Ét samlet anlæg, designstrategi
DESCRIPTION
Ét samlet anlæg, designstrategiTRANSCRIPT
-
August 2009
t samlet anlg Designstrategi
Kbenhavn - Ringsted projektet
PMS
424
CMYK
000 6
PMS
376
CMYK
50X0
-
3 Designstrategi Forord
Forord
Denne designstrategi danner ramme for den landska-
belige, arkitektoniske og designmssige udformning af
jernbanelinierne i Kbenhavn - Ringsted projektet.
Formlet er, at det samlede anlg kommer til at frem-
st som et hele. Designstrategien er sledes udtryk for
overordnede og flles retningslinier for alle aktrer i
projektforlbet, og skal bruges som vrktj til at opn
formlet. Nrvrende udgave af designstrategien dan-
ner grundlag for udarbejdelse af projektforslag.
Det har bl.a. vret et ml at udpege og beskrive de ka-
raktertrk, som tegner netop dette projekt. Lokal til-
pasning vil dog i mange situationer vre en afgrende
faktor for valg af designlsning.
Designstrategien er udarbejdet p baggrund af overord-
nede ml samt p baggrund af det samarbejde, der har
fundet sted mellem Trafikstyrelsen og arkitektrdgiver-ne Claus Bjarrum Arkitekter, Marianne Levinsen Land-
skab, PLH arkitekter samt Haslv & Kjrsgaard, som har
vret knyttet til delprojekterne i dispositions- og pro-
jektforslagsfasen.
Jan Schneider-Tilli, projektleder
-
5 Designstrategi
Indhold
Forord
t samlet anlg
Arkitektonisk sammenhng
Normaltvrsnit
Landskab
LngdeprofilTerrn
Beplantning
Arkitektur
Broer
Bane p dmning
Bane p dmning 8:1
Bane p bro
Udbygning ved eksisterende broer
Bane p terrn
Bane i afgravning
Bane i trug
Tunneler
Stjskrme
03
07
07
09
10
10
11
15
18
18
20
22
24
26
27
28
30
32
33
Indhold
-
7 Designstrategi
t samlet anlg
Uanset om baneprojektet omhandler udbygning af den
eksisterende bane eller anlg af en ny bane, er det un-
derlagt normer og regler for baneteknikken. Dette er en
vsentlig forudstning for projektet. Dermed er pro-
jektet underlagt betydelige bindinger med hensyn til at
udvikle en ny eller srlig identitet eller afgrende nye
lsninger. Kendte lsninger vil dominere, og det er der-
for vigtigt at de omrder, hvor det er muligt og relevant
at give projektet en srlig arkitektonisk og landskabelig
bearbejdning, identificeres.
Generelt er forhold, der ligger inden for den traditionelle
banetekniske afgrnsning vanskelig at pvirke. De-
signstrategien koncentrer sig med dette udgangspunkt
primrt om bygvrker og arealer langs banen. Nabo-
arealer, der i forbindelse med etablering af et nyt spor
eller anlg af ny bane efterlades som restarealer eller
tidligere arbejdsarealer, skal efterflgende bearbejdes
i samarbejde med kommuner eller private grundejere.
Disse arealer er medtaget som en del af strategien.
Banens trac er i store trk defineret, og der skal i pro-jekteringsfasen kun foretages mindre justeringer f.eks. i
lngdeprofiler. Hermed er det overordnede lsningsrum beskrevet.
Karakteren af 5. sporslsningen og Nybygningslsningen
er forskellig. Nrvrende designstrategi er tnkt som
gldende for begge lsninger, om end dele af de be-
skrevne elementer ikke er relevante i begge projekter.
Som vsentligste arkitektoniske indsatsomrder, der er
synlige, pvirkelige og som kan have strst effekt og
nytte peges p:
Anvendelse af overskudsjord og terrnbearbejdning
Projektet - isr Nybygningslsningen - vil generere en
del overskudsjord. S stor en del som muligt sges ind-
arbejdet i projektet bl.a. gennem optimering af lng-
deprofil. Placering af overskudsjord skal desuden prio-riteres i omrder, hvor der kan opns en reduktion af
stj fra svel jernbane som veje. Dette skal ske med
kortest mulig transport af overskudsjord. Placering og
terrnbehandling af jorden omkring banen og mellem
bane og vej, vil vre vigtige landskabelige opgaver og
landskabelige virkemidler.
t samlet anlg
Designstrategien fokuserer p at behandle de vsentligste, mest synlige
og banenre dele landskabeligt og arkitektonisk. De vsentligste fokus-
omrder er terrnbehandling, beplantning samt udformning af bygvr-
ker og naboarealer.
Beplantning
Beplantning er et emne og et virkemiddel, som vil vre
synligt og kunne give baneanlgget karakter og iden-
titet.
Bygvrker
Bygvrker, herunder isr broanlg og tunnelportaler,
vil vre synlige i landskabet. De er med til at give an-
lgget arkitektonisk identitet og genkendelighed - en-
ten som nyanlg eller ved om- og tilbygning til eksi-
sterende.
Forpladser og adgang til stationer
Stationsforpladser og adgangsveje til stationer er ofte
der, hvor brugere og naboer mder baneanlgget. Fo-
kus p disse omrder kan vre med til at give banean-
lgget arkitektonisk kvalitet i nromrdet.
Stjskrme
Stjskrme synliggr anlgget, isr i bebyggede om-
rder, og gives derfor srlig fokus.
Arkitektonisk sammenhng
Et nyt baneanlg fra Vigerslev til Ringsted skal ses som
et samlet forlb, ved udbygning af banen, der i hj grad
knytter sig til det eksisterende anlg, eller ved anlg
af en ny bane. Anlgget vil ndvendigvis krve plads
til forskelligheder baseret p variation i strkninger, for-
skellige formgivere og lokale hensyn. Der vil forventeligt
komme en variation i udtrykket, men samtidig en rkke
geometrier, materialer og lsningsprincipper, som fast-
holder helheden i projektet. Disse kan danne en design-
mssig helhed i projektet.
Valg af design er baseret p parametre, som tager ud-
gangspunkt i banens funktion samt i det omgivne mil-
j:
- arkitektonisk sammenhng i et tidssvarende udtryk
- miljmssig sammenhng
- drift og vedligehold
- samarbejde med lokale myndigheder
- konomi
-
8 Designstrategi
Banens arkitektoniske sammenhng skal ses bde som
sammenhngen mellem ny og eksisterende banean-
lg, og som den arkitektoniske sammenhng mellem
det nye baneanlg og dets mde med by og land.
Det skal sikres, at udarbejdelsen af anlgget og dets
mde med omgivelserne sker i en helhedslsning bde
i stor og lille skala.
I relation til den fysiske sammenhng, som banen ind-
gr i, vil flgende forhold vre relevante:
Byrelaterede strkninger
Stjafskrmning vil prge banens fremtoning. Isr
ved udbygning af den eksisterende bane i omrder
med boliger i flere etager kan der forekomme meget hje stjskrme, der sammen med banens vrige tek-
niske elementer vil prge bybilledet.
Banen vil opleves p nrt hold, hvilket vil pvirke den
landskabelige detaljering. Ofte vil boliger eller bolig-
nre friarealer grnse op til banen. Banens tvrpro-
fil og landskabelig bearbejdning af skrningsflader og beplantning vil have betydning for genopbygning af
nromrdet og eventuel udnyttelse af restarealer efter
ekspropriation.
Landskabsrelaterede strkninger
Banetracet vil vre synligt og visse steder fremtrde
som et nyt, selvstndigt landskabeligt element. Banen
skal derfor kunne udtrykke et eget klart design i forhold
til de store landskabstrk. Den skal kunne fremst ka-
rakterfuldt og selvstndigt i landskabet.
Strkninger i mellemlandet
Banen vil veksle mellem lukkede korridorer og bne
strkninger. Det skal tilstrbes at fastholde den land-
skabelige karakter, de funktionelle og stetiske sam-
menhnge i det eksisterende landskab, samt tvrg-
ende forbindelser.
Strkning langs motorvej
Nybygningslsningen anlgges over lange strkninger
langs med motorvejen i en afstand p 50 - 100 m. Der
skal tages hensyn til mdet mellem bane og motorvej
i udformningen af banens trac, omlgning af tilslut-
ningsveje og ved den landskabelige bearbejdning.
Banen ses indefra og udefra
Anlgget skal betragtes ud fra en nabosynsvinkel dvs.
set som passageroplevelse og set fra omgivelserne
bde lokalt og som et landskabeligt element i et regio-
nalt perspektiv. Nabosynsvinklen omfatter ogs sam-
spillet med motorvejen, hvor det er relevant.
t samlet anlg
Miljmssig sammenhng
Baneanlgget vil i kraft af sin strrelse p visse dele af
strkningen kunne ses som et nyt, selvstndigt land-
skabeligt element. Banen m i relation til dette have sin
egen klarhed i lighed med de eksisterende, regionale
landskabstrk.
Drift og vedligehold
Visionen for baneanlggets arkitektur skal ndvendig-
vis ses i forhold til drift og vedligehold. Det er af stor
betydning, hvordan de enkelte materialer og flader m-des, og hvordan de anvendte materialer patinerer.
Samarbejde med lokale myndigheder
Banens naboarealer, der i forbindelse med etablering af
et nyt spor eller anlg af ny bane efterlades som rest-
arealer eller tidligere arbejdsarealer, skal efterflgende
bearbejdes i samarbejde med kommuner eller private
grundejere. Arealerne vil forventeligt skulle efterlades,
s de kan anvendes som tidligere. Ofte vil disse arealer
dog have ndret karakter og strrelse, og svel lokale
myndigheder som private grundejere skal tilbydes be-
lgning og beplantning, som understtter arealets an-
vendelse.
konomi
konomien for svel anlg som drift og vedligeholdel-
se er en vsentlig parameter i forhold til de valg, der er
truffet om arkitektur og materialevalg.
Designstrategiens elementer
Trafikstyrelsen har fastlagt generelle, designmssige retningslinier i form af grundlggende geometriske pa-
rametre, flles udtryk og materialeholdning.
Liniefring, lngde- og tvrprofil fastlgger anlg-gets overordnede placering og geometri. Liniefringen
er som udgangspunktet fastlagt i grundlsningen og af-
talte lsningsmuligheder.
Tilslutningsanlg til motorvej skal som udgangspunkt
forblive uberrte eller ombygges mindst muligt. Dog har
funktionelle krav enkelte steder lagt op til ndringer.
-
9 Designstrategi t samlet anlg
Normaltvrsnittet er udgangspunktet for udformningen i forskellige situationer. Tvrsnittets bredde vil variere efter antal
spor, hastighed, antallet af baneelementer og elementernes indbyrdes relationer. Alle baneelementer placeres oven p
opbygningens krone.
Stjskrm
Grft Kreledningsanlg
Forskellige afstandsnormer
Planum
Ballastopbygning
Tvrsnit D - Bane p dmning
Tvrsnit E - Bane p dmning med stjskrme
Tvrsnit F - Hjbane
Tvrsnit G - Hjbane med stjskrme
Tvrsnit H - Bane i afgravning
Tvrsnit I - Underfring, tunnelport
Tvrsnit K - Underfring, tunnel
Tvrsnit L - Bane i trug
Tvrsnit M - Bane i trug med stjskrme
Tvrsnit J - Underfring, tunnelport
Tvrsnit N - Bane p bro
Tvrsnit O - Bane p bro med stjskrme
Tvrsnit A - generelt snit, mlsat
Tvrsnit B - Bane p terrn
Tvrsnit C - Bane p terrn med stjskrme
Normaltvrsnit
Tvrsnittet bliver et gennemgende geometrisk ele-
ment i anlgget. Bredde afklares i forhold til pladsbe-
hov for stjskrme, master og definerede sikkerheds-afstande.
Normaltvrsnittet bliver et designmssigt udgangs-
punkt, som kan udbygges og tilpasses de forskellige
lokale forhold, som banen mder. Tilpasningen styres
af et st retningslinier vedrrende placering, anlgs-
vinkler og principper for broer, skrninger, vgge og
skrme. Normaltvrsnittet er udgangspunkt for den
overordnede geometri, der danner ramme for designet
af de mange forskellige situationer, som banen mder.
Det valgte tvrsnit skaber stor genkendelighed trods en
lokal tilpasning.
- Anlgsskrninger 1:1,5
- Stttevgge og tunnelportaler 8:1
- Geometri for brosnit
- Placering af stjskrme, vrn og udstyr
oven p planum
- Kreledningsanlg og stjskrme
monteres lodret
-
10 Designstrategi
For 5. sporslsningen anviser den landskabelige strategi
isr bearbejdning af terrn p kanten af byomrder og
beplantning ved reetablering af naboarealer.
For Nybygningslsningen anviser den landskabelige
strategi p det overordnede niveau banens placering i
kanten af fingerplanens grnne kile, p kanten af byom-rder og langs med motorvejen.
P mellemniveauet arbejdes med de forskellige strk-
ningstyper. Isr fremhves understttelse af tvrg-
ende, grnne kiler i Kgebugtstrkningen og vekslen i
synlighed og oplevelse.
P lokalt niveau er der tale om detaljeret terrnudform-
ning, beplantning og friarealer.
Landskab
Landskab
Hovedelementer
- visuelle oplevelser - fastholde udsigter
- reducere/nedbryde visuelle barrierer
- samspil mellem terrn og beplantning
- lokal tilpasning
Landskabselementer
- jorddeponering
- erstatningslandskaber
- rekreative landskaber
- naturprgede landskaber mellem bane og vej
- jordformationer
- dyrkningsskrninger
- baneskrninger
- friarealbearbejdning ved eksisterende stationsanlg
Den landskabelige strategi har terrnudformning og beplantning som
vsentlige virkemidler. Temaerne omhandler rumlige bearbejdninger,
landskabskarakterer, udsigter, landskabelige fikspunkter, oplevelsesvaria-
tioner og beplantninger.
Lngdeprofil
LngdeprofilLngdeprofilet er bundet af krav til hldninger og er afhngig af en rkke tvangspunkter, som typisk ud-
gres af broanlg og tvrgende strukturer.
Lngdeprofil optimeres i forhold til tvangspunkter. Sr-lige landskabelige hensyn kan pvirke anlgget i for-
hold til at minimere visuelle barrierer eller at skjule eller
markere banen.
Landskabeligt er der en interesse i, at banedmninger
ikke skaber uhensigtsmssige visuelle og landskabelige
barrierer f.eks. i store bne strk og i byomrder. Her
vil landskabelige hensyn sge at placere banen i terrn
eller i afgravning.
Brokonstruktion
Dmning
Terrn
Afgravning
Trug/stttevg
Tunnel
Signaturer til kortillustrationen p side 11
-
11 Designstrategi Landskab
Eksempel med illustration af banens lngdeprofil. Det anskueliggres i store trk hvor banen ligger hjt og synligt og hvor banen kan skju-
les. Herved fs et grundlag for bedmmelse af banens placering, terrn og beplantning.
Det er et ml at skabe bedst mulig jordbalance i projek-
tet. Overskudsjord anvendes dels som generelle terrn-
reguleringer og dels som stjafskrmning langs bane og
motorvej. Endelig sigtes p at overskudsjord anvendes
som aktive landskabstiltag, hvis funktion er at under-
sttte landskabelige kvaliteter. Det forudgende arbejde
med dispositionsforslaget peger p flgende strategiske
og konkrete muligheder for placering af jord.
Bane langs eksisterende strkning
I udbygningslsningen vil der overvejende vre behov
for jordopfyldninger/afgravningener langs den sydlige
side af det eksisterende baneterrn.
Ny bane
Ved ny bane forventes der at vre jordoverskud. Over-
skudsjord indbygges i stjvolde og anvendes landska-
beligt til at understrege landskabets karakter og til at
styrke en oplevelsesmssig iscenesttelse. Dette kan
f.eks. vre markante jordhje, bearbejdning af skaldte
restarealer og opfyldning med flade skrningsanlg el-ler lavtliggende mellemarealer.
Valg af skrningshldninger har stetiske, konstruk-
tive, arealmssige og konomiske elementer i sig. P
baggrund af en samlet afvejning er det fastlagt at al-
mindelige jordskrninger mod bane udfres i 1:1,5, skr-
ninger mod vejanlg udfres i 1:2 eller tilpasses lokalt.
vrig terrnudformning er beskrevet under landskab.
Overskudsjord formgives p forskellig vis.
Baneskrninger
Regulre baneskrninger p 1:1,5 vil vre gennemg-
ende. Hvor det er relevant, og hvor der er plads, kan
skrningerne ges sledes at der kan opbygges en hj
jordvold mod banen.
- Baneskrninger i anlg 1:1,5
- Flade skrninger, hvor det er relevant og muligt
- Rekreative skrninger og dyrkningsskrninger
- Stjvolde og jordformationer
- Jorddeponering ved egnede lavtliggende arealer
- Jordformationer ved erhvervsomrder
5. sporslsningen Nybygningslsningen
Terrn
-
12 Designstrategi
Jordformationer sluttet geometri
Jordformationer formet som aflange, hvalformede ele-menter anvendes som jordeponi og som landskabelige
elementer langs banen. Samtidig vil elementerne have
en stjreducerende effekt.
By
BY
B
B
B
B
Landskab
Bane
By
Jorddeponi
Jorddeponi
Prcist formede jordformationer
Prcist formede jordformationer
B
B
B
B
Jordformationer tilpasset omgivelsernes geometri
Jordformationer som bde er tilpasset banen i form af
en skrning og nabosiden som et naturprget varieret
landskab.
Bane
Jorddeponi
Jordformationer som jorddeponi og stjvold mellem bane og by
Jordformationer som jorddeponi tilpasset terrnet
Jorddeponi By
-
13 Designstrategi Landskab
Dyrkningsskrninger
Hvor det er muligt kan sidearealer udformes som flade skrninger, som bde minimerer en hj banedmnings
dominans og efterflgende kan anvendes som dyrk-
ningsarealer.
B
B
B
B
Landbrug
Landbrug
Flade terrnskrninger
Flade dyrkningsskrninger
Flade dyrkningsskrninger - alternativ udformning
Eksempel p jorddeponering formet som flade dyrknings-
skrninger - Ishj
Bane
-
14 Designstrategi
Rest- og sidearealer
Sidearealers udformning vil typisk have et lokalt ud-
gangspunkt. Der kan vre behov for at indbygge en
del overskudsjord.
Mellemarealer, f.eks. mellem bane og vej, vil ligeledes
have et lokalt udgangspunkt i behandlingen, men kan
ogs indg i en overordnet strategi om f.eks. anven-
delse af overskudsjord eller tekniske funktioner.
I bymssig sammenhng kan jordformationer etable-
res i enten tilpassede eller i geometriske former som
srlige kulturlandskaber eller landart-elementer.
I landskabet behandles restarealer i forhold til det
omgivne terrn, eller hvor helt srlige forhold gr sig
gldende, som eksempelvis landmarks. Ved forslag til
landskabelig bearbejdning skal det dog prciseres, at
der ikke foresls ndringer af fredede omrder, Natura
2000 omrder samt omrder med bilag 4 arter. ndres
et 3 omrde, skal det erstattes. ndringer foretages,
s der ikke sker forringelser for arternes levevilkr.
Landskab
Udfyldninger - lave arealer mellem trafikanlggene kan opfyldes og hves
Jordformationer - arealer mellem trafikanlg anvendes som srlige naturprgede terrn- og landskabselementer
M
M
M
B
B
B
Motorvej
Bane M
M
M
B
B
B
Bane
Motorvej
Bane
Motorvej
-
15 Designstrategi
Vej
Bane
Beplantningsstrategien bestr af en rkke elementer
og generelle retningslinier. Beplantning anvendes som
virkemiddel til at styrke landskabskarakterer, fremme
gode oplevelser og som overgangsled f.eks. mellem by,
bane og landskab.
Nye skove
Nye skovrejsninger vil sammen med i forvejen udpege-
de skovrejsningsomrder bidrage til at styrke det land-
skabelige billede.
Dyrknings- og afgrsningsarealer
Dyrknings- og afgrsningsarealer - eventuelt p flade jorddeponeringsomrder vil bidrage til at fastholde bne
landskabsflader og udsynsmuligheder.
Beplantning p jordformationer
De geometrisk formede jordformationer suppleres
med beplantninger, der styrker de srlige elementer.
Landskab
- Beplantning i ttte, lukkede korridorer
- Strkninger som friholdes for beplantning
f.eks. ved store landskabsflader
- Strkninger med tilplantning mod
byomrder
- Retablering og understttelse af eksisterende
beplantning
- Beplantning ifm. opgradering af omrder som
pvirkes srligt af banen f.eks. boligomrder
og rekreative omrder
- Beplantning p skrningsflader og jordvolde, hvor det er relevant
- Srlige beplantningstyper og karakterer
Lav beplantning p skrninger i afgravning som f.eks. rd kor-
nel, rd fartstribe
Eksempel p rd fartstribeaf f.eks. rd kornel i afgrav-
ningspassage i Greve
Vej
Bane
Beplantning
Beplantning p hvalformede jordformationer og skrningsflader
Vej
Bane
-
16 Designstrategi
Rekreative landskaber
Arealer, som ikke er store nok for jordbrugsanvendelse,
og som ikke kan anvendes til bebyggelse, kan anvendes
som rekreative arealer. Udformningen vil afhnge af
sammenhng, funktion og opland.
Byparker
Hvor baneanlgget gr gennem parkomrder, redesig-
nes disse. Det skal prioriteres at arbejde med jordud-
formning, der kan reducere stjgener.
Eksisterende karakterfulde beplantninger
Hvor eksisterende karakterfulde beplantninger berres,
foretages nyplantninger som genopretning eller kom-
pensation for det tabte.
Naturprgede arealer
Baneprojektet efterlader en rkke mindre arealer, som
er vanskeligt tilgngelige eller er vanskelige at udnyt-
te til dyrkning eller andre forml. Typisk kan det vre
arealer mellem bane og vej. Disse kan have stor vrdi
landskabeligt, naturmssigt og visuelt. Arealerne kan
anvendes til jorddeponering, terrnudformes og be-
plantes og gives en naturprget karakter.
Landskab
Eksempel p id til behandling af bypark med bane i trug - ved Kulbanevej
Bane i afgravning
Plan af omrdet ved Kulbanevej. Eksempel med ben banegrav
Kulbanevej
Bane i trug
Mulighed for sport-
og fritidsaktiviteter
Vigerslevvej
-
Langsgende arealer i bymssig sammenhng
Langsgende strukturer, som understttes af belgnin-
ger og byrumselementer ved adgangsarealer og for-
pladser, vil i nogle situationer blive berrt af anlgget,
f.eks. arealer i forbindelse med tunnelunderfringer ved
stationer. Der arbejdes her ud fra en id om beplantning,
belgninger og trapper placeret parallelt med banen.
Langsgende arealer i det bne land
P landstrkninger plantes ogs i langsgende struk-
turer, men med forstmssig udfrelse og plantevalg.
By beplantning afstemmes med normer for anlg af
bane.
17 Designstrategi Landskab
Langstrakte strre beplantningsstrukturer med f.eks. popler
Mindre beplantningsstrukturer med tjrn og buske
Slyng- og klatreplanter ved stttemure og skrme
Mindre skala og strre detaljering i bymssig sammenhng
Beplantningsprincip i landskabelig sammenhng - langsgende beplantningsbnd med blandet beplantning
Beplantningsprincip ved stationer og bynre arealer - beplantningsbnd i banens lngderetning
Baneanlg
Forstmssig blandet beplantning
Baneanlg
Beplantning i samspil med belgninger
Bane i afgravning
-
18 Designstrategi Arkitektur
Broer
Alle broer bygges med ballastopbygning. Vejbrende
broer med underfrt bane udfres som udgangspunkt
som rammebroer, primrt ved 2 spor. Dette begrundes
med at behovet for en mere landskabelig lsning sjl-
dent er til stede, og at der er tale om en enkel og ko-
nomisk lsning.
Vejbrende broer med underfrte veje udfres som 1-,
2- eller flerfagsbroer som landskabsbroer, medmindre der er srlige lokale hensyn, f.eks. i bymssig sam-
menhng.
Sporbrende broer med underfrte veje udfres som
udgangspunkt som 1, 2 eller flerfagsbroer som land-skabsbroer, medmindre der er srlige hensyn lokalt,
f.eks. at banen ligger p dmning eller at fllesskab
med omliggende broer betinger det.
Sporbrende broer udfres med traditionelle brotvr-
snit (bjlke og sjler centreret under sporene). Trugbro-
er kan anvendes, men kun hvor der mtte vre srlige
argumenter f.eks. hjdemssige forhold.
Stibroer forudsttes udformet i sammenhng med v-
rige broer, men med et lettere prg. Stiunderfringer,
faunapassager og lb underfres i broer som ramme-
broer dog undtaget passager af srlig landskabelig
eller rekreativ interesse, hvor der etableres landskabs-
broer.
Ved srligt store broer udvikles specielle broer, dog med
reference til de vrige i designmssige detaljer.
Arkitektur
Dette afsnit omhandler bygvrker, broer, aptering, stjskrme og tek-
niske elementer. Fremherskende materialer i banemiljet er traditionelt
ubehandlet stl, galvaniseret stl, granitskrver og beton. Disse materia-
ler vil ogs i nyanlg dominere. Anvendelse af lakerede overflader, alu-
minium, rustfrit stl, glas, og genbrugsprodukter vil kunne indpasses.
- Betonbroer med glat forskalling
- Plan underside og affasede kanter til sjle
- Kantbjlker med hldning 8:1
- Sjler med kanter 8:1
- Ballastopbygning p broer
- Sporbrende broer som 1-4 fagsbroer
- Vejbrende broer som rammebroer
- Baneelementer monteres p bropladen
-
Krydsninger Lngdesnit / opstalt
Bane p dmning
Bane p underbygning
Bane med faunapassage
Bane p terrn
Bane i afgravning
Bane i trug
Bane i tunnel
19 Designstrategi Arkitektur
Oversigt
Bane p lav dmning
-
Bane p dmning
Hele banens tekniske anlg inklusive skinner, RHS-ma-
ster, og eventuelle vrn og skrme str hhv. p top-
pen eller bunden af terrnet. Skrninger starter sledes
udenfor normal-tvrsnittet, som indeholder disse ele-
menter. Dette betyder f.eks. at kronen p en dmning
bliver bredere, nr der skal st skrme langs banen.
20 Designstrategi Arkitektur
Tvrsnit D - Bane p dmning
Tvrsnit E - Bane p dmning med stjskrme
Tvrsnit F - Hjbane
Tvrsnit G - Hjbane med stjskrme
Tvrsnit H - Bane i afgravning
Tvrsnit I - Underfring, tunnelport
Tvrsnit K - Underfring, tunnel
Tvrsnit L - Bane i trug
Tvrsnit M - Bane i trug med stjskrme
Tvrsnit J - Underfring, tunnelport
Tvrsnit N - Bane p bro
Tvrsnit O - Bane p bro med stjskrme
Tvrsnit A - generelt snit, mlsat
Tvrsnit B - Bane p terrn
Tvrsnit C - Bane p terrn med stjskrme
Baneskrning med
hldning 1:1,5
Snit i bane p dmning
Princip visualisering af bane p dmning
-
21 Designstrategi Arkitektur
Tvrsnit D - Bane p dmning
Tvrsnit E - Bane p dmning med stjskrme
Tvrsnit F - Hjbane
Tvrsnit G - Hjbane med stjskrme
Tvrsnit H - Bane i afgravning
Tvrsnit I - Underfring, tunnelport
Tvrsnit K - Underfring, tunnel
Tvrsnit L - Bane i trug
Tvrsnit M - Bane i trug med stjskrme
Tvrsnit J - Underfring, tunnelport
Tvrsnit N - Bane p bro
Tvrsnit O - Bane p bro med stjskrme
Tvrsnit A - generelt snit, mlsat
Tvrsnit B - Bane p terrn
Tvrsnit C - Bane p terrn med stjskrme
Afstandskrav imellem
mast og stjskrm
iht. gldende regler
Stjskrm p
2 eller 4 m over SO
Baneskrning med
hldning 1:1,5
Snit i bane p dmning med stjskrm
Princip visualisering af bane p dmning med hj stjskrm
Stjskrm
Opstalt af bane p dmning
-
Tvrsnit D - Bane p dmning
Tvrsnit E - Bane p dmning med stjskrme
Tvrsnit F - Hjbane
Tvrsnit G - Hjbane med stjskrme
Tvrsnit H - Bane i afgravning
Tvrsnit I - Underfring, tunnelport
Tvrsnit K - Underfring, tunnel
Tvrsnit L - Bane i trug
Tvrsnit M - Bane i trug med stjskrme
Tvrsnit J - Underfring, tunnelport
Tvrsnit N - Bane p bro
Tvrsnit O - Bane p bro med stjskrme
Tvrsnit A - generelt snit, mlsat
Tvrsnit B - Bane p terrn
Tvrsnit C - Bane p terrn med stjskrme
22 Designstrategi Arkitektur
Bane p dmning - 8:1
Bane p en stejl dmning forekommer f steder. Dm-
ningssiderne gives en hldning p 8:1 svarende hld-
ningerne p broelementer.
De skrnende sider bliver en del af banens karaktertrk
og giver mindre skarpe overgange mellem bane og om-
givelser, end lodrette sider gr. Lsningen giver kun en
marginal gning af arealforbruget.
Dmningsopbygning
med hldning 8:1
Vrn monteres let
tilbagetrukket fra kant
Snit i bane p stejl dmning
Visualisering af bane p stejl dmning
-
23 Designstrategi Arkitektur
Snit i bane p stejl dmning med stjskrm
Visualisering af bane p stejl dmning med stjskrm
Stjskrm p
2 eller 4 m over SO
Tvrsnit D - Bane p dmning
Tvrsnit E - Bane p dmning med stjskrme
Tvrsnit F - Hjbane
Tvrsnit G - Hjbane med stjskrme
Tvrsnit H - Bane i afgravning
Tvrsnit I - Underfring, tunnelport
Tvrsnit K - Underfring, tunnel
Tvrsnit L - Bane i trug
Tvrsnit M - Bane i trug med stjskrme
Tvrsnit J - Underfring, tunnelport
Tvrsnit N - Bane p bro
Tvrsnit O - Bane p bro med stjskrme
Tvrsnit A - generelt snit, mlsat
Tvrsnit B - Bane p terrn
Tvrsnit C - Bane p terrn med stjskrme
Stjskrm Rammebro
Opstalt af bane p stejl dmning
Afstandskrav imellem
mast og stjskrm
iht. gldende regler
Dmningsopbygning
med hldning 8:1
-
Tvrsnit J - Underfring, tunnelport
Tvrsnit M - Bane i trug med stjskrme
Tvrsnit N - Bane p bro
Tvrsnit O - Bane p bro med stjskrme
24 Designstrategi Arkitektur
Bane p bro
Broerne er betonbroer. Broerne udformes generelt s-
ledes at broer over bane udfres som rammebroer og
broer over veje udfres som 1-4 fagsbroer. Bropladerne
gres smallere mod kantbjlken for at gre det visuelle
indtryk lettere.
Sjler og kanter gives en karakteristisk hldning, som
ogs anvendes i andre projektelementer. Under brove-
derlaget bekldes skrninger med store specialfremstil-
lede betonfliser, som understtter brodesignet.
Sjler udfres med hldning
p kanten p 8:1. Hvor pro-
portionerne tillader kan sjlen
opdeles i 2 (udsparring)
Kantbjlke 8:1
Ballast kantGlat underside
Vrn monteres let
tilbagetrukket fra kantHldning
underside ca. 1:4
Princip visualisering af 4-fags bro med vrn
Opstalt i bane p bro
Vrn til bro
Betonbekldning
-
Tvrsnit J - Underfring, tunnelport
Tvrsnit M - Bane i trug med stjskrme
Tvrsnit N - Bane p bro
Tvrsnit O - Bane p bro med stjskrme
25 Designstrategi Arkitektur
Princip visualisering af 4-fags bro med stjskrm
Stjskrm p
2 eller 4 m over SO
Brodk udvides i bredden,
hvor der er stjskrme
Snit i bane p bro med stjskrm
4-fags bro med
stjskrm
4-fags bro uden
stjskrm
Opstalt af bane p bro
Afstandskrav imellem
mast og stjskrm
iht. gldende regler
Betonbekldning
-
26 Designstrategi Arkitektur
Udbygning ved eksisterende broer
Eksisterende broer udbygges under hensyntagen til de-
res kontekst. Om muligt flges op med designmssig
reference til vrige broer i projektet.
Eksisterende bro Ny banebro
Snit i ny og eksisterende bro
-
Bane p terrn
P terrn fremstr banen traditionel med en lille dm-
ningsopbygning med grft p hver side. Alle baneele-
menter placeres oven p dmningsopbygningen for at
give et afklaret og roligt udseende.
Tvrsnit D - Bane p dmning
Tvrsnit E - Bane p dmning med stjskrme
Tvrsnit F - Hjbane
Tvrsnit G - Hjbane med stjskrme
Tvrsnit H - Bane i afgravning
Tvrsnit I - Underfring, tunnelport
Tvrsnit K - Underfring, tunnel
Tvrsnit L - Bane i trug
Tvrsnit M - Bane i trug med stjskrme
Tvrsnit J - Underfring, tunnelport
Tvrsnit N - Bane p bro
Tvrsnit O - Bane p bro med stjskrme
Tvrsnit A - generelt snit, mlsat
Tvrsnit B - Bane p terrn
Tvrsnit C - Bane p terrn med stjskrme
Afvandingsgrft p
yderside af anlgget
Snit i bane p terrn
27 Designstrategi Arkitektur
Tvrsnit D - Bane p dmning
Tvrsnit E - Bane p dmning med stjskrme
Tvrsnit F - Hjbane
Tvrsnit G - Hjbane med stjskrme
Tvrsnit H - Bane i afgravning
Tvrsnit I - Underfring, tunnelport
Tvrsnit K - Underfring, tunnel
Tvrsnit L - Bane i trug
Tvrsnit M - Bane i trug med stjskrme
Tvrsnit J - Underfring, tunnelport
Tvrsnit N - Bane p bro
Tvrsnit O - Bane p bro med stjskrme
Tvrsnit A - generelt snit, mlsat
Tvrsnit B - Bane p terrn
Tvrsnit C - Bane p terrn med stjskrme
Afvandingsgrft p
yderside af anlgget
Stjskrm p
2 eller 4 m over SO.
Snit i bane p terrn med stjskrm
Stjskrm
Opstalt af bane p terrn
Afstandskrav imellem
mast og stjskrm
iht. gldende regler
-
28 Designstrategi Arkitektur
Bane i afgravning
I afgravning fremstr banen traditionelt med en lille
dmning som sporunderbygning og med en grft p
hver side. Alle baneelementer placeres oven p dm-
ningsopbygningen for af give et afklaret og roligt udse-
ende. Baneskrninger har en hldning p 1:1,5.
Baneskrning med
hldning 1:1,5
Afvandingsgrft p
yderside af anlgget
Snit i bane i afgravning
Princip visualisering af bane i afgravning
Tvrsnit D - Bane p dmning
Tvrsnit E - Bane p dmning med stjskrme
Tvrsnit F - Hjbane
Tvrsnit G - Hjbane med stjskrme
Tvrsnit H - Bane i afgravning
Tvrsnit I - Underfring, tunnelport
Tvrsnit K - Underfring, tunnel
Tvrsnit L - Bane i trug
Tvrsnit M - Bane i trug med stjskrme
Tvrsnit J - Underfring, tunnelport
Tvrsnit N - Bane p bro
Tvrsnit O - Bane p bro med stjskrme
Tvrsnit A - generelt snit, mlsat
Tvrsnit B - Bane p terrn
Tvrsnit C - Bane p terrn med stjskrme
-
Tvrsnit D - Bane p dmning
Tvrsnit E - Bane p dmning med stjskrme
Tvrsnit F - Hjbane
Tvrsnit G - Hjbane med stjskrme
Tvrsnit H - Bane i afgravning
Tvrsnit I - Underfring, tunnelport
Tvrsnit K - Underfring, tunnel
Tvrsnit L - Bane i trug
Tvrsnit M - Bane i trug med stjskrme
Tvrsnit J - Underfring, tunnelport
Tvrsnit N - Bane p bro
Tvrsnit O - Bane p bro med stjskrme
Tvrsnit A - generelt snit, mlsat
Tvrsnit B - Bane p terrn
Tvrsnit C - Bane p terrn med stjskrme
29 Designstrategi Arkitektur
Opstalt af rammebro
Indvendige sider i rammebro
udfres med hldning 8:1
Afskrmning mod kreledninger
ved tunnelporte og broer
Autovrn langs vej
trkkes tilbage fra kant
Princip visualisering af rammebro over afgravning
Vejoverfring
Opstalt af bane i afgravning
-
30 Designstrategi Arkitektur
Bane i trug
Bane i trug forekommer enkelte steder, hvor pladsen er
trang. Trug udformes i en opbygning som hlder 8:1.
Hldningen korresponderer med broernes udformning
og giver lys til passagerer i toget. Trug forsynes med
rkvrk p toppen.
Kantopbygning
med hldning 8:1
Vrn monteres let
tilbagetrukket fra kant
Afstand til bygvrker
Snit i bane i trug
Princip visualisering af bane i trug
Tvrsnit D - Bane p dmning
Tvrsnit E - Bane p dmning med stjskrme
Tvrsnit F - Hjbane
Tvrsnit G - Hjbane med stjskrme
Tvrsnit H - Bane i afgravning
Tvrsnit I - Underfring, tunnelport
Tvrsnit K - Underfring, tunnel
Tvrsnit L - Bane i trug
Tvrsnit M - Bane i trug med stjskrme
Tvrsnit J - Underfring, tunnelport
Tvrsnit N - Bane p bro
Tvrsnit O - Bane p bro med stjskrme
Tvrsnit A - generelt snit, mlsat
Tvrsnit B - Bane p terrn
Tvrsnit C - Bane p terrn med stjskrme
-
Kantopbygning
med hldning 8:1
Tvrsnit D - Bane p dmning
Tvrsnit E - Bane p dmning med stjskrme
Tvrsnit F - Hjbane
Tvrsnit G - Hjbane med stjskrme
Tvrsnit H - Bane i afgravning
Tvrsnit I - Underfring, tunnelport
Tvrsnit K - Underfring, tunnel
Tvrsnit L - Bane i trug
Tvrsnit M - Bane i trug med stjskrme
Tvrsnit J - Underfring, tunnelport
Tvrsnit N - Bane p bro
Tvrsnit O - Bane p bro med stjskrme
Tvrsnit A - generelt snit, mlsat
Tvrsnit B - Bane p terrn
Tvrsnit C - Bane p terrn med stjskrme
31 Designstrategi Arkitektur
Kantopbygning
med hldning 8:1
Afstandskrav imellem mast
og skrning/skrm iht.
gldende afstandskrav
Stjskrm
Snit i bane i trug med stjskrm
Princip visualisering af bane i trug med stjskrm
Vejoverfring Stjskrm
Opstalt af bane i trug
-
Tvrsnit J - Underfring, tunnelport
Tvrsnit M - Bane i trug med stjskrme
Tvrsnit N - Bane p bro
Tvrsnit O - Bane p bro med stjskrme
32 Designstrategi
Tunneler
Tunnelmundinger udfres i tvrsnit som kan bygges
sammen med stttemure, dvs. med hldning 8:1.
Umiddelbart inden for tunnelmundingen ndres hld-
ningen til lodret og fortstter som tunnelrr med lod-
rette vgge. Ved tunnelmundinger etableres skrmtag
for kreledninger.
Arkitektur
Tunnel udfres
med lodrette vgge Flugtvej
Tvrsnit D - Bane p dmning
Tvrsnit E - Bane p dmning med stjskrme
Tvrsnit F - Hjbane
Tvrsnit G - Hjbane med stjskrme
Tvrsnit H - Bane i afgravning
Tvrsnit I - Underfring, tunnelport
Tvrsnit K - Underfring, tunnel
Tvrsnit L - Bane i trug
Tvrsnit M - Bane i trug med stjskrme
Tvrsnit J - Underfring, tunnelport
Tvrsnit N - Bane p bro
Tvrsnit O - Bane p bro med stjskrme
Tvrsnit A - generelt snit, mlsat
Tvrsnit B - Bane p terrn
Tvrsnit C - Bane p terrn med stjskrme
Indvendige sider i tunnelport udfres med
hldning 8:1 - hldningen ndres til
lodret inde i tunnelen
Tunnelport
Opstalt af tunnelport
Opstalt af bane i tunnel
Snit i bane i tunnel
Afskrmning mod kreledninger
ved tunnelporte og broer
Autovrn langs vej
trkkes tilbage fra kant
-
33 Designstrategi Arkitektur
Stjskrme
Projektet anvender en stjskrm, som fornyer og byg-
ger videre p den kendte stlstjskrm. Skrmen sup-
pleres med nye funktioner og bearbejdes til en tids-
svarende udformning. Dette indebrer at skrmen vil
kunne udfres som en lodret plan skrm i en hjde op
til 4 m, transparens og espalier vil kunne indarbejdes og
en strre variation i udtrykket vil kunne opns.
Standardskrm, 2 og 4 m hj
Skrmen udfres lodret med de tidligere anvendte pro-
filerede stlplader monteret p stlsjler i HE-profil. Der etableres et afsluttende topprofil. De enkelte elementer kan erstattes med srlige elementer med forskellige
egenskaber og muligheder.
Baggrunden for videreudvikling af den kendte skrm er,
udover at indfri de fordrede stjkrav, at kunne tilgodese
nye funktioner.
En strre fleksibilitet med hensyn til skrmhjde og sammenstilling af skrme med forskellig hjde og are-
alforbrug har fremkaldt en lodret skrmtype.
For at give muligheder for god visuel kontakt p tvrs
af banen, har der vret nske om at kunne etablere en
form for transparens. Dette vil give et lettere udtryk af
banen bde for passagerer og naboer, specielt hvor hj-
den er stor. Transparensen kan ogs tilgodese srlige
behov for visuel kontakt f.eks. ved broer og stationsom-
rder. Transparensen tilvejebringes med formpressede
polycarbonatplader, som kan monteres i samlede par-
tier eller mere sporadisk sammen med stlprofilerne.
Indarbejdelse af espalier giver mulighed for at etablere
grnne skrme. Espalier indarbejdes enten med perfo-
rerede plader monteret udenp ttte plader, eller med
vandret monterede stltrde placeret ud for vandrette
samlinger.
Dertil kommer mulighed for at indbygge stjabsorben-
ter p banesiden og at udfre skrme med srlige
overflader, f.eks. lakerede.
- Lodret stjskrm
- Standardskrm i 2 og 4 m hjde
- Samme basisprofil som Banedanmarks skrm
- Ny topafslutning
- Suppleringsmuligheder med transparens,
espalier og absorbenter
- Mulighed for forskellige overflader
-
34 Designstrategi Stjskrme
Basiselement
Standardstjskrm
Standardstjskrmen bestr af profilerede stlplader som i den nuvrende Banedanmarks skrm, der sam-
les med et overlg og monteres p lodrette HE-stlpro-
filer. Som topafslutning monteres et stlprofil.
Overfladen er galvaniseret. I srlige tilflde kan pulver-larkerede overflader anvendes.
Snit Opstalt
Princip visualisering af 2 m stjskrm Princip visualisering af 4 m stjskrm
Plan
-
Basiselement
35 Designstrategi Stjskrme
Standardstjskrm med espalier
Espalier tilvejebringes enten ved montering af vandrette
stltrde ved fugerne eller som vist p tegningen med
perforerede stlprofiler. Ved at perforeringen er tilstrk-keligt stormasket fr klatreplanter mulighed for at hfte
til skrmen. Som lydttning monteres plane stlplader
p bagsiden.
Princip visualisering af 2 m stjskrm med espalier Princip visualisering af 4 m stjskrm med espalier
Snit Opstalt
Plan
Perforeret stlprofil, som understtter klatrende beplantning
-
36 Designstrategi Stjskrme
Stjskrm med transparens i elementer
En moderat transparens opns ved en perforering af
stlprofilerne og en montering af plane polycarbonat-plader indvendig i profilerne. Transparensen kan variere efter perforeringens omfang.
Opstalt
Transparens gennem perforeret stlprofil med polycarbonat-
plade monteret tt p indvendig side af profilet.
Snit Opstalt
Plan
-
37 Designstrategi Stjskrme
Stjskrm med espalier og transparens
Kombinationer af transparens og espalier kan opns ved
montage af plane transparente plader p baneside og
perforerede stlprofiler.
Opstalt
Perforeret stlprofil som espalier til beplantning med polycarbo-
natplade p indvendig side
Snit Opstalt
Plan
-
38 Designstrategi Stjskrme
Stjskrm med transparente elementer
Transparens i skrmene kan opns ved montage af
srlige profilerede transparente elementer. Disse kan enten ekstruderes eller formpresses i samme geometri
som stlprofilerne. Skrmen kan monteres med sektio-ner med enkelte transparente felter eller som transpa-
rente bnd.
Princip visualisering af 2 m stjskrm med transp. elementer Princip visualisering af 4 m stjskrm med transp. elementer
Transparent element
Snit Opstalt
Plan
-
t samlet anlg
Designstrategi
Udarbejdet af Trafikstyrelsen
Kortgrundlag KMS
Illustrationer
Claus Bjarrum Arkitekter
Marianne Levinsen, Landskab
PLH arkitekter
Haslv & Kjrsgaard
Mller & Grnborg
August 2009
Revision 1, September 2009
Transparent element
-
Trafikstyrelsen
Public Transport Authority
Gammel Mnt 4
DK 1117 Kbenhavn K
Telefon +45 7226 7000
www.trafikstyrelsen.dk
t samlet anlg
Designstrategi
t samlet anlg - Designstrategi
Designstrategien fokuserer p at behandle de vsent-
ligste, mest synlige og banenre dele landskabeligt
og arkitektonisk. De vsentligste fokusomrder er ter-
rnbehandling, beplantning samt udformning af byg-
vrker og naboarealer.