Fælles på højskoleTILLÆG TIL KRISTELIGT DAGBLAD LØRDAG 25. APRIL 2015

Af Morten Mikkelsenmikkelsen@k.dk

Der findes højskoler af man-ge slags. Idrætshøjskoler, al-mene og grundtvigske høj-skoler, fagligt specialiserede højskoler, kristne og spiritu-elle højskoler, ungdomshøj-

skoler og seniorhøjskoler. Nogle højskoler ligger tæt på de store byer, andre ligger langt ude på landet. Mangfol-dighed har altid været et nøg-leord for højskolerne, så spørgsmålet er, hvad de egentlig har tilfælles, ud over at de tilbyder lærdom og

samvær for unge og voksne kursister med en nogenlunde ligelig fordeling af almen fol-keoplysning og mere fagspe-cifik undervisning.

Et bud på en definition er, at i en tid, hvor stadig mere lærdom tilegnes af menne-sker alene med en stak bøger

eller foran en computer, er højskoleundervisning karak-teriseret ved, at det er det, der umuligt kan gøres til selv-studium. Det er alt det, man tog af sted for at lære. Men det er også alt det, man mod-tager fra andre mennesker, som man ikke vidste, man

havde gavn af at lære. Det er alt det, man får ud af at være fælles på højskole.

i dette tillæg besøger vi en håndfuld højskoler for at stu-dere det fællesskab, som op-står, uanset om det er leg og idræt, kunstnerisk udfoldel-

se, politisk debat eller boglig fordybelse, der er på dagsor-denen. Samtidig undersøger vi, hvordan højskolefælles-skabet har udviklet sig over tid og spørger, hvor store for-skelle mellem mennesker fællesskaberne egentlig spænder over.

Den viden, du ikke får ved selvstudiumDe danske højskoler er vidt forskellige, men har det tilfælles, at fællesskabet er afgørende for undervisningen

0 Adan Isaq Mohamed, Morten Kruse Hemmingsen og Isak Dyrløv Klindt er elever på Gerlev Idrætshøjskole, hvor filosofien er, at både kroppen, legen og fællesskabet skal med, når man lærer noget.

F oto: P e t ra t h e i b e l Jaco b s e n

Skibumsprojektet på Højskolen Østersøen er et tilbud til dig, der vil kombinere et højskoleophold, med et efterfølgende job i den østrigske skisportssæson. I samarbejde med vores østrigske partnere formidler vi job som skiinstruktører, tjenere- og servicepersonale samt i gearbutikker. Besøg www.skibums.info og se mere om projektet – det bliver en oplevelse for livet!

I samarbejde med Salzburger Berufsschilehrer & Snowboardlehrer Verband

Kontakt os på 74 62 47 00 eller adm@hojoster.dk

www.hojoster.dk Flensborgvej 48-50 | DK-6200 Aabenraa | +45 74 62 47 00

VIL DU VIDE MERE?

by Højskolen Østersøen

4 måneder på højskole, derefter mulighed for arbejde i Østrig i skisportssæsonen.I løbet af de 4 måneder på højskolen får du for alvor fyldt din sociale og sproglige værktøjskasse op. Vores østrigske partnere lægger stor vægt på, at dine sprogkompetencer er i orden. Især tysk-kundskaber er i høj kurs, hvorfor vi bl.a. tilbyder tysk som linjefag.Højskolen Østersøen har europæisk fokus, og derfor har vi også engelsk som arbejdssprog. Få optimeret din sprogpakke og få et fedt højskoleophold, hvor du møder mennesker fra hele Europa!

HØJSKOLE+ JOB I ØSTRIG

+ SKILÆRER+ TJENER / GEARBIX

+ WAGRAIN-OMRÅDET = FEDT SABATÅR

Kursusstart: 30. augustTilmeld dig inden 1. maj og få 1000 kr i rabat!

Ansvarshavende chefredaktør: Erik Bjerager Redaktion: Morten Mikkelsen Layout: Mie Petersen Tryk: Dagbladet i Ringsted

Kristeligt Dagblad A/S, Vimmelskaftet 47, 1161 Kbh. K.

Udgivet af

2 Fælles på højskole Kristeligt Dagblad Lørdag 25. april 2015

Færre på korte kurser – uændret på langeFra skoleåret 2012/2013 til 2013/2014 faldt antallet af kursister på højskolernes korte kurser med syv procent fra 34.400 til 32.100. Derimod er antallet af kursister på de lange kurser uændret 9900, viser de seneste tal fra Dan-marks Statistik. Selvom an-tallet af kursister er langt større på de korte kurser, som typisk varer en eller to uger, så er det de lange højskoleop-hold, der typisk varer det me-ste af et halvt år, der udgør rygraden for de fleste højsko-ler. Dertil kommer, at en del af faldet kan forklares med, at to højskoler er lukket, Lø-gumkloster Højskole og Høj-skolen Performers House i Silkeborg. Derfor er elevud-viklingen ikke katastrofal for den samlede højskolebevæ-gelse. Tallene fra Danmarks Statistik viser, at det fortsat er de almene og grundvigske højskoler, der har det største antal elever i alt, men disse højskoler oplever tilbage-gang, mens andre højskolety-per vinder frem. På de korte kurser gik de almene og grundtvigske højskoler tilba-ge med 16 procent, mens

elevtallet på seniorhøjskoler steg ,ed 10 procent og fagspe-cialiserede højskoler med he-le 17 procent. For de lange kursers vedkommende er det livsstilshøjskolerne og de kristne og spirituelle højsko-ler, som med stinginger på henholdsvis ni og syv pro-cent står for elevfremgangen, mens ungdomshøjskolerne med en elevtilbagegang på hele 29 procent har det svært.

Højskoler til kamp mod ensomhedOmkring hver tiende unge dansker er ensom. Det svarer til 212.000 danskere og er et kæmpe samfundsproblem. Dette er baggrunden for, at mere end 40 organisationer, foreninger, skoler, kommu-ner og virksomheder er gået sammen om at danne Folke-bevægelsen mod Ensomhed. Folkehøjskolernes forening er en af disse organisationer, idet højskolerne med deres stærke fællesskabstradition ser det som en oplagt opgave at medvirke til at nå projek-tets ambitiøse mål: Frem til 2030 at halvere antallet af un-ge, der selv udtrykker, at de er ensomme. Kampagnen vil pege på de uheldige følge-

kort nyt fra højskolerne

Af Morten Mikkelsenmikkelsen@k.dk

ET AF DE elementer, som står helt centralt i den danske folkehøjskoles fortælling om sig selv, er forestillingen om, at her er et forum, hvor alle

slags mennesker kan mødes i fæl-lesskab om socialt samvær og folke-lig oplysning.

Det er forestillingen om, hvordan gammel og ung, mand og kvinde, jyde og københavner, rig og fattig, dansker og udlænding på et højsko-lekursus kan møde hinanden hen over alle de modsætninger, det om-givende samfund stiller op.

Men hvis man kigger på, hvordan virkeligheden ser ud på de danske folkehøjskoler, står det klart, at det er en sandhed med modifikationer. Flere undersøgelser har i de senere år peget på, at der er en tiltagende enshed i, hvem der deltager i hvilke højskolekurser.

Med hensyn til alder ligger den

helt store opdeling i, at de korte kurser af en eller to ugers varighed domineres af voksne, der typisk har et arbejds- og familieliv, der ikke kan undvære dem i længere tid, el-ler af ældre, der er gået på pension. På de lange kurser det derimod de unge, som er i overtal. Og på mange højskoler er disse unge stort set kun såkaldte 4.g.’ere, altså unge, som netop har afsluttet en gymnasial uddannelse og nu tager et højskole-ophold for at opnå personlig afkla-ring, kreativ udfoldelse eller per-sonlig dygtiggørelse, inden det går løs med en videregående uddannel-se.

På en højskole som Testrup Høj-skole ved Aarhus tales der godt nok om et fællesskab, som er åbent for alle, men i praksis gør fagsammen-sætningen og profilen, at højskolen stort set kun er befolket af kommen-de akademikere. Helt anderledes er det for eksempel fat på Vrå Højsko-le, som også er for unge, men som mere retter sig imod dem, hvis frem-tidige livsbane ikke lige tegner til at

gå i retning af forelæsninger på et universitet.

Det er ikke nyt, at hver højskole søger sit publikum, men i de sene-ste år er højskolerne blevet stadig mere målrettede i forhold til be-stemte fag, emner og elevmålgrup-per. Dette kan være gavnligt for den enkelte højskoles faglige niveau,

men spørgsmålet er, hvor meget fællesskab på tværs af alle sociale, geografiske og kulturelle skel der er tilbage.

Testrup Højskoles forstander, Jør-gen Carlsen, forsvarer sig i dette til-læg med, at selvom ”4.g’erne” er i overtal, er alle andre inviteret. Og måske er mangfoldigheden ikke to-tal på den enkelte højskole, men til-sammen udgør højskolerne med hver sin profil en stor mangfoldig-hed, ræsonnerer han.

Dette højskoletillæg handler om fællesskabet. Et fællesskab, som fø-les stærkt af de kreative sjæle fra storbyen, som samles langt ude i periferien på Ærø Kunsthøjskole. Et fællesskab, som føles af politisk in-teresserede voksne mennesker, som møder Christiansborg-politikerne på Rødding Højskole. Et fællesskab, som føles af legesyge kursister på Gerlev Idrætshøjskole, af globalt orienterede unge ildsjæle på Valle-kilde Højskole eller af ambitiøse akademikerspirer på Testrup Høj-skole.

Vores påstand er bestemt ikke, at højskolefællesskabet er forsvundet til fordel for den personlige karrie-repleje.

Men meget tyder på, at højskole-fællesskaberne ligesom alle sam-fundets øvrige fællesskaber er sam-mensat af mennesker, som i ud-gangspunktet har meget tilfælles. Det gør det lettere at profilere sig ty-deligt. Men det begrænser mulighe-den for at møde det menneske, som i kraft af en helt anden baggrund virkelig får os på andre tanker.

Som dette tillæg tydeligt viser, er højskolerne gode til at skabe fælles-skaber, hvor gode kammerater og inspirerende undervisning kan få li-vet til at tage en helt ny drejning. Men den samlede højskolebevægel-se skylder at indlede et samarbejde om, hvordan hvert enkelt kursus kan blive mere mangfoldigt sam-mensat.

Det er ikke gangbart at forsvare ensheden med, at de, der bliver holdt ude, bare kunne have valgt at tage imod invitationen.

Højskoler for alleDet er et blandet og broget udbud af højskoler, danskerne har til rådighed. Men spørgsmålet er, hvor mangfoldig elevgruppen er på hver enkelt højskole

WWDet er ikke nyt, at hver højskoler søger sit publikum, men i de sene-ste år er højskolerne blevet stadig mere målrettede i forhold til bestemte fag, emner og elev-målgrupper.

virkninger, ensomhedhed kan have i form af en skade-lig livsstil. Men først og frem-mest skal den kommunikere til unge, at hvis man føler sig ensom, er det vigtigt at sige det til nogen og selv tage mod til sig for at få gjort noget ved det.

Nordjysk samarbejde om svage ungeI Nordjylland har Vrå Højsko-le og Nordjyllands Idrætshøj-skole indledt et samarbejde om i løbet af de næste tre år at hjælpe i alt 200 unge nord-jyder videre i uddannelse el-ler job gennem 20 ugers høj-skolekursus, skriver Højsko-lebladet. Målgruppen er så-kaldt ”svage og usikre unge”, som er i stor risiko for at ende med at stå uden for arbejds-markedet og uden en kompe-tencegivende uddannelse. Vrå Højskole har i flere år ar-bejdet målrettet med denne problemstilling, som ikke er mindre i Nordjylland end i re-sten af landet.

Nyt madfag i OdderMadeksperimentarium er tit-len på et nyt kursus, som Od-der Højskole introducerer i efteråret 2015. Faget henven-der sig til ”de madglade, ga-stronomerne, sundheds-apostlene, økologerne, æste-tikerne og smagsdommerne”: Højskolens ambitiøse kokke, Hanne Krogh og Therese Lundholm er gået sammen om at skabe faget, hvor der vil blive eksperimenteret med glødende kul, urtebede, mad-design og æstetik. Men selv-

om der lægges vægt på krea-tivitet, vil det rent lavprakti-ske også indgå, forsikrer Hanne Krogh på højskolens hjemmeside: “Vi fokuserer på ting, der kan medbringes i elevernes eget, fremtidige køkken, og vi har intentioner om at vise, at man sagtens

kan sigte efter – eller lege sig frem til – gastronomiske høj-der, selvom man er på SU.”

Diakoni som bonusBørkop Højskole har opfun-det en ny kursustype, som

har fået betegnelsen ”5+”. Fem plus betyder, at det gængse fem måneder lange ophold bliver forlænget med en uddannelse inden for dia-koni eller andet frivilligt ar-bejde eller som instruktør i for eksempel kajak eller klat-ring, skriver Højskolebladet.

Krogerup sætter ny rekord

I løbet af de seneste fire år har den traditions-rige Krogerup Højskole i Humlebæk i Nord-sjælland formået at blive en god forretning, oplyser højskolen. Tidligere hørte Krogerup til de højskoler, som ville meget på indholdssi-den, men havde svært ved at samle elever nok til, at det hele kunne løbe rundt økonomisk. På den baggrund anså man det lokalt for hi-storisk, at det, allerede adskillige uger før for-årskurserne begyndte i januar 2015, var nød-vendigt at melde alt udsolgt. 107 elever på højskolen dette efterår, og ifølge Krogerup

Højskole er det muligvis det højeste antal ele-ver, der har været på én gang, siden den be-rømte teolog, kirkehistoriker og højskole-mand Hal Koch grundlagde den i 1946.”Vi må simpelthen have strikket det rigtige produkt sammen og været rigtig gode til at ramme ungdommen med det,” siger forstan-der Rikke Forchhammer,” som påpeger, at den ”opskrift”, som andre højskoler nu søger at aflure den nordsjællandske højskole, be-står af ”høj faglighed, målrettede hovedfag og unikke rejser”.

0 Krogerup Højskole er på få år blevet en god forretning. – Foto: Scanpix.

Ko rt ny t f ra h øjs Ko l e r n e f o rts æ t t e r s i d e 26

Rødding Højskole · 6630 Rødding · E: kontor@rhskole.dk · T: 7484 2284 · W:www.rhskole.dk

Læs meget mere på www.rhskole.dk

Maj Tekstilt forår på Rødding Højskole: 16. – 22.05.- Eksperimenterende dobbeltvævning- Frit broderi og tekstile fortællinger- Eksperimenterende flet- Eksperimenterende billedvæv, mixed media- Håndstrik. Et værkstedskursus. Eksperimenter med strikkepindenePilgrimsvandring. Klosterruten gennem Sønderjylland til Ribe. I samarbejde med Kristeligt Dagblad 16. – 22.05. Juni Tid, sted og forandring. Den grundtvigske inspiration nu og i fremtiden 07. – 11.06. Tro, håb og kærlighed. I samarbejde med Kristeligt Dagblad 21. – 27.06.Glas. Et værkstedskursus 28.06. – 04.07.Vævning. Et værkstedskursus. Efterbehandling og manipulation af overfladen 28.06. – 04.07.Filt. Et værkstedskursus. Lette stoffer til beklædning 28.06. – 04.07.Billedvævning. Et værkstedskursus. Perspektiv, rum og tekstur 28.06. – 04.07.Eksperimenterende textilfarvning. Med naturens farvestoffer 28.06. – 04.07.Hatte - tasker - kraver. En filteuge 28.06. – 04.07.Pædagogik og etik. Har vi en skole for folket efter folkeskolereformen: Hvor blev dannelsen af? Hvor fører uddannelsestænkningen os hen? 28.06. – 04.07.Gotland – kultur og natur. Fem dage på højskole og en uges rejse 28.06. – 09.07.

Juli Vadehavet & marsken. Natur- og kulturvandringer 05. – 11.07.Litteratur. Nye strømninger i dansk litteratur 05. – 11.07.Skriv dit liv. Kursus i livsfortælling og erindringsskrivning 05. – 11.07.Fortæl på livet løs. Et fortællekursus 05. – 11.07.Scener fra livet - livet på scenen. Manuskriptskrivning 05. – 11.07.Familiekursus. Med egen teenagehøjskole (børn fra 5 år) 19. – 25.07.AugustRødding Revival. Højskoleessens. Et ungdomskursus for alle 01. – 07.08. Danskerne findes i mange modeller - og stadig kommer der nye til. Mennesker undervejs mellem grænser og identiteter. Med Grænseforeningen 30.08 – 05.09. SeptemberMed saft og kraft. Sensommer, septemberglæder og sort sol 27.09. – 03.10. November Livsglædens nødvendighed. Livsfilosofisk uge om hverdagsliv og stjernestunder 02. – 08.11.Tekstil-ugen 2015 på Rødding Højskole 15. – 21.11.Vævning. Magiske materialer: 1000 muligheder i skaftevæven 15. – 21.11.DecemberNytår i Rødding 29.12. - 04.01.

KORTE KURSER 2015 RØDDING HØJSKOLE

4 Fælles på Højskole Kristeligt Dagblad Lørdag 25. april 2015

på kantenAf Vibeke Mikkelsen HAnsenhansen@k.dk

”Jeg har boet i København, men jeg skal have luft om-kring mig. Helt sikkert. Ikke for meget storby, det går mig på nerverne.” 22-årige Felix Exner Lenzing tager et sug af sin cigaret og kniber øjnene sammen for at danne værn mod den stærke forårssol.

Det er torsdag formiddag, og mens det øvrige Danmark allerede har været i gang med arbejde, morgentrafik og bør-neaflevering i et par timer, forholder alle sig helt roligt på Kunsthøjskolen på Ærø. Nogle drikker kaffe af gamle syltetøjsglas og drøfter på må og få kunsten og tilværelsen.

Felix Exner Lenzing har sat sig på en hvidmalet bænk, der står placeret uden for det hus, hvor han har sin egen lille værkstedsplads. Han har været kursist på højskolen si-den september og skal være her frem til semesterafslut-ning i begyndelsen af juni. Felix Exner Lenzing er født ind i det, han med sine egne ord kalder en kunstnerfami-lie fra Fanø, og selvom han har haft et lille stop i Køben-havn af et par måneders va-righed, er han ikke i tvivl om, at det er på kanten af kanten, han trives bedst og har mest ro til at lade sig inspirere i sin kunst.

”Det er, som om jeg i en storby ikke har det filter, der skal til. Jeg havner i så mange situationer i løbet af en dag og føler mig magtesløs på en ubehagelig måde,” siger Fe-lix Exner Lenzing.

Han anerkender det fak-tum, at det har taget fire ti-mer for Kristeligt Dagblads udsendte at komme fra Kø-benhavn til Ærø. Men det he-le opvejes af det stærke fæl-lesskab, som gør sig gælden-de på højskolen, mener han. For selvom det daglige liv le-ves på en ø i Det Sydfynske Øhav godt 25 kilometer fra Svendborg, hvor det for de fleste ikke engang kan betale sig at tage hjem i weekenden, så er fællesskabet blandt de 20 kursister værd at blive for.

”Der er to ting i forhold til fællesskaber, som er væsent-lige for den her skole: vores elevantal, og at du kun arbej-der med kunst. Alle er her af den samme grund, men selv-følgelig med vidt forskellige måder at arbejde med kun-sten på. Man får virkelig tid til at dykke ned i det her. I forhold til venskaber kommer man længere ind. Også når det kan være svært at holde den gode stemning. Især nu her, hvor nogle kommer ind

på kunstakademier, og andre får afslag. Nogle griner, nogle græder. Men sådan er det,” siger Felix Exner Lenzing.

kunsthøjskolen på Ærø er Danmarks mindste højskole og optager højst 20 kursister til et årskursus. Der står kun ”kunst” på skemaet, og en stor del af kursisterne arbej-der på at spidse deres kunst-kompetencer så fint til, at det ender med en optagelse på et kunstakademi i Danmark el-ler internationalt. I foråret er ansøgningerne til diverse kunstakademier tænkt ind i skemaet. Dags dato er to kur-sister inviteret til Stockholm for at fremvise deres værker. En invitation, der vidner om, at man er ganske tæt på at være sluppet igennem nåle-øjet.

For Felix Exner Lenzing er det dog ikke alt eller intet at blive optaget på et kunstaka-

demi, det er vigtigere at kun-ne dykke helt ned i kunsten lige nu og være en del af et større kollektiv.

Inde i værkstedshuset sid-der Nana Dahlin på 22 år. Hun har sin egen lille kunst-arbejdsplads på omtrent fire kvadratmeter, og der må skubbes og flyttes på en hel del for at finde en belejlig sid-deplads.

Nana Dahlin er inspireret af kroppen, og overalt ligger der skitser og afstøbninger af rygmarve.

For hende er højskolen mest et bofællesskab, og Ærø er et sted, hvor hun får ro til at gøre sig klar til kunstaka-demiet.

”Det er vigtigt at være et sted, hvor jeg kan fokusere, og det kan jeg ikke i samme grad inde i byen. Ærø er et godt sted at være, der er ro til at blive inspireret af de mind-ste ting. At skolen ligger i ud-

kanten af Danmark i den her landsby, som nærmest er en familie, gør, at alle kender al-le, og at man begynder at kende folk her og sige hej til dem nede i Brugsen. Det er noget, som i virkeligheden er ved at uddø i Danmark, og det kan være hårdt at tænke på,” siger Nana Dahlin, der også beskriver den gode tid som en væsentlig del af livet på højskolen.

”Foredrag og morgensam-linger handler om både nati-onal og international kunst, så man ikke føler sig afskåret fra omverdenen her på øen. Men det er også fedt at sidde her på en ø og høre om så-danne ting. Man kan bedre overskue det hele, og der er ikke nogen, der beder én om noget ud over at lave kunst og have det her fællesskab. Det er bare så lettende. Jeg ved, kunst udvikler mig, og det er vigtigt for, at jeg kan være den, jeg er,” siger Nana Dahlin.

For hende er sammensæt-ningen af mennesker det mest mangfoldige fælles-skab, hun nogensinde har været en del af, blandt andet fordi der både er kursister fra Fanø, Lolland og Sjælland.

Om aftenen og i weekenden er det kursisterne, der selv la-ver mad i det døgnåbne køk-ken, og Nana Dahlin oplever fællesskabet som omsorgs-fuldt.

”Det er ikke bare sådan et institutionelt fællesskab, som jeg har været vant til he-le mit liv,” siger hun, mens

hun sidder på en lille skam-mel i sit miniunivers af kunst, tanker, farver og om-formelige materialer.

kunsthøjskolen på Ærø er bogstavelig talt et bondehus med stråtag beliggende cirka 20 minutters kørsel fra Ærøs-købing, hvor færgen fra Svendborg lægger til.

Der er ikke mørkt, men sort om natten. Til gengæld lyser hundredtusindvis af klare stjerner op, og ingen larmen-de over- eller underbo har en chance mod den bastante stilhed. Om morgenen vågner man op til grønt græs og for-årsblomster, og morgen-mads klokken lyder klokken otte.

Fra klokken cirka kvart over ni er dagen fri til kunst, men inden da holdes der morgensamling. En lille halv time, hvor den treleddede vi-sion for Danmarks højskoler – demokratisk dannelse, medborgerskab og livsoplys-ning – bliver forvaltet. Her holder enten forstanderen, en af underviserne eller en af kursisterne et oplæg om et gi-vent emne, og det hele indle-des med en sang.

I dag er det underviser og kunstner Ole Hartvig, der med sangen ”Katinka, Katin-ka, luk vinduet op” har slået et sømandstema an med et lille lysbilledshow og en hi-storie om Marstals gæve sø-mænd, der drog ud på havet, men af og til ikke vendte til-bage.

I denne lille stund er alle

kursister samlet. Både de un-ge fra helårskurserne og de lidt ældre kvinder og mænd, der deltager på et ugekursus og realiserer drømmen om det kunstnerliv, de ikke gen-nemlevede som unge. En stund, der for mange af kursi-sterne opleves som dagens yndlingstidspunkt, hvor der udveksles viden, og fælles-skabet viser sig stærkere end på noget andet tidspunkt. Her er der plads til at grine, tænke og lytte, men samtidig kommer kursisternes kræsne sans for kunst og æstetik til syne, og SuperBrugsens nye kunstskulptur i Marstal får en kommentar med i farten.

Selvom flere danske høj-skoler de seneste år har været i økonomisk krise, hvilket har medført lukninger, så er der ikke nogen sammenlæg-ning eller lukning, der truer Danmarks mindste højskole, fortæller forstander Susan Hinnum, der dels er uddan-net fra Det Kongelige Danske Kunstakademi, dels har en ph.d. fra Æstetik og kultur på Aarhus Universitet.

”Vi er så heldige at have fuld kapacitetsudnyttelse bå-de på årskurset for de unge og på de omkring 30 korte kurser, der holdes i løbet af året. Vi har overskud i bud-gettet, og vi har et stabilt elevtal,” siger Susan Hin-num, der ikke kan se, hvorfor det skulle være sværere at le-de en højskole midt i Det Syd-fynske Øhav:

”Udfordringen er den sam-me alle steder – man skal knokle for sagen og vide, hvad man vil. På Kunsthøj-skolen på Ærø møder man andre, der har den samme hang til kunst. Uanset om man er ung på et årskursus eller deltager på et kort kur-sus. Fællesskabet opstår, for-di man er nysgerrig på det samme, og fordi man lever tæt sammen. Her kan man ik-ke slukke for fællesskabet, og det skaber om noget kloge og reflekterende mennesker. Det er værd at knokle for.”

Ro til inspiration på Danmarks mindste højskoleKunsten er samlingspunkt på Ærø Kunsthøjskole. Her er der rum til at blive inspireret af de mindste ting

2 Morgensamlingen er det faste punkt i dagsrytmen. Efter morgenmaden går kursisterne over i en af højskolens tilbyg-ninger, hvor de samles side om side i en slags biografsal. De synger en sang, og bagefter holder enten forstanderen, én af underviserne eller én af kur-sisterne et oplæg. I dag er det underviser og kunstner Ole Hartvig, der underholder med en fortælling om datidens gæve sømænd fra Marstal. – Fotos: Petra Theibel Jakobsen.

0 Felix Exner Lenzing og højskoleveninden Tora Schultz nyder formiddagssolen på verandaen uden for værkstedet. De har begge været på højskolen siden september og slutter sammen deres forløb til juni.

SENIO

RH

ØJSK

OLEN

OP

LEV

ELS

ER

FOR

LIVE

T

Be

st i l B

esti l

Be

sti l

kata

log

kata

log

kata

log

978

91011

978

91011

978

91011

WW

W.S

EN

IOR

HO

EJS

KO

LE

N.D

KD

EG

NE

PA

RK

EN

22

762

0 LE

MV

IGS

am

t ma

nge

, ma

nge

flere

spæ

nd

en

de

ku

rser i 2

01

5

Vi inviterer indenfor på SeniorH

øjskolen i Nørre N

issum;

til en atmosfæ

re båret af dynamik

, kvalitet, humor

og venlighed.Vi tilbyder indblik og udsyn gennem

livsoplysning og livsoplevelser - til inspiration og engagem

ent.

Udpluk fra forårets og som

merens ledige ugekurser

06

.05

- 12

.05

.15

N

ordisk mytologi - forårshøjskole

06

.05

- 12

.05

.15

D

anmarks N

ationalparker - 3 på stribe

20

.05

- 26

.05

.15

Vestkystvandringer, 1

4-1

6 km

20

.05

- 26

.05

.15

P

insekursus1

0.0

6 - 1

6.0

6.1

5

Vestkysten og Limfjordens øer

17.06

- 2

3.0

6.1

5

Sallingland, Thyland og andre lande

08

.07

- 14

.07.1

5

Kirker, kirkekunst &

ekskursioner1

2.0

8 - 1

8.0

8.1

5

Som

merlitteratur, fam

ilien på godt og ondt1

2.0

8 - 1

8.0

8.1

5

Som

merhøjskole - når lyngen blom

strer1

9.0

8 - 2

5.0

8.1

5

Nationalpark Thy - store tanker og vidder

14

-dages kurserne i 20

15

tilbyder bl.a.N

atur, Litteratur, Akryl, Vandreture, M

oderne ikoner & collager,

Højskolesangbogen, R

aku, Sam

fundshistorie, Svam

pejagt, S

trik, hækling &

vævning, K

unsthistorie, Vestjylland rundt, G

uldalderen, Psykologi, Efterkrigstiden, Tryk på stof &

papir, M

usik, Limfjorden rundt sam

t meget m

ere...

6 Fælles på højskole Kristeligt Dagblad Lørdag 25. april 2015

politisk debataf sidsel drengsgaarddrengsgaard@k.dk

”Meget politik i tv er udeluk-kende smarte korte bemærk-ninger. Her er der tid til læn-gere debatter og til at dykke ned i de forskellige proble-matikker. Det er vildt fedt,” siger Laura Guldager.

Den 21-årige Laura er elev på Rødding Højskole og del-tager sammen med hen ved 100 andre kursister i kursus-ugen ”Folket og magten”, som den traditionsrige høj-skole arrangerer sammen med det politiske magasin Ræson.

Idéen er kort fortalt at flytte folkestyret til Rødding.

”Vi gør det her, fordi det er højskolens dna at facilitere den demokratiske debat. Det er utroligt vigtigt at styrke dialogen mellem borgere og folkevalgte om politiske prio-riteringer,” forklarer Rødding Højskoles forstander, Mads Rykind-Eriksen.

I højskolens foredragssal er der gjort klar til paneldebat. På en lav scene står et langt smalt bord med hvid stofdug. En række navneskilte afslø-rer, hvilke prominente navne der denne eftermiddag er på programmet, når temaet ”danske idealer” skal debat-teres.

Et flygel indtager også en

central plads på scenen, og de sort-hvide tangenter bliver luftet, før debatten skydes i gang:

”Hvad var det dog, der ske-te? Mit vinterfrosne hjertes kvarts må smeltes ved at se det, den første dag i marts,” synger salen overbevisende med på Kaj Munks ”Den blå anemone”.

da de sidste toner klinger ud, tager Herlevs borgmester, Thomas Gyldal Petersen (S), hul på den politiske debat. I sit indledende oplæg om danske idealer fremhæver han en af Kaj Munks samtidi-ge teologer, nemlig kirkehi-storikeren og højskoleman-den Hal Koch, der var en fremtrædende deltager i den politiske debat i årene om-kring Anden Verdenskrig. Han udgav i 1945 bogen ”Hvad er demokrati?”, hvor hans hovedtese er, at demo-krati er lig med samtale mel-lem mennesker.

”For mig er demokrati sam-tale. Danmark er skabt lokalt i tæt samtale mellem befolk-ningen og politikerne, hvor den enkelte dansker har haft mulighed for at præge udvik-lingen. Danske idealer er for mig et samfund, der bærer præg af stærke fællesskabs-modeller, der skaber lighed og lige muligheder for alle,” siger borgmesteren, der me-ner, at det lokale demokrati

er truet af en centraliserings-tendens, der svækker borger-nes mulighed for at øve ind-flydelse på samfundet.

Der bliver nikket genken-dende rundt om i salen. Både en ung, blond kvinde i smart buksedragt og en ældre herre i skjorte og vest med briller på næsen viser med deres kropssprog og mimik, at Tho-mas Gyldal Petersens ord vækker genklang hos dem.

I foredragssalen er unge og ældre i nogenlunde lige mål repræsenteret ved dagens de-bat. Det er kursist Gunnar Skov godt tilfreds med.

”Det er dejligt at være sam-men med de unge menne-sker. De betragter samfunds-udviklingen på en anden må-de, og det er inspirerende at

høre deres input,” siger den 70-årige pensionist, der det meste af sit liv har boet i Rød-ding og er kommet meget på højskolen sammen med sin hustru.

”Jeg synes, der bliver ført en god og sober debat. Politi-kerne taler mere reelt, end de gør på tv, og dialogen er mere konstruktiv. Og så er der god tid,” mener Gunnar Skov.

det næste oplæg står folke-tingspolitiker Marie Krarup (DF) for. Hun kæmper lidt med at få sit headset til at sidde, inden hun går løs på eftermiddagens tema.

”Danske værdier er vestli-ge, men i dansk klædedragt forstået som eksempelvis det danske sprog og kristendom-men. Jeg hylder også ytrings-friheden, som senest er ble-vet anfægtet af det terroran-greb, vi lige har været udsat for,” siger hun og fremhæver vigtigheden af ikke at give ef-ter for islamiseringen og be-hovet for at stille større krav i integrationen.

”Indvandring fra islamiske lande skal stoppes. Ellers vil vi miste det Danmark, som jeg holder af,” runder Marie Krarup sit oplæg af.

Fra vinduerne falder solly-set ind i den lyse sal, og tilhø-rerne sidder med udsigt til en hvid kirke med rødt tegltag. Det ligner en klassisk dansk folkekirke, men er det ikke.

Det er Rødding Frimenig-hedskirke, der blev indviet i 1909. Når man ankommer ad alléen ned til Rødding Høj-skole, vil man naturligt un-dre sig over, at der ligger en kirke på hver side af skolen. I årene efter krigen i 1864 kræ-vede den prøjsiske konge, at den lokale sognepræst skulle aflægge troskabsed. Det ville han ikke, hvorefter han blev erstattet af en tysksindet præst. Det førte til oprettel-sen af Rødding Frimenighed, der holdt sine første møder i et tilstødende lokale til fore-dragssalen, nemlig Rødding Stuen.

Partiformand for partiet Al-ternativet Uffe Elbæk tænder for sit headset.

”Danske værdier for mig er at kunne rumme mangfoldig-hed og kunne sætte sig i den andens sted,” siger han og kigger direkte på Marie Kra-rup.

”Der sidder en lige ved si-den af mig, der har en helt anden opfattelse af, hvad der er dansk, end jeg har. Det indkapsler vigtigheden af og idealet om at kunne rumme samtalen og forskellighe-den,” siger han.

eftermiddagens sidste op-lægsholder, Søren Pape Poul-sen (K), mener også, at det er vigtigt, at vi er åbne og tole-rante.

”Men det er ikke ensbety-

dende med, at alting nødven-digvis er lige godt,” siger den nyvalgte konservative parti-formand, der savner et Dan-mark, hvor hvert enkelt men-neske føler en stærk forplig-telse over for samfundet.

”Velfærdssamfundet er en stor, fed socialstat, der fjer-ner folks incitament til at væ-re frie mennesker,” erklærer han.

Herefter åbnes ballet for de spørgelystne tilhørere.

Emnerne spænder vidt. Særligt det ældre segment er meget optaget af en øget djøf-isering, som de oplever som problematisk. En enkelt spør-ger kan ikke forstå, hvorfor politikerne skal have ansat så mange rådgivere. Det koster jo enormt mange penge.

Samme herre får sig efter arrangementet en sludder med Søren Pape Poulsen i foyeren. Den konservative partiformand står netop sam-men med sin rådgiver. Han forklarer den ældre herre, at arbejdsbyrden og mediebevå-genheden gør, at man som toppolitiker har brug for en ekstra hånd.

Samtalen fortsætter i ge-mytlig ånd, og Søren Pape Poulsen er begejstret for ar-rangementet:

”Her er der sat god tid af til en saglig politisk diskussion. Ofte er der kun sat to sekun-der af til at aflevere et politisk budskab.”

Folkestyret tager på højskoleEn af højskolens kerneopgaver er at facilitere den demokratiske debat. Derfor har Rødding Højskole sat sig for at flytte folkestyret til det sønderjyske i en hel uge, så der er god tid til den politiske samtale

WWDanmark er skabt lokalt i tæt samtale mellem be-folkningen og politi-kerne, hvor den enkel-te dansker har haft mulighed for at præ-ge udviklingen.

Thomas GyLdaL PeTersen (s), borGmesTer i herLev

3 Den politiske debat flyttede for en stund fra hovedstaden til Sønderjylland, da Rødding

Højskole i marts holdt politik-kursus med foredragssalen

fyldt med politisk interessere-de danskere. Her ses fra ven-

stre Uffe Elbek fra Alternativet, den konservative leder Søren

Pape Poulsen, Herlevs borgme-ster Thomas Gyldal Petersen (S), Dansk Folkepartis Marie

Krarup samt Rødding Højskoles forstander, Mads Rykind-

Eriksen. – Fotos: Petra Theibel Jacobsen.

2 Henrik Vinther, Jakob Nielsen og Katrine Bøtker i en pause på en bænk ved højskolens hovedbygning.

3 Interessen var stor, og der blev lyttet

intenst til den politiske debat på højskolen.

BLIV UDFORDRETPÅ DINE KUNSTNERISKEAMBITIONER.KUNSTENS HISTORISKE, SOCIALE OG POLITISKE KULISSE HAR EN FREMTRÆDENDE PLADS I UNDERVISNINGEN, DER VARETAGES AF YNGRE, AKTIVT UDSTILLENDE BILLEDKUNSTNERE.

KUNSTHØJSKOLENPÅ ÆRØwww.kunstaeroe.dk

LANGTKURSUSSTARTER30. AUGUST

8 Fælles på højskole Kristeligt Dagblad Lørdag 25. april 2015

højskole-helleAf LAsse Ryom NieLseNryom@k.dk

”Jeg følte til sidst, at studiet var ligesom at løbe et mara-tonløb, hvor jeg aldrig nåede målstregen. Jeg blev ramt af en mur og havde brug for en pause for at finde ud af, hvad jeg ville.”

Sådan siger studerende So-phie Skriver. I februar 2014 besluttede hun, at der skulle ske noget radikalt, når hun den følgende sommer afslut-tede sin bacheloruddannelse i dansk med tysk som side-fag.

Den 25-årige studerende passede studierne til punkt og prikke, og tiden blev dis-poneret nøje, så den tilgode-så hendes studieaktiviteter. Men Sophie Skriver følte sig presset af egne forventninger og trængte til et pusterum for at finde ud af, hvad der skulle ske fremover. Derfor tilmeld-te hun sig som kursist på Ry Højskole via den såkaldte pitstop-ordning, der giver universitetsstuderende mu-lighed for at tage en pause undervejs i deres studium. Og det skulle vise sig at være en god idé.

For efter 17 ugers pitstop i Ry var motoren igen tanket op, og Sophie Skriver følte sig

toptunet til at forsætte sin kørsel gennem uddannelses-systemet.

”Højskolen bekræftede mig i, at jeg var god nok, og at jeg bare skulle klø på. Jeg havde længe gået og tænkt på, om jeg overhovedet passede ind på universitetet, og om jeg var god nok. Men på højsko-len fandt jeg ud af, at selvføl-gelig var jeg det. Nogle gange er det lidt et ræs at være stu-derende, og jeg følte, at jeg skulle leve op til en masse forventninger. Heldigvis gik det op for mig, at jeg skulle gøre det på min egen måde,” fortæller Sophie Skriver.

De seneste 11 år har højsko-ler rundt om i landet udbudt ophold under pitstop-ordnin-gen for at give studietrætte eller studietvivlende stude-rende mulighed for en pause.

Ordningen begyndte i 2004 som et samarbejde mellem Aarhus Universitet og tre øst-jyske højskoler og har nu bredt sig til resten af landet. Med økonomisk støtte har studerende på de videregå-ende uddannelser kunnet framelde sig fag og eksame-ner for i stedet at tage på høj-skole.

Den ordning kan nu vise sig at være truet, når frem-driftsreformen træder i kraft fra september 2015 med et krav om, at alle studerende skal læse på fuld tid hele ve-

jen igennem studiet. Det be-tyder, at de studerende vil blive tilmeldt fag og eksame-ner automatisk og dermed kun have mulighed for at til-melde sig pitstop-ordningen ved at søge orlov fra universi-tetet.

Men på flere af landets uni-versiteter skal man have en begrundelse for at søge orlov, og det er derfor tvivlsomt, om det bliver muligt for stude-rende, som ønsker en pause i deres uddannelse, vurderer generalsekretær Niels Glahn fra Folkehøjskolernes For-ening i Danmark.

”Vi er ret sikre på, at der kommer problemer ud af fremdriftsreformen i forhold til pitstop-ordningen. Det er ikke et problem ud fra et høj-skolesynspunkt, men det pri-mære for os er de unges ve og vel. Og hvis de unge bliver forhindret i en nødvendig pause i studierne på grund af fremdriftsreformen, så går det ud over dem på den lange bane,” siger han.

Folkehøjskolernes For-ening gennemførte sidste år en spørgeskemaundersøgelse med nuværende og tidligere elever på pitstop-ordningen. Undersøgelsen viste blandt andet, at 45,8 procent af de adspurgte har frameldt sig fag og eksamener for at tage på højskole. Dermed valgte næsten halvdelen af eleverne en vej, som ikke længere vil

være en mulighed, når frem-driftsreformen bliver virkelig-hed.

i øjeblikket er det kun muligt at søge ubegrundet orlov på fem ud af landets otte univer-siteter, Derfor tyder meget på, at færre studerende vil have mulighed for at tage et pit-stop-ophold. Det ærgrer Karen Wistoft, lektor i sund-hedspædagogik ved Institut for Uddannelse og Pædago-gik, Aarhus Universitet. Hun har undersøgt højskolefæl-lesskabets betydning for un-ges mentale sundhed og har blandt andet konkluderet, at danske højskoler tager af-stand fra formynderi og for-ventningspres og i stedet danner ramme for den per-sonlig udvikling.

”De unge, der vælger at ta-ge en pause, er de unge, der har brug for den. Det er dem, som har svært ved at motive-re sig på studiet af den ene el-ler den anden grund. Hvis den pause ikke er en reel mu-lighed, er sandsynligheden større for, at de dropper ud af deres uddannelse. Eller at de presser sig selv så meget, at de bliver mentalt slidt og i værste fald går ned med stress eller depression,” siger Karen Wistoft og tilføjer:

”Jeg har snakket med man-ge unge, som beskriver høj-skoleopholdet som det bed-ste, der er sket for dem, fordi

de finder mening i fællesska-bet og får en pause fra et stræberliv, hvor de skal leve op til nogle bestemte pen-sumkrav og karakterer. De unge får en mulighed for at søge ind i sig selv via de an-dre, og det er med til at gøre dem klogere på, hvem de er,

og hvad de gerne vil med de-res liv.”

Langt de fleste pitstop-ele-ver vælger efter deres højsko-leophold at vende tilbage til uddannelsessystemet, kon-kluderer både Karen Wistoft og undersøgelsen fra Folke-højskolernes Forening. Hele 90,6 procent af eleverne i pit-stop-undersøgelsen svarer, at de vendte tilbage – eller planlægger at vende tilbage – til samme uddannelse som før, eller at de er påbegyndt en ny uddannelse.

Blandt dem er Sophie Skri-ver, der nu er gået videre med sit danskstudium på kandi-datuddannelsen med fornyet energi og med vished om, at hun valgte rigtigt.

”Mit højskoleophold var fremragende og har givet mig meget mere, end jeg havde håbet på. Jeg havde min tvivl i forhold til, om jeg skulle for-sætte i samme spor, eller om der var andre muligheder. Den afklaring havde jeg ikke forventet, at højskoleophol-det ville give mig,” siger So-phie Skriver, som vurderer, at hun ikke havde været i stand til at se afslappet på sin ud-dannelse, hvis hun ikke hav-de haft muligheden for den pause, pitstop gav;

”Før var jeg lidt striks både med læsning og med tid. Det pressede mig ret meget, men nu tænker jeg lidt på en an-den måde.”

Studerendes fristed er truetSiden 2004 har studerende på de videregående uddannelser haft mulighed for at tage en pause fra deres studium og i stedet tage på højskole. Men fremdriftsreformen kan få konsekvenser for den såkaldte pitstop-ordning

FremdriFtsreFormen

33 den 18. april 2013 indgik rege-ringen, Venstre, dansk Folkeparti, Konservative og Liberal Alliance aftale om en reform,3der3bringer3de3unge3hur-tigere3gennem3uddannelsessyste-met.3Det3sikres3blandt3andet3ved3at3stille3øgede3krav3i3SU-systemet3til3de3studerende3om3fremdrift3på3de3videregående3uddannelser.3Et3af3punkterne3i3aftalen3omfatter,3at3de3studerende3automatisk3bli-ver3tilmeldt3fag3og3prøver3svaren-de3til3et3fuldt3studieår,3samt3afskaffelse3af3muligheden3for3at3melde3fra3til3de3enkelte3prøver.

WWde unge, der vælger at tage en pause, er de unge, der har brug for den. Det er dem, som har svært ved at motivere sig på studiet af den ene eller den anden grund. Hvis den pau-se ikke er en reel mu-lighed, er sandsynlig-heden større for, at de dropper ud af deres uddannelse.

karen wistoft, Lektor, aarhus universitet

2 Via pitstop-ordningen til-bragte Sophie Skriver 17 uger på et kursus på Ry Højskole. Pausen på højskolen skulle vise sig at være en god idé, og hun vendte tilbage til universitetet med fornyet energi. – Foto: Petra Theibel Jacobsen.

FORÅRS- OG SOMMERKURSER

- indsigt, udsyn og samvær!

06.05.-12.05.

FORÅR OG SANGGLÆDESpring ud i sangens og musikkens verden. Et korkur-sus med musikoplevelser og foredrag om musik. Oplev den gejst og energi, det giver at synge sammen.

Maj 06.05.-12.05.

VANDREKURSUS 1Snør støvlerne og gør dig klar til højt humør og vide horison-ter, når vi skal på vandretur ud i det blå. Oplev fællesskabs-følelsen der opstår, når man vandrer sammen.

Se de mange spændende

Få tilsendt speciel brochure

for hvert enkelt kursus

Tlf.: 86 55 89 44 eller på

mail@rudestrand.dkSe mere på www.rudestrand.dk – eller mød os på Facebook

Maj 13.05.-19.05.

DU DANSKE FRISKE STRANDVi skal ud i den friske luft og benytte os af den skønne be-liggenhed ved havet på vandre-ture. Mulighed for at tage en dukkert i Kattegat. Udfl ugter til Tunø og Alrø.

Maj

20.05.-26.05.

PINSE PÅ RUDE STRANDNyd solopgangen over havet og se pinsesolen danse. Kom og lad dig inspirere af vores smukke omgivelser, når Rude Strand byder på en uge i Pinsens tegn.

Maj 10.06.-16.06.

KUNST OG KULTUR I ØSTJYLLANDMed foredrag, vandreture og udfl ugter forener vi kunst og natur i vores smukke omgivelser på Rude Strand.

Juni 10.06.-16.06.

VANDREKURSUS 2Snør støvlerne og gør dig klar til højt humør, når vi skal på vandretur ud i det blå. Vi skal opleve områdets dyre- og fugleliv. Masser af motion og input for krop og sjæl.

Juni

17.06.-23.06.

MIDSOMMER PÅ RUDE STRANDEn uge i midsommersolhvervets tegn. Vi gør klar til fest og fejrer solhvervet. Det bliver en uge med livsglæde, leg, lange lyse aftener – og hele tre udfl ugter.

Juni 24.06.-30.06.

NATUR, SUNDHED OG DEN GODE SMAGDette er kurset, hvor natur, motion, sund mad og gode råvarer er i højsædet. Få inspiration af det gamle nordiske køkken.

Juni 24.06.-06.07.

REJSEKURSUS TIL ISLANDTo uforglemmelige højskole-uger. Fem dage på højskolen, hvor vi tuner os ind på den islandske folkesjæl. Herefter 8 dages rejse i den varierede islandske natur med vulkaner, gletsjere og vandfald.

Juni/Juli

FÅ PLADSER

19.08.-25.08.

DU DANSKE FRISKE STRANDUgen byder på spændendeforedrag, sang, pragtfuld mad, det gode samvær og alt det an-det, der gør et højskoleophold til noget helt specielt. Vi skal udi den friske luft og udnytte vores skønne beliggenhed eller blot nyde udsigten over havet fra vores terrasse.

August 26.08.-01.09.

SENIORSTYRKEN – fi nd din egen vej i den nye livsfaseHer får du inspiration til at fi nde dine egne styrker som senior og til et meningsfuldt liv som aktiv senior. Vejledning, øvelser og samvær med andre. Deltag i spændende debatter. Der bliver rig mulighed for gåture på stranden, yoga, og sang.

Aug./Sep.

05.08.-11.08.

AKTIVT SENIORLIVVi sætter fokus på det aktive seniorliv og genopfrisker, hvordan vi kan forblive aktive. Vi skal mærke på egen krop, hvad det gør ved humøret at bevæge sig. En uge med aktivitet for både krop og sjæl.

August

PÅ RUDE STRAND SENIORHØJSKOLE

Kystvejen 114 • 8300 Odder • rudestrand.dk

12.08.-18.08.

ØSTJYSKE LANDSKABER 3Få det bedste af sensommeren på vores smukt beliggende højskole lige ud til Kattegat. En uge fordelt på tre forskel-lige udfl ugter til de smukke østjyske landskaber samt spændende foredrag.

August

12.08.-18.08.

KUNST MED HØJT TIL LOFTETPå Rude Strand går kunsten hånd i hånd med den fantasti-ske natur, højskolen er omgivet af. Lad dig inspirere af havets skiftende farver og bølgernes brusen. En uge med masser af kreativitet og tid til fordybelse.

August

12.08.-18.08.

KAJAK I DET ØSTJYSKENu har du en helt unik mulighed for at komme på en uges højskoleophold i kajak-kens tegn. Vi skal have en masse dejlig motion i smukke omgivelser for foden af højskolen.

August

10 Fælles på Højskole Kristeligt Dagblad Lørdag 25. april 2015

højskole- danmarkAF ANNE KATRINE RESTRUPrestrup@k.dk

I mange år har det været god tone i højskolekredse at sige, at det handler om at blive til nogen, før man bliver til no-get.

Højskolerne har lige siden Grundtvig haft et ideal om dannelse af ungdommen, om at binde folket sammen på tværs af alle skel og om at gi-ve lærdom til de grupper, som i mindre grad søger ind på højere læreanstalter.

Men hvis man her i 2015 ser på, hvem der er højskoleele-ver, taler de seneste undersø-gelser et klart sprog. Hoved-parten af højskoleeleverne på lange kurser er unge såkaldte 4.g’ere med en gymnasial ud-dannelse i bagagen og rela-tivt gode kort på hånden. Denne gruppe er også for-holdsvis stor i befolkningen, og højskolerne er hverken værre eller bedre til at til-trække mere forskelligartede elevgrupper end alle mulige andre uddannelsessteder el-ler samfundets øvrige institu-tioner.

Men den enkelte højskoles elevsammensætning er ble-vet mere ens, mere velbeslået og mere uddannet end tidli-gere, påpeger idéhistoriker Jens Erik Kristensen, der er lektor ved Institut for Uddan-nelse og Pædagogik ved Aar-hus Universitet og blandt an-det forsker i dannelses- og uddannelseshistorie.

”Man kan sige, at højsko-lerne i stigende grad er ved at blive til det, man kan kalde de velstilledede børns 4.g, også selvom højskolerne ide-elt burde være et tilbud for alle,” siger han og tilføjer:

”Helt elementært er det ik-ke gratis at tage på højskole, og det er af mange gode grun-de heller ikke helt billigt. Det andet er, at det er de relativt velstillede og de privilegere-de, der har overskud eller mulighed og også tradition for at opmuntre deres børn til at tage et år ud at rejse eller på højskole, inden de starter på en uddannelse. Børn fra andre lag i samfundet har nok tradition for hurtigere at skulle i gang med en uddan-nelse og selv tjene penge. Derfor bliver højskolerne uheldigvis i højere grad en affære for de velstilledes og akademikernes børn.”

Jens Erik Kristensen tilfø-jer, at det også er bestemte

kulturelle kredse, der ser høj-skole som et ideal på trods af skiftende regeringers forma-ninger om, at det er vigtigt så hurtigt som muligt at blive færdig med en kompetence-givende uddannelse.

”Risikoen er, at den mang-foldighed, højskolerne re-præsenterer, risikerer at gå tabt, og derfor giver det i dag god mening at diskutere den folkelige sammensætning på højskolerne, for den er måske ikke så egalitær (lighedsori-enteret, red.) eller så folkelig, som den har været,” advarer han.

I 1990’erne havde folkelig-heden bedre kår på højsko-lerne. I ungdomsarbejdsløs-hedens tid var der nemlig ad-skillige ordninger, som gav elever, der ikke selv havde mulighed for at betale for op-holdet, mulighed for at kom-me på højskole. Ordningerne fyldte mere end 100 højskoler med elever, men gik måske ud over højskolernes om-dømme.

I dag er vi ifølge Jens Erik Kristensen nået dertil, hvor mange politikere ser højsko-ler som ”en lidt overflødig luksus, også selvom det må-ske kunne være en god inve-stering”.

Lige fra højskolernes barn-dom har der været modsæt-ninger inden for højskolebe-vægelsen og et skel imellem mellem dannelse og uddan-nelse, som lever i bedste vel-gående på mange danske

højskoler i dag. I gamle dage kunne der være helt håndgri-belige discipliner som reg-ning og skrivning på pro-grammet, samtidig med at eleverne fik almen dannelse i form af undervisning i dansk historie og litteratur. I dag er de to størrelser blevet lidt sværere at skille ad.

”Inden for de seneste godt 10 år er man begyndt at kun-ne se tegn på en tilbageven-den til, at højskolerne bliver mere orienterede mod fær-digheder frem for at fokusere på den personlige udvikling og menneskelige dannelse. Hvor det måske ikke er kon-krete færdigheder, de unge i dag efterlyser ved et højsko-leophold, handler det om at blive klædt på, personligt og mentalt, til at kunne begå sig videre i uddannelsessyste-met. Højskolerne får dermed for mange et konkret mål, der handler om ruste sig til de krav, uddannessystemet stil-ler,” påpeger Jens Erik Kri-stensen.

Selvom højskolerne hele ti-den har holdt sig uden for det kompetencegivende uddan-nelsessystem for i stedet at ville bidrage til unges mod-nings- og dannelsesproces, er det i dag umuligt at stille sig helt uden for samfundets og de unges krav om, at det handler om at få den enkelte til at lykkes, ikke ”kun” som menneske, men i høj grad i uddannelses- og arbejdslivet.

Det kommer for eksempel til udtryk i højskolernes fæl-

les kampagne, hvor diverse kendte danskere optræder på store plakater og fortæller, hvordan et højskoleophold var netop dét, der sendte dem videre i livet – og altså ikke mindst i karrieren.

For eksempel fortæller ko-mikeren Frank Hvam, at det var på højskolen, han blev klar over, at han ikke skulle være dyrlæge som sin far, men satse på en komikerkar-riere.

”Man kan se på den kam-pagne, at højskolerne allige-vel kommer til at byde ind i forhold til den etablerede ud-dannelsespolitik og forestil-lingen om, at de alligevel har en rolle om, at man skal væ-re. Budskabet er, at højskolen kan hævde sig i forhold til det etablerede uddannelses-system. At højskolen bidrager med personlige kompenten-cer og afklaring, der kan hjælpe til succes senere hen i uddannelsessystemet og er-hvervslivet, fordi man bliver et menneske med personlige og sociale kompentencer. De går langt i den kampagne, som står i kontrast til højsko-lernes traditionelle tanke om, at man skal blive til nogen, før man bliver til noget.”

Ifølge Jens Erik Kristensen pe-ger dette på, at højskolerne har påtaget sig en helt ny ny rolle. Og det kan være en uheldig udvikling, hvis man har det udgangspunkt, at højskolerne skal rumme en elevsammensætning, der af-

spejler et bredt udsnit af sam-fundet frem for at være en mere elitær skoleform, adva-rer han.

”Man kan betragte et høj-skoleophold som et luksuøst moratorium, et dannelsesop-hold, før man for alvor træder ind i de voksnes rækker. Men man kan også kigge på, om det reelt er en god investering i økonomisk forstand. Jeg vil mene, at en af højskolernes styrker er, at selv inden for en rigid økonomisk orienteret uddannelsespolitik, som man kender den i Produktivi-tetskommisionen, vil man kunne argumentere for, at det er fordelagtigt for rigtig mange unge at have et høj-skoleophold. For det modner dem både i forhold til studie-valg og identitetsmæssigt. Man får både bedre menne-sker og bedre uddannelses- og arbejdskraft ud af det,” si-ger han.

Der findes undersøgelser, som viser, at de unge, der har været på højskole, generelt klarer sig bedre i det videre uddannelsesforløb og har mindre frafald.

Men netop derfor er det ifølge Jens Erik Kristensen uheldigt, hvis højskolerne ik-ke længere appellerer så bredt som tidligere:

”Uheldigvis kan man i dag få det indtryk, at det er dan-nelsesborgerskabets børn, der benytter sig af højskoler-ne, og der mødes de så med hinanden, så det bliver selv-forstærkende.”

Her ligger Højskolerne

33 som højskole-landkortet på næste side viser, er3der3i3dag3673højskoler3inden3for3Danmarks3grænser.3Nummer3683befinder3sig3i3Jaruplund3lige3syd3for3grænsen3til3Tyskland,3og3nummer3693er3den3nordiske3folkehøjskole3i3Kungälv,3Sverige,3uden3for3kortet.3

33 Farverne på kortet markerer de forskellige typer højskoler, og3derudover3har3vi3udvalgt3nogle3af3de3mere3markante3højskoler3og3giver3en3kort,3subjektiv3vurdering3af3højskolens3profil3og3hvilke3ele-ver3den3tiltrækker.

33 kortet er med til at fortælle den historie,3at3samtidig3med3at3det3samlede3højskolelandskab3i3stigende3grad3bliver3befolket3med3de3samme3typer3elever,3så3sker3der3en3anden3bevægelse,3som3yderligere3gør3elevsammensæt-ningen3på3den3enkelte3højskole3mere3ens.3Hver3enkelt3højskole3profilerer3sig3nemlig3stadig3mere3præcist3på3at3tiltrække3bestemte3elevgrupper3ved3at3specialisere3sig3inden3for3bestemte3fag,3ved3at3profilere3sig3på3livsstil3eller3et3bestemt3værdigrundlag3–3eller3ved3at3rette3sig3specifikt3mod3unge3under3183år3eller3seniorer.

Højskole-landkortet er broget – men eleverne er mere ensSelvom højskolerne har forskellige profiler, bliver elevsammensætningen mere ens, både samlet set og på den enkelte højskole. Det giver i dag ikke længere mening at tale om højskolen som et sted, hvor mennesker med forskellige baggrunde mødes, siger idéhistorikeren Jens Erik Kristensen

2 Ifølge idéhistorikeren Jens Erik Kristensen har højskolerne altid stået i et krydsfelt mellem den enkeltes uddannelse, som i dag kunne symboliseres med en computer, og dannelsen til fællesskabet, som mange for-binder med en lejrbåls-guitar. Men det nye er, at dannelsen helst skal befordre uddannel-sen. Og risikoen er, at fælles-skabet kun findes inden for en mere ensartet gruppe. – Foto: Scanpix.

61

54

57

60

67

59

58

55

66

656362

53

56

64

Gerlev IdrætshøjskoleForstander Finn Berggren

Traditionsrig idrætshøjskole, som i 40 år har beskæftiget sig forskningsmæssigt med idræt. I de seneste år er profi-len skærpet i retning af nye tendenser som parkour, snowboard og street dance, og derved har Gerlev kunnet tiltrække et ungt publikum fra de store byer.

Krogerup HøjskoleForstander: Rikke

Forchhammer

Kendt som den demokratiske samtales højskole, siden Hal Koch grundlagde den i 1946. Højskolen for de politisk og kulturelt aktive unge, der har det bedst med, at hovedsta-den kun er en halv times tog-tur borte.

Rønshoved HøjskoleForstander Thue Kjærhus

På Rønshoved suppleres den nationale dannelse med den klassiske græske og latinske dannelse samt hele den euro-pæiske kulturtradition. Kulturkonserva-tiv højborg og tilløbsstykke for seriøse unge på vej mod universitetet.

1

2

3

9

2019

40

27

64

22

8

12

41

52

18

33

45

5150

7

17

24

2130 28

29

32

31

34

46

44

4342

39

38 4748

49

3637

35

14

10

5

25

1311

23

1615

Ryslinge HøjskoleLedere: Susan A. Olsen og Jeppe Sand

Danmarks næstældste højskole, grund-lagt i 1851 af Chresten Kold, var i mange år en traditionel almen højskole. I de se-neste år har højskolen dog haft en lidt turbulent tid, og efter en kort tid som in-novationshøjskole satser man nu på unge med drømme om at blive teater- og filmskuespillere.

Oure Højskole Sport And Performance

Forstander: Simon Frejvald AndsersenDen oprindelige idrætshøjskole er vok-set, så der også er efterskole og gymna-sium. Og musik, teater og andre kreative fag supplerer bevægelse, boldspil, sejl-sport og golf. De fag specialiserede for-løb har skabt debat, men er populære blandt unge med drømme om personlig, sportslig eller kreativ succes.

49

50

11Kristeligt Dagblad Lørdag 25. april 2015 Fælles på Højskole

Almen højskole

Idrætshøjskole

Højskole med fagspeciale

Seniorhøjskole

Ungdomshøjskole

Kristen/spirituel højskole

Livsstilshøjskole

1 Vrå Højskole 2 Nordjyllands Idrætshøjskole 3 Aalborg Sportshøjskole 4 Seniorhøjskolen, NørreNissum 5 Livsstilshøjskolen Gudum 6 Krabbesholm Højskole 7 Ry Højskole 8 Skals – Højskolen for designog håndarbejde 9 Gymnastik og Idræts- højskolenved Viborg10 Mariager Højskole11 Nørgaards Højskole12 Den Skandinaviske Designhøjskole13 Hadsten Højskole14 Væksthøjskolen15 Rønde Højskole16 Højskolen på Kalø17 Djurslands Folkehøjskole18 Den Europæiske Filmhøjskole19 Egå Ungdoms-Højskole20 Idrætshøjskolen Århus21 Testrup Højskole22 Rude Strand Seniorhøjskole23 Odder Højskole

Vrå Højskole Forstander: Pia Schnoor

Den nordjyske højskole vil hjælpe sine elever med at finde mod og retning. På højskolen arbejdes der med at udvikle dem som billed-kunstnere, kunstfotografer, musi-kere og forfattere, men måske mest med at udvikle dem som menne-sker.

Testrup Højskole Forstander: Jørgen Carlsen

Fokus på boglige emner som litte-ratur, filosofi og politik i grundt-vigsk ånd. Det vil sige imod eksa-mensræset, fremdriftsreformen og konkurrencestaten. Højskolen for segmentet af unge 4.g.’ere, der ger-ne vil tilhøre den kreativt-kulturel-le elite.

Silkeborg Højskole Forstander: Jacob Zakarias Eyermann

En klassisk og uprætentiøs folke-højskole, oprettet af FDF og gen-nem mange år tæt knyttet til kirke-ligt ungdomsarbejde. Højborg for motionister, naturelskere og unge, der vil være aktive i lokalmiljøet og ude i den store verden.

Askov HøjskoleForstander: Jørgen Kløve

Højskolebevægelsens gamle grundtvigske ”flagskib” sætter alle sejl til, når højskolen i efter- året 2015 fylder 150 år. Askov satser i dag mest på prøve-forberedende undervisning inden for film, tv og journalistik.

Rødding Højskole Forstander: Mads Rykind-Eriksen

Danmarks første højskole fra 1844, hvilket skolen gerne markedsfører sig på. Den faglige profil er en blan-ding af politik, journalistik, kunst, design og teater. Tidligere var kur-sisterne mest modne mennesker, men siden høj skolen ”genstartede” i 2007, har også unge været i fokus.

Højskolen ØstersøenForstander: Peter Buhrmann

Højskolen for tysknørder og ski-bumser. Beliggenheden i Aabenraa nær grænsen til Tyskland medvir-ker til, at kursisterne kommer fra begge lande for at lære henholds-vis dansk og tysk. Almen dannelse med en international, sproglig og erhvervsrettet vinkel.

1

25

38

39

43

Vallekilde Højskole Forstander: Torben Smidt Hansen

”Nysgerrig siden 1865”. Traditions- rig grundtvigsk folkehøjskole I dag er fokus især på for beredende kurser rettet mod de unge, der af uran sagelige årsager drømmer om at blive journalister.

Grundtvigs Højskole Forstander: Jakob Mejlhede Nielsen

Traditionsrig, almendannende højskole med en mangfoldig, men måske også lidt flakkende profil. Højskolen har ikke linjer, men eleverne kan sammensætte deres ophold ud fra 40 for-skellige fag.

Borups Højskole Forstander: Bjørn Bredal

Højskolen i det indre København markeds-fører sig selv på at ”vi har en klar kreativ og kunstnerisk profil”. Samtidig skiller Borups Højskole sig ud ved, at man ikke overnatter på skolen. Et oplagt valg for dem, der vil slippe for irriterende værelseskammerater og jord under gummistøvlerne.

24 Egmont Højskolen25 Silkeborg Højskole26 Jyderup Højskole27 Idrætshøjskolen Ikast28 Familiehøjskolen Skærgården29 Brande Højskole30 Vestjyllands Højskole31 Uldum Højskole32 Brandbjerg Højskole33 Vejle Idrætshøjskole34 Engelsholm Højskole35 Børkop Højskole36 Højskolen Snoghøj37 Kolding Internationale Højskole38 Askov Højskole39 Rødding Højskole40 Ungdomshøjskolen ved Ribe41 Musik og Teaterhøjskolen42 Design Højskolen Højer43 Højskolen Østersøen44 Rønshoved Højskole45 Idrætshøjskolen i Sønderborg46 Jaruplund Højskole47 Brenderup Højskole48 Nordfyns Folkehøjskole

49 Ryslinge Højskole50 Oure Højskole Sport & Performance51 Gymnastikhøjskolen i Ollerup52 Kunsthøjskolen på Ærø53 Rørvig Folkehøjskole54 Den Rytmiske Højskole55 Vallekilde Højskole56 Ubberup Højskole57 Kunsthøjskolen i Holbæk58 Gerlev Idrætshøjskole59 Idrætshøjskolen Bosei60 Teaterhøjskolen Rødkilde61 Højskolen Marielyst62 Den Internationale Højskole63 Krogerup Højskole64 Luthersk Missions Højskole65 Grundtvigs Højskole66 Borups Højskole67 Suhrs Madakademiet68 Bornholms Højskole

44

21

56

63

58

65

55

66

68

26

12 Fælles på højskole Kristeligt Dagblad Lørdag 25. april 2015

fællesskab og enshedAf AmAlie Pil SørenSenamalie.pil@k.dk

På Testrup Højskole er det den ugentlige vegetardag. Eleverne får bagte kartofler, salat og brød. Spisesalen summer af snak, og da froko-sten er ved at være færdig, og tallerkenerne er samlet for enden af hvert bord, er der flere elever og lærere, der har meddelelser til hinanden.

En elev deler post ud. En lærer minder eleverne om, at de skal gøre rent efter frokost. En repræsentant fra højsko-lens løbeklub reklamerer for dagens løbetur. Der er både en fem- og en tikilometers ru-te, men da ”højskole er no-get, vi gør sammen”, så star-ter tikilometerløberne først og runder højskolen, når de har fem kilometer tilbage, så de kan følges med den anden gruppe det resterende stykke af vejen.

For på Testrup Højskole er fællesskabet altafgørende:

”Fællesskabet fylder alt. Fuldstændig alt,” siger 20-årige Andreas Gjerløv fra Vendsyssel.

Han bor med 14 andre unge mennesker i huset Rolighed. På opslagstavlen i huset hænger en liste over, hvem der har lagt ud for øl, og en seddel fra en elev, der er væk på forlænget weekend og øn-sker resten af huset god weekend.

Efter frokosten befinder fle-re af eleverne sig i huset, hvor de har rengøringstjans. Den bliver kickstartet af høj musik, og efter lidt debat om spillelisten vimser eleverne rundt og gør rent. To hjælpes ad om opvasken, mens An-dreas Gjerløv danser rundt på gulvet med en støvsuger i hånden.

Det er fællesrengøring med stort F.

”Jeg har aldrig oplevet så intens en følelse før. Alle er på højskolen af den samme lyst til at lave et eller andet spændende og gøre noget godt, og så sker der bare no-get helt særligt,” mener An-dreas Gjerløv.

20-årige Alexander Blum Bertelsen fra Humlebæk er enig: ”Fællesskabet er en an-den slags end det, man nor-malt oplever, da fællesskabet er noget, vi skaber sammen. Her byder alle ind med det, de kan, og det gør, at det er et fællesskab, hvor alle er uund-værlige, uden at der er en en-kelt, der er front runner. Der er plads til alle.”

Begge drenge går på Testrup Højskoles skrivelinje, som er en ud af fem linjer. De andre er teater-, kunst-, musik- og

filosofilinjen. Inden for disse linjefag har de i alt 116 elever størstedelen af deres under-visning. Tre gange om ugen har de dog også fælleslektio-ner, hvor hele højskolen sam-les om et emne.

Blandt de seneste fælles-

lektioner har der været et op-læg om hævnporno, en elev-organiseret workshop om øremærket barsel og tidligere denne dag et enmands-tea-terstykke opført af dramalæ-reren Torben Nielsen. Han fremførte først Ikaros-myten

– og spillede både Ikaros og faderen Daidalos – og efter en kort pause, hvor Christia-nia-slagsangen ”I kan ikke slå os ihjel” underholdt ele-verne, opførte han et af den italienske dramatiker Dario Fos samfundssatiriske styk-ker.

Under forestillingen lyttede eleverne musestille og gav kun lyde fra sig, når drama-lærerens sceneoptræden af-krævede et grin og lidt latter. Fra de bagerste stolerækker kunne man se deres skuldre bevæge sig lystigt op og ned

og nærstudere forskellene på elevernes baghoveder: Nogle havde dreadlocks, andre bar alpehuer. Nogle gemte hove-det bag hætter, mens andre lod krøllerne hænge frit.

Udseendemæssigt er elev-gruppen på Testrup Højskole mangfoldig. Men dykker man længere ned i hver enkelt elevs baggrund og ønsker for fremtiden, vil man se, at ele-verne er, som højskoleelever er flest, ”4.g’ere”, der har brug for et sabbatår efter gymnasiet, inden de forsæt-ter på universitetet. Et uvi-denskabeligt eksempel på det er, at de fem elever, som Kristeligt Dagblad har talt med, alle har gået på et al-ment gymnasium, og alle sø-ger ind på et universitetsstu-dium i år.

Så er folkehøjskolen virke-lig for folket, eller er fælles-skabet kun for eliten?

”Det er rigtigt nok, at vi lig-ner hinanden meget. Her på højskolen føles det, som om vores fællesskab er for alle, men det er det i virkelighe-den måske ikke,” siger An-dreas Gjerløv og fortsætter:

”Det giver en gejst at være sammen med andre menne-sker, der ligner en selv og hinanden, og som også brænder for noget og byder ind til fællesskabet. Den gejst er jeg efterhånden blevet vant til, men det kan nok godt blive svært at finde den efterfølgende. Samtidig er der også nogle, der aldrig kommer med på vognen, og det er en skam.”

Alexander Blum Bertelsen byder ind:

”Men jeg synes ikke, at man skal have dårlig samvit-tighed over at finde noget dybde her på Testrup, for det er jo det, vi vælger til. Vi ér forskellige, men vi satser på, at vi kan noget sammen. Så kan det godt være, at man, når man er færdig på højsko-len, opdager, at hele verden ikke er indrettet på den må-de. Men det kunne være rart, hvis den var,” mener han.

På forstanderkontoret på Testrup Højskole tænker Jør-gen Carlsen også over, om højskolen repræsenterer be-folkningen bredt nok.

”Jeg ved godt, at vi ikke re-præsenterer befolkningen i forholdet 1:1. Men det bety-der ikke, at vi ikke meget ger-ne vil være bredere. Vi laver højskole for dem, der kom-mer her, og alle er inviteret,” forklarer forstanderen og til-føjer:

”Samtidig tror jeg, det er nødvendigt at se på højsko-lerne som et samlet felt. Vi har forskellige profiler, og Te-strup Højskole er meget bog-lig. Vi appellerer til en be-stemt type elever, der måske er mere intellektuelt oriente-rede end gennemsnittet. An-dre højskoler appellerer til andre typer, og der er nogle, som ville trives godt på en anden type højskole, som ik-ke ville trives så godt her. Men der skal også være plads til et sted som Testrup. Alter-nativet ville være, at højskole blev lig med laveste fælles-nævner.”

Elitær på den folkelige mådePå Testrup Højskole ved Aarhus lever og ånder eleverne for fællesskabet. Alligevel er de også klar over, at fællesskabet ikke indeholder folk fra alle samfundslag. Men alle er inviteret

WWHer byder alle ind med det, de kan, og det gør, at det er et fællesskab, hvor alle er uundværlige, uden at der er en enkelt, der er front runner. Der er plads til alle.

ALexAnder BLum BerteLsen, 20 år, højskoLeeLev

0 Testrup Højskoles profil er meget boglig.

0 Alexander Blum Bertelsen (tv.), Andreas Gjerløv og Lærke Skærlund nyder solen i en pause. – Fotos: Petra Theibel Jacobsen.

2 Testrup Højskoles dramalæ-rer Torben Nielsen underholder eleverne til dagens fælleslekti-on med et enmands-teater-stykke bestående af alt fra Ikarosmyten til Dario Fo.

14 Fælles på Højskole Kristeligt Dagblad Lørdag 25. april 2015

fællesskab og enshedAf AmAlie Pil SørenSenamalie.pil@k.dk

0 Andreas Gjerløv, 20 år, skri-velinjen:

5 Hvor meget kommer Grundtvigs tanker om fæl-lesskabet til udtryk på Te-strup Højskole?3 Min far er efterskolelærer, så jeg har altid hørt meget om Grundtvig, men det var først, da jeg kom herop og oplevede tankerne i praksis, at jeg rig-tig forstod det. Fællesskabet er en strømmende følelse, der er overalt. Det hele hæn-ger sammen på en særlig må-de. Det er svært at beskrive, man skal virkelig opleve det. Jeg oplever fællesskabet al-

lermest, når vi synger sam-men. Man kan mærke, at alle giver den så meget gas, og det er vildt fedt.

5 Føler du, at fællesskabet i Danmark er under pres?3 Jeg synes, at fællesskabet er under en vis form for pres af individualismen. Jeg ser i samfundet en tendens til, at folk ofte kritiserer hinanden og de idéer, de hver især får. Her på Testrup bliver man bakket op i sine idéer, folk tror på, at det kan lade sig gø-re. Der er en grundlæggende tro på fællesskabet.

0 Joakim Larsen, 20 år, musiklinjen:

5 Hvor meget kommer Grundtvigs tanker om fæl-lesskabet til udtryk på Te-strup Højskole?3 Meget! For mig kommer

fællesskabet allermest til ud-tryk i sangen. Man siger, at hvor der er lys og sang, der er højskolen, og det er sandt. I de allerførste sangtimer, da vi lige var startet, turde folk ikke rigtigt synge ordentligt igennem, og vi troede ikke på det, da Jørgen Carlsen sagde, at vi om få uger ville skråle højt med. Men det er bare sket helt naturligt. Det er ble-vet en fællesskabsting, at vi skal op at synge. Det er no-get, vi gør sammen.

5 Jeres forstander, Jørgen Carlsen, har kritiseret Saxo Bank-direktør Lars Seier Christensen for at dyrke et ”hver-for-sig-fund”. Man taler om, at samfundet er blevet mere individualise-ret, og mange, særligt un-ge, stemmer på Liberal Alliance, som – hvis man skal følge Jørgen Carlsens tankegang – måske er re-præsentanter for et ”hver-for-sig-fund”. Føler du, at fællesskabet i Danmark er under pres?3 Nej, det synes jeg ikke. Men der er en stor kontrast mellem at gå på højskole og være en del af samfundet udenfor. Når jeg tager hjem fra højskolen og står på Aar-hus Banegård, synes jeg da, det er enormt underligt, at jeg ikke kender alle, og at alle ikke hilser på mig og hinan-den. Men jeg føler ikke, at

fællesskabet som sådan er presset.

0 Mathilde Meile, 21 år, skri-velinjen:

5 Hvor meget kommer Grundtvigs tanker om fæl-lesskabet til udtryk på Te-strup Højskole?3 Det er grundlæggende for dette sted, at der hersker en ånd, som er opmærksom på højskolebevægelsens rødder. Der siver en mentalitet hele vejen oppe fra ledelsen ned gennem alle lag på højsko-len: lærerstaben, køkkenper-sonalet, pedellerne og selv-følgelig os elever, som er på-virket af de grundtvigske tan-ker. Det mærker man dels gennem konkrete oplæg om Grundtvig, og dels kommer den grundtvigske tankegang

til udtryk i måden, vi gør tin-gene på.

5 Føler du, at fællesskabet i Danmark er under pres?3 Det er vanskeligt at besva-re et spørgsmål som det, når man selv befinder sig i mid-ten af alt, hvad der er fælles-skab. Men ud fra mit eget ud-gangspunkt vil jeg sige nej – fællesskabet er ikke truet. Der er jo også en grund til, at folk vælger at tage på højsko-ler, og det er netop et udtryk for, at man tilvælger et fæl-lesskab.

0 Lærke Skærlund, 23 år, tea-terlinjen. Læser retorik på Københavns Universitet, men har taget et halvt års orlov for at tage på højskole:

5 Hvor meget kommer

Grundtvigs tanker om fæl-lesskabet til udtryk på Te-strup Højskole?3 Det fylder meget. Jeg ser særligt fællesskabet i hverda-gens praktiske ting: Selvføl-gelig stabler man tallerkener-ne efter måltidet og hjælpes ad med at rydde ud af bordet, så det er nemmere for dem, der skal gøre rent. Selvfølge-lig opfylder man sine rengø-ringspligter, for det er til det fælles bedste.

5 Føler du, at fællesskabet i Danmark er under pres?3 Ja, det er det. I eksempel-vis uddannelsessystemet er der meget fokus på, at vi hver især skal klare os igennem så hurtigt som muligt. Når det hele bare handler om at klare sig gennem den næste eksamensperiode bedst og hurtigst muligt, så tærer det på ens overskud og energi til fællesskabet. Jeg valgte netop at tage orlov fra studiet og tage på højskole, da jeg havde brug for en pause fra læsesalen og solotilværelsen bag ved bøgerne. Da jeg kom her og så, hvordan et fælles-skab i dagligdagen kan se ud, så blev det tydeligt for mig, at fællesskabet ér under pres ude i den virkelige ver-den.

Fire unge, der mødte højskolefællesskabetFire unge fra Testrup Højskole fortæller om, hvad der binder højskoleelever sammen

TesTrup Højskole33 Grundtvigsk højskole fra 18663

beliggende3ved3Mårslet3syd3for3Aarhus.3Siden319863har3Jørgen3Carlsen3været3forstander,3og3i3dag3er3højskolen3en3af3de3mest3kendte3og3toneangivende3i3Danmark.

33 Testrup Højskole kalder sig selv ”det frie akademi” og3ønsker3med3det3”akademiske”3at3under-strege,3at3fagene3og3læringen3på3højskolen3skal3tages3alvorligt.3Ordet3”frie”3skal3til3gengæld3vise,3at3der3ikke3er3nogen3adgangsbe-grænsning3på3højskolen.3Alle3er3velkomne.

33 Flere fremtrædende personlig-heder fra3den3aktuelle3kultur-3og3medieverden3har3gået3på3Testrup3Højskole.3Eksempelvis3journalist,3forfatter3og3chefredaktør3for3Zetland3Lea3Korsgaard3og3forfat-terne3Josefine3Klougart3og3Olga3Ravn.

0 Der er fem forskellige linjer på Testrup Højskole, men uanset hvilken, man vælger sig ind på, deltager man i de tre ugentlige fælleslektioner, hvor hele højskolen sam-les. – Fotos: Petra Theibel Jacobsen.

Sommerkurser 2015 på Rønde Højskole

Uge 26, 20. juni - 26. juniDet skønne Djursland - vandringerTag med på vandreture til nogle af de mange spændende natur- og kulturseværdigheder på Djursland. Turenes længde vil variere fra 8 til 15 km.

Uge 26, 20. juni - 26. juniDet skønne Djursland på cykelGuidede cykelture langs Djurslands dejlige kyster, varierede eventyrlige landskaber, Nati-onalpark Mols Bjerges bakker og skove.

Uge 27, 27. juni - 3. juliOver land og by - oplev Århus og MolsEt enestående kursus, hvor du i samme uge kan opleve det idylliske Molsland og storby-ens dynamiske atmosfære.

Uge 27, 27. juni - 3. juliGlædens øjeblikke - højsommerVi byder velkommen til et kursus fyldt med livsglæde, foredrag, værksteder, ud� ugter til Djurslands fantastiske seværdigheder af kultur og natur, højskolesang og fællesskab.

Uge 28, 4. juli - 10. juliSy og design Kurset henvender sig til dig, der har lyst til at sy nyt tøj til dig selv, og som gerne vil fordybe dig en hel uge i sy- og designuniverset med andre syglade kursister.

Uge 28, 4. juli - 10. juliHøjsommer på Djursland - vandreturePå dette kursus kan du se nogle af de unikke natur- og kulturseværdigheder på Djursland. Vi vil vandre rundt ad små stier og veje, som turisten normalt ikke ser.

Uge 28, 4. juli - 10. juliHøjsommer på Djursland - busturePå dette egnskursus skal vi opleve Djurslands unikke kultur- og naturseværdigheder på tætteste hold. Ugen består af guidede ture med bus rundt på Djursland.

Uge 29, 11. juli - 17. juliFamiliekursusTag familien med på højskole. Vi byder på en festlig blanding af ud� ugter, værksteder, sang og musik, fælles aktiviteter, hygge og en masse sjov på skolen, i den lokale Zoo og ved stranden.

Uge 32, 1. aug. - 7. aug. SeniordansEn uge med dans og glæde med Karen Mar-grete Pedersen og Birte Stisen som dygtige og kompetente instruktører. Oplev glædens øje-blikke i seniordansen med motion, fællesskab og godt humør.

Uge 28, 4. juli - 10. juliStrik i form og med kantKurset henvender sig til dig, der har lyst til at lege med garn og pinde samt at eksperimen-tere. Det skal nemlig være en leg at strikke.

Uge 32, 1. aug. - 7. aug. Glædens øjeblikke - auguststemningOplev auguststemning og skønhed på Djurs-land med ud� ugter i Molslandet, højsko-lesang, livskloge og spændende foredrag, samtaler og hyggeligt samvær.

Skolevej 2 • 8410 Rønde • tlf.: 8637 1955 • post@rhe.dk • www.rondehojskole.dk

Læs mere på www.rondehojskole.dk eller ring og hør nærmere!!

UDSOLGT

FÅ PLADSER TILBAGE

FÅ PLADSER TILBAGE

FÅ PLADSER TILBAGE

16 Fælles på Højskole Kristeligt Dagblad Lørdag 25. april 2015

fri leg for voksneAf Vibeke Mikkelsen HAnsenhansen@k.dk

”Come on guys, two minutes left!” råber idrætslærer på Gerlev Idrætshøjskole Artur Stryjak ud over den solbe-skinnede grønne plæne, hvor et kuld højskoleelever er i gang med at lege. Det er tors-dag eftermiddag, og faget

games – lege – er på skemaet. ”Vi leger en leg, der hedder

Kho Kho, som er en indisk nationalsport,” siger Artur Stryjak, men hans kigger på sit ur og gør eleverne op-mærksomme på, at der nu er under et minut tilbage, inden holdet på banen skal skiftes ud med den anden halvdel af eleverne, som sidder klar til at springe ud på græsset.

Gerlev Idrætshøjskole blev i efteråret 2014 kåret som europæisk centrum for leg.

Samtidig er Gerlev Legepark, som ligger klos op ad højsko-len og er en del af samme, blevet udnævnt til det første europæiske Regional Traditi-onal Sports and Games Cen-tre af den internationale idrætsorganisation TAFISA. I legeparken har man særligt fokus på genopdagelsen af gamle lege og sportsgrene, og læring i praksis bliver sat højt på dagsordenen.

”Man skal ikke bare sidde og læse en masse. Læring

skal sidde i kroppen, for vi accepterer, at kroppen hæn-ger sammen med hovedet,” siger Artur Stryjak og fløjter af.

Den del af eleverne, der har siddet på sidelinjen, spæner ind på banen, mens 21-årige Morten Kruse Hemmingsen, puster ud. Han er elev på Ger-lev Idrætshøjskole og har i fem intense minutter ilet rundt for at undgå at blive fanget i den igangværende leg.

Hans yndlingslege er de strategiske, hvor han skal tænke sig om og får løbet en masse.

”Man kommer hinanden meget ved, når man leger. Jeg tror, det er noget med bevæ-gelsen over for hinanden og det at tænke sammen og ar-bejde strategisk på andre må-der, end man ellers gør til hverdag,” siger Morten Kruse Hemmingsen, der lige når at forklare, at eleverne bliver bundet sammen gennem le-

gen, inden han vender tilba-ge til sidelinjen for at være klar, når det igen er hans tur på banen.

Alle er bogstaveligt talt midt i en god leg, mens Kristeligt Dagblad er på besøg. Spørgs-mål besvares forpustet, men med udtalt energi og begej-string. Eleverne oplever glæ-de ved det fællesskab, som legene giver anledning til.

fortsætter næste side

På Gerlev Højskole er fællesskabetHvis man er elev på Gerlev Idrætshøjskole og vælger faget ”games”, kan man blive bragt tilbage til folkeskolens

2 En gruppe af eleverne venter på, at det er deres tur til at komme på banen. Ventetiden bruges på at nyde solen sam-men og styrke venskabet. – Alle fotos: Petra Theibel Jacobsen.

0 Der er stærke ben og hurtige reflekser at spotte, hvis man tager med til legetime på Gerlev Idrætshøjskole.

1 Idræt er ikke bare til for at holde kroppen sund og i god

form. Idræt er et dannelsesfag på Gerlev Idrætshøjskole.

17Kristeligt Dagblad Lørdag 25. april 2015 Fælles på Højskole

Fortsat Fra Forrige sideDet er en type fællesskabs-dannelse, som kan bruges over for alle målgrupper, me-ner Artur Stryjak.

”Leg giver mening, fordi det er meget menneskeligt. De første lege, vi leger, er gemmelege med vores mor. Hvis vi stopper med at lege som voksne, er der ikke så meget tilbage af det sjove i vores liv,” siger han.

Artur Stryjak er oprindeligt fra Polen og startede selv som udvekslingselev på Ger-lev Idrætshøjskole i 2005. Si-den har han uddannet sig til idrætslærer og lært det dan-ske sprog.

Inspirationen til hele tiden at finde på sjove lege kom-mer primært fra eleverne.

”På legeholdet kan vi eks-perimentere med en leg, som jeg aldrig har prøvet før. Ele-verne er villige til at teste en leg, og vi prøver hele tiden at

twiste en aktivitet,” siger Ar-tur Stryjak.

Selvom størstedelen af ele-verne er unge voksne menne-sker i tyverne, så giver det stadig stor mening for de to veninder og højskoleelever Cecilie Fevre Jensen på 20 år og Astrid Vest-Hansen på 21 år at lege.

”I nogle af legene kommer man tilbage til folkeskolen og tænker på, da man stod ude i frikvartererne. Det giver no-

get andet, at man nu er ble-vet det ældre og lærer mere omkring legene. Eksempelvis hvordan man kan undervise i legene i forhold til målgrup-per. Man kommer dybere ind i legen, end da man legede i folkeskolen,” siger Cecilie Fevre Jensen og fortsætter.

”Vi kan stå her voksne mennesker og grine sammen, når vi skal lege børnelege som ’Alle mine kyllinger kom hjem’. Det giver bare en rigtig god stemning,” siger hun.

Kampen, legen, dansen og fordybelsen er en stor del af højskolelivet, forklarer Astrid Vest-Hansen.

”Det er gennem legen, vi kommer tæt på hinanden. I introugen mødes vi alle sam-men og leger og kommer i be-røring med hinanden meget hurtigt. På den måde lærer vi hinanden at kende,” siger Astrid Vest-Hansen, der for-tæller, at hun vil tage legen med videre i hele sit liv.

”Jeg skal være pædagog, og

der kommer legefaget til at hjælpe mig. Når jeg en dag får børn, kommer det helt sikkert også til at have en stor betydning, for mine børn skal ud og lege, så de ikke sidder for meget foran en computer.”

Cecilie Fevre Jensen er enig:

”Man skal holde fast i vær-dier, så det ikke bliver for me-get computer, men mere ”da vi var små, var vi ude at le-ge.”

bundet op på leg og gode minderfrikvarterer. Men på højskolen får eleverne en dybere indsigt i, hvordan de kan bruge leg gennem hele livet

0 Der er især fokus på genopdagelsen af gamle lege og sportsgrene, og det gælder om at bevare et stærkt fællesskab og samarbejde under legen og konkurrencerne. På den måde kan man bruge legen som et redskab hele livet.

0 Det er kun fantasien, der sætter grænser for, hvad man kan lege, og hvordan man kan lege det. En kvalitet, som Gerlev Idrætshøjskole blev belønnet for sidste år, hvor de af den interna-tionale idrætsorganisation TAFISA blev kåret til europæisk cen-trum for leg.

0 Første hold går på banen varmer op til at springe ud i den indi-ske nationalsport Kho Kho.

0 Kampen, dansen, legen og fordybelsen er grundlaget for undervisningen på Gerlev Idrætshøjskole. Her ses netop fordybelsen og et stille øjeblik i elevkredsen, inden de finder sammen i grupper på tre for at give sig i kast med den første leg.

18 Fælles på Højskole Kristeligt Dagblad Lørdag 25. april 2015

fem årtier på højskoleAf Morten Mikkelsenmikkelsen@k.dk

Tilbage i 1960’erne gik en gymnastikdreng i Vording-borg og tænkte over, hvordan hans glæde ved gymnastik-ken kunne forenes med et øn-ske om at undervise. Han kom ikke fra ”et hjem med klaver”, og familien havde hverken den helt store tradi-tion for videregående uddan-nelse eller højskoleophold. Men henne i Vordingborg Gymnastikforening fik han en anbefaling af sin mentor, gymnastiklærer Henrik Bør-sting: ”Tag på Gerlev Idræts-højskole.”

Gymnastikdrengen Finn Berggren fulgte rådet. I marts 1965 tog han på højskole – han fik dispensation for, at han endnu ikke var fyldt 18 år, men kun var sytten et halvt. Og tilmed formede fremtiden sig sådan, at han fik i alt tre højskoleliv på den sydsjællandske idrætshøj-skole. For i 1971-1978 vendte han tilbage som lærer. Og si-den 2002 har han været for-stander.

”Jeg var meget glad for mit højskoleophold som elev, som jeg synes udviklede mig meget. Men jeg forlod ikke højskolen med en drøm om at vende tilbage. Jeg begyndte at læse til lærer, og siden skiftede jeg til højskolen for

legemsøvelser, som idræts-studiet på Københavns Uni-versitet hed dengang. Men så fik jeg en henvendelse fra min gamle forstander, som fortalte, at Gerlev manglede en gymnastiklærer, og spurg-te, om ikke det var noget for mig. Og pludselig var jeg til-bage, kun 24 år gammel. Det husker jeg på, når jeg ser de unge højskolelærere i dag og griber mig selv i at tænke ’hvor er de dog unge’,” for-tæller Finn Berggren.

Når han skal sammenligne den højskole, som Gerlev har udviklet sig til i dag, med den højskole, han var elev på i 1960’erne og lærer på i 1970’erne, kan han konstate-re, at meget er forandret. Ikke mindst elevsammensætnin-gen og måden, der dyrkes idræt på – men måske er den største forandring, at fælles-skabet ikke er forventet og ik-ke tages for givet, men deri-mod er noget, højskolen skal indvie eleverne i.

”Det er en helt anden type elever, vi har i dag. Dengang var grundlaget for højskolen i udpræget grad landboung-dommen. De kom fra det or-ganiserede gymnastik- og idrætsforeningsliv, og når de forlod højskolen, vendte de tilbage til deres foreninger som instruktører og ledere. De var bevidste om, at de skulle hen og lære nogle gode ting, som de siden kunne bringe videre derhjemme,” forklarer han og tilføjer:

”I dag arbejder vi med den

senmoderne ungdom. Deres tilgang til at tage på højskole er: ’Hvad kan jeg få ud af det her?’. Vores opgave er at ar-bejde med, hvordan disse be-vidst selvoptagede elever kan komme til at opleve, at alle nutidens individuelle og fo-kuserede aktiviteter får eks-tra værdi, hvis vi arbejder med dem i fællesskab.”

Gerlev idrætshøjskole blev oprettet i 1938 af gymnastik-pædagogen Kristian Krogshe-de, som kom med en bag-grund fra Niels Bukhs berøm-te gymnastikhøjskole i Olle-rup.

Det var datidens organise-rede gymnastikforeningsliv, der var udgangspunktet, men siden 1970’erne har højskolen også skilt sig ud ved at have idrætsforskning tilknyttet. I dag er værdigrundlaget cen-treret omkring de fire nøgle-ord kamp, leg, dans og fordy-belse.

Og hvad angår undervis-ningens indhold, er de store gymnastikopvisninger erstat-tet af moderne aktiviteter, som typisk opstår spontant uden en traditionel for-enings- og fællesskabsfor-ankring. Og det er fag og akti-viteter, som rent sprogligt nok vil klinge fremmedartet i ældre højskole- og gymna-stikmenneskers ører: Street dance, parkour, snowboard, free skiing, martial arts, cross fit, move out.

”I dag er vi førende i Dan-mark inden for street-sport.

Samtidig arbejder vi bevidst med at få en mere generel dannelsesproces med, så ele-verne får det bedste af høj-skolefællesskabet med, men uden at det opfattes som en gammel tradition, man får trukket ned over hovedet,” forklarer Finn Berggren.

Højskolens arbejde med leg og åbning af Gerlev Legepark ligger i forlængelse af dette. På en måde kan det ses som et idrætshistorisk museum for konservering af gamle le-ge i dansk kulturhistorie. Men i stedet er der skabt et sted, som unge kan tage i brug, blive dygtigere og mere kulturelt bevidste om, men samtidig også bare lege med, påpeger forstanderen.

Han skynder sig at pointe-re, at Gerlevs visioner langt-fra er hans tanker alene. En nøglerolle i arbejdet med Gerlev som forskningssted spillede forstanderen 1979-1991, Ove Korsgaard, som i dag er professor ved DPU, Aarhus Universitet. Og den seneste udvikling i retning af kamp, leg, dans og fordybel-se blev sat i gang under for-standeren 1991-2002, Søren Møller, som i dag er formand for DGI. Endelig skylder Ger-lev idrætsforskerne Henning Eichberg og Jørgen Møller megen tak, påpeger Finn Berggren.

i tiden under de to førnævnte forstandere var Finn Berg-gren ikke på Gerlev Idræts-højskole.

Selvom han var glad for at være højskolelærer, afmøn-strede han allerede i 1978. Han fik et tilbud om at blive udsendt af Danida til Sydko-rea for at blive rådgiver inden for idrætsundervisning. Si-den var han i to årtier lektor ved Institut for Idræt på Syd-dansk Universitet og havde aldrig drømt om, at han end-nu en gang skulle vende til-bage til Gerlev, denne gang som forstander. Men igen var han i den situation, at han blev spurgt, blev smigret over forslaget og takkede ja.

”Da jeg sagde ja, var det slet ikke gået op for mig, at det var lige midt i højskoler-nes store krise, og jeg under-søgte det ikke, før jeg tog imod tilbuddet. Så jeg stod i 2002 med den udfordring, at det viste sig at være en høj-skole med kun 37 elever og røde tal i regnskabet, beretter Finn Berggren.

I dag kan han more sig over denne situation, ikke mindst fordi skuden er vendt. Dette forårs 147 kursister er det største antal nogensinde:

”Da det gik op for mig, at vi var i krise, stod det klart, at vi ikke kunne leve på traditio-nen, men måtte være villige til forandring. Gennem de næste syv-otte år prøvede vi alt muligt af. Det strittede i alle retninger, og enhver ma-nagement-guru ville nok sige, det var vanvittigt. Men det gav en kæmpe dynamik, som stille og roligt har bragt os på rette spor i løbet af 13 år.”

Fællesskabet er det tilbud, eleverne ikke vidste, de havde brug forFinn Berggren haft tre højskoleliv på Gerlev Idrætshøjskole: som elev i 1960’erne, lærer i 1970’erne og forstander siden 2002. Både elevgruppen, idrætten og fællesskabet er markant forandret på de 50 år

WW I dag arbejder vi med den senmo-derne ungdom. Deres tilgang til at tage på højskole er: ’Hvad kan jeg få ud af det her?’. Vores opgave er at ar-bejde med, hvordan disse bevidst selvop-tagede elever kan komme til at opleve, at alle nutidens indivi-duelle og fokuserede aktiviteter får ekstra værdi, hvis vi arbejder med dem i fællesskab.

Finn Berggren, Forstander på gerLev idrætshøjskoLe

2 Dannelse og fællesskab skal stadig være kernen på en høj-skole, fastslår forstander Finn Berggren fra Gerlev Idrætshøjskole. Men i dag kom-mer eleverne ikke på grund af en tradition eller et ønske om at give noget videre til andre. De kommer for deres egen skyld, og så er det højskolens opgave at åbne deres øjne for dannelse og fællesskab. – Privatfoto.

Bliv den bedste version af dig selv!Læs mere på www.ihaarhus.dk

IdrætshøjskolenAarhus

BoldspilFitness

MusikOutdoor

For mere information eller aftale om en rundvisning - kontakt Idrætshøjskolen Aarhus på ihaa@ihaarhus.dk eller +45 86213800

20 Fælles på Højskole Kristeligt Dagblad Lørdag 25. april 2015

ud i verdenAf Anne Sofie HyldedAl folkmAnn

indland@k.dk

Gadehandlerne råber om kap for at sikre sig dagens indtje-ning, mens det vrimler med unge og gamle i de små bo-der. Alle roder rundt i de mange bunker af brugt tøj, der ligger spredt på bordene. Udtrådte sko, beskidte bluser og afblegede tasker. I små ro-lige ryk triller taxien gennem den travle menneskemængde efter at have passeret indgan-gen til Jordans ældste flygt-ningelejr, Zarqa. Skeptiske og med rynkede pander løfter de handlende blikkene fra bor-dene og kigger ind ad bilru-den. Her sidder 21-årige Ane Christine Knudsen, oprinde-lig fra Silkeborg, men for ti-den journalistelev på den vestsjællandske Vallekilde Højskole.

”Det var slet ikke sådan, jeg havde regnet med, at det så ud,” siger hun overrasket.

Zarqa er ikke, hvad man normalt vil forbinde med en flygtningelejr. Den har eksi-steret i over 50 år, så teltene er for længst erstattet af sandfarvede klodser i to eta-ger, der ligger tæt langs højre side af den smadrede vej. På modsatte side er der rejst en høj betonmur med pigtråd på toppen. Få steder er den lan-ge mur brudt af store døre. Taxierne parkerer foran en af dørene.

Ane Christine Knudsen be-

gyndte på Vallekilde Højsko-les journalistlinje i august 2014, og da hun fik mulighe-den for at komme på studie-tur i Jordan, var hun ikke lang tid om at sige ja:

”Der er ikke noget mere op-lagt end at rejse ned og ople-ve den mellemøstlige kultur i en så konfliktpræget tid, når man er interesseret i journali-stik og den gode historie,” si-ger hun,

Vallekilde Højskole er langt-fra den eneste højskole, som satser på spændende studie-ture til verdens brændpunk-ter, oplyser Niels Glahn, ge-neralsekretær i Folkehøjsko-lernes Forening:

”Landets højskoler har gennem mange år haft kon-takt til brændpunkterne rundt omkring i verden. Fra 1960’erne og frem har en ræk-ke højskoler haft fokus på ud-viklingsarbejde, både i form af konkrete Danida-støttede projekter og rejseophold for eleverne i forbindelse med el-ler forlængelse af højskoleop-holdet. Nogle højskoler har etableret et fast samarbejde med ngo’er i tredjeverdens-lande, og andre højskoler skifter rejsemål, alt efter hvor der er aktuelle brændpunk-ter.”

Krogerup Højskole i Nord-sjælland er en af de andre højskoler, der har haft succes med rejser til lande som Irak, Burma og Mexico. Ifølge for-stander Rikke Forchhammer har turene den effekt, at ele-verne både bliver klogere på

sig selv og den verden, de le-ver i.

”Eleverne mærker, at vi le-ver i en meget privilegeret del af verden, og at folk andre steder på kloden slås for helt basale rettigheder og fornø-denheder. Det bedste er, at eleverne synes, det er spæn-dende at være af sted. De bli-ver meget berigede af det,” forklarer hun.

det billede kan Ane Christine Knudsen godt genkende i dag. Men inden hun tog af sted på rejsen, vidste hun ik-ke, hvad hun kunne forvente. ”Mit håb var at få et indblik i og en bedre forståelse for kul-

turen, især nu, hvor der sker så meget i regionen,” fortæl-ler hun.

Det er netop dét, hun har fået, påpeger hun. Turen til Jordan var nemlig arrangeret i samarbejde med menneske-rettighedsorganisationen Dignity, Danish Institute Against Torture. Det gav mu-lighed for at mødes med både menneskerettighedsforkæm-pere, advokater og torturofre.

”Hvis man rejste alene af sted, ville man jo ikke have mulighed for at møde så mange spændende menne-sker,” forklarer hun.

Solen skinner, da Ane Chri-stine Knudsen træder ud af

taxien midt i Zarqa. Sammen med de otte andre højskole-elever, en journalistlærer og to samarbejdspartnere fra Dignity bliver gruppen budt velkommen til Zarqa Commu-nity Development Commit-tee. Et center, hvor kyndigt sundhedspersonale tager sig af traumatiserede og volds-ramte kvinder og børn.

Elna Søndergaard, der er Dignitys landechef i Jordan, mener som Rikke Forchham-mer, at rejser til verdens brændpunkter er vigtige for de unge højskoleelever. Men det handler om meget mere end de unge selv.

”Formålet med dialogpro-jektet mellem Vallekilde Høj-skole og Dignity er at skabe et møde mellem de danske høj-skoleelever og den arabiske verden og gennem dialog at udveksle erfaringer, opbygge nye netværk på tværs af grænser og kulturer. At opnå en dybere forståelse af den arabiske verden, dens udfor-dringer og de mennesker, der bor i den,” forklarer hun.

Julie Elver er journalistlæ-rer på Vallekilde Højskole og var med eleverne i Jordan. For hende giver det også god mening at tilbyde eleverne ture til verdens brændpunk-ter:

”Som journalistlærer synes jeg selvfølgelig, det er eks-tremt vigtigt at vise eleverne andre sider af verden end den, de kender. Give dem en større forståelse for de kon-flikter, deres generation er vidne til, og selv møde de

mennesker, der står midt i begivenhederne. Det giver dem forhåbentlig et mere nu-anceret syn på verden, som de kan bruge, hvis de fortsæt-ter ad journalistikkens vej.”

i Zarqa møder holdet ikke ba-re de ansatte i centeret, men taler også med flere af bebo-erne fra lejren. Med tårer i øj-nene fortæller de barske hi-storier om krig, frygt og håb om en bedre fremtid. Fortæl-lingerne gør tydeligt indtryk på de danske højskoleelever.

”Det var stærkt at møde de mennesker, som vi læser om i medierne, og rent faktisk se, hvilken indflydelse de forfær-delige krige og kampe har på et menneske,” fortæller Ane Christine Knudsen efter mø-det.

Turen har været en af hen-des livs oplevelser, og hun er taknemmelig for de menne-sker, hun har mødt under-vejs.

”Der er så mange seje men-nesker, som virkelig arbejder for at forbedre situationen i Mellemøsten, og de giver så meget af sig selv,” siger Ane Christine Knudsen, der er blevet endnu mere nysgerrig på det, der for hende er nyop-daget land:

”Jeg har bare lyst til at rejse videre og se endnu mere af Mellemøsten.”

Anne Sofie Hyldedal Folkmann var selv med på rejsen til Jordan som elev på Vallekilde Højskoles journalistlinje.

Fra Vallekilde Højskole til verdens brændpunkterHvert år arrangerer flere af landets højskoler rejser til verdens konfliktområder. For nylig var Ane Christine Knudsen med Vallekilde Højskole i Jordan på en rejse, der bød på oplevelser, kontakter for livet og større indsigt i Mellemøstens kultur

0 Den vidtstrakte jordanske hovedstad Amman og den nærliggende flygtningelejr Zarqa fik for nylig besøg af et helt hold elever fra den vestsjællandske Vallekilde Højskole. – Alle fotos: Vallekilde Højskole.

0 Det var en oplevelse for livet at møde det hektiske mellemøst-lige folkeliv og få dybere indsigt i regionens politiske, sociale og religiøse konflikter.

0 Ane Christine Knudsen er 21 år og stammer fra Silkeborg. Højskoleturen til Mellemøsten har givet hende stor lyst til at vende tilbage og lære mere.

LAV DIN EGEN LINIE - VÆLG MELLEM 40 FAG

Grundtvigs Højskole

Foto · Film · Radio · JournalistikPolitik · Kommunikation · FilosofiNGO arbejde · Psykologi · KunstLitteratur · Filosofi · Musik · Sport

Politik · Kommunikation · Filosofi

Litteratur · Filosofi · Musik · Sport

Rejs til New York med USA-ekspert Mads Fuglede og skab musik med Tue West.

Grundtvigs Højskole i Hillerød Tlf 4826 8700 – www.grundtvigs.dk

22 Kristeligt Dagblad Lørdag 25. april 2015

ud i verdenAf Anne Sofie HyldedAl folkmAnn

indland@k.dk

0 Matilde Woller Balle, 22 år. Vallekilde Højskole, foråret 2014. Rejsedestination: Sulaymaniyah, Irak:

3 ”Vi skulle bo og arbejde sammen med unge irakiske bloggere. Det var bare en chance, jeg tænkte, man al-drig ville få igen. Sammen med unge irakere producere-de vi videoer eller artikler ud fra emner som børneægte-skab, krig og kulturforskelle. Men det bedste ved turen var uden tvivl de mennesker, vi mødte. Jeg var overrasket over deres taknemmelighed, deres nysgerrighed, deres livssyn og deres lyst til livet. Jeg var nok præget af medier-nes fremstilling af Irak inden afrejsen og var ret nervøs over at skulle derned. Men al-le mine bekymringer blev gjort til skamme. Jeg mødte så meget kærlighed.”

0 Andreas Hvilshøj Clausen, 20 år. Rønde Højskole, efteråret 2013. Rejsedestination: Guatemala:

3 ”Da jeg fandt frem til, at Rønde Højskole udbød et valgfag ved navn ’Rejsepro-jektet’, var jeg solgt. I forlæn-gelse af vores højskoleophold tog jeg med min veninde til Guatemala med højskolens hjælp. Vi fik oplevet en mas-se, som vi aldrig på forhånd havde forestillet os, vi fik

mødt kulturen indefra, da vi boede hos lokale familier, der viste sig at ende som be-kendtskaber, som i dag stadig har en plads i vores hjerter. Desuden fik vi begge udviklet vores spanskkundskaber ef-ter en måned på sprogskole og en masse øvelse i hver-dagslivet. Der er ingen tvivl om, at jeg skal tilbage til Gua-temala i fremtiden.”

0 Kristina Block, 22 år. Silkeborg Højskole, efteråret 2013. Rejsedestination: Uganda, Katakwi District, Oliangoi:

3 ”Hos min familie var jeg ikke bare den hvide gæst, jeg blev en del af familien og dens hverdag. Jeg har aldrig før følt mig så velkommen, som jeg gjorde i min landsby i Uganda. Det absolut værste var at opleve den store fattig-dom, som Uganda lider un-der. I starten var det en kæm-pe udfordring at gå fra at leve i en tryg højskoleboble til at være helt ude af min comfort zone i en fremmed landsby blandt fremmede mennesker. Det var et kæmpe kulturchok. Men det, der overraskede mig mest, var, at der findes men-nesker i verden, der har så lidt, men alligevel kan finde overskud til at tage imod an-dre mennesker.”

0 Lise Mejling Sørensen, 20 år. Uldum Højskole, foråret 2014.Rejsedestination: Rundugai, Tanzania:

3 ”Vores lærer kendte kultu-ren ud og ind og kunne få os væk fra turismen og hen til det ægte Tanzania. Også fæl-lesskabet spillede ind i be-slutningen om at tage af sted, for det er helt klart en fordel at rejse med højskolekamme-rater, da man har et sammen-hold, der er unikt, og som er godt at have, når man rejser rundt i en ukendt kultur. Jeg har snakket med skønne mennesker med helt andre liv, tanker, erfaringer og reali-teter end mine egne. Og det er netop det, der er et af de vigtigste formål med at rejse ud i verden: at komme hjem med en ny horisont.”

0 Mathias Norden Larsen, 23 år. Silkeborg Højskole, foråret 2012. Rejsedestination: Tamil Nadu, Indien:

3 ”Arbejdsopgaverne under opholdet bestod hovedsage-ligt i et undervisningsforløb i et samarbejde mellem os fra Silkeborg Højskole og lokale skoler i området omkring by-en Tiruvannamalai. Det svæ-reste var at føle sig magtesløs i et spind af fattigdom, un-dertrykkelse, kontraster og manglende forståelse. Det sætter vores velfærdssam-fund i relief og understreger, hvor privilegerede vi er i Dan-mark. Så privilegerede, at mi-ne idealistiske blå øjne til ti-der kan føle sig helt skyldige, når uligheden viser tænder.”

Fem højskoleelever, der mærkede verdenVi har talt med elever fra fem højskoler, der har været på rejse i Den Tredje Verden

HØJSKOLEER ETDRØMMESTUDIE

U-LANDSPROJEKTIDRÆT & VANDSPORT

POLITIKKUNST

FRILUFTSLIV

MUSIK

TAG PÅ SILKEBORG HØJSKOLE

OG OPLEV ET FORFØRENDE

FRIRUM

Få nye venner og ny energi ...

Forkæl dig selv...

med et ophold på Livsstilshøjskolen Gudum

Lange kurser:De lange kurser er på 6, 12, 18 eller 25 ugerStarter 17. maj, 9. august, 27. september eller 8. november.

Sommerkurser på én uge i uge nr.: 27 Mindfulness og meditation28 Din indre pilgrimsvandring28 Sang som stressdæmper29 Sund og Glad (Velegnet for udviklingshæmmede)30 Malekursus, Acryl30 Bliv dus med din iPad31 Harmonika og højskole32 Livsstil på kryds og tværs32 Bliv dus med din iPad

Lær blandt andet om:• at ændre din livsstil• at bryde dine vaner• at opnå et varigt vægttab• at håndtere stress• at få styrket dit selvværd• at finde livsglæden

Livsstilshøjskolen Gudum • Højbjergvej 2 • 7620 Lemvig • Tlf.: 97 88 83 00 info@livsstilshojskolen.dk • www.livsstilshojskolen.dk

Spændende almendannende fag, godt socialt samvær og bus til døren.

Få succes med

din sommerform,

start den 17. maj.

0049 4630-969 140 • kontoret@jaruplund.de

Jaruplund HøJskole ”Tør du krydse grænser?” – dansk højskole ved Flensborg

Korte KurserKurser i 201504.05.15 - 10.05.15 Landbrugets arkitektur*04.05.15 - 10.05.15 Fra Østersø til marsk*11.05.15 - 17.05.15 Store tider i grænselandet*11.05.15 - 17.05.15 Slotte og Herregårde*08.06.15 - 21.06.15 Opera II, Verdi og Puccini i Hamborg22.06.15 - 28.06.15 Seniordans på højskole05.07.15 - 11.07.15 Intensiv kor uge05.07.15 - 11.07.15 Ord, der duer – skriv, så du bliver læst13.07.15 - 19.07.15 Tysk support - intensiv tysk20.07.15 - 26.07.15 Cykling over grænser02.08.15 - 08.08.15 Vadehav, halliger og frisere20.12.15 - 02.01.16 Jul og nytår i grænselandet* Forårsrabat kr. 600,- se hjemmesiden rejser 201524.08.15 - 04.09.15 Goslar og Harzen 19.11.15 - 05.12.15 Egypten, faraoernes land

Lange Kurser 13. september - 12. december 2015

10. januar - 28. maj 2016

Åbent hus den 2. maj ... og alle andre dage hvis det passer dig bedre. ring eller mail, så laver vi en aftale, der passer ind i din kalender

se mere på: www.jaruplund.de

“du behøver ikke at være høj for at gå på skolen, for det bliver du automatisk! et godt sted at være og et godt sted at lære. det er jaruplund højskole” Søren, elev på Jaruplund

“jeg fik oplevelser og venskaber over grænser” Kristine, elev på Jaruplund

24 Kristeligt Dagblad Lørdag 25. april 2015

ny højskoleAf Simon muff EnEvoldSEnenevoldsen@k.dk

Nede i det venstre – altså det sydvestligste – hjørne på et kort over Danmark ligger den lille by Højer i naturskønne omgivelser helt ud til Vade-havet. Lidt over 1000 menne-sker bor i byen, der er mest kendt for en kirke fra 1100-tallet, en sluse, en gam-mel vindmølle og kålpølser. Blandt de gamle huse, pølse-biksen og Vadehavet skal der fra august også ligge en høj-teknologisk højskole, som udspringer af den efterskole, der i forvejen ligger i byen. Skolen kommer til at under-vise i fag, som Grundtvig for-mentlig ikke havde blandt si-ne overvejelser, da han tilba-ge i 1830’erne fik ideen til den danske folkehøjskole.

Spildesign, apps- og inter-aktionsdesign samt mode og accessories er de tre prakti-ske hovedfag på højskolen. Selvom de ikke nødvendigvis rimer på Grundtvig, er for-stander Kirsten B. Hansen ik-ke bange for, at det store ar-bejde med teknologi går ud over det sociale liv.

Hun siger, at skolens meget specifikke faglige profil skal være med til at skabe et fæl-lesskab om netop interessen for teknologi og design.

”Generelt set er det jo fæl-lesskabet, der binder højsko-ler sammen, og sådan skal det også være her. Vi vil sta-ble en masse sociale arrange-menter på benene, så elever-ne også ser andet end skær-

me og værktøj. Og med en så skarp faglig profil vil vi na-turligvis også opleve et fæl-lesskab om vores fælles inte-resse for teknologi,” siger hun.

Netop den faglige profil skal være med til at sikre sko-lens overlevelse i en tid, hvor flere højskoler lukker end åb-ner. Hun kender ikke til an-dre højskoler, der har præcis samme faglige profil som De-signhøjskolen Højer får.

”Vi tilbyder jo fag, som ikke er særlig generelle på almin-delige højskoler. Jeg har en klar forventning om, at vores digitale profil kommer til at tiltale og tiltrække mange un-ge mennesker fra hele lan-det,” siger hun.

Generalsekretær Niels Glahn fra Folkehøjskolernes For-ening siger, at en knivskarp profil ikke er nødvendig for, at en højskole kan overleve.

”Man skal have den gode ide og folk, der brænder for sagen. Det er ikke strengt nødvendigt, at man har den helt skarpe profil. Der dukker også nye højskoler op, som appellerer bredt. Men det er da klart, at en skarp profil ik-ke skader,” siger han.

Et af de fag, højskolen for-venter vil tiltrække mange elever, er spildesign. Her står højskolen imidlertid over for en udfordring. Det er nemlig et drengefag. På efterskolen, som højskolen kommer til at dele lokaler med, er der i øje-blikket 35 drenge og to piger på spildesign.

Selvom mandehørm kan skabe rigtig gode fællesska-

ber, er Kirsten B. Hansen klar over, at højskolen skal være opmærksom på, at testoste-ronet ikke flyder over.

”Kønsfordelingen er natur-ligvis en udfordring. Derfor har vi også oprettet et mode-fag, der i højere grad passer til piger,” siger hun.

I højskoleloven står der, at kun halvdelen af undervis-ningen må være fagspecifik, men i Højer har skolen for-mået at få den del, der ifølge lovgivningen skal være af ”al-men bred karakter”, til at un-derstøtte de mere praktiske fag. De teoretiske fag handler også om teknologi og innova-tion, forklarer forstanderen.

”Vi har sørget for at opfylde lovens krav ved at tilbyde fag, der hedder designhisto-rie, verdensborger og mikro-virksomheder. De skal veje op for de mere praktiske fagspecifikke fag, vi ellers til-byder”.

Designhøjskolen højer

33 Den nye højskole i sønderjylland3ved3Vadehavet3betegner3sig3selv3som3et3tilbud3til3alle,3der3ønsker3et3kreativt3puste-rum3eller3vil3klædes3på3til3en3fremtidig3uddannelse3inden3for3design3af3spil,3apps3eller3mode.3Det3er3ambitionen,3at3højskolen3og3dens3undervisning3er3kreativ,3innovativ3og3digital.3Højskolen3har3363pladser3og3åbner3til3august.3

Højteknologisk højskole i HøjerI Danmarks sydvestligste hjørne åbner til august en designhøjskole, som vil bruge teknologi til at bygge højskolefællesskabet på

0 Design er det fælles nøgleord for den nye højskole i sønderjyske Højer. Fordelingen af hankøn og hunkøn tænker man at afbalancere ved, at de både er computerspil og mode, man kan designe. – Foto: Petra Theibel Jacobsen.

moderne klassisk højskole

www.ronshoved.dk

Hadsten Højskole

siden 1876

Korte Kurser 2015

Uge 26 · Vandring i Østjylland · Vandring og fugle i Østjylland · På cykel i Østjylland

Uge 27 · Maleri - akryl · Tegning · Keramik & Raku · Digital Foto · Glaskunst · Grafik & Tryk · Byg en bålhytte · Skriveværksted

Uge 28 · Familiekursus - fra 6 til 100 år

Uge 29 · Østjylland på kryds og tværs · Så syng da Danmark · Slægtsforskning

Uge 30 · Run & Fitness · Mountainbike · WildMan · Tennis · Vild med dans · Tai-Chi · Yoga & Mindfulness Meditation

Uge 31 · Seniordans · Engelsk - for seniorer · Spansk - for seniorer · Maleri for kreative seniorer · iPad for seniorer

Uge 32 · Smag på Østjylland · Vandring i Østjylland · På cykel i Østjylland · Motion i naturen Uge 52 · Julekursus

Hadsten HøjskoleTlf.: 8698 0199www.hadstenhojskole.dk

25Kristeligt Dagblad Lørdag 25. april 2015

nye højskolerAf Morten Mikkelsenmikkelsen@k.dk

For 20 år siden, i skoleåret 1994-1995, toppede antallet af folkehøjskoler i Danmark. Alene de to år åbnede fem nye højskoler, og det bragte det samlede antal op på 107.

Men allerede i 1996 be-gyndte det at gå den modsat-te vej. Blandt andet var den såkaldte Tvind-lov årsag til, at seks højskoler med tilknyt-ning til det kontroversielle skolesamvirke ophørte. Og si-den er der ganske vist åbnet mange nye højskoler, men lukket mange flere. I 2000 var der 94 tilbage. I 2005 var der 80. I 2010 var der 76. Og sta-tus her i 2015 er, at der er 69 folkehøjskoler tilbage i Dan-mark – inklusive Jaruplund Højskole, som ligger syd for den dansk-tyske grænse, og Nordiska Folkhögskolan i Kungälv i Sverige.

De seneste skud på stam-men er de nye højskoler i Jy-derup og Højer. Og måske er kurven faktisk ved at knæk-ke, for flere initiativer til op-rettelse af højskoler er på vej og kan blive virkelighed in-den for kort tid.

et projekt, der med 99,9 pro-cents sandsynlighed bliver virkelighed, er Roskilde Fe-stival Højskole, som har væ-ret i støbeskeen i flere år, og som er en helt ny højskole-bygning under opførelse nær festivalområdet på Dyrskue-pladsen i Roskilde. Et områ-de, den kreative bydel Musi-con, som også huser det nye museum for dansk rockmu-sik.

Dermed bliver Roskilde igen højskoleby efter 14 års afbrydelse. Byen spiller ellers en central rolle i højskolehi-storien, idet der allerede i

1907 blev åbnet en grundtvig-koldsk højskole i Roskilde af højskolemanden og litteraten Thomas Bredsdorff. Efter dennes død i 1922 blev byg-ningerne solgt, og fra 1930 til 2001 var Roskilde Højskole et af arbejderbevægelsens høj-skoleflagskibe sammen med den tilsvarende højskole i Es-bjerg. Da Esbjerg Højskole lukkede i 2012, havde arbej-derbevægelsen ikke længere en folkehøjskole, idet også LO-Skolens højskoleaktivite-ter var ophørt i 2008.

Nu er det så ikke længere den grundtvigske landbo-klasse eller arbejderklassen, der skal holde højskole i Ros-kilde, men det 21. århundre-des kreative klasse.

en anden traditionsrig høj-skoleby er Løgumkloster, som fra 1960 og frem til 2014 havde en grundtvig-koldsk højskole, der var med til at gøre byen til et af landets kir-keligt-kulturelle kraftcentre i samspil med byens kirke, re-fugium, præstehøjskole, kir-kemusikskole, klokkenist-skole og kristen efterskole. Men efter en række år med voksende økonomiske van-skeligheder gik højskolen konkurs sidste år.

Imidlertid blev der næsten omgående taget skridt til at genoprette højskolen i de hidtidige bygninger, men med en ny bestyrelse og en ny profil. Den store udfor-dring er naturligvis at skaffe de penge, som kræves, men den 28. februar 2015 indsend-te den nye bestyrelse en an-søgning til Kulturministeriet om at blive godkendt som til-skudsberettiget højskole, og forhåbningen er, at undervis-ningen kan begynde igen i begyndelsen af 2016. Af størst betydning er det, at Tønder Kommune har givet tilsagn om at ville støtte med en mil-

lion kroner. Derudover er i skrivende stund en indsam-ling i gang, hvis mål er at rej-se 500.000 kroner til at an-sætte en forstander og til det forberedende arbejde. Heraf er de første 80.000 kroner al-lerede skaffet, oplyser høj-skolen.

Oprettede højskOler siden 2005

33nordfyns Folkehøjskole33højskolen performers house

(lukket 2014)33 livsstilshøjskolen Gudum33 idrætshøjskolen Bosei33 skals – højskolen for design

og håndarbejde33 suhrs Madakademi33 jyderup højskole33 designhøjskolen højer.

lukkede højskOler siden 2005

33 kerteminde højskole33 Ask højskole33 skælskør Folkehøjskole33 Vestbirk højskole33herning højskole33 lO-skolen33 Båring højskole33 støvring højskole33 køng idrætshøjskole33 kunsthøjskolen thorstedlund33haslev udvidede højskole33 diget – højskolen ved skagen33Ærø højskole33 kolt seniorhøjskole33 isterød højskole33 Andebølle ungdomshøjskole33 esbjerg højskole33 samsø højskole33højskolen på helnæs33højskolen performers house33 løgumkloster højskole.

Flere nye højskoler tager tilløbMens Højer lige er blevet ny højskoleby, tages der i øjeblikket tilløb til et højskole-comeback i Roskilde og Løgumkloster

0 Endnu mangler indholdet bag de rå vægge i Højer Design Højskoles kommende højskolebygning. Men det er en kendsgerning, at den nye højskole åbner efter sommerferien, og måske følger en ny og en genåbnet højskole efter i Roskilde og Løgumkloster. – Foto: Petra Theibel Jacobsen

DESIGNMODE

GRAFIKARKITEKTUR

designhojskolen.dkVed ophold på Den Skandinaviske Designhøjskole frasiger vi os ethvert ansvar for dine kraftigt forbedrede evner til at være innovativ, reflekterende og ansvarsfuld. Ligeledes dine øgede evner til at samarbejde og indgå i sociale relationer. Alle kan gå på Den Skandinaviske Designhøjskole uden særlige forudsætninger.

20.06 - 26.06 Konditori

04.07 - 10.07 Familieuge -Aktiv & Kreativ

01.08 - 07.08 Kvindekampe m/k - 100 års valgret

15.08 - 21.08 Sensommerdagei Vestjylland

29.08 - 04.09 Ny forskning -gammel tro

29.08 - 04.09 Akvarel

05.09 - 11.09 Gourmetmad frabunden

Og meget mere…

Kor

te k

urs

er

Læs mere på www.KorteKurser.dk,bestil brochurer på Tlf. 96 75 37 77 ellerkontor@vestjyllandshojskole.dk

Sommer 2015

Højskoleophold fra15. september

– fra 3 til 8 måneder

26 Kristeligt Dagblad Lørdag 25. april 2015

Støtte til nordisk højskole A.P. Møller og Hustru Chasti-ne Mc-Kinney Møllers Fond har bevilget 2,4 millioner danske kroner til udbygning og renovering af Nordiska Folkhögskolan i Kungälv nær Göteborg i Sverige, der er den eneste fællesnordiske høj-skole og siden 1947 har mod-taget kursister fra hele Nor-den. Skolen er i gang med en større renovering af hoved-bygningens tag og ventilati-onssystem og udbygning af spisesalen. I renoveringen indgår en overbygning af skolens atriumgård, der bli-ver et torv midt i hovedbyg-ningen. Et vandbassin og skolens andagtsrum i form af et tårn renoveres og bliver et centrum på det nye torv. Andagtsrummet er skabt af den kendte svenske kunstner Bo Beskow. Hele projektet anslås at koste cirka 22 millioner kroner. ”Vi er meget taknemmelige for, at A.P. Møller Fonden har ønsket at støtte vores nor- diske skole. Donationen giver os gode muligheder for at fuldføre projektet med de intentioner, vi har haft fra starten. Det gælder blandt andet udsmykning af de nye lokaler, som skal ske i samar-bejde med den færøske glas-kunstner Tróndur Paturs-son,” udtaler højskolens rek-tor, Hans-Åke Höber. Højsko-len har fire nordiske linjer med emner som journalistik, teater, visesang og foto og billedillustration. Bag skolen står Foreningen Nordiska Folkhögskolan med repræ-

sentanter fra alle de nordiske lande. Højskolens drift er ba-seret på svensk statstilskud, men har også konference-virksomhed.

Personlighed som højskolefagPå Engelsholm Højskole nær Vejle har underviseren Bodil Knutz udviklet en helt nyt fag, som hun selv underviser i, og som har det tidstypiske navn ”Kreativ personlighed”. I faget skal eleverne arbejde med deres selvforståelse og kreativitet og bekæmpe over-dreven trang til perfektionis-me. Afsættet er den store usikkerhed på fremtiden og tvivl om egne muligheder og evner, som især martrer man-ge piger og unge kvinder med kunstneriske talenter. ”Pres-set på de unge om, at de skal gøre det hele så godt og skal hurtigt igennem systemet, er stort,” forklarer Bodil Knutz til Højskolebladet. Selv har den 48-årige designer, billedkunstlærer og meditati-onsinstruktør en meget alsi-dig baggrund. Hun har blandt andet været med til at arrangere DM i design og un-dervist på Ungdomsskolen i Kolding.

Nyt tilsyn med korte kurserGennem mange år har der været debat om, hvorvidt alle højskolers korte kurser lever godt nok op til højskolelo-vens krav om, at mindst halv-delen af undervisningen skal være alment dannende. Dette er baggrunden for, at Kultur-

ministeriets tilsyn her i 2015 vil aflægge besøg på en ræk-ke folkehøjskoler for at kon-trollere, hvor alment dannen-de undervisningen tager sig ud, skriver Højskolebladet. I løbet af de seneste 10 år er i alt syv højskolekurser ifølge bladet blevet frataget offent-ligt tilskud, efter at tilsynet havde studeret dem nærme-re, og Kulturministeriets un-dervisningskonsulent Jesper Moesbøl oplyser, at han ved studier af de seneste højsko-lekataloger har læst nogle fagbeskrivelser, som giver anledning til, at nye tilsyns-besøg skønnes relevante. I alt rummer kataloget 43 golfkur-ser og 21 bridgekurser, hvil-ket er to af de kursustyper, der tidligere har været i skud-linjen. Tilbage i 2010 vakte det debat, da Ryslinge Høj-skole lancerede et kort kur-sus om VM-fodbold og over-skriften ”Sy din egen klap-hat”.

Kursus i målrettet træningAt det individuelle fokus vin-der mere og mere indpas i højskolernes traditionelt fæl-lesskabsorienterede univers, findes der utallige eksempler på. Et af de seneste er den nye linje, Aalborg Sportshøj-skole har oprettet, som hed-der ”Målrettet træning”. Fa-get dækker over, at kursister-ne får hjælp med at tilrette-lægge deres kost, motion og livsstil, så de ønskede resul-tater opnås. Målet er, at den enkelte resten af livet bliver bedre til at opstille og nå så-danne mål.

Grundtvigs mange følgere

0 På det sociale internetmedie twitter har højskolebevægelsens idémand n.F.s. grundtvig sin egen profil – helt uanfægtet af, at han døde i 1872, mens twitter først blev lance-ret i 2006. den gamle digterpræst, salmist og samfundsprovokatør skriver selv i sin profil, at han ”er såre optaget af #højskole og #dannelse og folkets stemmer i 140 tegns samtale”, og han har i skrivende stund begået 749 tweets, som ofte sammenkæder 150 år gamle citater med

aktuelle begivenheder som Folkemødet på bornholm. det er nok ikke helt skudt ved siden af, hvis man gætter på, at det er højskolernes hus, der ytrer sig på vegne af grundtvig – og indtil videre har skaffet sig 588 følgere på twitter. også på det helt centrale sociale medie Facebook har højskolerne en fælles profil – som aktuelt er oppe på, at hele 11.620 personer ”synes om” profilen. her statuen af salmedigte-ren i vartovs gård i københavn. – Foto: scanpix.

Højskolen på Kaløsprog- og naturhøjskole

2016

Ta’ med på vandring i det kulturelle spinatbed er ikke kun titlen på en bog af Ditte Maria Søgaard, men

også noget, vi gør hver dag på Højskolen på Kalø.

Derfor supplerer vi vores indholdsprofi l med Antropologi fra januar 2016

Med vores profi l som en højskole for sprog, kultur og

integration tumler vi os i dette fantastiske spændingsfelt af

multikulturelle skikke, traditioner og samværsregler.

Her kan man få lov til at træde i det kulturelle spinatbed,

UDEN at det får uoverskuelige konsekvenser – andre end

dem, som man lærer af.

Med elever fra samtlige kontinenter – med

undtagelse af Antarktis – og aldrig under

20 forskellige lande verden over – har

vi på Kalø en enestående mulighed

for at etablere antropologi baseret

på feltarbejde.

Og du får chancen for at være med.

Bliv pioner i det kulturelle spinatbed,

og lær både din nabo og dig selv at

kende.

Læs mere om antropologi på Kaløpå vores hjemmeside www.kalohojskole.dk

Ring så på +45 8637 1286 / +45 6143 9715eller send os en mailmail@kalohojskole.dk eller si@kalohojskole.dk

Højskolen på Kalø

Skovridervej 1

Kalø

8410 Rønde

Korte kurser 2015FORÅR31.05.15 – 06.06.15 Bridge på Askov

SOMMER15.06.15 – 19.06.15 Midsommer i Askov28.06.15 – 04.07.15 Kor og Kammermusik05.07.15 – 11.07.15 Ud i naturens spisekammer02.08.15 – 08.08.15 Digital foto02.08.15 – 09.08.15 Nordisk sang og litteratur (i samarbejde med Nordic Songfestival)16.08.15 – 22.08.15 Bridge på Askov23.08.15 – 29.08.15 Vandrekursus – Fodrejse i Danmark

EFTERÅR06.09.15 – 12.09.15 Seniordans20.09.15 – 26.09.15 Fugle i naturen18.10.15 – 24.10.15 Kunst – Litteratur – Historie25.10.15 – 31.10.15 Humor og livsglæde30.10.15 - 01.11.15 Askov Højskole 150 år02.11.15 – 08.11.15 Patchwork & Strik08.11.15 – 14.11.15 Krigens væsen og uvæsen15.11.15 – 21.11.15 Musik på Tværs06.12.15 – 12.12.15 Adventskursus

ASKOV HØJSKOLE – Maltvej 1 – 6600 VejenTlf. +45 76 96 18 00 – info@askov-hojskole.dk – www.askov-hojskole.dk

“Jeg tørstede efter viden om de kulturer, jeg mødte

på mine rejser.”Troels Kløvedal, eventyrer

Find det, du er god til

“Den oplagte løsningville ha’ været at blivearkitekt som min far.”

Louise Wolff, journalist

Find det, du er god til

“Før turde jeg ikke sige til folk, at jeg ville

skrive.”Olga Ravn, forfatter

Find det, du er god til Find det, du er god til Find det, du er god tilFind det, du er god til

BESØG EN HØJSKOLE

Vind 20.000 kr. til et højskolekursus - HøjskolernesDag.dk