et grønt regnestykke

2
ET REGNESTYKKE For tre-fire år siden blev 80/20-tankegangen en del af Aarstidernes univers. Det skyldtes Bernard Hubert, en dybt inspirerende franskmand, der introducerede os for et fremtidsstudie kaldet Agrimonde. Studiet konkluder at hvis den nord- lige halvkugles beboere gik over til en kost med 80 % fra planteriget og 20 % fra dyreriget, ville det være muligt at få husholdningsbudgettet her på jorden til at hænge sammen i 2050 – selv med de 10 milliarder hjemmeboende børn, som man regner med, der er på jorden til den tid. Og det tilmed i en økologisk udgave. Kort sagt: Vi kan faktisk GODT gøre verden økologisk, samtidig med at mange færre går sultne i seng, end tilfældet er i dag, hvis vi kigger på, hvad vi spiser. Udfordringen er naturligvis at skabe et landbrugs- system, der også på helt lokalt niveau er baseret på et 80/20-princip. Aarstiderne producerer jo alle- rede selv mange af grøntsagerne til vores kasser, men vi vil gerne gå et skridt videre og i fremtiden konkret arbejde efter 80/20-princippet på en af Aarstidernes gårde. Derfor er vi for længst begyndt at tænke i konkrete bæredygtige landbrugs- systemer. Hvis man på en gård producerer 80 % plantebaseret og kun 20 % animalsk, betyder det så, at dette landbrug bliver klimaneutralt? Ja, og det kan endda bidrage positivt til klimaregnska- bet. Men forudsætningen for, at det skal lykkes, er, at borgerne også begynder at tænke anderledes på tallerkenen og stille krav om andre råvarer. På den måde kan vi alle sammen bidrage til at ændre det store globale miljøbillede i en positiv retning. Kort sagt, hvis de smukke tanker ikke skal for- blive i de højere luftlag, skal der jordforbindelse til. For miljøbalancen begynder med vores mad- vaner, og opskrifterne i denne bog er vores bud på en fremtidssikret måde at spise på. 80/20-princippet har også andre fordele. Udover det miljømæssige hensyn får man en kost med den rigtige fordeling af proteiner, vitaminer og kulhydrater på tallerkenen. Men endelig, og ikke mindst, har 80/20-princippet positiv indflydelse på familiens madbudget. grønt Lidt mere om 80/20 set fra en økologisk landmands havebænk.

Upload: aarstiderne-as

Post on 07-Mar-2016

214 views

Category:

Documents


2 download

DESCRIPTION

Lidt mere om 80/20 set fra en økologisk landmands havebænk. Af Thomas Harttung

TRANSCRIPT

13

et reGnestyKKe

For tre-fire år siden blev 80/20-tankegangen en del af Aarstidernes univers. Det skyldtes Bernard Hubert, en dybt inspirerende franskmand, der introducerede os for et fremtidsstudie kaldet Agrimonde. Studiet konkluder at hvis den nord-lige halvkugles beboere gik over til en kost med 80 % fra planteriget og 20 % fra dyreriget, ville det være muligt at få husholdningsbudgettet her på jorden til at hænge sammen i 2050 – selv med de 10 milliarder hjemmeboende børn, som man regner med, der er på jorden til den tid. Og det tilmed i en økologisk udgave. Kort sagt: Vi kan faktisk GODT gøre verden økologisk, samtidig med at mange færre går sultne i seng, end tilfældet er i dag, hvis vi kigger på, hvad vi spiser.

Udfordringen er naturligvis at skabe et landbrugs-system, der også på helt lokalt niveau er baseret på et 80/20-princip. Aarstiderne producerer jo alle-rede selv mange af grøntsagerne til vores kasser, men vi vil gerne gå et skridt videre og i fremtiden konkret arbejde efter 80/20-princippet på en af Aarstidernes gårde. Derfor er vi for længst begyndt

at tænke i konkrete bæredygtige landbrugs-systemer. Hvis man på en gård producerer 80 % plantebaseret og kun 20 % animalsk, betyder det så, at dette landbrug bliver klimaneutralt? Ja, og det kan endda bidrage positivt til klimaregnska-bet. Men forudsætningen for, at det skal lykkes, er, at borgerne også begynder at tænke anderledes på tallerkenen og stille krav om andre råvarer. På den måde kan vi alle sammen bidrage til at ændre det store globale miljøbillede i en positiv retning.

Kort sagt, hvis de smukke tanker ikke skal for-blive i de højere luftlag, skal der jordforbindelse til. For miljøbalancen begynder med vores mad-vaner, og opskrifterne i denne bog er vores bud på en fremtidssikret måde at spise på.

80/20-princippet har også andre fordele. Udover det miljømæssige hensyn får man en kost med den rigtige fordeling af proteiner, vitaminer og kulhydrater på tallerkenen. Men endelig, og ikke mindst, har 80/20-princippet positiv indflydelse på familiens madbudget.

grønt lidt mere om 80/20 set fra en økologisk landmands havebænk.

1313MAD20

En 80/20-kostplan betyder som nævnt, at 80 % af det daglige energiindtag skal komme fra plan-tebaseret kost og 20 % fra en animalsk baseret kost, inkl. mælk og æg. For nemheds skyld kan vi antage, at et kilo frugt/grønt koster mellem 10 og 20 kr. og et kilo oksekød/gris/kylling mellem 50 og 100 kr. Sat på spidsen af en gaffel er der en faktor 2 til forskel mellem prisen på en gennem-snitlig kalorie planteføde og en tilsvarende af animalsk oprindelse. Det er altså dobbelt så dyrt at spise rødt, som det er at spise grønt. Her er vi for at kunne sammenligne ordentligt nødt til at skele til, at vi i gennemsnit har brug for mellem 2.500 og 3.000 kalorier om dagen. Kødproduk-ter indeholder typisk 500 kalorier pr. 100 gram, mens frugt og grønt gennemsnitligt rummer 200 kalorier pr. 100 gram. Udsat for en rask omgang købmandsregning fremkommer følgende interes-sante resultat:

En daglig dosis råvarer (3.000 kalorier) i en 50/50-kostplan: 12 + 25 kr. = 37 kr. pr. næse. En tilsvarende dagsration i et 80/20-univers:

18 + 6 kr. = 24 kr. pr. næse. Det betyder med andre ord, at man kan skære en tredjedel af sit madbudget ved at gå over til at spise efter 80/20.

Det er aldrig nogen skade til at spare en skilling eller to, men når man samtidig har mulighed for at være en del af løsningen på verdens fødevare-fremtid i stedet for en del af problemet, giver det ikke alene en god fornemmelse i netbanken, men også i krop og sjæl.

Jeg håber, at det giver appetit til at læse videre på de næste sider.

Thomas HarttungØkologisk landmand og medstifter af Aarstiderne

Læs selv mere her:

www.international.inra.fr/press/what_challenges_must_

we_face_to_feed_the_world_in_2050

www.foodcomp.dk