erhvervsjuridiskinstitut opgavekoncipist ...pure.au.dk/portal/files/36183358/pdf_hovedopgave.pdf ·...
TRANSCRIPT
Erhvervsjuridiskinstitut Opgavekoncipist:
Bachelorafhandling Zlatan Sacic
Ha.(jur) i skat – 6. semester Juridiskvejleder:
Rene Franz Henschel
Økonomiskvejleder:
Jane Thorhauge Møllmann
Regnskabsanalyse og igangværende arbejder
Vestas A/S
Handelshøjskolen i Århus
2. Maj 2011
2
Indholdsfortegnelse
1. Executive summary ..............................................................................................................................4
2. Problemformulering ............................................................................................................................5
3. Metode ...................................................................................................................................................6
4. Afgrænsning .........................................................................................................................................7
5. Kildekritik.............................................................................................................................................8
6. Den strategiske analyses fremgangsmåde ..........................................................................................8
6.1 Den interne analyse ..........................................................................................................................9
6.1.1 Introduktion af Vestas A/S .........................................................................................................9
6.1.2 Vision .......................................................................................................................................10
6.1.3 Mission .....................................................................................................................................11
6.1.4 Målsætning og strategi .............................................................................................................11
7.1 Den ekterne analyse .......................................................................................................................12
7.1.1 Pestel analyse af virksomhedens omverden .............................................................................12
7.1.2 De politiske elementer .............................................................................................................12
7.1.2.1 Topmødet i København – COP 15 .....................................................................................13
7.1.2.2 USA ....................................................................................................................................14
7.1.2.3 Kina ....................................................................................................................................15
7.1.3 Økonomiske og finansielle drivers ..........................................................................................16
7.1.4 Lovgivningen ...........................................................................................................................19
7.1.5 Miljø og teknologi ....................................................................................................................19
7.1.6 Sociokulturelle forhold ............................................................................................................21
7.1.7 Konklusion på PESTEL-analysen ............................................................................................23
7.2.1 Porters Five Forces...................................................................................................................24
7.2.2 Leverandørernes forhandlingsstyrke ........................................................................................24
7.2.3 Kundernes forhandlingsstyrke .................................................................................................25
7.2.4 Forekomsten af adgangsbarrierer .............................................................................................27
7.2.5 Muligheden for substitution .....................................................................................................28
7.2.6 Konkurrenceintensiteten blandt eksisterende konkurrenter .....................................................29
8. Nøgletalsanalyse – Dupont modellen ................................................................................................30
8.1 Egenkapitalforretning ....................................................................................................................31
8.1.1 Niveau 1 – Dekomponering af egenkapitalforretningen ..........................................................33
3
8.1.2 Niveau 2 – Dekomponering af afkastningsgraden ...................................................................35
9.1.3 Konklusion på Dupont analysen ..............................................................................................35
9. Igangværende arbejder .....................................................................................................................36
9.1 Indledning ......................................................................................................................................36
9.1.1 Lovgrundladet for igangværende arbejder ...............................................................................36
9.1.2 Dansk lovgivning – ligheder og forskelle til IFRS ..................................................................36
9.1.3 Formål og anvendelsesområde for IAS 11 ...............................................................................40
9.1.4 Definition af igangværendearbejder.........................................................................................40
9.1.5 Antal entreprisekontrakter ........................................................................................................41
9.1.6 Behandling af entrepriseomsætning .........................................................................................43
9.1.7 Behandling af entrepriseomkostninger ....................................................................................44
9.1.8 Indregning ................................................................................................................................46
9.1.8.1 Produktions- og Faktureringsprincippet.............................................................................46
9.1.8.2 Indregning af entrepriseomsætning og omkostninger ........................................................47
9.1.8.3 Indregning af tab ................................................................................................................51
9.1.9 Ændringer i de regnskabsmæssig skøn ....................................................................................51
9.2.1 Præsentation og oplysning .......................................................................................................52
9.3.1 Retvisende billede af årsregnskabet .........................................................................................53
9.3.2 Sanktioner ved overtrædelse ....................................................................................................53
9.3.3 Fondsrådet ................................................................................................................................56
9.3.3.1 Fondrådets lovegrundlag jf. ÅRL ......................................................................................56
9.3.3.2 Regnskab aflagt efter IFRS ................................................................................................57
9.3.3.3 Ledelsens ansvar ................................................................................................................59
9.3.3.4 Delårsrapporter ..................................................................................................................60
10. Konklusion ........................................................................................................................................61
11. Kildefortegnelse ................................................................................................................................65
4
1. Executive Summary
The purpose of the economic part of this bachelor thesis is to create a financial analysis of Vestas,
in order to analyze and discuss whether Vestas is an attractive investment object for the future. The
above mentioned assessment of the company will be diminished on the basis of a strategic and
accounting analysis of Vestas. Thus, the strategic analysis approach will focus on to illuminate the
external as well as internal aspects of the business that will have relevance to potential investors.
While the accounting analysis will be based on the annual report, and thus an analysis of key
indicators for the company.
The purpose of the legal part will be to provide a description of the accounting standards, ie. both
national (Statements Act - ÅRL) and international (International Financial Reporting Standards -
IFRS) which are vital for large international corporations, and thus how they can act for accounting
and legal issues.
Then there will be more specifically looked at how these rules affect the accounting and legal
requirements for recognition, measurement and presentation of ongoing work / contracts. Since the
current work / contracts may be associated with large sums of money, it is important that the work
be recognized and valued properly so the income statement expresses the year developing properly.
I have therefore chosen to treat it further. This is the integral part of the dissertation between
economics and law, since the measurement and representation of such ongoing work has relevance
for the assessment of the company.
Vestas is a company located in the top accounting class, and as a listed companies on the stock
exchange, it is thus subject to very strict and detailed rules for the submission of the annual report
and any other written or oral statements which are relevant to current or potential investors.
Therefore, this thesis will deal with the rules and structures that regulate penalty opportunities to
these companies when it finds wrongdoing. Therefore, the following questions will be answered in
the legal part of the thesis:
1. What are the differences in the Danish Financial Statements Act and on the other hand, the
international accounting standards in relation to ongoing work?
2. What kind of obligations and the freedoms does the Statements Act give to choose?
3. What significance does the IFRS for Danish law and how is it incorperated?
5
4. How to recognize companies work in progress, and the factors involved in the recognition,
measurement and presentation, and how affected are accounts in the light of this election?
5. What are the consequences if you fail to comply with regulatory requirements?
2. Problemformulering
Økonomisk del
Formålet med den økonomiske del af denne bachelorafhandling er, at lave en regnskabsanalyse af
Vestas A/S, med henblik på at analysere og diskutere, hvorvidt Vestas er et attraktivt investering
objekt for fremtiden.
Den overnævnte bedømmelse af selskabet vil således blive fortaget på baggrund af en strategisk og
regnskabsmæssig analyse af Vestas A/S. Således vil den strategiske analysetilgang have fokus på at
belyse eksterne såvel som interne aspekter af virksomheden, som vil have relevans for potentielle
investorer. Hvorimod den regnskabsmæssige analyse vil have udgangspunkt i årsrapporten, og
dermed en analyse af nøgletallene for selskabet.
Juridisk del
Hovedformålet med den juridiske del vil være, at give en beskrivelse af de internationale
regnskabsstandarder (International Financial Reporting Standards – IFRS), herunder specifikt IAS
11, som regulerer den regnskabsmæssige behandling af igangværende arbejder/entreprisekontrakter.
Derefter vil der mere specifikt blive set på, hvordan disse regler influerer på de regnskabsmæssige
og juridiske krav til indregning, måling og præsentation af igangværende arbejde/kontrakter. Da
igangværende arbejde/kontrakter kan være forbundet med store penge summer, er det vigtigt, at
arbejdet opgøres og værdiansættes korrekt så resultatopgørelsen udtrykker årets udvikling korrekt.
Derfor har jeg valgt at behandle det nærmere. Dette er således den integrerede del af afhandling
mellem økonomi og jura, da målingen og repræsentation af sådanne igangværende arbejder har
relevans for bedømmelsen af virksomheden.
Da Vestas er en virksomhed der befinder sig i den øverste regnskabsklasse og samtidig børsnoteret,
er den dermed underlagt meget skrappe og detaljerede regler for afgivelse af årsrapporten og
6
eventuelle andre skriftlig eller mundtlig udtalelser, som har relevans for nuværende eller potentielle
investorer. Derfor vil denne afhandling os beskæftige sig med de regler og instanser, som regulerer
sanktionsmulighederne overfor disse selskaber, når der konstateres ulovligheder. Derfor vil
følgende spørgsmål blive forsøgt besvaret:
1. Hvilke forskelle er der på den danske Årsregnskabslov og på den anden side de internationale
regnskabsstandarder i forhold til igangværende arbejder?
2. Hvad giver Årsregnskabsloven af forpligtelser og hvilken friheder giver den til at vælge?
3. Hvilken betydning har IFRS for dansk lovgivning og hvordan indgår den?
4. Hvordan indregner selskaber igangværende arbejder, og hvilken faktorer spiller ind ved
indregning, måling og præsentation, og hvordan påvirkes regnskabet i lyset af dette valg?
5. Hvilke konsekvenser har det, hvis man ikke overholder de lovgivningsmæssige krav?
3. Metode
Økonomisk del
Den strategiske analyse vil blive indledt med en virksomhedsbeskrivelse af Vestas. Der vil således
blive søgt beskrevet hvad Vestas formål, strategi og langtidssigtede planer er. Dette har til hensigt at
forstå virksomhedens tankegang, og hvad virksomheden ønsker at opnå i fremtiden. Da adgangen til
intern information til et børsnoteret selskab kan være begrænsede, vil en sådan beskrivelse have
eksternt data, som børsmeddelelser, avisartikler årsrapporter osv. som kilde.
Derefter vil der blive udarbejdet en PESTEL-analyse, til belysning af de makroøkonomiske
aspekter, som kan have betydning for Vestas og dermed vindmølleindustrien, denne model er valgt
da de giver god mulighed for at inddrage de makroøkonomiske elementer som nok på lang sigt vil
have betydelig indflydelse på Vestas. Til dette vil der yderligere blive inddraget Porters Five
Forces, da denne model er god til at sige noget om en branches langtidsrentabilitet. Som bestemmes
af de 5 konkurrence kræfter Michael Porter beskriver.
Regnskabsanalysen vil tage udgangspunkt i årsrapporten og vigtige nøgletal, og vil blive udarbejdet
efter DuPont modellen. Hvor DuPont modellen viser sammenhængen mellem virksomhedens
afkastningsgrad, overskudsgrad og aktivernes omsætningshastighed.
7
Juridisk del
I opgaven vil den retsdogmatiske metodetilgang blive benyttet. Ved den retsdogmatiske metode
benytter man således de gældende retskilder, som domstolene eller en hvilken som helst anden
instans ville anvende, for at løse et juridisk problem. Dvs. for at sikre en retsdogmatisk
analysetilgangs validitet, må og skal den juridiske metode følges. På den måde sikres der en
kontinuitet af resultater, grundet i at alle bruger den samme fremgangsmetode og fortolkningsstil.
Til besvarelse af den juridiske del af opgaven, vil afhandlingen have sit afsæt i Årsregnskabsloven
da dette er gældende ret, men da de store børsnoterede selskaber udformer deres Årsrapporter efter
de internationale regnskabsstandarder (IFRS) vil disse naturligvis være grundlaget for beskrivelsen
af igangværende arbejder.
Ydermere vil EU lovgivning blive inddraget, da denne har betydning for den danske
Årsregnskabslov, i og med at tiltag eller ændringer i EU lovgivningen bliver implementeret i dansk
lov. Til besvarelse af det sidste spørgsmål, vil jeg gå ind i årsregnskabsloven og beskrive de regler
der regulerer sanktionsmulighederne overfor de selskaber der misligholder dem. Da Vestas er en
børsnoteret virksomhed vil jeg således os inddrage de regler og beføjelser der gælder for
Fondsrådet, da deres øverste opgave er, at fører kontrol med at børsnoterede virksomheder
overholder de gældende regnskabsregler i deres finansielle rapporter. Her vil de relevante love og
vejledninger blive inddraget som fastsætter hjemmelsgrundlaget for sanktioner fra både Fondsrådet
og årsregnskabsloven.
4. Afgrænsning
I den økonomiske del vil opgave omkring den strategiske analyse, herunder PESTEL analysen,
fokuserer på de mest afgørende makroøkonomiske elementer som berør Vestas. Derudover vil
Porters Five Forces også blive anvendt til den strategiske analyse, anvendelsen af denne model vil
således os begrænse sig til de mest relevante informationer som berør Vestas. De nævnte modeller
er valgt, da de muliggør at anvende det information der nu er tilgængeligt for at løse opgaven.
Derfor vil det være offentligt tilgængeligt information der vil blive anvendt, da intern information
fra disse virksomheder er begrænset.
På den juridiske side vil der blive set på igangværende arbejder og dvs. de regler som regulerer
disse kontrakter som for det meste strækker sig over mere end et regnskabsår. Der vil heller ikke
8
blive set på de skattemæssige konsekvenser disse kontrakter må fører med sig. Da børsnoterede
selskaber jf. Årsregnskabsloven er underlagt de internationale standarder, ville disse således være
den hovedsaglige lovgivning der vil blive behandlet. Da IAS 11 regulerer disse kontrakter, vil det
således være efter denne standard afhandlingen vil tage sit udgangspunkt, i beskrivelsen og
analysen.
I behandling af spørgsmål 5, vil jeg således kun komme ind på de konsekvenser det har for
selskabet/ledelsen når årsregnskabslovgivning ikke bliver overholdt. Der med vil revisorens ansvar
eller lignende emner ikke blive berørt.
5. Kildekritik Da intern information omkring børsnoterede virksomheder som Vestas er begrænset, vil opgavens
kilder stamme fra ekstern indsamlet data, dvs. internet artikler, rapporter eller lignende som vedrør
emnet. Ved anvendelse af sådanne kilder, vil jeg i videst mulig omfang indsamle information som
dækker bredt, for dermed at bevare en objektiv analyse tilgang til afhandling, således at en eller få
kilder ikke danner en subjektiv ramme omkring hele analysen. Det understreges dog stadig, at disse
artikler kan være præget af subjektive holdninger eller dagsordner fra journalistens side, således kan
det ikke undgås, at nogen af artiklerne er præget at sensationslyst. Dermed vil artikler og lignende
blive taget med et forbehold.
6. Den strategiske analyses fremgangsmåde For at besvare den del af den økonomiske problemformulering, som handler om hvilke interne og
eksterne aspekter der har indflydelse på værdien af Vestas som selskab, vil jeg udarbejde en
strategisk analyse af Vestas A/S. Denne analyse er en vigtig forudsætning for vurderingen af
virksomheden, da nøgletal ikke altid kan give en forklaring om, hvad der ligger bag udviklingen1.
Regnskabsanalysen giver snarere et fingerpeg om, hvor man skal søge forklaringen henne. Ved at
koble en strategisk analyse til bedømmelsen af virksomheden, sættes en analytiker af virksomheden
i stand til at vurdere den strategi, som virksomheden har fulgt, med det formål at bedømme i hvor
høj grad den pågældende strategi har medført tilfredsstillende resultater. Den strategiske analyse
giver dermed yderligere baggrund for at vurdere mulighederne og realismen for de fremtidige
økonomiske mål, som virksomheden har sat sig for øje.
1 Bent Schack, side 223
9
Den strategiske analyse dækker primært over to hovedområder. Det ene er virksomhedens
omverden. Opgaven heri består af at kortlægge, hvilken branche eller hvilken brancher
virksomheden opererer i, og hvorledes vilkårene er i de pågældende brancher, både med hensyn til
de samfundsmæssige faktorer og med hensyn til konkurrenternes styrke. Det andet hovedområde
handler om virksomhedens ressourcer og kompetencer. På grundlag af de overnævnte elementer, er
det muligt at kortlægge virksomhedens styrker og svagheder, som dermed vil danne en
virksomhedsprofil.
Jeg vil således i analysen fokusere på virksomhedens omverden, dvs. her vil de makroøkonomisk
aspekter bliver inddraget, som nogle er nævnt i indledningen. Her vil der ud fra PESTEL-modellen
blive set på hvilke faktorer der spiller ind på branchens vækstmuligheder. Derefter vil der blive set
på branchen, her vil Porters Five Forces blive taget i brug, som således vil have fokus på at se på
nogle af de konkurrenter Vestas har og Vestas position.
6.1 Den interne analyse Formålet med den interne analyse er at beskrive de den vision, mission og målsætning som Vestas
har valgt at følge. I det følgende vil dette starte ud med en virksomheds præsentation af Vestas,
hvor nogen af de vigtigste højdepunkter vil blive beskrevet.
6.1.1 Introduktion til Vestas A/S
Vestas A/S er et dansk selskab, som er verdens største vindmøllefabrikant. Vestas kompetencer og
kerneområder ligger i udvikling, produktion, salg, markedsføring og vedligeholdelse af
vindsystemer, der udnytter vindenergien til at producerer elektricitet. Koncernen har siden
1990’erne været gennem en stor reformproces, hvor man i stører grad har oplevet øget konkurrence
fra andre vestlige producenter og tilsvarende de i Asien som er på fremmarch. Gennem tiden har
koncernen således konsolideret sin førende markedsposition og investeret i ny teknologi i retning af
større møller. Denne proces nåede sit højdepunkt i 2004 hvor Vestas opkøbte en stor konkurrent
(NEG Micon). I 2005 tiltræder Ditlev Engel som administrerende direktør, han iværksætter en
omfattende strategi, der har til formål at forbedre koncernens interne samarbejde i global hensyn og
forholdet til selskabets investorer. Resultatet af disse ideer havde til formål at kulminerer i bedre
lønsomhed, bedre kvalitet og dermed en forbedret konkurrenceevne på et mere og mere intenst
10
omkæmpet globalt marked. For Vestas er en af vigtigste ting deres internationale erfaring og
tilknytningen til lokalområder. På grund af det har Vestas udviklet et globalt service og
salgsnetværk, der dermed sikrer Vestas det tætte samarbejde mellem mølle ejere som forsætter langt
ude i fremtiden. Disse initiativer sikrer, at Vestas beholder sin position som troværdig partner.
Hensigten med denne kvalitetskontrol er fortsat at kunne levere møller, der opfylder virksomhedens
specifikationer. Det gælder således om at sikre, at alle led i leverandør kæden lever op til Vestas
høje standarder, for kun ved at have pålidelig led overalt i strukturen, kan Vestas fastholde
standarden og fortsætte med at være en troværdig virksomhed. Efter Ditlev Engels tiltræden som
direktør proklamerede han en vision for Vestas. Visionen bestod i at grøn og vedvarende energi i
2020 skulle udgøre 10 % af det totale energibehov. Finanskrisen og de fremtidige COP møder, vil
med sandsynlighed have betydning for indfrielsen af disse visioner. Ydermere vil regeringers
fremtidig investeringsvilje og løst være stærkt forbundet med Vestas muligheder for at vokse, dette
hænger sammen med at møller stadig er dyre at producerer i forhold til det afkast de giver i form af
ren energi, dette er dog betydeligt forbedret over årenes løb, men det må dog stadig understreges at
denne industri stadig er stærkt bundet af offentlig støtte fra staterne verden over. Vestas bliver
således i dag betragtet både i industrikredse og blandt politikere og befolkningen som en af
Danmarks mest værdifulde virksomheder. Virksomheden har gennem årene været en vigtig spiller
på den danske scene, men heller ikke Vestas slap skadefrit gennem den økonomiske krise, dette
udmøntede sig da ledelsen i april 2009 meddelte, at der skulle afskediges 1900 medarbejdere, deraf
1275 i Danmark. Det samme skete i 2010 hvor Vestas fyrede knap 2000 medarbejder i Danmark,
mens der samtidigt blev annonceret at produktion i Rudkøbing, Nakskov og Skagen skulle
nedlægges. Dette havde således betydelige konsekvenser for disse områder.
6.1.2 Vision Den vision som Vestas kæmper for at opnå er, at vind skal nå på lige fod som energikilde med
fossile brændstoffer. Vestas forventer dermed at hvis de nødvendige politiske beslutninger på
nationalt og internationalt om udbygning af elnettet og udpegning af egnede placeringer træffes, så
vil vindkraftens andel af den samlede elproduktion øges fra omkring 2 pct. i dag til mindst 10. pct. i
2020. De overnævnte politiske beslutninger er dermed altafgørende for at dette kan realiseres, for
det er disse nationale ordninger der giver vindmølleindustrien det klare signal om engagement og
dermed det nødvendige beslutningsgrundlag for at planlægge og investere i medarbejdere, teknologi
og produktionsanlæg.
11
For at begrænse drivhusgasserne har således Kina, EU og Australien opstillet klimamål. Samtidig
har USA opstillet en langsigtet aftale om føderale mål for klima og energi. Således vil finanskrisen
og COP møderne være et af de afgørende elementer der fremover vil give et fingerpeg om hvor
meget vindmøllebranchen vil vokse2.
6.1.3 Mission Vestas mission kan i forhold til visionen betragtes som et mål deres skal nås indenfor den nærmeste
fremtid. Dermed viser de overfor deres kunder, ejer og medarbejder hvilken værdier de står
indenfor3. Her er det at Vestas’ slogan ’’Failure is not an option’’, der udtrykker virksomhedens
holdning til konstant at søge forbedringer og til konsekvent og struktureret at følge op på og rette
fejl. For at nå en del af disse målsætninger, følger Vestas den ambition om at nå et kvalitetsniveau
på 6 sigma i hele værdikæden senest i 2015. Vestas og dens leverandør havde således ved udgangen
af 2010 nået 5 sigma mod 4 sigma i 2008, hvilket anses for en forudsætning for den langsigtede
forbedring af lønsomheden.
Samtidig afspejler Vestas’ mission deres kompromisløse holdning til sikkerhed, der i alle
sammenhæng skal har førsteprioritet. Det er således lykkes Vestas at reducere ulykkefrekvensen fra
25,3 pr. en million arbejdstimer i 2005 til 5,0 i 2010. Dermed vil disse initiativer til sammen være
med til at forbedre Vestas image både udadtil og indadtil.
6.1.4 Målsætning og strategi Med Ditlev Engels tiltræden som ny koncern chef i 2005, havde Vestas en ny strategi fra 2005 til
2008. Denne skulle fører til flere profitable projekter og dermed mindre fokus på urentable
projekter og således mindre markedsandele. Deres første nye strategi og målsætning under Ditlev
Engel skulle således fører til som første prioritet EBIT på mindst 10 %, 2. nettoarbejdskapital på
ultimo max. 20-25 % af omsætningen og 3. en markedsandel på mindst 35 %.
Det lykkedes her for Vestas at forbedre indtjeningen betydeligt men deres markedsandele faldt
betydeligt over årene. Dog betød de nye resultater store aktie stigninger i nogen af årene op til 2008.
Den nye målsætning som skulle fører Vestas fra 2009 og frem til 2015 hedder ’’Triple 15’’.
2 http://www.vestas.com/da/om-vestas/strategi/vision.aspx
3 Strategic management. Peerson Education. Af Richard Lynch – 5. udgave 2009. side 236.
12
Med afsæt i ’’Triple 15’’ regner Vestas på baggrund af de besparelser, effektiviseringer og
udbygning af kapacitet at kunne øge EBIT-marginen til 15 pct. og omsætningen til EUR 15 mia.
ved et kvalitetsniveau på 6 Sigma senest i 2015 – Triple154.
7.1 Den Eksterne analyse
I den eksterne analyse vil de ydre faktorer blive belyst, som har indflydelse på virksomheden. De
værktøjer der vil blive brugt til at analyserer disse forhold vil være PESTEL-modellen samt Porters
Five Forces som vil anvendes i vurderingen af branchen.
7.1.1 PESTEL analyse af virksomhedens omverden
PESTEL-modellen benyttes hovedsagligt til at beskrive og vurdere, de politiske, økonomiske,
sociale, teknologiske, miljømæssige og lovmæssige faktorer, hvor de nævnte elementer bliver puttet
i en ekstern makroøkonomisk ramme, hvor man således har til formål at analysere deres indflydelse
på virksomheden. I det følgende vil disse elementer derfor blive gennemgået slavisk, for at give et
samlet overblik over de makroøkonomiske aspekter som berør Vestas og dermed
vindmølleindustrien.
7.1.2 De politiske elementer
Energibranchen i dag er et af de mest regulerede områder i landende, og dermed stærkt påvirket af
hvordan de forskellige landes energi-politik og investeringer udformer sig, herunder
vindmøllebranchen. Derfor har Vestas - for at sikre sig bedre indflydelse på disse beslutnings
organer – oprettet en afdeling, ved navn Group Government Relations (GGR), som har til formål at
være Vestas’ politiske stemme og forretningsenhedernes sparringspartner i forhold til at skabe de
optimale politiske rammer for at udvikle vindenergi på de vigtigste markeder5.
En af de vigtigste politiske beslutninger som EU har vedtaget indenfor den seneste tid, er
udmeldelsen om at 20 pct. af EU’s energibehov i 2020 skal komme fra vedvarende energi. Denne
bindende målsætning fra de 27 EU lande vil dermed have stor betydning for miljøet, men ikke
mindst fremtidens EL forsyning og den grønne energiindustri, samt øge trygheden for de investorer
der vælger at ligge investeringskapital til disse projekter. Samtidig er det et stærkt signal om
europæisk lederskab på globalt plan, der vil være med til at sikre, at vindmøllebranchen fortsat kan
vokse og udbygge sin position som alternativ vedvarende energi kilde.
4 http://www.vestas.com/da/om-vestas/strategi/m%C3%A5ls%C3%A6tning.aspx
5 http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasInside/DK/042008/?Page=19
13
De 27 EU medlemslande har således hver deres mål som de skal opfylde for at nå den andel af
vedvarende energi af det endelige energiforbrug i 2020. Danmark har for sit vedkommende sat dette
mål til at være 30 pct. vedvarende energi frem til år 2020. Danmarks vindmølleforening og
vindmølleindustrien har derfor fremlagt en plan, der frem til 2020 vil medføre, at vindkraft vil
dække 50 pct. af det danske elforbrug mod de nuværende 20 pct., 8,5 pct. af den samlede danske
bruttoenergiforbrug mod de nuværende ca. 2 pct. og bidrage med knap halvdelen til mål opfyldelsen
af regeringens mål om 30 pct. vedvarende energi i 20256.
7.1.2.1 Topmødet i København – COP15
Danmark var vært for den 15. Klimakonference under FN’s Klimakonvention, som fandt sted i
Bella Centret i København fra den 7. til 19. december 2009. Conference of the Parties (COP) er det
øverste organ i klimaforhandlingerne og her hvor alle større beslutninger med betydning for
klimakonventionen tages. Alle lande, der har underskrevet Klimakonventionen er repræsenteret.
COP15 i København
COP15 i København i december 2009 var en af disse klimakonferencer, som fik en helt særlig
position på den internationale dagsorden. Dette skyldtes blandt andet, at landene bag
Klimakonventionen på klimakonferencen på Bali i december 2007 vedtog at forhandlingerne om en
fremtidig aftale skulle afsluttes på COP15 i København. Baggrunden for beslutningen var dels det
øgede fokus på behovet for hurtig handlen fra FN’s Klimapanels (IPCC) seneste rapport og dels
erkendelsen af, at det haster med at få en international aftale på plads, hvis den skal nå at godkendes
og ratificeres, så den kan træde i kraft inden Kyoto-protokollens forpligtelser udløber i 2012. På
denne baggrund fik klimaforandringerne og klimapolitik en placering på den internationale politiske
dagsorden, der ikke tidligere var set. Forventningerne til COP15 var således store.
Det var den danske regerings overordnede mål, at COP15 konferencen i København skulle resultere
i en ambitiøs global aftale, omfattende alle verdens lande og med ambitiøse mål for reduktion af de
globale drivhusgasudledninger. Det viste sig dog i løbet af 2009, at afstanden mellem landene
fortsat var for store til at opnå enighed om en færdig juridisk bindende aftale på COP15.
Det lykkedes i stedet for en repræsentativ gruppe lande, inklusive alle verdens store økonomier, at
nå til enighed om Copenhagen Accord – et dokument der i UNFCCC-plenaren blev taget til
6 http://www.windpower.org/da/klima___energi/europa.html
14
efterretning. Gruppen bag Copenhagen Accord inkluderer lande, der står for over 80 % af
drivhusgasudledningerne og er således et vigtigt skridt på vejen til en global og bindende
klimaaftale7.
På trods af de skuffende resultater ved COP15, forbliver vindmølleindustrien optimistisk og håber
at de fremtidig forhandlinger vil resulterer i at de industrialiserede lande reducerer deres forbrug
med 30 pct. CO2 frem til 2020. Således vil der for vindbranchen stadig ligge et usikkerhedselement
i hvor gode aftalerne bliver mellem landende og for den sags skyld os deres intentioner om at
gennemføre disse i fremtiden.
7.1.2.2 USA
De forenede stater er i dag med deres førende rolle som CO2 forbruger nok et af de vigtigste
markeder for vindmølleindustrien. Med deres 20-25 pct. andel af udslippet, udgør de dermed et
betydeligt marked, hvor der vil være mulighed for virksomheder som Vestas at vokse.
En opsigtsvækkende melding fremgår af en ny rapport fra det amerikanske indenrigsministerium. I
rapporten skrives der, at kun offshore vindmøller på lavt vand nær land i øjeblikket er teknisk og
økonomisk realistiske. I så fald er det mindst 20 procent af elforbruget i amerikanske stater ved
kysterne, som kan forsynes af vindkraft. Vindmøller i havet ud for USA's kyst har dermed
potentialet til at dække en stor del af USA's samlede behov for strøm8. Det siges i rapporten at
vindenergi udgør 2 pct. af forsyningen, der vil derfor være betydelig andele i energiforsyningen
man ville kunne overtage gennem vindenergi.
"Potentialet til offshore i USA er estimeret til 900.000 MW, hvoraf hovedparten befinder sig på den
amerikanske øst- og sydkyst, heriblandt Texas. En del offshore-projekter er planlagt, men foreløbigt
lagt på is, fordi der ventes på føderale retningslinjer vedrørende de føderale farvande. Herefter
forventes udviklingen inden for offshore for alvor at tage fat," siger Pernille Hager fra den dansk-
amerikanske konsulentvirksomhed Hager Ernst, der bl.a. udarbejder markedsanalyser på
vindmøllebranchen i USA9.
7 http://www.kemin.dk/hvad_er_cop15%3F_klimakonference_lande_aftale.htm
8 http://epn.dk/brancher/energi/alternativ/article1653666.ece
9 http://guidedtour.windpower.org/composite-1613.htm
15
Med overnævnte estimater for vindenergiens muligheder, understreges USA’s rolle som et af de
helt store markeder Vestas i fremtiden kommer til at vokse på, og som dermed vil danne grundlag
for deres indtjening.
7.1.2.3 Kina
Kina er i dag det mest befolkningsrige land i verden og har en årlig vækst i økonomien (BNP) på
gennemsnitligt 10 pct. om året. Disse to ting tilsammen stiller enorme udfordringer for den
fremtidige energiforsyning i landet. Dermed ville dette marked i fremtiden være et af de
væsentligste vækst muligheder for Vestas. Derfor har Kina sat nogen ambitiøse mål for vedvarende
energi, som dermed skal udgøre 10 % af deres samlede energi forbrug i 2010, og 15 % frem til
2020. Holder man fast i disse målsætninger vurderes det at vindenergi vil nå en samlet installeret
kapacitet på 100.000 MW i 2020. Dette kan dog med Kinas høje ambitions niveau sagtens gå hen
og bliver overgået. Hvilket skete da Kina tidligere havde et mål på 30.000 MW i 2006, som skulle
være noget i 2020. Samtidig har Kinas regering et mål om, at reducere CO2 med 40-50 % i 2020 i
forhold til det niveau det var i 2005. Således hersker der en stor politisk vilje til at få mere
vedvarende energi i Kina. Dermed vil Kina være et af de førende markeder indenfor udvidelsen af
vedvarende energi10
. Denne trend kan illustreres med følgende tabel11
:
Tabellen understreger dermed BTM Consults forventninger til det kinesiske marked over de næste 5
år. Tallene er opstillet udfra de politiske målsætninger. Overtiden forventes det at de høje vækst
procenter vil normaliserer sig, og vende til en gennemsnitlig vækst på omkring 5,5 %. Derudover
estimeres det at Kina vil have en global markedsandel for nyinstalleret kapacitet på mellem 25-30
%, for hvert år, over de kommende 5 år. Kina vil pga. des store vækstmarked, fremover være et
meget omkæmpet land at drive vindmølleforretning i.
10
BTM World Market Update 2009, side 57. 11
BTM World Market Update 2009, side 48.
16
7.1.3 Økonomiske og finansielle drivers
For vindmøllebranchen er der en række økonomiske elementer som influerer på hvorvidt det er
økonomisk muligt og optimalt at gå ind i vindenergi. De mest betydningsfulde er landes
konjunkturer, de fossile brændstoffers priser, renteniveauet og valutakurserne. I det følgende ville
disse elementer blive behandlet.
Konjunkturen
BNP (bruttonationalproduktet, som er et mål for et lands værditilvækst) kan her anvendes som en
samlet indikator på et lands konjunkturudvikling, og er dermed et af de vigtigste elementer i
vurderingen for rentabiliteten og vækstmulighederne i det givne land.
En af de ting man analyserer på er og prøver at forudsige, er prisen på vindkraft. Her regner man
med at prisen pr. kWh vil falde over tiden, da teknologien og erfaringerne på området hele tiden er
under fremskridt, dog må det her understreges at statslige subsidier til dette område stadig har en
betydning for prisdannelsen. Dette understreges af energi giganten DONG, hvis satsning på at
opbygge gigantiske offshore vindmølleparker, gør selskabet helt afhængig af, at staten spæder til
kassen. For vindmøller på havet er en dyr fornøjelse, erkender Dong Energy. Prisen på elektricitet
produceret af vindmøller til havs er 50 pct. højere end på et kulkraftværk, og det gør opsætning af
havvindmøller afhængig af ekstremt store offentlige støtteordninger12
.
Disse støtte ordninger kan dog være stærkt afhængige af konjunktur svingninger, som dermed øger
risikoen for efterspørgelsen af vindmøller. Således havde den finansielle krise sin indvirkning på
vindmøllebranchen, da denne er stærkt afhængig af likviditetstunge investeringer. Krisen kan
desuden have effekt på forskellige kunder af vindmøllebranchen, her vil således små kunder specielt
være udsat, da disse kunder højst sandsynligt vil ligge i den høje risiko klasse og dermed mærke
kreditkrisen tydeligst. Dette har en speciel betydning for Vestas, da små kunder tæller en fjerdedel
af deres ordreliste ifølge et estimat fra Danske Bank. Vestas’ politik gennem tiden har været at der
stilles bankgaranti for disse kunder, men her har finanskrisen vist at selv de største banker kan
komme under pres, og i værste tilfælde gå konkurs13
. Dermed kan krisen sætte en dæmper på
12
http://borsen.dk/nyheder/politik/artikel/1/159463/dongs_havvindmoeller_afhaengige_af_statsstoette.html 13
http://www.business.dk/industri/vestas-kunder-ramt-af-kreditkrisen
17
investeringerne, og dermed indtjeningen for producenterne i forhold til de små og mellem store
kunder. Derfor vil varigheden af kreditkrisen være en ukendt faktor for branchen i fremtiden.
Dog må det understreges at Vestas’ stigende andel af kunder i store energiselskaber trækker opad.
Disse projekter giver Vestas en større andel af forudbetalinger og dermed en styrket arbejdskapital i
fremtiden.
Rente niveauet
Renten er en væsentlig variable når det kommer til investeringer i vindmøller, dette skyldes at køb
af vindmøller ofte kræver store kapital investeringer. En for høj rente eller en stigning i renten kan
derfor ofte gør en investering i vindmøller uattraktiv, og dermed økonomisk ulogisk. En investering
i vindmøller er således en langtidsinvestering. Derfor betyder et højt renteniveau at potentielle
købere udskyder en investering, indtil renten er lav. På den anden side har man så producenten, der
os kan blive ramt hårdt af en høj rente i og med at man har lånt meget for at finansierer forskning og
udvikling. Dette kan således have stor betydning for Vestas som gennem de seneste tre år har
investeret 15 mia. kr. i nye møller og fabriker, men som samtidig har set svigtende indtjening fra
driften. Her ville den manglende indtjening øge risikoen for at selskabet skulle ud og belåne sig for
endnu flere penge14
. På nuværende tidspunkt skal det dog pointeres at renten er meget lav, men
dette kan ændre sig hurtigt når verdenskonjunkturen for alvor vender og det derfor igen bliver dyrt
at låne penge.
Som nævnt er renteniveauet lavt i lavkonjunktur perioder, således fører de forskellige centralbanker
en ekspansiv pengepolitik for at kickstarte økonomien. Denne trend har man set på verdensplan,
hvor flere af de ledende centralbanker i flere omgange har sænket udlånsrenten. Således har
Nationalbanken sænket udlånsrenten 14 gange siden den toppede på 5,50 procentpoint i efteråret
200815
. I disse pressede tider, hvor der er stor usikkerhed omkring virksomheders overlevelse, er det
med til at øge den finansielles sektors risiko og dermed villighed for at låne ud. Dette ser man
afspejlet i antal for virksomhedskonkurser for 2009, som blev 5710 og 2010 der nåede 600016
. På
grund af denne usikkerhed omkring virksomhederne, ser man at rentemarginalen17
er stigende.
14
http://borsen.dk/nyheder/investor/artikel/1/201149/pengene_fosser_ud_af_vestas.html 15
http://borsen.dk/nyheder/oekonomi/artikel/1/174600/nationalbankens_udlaansrente_meget_taet_paa_bunden.html 16
http://borsen.dk/nyheder/investor/artikel/1/187189/2010_bliver_rekordaar_for_konkurser.html 17
Forskellen på udlåns- og indlånsrenten.
18
Stigningen i rentemarginalen har den effekt på vindbranchen, at investorer kan være
tilbageholdende med at lave investeringer.
Fossile brændstoffer
En høj oliepris kan ofte komme miljøet til gode, og der med ikke mindst tvinge politikerne til at
overveje andre energityper. Herhjemme kan olieprisens himmelflugt give medvind til den danske
vindmøllebranche, vurderer brancheorganisationen Vindmølleindustrien18
. Ikke mindst burde den
verserende folkelig opstand som har kørt i Mellemøsten og Nordafrika nævnes, som kan gå hen og
give yderligere problemer med olieleverancer. Denne usikkerhed omkring energi leverancer fra
mellemøsten vil tvinge de vestlige lande, til fremover at søge hen mod mere pålidelig energi
alternativer, og ikke mindst fordi denne form for stigninger i oliepriserne har stor betydning for
økonomien i de forskellige lande. Ikke mindst ser man Danmarks egen indtjening i Nordsøen falde.
Her viser det sig at produktionen falder hurtigere, end man havde troet, så derfor må prognoserne
hele tiden revideres19
. Således vil kombinationen af stigende efterspørgsel, udtømmende oliefelter
og den nuværende krise i de afrikanske og arabiske lande, gøre vindmøllealternativet til en mere
attraktiv energikilde.
Valutakurser
For en international koncern som Vestas som leverer vindmøller over hele verden, spiller
valutakurser en betydelig rolle, da en stor del af deres produkter har afsætning i udlandet. Med en
bred kundeskare som Vestas’, kan udsving i valutakurserne grundlæggende medføre risici, når det
kommer til salg af deres produkter eller tjenesteydelser i andre valuta. Den faldende dollarkurs har
dermed forringet Vestas’ konkurrenceevne overfor deres konkurrenter GE Wind, som dermed kan
eksporter vindmøller til en billiger pris, og omvendt bliver Vestas’ møller dyre. På trods af at Vestas
er ved at opfører fabriker i USA, så vil de ikke imødekomme alle ulemperne ved en faldende doller
kurs, således vil de stadig være sårbar i valutaudsving ved udregning af driftsresultatet. Derudover
18
http://www.information.dk/126684 19
http://www.business.dk/oekonomi/naar-olien-slipper-op
19
er der en del ressourcer der bliver importeret fra andre lande, som derfor også udsætter Vestas for
en kursrisiko20
.
7.1.4 Lovgivningen
Vindmøllebranchen i dag, er en industri der er støttet af mange statslige pengetilskud og subsidier,
og dermed henter de en del af kapitaliseringen til deres vækst gennem det. Denne støtte ses blandt
andet igennem pristillæg, som gives til miljøvenlig elproduktion. Her ydes der i Danmark særlige
pristillæg til den miljøvenlige elproduktion, der omfatter elproduktion baseret på vind,
biobrændsler, biogas, og affald samt på naturgas på mindre værker. Ud over pristillæggene er der
med lov om fremme af vedvarende energi oprettet en pulje på 25 mio. årligt i fire år til fremme af
små VE-teknologier21
. Således er der fortaget lignende tiltag i andre lande for at fremme
vedvarende energi. I USA har Obama regeringen vedtaget at bruge i alt 150 mia. kr. på udvikling af
vedvarende energi, og af disse vil ca. 50 mia. kr. gå til fastholdelse af den særlige skatterabat til
vindmølleinvestorer – den såkaldte PTC-ordning. Dette vækker stor tilfredshed hos Vestas, for den
danske vindmølleproducent har længe lobbyet for at få aftalen forlænget22
. Dermed kan det i takt
med den øgede fokus på global opvarmning i fremtiden forventes, at flere lande vil gennemfører
lovgivning som vil fremme sektorer som bygger på opsætning og udbygning af rene of vedvarende
energier.
7.1.5 Miljø og teknologi
Vindmøllebranchen og miljøet er to ting der utvetydigt er forbundet med hinanden. Således sparer
vindkraft verdenen for 229 mio. ton CO2 udslip på årsbasis. Vindkraft stod i 2008 for 1,3 procent af
verdens elforbrug. Det var fjerde år i træk, hvor der var en vækst på 30 procent i den globale
vindmølleindustris omsætning. På trods af den verdensomspændende økonomiske krise ventes
salget af vindmøller og komponenter til møllerne i 2013 at nå op på en værdi af 1.500 milliarder kr.,
ifølge rapporten »International Wind Energy Development – World Market Update 2008 – Forecast
2009-2013. Hvis tallene om vindmøllernes bidrag til reduktion af CO2 fremskrives med den
20
Bachelorprojekt: Det nye Vestas – En virksomhed i modvind? Skrevet af: Sultan Cevik, Martin Sømod Jensen,
Casper Saust og Lars Kyrø. 21
http://www.ens.dk/da-
DK/UndergrundOgForsyning/ElOgVarmeForsyning/Elforsyning/Elproduktion/Stoette_til_vedvarende_energi/Sider/For
side.aspx 22
http://www.metal-supply.dk/article/view/30916/amerikansk_hjaelpepakke_ventes_at_gavne_vestas
20
forventede udbygning af vindkraft, vil vindmøllerne i 2018 på verdensplan fortrænge 11 procent af
CO2 udledningen fra verdens elproduktion23
.
BTM Consult forudser, at vindkraft vil blive udbygget fra en samlet kapacitet på 74.000 MW i 2006
til 950.000 MW i 2020. Dette vil ifølge Vestas svare til at kloden spare for 1,5 til 2,0 gigaton CO2-
emission i 202024
.
Det kan konstateres, at vindmøller er blevet væsentligt dyrere fra 2003-2009 pr. installeret MW –
op mod 50 %, dog kun ca. 30 % når der korrigeres med nettoprisindekset. Dette er en
uviklingstrend, som bryder med den mangeårige trend, hvor vindmøller er blevet billigere pr MW.
Det er dog væsentligt at pointere, at vindmøllernes energiproduktion pr. MW også er steget grundet
større navhøjder og større rotordiameter pr. MW. Dette illustreres ved følgende eksempel25
:
Priser for typiske vindmøller (i mio. DKR) hhv. 2003 og 2008. Det ses at prisen pr. MW er steget
49 %, dog kun 34 % når pris korrigeres med nettoprisindeks. Produktionen for en ”god indland”
placering (ruhedsklasse 1.5) er samtidig steget 33 %; dels grundet 48 % større navhøjde, dels
grundet 15 % større rotorareal pr MW. Alt i alt er prisen pr. produceret MWh således trods den
store prisstigning status quo, når der pristalsreguleres. Men, dette forudsætter der er plads til den
større vindmølle – en række placeringer vil have begrænsninger i højden grundet afstande til naboer
og må derfor ”nøjes” med den mindre vindmølle. For disse placeringer vil en stigning på omkring
30 % såvel pr. MW som MWh (ud fra det kendskab vi har til V52 møllepris i 2008) være reel, da de
ikke får ”størrelses gevinsten” med.
23
http://www.business.dk/transport/vindmoeller-sparer-kloden-megaudslip-af-co2 24
http://ing.dk/artikel/84175-vindmoeller-staar-for-15-procent-af-verdens-co2-reduktion 25
www.emd.dk - UEDP projekt 33033-0196 Vindmøllers økonomi 2007-09
21
Således forsøger Vestas hele tiden at være i front med deres udvikling af nye møller. Dette ses
blandt anden i den nyudviklede 7 MV kæmpe offshore vindmølle. Dermed forventes det at man
med disse giga møller vil bidrage til, at reducere omkostningerne ved vedvarende offshore-energi i
fremtiden26
. Med de overnævnte teknologifremskridt, har vindenergi således formået, at være den
hurtigst voksende elproduktionsteknologi. Niveauet for den årlige installerede kapacitet er vokset
med en gennemsnitlig sats på 27,6 % p.a. i de seneste fem år. Årsagerne hertil som nogen allerede
nævnt er at vind er en gennemprøvet teknologi udviklet og optimeret i løbet af tre årtier, og
sammenlignet med andre energiinvesteringer, skaber vind mere energi sikkerhed, i form af større
uafhængighed fra andre ustabile kilder27
.
En anden usikkerhed omkring energi sikkerhed som er værd at nævne, er ulykken i Japan forårsaget
af jordskælvet. Ødelæggelsen af de sikkerhedsmekanismer som skulle afkøle reaktoren fik
reaktoren til at udslippe enorme mængder af radioaktivitet, der medførte de konsekvenser at
tusindvis af mennesker i det nærliggende områder skulle evakueres og betydelig mængder mad og
drikke varer sku destrueres pga. for meget indhold af radioaktivitet. Ulykken medførte således at en
del lande begyndte at revurderer deres holdning til A-kraft og de risici det involverer. På trods af at
naturkatastrofen i Japan er en tragedie for befolkning, så kan ulykken omkring atomkraft værket
isoleret set kun betragtes som godt for Vestas og dermed efterspørgelsen for alternative
energikilder. Dette har således os afspejlet sig i aktiekursen, hvor man har set betydelig stigninger.
Ulykken har derfor fået lande som Tyskland til at genopveje deres planer for atomkraft, samtidig
spekuleres der i at den tyske regering vil lægge pres på nabolande som Polen og Tjekkiet for at
afvikle deres atomprogrammer - igen tiltag, der på sigt kan blive guld værd for Vestas & Co28
.
7.1.6 Sociokulturelle forhold
Siden at verdenssamfundet og befolkningerne er bleven gjort opmærksomme på, hvilken effekt
global opvarmning har, og hvilken energimæssig udfordringer vi står overfor i fremtiden. Har det
været med til at give den fornødne bevidsthed og anerkendelse for de virksomheder og mennesker
som har sat sig i spidsen for at forme denne nye fremtid, som skal gøre verdenen mere miljø bevidst
og energimæssigt sikker. Således har virksomheder som blandt andet Vestas nyt godt af denne tiltro
til, at de kan være med til at skabe en mere ren, energi sikker og CO2 uafhængig verden.
26
http://ing.dk/artikel/117917-test-af-kaempe-vestasmoelle-sker-hos-dong-energy 27
http://www.btm.dk/special+issues/others+issues/the+wind+power+sector/?s=42 28
http://borsen.dk/nyheder/investor/artikel/1/203396/vestas_paa_himmelfart_efter_japansk_atomkraft-uro.html
22
Det har medført, at der blandt politiker er opstået en større fokus omkring dette tema. I takt med at
folk bliver mere oplyste og miljøbevidste, er satsning og forskning på dette område blevet mere og
mere prioriteret. Dette syn ses os bekræftet i undersøgelser foretaget af megafon, som i august 2009
gennemførte en stor holdningsundersøgelse for Vindmølleindustrien og Danmarks
Vindmølleforening. Her viste undersøgelsen, at danskerne ser vindkraft som den foretrukne
teknologi, når der skal udbygges med ny energi, dette mente hele 91 %. Vedvarende energi
teknologier var dermed den klart foretrukket from for fossile brændsler. Dette illustreres med
følgende eksempel29
:
Derudover viste undersøgelsen at hele 92 % af adspurgte mente, at 30 % eller mere af vores
elproduktion bør komme fra vindkraft. 62 % mente, at 50 % eller mere burde komme fra vindkraft.
På det politiske plan er det os bred enighed blandt befolkning, hvad der skal satses på. Således
mente hele 96 % af de adspurgte, at folketinget bør sætte klare mål for udbygningen af vindmøller.
Dermed viser en bred vifte af disse undersøgelser om vindenergi, at vindmøller nyder bred
opbakning blandt befolkning i Danmark.
De overnævnte undersøgelser skal dog ikke ligge skjul på, at der er nogen mennesker i samfundet,
som udtrykker modstand, og decideret organiserer sig i foreninger som skal bekæmpe vindmøller
der ligger for tæt på dem. Denne lille gruppe kalder sig selv for ”Landsforeningen naboer til
kæmpevindmøller”. Men her må det understreges, at denne forening ikke vindmøllenaboers
29
http://www.dkvind.dk – Danskernes mening om vindmøller, side 1-2.
23
holdning i almindelighed. Tværtimod viser alle undersøgelser her, at vindkraft netop er mest
populært blandt folk, der i det daglige kan se vindmøller. Det viser sig, at protester mod vindmøller
oftest handler om usikkerhed, når der skal planlægges for vindmøller i nærheden. Hvis man ikke har
kendskab til vindmøller eller erfaringer, vil man ofte have overdrevne forestillinger om mulige
genevirkninger30
.
Dermed har holdning for vindmøllebranchen nærmest kun gået fremad i det seneste årti, hvor det
ikke kun har været egn politiske interesser blandt politiker for at profiler sig selv, men derimod en
grundlæggende holdningsændring blandt befolkningen.
7.1.7 Konklusion på PESTEL-analysen Gennem PESTEL-analysen har de socialkulturelle, energi/miljømæssige forhold nok vist sig at
være nogen af de mest prægende for vindmøllebranchens udvikling. Den øgede fokus på miljø og
energi uafhængighed verden over, har presset de politiske kræfter til større real handling på dette
område, som dermed har givet et godt fundament for ekspansion af vindmøllebranchen verden over.
Dermed er det disse kræfter der afgør hvordan lovgivning bliver formet, og som sådan en afledt
effekt af dem. Således vil samfundets pres på lovgivningsmagten fortsat have betydelig indflydelse
fremover, da vindmøllebranchen stadig er en industri der er stærkt afhængig af offentlig støtte og
fordelagtig skatteregler. De økonomiske elementer vil ligeledes i høj grad forsat præge industrien, i
kombination med hinanden eller alt efter hvor meget de vil varier individuelt. På nuværende
tidspunkt er det således den høje oliepris, finanskrisen og de politiske uroligheder der præger
Nordafrika og Mellemøsten og krisen i Japan, der har den største betydning for efterspørgelsen af
vindmøller. Disse elementer er dog i konstant udvikling, og derfor skal hele bedømmelsen af
vindmøllebranchens nuværende attraktivitet for fremtiden ikke kun bero på dem. Således vil nogen
af dem nok kun spille en rolle på kort og mellemlang sigt, som f.eks. uroen i Nordafrika og
Mellemøsten, her må det antages at disse steder på et tidspunkt vil få indført mere stabile
styrerformer. Finanskrisen har os varet ved siden 2008, hvor den nok var på sit højeste, men siden
dengang og nu er situation på verdensplan bleven betydelig bedre. Her er de finansielle markeder
bleven stabiliseret i flere lande gennem hjælpe- og bankpakker, og arbejdsløsheden er faldende i
flere større økonomier som f.eks. USA, som spiller en stor rolle for verdensøkonomien. Her skal det
dog stadig understreges, at der er lande som Portugal, Spanien osv. som stadig kan give problemer
på de finansielle markeder. Det er dog ikke alle disse landes økonomier der er store nok til at kunne
true verdensøkonomien betydeligt, og her er det os et spørgsmål om tid før disse lande for tildelt en
30
http://www.dkvind.dk – Danskernes mening om vindmøller, side 1.
24
EU hjælpepakke for at blive stabiliseret (som Grækenland f.eks.). Dermed anses dette element os
for en kort/mellemlang problemstilling. Olien mængden er derimod det langtidsvarende problem,
for denne vil på et eller andet tidspunkt slippe op, og effekterne for den vil være de mest mærkbare.
Dette ses ikke mindst i lyset af den nuværende regerings argumentation for økonomiske reformer,
hvor et af argumenter os er at olien i Nordsøen er ved at slippe op og dermed giver staten mindre
indtægter.
7.2.1 Porters Five Forces Porters Five Forces er en model der klassificerer og analyserer branchestrukturen. Her nævner
Michael Porter 5 grundlæggende konkurrencekræfter, der dermed er afgørende for en branchens
langtidsrentabilitet:
1. Forekomsten af adgangsbarrierer
2. Muligheden for substitution
3. Konkurrenceintensiteten blandt eksisterende konkurrenter
4. Kunders forhandlingsstyrke
5. Leverandørers forhandlingsstyrke
Analysen vil dermed fastslå, om den nuværende markedsposition er profitabel. F.eks. om det er
meget svært for nye konkurrenter at etablere sig i branchen, og hvis der ikke er risiko for
konkurrence fra substituerende varer i form af varer, der opfylder samme funktion, skulle dette alt
andet lige give mulighed for et overnormalt afkast. Dette afhænger dog af virksomhedens placering
i forhold til andre aktører i branchen. Derfor vil det være væsentligt at se på den position
virksomheden har i forhold til sine konkurrenter. Derefter er det en forudsætning for virksomhedens
overlevelse, at den er i stand til at skaffe sig varige konkurrence fordele. Dvs. at den på en eller
anden måde skal have fortrin i forhold til konkurrenterne. Derefter skal kundernes og
leverandørernes styrke vurderes. Da denne gruppe oftest er mest afgørende for, hvorledes priser og
andre forhold i en branche udvikler sig31
.
7.2.2 Leverandørernes forhandlingsstyrke For Vestas spiller underleverandør en central rolle, da disse indgår som et vigtigt led af det samlede
produkt, og er dermed en del af kvaliteten af Vestas’ produkter. Dette understeges specielt af det
faktum, at en vindmølle kan bestå af mere end 8.000 komponenter, og derfor er alle
31
Regnskabsanalyse og virksomhedsbedømmelse – 4.udgave. Af Bent Schack, side 232
25
vindmølleproducenter afhængige af underleverandørernes evne til at sikre leverancerne. Dette
understreges os af Jyskebanks senior aktieanalytiker Christian Nagstrup, som udtaler32
:
’’For hele branchen er underleverandørerne akilleshælen, og der er fortsat risiko for flaskehalse,«
siger Christian Nagstrup’’.
Dermed spiller underleverandøren en vigtig del i produktionskæden, og kan derfor gå hen og lamme
den, hvis noget går galt. Derfor ser man nok konkurrenter som Suzlon opkøbe en vigtig
underleverandør, som Vestas også benytter sig af.
For at Vestas’ produkt kan blive mere bæredygtigt, skal der arbejdes tæt sammen med
underleverandører af komponenter og råmaterialer, der i dag tegner sig for mere end 80 procent af
energiforbruget i fremstillingen af produktet. Ydermere for at sikre Vestas´ medarbejders helbred
og sikkerhed, når eksempelvis vindmøllen rejses, skal både kunder og underleverandører, være
bekendt med og følge Vestas´ sikkerhedsregler og procedurer.
Som sagt så består en mølle af flere tusind komponenter som hver har flere led af underleverandører
og derfor er Vestas´ forsyningskæde både kompleks og består af mange led. Derfor har Vestas’
forretningsenheder vær deres egne indkøbsfunktioner, der er ansvarlig for håndteringen af deres
respektive forretningspartnere, som samlet tæller flere tusinde i hele verden. Forretningspartnere
findes i hele Vestas´ værdikæde, og således skal Vestas’ værdier og standarder udbredes til en lang
række forskellige forretningspartnere med forskellige snitflader til Vestas´ organisationen33
.
Kvaliteten og leveringsdygtighed er således gennem en fokuseret indsats fra Vestas’ side bleven
betydeligt forbedret hos mange leverandører markant over de seneste år. Det må dog understreges,
at kundernes afkast of Vestas’ omdømme imidlertid stadig belastes af enkelte leverandørers
utilfredsstillende kvalitetsstyring, hvorfor Vestas har valgt at intensiverer kvalitetsarbejdet ved
etableringen af en koncernstabsfunktion med ansvar for Vestas’ kvalitetstiltag34
.
7.2.3 Kundernes forhandlingsstyrke Kampen om kunderne i vindmølleindustrien er meget hård, da afsætningen af møller kræver
kapitaltunge virksomheder, og derfor er kundemængden begrænset. Dermed er kundernes
styrkeforhold i en sådan branche relativ stor, da der er tale om få kunder i forhold til de sælgende
32
http://www.business.dk/oekonomi/vestas-og-de-syv-plager 33
http://www.vestas.com/da/om-vestas/principper/leverand%C3%B8rer.aspx 34
Vestas Årsrapport 2009, side 15.
26
virksomheder, og således er købene betydelige. Derudover udgør det købte produkt en betydelig
del af kundernes omkostninger. Kunderne skal således konkurrere om indtjeningspotentialet ved at
presse priserne og ved at spille virksomhederne ud mod hinanden35
.
Vestas har gennem de sidste år kæmpet med en del vrede kunder, der har klaget over, at deres
Vestas-møller går i stykker36
. Vindemøllegiganten har reageret ved at indføre tilfredsundersøgelser
blandt deres kunder. Dermed har man som i de foregående år gennemført en
kundetilfredshedsanalyse blandt sine kunder. I alt deltog 986 personer fra 348 kunder i
undersøgelsen mod 684 personer fra 155 kunder i 2009.
Vestas’ målsætning for 2010 var et indeks på 70, hvilket ikke blev nået med resultatet på 64 – der
også var niveauet i 2009. Fem salgsforretningsenheder gik frem og to gik tilbage. Vestas’ mål for
2011 er et kundetilfredshedsindeks på 72. Målet for 2012 er et indeks på mindst 75, hvilket er på
niveau med de bedste i verden.
Blandt Vestas’ initiativer for øget kundetilfredshed, har man introduceret ’’Key Account
Management’’ som skal være med til at forbedre betjeningen af de største kunder ved at tilbyde
dem direkte og hurtig adgang til Vestas gennem en central Key Account Manager.
Vestas’ kunde strategi har dermed udviklet sig betydelig, fra at være orienteret mod at betjene
mindre lokale kunder, har man over de senere år omstillet sig til også at kunne samarbejde med
store, internationalt opererende energiforsyningsvirksomheder. KAM hjælper således med at
professionaliserer forholdet til kunderne, øge disses loyalitet og forbedrer konkurrenceevnen i et
stadig mere udfordrende marked.
Vestas har allerede gode erfaringer med Key Account Management, der i 2010 medvirkede til at
sikre Vestas’ største ordre nogensinde på 1.500 MW med option på yderligere 600 MW, til
Energias de Portugal Renováveis (EDPR), der er et af verdens førende energiforsyningsselskaber
inden for vedvarende energi37
.
Samtidig spår Vestas, at den voldsomme finansielle krise, der har hærget de globale markeder, vil
ændre vindmølleindustriens landkort. De små udviklere af vindmølleparker vil gradvist forsvinde,
35
Regnskabsanalyse og virksomhedsbedømmelse – 4. udgave. Af Bent Schack, side 236. 36
http://ing.dk/artikel/85972-vestas-kunderne-er-sure-og-moellerne-har-for-mange-fejl 37
Vestas Årsrapport 2010, side 15.
27
mens de store energiselskaber og udviklere vil dominere markedet. Kundemarkedet vil nok udvikle
sig mod større projekter og større kunder, således vil de mindre kunder få en anden plads i
værdikæden. Klaus Mortensen, som er direktør for Vestas Northern Europe mener, at de små
udviklere frem over ikke ville kunne bringe projektet hele vejen frem, men vil være med til at
modne det38
. Dermed vil industrien fremadrettet, blive præget af likviditetsstærke selskaber, som vil
varetage udvikling af vindmølleparker, det kan således konstateres at finanskrisen kun har
accelereret denne udvikling.
7.2.4 Forekomsten af adgangsbarrierer For potentielle nye virksomheder der vil ind i vindmøllebranchen, er det først og fremmest vigtigt,
at de har den nødvendige teknologiske knowhow og likviditet. Således har en virksomheden som
længe har været med et betydeligt forspring, da vindmølleindustrien er en branche der kræver en høj
standard af viden for at være med. Gennem tiden oparbejder de etablerede virksomheder
metodeforbedringer, specialisering af udstyret, ændringer i processerne osv. Derfor kan det være
vanskeligt for en nyetableret virksomhed at konkurrere på disse betingelser.
En anden adgangsbarrierer for industrien er patenterne. Beskyttelsen af de mange teknologier der
udvikles i Vestas er af stor betydning for, at Vestas kan fastholde sin teknologiske førerposition i
industrien. Som i de foregående år øgede Vestas sine investeringer på patentområdet, og forhøjede
antallet af ansøgninger fra 165 i 2009 til 227 i 201039
.
Derudover vil de etablerede virksomheder i form af deres brand og troværdighed yderligere
besværliggøre indtræden på markedet, og dermed tiltrække kunder. Således kan indtræden eller
ekspansion i markedet mest realistisk kunne eksekveres ved at opkøbe eller fusioner med etablerede
virksomheder. Som nævnt under overskriften ’’Introduktion til Vestas A/S’’ var dette også
tilfældet, da Vestas i 2004 opkøbte sin storkonkurrent NEG Micon. Dermed kan trenden i markedet
gå mod sammenlægning af mindre virksomheder til større verdensomspændende koncerner, hvor
markedet vil blive kendetegnet ved et oligopol (et marked der er domineret af et lille antal
udbydere, såkaldte oligopolister). På grund af de få deltagere på markedet er hver oligopolist
opmærksom på de andre oligopolisters handlinger. Oligopolistiske markeder er karakteriseret af
interaktivitet. Det vil sige, at det ene firmas beslutninger influerer, og er influeret af, de andre
firmaers beslutninger40
.
38
http://www.erhvervsbladet.dk/boersnyt/vestasdir-finanskrise-vil-aendre-vores-kunder 39
Vestas Årsrapport 2010, side 20. 40
http://da.wikipedia.org/wiki/Oligopol
28
7.2.5 Muligheden for substitution
Identifikationen af substituerende produkter er et spørgsmål om at søge efter produkter, der kan
opfylde den samme funktion som produkterne inden for branchen. Man må derfor os være
opmærksom på, at der kan ligge trusler fra produkter eller serviceydelser, der ligger uden for
branchen41
. Her må to betingelser være opfyldt for at blive defineret som substitut for vindenergi.
Det første krav skal være at det er CO2 frit, og det andet krav, at det er vedvarende energi. Disse to
kriterier bliver således opfyldt af, bioenergi, bølge/vandkraft og solenergi. Grundlaget for dem er, at
de alle sammen opfylder kravet om at være vedvarende og i produktionen elektricitet frigiver de
næsten ingen CO2.
For solenergi vil effektiv udnyttelse på globalplan over de næste 30 år kunne dække op imod 1/3 af
det samlede energiforbrug. På længere sigt 2/3 forudsat udbredt lavenergibyggeri og
sæsonlagringsløsninger. Hvis man går ud fra at mellem 1/4 og 1/3 af den eksisterede
bygningsmasse har sydvendte, eller på anden måde velegnede tagflader, og desuden at det
fremtidige nybyggeri vil tilpasse sig mulighederne for solenergihøst, vil potentialet for dansk
solcellestrøm ligge imellem 4 og 6 tWh om året, sammenlignet med det samlede årlige elforbrug på
ca. 33 tWh. Udfordringerne vil dog først og fremmest være, at billiggøre kendte typer solceller, som
i dag pr. produceret kwh privatøkonomisk koster omtrent det dobbelte af alm. ’købestrøm42
.
Bioenergi er os som nævnt en af konkurrenterne til vindenergi. En rapport fra ministeriet for
fødevarer, landbrug og fiskeri vurderer, at produktionen af biomasse til bioenergi kan mangedobles
med lavere CO2-udledning til følge43
. Biomasse til energi vil således omfatte restprodukter fra land-
og skovbrug som halm, træ, græs, gylle og husdyrgødning.
Bølgeenergi er en vedvarende energiform, som på længere sigt vil kunne give et væsentligt bidrag
til elproduktionen, såfremt den teknisk/økonomiske udvikling af teknologien, lykkes. Her
koncentrerer udviklingen sig i at forbedrede anlægskoncepter og om at afprøve lovende principper i
større skala på havet. Endvidere arbejdes der i Danmark på at klarlægge de mulige synergieffekter
med off-shore vindmølleparker.
Dermed udgør disse formår for energi en af de væsentligste konkurrenter til vindmøllebranchen.
Det må dog understreges at bioenergi og solenergi er de to vigtigste konkurrenter. Solenergien vil
41
Regnskabsanalyse og virksomhedsbedømmelse – 4.udgave. Af Bent Schack. 42
http://www.ens.dk/da-DK/NyTeknologi/strategier/solenergi/Sider/Forside.aspx 43
http://www.fvm.dk/Default.aspx?ID=18486&PID=0&NewsID=4955
29
have stor betydning ved bygning af nye bygninger og vil derigennem bidrage betydeligt til el og
varme produktionen, mens der på bio-siden udvikles nye kraftværker der kan udnytte biomassen
mere effektivt og CO2 neutralt. Perspektiverne på nuværende tidspunkt er derfor størst for disse to
energiformer. Bølgeenergi er derimod en energiform der stadig er under udvikling, og derfor må
man afvente og se hvilken muligheder der vil være i det.
7.2.6 Konkurrenceintensiteten blandt eksisterende konkurrenter Vestas har længe været i fører position når det kom til markedsandele på verdensplan, hvor
selskabet i 2004 lå helt oppe på 34,3 %. Denne udvikling har dog gennem årene været
nedadgående44
:
Specielt den seneste udvikling har skyldtes hård konkurrence fra nye kinesiske producenter45
.
Således ligger hele 4 kinesiske producenter af vindmøller i top 10 af markedsandelen på
verdensplan. Således ligger markedsandelene for 2010 på: Vestas med 14,8 %(DK), Sinovel 11,1
%(Kina), GE Wind Energy 9,6 %(USA), Goldwind 9,5 %(Kina), Enercon 7,2 %(Tyskland), Suzlon
Group 6,9 %(Indien), Dongfang Electric 6,7 %(Kina), Gamesa 6,6 %(Spanien), Siemens Wind
Power 5,9 %(DK/Tyskland) og United Power 4,2 %(Kina)46
.
Ud fra tabellen ses det tydeligt, at markedet for vindmøller gennem de tidlige år klart var domineret
af vestlige producenter, som Vestas, Gamesa, Enercon og GE Wind. Denne situation har dog over
årene udviklet sig markant til fordel for de østlige producenter, hvor de kinesiske producenter efter
44
http://www.btm.dk/ - Ten Year Review 45
http://borsen.dk/nyheder/investor/artikel/1/126811/vestas_taber_markedsandele.html 46
http://en.wikipedia.org/wiki/List_of_wind_turbine_manufacturers#cite_note-btm2010-0
30
den seneste opgørelse ligger på 31,5 % af verdensandelen til sammen. Dog må det understreges, at
en del af disse kinesiske producenter er nye, og derfor har de ikke opnået den samme tekniske
knowhow som Vestas har.
Da projekterne i branchen hele tiden bliver større og mere kapital krævende, vurderes det at flere
virksomheder vil enten bukke under for presset eller fusioner med andre for at overleve. Kun de
største og mest kapital tunge vil fortsat i fremtiden dominere markedet. Her vil det nok fortsat være
Vestas og GE Wind der vil være tone angivende, men dette vil nok over tiden være en aftagende
markedsposition, da de kinesiske konkurrenter hele tiden bliver bedre på teknikken. Derudover
peger en rapport fra BTM Consult47
, at nogle kinesiske producenter vil kunne lave møllerne op til
20 % billigere end udenlandske ejede selskaber. Ved siden af det, så gør den kinesiske regering alt
for at støtte opbygning af sin egen vindmølleindustri. Derfor kommer europæiske spillere i Kina
som Vestas under pres.
Vestas vil derfor forsat have stor fokus på forskning og udvikling, for dermed at differentierer sig
på kvaliteten, effektiviteten og ydelsen af deres møller i forhold til deres konkurrenter. Vestas’ store
investeringer i R og D skal derfor føre til flere ’’MWh pr. kg mølle’’ for at mindske Vestas’
belastning af miljø, klima, jordens ressourcer og omgivelserne i øvrigt48
.
8. Nøgletalsanalyse – Dupont modellen Når man anvender Dupont modellen ved analyse af regnskaber opnår man derved en systematik,
der får årsagsforholdene til at træde tydeligere frem. Ved at følge denne systematik får man
mulighed for at kommentere udviklingen og niveauet i et overordnet nøgletal ved hjælp af et eller
flere underordnede nøgletal. En analytiker får ved hjælp af denne opdeling større muligheder for at
kunne bedømme de årsagssammenhænge, der ligger bag ved udviklingen i virksomhedens
rentabilitet49
. Således er det som led i en vurdering af en virksomheds værdiansættelse nødvendigt
at forholde sig til de finansielle værdidrivere. Som eksempel herpå kan nævnes salgets vækstrate
eller overskudsgraden. De finansielle værdidrivere er dermed os med til at danne fundament for
egenkapitalens forrentningsprocent, ROE, der således viser resultatet af en virksomheds
værdiskabende aktiviteter50
. Rentabilitetsanalysen vil dermed blive taget med afsæt i den udvidede
DuPont-model. Modellen minder således om den originale Dupont-model, men er udvidet så den
47
http://www.business.dk/industri/vestas-presses-paa-kinesisk-marked 48
Vestas Årsrapport 2010, side 17. 49
Regnskabsanalyse og virksomhedsbedømmelse – 4. udgave. Af Bent Schack. 50
Kandidatafhandling: Fundamentalanalyse af Royal Unibrew A/S – CBS 2010. Skrevet af Martin Helt Nielsen, side
69-70.
31
tager udgangspunkt i egenkapitalens forrentningsprocent. Den udvidede model er delt op, så den
udgør tre analyseniveauer. I niveau 1 analyseres den finansielle og den driftsmæssige gearing,
niveau 2 er dekomponering af afkastningsgraden og niveau 3 er en analyse af de underliggende
drivers51
. For at kunne udføre opgave vil deres blive anvendt en reformuleret balance og
resultatopgørelse. Pga. analysen omfang, ville denne afhandling således begrænse sig til niveau 1 og
2. Den udvidede Dupont-model52
:
8.1 Egenkapitalforrentning En virksomheds egenkapitalforrentning(ROE) beregnes ved at dividere totalindkomsten med den
gennemsnitlige egenkapital. Ved den gennemsnitlige egenkapital beregner jeg gennemsnittet for to
51
Regnskabsanalyse og værdiansættelse - en praktisk tilgang - J.O. Elling og O. Sørensen, Gjellerup, 2. udgave. 52
Kandidatafhandling – Cand.merc. Finansiering og Regnskab: Værdiansættelse af Vestas Wind Systems A/S 2010.
Skrevet af Jens Slots Rasmussen, fra CBS. Side 17 under ’’Bilagsoversigt.
32
år. Dvs. at hvis jeg f.eks. beregner ROE for regnskabsåret 2008, tager jeg egenkapitalen(EK) for
2008 og 2007 plusser dem sammen og dividerer med antal år, dvs. 2 år i dette tilfælde, og
efterfølgende divider jeg den totale indkomst for det givne år med fremkomne gennemsnitlige
egenkapital. Dermed udtrykker ROE indtjeningens størrelse i forhold til den kapital aktionærerne
har sat ind i selskabet, dvs. i form af deres eget indskud og overført resultat fra tidligere år. ROE
kan derfor virke som målestok for andre alternative investeringer, som aktionærerne kunne have sat
penge ind i. I Dupont analysen vil jeg kun anvende tallene fra 2005 til 2009, da regnskabspraksis
for 2010 er blevet ændret. Vestas’ ROE for årene 2005 til 2009 beregnes på baggrund af
overnævnte metode til følgende:
Kilde: Vestas årsrapporter 2005-2009 og egen udregninger.
ROE udregning 2009 2008 2007 2006 2005
Totalindkomst: 616 436 281 117,2 -200
Gns. Egenkapital: 2659,5 1735,5 1389 1112 1106,5
Egenkapitalforrentning, ROE: 23,16% 25,12% 20,23% 10,53% -18,07%
Fra de overnævnte tal ses det at Vestas fra 2006 til 2009 har haft en positiv og opadgående
forrentning på egenkapitalen. For 2005 ses det at resultat har været væsentlig dårligere end de andre
år. Dette skyldes hovedsagelige først of fremmest tre forhold. Vestas havde for 2005 en alt for
dårlig indtjening på de store projekter i Nordamerika, her gjorde Vestas’ helt ekstraordinære indsats
for at få færdiggjort en række store projekter til tiden en forringelse af projekternes lønsomhed, som
i forvejen var utilstrækkelig. Derudover kommer ressourceprioriteringen som har betydet forsinket
levering til andre lønsomme projekter. Den anden årsag har været komponentknaphed pga. Vestas
betydelige vækst i 2005, som har givet store lægnings- og kapacitetsfordringer både for Vestas og
leverandørerne. Som konsekvens deraf, er en række projekter blevet forsinket. Den tredje årsag har
været garantihensættelser, her besluttede man at hensætte yderligere beløb til de oprindelige
hensættelser53
. Pga. af disse fejl har Vestas tilkendegivet at de vil have et bedre samarbejde med
deres leverandør for derigennem at stoppe manglen på komponenter54
. Disse forbedringer vil
således være med til at reducerer hensættelser for garantiforpligtelser.
53
Vestas Årsrapport 2005, side 8. 54
Vestas Årsrapport 2008, side 23.
33
Fra 2006 til 2009 var der en stigning i egenkapitalforrentningen på 12,63 %. Forklaring på denne
trend er at der fra 06-09 var en stigning på 425,59 % i totalindkomsten, hvor EK så en stigning på
166,56 %. Stigningen i totalindkomsten skyldes den stigning Vestas har haft i nettoomsætningen fra
2005-2009 som var mere end fire doblet55
. Hvor man tilsvarende kun har set en moderat stigning i
produktionsomkostninger fra 2005 til 2009, dermed har de tiltag Vestas har haft for at nedbringe
omkostningerne båret frugt og således frigjort flere penge til investeringer56
. Vestas har dermed
både på indtjeningssiden og omkostningssiden været god til at drive forretningen. Dermed har
Vestas fra 2006 til 2009 været mere end tilfredsstillende til at dække aktionærens offeromkostning,
gennem den egenkapitalforrentning som de har haft, og således skabt merværdi for aktionærerne.
8.1.1 Niveau 1 – Dekomponering af egenkapitalforretningen Egenkapitalforrentningen er sammensat af driftsaktiviteter og finansielleaktiviteter, og derfor vil der
på niveau 1 ske en dekomponering af egenkapitalforrentningen, så de drivers der driver udviklingen
i ROE kan blive undersøgt. ROE kan dermed beskrives på følgende måde:
ROE=AG+(Fgear *(AGNDA-r)), dette er hvis Vestas har nogle netto finansielle forpligtelser, dvs. gæld.
ROE=AF+((Fgear/EK)*(AGNDA-AFNFA)), dette er hvis Vestas har nogle netto finansielle aktiver57
.
I bilag nr. 2 kan det ses, at Vestas i 2007 og 2008 har haft netto finansielle aktiver; mens der i de resterende
år, dvs. 2005,2006 og 2009 har været gæld.
AGNDA(afkastningsgraden), viser den gennemsnitlige afkast pr. indsat kapitalkrone, som kaldes
rentabiliteten. Tallet beregnes ved at dividere totalindkomsten for driften efter skat med netto driftsaktiver
(NDA).
Fgear er den finansielle gearing, også kaldet leverage på engelsk, den viser således forholdet mellem lånte
penge(fremmedkaptialen) og virksomhedens egne penge(egenkapitalen). Tallet beregnes var at dividere
gælden med egenkapitalen.
SPREAD(AGNDA-r) er differencen mellem afkastningsgrad og renteomkostninger58
. Hvor r er netto
finansielle omkostninger divideret med netto finansielle forpligtelser.
55
Vestas Årsrapport 2008 og 2006. 56
Vestas Årsrapport 2008, side 23. 57
Regnskabsanalyse og værdiansættelse - en praktisk tilgang - J.O. Elling og O. Sørensen, Gjellerup, 2. udgave. Side
104. 58
Regnskabsanalyse og værdiansættelse - en praktisk tilgang - O. Sørensen, Gjellerup, 1. udgave. Side 256.
34
AGNFA er den afkast virksomheden har på netto finansielle aktiver, og kalkuleres ved at dividere netto
finansielle indtægter med netto finansielle aktiver.
Dgear viser driftsgearingen som grad og hvordan driftsgælden har reduceret kapitalbindingen i netto
driftsaktiver. Ved driftsmæssig gearing forstås kapacitetsomkostningernes procentuelle del af de samlede
omkostninger. Tallet beregnes ved at dividere driftsgælden med nettodriftsaktiver59
.
Niveau 1: Afkastningsgraden: 25,08% 31,57 29,54 12,60% n/a Finansiel gearing/leverage: -0,056025569 0,034173 Netto rente omk=r 9,3960% -73,684% SPREAD: 34,4960% 21,960%
AG+(Fgear*(AG-r))=Egenkapitalforrentning, ROE: 23,1% 13,36%
Afkast på netto finansielle aktiver 2,584% 0,670% AFNDA+((-NGR/EK)*(AGNDA-
AGNFA))=Egenkapitalforrentning, ROE:
25,12% 20,23% Gearing fra driftsgæld: 1,184786937 2,171979 2,577046 1,691304
I analysen ses det at afkastningsgraden stiger 12,6 % i 2006 og lander til sidst på 25,05 % i 2009.
Denne udvikling skyldes, at totalindkomsten fra driften stiger, hvilket betyder at netto driftsaktiver
ikke er steget i samme omfang. Fgear(leverage) ligger på et minimalt niveau. Denne tilstand skyldes
at gælden som virksomheden har, er betydeligt lavere end hvad deres EK ligger på. Årsagen til dette
er den kapitaludvidelse der sker i 200960
. Det ses yderligere at Vestas i de udvalgte år havde et
bedre afkast på AG end EK. Dette peger på at Vestas er ved at udnytte deres ressourcer effektivt.
Derudover lå en større del af kapitalen placeret i finansielle aktiviteter i 2007 og 2008. Den
likviditet der var placeret i den finansielle aktivitet, giver et lavere afkast, end hvis de havde været
placeret i driftsaktiviteten. I forhold til driftsgearing lå den i hele perioden over 1, så derfor
udgjorde driftsgælden en større andel end netto driftsaktiverne61
.
59
Regnskabsanalyse og værdiansættelse - en praktisk tilgang - J.O. Elling og O. Sørensen, Gjellerup, 2. udgave. Side
105 60
Vestas Årsrapport 2009, side 92. 61
Kandidatafhandling – Cand.merc. Finansiering og Regnskab: Værdiansættelse af Vestas Wind Systems A/S 2010.
Skrevet af Jens Slots Rasmussen, fra CBS. Side 59.
35
8.1.2 Niveau 2 – Dekomponering af afkastningsgraden Ved dekomponeringen af afkastningsgraden er der to driver man analyser på, overskudsgraden og
aktivernes omsætningshastighed. Således illustreres det ved omskrivning af følgende ligning:
ROE = AGNDA+(Fgear*(AGNDA-r) ↔ ROE = (OG*AOH)+(Fgear*(AGNDA-r)62
OG(overskudsgraden) tallet viser om en krones salg fra Vestas driftsaktivitet har lavet over-
underskud. OG er et mål for en virksomheds indtægts eller omkostningstilpasning. OG beregnes
ved at dividere driftsoverskud, efter skat med nettoomsætningen.
AOH(netto driftsaktivernes omsætningshastighed) tallet udtrykker hvor mange gange netto
driftsaktiverne omsættes på et år. Netto driftsaktivernes omsætningshastighed beregnes ved at
dividere nettoomsætningen med netto driftsaktiver.
Niveau 2
Overskudsgraden(OG): 9,494% 7,059% 5,719% 3,762% -5,191%
AOH: 2,642771804 4,473684 5,165781 3,351304
Afkastningsgraden: 25,08% 31,57 29,54 12,60%
Ud fra de beregnede tal kan det ses, at overskudsgraden fra 2005 og igennem perioden er blevet
forbedret betydeligt. Netto driftsaktivernes omsætningshastighed blev os forbedret i 2007, men så
nogen dyk i 2008 og 2009.
Samtidig er Vestas et kapitalintensivt produktionsselskab, dette ses af deres niveau for AOH. Det
karakteristiske ved kapitalintensive virksomheder er deres store faste omkostninger, med dertil
hørende lave omsætningshastigheder. Således kræver det en høj overskudsgrad, at opnå en fin
rentabilitet63
.
8.1.3 Konklusion på Dupont analysen Anvendelsen af Dupont har til formål at analyserer rentabiliteten i en virksomhed. Gennem
modellen skabes der således en dybereliggende kendskab for værdidrivere, som dermed gør det
muligt at få noget indsigt i hvordan disse påvirker profitten og dermed ROE. Udfra analysen kan det
konkluderes at Vestas støt er bleven bedre til at forrente deres egenkapital. Vestas havde derudover
62
Regnskabsanalyse og værdiansættelse - en praktisk tilgang - J.O. Elling og O. Sørensen, Gjellerup, 2. udgave. Side
110. 63
Kandidatafhandling – Cand.merc. Finansiering og Regnskab: Værdiansættelse af Vestas Wind Systems A/S 2010.
Skrevet af Jens Slots Rasmussen, fra CBS. Side 58.
36
ikke særlig mange rentebærende forpligtelser, dette skyldes den kapitaludvidelse selskabet fortog i
2006 og 200964
. Dermed undgår virksomheden at skulle låne penge, hvilket resulterer i at den
finansielle gearing er meget lav. Derudover er deres overskudsgrad hen over perioden blevet
betydeligt forbedret, som er noget Vestas har arbejdet hårdt for. Dog må det understeges at
driftsrisikoen lå på over 1, i hele perioden fra 2005 til 2009, dermed udgjorde driftsgælden en større
andel end netto driftsaktiverne.
9. Igangværende arbejder
9.1 Indledning
Den juridiske del af bachelorafhandling vil som nævnt behandle igangværende arbejder. Valget af
dette område skyldes, at store virksomheder som Vestas ofte kan få ordrer som kan tag flere år om
at gennemfører og skal derfor indregne indtægter i takt med at ordren bliver leveret. Dermed har
igangværende arbejder for fremmed regning en betydelig vægt i en virksomheds regnskab, og hvis
de ikke opgøres eller værdiansættes korrekt vil resultatopgørelsen ikke udtrykke årets udvikling
korrekt. Igangværende arbejder er derfor et meget relevant område at analyserer, fordi der ved
regnskabsudarbejdelsen skal tages hensyn til en del aspekter, som skal sikre at selskabet når frem til
en korrekt værdiansættelse af et projekt. Opgaver af i sådan kaliber kan således være svære at
bedømme helt præcist, da det ofte kan være at man er nød til at vurdere visse ting på baggrund af
skøn, som derfor gør det problematisk at fastsætte en nøjagtig værdi for projektet. Det der således
vil blive behandlet konkret i kommende afsnit, vil være de regler der regulerer behandling af disse
igangværende arbejder.
9.1.1 Lovgrundlaget for igangværende arbejder
Jf. ÅRL(Årsregnsskabsloven) § 137, stk. 1 skal børsnoterede virksomheder anvende og udarbejde
deres årsrapporter efter de internationale standarder. Dette betyder at ÅRL’s regler ikke gælder for
disse selskaber, men derimod IFRS/IAS-standarderne. Derefter er det IAS 11 disse selskaber skal
anvende, når de skal behandle bogføringen af igangværende arbejder.
9.1.2 Dansk lovgivning – ligheder og forskelle til IFRS
I takt med den stigende globalisering og øgede integration af Danmark i den Europæiske Union, har
man gennem det seneste årti set en stigende konvergens mod mere lighed og overensstemmelse
64
Vestas årsrapport 2009, side 92 og Vestas årsrapport 2006, side 20.
37
mellem de nationale lovgivninger og de internationale regnskabsstandarder standarder, som
IFRS/IAS i dette tilfælde.
Med EU-kommissionens fort.medd., pkt. 2.5.4, blev det i 1998 slået endeligt fast, at 4. og 7.
direktiv kan rumme produktionskriteriet. Årsregnskabsloven forudsætter derfor også anvendelse
heraf. Således gør lovens § 49 krav på, at indtægter skal indregnes i takt med arbejdets udførelse.
Dette er yderligere præciseret med den seneste lovændring, hvorefter det af lovens § 83 b fremgår,
at (klasse C og D) virksomheder, der udfører entreprisearbejder eller serviceopgaver skal benytte
produktionsmetoden. I henhold til lovens balanceskemaer klassificeres salgsværdien af
igangværende arbejder for fremmed regning som et tilgodehavende65
. Det fremgår også af
forarbejderne til årsregnskabsloven, at loven på dette punkt skal fortolkes i overensstemmelse med
Regnskabsvejledning 6 samt IAS 11 (Entreprisekontrakter). Det er derfor disse standarder, der
sætter rammerne for, hvilke kontrakter der kan behandles efter reglerne om entreprisekontrakter.
Dette er desuden bekræftet af Erhvervs- og selskabsstyrelsen i et notat om anvendelse af
produktionsmetoden offentliggjort i februar 200866
.
Notat behandler de betingelser der gælder for anvendelsen af produktionsmetoden efter
årsregnskabsloven, med afsæt i IFRS standarderne. Baggrunden for notatet var, at frem til 2001
tillod årsregnskabsloven ikke, at virksomheder anvendte produktionsmetoden til at indregne
indtægter fra entrepriseopgaver eller servicekontrakter.
Med de ændringer der skete fra 2001 og frem blev det tilladt, og i visse situationer påbudt, at
virksomhederne skulle anvende produktionsmetoden ved indregning af indtægter. Det underbygges
med, at det valgte indtægtskriterium skal give et retvisende billede af virksomhedens aktiviteter.
Men samtidig skulle loven ikke være i strid med IFRS. Årsregnskabslovens retvisende billede skal
dermed være i harmoni med principperne i IFRS.
Notatet understeger at bestemmelser vedrørende indregning af indtægter er baseret på IAS 11 og
IAS 18, og at lovens selvstændige reguleringer på områder er meget begrænsede, da det i lovens
bemærkninger primært henvises til de pågældende internationale regnskabsstandarder. Som
udgangspunkt indregnes varesalg efter IFRS, efter salgsmetoden. Dermed skal nogle særlige
betingelser være opfyldt, hvis indtægter skal indregnes efter produktionsmetoden.
65
Jan Fedders og Henrik Steffensen: Årsrapport efter internationale regnskabsstandarder – fra dansk praksis til IFRS. 3.
udgave, side 318 66
Pricewaterhousecoopers: Regnskabshåndbogen 2010, side 197.
38
Her var det Fondsrådet der i 2006 traf to afgørelser om betingelser for at anvende
produktionsmetoden efter IAS 11. Her blev fastsat, at der en række formelle betingelser, som skal
være opfyldt, før metoden kan anvendes. Men det var særligt kravet om, at et aktiv skal være
’’individuelt forhandlet’’(jf. IAS 11, afsnit 3), som dannede baggrund for spørgsmålet. Notatets
konklusion er dermed, at produktionsmetoden efter årsregnskabsloven § 49 og § 83 b, alene kan
(dog altid for virksomheder i klasse C og D) anvendes ved indregning af indtægter, når
betingelserne herfor i IAS 11 eller IAS 18 er opfyldt67
.
Lovgrundlaget for anvendelsen af produktionsmetoden
Valg af indtægtsmetode er primært reguleret i årsregnskabslovens § 49, stk. 1, 1. pkt. Hvor det
hedder at:
”I resultatopgørelsen indregnes alle indtægter i takt med, at de indtjenes’’.
Bestemmelsen er bleven uddybet i lovbemærkningerne68
:
”Forslaget viderefører gældende ret for indregning og måling af nettoomsætningen. Denne skal
således normalt indregnes på salgstidspunktet, da dette tidspunkt ofte anses for
indtjeningstidspunktet, dvs. det tidspunkt, hvor pålideligheden i indregningen er tilstrækkelig stor.
Kan nettoomsætningen opgøres pålideligt på et tidligere tidspunkt – jf. IAS 11 og
Regnskabsvejledning 6 om produktionsmetoden – kan der ske indregning på dette tidligere
tidspunkt. Forslaget rummer således både salgsmetoden og produktionsmetoden.
Virksomhedens ledelse skal vælge den indtægtsmetode, som bedst viser et retvisende billede. Det
betyder, at virksomheden vil skulle benytte produktionsmetoden, hvis virksomheden deltager i
entrepriseopgaver eller på anden måde producerer til ordre. Metoden kan dog alene benyttes for de
opgaver, der opfylder betingelserne i Regnskabsvejledning 6 og IAS 11 om entreprisekontrakter.
På dette felt forudsættes lovens rammer at skulle udfyldes ved standarder. Regnskabsvejledning 6,
der er under revision, og som herefter formentligt vil ligge ret tæt op ad IAS 11, vil her være egnet.”
Som allerede nævnt tidligere i afsnittet, er dette indirekte omtalt 4. direktiv. Hvor det fremgår af
artikel 31, stk. 1, litra c, at:
”………..værdiansættelsen skal i alle tilfalde ske under udvisning af behørig forsigtighed og især:
aa) må kun den fortjeneste, der er konstateret på statustidspunktet, medtages,………..”
Den overnævnte bestemmelse er således nævnt EU-Kommissionens fortolkningsmeddelelse
vedrørende bestemte artikler i rådets fjerde og syvende regnskabsdirektiv (98/c 16/04)69
:
67
http://www.eogs.dk/ - Notat for anvendelse af produktionsmetode. 28. januar 2008.
68 LF 138 00/01. årsregnskabsloven – Bemærkninger til lovforslaget.
39
”2.5.4. Regnskabsførelse af langtidskontrakter (artikel
31, stk. 1, litra c))
35. Ved langtidskontrakter forstås normalt kontrakter, der vedrører arbejde eller tjenesteydelser,
der strækker sig over en periode på over et år. Der findes forskellige metoder, der dækker dette
forhold. Ved en af metoderne medregnes fortjenesten ved kontrakten først, når kontrakten er opfyldt
(completed contract method). Ved en anden metode sættes den fortjeneste, der skal medregnes, i
forhold til den del af kontrakten, der er opfyldt ved udgangen af regnskabsåret (percentage of
completion method). Begge metoder kan anvendes i henhold til direktivet.
36. Sidstnævnte kan dog kun anvendes på betingelse af, at der udvises behørig forsigtighed som
anført i artikel 31, stk. 1, litra c). Det betyder med andre ord, at:
a) hele kontraktindtægten skal være kendt
b) den afsluttede arbejdsdel skal kunne beregnes
præcist, og
c) arbejdet under kontrakten skal være tilstrækkeligt fremskredent.
Hvis der forventes tab på en kontrakt, skal der desuden foretages hensættelse for hele tabet lige så
snart, det opdages.
37. Uanset hvilken metode der anvendes, skal noterne til regnskabet indeholde de relevante
oplysninger om den anvendte metode, jf. direktivets artikel 43.”
I notat understreges det dermed, at direktivet tillader anvendelse af produktionsmetoden (kaldet:
percentage of completion method). Disse betingelser er dog ikke helt de samme som kravene i
IFRS. Notat understreger dog, at Kommissionen i den forbindelse med vedtagelse af direktiv
2003/51/EF (ændringer til regnskabsdirektiverne) har anført, at direktiverne ikke er i strid med
IFRS.
I notatets vurdering fastslås det således, at efter bemærkningerne til lovforslaget fra 2001, så skal
virksomheder benytte produktionsmetoden til at indregne resultatet af entrepriselignende
leverancer. I den forbindelse understeger lovbemærkningerne os udtrykkeligt, at
produktionsmetoden alene kan benyttes, hvis betingelserne i IAS 11 (og Regnskabsvejledning 6) er
opfyldt. Her fremhæver notat to væsentlige betingelser fra lovbemærkningerne:
”Virksomhedens ledelse skal vælge den indtægtsmetode, som bedst viser et retvisende billede. Det
betyder, at virksomheden normalt vil skulle benytte produktionsmetoden, hvis virksomheden
deltager i entrepriseopgaver eller på anden måde producerer til ordre.”
Og
69 http://www.eogs.dk/ - Notat for anvendelse af produktionsmetoden. 28. januar 2008.
40
”Metoden kan dog alene benyttes for de opgaver, der opfylder betingelserne i Regnskabsvejledning
6 og IAS 11 om entreprisekontrakter. På dette felt forudsættes lovens rammer at skulle udfyldes ved
standarder. Regnskabsvejledning 6, der er under revision, og som herefter formentligt vil ligge ret
tæt op ad IAS 11, vil her være egnet.”
Her understeges det, at den første henvisning er meget bred og baseret på en principbaseret tilgang.
Produktionsmetoden skal dermed anvendes, når den giver det mest retvisende billede af
virksomhedens aktiviteter.
Hvorimod den anden henvisning dæmper op for den første formulering. Her bliver
anvendelsesområdet således indsnævret til de områder, som ligger indenfor rammerne af IAS 11.
Dermed er det ikke tilstrækkeligt, at der gives det mest retvisende billede af aktiviteterne i
virksomheden. Opsummer man det hele, betyder det samlet set, at produktionsmetoden alene (dog
skal virksomheder i klasse C og D altid bruge den) anvendes efter årsregnskabsloven, når dette er
inden for rammerne af IAS 1170
.
9.1.3 Formål og anvendelsesområde for IAS 11
Formålet med IAS 11 standarden er at regulerer den regnskabsmæssige behandling af omsætning og
omkostninger i forbindelse med indgåelse af entreprisekontrakter. Disse kontrakter har den
egenskab at de således påbegyndes i et givet år, og efterfølgende kan strække sig over flere
regnskabsår. Derfor er den primære målsætning i forbindelse med regnskabsbehandlingen, at
allokeringen af entrepriseomsætningen og omkostningerne sker i de regnskabsår, som
entreprisearbejdet udføres i.
Således finder standarden anvendelse på den regnskabsmæssige behandling af entreprisekontrakter i
entreprenørers årsregnskaber. Dermed erstatter den internationale regnskabsstandard IAS 11, den
regnskabsmæssige behandling af entreprisekontrakter, som blev godkendt i 197871
.
9.1.4 Definition af igangværende arbejder
Ifølge IAS 11 er der hovedsageligt 2 forskellige former for entreprisekontrakter. I det nedenstående
vil der således blive redegjort for disse to former:
Efter definitionen i IAS 11, er en entreprisekontrakt en individuel forhandlet kontrakt om anlæg,
opførelse eller bygning af et aktiv eller flere aktiver, som er nært forbundne eller indbyrdes
70
http://www.eogs.dk/ - Notat for anvendelse af produktionsmetoden. 28. januar 2008. 71
Internationale regnskabsstandarder (IFRS) 2007, side 948
41
afhængige med hensyn til deres design, teknologi og funktion eller deres endelige formål eller
anvendelse.
En fastpriskontrakt er en kontrakt, hvor entreprenøren aftaler en fast kontraktpris eller en fast sats
pr. produceret enhed, som i visse tilfælde er underlagt klausuler om omkostningsbaserede
prisreguleringer.
Og den sidste mulighed som kaldes en kostpris-plus-kontrakt er en entreprisekontrakt, hvor
entreprenøren modtager betaling for godkendte eller på anden måde definerede omkostninger, med
tillæg af en procentdel af disse omkostninger eller et fast honorar72
.
En entreprisekontrakt kan således efter IAS 11 indgås om opførelse, anlæg eller bygning af et enkelt
aktiv, eksempelvis bro, bygning, dæmning, rørledning, vej, et skib eller en tunnel. En entreprise kan
os være indgået om anlæg, opførelse eller bygning af et aktiv eller flere aktiver, som er nært
forbundne eller indbyrdes afhængige med hensyn til design, teknologi og funktion eller endelige
formål eller anvendelse. Som eksempler kan nævnes kontrakter om opførelse af raffinaderier og
andet komplekst produktionsanlæg og driftsmidler.
IAS 11 standarden omfatter således os entreprisekontrakter som tjeneste ydelser, som er direkte
forbundet med opførelsen af et aktiv, dette kan f.eks. være ydelser leveret af projektledere eller
arkitekter, og kontrakter om nedtagning eller genoprettelse af aktiver samt genoprettelse af miljøet
efter nedtagning af aktiver. En entreprise kontrakt kan være udformet på mange forskellige måder,
men efter IAS 11 standarden klassificeres den enten som fastpriskontrakt eller kostpris-plus-
kontrakt. Nogle entreprisekontrakter indeholder elementer af både fastpriskontrakter og kostpris-
plus-kontrakter, for eksempel en kostpris-plus-kontrakt med en fastsat maksimumpris. I sådanne
tilfælde må entreprenøren overveje alle de i afsnit 23 og 24 opstillede krav for at bestemme, hvornår
entrepriseomsætning og omkostninger skal indregnes73
.
9.1.5 Antal entreprisekontrakter
IAS 11 anvendes normalt kontrakt for kontrakt. Dog kan der være en undtagelse til denne regel.
Dette kan forekomme når det er nødvendigt at anvende standarden på enkelte elementer af en
72
Internationale regnskabsstandarder (IFRS) 2007, side 948 73
Internationale regnskabsstandarder (IFRS) 2007, side 949
42
kontrakt separat eller en gruppe af kontrakter. Omhandler en kontrakt således flere aktiver, skal
opførelsen af hvert aktiv behandles som en separat entreprisekontrakt, når74
:
a) der er afgivet tilbud for hvert enkelt aktiv,
b) opførelsen af hvert aktiv er forhandlet enkeltvis, og såvel entreprenør som kunde har kunnet
acceptere eller forkaste dele af kontrakten forbundet med hvert aktiv, og
c) omkostningerne og omsætningen kan identificeres separat for hvert aktiv.
Her skal understreges at alle tre punkter skal være opfyldt, før kontrakten kan behandles separat.
Derimod forekommer den modsatte situation, hvor flere kontrakter bliver behandlet som en uanset
hvor mange den er indgået med, når:
a) kontrakterne er forhandlet samlet,
b) kontrakterne er så nært forbundne, at de reelt udgør et projekt med en samlet overskudsmargin,
og
c) kontraktarbejder udføres samtidig eller i fortsættelse af hinanden.
Det understreges igen som tidligere, at alle tre betingelser skal være opfyldt før reglen gælder.
Derefter fastsætter IAS 11, afsnit. 10, at kontrakten kan indeholde mulighed for kunden, at han få
opført et yderligere aktiv, eller der kan laves en tilføjelse til kontrakten som opførelse af et
yderligere aktiv. Anlæg, opførelse eller bygning af et yderligere aktiv skal således behandles som en
separat entreprisekontrakt, når75
:
a) aktivets design, teknologi eller funktion adskiller sig væsentligt fra aktivet eller aktiverne i den
oprindelige kontrakt, eller
b) aktivets pris er forhandlet uden hensyntagen til den oprindelige kontraktpris.
Set i lyset af de overnævnte regler, er det vigtigt at se på hvornår entreprisekontrakter skal
behandles samlet eller ikke, da dette kan have betydning for virksomhedens årsrapport. Dette kan
forekomme, når en virksomhed har to kontrakter, hvoraf der på den ene kan konstateres tab og på
det andet overskud. Hvis en virksomhed behandler dem samlet, vil de have mulighed for at
fratrække tabet i overskuddet76
. Dermed vil det kunne være vanskeligt at finde ud af hvor tabet
kommer fra, hvis overskuddet er marginalt større end selve underskuddet. På baggrund af det
74
Internationale regnskabsstandarder (IFRS) 2007, side 949 – IAS 11, pkt.7-10 75
Internationale regnskabsstandarder (IFRS) 2007, side 949-950 76
Jan Fedders og Henrik Steffensen: Årsrapport efter internationale regnskabsstandarder – fra dansk praksis til IFRS. 3.
udgave, side 314
43
overnævnte er det derfor problematisk at begrunde, at regnskabet sku give et mere pålideligt og
retvisende billede. Vises kontrakterne derimod hver for sig, vil der ikke være tvivl om, hvor
selskabet generer over- og underskud77
. Derfor vil det normalt være udgangspunktet at
entreprisekontrakter behandles individuelt, som det fremgår af standarden.
9.1.6 Behandling af entrepriseomsætning
Omsætningen i en entreprisekontrakt skal omfatte78
:
a) den oprindelige kontraktfastsatte omsætning, og
b) ændringer i det kontraktfastsatte arbejde, krav samt bonusbetalinger:
(i) idet omfang det anses for sandsynligt, at disse vil medføre omsætning, og
(ii) hvis de kan måles pålideligt.
Efter IAS 11, afsnit. 12 måler man entrepriseomsætningen til dagsværdi af det modtagne eller
tilgodehavende vederlag. Målingen af entrepriseomsætningen kan være påvirket af usikkerhed om
udfaldet af forskellige fremtidige begivenheder. Derfor må de udøvende skøn ofte ændres i takt med
nye begivenheders indtræden og afklaring af usikkerheder. Således kan der optræde varians i
entrepriseomsætningen fra regnskabsår til regnskabsår. Eksempler på det overnævnte kan
forekomme når79
:
a) en entreprenør og en kunde kan aftale ændringer eller krav, som medfører stigende eller faldende
entrepriseomsætning i et regnskabsår efter det regnskabsår, hvor kontrakten blev indgået,
b) den i en fastkrisekontrakt aftalte omsætning kan stige som følge af klausul om omkostningsbaseret
prisregulering,
c) entrepriseomsætningen kan falde som følge af bod udløst af forsinkelser fra entreprenørens side
vedrørende entreprisens færdiggørelse, eller
d) når en fastpriskontrakt omfatter en fast pris pr. produceret enhed , stiger omsætningen, i takt med
at antallet af enheder øges.
En ændring af omfanget af det kontraktfastsatte arbejde kan komme fra en kunde og dermed
medføre en forøgelse eller en reduktion af entrepriseomsætningen. Sådanne ændringer kan
eksempelvis omfatte ændringer i specifikationer eller design af aktiver og ændringer i kontraktens
varighed. En ændring indregnes i entrepriseomsætning, når:
77
Møller, Peder Fredslund: Notat om IAS 11 s. 2 - 3 78
Internationale regnskabsstandarder (IFRS) 2007, side 950 79
Internationale regnskabsstandarder (IFRS) 2007, side 950
44
a) det anses for sandsynligt, at kunden vil godkende ændringen og den deraf følgende ændring i
omsætning, og
b) omsætningen kan måles pålideligt.
Et krav er derimod en fordring på kunden eller tredjepart, som entreprenøren søger at inddrive til
godtgørelse af meromkostninger, der ikke er indeholdt i kontraktprisen. Disse situationer kan
således opstå som følge af forsinkelser forårsaget af kunden, fejl i specifikationer eller design og
omtvistede ændringer i kontraktarbejder. Kravene kan i den forbindelse medføre variation i
målingen af omsætningen og afhænger ofte af udfaldet af forhandlinger. Krav kan derfor kun
indregnes i entrepriseomsætningen, når80
:
a) forhandlingerne er så fremskredne, at det er sandsynligt, at kunden vil acceptere kravet, og
b) det beløb som kunden forventes at ville acceptere, kan måles pålideligt.
Det sidste punkt der rundes af under entrepriseomsætningen er bonusbetaling. Dette element er en
yderligere omsætning for entreprenøren ved opfyldelse eller overstigelse af fastsatte mål for
arbejdet. Eksempelvis kan en entreprisekontrakt indeholde mulighed for bonusbetaling til
entreprenøren, hvis kontraktarbejdet afsluttes før tid. Bonusbetalingerne vil i dette tilfælde blive
indregnet i entrepriseomsætningen, når:
a) entreprisearbejdet er så fremskredet, at det er sandsynligt, at de fastsatte mål vil blive opnået eller
oversteget, og
b) bonusbetalingen måles pålideligt.
9.1.7 Behandling af entrepriseomkostninger
Omkostningssiden af entreprisekontrakter kan ofte være problematiske fordi der tit tages
udgangspunkt i afholdte omkostninger, ved indregningen af det igangværende arbejde. Dette kan gå
hen og give et misvisende billede af regnskabet, hvis de budgetterede omkostninger er ukorrekte.
Entrepriseomkostninger bliver behandlet af IAS 11, afsnit. 16-21. Her er det fastsat at
entrepriseomkostninger skal omfatte81
:
a) omkostninger, der direkte vedrører den konkrete entreprisekontrakt,
80
Internationale regnskabsstandarder (IFRS) 2007, side 951 81
Internationale regnskabsstandarder (IFRS) 2007, side 951, IAS 11, pkt. 16-17
45
b) omkostninger, der er knyttet til entrepriseaktiviteten generelt og kan allokeres til
entreprisekontrakten, og
c) andre omkostninger, der i henhold til entreprisekontrakten skal dækkes af kunden.
De omkostninger der direkte vedrør den konkrete entreprisekontrakt, kan være omfattet af blandt
andet:
a) løn til ansatte på opførelsesstedet, herunder løn vedrørende tilsyn,
b) omkostninger til materialer anvendt ved opførelsen af aktivet,
c) afskrivninger på produktionsanlæg og driftsmidler anvendt på entreprisekontrakten,
d) omkostninger til tilkørsel og fjernelse af produktionsanlæg, driftsmidler og materialer anvendt på
byggepladser,
e) leje af produktionsanlæg og driftsmidler,
f) omkostninger til design og teknisk assistance, som direkte vedrører entreprisekontrakten,
g) skønnede omkostninger til afhjælpning af mangler og garantiarbejder, herunder omkostninger til
forventede garantiforpligtelser, og
h) krav fra tredjepart.
Sådanne omkostninger kan reduceres af diverse indtægter, som ikke er indregnet i
entrepriseomsætningen, dette kan ske ved salg af overskydende materialer og afhændelse af
produktionsanlæg og driftsmidler efter arbejdets afslutning.
Omkostninger der derimod er tilknyttet entrepriseaktiviteten generelt og som kan allokeres til
konkrete kontrakter, omfatter her:
a) forsikring,
b) design og teknisk assistance, der ikke direkte kan henføres til konkret entreprisekontrakt, og
c) indirekte produktionsomkostninger.
Disse omkostninger allokeres ved brug af systematiske og rationelle metoder, der anvendes ensartet
for alle omkostninger med samme fortegn. Allokeringen sker på basis af det normale
produktionsniveau. Indirekte produktionsomkostninger omfatter eksempelvis omkostninger til
behandling og udbetaling af lønninger til byggearbejdere. Omkostninger, som kan tilknyttes
entrepriseaktiviteten generelt og kan allokeres til konkrete kontrakter, omfatter ligeledes
låneomkostninger, når entreprenøren anvender den tilladte alternative behandling i international
regnskabsstandard IAS 23 – låneomkostninger.
46
Omkostninger der derimod skal dækkes af kunden, kan omfatte visse generelle
administrationsomkostninger og udviklingsomkostninger, som ifølge entreprisekontrakten skal
godtgøres af kunden. Udgifter som ikke er tilknyttet en entrepriseaktivitet eller ikke kan allokeres til
en konkret entreprisekontrakt, indgår således ikke i entrepriseomkostningerne. Disse omkostninger
omfatter følgende82
:
a) generelle administrationsomkostninger og udvikling, der ikke i henhold til entreprisekontrakten
godtgøres af kunden,
b) salgsomkostninger,
c) omkostninger til forskning og udvikling, der i henhold til entreprisekontrakten ikke godtgøres af
kunden, og
d) afskrivninger på produktionsanlæg og driftsmidler, som ikke anvendes til en konkret
entreprisekontrakt.
Entrepriseomkostninger omfatter således omkostninger tilknyttet en entreprisekontrakt fra det
tidspunkt hvor kontrakten er indgået, til kontraktarbejderne færdiggøres. Omkostninger, som direkte
kan henføres til kontrakten og er afholdt for indgåelse af kontrakten, indregnes imidlertid også i
entrepriseomkostninger, hvis disse kan identificeres og måles pålideligt, og det er sandsynligt, at
entreprisekontrakten vil blive indgået. Når omkostninger afholdt for indgåelse af en kontrakt
indregnes i det regnskabsår, de er afholdt, indregnes de ikke i entrepriseomkostninger, når
kontrakten indgås i et efterfølgende regnskabsår.
9.1.8 Indregning
Når en virksomhed har et projekt kørende som skal klassificeres som igangværende arbejde, skal
der således både ses på resultatopgørelsen som balancen, da begge disse elementer bliver påvirket. I
balancen opgøres der forskelligt alt efter om det er en fastpriskontrakt eller kostpris-plus-kontrakt
der er tale om. Udover de nævnte kontrakttyper, påvirkes en række andre elementer, så som;
egenkapitalen, lagerkonti mv. I dette afsnit vil der således blive set på de krav og regler der gælder
for indregningen af indtægter og omkostninger ved igangværende arbejde.
9.1.8.1 Produktions- og Faktureringsprincippet
Faktureringsprincippet betyder, at entrepriseomsætningen først indregnes på
leveringstidspunktet(faktureringstidspunktet). Dette betyder således, at der ved lange
82
Internationale regnskabsstandarder (IFRS) 2007, side 952
47
entreprisekontrakter som strækker sig over flere år, kan forekomme regnskabsår hvor der næsten
ikke bliver registreret indtjening, og som konsekvens medfører negative resultater. Dette betyder
således modsat produktionsmetoden, og som allerede nævnt holder resultatopgørelsen upåvirket af
kontrakten indtil der sker levering. Regnskabsanalytiker vil derfor stille begrundede tvivl omkring
resultatet og om det er udtryk for dårlig økonomistyring eller manglende afslutning af
igangværende arbejder.
Produktionskriteriet på den anden side indregner løbende omsætningen og dermed de omkostninger
der måtte være forbundet med entreprisen. Dermed bliver omkostningerne i takt med at projekt
bliver færdiggjort indregnet i resultatopgørelsen. Men før man kan indregne noget som helst, skal
man have fastlagt færdiggørelsesgrad for projektet, som således skal udgøre fundamentet for
indregningen.
9.1.8.2 Indregning af entrepriseomsætning og omkostninger
Entreprisekontrakter skal indregnes i resultatopgørelse og balance efter produktionsmetoden, hvis
de på balancedagen kan opgøres pålideligt. På en fastpriskontrakt anses udfaldet efter IAS 11,
afsnit. 23 for at kunne estimeres pålideligt, hvis alle følgende kriterier er opfyldt83
:
a) Den samlede kontraktsum kan opgøres pålideligt
b) Det er sandsynligt, at de økonomiske fordele, der knytter sig til kontrakten, rent faktisk vil tilflyde
selskabet
c) Såvel færdiggørelsesomkostninger som færdiggørelsesgraden kan opgøres pålideligt
d) De omkostninger, der kan henføres til kontrakten, kan identificeres entydigt og opgøres pålideligt,
så de afholdte omkostninger kan sammenlignes med de budgetterede omkostninger.
Det første punkt vil som regel kunne blive opfyldt, men her kan det dog forekomme situationer hvor
kontraktsummen ikke er endeligt fastsat på tidspunktet for påbegyndelse af arbejdet. Det andet
punkt vil højst sandsynligt være opfyldt på tidspunktet for indgåelsen af den endeligt bindende
aftale. Går debitor imidligertidig konkurs eller bliver betalingsdygtig af andre årsager, kan punktet
ikke anses for opfyldt. De sidste to punkter forudsætter at virksomheden har tilstrækkelige og
pålidelige registreringssystemer. Virksomheden kan heller ikke komme uden om at bruge
produktionsmetoden, ved henvise til manglende evne eller egnede registreringssystemer. Dermed er
83
Jan Fedders og Henrik Steffensen: Årsrapport efter internationale regnskabsstandarder – fra dansk praksis til IFRS. 3.
udgave, side 314
48
det fastslået at selskabet skal etablerer de nødvendige registrerings- og rapporteringssystemer, som
er en forudsætning for at anvende produktionsmetoden84
.
For kostpris-plus-kontrakter kan udfaldet af en entreprisekontrakt skønnes pålideligt, når følgende
krav alle er opfyldt85
:
a) det er sandsynligt, at økonomiske fordele forbundet med entreprisekontrakten vil tilgå
virksomheden, og
b) omkostninger knyttet til kontrakten klart kan identificeres og måles pålideligt, uanset om de
specifikt skal godtgøres af kunden.
Punkt a betyder, at der skal være et gyldigt kontraktgrundlag, og at kunden er betalingsdygtig. I
modsætning til fastpriskontrakts kriterier forligger der her intet krav om at salgsprisen skal kunne
opgøres pålideligt, dvs. at der foreligger en aftale om timesats og hvilke timer, der kan faktureres.
Dette kan man dog fortolke sig til ud af det første kriterium, ligesom det formentlig ligger i, at når
omkostningerne kan opgøres, så kan avancen også, da omkostningerne i praksis altid vil indeholde
lønomkostninger i et væsentligt omfang. Hvad angår det andet punkt, er det en forudsætning at
virksomheden har de nødvendige registreringssystemer.
I standarden er der ikke opgjort nogen bestemt metode til opgørelsen af salgsværdien. For en fast
priskontrakt kan der således både benyttes input- som outputbaserede modeller. En forudsætning for
opgørelse af salgsværdien er imidlertid, at størrelsen af entrepriseomkostningerne kendes, bortset
fra når salgsværdien af fastpriskontrakter opgøres udelukkende på grundlag af den fysiske
færdiggørelsesgrad. IAS 11 standarden indeholder derfor detaljerede bestemmelser om, hvilke
omkostninger der må indgå ved opgørelsen af færdiggørelsesgraden86
.
Indregning af omsætningen og omkostningerne med afsæt i en bestemt færdiggørelsesgrad,
betegnes sædvanligvis produktionskriteriet. Ved anvendelse af dette kriterium sammenholder man
entrepriseomsætningen med de entrepriseomkostninger, der er bleven afholdt for at opnå den
aktuelle færdiggørelsesgrad, som dermed fører til at omsætning, omkostninger og overskud kan
indregnes, og således henføres til den afsluttende del af entrepriseprojektet. Brugen af dette
84
Jan Fedders og Henrik Steffensen: Årsrapport efter internationale regnskabsstandarder – fra dansk praksis til IFRS. 3.
udgave, side 315 85
Internationale regnskabsstandarder (IFRS) 2007, side 953 86
Jan Fedders og Henrik Steffensen: Årsrapport efter internationale regnskabsstandarder – fra dansk praksis til IFRS. 3.
udgave, side 315
49
indtægtskriterium muliggør at nyttige informationer om entreprisearbejdets omfang og den dermed
tilknyttede indtjening opnås, som tilkommer et givet regnskabsår.
Jf. produktionskriteriet indregner man entrepriseomsætningen som omsætning resultatopgørelsen i
de regnskabsår, i hvilket arbejdet er bleven udført. Entrepriseomkostninger bogføres normalt i de
regnskabsår, i hvilke de entreprisearbejder, de vedrører, er udført. Er der en forventning om at
samlede entrepriseomkostninger vil overstige den samlede entrepriseomsætning, skal dette straks
indregnes som omkostning i henhold til afsnit. 36. Hvis en entreprenør afholder omkostninger, som
vedrører senere regnskabsår, skal disse indregnes som et aktiv, hvis det anses for sandsynligt at de
bliver genvundet. Sådanne entrepriseomkostninger repræsenterer et tilgodehavende hos kunden, og
klassificeres sædvanligvis som et igangværende arbejde for fremmed regning87
. Udfaldet af en
kontrakt kan således kun skønnes pålideligt, når det er sandsynligt, at de økonomiske fordele
forbundet med entreprisekontrakten vil tilgå virksomheden. Ved usikkerhed om, hvorvidt et beløb,
som allerede er medtaget i entrepriseomsætning i resultatopgørelsen, er erholdeligt, skal det beløb,
der er uerholdeligt, eller hvis erholdelighed ikke længere er sandsynlig, indregnes som omkostning
frem for at foretage en regulering af den indregnede entrepriseomsætning.
En virksomhed kan normalt foretage pålidelige skøn, når den har indgået en entreprisekontrakt,
hvori følgende er fastsat88
:
a) parternes rettigheder med det aktiv, som skal anlægges, bygges eller opføres,
b) det vederlag, som skal udveksles, og
c) betalingsmetode og -betingelser.
Således er det normalt nødvendigt, at selskabet har et effektivt budgetterings- og
rapporteringssytem. Virksomheden gennemgår dermed og hvis nødvendigt ajourfører sit skøn over
entrepriseomsætning, i takt med at kontraktarbejdet bliver udført. Det skal dog understreges at det
overnævnte ikke er ensbetydende med, at udfaldet af entreprisekontrakten ikke kan skønnes
pålideligt.
87
Jan Fedders og Henrik Steffensen: Årsrapport efter internationale regnskabsstandarder – fra dansk praksis til IFRS. 3.
udgave, side 315 88
IFRS 2010 standarder og fortolkningsbidrag – på dansk. Redigeret af Anne-Marie Jacobsen og Morten Koch-Hansen,
side 223.
50
Jf. IAS 11, afsnit. 30 er der nogle forskellige måder man kan opgøre færdiggørelsesgraden af et
entrepriseprojekt. Virksomheden anvender dermed den metode, som mest pålideligt måler det
udførte arbejde. De mulige metoder omfatter, afhængig af entreprisekontraktens art:
a) forholdet mellem afholdte entrepriseomkostninger til dato og de samlede skønnede
entrepriseomkostninger,
b) undersøgelse af stadiet af udførte arbejder, eller
c) den fysiske færdiggjorte del af entreprisen.
Hvis man har valgt at opgøre et projekts færdiggørelsesgrad med udgangspunkt i
entrepriseomkostninger afholdt til dato, indregnes kun de omkostninger, som afspejler udførte
arbejder, i de til dato afholdte omkostninger. Omkostninger, som dermed ikke indregnes, omfatter:
a) entrepriseomkostninger, som vedrører fremtidige entreprisearbejder, eksempelvis omkostninger til
materialer, som er leveret til en byggeplads eller afsat til brug på en kontrakt, men endnu ikke er
installeret eller brugt, medmindre materialerne er fremstillet konkret til entreprisen, og
b) forudbetalinger til underentreprenører for arbejder under delentreprisen.
Hvis udfaldet af en entreprisekontrakt derimod ikke kan skønnes pålideligt, skal følgende regler
følges89
:
a) omsætning skal kun indregnes svarende til de entrepriseomkostninger, for hvilke det anses
sandsynligt, at de vil kunne genindvindes, og
b) entrepriseomkostninger skal indregnes som omkostning i det regnskabsår, de er afholdt.
Forventes der tab på en entreprisekontrakt, skal disse straks indregnes som omkostning i henhold til
pkt. 36.
Når en entreprisekontrakt indgås, kan det i de indledende faser ofte være svært at skønne udfaldet
pålideligt. Det kan dog være sandsynligt, at virksomheden vil genvinde de afholdte
entrepriseomkostninger. Derfor indregner man kun entrepriseomkostning, svarende til den del af
entrepriseomkostninger, som er sandsynligt, at entreprenøren vil kunne genvinde. Hvis
entreprisekontraktens udfald ikke kan skønnes pålideligt, indregnes intet overskud. Er det derimod
sandsynligt, at de samlede entrepriseomkostninger vil overstige den samlede entrepriseomsætning,
89
IFRS 2010 standarder og fortolkningsbidrag – på dansk. Redigeret af Anne-Marie Jacobsen og Morten Koch-Hansen,
side 224.
51
skal disse i så fald indregnes i det beløb, hvormed de samlede entrepriseomkostninger forventes at
overstige den samlede entrepriseomsætning, som omkostning jf. pkt. 36.
Hvis det til gengæld anses for sandsynligt, at entreprenøren ikke vil kunne genvinde nogen
entrepriseomkostninger, indregnes disse straks som omkostning. Tilfælde hvor det således ikke er
sandsynligt, at man vil kunne genvinde afholdte entrepriseomkostninger, og hvor det dermed kan
være nødvendigt straks at indregne entrepriseomkostningerne, omfatter entreprisekontrakter:
a) som ikke er retskraftige, dvs. hvis gyldighed kan drages i tvivl,
b) hvor færdiggørelses af entreprisearbejdet afhænger af verserende retssager eller lovgivning,
c) som vedrører ejendomme, der sandsynligvis vil blive kondemneret90 eller eksproprieret91
d) hvor kunden ikke er i stand til at indfri sine kontraktmæssige forpligtelser, eller
e) hvor entreprenøren ikke er i stand at færdiggøre entreprisen eller på anden måde indfri sine
kontraktlige forpligtelser.
Når den usikkerhed, som har gjort, at udfaldet af en entreprisekontrakt ikke har kunnet skønnes
pålideligt er bortfaldet, skal omsætning og omkostninger i forbindelse med entreprisekontrakten
indregnes i henhold til afsnit. 22 og ikke i henhold til afsnit. 32.
9.1.8.3 Indregning af tab
Tegner der sig et sandsynligt billede af, at de samlede entrepriseomkostninger vil overstige den
samlede entrepriseomsætning, skal virksomheden straks indregne det man forventer at tabe på
entreprisekontrakten. Beløbsstørrelsen af et sådant tab opgøres uden hensyn til:
a) om entreprisearbejderne er påbegyndt,
b) færdiggørelsesgraden, eller
c) om der forventes overskud på andre entreprisekontrakter, som ikke behandles som en enkelt
kontrakt i henhold til afsnit 9.
9.1.9 Ændringer i de regnskabsmæssige skøn
Jf. ÅRL(Årsregnskabsloven) § 51 skal virksomheden - når den ændrer indregningsmetode, grundlag
for måling eller den monetære enhed – ændrer de poster i årsregnskabet, der berøres heraf i
overensstemmelse med de nye metoder henholdsvis grundlag ved indregning direkte på
90
Hvis en bygning er kondemneret, foreligger der et forbud mod at benytte den til beboelse eller ophold for mennesker.
En kommunalbestyrelse kan evt. via en boligkommission efter reglerne i Byfornyelsesloven kondemnere ejendomme,
som rummer brand- eller sundhedsfare. 91
Ekspropriation er statens overtagelse af privat ejendom ved magt (dvs. ved lov) uden ejerens samtykke.
52
egenkapitalen primo. Derudover er det os nødvendigt, at sammenligningstal ændres i
overensstemmelse med de nye metoder.
Jf. lovbemærkningerne til § 51 definerer forslaget ikke i alle detaljer, hvad der er ændringer i
regnskabspraksis, og hvad der er ændringer i regnskabs regnskabsmæssige skøn, jf. forslagets § 52.
Afgrænsningen må derfor udover lovens grundlag suppleres udfra dansk i international udvikling på
området. Det indebærer at bl.a., at ændringer i afskrivningsmetoder fremover betragtes som en
ændring i et regnskabsmæssigt skøn og ikke – som tidligere – en ændring af regnskabspraksis.
Således fremskriver § 52 at ændres beløb, der er blevet indregnet for et tidligere regnskabsår, som
følge af et ændret regnskabsmæssigt skøn, skal indvirkningen af ændringen behandles på
tilsvarende måde som det oprindelige skøn. Afskrivninger, der ellers er foretaget i tidligere år, kan
ikke tilbageføres. § 52 stk. 2 beskriver fejl, hvor det har haft som konsekvens at regnskabet ikke har
givet et retvisende billede92
. Her stemmer de to lovgivninger således overens, hvor IAS 11 anvender
produktionskriteriet på akkumuleret basis for hvert regnskabsår for aktuelle skøn over
entrepriseomsætning og omkostninger. Derfor behandles virkningen af ændringer i skønnet
entrepriseomsætning eller entrepriseomkostninger eller virkningen af ændringer i det skønnede
udfald af en entreprisekontrakt som en ændring i regnskabsmæssigt skøn (jf. IAS 8 Anvendt
regnskabspraksis, ændringer i regnskabsmæssige skøn og fejl). De ændrede skøn anvendes ved
opgørelsen af omsætning og omkostninger, som indregnes i resultatet i det regnskabsår, hvori
ændringen har fundet sted, og i efterfølgende regnskabsår93
.
9.2.1 Præsentation og oplysning
Når et selskab skal præsenterer igangværende entreprisearbejder på balancedagen med fradrag af
acontofaktureringer, skal dette præsenteres særskilt i balancen. Summen af de kontrakter der
udviser et nettotilgodehavende klassificeres som et aktiv, og summen af kontrakter, som udviser en
nettogæld, klassificeres som en forpligtelse. Acontofaktureringer fragår, uanset om beløbet er betalt
eller ej, og ubetalte beløb klassificeres som tilgodehavender. Det er ikke udtryk for en modregning i
92
KPMG: Årsregnskabsloven – med bemærkninger til lovforslag og ændringsforslag 2008. 93
IFRS 2010 standarder og fortolkningsbidrag – på dansk. Redigeret af Anne-Marie Jacobsen og Morten Koch-Hansen,
side 225.
53
disse tilfælde, men i stedet er der tale om, at aktivet behandles som det, det reelt er, nemlig et
tilgodehavende94
.
Periodens samlede entrepriseomsætninger skal oplyses. De anvendte metoder ved indregningen af
entrepriseindtægter skal oplyses, ligesom metoder for opgørelse af færdiggørelsesgrad skal oplyses.
Således skal den samlede salgsværdi af igangværende entrepriser på balancedagen oplyses. I praksis
kombineres dette oplysningskrav ofte med en specifikation af nettoaktiver hhv. nettoforpligtelser,
som skal præsenteres særskilt. Endelig skal der oplyses om størrelsen af forudbetalinger og beløb
tilbageholdt af kunderne på balancedagen95
.
9.3.1 Retvisende billede af årsregnskabet
Ifølge årsregnskabslovens § 11, stk. 1, skal årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab give et
retvisende billede af virksomhedens og koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt
resultatet.
For at de overnævnte krav kan blive overholdt, så skal årsrapporten opfylde de kvalitets krav der
gælder i årsregnskabslovens § 12, stk. 2 og 3, jf. § 12, stk. 1. for at årsregnskabet og
ledelsesberetningen kan give et retvisende billede. Dermed skal årsrapporten udarbejdes, så den kan
støtte regnskabsbrugere i deres økonomiske beslutninger. Derefter har årsregnskabsloven de
generelle implementeringsregler §§ 13-16, det vil sige de regler, der på et overordnet niveau skal
gøre de abstrakte regler §§ 11-12 anvendelige for virksomhederne.
9.3.2 Sanktioner ved overtrædelse
Tvangsbøder
Årsregnskabsloven kapitel. 22,23 og 24 regulerer henholdsvis tvangsbøder, klageadgang og straf.
ÅRL’s § 162 fastsætter at medlemmer af en virksomheds ledelse kan af Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen som tvangsmiddel pålægges daglige eller ugentlige bøder, hvis de undlader at
indsende dokumenter rettidigt og i behørig stand i overensstemmelse med §§ 138-148
(Offentliggørelse og undersøgelse af årsrapport m.v.) eller bestemmelser fastsat i medfør af denne
94
Jan Fedders og Henrik Steffensen: Årsrapport efter internationale regnskabsstandarder – fra dansk praksis til IFRS. 3.
udgave, side 317. 95
Jan Fedders og Henrik Steffensen: Årsrapport efter internationale regnskabsstandarder – fra dansk praksis til IFRS. 3.
udgave, side 318.
54
lov. Virksomheden skal derudover efterkomme anmodning om oplysning i henhold til § 160 eller
efterkomme et påbud givet af styrelsen i henhold til § 161, nr. 3. Stk. 2 fastsætter således os, at
virksomhedens revisor kan ligeledes pålægges tvangsbøder, hvis han eller hun undlader at give
oplysning i henhold til § 160, og disse tilfalder statskassen jf. stk. 3.
Denne bestemmelse viderefører det formål, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan pålægge
tvangsbøder med det formål at gennemtvinge en handling, der skal lovliggøre et af bestemmelsen
omhandlet forhold eller bringe en ulovlig handling til ophør. Her vil tvangsbøder således kun blive
anvendt, hvor andre reaktionsmidler ikke har vist sig effektive samt i visse tilfælde til at
gennemtvinge indsendelse af årsrapport96
.
Klageadgang
Afgørelser som er truffet af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, bekendtgørelser udstedt i medfør af
årsregnskabsloven, regnskabsstander i henhold til §§ 136 og 137 samt Rådets forordning om
anvendelse af internationale regnskabsstandarder kan indbringes for erhvervsankenævnet senest 4
uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende, jf. ÅRL § 163, stk. 1.
Dog jf. stk. 2 kan afgørelser som er truffet efter § 150, stk. 3, §§ 159 og 160 samt afslag på en
anmodning om forlængelse af frister, indringes for højere administrativ myndighed. Og i stk. 3
fastsættes det, at afgørelser som er truffet af Fondsrådet efter ÅRL – med undtagelse § 160
afgørelser – kan indbringes for Erhvervsankenævnet senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt
den pågældende, jf. § 88, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v.
Der her tale om videreførelse af den bestemmelse fra årsregnskabslovens af den tidligere § 64 b,
som skal gøre det muligt at Erhvervs- og Selskabsstyrelsens afgørelser som altovervejende
hovedregel kan indbringes for Erhvervsankenævnet. De få undtagelser som der er, er begrundet i, at
de omhandlede forhold ikke er egnet til behandling ved et klageorgan97
.
96
Indsigt i årsregnskabsloven – KPMG’s praktiske guide til forståelse af loven, 5. udgave 2010/2011, side 679 97
Indsigt i årsregnskabsloven – KPMG’s praktiske guide til forståelse af loven, 5. udgave 2010/2011, side 682.
55
Ændringer som blev foretaget i 2004 af §§ 159, 160 og 163, var en konsekvens af, at aflæggelse af
årsrapporter skulle ske efter de internationale regnskabsstandarder, IAS/IFRS, i henhold til IAS-
forordningen og den nye bestemmelse i § 13798
.
Af § 163, stk. 3, fremgår det dermed, at en afgørelse truffet af Fondsrådet efter ÅRL kan indbringes
for Erhvervsankenævnet. Dette gælder dog ikke afgørelse om indhentning af oplysninger efter §
160, som blandt andet har til formål, at muliggøre det for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen at forlange
oplysninger af virksomheden eller ledelsen, for at kontrollerer om regnskaber afholdt efter de
internationale regnskabsstander os er aflagt i overensstemmelse med disse, (jf. § 137).
Straf
Jf. ÅRL § 164 kan en virksomhed hvis den overtræder §§ 4-6, 8-16 og 18-134, stk. 2 og 3, og § 158
samt artikel 4 i rådets forordning om anvendelse af internationale regnskabsstandarder, straffes med
bøde, dog kan straffen blive højere hvis ulovlighederne er forskyldt efter straffeloven. Dette samme
gælder således os for virksomheder som har valgt at anvende internationale regnskabsstandarder i
henholdt til § 137, stk. 1.
Jf. stk. 2 så kan medlemmerne – medmindre højere straf er forskyldt efter Straffeloven – straffes,
med bøde, hvis de har undladt at lade årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab revidere, uden
betingelserne herfor i § 135, stk. 1, 2. pkt., er opfyldt, eller hvis ledelsen har ladet årsregnskabet og
et eventuelt koncernregnskab forsyne med en erklæring fra en person, som ikke opfylder
betingelserne for afgivelse af erklæringer i § 135 a. Således straffes en person med samme straf,
som har givet en erklæring til en årsrapport uden at opfylde betingelserne herfor i § 135 a. Efter stk.
2 kan der pålægges selskaber m.v. strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. I stk. 4,
fastsættes det, at der i forskrifter, der udstedes efter loven, kan fastsættes straf af bøde for
overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne. Ydermere kan Erhvervs- og selskabsstyrelsen efter
stk. 5 ved bekendtgørelse fastsætte straf af bøde for overtrædelse af forskrifter i
regnskabsstandarder, der er udstedt i medfør af § 136, stk. 1. Og til sidst så kan Fondsrådet efter stk.
6 straffe med bøde, - for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter anden lovgivning – hvis ikke et
påbud efterleves eller der afgives urigtige eller vildledende oplysninger til Fondsrådet.
Manglende overholdelse af pligten til at anvende IAS/IFRS medfører således bøde efter ÅRL § 164,
stk.1, 1.pkt. Endvidere er børsnoterede virksomheders manglende overholdelse af pligten til at
98
Indsigt i årsregnskabsloven – KPMG’s praktiske guide til forståelse af loven, 5. udgave 2010/2011, side 683.
56
anvende IAS/IFRS i årsregnskabet, herunder pligten til at anvende alle standarder samt
overtrædelse af forskrifter i disse standarder, ligeledes straffes efter § 164, stk.1, 1.pkt.
Årsregnskabslovens § 164 har således til formål at sikre, at overtrædelse af de nye bestemmelser i
§§ 136 og 137 samt de deri omhandlede standarder i IAS-forordningen kan straffes. Med
bestemmelsen i § 164, stk. 6, vil den, der ikke efterlever et pålæg fra Fondsrådet eller afgiver
urigtige eller vildledende oplysninger til Fondsrådet, kunne pålægges bødestraf, hvis et pålæg ikke
efterkommes99
.
9.3.3 Fondsrådet Jf. værdipapirhandelslovens § 83, stk. 2 påser Fondsrådet, at børsnoterede virksomheder overholder
lovgivningens regler om finansiel information i års- og delårsrapporter. Hvis der af Fondsrådet
bliver konstateret fejl eller mangler i selskabernes års- og eller delårsrapporter, som har betydning
for investorernes beslutningstagen, træffer Fondsrådet beslutning om en passende reaktion overfor
virksomheden i forhold til overtrædelsen.
Fondsrådets kontrol af de børsnoterede virksomheder omfatter års- og delårsrapporter, uanset om de
er aflagt efter IFRS eller de danske regler. Dermed har et påbud fra Fondsrådet både virkningen for
overtrædelse af såvel IFRS standarder som for de danske regnskabsregler100
.
Jf. § 5, stk. 1 i bekendtgørelsen om forretningsorden for Fondsrådet, arbejder Fondsrådet og
Finanstilsynet som en myndighed. Jf. stk. 2 udfører Finanstilsynet rådets beslutninger101
.
Når Fondsrådet har truffet beslutning om et påbud afhænger konsekvenserne af, hvilket regelsæt
årsrapporten er aflagt efter.
9.3.3.1 Fondsrådets lovgrundlag jf. ÅRL Efter årsregnskabsloven § 159, skal Erhvervs- og Selskabsstyrelsen udtage stikprøver og undersøge
modtagne årsrapporter og eventuelle hertil hørende erklæringer fra revisor, undtagelseserklæringer
mv., for at konstatere om der er overtrædelser i henhold til denne lov. Dog varetages kontrollen af
virksomheder som har værdipapir optaget til handel på et reguleret marked af Fondsrådet, jf. § 159
a (og jf. ÅRL § 159).
99
Indsigt i årsregnskabsloven – KPMG’s praktiske guide til forståelse af loven, 5. udgave 2010/2011, side 686-688. 100
http://www.fondsraadet.dk – Vejledning nr. 9464 af 10. juli 2009, side 3 og 6. 101
www.fondsraadet.dk - Rådets forretningsorden bekendtgørelse nr. 1668 af 21. december 2010.
57
De beføjelser nævnte under overskriften ’’Sanktioner ved overtrædelse’’, herunder underskriften
’’Klageadgang’’, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har jf. ÅRL §§ 160, samt 161 og 162, stk. 1,
nr. 2 og 3, og stk. 2, jf. § 83, stk. 3, i lov om værdipapirhandel m.v. videreføres af Fondsrådet i
deres opgave som kontrol myndighed af børsnoterede virksomheder, jf. § 159 a, stk. 5.
Fondsrådet kontrollerer dermed børsnoterede selskabers samlede årsrapport, herunder også
afholdelse af de internationale regnskabsstandarder, uanset om den børsnoterede virksomhed følger
frivilligt eller af pligt. Fondsrådet kan endvidere pålægge medlemmer af den børsnoterede
virksomheds ledelse tvangsbøder, hvis de undlader at efterkomme påbud fra Fondsrådet jf. § 160
eller 161.
Bestemmelsen i § 159 a, stk. 6, giver Fondsrådet nogle beføjelser, som ikke findes på tilsvarende
måde for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i årsregnskabsloven. Fondsrådet kan således give en
børsnoteret virksomhed pålæg om at ændre forhold, herunder pålæg om at offentliggøre ændrede
eller supplerede oplysninger. Hvis en virksomhed ikke retter efter dette, kan Fondsrådet pålægge
virksomhedernes bestyrelse m.v. tvangsbøder. Derudover kan Fondsrådet, hvis de skønner det
hensigtsmæssigt, offentliggøre oplysninger om virksomhedens forhold. Endvidere kan Fondsrådet
offentliggøre pålægget, suspendere eller slette de berørte værdipapir fra notering på en fondsbørs
eller fra optagelse til handel på en autoriseret markedsplads102
.
Dermed skal disse bestemmelser sikrer, at Fondsrådets reaktionsmuligheder er ens for alle de
selskaber, der er underlagt rådets kontrol.
9.3.3.2 Regnskab aflagt efter IFRS Hvis Fondsrådet påbyder selskabet at det skal offentliggøre en ny årsrapport eller supplerer på
korrigerende information, så skal de forhold som virksomheden har fået påbud om at rette,
korrigeres i henholdsvis den nye årsrapport eller i den supplerende information. I den situation skal
selskabet anvende IAS 8 analogt, som er ikke direkte omhandler supplerende information.
Hvis en fejl er væsentlig og vedrører tidligere regnskaber, fremgår det af IAS 8, afsnit 43, at fejlen
skal rettes tilbage i tid. Det skal således understreges, at fejl som Fondsrådet kræver rettet, vil altid
anses for væsentlige. Ved rettelse med tilbagevirkende kraft rettes fejlen ved, at103
:
102
Indsigt i årsregnskabsloven – KPMG’s praktiske guide til forståelse af loven, 5. udgave 2010/2011, side 670-671. 103
http://www.fondsraadet.dk – Vejledning nr. 9464 af 10. juli 2009, side 12.
58
1. Tilpasse sammenligningstal for det eller de præsenterede tidligere regnskabsår, hvor fejlen
forekommer eller
2. Tilpasse primosaldi for aktiver, forpligtelser og egenkapital for det første præsenterede tidligere
regnskabsår, hvis fejlen er opstået før det første præsenterede regnskabsår.
Når væsentlige fejl vedrørende tidligere regnskabsår rettes, skal selskabet give følgende oplysninger
i den nye årsrapport eller den supplerende/korrigerende information, jf. IAS 8, afsnit 49104
:
a) Arten af fejl vedrørende tidligere regnskabsår,
b) For hvert af de præsenterede tidligere regnskabsår, i det omfang det er praktisk muligt, den
beløbsmæssige størrelse af korrektionen:
i. For hver af årsregnskabets poster, som påvirkes af korrektionen, og
ii. For indtjening og udvandet indtjening pr. aktie, hvis IAS 33 finder anvendelse på
virksomheden
c) Den beløbsmæssige størrelse af korrektionen ved begyndelsen af det første præsenterede tidligere
regnskabsår, og
d) Såfremt tilpasning med tilbagevirkende kraft er praktisk umulig for et tidligere regnskabsår, skal de
omstændigheder, der førte til dette forhold, samt en beskrivelse af hvordan og fra hvornår fejlen er
rettet, oplyses.
Disse oplysninger behøves ikke nødvendigvis at gentages i årsrapporterne for de efterfølgende
regnskabsår. Hvis selskabet alene giver supplerende/korrigerende information, så skal
oplysningerne også gives i den kommende årsrapport, jf. nedenfor.
Kravet om tilpasning tilbage i tid gælder ikke, når det er praktisk umuligt at opgøre virkningerne
vedrørende et specifikt regnskab eller den samlede virkning af fejlen. Hvis virksomheden har
gjort alt i dens magt for at overholde kravet, men på trods af det ikke at kunne opfylde det, anses
overholdelsen for praktisk umulig, jf. IAS 8, afsnit 5. Det er praktisk umuligt at foretage en
tilpasning med tilbagevirkende kraft for at rette en fejl, hvis105
:
a) Virkningen af tilpasning med tilbagevirkende kraft ikke kan opgøres,
b) Tilpasning med tilbagevirkende kraft kræver et skøn over, hvad ledelsens hensigt ville have været i
det pågældende regnskabsår, eller
104
http://www.fondsraadet.dk – Vejledning nr. 9464 af 10. juli 2009, side 12. 105
http://www.fondsraadet.dk – Vejledning nr. 9464 af 10. juli 2009, side 13.
59
c) Til pasning med tilbagevirkende kraft kræver væsentlige skøn over beløb, og det er umuligt at
skelne objektivt mellem information om disse skøn, som:
i. Dokumenterer omstændigheder, som eksisterede på det/de tidspunkter(er) hvor beløbet
skal indregnes, måles eller oplyses, og
ii. Ville have været tilgængelig, da årsregnskabet for det tidligere regnskabsår blev godkendt
til offentliggørelse,
og anden formation
Hvis det er praktisk umuligt at bestemme virkningerne af en fejl i et bestemt regnskabsår, skal
virksomheden tilpasse primosaldi af aktiver, forpligtelser og egenkapital for det første regnskabsår,
hvor det er praktisk muligt at foretage tilpasning, jf. IAS 8, afsnit 44. Påbyder Fondsrådet derimod
virksomheden at offentliggøre supplerende/korrigerende information, så skal den
supplerende/korrigerende information ikke betragtes som en integreret del af den allerede
offentliggjorte årsrapport, men som et supplement hertil. Resultatet af dette bliver at effekten af
fejlkorrektionen tillige skal indarbejdes i årsrapporten for den næste periode. Hvis selskabet
udsender i en delårsrapport som det første, så skal fejlen tillige behandles heri. Derudover skal
fejlen rettes ved tilpasning med tilbagevirkende kraft, som beskrevet ovenfor. Fejl vil i den
kommende års- eller delårsrapport normalt også vedrøre tidligere år, nemlig det år, som blev
kontrolleret af Fondsrådet, og som dannede grundlag for afgørelsen om korrektion i det kommende
år106
.
9.3.3.3 Ledelsens ansvar
Når det kommer til udarbejdelsen af årsrapporten, er det jf. årsregnskabslovens § 8, § 184 i lov om
finansiel virksomhed og § 56 i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre
kollektive investeringsforeninger m.v. ledelsen, der udarbejder virksomhedens årsrapport. Dermed
er det ledelsen, der har ansvaret for, at årsrapporten opfylder de lovgivningens krav.
Derefter skal årsrapporten godkendes på generalforsamlingen og efterfølgende skal ledelsen sørge
for at indsende årsrapporten til offentliggørelse i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
106
http://www.fondsraadet.dk – Vejledning nr. 9464 af 10. juli 2009, side 13.
60
9.3.3.4 Delårsrapporter Da Fondsrådets kontrol os omfatter delårsrapporter, kan de børsnoterede virksomheder således os få
påbud om, at107
:
1) uarbejde en ny delårsrapport, eller
2) offentliggøre supplerende/korrigerende information til en allerede offentliggjort delårsrapport,
eller
I forbindelse med den information i hhv. noter og ledelsesberetning, som virksomheden bør give i
den forbindelse, kan de beskrevne regler for ændring til årsrapporter anvendes analogt.
De regler der gælder for aflæggelse af delårsrapporter for ikke-finansielle børsnoterede
virksomheder findes i delårsrapportbekendtgørelsen108
. Det følges således af IAS 34, at
virksomheder som aflægger et koncernregnskab er pligtige til at udarbejde et
halvårskoncernregnskab. Virksomheder, da derimod ikke aflægger koncernregnskab, er efter
bekendtgørelsens minimumskrav pligtige til at udarbejde et halvårsregnskab. Dog har de os
mulighed for at aflægge det efter IAS 34.
Finansielle virksomheder vil skulle iagttage IFRS-bekendtgørelsens109 bestemmelser (for finansielle
virksomheder) om halvårsrapporter henholdsvis regnskabsbekendtgørelsernes bestemmelser om halvårs-
og kvartalsrapporter.
Ydermere er der ikke nogen krav om at hverken finansielle eller ikke finansielle virksomheder skal
have en revisor til at gennemgå delårsrapporten. Vælger virksomheden at en revisor skal gennemgå
delårsrapporten skal dette os fremgå af rapporten. Hvis revision fravælges, skal der gives
information herom i delårsrapporten.
Hvis den delårsrapport, som virksomheden er blevet påbudt at omgøre ved en ny delårsrapport, var
revideret eller gennemgået af revisor, så skal den nye delårsrapport også revideres af revisor. Det
samme gælder, hvis der er udstedt et påbud om korrigerende/supplerende information til en
delårsrapport, der er revideret eller gennemgået af revisor110
.
107
http://www.fondsraadet.dk – Vejledning nr. 9464 af 10. juli 2009, side 19. 108
Bekendtgørelse nr. 475 af 30. maj 2007 om udarbejdelse af delårsrapporter for børsnoterede virksomheder omfattet
af årsregnskabsloven. 109
Bekendtgørelse nr. 475 af 30. maj 2007 om udarbejdelse af delårsrapporter for børsnoterede virksomheder omfattet
af årsregnskabsloven. 110
http://www.fondsraadet.dk – Vejledning nr. 9464 af 10. juli 2009, side 19.
61
10. Konklusion Med den strategiske analyse som havde sit afsæt i PESTEL-modellen og Porters Five Forces, var
det således muligt at afdække de fleste makro- og branchemæssige drivers som har indflydelse på
Vestas. De sociokulturelle forhold har dermed haft afgørende betydning for vindmølleindustrien. En
af de mest afgørende faktorer har således været den øgede bevidsthed der gennem de sidste to årtier
har gjort folk mere bevidste omkring de forandringer kloden er under. På baggrund af disse
forandringer har de politiske kræfter reageret, og givet mulighed for Vestas og generelt branchen
for vedvarende energi et marked at vokse på. Ydermere har de politiske målsætninger fra EU om at
forøge andelen af vedvarende energi frem til 2020, medvirket til at vindmølleindustrien har haft
nogle klare mål fra politiske side at indrette sig efter. Ved siden af de overnævnte mål, har der os
været håndfaste støtte ordninger fra forskellige lande i form af subsidieordninger, fordelagtige
skatte- og fradragsregler osv. som derigennem har spillet en nøgle rolle i at få vindmølleindustrien
etableret.
På baggrund af Porters Five Forces analysen vurderes det, at Vestas’ placering i branchen som
nummer et, bliver meget svært at holde over de næste år. Denne stilling trues af den store
amerikanske producent GE, og ikke mindst de frembrusende kinesiske producenter, som er vokset
hurtigt og således kapret betydelig markedsandele fra Vestas i Kina og som nok os på et tidspunkt
kommer til at tage endnu flere markedsandele i udlandet, da deres produktion forventes at overgå
efterspørgelsen i Kina. Denne enorme konkurrence mellem producenterne har gjort, at markedet er
vendt fra at være et sælgers til et købers marked. Dermed har kunderne langt bedre
forhandlingsstyrke, som nok vil munde ud i faldende priser på vindmøller. Således vil truslen fra
østlige producenter i form af lavere omkostninger, massiv billig arbejdskraft og enorme statslige
støtteordninger, være en af de væsentligste risiko punkter en potentielle investor burde rette sin
opmærksomhed på.
Derefter udgør trusselen fra andre substituerede produkter en formentlig ligeså stor fare for Vestas
indtjening. Selvom en del af disse substitutions muligheder stadig er dyre, så bliver de udviklet og
investeret i og dermed vil de os i en overskuelig fremtid udgøre en god alternativ i forhold til
vindenergi.
Finanskrisen er endnu et element, som har haft betydning for Vestas. Dermed har de store spare
øvelser som der har været en del af i verdenen nok haft indflydelse på, hvor meget landende har haft
til rådighed for at investerer i alternativ vedvarende energi. På lang sigt er det svært at vurderer
62
finanskrisens effekt, da det afhænger af hvor gode landene bliver til at få styr på deres
budgetunderskud, og dette gælder specielt for de Sydeuropæiske lande. Men på kort/mellemlang
sigt må det nok vurderes, at det vil have indflydelse på efterspørgelsen og dermed investeringerne,
da det er svært at skaffe de størrelses ordner af likviditet som det kræver. Dette understeges også
med, som tidligere nævnt, at en stor del af væksten i vindmøllebranchen er forbundet med politiske
og økonomiske støtteordninger, som dermed kan gå hen og blive reduceret pga. finanskrisens
eftervirkninger.
Et andet vigtigt element, som en potentiel investor burde være opmærksom på, er den driftsmæssig
gearing i Vestas. Den driftsmæssige risiko i Vestas er høj, da virksomhedens fremtidige omsætning
og indtjening er forbundet med meget stor uvished, jf. ovenfor nævnte argumentation. Den
driftsmæssige gearing i en virksomhed er meget bestemt af den teknologi, som virksomheden
bruger. Det betyder, at hvis man har store beløb fastbundet i faste anlæg, vil det normalt fører til
afskrivninger og høje kapacitetsomkostninger. Disse virksomheders indtjening vil derfor ofte være
meget ustabile, da de kapacitetsomkostninger, der opbygges i højkonjunkturen, ofte er svære at få
reduceret når der indtræder lavkonjunktur, hvor dækningsbidraget bliver betydelig laver.
Vestas kan således i fremtiden os komme ud for, at de skal låne sig til likviditet for at virksomheden
kan kører optimalt. Her kan den øgede risiko omkring Vestas’ fremtidig indtjening og det ustabile
finansielle marked, bidrage til usikkerhed omkring hvor højt det renteniveau bliver som Vestas skal
ud og belåne sig til.
På den positive side skal en potentiel investor være opmærksom på, at Vestas er den virksomhed
der har været længst i branchen og derigennem opbygget et enormt stort knowhow og erfaring.
Dermed vil Vestas fortsat være en af de førende virksomheder i branchen, men det vil i stigende
grad se sig selv blandt ligestillede, hvor det tidligere var en virksomhed der dominerede markedet
med op til 34 % markedsandel. Således skal Vestas forsat satse på forskning og udviklingen af
møllerne, så de stadig kan bevare et forspring i forhold til deres amerikanske og asiatiske
konkurrenter, som til stadighed kaprer betragtelig markedsandele.
Samtidig er der usikkerheder omkring olieforsyninger fra Nordafrika og mellemøsten, og den
verserende krise i Japan der kan give et boost til alternativ energi kilder. Disse elementer må man
dog ikke læne sig alt for meget op da de kan være midlertidige.
63
På baggrund af det overnævnte og afhandlingens analyse af faktorer der spiller en rolle for
vindmølleindustrien, vurderes Vestas som en middelgod investering, med en tendens mod høj
risiko. En potentiel investor skal således vurderer hvor risikovillig eller risikoavers han/hun er. Til
sidst skal det bemærkes, at de analyseværktøjer der er bleven anvendt kan kritiseres for at være for
statiske, dermed skal det understreges at der kan optræde fremtidige begivenheder eller ændringer,
som analysen ikke har kunnet indbefatte.
I den juridiske del af afhandling, hvor det første undersøgelses spørgsmål skulle afklare forskellen
på dansklovgivning og IFRS/IAS i forhold til igangværende arbejder, kan det således konkluderes,
at IFRS er en integreret del af dansk lovgivning når det kommer til børsnoterede virksomheder som
Vestas. Årsregnskabslovens egen bestemmelser vedrørende indregning af indtægter er dermed
baseret på IAS 11 og IAS 18. Således skal selskaber der er omfattet ÅRL § 137, stk. 1, aflægge
deres regnskaber i overensstemmelse med IAS standerne. Dermed skal disse selskaber ved
behandlingen af igangværende arbejder/entreprisekontrakter agerer indenfor de rammer IAS 11
stiller.
I det anden undersøgelsesspørgsmål kan det konkluderes, at for mindre virksomheder gælder det, at
produktionsmetoden for indregning af igangværende arbejder/entreprisekontrakter efter
årsregnskabslovens § 49 og § 83 b, alene kan (og for virksomheder i klasse C og D skal) anvendes
ved indregning af indtægter, når betingelserne i IAS 11 eller IAS 18 er opfyldt. Således er
indregningsmetoden kun anvendelig, når der er tale om konstruktion af et aktiv efter en individuel
forhandling, hvor kunden har haft betydelig indflydelse på den grundlæggende konstruktion af
aktivet jf. IAS 11, afsnit 3.
I det tredje undersøgelsesspørgsmål kan det konkluderes, at IFRS spiller en mere og mere afgørende
rolle i dansklovgivning, således er de internationale standarder en fast integreret del af
dansklovgivning, og dermed os et krav at anvende når det kommer til de større
regnskabsklasser(som C og D) som har igangværende arbejde kørende. Dermed kan det
understreges at årsregnskabsloven regulering af igangværende arbejder/entreprisekontrakter skal
fortolkes i overensstemmelse med IAS 11, således at det er disse regler der sætter rammerne for,
hvilke kontrakter der kan behandles efter reglerne om entreprisekontrakter. Som os er bekræftet af
det analyserede notat fra Erhvervs og Selskabsstyrelsen fra 2008.
64
Det fjerde undersøgelsesspørgsmål omhandlede hvordan igangværende arbejder indregnes, hvilke
faktorer der spillede ind ved indregning, måling, præsentation, og hvordan påvirkes regnskabet i
lyset af dette valg. Ved indregning af igangværende arbejder skal der som det første skilles mellem
fastpriskontrakter og kostpris-plus-kontrakter. Dette skyldes, at pålideligheden i udfaldet for de to
kontrakter skønnes forskelligt efter IAS 11, når indregning af omsætning og omkostninger, opgjort
med udgangspunkt i færdiggørelsesgraden skal indregnes på regnskabsårets afslutning. Dermed skal
man for fastpriskontrakter skønne pålideligheden efter IAS 11, afsnit 23, og for kostpris-plus-
kontrakter efter IAS 11, afsnit 24. Dog understreges det i begge afsnit at udfaldet af en
entreprisekontrakt kun kan skønnes pålideligt, når det er sandsynligt, at de økonomiske fordele
forbundet med entreprisekontrakten vil tilgå virksomheden.
Indregning af entrepriseomsætning og omkostninger med udgangspunkt i færdiggørelsesgraden
kaldes produktionskriteriet. Med afsæt i dette kriterium matches omsætning med de omkostninger,
som er afholdt for dermed at opnå den aktuelle færdiggørelsesgrad, som medfører at indregning af
omsætning, omkostninger og overskud kan spores til den afsluttede del entreprisearbejdet. Dermed
opnår man de væsentlige informationer om entreprisearbejdets omfang og den tilknyttede indtjening
i et givet regnskabsår.
En virksomhed kan opgør færdiggørelsesgraden på mange måder. En virksomhed anvender dog den
metode, som mest pålideligt måler det udførte arbejde. Disse metoder omfatter således forholdet
mellem afholdte entrepriseomkostninger til dato og de samlede skønnede entrepriseomkostninger,
undersøgelse af stadiet af det udførte arbejde eller den fysiske færdiggørelsesgrad.
I vurdering af hvilken faktorer der spiller ind ved indregning, måling og præsentation af
igangværende arbejder, og dermed hvordan regnskabet påvirkes i lyset af dette, er der således en
række momenter der spiller ind fra start til slutfasen af entreprisekontrakten. Ved vurdering heraf
skal der ses på den kontrakttype der bliver indgået mellem bygherren og entreprenøren, derefter
skal der skønnes hvilken form for færdiggørelsesgrad der er mest passende til det givne
entrepriseprojekt. Når projektet igangsættes, er der efterfølgende aspekter i udførelsesfasen der skal
tages stilling til, disse vil kunne identificeres som:
a) skøn over sammenlægning eller opsplitning af entreprisekontrakter
b) skøn over indregning
c) vurdering om mulig tab ved entreprisekontrakten
65
d) skøn af de totale omkostninger og indtægter
e) vurdering af mest passende indregningsmetode/færdiggørelsesgrad
f) Sandsynligheden over at de økonomiske fordele ved kontrakten vil tilgå virksomheden
g) Kontrakttype/form
I lyset af de forskellige overvejelser, er der dermed adskillige variabler der kan spille ind i
regnskabet omkring entreprisekontrakter, og hvordan det dermed indregnes, måles og præsenteres.
Det femte og sidste spørgsmål, omhandlede hvilken konsekvenser det bidrog ved misligholdelse af
lovgiverens krav. I undersøgelsen af dette spørgsmål, kan det fastslås at årsregnskabsloven i kapitel
22,23 og 24 indeholder bestemmelser som regulerer tvangsbøder, klageadgang og straf for
virksomheder der ikke overholder lovgivning. Da den økonomiske del af afhandlingen beskæftiger
sig med en børsnoteret virksomhed, har det således været relevant at inddrage Fondsrådet, i
besvarelsen af dette spørgsmål. Fondsrådet er dermed en del af Erhvervs og Selskabsstyrelsen, og
har til opgave at overvåge de børsnoterede virksomheder. Fondsrådet har efter årsregnskabslovens §
159 a, stk. 5, de samme beføjelser som der efter årsregnskabsloven gælder for Erhvervs og
Selskabsstyrelsen. Fondsrådets kan ved ulovligheder, træffe afgørelse om påbud af offentliggørelse
af ny supplerende information til en allerede offentliggjort årsrapport eller udarbejdelse af ny
årsrapport. I værste tilfælde kan Fondsrådet jf. § 159 a, stk. 6 suspenderer eller slette de berørte
værdipapir fra optagelse til handel på et reguleret marked her i landet. Dermed kan konsekvenserne
ved ulovlige handlinger udgøre en vifte af sanktionsmuligheder, som er hjemlet i årsregnskabsloven
og som dermed kan tages i brug af Fondsrådet, for at bringe ulovlig handlinger til ende.
11. Kildefortegnelse
Bøger:
- Jan Fedders og Henrik Steffensen: Årsrapport efter internationale regnskabsstandarder – fra dansk
praksis til IFRS. 3. udgave.
- Internationale regnskabsstandarder (IFRS) 2007 – herunder IAS og fortolkningsbidrag pr. 1. januar
2007, bind 1.
- IFRS 2010 Standarder og fortolkningsbidrag – pa dansk. Redigeret af: Anne-Marie Jacobsen og
Morten Koch-Hansen.
- Regnskabshåndbogen 2010 – Pricewaterhousecoopers.
- Regnskabsanalysen og virksomhedsbedømmelse – 4. udgave. Af Bent Schack.
66
- Indsigt i årsregnskabsloven – KPMG’s praktiske guide til forståelse af loven, 5. udgave 2010/2011111.
- Regnskabsanalyse og værdiansættelse – en praktisk tilgang – J.O. Elling og O. Sørensen – 2.udgave.
- Regnskabsanalyse og værdiansættelse – en praktisk tilgang – O. Sørensen -3.udgave 2009.
- Strategic management. Peerson Education. Af Richard Lynch – 5. udgave 2009.
Internetkilder:
- http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasInside/DK/042008/?Page=19 - http://www.windpower.org/da/klima___energi/europa.html
- http://www.kemin.dk/hvad_er_cop15%3F_klimakonference_lande_aftale.htm
- http://epn.dk/brancher/energi/alternativ/article1653666.ece
- http://guidedtour.windpower.org/composite-1613.htm
- http://borsen.dk/nyheder/politik/artikel/1/159463/dongs_havvindmoeller_afhaengige_af_statssto
ette.html
- http://www.business.dk/industri/vestas-kunder-ramt-af-kreditkrisen
- http://borsen.dk/nyheder/investor/artikel/1/201149/pengene_fosser_ud_af_vestas.html
- http://borsen.dk/nyheder/oekonomi/artikel/1/174600/nationalbankens_udlaansrente_meget_taet
_paa_bunden.html
- http://borsen.dk/nyheder/investor/artikel/1/187189/2010_bliver_rekordaar_for_konkurser.html
- http://www.ens.dk/da-
DK/UndergrundOgForsyning/ElOgVarmeForsyning/Elforsyning/Elproduktion/Stoette_til_vedvarend
e_energi/Sider/Forside.aspx
- http://www.metal-
supply.dk/article/view/30916/amerikansk_hjaelpepakke_ventes_at_gavne_vestas
- http://www.business.dk/transport/vindmoeller-sparer-kloden-megaudslip-af-co2
- http://ing.dk/artikel/84175-vindmoeller-staar-for-15-procent-af-verdens-co2-reduktion
- www.emd.dk - UEDP projekt 33033-0196 Vindmøllers økonomi 2007-09
- http://ing.dk/artikel/117917-test-af-kaempe-vestasmoelle-sker-hos-dong-energy
- http://www.btm.dk/special+issues/others+issues/the+wind+power+sector/?s=42
- http://www.dkvind.dk – Danskernes mening om vindmøller.
- http://www.business.dk/oekonomi/vestas-og-de-syv-plager
- http://www.vestas.com/da/om-vestas/principper/leverand%C3%B8rer.aspx
- http://www.erhvervsbladet.dk/boersnyt/vestasdir-finanskrise-vil-aendre-vores-kunder
- http://da.wikipedia.org/wiki/Oligopol
- http://www.ens.dk/da-DK/NyTeknologi/strategier/solenergi/Sider/Forside.aspx
- http://www.fvm.dk/Default.aspx?ID=18486&PID=0&NewsID=4955
- http://en.wikipedia.org/wiki/List_of_wind_turbine_manufacturers#cite_note-btm2010-0
- http://www.business.dk/industri/vestas-presses-paa-kinesisk-marked
- http://borsen.dk/nyheder/investor/artikel/1/203396/vestas_paa_himmelfart_efter_japansk_atom
kraft-uro.html
- http://www.vestas.com/da/om-vestas/strategi/m%C3%A5ls%C3%A6tning.aspx
111
Kan både fås i bogform eller hentes fra www.kpmg.dk i digitalform.
67
Notater/vejledninger:
- http://www.eogs.dk/ - Notat for anvendelse af produktionsmetoden. 28. januar 2008.
- http://www.fondsraadet.dk – Vejledning nr. 9464 af 10. juli 2009.
Love: - Årsregnskabsloven – Lovbekendtgørelse nr. 395 af 25. maj 2009 med senere ændringer112.
Bekendtgørelser: - Rådets forretningsorden bekendtgørelse nr. 1668 af 21. december 2010.
Bemærkninger til lovforslag: - LF 138 00/01. årsregnskabsloven – Bemærkninger til lovforslaget.
Årsrapporter: - Vestas Årsrapport 2010
- Vestas Årsrapport 2009
- Vestas Årsrapport 2008
- Vestas Årsrapport 2007
- Vestas Årsrapport 2006
- Vestas Årsrapport 2005
Afhandlinger: - Bachelorafhandling: Det nye Vestas – En virksomhed i modvind? – Roskilde Universitetscenter
2005. Skrevet af: Sultan Cevik, Martin Sømod Jensen, Casper Saust og Lars Kyrø.
- Kandidatafhandling: Fundamentalanalyse af Royal Unibrew A/S – CBS 2010. Skrevet af Martin Helt
Nielsen.
- Kandidatafhandling – Cand.merc. Finansiering og Regnskab: Værdiansættelse af Vestas Wind
Systems A/S 2010. Skrevet af Jens Slots Rasmussen, fra CBS.
112
Selve loven har jeg fra: Indsigt i årsregnskabsloven – KPMG’s praktiske guide til forståelse af loven, 5. udgave
2010/2011. Som er nævnt under overskriften ’’Kildefortegnelse’’ herunder ’’Bøger’’. Jf. KPMG’s guide side 13, er der
taget højde for samtlige ændringer af årsregnskabsloven foretaget til og med den 25. juni 2010.