etik i ældreplejen – en manual

Etik i ældreplejen– en manual

Manual til projekt Sundhedsfremme i kommunerne - etik i ældreplejen.er udgivet af Kommunernes Landsforening, Det Kommunale Kartel og Sundhedskartellet

Redaktion: Anni Christensen, Sundhedskartellet/Dansk SygeplejerådAnne Marie Andersen, DKKBirthe Bak Andersen, KLJan Bauditz, KLLotte Meilstrup, FOA-Fag og Arbejde

Tekst: Anni Christensen, Sundhedskartellet/Dansk SygeplejerådForsideillustration: Claus SeidelLayout: Dansk SygeplejerådTryk: Dansk Sygeplejeråd, Oktober 20062. udgave, Oktober 2006

ISBN: 87-7266-294-8

Pjecen kan også hentes på: www.personaleweb.dk/etik

Yderligere oplysninger kan fås hos:Lotte Meilstrup, FOA – Fag og Arbejde, telefon: 46 97 24 30, e-mail: [email protected] Jan Bauditz, KL, telefon: 33 70 38 26, e-mail [email protected] Anni Christensen, Sundhedskartellet/Dansk Sygeplejeråd, telefon: 46954151, e-mail: [email protected]

Indholdsfortegnelse

1.0 Indledning 3 2.0 Formål og mål 43.0 Succeskriterier 44.0 Quick-guide til projekt etik i ældreplejen 55.0 Projektorganisering 66.0 Baggrund – historien om ældres rettigheder 87.0 Projektets redskaber 98.0 Forløb 109.0 Henvisninger 129.0 Kontaktpersoner 13

Bilag 1 14Bilag 2 15Bilag 3 16Bilag 4 20

�Sundhedsfremme i kommunerne

1.0 Indledning

I 2004 afsluttede Dansk Sygeplejeråd (DSR), Fag og Arbejde (FOA) og Søllerød Kommune i fællesskab et projekt under overskriften ”Etik i ældreplejen i Søllerød Kommune.” Projektet, der gennem en etisk optik satte fokus på samarbejdet mellem personalet og ældre borgere, var en stor succes. Projektets deltagere fremhæver specielt et klar positivt udbytte i forhold til tværfaglig kompetenceudvikling, større fællesskab, bedre samarbejde i ældreplejen og bedre håndtering af dilemmaer.

Pusterum for refleksionerProjektkonceptet går i sin enkelhed ud på, at små grupper af medarbejdere i ældreplejen mødes omkring et sæt dialogkort. På kortene er påtrykt historier med etiske problemstillinger fra dagligdagens arbejde. Gruppen drøfter, debatterer og diskuterer på hvert møde ét til to kort ud fra de etiske problemstillinger, som kortene giver anledning til. Diskussionerne skaber et pusterum for refleksion og italesættelse af de ting, som ellers kan være svært at finde tid til at sætte spørgsmålstegn ved.

Kan anvendes for små midlerKL (Kommunernes Landsforening), Det Kommunale Kartel (DKK) og Sundhedskartellet, (SHK)har i 2004-2006 i samarbejde med 3 kommuner, Helle Kommune, Nr. Åby Kommune og Hillerød Kommune anvendt dette projektkoncept for på denne måde at få afprøvet overførelsesværdien.

Udover Søllerød Kommune, har Helle Kommune, Nr. Åby Kommune og Hillerød Kommune faktisk allerede anvendt projektkonceptet. Udgangspunktet er, at den enkelte kommune i videst muligt omfang selv udformer sin projektmodel inden for de rammer og strukturer, der var aftalt mellem parterne.

En klar fordel ved konceptet er, at det for små midler og på baggrund af en manual er muligt at anvende hos alle kommuner.

Bliv bedre til at tackle etiske dilemmaerMed denne manual, som du nu har foran dig, ønsker vi, at videregive alle de gode erfaringer, som vi har med projektkonceptet. Vi håber, at vi kan inspirere landets kommuner til på en lettilgængelig måde at sætte fokus på, hvordan de kan blive bedre til at takle etiske dilemmaer – og ikke mindst forbedre det tværfaglige samarbejde.

� Sundhedsfremme i kommunerne

2.0 Formål og mål

FormålFormålet er at bidrage til udvikling af ældreområdet ved at forene øget kvalitet og produktivitet i serviceydelser med attraktive og værdifulde arbejdspladser.

MålFormålet realiseres via følgende delmål ved, at:

sprede og videreudvikle erfaringer fra allerede afprøvede metoderigangsætte tværfaglig kompetenceudviklingstyrke tværfagligt samarbejde i ældreplejenskabe læring i hverdagen med udgangspunkt i læring om håndtering af etiske dilemmaerøge fællesskabsfølelsen blandt medarbejdernestyrke udviklingen af en læringskultur i sektoren.

3.0 Succeskriterier

Formålet er opfyldt ved at have: forankret det igangsatte projektarbejde styrket medarbejdernes faglighed og faglige stolthed, når der arbejdes i borgernes eget hjemøget arbejdsglædenøget fællesskabsfølelse blandt medarbejderneigangsættelse af tværfaglig kompetenceudviklingskabt læring på jobbet medvirket til kvalitetsudvikling – i form af nye redskaber og erfaringer til brug i mødet med den ældre.

••••

••

••

•••••


4.0 Quick-guide til projekt etik i ældreplejen

1. Start med at sikre, at projektet forankres hos socialdirektøren og/eller ældrechefen. Det er først og fremmest vigtigt, at der er opbakning til, at der afsættes den tid, der skal til

2. Lav en projektorganisation med projektleder og projektgruppe

3. Informér ledergruppen, medarbejderfora og evt. brugerorganisationer om projektet

4. Projektets tovholdere udpeges

5. Lederne informerer medarbejderne om projektet

6. Tovholderne undervises i deres rolle

7. Medarbejderne spiller etikkort – det vil sige drøfter etiske dilemmaer ud fra cases beskrevet på dialogkort

8. Tovholderne står for at igangsætte, styre og følge op på etikdiskussionerne blandt medarbejderne

9. Tovholderne skal bakkes op og superviseres undervejs

10. Tovholderne følger op på hver etikdebat på et skema, der afleveres til projektlederen og den lokale leder

11. Resultaterne fra projektet fremlægges for tovholdere, ledelse og medarbejderrepræsentanter

12. Der følges op på projektets resultater bl.a. på følgende områder: • Er der noget der skal afklares yderligere? • Skal der iværksættes uddannelses- og udviklingsinitiativer? • Hvordan kan etikken forankres i hverdagen? • Kan metoden generelt anvendes i andre sammenhænge?

13. Formidling af resultater til beslutningstagere og andre f.eks. pressen

� Sundhedsfremme i kommunerne

5.0 Projektorganisering

Der laves en projektorganisation i kommunen til planlægning, afvikling og formidling af projektet. Den store opgave i projektet udføres af tovholderne. De øvrige aktører arbejder for, at tovholdernes opgave skal lykkes.

KommunenDet overordnede projektansvar forankres hos socialdirektør og/eller ældrechef. Kommunen skal såvel politisk som ledelsesmæssigt være indstillet på, at medarbejderne anvender tid til at gennemføre etikdiskussionerne, samt på at ledere og medarbejdere deltager i mødevirksomhed forbundet med projektet. Der vil skulle afholdes 2 ½ temadage samt tilbydes tovholdere minimum to timers supervision undervejs.

ProjektkoordinatorKommunen udpeger en projektkoordinator, som har det daglige ansvar for projektets fremdrift. Projektkoordinatoren kan med fordel være en medarbejder, der allerede er ansat i kommunen. Det er vigtigt, at projektkoordinatoren har kendskab til kommunens politik, institutioner og medarbejdere. Projektkoordinatoren er projektets daglige leder, der har kompetence til at tage de nødvendige løbende beslutninger for, at projektet kan køre, men alle større beslutninger tages i projektgruppen. Projektkoordinatoren er kontaktperson for tovholderne.

ProjektgruppenProjektkoordinatoren er leder af kommunens projektgruppe, der har ansvaret for gennemførelsen af projektet. Gruppen består af ledere og medarbejderrepræsentanter samt evt. den uddannelsesansvarlige for personalet. Gruppen står for planlægning, information, den praktiske del af projektets gennemførelse, udvikling af materiale og den efterfølgende rapportskrivning.

Projektgruppen bør overveje kriterier for, hvordan grupperne skal sammensættes, når medarbejderne skal drøfte etiske dilemmaer. Skal de f.eks. være tværfaglige, sammensat på tværs af arbejdspladser eller tilfældigt sammensat? Hvordan inddrages aften- og natpersonalet, køkkenområdet mm? Skal grupperne består af de samme i hele forløbet og hvad med udskiftning undervejs?

DeltagereAlle områder og funktioner, der direkte eller indirekte har berøring med ældrepleje kan involveres i projektet. Det betyder, at projektet kan omfatte følgende områder og funktioner: hjemmeplejen, plejehjem, bofællesskaber, daghjem, aktivitetscentre, køkken, rengøring, administration, visitation osv.

Det er også muligt at deltage med f.eks. et distrikt ud af flere i en større kommune.


TovholdereTovholderne er projektets nøglepersoner. Tovholderne udpeges af den lokale ledelse i samarbejde med medarbejderrepræsentanter ud fra en tovholderprofil, som projektgruppen udarbejder. Se et eksempel på faglig profil i bilag 1. Det er vigtigt, at der foreligger en entydig beskrivelse af opgaven som tovholder. Det skal være åbent for alle medarbejdere, på hvilken baggrund tovholderne udvælges.

Den nærmeste leder har i samarbejde med tovholderne ansvaret for at skabe tid og rum til at diskutere og udveksle egne og fælles holdninger til de etiske spørgsmål og dilemmaer, som opstår i mødet med ældre i omsorgsarbejdet. Tovholderne indkalder til etikdrøftelserne. Det er meget vigtigt med en grundig planlægning i forhold til at indkalde til etikmøderne, da det har stor betydning for deltagerens indstilling til projektet. Det drejer sig om bl.a. om timing. Tovholdernes opgave er i øvrigt at styre diskussionerne og sørge for at samle op, herunder at opsamlingsskemaerne – som kan tilpasses til lokale forhold – bliver udfyldt og sendt til projektkoordinatoren.

Tovholderne skal tage initiativ til, at 5 til 10 dialogkort kan blive drøftet i løbet af en periode på ca. otte uger. Der skal afsættes minimum 30 min. pr. kort. Hertil kommer tid til den skriftlige opsamling. En gruppestørrelse på 6 til 8 personer anses for at være passende i forhold til at få tilstrækkelig dynamik ind i diskussionerne. Se eksempel på gode råd til tovholderne i bilag 2.

Der skal tilbydes tovholderne supervision fra medlemmer af projektgruppen undervejs. Det kan også overvejes, om der skal gives tilbud om at være til stede ved det første møde med henblik på feedback. Herudover kan der etableres netværk for tovholderne allerede på introduktionsdagen. Yderligere assistance til processen bør tilbydes, hvis behovet skulle opstå.

LederneLedernes rolle i projektet klargøres på de informationsmøder, der holdes for lederne og medlemmer af SU/MED-udvalget. Det er f.eks. lederens opgave at orientere de ansatte om det forstående projekt. Det kan eksempelvis ske på et personalemøde. Det er meget vigtigt for projektets succes, og at det gøres helt klart, at ledernes rolle er at støtte op om tovholdernes funktion og give rum og tid til de mange møder mellem personalet. Det vil være oplagt, at de lokale ledere får indsigt i de tilbagemeldinger tovholderne skal aflevere til projektgruppen. På denne måde bliver der mulighed for at iværksætte initiativer lokalt som f.eks. at styrke det tværfaglige samarbejde og udvikle medarbejdernes kompetencer.

10 Sundhedsfremme i kommunerne

6.0 Baggrund – historien om ældres rettigheder

Debatpjecen ”For meget forlangt?” er udarbejdet af DSR og FOA. Med denne pjece ville DSR og FOA sætte den etiske tilgang til arbejdet med ældre på dagsordenen. For at starte debatten offentliggjorde organisationerne følgende 10 rettigheder for ældre:

Ældre mennesker har ret til at spise den mad, de kan lideÆldre mennesker har ret til at føle sig velklædte og soigneredeÆldre mennesker har ret til at bestemme egne tider og rutinerÆldre mennesker har ret til at komme ud, når de har lystÆldre mennesker har ret til at træffe andre menneskerÆldre mennesker har ret til at købe tøj og ting efter egen smagÆldre mennesker har ret til at komme i deres sædvanlige dagligvarebutikÆldre mennesker har ret til at udvikles livet igennemÆldre mennesker har ret til at holde deres minder levendeÆldre mennesker har ret til at vælge, hvordan de vil bo.

Rettighederne tilgodeser den respekt, lydhørhed, tolerance og empati, som er nødvendig i dialogen med den ældre. Det er konkrete forslag, der hviler på respekten for det enkelte menneske som det unikke individ, hver enkelt af os er. Dermed er det et oplagt grundlag for et ligeværdigt og frugtbart møde mellem den ældre og personalet.

Det grundlæggende ved disse ti rettigheder er, at man stort set ikke kan være uenig i dem. De er indlysende og ligetil. Men vi ved også, at der er mange barrierer, som gør, at vi ikke kan opfylde dem, så meget som vi måske gerne ville. Der er mange spørgsmål og gråzoner. Det må være en ret at vælge, hvad man vil spise. Men hvis man nu bliver dårlig af det, man spiser, bør en fagperson så ikke forhindre det? Sådan kan man ved samtlige rettigheder finde dilemmaer og gråzoner. Dilemmaerne gør sig både gældende for politikeren, der har ansvaret for serviceniveauet på ældreområdet, for lederen, som udmønter beslutningerne, og for personalet, der udfører opgaverne.

••••••••••

11Sundhedsfremme i kommunerne

7.0 Redskaber

I projektet tages der udgangspunkt i det materiale som DSR og FOA i samarbejde har udviklet om etik. Det vil primært sige kortspil med dialogkort, der er udarbejdet på basis af pjecen om ældres rettigheder: ”For meget forlangt? – i dialog om ældres rettigheder”. Disse kort indeholder dilemmaer, der ofte vil give mulighed for at inddrage kommunens værdigrundlag.

DialogkortDilemmaer er situationer, hvor den oplagte løsning ikke findes. Man kan som enkeltperson godt analysere situationen og tage beslutning om en løsning, men at stå alene i dilemma-situationerne kan være meget hårdt. Har jeg taget den rigtige beslutning? Var det nu også det, fru Jensen ville? Dialogen med kollegaer om dilemmaerne er en vigtig vej til at blive bedre til at håndtere disse vanskelige situationer.

FOA og DSR har udarbejdet et redskab til netop at fremme denne dialog i form af dialogkort: ”For meget forlangt? – i dialog om ældres rettigheder.” Dialogkortene er en samling enkeltstående historier fra ældreområdets hverdag. Historier som de fleste, som arbejder med ældre, vil genkende. Historierne, der er anonymiseret – er virkelige hændelser oplevet i ældreplejen. Se bilag 3

Ideen bag kortene er, at man gennem diskussion af konkrete historier eller cases lærer af hinanden og om hinanden. Historierne er afsættet for diskussioner om, hvordan man håndterer de vanskelige situationer. Historierne viser ikke, hvilke dilemmaer der er. Det er dialogdeltagerne, som skal finde frem til dem. Historierne giver ikke nogen løsning på dilemmaerne. Det er deltagerne, som skal finde frem til de løsninger, de anser for gangbare. Ofte fører diskussionerne over til deltagernes egne ”parallel” historier: ”Det var ligesom den gang jeg…” Herigennem får historierne autencitet og nærvær.

Ikke alle dialogkortene har dog casehistorier. Der findes også ’fortællekort’, der giver deltagerne mulighed for at bruge egne historier som udgangspunkt for diskussionen.Fortællekortene lyder: ”Tillykke. Du har vundet retten til at fortælle de andre om en oplevelse, du har haft. En oplevelse, hvor det der foregik, var svært for dig at acceptere. Men du sagde ikke noget. Greb ikke ind.”

Projektgruppen kan med fordel have besluttet, hvordan kortene anvendes? Skal der trækkes tilfældigt valgte kort eller skal det være aftalt på forhånd, hvilke kort alle grupper skal drøfte.

OpsamlingsskemaDialogkortene giver en ramme for diskussionen, men der er også behov for at samle op på de mange drøftelser. Der er derfor udformet et skema, som primært kan anvendes som et tilbagemeldingsredskab, hvor projektgruppen og/eller den lokale ledelse kan få informationer om den enkelte medarbejdergruppes holdninger


til forskellige dilemmaer. Herved får man mulighed for at danne sig et billede af kommunens og/eller arbejdspladsen reelle etiske værdisæt. Se bilag 4

Men skemaet er også en måde at målrette gruppediskussionerne på. Skemaet tilbyder en disposition for diskussionerne. Således starter skemaet med at bede om, at deltagerne beskriver de dilemmaer, som de ser i historien, og først derefter diskuterer, hvilke løsninger de ville foretrække. Deltagerne hjælpes derved til at analysere situationen og erkende de ofte forskellige tilgange til problemet, deltagerne har.

Spørgsmål i opsamlingsskemaet:Skriv de vigtigste dilemmaer i historienHvordan vil I forholde jer til situationen?Hvilke holdninger til historien var I enige og ikke enige om?Hvad var svært at drøfte?Var historien relevant?Minder historien om noget, I kender?Fik I noget ud af jeres snak?

Det er meget vigtigt, at det er klart for tovholderne og deltagerne, hvad skemaer skal bruges til. Skemaerne kan f.eks. – ud over at give overblik over de drøftelser, der har været om etiske dilemmaer – anvendes fremadrettet i forhold til at igangsætte uddannelses- eller udviklingsinitiativer

Kommunens værdigrundlagSåfremt kommunen har et værdigrundlag vil det være oplagt at lade det indgå, således at kommunen får mulighed for at få et billede af, hvordan grundlaget anvendes i praksis og dermed også får mulighed for at lave en opfølgning.

8.0 Forløb

Forløbet kan opdeles i følgende faser:Fase 1 PlanlægningFase 2 GennemførelseFase 3 Opsamling og evalueringFase 4 Slutevaluering

Det er hensigtsmæssigt at alle faser afvikles over en periode på ca. 4 måneder.

•••••••


Aktivitet Formål Bemærkninger

Fase 1Beslutning om at iværksætte et etikprojekt

At bidrage til udvikling af ældreområdet, som forener øget kvalitet med et godt tværfagligt samarbejde.

Nedsættelse af en projektgruppe i kommunen

Projektet forankres. Projektgruppen kan bestå af en projektkoordinator, som er den daglige leder af projektgruppen med deltagere fra både ledere og medarbejdere samt evt. den uddannelsesansvarlige. Det overordnede projektansvar forankres hos ældrechefen og/eller socialdirektøren

Projektgruppen planlægger Projektet designes så det passer til kommunen og medarbejdernes hverdag.

Projektgruppens opgaver:• planlægge informationsmøde for ledere, mellemledere, SU/MED• fastlægge den faglige profil for tovholdere• uddanne tovholderne • planlægge opsamling og afslutningsdag.

Introduktionsmøde forledere, mellemledere, SU/ MED-udvalg samt projektledelsen

4 timer

At introducere til projektets formål og metode.At deltagerne får et indgående kendskab til projektets redskaber og metoder, bl.a. ved selv at prøve dialogkortene.

Skriftlig information om projektet kan udsendes til medarbejderne, men det er nødvendigt at fokusere på dialogen og inddra-gelse af ledere, mellemledere og medarbejderrepræsentanter.

Repræsentanter for Pensionist- ogÆldrerådet kan evt. også deltage i mødet.

Undersøgelse 1 –Hvordan er den aktuelle situation

Afdække status forud for igangsættelse af projektet.

Projektgruppen forestår undersøgelsen.

Fase 2Arbejde med etik i deenkelte grupper7 – 8 uger

At tovholderne gennemfører 5-10 etikdiskussioner med kollegaer.

Projektkoordinatoren/ projektgruppen er kontaktbare.

Vejledning/rådgivning af tovholderne1 -2 timer

At projektgruppen sikrer sig, at grupperne og tovholderne er kommet godt i gang.

Alle områder i ældreplejen tilbydes et møde med to medlemmer af projektgruppen. Yderligere assistance til processen tilbydes, hvis behovet skulle opstå.

Fase 3Afslutningsdag for ledere, mellemledere, SU/ MEDudvalg, tovholdere samt projektledelsen

4 timer

At resultater fremlægges ud fra opsamlingsskemaernes indhold.:Hvad fik medarbejderne ud af projektet?Hvad fik tovholderne ud af at være tovholdere?Hvad med fremtiden?

Projektgruppen planlægger afslutningsdagen, således at den bliver en markering af projektets afslutning, hvor resultaterne fremlægges.

Undersøgelse 2Hvilke resultater har projektet medført?

At afdække om medarbejderne har opnået en tværfaglig kompetence-udvikling, større fællesskab, bedre samarbejde og er blevet bedre til at håndtere dilemmaer.

Projektgruppen forestår undersøgelsen.

Fase 4Slutevaluering Tilbagemelding til beslutningstagere, til

pressen og andre interesserede.Evalueringen tager afsæt i formål, succeskriterier samt indeholder forslag til fremtidige tiltag.Dokumenteres ved hjælp af undersøgelserne – før og efterundersøgelser, og evt. fokusgruppeinterviews.


9.0 Henvisninger

Evaluering af projekt ”Etik i ældreplejen” - Helle Kommune, oktober 2004 - april 2005

Evaluering Nr. Åby Kommune

Evaluering af projekt ”Etik i ældreplejen” - Hillerød Kommune - Februar 2005 - august 2005

Opsamling og evaluering fra vidensdelingen i Nørre Åby, Hillerød og Helle KommunerSe: www.personaleweb.dk/etik

”For meget forlangt? – Rapport om ældreområdet” DSR/FOA Etikarbejdsgruppe - November 2001Rapporten beskriver baggrunden for samarbejdet mellem DSR og FOA vedr. etiske forhold inden for ældreområdet, etiske værdier, retningslinier mv. for plejepersonalet, det etiske felt i forbindelse med medarbejdernes møde med den ældre samt forslag til etiske handleanvisninger for god kvalitet til brug i konkrete arbejdssituationer – konkretiseret i 10 forslag til ældres rettigheder. Herudover indeholder rapporten ideer og metoder til at omsætte handlingsanvisningerne i praksis.

”For meget forlangt? – i dialog om ældres rettigheder”DSR/FOA Etikarbejdsgruppe - Februar 2002Debatpjece, der fokuserer på ældres rettigheder, og de dilemmaer, der kan opstå.

For meget forlangt? – i dialog om ældres rettigheder – DialogkortDSR og FOAKortene består en række historier, som knytter sig til de 10 rettigheder. Historier som var de taget ud af virkeligheden, der beskriver hverdagens dilemmaer.

Kvalitet i ældreplejen” - DSR og FOA’s udspil om kvalitet i ældreplejen Juni 2000DSR og FOA har i kvalitetspapiret formuleret en fælles holdning til kvalitet i ældreplejen. Papiret bygger på målsætningen om, at ældreplejens opgaver skal udføres med høj kvalitet og omfatte sundhedsfremme, forebyggelse, behandling, pleje, omsorg, genoptræning, kost og styrkelse af sociale relationer. Kvaliteten kan opleves ud fra tre vinkler: den borgeroplevede kvalitet, den faglige kvalitet og den organisatoriske kvalitet.

”Etik i ældreplejen i Søllerød Kommune – Et udviklingsprojekt om holdninger og etiske dilemmaer” – Søllerød Kommune, DSR og FOA - Februar 2004Rapporten beskriver projektet og dets resultater. Rapporten beskriver således baggrund for projektet, projektets mål og organisering, erfaringer med redskaber

1�Sundhedsfremme i kommunerne

og metode, en analyse af etikdiskussionerne set i forhold til ældres rettigheder og i forhold til Søllerød Kommunes værdigrundlag, samt forslag til hvordan kommunen kan bygge videre på projektet.

”Etik i ældreplejen i Søllerød Kommune – bilagsrapport”Søllerød Kommune, DSR og FOA - Marts 2004Rapporten indeholder udvalgt materiale fra projektet, der forhåbentlig kan være til inspiration for andre. Rapporten indeholder projektfolder til deltagere, pressemateriale, oversigt over dialogkort, opsamlingsskema, programmer fra informationsdage, temadag og opsamlingsdage, tovholderprofil samt eksempel på tovholders information til kollegaer.

Materialet kan rekvireres ved henvendelse til DSR eller FOA og det meste materiale findes også på hjemmesiderne: www.foa.dk eller www.dsr.dk og www.personaleweb.dk/etik

10.0 Kontaktpersoner

Konsulent Lotte Meilstrup, Fag og ArbejdeMail: [email protected].: 46 97 24 30

Konsulent Jan Bauditz, KL.Mail: [email protected].: 33 70 32 30

Konsulent Anni Christensen, Sundhedskartellet/Dansk SygeplejerådMail: [email protected].: 46 95 41 51

1� Sundhedsfremme i kommunerne

Bilag 1

Faglig profil af Tovholder i projekt “Etik i ældreplejen i Søllerød Kommune”

FunktionsområdeTovholder i projekt ”Etik i ældreplejen” inden for egen afdeling/område

Mål med funktionenAt tovholderen medvirker til at sætte fokus på etik og etiske dilemmaer i mødet med den ældre og personalet

Projektets formålSynliggøre og øge dialogen om etik i ældreplejen

KvalitetsmålGennem dialog og diskussion arbejde med etik og etiske dilemmaer i hverdagen, således der udvikles et fælles etisk værdisæt som arbejdsredskab. Afholdelse af 10 diskussionsseancer i egen afdeling

KompetenceVære opsøgende i forhold til projektbeskrivelsen. I samarbejde med nærmeste leder og kollegaer skabe tid og rum il diskussion af etiske dilemmaer. Følge op og nedskrive resultater af diskussioner sammen med kolleger.

ReferenceRefererer til projektledelsen og de øvrige tovholdere

Faglige kvalifikationerFaglig velfunderet.Have interesse for etik og moral.Deltage i temadag for tovholdereVil arbejde aktivt med ældreområdets værdigrundlagBevidst om Søllerød Kommunes organisatoriske opbygning på ældreområdet

Personlige kvalifikationerEvne til samarbejdeSynlig på jobbetStabil og ansvarlig, engageret og motiveretGennemslagskraft og turde stille spørgsmålEvne til refleksionFleksibelKendt som en god kollegaGod til at formidleVia dialog sætte fokus på etiske holdninger indenfor vores arbejdsområde

Tidsmæssigt omfangDeltage i temadagI løbet af en periode på 7-8 uger arbejde med etiske spørgsmål og dilemmaer blandt kollegaer.


Bilag 2

12 råd til tovholderen

1. Planlæg møderne a. Hvor skal de holdes? b. Hvornår? c. Hvem skal deltage?

2. Tydelig og synlig annoncering af møderne

3. Skab rammer a. Undgå forstyrrelser d. Siddeplads til alle

4. Strukturér mødet a. Hvor længe skal mødet vare? b. Aftal tid til dialog og til konklusion

5. Vær opmærksom på, at du måske får en ny rolle i din gruppe som tovholder

6. Husk deltagerne på din tovholderrolle, som er at lede og gennemføre mødet

7. Husk deltagerne på, at der ikke findes rigtige og forkerte svar

8. Det er ikke dig som tovholder, der har en facitliste på de rigtige svar

9. Du har ansvaret for, at alle kommer til orde

10. Du skal sikre, at fokus holdes på kortets emne

11. Uenighed er tegn på, at deltagerne er engagerede og i udvikling

12. Er der noget, du er usikker på, kontakt projektlederen

1� Sundhedsfremme i kommunerne

Ret t

il -

at s

pise

den

mad

, de

kan

lide

Du

kom

mer

i hj

emm

et h

os C

hris

tine.

En

æld

re v

elst

åend

e kv

inde

, som

ogs

å hø

rer

til d

en s

pars

omm

elig

e ty

pe.

Køle

skab

et e

r ga

bend

e to

mt.

Det

er

dit

ansv

ar a

t køb

e in

d fo

r he

nde.

Hun

vil

ikke

gi

ve d

ig p

enge

til d

e nø

dven

dige

indk

øb

af m

ad. H

øjst

til e

n pa

kke

rugb

rød

og e

t bl

omkå

lsho

ved

en g

ang

om u

gen.

C

hris

tine

er b

etyd

elig

t und

erer

nære

t.

Hva

d gø

r du

? –

og h

vorf

or?

1

Ret t

il -

at fø

le s

ig v

elkl

ædt

og

soig

nere

t

Han

s, d

er e

r en

æld

re m

and

på n

æst

en

80 å

r, og

som

tidl

iger

e ha

vde

en te

nden

s til

per

iode

vis

vaga

bond

erin

g, e

r fly

ttet

på

ple

jece

nter

. Han

er

noge

t af e

n en

spæ

nder

type

. D

u ko

nsta

tere

r hu

rtig

t, at

jere

s no

rmer

fo

r kr

opsl

ugte

, og

hvor

tit m

an g

år i

bad,

er

vid

t for

skel

lige.

Det

er

bl.a

. en

barr

iere

fo

r at

indd

rage

ham

i de

t soc

iale

sam

vær

med

de

andr

e be

boer

e. D

et g

ider

han

nu

helle

r ik

ke.

”Det

er

kun

for

hatt

edam

er”

er e

t af h

ans

yndl

ings

udtr

yk.

Hva

d gø

r du

? –

og h

vorf

or?

3

Ret t

il -

at fø

le s

ig v

elkl

ædt

og

soig

nere

t

Bar

baru

s, e

n ve

lsoi

gner

et æ

ldre

her

re

med

et s

tort

og

velp

leje

t ful

dskæ

g, få

r ve

d in

dflyt

ning

på

plej

ecen

tret

at v

ide,

at

du

ikke

må

hjæ

lpe

ham

med

at p

leje

fu

ldsk

ægg

et.

Du

er n

y m

edar

bejd

er p

å st

edet

, og

har

ikke

væ

ret m

ed ti

l at d

isku

tere

den

ne r

egel

. O

g er

ikke

eni

g i r

egle

n.

Beg

rund

else

n fo

r re

glen

er,

at d

et e

r ul

ækk

ert o

g uh

ygie

jnis

k m

ed f.

eks.

m

adre

ster

i sk

ægg

et, o

g at

der

ikke

er

tid ti

l at

ple

je o

g va

ske

det e

fter

mål

tider

ne.

Hva

d gø

r du

? –

og h

vorf

or?

5

Ret t

il

- at

bes

tem

me

egne

tid

er o

g ru

tiner

Sign

e er

en

æld

re d

ame,

som

ikke

stil

ler

de s

tore

kra

v til

sin

e om

give

lser

. D

u ob

serv

erer

, at h

un e

r bl

evet

mer

e tr

æt

og s

løj p

å de

t sen

este

. Hun

vil

hels

t væ

re i

seng

en h

ele

tiden

.So

m d

et g

lade

og

takn

emm

elig

e m

enne

ske

hun

er, ø

nske

r hu

n ik

ke a

t st

ille

krav

til s

ine

omgi

vels

er.

Hva

d gø

r du

? –

og h

vorf

or?

7

Ret

til

- at

spi

se d

en m

ad, d

e ka

n lid

e

Du

er k

onta

ktpe

rson

for

Kjel

d. K

jeld

er

en

æld

re m

and,

der

bor

i et

æld

rece

nter

. Du

har

fået

at v

ide,

at h

an h

ar n

oget

af e

n sa

mle

rman

i. Ve

d di

t før

ste

besø

g se

r du

hvo

rfor

. Han

ha

r kø

bt e

norm

e m

æng

der

af s

mør

, som

ha

n op

beva

rer

i køl

eska

bet.

Det

mes

te

af d

et e

r ha

rskt

. Du

kan

se, a

t det

ikke

ku

n er

sm

ør, h

an g

emm

er. L

ejlig

hede

n bæ

rer

præ

g af

at h

an o

verg

emm

er m

ad.

Mid

erne

duk

ker

nok

snar

t op.

Kje

ld v

il ik

ke h

ave,

at d

er r

ydde

s ud

. 2

Ret t

il -

at fø

le s

ig v

elkl

ædt

og

soig

nere

t

Det

er

tyde

ligt,

at A

nna

altid

har

væ

ret

omhy

ggel

ig m

ed s

it ud

seen

de. H

ygie

j-nen

ha

r al

tid v

ære

t i to

p.

Anna

er

nu b

egyn

dt a

t spi

lde

mad

en n

ed

ad s

ig s

elv

– og

på

gulv

et. D

e på

rø-r

ende

be

mæ

rked

e ov

erfo

r di

g, a

t hun

er

blev

et

mer

e nu

sset

. Og

du k

an g

odt s

elv

se, a

t der

er

ske

t en

fora

ndrin

g m

ed h

ende

. D

u er

ogs

å kl

ar o

ver,

at d

et v

il så

re h

ende

dy

bt a

t påp

ege

den

ænd

ring,

der

er

sket

. D

et v

il væ

re a

t gå

hend

es æ

re fo

r næ

r.

Hva

d gø

r du

? –

og h

vorf

or?

4

Ret t

il-

at b

este

mm

e eg

ne ti

der

og r

utin

er

Karlo

kan

god

t lid

e at

sov

e læ

nge.

Han

har

al

tid v

ære

t nog

et a

f et B

-men

nesk

e m

ed

hens

yn ti

l sov

evan

er. M

ed d

et s

om m

ed s

å m

eget

and

et h

ar K

arlo

tage

t kon

sekv

ense

n og

har

hel

e si

t liv

arb

ejde

t om

nat

ten.

H

an e

r bl

evet

tilta

gend

e ha

ndic

appe

t, og

er

nu

flytt

et in

d på

et p

leje

cent

er, h

vor

du

er h

ans

kont

aktp

erso

n. D

et b

liver

nog

et

af e

n ud

ford

ring

at få

Kar

los

døgn

rytm

e til

at p

asse

med

din

e ar

bejd

stid

er o

g pl

ejec

entr

ets

rytm

e.

Hva

d gø

r du

? –

og h

vorf

or?

6

Ret t

il-

at k

omm

e ud

, når

de

har

lyst

Eva

er k

omm

et o

p i å

rene

. Hun

lægg

er

vægt

på,

at h

un få

r si

n da

glig

e m

otio

n,

som

har

væ

ret e

n st

or d

el a

f hen

des

dagl

igda

g he

le li

vet.

Hun

går

sta

digv

æk

sine

lang

e tu

re. D

et e

r im

idle

rtid

ske

t et

pa

r ga

nge,

at h

un ik

ke h

ar k

unne

t fin

de

hjem

igen

. Den

ene

gan

g m

åtte

pol

itiet

hj

ælp

e he

nde

hjem

.D

u ha

r ob

serv

eret

, at

Eva

er b

egyn

dend

e de

men

t. D

u er

i st

igen

de g

rad

be-k

ymre

t fo

r he

nde.

Hva

d gø

r du

? –

og h

vorf

or?

8

Bilag 3


Ret t

il-

at k

omm

e ud

, når

de

har

lyst

Asbj

ørn

er e

n 83

-årig

dem

ent m

and,

som

bo

r i p

leje

cent

er, f

ordi

han

ikke

kan

kla

re

at b

o al

ene

i sin

lejli

ghed

nu,

hvo

r ko

nen

er d

ød.

Asbj

ørn

er m

eget

uro

lig. G

år h

ele

tiden

ud

. Det

virk

er, s

om o

m h

an h

ele

tiden

sø

ger

et e

ller

ande

t, so

m h

an ik

ke k

an

fork

lare

.H

an e

r til

tide

r m

eget

ang

stpr

æge

t. D

u ka

n se

, at d

er e

r en

god

por

tion

kaos

og

forv

irrin

g i A

sbjø

rns

dagl

igda

g.

Du

er b

ekym

ret f

or, h

vad

der

kan

ske

med

As

bjør

n på

en

af d

e ta

lrige

”ud

-flug

ter”

ha

n ta

ger.

Hva

d gø

r du

? –

og h

vorf

or?

9

Ret t

il-

at tr

æffe

and

re m

enne

sker

Live

t er

ikke

gåe

t ube

mæ

rket

hen

ove

r Li

s.

Hun

har

haf

t et h

årdt

liv

og e

r lid

t ”sø

lle”

i si

n fr

emto

ning

. Hun

er

enso

m o

g jæ

vnlig

t de

prim

eret

. Men

søg

er o

gså

kont

akt m

ed

de a

ndre

beb

oere

på

cent

ret.

Lis

har

en v

en fr

a ”g

amle

dag

e”. D

et e

r de

n en

este

kon

takt

hun

har

fra

den-

gang

. H

an d

rikke

r, er

til t

ider

meg

et s

tøje

nde

og

kan

være

vol

delig

ove

rfor

Lis

og

de a

ndre

be

boer

e.D

e gå

r og

så i

seng

sam

men

. Ven

nen

liste

r pe

nge

ud a

f Lis

, så

hun

ind

imel

-lem

sel

v m

angl

er ti

l dag

en o

g ve

jen.

Hva

d gø

r du

? –

og h

vorf

or?

11

Ret t

il-

at tr

æffe

and

re m

enne

sker

Din

mor

er

kom

met

på

plej

ecen

ter.

Hun

er

sta

dig

ånds

fris

k, g

lad

og k

lare

r si

g ga

nske

god

t med

stø

tte.

Ska

l hav

e hj

ælp

til

toile

tbes

øg o

g ba

d. B

ruge

r ga

ngro

llato

r.D

in m

or k

an li

de a

t væ

re s

amm

en m

ed

andr

e m

enne

sker

. Og

fam

ilien

er

tit

på b

esøg

. Såd

an v

ar d

et o

gså

før.

Der

-hj

emm

e.

En d

ag h

vor

du e

r på

bes

øg s

amm

en m

ed

fam

ilien

, ska

l din

mor

på

toile

ttet

. 2 a

nsat

te

hjæ

lper

din

mor

. Ind

en d

in m

or fo

rlade

r st

uen

på e

n po

ttes

tol,

har

de tr

ukke

t he

ndes

buk

ser

ned

fora

n al

le i

stue

n.

Hva

d gø

r du

? –

og h

vorf

or?

13

Ret t

il-

at k

øbe

tøj o

g tin

g ef

ter

egen

sm

ag

Pete

r er

en

velh

aven

de a

ldre

nde

arki

-tek

t. H

an h

ar a

ltid

boet

i eg

en b

olig

og

klar

et

sig

selv

med

priv

at h

ushj

ælp

ans

at. H

an e

r no

get a

f en

man

dsch

au-v

inis

t, de

r ik

ke v

il fin

de s

ig i,

at k

vin-

der

skal

hav

e no

get a

t si

ge o

ver

ham

.D

u ko

mm

er fø

rste

gan

g i h

jem

met

og

kan

se, a

t der

man

gler

sto

rt s

et a

lle d

e nø

dven

dige

red

skab

er fo

r at

løse

opg

a-ve

rne.

Pet

er e

r ik

ke in

dstil

let

på a

t br

u-ge

pe

nge

på a

t ans

kaffe

den

sla

gs.

Der

er

inge

n på

røre

nde

i næ

rhed

en. O

g de

vil

i øvr

igt i

kke

blan

de s

ig.

Hva

d gø

r du

? –

og h

vorf

or?

15

Ret t

il-

at k

omm

e ud

, når

de

har

lyst

Køre

stol

en h

ar in

dtil

nu ik

ke h

indr

et L

ene

i at l

eve

et a

ktiv

t ude

ndør

s liv

. Et l

iv s

om

Lene

els

ker

at ta

le m

eget

og

inde

rligt

om

–

til h

vem

som

hel

st.

Lene

er

nu fl

ytte

t ind

på

plej

ecen

tret

og

er

ikke

læng

ere

selv

i st

and

til a

t for

t-sæ

tte

sit a

ktiv

e ud

endø

rs li

v.Le

ne s

avne

r si

ne tu

re, o

g he

ndes

sna

k-ke

n kr

edse

r he

le ti

den

om d

et, h

un

enga

ng s

elv

kunn

e.

De

øvrig

e be

boer

e er

god

t og

grun

digt

tr

æt a

f at h

øre

på h

ende

. Og

de tr

or h

elle

r ik

ke h

elt p

å al

t det

, hun

fort

ælle

r.

Hva

d gø

r du

? –

og h

vorf

or?

10

Ret t

il-

at tr

æffe

and

re m

enne

sker

Jesp

er h

ar n

etop

mis

tet s

in k

one.

Han

er

meg

et k

ed a

f det

og

har

være

t det

gen

nem

læ

nger

e tid

. Han

er

elle

rs g

lad

for

at b

o på

ple

jece

ntre

t, hv

or h

an få

r be

søg

af s

in

datt

er e

n ga

ng o

m m

åne-

den.

Når

hun

har

væ

ret p

å be

søg,

er

han

opre

vet

og u

lykk

elig

i fle

re d

age.

Der

er

virk

elig

br

ug fo

r at

væ

re o

mkr

ing

ham

for

trøs

t og

opm

untr

ing.

Indt

il nu

er

han

blev

et d

en g

ode

gam

le

Jesp

er ig

en. M

en h

vor

læng

e en

dnu

kan

det l

ade

sig

gøre

?

Hva

d gø

r du

? –

og h

vorf

or?

12

Ret t

il-

at tr

æffe

and

re m

enne

sker

Kare

n M

argr

ethe

er

en p

åhol

dend

e kv

inde

. O

gså

før

hun

kom

i pl

ejec

ent-

ret.

Hun

væ

lger

mad

serv

ice

og tø

jvas

k fr

a.

Hun

hen

ter

sin

mad

run

dt o

mkr

ing,

hvo

r hu

n ka

n se

sit

snit

til d

et. H

un e

r se

t m

ed d

et m

este

af o

verk

ropp

en n

ede

i en

affa

ldss

pand

på

bane

gård

en.

Hun

er

snav

set.

Det

er

også

tyde

ligt,

at h

un

uden

for

cent

ret h

ar k

onta

kt m

ed n

ogle

af

byen

s m

ere

spec

ielle

per

son-

lighe

der.

Hva

d gø

r du

? –

og h

vorf

or?

14

Ret t

il-

at k

øbe

tøj o

g tin

g ef

ter

egen

sm

ag

Jane

er

ulyk

kelig

, ang

st o

g fo

rslid

t. H

un

går

dårli

g kl

ædt

. Reg

nvan

det

træ

nger

in

d i s

koen

e ge

nnem

et

hul i

snu

den

af

begg

e sk

o.Ja

nes

søn

er h

jem

løs

og h

ar ik

ke n

oget

ar

bejd

e. D

e få

kro

ner

hun

har

at g

øre

godt

med

, har

hun

alti

d la

det

sønn

en få

. Så

der

er

fakt

isk

ikke

pen

ge t

il m

ad o

g nø

dven

dige

ans

kaffe

lser

til

Jane

sel

v.Ja

ne k

an ik

ke s

e no

get

galt

i, at

hun

giv

er

sønn

en s

ine

peng

e. ”

Han

har

det

jo v

ærr

e en

d m

ig”,

som

hun

sig

er.

Hva

d gø

r du

? –

og h

vorf

or?

16


Ret t

il-

at k

omm

e i d

eres

sæ

dvan

lige

dagl

ig-

vare

butik

Hel

e si

t vok

senl

iv h

ar E

skild

leve

t af

fran

skbr

ød o

g ba

jere

. Esk

ild e

r ga

mm

el

fabr

iksa

rbej

der,

der

har

dårli

g ry

g og

gig

t, so

m g

iver

ham

man

ge s

mer

ter.

Side

n ha

n m

åtte

sto

ppe

på fa

brik

ken,

ha

r ha

n se

lv k

øbt s

ine

fran

skbr

ød o

g ba

jere

hos

bag

eren

og

købm

ande

n ne

de p

å hj

ørne

t. H

ver

dag.

Han

kan

nu

ikke

læng

ere

så g

odt k

lare

at k

omm

e på

ga

den,

og

skal

der

for

have

din

hjæ

lp ti

l at

køb

e in

d fo

r si

g. D

u er

kla

r ov

er, a

t den

m

eget

ens

idig

e ko

st k

an fø

re e

n ræ

kke

skav

anke

r m

ed s

ig.

Hva

d gø

r du

? –

og h

vorf

or?

17

Ret t

il-

at u

dvik

les

livet

igen

nem

Tove

syn

es h

un h

ar h

aft g

ode

mul

ighe

-der

i l

ivet

indt

il nu

. Hun

er

hand

icap

pet

og

brug

er k

øres

tol.

Tove

fors

tår

at fr

emlæ

gge

sine

syn

spun

kter

. Er

meg

et ta

lend

e og

be

vids

t om

sin

e re

ttig

hede

r. H

ar h

aft e

n sæ

rlig

hjæ

lper

ordn

ing.

Ord

ning

en b

lev

etab

lere

t i fo

rbin

dels

e m

ed u

ddan

nels

e på

Han

dels

højs

kole

n. D

en s

ærli

ge

hjæ

lper

ordn

ing

ophø

rer

nu, o

g hu

n sk

al

have

hjæ

lp fr

a hj

em-m

eple

jen,

som

ikke

ka

n st

ille

den

for-

nødn

e le

dsag

erhj

ælp

til

råd

ighe

d, s

å hu

n ka

n fo

rtsæ

tte

med

at

udda

nne

sig.

Hva

d gø

r du

? –

og h

vorf

or?

19

Ret t

il-

hold

e de

res

min

der

leve

nde

Alle

rede

tilb

age

i 60’

erne

var

Jan

us e

n ha

lvga

mm

el h

ippi

e. H

an h

ar o

plev

et

meg

et. K

om r

undt

i ve

rden

. I e

n læ

nge-

re

perio

de v

ar h

an u

land

sfriv

illig

og

arbe

jded

e bl

.a. s

om A

bbé

Pier

re-k

luns

er.

Du

er n

y og

må

som

alle

and

re i

hjem

-m

eple

jen

høre

his

torie

rne.

Det

er

bare

så

dan,

ford

i Jan

us ik

ke h

ar a

ndre

at

fort

ælle

dem

til.

De

pårø

rend

e er

væ

k, o

g ve

nner

er

det e

fterh

ånde

n og

så s

måt

med

. D

u fin

der

hurt

igt u

d af

, at d

er ik

ke e

r af

sat

tid ti

l dis

se e

vent

yrfo

rtæ

l-lin

ger.

Du

skal

fin

de e

n lø

snin

g.

Hva

d gø

r du

? –

og h

vorf

or?

21

Ret t

il-

at v

ælg

e, h

vord

an d

e vi

l bo

Du

skal

for

førs

te g

ang

på h

jem

meb

e-sø

g ho

s A

ase.

Hun

er

en g

lad

og t

il-fr

eds

gam

mel

kvi

nde,

som

alle

dag

e ha

r ha

ft sa

mle

rman

i.H

un k

an ik

ke k

lare

sig

ale

ne læ

nger

e,

og s

kal h

ave

hjæ

lp fr

a hj

emm

eple

jen.

A

ase

høre

r ik

ke ti

l dem

, der

kan

lide

fo

rand

ringe

r. D

et fi

nder

du

ud a

f i d

et

øjeb

lik, d

u tr

æde

r in

d i h

jem

met

. H

uset

er

fyld

t med

ting

og

småd

yr. D

er e

r et

farb

art s

por

genn

em h

uset

fra

seng

en

til k

økke

net o

g vi

dere

der

fra

til e

n st

ol. D

er

er fy

ldt a

lle v

egne

.

Hva

d gø

r du

? –

og h

vorf

or?

23

Ret t

il-

at k

omm

e i d

eres

sæ

dvan

lige

dagl

ig-

vare

butik

”Frih

ed ti

l at h

andl

e” e

r et

slo

gan

Alic

e al

tid v

il væ

re e

nig

med

Mag

asin

du

Nor

d om

. Alic

e ha

r al

tid h

andl

et d

er. I

”M

ad

og V

in”-

afde

linge

n is

ær.

Alic

e ka

n ik

ke

se n

ogen

som

hel

st g

rund

til,

at d

et ik

ke

kan

fort

sætt

e, b

lot f

ordi

hun

nu

skal

hav

e hj

ælp

fra

hjem

mep

leje

n. H

un s

kal j

o ku

n le

dsag

es. H

un s

kal n

ok v

ælg

e se

lv.

Alic

e er

en

pæn,

vel

klæ

dt o

g en

nog

et

snob

bet o

verk

lass

e-kv

inde

, som

mer

e og

m

ere

er p

ræge

t af e

n til

tage

nde

de-m

ens.

Hva

d gø

r du

? –

og h

vorf

or?

18

Ret t

il-

at u

dvik

les

livet

igen

nem

Ejgi

l er

visi

tere

t til

æld

rece

ntre

t. H

an e

r lid

t af

en

ener

. En

inda

dven

dt ty

pe, s

om ik

ke

tale

r fr

ivill

igt m

ed a

ndre

. Og

lidt a

f en

nørd

. H

an h

ar a

ltid

være

t ful

dstæ

ndig

ops

lugt

af

sin

hob

by m

ed s

lang

er o

g pa

pegø

jer.

Han

er

også

god

til a

t få

pape

gøje

rne

til a

t sn

akke

og

lave

lyde

. Ej

gil k

an g

odt f

orst

å, a

t han

ikke

kan

hav

e sl

ange

rne

med

, når

han

flyt

ter

ind.

Men

pa

pegø

jern

e vi

l han

ikke

und

være

. ”D

e ka

n flø

jte e

fter

dam

erne

”, si

ger

han

håbe

fuld

t.D

u ka

n på

virk

e af

gøre

lsen

.

Hva

d gø

r du

? –

og h

vorf

or?

20

Ret t

il-

hold

e de

res

min

der

leve

nde

Du

over

høre

r en

sam

tale

mel

lem

to

brug

ere

i dag

hjem

met

– H

anne

og

Anet

te. D

e ta

ler

om e

n tr

edje

. En

kvin

-de

– Ag

nes,

som

Han

ne ti

lfæld

igt h

ar m

ødt

nogl

e ga

nge.

Han

ne s

ynes

, at A

gnes

virk

er

bedr

øvet

. Har

rød

e fo

r-gr

ædt

e øj

ne. A

gnes

vi

l ikk

e ta

le o

m s

in fo

rtid

. Er

inak

tiv o

g en

som

.H

anne

men

er, d

er e

r ta

le o

m e

t vol

de-li

gt,

alko

holp

ræge

t og

ulyk

kelig

t ægt

e-sk

ab,

som

er

endt

i sk

ilsm

isse

. Bør

nene

har

kl

aret

sig

meg

et d

årlig

t og

er a

lle d

øde.

Ag

nes

bor

i det

dis

trik

t, so

m d

u ar

bejd

er i.

Hva

d gø

r du

? –

og h

vorf

or?

22

Ret t

il-

at v

ælg

e, h

vord

an d

e vi

l bo

Ditt

e er

79

år –

bliv

er 8

0 i n

æst

e m

å-ne

d.

Hun

er

tota

lt ha

ndic

appe

t og

får

hjæ

lp t

il al

t fra

hje

mm

eple

jen.

Ditt

e bo

r i d

et h

us,

som

hun

er

født

i. H

un v

il un

der

inge

n om

stæ

ndig

hede

r fly

tte.

”M

it hj

em e

r m

in b

org,

og

herf

ra k

omm

er

jeg

kun,

når

jeg

enga

ng s

kal b

ære

s!”

fast

hold

er D

itte.

Ditt

e er

gla

d og

tilfr

eds,

bar

e hu

n ik

ke

skal

flyt

te.

Det

er

noge

t af e

n ud

ford

ring

at k

lare

op

gave

n m

ed D

itte

unde

r di

sse

betin

-ge

lser

. Du

best

emm

er!

Hva

d gø

r du

? –

og h

vorf

or?

24


Form

ål m

ed d

ialo

gkor

tFo

rmål

et m

ed d

ialo

gkor

tene

er

at

frem

me

dial

ogen

om

etik

på

arbe

jds-

plad

sen.

Dia

logk

orte

ne e

r et

red

skab

til

at o

pmun

tre

og s

timul

ere

med

arbe

jder

e og

lede

re ti

l at t

age

den

etis

ke d

imen

si-

on m

ed i

arbe

jdet

, sål

edes

at d

en e

tiske

tæ

nkem

åde

hele

tide

n er

en

del a

f ar-

bejd

et i

æld

repl

ejen

.

FOA’

s og

DSR

’s in

cita

men

tD

et s

kal u

nder

stre

ges,

at d

et e

r FO

A’s

og D

SR’s

hen

sigt

, at g

ive

et r

edsk

ab ti

l m

edar

bejd

ere

og le

dere

til f

ælle

s dr

øf-

tels

er a

f de

etis

ke d

ilem

mae

r -

og ik

ke a

t an

give

løsn

inge

r på

dem

. Løs

ning

er s

kal

nem

lig fi

ndes

i hv

erda

gen

i fæ

lles-

skab

m

elle

m b

orge

re, m

edar

bejd

ere

og le

dere

.

A

Fors

lag

til a

nven

dels

e II

Måd

en a

t anv

ende

kor

tene

på

afta

les

på fo

rhån

d af

mød

edel

tage

rne.

Hve

m

ind-

lede

r di

skus

sion

en?

Er d

er s

ærli

ge

pri-o

riter

inge

r ?

Er d

er a

ssoc

iatio

ner

til

ligne

nde

etis

ke d

ilem

mae

r. Er

det

vig

tigt,

at d

er o

pnås

eni

ghed

?D

ialo

gkor

tene

kan

giv

e an

ledn

ing

til a

t der

ud

arbe

jdes

en

“hvi

dbog

” ov

er d

i-lem

mae

r, so

m m

edar

bejd

ere

og le

dere

stil

les

over

for

i dag

ligda

gen,

og

med

et r

esum

é af

, hva

d de

r sk

ete.

God

dis

kuss

ions

lyst

.

C

Tilly

kke

Du

har

vund

et r

ette

n til

at f

ortæ

lle d

e an

dre

om e

n op

leve

lse,

du

har

haft.

En

ople

vels

e, h

vor

det d

er fo

regi

k, v

ar s

vært

fo

r di

g at

acc

epte

re. M

en d

u sa

g-de

ikke

no

get.

Gre

b ik

ke in

d.

Det

er

beds

te, h

vis

det e

r en

opl

evel

se,

som

alle

kan

gen

kend

e og

væ

re m

ed ti

l at

disk

uter

e.

25

Tilly

kke

Du

har

vund

et r

ette

n til

at

fort

ælle

de

andr

e om

en

ople

vels

e, d

u ha

r ha

ft.

En

ople

vels

e, h

vor

det d

er fo

regi

k, v

ar s

vært

fo

r di

g at

acc

epte

re. M

en d

u sa

g-de

ikke

no

get.

Gre

b ik

ke in

d.

Det

er

beds

te, h

vis

det

er e

n op

leve

lse,

so

m a

lle k

an g

enke

nde

og v

ære

med

til

at d

isku

tere

.

27

“Spi

llere

gler

”D

er g

æld

er in

gen

særli

ge s

pille

regl

er. M

en

det e

r na

turli

gvis

vig

tigt,

at a

lle e

r in

dstil

let

på a

t lyt

te ti

l hin

ande

n. D

et e

r og

så

vigt

igt a

t alle

giv

er s

ine

syns

punk

-ter

til

kend

e. Å

benh

ed o

g re

spek

t for

hin

ande

n er

gru

ndla

get f

or a

t kun

ne d

røfte

etis

ke

dile

mm

aer.

Fors

lag

til a

nven

dels

e I

Det

foru

dsæ

ttes

, at d

er a

fsæ

ttes

tid

til

dial

og o

m e

tik i

arbe

jdet

i æ

ldre

plej

en, o

g at

det

bliv

er e

n go

d va

ne p

å de

en-

kelte

ar

bejd

spla

dser

. D

isku

ssio

nern

e ku

nne

f.eks

. find

e st

ed

som

en

inte

grer

et d

el a

f de

ordi

nære

m

øder

elle

r på

mød

er m

ed d

ette

sæ

rlige

te

ma.

B

Bun

den

er n

ået -

i den

måd

e di

skus

sion

erne

om

kva

lite-

ten

i æ

ldre

plej

en fø

res

på o

g tr

æng

er i

den

grad

til

et l

øft.

Vi d

er k

ende

r vi

rkel

ighe

den

og d

aglig

t be

skæ

ftige

r os

med

æld

repl

ejen

, vi

l ge

rne

disk

uter

e, h

vord

an v

i sik

rer

æl-d

re

men

nesk

er e

t liv

i væ

rdig

hed.

Vend

kor

tene

og

tag

del i

dis

kuss

ione

n.

Vi ø

nske

r go

d fo

rnøj

else

med

dis

kuss

i-on

erne

.

Lene

B. H

anse

n

Aas

e La

ngva

dFO

A

DSR

D

Tilly

kke

Du

har

vund

et r

ette

n til

at f

ortæ

lle d

e an

dre

om e

n op

leve

lse,

du

har

haft.

En

ople

vels

e, h

vor

det d

er fo

regi

k, v

ar s

vært

fo

r di

g at

acc

epte

re. M

en d

u sa

g-de

ikke

no

get.

Gre

b ik

ke in

d.

Det

er

beds

te, h

vis

det e

r en

opl

evel

se,

som

alle

kan

gen

kend

e og

væ

re m

ed ti

l at

disk

uter

e.

26

Tilly

kke

Du

har

vund

et r

ette

n til

at

fort

ælle

de

andr

e om

en

ople

vels

e, d

u ha

r ha

ft.

En

ople

vels

e, h

vor

det d

er fo

regi

k, v

ar s

vært

fo

r di

g at

acc

epte

re. M

en d

u sa

g-de

ikke

no

get.

Gre

b ik

ke in

d.

Det

er

beds

te, h

vis

det

er e

n op

leve

lse,

so

m a

lle k

an g

enke

nde

og v

ære

med

til

at d

isku

tere

. 28


Bilag 4 Projekt Etik i ældreplejen. Diskussionsopsamling

Gruppe: Udfyldt af: Dato: Kort nr.:

(1) Beskriv de vigtigste dilemmaer i historien:

(2) Hvordan vil I forholde jer til situationen:

(3) Hvilke holdninger til historien var I enige og ikke enige om:

(4) Hvad var svært at drøfte:

( 5) Andre kommentarer:

Var historien relevant Meget Noget Lidt Nej

Minder historien om noget I kender Meget Noget Lidt Nej

Fik I noget ud af jeres snak Meget Noget Lidt Nej

Hvis du mangler plads skriv gerne på bagsiden, men husk at relater til rubriknummeret. Hvis I har et fortællekort, så skriv historien ned ligeledes på bagsiden.

Det Kommunale KartelStaunings Plads 1-3, 4.1607 København V

Kommunernes LandsforeningWeidekampsgade 9Postboks 33702300 København S

SundhedskartelletSankt Annæ Plads 301250 København K

Gra

fisk

Enhe

d 06

-43At arbejde med etiske dilemmaer

Arbejdet i ældreplejen stiller de ansatte i etiske dilemmaer. Hvad er rigtigt og forkert – hvilke valg skal træffes i en travl hverdag?

Én metode til at sætte dagligdagens etiske dilemmaer og spørgsmål på dagsorden er der blevet arbejdet med i flere kommuner i løbet af 2004 og 2005.

Der er blevet spillet kort hvor etiske dilemmaer indgår til at igangsætte dialog i medarbejdergrupperne.

Erfaringer fra kommunerne er her samlet i en manual, der enkelt giver klare anvisninger på, hvorledes der kan arbejdes med etiske spørgsmål med brug af spillekort i en struktureret proces.

De etiske dialogkort kan rekvireres i FOA – Fag og Arbejde og i DSR – Dansk Sygeplejeråd.

etik i ældreplejen – en manual

Documents