samarbejde, ikke har kapaciteten til at gennemføre det i praksis, og

så er der et spring op til dem, der er store nok til at klare/tage det hele selv – og som derfor ik‐

ke behøver samarbejde med eks. de små.

3.1.7. Samarbejdspotentialer Når virksomhederne bliver bedt om at vurdere potentialet i udbyggede samarbejdsrelationer, tegner der

sig imidlertid et opløftende billede. Således er det næsten 3/4 af virksomhederne, som mener, at en styr‐

kelse af brobygningen mellem de kreative brancher og andre brancher markant vil styrke deres udviklings‐

muligheder.

Et eksempel på et brobygningsinitiativ er Væksthus Midtjyllands KLYNGEmidt projekt. Et af projekterne er

”Fremtidens hjælpsomme bolig” ‐ der skal forbedre ældres vilkår ved hjælp af ny teknologi. Alle muligheder

for at gøre hverdagen nemmere skal ganske enkelt udnyttes.

27 Metopia I/S er en film‐ og spilvirksomhed bestående af to iværksættere. De har lavet opgaver for flere store spillere og har udviklet spillene Pixeline DS og Flunkerne. Derudover har de lavet kortfilm, dokumentarfilm og musikvideoer m.m. Virksomheden er registreret i størrelseskategorien 0 ansatte.



Vi har inden for de sidste par år forsøgt at komme i dialog med de myndigheder, der står for

opførelsen af ældreboliger. Det har dog været umuligt at kunne overbevise dem om, at der

kommer en fremtid, der bliver mere krævende, og at det vil afspejle sig i boligens krav til im‐

plementering af systemer, der kan kommunikere sammen via en platform – eller en ”open

plan”, fortæller Kaare Sølvsten fra arkitektfirmaet Seier ‐ Sølvsten28, der er en af de fem virk‐

somheder i netværket.

De øvrige er Open Care Development i Århus, Jensen Engineering Services, der ligeledes har adresse i År‐

hus, Striib Consulting, der holder til i Mårslet, og C5 Surface Technology fra København.

Alle firmaer har forskellige kernekompetencer, der sammen udgør en perfekt kombination i forsøget på at

skabe ”Fremtidens hjælpsomme bolig”.

Netværket eller klyngen, som man kan kalde det, er en sammensætning med viden, der kan lø‐

se de kommende opgaver, så man helt kan minimere fejlene i et sådant projekt. Vi kan sammen

løfte den viden, det kræver for at udføre det rigtige projekt, vi kan trænes i at tænke på tværs

af fagene, og vi kan få nye ideer ved at dele viden. Og når vi præsenterer nye tiltag, har vi en

sikkerhed for, at alle idéer bag kan gennemføres, forklarer Kaare Sølvsten.

De virksomheder, der deltager, har gensidig respekt for de enkeltes viden. Relationerne er rigtig

gode, og lysten til at udvikle ny viden er stor. Kun det tunge offentlige system sætter grænser

for, hvor langt vi kan gå, tilføjer han.

”Fremtidens hjælpsomme bolig” er et illustrativt eksempel på en udvikling indenfor arkitektbranchen, hvor

tendensen er et mere intensiveret samarbejde med andre faggrupper. Tættere samarbejde mellem produ‐

center, leverandører og arkitekter om udvikling af nye kreative og forretningsmæssige koncepter er med til

at skabe innovation i både arkitektur og associerede brancher.

For PR og kommunikationsbranchen er den hastige teknologiske og markedsmæssige udvikling driveren i

forhold til øget samarbejde på tværs af brancher. Det kommer blandt andet til udtryk i vores undersøgelse

ved at omkring 1/3 af virksomhederne i større grad samarbejder med andre om fælles udvikling af et for‐

retningsområde, mens dette generelt kun gælder for 1/4 af virksomhederne i de kreative brancher som

helhed.

Samarbejdet kan føre til mere formelle partnerskaber/fusioner, som i tilfældet med Aros Kommunikation,

der i 2009 købte sig ind i det lille dynamiske new media bureau Attention8. Aros Kommunikation arbejder

med integreret kommunikation på tværs af de gængse grænser for reklame og PR og har de seneste år haft

fokus på holdningsbearbejdende kampagner, bl.a. sundhedskampagner, trafikkampagner og svindbekæm‐

pelse i detailhandlen.29 Attention8 havde gennem flere år været virksomhedens samarbejdspartner på

websites, webbannere, videoløsninger og animation. Den strategiske alliance har tilført Aros Kommunikati‐

on værdifuld viden om nye medier og Attention8 erfaring og ekspertise indenfor strategi og forretning.

28 Seier‐Sølvsten A/S er et århusiansk arkitektfirma, der beskæftiger sig både med traditionel arkitektur, indretningsar‐kitektur og design. Virksomheden er registreret i størrelseskategorien 5‐9 ansatte. 29 Aros Kommunikation A/S er et århusiansk reklamebureau registreret i størrelseskategorien 10‐19 ansatte.



Jesper Brink, Attention8 udtaler30:

Samarbejdet har professionaliseret vores arbejde og gjort os mere strømlinede, og det kan vi

allerede se på tallene. Vores omsætning i år til dato er på højde med hele sidste år – trods kri‐

sen.

Region Midtjyllands produktdesignbranche er en mindre branche, men med store potentialer. Dens styrke

ligger i tre hovedområder:

Design indtænker brugeren og arbejder i helheder og koncepter

Anvendt strategisk og tidligt i værdikæden medvirker det til at skabe innovation i andre brancher

Design er nytænkende – kan skabe det tidligere usete og har som sit primære drive at indlejre

æstetik, brugervenlighed og oplevelsesindhold i produkter og services.

Produktdesign virksomhederne spænder over et bredt arbejdsfelt. Industrielt design, kommunikationsde‐

sign, strategisk design, møbler og beklædningsdesign er nogle af de væsentligste områder.

En britisk undersøgelse31 har afdækket, at virksomheder i det øvrige erhvervsliv, der samarbejder mest med

de kreative erhverv, er 12 % mere produktinnovative end øvrige virksomheder. Det ovenfor omtalte ek‐

sempel fra KLYNGEMidt projektet viser en af de muligheder, der kan tages i anvendelse, når potentialet i et

tættere samarbejde mellem kreative og øvrige brancher skal realiseres.

30 http://www.aroskommunikation.dk/om%20os/new%20media%20partner/pressemeddelelse.aspx 31 NESTA (2008): ”Creating Innovation – do the creative industries support innovation in the wider economy ?” (her gengivet fra Erhvervs‐ og Byggestyrelsen publikation(2008): ”Vækst via oplevelser”


3. TEMAER ‐ 3.2. NETVÆRK 63

3.2. NETVÆRK

3.2.1. Resumé Et gennemgående tema i mange analyser af de kreative erhverv, herunder også mode‐ og livsstilsfeltet, er,

at der er behov for netværk – ikke mindst blandt de mindre virksomheder. Analyserne nævner det store

potentiale, der ligger i krydsbefrugtning mellem brancherne, fordi produkterne ofte supplerer hinanden,

men i høj grad også trækker på samme inspirationskilder. Netværk udgør i forvejen en af de væsentligste

veje til mange former for udbytte: Ny viden, nye kunder, nye samarbejdspartnere og medarbejdere samt

bidrag til forretningsudvikling.

Undersøgelsen af kreativ sektor og mode‐ og livsstilsvirksomhederne her i Region Midtjylland bekræfter

disse konklusioner. Imidlertid er det vigtigt at understrege, at der efterspørges netværksplatforme ”på en

ny måde”. Virksomhedernes bevidsthed om den store potentielle værdi, der ligger i netværksudbygning, er

langt større og mere udbredt i såvel kreativ sektor og blandt mode‐ og livsstilsvirksomhederne, end omfan‐

get af virksomhedernes nuværende faktiske netværksdeltagelse og prioritering mellem forskellige former

for netværk tilsiger. Den generelle vurdering er, at de netværksformater, der eksisterer i dag skal innoveres,

hvilket vil øge udbyttet af deltagelse i dem.

Den positive nyhed er således, at der er stort potentiale for værdiskabelse gennem indsatser, som sigter på

at imødekomme virksomhedernes erkendte behov for flere og kvalitativt styrkede netværksforbindelser –

herunder ikke mindst håndtering af problemstillingen; optimering af anvendelsen af begrænsede ressour‐

cer.

Udbredelsen af forskellige former for netværk

Virksomhederne prioriterer i overvejende grad deltagelse i personlige og uformelle netværk, såvel i kreativ

sektor som blandt mode‐ og livsstilsvirksomhederne.

Samtidig er det også tydeligt, at deltagelse i alle former for netværk er mindre udbredt blandt mode‐ og

livsstilsvirksomhederne end blandt virksomhederne inden for kreativ sektor. Hertil kommer at 1/3 af mode‐

og livsstilsvirksomhederne slet ikke deltager i netværk, mens dette kun gælder for 14 % af virksomhederne

inden for kreativ sektor.

Som helhed betragtet har mode‐ og livsstilsvirksomhederne deltagelse i brancheinterne netværk som en

klar anden prioritet. Blandt virksomhederne inden for kreativ sektor er der en højere grad af tværgående

orientering. Her er andelen af virksomheder, som prioriterer deltagelse i netværk med andre brancher

(kreative såvel som øvrige brancher) lige så stor som andelen af virksomheder med fokus på brancheinter‐

ne netværk.

Generelt adskiller iværksættervirksomhederne inden for kreativ sektor sig ikke meget fra de etablerede

virksomheder, når det gælder deltagelse i forskellige typer netværk. Det er tankevækkende, at andelen af

iværksættervirksomheder, som er aktive i netværk med andre iværksættere, ikke er større – 29 % mod 17

% af etablerede virksomheder. Hvortil kommer, at prioriteringen af iværksætternetværk tilsyneladende i et

vist omfang sker på bekostning af deltagelse i aktørmæssigt bredere brancheinterne netværk og temabase‐



rede netværk. Relativt færre iværksættere end etablerede virksomheder er aktive i disse sidstnævnte for‐

mer for netværk.

Virksomhedsstørrelse spiller en rolle for udbredelsen af forskellige former for netværksaktiviteter, idet an‐

delen af virksomheder, som deltager i de forskellige former for netværksaktivitet generelt stiger med virk‐

somhedsstørrelsen. Der gælder dog to væsentlige undtagelser herfra ‐ personlige netværk og iværksætter‐

netværk. Her er andelen relativt konstant uanset virksomhedsstørrelse.

I lyset af den almindeligt anerkendte betydning af netværksaktiviteter ikke mindst for de små virksomhe‐

der, er det bekymrende, at det blandt de mindste mode‐ og livsstilsvirksomheder med 0‐4 ansatte er tæt på

halvdelen (42 %), som oplyser, at de slet ikke deltager i netværk.

Formål med netværksdeltagelse

Når det gælder den relative betydning af forskellige formål med netværksdeltagelse, er der i udpræget grad

sammenfald mellem virksomhederne indenfor kreativ sektor og mode‐ og livsstilsvirksomhederne. Det

mest udbredte formål med netværksdeltagelse er inspirationsindhentning og erfaringsudveksling. I anden

række kommer kommercielle formål (mersalg, nye kunder etc.), og herefter brug af netværk som platform

for etablering af samarbejdsrelationer/ forretningsudvikling.

Generelt gælder det, at jo større virksomhederne er, jo mere målrettet bruges netværk. De størrelsesmæs‐

sige ”tærskler” varierer, men der er en tydelig sammenhæng mellem stigende virksomhedsstørrelse og an‐

del af virksomheder, som bruger netværk til de mere direkte udbytteorienterede formål: rekruttering,

kommercielle formål, organiseret videndeling og forretningsudvikling.

Hvad angår de mere ”diffuse/løse” netværksformål gælder det imidlertid for kreativ sektor, at andelen af

virksomheder, som investerer tid i netværksaktivitet med henblik på inspiration/erfaringsudveksling og so‐

ciale formål gennemgående ikke er mindre for de små virksomheder end for de større.

For mode‐ og livsstilsvirksomhederne spiller størrelse derimod også en rolle, når det gælder brug af net‐

værk til inspirationsindhentning og erfaringsudveksling. Også almindelig sparring og erfaringsudveksling

gennem netværk er markant mindre udbredt blandt de mindste virksomheder med 0‐4 ansatte end blandt

virksomheder med 5 eller flere ansatte.

Uudnyttet potentiale for udbytte af netværksdeltagelse

Resultaterne synes at underbygge, at virksomhederne i relativt vid udstrækning får det, de går efter. Der

må derfor umiddelbart – navnlig for de mindre virksomheder og ikke mindst for mode‐ og livsstilsvirksom‐

hedernes vedkommende – konstateres at være et stort uudnyttet potentiale for konkret forretningsmæs‐

sigt udbytte gennem netværk. Her kan Vækstgruppen anvendes som inspiration, idet mere end halvdelen

af virksomhederne i Vækstgruppen, deltager i netværk med etablering af samarbejdsrelationer og anden

form for forretningsudvikling for øje. Deres vurdering er, at de får dækket deres formål godt ind gennem

deltagelsen.



Brug netværk klogt

Undersøgelsens resultater underbygger, at det centrale er en prioriteret anvendelse af de ressourcer, som

investeres i netværk. Den implicitte opfordring til de mindre virksomheder er således: Brug mindre af jeres

tid på netværksaktiviteter med sociale formål og generel inspiration for øje, og mere af jeres begrænsede

ressourcer på netværksaktivitet målrettet mere kommercielle formål som nye kunder, salg, udvikling af

samarbejdsrelationer og jeres forretning. Der er behov for at vende netværksformålspyramiden på hove‐

det.

Øget netværksdeltagelse fremover:

Virksomhederne blev spurgt, i hvilket omfang de vil vægte øget netværksaktivitet som indsatsområde de

næste 2 år. Her er det generelle billede det samme som for øget samarbejde:

Kreativ sektor er kendetegnet ved i hvert fald på kort sigt, at prioritere nærområdet på bekostning af den

internationale dimension. I kreativ sektor er der således dobbelt så mange virksomheder, der vægter ud‐

bygning af netværksaktivitet i Danmark, som virksomheder der vægter udbygning af international net‐

værksaktivitet.

23 % af virksomhederne i kreativ sektor angiver, at mangel på egnede netværksplatforme i væsentlig grad

udgør en begrænsning for deres fremtidige udviklingsmuligheder. For mode‐ og livsstilsvirksomhederne gør

det sig kun gældende for 12 %.

Efterspørgslen efter tiltag til styrkelse af netværk er relativt set større for kreativ sektor end for mode‐ og

livsstilsvirksomhederne. Men den overordnede prioritering er den samme for de to sektorer. Størst er an‐

delen af virksomheder, som efterspørger styrket brobygning til andre brancher/potentielle kunder.

Det er imidlertid karakteristisk, at efterspørgslen efter styrkelse af netværk på tværs af de kreative erhverv

og på tværs af virksomhedsstørrelse ikke er meget mindre.

Vigtigt er det også at tilføje, at andelen af virksomheder, som slet ikke ser udviklingsmuligheder i styrkelse

af de tre førstnævnte samarbejdsdimensioner, er helt nede på 5 % for kreativ sektor og på 12‐15 % for mo‐

de‐ og livsstilsvirksomhederne.

Iværksættervirksomhederne scorer endnu højere end de etablerede med hensyn til efterlysning af styrket

samarbejde mellem store og små kreative virksomheder.

Samlokalisering med andre kreative aktører

Tidligere analyser af de kreative erhverv har peget på de muligheder, der kan ligge i at udvikle fysiske ram‐

mer, som understøtter og inspirerer til styrkede forbindelser. Virksomhederne blev derfor bedt om at be‐

svare følgende spørgsmål:

I hvilken grad vil udvikling af muligheder for samlokalisering med andre kreative brancher kunne understøt‐

te virksomhedens udviklingsmuligheder?

Resultaterne tyder på, at også virksomhederne selv ser potentialer i fysisk nærhed.



Der er således indenfor begge sektorer – men mest udpræget for mode‐ og livsstilsvirksomhederne ‐ en

markant forskel på andelen af virksomheder, som i større grad ser fordele i muligheder for samlokalisering

med andre kreative brancher (henholdsvis 49 % for kreativ sektor og 39 % for mode‐ og livsstil), og andelen

af virksomheder, som angiver, at de for nuværende deltager i netværk på tværs af de kreative erhverv

(henholdsvis 33 % for kreativ sektor og 14 % for mode‐ og livsstil).

Blandt mode‐ og livsstilsvirksomhederne er efterspørgslen klart størst blandt de mindste virksomheder med

0‐4 ansatte. 48 % af virksomhederne i denne størrelseskategori mener i større grad at se fordele i mulighe‐

der for samlokalisering med andre kreative.



3.2.2. Udbredelsen af forskellige former for netværksaktiviteter

Generelt Virksomhederne blev bedt om at angive, hvilke former for netværksaktiviteter de deltager i for nuværende.

Jakob Jensen, indehaver, Jakob Reklamefoto ApS32 fortæller:

Vi er meget fokuserede på at udsprede vores budskab – også via netværk. Vi deltager ikke selv i

formaliserede netværk, men vi er åbne for netværksrelationer. Vi holder arrangementer for

branchen. Tilbyder lokaler til at dyrke netværk. Meget vigtigt for os, for lige pludselig møder du

en person, du gerne vil samarbejde med.

Det overordnede billede

Undersøgelsen viser, at de personlige/uformelle netværk generelt set spiller langt den største rolle ‐ såvel

for virksomhederne indenfor kreativ sektor som for mode‐ og livsstilsvirksomhederne.

Samtidig er det også tydeligt, at deltagelse i alle former for netværk er mindre udbredt blandt mode‐ og

livsstilsvirksomhederne end blandt virksomhederne indenfor kreativ sektor. Hertil kommer at 1/3 af mode‐

og livsstilsvirksomhederne slet ikke deltager i netværk, mens dette kun gælder for 14 % af virksomhederne

indenfor kreativ sektor.

Som helhed betragtet har mode‐ og livsstilsvirksomhederne deltagelse i brancheinterne netværk som en

klar anden prioritet. Blandt virksomhederne indenfor kreativ sektor er der en højere grad af tværgående

orientering. Her er andelen af virksomheder, som prioriterer deltagelse i netværk med andre brancher

(kreative såvel som øvrige brancher) lige så stor som andelen af virksomheder med fokus på brancheinter‐

ne netværk.

Former for netværk Kreativ sektor Mode‐ og

livsstilsvirk‐

somheder

Personlige (uformelle) netværk 65 % 48 %

Brancheinterne netværk 35 % 26 %

Netværk med deltagelse af andre brancher

(eks. potentielle kunder) 36 % 15 %

Netværk på tværs af de kreative erhverv 33 % 14 %

Iværksætternetværk 21 % 8 %

Temabaserede netværk 16 % 8 %

Digitale netværksplatforme 17 % 5 %

Netværk med udgangspunkt i videninstitu‐tioner

13 % 6 %

Virksomheden deltager ikke i netværk 14 % 33 %

32 Jakob Reklamefoto ApS er en århusiansk virksomhed registreret i størrelseskategorien 10‐19 ansatte.



0%5%

10%15%20%25%30%35%40%

38,5%

30,8%

19,2%

15,4%

28%

19%

9%6%

Mode‐ og livsstilsvirksomhederneAndel af fremstillings‐ og engrosvirksomheder, som

deltager i ...

Møbler og interieur

Beklædning og accessories

Branchevariation Kreativ sektor

I kreativ sektor skiller arkitektbranchen skiller sig ud ved at have en højere grad af deltagelse i branchein‐

terne netværk (44 %) og netværk med udgangspunkt i videninstitutioner (17 %)

Indretningsdesign skiller sig ud via højere grad af deltagelse i netværk på tværs af kreative erhverv (48 %)

og netværk med andre brancher (55 %).

Nye Medier har i det hele taget generelt større grad af deltagelse i netværk – navnlig hvad angår netværk

på tværs af kreative erhverv (60 %), temabaserede netværk (40 %), iværksætternetværk (50 %) og digitale

netværksplatforme (40 %). Det er imidlertid som på andre punkter vigtigt at holde sig for øje, at denne un‐

dersøgelse kun omfatter et begrænset udsnit af virksomheder indenfor dette felt.


Som det fremgår af figuren til

højre adskiller fremstillings‐ og

engros virksomhederne inden‐

for møbler/interiør sig fra deres

modstykke indenfor beklæd‐

ning/accessories ved generelt

at være mere netværksoriente‐

rede.

Katja Just Schack, ejer, Madame Pom Pom33, Århus, fortæller følgende om sine erfaringer med netværk:

Nu har jeg været i branchen i mange år, så jeg havde heldigvis en masse netværk jeg kunne

trække i, da jeg havde brug for en sælger. Men som nystartet, så er det enormt svært det med

netværk, hvilken automat kan man lige trække det i? Du skal huske at netværke, du skal huske

at netværke. Ja, men hvordan? Er der et forum, hvor jeg kan gå hen, og hvad kan jeg gøre? Det

kan jeg godt forestille mig, at præcis en person, der er dygtig og kreativ og har lavet noget fedt,

har svært ved at finde ud af.

33 Madame Pom Pom I/S fremstiller og sælger smykker/accessories og indgår således i branchegruppen fremstilling/en gros ‐ beklædning/accessories. Virksomheden er registreret i størrelseskategorien 0 ansatte.



Detailvirksomhederne indenfor såvel beklædning/accessories som møbler/interiør har generelt en meget

lavere grad af netværksdeltagelse end fremstillings‐ og engrosvirksomhederne. Stort set ingen af virksom‐

hederne deltager i netværk på tværs af kreative erhverv, netværk med udgangspunkt i videninstitutioner,

temabaserede netværk eller digitale netværk. Udover de personlige/uformelle netværk, som også for de‐

tailvirksomhederne står øverste på prioriteringslisten, er det således kun brancheinterne netværk og net‐

værk med deltagelse af andre brancher, som spiller en rolle – vel at mærke en noget større rolle blandt de‐

tailvirksomhederne indenfor møbler/interiør end blandt detailvirksomhederne indenfor beklædning og ac‐

cessories.

Virksomhedsalder Iværksættervirksomhederne indenfor kreativ sektor Generelt adskiller iværksættervirksomhederne indenfor kreativ sektor sig ikke meget fra de etablerede

virksomheder, når det gælder deltagelse i forskellige typer netværk. Ikke så overraskende med én undta‐

gelse: der er relativt flere, som deltager i iværksætternetværk.

Mere tankevækkende er det, at andelen af iværksættervirksomheder, som er aktive i netværk med andre

iværksættere, ikke er større – 29 % mod 17 % af etablerede virksomheder. Hvortil kommer, at prioriterin‐

gen af iværksætternetværk tilsyneladende i et vist omfang sker på bekostning af deltagelse i aktørmæssigt

bredere brancheinterne netværk og temabaserede netværk. Relativt færre iværksættere end etablerede

virksomheder er aktive i disse sidstnævnte former for netværk.

Andel af virksomheder, som deltager i:


Brancheinterne netværk 31 % 38 %

Temabaserede netværk 11 % 19 %

Iværksætternetværk 29 % 17 %

0%

5%

10%

15%

20%

25%

Brancheinterne netværk Netværk med andre brancher/potentielle

kunder

25% 25%

16%

12%

Mode‐ og livsstilsvirksomhederneAndel af detailvirksomheder, som deltager i...

Møbler og interieur

Beklædning og accessories



Vækstgrupperne

Kreativ sektor

I kreativ sektor er Vækstgruppen i markant grad frontløber, når det gælder omfanget af netværksdeltagelse

blandt virksomhederne.


Tilsvarende gør sig ikke i samme omfang gældende blandt mode‐ og livsstilsvirksomhederne. Her adskiller

Vækstgruppen sig dog fra Øvrige gruppen på to punkter.

I Øvrige gruppen er der en langt større andel af virksomheder, som slet ikke deltager i netværk (39 % mod

25 % af Vækstgruppen).

I Vækstgruppen er to former for netværk markant mere anvendt end i Øvrige gruppen – netværk med del‐

tagelse af andre brancher og iværksætternetværk.

Forskellen i omfanget af deltagelse i iværksætternetværk bliver særligt interessant, når det tilføjes, at der

faktisk er relativt færre iværksættervirksomheder i Vækstgruppen (17 %) end i Øvrige gruppen (31 %).

0%5%

10%15%20%25%30%35%40%45%50%

50%47%

50%

21%27% 26%

32% 30%35%

11%14%

17%

Kreativ sektorVækstgruppen er frontløber i brug af netværk

Vækstgruppen

Øvrige




Kreativ Sektor

Sammenhængende hermed skal det understreges, at virksomhedsstørrelse indenfor kreativ sektor generelt

– og formentlig næppe overraskende – spiller en rolle for udbredelsen af forskellige former for netværksak‐

tiviteter, idet andelen af virksomheder, som deltager i de forskellige former for netværksaktivitet generelt

stiger med virksomhedsstørrelsen. Der gælder dog to væsentlige undtagelser herfra ‐ personlige netværk

og iværksætternetværk. Her er andelen relativt konstant uanset virksomhedsstørrelse. Mest markant er

sammenhængen med størrelse, når det gælder brug af de fire former for netværk, som indgår i tabellen

nedenfor.

Andelen af virksomheder, som slet ikke deltager i netværk, ligger for virksomheder med op til 10 ansatte på

mellem 12 og 18 %, mens den for virksomheder med over 10 ansatte er faldet til 3 %.

Andel af virksomheder i forskellige størrelseskategorier, som deltager i:

Antal fuldtids‐ansatte

Branche‐netværk

Kreative netværk

Netværk med andre brancher

Temaba‐serede netværk

0 – 1 29 % 29 % 30 % 14 %

2 – 4 37 % 30 % 36 % 11 %

5 – 9 49 % 42 % 63 % 28 %

10 – 19 68 % 55 % 73 % 32 %

20 + 70 % 70 % 90 % 50 %

Mode‐ og livsstilsvirksomhederne For mode‐ og livsstilsvirksomhederne tegner der sig et noget andet og meget mere sammensat billede:

0%

5%

10%

15%

20%

25%25%

17%

13%

7%

Mode‐ og livsstilsvirksomhederneAndel af virksomheder, som deltager i to typer netværk

Vækstgruppen

Øvrige



Andel af virksomheder i forskellige størrelseskategorier, som slet ikke deltager i netværk

I lyset af den i indledningen nævnte almindeligt anerkendte betydning af netværksaktiviteter ikke mindst

for de små virksomheder, er det bekymrende, at det blandt de mindste mode‐ og livsstilsvirksomheder med

0‐4 ansatte er tæt på halvdelen (42 %), som oplyser, at det slet ikke deltager i netværk. For de mellemstore

og større virksomheder med mellem 5 og 50 ansatte gælder det kun for 17 % og for de største virksomhe‐

der med 50 eller flere ansatte er andelen et rent 0 %.

Om deltagelse i erhvervsnetværk forklarer Gitte Lyng, designer, Wonder Who – made in Aarhus34:

Det lyder simpelthen så kommercielt, at jeg har svært ved at kombinere det med, at jeg er

kunstner og er tro imod det produkt, jeg producerer. Svært ved at kunne finde ud af, hvad jeg

skulle bruge sådanne platforme til. Dér bliver det en barriere, fordi jeg tror jeg vil møde menne‐

sker, som ikke forstår, at jeg måske mere er kunstneren, end jeg tænker det kommercielt og

stort og produktion. Derfor tror jeg sådan umiddelbart jeg møder modstand; hvad ville jeg kun‐

ne få ud af at bruge sådan en platform? Andet end hvis det var på kunstakademiet eller andre

steder, hvor man tænker kreativt.

Andel af virksomheder i forskellige størrelseskategorier, som deltager i forskellige typer af netværk

For virksomheder med 5 eller flere ansatte er det mere end halvdelen, som deltager i brancheinterne net‐

værk mod kun 14 % af virksomheder med 0‐4 ansatte.

Mens de mindste og de største virksomheder prioriterer netværk med andre kreative brancher lidt højere

end netværk med andre brancher end de kreative, gælder det modsatte for de mellemstore virksomheder

med 5‐19 ansatte.

Deltagelse i vidennetværk stiger allerede, når virksomhederne når op på 5 ansatte, mens deltagelse i tema‐

baserede og digitale netværk først øges, når virksomhederne når op på 20 eller flere ansatte.


Branche‐netværk

Kreative netværk

Netværk med andre brancher

Tema‐baserede netværk

Viden‐baserede netværk

Digitale netværk

0 – 4 14 % 14 % 11 % 7 % 1 % 6 %

5 – 19 53 % 7 % 33 % 0 % 13 % 0 %

20+ 52 % 19 % 14 % 24 % 19 % 10 %


Vestkommunerne skiller sig ud på to punkter.

34 Wonder Who – made in Aarhus er en familievirksomhed, der designer, fremstiller og sælger unika strik. Hvert en‐kelt tøjstykke afspejler et stykke historie. Virksomheden er registreret som enkeltmandsvirksomhed med 0 ansatte.



Indenfor kreativ sektor i dette område af Region Midtjylland er omfanget af deltagelse i netværk med ud‐

gangspunkt i videninstitutioner markant lavere (7 %) end gennemsnittet for regionens kreativ sektor som

helhed (13 %).

Blandt mode‐ og livsstilsvirksomhederne i Vestkommunerne er andelen af virksomheder, som slet ikke del‐

tager i netværk, kun halvt så stor som gennemsnitligt for hele regionen. (15 % mod et gennemsnit på 33 %).

Navnlig er det relativt flere af virksomhederne i de pågældende kommuner, som deltager i brancheinterne

netværk (39 % mod et gennemsnit på 26 %)

3.2.3. Virksomhedernes formål med netværksdeltagelse

Generelt Når det gælder den relative betydning af forskellige formål med netværksdeltagelse er der i udpræget grad

sammenfald mellem virksomhederne indenfor kreativ sektor og mode‐ og livsstilsvirksomhederne. Det

mest udbredte formål med netværksdeltagelse er inspirationsindhentning og erfaringsudveksling. I anden

række kommer kommercielle formål (mersalg, nye kunder etc.) og herefter brug af netværk som platform

for etablering af samarbejdsrelationer/ forretningsudvikling.

I så henseende forklarer Søren Frahm, Creative Director, Artlinco A/S:

Jeg synes, at det kunne være inspirerende at høre mere fra andre ‐ ikke konkurrerende virk‐

somheder ‐ reklamebureauerne, f.eks. høre hvordan deres vinkel er på at få nye kunder, opga‐

ver, og hvordan de løser dem ‐ det kunne jo være, at man kunne lære noget. Jeg vil gerne høre

på reklamefolk, arkitekter, ergoterapeuter ‐ hvad det nu skulle være ‐ og diskutere problemstil‐

linger åbent. Jeg har ikke nogen problemer med at komme med en case og fortælle om, hvor‐

dan vi har gjort, og hvordan vi gør, hvordan vi har tænkt, men det har jeg i det tilfælde, hvor

der er konkurrerende virksomheder til stede.

I lyset af den mere begrænsede netværksdeltagelse blandt mode‐ og livsstilsvirksomhederne er det imidler‐

tid ikke overraskende, at relativt færre mode‐ og livsstilsvirksomheder forfølger de nævnte formål gennem

netværksrelationer.

Andel af virksomhederne, som deltager i netværk med henblik på:

Formål med netværksdeltagelse Kreativ sektor

Mode‐ og livsstilsvirk‐somheder

Inspiration/erfaringsudveksling 71 % 51 %

Kommercielle formål (kundekon‐takt, markedsføring og salg etc.)

55 % 33 %

Etablering af samarbejdsplatfor‐me/forretningsudvikling

43 % 28 %

Sociale formål 36 % 19 %

Organiseret videndeling 20 % 14 %

Rekruttering af arbejdskraft 6 % 4 %



Branchevariation

Kreativ Sektor

Når det gælder kreativ sektor, er brugen af netværk til kommercielle formål (72 %) og som platform for

samarbejde/forretningsudvikling (59 %) særligt udbredt blandt indretningsdesignvirksomhederne.

Dette gælder også virksomheder indenfor nye medier. 80 % af disse virksomheder peger på disse to formål

med netværksdeltagelse.

Journalist og producer samt ejer af Click Film ApS35, Mikael Johnsens oplevelser med netværk:

Jeg ser det som en god ide med nogle netværk, hvor man mødes med andre kreative fag. Men

jeg tror også, når man nu tilhører det kreative fag, at man også bør mødes med nogle med en

helt anden baggrund, altså produktionsvirksomheder eller finansielle virksomheder. Altså møde

nogle, som er et andet sted fra. Nu er jeg med i sådan et salgsnetværk, og der mødes vi hver

uge i et par timer. Det er ikke, fordi jeg lige nu kan sige, at det har givet nogle opgaver. Men

det tror jeg kommer hen af vejen, for det er gavnligt, fordi der kommer nogen fra helt andre

brancher.

Nye medier skiller sig også ud ved i højere grad end det generelt er tilfældet at anvende netværk til rekrut‐

tering af arbejdskraft (30 %). Igen skal der dog tages forbehold for det begrænsede antal respondenter in‐

denfor dette område.


I tråd med den forskel som blev illustreret i figuren ovenfor på side 68, ses også når det gælder formål med

netværksdeltagelse en væsentlig branchemæssig forskel på fremstillings‐ og engrosvirksomhederne, idet

deltagelse i netværk med kommercielle formål er markant mere udbredt indenfor møbler/interiør (46 %)

end indenfor beklædning/accessories (22 %).

Derimod er andelen af detailvirksomheder, som deltager netværk med henblik på kundekontakt, markeds‐

føring og salg, stort set den samme indenfor de to områder, ca. 30 %.

Betydning af virksomhedsstørrelse Generelt gælder det, at jo større virksomhederne er, jo mere målrettet bruges netværk.

De størrelsesmæssige ”tærskler” varierer, men der er en tydelig sammenhæng mellem stigende virksom‐

hedsstørrelse og andel af virksomheder, som bruger netværk til de mere direkte udbytteorienterede for‐

mål: rekruttering, kommercielle formål, organiseret videndeling og forretningsudvikling.

35 Click Film ApS er et århusiansk filmproduktionsselskab, der arbejder med alt inden for ide, tilrettelæggelse, foto og redigering. Virksomheden er registreret i størrelseskategorien 1 ansat.



Kreativ sektor – andel af virksomheder, som deltager i netværk med henblik på:

Antal

fuldtids‐

ansatte

Rekrut‐

tering

Kommer‐

cielle for‐

mål

Forret‐

ningsud‐

vikling

Organiseret

videndeling

0 – 1 3 % 50 % 37 % 21 %

2 – 4 7 % 59 % 51 % 18 %

5 – 9 14 % 79 % 58 % 16 %

10 – 19 18 % 77 % 50 % 32 %

20 + 40 % 100 % 100 % 40 %

Mode‐ og livsstilsvirksomhederne – andel af virksomheder, som deltager i netværk med henblik på:

Antal

fuldtids‐

ansatte

Rekrutte‐

ring

Kommer‐

cielle

formål

Forret‐

ningsud‐

vikling

Organise‐

ret viden‐

deling

0 – 4 4 % 30 % 21 % 13 %

5 – 19 0 % 47 % 40 % 13 %

20+ 10 % 48 % 48 % 29 %

Hvad angår de mere ”diffuse/løse” netværksformål gælder det for kreativ sektor, at det betydningsmæs‐

sige omfang af informationsudveksling/sparring og sociale relationer ikke i samme grad er størrelsesafhæn‐

gigt.

Kreativ sektor – andel af virksomheder, som deltager i netværk med henblik på:

Antal

fuldtids‐

ansatte

Inspiration/

erfaringsud‐

veksling

Sociale

formål

0 – 1 70 % 37 %

2 – 4 67 % 26 %

5 – 9 74 % 40 %

10 – 19 73 % 27 %

20 + 90 % 50 %

Artlincos Creative Director, Søren Frahms tanker om den form for netværk:

Jeg synes, at det kunne være spændende at samle skabende, kreative virksomheder i et net‐

værk. Hvis det var nogen af de kreative erhverv, altså arkitekter, reklamefolk, musikere måske…

Kreativitet er jo mange ting. Et netværk, hvor man kan snakke om de her ting, så kan det give

rigtig meget tror jeg. Fordi der er stor forskel på, hvordan man griber en proces an.



I bund og grund så tror jeg, at man kunne få rigtig meget ud af en eftermiddag med et stykke

kage og noget kaffe, og så egentlig ikke en ret stor agenda. Det kan være det hedder proces en

dag; hvordan er det I griber sådan nogle ting an, eller hvordan er det I håndterer jeres kunder,

eller hvordan får I jeres penge ud af folk i de her dage, hvor de vil have det hele gratis etc..

For mode‐ og livsstilsvirksomhederne spiller størrelse derimod også en rolle, når det gælder brug af net‐

værk til inspirationsindhentning og erfaringsudveksling. Også almindelig sparring og erfaringsudveksling

gennem netværk er markant mindre udbredt blandt de mindste virksomheder med 0‐4 ansatte end blandt

virksomheder med 5 eller flere ansatte.

Mode‐ og livsstilsvirksomheder – andel af virksomheder, som deltager i netværk med henblik på:

Antal

fuldtids‐

ansatte

Inspiration/

erfaringsud‐

veksling

Sociale

formål

0 – 4 44 % 20 %

5 – 19 73 % 20 %

20 + 76 % 14 %


Kreativ sektor For kreativ sektor er der geografisk variation, hvad angår brugen af netværk som platform for samarbej‐

de/forretningsudvikling og til rekruttering af arbejdskraft.

Andel af virksomheder i kreativ sektor, som bruger netværk til:

Forretningsudvikling Rekruttering Vestkommunerne 56 % 7 %

Århus 46 % 8 %

Kulturbyerne 38 % 3 %

Kulturringen 34 % 2 %

Gennemsnit 43 % 6 %


For mode‐ og livsstilsvirksomhederne viser resultaterne, at der navnlig i Vestkommunerne er en over gen‐

nemsnitlig brug af netværk til videnopbygning og organiseret videndeling. Andelen af virksomheder i dette

område af Region Midtjylland, som bruger netværk til disse formål, er på henholdsvis 62 % og 23 %. Til

sammenligning udgør de tilsvarende andele i Kulturbyerne 46 % og 10 %.



0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

20%

55%

4%

41%

Kreativ SektorAndel af virksomheder, som bruger

netværk med henblik på

Vækstgruppen

Øvrige gruppen

Vækstgrupperne

Kreativ sektor Mens Vækstgruppen for mode‐ og livsstils‐

virksomhederne ikke har en signifikant profil på

dette punkt, er det tydeligt, at Vækstgruppen for

kreativ sektor i højere grad end Øvrige gruppen til‐

stræber brug af netværk til rekruttering af arbejds‐

kraft og til forretningsudvikling.

3.2.4. Virksomhedernes udbytte af netværksdeltagelsen

Generelt Virksomhederne blev efterfølgende spurgt om, i hvor høj grad de rent faktisk har opnået forskellige former

for udbytte gennem deres netværksdeltagelse.

Andel af virksomhederne, som i større grad har opnået forskellige former for udbytte:

Kreativ sektor Mode‐ og livsstils‐

virksomhederne

Udbytte/formål Udbytte Formål Udbytte Formål

Inspiration 66 % 71 %

47 %51 %

Ny viden 61 % 41 %

Nye kunder 53 % 55 %

37 %33 %

Mersalg 43 % 32 %

Nye samarbejds‐

partnere 41 %

43 %

24 %

38 % Bidrag til forret‐

ningsudvikling 32 % 24 %

Nye medarbejdere 11 % 6 % 10 % 4 %



0%

5%

10%

15%

20%

25%

30%

20%

4%

29%

8%

Kreativ sektorRekruttering gennem netværk

Rekrutteringsformål

Fundet nye medarbejdere i større grad

Resultaterne synes at underbygge, at virksomhederne i relativt vid udstrækning får det de går efter. Der

må derfor umiddelbart – navnlig for de mindre virksomheder og ikke mindst for mode‐ og livsstilsvirksom‐

hedernes vedkommende – konstateres at være et stort uudnyttet potentiale for konkret forretningsmæs‐

sigt udbytte gennem netværk.

Iværksætter Søren Lauge Boll, medejer, Metopia I/S har et bud på en forklaring:

Det mindset, der er hos de virksomheder, der vokser, er, at de skal finde nye steder at sælge de‐

res ting og udvide deres netværk. Det er med til, at de rent faktisk aktivt leder efter muligheder

for at udvide deres netværk. Hvorimod virksomheder, der ikke vækster eller tænker, at vi skal

ud og springe rammerne, de mangler ifølge dem selv ikke et større netværk, fordi det slet ikke

er i deres tankegang.

Vækstgruppen for kreativ sektor Som det blev vist ovenfor i Afsnit 3.2.3., er der i Vækstgruppen for kreativ sektor en forholdsmæssigt stor

andel af virksomheder, som bruger netværk med henblik på rekruttering og etablering af samarbej‐

de/bidrag til forretningsudvikling.

Rekruttering gennem netværk

Det er således 20 % af Vækstgruppens virksomheder

mod kun 4 % af Øvrige, som bruger netværk med

henblik på rekruttering af nye medarbejdere. Karak‐

teristisk er det imidlertid for begge grupper, at an‐

delen af virksomheder, som i større omfang finder

nye medarbejdere gennem netværk, rent faktisk er

større end andelen af virksomheder, som målrettet

gik efter et sådant resultat.

Forretningsudvikling gennem netværk

Mere end halvdelen af virksomhederne i Vækstgruppen (55 %) deltager i netværk med etablering af

samarbejdsrelationer og anden form for forretningsudvikling for øje. Dette gælder for en noget mindre

andel af Øvrige gruppen. Andelen af virksomheder, som rent faktisk i mere end sporadisk omfang har

fundet nye samarbejdspartnere gennem netværk, modsvarer for begge gruppers vedkommende

nogenlunde andelen af virksomheder, som bevidst har tilstræbt dette resultat. Lidt færre virksomheder har



konstateret, at der rent faktisk i større grad er opnået bidrag til udvikling af forretningen, men der er ikke

desto mindre en tydelig sammenhæng mellem bevidst efterspørgsel og udbytte også på dette punkt.

Branchevariation

Kreativ Sektor

Tidligere blev det nævnt, at indretningsdesign og Nye medier i større omfang end de øvrige kreative bran‐

cher tilstræber brug af netværk til kommercielle formål og som platform for samarbejde/forretnings‐

udvikling.

Når det gælder opnåelse af disse former for udbytte af netværksdeltagelsen, er der imidlertid en væsentlig

forskel mellem de to brancher. Mens virksomhederne indenfor Nye Medier således klart scorer højere end

gennemsnittet for de kreative brancher på begge punkter, er andelen af virksomheder indenfor indret‐

ningsdesign, som henholdsvis finder nye samarbejdspartnere og opnår bidrag til forretningsudvikling, kun

gennemsnitlig.

Robert Hansen, medindehaver, Designstudie A/S36, Horsens kommer med følgende bemærkning:

I bund og grund handler det jo også om opgaver, noget der kan komme noget konkret ud af, så

man kan sende en faktura, for i det hele taget at kunne overleve. Den synes jeg er enormt

vigtig at have med. Man kan godt mærke at tingene bliver mere urolige, når vi begynder at tale

om det, som vi jo i bund og grund alle sammen ved, at det handler om, at få sendt den her

faktura ud for nogle opgaver.

36 Designstudie A/S arbejder med indretning, design og rådgivning og er registreret i størrelseskategorien 1 ansat.

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%


55%

41%

57%

38%40%

31%

Kreativ SektorForretningsudvikling gennem netværk

Andel af virksomheder, som bruger netværk som samarbejdsplatform/med henblik på forretningsudvikling

Fundet nye samarbejdspartnere i større grad

I større grad opnået bidrag til forretningsudvikling



Noget kunne tyde på, at de kreative brancher måske kan lære noget af virksomhederne indenfor Nye Me‐

dier.

Andel af virksomheder, som i større grad har fået:

Nye medier Indretningsdesign Gennemsnit

Nye kunder 70 % 60 % 53 %

Nye samarbejdspartnere 70 % 45 % 41 %

Bidrag til forretningsudvikling 60 % 31 % 32 %

Dermed sættes der fokus på et forhold, som umiddelbart er selvindlysende men ikke desto mindre vigtigt

at understrege eksplicit, nemlig at omfanget af virksomhedernes engagement i og forventninger til, hvad

netværk kan bidrage til, ikke i sig selv er en garanti for udbytte på et givet punkt.

Jakob Krag, kreativ direktør, Kompagniet Marketing og Kommunikation A/S:

Hvad folk ellers render til af såkaldte netværk og spilder tid og penge på, det er ganske utroligt.

Der findes en masse af de der meget løst formulerede netværk, hvor folk har det hyggeligt og

rart, men der kommer ikke rigtig noget ud af det, fordi der mangler et fagligt indhold. Når det

mangler, er det også fordi mange er bange for at komme ud med de der hårde og provokeren‐

de budskaber eller noget, der virkelig kunne rykke, fordi hvis man selv sidder inde med noget,

der virkelig kunne rykke, så holder man det for sig selv.


Dette illustreres i endnu højere grad af resultaterne for mode‐ og livsstilsvirksomhedernes udbytte af net‐

værk. Der er andre faktorer i spil end formålsbevidsthed og forventninger, herunder det i Afsnit 3.2.2. be‐

handlede aspekt af virksomhedernes netværksstrategi – nemlig spørgsmålet om, hvilke former for netværk

virksomhederne frekventerer, og hvilken prioritet de tillægger dem. Hertil kommer yderligere en faktor –

nemlig måden netværkene bruges på. Mere simpelt kan man – selvsagt for såvel de kreative branchers

som for mode‐ og livsstilsvirksomhederne vedkommende, men især for sidstnævnte ‐ stille spørgsmålene:

Er virksomhederne tilstrækkeligt skarpe, når det gælder valget af de rette netværk til opnåelse af givne for‐

mål?

og

Givet at netværket i øvrigt er hensigtsmæssigt, bruger de det på en måde, som i tilstrækkeligt omfang reali‐

serer det potentiale for udbytte, som netværket rummer?

Disse og andre forhold er givetvis med til at forklare det relativt sammensatte billede man får, når man ser

på forholdet mellem efterspørgsel og udbytte indenfor de fire mode‐ og livsstilsområder. Se figuren neden‐

for.



0%5%10%15%20%25%30%35%40%45%50%

33%

50%46%

50%

6%

33%

28%

35%

Mode‐ og livsstilsvirksomhederneUdbytte af netværksdeltagelse

Vækstgruppen

Øvrige

Den udprægede forskel mellem fremstillings‐ og engrosvirksomheder indenfor henholdsvis beklæd‐

ning/accessories og møbler/interiør, når det gælder andelen af virksomheder, som har kommercielle for‐

mål med netværksdeltagelsen, afspejles således kun til en vis grad i resultaterne for kommercielt udbytte af

netværksdeltagelse.

Hertil kommer, at der blandt detailvirksomhederne er forholdsmæssigt flere virksomheder, som opnår nye

kunder og/eller mersalg gennem netværksdeltagelse, selv om der rent faktisk er forholdsmæssigt færre,

som angiver bevidst at bruge netværk med disse resultater for øje.

Vækstgruppen for mode og livsstilsvirksomhederne

Vækstgruppen for mode‐ og livs‐

stilsvirksomhederne adskiller sig

markant fra Øvrige gruppen, når

det gælder udbytte af netværks‐

deltagelse.

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

Fremstilling og engros ‐Møbler og interieur

Fremstilling og engros ‐

beklædning og accessories

Detail ‐møbler og interieur

Detail ‐beklædning og accessories

46%

22%

31%30%31%

22%

56%

42%

27%

19%

50%

35%

Mode‐ og livsstilsvirksomhederneBrug af netværk til kommercielle formål

Andel af virksomheder, som bruger netværk til kommercielle formål

Andel af virksomheder, som i større grad har fået nye kunder gennem netværk

Andel af virksomheder, som i større grad har opnået mersalg gennem netværk



Betydning af virksomhedsstørrelse – Kreativ Sektor Som det blev anført ovenfor i Afsnit 3.2.3., er der ikke mindst for kreativ sektor en udpræget tendens til, at

andelen af virksomheder med målrettede konkrete formål med netværksdeltagelse stiger med øget virk‐

somhedsstørrelse. Nedenstående tabeller viser, at dette afspejles i omfanget af udbytte.

Udbytte i form af nye medarbejdere ‐ brug af netværk til rekruttering


Andel af virksomheder, som i større grad har op‐nået nye medarbejdere

Andel af virksomheder, som bruger netværk med henblik på rekruttering

0 – 1 5 % 3 %

2 – 4 11 % 7 %

5 – 9 30 % 14 %

10 – 19 36 % 18 %

20 + 70 % 40 %

Udbytte i form af nye kunder ‐ brug af netværk til kommercielle formål


Andel af virksomheder, som i større grad har op‐

nået nye kunder

Andel af virksomheder, som bruger netværk med henblik på kundekon‐takt, markedsføring og

salg…

0 – 1 49 % 50 %

2 – 4 56 % 59 %

5 – 9 70 % 79 %

10 – 19 91 % 77 %

20 + 100 % 100 %

Udbytte i form af mersalg ‐ brug af netværk til kommercielle formål


Andel af virksomheder, som i større grad har op‐

nået mersalg

Andel af virksomheder, som bruger netværk med henblik på kundekon‐takt, markedsføring og

salg

0 – 1 39 % 50 %

2 – 4 43 % 59 %

5 – 9 58 % 79 %

10 – 19 73 % 77 %

20 + 80 % 100 %



Udbytte i form af nye samarbejdspartnere ‐ brug af netværk som samarbejdsplatform


Andel af virksomheder, som i større grad har fået nye samarbejdspartnere

Andel af virksomheder, som bruger netværk med henblik på samarbej‐

de/forretningsudvikling

0 – 1 37 % 37 %

2 – 4 45 % 51 %

5 – 9 51 % 58 %

10 – 19 59 % 50 %

20 + 90 % 70 %

Det er værd at bemærke, at forholdet mellem andel af virksomheder, som har et givet formål med deres

netværksaktiviteter, og andel af virksomheder, som i større grad opnår udbytte af netværksdeltagelsen på

det pågældende punkt, gennemsnitligt betragtet er nogenlunde konstant uanset virksomhedsstørrelse.

Så det kan godt være, at det kvantitative omfang af netværksaktivitet i små virksomheder pr. definition må

være mindre end i større virksomheder som følge af ressourcemæssige begrænsninger

Resultaterne for virksomhedsstørrelse viser imidlertid, at det centrale er en prioriteret anvendelse af de

ressourcer som investeres i netværk.

Som resultaterne for formål med netværksdeltagelse viste, er andelen af virksomheder, som investerer tid i

netværksaktivitet med henblik på inspiration/erfaringsudveksling og sociale formål gennemgående ikke

mindre for de små virksomheder end for de større.

Den implicitte opfordring til de små virksomheder er således: Brug mindre af jeres tid på netværksaktivite‐

ter med sociale formål og generel inspiration for øje og mere af jeres begrænsede ressourcer på netværks‐

aktivitet målrettet mere kommercielle formål som nye kunder, salg, udvikling af samarbejdsrelationer og

jeres forretning. Der er behov for at vende netværksformålspyramiden på hovedet.

I denne forbindelse siger Kaare Bækgård, indehaver, Idesign37:

Min erfaring er, at partnerskabsmuligheder opstår ud fra netværk. Jeg ser mange selvstændige,

som har et sådant netværk, hvorfra de kan begynde at lave sådanne relationer. Men jeg kom‐

mer ud af en familie af journalister, så jeg har ikke rigtig de kontakter. Så det er ikke åbenlyst

for mig at gøre det på den måde. Og det er ikke ligegyldigt, hvem ”man sidder sammen med”.

Hvis det drejer sig om det rent faglige, så gælder det om at sidde med nogen, der er så tæt på

én selv som muligt. Og omvendt, hvis det drejer sig om komplementære kompetencer – eks.

salg.

Dette resultat harmonerer med konklusionerne i Rambøll’s rapport fra 2005 om Oplevelsesøkonomi i Ho‐

vedstadsregionen, som peger på, at ikke mindst designbrancherne med mange små virksomheder generelt

37 Idesign er et århusiansk produktdesignfirma, som bl.a. tilbyder formgivning og udvikling af møbler og indretnings‐løsninger. Virksomheden er registreret i størrelseskategorien 0 ansatte.



er dårlige til at tænke i netværk. Tilsvarende understreges det i rapporten Dansk Design – en erhvervsøko‐

nomisk analyse fra 200338, at sociale netværk spiller en stor rolle i designbrancherne, men at gennemførte

interviews viser, at eksistensen af socialt netværk ikke automatisk fører til, at man konkret samarbejder på

en måde, hvor man drager nytte af hinandens viden, kompetencer og kapacitet. I samme rapport under‐

streges det, at virksomhederne har brug for faglig og kommerciel videndeling, som rækker udover gensidig

inspiration og erfaringsudveksling om designspecifikke emner med fagfæller.

Betydning af virksomhedsstørrelse Mode og livsstilsvirksomhederne For mode‐ og livsstilsvirksomhederne er der ikke som for kreativ sektor en konstant sammenhæng mellem

antallet af virksomheder, som har et givet formål med deres netværksaktiviteter og antallet af virksomhe‐

der, som i større grad opnår den pågældende form for udbytte. Tværtimod synes succesraten at være stort

set størrelsesuafhængig. Her tyder resultaterne således ikke på, at spørgsmålet om prioritering af begræn‐

sede ressourcer ‐ eller størrelsesrelaterede fordele om man vil ‐ er det afgørende aspekt.

Som ovenfor nævnt synes der i langt højere grad at være en kombination af andre faktorer ‐ brancherelate‐

rede såvel som virksomhedsspecifikke i spil – og en mere tilbundsgående eksplorativ undersøgelse af navn‐

lig Vækstgruppens netværksstrategier men også af forskellen i netværksstrategier mellem virksomheder in‐

denfor henholdsvis møbler/interiør og beklædning/accessories vil være oplagt.

3.2.5. Virksomhedernes fremtidsplaner på kort sigt

Generelt Virksomhederne blev spurgt, i hvilket omfang de vil vægte øget netværksaktivitet som indsatsområde de

næste 2 år. Her er det generelle billede det samme som for øget samarbejde:

Kreativ sektor er kendetegnet ved i hvert fald på kort sigt at prioritere nærområdet på bekostning af den

internationale dimension. Her er der således dobbelt så mange virksomheder, der vægter udbygning af

netværksaktivitet i Danmark, som virksomheder, der vægter udbygning af international netværksaktivitet.

Blandt mode‐ og livsstilsvirksomhederne vægtes de to former for netværksaktivitet derimod nogenlunde

ligeligt. I begge tilfælde er det ca. 1/6 af virksomhederne, der i høj eller nogen grad satser på øget aktivitet.

Andel af virksomheder, som i høj eller nogen grad vil prioritere øget netværksaktivitet de næste 2 år

Kreativ sektor Mode‐ og Livsstilsvirksomheder

Nationalt 41 % 17 %

Internationalt 20 % 15 %

38 Udgivet af Erhvervs‐ og Boligstyrelsen



Branchevariation Tidligere analyser har peget på, at designbrancherne er kendetegnet ved at have ”svage internationale net‐

værk og samarbejdsrelationer”.39 I lyset heraf er det positivt, at produktdesign‐ og indretningsdesignbran‐

cherne i Region Midtjylland faktisk scorer højere end de øvrige kreative brancher, når det gælder priorite‐

ring af udbygning af internationale netværk. Godt 30 % af virksomhederne i disse to brancher har svaret, at

dette i større grad udgør et indsatsområde de næste 2 år, mens det kun gælder for henholdsvis 13 % og

16 % af arkitektvirksomhederne og reklamebureauerne.

Et eksempel på udbytte af deltagelse i et internationalt netværk er Ohmatex, som er en pioner indenfor in‐

telligente tekstiler.

Ohmatex viser, at mindre danske virksomheder med succes kan indgå i netværk med store eu‐

ropæiske koncerner under EU´s forskningsprogram med udvikling af intelligente lysende teksti‐

ler. Kontrakten kommer i forlængelse af en anden prestigefuld opgave, hvor Ohmatex i samar‐

bejde med institut for Idræt ved Århus Universitet skal udvikle en strømpe, der måler astronau‐

ters muskelaktivitet under længerevarende ophold i rummet.40

Endvidere er der for mode‐ og livsstilsvirksomhederne markant forskel på fremstillings/engros‐

virksomhederne og detailvirksomhederne, når det gælder fremadrettet prioritering af internationale net‐

værk.

39 Se bl.a. rapporten Dansk Design – en god forretning, udgivet af Vækstfonden, juni 2006 40 Børsen d. 15/3 2010

0%

5%

10%

15%

20%

25%

Fremstilling/engros ‐beklædning og accessories

Detail ‐ beklædning og accessories

Fremstilling/engros ‐møbler og interieur

Detail ‐møbler og interieur

25%

7%

19%

6%

Mode‐ og livsstilsvirksomhedernePrioritering af øget international netværksaktivitet

I høj eller nogen grad



Virksomhedsstørrelse For kreativ sektor er der ikke på dette punkt markante forskelle på de forskellige virksomhedsstørrelseska‐

tegorier.

For mode‐ og livsstilsvirksomhederne er tendensen, at de største virksomheder med 20 eller flere ansatte

har en anden prioritering end de mindre og mellemstore virksomheder. Således er det 29 % af disse virk‐

somheder, som i høj eller nogen grad vil prioritere øget international netværksaktivitet mod kun 7 % af

virksomheder med 5‐19 ansatte. Til gengæld er det kun 10 % af virksomheder med 20 eller flere ansatte,

som vægter øget national netværksaktivitet i samme grad mod 20 % af virksomheder med 5‐19 ansatte. De

mindste virksomheders prioritering viser imidlertid, at det i hvert fald ikke udelukkende er et spørgsmål om

den større mængde af ressourcer, der følger med øget virksomhedsstørrelse.

Andel af mode‐ og livsstilsvirksomhederne, som i høj eller nogen grad vil vægte øget netværksaktivitet de

næste 2 år

Antal fuldtidsansatte I Danmark Internationalt

0– 4 20 % 15 %

5–19 20 % 7 %

20+ 10 % 29 %

3.2.6. Barrierer / Udviklingsbegrænsninger

Mangel på egnede netværksplatforme 23 % af virksomhederne i kreativ sektor angiver, at mangel på egnede netværksplatforme i høj eller nogen

grad udgør en begrænsning for deres fremtidige udviklingsmuligheder.

For mode‐ og livsstilsvirksomhederne gør det sig kun gældende for 12 %.

Branchevariation

Mens der ikke ses at være nogen nævneværdige branchemæssige forskelle på mode‐ og livsstilsvirksomhe‐

derne på dette punkt, er der blandt de kreative brancher især én branche, som skiller sig ud fra de øvrige.

Andelen af indretningsdesignvirksomheder, som peger på denne begrænsning, udgør 38 %.

Robert Hansen, medindehaver, Designstudie A/S:

Netværk skal også handle om rådgivning. En overskrift kunne være, hvordan man yder den

bedste rådgivning i forhold til klienter/kunderne, og om hvordan vi kan styrke vores rådgivning

sammen og individuelt.




Mens der i kreativ sektor ikke ses at være nævneværdig forskel på virksomhederne i de forskellige størrel‐

seskategorier på dette punkt, er billedet for mode‐ og livsstilsvirksomhederne et andet.

Her er der blandt de største virksomheder med 20 eller flere ansatte slet ikke er nogen, som angiver, at

mangel på netværksplatforme udgør en hindring. Derimod er det 22 % af virksomheder med mellem 2‐19

ansatte, som oplever denne barriere. Blandt de mindste virksomheder med 0‐1 ansat er andelen kun halvt

så stor, nemlig 10 %. Når så stor en andel af de mindste virksomheder slet ikke deltager i netværk, synes

baggrunden således kun i relativt begrænset omfang at skulle søges i manglen på egnede netværk.


På mode‐ og livsstilsområdet skiller Kulturringens kommuner sig ud fra Region Midtjyllands øvrige områder

ved at have en større andel af virksomheder, som i større grad oplever mangel på egnede netværksplat‐

forme som en barriere ‐ 22 % mod et gennemsnit på 12 %.

Mangel på internationalt netværk 15 % af virksomhederne i kreativ sektor og 12 % af mode‐ og livsstilsvirksomhederne angiver, at mangel på

internationalt netværk i høj eller nogen grad udgør en begrænsning for deres fremtidige udviklingsmulig‐

heder.

Branchevariation

Blandt de kreative brancher ligger andelen af produktdesignvirksomheder og indretningsdesignvirksomhe‐

der over gennemsnittet på omkring 25 %.


I kreativ sektor er det især de mindre virksomheder, som peger på denne begrænsning. For de større virk‐

somheders vedkommende (10 eller flere ansatte) er andelen nede på mellem 5 og 10 %.

For mode‐ og livsstilsvirksomhederne er billedet det samme, som når det gælder mangel på egnede net‐

værksplatforme. Blandt de største virksomheder med 20 eller flere ansatte er det kun 5 %, som angiver, at

mangel på internationalt netværk udgør en hindring, mod 22 % af virksomheder med mellem 2‐19 ansatte.

Blandt de mindste virksomheder med 0‐1 ansat er andelen på 12 %.

3.2.7. Potentialer – behov for udvikling af forskellige rammebetingelser

Behov for styrkelse af netværksforbindelser/brobygning Virksomhederne har forholdt sig til, i hvilken grad en styrkelse af netværk/brobygning på nedenstående

områder vil forbedre deres muligheder.



Andel af virksomheder, som har svaret, at styrkelse af netværk på de nævnte områder i høj eller nogen

grad vil forbedre deres udviklingsmuligheder

Krea‐tiv

sektor

Mode‐ og livsstilsvirk‐somhederne

Med andre brancher end de kre‐ative – herunder potentielle kunder

73 % 55 %

Med andre kreative brancher 64 % 45 %

Mellem små og store virksom‐heder indenfor samme branche eller på tværs af brancherne

62 % 43 %

Med den kulturelle sektor 50 % 33 %


livsstilsvirksomhederne. Den overordnede prioritering er imidlertid den samme for de to sektorer. Størst er

andelen af virksomheder, som efterspørger styrket brobygning til andre brancher/potentielle kunder.

Dog er efterspørgslen efter styrkelse af netværk på tværs af de kreative erhverv og på tværs af virksom‐

hedsstørrelse ikke er meget mindre.


af de tre netop nævnte samarbejdsdimensioner, er helt nede på 5 % for kreativ sektor og på 12‐15 % af

mode‐ og livsstilsvirksomhederne. For samarbejde med kultursektoren gælder det 10 % af virksomhederne

i kreativ sektor mod 26 % af mode‐ og livsstilsvirksomhederne.


samarbejde mellem store og små kreative virksomheder.

Det må således konkluderes, at bevidstheden om den store potentielle værdi, der ligger i netværksudbyg‐

ning ikke bare med fag‐ og branchefæller men på kryds og tværs af størrelse, brancher og sektorer, er langt

større og mere udbredt i såvel kreativ sektor som blandt mode‐ og livsstilsvirksomhederne, end omfanget

af virksomhedernes nuværende faktiske netværksdeltagelse og prioritering mellem forskellige former for

netværk tilsiger.

Den meget positive nyhed er således, at der er stort potentiale for værdiskabelse gennem indsatser, som

sigter på at imødekomme virksomhedernes erkendte behov for både mere og navnlig kvalitativt styrkede

netværksforbindelser.

Branchevariation ‐ Kreativ sektor

Det er relativt færre virksomheder indenfor PR og kommunikation, som tillægger styrkede netværksrelatio‐

ner indenfor de kreative brancher stor betydning – både hvad angår samarbejde på tværs af brancherne

(54 %) og samarbejde på tværs af virksomhedsstørrelse (41 %). Det samme gælder samarbejde med kultur‐

sektoren. Her er andelen nede på 33 %.



Omvendt er indretningsdesignbranchens virksomheder mere end gennemsnitligt stærkt motiveret for ud‐

bygget netværk med andre brancher end de kreative (93 % af virksomhederne), mellem små og store virk‐

somheder (76 % af virksomhederne) og for samarbejde med kultursektoren (62 % af virksomhederne).

Branchegruppeforskelle ‐ Mode‐ og livsstilsvirksomhederne

Detailvirksomhederne indenfor møbler og interiør er mindre end gennemsnitligt motiveret for udbygning af

de forskellige former for tværgående erhvervsnetværk. Her er andelen nede på 25 %, både når det gælder

netværk med andre kreative brancher, og når det gælder netværk med andre brancher end de kreative.

Virksomhedsstørrelse – specifikt vedrørende netværk mellem små og store virksomheder

Blandt såvel mode‐ og livsstilsvirksomhederne som virksomhederne i kreativ sektor falder efterspørgslen

efter styrkede netværksrelationer mellem små og store virksomheder med stigende virksomhedsstørrelse.

For kreativ sektor er det således 63 % af virksomhederne med færre end 20 fuldtidsansatte, som i høj eller

nogen grad ser fordel i udbygning af sådanne forbindelser mod 40 % af virksomheder med 20 eller flere an‐

satte.

For mode‐ og livsstilsvirksomhederne falder graden af motivation allerede mærkbart på et lavere størrel‐

sestrin. Mens det således er 53 % af virksomhederne med 0‐9 ansatte, som efterspørger styrkede forbin‐

delser mellem små og store virksomheder, gælder det kun 25 % af virksomheder med 10 eller flere ansatte.

Det gælder dog for begge sektorer, at de lavere andele for større virksomheder ikke modsvares af en tilsva‐

rende forøgelse af andelen af virksomheder, som slet ikke ser fordel i sådanne alliancer, men af en større

andel, som kun tillægger sådant samarbejde på tværs af virksomhedsstørrelse begrænset betydning for de‐

res udvikling. Så alt tyder på, at der blandt flertallet af de større virksomheder generelt er en åbenhed over‐

for denne form for forbindelser – givet naturligvis overbevisende argumentation for interessesammenfald

og muligheder for gevinster for begge parter.

Virksomhedsstørrelse – specifikt vedrørende netværk med den kulturelle sektor

Andelen af virksomheder i kreativ sektor, som er motiverede for styrkelse af forbindelserne til den kulturel‐

le sektor, er relativt konstant uanset virksomhedsstørrelse.

For mode‐ og livsstilsvirksomhederne gælder det derimod, at det oplevede behov for styrket brobygning

på dette område falder markant allerede ved 5 fuldtidsansatte. Mens det således er 41 % af virksomheder‐

ne med 0‐4 ansatte, som i større grad tillægger dette betydning, gælder det kun for 17 % af virksomheder‐

ne med 5 eller flere ansatte. Herfra gælder dog en enkelt undtagelse, idet efterspørgslen igen stiger mar‐

kant, når man ser på de allerstørste virksomheder med 100 eller flere ansatte. Her er andelen igen oppe på

40 %. Det er vigtigt ikke at lægge for meget i det præcise tal, da denne virksomhedsgruppe er af begrænset

størrelse, men forskellen er så stor, at der næppe kan være tvivl om tendensen.



Og resultaterne tyder på, at der skal noget mere til at overbevise mange af de mellemstore virksomheder

om fordelene ved styrket brobygning på dette punkt. Således er det mere end 1/3 af virksomheder med 5

eller flere fuldtidsansatte, som slet ikke tillægger netværksforbindelser til kultursektoren nogen betydning.

Samlokalisering med andre kreative aktører Tidligere analyser af de kreative erhverv har peget på de muligheder, der kan ligge i at udvikle fysiske ram‐

mer, som understøtter og inspirerer til styrkede forbindelser. Virksomhederne blev derfor bedt om at be‐

svare følgende spørgsmål:

I hvilken grad vil udvikling af muligheder for samlokalisering med andre kreative brancher kunne understøt‐

te virksomhedens udviklingsmuligheder?

Resultaterne tyder på, at også virksomhederne selv ser potentialer i fysisk nærhed.

Andel af virksomheder

Kreativ sektor

Mode‐ og livsstil

I større grad 49 % 39 %

I mindre grad 23 % 20 %

Slet ikke 18 % 28 %

Ikke svaret 10 % 13 %

Der er således indenfor begge sektorer – men mest udpræget for mode‐ og livsstilsvirksomhederne ‐ en

markant forskel på andelen af virksomheder, som i større grad ser fordele i muligheder for samlokalisering

med andre kreative brancher (henholdsvis 49 % for kreativ sektor og 39 % for mode‐ og livsstil), og andelen

af virksomheder, som angiver at de for nuværende deltager i netværk på tværs af de kreative erhverv (hen‐

holdsvis 33 % for kreativ sektor og 14 % for mode‐ og livsstil).


I kreativ sektor er andelen af virksomheder med dette behov større blandt virksomhederne i Vestkommu‐

nerne end blandt virksomhederne i regionen i øvrigt. 56 % af virksomhederne i dette område har svaret i

høj eller nogen grad.

For mode‐ og livsstilsvirksomhederne er billedet det modsatte. Her er det kun 23 % af virksomhederne i

Vestkommunerne, som angiver at udvikling af rammer for samlokalisering mellem kreative virksomheder i

større grad vil styrke deres udviklingsmuligheder.

Branchevariation

Blandt de kreative brancher skiller designvirksomhederne sig ud ved at 55‐60 % af virksomhederne inden‐

for produkt‐, grafisk‐ og indretningsdesign har svaret, at de i større grad vil profitere af bedre muligheder

for samlokalisering med andre kreative.




Kreativ sektor

Efterspørgslen er noget større blandt de mindste virksomheder med 0‐1 ansat (52 %) end generelt blandt

større virksomheder (45 %). Sidstnævnte andel påvirkes imidlertid klart i opadgående retning af, at andelen

for virksomheder med 10‐19 ansatte er helt oppe på 59 %. Dermed er også sagt, at andelen er betydeligt

mindre i de øvrige størrelseskategorier. Det er ikke muligt på grundlag af en undersøgelse som denne at

konkludere noget endeligt, men et oplagt videre undersøgelsespunkt vil være spørgsmålet om, hvorvidt

netop de mellemstore virksomheder med 10‐19 ansatte generelt ser særlige fordele i samlokalisering med

mindre virksomheder? Der henvises herved til resultaterne vedrørende sammenhæng mellem virksom‐

hedsstørrelse og motivation for styrket brobygning mellem store og små virksomheder.

Andelen af iværksættere, som i større grad ser fordele i samlokalisering (58 %), er ikke meget større end

andelen af etablerede (46 %). Her som på andre punkter af sammenligning mellem iværksættere og etable‐

rede virksomheder spiller det uden tvivl en central rolle for den begrænsede forskel i resultaterne, at 60 %

af de etablerede virksomheder, som har besvaret spørgeskemaet har 0‐1 ansat.


Blandt mode‐ og livsstilsvirksomhederne er efterspørgslen klart størst blandt de mindste virksomheder med

0‐4 ansatte. 48 % af virksomhederne i denne størrelseskategori mener i større grad at se fordele i mulighe‐

der for samlokalisering med andre kreative. For virksomheder med 5 eller flere ansatte er andelen nede på

33 %.


3. TEMAER ‐ 92

3.3. INNOVATION OG INNOVATIONSKILDER VIDENSOURCING

3.3.1. Resumé Region Midtjyllands kreative sektor er karakteriseret ved stort innovationsfokus. Knap 60 % af virksomhe‐

derne angiver, at innovation i større grad har haft positiv indflydelse på virksomhedens udvikling de seneste

tre år. For mode‐ og livsstilsvirksomhederne er det 46 %.

Et højt innovationsniveau er vigtigt inden for de kreative brancher, da virksomheder er under konstant pres

for nytænkning. Skiftende forbrugertrends, nye teknologier, globalisering m.m. stiller krav om kontinuerlig

innovation i forhold til forretningsmodeller, produkter og processer.

Videninstitutionernes betydning

Ny viden er afgørende for de kreative virksomheders innovation. Det er derfor vigtigt, at virksomhederne

hele tiden søger og har adgang til ny viden. I det lys er det bemærkelsesværdigt, at videninstitutioner gene‐

relt ikke har en særlig stor betydning som innovationskilde. Kun 14 % af virksomhederne angiver, at de i

væsentlig grad henter ny viden fra universiteter og videninstitutioner. 60 % svarer, at de slet ikke henter ny

viden eller nye kompetencer herfra.

For mode‐ og livsstilsvirksomhederne er det generelle billede, at videninstitutioner, såsom universiteter,

Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter og andre videncentre, spiller en meget lille rolle som direkte kil‐

de til ny viden, og dermed som direkte leverandør af input til innovationen inden for de undersøgte bran‐

cheområder. Dette siger selvfølgelig ikke i sig selv noget om, i hvilket omfang den viden, som de pågælden‐

de institutioner besidder og genererer, når aktørerne ad andre kanaler.

Nogle af de barrierer, virksomhederne fremhæver, er ressourcemæssige begrænsninger samt manglende

indsigt i, hvad der er at hente, og hvor virksomheden specifikt skal henvende sig for at få del i forskning og

ny viden.

Positivt er det derfor, at mange af virksomhederne synes at være meget bevidste om eksistensen af et ikke

fuldt udnyttet potentiale for tilførsel af ny viden, og at de giver udtryk for behov for et styrket samspil med

videninstitutioner. 32 % af virksomhederne i de kreative brancher tillægger videninstitutioner meget stor

eller stor betydning for udfoldelse af sektorens potentiale. Kun 4 % anser videninstitutioner for at være helt

uden betydning i denne sammenhæng.

Andre videnkilder

Blandt eksterne videnkilder spiller samarbejde med andre virksomheder og netværk klart den største rolle

for virksomhederne i kreativ sektor. Der er således en grad af uoverensstemmelse mellem den store be‐

tydning virksomhederne tillægger samarbejde og netværk som kilder til viden og det forhold, at en stor del

af virksomhederne ikke i højere grad bruger samarbejde og netværk mere målrettet og afstemt efter

mængden af til rådighed værende ressourcer.

Når det gælder omfanget af vidensourcing fra forskellige kilder blandt mode‐ og livsstilsvirksomhederne, er

billedet til en vis grad et spejl af de brancheforskelle, som ses i forbindelse med virksomhedernes fokus på


3. TEMAER ‐ 3.3. INNOVATION OG INNOVATIONSKILDER ‐ VIDENSOURCING 93

innovation, idet vidensourcingniveauet overordnet set er højere blandt fremstillings‐ og engrosvirksomhe‐

derne end blandt detailvirksomhederne.

Når det gælder spørgsmålet om fremadrettet fokus på innovation og forretningsudvikling, er der stor over‐

ensstemmelse mellem mode‐ og livsstilsvirksomhederne og kreativ sektor.

For begge sektorer gælder det, at ca. halvdelen af virksomhederne i større grad vil lægge vægt på innovati‐

on de næste to år.

3.3.2. Kreativ sektor

Innovations betydning for virksomhedernes udvikling de seneste 3 år Virksomheder er under konstant pres for nytænkning. Det gælder i særligt høj grad for de kreative bran‐

cher, hvor skiftende forbrugertrends, nye teknologier, globalisering m.m. stiller krav om kontinuerlig inno‐

vation i forhold til forretningsmodeller, produkter og processer.

I så henseende er det umiddelbart positivt, at Region Midtjyllands kreativ sektor er karakteriseret ved stort

innovationsfokus. Gennemsnitligt 59 % af virksomhederne angiver, at innovation i høj eller nogen grad har

haft positiv indflydelse på virksomhedens udvikling de seneste 3 år.

Branchevariationer

Indretningsdesign‐ og produktdesignbrancherne ligger klart over gennemsnittet på dette punkt med andele

på omkring 75 % af virksomhederne. Også PR og Kommunikationsbranchen placerer sig i den høje ende

med en andel på 68 %41.

I den anden ende befinder arkitekterne sig, idet det ”kun” er ca. 50 % af arkitektvirksomhederne, som til‐

lægger innovationen en sådan grad af positiv betydning for virksomhedens udvikling. Andelen af virksom‐

heder i denne branche, som tillægger innovation en høj grad af betydning er helt nede på 20 % mod

ca. 30 % i gennemsnit for kreativ sektor.

Men også indenfor reklame og grafisk design er andelene lavere end i de øvrige designbrancher og kom‐

munikationsbrancherne.

41 Virksomhederne indenfor Nye Medier ligner meget PR og kommunikationsbranchen, men forbehold må her som i øvrigt tages for denne gruppes begrænsede størrelse.




Når man ser på virksomhedernes besvarelser gennem et størrelsesfilter, er det interessant at bemærke, at

andelen af virksomheder med en særlig høj grad af innovationsfokus de seneste år stiger, indtil man når op

på 20 eller flere ansatte, hvorefter den falder ret markant igen.

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

20%

37%29%

41%27%

35%

31%

36%

26%

35%

27%

33%

Kreativ SektorBetydning af innovation for virksomhedens udvikling de seneste

3 år

I nogen grad

I høj grad

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

0‐1 2‐4 5‐9 10‐19 20+

26% 32% 35% 41% 20%

29% 41% 21% 36% 70%

Kreativ SektorBetydning af innovation for virksomhedens udvikling de seneste 3

år

I nogen grad

I høj grad



Til gengæld ser man, at andelen af virksomheder med nogen grad af innovationsfokus stiger betydeligt ved

udvidelse til mere en 1 ansat, falder igen, når virksomhederne når mellemstørrelse på 5‐9 ansatte for så at

stige igen i størrelseskategorien 10‐19 ansatte42. Ved 20 ansatte eller derover er det samlet set stort set alle

virksomhederne, for hvem innovation har haft mere end sporadisk betydning, men karakteristisk er, at in‐

novation for langt de fleste større virksomheder har haft nogen men netop ikke en høj grad af betydning.

En mulig fortolkningsdimension kan være:

at virksomhedens begrænsede ressourcer for mange af de mindste virksomheder opleves som en

begrænsning i mulighederne for iværksættelse af innovative tiltag, men at denne barriere betyde‐

ligt mindskes ved udvidelse med bare én eller nogle få yderligere medarbejdere

at en del virksomheder i kategorien 5‐9 ansatte når en konsolideringsfase, hvor aktivitetsudvidelse

på grundlag af afprøvede produkter, forretningsmodeller og organisationsformer tillægges størst

prioritet

at virksomheder med 10 eller flere ansatte i højere grad rent ressourcemæssigt oplever mulighe‐

den for et både og, og dermed muligheden for at ”rykke” rent innovationsmæssigt samt

at stort set alle de største virksomheder – allerede i kraft af større ressourcer – har muligheden for

og vælger at fastholde et vist vedvarende innovationsfokus, men at prioriteringen af indsatser ofte

falder ud til fordel for fokus på at kapitalisere værdien af eksisterende succesrige koncepter og

produkter og fastholde og styrke et veletableret brand43

Vækstgruppen

Virksomhederne i Vækstgruppen er kendetegnet ved at have en større andel af virksomheder, som angiver,

at innovation i høj grad har haft betydning for virksomhedens udvikling de seneste 3 år – 39 % mod 28 %

for Øvrige.44 Når man medtager andelen af virksomheder, som angiver, at innovation har haft nogen be‐

tydning udgør de respektive andele henholdsvis 73 % og 59 %.

Drift kontra udvikling – uddrag af interviews

Under de i forbindelse med denne undersøgelse gennemførte interviews var virksomhederne således også

hurtige til at aflive enhver forestilling om de kreative brancher som rene innovationslegepladser.

42 Andelen af virksomheder for hvem innovation slet ikke har spillet nogen rolle de seneste 3 år følger samme bevæ‐gelse – blot mod modsat fortegn. Den falder således fra 15 % i størrelseskategorien 0‐1 ansat til 4 % i størrelseskate‐gorien 2‐4 ansatte, stiger igen til 12 % i størrelseskategorien 5‐9 ansatte for så at falde igen til 4 % i størrelseskategori‐en 10‐19 ansatte. 43 Også når virksomhederne spørges fremadrettet om, hvor høj prioritet de forventer at tillægge innovation de næste 2 år, er der størrelsesbetinget variation. I størrelseskategorierne 0‐1 ansat og 5‐9 ansatte er der henholdsvis tæt på 20 % og tæt på 10 % af virksomhederne, som slet ikke vil lægge vægt på innovation. I de øvrige kategorier er der ingen el‐ler stort set ingen som har svaret slet ikke. Herudover er tendensen en gradvis stigning i andelen af virksomheder, som i høj eller nogen grad vil vægte innovation, fra 52 % af virksomhederne med 0‐1 ansatte til 90 % af virksomhederne med 20 eller flere ansatte. 44 Ser man udelukkende på de virksomheder i Vækstgruppen, hvis økonomiske udvikling de seneste 3 år har været meget god, er andelen af virksomheder, som har haft en høj grad af innovationsfokus endnu større nemlig 46 %.



Udviklings‐ og udfoldelsestrang går hånd i hånd ‐ og ikke altid i takt – med det allervigtigste: kundens behov

og ønsker og den økonomiske ramme.

Kreativitet er imidlertid ikke sådan at holde nede, så virksomhederne finder veje…

M2 Film er et eksempel på en sådan virksomhed, hvilket følgende citat illustrerer.

Mads Munk, CEO, M2 Film ApS45, Århus:

Grundplatformen i vores forretning er reklamebranchen. Vore kunder er reklamebureauerne. Vi

tolker deres behov ud fra strategien og leverer byggesten som underleverandører. Så vi er et

stykke ned i fødekæden og arbejder derfor inden for en given overordnet ramme. Hos os er re‐

spekten for kunden i højsædet – vi laver film til vore kunder ikke til os selv.

Men når det er sagt, er innovation i høj grad drivkraft i det daglige arbejde, hvor ”der er tid og luft til det i

budgettet”. Med Mads Munks ord:

Vi sætter altid overliggeren så højt som muligt. Vi har et princip om, at vi altid laver to versio‐

ner – en til show reel og så den, som kunden har bestilt. Og i 9 ud af 10 tilfælde, siger kunden:

Nå ja, det er egentlig federe. Det er den version vi vil have.

Unity Studios ApS er et eksempel på en virksomhed inden for Nye Medier.

Allan Kirkeby, Studio Director, Unity Studios ApS46, Århus, blev stillet følgende spørgsmål vedrørende ba‐

lanceringen mellem drift og udvikling:

Har I udviklet produkter selv – eks. i forbindelse med en opgave for en kunde – hvor I har tænkt,

at her var der noget af en sådan værdi, at det kunne udvikles med henblik på udbredelse til et

større marked?

Allan Kirkeby svarede:

Ja, det har vi forsøgt, men det er hele tiden endt med, at der er kommet kundekontrakter, som

har været mere lukrative, og derfor er det blevet sat på hold gang på gang. Så vi har faktisk en

del produkter liggende, som vi endnu ikke har kastet ressourcer efter at lancere eller sælge vi‐

dere. Det er jo spørgsmålet om at investere pengene rigtigt, og der skal salg til. Hertil kommer,

at det at producere sit eget produkt kræver en betydelig forudgående investering i produktion,

en investering, som medfører en meget stor risiko specielt i spilbranchen. Og vores investering

vil i givet fald bestå af mandetimer, som vi jo kun har i overskud, når de ikke allerede er blevet

solgt til de kunder, vi servicerer. Hidtil har der været størst strategisk værdi i at imødekomme

45 M2Film ApS er en reklamefilmsproducent og i miljøet kendt som ”klassens frække dreng”. Virksomheden er regi‐streret i størrelseskategorien 20‐49 ansatte. 46 Unity Studios ApS blev etableret i 2008 som et søsterselskab til Unity Technologies ApS. Ydelser omfatter hele ska‐laen fra small‐scale udvikling af kode moduler til full‐scale projekt udvikling. Virksomheden er registreret i størrelses‐kategorien 5‐9 ansatte.



efterspørgslen fra den type verdenskendte kunder, som henvender sig til os. Der er tale om

henvendelser, som vi bare ikke kunne sige nej til. Hvor det af mange forskellige årsager bedre

kan betale sig at arbejde for dem end at forsøge at lave vores eget.

Når det gælder forskellige fonde og lignende finansieringskilder, rammer vi altid ind i den barri‐

ere, som består i en uforholdsmæssig mængde administrativt arbejde i forhold til de penge

man får ud af det. Så det bliver et spørgsmål om lavthængende frugter. Hvis vi nu sad og trille‐

de tommelfingre, og ikke havde noget at lave, så ville vi måske have fokuseret mere på at etab‐

lere vores egne produkter og få dem finansieret, men det har vist sig, at vores værdi og vores

mulighed for at øge værdien af Unity Studios har ligget i at øge kendskabet til os rundt omkring

i verden, og i at få leveret produkter, som har givet os en stærk track record. Der har simpelt‐

hen ligget en bedre forretning i at arbejde for andre virksomheder.

Virksomhedernes vidensourcing nationalt Som det fremgår af tabellen nedenfor, er de videns‐/kompetencekilder, der har størst betydning for virk‐

somhederne i kreativ sektor, fortrinsvis samarbejde med andre virksomheder (52 %), netværk (48 %) og in‐

ternt genereret viden, mens navnlig offentlige aktører ikke har nær samme betydning.

Blandt eksterne videnkilder spiller samarbejde med andre virksomheder og netværk klart den største rolle.

Der er således en grad af uoverensstemmelse mellem den store betydning virksomhederne tillægger sam‐

arbejde og netværk som kilder til viden‐ og kompetenceopbygning og det forhold, at en stor del af virksom‐

hederne som beskrevet i afsnittene vedrørende samarbejde og netværk ikke i højere grad bruger samar‐

bejde og netværk mere målrettet og afstemt efter mængden af til rådighed værende ressourcer.

Andel af virksomheder, som henholdsvis i høj eller nogen grad og slet ikke henter ny viden eller nye

kompetencer

I høj grad eller i no‐gen grad

Slet ikke

Samarbejde med andre virksomheder

52 % 15 %

Netværk 48 % 17 %

Egen udviklingsaf‐deling

48 % 32 %

Konferencer, semi‐narer og lign.

38 % 23 %

Efteruddannelse 33 % 32 %

Private konsulenter 17 % 50 %

Specialister ansat på projektbasis

16 % 59 %


Brancheorganisati‐oner

10 % 59 %



Branchevariationer

Generelt er brancheforskellene forholdsvis små, når det gælder andelen af virksomheder, som tillægger de

forskellige i tabellen anførte videnkilder henholdsvis en høj grad og nogen grad af betydning.

Der er dog to væsentlige undtagelser.

Ny viden via samarbejde med andre virksomheder

Blandt PR og Kommunikationsvirksomhederne ligger andelen af virksomheder, som angiver at de i høj eller

nogen grad henter ny viden via samarbejde med andre virksomheder, en del under gennemsnittet, nemlig

37 %. Omvendt ligger arkitektvirksomhederne i top på dette punkt, idet ca. 60 % angiver, at samarbejde er

en væsentlig kilde til ny viden.

Dette understreger Anders Kærsgaard, partner, Årstiderne Arkitekter47, Silkeborg, på følgende vis:

Bæredygtighed fylder rigtig meget i vores branche lige nu, og her kommer ingeniøren jo pludse‐

lig ind som den, der påvirker processen og medvirker til, at vi skaber nye kreative løsninger. Når

det handler om varmetabsrammen, dvs. om at tænke kreative løsninger i forhold til isolering

osv., så kommer ingeniøren nu ind meget tidligere end før, hvor de først kom med, når vi havde

lavet en skitse og så begyndte at snakke om, hvordan vi kunne få det til at hænge sammen og

blive til en bygning. Hvis vi og ingeniørerne ikke tænker bæredygtighed helt fra første skitse, så

bliver der ikke nogen bæredygtighed, så bliver det ikke bæredygtigt. Fordi det kræves der sim‐

pelthen, når du går i gang med et hus, som skal være et passivhus.

I Afsnit 3.1. om Samarbejde blev det vist, at mens andelen af arkitektvirksomheder, som samarbejder med

andre om fælles produkt‐ eller forretningsudvikling, var den laveste blandt de 6 brancher, er det til gengæld

hele 60 % af arkitektvirksomhederne, som i høj eller nogen grad samarbejder med andre virksomheder om‐

kring konkret opgaveløsning. Det må således formodes, at det navnlig er via den fælles opgaveløsning, at

arkitekterne oplever, at der sker en opbygning af ny viden i virksomheden.

Ny viden via deltagelse i danske netværk

Det andet punkt, hvor der ses en udpræget branchevariation, er når det gælder andelen af virksomheder,

som i høj grad henter ny viden via deltagelse i danske netværk. Navnlig er der meget stor forskel på de tre

designbrancher i graden af vidensourcing ad denne vej. Kun 9 % af produktdesignvirksomhederne oplever,

at de i høj grad får ny viden via deres netværksdeltagelse mod 35 % af indretningsdesignvirksomhederne.

Heller ikke mange af arkitektvirksomhederne oplever, at netværk er en primær kilde til ny viden. Til gen‐

gæld har virksomhederne indenfor Nye Medier på dette punkt en svarprofil, som i høj grad ligner indret‐

ningsdesignvirksomhedernes.

Dette giver anledning til en interessant observation. I Afsnit 3.2. om Netværk blev det under 3.2.3. Virk‐

somhedernes formål med netværksdeltagelse fremhævet, at målrettet brug af netværk som platform for

47 Årstiderne Arkitekter A/S er et arkitektfirma, som tilbyder alle former for arkitektrådgivning i alle byggeriets faser, såvel arkitek‐

tonisk, teknisk, tidsmæssigt samt økonomisk. Virksomheden har kontorer i Danmark, Norge og Sverige og er registreret i størrelses‐

kategorien 50‐99 ansatte.



0%

5%

10%

15%

20%

25%

30%

35%

Via samarbejde

Via netværk

29%

34%

13%16%

Kreativ sektorAndel af virksomheder, som i høj

grad henter ny viden via samarbejde og netværk

Vækstgruppen

Øvrige

samarbejde/forretningsudvikling og til kommercielle formål netop var særligt udbredt i indretningsdesign‐

branchen og blandt virksomhederne indenfor Nye Medier. Heri synes der at ligge stof til underbygning af

en antagelse om et mål af sammenhæng mellem brug af netværk til specifikke håndfaste formål og sub‐

stans i udbyttet, herunder udbytte i form af ny viden.

Vækstgruppen

Denne pointe understreges yderligere, når man ser på Vækstgruppens svarprofil. I Afsnit 3.1. Samarbejde

og Afsnit 3.2. Netværk blev det understreget, at Vækstgruppen er kendetegnet ved i højere grad end Øvrige

gruppen

at samarbejde med andre virksomheder om fælles forretningsudvikling og fælles produktudvikling

at bruge netværk som platform for forretningsudvikling

Som figuren viser, oplever Vækstgruppen tilsva‐

rende i langt højere grad end Øvrige gruppen at

hente ny viden såvel via samarbejde med andre

virksomheder som via netværksdeltagelse.

0%5%

10%15%20%25%30%35%

13%9%

19%

35%

26%

19%

30%

Kreative brancherAndel af virksomheder, som i høj grad henter ny viden via netværk



Ny viden via samspil med videninstitutioner Som det blev anført i Afsnit 3.2. Samarbejde, angiver kun 7 % af virksomhederne i kreativ sektor, at viden‐

institutioner har stor betydning som samarbejdspartnere. 15 % tillægger dem nogen betydning i denne

kontekst.

En ting er imidlertid konkrete samarbejder med videninstitutioner – et andet aspekt er information og vi‐

den fra disse. Ny viden er afgørende for de kreative branchers innovation, og det er derfor afgørende, at

virksomhederne hele tiden søger ny viden.

Undersøgelsens resultater tyder dog på, at videninstitutioner heller ikke mere generelt set har særlig stor

betydning som kilde til ny viden i virksomhederne. Kun 14 % af virksomhederne i kreativ sektor angiver, at

de i høj eller nogen grad henter ny viden og/eller nye kompetencer fra videninstitutioner såsom universite‐

ter og GTS. Næsten 60 % af virksomhederne har svaret, at de slet ikke henter ny viden eller nye kompeten‐

cer herfra.

Billedet er helt det samme for virksomhedernes brancheorganisationer. Heller ikke disse fungerer som vi‐

denskilde i særligt stort omfang.


Det er her værd at minde om, at kun de største virksomheder med 20 eller flere ansatte tillagde egentlige

samarbejdsrelationer med videninstitutioner større betydning end gennemsnittet (30 % mod 7 % i gennem‐

snit).

Når det gælder vidensourcing fra videninstitutioner mere generelt, bliver billedet mere nuanceret ved ind‐

dragelse af virksomhedernes forskellige størrelse.

Træk på offentlige videninstitutioner er generelt mere udbredt blandt såvel de mellemstore som de største

virksomheder. Kun ca. 10 % af virksomheder med op til 4 ansatte henter i høj eller nogen grad viden herfra.

For virksomheder med mellem 5 og 19 ansatte fordobles denne andel til godt 20 %, mens den for de største

virksomheder med 20 eller flere ansatte er oppe på 60 %.48

Dette illustreres med stemmer fra to store virksomheder i henholdsvis design‐ og arkitektbranchen:

Claus Jepsen, Director Product Design, Designit A/S, Århus49

Vi prøver, så godt vi kan, at engagere os med de institutioner, som leverer råstof til vores pro‐

cesser. Vi har en dialog med og et aktivt engagement i forhold til dem, vi opfatter, som de vig‐

48 Måske ikke så overraskende spiller også efteruddannelse og deltagelse i konferencer og lignende en relativt større rolle for de større virksomheder. Andelen som tillægger dette stor betydning som kilde til videntilførsel og kompeten‐ceudvikling stiger til henholdsvis over 50 % og over 60 %, for virksomheder med 10 ansatte eller derover. Tilsvarende gælder for ansættelse af specialister på projektbasis. Kun 11 % af virksomheder med 0‐1 ansatte anvender denne form for viden/kompetencetilførsel. Mens andelen stiger til mellem 25 og 30 % for virksomheder med 2 ansatte eller der‐over. 49 Designit A/S er et af Europas største og mest internationale designfirmaer, der arbejder med strategisk design. Virk‐somheden er registreret i størrelseskategorien 50 – 99 ansatte og har også afdeling i København.



0%

2%

4%

6%

8%

10%

12%

14%

16%

I høj grad I nogen grad

7%

15%

3%

9%

Kreativ SektorAndel af virksomheder, som henter ny viden fra videninstitutioner

Vækstgruppen

Øvrige

tigste spillere på den bane. Det foregår tit ved, at vi er timelærere eller involveret i dele af pro‐

jekter ‐ som censor eller mentor. Det kan også være i forhold til OPP innovationsprojekter (of‐

fentlig/private partnerskaber), hvor vi indgår i alliancer med uddannelsesinstitutioner. Vi sam‐

arbejder således med studerende, men især med ph.d.’er.

Thomas Carstens, Partner, Arkitema K/S, Århus50

Vi har samarbejde dels med Arkitektskolen, men også lidt med Ingeniørhøjskolen. Jeg sidder

som Kulturministeriets repræsentant i Skolerådet på Arkitektskolen. Som alle mine partnere er

jeg censor på Arkitektskolen i både Århus og København. Ligesom Designit er vi fra tid til anden

timelærere, og vi har altid praktikanter i huset. Qua at man bor i Århus og er uddannet fra

samme sted, hvor lærerne er de samme, er adgangen meget let begge veje. Gamle forbindelser

holdes ved lige. Vores tidligere direktør Per Feldthaus startede den første masteruddannelse på

Arkitektskolen.

Vækstgruppen

I Vækstgruppen er andelen af virksomheder, som i

høj eller nogen grad henter ny viden fra videninsti‐

tutioner højere end i Øvrige gruppen. Vigtigt er dog

at understrege, at der stadigvæk generelt set er ta‐

le om begrænset udbredelse af tættere samspil

med videninstitutioner.

Virksomhedsalder

Iværksættervirksomhederne adskiller sig fra de etablerede virksomheder ved at der for så vidt angår føl‐

gende kilder til ny viden er relativt set markant flere iværksættere, som slet ikke benytter sig af muligheden

for at opbygge/indhente ny viden fra den pågældende kilde.

50 Arkitema K/S er en af Danmarks største arkitekttegnestuer. Virksomheden er registreret i størrelseskategorien 100‐199 ansatte og har også afdeling i København.



Andel af virksomheder, som slet ikke indhenter ny viden fra følgende kilder

VIDENKILDER IVÆRKSÆTTERE ETABLEREDE

Ansættelse af specia‐

lister på projektbasis

68 % 54 %


Egen udviklingsafde‐

ling

41 % 28 %


Når det gælder træk på private rådgivere og brancheorganisationer er forskellen væsentligt mindre.

Andel af virksomheder, som slet ikke indhenter ny viden fra følgende kilder

VIDENKILDER IVÆRKSÆTTERE ETABLEREDE

Private rådgivere 55 % 47 %

Brancheorganisationer 64 % 57 %

Virksomhedernes vidensourcing internationalt Den relative betydning af forskellige internationale kilder til ny viden og nye kompetencer er i høj grad

sammenfaldende med de nationale kilder. Men omfanget af international vidensourcing er meget mindre

end omfanget af vidensourcing i Danmark.

Andel af virksomheder, som henholdsvis i høj eller nogen grad og slet ikke henter ny viden eller nye

kompetencer via

VIDENKILDER I høj grad eller i nogen grad

Slet ikke


15 % 59 %

Netværk 14 % 59 %

Konferencer, seminarer og lign.

11 % 61 %


Ansættelse af uden‐landsk arbejdskraft

5 % 77 %





Når det gælder international efteruddannelse, deltagelse i internationale konferencer og ansættelse af

udenlandsk arbejdskraft er virksomhedsstørrelsen udslagsgivende for udbredelsen.



0%

5%

10%

15%

20%


13%

18%

4%

9%

Kreativ SektorAndel af virksomheder, som henter

ny viden via samarbejde med udenlandske virksomheder

Vækstgruppen

Øvrige

Til gengæld er virksomhedsstørrelse ikke i nær samme grad som på nationalt plan afgørende for omfanget

af vidensourcing via samarbejde med udenlandske virksomheder, deltagelse i internationale netværk samt

fra udenlandske videninstitutioner m.v.

Virksomhedsalder

Når det gælder international vidensourcing halter iværksætterne kun meget lidt efter de etablerede virk‐

somheder. Brugen af internationale videnkilder er lige begrænset i begge grupper.

Vækstgruppen

Virksomhederne i Vækstgruppen skiller sig markant

ud fra Øvrige virksomheder ved i langt højere grad

at opbygge ny viden via samarbejde med udenland‐

ske virksomheder.

Virksomhedernes fremtidsplaner på kortere sigt med hensyn til innovation og videntilførsel Virksomhederne blev bedt om at angive, i hvilken grad de vil vægte henholdsvis innovation og tilførsel af ny

viden nye kompetencer i de kommende 2 år.

Alt andet lige synes det på forhånd berettiget at forvente en vis sammenhæng mellem planer for innovati‐

on og behov for viden‐ og kompetencetilførsel.

For kreativ sektor samlet set er der da også stort set sammenfald mellem andelen af virksomheder, som i et

eller andet omfang vil lægge vægt på innovation 78 %, og andelen af virksomheder, som i et eller andet om‐

fang vil lægge vægt på viden‐ og kompetencetilførsel 75 %.

Imidlertid er det påfaldende, at tyngden i vægtningen af videnopbygning relativt set ikke følger mønsteret i

vægtningen af selve innovationsindsatsen. Generelt er det 55 % af virksomhederne, som i høj eller nogen

grad vægter innovation, mens det er 44 % af virksomhederne, som i høj eller nogen grad vægter videnop‐

bygning.

Dette har altovervejende sin begrundelse i, at det er knap 25 % af virksomhederne, som vil lægge en høj

grad af vægt på innovation, men kun halvt så mange, nemlig 13 %, som vil give viden – og kompetenceop‐



bygning tilsvarende høj prioritet. Eller formuleret lidt mere jordnært: Blandt mange af virksomhederne sy‐

nes vægtningen af vidensopbygningen ”at halte en grad eller to efter” vægtningen af selve innovationsmål‐

sætningen.

Andel af virksomheder, som vil vægte innovation og opbygning af ny viden de næste 2 år

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke Ikke svaret

Innovation/ forretningsudvikling

24 % 31 % 23 % 13 % 9 %

Tilførsel af ny viden/nye kompetencer

13 % 31 % 31 % 14 % 11 %

Branchevariation

Reklamebureauerne

Reklamebureauerne ligger meget tæt op ad det ovenfor viste gennemsnit for brancherne. Derimod bliver

billedet mere nuanceret, når man ser på de øvrige brancher.

Arkitektbranchen

Når det gælder fremadrettet fokus på innovation og forretningsudvikling spejler arkitektbranchen på dette

punkt det historiske perspektiv, idet andelen af arkitektvirksomheder, som i høj grad vil vægte innovation

er en del lavere end gennemsnittet for de 6 brancher, og andelen som slet ikke vil lægge vægt på innovati‐

on samtidig den højeste blandt de 6 brancher. Til gengæld skiller arkitektbranchen sig ud fra de øvrige

brancher ved at antallet af virksomheder, som i et eller andet omfang prioriterer videnopbygning, faktisk er

større end den samlede mængde af virksomheder, som i et eller andet omfang prioriterer innovation / for‐

retningsudvikling. Resultatet er for branchen samlet set, at den relative vægtning af videnopbygning følger

selve innovationsmålsætningen noget tættere end det gennemsnitligt er tilfældet.

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad



14 % 34 % 23 % 19 % 10 %


8 % 39 % 32 % 10 % 11 %

Produktdesign

Produktdesignbranchen er kendetegnet ved at have en meget høj andel af virksomheder, som vil lægge en

høj grad af vægt på innovation. Imidlertid går dette ikke hånd i hånd med en tilsvarende højere vægtning

af viden‐ og kompetenceopbygning. Tværtimod følger produktdesignvirksomhederne på dette punkt gen‐

nemsnittet, hvorfor den ovenfor nævnte tendens til relativ nedprioritering af videnopbygning bliver særligt



udpræget for indenfor produktdesign. Således er det 37 % af produktdesignvirksomhederne, som vil lægge

en høj grad af vægt på innovation, mens det kun er 16 % af virksomhederne, som tillægger viden‐ og kom‐

petenceopbygning tilsvarende høj prioritet.

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad



37 % 27 % 20 % 8 % 8 %


16 % 29 % 29 % 13 % 13 %

Indretningsdesign

Indretningsdesignbranchen har ligesom produktdesignbranchen en stor andel af virksomheder, som vil

lægge en høj grad af vægt på innovation, og er den af de 6 brancher, som samlet set har den største andel

af virksomheder med mere end begrænset fokus på innovation, nemlig 76 %. I endnu højere grad end for

produktdesign ses imidlertid tendensen til relativ nedprioritering af tilførsel af ny viden/nye kompetencer,

som i hvert fald for en udenforstående betragtning kan være en særdeles væsentlig kilde til netop innovati‐

on.51

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad



35 % 41 % 17 % 4 % 3 %


10 % 35 % 41 % 4 % 10 %

Grafisk design

Ud fra en gennemsnitsbetragtning ligner grafisk designbranchen umiddelbart arkitektbranchen, idet

andelen af virksomheder, som i høj eller nogen grad vil vægte innovation de næste 2 år, er den samme,

nemlig 48 %.

Andelen af virksomheder, som slet ikke vil vægte denne dimension, er næsten lige så stor som i arkitekt‐

branchen ‐ nemlig 17 %.

Grafisk design adskiller sig imidlertid fra arkitektbranchen på et meget væsentligt punkt, nemlig ved at have

en dobbelt så stor andel af virksomheder, som i høj grad vil vægte innovation og forretningsudvikling. Gan‐

51 Dette giver anledning til at skele til Vækstgruppen, der lige som produkt‐ og indretningsdesignbrancherne har en stor andel af virksomheder, som i høj eller nogen grad vil vægte innovation, nemlig 64 %. Denne gruppe har imidlertid en tilsvarende høj andel af virksomheder, som i høj eller nogen grad vil vægte tilførsel af ny viden/nye kompetencer, nemlig 58 %.



ske vist er denne andel ikke helt så stor som indenfor produkt‐ og indretningsdesign, men til gengæld er

den relative nedprioritering af videnopbygningen i forhold til selve innovationsmålsætningen mindre mar‐

kant indenfor grafisk design branchen end indenfor produktdesign.

I høj

grad

I nogen

grad

I mindre

grad

Slet ikke Ikke

svaret

Innovati‐

on/forretningsudvikling

29 % 19 % 28 % 17 % 7 %

Tilførsel af ny viden/nye

kompetencer

19 % 27 % 33 % 15 % 6 %

PR og Kommunikationsbranchen

PR og kommunikationsbranchen har ligesom arkitektbranchen en meget lav andel af virksomheder, hvis

strategi på kortere sigt omfatter en høj grad af vægt på innovation og forretningsudvikling. For PR og

kommunikationsvirksomhederne er der imidlertid ikke tale om et spejlbillede af den vægtning virksomhe‐

derne gav udtryk for hidtil at have lagt på denne dimension af deres forretning.

Mens det således var 68 % af virksomhederne, som gav udtryk for, at innovation i høj eller nogen grad har

haft betydning for virksomhedens udvikling de seneste 3 år, er det kun 56 % af virksomhederne, som i høj

eller nogen grad vil vægte innovation og forretningsudvikling de kommende 2 år.

Hertil kommer at der blandt den således reducerede mængde af innovationsorienterede virksomheder kun

er en meget lille andel, som fremadrettet i høj grad vil satse på innovation og forretningsudvikling – nemlig

10 %. Hvilket står i skarp kontrast til, at mere end 3 gange så mange, nemlig 35 %, i tilbageblik gav udtryk

for, at innovation i høj grad har haft betydning for virksomhedens udvikling de seneste 3 år.52

I høj

grad

I nogen

grad

I mindre

grad

Slet ikke Ikke

svaret

Innovati‐

on/forretningsudvikling

10 % 46 % 27 % 11 % 6 %

Tilførsel af ny viden/nye

kompetencer

8 % 23 % 29 % 25 % 15 %

52 De i undersøgelsen deltagende virksomheder indenfor Nye Medier indtager en position som frontløber, når det gælder fremadrettet fokus på innovation og forretningsudvikling. 90 % af virksomhederne vil i høj eller nogen grad lægge vægt på denne dimension. De 70 % i høj grad. Ligesom for de øvrige brancher er der imidlertid færre, som til‐lægger videnopbygning tilsvarende vægt. 30 % af virksomhederne vil i høj grad prioritere denne dimension, hvilket er relativt set flere end i nogen af de øvrige brancher, men ikke desto mindre relativt lavt i forhold til det udprægede in‐novationsfokus blandt virksomhederne. 20 % af virksomhederne har slet ikke planer om tilførsel af viden eller nye kompetencer de kommende 2 år.



Behov for et styrket samspil med videninstitutioner Undersøgelsen viser, at mange virksomheder er bevidste om, at der eksisterer et potentiale for tilførsel af

ny viden, og de giver udtryk for ønsket om et styrket samspil med videninstitutioner. Positivt er det derfor,

at mange af virksomhederne synes at være meget bevidste om eksistensen af et ikke fuldt udnyttet poten‐

tiale for tilførsel af ny viden, og at de giver udtryk for behov for et styrket samspil med videninstitutioner.

Virksomhedernes vurdering af videninstitutionernes generelle betydning for deres udvikling

32 % af virksomhederne tillægger videninstitutioner meget stor eller stor betydning for udfoldelse af de

kreative branchers potentiale. Kun 4 % anser videninstitutioner for at være helt uden betydning i denne

sammenhæng.

Navnlig indretningsdesignvirksomhederne og produktdesignvirksomheder med mode‐ og livsstilsprodukter

som et hovedforretningsområde tillægger videninstitutionerne særligt stor betydning. Her er andelen af

virksomheder, som har svaret meget stor eller stor betydning på henholdsvis 48 % og 41 %.53

Virksomhedernes vurdering af potentialet i visse former for indsatser i relation til styrket samspil med videninstitutioner

Branchespecifik videnoverførsel

30 % af virksomhederne mener, at styrkelse af branchespecifik videnoverførsel fra videninstitutioner i høj

eller nogen grad vil forbedre deres udviklingsmuligheder.

Hertil har Thomas Pedersen, Partner, KPF Arkitekter A/S54, Viborg, følgende kommentar:

Vi har haft samarbejde med det kreative iværksættermiljø omkring Animationsskolen, som har

lagt grunden til en erhvervsklynge med skolen som udgangspunkt. Vi opdagede dets eksistens,

da vi lavede studenterhus for hele campus. Den kreative del af undervisningsmiljøet er meget

præget af dets eksistens. De har været med til at udvikle en ny måde at tænke staldbyggeri på.

Vi har anvendt arkitektskolen flere gange, og i forbindelse med et lærerseminarium tog vi fat i

det pædagogiske universitet. Sidste år, hvor vi arbejdede med Hanstholm Havn havde vi et

samarbejde med hydraulisk institut i Hørsholm, i kraft af en fagspecifik udfordring, hvor man så

siger; der er noget vi ikke har forstand på, hvem tager vi fat i, som kan hjælpe os her. Det er

nok kendetegnende for vores branche, at vi ved, at vi ikke at vi har forstand på alting, men vi er

rigtig gode til at vide, hvor vi henter den viden, når vi mangler den.

53 Se også rapporten Dansk Design – en god forretning, udgivet af Vækstfonden, juni 2006, hvoraf det fremgår, at mange designvirksomheder efterlyser spredning af branchespecifik information, herunder om forskning og udvikling. Virksomhederne oplever ikke at de i tilstrækkelig grad får opfyldt deres behov for sådan information via deres norma‐le netværk. 54 KPF Arkitekter A/S er en arkitektvirksomhed med kontorer i Viborg, Århus og Aalborg. Virksomheden ligger i størrel‐seskategorien 50‐99 ansatte.



Ca. ¼ af virksomhederne angiver, at de slet ikke har et uopfyldt behov i så henseende.

PR og kommunikationsvirksomhederne skiller sig ud ved en lavere efterspørgsel. Her er andelen, som i høj

eller nogen grad efterspørger branchespecifik viden kun ca. halvt så stor som gennemsnittet, 16 %, og an‐

delen som slet ikke tillægger sådanne tiltag nogen betydning på 33 %.

De største virksomheder skiller sig ikke blot ud ved for nuværende i højere grad end øvrige virksomheder at

trække på videninstitutioner. Også den fremadrettede efterspørgsel efter mere branchespecifik videnover‐

førsel er dobbelt så stor i denne størrelseskategori som i de øvrige. Hele 60 % af virksomhederne med 20

eller flere ansatte har svaret, at styrket branchespecifik videnoverførsel i høj eller nogen grad vil have posi‐

tiv indvirkning på deres udviklingsmuligheder.

Muligheder for samlokalisering

38 % af virksomhederne ser et udviklingspotentiale i muligheder for samlokalisering med videninstitutio‐

ner. Ca. 1/5 ser intet potentiale i samlokalisering. Størst er andelen af virksomheder, som angiver, at mulig‐

heder for samlokalisering i høj eller nogen grad vil have positiv indvirkning på deres udviklingsmuligheder, i

indretningsdesignbranchen (55 %) og i arkitektbranchen (46 %).

Talentudviklingsprogrammer

23 % af virksomhederne angiver, at talentudviklingsprogrammer i samarbejde med uddannelsesinstitutio‐

ner i høj eller nogen grad vil forbedre deres udviklingsmuligheder.

27 % ser ikke noget perspektiv i sådanne programmer.55

To brancher skiller sig noget ud fra gennemsnittet på dette punkt.

Således er efterspørgslen større end gennemsnitlig blandt produktdesignvirksomhederne med en andel på

33 % og klart mindre end gennemsnitlig blandt PR og Kommunikationsvirksomhederne med en andel på

kun 8 %.

Virksomhederne i Vestkommunerne skiller sig ud fra de øvrige områders virksomheder ved at have en sig‐

nifikant højere end gennemsnitlig andel af virksomheder 39 %, som ser et udviklingspotentiale i talentud‐

viklingsprogrammer.

55 Generelt harmonerer resultaterne af denne undersøgelse således – når det gælder behovets relative omfang ‐ med den nyligt gennemførte bredere undersøgelse af videnserviceerhvervene i Region Midtjylland, som fandt at 33 % af videnservicevirksomhederne gav udtryk for et behov for tættere samarbejde med videninstitutioner.



3.3.3. Mode og livsstilsvirksomhederne

Innovations betydning for virksomhedernes udvikling de seneste 3 år Gennemsnitligt angiver 46 % af mode‐ og livsstilsvirksomhederne, at innovation i høj eller nogen grad har

haft positiv indflydelse på virksomhedens udvikling de seneste 3 år.

Der er imidlertid navnlig en markant forskel på fremstillings‐/engrosvirksomhederne og detailvirksomhe‐

derne, men herudover indenfor begge kategorier af virksomheder en vis forskel på andelen af innovations‐

orienterede virksomheder indenfor henholdsvis beklædning/accessories og møbler/interiør.

Branchegruppen fremstillings‐/engrosvirksomheder indenfor møbler og interiør ligger således på niveau

med indretnings‐ og produktdesignbrancherne, som var de to kreative brancher med den højeste andel af

innovationsorienterede virksomheder, 75 %. En af årsagerne kan være, at det er den videntunge del af virk‐

somhederne der er tilbage i Danmark, så udviklingsaktiviteterne finder sted her.

Branchegruppen fremstillings‐/engrosvirksomheder indenfor beklædning og accessories ligger derimod på

niveau med arkitektbranchen, som var den af de 6 kreative brancher, som har den laveste andel af innova‐

tionsorienterede virksomheder, 50 %.

Detailvirksomhederne ligger væsentligt under niveauet for fremstillings‐/engrosvirksomhederne. Indenfor

beklædning og accessories angiver således kun godt ¼ af virksomhederne, at innovation har spillet en rolle

af betydning de seneste 3 år. Ligesom for fremstillings‐/engrosvirksomhederne er andelen af innovations‐

orienterede virksomheder noget højere indenfor møbler og interiør.

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

FE ‐Beklædning

FE ‐Møbler Detail Beklædning

Detail Møbler

53%

73%

28%

39%

Mode‐ og livsstilsvirksomhederne Betydning af innovation de seneste 3 år

I høj/nogen grad



I analysen ”Livsstilsbrancher i Danmark”56 er der en dokumenterbar sammenhæng mellem vækst og inno‐

vation indenfor træ‐ og møbelindustrien samt tekstil‐ og beklædningsindustrien. Der er to forhold, som har

statistisk signifikant betydning for om virksomhederne har en årlig vækst i omsætning i de sidste 3 år på

mindst 5 %, og det er: ”Produktinnovation” og ”Virksomhedernes generelle vurdering af om de er innovati‐

ve”. Analysen påviser en positiv sammenhæng mellem virksomhedernes evne til at introducere nye pro‐

dukter og det at have en årlig vækst på 5 % eller mere. Tilsvarende gør sig gældende for virksomheder der

introducerer forskellige typer af innovationer (procesinnovation, organisatoriske innovationer, markedsfø‐

ringsinnovation etc.)

I nærværende undersøgelse er gruppen af Vækstvirksomheder relativt lille, men også ses en sammenhæng

mellem innovation og vækst.

Virksomhedernes vidensourcing nationalt Når det gælder omfanget af virksomhedernes vidensourcing/kompetenceopbygning via forskellige kilder, er

billedet til en vis grad et spejl af de brancheforskelle, som ses i forbindelse med virksomhedernes fokus på

innovation, idet vidensourcingniveauet overordnet set er højere blandt fremstillings‐ og engrosvirksomhe‐

derne end blandt detailvirksomhederne.57

Derimod ses der indenfor henholdsvis fremstilling/engros og detail ikke generelt at være særlig stor forskel

mellem de to mode‐ og livsstilsområder. Her er det snarere forskelle i den relative vægtning af forskellige

videnkilder som træder i øjnene.

Endelig er det generelt for alle mode‐ og livsstilsvirksomhederne, at de har de samme fire kilder til ny viden

øverst på prioriteringslisten som de kreative brancher, men i en markant anden rækkefølge. Mens de krea‐

tive brancher således vægter samarbejde og netværk højest som kilder til ny viden, viger disse hos mode‐

og livsstilsvirksomhederne entydigt pladsen til fordel for messer, konferencer, seminarer og lignende samt

egen udviklingsafdeling.

Fremstillings‐ og engrosvirksomhederne

Fælles for fremstillings‐ og engrosvirksomhederne er således,

at de to absolut vigtigste kilder til ny viden/kompetencer er virksomhedens egen udviklingsafdeling

samt konferencer, seminarer og lignende. Omkring 2/3 af virksomhederne opbygger i høj eller no‐

gen grad ny viden i egen udviklingsafdeling og knap ½ af virksomhederne henter i høj eller nogen

grad ny viden via konferencer etc.

56 Dilling‐Hansen og Jensen (2008): Livsstilsbrancher i Danmark. Potentiale for omstilling fra traditionel produktions‐virksomhed til livsstilsproduktion. Århus Universitet. Analysen er baseret på 222 virksomheders besvarelse af spørge‐skema. 57 Dette dækker dog over en række væsentlige nuancer vedrørende bestemte typer videnkilder. Disse er fremhævet nedenfor under Detailvirksomhederne.



at de to næsthøjest prioriterede kilder ‐ samarbejde og netværk ‐ relativt set spiller en mere be‐

grænset rolle. For begge videnkilder gælder det, at kun ca. ¼ af virksomhederne i høj eller nogen

grad henter ny viden ad disse kanaler. For kreativ sektor var andelen dobbelt så stor, nemlig ca. 50

%.

at træk på videninstitutioner er meget begrænset.

Herudover skiller de to mode‐ og livsstilsområder vande, idet

fremstillings‐ og engrosvirksomhederne indenfor beklædning/accessories i højere grad trækker på

specialister ansat på projektbasis

fremstillings‐ og engrosvirksomhederne indenfor møbler/interiør i højere grad trækker på private

konsulenter og efteruddannelse

Andel af fremstillings‐ og engrosvirksomhederne, som i høj eller nogen grad henter ny viden eller nye

kompetencer via..

Beklædning/ Accessories

Møbler/ Interiør

Egen udviklingsafdeling 59 % 69 %


47 % 46 %


25 % 23 %

Netværk 25 % 27 %




22 % 8 %



Detailvirksomhederne

Som allerede nævnt har detailvirksomhederne de fire højest prioriterede videnkilder til fælles med fremstil‐

ling/engrosvirksomhederne.

Karakteristisk er imidlertid den særligt store betydning messer, konferencer, seminarer og lignende har for

detailvirksomhederne, hvor de indtager en klar førsteplads som kilde til ny viden. Omfanget af detailvirk‐

somhedernes vidensourcing ad denne vej er fuldt på niveau med fremstillings‐ og engrosvirksomhedernes

og synes i vidt omfang at træde i stedet for en intern udviklingsafdeling.



Herfra er der et langt stykke ned til samarbejde med andre virksomheder og netværk som kilder til ny viden

og nye kompetencer. Det er imidlertid vigtigt at bemærke, at detailvirksomhederne på dette punkt faktisk

ikke adskiller sig fra fremstillings‐ og engrosvirksomhederne. Også for detailvirksomhederne ligger andelen

af virksomheder, som i høj eller nogen grad henter ny viden via samarbejds‐ og netværksrelationer på om‐

kring 20‐25 %, endog med en tendens til lidt større brug netværk indenfor møbler og interiør.

Fælles for alle detailvirksomhederne er, at brugen af specialister ansat på projektbasis og træk på viden‐

institutioner er meget begrænset.

Herudover skiller de to mode‐ og livsstilsområder imidlertid vande, idet detailvirksomhederne indenfor

møbler og interiør i signifikant højere grad end detailvirksomhederne indenfor beklædning og accessories

angiver at trække på private konsulenter, brancheorganisationer og efteruddannelse.58

Andel af detailvirksomhederne, som i høj eller nogen grad henter ny viden eller nye kompetencer via..


Møbler/ Interiør


70 % 63 %



21 % 25 %

Netværk 14 % 32 %





5 % 6 %


Ny viden via samspil med videninstitutioner For mode‐ og livsstilsvirksomhederne ligesom for kreativ sektor er det generelle billede, at viden‐

institutioner, såsom universiteter, Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter og andre videncentre spiller

en meget lille rolle som direkte kilde til ny viden og dermed direkte leverandør af input til innovationen in‐

denfor de undersøgte branchegrupper. Dette siger selvfølgelig ikke i sig selv noget om, i hvilket omfang den

viden de pågældende institutioner besidder og generer måtte nå aktørerne ad andre kanaler.

Tilkendegivelser under flere af interviewene tyder på, at det begrænsede direkte samspil med videninstitu‐

tioner for mange af de mindre virksomheders vedkommende navnlig skyldes en blanding af ressourcemæs‐

58 Mens det således er ca. 80 % af detailvirksomhederne indenfor beklædning/accessories, som slet ikke henter ny vi‐den via private konsulenter og brancheorganisationer, gælder det kun for ca. 45 % af detailvirksomhederne indenfor møbler/interiør. Endvidere er det 70 % af detailvirksomhederne indenfor beklædning/accessories, som slet ikke hen‐ter ny viden via efteruddannelse mod kun 31 % af detailvirksomhederne indenfor møbler/interiør.



sige begrænsninger og manglende indsigt i, hvad der er at hente, eller hvor man mere specifikt skal gå hen

for at få det.

Og kortlægningen byder på flere eksempler, der peger på et stort uudnyttet potentiale.

For Søren Kruckow Velling, som står bag møbeldesign og ‐engrosvirksomheden 8000c59, Århus, var det så‐

ledes en øjenåbner og en meget positiv oplevelse at komme i nærkontakt med Dansk Teknologisk Instituts

møbellaboratorium:

Jeg troede, jeg skulle over og være sammen med sådan nogle hvide kitler, der ville gøre alt for

at ødelægge mit produkt. Jeg kom egentlig bare for at købe en testydelse, og så viste det sig at

blive en udviklingsproces, hvor de bød ind med nogle virkelig gode elementer, så det endte med

at blive et bedre produkt. Ikke fordi jeg ikke kunne have beholdt det, jeg kom med, men de

havde nogle super erfaringer, som løftede resultatet – og den ene af dem satte mig faktisk i

kontakt med en af de designere, som jeg nu arbejder meget sammen med.

Videninstitutioner kan også få en effekt gennem deres analyser og forskning. Et eksempel herpå nævner

Per Weiss, Art Director, Innovation Randers A/S:

Jeg har igennem 20 år arbejde opnået respekt for den betydning trendrapporter, og

trendseminarer spiller i forhold til markedsudviklingen. I kommerciel forstand bliver trends først

attraktive, når de får bredde. Det er meget vigtigt at erkende, at trendbureauerne

hjælper alle de kreative hjerner med at definere en ramme, som kan indfri den kommercielle

forpligtelse. Såfremt der er nok, der tager en given trendforecast til efterretning, har den i

sagens natur en tendens til at blive en selvopfyldende profeti.

Virksomhedernes vidensourcing internationalt Overordnet set er omfanget af international vidensourcing mindre, end når det gælder vidensourcing i

Danmark. Dog er niveauforskellen når det gælder fremstillings‐ og engrosvirksomhederne langt fra så mar‐

kant som for kreativ sektor, hvilket falder i tråd med en større andel af eksportorienterede aktører.

Ligesom for kreativ sektor gælder det for mode‐ og livsstilsvirksomhederne, at den relative betydning virk‐

somhederne i de fire branchegrupper tillægger forskellige internationale kilder til ny viden og nye kompe‐

tencer langt hen ad vejen er sammenfaldende med vægtningen af de tilsvarende nationale kilder.

I endnu højere grad end for national vidensourcing gælder det, at andelen af virksomheder, som i større

grad trækker på internationale kilder generelt er højere blandt fremstillings‐ og engrosvirksomhederne end

blandt detailvirksomhederne.

59 8000c’s kollektion er udviklet i samarbejde med de danske arkitekter Morten Kokkendorff og Lars Frank Nielsen samt møbeldesigner Hee Welling. Virksomheden er registreret som enkeltmandsvirksomhed med 0 ansatte.



Derudover gælder det for international vidensourcing blandt mode‐ og livsstilsvirksomhederne – ligesom

for virksomhedernes nationale vidensourcing, at forskelle mellem virksomhederne indenfor beklædning/

accessories og virksomhederne indenfor møbler/interiør navnlig er at finde i forskellig vægtning af visse af

kilderne til ny viden.

Tilsammen bevirker ovennævnte forhold, at der i hver af de fire branchegrupper er nogle af videnkilderne,

som i praksis synes at være helt uden betydning.


Blandt fremstillings‐ og engrosvirksomhederne er der, når det gælder international vidensourcing, et ud‐

præget sammenfald i de to branchegruppers vægtning af de fire primære videnkilder.

Andel af fremstillings‐ og engrosvirksomhederne, som i høj eller nogen grad henter ny viden eller nye kompetencer via…

Beklædning /Accessories

Møbler/ Interiør

Internationale messer, konferencer og lign.

44 % 50 %


Samarbejde med uden‐landske virksomheder

25 % 19 %

Internationale netværk 13 % 12 %

Ansættelse af uden‐landsk arbejdskraft

25 % 8 %

Efteruddannelse i ud‐landet

3 % 12 %


Udenlandske viden‐institutioner

0 % 4 %

Internationale bran‐cheorganisationer

3 % 0 %

Omkring halvdelen af virksomhederne henter i høj eller nogen grad ny viden på internationale messer, kon‐

ferencer og lignende, og ca. 30 % gennem egne afdelinger / repræsentationer i udlandet.

Mens andelen af virksomheder, som henter ny viden via samarbejde med udenlandske virksomheder, er på

niveau med omfanget af vidensourcing via samarbejde med danske virksomheder, er andelen af virksom‐

heder, som trækker på internationale netværk i forbindelse med videnopbygning kun halvt så stor som for

vidensourcing via nationale netværk.



Herudover skiller de to branchegrupper vande, idet

en større andel af fremstillings‐/engrosvirksomhederne indenfor beklædning og accessories angiver

i høj eller nogen grad at hente nye kompetencer ind via ansættelse af udenlandsk arbejdskraft,

mens omvendt

en større andel af fremstillings‐/engrosvirksomhederne inden for møbler og interiør angiver at be‐

nytte sig af international efteruddannelse.


Detailvirksomhederne er kendetegnet ved, at den altovervejende kilde til ny international viden er interna‐

tionale messer, konferencer og lign. På trods heraf er det dog kun ca. 1/5 af virksomhederne, som i større

grad henter ny viden ad denne vej.

Herudover er det ca. hver tiende detailvirksomhed indenfor beklædning/accessories, som i større grad hen‐

ter ny viden via repræsentation i udlandet.

De øvrige kilder til ny viden er i internationalt regi næsten uden betydning blandt detailvirksomhederne.

Dette gælder også videnopbygning via samarbejde med udenlandske virksomheder og internationalt net‐

værk.


Møbler/ Interiør

Internationale messer, konferencer og lign.

21 % 19 %

Egne afdelinger/ repræsentanter i udlandet

12 % 0 %

Samarbejde med uden‐landske virksomheder

7 % 6 %

Internationale netværk 5 % 6 %

Private udenlandske konsulenter

5 % 0 %

Udenlandske viden‐institutioner

0 % 6 %

Fremtidsplaner på kortere sigt med hensyn til innovation og videntilførsel Når det gælder spørgsmålet om fremadrettet fokus på innovation og forretningsudvikling, er mode‐ og livs‐

stilsvirksomhedernes svarprofil i udpræget grad sammenfaldende med svarprofilen for kreativ sektor.

For begge sektorer gælder det, at ca. halvdelen af virksomhederne i høj eller nogen grad vil lægge vægt på

innovation de næste 2 år.



Blandt mode‐ og livsstilsvirksomhederne er tendensen til relativ nedprioritering af videnopbygning imidler‐

tid mere udpræget end for kreativ sektor. Andelen af virksomheder, som i høj eller nogen grad vil lægge

vægt på ny viden og nye kompetencer er således kun halvt så stor som andelen af virksomheder med en til‐

svarende grad af innovationsfokus, nemlig 25 %.60

Andel af virksomheder, som vil vægte innovation og opbygning af ny viden de næste 2 år


I mindre grad

Slet ikke Ikke sva‐ret


24 % 27 % 24 % 20 % 5 %


5 % 20 % 32 % 30 % 13 %

Der er imidlertid en væsentlig forskel på fremstillings‐/engrosvirksomhederne og detailvirksomhederne, når

det gælder andelen af innovationsorienterede virksomheder.

65 % af fremstillings‐ og engrosvirksomhederne vil i høj eller nogen grad lægge vægt på innovation de næ‐

ste 2 år. Hermed er virksomhederne i disse to branchegrupper på niveau med produktdesignbranchen, når

det gælder fremadrettet innovationsorientering. Dette gælder imidlertid ikke med hensyn til den fremad‐

rettede vægtning af videnopbygning. Kun 28 % af fremstillings‐ og engrosvirksomhederne vil i større grad

lægge vægt herpå de næste 2 år mod 49 % af produktdesignvirksomhederne med hovedforretningsområde

indenfor design af mode‐ og livsstilsprodukter.

Andelen af detailvirksomhederne, som i høj eller nogen grad vil lægge vægt på innovation er langt mindre

end blandt fremstillings‐ og engrosvirksomhederne – nemlig 37 %. Derimod er forskellen mellem de to ty‐

per af virksomheder langt mindre når det gælder fokus på videnopbygning, idet 23 % af detailvirksomhe‐

derne i høj eller nogen grad vil lægge vægt herpå.

Behov for et styrket samspil med videninstitutioner

Virksomhedernes vurdering af videninstitutionernes generelle betydning for deres udvikling

Også mode‐ og livsstilsvirksomhedernes blev bedt om at give udtryk for deres vurdering af

videninstitutioners generelle betydning for udviklingen indenfor egen branche og generelt for udfoldelse af

de kreative erhvervs potentiale.

60 For kreativ sektor gjaldt det 44 % af virksomhederne.



0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

16%

35%

14%6%

59%

31%

40%31%

Mode‐ og livsstilsvirksomhederneVideninstitutioners betydning

Meget stor/stor

Nogen/begrænset

Mest iøjnefaldende i denne for‐

bindelse er umiddelbart, at en meget

stor andel af detailvirksomhederne

har angivet ikke at kunne tage stilling

hertil. Således er det 50 % af detail‐

virksomhederne inden for møb‐

ler/interiør og 35 % af detailvirksom‐

hederne inden for beklæd‐

ning/accessories, som har svaret ”ved

ikke” på dette spørgsmål.

For detailvirksomhedernes vedkommende synes den første barriere i forhold til udvikling af de muligheder,

som ligger i et tættere samspil, således at være manglende bevidsthed om eksistensen og karakteren af så‐

danne muligheder.61

Andelen af virksomheder, som specifikt har givet udtryk for, at videninstitutioner er helt uden betydning, er

således – ligesom for kreativ sektor ‐ meget lav. I alle fire branchegrupper ligger den på 5‐7 %.

De i diagrammet viste forskelle mellem branchegruppernes vurdering af videninstitutionernes betydning

skal ses i lyset heraf.

Virksomhedernes vurdering af potentialet i visse former for indsatser i relation til styrket samspil med videninstitutioner

Branchespecifik videnoverførsel

Når det gælder efterspørgsel efter styrket branchespecifik videnoverførsel fra videninstitutioner danner

fremstillings‐ og engrosvirksomhederne inden for de to mode‐ og livsstilsområder fælles front med en svar‐

profil, som ligner svarprofilen for kreativ sektor. 26 % af virksomhederne angiver, at dette i høj eller nogen

grad vil forbedre deres udviklingsmuligheder. Omvendt er der 26 %, som ikke mener, at det vil have nogen

betydning overhovedet.

61 Det er vigtigt at understrege, at virksomhederne i denne forbindelse ikke kun blev bedt om at tage stilling til vide‐ninstitutioners betydning som drivkraft for udvikling af egen branche og de kreative erhverv generelt men samtidig også til andre offentlige aktørers betydning, herunder erhvervsråd, væksthus, kommuner og regioner. Detailvirksom‐hedernes samlede svarprofil tyder på, at billedet af de kreative erhverv som en samlet sektor med indbyggede poten‐tialer for positiv vekselvirkning mellem de forskellige aktørgrupper, generelt vækker mindre genklang hos detailvirk‐somhederne end blandt såvel fremstillings‐ og engrosvirksomhederne som virksomhederne i kreative brancher.



I tråd med det lavere vidensourcing niveau, som kendetegner detailvirksomhederne, er der relativt set

langt færre detailvirksomheder, som efterspørger mere branchespecifik videnoverførsel. Kun 14 % af de‐

tailvirksomhederne angiver, at dette i høj eller nogen grad vil forbedre deres udviklingsmuligheder. 39 %

ser intet potentiale deri.

Muligheder for samlokalisering

Modsat billedet for kreativ sektor, er det kun meget få af mode‐ og livsstilsvirksomhederne ‐ 11 % ‐ som ser

et udviklingspotentiale af en vis karat i muligheder for samlokalisering med videninstitutioner. Dette gæl‐

der på tværs af alle fire branchegrupper.


Mens talentudviklingsprogrammer i samarbejde med videninstitutioner tilsyneladende i høj grad har appel

til fremstillings‐ og engrosvirksomhederne indenfor beklædning/accessories, er der kun meget begrænset

efterspørgsel på dette punkt blandt fremstillings‐ og engrosvirksomhederne indenfor møbler/ interiør.

Inden for beklædning/accessories er det således hele 41 % af fremstillings‐ og engrosvirksomhederne, som

mener, at sådanne programmer i høj eller nogen grad vil forbedre deres udviklingsmuligheder. Indenfor

møbler/interiør er andelen kun på 8 %.

Blandt detailvirksomhederne er tilslutningen lidt højere men ikke meget – med en andel på 16 % inden for

beklædning/accessories og 13 % inden for møbler/interiør.


3. TEMAER ‐ 3.4. KUNDER, MARKEDER OG INTERNATIONALISERING 119

3.4. KUNDER, MARKEDER OG INTERNATIONALISERING

3.4.1. Resumé De kreative brancher er i overvejende grad business‐to‐business erhverv. De leverer hovedsageligt produk‐

ter og services til erhvervslivet og skaber derved værditilvækst for andre produkter og ydelser (eks.: Et

shoppingcenters arkitektur, indretningen af kontorlokaler, brandingkampagner, tøjdesign m.v.) Derfor har

85 % af virksomhederne i større grad andre private erhvervsvirksomheder som deres kunder.

For mode‐ og livsstilsvirksomhederne er billedet mere broget. For fremstillings‐ og engrosvirksomhederne

er det i overvejende grad de private virksomheder, der er kunderne, mens det naturligt nok er privatperso‐

ner, der er slutbrugerne for detailvirksomhederne.

Gennemsnitligt angiver 37 % af virksomhederne i kreativ sektor, at de i større grad har salg til den offentlige

sektor. Kun en meget lille andel af mode‐ og livsstilsvirksomhederne har offentlige myndigheder eller andre

offentlige institutioner som kunder.

41 % af virksomhederne i kreativ sektor giver udtryk for, at de i større grad oplever manglende offentlig ef‐

terspørgsel efter deres produkter/ydelser som en begrænsning for deres fremtidige udviklingsmuligheder.

En offentlig erhvervspolitik på markedsbaserede principper ville med fordel kunne prioritere indkøb fra

iværksættere og små og mellemstore virksomheder, som endnu ikke er velkonsoliderede og kendte leve‐

randører.

Markedet – og dets manglende forståelse for produkternes værdi

Virksomhederne i de kreative brancher giver i varierende grad udtryk for, at (potentielle) erhvervskunders

manglende forståelse for den værdi deres ydelser kan tilføre kundens produkter er en væsentlig barriere

for øget salg. Således er det 80 % af virksomhederne i kreativ sektor, som i et eller andet omfang oplever

erhvervskunders manglende forståelse for deres produkter/ydelser som en begrænsning for deres udvik‐

lingsmuligheder.

Dermed kaster Region Midtjyllands kreative sektor lys på det helt centrale forhold, at deres kreative og in‐

novative potentiale kun kan udfoldes og vedblive med at blomstre i en tæt alliance med det øvrige er‐

hvervsliv. Det er kun på meget få områder, at kreativitet kan ”stå alene” og generere nye innovative pro‐

dukter og ydelser. På så godt som alle områder, er kundenærhed afgørende i produktudvikling og design

såvel som i markedsføring og kommunikation.

Succes i erhvervslivet generelt afhænger i stadigt stigende grad af evnen til at innovere og udnytte nye ide‐

er og muligheder før konkurrenterne. Virksomhedernes evne til at innovere afhænger omvendt af adgang

til de nødvendige kreative færdigheder. Hvis Region Midtjylland skal udvikle og fastholde en dynamisk, in‐

novativ og konkurrencekraftig erhvervskultur, er det afgørende, at der for alvor sættes gang i en positiv spi‐

ral, hvor udviklingen af et blomstrende kreativt miljø understøttes. Tilsvarende skal det kreative miljø gea‐

res til at lytte intenst til og reagere målrettet på de største, mest ambitiøse og dynamiske virksomheders ef‐

terspørgsel efter kreativt input. Men de kreative brancher skal også opnå større indsigt i de barrierer – vir‐

kelige såvel som oplevede – der er for en højere grad af innovation gennem brug af de kreative branchers

ydelser i små og mellemstore danske virksomheder.



Eksempelvis viser undersøgelser, at efterspørgslen på designydelser stiger proportionalt med aftagervirk‐

somhedernes størrelse. Da det danske erhvervsliv imidlertid er præget af en overvægt af små og mellem‐

store virksomheder (SMV’er), betyder det, at antallet af erfarne designbrugere er relativt begrænset62. Her‐

til kommer, at mange – ikke mindst små og mellemstore virksomheder ‐ fortsat fokuserer på effektivisering

via omkostningsreduktion frem for på øgede indtjeningsmargener gennem innovation i produktudvikling og

design.

Spørgsmålet er imidlertid, hvis banehalvdel bolden ligger på. Hvem – hvis ikke brancherne selv ‐ skal få po‐

tentielle nye kunder blandt de mindre virksomheder til at se lyset?

Når det gælder virksomhederne egen vurdering af, i hvilket omfang begrænsninger i deres kendskab til

marked, trends og kundebehov udgør en mulig hindring for fremtidige udviklingsmuligheder, er den gen‐

nemsnitlige svarprofil meget ens for kreativ sektor og mode‐ og livsstilsvirksomhederne. Under 1/5 af virk‐

somhederne anser dette for at være en barriere af nogen egentlig betydning. Faktisk mener omkring 40 %

af virksomhederne, at de slet ikke oplever blinde vinkler på dette punkt. Det gælder altså for alle de under‐

søgte brancher, at et overvældende flertal af virksomhederne enten slet ikke eller kun i mindre grad mener,

at elementer af manglende viden om potentielle kundegruppers markedsmæssige, økonomiske og øvrige

forretningsmæssige virkelighed kan udgøre en medvirkende årsag til manglende erobring af nye kun‐

der/markeder.

Betydning af markedsføring

Kun 15 % af virksomhederne i kreativ sektor angiver, at markedsføringstiltag har haft en væsentlig betyd‐

ning for virksomhedens udvikling de seneste 3‐år.

Derimod har mode‐ og livsstilsvirksomhederne generelt mere fokus på markedsføring. Således er det 24 %

af mode‐ og livsstilsvirksomhederne, for hvem markedsføring har haft en væsentlig betydning. Mens mar‐

kedsføring slet ingen rolle har spillet for 22 % af virksomhederne i kreativ sektor, gælder det kun 9 % af

mode‐ og livsstilsvirksomhederne.

I interviews har flere af brancherne peget på, at der er en vis implicit tradition for, at det ikke er helt com‐

me il faut at konkurrere åbenlyst. Nedprioritering af markedsføringen af ressourcemæssige eller andre år‐

sager er imidlertid ikke anbefalelsesværdigt, hvilket understreges yderligere af, at andelen af virksomheder

i Vækstgruppen, for hvem markedsføring i høj grad har spillet en rolle, er helt oppe på 32 %.

Udvikling af markeds‐ og salgsrelaterede kompetencer

Undersøgelsen afdækker heldigvis også nogle muligheder for udbredelse af kendskab til de kreative er‐

hvervs kvaliteter. Blandt de virksomheder indenfor kreativ sektor, som angiver, at de har behov for kompe‐

tenceudvikling, er det 33 %, der peger på behovet for at tilegne sig markeds‐ og salgsrelaterede kompeten‐

cer. For mode‐ og livsstilsvirksomhederne er andelen på 41 %.

62 Rambøll Management (2005): Oplevelsesøkonomi i Region Hovedstaden



Internationale perspektiver

Såfremt en vurdering af dansk design, arkitektur og modes tilstedeværelse på internationale arenaer var

baseret på medier som aviser og tv, ville det sikkert give et positivt indtryk. For vi har fyrtårne, med et in‐

ternationalt marked. Men kortlægningen af kreativ sektor og mode‐ og livsstilsvirksomheder i Region Midt‐

jylland viser, at der er store uudnyttede potentialer for en større international repræsentation af Midtjyl‐

lands kreative output.

16 % af virksomhederne indenfor kreativ sektor angiver, at de i større grad har europæiske kunder, og 9 %

angiver, at de i større grad har kunder udenfor Europa. Blandt mode‐ og livsstilsvirksomhederne er andelen

af fremstillings‐ og engrosvirksomheder, som har salg til europæiske lande, på over 60 %. Når det gælder

salg til Øvrige udland ligger andelen på 14 %.

Umiddelbart er der ikke noget, der tyder på, at virksomhederne i kreativ sektor i særlig høj grad har været i

gang med at forberede sig på en mere aktiv internationalisering. Kun 5 % af virksomhederne vurderer, at

opkvalificering af virksomhedens internationale dimension har spillet en rolle for deres udvikling de sidste 3

år. For hele 69 % har det ingen betydning haft overhovedet.

Tilsvarende er det kun ca. 10 % af virksomhederne, som angiver, at opdyrkning af nye markeder i udlandet

har spillet en sådan rolle. For 61 % har der slet ikke været tale om opdyrkning af nye markeder.

Overordnet set har kun ca. 10 % af mode‐ og livsstilsvirksomhederne angivet, at opkvalificering af virksom‐

hedens internationale dimension i større grad har spillet en rolle. Denne andel er ganske vist dobbelt så

stor som for kreativ sektor, men dog i betragtning af eksportens relativt større betydning for mode‐ og livs‐

stilsvirksomhederne forbavsende lille. For hele 57 % har det ingen betydning haft overhovedet.

Virksomhedernes fremtidsplaner på kort sigt

For kreativ sektor som helhed tyder virksomhedernes prioritering af indsatser på henholdsvis det danske

og udenlandske markeder for de kommende 2 år ikke på nogen grundlæggende ændring i forhold til den

hidtidige strategi.

Andel af virksomheder, som i høj eller nogen grad vil prioritere følgende indsatsområder de næste 2 år:

I Danmark I Udlandet

Øget salg på eksisterende

Markeder 75 % 23 %

Opdyrkning af nye markeder

60 % 19 %

Det kan af mange grunde anbefales, at der udvikles initiativer, der styrker virksomhedernes motivation og

kompetencer til at øge deres tilstedeværelse på markeder udenfor Danmark.



3.4.2. Kreativ sektor

Betydningen af forskellige kundegrupper Nedenstående tabel viser overordnet set andelen af virksomheder indenfor kreativ sektor, som henholdsvis

i større grad, i mindre grad og slet ikke sælger til forskellige kundegrupper.

Andel af virksomheder, som har salg til

I høj/nogen grad

I mindre grad


Private virksomheder

85 % 9 % 4 % 2 %

Private organisationer, privatpersoner forbrugere

45 % 27 % 20 % 8 %

Den offentlige sektor

37 % 31 % 24 % 8 %

Erhvervskunderne Ikke overraskende for en business‐to‐business sektor er andelen af virksomheder, som i større grad har salg

til andre private erhvervsvirksomheder, helt oppe på 85 %. Kun ca. 4 % har slet ikke salg til virksomheder.

Branchevariation

For reklamebranchen (herunder reklamefilm og –foto) og grafisk design er andelen af virksomheder, som i

større grad sælger til private virksomheder meget tæt på 100 %, mens den for arkitekt‐ og produktdesign‐

virksomhederne ligger på omkring 75 %. Blandt produktdesignvirksomhederne er der endvidere en noget

større andel end gennemsnitligt, som slet ikke sælger til andre virksomheder, nemlig 11 %.


Det er altovervejende blandt de mindste virksomheder med 0‐1 ansat, at man finder de aktører, som slet

ikke eller kun i mindre grad sælger til virksomheder. Ved en virksomhedsstørrelse på 10 eller flere ansatte

er der ingen virksomheder i disse to svarkategorier.

Ikke udnyttet potentiale

Noget tyder imidlertid på, at virksomhederne i høj grad oplever et uudnyttet potentiale i forhold til er‐

hvervslivet generelt.

Således er det 80 % af virksomhederne, som i et eller andet omfang oplever erhvervskunders manglende

forståelse for deres produkter/ydelser som en begrænsning for deres udviklingsmuligheder. 44 % i større

grad. Ser man bort fra de mindste virksomheder med 0‐1 ansat, stiger tallene til henholdsvis 90 % og knap

50 %.



Indenfor indretningsdesign og nye medier er det næsten alle virksomheder, som i et eller andet omfang

peger på denne barrieres betydning. Heraf henholdsvis 60 % og 90 % i større grad.

Den offentlige sektor Gennemsnitligt angiver 37 % af virksomhederne, at de enten i høj eller i nogen grad har salg til den offent‐

lige sektor.

Branchevariation

Dette dækker dog over en større variation, idet andelene indenfor arkitektbranchen og PR og Kommunika‐

tionsbranchen udgør 51 % og 48 %. Omvendt er det kun ca. 1/5 af produktdesignvirksomhederne, der har

den offentlige sektor som en primær kundegruppe. I denne branche finder man også den største andel af

virksomheder, som slet ikke har salg til offentlige kunder – 37 % mod et gennemsnit for kreativ sektor på

24 %.


Når det gælder størrelsesrelateret variation, peger resultaterne i retning af det samme billede, som tegnes i

flere tidligere analyser af de kreative erhverv. Ikke bare stiger andelen af virksomheder, som i høj eller no‐

gen grad har kunder i den offentlige sektor, med virksomhedernes størrelse. Jo større virksomhederne er, i

desto højere grad har de gennemsnitligt betragtet salg til offentlige kunder.

Andel af virksomheder, som henholdsvis i høj grad eller i nogen grad har kunder i den offentlige sektor

Antal

fuldtids‐

ansatte

I høj grad I nogen

grad

I høj eller

nogen

grad

0 – 1 11 % 21 % 32 %

2 – 4 15 % 29 % 44 %

5 – 9 19 % 25 % 44 %

10 – 19 36 % 32 % 68 %

20 + 50 % 40 % 90 %

Barrierer for salg til det offentlige

41 % af virksomhederne giver udtryk for, at de i større grad oplever manglende offentlig efterspørgsel efter

deres produkter/ydelser som en begrænsning for deres fremtidige udviklingsmuligheder. Kun godt 1/4 me‐

ner slet ikke, at dette udgør en begrænsning.

27 % af virksomhederne ser en markant barriere i mangel på åbne konkurrencer/udbud. Til gengæld er det

40 %, som slet ikke ser nogen begrænsning heri.



Der ligger givetvis et udviklingspotentiale i mere offentlig efterspørgsel af ydelser fra de kreative erhverv,

ikke mindst gennem større villighed til at entrere med mindre og endnu ikke afprøvede aktører.

Private organisationer, privatpersoner Gennemsnitligt angiver ca. 45 % af virksomhederne i kreativ sektor, at de i høj eller nogen grad sælger til

private organisationer og/eller den almindelige forbruger.

Branchevariation

Også her er der store udsving, når man ser på enkelte brancher. Således er det 71 % af arkitektvirksomhe‐

derne, der har private som en primær kundegruppe, og ca. 55 % af indretningsdesignvirksomhederne samt

de produktdesignvirksomheder, som har møbel og/eller modedesign som er primært forretningsområde. I

den anden ende ligger reklamebureauerne, hvoraf kun 22 % i større grad sælger til private.


Undtagen når det gælder de største virksomheder med 20 eller flere ansatte, hvor salg til private aktører

falder markant i betydning, er der generelt ikke den store forskel på andelen af virksomheder i de forskelli‐

ge størrelseskategorier, som har private organisationer/privatpersoner kunder som en væsentlig kunde‐

gruppe. Allerede for virksomheder med 10 – 19 ansatte falder denne kundegruppe dog i relativ betydning.

Andel af virksomheder, som henholdsvis i høj grad eller i nogen grad sælger til private organisationer/

privatpersoner

Antal fuld‐

tidsansatte

I høj grad I nogen

grad

I høj eller

nogen grad

0 – 1 28 % 19 % 47 %

2 – 4 18 % 22 % 40 %

5 – 9 23 % 21 % 44 %

10 – 19 9 % 32 % 41 %

20 + 0 % 20 % 20 %

De uudnyttede potentialer betydning af viden om kundebehov, kommunikation og markedsføring

Udfordringen

Virksomhederne i kreativ sektor peger på potentielle erhvervskunders manglende forståelse for den værdi,

deres ydelser kan tilføre kundens produkter, som en væsentlig barriere for øget udvikling af deres virksom‐

hed.



Undersøgelser viser, at efterspørgslen på designydelser stiger proportionalt med aftagervirksomhedens

størrelse. Da det danske erhvervsliv imidlertid er præget af en overvægt af små og mellemstore virksomhe‐

der, betyder det, at antallet af erfarne designbrugere/købere er relativt begrænset.63 Dette forstærkes af,

at små og mellemstore virksomheder kun i begrænset omfang satser på innovation i produktudvikling og

design.

Barriererne kan sammenfattes som følger:

En begrænset forståelse af hvor og hvordan en højere grad af kreativitet kan gøre en forskel i virk‐

somheden

En manglende tillid til at investeringen i form af tid, penge og forstyrrelse af driftens rutiner vil give

afkast

En manglende viden om, hvordan man skal gribe det an og hvor man skal henvende sig

Af den efterhånden noget ældre rapport ”Dansk Design – en erhvervsøkonomisk analyse” fra 200364 frem‐

gik det, at ”markedsføring er det område, hvor brugerne og ikke‐brugerne af designydelser giver størst ud‐

tryk for, at de synes, at designerne bør gøre en større indsats. En del af ikke‐brugerne angiver direkte, at de

formentlig har behov for at bruge designere men ikke ved, hvordan de skal gribe det an og hvem de skal

henvende sig til.”

Designfirmaerne havde ifølge rapporten i hvert fald dengang generelt en meget passiv markedsføringsstra‐

tegi. En stor del af dem fungerede reelt som ”hus‐designere” for en lille fast kundekreds baseret på person‐

lige relationer, hvilket selvsagt er ensbetydende med et sårbart kundegrundlag.

Endvidere blev det tilføjet, at ”nogle mener, at designbranchen ikke bliver præsenteret på måde som er

indbydende for potentielle kunder”.

I en anden rapport – ”Dansk Design – en god forretning”65 udtrykkes dette svage punkt som følger:

”Ideologiske designere og produktvirksomheder snakker ofte hver sit sprog. Mange designvirk‐

somheder er ikke trænet i at tænke sig selv/deres produkter ind i en større fødekæde. Og de,

som er, har svært ved at kommunikere budskabet til erhvervslivet.”

Der er sket meget indenfor designfeltet de sidste 5‐10 år – også når det gælder brobygning og udbygning af

samspil mellem de kreative erhverv og det mere traditionelle erhvervsliv. Virksomhedernes tilkendegivelser

i denne undersøgelse tyder imidlertid på, at de fortsat oplever eksistensen af et stort uudnyttet potentiale.

Dette gælder ‐ som vist ‐ ikke bare for designbrancherne, men for den kreative sektor som helhed, og den‐

ne synes således fortsat at stå overfor en stor udfordring i at få styrket og målrettet kommunikation og

samspil mellem de kreative erhverv og potentielle nye kundegrupper i erhvervslivet.

63 Rambøll Management (2005):Oplevelsesøkonomi i Region Hovedstaden 64 Udgivet af Erhvervs‐ og Boligstyrelsen 65 Udgivet af Vækstfonden, juni 2006



Søren Lauge Boll, Metopia I/S har følgende opfattelse:

Jeg tror også, at vi lider lidt af det, som mange kreative virksomheder lider under; kreative folk

kan ikke lide at sælge. Folk kan ikke lide at gå ud og sige, se her, det her er vi skide dygtige til,

vil I ikke godt købe vores produkt. Og så ringe op til den næste, hør her, vi er pissedygtige, vil I

ikke godt købe vores produkt. Altså dybest set, så er det nok det værste, vi selv kan forestille os,

og jeg tror, at mange kreative har det på den måde, det er hårdt at sælge. Jeg tror, at der skal

et andet mindset til, hvis man selv vil bygge en stor virksomhed op, for så skal man også kunne

lide at sælge.

Behov for mere viden og/eller kompetenceudvikling?

– Ikke i særlig høj grad hvis man spørger virksomhederne selv

Spørgsmålet er imidlertid, i hvor høj grad virksomhederne er bevidste om, hvad der skal til.

Virksomhedernes egen vurdering af deres markedskendskab

Undersøgelsen viser, at andelen af virksomheder, som oplever eget manglende kendskab til marked, trends

og kundebehov som en begrænsning af større betydning, gennemgående er relativt lille ‐ og vel at mærke

stort set den samme i alle seks kreative brancher og for alle kategorier af virksomhedsstørrelse, nemlig

gennemsnitligt ca. 18 % af virksomhederne. Eneste undtagelse er PR og Kommunikationsbranchen, hvor

andelen er helt nede på 10 %.

Andelen af virksomheder, som slet ikke oplever blinde vinkler på dette punkt, ligger gennemsnitligt på 40

%. Heller ikke her er der nogen forskel af betydning mellem små og større virksomheder. Dog er der en vis

branchevariation mellem ca. 30 % for arkitekter og produktdesign i den ene ende og godt 50 % for PR og

kommunikationsvirksomhederne og indretningsdesignvirksomhederne i den anden.

Disse mindre variationer skal dog ikke skygge for den grundlæggende pointe: Det gælder for alle de 6 krea‐

tive brancher, at et overvældende flertal af virksomhederne enten slet ikke eller kun i lille grad mener, at

elementer af manglende viden om potentielle kundegruppers markedsmæssige, økonomiske og øvrige for‐

retningsmæssige virkelighed samt heraf afledte kundebehov, terminologi og mindset kan udgøre en med‐

virkende årsag til manglende erobring af nye kunder/markeder.

Virksomhedernes vurdering af behov for kompetenceudvikling

Vigtigt er det imidlertid, at andelen af virksomheder, som angiver, at de har behov for kompetenceudvik‐

ling, hvad angår markeds‐ og salgsrelaterede kompetencer (eks. internationalisering, analyse af marked og

kundebehov) er en del større, nemlig 33 %.

Størst er andelen af andelen af virksomheder, som mener at have behov for kompetenceudvikling på dette

område, indenfor produktdesign (44) % og grafisk design (40 %) og omvendt lavest inden for reklame‐ og

kommunikationsbrancherne med ca. 25 %.



Kun blandt de allerstørste virksomheder er andelen af virksomheder, som vurderer, at der er et markeds‐

og salgsrelateret kompetenceudviklingsbehov, en hel del større end den generelle tredjedel.

Hvor stor en rolle har markedsføring spillet de seneste 3 år?

Selv hvis man følger virksomhedernes vurdering og lægger til grund, at det ikke i særligt høj grad er et vi‐

den‐/kompetencegab, som skiller dem fra potentielle nye kunder, resterer stadigvæk behovet for at skabe

opmærksomhed og øget bevidstgørelse i erhvervslivet generelt om det værdiskabelsespotentiale, som kan

ligge gemt i de kreative branchers ydelser.

Virksomhederne blev derfor blandt andet spurgt, i hvor høj grad de med positiv effekt har iværksat egentli‐

ge markedsføringstiltag de seneste 3 år.

Gennemsnitligt ser svarprofilen ud som følger:

I høj grad 15 %

I nogen grad 27 %

I mindre grad 25 %

Slet ikke 22 %

Ikke svaret 11 %

Det er således mindre end halvdelen af virksomhederne, som angiver, at markedsføringstiltag i mere end

sporadisk omfang har haft betydning for virksomhedens udvikling over den 3‐årige periode.

Betydningen af virksomhedsstørrelse

Som det ses af tabellen nedenfor, stiger betydningen af markedsføring klart med virksomhedsstørrelse,

hvilket måske giver mening ud fra en ressourcemæssig betragtning, men er bekymrende, når man tænker

på, at markedsføring navnlig for de mindste virksomheders vedkommende er så afgørende for at opnå en

vis kendskabsgrad i markedet.

Andel af virksomheder, for hvem markedsføring har gjort henholdsvis en mærkbar forskel og slet ingen

forskel de seneste 3 år:

Mærkbar forskel (i høj eller i nogen grad)

Slet ingen forskel

0 – 1 ansat 38 % 28 %

2 – 4 ansatte 47 % 6 %

5 – 9 ansatte 58 % 14 %

10+ ansatte 72 % 0 %



0%

5%

10%

15%

20%

25%

30%

I høj grad Slet ikke

12%

28%

22%

7%

Kreativ SektorBetydning af markedsføring de

seneste 3 år

0‐1 ansatte

2 eller flere ansatte

Som det ses af figuren til højre går skellet frem for

alt mellem de mindste virksomheder med 0‐1 ansat

og virksomheder med bare 2 eller flere ansatte.

Mens det således er tæt på 30 % af de mindste virk‐

somheder, som har svaret, at markedsføring slet in‐

gen betydning har haft de seneste 3 år, gælder det

kun gennemsnitligt 7 % af virksomheder med 2 eller

flere ansatte. Omvendt er det kun 12 % af de mind‐

ste, for hvem markedsføring i høj grad har haft be‐

tydning, mens dette med meget begrænset variati‐

on gælder for ca. 22 % af virksomhederne i hver af

de øvrige størrelseskategorier.

Vækstgruppen

Det har været nævnt, at der i nogle af brancherne er en vis implicit tradition for, at det ikke er helt comme

il faut at konkurrere åbenlyst.

At nedprioritering af markedsføringen af ressourcemæssige eller andre årsager imidlertid ikke er anbefalel‐

sesværdigt, understreges yderligere af, at andelen af virksomheder i Vækstgruppen, for hvem markedsfø‐

ring i høj grad har spillet en rolle, er helt oppe på 32 %.

Kundernes geografiske placering – virksomhedernes grad af internationalisering

Hjemmemarkedet

Hjemkommunen

Ca. 60 % af virksomhederne har i høj eller nogen grad kunder i hjemkommunen.

Navnlig to brancher er mindre lokalt orienterede. PR og kommunikation med knap 40 % samt Nye Medier

med 30 % – for sidstnævnte branches vedkommende med det tidligere nævnte forbehold for stikprøvens

begrænsede størrelse.

Virksomhederne i Kulturringen er mindre lokalt orienterede end virksomhederne i regionens øvrige områ‐

der. Her er det kun ca. 40 % af virksomheder, som i høj eller nogen grad har kunder i hjemkommunen.

Region Midtjylland udenfor hjemkommunen

Ca. 65 % af virksomhederne har i høj eller nogen grad kunder i Regionen udenfor egen kommune.



0%5%

10%15%20%25%30%35%40%

13%

24%

15%

31%

10%

17%

40%

Kreativ sektorAndel af virksomheder, som i høj eller nogen grad har europæiske

kunder

Også her er andelen lavere for PR og kommunikationsvirksomhederne med 48 % samt for virksomhederne

indenfor Nye Medier med 40 %, om end i lidt mindre grad end når det gælder kunder indenfor hjemkom‐

munen.

Tydeligt bliver, at virksomhederne i Kulturringen navnlig finder deres kunder i Regionen udenfor hjem‐

kommunen. 74 % har i høj eller nogen grad deres kunder her.

Danmark udenfor Region Midtjylland

Gennemgående er det 60 ‐ 70 % af virksomhederne, som i høj eller nogen grad har kunder i Danmark uden‐

for Region Midtjylland.

Arkitektvirksomhederne skiller sig dog ud ved at være relativt mere lokalt orienterede. Kun ca. 48 % har

danske kunder udenfor Region Midtjylland.

Virksomhederne i Vestkommunerne er lidt mindre orienterede mod det danske marked udenfor Region

Midtjylland end virksomhederne i andre dele af regionen. 51 % angiver i større omfang at have kunder i

øvrige DK.

For designbrancherne i bred forstand bekræftes det billede, som tegnes i tidligere analyser, jf. bl.a. rappor‐

ten Dansk Design – en erhvervsøkonomisk analyse: Danmark er ét sammenhængende nærområde for af‐

sætning. Der er ikke tendens til, at designerne og deres kunder ligger geografisk tæt på hinanden.

Markeder i udlandet

Langt større er udsvingene brancherne imellem, når vi bevæger os ud over Danmarks grænser:

Europa

Gennemsnitligt angiver ca. 16 % af virksomhederne,

at de i mere end sporadisk omfang har kunder i Eu‐

ropa uden for Danmark.

Tallene svinger imidlertid fra kun godt 9 % af rekla‐

mebureauerne og 12 % af arkitekterne som de

mindst europæisk orienterede brancher over ca. 24

% for produktdesign (herunder møbel og modede‐

sign) og 31 % af indretningsarkitekter/‐designere op

til ca. 40 % af virksomhederne indenfor Nye Medier.



0%

5%

10%

15%

20%

25%

30%

7%

15%

6%

17%

3%

15%

30%

Kreativ sektorAndel af virksomheder, som i høj

eller nogen grad har kunder udenfor Europa

Øvrige udland

Gennemsnitligt angiver ca. 9 % af virksomhederne,

at de i mere end sporadisk omfang har kunder

udenfor Europas grænser.

Her svinger andelen af eksportorienterede virk‐

somheder fra kun 3 – 6 % for reklamebureauer, gra‐

fisk design og arkitekter over ca. 14 ‐17 % for pro‐

duktdesign‐ (herunder møbel‐ og modedesign), ind‐

retningsdesign‐ og kommunikationsvirksomheder

op til ca. 30 % for virksomhederne indenfor Nye

Medier.

Uudnyttede eksportpotentialer

Ifølge rapporten Oplevelsesøkonomi i hovedstadsregionen (Rambøll 2005) mener flere af arkitektbranchens

aktører, at det i fremtiden bliver endnu vigtigere, at de danske tegnestuer internationaliseres. Eksportstati‐

stikken for arkitekterne for perioden 2005‐2007 viser i så henseende en positiv stigende tendens i udvikling

af eksport pr. ansat – om end fra et meget lavt niveau.66 Imidlertid bekræfter vores undersøgelse generelt

konklusionen i den pågældende rapport, nemlig at i hvert fald arkitektbranchen i Region Midtjylland som

helhed ikke er særligt internationalt orienteret.

I rapporten Dansk Design – en god forretning (Vækstfonden 2006) blev der ligeledes peget på et uudnyttet

potentiale i grafisk design som eksportvare, idet det var vurderingen, at mange flere af de mellemstore

virksomheder kunne blive internationalt orienterede. Dette vil imidlertid kræve et udpræget skift i fokus,

en opmærksomhed på at opnå større indsigt i kulturelle forskelle og udvikling af et internationalt mindset.

Hertil kommer et behov for at favne en vis bredde i designområder for at kunne levere totalløsninger til

kunderne. Heller ikke den midtjyske grafisk design branche synes imidlertid endnu at have bevæget sig ret

langt i retning af at tage denne opfordring til efterretning. Som eksportstatistikken for grafisk design for pe‐

rioden 2005 – 2007 viser, ligger eksport pr. fuldtidsansat i virksomhederne i Århus Kommune på et meget

lavt niveau uden synlige tegn på stigning. For øvrige Region Midtjylland er der imidlertid en begyndende

66 Se rapportens Del 3 Afsnit 4.5.6.



positiv udvikling af spore, idet eksport pr. fuldtidsansat her er firedoblet – om end fra et meget lavt niveau

– fra 23.000 kr. til 102.000 kr.67

Om end produktdesignbranchen er kommet en hel del længere, når det gælder niveauet for eksport pr.

fuldtidsansat, var tendensen for perioden 2005‐2007 et fald i Århus og stagnation i Øvrige Region Midt.68

Der er ikke tvivl om, at produktdesign i Region Midtjylland i langt højere grad end for nuværende burde

kunne generere eksport og nye arbejdspladser. Der er næppe heller tvivl om, at denne branche i så hen‐

seende fortsat hæmmes af den meget store overvægt af meget små virksomheder.

Thomas Jensen, partner, Design Partners ApS69, Århus, er moden til at gå internationalt og er bekendt med

de muligheder, som eksempelvis ambassaderne kan tilbyde, men alligevel tøves der:

Jeg tror på, at når du går ind i eksport, så er du nødt til at gøre det 100 %, og du er nødt til at

være derude. Du skal bruge en rimelig mængde ressourcer på det. Derfor er det vigtigt, at bag‐

landet er i orden. Jeg tror egentlig ikke, at tiden er der til, at vi tør tage den chance. Jeg synes,

det er vigtigt lige nu at fastholde de kunder, som vi har herhjemme, og vinde de markedsande‐

le, som jeg kan se, vi vinder i øjeblikket. Det tror jeg egentlig, er den strategi, vi har valgt på

den korte bane. Det er at sikre, at vi stadigvæk er her, frem for at dø ved at tage en chance i

udlandet.

Som det blev anført i Afsnit 3.1. Samarbejde70 er det kun en begrænset del af virksomhederne, som samar‐

bejder med andre om fælles forretningsudvikling og en i forhold til de andre kreative brancher meget lille

andel, som samarbejder med andre om fælles opgaveløsning. Der er i høj grad behov for en udvidelse og

styrkelse af videnoverførslen og for konsolidering i færre, men større enheder, partnerskaber eller alliancer,

som via fordelene ved en bredere vifte af kompetencer samt ikke mindst economies of scale i fælles admi‐

nistration og markedsførings‐ og salgsindsats, kan mobilisere ressourcerne til at finde kunder i udlandet og

påtage sig større opgaver.

Vigtigt er det at understrege, at denne udfordring ikke kun gælder i eksportmæssig henseende. Internatio‐

nalisering er generelt et helt centralt fokusområde i forhold til designbranchens konkurrencedygtighed. Og‐

så virksomhedernes kunder i Danmark bliver i stadigt højere grad internationaliserede og orienterede med

et globalt marked. Branchens modstykke i andre lande er på tilsvarende vis blevet gjort opmærksom på be‐

hovet for at orienterede sig mod udenlandske markeder, herunder det danske.

I den ovenfor nævnte rapport Oplevelsesøkonomi i Hovedstaden peges der – navnlig for så vidt angår de‐

signbrancherne ‐ på den øgede internationale konkurrence på det danske marked, som hænger sammen

med kundernes stigende internationalisering. På daværende tidspunkt var det anslået ca. 40 % af de danske

virksomheders køb, som gik til udenlandske designvirksomheder.

67 Se rapportens Del 3 Afsnit 4.7.6. 68 Se rapportens Del 3 Afsnit 4.6.6. 69 Design Partners ApS er en virksomhed, der arbejder med industrielt design og produktdesign med stor fokus på kompleks produktinnovation. Derudover beskæftiger de sig med strategisk design, kommunikation og branding. Virk‐somheden er registreret i størrelseskategorien 5‐9 ansatte. 70 Se nærmere Afsnit 3.1.3. Virksomhedernes formål med samarbejde



Der er i høj grad tegn i såvel sol som måne på, at hvis ikke nogle af de små virksomheder går sammen og

skaber større og mere slagkraftige organisationer, får produktdesignvirksomhederne generelt svært ved at

klare konkurrencen fra udenlandske designvirksomheder også på det danske marked.

I denne sammenhæng er ikke mindst behovet for styrkelse af virksomhedernes forretningsmæssige kompe‐

tencer afgørende. Det er et centralt kendetegn for de succesfulde designvirksomheder som Designit, Artlin‐

co m.v., at deres succes i høj grad udspringer af, at de tidligt har sikret tilførsel af forretningskompetencer

og strategiske kompetencer til virksomheden samt satset på bredde i kompetence‐ og ydelsespalet.

Ikke mindst eksportstatistikkerne for Region Syddanmark og Region Hovedstaden viser, at der i høj grad er

et potentielt marked for dansk indretningsdesign i hvert fald på nogle dele af det internationale marked.71

Indretningsdesignbranchen er som ovenstående figurer viser også relativt set i front, når det gælder ande‐

len af virksomheder med udenlandske kunder. Alt tyder imidlertid på, at denne andel kunne være langt

større, og i så henseende ligger der et stort potentiale i bevidstgørelse af det store flertal af virksomheder‐

ne om mulighederne i en langt større grad af international orientering og i etablering af de rette rammebe‐

tingelser for fremme af indsatser i denne retning. I så henseende er det positivt, at indretningsdesignbran‐

chen generelt ligger over gennemsnittet, når det gælder erfaringer med samarbejde om fælles produkt‐ og

forretningsudvikling. Der ligger store muligheder gemt i udbygning af samarbejdsrelationer mellem indret‐

ningsarkitekter, møbeldesignere og mode‐ og livsstilsvirksomhederne indenfor møbler og interiør.

I det hele taget gælder det for såvel produktdesign indenfor mode som for indretningsdesign, at potentialet

for gensidig drivkraft og herigennem udvikling og vækst, der ligger i en udbygning af samarbejdet mellem

iværksættere og etablerede – eller små og store om man vil ‐ langt fra er udnyttet.


At ”strength lies in numbers”, når det gælder internationalisering, ses, når man inddrager dimensionen

virksomhedsstørrelse. Mens der ikke ses markante forskelle, når det drejer sig om afstand til kunder inden‐

for Danmarks grænser, spiller virksomhedsstørrelse tilsyneladende en rolle, når det gælder salg udenfor

Danmarks grænser. Det er imidlertid tankevækkende, at progressionen ikke er større.

Andel af virksomheder, som henholdsvis i høj eller nogen grad og slet ikke har udenlandske kunder

Antal fuld‐

tidsansatte

I EUROPA I ØVRIGE UDLAND

I høj eller

nogen grad

Slet ikke I høj eller

nogen grad

Slet ikke

0 – 1 13 % 37 % 7 % 50 %

2 – 4 16 % 32 % 11 % 48 %

5 – 9 26 % 21 % 19 % 37 %

10 ‐ 19 27 % 14 % 9 % 32 %

20+ 30 % 20 % 20 % 20 %

71 Se rapportens Del 3 Afsnit 4.8.6.



Umiddelbart tyder tallene på, at størrelsen har begrænsende indflydelse på eksportmuligheder indtil virk‐

somheden når over 4 ansatte. Men herefter synes der i højere grad at være tale om et tilvalg eller fravalg af

internationale markeder.

Vækstgruppen

I forlængelse heraf skal det bemærkes, at Vækstgruppen ikke skiller sig ud fra de Øvrige, hvad angår graden

af international orientering.

På baggrund heraf er det nærliggende at indtage rollen som djævelens advokat og pege på, at der kan ligge

en fristende sovepude i, at det for de mest konkurrencedygtige virksomheder i høj grad er muligt at opnå

fremgang på den korte bane ved primært at satse på erobring af større markedsandele på hjemmemarke‐

det, men at der er en vis risiko for, at man derved går glip af muligheden for at opnå et forspring i internati‐

onalisering, som kan vise sig afgørende på den lange bane.

Er virksomhederne bevidste om behovet for øget internationalisering og i gang med at løfte opgave Umiddelbart er der ikke noget, der tyder på, at virksomhederne i kreativ sektor i særlig høj grad er i gang

med at imødegå denne udfordring.

Virksomhederne blev bedt om at angive, i hvor stort et omfang internationalisering har haft betydning for

virksomheden de seneste 3 år.

Kun ca. 5 % af virksomhederne har svaret, at opkvalificering af virksomhedens internationale dimension i

høj eller nogen grad har spillet en rolle. For hele 69 % har det ingen betydning haft overhovedet.

Tilsvarende er det kun ca. 10 % af virksomhederne, som angiver, at opdyrkning af nye markeder i udlandet

har spillet en sådan rolle. For 61 % har der slet ikke været tale om opdyrkning af nye markeder.

Endnu mere bekymrende er, at virksomhedsstørrelse tilsyneladende kun spiller en relativt begrænset rolle

på dette punkt.

Andel af virksomheder, som i høj eller nogen grad har haft fokus på internationalisering de seneste 3 år

Antal fuld‐

tidsansatte

Opkvalificering af in‐

ternational dimension

Opdyrkning af nye

markeder i udlandet

I høj eller

nogen grad

Slet ikke I høj eller

nogen grad

Slet ikke

0 – 1 3 % 72 % 8 % 64 %

2 – 4 6 % 63 % 11 % 47 %

5 – 9 16 % 70 % 19 % 72 %

10 ‐ 19 14 % 64 % 14 % 59 %

20 eller flere 20 % 60 % 30 % 30 %



Som det ses, er navnlig andelen af virksomheder, for hvem øget internationalisering ingen betydning har

haft for udviklingen gennemgående meget høj uanset virksomhedsstørrelse

Branchevariationen er meget begrænset og tilsvarende forskellene mellem iværksættere og etablerede

virksomheder.

Virksomhedernes fremtidsplaner på kort sigt For brancherne som helhed tyder virksomhedernes prioritering af indsatser på henholdsvis det danske og

udenlandske markeder for de kommende 2 år ikke på nogen grundlæggende ændring i forhold til den hidti‐

dige strategi.

Andel af virksomheder, som i høj eller nogen grad vil prioritere følgende indsatsområder de næste 2 år

I Danmark I udlandet

Øget salg på eksisterende markeder 75 % 23 %

Opdyrkning af nye markeder 60 % 19 %

Branchevariation

Positivt er det at konstatere, at andelen af virksomheder, som fremadrettet i høj eller nogen grad priorite‐

rer eksport, er større end andelen af virksomheder, som for nuværende i høj eller nogen grad har kunder i

udlandet, og at dette gælder for alle de 6 kreative brancher.

0%

5%

10%

15%

20%

25%

30%

35%

40%

45%

16%

31%

18%

41%

20% 23%

15%

29%

17%

41%

16%

11%

Andel af virksomheder, som de næste 2 år i høj eller nogen grad vil prioritere

Øget salg på eksisterende udenlandske markeder

Opdyrkning af nye udenlandske markeder



Andelen af virksomheder, som i høj eller nogen grad vil vægte øget aktivitet på det internationale marked,

er størst indenfor produktdesign – og indretningsdesign, hvor også den aktuelle andel af eksportorientere‐

de virksomheder er størst.

Med forbehold for det begrænsede antal respondenter i denne kategori skal det dog bemærkes, at virk‐

somhederne indenfor Nye Medier mere end matcher de to designbrancher på dette punkt. 60 % af virk‐

somhederne indenfor Nye Medier vil i høj eller nogen grad vægte øget salg på eksisterende udenlandske

markeder og 40 % opdyrkning af nye markeder i udlandet.

Allan Kirkeby, Studio Director, Unity Studios ApS, fortæller:

Jeg kunne sagtens forestille mig, at vi på sigt har en afdeling i Asien eller USA, der er lige

så tung, som her i DK. Men vi er meget pragmatiske anlagt i den forstand, at vi jo er selv‐

finansierede, selvom vi har et relativt stort søsterselskab, så vi vækster ikke så meget ud

fra en stor strategisk plan om et eller andet ultimativt mål. Vi vækster ud fra, hvad vi har

af opgaver.

Vigtigt er det at bemærke, at den udbredte vægtning af den internationale dimension ikke modsvares af en

lavere andel af virksomheder, som vil vægte det nationale marked. Der satses således tilsyneladende på

begge heste i de tre fremhævede brancher. Spørgsmålet er, om det for navnlig de mindre virksomheders

vedkommende er for ambitiøst. Imidlertid afspejler det uden tvivl det dilemma, som netop gør mange virk‐

somheder tilbageholdende med iværksættelse af internationalt orienterede indsatser. Man ved hvad man

har … og ønsket om ikke at tabe terræn i forhold til en allerede vunden position på hjemmemarkedet gør

formentlig, at virksomhederne enten afstår fra eksporttiltag ud fra en bekymring for, om ressourcerne slår

til i forhold til både at fastholde den nationale kundebase og samtidig vinde internationalt terræn, eller vo‐

ver pelsen og forsøger at gabe over begge dele. Alt tyder som nævnt på et behov for øget konsolidering i

større enheder med flere samlede ressourcer.

Reklamebureauerne danner undtagelse fra det generelle billede, idet de overhaler arkitektvirksomhederne,

når det gælder fremadrettet fokus på øget eksportaktivitet. Mens andelen af arkitektvirksomheder, som for

nuværende har eksport i større omfang til henholdsvis Europa og øvrige udland er på 13 og 7 % mod kun 10

og 3 % for reklamebureauerne, er billedet det omvendte, når det gælder virksomhedernes fremtidsplaner.

Her er det 20 og 16 % af reklamebureauerne, som satser på henholdsvis øget salg på eksisterende uden‐

landske markeder og opdyrkning af nye udenlandske markeder mod henholdsvis 16 og 15 % for arkitekt‐

virksomhederne.


Når det gælder planer om at øge nationale markedsandele, er der en forskel på virksomheder i forskellige

størrelseskategorier, idet en meget stor andel af de større virksomheder (10 ansatte eller derover) i høj el‐

ler nogen grad har planer om øget salg på eksisterende danske markeder (andelen varierer mellem 85 % og

100 %) samt om opdyrkning af nye markeder i DK (andelen varierer mellem 80 % og 90 %).



Hvad derimod angår det internationale marked, er andelen af virksomheder, som satser på henholdsvis

øget aktivitet på eksisterende udenlandske markeder og opdyrkning af nye udenlandske markeder gen‐

nemgående den samme uanset virksomhedsstørrelse.

Der er således på tværs af virksomhedsstørrelse et påtrængende behov for at øge virksomhedernes grad af

internationalisering og eksport af kreative ydelser.

Betydning af forskellige tiltag for virksomhedernes udviklingsmuligheder En række tidligere analyser har peget på, at en del af baggrunden for, at det går relativt trægt med interna‐

tionaliseringen indenfor de kreative brancher kan skyldes mangel på internationaliserings‐ og eksportråd‐

givning særligt målrettet disse brancher.

Endvidere har en række tidligere analyser understreget det positive i, at nutidens studerende indenfor de

kreative fag er internationalt orienterede i højere grad end tidligere men samtidig peget på det langt fra

fuldt ud udnyttede potentiale, der ligger såvel i en højere grad af udveksling af studerende som i flere an‐

sættelser af udenlandske medarbejdere, der kan være med til at tilføre de kreative virksomheder nye og

andre kompetencer.

Virksomhederne blev derfor bedt om at give udtryk for, i hvor høj grad de mener, at initiativer på de nævn‐

te områder vil kunne forbedre deres udviklingsmuligheder. Overordnet set er resultaterne imidlertid ikke

voldsomt opløftende på dette punkt.

Andel af virksomheder, som henholdsvis i høj/nogen grad eller slet ikke mener, at tiltag på følgende om‐

råder vil kunne forbedre deres udviklingsmuligheder

I høj eller nogen grad

Slet ikke

Bedre internationaliserings‐ og eksport‐rådgivning

25 % 34 %

Internationale udvekslingsordninger for medarbejdere i de kreative brancher

19 % 38 %

Internationale udvekslingsordninger for studerende indenfor de kreative erhverv

15 % 45 %

Der er vel at mærke ikke nævneværdig forskel på iværksættere og etablerede virksomheder på dette punkt.

Noget kunne tyde på, at der er en sammenhæng mellem den generelt begrænsede internationale oriente‐

ring og det tilsvarende relativt begrænsede antal virksomheder, som oplever uopfyldte behov i relation til

international rådgivning udveksling.

Et nødvendigt første skridt ligger dermed uden tvivl i ændring af virksomhedernes mindset/ambitioner.




Ovenfor blev det pointeret, at andelen af virksomheder med planer om øget internationalisering er relativt

størrelsesuafhængig. Når det gælder vurdering af betydning af rådgivning og udvekslingsordninger i den

forbindelse skiller de største virksomheder med 20 eller flere ansatte sig imidlertid ud. Her er det på alle

tre punkter en dobbelt så stor andel af disse virksomheder, som vurderer, at de pågældende tiltag i høj el‐

ler nogen grad vil forbedre deres udviklingsmuligheder.

Alt tyder således på, at der blandt de største virksomheder, hvor spørgsmålet om prioritering af ressourcer

relativt set udgør en mindre barriere end for de mindre virksomheder, er en oplevelse af, at der er et uud‐

nyttet eksportpotentiale, som blandt andet den rette form for rådgivning og eller kompetenceudveksling

kunne bidrage til at forløse.

Branchevariation

Den antydede hypotese om sammenhæng mellem graden af allerede eksisterende international orientering

og oplevede behov for styrkede rammebetingelser på dette punkt synes bekræftet af branchevariationen.

De ovenfor angivne gennemsnit er nemlig ikke fuldt ud brancherepræsentative for så vidt angår produktde‐

signvirksomheder (herunder mode og livsstilsdesign) og indretningsdesignvirksomheder, som netop er de

relativt mest eksportorienterede brancher.

Produktdesignvirksomheder efterspørger i langt højere grad end de øvrige brancher bedre internationalise‐

rings‐ og eksportrådgivning. 43 % af disse virksomheder tillægger dette større betydning.

Indretningsdesignvirksomhederne efterspørger i langt højere grad end de øvrige brancher internationale

udvekslingsordninger. 35 % af disse virksomheder angiver, at medarbejderudveksling i høj eller nogen grad

vil kunne gøre en forskel, og 28 % tillægger studenterudvekslingsprogrammer en sådan betydning.

Til gengæld indtager PR og kommunikationsbranchen en særstilling ved, at andelen af virksomheder som

tillægger de pågældende initiativer større betydning i alle tre tilfælde er meget lav, hvilket er bemærkelses‐

værdigt i lyset af, at branchen er relativt gennemsnitlig når det gælder graden af eksportorientering.

Andel af PR og Kommunikationsvirksomheder, som henholdsvis i høj/nogen grad eller slet ikke mener, at

tiltag på følgende områder vil kunne forbedre deres udviklingsmuligheder

Rådgivning 4 %

Medarbejderudveksling 0 %

Studenterudveksling 6 %

Umiddelbart kan der tænkes at være en vis sammenhæng med, at PR‐ og Kommunikationsvirksomhederne

primært har fokus på øget salg på eksisterende udenlandske markeder og til gengæld den laveste andel af

virksomheder, som prioriterer opdyrkning af nye markeder i udlandet de næste 2 år.



Hertil kommer imidlertid, at såvel denne branches samlede svarprofil på spørgsmål vedrørende rammebe‐

tingelser og ikke mindst de gennemførte interviews med forskellige kommunikationsvirksomheder giver

indtrykket af en branche, hvis billeder af mulige veje til målet kun i meget begrænset omfang omfatter

elementer af offentligt iværksatte rammebetingelser.72

3.4.3. Mode og livsstilsvirksomhederne

Indledning Under læsningen af dette afsnit vedrørende mode‐ og livsstilsvirksomhederne og deres kunder og marke‐

der, er det særligt vigtigt at være opmærksom på, at undersøgelsen af denne sektor ikke ligesom for de

seks kreative brancher har sit udgangspunkt i en virksomhedsbase, der omfatter alle virksomheder indenfor

de undersøgte brancher, men derimod i et bredt udsnit af virksomheder indenfor de fire forskellige bran‐

chegrupperinger, som er beskrevet i Afsnit 2.2. Uddybende karakteristik af mode‐ og livsstilsvirksomheder‐

ne.

Det er således vigtigt, at de angivne svarprocenter kun tillægges vægt som elementer i de forskellige svar‐

profiler, som til sammen tegner et overordnet billede af virksomhedernes kunde og markedsorientering –

her set primært gennem et branche‐, virksomhedsstørrelses‐ og Vækstgruppefilter – alt efter relevans og

signifikans.

Betydningen af forskellige kundegrupper


Som det ses i tabellen nedenfor sælger fremstillings‐ og engrosvirksomhederne indenfor beklædning og ac‐

cessories alt overvejende til andre virksomheder.

Kun en meget lille andel af virksomheder i denne gruppe har offentlige myndigheder eller andre offentlige

enheder som kunder, og det vel at mærke kun i mindre grad.

Derimod er det 25 % af virksomhederne, som i større grad har salg til privatpersoner og 12 % i mindre grad.

For fremstillings‐ og engrosvirksomhederne indenfor møbler og interiør er billedet radikalt anderledes. Her

er andelen af virksomheder, som har privatpersoner som en primær kundegruppe ikke meget mindre

(65 %) end andelen af virksomheder, der i større grad sælger til andre virksomheder (73 %).

Hertil kommer, at ca. en tredjedel (35 %) har den offentlige sektor som primær kundekategori, og at yderli‐

gere ca. en tredjedel (34 %) i mindre grad sælger til den offentlige sektor.

72 Se Afsnit 3.6



Fremstillings‐ og engrosvirksomheder

indenfor beklædning/accessories

Fremstillings‐ og engrosvirksomheder

indenfor møbler/interiør

Private

virksomheder

– herunder

butikker

Privatpersoner

– forbrugere

Den

offentlige

sektor

Private

virksomheder

– herunder

butikker

Privatpersoner

– forbrugere

Den

offentlige

sektor

I høj/i nogen

grad 88 % 25 % 0 % 73 % 65 % 35 %

I mindre grad

12 % 12 % 12 % 23 % 8 % 34 %

Slet ikke

0 % 63 % 88 % 4 % 23 % 27 %

Ikke svaret

0 % 0 % 0 % 0 % 4 % 4 %

I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 %


Tabellen nedenfor viser den relative betydning af de tre overordnede kundekategorier for detailvirksomhe‐

derne.

Detailvirksomheder indenfor

beklædning/accessories

Detailvirksomheder indenfor

møbler/interiør

Private

virksomheder

– herunder

butikker

Privatpersoner

– forbrugere

Den

offentlige

sektor

Private

virksomheder

– herunder bu‐

tikker

Privatpersoner

– forbrugere

Den

offentlige

sektor

Høj/nogen

grad 26 % 86 % 5 % 31 % 88 % 25 %

Mindre

grad 18 % 7 % 21 % 44 % 0 % 44 %

Slet ikke

49 % 5 % 65 % 19 % 12 % 25 %

Ikke sva‐

ret 7 % 2 % 9 % 6 % 0 % 6 %

I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 %



Ikke så overraskende har langt den overvejende del af detailvirksomhederne indenfor begge branchegrup‐

per en klar hovedkundegruppe – den private forbruger. Allermest udpræget gælder dette indenfor be‐

klædning og accessories. Her det kun 5 % af butikkerne, som slet ikke sælger til privatpersoner mod 12 % af

møbel‐ og interiørbutikkerne.

Herudover skiller de to branchegrupper imidlertid til en vis grad vande, idet såvel andelen af butikker med

virksomheder som en primær kundegruppe og andelen af butikker med den offentlige sektor som en pri‐

mær kunde er langt større indenfor møbler og interiør end indenfor beklædning og accessories.

Betydning af kendskab til marked, trends og kundebehov samt markedsføring

Virksomhedernes vurdering af eget markedskendskab

Når det gælder virksomhedernes egen vurdering af, i hvilket omfang begrænsninger i deres kendskab til

marked, trends og kundebehov udgør en mulig hindring for fremtidige udviklingsmuligheder, er den gen‐

nemsnitlige svarprofil meget ens for kreativ sektor og mode‐ og livsstilsvirksomhederne.

Samlet set er det kun 14 % af mode‐ og livsstilsvirksomhederne, som anser dette for at være en barriere af

nogen egentlig betydning.

Katja Just Schack, ejer, Madame Pom Pom fortæller:

For mit vedkommende er det enormt vigtigt for min markedsføring, at jeg kommer til at

være i de rigtige butikker. Det kan godt være, at jeg bliver tilbudt at sælge til en stor kæ‐

debutik, men jeg vælger at takke nej, for at holde mit produkt tro mod det, jeg laver. Det

ville ødelægge de 40 andre butikker. Så det er jo enormt vigtigt, at man ikke bare kun

tænker i mængder, men at man tænker de rigtige steder. Det gælder også i udlandet. Så

kan det godt være, at man siger, at der er et marked der, som jeg godt kunne tænke mig

at komme ind på, men det kan hurtigt gå ud over noget andet, man har kørende for mit

vedkommende.

Fremstillings‐ og engrosvirksomhederne indenfor møbler og interiør udgør en undtagelse på dette punkt,

idet andelen her er oppe på ca. 31 %

Behov for kompetenceudvikling indenfor markedsføring og salg

Ligesom for kreativ sektor er der imidlertid en væsentligt større andel af virksomheder, som angiver, at de i

et eller andet omfang har behov for kompetenceudvikling indenfor markeds‐ og salgsrelaterede kompeten‐

cer.

For mode‐ og livsstilsvirksomhederne er denne andel højere end gennemsnitligt for de kreative brancher –

nemlig ca. 41 %.



0%5%

10%15%20%25%30%35%40%45%

33%

24%

42% 40%

0%

12%


Betydning af markedsføring de seneste 3 år

I høj grad

I nogen grad

Slet ikke


Dog ses en vis variation de 4 branchegrupper imellem.

Andel af virksomheder, som angiver at have behov for kompetenceudvikling indenfor markeds‐ og salgs‐

relaterede kompetencer

Beklædning /Accessories ‐ Detail 54 %

Beklædning /Accessories ‐ Fremstilling /Engros 44 %

Møbler/ Interiør ‐ Fremstilling/ Engros 35 %

Møbler /Interiør ‐ Detail 25 %

Gennemsnit Mode‐ og livsstilsvirksomhederne 42 %

Generelt ses der således at være en væsentligt større efterspørgsel efter markeds‐ og kunderelateret kom‐

petenceudvikling indenfor beklædning/accessories sektoren end indenfor møbler/interiør. Navnlig for

fremstillings‐ og engrosvirksomhederne indenfor møbler/interiør er dette omvendte forhold lidt af et para‐

doks, da vi netop blandt disse virksomheder ser den højeste andel, som oplever begrænsninger i deres

markedskendskab som en mærkbar barriere for deres fremtidige udvikling.

Hvor stor en rolle har markedsføring spillet de seneste 3 år?

Mode‐ og livsstilsvirksomhedernes svar på spørgsmålet om, i hvor høj grad markedsføring har haft positiv

indflydelse på virksomhedens udvikling de seneste 3 år, viser, at der generelt er mere udbredt fokus på

markedsføring i denne sektor end i kreativ sektor.

Således er det 63 % af mode‐ og livsstilsvirksomhederne, for hvem markedsføring har haft en vis større be‐

tydning. For 24 % af virksomhederne endog i høj grad. De tilsvarende tal for kreative brancher er på hen‐

holdsvis 42 % og 15 %.

Mens markedsføring slet ingen rolle har spillet for 22 % af virksomhederne i kreative brancher gælder det

kun 9 % af mode‐ og livsstilsvirksomhederne.

Vækstgruppen

Selv på baggrund af den relativt store vægt på markedsføring

er der yderligere inspiration at hente hos Vækstgruppen, der i

endnu større grad end Øvrige gruppen anvender markedsfø‐

ringstiltag, der virker.




Derimod er der modsat billedet for de kreative brancher ikke nogen forskel af betydning mellem virksom‐

heder i forskellige størrelseskategorier.

Kundernes geografiske placering – virksomhedernes grad af internationalisering

Hjemmemarkedet


Næppe overraskende er nærhed til kunderne ikke en afgørende parameter, når det gælder fremstillings‐ og

engrosvirksomhederne. Tværtimod er andelen af virksomheder, som har primære kundegrupper i Danmark

udenfor Region Midtjylland, større end andelen af virksomheder med primære kundegrupper indenfor

Regionen. ⅔ af virksomhederne i branchegruppen møbler/ interiør baserer i større grad deres forretning på

kunder udenfor Regionen. I branchegruppen beklædning/accessories gælder det næsten alle

virksomhederne.

Andel af fremstillings‐ og engrosvirksomhederne, som i høj/nogen grad har kunder i

FE – Beklædning /Accessories

FE ‐ Møbler /Interiør

Hjemkommunen 50 % 54 %

Øvrige Region Midtjylland 56 % 50 %

Øvrige Danmark 91 % 65 %


Nærhed til kunder spiller selvsagt en større rolle for detailvirksomhederne. Vigtigt er dog at understrege, at

nærhed her i høj grad skal forstås som midtjyske kunder.

Hertil kommer, at det immervæk er over halvdelen af butikkerne indenfor beklædning og accessories, som i

større grad har kunder fra det øvrige Danmark. For møbel‐ og interiør butikkerne er andelen noget mindre.

Andel af detailvirksomhederne, som i høj eller nogen grad har kunder i

Detail ‐

Beklædning

/Accessories

Detail ‐

Møbler

/Interiør

Hjemkommunen 84 % 81 %

Øvrige Region Midtjylland 81 % 94 %

Øvrige Danmark 58 % 38 %



Andel af virksomheder, som i høj eller nogen

grad har kunder i Europa udenfor Danmark

Århus 26 %

Kulturringen 22 %

Kulturbyerne 48 %

Vestkommunerne 69 %

Markeder i udlandet


Andelen af fremstillings‐ og engrosvirksomhederne indenfor beklædning/accessories, som i høj eller nogen

grad har eksport til andre europæiske lande, er noget højere – 72 % ‐ end indenfor møbler interiør – 54 %.

Til gengæld er det 12 % af virksomhederne indenfor møbler og interiør, som i høj eller nogen grad har eks‐

port til Nordamerika mod kun 6 % af virksomhederne indenfor beklædning og accessories.

Endelig er der ikke relativt set den store forskel på de to branchegrupper, når det gælder eksport til Asien

og resten af verden.

Under alle omstændigheder er det tydeligvis det europæiske marked, som for nuværende spiller langt den

største rolle, når det gælder virksomhedernes eksport.

Andel af fremstillings‐ og engrosvirksomhederne, som i høj eller nogen grad har kunder i udlandet

FE –

Beklædning

/Accessories

FE –

Møbler

/Interiør

Europa 72 % 54 %

Nordamerika 6 % 12 %

Asien 6 % 4 %

Øvrige Udland 13 % 15 %


Blandt detailvirksomhederne er det udelukkende europæiske kunder, som fylder i det samlede billede.

Her er der dog en væsentlig forskel på de to branchegrupper, idet det er 19 % af butikkerne indenfor

beklædning/ accessories, som i større grad sælger til kunder fra Europa udenfor Danmark, mens dette kun

gælder for 6 % af butikkerne indenfor møbler/interiør.


Rent geografisk ses det omvendte billede i forhold til

virksomhedernes grad af orientering mod kunder i

hjemkommunen, idet graden af orientering mod eu‐

ropæiske kunder stiger med afstanden fra Århus.

Baggrunden skal med al sandsynlighed findes i allere‐

de ovenfor under ”Hjemmemarkedet” nævnte. for‐

hold.



Øget internationalisering som fokusområde de seneste 3 år

Virksomhederne blev bedt om at angive, i hvor stort et omfang internationalisering har haft betydning for

virksomheden de seneste 3 år.

Overordnet set har kun ca. 10 % af virksomhederne angivet, at opkvalificering af virksomhedens internati‐

onale dimension i høj eller nogen grad har spillet en rolle. Denne andel er ganske vist dobbelt så stor som

for de kreative brancher, men dog i betragtning af eksportens relativt større betydning for mode‐ og livs‐

stilsvirksomhederne forbavsende lille. For hele 57 % har det ingen betydning haft overhovedet.

Andelen af virksomheder, som har prioriteret opdyrkning af nye markeder i udlandet, er større – nemlig på

28 %. For 43 % af virksomhederne har der imidlertid slet ikke været tale om opdyrkning af nye udenlandske

markeder/ kundegrupper.


Det er væsentligt at understrege, at detailvirksomhederne i høj grad trækker ned i det samlede billede.

Hvad angår fremstilling og engros, er det således 19 % af virksomhederne inden for beklæd‐

ning/accessories og 15 % af virksomhederne inden for møbler/interiør, som i høj eller nogen grad har haft

fokus på international opkvalificering af virksomheden.

Det er dog stadigvæk en meget stor andel af virksomhederne, som slet ikke har viet denne dimension no‐

gen opmærksomhed. Indenfor møbler og interiør gælder det næsten 2/3 af virksomhederne.

Dette forhold bliver særligt tankevækkende, når det tilføjes, at det immervæk er henholdsvis 56 % af virk‐

somhederne indenfor beklædning/accessories og 39 % af virksomhederne indenfor møbler/interiør, som

har prioriteret opdyrkning af nye markeder i udlandet.

Endelig skal det påpeges, at andelen af fremstillings‐ og engrosvirksomheder indenfor møbler og interiør,

som slet ikke har prioriteret opdyrkning af nye markeder i udlandet (39 %), er dobbelt så stor som indenfor

beklædning og accessories (19 %).

At der blandt detailvirksomhederne indenfor de to områder er langt færre, som har prioriteret øget inter‐

nationalisering, er allerede sagt. Det kan dog undre, at ingen af detailvirksomhederne indenfor møbler og

interiør har tillagt øget internationalisering mere end minimal betydning.

At det kun er 5 % af detailvirksomhederne indenfor beklædning/accessories, som har haft en sådan priori‐

tering, forekommer også særligt lavt, når det ihukommes, at det immervæk er 19 % af disse virksomheder,

som angiver i større grad at basere deres forretning på kunder fra Europa udenfor Danmark.



Andel af virksomheder, som i høj eller nogen grad har haft fokus på internationalisering de seneste 3 år

Branchegruppe

Opkvalificering af in‐

ternational dimension

Opdyrkning af nye

markeder i udlandet

I høj eller i

nogen grad Slet ikke

I høj eller i

nogen grad Slet ikke

FE – Beklædning

/accessories 19 % 41 % 56 % 19 %

FE – Møbler

/ interiør 15 % 62 % 39 % 39 %

Detail – Beklædning /

accessories 5 % 61 % 12 % 56 %

Detail – Møbler

/interiør 0 % 75 % 0 % 75 %

Virksomhedernes fremtidsplaner på kort sigt


Når det gælder det danske marked, er det karakteristisk, at mens omkring 4/5 af fremstillings‐ og engros‐

virksomhederne indenfor de to områder satser på øget salg på eksisterende markeder, er det kun 3/5, som

satser på opdyrkning af nye danske markeder.

Derimod er der for så vidt angår udenlandske markeder en nogenlunde ligelig vægtning af de to typer ind‐

satser. 75 % satser på opdyrkning af nye udenlandske markeder og 70 % på øget salg på eksisterende uden‐

landske markeder.


Indsatsområde


FE –Beklædning

/ Accessories

FE – Møbler

/ Interiør

FE –Beklædning

/ Accessories

FE – Møbler

/ Interiør

Øget salg på eksi‐

sterende markeder 84 % 73 % 75 % 62 %

Opdyrkning af nye

markeder 66 % 50 % 81 % 69 %


Når det gælder planer om øget aktivitet på det danske marked, er det for begge grupper af

detailvirksomheder som for fremstillings‐ og engrosvirksomhederne kendetegnende, at andelen af

virksomheder, som i den fremadrettede strategi prioriterer øget salg på eksisterende markeder er større



(gennemsnitligt 68 %) end andelen af virksomheder, som satser på opdyrkning af nye markeder

(gennemsnitligt 42 %).

Blandt detailvirksomhederne er det imidlertid butikkerne indenfor møbler og interiør, som har en lidt

højere andel af aktører, som vægter øget aktivitetsniveau i Danmark i deres strategiske prioritering.

Derimod er andelen af detailvirksomheder indenfor beklædning og accessories, som vægter øget

aktivitetsniveau i udlandet, en hel del større end indenfor møbler og interiør– både når det gælder øget

salg på eksisterende udenlandske markeder og i endnu højere grad, når det gælder opdyrkning af nye

udenlandske markeder. Således er det faktisk hver femte detailvirksomhed indenfor beklædning og

accessories, som prioriterer opdyrkning af nye udenlandske markeder indenfor de næste 2 år, mens dette

kun gælder for 6 % af møbel og interiør butikkerne.

Den forholdsvis lave andel for detailvirksomhederne indenfor møbel og interiør skal imidlertid ses i lyset af,

at ingen af disse virksomheder har angivet hidtil (dvs. indenfor de seneste 3 år) at have tillagt international

opkvalificering eller opdyrkning af nye markeder i udlandet nogen vægt af betydning. For 6 % af

detailvirksomhederne er der således tale om et klart skift i fokus.


Indsatsområde


Detail –

Beklædning

/ Accessories

Detail –

Møbler /

Interiør

Detail –

Beklædning

/ Accessories

Detail –

Møbler /

Interiør

Øget salg på eksi‐

sterende markeder 65 % 75 % 14 % 6 %

Opdyrkning af nye

markeder 40 % 50 % 21 % 6 %


Tabellen nedenfor viser variationerne i virksomhedernes fremtidsplaner afhængigt af geografisk placering.

Disse giver anledning til følgende observationer

I Århus står en række virksomheder tilsyneladende på spring til at iværksætte en international satsning,

idet navnlig andelen af virksomheder, som angiver at have planer om opdyrkning af nye udenlandske

markeder er en del større end andelen af virksomheder, som aktuelt i større grad har kunder i udlandet.

Derimod er andelen af virksomheder i Kulturringen med planer om øget aktivitet på udenlandske markeder

lavere end andelen af virksomheder, som for nuværende i mere end sporadisk omfang baserer deres

forretning på udenlandske kunder.



I Kulturbyerne og Vestkommunerne er der et bemærkelsesværdigt sammenfald mellem andelen af

virksomheder med planer om øget eksport og andelen af virksomheder, som allerede aktuelt i større grad

baserer deres forretning på udenlandske kunder.


Århus Kulturringen Kulturbyerne

Vestkom‐

munerne

Øget salg på eksisteren‐

de markeder i Danmark 66 % 65 % 79 % 77 %

Opdyrkning af nye mar‐

keder i Danmark 47 % 48 % 77 % 77 %

Øget salg på eksisteren‐

de markeder i udlandet 32 % 17 % 48 % 62 %

Opdyrkning af nye mar‐

keder i udlandet 42 % 17 % 52 % 69 %

Betydning af forskellige tiltag for virksomhedernes udviklingsmuligheder Også mode‐ og livsstilsvirksomhederne blev bedt om at angive, i hvor høj grad de mener, at en række tiltag

med henblik på øget internationalisering ville kunne have positiv indvirkning på deres udviklings‐

muligheder.


Bedre internationaliseringsrådgivning

Fælles for fremstillings‐ og engrosvirksomhederne indenfor de to områder er, at omkring 30 % af dem slet

ikke tillægger udvikling af bedre internationaliseringsrådgivning rettet mod deres brancher nogen betyd‐

ning.

Derimod er der meget stor forskel på de to områder, når det gælder de resterende virksomheders vurde‐

ring af den grad af nytte de ville kunne drage af bedre eksportrådgivning. Således giver over halvdelen af

fremstillings‐ og engrosvirksomhederne indenfor beklædning og accessories udtryk for, at bedre rådgivning

vil have mærkbar positiv effekt, mens dette kun gælder for ca. ¼ af virksomhederne indenfor møbler og in‐

teriør.

Internationale udvekslingsordninger for medarbejdere og studerende

Når det gælder vurderingen af den potentielle værdi af internationale medarbejderudvekslingsordninger,

er forskellen på de to mode‐ og livsstilsområder endnu mere markant.



Her er det næsten halvdelen af virksomhederne indenfor beklædning og accessories, som mener, at sådan‐

ne ordninger vil have positiv indflydelse på deres udvikling, mens dette kun gælder for 15 % af virksomhe‐

derne indenfor møbler og interiør. Omvendt er det næsten halvdelen af sidstnævnte virksomheder, som

slet ikke tillægger sådanne ordninger nogen betydning mod kun ca. 1/5 af virksomhederne indenfor be‐

klædning og accessories.

Derimod er de to branchegrupper meget enige i den værdi de tillægger internationale udvekslingsordnin‐

ger for studerende. Kun ca. hver tiende virksomhed mener, at sådanne ordninger vil kunne have positiv

indflydelse på deres udvikling, mens tæt på halvdelen slet ikke ser noget potentiale deri.



I høj grad eller i nogen

grad Slet ikke

FE –

beklædning

/accessories

FE–

møbler/

interiør

FE –

beklædning

/accessories

FE–

møbler/

interiør

Bedre internationalise‐

rings‐ og eksportrådgiv‐

ning til mode‐ og livsstils‐

virksomheder

56 % 27 % 13 % 31 %

Internationale

udvekslingsordninger for

medarbejdere i mode‐ og

livsstilsbrancherne

41 % 15 % 19 % 46 %

Internationale udveks‐

lingsordninger for stude‐

rende

13 % 12 % 41 % 46 %


Blandt detailvirksomhederne er det kun meget få, som ser nogen større værdi i de nævnte former for in‐

ternationaliseringstiltag. Indenfor møbler og interiør er der således ingen, der tillægger udvekslingsord‐

ninger mere end minimal betydning, og om end der er nogle tilhængere indenfor beklædning og accesso‐

ries, er skaren meget begrænset.

Andelen af detailvirksomheder indenfor henholdsvis beklædning og møbler, som efterspørger bedre inter‐

nationaliseringsrådgivning, svarer meget præcist til andelen af virksomheder indenfor de to modesekto‐

rer, som i forvejen angiver at have planer om opdyrkning af nye udenlandske markeder, dvs. henholdsvis

ca. 20 % af detailvirksomhederne indenfor beklædning og 6 % af detailvirksomhederne indenfor møbler.





I høj grad eller i nogen

grad Slet ikke

Detail–

beklædning

/accessories

Detail –

møbler/

interiør

Detail –

beklædning

/accessories

Detail –

møbler/

interiør

Bedre internationalise‐

rings‐ og eksportrådgiv‐

ning til mode‐ og livs‐

stilsvirksomheder

19 % 6 % 37 % 63 %

Internationale udveks‐

lingsordninger for med‐

arbejdere i mode‐ og

livsstilsbrancherne

12 % 0 % 51 % 69 %

Internationale

udvekslingsordninger

for studerende

7 % 0 % 63 % 75 %


Rådgivning

Det er allerede mere end én gang nævnt, at man skal være varsom med at lægge mere i svarprofilerne end

de kan bære. På baggrund af det samlede billede, som de i dette afsnit præsenterede segmenteringer af

besvarelserne danner, forkommer det ikke desto mindre at være en legitim antagelse, at der blandt mode‐

og livsstilsvirksomhederne er en sammenhæng mellem virksomhedernes aktuelle grad af international

orientering og omfanget af deres oplevede behov for bedre internationaliserings‐ og eksportrådgivning.

Eller sagt på en anden måde. Der er ikke umiddelbart noget der tyder på, at et oplevet fravær af

tilstrækkelige rådgivningsforanstaltninger er det, der står imellem virksomhederne og f.eks. en beslutning

om at prøve kræfter på et større europæisk marked. Derimod synes noget at tyde på,

at der navnlig hos virksomheder på tærsklen til internationalisering opstår en bevidsthed om den

værdi, der i den forbindelse kunne ligge i styrkede rammebetingelser i form af f.eks. specialiseret

rådgivning og deraf følgende oplevelse af behov for sådan rådgivning

at behovet for sådanne støtteforanstaltninger i et vist omfang også aktualiseres blandt

virksomheder, som allerede har eksportmæssigt fodfæste, men samtidig planer om udbygning af

dette i nye retninger.



Når man ser på den geografiske variation i efterspørgslen efter bedre internationaliserings‐ og

eksportrådgivning til mode‐ og livsstilsvirksomheder, er det i hvert fald bemærkelsesværdigt, at denne

efterspørgsel

relativt set er størst i Århus, hvor der som anført i afsnittet ovenfor er det største spænd mellem

andelen af virksomheder, som aktuelt har eksport til europa 26 %, og andelen af virksomheder,

som har planer om opdyrkning af nye markeder i udlandet 42 %.

relativt set er mere begrænset i Kulturbyerne og Vestkommunerne med langt større andele af virk‐

somheder, som allerede i større grad baserer deres forretning på eksport til navnlig andre europæi‐

ske lande, med et udpræget sammenfald mellem disse andele og andele af virksomheder med

planer om øget eksport samt med en efterspørgsel, som niveaumæssigt følger forskellen i andelen

af eksportorienterede virksomheder i de to områder.

relativt set er mindst i Kulturringen med den laveste andel af allerede eksportorienterede virksom‐

heder og en andel af virksomheder med planer om øget eksport, som er endnu lavere.

Internationale udvekslingsordninger

Når det gælder efterspørgsel efter internationale udvekslingsordninger for medarbejdere og studerende

synes der imidlertid at være et samspil med en anden årsagsfaktor. Det er næppe tilfældigt, at motivatio‐

nen i denne retning er mest markant i regionens største by – Århus, hvor international arbejdskraft og in‐

ternationale studerende allerede i høj grad har indtaget hver deres platform i byens liv og bevidsthed. Posi‐

tivt er det imidlertid at konstatere, at navnlig Kulturbyerne men også i et vist omfang Vestkommunerne føl‐

ger trop, når det gælder udvekslingsordninger for medarbejdere.



Århus Kulturringen Kulturbyerne

Vestkom‐munerne

Bedre internationaliserings‐ og eksportrådgivning til mo‐de‐ og livsstilsvirksomheder

34 % 22 % 25 % 39 %

Internationale udvekslings‐

ordninger for medarbejdere i

mode‐ og livsstilsbrancherne

24 % 9 % 19 % 15 %

Internationale udvekslings‐ordninger for studerende

16 % 4 % 4 % 8 %


3. TEMAER ‐ 3.5. VEDVARENDE IVÆRKSÆTTERVILKÅR – ”EN VERDEN AF SMÅ VIRKSOMHEDER” 151

3.5. VEDVARENDE IVÆRKSÆTTERVILKÅR – ”EN VERDEN AF SMÅ VIRKSOMHEDER”

Der er to grunde til at have en høj grad af fokus på de kreative iværksættere.73

For det første udgør de fødekæden til fortsat vækst indenfor de kreative brancher og rummer samtidig en

stor underskov af underleverandører / deltidsansatte for den mere etablerede del af den kreative sektor.

For det andet udviser spørgeskemaundersøgelsens resultater en høj grad af sammenfald i svarprofilerne for

henholdsvis iværksættere og etablerede virksomheder med 0‐1 ansatte.

Selvom sidstnævnte gruppe er ovre de første etableringsår, så er deres forretningsmæssige profil, deres

markedsfokus, vidensourcing mønstre samt samarbejds‐ og netværkspraksis meget lig iværksætter‐

virksomhedernes.

Da 79 % af iværksætterne har enten ingen eller kun en fuldtidsansat, og da de besvarede spørgsmål dækker

rigtig mange aspekter af virksomhedernes strategi, prioriteringer, relationer m.v., er det en nærliggende

hypotese, at en stor del af baggrunden for det nævnte sammenfald skal søges i fællesnævneren mikrovirk‐

somhed, med hvad deraf følger af tilsvarende sammenfald i vilkår for virksomhedsdrift og deraf afledt

mindset.

Denne antagelse kan udlægges på to forskellige måder.

Enten at selve det at forblive en mikrovirksomhed er ensbetydende med vedvarende drift på iværk‐

sættervilkår.

Eller at den faktor, som frem for nogen anden definerer den kreative iværksætters vilkår, netop er

den ressourcebegrænsning, som ligger i at være mikrovirksomhed.

Uanset hvordan man ser på det, så giver de mange fællestræk anledning til en konstruktiv konstatering.

Inden for de kreative brancher er det ikke bare nystartede virksomheder, som ville kunne nyde godt af eksi‐

sterende relevante og formålstjenlige initiativer til fremme og understøtning af iværksætteri.

Der er indbyggede economies of scale i udvikling af på en gang målrettede men samtidig fleksible initiativer

til fremme af iværksætternes vækstmuligheder, idet sådanne initiativer også vil kunne adresseres til små

kreative virksomheder mere generelt. Der er med andre ord en meget stor potentiel målgruppe (60 % af de

kreative virksomheder), såfremt initiativerne udformes og tilrettelægges på en måde, som tager højde for,

at det selvfølgelig i praksis gør en forskel, om man har drevet sin virksomhed i et par år eller været på ba‐

nen i måske 10 eller flere – ikke mindst i på det subjektive plan. Ethvert initiativ vil selvsagt skulle imple‐

menteres med fornøden indlevelse heri.

73 Der er ikke foretaget en særskilt analyse af iværksætterne blandt mode‐ og livsstilsvirksomhederne, idet det ikke in‐denfor denne undersøgelses rammer er muligt at få opstarts‐ og overlevelsesrater for denne branchekodemæssigt set meget brede gruppe af virksomheder.



På enkelte områder er der en vis forskel på profilerne:

Sammenholdt med det generelle billede for virksomheder med 0‐1 ansatte, er der blandt iværksætterne en

lidt større andel, som giver udtryk for i høj grad;

‐ at orientere sig mod rådgivning og netværk,

‐ at have planer om øget aktivitetsniveau

‐ at have positive forventninger til virksomhedens udvikling de kommende to år

Selvom forskellene er relativt små, giver det samlet set et indtryk af, at der blandt iværksættervirksomhe‐

derne er en mere udbredt energi og tro på et vækstperspektiv.

Uden at dette har været gjort til genstand for særskilt undersøgelse, er det her værd at minde om, at ca.

1/5 af iværksættergruppen har to eller flere fuldtidsansatte. Såfremt det imidlertid primært måtte være

dette delsegment, som tegner sig for det nævnte dynamiske aspekt, er det blot så meget desto mere grund

til at tage skridt til at give mikrovirksomheder uanset alder, som måtte være gearet til det, support til vide‐

re udvikling.

Som grundlag for en vurdering af

‐ om der eksisterer et iværksætterfelt af betydning i Region Midtjylland, og

‐ om der er tale om en virksomhedsgruppe, som man med fordel kan udvikle erhvervsfremmeinitia‐

tiver til

har vi analyseret opstartslyst og overlevelsesrate og sammenstillet det med øvrige regioner i Danmark,

samt med andre brancher end de kreative.74

3.5.1. Kreative iværksættere i Region Midtjylland og Århus

Opstartslyst De 6 kreative brancher i Region Midtjylland har pæne væksttal for opstart af nye virksomheder.

Der er en stigning i antallet af nystartede kreative virksomheder på landsplan i perioden fra 2003 til 2007 på

25 %.

For Region Midtjylland er tallet 41 % og for Århus er det 31 %.

74 De i dette afsnit præsenterede statistiske data relaterer sig udelukkende til virksomhedsbasens kerne, dvs. de 6 kre‐ative hovedbrancher, som i deres helhed er omfattet af undersøgelsen. Se nærmere rapportens Del 1 Afsnit 1.2 Af‐grænsning af kortlægningsfeltet.



Antal nystartede virksomheder indenfor de 6 kreative brancher:

2003 2004 2005 2006 2007 i % siden 2003

Hele landet 615 717 822 774 766 25

Region Midtjylland 107 153 161 153 151 41

Århus 54 74 77 65 71 31

Region Hovedstaden 348 363 445 411 453 30

Stigningen er et resultat af forskellige udsving gennem årene, hvor især 2004 medførte opstart af et større

antal virksomheder. For Århus og Region Midtjylland er 2004 niveauet ikke nået siden hen, medens Region

Hovedstaden har haft et mere kontinuerligt stigende antal nystartede virksomheder.

For øvrige brancher er stigningstakten i antallet af opstartende virksomheder imidlertid større for både Re‐

gion Midtjylland med 50 % og for Århus med 47 %. Sammenholdes sidstnævnte med stigningen på 31 % for

de kreative brancher i Århus, er det bemærkelsesværdigt, at der er en lavere stigningsgrad for antallet af

nystartede virksomheder i de kreative brancher, i betragtning af at de kreative brancher i hvert fald i sidste

del af perioden har oplevet en væsentligt større stigning i beskæftigelsen, end tilfældet er for øvrige bran‐

cher. Som nærmere beskrevet i rapportens Del 3 Afsnit 4.3.3. steg beskæftigelsen i de 6 kreative brancher i

Region Midtjylland med 20,7 % i perioden 2005‐2007, mens den for øvrige brancher kun steg med 8,7 %

Iværksætterlysten synes således at halte væsentligt efter periodens stigende efterspørgsel efter ydelser fra

de 6 kreative brancher.

Nedenstående figur viser for årene 2003 – 2007 antallet af nystartede virksomheder indenfor de 6 kreati‐

ve brancher i procent af antallet af nystartede virksomheder indenfor øvrige brancher

0

1

2

3

4

5

6

7

8

2003 2004 2005 2006 2007

%

Kreative iværksættere i % af iværksættere i andre brancher

Århus

Region Hovedstaden

Hele landet

Region Midtjylland

Region Syddanmark

Region Nordjylland

Region Sjælland



Århus har i årene 2003 – 2005 haft en klar overrepræsentation af kreative iværksættere i forhold til iværk‐

sættere indenfor øvrige brancher sammenlignet med resten af landet. I 2004 udgjorde antallet af iværksæt‐

tere indenfor de 6 kreative brancher således 7,2 % af antallet af iværksættere indenfor øvrige brancher. I

2007 lå andelen under niveauet for Region Hovedstaden.

På positivsiden skal dog nævnes, at Region Midtjylland samlet set i 2007 var tilbage på niveauet for 2003

med en andel på 3,2 %, hvilket er klart bedre end de tre øvrige regioner, der alle lå væsentligt under ni‐

veauet for 2003.

Tilbage står imidlertid spørgsmålet: Hvad skal der til for at Århus og Region Midtjylland igen oplever en

iværksætterlyst som i årene 2004 – 2005?

Overlevelsesrate for iværksættere indenfor de kreative brancher i Region Midtjylland En faktor der uden tvivl påvirker iværksætterlysten er mængden og karakteren af gode historier, som kolle‐

gaer, pressen og netværket fortæller om succeser og vanskeligheder ved at være iværksætter. En statistisk

indikator for iværksætternes omsætning af gode idéer til gode forretningsidéer er overlevelsesraterne.

Figuren nedenfor viser de kreative iværksætteres overlevelsesrate set ud fra et 2007 perspektiv. Af de virk‐

somheder, der blev opstartet i øvrige Region Midtjylland (altså eksklusiv Århus) i 2003, er det 53 %, som

stadig er i drift i 2007. Af de virksomheder, der blev opstartet i øvrige Region Midtjylland i 2004, er det 61

%, som stadig er i drift i 2007 etc.

Som det fremgår, har øvrige Region Midtjyllands kreative iværksættere klaret sig bedre end landets øvrige

kreative iværksættere. Århus iværksætternes overlevelsesrate er derimod på niveau med Region Hoved‐

staden og de øvrige regioner.

30

40

50

60

70

80

2003 2004 2005 2006

Overlevelsesrater - 6 kreative brancher

Århus

Øvrige Region Midtjylland

Region Hovedstaden

Øvrige regioner



For Århus er der et bemærkelsesværdigt fald i overlevelsesrate for virksomheder, der er startet i 2004.

Netop det år var som anført ovenfor karakteriseret ved et stort antal nye virksomheder i såvel Region Midt‐

jylland som i Århus. I Århus startede 74 virksomheder op, hvoraf 1/3 allerede lukkede igen i 2005. På den

ene side et udtryk for at deres ide/produkt/forretningskoncept ikke var tilstrækkelig markedsmodent. På

den anden side et udtryk for at 26 iværksættere ikke var tilstrækkeligt rustet til at vurdere, om deres ide var

forretningsmæssig bæredygtig, eller ikke var tilstrækkeligt kompetente til at føre den ud i livet.

Overlevelsesrate for kreative iværksættere sammenlignet med overlevelsesrate for øvrige iværksættere Sammenholdes overlevelsesraten for de kreative iværksættere med de øvrige branchers iværksættere, fås

et mere nuanceret billede af, hvorledes vilkårene for opstart af nye virksomheder generelt har været i det

midtjyske i årene 2003 – 2007.

For Århus ser det således ud:

For virksomheder opstartet i 2003 er der en meget lille forskel mellem de 6 kreative brancher og øvrige

brancher. Efter 2004 er det ikke lykkedes at opnå overlevelsesrater for de 6 kreative brancher, som mat‐

cher overlevelsesraterne for øvrige brancher. At der imidlertid her er tale om et Århus fænomen tydeliggø‐

res af nedenstående figur:

40

50

60

70

80

90

2003 2004 2005 2006

Overlevelsesrater - Århus

Århus -kreative

Århus -øvrige



De kreative iværksættere i øvrige Region Midtjylland oplever ganske vist et dyk i overlevelsesrate for 2005

virksomhederne, men det ”indhentes” tilfredsstillende i de følgende år. I 2007 er forskellen på 4 % mellem

de kreative og de øvrige brancher. I Århus ligger overlevelsesraterne for de kreative iværksættere derimod i

hele perioden væsentligt under overlevelsesraterne for de øvrige iværksættere. I 2007 udgør forskellen

10 %.

3.5.2. Iværksætteres og små virksomheders behov

Virksomhedsrådgivning Indledningsvis et par kommentarer fra nogle iværksættere om erfaringer med den offentlige iværksætter‐

service:

Katja Just Schack, ejer, Madame Pom Pom

Når man først har prøvet så mange gange at henvende sig til kommunen eller de her væksthu‐

se, og har erfaret, at der er lang vej til brugbar rådgivning, så giver man lidt op. Nogle af mine

venner ville åbne en netbutik med børnetøj for to år siden og lånte en masse penge og søgte

hjælp til opstart. De fik kontakt til én eller anden gut, som de holdt møder med. Men det var en

slags revisor, som kun kunne råde dem mht., hvad de skulle gøre med pengene og den slags

ting. Men de havde jo også behov for at få rådgivning om, hvad man egentlig gør, når man vil

det her, og hvad der skal til, for at sælge det.

Og det gik desværre skidt, fordi de manglede det her med, at det var noget de skulle brænde

for, i stedet for bare at have lyst til at have en butik. Man kan ikke bare have en webbutik for at

have en webbutik eller et firma for at have et firma. Og det fik de bare slet ikke rådgivning om

forinden. Det at nogen kan være kritiske og sige; prøv at hør, det er altså ikke nok bare at åbne

en side, du skal også have den fede vare at sælge, du skal vide, hvem der også sælger den vare,

brænder du for de her T‐shirts, har du de rigtige forbindelser er markedet stort nok m.m. Men

40

50

60

70

80

90

2003 2004 2005 2006

Overlevelsesrater - Århus og øvrige Region Midtjylland

Århus -kreative

Øvrige Region Midtjylland-kreative

Århus -øvrige

Øvrige Region Midtjylland-øvrige



01020304050607080

Med andre brancher

På tværs af kreative brancher

Små og store virksomheder indenfor de kreative brancher

Kreative erhverv og

den kulturelle sektor

75,4 71,3 68,4

53,8

Procentdel af kreative iværksættere, som angiver, at netværk / brobygning på følgende

områder vil forbedre virksomhedens udviklingsmuligheder

den slags rådgivning fik de slet ikke, og det er ærgerligt, når der ikke er nogen, der kan stoppe

folk, så de ikke mister en masse penge.

Kaare Bækgaard, indehaver, Idesign.li:

Der findes garanteret hundrede gange flere muligheder end jeg kender til, men man tager jo fat i et

hjørne og så finder man ud af det hen af vejen. Jeg tog f.eks. fat i Væksthus Midtjylland, fordi jeg

havde en opfindelse eller et produkt jeg gerne ville have lidt hjælp til at komme ud med, og kom til

at snakke med én. Men han begyndte at snakke sådan noget ABC 1. klasses forretningsdrift, så han

var overhovedet ikke på det plan, hvor jeg kunne bruge ham til noget. Så tænker man; ej, det her,

gider jeg ikke.

Mens 70 % af de etablerede virksomheder i kreativ sektor angiver, at rådgivning fra offentlige erhvervs‐

fremmeinitiativer slet ikke har nogen betydning, gælder det ”kun” 47 % af iværksætterne i denne sektor.

Når det tilføjes, at 1/4 af iværksætterne giver udtryk for, at denne form for rådgivning har haft en positiv

indflydelse på deres virksomheds udvikling, bliver det tydeligt, at der er elementer, som det er værd at byg‐

ge videre på og udvikle. I lyset af de ovenfor beskrevne overlevelsesrater og mængden af tilkendegivelser i

forbindelse med gennemførte interviews, står det imidlertid klart, at der er behov for rådgivningsinitiativer,

som er mere målrettet de kreative branchers iværksættere og deres karakteristika. Kun 9 % af iværksæt‐

terne giver udtryk for, at det ikke vil have nogen betydning for deres virksomheds udviklingsmuligheder, så‐

fremt rådgivningsydelser blev mere skræddersyet til udvikling og drift af kreative virksomheder.

Netværksaktiviteter Kun meget få af iværksætterne har en professionel bestyrelse, som kan medvirke til at trimme strategien i

forhold til markedet og virksomhedens ressourcer. Derimod angiver knap 30 %, at de i væsentlig grad har

hentet bidrag til deres forretningsudvikling gennem netværksaktiviteter.

Iværksætterne beskriver netværk

som betydningsfulde for deres virk‐

somheds videre udvikling. Højest

scorer netværk med andre brancher

med 75 %, efterfulgt af netværk på

tværs af de kreative brancher med

71 %.



05

101520253035404550 47,4

38,6 36,8 33,9

22,8

11,7


Når dette sammenholdes med, at 44 % af iværksætterne indenfor kreativ sektor har planer om at øge deres

nationale netværksaktiviteter de næste to år, synes det umiddelbart at give grundlag for den konklusion, at

der skal etableres en række forskellige netværksplatforme, så iværksætternes viden‐, kompetence‐ og for‐

retningsudviklingsbehov kan dækkes ind af den vej.

I Afsnit 3.2 Netværk blev betydningen af den fokuserede netværksanvendelse understreget. Iværksætter‐

virksomhederne har begrænsede ressourcer, hvorfor det er særdeles vigtigt, at netværksaktiviteterne mål‐

rettes mere kommercielle formål som nye kunder, salg, udvikling af samarbejdsrelationer og forretningen

som helhed.

Udfordringen er at skabe netværk der har kommercielt fokus og udbytte, samtidig med at det tiltrækker

iværksætterne og større etablerede virksomheder indenfor såvel de kreative brancher som øvrige bran‐

cher!

Kompetenceudvikling 63 % af iværksættervirksomhederne i kreativ sektor vurderer, at de har behov for kompetenceudvikling,

hvilket svarer til andelen af etablerede virksomheder. Imidlertid er der en væsentlig anden prioritering, når

det gælder ny viden/nye kompetencer som fremtidigt indsatsområde. Her er fordelingen:

I høj/i nogen grad Slet ikke

Iværksættere: 39 % 14 %

Alle virksomheder med 5‐19 ansatte: 65 % 9 %

Med andre ord: 63 % af iværksættervirksomhederne vurderer, at de har behov for kompetenceudvikling,

men kun 39 % tillægger det større prioritet blandt fremtidige indsatsområder.

Procentdel af iværksættervirksomheder, som har et væsentligt behov for kompetenceudvikling indenfor:

Figuren til højre viser de kreative iværksætteres svarpro‐

fil på spørgsmålet om, på hvilke områder de mener at

have et væsentligt behov for kompetenceudvikling.

Først på tredje og fjerde pladsen kommer markeds‐ og

salgsrelaterede kompetencer samt forretnings‐

kompetencer med henholdsvis 37 % og 34 %. De faglige

kompetencer vægtes højere. Når betydningen af priori‐

tering af ressourcer tænkes ind, er det en nærliggende

tanke, at iværksætterne i noget mindre grad vil være til‐

bøjelige til at opsøge initiativer, der kan styrke deres

mere kommercielle kompetencer.


3. TEMAER ‐ 3.6. RAMMEBETINGELSER 159

3.6. RAMMEBETINGELSER

3.6.1. Styrkelse af viden og kompetencer

Overblik over omfanget af efterspørgslen efter viden og kompetencetilførsel indenfor kreativ sektor Nedenstående figur sammenfatter for kreativ sektor virksomhedernes relative vægtning af forskellige typer

af indsatser med henblik på styrkelse af deres viden og kompetencer.

Virksomhedsrådgivning

Mere end halvdelen af alle virksomhederne giver udtryk for, at rådgivningstilbud, som er skræddersyede

til udvikling og drift af kreative virksomheder ”i høj eller i nogen grad” vil forbedre deres udviklingsmulig‐

heder. Dette gælder vel at mærke uafhængigt af, om der er tale om iværksættervirksomheder eller etable‐

rede virksomheder.

Færre peger på et behov for en mere samlet rådgivningsservice. Her er andelen noget højere blandt iværk‐

sættervirksomhederne 41 % mod 32 % af de etablerede virksomheder.

Det samme billede fås for mentor‐ og videnpilotordninger. Hertil kommer, at det er 22 % af iværksætterne,

som mener i høj grad at kunne drage fordel af sådanne ordninger mod 12 % af de etablerede.

Det er imidlertid værd at bemærke, at det – både når det gælder en mere samlet rådgivning og mentorord‐

ninger ‐ immervæk er 1/3 af de etablerede virksomheder, som giver udtryk for behov og/eller interesse.

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%53%

35% 35% 35%

30%

23%25%

19%

15%

Andel af virksomheder, som har svaret i høj eller nogen grad

Efterspørgsel efter ordninger med henblik på viden‐ og kompetencetilførsel ‐ herunder rådgivning

Skræddersyede rådgivningstilbud

Mere samlet rådgivningsservice

Mentor‐ og videnpilotordninger

Centraliseret formidling af freelance arbejdskraft

Videnoverførsel fra Videncentre


Internationaliserings‐ og eksportrådgivning

Internationale udvekslingsordninger ‐medarbejdere

Internationale udvekslingsordninger ‐studerende



Her – som i det hele taget, når det gælder rammebetingelser – er det vigtigt at holde sig for øje, at virkelig‐

heden i de kreative brancher er, at begrænsede ressourcer ikke kun er et vilkår under opstart. Som analy‐

sen af de i undersøgelsen deltagende virksomheder viser, har knap 60 % af de etablerede virksomheder

med 3 eller flere år på bagen stadigvæk ingen eller kun 1 fuldtidsansat.75

Også centraliseret formidling af specialiseret arbejdskraft står relativt højt på ønskelisten hos såvel iværk‐

sættere som etablerede med 35 %.

Viden fra videninstitutioner

Som beskrevet i Afsnit 3.3 Innovation og Innovationskilder ‐ Vidensourcing viser undersøgelsens resultater,

at videninstitutioner ikke aktuelt har særlig stor betydning som direkte kilde til viden‐ og kompetenceop‐

bygning i de kreative virksomheder.76 Kun 14 % af virksomhederne henter i høj eller nogen grad ny viden

og/eller nye kompetencer fra videninstitutioner såsom universiteter og GTS.

En væsentlig del af baggrunden herfor synes at være, at den umiddelbart tilgængelige eller formidlede vi‐

den ikke foreligger i en form, som er tilstrækkeligt målrettet virksomhedernes behov. I hvert fald er det ty‐

deligt, at mere end dobbelt så mange virksomheder i kreativ sektor giver udtryk for en bevidsthed om, at

mere direkte brancherelevant viden ville kunne bidrage positivt til deres udvikling.77 Kun 24 % afviser direk‐

te, at en sådan videntilførsel ville have nogen betydning.

Kun lidt flere ‐ 27 % ‐ er helt afvisende overfor talentudviklingsprogrammer i samarbejde med videninstitu‐

tioner, mens 23 % ser et egentligt potentiale i sådanne tiltag.

En række udtalelser under interviewene tyder på, at der er en grundlæggende motivation i kreativ sektor

for et udbygget samspil, men at dette vil kræve et mål af kulturændring på videninstitutionernes side.

Mogens Svenning, Direktør, Arkitekterne Birch & Svenning A/S:78

Jeg tror, at det er utroligt vigtigt for byen med den kraft, der ligger i at have alle de unge men‐

nesker. Der er 1000 studerende her i byen, og der er ikke så meget fokus på det fra byens side,

og det er egentlig utroligt. Vi har også selv fornøjelse af, at vi har den her uddannelsesinstituti‐

on i Horsens. Vi bruger de mennesker, der bliver uddannet her, og vi har været derude og un‐

75 Se Afsnit 2.1. 76 De største virksomheder med 20 eller flere ansatte udgør her en undtagelse. Se Afsnit 3.3.2. ovenfor. 77 De største virksomheder skiller sig ikke blot ud ved for nuværende i højere grad end øvrige virksomheder at trække på videninstitutioner. Også den fremadrettede efterspørgsel efter mere branchespecifik videnoverførsel er dobbelt så stor i denne størrelseskategori som i de øvrige. Hele 60 % af virksomhederne med 20 eller flere ansatte har svaret, at styrket branchespecifik videnoverførsel i høj eller nogen grad vil have positiv indvirkning på deres udviklingsmulighe‐der. 78 Arkitekterne Birch & Svenning A/S er en af Horsens´ store og veletablerede arkitektfirmaer. Virksomheden er registreret i stør‐relseskategorien 10‐19 ansatte.



dervise. Men det er ikke sådan, at vi går ud og siger: Kan I ikke hjælpe os med en konkret opga‐

ve. Der bliver det vanskeligt. Jeg kunne sagtens forestille mig, at det kunne lade sig gøre, men

det ville kræve, at de ikke i så høj grad kiggede indad, men blev i stand til at frigøre sig mere fra

fokus på skoledrift og undervisning.

Internationaliseringsstøtte

Netop de tre internationalt orienterede initiativer – specifik internationaliserings‐ og eksportrådgivning

samt internationale udvekslingsordninger for henholdsvis medarbejdere og studerende – er de mindst ef‐

terspurgte initiativer. Heller ikke på dette punkt er der nogen væsentlig forskel på iværksættere og etable‐

rede virksomheder.

Som allerede fremhævet i Afsnit 3.4 Kunder, Markeder og Internationalisering tyder resultaterne på, at der

er en sammenhæng mellem den generelt begrænsede internationale orientering og det tilsvarende relativt

begrænsede antal virksomheder, som oplever uopfyldte behov i relation til international rådgivning og ud‐

veksling.

I samme afsnit blev det på positivsiden konstateret, at andelen af virksomheder, som fremadrettet i høj el‐

ler nogen grad prioriterer eksport, er større end andelen af virksomheder, som for nuværende i høj eller

nogen grad har kunder i udlandet, og at dette gælder for alle de 6 kreative brancher, som i deres helhed er

omfattet af undersøgelsen.

Oplevelsen af et behov for horisontudvidelse via eksempelvis internationaliseringsrådgivning eller udveks‐

lingsprogrammer synes imidlertid at følge efter en allerede truffet beslutning om at prøve kræfter med et

større internationalt marked, frem for at blive opfattet som et element i en afklaringsproces frem mod en

eventuel beslutning herom.

I hvert fald er der et bemærkelsesværdigt sammenfald mellem niveauet for efterspørgslen efter sådanne

tiltag og andelen af virksomheder, som angiver at øget salg på eksisterende udenlandske markeder eller

opdyrkning af nye markeder i udlandet allerede indgår i planerne for de kommende to år.



Kreativ sektors vurdering af behovet for kompetenceudvikling Figuren nedenfor anskuer virksomhedernes behov ud fra en intern synsvinkel. Den viser, hvor stor en pro‐

centdel af virksomhederne indenfor kreativ sektor, der har et væsentligt behov for kompetenceudvikling på

forskellige områder.79

Størst er efterspørgslen efter flere fagspecifikke og ny teknologi relaterede kompetencer. I begge tilfælde

gælder det næsten halvdelen af virksomhederne.

Flere af de i interviewene deltagende virksomheder gav udtryk for savnet af en formaliseret faglig uddan‐

nelse for bestemte kategorier af kreativ arbejdskraft.

Jakob Krag, kreativ direktør ‐ Kompagniet Marketing & Kommunikation A/S, Horsens:

Vi mangler virkelig noget på uddannelsessiden. I det hele taget er den branche, jeg repræsente‐

rer, karakteriseret ved at være ureguleret i ekstrem grad. Vi har grundlæggende to grupper af

medarbejdere – de handelshøjskoleuddannede, der ofte står for kontakt til kunder, har det

strategiske overblik og kan lave forretningsplaner og andet i den kategori, og så de kreative

kræfter. Men her har vi som branche det problem, at der ikke er nogen formaliseret uddannelse

i Danmark. Nogle bliver uddannet fra kunsthåndværkerskolen i Kolding på designlinie og lig‐

nende, og der er diverse sporadiske kurser... Danske Reklamebureauers brancheforening havde

en formaliseret 4‐årig uddannelse, men den gik nedenom og hjem, fordi folk selv skulle betale.

79 Bemærk, at der her var mulighed for at sætte mere end et kryds.

0

5

10

15

20

25

30

35

40

45

50

Kreativ sektor

4644

16

25

32 33

Hvor er der et væsentligt behov for kompetenceudvikling

Fagspecifikke kompetencer

Kompetencer inden for ny teknologi

Innovationskompetencer (eks. brugerdreven eller åben innovation)

Samarbejds‐ og videndelingskompetencer (eks. tværfaglige relationer)

Forretningskompetencer (strategi, ledelse, HR, finansiering, økonomi, jura m.v)

Markeds‐ og salgsrelaterede kompetencer (eks. internationalisering, analyse af marked og kundebehov)



Vi mangler en fødekilde til den kreative del. En kanalisering af folk, der kommer med de mær‐

keligste baggrunde og med stor interesse for at tegne og arbejde med billeder. Jeg tror virkelig,

man kunne slå igennem som region eller by, hvis man fik etableret en kreativt orienteret ud‐

dannelse rettet mod markedsføring og kommunikation.

Søren Frahm, Creative Director – Artlinco A/S:

Det er en stor udfordring for os – at finde de rette medarbejdere. Dem der har den rette balan‐

ce mellem kreativitet og teknik – og dem der har talent. Det er jo ofte folk, som bliver væk i det

eksisterende formaliserede uddannelsessystem. Dem, der sidder i matematiktimerne og kon‐

centrerer sig om at tegne, fordi de brænder for det. Som måske ikke har sprogøre eller egner

sig til et højt teoretisk abstraktionsniveau, men som er fantastiske til at udtrykke sig visuelt,

grafisk og være teknisk kreative.

Næststørst er efterspørgslen efter markeds‐ og salgsrelaterede kompetencer samt forretningskompeten‐

cer mere generelt. I begge tilfælde er det knap 1/3 af virksomhederne, som har peget på disse to former for

kompetencer.

Thomas Jensen, Partner, Design Partners ApS:

Kompetenceudvikling inden for salg og markedsføring ville kunne bidrage til, at vi tjener nogle

flere penge per medarbejder. Sådan nogle som os, der er uddannet til at være kreative, vi er ik‐

ke de bedste forretningsfolk. Det må vi bare erkende. Men det kunne være skønt, hvis vi fik

nogle muligheder for at blive dygtigere til det her. En af måderne kunne være, at der kom noget

relevant efteruddannelse for de kreative brancher. Vi har prøvet at se, hvad vi kunne finde af

uddannelser, men de kurser, som har været udbudt, har ikke været relevante for os.

Navnlig blandt de mindre virksomheder var der imidlertid nogle, som gav udtryk for tvivl om, hvorvidt til‐

bud om kompetenceudvikling er tilstrækkeligt.


Tilbud om kompetenceudvikling indenfor salg og markedsføring kunne muligvis hjælpe lidt,

men i bund og grund, så er det jo ikke, fordi vi ikke kender betydningen af salg – tværtimod går

det mere og mere op for mig, hvor vigtig den del er. Men jeg tror ikke, vi på én gang kan være

supersælgere, rigtig gode formgivere, toptunede rådgivere og projektledere. Jeg tror mere på

vigtigheden af at komme i kompagniskab med nogen, der kan det, vi ikke selv kan. Når man er

nystartet mangler man bare typisk overblik over muligheder på det punkt, og så kunne det væ‐

re pokkers rart, hvis der var en matchmaker, f.eks. et væksthus.



Når det gælder generelle forretningskompetencer var der flere af de større virksomheder, som fremhæve‐

de værdien af en professionel bestyrelse og/eller en administrativ leder.

Thomas Pedersen, Partner, KPF Arkitekter A/S:

Vi bruger meget vores bestyrelse. Den har det strategiske sigte og har fået den opgave at sætte

sig ud over dagligdagen og rugbrødet. Hos os er den sammensat af bl.a. en opfinder, bankdi‐

rektør, iværksætter, en tidligere B&O direktør, etc.

Anders Kjærsgaard, Partner, Årstiderne Arkitekter A/S:

Vi har nu fået en anderledes uddannet administrativ leder. Det er ekstremt provokerende. Før

var det en af os, som stod for den opgave. Nu er det én med nyt fokus, som ikke kan tegne en

streg. Det kan hjælpe på forretningen, men også med at provokere os konstruktivt. Han kan

komme med indspark. Nogle af de nye tiltag trækker på helt andre fag. Det er måske der den

største nytænkning kan skabes. Det er sværere at få i et netværk.

Det forhold at de kreative iværksættere ikke har så stor en overlevelsesrate som iværksættere indenfor an‐

dre brancher, bør give anledning til overvejelser, om hvorvidt den rette professionelle bestyrelse ‐ eller evt.

en ansat administrativ mellemleder ‐ for nogle af de kreative iværksættere kan være en vej til styrkelse af

overlevelsesevnen.

Det største udbytte vil kunne opnås, hvis bestyrelsen for en mindre kreativ iværksættervirksomhed ikke

kun koncentrerer sig om strategi på overordnet niveau men også kan fungere som tæt sparringpartner for

virksomheden i forhold til den daglige drift. Herved vil bestyrelsen kunne tilføre virksomheden nogle af de

manglende forretningsmæssige kompetencer og netværksforbindelser, som er mange kreative iværksætte‐

res akilleshæl i de første år af den nye virksomheds liv.

De gennemførte interviews med iværksættere tyder imidlertid på, at to forudsætninger skal være opfyldt,

hvis denne model skal blive en succes.

Den ene er, at de kreative iværksættere i et vist omfang indstiller sig på at give slip på den fulde kontrol

med hjertebarnet, noget mange ejerledere viger tilbage fra.

Den anden blev udtrykt således af Robert Hansen, medindehaver, Designstudie A/S:

Som nystartet virksomhed har vi et stort behov for råd og vejledning – navnlig med hensyn til,

hvordan vi kan sælge og formidle det, vi kan. Men for os som kreative iværksættere er det helt

afgørende, at bestyrelsen har den rette evne til at sætte sig ind i, hvad vi er for nogle.



Overblik over omfanget af efterspørgslen efter viden og kompetencetilførsel blandt mode og livsstilsvirksomhederne Nedenstående figur viser mode‐ og livsstilsvirksomhedernes relative vægtning af de forskellige typer af ind‐

satser med henblik på styrkelse af deres viden og kompetencer.

Virksomhedsrådgivning

Ligesom for virksomhederne i kreativ sektor står skræddersyede rådgivningstilbud øverst på listen hos mo‐

de‐ og livsstilsvirksomhederne. Også her er det ca. halvdelen af virksomhederne, som ser et markant poten‐

tiale i en rådgivning tilpasset netop deres virkelighed.

Tilsvarende er det ligesom for kreativ sektor ca. en tredjedel af modevirksomhederne, som gerne så en me‐

re samlet rådgivningsservice.

Derimod er efterspørgslen efter mentorordninger og navnlig centraliseret formidling af specialiseret ar‐

bejdskraft mere begrænset end blandt virksomhederne i kreativ sektor.

Viden fra videninstitutioner

Som beskrevet i Afsnit 3.3 Innovation og Innovationskilder ‐ Vidensourcing er det generelle billede for mo‐

de‐ og livsstilsvirksomhederne ligesom for kreativ sektor, at videninstitutioner, såsom universiteter, God‐

kendte Teknologiske Serviceinstitutter og andre videncentre aktuelt spiller en meget lille rolle som direkte

kilde til ny viden og dermed direkte leverandør af input til innovationen indenfor de undersøgte branche‐

områder. Afhængigt af branchegruppe er det kun mellem 2 og 9 % af virksomhederne, som i høj eller nogen

grad trækker på videninstitutioner som viden‐ og dermed innovationskilde.

0%

10%

20%

30%

40%

50%49%

34%

24%

16%

20% 21%

29%

18%

8%

Andel af virksomheder, som har svaret i høj eller i nogen grad

Mode‐ og livsstilsvirksomhederneEfterspørgsel efter ordninger med henblik på viden‐ og

kompetencetilførselSkræddersyede rådgivningstilbud

Mere samlet rådgivningsservice

Mentor‐ og videnpilotordninger

Centraliseret formidling af freelance arbejdskraftVidenoverførsel fra Videncentre


Internationaliserings‐ og eksportrådgivningInternationale udvekslingsordninger ‐medarbejdereInternationale udvekslingsordninger ‐studerende



Ligesom for kreativ sektor er det imidlertid langt flere, som ser et potentiale i en mere branchespecifik for‐

midling af viden fra relevante videninstitutioner. Gennemsnitligt 20 % angiver, at dette i høj eller nogen

grad vil forbedre deres udviklingsmuligheder. 80

Efterspørgslen efter talentudviklingsprogrammer i samarbejde med videninstitutioner ligger på samme ni‐

veau.81

Internationaliseringsstøtte

Gennemsnitligt betragtet er efterspørgslen efter de internationalt orienterede initiativer på niveau med bil‐

ledet for kreativ sektor. 29 % af virksomhederne angiver, at bedre internationaliserings‐ og eksportrådgiv‐

ning i høj eller i nogen grad vil forbedre deres udviklingsmuligheder.

Som beskrevet i Afsnit 3.4 Kunder, Markeder og Internationalisering dækker dette imidlertid over en mar‐

kant variation. Således giver over halvdelen af fremstillings‐ og engrosvirksomhederne indenfor beklæd‐

ning og accessories udtryk for, at bedre rådgivning vil have mærkbar positiv effekt, mens dette kun gælder

for ca. ¼ af fremstillings‐ og engrosvirksomhederne indenfor møbler og interiør.

Blandt detailvirksomhederne er efterspørgslen meget lavere med andele på henholdsvis 19 % indenfor be‐

klædning og accessories og kun 6 % indenfor møbler og interiør.

Når det gælder vurderingen af den potentielle værdi af internationale medarbejderudvekslingsordninger,

er forskellen på de to modeområder endnu mere markant.

Her er det også næsten halvdelen af virksomhederne indenfor beklædning og accessories, som mener, at

sådanne ordninger vil have positiv indflydelse på deres udvikling, mens dette kun gælder for 15 % af virk‐

somhederne indenfor mode og interiør.

Igen er efterspørgslen meget lav blandt detailvirksomhederne. Indenfor møbler og interiør er der således

ingen, der tillægger udvekslingsordninger mere end minimal betydning, og om end der er nogle tilhængere

indenfor beklædning og accessories, er skaren meget begrænset.

I en grafisk fremstilling, som kun havde fremstillings‐ og engrosvirksomheder indenfor beklædning og ac‐

cessories for øje, ville efterspørgslen efter internationaliseringsrådgivning således være fuldt på niveau med

behovet for mere branchespecifik rådgivning.

Det kan således ikke understreges for meget, hvor centralt det er at gå specifikt, prioriteret og konkret til

værks i indsatsen for at imødekomme de kreative erhvervs behov.

80 Som også nævnt i Afsnit 3.3. er efterspørgslen større blandt fremstillings‐ og engrosvirksomhederne end blandt de‐tailvirksomhederne. 81 Her er der i endnu højere grad forskel på de fire branchegrupper. Blandt fremstillings‐ og engrosvirksomhederne indenfor beklædning er det således hele 41 %, som mener, at sådanne programmer i høj eller nogen grad vil forbedre deres udviklingsmuligheder. Indenfor møbler og interiør er andelen kun på 8 %. Blandt detailvirksomhederne er til‐slutningen lidt højere men ikke meget – med en andel på 16 % indenfor beklædning/accessories og 13 % indenfor møbler/interiør.



Mode og livsstilsvirksomhedernes vurdering af deres behov for kompetenceudvikling Nedenstående figur viser, hvor stor en procentdel af mode‐ og livsstilsvirksomhederne, der har et væsent‐

ligt behov for kompetenceudvikling på forskellige områder.

Størst er efterspørgslen på markeds‐ og salgsrelaterede kompetencer (41 %). Herefter følger forretnings‐

kompetencer (27 %) og designkompetencer (22 %).

3.6.2. Virksomhedsrådgivning

Aktuel betydning af forskellige rådgivningsydelser for virksomhedernes udvikling Når det gælder aktuel brug af forskellige former for rådgivning med positiv effekt, er der et bemærkelses‐

værdigt sammenfald mellem kreativ sektor og mode‐ og livsstilsvirksomhederne.

De har således tre primære rådgivningsinstanser til fælles – og i nævnte rækkefølge: privat konsulentråd‐

givning, offentlige erhvervskontorer/væksthuse og brancheorganisationer.

Generelt er det dog en relativt begrænset andel af virksomhederne, som gør brug af disse ydelser.

De to sektorer skiller imidlertid vande, når det gælder træk på rådgivning fra videninstitutioner – et forhold,

som allerede er mere uddybende beskrevet i Afsnit 3.3. Innovation og Innovationskilder ‐ Vidensourcing,

idet samspillet er mere udbredt i kreativ sektor end blandt mode‐ og livsstilsvirksomhederne. Overordnet

set er konklusionen imidlertid – som i nævnte afsnit – at videninstitutioner i forhold til begge sektorer kun i

meget begrænset omfang indtager rollen som direkte rådgivende instans og videnleverandør.

Der er således samlet set et stort spænd mellem virksomhedernes aktuelle træk på forskellige rådgivende

instanser og det potentiale, som de ser i udvikling af rådgivning tilpasset deres situation og behov.

‐

5

10

15

20

25

30

35

40

45

22

14

10 11

10

27

41


Designkompetencer

Tekniske kompetencer, logistik, processtyreing

Ny teknologi

Innovationskompetencer

Samarbejds‐ og vidensdeling

Forretningskompetencer (strategi, HR, finansiering)

Markeds‐ og salgsrelaterede kompetencerMode‐ og livsstilsvirksomheder



Andel af virksomheder, som angiver, at adgang til følgende rådgivende ydelser i høj/nogen grad eller slet

ikke har haft positiv indflydelse på virksomhedens udvikling de seneste 3 år:

KREATIV SEKTOR MODE‐ OG LIVSSTILS‐

VIRKSOMHEDERNE

I høj/ nogen grad

Slet ikke

I høj/ nogen grad

Slet ikke

Privat konsulent 19 % 54 % 14 % 57 %

Offentligt erhvervskontor/væksthus 14 % 61 % 9 % 67 %

Brancheorganisationer 8 % 66 % 7 % 63 %

Uddannelses‐/forskningsinstitutioner 8 % 69 % 1 % 73 %

Mentorordning 5 % 76 % 1 % 80 %

Godkendte teknologiske serviceinsti‐

tutter (GTS‐institutter)

2 % 78 % 2 % 76 %

Rådgivning til bestyrelsen 2 % 82 % 1 % 76 %

Branchevariation – Kreativ sektor

Hvad angår branchemæssige forskelle indenfor de kreative brancher er det værd at bemærke følgende:

Andelen af indretningsdesignvirksomheder, som aktuelt tillægger tre former for rådgivning væsentlig be‐

tydning er højere end gennemsnittet.

Indretningsdesign Gns Kreative brancher



Rådgivning gennem mentorordning 21 % 5 %

Omvendt er der relativt færre indretningsdesignvirksomheder, som tillægger rådgivning fra det offentlige

erhvervsservicesystem betydning. Her er andelen kun 7 % mod et gennemsnit for kreativ sektor på 14 %.

Til gengæld er andelen af virksomheder indenfor produktdesign, som tillægger rådgivning fra erhvervs‐

fremmesystemet større end gennemsnittet, 21 %. For de virksomheder indenfor Nye Medier, som har be‐

svaret spørgeskemaet er andelen helt oppe på 50 %.

Hvad angår den i forvejen begrænsede rolle, som GTS rådgivning spiller for de kreative erhverv, er det vig‐

tigt at bemærke, at denne efterspørgsel stort set udelukkende hidrører fra arkitektvirksomheder (7 %) og

virksomheder indenfor Nye Medier (20 %). For de øvrige brancher udgør andelen af virksomheder, som til‐

lægger denne form for rådgivning nogen betydning 0 %

Endelig skal det bemærkes, at andelen af reklamebureauer, som tillægger forskellige former for rådgivning

betydning, er lavere end gennemsnittet, undtagen når det gælder rådgivning fra private konsulenter og

rådgivning til bestyrelsen, hvor efterspørgslen svarer til gennemsnittet.



Iværksættere / etablerede virksomheder indenfor de kreative brancher

Iværksættervirksomhederne i kreativ sektor tillægger visse former for rådgivende ydelser større betydning

end de etablerede virksomheder. Særligt markant er forskellen, når det gælder rådgivning fra offentlige er‐

hvervsfremmeaktører. Næsten 70 % af etablerede virksomheder angiver, at denne form for rådgivning slet

ikke har nogen betydning mod 47 % af iværksætterne.

Andel af virksomheder, som angiver, at adgang til følgende rådgivende ydelser i høj eller nogen grad har

haft positiv indflydelse på virksomhedens udvikling de seneste 3 år:



Offentlige erhvervskontorer/ væksthuse 26 % 8 %

Uddannelses‐ og forskningsinstitutioner 12 % 6 %

Mentorordninger 8 % 4 %

I et vist omfang er der uden tvivl et sammenfald mellem forskelle på iværksættere og etablerede og betyd‐

ning af virksomhedsstørrelse, men kun et vist, for det er immervæk stadig 59 % af de etablerede virksom‐

heder, som angiver, at de har 0 eller 1 ansat. Det kan således overraske, at andelen af virksomheder med 0‐

1 ansatte, som efterspørger rådgivning fra offentlige erhvervskontorer ikke generelt er større end vist ne‐

denfor.

Betydning af virksomhedsstørrelse indenfor kreativ sektor

Brugen af navnlig to former for rådgivning varierer klart med virksomhedsstørrelsen.

Rådgivning fra offentlig erhvervsfremme

16 % med 0‐1 ansatte angiver, at denne form for rådgivning i høj eller nogen grad har haft betyd‐

ning

12 % af virksomheder med 2‐9 ansatte

0 % af virksomheder med 10 eller flere ansatte

Rådgivning til bestyrelsen




0 % af virksomheder med 20 eller flere ansatte

Branchegruppeforskelle – mode‐ og livsstilsvirksomhederne

Brugen af såvel private konsulenter som offentlige erhvervskontorer er måske ikke så overraskende relativt

mere udbredt blandt fremstillings‐ og engrosvirksomhederne end blandt detailvirksomhederne.



Derimod er andelen af virksomheder, som gør brug af brancheorganisationer, meget ens på tværs af bran‐

chegrupperne.

For de øvrige rådgivningsinstansers vedkommende hidrører efterspørgslen udelukkende fra fremstillings‐

og engrosvirksomhederne.

Iværksættere / etablerede virksomheder blandt mode‐ og livsstilsvirksomhederne

Modsat billedet for kreativ sektor er der ikke forskel på iværksættere og etablerede, når det gælder omfan‐

get af træk på de tre højest prioriterede rådgivningsinstanser – private konsulenter, offentlige erhvervskon‐

torer og brancheorganisationer.

Derimod er der ingen af iværksætterne, som har oplevet positiv effekt af rådgivning til bestyrelsen, mens

10 % af de etablerede virksomheder har modtaget et sådant bidrag til deres udvikling. Dette har givetvis sin

naturlige forklaring i, at kun 7 % af iværksætterne har en professionel bestyrelse mod 22 % af de etablerede

virksomheder.

Mulige forklaringer på den begrænsede brug af rådgivningstilbud

Det overordnede billede

Virksomhederne blev bedt om at vurdere, i hvilket omfang der ligger en begrænsning af deres udviklings‐

muligheder i henholdsvis

at de har for lidt kendskab til det eksisterende udbud af rådgivning

at de eksisterende rådgivningstilbud ikke matcher deres behov

Svarprofilerne på dette spørgsmål er meget ens for kreativ sektor og mode‐ og livsstilsvirksomhederne.

Generelt for begge sektorer er, at det – både når det gælder manglende kendskab og manglende match –

er ca. 1/3 af virksomhederne, som vurderer, at der slet ikke er noget problem.

Også andelen af virksomheder, som vurderer, at der ligger en barriere af betydning i disse forhold, er me‐

get ens for de to sektorer.

Godt ¼ af virksomhederne peger på manglende kendskab til rådgivning som en begrænsning af væsentlig

betydning, og ca. 1/5 af virksomhederne på manglende match mellem udbud og efterspørgsel.



Rådgivningsrelaterede begrænsninger

KREATIV

SEKTOR

MODE‐ OG LIVSSTILSVIRK‐

SOMHEDERNE

I høj /

nogen

grad

Slet ikke I høj/

nogen

grad

Slet ikke

For lidt kendskab til muligheder

26 % 29 % 28 % 33 %

Manglende match med behov

20 % 29 % 17 % 34 %

Betydning af virksomhedsstørrelse – kreativ sektor

Manglende kendskab gør sig i højere grad gældende som en begrænsning blandt de mindre virksomheder

end blandt de større.

Andel af virksomheder, som vurderer, at manglende kendskab udgør en reel begrænsning

0 ‐ 4 ansatte 28 % 5 – 19 ansatte 15 % 20 eller flere ansatte 0 %

Resultaterne viser til gengæld, at andelen af virksomheder, som tillægger manglende match mellem behov

og rådgivningstilbud, tilsyneladende er stort set den samme uanset virksomhedsstørrelse, dvs. ca. 20 %.

Branchevariation – kreativ sektor

Når det gælder manglende kendskab skiller produktdesignvirksomhederne sig markant ud fra de øvrige

brancher. 37 % af virksomhederne angiver, at dette er en væsentlig begrænsning og kun 17 % at det slet ik‐

ke er en begrænsning.

Betydning af virksomhedsstørrelse – mode‐ og livsstilsvirksomhederne

Blandt mode‐ og livsstilsvirksomhederne som i kreativ sektor er tendensen klar ‐ manglende kendskab gør

sig i højere grad gældende som en begrænsning blandt de mindre virksomheder end blandt de større.

Blandt de mindste virksomheder er det således hele 43 %, som tillægger denne faktor væsentlig betydning.

Heroverfor står kun 14 %, af virksomhederne med 20 eller flere ansatte.

Bemærkelsesværdigt er også, at de mellemstore virksomheder med 5‐19 ansatte skiller sig ud, når det gæl‐

der manglende match, med en andel på 27 %, som tillægger det væsentlig betydning og ingen virksomhe‐

der, der anser det for at være uden betydning.

Branchegruppeforskelle – mode‐ og livsstilsvirksomhederne



Manglende kendskab som begrundelse er klart mest udbredt blandt fremstillings‐ og en gros virksomhe‐

derne indenfor beklædning og accessories, idet 38 % i denne branchegruppe tillægger dette væsentlig be‐

grænsende betydning.

Med hensyn til manglende match skiller detailvirksomhederne indenfor møbler og interiør sig ud, idet in‐

gen virksomheder i denne branchegruppe anser dette for at være en væsentlig begrænsning.

Virksomhedernes rådgivningsbehov generelt I Afsnit 3.6.1. ovenfor blev det anført, at det generelle for billede for såvel kreativ sektor som for mode‐ og

livsstilsvirksomhederne er, at

ca. halvdelen af virksomhederne i høj eller nogen grad efterspørger mere skræddersyede rådgiv‐

ningstilbud,

godt 1/3 af virksomhederne i høj eller nogen grad efterspørger en mere samlet informations‐ og

rådgivningsservice

Når det gælder virksomhedernes vurdering af deres behov i relation til rådgivning, viser der sig således en

markant forskel på ”efterspørgslens omfang” afhængigt af, om der spørges ud fra en barriere synsvinkel el‐

ler en udviklingspotentiale synsvinkel.82

Variationer – kreativ sektor

I kreativ sektor er denne efterspørgsel gennemgående uafhængig af virksomhedsstørrelse.

Derimod er der branchevariation på to væsentlige punkter

Efterspørgslen efter mere skræddersyet rådgivning er størst blandt designvirksomhederne (såvel produkt‐

grafisk som indretningsdesign), idet over 60 % af designvirksomhederne – størst er andelen i mode‐ og livs‐

stilsdesign feltet med 70 % ‐ i høj eller nogen grad angiver at have et behov herfor.

Efterspørgslen efter mere samlet information og rådgivning er også større blandt produktdesignvirksom‐

hederne og grafisk design virksomhederne end i de øvrige brancher med andele på omkring 50 %.

Variationer – mode‐ og livsstilsvirksomhederne

Blandt mode‐ og livsstilsvirksomhederne falder efterspørgslen efter såvel mere skræddersyet som mere

samlet rådgivning imidlertid med virksomhedsstørrelse – om end ikke voldsomt.

Også her er der branchevariation, idet

82 Se ovenfor, hvor det er anført, at ca. 1/4 af virksomhederne peger på manglende kendskab til rådgivning som en begrænsning af væsentlig betydning, og ca. 1/5 af virksomhederne på manglende match mellem udbud og efterspørg‐sel.



efterspørgslen efter mere skræddersyet rådgivning er ca. dobbelt så stor blandt virksomhederne

indenfor beklædning og accessories ‐ med en andel på 60 % ‐ som blandt virksomhederne indenfor

møbler og interiør med ca. 30 %.

efterspørgslen efter mere samlet information og rådgivning er større blandt detailvirksomhederne

med en andel på 42 % end blandt fremstillings‐ og engrosvirksomhederne med en andel på 29 %.

Virksomhedernes vurdering af det offentlige erhvervsfremmesystems betydning som rådgivende instans Også når det gælder vurderingen af potentialet i den offentlige erhvervsrådgivning, er der en høj grad af

sammenfald i svarprofilerne for de to sektorer.

KREATIV

SEKTOR

MODE‐ OG

LIVSSTIL

Meget stor eller stor betydning

25 % 19 %

Nogen betydning 25 % 20 %

Begrænset eller ingen betydning

26 % 29 %

Ikke svaret 26 % 32 %

Branchevariation – kreativ sektor

I kreativ sektor får erhvervsfremmesystemet relativt flest stemmer blandt indretningsdesignvirksomheder‐

ne. Her er andelen, som vurderer, at den offentlige erhvervsfremme har meget stor/stor betydning, på 35

%.

Som det er blevet påpeget ovenfor er netop virksomhederne i indretningsdesignbranchen kendetegnet ved

aktuelt at score særligt lavt på aktuel brug af rådgivning fra offentlig erhvervsfremme, men omvendt ved i

særlig høj grad at give udtryk for et behov for mere skræddersyet rådgivning. Det forekommer således be‐

rettiget at lægge til grund, at ikke mindst indretningsdesignbranchen giver udtryk for et uopfyldt behov for

branchetilpassset rådgivning og for at have forventninger til erhvervsfremmesystemet i den forbindelse.

Branchegruppeforskelle ‐ mode‐ og livsstilsvirksomhederne

Blandt mode‐ og livsstilsvirksomhederne er det fremstilling og engros, som scorer højest, når det gælder

vurderingen af den offentlige erhvervsfremmes betydning. 28 % af virksomhederne i disse to branchegrup‐

per tillægger den meget stor eller stor betydning og 24 % nogen betydning. For detailvirksomhederne er de

tilsvarende andele på 12 % og 15 %.



Ligesom det var tilfældet for indretningsdesignbranchen er brugen af offentlige erhvervskontorer meget

begrænset blandt detailvirksomhederne, hvilket står i kontrast til den store andel af detailvirksomhederne,

som giver udtryk for et behov for mere samlet rådgivning.

Modsat indretningsdesignvirksomhederne scorer detailvirksomhederne imidlertid ikke særligt højt, når det

gælder erhvervsfremmesystemets betydning for egen og i det hele taget modebranchernes fremtidige ud‐

vikling. Noget tyder på, at detailvirksomhederne langt fra betragter de offentlige erhvervskontorer som

selvskrevne leverandører af de ydelser, som i givet fald kunne tilgodese deres behov for rådgivning.

Eksempler fra virksomhedernes ønskeseddel

Rådgivning vedrørende ny teknologi

Jakob Krag, Kreativ direktør, Kompagniet Marketing & Kommunikation A/S:

Vi kunne godt tænke os, at der var en form for rådgivning på teknologiområdet – altså indenfor

kommunikationsteknologi. En ting er, at vi skal betale i dyre domme for at insourcing, værre er

den svingende kvalitet. Det kan være svært at vide, hvor man skal gå hen. Der ville det være en

stor hjælp, hvis der var en eller anden instans, der havde føling med området, hvor man kunne

gå hen og få uvildig rådgivning, og måske blive introduceret til nye muligheder. Det kunne være

et slags GTS institut, ligesom teknologisk institut med særligt sigte på kommunikationsteknolo‐

gier, men de skulle ikke arbejde ligesom dem.

Erhvervsfremmesystemet som formidler, matchmaker, katalysator

Katja Just Schack, ejer, Madame Pom Pom:

Behovet opstår jo altid i forbindelse med, at man gerne vil lidt videre med nogle ting. Det er jo

der, vi skal hen. (Målretning af rådgivning/networking, red.). Jeg mangler ‐ lad os nu bare næv‐

ne et eller andet ‐ en producent til noget plast, jeg skal have lavet. Så kan jeg gå på nettet, og

så vælter det ind over mig fra hele verden, og jeg aner ikke, hvad det er for noget. Jeg kunne

egentlig bedre forestille mig, at jeg kunne henvende mig til én, der har siddet og samlet en hel

masse tråde, indenfor design og tøj og smykker og så videre, og så har prøvet at samle op på,

hvem der er gode til træ osv. Som kunne sige til mig: du kan prøve at gå den vej, der er fire pro‐

ducenter, om hvem vi ‐ via andres erfaringer – ved, at de kan deres kram.

Det skal være meget mere konkret. Fordi, når man er selvstændig, så er ens energi jo også hele

tiden fremadrettet, man er grundlæggende i ”scanning for opportunities mode”, og hvem man

lige kan snakke med osv. Det må godt være sådan; jeg skal bruge ham her, der skal lave plast,

har i noget jeg kan bruge dér? Vi har erfaring med i Europa, i verden, whatever.



Mogens Svenning, Direktør, Arkitekterne Birch & Svenning Jensen A/S:

Som arkitekt drømmer jeg også om, at væksthuset har øjnene åbne for de muligheder, der er

ude i markedet. De har måske en større berøringsflade, end jeg og firmaet har, og kunne vide‐

regive informationer om muligheder. Hvis de kunne oparbejde en kommunikations‐ og måske

formidlingsrolle, så vi og andre fik flere opgaver – også hos hinanden. Ideen er, at den potenti‐

elle samarbejdspartner også får glæde af det. Det kunne navnlig være et muligt svar på det

problem, de nye og endnu ikke så afprøvede små virksomheder står overfor – nemlig at de ofte

bliver fravalgt alene på den konto og derfor har svært ved at få foden indenfor. Et væksthus el‐

ler lignende formidlende instans kunne hjælpe med at formidle kontakten til nogen, der kan

hjælpe med de ting, man ikke kan klare selv. Det samme gælder selvfølgelig også for os – vi er

jo også ude og hente assistance ind imellem.


Vi har jo endnu ikke en portefølje af referencer, vi kan gå ud og sælge os på. Vi er meget bevid‐

ste om, hvor vigtigt det er at lave en strategi for virksomheden og at komme ud og sælge os

selv. Vi kan det bare ikke. Fordi det ikke primært er det, vi er gearet til. Og fordi, hvis vi er ude

og sælge, så kan vi ikke tegne, og har vi ikke nogle tegninger vi kan sælge, så kan vi heller ikke

sende de fakturaer ud, der skal til for at holde virksomheden kørende. Jeg kunne godt ønske

mig, at der var nogen, der ville påtage sig at hjælpe med at formidle det vi kan og bidrage til at

give os det nødvendige troværdighedsstempel. Være en slags garant for os. Robert og Gry kan

altså sagtens løfte den her opgave for jer. De har endnu ikke de store referencer – det siger sig

selv – for de er lige startet, men de har dokumenteret, at kompetencerne er til stede.

Drømmen om en fysisk og/eller virtuel markedsplads

Jacob Møller, CEO, Kiloo ApS83, Århus:

Gennem Cross Media projektet forsøger vi blandt andet at finde midler til en Cross Media mar‐

kedsplads, hvor man parrer virksomheder. F.eks. var der en filmproducent i styregruppen, som

havde en biograffilm, der var aktuel næste år. Han kunne måske synes, at det ville være inte‐

ressant at lave noget til, lad os bare sige Nintendo DS eller måske mobiltelefon, som et led i

forgreningen indenfor Cross Media, som han jo gerne vil facilitere. Men at finde de mennesker,

han skal spille sammen med i den forbindelse, det er en enormt tidskrævende proces. Så hvis

man i regionen kunne facilitere et arrangement, hvor man kunne komme og sige. Jeg har den

her film, der kommer i biografen, og jeg søger en partner indenfor det, det og det område. Der

83 Kiloo ApS udvikler spil til trådløse platforme, primært Iphone. Virksomheden vandt en konkurrence udskrevet af

Nokia i 2002 med spillet Popstar. De har bl.a. opdateret spillet Whac a mole og skabt Zenses til iPhone. Deres iPhone App's er et bevis på, hvordan man kan kombinere stærke brands med den innovative mobile platform. Virksomheden er registreret i størrelseskategorien 5‐9 ansatte.



er udsigt til finansiering. Kom herover og snak med mig. Men hvis det skal kunne give resultat,

bliver det let et spørgsmål om aktualitet og dermed om frekvens, hvor ofte man afholder det,

om det er kvartalsvis eller halvårligt.

Allan Kirkeby, Studio Director, Unity Studios ApS:

Jeg synes, at det kan være svært at finde ud af, hvilke virksomheder, der findes i Århus. Vi har

ganske vist selv en hjemmeside, og det har de andre virksomheder også, men der findes ikke et

eller andet centralt sted hvor man kan sige; her har du alle spilvirksomhederne. Her har du

f.eks. alle dem, der laver animationer.

Hvis jeg søger på et eller andet, så findes der alle mulige ucertificerede (registreringsdataba‐

ser), hvor jeg kan vælge mellem 2000 aktører, hvoraf nogle ikke eksisterer længere, og andre er

enkeltpersoner, der tror de er spilvirksomheder. Det kunne være rart, hvis der var nogle mini‐

mumskriterier for optagelse i et centralt register. Det ville være interessant for mig at være re‐

præsenteret et sted – en portal måske, hvor det hed sig, at her finder du virksomheder, som du

kan tage seriøst.

Søren Kruckow Velling, indehaver, 8000c:

Jeg synes, at det ville være oplagt med en god ”fredagsbar” for de kreative brancher, hvor man

kunne komme ind og hænge cv’er op på væggen og så med et signal om: I må gerne kontakte

mig og så kunne man headhunte og snakke på kryds og tværs. Det er jo ikke kun det med, at

man kan hjælpe hinanden med at finde underleverandører, det er jo også at promovere pro‐

dukterne. En arkitekt og jeg havde en ide om at lave en møbelmusikvideo, hvor produkterne

blev præsenteret på en ny måde. Tilsvarende kunne man promovere tøj og smykker sammen.

Der kunne man jo godt lave et netværk af nogle små kreative virksomheder, om det så er

smykker eller tøj eller møbeldesign, eller hvad det er. Der synes jeg da, at man kan hjælpe hin‐

anden helt vildt meget.

Katja Just Schack, ejer, Madame Pom Pom:

Nu tænker jeg også helt konkret faktisk, hver gang alle de sælgere, jeg kender, kommer og skal

sælge til min butik og alle butikker inde i Århus og Jylland. De mangler et sted at være hver

gang, det kunne være et showroom. Der er rigtig mange firmaer, der kommer hver februar og

hver august/september. Hvorfor går man ikke som kommune ind og tilbyder nogle af de flotte

steder, der er i Århus, bygninger hvor man i forvejen har ét eller andet kørende; det her rum i

tre‐fire dage, herfra kunne firmaerne stille deres kollektioner op, og kunder fra hele Jylland kan

komme og disponere, altså at man går ind og laver et samarbejde mellem kommune og er‐

hverv. Der er nogle super flotte steder, og man kunne på den måde komme lidt mere ind under

huden på hinanden. Altså, det var noget helt konkret, som jeg synes kunne være godt.



Mentorordninger, videnpilotordninger og lign. Som anført under Afsnit 3.6.1. udgør andelen af virksomheder, som i høj eller nogen grad ser et udviklings‐

potentiale i mentorordninger og lignende

ca. 1/3 af virksomhederne i kreativ sektor

ca. 1/4 af mode‐ og livsstilsvirksomhederne

Efterspørgslen varierer imidlertid med virksomhedsstørrelse og afhængigt af brancher.


Andel af virksomheder, som i høj eller i nogen grad efterspørger mentorordninger, videnpilotordninger

el. lign.

Kreativ sektor

Mode‐ og livsstils‐virksom‐hederne

0‐1 ansat 40 % 37 %

2‐4 ansatte 36 % 23 %

5‐9 ansatte 19 %

10‐19 ansatte 14 % 10 %

20 – 49 ansatte 0 %

50 + ansatte ‐‐‐‐‐‐ 0 %

Kreativ sektor Ligesom det var tilfældet for efterspørgsel efter mere skræddersyet og mere samlet rådgivning generelt,

har designbrancherne den største andel af virksomheder, som i høj eller nogen grad mener at kunne drage

fordel af mentorordninger. Særligt stor er efterspørgslen i indretningsdesignbranchen med en andel på næ‐

sten 60 % af virksomhederne.

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

26%

48%43%

59%

31% 29% 30%

Andel af virksomheder, som har svaret i høj elller i nogen grad

Kreativ sektorEfterspørgsel efter mentorordninger

Arkitektbranchen

Produktdesign

Grafisk Design

Indretningsdesign

Reklamebureauer

PR og Kommunikation

Nye Medier




Blandt mode‐ og livsstilsvirksomhederne er der derimod ikke signifikant store forskelle de fire

branchegrupper imellem.

Spørgsmålet om mulighed og vilje blandt de større virksomheder til at spille en mentorrolle i forhold til

iværksættere indenfor egen branche blev bragt på bane under flere af interviewene og blev som oftest

mødt med positive tilkendegivelser.

Således blandt andet fra Per Weiss, Art Director, Innovation Randers A/S:

Jeg er bestemt positiv omkring deltagelse i en mentorordning, da jeg er overbevist om det gensidige udbyt‐

te. Tid er mit største problem i denne sammenhæng, og det er følgelig vigtigt, at ordningen gives en form,

som ikke er for tidskrævende, og som samtidig har mulighed for fleksibel afvikling.

3.6.3. Behov for centraliseret formidling af arbejdskraft Efterspørgslen efter centraliseret formidling af arbejdskraft er langt større i kreativ sektor end blandt mo‐

de‐ og livsstilsvirksomhederne.

35 % af virksomhederne i kreativ sektor vurderer, at en sådan ordning i høj eller nogen grad vil forbedre de‐

res udviklingsmuligheder mod kun 16 % af mode‐ og livsstilsvirksomhederne.

Variationer – kreativ sektor Indenfor de kreative brancher er det navnlig de mindre virksomheder, som ikke bare i absolut forstand –

da der er så mange af dem ‐ men også i relativ forstand tegner sig for den største del af dette behov. Ande‐

len falder således med stigende virksomhedsstørrelse

0‐1 ansat 39 % 2‐4 ansatte 33 % 5‐9 ansatte 26 % 10 + ansatte 19 %’

Herudover varierer andelen af virksomheder, som i høj/nogen grad efterspørger centraliseret formidling af

arbejdskraft til en vis grad med geografisk placering.

Vestkommunerne 44 %

Århus 38 %

Kulturbyerne 32 %

Kulturringen 25 %



Variationer – mode og livsstilsvirksomhederne Efterspørgslen efter centraliseret formidling af arbejdskraft er større blandt fremstillings‐ og engrosvirk‐

somhederne – 22 % ‐ end blandt detailvirksomhederne – 10 %.

Blandt mode‐ og livsstilsvirksomhederne som helhed falder efterspørgslen efter sådanne ordninger endvi‐

dere med afstanden til Århus.

Århus 21 %

Kulturring 17 %

Kulturbyer 15 %

Vestkommunerne 8 %

3.6.4. Behov for styrkelse af netværksrelationer og udbygning af samarbejdsrelationer

Behov for netværk – overordnet set84 Som det var tilfældet i relation til behov for rådgivning, er der er en forskel på det indtryk man får af virk‐

somhedernes uopfyldte behov for netværksrelationer, alt efter om man spørger ud fra en barriere synsvin‐

kel eller en udviklingspotentiale synsvinkel. Af Afsnit 3.2. Netværk fremgik det således,

at 23 % af virksomhederne i kreativ sektor og 12 % af mode‐ og livsstilsvirksomhederne angiver, at

mangel på egnede netværksplatforme i høj eller nogen grad udgør en begrænsning for deres frem‐

tidige udviklingsmuligheder.

På spørgsmålet om i hvilken grad styrkelse af netværk/brobygning på en række områder ville forbedre virk‐

somhedernes udviklingsmuligheder, fik man imidlertid følgende billede

84 I Afsnit 3.2. Netværk er der under 3.2.7. Potentialer – behov for udvikling af forskellige rammebetingelser en gen‐nemgang af variationerne i efterspørgslen efter udbyggede netværksrelationer afhængigt af branche og virksomheds‐størrelse.

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

Kreativ sektor Mode‐ og livsstil

73%

55%

64%

45%

62%

43%50%

33%

Styrkelse af relationer vil i høj eller nogen grad forbedre virksomhedens udviklingsmuligheder

Med andre brancher end de kreative

Med andre kreative brancher

Mellem små og store virksomheder indenfor samme branche eller på tværs af brancherMed den kulturelle sektor




livsstilsvirksomhederne. Men den overordnede prioritering er den samme for de to sektorer. Størst er an‐

delen af virksomheder, som efterspørger styrket brobygning til andre brancher/potentielle kunder.

Det er imidlertid karakteristisk, at efterspørgslen efter styrkelse af netværk på tværs af de kreative erhverv

og mellem små og store virksomheder ikke er meget mindre.


af de tre førstnævnte samarbejdsdimensioner, er helt nede på 5 % for kreativ sektor og på 12‐15 % af mo‐

de‐ og livsstilsvirksomhederne. For samarbejde med kultursektoren gælder det 10 % af virksomhederne i

kreativ sektor mod 26 % af mode‐ og livsstilsvirksomhederne.


samarbejde mellem små og store kreative virksomheder.

I Afsnit 3.2. Netværk blev det på baggrund heraf konkluderet, at bevidstheden om den store potentielle

værdi, der ligger i netværksudbygning ikke bare med fag‐ og branchefæller men på kryds og tværs af stør‐

relse, brancher og sektorer, er langt større og mere udbredt i såvel kreativ sektor som blandt mode‐ og livs‐

stilsvirksomhederne, end omfanget af virksomhedernes nuværende faktiske netværksdeltagelse og priori‐

tering mellem forskellige former for netværk tilsiger.

Hertil kan nu føjes, at vurderingen af netværksudbygning som et positivt potentiale også er langt større end

vurderingen af manglende netværksudbygning som en begrænsning.

Det forekommer derfor berettiget at konkludere, at der er et stort potentiale for værdiskabelse gennem

indsatser, som sigter på at understøtte virksomhedernes erkendte behov for såvel bredere som kvalitativt

styrkede netværksforbindelser – herunder ikke mindst for håndtering af problemstillingen optimering af

anvendelsen af begrænsede ressourcer.

Der er imidlertid barrierer, som skal overvindes, når det gælder etablering af samarbejde med andre – ek‐

sempelvis med henblik på mersalg.

Søren Kruckow Velling, indehaver, 8000c:

Selv om jeg bare er ”ham sælgeren”, har jeg jo nogle produkter, som jeg føler, at jeg har været

med til at skabe. Jeg ville nok være nervøs for, om en samarbejdspartner ville kunne formidle

det budskab, som jeg gerne vil ud med ‐ den centrale fortælling – og levere den her ”110 pro‐

cent indlevelse”. Jeg synes, at det er svært. Hvem skal man committe sig til. Tillid spiller jo en

enorm rolle. Jeg har bl.a. talt med en meget større virksomhed indenfor erhvervsmøbler, om

hvordan man kunne gøre det. Kunne de blive en distributør for mig, hvad angår alt udenfor

Danmarks grænser? Så jeg ligesom kom ind under deres paraply, sådan at de kunne have mig

med som det kreative element, der supplerede deres produkter. Men igen er man bange for at

blive den alt for lille i den slags samarbejde.

Samtidig er jeg meget bevidst om, at det netop er det, der er problemet ved at være så lille. Det

giver nogle begrænsninger med hensyn til vækst, hvis du hele tiden selv vil have fingrene i det

hele. Det er for mig at se i mestringen af den balancegang at hele kunsten at vækste som



iværksætter ligger. For jeg kan godt se, at jeg skal blive meget større, før det bliver en ordentlig

forretning.

Klip fra interviews vedrørende temaet netværk på tværs af de kreative brancher Innovation – vidensourcing via tværfaglige netværk i Viborg?

Thomas Pedersen, KPF Arkitekter A/S, Viborg:

Ja, men jeg har ikke umiddelbart bud på en model. Man bliver jo mere opmærksom på andre

muligheder, jo mere man kommer ud i andre sammenhænge. Vi deltager i tværfaglige tema‐

bårne netværksaktiviteter, eks. børnekulturby i Viborg. Derigennem lærte jeg, hvad animations‐

folkene har gang i. Det kan også være mødet her i dag. Det opstår, når man har noget at mø‐

des om. Jeg har altid meget ud af det, når jeg deltager i tværgående aktiviteter, som det her i

dag. Det skal være på rundbordsmaner for at batte noget. Jeg sidder lige nu og tænker på et

eksempel. Hvis du nu sagde – vi skal have sammensat en idegruppe til Kulturby 2017, kunne I

tænke jer at være med? Og jeg sagde ja, så ville jeg jo møde en bredt sammensat skare, og

dermed ‐ fordi det jo var en helt anden opgavetype, som ikke direkte har noget med vore re‐

spektive virksomheder at gøre, men hvor man kunne trække på nogle af de kompetencer, vi har

i kraft af vore fag – ville vi kunne lære noget af hinanden og sammen kunne bidrage med mere,

end vi kunne enkeltvis. Men det skal være en konkret opgave ‐ ikke en kaffeklub. Der skal være

så få, at der er mulighed for en fri og åben, men samtidig konstruktiv og målrettet debat uden

formel mødeledelse.

Allan Feldthusen, Kreativ direktør, Byro A/S85, Viborg:

Mange netværk mister deres værdi – fordi de bliver for store. Erhvervsklubber – de må ikke bli‐

ve for store, 20‐25 deltagere højest. Nøglen er faglighed kombineret med en kommerciel di‐

mension.

Et forum for de kreative i Horsens?

Helge Birkwald, Horsens Erhvervsråd:

Hvis man skabte et forum for de kreative, ville der så være fornøden opbakning til det? Det ville

jo strække sig over mange forskellige fagområder. Vi har i Horsens med stor succes skabt et fo‐

85 Byro A/S er et dynamisk reklamebureau, der udvikler og skaber gode idéer, som flytter holdninger og varer. Kender

kunderne indgående, både danske forbrugere, internationale virksomheder, offentlige instanser etc. Deres kompeten‐cer er: strategi og branding, visuel identitet, markedsføring, grafisk produktion, live, ord, farver, lyd og billeder. Virk‐somheden er registreret i størrelseskategorien 10‐19 ansatte.



rum for topledelse, som hedder Breakpoint – et samlingspunkt for erhvervsledere på øverste

niveau i de lokale virksomheder. Man kunne på tilsvarende måde lave et forum for de kreative

fag, og blandt andet bygge på en række fælles events. Det skulle i givet fald inddrage mange

forskellige lokalt forankrede kreative virksomheder, så det for alvor kunne blive en fælles plat‐

form, som kunne fungere som sparringpartner for erhvervsråd og kommune i det hele taget.

Det kræver, at der er opbakning fra 25‐30 aktører fra start, så den bliver bæredygtig og så der

er noget at mødes om.

Mogens Svenning, Direktør, Arkitekterne Birch & Svenning A/S:

Ideen er god, men jeg ved ikke om den er bæredygtig. Vi har brug for et forum, som ligger

udenfor erhvervet, ligesom Dansk Design Center gør i København. ID‐Forum skulle genrejses,

men med en lidt anden profil. Jeg synes, at man skulle inddrage Erhvervsrådet, som kunne sæt‐

te nogle partnere sammen og planlægge bredere forløb med indbyggede temadage, som kan

give kontakter på tværs af brancher. Det tror jeg helt sikkert, at man ville sætte tid af til. Men

det er svært for almindelige erhvervsfolk selv at skulle være igangsættende, fordi der typisk

mangler tid, penge og erfaring.

Søren Frahm, Creative Director, Artlinco A/S:

Det er vigtigt, at der ikke bliver for mange deltagere. Nu sidder vi og snakker her rundt om bor‐

det, og det kan vi få rigtig meget ud af, men hvis der lige pludselig sidder 30, og der står en på

en talerstol og fortæller et eller andet, så får det mere underholdningens karakter. Så er man

tilbøjelig til at sætte sig tilbage, tror jeg. Personligt har jeg ingen problemer med, at det offent‐

lige stod som initiativtager. Jeg ville have større betænkeligheder, hvis det var Vestas eller Fritz

Hansen, som arrangerede. Jeg har været til den type arrangementer, og de er super farvede.

Tværfaglige netværk indenfor Nye Medier

Allan Kirkeby, Studio Director, Unity Studios ApS:

Vi har de sidste 5‐10 år deltaget i forskellige tiltag, hvor der også har været kommunalfolk in‐

volveret. Når jeg ikke synes, at det har fungeret, så er det fordi det har været for diffust anlagt.

Mange af den slags tiltag har favnet for bredt. De folk, der var ansvarlige har været dygtige til

at lave netværk, men de har ofte begrænset branchekendskab og har derfor tænkt: ”vi skal

dække multimedia bredt” men kun haft det forhåndenværende input at arbejde med. Nogle har

sagt ”vi skal lave fede animationer, andre ”vi skal have mere uddannelse” og atter andre ”vi

skal skaffe midler fra kommunen”, og så har de ligesom prøvet at skyde i alle retninger.

Jeg kan huske noget der blev lavet af IT Forum – en gruppe, der hed spil og animationsnetværk

tilbage omkring 2002. Til de to første møder i den gruppe dukkede der nogle mennesker op,



som jeg var interesseret i, specielt på det første kickoff møde, nogle ledere, som kunne få ting

til at ske. Men i den videre proces, fordi folk ikke havde tid, eller fordi interessen faldt, så be‐

gyndte de forskellige personer med indflydelse at falde fra, og så begyndte man også at sprede

invitationerne mere ud i netværket, og så blev det uddannelsesinstitutionerne, som tog over.

De var ved at etablere "DADIU" på det tidspunkt, og så blev det bare trukket meget i den ret‐

ning. Så begyndte der også at dukke græsrodsfolk/privatpersoner op, som egentlig enten bare

ledte efter et job eller bare havde et stort mål af entusiasme men ikke noget konkret at byde

ind med. Som jeg ser det, underminerede man sig selv.

Man skal have mere øje for, hvem man sigter på, og så måske lave nogle mindre grupper. Fra

et kommunalt synspunkt kan jeg godt se, at det kan være problematisk, fordi man så ville skulle

investere i 10 mindre grupper, i stedet for at forsøge at tage det hele over en bred kam.

For det første tror jeg, at man skal fokusere på enten ledere eller medarbejdere, og hvis man

fokuserer på medarbejdere, skal man fokusere på enten de kreative eller projektlederne og ikke

forsøge at rumme alle på en gang. For måske er det interessant for lederne første gang, så an‐

den gang dukker lederen også op, men hans tid er stram, og han har forretning for øje, og så

viser det sig, at foredraget den dag handler om, hvordan man designer et ansigt. Så sidder le‐

deren og føler, at han spilder sin tid, og så gider han ikke komme til de næste arrangementer.

Klip fra interviews vedrørende temaet netværk med andre brancher end de kreative Allan Kirkeby, Studio Director, Unity Studios ApS:

På CEO niveau kunne netværk med andre typer af servicevirksomheder være meget, meget re‐

levant, andre softwareservicevirksomheder. Og reklamevirksomheder, fordi de kunne være vo‐

res potentielle kunder, og vi kunne også være deres kunder. Samt telekommunikation. Emner

man kunne tage op er: Kontrakter, kunder, produkter, der sælger, timepriser, cases, der gik

godt eller galt, hvordan man bygger sin egen IP etc.

Hans Sandgren Jakobsen, Hans Sandgren Jakobsen Design:

Jeg har blandt andet været med i et atypisk netværk på Djursland. Det er sådant et metalnet‐

værk, hvor der er nogle metalvirksomheder, som blandt andet har ønsket min deltagelse. Det

har jeg nu deltaget i gennem en årrække efterhånden. Det har været meget spændende. Vi

mødes 5 gange om året og hører om tværfaglige emner. Noget med drift af virksomheder. Det

har betydet, at jeg faktisk er gået med i et tværfagligt projekt, som regionen støtter i opstarts‐

fasen med konsulenttimer. Under KLYNGEmidt er jeg med i et højbedsprojekt sammen med en

tømrer og en maskinfabrik, hvor jeg har lavet designet, og de så hver deres del. 86

86 http://www.designbedet.dk/



Søren Frahm, Creative Director, Artlinco A/S:

Der er faktisk rigtig mange virksomheder, som har et ønske om at komme videre. Men de ved

ikke, hvad de skal gøre, og når de kigger på tallene for de sidste par regnskabsår... Hverdagen

er fyldt med drift, så der mangler tid til at tænke på, hvad virksomheden skal leve af om 2 år.

Jeg kunne godt tænke mig, at væksthuset kunne være en katalysator, som kunne hjælpe med

at åbne deres øjne, så det bliver tydeligt for dem, at det ikke er udgifter, men investeringer der

er tale om. Et nyt design, et nyt produkt, en reklamekampagne, en ny indretning kan forlænge

en virksomheds liv, hvis det bliver lavet rigtigt. Kunderne skal ha’ god oplevelse af, hvem virk‐

somheden er, og hvad de står for – virksomhederne glemmer at de bliver vurderet på mere end

funktion og pris – men på helhedsindtrykket.

Der mangler demonstrationer af det store potentiale – succeshistorier, hvor et nyt design eller

en ny kampagne gør en kæmpe forskel. Der er masser af muligheder og meget talent i regio‐

nens virksomheder, men hvis viljen ikke er til stede, og hvis man ikke forstår, hvad det er man

skal igennem, og den investering det vil kræve for at lykkes, så bliver det svært.

Iværksætterens stemme


Jeg tror nok, at de, der har det største behov, hvad det angår, det er nok dem, der er mindst til‐

bøjelige til at række ud efter det. Om jeg ville have en kommerciel tilgang … en kommerciel til‐

gang er jo forudsætningen for, at vi overhovedet kan eksistere, så det er da utroligt vigtigt at

være kommerciel, det er der overhovedet ikke nogen tvivl om, at jeg ville. Sidste år da jeg star‐

tede op ikke, så tænkte jeg, at jeg har for lidt at lave, jeg laver en præsentation af nogle af de

her opfindelser, som jeg har i hovedet eller i skuffen. Jeg havde ni forskellige, som jeg tog ud og

præsenterede for en hel masse mennesker. Efter min mening havde alle ni potentiale nok til at

blive til rigtige produkter, men jeg kunne bare ikke ramme ind i de rigtige mennesker, de rigtige

steder, så derfor var det en masse renden på dørene, og nu har jeg af økonomiske årsager

tænkt, at det er uholdbart. Jeg kan ikke bruge mere tid. Det var for naivt at tro, at jeg kunne lø‐

be rundt og få folk til at sige jaaah, det er en god idé og sådan noget, så nu kører jeg efter no‐

get, som giver penge indenfor et overskueligt tidsrum.

Jeg blev måske bare lidt skræmt, fordi jeg tænkte at; når det er så kæmpestort et arbejde bare

at få én idé igennem, så jeg ville være nødt til at fokusere enormt meget på dét. Så nej jeg blev

ikke klogere, jeg blev bare brændt.



3.6.5. Fysiske rammer

Byrum, kulturudbud og infrastruktur

Generelt

Hvad angår de forskellige aspekter af fysiske rammer, der er spurgt til, er billedet meget ens for kreativ sek‐

tor og mode‐ og livsstilsvirksomhederne.

Gennemgående er det

at omkring halvdelen af virksomhederne slet ikke eller kun i mindre grad tillægger de nævnte

aspekter af deres fysiske ramme betydning, fordelt nogenlunde ligeligt mellem de to svarmulighe‐

der

At omkring en tredjedel i høj eller nogen grad tillægger de nævnte aspekter betydning

KREATIV SEKTOR MODE‐ OG LIVS‐STILSVIRKSOMHE‐

DERNE

I høj/

nogen

grad

I mindre

grad/

slet ikke

I høj/

nogen

grad

I mindre

grad/

slet ikke

Attraktivt byrum

36 % 48 % 34 % 42 %

Stort og varieret kul‐turudbud

36 % 49 % 33 % 54 %

Forbedret infrastruk‐tur

30 % 54 % 35 % 48 %

Kreativ sektor – geografisk variation

Relativt færre af Kulturringens virksomheder tillægger et attraktivt byrum stor betydning – 25 %. Størst er

andelen i Århus – 40 %.

Virksomhederne i Vestkommunerne skiller sig ud fra de øvrige ved en lidt større andel af virksomheder,

som tillægger stort og varieret kulturudbud (44 %), og en større andel af virksomheder, som tillægger for‐

bedret infrastruktur stor betydning (41 %)

Kreativ sektor ‐ branchevariation

Indretnings‐ og produktdesignvirksomhederne skiller sig ud, idet andelen af virksomheder i disse to bran‐

cher, som tillægger de nævnte forhold stor betydning ligger nærmere de 50 %.



Omvendt betyder attraktivt byrum og kulturudbud generelt meget lidt for PR og kommunikationsvirksom‐

heder samt respondenterne indenfor Nye Medier. Her udgør andelen af virksomheder, som tillægger disse

forhold betydning, kun 10 %.

Kreativ sektor ‐ virksomhedsstørrelse

Virksomhedsstørrelse spiller tilsyneladende ikke den store rolle for virksomhedernes syn på de fysiske

rammer. Dog med den undtagelse, som er set før, at der er relativt flere blandt de største virksomheder,

som tillægger et stort og varieret kulturudbud og en forbedret infrastruktur stor betydning.

Mode‐ og livsstilsvirksomhederne – geografisk variation

Attraktivt byrum spiller relativt set en mindre rolle for virksomhederne i Vestkommunerne. Her er andelen

af virksomheder, som tillægger dette væsentlig betydning, nede på 23 %.

Stort og varieret kulturudbud spiller relativt set en større rolle for virksomhederne i Kulturringen og om‐

vendt en mindre rolle for virksomhederne i Vestkommunerne. Andelen af virksomheder, som tillægger det‐

te væsentlig betydning, er på 43 % i Kulturringen mod 23 % i Vestkommunerne.

Når det gælder ønsket om forbedring af infrastrukturen, er der en markant forskel på behovets omfang i

Århus og Kulturbyerne på den ene side og Kulturringen og Vestkommunerne på den anden.

Andel af mode‐ og livsstilsvirksomhederne, som tillægger forbedret infrastruktur væsentlig betydning

Århus 47 % Kulturbyerne 40 % Kulturringen 22 % Vestkommunerne 8 %

Mode‐ og livsstilsvirksomhederne ‐ branchegruppeforskelle

Detailvirksomhederne indenfor beklædning og accessories skiller sig ud, idet andelen af virksomheder,

som tillægger de nævnte tre forhold væsentlig betydning ligger højere end gennemsnittet.

Attraktivt byrum 51 % Stort og varieret kulturudbud 47 % Forbedret infrastruktur 44 %

Mode‐ og livsstilsvirksomhederne ‐ virksomhedsstørrelse

Når det gælder virksomhedsstørrelse, er billedet for mode‐ og livsstilsvirksomhederne det modsatte af ten‐

densen for de kreative brancher. Her er det de mindre virksomheder med 0‐4 ansatte, som tillægger de fy‐

siske rammer størst betydning.



Attraktivt byrum spiller en væsentlig rolle for 49 % af virksomhederne med 0‐4 ansatte. For virksomheder

med 5 eller flere ansatte er andelen kun på ca. 20 %.

Stort og varieret kulturudbud tillægges væsentlig betydning af 34 % af virksomhederne med 0‐4 ansatte

mod kun 17 % af virksomhederne med 5 eller flere ansatte.

Derimod er forskellen mindre markant, når det gælder behovet for forbedret infrastruktur. 38 % af virk‐

somhederne med 0‐4 ansatte tillægger dette væsentlig betydning mod 25 % af virksomheder med 5 eller

flere ansatte.

Samlokalisering I Afsnit 3.2. Netværk blev det understreget, at der i såvel kreativ sektor som blandt mode‐ og livsstilsvirk‐

somhederne er mange, der ser en væsentlig grad af udviklingspotentiale i samlokalisering med andre krea‐

tive brancher end virksomhedens egen, nærmere bestemt 49 % af virksomhederne indenfor kreativ sektor

og 39 % af mode‐ og livsstilsvirksomhederne.

Som det også blev beskrevet i nævnte afsnit, er der imidlertid forskelle afhængigt af geografi, branche og

virksomhedsstørrelse.

Disse kan sammenfattes som følger87

I Vestkommunerne er efterspørgslen blandt virksomhederne i kreativ sektor større end gennem‐

snitligt for regionen men omvendt er efterspørgslen blandt mode‐ og livsstilsvirksomhederne min‐

dre end gennemsnitlig for regionen

Designbrancherne – såvel produkt‐, grafisk‐ som indretningsdesign – har en større end gennem‐

snitlig efterspørgsel.

Når det gælder virksomhedsstørrelse, er der indenfor kreativ sektor indikationer i retning af et

muligt interessesammenfald mellem visse af de mindste virksomheder med 0‐1 ansat og visse af de

mellemstore virksomheder med 10‐19 ansatte, idet efterspørgslen i disse to størrelseskategorier er

større end gennemsnitlig.

Blandt mode‐ og livsstilsvirksomhederne går der en skillelinje mellem de mindre virksomheder

med 0‐4 ansatte og virksomhederne med 5 eller flere ansatte, idet efterspørgslen er større i først‐

nævnte størrelseskategori – om end ikke voldsomt større. Således er der stadigvæk er en tredjedel

af virksomhederne i sidstnævnte størrelseskategori, som ser et væsentligt udviklingspotentiale i

samlokalisering.

Flere af iværksætterne har gjort sig deres erfaringer med forskellige former for samlokalisering – erfaringer,

som andre kan drage nytte af.

87 Der henvises til Afsnit 3.2.7. Potentialer – behov for udvikling af forskellige rammebetingelser




Jeg har gjort mig nogle tanker om det, fordi jeg startede i et kontorfællesskab i Mejlgade med

en flok mennesker, som dels var lidt yngre end mig, dels var indenfor det kreative område ‐ ikke

indenfor mit specifikke område men beslægtede. Jeg tænkte, at der måtte kunne ske en eller

anden form for afsmitning, en form for udveksling mellem os, som kunne medføre en synergi.

Men det viste sig: nej, det sker ikke. For selvom vore arbejdsområder er beslægtede, så er der

ikke en tilstrækkelig nærhed. De kan ikke sætte sig ind i de problemstillinger, som jeg sidder og

vender og omvendt. Så derfor flyttede jeg i stedet sammen med én, der decideret arbejder in‐

denfor det samme område, og så begyndte synergieffekten at opstå. Så hvis det drejer sig om

det rent faglige, så gælder det om at sidde med nogen, der er så tæt på én selv som muligt.

Hvis det derimod drejer sig om komplementære kompetencer – f. eks. salg – så skal der helt

andre matchmakingstrategier til.

3.6.6. Offentlig indkøbspolitik Flere af de interviewede virksomheder, herunder navnlig arkitektfirmaer, havde konstruktive eksempler og

forslag, når det gælder det offentliges muligheder for på forskellig vis at medvirke til øget innovation i de

kreative brancher.


Det store spørgsmål er, om det er muligt at opdrage kunderne til at betale mere upfront for

selve udviklingselementet – den kreative kernekompetence? Det vi er allerbedst til – det gi´r vi

væk. Nogle kunder er udenfor pædagogisk rækkevidde. I et vist segment er der kun fokus på

prisen. Det er simpelthen en del af tidsånden. I stort omfang er der reelt tale om en pris og cv‐

konkurrence. Vi har været for dårlige til at opdrage opdragsgiverne. Og krisen har forstærket

problemet. Tidligere fik man et vist reelt vederlag for at deltage i en konkurrence. Det er nu

presset ned til det uanstændige. Brancheorganisationerne er ikke ret gode til at varetage med‐

lemsinteresser på dette område.

Men der er også en modsat tendens. Efter at have smagt medicinen nogle gange, er nogle af

kunderne blevet klogere. I får det her for det (en rimelig betaling red.), hvad kan I så tilbyde.

Det var eksempelvis tilfældet i forbindelse med et boligprojekt i Vejle. Der blev fastsat et hono‐

rar, og vi skulle derfor kun konkurrere på kreativitet. Så der foregår en vis selvopdragelse via

selverkendelse. Ingen tvivl om at der suboptimeres, når der kun konkurreres på pris.

Mikkel Frost, Partner, Cebra A/S, arkitekter MAA, Århus:

Giv chancen til nyopstartede firmaer – gød vækstlaget. Århus er slem på det punkt, København

giver flere chancer. Jeg bliver stadig mødt med, at vi er unge og nye ‐ tør vi nu prøve dem. Vi

har fået Nykredits arkitektur pris og den gyldne løve i Venedig. Vi har ligesom bevist, at vi kan

noget, men vi bliver stadig mødt med: Arh, vi prøver alligevel med de sædvanlige, så er vi sikre



på vores investering. Den møder vi meget i Århus, men i København. Aaj, er I nye, hvor spæn‐

dende. Hvem er I? Prøv med den her lille opgave, og så ser vi hvordan det går.

Hvis vi ikke havde fået alle de chancer i København, så ved jeg ikke, om vi havde været her. Kø‐

benhavns Kommune har været meget gode til at sige, at med et lille nyt firma, så får vi en me‐

get bedre ydelse. Når man er lille og ny, er man typisk parat til at lave det billigere og give den

ekstra gas. Det er en win‐win, hvor de unge får noget at lave og kommunen eller entreprenøren

får en billigere ydelse og en større indsats. Det kunne man godt lære noget af i Århus.

Men det gælder også den anden vej.

Mikkel Frost, Partner, Cebra A/S88:

Inviter firmaer udefra ind på banen i Århus – såvel københavnske som udenlandske Det vi ser,

er, at århusianske arkitektfirmaer har lettere ved at få opgaver i København, end de køben‐

havnske firmaer har ved at få opgaver i Århus. Der hersker sådan lidt en form for provinsiel pro‐

tektionisme i Århus, som gør, at vi er tilbøjelige til at forsøge at holde fremmede firmaer væk

fra vores opgaver.

Det er noget mærkeligt noget, for jeg tror i virkeligheden, at det ville kunne kick starte vores

miljø, hvis vi var meget mere åbne. De (københavnerne) kommer her bare ikke. Det er som om

Århus Kommune hellere vil prækvalificere de lokale firmaer, og det kan man også mærke, når

man kommer til Vejle. Så taler vi alle sammen om, at vi skal finde en lokal samarbejdspartner,

ellers så kommer vi ikke med i konkurrencen. Det har Århus lidt af det der, og det skal vi bare

ud over. Vi skal åbne op og invitere folk ind udefra.


Vi vandt en konkurrence i Billund. Det drejede sig om et projekt, vi faktisk selv havde taget ini‐

tiativet til, blandt andet i kraft af en medarbejder, som kom fra Billund. Han havde et ønske om

at transformere byen til mere end Lego og Lalandia og fik frit løb til at udvikle sin ide til en visi‐

on for Billund – en by, som var blevet bange for sit eget brand. Med assistance fra MindFolio i

London blev det til ”Capital of Children”. Først efterfølgende besluttede byen at udskrive en

konkurrence. Så vi koblede konkurrencen sammen med alt det, vi allerede havde lavet. Men

Mindfolio kunne vi ikke have undværet. En overskrift som den kunne vi ikke selv have fundet på.

88 Cebra A/S blev grundlagt i 2001 af arkitekterne Mikkel Frost, Carsten Primdahl og Kolja Nielsen og har vundet en række priser, herunder Golden Lion Award 2006 og Nykredits Arkitekturpris 2008. De står bag den årlige Cebra‐pris for afgangsprojekterne ved Arkitektskolen i Århus. Virksomheden er registreret i størrelseskategorien 10‐19 ansatte.



Som arkitekter er vi ved at undergå en transformation. Vi er ikke længere kun reaktive – vi er

nødt til at udvikle.

En tendens, som den offentlige sektor kan yde et vægtigt bidrag til at fremme.

kreative erhverv 2 - analyserapport

Documents