9

[[

De fleste går nærmest fanatisk op i målgrupper. Allerede fra du bliv-er født, er du sat i bås efter dit køn, fødested og hvad dine forældre tjener. Senere kommer du op i børne-målgruppen, hvor reklamefolk finder ud af præcist hvad der skal til, for at du sover i Disney-dynebetræk og bliver jaloux på de andres tøj i børnehaven. Som ung og købedygtig, bliver du bombarderet med alkohol-brands, tøj, dating og ny teknologi - senere i livet er det realkreditlån og fagfore-ninger, der rammer dig lige der, hvor hjertet slår - og til sidst ender livet i en reklamestrøm af høreapparater, bedemænd og golfkøller.

Midt i det hele kan du føle dig fastlåst, eller måske endda talt forbi. Du kan føle, at det TV der sendes, når du er vågen, skal ramme en helt anden, end netop dig. Og så begynder du at føle dig udenfor, tilovers og ekskluderet.

Vi mener, at folk er forskellige og kan favne forskelligheden. Vi tror på, at man kan skabe et magasin, der både er spændende for den unge og den gamle, den arbejdsløse og bankdirektøren, dem med bil og dem uden - og at man ikke kun vil læse om sig selv, men også om de andre. Vi nægter at skrive til segmenter, men skriver til mennesker.

Vores læsere er derfor Aalborgensere - i al sin herlige forskellighed. [et cetera] dækker kulturen, sporten, moden, erhvervslivet, kær-ligheden, passionen, filmene, musikken og kunsten - og blander det i en kærlig, lokal cocktail - med god smag.

REND MIG I SEGMENTERNE!

I denne anden udgave kan du derfor både læse om , der pludselig blev fungerende socialdemok-

ratisk borgmester - og , fra den anden side af byrådssalen, der viser hjemmet frem. Du kan møde

, der lavede en ret så cool shop - og -, der ifølge målingerne er Danmarks mest populære

politiker. Du kan læse en profil af , der går til angreb på indbrudstyve - og se hvad stylist får ud af en kvindes inderste ønsker, til sit ydre. Tag med på til København - og tag med Trille bag , der tager turen til Aalborg. Læs om de nyeste styles og modetendenser fra - og sæt dig ind i, hvad -

kan gøre på toppen. Er i virke-ligheden en alvorlig mand - og hvad gør ved dig, hvis du er ramt af alt for meget alvor. Kan få din virksomhed på skinner - og er et livsstykke. Hvordan så ud i det - og hvad vil der ske, når vi fejrer . Læs om musikeren , tag med på tur backstage på - og de helt store kulturoplevelser. Se vores -

- eller få et godt tip af . Tag med på jyllandsringen - eller lav opskriften fra

. Grin eller græd med - og få det godt igen med .

God læselyst og på godt gensyn,Jeppe Søe, Chefredaktør - Positive Medier ApS

[LEDER]

”Til trods for at [et cetera] er et regionalt magasin er det, med min erfaring som en der af blevet interviewet af mange journalister og magasiner, et af nationens mest professionelle og kvalitetssikre magasiner som jeg derfor altid med allerstørste glæde tager imod en invitation fra - og ydermere nyder at læse”

Kærligst

Morten AlbækGroup Senior Vice President

Global MarCom & Corporate Relations

Vestas Wind Systems A/SAalborg

[PORTRÆT]

106][

ULF PILGAARDDet er ikke kun for sjov

HAN KAN GODT BLIVE LIDT INDIGNERET, NÅR FOLK IKKE FORSTÅR POINTEN MED DET HELE. AT DET IKKE – KUN – ER FOR SJOV. HAN TØR GØRE GRIN MED DET MESTE – OG MENER LIGEFREM, AT DET ER PÅ SIN PLADS. AT HAN ENDTE I SENG MED EN LOMMER-PIGE, SKYLDES PÅ MANGE MÅDER ERNST TRILLINGS-GAARD, MEN RESTEN ER HANS HELT EGEN FORTJENESTE. HAN HAR VÆRET EN DEL AF DANSK KULTURLIV I MERE END 40 ÅR.

MØD ULF PILGAARD.

[PORTRÆT]

107][

[PORTRÆT]

108][

Selvom man har passeret de 70 år, kan man godt ha’ sin fars ord i helt tydelig erindring. Pastor Pilgaard var en dominerende skik-kelse - og der er derfor ikke noget usædvanligt i, at Ulf Pilgaard på en og samme tid gjorde præcis som sin far – og så alligevel ikke.

Ulf Pilgaard er skuespiller og akademiker. Han er en så væsentlig del af dansk kulturhistorie, at ingen dansker kan undsige sig, at have stiftet bekendtskab med ham.

Han er en ikke helt så dedikeret repræsentant for ’øl, fisse og hornmusik’-kulturen, som man måske kunne forestille sig, når man tænker på den sagnomspundne flok af store kulturpersonligheder han altid har været en del af.

Ryskjær, Kaas, Passer, Lommer og Dahl – man forestiller sig, at de har det sjovt. At de slår sig på lårene af grin og klapper hinanden på skulderen. De har gjort en forskel. Men det hele er ikke for sjov. Kun.

At grinet er forløsende er selvsagt. Og meningen. Men man skal passe på, at man ikke bilder sig ind, at han ikke har noget at skulle have sagt. For det har han.

» I teaterhistorien står det som om, det var Svalegangen i Aarhus, der var de første til at arbejde med det absurde teater, men i virkelig heden var det os – Studenterscenen.

[PORTRÆT]

109][

TEOLOGI OG TEATERUlf Pilgaard var i sin tid teologistuderende. Halvengageret – og som et udtryk for en, ellers ikke for ham kendetegnende, fantasi-løshed. Han gjorde som hans far havde gjort. Selvom pastoren i øvrigt godt kunne virke noget overdrevent insisterende på en ung mand i starten af 20erne.

Som 21-årig flyttede Ulf Pilgaard hjemmefra. Han overlod værel-set hjemme i villaen til Svend Auken, der skulle studere i Aarhus, og så flyttede han til København, 2. semester af teologistudiet og nye bekendtskaber, der skulle vise sig, at blive starten på en kar-riere, han ikke i sin vildeste fantasi havde forestillet sig - og som det fædrene ophav i øvrigt ikke just bifaldt.

”Lad mig sige det sådan, han tilskyndede mig ikke ligefrem til at dyrke skuespillet, min far, men så længe det foregik i universitets-regi, så gik det trods alt an. Sådan var han jo. Man skulle helst gøre som han synes og det var derfor med stor fornøjelse, at jeg flyt-tede hjemmefra,” siger Ulf Pilgaard. ”Jeg skulle jo ustandselig stå til regnskab, og jeg orkede det simpelthen ikke til sidst. Jeg var jo altså blevet voksen. Så jeg overlod mit værelse til Svend. Vores for-ældre kendte hinanden, så det var meget naturligt,” fortæller han.

Ulf Pilgaard fattede allerede som studerende på Aarhus Universi-tet interesse for dramaturgien og fulgte nogle forelæsninger. Da han senere kom til Københavns Universitet søgte han optagel-se på Studenterscenen – og blev en del af en gruppe studerende, der dyrkede tidens teatertendens; absurd-teater. Her lod man det akademiske overtag udtrykke sig i opsætninger af de store euro-pæiske absurdisters værker. Franske Lonesco, irske Beckett og engelske Arnold Wesker og Harold Pinter.

Interessen var intellektuelt motiveret, arbejdet med absurdisternes tekster appellerede til begavelsen, men ingen kunne overse, at han befandt sig særdeles godt på scenen. At han havde et særligt tæft for det – og en i øvrigt usædvanlig evne til at memorere teksterne.

”Det var en fantastisk tid, der startede der. I teaterhistorien står det som om, det var Svalegangen i Aarhus, der var de første til at arbejde med det absurde teater, men i virkeligheden var det os – Studenterscenen.

Det var virkelig det eksperimenterende teaters spydspids, og i sig selv var det sindssygt spændende på den måde, at være på for-kant med det der skete i Europa,” fortæller Ulf Pilgaard.

[PORTRÆT]

110][

» For mig var en skuespiller sådan en Poul Richard type. En flot mand. Og jeg var jo ikke en flot mand.

[PORTRÆT]

111][

[PORTRÆT]

112][

[PORTRÆT]

113][

ET LANGT RÆR PÅ DE SKRÅSideløbende med teologistudierne og arbejdet på Studentersce-nen danner Ulf Pilgaard og et par studiekammerater teatergrup-pen Collage-truppen, der har et noget mere revypræget repertoire, men alligevel altid med en intellektuel tilgang til livets mere humo-ristiske sider.

”Jeg havde altså ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at jeg skulle være skuespiller,” fortæller Ulf Pilgaard. ”For mig var en skuespiller sådan en Poul Richard type. En flot mand, og jeg var jo ikke en flot mand. Jeg var et langt rær, der jævnligt faldt over mine egne ben, men jeg havde altså tæft for det. Og i øvrigt har jeg det i dag sådan, at når man ser skuespillerne, så er de næsten for flotte. De er alle sammen på en eller anden måde standarttyper. Sådan Mikael Birkkjær-agtige. Hvorfor er der ikke nogen der skil-ler sig ud? Det bliver sgu da for kedeligt at se på! Ja, I må meget undskylde, men det synes jeg altså.”

Ulf Pilgaard, endnu teologistuderende, havde til stadighed en in-tellektuel tilgang til det teater, han kom til at holde mere og mere af. Hans engagement udsprang af den verden der var hans daglig-dag på universitetet. Sproget, formen og arbejdet med teksterne bar præg af det akademiske miljø og sådan forholdt det sig altså ikke helt ude på ABC Teatret, hvor Ulf Pilgaard af Preben Kaas, der havde overværet en af Collage-truppens forestillinger, blev opfor-dret til et engagement.

”Jeg skal da hilse og sige, at mødet med Preben Kaas, Jørgen Ryg og Kirsten Walther ude på ABC var voldsomt. Det der lidt afstandstagende akademikersprog jeg talte, var ligesom ikke om-gangstonen derude. Det var, lad os kalde det, noget mere ligetil. Lige ud af landevejen. Enten var noget ’skide godt’ eller ’noget værre lort’, smiler Ulf Pilgaard. ” Det måtte man jo så forholde sig til.“

Ulf Pilgaard blev efterhånden så engageret i teaterverdenen, at teologistudierne måtte bøde. Han skulle og ville ikke gentage det fædrene ophavs historie. Han skulle være skuespiller på fuld tid, og blev det i en grad, så han over de næste år, blev allemandseje.

[PORTRÆT]

114][

» Dirch var et ikon – og jeg har aldrig oplevet andre end ham, der kunne noget, der var så særligt

[PORTRÆT]

115][

DIRCH OG DØDENUlf Pilgaards evner blev – og er – værdsat. Han har modtaget flere priser for sit virke, og betragtes af mange som en af de største der findes. Ikke alene på grund af sin noget usædvanlige højde, men på grund af et unikt talent for det man, måske, kunne ha’ sagt sig selv, ville blive hans virke...

Hans status som en af landets dygtigste – og mest alsidige – skue-spillere er så dybt rodfæstet i os alle sammen, at man uvilkårligt må møde ham med en klædelig smule ærefrygt.

Han kan noget særligt med mimikken. Han, om end det klinger af kliche, fylder scenen på en særlig måde og så kan han træde i ka-rakter, så få kan gøre ham kunsten efter. Hans samspil med Dirch Passer er legendarisk og uanset er det efterhånden er mange år siden, er det de to kunne sammen på revyscenen bemærkelses-værdigt – selv i eftertiden, og det har givet deres partnerskab en velfortjent ikonisk status.

”Jeg kan slet ikke sætte mig selv ind i den sammenhæng, men det kan jeg til gengæld godt med andre. Jeg så jo på Dirch Passer på samme måde, som alle mulige andre gjorde, og da jeg mødte ham, var jeg nærmest parat til at be’ om hans autograf,” siger Ulf Pilga-ard. ”Og jeg skulle spille sammen med ham. Jeg skulle stå lige ved siden af ham. Det var fandeme en underlig fornemmelse. Han var så kæmpe stor… Jeg forstår ikke, at nogen kan betragte mig som sådan. For mig, er jeg jo bare mig. Dirch derimod, han var et ikon – og jeg har aldrig oplevet andre end ham, der kunne noget, der var så særligt, at det gav ham den position i samfundet, som han havde. Men sådan var han. Og sådan døde han”.

Ulf Pilgaard skulle på scenen med Dirch Passer, den aften han døde.

”Jeg glemmer det aldrig. Der var landesorg, da den nyhed bredte sig. Danmark gik simpelthen i stå – det gjorde det virkelig, for det var så ufatteligt. Ingen kunne helt forstå det, og det siger noget om den ufattelige betydning han havde.”

INGEN ADGANG FOR UVEDKOMMENDEDirch Passer døde i 1980, og året efter skulle 40-årige Ulf Pilga-ard og Dirch Passer have optrådt med et show på Bellevue Tea-tret. Kontrakten var underskrevet og Ulf Pilgaard havde dermed ikke noget andet engagement den sommer. Claus Pagh, der på daværende tidspunkt havde overtaget Tivolirevyen og engageret Lisbeth Dahl og Claus Ryskjær, inviterede derfor Ulf Pilgaard med på scenen i den konstellation, og på den måde kom de tre til at fi-gurere sammen på scenen. Ulf Pilgaard optrådte i Cirkusrevyen på Bakken første gang i 1968 og siden har både Lisbeth Dahl, der si-den 1985 har været revyens kunstneriske leder, og Claus Ryskjær utallige gange bidraget til komikken i den humoristiske treenighed.

Cirkusrevyen er Ulf Pilgaards selvvalgte skæbne. Han er en insti-tution på Bakken sommer efter sommer, og selvom han har lavet andre ting undervejs, så er det i revyen, vi kender ham bedst.

Og i virkeligheden kender vi ham slet ikke. Han er et privat men-neske og har været det i hele sin karriere, så talentet, komikken og karaktererne er det vi får. Det, og så noget han mindes:

Hans 26 års fødselsdag, som han fejrer i Holstebro. Med en brag og godt selskab af en ligeså ung Ernst Trillingsgaard, der netop er blevet udnævnt til direktør for Holstebro-hallen.

De er ungkarle begge to – og i usædvanligt skønne omgivelser, for Ernst har, lidt kontroversielt for egnen, hyret ABC-Teatret med Lommer-piger, til at ruske lidt op i landsdelen. Stor, stor succes.

[PORTRÆT]

116][

De strømmer til, de ellers noget sindige vestjyder, for at se komik-ken og de dejlige damer. En af dem, Gitte, er så dejlig, at hun ender i unge Ulfs seng. Og der er hun, med naturlige mellemrum – na-turligvis, blevet siden. I 1970 gifter de to sig, og siden har de levet som ægtefolk, med alt hvad det indebærer af gensidig respekt, til tider genstridigheder – men mest af alt en fælles historie med masser af plads til privatliv og en hverdag der ikke kommer andre ved. Ulf Pilgaard har været nogen siden slutningen af 60’erne, og lige så længe har han insisteret på, at adskille det professionelle og private liv.

Han har villet være far til to drenge, gift med Gitte, misfornøjet, vel-tilfreds, noget midt i mellem og hjemme uden hele Danmarks ind-blanding. De nysgerrige blikke har fulgt ham i næsten 50 år – de er et livsvilkår, men alt det man ikke kan se, det taler han ikke om.

”Det er jo noget jeg i den grad har vænnet mig til. Det eksploderede da de første ’Hov, Hov’- udsendelser blev sendt i 1968. I løbet af halvandet år var jeg et meget kendt ansigt, på samme måde som Casper Christensen er i dag kan man sige, og så må man vænne sig til de nysgerrige blikke. Det har jeg ikke nogen problemer med, men jeg har insisteret på, at jeg ville have mit privatliv i fred. Og min hustru har været rigtig god til at holde fast i det også,” siger Ulf Pilgaard. ”Jeg vil ha’ et sted, hvor jeg ikke er skuespiller, men bare mig – og jeg gider ikke vise pressen rundt derhjemme eller involvere dem i vores ægteskab. Det er vores.”

[PORTRÆT]

117][

[PORTRÆT]

118][

[PORTRÆT]

119][

GROTESK OG FANTASILØSTUlf Pilgaards popularitet vokser eksplosivt i ægteskabets første år. Han bliver massivt eksponeret i tv, er en del af det gode selskab på scenen og overtager på mange måder pladsen som Dirch Passers faste makker efter afdøde Kjeld Petersen. Ulf Pilgaards populari-tet er ikke til at anfægte og datidens tv-monopol og noget mere begrænset udbud, betyder at han en tid på mange måder er al-lestedsnærværende. Men alting har sin tid.

”Når jeg ser de der unge mennesker der lader sig eksponere vold-somt på tv i dag, så kan jeg godt sidde og tænke: ”Pas nu på, venner”. Jeg har også prøvet det der, men tingene bliver ikke ved. Det er der mange årsager til, og en af de væsentligste er, at be-slutningstagerne på produktionsselskaberne er unge mennesker på 40 år, og de kan slet ikke forestille sig, at man skal se på ældre mennesker. ”Er han 70 år? Nej, så går det ikke. Slet, slet ikke. Vo-res segment skal sgu da ikke sidde og se på sådan et gammelt rynkefjæs”. Alder betyder meget for beslutningstagerne. Så kon-servativt betragtes tingene. At det så betyder, at de selv ryger ud igen når de fylder 50, det glemmer de fleste af dem,” smiler han.

Når staben bliver konform og segment-betragtningerne stereo-type og blottet for den diversitet, der i øvrigt repræsenterer sam-fundet – det virkelige liv, så sker der noget uheldigt med kulturlivet. Det er åbenlyst.

”Vores kultur bliver ensrettet og kedeligt, når der sidder ganske få mennesker og bestemmer, at sådan skal det være, og sådan skal skuespillerne se ud. Sådan er verden jo ikke og det hele bliver røvkedeligt, for at sige det ligeud,” siger Ulf Pilgaard. ”Og det er jo endnu mere grotesk al den stund, at vi faktisk bliver ældre og ældre og klarer os bedre og bedre. Det er simpelthen et udtryk for fantasiløshed.”

Måske er det ikke Ulf Pilggard der oftest dukker op i prime-time tv, men hans status som en af Danmarks dygtigste skuespiller, er der stadig meget få mennesker der anfægter. Hans talent for de ko-miske karakterer er omtvisteligt, men også i de mere alvorstunge roller, heraf nok mest kendt, som Joachim Chrone i Borgen og – især – som kriminalbetjent Wörmer i Nattevagten cementerede et ekstraordinært talent for at træde, bogstaveligt talt, i karakter.

”Jeg håber, at jeg kan blive ved med at være i vekselvirkningen. Det er alt for anstrengende kun at være sjov. Humor er et livsvilkår for mig – og det er det også privat.

SÅ VÅGN DOG OPMan er simpelthen ikke noget helt menneske, hvis man ikke kan benytte sig af humor. Alt bliver nemmere med et anstrøg af hu-mor, selv døden, men det er vigtigt for mig, at jeg kan arbejde med begge dele.

Der findes ikke mennesker, der selvvalgt vil sige, at de ikke har humor. Men der findes forskellige former for humor, og for de der tager teten og indtager scenen som komikkens repræsentanter, står det – ret – klart, at ikke alle i udpræget grad er i besiddelse af førnævnte. I 2012 udgaven af Cirkusrevyen havde Ulf Pilgaard en monolog som en bedemand i besiddelse af en smart-phone og teksten var hæftet op på alle de forviklinger, der nu kan opstå, når man insisterer på at bestille begravelsesarrangementet på SMS med indbygget stavekontrol. Det kan potentielt blive til en tem-melig komisk efterspil for tantes død – og det blev det, med deraf følgende forargelse på publikumsrækkerne.

”Det er jo temmelig forskelligt hvad vi betragter som humor, men at folk kan blive forargede over den monolog er jo totalt misfor-stået. Det var jo en mekanisk ting, vi gjorde grin med.

» Er han 70 år? Nej, så går det ikke. Slet, slet ikke. Vores segment skal sgu da ikke sidde og se på sådan et gammelt rynkefjæs

[PORTRÆT]

120][

Ikke døden, kirken eller begravelsen – men på den måde kan du ikke undgå at støde ind i folk med nogle besynderlige fordomme,” konstaterer Ulf Pilgaard.

”Man må simpelthen ikke grine af døden. Ja, man må jo nærmest ikke tale om døden. Det kan gøre folk nærmest flove. Jamen, tænk at blive flov over, at nogen er død! Det er da en forfærdelig tanke. For mig er der vide rammer. Der skal være mulighed for at komme rundt om noget meget alvorligt med humor. Det irriterer mig, når de sidder dernede og bliver forarget over det. Jeg bliver simpelt-hen skide irriteret! Så vågn dog op. Se da for pokker hvad det handler om, ” siger han.

Cirkusrevyen er altså andet end en aften i komikkens tegn. I ordets bogstaveligste forstand er en revy en, ofte, politisk kommentar – en art gennemgang af årets væsentligste hændelser. For holdet bag er succeskriteriet ikke udelukkende bundet op på, hvor højt der grines i teltet, men i lige så stort omfang den applaus der aner-kender, alt det der er skrevet mellem linjerne.

”Jeg kan love dig for, det betyder noget, hvad vi får sagt i revyen. I år har jeg en vise som en major der er på vej ud af Helmand-pro-vinsen. En meget alvorlig tekst, der kommer noget bag på folk. Vi diskuterede meget, om vi skulle have den med – men vi gjorde det og fandt en form, helt low, jeg står bare på scenen i et spot og fremfører teksten. Den er ment som en lille eftertanke. En påmin-delse om de valg vi taget og de alvorlige ting vores samfund er ude i, fortæller Ulf Pilgaard. ”Og der synes jeg vi er med sådan en stor revy som Cirkusrevyen. At den kan tillade sig at røre ved meget alvorlige emner. Det hele er ikke bare ’ha ha og fjol’. Jeg er fandeme optaget af, hvad publikum går hjem med.”

FOLKETS SPROGRevyen har eksisteret i Danmark siden midten af det 19. århund-rede. Dengang og nu var revyens formål, at sætte ord på samfun-dets tilstand. En art satirisk refleksion over den aktuelle dagsorden. Revyerne er vokset med folket – og af folket – og selvom det til stadighed kan opfattes som mindre værdigt kultur, skal man ikke underkende, at der lige bag showdanserne og de umiddelbare lat-

» Jamen, tænk at blive flov over, at nogen er død! Det er da en forfærdelig tanke

[PORTRÆT]

121][

terbrøl er en alvorlig dagsorden og at teksterne har noget på sinde. Cirkusrevyen sætter stort set hvert år publikumsrekord og end ikke en voksende stand-up-genre kan udfordre revyens position.

“Jeg har en lille kæphest, som folk nogen gange glemmer, tror jeg. Revy-genren er folkeligt forankret, for det er folkets måde at ud-trykke sig på. Tænk på, hvor meget der bliver lavet rundt omkring i landet af gange almindelige mennesker. Glade amatører. Det er det sprog der er gængs - meget mere end teater, for - uha - det er sådan noget finkulturelt. Nej, det her er folkets sprog og har været det i mere end 100 år. Det var også datidens satire og derfor har det en enorm kraft og styrke. Derfor kan du godt udvikle, hvad vi også har gjort, tempo, talent og form.

Det har bare meget mere betydning end mange intellektuelle gør sig klart. Hvor voldsom kraft der er i sådan et fælles sprog. Jeg har oplevet teaterdirektører og instruktører der har leflet ned af og har villet være folkelige. Det går altid galt. Man skal nemlig aldrig undervurdere publikum. De er klogere end man tror, så man skal

gå foran. Man skal udvikle og sigte efter kvalitet og klogskab. Det gør vi i Cirkusrevyen – vi sigter efter at udfordre folk.

Og det gør han så. Ulf Pilgaard. Også denne eftermiddag i Aal-borg, hvor cirkusrevyen har gjort det til en tradition af runde sæ-sonen af. På trods af mange måneders forestillinger hver eneste aften, er der ikke træthed at spore i Pilgaards ansigt. Han er tændt på det virke, som en fyldt sal om få timer vil honorere med begej-stret applaus. Få timer efter står han der igen. Alene i projektørens lys, som majoren fra Helmand-provinsen, der leverer den sidste rapport over krigens døde i en skarp satirisk vise. Fremført som, faktisk, kun Ulf Pilgaard kan.

BH halv skål B-F

650,-

Shorty str. 36-44

350,-

Butik Nordjylland · Bispensgade 8 · 9000 Aalborg · Tlf. 98 13 71 44

17

ERNSTog re

vyen

[CIRKUSREVYEN]

18

Angela Merkel kommer ind med EU flaget vej-rende bag sig. Ingen er i tvivl om, at det er hende. Selvom vi også alle ved, at kvinden indeni Merkel også kan være Lars Løkke eller den søde gamle dame, der tralala’er sig igennem en ubehjælpsom festsang. Publikum spiller med, vi er på eventyr sammen med dem, der står på scenen. Vi er til revy. Cirkusrevy på bakken. Og kvinden indeni Merkel er Lisbet Dahl, der på det tidspunkt, hvor [et cetera] ser forestillingen, endnu ikke har beslut-tet, om Merkel overhovedet skal være med i årets revy.

Nede i salen sidder vi ved siden af Ernst Tril-lingsgaard, han er meget opmærksom på hver et ord der siges på scenen. Han sidder på stilke for at fornemme hvert sekund, så han umiddelbart efter forpremieren kan tale igennem med Lisbet, hvad der måske skal ændres. [et cetera] har fået lov til at følge Ernst til København, en uge før premieren på det, der igen i år blev både en publikums- og anmeldersucces. Men det ved vi ikke endnu, da jeg sætter mig med Ernst Trillingsgaard i Aalborg lufthavn.

Flyet til københavn er forsinket og midt i vrimlen sidder Ernst. Han skal på sin sidste tur af rigtig mange til København, inden premieren på Cirkusrevyen. Opgaven: At være kritisk erfaren revy-tilskuer og give Lisbet Dahl sparring på sammensætningen af revyen. Ernst sidder i en tætpakket afgangshal. Og venter. Utålmodigt. Der er ikke lang tid til at tæppet går på Bakken, og det revynummer, som han i denne omgang bare SKAL se for at kunne tage stilling, ligger som et af de første. Det er netop Lisbets udgave af Merkel. Op til en premiere på Bakken, ser Ernst forestil-lingen mange gange og er i konstant dialog med Lisbet om sine holdninger. Men han flyver altid frem og tilbage samme aften, da han vil passe kontoret i Aalborg Kongres og Kultur Center, indtil lukketid. Han får en mineralvand og smiler, da vi begynder at tale om revy. Det kan godt være, at det er et højt gear han kører i - men det kan aldrig blive usundt, når man har en så enorm kærlighed til revy, som Ernst har. Han glæder sig, selvom han har set revyen mange gange allerede. Flyet er endnu en time forsinket, siger de i højt-taleren. Vi når med sikkerhed ikke at se revyen. Vi er ærgerlige over, at vi nok ikke kan få starten med. Mange hundrede forventningsfulde gæster sidder snart på deres pladser i teltet på Bakken til forpremieren, mens vi sidder og drikker vand i Aalborg lufthavn.

Flyet lander i Kastrup 10 minutter før tæppet går på dyrehavsbakken. Ernst prejer en taxa og

ringer til revyen. “Kan I ikke lige vente 5 minut-ter med at gå igang, vi er på vej”. Det er næsten som en konge, der kunne ringe og forsinke en storebæltsfærge i gamle dage. Vi kører hastigt op af motorvejen og drejer ind af en bagindgang, og i det sekund Ernst sætter sig i stolen, går tæppet fra til åbningsnummeret. Der er ikke en svedperle på Ernsts ansigt, og vejrtrækningen er normal - hvilket man ikke kan sige om [et cetera]’s udsendte. Ernst er klar til revy og har forlængst lagt taxa-stress bag sig, mørket har sænket sig i teltet og vi er i revyland. Ernst er på plads, nu kan det hele begynde.

Efter det traditionelle åbningsnummer læner Ernst Trillingsgaard sig lidt frem i stolen og er koncen-treret. Det er tydeligt, at der nu på scenen skal ske noget, som han skal være ekstra opmærksom på. Han kan revyen udenad allerede - og da Merkel kommer ind bryder publikum sammen i jubel og klapper. Ernst læner sig tilbage. Nummeret er godkendt. “Det var meget bedre end igår, det var godt der blev strammet lidt op - det ER altså et godt nummer”. Således godkendt går vi videre gennem revyens mange numre, en revy der i år er mere varieret, end den har været i mange år. “For at være en god revy, skal der både være holdnin-ger, politisk satire - og samfundskritisk satire. I år synes jeg Lisbet har ramt plet med udvalget. Der er Merkel, der er Grækenland, de politiske typer som Søvndal, Thorning og Kjærsgaard. Der er holdninger til robotter hos de ældre og SMS-stavefejl. Rasmus Seebach, Susanne Bjerrehuus, Karen Thisted og så kommer der en rigtig god løsning imorgen. “Den er til fem stjerner i år”, siger Ernst. Og ugen efter får han ret.

- Der er vid og bid, noget at grine af og noget at fundere over, rigtig meget at se på og en masse dejlige ord og toner at lytte til. Det er kort sagt indbegrebet af, hvad Cirkusrevyen efter min mening skal være, siger Lisbet Dahl. Det er nok muligt, at hun har været en del af Cirkusrevyen i 26 år – siden 1985 er det endda blevet til 22 år som instruktør – men det er stadig det nye og overraskende, der driver Lisbet Dahl.Selvom Ernst Trillingsgaard er en væsentlig spar-ringspartner, så er det Lisbet Dahl der er revyens ukronede dronning. “Hun vælger teksterne ud, sammen med skuespillerne - og så er jeg med til at se på, om noget skal ud, skal forkortes – eller måske rokeres om, som er det sværerste. Der er jo sceneskift, de skal nå at få forscene, mellemscene og bagscene med, ligesom de skal ha’ tid til at skifte tøj. Det er vigtigt med den rigtige række-følge. Det er afgørende. Publikum skal føres op og ned i registret af grin og eftertænksomhed på

de helt rigtige tidspunkter. Hvis et godt nummer ligger forkert i revyen, kan det falde til jorden. Det er magi og det kræver stor erfaring at vurdere timingen”, siger Ernst i taxaen på vej til dyrehavs-bakken. “Lisbet er dronningen. Det er hende der bestemmer, og hun gør det fantastisk. Jeg er kun med i hele sidste fase, hvor jeg kommer med input, som hun kan vælge at lytte til”.

“Mange synes, når nu jeg har lavet revy i så mange år, at jeg nok ikke behøver at få råd. Men det er jo ikke rigtigt. Man er ikke god, hvis man ikke husker at tvivle. Når holdet mødes på Bakken i marts, har vi faktisk ingen anelse om hvorvidt de numre, som vi står med på det tidspunkt, også er dem, der er med, når vi kommer frem til premieredagen. Det er netop det, der er drivkraften for mig. Det nye, det evigt overraskende – det, der år efter år bety-der, at Cirkusrevyen aldrig kan blive en vanesag for mig”, forklarer Lisbet Dahl.Det samme synspunkt gør sig i øvrigt gældende for det øvrige hold på scenen i teltet på Bakken til sommer, uagtet at også Ulf Pilgaard, Henrik Lykkegaard, Ditte Hansen og Niels Ellegaard har været med i Cirkusrevyen i adskillige år.“Det gælder for os alle sammen, at det er mødet med et medlevende publikum, der er det centrale. Du mærker med det samme, om et nummer fun-gerer, som det skal. Og om du selv gør det. Revy er kontant afregning – og det er netop det skønne ved denne form for optræden”, siger Lisbet Dahl, der i Juni blev hyldet på Bakkens scene for 40 års virke som revykunstner - på årsdagen for hendes premiere på Rottefælden i 1972.

Når vi sidder blandt publikum ser det hele legende let ud. Og det er det, der gør det svært. Revy er en stor kunst, der kræver ekstrem stort forarbejde. Holdet starter så småt i Januar, der skal udvæl-ges tekster, køres læseprøver, rettes til og laves scenografi. Der skal syes kostumer, øves, forkortes eller forlænges. Ord skal læres, og toner skal sidde lige i skabet. Alt sker i Bakkens øvelokale, inden de midt i April rykker i teltet. Men selv da er revyens endelige form langt fra på plads: Ulf Pilgaard kalder det ”en lidt halsbrækkende proces” at få Cirkusrevyen på plads: ”Mange er af den opfat-telse, at der ligger en hel revy klar, når vi mødes på sæsonens første arbejdsdag, sådan som det for eksempel er med teksten til et teaterstykke. Men her begynder vi på stort set bar bund, og det er en lidt halsbrækkende proces. Vi har da prøvet at være i stofnød op til tre uger før premieren”, fortæller Pilgaard i pausen. I år er stoffet på plads. Det kører derudaf i højt tempo. Ernst er tydeligt tilfreds i sin stol - og det

[CIRKUSREVYEN]

19

kan man godt forstå. Cirkusrevyen 2012 er fæno-menal, som Aalborgenserne kan se ved selvsyn, når holdet traditionelt forlader teltet mod øst til fordel for en udsolgt hal mod nord. Ernsts hal i Aalborg. Forsalget til 2013 er gået igang, og der var kø, både foran billetlugen i Aalborg Kongres & Kultur Center, på telefonen og på internettet. Det vidner om, at vi som publikum stoler på revyen. Vi ved, at vi får det bedste, og ved, at de folk, der er med til at skabe revyen hvert år, også leverer næste år.

Tekstforfatterne er i år revy-legender. Carl-Erik Sørensen, der med sin pen forstår at hudflette danskerne på rim, laver grin med robot-støvsuger-ne til de ældre, i en fabelagtig tekst: “Det´spild af skattekroner / at bru` levende personer” - mens robotten sælges under sloganet “Længst muligt i egen ble”. Villy Sleepvalley er “minister out of reach”, som er glad for at besøge dyrehavsbakken, the expensive garden. Thornings bedre løsning kommer imorgen, selvom “folk fuldstændig glem-mer, det´ Margrethe Vestager der bestemmer”. Og så Lisbet Dahls udgave af Merkel, med den firkantede jakke, pagehåret og en træt stivhed, der beder os synge med på EU hymnen, ellers “haben wir andere metoden”.

Efter revyen går Ernst målrettet ud bagved, hvor festlige kulørte lamper oplyser området med lille intim backstagebar. Der drøftes ord og timing, et par dansere sidder og taler om et trin der gik galt, og andre griner af dem, der lykkedes. Stemningen er løssluppen, men på en professionel måde. Når man arbejder med revy, er en faglig snak jo netop sjov. Til grin. Man skal kunne mærke, de kan li det. Og det kan de. Også ude bagved. Han skal nu tale med Lisbet. Alene. Minutiøst skal revyen gen-nemgås, der skal laves sidste finpusninger. Der er kun en enkelt forpremiere tilbage, før det er alvor. “Torben, Ernst, Ulf og jeg er et firkløver, der for det meste tager beslutninger sammen. Jeg er ret nem at have med at gøre, når jeg får min vilje”, siger Dahl med et kæmpe grin. Vi ved alle efterhånden, at man roligt kan give Lisbet Dahl ret, hun har revy inde under huden som kun få i Danmark. Nogle timer efter tager Ernst en sjælden overnat-ning i København. Morgenen efter skal han holde foredrag for folkeuniversitetet ... om revyhistorie. Så til Aalborg et smut, inden han sætter kursen mod premieren på Bakken. Nu kører det - og dagen efter premieren trykkes der både 5 og 6 stjerner i aviserne. Kort efter præsenteres næste års hold for pressen, 2013 er under forberedelse og billetter sat til salg. Og Ernst Trillingsgaard glæder sig allerede. Sammen med os andre. [ ]

[CIRKUSREVYEN]

[PORTRÆT]

11 ][

endeSangenfor en god

Teks

t: M

ette

God

diks

en ]

[ Fo

to: B

jarn

e H

yldg

aard

][

Layo

ut: A

nne

Brix

[PORTRÆT]

12 ][

Filmen skulle bare hedde noget, der leder tankerne hen på et bør-neværelse. Alle karaktererne er jo sådan mig, mig, mig-agtige. Det er fordi, de er i 30’erne, hvor man tror, man er rigtig voksen, men det er man bare ikke, vel? Og så kommer man til at lave nogle store fejl…

Hella Joofs stemme bliver kærlig og lidt moderlig overbærende, mens hun snakker om homoparret Jacob og Jørgen, den svigeful-de Caroline og alle de andre gæve kærlighedskrigere fra komedien ”En kort en lang”, som hun skrev og instruerede i 2001.Alle karaktererne er inspireret af mennesker, jeg kender. Og hvis du mener, at eksempelvis febrilske bøsser i sælskindsanorakker er alt for karikerede, så prøv at komme hjem til middag hos mig…

Komedien er netop ved at blive omdannet til musical på Aalborg Teater, hvor der også er scener fra Hella Joofs oprindelige manu-skript på 200 sider med, samt en masse nye sange fra Martin Brygmanns pen. Og det er som bekendt én af den slags penne, der sagtens kan få ”hjertenskær” til at rime på ”gigantisk pikkemand”.

Jo. Der skulle være lagt i ovnen til en blød march gennem lidt hver-dagsvisdom med udgangspunkt i en perfekt svungen G-nøgle – på vej mod livets bette, krøllede og kødfyldte G-punkt, der er så satans svært at finde. Især, når man ikke helt ved, hvor man skal lede. Eller hvem, man skal tage i hånden.

LIVETS FORUNDERLIGE FÆCESFor Hella Joof er det et vilkår at være kikset og jokke i en hunde-lort med sine riflede såler på livets fortovskant. Det perfekte er for hende ligegyldigt. Det er rejsen og ikke målet, der er vigtig.Det er jo ligesom det her hus, man køber. Når det har fået nye gulve og så videre og er færdigt, så har man lyst til at flytte videre.

Man har hele tiden lyst til at optimere, være med til at gøre tingene bedre. Men især i forhold til kvinder, så mener filminstruktøren, at vi godt kan være lidt for gode til at optimere kæresten. I det hele ta-get vil hun til enhver tid forsvare – ja, begge køns – ret til at klø sig i skridtet, drikke shots og fortælle lumre jokes. Men mens mænd forelsker sig i en kvinde og bliver kede af det, hvis hun ændrer sig, så forelsker kvinder sig mere i et potentiale. Sidst jeg var i ’Mads og monopolet’, så dannede der sig sådan et helt tema af kvinder, der ville have os til at fortælle deres mænd, de skulle opføre sig ordentligt… Nej, vi skal huske at rose vores mænd, så får de nemlig kæmpekræfter og kan løfte et klaver. Er det ikke rigtigt?

Hun henvender sig til den mandlige fotograf, der er ved at gøre gjort klar til fotoshoot. Han bekræfter hende meget ihærdigt. Hun lukker tjenstvilligt øjnene, mens stylisten putter øjenskygge på, men betakker sig for at have bare skuldre på billedet under henvis-ning til, at hun jo er 50 år.

Nej, det har vist været sidste sæson for det…Fotografens helt sandfærdige betragtning om, at det kan man nu ikke se, får hende ikke til at skifte mening. Hun vil følge sin egen mavefornemmelse, får hun fortalt helt roligt, så det slet ikke vir-ker som et afslag. I stedet beholder hun sin lyse lilla angoratrøje på, som jo i grunden minder meget om damen selv: Blød og mild, men med sådan nogle små hår, der stritter. Og når de kilder én kærligt i næsen, så kommer man til at nyse og kan komme til at se helt åndssvag, menneskelig ud med en grøn snotklat under næsen.

Og hun er blevet mere blød og rund med alderen. Hella Joof for-tæller, at da hun var yngre, så mødte hun verden med mere trods. I dag er hun mere interesseret i at ændre ting i al fredsommelighed.

DER ER EN MENING MED HUNDELORT I RILLEDE SÅLER. OG SÅ ER DER SNART DANMARKSPREMIERE PÅ ’EN KORT EN LANG’ SOM MUSICAL PÅ AALBORG TEATER

[PORTRÆT]

13 ][

Jeg er ikke så meget til det med at provokere mere. Det lukker sig jo ofte om sig selv og handler mere om noget personligt.Hun vil stadig gerne bevæge og ændre tingene og kan stadig få det lidt småskidt over, hvis alt for mange mennesker er enige om det samme.Derfor er jeg heller ikke så vild med demonstrationer og store kon-certer og den slags fortæller hun, men indskyder, at enighed selv-følgelig er helt nødvendig, når man skal nå et mål eller gennemføre en kreativ proces sammen.

SELVIRONISK SJÆLFor Hella Joof er det hele et spørgsmål om at kende sig selv. Til-stræbe at blive den bedste udgave, men tilgive sig selv for, at man ikke kan være den mest potente nullermand i samtlige livslommer.

Man skal selvfølgelig ikke bare acceptere alting eller finde det okay at snyde på vægtskålen. Nogle gange konstaterer jeg bare, at hen-de dér vist er ny i klassen. Andre gange er det mig selv, jeg tænker det om. For vi er bare ikke forpligtet over vores evner.Men så væbner hun sig med den dér selvironi og uhøjtidelighed, som hun er blevet så kendt for. Også fordi, jeg tror, at hvis man ikke har den, så sender Gud bare desto flere fugleklatter ned over dig, til du lærer at grine af dig selv.

Og det bærer hendes ’En kort en lang’-univers i den grad præg af. Eksempelvis mens dramaet er på sit højeste, hvor Jacob og Ca-rolines utroskab i Malmø opdages: De involveredes forfærdelse overdøves af en lavpraktisk betragtning om, at de nok hellere må vente med at snakke længe i telefon, til de igen er på danske tele-fontakster.Og sådan er det jo ofte i de der livskriser: Midt i terminalskænderiet med kæresten, så når du alligevel lige at ærgre dig over, at det reg-

ner, når du nu skal udenfor med alle de kufferter. Hun holder en pause.

Eller også er det fordi, vi er forkælede. Hvis man levede tidligere og sad med blodhoste og var blevet gravid med en soldat, der ikke ville giftes, så kunne det godt være, den slags ikke ville fylde. Hella Joof smiler. Nogle gange, når hun lytter, så laver hun den for hende karakteristiske bevægelse, hvor hun løfter hagen og kigger på én over en let spidset mund. Hun har klare holdninger til tin-gene, men de kommer ud på sådan en lun og lydhør måde. Ikke som faste facitter: Hella Joof rummer både sin egen og andres tvivl – eller bare små ”det ved jeg sgu ikke lige… Det må jeg lige tænke over”.

Jeg fungerer helt klart bedst, når jeg ikke tror, jeg skal kontrollere, at hele verden ikke går galt. Især med alderen har jeg lært at stole på, at den rigtige løsning nok skal komme, for det gør den jo altid. Og hvis man er for hurtig til selv at træffe en beslutning, så får man ikke de gaver, som det er, at andre præger den med deres tanker og kreativitet. Der skal være sådan et albuerum.Og således er hun ikke spor nervøs ved tanken om, at hun snart skal overvære de allerførste prøver på musicalen, som hun et eller andet sted altid vil lægge navn til.Nej, jeg elsker at blive overrasket, og jeg føler egentlig ikke ansvar. De gør sikkert tingene anderledes, end jeg selv ville have gjort, men det kan formatet sagtens bære. Mest af alt er jeg voldsomt smigret over, de laver den. Både Klaus (Bondam, der var medfor-fatter på manuskriptet til filmen, red.) og jeg glæder os rigtig me-get til premieren. Hvad søren skal vi have på?

En kort en lang har Danmarkspremiere 22. april på Store Scene. Billetter kan købes på aalborgteater.dk.

[PORTRÆT]

14 ][

Er født 1. november 1962 i Birkerød.

Hella Joofs far er fra Gambia, mens moren er etnisk dansker.

Hun blev skuespiller fra Odense Skuespillerskole i 1990 og har også læst teologi.

Hella Joof har datteren Olivia med sin eksmand, skuespiller Runi Lewerissa. Forrige år blev hun gift med læge Henrik Jepsen.

Hun har været medlem af Lex og Klatten, Det brune punktum og lavet børneudsendelser på DR.

Som instruktør har hun efter ”En kort en lang” (2001) lavet spil-lefilmene ”Oh happy day” (2004), ”Fidibus” (2006), ”Se min kjole” (2009) og ”Sover Dolly på ryggen” (2012). Yderligere har Joof instrueret tv-serien ”Album” fra 2008

Hella Joof finder stor inspiration i andre film. Hendes favoritter lige nu er ”Django Unchained” og ”Amour”. Den største favorit overhovedet er ”Farlige forbindelser” med bl.a. Glenn Close og John Malkovich fra 1988.

Hurtigt om Hella Bella Joof

Instruktøren er Niclas Bendixen

Hovedrollerne besættes af Carsten Svendsen (Jacob), Amalie Dollerup (Caroline), Mads Rømer Brolin Tani (Jørgen).

Rettighederne til musicalen var en slags indflyttergave til Morten Kirkskov fra Hella Joof og Klaus Bondam, da han tiltrådte som teaterchef. Teaterchefen er selv kunstnerisk leder på stykket og har selv bearbejdet filmmanus til teater.

”Vent på mig” og ”En kort en lang” er med fra filmen sammen med Peter Helleman og Laura Illeborgs ”Lidt i Love”. Resten er helt nye numre af Martin Brygmann.

Hella Joof og holdet bag håber på så meget succes, at musica-len kan komme på turné rundt i landet.

Mere om musicalen

Peter Bonnén er uddannet skrædder fra Alexandra Skolen. Han er på 16. år forelsket i sin mand, i Aalborg og i Paris. Han er passio-neret tangodanser, kostumedesigner og så er han stylist for mange af Aalborgs erhvervsfolk. Peter Bonnén er blandt andet stylist for forsker Henrik Schärfe og hans alterego robotten Geminoid-DK. Peter Bonnén befinder sig bedst på sit atelier i Lille Kongensgade, blandt silke og blonder eller i sin lille gårdhave hvor flora og fauna i nøje afstemte farver, minder ham om æstetikkens potentiale.

Peter Bonnén er fast skribent i ET CETERA. Denne gang har han været i Paris, og guider dig, kære læser, mod de smukkeste gadehjørn-er, blonder i metermål, Aladdins hule og verdens bedste is.

EN DANSKER I PARISEn af mine veninder kalder Paris for ‘Den hvide by’ - og denne gang gik det virkelig op for mig, hvor rigtigt det er. Stort set alle bygninger er bygget af hvide sten eller beklædt med masser ad sandstens-orna-menter. Det giver et helt specielt lys rundt omkring på gaderne - der er aldrig noget, der ligger helt i skygge, for lyset finder vej til selv de smalleste gyder på grund af alle de hvide murflader. Byens skønhed er påtrængende og insisterer på, at spille en rolle.

Når jeg kommer hjem fra en tur til Paris - og jeg har altså ikke været der nær så mange gange, som det måske kunne lyde til - så får jeg altid sådan en lyst til at gøre meget mere ud af mig selv. At stå 15 minutter tidligere op og gi’ ansigtet en kærlig behandling, at kigge en ekstra gang i skabet for at se om der skulle være et bedre valg af skjorte, at kaste et ekstra blik på spejlbilledet og tjekke, om jeg faktisk ser så frisk ud, som jeg synes, jeg føler mig.Du må gerne kalde mig overfladisk - det er jeg måske ligefrem på det punkt, men jeg ved bare, hvor glad og inspireret jeg bliver af at se på mennesker der tør noget med sig selv, og kan jeg selv give sådan en inspiration videre, så synes jeg de 15 minutter om morgenen er godt givet ud.

PETER[peter bonnén]

PETER BONNÉN[peter bonnén]

Paris er kontrasternes metropol. Det nye sort i Paris - er sort. Det har det altid været. Det vil det såmænd nok blive ved med...Man skulle egentlig tro, at modens centrum ville kunne fremvise en overflod af de sidste trends og vælte sig i et orgie af farver på tøjet. Men nej.Hvis man vil blende ind i Paris, så vælger man sort tøj - selv på de varmeste sommerdage!Sort er essencen af l’elegance française. Så vi kan godt glemme alt om colourblocking og hidsige sommerfarver, hvis vi vil gøre os dernede... I Paris skal man være ’tres chik´ og det er detaljen der tæller. Men det gør mig ikke noget. Det bliver aldrig kedeligt!Selv når man ser en flok på 20-30 franske mænd eller kvinder samlet, så er der enorm forskel på deres måde at udtrykke sig personligt i alt det sorte. Det ligger i detaljerne - sammensætningerne af deres look. Den får måske lige lidt ekstra gas med smykkerne eller frisuren...Mange kvinder bruger - efter danskeres smag - alt for meget og alt for kraftig makeup. De giver den VIRKELIG gas med læbestiften!!! KNALDRØDE læber, kulsort pagehår, sort jakke og nederdel, som sid-der fuldkommen perfekt – og så de obligatoriske tårnhøje sylespidse stilletter... Mandag morgen klokken 10!!! Der er ikke helt sådan jeg oplever Nytorv mandag morgen... I Paris er det perfekt. Sådan skal det

se ud på den brede boulevard eller på vej ned af en snæver brostens-belagt gyde - som Parisiennen  forcerer let som en sylfide uden synlige tegn på anstrengelse... De kan sgu et eller andet de mademoisel-ler!!! - og det kan herrerne også! Lækre detaljer i sko og bælter, en lidt anderledes måde at binde slipset på eller bare nogle fede, rå smykker til et enkelt outfit.

Så når jeg vender hjem til Danmark igen - så ender jeg som regel med at virke alt for overlæsset, alt for pyntet til hverdagen i lille Aalborg...Men måske er der et eller andet sted, på en eller anden café, en der synes, at det var da egentlig meget fedt med de smykker eller de sko - eller hele den lidt skøre styling.Og så gør det ikke noget - så er det alligevel alle de hævede øjenbryn værd... Hvis der er en, der føler sig inspireret.For så har jeg taget lidt af Paris med hjem :-) Mød mit elskede Paris på de næste sider. Og skriv hjem, hvis du selv tager afsted...

Salutations,Peter

QuadrantFlere dybder og størrelser

Flere spændende farvekombinationer

Prisgaranti

█

█

█

ABC-REOLER

98

Bofinger Jeg var så heldig at blive inviteret på denne fantas-tiske art deco-restaurant.Klassisk fransk køkken med et lille moderne twist - og maden smagte bare endnu bedre under den store, oplyste glaskuppel. Bofinger5-7, Rue de la BastilleMetro: Bastille

LoppemarkedEt uforligneligt miks på gaden:Byzantinske, broderede kjortler, Marilyn Monroe som pop-art og helt frisk graffiti.Jeg sad over min kaffe og bare gloede på den kaotiske og fantastiske blanding. Marché au PucesMetro: Porte de Clignancourt 

Design-kaos GUD, hvor ville jeg gerne have haft den ko-komode med hjem i kufferten...

Yoahm Min yndlings-herretøjsbutik i Paris.Yoahm ligger i Marais, det gamle jødiske kvarter, som i dag vrimler med lækre design-butikker og caféer.Mærkerne tæller blandt andre Vivienne Westwood, Gaultier og Lords&Fools, så tag den store tegnebog med derind...Mange butikker i Marais holder åbent om søndagen - til gengæld er der flere steder lukket om lørdagen, hvor jøderne fejrer Sabbat. 

Buddha Bar Den legendariske Buddha Bar, som også er ophav til en lang række cd-udgivelser, er stadig et besøg værd!!Startet i midten af 90’erne, men kvalitet og oplevelse er stadig i top. Køkkenet er en fusion af asiatiske retter tillempet de europæiske smagsløg - cocktail-baren er et helt kapitel for sig!

Stemningen omkring den store Buddha statue er rolig, nærmest dæmpet, men meget hyggelig. Buddha Bar8, Rue Boissy d’AnglasMetro: Concorde 

[peter bonnén]

99

Dammann Frères Under buegangene omkring Place des Vosges ligger bland andet den smukke, gamle thé-forretning Dammann Frères.Udvalget er astronomisk stort, kvaliteten i TOP og betjeningen udsøgt.Indstil dig på en duftoplevelse af de store, når du træder ind under de gamle trælofter - og på at betale grundigt for dine valg fra de endeløse rækker af the-dåser.Dyrt!! - men virkelig dejligt!!Damman Frèresm 15, Place des VosgesMetro: Bastille

Sephora Jeg skal ALTID i Sephora - og det bliver ALTID for dyrt!!!Den berømte pafumeri-kæde har et væld af fantastiske mærker, som ikke forhandles i Danmark, deriblandt deres eget enorme brand - indtil nu...De kendte sort/hvide striber på facaden kan nu ses hos Illum i København - og det er blevet lidtlettere at øde formuer væk på velduft og skøn make up. Sephora-butikkerne ligger drysset ud over hele Paris - men den flotteste (og største) ligger på Champs Elysées.

PETERS

PARIS

Place des Vosges En af buegangene som omkranser den kvadratiske plads.Place des Vosges blev anlagt af Henri IV i starten af 1600-tallet og regnes af mange for den smukkeste plads i Paris.På de solrige dage flokkes de lokale på græsset for at sole sig - mens turisterne sidder på en af de mange restauranter rundt om pladsen - og føler sig meget franske...

Marais

 Køb strømper til dine stole, så de ikke får kolde tæer...

[peter bonnén]

LE SUPERFLU CHOSE TRÈS

NÈCESSAIRE DET OVERFLØDIGE ER EN HØJST NØDVENDIG TING...

100

Indgangspartiet til en blomsterbutik.Hvem gider at slæbe en træ-portal frem og tilbage hver dag for at åbne og lukke butikken?? Det gør pariserne!!! Fordi det ser smukt ud - og de behøver ikke andre grunde!

De hængende haver Istedet for en almindelig, kedelig butiksfacade, så er her plantet en hel have på en stor, lodret flade.De har aldrig været bange for at tænke anderledes i Paris.

Marais Dyrevenlig trofæ-væg.Både fuglehuse og dyrehoveder kommer i en flad pakke - og så kan du

selv samle dit jagttrofæ, inden du hænger det op på væggen.

[peter bonnén]

101

Gavilane Den mest inspirerende og gennemførte butik, jeg nogensinde har været i!!!!Aden Gavilane har tidligere lavet smykker til Haute Couture-opvisningerne hos blandt andre Christian Lacroix, Dior og Givenchy. Men nu vil han hellere satse på sin musik og sien egen ideer! Butikken er et mix af antikke hatte, stokke, tasker og kapper blandet med fantasifulde og dekadente smykker. Selvfølgelig er baggrundsmusikken hans egen!!!Gavilane.com - 14, Rue Malher - Metro: Saint Paul

Feminin ørkenstøvleMåske ikke ligefrem egnet til en eftermiddag i Sahara - men blandingen af råt læder og bløde blonder er noget af det flotteste og mest originale jeg længe har set.

Franske konditor-kager / hverdagskunst Allerede ved synet begyndte mine tænder at løbe i vand - og det krævede AL min selvdisciplin kun at købe én kage...

Råvaremarked 12 østers, Monsieur - ja, naturligvis! Hvilken størrelse ønsker de?Jeg har aldrig før oplevet at kunne vælge mellem 5 (FEM!!) størrelser af de eftertragtede skaller!!Og selv når de bare ‘hælder’ skallerne ned i kurve - så får de tingene placeret i is-disken på en måde, så det altid tager sig smukt ud.

Loppemarked Jeg har fundet Alladins hule!!!En butik på 12 kvm fyldt til bristepunktet med antikke broderier og vintage

bånd og blonder. Flora, som ejer butikken, er 5. og sidste generation fra et stort værksted, som har lavet broderier og dekorationer til flere af de store Couture-huse. Nu sælger hun ud af lageret til heldige folk som mig - denne gang kom jeg hjem med bånd fra YSL, Chanel, Dior og Balmain... plus lidt andet godt. Marché Malassis. Metro: Porte de Clignancourt

12 ][

Tekst

Pia Møller Søe

Foto

Mikkel Werenberg

& Thomas Cato

Layout

Claus Frandsen

[PORTRÆT]

13 ][

MØD ET BEDSTEBORGERBARN. EN TROLDUNGE. ET BØVLEBARN, DER IKKE KUNNE AFFINDE SIG. EN LEVENDE LEGENDE. EN KVINDE DER HAR TJENT TIL LIVETS OPHOLD PÅ GØGLERBÅDEN, FUNDET MENINGEN MED LIVET BLANDT DET FRIE FOLK PÅ CHRISTIANIA - OG ET MENNESKE DER TAGER LIVET BOGSTAVELIGT. EN EFTERHÅNDEN PRÆ-PENSIONERET KLI-MAKTERIE MAKREL – TIL TIDER MED MERE, MEN ALDRIG MINDRE. MØD ANNE MARIE HELGER: STODDERKONGERNES HELTINDE – FODFOLKETS DRONNING.

Fodfolkets Dronning

[PORTRÆT]

14 ][

Anne Marie Helger var ikke et barn, der hang i sin mors skørter – til dels fordi de ikke var der – skørterne – men også fordi det ligesom ikke er troldungens lod, at lade verden passere fra et sted, hvor den næppe ses. Anne Marie Helger er født bedsteborgerbarn. Hendes far, stadsbibliotekaren og hendes hjem-megående mor, var både kærlige, opmuntrende og omsorgsfulde – men de var også kulturelt stringente, og de mere eksperimenterende kunstarter tålte ingenlunde sammenligning med den klassiske verdenslitteratur i det Helgerske barndomshjem.

”Jeg var en lille uregerlig troldunge, der slet, slet ikke passede ind i den der borgerlige og afrettede virkelighed – og selvom de ikke ønskede det sådan, kom det nok ikke bag på min mor og far, at jeg valgte den levevej jeg gjorde – det lå nok i kortene. Jeg var ikke sådan at tæmme, og de havde sådan set meget bøvl med mig,” fastslår Anne Marie Helger.

Anne Marie Helger er født gøglerdron-ning. Det må hun være. Og uagtet vel-menende forældres drøm om akademier og højere læreanstalter, så valgte hun – noget så eftertrykkeligt – teaterverde-nen. Hun går allerede som 17- årig til optagelsesprøver på teatrene i et væk, uden held, indtil den dag skuespillerin-den Beatrice Bondesen, som hun læser hos, etablerer en kontakt til daværende direktørpar på Aalborg Teater, Mimi Føns og Poul Petersen.De tager Anne Marie ind på den elevsko-le, der er tilknyttet teateret – og således startede det hele i Aalborg.

”Jeg havde det noget så skønt de første par år på elevskolen, men så gik der ligesom rutine i det, og jeg kunne mærke, at det ikke helt var sådan jeg havde fore-stillet mig, at det skulle være,” siger hun. ”Jeg havde forestillet mig, at det at lave teater var en mere skabende proces, hvor man selv var med til at præge og forme indhold og kostumer.”

Anne Marie Helger bliver derfor en del af den gruppe af legendariske personlighe-der, der etablerer et nyt teater i Aalborg.

Sammen med en anden foretagsom elev på Aalborg Teaters elevskole, Knud Dittmer, forlader hun etablissementet for i stedet at male møbler, etablere re-pertoire, kreere kostumer og spille teater på byens nye uafhængige scene; Jomfru Ane Teatret - et sted hvor alt i virkelighe-den lod sig gøre – hvis man ville det nok.

Honoraret for datidens eksperimen-terende og insisterende kunstnere var forsvindende lille – så det daglige brød må Anne Marie tjene til andetsteds. Det gør hun som dj på et af tidens hotteste diskoteker: Katten. Derudover tager hun job som værtinde på Gøglerbåden – en sagnomspunden knejpe i en af Aalborgs sidegader, hvor rygtet siger, at alt kan ske i ly af natten.

”Det fortalte jeg jo ikke ligefrem om der-hjemme. På Gøglerbåden var det jo både striptease-danserinder, transvestitter og rent ud sagt prostituerede der sværmede rundt, og det miljø ville min mor og far absolut ikke have sat pris på, men vi skulle jo leve,” smiler Anne Marie Helger.

Anne Marie Helger forelsker sig undervejs i en musiker, gifter sig med ham på byens rådhus og føder kort tid efter datteren Jo-hanne. Hun er lykkelig – også for at være i Aalborg, men flytter med til København, da hendes daværende mand bliver tilbudt et fordelagtigt spillejob med Dissing.

”Da jeg kommer tilbage til København tager tingene en anden drejning. Jeg var arbejdsløs, og blev samlet op af nogle af de venner jeg havde fået nede på Jomfru Ane Teateret, som nu var en del af Solvognen på Christiania. Det der eksperimenterende, boheme-prægede, kunstneriske forsøgsmiljø, jeg på den måde blev en del af, var bare lige mig,” konstaterer Anne Marie Helger. ”Det åbnede mine øjne for det jeg virkelig ville: Jeg ville gå mine egne veje.”

Sådan blev det. Anne Marie Helger har gået, løbet, trasket og tosset sig vej gennem en karriere, hvis omfang og berettigelse igen og igen cementeres af udsolgte sale landet over. Helgerismerne

står i kø, og uden nogen helt forstår, hvor det kommer fra, giver det – god - mening. Anne Marie Helger klæder samfundsde-batten. Og klæder skaber folk. Således også i dette fruentimmers tilværelse. Anne Marie Helger er i dén grad en farvestrålende kvinde, og ’Råberoberne’ – kjolerne, kostumerne, kreationerne hun har båret gennem tiden, siger – måske sjældent, men trods alt – mere end mange ord.

Den røde kampkrinoline, den lille sorte, den store hvide, Påfuglen, Havfruen, containerlooket og Hus Forbi-kjolen – hver især repræsenterer kostumerne, der for de flestes vedkommende er kreeret af createur Lars Andersen, et lille stykke livshistorie, en holdning og i bedste fald en samfundsorden - en lille smule mere rystet i sin grundvold.

”Kjolerne er en undskyldning for, at jeg kan vise mig frem – mere end de er en del af min agitation. De er et udtryk for min pyntesyge – for den eksisterer i høj grad. Til daglig er jeg noget mere ’beige’, men når jeg så skal optræde, så er der ikke noget festligere end at træde ind i de her rober og give den en på sinkadusen,” si-ger Anne Marie Helger. ”I virkeligheden er det en lillepigedrøm. Jeg har ønsket mig, at få lov at gå rundt i sådan nogle store flotte kjoler lige siden jeg var lille – og det kan jeg ikke lade være med at tænke over, når jeg går ned gennem udstillingen. Jeg har det vitterligt som en pige, hvis højeste drøm gik i opfyldelse.”

Bag barnedrømmen ligger den voksne verdens bedrifter. Alt det der er sagt og gjort i roberne. Alt det Anne Marie Helger så gerne vil verden.”Som direktrise i A.M. Helger Holdning, ikke holding, er der jo noget jeg gerne vil sige folk. Ingen skal tage fejl af mit enga-gement og mine holdninger, og det synes jeg de her rober er med til at understrege. Der er så meget humor og troldsplint i de her kjoler – og når jeg bærer dem, er det ofte til en lejlighed, hvor jeg får sagt en masse, som folk måske ikke bryder sig om at høre, men som jeg ikke desto min-dre mener er vigtigt,” konstaterer hun.

[PORTRÆT]

15 ][

[PORTRÆT]

16 ][

[PORTRÆT]

17 ][

“Jeg føler mig ikke som dronning, men hvis de er konger - altså, it takes one to know one.”

[PORTRÆT]

18 ][

Anne Marie Helger fandt sit ståsted i ungdomsoprørets tid. Hun var ikke med, da slumstormerne flyttede ind på Christiania, men det skyldes udelukkende, at hun nogenlunde samtidigt fødte sin datter. For det var dér i det eksperimenterende og sprællevende miljø – det, der gjorde oprør mod det borgerlige Danmark og de strømlinede intentioner - at hun fandt sig selv og de kvinderela-tioner, der for hende var særligt givende.

”Helle Ryslinge og jeg skabte en duo der hed Dameattraktioner. Vi optrådte rundt omkring på byens små jazzklubber og showet kulminerede altid med, at vi stod topløse med bare patter for at gennemføre blyantstesten. For mig var det en del af det teater-væsen jeg elsker, for min far var det en god grund til at besvime og min mor en ulykke,” fortæller Anne Marie Helger. Jeg ville jo slet ikke gøre dem ondt, men det kom jeg alligevel til – og jeg tror, at de efterhånden fik det sådan, at de vidste, at de ikke helt kunne regne med mig – men vi elskede hinanden alligevel.”

Måske var det noget Anne Marie måtte tage afstand til. Velhavende bedsteforældre og kærlige og opmærksomme forældre betød, at hun voksende op som en både materielt og følelsesmæssigt forkælet pige. På den måde ved Anne Marie Helger godt, hvad hun i dag har valgt fra. En kvinde der med klar røst, usædvanligt skarp i mælet og med slet skjult dagsorden stiller spørgsmålstegn ved demokratiets praktiske udførelse – og smælder arrigt med knaldrøde faner på Christiansborg Slotsplads, må vente lidt længere end de fleste andre på taletid i primetime tv og landsdækkende aviser.”På den måde er jeg et ødelagt navn og har en ødelagt karriere. Jeg er jo ikke en skuespiller, der bliver inviteret indenfor på de

bonede gulve. Jeg har betalt prisen, lad os bare se det i øjnene – men jeg er stolt af det, konstaterer hun. Jeg har været udsat for megen censur de sidste 10 år. Man har prøvet at lukke munden på mig, og det gør mig rasende. Virkelig rasende. Jeg kan ikke få adgang til tv-mediet eller få mine kronikker i aviserne, men folk kommer til mine forestillinger – og der får de så kronikkerne. Der siger jeg hvad jeg mener,” siger Anne Marie Helger.

Det er kompromisløsheden og behovet for at tale de oversetes sag, der som oftest definerer Anne Marie Helger. Det er det, der for de fleste andre ligner mod - men måske mere sandfærdigt kan kaldes en drift – til at revse samfundet og et folk der ikke op-ponerer mod forskellen på fattig og rig, og til tider overser mang-foldighedens potentiale, der gør, at ikke så få, med mellemrum vender det behændige døve øren til – mens – heldigvis – flere, lytter så forandringsvilligt, at det risikerer at gøre en forskel.”Når jeg nu får ordet, så bruger jeg det. Når jeg er skuffet – og det er jeg - over en regering der er mere borgerlig end de bor

[PORTRÆT]

20 ][

[PORTRÆT]

gerlige nogensinde selv har været, så siger jeg det – uanset min politiske overbevisning. Helle Thorning Schmidt og Margrethe Vestager, mine medsøstre, svigter i den grad. Jeg kunne ønske mig, at de brugte deres kvindelighed og medfødte sociale nurse-pleje gen - det har vi kvinder egentligt siddende lidt mere yderligt, men dét mærker man sandelig ikke meget til hos de damer. Hold da ferie, hvor de glemmer at se til den side, hvor de skrøbeligste findes!”

Et demokrati skal kendes på hvor godt man behandler sine dår-ligst stillede, siger Anne Marie Helger. Hvor mange tabere der går på en vinder. I det svar finder du demokratiets inderste væsen, og der går mange i dag – konstaterer hun. Flere end for 15 år siden.

”Grådigheden, kynismen og griskheden har fået frit løb – især i denne finansielle krisetid. Når man spørger hvorfor i al verden journalister og det skrivende folk ikke skriver den historie, så svarer de, at de gerne vil beholde deres job. Og når jeg spørger de unge skuespillere, hvorfor i al verden de ikke står ved siden af mig og råber og skriger inde foran Christiansborg, så svarer de, at det vil betyde manglende tilbud om filmroller. Og det er rigtigt. De har ret. Det er ikke velset,” siger hun.

Anne Marie Helger var bare 19 år, da hun flyttede til Aalborg, og selvom hun siden er rejst igen, vender hun med glæde tilbage, når der er lejlighed til det. Hun holder af den rå og uforfalskede bys mentalitet. Hun elsker landskabet, Vesterhavet og det faktum, at der på sin vis er højt til himlen her. Faktisk længtes hun i mange år tilbage til byen, hvor hun debuterede. Den længsel honorerer hun ved at dedikere sine kostumer til nordjyderne. Vi får lov, at være deres nærmeste.

Pyntesygen til trods, har Anne Marie Helger intet behov for at

smykke sig med kors, bånd og stjerner. Hun er ikke millionøse. Bevares, det har hun været, men det var i en anden tid, hvor velstand ikke kostede på principperne. Hendes ridderkors, hendes drivkraft, er de hjemløse stodderkonger der tiljubler hende som deres dronning. Fodfolket, der i hende ser et oprigtigt ønske om at ændre på dagsordenen. Hun er et voksent bøvlebarn, der sta-dig tør stille sig på tværs og i dødsensalvorlig leg, lade sig gribe så meget af stemningen, at sproget bliver usminket, umiddelbart og tonen – hvis det er klædeligt – skinger.

”Jeg føler mig jo ikke som en dronning, men hvis de er konger… Altså, it takes one, to know one,” smiler Anne Marie Helger. ”Jeg er fascineret af de her mennesker. De har meget ofte en helt særlig historie med sig, de har brudt med nogle normer – og det optager mig. I det hele taget må jeg sige, at jeg har et stort hjerte for folk der har det svært, så enkelt er det bare – og jeg må indrømme, at når de råber ”Der har vi fodfolkets dronning” efter mig på gaden, så er det for mig den største anerkendelse. Når jeg skræpper op på scenen, er det fordi jeg er grebet af sagen. Jeg er optaget af min omverden, og det er den jeg taler om i mine forestillinger. Når jeg sommetider benytter mig af et lidt alternativt ordvalg, og udtaler mig om mit eget patværk, er det jo fordi sådan et ord lige får det til at gibbe i rækkerne. Det giver os et smil, og smil og gråd er yderpunkterne. Når de to ting indimel-lem bliver blandet uventet sammen, så er vi inde i det sprøde og fine lag af det sjælelige – og det er der, vi kan nå folk,” siger Anne Marie Helger.

Hun er dronning af kød og blod. Af den slags der ikke lader tiden passere upåagtet. En kvinde der insisterer på, at det at være autointakt er så befriende aftabuiserende, at enhver burde prøve det. Hun lever stormfuldt, kan dårligt holde sin kæft og ser en stor rigdom i at hjælpe andre. Hun tror på det trannede køds trodsige tiltrækning – og at de fleste mennesker rækker.

TINI OWILD STYLECOACH, FORFATTER OG FOREDRAGSHOLDER

Tini Owild er uddannet stylist og Mastercoach. Hun er 47 år, indehaver af virksomheden Stylewise, foredragsholder, forfatter – og så er hun fra maj 2012 fast tilknyttet stylecoach ved ET CETERA Magazine.

Tini Owild startede sin karriere som dekoratør i Magasin på Kgs. Nytorv i København. Hurtigt avancerede hun til en stilling som stylist i virksom-hedens selvejede reklamebureau, og her opdagede hun potentialet i at arbejde med at få det optimale frem i menneskers fremtoning. Tini Owild etablerede sig efterfølgende som selvstændig stylist, og beskæftigede sig primært med reklamestyling, annoncer og katalogarbejde. I 2005 åbnede hun op for personlig styling, stadig ude-lukkende i professionelle sammenhænge, og her stylede hun politikere, erhvervsfolk og personligheder i den danske underholdningsbranche.

Hun har siden hen taget en Mastercoach uddannelse, og det betyder, at hun – ret unikt i branchen, har den faglige kompetence til at beskæftige sig med ’det hele menneske’. Uddannelsen tog hun i anerkendelse af, at det indre og ydre er hinandens bedste betingelser. Altså, det er svært at se smuk ud, hvis din krop er usund eller dit sind ikke er modtageligt for de nødvendige forandringer.

”Når du arbejder med mennesker er det nogle andre ting der kom-mer i spil. Jeg opdagede hurtigt, at når jeg stylede en politiker eller en sangerinde, så var resultatet meget afhængig af den kontakt vi havde og den tilgang jeg mødte mennesket med. Det er en personlig proces at arbejde med din stil – og derfor er det væsentligt, at du som stylist kan imødese eksakt den personlighed du skal arbejde med. Du bliver sim-pelthen en meget bedre stylist hvis du har den indgangsvinkel til det.”

[ Jeg tror på, at alle kvinder har en iboende læk-kerhedsessens, som blot venter på at blive set, ikke mindst af dem selv. Min mission er at give alle nøglen til deres eget skatkammer af lækkerhed ]

VI INTRODUCERER:

90

[tini owild]

KØB DIN LEJLIGHED NU OG FÅ MEDBESTEMMELSE PÅ INVENTAR OG

Ejendommen er nænsomt restaureret i en høj og eksklusiv kvalitet med respekt for de oprindelige detaljer. Alle boligerne fremstår i god harmoni imellem den historiske bygning og den moderne indtretning.

Kom og se de super spændende lejligheder i påsken. Men kom i god tid!

6 store liebhaver-ejerlejligheder størrelser fra 171 til 278 kvm.

Priser fra kr. 3.195.000 - 3.495.000 - 2 solgte kun 4 tilbage!

Danebo Aalborg

ZINCKSVEJ 1A · GODTHÅB · 9230 SVENSTRUP

171 K

VM. TI

L 278

KVM. B

OLIGER

HØJ KVA

LITET

OG FLO

T FINISH

EKSK

LUSIV

E MATE

RIALER

ROLIG

E OMGIV

ELSER

ENES

TÅENDE N

ATUR

UNIKK

E DETA

LJER

FJERN

VARM

E

jendommen er nænsomt restaureret i en høj og eksklusiv kvalitet med respekt for

Gammel Havn 1 · 9000 Aalborg · 910@edc.dk Tlf. 98 16 17 00 www.edcdanebo.dk

ARKITEKTTEGNEDE “DRØMMEBOLIGER”. - HELT UNIKKE OG NÆNSOMT RESTAURERET

LIEBHAVERBOLIGER

Bo Ravn9633 4020

92

Du er sikkert stødt på Tini Owild tidligere. Hun har blandt andet været tilknyttetPolitiken, Urban, Alt For Damerne og Berlingske Tidende som stylist og TV2 som kommentator.

Tini er forfatter til bestseller-bøgerne “Stylecoaching – 6 trin til din personlige stil” fra forlaget Thaning & Appel samt nyeste udgivelse ’Fra ok til lækker’ i samarbejde med Schwartzkopf. Har du læst dem?

[tini owild]

Tini Owild fusionerede sine to uddannelser i titlen ’stylecoach’. En stylist med faglige kompetencer inden for personlig udvikling. I dag agerer hun kun i særlige tilfælde personlig stylist, men har fokus på at formidle sin viden via foredrag, kurser og bøger – og så uddanner hun nye stylecoaches på Stylewise Academy. ”Vi har to hold om året og uddannelsen kører nu på 5 år. Til private der gerne vil arbejde med personlig stil, tilbyder vi vores e-kursus, E-stylebootcamp, som vi har haft stor succes med”, fortæller Tini Owild. Kurset, som man køber sig adgang til via Stylewise website, er en online introduktion til den basale viden og de værktøjer, der er en forudsætning, hvis man gerne vil klæde sig optimalt og være den lækreste udgave af sig selv.

”Alle har potentialet til at være lækker. Alle kan fremstå stilsikkert som den bedste udgave af sig selv”, siger Tini Owild, “man skal bare vide hvordan man gør - og det handler sjældent om at læne sig op af trends, hoppe med på glutenfri-bølgen, eller træne sig manisk til en katalog-krop. Det handler om at lytte til sjæl og krop. Din krop er be-gavet, og hvis du bare lytter til den, er du langt. Dernæst skal du kende til nogle principper om hvordan man klæder sig, og vigtigst af alt skal du vide hvem du selv er – når vi når til det punkt på kurset, bliver de fleste meget overraskede”, siger Tini Owild. ”Rigtigt mange mennesker kender faktisk ikke deres egen stilkerne”, konstaterer hun.

Tini er selv det smukkeste bevis på sine filosofier – og det mærkelige er, at hun spiser præcis hvad hun vil, også pasta – selvom det ikke er moderne - dyrker sport fordi det er sjovt og klæder sig på efter nogle ret enkle regler. Summen af det, er en kvinde sidst i fyrrene, der hviler i sig selv, har en smuk, veltrænet og sund krop – og hver dag har overskud til at fremstå som den smukkeste udgave af sig selv – uden at skulle underordne sig dogmatiske slankekure og udmattende træningspas.

”Jeg investerer tid i mig selv – og det er det det handler om. Det kræver både tid og engagement, at finde ind til den lækreste udgave af dig selv, men hvis du tænker lidt over, hvad du får ud af det – så er det umagen værd”, siger Tini. “Det handler ikke om at dedikere hele livet til en kur eller styrketræne selvom du hader det. Slet ikke”.

Tini Owild vil fremadrettet dele noget af al sin viden med læ-serne af ET CETERA Magazine, hvor hun vil være tilknyttet som klummeskribent og stylecoach. På hendes faste sider vil du blive mindet om hvordan du passer bedst på dig selv, fremstår smukkest og sundest – og hvorfor det er en god ide, hvordan du kan finde din nøgle til lækkerhed.

”Jeg vil meget gerne være med til at gøre læserne opmærksomme på, at der ikke skal så meget til. Det handler om at investere lidt tid i sig selv, sætte sig ind i nogle basale regler omkring kropstyper, farver og stilkerne – og så om at behandle sig selv på en måde, så både krop og sjæl trives optimalt”, siger hun. “Det vigtigste er, at du selv har lyst til det, og er villig til at tage action. Jeg har desværre ikke en tryllestav som jeg kan svinge, og vupti – så er du top-lækker. Men min overbevis-ning er, at alle har adgang til lækkerheden, og jeg vil gøre mit for at du kan skrue op for din lækkerhed indefra og ud. Why not?”

93

[tini owild]

94

[tini owild]

Dette er min første artikel i ET CETERA Magazine, så jeg synes det er god stil lige kort fortælle hvem jeg er.

Jeg har som stylist arbejdet med det visuelle udtryk i mange forskel-lige sammenhænge. Og uanset om jeg underviser mine stylist elever, holder workshops eller har personlige stylesessioner, er jeg gang på gang blevet bekræftet i; Det indre og det ydre hænger sammen.Da jeg i 2005 begyndte at rådgive private kunder i at finde deres personlige stil, fandt jeg ud af, at det var én ting at løse en reklameop-gave for et firma, og noget helt andet at stylerådgive mennesker af kød og blod.Under sessionerne blev jeg ofte konfronteret med mine kunders overbevisninger om sig selv. Så i stedet for ’kun’ at give tøjtips, skulle jeg pludselig også tale om selvopfattelse, vaner og overbevisninger med kunden.

Men hvorfor overhovedet tale om det der foregår inde i dit hoved? Du vil garanteret hellere have stylingtips der kan give dig lækkerheds-følelsen her og nu med det samme.

Hvis du ikke selv tror på, at du ser godt ud, så kan selv verdens bedste stylist ikke hjælpe dig til at nå til den konklusion. Det skal komme indefra, og derfor tog jeg uddannelsen som coach, og nu også mas-tercoach. Så jeg kan stylecoache mine kunder hele vejen rundt. Hjælpe dem til både at få styr på stilen, tankerne og samtidig give dem virkn-ingsfulde stylingværktøjer til at ændre vanerne og blive smækre lækre.

DU ER SÅ LÆKKER SOM DU TÆNKERVi bliver konstant bombarderet fra højre og venstre med 10.000 gode råd om, hvordan du kan se 10 år yngre ud på 10 dage og få sixpack på 6, som det er svært ikke at blive påvirket af.Glitter magasinerne er ved at falde over hinanden med uopnåelige, virkelighedsfjerne 3. trins modeller til at opnå evig ungdom.Og hånden på hjertet, hvem har ikke lyst til at se lidt glattere, yngre og strammere ud? Så vi slubrer det i os og håber at finde en mirakelkur der på no time sletter et langt levet liv med børnefødsler, lange arbejds-dage og for lidt nattesøvn.Så hvad tænker du, når du læser modebladene og ser alt det lækre nye tøj, fremvist af myndeslanke modeller med ferskenhud og c-skål? Sniger der sig en enkelt lille selvkritisk tanke ind? Og næste gang du kigger dig i spejlet, har du så ’find 5 fejl’-brillerne på?Min påstand er, at du er, hvad du tænker, og ved at ændre dine tanker kan du ændre den måde, du ser dig selv på. Mange synes det er noget pjat at gå og sige pæne ting om sig selv. Men hvorfor er det mere acceptabelt at sige negative ting end positive ting om sig selv?

Hvis du højlydt konstaterer, at du har for brede hofter, grimme ben og i det hele taget brug for en ny krop, ville ingen hæve deres veltrimmede øjenbryn og sige, at du var for meget. Hvorfor er det provokerende, hvis du rent faktisk synes, at du har en god røv, lækkert hår og smukke øjne og gerne vil vise hele lækkerheden frem?

Hvor LÆKKER må du være?Af Tini Owild

95

[tini owild]HVOR LÆKKER MÅ DU VÆRE?Jeg havde en interessant stylingsession med en af Danmarks i særklasse bedste coaches, som gav stof til eftertanke.Opgaven gik i al sin enkelhed ud på at få hendes fulde kvindelige style-potentiale frem. Så den power hun havde indeni også manifesterede sig udenpå. Fed opgave. Efter missionen var completed glædede jeg mig til at høre om respon-sen, når hun slap det hele løs. Det måtte blive et sandt festfyrværkeri af holistisk lækkerhed, tænkte jeg.Om aftenen, i en opgraderet udgave, mødte hun en af hendes gamle veninder og fik da også komplimenter med på vejen.Men i samme åndedræt rådede den meget velmenende veninde min kunde til at tone sig ned til et forestående bryllup, hun var inviteret til med sin nye kæreste, “for ikke at hans venner(inder) skulle tage afstand til hende”, sagde hun.Min kunde havde virkelig glædet sig til at tage sig brand godt ud, men blev pludselig i tvivl om det nu også var så god en ide.Kunne hun “tillade” sig at slippe al sin holistiske lækkerhed ud i fri dres-sur, første gang hun skulle præsenteres for vennekredsen?Eller var det bedre at tøjle den og nøjes med at være underspillet pæn, for at være på den sikre side?Rådet var helt sikkert givet ud fra et godt omsorgsfuldt bankende hjerte, men jeg synes det er tankevækkende (faktisk p****** det mig helt vildt af) at der åbenbart er en overligger for hvor hamrende godt du kan tillade sig at se ud, hvis du også skal være sikker på andres (kvinders) accept.

SKRU NED?Jeg har også selv fra tid til anden fået rådet om at nedtone mig lidt, så jeg ikke virkede “skræmmende”. Har endda modtaget håndskrevne “trusselsbreve” (uden afsender) fra vrede tv-seere, der synes at jeg fyldte for meget med mit store, røde hår der bragede ud af skærmen i primetime, så de fik aftenkaffen galt i halsen.Well, well ... Jeg har for længe siden valgt at gøre det modsatte – at skrue endnu mere op - og når jeg er ude at holde foredrag, er mit yp-perste formål at inspirere andre kvinder til at gøre det samme.I min optik kan du ikke være for lækker. Og det var også det råd jeg eft-erfølgende gav min kunde, da hun ringede og spurgte om min mening.(Kæresten var i øvrigt ovenud begejstret, så who cares?)

Men hvad mener du? Er det ok at være (for) lækker?Ser du det som en trussel eller en skøn kilde til inspiration, når du ser en virkelig lækker kvinde?Hvilke følelser dukker op? Smiler du og tænker “Hold da op hvor ser hun dejlig ud!”, “Flot krop og tjekket tøjstil”, eller tænker du, “Hold da op hvor hun fører sig frem, hvem tror hun, hun er!”?

Hvor er din overligger, for hvor overlækker man må være?Tag debatten på facebook.com/byens.magasin

Kærlige hilsner Tini

ET CETERA Magazine har som eneste medie fået lov at følge tilblivelsen af Cirkusrevyen 2012 bag kulisserne. Vi følger Ernst Trillingsgaards arbejde med at få revyen helt på plads, sammen med Lisbet Dahl - så den bliver skarp og til grin på både bakken og i senere i Aalborg. Du kan læse reportagen i ET CETERA Magazine, til august.

SOM LÆSER AF ET CETERA Magazine har DU muligheden for at vinde en helt unik oplevelse, når Cirkus-revyen kommer til Aalborg.

Du kan vinde:To billetter til Cirkusrevyen den 29. augustSpisning på Restaurant Papegøjehaven forud for premierenSAMT DELTAGELSE i den eksklusive VIP-komsammen backstage efter revyen, sammen med skuespillere, hele holdet bag - og Papegøjehavens traditionelle æggekage som let natmad.

Gå ind på www.etcetera-magasine.dk eller www.facebook.com/byens.magasin inden den 7. august.Vi trækker lod blandt alle der enten abonnerer på vores nyhedsbrev eller “synes godt om” os på Facebook.

VIND MED

Vind stylist Tini Owilds online kursus i lækkerhed!HEDOg tag en gang for alle - som 1000 andre - føringen over din egen stil.Tag med på en forvandlingsrejse fra ok til lækker i 6 stilsikre etaper – onlinePræmiens værdi: 2.497,- kr.Deltag i konkurrencen på www.etcetera-magazine.dk eller på facebook.com/byens.magasin

E-Stylebootcamp er en forvandlings-tour som:

stylingprincipper for lige netop DIG

Læs mere på www.stylewise.dk

99 ][

PURE & SIMPLY GENIUS!

Find nærmeste forhandler påwww.sackit.dk

[PORTRÆT]

79 ][

Time for a change

MÅNEDENS MODIGE KVINDE, HELLE MØLLER, DELTOG

I FORVANDLINGEN FOR AT UDFORDRE SIG SELV

OG FOR AT FÅ PROFESSIONELLES MENINGER OM,

HVAD DER KLÆDTE HENDE. IFØLGE HELLE SELV VAR

DET EN KÆMPE OPLEVELSE AT VÆRE MED I

FORVANDLINGEN.

VI FULGTE HELLE GENNEM DAGEN, HVOR HUN

BÅDE BLEV FORKÆLET OG FIK FLYTTET

EN MASSE GRÆNSER I FORHOLD TIL SIT LOOK.

FØR

80 ][

[FORVANDLING]

FRISØR POUL M.Første stop for Helle var Poul M i Friis, hvor hun fik en flot og klas-sisk stil med farve og klipning. Til at begynde med fik hun afrenset længderne i sit meget mørke hår. Det var Helles ønske at beholde sit lange hår, så derfor fik hun klippet spidserne, så de så mere sunde ud. Helle ville gerne have en hårfarve, der mindede mere om hendes naturlige farve, så hun ikke skulle bekymre sig om ud-voksninger og derfor fik hun lagt tre forskellige reflekser i håret. Til sidst fik Helle klippet skrå længder i pandehåret, så det indram-mede hendes ansigt.

LILJAS HUDPLEJEHos Liljas Hudpleje på Skrågade i Nr.Sundby lagde Gitte Lilja Chri-stiansen Helles makeup.”Helle er jo en rigtig flot pige og så snart hun kom ind af døren tænkte jeg, at hun var en lidt sporty type, hvor det ville passe godt med en enkel og feminin stil.” fortalte Gitte. Looket skulle være ’smokey eyes’, og til det brugte Gitte en trio-øjenskygge, derefter makeup i farven silver på øjenlåget. På vipperne blev der brugt mascara og til slut en eyeliner for et af-runde looket. På kinderne bruge Gitte rouge, og valgte at slutte af med lipgloss for at tone læberne ned, så øjnene var i fokus.

81 ][

[FORVANDLING]Te

kst:

Ann

esop

hie

Elkj

ær-G

rege

rsen

][

Foto

: Lou

ise

Dyb

bro

][ L

ayou

t: A

nder

s Fr

ands

en

82 ][

[FORVANDLING]

PROFIL OPTIKHelles næste stop var i Profil Optik i Bredegade. Her valgte Mikkel Jørgensen et brillestel fra mærket Bellinger, som han mente under-stregede Helles stil og lange mørke hår. Derudover valgte Mikkel og Helle et solbrillestel fra Dolce & Gabbana. Solbrillestellet havde trendy dyreprint og blev ligesom brillestellet valgt så det passede til Helles ansigtsform og farver.

KRÆSHos Kræs i Nørregade valgte Bettina Frenzel at iklæde Helle et råt outfit, som hun miksede med mere en mere fin pailletbluse og en halskæde for at bløde det rå look lidt op. ”Da vi så, at Helles makeup var med grå smokey eyes, syntes vi at det rå look passede rigtig godt til hende” fortalte Bettina. Helles look bestod af rå grå-sorte bukser fra Pulz, en basistop i rib fra Pulz og en lækker stribet Pulz-bluse i sandfarvet og sort med sorte pilletter på. Over det fik Helle en sort habitjakke med skind på ærmerne og en halskæde fra Black Color.

ZJOOSHos Zjoos i Møllegade valgte Trine et par pudderfarvede pumps i slangeskindslookfra Tamaris. ”Helle forelskede sig med det sam-me i skoene og jeg synes de var en god kontrast til hendes grå og lidt rå look” siger Trine. De pudderfarvede pumps er en del af Zjoos’ sommerkollektion Trine forelskede sig så meget i skoene, at hun endte med selv af købe dem.

83 ][

[KLUMME]

Nyd friheden hver dag uden briller og linser

Vi behandler nærsynethed, langsynethed, bygningsfejl og alderssyn. Operationen er sikker og smertefri.

Ring til Memira på 88 80 28 03 eller besøg os på memira.dk og bestil en uforpligtende forundersøgelse. Her får du at vide, om du kan behandles, og samtidig får du al den information du har brug for.

Indtil 30. juni 2013 kan du få en rente- og afgiftsfri afdragsordning over 36 mdr.

Vi ses hos Memira Aalborg,Vestre Havnepromenade 9

56 ][

Denne måned har jeg dedikeret min ”Ad Verbum” til et projekt der står mit hjerte uendeligt nært. Mit smykkebrand blev nemlig lanceret for en måneds tid siden!Det hedder 6.10 Jewellery. Tallene har stor betydning for både min søn og datter, så navnet lå ligefor.Jeg begyndte arbejdet på det for 1½ års tid siden. Efter et succesfuldt samarbejde med det danske smykkefirma, byBiehl, havde jeg mod til at stå på egne ben. Jeg vidste fra start, at jeg ville skabe et brand, der udelukkende arbejdede i ægte kvalitet (dvs. massivt guld, og ikke guldbelagt, og sort rhodineret sølv, og ikke oxideret). Og slet ikke noget med simili og metal der gør fingrene grønne!Men samtidig skulle det være til at betale! Det er vigtigt for

mig, at de fleste har mulighed for at være med, og for at få et kvalitetssmykke der kan gå i arv. Deraf også navnets forbindelse til mine egne børn.Jeg har allieret mig med Aalborg-guldsmed Henrik Ørsnes, som med stor ekspertise og erfaring står for al produktion og kvalitetstest. Det er også hans team der står for kundeservice og onlinesalget.

Det er et fantastisk spændende samarbejde, og vi lærer begge meget af at forene nyt design og gamle traditioner på bedste vis.

Forhandles hos Henrik Ørsnes (Boulevarden og Aalborg Stor-center) samt online på www.610jewellery.com. Priser fra 199,-

AD VERBUM

[CAMILLE KAASBY-WANG]

57 ][

[CAMILLE KAASBY-WANG]

58 ][

I en hel uge satte jeg fokus på herreting på bloggen. Hver dag havde jeg et outfit på, hvor der minimum var én af min kærestes ting blandet med mit eget tøj.Det var en super sjov udfordring, og meget nemmere end jeg havde forestillet mig.

Jeg havde valgt hhv. bomberjakke, t-shirt, strik, ternet skjorte, hue, denimskjorte, sweater, halstørklæde og hoodie, da det er ting man lige så vel kan finde i en kvindes garderobe -og hvorfor egentlig ikke udviske grænserne lidt mellem vores garderober? Det er også ting der er nemme at hoppe i. Pyt med om skjorten er 2 numre for stor, eller t-shirten nærmere er en kort kjole, det oversize element tilfører det endnu mere “boyfriend-look”. Jeg kunne også have valgt jeans, boyfriend fit er vel nærmest en klassiker i den kategori.

Herretøj kan tilføre garderoben et cool udtryk, og pludselig blev min garderobe udviddet på det kraftigste - ikke at den behøvede det, hvis jeg skal være ærlig...

Og hvordan var det så? Jamen jeg synes faktisk det var super sjovt! Synes min stil automatisk blev mere rå, når jeg tilførte nogle af hans elementer. Faktisk følte jeg det nødvendigt at hoppe i hæle og nederdel et par gange for at afbalancere lidt. Det vidste jeg måske egentlig godt, men det blev pludseligt meget tydeligt.

Boyfriend Look

man

dag

i min

kære

stes

jakk

e

lørdag i min kærestes halstørklæde og sweater

[MODE]

59 ][

tirsdag i min kærestes t-shirt

torsdag i min kærestes ternede skjorte og huesø

ndag

i min

kære

stes

hæ

ttet

røje

freda

g i m

in kæ

rest

es d

enim

skjo

rte

onsd

ag i m

in kæ

rest

es st

rik

[MODE]

60 ][

Jeg har også tidligere eksperimenteret med herretøj. Ja, faktisk så shopper jeg meget ofte i H&M Divided herreafdeling og ligele-des i Weekdays herreafdeling. Hos sidstnævnte køber jeg faktisk suverænt mest herretøj.Her har jeg samlet lidt billedinspiration fra tidligere, hvor jeg har haft herretøj på i mine outfits

CARDIGAN

VEST

SWEATSHIRT

SWEATSHIRT

HÆTTETRØJE

T-SHIRT

[MODE]

61 ][

Forhandler af :Cambio Jeans

AirFieldMarccain

Kathleen MaddenRosemunde

PBOGustavPieszak

BraxInterteam skind

StenströmsWolford

Luisa CeranoPirom.fl.

STÆHRGravensgade 17 . 9000 Aalborg . tlf. 98 12 20 50

www.staehr-aalborg.dk

Gustav Skindjakke

62 ][

ØNSKELISTEN:Denne gang har jeg været ude i Aalborgs butikker og finde lækre sager, der med inspiration i forårets tendenser, nemt kan tage min garderobe ud af vinterens mørke.

DET PRINTEDE SÆT:Jeg mangler et sæt der nemt kan gå fra strandliv med et par flade sandaler, til cocktails efter mørkets frembrud.Schumacher top 2099,- og bukser 1999,- hos by She-fali, The Local Firm peeptoes 1500,- hos mig&cramer

[MODE]

63 ][

SWEATSHIRTEN:Jeg er slet ikke færdig med sweatshirt-tendensen, især ikke dem der kommer fra Zoe Karssen. Elsker de seje print, som ofte har musikalske referencer. For at nedtone det afslappede look, vil jeg sætte en cool halskæde og en denimskjorte til.Sweatshirt fra Zoe Karssen 750,- og halskæde fra Fiona Paxton 2099,- hos mig&cramer. Denimskjorte 249,- fra H&M Divided Men.

QUILT:Det populære quilt er jeg slet ikke færdig med, og det er designerne heldigvis heller ikke! Jeg elsker hvordan den harlekingsmønstrede strik passer perfekt sammen med quilten, og kombineret med kasket-ten samles to af de helt store for-årstendender, quilt og sportswear.Wood Wood cap 400,-Stine Goya strik 1600,-Mads Nørgaard jakke 1400,- og nederdel 900,-Alt hos Tiffany

[MODE]

64 ][

SOMMERLIGE SMYKKER:Jeg mangler smykker med lidt diskrev farve, der har et sommerligt udtryk. Jeg har faldet for disse to fra Carré. Deres butik minder mig om en moderne Aladdins hule, og deres smykker vil give mit basistøj fornyet liv.2150,- pr. stk hos Carré. T-shirt fra Camille Kaasby-Wang + Minus 399,- hos Møller

MØNSTERMIKS:Noget der for alvor signalerer forår, er mønstermiks. Jeg er vild med Stella McCartneys SS13 univers, og vil elske at kombinere de femi-nine blomster med det sejeleopard, og samle udtrykket med den fineste t-shirt.Stella McCartney jeans 3199,- tør-klæde 2095,- og t-shirt 1200,-Alt fra by Shefali

DET NYE DYREPRINT: - Zebra Leoparden har for alvor fået en konkurrent denne sæson. Zebraens charmerende striber hænger nu på de fleste fashioni-stas - og også meget gerne på mig!by Malene Birger cardigan 1999,-by Malene Birger t-shirt 699,-Begge hos Companys

[MODE]

65 ][BUTIK NORDJYLLAND · BISPENSGADE 8 · 9000 AALBORG · TLF. 98 13 71 44

Konfi rmand 2013

MaryMaryMaryBH | B-H 70-95BH | B-H 70-95350,-Pants | 36-48200,-

DietrichDietrichDietrichDietrichPyjamas | 36-46Pyjamas | 36-46Pyjamas | 36-46Pyjamas | 36-46Pyjamas | 36-46500,-500,-

JosephineBH | A-E 65-80300,-Hipster | 34-44Hipster | 34-44200,-

Jeffry Campbellset hos

CARLA F

BY MARKLUNDset hos STHÆR

Savior HW Short Skirtset hos

VERO MODA

Sonice LS Blazerset hos

VERO MODA

Sofia Sneakerset hos

BIANCO

Tørklædefra

BÆLTEKOMPANIETGambler LWset hos

VERO MODA

Bridget SL Mini Dressset hos

VERO MODA

TRENDSPOTTING

[MODE]

[PORTRÆT]

76 ][

[PORTRÆT]

1 ][

[PORTRÆT]

77 ][

[PORTRÆT]

2 ][

STEM PÅ DIN FAVORIT PÅ VORES FACEBOOKSIDEfacebook.dk/byens.magasin

82

[fokus]

JA. OGAMEN.

[fokus]

83

JA. OGAMEN.

84

[fokus]

Socialminister Karen Hækkerup og kirkeminister Manu Sareen, har i marts fremlagt to lovforslag vedrørende homoseksuelle vielser i folkekirken. Det første giver homoseksuelle ret til at blive viet i den dan-ske folkekirke, det sidste præsterne til at nægte. I marts konstaterede Helle Thorning på et pressemøde, at homoseksuelle fra juni 2012 vil have mulighed for at blive viet i den danske folkekirke. Og det får hun nok ret i.

Man taler om, at folkekirken bliver sekulariseret. Verdsliggjort. Og stat og kirke, der ellers i Danmark har været uløseligt forbundet, står lidt fremmede overfor hinanden – lige på grænsen til, måske, en skilsmisse – der både kan blive grim og ende med at få konsekvenser for børnene. Danskerne er ’kulturkristne’. Mange bruger folkekirken som et sted hvor vores historie manifesteres i ritualer ved særlige lejligheder. I det daglige liv fylder den ’bevidste kristendom’ måske ikke meget i vores åndsliv, men religionen er alligevel så rodfæstet i os, og så væsentlig en del af vores kultur, at kristendommen udfolder sig overalt i det liv vi lever med hinanden. Når folkekirken er til debat, når der skal lukkes kirker, ændres på de gamle ritualer eller når vi taler om, at homosek-suelle skal være velkomne i folkekirken som ’rette ægtefolk’, skaber det derfor debat, og for rigtigt mange danskere bliver det væsentligt, at blande sig. Da Manu Sareen i sin tid introducerede danskerne til det, der har været længe undervejs, men aldrig så udtalt: Kirkelig vielse af homoseksuelle, optog emnet ikke bare kirken og dens folk. Mange involverede sig i de-batten og aviserne reserverede spalteplads til emnet. Kirkeministeren har været insisterende, og har flere gange benyttet sig af, til lejligheden opdigtede argumenter, lyder kritiske røster – og på mange biskopper og deres præster, har det virket fremmed og diktatorisk, at en minister på den måde har gjort sig til herre over kirkens indre. Karin Kristensen er præst ved Nørresundby Kirke. Det har hun været i 15 år, og inden da var hun ansat som højskolelærer ved Løgum Kloster

Højskole.  Hun tror på den skabende og opretholdende Gud. Hun tror på død og opstandelse og på Helligånden. Hun betegner sig som en klassisk lutheransk præst – og hun modtager idéen om vielse af bøsser og lesbiske med velvilje. I virkeligheden, siger hun, er debatten løbet af sporet og sandheden er, at jeg ikke har noget teologisk belæg for ikke at vie bøsser og lesbiske, på akkurat de samme betingelser som mand og kvinde bliver det.”Det her tager tid, fordi det kulturelt og historisk set ikke er noget som er rodfæstet i os”, siger Karin Kristensen. For mig var hurdlen dengang det kom på tale med velsignelse af homoseksuelle, at det var så fremmed for mig”, siger Karin Kristensen, ”men når så vi har vænnet os til det, kan jeg ikke se noget forkert i det. En velsignelse er at bede Gud om at være med i forholdet og velsigne den kærlighed to mennesker deler. Den velsignelse kan jeg godt forstå, at de gerne vil have, og der er intet teologisk der taler imod kærlighed mellem to kvinder eller to mænd. Det tror jeg faktisk, at de allerfleste præster vil være enige i”.Siden 1997 har det været muligt for homoseksuelle i registeret partnerskab, at få en kirkelig velsignelse af deres parforhold. Det er, som det aktuelle lovforslag om vielser også lægger op til, frivilligt om en præst vil forestå velsignelsen. I Nørresundby Kirke vil man gerne, og Karin Kristensen fortæller, at i den tid det har været muligt, har man i kirken kun haft én enkelt velsignelse af et lesbisk par. ”Det siger noget om, at problemstillingen i den henseende virke-ligheden er meget lille. Det er jo ikke sådan at præsterne bliver overbebyrdet, og de homoseksuelle kommer valfartende i hobetal. På den måde er debatten ude af proportioner, i forhold til den virkelighed vi står i”, siger Karin Kristensen.”Det var min kollega der var på arbejde den weekend, og efterfølgende talte vi om, at han faktisk synes det havde været en fin oplevelse. Jeg har et eller andet med, at det er sværere med ens eget køn, men det giver mening for mig at udføre velsignelsen, og så synes jeg i øvrigt, at bøsser er vanvittigt søde,” smiler Karin Kristensen.

GRUNDAHLJernbanegade 10 ( lige over for Aalborg Teater ) - 9000 Aalborg

www.grethegrundahl.dk

86

[fokus]

[fokus]

87

BISPERÅD OG BRYDNINGSTIDPræsternes modvilje har fyldt meget i debatten, og tilbage står måske indtrykket af en bagstræberisk folkekirke, uden den – sandsynligvis – nødvendige velvilje i forhold til at se kristendommen tilpasset moder-nitetens præmisser. Virkeligheden for præsterne er nok en lidt anden, for ikke så få deler Karin Kristensens argument om, at det teologiske belæg for modstanden ikke findes, men når debatten bliver en kamp på skriftsteder, hentet i en bog der er åben for den enkelte præsts fortolkning, kan argumentationen nemt få karakter af forkyndelse for egen overbevisnings skyld. ”Jeg kan godt finde et skriftsted frem hvor der står, at det ikke er i orden, at to mænd lever som ægtefolk, men jeg kan også finde det modsatte. Bibelen er ikke en facitliste – det er kristendommens fælles akse – men ikke som den hellige opskrift, hvor hvert ord er pustet ind af Gud og står til troende”, siger Karin Kristensen. ”Bibelen er skrevet af mennesker som du og jeg, om deres tro på Gud, og den er hele tiden åben for fortolkning. Det må enhver så have ret til at gøre efter bedste evne og overbevisning – og Helligåndens vejledning”. Karin Kristensen bifalder den debat der opstår, når vi rører ved noget dybt og fundamentalt i mennesker – og som præst i folkekirken glæder det hende, at danskerne har haft en holdning og stemme i den debat der raser rundt om kirkeministerens forslag, men overordnet, siger hun, er det her en politisk debat, hvor kirken og præsterne blot er brugt som argumentation. ”Skulle vi have haft en bedre debat, og det kunne jeg havde ønsket mig, må jeg pege på kirkeministeren”, siger Karin Kristensen. Rent formelt er der noget forkert i, at statsmagten kommer og trækker det her ned over kirkemyndigheden. Sådan fungerer det ikke. Det skal vokse nedefra. Det hele skulle ikke have været så forhastet og jeg kunne ønske mig, at han havde givet det den tid sådanne store ændringer har brug for”, siger hun. Baseret på det bispesamråd der sidste år blev afholdt i forbindelse med emnet, konkluderes det, at ’det er Folketingets kompetence, at bestemme den juridiske betegnelse for parforhold mellem to af samme  køn’, men også en konstateret teologisk uenighed blandt biskopperne om kønsneutrale ægteskaber blev udfaldet af samrådet. Kirkeministeren og folketinget er lovbestemt folkekirkens beslutnings-tagere, og reelt har de danske biskopper i den henseende ingen beslutningskompetencer, men et samarbejde mellem stat og kirke forudsætter en noget mere varsom tilgang og en forståelse for kirkens indre virke. Manu Sareen har efterfølgende bedt biskopperne om at udarbejde et vielsesritual for homoseksuelle, og offentligt meldt ud at biskopperne har givet tilsagn. Aalborg Stifts biskop Henning Toft Bro har siden meldt ud, at han er imod et ægteskabsritual, hvor parterne bliver erklæ-ret ægtefæller, og selvom resultatet af en høring sendt ud til landets præster og provster konstaterer et lille flertal for homoseksuelles ret til folkekirkelig vielse, så konstaterer samme høring, at fem af landets ti biskopper er i mod. ”Biskopperne bliver bedt om at føre pennen, og skabe nogle nye ritualer. Når sådan noget kommer fra en kirkeminister som et dekret, er det klart, at de stejler. Der kan ikke komme en politisk magt og blande sig i kirkens indre anliggender, og det er på det punkt, at Manu Sareen gør sig helt pavelig, og ikke har nogen fornemmelse for den meget komplicerede måde det her er skruet sammen på”, siger Karin Kristensen.

88

[fokus]

[fokus]MENNESKE FØRST, KRISTEN SÅÆgteskab har vundet hævd som samfundets betegnelse af et kærlighedsforhold mellem to mennesker, i en livsform hvor vi finder sammen og danner familie. Gud er kærlighed, og i kirken placeres den kærlighed, den menneskelige, i en større sammenhæng, hvor vi knæler ned med front mod noget, der er større end os selv, og lader individet læne sig op af den lettelse der findes i, at en større magt bærer os. ”Ægteskabet er kulturelt – ikke helligt – og bibelsk er der i den gam-meltestamentlige kultur flere eksempler på flerkoneri. Det kan - og vil - jeg ikke argumentere teologisk for, men det står der altså også i bibelen, vi taler bare ikke om det”, siger Karin Kristensen. “Derfor kan vi i den her debat ikke slå svaret op i en bog. Det er en kamp på ord om det skal hedde ægtefæller eller livsfæller når vi vier homoseksuelle, det kan aldrig være en teologisk snak. Kirken er et godt sted at sige ja til hinanden. Man står der hvor tusindvis af ægtepar har stået og stiller sig dermed ind i en større historie. Det er et sted hvor Gud meget emotionelt taler med, og det er også derfor vi bliver så stemt af det. Man skal som menneske placeres i den store fortælling, og i den sam-menhæng er det uvæsentligt om man er mand eller kvinde”.Karin Kristen taler, med baggrund i sin højskolefortid, om det gamle grundtvigianske udtryk ”Menneske først, kristen så”. Hun vil gerne vie homoseksuelle i sin kirke, og den holdning deler hun med sin kollega i kirken.

”Jeg er vokset op med den grundtvigske opfattelse; ”Menneske først, kristen så”, og det er altid mit udgangspunkt. Det betyder for mig, at man ikke skal være kristen på en bestemt måde for at komme i kirken – man skal komme som menneske. Man kan måske sige der sådan, at man skal tro på sig selv, før man kan tro på noget andet. Når vi finder vores kristne identitet i det lys, har vi også bedre forudsætning for at mødes når eksistensen brænder på – der hvor de store spørgsmål er”, siger hun.

For Karin Kristensen giver det mening at hendes kirke ikke bare velsigner, men også vier, homoseksuelle par der måtte ønske det. Det udfordrer ikke hendes teologiske udgangspunkt - for det er nemlig, at Gud er kærlighed og tilgivelse for ethvert individ. Sammen med hendes kollega, Peder Skamris Pedersen, er hun præst for alle dem i sognet, der betragter sig som en del af menigheden. Uanset hvordan de måtte vælge at forvalte deres tro og kristendom. Nørresundby Kirke er en aktiv kirke, med mange arrangementer og kirkelige handlinger, og de to præster ved kirken tilsigter, at skabe rum for en folkelig kristendom, hvor der er plads til både at udfordre formen og varetage barnetroen.

Nordjyllands mest velassorterede butik for krop og sjæl beliggende midt i hjertet af Aalborg

Her kan du få inspiration til et liv fri for stress og nyde den fredfyldte stemning i butikken. Vi fører et stort udvalg af afslapnings- og meditationsmusik, bøger, spirituelle film og gaveideer. Lækre meditations-puder og Danmarks største udvalg af japansk røgelse fra Nippon Kodo. Vores speciale er personlig rådgivning så du kommer hjem med det produkt, der passer bedst til dig. Vi afholder jævnligt kurser og foredrag og du kan bestille tid til kinesiologi, healing og samtaleterapi. Se www.isis-online.dk eller følg med på Facebook. Og husk at www.shop.isis-online.dk altid holder åbent for dig.

64 ][

LISA AYBIKE KIRI virkeligheden er livet billedskønt.

Hvis man er klædt på til lidt af hvert, tør drømme store drømme uden slutdestination og har modet til at tage kærligheden i ed , er det hverdagens nuancer der gør forskellen.

En eller anden elsker dig. Og du er på vej. Måske går I fra hinanden – men I gik. Og intet er mere dragende, end det øjebliksbillede der fastholder alt det der fandt sted. Se selv.

F O T O G R A F A s g e r Mo r t e n s e nS T Y L I S T Mi a Hau s t e d S ø re n s e n

L AYO U T C l au s Fran d s e n & Ann e Br i x

65 ][

66 ][

Zento, 149,-, kaffe 199,-, AX, 399,-, MORE by kaffe, 1.249,-, qnuz kort-shoe-boot, 599,-, Fr4, 1.499,- Lanovia · D&G 4128, 2.275,- Bloch Briller · David, 499,- Bøger & Papir Nørresundby

ByMarklund · 1.999,-, 799,-, Mocco Cube Tie, 299,-, Lee 700,-, TGA, 999,-, Bosswick, 499,- Bertoni · Forgående side: DAVID’S, 499,-, RUN AWAY, 499,- www.taskeeksperten.dk

67 ][

DESTIN

ATION

:DIG

68 ][

BADGIRL

»Når det kommer til kærlighed og mænd, har jeg prøvet det meste. Jeg er blevet røvrendt, jeg har været forelsket, og jeg har været utro. Jeg har haft forhold, der kun var baseret på sex, og forvekslet det med kærlighed.

s. 93

Dermalogica, Liljas Hudpleje, Nørresundby · Rolex Yacht Master II Yellow Gold, 226.095,- Klitgaard · Philo-sophy Blues Original Bonita Blazer, 2.000,- Nör, 749,- fonnesberg, 2.199,- PIESZAK beyonce leggin, 899,- AT HOME · Sunny Summerday 100X100, 6.900,- Maagaard · ByMarklund

69 ][

BADGIRL

70 ][

Audi R8 4,2 FSi Coupé Quattro R-tr, 2008, 1.499.800,-Hammerhøyer Biler · Pure Light, Simone, 15.800,- Lucca Bride · Jeffrey Campell, 1.399,- Carla F

ByMarklund.

»Efter at have set på en million andre kjoler kunne jeg stadig ikke få kjolen ud af hovedet, så jeg printede et billede ud af den og tog hen for at prøve den i en butik. Det gjorde udslaget. Jeg ville have den kjole og ingen anden.

s.215

I DO

!

71 ][

72 ][

Kalejdoskop

SHOPPING

73 ][

74 ][

Midt i Bispensgade, Aalborg finder du en lille hemmelig gyde.Gyden fører dig direkte til en elevator, som fører dig oppå 1. sal og ind på klinikken som byder på et utal af vidunderlige behandlinger som enhver kan se er en ægte Hollywood stjerne værdig. En samtale med Søren Saaboe, CEO & Founder af klinikken ogdu er solgt til den fortryllende verden med anti-aging produkter.Diamant Peeling, LipoLyse fedtsugning, MicroNeedling med Dermaroller, tandblegning og alternativer til Botox er blot et par af de behandlinger som er vejen til en smukkere og yngre hud, tyndere lår, hvidere tænder og en smukkere fremtid.

, Bispengade 29, 1 sal, Aalborgwww.bestage.dk

IDEALER

75 ][

76 ][

»Nogle dage følte jeg mig tynd, flot og stolt, men andre dage følte jeg mig mere fed og grim end nogensinde. På disse dage begyndte jeg at falde tilbage til noget, som er et hemmeligt trick i modelverdenen: Afføringspiller.

s.145

HAPPY MEAL

POP cph, 999,- the last conspirazy,1.600,- GAT RIMON, 599,- mig&cramer · Chokolade Brownie med

Mascopone Creme / Napoli Pølse m. Dildsyltede cornichoner og oliven / Tigerejer, Rullet med røget bacon på spyd / Sprød Cerano skinke med krydret tomatsalsa - udsnit af buffet fra Le Chef · Kaviar, 440,- pr. stk. · Rolex DateJust, 90.800,- Klitgaard · ByMarklund

77 ][

78 ][

MODELLIV

»Da jeg startede ved mit bureau i Los Angelses, blev vi målt og vejet hver uge. Selv om jeg på ingen måde var stor med mine 53 kg, syntes bureauet alligevel, at jeg skulle tabe mig, så de hyrede en personlig træner til mig.

s. 143

Eagle Born-Wild jakke, 349,- Swarovski krystal, 499,- Ladies Leopard, 249,- SmartdogISABEL MARANT, 2.000,- ISABEL MARANT, 6.500,- Filuca V. · MBT Maliza Silver, 1.895,- MBT

P3, B&W, 1.499,- HiFi Klubben · D&G 4114, 1.675,- Bloch Briller · ByMarklund

79 ][

80 ][

81 ][

LOV

E IT!

»Jeg var klar til at give mig fuldt ud til et rigtigt forhold. Ingen uvished, ingen legen med hi-nandens følelser, ingen hemmeligheder – kun noget der var virkeligt, åbent og ægte. Og selv om jeg stadig elskede Morten, var jeg træt af hans dårlige vaner og uvisheden om hans kærlighed.

s. 120

B&CO Fashion, 400,- Skoringen · Isfahan, 15.999,-Garanttæpper · Corona af Poul M. Volther 42.375,- Vodskov Bolighus · BARBERA D’ALBA, ITALIA 2009, 139,- Hyggevin

Autumn Light 110x140cm, 11.900,- Maagaard · Chantelle Paris Paris, Tai-trusse: 389,-, PushUp: 649,- Butik Nordjylland · Kay Cee Copenhagen, 3.999,- mig&cramer

ByMarklund

82 ][

Intet er overladt til tilfældighederne. Makeup artist Mia Hausted Sørensen er ved at gøre Lisa Aybike Kir klar til endnu et photoshoot, inden ”turen går til Hollywood”. Vi vil meget gerne sige en stor tak til North Flying, som lagde et af deres luksuriøse privatfly til. Hvem kunne ikke tænke sig en tur til Hol-lywood i sådan et…

Hvad gør man ikke for at beskytte fotogra-fens computer... Man bliver nødt til at være kreativ, specielt når det danske vejr ikke arter sig, som DMI lover. Trods vejret fik vi nogle helt fantastiske billeder i kassen takket være vores super fotograf Asger Mortensen.

Vi var ude i det smukke efterårsvejr ved Aalborg tårnet. Skoven skulle danne rammerne om et af billederne. Fotograf Asger Mortensen har taget det ene skønne billede efter det andet. Ud over at tage billeder for [et cetera], tager Asger også billeder for bl.a. ELLE og VS Magazine.

En brudekjole skal sidde helt perfekt, derfor giver Lisa, Mia og Anitha en hjælpende hånd.

Nej heldigvis ikke, sådan ser det bare ud, når [et cetera] skaber kunst. To spor på Limfjordsbroen blev spærret i 10 minutter, for vi kunne få skudt billedet til side 70. Det behøver vist ingen kommentarer, det billede – det taler for sig selv…

Trods vejafspærring, trafikprop, politi, vejarbejde, nysgerrige blikke m.m. legede Lisa bare med. Hun er en fantastisk model at arbejde med, fordi hun præcis ved, hvad hun skal og formår at spille med. Intet kan slå hende ud.

Vores unge videomand Jonathan sørgede for, at hele fotoserien også blev filmet. Han var her og der og alle vegne.

Hvem har ikke lyst til en tur i sådan en lækker øse? Hammerhøyer biler var så venlige at komme med en fed AUDI R8 til vores lille event.

7

- behind the scenes...

83 ][

9: Lun og blød. Denne skønne kaninpels fra Kay Cee Copenhagen bar Lisa på side 80. Pris 3.999,-- mig&cramer

10: Disse lækre støvler fra ISABEL MARANT er en Hollywood kvinde værdig. Pris 5.500,- - Filuca V.

11: Når Lisa virkelig skal nyde et godt glas vin, drikker hun gerne denne fyldige vin fra BARBERA D’ALBA, ITALIA 2009. Pris 139,- - Hyggevin

12: Hvis man gerne vil skille sig ud, må man eje disse her rå støvler fra Jeffrey Campell – også vist på side 71. Pris 1.399,- - Carla F

13: Eksklusivt er ikke ordet. Har man lyst til at eje et ur, som lige så meget betrag-tes som et kunstværk, er dette her ur det helt rigtige. Lisa bar det smukt på side 69. Rolex Yacht Master II Yellow Gold, 226.095,-- Klitgaard

14: Ordet er elegant når man skal beskri-ve dette her sæt fra Paris Paris Chantellé. Pris trusse 359,- Push up 649,- - Butik Nordjylland

15: Skal du ud at spise er denne her kjole fra Jensen det helt rette valg. Pris 600,- - Butik Henriette.

16: Denne farvestrålende taske fra GAT RIMON er prikken over i’et til en tur i byen eller et cocktailparty. Pris 599,- - mig&cramer

17: Der er et utal af muligheder for at designe dine egne smykker med alle de flotte vedhæng, charms og forskellige kæder, som ByMarklund forhandler. Gå på opdagelse i alle billederne - Lisa bærer disse smykker på alle siderne.

- behind the scenes...

[PORTRÆT]

68 ][

NÅR VI TÆNKER TILBAGE PÅ ÅRET DER GIK I AALBORG, ER DER INGEN TVIVL OM, AT EN AF DE HELT STORE OPLEVELSER HAR VÆRET DESIGN- OG KUNSTHÅND-VÆRKERMARKED DOK#1. HER VISTE 55 DYGTIGE UDSTILLERE FRA HELE EUROPA I SEPTEMBER SMUKT OG EKSPERIMENTE-RENDE KUNSTHÅNDVÆRK FREM FOR ET VÆLD AF BESØGENDE. [ET CETERA] HAR TALT MED TO PRISVINDENDE UDSTILLERE OM DERES OPLEVELSER PÅ DOK#1.

Teks

t: A

nnes

ophi

e El

kjæ

r-Gre

gers

en ][

Fot

o: L

ouis

e D

ybbr

o ][

Lay

out:

Cla

us F

rand

sen

[PORTRÆT]

69 ][

Sensommersol på Tolbod Plads, nysgerrige besøgende og en-tusiastiske udstillere. Helt i tråd med årets grønne tema havde mange meter rullegræs forvandlet pladsen. Springvandende var til lejligheden forklædt som grøn oase udstyret med palmer og små hængebroer, som de besøgende børn nysgerrigt udforskede.

På markedet blev der blandt andet uddelt priser for bedste hånd-værk og bedste design. Prisen for bedste design gik til Katja Krei-ner, som arbejder med pileflet på en helt utraditionel måde. Hen-des kurve er skulpturelle; nogle er flettet omkring en sten eller har et hjortegevir flettet ind som hank.

Inspirationen til pileflettet finder Katja i naturen. Hun fortæller om sig selv: ” Jeg er sådan en, som altid samler drivtømmer, når jeg er på stranden eller finder en flot pind, når jeg går en tur. De ting jeg tager med hjem kan jo godt komme til at rode lidt, men når jeg inddrager dem i mit flet, så bliver de pludselig til et flot fad eller en skulptur.”

DESIGNTALENTERpå Dok’en

Museumsdirektør Gitte Ørskou overrakte Katja prisen og begrun-dede den blandt andet med disse ord: ”Katja Kreiner udvikler på sit materiale og bringer det nye steder hen – blandt andet ved at kombinere pilen med hjortetak, drivtømmer og sten.”

Katja Kreiner selv var ganske overrasket over at modtage den flotte pris for bedste håndværk. ”Jeg blev både glad og overrasket over at modtage prisen for bedste håndværk. Mange af de andre udstillere har gået på designskoler og det har jeg ikke. Jeg begynd-te med at arbejde med pilefletpå en husflidsskole og da jeg fik smag for det tog jegforskellige kurser. Jeg har arbejdet meget med håndværket og på den måde også udviklet mine egne teknikker. Jeg er uddannet tømrer og ar-bejder også som tømrer til daglig. Jeg tror også, at det gør, at jeg mestrer nogle andre teknikker, som jeg kan trække på i forbindelse med mit flettearbejde” fortæller Katja om at vinde prisen.”Jeg synes altid, at det er dejligt at være på DOK#1. Jeg har været med et par gange før.

70 ][

[DOK#1]

Udover at være glad for prisen for bedste design nyder Ane des-uden at deltage i selve udstillingen og at opleve aalborgensernes engagement.

”Jeg synes jo, at DOK#1 er et fantastisk marked. Det er simpelt-hen så levende. Og så er det mangfoldigt; der er både det mere traditionelle håndværk og så er der Designspot, som er enormt nytænkende. Denne sensommer var anden gang, jeg besøgte DOK#1 som udstiller og selvom jeg ikke er fra Aalborg og ikke kender byen så godt, så fornemmede jeg, at markedet var en stor del af byen; det var noget, folk havde taget til sig.” fortæller Ane om sin oplevelse på kunsthåndværksmarkedet.

UNIKA PÅ NETTETHvis du er en af dem, der ikke nåede at komme forbi DOK#1 i sen-sommeren og du ikke kan vente til 2015 med at se kunsthånd-værk i særklasse, er der ingen grund til at fortvivle. DOK#1 har nemlig for nylig åbnet en webbutik, hvor man blandt meget andet kunsthåndværk kan se og købe Ane Meinert Folkes smukke og utraditionelle smykker.

Første gang kom jeg ikke igennem censuren, men denne gang vandt jeg så prisen for bedste håndværk, så det var jo rigtig godt. På DOK#1 er der altid gjort noget særligt ud af omgivelserne, det betyder også noget for den oplevelse, man får.” fortæller Katja Kreiner om udstillingen.

SMYKKER MED SØLV OG SÆLEn anden udstiller på DOK#1 var smykkekunstneren Ane Meinert Folke, som modtog prisen for bedste design for sine unikke smyk-ker. Ane arbejder især med et miks af materialer, men bruger altid ædelmetaller i sine smykker. Hun har blandt andet lavet halssmyk-ker af sølv og sælsind og sølvringe med elementer af gummi.

”Jeg blev meget overrasket over at få prisen – og meget beæret.” fortæller Ane. ”Det at modtage prisen for bedste design har virke-lig givet mig et spark i forhold til mit arbejde.

At modtage sådan en pris er jo en bekræftelse af, at mit arbejde er godt. Det havde jeg måske brug for, for det har givet mig lyst til at være endnu mere eksperimenterende i mit arbejde.”

71 ][

[DOK#1]

Udover at stå bag den nyligt åbnede webbutik arbejder det passio-nerede hold bag DOK#1 allerede på næste kunsthåndværksudstil-ling på Tolbod plads.”Bag DOK#1 står en forening af ildsjæle og kunsthåndværkere. Det er disse mennesker, som igen i år har ar-bejdet intensivt på at realisere det ambitiøse marked. Siden 2011 har DOK#1 været en biennale; en begivenhed der vender tilbage hvert andet år. Markedet kommer således igen i 2015”, udtaler en af projektlederne bag DOK#1, Linda Leifs.”Vi føler, at DOK#1 har formået at holde kadencen og hæve ni-veauet endnu en tak i år. Den udvikling vil vi gerne videreføre i 2015. Vi kunne mærke på publikum, at de havde savnet marke-det, og det betyder selvfølgelig meget for gejsten til at fortsætte.”

Vi glæder os allerede til næste gang DOK#1 viser design og kunsthåndværk i særklasse i maritime omgivelser på Tolbod Plads i 2015.

Indtil da kan du besøge DOK#1’s webbutik på www.dok1.dk. Der-udover kan et lille udvalg af lokale udstillere i øjeblikket opleves i DOK#1’s julehytte på Gammeltorv.

60

Mad[MAD MED MERE - COOK]

61

Han har altid lavet mad. Siden han var teenager, hvor idéen om at blive buschauffør blev erstat-tet af drømmen om at blive kok, har han syltet, bagt og braiseret. I dag driver han cateringvirk-somheden Christian Cook – et køkken, hvor de håndværksmæssige dyder holdes kompromisløst i hævd, og kvalitet er faglighedens forudsætning.Christian Cook er uddannet kok, med bronzeme-dalje fra Brøndums Hotel i 2003. Han har siden arbejdet som sous- og køkkenchef flere forskel-lige steder i Nordjylland og har undervejs erfaret, at kvantitet frem for kvalitet har vundet indpas i rigtigt mange restaurationskøkkener.”Jeg er træt af konceptet med 159 kroner for tre retter mad! Det lader sig ikke gøre – du kan ikke lave god mad til de penge. Hvis du trækker mom-sen ud af 159, og du så oven i købet har en mand i køkkenet til 25.000, så vil du jo hurtigt erfare, at det er et regnestykke der ikke går op,” siger Christian Cook. ”Det er simpelthen både ulækkert og uinteressant og jeg gider ikke beskæftige mig med det.”

Christian Cook etablerede sin cateringvirksomhed i 2009, fordi han ville beskæftige sig med kvalitet, og skabe et køkken, hvor han kunne arbejde med de processer og håndværksmæssige dyder, han har med sig fra sin uddannelse. Kvalitet, ikke bare i råvarevalg, men også i proces og tilberedning er en selvfølge – og det betyder, at Christian Cook Catering ikke er den billigste løsning, men absolut en af de bedste.

”Det koster altså lidt mere, at lave ordenligt ’ mad – til gængæld er du heller ikke i tvivl om, at det du får serveret er noget særligt”, siger Chri-stian Cook. ”Vi er langt fra den dyreste løsning, men vi er altså heller ikke den billigste, og de kunder der vælger at bruge os, gør det som regel fordi, de er af samme overbevisning: Man skal ikke gå på kompromis med kvaliteten. Derudover er der også mange virksomheder, der ønsker at honorere medarbejdernes indsats via en god fest og en dejlig middag”, fortæller Christian Cook. ”Måske har finanskristen gjort, at de har skåret ned på julegaven, eller har måtte droppe frugt-ordningen, og så vælger de at kompensere, ved at byde medarbejderne på en julefrokost lidt ud over det sædvanlige – og så kan det ofte være et køkken som vores de vælger”, fortæller han.

Menukortet hos Christian Cook Catering er bygget op omkring kvalitetsråvarer i sæson. Det betyder, at importerede råvarer, ’spand-produkter’ og frysevarer, ikke er en del af køkkenet. Menuerne tilberedes med respekt for produktet, og når den serveres kan du se, hvad der er på tallerknen. En gulerod smager af gulerod og den dampede torsk af frisk fisk. ”Når man tager udgangspunkt i de råvarer sæ-sonen byder på, så følger der en hel masse smag med. Det lader sig ikke gøre at servere friske jordbær i december. Det findes ikke. Jordbær der

er i handlen i december er fløjet ind, og de er ikke friske,” siger Christian Cook. ”I vinterhalvåret er de tomater du kan få fat i helt blege og smagsløse, men kålen er til gængæld helt fantastisk. Derfor afspejler sæsonen hvad vi bør spise, og det er mine menuer bygget op omkring. Det samme kan man med fordel gøre som helt almindelig forbruger,” siger han. Når man brænder for sit fag, så bager man selv sit brød. Man serverer aldrig andet end hjemmelavet is, saftige, friskfangede fisk og hjemmerørt dres-sing. Man bruger tid på tilberedningen og man kærer sig om smagen. Christian Cook handler dansk, ofte lokalt – og engang imellem – men langt fra altid økologisk. ” Det er meget oppe i tiden at handle økologisk, og jeg gør det også med mellemrum, men så er det for smagens skyld. Økologiske æbler, gulerød-der og æg smager fantastisk, og det køber jeg ofte – men når det er sagt, så kan en økologisk farm maksimalt være 70 procent økologisk, og så synes jeg idéen går lidt af det,” siger Christian Cook. ”Man skal selvfølgelig tænke over miljøet – men derfra og så til at blive 100 procent økolo-gisk – det tror jeg altså aldrig jeg bliver.”

Når Christian Cook leverer mad til selskaber er menuen og forventningerne afstemt nøje med kunden. Alt – stort set, kan lade sig gøre, og Christian og hans medarbejdere nyder, at gå i køkkenet for at tilberede menuerne uanset om det er til Ikeas personalefest for 300 mennesker, Flyvevåbnets jubilæum for 600 eller et lille intimt bryllup for 30 mennesker. Målet er sansemættede kunder. Mennesker, der har fået en smags-oplevelse der gjorde indtryk, og det får de aller-fleste.

Måltidet er en væsentlig del af en vellykket fest. Der sker noget med os mentalt når vi nyder maden. Når vi oplever gastronomi i syn, duft og smag. Det skaber velvære, og man føler sig værdsat og inspireret. ”Jeg bliver glad når jeg kan se, at gæsterne bemærker at de får go’ mad. Det skaber en god fest og er med til at løsne op for stemningen. For værterne må det også være en god fornemmelse, at man har værdsat sine gæster og givet dem en oplevelse. Det er det i alle tilfælde for mig,” konstaterer Christian Cook. [ ]

- med mere...

[MAD MED MERE - COOK]

62

SUPPE TIL 4 PERSONERIngredienser til 4 personer:

Rens fiskebenene for blod og rogn. Kom dem i en gryde og tilsæt ½ l hvidvin samt vand, til det dækker. Kog fonden op og skum den af for urenheder.

Tilsæt de rensede, udskårede grønsager, porre, løg, selleri samt laurbærblade og peberkorn og halvdelen af timianen. Lad det koge i ca. 30 min. Sigt fonden og reducer den til det halve. Tilsæt piskefløden og kog suppen ind til en cremet konsistens. Smag suppen til med salt og peber (kan evt. blendes med koldt smør for at få en mere cremet konsistens). Muslingerne ordnes og dampes med hvidvin, hvidløg samt timian. Hæld muslingerne i den kogende lage, læg låg på gryden og damp i ca. 7 min, kasser de muslinger, der ikke åbner sigMuslingerne tages ud af skallerne og kommes i suppen lige før serveringen. Suppen serveres med brød.

LAMMESKANKTil denne opskrift skal man bruge en stor gryde, som kan tåle at komme i ovnen. Har man ikke det, kan man dog godt nøjes med at bruge en alminde-lig gryde på komfuret. Bare sørg for at det simrer blidt.Ingredienser til 4 personer:

Indstil ovnen på 150 grader.Lammeskankene krydres med salt og peber og brunes i en god sjat olie. De tages op af gryden og sættes til side. Svits løg, hvidløg, gulerødder og kantaraller i samme gryde. Kom hakkede tomater, rødvin, fond, laurbærblade og timian i sammen med lammeskankene. Bring det hele i kog og sæt så i ovnen med låg på. Lad det simre i cirka 2 ½ time eller indtil kødet er mørt. Tag ud af ovnen, tag lammeskankene op og hold dem varme. Si sovsen (husk at gemme grøntsagerne) og kog den ned, hvis der er behov for en kraftigere smag. Smag til med salt, peber, en smule sukker og eventuelt en skefuld balsamico-eddike.

Jeg serverede retten med kartoffelmos med purløg, som jeg anrettede i en dyb tallerken. Ovenpå kartoffelmosen lagde jeg et par skefulde af grøntsags-blandingen og oven på den en lammeskank. Jeg sluttede af med at hælde sovsen over.

præsenteres i dette nummer af:

OP

- SÅ RING TIL OS PÅ 70 22 30 13

[OPSKRIFTEN - COOK]

63

Hvert år besøges vores vinbutik af tusinder af glade og tilfredse kunder! Det giver naturligvis et vist slid på lokalerne, og det faldt derfor naturligt at bygnin-gen, som er fra sidst i 70’erne, skulle have en kærlig hånd.

Sigurd Müller Vinhandel A/S har gennem en snart 200 årig historie formået at samle en perlerække af alverdens bedste vinproducenter. Disse fremra-gende produkter kræver en ordentlig og sober præsentation. Dernæst har virksomheden en unik medarbejderskare og kundemasse, der bestemt også fortjener ordentlige og opdaterede omgivelser. Dette har i grove træk været baggrunden for vores ombygning.

Nu glæder vi os til at rigtig mange vil lægge vejen forbi vores flotte, nyreno-verede butik. Vi starter de traditionsrige lange lørdagsarrangementer op igen den 1. september med gratis kommenteret vinsmagning for alle, og vi håber naturligvis at rigtig mange vil komme forbi.

Siden marts har flittige håndværkere under ledelse af TL-Byg været i gang med en gennemgribende facade- og butiksrenovering. Hele projektet forven-tes færdigt i slutningen af september, men allerede nu er butikkens vinkyndige personale klar til at servicere vores kunder på vanlig vis, blot i nye og flotte omgivelser.

Virksomheden, som omfatter en detailbutik, administrationsfaciliteter samt et stort engroslager, har til huse på Otto Mønsteds Vej 2. Med den igang-værende ombygning bliver hele bygningen efterisoleret, får nye vinduer og beklædt med nutidige facadeplader. Endvidere synliggøres bygningen ved, at tagkonstruktionen ændres og rejser sig 8 meter over det nuværende niveau, hvilket giver et mere imødekommende billede og samler bygningen til en bedre helhed. Butiksdelen er allerede taget i brug, og her har arkitekterne fra KPF lavet et arkitektonisk stunt, ved at løfte indgangspartiet og skabe en flot akse igennem salgsarealet, der på fantastisk vis har givet luft og plads til inspiration. Selve indretningen af inventardelen har været lagt i hænderne på Nordjysk Møbelfabrik, der på kreativ vis har udfærdiget smukke reoler i massiv eg, som giver varme og glød til rummet. Dette giver en sammenhæng mellem selve vinens opvækst, med fadlagring i egetræsfade, til sidenhen at blive præsenteret på selvsamme materialevalg i butikken.

Vi vil naturligvis, når alt står klart, markere ombygningen med en lille recep-tion, hvor alle kunder og forretningsforbindelser er velkomne, mere herom senere i dagspressen!

Det kræver bestemt ingen særlige forudsætninger for at handle i vores butik, blot man har lyst og mod på gode oplevelser fra vinens forunderlige verden.

40

[portræt]

INN NØRBYGAARDF

Tekst

Pia Møller Søe

Foto

Simon Wedege

Layout

Lotte Sørensen

[portræt]

41

Det mentale billede af Finn Nørbygaard, en af Danmarks sjoveste mænd, i slåbrok – slagen og opgivende, er svært helt at erkende som virkelighed. Men det var det. Da Finn Nørbygaard i 2008 mistede mange millioner kroner, blev sat på gaden og på forsiden af alle aviser, var der langt til den erkendelse, at krisen i virke-ligheden er menneskets held. En velklædt dværg mindede Finn Nørbygaard om potentialet i hans hulk.

Finn Nørbyggard, der stadig er en del af dansk showbizz, men i dag primært beskæftiger sig  med foredragsvirksomhed og kurser målrettet erhvervslivet, har tjent rigtigt mange penge. Så mange, at han ikke bare kunne forsørge sin familie - han kunne samtidigt tage på alle de cruises han magtede - og så var der stadig penge nok tilbage til eventuelle oldebørn. Finn Nørbygaard har tjent en del af sine penge i showbizz. Han har, ofte sammen med Jacob Haugaard, cementeret sin status som en af de bedste i sin genre. Som enfoldige Finn i Jydekompagniet, legendarisk århusiansk buskonduktør, musikalsk entertainer i selskab med Jette Torp, som Squash personlighed og i TV-programmer som Finn’sk Fjernsyn. Nogle af de penge han tjente investerede han i virksomheden  IT Factory, og det var – til en start – en god idé, for på meget kort tid blev de 2,5 million Finn havde investeret til 300 millioner. Fodfejlen Finn begik som investor var, at han samti-digt lånte penge i banken til at investere for, og det betyder, at han i dag skylder ret mange penge væk. Den 1. december 2008 gik IT Factory konkurs, og med i faldet trak den nu bedrageridømte direktør, Stein Bagger, Finn Nørbygaard og flere andre. Så Finn skal ikke på cruise.

Han skal på arbejde. IT Factory eventyret og alle millionerne var ikke andet end et fupnummer og Finn Nørbygaard var fallit og i en periode færdig som menneske. Heldigvis. ”Jeg følte, at jeg skulle gå til. Dø. Simpelthen”, siger Finn Nørbygaard.  Chokket i at blive sat på gaden, efter at have været vidende om, at man er god for en halv milliard. På sidste møde inden konkursen fik jeg af Asger Jensby at vide, at nu skulle vi på Nasdaq sammen med en amerikansk virksomhed, og så ville jeg minimum være en milliard værd. Det er mange penge. Jeg ved ikke hvad I tjener oppe i Aalborg, men for en gammel Esbjerg-dreng er en milliard meget”, siger Finn Nørbygaard.   Chokket over konkursen fortog sig ikke de første måneder. Finn Nør-bygaard installerede sig på sofaen, svøbt i uvirkeligheds fornemmelse hjulpet på vej af en barmhjertig stillestående hjerne. Alt det han, qua sit virke og sin uddannelse som psykoterapeaut, godt vidste; at krisen, smerten og angsten skal være din drivkraft til at handle, kunne han ikke finde anvendelse for i den situation. Den trang til at tage fat, som vi kan være så heldige, at blive ramt af midt i vores største livskriser, var i første omgang langt fra Finn og hans sofa. Det gennemgående mantra lød: Bliv bare liggende, Finn. Det går over. Bliv bare liggende…  ”Men så drømte jeg en drøm om en velklædt dværg, der spurgte mig: ”Do you wanna fight og flee?” Skidegod drøm. Den mindende mig om, at krisen er en invitation til at handle. Det kan man ikke se når man ligger der og hyler, men smertens intensitet er ligefrem proportional med forandringspotentialet”, siger Finn Nørbygaard. Og så var jeg i virkeligheden en heldig mand, der fik muligheden for at genopstå som mig selv.”

OM SNUBLESTENOG KRISENS POTENTIALE

42

43

44

[portræt]

Finn Nørbygaard genopstår i en udgave der er blottet for det livsstils- og tankefedt han har han har taget på sig, i sin tilværelse som velhav-ende ’showbizze’.  Det Finn Nørbygaard kalder sine indre grundsøjler: udholdenhed, commitment og viljestyrke var undervejs blevet udvisket af pengene og livsstilen. ”Jeg magtede ikke at have penge. Alt blev ligegyldigt. Om det er i dag eller i morgen? Underordnet – jeg skal bare på det cruise der”, fortæller han. Jeg nød ikke mine penge. Livet manglede betydning og pen-gene misfarvede det hele.   Mine grundpiller fuckede op, og jeg kunne pludselig ikke se nogen grund til at knokle og være udholdende. Den livsform er ikke pengene værd”.Finn Nørbygaard arbejdede sig ud af krisen, med baggrund i den viden han havde med sig fra en seksårig uddannelse til psykoterapeaut. Han holdt ud og faldt ikke for fristelsen til at dulme smerten ved at drikke sig ihjel eller junke sig til forglemmelse. Han udnyttede muligheden, og i dag sætter han stor pris på sin krise. Han føler sig heldig og gav krop og sjæl den tid der er nødvendig når man skal restituere som menneske. ”Det er svært at se, når man sidder der midt i ulykken, at det er lige præcis der livet genopstår i al sin kraft, men sådan er det, hvis man

forstår at sætte pris på sin krise. Først skal man komme til den erkendelse, at man ikke dør af det, og så skal man huske, at tiden er ens bedste ven”, siger Finn Nørbygaard. “Da mit chok havde lagt sig, oplevede jeg at komme op i en Finn version 2. Grundpillerne fik en ordentlig gang Gori, og så viste det sig, at de stadig kunne bære den oprindelige Finn”.  Finn Nørbygaard, der oprindeligt er uddannet lærer, er i dag praktiserede psykoterapeaut. Uddannelsen tog han efter selv at have været igennem et terapiforløb, og jo mere han bevægede sig ind i menneskets psyke, jo mere berigende var det. Den substantielle og refleksive del af livet, som showbusiness i sagens natur ikke kan forbindes med, bekom ham vel. Den helende terapi, der kan være behov for når man er vokset op i en plejefamilie og det var noget lort og man følte sig uset, kan tilbyde mere end indsigt i ens eget væsen. Den gør dig klogere på mennesket. I det hele taget. ”Jeg gik ind i showbusiness fordi jeg ville ses. Formodentligt er der også noget talent i det, men jeg havde også et stort behov for at blive set, fordi jeg i min opvækst meget tidligt har oplevet ikke at være blevet det. Når man så i den sammenhæng ikke har selvværd med sig, må man satse på selvtillid, og det kan du opbygge ved at præstere og blive anerkendt”, siger Finn Nørbygaard.

[portræt]

45

46

[portræt]

LARSEN

1www.altomerhverv.dk

dygtige kandidater søger nye ud-

fordringer.

Efter flere års godt samarbejde

i forskellige konstellationer etab-

lerede de to i 2006 Nordjysk Re-

kruttering med adresse i stem-

ningsfulde omgivelser højt oppe

under loftet i en historisk bygning

i Kattesundet i Aalborg.

Finder den bedste til jobbet

De rigtige match– Vi hjælper vores kunder med

at finde de rigtige match. Det er

primært via headhunting vi ska-

ber værdi for vores kunder og ad

den vej vi genererer kandidater-

ne. Efterfølgende gennemføres

interview, tests, samt reference-

tagning på kandidaterne. En del

opgaver udføres uden annonce-

ring, da vi har et stærkt netværk

samt en kæmpemæssig database

over velkvalificerede kandidater

indenfor alle brancher, forklarer

Kim Kristensen og Jan Varberg.

Fordelen for arbejdsgiveren er,

at han trygt kan fortsætte med

det, han er god til og overlade

den ofte komplicerede og tids-

krævende proces til Nordjysk Re-

kruttering, der løbende holder

kunden orienteret om processen.

Specialister– Vi er specialister i at finde kan-

didater, der vil noget med Nord-

jylland. De ønsker at få en karri-

ere her. Vi er desuden gode til at

komme ind under huden på virk-

somheden, så vi er i stand til at

brande virksomheden overfor

kandidaten men også sikre, at

kandidaten kommer til den virk-

somhed, der passer til hende el-

ler ham, understreger de to, der

i øjeblikket selv leder efter én til

to konsulenter, der kan supplere

indehaverne.

– Vi har rigtigt mange opga-

ver pt., og har derfor planer om

at udvide, men samtidig udvikle

vores virksomhed, så vi indtager

en endnu stærkere markedsposi-

tion, siger Kim Kristensen og Jan

Varberg.

Jan Varberg og Kim Kristensen er

nordjyder. De kender Nordjylland

og de kender nordjyderne. Derfor

er de også de naturlige samar-

bejdspartnere, når virksomheder

skal finde de bedste medarbej-

dere til ledige stillinger, eller når

Kim Kristensen (tv) og Jan Varberg har hjulpet nordjyske virksomheder og med-arbejdere med at finde det rigtige match siden 2006.

www.nordjyskrekruttering.dk

“Det gjorde jeg, og det opdagede jeg, fordi jeg røg ind i en krise omkring det. I det øjeblik jeg fik mit ønske om at lykkes i showbusiness opfyldt, opdagede jeg hvor snæver det havde gjort mig. Jeg var 24 timer i døgnet en ’showbizze’, og det tog mig”, siger han. Da Finn Nørbygaard i 1994 turnerede med Jette Torp og ’Musik og fis’ fik han det første varsel om en krise under opsejling. I den periode kørte han i bil, optrådte og sov – og det ville kroppen ikke være med til. Finn Nørbygaard fik et sammenbrud, men han brugte det ikke til noget. Han overvandt det, og først da han i 2002 fik voldsomme an-melderklø for Finn og Co. Gav det anledning til, at han startede på det kursus i psykologi, der blev til en uddannelse som psykoterapeaut. ”Finn og Co. er virkelig ikke det bedste jeg har lavet, men det gjorde nas med de anmeldelser, og det var den reaktion det affødte, der ligesom fik mig ind i psykoterapien. Det var fedt at beskæftige sig med mig selv, og godt at mærke hvad det der ”psykofis” kunne”. Det er lige omkring den tid hvor Finn Nørbygaard er færdig som tera-peut, at han bliver meget rig. Tror han. Han er praktiserende psykotera-peaut, investor i flere forskellige sammenhænge, men primært i JMI Invest, der var hovedejer af IT Factory og det gik godt. Indtil den dag det går op for alle, at Stein Bagger er verdens dygtigste manipulator og på helt psykopatisk vis har ført alle bag lyset. IT Factory, der kort forinden var vækstvirksomhed, var i virkeligheden baseret på falske leasingkontrakter og værdiløse papirpenge. ”Jeg håber for Stein Bagger, at han får noget ud af livet og kommer videre, men det har han så vidt jeg kan se valgt ikke at gøre. Han er en neurotisk psykopatisk personlighed, som kun kan ændres af et sam-menbrud, og da han er opbygget som Den Kinesiske Mur indvendig,

tror jeg ikke han får det”, siger Finn Nørbygaard. Finn Nørbygaard er på den den anden side af krisen i gang med det han kalder 4. kapitel. Hans primære virke er som foredragsholder, ofte på baggrund af de oplevelser han har med sig qua IT Factory skan-dalen, og han er fuld af virkekraft. Han er lige blevet 60, og skal til at lave kurser for erhvervslivet, med afsæt i præsentation og forandrings-processer. En del af ham tilhører stadig showbizz-genren, men det er med tiden blevet væsentligt med den balance der opstår, når både showbizzen og det refleksive menneske er vedligeholdt.   ”Nu nedgør jeg det ikke – jeg karakteriserer – og sætter i øvrigt stadig stor pris på det, men showbusiness er jo en art overfladisk forglem-melsesindustri, der tilbyder os, at vi sætter os ned i to timer, glemmer alt og lader os underholde af nogen der står og hopper og danser på en scene. Foredragsvirksomheden og kurserne handler om noget helt andet, nemlig bevidsthed og at være i en situation, hvor vi skal finde frem til potentialet i forandringen. Hvis noget overhovedet skal forandres.” Finn Nørbygaard er tilbage i sin oprindelige form. Han er ikke helt så velhavende som han var engang – men han ved mere – om sig selv og om alle andre. Han vedligeholder psyken og fysikken, er fuld af det han kalder ’villekraft’ og så sætter han stor pris på de snublesten han falder over undervejs. ”Snublesten, de små udfordringer undervejs, kan meget vel være dem som kan vække en proces der giver dig retning mod større indsigt og et mere meningsfyldt liv”, siger Finn Nørbyggard. ”Dem gør man klogt i at sætte stor pris på”.

30 ][

[RASMUS PREHN]

DEMOKRATI BETYDER FOLKESTYRE.

Alligevel oplever mange, at det meste i Danmark styres fra slots-holmen i København. Den valgte elite af toppolitikere og embeds-mænd har den reelle magt. Vi har ikke så meget at sige alligevel, tænker flere. Men så er der heldigvis undtagelserne. Når folket sætter regeringen, ministrene og embedsmændene på plads. Viser hvad demokrati er, og hvor skabet skal stå. Sådan var det heldigvis i sagen om lille Im og hendes mor Suthida Nielsen. Her viste helt almindelige familiemedlemmer, naboer og skolekammerater fra Aabybro, at man kan sige fra over for systemet og de magtfulde ministre ovre i København.

Systemtankegang, paragraffer og stivnakkede ministre, måtte vige for almindelige menneskers bekymringer, tårer og fakkeltog på en regnfuld lørdag aften i provinsen. Sagen viste, at vi har ægte demo-krati i Danmark. Ægte folkestyre. Og det kan jeg altså kun glæde mig over. Også selvom jeg til hverdag er en af stivnakkerne ovre på Borgen.

I over et år, havde Im og hendes mor bokset med myndighederne. De var kommet til Danmark for få år siden, fordi Suthida var blevet

forelsket i og siden gift med Johnny Nielsen fra Aabybro. De have levet lykkeligt. Suthida var i gang med at uddanne og inte-grere sig, og Im var startet i den lokale folkeskole, hvor hun lærte at læse og regne og fik gode kammerater.

Men lykken varede kort. Johnny blev syg af kræft. Så syg, at han ulykkeligvis døde af det. Alt, alt for tidligt. Og som om det ikke var hårdt nok i sig selv at vinke farvel til en far og mand, man elsker, skulle Im og Suthida pludselig til at forholde sig til, at de stive dan-ske regler sagde, at de skulle forlade Danmark. Rejse hjem til Thai-land. Men hvordan kunne Thailand være hjem for lille Im, når det var her i Nordjylland, hun havde sin skole, sine klassekammerater og ikke mindst sine bedsteforældre. Nej hele sagen virkede uretfær-dig – og systemet stift og ufølsomt.

Her var det så, at familien og vennerne tog affære. Kunne reglerne virkeligt passe? Kunne Danmark virkeligt være dette bekendt? Skulle Im og Suthida virkeligt behandles så hårdt?

Her kom de i kontakt med min gode ven og kollega, Bjarne Laust-sen. Bjarne går ikke sådan af vejen for regler og paragraffer. Han tager ikke et nej for et nej. Og når det handler om de svageste i

AF RASMUS PREHN

MEDLEM AF FOLKETINGET - BOSIDDENDE I AALBORG

FOLKET satte

REGERINGENpå plads i sagen om

LILLE IM

31 ][

[RASMUS PREHN]

samfundet, så smøger han ærmerne op og tager fat. Men justits-ministeren ville ikke høre på ham. Lov var lov, og lov skulle holdes. Bjarne klemte på, skrev breve og rykkede for svar. Men nej, nej og atter nej. Embedsmænd og ministre ville ikke bøje sig.

Så samlede borgerne sig. Brugte deres demokratiske ret til at or-ganisere sig, forsamle sig og ytre sig. De ville protestere, råbe op og sige fra. Og de ville gå i fakkeltog igennem Aabybros mørke ga-der. De ville signalere lys i mørket og håb for fremtiden. Og på den måde fik de mediernes bevågenhed. Sagen kom frem i offentlighe-den. Og endnu flere danskere bakkede op. Nu måtte der ske noget.

Så rejste statsministeren til Aalborg som en del af den kommunale valgkamp. Hvad ville hun så gøre ved Im og Suthidas skæbne, blev hun spurgt. Men intet kunne lade sig gøre. Paragrafferne kunne ikke bøjes, forklarede hun, selvom hun tydeligt så nedslået og be-drøvet ud. Men end ikke statsministerens nej, bøjede danskerne sig for. Og heldigvis for det. Det er vigtigt i et ægte folkestyre at blive ved at slås for sin sag.

Presset blev øget. Og på Christiansborgs gange oplevede jeg ved selvsyn, hvordan en steppebrand af omsorg for familien og frustra-

tion over systemet bredte sig fra gang til gang, kontor til kontor og fra folketingsmedlem til folketingsmedlem. Nu var Bjarne Laustsen ikke længere alene med sin sag. Nu blev han bakket op. Høj og lav og de fleste fløje og partier var med. Nu blev der lagt ekstra pres på regeringen, på statsministeren og på hendes justitsminister. Nu kunne de ikke længere slippe af sted med deres paragraffer og bort-forklaringer. Nu måtte de forholde sig til Im og Suthidas skæbne. Se virkeligheden i øjnene. Tage folket alvorligt og agere demokra-tisk.

Så blev loven ændret, så den passede til folkets ønske. Folket skulle ikke bare passes ind efter loven. Og Im og Suthida får nu lov at rejse tilbage til Aabybro. Mennesker fik lov at komme før systemer. Folket satte regeringen på plads. Det er demokrati, når det er bedst. Tak!

2014

P R Æ S E N T E R E R

THE KILKENNYS

Fredag 23. aug.kl. 20 i Europahallen

CIRKUSREVYEN

4. - 8. sep. 20133. - 7. sep. 2014i Aalborghallen

BRDR. OLSENBrothers to Brothers

Fredag 20. sep.kl. 20 i Europahallen

BELLAMY BROTHERS

Mandag 23. sep.kl. 20 i Aalborghallen

KRISTIAN LILHOLTLAND Live

Torsdag 26. sep.kl. 19.30 i Europahallen

JONATAN SPANGS BRYLLUP

27. og 28. sep.kl. 20 i Europahallen

NEPHEWHjertestarter Tour 2013

Lørdag 28. sep.kl. 20 i Gigantium

FREGATTEN JYLLAND

Tirsdag 1. okt.kl. 20 i Aalborghallen

JAVEL, HR. MINISTER!Folketeatret

Onsdag 2. okt.kl. 20 i Europahallen

MADE IN BERLINWintergarten

16., 17., 18. og 19. okt.kl. 20 på Skråen/Nordkraft

KUN ÉN SOM DIG

Tirsdag 22. okt.kl. 20 i Det Lille Teater

SATURDAY NIGHTThe Ultimate Tribute to the Bee Gees

Lørdag 26. okt.kl. 20 i Aalborghallen

MUSIK & FIS 2

Søndag 27. okt.kl. 20 i Aalborghallen

ANDREAS BOPlagiat

Søndag 27. okt.kl. 20 i Europahallen

KATJA KABANOVADen Jyske Opera

Tirsdag 29. okt.kl. 19.30 i Aalborghallen

LINIE 3

Onsdag 30. okt.kl. 20 i Aalborghallen

CELEBRATING THE 90’S

Lørdag 2. nov.kl. 20 i Europahallen

DRESDNER PHILHARMONIE

Tirsdag 5. nov.kl. 20 i Aalborghallen

MUSICALS FOREVER

Tirsdag 12. nov.kl. 20 i Aalborghallen

AALBORGVINTERREVY 2013Fredage og lørdage fra 15. nov. til 7. deckl. 18 i Europahallen

BRYN TERFEL Med Aalborg Symfoniorkester

Søndag 24. nov.kl. 20 i Aalborghallen

STIG ROSSEN Julekoncert

Onsdag 27. nov.kl. 21 i Aalborghallen

JUL I GAMMELBYMorskabs-Theatret

28. nov. til 15. dec.Det Lille Teater

ZIRKUS NEMOJule Galla

Søndag 1. dec.kl. 16 i Aalborghallen

DE NATTERGALEThe Julekoncert

Torsdag 5. dec.kl. 20 i Aalborghallen

WIENER BLUTThalia Theater Wien

Tirsdag 10. dec.kl. 20 i Aalborghallen

CAFÉ HACKJULEKONCERT

Onsdag 11. dec.kl. 20 i Aalborghallen

TORNEROSETartarstan Statsoperas Ballet og Orkester

Mandag 16. dec.kl. 20 i Aalborghallen

DR NYTÅRS-KONCERT Disney Koncerten

Tirsdag 14. jan.kl. 20 i Aalborghallen

KÆRESTEBREVEFolketeatret

Onsdag 15. jan.kl. 20 i Europahallen

DANSK SLAGERPARADE 2014

Søndag 26. jan.kl. 16 i Europahallen

FÆRDIG MED FYRRE?Comedieteatret

Lørdag 1. feb.kl. 20 i Europahallen

PETER PAN ON ICERussian Ice Stars

20. til 22. feb.kl. 15 / 19 i Aalborghallen

AALBORG KONGRES & KULTUR CENTER PRÆSENTERER SÆSON 2013/2014

SOMMEREN KOMMER NY TILBAGE

[ Tek

st: P

ia M

ølle

r Søe

][ F

oto:

Mik

ke W

eren

berg

][

Layo

ut: C

laus

Fra

ndse

n ]

40 ][

[MICHAEL FALCH]

LIVSUROEN ER MÅSKE ET SÆRLIGT FORDRENDE VILKÅR, HVIS MAN LEVER OPVAKT I DET MENNESKELIV, DER HAR FOR VANE, AT VÆRE EN KOMPLICERET AFFÆRE. OG MÅSKE ER DEN SÆRLIG UDTALT PÅ DE DAGE, HVOR SANGENE BLIVER TIL.

FOR MICHAEL FALCH, DER ER PLADEAKTUEL MED ALBUMMET ’SOMMEREN KOM NY TILBAGE’, ER DEN GRUNDLÆGGENDE. OG STOF TIL BÅDE EFTERTANKE OG SANGE.

41 ][

[MICHAEL FALCH]

Måske er man summen af sin opvækst, måske er man ikke. Måske vil enhver, der er vokset op et uroligt sted, for altid være latent rastløs og uden trang til nogen egentlig hjemstavn – måske ikke. Michael Falch er vokset op et uroligt sted og han har altid flyt-tet på sig. Mentalt, måske mere end fysisk.

I 1980 debuterede han som forsanger i Malurt, datiden mest kvalificerede bud på en samfundsbevidst succes med rocklyd, og Michael Falch, helt i front, badet i neonsol, tilbedende blikke og applaus, lod sig velvilligt besnære af rock’n’roll-livets både dyd og dårskab.

Han berusede sig. I vin, i poesi, i dyd – måske, præcis som Bau-delaires ældgamle opfordring lyder. Feteret af de fleste og modta-gelig for musikken. Og al dens væsen.

Alt det, der også hører med. Livet på landevejen, festen og fristel-serne.

Og måske får man en nagende fornemmelse af at være på tålt op-hold i eksistensens ulidelige og – til tider – løgnagtige lethed, når man står der, midt i mellem den eneste i verden, en hel masse rast-løshed, musikken og mørket - og alligevel sjældent mangler ord. Og så bliver det måske til en sang. Hvis man tør.

Malurt og Michael Falch har uden tvivl været lydspor til store mængder kærlighed, ret meget mørke, utilsigtede ansigtstab og nærmest lykkelige stunder.

Da bandet i 1984 gik i opløsning, gik Michael Falch solo og fast-holdt et publikum, for hvem hans mørke giver rigtig god mening.

”Mørket må vel siges at være et meget, meget basalt billede på nogle fænomener i vores psykologiske og åndelige habitus. Det er

jo en kliché, men så arketypisk, at den kan ses som et grundvilkår for os mennesker. Det mørke har vi altid forholdt os til. I mørket bor vores frygt, vores vrede, vores frustration, vores karakterdefekter, vores grådighed, vores umættelige begær. Det slipper vi næppe af med, hvor megen selvransagelse, vi end går igennem, og hvor mange åndelige øvelser, vi end praktiserer. De dragninger, der trig-ger tankerne og skaber den dermed forbundne adfærd vil sikkert altid være en stor del af det at være menneske. Vi kan ikke en gang selv styre mørket, selv om vi lærer os selv at kende og bliver bedre til selvbeherskelse. Den er jo nemlig også en magt, der kommer udefra i form af ”utilsigtede hændelser” - dødsfald, sygdom, svigt og sorg.

Det mørke er jo også kernen i ikke bare min lille sangskrivning, men i fænomenet rock´n´roll som sådan. Det er risikovilligheden, grænseoverskridelserne, der traditionelt dyrkes her. Det er udfor-dringen af det ordinære, pæne liv – det er hedonismen, narcissis-men og det helt store begærstrip som sådan. Og prisen, der med tiden skal betales for den ”pagt med djævelen”, man indgår. Den rock´n´roll har vi alle – uanset hvad vi ellers beskæftiger os med i arbejdslivet - sikkert levende i os, og vi må alle tage de kampe og hver især finde vores måde at deale med det på – eller gå til grunde. Det må nødvendigvis give en dobbelthed at længes mod lyset, når man sådan hænger fast i mørket.”

Men melankolien, den der på en eller anden måde har været klang-bunden i hans kunstneriske virke, er svær at få øje på. Nu. Måske er den erstattet af en trang til at se virkeligheden i øjnene – helt uden filter – og lyden af den tilstand, er anderledes altfavnende.

”Jeg opfatter ikke mig selv som melankoliker længere. For mig var melankolien forbundet med alkohol. Der var simpelthen det, der triggede det i mig, og selvom den nu er væk, og jeg er et anderle-des menneske, betyder det jo ikke, at livet er mindre alvorligt. Det

[PORTRÆT]

42 ][

må man ikke tro,” siger Michael Falch. Tværtimod kan jeg jo nu må-ske komme dybere ned, fordi jeg ikke har alt det pladder, jeg først skal igennem, inden jeg når derned. For mig har det givet mere dybde – og det er kun en stor gevinst for både mig og mine sange. Det betyder bare ikke, at der pludselig er tændt tusind kulørte lamper i min sangskrivning, det er bare en anderledes psykologisk dybde, jeg befinder mig i,” siger han.

VI TILLADER OS AT TROI 2002 tog Michael Falch en selvvalgt pause fra det offentlige liv. Sådan en der skulle have været tid til restitution, men i virkelighe-den blev en art sammenbrud, der gav gode vækstbetingelser for et i forvejen stort alkoholforbrug. Vendepunktet fandt han der, hvor der ligesom ikke var længere ned. I erkendelsen af, at livet – fak-tisk – er på eget ansvar. At alt det påtagede mod og menneske, vi bærer halvhjertet rundt på, tynger os. Unødigt.

Og så vendte han – mindre ukompliceret og mere nærværende end det lyder - tilbage til tilværelsen - og til et publikum, der var der endnu.

Historien er egentlig fortalt. Det har han selv gjort. I sine bøger og i sine sange.

Han er skuespiller, forfatter og musiker, fordi han har en dyb kær-lighed til ord og en inderlig trang til at fortælle historier. En ska-berkraft, af den slags der næres af tilværelsen. Ikke meget andet.”Det er noget med at videreformidle det man ser, hører og sanser – og så er vi nogen, der bilder os ind, at det kunne interessere andre.

[PORTRÆT]

43 ][

Det tillader vi os at tro,” siger han. ”Mit liv handler om mine sange. Det er det primære, og det er derigennem, jeg videregiver det, jeg oplever og sanser.”

”Sangen kan noget, som intet andet kan. Række ud efter et andet menneske, på en måde, så vi bliver særligt lydhøre for en følelse og en fornemmelse, konstaterer Michael Falch.

”Der sker noget mystisk, når et menneske begynder at synge, for det er jo på en måde noget spøjst noget. I virkeligheden er det jo unormal adfærd, og når vi synger, eksisterer der så, på en eller anden måde nogle andre spilleregler. Meget af det vi siger i sange, ville jo være alt for svulstigt, hvis det var talt. Men man kan få det sagt i sangene. Man kan være mere højtidelig, højstemt og inderlig, uden at miste naturligheden – og det er der, sangene kan noget,” siger han. ”Det handler om, at det menneske der synger udtrykker noget, som et andet menneske kan tage til sig, i accept af de vilkår der gælder, når noget bliver sunget.

De mennesker der tør være på konstant træk gennem eksistensen, må nødvendigvis være mere risikovillige, end dem der læner sig lejlighedsvist blindt tilbage i genkendelsen glæde.Og det er han, Michael Falch. Hans, foreløbigt 3 bøger er selvbio-grafiske, virkelige fortællinger fra livet på træk; på landevejene og i tilværelsen med en kvinde, tusind tanker, ord, dem der er svære at finde og dem der velvilligt trænger sig på, om hjem- og omveje og et voksende misbrug, en skilsmisse, en nedtur og en langsom tilbagevenden til en særlig skøn udsigt. Til ny kærlighed, en anden kvinde. Til en vinter, hvor søen uden for arbejdsværelset nok var

frossen, men ikke mindre lovende af den grund. Til noget man tør håbe – måske endda tro - på. Nye tider – og alle de milde løfter, der sommetider findes i en nyt kapitel. Eller en ny årstid.

SANSET OG SETDet særlige for hans fag er jo, at man skal turde risikere sig selv en hel del, hvis man henter sin inspiration i levet liv. Man skal lade sig skille, elske nogen, tvivle og tro i airplay. Man skal blotte sig akku-rat nok til at forestillingen bliver en fortælling. Man skal både leve et ædru liv og være pladeaktuel på forsiden af dagens avis, og man skal være uskøn i pagt med virkeligheden, når man er det.

”Det kan jo være, at det er den eneste jeg kan – og at jeg derfor ikke har andre valg.

Jeg kan kun skrive med levet liv investeret i sangene. Jeg kan ikke digte mig til noget. For mig, må det have rødder i det jeg har set, sanset og levet, før det kan blive til sange,” siger Michael Falch.

Mange har elsket hinanden, livet - og måske endda ligefrem sig selv, i sommernatten på en festivalplads, berusede af sangen og de taktfaste, euforiske klapsalver. Blandt andet.

Men det er altid hans applaus. Det er ham, der kan et eller andet, der er svært at sætte ord på. Selvom ’Mød mig i mørket’, ’Den ene-ste i verden’ og ’Superlove’, bliver til lyden af vores allesammens levede liv, er det svært, helt præcis, at definere hvad det er ved lyd- og tekstuniverset, der rammer så stærkt ned i hans publikum.”Når det komplicerede menneskeliv ved et lykketræf bliver gjort

44 ][

[MICHAEL FALCH]

45 ][

[MICHAEL FALCH]

» For mig var melankolien forbundet med alkohol. Der var simpelthen det, der triggede det i mig, og selv-om den nu er væk, og jeg er et anderledes menneske, betyder det jo ikke, at livet er mindre alvorligt.

[MICHAEL FALCH]

» Jeg er optaget af det komplicerede menneskeliv – og det vil jo altid afspejle sig i mine sange, også selv om grund-tonen på mit nye album er så meget lysere end længe.

enkelt, så vi kan rumme det. Så sker der et eller andet, tror jeg. ’Mød mig i mørket’ er måske et godt eksempel, på en sang hvor det for mig, er noget meget væsentligt der bliver sagt. Den handler om vores allesammens frygt. Vores problemer med at være i eksi-stensen, vores utilpassethed, drømmen om at slippe ud af vores morads og nogle bindinger og et mørke, som jeg personligt, hele tiden vender tilbage til. Det er jo sådan en tilstand vi kommer i on and off igennem livet. Det er på en eller anden måde frygten, der holder os fanget. Vi er så bange. Og de mest oppustede, forhær-dede, toughe af os er måske dem, der er mest skræmte, ” siger Michael Falch.

Michael Falchs publikum er lydhørt. Flere har været med siden Malurt-dagene og nye er kommet til. Han er ophavsmand til den nationale hyldesthymne, som flest af os har på rygraden; ’I et land uden høje bjerge’. Han har indtaget de danske stuer i prime-time, som Boysen, retsmedicineren, i DR’s ’Rejseholdet. Han har druk-ket dus med Dan Turell og spillet hovedrollen i filmatiseringen af hans ’Mord i mørket’, modtaget en Bodil for sit talent, han har skre-vet bøger, påtaget sig en stilling som leder af et behandlingscenter for alkoholmisbrugere og udgivet musik i mere end 30 år. Han er smuk, han er 57 år og han er nogens far, morfar og store kærlig-hed. Hans stemme er særegen - og mange vil hævde, at den er for dansk musik, hvad Thomas Winding er for Emil fra Lønnebergs danske udbredelse.

Selv foruden melankolien, er det altid på de lidt mere menneskeligt udfordrende emner, han genkendes. Og selvom ’Mød mig i Mør-ket’ en sommernat, på publikumsrækkerne, godt kan få karakter af en mere løssluppen opfordring, end til et stævnemøde med en forvirret sjæl, så er der nedenunder festen altid et påtrængende mørke.

”På den nye plade er der et nummer, hvor der virkelig er fuld fart på og hvor vi bevæger os ud over stepperne, men alligevel er det hele jo stadig bundet til en eller anden retning mod det mørke. Mod det der ikke er entydigt. Der, hvor der er ridser i lakken, og tingene ikke bare er tutelitut og halleluja,” fortæller Michael Falch. ”Jeg er opta-

get af det komplicerede menneskeliv – og det vil jo altid afspejle sig i mine sange, også selv om grundtonen på mit nye album er så meget lysere end længe.”

For det er der, vi er, det meste af tiden. Konstaterer han. Vi er sjæl-dent i den rene eufori. Eller i den dybe sorg, men vi pendler mellem det, på en eller anden måde. Mellem alle livets grundstemninger.

Og alligevel dyrker han, med stor fornøjelse, den ubekymrede fest der – også - opstår, når han er rundt i landet med sin guitar og en lige præcis passende blanding af sange fra et velkendt bagkatalog og nyere numre, som dem fra ’Fodspor i havet’, et album der af mange – rigtigt mange – anmeldere, blev udråbt til årtiets mest værdige album.

”Jeg vil meget gerne festen under mine koncerter, også selv om jeg ikke deltager i den kemiske del,” siger han. ”Men jeg vil også gerne det modsatte. Jeg vil gerne, at der er plads til at vi er stille sammen. Når jeg spiller eksempelvis ’Lille ulykkelige menneske’, fra ’Fodspor i havet’, som er inde og prøve at fortælle om det der med, at være magtesløs overfor et andet menneske, så bliver der stille. Og jeg bliver stille, for jeg kommer tilbage i den stemning, jeg var i, da jeg skrev nummeret, ”fortæller han.

’Mød mig i mørket’, kan det samme – men den kan også det mod-satte. Det nummer spillede jeg første gang her i byen for 33 år si-den, og jeg har aldrig været her, uden at spille den. Mange spørger, om ikke jeg bliver træt af sådan en sang, men jeg elsker den stadig. Og jeg kan godt li’, at den er foranderlig. At den er præget af den fase, jeg er i som menneske. Sommetider er den hurtig, punket, langsom eller inderlig. Men den er der altid,” smiler han.

DER ER SOMMER PÅ VEJDet nye album: ’Sommeren kom ny tilbage’ udkom 21. oktober, og det lyder som en hyldest til kærligheden. Måske genfundet, men aldrig helt ukompliceret eller fri for forviklinger. Han har, som vanligt, gjort sig umage – og håber, åbenlyst, på publikums velsig-nelse.

[MICHAEL FALCH]

48 ][

[MICHAEL FALCH]

”Der er folk der er skamløse nok til at hævde, at de sender et album på gaden med ’ta’ den som den er’-attitude. Der findes mennesker, der hævder, at de ikke har en eneste bagtanke om, at folk skal købe deres plade. Og det lyder smukt, men de lyver vist eller ønsketæn-ker” konstaterer Michael Falch. ”Det her er jo altså også en kamp for at få lov til at være her. Jeg kan ikke afholde en koncert uden der er solgt en del billetter, hvil-ket vil sige, at der også skal være et pladesalg – og derved får det hele jo et kommercielt aspekt. Jeg ville da gerne kunne udsende et album, og sige at jeg er fuldstændigt ligeglad med, hvad nogen måtte mene om det – at det er et værk, muligvis ikke et mester-værk, men jeg håber da virkelig på, at der bliver solgt nogen. Det er klart.”

Han er, selvudnævnt, en smule besat af det med sangene. Og or-dene. Og i virkeligheden, siger han, kan man godt kalde det man-gel på ydmyghed, når man sådan publicerer store dele af sit liv i offentlige ord. Men det er også en markant drivkraft, når man nu er sådan et menneske, der sanser livet og kan finde ord for det.

”jeg er besat af ord. Og jeg gør mig umage med ord. For mig er det livsglæde, at man hele tiden kan inddæmme nyt land. Finde ord, og bruge dem i nye sammenhænge. Jeg tænker tit på, hvordan det overhovedet lader sig gøre. At vi er så mange, der skriver sange – og alligevel er de ikke ens. Vi låner - og lader os inspirere af hin-anden mere eller mindre bevidst, og alligevel, kan man jo sige, at hver eneste lille sang er et unikt lille værk, der ikke findes magen til.

Midt i et særligt mildt efterår, hvor mørket bliver anderledes nær-værende og udsigten mere nøgen, varsler Michael Falchs nye al-bum en kommende sommer. Eller bare en ny tid. En påmindelse, måske et vidnesbyrd, om alt det der henter ny næring i en mørk tid. En kærlighedserklæring til ordets selvforstærkende skaberkraft.

Vi kan vælge til og fra. Og til. Og enhver har, vist nok, præcis så mange chancer, som der er dage tilbage.

[PORTRÆT]

9 ][

MAN-FRE LØRDAG

10-19 + 10-17Åbent og gratis parkering1. SØNDAG I MÅNEDEN

11-16

yellow.dk

Aalborg_i_rødt_Et_Cetera_185x265_Tryk.indd 1 08/08/13 10.40

114][

[PORTRÆT]

DET VAR EN HELVEDES FØDSEL. OG DA HUN SÅ ENDELIG KOMMER UD, ER DER FANDME IKKE NOGEN DER SIGER TILLYKKE. DER VAR BARE HELT STILLE. LARS SIGER, AT DET NOK SKAL GÅ – OG JEG TÆNKER BARE: HVAD FANDEN MENER HAN MED DET?

» Jeg var pissebange for at dø...

Tekst

Pia Møller Søe

Foto

Mikkel Werenberg

Layout

Claus Frandsen

115][

[PORTRÆT]

116][

[PORTRÆT]

Håndboldspilleren Rikke Nielsen var en af de helt store profiler i Aalborg DH. Hun var med, da klubben voksede, da de kom i Håndboldligaen, da spillerne var hele byens helte og hang i meterhøje bannere på Magasins facade og med, da det meste begyndte at krakelere. I klubben, men ikke på banen. Hun har vundet EM sølv med det danske landshold, er blevet mor, gift med Lars, har overvundet kræft og har bygget verdens lækreste hus med verdens fedeste udsigt over Aalborg, sammen med sin arkitektmand. Alt sam-men på nogenlunde samme tid.

Da Rikke Nielsen i 2008 får en skade på sin tommelfinger, er hun netop vendt tilbage til Aalborg DH efter en enkelt sæson i den tyske klub HC Leipzig. Hun vender tilbage med betænkeligheder, for da hun forlod klubben et år tidligere, var den klubmentalitet og sunde forenings-kultur hun altid har elsket forsvundet, og erstattet af bøvl med investorer, truende konkurser og en stemning, der drænede holdet for den energi, der ellers kendeteg-nede pigerne på banen.

Hun vender tilbage, fordi hun stadig føler et stærkt tilhørsforhold til klubben og håber, at noget af det tabte kan genvin-des. Men da hun i en kamp får en skade på en i forvejen hårdt presset tommel-finger, bliver det afgørende for hendes karriere. For den stopper. Det samme gør lønudbetalingerne fra Aalborg DH. Klub-ben hun har kæmpet for og sejret med. Klubben er kontraktligt forpligtet til at betale Rikke, men først i 2009 bliver der indgået forlig i sagen, der inden da ender som en voldgiftssag.

I oktober udkom bogen ’Til sidste fløjt’, der er Rikke Nielsens fortælling om hendes liv med håndbold, men mere end det, om hendes liv som mor til en pige, der er født med Downs syndrom - og om den kræftsygdom, der samtidigt med datterens fødsel ramte Rikke og slog hende midlertidigt ud af kurs. Historien begynder i en familie der var så normal, at det næsten var unormalt, med fortæl-lingen om Rikkes egen opvækst, hvor håndbolden var så væsentlig en del af hendes liv, at den siden hen blev hendesprofession.

Den tager fat i sagen med Aalborg DH. De stemninger og følelser der prægede spillerne, da klubbens deroute blev til avisforsider med pigerne som den foretrukne kilde. Den sætter ord på en karriere der måtte stoppe – og den manglende happy-end der bør være enhver professionel sportsudøvers belønning, men i Rikkes tilfælde døde i en uskøn strid med klubben. Den berører de voldsomme følelser, der fulgte i tiden efter datteren Magdas fødsel - og bogen tør dykke helt ned i materien af de tanker, Rikke havde som nybagt mor til et ’nit-tebarn’ og som kræftramt.

”Altså, det er ikke meningen, at det her skal være nogen Bitter-Frans-historie. Det er min historie, og jeg forholder mig ærligt til de tanker og begivenheder der ligger bag de beskrevne hændelser, ” siger Rikke Nielsen. Jeg vidste faktisk ikke at det skulle blive til en bog, for det startede som mit eget lille terapeutiske projekt, hvor jeg skrev mine tanker ned, fordi det virkede som en lettelse.”

Kort tid efter Rikke stopper sin håndbold-karriere, opdager hun at hun er gravid. På den lykkelige måde. Drømmen om at blive mor har altid været nærværende, og nu skal det endelig være. Om en måned skal hun giftes med Lars, der er arkitekt, og bagefter skal de sammen i gang med at bygge drømmehuset.

”Selvfølgelig var det sært at stoppe så lang en karriere på den måde, men omvendt så havde jeg det sådan, at det måske var fint at jeg nu skulle være kone og mor,” siger Rikke Nielsen. ”Jeg var så heldig at finde mig et arbejde hvor jeg blev fuldtidsansat, på trods af min gra-viditet – og det var fandeme mærkeligt. Den der 9-16 tilværelse. Men derudover så gik jeg bare og glædede mig helt vildt over livet i maven. Jeg gik og snakkede med Magda, som vi vidste hun skulle hedde, og drømte om hendes fremtid. Alle de der forventninger man har…”

Og selvom hun bliver nervøs da hendes kæreste gør hende opmærksom på en knude hun har på halsen, så glemmer hun den lidt igen, da lægerne på endokri-

nologisk afdeling konstaterer, at knuden er forbundet med hendes graviditet og et deraf følgende højt stofskifte. Alligevel er hun urolig, men uroen træder i bag-grunden, da deres lille datter kommer til verden. Det gør hun en måned før termin, fordi lægerne, ved en af de undersøgelser der bliver foretaget i forbindelse med Rikkes forhøjede stofskifte, opdager, at Magda ikke tager nok på i vægt. Fødslen skal derfor sættes i gang.

Aftenen inden den bliver det, sætter Rikke og hendes kæreste sig og ser ‘Er jeg helt gak, mor?’ med de to folkekære drenge med Downs syndrom, Morten Jensen og Peter Palland. De nyder deres sidste aften alene, inden de bliver forældre. Om morgenen tager de på fødegangen, og så starter nogle rædsels-fulde døgn hvor Rikkes krop nægter at reagere ordentligt på de ve-stimulerende præparater, og hvor hun til sidst får et ballonkateter sat op i livmoderkanalen, for at give plads til at tage vandet. Det lykkedes torsdag eftermiddag, fire dage efter Rikke og Lars ankom til fødegan-gen, og da jordemoderen endelig siger, at Rikke skal “presse som ind i helvede“, gør hun det så effektivt, at Magda 25 minut-ter senere kommer til verden.

“Den der fødsel var forfærdelig. Det med at blive sat i gang og den der forbandede ballon – det var rædsomt,” fortæller Rikke. ”og da hun så endelig kommer ud, er der fandme ikke nogen der siger tillykke. Der var bare helt stille i det rum. Indtil Lars siger, at det nok skal gå. Og jeg tænker bare: Hvad fanden mener han med det?”

Rikke får sin datter i armene og hun er skøn.

”Jeg synes bare hun er så pisselækker. Jeg tæller lige lynhurtigt, at alle fingre og tæer er der, og hun ser så fin ud. Alt er i orden.”

Men det er det bare ikke. Afdelingsjorde-moderen fortæller Rikke og Lars, at der er noget der tyder på, at deres datter er født med Downs syndrom – men at det ikke er noget de skal tænke over, for det kan sagtens være, at hun ikke har det.

117][

[PORTRÆT]

118][

[PORTRÆT]

”Jeg tænker bare; Klaphat! Det kan man sgu da ikke lade være med at tænke over. Allerede fra hun kom ud, hang der bare så-dan en sort sky over det med at være forældre – og her bagefter har jeg faktisk sagt til dem, at jeg synes de skal vente lidt med at sige det. Giv lige folk en time til at lege, at alt er normalt,” siger Rikke Nielsen. ”Når man bliver gravid – så får man et normalt barn – så det et havde jeg fandme ikke lige set komme. Er du sindssyg et chok, jeg fik.”

Da jordemoderen forlader stuen sidder Lars og Rikke og ser på deres lille datter. Og på hinanden.

”Så sad man der og var røvlykkelig og var lige blevet mor – og så kommer de og siger, at det er sådan et nittebarn man har fået…”

Alting er uvist i dagene efter fødslen. Den ene læge mener, at Magda har Downs syndrom – den næste det modsatte, og Rikke vælger, at lukke virkeligheden ude og forsøger meget ihærdigt, kun, at nyde det dejlige lille væsen der ligger veltilfreds ved hendes side. Men så kommer den dag, da en læge kommer ind på stuen og erklærer, at Magda er lækker, har gode reflekser - og Downs syndrom.”Jeg husker det så tydeligt. Alle farver smeltede sammen. Gulvet skred ud til siderne og loftet faldt ned over mig, så jeg ikke kunne

få luft. Jeg sad bare der. Lars spurgte om hun så aldrig kom til at stå på ski, og det er jo skørt – men altså, det var jo bare nogle andre ord for bristede drømme,” siger Rikke Nielsen. ”Jeg synes det var så stor en sorg. Jeg spurgte om hun var sikker, og det var hun. Det fik mig til at tænke, at det var synd for Magda, at hun havde mig som mor. For det var jo min fejl, at hun aldrig kom til at kysse nogen bag ved gymnasiet eller spille håndbold. Hun skulle jo bare have store hinkestensbriller og pagehår og bo hjemme hos os til hun var 60. Og vi skulle have katte på bordene og gå i det samme tøj hver dag.”

Lars mener, at det her skal de nok klare. Rikke at han er latterlig.”Jeg følte, at vi havde fået en kæmpe lænke om foden. Vi skulle jo for fanden til at være handicapforældre.”

Den lille familie tager hjem fra hospitalet for at lære hinanden at kende. Magda er et nemt barn, der smiler og sover igennem om natten. Rikke har lyst til at passe på hende. Hun har det fint med at de er hjemme – og har ikke et stort behov for at komme ud i verden og vise Magda frem. Alligevel tvinger hun sig selv til at tage med en veninde til babysvømning, og til at bære over med de forlegne, men velmenende, kommentarer hun møder ude i verden.”Enten kiggede folk væk eller også kom de over og sagde et eller andet helt overdrevet a la: Hvor er det bare nogle flotte ører hun har, ” griner Rikke. ”Det er så unaturligt, men jeg ved jo ikke lige

119][

hvad folk i stedet skulle have sagt. Eller hvad jeg selv ville have sagt. Folk vil en det bedste, men man får bare nok af det. I virke-ligheden behøver man slet ikke sætte ord på det,” siger hun.

I dag er Magda tre år, og når Rikke ser på hende, så ser hun ikke, at hun har Downs syndrom. Hun er en kærlig, tilfreds og afbalan-ceret pige. Hun er familiens magnet, med en helt særlig evne til at være i nuet. Hun er storesøster til Tilde på et og snart kommer en ny lillesøster til verden.

”Jeg er simpelthen så stolt af hende og af den hun er. Hun har lært mig så meget om at være i nuet og om at få det bedste ud af alting. Hun er simpelthen så go’ til begge dele, ”fortæller Rikke. ”Magda er virkelig ikke noget problem. Det var ellers det jeg tænkte, at hun ville blive. Sådan en folk var træt af, at man havde med. Sådan er det slet ikke, og det er så svært at læse mine tan-ker om hende i dag – nu hvor jeg ved, at hun er en meget, meget stor gave, som vi var heldige at få.”

Midt imellem alt det. Midt imellem fortvivlelsen, kærligheden og en ny forståelse af livet og hvor stor en gave de havde fået i Magda, får Rikke konstateret kræft. Den ufarlige knude på halsen, der under Rikkes graviditet havde fået lov til at passe sig selv, og nu et halvt år efter Magdas fødsel skal fjernes, viser sig at være kræft.”Da lægen fortæller mig, at det patalogiske svar på den knuden,

viser, at der er kræft i skjoldbruskkirtlen tænker jeg: Shit, det kan jeg fandme dø af, men jeg går ikke i panik. Det kom først senere,” fortæller hun.

Rikkes behandling er krævende. Hun skal opereres og i radioak-tiv behandling, der kræver at hun ikke har kontakt med sin datter i de dage radioaktiviteten sidder i kroppen. Lars er i gang med at bygge deres fælles drømmehus, og har det skidt med hospitaler. Så skidt, at han holder sig på så stor afstand som muligt, og Rikke må derfor mobilisere en viljestyrke på at klare sygdommen, mens Lars fokuserer på det praktiske med Magda og huset.

”De sagde til mig, at der var gode helbredelsesmuligheder, men jeg havde det desværre sådan lidt… Ja, ja – i overså jo kræften i første omgang og Magdas nakkefold. Hvad kan I egentlig? Men jeg havde jo ikke greb om tingene. Jeg kunne jo bare håbe på, at de var udsovede og vidste hvad de talte om, ” smiler Rikke.

Rikke skal have tjekket om kræften har spredt sig, og det er tunge skridt hun går, ned til undersøgelsesrummet – men hun tager dem. Og hun afventer svaret, der heldigvis viser, at hverken lunger eller hovede er ramt – og så tager hun også en beslutning.”Jeg besluttede mig for, at nu skulle jeg fandme slå den kræft ihjel. Jeg havde jo ikke noget valg. Jeg kunne ikke bare tage hjem. Eller ignorere hvad han havde sagt.

120][

er Rikke Nielsens historie om sin barske, men livsbekræftende oplevelse om at blive kræftsyg - og vinde over kræften. Hun fortæller også om tilværelsen med datteren Magda med Downs syndrom, om det som startede med at virke som jordens største nedtur, men som endte ud som et sandt mirakel.

Forlag: People’s Press

I virkeligheden var jeg jo pissebange for at dø af den sygdom, men jeg valgte ligesom, at det ikke måtte få overtaget. Jeg valgte, at det skulle gå godt.”

Og det gjorde det. Rikke bliver heldigvis erklæret rask – og har tillid til, at lægerne – i den henseende – ved, hvad de taler om. Drømmehuset blev færdigt, og familien: Lars, Rikke, Magda og Tilde på to år, nyder en tilværelse, hvor der er plads til bare at være til og nyde hinanden.

”Det lyder så banalt, men jeg er virkelig taknemmelig over livet. Jeg er så glad for, at vågne til lyden af de der barnefødder og jeg er blevet mere nærværende i livet. Håndbolden, der har fyldt alt i mit liv, betyder ingenting til sammenligning - og jeg har faktisk ikke haft håndboldskoene på, siden jeg fik Magda. Jeg har bare lyst til at være til. Til at være der for mine børn og mærke, at jeg lever.”[ ]

[PORTRÆT]

[PORTRÆT]

17 ][

INDENFOR ER DET STADIG SOMMER!

2300 GRATIS P-pladser 75 Special butikker Danmarks største Bilka Varehus

 I DAGENS

AND LEDNING

Anden, Anders Matthesen, er 36 år og omtales kategorisk som en af Danmarks største kunstnere. Han er komiker, instruktør, musiker, far og på vej til Aalborg med sit nye show “Anders”.Han er i tvivl, helt sikker, lykkelig, afklaret og velforberedt. Han er Anders og han er Anden.

Tekst

Pia Møller Søe

Foto

Claus Peuckert

Layout

Lotte Sørensen

8

[portræt]

9

[portræt]

 Hvem fanden tror du egentlig, du er? Og svarer det til, hvem du i virkeligheden er?Og bør du i det hele taget tro, at du er noget som helst? Cellerne i kroppen fornyer sig hele tiden. Det samme gør ens spejlbillede, frisure, garderobe, meninger, kæreste, vaner og venner.Alle de ting, der er med til at definere dig, kan nemt skiftes ud – selv dit navn. Så hvem fanden er man så? Og ændrer det sig løbende? Bør man i virkeligheden gøre status hver mandag og evt. tage navneforan-dring til noget mere passende hver weekend?Kan der evt. være en stor gevinst ved at analysere de faste vaner, møn-stre og holdninger, der muligvis giver én et falsk og begrænset billede af én selv og dermed også sætter grænser for, hvad man kan og ikke kan? Kan man stadig være ”Anden” som 36 årig? Og er ”Anden” og ”Anders” overhovedet den samme person?Således introduceres Anders Matthesens nye show i en pressemed-delelse. Det handler altså om, let omskrevet, at finde sig selv. Måske. De allerfleste af os vil nok forfalde til den tro, at en 36-årig mand, der for længst har cementeret sin status som en af Danmarks allerbedste komikere, har oplevet massiv succes som instruktør og skuespiller og udgivet flere albums, for længst har fundet sig selv. Og i alt fald er majoriteten af den danske befolkning overbevist om, at de har fundet ham. Anders Matthesens succes gør ham til en god historie, og på en eller anden måde bliver man allemandseje, af at optræde i bedste sendetid og sælge flere billetter end gennemsnittet. Vi vil gerne vide hvordan det føles at være en succes, og hvad man stiller op med den. Vi vil gerne tro, at Anders drikker champagne til morgenmad og aldrig selv vasker sit tøj. Og vi vil se billeder af det. ”Jeg forstår godt mekanismen. Jeg lytter også med når naboen skændes, og jeg har også engang taget et billede af Madonna på en restaurant, under dække af at skulle fotografere en ven, men der må være en grænse”, siger han.“Jeg stiller mig gerne til rådighed, men jeg er ikke forpligtet til at udstille min søns bare røv i Se & Hør, fordi jeg er et offentligt menneske. I virkeligheden, det er der bare ikke så mange der noterer sig, lukker jeg folk ret langt ind i min private sfære. Når jeg går på scenen, er det mig der står der, og det er min virkelighed, og min bitterhed over at være blevet forladt af en kæreste jeg inddrager jer alle sammen i. Det er ikke en maske eller en teaterjakke jeg tager på”, siger han.   SHOPPING I FRONT

FASHION LIVING DESIGN GADGETS SPORT PLUS 850 P-PLADSERFØRSTE SØNDAG I MÅNEDEN

10-16

MAN-FRE LØRDAG

10-19 + 10-16

50 BUTIKKER · 850 P-PLADSER · MIDT I BYEN

Når man skal være lidt god ved sig selv (eller sin vidunderlige kæreste), er Friis et godt sted at begynde. Du finder næppe noget andet sted i midtbyen, hvor så mange koncepter indenfor tøj, accessories, sko, tasker, smykker og dufte er samlet på et sted. Det er bare at gå på hugst i alle de nye tendenser! Velkommen i Friis.

EtCetera_225x292mm_Tryk.indd 1 11/05/12 13.12

t i m e p i e c e s

GUCCISSIMA

Nyhed

Lille og stor model med stålskive - Vejl. pris kr. 3.950.-Lille model med diamanter og perlemorsskive - Vejl. pris kr. 4.450.-Stor model med diamanter og perlemorsskive - Vejl. pris kr. 4.950.-

12

13

 Anders Matthesen debuterede til DM i stand-up i 1993. Han blev num-mer to, og det rakte så rigeligt. Egentlig entrerede i sin tid han scenen med en mikrofon under ar-men og et band i ryggen. Han var en del af rap og hip-hop miljøet i Albertslund, hvor han voksede op, som en kreativ, og livlig dreng og ung mand, der, da han var færdig med at spille ”røven ud af bukserne” i Sydhavnen til fordel for trængte haletudser og andre velgørende formål – skiftede hest, og satsede på en karriere inden for stand-up. “Jeg har altid ment alt muligt, også når jeg mest gjorde det for at have en anledning til at spille med mit band til et eller andet arrangement i Sydhavnen til formål for det ene eller det andet, som jeg således gerne tog standpunkt til. I dagens anledning”, siger Anders Matthesen. “Når jeg var ude og spille med bandet oplevede jeg, at præsentationen af sangene blev længere og længere, og at jeg stod og crackede jokes – som folk faktisk grinede af. På den måde er der ikke så langt til komikken”.Anders Matthesen var efter sin første optræden ikke i tvivl. Det her skulle han bare.Næste udfordring var at etablere sig i en branche hvor smålighed og hierarki til tider gør livet svært for nye talenter. Det forventes, at man af-tjener sin værnepligt som ydmygt æsel – og ikke uden videre forventer en plads på plakaten. ”Der var så mange interne magtkampe om hvem der skulle optræde med hvem, og de etablerede komikere skulle ligesom nikke, inden der blev skrevet kontrakter med de nye. Det synes jeg var noget pis, og derfor arbejdede jeg simpelthen for mig selv. Jeg bookede mine egne jobs, og gik uden om bureauerne”, fortæller Anders Matthesen. Anders gik, med egne ord, og hyggede sig lidt med at lege offer. Han arbejdede sig op til at blive en af dem ingen ville optræde bagefter – det var han for go’  til – og den status brugte han til at hjælpe nye talenter ind i branchen. Han var totalt ude i kulden og totalt ligeglad. ”Jeg bukker og skraber ikke for nogen. Min ambition var at blive bedre end de andre, og med det havde jeg fra starten det sådan, at det skal vi sgu nok klare”, siger Anders Matthesen. Jeg udviklede mig rigtigt meget af at skulle klare mig selv, og voksede de andre over hovedet. Godt for mig”.I dag er Anders Matthesen en af de mest sete, bedst sælgende og flittigst citerede komikere. Han optræder begavet, satirisk og med en klædelig usnobbet distance til den retorik der gerne vil placere ham og hans kollegaer i en bås, hvor det er hårdt at være. For det er ikke hårdt at være sjov, siger Anders. Det er sjovt.

LIVET ER ET EVENTYRAnders Matthesen har både lavet film, albums og indtil nu fem one-man shows. I mange af produktionerne er omdrejningspunktet menneskets, måske, evige dilemma: Er glasset halvt tomt eller halvt fyldt. Den der tilbagevendende konflikt. Den, der handler om at kvæle trangen til at flyde livløst rundt i en sø af dovne krokodilletårer, og i stedet turde se lyst på livet og tro på, at selv om regnen siler ned, der er optræk til torden, dine snørebånd er gået op og din bank er konkurs, så bliver det godt på et eller andet tidspunkt. Når han vinder. Helten. Når nogen opfinder velcro eller solen begynder at skinne igen.For Anders selv, er livet et eventyr. Han er ikke erklæret buddhist, men han sværger til den buddhistiske tankegang og filosofi, der taler om lykke som visdom og som medfølelse med andre mennesker. Buddhis-men tillægger ligeledes tankens betydning for dit livs lykke stor værdi, og for Anders er det præcis det det handler om. At vælge den positive udgave. “Du kan ikke styre omstændighederne, men du kan altid vælge at se på livet på to forskellige måder; Du kan være en sur idiot, eller du kan smile til verden og behandle andre mennesker med respekt. Det sidste tror jeg mest på. Jeg er ikke erklæret buddhist, men jeg synes det er meget godt set, det der med karmaloven. Årsag og virkning; du får det du sender ud! Benyt dig af omstændighedernes potentiale. Og vær så lidt smidig over for det livet byder på, opfordrer han.”

Smidig, det må man være, når man næsten lige er blevet far – og det er Anders – og ser frem mod et show der sælger sig selv ligefrem proportionelt med de store forventninger. Det sidste bliver man – ofte – allemandseje af, og med det følger et publikum, der lytter når man taler. Selvom ikke alle hører efter hvad der, i virkeligheden, bliver sagt.”Jeg har over tid vænnet mig til, at der er nogen der tager mine ord meget alvorligt. Det er super hvis jeg kan flytte noget, minde folk om det gode i at have en høflig og respektfuld omgang med hinanden, eller at det er høfligt at holde til højre på rulletrappen, men alt det jeg står og siger på scenen, er jo udviklet af den og det jeg er – og jeg er ikke uden fejl. Folk vil så gerne gøre mig ansvarlig for alt det jeg siger, men hold da kæft hvor har jeg tit sagt et eller andet, som jeg overho-vedet ikke er enig med mig selv i tre år senere - og det er sgu folks eget ansvar, at sortere i det der bliver sagt. Jeg har altså ikke ansvar for ikke at måtte mene noget forkert”, siger Anders Matthesen.

14

[portræt]

N Ø R R E G A D E N O. 1 2 9 0 0 0 A A L B O R G

18

MAN SKAL IKKE HVILE PÅ TYTTEBÆRENE  Anders ”Anden” Matthesen er i dag så etableret en kunstner, at han for det meste er udsolgt. Nærmest alle har set hans film, mange har oplevet ham på teateret og en hel del har hørt hans plader. Han har formået, at skrive sig ind i det danske sprog, med fraser og figurer som Stewart Stardust og ”ska’ du ha’ den i fregatten”, og den slags bliver bemærket i andedammen. Omgivelserne kvitterer med lige dele misundelse, forklædt som velment kritik, og fortjent anerkendelse for et komisk og sprogligt talent, der ikke tåler sammenligning med ret mange andre. Den slags kan man potentielt blive både velhavende og selvfed af.”Hvor kunne det være vildt hvis man havde rigtigt mange penge, og vågnede hver dag til friske tyttebær og cellomusik. Jeg kan se på YouTube, at andre investerer i en ordentlig omgang diamanttænder og lever det gode liv, når nu muligheden er der – og jo vist, det materielle liv er besnærende, jeg kan udmærket følge drømmen”, siger Anders Matthesen, “men jeg husker ret tydeligt, at jeg havde det mindst ligeså sjovt og godt dengang jeg var ludfattig. Det er fedt at have penge, men er der ikke råd til kaviar hver dag, er det ikke noget at hulke over”, konstaterer han. “Og så kan man jo i øvrigt vælge at bruge sine penge på mange måder. Man kan sætte formuen i diamanttænder, man kan investere i kunsten, eller gøre sine forældre glade ved at invitere dem med på jordomrejse”.   Til efteråret skal Anders Matthesen på turne, med “Anders”, der har været fem år undervejs. Forventningerne er store og billetterne stort set solgt. Han glæder sig. Han har abstinenser når han ser et bagtæppe, og ser frem til at skulle på scenen igen. Også selvom han befinder sig godt lige akkurat der, hvor han er nu.  Og i virkeligheden er

man næsten altid et godt sted, hvis man lever efter den filosofi Anders Matthesen plæderer for. ”Lige nu er jeg fuld af kærlighed og lykke. Jeg har nogle dejlige børn og en dejlig kæreste omkring mig. Jeg er næsten lige blevet far og jeg skal optræde for en helt masse mennesker med mit show om et øjeblik, så altså – jeg sover ikke om natten, men jeg er lykkelig. Det er fedt. Det er rosenrødt og dejligt, men det betyder jo ikke, at fornemmelsen af at have lyst til at ruske en unge der græder på femte time eller forbande en overskrift ikke er tilstede. Det er vilkårene, og det må man bare forholde sig til. Uden at surmule over det”.

Anders Matthesen kan opleves i Aalborg Kongres & Kultur Center d. 27. og 28. oktober. Han kan noget, der er sjældent. Han kan navigere ubesværet rundt i forskellige genrer, og fremstå overbevisende i rollen som Simon Spies på Østre Gasværk, blæse os omkuld som Stewart Stardust i en sky af promiller og påstande, spille den rolle han har taget på sig og producere soundtracket, hvis han har tid.  Og så kan han gå på scenen som sit alias; Anden. Ham der kommer velforberedt, og har arbejdet hårdt, for at opfylde sin erklærede ambition om at imødese den tillid publikum viser ham, ved at tage plads på rækkerne. Han er blottet for præstationsangst, men han vil gerne leve op til forventnin-gerne. De seneste par år har Anders Matthesen gennemgået en storm af personlige udfordringer, en række store omvæltninger, livsmæssige overvejelser og i det hele taget ladet sig udfordre af livet, dets forander-lighed og alt hvad det byder på - på godt og ondt.Om det er en midtvejskrise, fødselsdepression, en anden form for nedtur – eller snarere en livsmæssig åbenbaring eller ny lykkefølelse, der har kridtet banen op for Anders Matthesens nye show, vides ikke helt - og svaret, det får vi først til efteråret.

19

[portræt]

dk.mbt.com

-

-

MBT SHOPPEN

W: Sadiki

W: Zalika

80 ][

[REJSER]

NÅR VI HØRER OM CARIBIEN, LUKKER DE FLESTE AF OS ØJNENE OG TÆNKER PÅ EN MULIG KOMMENDE LOTTOGEVINST. VI SER BILLEDET AF LANGE SANDSTRANDE MED PALMER OG AZURBLÅT HAV, HVOR BØLGERNE SLIKKER ROMANTISK OG STILLE OP AD STRAN-DEN, SOM OM DE SMAGER PÅ ØERNE I SMÅ DELIKATE MUNDFULDE. KORALLER, DER LOKKENDE KOMMER DIG I MØDE, NÅR DU MED SNORKEL LIGGER I VANDOVERFLADEN, OG EN SOL, DER BAGER KONSTANT I KOMBINATION MED EN FRISK BRISE. OG DET ER DA OGSÅ DEN VISUELLE SANDHED, DER MØDER DIG, NÅR DU LANDER PÅ DE – TIDLIGERE – DANSK VESTINDISKE ØER.

SUKKER, SLAVER OG SØRØVERE

Det er som at sætte foden i paradis. Men at besøge De tre Dansk Vestindiske Øer forpligter. Selvfølgelig kan man bruge hele ferien på en solseng ved poolen eller kaste sig i bølgerne med surfboar-det – man kan altid besøge lande, uden reelt at have været der, og det er desværre en meget normal rejseform i dag. Charter-begrebet betragtes som en pakkeløsning, hvor man ikke behøver at tænke selv, men bare følger de planlagte stier. På De Dansk Vestindiske Øer er det en dødssynd at være planfølger. Øerne er en opdagelsesrejse i den danske historie – et paradis med torne, der giver en klar forståelse af, hvem vi er – og hvem vi har været.

”VIL DU SELV FATTE DIT VÆSENS ROD, SKØN PÅ DE SKATTE, DE EFTERLOD”Da jeg første gang satte mine ben på De Dansk Vestindiske Øer, var det med kameraet på skulderen. En dokumentar om stedet skulle i kassen. Baggrunden var, at et rejseselskab ville til at sende danske turister i massevis til øerne. Danskere kender de godt der-ude. Vi har været der siden 1633 og har misbrugt, udnyttet og slået ihjel. Vi danskere har 251 år holdt landets sorte befolkning som slaver. Vi har straffet med piskeslag, spændt dem nøgne bag hestevogne og trukket dem af sted i fuld fart, til kun enkelte lem-mer sad tilbage i seletøjet. Vi har været dem, der bestemte, og har gjort det med en råhed og styrke, der får dagens torturskandaler til at ligne en tur i Disney-land. Men vi var også dem, der med Peter von Scholten i spidsen satte dem alle fri.

DEN VESTINDISKE GULDÅREI 1633 får Jan de Villum et kongeligt brev, der giver ham eneret på handelen til og fra Vestindien. Det kommer der ikke meget ud af. På det tidspunkt har de store kolonimagter, først og fremmest Spanien, men også Holland, Frankrig og England, koloniseret stør-steparten af Caribien.

Først i 1652, hvor skibet Fortuna kommer til København fra St. Thomas med en meget værdifuld last om bord, fik de danske købmænd blod på tanden. De overtaler Frederik den 3. til at stifte Caribiske Kompagni, som får fast tilholdssted på St. Thomas. Den første guvernør og kommandant på St. Thomas – Erik Nielsen Smit – udnævnes i 1665, og allerede året efter afgår den første last til København bestående af sukker, kakao, kanel og pukken-holt (en hård træsort). 30. marts 1666 går Dannebrog til tops på St. Thomas som bevis på, at Danmark er blevet 83 kvadratkilome-ter større. Forretningen kan gå i gang for alvor.

Mange problemer dukkede op undervejs. Skiftende guvernører var enten sadistiske eller forbryderiske. Værst var Nicolaj Esmit, der gik i ledtog med sørøvere for egen vindings skyld og behand-lede slaverne som dyr. Esmit blev henrettet på Nytorv i Køben-havn, men de nye folk på øerne var ikke mildere stemt. Også den almindelige logistik til og fra Danmark i skib var en svær nød at knække. Søfolkene havde hørt mange skrækkelige historier om den 3 måneder lange overfart, livet derude med sygdom, varme og den næsten sikre død, så de skulle ikke nyde noget af at melde sig frivilligt. Derfor var man tvunget til at rekruttere størstedelen af besætningen fra fængsler og forbedringshuse. De fleste gange bestod besætningen af fanger med lange fængselsstraffe – endog fanger med dødsstraf – og for at sætte kulør på det hele smed man 10-15 kvinder, der havde levet af utugt, med i købet, 1/3 af skibets besætning døde under overfarten.

TREKANTSHANDEL VAR DEN GRUFULDE SKATKISTENogle smarte købmænd i Danmark kommer på alle tiders ide – nemlig trekantshandel – og nu ringer kasseapparatet. En dansk trekantshandel foregår på den måde, at en købmand chartrer eller køber et skib, som han fylder med våben, tøj og spiritus. Skibet sejles ned til de danske besiddelser i Vestafrika – på Guldkysten og

Teks

t: Je

ppe

Søe

][ F

oto:

Priv

at /

Ark

iv ]

[ La

yout

: Cla

us F

rand

sen

82 ][

[REJSER]

84 ][

[REJSER]

Peberkysten. Her bliver varerne solgt til gengæld for sorte slaver, som så sejles til St. Thomas, hvor de sælges på Fort Christians gårdsplads. Skibet genlastes med sukker og den lokale Cruzan Rum og afgår til Danmark. Mange vil sikkert huske, at dansk tv for nogle år siden sendte “Jul i Gammelby”. Her havde købmanden helt mistet juleglæden, og den kom først til ham, da han modtog nyheden om, at hans skib var vel ankommet til København. Det var netop en trekantshandel, og når en sådan lykkedes, blev købman-den utrolig velhavende. Trekantshandlerne gjorde, at Danmark og købmændene i de næste 50 år tjente formuer på Dansk Vestin-dien, og antallet af slaver steg til omkring 40.000, da det var på sit højeste.

PETER VON SCHOLTENEngland tager øerne fra os i forbindelse med krigene i starten af 1800-tallet, og først ved fredsforhandlingerne i Kiel i 1814 får Danmark øerne tilbage.

Dette fører os frem til den vel nok mest markante personlighed i Danmarks 251-årige ejerskab af Jomfruøerne – nemlig Peter von Scholten. Gennem hele sin tid på Dansk Vestindien som guvernør og senere generalguvernør har von Scholten et godt forhold til de sorte, og i 1834 gør han de frie slaver ligeværdige med de hvide. Von Scholten er selve grunden til, at vi i dag kan tage tilbage til øerne med oprejst pande. Von Scholten var det første ”ordentlige menneske”, der med hjerte blev sat til at kontrollere øerne. Dog må von Scholten efter nogle år konstatere, at han er ved at miste grebet.

På den ene side vil han gøre alt for, at slaverne får deres frihed – men på den anden side ved han også godt, at hvis slaverne får de-res frihed, vil de ikke vide, hvad de skal stille op med den. Han ser uddannelse som den eneste holdbare vej til slavernes frigørelse. Samtidig har von Scholten stort set hele Danmark imod sig – hvor de fleste ikke forstår, hvad der foregår. Det er den almindelige op-fattelse, at øerne og slaverne skal køres med hård hånd med hen-blik på at skaffe det størst mulige økonomiske overskud.

SÆT SLAVERNE FRI, MEN TIL HVAD?I 1847 barsler den danske regering med en lov, der automatisk frigiver de slaver, der bliver født efter den 28. juni 1848, som er dronningens fødselsdag. Resten af slaverne skal vente yderligere 12 år på deres frihed. Ideen er for så vidt god nok, fordi den giver den danske regering tid til at finde ud af, hvad man skal stille op med de erstatningskrav, der givet vil komme fra plantageejerne.

Problemet er bare, at det er for sent, og det ved von Scholten. Han har et tæt forhold til slavernes leder, Buddo, og ved, at slave-oprørene breder sig ud over hele Caribien – Buddo planlægger en fredelig demonstration i Frederiksted på St. Croix, hvor slaverne går med fakler gennem byen. Buddo ved, at von Scholten er på vej med skib fra St. Thomas til Frederiksted, og han regner med, at von Scholten, når han ser op-standen, vil give slaverne deres frihed.

Imidlertid skifter vinden til havs, og skibet må lægge til i Christi-ansted i stedet for. Det medfører, at situationen i Frederiksted udvikler sig, og de 8.000 slaver, der deltager i demonstrationen, begynder at sætte ild til bygningerne. Langt om længe ankommer Massa Peter – som de sorte kalder von Scholten – til fortet i Frederiksted. Her erklærer von Scholten: “Now you are free – you are hereby emancipated” (“Nu er I frie – I er hermed givet fri”.) Dette skete den 3. juli 1848. Den 14. juli 1848 forlader von Scho-lten Christiansted – syg og nedbrudt – og tager hjem til Danmark. Tilbage på øerne går det præcis, som von Scholten har forudset og frygtet.

Nu bliver slaverne for alvor slaver. Plantageejerne bestemmer nemlig helt, hvor meget de vil betale i løn, og slaverne mærker nu virkelig til fattigdom. Samtidig intensiveres dyrkningen af sukker-roen i Europa, og det betyder, at bunden ganske enkelt falder ud af øernes økonomi – og danskerne mister helt interessen for driften. I 1916 – midt under 1. verdenskrig – bliver man enige med USA om en købssum. Prisen er sat til 25 millioner dollars. Danskerne går til stemmeurnerne, og den 31. marts 1917 stryges Danne-brog, og Stars and Stripes går til tops – eventyret sluttede, og et nyt kunne begynde.

HISTORIEN BEVARETI dag står øerne med historien bevaret. Men kan træde direkte ind i von Scholtens værelser, besøge plantagerne, se storheden og de danske spor. Avisen hedder stadig ”Sct Croix Avis”, gaderne hed-der Bredgade, Skolegade og Købmagergade. Når man står på torvet foran fortet i Christianssted, kan man næsten stadig se de 8.000 slaver, der fra Scholtens mund får friheden foræret.Det at være dansk får en ny vinkel med ganske andre undertoner end ”der er et yndigt land”.

- For et yndigt land, det har vi ikke altid været.

[PORTRÆT]

42 ][

43 ][

[MAILKORRESPONDANCEN]

Teks

t:Jep

pe S

øe ]

[ Fo

to: C

laus

Peu

cker

t ][

Lay

out:

Cla

us F

rand

sen

ET CETERA HAR SENDT JENS ROMUND-STAD EN MAIL. IDÉEN ER AT GIVE ORDET TIL ET MENNESKE, DER HAR NOGET AT SKULLE HAVE SAGT. MED EGNE ORD. GERNE ANDRE... VI TRYKKER DEN UREDI-GEREDE, UVINKLEDE SAMTALE SOM DEN UDVIKLEDE SIG UNDERVEJS.

DE FLESTE KENDER HAM SOM BIKER JENS, MEN JENS ROMUNDSTAD HAR FOR-LÆNGST SLUKKET FOR RESPIRATOREN FOR DEN RÅ ROCKER FRA FØRSTE RO-BINSON EKSPEDITION I 1998. I VIRKELIG-HEDEN VAR BIKER JENS EN ROLLE… ET VELGENNEMFØRT STYKKE PERSONLIG BRANDING, SOM HAN HER OPFORDRER LÆSERNE TIL AT TURDE KASTE SIG UD I, FOR AT NÅ PERSONLIGE MÅL.

JENS ROMUNDSTAD ER SÅ MEGET MERE END BIKER JENS VAR. CIVILØKONOM, HAN-DELSSKOLELÆRER, TIDL. KOMMUNALPO-LITIKER FOR VENSTRE - OG NU SALGS-DIREKTØR I FAKTA. HAN HAVDE KUN 5 MINUTTER I SIN TRAVLE HVERDAG, MEN [ET CETERA] MAGAZINE FIK HAM TIL AT BLIVE LIDT LÆNGERE I DENNE MÅNEDS ”MAILKORRESPONDANCE”...

44 ][

[MAILKORRESPONDANCEN]

Fra: Jeppe Søe [red@1cetera.dk] Til: Jens Romundstad Dato: 27/04-13 – KL. 07.10 Emne: Mailkorrespondancen

Kære Jens. Tak for din tid. Selvom du er prisbelønnet HR-direktør, byrådsmedlem og tidligere handelsskolelærer, kender de fleste dig stadig som en biker, der med rå bandeord og svulstig retorik rendte rundt på en ø for at blive Robinson. Hvem er Jens af de roller?

Fra: Jens Romundstad Til: Jeppe Søe [red@1cetera.dk] Dato: 27/04-13 – KL. 21.21 Emne: Mailkorrespondancen

Hej Jeppe.

Skulle lige lægge unger, har dem alene. Karen er for første gang i hundrede år i byen med nogle veninder.Du lægger hårdt ud med ren eksistentialisme? :-) Af de roller du nævner genkender jeg vel højest noget jeg HAR været.Det er rigtigt jeg var afsted på hele to Robinsonture. En slankekur der kan anbefales. Jeg var kun handelsskolelærer i et par år, men det hænger stadig godt fast i folks bevidsthed tror jeg. Nok mest fordi det arbejde var lidt skævt i forhold til det image jeg blev kendt for.Og byrådsmedlem var jeg kun i en enkelt periode. Det passer skidt til karriere og børn, skal jeg hilse at sige. Til gengæld er klicheen om kendte der går ind i politik på plads. Alle udlever forskellige roller samtidig, og skifter dem undervejs i livet. Jeg har iøvrigt skiftet mit job som HR Chef i fakta ud med salgsdirektør i samme skønne organisation. Kommer iøvrigt ofte til Ålborg. Super by. Alene Sigurd Müllers Vinhandel er turen værd.

MvhJens RomundstadFaktaQ

Fra: Jeppe Søe [red@1cetera.dk] Til: Jens Romundstad Dato: 28/04-13 – KL. 04.58 Emne: Mailkorrespondancen

Selvfølgelig lægger jeg hårdt ud. Der er jo ingen grund til at spilde spalteplads på almindeligheder, når man har at gøre med dig :-) Når jeg helt bevidst kalder de mange Jens’er for roller, er det jo fordi jeg ved, at den, som de fleste kender, netop VAR en rolle. Personlig branding i højeste potens. Da der var casting på første Robinson nogensinde skabte du bevidst og gennemtænkt Biker Jens for at....hvad?

Fra: Jens Romundstad Til: Jeppe Søe [red@1cetera.dk] Dato: 28/03-13 – KL. 08.50 Emne: Mailkorrespondancen

Hej igen

For at nå et mål. Og mit mål dengang var at komme med på Rob-inson. Det var nemt at regne ud, at flere tusind ansøgere ville gøre det svært at komme med, med mindre jeg formåede at positionere mig i forhold til alle de andre. Det gør man gennem branding. Jeg gør i hvert fald.Det kan sikkert virke højrøvet, at jeg omtaler Biker Jens som en anden person, en karakter. Jeg er jo ikke skuespiller. Men man bør se det som en rolle, eller måske mere præcist en toning og kom-bination af karakteristika. Jeg tror det er lettest at forstå kraften af personlig branding ved først at tænke i almindelige produkter. Vaskepulver, flødeis eller et saml selv legehus. Når producenten udvikler et produkt har man først forsøgt at forstå målgruppen. Hvad ønsker forbrugeren? Hvis man kan designe et produkt der rammer behovet og desforuden kan overraske med “noget ek-stra”, der skaber en følelse af merværdi eller ekstra nytte, så har man skabt et vinderprodukt. Og så er jeg sikker på at Ålborgen-

serne allerede rynker på næsen og tænker at jeg er lige i over-kanten ved at kalde Biker Jens, og derved delvist mig selv, for et vinderprodukt :-) Men det er et faktum at jeg (og også dig selv Jeppe, din beskedne satan) brugte/bruger personlig branding til at indfri de mål jeg sætter mig. Ikke kun i forhold til Robinson, men generelt i mit liv.

MvhJens RomundstadFaktaQ

Fra: Jeppe Søe [red@1cetera.dk] Til: Jens Romundstad Dato: 28/04-13 – KL. 09.31 Emne: Mailkorrespondancen

Aalborggensere rynker mest på næsen over folk, der staver Aalborg med Å. Så der må du lige forstå målgruppen bedre :-) Som du ved, er jeg optaget af personlig branding og holder foredrag om det. Grunden er den simple, at også jeg mener vi spiller roller og kan iscenesætte os selv fra naturens side til at positionere os. Når jeg er optaget af Biker Jens - og dermed af din historie - er det fordi du var den første (og måske den eneste endnu) i reality-verdenen, der har brugt mediet, fremfor at blive brugt. “Biker Jens = Løgn = XX millioner”husker jeg du har sagt. Alle os der kender dig, altså ham indeni, ved jo, at du ikke primært er ham, der render rundt og råber af en ged på en ø - men brugte mediet til et større formål. Prøv at fortælle præcist hvad du tænkte og gjorde, da du så at vi på TV3 søgte deltagere til den første reality-udsendelse nogensinde på dansk TV.Jeg mener nemlig både dine tanker og det du gjorde er en tanke værd for seerne - og læserne...

Fra: Jens Romundstad Til: Jeppe Søe [red@1cetera.dk] Dato: 28/04-13 – KL. 20.05 Emne: Mailkorrespondancen

Jeg husker tydeligt hvor og hvornår jeg så artiklen i Ekstra Bladet, der med store typer fortalte om (brandede) konceptet Robinson. Og jeg husker min reaktion. Den der vidunderlige iver. Jeg tændte vildt på Robinson Ekspeditionen som oplevelse og udfordring. En art manddomsprøve, måske. Jeg vidste med det samme at jeg ville med. Hvor meget ville jeg kunne klare? At der var TV på betød ikke så meget. Det satte det måske mere på spidsen for mig. Hævede indsatsen. Men jeg kan af et ærligt hjerte sige og skrive, at jeg søgte om at komme med for at få oplevelsen. Det havde intet med at blive kendt at gøre.Og hallo: Ingen kendte noget til hverken Reality eller Robinson. Ingen, absolut ingen, havde forestillet sig, at det blev et program, der lagde nationen øde om mandagen, og at deltagerne derved fik den vildeste eksponering.Men jeg ville med, og måden man kom det på var via en an-søgning. På Handelshøjskolen havde jeg lært en masse om klas-sisk markedsføringsteori og forskellen på at brande f.eks. et nyt vaskepulver eller sig selv er minimal. I hvert fald i teorien. Kan du huske AIDA modellen? Attention, Interest, Demand, Action. Jeg brugte det på mig selv. Jeg skulle via min ansøgning skabe en op-mærksomhed, helst en positiv opmærksomhed, der gjorde at jeg som kandidat “stak ud”. Opmærksomheden skulle skabe en deci-deret interesse hos den caster der havde det tunge job at læse alle de mange ansøgninger igennem. Det handler om at komme i den rigtige bunke fra start. Interessen skulle efterlade en efterspørgsel, og den efterspørgsel skulle i sidste ende med en positiv reaktion. Købet af mig som produkt. Som med vaskepulver. Hvis etiketten og indpakningen ikke skaber en reaktion i dig, går du som for-bruger videre langs rækkerne af andre produkter. Og tager et du synes er bedre. TV3 var forbrugeren. Og var ude for at shoppe 16 realitydeltagere.Jeg tænkte mig grundigt om inden jeg begyndte at skrive ansøg-ningen.

Man har kun et forsøg. Jeg tænkte på hvordan jeg skulle kunne positionere mig i forhold til de andre ansøgere. Klassisk markeds-føringsteori bygger på Clausewitz’ militære studier og heraf kom-

[PORTRÆT]

45 ][

mer også begrebet komparativ konkurrencefordel. Det er vigtigt. Et godt produkt har noget de andre ikke har, eller er bare bedre på et punkt, der er vigtigt for den der gerne vil forbruge produktet. Men hvad fanden havde jeg? Jeg kunne spille lidt guitar og det tænkte jeg i første omgang på. Kunne det bruges til at distancere mig fra det øvrige ansøgerfelt, og skabe interesse og efterspørgsel efter mig, handelsskolelæreren der kunne 8-9 akkorder? Næppe. Der ville garanteret være rigtige musikere imellem ansøgerne. Med hestehale og det hele. Efter et par forsøg kom jeg på det med Harleyen. Jeg havde en Harley Davidson. Et gammelt skrummel af en Panhead fra ‘59. Og jeg var med i et værksted sammen med nogle stille og rolige gutter. Det var sjov, fis og ballade. Absolut intet rockeragtigt over det. Men hvis jeg nu spillede lidt på denne vinkel, godt hjulpet af hypet fra Den Store Nordiske Rockerkrig krig der kørte på sit højeste dengang, så måske..? Rockermiljøet var meget lukket dengang og det er det for så vidt endnu. Men hvis jeg skruede op for retorikken, prøvede at ligne en bad ass og samtidig skabe en vis undren (interesse) over, at jeg samtidig var civiløkonom og handelsskolelærer kunne det måske virke? Sådan blev Biker Jens opfundet. En stille eftermiddag på Amager. Jeg fik en kammerat til at tage det billede, som jeg brugte til ansøgnin-gen. Vi fandt alt muligt kluns på værkstedet som jeg brugte. Lidt a la Sidney Lees arbejdstøj. Vi skrupgrinede mens jeg stod og pust-ede mig op mens blitzen flashede. Jeg havde endda en 9mm pis-tolattrap siddende i bæltet, for pokker!! Og på bagsiden af billedet skrev jeg “Jens Romundstad, 26 år, Handelsskolelærer”

Fra: Jeppe Søe [red@1cetera.dk] Til: Jens Romundstad Dato: 28/04-13 – KL. 21.08 Emne: Mailkorrespondancen

... and the rest is history. Ikke noget at sige til, at vi faldt for den på TV3. Og da handelsskolelæreren så havde rendt rundt på øen og sultet, kom du hjem til noget nær heltestatus. Du har helt ret i, at ingen kendte til reality - og sådan set heller ikke til TV3. Det var en succes for den lille sattelitkanal som jeg husker voldsomt, da vi som ansatte slet ikke kunne fatte interessen og slet ikke havde forudset det. Og med dig og de andre var reality født. (Tåbeligt navn til noget, der er så fjernt fra virkeligheden - men født var det). For dig gav det jo foredrag til uhørte honorarer, shows med ture gennem USA og i det hele taget udnyttede du din status optimalt. En dag, jeg kom ind på Biker Jens hjemmes-iden, var der et billede af en gravsten - og vupti var bikeren død og du sad slipseklædt som HR chef i Dagrofa og i byrådet for Venstre. Hvordan i hele hule h... formåede du at gå fra det ene til det andet - og det var vel i øvrigt ikke såen bare vupti?

Fra: Jens Romundstad Til: Jeppe Søe [red@1cetera.dk] Dato: 28/04-13 – KL. 23.03 Emne: Mailkorrespondancen

Inden jeg svarer “-Næh, Jeppe, det var skam svært, hør bare..” må jeg jo sige jeg har begået masser af fejl undervejs. Fejl der har sløret mit fokus eller skabt setbacks der skulle arbejdes med, eller omkring, for at bringe mig i den retning jeg ville. Og det er ikke kun gjort med at klæde sig anderledes :-) Så om jeg udnyttede min status optimalt er svært at sige, men jeg tror jeg er omtrent den eneste der har tjent virkelig gode penge på at være realitydeltager. Og gu er mine honorarer da ej uhyrlige, -de er bare lidt højere end dine, Jeppe :-D Mens de andre dengang prøvede at få møder med cheferne i TV3 for at få egne tv-programmer trænede jeg i det at være på. At formidle og underholde gennem storytelling. Aften efter aften. Jeg var fuldstændig mørbanket til sidst og jeg husker den tid som noget af det mest crazy jeg har prøvet. Men hvor de andre fik lidt intetsigende omtale i Se og Hør fik jeg forsider i alle provinsaviser om de mange hundrede lokale mennesker jeg fik til at skrige af grin i over 2 timer. Min rekord var 1.200 i Tinghallen i Viborg. En gut i Frederikssund måtte bæres ud. Han fik hjerteanfald af at grine, men overlevede. EkstraBladet forsiden “Døde af grin til Biker Jens foredrag” ville have været kronen på værket :-) Skiftet væk fra Biker Jens har været en lang proces, der skulle tilrettelæg-ges. Se det som at skifte fra en platform til en anden, men hvor den

[PORTRÆT]

46 ][

[PORTRÆT]

47 ][

48 ][

[MAILKORRESPONDANCEN]

platform du vil skifte til først skal skabes og være så solid, at den kan bære dig, før du slipper den gamle. Jeg har aldrig haft det som et mål at blive TV vært. Mine målsætninger dengang kredsede om oplevelser og økonomisk frihed. Men for at skifte rolle skulle den nye platform (det nye brand) bygges. Jeg arbejdede sideløbende med min TV karriere mere og mere som udviklingskonsulent for først Ledelsesakademiet og dernæst TeamChallenge og Business-college Syd. Jeg opbyggede et stort virksomhedsnetværk, hvor det blev en rigtig god historie at “Vi fik Jens Romundstad til at lave teambuilding for vores nye afdeling. Ja, ham fra Robinson. Dygtig fyr!” Jeg knoklede som besat på at skabe en troværdighed omkring min faglighed, ikke omkring at se halvbarsk ud og komme med sjove bemærkninger. Faktisk manglede der noget lidt kedeligt ved dette nye brand. Noget tungt, modent og seriøst, og her kom kommunalpolitikken ind. Folk flest forventede vel, at jeg lovede medvind på cykelstierne i valgkampen, men jeg holdt mig til fred-ningsregler og vuggestuenormeringer. Det gav gode artikler. Jeg koncentrerede mig om lederudvikling og sundhedsledelse og var heldig med sidstnævnte i forhold til at blive nomineret til arbe-jdsmiljøprisen og vandt endda prisen for Årets Nyeste og Mest Kreative Sundhedstiltag i en dansk virksomhed. Jeg gav, og giver, mig 100 % jobmæssigt. Færdiggjorde min HD-O med et højt snit. Jeg dyrkede mit nye netværk længe før jeg egentlig indtog de po-sitioner jeg nu har haft og skrev flittigt artikler på nettet om ledelse og kommunikation, for at skabe modvægt til alt Biker Jens stoffet. Web’en er din største med- og modspiller i branding. Især hvis dit brand skal flytte sig. Og det skulle mit.

Fra: Jeppe Søe [red@1cetera.dk] Til: Jens Romundstad Dato: 28/04-13 – KL. 23.20 Emne: Mailkorrespondancen

Det hele lyder umiddelbart ret udspekuleret. Nogle vil endda mene falsk... Men i virkeligheden er vi jo netop nået ind til kernen i personlig branding, som mange flere burde tænke over. At turde sætte sig selv i scene, ønske noget og arbejde målrettet med, hvad folk tænker om dig - når de ser dig og hører dig. Man må i mine øjne aldrig lyve i sin personlige branding, da det vil blive afsløret med et brag - men man kan fremhæve noget i sig selv, og lade andet glide bagud. I virke-ligheden kender alle læsere sikkert en smule til iscenesættelse. Når man møder et menneske, man ikke har set i 100 år, siger man næsten altid “Gud hej, hvordan går det med dig” - og svaret er med 99% sik-kerhed “Det går fint, hvad med dig”. Hvis man virkelig var interesseret i det andet menneskes ve og vel, ville man have set vedkommende en del gennem de 100 år og ville i forvejen vide alt - så man ER sikkert ikke interesseret i at høre hvordan det går. Og reelt burde svaret vel ofte være, “det går ad h.. til, har du tid til en kop kaffe og en times dyb samtale”. Vi spiller små roller hele tiden - alle sammen. En rolle ude, en rolle hjemme, en rolle på arbejdspladsen, til jobsamtalen, på dis-koteket og i swingerklubben. Måske forskellen på folk er, hvor meget de tænker over rollerne? Hvornår er du rollefri? Hvornår er alle dine masker smidt og er bare Jens? Vi to er egentlig ret nære venner, men kender jeg dig?

Fra: Jens Romundstad Til: Jeppe Søe [red@1cetera.dk] Dato: 06/05-13 – KL. 10.51 Emne: Mailkorrespondancen

Udspekuleret? Ordet er målrettet, og det står jeg ved, at jeg er. Jeg har set filmen Forrest Gump flere gange, og det særlige ved Tom Hanks karakter er vel, at Forrest ikke træffer et eneste selvstæn-digt valg om hans livsbane. Hans liv er 100% styret af andre og af tilfældigheder. Fint hvis det fungerer for nogen, men sådan er jeg ikke indrettet.Falsk? Hvordan? Er det i virkeligheden ikke Janteloven som stikker frem der? Jeg tror ikke nogen tænker de er falske, når de går i bad og tager pænt tøj på, når de skal i byen, møde svigerfamilien eller til jobsamtale. Det er nøjagtig det samme. Jeg ser mig selv som et meget ærligt menneske, og i det øjeblik du lyver for at brande dig selv, eller et andet produkt, vil du miste alt. Personlig Branding handler om at få dem du ønsker til at se det du er god til. Bemærk her, at man rent faktisk skal kunne noget. Man kan ikke skrive

“Ny smag!” eller “Uden Sukker!” på produktet, hvis det ikke passer? Men man kan gøre opmærksom på det, hvis man tror, at den pa-rameter vil gavne salget. Mere kompliceret, falsk eller udspekuleret er det altså ikke.Jeg ville ALDRIG have det job som jeg har i dag, hvis jeg ikke var god til det. Eller arbejdede 60-70 timer om ugen. Jeg fik ikke job-bet pga af hverken Robinson, 4-stjernet middag eller noget andet TV-mæssigt, men nærmest på trods af det. Jeg har brugt metoder fra branding for at kunne vende tilbage til min faglighed, men det absolut centrale her er, at jeg har en.Mht det med roller, så tror jeg vi er mest fri af roller, når vi er fri af relationer. Det er vi selvfølgelig aldrig helt, men mest i de situa-tioner, hvor vi er alene. Jeg sad lige og tænkte over, hvad dit og mit venskab er og kom frem til, at det er en relation, hvor vi begge har følelsen af at bruge os selv og den anden til noget vi er fælles om. Vi diskuterer etik, politik, lidt familie, personlig udvikling. Men ikke din selvangivelse eller hvilket badebassin du skal have til sommer. Rammen er en interesse- og følelsesmæssig fællesmængde. Og i denne fællesmængde kender jeg dig. Jeg har ikke behov for at kende alle andres billede af dig og være en del af det andre bruger dig til i deres relationer. Du kender mig, som den jeg er for dig og ud fra den ramme, som giver mening for dig og mig.

MvhJens

Fra: Jeppe Søe [red@1cetera.dk] Til: Jens Romundstad Dato: 06/05-13 – KL. 11.14 Emne: Mailkorrespondancen

Til behagelig info var badebassinet oppusteligt, pink og særdeles målrettet sendt til storskrald, samme burde min selvangivelse. Jeg er ganske enig - især det med usandheden, som de fleste tror brand-ing handler om - og reklame i almindelighed såmænd. At finde frem til et skønmaleri og præsentere det for en måbende befolkning. Et stærkt brand kendetegnes vel kort sagt ved, at man også kender dets svagheder. Og nu når vi to netop ind til kernen af personlig branding. I jantes hjemland er det nærmest no-go at sige “her er jeg” - og de der gør, bliver skiftevis båret på hænder og fødder, og tværet i sølet af et ugeblad eller den offentlige mening. Det har både du og jeg oplevet. Lad os lige glemme Biker Jens og fokusere på, hvordan Anne, Claus og Hanne, som læser dette, kan bruge personlig branding som middel til at nå deres mål. Kræver det et specielt væsen, er der valg som skal tages - og fravalg måske? Og hvorfor overhovedet fokusere på brand-ing af dig selv? Er der tips og tricks fra “the number one in the personal branding business”?

Fra: Jens Romundstad Til: Jeppe Søe [red@1cetera.dk] Dato: 06/05-13 – KL. 14.09 Emne: Mailkorrespondancen

Jeg tror Anne, Claus og Hanne bruger personlig branding langt mere end de måske tror allerede. Hvis nogen har nået hertil i vores mailudveksling, så tror jeg de er helt med på sammenligningen mellem det at brande sig selv og at brande et produkt. Og når man er det, så er det kun et spørgsmål om at være mere effektiv med at bruge branding. Det kræver én ting, og det er en målsæt-ning. Hvad er det Anne vil? Hvad drømmer Claus om? Og hvor ser Hanne sig selv om to år? Branding uden kompetencer er nyttesløst. Kompetencer uden branding er uindfriet potentiale. Jeg tilbringer meget tid i min bil, og udover telefonmøder, så under jeg mig den ultimative egoisme: at tænke over hvad jeg vil bruge mit liv til. Disse tanker bliver til målsætninger, som jeg udfordrer på deres realisme. Kan jeg nå dem? Og hvis svaret er ja, så tænker jeg, med mit mål i fokus, på hvad jeg skal gøre i dag, og i morgen, for at komme tættere på målet. Vi står overfor valg, hundredvis måske, hver dag. Jo mere jeg er i kontakt med det jeg vil med mit liv, jo nemmere bliver det for mig at agere i min hverdag. Træffe de valg, der kan skabe mig det liv som jeg ønsker. Det kan være hvordan jeg vil være far for mine børn, mand for min kone, ven for mine venner, min karriere. Dette retningsmæssige fokus skaber også retning for min måde at brande mig på, tror jeg. Det kræver vel

49 ][

[MAILKORRESPONDANCEN]

ikke noget specielt væsen? At have holdninger til sit liv? Men det er klart at det kræver et opgør med middelmådighed og jantelov. Til en vis grad også generthed, men faktum er, at personlig branding, på samme måde som klassisk markedsføring, handler om at vise gode sider af dig selv uden at lyve. Og AIDA-modellen er jo blot en måde at sige “-Spil bolden til mig!” på. Det kræver bare at man er løbet i position først. Livet rummer en masse chancer. Nogle forstår vi at udnytte, andre ikke. I de chancer vi udnyttede, var vi nok bedst til at brande os selv. :-)

132

[JACOB RISGAARD]

133

hvis du

du er en

LEGERSUC ESC

HAN ER SUMMEN AF LEG. AF ET FLYGTIGT MØDE MELLEM TO, DER ALDRIG MERE SKULLE SE HINANDEN OG AF UMIDDELBART MOD – DER SELV I KRISETIDER KAN VEKSLES TIL EN SUCCES, HVIS BARE MAN TØR TRO PÅ DET UMULIGE.

Tekst

Pia Møller Søe

Foto

Mikkel Werenberg

Simon Wedege

Layout

Claus Frandsen

[JACOB RISGAARD]

134

[JACOB RISGAARD]

135

Jacob Risgaard er 35 år og medindehaver af internetbutikken Coolshop.dk, der på få år er blevet så stor en succes, at de tre drenge bag forretningen i dag kan kalde sig millionærer. Jacob Risgaard er Coolshops marketingsansvarlige. Det er ham der står for design, koncepter, analyse af kundernes købsmønstre og pr-arbejde. Til gengæld har han meget lidt at gøre med den daglige økonomi, drift og ledelse.

Han er notorisk drengerøv, med det lille aber dabei, at han godt ved, at både succes og lykke kan være flygtige størrelser, og at man ikke kan lege sig ud af alting. Faktisk har han vidst det lidt for længe. Jacob Risgaard er vokset op i Sæby som søn af en enlig mor. Han er resultatet af et møde mellem ita-liensk charme og en 20-årig pige, der returnerede fra en studietur til Gardasøen som kommende mor. Jacob Risgaard er altså delvist italiener, det vidste han bare ikke, indtil for få år siden. ”Jeg havde ingen idé om hvem min far var, og fik sådan lidt forskellige historier om det rundt omkring. Jeg var samtidigt en ballademager der blev smidt ud af skolen og endte på ungdomshjem som 14-årig. Indtil de også smed mig ud,” fortæller Jacob Risgaard. ”

Livet som ballademager i Sæby, som søn af en en-lig mor og med en diffus faderskikkelse flagrende i det uvisse, betød, at Jacob ikke helt kunne finde sig til rette i de kasser, samfundet stiller til rådighed. ”Jeg har altid døjet med at blive puttet i kasser. Fol-keskolen er sådan et samlebånd og man forventer, at alle danske syvårige passer ind i den kasse. Man kyler dem ind i en 0. klasse, og regner med, at det bare kører derudaf. Bagved venter endnu et kuld – fuldstændigt ligesom på et slagteri - og det kuld havde jeg altså svært ved at finde min plads i. Jeg synes der er en farlig tendens til, at vi i Danmark er så jantelovsfikserede, at vi ikke skelner mellem folk. Vi tør ikke sige; Hov, her er et menneske der stråler i et bestemt fag – ham skal vi da honorere. Vi sætter ikke nogen på piedestaler,” siger han. Jeg har altid haft en ild i mig, der ikke sådan lod sig kue, og jeg har altid gerne villet noget mere, end den tilværelse jeg kender fra min barndom, hvor vi handlede ind i Blå Kors og ikke helt vidste hvordan vi skulle få pengene til at strække.”

Da Jacob bliver smidt ud af skolen, og senere ung-domshjemmet, begynder han at lave lokalradio. Han beslutter sig for, at han vil et eller andet inden for mediebranchen, og går i gang med et forløb på Esbjerg Mediehøjskole. Han rejser undervejs rundt i Hviderusland, Letland og Litauen, sender små historier hjem til Jyllands Posten undervejs, og op-dager, at penge ikke nødvendigvis kun er attråvær-dige for kapitalister og børn af enlige mødre.

”Jeg så nogle vildt forfærdelige ting, og opdagede, at penge og materialisme altså ikke er to sider af samme sag. Penge er basalt gode at ha’. De gør li-vet lettere og selvom du ikke kalder dig materialist, så tror jeg ikke der findes mennesker, der er uenige i den påstand. Rejsen åbnede på mange måder mine øjne for de ting, og det var nok sundt for mig, at se mennesker der levede, så selv de allermest basale behov ikke blev opfyldt,” siger han.

Jakob Risgaard erfarede dog hurtigt, at livet ved et skrivebord ikke var noget for ham. Slet ikke. Derfor besluttede han i stedet at uddanne sig til portræt-fotograf, og tanken om at forevige kærligheden i skikkelse af jubelglade brudepar, på livslang basis tiltrak ham. Desværre kolliderede virkeligheden med den medfødte italienske sans for romantik, og den magiske boble brast undervejs. ”Når du har fotograferet den samme brud tre gange – bare med en ny mand, så bryder det altså lidt med min romantiske livsindstilling,” smiler han.

Og så starter eventyret. Jacob etablerer sig som selvstændig og skaber en webshop der forhandler dvd-film. Med succes. Da banken, på trods af god omsætning, i forbindelse med at it-boblen brister, beslutter sig for at lukke kassen, bliver Jacob ringet op af nogle nordmænd der ønsker at investere i hans forretning. Virksomheden kommer kort tid efter på OTC-listen i Norge, og så sidder Jacob igen ved et skrivebord og rapporterer og analyserer. Og har det forfærdeligt.I 2003 stifter han bekendtskab med to brødre fra Pandrup, Mark og Mike, der beskæftiger sig med noget engrossalg af spil og film. De tre bliver enige om, at de skal forsøge at skabe noget sammen, så Jacob træder ud af den norske virksomhed, og samarbejdet Coolshop.dk bliver etableret, med det sigte, at Jacob skal forsøge at forstærke et online-salg af brødrenes produkter.

Året efter vinder de titlen Årets Spillebutik, og året efter igen begynder virksomheden at runde en må-nedlig millionomsætning. I 2009 vinder CoolshopE-handelsprisen, og siden har der kun været positiv vækst og en stigende kundegruppe.

”Der skete det, at spillebranchen nærmest eksploderede mellem hænderne på os. Pludselig skulle alle spille, og der dukkede nye segmenter op qua de nye spil. Sociale spil der appellerer til både meget unge og noget ældre mennesker, og så blev kvinder pludselig også potentielle kunder. Det var simpelthen det helt rigtige tidspunkt,” fortæller Jacob Risgaard. ”Skal man efterfølgende kigge lidt ind ad, kan man sige, at vi måske har været for langsomme til at få trukket vores andre produkter

frem i lyset, men vi fordobler vores omsætning hvert år, så det er svært at være andet end tilfreds.”

Coolshop sælger underholdning. Spil, film, legetøj, gadgets og i det hele taget alt, der kvalificerer sig til betegnelsen ’cool underholdning’. Specialet er ’godt købmandsskab’, og selv butikken er prisbillig, er kvalitetsprodukter det væsentligste parameter. ”Hos os returnerer du bare varen, hvis den ikke lever op til dine forventninger. Og du må meget gerne prøve den af først. Det betyder, at hvis jeg ikke leverer et ordentligt produkt, så skal jeg tage det tilbage – og det er ikke gratis for mig. Derfor kan det ikke betale sig, at sælge noget lort. Det er en rigtig dårlig forretning, som vi ville tabe mange penge på,” siger Jacob Risgaard. Vi behandler folk ordentligt og sælger produkter vi selv står inde for. Vi er selv bare nogle cool drengerøve, og det er det, vores butik afspejler.”

Når man engang er blevet smidt ud af folkeskolen og per definition bar prædikatet ’ballademager’, kan det måske føles fremmed at kompetencerne pludselig rækker. At alle de andre lytter, når man taler. Jacob Risgaard er stadig ikke den store analy-tiske erhvervsdrivende – han er humlebien, der ikke ved, at han ikke kan - og derfor lykkes det meste. Mark, Mike og Jacob bruger ikke år på at dokumen-tere deres forretningsplan, de følger deres mavefor-nemmelse – og så er de bare vildere… ”Vi vil det her så meget. Vi er vildere. Vi prøver tingene af – og ’the sky is the limit’. Det føles fantastisk at være en succes, især når man ikke tager noget for givet, og er klar over, at alting her i livet er flygtigt. Der er sådan en irrite-rende tendens til, at vi danskere tænker alting ned. Vi ser TV der handler om folk der er dummere end os selv – sjældent om den der lykkes. I Danmark er det vildeste vi kan finde på, at vise Den hemmelige millionær, og af det må man udlede, at er man millionær skal det helst være hemmeligt. Det er farligt, for det hele handler om det man kan tænke sig til,” siger Jacob Risgaard. Det lyder som sådan en hokus-pokus floskel, men det er sgu rigtigt. Hvis man hele tiden ser på nogen, der er for overvæg-tige, bruger for mange penge eller er uintelligente og havner på et hotel i Mexico, så er det der vores fokus er. Man skal i stedet vende den rundt og finde noget man kan stræbe efter,” konstaterer han.

Jacob har aldrig, fastslår han, stræbt efter pengene. Han har søgt efter lykken. Pengene er en del af lyk-ken, men ikke det altafgørende. Han lever det gode liv, i et hus hvor det handler om at have det sjovt, han kører i en rød Ferrari, er single og afslutter for det meste sine lange arbejdsdage, med at sætte sig ud i sit store udendørsspa. Og så husker han på hvor heldig han er.

[JACOB RISGAARD]

136

[JACOB RISGAARD]

137

[JACOB RISGAARD]

138

”Jeg er verdens heldigste mand. Jeg har ikke stræbt efter at blive rig, og min Ferrari gør mig ikke mere lykkelig – men begge dele gør livet sjovere og nemmere. Jeg arbejder meget, og det har sine ofre – eksempelvis er det svært at finde en partner der gider være i anden række, men alt i alt har jeg et fan-tastisk liv. Og det har jeg også fortjent, for jeg har selv skabt det,” siger han. Alle kan skabe deres egen lykke. Det synes jeg, at jeg er eksemplet på.

Jacob Risgaard ligner lidt en drengerøv – og det er som sådan han promo-verer den virksomhed, der har givet ham hans image. Han elsker at lege, og på en eller anden måde er det lykkedes for ham, at gøre det til en levevej – således at kompetencer og kaos følges usædvanligt smukt ad, og ska-ber vækstgrundlag for fortsat succes. Han vil gerne det hele. Han vil gerne arbejde, køre djævleræs med gutterne i de dyre biler, med til sommerfest hos vennen Christian Stadil og til bestyrelsesmøde. Samme dag. Og så må man vælge. ”Jeg siger ja til det hele. Jeg vil alting, og så ender jeg med at skulle vælge. Det er det værste jeg ved. Jeg er super dårlig til at vælge noget fra, og de piger jeg har haft et forhold til vil sikkert alle sammen sige, at det er mit største problem, men det er svært, når man gerne vil leve livet og sikre sig, at man ikke går glip af noget,” siger Jacob Risgaard.

I august modtog coolshop endnu en pris, da citychef i Nørresundby, Lisa Glæsner Kyhnau ved årets By Night-arrangement kunne overrække Jacob Risgaard Erhvervsprisen 2012. Prisen er efterhånden en blandt mange, og succesen er for længst cementeret. Alligevel gør den en forskel.

”Alle vil gerne bekræftes i det de laver, og jeg er stolt over at modtage sådan en pris,” siger Jacob Risgaard. Det er kun menneskeligt, at vi gerne vil aner-kendes, og faktisk – hvis jeg skal være helt ærlig – har jeg en lille djævel på skulderen, der engang imellem siger; Kør nu til Sæby med din Ferrari. Kør ned gennem byen og vis dem, at du godt kunne.”

Det kunne han. Jacob Risgaard – og måske er det hele i virkeligheden så enkelt, at han har nægtet at være en del af kuldet. Aldrig ladet sig anfægte af de forventninger samfundet har til ballademagere. Han har, med egne ord, bare leget at han var en succes. For så bliver man det som regel også… [ ]

[JACOB RISGAARD]

139

Det handler om dig i Europas stærkeste bankHandelsbanken er Europas stærkeste bank i 2012*. Igen. Det er vi stolte af – ikke mindst på vores kunders

vegne. Det skaber nemlig tryghed og giver plads til at fokusere på kundernes behov. Hos os finder du

ingen standardløsninger, men produkter og løsninger der er tilpasset dine behov og din økonomi. Det

gælder uanset, om du er privatkunde og måske har behov for markedets mest fleksible boliglån. Eller

erhvervskunde og vil have fordele af vores globale tilstedeværelse. Og du bestemmer selv, hvor vi mødes

– i banken, på dit job eller hjemme hos dig – lige når det passer dig. Det har givet os Nordens mest tilfredse

kunder*.

Velkommen i Handelsbanken.

*Iflg. Bloomberg 2011/2012og EPSI 2011

Nibevej 6 / 9200 Aalborg SV / tlf. 4456 5700aalborgsyd@handelsbanken.dk / www.handelsbanken.dk/aalborgsyd

Jernbanegade 4 / 9000 Aalborg / tlf. 4456 5600aalborgcity@handelsbanken.dk / www.handelsbanken.dk/aalborgcity

Velkommen i en bankmed overskud til dig

Annonce-livsstilsmagasin2-225x292-maj12.indd 1 11-05-2012 11:27:51

82

Tekst

Pia Møller Søe

Foto

Claus Peuckert

Layout

Claus Frandsen

LØKKE[ET CETERA] HAR SENDT LARS LØKKE RASMUSSEN EN MAIL.IDEEN ER, AT GIVE ORDET TIL ET MENNESKE DER HAR NOGET AT SKULLE HAVE SAGT. MED EGNE ORD.

VI TRYKKER DEN UREDIGEREDE, UVINKLEDE SAMTALE - SOM DEN UDVIKLEDE SIG UNDERVEJS. HER KAN KUNSTEN, KULTU-REN, POETEN, POLITIKEREN OG FORFATTEREN TAGE ORDET BOGSTAVELIGT. SKRIFTE, OM MAN VIL.

lars

[MAILKORRESPONDANCEN]

83

LØKKElars

rasmussen

[MAILKORRESPONDANCEN]

84

Fra: Pia Møller Søe [et cetera] Til: Lars Løkke Rasmussen Dato: 08/08-12 – KL. 08.00 Emne: Spin for galleriet?

Hej Lars

Jeg håber du har haft en god sommer?

Jeg forestiller mig, at du har travlt, men jeg skriver alligevel. For der er noget jeg har haft lyst til at spørge dig om siden engang sidste år.

Danskerne efterlyser ærlig politik. Vi er trætte af tomme valgløfter og Gallup-politikere. Alligevel har Lykketoft større vælgerpotentiale når han er nybarberet, og som politiker skal man tænke sig om mere end en gang, før man tillader sig at skåle på noget som helst. Vi eft-erspørger mennesket bag politikken, men i nøje afstemte udgaver, eller?

De politiske analyser og kommentatorer hævder med jævne mel-lemrum, at politik er ført af spindoktorer og rådgivere. Hvorfor er sidstnævnte blevet væsentlige figurer i den politiske dagsorden?

Nu skal man jo være varsom med sådan at tilkendegive holdninger, men min fornemmelse er, at du er knap så meget spin som spontan? I så fald, hvordan agerer du i det faktum, at indhold drukner i form og politik i meningsmålingerne? Er du overhovedet enig i, at det er tilfældet?

Jeg så dig faktisk omtalt som retro-politiker et sted for nylig. Prædi-katet fik du, i den her sammenhæng, fordi du i valgkampen i 2011 ikke så ofte blev set i selskab med din spindoktor.

I en af debatterne i forbindelse med valgkampen sagde du nogen-lunde følgende:

”Hos mig får man ærlig snak, åben snak. Man får måske ikke så mange superlativer og tillægsord og lange sætninger, men man får en, der siger, hvad det er for nogle problemer Danmark har.”

Jeg indrømmer, hos mig skabte det - måske du - en fornemmelse af ærligt engagement. Oprigtig irritation, om man vil.

Var det spin?Pia Møller Søe.

Fra: Lars Løkke Rasmussen Til: Pia Møller Søe [et cetera] Dato: 14/08-12 – KL. 22.17 Emne: RE: Spin for galleriet?

Hej Pia,

Jeg har bestemt haft en god – og spin-fri – sommer. Nåede både en cykeltur fra Frederiksværk over Lolland til Odense og de første par dage med Team Rynkeby. Det blev også til en dejlig uge i Tjekkiet med hele den færøske del af familien og et besøg på DrengeAkademiet, som vi i Løkke Fonden har prøvekørt med 25 drenge, der forhåbentlig nu får en bedre start på 9. klasse, end de ellers ville have fået. Og så har den ellers stået på oprydning og udsmidning.

Efter 42 år i Græsted flytter jeg med familien til København i løbet af september. Det bliver noget af en omvæltning, men oprydningen har også givet mig nyt indblik i min egen ”politiske historie”. Mapper, mødepapirer og udklip er blev sorteret i ét væk…

Fandt en gammel portrætartikel fra mine unge dage som ud-valgsformand i Græsted-Gilleleje. Her siger min forvaltnings-

direktør, at ”Lars er for ærlig til at kunne begå sig i toppolitik.” Husker, at jeg den gang ikke blev særlig glad for hans profeti, men der er nok lidt om snakken. Jeg er ikke særlig god til at forestille mig. Man kan se, når jeg er glad, sur, optimistisk eller vred. Så nej, det var ikke spin.

Jeg var i valgkampen oprigtig irriteret over, at specielt S og SF forsøgte at tale Danmark ned i et sort hul og havde ”12 minutters løsninger” på alle udfordringer. Det holdt jo heller ikke til et møde med virkeligheden…

Alt har sin tid. Tror også det gælder spin.

Selvfølgelig har også jeg brug for en presserådgiver i en travl hverdag med stadig flere medier. Men danskerne kan godt gennemskue det. Krisen kradser, arbejdspladser flytter til udlan-det, grænsehandelen eksploderer. Det kan man ikke spinne sig ud af. Er du i tvivl, så kast et blik på de menings-målinger, jeg normalt ellers ikke kommenterer… :-)

Bedste hilsenerLars

Fra: Pia Møller Søe [et cetera] Til: Lars Løkke Rasmussen Dato: 14/08-12 – KL. 22.33 Emne: Kan man være for ærlig?

Hej Lars Jeg tror på dig. Faktisk. Men apropos de meningsmålinger… Du er - nu - en af landets mest populære politikere ifølge førnævnte. Hvordan gik det til? Appelerede de spin-fri gloser til vælgerne, eller er det i virkeligheden magthavernes lod, at få dårlige Gallup-målinger? Og havde han ret, forvaltningsdirektøren, kan man være for ærlig til top-politik? Det må trods alt skabe nogle konflikter i en politisk arena med en anden dagsorden. Hvis du da er enig? Er der gået spin i politikken? Det lyder som en god sommer. DrengeAkademiet? Det virker som en god historie - både for drengene og en politisk rådgiver?

Pia Møller Søe

Fra: Lars Løkke Masmussen Til: Pia Møller Søe [et cetera] Dato: 14/08-12 – KL. 23.06 Emne: RE: Kan man være for ærlig?

Hej Pia, Meningsmålinger er noget flygtigt noget, så dem får du mig ikke til at sige mere om. Men jeg glæder mig over, at Venstre for første gang i 10 år havde fremgang ved valget – og at nye medlemmer af kød og blod er strømmet til efter valget. Det første er et udtryk for, at mange danskere godt kunne se, at der ikke fandtes lette løsninger på svære spørgsmål. Det andet er et udtryk for, at endnu flere har kunnet se det efter valget – i takt med at regeringen løb fra alle løfterne. Så nej, jeg tror ikke, at en regering per definition får dårlige målinger. Dem får man, hvis der ikke er sammenhæng mellem det, man siger, og det, man gør.

[MAILKORRESPONDANCEN]

85

[MAILKORRESPONDANCEN]

86

Om man kan være for ærlig? Tror det ikke, men man kan måske komme til at sige for meget på en gang. Meget politik formidles jo via kommentatorernes og mediernes filtre. Siger du i en valg-kamp: Vi har brug for lavere skatter på sigt, hvis vi skal være et konkurrencedygtigt land (og det har vi), spørges der: Hvor lave, hvornår, hvordan? Og så har du pludselig en debat om øjeblik-kelige besparelser eller ufinansierede skattelettelser, selvom samtalen handlede om Danmark om fem, 10 eller 15 år.

Synes som sådan ikke, at der er gået spin i politik, men vi kunne godt være bedre til at adskille det kortsigtede fra det langsigt-ede. Vi har brug for et klarere fokus på Danmarks langsigtede udfordringer for at kunne tage de første, rigtige skridt nu!

DrengeAkademiet. Det vil jeg gerne tale mere om.

Stiftede efter valget ”LøkkeFonden – fra dreng på kanten til ung i fællesskabet”, fordi alt for mange drenge i disse år tabes på gulvet. Syv ud af ti elever i specielklasser er drenge, tre gange så mange drenge som piger er i medicinsk behandling for ADHD, hver uge falder 400 drenge fra deres ungdomsuddannelse og jeg kunne blive ved. Det skal vi have gjort noget ved. Og DrengeAkademiet, hvor 25 skoletrætte drenge i 8. klasse brugte tre ugers sommerferie på at få et mentalt og indlæringsmæssigt ”spark bagi” var det første skridt. Næste år inviterer vi 100. Lars

Fra: Pia Møller Søe [et cetera] Til: Lars Løkke Rasmussen Dato: 14/08-12 – KL. 23.29 Emne: Har vi glemt forskellighed?

Hej Lars

Hvad bestod sparket i? Hvorfor er det for dig et væsentligt projekt, og hvordan er du, i praksis, involveret?

Er der noget galt med uddannelsessystemet, eller har vi bare glemt, at der i enhver klasse sidder drenge - og piger - der ikke nødvendigvis er sat i verden for at leve op til videnssamfundets ambitioner? Der sidder vel også kommende sportsfolk, kunst-malere og musikalske genier i klasserne, og deres ressourcer er måske lidt malplacerede i et kemilokale... Er det ikke et lidt ‘usmi-digt’ system der taber DrengeAkademiets drenge på gulvet?

, Pia.

Fra: Lars Løkke Rasmussen Til: Pia Møller Søe [et cetera] Dato: 20/08-12 – KL. 06.26 Emne: RE: Har vi glemt forskellighed?

Ja, noget er der galt, når næsten dobbelt så mange drenge som piger forlader folkeskolen med meget lave karakterer. Og det er ikke få drenge. Næsten 15 pct. har et gennemsnit på under 3.

Noget tyder på, at skolen mest er indrettet på de mere stil-lesiddende pigers præmisser. Sådan føler mange af drengene på DrengeAkademiet det i hvert fald. En mor fortalte på afslut-ningsdagen, at hendes søn havde ringet hjem den første uge og sagt: “Mor, jeg kan lære”! Den oplevelse opsummerer det ganske fint, synes jeg.

DrengeAkademiet er et eksperimentelt frirum. Ingen skemaer og tavler. En skole, hvor vi anvender metoder, som er målrettet drengene - med udgangspunkt i den enkelte drengs styrker.

[MAILKORRESPONDANCEN]

87

[MAILKORRESPONDANCEN]

88

De fik hver deres individuelle læringsprofil, så de blev klar over deres styrkesider og blev motiveret til at bygge videre på dem. Det var for mange helt nyt. I skolen får de hele tiden at vide, hvad de ikke kan finde ud af!

Samtidig skabte vi en ramme med plads til fysisk udfoldelse og skolematerialerne lagde i høj grad op til at drengene kunne konkurrere med sig selv og hinanden.

Men nye undervisningsmetoder, materialer og læringsprofiler gør det ikke alene. Mange af de drenge, der hænger fagligt, har svært ved at motivere sig selv og ænser ikke, at deres manglende indsats og negative attitude påvirker omgivelserne negativt. Derfor har vi også fokus på udvikling af personlige og sociale kompetencer.

DrengeAkademiet startede derfor med en uge sammen med tidligere jægersoldat Nicolai Moltke-Leth. Målet var at opdyrke grundlæggende egenskaber som respekt, at være positiv, flid og integritet.

Det virkede. Mange af drengene blev virkelig tændt af en gnist. Og de flyttede sig markant fagligt. Den store opgave bliver nu at støtte dem i at fastholde udviklingen gennem 9. klasse. De har alle koblet en mentor på, som vi følger op over for en gang om måneden og vi afholder desuden to opfølgningsweekender i løbet af skoleåret.

Næste år optaget vi 100 på DrengeAkademiet. For det virker! De vil vi dokumentere. For målet er ikke kun at gøre en forskel for de drenge, der deltager, men nok så meget at inspirere dagligdagen på landets mange folkeskoler.

Bedste hilsner

Lars Løkke

Sent from my iPad

Fra: Pia Møller Søe [et cetera] Til: Lars Løkke Rasmussen Dato: 21/08-12 – KL. 07.24 Emne: Hvor er hjem?

Hej Lars

Det lyder som et godt projekt. Jeg hævder, at det er en god historie - både for drengene og for en politisk rådgiver. Det vælger du helt at overse… Det er til at forstå. Omvendt forstår du nok også, at man engang imellem kan blive i tvivl om hen-sigterne. Man skal være velforberedt idealist for at dedikere et liv til at skabe forandringer - uden at lade egne ambitioner få overta-get, ikke?

Hvad er det du gerne vil? Og hvorfor er du den bedste til det?

Du er i Korea i forbindelse med Global Green Growth, går jeg ud fra? Jeg talte med en nydelig ældre dame i anden sammenhæng i dag. Hun har svært ved at forstå, hvorfor Danmark føler sig i stand til at støtte et projekt med det indsatsområde, når vi samtidigt hele tiden får at vide, at krisen koster… Men det betaler sig vel?

Når du vender hjem, hvor er det så?

, Pia.

Fra: Lars Løkke Rasmussen Til: Pia Møller Søe [et cetera] Dato: 22/08-12 – KL. 06.24 Emne: Svar (fra Korea, hvor jeg lige er landet)

Hej Pia,

Det ER en personlig ambition at gøre en forskel. Og det ER en personlig tilfredsstillelse, når det lykkes. Derfor kan idealisme og ambition bestemt godt gå hånd i hånd. Sådan har jeg det - og jeg deler heldigvis den holdning med i titusindvis af danskere, der f.eks. arbejder frivilligt i sportsforeninger, sociale tilbud eller i spejderbevægelsen, hvor jeg selv trådte mine barnesko. Jeg bilder mig ind - uden at være indbildsk - at jeg, selvom jeg nu er i opposition, har en position, hvor jeg kan gøre en forskel ved at sætte fokus på et uløst samfundsproblem og rejse penge til at gøre noget ved det. Er det så ren idealisme? Det må andre bedømme. For mig er det et “drive”, jeg har haft med fra barns-ben. Der er ingen større forskel på at pakke og sælge juleneg for at skaffe penge til spejderpatruljens tur til Norge, da jeg var 16, og 32 år senere rejse penge i dansk erhvervsliv til at sende drenge på sommerskole. Ikke i min optik i hvert fald.

Om jeg er den bedste til det, spørger du. Sikkert ikke, men jeg er god til det! :-)

Selvfølgelig har vi råd til at engagere os i det internationale arbejde for grøn vækst. Vi har ikke råd til at lade være. Også her kan idealisme og egeninteresse gå hånd i hånd. Når udviklings-økonomierne f.eks. investerer i energieffektivitet, er det godt for det globale klima. Når de gør det med produkter fra Danfoss og Grundfos er det samtidig godt for dansk økonomi og job-skabelse.

Jeg rejser hjem i morgen efter små fire hektiske dage i Ko-rea - og det bliver i første omgang til en flyttekasse... I løbet af september skifter vi huset i Græsted ud med en lejlighed i hjertet af København. Det sker midt i en travl tid, så vi har brugt sommerferien på at rydde op, pakke og gøre os klar. Jeg glæder mig derfor til at komme fri af flyttekasserne og på plads i vores nye hjem.

Bedste hilsner

Lars

Sent from my iPad

Fra: Pia Møller Søe [et cetera] Til: Lars Løkke Rasmussen Dato: 22/08-12 – KL. 06.52 Emne: Tak for ordene...!

Hej Lars

God tur hjem til Danmark, hvor end du så lander. Jeg håber det bliver der, hvor dine flyttekasser er - og at de befinder sig præcist, hvor du gerne vil have at deres indhold skal danne rammen om jeres lykke.

Tak fordi du tog dig tid til [et cetera]

De bedste hilsner, Pia Møller Søe

[MAILKORRESPONDANCEN]

89

[MAILKORRESPONDANCEN]

LEONARD COHEN

SØNDAG 26. AUGUSTKL. 18 I MØLLEPARKEN

Arr.: Musikkens Venner

OLD I DEAS WORLD TOUR

LEONARDCOHEN

ALBUM“OLD I D EAS”UDE NU

B I LLETSALG ETSTARTE R MANDAG

LØRDAG25. AUGUST 2012R O S E N B O R G

E K S E R C E R P L A D SW W W.C O N C E RTS .D K

B I L L E TL U G E N .D K / 70 263 267

SØNDAG26. AUGUST 2012

M Ø L L E PA R K E NA A L B O R G

W W W.A K K C .D KB I L L E TN E T. D K / 9 93 5 5 5 6 6

OLD IDEAS WORLD TOUR

BILLETPRIS: Ståplads 750,- Tribunesiddeplads 1.075,- Billetpriser er ekskl. gebyr

BILLETNET.DK · TLF. 9935 5566 · AKKC.DKUDSOLGT

FLOT NY SÆSON 2012/2013

Når katten er ude ...Komedie/farce

Søren Dahl 40+4Show

HamletBallet

Out of AfricaShow

Det må ikke hedde REVY!Revy

ToscaOpera

SatisfactionBallet

OneginBallet

Hej Lily!Kabaret

Figaros BryllupOpera

NøddeknækkerenBallet

Hatten RundtShow

FlagermusenOperette

London West End GalaShow/musical

CarmenOpera

That’ll Be the Day!Show

One Night of QueenShow

Barberen i SevillaOpera

Den Kongelige BalletBallet

Rhythm of the DanceShow

ValhallaMusical

THRILLER LIVEShow

City Singler 2Show

ABONNEMENTS

FORDELE som ABONNENT:

Se mere om abonnementsforestillingerne på akkc.dk eller ring 9935 5555 / mail: akkc@akkc.dk og få programmet tilsendt.

T

Vælg mellem 24

forskellige forestillinger

2012

2013

Jeg elsker dig?!Musical

NYHED! Nu kan du også tegne

abonnement med kun

TRE FORESTILLINGER

Se programmet:

FLOT NY SÆSON 2012/2013

Når katten er ude ...Komedie/farce

Søren Dahl 40+4Show

HamletBallet

Out of AfricaShow

Det må ikke hedde REVY!Revy

ToscaOpera

SatisfactionBallet

OneginBallet

Hej Lily!Kabaret

Figaros BryllupOpera

NøddeknækkerenBallet

Hatten RundtShow

FlagermusenOperette

London West End GalaShow/musical

CarmenOpera

That’ll Be the Day!Show

One Night of QueenShow

Barberen i SevillaOpera

Den Kongelige BalletBallet

Rhythm of the DanceShow

ValhallaMusical

THRILLER LIVEShow

City Singler 2Show

ABONNEMENTS

FORDELE som ABONNENT:

Se mere om abonnementsforestillingerne på akkc.dk eller ring 9935 5555 / mail: akkc@akkc.dk og få programmet tilsendt.

T

Vælg mellem 24

forskellige forestillinger

2012

2013

Jeg elsker dig?!Musical

NYHED! Nu kan du også tegne

abonnement med kun

TRE FORESTILLINGER

Se programmet:

22 ][

Teks

t: Je

ppe

Søe

][ F

oto:

Fle

mm

ing

Krøl

l ][

Lay

out:

Ann

e B

rix

[FOKUS]

23 ][

Det er over 20 år siden den karismatiske Freddie Mercury døde, men han efterlod sig et band, der havde skrevet så mange ørehængere, at Queen fortsat skovler penge ind på sin succes. Ja faktisk mere end nogensinde. Det skyldes selvfølgelig, at sangene hænger ved. At vi alle kan skråle med på ”We Are The Champions” og ”We will rock you” - men også fordi sidstnævnte er navnet på en musical, der ser ud til aldrig at kunne dø. I 11 år har den kørt hver eneste aften i Londons West End med 6 mil-lioner billetter solgt, og på tour i hele verden har over 13 millioner set og sunget med på de mange hits, der er sat sammen til en humoristisk fremtids-farce, om at ville kæmpe for musikken og kun leve for Rock’n’roll.

Vi er i Londons legendariske West End. En bydel, der er blevet sy-nonym med musicals. Turister valfarter til de store shows, der er skabt på millionbudgetter - men i de små sidegader ligger intime scener, hvor man kan få store teateroplevelser med hollywood-stjerner i hovedrollen. Der er plads til alt i West End. Subkulturer lever side om side med det kommercielle. De sikre valg ved siden af de vovede. ”Singing in the rain”, ”Løvernes konge”, ”Sound of Music” og ”Phantom of the opera” - eller hvad med en opførelse af Shakespeare, som den lød på hans egen tid? Endelig lever den engelske humor på højt plan i satiriske teaterstykker, eller rå stand-up - ligesom bydelen er kendt for det eksperimenterende

teater, hvor publikum inddrages i forestillingen og nytænkningen er i højsædet. For os i Aalborg er London en sviptur. Oplevelserne venter lige om hjørnet.

Dominion Theatre er et af de gamle teatre i London. Når man kommer om bagved, emmer det af tradition. Det er ikke som at besøge et dansk teater. Her spiller man et stykke i et halvt års tid, i bedste fald - mens men i London producerer musicals til, at de skal spille i årevis. For at spille WE WILL ROCK YOU valgte man at bygge hele teateret ud med en ekstra afdeling - for at skabe et ekstra rum til kostumer. Man har indsat elevatorer, der kan løfte kæmpe kulisser op på scenen. Alt er sat op til, at musicalen skulle køre længe. Men at det skulle være 11 år - foreløbigt - havde ingen forestillet sig. Det er rekord for Dominion Theatre.

Skuespillerne har fast job. De kan spille samme rolle i årevis, og mange har gjort netop det. De møder ind ved 16 tiden og varmer op. Både stemme og fysik. Det gjorde man ikke for få år siden, hvor de fleste teatre fik skuespillerne ind direkte i sminken og så på scenen - men efter en del uheld og fysiske skader, er det blevet en fast del at skuespillerne skal igennem en længere opvarmning. Det er en selvkørende maskine, med den store forskel, at der arbejdes med at gøre maskinen til en kultur. Det er væsentligt for instruktører og for showet, at ingen føler det er ens hver aften.

[ET CETERA] MAGAZINE ER TAGET TIL LONDON, FOR AT GÅ BACKSTAGE PÅ DET LEGENDARISKE DOMINION THEATRE, HVOR MUSICALEN ”WE WILL ROCK YOU” KØRER PÅ 11 ÅR. MUSICALEN RAMMER AALBORG OG GIGANTIUM DEN 7.-10. MARTS.

VI MØDTE ROGER TAYLOR FRA QUEEN OG BEN ELTON, DER SKABTE MEGASUCCESSEN, TIL EN SNAK OM SHOWET, ROCK’N’ROLL, FREDDIE MERCURY, ÆREFRYGT OG LIVET BACKSTAGE PÅ EN MEGA PRODUKTION.

[FOKUS]

24 ][

[FOKUS]

25 ][

Der lægges med vilje lidt nyt ind i forestillingen dag for dag. Æn-dres et trin, flyttes en kulisse, skabes en ny joke - noget der gør, at intet var som i går. Det er med til at gøre hver eneste forestilling til en vågen engageret indsats fra alle. Der skal være sommerfugle hver eneste aften.

FORESTILLINGEN:We Will Rock You er en forestilling, der netop ændrer sig hele tiden. Musicalen er en god blanding af de fantastiske sange fra Queen, krydret med en satirisk tilgang til den verden, som vi alle lever i. Der er jokes på stribe, og de er skarpe og aktuelle. X-Factor får en omgang kritik for sin velsmurte hit-på-hit tankegang, vittigheder om politikere og kendisser sættes ind og tages ud, så forestillingen hele tiden er dagsaktuel. Og netop We Will Rock You gør plads til stort set alt, da historien i forvejen er totalt outreret og vanvittig. Den er skabt af Ben Elton, der både er kendt for ”The young ones”, ”Den sorte ridder” med Rowan Atkinson, og sågar Mr. Bean. Og det er den galskab man præsenteres for i musicalen.

We Will Rock You foregår i et fremtidsland, hvor rockmusik er bandlyst af den sexede diktator Killer Queen. Scaramouche og Galileo er født til at frelse verden sammen med frihedskæmperne, der bor på Heartbreak Hotel. Det er både historien om Queen og om et kontrollerende samfund, hvor hits rulles automatisk ud fra en computer og bliver downloadet af alle de mange fans, der ikke lever livet, men klæder sig ens, mener det samme og lytter til det samme i deres iPods. Et folk, der går i takt. Men den lille gruppe autonome ”bohemians” leder efter de rester af Rock’n’Roll, der stadig huskes svagt. Og jagten på at samle brikkerne af fortidens puslespil er den vi følger. En parodi på pladeselskaberne, der med penge kan skabe stjerner på samlebånd - mens de ”rigtige” musikere holder sig udenfor og kæmper imod det kommercielle. Universet er mindst ligeså besynderligt som Freddie Mercurys påklædning. Og det virker!

Mens det ene hold af skuespillere dagligt fylder Dominion Theatre i London, er et andet professionelt hold på verdenstour. Og det er det kæmpe apparat der rammer Gigantium i marts. Har du endnu ikke set We Will Rock You er der kiggepligt når den er på vores breddegrader. Forestillingen er intet mindre end fantastisk. ›

[FOKUS]

26 ][

Ben Elton er måske ret ukendt udenfor England, men er blandt andet skaberen af ”The young ones”, ”den sorte snog” og ”Mr. Bean”. Ben er legendarisk stand-upper i den engelske under-grund, men hans uddannelse indenfor teater har givet ham et væld af andre opgaver, som allerede i live har gjort ham udødelig. [et cetera] mødte ham bag scenen i Dominion Theatre og spurgte, hvordan man tør sige ja til at lave en musical om noget SÅ legendarisk som Queen”Jeg var svær at overtale. Der blev holdt ret mange møder, hvor Roger Taylor, Brian May og Robert de Niro ville ha mig til at instruere, men jeg var ganske enkelt bange for at være den, der skulle lave et stykke teater om noget så unikt og legendarisk som Freddie Mercury og Queen. Uanset hvilke ideer jeg fik, ville de være en hån overfor Queen og deres talent”.

Valget for Ben Elton blev derfor, at bruge Queens musik til at skabe en historie om troen på den ægte musik og Rock’n’Roll fremfor at lave en typisk gennemgang af en kendt persons liv og død. ”Historien jeg skrev var ”fucking right”. Den skulle ikke være en lille kærligheds-historie, den skulle ikke være en historie om et coverband, der prøvede at leve op til Queen - og det skulle ikke være en sentimental gennemgang af Freddie Mercurys liv. Så det at tage 24 af de bedste Queen numre og skabe en matrix-fremtids-historie var med sikkerhed det rigtige valg. På den måde hylder vi Queen og Freddie ved at bruge deres musik til at redde den ægte musik, spillet af rigtige musikere på rigtige instrumenter”.

Ben Elton er helt tydeligt stolt af musicalens succes. Men han ta-ger ikke æren. Æren har Queen: ”Du kan ikke definere en kulturel kraft som Queen. Hvis man vidste hvad det var de kunne, kunne man jo genskabe det - men der er noget helt anderledes over Queen. De samler folk. Deres sange spiller på stadions og alle synger med. Det kan hverken Beatles eller andre store band præ-stere… Der var noget storslået over deres numre, som passede til de helt store mængder af folk - som i samlet flok løftes af at skråle med på ”We are the champions”. Vi oplever hver eneste aften, at selvom folk sidder på deres stole og ser musical, så samles de pludselig når musikken spiller og står op til de numre, der har den fælles puls. De gutter var geniale, og det har jeg så fået æren af at samle til et show”.

Ben Elton behøver nu ikke fralægge sig æren. Det er helt tydeligt, at Elton har en stor finder med i spillet. Der er vittigheder, som er skarpe og gennemførte. Der er den typiske engelske humor, som han netop selv er blevet garanten for. Det er tydeligt, at denne musical netop er udsprunget i en hjerne, der har skabt den gal-skab der er blevet verdenskendt gennem blandt andre Mr. Bean. Og kombinationen af galskaben fra humoren og stand-uppens verden og så den traditionelle musicalscene er ikke tilfældig: ”Jeg har altid elsket musicals. Som dreng så jeg GREASE her på Dominion, og var fuldstændig opslugt. Og nu har jeg skrevet musicals med Loyd-Webber og Queen. Det er næsten for utroligt til at være sandt. Vi elsker vores show. Vi arbejder på showet hver aften. Der kommer nye historier og vittigheder ind. Den gøres aktuel, og den bliver mere og mere aktuel dag for dag. Vi bevarer passionen. Og vi var fra starten opmærksomme på, at vi ville provokere den traditionelle musical-scene. Det her skulle være helt nyt, og det blev det”. ›

BEN ELTON: ”Jeg turde ikke sige ja”

Ben Elton er af Englands helt store stand-up komikere. Som 23-årig skrev han BBCs helt store hit ”The Young Ones”, der blev verdensomspændende kult. Elton har vundet et væld af priser for sine shows og serier, og har været vært på storsti-lede TV shows. I 1985 begyndte Elton et partnerskab med Richard Curtis, og sammen skabte de to mega successer som ”Blackadder” (Den sorte snog) der havde Rowan Atkinson i hovedrollen og tog verden med storm. De skrev derefter både ”The New Revue”, som nogle vil huske som Rowans største liveshow, og senere episoder for Mr. Bean. Ved siden af dette skriver han musicals og bøger.

[FOKUS]

28 ][

Taylor giver sjældent interviews. Han vil ellers gerne tale om Queen og er fortsat aktiv på alle fronter, men hørelsen er næsten forsvundet. Høreapparater på begge ører gør, at han kan klare sig gennem en snak, men det står så slemt til, at han også må mundaflæse. [et cetera] møder ham backstage efter showet, til en bid mad og et glas vin.

Han opfører sig ikke som en legende. Men det er præcist hvad han er, trommeslageren fra Queen og en af de medlemmer af bandet, der skrev musikken. Helt nede på jorden går han omkring og ser ud til at hygge sig på bagscenen. Han færdes hjemme-vandt på Dominion Theatre, da han har haft en ret betydelig finger med i musicalen. Han kigger ofte forbi. Han nyder at stå bagerst i det gamle teater og se udover publikum, og mærke hvad hans musik stadig gør ved folk. ”Det er tydeligt, at vi skabte et el-ler andet, som folk stadig føler noget for. For mig er det nærmest rørende at se folk stå op i sæderne hver aften og synge med på vores gamle sange. Vi er stolte hver aften. Det er et fantastisk hold, der skaber forestillingen hver aften. Ben Elton er en stor og god far for alle, der hele tiden holder vores barn i live og holder det aktuelt.

Vi ville skabe noget, men det skulle være den helt rigtige historie og den helt rigtige mand som forfatter på det. Vi ville have humor, da Queen i den grad handlede om at skabe et show og have det enormt sjovt imens. Robert de Niro var sammen med Brian May

Kernen i Queen var Freddie Mercury som frontfigur, Roger Taylor på trommer, Brian May på guitar, og John Deacon på bas. Queen eksisterede fra 1971 til Mecurys død i ’91. Han døde af aids-relaterede sygdomme. Queen er dog genopstået i en besætning med Paul Rogers som sanger - ligesom Roger Taylor og Brian May er ved selv at skabe et coverband i Queens navn. Gruppens største hits er: ”We Will Rock You”, ”We Are the Champions”, ”Another One Bites the Dust”, ”Killer Queen”, ”Somebody to Love”, ”I Want To Break Free” og ”Bohemian Rhapsody”.

We Will Rock You spiller i Gigantium den 7. - 10. marts.

ROGER TAYLOR: ”Vi var jo bare fire venner der havde det sjovt”

og mig på jagt efter den rette historie - og vi faldt gudskelov for Elton”. Brian May, Robert de Niro og Roger Taylor havde altså drømmen om at skabe et show med Queen til West End, men de var på ingen måde fans af musical-genren: ”Det her er SÅ langt fra My Fair Lady og andre shows i West End. Det her er virkelig Rock’n’Roll. Der var sådan set ingen af os, der havde så megen kærlighed til musicals, så vi ville skabe noget helt andet end det alle andre opførte år efter år. Og det er da lykkedes, selvom vi er blevet klogere på musicals, har set de fleste og forstået passionen - og jo nu også selv kører år efter år”.

Hvorfor Queen blev så store - og fortsat er det, kan Roger ikke svare på. Spørgsmålet har han fået tit, men svaret har han ikke kunnet finde. Eneste bud er den passion for musikken og det sammenhold de fire gutter havde: ”Vi var bare fire drenge, der havde det sjovt sammen. Det er fantastisk at se, hvad vi skabte og hvad det er blevet til. Det helt utrolige er, at vi ser folk derinde i salen, som slet ikke var født da vi havde vores storhedstid. Der er selvfølgelig mange af de gamle fans, som sidder der og mindes de gode gamle tider - men det mest fantastiske er, at se de helt nye tage musikken til sig. I det hele taget synes jeg at Rock’n’Roll i den grad er i live. Jeg nyder virkelig at se de unge tage musik-ken til sig, ikke bare vores, men også andres. Der skabes nu Rock’n’Roll hver dag af nye hjerner derude”.

Når man taler Queen kan man slet ikke komme udenom Fred-die Mercury. Og det kan Roger heller ikke selv. Det er Mercury der pryder facaden på Dominion, og ham der i sin tid var den bærende kraft. En stor del af repertoiret fra Queen er skrevet af hele bandet, og en del også af Roger selv - men Mercury havde show i blodet og var en fantastisk frontfigur til hans død: ”Vi kom tættere mod slutningen af Freddies liv. Vi vidste alle godt, hvor det bar hen ad, men talte ikke rigtigt om det. Jeg kan kun huske een gang vi tog det op, hvor Freddie satte os sammen og sagde, at vi sikkert alle ved at det snart er slut for ham - men at vi skal lave musik til det sidste sekund. Alt skulle fortsætte som før, ingen skulle købe plader fordi han var syg. Han fokuserede på musikken og på arbejdet og knoklede som en hest i den sidste tid - og det bragte os ekstremt tæt sammen. Han var modig og bar sin forfærdelige sygdom flot. Han var sjov og livlig, men også fokuseret og ekstremt professionel. Intet måtte være godt nok, alt skulle være perfekt. Han var stærk nok til ikke at se på hvad andre mente. Han fokuserede på Queen og hvad vi stod for. Når jeg ser udover publikum her på Dominion eller ude i verden, der sidder og lever sig ind i 20 år gamle sange, så savner jeg Freddie. Han er med mig hver dag og skulle altså ha set det her show. Det havde han elsket”. []

[FOKUS]

For de fleste er sommeren et velfortjent pusterum. Vi holder ferie med dem, vi holder af - og vi lader op. Når vi i Aalborg City ser til-bage på foråret, er det med stor tilfredshed. Vi har haft velbesøgte arrangementer, skabt i tæt samspil mellem butikker og sponsorer. Vi har endnu engang formået at hæve overliggeren i forhold til den kvalitet, som vi ønsker at give vores kunder i midtbyen. Day & Night blev et stærkt punktum på forårssæsonen. Publikum strøm-mede til, butikkerne gjorde deres absolut yderste for at markere festen - og på Gammeltorv spillede et stjernetæppe af navne op til fest som afslutning på en dag og nat, der viste hvad vi vil. Og kan.Selvom hvilepulsen rammer de fleste, sætter vi den ikke ned i midtbyen. Butikkerne har hængt tilbudsskiltene op overalt, der er udsalg - det bugner af hotte sommervarer, og gaderne er proppet med folk, der i lidt roligere tempo går rundt og ser på vinduer. Og går indenfor. Fordi der overalt er grund til det.

Sidst i Juni har vi amerikanske dage, hvor C.W. Obels plads dan-ner midtpunkt i en autentisk amerikansk kulturfest. Den danske Sinatra - Thomas Lilleøre - og Randers Bigband sætter musik til stemningen, sammen med E-Street Jam, der er hyldet for deres

Bruce Springsteen kopi. Vi har fået en ægte F-16 jager ind på plad-sen, sammen med en brandbil fra New York som restauratør Claus Søgaard har hentet til Danmark. Alt er klædt i rødt og hvidt… og blåt.

Amerikanske dage er endnu et godt eksempel på, hvad der gør Aalborg til en af Danmarks bedste handelsbyer. Der er ikke tale om butikker, der kæmper en kamp for at lokke kunder til - men om et ekstremt stort samarbejde mellem butikker, foreninger, sponsorer, erhvervsliv og organisationer der vil vores by. Sammen med Aal-borg City foreningen skaber vi de arrangementer, der giver byen liv. Og vi gør det med streg under!

Det er det vi kan. Igen og igen.Stå sammen. For hinandens skyld.Og få skabt de helt store oplevelser.

Rigtig god sommer i Aalborg City!Flemming Thingbak

SOMMER I CITYSO

MM

ER

I CIT

Y

48 ][

[PROFIL]

Solen skinner fra en skyfri himmel – og det manglede også bare!Det er forår, og om lidt er det endelig sommer – og dermed tid til solbriller.

Fuldstændigt ligesom med et par briller, er det ikke uvæsenligt hvilken solbrille du vælger, skal være en af sommerens vigtigste accessories.

For det første ved jeg, som optiker, hvor vigtigt det er, at du pas-ser på dine øjne i solen. De allerfleste af os har for længst lært, at vi skal passe på vores hud i forårs- og sommersolen, men præcis det samme gør sig faktisk gældende for dine øjne. UV-strålerne er stærke i Danmark, og det er væsentligere end du – sikkert – tror, at du beskytter dine øjne. Det er bare en af grundende til, at det kan være en god ide, at ofre lidt flere penge på et par solbril-ler hos en optiker, for så er du sikker på, at du kan få helt nødven-dig og kompetent rådgivning i forhold graden af UV-beskyttelse i brillen.

Dernæst skal solbrillerne passe til dig og dit ansigt. På samme måde som en almindelig brille skal komplimentere dig og din stil, må en solbrille også meget bidrage til, at du tager dig godt ud – og altså ikke kun være en praktisk foranstaltning.Stel, form, design og farve skal være rigtig for dig, og når vi sæl-ger et par solbriller, så gør vi det på baggrund af al den faglige ekspertise, der kommer af at arbejde med præcis det, hver dag.

Hos Profil Optik har vi et bredt sortiment af solbriller. Vi har de store internationale brands i butikken, og du finder ikke et par solbriller på hylden, der ikke lever op til vores ret stringente krav til kvalitet.

Når vi nu plæderer så stærkt for, at vi skal beskytte vores øjne mod solen, ved vi selvfølgelig godt, at det stiller lidt større krav til de solbriller, vi sælger vores kunder.

Det nytter ikke noget, at brillerne blive løse i stellet og glider ned, når du skal bære på en baby, en strandtaske og andet nødven-

digt sommergrej. De skal sidde fast, når du spiller fodbold med vennerne, være praktiske når du er på landevejen i opmuntrende morgensol - og så må det gerne se lækkert ud, når du sidder på cafe med vennerne.

Jeg er fuldstændig sikker på, at vi har et par solbriller der matcher alle de krav. Og dig.

ENØJENÅBNER

Vi ses i butikken på Bredegade eller Østerågade,Mikkel Jørgensen

60 ][

[PROFIL]Te

kst:

Jepp

e Sø

e ][

Fot

o: L

ouis

e D

ybbr

o ][

Lay

out:

And

ers

Fran

dsen

61 ][

[PROFIL]

NÅR DET ER

VIS MIG DIN SKRALDESPAND, OG JEG SKAL SIGE DIG, HVEM DU ER…VORES SKRALDESPAND RUMMER RESTERNE AF DET LIV VI LEVER. NÅR VI FÅR BØRN, KAN DET SES PÅ MÆNGDEN AF SKRALD, DER TIL TIDER VOKSER LIGEFREM PROPOR-TIONELT MED MÆNGDEN AF KÆRLIGHED, NÅR VI FÅR NY HOBBY, EN ANDEN LIVSSTIL, RÅD ELLER TID, KAN DET ALT SAMMEN SES PÅ DET VI KASSERER.

62 ][

[PROFIL]

Der var engang, hvor skraldemændene i de tidlige morgen-timer kørte gennem byen, forcerede baggårde og brosten, for, med de bare næver, at tømme utåleligt tunge skralde-spande, time efter time, bolig efter bolig, alt imens ryggene utvivlsomt må ha’ værket undervejs.

I dag, med klædelig fokus på arbejdsmiljøet og respekt for menneskekroppens fysiske formåen, kommer renovations-arbejderne ikke i kontakt med dit affald. De opdager slet ikke, at du har fået børn, nyt job eller kone, og deres krop holder et helt arbejdsliv, fordi store dele af processen – selv-følgelig – er optimeret og automatiseret.

Det er stadig i dagens allerførste timer, at renovationsmed-arbejderne møder ind, og på sådan en forårsdag hvor him-len er nærmest gennemsigtig blå, og luften klædelig lun – midt i al den stilhed der opstår, når vi andre ikke bemærker det, er det en fri fornemmelse af være renovationsmedar-bejder.

Byens gader er nærmest øde, og Jan og Michael arbejder sig uforstyrret gennem deres rute, kun afbrudt af små ord-udvekslinger, af den slags der passer dem begge to bedst.

Det er underordnet, hvad der er i de spande, der er stillet frem til dem ved husene.

De to kolleger skal blot køre spanden frem til bilen, så løftes og tømmes den automatiseret, og de kan fortsætte arbej-det. Rutineret, roligt – og med god tid, til at nyde fornem-melsen af at få noget fra hånden.

ET LIVS LEVNETMen det er der jo stadig. Dit livs levnet. Langt størstedelen af vores private affald er husholdnings-affald, og det producerer hver dansker i gennemsnit over et halvt ton af om året. Industrien og detailhandlen bidrager selvfølgelig også væsentligt til den store mængde affald, som vi hvert år skal skille os af med i Danmark, men heldig-vis er vi efterhånden blevet gode til, både at genanvende og genbruge, men også til at udnytte vores affald som en energiressource. Den resterende mængde affald, produkti-ons- , bygge- og anlægsaffald der ikke kan brændes eller genanvendes, deponeres på genbrugs- eller lossepladser.

Den sidste type affald er selvsagt den største udfordring, og den der fra politisk hold gøres en stor indsats for at be-grænse.

Man kan se meget om en by, ved at se på mængden og typen af affald der ryger ud.

Man kan se hvordan betalingsbalancen har det, om vi smi-der ud eller reparerer, og man kan se, om der aktivt gøres en indsats for at tage hensyn til det miljø, der skal nedbryde vores bunker.

EN SKIDT IDEAalborg, vores smukke rene, grønne by, er bygget på bun-kevis af affald! I sin tid, var det nemlig helt almindeligt, at affald blev skippet ud af vinduerne, blev smidt i rendeste-nen eller i byens åer. På landet blev det samlet i møddinger, ofte som en stolt bunke til vidnesbyrd om velstand, midt på gårdspladsen, og det er derfor, at arkæologer i dag, bogsta-

63 ][

[PROFIL]

veligt talt, kan grave et spadestik dybere i vores historie. Un-der os ligger nemlig flere hundrede års historie, potteskår, dyreknogler og andet velbevaret, der gør, at vi kan forske i og fortælle om det liv vi levede engang.

Alligevel var det ikke ubetinget nogen hensigtsmæssig måde, at håndtere affaldet på. Byerne lugtede forfærde-ligt, og smittespredningen var, med affald og afføring frit flydende i gaderne, ude af kontrol. Derfor tog en kløgtig konge, Frederik d. 4, i 1700-tallet initiativ til en mere kon-trolleret affaldsindsamling – og grundlagde dermed det renovationsvæsen vi kender i dag.

Inden da var det natmandsarbejde at tage skraldet for alle andre og indsamle affald fra gader og stræder. Når det bed-re borgerskab sov, mødte natmændene ind for at tømme byens latriner og fiske affald og døde dyr op fra åerne. Selv efter man indførte renovationssystemet, og dagaffaldet blev kørt ud af byen til en losseplads af skraldemænd, var det natmandens arbejde at tømme latrintønderne – og dem var der i starten af 1900-tallet næsten 4000 af i Aal-borg.

Skraldemændene i Aalborg kørte byens affald til en losse-plads, som lå tæt ved, hvor Karolinelund nu ligger. Senere i 1900 byggede kommunen en renovationsanstalt ved Gug-vej, omtrent hvor den nuværende genbrugsplads på Over Kæret ligger. Hestene, der indtil da havde trukket det tunge læs, blev udskiftet med biler, folk fik en skraldespand, og de natlige ture med latrinaffaldet reduceredes efterhånden, som folk fik wc’er, men først i begyndelsen af 1970’erne ophørte natrenovationen fuldstændigt.

Med tiden blev de store lossepladser til gene for naboerne, og det uhygiejniske aspekt var ikke til at overse, og derfor blev der i 1960 lavet et forbrændingsanlæg: Reno-Nord, og det er her vi stadig brænder al kommunens affald.

VIRKER SKIDTET?I Aalborg Kommune bliver de store mængder affald der daglig produceres anvendt som en energiressource. For-brændingen af en stor procentdel af affaldet bliver til el, der kan forsyne mange tusinde husstande med strøm, og således anvendes den energi, der er i affaldet, på allermest fornuftig vis. Affaldet brændes på en miljøforsvarlig måde, og dampen fra afbrændingen anvendes til at producere elektricitet.

I praksis betyder det, at alle de renovationsbiler der kører rundt i Aalborg Kommune og indsamler vores affald, læs-ser det af på Reno-Nord, i en absurd stor affaldsskakt, hvor-fra en kæmpe grab, der kan løfte 700 kilo affald af gangen, løfter bunkerne til afbrænding – og det er den proces der skaber energien. Det slagger der skabes ved afbrændingen sorteres automatisk fra, og bliver til værdifuldt byggemate-riale når der skal laves – eksempelvis – vejarbejde.

Vores papir og pap kan bruges til nyt papir, til eksempelvis aviser, reklamer og toiletpapir, og det kan langt bedre betale sig, miljømæssigt, at lave genbrugspapir, frem for helt nyt. Det udleder langt færre kemikalier, reducerer affaldsbunker-ne og nedsætter energiforbruget, når vi gør os den lille ulej-lighed, at smide gårddagens nyheder og tomme papkasser i genanvendelsesbunken.

64 ][

[PROFIL]

65 ][

[PROFIL]

66 ][

[PROFIL]

På samme måde bliver glasflasker og aluminiumsdåser smeltet om og genskabt som nye – igen mindre omkost-ningstungt, end at starte produktionen fra bunden, og et emballagedirektiv, der pålægger forskellige emballage-typer afgifter i henhold til miljøbelastningen, og i øvrigt specificerer en række krav til minimering og bortskaffelse, betyder, at mere emballage ligeledes genanvendes til frem-stilling af eksempelvis ny plast og folie.

GENBRUGI Danmark genbruger og genanvender vi over 60 procent af al vores affald. Resten brændes eller deponeres. Vi gen-bruger næsten 100 procent af vores flasker, som følge af pantsystemet, lidt over halvdelen af vores papir- og papaf-fald og efterhånden bliver der mere og mere fokus på, hvad vi som forbrugere selv kan gøre, for at håndtere vores affald på en miljøvenlig måde.

I Aalborg fordelte tallene for affaldshåndteringen fra priva-te husstande sig i 2011 således: 44,2 % blev genanvendt, 50,5 % blev brændt og 5,3 % deponeret. Den samlede mængde affald var 132.00 ton, hvilket svarer til et gen-nemsnit på 1.300 kilo affald pr. husstand.

Et øget fokus på miljøhensyn betyder, at vi er blevet bedre til at genanvende vores affald, blandt andet, fordi de enkel-te husstande er mere opmærksomme på at sortere affaldet rigtigt. Og der er meget vi selv kan gøre. Vi kan huske, at sortere pap og papir fra, og smide det i de spande renova-tionsvirksomheden har opstillet på husstanden til samme formål.

Vi kan lade være med at smide glas i dagrenovationen, afle-vere ’farligt affald’, batterier, medicin, maling og kemikalier de rette steder – på genbrugspladserne eller, for batterier-nes vedkommende, i en af de beholdere renovationen har opstillet til formålet i supermarkeder og på servicestationer. Og har du batterier hjemme, kan du lægge dem i en pose ovenpå skraldespanden - så sørger rennovationsarbejder-ne for, at de kommer det rigtige sted hen.

Vi kan sortere vores organiske affald fra og kompostere det og så kan, vigtigst af alt, tænke over vores forbrug. En anelse højstemt lyder det måske, når vi fra politisk hold og på www.skidt.dk opfordres til simpelthen at forbruge min-dre, men sandheden er, at det er vores alle sammen ansvar at passe på miljøet.

Genanvendelses tanken er klædelig. Det samme gør sig gældende for genbrug, og heldigvis er det blevet nærmest trendy at være bevidst – og man kan med rette være stolt over kommoden man har anskaffet sig på GenbrugNord.

ARV OG MILJØDer er noget særlig hyggeligt over det gamle slægtsskab i hjørnet af stuen. Det, der er gået i arv fra oldemor, og derfor aldrig nåede at ende sine dage som en del af årets affalds-statistik. På samme måde er der utvivlsomt en skøn historie bag kommoden, du har købt hos GenbrugNord, butikken der er placeret ved siden af genbrugspladsen ved Sunds-holmen i Nørresundby. Her afleverer bysbørn deres kasse-rede, men ikke skrotegnede effekter, der shines op og sæt-tes til salg til glæde for andre – og for vores alle sammen jord, luft og vand, der således ikke skal bruge ressourcer på at nedbryde affald og producere nyt.

67 ][

[PROFIL]

Flere og flere bekender stolt deres forkærlighed for gen-brugstanken. Genbrugsbutikkerne oplever til stadighed større interesse og møbler og tøj får forlænget levetid, når det skifter hænder i stedet for at ende i en skraldespand.

En ret rentabel tendens, både for vores personlige økonomi og for vores planet.

TA’ SKIDTET ALVORLIGTDet er renovationsvæsenet der står for at fjerne al affald fra kommunes husstande, og nat- og skraldemænd er erstattet af renovationsmedarbejdere, der afhenter og håndterer vo-res affald, så det bliver afhændet eller anvendt på den mest miljørigtige og fornuftige måde.

I Aalborg Kommune tager man skidtet alvorligt. Siden kom-munesammenlægningen i 2007, har en af de store udfor-dringer været, at harmonisere affaldsordningerne mellem de fire kommuner, Hals, Nibe, Sejlflod og Aalborg, der i dag udgør den nuværende Aalborg Kommune. Til det formål er der udarbejdet en Affaldsplan, der skal sikre, at alle bor-gere har samme affaldsordninger, og derudover har planen det sigte, at vi til stadighed skal blive bedre til at reducere mængden af “problematisk“ affald: Vi skal sortere mere, og brænde og især deponere mindre.

På websitet www.skidt.dk , forsyningsvirksomhedens web-site, kan man hente masser af både letfordøjelig – og for-nøjelig – information og rådgivning om, hvordan vi bedst muligt håndterer vores affaldsbunker. [ ]

SKIDT - MEN IKKE PYT!På www.skidt.dk kan du læse mere om hvordan du sorterer dit affald rigtigt.

En sorteringsguide præciserer præcis hvordan du behandler batterier, gamle køleskabe, haveaffald eller resterne af et gyngestativ.Her kan du også se hvor du kan gøre et genbrugs-kup.

MOBILSorteringsguiden findes også i en mobil-udgave på mobil.skidt.dk og som APP. Har du installeret sorte-ringsguiden på din mobil, får du overblikket, når du er ude på genbrugs-pladsen.

Send en SMS, hvor der står ”SKIDT” til 1231, og få sendt sorteringsguiden gratis til din mobil.

HAM MED SKRALDEN!Betegnelsen skraldemand kommer af ældre tids skik, da ham, som indsamlede affald, svingede med en skralde, der derved annoncerede, at det var tid til at bære af-faldet til vognen.

[PORTRÆT]

70 ][

TORSDAG DEN 18. APRIL KL. 14.00 VAR KEDELHALLEN I NORDKRAFT SPÆKKET MED MENNESKER. FORAN DEN OPSTILLEDE SCENE STOD PRES-SEFOTOGRAFERNE MED DERES DYRE KAMERAER, STOLERÆKKERNE BAG-VED VAR FULDT BESATTE. ALLE OS ANDRE UDEN OM PRESSEDE OS SÅ TÆT PÅ SOM MULIGT FOR AT KUNNE SE DE PROMINENTE GÆSTER, DER SKULLE ÅBNE ÅRETS ORDKRAFT.

Teks

t: Ja

is Ik

kala

][

Foto

: Sim

on W

edeg

e og

Jai

s Ik

kala

][

Layo

ut: C

laus

Fra

ndse

n

Kulturminister Marianne Jelved fik æren at åbne festivalen og holdt i den forbindelse en flot tale om det at læse og hvordan bøgerne kan bringe os ind i en anden verden. Og kommenterede vittigt på festivalens emne ved at sige “At erotik dog næppe kan betegnes som et særligt Nordjysk fænomen”.

Efter åbningen overrakte Ernst Trillingsgaard Ordkraft Prisen til sangeren og sangskriveren Allan Olsen, der som tak spillede et par numre på sin akustiske guitar. Herefter kunne eftermiddagens hovednavn, Prinsgemalen, rejse sig fra Børnebibliotekets fortæl-lestol, og sammen med sin hofmand træde op på scenen.

PRINSGEMALENPrins Henrik skulle oplæse egne franske digte. Han ønskede ikke at bruge mikrofon, da oplæsningen skulle være sensuel. Alligevel spurgte han publikum to gange, med sin markante franske accent, “Kan I høre mig”, hvortil svaret var “nej!”.

Men kunne man ikke høre ham, så havde det også mindre betyd-ning, idet vores teaterchef, Morten Kirkskov, læste dronningens

Prinsgemalen spreder smil i Nordkraft

[PORTRÆT]

71 ][

fine oversættelse op på dansk. Men først og fremmest fordi Prins Henrik ikke blot læste digtene op, men lagde kraft i sin oplæsing, og som en skuespiller gjorde brug af mimik og gestus. Det var en meget underholdende oplevelse, og der blev grint meget både af Prinsgemalen selv og af publikum.

Da prinsen var færdig med at læses sine digte op, spredte folk sig ind i bygningen. Udover i Kedelhallen var der scener i Kunsthal Nord, Biffen, Skråen, Teater Nordkraft, KUL Nordkraft og et me-dietorv foran Skråen. Over 70 arrangementer på tre dage havde publikum nu, for kun 100 kr., mulighed for at vælge imellem.

ORDKRAFT XJeg valgte at satse på dagens to Ordkraft X arrangementer. Ord-kraft X var en festival i festivallen, hvor X står for det eksperimente-rende. Bag Ordkraft X er foreningen 9000 ORD.

Det første var i Kunsthal Nord kl. 15.45, hvor Cia Rinne og Gerd Laugesen skiftevist oplæste deres digte. Jeg vælger at fremhæve Cia Rine. Hun læste sine digte op på både fransk, tysk og engelsk,

ORDKRAFT AFHOLDES HVERT ÅR I APRIL PÅ NORDKRAFT I AALBORG.

Ordkraft er en festival, der sætter fokus på ordet og har som erklæret mål, at vise ordet og litteraturens betydning og muligheder for alle aldersgrupper. Dette sker bl.a. via forfattersamtaler, debatter, højtlæsning, leg og events. Emneområdet for årets Ordkraft var musik og ord samt erotisk litteratur.

Du kan finde mere info på ord-kraft.dk

i et flot sprog og med imponerende tempo og rytme. Digtene var nærmest lyddigte, og der blev leget med ord og dets betydning. Her var der virkelig en forskel på egen- og forfatterens oplæsning.

Det andet arrangement var kl. 16.45 i Kedelhallen. Vores egen Poul Høllund Jensen stod på scenen og læste sine digte op i en rytme, som var det whiskers på en tromme, mens Jakob Rose jammede ind med sin saxofon. Det var beat! Og den lyse kedelhal forvandlede sig til en skummel natklub i indre by.

LYRIK I LOMMEN Om fredagen sprang jeg formiddagen over, da programmet var koncentreret om børne- og ungdomslitteratur. Jeg gik efter at se Naja Marie Aidt klokken 13.00 i Biffen. Men, som jeg flere gange oplevede under festivalen, var Biffens sal alt for lille til den store interesse.Så til næste arrangement i Biffen kl.15.00 “Lyrik i Lommen”, var jeg i god tid. “Lyrik i Lommen” var inspireret af den norske film “El-ling”, hvor hovedpersonen distribuerer sine digte i surkålspakker, i byens supermarkeder. På lignende måde havde 11 nordjyske dig-

Musik og ord med Katrine Ring og Ursula Andkjær Olsen

Nelly Sander i samtale med bibliotekar Vita Andersen

72 ][

[ORDKRAFT]

tere sneget sig rundt i Aalborgs rum og anbragt 200 kuverter på listige steder. Ikke så mange blandt publikum havde dog fundet digtene, men læses det skulle de.

Det var en rigtig fin måde at få indblik i, hvad der sker med lyrik-ken i Nordjylland. Alle havde kvaliteter, men den, hvis digte gjorde størst indtryk på mig, i de under 5 minutter lyrikerne skulle frem-føre digtene på, var Kasper Antoni. Det kan godt være, at han ikke har det godt med hjemstavnsdigte, men de tog mig tilbage til min egen.

CLAUS HØXBROE OG OSCAR GILBERTFra Nordjysk lyrik gik jeg direkte til indre København. På scenen i Skråens lounge stod Claus Høxbroe iført hvide snea-kers, jakkesæt, med sit genkendelige store skæg, tatoveringerne rundt om på kroppen og knoerne hvorpå den ene står “beat” hen-over den anden “poet”. Ved klaveret sad den noget mere anonyme Oscar Gilbert. Det var ubetinget det arrangement, jeg var til på Ordkraft, hvor der blev grint mest. Claus læste ikke blot op af sine digtsamlinger, mens Oscar lavede underlægningsmusikken, han kommenterede næsten alt, hvad der skete. Hans netop gennemlevede influenza, der gjorde at han svedte vildt, vores havnefront, forslag til et nyt håndtegn og flyveegernet, der lå på bordet med digtene, og som han havde købt under sit nu-værende besøg i Aalborg. En chihuahua, som sad med sin ejer, fik også et digt med på vejen. Det var så man savnede København el-ler drømmen om byen. Men ingen tvivl om Claus Høxbroe er ægte, og at han skal ses igen.

9000 ORD er en forening, der vil give nordjyderne oplevelser og ord. 9000 ORD sætter oplæsninger og andre events i værk - alene eller i samarbejde med andre. Til årets Ordkraft stod 9000 ORD bag temaet ORDKRAFT X, og satte skæve vinkler på festivalen med utraditionelle arrangementer på tværs af gen-rer og udtryksformer.

Du kan finde mere info på 9000ord.dk

URSULA ANDKJÆR OLSENFestivalens sidste dag begyndte, for mit vedkommende, kl. 12.00 i Teater Nordkraft, hvor lyrikeren, Ursula Andkjær Olsen, læste op af nogle af sine digte og efterfølgende var i samtale med Jørgen Dissing Nørgaard. Det var spændende at lytte til hende, for selv om hendes digte kan være svære at forstå var hun meget forkla-rende og talende.

LEIF DAVIDSEN Jeg havde set meget frem til at se forfatteren Leif Davidsen sam-me sted kl. 14.00, og da jeg befandt mig i den mindste af Teater Nordkrafts to sale, valgte jeg at blive siddende i den mellemliggen-de time og overvære samtalen mellem bibliotekar Vita Andersen og Nelly Sander, en Nordjysk forfatter, der for kort tid siden udkom med sin debut-roman ”fryd”.

Da klokken nærmede sig 14.00 strømmede det rigtignok ind med mennesker i den lille sal, der hurtigt blev fyldt.

Jeg har respekt for, hvordan Leif Davidsen gang på gang i medi-erne fortæller om sit forhold til det land, som man forbinder med hans forfatterskab, som var det hans første. Også denne eftermid-dag fortalte han engageret om Rusland, og hvad der bragte ham dertil. Og vi fik mere at vide om hans nye bog og, om hvordan idé-erne og historierne bliver til.

Da Leif var færdig, gik jeg ned i kælderen, til Kul Nordkrafts sal, for at se hvordan det lyder, når Dj Katrine Ring lægger lyd til Ursula Andkjær Olsens lyrik. Men efter tre dages festival havde trætheden meldt sig, og hovedet var så fyldt til med ord, at det kun tænkte på et “hjem”.

TAK FOR I ÅR Ordkraft var også i 2013 en rigtig god oplevelse. Festivalen har vokset sig større for hvert år, men den hyggelige atmosfære besidder den stadig. Programmet var interessant, va-rieret og for unge såvel som gamle. Desværre afspejlede det sig ikke i publikumsinteressen.

Ordkraft har svært ved at få tag i det yngre publikum. En medvir-kende grund er helt sikkert, at festivalen ikke har formået at have en ordentlig strategi på de sociale medier.

Det kan jeg kun håbe bliver bedre til næste år, hvor jeg igen besø-ger Ordkraft. []

Leif Davidsen i samtale med journalist Lene Juul Bruun

EtCetera_Gabels_Torvemarked_185x265_Tryk.indd 1 11/06/13 15.15

79 ][

[KULTURKALENDER]

BYVANDRINGER Middelalderbyen Aalborg

SOLNEDGANGSCHILL i Parken

GRØN KONCERT

Meget af middelalderbyen er væk, og en del er stadig synligt i dagens Aalborg. Ta’ med på en byvandring gennem middelalderbyen fra Ve-sterport til Østerport og oplev såvel det synlige som det usynlige. Budolfi kirke, Gammel Torv, Rådhu-set, Østerå og Vor Frue Kirke vil bli-ve fortalt om. Den guidede tur tager 1,5-2 timer, og du tilmelder dig på Aalborg Historiske Museum.

Fra 27. juni

NIBE FESTIVAL

Nibe Festival er fire dage med god musik, miljø og mennesker. Nibe Festival kan for 29. gang stolt præsentere et af Danmarks største festivaller, hvor du kan ople-ve godt 100 koncerter – blandt andet Nephew, Alphabeat, Kesha og Lars Lilholt Band. Er du til intimt samvær i skoven med godt musik og glade mennesker, så kom til festival og drik nyd fire gode dage med alle de fadøl, du kan drikke.

UDSPRINGSSHOW Fårup Sommerland

Modige og frygtløse udspringere hopper ud fra 25 meters højde og ned i en pool, der kun er 2,7 m dyb! Kom til Fårup Sommerland og oplev spænding og sjov for hele familien. ’Udspringsshow’ er et nervepirrende show, og du kan opleve det fra den 6. juli og frem til den 4. august.

Chill i Parken er for dig som kan lide at chille, mens de andre flexer! Chill i Parken er i udendørs om-givelser, hvor en masse unge er samlet med samme formål: drikke bajer, chille og nyde godt af hinan-den. Denne begivenhed stræber sig på at se solnedgangen, og det er en hel unik oplevelse i et afspal-let miljø i Kildeparken. Mød frisk og glad op lørdag den 13. juli og afsæt hele dagen til at ’chille’.

I mere end tre årtier har Grøn Koncert hver sommer skabt fest, glæde og fede oplevelser for tusindvis af koncertgæster.

Medina, Mads Langer, Nik & Jay, Magtens Korridorer, Kato, Carpark North, Lukas Graham og Donkey Sound er klar til at skabe en fest – spørgsmålet er blot: er du? Find tæppet frem og kom og oplev en af sommers bedste koncerter i Aalborg den 21. juli ved Trekanten i Nørresundby.

KULTURKALENDERJUNI - JULI - AUGUST

ZULU SOMMERBIOForestil dig en varm sommer-aften. Du sidder på et tæppe i den skønne natur og med cola og pop-corn i hånden.

Skovdalen vil være proppet med mennesker, når Zulu Sommerbio er vært for en god film i Aalborg den 22.-24. juli. Det er et gratis ar-rangement, og hvor tit er det lige, at du har muligheden for at se en film udendørs? Stemningen bliver fantastisk, så medbring gerne hele familien eller alle vennerne.

80 ][

[KULTURKALENDER]

STELLA POLARIS BLOKHUS MARATHON

DEN BLÅ FESTIVAL Den Blå Festival, også kaldet ’mini New Orleans festival, er en jazz og Blues festival i Aalborg, der i fire dage forvandler hele Aalborg midtby til et stort spillested. Du kan opleve både danske og inter-nationale kunstnere. Der spilles på Gammeltorv, Tolbods plads og forskellige cafeer og værtshuse.

TINA DICKOW

Smukke Tina Dickow er en af

Danmarks mest markante og

anmelderroste sangerinder i Dan-

mark. Den 16. august står Tina

Dickow for første gang som ho-

vednavn i Skovdalen. Hun vil spille

masser af hits fra hendes seneste

album ”Where Do You Go To”, så

mød op en dejlig sommer aften i

august måned, hvor vejret plejer

at være med os

FÆRGEJAZZ på Hals-Egense færgen Kom og oplev den hyggelige stemning ombord på Hals-Egen-se færgen, når der bliver lagt op til god mad og dejlige jazz toner. Tu-ren starter i Hals havn, hvor du vil blive sejlet ind igennem Limfjor-den, imens kan du nyde en god buffet og nyde jazzmusik. Læs mere om arrangementet på www.faergejazzhals.dk

Danmarks smukkeste Marathon finder du i hjertet af Nordjylland, Blokhus. Hvis du ikke har modet på 42,195 km, så har du også mulighed for at løbe 21, 10 eller 5 km.

Ta’ hele familien med og få en lø-beoplevelse i en skøn natur langs Vesterhavet.

Kom til verdens største udendørs chill-out event, Stella Polaris. Tu-sinde af gæster nyder den afslap-pede stemning og tonerne af den elektroniske musik serveres af nogle af de hotteste DJ’s.

Arrangementet er gratis, så kom da afsted og udnyt muligheden for en fantastisk udendørs chill-out event. Stella Polaris kan ople-ves i Kildeparken i Aalborg den 2. august.

CYKEL GRAND PRIX Selv om benene måske er en smule tunge efter årets Tour de France, så er der ingen tvivl om, at der vil blive kørt ræs i verdens-klasse, når Aalborgs midtby igen ligger asfalt til Cykel Grand Prix.

Kom og mød cykelkongerne lør-dag den 27. juli. Gammeltorv er som sædvanlig basen med mas-ser af show og underholdning.

EGHOLM FESTIVAL

Egholm Festival er en ny musikfestival lige rundt om hjørnet fra Aalborg: den skønne ø Egholm. Festivalen er dedikeret til upcoming musikere først og frem-mest fra Nordjylland. Genren af musik ligger inden for pop og rock. Øen Egholm er en naturskøn perle blot få minutter fra Aalborg, så ta’ gerne hele familien un-der armen. Udover den gode musik byder Egholm Festival på mad og drikke samt hygge. Festivalen løber af stablen fra den 1. – 3. august.

81 ][

[KULTURKALENDER]

DINOERNE ER ANKOMMET

Efter 65 millioners fravær vender dinosaurerne tilbage til Danmark – nærmere betegnet til Aalborg Zoo. Udstillingen består af 10-15 dinosaurer i fuld størrelse. Dinosaurerne er placeret rundt om i haven for, at de kan indgå naturlig med den øvrige formidling. Aalborg Zoo vil i hele udstillingsperioden gennemføre aktiviteter, der knytter sig til dinosaurerne. Udstillingen kan ses til og med efterårsferien i uge 42.

MIDDELALDERDAGE

FalkonerKampshowRidderturneringDukketeaterIldshowKILDEPARKENOnsdag den 10. juli - søndag den 14. juli 2013. Onsdag, Torsdag, Fredag kl. 10.00 - 20.00Lørdag kl. 10.00 - 22.00 Søndag kl. 10.00 - 17.00

Voksne 75 kr.Børn under 6 år GratisBørn 6-12 år, studerende og pensionister 45 kr. GRUPPERLedsagere til handicappede og børnehaver er gratis.Grupperabat fra 10 personer: Kr. 65,- pr. voksen og 35,- pr. barn/pensionist/studerende.Ved brug af EAN nummer, skal alle oplysninger afleveres skriftligt; enten forudgående, bekræftet pr. mail, eller ved indgangen.

Musik og gøgl rundt på pladsen hele dagen!

Nyd friheden hver dag uden briller og linser

Vi behandler nærsynethed, langsynethed, bygningsfejl og alderssyn. Operationen er sikker og smertefri.

Ring til Memira på 88 80 28 03 eller besøg os på memira.dk og bestil en uforpligtende forundersøgelse. Her får du at vide, om du kan behandles, og samtidig får du al den information du har brug for.

Indtil 30. juni 2013 kan du få en rente- og afgiftsfri afdragsordning over 36 mdr.

Vi ses hos Memira Aalborg,Vestre Havnepromenade 9

64 ][

[HÅNDVÆRKERHUSET]

Håndværkerne er midt i formiddagens ølpause. Klokken er elleve og i det hyggelige lille værksted sidder tømrere og snedkere iført arbejdstøj på stole, der er stillet i en rundkreds. Her dufter af træ og savsmuld. Stemningen er høj og de aldrende gutter snakker, griner og tager gas på hinanden.

I Håndværkerhusets tømrer- og snedkerværksted holder blandt andre Kasper Steffensen til. Han peger på sin sidemand og fortæl-ler at ”det er Erik Filbert, han har været formand for den forening der hedder Træ og Glas. Filbert er en by i Frankrig, så somme tider taler vi fransk til ham” griner Kasper Steffensen ”Men jeg er nu ikke overlegen af den grund”, siger Erik Filbert.

Det sociale betyder meget i Håndværkerhuset. Hver onsdag klok-ken halv ti mødes alle håndværkerne fra husets forskellige værk-steder i kantinen og drikker formiddagskaffe. Næsten hver uge er der en der har fødselsdag, hvilket naturligvis bliver fejret.

Håndværkerne i tømrer- og snedkerværkstedet fortæller, at de er glade for at mødes med tidligere kolleger, efter at de er gået på pension. ”Man kan jo godt komme til at savne det fællesskab, som man havde med sine kolleger og det får man her. Vores koner er også glade for at få en fridag fra os”, griner håndværkerne. Dog bli-ver konerne som regel inviteret med, når håndværkerne ses uden for værkstederne. ››

Et ærligt stykke træHVIS DU INDIMELLEM BEVÆGER DIG RUNDT I AALBORG HAR DU SIKKERT LAGT MÆRKE TIL DET STORE GULE BINDINGSVÆRKSHUS, SOM LIGGER PÅ HJØRNET AF KATTESUNDET OG BOR-GERGADE. BYGNINGERNE ER NÆSTEN 400 ÅR GAMLE, MEN BLIVER STADIG BRUGT. HÅNDVÆR-KERHUSET HEDDER DET OG HER HOLDER AAL-BORGS PENSIONEREDE HÅNDVÆRKERE TIL. DE ARBEJDER BLANDT ANDET MED AT RESTAURERE GAMLE MØBLER OG SØRGER FOR, AT DE GAMLE HÅNDVÆRKSFAG IKKE GÅR I GLEMMEBOGEN. [ET CETERA] HAR BESØGT HÅNDVÆRKERHUSET.

65 ][

[HÅNDVÆRKERHUSET]

Teks

t: A

nnes

ophi

e El

kjæ

r-Gre

gers

en ]

[ Fo

to: L

ouis

e D

ybbr

o ][

Lay

out:

Cla

us F

rand

sen

66 ][

[HÅNDVÆRKERHUSET]

67 ][

[HÅNDVÆRKERHUSET]

HOLDER TRADITIONERNE I HÆVDKasper Steffensen er tømrer og var med helt fra Håndværkerhusets begyndelse. ”Jeg var med til at starte det hele hernede for femogtyve år siden, da var jeg formand for snedkere og tømrere her i Aalborg. Vi syntes at det var vigtigt at der var nogen, der ville være med i pro-jektet. Vi begyndte i det helt små - dengang var der jo næsten ingen i værkstederne, men det er spændende at se, hvordan mennesker som tiden er gået er begyndt at interessere sig mere og mere for vores hus.”

Selve huset er en gammel købmandsgård fra 1635. Det var den tidligere malerformand her i Aalborg, Robert Dahl, som fik idéen til Håndværkerhuset, som skulle være et hus hvor gamle håndværkere skulle kunne udøve deres fag. Huset har siden 1984 været ejet af håndværkerforeningen, som med økonomisk hjælp fra den Obelske familiefond købte de næsten 400 år gamle bygninger. Håndværker-ne er ikke de eneste, som holder til i Håndværkerhuset. På den gamle købmandsgårds øverste etager, finder man naverhulen. Betegnelsen ’Naver’ er en forkortelse for skandinaver og henviser til en gruppe skandinaviske håndværkere, som har arbejdet i udlandet. For at blive optaget som naver skal man ifølge traditionen have rejst og arbejdet i udlandet i et år uden at bringe sit fag i vanære. Ligesom husets hånd-værkere, er naverne kendt for at lægge vægt på kammeratskab og at værne om håndværket.

”Det er vigtigt at de gamle håndværkerfag bliver holdt i hævd.” siger Kasper Steffensen. ”For femogtyve år siden var der her i byen mange gamle huse, der skulle restaureres og det skulle jo gøres på den rigtige håndværksmæssige måde, så bygningerne ikke tog skade. Her i hu-set har vi stadig de gamle manualer, der fortæller hvordan man gør de gamle huse fornuftigt i stand. Og det er jo en vigtig del af håndværket.”

Selvom håndværkere i dag arbejder med andre materialer og har ud-viklet mere effektive metoder, mener de gamle håndværkere, at det stadig er vigtigt, at de gamle håndværksfag ikke går tabt. ”Uden at forklejne de nye håndværkere, så er det nogle andre metoder, som de lærer i dag og det er nogle andre materialer, de arbejder med. Vi går tilbage i tiden, det være sig med møbler eller bygninger, men det er vigtigt at der stadig er nogle håndværkere, der ved noget om de gamle metoder. Og så har vi jo også de gamle værktøjer. Det er vig-tigt at vi kan vise eftertiden at der var engang, hvor man lavede tin-gene i hånden og fortælle hvordan vi har bidraget til byens historie”, siger Kasper Steffensen.

Der er også en kontinuitet, for der kommer jo løbende nye til. Kasper selv er over 80 år og de nye, der kommer til, er i 60’erne. ”De kan jo blive ved længe endnu og overbringe stafetten til de næste.”De helt nyuddannede er der ikke nogen af. Kasper Steffensen fortæl-ler, at det er fordi de unge skal ud og lære deres fag at kende og finde deres egen niche. ”Stedet her er for os, der har været i faget et helt liv”.

DE GAMLE TING BLIVER STÅENDEI værkstedet arbejder også Georg. Han er i gang med at forme et stykke træ. Ved første øjekast er det svært at se, hvad træet skal blive til, men Georg fortæller, at han er ved at forme en ørneklo.”Det er til garnisonsmuseet. Ørnen har siddet på Ambassadeur og ovre på hotel fønix, men den blev smadret efter krigen, for den holdt et stort hagekors i kløerne. Jeg er ved at lave en ny fod til fuglen, så den kan komme ud at hænge på museet. Det er den opgave jeg ar-bejder på lige i øjeblikket.”

Georg Hougaard Pedersen er oprindeligt udlært snedker i 1965, men lærte sig selv billedskærerarbejdet. ››

71 ][

[HÅNDVÆRKERHUSET]

”Grunden til at jeg begyndte på billedskærerarbejdet var, at man ef-terhånden gik fra at arbejde med træ til at bruge spånplader, alumi-nium og plastik i stedet for. Efterhånden er der jo ikke et ærligt stykke træ at arbejde med! Man kan ikke få lov til at skære i et stykke rent, ærligt træ. Det var jo det, jeg kunne lide at lave, og jeg savnede det, så derfor begyndte jeg at arbejde som billedskærer” Georg peger på et billede i træ, der hænger over hans arbejdsbord ”Kan du se det billede der? Det har jeg skåret. Motivet er fra en byggeplads, hvor arbejderne holder deres frokost mens de spiller terning i en blandemaskine – det synes jeg var lidt sjovt. Derudover har jeg lavet træskærerarbejde til Vor Frue Kirke her i byen. Jeg har skåret drager og løvehoveder som dekorerer kirkebænkene. Så har jeg også været med til at restaurere kiosken nede på Gabels Torv. Man bliver da stolt når man er med til at lave sådan noget. Sådan er det også når jeg går forbi Spar Nord nede på Nytorv. De store teaktræsdøre har jeg været med til at lave for fyrre år siden og de kan jo stå i flere hundrede år. Det er jo noget andet med den computer, jeg har derhjemme. Om to år, så er den jo forældet og skal skiftes ud. Men de rigtigt gamle ting, de bliver jo ved med at stå. Det kan jeg godt lide at tænke på.”

Noget af det allervigtigste ved det gamle håndværk er det gamle værktøj. Håndværkerhusets tømrer- og snedkerværksted har været så heldigt at arve nogle gamle billedskærerjern. Det er nogle helt spe-cielle jern, som slet ikke laves længere. ”Jeg bruger hele tiden værktø-jet. Men dem der ikke har øje for det, de smider det bare ud uden at vide, at der er for en formue.”

De gamle billedskærerjern er ikke de eneste gammeldags værktøjer, der bliver taget i brug i værkstedet. En af de aldrende håndværkere kommer med en spand med små mørkerøde flager i. Flagerne ligner plastik, men er faktisk efterladenskaber fra vietnamesiske lakskjold-lus. ”Vi bruger det til at overfladebehandle møbler med”, fortæller håndværkerne. ”Flagerne skal blandes med vinsprit for at blive til den shellak, som man tidligere brugte til at behandle træ med. Til nogle ting er det rart at kunne bruge de gamle materialer. Det er også me-get bedre for os at arbejde med end de moderne kemikalier, for dem er der jo tilsat alt muligt. I spritten er der kun tilsat noget, så man ikke drikker den – det er derfor de sender mig hen for at hente det!” griner en af tømrerne. ”Men amerikanerne smed jo så meget skidt nede i Vietnam under krigen, så det er blevet temmelig dyrt at få fat i.”

DE GODE HISTORIEREt af de andre værksteder i håndværkerhuset er møbelpolstrerværk-stedet. Her er to møbelpolstrere i fuld gang med at fjerne det udtjente fyld fra nogle antikke stolesæder og erstatte det med skumgummi. ”Skumgummiet er jo ikke noget, man brugte dengang stolene blev lavet, men det er altså noget mere behageligt at sidde på end blår og træuld” fortæller Jakob Kjær. Han fortæller om møbelpolstrerværk-stedet: ”Folk kommer jo med rigtig mange ting, der har affektions-værdi. Tit siger vi til dem, at det ikke kan betale sig at ombetrække de gamle møbler, men det er måske en gyngestol, som man kan huske at ens bedstemor har siddet i. Så det er ikke kun møblets værdi, der betyder noget for kunderne. Vi får gerne fortalt historierne bag tin-gene, som de kommer med. For eksempel har vi fået en flot antik stol, som har stået på et slot de sidste hundrede år.” siger Jakob Kjær.

I Håndværkerhuset arbejder mennesker, som er dybt optagede af og engagerede i at bevare historien. Ikke blot for historiens skyld, men fordi de gamle håndværksdyder stadig har værdi. De bruges af hånd-værkere, som restaurerer gamle huse og antikke møbler – gamle ting, som hvis vi ikke ødelægger dem, kan holde i århundreder fremover. Folkene I håndværkerhuset er indbegrebet af passion. Kærlighed til faget. Og til fællesskabet, omkring et ærligt stykke træ. []

FÅ DEN BEDSTE IDE PÅ TO HJUL

De bedste ideer kommer, når du mindst tænker dem. Når pulsen er høj, og hjernen kun arbejder med koordination og balance, så falder det hele pludselig på plads. Der var den! Løsningen. Ideen.

Giv hovedet en pause på landevejen – og slip de bedste ideer løs på to hjul.

Borgergade 34 • 9000 Aalborg • Tlf. 98 12 38 51www.vestbyens-cykelhandel.dk

Cannondale Supersix EVO carbon Kr. 31.990,-

[PORTRÆT]

12 ][

’LITTLE MISS HIPPIE’ ER DYBEST SET EN HISTORIE OM MARIANNE – SELVUDNÆVNT DIVA MED EN SLET SKJULT FORKÆRLIGHED FOR PUNK. RETRO-TAPETET, DET LANG-HÅREDE GULVTÆPPE, LYSEKRONEN OG DE FARVERIGE DETALJER – ALT SAMMEN FORTÆLLER EN LILLE SMULE OM HVEM HUN ER. AT HUN ER HELT SIN EGEN OG AT HUN ER GLAMPING-ENTUSIAST.

Tekst: Pia Møller Søe ][ Foto: Marianne Kalb ][ Layout: Claus Frandsen

[PORTRÆT]

13 ][

[LITTLE MISS HIPPIE]

Til daglig driver Marianne Kalb PR-bureauet Kalb, hvor omdrejnings-punktet er ’Den Gode Historie’: et ankerpunk hun tager med sig ind i glamping-verdenen, hvor det handler om at vise hvem man er – og indrette sig behageligt, personligt og unikt som campist, en livsstil der ellers ikke har for vane, at blive forbundet med designerpuder og glam-interiør.

GLAMPING? Glamping er en behagelig fusion af glamour og camping, der, ført ud i praksis, er en væsentlig opgradering af campinglivets ellers for-holdsvis primitive livsstil. Der findes campister for hvem farven på sofapuden i campingvognen er væsentlig, og hvor intet i øvrigt er overladt til tilfældighederne. De glamper.

Glamping-begrebet har eksisteret i mange år og i eksempelvis USA er glamping-bevægelsen et velkendt fænomen, og rigtig mange mennesker deler interessen for at style og personificere deres cam-pingvogne.

For Marianne Kalb er glamping en lidenskab, der handler om at gøre campinglivet til noget særligt, en forkælelse der er helt og aldeles unødvendigt ud fra et funktionelt og praktisk synspunkt, men som giver hende en helt særlig glæde.

”I min verden er glamping-begrebet sjovt nok forbundet med Karen Blixen. Hun er en kvinde, der altid har fascineret og inspireret mig meget – ikke mindst fordi hun i den grad indtog savannen med stil,” smiler hun. ” Jeg er drevet og fascineret af glamping – fordi det ap-pellerer til både min indre Diva og slet gemte punker – I do it MY way! Og jeg elsker at udfordre og eksperimentere med det eksiste-rende, og se om rammerne er bevægelige og kan tage nye former. Og hvis det så oven i købet glimter som diamanter, så ….”

Marianne og hendes kæreste, Kim, købte deres første campingvogn for tre år siden. En helt almindelig og ordinær Adria vogn – der ligger placeret på en helt almindelig og ordinær – med nogle af fastligger-nes ord - kedelig, men hyggelig campingplads – Gåsevig Camping – mellem Aabenraa & Haderslev.

” I den forbindelse fandt jeg hurtigt ud af, at campingcentre var DØ-DEN! Jeg kunne slet ikke holde alle de der ”smarte”, funktionelle, light-udgaver af campingstole og borde ud – og i stedet gik vi andre veje, ” fortæller Marianne, ”for så faldt jeg jo over glamping-begrebet – og fandt ud af, at – selvom de andre fastliggere på ”Gåsevig” nok synes jeg var ret usmart og uerfaren - og nok skulle nok blive klogere - når jeg valgte alle de genbrugsting og nips til ’sommerhuset’, så var jeg nok alligevel bare ret cool – jeg glampede jo.”

Mariannes børn forærede hende bogen ’My Cool Caravan’ i fødsels-dagsgave– og så var ideen om at gå all in på glamping-eventyret pludselig født, for selvom der gik nogen tid før hun købte ’Otten’ – som i dag er behørigt navngivet ’LITTLE MISS HIPPIE’, så var hun fra da af ikke i tvivl om, at det der med at shine vognene op til noget hun følte sig mere hjemme i end de mere ordinære udgaver, var der fremtid i.

”OTTEN”Marianne og kæresten Kim talte om, at det kunne være sjovt at fin-de en gammel campingvogn de sammen kunne ’pimpe’ på bedste glamping maner. Vognen skulle dog være noget særligt, Og pludse-lig var den der – en ”Otten” – veteranvogn fra 1978, en hollandsk model med det såkaldte ”hejfendeik” – taget, der kan hæves for fuld ståhøjde – fra en hollandsk fabrik der ikke eksisterer længere.

” Og den faldt vi helt og aldeles for,” fortæller Marianne. ”Så meget at vi bare købte den uden at tjekke stand…Det fik vi så at mærke lidt senere… Først da den ikke gik igennem syn

– og Kim måtte starte med at hjulleje. Dernæst da vi efter nærmere eftersyn fandt ud af, at den var pilrådden – mange steder. Faktisk var døren helt og aldeles færdig – og jeg var grædefærdig, for jeg havde jo allerede samlet tekstilprøver, købt tapet, tegnet og fortalt om hvor smukt det færdig resultat ville blive. Kim kunne godt se, at han lige måtte redde situationen – det samme kunne hans søn, Søren – og de sagde nærmest i munden på hinanden ”Den fikser vi”…Først senere fortalte de, at de bagefter lige måtte tage en dyb indånding og spekulere over, hvordan i alverden de lige greb opga-ven an,” fortæller hun.

De løste den – ligesom Kim har haft en løsning på alle mulige an-dre ting Marianne gerne ville have – rustfri stål på køkkenvæggene der giver vognen et mere moderne udtryk, en lysekrone der absolut skulle hænge et bestemt sted og flere andre – ret – specifikke og til tider udfordrende ønsker. Imens videreudviklede Marianne på kon-ceptet ”PEACE” – som var temanavnet i vores arbejdsproces – og Kim satte sit præg på projektet ved at insistere på blankpolerede fælge, brug af særlige skruer og den slags mere mandige indret-nings-features.

LITTLE MISS HIPPIEDa Marianne og Kim var ved at være færdige med vognen, blev det besluttet, at den skulle bære navnet: ’LITTLE MISS HIPPIE’. Og in-tet kunne være mere passende. Udvendigt er vognen lilla og hvid og indvendigt er væggene tapetseret med lilla tapet i retro-mønster. De originale hørhynder er bevaret – men farvede, så de passer ind i den øvrige stil. Vognens oprindelige tidsalder, 70’erne, skinner klart igennem, men er pimpet med rustfrit stål, farverige knager og en enkelt lille, men opsigtsvækkende, lysekrone.

Åbner man skabene og skuffer ser man hyldepapir med blomster, lil-la kopper, og i køleskabet en flaske Pisang Ambon – Guarana Lime – indholdet er nemlig lilla, og smager ret godt med de isterninger, som ’LITTLE MISS HIPPIE’ med lidt strøm såmænd også kan producere.

”Stilen er måske lidt ”Happy hippie meets Red Light District” – at dømme efter kommentarerne vi får,” fortæller Marianne. Især det lidt langhårede lilla gulvtæppe giver åbenbart associationer til den slags universer,” smiler hun.

’LITTLE MISS HIPPIE’ blev indviet på Jelling Festival i maj, hvor Ma-rianne er kommet gennem mere end 20 år. ”Vi er omkring 20 mennesker i vores camp og alle var med til navn-give ’LITTLE MISS HIPPIE’. Med til ceremonien hørte naturligvis både stjernekastere, saltstænger, champagne – og Gajolshots med granatæblesmag. Så var den festival ligesom skudt i gang,” fortæl-ler hun.

’LITTLE MISS HIPPIE’ er smuk, hyggelig, særegen og egentlig ret fuldent. Alligevel er hun ikke helt færdig, og det bliver hun nok aldrig, siger Marianne. Indtil videre har Marianne og Kim brugt et par måne-der på at style vognen, og økonomisk har det været en overskuelig affære. Campingvognen gav de 6500 kroner for, og så har de brugt omkring 5000 kroner på indretning. Et fund for pengene, konsta-terer Marianne. Kim har forestået det håndværksmæssige arbejde og Marianne har tapetseret, syet gardiner, farvet hynder og malet. Det meste er baseret på vognens oprindelige møblement og med respekt for det retro-prægede udtryk.”Vores intention var at skabe et lille festfyrværkeri for to, og det synes jeg sådan set er lykkes meget godt”, konstaterer Marianne. ” Man bliver glad af at være omgivet af noget smukt og det er man i ’LITTLE MISS HIPPIE’. Det appellerer til min æstetiske sans, og jeg glæder mig hver gang jeg opholder mig i den. I øjeblikket står den i vores gårdhave og venter på nye eventyr – og hver dag overvejer jeg om jeg ikke lige skulle sove i den i nat, men jeg nøjes med at gå ud og drikke en kop kaffe derude,” griner hun. ››

[PORTRÆT]

14 ][

Følg Marianne på facebook: facebook.com/ILoveCoolCamping

Stedet hvor hovedet eksploderer, billederne vælter ind - også på nethinden - om alle de måder hvor på man kan pimpe sin campingvogn.Det er også her du finder løse idéer, noter, links osv.

Så - hvad enten du nu er Glamour Girl no. 1, på top-10 listen over de mest Cool Campister... eller bare sådan en helt almindelig dansk campist, der egentlig synes, at campinglivet leves helt fint i camping-habit, med solceller fra JYSK, og de ekstra fikse fra Bilka, ja, så skal du være så hjertelig velkommen til online campingfest

[PORTRÆT]

15 ][

[LITTLE MISS HIPPIE]

[PORTRÆT]

16 ][

DESIGNERDRØMME PÅ LANDEVEJENEn del garvede campister vil nok hævde, at rundt omkring på lan-dets campingpladser handler det om alt andet end lilla luksus og lysekroner.

I udgangspunktet strider det måske ligefrem mod hele konceptet, at tage designerdrømmene med på landevejen – og så alligevel: for hvem siger, at man ikke kan få det hele?

Glamping er det bedste fra to verdener. Fuglekvidder, frihed til at køre hvorhen man vil – og smukke omgivelser, hvor du føler dig per-fekt tilpas,” siger Marianne.

’LITTLE MISS HIPPIE’ skal danne rammen om en del festlige som-meraftner i godt selskab på forskellige festivaler, og hvor hendes færd så siden skal gå hen, er endnu uvist, men sikkert er det, at hun går en festlig sommer i møde.

”You never know med sådan en lille hippie, vel? I første omgang skal vi rundt i det danske sommerland. Først på Jelling Festival, så en enkelt overnatning i forbindelse med en koncert på Als, næste gang Kulsølejren i Midtjylland, så DGI-landsstævnet i Esbjerg og endelig Tønder Festival – som jo i øvrigt er et MUST for alle festivalfolk – også de helt unge! Hvor turen herefter går hen, vides ikke. Jeg ville virkelig elske at tage hende med til ”Glamping-land” - Amerika – og deltage i en af de større glamping-sammenkomster - men det går jo nok ikke,” konstaterer Marianne.

Marianne og Kims ’LITTLE MISS HIPPIE’ er et opsigtsvækkende udstyrsstykke og et fuldstændigt bedårende og overbevisende be-vis på, at campinglivet hverken behøver være primitivt eller ensartet. For Marianne handler det, for det første om at have et fristed, men også om at sætte sit eget præg på det hun gør. Også når hun holder ferie.

FLIP UD!”Det handler jo nok et eller andet sted om, at det er en måde at ud-trykke sig på. Jeg har altid skrevet rigtig meget. I lange perioder har jeg malet. Og glamping er på en eller anden måde også en måde at komme af med ting på. Her kan jeg få afløb. Her behøver jeg ikke være ”pæn og ordentlig” – jeg kan gøre hvad jeg vil, flippe lidt ud og være lidt for meget. Altså – kunne man ikke bare nøjes med lilla pu-der, vil nogen måske mene ? Nej – ikke mig. Jeg er på mange måder et menneske, der er lidt for meget til tider. Lidt for snakkende, lidt for nysgerrig, lidt for temperamentsfuld – her kan jeg for lov til at være lidt for kreativ, lidt for skør og lidt for lilla. And I love it! Det får mig simpelthen bare til at smile, ” konstaterer hun.

Ligesindede findes, men ikke i hobetal – endnu. Glamping vinder mere og mere frem, også i Danmark, og selvom det endnu er et opsigtsvækkende syn når ’LITTLE MISS HIPPIE’ forcerer de danske landeveje, så er det sket, at Marianne – tilfældigvis – er stødt på an-dre glampister.

”For nyligt, da vi var på Jelling Festival, blev vi inviteret ind for at se en campingvogn hvor ejerne nærmest havde forvandlet vognen til ”discodance meets love affair”. I den ene ende havde de bygget to dobbelt-køjesenge, ja, plads til flere kærestepar, og i den anden ende indbygget kæmpestore højtalere og discolys. Det hele var malet i sort, hvidt og rødt. Ret sjovt. Jeg tror også, at man ser det i for-bindelse med biltræf – når folk med Amerikanerbiler mødes, er der flere der har pimpet campingvogn med– en stor fed Corvette eller Mustang kan jo ikke køre rundt med hvad som helst,” konstaterer hun. Og får endnu en idé.”Det er jo næste kapitel i mit Glampingliv! Det holder jo ikke i læng-den at spænde ’LITTLE MISS HIPPIE’ bag min kønsløse Huyndai, vel ? Vi må på jagt efter en Morris 1000 – der kan spraymales” []

ET CETERA er for mig et se, er dybt seriøst magasin som formår at

formidle det komplicerede, så alle kan forstå det. Samtidigt med at

magasinet har et stort fokus på det estetiske, i form af flot opsæt-

ning og billeder med noget på hjerte. Et magasin jeg altid får tid til

at læse.

Thomas Kastrup-Larsen,

Borgmester Aalborg Kommune.Aalborg

102

Noget af det værste, man kan være i 2012 er ”sur”, eller ”negativ”. Vi er endnu ikke nået til et officielt forbud mod surheden og dens synonymer, men det må ligge klar i en skuffe et sted. Alle har vist efterhånden prøvet at blive tvunget gennem langstrakte øvelser på arbejdet, hvor det er et krav at man ”ser positivt på tingene”, og entusiastisk skal sige ja til selv det tåbeligste fantasifoster af en idé. Rent sprogligt bliver vi mobbet på geled i den infantile begejstrings brigade, så en verden fuld af sygdomme, sult og naturkatastrofer ikke længere på dansk rummer ”problemer”, men kun ”udfor-dringer”. Sprogtvangen er kun et symptom på hvordan vi hylder lalleglæden og den dumstædige optimisme på bekostning af den sunde og sarka-stiske verdenslede, vi ellers er MANGE som sætter umådelig pris på.

Ikke engang den klassiske danske ekspedient kan man stole på som eksponent for en god gang gnaven livstræthed: Efter fire år med den borger-lige lirekasses uendelige snak om finanskrise er de danske butiksansatte af frygt for deres jobs sprunget ud som nervøst grinende ”ha’ en fortsat go’ dag”-eftersnakkere, i stedet for den traditio-nelle ugidelige, mobilpillende teenager, vi kender og havde vænnet os til.

Men hov – er al krisesnakken ikke rigelig surhed? Nej, desværre. Økonomisk pessimisme baseret på et minimalt og temporært fald i vores overflod tæller ikke. Den er jo uvirkelig, på samme måde som de dommedagsprofeter, der mener at kunne læse ud af Johannes Åbenbaring, kapitelover-skrifterne i Harry Potter eller tegnsætningen i Føtex’ tilbudsavis at jorden går under, heller ikke spiller på samme knoldede boldbane som vi i den faktiske verden gør det.

Det er mest os ægte mennesker, der lider under det relativt nyoprettede beklagelsesforbud. Vi ægte mugne mennesker, i hvert fald. Man kan snart ikke komme af med sin irritation uden at blive mødt med en bagatellisering eller et krav om at udvise overbærenhed, som om overbærenhed nogensinde har gjort noget godt for nogen. (Se hvordan det gik ham Jesus, fx)Jeg har altid holdt meget af at sammenligne

observationer af menneskelig idioti og ubetænk-somhed med min omgangskreds. Det har sådan en herlig sammenrystende effekt at blive enige om at folk, der står stille når de træder ud af et tog burde tage sig sammen eller ironisere over folk, der mener at der skal råbes i mobiltelefon uanset sted og situation, men efterhånden er det svært at slippe af sted med at tale grimt om denne verdens fumlegængere og døgenigte uden at en eller anden overbærende satan afviser ens surhed med sætninger som ”har du ikke andet at tage dig af” eller ”hvis du ikke har større problemer, så går det vist meget godt”.

Når jeg hører den slags papargumenter forvandler jeg mig ikke til en pulserende sol af lykke og over-skud, pudsigt nok. Den slags form for sammenlig-ninger er en elendig debatform. Som om det lille problem forsvinder ved synet af det store. Man lukker jo heller ikke sygehusene, fordi der findes et hospice. Når Joachim B. Olsen ”brækker sig” ved at høre om fattige danskere, fordi der findes men-nesker i U-landene med langt værre vilkår, minder han om en afmægtig far, der forsøger at få et kræsent barn til at spise sin rosenkål. Og han har tydeligvis ikke tænkt på at enhver politisk debat lukker ned hvis vi alle sammen kan henvise til sammenbrudte kleptokratier i den 3. verden, når vi ikke bryder os om emnet. Danske virksomheder som Saxo Bank har for eksempel utroligt gunstige vilkår sammenlignet med dem i Zimbabwe og nærmeste omegn, så hvad hyler de over? (Er det i øvrigt bare mig, eller er der temmelig meget, der får Joachim til at ”brække sig”? Virkelig impone-rende at han både har vundet EM-guld og OL-Bronze med de gastriske problemer, han kæmper med. Undskyld, gastriske udfordringer!)

Ja, vi har det nemt, sammenlignet med de små børn i Afrika, og det er en god tanke at holde fast i når bussen er forsinket eller det begynder at regne helt uden at Peter Tanev har advaret os om det, men vi giver denne verdens hensynsløse grødho-veder alt for let spil, hvis vi ydmyge og spagfærdi-ge læner os tilbage og lader dem trampe henover os med snavsede sko mens vi mumler noget om vores privilegerede liv. Jeg vil hævde, helt uden medicinsk indsigt eller store studier i ryggen, at det er sundt at blive sur

ind imellem. At lade sin irritation over andres uheldige adfærd få luft. At sætte ord på sine fru-strationer og på den måde få dem ud af kroppen. Konfrontationsterapi, kan man kalde det.

Netop en af de sætninger, som folk bruger til at tryne os i muggenhedens undergrundshær er koden: ”Har du ikke andet at gå op i?”, lyder det ofte når man tillader sig at gøre opmærksom på at byens smalleste fortov er et dårligt sted at afholde spontane folkemøder. Og jo, jeg HAR netop andet at gå op i, men jeg blev hevet ud af min tankeræk-ke, fordi jeg pludselig skulle sjoske rundt ude midt på vejen så en flok knoldesparkere kunne holde debattræf der hvor jeg skulle gå. Heldigvis er det sjældent at mine tankerækker rummer noget af betydning, men klogere mennesker bliver jo også tvunget til at bruge deres mentale kræfter på at finde ud af hvordan de kommer udenom Kevin og Brian og deres diskussionsklub. Det kunne være et medicinsk geni, der var lige ved i sit hoved at mingelere brikkerne på plads til kuren mod en livstruende sygdom, men blev afbrudt af folk hvis hoveder stort set ingen tanker indeholder.

Når man bliver spurgt om man ikke har andet at gå op i, så vender den hensynsløse problemet på hovedet, for det er jo hans eller hendes ubetænk-somhed der påtvinger en tilfældig fremmed at tage stilling til et stykke med uhøflighed.

I stedet for at tænke at den, der beklager sig er sur, bitter, indebrændt og disponerer sine tankevirk-somhed forkert, skal man fokusere på at den, han eller hun klager over måske har forhindret men-neskeheden i at udvikle en kur mod kræft eller en opfindelse der kunne gøre livet lettere for os alle. Sådan i al beskedenhed. Og så i øvrigt undskyld at jeg trængte ind i dit hoved. Hvad kunne du dog ikke have udrettet med den tid jeg tog. Du er velkommen til at blive sur. [ ]

/Sebastian

Sebastian Dorset

[KLUMME - SEBASTIAN DORSET]

103

Foto

: Cla

us P

euke

rt

CIRK

US F

OR

MIL

LIO

NER

136

Tekst

Pia Møller Søe

Foto

Simon Wedege

Layout

Lotte Sørensen

137

Arne Olsen besøgte for mere end 70 år siden et cirkus sammen med sin elskede bedstemor, og selvom ingen kunne vide det, blev kimen til Cirkus Arena,  i dag nordens største cirkus, sået lige der. Arne Olsen forelskede sig inderligt i cirkuslivet, og måske var han i virkeligheden født med gøglerblod i årene, for kærligheden var så stærk, at han år senere blev rejsende i gøgl og artisteri.Inden da cyklede Arne, på en gammel rusten men trods alt velfunger-ende cykel, dagligt ud for at besøge et lille nærliggende cirkus, Alaska, hver gang lejligheden bød sig. Når bedstemor, som han voksede op hos, troede at Arne var på FDF-lejr, var han i virkeligheden i cirkus.Besøgende i Cirkus Alaska blev til en kærlighedshistorie. Alaskas mest feterede artist, en lille ondskabsfuld rhesusabe ved navn Dino, fattede kærlighed til Arne – og den slags går ikke upåagtet hen… Da Arne se-nere skal finde sig et flatterende artistnavn, der klæder en cirkusplakat, er det aben og Bernadi, en fiskerdreng fra Løkken der rejste rundt som udbryderkonge, og omkom i det ærinde på Bornholm, der bliver inspirationskilderne. Arne Berdino-Olsen, således introducerede han i 1955 sig selv på Cirkus Arenas første plakat.

 DEBUTANTENCirkus Arena var dengang Danmarks mindste cirkus. Men det var et cirkus, og Arne, nu, Berdino-Olsen, var direktøren for det hele. Sammen med sin familie rejste han rundt i cirkus’ eneste beboelsesvogn, der blev transporteret fra by til by af lokale vognmænd, og midt imellem potter, pander, glæde og gøgl blev cirkus-kærligheden givet videre. Benny Arne Berdino Olsen, førstefødte søn af Arne og Lydia Berdino-Olsen, drømte som sin far om cirkus. Han debuterer som syvårig med et jonglørnummer, inkasserer en krone og en velfortjent respekt fra sin far og fra da af var det en besættelse i Benny: En dag skulle Arenas navn stå bøjet i neon. Benny Berdino skulle være cirkusdirektør. Og det blev han. ”Dybest set er det trangen til at vise andre, at man kan, der ligger i hele den metier der hedder cirkus”, siger Benny Berdino. “Jeg har altid drømt om cirkus. Jeg var fraværende i skolen, og brugte al min tid på at tegne cirkustelte og vogne. Jeg ville noget stort med Cirkus Arena – det var jeg klar over som meget ung. Min far, der var en både klog og rolig mand, og det gjorde ham nervøs at jeg ville så meget på en gang, han sagde igen og igen til mig: “Tag det roligt. Vores tid kommer.“ Og det gjorde den jo”, siger Benny Berdino.

138

BENNY BERDINO ER DIREKTØR FOR BER-DINO HOLDING A/S, DER EJER OG DRIVER CIRKUS ARENA, ER INVOLVERET I SVENSKE CIRKUS SKRATT, EJER OG UDLEJER 8 TELTE MED PLADS TIL 18.000 PUBLIKUMMER TIL STORE EUROPÆISKE FESTIVALER OG ARRANGEMENTER OG DRIVER TEMA-PARKEN CIRKUSLAND, DER ER BELIGGENDE I SLAGELSE, HVOR OGSÅ CIRKUS ARENAS VINTERKVARTER BEFINDER SIG.

[cirkus for millioner]

139

 Benny Berdino overtog driften af Arena ved sin fars død i 1976. Siden da er det lykkes ham, at føre Cirkus Arena frem til dets nuværende status som nordens største, med plads til 1700 gæster i teltet. Det har ikke altid været nemt, at agere som direktør i det Berdino kalder et ’abeteater’, og undervejs blev Benny Berdino, i 1987, erklæret personlig konkurs med en gæld på over tre millioner. De penge har han for længst betalt tilbage, og så har han skabt et en forretning med en omsætning på mere end 50 millioner kroner årligt, og med mere end 200 ansatte.”Jeg er fra den generation hvor sønner blev håndværkere, og det lå min mor meget på sinde, at jeg fik en uddannelse. Men det gjorde jeg ikke”, fortæller Benny Berdino. Min far var af en anden overbevisning. Han ønskede ikke at jeg uddannede mig, og bagefter er det helt klart for mig, at det var helt bevidst. Han ønskede ikke, at jeg skulle have noget at falde tilbage på. Jeg skulle lykkes med Cirkus Arena. Det var hans drøm – og den har jeg indfriet, også selvom det har været hårdt under-vejs. Der er folk der er så primitive, at de tror rigdom handler om penge – og ja, jeg ved godt at de er et meget godt betalingsmiddel – men her er det ikke det der tæller. Følger det med er det alle tiders, men uanset hvad, så er jeg som direktør for Cirkus Arena et meget rigt menneske,” konstaterer Benny Berdino.

DIREKTØR I DØGNDRIFT Det er ikke noget helt almindeligt erhverv Benny Berdino og hans ansatte befinder sig i.En mand der træder ind i spotlightet for at jonglere med bolde, og for sin indsats hæver den løn der skal ernære ham og hans familie hører, trods alt, til sjældenhederne.Cirkus Arena finder årets artister via agenter og festivaler i hele verden, og de artister der rejser med cirkus, er fuldtidsgøglere fra hele verden - og for det meste er deres erhverv nedarvet gennem generationer. Som cirkusdirektør er man øverste ansvarlig, i en international virksomhed, medarbejderne er på arbejdspladsen døgnet rundt og når de ikke er i manegen, er der stadig et fællesskab der skal etableres og forvaltes nænsomt.”Cirkus Arena bliver drevet på to ledelsesformer: oplyst enevælde og demokrati på arbejdspladsen. Når det sidste ikke slår til, så træder enevældet i karakter, og så er det mig der tager en beslutning”, siger Benny Berdino. Jeg tror, at hvis du spørger mine medarbejdere, så vil de sige, at jeg har fingeren på pulsen. Hvis de, mod forventning, tror, at der er noget jeg ikke ved, så kan jeg fortælle dem, at sådan forholder det sig ikke. Alt når på et eller andet tidspunkt til direktionsvognen”. 

[cirkus for millioner]

140

[cirkus for millioner]Når ovenstående nu er tilfældet, så betyder det, at man må arbejde – mindst – 25 timer i døgnet. Og det gør Benny Berdino. ”Man står bare en time tidligere op”, siger han, og så gør man sig umage med at træffe de rigtige beslutninger.”I virkeligheden handler det om noget så enkelt som at sige ja og nej, men man skal sandelig gøre det på de rigtige tidspunkter. Siger du ja på de forkerte, giver det bagslag. Derudover skal du være både gøgler og forretningsmand – og indimellem en hård hund. Tonen i cirkus er hård, men kærlig”, siger Benny Berdino.

FINGERSPITZENGEFÜHL ’Fingerspitzengefühl’ er en ikke uvæsentlig egenskab på enhver direk-tørs curriculum vitae, men især i cirkusverdenen er det altafgørende. Benny Berdinos far gav ham kærligheden til cirkus i vuggegave, men han gav ham mere end det; Han gav ham muligheden for at gå i ’Livets Skole’. Der hvor man er til eksamen hver dag, der hvor det sommetider

koster dyrt når man dumper og der hvor succesen er personlig, men sjældent vederlagsfri.”Menneskets drivkraft er jagten på det næste trofæ, også min, og mit liv har altid været et eventyr. Ikke altid et rosenrødt et, men et eventyr. Ofte har jeg fornemmelsen af, at nu har jeg nået det jeg skulle nå, men så kommer idéerne og tankerne. Og så er vi i gang med nye projekter igen”, fortæller Benny Berdino.  Benny Berdino er gammel jonglør. Han har en, både medfødt og tillært, sjælden evne til at have mange bolde i luften. Alderen har lært ham, at det kan være en fordel – med tiden – at have nogen der hjælper med at gribe boldene. Det har han. Næste generation står klar. Både Berdino børn og børnebørn er involveret i driften af Arena og udøvende i manegen. Men der er ikke opbrud undervejs. Benny Berdino er direktør i Nordens største cirkus. Det står – foreløbigt – ikke til at ændre.

Det handler om dig i Europas stærkeste bankHandelsbanken er Europas stærkeste bank i 2012*. Igen. Det er vi stolte af – ikke mindst på vores kunders

vegne. Det skaber nemlig tryghed og giver plads til at fokusere på kundernes behov. Hos os finder du

ingen standardløsninger, men produkter og løsninger der er tilpasset dine behov og din økonomi. Det

gælder uanset, om du er privatkunde og måske har behov for markedets mest fleksible boliglån. Eller

erhvervskunde og vil have fordele af vores globale tilstedeværelse. Og du bestemmer selv, hvor vi mødes

– i banken, på dit job eller hjemme hos dig – lige når det passer dig. Det har givet os Nordens mest tilfredse

kunder*.

Velkommen i Handelsbanken.

*Iflg. Bloomberg 2011/2012og EPSI 2011

Nibevej 6 / 9200 Aalborg SV / tlf. 4456 5700aalborgsyd@handelsbanken.dk / www.handelsbanken.dk/aalborgsyd

Jernbanegade 4 / 9000 Aalborg / tlf. 4456 5600aalborgcity@handelsbanken.dk / www.handelsbanken.dk/aalborgcity

Velkommen i en bankmed overskud til dig

Annonce-livsstilsmagasin2-225x292-maj12.indd 1 11-05-2012 11:27:51

142

[rundt i manegen]

EN GØGLERS GRUK:

EN ARTIST LEVER IKKE AF BRØD – HAN LEVER AF

APPLAUS…

143

[rundt i manegen]

Når det første dagslys bryder nattemørket og en ny sommerdag langsomt overtager, når kortegen frem. Cirkusdirektør og sprech-stallmeister, Benny Berdino er den første der ankommer. Efter ham følger næsten 120 vogne, og til sidst, cirkusdirektørens søn, Jackie, der sikrer sig, at alle når med frem. Artister, klovne og næste generations cirkusprinsesser, er klar til en ny dag, i en ny by. En cirkusprinsesse og hendes store kærlighed udveksler et kys. Næste generations store akrobater spiller fodbold på græsset, og en italiensk klovn og hans førstefødte er på picnic bag familiens beboelsesvogn. Tonga, den tonstunge afrikanske elefant, har fået en idé, og bakser med sjælden ihærdighed med det tov der udgør hendes fold. Måske skal hun på tur? Egentligt ved hun godt, at det aldrig vil lykkedes, for Casselly, hendes træner opdager hende. Altid. En 80-årig dreng krydser pladsen. Måske leder han efter sin kone. Eller sin datter og svigersøn. For de er her. Et sted. Han er af belgisk

afstamning, international klovn og afhængig af den forløsende latter. Toto Chabri er legendarisk, og har for sine livslange klovnerier mod-taget ’Karriereprisen’ ved cirkusfestivalen i Monte Carlo. Om to timer indtager han Cirkus Arenas manege. Fordi han kan. Og ikke vil andet. I virkeligheden har han et skønt hus i Belgien – og naboer der dyrker gulerødder og ærter om sommeren. Han har rejst i hele verden, optrådt for stort set ethvert folkeslag, lavet tv i New York og tjent de penge der er nødvendige. Alligevel skal han i manegen igen i år. Alt andet er utænkeligt for en klovn, der elsker cirkus mere end noget andet, og er 7. generationsklovn. ”Når jeg er hjemme i Belgien og går ud i min have – så møder jeg naboen og hans gulerødder, og så er jeg nød til at spørge: Hvordan går det med gulerødderne i år? Til den anden side er en nabo der har sået ærter, og jeg må spørge: Går det godt med ærterne? Meget interes-sant. Nej! Jeg kan ikke og jeg vil ikke tale om gulerødder”, slår han fast

144

[rundt i manegen]

145

– Toto Chabri. I 1942, midt i en krigstid, var familien Chabri engageret i et belgisk cirkus, og med udsigt til at blive tvunget i arbejde på en tysk ammuni-tionsfabrik, benytter Totos far sig af en kontakt i cirkusverdenen, der fortæller, at kan man få en udenlandsk kontrakt, kan man bruge den som en billet ud af krigen. Familien får arbejde ved Cirkus Schumann i Danmark og den dengang 10-årige dreng, kommer i dansk skole. Han returnerer siden hen til Belgien med sin familie, men vender tilbage til Danmark – der med tiden er blevet en art fædreland for Toto. For klovnen er grinet essentielt, og kommer det et sekund for sent – eller for tidligt - er balancen slået i stykker. Den utalte symbiose mellem en klovn og hans publikum manifesteres i præcisionen. Så er det lykkedes. Toto Chabri, der klovner på syv sprog, kender det danske publikum og deres humor. Han holder af at optræde i danske maneger, for han ved hvordan han bedst når helt ud på sidste parket.

” Alle griner af en klovn der falder, men det er ikke kunst – det er basalt”, siger Toto Chabri. Når publikum samles om manegen skal de underholdes, alle sammen – og udfordringen er, at ramme 99 procent af publikum, der i cirkus består af både børn og voksne. Publikum skal have det godt”.Toto Chabri er klovn i hjertet. Cirkus er hans verden, og den slags er måske medfødt, men næres af den taktfaste applaus der følger vel-lykkede klovne ud af manegen. Han holder af livet i artisternes land. Inden for stakittet, der danner et, måske, skrøbeligt men troværdigt værn mod en anden verden. Han er hele verdens klovn. Han inspireres i Amerika, elsker Paris, ikke for byens tårne og spir, men for de succeser publikum har givet ham der – og han har det godt i Danmark. I Cirkus Arena, som han, over år, har rejst med flere gange. ”Vi er på landevejen nu og det er ensomt, men når vi når frem til pladsen er jeg tryk. Ingenting kan nå os her, og den forfærdelige stilhed

[rundt i manegen]

146

ØSTERÅGADE 3, AALBORG. 98121240BREDEGADE 8, AALBORG. 70130033

WWW.PROFILOPTIK.DK

der findes i en belgisk villahave, findes ikke her. En klovn behøver ikke Facebook og Skype. Vi ved hvad der foregår ude i verden. I Amerika, for der optræder min datter, min onkel er på den anden side af jorden og her på pladsen er der mange forskellige nationaliteter. Vi har meget at tale om – og jungletrommerne fungerer fint”.

CIRKUSPRINSSENCirkus er en verden for sig, og man må træde varsomt, hvis man enten uforvarende eller helt bevidst bevæger sig ind den. Her skal være – og her er – plads til alle, men når man møder et folk med gøglerblod i årene, nedarvet gennem generationer, og så stærkt insisterende på at præstere, indgyder det ærefrygt. Cirkusfolket må, naturligvis, være som skabt til at lykkedes. Laura Berdino er ikke den fødte cirkusprinsesse. Hun er født og opvok-set i Viborg, og var i gang med en uddannelse til ejendomsmægler, da en livslang kærlighed rakte ud efter hende igen. Fra hun var 11 år gam-mel og til hun fyldte 19, var hun feriebarn i Cirkus Arena. Hendes far, der handlede vogne med Benny Berdino, arrangerede, at Laura som et værdigt alternativ til en aflyst ridelejr, kunne få lov, at rejse med Arena i de 14 dage hun skulle have været på lejr. De følgende otte somre vente hun tilbage. Hun boede som regel hos familien Berdino, så hun kendte ham godt. Jackie. Da de syv år senere mødtes igen. ”Jackie og jeg forelsker os den sommer og i lang tid pendler jeg mel-lem min tilværelse som studerende i Viborg og cirkuslivet, der hvor det nu befinder sig”, fortæller Laura Berdino. Vi beslutter ret hurtigt, at jeg skal flytte ind i cirkus på fuld tid, og i 2009 bliver vi gift i Slagelse”.Laura siger ja til Jackie, søn af Benny Berdino, ved et storslået cirkus-bryllup, hvor der, som det sig hør og bør, er både kameler, hornmusik og gøglere repræsenteret. Samtidigt siger hun ja til et liv i cirkus – og det forventes at Arena prioriteres over alt andet. ”Jackie gjorde det ret hurtigt klart for mig, at cirkus var det vigtigste i hans liv. Nu forstår jeg ham. Cirkuslivet går i blodet på en, og i dag føler jeg præcis som ham. Det er det her vi arbejder for hver dag. Det er det vi kæmper for at få til at lykkes og vi er kun her fordi Arena er her”, fortæller Laura. Laura og hendes mand Jackie bor i en stor moderne beboelsesvogn, med Jackies datter fra tidligere ægteskab, Anastazja, og med Scarlett deres fælles ti måneder gamle datter. Sandsynligvis en kommende cirkusprinsesse, der om få år, hvis hun vil, påbegynder den træning der skal komme hende til gode som cirkusbarn og måske kommende artist i farfars manege. Laura er Jackies kone og Arenas cirkusprinsesse. Den titel har hun gjort sig fortjent til qua sit talent. Intet andet. Titlen tilhører altid den kvinde der går i manegen med de fyrige heste og magter at præsentere dem, så publikum glemmer, at det de i virkeligheden overværer er en menneskeskabt relation mellem dyr og menneske, der muliggør det umulige. Det kan Laura. ”Da jeg blev en del af cirkusfamilien, fik jeg buddet om at arbejde med hestene. Jeg har altid været ridepige, så omgangen med dyrene var ikke fremmed for mig, og derfor tog jeg udfordringen op”, fortæller Laura. Jeg knoklede i tre måneder, sammen med den faste træner, og så gik jeg i manegen og gennemførte en nogenlunde pæn rutine. Undervejs i forløbet var vores træner, Timm Delbosq, ved at give op flere gange – og da det så endelig lykkes, kunne jeg næsten ikke få armene ned igen”. Laura kommer ud af manegen som cirkusprinsesse. Hun har været i manegen som repræsentant for Berdino familien og Arena, med en følelse af, at der var noget hun skulle bevise. Hendes svigermor, Hanne

Berdino, har forud for debuten undervist hende i at lave komplimenter til publikum og smile overbevisende, imens otte araberhingste tordner rundt i manegen på hendes kommando. ”Den slags gør man altså ikke på et ejendomsmæglerkontor, og det var så fremmed for mig”, siger Laura. 2012 sæsonen er Lauras tredje, og undervejs, er hun blevet mor til lille Scarlett, der kom til verden midt i 2011 sæsonen. Scarlett rejser nu med sin mor og far rundt, og det skal hun selvfølgelig blive ved med. Hun skal i børnehave om vinteren hjemme i Slagelse, men når cirkus atter skal på turne er Scarlett med. Laura egen mor var en smule betænkelig ved udsigten til barnebarnets omrejsende tilværelse, men Scarlett er den fødte cirkusprinsesse og stortrives i cirkusverdenen.”Det er skønt at være mor i cirkus. Vores hjem er det samme som-meren igennem, det er kun udsigten der skifter, og vi sørger for nogle faste rammer der gør det nemt for hende. Hun bliver passet af Anasta-zia under forestillingen, og inden finalen går jeg over, så går Anastazia i manegen, og jeg putter Scarlett. Når vi har pakket ned bliver hun båret sovende ud i bilen, og når vi så ankommer til den nye by, ind i seng igen”, fortæller Laura. Så skrider det lidt ind imellem… Som i går, hvor hun ikke lige var faldet i søvn da vi pakkede ned, og jeg derfor endte med at måtte sætte hende i bilen og køre lidt rundt for at få hende til at sove. Med cirkusvognen spændt bagefter! Men det går jo”, smiler hun. “Det er en anderledes verden, men vi gør den så almindelig som muligt”.

PJERROT SA’ TIL MÅNEN… Åh. Glimtet i deres øjne. I hans. Når de endelig mødes. Pjerrot, der har rejst med Cirkus Arena i rigtigt mange år, er for enhver lille dreng og pige, et glimt af en himmelsk fantasi. Og så står han lige der. Det er ham der driver publikum rundt i manegen. Når elefanterne i pausen velvilligt stiller op til rideture. Elefanterne, Tonga, Mambo, Nanda, Kimba og René Casselly elefanttræneren, der i 20 år har taget sig umådeligt kærligt af dem er en fast, og væsentlig, del af Cirkus Arena. Caselly rejser med sin kone og sine to børn. Alle er udøvende artister i verdensklasse, og for den slags kan man vinde den eftertragtede ’Guldklovn’, cirkusver-denens svar på en ’Oscar’. Det gjorde René Junior i januar 2012 med sit akrobatiske elefantnummer, der kan opleves i Arenas manege hele sommeren. Han var første gang i manegen med elefanterne som 6-årig og nogenlunde ligeså længe har han drømt om ’Guldklovnen’. ”Det var min drøm der gik i opfyldelse”, siger den 15-årige René Jr. “Alle artister drømmer om den pris, og så vandt vi den”. René Jr. er syvende generation der arbejder med elefanter. Hans far har lært ham hvordan man tager sig af elefanterne og arbejder med dem, og hans mor, der er akrobat, har lært ham hvordan han skal arbejde med sin egen krop. De går i manegen sammen, familien Casselly. René og hans storesøster Merrylu udfører sammen med elefanterne en række akrobatiske rutiner, og mor og far guider elefanterne. Cirkus Arenas elefanter er aldrig alene eller ubevogtede. Der er altid en fra Casselly familien der holder øje med dem. Også om natten. René Caselly har installeret en babyalarm hos elefanterne, og den har han stående ved siden af sin seng. På den måde kan han reagere på den mindste lyd. Og det gør han. ”Elefanterne skal være glade. Vi skal passe på dem, og sikre os, at de har det godt. De skal trænes med godbidder og have lov til at lege”, siger René Caselly.

148

[rundt i manegen]

150

[rundt i manegen]Jimmy Folco, Arenas husklovn, er på sin vis resultatet af et møde mellem en mand i et italiensk blæseorkester og en linedanserinde i et omrejsende cirkus. Han er født i Italien, og har rejst med Cirkus Arena i, ad flere omgange, 10 sæsoner. Hans familie har været klovne og hestedressører i syv generationer, og han har giftet sig med en kvinde, der som hans selv, har cirkusblod i årene. Hans hustru, deres fælles søn og Jimmy Folcos mor, rejser med Jimmy, og hans hustru assisterer ham i manegen. Hendes onkel var en berømt abedressør, der i mange år kunne opleves i Las Vegas, og da de mødtes, var Jimmy Folcos kone også udøvende artist.”Min kone, var en af de første tjekkiske piger der optrådte med hula-hopring, men hendes nummer var ikke helt godt nok til at komme med på programmet i de helt store cirkus, så jeg foreslog, at hun blev hjemme i vognen og tog sig af det praktiske, så kan jeg tjene pengene imens”, siger Jimmy Folco.Så det gør hans kone. Nok. Men hun laver ikke mad. Det gør hans mor. ”Ja, beklager – i den henseende stoler jeg ikke på min kone”, griner Jimmy Folco. Italienske sønner skal have mad der er lavet af deres italienske mødre. Også selvom man er rejsende i artisteri. Jimmy Folco er i manegen to gange i årets forestilling. I et traditionelt klovnenummer hvor underholdningsværdien er forventelig. Vi griner af klovnen i manegen. Senere på aftenen tager Jimmy Folco klovnens største udfordring op. Essensen af klovnens væsen. Den klodsede kejtethed, selvironien der er tvunget frem af omstændighederne. Det lat-termilde væsen, der ikke ved bedre – eller måske ved alt – uden at kunne stille noget op med nogen af delene. Man siger, at klovnen græder indeni. At intet væsen kan rumme så megen komik, og kun det. Jimmy Folcos Chaplin parodi er et godt – måske det bedste – eksempel på hvad en klovn også kan... Vagabonden og barnet, Jimmy Jr., mødes i et uendeligt stille øjeblik, der kun kan forløses i alt for store sko og en gøglers gangart. Vi smiler gennem tårer. ”Det er nemt nok, at få folk til at grine, det er sværere at få dem til at græde. En dygtig klovn skal kunne begge dele. 1700 menneskers latter er en dejlig lyd, men når du rører folk til tårer, så betyder det ligeså meget”, siger Jimmy Folco. Det er Jimmy Folcos femårige søn der er med i manegen, som drengen der skal fatte tillid til den kluntede vagabond. Engang var det Jimmy, der var med sin far i manegen, og siden hans død og til sønnens debut, har han stået der alene. Jimmy Folcos far døde i Cirkus Arena i 1998. To timer før de skulle i manegen sammen. Da Jimmy tog afsked med ham for sidste gang, bar han klovnens maske, og den beholdt han på, da han samme aften gik i manegen. Alene. ”Den aften føltes teltets latter som en kniv i hjertet. Jeg var i stor sorg. Jeg havde lige mistet min far, men livet går videre. Det skal det. Min far har lært mig alt hvad jeg kan og nu giver jeg det videre til min søn”, siger Jimmy Folco.

Intet andet sted gnistrer magien så stærkt og uforudsigeligt som i cirkusmanegen. Her kan alt ske. Også det umulige. Gøgleri er en af ver-dens ældste kulturformer, og til stadighed appellerer det rejste cirkustelt, de kunstfærdigt udsmykkede beboelsesvogne og de fremmedartede artister til, stort set, ethvert menneskes umiddelbare fantasi. Duften af savsmuld vækker et eller andet til live i de fleste af os. Barnlig begejstring bliver til umiddelbar applaus - og således imødeses... en gøglers gruk.

152

[rundt i manegen]

153

26 ][

[PROFIL]

26 ][

PASSION FOR ØJNE

27 ][

[PROFIL]

27 ][

Mikkel sidder i Nytorv-butikken, mens kunder kigger nysgerrigt rundt på væggene efter det hjælpemiddel, der skal få dem til at se mere klart. Han driver både Profil Optik i Bredegade og butikken på Nytorv, og det lyser ud af hans øjne, bag de moderne briller, at der er passion i hvert eneste ord og hver eneste løsning han giver kunderne. ”Hvis jeg havde fået nogle andre glas i mine briller som ung, ville jeg have haft bedre øjne nu. Det der driver mig er netop, at man faktisk kan redde et par øjne, der er på vej i den forkerte retning”.

FAGLIGE KØBMÆND

Når Profil Optik tager en synsprøve sker det ofte, fordi folk klager over ikke at kunne se langt - men hvor rådet og anbefalingen fra optikeren er en korrektion for det nære syn. Kunsten er netop at få folk til at se bedre, men også at forbedre deres syn på længere sigt. ”Vi ved godt, at vi som optikere har to kasketter på. Inde i prøverummet har vi vores faglighed, hvor vi i fire et halvt år har kæmpet os igennem en hård uddannelse - og ude i butikken skal vi egentlig gerne være købmænd. Balancen er hårfin, og hos os har vi altid haft det sådan, at sælger man briller til folk, der ikke har behov for det, så mister vi ikke bare den kunde - men også alle de andre, i takt med at vi mister vores troværdighed. Så hos os vil man nemt kunne opleve, at vi sender folk afsted med beskeden om, at de ikke behøver at vise sig i nærheden af en optiker de næste år, fordi øjnene ser fantastisk. Så ved vi jo også, at hvis de får behovet, vælger de os”, smiler Mikkel.

EN ABE MED IPHONE

Værdierne der driver hans to butikker er, at de altid skal kunne til-byde de nyeste opfindelser og teknologier. Nogle optikere er ikke, med Mikkels ord, med på noderne og de nyeste trends - men Profil Optik vil hele tiden være på forkant med den seneste udvikling. De tilbyder nano-teknologi i refleksbehandling og er ret langt med er-faring med en ny type flerstyrkeglas, som er skabt til de nye udfor-dringer vores øjne har fået i en moderne verden. ”Øjne har ændret sig markant over næsten hele verden. Vi mennesker har ekstremt meget nærarbejde. Vi er jo egentlig skabt til at kunne se langt, for at kunne jage i junglen eller se farer komme mod os - men med iPhone og computere sidder vi konstant og ser på ting indenfor en meter - og det reagerer øjet på. Det gør os nærsynede i ekstrem grad. Vi kan i den grad mærke at der er kommet ny teknik. Vi går på gaden med vores smartphone eller er på iPad i sofaen. Vi er dermed gået fra uendelig fokus, til 70 cm på computeren og nu til 40 cm på smartphones - og det er en ret kraftig stigning i, hvor meget øjet skal arbejde. Vi skifter konstant mellem at se langt og så helt tæt - og så ændrer øjet sig ganske enkelt, så vi bliver dårli-gere til at se langt. Mange kommer derfor ind og beder om briller,

fordi de ikke kan se loftet i domkirken, men i virkeligheden har de behov for en korrektion på nærsynethed. Så slapper øjnene nemlig af når de ser tæt”.

Derfor tilbyder Profil Optik et flerstyrkeglas, med en overgang, som er skabt til unge mennesker. Det er et produkt, der hjælper mod trætheden. Det er et anti-trætheds glas. ”Før i tiden var over-gangsglas jo til gamle mennesker, men nu er disse altså kommet for netop at hjælpe os med iPad, iPhone og alt det vi sidder og laver på nært hold. Man kan mærke sidst på dagen, at vi er ved at være brugt. Det er ofte netop fordi øjnene siger fra. Og det kan vi altså hjælpe med i god tid. Om mange mange generationer kan det være at øjnene ændrer sig på os som art, ligesom f.eks. for-skere mener, at vi får større tommelfingre om tusinder af år, fordi vi pludselig bruger den til at smsse med. Måske øjnene engang bliver født til at se tæt på, men lige nu er vi ikke skabt til det, som vi gør - og derfor har vi brug for hjælp fra brillerne”, fortæller Mikkel og går over til en kunde, der skal have briller for første gang. De er lige kommet hjem, og nu skal han for første gang have dem på og se verden i øjnene på ny.

VIDSTE DU:

Synscentreret sidder bagerst i hjernen. Når øjnene arbejder tæt på, enten ved computeren eller på smartphones, skal de arbejde mange gange mere end de er skabt til. Derfor bliver synscentret overbelastet og giver både hovedpine og spændinger i nakke og skuldre. Mange unge mennesker kommer efter eksamentiden ind til optikeren, fordi de ikke længere kan se langt. De har haft snu-den i bøgerne og øjnene har taget skade. En læsebrille havde både hjulpet på hovedpinen, synet, skuldrene og trætheden - og havde måske givet en højere karakter. Hvem ved… Det gør optikeren!

MIKKEL JØRGENSEN ER NÆRSYNET. UDEN BRILLER VILLE NÆRMESTE LYGTEPÆL VÆRE ET RET TÆT BEKENDTSKAB. BRIL-LERNE VAR EN SELVFØLGELIGHED FOR MIK-KEL, BÅDE SOM NOGET HAN SKULLE BÆRE HELE LIVET - MEN OGSÅ SOM LEVEVEJ. OPTIKER BLEV HAN PÅ GRUND AF PASSION. IKKE KUN FOR AT FÅ FOLK TIL AT SE BEDRE - MEN OGSÅ FOR REELT AT KUNNE FORBED-RE FOLKS ØJNE. DET ER NETOP HVAD EN GOD OPTIKER KAN.

150

lyst Tekst

Pia Møller Søe

Foto

Simon Wedege

Layout

Claus Frandsen

af livets

[AF LIVETS LYST]

151

LIVSGLÆDE FINDES I GENKENDELSEN. I ET SMIL, EN HÅND DER FØLES TRYG, FOR ENDEN AF EN GANG, PÅ BUNDEN AF EN DRAM OG I DUFTEN AF NYSTEGT FLÆSK OG FRISKE JORDBÆR. I MINDET OG I ØJEBLIKKET, I DEN TID DER VAR – MEN MEST I DEN DER ER. PÅ ET PLEJEHJEM ER DER TID NOK – OG ALLIGEVEL ER DET UUNDGÅELIGT, AT DEN PÅ ET TIDSPUNKT SLIPPER OP. TIDEN. DET SKAL ALTSÅ MÆRKES, AT MAN LEVER.

[AF LIVETS LYST]

152

Man skal gå tre runder på en nat. Man skal skifte ble, man skal være nærvæ-rende, man skal trøste og dække både talte og utalte behov – og så skal man lytte efter vejrtrækning.Gitte Eldrup, social- og sundhedsassistent, møder ind klokken 22.45 til det, der skal vise sig at blive en stille nattevagt. Hendes kolleger giver en kort over-levering; En kvinde er faldet, men er uskadt. En beboer vil meget gerne have mere smertestillende og en anden er blevet indlagt efter længere tids sygdom. Gittes kollega, social- og sundhedsassistent Winnie Lykke Kvist, ankommer og aftenvagterne går hjem.Lindholm Plejehjem, der åbnede i 2004, har i alt 30 beboere, og de fleste af dem er gået i seng nu. En kvinde på 1. sal benytter sig af nødkaldet. Hun er lø-bet tør for cigaretter. Inden Gitte og hendes kollega har nået at handle, kalder kvinden igen; Nu vil hun godt ha’, at de skaffer hende de cigaretter.

”Altså, egentligt er det jo et nødkald hun benytter. En lille alarm beboerne bærer på sig, som de kan aktivere ved at trykke på en knap, hvis de har akut behov for hjælp, men sådan er der altså ikke rigtigt nogen der bruger den,” fortæller Gitte Eldrup. ”Den bliver brugt når man ønsker kaffen serveret, godt kunne tænke sig noget smertestillende – eller som i tilfældet her, er løbet tør for cigaretter. Og det er helt i orden. Sådan er det så,” smiler hun.

Andreas, en ældre herre på 99, kommer trillende ned af gangen. Han skub-ber sig baglæns af sted på sin rollator med meget små skridt, og det tager tid – men den har han også. Winnie møder ham på halvvejen, og følger ham tilbage på værelset hvor hun smører en kløende ryg. Så kan Andreas sove.I løbet af natten holder Gitte og Winnie tilsyn med beboerne og sørger ge-nerelt for, at alle har det trygt og godt. Inden nattevagten er slut gør de også klar til morgenmaden og sætter vaskemaskinerne med beboernes tøj igang. Morgenmaden er individuel og der serveres hvad beboerne ønsker, så alle kan få en god start på den nye dag.

Deres vagt slutter klokken syv, og på en stille nat – som i nat – er der egentlig god tid.

På Lindholm Plejehjem er der 36 personaler ansat. Det er dem der vareta-ger omsorgsopgaverne overfor de beboere, der har valgt at flytte ind i en af Sundby-Hvorup Boligselskabs lejligheder på plejehjemmet. Det er dem, der tager sig af de fysiske behov, det er dem der laver og serverer kaffen, det er dem der tager de svære snakke – det er dem der tager del i beboernes liv, og det er dem der er der, når livet er ved at være forbi. Et plejehjem er det sidste sted du flytter ind i dit liv – og her skal det mærkes, at man lever!

Asia Christensen har siden årsskiftet været ansat som leder af plejehjemmet i Lindholm. Hun kommer fra en stilling som leder i hjemmeplejen – og med en erklæret mission om at skabe liv og trivsel, for både personale og beboere.”Jeg er et visionært menneske. Da jeg kom her til plejehjemmet var det ikke for at lave om på alting. Det der fungerer skal vi bevare, men det der ikke gør – det skal vi ændre på,” siger hun. ”Et plejehjem skal ikke bare være et op-bevaringssted hvor mennesker takker af for livet – det skal være et sted hvor de lever det. Et sidste hjem – hvor man lever godt og føler sig tryg og set,” siger hun. ”Der er så megen snak om ressourcer og manglende omsorg, men kræver det ressourcer at servere et blødkogt æg for Hr. Jensen klokken halv seks om morgenen, hvis han ønsker det? Du bruger omkring syv minutter på at forklare ham hvorfor det ikke kan lade sig gøre. På den tid kan du koge æg-get. Sådan ser jeg på det”, siger hun. ”Man MÅ ikke tænke på ressourcer som begrænsninger – man skal tænke i liv. Og så kan meget lade sig gøre.”

[AF LIVETS LYST]

153

[AF LIVETS LYST]

154

[AF LIVETS LYST]

155

[AF LIVETS LYST]

156

Det billede vi kender fra medierne er uskønt. Ældre mennesker der ikke kommer i bad, op eller ud. Plejepersonale, der er drænet og tomme pen-gekasser. Asia Christensen genkender ikke billedet fra Aalborg Kommune, men anerkender, at der er udfordrende aspekter af jobbet – det ændrer bare ikke på, at vejen til livsglæde og trivsel på arbejdspladsen skal findes i personalegruppen via kompetente ledere.”Det vi ser i medierne udspringer ofte af politiske restriktioner, der selvfølgelig kan være udfor-drende, og jo – der er da negative ting forbundet med det. Det er der, når der er så mange daglige udfordringer, at den daglige drift bliver drænet så meget, at der ikke er mulighed for eftertænksom-hed og idéudvikling,” siger hun.”Hvis du hele tiden bare overlever, så skaber det en træls og stressende stemning, og derfor gæl-der det om, at have en god dialog med personalet, så vi kan skabe den arbejdsglæde, der er altafgø-rende for beboertrivslen,” konstaterer Asia.

Beboertrivslen – livsglæden – kan man finde alle vegne og ingen steder, når man er på plejehjem. Det er svært at flytte ind. Det er måske svært at skulle derfra, men der imellem findes der efter-middage så varme, at den gensidige respekt og relation mellem beboer og personale er til at tage og føle på. Kagen der serveres med et smil og en drillende bemærkning. Tålmodigheden der aldrig slipper op - og nænsomheden overfor et men-neske der behøver det. Uden at sige tak.

Vlora Gashi er født i Kosovo, 25 år og uddannet Social- og sundhedsassistent. Hun har været ansat på Lindholm Plejehjem i et år, og arbejder desuden som tolk i psykiatrien. Hun møder ind til en dagvagt – og hun glæder sig, for hun elsker sit job.”Måske betyder min baggrund noget i det her job. Min kultur har stor respekt for de ældre, og det har jeg med mig. Jeg har det som om jeg har fået en hel masse bedsteforældre og jeg nyder at gøre en forskel i deres liv,” siger hun.

En af de ældre, der bor på plejehjemmet, har fået det indrettet således, at han tre gange dagligt indtager sine måltider i fællesstuen - i rigtigt godt selskab med fire kvindelige beboere. De har det hyggeligt, til tider sjovt og altid rart i hinandens selskab. Werner Kristensen er 82 år og underhol-dende selskab. Han er den første til at skåle, når der kommer en dram på bordet og altid indstil-let på at give en hjælpende hånd til dem, der er ringere fysisk stillet end han selv.”Det er et dejligt sted, plejehjemmet her. Her er rare mennesker at være sammen med, og selvom

vi ikke kommer en helt masse sammen socialt, så mødes vi til måltiderne – og det er hyggeligt.”

Werner Kristensen har boet på plejehjemmet siden 2009, og flyttede ind da han mistede sin hustru gennem 50 år. Han overtog hendes lejlig-hed på plejehjemmet, og den tanke er – sådan set – fin, synes han. Werner har boet i Nørresundby og Aalborg hele sit liv og han har både børn og børnebørn her. Fysisk er han i nogenlunde fin form, og det betyder, at han hellere end gerne tager sig af nogle af de andre beboere. Til tider så meget, at personalet må passe lidt på Werner selv.”Jeg kan godt li’ at hjælpe der hvor man kan,” siger Werner. ”Der boede en mand her, der ikke længere kunne se så godt, og ham gik jeg mange ture med, men nu er han død. Det er ikke så godt. Det kniber lidt. Det der med at miste,” siger han.

Døden er en del af livet, og på et plejehjem er døden – alligevel – mere nærværende. Det er uvirkeligt, hårdt, angstprovokerende – men også smukt, når et menneske takker af for livet.For personalet er døden både forbundet med omsorg og praktiske gøremål. Der er de svære samtaler med pårørende, der er ulykkelige over at miste. Der er omsorgen for det menneske, der snart giver slip på livet - og så er der de praktiske opgaver der skal varetages, når en menneske skal gøres i stand efter døden.”Døden kan godt være smuk. Når et menneske dør en naturlig død, efter et langt liv, er det for mig som plejer og omsorgsgiver en intens og fredfyldt oplevelse. Det kan være svært at sige farvel til et menneske man har en relation til, men det er en del af vores arbejdsliv,” siger Gitte Eldrup. ”Jeg har det ikke svært med at gøre et dødt menneske i stand. De første gange er det selvfølgelig en oplevelse, der gør indtryk, og derfor gør vi også meget ud af, at tale med de nye i faget om det, når de oplever deres første dødsfald. Kontakten til de pårørende er også meget ofte en varm oplevelse, og mest af alt, så er det en god fornemmelse, at man har gjort en forskel. At man har holdt vedkommende i hånden til det sidste, at man får sagt fint farvel og får talt det hele igennem med de efterladte,” siger hun.

Når en beboer mister livet, synges vedkommende ofte ud fra plejehjemmet, og både personale og de øvrige beboere deltager, hvis de pårørende ønsker det. Plejepersonalet deltager i begravelsen eller bisættelsen og ledelsen tager efterfølgende en snak med de efterladte, så alle får mulighed for at tale oplevelsen igennem.Lindholm Plejehjem har sygeplejersker tilknyttet som en del af personalegruppen, men de aller-

fleste opgaver klarer husets personale selv. Karin Jensen, der er uddannet sygeplejerske i 1990 er hjemmesygeplejerske, og det er ofte hende, der bliver tilkaldt til Lindholm Plejehjem, når der er behov for det.”Vi har faste besøg herude, men så vidt muligt varetages opgaverne af social- og sundheds assistenterne i huset, så vores arbejde består i vid udstrækning af undervisning og rådgivning,” fortæller hun. ”Det er dem, der kender beboerne bedst, og derfor er de ofte bedre i stand til at varetage kontakten og lave en vurdering af et sygdomsforløb. Selvfølgelig kan der være medicin eller sårpleje som skal varetages af os, med vores faglige kompetencer, men vi lægger det i høj grad ud til dem, og så følger vi op på opgaven efterfølgende. Det fungerer super herude, og vi kan mærke, at personalet virkelig vokser med opgaverne,” siger Karin Jensen

I en af lejlighederne, på nederste etage, sidder en kvinde. Engang gik hun mannequin – nu går hun mest sine egne veje, og kommer helst ikke ud af lejligheden. Hun bryder sig ikke om fremmede, men plejeren Vlora vil hun gerne danse med.”Karen sidder meget i en stol og får ikke rørt sig. Det vil hun ikke. Så fik jeg den idé, at opfinde en dans og en sang, som vi så skulle lave sammen – og det vil hun heldigvis gerne. For mig er det veneøvelser, som gør hende godt, men for hende er det kun et hyggeligt øjeblik mellem os to,” fortæller Vlora.

’Hej min ven – du er min ven’, nynner de to og fægter synkront med armene. Begge har yndige negle – og det er der en god forklaring på. Vlora har lakeret hendes negle, og den slags hygger de to sig ofte med. Kvinden viser et billede frem fra dengang hun var mannequin og hårmodel. Det er svært at se, at det er den samme kvinde der sidder på sengen med et bredt tandløst smil.

De fleste beboere på plejehjemmet har pårørende, der ofte kommer på besøg. Beboerne, der har lejet sig ind i deres lejlighed på samme vilkår som alle andre i et boligselskab, bestemmer – selvfølgelig – selv hvor ofte og hvor længe de har besøg. Pårø-rende kan overnatte i lejligheden, spise med eller bare kigge forbi til kaffe, der sagtens kan brygges i beboernes eget lille køkken.Aase Aasholm Nielsens mor bor på plejehjemmet. Hun er 98 år og har boet på plejehjemmet siden det åbnede i april 2004. Aase og hendes mand er naboer til plejehjemmet, og allerede da det var ved at blive opført, taler Aase, i spøg, med hendes mor om, om det var noget for hende at flytte ind der.

[AF LIVETS LYST]

157

[AF LIVETS LYST]

158

Da hendes mor bliver ramt af mavekræft, der ikke rigtigt vil hele efter opera-tion, vælger moderen selv at flytte ind på plejehjemmet, og selvom de første år var hårde, er både Aase og hendes mor i dag glade for beslutningen.”Når man er så gammel og har boet det samme sted i 30 år, er det svært at flytte ind i nye omgivelser, men jeg havde det alligevel på den måde, at det var det bedste for hende. Indtil da havde jeg været hos hende hele tiden. Når jeg ringede og hun ikke svarede, blev jeg nervøs og måtte opsøge hende. Jeg har en gang fundet hende i hendes lejlighed, hvor hun var faldet, og i det hele taget var det utrygt at hun var der alene – det er det ikke nu, hvor hun er her,” fortæller Aase.

Ena Fredsgaard er søster til Carl, der bor på Lindholm Plejehjem, og formand for bruger- og pårørenderådet. Det engagement opstod ved en tilfældighed, men i dag sætter hun pris på den indflydelse og kontakt et bruger- og pårøren-deråd er med til at skabe.“Da min bror flyttede ind havde jeg nogle holdninger til det at bo på plejehjem, og de var bestemt ikke positive,”siger Ena. “Det er de i dag. Jeg må sige, at her på plejehjemmet, fungerer det bare, og via mit engagemet i pårørenderådet er jeg godt underrettet, og ved derfor, at plejehjemmet hele vejen rundt er velfungerende,” siger hun. Aases mor har levet et aktivt og socialt liv, og det fortsætter - i nogen omfang - i hendes tilværelse på plejehjemmet. Aase besøger hende 4-5 gange ugentligt og tager gerne sin mor med på små ture, når det kan lade sig at gøre. Hun er nærmeste nabo til plejehjemmet og har mulighed for at varetage rigtigt meget af omsorgen for sin mor. Hun føler sig velkommen som pårørende, og hun føler at hun – især nu – bliver set og hørt – af plejehjemmets ledelse, når der er spørgsmål omkring moderens dagligdag der skal afklares.”Min mor og jeg har stadig mulighed for at være sammen som før hun flyttede på plejehjem. Hun har jo sin egen lejlighed, og den er indrettet med ting fra hendes tidligere hjem. Det betyder selvfølgelig, at man føler sig mere hjemme – og jeg synes faktisk ikke, at vores samvær har ændret sig af at hun er flyttet,” fortæller Aase.

Fælles for de fleste beboere er, at beslutningen om at flytte, og overgangen fra at bo i eget hjem til plejehjem ikke er ubesværet. Det er hårdt.”For mange er det da ikke en glædelig ting, når de skal flytte ind,” siger Asia Christensen. ”De har måske mistet en ægtefælle, har måttet skille sig af med et hus, hvor de har boet hele deres liv og måske en masse værdier og ting der har været rammen om deres tilværelse. Det kan være trist, men omvendt kan det også være en befrielse. Måske er det godt, at man ikke skal være alene mere. Måske er der noget utryghed der forsvinder, både for beboeren og de pårørende,” siger hun.

Signe Knudsen på 88 år har boet på plejehjemmet de sidste to år, og hun kan godt huske, at det ikke var nemt da hun skulle flytte ind. Hun kan huske, at hun tudede derhjemme, at humøret var i bund og at hun ikke havde lyst til at forlade den lejlighed i Nørresundby, hvor hun havde boet de sidste 56 år. Hun kan huske at hun var nervøs for, at skulle møde de andre, og indgå i en helt anden social sammenhæng, men hun kan faktisk også huske, hvor nemt det hele gik.”Når man har været her et stykke tid, så går det jo – og man ved jo, at det er uundgåeligt når man bliver gammel,” siger Signe. ”Vi kan altså ikke forlange, at vi skal blive derhjemme og så skal al hjælpen komme til vores dør. Vi må også give afkald på noget – ellers bliver vi jo for dyre for samfundet.”Signe måtte flytte på plejehjem efter en operation der betød, at hun ikke læn-gere kunne klare de daglige gøremål selv. Hendes børn ordnede flytningen for hende, og de kendte plejehjemmet udmærket, for deres far, Signes eksmand,

[AF LIVETS LYST]

159

[AF LIVETS LYST]

160

[AF LIVETS LYST]

boede der til sin død. Signe fandt efter sin skilsmisse en ’ven’, ham har hun siden mistet, men hun fik lov at beholde de to bonusbørn, og det betyder, at der i dag kan være trængsel i lejligheden med 7 børn, 15 børnebørn og 18 oldebørn, der alle sammen meget gerne besøger hende.”Jeg har arbejdet hele mit liv. Jeg har haft både børn, børnebørn og et hjem at passe, og så lærer man at få tingene til at fungere. Og at se på tilværelsens lyse sider. Man kan da godt savne det, der var engang. Når jeg sidder her og ser de unge mennesker cykle forbi, kan jeg da godt tænke på dengang det var mig, der kom kørende derude, men det er en saga blot. Det er livets cyklus. Vi bliver født ubehjælpsomme og går herfra ubehjælpsomme. Der imellem må vi få det bedste ud af det,” siger hun.Der findes ikke et bedre plejehjem. Der findes ikke sødere og mere hjælpsomt personale og der findes ikke bedre ledelse end her, siger Signe. Hun siger også, at hun er heldig fordi hun stadig kan gå sig en tur, og at man kan hvad man vil. At man skal forsøge selv, og huske, at man er heldig, fordi man er født i Danmark, hvor ingen mangler noget.Hun er et livsstykke, Signe Knudsen, med humoristisk sans, og en skarp tunge, når nogen ser unødigt tungt på livet. Hun tager selv sokker på om morgenen. For det kan hun godt, hvis hun virkelig vil – og det vil hun jo.”Man kan altså ikke blive andet end glad af, at få lov til at være sammen med sådan nogle livsbekræftende mennesker,” siger Vlora. ”Signe er sådan et unikt eksempel på livsglæde - og dem er der mange af her.”

Et andet kunne være Andreas. Han bliver 100 om nogle måneder, og er uddannet møbelsnedker. Han har drevet selvstændig tømrervirksomhed det meste af livet, og håndelaget er stadig intakt. Andreas bevæger sig rundt ved hjælp af sin rollator – og selvom det tager tid, kan han på en dag snildt nå ned på Teknisk Skole, hvor han går en smule til hånde. Til gengæld får han byggematerialer, som han med møje og besvær slæber op i sin lejlighed, hvor han bygger fugle- og hundehuse, reparerer og snedkerer, så han snart ikke kan

være der selv længere. Han savner sin kone, og har hængt hendes portræt op over sengen, så han aldrig glemmer hendes dejlige smil. Han har boet på plejehjemmet i fem år og har familie i nærheden. Han er stærk og forbløffer dagligt personalet med sin formåen, når kan kommer slæbende med brædder og defekte indkøbsvogne, der skal repareres på værelset.”Jeg føler mig tilpas. De bajere jeg har fået kan tælles på en hånd. Jeg har aldrig hverken røget eller drukket – andet end hindbærbrus, dem drikker jeg mange af – du kan stole på, at det er godt – og vi skal jo være glade for, at vi har det så godt, som vi har det,” siger Andreas. ”Nede på 1. sal er der fem der sidder i kørestol, og du kan tro, at de ikke har det godt. Det er jeg bange for. Det er måske hårdt at sige det, men var det da ikke bedre, at de fik fred. De har jo ikke noget ud af livet. Nu da vi er så nær ved, tænker jeg, at jeg gerne vil overleve den dag, hvor jeg bliver 100.”og det gør han nok, Andreas – for de lever godt på plejehjemmet. I dag er der stegt flæsk og persillesovs til frokost og jordbær med fløde til dessert. Det har Føtex i Nørresundby sponsoreret. En medarbejder, der var nede for at handle ind, foreslog butikschefen, at han skulle sponsorere friske jordbær til bebo-erne, og den idé synes han om. Derfor er en ekstra medarbejder mødt ind for, sammen med nogle beboere, at forberede et lidt ekstraordinært festmåltid, og plejehjemmet søger selvfølgelig for en dram på bordet.

“Arbejdsglæden findes i den daglige omsorg,” siger Inge Brøndum Pedersen, Social- og sundhedsassistent. “Vores beboere nyder, når vi nusser om dem, men det er klart, at det særlige og ekstraordinære vi kan skabe i hverdagen gør en forskel. Også for os. Det er meget tilfredsstillende,” siger hun.

Det gode ved alt det man glemmer undervejs er, at det er svært at forestille sig. Nuet står stærkere og vigtigere. Smilet gør en forskel. Tålmodigheden slipper aldrig op – og hver dag skal leves. Det bliver den på Lindholm Pleje-hjem. Af livets lyst!

VI TAGER HÅND OM DIT KÆRESTE EJE

Du gør garanteret alt, hvad du kan for at værne om din familie. Sunde madpakker, aktiv fritid, cykelhjelme til store og små,vaccinationer og pensioner. Men vidste du,at du også kan passe på din familie rent juridisk – med et Gratis Familietjek fra HjulmandKaptain. Store begivenheder i livet som at flytte sammen, købe hus, få børn, blive gift, leve papirløst, måske blive skilt eller miste sin ægtefælle ved døds-fald har også store juridiske konsekvenser. Konsekvenser du bør kende og forholde dig til.

Hvis du tager hånd om svære spørgsmål i venskab og gode tider, kan fremtidens udfordringer være lettere at komme igennem.

Book et gratis møde Scan koden og book et møde med det samme. Pas godt på din familie med et Gratis Familie-tjek hos HjulmandKaptain. Se mere på hjulmandkaptain.dk/familietjek eller book en tid nu på tel. 7015 1000.

HjulmandKaptain er blandt Danmarks største advokatfirmaer med 125 ansatte, heraf 48 jurister, som alle samarbejder inden for en lang række juridiske specialistområder. Ring på tel. 7015 1000 eller læs mere om os på www.hjulmandkaptain.dk

VORES VIDEN ER DIN STYRKE

FÅ ET GRATIS

FAMILIETJEK

100][

vodskovbolighus w w w.vodskovbol ighus.dk

Plovhusene 1DK - 9310 VodskovTlf. 98293188

w w w.ul f -bol ighus.dk

Stenbukken 9DK - 9200 Aalborg SVTlf. 98184900

Montanas farvepalet giver mulighed for at udtrykke sig individuelt og for at overraske.Bliv inspireret hos os: