Et Bedre Liv med Diabetes Det er tanken, der tæller

Anne Hvarregaard Mose, psykolog

Aarhus Universitetshospital

Anne H. Mose, 07.11.2014 2

Underviser

• Anne Hvarregaard Mose

• Psykolog 1991 / Aarhus Universitet

– Videreuddannelse i Kognitiv Adfærdsterapi

(KAT)

• Siden 2003 ansat på Aarhus

Universitetshospital / diabetesområdet

• Formand for Diabetesrådet

Anne H. Mose, 07.11.2014 3

Psykolog Diabetes type 1

Region Midt, 2003 -

• Personer med diabetes type 1

(målgruppe 6.000 personer) – Voksne: AUH + alle regionshospitaler

– Børn: Skejby + Horsens

• Forskning, udvikling, formidling

Formidling

Dagens oplæg

”Det er tanken, der tæller”

• Tidligere

– Angst, depression og stress hørte under ”de

bløde områder”

• Sidst i programmet – sidst på dagsordenen

– Diabetesområdet var psykologfrit område

– Så jeg har afholdt talrige oplæg siden 2003 af

typen

• ”Psykosociale faktorers betydning for

egenomsorg og regulation”

• Jeg har sagt det samme og det samme

og det samme i 11 år.

Anne H. Mose,

07.11.2014 5

Diabetesområdet

Rammerne for nytænkning:

• Er der evidens?

• Har det effekt på regulationen?

• Been there – done that.

Sender gerne referenceliste

Landskursus 2014

Helt Nyt Oplæg

• Diabetes - fra en psykologs synspunkt

• Herunder flere

– Ucensurerede Tanker

– Udokumenterede Overvejelser

– Banal Undren

– Naiv Perspektivering

• Og lidt godmodigt drilleri

• Husk: DET ER TANKEN, DER TÆLLER!

Tanker er toldfri

• Medmindre de bliver omsat til højlydt tale

Inden jeg går i gang: Hvordan skal jeg omtale min målgruppe?

• Hvis vi tænker sådan her om os og ”den

anden”:

– Et samarbejde mellem to aktive og

ligeværdige personer, hvoraf den ene ejer sin

diabetes og har beslutningsret over denne, og

hvor den anden qua sin uddannelse inden for

sundhedsområdet stiller sin viden til rådighed

samt tilbyder at styrke og understøtte den

andens egne ressourcer og kompetencer.

• Hvad skal vi så kalde ”den anden”?

– Diabetiker?

– Patient?

– Person med diabetes / folk med diabetes?

– Klient?

Anne H. Mose, 07.11.2014 9

Anne H. Mose, 07.11.2014 10 10

Mit erfaringsgrundlag

Samtaler med 862 personer

med diabetes type 1 og

pårørende. 227 henvist fra børneambulatorium.

635 henvist fra voksenambulatorium

0-5 år 5-10

år

10-15

år

15-20

år

20-25

år

25-30

år

30-35

år

35-40

år

40-45

år

45-50

år

50-55

år

55-60

år

60-65

år

65-70

år

70-75

år

Anne H. Mose, 07.11.2014 11 11

De 635 henvist fra voksenafdeling

(16-71 år)

• Regulation

– Nydiagnosticerede 8 %

– ”Acceptabelt- velreguleret” 25 %

– ”Dårligt reguleret” 66 %

• Socialt

– I arbejde/uddannelse 85 %

• Henvist på grund af

– "Accept" /mestring 34 %

– Angst 19 %

– Krise 16 %

– Depression 14 %

– Forstyrret spiseadfærd 7 %

– Andet 10 %

”Diabetes-stress”

”Acceptproblemer”

Anne H. Mose, 07.11.2014 12 12

Psykosociale faktorer

forbundet med diabetes

Depression

og angst

Anne H. Mose, 07.11.2014 13 13

Indsatsområder

• Psykologisk behandling

– Alvorligere psykiske problemer relateret til

diabetes:

• Angst, depression, spiseforstyrrelser, akutte

kriser og alvorligere belastningsreaktioner.

• Psykosocial indsats

– Udbredte psykosociale problemer relateret til

diabetes

• Diabetes stress: Træthed, uro, frustration,

bekymringer, lavt selvværd, dårlig samvittighed

osv.

• Sundhedspædagogisk indsats

– Almindeligt forekommende ”accept-

mestringsproblemer”:

• Motivation

• Målsætning

• Planlægning

• Vaner

Anne H. Mose, 21.10.2014 14

Typiske arbejdsopgaver:

”Acceptproblemer”

• At kaste lys over logikken i det irrationelle

– Jeg vil ikke føle mig syg, så jeg tager ikke min

medicin…

– Jeg er bange for senkomplikationer, derfor

måler jeg ikke blodsukre…

– Jeg har dårlig samvittighed om min dårlige

regulation, derfor beskæftiger jeg mig mindst

muligt med diabetes…

– Hvis jeg skal bruge mere tid på at passe min

diabetes, vil jeg føle mig mere syg…

– Jeg passer ikke min diabetes, for jeg vil ikke

have, at den skal bestemme over mig.

– Jeg passer ikke min diabetes, for jeg vil ikke

have, at andre skal bestemme over mig

(behandlere og pårørende).

Psykosociale faktorer ved

diabetes

• Har betydning i sig selv – fordi de

påvirker den enkeltes livskvalitet og hele

familiens trivsel.

• Har betydning for diabetesbehandlingen

– fordi de påvirker egenomsorgen.

– Forringet egenomsorg over længere tid kan

påvirke den psykiske trivsel f.eks. Uro,

bekymring, dårlig samvittighed.

– Et forhøjet blodsukkerniveau giver i sig selv

ofte træthed, uoplagthed, mangel på energi,

humørsvingninger. Dertil forringet overblik og

koncentration.

– Forringet egenomsorg giver dårligere psykisk

trivsel giver mindre overskud til

egenomsorgen giver dårligere psykisk trivsel

giver…

En af Diabetesforeningens

mærkesager 2014-2016

• ”Alle med diabetes skal have

adgang til psykologbehandling” – BUDSKAB

• Mennesker med diabetes har en øget risiko for

at udvikle depression.

Ligesom diabetikere skal have tjekket øjne og

fødder som en del af diabetesbehandlingen,

skal patienten også have tilbud om at tale med

en psykolog, hvis der er behov for det.

• I dag skal diabetikere have let eller moderat

depression eller angst for at få en henvisning til

psykolog. Det er ikke "nok" at have diabetes.

– MÅL

• At skabe større kendskab og forståelse for

psykiske problemstillinger hos diabetikere. At

psykologhjælp bliver et tilbud som en del af

diabetesbehandlingen. At der kommer en

udvidelse af sundhedslovens kriterier for ret til

psykologhjælp.

Anne H. Mose, 07.11.2014 17 17

En psykologs tanker om

Livet med diabetes

…hvis bare man lige…

Foto. Colourbox

5.2

Anne H. Mose, 07.11.2014 18 18

Hvor nemt er det her?

• Kl. 6.00

– Langtidsvirkende insulin, evt. medicin

– Måle blodsukker

– Tætte kulhydrater

– Hurtigvirkende insulin

– Mad

• KL. 9.30

– Måle blodsukker

• Kl. 12.00

– Måle blodsukker, insulin, mad

• Kl. 15.30

– Måle blodsukker, insulin, mad

– Motion

• Kl. 18.00

– Måle blodsukker, insulin, mad

• Kl. 22.00

– Måle blodsukker

Anne H. Mose, 07.11.2014 19 19

Hvor nemt er det her?

• Kl. 6.00

– Langtidsvirkende insulin, evt. medicin

– Måle blodsukker

– Osv.

– Osv.

• SAMTIDIG MED

– At man skal passe sit arbejde

– At man skal passe sin familie

– Købe ind, gøre rent

– Køre bil

– Gå på bytur

– Spise ude

– Tage på ferie

Anne H. Mose, 07.11.2014 20

Egenomsorg:

Hvad skal man kunne?

• Egenomsorg kræver, at man er – Opmærksom

– Fokuseret

– Velovervejet

– God til at løse problemer

– God til at huske

– God til at lave rutiner

• … så man ikke behøver at være så opmærksom,

fokuset, velovervejet osv. Hele tiden

• Der er brug for – Overblik

– … og Overskud

• Og der er brug for – Tid

– Ro

– Forståelse

– Åbenhed

– Kommunikation

Anne H. Mose, 07.11.2014 21 21

Hvor nemt er det her?

• Kl. 6.00

– Langtidsvirkende insulin, evt. medicin

– Måle blodsukker

– Tætte kulhydrater

– Hurtigvirkende insulin

– Mad

• KL. 9.30

– Måle blodsukker

• Kl. 12.00

– Måle blodsukker, insulin, mad

• Kl. 15.30

– Måle blodsukker, insulin, mad

– Motion

• Kl. 18.00

– Måle blodsukker, insulin, mad

• Kl. 22.00

– Måle blodsukker

Anne H. Mose, 07.11.2014 22

Er det altid lige nemt?

• Faktorer der kan påvirke overblik og

koncentration i forhold til egenomsorgen

– Depression

– Angst

– Belastende livsomstændigheder

– Forhøjet blodsukker

– Diabetes-stress

22

Anne H. Mose, 07.11.2014 23

Diabetes-stress

• Stress påvirker livskvaliteten og øger risikoen

for angst og depression

• Stress reducerer overskuddet – også til

egenomsorgen

• Stress kan påvirke egenomsorgen negativt

(Fisher 2010)

• OG: Når vi er under belastning, bliver der

frigjort sukker og fedt i blodbanen samt

stresshormoner. Det påvirker blodsukkeret…

Anne H. Mose, 07.11.2014 24

Diabetes-stress DAWN-2 studiet (Nicolucci et al 2013)

• Danske tal fra DAWN-2 (Diabetes

Update 2013)

– (502 personer med diabetes. 122

familiemedlemmer. 283 behandlere (læger,

sygeplejersker, diætister)

– 21 % har alvorligt følelsesmæssigt stress på

grund af deres diabetes (diabetes-stress)

– 15 % har prøvet at have en depression.

– 11 % har oplevet at blive diskrimineret på

grund af deres diabetes.

– 32 % af familiemedlemmerne er meget

bekymrede for risikoen for, at deres

familiemedlem/pårørende kan få

hypoglykæmi.

– 8 % opfatter deres livskvalitet som enten dårlig

eller meget dårlig.

Anne H. Mose, 07.11.2014 25 25

Er det lige nemt for alle?

Anne H. Mose, 07.11.2014 26 26

Projektleder søges til

Selvstændig og ansvarsfuld stilling

• Ambitiøs og målrettet

• Kan tage hurtige beslutninger

• Fleksibel og omstillingsparat

• Kan lide at have mange bolde i luften

• God hukommelse. Godt overblik

• Kan holde hovedet koldt i pressede situationer

• Er åben og god til involvere andre

• God til at formidle og undervise om eget arbejde

• Flair for tal og beregninger

• Opsøger viden. Kan overskue meget kompliceret stof.

• Kan samarbejde med et tværfaglig team

• God til kommunikation

– Gerne den lille latinprøve

• Forventes at føre systematiske og detaljerede optegnelser over eget arbejde

– F.eks. Logbog 6-8 gange dagligt

• Der må påregnes natarbejde ind imellem

• Du må påregne evaluering af din effektivitet og arbejdsindsats dels hver 3. måned dels ved en årskontrol.

• Arbejdstid: 24-7

• Ingen pauser, fridage eller ferier.

• Du skal kunne passe et almindeligt arbejde ved siden af.

Anne H. Mose, 07.11.2014 27

Egenomsorg

– det er en tanken, der tæller

• God egenomsorg er at mestre den kunst,

det er, at kunne

– erstatte en meget fintunet, kompliceret og

fuldstændig automatisk kropslig funktion med

en stabil, velfungerende og livslang mental

øvelse…

• … under, over og ved siden af alt andet, man

foretager sig.

Anne H. Mose, 07.11.2014 28

Diabetes Update 2013 Jon Haug, specialist i klinisk psykologi, dr. Philos

• For at styre diabetes må der

– Være balance kropsligt og mentalt

– Etableres et nyt reguleringssystem for insulin

tilførsel

– Udvikles et psykologisk behov for insulin

• Diabetisk slitenhet (træthed)

– Altid passe på – aldrig fri – altid kontrollere –

forhindre hypo og hyperglykæmi

Anne H. Mose, 07.11.2014 29 29

Nej – det er ikke lige

nemt for alle

Skal vi have diffentieret

undervisning?

• ”Således ved vi - fra forskning - at svage

elever og stærke elever, som ikke

behøver at være de samme i alle fag eller

i forhold til alle emner, har brug for

forskelligt tilrettelagt undervisning. Elever,

der har svært ved et emne, har ofte brug

for struktur om arbejdet, gentagelse og

mere tid, mens stærke elever ikke har

brug for mere af det samme, men for at

kunne arbejde med kritiske spørgsmål til

emnet og for at kunne anvende det lærte

til noget”.

• (Rasmussen J, Kronik i Folkeskolen,

2009)

Hvad ved mine patienter om

diabetes?

• De ved rigtig meget!

• Men når jeg spørger helt konkret om HbA1c og blodsukkermålinger: – Hvad var din sidste HbA1c?

• Det kan jeg ikke huske?

• Jeg interesserer mig ikke for tallet?

• Kan du ikke se det på computeren?

– Hvor skulle din HbA1c ligge?

• ? Det ved jeg ikke – 8? / 7? / 5?

• De siger, jeg ligger for højt.

• Så lav som muligt

– Ved du hvorfor lægen måler din HbA1c?

• ???

– Hvor mange gange måler du blodsukker om dagen?

• Jeg måler for få

• Jeg måler konstant

– Hvor mange gange skulle du måle?

• ? Det har de vist ikke sagt noget om?

• 4 gange om dagen?

• ? Hver gang jeg spiser?

Er diabetespatienter, der går

til psykolog repræsentative?

• ?

• Min typiske patient

– Kvinde

– 33,8 år

– Type 1 diabetes

– Lang diabetesvarighed

– I arbejde

– Familie og børn

– ”Acceptproblemer”

Diabetesområdet

Nyt fokus

Anne H. Mose, 07.11.2014 34

Anerkendelse af det frie valg

Do we practice what we

preach?

• Et af de allerhyppigste oplæg til

undervisningsopgaver jeg får er

forskellige varianter af:

– Hvorfor gør de ikke, hvad vi siger?

– (og gerne svar på hvordan får vi dem til det)

Diabetesområdet Er befolket med særdeles

videnstunge medarbejdere

Hvordan får vi vores viden

over i patienterne?

• Vi sender dem på kurser, hvor de bliver

uddannet i vores viden om sygdom og

behandling

• …mens vi selv videreuddanner os i,

hvordan vi motiverer dem til at føre denne

viden ud i livet, når de kommer tilbage

igen.

Anne H. Mose, 07.11.2014 37

Anne H. Mose, 07.11.2014 38

Motivationssamtalen Den motiverende Samtale (Rosdahl, 2013)

Motivationssamtalen i Sundhedssektoren (Rollnick, 2009)

• Den Motiverende Samtale er en evidensbaseret

metode, der er udviklet af psykologer til at øge

menneskers motivation til forandring.

• Motivationssamtalen fungerer ved at aktivere

patientens egen motivation for forandring – og for

at efterleve en behandlingsplan.

• Tre grundlæggende kommunikationsfærdigheder

– At spørge

– At lytte

– At informere

• Fire overordnede principper

– Modstå ordnerefleksen

– Forstå din patients motivation

– Lyt til din patient

– Styrk patientens handlekraft

Ligeværdig dialog?

360 graders prøven

• MEGET frit efter Rosendahl (2013) ”Den

motiverende samtale”

– Den motiverende samtale: Sådan motiverer

du din behandler til adfærdsændringer

– At opbygge en god relation med de

sundhedsprofessionelle

• Strategier til at øge samarbejdet

• Sammenhæng mellem lægens adfærd + din

reaktion = lægens adfærd.

• At møde sygeplejersken med accept

– Skab fokus (afklaring af mål for samtalen)

– At give information for at hjælpe behandleren

til planlægning

– Forstå lægens motivation og dagsorden

– Håndtering af modstand hos sygeplejersken

Psykologer i diabetesteamet

Hvorfor?

• Er ikke sundhedsuddannede

• Har ingen formaliseret sundhedsfaglig

viden om diabetes

• Kan/må/skal ikke rådgive om

egenomsorgen

• Kan/må/skal ikke ændre i behandlingen

• Kan/må/skal ikke ordinere

• Hvad skal vi dem?

Man kan godt arbejde med

bedring af egenomsorg

– uden at trække videnskortet

• Når folk frivilligt kommer til en for at få

hjælp

• Når man spørger, hvorfor folk kommer

• Når man spørger, hvad de vil have hjælp

til

• Når man ikke ved noget, før man har

spurgt om det…

• Når man anerkender, at den person, man

sidder overfor, ved mere om den konkrete

dagligdag med diabetes, end man selv

gør.

Fordele ved spørgsmål

frem for svar

• Intensivt fokus på ”den faktiske” diabetes.

• Overblik over faktiske handlinger.

• Hvad er det egentlig, jeg går og gør?

– Hænger det sammen?

– Er det rationelt?

– Hvor er de svage punkter?

• Er der noget, jeg ikke ved?

• Mangler jeg viden for at komme videre?

• Og når det så kommer til den konkrete

omsætning af tanker til handlinger - er det

rigtig godt at have en virtuel

sygeplejerske i baghånden

Psykologers berettigelse

• Vi ved, hvad vi ved, men vi ved, at vi ikke

kan bruges vores viden til noget,

medmindre vi ved, hvordan klienten

tænker, føler og handler.

• Vi har trænet os i at undgå, at vores

viden stiller sig i vejen for vores

nysgerrighed.

Anne H. Mose, 21.10.2014 44

Viden – på den gode måde

• Tilbage med den faglige stolthed!

– Uanset hvor forkert det måtte lyde anno 2014:

– Det er dig, der er eksperten! Det er et faktum,

at du som sygeplejerske ved langt mere om

diabetes og behandling end hovedparten af

dine patienter!

• Din opgave er at stille din viden til rådighed.

• Spørg om lov, inden du kaster dig ud i det.

• Spørg ind til, hvad personen ved om emnet i

forvejen, før du informerer.

• Giv faktuel information (enkelt, præcis, konkret)

• Giv personen mulighed for at reflektere over

informationen.

– Fx ved at spørge personen om, hvilke fordele

og ulemper, der vil være ved et nyt

indsatsområde.

Hyppige overvejelser, jeg

hører blandt

sundhedsprofessionelle

• Presser jeg ham for meget?

• Presser jeg ham for lidt?

• Han er da egentlig fornuftig nok, så jeg

kan ikke forstå, hvorfor han ikke…?

• Jeg kan egentlig godt undre mig over,

hvorfor han overhovedet kommer her…?

• Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre for at

hjælpe ham?

• Svaret er:

Anne H. Mose, 07.11.2014 45

Uvidenhed – på den gode

måde

• Spørg!

Anne H. Mose, 07.11.2014 46

Rene tanker i et rent hjerte

• Vi skal skabe rammerne for et

samarbejde, hvor vi kan føle os frie til -

uden videre omsvøb, og med ren

samvittighed og fortrøstning om god

modtagelse fra den anden – at spørge

ind til kernen

• ”Det er ofte mere grænseoverskridende

for en hospitalsansat at spørge patienten,

hvad han faktisk tænker og føler, end det

er at sige: Tag benklæderne af og buk

Dem ned, så skal jeg lige kigge på det!” • (Citat: Anonym Psykolog)

Forudsætningen er Empati

• Empati

– At sætte sig ind i andres erfaringer,

bekymringer og synsvinkler – det gør vi ved at

spørge.

– At give udtryk for forståelse og ønske om at

ville hjælpe på en indfølende måde.

• PS:

– Undersøgelser peger på en sammenhæng

mellem diabetesregulation og behandleres

grad af empatiske evner (Hojat, 2011; Del

Canale, 2012; Vedsted 2008).

Anne H. Mose, 21.10.2014 48

Anne H. Mose, 07.11.2014 49

Kernespørgsmål

• Vil du gerne være bedre reguleret?

• Hvad tænker du selv, er den væsentligste grund til, at du er dårlig reguleret?

• Hvorfor retter du dig ikke efter anbefalingerne?

• Hvorfor kommer du her?

• Hvad er det du forventer, at jeg skal gøre?

• Hvorfor overholder du ikke vores aftaler?

• Hvorfor følger du ikke mine råd?

• Hvorfor siger du ét, når du er her, og gør noget andet hjemme?

• Hvorfor laver du ikke dine hjemmeopgaver?

• Ved du, hvad du har brug for at vide om diabetes?

• Gør du faktisk det, du siger/tror, at du gør?

• Hvorfor virker du irriteret/ked af det/ligeglad, når du kommer her?

Den største landvinding

inden for det psykosociale

diabetesområde i nyere tid ?

•FACEBOOK !

Anne H. Mose, 07.11.2014 50

Diabetesforeningens

Facebookside

• E.: Drik almindelig sodavand D., men i

meget mindre mængder. Det anbefalede

min diætist.

• Synes godt om · 29. oktober kl. 14:03

• D.: Nej jeg er på insulin det er da det

rene sukker. Hvad diætist har du?? Det

er at lege med dit blodsukker:

Anne H. Mose, 07.11.2014 51

Diabetesforeningens

Facebookside

• Hendes Verden vil gerne i kontakt med

en kvinde i 40'erne, der har type 2-

diabetes og som har lyst til at fortælle om

livet med diabetes.

Du skal bo i hovedstadsområdet.

– A. Type 2 Type 2 Type 2 - vi Type 1'ere føler

os helt usynlige og sparet væk i Type 2

initiativer

– S. Meld jer ind i jeres lokalafdelinger og vær

med til at lave aktiviteter der. Man skal også

nogle gange selv gøre noget. Hilsen S.

næstformand i T., som godt ved det er lettere

sagt end gjort

– Å. De mange kommentarer I har modtaget

her, er netop udtryk for, at folk GERNE

opstiller til interviews (med andre ord GERNE

vil høres) men savner lyttende ører

– N. Jeg er 50 og bor i Nordjylland!

Anne H. Mose, 07.11.2014 52

Hvad der foregår i de lukkede

grupper, tør man slet ikke tænke på…

• Diabetes Type 1 (grundlagt 2012)

– 2.215 medlemmer

• Diabetes i Danmark

– 1.073 medlemmer

• Diabetes i Danmark (os med type 1)

– 1.169

• Insulinpumpen

– 1.049

• Type 1 Netværk for Voksne ”Kender du

Typen”

– 557

• Diabetes Unge Gruppen Midtjylland

– 204 medlemmer

• Og så er der alle de udenlandske grupper

med op mod 100.000 medlemmer…

Anne H. Mose, 07.11.2014 53

Miss Idaho 2014

Anne H. Mose, 07.11.2014 54