Et sogn og dets skolevæsen

Horne skoles 100 års jubilæum

ForordHorne sogns ældste fungerende skolebygningfylder 100 år i 2003. Skolebestyrelsen harbesluttet at markere jubilæet blandt andetmed udgivelsen af denne lille bog som under-tegnede blev bedt om at skrive. Bogen omhand-ler hele sognets skolevæsen og bygger i hgjgrad på arkivmateriale fra Horne sognearkivog Varde lokalhistoriske arkiv. Sidstnævntested opbevares de gamle sognerådsprotokoller.Tak til medarbejderne begge steder for hjælp-somheden. Ligeledes tak til gamle elever fra1920-erne og senere for oplysninger der van-skeligt kunne hentes andre steder. Og til KjeldSøndergaard Pedersen for korrekturlæsning.I bogen er direkte citater og uddrag kursivere-de. Kilder er angivet løbende.

E. Buslz Jensen

Horne shole fra 1903

Indhold

ForordIndledningHorne sognInfrastrukturNår sognet måtte træde til

At holde skoleDen danske kirkeordinans 1537Tiltøb til en skolelovMellem reformationen og 1739-lovenOmgangsskoler

Skoleloven af 1739Horne sogns ældste skolevæsen

Skoleloven af ].8].4Den vestjyske SkoleordningFra embedsbogen 1901Vinterlærer og vinterlærerindeDen landsbyordnede skole ophæves

Skolens midler og metoderOp ad vægge, ned ad stolperHorne sogneråds "ekstrabevillinger"Inventaroversigt 1904

Bqrn, hjem og skoleLærernes lønforhold

Malle skoleBounum ældste skoleBounum hovedskoleSækbæk skoleStundsig skole

Hornes ældste skoleSkolen fra 1903Fire nye gymnastikhuseDen første store tilbygningTlsk lazaret på skolenCentraliseringen af sognets skolevæsenbegynder8. klasseDen fortsatte udbygningEfterskrift2 gamle elevbillederElever og lærere foråret 2003Nogle årstalListe over lærerne

side

1

J

36

13

42444647

5657576060

6265676869

181920202I

2T22

283032q-JT

39

7L727374/c)

777878

4851

IndledningEt landsbyskolevæsen kan ikke beskrives udenat inddrage det pågældende sogn. TYods over-ordnede rammer fra centralmagten var skoleni hpj grad afhængig af sognets vilkår og velvil-je. Det er derfor naturligt at begynde med atkaste et blik på sognet.En god kilde til Horne sogns historie er sogne-rådsprotokollerne. Fra de gamle foliosider lysergenskinnet fra en fortid som historisk set ikkeer så f ern, men med hensyn til vilkår og mulig-heder ligger lysår fra vor tid. Disse protokollervil der blive øst flittigt af senere. Men først enmindre topografrsk beskrivelse af :

Horne sogrrDet vil føre for vidt at begynde med sognets rigearkæologiske fortid. Ud over enkelte tilbage-blik må udgangspunktet blive den noget fatti-gere tid omkring 1739 da Danmark fik sinførste egentlige skolelov.I 1700-tallet var landet inddelt i amter, herre-der, sogne og ejerlav. Begreberne herred ogsogn bruges i dag næsten kun af den kirkeligeadministration. Ejerlavs-betegnelsen levervidere i matrikelkortene, og amtsinddelingeneksisterer - endnu.Amts- og herredsgrænser ændredes flere gangei tidens løb, medens sogne- og ejerlavsgrænserhar været meget stabile.Horne sogns "adresse* siden 1794 er: HorneSogn, Øster Horne Herred, Ribe Amt.Oprindelig var Øster Herred en del af et kæm-pestort herred der opsplittedes i tre herrederad flere gange i 1300- og 1400-tallet. Dervedopstod Vester- Nørre- og Øster Herred (se kor-tet side 85).

Herredet og dermed sognet har haft skiftendetilhørsforhold. Fra omkring 7230-40 kom detsammen med et par af de tilgrænsende herre-der under de holstenske hertuger, vistnok i for-bindelse med en brudemedgift. Først i 1395 fikdronning Margrete den I. områderne tilbage-købt og atter lagt under Danmark.Senere hørte Øster Herred og dermed Hornesogn under Lundenæs Amt som dækkede enstor det af det nuværende Ringkøbing Amt. Enovergang hørte herredet under Koldinghus ogsenere under Riberhus len.De ældste fysiske indtryk af en egn får mansom regel gennem landkortene. Dog er de meredetaljerede kort historisk set ikke ret gamle.Det ældste trykte Danmarks kort er MarkusJordans kort fra 1554. Men her er Vest- ogMidtjylland fra Kongeåen til Holstebro næstenfuldkommen blank. Kun Varde og Ringkøbinger markeret - i Øvrigt med Varde nordligst.Pontoppidans Atlas fra 17 69 er bedre. Det inde-holder herredsgrænserne og de vigtigste sted-navne. På dette kort findes for første gang allelandsbyerne i Horne sogn.Da Videnskabernes Selskab i 1763 begyndteegentlige opmålinger (triangulering), fik manefterhånden pålidelige kort som foruden vejfor-løb, amts- og herredsskel også giver et indblik ilandets struktur.Man begyndte - selvføIgelig - opmålingerne påSjælland og nåede endelig i 1803 tilVestjylland.Og hvilket landskab var det så landmåIernetraskede rundt i på denne egn? Det var et land-skab domineret af lyngheder og moser, sandederg-ulspor, gravhøje og smalle engstrækningerIangs med bækkene. Tlndmuldede agre vedlandsbyer og gårde.

#._{*æitwts*igh:s,,7-J+,@....4- !.-- i:'2\'

'^4,oriZ"-S-1 ! -Atr- 1E;,?-*tt)\4

-L,

UcLsnit af Marku.s Jordorts clartntarkskort lia 155'1. Kortat riscrntetl al tycleliglrcd at lmt,e, bizltcr og t'jorde t'brbandt rncrc cttcl daadslailte dertgartg. Der t,ar betttdel.igt Icttcre trartsport og t'terdscltil uancls, od fart,ortderrc, uttl at rejsc til. lattds. I de hystrtæraontrtrÅer uar lokali.tctentc uelhertdte, og hertclshabet rakte saIangt sont fjorde og acrnc kurntc bese.jlcs.Vesthystert fi'a Ribe opl rtiastrlt hclt til LitnLiordut t'ar ugæstntilcl.Kun Varde og Ri.ngkobing hunne til nod l';csc.jles uclert ot rttortclog h,at,clc sttr pii clc to byrs irtdbyrclcs platcring. Baglartdet,Vcst- og Midt.jvllanc! t,or uhcndt ontrarte. @ Kort- og Matrikel-styreLsett

Iøjnefaldende i forhold ti1 Østdanmark var demange enligt liggende gårde langt fra landsby-erne, enestegårde, som de kaldtes. På 6erne ogi Østjylland var der kun ca. SVa enestegårde,medens der her i Vestjylland kunne være opmOd 50Va. tllet clanske landbos. s. 114 a{ F. Shlubbeltllngt

Horne sogn omfattede 8106 tønder land. Herafvar ca. 3000 tønder land hede i 1870 og i begyn-delsen af 1900-tallet 1å der stadig omkring1300 tønder land i hede.rtnp D'nm^rk 2. - 3. urls.r Etgodt billede af et sogns eller en gårds land-brugsmæssige beskaffenhed i ældre tid får mangennem hartkorns-vurderingen.Begrebet "hartkorn,, dvs. hårdt korn, rug ogbyg i modsætning til havre, inddeltes i tønder,skæpper, fierdingkar og album. Al Danmarksjord blev vurderet efter dyrkningsværdi ogansat til så og så meget hartkorn, alt efter jor-dens værdi. Den enkelte gårds hartkorns-ansættelse var altså en slags ejendomsvurde-ring og blev brugt ved beregning af de skatterog afgifter som gården skulle yde.Horne sogn med 8106 tdr. land var ansat til ialt 204 tønder hartkorn. Husby sogn på Sydfynvar kun halvt så stort, nemlig 4057 tdr. land,men ansaL LII 444 tønder hartkorn. Halvt såstort et område, dobbelt så meget hartkorn.Dengang var der for alvor forskel på sand ogmuld.

'.?

'a'D.at-nå,

nr'9

.-=El

7:_q-

.t"I --:

;.s-!,,:""1,ræl:n.;'l'i)j'i."*\:

å::t flrdi.j;\.' i .1D.it i : ti;i#*.,'qiBff"*r

$:ffil4bd oil. 1.e,.tu .l,- ,,r*.;n;, ^M

RI

3 generatiortet' Iorart kosseuog-rtert der uist er læsset nt.ed nrcr-gel, kalhlrcldigt Ler. Mergel uaren uigti.g fbrudsætrtirtg forlrcdeopdy rk n itt ge n. Fotograt''i eter af uhendt oprindelse, nren

fi-a egnen. Og efter hlædedrag-tert at d6ntnte lra t'br 1920.Bentærk de to bønt ttdert forfami lieg rttp p e rt. P lej e bg r n e lle rtyende? (Priuate.je)

Den grundige Iokalhistoriker H. K. Kristensen(HKK) har ved studier af gamle regnskaber overtiende-betalingen ("kirkeskatten") regnet sigfrem til, at der i 1688 har boet ca. 385 menne-sker i Horne sogn.Ved den første egentlige, men noget usikre fol-ketælling, som fandt sted i 1769, angivesbefolkningstallet i Horne sogn til 588 personer.I de forløbne 81 år er folketallet altså stegetmed 203 personer, eller næsten 537o. Den storestigning skyldtes tildels jydepotte-fabrikatio-nen, som blomstrede i disse år, hvor mangesmåhuse af samme grund blev opfprt (HKK' Ø"t",Horne Herred 1944)

Den tredje folketælling, som fandt sted i 1801,var sikrere og angiver folketallet tll626 perso-ner. Kun en beskeden gennemsnitlig stigningpå 1,1 person pr. år i forhold til de foregående81 år hvor den gennemsnitlige tilvækst var 2,5personer.

\

:,., Ir'ir i- I ,.. I,

Befolhningsudu ihlingen i Horne sogn 1 688-2003. I ndbyggertallettoppede i 1955 med 1506 indbyggere. I 2003 er tallet faldet til1284. Ged.)

I løbet af 1800-tallet skete den kraftigste stig-ning i folketallet der ved tællingen i 1901 varØget til 1192 personer, en stigning på.907o. Denstore stigning skyldes utvivlsomt atVestjyllands hedeegne i slutningen af detteårhundrede bliver "lukket op" på flere fronter:Hedeopdyrkningen sætter ind. Plantager oglæplantninger anlægges. Den vestjyske læng-debane åbnes. En systematisk forbedring afvejnettet påbegyndes, og andelsmejerierneblomstrer. Denne både videnskabeligt og folke-ligt velbeskrevne udvikling er der ikke plads tilat gå nærmere ind på her. (Billeder af mejerietside 82 og 83.)

Infrastruktur"Infrastruktur" er et modeord i dag, og en vig-tig del af dette begreb er landets/egnens sam-færdsels- og transportmuligheder.Hvis man fra Horne ville til staden, måtte manned over Kirkevad, som langt op i tiden virke-lig var et vadested, og videre sydvest på for atstøde til Varde-Ringkøbing vejen lidt nord forSækbæk. Her slog vejen et knæk vestover modFruerlund og Gunderup og videre nordpå gen-nem den vestlige og nordlige del af sognet.Ringkøbingvejen var en gammel hovedfærd-selsåre, som dengang snoede sig over Sækbækog gennem Mejls mod Varde. En del af dennegamle vej er endnu i brug under navnetGammel Landevej.Før de systematiske vejforbedringer satte ind,var den blot hjulspor. Ofte flere ved siden afhverandre, som man endnu kan se det enkeltesteder hvor der er fredede vejstykker.Ved vintertide og tøbrud kunne det være for-bundet med livsfare at begive sig til Varde. Defleste mennesker kom der i Øvrigt ikke ret

mange gange i løbet at et år. Et besøg i stadenvar noget man planlagde og så hen til og kunforetog for at gøre nødvendige indkøb og mar-kedsforretninger.Den indensogns samfærdsel foregik ad et net afveje og stier hvoraf mange slet ikke eksisterer idag og andre er stærkt regulerede. De gamlelokale veje var først og fremmest orienteredemod markerne. For selv om sognets små lands-byer og gårdansamlinger alle angives at væreudskiftet af fællesskabet mellem 1784 og 1798,blev udskiftningen slet ikke så grundig som denofte fremstilles i skolebøgerne. Hver gård fiknæsten aldrig al sin jord samlet om bygninger-ne, og derfor var der stadig brug for vejene.Lange veje, sparsom udensogns kontakt ogmangelfuld udskiftning. Det var en del af vil-kårene som også afspejies i det fplgende.Sommeren 1865 tjente en otte-årig dreng somhyrde hos Jens Mikkelsen på Bjerremose marki Horne sogn. Denne knægt hed Jens ChristianChristensen. Han blev til mere med tiden. I. C.,som han kaldtes, begyndte efter konfrrmatio-nen som hjælpelærer i Vestjylland: ... min skole-stue uar et lejet uærelse hos en husmand, StoreNiels. Der uar stengulu, men da både børnene ogjeg gik i træsko, gjorde det ikke noget ... Der uar13-14 børn i klassen i alle aldre, lydige og flinlze,så det uar ikke uanskeligt at holde disciplin ...

Men det blev som politiker han indskrev sig idanmarkshistorien. I. C. blev kirke- og under-visningsminister i den første venstreregering fra1901-05. Konseilspræsident (statsm.) 1905-08.Og senere beklædte han blandt andet postersom forsvars- og kirkeminister.Nedenstående uddrag er hentet fra hans erin-dringer som han skrev t L925:... Jens Mikkelsen uar en udpræget slider og

hans kone ligeså. Hun hed Kirsten Marie og uarhans anden kone ... Jens Mikkelsens fqrstehustru uar sØster til min moder ... Hun haudeefterladt sig en lille søn Mikkel, som bleu passetaf Jens Mikkelsens sØster Hanne, der boede hosdem og ernærede sig ued at sy modepynt for sog-nets koner og piger.... Nu har jeg præsenteret folkene, men jeg skyl-der dog at tilføje, at de alle uar retsindige oggodsindede mennesker, som behandlede miggodt ...

Sommerens uigtigste begiuenheder for mig uarto ture til Varde. På den fgrste uar HanneMikkelsen min ledsager, Hun skulle ud tilkøbmand Palludan for at købe silkebånd ogpynt til sine hatte og hnapper, og så uille hunhaue mig med, for at jeg skulle se en købstad.Hun fortalte mig det længe forud og beskreu,huorledes byen bestod af lange ræklzer tegl-hængte huse med alle slags forretninger i, huor-iblandt ogs& en fotograf, som hed Forurn, og derskal ui ind - sagde hun - for at ,tages afi,. . ..Endelig kom den store dag. Jeg kom i sgndags-tøjet . Vi gik hele uejen både frem og tilbage, detuar 4 mil i alt (30 km) og da ui tillige skullerundt i byen og se alle dens herligheder, så, kandet nok uære, at ui uar trætte, da ui kom hjem,og mine fødder ud.r ønxnle som en byld i de småstøuler; men en herlig tur haude det uæret. Såmeget nyt haude jeg aldrig fgr set eller opleuetpå 6n dag. ...Det hqjtideligste øjeblih uar hos fotografen.Ingen af os haude prguet det fgr. Hanne skullesidde ned, og jeg skulle stå ued siden af hende.Vi uar meget aluorlige, thi Hanne haude sagt, dthuis ui rqrte os den mindste smule eller fortraken mine, så bleu billedet mislykket. Fotografensagde ganske uist, at ui skulle se uenlige ud,

Otteårige Jens Christian Christensen og Hanne Mihkelsen 1865.Med de lange shørter, som Hanne bære4 forstår man godt at hunhun gjorde fodturen til Varde og hjem igen 6n gang. Selu otnman uist ophiltede shørterne lidt når man gik.(Fra L C.C.' erindringer)

men det brød ui os ihke om. Jeg undrede migouer, at ui ikke fik billedet straks, men fotogra-fen sagde, at ui fgrst kunne f& dem om otte dage.Hanne sagde på hjemuejen, at sådan en spadse-retur uille hun ikke gøre onx igen, men jeg kunnenoh,Iøbe ud efter billederne, sagde hun.Otte dage efter uar jeg atter rustet til en tur tilVarde. Jeg fik en rigsdaler i lommen til fotogra-fen og 4 shilling til kaffe og så øf sted.

Støulerne trykkede igen, men derfor uidste jegråd. Jeg tog støuler og strgmper af og gemte demi en stenkisfe (underfgrrng lavet af kampesten)under uejen, og så sprang jeg af sted.Hos fotografen fik jeg billederne. Han uiste migdem og sagde, at de uar gode, og det uar de også.Jeg har mit eksemplar endnu, og det har holdtsig godt.Fotografen undrede sig ouer mine bare ben, ogda jeg fortalte ham &rsagen, sagde han, at jeguar en rash dreng og gau mig B skilling.I uærtshuset fik jeg kaffe. Madammen spurgtemig ud ikke alene om mine bare ben, men on'L

hele mit liu og leuned, og jeg fortalte. Hun more-de sig åbenbart. Jeg måtte ogs& uise hende bil-lederne, huillzet jeg ikke uar så tilbøjelig til, dajeg frygtede for, at de skulle tage skade. Hannehaude nemlig sagt, at jeg skulle passe godt pådem. Det gik imidlertid godt, og da jeg fik minfireskillig frem og uille betale kaffen, sagdemadammen, at den kunne jeg selu beholde.

"Tegllt.zngtc husc nted aLLe

sl a gs fbrret tt i tt ger.,,

Drengen haude i 1865næppe set et tcgltag fbr.Adskillige borgare i Vardedret, landbrug og holdth u scl.v r. Sa n d.s'vrr liglt s

udcn al dL'rt grurtd at t'illeslas i harthorrt ntcd "lsort-dek rt ol rtc na,' pa I art clct.Gadadrettgette uillc i ollald iltha, r'istc rlcl sig.(Varcle lok. ctrltit)

Kaffen kostede iklze noget.Let om hjertet og med 12 skilling i lommen gikjeg ud i byen for at se mig om. Det uar særligåen, som tiltrak sig min opmærksomhed. Denuar ilzlze lidt større end åen ued min faders gård,og så uar der både på den, og den dag lå derendog et skib med mast og sejl. Jeg stod længeog så på, huorledes der lossedes kasser og styk'gods fra slzibet. Jeg tænker, at jeg har stået oggabet med åben mund af bare forundring oueralt det nye, jeg så, thi pludselig stod der en flokdrenge om mig, som råbte: ,Se, huor han står oggaber, den bondeknold!",Da skal jeg nok få ham uågen,u sagde en af destØrste drenge og tog et stykke rustent b&ndjern,som lå. på pladsen, og gau mig et ordentlig rapouer min hgjre arm. Det gjorde ondt, og jeg togtil at løbe op igennem byen, alt huad jeg kunne,og drengene bag efter, hujende og pibende i fing-rene. Jeg stødte en fod til blods på brostene, menbeholdt dog nogenlunde mit forspring, så at

En lredet,e.i et sted i. Vestjyllartd. (Uhendt)

drengene ued udkanten af byen opgau forfølqel-sen, men uedbleu at råbe efter mig: "Ja skrub dubare af hjemad, din bondeknold!"Og det gjorde jeg.Hjemuejen uar selufqlgelig iklze så let som udue-jen. Jeg måtte hinke af sted på grund af densårede fod, men dog uar jeg forholdsuis godt til-freds. Jeg uar jo undslupppet de slemme drenge,og billederne og de 12 skilling haude jeg i godbehold. Gansh.e uist haude jeg tænkt at købenoget godt for disse penge, men noget bestemthaude jeg iklze besluttet mig til, og pengenehaude jeg i huert fald. Jeg faldt heller ikke i tan-ker om forholdet mellem land og by, som jegsiden hen i liuet har hørt så meget om, og somjeg selu har holdt smulzke taler om ued festligelejligheder.Mine strqmper og st@uler fandt jeg i god beholdi stenkisten, og jeg kom syngende hjem med demi hånden..... I Horne uar der endnu i 1865 fællesdrift, ihuer fald i to gårde, som lå umiddelbart syduestfor Ole Højs. Jeg husker ikke naunet på dem. Dehaude fælles stuehus, huoraf huer familie bebo-ede haludelen. Stuehuset lå midt i gården, såle-des at familierne haude sine udhuse til huerside. Jordene bleu dreune ager om ager, og imel-Iem agrene uar frygtelig brede bælter med sene-græs og lyng og gyuel. Agrene uar lange ogkrumme som en flitsbue, og skønt jorden uargod, uar græsset dog for det meste kun senegræs.Skønt jeg kun uar lille og ikke kunne hauemegen forstand på agerbrug, haude jeg dog i

sommerens løb mange gange undret mig ouer delange krumme agre med de unyttige bælterimellem."Sommeren gik. .. jeg tiltrådte tjenesten tilmajdag .... Da far haude afleueret mig, uendtehan tilbage til hjemmet, og dermed uar forbin-delsen med dette afbrudt for mit uedkommendeindtil Mikkelsdag (29 sept.). Breuskriueri ogorganiseret postforbindelse kendtes ikke på lan-det i Vestjylland den gang.Ved Mikkelsdag hentede bedstemoderen ham:... Min bedstemoder og jeg gik de to mil uden atggre ophold på uejen ... da ui kom til hjemmet,løb jeg ind foran hende og lod alle døre stå åbneefter mig, indtil jeg traf moder i souekammeret,huor hun uar i færd med at få mine mindresøskende i seng. Hun tog imod mig med et lysen-de ansigt, som jeg aldrig glemmer, skønt der nuer forløbet mere end 60 år siden den dag og ouer46 siden hendes død.

SkolestierDet "flpds" vejnet, hvor man uden problemer

ved sommertide kunne færdes med bare fødder,selv på hovedfærdselsåren, indbefattede ogsået net af skolestier. Disse er vist forlængst ned-lagt aIIe sammen, og deres forløb kendes næppei detaljer nu.Men de omtales ofte i de gamle sognerådspro-tokoller. For selv en sti for børn kræver jord, ogjord afleveredes, dengang som nu, ikke gratistil fællesskabet:1885 klager beboerne over lukningen af skoles-tien fra Bjerremose, Moesgård og Horne.Sognerådet får det bragt i lave igen.1888: Gangstien til Bounum hovedskole overJens HorsbøIs mark betales med 1 kr. 63 øreårligt. Det er renten af948 kvadratalenjord til600 kr. pr. tønde land, bemærkes det. Så kunnefolk selv regne efter og se at det var den nor-male rente på 47o p.a.Samme år anlægges >en hedevej" fra Stundsigskole til Stauskjær. Der meddeles ikke nogetom udgifterne til den, men her var jo også taleom uopdyrket hede. Desuden skyldte kommu-nen vist beboerne i Stauskjær et plaster påsåret fra en skolestrid. Her om senere.

I 1906 anlægger sognerådet en gangsti fraMalle Sønder Hede til Bounum skole. Beboerneskal yde 50 kr. til anlæggelsen. I lejeafgift afgangstien svares årligt til Søren Jensen, Asp, 5kr. og til Bertel Madsen 7 kr. Der er ikke rede-gjort for, hvordan man er kommet frem tilbeløbene.Ved anlæggelse af sådanne stier skal man ikkeforestille sig det helt store arbejde sat i gang.Der var tale om at rydde og markere en fodstigennem landskabet og eventuelt slå en spangover mindre vandløb. Dog er sognerådet iHorne nok ikke kommet helt så enkelt til sine

skolestier som en gammel mand fraMidtjylland berettede:...Det uille uære for lang omuej at følge uejen ...derfor spændte far for plouen og trak en furedirekte ouer heden hjemmefra og til skolen. Detbleu ikke ued en enkelt fure, men to frem og til-bage og der efter en tromle på, s& uar der en tØrog fin spadseresti.Tlafrkfarlige veje blev først et begreb en god tidefter 2. verdenskrig og da var skolestierne for-længst nedlagt.I 1931 eksisterede dog endnu i hvert fald 6nskole-sti i Horne sogn, for dette år får AlfredJprgensen lov til på særlige vilkår at benytteskolestien som adgangsvej til sin gård.

Bedre færdselsmulighederDe gamle jordveje og hjulspor, som menneskerog dyr langsommeligt havde befærdet i hundre-der af år, slog ikke mere til. Førhen klaredeman sig med de mest nødtØrftige opfyldningeraf de værste huller eller kørte udenom hvisman kunne. Vejene krydsede vandløbene på debekvemmeste steder hvor den omgivende engvar smallest. Ofte var her allerede i oldtidenanlagt vadesteder med nogenlunde fast bund ivandløbet. Om sommeren, når vandstandenvar lav, kunne det nok gå an, men om vinterenog især ved tøbrud kunne det være forbundetmed livsfare at krydse et vadested.I 1870-erne kom jernbanen til Vestjylland.Omkring de nyanlagte stationer voksede nyebyer op. Tistrup station blev anlagt ca. 1 kmsyd for kirken. Og i dag går vejen meget direk-te fra Horne til Tistrup station. Det gjorde denikke oprindelig, men snoede sig ned over bæk-ken og derefter gennem Rotbøl og Snorup hvor-fra den fortsatte over gammel Agerkrog mod

'10

Tistrup kirkeby. Herfra kunne man så fortsæt-te til den nyanlagte station.Efterhånden som færdselen til og fra stationenØgedes, blev situationen uholdbar.

Jes Pallesen, Hornelund, (1848-1933) skriver isine erindringer at dette vejforløb, der sikkertvar opstået allerede i oldtiden i forbindelse meddet store jernudsmeltnings-område, besværlig-gjorde transporten. Ikke mindst for mejerietder både skulle importere sine varer, især kul,og eksportere sine produkter over stationen.

Men en ny vej lader sig ikke uden videre etab-lere. Jes Pallesen skriver:... Der bleu tit talt om at få uejen (anlagt) lige fraHorne til Tistrup. Engang ued et gilde påØstergård kom det på tale igen, og så bleu jegopfordret til at gå hjem og skriue en opfordring

d,ll I!

til beboerne om at yde et bidrag til gennemførel-sen af en sådan plan. Derefter måtte ui forhqreos hos sognerådet i Tistrup, om de uille modta-ge en sådan uej ... ui bleu godt nolz modtaget,men stor imødekommenhed uar der ikke. En afrådet foreslog at sige bestemt nej, han mente dehaude ueje nok i foruejen. En anden uar dog såuenlig at foreslå at giue os et tilbud, som Iød på,at affinde os (afklare sagen) med beboerne ogselu lzaste uejen ind, så. uille de modtage den.Det uar i grunden, huad ui kunne uente. Nugjaldt det det så om at få samlet penge ind. De

fl.este andelshauere i mejeriet gau et bidrag, kunnogle beboere i Bjercemose gau intet, fordi deuille haue uejen om efter Bjerremose.Det lykkedes over flere omgange at rejse ikkeså få penge og da sogneråd og amtsråd til sidstogså gik med, blev vejen en reaiitet. Dette uej-anlæg bleu til en betydelig fordel for al trafik

Ti.strupuejen løber i.nd i.

Horne. Billedet er fi'abagy r r d t I x' tt a l' 1 900- to I I ct.nl højre ses nt.qllert ogmejeriet. Mejeriet uirkedeti.l 1972 og lii ltuor skolenntt har legeplads.Først i 1938 bleu uejenaslalteret og fik hartstertog fortou. (Hortte sognear-kiu)

11

l\ r\,'7 iArlf:'/r-.5,I. i\ iil -i. lHl'Itll lI

Lige ttdenfor skolerts legeplods li.gger et por stcn fra Hornelwtdmejeri. De uar indnutredc i det llqrne at''nrcjcribygningcn sonlmtzlheuogrterrc trted tttejeri.spartdute ertgartg imcllent hont for tætpd og lnor en alnti.rtdelig nut.r dcrfor ihhc h.Ltnne ltolcle.Nu ligger stetrctte sont et ntittde ont dct ntejeri. der ettgartg uar etoI lt.jørrteslatta i sogttels øhottorrti.

gennem sognene slutter Jes Pallesen.Når et sognerådsmedlem i Tistrup kunnemene, "at de havde veje nok i forvejen", bunde-de det uden tvivl i frustrationer som utalligesogneråd allerede havde lidt under i adskilligeår og som skulle vedvare.Det var dyrt at anlægge og vedligeholde veje, også var der en tendens til at folk stadigvækbetragtede en vej som blot et spor gennemlandskabet.I 1,872 måtte sognerådet i hvert fald udsendefplgende advarsel til sognets beboere:Det er forbudt at lade husdyr græsse på offent-lige ueje eller det til uejen hørende terræn, huor-til hører grøfterne 1 alen fra den uduendigegrøftekant, og i særdeleshed m& man ikke tqjredyrene på uejene eller så nær disse, at de kunnenå ud på uejenes grund.Den første tanke, et nutidsmenneske gør sig iden forbindelse, er vel at dyrene var til gene fortrafikken. Det har de selvfølgelig i nogen grad

været, men det værste ved dyr på vejområdetvar den skade de gforde ved at nedtræde vej- oggrØftekanter som var en nødvendig forudsæt-ning for en holdbar vej.På den anden side - al græs var værdifuidtdyrefoder - og det var sparsomt, ikke mindst pådisse egne hvor det så sent som i 1950erne ikkevar usædvanligt at sognerådet "udliciterede"græsset langs sognevejene til høslet forsmåkårsfolk.Advarslen i 1872 tilføjer da også til slut: ... pdmindre befærdede ueje kan det med politimeste-rens og de tilstØdende jordbrugeres samtykketilstedes at græsse kqer og geder, når de fqres itøjr. Disse veje var der endnu ikke ofret nogetvidere på. Så hvem der havde en enkelt ko elieret par geder og en til at holde dem i tpjr, kunnealtså bjærge sine dyr lidt føde på vejkanterneog mellem hjulsporene.Efter 1900 begynder bilerne så småt at vise sig.De første år kunne man ikke uden videre køreud på vejene. I 7974 noteredes det i sogneråds-protokollen: Tilladelse meddeltes til IægeHjortuad og dyrlæge Jensen, Ølgod, samtkøbmand Julius Pedersen, Kolding, at de måbefare kommunens ueje med automobil.Men bilerne var kommet for at blive - og domi-nere. I 1910 blev der indført en beskedenmotorafgift som hurtigt voksede. En de1 afdisse penge blev åbenbart udbetalt direkte tilsognene der under ansvar over for amtsvejin-spektøren skulle bruge dem på vejforbedringer.I 1930 fik Horne sogn 3337 kr. Et ikke ringebeløb på den tid.

Stykke for stykke bliver vejene forbedret. I1929 godkendes en regning for anlæggelse afenbro ued Kirkeuad. Gamle mennesker fra sognet

12

mindes endnu den gamle smalle og spinkletræbo som den ny bro afløste. Den 11. oktober1937 vedtoges det at lade vejen gennem HorneKirkeby tjære og at anlægge fortove med kants-ten. Arbejdet er sikkert først blevet udført i for-sommeren 1938. Samme år den 27. august fore-iå en ansøgning fra borgerforeningen om tilla-delse til at afholde asfaltbal!Jo vist, vejsager fyldte meget på sognerådetsdagsordener. Og det var slet ikke så nemt. Folkforlangte gode veje, men var ikke altid lige for-stående når vejene skulle anlægges og vedlige-holdes.I 1934 frikendtes sognerådet ved retten i Vardei en sag anlagt af en beboer i Hindsig der menteat man havde lagt vejen for langt ind på hansejendom. Efter anden verdenskrig kom dertraktorer i landbruget. Dem var der i begyndel-sen betydelig skepsis overfor blandt konserva-tivt indstillede æIdre og yngre. Så da en land-

Horne gamle kro lnorder en ouergang ogsåuar hØbntandshandel.Kroen brændte i1950. Bilen foranhroen er gantm.el,1930-32, nten dogihke fra den tid lnorder skulle søges on1.

tilladelse ti.I o.t

"befærde sognets uejented autontobil..(Horne sognearh.)

mand efter sognerådets mening brugte vejenlige lovlig hårdhændet, (over)reagerede manved at melde ham til politiet!

Når sognet måtte træde tilAt være fattig er i nutidens Danmark et rela-tivt punkt på en skala med "villa, Volvo ogvovhund< i den øvre ende og kontanthjælp i dennedre.Vi skal dog ikke langt tilbage, 100-150 år, f6rfattigdom betød underernæring og ikke så sjæl-den direkte sult, også i landbrugslandetDanmark.Ord som almisse, betler, stodder, fattiggård ogflere lever endnu i sproget som mindelser omtidligere tiders forhold.Fattigvæsenet har en lang og trang historie,men her er kun er plads til et hurtigt rids for atsætte de lokale forhold ind i en ramme.

Ær

13

Med Reformationen i 1536 brød det middelal-derlige system, hvor kirkens varetog fattig-hjælpen, sammen. Kirkeordinansen af 1537bestemte dog at sognepræsten stadig skullespille en afgørende rolle ved fordelingen af de(sparsomme) midler der var til rådighed for fat-tigvæsenet.Det lovgivningsmæssige grundlag for et egent-ligt fattigvæsen kom først med forordningerneaf 1708. Med disse love blev det bestemt at deenkelte byer og sogne havde forsørgelsespligtfor deres fastboende fattige og der blev oprettetskattefinansierede sogne- og herredsfattigkas-ser - et stort fremskridt i forhold t1l før hvor defrnansieredes gennem almisser, godgørenhed,småbøder o.a.I hvert landsogn dannede præsten og tre til frremedhjælpere fra sognet en slags sognekommis-sion som skulle sørge for den praktiske udførel-se af lovens bestemmelser under tilsyn af her-redets fattiginspektører.Der var dog store vanskeligheder med at fuld-føre de gode hensigter på grund af misvækst,krige og pest som hærgede i begyndelsen af1700-tallet.IMen supplerende lougiuning samt administrati-ue forbedringer i 1730-erne dannede dog grund-Iag for en periodeuis og efter forholdene uelfun-gerende fattigforsorg i nlange høbstæder oglandsogne som det hedder i Encyklopædien.I landsognene bestod fattighjælpen næstenudelukkende af naturaliehjælp. Det ændredesgradvist op gennem 1800-tallet til pengehjælp,men hjæIp i form af føde og klæder samt "udli-citering" af fattigfolk, både børn og voksne,fandt sted lang tid endnu1841, otte år før Danmark fik sin første grund-

lov, blev grunden lagt til det kommunale selv-styre ved oprettelsen af de såkaldte sognefor-standerskaber i landsognene. Disse sognefor-standerskaber, som senere kom til at heddesogneråd, skulle styre samtlige sognekommu-nale anliggender, dog under ret nøje tilsyn afamtsråd og amtmand. Indtil 1855 var præstenfødt formand, og han vedblev at være formandfor fattigkommissionen indtil den nye kommu-nallov af 1867 helt overdrog fattigvæsenetsledelse til sognerådene.

Det kan være svært ved at forholde sig til depengebel6b, vi i det fplgende stifter bekendts-kab med, fordi de er så små. Et eksempel kanmåske bruges som illustration og "justerings-redskab": I 1896 aflønnedes førstelærer- og kir-kesangerembedet, som var langt det "dyreste"lærerembede, i Horne årligt med1254 kr. og 35øre, og værdien af bolig og brændsel var ind-regnet i beløbet. Hvad får en skoleinspektør idag hvor han endda slipper for at synge i kir-ken hver søndag?

Fattigvæsenets ledelse og finansiering var ikkeen let opgave for sognerådet. Rådets medlem-mer var på en mere direkte måde end præsteni kontakt med både sognets fattige og forhutle-de eksistenser og de husmænd, håndværkereog gårdmænd som skulle pålignes skatter tilfattigvæsenet og den øvrige kommunale drift.Horne og Thorstrup sogne dannede indtil 1929et kommunefælleskab. Største lodsejer og langtstØrste skatteyder var stamhuset Nørholm. Detblev i 1895 påIignet 4300 kr. i skat. Et beløbsom stamherreinden, Ingeborg K. R. Teilmannforgæves forsøgte at få nedsat.

14

Tiods denne gode skattekilde kunne det væresvært at få udskrevet tilstrækkeligt store skat-ter - og at få inddrevet dem.9. maj 1882 modtog sognefogeden følgende brevfra sognerådsformanden: Sognefoged LauridsPetersen, TlansbøL. Indlagt sender jeg Dempantelisten og beder Dem endelig at inddriuepengene snarest, da ui ingen penge har i kassen.For mange folk skulle der i de tider ikke megetuheld til i avling eller besætning før det kunneknibe at svare hver sit, for slet ikke at tale omopsparing til alderdommen.

Lovbestemmelsen om forsgrgelsespligt for sog-nets egne beboere gav sig ofte udslag i tvistermellem sognene. Fglgende sag er en af de seje-ste:I begyndelsen af året 1883 stak en familiefar aftil Amerika, og kone og børn "faldt til sognet".Men der opstod tvivl om hvorvidt familienhavde boet i Malle længe nok til at Horne sognvar forsprgelsespligtig eller om det var Kvonghvor den stammede fra. Vidner påstod at man-den manglede 3 dage i at have opholdt sig fuldefem år i Horne sogn. Derfor var familien altsåikke forsØrgelsesberettiget her, men måtte sØgeKvong sogn. Striden stod på længe. Der søgtesyderligere oplysninger hos pålidelige folk sommente at huske "helt nØje at det og det år og pådenne dato" boede familien i hvert fald ikkeher. Dengang indebar en flytning ikke megenregistrering med papir og datoer, så man havdei mange tilfæIde kun den usikre hukommelseat holde sig til.Mens tvivlen stod på, måtte Horne sognerådnaturligvis punge ud. Endnu den 2l.novembervar sagen ikke afgjort. Det blev dog vistnokKvong der trak det korte strå til sidst.

Man kan tænke sig til hvordan det har væretfor konen og børnene i dette tætte samfundmens striden stod på - og meget bedre blev detsikkert ikke bagefter hvis ikke de formåede atkæmpe sig ud af afhængigheden til sognet.Enten det nu blev Horne eller Kvong.

Den 29. november 1875 afgik fglgende brev fraHorne til Sønder Omme sogneråd:

"Under et ophold hos broderen Thue Jensen iHorne i forrige uge, bleu Peder Jensen af SønderOmme Kirkeby syg og sengeliggende, og brode-ren, der ikke sidder i uidere gode kår, henuend-te sig til sognerådet med anmodning om, at hanmåtte bliue indlagt p& Amtssygehuset i Vardefor heruærende kommunes regning, da han ikkehaude råd til at afholde de med hans sygepleje

forb u ndne omko stninge r.Peder Jensen bleu i onsdags brøgt til sygehuset,huor han imidlertid kort efter afgik ued døden,og huorfra han uil bliue begrauet for Thorstrup-Horne kommunes regning. - Man tillader sigherued at forespgrge om det ærede sogneråderkender Peder Jensen for forsqrgelsesberettigeti Sønder Omme kommune og foruenter sigunder forudsætning heraf omkostningerne uedhans sygepleje og begrauelse refunderet.Regning uil senere bliue fremsendt."

Sønder Omme sogneråd erkendte sin forpligtel-se og fik regningen for Peder Jensens sygeplejeog begravelse den 27. december:1. for befordring til sygehuset iVarde 5 kr. 0 øre

15

2. - forplejning, medicin og sygekassen 1 kr. 65 øre3. - l lffiiste 17 kr. 0 øre4. - grausted, nummerpæl og ringning 8lzr. 25 øre5. - graukastning 2 kr. 16 øre6. - liglærred 1 kr.96 øre7. - til ligbærerne 6 lzr. 66 øretilsammen: 42 kr. 68 øre- et kontant beløb som P. Jensenuar i besiddelse af ued sin død: 1 kr. 88 øre

i alt:40 kr. 80 øre

fil glæde for sognerådet i Sønder Omme og nokogså for Peder Jensens familie viste det sigsenere at salget af hans sparsomme ejendeletrods alt kunne dække omkostningerne vedsygeleje og begravelse.

Alderdomsforsorgen hørte indtil slutningen af1800-tallet under fattigvæsenet.1883 boede Hans Peter Hansen i Ribe. Hanstammede fra Horne. Den 24. november mod-tog han følgende brev:Til Hans Peter Hansen i Ribe. Efter aftale medDeres fader er sognerådet ikh,e uuillig til at beta-le for hans ophold hos Dem til maj, foreløbig 33øre orrl dagen. Sognerådet er også uillig til atbetale for doktor og medicin, når det ikke bliuerfor languarende, da han så må hjem til kom-munen igen.Det ser ud til at det er udgifterne til doktor ogmedicin sognerådet vil have hånd i hanke med,hvis det trak ud.

En anden mulighed, sognerådet havde ogbenyttede sig af, var at "udlicitere" folk der pågrund af alderdom eller anden skrøbelighedikke kunne klare sig selv. Det samme gjaldt

forældreløse børn og børn af svage forældre.I nutidens velfærdssamfund forekommer dettemmelig horribelt, men der var faktisk ikkeandre muligheder når den personlige økonomiog netværket brød sammen.Derfor hed det for eksempel lakonisk Mads P.

Madsen indtingedes i kost og logi hos Chr.Jacob Hansen, Hornelund for et år fra 13.

marts 1891 for 100 kr.I 1870 er en dreng fra et andet sogn i pleje hosen familie i Horne. Han skal konfirmeres ...menda han er lille og spinkel af uækst, uil det bliueuanskeligt her på egnen at få ham anbragt udentilshud... skriver sognerådet i et brev til hanshiemsogn og søger derfor om penge både tilhans konfirmation og til få ham anbragt i entienesteplads. Man må håbe for drengen at hanfik en plads hvor kosten var god så han rentfysisk kunne vokse sig ud af afhængigheden.

Udgifter til forsØrgelse af "uægte" børn var derogså. Og det kneb tit med at få barnefaderen tiiat indbetale børnebidraget. Den 4. nov. 1890lyder referatet af dagsordenens punkt 8 såle-des: Niels Jensen er forgæues pantet for alimen-tationsbidrag, derfor uedtoges det, at han skalafsone i fængsel.Om der i det hele taget har været noget atudpante hos Niels, forlyder der intet om, men ifængsel skal han - til skræk og advarsel omikke andet.

Fra l-864 og til 1920 gik Danmarks sydgrænsesom bekendt ved Kongeåen. Alligevel fortsattemange unge med at drage til Slesvig-Holstenog tage tjeneste der ligesom det var almindeligtda landet var en del afkongeriget.T?e-fire år efter krigen i 1864 drog en pige fra

16

Ihke alle honfirmander uar små og spinhle. Den uhendte unge uer-densmand bleu honfirmeret 40-50 år senere end den liLLe fyr somefter konfirmationen shulle ud at tjene i Horne, men som det uar,uansheligt her på egnen at få anbragt uden tilshud." (priuateje)

Horne sogn til Als for at tjene. Der kom hun

"galt af sted" og vendte i 1872 Lrjem i en ynke-lig forfatning. Hun faldt naturligvis sognet tilbyrde, og der blev da også sørget for hende.Men i en sådan sag måtte man bede stiftøvrig-heden om assistance. Brevet, som den 3. juli1872 afgrk fra sognerådet til Ribe Stiftamt,giver i sin kølige n6gternhed et godt indblik isognerådets problemer, men tillige et billede afvilkårene og de sparsomme muligheder der varfor mennesker og deres afkom, hvis de befandtsig nær samfundets bund:

Til Ribe Stiftamt. Et her i kommunen forsqrgel-sesberettiget fruentimmer, Christine Pedersen,som i 3 - 4 år har haft tjeneste på Als, hjemhomi uinter som frugtsommelig og tillige befængtnxed uenerisk syge. Efter at hun er bleuen hel-bredt for denne syge på amtets sygehus i Varde,bleu hun for kommunens regning anbragt hosen leone i Tlansbøl i Horne sogn, huor hun den1. juni fødte et drengebarn, der den 30. sdmmemåned er bleuet døbt Christen Peder Pedersen.Som barnefader har hun udlagt en i Jellingsogn hjemmehørende karl, Jacob PederChristensen.Timåneders dagen fgr nedkomsten haude mode-ren ophold på Als - altså uden for hongerigetsåledes, at uor kommune næppe kan unddragesfra forsqrgelsespligten for det barn, som den for-sqrgelsesberettigede barnemoder har født.Derimod bØr den her i kongeriget hjemmehøren-de barnefader sqges tilpligtet at yde bidrag

såuel til moderens barselsfærd som til barnetsunderhold. På sognerådets uegne tillader jegmig at bede om stiftamtets bistand hertil, idetjeg tilfgjer, at moderen aldeles intet ejer ogønsleer at komme ud at tjene igen, så snart hunkan. Og der er aldeles ingen tuiul om, at kom-munen hommer til at tage sig af barnet. Jeg harhos moderen søgt nærlnere oplysning om denudlagte barnefader, men hun kunne kun sige, atden mand i Torup på Als hos huem han tjente,hed Christian Bonde, sdtnt at karlen haude for-talt hende, at hans fader ejede et sted i Jellingsogn til 7 hest og 3 kqer, og hun kunne lige sålidt opgiue byens naun i Jelling sogn, som hunuidste, huortil karlen - som hun haude hørtham sige - i år uar indkaldt til militærtjenestesom marinesoldat.

Her var noget at lede efter for stiftamtets folk,resultatet kendes ikke - det gør heller ikke detvidere livsforløb for Christine og lille ChristenPeder.

Lad disse eksempler fra det lokale fattigvæsens

llITlit

17

historie være nok. Til slut skal det dog pointe-res at sognerådet ikke kunne - og så vidt detkan ses heller ikke forsøgte - at skalte og valtemed mennesker og økonomi som det passede.Der var allerede med l7O8-forordningerneafstukket rammer, som skulle overholdes.Rammerne udvikledes noget gennem de følgen-de små 200 år indtil det første store sociale gen-nembrud kom i slutningen af 1800-tallet medvedtagelsen af selvstændige og mindre nedvær-digende love for en række områder, nemlig: Lovom underholdsbidrag til uægte børn (1888), Iovom alderdomsunderstøttelse (1891). En syge-kasselov (1892). Lov om ulykkesforsikring(1898). Lov om arbejdsløshedskasser (1907) ogflere.Dog var der stadigvæk kun fattighjælpen tilba-ge med dens nedværdigelse og indskrænknin-ger i den personlige frihed, hvis man var sådanstillet at man ikke faldt ind under en af disselove.Først i 1933 med Socialreformen bortfaldtbegrebet fattighjælp (næsten). Og med den alt-favnende bistandslov, som trådte i kraft den 1.

april 1976 og afløste de gamle sociale love, erældre tiders begreber og den personlige over-vindelse ved skulle at modtage hjælp fra kom-munen vel helt forsvundet?Forsvunden er vist også den mulighed som sog-nerådet den24. november i 1913 benyttede sigaf: Da husmand J. J. i Stundsig i længere tidhar forgdet sin alderdomsunderstøttelse uedto-ges det at tilbageholde samme fra 1. december1913.Så kunne han fryse den vinter for sin ødselhed.

Og længst forsvunden er den tid hvor sognetmåtte trækkes med to natmandsfamilier, rak-

kere, som end ikke det skrappeste fattigvæsenkunne hamle op med. Kun tugthuset kunne iperioder skaffe sognet lidt ro for dem. H. K.Kristensen skriver: ... Abrahanx er født i et

fæstehus i Tbansbø\. Sammen med sin "Dill",Tbine Let, slog han sig til sidst ned på Stundsigmark i en simpel selulauet hytte ued siden af ensandgrau, huor der uar brændt sten til Hornekirketårn. Abraham uar en kraftkarl og for-dringsfuld, s& han hørte ikke til de kærkomnegæster. Engang bad han i Tistrup om. >en

flæskbøst til jul". Manden sagde nej, nlenAbraham bleu ued: ,,'lE jul kommer da et mierend jen gång orL æ ss7!" "IVsj", suarede manden;>men det ggr Abraham." Han døde som sognetssidste kjæltring eller rakker den 25. maj 1856.

At holde skoleSkoleundervisning har fundet sted i alle kultu-rer fra de ældste tider. Ikke for alle og enhver,kun for den absolutte overklasse og de udvalg-te drenge, som skulle indgå i præsteskabeteller tjene i fyrsternes skrivestuer og i diplo-matiet.Almindelig folkeundervisning tog først sinspæde begyndelse for omkring 250 år siden.Før den tid lå sådan noget udenfor enhver fore-stilling - når bortses fra den oplæring i den kri-stelige børnelærdom der praktiseredes af kir-kedegnene i begrænset omfang.

Danmark var med kristendommens indførelse i9O0-tallet blevet inddraget i det kulturelleeuropæiske fællesskab. I hvert fald på det eli-tære plan hvor den romersk katolske kirkedominerede, og hvor stort set al skoleundervis-ning foregik. Skriftsproget var latin.Den romersk katolske kirkes dominans blev i

18

1ti

i;fChristian iJ. sont teldrc. Mctlcri ol Josl V'rhcidatt.Frederi ltshtsrgnt usccl .

Nordeuropa som bekendt brudt med reformati-onen i 1500-tallet. I Danmark skete det i 1536(10 år tidligere i Sønderjylland).

Med indførelsen af den evangelisk-lutherskekristendom, hvis lære bortkastede mange væs-

entlige ydre kendetegn og ritualer som havdeværet menigmands religiøse holdepunkter gen-nem et halvt årtusinde, var der virkelig behovfor en "omskoling" af den jævne befolkning,almuen.Det er i denne forbindelse at tilløbet til en skol-elov for første gang dukker op, indeholdt i:

Den danske kirkeordinans 1537/39Kirkeordinansens formål var, som navnet anty-der, at "ordinere" den rette tro for præsteskabog befolkning, hvilket krævede gennemgriben-de forandringer. Det var en dybfølt opgave, somden nye konge, Chr. 3., allerede havde gennem-ført r Tørning og Haderslev len i 7525, menshan var hertug der.

Til at gennemfgre det store arbejde med kirke-ordinansen indkaldte kongen lærde mænd frahele riget - naturligvis kun mænd som varpåvirket af Martin Luthers forkyndelse. Og fraTyskland hentedes Luthers medarbejder,Johannes Bugenhagen, som afgørende kom tilat præge kirkeordinansen.

Kirkeordinansen indeholdt detaljerede bestem-melser om alt som blev berørt af den nye kirke-ordning. Naturligt nok først og fremmest omforkyndelsen og dens form og rammer.Om hvilke bøger præsterne skulle benytte sigaf og om forskellige overgangsordninger foreksempel vedrørende nadveren hvor det hed-der: Og dersom nogle er skrpbelige i troen, så deikke tør (deltage i den nye nadverform hvormenigheden også fik vinen i modsætning tilden katolske kirke hvor den var forbeholdtpræsterne) eller endnu ikke er så oplyste han de

i9

uel p& 3 måneders tid underuises og omuen-des.,. - Men efter den tid var der åbenbartingen undskyldning!

Tilløb til en skolelovKirkeordinansen indeholdt desuden en detalje-ret beskrivelse af børneskolens indretning ogvirke - helt ned i timetal og dagsplaner. Iafsnittet: "Om Børne Scholer" hedder det efterindledningen: Udi huer Kiøbstad skal uære enLatine Schole og duelige og bekuemme forstan-dere, som dennom kunde regere... Derefter føl-ger så en lang række anvisninger hvoraf en deldog nok af økonomiske og praktiske grundeikke er kommet længere end til papiret.SeIv om langt hovedparten afbørnene befandtsig på landet og i landsbyerne, er der ikke 6tord om skolemuligheder for dem.Disse børn måtte nøjes med at optugtes og udisindene beredes til Euangelium ved en (refor-mert) forsættelse af en smule undervisning vedkirkedegnen hvis ikke foræIdre eller velyndereformåede at sætte dem i købstadens latinskole.Men det var så få der fik denne mulighed at vistadig synger om dem: "På Tave Bondes ager .."og "I Skanderborrig enge alt ved den blankesø..." om Hans Tavsen og Morten Børup.Nej, landbobørn kunne ikke undværes i arbej-det med dyr og jord - her i Vestjylland skulledisse vilkår afgørende præge skolesituationen iendnu godt og vel 400 år.

Mellem reformationen og 1739 lovenEn af de mange bestemmelser i kirkeordinan-sen om latinskolernes rettigheder fik direktenegativ betydning for Thorstrup-Horne sogne.

Kirkerne lå nemlig så tæt på Varde (gxænsenvar to mil) at latinskolen her efter den nye lovhavde ret til at besætte degneembedet og der-med få indtægterne.Det medførte at der ikke længere var en fastdegn, men at en af disciplene (elev) skulle"l6be" herud og besprge kirkesangen og under-visningen. rHxxlBønderne i Thorstrup-Horne klagede til kon-

gen og begærede en siddende degn, som stedseog altid kunne uære til tjeneste udi kirkerne, ogellers for bønderne og ungdommen læse og udideres hatehismo og bqrnelærdom informere,som det sig bqr ...Desuden anførte bønderne at det undertidenvar unge uerfarne latinskoleelever somudsendtes og som fast ingen frugt skaffer hosuore bgrn. Altså ikke lærte dem noget. Oftekunne "lgbedegnene", som de kaldtes, oven ikøbet ikke komme frem formedels ond uej, storestr@mme, åer og bækhe. Et udsagn fra en tidhvor det i vintervejr og tøbrud kunne være for-bundet med livsfare at drage fra Varde tilThorstrup-Horne.Bønderne tilbød endda efter evne at betale forat få en fast degn og slippe for løbedegnene.H. K. Kristensen har ikke kunnet finde udfal-det af sagen, men mener på grundlag af andrekilder ikke at man slap af med løbedegnene idenne omgang.Først i Danske Lov af 1683 bestemtes det at derskulle være sædedegne, dvs. faste degne, iembederne og således mulighed for bedreundervisning. Degnen blev bosat i Thorstruphvorfra han også skulle undervise i Horne.Dette var under alle omstændigheder bes-værligt på grund af afstanden, og fik man endegn som Peder Toft, der var her fra ca. 1722,

20

skete det slet ikke. Han var nu også et ubeskri-velig rædsomt eksemplar af slagsen, fors6mme-lig til det groteske og voldelig, men alligevelvanskelig at slippe af med. - Desuden havdehan kone og børn som skulle fors6rges. Så dahan... foregiuer en hjertelig fortrydelse ouer de

forseelser og formastelser, han har beg&et ... oglover bod og bedring, fik han lov at blive i embe-det. Men skejede han ud igen, ville han bliveafsat uden lov og dom. Hvordan det så ellersgik, meldes der ikke om. (HKK. ØHH s. 185 ff.)

Kristelig børnelærdomHovedformålet med undervisningen af børn ogunge var at bibringe dem den kristelige børne-Iærdom så de kunne antages til konfirmationhvilket ikke skete "automatisk" som i dag. Dethændte ikke så sjæIdent at børn blev voksne,inden de kom så vidt i deres børnelærdom atpræsten ville konfirmere dem. Og det blevbetragtet som en alvorlig sag ikke at være kon-firmeret og derfor blandt andet ikke kunnetages til Guds bord på grund af uanhundighed,som det hed.Der var ikke den store forståelse for nytten afanden boglig undervisning blandt bønderne. Ogsom livsvilkårene var dengang, er det vel fors-tåeligt. Nogle lærte naturligvis at læse, enkelteogså at skrive og regne, men det skulle der somregel betales ekstra skolepenge for, og ret besethavde de fleste ikke meget at bruge det til.Bøger var kostbarheder og sjældne. Skrive-kunsten havde menigmand ingen nytte af, ogden allernødvendigste "husholdningsregning"lærtes i den barske virkelighed.

OmgangsskolerUd over de såkaldte 240 rytlerskoler, som

Frederik d. IV så sent som i lT2lIod indrettepå landets tolv rytterdistrikter (hjemsteder forkavaleriet), var der yderst få egentlige skole-bygninger på landet.Hvor var "skolen" så rent fysisk hvis der altsåforegik undervisning ud over degnelæsningen ikirken? Man måtte jo da have tag over hovedetog en smule varme om vinteren, hvor hoved-parten, om ikke al skolegang, foregik.Skolen har sandsynligvis været "omgangssko-le" hvor undervisningen foregik på omgang ibøndernes stuer. Derved slap man for at inve-stere i skolebyggeri. Man fik varme hvor denvar i forvejen, og børnene i yderdistrikterneblev til en vis grad tilgodeset og kunne da i detmindste deltage i undervisningen i den tid hvorden foregik på egnen. Omgangsskolen, som i devestjyske egne fortsatte en tid efter 1814-loven,blev ikke helt uden grund temmelig berygtet.Man kan sagtens forestille sig det rakkerliv,det har været for læreren, og de beklumredeforhold, som sammenstuvningen i små og ikkealt for hygiejniske rum afstedkom.Hvor degnen ikke selv kunne overkomme heleundervisningen, måtte han ansætte en"omIøbet" eller "skolekarl". Han havde mangenavne. Det siger næsten sig selv at aflønningenvar meget ringe og anseelsen ligeså. Derfor varudbuddet ikke stort og kvaliteten yderst ringe.Tit var det afdankede soldater eller unge dren-ge der for kosten og nogle få skilling påtog sigjobbet.

Skoleloven af 1739Denne lov var det første virkelige forsØg på atetablere skoleundervisning på landet og skaffefaste skolebygninger i alle sogne.Lovens intentioner var udmærkede og fremsy-

21

nede og ville, hvis de var blevet gennemfgrt,...haue haft de heldigste, måshe uberegnelige(1æs: uvurderlige) fqlger for fædrelandets uel..som det blev sagt af folkene bag den senereskolelov af 18L4.Men 1739-lovens intentioner kunne ikke gen-nemføres. Dels var det dårlige tider med mis-vækst, kvægpest og faldende konjunkturer.DeIs herskede der kortsynethed og manglendeoffervilje hos de fleste store jordbesiddere.Bpnderne, som det hele drejede sig om, varogså vrangvillige overfor omkostningerne. Atplanen for lovens finansiering så oven i købetvar yderst overfladigt planlagt og beregnet,gjorde det ikke bedre.

Det er spændende, men forstemmende at læsef. eks. Joakim Larsens grundige afhandling om1739-lovens skæbne i hans: "Bidrag til den dan-ske skoles historie, bd 1."

Den gode lov, der kunne have fået "de heldigsteføIger for fædrelandets vel", blev ved en"Plakat" (cirkulære) af 29. aprll 1740 så redu-ceret at den ofte glemmes i skolehistorisk sam-menhæng.Plakaten skrinlægger næsten alle forordningerom byggeri, skole- og lærerantal, kvalitet osv.

og overlader så godt som hele sagen til sogne-nes største lodsejere, herremændene.

Kongen formoder, som det hedder i plakaten, atsagen bedst fremmes:...når proprietærerne, som bedst kender deresgodsers lejlighed og deres tjeneres (Iæs: bøn-ders) uilkår og nærnxest bør sØrge for begges uir-kelige bedste, med gurighedens samtykke selu

foreslå.r, huor og huor mange skole på huert gods(der) behøues og tillige selu både bestenxlrler ogligner de dertil udfordrede ngduendige bekost-ninger, da kongen ingenlunde tuiuler på, atenhuer proprietær, efter den frihed han får (tI)at indrette sholerne, og huori han i alle mådersh,al lempes, uil gpre det således, sonx sagensuigtighed og fornødenhed det udkræuer, og atisær rige og formuende skal foregå de andrederudi med godt eksempel og uise, at som denyde det legemlige (altså arbejdskraften) afderes tjenere, (så vil) de (proprietærerne) igen(til gengæId) sØrge for deres åndelige.

Det virker mest som en besværgelse eller i detmindste som en meget kraftig opfordring frahøjeste sted om at vise samfundssind - hvoref-ter sagen overlades til "proprietærerne" næstenefter forgodt-befindende, i al fald inden formeget vide rammer.Man kan vist "ingenlunde" tro at kongen oghans rådgivere har været så naive som skrivel-sen (taktisk?) giver udtryk for. Regeringen harfølt at dette var hvad der kunne gennemføres.

Horne sogns ældste skolevæsenSom antydet har der sandsynligvis ikke væretdrevet skole af nogen betydning i Horne sogn såIidt som andre steder på landet i ældre tid.Men med forordningen af 1739 er der trods altingen vej uden om et - i hvert fald i nogen grad

- organiseret skolevæsen. Den største lodsejer,ejeren af Nørholm, stod med problemet. Pådette tidspunkt sad fru Maria Ehrenfeldt somenke på godset. Hun var temmelig rig, men kla-gede sig alligevel over besværlighederne og deudgifter der fulgte med i købet. Hun lod udar-

22

bejde fundatser for både Thorstrup og Hornesom hun skulle, men ingen af stederne varbeboerne begejstrede for hendes skoleforslag. IThorstrup ville hun placere skolen midt i sog-net på heden i Ounbøl. Bønderne protesteredevoldsomt, og det er uklart om hun fik sin vilje.For Hornes vedkommende fandt fruen ud af atsognets midtpunkt måtte være Bjerremose, ogdet er vel heller ikke helt galt. Her frk hun enskole opført, og den skulle alle søge undtagenbørnene fra Stauskjær. Dem skulle forældreneselv skulle undervise. For som hun skrev i sko-lefundatsen: ... I Stauskjær bor lzun een mand(læs: familie) og der er en mil derfra og tilberneldte shole, s& bØrnene umuligt kan sggeskolen, men beboeren kan uel selu sørge for at fåsine børn forsuarligt oplært i kristendommen,huis han til gengæId bliuer fri for at betale tilskolen... - Det kan man da kalde forældrean-SVAT.

Stauskjærs beliggenhed på kanten af sognetblev også senere et skolemæssigt problem.

Fruen indrømmede at det i grunden var for lidtmed kun 6n skole i det "vidtløftige" sogn, somhun kaldte det. Men hun mente ikke at beboer-ne økonomisk kunne klare mere end det eneskolehus. Tanken på egne udgifter og besværspillede sikkert også ind. Det var dog helt klartat afstandene var for store for de fleste afbør-nene og helt umulige for småbørnene i vinterti-den på den tids veje. Bønderne ville have sko-lebygningen nedbrudt og sognet delt i firedistrikter. Desuden ville de være så godt som,selvstyrende" med hensyn til ansættelse ogaflpnning af skoleholderne, og hvor og hvormeget de skulle undervise.Den 27 . november 1748 sendte beboerne derfor

et brev med et sådan forslag til amtmandenover Lundenæs amt som sognet dengang til-hørte. Han hed Christian Hansen Teilmann oghan havde ved giftermål med den aldrendeMaria Ehrenfeld arvet Nørholm. Amtmandendøde imidlertid den 2. januar 1749 og nåedeikke at tage stilling til bøndernes brev. Sønnenaf forrige ægteskab, Andreas CharlesTeilmann, der arvede Nørholm efter faderen,arvede også skolesagen.Den 20. februar 1751 havde han en ny skole-fundats klar for Horne sogn. Den fulgte i storetræk bøndernes inddelingsforslag, men blevstrammet op på andre områder. Det skyldtessandsynligvis herredsprovsten, den kloge ogvelmenende Ude Haar, som biskop H. A.Brorson havde bedt om en udtalelse. I denskrev Ude Haar blandt andet (sprogligt tillem-pet citat): ...beboerne har ret i at sognet er uidt-løftigt og at der bør indrettes faste sholedistrik-ter, men sholehuse eller indretning af faste sko-lestuer i disse distrikter louer de intet om. Menjeg anser det for nøduendigt at der et bestemtsted i huert distrih,t bygges et skolehus eller ind-rettes en fast skolestue i en afgårdene huor sko-len kan søges og inuentar anskaffes og uæreunder foruaring. Med hensyn til skoleholderenskal han af en fundats hunne se huad han skalhaue i lgn og underhold i den tid han holdershole. Samme skoleholder skal underkastes enehsamen og det bør uære største lodsejer som deransætter ham. Thi huis bønderne selu skafferskoleholderne og giuer dem kost og husly påomgdng mellem gårdene og ligeså med skolen,

får de ringe lærere, og underuisningen uil ikkebære frugt som hans majestæt ønsker med sine

forordninger.Bønderne skriver i deres forslag at udgifterne

23

til skolevæsenet skal lignes på beboerne så allebetaler. Men fgjer så til: ... dog skal fattige ogalmi s s e b ø r n i nfo r me res ( underv is es) u de n b et a -

ling...Det Iød jo meget smukt at "samfundet" villebetale for disse børns undervisning. Men afUde Haars harske kommentar forstår man atsådan lød musikken ikke: ... nå,r Horne-sogne-mændene uil haue fattige og almissebørn under-uist uden betaling bliuer resultatet uden tuiulfrugteslgs. Thi f&r skoleholderen intet for sinunderuisning har han ikke lyst til at ggre nogetud af den ( medmindre han da har en særligforhærlighed for fattige) og så bliuer dereskundskab ringere end de andresSkoleholderen var delvis aflønnet pr. elev -men sognemændene mente altså godt derkunne smutte et par gratister med i flokken!Ude Haar mente i stedet for at deres undervis-ning og bøger skulle betales af lysepengene(penge som finansierede kirkens alterlys) elleraf skolekassen som største lodsejer skullebestyre.Der er ingen tvivl om at biskop Brorson hardelt sin provsts synspunkter og ladet dem til-flyde den nybagte godsejer på Nørholm. Menhans tanke med at lade lysepenge eller skole-kasse betale for de fattige børns undervisningslog ikke igennem. Der var ikke i tiden fors-tåelse for at sådanne børns vilkår krævedesærlige hensyn - de blev i teorien gemt i flok-ken. I realiteten holdt ude af flokken, ude af detgode selskab, som de blev det langt op i tiden.Den unge herremandAndreas Charles Teilmannskulle vise sig at blive den dygtigste ejer,Nørholm nogensinde har haft. Men han varstreng, og bønderne elskede ham ikke, blandtandet fordi han pålagde dem øget hoveri.

Hans skolefundats fra 1751 eksisterer endnuog citeres i sin helhed nedenfor. Retstavning ogsprog er tillempet nutiden. Men punktindde-Iing og fremhævelser bibeholdt.:

Skolefundats for Horne sogn.Da det har uist sig, at den forcige sholefundatsaf 21. april 1741 iklee har haft den for ungdom-men ønskede og af fundator (opretteren) tilsig-tede nytte for ungdommens underuisning i kri-stendom - huilket sh,yldes de store afstande ogmange uandløb, som forhindrer ungdommen ogi særdeleshed småbørn i at søge 6n samlet skole;

- Så har jeg efter at haue modtaget Horne sog-nemænds ansqgning gennenl stiftsbefalings-mand Schell og biskop Brorson udarbejdet føl-gende fundats efter retningslinjerne i HansMajestæts forordning:

r.Malle by, som ligger temmelig lang uej fra deandre byer i sognet, må selu skaffe sig en sleole-holder til deres børns underuisning og enten lejeen bekuem uarm stue i byen, huor ungdommenkan uære, eller bygge et skolehus.

2.Bjald,erup, Bou,nurn, Leruad, Asp ogDejgård byer, huis ungdom kan samles i dnshole, besqrger ligeledes selu deres skolehold påsdmme måde som angiuet i 1. post.

.r.Bjerremose, Moe sgå.rd, Hornelund, RotbøL,TbansbøL, Gunderup, Hindsig, Fruerlund,Stund,sig, Kirheaad. og Staushjær besgrgerligeledes deres børns underuisning i dn samletskole midt i distriktet.

4.Sholeholderne skal uære personer, som han

24

,,".jå s'l

i \(.lri. --\-\- i'-'': 1 "':"*"{k..iE,J\, I I

'. -oL;iÅr'\ -i,"f r-

.--="-_l-

l:t i

..!

'2A \S:

j"i.$.i

Kort, 1:50.000, ouer Hortte so51n. Leruad er ihke afsat, rnen ellers genfindes alle by- og områdenaune fra Tbilntaruts fundats. Kortet errettet i 1977. Helt ti.lbundsgående er rettelsente ihke. For ehsempel er mejeriet i Horne stadig angiuet. @ Kort- og Matrikelstyrelsen

nr

ilrrl.r -L-Tii8*n,l\

i t',

.F*-t

{.-1:

4c

crtr

I . .:".iij -

25

underuise børnene tilbørlig i læsning, skriuningog regning, og der skal holdes skole i de bemeld-te skoledistrikter i de fire uintermåneder noaem-ber, december, januar og februar, den enestetid huor bønderne kan unduære deres børn framarh,arbejdet og pasning af kreatLtrerne.

5.Huis man ikhe holder sine børn fra 7-8 års alde-ren i skole i denne tid, og det ikhe skyldes syg-dom eller anden loulig årsag, skal der bØdes 4skilling til sh,olekassen for huer barn pr. dag detudebliuer, og pengene inddriues om nØduendigtued tuang. (Også et af Ude Haars forslag)

6.Det er nu sådan, og uil bliue ued med at uære det

i fremtiden, at de forældre og bgnder, som harflest børn i skolealderen, almindeliguis også erde fattigste og mindst formuende.Derfor anses det for rimeligt og kristeligt, athele befolkningen i disse tre skoledistrikterhjælper huerandre, så skoleholderens under-hold årligt lignes og deles ouer hele distriktet, såenhuer betaler hertil, enten han har børn ellerej. Ligningen bør ske på grundlag af g&rdspar-ten eller hartkorn, og den stqrste lodsejer bør stå

for ligningen. - Men skole-lønnen og huslejenbetaler enhuer selu for sine bØrn huis ikke der ermidler nok hertil i skolekassen. Dog skal fattigeog ubeskyttede børn underuises uden betaling.

7.

Sognets skoleleasse får pengene fra lzirkelyseneog kirkebgssen, og desuden skal den årligt hauetilført 4 skilling af alle hushold og indtægter isognet, Huer ugift person, karl eller dreng ouer15 &r som ikke har en gårdspart i fæste og brug,betaler 2 skilling, og huer pige ouer salrlmealder betaler 1 skilling årligt til skolekassen.

8.Som største lodsejer tilkommer det mig at besty-re sholehassens indtægter og udgifter. Af denneskolekasse udbetales der &rligt 7 mark til hueraf de 3 skoledistrikter som hjælp til at lønneskoleholderne. Foruentelig uil det med tidenbliue et større beløb, alt efter kassens tilstand ogdistrihtets omstændigheder. Ligeledes kan ogsåde fornødne skolebøger og bqger, som de fattige

Horne sogn har hele to shoLefundatser efter 1739-louen. Med

"Skoelefundatz for Horne Sogn. 1751 efterhom den nye selube-uidste herremand, A. C. Tbilmann til Nørholm beboernes ønsheom en deling af sognet i 3 distrikter Salmedigterert., bishop H.A. Brorson i Ribe approberede uistnoh denne fundats med størreglæde end den han sotn nyudnæunt bishop fih forelagt 10 dr føraf den forrige qjer af Nørholm. (Landsarkiuet)

26

ikke selu kan tiluejebringe, anskaffes af shole-kassen.

Da dette forslag til skolehold i Horne sogn erindrettet på bedste måde efter sognets beskaf-fenhed, så indstilles forslaget hermed til foruen-tet approbøtion (godkendelse) of stiftets hØjeøurighed.Nørholm d.29. februar L751.

A. C. Teilmann.Foranstående skolefundats for Hornesogn bliuer herued af os approberet.

(sign.1 H. A. Brorson

Skolevæsenet i Horne var hermed sat på skin-ner - og da A. C. Teilman sad på Nørholm denæste små 40 år, har han nok haft hånd ihanke med udviklingen. Men bønderne kunneogså selv tage initiativet.En gruppe bymænd fra Lervad, Dejgård ogAspindgik i L775 en skolekontrakt. Den gengivesnedenfor, lettere sprogligt moderniseret:

Vi underskreune erklærer herued at haue opret-tet en kontrakt mellem os gældende for de trebyer Leruad, Dejgå.rd og Asp om at holde enskoleholder til uore bgrn. Huis uore små børnskal haue nytte af underuisningen i den mestbelejlige tid, kan de ikke kan gå længere.Vi uil holde skole huert år fra Mortensdag tilPetersdag, og det skal uære ubrydelig for os.I de tre byer, skal alle som har harthorn at suareaf, sgrge for skoleholderens underhold og forsy-ne bqrnene med stueuærelse og uarnle, enten dehar børn eller ej.De, som har børnene, skal huert år sørge for atIeje en forsuarlig skoleholder til f4rnæunte tid,

og de skal også betale skolelønnen. Skulle derfindes fattige børn i uores skolehold, shal detuære dem tilladt at gå i skole uden betaling.Skulle der i nogen af byerne findes nogen som ermoduillige, kan de selu tilskriue sig den ulejlig-hed, det kan medfØre. Det bekræfter ui medhuerandre ued uor underskrift her.

Den 4. nouember ao. 1775Lervad: Søren Andersen.Hans Pedersen. Niels Peder Jensen.Deigård: Jens Christensen. OIle Jensen.Asp: Christian Bryning, Peder JLrgensen.

Byerne Bjalderup og Bounum var ikke med iselskabet længere. Måske har det ikke væretmuligt at leje en skolestue i Asp, som nogen-lunde er distriktets midte, men efter landgil-den ("sl<a1ten) at dømme langt den mindste afbyerne, sandsynligvis kun en enkelt gård. Ogbygge et selvstændigt skolehus kunne næppekomme på tale.Bounum var derimod sognets næststørste by ogBjalderup også blandt de større. Derfor er detrimeligt at antage at skolestuen har været iBounum. Så langt kunne småbørnene ved vin-tertide, som jo var den omest belejlige tid", ikkegå for at komme i skole. Vejforholdene har viværet inde på. De kunne gå an om sommerenhvis man ikke var bange for at få stØv og sandmellem tæerne. Anderledes var det at stavre afsted i hjulspor med høj sne, frost eller pløre i dekorte vinterdage. For de fleste børns vedkom-mende kun med træsko på fødderne.Klædedragten uomtalt, men den ydede mange-fold ringere beskyttelse mod vejrliget end determodragter som nutidens småbørn har pånår de tripper ud til skolebussen.

27

Skoleloven af 181.4I de følgende år fra 1775 til 1814 findes derikke mange overleverede kilder til skolevæse-nets historie i Horne sogn. Men man kan vistgodt regne med at det har været så som så medregelmæssig skolegang selv i den begrænsedeform fundatsen krævede.Det vidste regeringen meget godt. Og i 1814kom så den lov som i folks bevidsthed er start-skuddet til den danske folkeskole på landet -der hvor langt hovedparten af befolkningenlevede dengang. Lovens fulde titel lyder:

Anordning for Almueskoleuæsenet på Landet iDanmark

"Almue" var den almindelige betegnelse forlandbefolkningen, herremænd og andet godt-folk naturligvis undtaget.I 1814 var der også trange tider i Danmark.iveL før var staten gået bankerot oven på deulykkelige hændelser under napoleonskrigene.Sognefolkene klagede over den ekstra byrde de

nu blev pålagt i form af skolebyggeri og børne-undervisning. Selv så beskedne bygninger, somder her var tale om, forekom uoverkommelige.Det var ofte først i 1830-erne at loven blev førtud i livet. I Hodde er den gamle skole bevaretsom museum (de sidste elever forlod den i1955!). Den blev bygget i 1831 og er ikke størrei omfang end den med lethed kan rummes i etmoderne klasseværelse.

SeIv om det også denne gang trak ud med gen-nemførelsen af lovens krav havde oplysningsti-den i sidste halvdel af 1700-tallet fremmet endybere forståelse for den samfundsmæssigebetydning af "almueskolegang" - i hvert fald i

de højere samfundslag som havde midlerne ogadministrationen.

1814-loven tager håndfast, paragraf for para-graf, fat på landsbyskolens indretning og drift.$ 1 begynder med at fastslå at skolevejen ikkebør være længere en ll4 mil (små 2 km), og atder ikke må være flere børn i den enkelte skole..rcnd det kan bliue muligt for sholelæreren athaue det fornødne opsyn med børnene og til-børlig underuise dem ... Ellers bør der opretteshjælpeskole for de yngste børn.Lovgiverne er dog bevidste om ($2) at der ersogne hvor afstandene er så store og bebyggel-sen så spredt, at det bliver økonomisk uover-kommeligt at bygge skoler og ansætte ... det

forngdne antal af skolelærere (så her)... måomgangsskolehold (stadigj finde sted.Men i sådanne distrikter skal der oprettes fasteskolestuer. Man vil væk fra de tilfældige ogskiftende stuer på gårdene. Læreren skal nydefri kost og natteophold på omgang hos gårdbo-erne når han underviser i de distrikter, hvorhan ikke har bolig.

I 4. kapitel slås det udtrykkeligt fast, hvad derskal undervises i: religion, skriuning og reg-ning, samt læsning; også (desuden) bør skole-lærerne uejlede bgrnene til ordentlig sang. Dader i 1791 og 1803 var blevet oprettet 2 konge-lige seminarier (Jonstrup og Skårup) og flereville følge efter, tlIføjedes det at lærere udgåetfra disse skoler, og som havde fået undervis-ning i gymnastik, skulle vejlede ... til gymnasti-ske quelser, såsom lqbe- springe- klaure- suØnl-

me- og militære øuelser. Til disse øuelser bØr,

når den i øurigt befalede skoleunderuisning er

28

tilendebragt, anuendes een time daglig, såuidtuejret det tillader.

Der skulle Iægges vægt på at få tilgodesetlegems6velser alle steder, hvor det kunne ladesig gøre: ... ued enhuer skole bør ... anskaffes enplads af 800 til 1200 kuadratalen (ca. 315-470m2) som jæunes og ued belægning med sandeller anden hensigtssuarende måde gqres skik-ket til gymnastiske quelser; og de allerngduen-digste apparater til sådanne Øuelser bør anskaf-fes efterhånden pd skolekassens bekostning uedenhuer skole, huor gymnastikken indføres.Arntsdirektionen bemyndiges til at opmuntre deskolelærerne, son'L giuer skoleungdommen hen-sigtssuarende underuisning i gymnastiske øuel-ser, og tillige udmærker sig i de gurige dele afskoleunderuisningen, samt skoledisciplin, uedat belønne dem een gdng årligt med indtil 20rigsbankdaler.At der blev lagt så megen vægt på legemsøvel-ser i en tid hvor befolkningen bogstavelig taltknoklede fra barnsben, kan sikkert for en stor

Gynunstihpladsen iGjerrild påNorddjursland 1826. Såmqnstergyldigt lnr de

færreste gy mnasti.kplad-ser ued de små sholeruæret. Her hunne dethnibe med at få ,de aller-nøduendigste gy nutastih-apparter. så sent sortt i1900. Gyn-mostik uar sho-lefag for drerrye fra 1811.For piger fgrst fra 1904.(Rigsarhiuet)

del tilskrives militære hensyn. En forberedelseaf drengene til soldatertjenesten.

- Der blev ikke ansat en Jonstrup-seminaristved Horne skolevæsen, og der foreligger hellerikke noget om ekstrabelgnning for gymnastisksuperpædagogik samme sted.

$-erne 9-13 i 2. kapitel handler om skoledagenslængde og fordeling på årstiderne. $ 11 lyder: ...I de 4 uger fra kornhøstens begyndelse at regne,ophgrer skolegangen, for at børnene i den tidkan uære deres forældre og husbonder til hjælpued høstarbejdet, og skolelærerne tillige hauelejlighed til at uduide deres kundskaber. Detsidste kunne i mange tilfæIde godt g6res nød-vendigt.

$ 12 går et skridt videre i hensynet til børne-nes arbejdskraft: ... Forældre og husbonder,son'L er gårdbrugere, n'Lå haue ret til at beholdederes bgrn og tyende(tjenestefolk), son'L er ouer10 år gamle, og beuisligt bruges til markarbej-de, hjemme fra skolen 2 til 3 uger i sædetiden

29

Trægeuærer brugt til sholegymnastih. Geuærerne findes i Dengamle By i Arhus. Frederih VI forstod allerede som hronprins atgymnastihken hunne uære et led i soldateruddannelsen. Der fin-des dog ingen uidnesbyrd om at der har uæret trægeuærer ogehsercits i Horne sogns shole. (Den gamle By, Arhus)

om forå.ret, og 3 til 4 uger om efteråret, alt efterhuordan sognets skolekommission, grundet på.lohale omstændigheder, har fastsat det.

Den vestjyske skoleordningT?ods de ret vidtgående hensyn til det nødven-dige børnearbejde slog det ikke til i Vestjylland.

Fra alle områder kom der enslydende meldin-ger om at de større børn var aldeles nØdvendi-ge hele sommertiden, især til hyrdearbejde i devidtstrakte hedeegne. Mange af de lokalepræster støttede bønderne.Myndighederne måtte bestandig slække påkravene, de større børn kom simpelthen ikke iskolen om sommeren. 1855 tog regeringen kon-sekvensen og udstedtes en forordning hvori dethedder: ...Det shal uære de hommunale skolebe-styrelser på landet tilladt at ordne sholegangensåledes, at underuisningen for querste klasseophgrer on'L son'Lmeren fra maj til september. TtIgengæld forventede myndighederne at børneneså meget mere passede deres skolegang om vin-teren som kompensation for den manglendesommerskole. Mange steder gik der alligevelomkring 40 år inden der var skolegang hverdag i vintermånederne.I Horne trak det også ud. I marts måned 1873rykkede amtets skoledirektion for den nyord-ning af skolevæsenet som så mange gange varblevet udskudt af økonomiske grunde.Direktionen påpegede at skolestuerne burdeudvides/forøges, og der skulle ansættes fastelærere. Børnetallet var for stort til de hersken-de tilstande. Sognerådet ømmede sig, men togsig tid. Den 10. november sendte den et fleresider langt svar til skoledirektionen og argu-menterede for en udsættelse af nyordning og -byggeri. Man ville gerne afvente den lovgivningom almueskolevæsenet som ...foruentes i nærfremtid. Desuden havde man da lige byggetskolehus i Malle (1870) og dermed afhjuipet etaf klagepunkterne fra det gejstlige medlem afskoledirektionen, nemlig den indskrænkedeskolegang i Malle. Og vel var børnetallet stortog "hel skolegang" havde man ikke, men sogne-

30

rådet hæftede sig meget ved at de to valgtemedlemmer af den lokale skolekommissionhavde udtalt ...at såuel skoleuæsenets stand-punkt i Horne sogn som hensynet til den foruen-tede nye skolelougiuning burde gøre det billigt(fornuftigt) foreløbigt at bibeholde dennuuærende ordning. Sognepræsten, som varfødt medlem af skolekommissionen, var deri-mod af samme mening som skoledirektionen.Sognerådet indrømmede da også at ... Med hen-syn til Horne sogn må ui erkende ... de fasteIærerkræfters utilstrækkelighed i forhold tilbørnetallet. At underuisningen dog står p& etmeget tilfredsstillende standpunkt, må uomtui-steligt som af sognepræsten fremhæuet, for denuæsentligste del tilskriues den nuuærende fastelærers nidkærhed og dygtighed ... ui anerkenderogså, at der bør og må stræbes hen til dagligslzolegang om uinteren i det mindste for destØrre børn ...Men da man ikke så godt kunnenyordne Hornes skolevæsen uden også at gørenoget ved skolevæsenet i Thorstrup, hvor sko-ledirektionens løsningsforslag forekom heltuspiseligt, mente sognerådet at her var endnuen grund til at udsætte sagen og tilføjede tilsidst ligeud: Hvis skoledirektionen ikke kan gåind på at forlænge de nuværende undervis-ningsforhold ... indtil den foruentede nye skole-lougiuning med dens sandsynlige bestemmelserom tilskud fra statskassen er uedtaget ... kansognerådet slet ikke gå ind for forslaget der ...formentlig uil medføre ansættelse af en ugift,seminaristisk dannet fast lærer ued sognets nor-dre distrikts skole med bolig i denne; (sarnt) 2 a300 rd. i årlig løn foruden skolepengene, sdn'Lt

fornqdent brændsel, og derhos betydelige udui-delser af de nuuærende skolebygninger uedHorne kirke og i Bounum ...

Det har nok været skræmmende udgifter for enmager kommune, men man får sine tvivl omofferviljen når man ser hvordan sagen trækkesi langdrag år efter år. Indførelsen af den nyeskolelovgivning udsattes gang på gang pågrund af brydninger mellem rigsdagens tofløje,en konservativ og en liberal/grundtvigsk. Såhver gang skoledirektionen pressede sognerå-det for at få sat skub i forbedringerne, henvisterådet bekvemt til lovgivningen som endnu ikkevar på plads. Det gjorde man i 1873 og to gangei 1876. Derefter var der fred i et par år, men i1878 måtte sognerådet igen op med alle para-der. Sagen havde været forelagt ministerietsom åbenbart havde sat en sidste frist fornyordningen af sognets skolevæsen til 1.

november 1879, men forlangt at sognerådetsforslag til nyordningen skulle været indsendtinden udgangen af 1878.Nu var det ikke nemt for sognerådet at trækkeden længere. Man forsøgte dog. I et brev af 13.september 1878 skrev formanden at da den nyeskolelov stadig ikke var på plads, og da manhåbede ... at skoledirehtionens gejstlige medlemuil hunne beuidne, at skoleunderuisningen ellerdens resultat her i kommunen ingenlunde stårtilbage i sammenligning med proustiets qurigehommuner ... tØr man måske foruente, at skole-direhtionen uil kunne anbefale en yderligenudsættelse under afuentning af den nye skole-lougiuning. - Om en sådan anbefaling tilladerjeg mig på sognerådets uegne at anholde.

"Det gejstlige medlem< var provsten som visite-rede skolerne. Han må åbenbart have udtaltsin tilfredshed med undervisningens stand-punkt i Horne og blev nu taget som gidsel.Allerførst på året 1879 påtaite skoledirektio-nen de trange pladsforhold i Sækbæk

3'l

skole(stue). Sognerådet undskyldte sig med atder ved midsommer kun var 27 børn i skolen,men der var senere kommet børn fra Thorstrupså der i december var 31 børn - men børnenefra Thorstrup ville blive henvist til deres egneskoler. O9... da der forestår en omordning og uiinden 3 år skulle få en ny skolelou ... så fore-trækker ui at uente med at g!Øre forandringer...Men denne gang faldt hammeren! Den 26.februar forlangte skoledirektionen forholdene iSækbæk bragt i orden. Sognerådet måtte svareat det ikke var muligt at skaffe en st6rre ogbedre skolestue i Horne sogns søndre distrikt,og man havde derfor ... taget den beslutning atuille bygge et nyt sh,olehus i løbet af sommeren ...Der gik dog alligevel godt to år inden skolenstod klar.

Omsider var der udsigt til at den fuldt udbyg-gede Vestjyske Skoleordning kunne realiseres iløbet af få år. Utroligt nok kom den uden væs-entlige ændringer til at virke i Vestjylland helttil 1959/60. Ikke så få af de, der læser dette, harselv haft deres skolegang under denne ordningmed de næsten skoleløse somre.Den vestjyske Skoleordning eller "Vinterskole-ordningen<, som den også kaldtes, praktisere-des hovedsageligt i et område der dækkedeRibe og Ringkøbing amter. Det var ikke endårlig, mindreværdig ordning fremstået ude-lukkende af vestjyske sparehensyn. Fuldtudbygget fik eleverne faktisk flere årligeundervisningstimer end loven krævede somminimum. Det var heller ikke uden pædago-gisk værdi for børnene, måske især for drenge-ne, at de fik lov at prøve kræfter med arbejdetuden for skolen i sommertiden.

Fra embedsbogen 1901I 1901 blev der indført en lovpligtig embedsbog.I embedsbogen skulle der indføres oplysningerom t hovedområder vedrørende skolen, nemlig:

1. Den stadfæstede skoleplan (officielle akt-stykker vedrørende embedernes intægtsfor-hold m. v.).

2. Fortegnelse over de kirkelige indtægter.3. Undervisningsplan og lektionstabel.4. Afskrift af de årlige beretninger om skole-

væsenet.5. Skrivelser fra øvrigheden vedrørende den

pågældende skole.6. Korte personalhistoriske oplysninger om

lærerne.7. Fortegnelse over skolens bøge.r og andre

undervisningsmidler.8. Oplysning om slØjdundervisning, aftenskole

eller anden frivillig undervisning.9. Visitatorers bemærkninger om skolens til-

stand.

For de første år af 1900-tallet kan man desudeni Horne og Bounums embedsbøger læse hvadman havde været igennem i årets løb. Lærernehar simpelhen indskrevet det gennemgåedepensum ved årets slutning. Måske i en slagsskrivekløe, for det var ikke påbudt. F6lgendeuddrag er fra 1901:

SholegangsordningenI uinterhaluå.ret fra 7. nouember til 30. aprilsgge samtlige hlasser sholen 6 dage ugentlig.

I sommerhaluå,ret fra 1. maj til 31. oletober:

Horne skole er blevet delt i 3 klasser. Ved de

Øvdge skoler er alle årgangene stadig samledei 2 klasser. Det krævede både teknik og disci-plin at tilrettelægge og gennemfgre undervis-ningen af så forskellige aldersklasser i sammeIokale selv om årgangene var små og de størrebørn undertiden hialp de mindre.

Torsdag Fredag LgrdagBibelhistorie Kathekismus BibellæsningRetskriuning Skriuning RetskriuningAnalyse Geografi Shriftlæsning

(Mange børn løb trjem for at spise)

Houedregning Tauleregning Houedregning

Læsning Læsning Læsning

Yngste klasse 7.a i Horne1.b

Yngste hlasse 7. i Stundsig1. i Malle ogBounum

Mellemkl 2. i HorneØuerste 2. i alle skoler

3. i Horne

Mandag Tirsdag9-10 Bibelhistorie Kathekismus

10-11 Retskriuning Skriuning11-12 Analyse Geogrøfi

12-1 MIDDAGS1-2 Tauleregning Houedregning

2-3 Læsning Læsning

3-4 NaturhistorieSang

ugentlig3 dage2 dage3 dage

2 dage2 dage1 dag1 dag

Den ugentlige timeplan trådt i kraft 7. nouember 1901

Ældste klasse

Månederne Nouember, Marts og AprilOnsdagSalme

RetskriuningHistoriePAUSETauleregning

GymnastikHåndarbejde Naturhistorie Sang Historie

JJ

Som det ses gjaldt planen kun for november,marts og april måneder hvor børnene gik iskole fra kl.g til kl. 4 alle hverdage. I måneder-ne december, januar og februar var skoledagenafkortet med en time. Uden tvivl på grund af dekorte dage og vinterføret. Ved firetiden var derfor mørkt i den uoplyste skolestue og selv uden-for på hjemvejen ville mørket falde på.Ugeplanen ved midvinter var altså 6 timer kor-tere og disse timer blev fundet ved at tage 2

timer fra religionsundervisningen, 3 fra reg-ning og 1 sangtime.

I sommerhalvåret gik de to æIdste årgange kuni skole en formiddag om ugen. Hold A om ons-dagen og hold B om lprdagen - og det er langtfra sikkert at børnene helst ville gå om onsda-gen. Lørdag var almindelig arbejdsdag.Timeplanen for ældste klasse så derfor heltanderledes ud om sommeren:

SommerhaluåretBounum ældste klasse A og B onsdag og lqrdag.7-8 Religion, B-9 Retskriuning, 9-10 Regning,10-11 Hist lGeogr lGymn. 11-12 Læsning12-1 Sleriun lNaturh lSang.Seks timer ugentligt måtte de store børn nøjesmed om sommeren. De yngste havde 20 timerog de mellemste 16.For de store børn blev der kun tid til at snusetil skolefagene for ikke helt at glemme hvad detdrejede sig om inden vinter. I de to timer, hvorder for hver er angivet 3 fag, må der have væretekstra travlt.

Den kommunale læseplan:

Om det mål huortil der i de enkelte klasser børnås i huert fag.

Ans kue I s e s underu i s ningVed sarntaler støttede først til uirkelige genstan-de, senere tillige til tegning på sholetaulen elleruægbilleder søges barnets sansning og forestil-lingsliu opdraget ligesom det øues i at udtale sigom huad det har iagttaget. Den driues kun i deto fgrste år efter følgende fremgangsmåde ....(opremsning af emner, fprst de helt velkendte,siden større og st6rre radier både i afstand ogbegreber).

ReligionDet kundskabsmåL, der sqges nå,et, er sikkerthendskab til det uæsentlige indhold og de uig-tigste begiuenheder i kirkens historie, samt denkristelige børnelærdom efter den euangelisk-lutherske bekendelse. - Da kristendom ikke erlære blot, men ånd og liu må underuisningenuære leuende og hjertelig så at børnene hommeunder personlig påuirhning af kristendon'Lmensmagt. (Fortsættes med læseplan for de enkelteårgange).

DanskMålet er at bgrnene lære at udtrykke sig selus-tændig b&de i tale og shrift og at læse forstan-digt og naturligt.Tale og skriueøuelser må derfor gå hånd i håndmed læseøuelser. Kendshab til dansk sproglærebør ikke hræues i større omfang end det er nød-uendigt til opnåelsen af de her angiune må|.(Fortsættes med læseplan for de enkelte årgan-ge)..... Bgrnene må ued udgangen af æIdste klasse

34

kunne læse flydende og forstandigt, kunne sleri-ue en genfortælling uden fejl og uære kendt medhouedtrækkene i form- og sætningslæren.Passende digte læses. Lidt litteraturhistorie.

Skriuning... Bgrnene må ued udgangen af skolen kunneskriue en regelmæssig og tydelig håndskrift.Orden med skriftligt arbejde må indskærpes ogouerholdes,

RegningI ældste klasse burde børnene kunne ... For-holdsregning og dens anuendelse, derunder pro-centregning. De fire regningsarter med brøk.DecimalbrØh og (have gennemgået) kortfattetkursus i anslzueliggørelse og beregning af geo-metriske forhold for de flinkeste børns uedlzom-mende. Der må ued underuisningen lægges uægtpå forståelsen af opgauerne, der stadig prør"tued at børnene forklare huorledes de løse dem.

HistorieUnderuisningen heri må uære anskuelig og liu-lig, således at bqrnene lzunne få et leuende ind-tryk afde personer og begiuenheder, der skildresfor dem og bliuer i stand til at gengiue dem medliu og lyst. (Fortsættes med læseplan for deenkelte årgange).Ældste klasse: ... Fædrelandshistorien i sam-menhæng og grundtræk af uerdenshistorien f.eks. perserkrigene, Alexander, Hannibal,Muhammed, korstogene, Luther, Peter denStore, Napoleon den Store.

GeografiHånd i Hånd med læsning i bogen må sted-

fæstelse på kortet indøues og korttegning anbe-

fales.

I. hlasse A: underuisningen er et led i anskuel-sesunderuisningen. (Fortsættes med læseplanfor de enkelte årgange)Ældste klasse: AIIe fem uerdensdele. Danmarkbehandles udfgrligt. Lidt fysisk geografi.

NaturhundskabI yngste klasse som under geografi. Senere iskoleforløbet: I\per af højere dyr. Om somn'Le-

ren enhelte plantetyper. Og i ældste klasse:Tbpe, af lauere dyr og de uigtigste kulturplan-ter. Lidt sundhedslære, kemi og naturlære.(Med naturlære menes vel fysik.)

SangFra småbprnssange fortsættes i de yngreårgange rned: Enkelte fædrelandssange, noglesalmer og bibelhistoriske sange og i de ældre: etstørre udualg afuore fædrelands- og folkesdnge,så. uel som de almindeligst benyttede salmeme-lodier og bibelhistoriske sange skulle indøuesenstemmigt. Flerstemmig sang på.begyndes,huor den enstemmige sang er tilfredsstillende.

GymnastikDenne driues ued samtlige skoler efter de reglerfor underuisningen, som den mindre grad afdenne anuiser. (Helt citat)

Kuindelig håndgerningPigebqrnene må ued udgangen af skolen uære

flinke til at kunne stoppe, strikh,e og sy almin-delig linnedsyning. U nderu isningen skal driu e s

trinuis, så at der begyndes med det elementæreog gå,es graduis fremad. Brodering må førstp&begyndes efter at ouenstående er grundigtlært. tH.tt

"ituuUndervisningsplanen er underskrevet den 18.

35

juni 1901 af sognerådsformanden og approbe-ret en måned senere af skoledirektionen forØster og Vester Herreders provsti.

Som nævnt havde lærerne også indført åretsgennemgåede pensum. Og hvad havde de æId-ste børn så lært i 1901 før de - mange for sted-se - forlod skolen og alt dens væsen? Lærerennoterede fglgende: Ældste hold.

Religion: Apostlenes gerninger og lidt kirhehi-storie og det gamle Testamente indtil Josef. 2.og 3. artihel og Faderuor indtil 5, bøn og sal-nlerne:Lousynger Herren den euige konge. - Nu falmerskouen trindt om land. - DiS store Gud ske ære.

- Nat, søun og slum og seng, far nu uel. - Nuskrider dagen under. - Lou og tak og euig ære. -Louet uære du Jesus Krist. - Jeg ued et lille him-merig. - Kirken den er et gammelt hus. - LouerHerren han er nær. - Så uil ui nu sige hueran-dre faruel. - Himlens morgenrøde. - Herrensuenner ingensinde.Dette salmerepertoire plus ikke så få fra tidli-gere år mØdte de 13-14 årige altså op med tilkonfirmationsforberedelsen for 100 år siden.Desuden var det ikke første gang i skoleforløbetat man "var kommet til Josef". De vordendekonfrrmander havde fgr gennem fortælling ogbog fulgt Josef og brødrene og deres talrigeafkom videre gennem storhed og fald. Og indenman kom til apostlenes rejseri og gerninger,var mesterens liv og lignelser velbekendt. Vedtanken på denne ballast må ethvert præste-hjerte sukke i dag.

Dansh: Læst ca. haludelen af læsebogen oganalyseret en del, gennemgået af sproglæren om

ordhlasserne nduneord, tillægsord og stedord.Skriftlæsning: Siderne 9, 23, 31, 32, 39,41 - 57,65, 66, 70 -78, 92 -111.

Retshriuning: Diktat, genfortælling og noglemere frie stile, dels historiske og dels naturhi-storiske.

Historie: Fra 1700 til nutiden i fædrelandshi-storie og nogle uerdenshistoriske begiuenheder is(rmme tidsrum.

Geografi: Sydeuropa, Asien og Afrika.Regning er mærkeligt nok ikke nævnt. Detskyldes sandsynligvis at skolekommissionenved den såkaldte eksamen om foråret har kun-net overvære hovedregningen og se de fremlag-te pr6veregninger, indskrevet til formålet afeleverne.

Tid efter anden forspgte lovgivernes at ændreordningen i retning af "almindelig" sksl.gang.Den 1. september 1922 holdt sognerådet mødeog behandlede ministeriets indvendinger modden undervisningsplan som sogneråd og skole-kommission havde indsendt. Man svaredeministeriet således:... Da n'Ldn n'Lener, at den uestjyske skolegangs-ordning fuldt ud han stå på højde med denunderuisning der ydes i den qurige del af lan-dets skoler må man fastholde, at der ikke findesanledning til at foretage yderligere uduidelseraf den skoleplan, som har uæret indsendt tilapprobation. Med hensyn til gymnastikunder-uisningen da må man fastholde, at det er bedreat de almindelige sleolefag holdes opfriskede isommermånederne end at holde gymnastik. Dadet er en landsbyskole huor bgrnene on'L somme-

36

t!lrrF-IrtIrII-

ren bliuer sat i arbejde ued landbrug får de addenne uej også lejlighed til at uduikle deres lege-me i en god uduikling, der lige så uel som gym-nastikken kan giue en sund sjæl i et sundt lege-me. - Angående timetallet er man ud ouerlouens minimum og uil ikke uduide dem.Sådan! Timetallet var mere end opfyldt - ogkunne ministeriet virkelig forestille sig at manskulle bruge tid på gymnastik den ene dag omugen hvor der var skole for de større børn?

Vinterlærer og vinterlærerindeI hine tider var en lærer af hunkøn lærerinde.Man havde endnu ikke fundet ud af at det varen diskriminerende betegnelse. Det må vi levemed i det følgende afsnit.Det er klart at Den vestjyske Skoleordningkrævede ekstra lærerkræfter i vintertiden når

Vinterlærerinde frk.Skousbøl med 2. og 3. hlasse ttdenfor Horne skole i1932. (Priuateje)

skolegangen var på sit hpjeste. I lange tideransatte man kun mænd. Gerne helt unge men-nesker der havde vist sig så kvikke i skolen atman tiltroede dem at kunne styre og undervisede mindste børn. Der forekom også ældremænd i embederne som husmand Jeppe Chris-tensen af Malle. Han underviste i vinterskolensamme sted i 7869170, medens der endnu kunvar en lejet skolestue i en af gårdene. Her harman let kunnet følge hans undervisning. Ogden var man ikke rigtig tilfreds med. Man varvist heller ikke helt tilfreds med lokaleforhol-dene. Sognerådet besluttede derfor at bygge etskolehus i Malle og lovede samtidig ... at sikredistriktet en duelig - skønt ikke seminaristiskdannet lærer... som det hed i brevet. Men sog-nerådet blev sat i en kattepine, for Jeppe mØdteop og afleverede en erklæring fra 17 beboere i

nJl

#r

,t#

37

Malle som ønskede at han skulle forblive i plad-sen som vinterlærer. Og det værste var at hanikke var blevet opsagt i rette tid inden 1. juli.Sognerådet skrev til skoledirektionen at manvar gået ud fra at Jeppe Christensen godt vid-ste at der skulle ansættes en ny skolelærer -det havde man skam antydet overfor ham. Menmanden var altså bredbenet nok til stå fast. Ognu havde den underskrevne anbefaling fra ...

den allerstørste del af Malle bys beboere... bragtflere af sognerådets medlemmer i tvivl omhvorvidt der var tilstrækkelig grund til atansætte en anden vinterlærer. Derfor ville mangerne høre skoledirektionens mening om sagen.Man skævede også lidt til den økonomiske sideaf sagen: Jeppe ville fungere som vinterlærerfor den sædvanlige løn af 8 tønder byg efterkapiteltakst, andel i skolepenge og 20 rigsdaleri kostpenge. Kunne man være sikker på at enny ville det. -Det endte med at Jeppe modtog et brev hvoridet meddeltes ham ... at såuel skolekommissio-nen som skoledirektionen har anset det rettest,at pladsen i Malle bleu opslået som ledigt, menat skoledirehtionen dog ... har tilkendegiuet, atdet ikhe er Dem forment at ansgge om pladsen...Det ser ud til at myndighederne er smuttet udaf en kattelem. Jeppe Christensen sØgte plad-sen, men ans6gningen kom nederst i bunken af5 andre. Pladsen gik til Niels Christensen afTistrup der pr. brev den 13. oktober blev bedtom at melde sig... hos sogneråds- og sholeh,om-missionsmedlem Mads Christensen i Leruad tilskolegerningens begyndelse i næste uge. De uilfå anuist kost og logi hos en mand i Malle by.

Niels Christensen blev kun i pladsen den enevinter. Næste år blev stillingen igen opslåetledig sammen med stillingen i Yderik hvor

læreren var blevet indkaldt til militæret oghavde fået tjenesten forlænget fordi han blevudtaget til underkorporal. Stakkels JeppesØgte stillingen i Yderik, men frk den ikke.Dog! Der ventede ham en vis form for oprejs-ning. Den næste mand i vinterlærerstillingen iMalle holdt også kun en vinter. Og ved opslagetdenne gang indkom der kun 3 ans6gningerhvoraf de to ikke kunne bruges. - Den tredjevar Jeppes! Nu måtte man krybe til korset ogansætte ham igen, men kun for et år på sæd-vanlige vilkår så .,. han jo altid uil kunne opsi-ges, s&fremt hans underuisning af de størrebørn i Malle skole skulle uise sig fremdeles atuære utilfredsstillende. Tbiumf for Jeppe dersandsynligvis ikke fik kendskab til overvejel-serne der gik forud.Den ihærdige Jeppe Christensen, der uille værevinterlærer, frk kun lov at blive på postendenne vinter. Hvad der blev af ham siden henvides ikke. Og hvad der egentlig er foregået iMalle er også for altid overladt til gisninger.Nogle var utilfredse med Jeppe, men flereskrev åbenbart under på en anbefaling. Hvadvar der egentlig galt med Jeppe - var det hansundervisning og sang som det antydedes.Nogen formel uddannelse havde han givetvisikke, men det var der ikke mange vinterlærereder havde på den tid. Eller Iå skylden måske ilige så h6j grad hos nogle større børn fra et parfamilier med et horn i siden på Jeppe?

For mange unge blev et par sæsoner som vin-terlærer springbrættet til en rigtig lærerud-dannelse. Således for Peter Hansen Sindberg,der var vinterlærer som 15-årig først i Hodde,senere i Tjæreborg sogn. Som 22-årig tog hanlærereksamen og blev ansat ved Horne skole.

38

Det er hans "nidkærhed og dygtighed" der hen-vises til i det foregående hvor sognerådet for-søger at få udsat udbygningen af skolevæsenet.Der var stigende behov for vinterlærere efter-hånden som der byggedes flere skoler. Der varnaturligvis også behov for mere uddannelse.Regeringen fik Ringkøbing amtsråd til atunderstøtte Staby folkehøjskole hvor der etab-ieredes en vinterlæreruddannelse. 1857 over-tog det offentlige selv skolen. Staten gav ele-verne en vis understøttelse, fri undervisning ogbolig under uddannelsen der varede mellem ethalvt og et helt år. Men hvad med kvinderne -førnævnte J. Larsen fortæller (s. 2be rr. ra. er at denschweiziske pædagog Pestalozzi forlængst ...haude peget på kuindens særlige pædagogiskeanlæg ... men der var stadigvæk så at sigeingen kvinder i den offentlige skoleverden. Før1860 var der kun ansat enkelte kvinder iKøbenhavn og købstæderne og kun til under-visning i håndarbejde og for en yderst ringe lgn.I de private skoler var kvindelige lærerkræftertil gengæld almindelige, selvfplgelig især i pige-skolerne.To biskopper, som blev forespurgt om kvinderseventuelle rolle i det offentlige skolevæsen,skelnede i deres konklusion mellem den pæda-gogiske og den didaktiske del af opdragelsen.Kun på den første del, som egentlig nærmesttilhørte hjemmet, burde kvinderne have væs-entlig indflydelse ... medens de mindre egnedesig for den underuisning der hØrte hjemme iskolen ... selustændig ansættelse i det offentligeskoleuæsen ud ouer underuisning i håndarbejdefrarådede de begge. ørtKøbenhavns skoledirektion, borgerrepræsenta-tion og magistrat så anderledes på sagen ogkunne oplyse regeringen om den udstrakte

brug af lærerinder ved privatskolerne hvorman var godt tilfreds med deres virksomhed.Enden blev i første omgang at kvinderne fik lovat undervise mod at aflægge både en teoretiskog en praktisk prøve. Dog blev de fritaget forregning, matematik og gymnastik. Tilladelse tilat underkaste sig eksamen skulle søges i hvertenkelt tilfælde hos ministeriet. Bestod man,kunne man ansættes som lærerinde.Foreløbig måtte kvinderne selv skaffe siguddannelsen ad privat vej. Hvis der blev taleom at ansætte lærerinder i større omfang, villeman overveje at oprette kvindeseminarier.

Og der blev som bekendt i h6j grad brug forkvinderne. I 1892 oprettedes ved lov Vejle for-skolelærerindeseminarium. Ved siden af blom-strede en række private seminarier for kvinder.Et af dem, K. Kristensens vinterlærerinde-seminarium i Hoven, var af stor betydning forDen vestjyske Skoleordning. HeIt til 1953 varder vinterlærerindeembeder ved Horne skole-væsen. Herefter tales der om småbørns- ellerforskolelærerinder. Den sidste forskolelærer-(inde) ved skolevæsenet, Inga Hjortkjær døde iembedet i 2002.I dag er langt over halvdelen affolkeskolens lærere kvinder. I jubilæumsåret2003 er der ved Horne skole inklusiv skolefri-tidsordning, sekretær og pedel ansat 16 kvin-der og 5 mænd. - Skoleinspektøren er dogendnu en mand.

Den landsbyordnede skole ophævesI 1930-erne arbejdedes der på en ny skolelovsom også ville have påvirket landsbyskolerneda den kom i 1937/38, hvis ikke AndenVerdenskrig og besættelsen var kommet i

39

vejen. Efter krigens afslutning i 1945 tog dettid for landet at komme til kræfter igen. I 1958kom omsider lovændringen som afskaffede denIandsbyordnede skole og gav samme undervis-ning på landet som i byen. Dermed var det ogsåslut med den unike form som landsbyskolenhavde i Vestjylland. Skoleårct 1959160 var sid-ste år med Den vestjyske Skoleordning i Horne.Selv om mange til det sidste forsvarede ordnin-gen, var den forældet. Kun omstændighedernegjorde at den blev forlænget i over 20 år.

Det er ingen tvivl om at denne skoleordninghavde gode sider. Men meget afhang af de skif-tende vinterlærere og de relativt få uddannedelærere. Vinterlærere og -lærerinder blev ansatfor en vinter ad gangen. De blev somme tidergenansat, men der var en ret stor udskiftning.De få uddannede lærere sad til gengæld ofte imange år - for mange år ind imellem. Isærførstelæreren ved den lille skole var tilbøjeligtil at vokse sammen med skolen og samfundetomkring den på godt og ondt.

1907 blev N. K. Hansen kaldet til førstelærerved Horne Skole. Han var 29 år og havde efteret 5-måneders ophold på Staby højskole væretvinterlærer i to vintre inden han kom påJelling seminarium. Et par af hans gamle ele-ver, der nu er over 90 år, husker ham som etfrisk pust, et gevaldigt løft i undervisningen.Og som en af dem sagde: N& man kom ud afskolen og haude gået nogle år så opdagede manat han i grunden haude lært dn utrolig megetsom faktisk ikhe står nogen steder. Han tog sigmåske ikke alt for meget af de svagere bgrn,fortsatte han, og som gængs var, gik han hellerikke af vejen for korporlig afstraffelse'. Der uar

en dreng som ikke duede til at tegne, rnen hanhaude da fået tegnet en seng med en person i.Da lærer Hansen kom forbi, spurgte han: Huemer det der ligger der, er det dig? Nej det er dig,suarede drengen. Drengen m&tte ind på konto-ret efter skoletid, og ui andre kunne da ikke g&hjem inden han kom ud derfra. Omsider komhan grinende ouer hele houedet: Han knækkedesin stoh på min ryg - og det uar hans pariser-stok!

N. K. Hansen var meget udadvendt. I sit perso-naliablad opremser han de utallige tillidshvervsom han bestred i de 45 år han var lærer: I sitførste embede var han formand for skyttefore-ningen, revisor for sognets kommuneregnskabog opsynsmand på seminariet. I Horne: for-mand, senere kasserer for afholdshjemmet. Entid formand for Tistrup Hpjskolehjem. I mangeår bestyrelsesmedlem i DanmarksLærerforenings kreds ll2 og i 7 år formand. 8år i repræsentantskabet for Lærerforeningen. Imange år formand for Landsbyskolernes Valg-forbund i Ribe amt. Var med til at opretteLærersammenslutningen for Ribe amt og detsførste formand. Samtidig i bestyrelsen for Ribeamts Skolecentral. Var med til at starte dag-bladet Vestkysten og i bestyrelsen og forret-ningsudvalget siden starten. I 1916 med til atstarte Horne Brugsforening og formand sidenda. 1940 i FDB's repræsentantskab. I4 ån for-mand for ungdomsforeningen og i mange årogså for foredragsforeningen. Var i den førstebestyrelse for Horne Andelskasse, siden revisortil dato. Revisor i mange forskellige foreningeri sognet. Blev kaldet som kirkesanger, menovertog organisttjenesten i 1909. Har virketunder 7 præster.

40

Det meste af personaliabladet er skrevet i 3.person. TiI allersidst slår han over i 1. person:De 45 år, jeg har uæret lærer, har uæret rige oggode år. Arbejdet er g&et let, for jeg har haft etgodt helbred og godt humør; men det er meduemod, jeg tager afsked med min gerning herued Horne sleole i 37 år, men også med tak tilmedarbejdere, forældre og autoriteter fordi jeghar haft så gode og fri arbejds-uilk&r.

Horne skole d. 30-9. 1944. N. K. HansenN.B.: Den 27. juni 1902 bleu jeg gift med lære-rinde Anna Haahr Hansen, datter af gdr. PeterPetersen og hustru Marie f. Kristensen,Lindbjerg.

Hansen blev åbenbart så optaget af at huskealle de voldsomt mange ting han havde beskæf-tiget sig med ved siden af sit egentlige arbejdeat hustruen i dette tilfæIde blev reduceret til enbibemærkning.Desværre blev lærergerningen vist efterhåndenogså reduceret til et bijob. Hvad vel egentligvar uundgåeligt hvis alt det andet skulle pas-ses samtidig med. I tilgift var han selskabs-menneske og glad for et spil kort.Der lyder overensstemmende udtalelser frasenere elever som gik i skole i 1930-erne. Desiger ligeud at de ikke lærte nok hos ham. Detser ud til at Hansen på den tid var udbrændt,temperamentsfuld og kunne være voldsom modbørnene. En gammel elev fortæller: Han hunneikhe tåle at tabe i kortspil. Andre sekunderede:Nej det kunne han i huert fald ikke, når ui komind og haude sunget n'Lorgensang tog ham sintegnebog op og lagde den på pulten og talte sinepenge. Så uar ui spændte, for huis han haudetabt så uar han gal, og så. han det nok uære uifik tur. Engang tog han en dreng og smed ham

hen ad guluet så houedet ramte pulten. Denepisode blev dog vistnok påtalt af forældreneselv om der skulle meget - alt for meget - tlI førman blandede sig dengang. En mere munterepisode fandt sted ved en eksamen hvor foræl-dre og honoratiores sad som en kødrand langsvæggene. Der var opstået en vis trykkendestemning fordi ingen af eleverne markerede pået spørgsmål fra Hansen. Lidt pinligt berørtkiggede han ud over klassen; Er der da sletingen som har en finger? Endelig kom der enhånd - godt Magnus , hvad siger du? A sæjer tea hår en finger!Det er vel typisk at man særlig husker to tingfra sin skoletid, det sjove og det grove. Og derer vist kun få lærere som ikke slæber rundtmed en sag eller to af sidste slags i bagagensom man helst ville glemme, velvidende at sko-letiden sætter sig varige spor. Bgrn kan ogsågodt kende forsømmelig eller mangelfuldundervisning. 65 år efter skoletiden kan degamle elever stadig fortælle om parodiske for-hold: stilskrivning hvor emnet var frit og manafskrev direkte efter bøger. Sange eller salmerefter frit valg uden kontrol, så man valgte etpar lette og brugte dem gang efter gang.Regnestyhker man gerne uille haue hjælp til -bleu gennemgået alt for hurtigt: s&dan og sådanog sådan - er du med? Og det ua,r nlan natur-liguis ihke, men turde ikke sige det. Det uarshammeligt, for ui gih ued Hansen i 3 å.r huor uirigtig skulle haue taget fra. Jeg sagde en gangtil min far: Jeg lærer ikke noget ued lærerHansen, men han suarede: Huis man selu uilkan man også lære noget. Selufølgelig kan lærerHansen lære jer noget huis I selu uil. Men minbedstefar, der uar garnmel uinterlærer, tog fat imig og hjalp mig.

41

En ros skal Hansen dog haue: Han uar god til atfortælle - og han kunne også selu digte histori-er.Ud af samtalerne med de gamle elever, de æld-ste som de yngre, fremstår et billede af en lærerder i sin første tid var en fornyelse og engevinst for skolen, men senere i helt urimeligmålestok lod sig inddrage i offentlige og priva-te hverv så skolegerningen efterhånden blevvenstrehåndsarbejde. Det, som forekommervanskeligst at forlige sig med for et nutidsmen-neske, er behandlingen af de svagere elever.Det var langt fra altid på grund af opsætsighedat de blev straffet med "min finske stok" somåbenbart var en solid afløser for "pariserstok-ken". Korporlig afstraffelse har imidlertid fulgt

skolen fra de ældste tider som et "forbedrendeprincip" både i opdragelsen og indlæringen.Selv efter at det var blevet officiel forbudt,accepteredes det ofte stiltiende hvis en lærerforløb sig.Det skal tages i betragtning at vi ser det på 70-80 års afstand, og manden skal ikke kun døm-mes på sin seneste periode hvor tid og kræfteri stort omfang blev brugt andre steder end iskolen. Som en af hans ældste nulevende eleversagde: Jeg uurderer nLr at han som helhed uaren geuinst for sognet!Eksemplet illustrerer dels den lille skoles altfor store afhængighed af en enkelt person. DelsIokalsamfundets behov for det tilskud af orga-nisationstalent og regne- og skrivekyndighedsom en dygtig lærer kunne bidrage med i deårtier hvor andelsbevægelse og foreningslivblomstrede som hverken før eller siden.

Skoles midler og metoderVi kender ikke meget til undervisningsmidler-ne i den æIdste almue-undervisning. Men nårbørnene i skolen eller kirken hørte at Jesusengang skrev i sandet, har de nikket indfors-tået. Sandborde til øvelse af skrivekunsten varalmindelige i de yngre årgange og holdt sig ifattige egne ret langt op i tiden. Ellers var derskiffertavlen i trærammen. Og griffelen derbekvemt gav et lille pusterum i skrive- eller

Skiffbrtaule og griffel anuendt i. ert. af Honte sogrts sholer.Taulehluden rnanpller - det gjorde den oplså en gdtlg int.ellent dataulen uar i brug. Men så uar iann.ct Li.gc ued.Påskriften er afttycre clato. Æld.re nt.enrtesker t,il kcndc bade deg ant me ldag s b og stau er og "g ardi. n nte tode n " i. dit, i s i on sst y k k e t.(Priuate je)

42

regnetimen når den trængte til at spidses påtrappestenen udenfor. Tavle og griffel frk ogsåen lang levetid i landsbyskolen hvor den sinesteder var i brug i de små klasser til efterAnden Verdenskrigs afslutning i 1945.

Efter som 1700-tallet skred frem kom der flereboglige midler for børneskolen. Og det var derbrug for hvis intentionerne hos lovens fore-gangsmænd med Rewentlov brødrene i spidsenskulle føres ud livet.Den kommission, der i 1789 forhandlede omundervisningen i landsbyskolerne, ville ud overlæsning, skrivning, regning, religion og skrift-læsning også indføre historie og geografi,naturhistorie og naturlære. Endvidere en vissamfundslære der gik ud på at lære børnene delove og forordninger som angik bondestandensrettigheder og pligter. De større børn burdeogså undervises i sundhedslære, samt sang oginstrumentalmusik, hvis lærere kunne under-vise i det.Disse høje høje mål var imidlertid aldeles uto-piske de fleste steder uden for de reventlowskegodsers skoler. Landsbyskolerne i Vestjyllandvar en helt anden verden. Lærerne var elendigtuddannede, undertiden også elendige personersom ville tage til takke med en yderst ringebetaling. Det bedredes langsomt efter at deførste statsseminarier og præstegårdssemina-rier begyndte at virke.

Når provst Ude Haar i 1749 ville have fasteskoler eller skolestuer i sognets skoledistrikter,var det blandt andet for at "inventarium kunneanskaffes og forvares." En grundig gennem-gang af provste- og stiftsarkiverne kunnemåske løfte sløret lidt for hvilke materialer der

blev anskaffet og anvendt i Horne sogns ældsteskoler. Det har af tidsmæssige årsager ikkekunnet lade sig gØre. Heller ikke i den første tidefter 1814-loven foreligger der umiddelbart til-gængelige oplysninger af den art for Hornesvedkommende. Det ggr der imidlertid forHodde gamle skole som nu er museum. SørenManøe skrev for en del år siden et lille hæfteom denne skole der ligesom Hornes første skoleligger i kirkediget og er fra omtrent samme tid.Det fremgår af hæftet at skolen mellem 1831 og1866 blandt andet blev forsynet med 4 regne-bogssystemer, læsebøger af 3 forskellige udgi-vere,2 forskellige historiebøger, 3 geografrer ogfrre vægkort. Luthers Katekismus - der i singængse anvendelse blev en plage for dem derikke havde så nemt ved udenadslæring - fand-tes naturligvis også.Mon ikke man kan regne med at Horne sogn,som i hvert fald ikke var mere arm end Hodde,har levet op til samme standard - som i grun-den ikke var så ringe endda. Selv om der givet-vis ikke har været tale om store klassesæt afhver bogtitel.

Et blik på bøgernes titler og indhold afslørerikke så lidt af tidens samfundssyn og vilkår.En lille bog havde den lange titel: Bibelskehistorier i et kort udtog for børn, især på landet,som haue ringe eune og liden skolegang. Bogenvar udkommet i 19 oplag fra 1788 til 1835 ogkom måske i flere senere. Det er ikke sikkert at

"ringe evne< helt dækker det nutidige begreb:evnesvag. Meningen dækker nok delvis over)ringe muligheder" eller for at bruge heltmoderne sprogbrug: børn i et miljø med ringestimuli. En ting er dog indiskutabel, børnenehavde "liden skolegang"!

43

Fra 4. udgave af Hansens Regnebog, derudkom i 1870, er hentet fplgende eksempler påregneopgaver:Side 5: En godgqrende mand betaler i 5 år

skolepenge for 5 drenge, idet der forhuer betales 12 rigsdaler om året; huormeget i alt?

Side 7: Et barn døde den 15. juli og bleu 32dage gammelt;huad dag er det født?

Side 10: Et barn bleu født den 10. januar 1868kl. 4.15 onx lrlorgenen og døde efter 35dage 2 timer 57 minutter. Huad dagog time?

Side 32: Min broder bleu født den 4. juli 1865onx morgenen og dqde efter 3 år 33'l'dqgns forl6b; huilken dag døde han?

Børnedødelighed var dengang så almindelig, atman bogstavelig talt regnede med den.Laster blev heller ikke skjult for børnene -Side 10: En karl bortspillede af sin løn halude-

len og trediedelen; huor stor en del uartilbage?

"Apparat tit (hånd)Skriftlæsning især til brug iAlmueskoler( var formålstjenlig dengang datrykte tekster kun forekom i bøger og blade.Betydningsfulde dokumenter fra privatlivet,attester, skøder og andre retsdokumenter blevudfærdiget med håndskrift."Apparatet" indeholdt eksempler på privatebreve, kontrakter, fuldmagter osv., men ogsåanekdoter, samt den allesteds nærværendemoralske pegefinger:Underuisningen, som man giuer den unge, lig-ner et sædekorn, der lægges i jordens skød, huordet spirer, shyder op og bærer rige frugter.Ikke ærens modtagelse forngjer et ædelt nlenne-ske; hans bestræbelser går ud på at ggre siguærdig til den.

Det retslzafneste forsæt er altid det bedste. Derer ingen sihrere uej til lykhe, end fromhed ogdydens uej.

Op ad vægge, ned ad stolperDer frndes som sagt heller ikke mange oplys-ninger om undervisningsformer eller -metoder iden ældste skole. Den f6romtalte kommissionhavde på dette område de bedste intentioner. Ikommissionens udkast findes disse bemærkel-sesværdige ord om undervisningens hovedmål:For alting agtes på, at det er blot tingene ogbegreberne, ffi€h ikke ordene, der skal beuares ihukommelsen, (derfor) bør bØrnene endog uæn-nes til at udtrykke tingene med egne ord, så. atman kan mærke, at de selu forstå, huad de læse.Ordene i den mere end 200 år gamle klæde-dragt udtrykker hvad enhver ordentlig skole ivore dage stræber efter. Men så at sige overaltuden for de reventlowske og enkelte andrefremsynede mænds skoler kom de til at danneen skærende kontrast til skolevæsenets virke-lighed som, bogstaveligt talt med kongelig vel-signelse, blev påtvunget en diametralt modsatundervisningsform: Den indbyrdes Undervis-ning, også kaldet den Bell-Lancasterske meto-de efter ophavsmændene.

Den 10. august 1830 udgik der en skrivelse frakancelliet til de regionale skolemyndigheder,stiftamterne) som fik besked på at videresendeden til samtlige sognepræster. Indledningenlød:Da kancelliet har erfaret, at den indbyrdesunderuisning, uagtet de foranstaltninger som idenne henseende er foretaget, og de påmindelsersom ofte er giuet herfra, endnu ihke alleuegne

44

udføres nøjagtig i den orden og på den mådesom ued allernådigste resolution (Iæs: kongensbestemmelse) ø/ 27 august 1822 er fastsat; såskal man tjenstlig tilmelde hr. stiftamtmand ogDeres hqjæruærdighed (biskoppen) at ...Det, kancelliet "tjenstlig tilmelder" dvs. påby-der stiftamtmanden og biskoppen, er en megetkraftig indskærpelse af sognepræsternes pligttil at kontrollere om lærerne praktiserer denindbyrdes undervisning i deres skoler. Hvisikke skal de med trusler om afskedigelse brin-ges til at gøre det. Kender lærerne den ikke,skal præsterne vejlede og undervise dem imetoden. - Og man må hellere gøre sig umage,for der tilføjes:Det er en selufqlge, at uedkommende præsterkan drages til ansuar, huis ikke denne metode iet og alt ikke nøjagtig anuendes efter de fore-skreune regler.Hvis en ældre præst der var ansat fØ den 26.februar 1820, datoen for påbuddet om meto-dens indførelse, ikke er tilfredsstillendebelzendt med metodens nøjdgtige anuendelse, ogikke selu kan forskaffe sig den manglende kund-skab bør han henuende. sig til sin proust for ueddennes råd eller uejledning at erholde dennekundskab inden årets udgang ... Det var i såfald om at komme i gang. Aret gik så småt påhæld!Denne kancelliskrivelse, som er brudstykkevisgengivet her, er på grund afsin skarpe tone ble-vet kaldt "trusselcirkulæret". Den indbyrdesUndervisning skulle gennemfpres. Det var denenevældige konge Fr. VI's og et par af hansivrigste embedsmænds "allernådigste Ønske",altså en befaling. I dag er metoden næstentotalt glemt. Talemåden "op ad vægge, ned adstolper", som undertiden bruges om vidtløftig

læsning eller tale, er sandsynligvis det enestelevende minde om metoden.

Den Bell-Lancasterske Metode, eller indbyrdesundervisning, var en nærmest militærisksystematisk - og dertil biilig - metode som afbegge grunde tiltrak den militærglade konge idet økonomisk trængte Danmark.Metoden havde under mere sublime formerværet i brug så tidligt som i første halvdel af1500 tallet i Schlesien. Men det var i begyndel-sen af 1800 tallet i Londons fattigkvarterer atden for alvor blev udviklet af Joseph Lancaster.Han var kvæker. Det højkirkelige Englandforetrak derfor i sidste ende præsten AndrewBelI som havde eksperimenteret med metodenpå en opdragelsesanstalt for soldatersønner iIndien. Både kvækerens og præstens ønske varat skaffe undervisningsmulighed for de storemasser af fattigfolks børn som gik hen udennogen form for skoleundervisning.I sin fuldt udviklede form kunne en enkeltIærer undervise et meget stort antal børn sam-tidig. Undervisningsstoffet var opdelt i småbid-der og yderst systematiseret helt fra den førstebegynderundervisning. De dygtigste eleverblev hjælpelærere. Eleverne benævntes vednumre og inddeltes i grupper som marcherederundt i lokalet, hvor der på vægge og stolpervar ophængt undervisningstavler af forskelligsværhedsgrad. Efter hjælpelærernes pegepindog anvisning læste eller regnede grupperne ikor efter disse tavler i nøje afmåIte tidsrum.Når læreren piftede i en fl6jte, vandrede grup-perne til næste tavle.Elevernes standpunkter blev nØje registreret.Også udmærkelser og straffe var sat i system. ILondon udvikledes metoden efterhånden til ...

45

et fuldstændigt maskineri, huis ene hjul på detnøjeste greb ind i det andet r.r.r.r. Den var opfun-det og perfektioneret i den bedste mening fordog at skaffe de ludfattige industriarbejderesbørn i Englands storbyer nogen undervisning. IDanmark betød metoden et direkte tilbageslagfor den spirende almueskoleundervisning.Hvilket vistnok de fleste skolefolk og præsterkunne se, men ikke hindre. Enevælden herske-de jo. IføIge en rapport til kongen var metodeni 1833 indført i 2110 skoler og af de resterende351var de fleste ganske små. Men modstandenvar stigende og metoden trængtes lige så stilletilbage. Den var i realiteten afgået ved en stilledød inden en kongelig resolution afskaffede deni 1865.Der er nok ingen tvivl om at fornuften sejredehos de fleste præster i landsognene, når de stodover for skolelæreren i den lille skolestue ogskulle gøre ham til sergent med 5-6 korporalerog 20-30 unger på forskellige alderstrin undersig.Det er tvivlsomt at metoden har været forsØgt iHorne. Men kopibogen på landsarkivet viser at

"trusselscirkulæret" bleu sendt ud til præster-ne i Ribe stift. Og selv om metoden ikke direk-te blev anvendt i den vestjyske landsbyskole,øvede den sin skadelige virkning ved at sinkeudviklingen i flere årtier og trods sin påståedebillighed forbruge store summer af statensmidler på fremstillingen af vægtavler og desli-ge, som kunne være anvendt meget bedre tilskolevæsenets fremme.

En detaljeret fremstilling af dette utrolige tænomen i dansk skolehistoriekan læses i: Den danske skoles historie. bind 3 side 14-44 af JoakimLarsen. (JL).

Selv om børnene i de små vestjyske landsbys-koler i det store hele slap for at læse op advægge og ned ad stolper, foregik der megen for-stokket undenadslæren i skolen som folk i dagikke behøver at være oldinge for at have ople-vet. For de lærenemme børn var det ikke såslemt og i visse situationer udmærket at haveIært kongerækken, navnene på Jakobs tolvsønner, Ægyptens 10 plager, de sjællandskekøbstæder og andre "vigtige" ting på remse.Om ikke andet kunne man senere i livet brille-re med færdighederne over for tidens uvidendeskolebørn. Men for børn, der ikke havde arvetgenet for udenadslære, var det en plage. Forikke at snakke om de svage elever der oven ideres almindelige besværligheder ofte blevtilføjet en ydmygende behandling i forsøget på

"at banke det ind i knolden på dem", som enIærer udtrykte det og ikke lod det blive vedmetaforen.

Horne sogneråds >ekstrabevillinger"I Skoleloven af 1814 bestemtes som før omtaltminimumskravene til almueskolens fagkredsder naturligvis genspejler sig i undervisnings-materialet.Fra begyndelsen af 1870-erne kan man begyn-de at ane lidt mere om undervisningens ind-hold gennem sognerådets ekstrabevillinger tilskolerne i Horne sogn.Den 2. oktober 1875 bevilgedes der latinskeforskrifter samt danmarkskort til sognets sko-Ier ... Huorimod man, i foruentning af nærmereoplysninger forelgbigen udsætter anskaffelsenaf skriftlæsningsapparatet og Suend Grundt-uigs ordbog.Forskrifterne var man sikkert pint til atanskaffe med det samme for den latinske

46

skrift, som vi bruger i dag, blev indført iDanmark dette år. Både lærere og elever havdesikkert behov for faste holdepunkter. Man blevdog ved med helt op i 1930-erne at give børne-ne et vist kendskab til den forladte "krøllede"gotiske håndskrift de forrige generationerskrev, og som man i dag kun møder i arkiverne.

1891 var et dyrt år. Ijanuar bevilgedes 35 kr. tilgymnastikredskaber ...for at skolebørnene hanfå adgang til at Øue gymnastik i forsamlingshu-set i Horne.. (Formodentlig det i Bjerremose).I maj blev det tlI 25 Eriksens sangbøger tilBounum skole og 30 til Horne. Desuden enmelodisamling og 2 retskrivningsordbøger tilbrug for lærerne i Thorstrup-Horne. Det sidstevar dog for sparsomt - og Hornes skolevæsenvar trods alt for stort til kun 1 bog. Så sidst iseptember Iød det: ... til Horne skoles nordredistrikt beuilges 7 retskriuningsordbog, 7 sam-ling forsh,rifter og regnebgger efter skolekom-missionens bestemmelse.Først i november sluttede frådseriet med skol-ebevillingerne da der... til Stundsig shole beuil-gedes 6 stk. Hansens regnebqger I. del med

facitliste og 6 sth,. blækhorn.

Først på året 1898 bevilgedes ... en fiolin tilYderik skole og 12 skriftlæsningsbØger tilBounum skole. - Nu måtte de se at komme medderude!1904 får Horne skole kort og iagtagelsesbille-der. Året efter 75 kr. til en børnebogssamling.1911 slår man en handel af: Der beuilges fysih-apparater til Horne skole for 25 kr. mod at lærerHansen afgiuer et nyt europakort til skolen.Indtil 1923 sad nogle af børnene endnu vedlangborde for dette år ... uedtoges at indføre

tomandborde i de skoleklasser huor de ihke alle-rede findes. Stedlige snedkere anmodes om atafgiue tilbud. Tilbuddene kom til at lyde på2I,50 kr. og 25 kr. stykket.

Inventaroversigt 1904I embedsbogen findes en oversigt fra 1904 overinventar og undervisningsmidler som var tilrådighed for undervisningen:I hlasseuærelse for 3. klasse findes fqlgendeinuentar og underuisningsmidler :

22 tomandsborde. 1 pult med forhqjning. 1 stol.1 bogskab. 7 tøruekasse af træ. 7 uægtaule medlinoleum. 7 nodetaule. Rullegardiner og kappe-gardiner findes i alle tre klasseuærelser.Læsebqger: 7 sæt Bondesen og Vestergaard III.del, 1 sæt shriftlæsningsbøger af Thyregod ogHolm. 7 sæt ny testamenter. 7 bibel. Rørdamsny testamente med anmærkninger. 7 sæt regne-bqger, Andersens II. og III del. Berømte danskemænd og huinder I og II. Bakes NordensHistorie II. bind. Birg. Møller: Pattedyr og

fugle, to bind.Et sæt ,Sønderjylland" d.f H. P. HanssenNørremølle. 7 globus. Fysik og naturhistoriskeuægtauler og billeder. Kort ouer Danmark,Europø, Asien, Afrika, N. Amerika, S. Amerika,Australien. 1 bibelkort af Nørcegaard. Den dan-ske skoles sangbog 1.-5. hæfte.

2. klasses lokale: 10 lange borde. 1 pult. 1 stol.1 bogreol. 7 uægtaule. 1 tgruehasse som i 3. klas-se. 7 sæt læsebqger af Julie Klein III. del. 7 sætLandsbyskolens læsebog IL 7 sæt JoakimLarsens regnebqger.

7. klasses lokale: 6 lange borde. 1 pult medbænk. 7 bogreol. 7 tøruekasse son'L i de andre

47

klasser. 7 uægtaule. 1 sæt danshe iagttagelses-billeder udgiune af Chr. Erihsen, Københaun. 1

sæt Landsbyskolens læsebog I. del. 7 sæt Ander-sens regnebøger I. del.

Desuden findes de anordnede dagbqger, elzsa-mensprotokol, en embedsbog. Og Håndbog igymnastik.Der findes en bgrnebogsamling på for tiden 25bind.

I kuistuærelset står en stol og nogle lange bordetilhørende skolen, og på lærerindens uærelse 7

stol og et bord tilhørende skolen.

Den nøgterne liste taler for sig selv og visersikkert et normalt udstyr for en landsbyskolepå den tid. Bemærk at i første klasse er derikke en stol, men en bænk ved lærerindenspult.Det er nok ikke for at desavouere vinterlære-rinden, men antagelig en praktisk foranstalt-ning. En lille unge, som skulle have lidt ekstrahjælp, kunne sidde ved siden af hende i stedetfor at hun skulle stå bøjet over skolebordet.Det ser værre ud med lærerindens værelse.Møblementet er til at overse. Men hvis hun selvmedbragte sin seng, kom hun da til at ligge somhun havde redt. Og det kunne vel sagtens værebedre end kommunen standard i hine tider.

Bgrn, hjem og skoleNutidens børn afstedkommer et stort tids- ogpengeforbrug for forældrene. Indtil midten af1900-taliet var børn fra 8-10-årsalderen omikke helt økonomisk "selvbærende" så dog envigtig arbejdskraft i landbofamiliens økonomi.Enten hjemme eller i tjeneste hos fremmede.

Derfor var der ikke blot under det tidligsteskolevæsen, men også langt senere en standen-de strid mellem de mest konservative hjem - ogarbejdsgivere med børn i tjeneste ikke at for-glemme - og skolevæsenet. Førstnævnte havdeundertiden meget svært ved at se nytten af sko-legang og da slet ikke i den tid hvor børneneeller tjenestebørnene kunne udføre arbejde. Ogdet var jo i særdeleshed om sommeren hvorbørnene var uundværlige i datidens vestjyskelandbrug, men også ved vintertide skete derforsømmelser fordi børnene skulle arbejde. Detgik som altid mest ud over de svageste.Fattigfolks børn. Fra litteraturen kan der hen-tes utal af eksempler. Det behøver vi såmændikke. Det både anes og dokumenteres i voreegne skolers forsømmelseslister. Lærerne førtevist listerne ret npje, men det kneb mere medkonsekvenserne. Sognerådet og for den sagsskyld den enkelte lærer var tilbpjelige til atfare med lempe. Man kunne let få ubehagelig-heder i det tætte samfund hvis der blev faretfor hårdt frem. Når det tenderede mod egentligbørnemisbrug var der dog en grænse, hvad visenere skal se.Vi begynder i det små:Den 30. oktober 1885, altså ved sommerskolensslutning, fik sognerådet fra Horne og Stundsigskoler indleveret en navneliste over forsømmel-serne. 10 børn havde hver haft 2 dages forsøm-melse og 6 havde forsømt hver 3 dage.På listen fra Bounum distriktet var der 7 børnmed hver 2 dage. 3 med 4 dage og en enkeltmed 6 dage. Det drejede sig om i alt 27 børn. 16drenge og 11 piger. Det forekommer umiddel-bart ikke så alarmerende at en elev forsømmeret par dage gennem et halvt år. Men da sand-synligheden taler for at det er større børn, det

48

drejer sig om, har drengen med de 6 dage ikkeværet i skole i ligeså mange uger for at gørenytte andetsteds, i øvrigl sammen med brode-ren, der dog kun forsømte 4 dage.Hver dags forsømmelse kostede forældre ellerhusbond 6 øre. Det blev i alt 4,20 kr. på de tolister som overleveredes sognerådsmedlem O.T. Pedersen til opkrævning - sikkert ikke etbehageligt job.Den følgende vinter indleverede læreren pligt-skyldigt forspmmelseslisten fra Malle ogBounum skoler. Den fik ingen konsekvens, menfglgende kommentar: En fors4mmelsesliste fraMalle og Bounurn skoler bleu henlagt, da uejrli-get ikke har tilladt , d.t man kan diktere mel-lemklassen for forsgmmelser.Den 22. maj 1888 forelå forsømmelseslisten fraHorne skole. Adam fra Bjerremose topper listeni februar/marts - den bedste skoletid - med 14dages forsømmelse. Det er dog for groft og dahans far heller ikke vil betale mulkten (bøden),indstiller sognerådet til stiftamtet at der fore-tages resolution til afsoning. Om han kom tilafsoning eller alligevel valgte at betale, videsikke.Sognerådet bevægede sig dog oftest på listeskoog $k nok heller ikke af vejen for at tgrre ube-hagelighederne af på lærerne engang imellem:18. marts 1895 frk sognerådet en forsømmel-sesliste fra Horne skoles mellemklasse. Beløbetpå den samlede mulkt var 2,70 kr. ... som sog-nerådet enstemmigt foreslår eftergiuet, da manmå skønne, at læreren har uæret urimelig h&rdog det desuden er oplyst, at fors\mmelserne forflere bgrns uedkommende er sket på grund afdårlig uej og fgre. Yejene var for resten sogne-rådets ansvar.Med vor tids baggrund kan det være svært at

sætte sig ind i hine tiders 6konomi, vilkår ogtankesæt hos menigmand. Der var vitterligtikke så få børn der som voksne aldrig fik"nytte" af skolegangen i deres arbejdsliv. Detnøgne fysiske slid livet igennem var tilværel-sens lod for mange børn der forlod den 7-årigefolkeskole. Det var måske ikke så mærkeligt atfattigfolk afnød og den erkendelse sendte deresbørn i tjeneste og tænkte mindre på deres sko-legang. For dem var 4vrighedens skolesynunder det meste af udviklingen et utopia.I det første famlende forsøg på et almueskole-væsen var pvrigheden meget optaget af sjæle-nes frelse ved religionens hjælp. I oplysningsti-den var det nationens og i senere tider efter-hånden individets, det enkelte menneskes tarv,man så som skolens opgave.

Det var et langt sejt træk for humanister ogfremsynede mennesker at skabe forståelse forat kundskaber var en langsigtet investeringbåde for individet og samfundet. Halsstarrig-heden blandt folk kunne være svær at bryde.Der var behov for handlekraftige og humanemennesker i både den fierne og nære skole-myndighed. Et sådant menneske havdeThorstrup-Horne sogneråd i formanden, kam-merherre Theodor Rosenørn Teilmann tilNørholm. 1871 var sognerådet under forman-dens fravær tvunget til at tage alvorlig stillingtil en bondes grove tilsidesættelse af et tjene-stebarns ret til at gå i skole, men kom ingenvegne. Da kammerherren kom hjem skrev hannedenstående brev der her er citeret udensproglige tillempelser. Det fortjener nok ensmule umage ved læsningen:

49

1871 26-8 Til gårdmand Ha.ns JensenPed.ersen, HornelundFor at haue ladet den i afuigte uinter hos Demtjenende skolepligtige pige, Bodil Marie Jensen,

forsqmme skolen er De af sognerådet ikendtmulkter såIedes:

9 dages forsqmmelse i nouember 1870 27 skilling3 dages forsqmmelse i december 1870 9 skillingog 4 dages forsgmmelse i januar 1871 12 skilling

I alt 48 skilling

Den samlede mulkt er iføIge medlem afskolehommissionen og sognerådet gårdmandMads Christensen i Leruad gentagende gangeafkræuet Dem, og som grund for Deres uægringued at betale mulktbeløbet skal De haue anført,at De har antaget pigen i tjeneste på den udtryh-kelige betingelse, at hun ikke shulle fglge slzolen.

- Jng uil imidlertid herued lade Dem uide, atsagen ikke kan haue sit forbliuende dermed,men at det dikterede mulhtbeløb af 48 skillinguil bliue foranstaltet afsonet ued fængsel i hen-hold til louen af 16 februar 1866, så.fremt Deikke indbetaler det til mig her på Nørholminden denne måneds udgang.

Hensigten rned lougiuningens bestemmelser offL

skolemulkter er ihke mindst den at uærne omden skolepligtige ungdoms ret ligesåfuldt som

forpligtelse til at søge skoleunderuisning, - altsårettet både imod forsqmmelige forældre og ikkemindre imod de bqnder, som for at få det mestmulige arbejde ud af de tjenende børn afholderdem fra at følge skolen. Imod lougiuningens budkan ingen priuat ouerenskomst eller aftale befriuedhommende husbond fra det ued skoleforsønx-melsen på.dragne ansuar. Det samtyhke, som

pigen Bodil Marie Jensens forældre eller uærgermå,ske har giuet til at De holdt hende tilbage fraskolen, har aldeles ingen anden betydning endden, at De muliguis kan få mulktbelØbet erstat-tet, såfremt uedhommende dertil er istand; mendette bliuer en ganske priuat og sogner&detuuedhommende sag. Sogner&det huerken kaneller uil eftergiue mulkterne, som for decemberog januar måneder endog burde haue uæret for-doblede eller ansatte for december til 6 skillingfor huer forsgmt sholedag og for januar til 12

skilling for huer forsqrnt skoledag, altså hen-lnldsuis til 18 sh. i stedet for 9 sh. og til48 sk. istedet for 12 sk. Derued at mulh,terne gennem-gående er ansat til 3 sk. pr. dag, er der alleredeuist stØrre hensynsfuldhed imod Dem, end jeguille haue gjort, huis jeg haude uæret hiemme iuinter og deltaget i sognerådets forhandlinger.Det samlede sogneråd er enstemmigt af denmening, at de dihterede mulkter skulle foran-staltes afsonet ued fængsel, når de ikke betalesgoduilligt; og foranstaltningen uil ganske sih-kert af mig bliue indledt ued skriuelse til qurig-heden den 1. sept d.å,, Huis mulkten ikke den 31august d.å. er betalt her på NØrholm, huor gods-

forualter Plauborg af mig er bemyndiget til atmodtage beløbet. - Nørholm d. 26. aug. 1871.(undersh,rift)

Th. Rosenørn Teilmann var medlem af rigsda-gen og derfor i København om vinteren hvorrigsdagen var indkaldt. Sognerådet lededes iden tid af næstformanden som på dette tids-punkt var Frederik Horsbøl i Yderik.Sognerådet under hans ledelse skal ikke pådette grundlag mistænkes for at have taget forlempeligt på sagen. Men den var delikat. Detvar ikke bønder med det mindste hartkorn som

50

boede i Hornelund. Selv om satsen blev satlavt, for lavt, kom man alligevel ingen vegne.Det sidste skridt turde man ikke gå før den uaf-hængige og retskafne kammerherre tog sig afsagen.

Lærernes lønforholdSom allerede berørt i et tidligere afsnit varIærerklientellet i den æIdste almueskole enbroget flok. En person med kundskab og dan-nelse ville søge plads som huslærer hos detbedre borgerskab eller adelen hvis han af øko-nomiske eller andre grunde måtte afbryde vide-re studier. Et godt degneembede kunne måskekomme på tale. Men ved almueskolerne variøn, vilkår og almindelig anseelse for ringe. Atblive skoleholder ved en almueskole var neder-ste trin på rangstigen for fallerede studentersom her kom i selskab med afdankede underof-ficerer og andet godtfolk med ringe eller ingenuddannelse ud over at kunne læse og skrivenogenlunde.Øvrigheden vidste godt hvor skoen trykkede.Det ses for Hornes vedkommende af provstUde Haars kommentar til bymændenes skole-forslag af 1749: vil man ikke give skoleholderenordentlig Iøn og betingelser, får man kvalitetderefter.Men som det antydningsvis er fremgået af deforegående afsnit, skulle der gå 80-90 år indendisse tilstande blev blot nogenlunde forbedret -både hvad angår skolernes fysiske forhold ogIærernes aflgnning. Og en hgjnelse af lærernesalmindelig anseelse skete kun langsomt. PåIandet vel egentlig først i slutningen af 1800-tallet hvor der blev god brug for deres skrive-og regnekundskaber i de andelsselskaber ogforeninger der sk6d op overalt i disse år.

Utallige lærere kom til at sidde på npgleposter-ne og var sandsynligvis i nogle tilfælde sognettil større nytte her end de var i skolen.Horne sogns skolehistorie bekræfter JoakimLarsen når han skriver: Det beror p& en fulds-tændig misforståelse, når året 1814 jæunligsættes som udgangspunkt for en ny uduikling iskolens historie, Unægtelig fik skoleanordnin-gerne i dette år kongens underskrift, men ...gennemfgrelsen lod uente så længe på sig, at derforelgbig kun mærkedes ringe forandring i debest&ende forhold. I Horne sogn fortsatteomgangsskolevæsenet helt til 1830-erne.Lønforholdene var særdeles brogede. Denanordningsmæssige l6n, grundl6nnen, blev oftebeskåret. I Jylland uar det rent undtagelsesuis,selu i uelstående egne at træffe embeder medanordningsmæssig løn; endnu i 1846 uar dettekun tilfældet i 54 af Jyllands 1413 løndsbyem-beder r.r-r. Den anordningsmæssige løn var etnoget flydende begreb som skulle udtrykke enIøn som en familie kunne leve af. Man kan veltænke sig til hvad der skete med et sådan løn-system i fattige tider: Kommunerne søgte atslippe så billigt som mulig| og de hgjere myn-digheder gjorde tilsyneladende ingen aluorligmodstand mod sognerådenes tilbqjelighed tilhniberi, især da dette som regel fandt stØtte hosskolerådene. ørtHer er ikke plads til en udtømmende beskrivel-se - hvis det ellers lod sig gØre - af lærerembe-dernes indtægter. Kun en kort orientering.Indtægten var som hovedregel sammensat afen kornløn, et vist antal tønder omregnet ipenge efter kapiteltaksten, en middelpris somhvert år blev udregnet af stiftmyndigheden. Imiddelalderen af domkapitlet, deraf navnet.Desuden var der et antal tønder rug og byg in

51

natura. Der var endvidere de gamle degneind-tægter: offeret ved de tre kirkelige højtider ogaccidenser ved dåb, konfirmation, bryllup ogbegravelser. Penge som menigheden oprindeligfrivilligt betalte til præst og degn, men somsenere blev pålignet.Og sidst, men ikke helt ubetydelig: småredsel.Et udtryk der dækker over de mest forskellig-artede naturalier efter egnens beskaffenhed.Æg, mælk, smør, magre levende gæs til videre-fedning, slagtefierkræ, fisk i kystegnene osv.

Også her var der selvfølgelig visse mulighederfor at slippe lettere om ved det, hvis giveren varnærig eller forholdene i den ene eller anden ret-ning ikke var så gode.De mange overleverede vittigheder om emnethar en vis bund i virkeligheden. Fglgendeeksempel viser dog næppe almindelig praksis:Peter til læreren: "Fåer sæjer at do snåer foeren kok." Det glædede læreren sig naturligvistil, men det trak ud så han forhørte sig hosPeter: "Hvordan med den hane, får jeg densnart?" Peter: "Nej den kåem sig sgu."For lærerne var der ikke meget at more sigover. Den dystre konsekvens af lønnens koblingtil kornpriserne var jo at faldende kornpriserpåvirkede lgnnen negativt selv om der for hvertembede var fastsat en reguleringssum, en slagsmindsteløn. Degneinstitutionen var blevetophævet i 1814 og dens indtægter og ejendomovergik til kirkebylæreren der også var kirke-sanger og førte kontraministerialbogen. Detofficielle navn for den sikkerhedskopi af kir-kebogen som blev påbudt i 1812. Degnenavnetvar dog utrolig sejlivet og klæbede vedlandsbylærerne helt til vore dage.I 1883 var kirkebylærer-embedet i Horne ledigtog provsten udbad sig i den anledning en over-

sigt over embedets indtægter hvilken han fikpr. brev.:

Til proust Valeur, Guldager.I henhold til Deres hqjæruærdigheds skriuelseaf 15. ds. angående beskaffenheden af det ledi-ge skolelærer og h,irh,esanger embede i Horne,skal man ... hermed tilmelde Dem at embedetfor tiden har fqlgende indtægter: kornlØn 6 tØn-der rug og 16 tønder 2 sleæpper byg, småredseler aflØst med 3 tønder 5 slzæpper byg.Offer og accidenser 498 kr., skolepenge 70 kr.,hirkesangerløn 20 kr. og som hirkebyens skole-lærer 20 kr. (kirkebogsføringen).Brændsel 8000 klyne og 100 snese hedetøru tillærerens eget brug, bolig for en familie.Jordlodden består af 8 tønder land hjemmark,1 tønde land eng af dårlig beskaffenhed samt 3noget fraliggende jordlodder. Besætningen er 3kqer og 4 får.Reguleringssummen er 1336 kr. Det bernærkesat den nye lærer må finde sig i dersom offer,accidenser og småredsel uil bliue fordelt medden anden eksaminerede lærer i sognet, dogskal reguleringssummen ikhe komme til at gåunder 1200 kr.Lærergerningen er at underuise ældste klasse iHorne skole dagligt om uinteren og om somn'Le-

ren hueranden dog skifteuis i Horne ogStundsig sholer; Med hensyn til det ledigeembedes bestyrelse under uakancen uil sognerå-det i forening med præsten foreslå seminaristAnders Mortensen Nielsen Dejgaard. - Indlagter jeg så fri at sende en afskrift af hans dimissi-onsattest. (Anders Dejgaard blev i embedet ogbeholdt det til 1891 hvor han flyttede tilJanderup).Som det fremgår, er småredselen blevet afløst

52

med kornløn. Det skete ikke overalt på trods aftilskyndelser i lovgivningen. Flere steder holdtlærerne fast i naturalieydelserne fordi de varmere værd end afløsningssummerne.En del af jorden,"degnejorden<, som omtales,tilhørte embedet i Horne et godt stykke ind i1900-tallet og Iå ifølge ældre folk i områdethvor fabrikken Strangko nu ligger.At nogle af embedets indtægter i fremtidenskulle deles med sognets andet faste lærerem-bede, når dette blev oprettet, var et tidstypisktræk og ikke et udslag af en speciel Horne-nærighed, men derfor gjorde det vel ikke min-dre ondt.Det nye faste lærerembede blev oprettet iBounum netop i 1883 og beklædt af JeppeHansen Alsing som var seminarist og altså

"eksamineret". Offer, accidenser og småredselvar hermed i farezonen.Dejgaard i Horne frk dog lov at beholde disseindtægter fuldt ud et par år inden der skete for-ringelser. Men den 30. maj 1885 måtte sogne-rådet tage stilhng da der ... Fra skolelærer

KirkebylærerBrink, Thorstrup

PengelønKornlØn og småredsel 397,11 kr.Bolig 150,00 -

Brændsel 102,00 -

Fourage (kuægfoder) 35,00 -

Jordlodder 645,00 -

Skolepenge 59,13 -

Offer og accidenser 397,37Kirkesangerlgn 20,00Kirhebogen 20,00 -

Alsing i Bounum forelå. et andragende til rnini-steriet for Kirke og Underuisningsuæsenet om atfå ofret afsit skoledistrikt. Sognerådet uedtog atpåtegne andragenet så.ledes at skolelærerNielsen-Dejgaard i stedet for at afgiue offeretafgiuer foreløbig fra 1886 at regne 100 kr. årligt.100 kr. var dog en slags penge, ca. 7,57o afregu-Ieringssummen. Det kunne godt se ud til atsognerådet har haft et vist besvær med at fåDejgaard til at acceptere ordningen. Ellershavde Alsing vel ikke behøvet at gå til ministe-riet.

11 år senere er lønnen faldet. Dog knap såmeget som landsgennemsnittet. Embederne erikke i den sammenligning udpræget magre.Men inden for kommunens grænser var der enmærkværdig forskel på de tre faste embedersindtægter. Fra 1896 findes dette indberetnings-skema over den omregnede årsløn for disseembeder:

KirkebylærerN. Dejgaard, Horne

387,23 kr.120,00 -

96,00 -

235,00 -

72,04 -

304,08 -

20,00 -

20,00 -

LærerAlsing, Bounum250 kr.239,50 -

125,00 -

84,00 -

47,08 -

231,54 -

1825,61 kr. 1254,35 kr. 977,12 kr.

5J

I 1896 var den gennemsnitlige Iøn for fprste- ogenelærerembeder i Jylland 1097 kr. På øernevar den betydeligt højere, 1430 kr. (JLs.480)

At "degnen" i Thorstrup var så meget mere vel-aflagL end kollegaen i Horne må vist for en stordel skyldes at skoledistriktet ikke var deltendnu mellem to "eksaminerede" Iærere.Forskellen på jordens værdiansættelse kanskyldes at Brink opdyrkede skoleloddens hedeså han til sidst også bleu gårdmand (HKK s. 18e).

Om det også har betydet noget at han boedetættere på præsten, som jo havde et stort ord atsige, ville være en lettere perfid påstand. Efterskemaet, som lærerne selv har udfyldt, står detimidlertid fast at Brink fik 317o mere i Iøn endDejgård som dog fik 22Vo mere end sin sogne-kollega, Æsing i Bounum. Hans distrikt varmindre hvilket ses af skolepengene og af offeretsom han nok har fået ubeskåret i 1896. Det vir-ker en smule kuriøst at hans boligværdi er 5 kr.større end Dejgaards. Det må skyldes at lærer-boligen i Bounum var yngre. Måske har denogså været lettere at fyre op. Brændselet er i alfald sat 12kr. lavere.

I hele 1800-tallet var der løbende diskussionerom lærernes aflønning der, som vi har set,langtfra var ensartet. Lærere, som havdeanlæg og lyst til landbrug, fik som regel nogetud af "degnejorden". Andre var helst fri for denog prgvede at slippe af med den mod at beholderenteindtægten af salgssummen.Lærer Sindberg ansøgte i L872 om tilladelse til

magelæg af et husmand Jens Chr.Christensen i Tbansbøl tilhørende styhke ager-jord imod sholelærerembedets hedelod nord forTlansbøI ... Det ville sognerådet ikke gå medtil. Der blev ingen begrundelse givet for afsla-

get som dog sikkert bunder i økonomiske over-vejelser. Lærer Sindberg var dygtig, og sogne-rådet tilgodeså ham da også en smule ved enanden lejlighed hvor han frk lov til at ombyttebilæggeren i sovekammeret med en vindovn.(Bilæggeren bestod af en lukket støbejernskas-se med indfyring gennem væggen fra et åbentildsted i et tilstødende rum. Som regel køkke-net. Vindovnen derimod var en almindelig kak-kelovn med direkte af-træk gennem skorste-nen).Samme å,ir , 1877 , skrev provst Assens til sogne-rådet at lærer Sindberg fik for lidt i kornløn.Det drejede sig vist om hele 15 tønder. Det tyg-gede man noget på, men gik så med til ... pågrund af lærer Sindbergs nidkærhed og langetjenestetid at giue embedet en forhqjelse på 9tønder - men udtrykheligt kun for hans tid iembedet.De 9 tønder korn ekstra i Horne slog måskealligevel ikke helt til. For 2 år senere drogSindberg til Ølgod som førstelærer.Den gode provst Valeur pressede også på for atsikre at offerbeløbet blev på mindst 200 kr.Sognerådet nedstemte det med 8 stemmer mod1. Offerbeløbene var pålignet, og som ved alleskatteligninger kunne der opstå utilfredshed.Det må have været tilfældet i 1905 da amtetindkaldte forslag fra sognerådet for få fastsathøjtidsofferet for Lars Th. Sørensen i Sækbæk.Sognerådet foreslog 1 kr. pr. højtid.

I 1896 ansøgtes ministeriet om tilladelse til atsælge hedelodderne i TYansbøI... da disse jord-lodder hidtil ikhe har bragt læreren i embedetnæuneuærdigt udbytte og ikhe uentes at bliueopdyrket af denne, formener nxan, at embedetuil uære bedre tjent med at nyde renterne af

54

Øe,r li n go/te.,{i r{e n r{r,, Jfr a.ie n /tn utt

th/,ten.toan, .%oznt ue.rl ,frltztt< 9ho{.e.

i,tl'|p l,lzm.Alzt^te t.' e4 lc/;gr. /ra y'..4ia'u;

li.l /. "/"/rri,,9.sat 27,5 /tt; t rrel -dnlcl i.?Ialpy'e ngre; hzz li/, e I 9øm.li/l *{/, o/5O At; /t'uit' en. tertinenhl. i' ti..tt. .,'/nt%,'ttirtg'/.oty'{;g{zl ig' (.;l øl 6diue Ttntca-

e.ta,' at!c|.

. ilrurytinge r - ilil,e L lil 9/t olct{2.t o Åli z e I -{.ieneot' /zra ,%tac{* tn; /.{,: ;fi.ecre.rlnz"'?tun'

tli imrhertr{ar .rttøzett nru'(,ig' {i1, ,?agrrc -

zcizl.et/.a.t',/haatha/t-Yo.tne.f +.'/ht/e.,

Denne annonce lod sognerådet indrykhe i Berlingshe Tidendeden 6. nou. 1898. Man må haue haft suært ued at finde en lærerdette år Vintersholeåret uar begyndt. Måske uar en kandidatsprunget i sidste øjeblik. Nu lohhedes der med ehstraløn huisansøgeren uar stabil.

sdlgssurrlnxen. Tilladelsen blev givet.

Efter århundredskiftet kommer der langsomtmere fasthed i lønforholdene. Staten begyndteat regulere mere. Men pengene var stadigmeget små efter vor målestok. I 1913 fik lærerHennebjerre i Stundsig et lån til anlæggelse afhaven. Det var sikkert en velgerning på denvindblæste bakke. Lånet var på 150 kr. ... ø/afdrage i 10 år. Sognerådet garanterer for retti-dig tilbagebetaling af renter og afdrag.

Der fæster sig uundgåeligt et indtryk af en alfor ringe aflpnning af lærerne. Man kan selv-følgelig spørge om den i virkeligheden var rin-gere end andre sammenlignelige samfunds-klassers. Spørgsmålet er hvem lærerne i så fald

skulle sammenlignes med. Den eneste embeds-mand i sognet foruden lærerne var præstensom sad i sin mere eller mindre fede præste-gård, men under alle omstændigheder med enindtægt som det var utænkelig at bruge tilsammenligning. Læreren i datidens landbo-samfund skulle set fra myndighedernes sidehelst betragtes som gårdmændenes ligemand.Men det kneb alvorligt på den økonomiske side.Det varede længe inden han blev blot nogen-lunde indkomstmæssig ligestillet, hvilket dersagtens kunne føres statistiske belæg for. Herblot et jordnært eksempel fra Thorstrup-Hornekommune. En gammel gårdmandssøn sagde i1966 under en samtale: A skull i grunden hauåen te å løes. Æ skriuen og løsen fåeld let forn'Læ, men mi fåer tøt at en skuellærer fik så ringeen løen. Hvis en bondedreng dengang i 1900-tallets begyndelse -forøvrigL også langt senere

- skulle "te å løes", var det næsten en selvfølgeat det var til skolelærer. Men lønmæssigt vardet ikke tiltrækkende for gårdmandsstanden.Omtalte mand overtog efter råd og pres foræI-drenes gård som han drev pligttro til sin alder-dom, men uden entusiasme.

I l9l7 afløstes offer og accidenser med fastebeløb som blev udbetalt af kommunens kasse.Året efter melder Danmarks Lærerforening sigpå banen og andrager om lønforhøjelse for kom-munens lærere. Ved den lejlighed fikOddershede i Horne det største løft, nemlig 400kr., Kristensen i Bounum 300 kr., Hennebjerrei Stundsig 200 kr., Davidsen i Bounum 100 kr.Desuden fik vinterlærerinden i Stundsig 200kr. Sognets tre øvrige vinterlærerinder frk hver100 kr. Der ses ingen begrundelse for at vinter-Iærerinden i Stundsig fik dobbelt forhøjelse.

55

Iøvrigrt er det vel ingen overraskelse at en vin-terlærerinde var ringere aflønnet end en vin-terlærer.Ikke mere om lærernes vilkår. Siden DanmarksLærerforening har taget hånd i hanke medsagen, ved enhver at der ingen smalle steder ermed hensyn til løn og ferie -

Malle skoleTeilmann skrev i sin fundats fra 175I at Mallelå temmelig langt fra de andre byer i sognet ogmåtte klare sig selv skolemæssigt. Det harbyen sikkert gjort på sædvanlig vis ved at lejeen stue og ansætte en skoleholder. Som det vilhuskes fra skriverierne i forbindelse den pro-blematiske vinterlærer Jeppe Christensen,

Malle shole efter at den i begyndelsen af 1920-erne uar ophørt atfungere som shole og indrettet til beboelse. (Horne sognearhiu)

blev det først kendte skolehus i Malle bygget i1870.Der blev ikke ruttet med udenomspladsen.Parcellen der blev købt til skolehuset ... udggrikkun 1 skæppe land eller 1750 kuadratalen(690 m') - og huset indeholdt kun 46 m'!Der var ingen lærerbolig til skolen, men måskehar der i selve skolen trods dens lidenhed væretet værelse til en ugift lærer. Mest sandsynligthar vinterlæreren lejet sig ind hos en familie ilandsbyen hvis ikke han var bosiddende iområdet. Det var ovennævnte Jeppe Christen-sen der benævntes husmand.Efter at der i 1883 var bygget skole i Bounum,blev Malle skole nedlagt, skriver amtsskole-konsulent Harald Nielsen i bogen: Fra det kom-munale skolevæsen i Ribe Amt. Det er en fejl-

MaIIe shole i dag. Den gatnLe sholebygning danner hernen t enmoderne uilla på det grundstyhhe der i 1870 uar "ihkun 1 shæp-pe land...", men sotn nu er uduidet betragteligt. (Priuateje)

55

tagelse. Malle skole fortsatte i 40 år endnu. Fra1905 som skole for de Smgste børn. En pogeskole.I1924 var det imidlertid slut. Sognerådet note-rede: Angående skoleforholdene i Horne sogn,har forældrene til de bgrn, som i sommer shalsgge Malle biskole, tilbudt at lade dem gå tilHouedskolen i Bounum og underuises sanlmenmed de jæunaldrende børn der.Andenlæreren i Bounum får derued nogle dage,han ikke skal holde skole, nå.r han fritages forMalle skole; men han ouertager så til gengæIdnogle timer onx ugen for fqrstelæreren. Da bør-netallet er så lille i Malle - 4 børn - uil denneordning sikkert uære bedre, selu om læreren fårfridage i sholen.nDe der fridage pinte vist lidt !

Noget tyder på at der på dette tidspunkt harværet et værelse i skolen. For den 2. maj 1924skulle Chr. Pedersen nemlig betale 30 kr. fordihan har boet i skolen om vinteren. Den 12.august samme år fik H. Chr. Johansen, Malle,lov at bo i skolen for 12 kr. om måneden.Den 9. august lg27 søgtes skolen officielt ned-Iagt, men står i 1936 - sandsynligvis af gammelvane - stadigvæk opført som skole i vurde-ringsprotokollen over kommunens ejendomme.I 1956 ejedes den endnu af kommunen, men ernu anført som bolig.

Bounums ældste skoleFra Teilmanns skolefundats af I75l kender viden formelle inddeling af skoledistrikterne inordsognet, men vi ved også at bymændene iLervad, Dejgård ogAsp 24 år senere forsøgte atskille sig ud fra bindingen til Bjalderup ogBounum. Hvordan skoleforholdene derefter

blev for henholdsvis udbryderne ogBjalderupÆounum kan måske i nogen gradafklares ved længere tidskrævende arkivun-dersøgelser.På et tidspunkt - hvornår vides ikke - blev derpå Øster Bounumvej bygget et skolehus nogen-lunde magen til det i Malle. Denne skole fun-gerede til 1. november 1905 hvor det i embeds-bogen udtrykkelig meddeles at den nedlægges.Efter nedlæggelsen er den nok ret hurtigt ble-vet nedbrudt og har ikke efterladt sig synligespor.

Bounum hovedskoleSom det tidligere er nævnt kom skolevæsenet ibegyndelsen af 1880-erne under et lovgivnings-og befolkningsmæssigt pres. Det medførte atsognerådet i 1883 sendte grundplanen over enny skole med lærerbolig i Bounum til godken-delse hos skoledirektionen. Skolen, som heref-ter blev opfgrt, fungerede til 1905.2 år forinden var den blevet forsynet med en afde 4 gymnastikhuse som beskrives i forbindel-se afsnittet om Horne skole. Det var i øvrigt,som det vil fremgå af det f6lgende, i nogen gradBounum beboernes fortjeneste at disse blevbygget. Gymnastikken, som efter 1864 varkommet i h6j kurs, manglede i højeste gradegnede faciliteter. Før den tid blev gymnastik-ken trods de højere myndigheders ihærdighednegligeret på det groveste af både lærere oglokale skolemyndigheder de fleste steder i lan-det. Det var et særsyn hvis der fandtes for-skriftsmæssige redskaber og ordentligt anlagteudendørs områder. For slet ikke at tale omgymnastikhuse. Men med skytte- og gym-nastikforeningernes opblomstring efter neder-

57

J _å

Bountun skole bygget i 1905. Fotografiet stanuner fra et sdkaldt,Historish Sognekort.. Et stort fotografislz "galleri,, af sognetspræster, lærere, sognekirhen og sholerne. Indram.nrct af'borter ogslynguærh ispræng;t sødladne gttdelige ntotiuer "Sognehortet.angiues at uære fremstillet i 1919, men billederne han godt uæreen del ældre. (Horne sogne arkiu)

laget til Prøjsen i 1864 blæste der nye vinde.Beboerne i Bounum formulerede en skriftligklage over at deres børn skulle vandre denlange vej til forsamlingshuset i Bjerremose(nuv. Ølgodvej 84) for at lave gymnastik.I december måned 1900 lå f6lgende andragen-de på skolekommissionens bord:Vi undertegnede tillade os herued at ansqge denærede sh,olekommission om dt få Bounumhouedskoles børn fritaget for at gå den lange uejtil gymnastik i forsamlingshuset, da dette liggerca. t

f z mil fra skolen og cd. 't f t mil fra flere bØrnshjem. Desuden er flere af deruærende gym-nastikapparater ikke passende for bqrn, ognogle, som f.eks. ribberne, ere anbragte således,at de ikke uel kunne afbenyttes af dem.Det ønskes også, at der til Bounum skole måbliue anskaffet nogle rigtige gynlnastikappara-ter, for at børnene, når uejret tillader det, kunnefortage gynxnastik på skolens legeplads, huor-ued ui tro, at der kan udrettes langt mere i gym-nastikfaget.

,r

Indkørslen til Bounum skole i. dag nt.ed gyrnrtastiksalen t'i'a1933. Sholen, som ophgrte at limgere i 1971, ltusede i. flere arefter bolig og fabriksuirhsonrlrcd ittdtil produktiorten sprættgteratnmerne. ( Priuateje )

Laust Chr. Nielsen, Bjalderup. Sqren Jensen,Bounum. Mads Kristensen, Vadgaard.Lærer P. Pedersen støttede ansøgningen ogskrev blandt andet: Til anbefaling for andra-gendets beuilling må også tjene, at det nøduen-diguis må bliue til skade for disciplinen i enskole, når der findes fag, huorom forældre sige,at deres bØrn ikke skulle deltage deri, medenslæreren sige, at de skulle.Sognepræsten C. J. Bang sendte på skolekom-missionens vegne brevet videre til sognerådetmed denne støtteerklæring:I anledning af medfqlgende andragende fraLaust Chr. Nielsen, Søren Jensen og MadsKristensen, forsynet med lærer P. Peterserts erk-læring skal jeg udtale fqlgende:Hensigten med gymnastikunderuisningen erih,ke blot at g6re legemet smidigt og bøjeligt,men også at bidrage til helbredets uedligehol-delse og sindets forfriskelse på samme mådesom børnenes leg i frikuartererne.Ligesom det imidlertid er en kjendsgerning at

,t

58

mdnge små. ophold mellem timerne er langtsundere for bgrnene end et eller to lange, s&ledesuil også huerdags eller huerandendags øuelse igymnastile uære langt mere formåIstjenligt -selu om det kun uar'f, time huer gdng - end denblot ugentlige quelse, om også denne strakte sigouer 7'f ' til 2 timer.Da jeg også må indrØmme, at den nuuærendeordning har uirket meget uheldigt på discipli-nen i skolen, uil jeg gjærne anbefale sagen pådet bedste og henstille til det ærede sogneråd omder ikke i ued huer af sholerne i Horne ogBounum kunne anbringes et klaureapparat medde nøduendige requisitter, skr&stang og gang-brædt, således at gymnastikken med den nyeskolelous ikrafttræden til 7. januar 1901 fremti-digt bleu foretaget ued sholerne. ThorstrupPræstegård den 14. december 1900. C. J. Bang.

Undertegnede tiltræde ouenstående på denbetingelse, at også. Yderik og Sig skole forsynesmed samme gymnastihapparater.Thorstrup den 14. december 1900. NielsHorsbø|. Jens Gantzel.

Også ui finder det formålstjenligt og rigtigt, atde allernøduendigste gymnastikapparater fore-findes ued samtlige skolerne i kommunen, altsåogså ued Stundsig skole, og kan derfor ogsåanbefale andragendet.Horne d. 161 12 1900.Peter Petersen. N. J. Bahkesen

Enden blev at kommunen opførte gymnastik-huse ved Bounum, Horne, Yderik og Sig skoleri 1903.

opførelsen af en ny skole i Bounum. Overslagetlød på 12.000 kr. og var lavet af samme H. J.Christensen som to fu før lavede overslaget forHorne skole.Til skoledirektionen skriver sognerådet at ...

skolestuerne for III. og II. klasse bliuer 24 x 18

fod huer (7,5 x 5,6 m) og for L klasse 16 x 18 fod(5 x 5,6 m) og da der for tiden kun er i alt 75skolesggende uil lohalerne bliue store nok, selumed en betydelig tilgang. Loftets højde fra gul-uet bliuer 10 fod (3,14 m). I aIt LL2 m' klasse-værelser og ingen faglokaler. 1,49 m'pr. elev.Så kan man jo regne lidt på hvor mange m' enskoleelev beslaglægger i dag.Til sidst oplyses det at ... Det nuuærende skole-lokale med forstue indrettes til bolig for anden-læreren. Med skrivelsen fulgte tegninger overdet nødvendige køb af grund og bygningernesglacering. Tegningerne eksisterer endnu.Aret efter frk andenlærer H. E. Hansen kom-munen til at indrette et sløjdlokale på loftet.Det var store ting at kommunen gik med til ensådan luksus. Hansen, der havde taget fleresløjdkurser i København, lånte sløjdredskaber-ne af Dansk Sløjdforening og underviste så etpar vintre i sløjd.

I 1933 havde det gamle gymnastikhus længeværet utidssvarende. T[ods krisetider blev derskabt udvej for en ny gymnastiksal, 14 x 7

meter, et skolekøkken og nogle smårum.Rindende vand og vandkloset måtte vente til1939. Omsider blev der i 1953 indrettet bade-værelse, toiletterne blev fornyet og der blevindlagt centralvarme.Det sidste var førstelæreren nok især glad for.Hans lejlighed havde man for år tilbage isoleretmed cellotexplader, men sømmet dem direkteDen 29. maj 1905 blev der holdt licitation over

59

på muren. Det var uheldigt for efter få år trakde fugt. Ved sognerådsmødet den 13. maj 1946var førstelærerens lejlighed på dagsordenen.Den er fugtig. ... der shal indlægges centraluar-me og cellotexpladerne aftages og påsættes igenpå lister, står der i protokollen. Forhåbentligfik man ordnet cellotexpladerne med detsamme for der gik altså 7 år endnu inden cen-tralvarmen kom.

Med skoleloven i 1958 bankede skæbnen påskolens dør. I amtsplanen var den reduceret tilpogeskole. Der var imidlertid et stærkt ønskeom at beholde en "hel" skole med alle 7 årgan-ge. Det lykkedes sogneråd og skolekommissionat overbevise myndighederne om det hensigts-mæssige og økonomiske i at bevare skolen ogudbygge den med et klasseværelse mere så den4-klassede skole kunne blive 5-klasset med 4lærere. Sognerådets argumentation kan læses iafsnittet om Horne skole hvor brevet til skole-direktionen er citeret.12 år senere kom kommunalreformen. Strid ogdiskussioner foregik overalt i randområderne.Skulle man væIge den ene eller den anden side.Enden blev som bekendt at hele Horne sognsluttede sig til Varde storkommune. I 1971 varBounum skoles skæbne beseglet. Bgrnene for-deltes uden større besvær mellem Horne skolesklasser. Endnu en nedlagt landsbyskole blevudbudt til salg.

Sækbæk skoleOmkring 1868 blev der oprettet en skole iSækbæk, eller nærmere bestemt i Teglladen("Æ Tegllås"). Der findes en kort beretning fraden vinterlærer som havde embedet i vinteren

1870 og de fplgende to vintre. Læreren var JesPallesen som indledningsvis er citeret her ibogen. Han var 22 år, da han tiltrådte som vin-terlærer, og skrev som ældre mand i sine erin-dringer blandt andet:... lyst til læsning haude jeg altid haft ... lærerSindberg haude begyndt at holde aftenskole, i etpar uintre sØgte jeg den, tog så lidt priuatunder-uisning ued samme lærer, tog så til prqueksa-men i Jerne (ved provsten) og fik attest for atkunne uære lærer, dog helst for nederste klasse.... og bleu så uinterlærer i Sækbæk og Hornesnederste klasse, huer anden dag huert sted.Forholdene uar dengang meget primitiue foralting i Sækbæk. Det uar et lejet 2-fags uærelsemed stampet lergulu, som udr s& blødt at en stolsom jeg sad på kunne synke et kuarter (15,7 cm.)ned i jorden, huis jeg bøjede mig. Den årlige lqnfor en sådan plads uar 8 tønder byg efter kapi-teltakst, andel i skolepenge og 4 rigsdaler i kost-penge, i alt godt 100 rigsdaler for en uinter...

Den 31. juli 1874 blev sognerådsmedlem PederLauridsen i Stundsig pålagt at kontrollere omdet aftalte brændsel var leveret til skolen iTeglladen.Beboerne skulle levere brændsel til opvarmnin-gen. Tørv og "klyns". Det første var tørv skåreti hedens lyng- og morlag, medens klyne var denvestjyske betegnelse for dyndtørv - det manandre steder i landet forstod ved tørv.Forholdene var dog efterhånden blevet fortrange og kummerlige i Sækbæk, og myndighe-derne pressede på for ændringer til det bedre.

Stundsig skoleDen 26. februar 1879 modtog sognerådet en

50

skrivelse fra skoledirektionen med påIæg omat skaffe bedre og stgrre skolestue i Sækbæk.Sognerådet svarer at det havde vist sig umu-ligt, og at man derfor har besluttet at bygge enhelt ny skole for Horne sogns søndre distrikt -om man selv må bestemme hvor skolen skalligge? Det måtte man tilsyneladende. Desudenspørger sognerådet om det distrikt, som nusøger skolen i Sækbæk, må forpligtes til at søgeden nye skole. Man oplyser samtidig at Hornesogns søndre distrikt omfatter Stauskjær, endel af Sækbæk, Stundsig og den vestligste delaf Fruerlund.Der gik alligevel tre år inden skolen stod fær-dig. Der var nemlig opstået slagsmål - natur-ligvis kunne man næsten tilføje - om skolensplacering.Beboerne i Stauskjær ville have den nye skoleflyttet længere mod vest. Det turde sognerådetikke indlade sig på af frygt for beboerne iStundsig hvoraf mange i så fald ville forlangebørnene optaget i Horne skole som ikke kunnerumme flere.Sognerådet mente Øvrigt ikke at der var forlang vej fra Stauskjær til den påtænkte nyeskoles placering. Rådet ville dog sikre sig ogskrev til skoledirektionens formand at mangerne ville ... høre Deres hqjæruærdighedsmening angående denne sag, muligen at detikke kan ordnes uden at Deres hqjæruærdighedskulle tage det i gjensyn. I den anledning er detat 2 sognerådsmedlemmer er ouerbringere afbreuet, fordi ui hurtigere kunne få besked, da uigerne uil til at bygge. Jeg sender konditioner ogouerslaget med ... ui uil helst sætte 6 uentiler iskolestuen i stedet for trækruder, da de uanske-Iigt uille stå sig i et hus, som ligger så frit forblæsten, og der må absolut hunne bliue uentila-

Det ældste hendte billede af Stundsig shole (fra HistorishSognehort). Sholen bleu bygget i 1882 og fungerede til 1961. Påtrods af sognerådets ønshe bleu sholen åbenbart alligeuel forsy-net med træhruder i stedet for uentiler. (Horne sognearhiu)

Klasseflgjen ued Stundsig shole i dag. Den forlzenuærende skoleer ongiuet af store træer. Resultatet af det ltauelån på 150 hr.sotn læreren fik og sognerådet hautionerede for i 1913.(Priuateje)

61

tion nok i sådan hus med 6 uentiler. Med hen-syn til gymnastikapparater da shal sdn'Ln'Le

homme i orden snarest ...

Sognerådet søgte altså moralsk og autoritativstøtte hos den hpjærværdige provst, formandfor herredets skoledirektion. Og man nØjedesikke med det langsomme og stumme postvæs-en, men sendte to mand af sted som kunne talefor sagen og bringe besked med tilbage straks.Den 1. juni 1882 blev licitationer og overslagomsider lagt ud til gennemsyn i Horne kro, ogbyggeriet på bakken i Stundsig ført ud i livet.En anelse om fortsatte bryderier med folkene iStauskjær får man ved læse at sognerådet i1888 måtte anlægge en hedevej fra Stundsigskole til Stauskjær.

Protokoller og andre papirer af historisk værdii forbindelse med Stundsig skole er for største-delen bortkommet. Af det sparsomme, der ertilbage, ser der ikke ud til at være foretagetstørce ændringer f6r sognerådet den 23. april1910 bifalder sholekommissionens forslag omat der oprettes et enelærerembede i Stundsig ogopfgres skolelokale for 2 klasser. Den 29.august året efter noteredes i sognerådsproto-kollen: Til lån til byggeforetagender optoges ca.30.000 kr. Jord til Stundsig shole købes til 100kr. pr skæppe land (L450 kr./ha). Det forlyderikke hvor megen jord der købes.Fire måneder senere kort efter nytår noteredesognerådet at der forelå en Regning fra arki-tekt H. J. Christensen ouer arkitehthonorar forskolebygningerne 305 kr. Da byggearbejdet ikkeer færdigt finder man det tidligt noh at betale.Måske er der ved samme lejlighed bygget etgymnastikhus nogenlunde magen til dem fra

1903 i Horne og Bounum, men det kan væresenere. I L934 meddeles det at Stundsig gym-nastikhus skal have indlagt elektrisk lys.Fem år senere, samtidig med det store byggerived Horne skole, faldt der også lidt af tilStundsig. Der blev indlagt vand, indrettetvandkloset og bygget læ- og cykelskur. Og i1949 frk lærerboligen i Stundsig badeværelse -46 år efter en mere heldig lærer i Fåborg sognhvor sognerådet allerede dengang flottede sig.

Så kom skoleloven af 1958 der afskaffede denlandsbyordnede skole. Den 12. maj 1959 holdtskolekommissionen mØde om hvordan under-visningen bedst kunne foregå, indtil de nødven-dige udvidelser af Horne og Bounum skoler varforetaget. Man vedtog at tredje og fierde årgangfra Horne skoledistrikt skulle gå i skole iStundsig sammen med tredje og fierde årgangfra Stundsig skoledistrikt. Alle de øvrige børnfra Stundsig og Horne skulle undervises iHorne skole hvor der skulle oprettes et lærer-embede mere. På den måde kunne det lade siggøre at få fuld årgangsdeling. Der var vistnoken del trængsel og alarm i de par år, der gik,inden udbygningen i Horne var fuldført og allekunne flytte ind til rummeligere forhold.Stundsig skole blev solgt. I første omgang tilfrrmaet Strangko.

Hornes ældste skoleHorne kirke ejede fra gammel tid et degnebol,en lille gård, syd for kirken. Degnebolet stam-mede fra en tid langt tilbage. For allerede i densidste katolske tid (før 1536) var Horne præste-kald annekteret under Thorstrup og havde der-med samme præst og degn. Degnen boede i

62

iri'p"'--..Hffihk

./t

Billedet cr fi'a lbr 19i19. Dcr er ettdttu ingen tilb_t,gnirtg t'cd dcn "n!e" skole oucrst i hi.lLedcl. (Hontc sogttearkit')

Thorstrup bortset fra de tider da man måtteklare sig med løbedegne.Ved nyordningen af skolevæsenet i 1830 fikHorne igen en fast degn. Eller kirkebylærersom var den rette betegnelse, men som næsteningen brugte.

Den ældste skolebygning i Horne blev bygget idet nordre kirkedige. En både 6konomisk ogsymbolsk placering. Økonomisk fordi man slapfor at skulle købe jord da kirken ejede grunden,symbolsk fordi skolen var "kirkens datter" ogvedblev at være det helt til 1933 i den forstand

63

at gejstligheden havde det store ord at sige iforbindelse med skolen. I nævnte år ophævedesomsider det gejstlige tilsyn med skolen.Den gamle skolebygning ligger der endnu.Siden den blev afløst som skole i 1903, har denhuset en slagterforretning, et cykelværksted ogdiverse lejemål. For få år siden blev husetsmukt restaureret.Desværre frndes der ikke som for Hodde gamleskole årstal og regnskab for opførelsen. Mender er dog rimelig vished for at den er opført i1830 eller kort efter i forbindelse med nyord-ningen af skolevæsenet. Indirekte bestyrkesdette af et brev fra Th. Rosenørn Teilman hvorhan i forbigående nævner at ... før skoleplanenaf 1830 haude Horne sogn 8 omgangsskoler...Den faste lærer har givetvis fået et skolehus ogomgangsskolernes antal dermed reduceret.Læreren, som hed Jens C. Christensen, varsognets første seminarie-uddannede lærer...

han uar af den gamle skole, dygtig, men streng.(HKK 217)

Skolen i kirkediget slog til i mange år. Men fol-ketallets stigning i sidste halvdel af 1800-talletpressede lokaleforholdene.I 1870 kom sognerådets årlige indberetning omskolevæsenets tilstand retur fra skoledirektio-nen med en anmærkning om at skolestuen varfor lille. Hos myndighederne var der en våg-nende opmærksomhed på sundhedsfaren vedsammenstuvning af børn i små beklumrederum. Og i Horne skole manglede der 32 kubik-fod volumen i det lovbefalede minimum i for-hold til børnetallet.Næstformanden svarede henholdende. Manhavde fra læreren fået oplyst ... at afgangen fraØuerste klasse i anledning af konfirmationen uilbliue som tilgangen fra nederste klasse, huorforman tør anmode om, ctt sagen stilles i bero, ind-til man ser huorledes forholdene stiller sig efterendt skoleeksamen i foråret.Status quo var altså godt nok for sognerådetselv om det betød mindre rum end loven kræve-de. Dengang, som undertiden også nu, har dervel hersket den opfattelse at myndighederneskrav var unØdvendigt vidtgående. De fleste ste-der var man sikkert nok vant til mindst lige så

beklumrede forhold i hjemmene. Tfange stue-huse, mange børn og ofte tre generationerunder samme tag. Og sognerådet ville gerneslippe for at udvide skolestuen. Udgifter varder nok af.

Det ser ud til, at sagen virkelig blev stillet ibero. Måske har man frflet lidt med skoledi-strikterne, som ikke var så faste, og flyttetnogle børn til skolen i Sækbæk.I 1882 er grænsen imidlertid nået. Horne skole

Den gamle shole i diget set fra hirkegården i 2003. (Priuateje)

54

skal have en tilbygning så der bliver 2 skole-stuer - og i Bounum skal der bygges en helt nyskole og lærerbolig. Sognerådet ansøgerStiftamtet om tilladelse til at optage et lån på6000 kr. som tilbagebetales ... i 20 på hinandenfølgende år med 300 hr. årligt... Lånet bevilges.Men - helt nutidigt - budgettet holdt ikke.Derfor afsendes der den 24. sepL.1883 en nyanmodning til stiftamtet: ... På, grund af at dertil skoleuæsenets bygninger bleu stillet størrefordringer end man (sognerådet) haude tænktsig, henuender man sig på ny til det ærede stift-amt med anmodning at måtte optage et lån tilpå 3000 kr. og afbetale som det fgrste i 20 år ...Man fristes til at sige: Intet nyt under solen -hverken årsagen, som sognerådet ikke undla-der at understrege, eller overskridelsensstørrelse. Snakken har gået i sognet om detdyre byggeri.Syv år senere, den 4. oktober 1890, vedtogesdet at indførtes tredelingen i Horne skole.Hidtil begyndte eleverne deres skolegang i "ælille skuel,, og sluttede i "æ stuer skuel". Dervar kun de to klasser til alle årgangene. Vedtredelingen blev der færre elever/årgange pr.lærer, men det krævede at skolen fik tilbyggetet fag mere så den kunne indrettes med treklasseværelser. Det blev besluttet den 25.august 1891. Formentlig lige tids nok til atarbejdet kunne være færdig tit vinterskolensbegyndelse i november. Ved samme lejlighedblev der opføfi et tørvehus. Hvor skolen førhavde sit nødvendige brændsel, forlyder derikke noget om. Sandsynligvis har tørveneværet opbevaret på skolens loft.

Skolen fra 1903Tolv år senere kommer det endelige brud med

Sholen fra 1903. Efter beuohsningen at dømrne er billedet taget3-4 år efter opførelsen. Bemærk de smårudede uinduer sornhlædte bygningen bedre end de nuuærende. (Horne sognearkiu)

den gamle skole i kirkediget. Den 4. rnaj 1902hedder det kortfattet i sognerådsprotokollen:Det uedtoges at der i 1903 skal bygges lærerbo-lig og skole i Horne. Forarbejdet fremmes sna-rest.Den 9. januar 1903 kunne man så i den domi-nerende avis, Ribe Amtstidende, læse fglgende:Ny sleolebygning. Thorstrup-Horne sognerådhar for en pris af 1500 kr. af Laurids Sørenseni Horne h,øbt ca. 1 tønde land, beliggende uest

for L. Sgrensens bopæL Sogner&det agter tilforåret herpå at bygge ny skole for 3 klasser,samt bolig for 2 lærere, og efter alt at dømme uilskolen i alle måder bliue tidssuarende indrettet.Den 11. februar var der sognerådsmøde på fat-tiggården. Ved punkt 5 på dagsordenen notere-des: Tegning ouer den nye skole i Horne frem-lagdes og sØges licitation snarest ske kan.Og sognerådet sendte fplgende brev til skoledi-rektionen:TiI skoledirektionen for Øster og Vester herce-ders prousti.Thorstrup-Horne sogner&d tillader sig allerær-

55

bødigst at andrage den høje skoledirektion omapprobation af hosfqlgende plan og ouerslag tilopfgrelse af en ny skolebygning i Horne; (samt 4gymnastikhuse, et ued huert af kommunens 4houedskoler:Yderik, Sig, Horne og Bounum).

Anledningen for de påtænkte byggeforetagen-der er følgende:Efter skolelouen af 24. marts 1894 bleu det nød-uendigt ued Horne skole at ansætte en fastandenlærer, som man foreløbig har erstattetafsaun af bolig med et årligt pengeuederlag. Vedden gamle skole er der ikke plads for tilbygningog da man Ønsker at haue andenlærerboligen iumiddelbar forbindelse med skolelokalerne og

førstelærerens bolig, har man anset det nøduen-digt at opfgre en ny skolebygning med 3 klasse-uærelser og bolig for fqrstelærer, andenlærer oglærerinde. Den gamle skole såuel som fqrste-lærerens bolig er derfor uheldig beliggende,umiddelbar op på kirkegården.For en købesum af 1500 kr. har man sikret sigen jordlod på 1 tgnde land nord for Horne kirheog skole, hgjt beliggende med god fald mod sydog uest. På pladsen er grauet en brØnd med goduand 7 alen dyb.De medføIgende tegninger, ouerslag og beskri-uelser er udfqrt af murer H. J. Christensen iVarde.Skolebygningens opfgrelse er anslået til 19.530h,r. (4 gymnastikhuse anslået til4000 kr.)Da byggeriet agtes udført nu i foråret, tilladerman sig at andrage om at sagen må nyde hur-tigt fremme. Thorstrup-Horne sognerådd. 14. april 1903. (sign.)

Og provsten reagerede hurtigt. Ælerede dagenefter at have modtaget brevet skrev han tilba-

ge og bad om yderligere specifikationer da hanvidste at fysikatet (embedslægeinstitution ind-til 1914) ellers ikke ville godkende projektet.Overslaget var som meddelt udarbejdet af H. J.Christensen Varde og lød således:Murmaterialer 5300 kr., murerarbejde 2500 kr.Tgmmermateriale 4500 kr., tgmrerarbe.ide 950hr, Snedkerarbejde 2000 kr. Smede- og jerns-tgberarbejde 1200 hr. Malerarbejde 580 kr.Skifferdækker og blikhenslager 2500 kr.Tilsammen 19.350 kroner.Materiale- og udførelseskrav blev omhyggeligtog grundigt beskrevet for alle dele af arbejdet,helt ned i detaljerne. Da tilbuddene på arbejdetindløb, viste det samlede beløb sig 5 7a mindreend overslaget. Det afsluttende regnskab overbyggeriet har ikke kunnet frndes. Men dennegang var der luft i budgettet. Så sognerådetkunne den 17. august 1903 roligt notere at:Der beuilgedes 175 kr. ud ouer licitationssum-men til skffirdækker Feddersen p.g.a, at der påHorne skole er påIagt prima skiffer. Denne skif-fer kan man glæde sig over den dag i dag.

Horne kirkeby havde fået en skole der efter altat dømme var tidssvarende indrettet, som avi-sen skrev i januar 1903. Mærkeligt nok lederman i samme avis forgæves efter en omtale afskoleindvielsen, da skolen stod færdig. Avisenkunne nok komme til Fåborg kommune, måskefordi der her var tale om en lille sensation.Avisen meddelte at 14. oktober indviedes iFåborg ... En moderne landsbyskole ... 3 h,lasse-uærelser, bolig for læreren og badeuærelse. enes-tå.ende for en landsbyskole ... I Horne måtteman trods nybyggeriet stadig ud til brønden.Der må vel have fundet en indvielse sted underen eller anden form, selv om avisen glemte det,

56

og det heller ikke fremgår af protokollerne. Dervar også andet at glæde sig over i sognet det år.Den 28. september skrev avisen: Byggen her påegnen uar i år næsten lige så god som på gerne

... også god kærne i rug og haure. Ikke en dårligkendsgerning for sognerådet i en landkommu-ne der lige havde bygget en helt ny skole ogmåtte imødese flere udgifter. Gymnastikkenhavde fået vind i sejlene, men vilkårene forudøvelsen var elendige. Ikke mindst for nord-sognet som vi har set.Sognerådet var nødt til at gØre noget ved det,men kunne ikke nøjes med at tilgodese etenkelt område - ikke engang hele sognet. Detvar hele kommunen eller ingenting.

Fire nye gymnastikhuseDerfor besluttede sognerådet at bygge 4 Wm-nastikhuse å 1000 kr. stykket efter følgendeplan der også viser hvad man kunne få for 1000kr. i 1903:

Plan og beskriuelse af 4 gymnastikhuse iThor strup - H orne kommune.7. Ved houedsholerne i Yderih, Sig, Horne ogBounum opfgres gymnastihhuse umiddelbartop til skolens legeplads, således at denne kanbenyttes til friluftsøuelser samtidig med øuelseri salen. Der er rigelig adgang for lyset og for godsund luft, og beliggenheden er tilstrækkeligtfiern fra forstyrrende larm. Grundstykket sikresmod fugtighed ued udgrauning og påfyldning afgruslag.2. Husene opfgres af 4 x 5" tømmer i bindings-uærk med 112 stens mur foran på 7 stens sok-kel. Murene opnlures i halk og berappes induen-digt og fuges uduendig. De skal haue en længdeaf 20 alen og en bredde af 10 alen, alt induen-

digt måL. (12,56 x 6.28 m). Der skal ikke uærebjælkelag og højden til hanebåndene skal uære7 alen (4.34 m).Tlæuærket sammenholdes af jerntrækbånd.Taget dækkes af tagpap nr. 0 på pløjede bræd-der.Til belysning og udluftning indsættes store uin-duer i begge gaule til på uippehængsler at åbnesog lukkes med snore. I siderne anbringes sånlange uinduer, at lysfladen kan udggre 1 l6 afgulufladen.3. Indgangsdøren anbringes i den ene gauldirehte til salen uden forstue.4. Gymnastiksalens gulu lægges af 1.25 x 5"høulede og plqjede brædder, der lægges på tuærsaf salen.5. Salen bliuer ikke opuarmet, rnen der sqrges

for tilstrækhelig uentilation og renholdelse.

Når det anføres at husene "opføres i bindings-værk*, må man ikke forestille sig en tavlet bin-dingsværks mur i gammeldags forstand. Der ertale om et hus rejst af stolper på en sokkel medplads til en enkeltstens mur på den udvendigeside. En såkaldt "1/z stens mur< der ikke harnoget at gøre med "halve steno, men blot beteg-ner en mur af bt lag mursten anbragt på langsi muren. Det var en billig måde at bygge på.Små 79 m2 under tag med fast mur, gulv, dør ogvinduer for 1000 kr.I dag synes vi nok det var barske vilkår at bydebørn hvis meste skolegang foregik om vinteren.Men gymnastikhusene var et stort fremskridt.Ved Horne skole lå gymnastikhuset paralleltmed skolen der hvor læskurene er i dag. Denfungerede helt til 1939. Der er tvivl om at dernogensinde blev installeret en kakkelovn til atbryde den værste råkulde ved vintertide.

67

Ligeledes om der blev påbygget en forgangsenere. Hvad der ikke er tvivl er at husene varbiiligt opfgrte, og at tagene ikke altid blev or-dentlig vedligeholdt. Huis der bleu frostuejrefter tg hunne ui ikke bruge salen for guluet uarda isglat fortæller en over 90-årig mand fraHorne. I hans skoletid var husene godt 20 fu årgamle. For Hornes vedkommende blev gym-nastikhuset først afløst 17 -18 år senere i 1939.Så taget er vel blevet repareret.

Horne havde fået en ny skole med en lærerbo-Iig i hver gavlende. Bygget til at holde længe.Og "tidssvarende" er et elastisk begreb. Dersker forbavsende lidt i de næste 35 år. Dog,moderne tider pressede på. Den 29. september1915 hedder det i protokollen: Andragende fralærer Hansen Horne om indlæg af elektrish, lys ilærerboligen ued Horne slzole hunne ikke beuil-ges. Den 27. november fik Hansen alligevel sitlys bevilget, men da havde han indgået en afta-le om "medfinanciering"; Han skulle betale 1/3af omkostningerne, og ... den fremtidige uedli-geholdelse af el-ledningerne er kommunenuuedkommende. Flytter læreren, må han betaledet resterende eller ordne det med sin efter-mand.Seks år senere ansøgte han om at få indlagtelektrisk lys i et klasseværelse og forstue. Detbevilgedes.Da skolen er 30 år gammel indrØmmer sogne-rådet, at en ... restauration af de små huse uedHorne sh,ole .,. er hårdt tiltrængt. Og den 13.juli 1933 forelå et overslag over et projekt med

"udskyldning" sf klosettet m. v. der ville koste965 kr. Man vedtog dog... at udsætte spørgsmålet indtil man haude et

ouerslag fra Vedsted-Hansen ouer, huad det uillehoste med en anden og billigere ordning medspande.Tegningerne forelå en uge senere, men hånd-værkertilbuddene var for dyre, så arbejdetudsattes til næste år. Det blev det ikke billige-re af. Det tilbud, der nu forelå og vedtoges, hed,VC-huset med uandanlæ?", samlet pris:1495,60 kr. - Før forundringen slår over i for-argelse over sognerådets fodslæberi, skal manlige erindre sig at der i 1933 var krisetid af etomfang som vi har svært ved at forestille os.

Sognekassen var desuden dette år belastet afbyggeri ved Bounum skole.For at være så korrekt som muligt selv i ensådan sag oplyser æIdre folk at "huset medvandanlæg" ikke var træk og slip som mankunne tro af betegnelsen ,[Q,., men bestod afen udskylningsrende under siddebrætterne. -Nærmest som det kendes fra Romerrigets stor-hedstid.

Den første store tilbyg:ringI 1938 var den værste krisetid ovre. Tilgengæld lurede krigens skygger i horisonten. IHorne havde man tvunget af udviklingen, nyeskolelove og vel også af egen erkendelse beslut-tet at udvide og modernisere skolen. Det kunneikke vente længere.Aret efter i august 1939 forelå arkitektensopgørelsen over udgifterne ved det afsluttedebyggeri: 53.199 kr. Gymnastiksal med bad,birum og inventar kostede 32.975 kr. Sløjd-lokale med inventar, 6.053 kr. SkolekØkken ogspisekammer, 7.500 kr. Opholdsstue, 4.I7I kr.og cykle- og læskur, 2.500 kr. Der var naturlig-vis elektricitet overalt, og inkluderet i prisenvar også et centralvarmeanlæg. Samtidig blev

68

Krogslrcde rned si.ne gytlTndster i Hortrcs t'lttnlrcnde nye gynt-nastihsal den 27. september 1939. Kristiort Krogqslrcde, der uareleu af Niels Buhh, haude 2 år t'br oprettet Gcrleu ldrætsltøjshole.( Priuateje)

der indlagt centralvarme i den gamle bygning.Det kom til at koste førstelæreren værdien af 4tons kul å 38 kr. og andenlæreren 2 tons. TilgengæId kunne de så bare skrue op for varmen.5. juli besluttede skolekommissionen, som detstår i protokollen, at holde et "indvielsesmøde(i første halvdel af september. Det blev i krigensskygge. 1. september overfaldt tyskerne Polen,og i Danmark besluttedes det at indkalde sik-ringsstyrken. Den 1. og 3. september blev sol-dater-årgangene 1934-1938 indkaldt. Omtaleaf indvielsen har ikke kunnet findes. Måskeblev den aflyst på grund afde dystre udsigter.

TVsk lazaret på skolenInden den nybyggede herlighed ved Horneskole var et år gammel, var Danmark besat afden såkaldte tyske værnemagt.De fem besættelsesår satte sig ikke mangeskriftlige spor i protokollerne. Et enkelt notatfra den 10. marts 1945 forLæller at sognerådetville udskyde malingen af skolevinduerne, men

værnemagten ville straks selv male dem, ogsognerådet skulle betale malingen. Ud overdette notat er det lykkedes at finde skemaetsom den danske regering udsendte kort efterbesættelsens for at få opgjort skaderne påoffentlige bygninger m. v. Det fremgår heraf athele skolen, inklusive lærerboligerne, varbeslaglagt af tyskerne fra den 20. maj 1944 ogførst blev rømmet 1. august 1945.Er det sparsomt med skriftlige vidnesbyrd omde godt 14 måneder tyskerne havde beslagiagtskolen, lever erindringen endnu hos de over 70-årige fra sognet.Skolen blev anvendt Lll),azaret. Der var indret-tet operationsstue i førstelærerboligen, og iandenlærerboligen var der et diætkøkken.Døden var ofte gæst fortæller en af ældre: Nårder døde en på. lazarettet kom de liget i entrækiste og bragte den om på kirkegården huorde bare trak bunden ud af kisten som de så togmed hjem og kunne bruge igen. Det uar barba-risk. Engang stod der en gammel kone heltalene tilbage på. kirkegården. Hun har uel uæreten flygtning, måske en pårgrende til soldaten.Det uar næsten ikke til at holde ud at se på fornaboerne, det der foregik, det uar jo mennesker.De eneste civile danskere, som frk lov at bo påskolen under beslaglæggelsen, var et par ældremennesker, Søren Olling og hans kone, somboede i en lejlighed under taget på den nye flgj.Han var pedel, og det var vel afpraktiske grun-de, bl.a. for at passe fastbrændselsfyret til var-meanlægget at de fik lov at blive boende. Jeggik tit op til Søren Ollings og snakkede meddem. Det uør hårdt ued dem, de så jo så meget.Han kunne heller ikke lide når de amputerede,for så smed de bare lemmer og sådan noget ned

69

Pistol fra besættelsen. Urtdcr grat,earbejcle i. forbindelse ntedetablerirtgen af Legepladsen i 1994 landt en drertg dettne ru.stnepistol. Mogasittet nrcd patrortcr sidcler stadig i skællet.( Priuateje)

i fyret, og så stak der måske en hånd op. Og detlugtede fra skorstenen soffL når der brændtesslagteriaffald ...

Øst for skolen var opført 3 sygebarakker. Mis-sionshuset i Bjerremose, hotellet i Tistrup ogIigeledes hotelsalen i Horne hørte ind underIazar ettet, fortælles det.I førnævnte skema, som regeringen udsendtehen på året i 7945, skrev sognerådet lakoniskat skolen blev anvendt som lazaret for 3-400sårede tyske soldater plus "betjeningsmand-skab", som det udtrykkes. Skolens istandsæt-telse efter rgmningen kostede ca. 13.000 kr.Dertil kom udgifter til leje af erstatningsloka-ler til undervisning og boliggodtgørelse tillærerne, som jo måtte finde andet sted at bo, ialt 7.737 kr.Inden vi fortsætter til de næste større investe-ringer ved skolen, vil vi i amtslægens fodspor

bevæge os op i tagetagen på bygningen fra1903. Han skriver den 12. januar 1955 til Ribeamts Skoledirektion:Sammen med amtskonsulenten haude jeg den6111-1954 lejlighed til at se den nyindrettedebolig for en forskolelærerinde ued Horne skole.Lejligheden er indrettet i det tidligere biblio-tekslokale i tagetagen ouer en klassefløj. Fra for-gdngen foran lzlasseuærelserne fører en trappeop til en afsats, huorfra der er indgang til enuinterlærerindelejlighed, som er anordnings-mæssig, og til forskolelærerindelejligheden.Desuden er der fra afsatsen indgang til et fællestoilet for de to lærerinder. Toilettet er opfqrt afcellotexplader - der er uaskekumme, men ikkemulighed for at indrette bad. Væggene uil for-mentlig heller ikke kunne tåIe fugtighed.Forskolelærerindelejligheden består som uist påen blyantsskitse af 2 uærelser og køhken - det

forekommer mig, at der også fandtes en lilleentre, som ikke er uist på skitsen. Loftshgjdengau ikke anledning til bemærkninger.Lejligheden er ganske pænt indrettet, men ikkeanordningsmæssigt, idet der mangler egettoilet, et kammer og haue - der er heller ikkegjort rede for, om forskolelærerinden haradgang til uaskekælder og andre udenomsrum.Lejligheden bør kun midlertidig godkendes sombolig for forskolelærerinden.

Endnu 10 år efter krigen var økonomien ikkehelt kommet på fode, og boligstandard og -kravomfattede ikke badeværelse, men dog egettoilet. Cellotexplader i indtil 25 millimeterstykkelse var blevet voldsomt populære som iso-Iering på kolde mure og ikke mindst vedopførelse af lette skillerumsvægge. I dette

70

tilfælde angives det at pladerne er anvendt tiltoilettet. Sandsynligvis har de også været brugtandre steder i lejlighederne. I tagetagen på denanden bygning var lejligheden der delvis opførti disse bløde cellotexplader som ikke alene varbrandfarlige, men også viste sig at afgive gifti-ge gasser i tilfæIde af brand, og derfor senereblev forbudt.

Centraliseringen af sognets skole-væsen begynderI 1958 kom den lovændring som endegyldigtafskaffede landsbyskolen. Den skoleform derpå visse områder var forblevet næsten statisksiden almueskoleloven af 1814, medens køb-stadsskolerne udviklede sig.Undervisningstider og perioder ensrettedes.Sprogundervisning og flere andre fag blev gjortobligatoriske. De fysiske rammer - for øvrigtogså tit lærerkapaciteten - var for ringe ogmåtte tilpasses. Skoleudvidelser var uomgæn-gelige.Alle højere myndigheder var stort set enige omat en centralisering af landkommunernes skol-evæsen var en forudsætning for at den nyeskolelov kunne føres ud i livet. Kommunernekom under pres. Skoledirektionerne udarbejde-de amtsplaner der forudsatte utallige småsko-lers nedlæggelse. Som altid, når der er tale omskolenedlæggelser, vækker det voldsomme pro-tester fra lokalbefolkningen som dog sjældent iIængden kan modstå presset fra udviklingen.I Horne sogn med 3 små skoler, Horne,Bounum og Stundsig, skulle der nødvendigvisske ændringer. Ifølge amtsplanen skulle Horneskole udbygges, Stundsig nedlægges ogBounum reduceres til pogeskole. I nabosognet

Thorstrup var grundstenen til en helt ny cen-tralskole netop lagt. Da den stod færdig, blevalle sognets tre skoler nedlagt.Horne sogneråd og skolekommission ville klaredet på en anden måde og skrev til skoledirekti-onen:

Horne sogneråd og skolekommission ansøgerherued den hqjtærede sholedirektion om tilla-delse til at lade bygge et klasseuærelse uedBounum skole, og at det må bliue beuilget til-skud dertil efter 563. Grunden til denne ansøg-ning er, at man ønsker kommunens skoleuæsenudbygget så.ledes at Horne shole udbygges til en7-klasset skole med 6 lærere. TiI denne skole

flyttes eleuerne, ca. 29, fra den 2-klassede skolei Stundsig som nedlægges. I alt kan man for-uente at ca. 740 børn skal underuises i Horneskole.For at dette kan ske, må der bygges mindst 4klasseuærelser + euentuelt 1 til 8. skoleår, samtbygges 2 lærerboliger.Bounum skole, der nu er en 4-klasset skole med3 lærere og ca. 75 børn, ønskes udbygget til en 5-hlasset shole med 4 lærere. Børneantallet i de

fgrste 7 år uil uære omhring 77-78.Der Ønskes bygget et hlasseuærelse som uist påmedfglgende sh,itse, og udgifterne dertil han for-modentlig holdes omkring 35.000 kr. Dertilhommer ansættelsen af en forsleolelærerinden'Lere.

Til yderlig oplysning kan anfqres at der i årene

fremouer, efter fgdselsantal og folheregister, uiluære 220 bØrn at underuise. Ved enkelte årgan-ge helt op til 38 - 33 - 35 osu.

Skolehredsen ønsher meget stærkt Bounumskole beuaret og g&r imod, at børnene ued 10-års

71

alderen skal flyttes til Horne. Et ønske skole-kommission og sogneråd ganske deler af dengrund, at det uille uære meningsløst at føre bør-nene til Horne til underuisning, når der så skaloprettes 3 a 4 sideordnede klasser d, 50.000 kr.,for at bgrnene kan uære der.Det uil uære ghonomisk uforsuarlig for Hornekommune at følge amtsplanen, der i øurigt byg-ger på fuldstændig misuisende antal børn (27),

medens det uirkelige antal bgrn årligt gennem-snitlig uil uære 31.Skolekommissionen og sognerådet anmoderderfor den hgjtærede sholedirektion om at se

med ueluilje på denne ansøgning idet detbemærkes, at sprogunderuisningen, sonx alt erbegyndt, må standse, huis ui ikke får et under-uisningslokale mere ued skolen i Bounum.

De økonomiske argumenter og måske trumfenmed at standse sprogundervisningen har åben-bart gjort sin virkning, for skolekommission ogsogneråd frk deres vilje.Der blev indkøbt et areal på 3.500 m2, somgrænsede op til skolen og bygget mellemgangmed indgangsparti, 2 klasseflpje, husgernings-Iokale og sløjdlokale. Desuden blev der opført toIærerboliger. De samlede udgifter inklusivinventaret beløb sig til 754.420 kr.Indvielsen er tilsyneladende også denne ganguden mediernes opmærksomhed.I byggeperioden blev nogle klasser fra Horneflyttet til Stundsig skole. Da byggeriet varafsluttet i 1962, blev skolen nedlagt og solgt.10 år senere i 1970 var Bounum skoles skæbneogså beseglet. Sognets børnetal var faldet sådet lod sig gøre at sluse børnene fra Bounumind i Horne skole uden at foretage bygnings-mæssige investeringer.

8. klasseMed den nye skolelov var der mulighed for atoprette frivillige ottende-klasser. Den 29. juli1961 sendte sogneråd og lærerråd en midlerti-dig undervisningsplan for Horne skoles 8.klas-se til godkendelse i skoledirektionen. Planengjaldt for skoleåret 196l-62 og var midlertidigfordi der endnu manglede et klasselokale, ogundervisningstiden derfor måtte afkortes til 29uger.Det følgende skoleår,7962-63, var der også en8. klasse i Horne skole, men i 1963-64 blev derindledt et samarbejde med Tistrup skole såIe-des at eleverne gik i Horne skole om formidda-gen og i Tistrup om eftermiddagen.Undervisningsplanen så således ud:

UnderuisningsfagRegning med regnsh,ab sfgringDansk med litteraturOrientering

KristendomshundskabShriuning m. blanketudfyldningEngelskMaskinskriuningLegemsquelserHusgerning (piger)Metalsløjd (drenge)

Horne:7 timerb --7 --Tistrup1 time1

4oJ-oL

oJ-.)-

Elevantallet var ikke overvældende. 1. april1963 startede 4 børn fra Horne og 5 fra Tistrupi den "vandrende" 8. klasse. Minimumstalletvar 10 elever, men på amtsskoiekonsulentensanbefaling blev der givet dispensation.1964-65 blev skoleåret omlagt så 8. klasse førstskulle begynde skolen efter sommerferien.Og efter pres fra skoledirektionen skulle hele

72

undervisningen foregå i Tistrup. Hermed varHorne sogns 8. klasse flyttet til Tistrup skolehvor den forblev indtil sognet indlemmedes iVarde storkommune. Langt fra alle var begejst-rede dengang bgrnene skulle sammen "meddem fra Tistrup.. Lokalpatriotismen trivedesinden for meget snævre grænser. Ingen villetage skade afat den blev blødt lidt op. Og nogetkunne tyde på at det skete - eller at grænsernei hvert fald var blev udvidet. For efter at Hornesogn var blevet del af Varde kommune og detgamle samarbejde med skolevæsenet i Tistrupmåtte ophpre, hedder det i skolenævnets for-handlingsprotokol den 25.maj 797I: Manønsker dog, at forældrene i fremtiden skal hauemulighed for at sende deres børn til Tistrupskole, huis der fremsættes ønsher om det.For nogle var Tistrup nu i mere end dn forstandnærmere end Varde.1. august 1976 trådte en ny skolelov i kraft.Den bestemte at folkeskolen skulle omfatte en1-årig børnehaveklasse, en 9-årig grundskoleog en 1-årig lO.klasse. AIle elever fra Hornefortsatte herefter skolegangen på Sct. Jacobiskole i Varde hvis undervisningspligten ikkeopfyldtes på en efterskole. At en enkelt fra sog-nets ydergrænse på det tidspunkt stadigvækhar fået lov til at gå i Tistrup skole, kan tæn-kes.Udviklingen efter krigen lukkede de små isole-rede samfund op. Der blev skabt mulighed forat udjævne forskellen mellem by og land tilgavn for begge sider. Helt vil det sikkert aldriglykkes. Men meget er dog ændret siden densommerdag i 1865 da gadedrengene i Varde jogden 8-årige I. C. Christensen ud af byen oghjem til Horne med slag og tilråb.

Den fortsatte udbygningDer var efterhånden gået 27 år hvor der kunblev foretaget småinvesteringer i Horne skolesåsom inddragelse af førstelærerboligen i dengamle bygning til formningslokale og anden-lærerboligen til børnehaveklasse. Men i 1989stod den gamle 86-årige bygning fra 1903 fortur. Den blev totalrenoveret, forneden som foroven. Nyindrettede undervisningslokaler ogbørnehaveklasse i stueetagen, lærerværelse oglægeværelse under taget. Der blev på en ganginvesteret I.598.405,24 kr. r den gamle skole.Over 80 gange så meget som hele bygningenkostede i 1903. Dengang man for en 25-ørekunne købe flere bolcher end et barn kunnespise.De næste investeringer fulgte hurtigere. I 1993blev skolekøkkenet renoveret og et håndger-ningslokale indrettet. Pris 773.749 kr. Den fo-reløbig sidste udvidelse fandt sted i 1997 hvorhovedfløjen blev forlænget så der blev plads tilet stort biblioteksrum over et kæIderlokale til"natur og teknik". Med visse ændringer afnogle klasseværelser løb udgifterne op i950.110,66 kr.Inventarkontoen har de seneste år fået en tungpost, nemlig computerdelen. Skolen har 25 upto date pc'ere plus 5-10 ældre modeller. Eninvestering på 250.000 som hurtig afskrives.Moderne og tilstrækkelig i dag. For lidt ogforældet om få år hvis tempoet fortsætter.

I jubilæumsåret fremtræder den smukke 100-årige skolebygning udvendig i næsten uændretskikkelse. I dag ligger den som del af et størrebygningskompleks opstået gennem knopskyd-ning der vel arkitektonisk set nok kunne være

73

'.'i:il--E lt':.L

--+----=-

*++

il])d-=-\ ----,-------

It'art Kristartse n, Esb.ie t gt.

heldigere, men som tjener sit formål udmær-ket. Den ene af de fritliggende lærerboliger erfor længst solgt. Den anden, som Iigger i for-længelse af legepladsen, er udvidet og indrettettil skolefritidsordningen.

Efterskrift4. kapitel iAlmueskoleloven af 1814 beglrrdte meden kort formåls-formulering som lød:Ved børnenes underuistting skal der i almitdelig-hed tages lrcnsyn til at danne dem til gode og ret-slzafne mennesker, i ouerensstentntelse nted dett

euangelisk-kristelige lære; sarnt bibringe dent de

kundskaber og færdigheder, der er dent, nøduendi-ge for at bliue nyttige borgere i staten.Få og enkle ord om skolens formål i et statisk,ukompliceret og folkerigt bondesamfund som førstså småt begyndte at forandre sig i 1880-erne.

71

Folkeskolens formålsparagraf i 2003 er langtmere ordrig og afspejler de komplicerede sam-fundsændringer som i hurtigt tempo skabtesefter Anden Verdenskrig, og som blandt andetreducerede bøndernes befolkningsandel til ca.27o - om end nogle vil mene de "fylder" betyde-ligt mere i helheden. FormåIsparagraffens ord-lyd er den sidste i en række forsøg på i efter-krigstidens turbulens at sammenfatte "tidens"krav til skolen i en formålsformulering:

Folkeskolens formå,lS 1. Folkeskolens opgaue er i samarbejde medforældrene at fremme eleuernes tilegnelse afkundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder ogudtryksformer, der meduirher til den enhelteeleus alsidige personlige uduikling.Stk.2. Folkeskolen må sqge at skabe s&danneranlnler for opleuelse, uirkelyst og fordybelse, ateleuerne uduikler erhendelse, fantasi og lyst tilat lære, således at de opnår tillid til egnemuligheder og baggrund for at tage stilling oghandle.Stk. 3. Folkeskolen skal gøre eleuerne fortroligemed dansk kultur og bidrage til deres forståelsefor andre kulturer og for menneskers samspilmed naturen. Skolen forbereder eleuerne tilmedbestemmelse, medansuar, rettigheder ogpligter i et samfund med frihed og folkestyre.Slzolens underuisning og hele dagligliu m& der-for bygge på åndsfrihed, ligeuærd og demokrati.

Formåisparagraffen er netop 10 år gammel.Det er smukke ord som vel ingen kan væreuenige i, men også ord - især i stk. 3. - som erblevet kritiseret for at vige udenom og egent-lig ikke sige noget. Blot neutrale og så politiskkorrekte at alle partier kan gå ind for dem.

Fanfareord der blæser hgjt over skolens hver-dag og ikke svarer på grundspørgsmåI.Overordnede formåIsformuleringer er måskemest til fanfarer ved festlige lejligheder i smuk-ke omgivelser. Skolens hverdag og jordnæreproblemer i en opdragelsesmæssig, multikultu-rel og global opbrudstid kan det være svært atformulere sig ud af.

Landsbyskolen i Horne har ligget på sin plads i100 år og ligger vel endnu i sine landlige omgr-velser delvis "i læ" for problemerne?I 1903 gik der 2lbørn i første klasse, 37 børn ianden klasse og i ældste klasse, tredje klasse,var der trængsel af 42børn. I alt 100 børn somundervistes af 2 faste lærere samt et par vin-terlærerinder.I jubilæumsåret 2003 var der f6r sommerferien155 børn i en børnehaveklasse og syv skole-klasser. Ved skolen og skolefritidsordningen erder ansat 19 lærere og pædagoger samt ensekretær og en pedel.

Skolen er vel ikke for stor, men dog ikke denmindste af kommunens landsbyskoler. Sålænge elevtallet i landdistrikterne ikke falderdrastisk, og man i Varde kommune holder fastved den decentrale skolestruktur, er den ikke ifare. Hvad skæbnen på længere sigt bliver forde små skoler afhænger sandsynligvis dels afudgiftsiden og dels af synet på om de med rela-tiv få lærerkræfter kan yde en undervisning påniveau med de store skoler.Horne skole ligger dog så langt fra Varde at denmå have gode chancer for at overleve. Især hvisstorken tit nok besøger egnen.

75

j, : å'æÆ_" r

- -,i---:!; r+

-,.:','-{ F a-. {il9

-. å.I i-,* - .

ElcL'er og Ittrt'ra L,cd Bourttttrt s/ro1c r.r.

1.98.9. L:elclcri til tt'ttslre cr J. H.Alsing. Mattdut til lto.jrt'oi ?grt'cs olt'rtre Iwrcr M. Iicrsiilttsscrt, Tittgho.i.Hatt t'ar ntashc t'ihctr ellt'r t'irttcrlwrcr,trtett lirtttcs iltltc i lært'rrcgistcrcl. Allecl r slilt,slc puds - og slit,c i blihkct.Dct L,ar ert alt'orlig sc.q at å1ilc fitlogra-fi' rt, l. I H orn c sogricnrft it' )

ElcL'er os1 lttrerirtclt' red Boutttrtrt shole1908. Lwrcrintlcl opglt'r's (rl .'i.'/'('Nielsirtc Hirtdsig. Hutt finclcs iltltc ilærerrcgistcrct dar ihke t'r kotttplel ntetlh e n s.t' t t I i I t i rt t crl tr rc rL'. S rrt a |torrt e rt t'ser liclt betuttcde url. Johrt Holluttt.dart lilla l\'r helt hqjrc, tirlto clirelttcbek.vntre t I silrt' splrlssrrrtrlcclL' lr;pslto.Mrxtsctl Sirrton Pallesctt oL'erst til ut'tt-s1/? so/l? svr?cs ol hctta bada l';ehl;ed-rtirtgert og situcttionert urtclcr kontntl.AIlc bontartes rtaurte findes i sogttecrrki-uet. I Horne sogttcor'/rit'I

'l-t

å

iII

!'

JfrtB

'.,:'l

76

I

Eleuer og lærere ued. Horne shole foråret 2003. I læserehing, klasser og lærere:BØrnehaueklasse med Hanrte Hegner, Ane Frydendahl. 1. hlasse med IIse Aggerholn-t, Ann C. Kristensen. 2. hlasse nted AnetteNielsen, Ane Frydendah.l. 3. hlosse m.ed Kirsten Høglt, Anette Nielsen. 1. hlasse tned Bente Fishen Britt M. Kristen.sert.. 5.klasse med Rasm.us Nielsett, Mari.c S. Nielsen. 6. hlasse med K. Søndergaard Pedersen. 7. kLasse med Ane FrydendahL, KjeldMathiasen. (Skolens fotos)

77

Nogle1536r537172rt736L739L74l

t75L1814

årstalReformationen i DanmarkDen danske kirkeordinansFr. IV's rytterskolerKonfirmationen indføresDen første egentlige skolelovFru Ehrenfeldts skolefundats forHorne SognA. C. Teilmanns skolefundats

"Anordning for almueskolevæse-net på landet"

1830 (ca.) Hornes første skolebygning (i kir-kediget)

1855 Forældre får umiddelbar ret til atoprette private skoler

1867 Lærerinder får adgang til lærer-embeder - til reduceret løn

186? Bounum ældste skole1868 (ca.) Sækbæk skole (lejet skolestue)1870 Malle skole1882 Stundsig skole1883 Bounum hovedskole1903 Horne nye skole (Mælkevej 1)1905 Bounum hovedskole fornyes1933 Det gejstlige tilsyn med skolen

afskaffesTlsk besættelse af DanmarkT)'sk lazaret i Horne skoleLandsbyskoleordningen afskaffesOttende klasse ved Horne skoleForbud mod korporlig afstraffelse(spanskrøret)Lørdagsfrihed indføresHorne sogn indlemmes i VardestorkommuneBounum skole nedlæggesBørnehaveklasse oprettes

Undervisningspligten udvidesfraTtil9årNy folkeskolelov. Kursusdelt 8.-10. klasse erstatter realeksamenSkolebygningen fra 1903 totalre-noveresSkolefritidsordningen vedHorne skoleNy folkeskolelov gennemf6rer denudelte folkeskoleAnsatte ved Horne skole og -fri-tidsordning: m/k = 5116

2003 Den 20. september. Jubilæumsfest

Liste over ansatte ved Horne skoleUdarbejdet af Henning DahlgaardSkoleledere: ( 7.Lærere - skoleinspektører)Jens C. Christensen 1831-1842Jens Christensen 1842-18??L.P. Thomsen nævnes 1858-1861Peter Hansen Sindberg 1861-1879P.R. Holm 1879-1883Anders Mortensen Nielsen Dejgaard 1883-1891Niels Dejgaard 1892-1901Christian Christensen 1901-1907Niels Kristian Hansen t907-L944Knud Kristensen I945-L977Ole Andreasen 1978-1982Henning Dahlgaard L982-2003Kjeld Mathiasen 2003-ViceinspektØrer:Dorte Rud jager 1998-1999Lene Ansberg L999-2002Kjeld Mathiasen konst. 2002-2003Jette Kragh 2003-

r972

L975

1989

1992

1993

2003

1940-451944-451958r96L-64t967

1969t970

t97tt97t

78

Lærere:Peder Kristian Bennedsgaard Olesen 1892-7894Niels Gravesen indtil 1901Valentin Lauersen 1901-1904Hans Lauridsen 1904-1905Anders Gravesen 1905-1910Hans Peder Johansen 1905-1907Kristine Gjørup 1907-1908Anna Haahr 1907-1910Jens Christian Hennebjerg 1910Jens Nielsen Lund 1910-1913Peder Pedersen Nedergaard 1913-1915Holger Knudsen Oddershede 7915-1921Frederik Horsbøll I92l-I923J ør gen Nielsen 1924-1926Sofus Nielsen Friborg 1926-1930Alfred Kristian Olesen 1930-1932Ernst Thorvald Engsted 1932-1937Knud Kristensen 1936-1945Thorkild Puggaard Kristensen 19 45-1948Knud Erik Vilstrup Sgrensen 1949-1952Svend Aage Vesterbye 1953-1976Edith Elisabeth Madsen g. Jensen 1954-1978Kirsten Bundgaard Fink g. Sørensen 1960-1995Knud Bennetsen 1962-2002Inga Hjortkjær 1963-2002Peter Krejbjerg 1963-1968Ejvind Busk Jensen 1968-1994Marie Nielsen 1970-Ann-Kirstine Sollann (Overgaard) I97 2-L97 4Ilse Aggerholm Sørensen 1974-Anne Lise Vandborg 1974-7995Else Jochumsen 197 6-1977Arne Bunde Jprgensen 1978-1982Torben Østergaard 1979- 1980

Lisbeth Schgning 1979-1988Hans Helstrup Jensen 1980-1981Niels Bo Rasmussen 1982-1983Kjeld Spndergaard Pedersen 1982-Johannes Bank Sørensen 1983-1984Tom Willumsen 1984-1987Dorte Rud Jager 1987-1998Esther Grønberg 1988-1989 og 1994-1995Bente Fisker 1990-Søren Haugaard Als 1993-1998Kirsten Høgh L994-Ane Frydendahl 1996-Anette Nielsen 1996-Rasmus Nielsen 1998-Birgitte Andreasen 200L-2002Britt Kristensen 2002-Ann Charlotte Kristensen 2002-Børnehaveklasseledere :

Solvejg Refslund I97 l-L97 2Elke Nissen 1972-1979Signe Hansen 1979-2002Hanne Hegner 2002-S kolefrit ids or dning en M y r etuenSFO-Iedere:Marianne Holt Hansen 1992-1995Inger Dam Nielsen 1996-Suuschef:Lise Eriksen 1992-1996Merete Bbnnen Jensen 1996-1999Mette Guldager Lauridsen 1999-

79

Liste over ansatte ved Bounum ogStundsig skoler(Harald Nielsen: Fra det kommunale skole-væsen i Ribe Amt 1970)

Bounum skole:Slzoleledere:Jeppe Hansen Alsing. 1883-1901Jens Peter Davidsen. 1901-1934Svend Aage Mathiesen. 7934-1946Kjeld Balie Kjeldsen. 7947-1952Anders Schelde-Jensen. 1953-1957Niels Christian Madsen. 1958-1971

Lærere:Hans Emil Hansen. 1906-Jens Peter Christensen. 1912-1922Chresten Frandsen Kirkensga ard. 1922-1925Marius Petersen. 1926-1930Frovin Andersen. 1940-1942Aage Bolderup Jensen. 1942-1944Aage Guldager Kristensen. 1945-1949Hans Gram Schmidt. 1950-1961Helvig Elisabeth Jensen. 1956-1957Rigmor Hanne Schultz. 1958-Anna Henneberg . 1962-L964Karen Elisabeth Jensen. 1964-1965Anne Marie Hansen. 1969-1971Elper Torsten Hansen. 1969-1971

Studsig skoleSkoleledere:Jens Christian Henneberg. 1911-1946Christian Christiansen Munch. 1947 -1967

Læ.rere:Karen Merthe Smedegård Andersen. 1948-1949

Elise Schack Olldag Sørensen. 1949-1951Eva Svejstrup. 1951-1953Inge Marie Lauridsen. 1954-1960

80

"{ro lt dli

.,,:K,tiiio,

ltt,,.t ",:.,t,

' ',...-... i;i ..'

I l),-,.11n?:i; ." . r) rf,,liirrP. .'.r;li;,I,,.,[,,.. .rh.,u*:i,fl . /

,,.. ,,ti t,.." \,!! \_ tr, , ', . .,;.

l:.,...:,,..,

'": .':::Øster Horne Herred. Videnshabente.s Sels/ioås hort 1803.Herredet bestod of 6 sogne: Horne, Tlzorstrttp, Ti.strup, Hodde, Ølgod og Ansager. Sognegrænserne er ikke ntarkerede (Hornes løseli.gt at'red.). Herredet er aldeles domineret af lteder nroser og kær. Kun de huide pletter er agerland og dyrhet jord.Blot to steden ued Hoddeskou og Tofterup, er der angiuet en sntule shou. Tfæh.uttgeren uar stor i Vestjylland. Tønuner og andet gautttræntåtte hentes langt qstpd eller ued leysten i fornt. af driutgrnrner. @ Kort- og Matrikelstyrelsen

-t'

81

ger. Den nyansattc ntcjerisl. og Jes t,illc h.at,c den pl,accrct på et hpjereliggettde sted, nrcrt det t,ille llcrtallct i bcstyrelsen ikhc.

82

,t'r.lt$,u

_;t;':: .-a .:

Bi.lledet er tdget i anledning af 50-ars jubilæet i 1933.Nogle år senere shulle mejeriet moderniseres. Man ualgte da at lægge den på et lpjere sterl der huor skolen nu har sin legeplacls.

83

O Horne Sognearkiv og E. Busk Jensen

Udgivet af Horne Sognearkiv 2003ved midler fra Støtteforeningen ogHorne Skole.

I forbindelse med skolens 100 årsjubilæum i2003 blev bogen husstands-

omdeltiiHorneSogn.

Bogen kan købes på skolen. Tlf;75260183Pris: 45 kr.

Forsiden, foto: Annelise og Ivan Kristensen,Esbjerg

Lay-out og tryk:Grafisk Produktion Ribe

ffiffi

Den gamle skoleRikhe Lauridsens streg.

Horne omhring 1880 set fra norduest.Yderst til hpjre ligger d,en nu forsuund.nedegnebolig i hirhegårdens syddige. Tiluenstre for hirhen i det nordre digeHornes fgrste skole. MBllen længere tiluenstre er en såkaldt stubmølle. IfBlge JesPallesen (1848-1933) hom den fraShærbæk, men haude fpr st&et p& Fanp.

I*Å