SØNDAG 09-12-12

HØ

JSKO

LELIV

Et afsæt, en pause, et sporskift. Der er

mange grunde til attage på højskole, ogfor eleverne er det et

vigtigt skridt ud ilivet. Elever fra AskovHøjskole skriver om

højskoleliv 2012.

Ungepå vej

Er der noget mere dansk end højsko-le? Det var i hvert fald Danmark,

som i 1844 var først med ideen om høj-skole, hvor den frie tanke og folkeop-lysningen kunne gå hånd i hånd medsammenhold, fællesskab og udvikling.

Sådan er det sådan set også i dag,hvor de 70 højskoler i Danmark stadighar fri ånd og fællesskab som grundlag– præcis som Grundtvig ville have detfor mere end 150 år siden.

Det tillæg, du sidder med nu, er ble-vet til i den ånd. Det er resultatet af etsamarbejde mellem journalistelevernepå Askov Højskole og dagbladet Jyd-skeVestkysten om at skrive et tillægom højskoleliv, med alt hvad det inde-bærer: Hvem der går på højskolerne,hvad de laver, hvad de kan bruge det

til, hvad der sker bagefter,hvordan fortiden, nutiden ogfremtiden for højskolerne er– og et væld af andre godehistorier fra højskoleverden.

Magasinet er skrevet afelever, som drømmer om atblive journalister, og som ertaget på Askov Højskole forat finde ud af, om de har no-get at have drømmen i. Forat se om faget lever op til fo-restillingerne, og om de kanse sig selv i faget. Så det erikke professionelle, der harskrevet til dig, kære læser,men unge mennesker mel-lem 19 og 30 år med enbrændende iver for at fortæl-le om det, der optager demlige nu – højskolen – og for

at øve sig i det, de helst vil beskæftigesig med – journalistik.

Og her kommer JydskeVestkysten såmed noget meget vigtigt: Tillid. Tillidtil, at det nok skulle blive godt. Jydske-Vestkysten gav eleverne frie hænder tilat finde og skrive lige netop de histori-er, som eleverne brændte for. Ingensærlige krav, ingen forbud, ingen på-bud – helt i ånden om, at med frihedunder ansvar, får hånden også lavet no-get. Selv om eleverne har fået megetud af at arbejde med projektet, så skalavisen og ikke mindst dens læsere og-så synes, at det er værd at have med atgøre og værd at læse. Men hvornår erhistorier, der er båret af fri vilje, inspi-rerende entusiasme, ægte skriveglædeog ungdommeligt mod – og en spiren-de journalistisk omtanke – ikke værd atlæse?

Så god fornøjelse.

Når bådehånden og åndener fri

Af Ole H.B.Andreesen,højskolelærer,Askov Højskole

Dette tillæg erresultatet af etsamarbejdemellemjournalist-eleverne påAskov Højskoleog Jydske-Vestkysten.

2 HØJSKOLE-LIV søndag 9. december 2012

12 uger. Siden 2006 er der kommetgodt 12 procent flere elever til høj-skolernes lange kurser, og i 2011 varder over 8400 årselever.

I 2009, under Bertel Haarders (V)tid som undervisningsminister, blevdet vedtaget, at studenter efter endtstudentereksamen kan gange dereskaraktergennemsnit med 1,08 indenfor en toårig periode, når de søgerom optagelse på en videregående ud-dannelse. Med et stærkere fokus påde videregående uddannelser i dag erhøjskolernes opgave blandt andet atforberede eleverne til studier. – Deunge har øje for, at det er vigtigt, atde to år bliver brugt fornuftigt. Påhøjskolerne kan man arbejde med enfaglighed, som man skal videre med.Derudover ser andre opholdet somen mulighed for at blive klogere påsig selv og på andre samt at blive klo-gere på verden, siger Helga KoldbyKristiansen.

Det afhænger af pengeHøjskolernes fremtidige overlevelseafhænger af statstilskuddet. HelgaKoldby Kristiansen mener, at der erto ting, der hele tiden skal være isamspil for at sikre det helt specielleskolesystem i Danmark, nemlig høj-skolerne:

– Der er to ting, som hele tiden skalvære i spil. Den politiske anerkendel-se, som hænger tæt sammen medden folkelige opbakning. Politikerneskal synes, at højskolerne er nogetværd. Der skal økonomi til at drivehøjskoler, så der skal være en politiskanerkendelse og også nogle lovmæs-sige rammer, som fastholder den fri-hed, vi har. At der stadigvæk er men-nesker, der vil på højskole, og at der

Højskolerne er under pres, er-kender formanden for Folke-højskolernes Forening i Dan-

mark, Helga Kolby Kristiansen. Ogskal højskolerne have en fremtid,skal de hele tiden finde balancen mel-lem sit historiske formål og tidenskrav. Men det kan også godt lade siggøre, mener hun.

Men hvilken betydning tillæggeshøjskolerne i dag, og hvad skal der tilfor at sikre højskolernes overlevelse?

– Højskolen er i dag nødt til at stillesig selv spørgsmålet: Gør vi det godtnok? Selv om det er en udfordringkonstant at blive overvåget af staten,er det samtidig med til at holde os ilive, fortæller Helga Kolby Kristian-sen.

For bare 15 år siden stod højskoler-ne i Danmark over for udfordringen,at en stor portion unge, som var ar-bejdsløse, ikke kom i uddannelse. Idag er det nogle helt andre udfor-dringer, højskolerne står over for.Den gang skulle højskolen ikke gøredem parate til uddannelse, de skullevære parate til at klare en arbejdsløs-hedssituation.

– Højskolerne er i dag et sted, hvorrigtig mange unge lige tager en dybindånding, inden de tager en videre-gående uddannelse. Men det er jomere end bare et pausested, pointe-rer Helga Kolby Kristiansen.

Stabile elevtalHøjskolerne har ikke oplevet et fald ielevtallet inden for de seneste år, fak-tisk tværtimod, når man ser på antal-let af elever på de lange kurser over

stadig er så stor folkelig opbakning,er måske det, politikerne har aller-størst respekt for.

Højskoler i evig kamp omanerkendelseDet gælder om hele tiden at være på tæerne, hvis højskolerne skal fortsætte med at have folkelig opbakning og politisk anerkendelse. Højskolerne har ikke tid tilhvile på laurbærerne, hvis de skal overleve, siger højskoleformand.

Af Sara McClymont Bangsbo og Signe Walther Mørck

Intro

1844

Oprettelse afverdens første

højskole,RøddingHøjskole.

1861

Kvinder bliverfor første gangtilbudt opholdpå højskole.

1864

Askov Højskolegrundlæggesefter tabet af

Sønderjylland iden slesvig-

holstenske krig.

2012

Der findes 70registreredehøjskoler i

Danmark, ogskoleformen

er stadig megetpopulær.

2007

Elev-tilstrømningenstiger igen efterårs nedgang af

elever påhøjskoler.

1996

Lukning af en del højskoler

på grund afTvind-loven.

1985

107 stats-godkendtehøjskoler er

oprettet efterungdoms-

arbejdsløshed ogungdomsoprør.

1918

63 stats-godkendtehøjskoler er

oprettet.

1894

Første udgaveaf »Højskole-sangbogen«udkommer.

1892

Første lov omstatstilskud tilhøjskolernevedtages afRigsdagen.

HØJSKOLER i 168 ÅR – PUNKTNEDSLAG i SKOLERNES HISTORIE

Det faglige og sociale■ Højskolerne bygger på en kostskole-form, der både skal levere undervisningog samvær. ■ Det faglige og sociale er ligestilledestørrelser i lovens forstand.■ Højskolernes primære opgave har altidværet at levere livsoplysning, folkeligoplysning og demokratisk dannelse. ■ Selvom højskolernes værdier ilovmæssig forstand er ens, har hverenkelt højskole sit eget værdigrundlag.I dette samspil skal de skabe envelfungerende hverdag på højskolen.

Elever på højskolerne■ Antallet af årselever på de danskefolkehøjskolers lange kurser – over 12uger – har været støt stigende gennem de seneste år:2006/07: 7332 årselever2007/08: 7487 årselever2008/09: 7964 årselever2009/10: 8210 årselever2010/11: 8405 årseleverElevtallet på landets højskoler opgøres isåkaldte »årselever« (svarer til én elev i40 uger), der ikke kan omregnes direktetil antal hoveder. Derfor baserer tallenesig på en omregning og er cirkatal. Talleter beregnet ud fra en gennemsnitligkursuslængde på 18 uger.

Ansvarshavende redaktør: Peter Orry, JydskeVestkysten. Redaktør: Ole H. B. Andreesen, linjefagsleder på Askov Højskoles journalistlinje,

og Søren Rødkjær, redaktionschef, JydskeVestkysten. Forsidefoto: Chresten Bergh, JydskeVestkysten.

Redigering og layout: Kirsten Purkær Gomes, JydskeVestkysten.

HØJSKOLELIV– udgives i et samarbejde mellem Askov Højskoles

journalistlinje og JydskeVestkysten.

Rødding Højskole · 6630 Rødding · E: kontor@rhskole.dk · T: 7484 2284 · W:www.rhskole.dk

Januar09.01 – 05.02.

Grafisk design

Er du klar til optagelse? Hvis du vil ind på en af Danmarks design-skoler, skal du være velforberedt. På dette kursus kan du blive klar.

Februar17. – 23.02.

Lys i mørket

I kunst, litteratur og kirke

I samarbejde med Krst. Dagblad. Efter en mørk vinter trænger vi til at komme sam-men i et fællesskab, der giver lys og lyst.

23.02. – 01.03.

Hverdagsliv og stjerne stunder

En livsfilosofisk uge om det gode liv Forfattere, kunstnere og fortællere kom-mer med gode historier om livet.

Marts10. – 23.03.

Journalistik

Vær klar til optagelsesprøven

Hvis du vil ind på en af Danmarks journa-listuddannelser, skal du være velforberedt. På dette kursus kan du blive klar.

Maj26.05. – 01.06.

Kirkegaard & Grundtvig

En uge om livsmodets stamfædre

I samarbejde med Søren Kierkegaard Selskabet og Grundtvigsk Forum Hvem var de og hvorfor bliver vi aldrig færdige med dem?

Juni 01. – 07.06.

Demokratistorm Hvordan løser vi

Danmarks problemer?

I samarbejde med magasinet RÆSON. Mød markante dagsordensættende poli-tikere, meningsdannere og eksperter.

23. – 29.06.

Tro, håb og kærlighed

I samarbejde med Kristeligt Dagblad Vi går på sporet af de tre - i kunsten, litteraturen, kristendommen og det of-fentlige rum.

30.06. – 06.07.

Strikkesymposium

Nye muligheder med strikkepindene

En uge fyldt med strik i både nye og velkendte teknikker.

Juli07. – 13.07.

Vadehavet & marsken

Natur- og kulturvandringer

Vi skal især beskæftige os med den helt enestående vadehavsnatur på halligerne syd for grænsen.

07. – 13.07.

Flamenco - dans, sang og guitar

En intens uge med dans, workshops, foredrag, koncert og ekskursion i den andalusiske flamencos tegn.

07. – 13.07.

Så syng da Danmark, lad hjertet tale!

En uge om sangens nødvendighed

En række kendte danskere fortæller om, hvad den danske sang betyder for dem.

07. – 18.07.

Gotland - kultur og natur

5 dage på højskole og 1 uges rejse

Visby, historie, storslået natur og en rig kultur. Gotland har til alle tider fascineret tilrejsende.

14. – 20.07.

Familiekursus Med familien i centrum (børn fra 6 år)

En intens uge fyldt med værksteder, hvor hele familien har tid til at være sammen.

21. – 27.07. Familiekursus

- med egen teenagehøjskole (fra 6 år)

Sommerferie med nye venner, masser af aktiviteter, god mad, fællesskab og samvær for alle i familien.

August03. – 09.08.

Rødding Revival

Et ungdomskursus for alle Seks måneders højskole på seks dage. Workshops og galskab!

18.08. – 14.09.

Arkitektur

Er du klar til optagelse? Hvis du vil ind på en af Danmarks arkitekt-skoler, skal du være velforberedt. På dette kursus kan du blive klar.

September22. – 28.09.

Sydslesvig

Kend historien, mød kulturen, tal

med mindretallene og se naturen

Lær grænselandet at kende helt tæt på, hvor fortid og nutid mødes.

28.09. – 04.10.

Højskole Classic Hør 14 tidl. højskole-

forstanderes bud på meningen med

livet. Om dansk folkeoplys ning, globali-seringens udfordringer samt aktuelle og samfundsmæssige spørgsmål.

28.09. – 04.10.

Dostojevskij

- livsmod og tvivl Et kursus om Dostojevskijs litterære værk, hans liv, samtid og aktualitet.

November02. – 08.11.

Humor og livsmod

En livsfilosofisk uge om den muntre

alvor. Eksempler fra litterartur, filosofi og hverdagsliv på humoren som livsgiver.

17. – 23.11.

Glas

- en værkstedsuge

Spændende udfordringer for både ny-begynderen og den øvede.

17. – 23.11.

Vævning

- en værkstedsuge. Væv i papir -

papir i væv. Denne uge er for dig, der elsker at eksperimentere og har interesse for materialernes muligheder.

17. – 23.11.

Gospel på Rødding Højskole

- med Ole Jørgensen

En uge med energifyldt sang – både kendte og nye – koncert og livsglæde.

December28.12. - 03.01.

Nytår i Rødding

Nytår, ny inspiration og festligt sam-

vær. Kom på Danmarks ældste højskole og vær med til at se fremad.

KORTE KURSER 2013 RØDDING HØJSKOLE

Læs meget mere på www.rhskole.dk eller ring

og bestil en brochure.

Af

Em

ma

Kir

ket

erp

og

Rø

skva

Wü

rtz

Hvorfor er du taget på højskole? Det var noget, jeg blev tilbudt, fordi jeg ikke

har taget en uddannelse.

Hvorfor har du valgt denne højskole? Fordi Toftlund havde en elektronisk musiklinje.

Hvad er det bedste ved højskolen? At alle vil éndet godt, og man kan gøre det, man har lyst til.

Hvad savner du mest derhjemme? Ikke noget.Det her er mit nye hjem.

Hvad kommer du til at savne ved højskolen? Selve stedet.

Hvad har du lært? Jeg har lært at give slip.

Hvad skal du bagefter? Jeg bliver her mindstet semester mere.

Hvad kan man ikke undvære på en højskole?Nogle gode lærere, som vil de unge noget.Og lysten til at lære.

MARTIN, 19 ÅR, SØNDERBORGToftlund Højskole. 2. semester.

4 HØJSKOLE-LIV søndag 9. december 2012

Jeg meldte mig til journalistikkur-set på Askov Højskole i efteråret2012, fordi jeg gerne vil være

journalist. Ud over et indblik i journa-listikkens verden har jeg fået en mas-se andet med i bagagen; jeg har fåetvenskaber og en masse gode minderom alle de ting, vi har lavet sammen,og som jeg sent vil glemme – blandtandet vores vilde fester i FengersHus, der ikke kan erstattes af en turpå Crazy Daisy der hjemme.

Det var svært at vinke farvel tilhverdagen derhjemme, da opholdetbegyndte, og tanken om at skulleundvære familien, vennerne og ven-inderne var også svær. Men jeg faldtutrolig hurtigt til på Askov Højskole.

Hverdagen er helt anderledes endderhjemme. Jeg kan koncentrere migom undervisningen og opgaverneuden at blive afbrudt. Det er fedt oganderledes – og helt sikkert noget,jeg kun kan opleve på en højskole. Påhøjskolen får man lov til at være selv-stændig og tage ansvar.

Rent undervisningsmæssigt arbej-der Askov Højskole ud fra princippetom »ansvar for egen læring«, som hargivet mig et indblik i livet som stude-rende, fordi jeg selv har skullet holdemig orienteret om lektier, opgaver,foredrag og alt andet skolerelateret.

Det var fantastisk at begynde på enskole, hvor så mange jævnaldrendedeler samme interesse for journali-stik, som jeg har, men det har ogsåværet en kæmpe udfordring at bo såtæt med folk, man ikke kender. Hjem-mefra har jeg altid været vant til atkunne gå ind på mit værelse og lukkedøren, hvis jeg havde brug for det.Den mulighed har jeg ikke haft påhøjskolen, men det vænnede jeg migtil. Det har været rigtig hyggeligt atbo sammen med én, og min roomieog jeg har helt sikkert fået et ven-skab, der er anderledes end de andre,jeg har, fordi vi kender alt til hinan-dens særheder og små, mærkelige ru-tiner.

Alt i alt føler jeg mig bedre udru-stet til livet som studerende nu. Jeghar mødt en masse fantastiske men-nesker, og det bliver svært at forestil-le mig en ny hverdag uden dem. Jeger også blevet bekræftet i min drømom at blive journalist, og jeg har ud-viklet mig både fagligt og socialt. Jeghar lært at forstå journalistik og erdermed kommet et skridt tættere påmin drømmeuddannelse. Jeg fik enny start på Askov Højskole.

Vi kendte ikke hinanden hjemmefraog derfor kunne vi alle starte på enfrisk, fri af roller og hvad der ellershænger ved fra gymnasietiden.

Selvom det er svært at forestille siglige nu, vil jeg nok inderst inde savneKristian la Cours 30 minutters skøn-ne morgensang – hver morgen – nårjeg om ti eller 20 år tænker tilbage påmit ophold på Askov Højskole.

En ny start– og en fremtid udenmorgensang

Hvorfor er du taget på højskole? Jeg ville gerne afprøve design som fag,

for at se om jeg kan uddanne mig indenfor det.

Hvorfor har du valgt denne højskole?Der er kun tre højskoler med design,

og jeg kendte folk, som havde gået her på Rødding, og den havde bare et godt ry.

Hvad er det bedste ved højskolen? Blandingen afmange forskellige mennesker. Og fællesskabet.

Hvad savner du mest derhjemme? Min familie.

Hvad kommer du til at savne ved højskolen?

Mængden af mennesker man har omkring sigher.

Hvad har du lært? Jeg har lært noget om migselv i forhold til andre mennesker.

Hvad skal du bagefter? Jeg skal tjene penge forat betale for opholdet her på Rødding Højskole.Til sommer skal jeg begynde i skole. Påuniversitetet eller på Designskolen.

Hvad kan man ikke undvære på en højskole?Kaffe. Ikke bare koffeinen, men kaffe som nogetsocialt – det sted man mødes og rammerhinanden i løbet af dagen.

SIMONE, 18 ÅR, KØBENHAVNRødding Højskole, design- og innovationslinjen.

Hvorfor er du taget på højskole? Jeg vil gerneind på Kunstakademiets Designskole i

København. Så jeg forbereder mig til det der.

Hvorfor har du valgt denne højskole? De havdeet godt program, der så interessant ud. Jeg ville

prøve noget andet, end det man er vant til.

Hvad er det bedste ved højskolen? At der er såmange forskellige ting at lave.

Hvad savner du mest derhjemme? Min seng.

Hvad kommer du til at savne ved højskolen?Kammeraterne.

Hvad har du lært? Jeg har lært at være mere social.

Hvad skal du bagefter? Arbejde. Og så søge ind på designskolen til sommer.

Hvad kan man ikke undvære på en højskole?Åbenhed i sindet.

CARL, 21 ÅR, KØBENHAVN Rødding Højskole, design- og innovationslinjen.

Hvorfor er du taget på højskole? Både for detfaglige og det sociale.

Hvorfor har du valgt denne højskole? Jeg kangodt lide blandingen af det almene og det

specifikke.

Hvad er det bedste ved højskolen? Man udviklersig hele tiden, uden man lægger mærke til det.

Hvad savner du mest derhjemme? Byen.

Hvad kommer du til at savne ved højskolen? At

der altid er noget at tage sig til. At blive fagligtudfordret. Ikke at føle sig alene.

Hvad har du lært? Jeg er blevet klar over, at jegkan nogle ting, jeg ikke var klar over, jeg kunne.

Hvad skal du bagefter? Jeg er blevet i tvivl.Men jeg skal i hvert fald tjene nogle penge, og måske rejse hvis jeg får råd.

Hvad kan man ikke undvære på en højskole?Kaffe. Jeg havde ikke klaret forløbetuden koffein.

MATILDE, 19 ÅR, AARHUS Rødding Højskole, design- og innovationslinjen.

Hvorfor er du taget på højskole? Fordi jeg ikkevidste, hvad jeg skulle. Højskole er efterskole

bare for voksne mennesker.

Hvorfor er du taget på denne højskole? Jeg villeblive bedre til at spille musik. Men derudover

var det lidt tilfældigt, at det blev den her.

Hvad er det bedste ved højskolen? Den mådeman er sammen på. Man spiser sammen, man

laver alt sammen. Det er fantastisk.

Hvad savner du mest derhjemme? Mine vennerog min familie. Og min PlayStation.

Hvad kommer du til at savne ved højskolen? Alle mine dejlige venner. Det kan jeg allerede mærke.

Hvad har du lært? Jeg ville ønske, at jeg kunnesige, at jeg har lært at rydde op. Jeg har lært at indspille og optage musik. Jeg har også lærtat komme tættere ind på mennesker.

Hvad skal du bagefter? Jeg skal i militæret.

Hvad kan man ikke undvære på en højskole?Ordet »ja«. Man er nødt til at sige ja til nogleting, som man ikke rigtig gider i begyndelsen.

JULIUS, 20 ÅR, ROSKILDE Rødding Højskole, musiklinjen.

Af SofieØstergaard Buch

KLUMME

Vi g

år p

å hø

jsko

le...

Hvorfor er du taget på højskole? Jeg blevfærdig med gymnasiet i sommer. Jeg synes,

det ville være sjovt at prøve noget andet, der ikke var så skoleagtigt. Og så ville jeg

lære noget om mig selv.

Hvorfor har du valgt denne højskole? Jeg så deni Højskolebladet, og den så interessant ud med

spændende, kreative valgfag.

Hvad er det bedste ved højskolen? Vennerne.

Hvad savner du mest derhjemme? Min kæreste,mine venner, min familie og min hund.

Hvad kommer du til at savne ved højskolen?Menneskene og det, at vi er samlede her. Og så mulighederne for teater og musik.

Hvad har du lært? At turde en masse ting. Atfungere sammen med andre mennesker.

Hvad skal du bagefter? Jeg ved det ikke. Måske rejse, bo i et andet land, arbejde, måske uddannelse. Men jeg tror, det er sundt, ikke at vide det.

Hvad kan man ikke undvære på en højskole?Grin og en sød værelseskammerat.

AMALIE, 19 ÅR, AALBORG Toftlund Højskole, musik- og teaterlinjen.

Hvorfor er du taget på højskole? Jeg ville gernelære et andet land og et andet sprog at kende.

Hvorfor har du valgt denne højskole? Jeg kan godt lide sang og dans.

Hvad er det bedste ved højskolen? Alting er tæt på.

Hvad savner du mest derhjemme? Ingenting. Jo, måske storbyen.

Hvad kommer du til at savne ved højskolen? Menneskene som går her.

Hvad har du lært? En lille smule danskog en masse om sang.

Hvad skal du bagefter? Jeg vil gerne rejse.Måske til USA eller et nyt europæisk land.

Hvad kan man ikke undvære på en højskole?Et mål. En idé om, hvad man har lyst til at lave.

LUCIE, 22 ÅR, PRAG, TJEKKIET Toftlund Højskole, sanglinjen.

søndag 9. december 2012 HØJSKOLE-LIV 5

Hvorfor er du taget på højskole? Fordi jeg villeprøve noget nyt og se, hvad journalistik var fornoget, så jeg kan søge ind på Danmarks Medie-

og Journalisthøjskole til april.

Hvorfor har du valgt denne højskole? Fordi Askov Højskole specialiserer sig inden for

journalistik. Hjemmesiden overbeviste mig.

Hvad er det bedste ved højskolen? Kammerat-skabet, undervisningen og de kreative fag.

Hvad savner du mest derhjemme? Mine venner og min mor.

Hvad kommer du til at savne ved højskolen?Dem jeg har lært at kende,men i hvert fald ikke maden.

Hvad har du lært? At det er denne her vej, jegvil gå, hvis det er muligt for mig at komme indpå Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Jeg har også fået flere sociale kompetencer.

Hvad skal du bagefter? Arbejde og søge ind tiloptagelsesprøven i Aarhus og Odense.

Hvad kan man ikke undvære på en højskole?Andre mennesker.

Hvorfor er du taget på højskole? Jeg har gået påefterskole, så jeg tænkte, at en højskole kunnegive noget af det samme. Jeg er altså taget på

højskole på grund af det sociale.

Hvorfor har du valgt denne højskole? Min søster har også gået her, så jeg havde fået

et godt indtryk af den. Den havde et godt ry.

Hvad er det bedste ved højskolen? Det sociale sammenhold, og at man lever ogbor sammen. Jeg forstår ikke, hvorfor der er

nogle, som tager hjem i weekenden.

Hvad savner du mest derhjemme? Mine venner.

Hvad kommer du til at savne ved højskolen?Det sociale og at kunne arbejde med detprofessionelle uden noget virkelighedspres.

Hvad har du lært? Jeg har lært atarbejde i studie.

Hvad skal du bagefter? I forsvaret.

Hvad kan man ikke undvære på en højskole?Et åbent sind og gåpåmod.

MADS, 20 ÅR, AABENRAA Toftlund Højskole, lydteknisk linje.

Hvorfor er du taget på højskole? Fordi jeg villeprøve noget nyt efter gymnasiet. Og så ville jegopleve den måde at være sammen med andre.

Hvorfor har du valgt denne højskole? Jeg vilgerne klargøre mig til Danmarks Medie- og

Journalisthøjskole.

Hvad er det bedste ved højskolen? At jeg bliverudfordret inden for journalistfaget og det

sociale.

Hvad savner du mest derhjemme? Storbyen ogmine venner.

Hvad kommer du til at savne ved højskolen? Alle de andre på højskole, og det at man altid er sammen med nogen. Det bliver underligtat komme hjem.

Hvad har du lært? Jeg har lært, hvordan en journalist arbejder, og hvad det kræverat være journalist.

Hvad skal du bagefter? Ud at rejse, og så vil jeg søge ind på journalistuddannelserne.

Hvad kan man ikke undvære på en højskole?Lysten til at møde nye mennesker.

SARA, 19 ÅR, CHARLOTTENLUND Askov Højskole, journalistlinjen.

MATHIAS, 20 ÅR, KØBENHAVNAskov Højskole, journalistlinjen.

6 HØJSKOLE-LIV søndag 9. december 2012

Højskolen er en levende stør-relse, ikke et åndeligt fri-landsmuseum.

Sådan lyder det fra høj-skoleforstander Jørgen Carlsen, derderfor finder det naturligt, at »Høj-

skolesangbogen« løbende fornys.Direktøren for organisationen PlayThe Game – og forfatter til en høj-skolesang – Jens Sejer Andersen,mener dog, at der stadig skal væreplads til de gamle sange, selv omsangteksterne kan virke som »et flet-værk af ordguirlander og natur-metaforer«.

Henning og Birthe Knudsen fra Hedehusene, der erkursister på ugekurset »Musik på Tværs« på Askov

Højskole, synger dagen i gang med blandt andetsangbogens nummer 365, »Vi sletternes sønner«.

Dagenbegyndermed sang

»Højskolesangbogen« – eller slet og ret »Den Blå« – er fundamentet for de traditionelle morgensamlinger

på højskolerne. Og det er for mange noget helt særligt at synge fra »Højskolesangbogen«.

Af Christina Gaarde Hansen og Mathias Gram

JENS SEJER ANDERSEN har skrevetsange, siden han var 15 år, og i 2006gik en livsdrøm i opfyldelse, da hanssang »Hvor du sætter din fod« blevoptaget i den 18. udgave af »Højsko-lesangbogen« (HS nr. 206). For JensSejer Andersen er det, der definere engod sang, ikke så meget om den op-træder i »Højskolesangbogen«, menmere om den rent faktisk bliver sun-get.

Hvad gør en højskolesangtekstgod?– Der er ikke en entydig definition påden gode sangtekst. Den sang, jeghar med i sangbogen, er ikke entydigtgod, men den er god til nogle formålog måske ikke så velegnet til andre.Rent teknisk er en god tekst og eftermin mening skrevet i et sangbartsprog, en entydig rytme og med rim,som ikke er alt for forudsigelige. Mensangen skal også udtrykke nogle vær-dier, følelser og begivenheder, som errelevante for vores individuelle ogfælles liv. Og så helst med et poetisktouch, som løfter den lidt ud overdagligsproget uden at miste forbin-delsen til det, siger Jens Sejer Ander-sen.

Hvad gør melodien til enhøjskolesang god?– En god melodi skal både virke ny oggenkendelig. Den skal byde på en lillesmule modstand og udfordring, mennaturligvis ikke så meget, at man ikkekan komme i tanke om den, når mangår for sig selv og nynner. Og hvor-dan man rammer den balance, ja det

er det, som de gode komponisterkan. Det er kunsten.

Har du en yndlingssang?Lige for tiden er jeg meget optaget afen gammel sang, både på grund afdens meget drømmende tekst ogdens helt enestående melodi, som eren lille symfoni i hvert vers. Det erCarl Nielsen og Ludvig Holsteins »Visletternes sønner« (HS nr. 365, red.).Den er et eksempel på en sang, somikke rigtig har været værdsat i mangeår, og som så pludselig bliver popu-lær igen. Men det fortjener den virke-lig også. Sangteksten er et fletværk afordguirlander og naturmetaforer,som kan virke som et overpyntet ju-letræ set med nutidens øjne. Menmed sine gådefulde ord og antydnin-ger fremkalder Holstein nogle sans-ninger og stemninger, så vi genken-der følelsen af at være fanget i »som-mernattågernes spind«.

Hvad betyder det for dig at have en sang med i »Højskole-sangbogen«?Det var en lille livsdrøm, der gik i op-fyldelse den dag, jeg fik brev om, atmin sang var blevet optaget i Højsko-lesangbogen. Jeg elskede sangtimer-ne i skolen og har altid haft en storkærlighed til fællessangstraditionen,så at få lov til at bidrage til den var enstor ære. Der er jo det særlige ved atskrive sange, at når man har afslutteten sang og sendt den ud i verden, såer den ude af ens hænder. Og hvis an-dre vil tage den til sig, kan man kunse til og sige »Tak!«.

POESI LØFTER SANGENJØRGEN CARLSEN har de seneste 26år begyndt hver morgen med at syn-ge en sang eller to fra »Højskolesang-bogen«. Han er forstander på TestrupHøjskole og har et helt særligt for-hold til den lille blå bog. Forud forudgivelsen af den 18. udgave af »Høj-skolesangbogen« sad han i udvalget,der stod for at redigere sangbogen.

Hvad gør en højskolesangtekstgod?– En god højskolesang peger på over-sete, uopdagede eller glemte dimen-sioner i det liv, vi lever med os selvog hinanden. Den skærper vores op-mærksomhed over for det, som er be-tydningsfuldt her i tilværelsen, ogsom kalder på vores undren eller glæ-de eller taknemmelighed. Årstidssan-gene fortæller os, at en bestemt års-tid ikke bare er en banal og forudsi-gelig meteorologisk begivenhed, menen livsstemning, som vinder gen-klang i os og fortæller os om det for-tryllende ved at være levende tilstedei verden.

Hvad gør melodien til enhøjskolesang god?– En god melodi skal først og frem-mest understrege stemningen i tek-sten og være sangbar. Det bedste vilvære, hvis melodilinjen er så stærk,at den kan klare sig uden akkompag-nement. Men jeg indrømmer, at detikke altid kan lade sig gøre med nogleaf de nyere, rytmiske sange. De kræ-ver et rytmisk akkompagnement oger bestemt også gode for mangesvedkommende.

Har du en yndlingssang?– Det er ikke let, men skal jeg pege påén, vil jeg fremhæve Thorkild Bjørn-vigs »Mørk er november« (HS 210,red.). Den blev skrevet til indvielsenaf Båring Højskole i 1959. Båring Høj-skole eksisterer desværre ikke mere,men Thorkild Bjørnvigs sang formår iet enkelt vers at sige det væsentligsteom højskolens rolle og betydning imoderne tid. Højskolen skal være etmusisk modstykke til et samfund,som bliver stadig mere gennemsyretaf teknokratisk magttænkning. Høj-skolen skal kort sagt være en skolefor livet og ikke bare for erhvervsli-vet.

Hvordan har højskolesangenændret sig igennem tiden?– Der er omkring 120 sange i den nu-værende højskolesangbog, som gårtilbage til førsteudgaven fra 1894.Mange sange er kommet og gået. Så-dan må det nødvendigvis være, forhøjskolen er en levende størrelse – ik-ke et åndeligt frilandsmuseum. Noglesange har haft deres tid og kan dår-ligt synges af nutidens højskoleele-ver uden et krøllet smil på læben. An-dre er måske ligefrem tå-krummendefor nutidens unge. Det gælder eksem-pelvis sange i stil med Holger Drach-manns »Du danske mand, af al dinmagt«, som slutter med linjerne:»Støt står den danske sømand på ha-vet sin vikingvagt«. Det er ganske en-kelt for patetisk og bombastisk og vilaf de fleste moderne mennesker blivebetragtet som ufrivilligt komisk. Ogmed rette.

26 ÅR MED DAGLIG MORGENSANG

»En godmelodi skalførst ogfremmestunderstregestemningen i teksten ogvære sangbar.

Jørgen Carlsen,forstander,

Testrup Højskole

søndag 9. december 2012 HØJSKOLE-LIV 7

48procent af de studerende, derbegyndte på Danmarks Medie-

og Journalisthøjskole i 2012, har ta-get et forberedende kursus, de flestepå en højskole.Og den tendens sesogså på en række andre populære ud-dannelser, hvor adgangskravet ikkeer et højt karaktergennemsnit, menen optagelsesprøve.

Ifølge bladet Lixen, som de journa-liststuderende på SDU i Odense udgi-ver, har 47 procent af den nye årgangaf journaliststuderende på SyddanskUniversitet været på højskole, indende søgte ind på uddannelsen. Detsamme gælder Designskolen i Kol-ding, hvor omkring halvdelen af destuderende har taget et forberedendekursus.

Niveauet bliver højereFlere uddannelsessteder melder, atdet gør kvaliteten af ansøgere bedre,og at det højner niveauet til optagel-sesprøven. Til optagelsesprøven påDanmarks Medie- og Journalisthøj-skole skulle man i år i gennemsnit ha-ve ti point mere for at komme indend forrige år. Så ansøgerne er blevetbedre.

Mange kommende studerende væl-ger en studieforberedende højskole,som enten klæder dem på til en opta-gelsesprøve eller studiemiljøet.

På Danmarks Medie- og Journalist-højskole siger studerende, at de, derhavde været på højskole, havde enklar fordel i begyndelsen af uddan-nelsen, men at det hurtigt blev udlig-net.

Derimod er det sværere på Design-skolen i Kolding, hvis man ikke harværet på højskole eller taget et andetforberedende kursus.

Der er simpelthen nogle kompeten-cer, man er nødt til at have anskaffetsig et eller andet sted for at være påforkant, lyder det.

Svært at være skævCenterleder på journalistik på SDU,Peter Bro, kan også se nogle negativesider ved det store antal af elever, derhar været på højskole.

– Skal der være et lille skår i glædeni alt det her, så er det, at vi også ermeget optagede af at finde de lidtmere skæve personligheder; dem,som uden at have forberedt sig påpræcis vores optagelsesprøve, allige-vel får mulighed for at demonstrere,at de kan noget andet, forklarer PeterBro til bladet Lixen.

På uddannelsesstederne kan eleverne godt mærke,hvem der har været på højskole inden optagelsen, for de fylder og er dygtige.

Af Michelle Madsenog Julie Hammer Lauridsen

Højskoleeleverfylder godtpå populærestudier

2000 SANGE GENNEM DEN »BLÅ«■ »Højskolesangbogen« har altid spillet en væsentlig rolle i den danske sangtradition og harformået at fastholde sin position, fordi dens indhold er ændret i takt med samfundsudvikling.■ I løbet af 1870’erne udgav Askov, Testrup og Vallekilde Højskoler omkring 700 sange primærtmed tekster af Grundtvig. ■ I 1894 kom den første egentlige højskolesangbog, »Sangbog udgivet af Foreningen forhøjskoler og landbrugsskoler«.■ Siden den første udgave har mere end 2000 sange været inde og ude af sangbogen.■ »Højskolesangbogen« blev til og med 10. udgave udgivet under titlen »Sangbog«. ■ Fra 11. udgave hed den »Folkehöjskolens Sangbog« og fra 16. udgave fik den titlen»Folkehøjskolens Sangbog«. Den 18. udgave hedder ganske enkelt »Højskolesangbogen«.■ »Højskolesangbogen« er Danmarks mest solgte sangbog og indeholder 572 sange.■ I den 18. udgave har i alt 166 sange måtte vige pladsen for nye.■ 29 sange er på engelsk.■ Der er ti tyske sange, blandt andet EU-sangen »Europahymnen«.

LANGE KURSER 20136. jan. - 1. jun.3. feb. - 1. jun.

3. mar. - 1. jun.15. sep. - 14. dec.

21 uger: 17 uger: 13 uger: 13 uger:

HOVEDFAGMusik & Sang Etik & Teologi Form & Kunst Politik & Journalistik+ masser af valgfag og mulighed for at læse enkeltfag på HF-niveauSe mere på: www.lkhojskole.dk/lange-kurser eller ring til os 74 74 40 40

SÆT SPOR - MÆRK VERDEN!����������������

�� �

������� �����

����

����������

����������������� �����!�����

HØ

J

8 HØJSKOLE-LIV søndag 9. december 2012

Lige siden Freja ToftegaardChristiansen var lille, harhun haft en journalist i ma-ven. Men vejen førte ikke di-rekte ind i varmen på Dan-

marks Medie- og Journalisthøjskole. –Jeg har nok altid vidst, at jeg gerneville være journalist, men jeg turdeikke søge ind, fordi jeg var bange forikke at komme ind, fortæller FrejaToftegaard Christiansen, der tidligerehar læst etnologi.

Hun sidder ved et rundt bord påDanmarks Medie- og Journalisthøj-skole i Aarhus og holder øje med sinmobil. Hun skal ringe til en kildeklokken 12.30.

Freja Toftegaard Christiansen hav-de en idé om, at etnologi også var envej at gå, hvis hun ville være journa-list. Etnologi var en smule tørt oghavde ikke meget journalistik i sig, såhun droppede studiet. Hun søgte indpå Journalisthøjskolen i 2011, menkom ikke ind.

– Jeg havde en meget klar idé om,at det var, fordi jeg ikke var stærknok i grammatikken.

Det sproglige værktøj sleb hun påTestrup Højskole, hvor hun tog etskrivekursus i 2010, men opholdetpå Testrup var stadig ikke nok.

Perfekt skal det ikke væreFreja Toftegaard Christiansen valgteså at tage et langt journalistforbere-dende ophold på Askov Højskole.Grammatikken måtte ikke fælde hen-de igen.

– Hvis jeg ikke tog det lange opholdpå højskolen, så ville jeg slå mig selvfra nu af og de næste ti år frem, hvisjeg ikke kom ind, fortæller hun.

Da hun kom på Askov Højskole, vil-le hun sætte kløerne i alt, hvad derhavde med journalistik at gøre. Derer især en episode, som står klart iFreja Toftegaard Christiansens erin-dring. Hun var sur over, at hun ikkemåtte deltage i et ekstra kommakur-

Steffen Lemming er én af dem, der ikkekan sidde stille på en stol. Han vidste,

at han ville lave noget med krop og bevæ-gelse. Men højskole var ikke Steffen Lem-mings første kald.

– Jeg havde tænkt mig at tage ud og rej-se, men så ryddede jeg op på mit værelseog fandt en brochure om højskoler. Jeg læ-ste den og tænkte, at det kunne være me-get fedt at tage på højskole, fortæller den25-årige Steffen Lemming.

Han er igen tilbage på sin højskole. Den-ne gang for at arbejde. Steffen Lemmingstuderer idræt på Syddansk Universitet iOdense, men Idrætshøjskolen i Sønder-borg spøger stadig. Og det er ikke førstegang.

Idræt må ventePå Idrætshøjskolen i Sønderborg lærteSteffen Lemming de nødvendige værktøjertil optagelsesprøven på universitetet. Hanbestod optagelsesprøven til idrætsstudieti Aarhus i 2010, men han takkede nej, forder kom et tilbud fra højskolen, som hanikke kunne sige nej til. Steffen Lemmingkunne få et halvt års betalt højskoleop-hold, hvis han vælger at blive teambuilderpå højskolen, så Steffen Lemming sattedrømmestudiet på standby for at få merehøjskoleliv med.

– Jeg føler, at jeg har fået en masse tingmed mig fra højskolen, som jeg har brugtbåde til optagelsesprøven og på studiet,fastslår Steffen Lemming, der efter et år påhøjskole springer videre til Syddansk Uni-versitet.

Nu skal I røre ved hinandenSteffen Lemming har haft mange fordelepå sit studie ved at have opholdet påIdrætshøjskolen i Sønderborg i bagagen.Både fagligt og socialt.

– Vi har haft om bevægelseskommunika-tion, hvor min lærer løb rundt og sagde:»Nu skal I røre ved hinanden!«.

Det var ikke alle, der havde let ved dennye undervisningsform, men for SteffenLemming lever højskoleånden videre iidrætsstudiet.

– Den første dag på uddannelsen skullevi gå sammen med en, vi ikke havde set

før. Vi skulle massere hinanden. Den, derblev masseret skulle lukke øjnene. Jeg varsammen med en dreng, som også havdegået på højskole, fortæller Steffen Lem-ming.

– Vi synes, at det var meget rart, mensandre drenge nærmest løb skrigende væk.Når man har grint, grædt og svedt sam-men i et helt år på højskole, så er man me-re vant til den nære kropskontakt, grinerhan.

For Steffen Lemming er idræt det perfek-te valg, hvis uddannelsen skal kombineresmed noget aktivt.

– Hvis du har en tendens til ligesom migikke at kunne sidde stille, så er det en fan-tastisk måde at få en bachelor eller kandi-dat på.

Steffen lærte atkomme helt tæt på

Steffen Lemming er det perfekte atstudere idræt, fordi uddannelsen kankombineres med noget aktivt.

Steffen Lemmings tid påhøjskole klædte ham på tiloptagelsesprøven på idræts-studiet. Blandt andet blev hanvant at røre ved andre.

Af Michelle Madsen og Julie Hammer Lauridsen

Idræt på universitetet■ Du kan læse idræt i Odense, Aarhus,Aalborg og København, ■ Der er optagelsesprøve til idræt i Odense,Aarhus og Aalborg. ■ Til optagelsesprøven lægges der vægt påforskellige færdigheder – for eksempel boldspil,gymnastik og svømning.

lærte Freja

SK

OL

EN

enDeenDeeenDenendinaviskeSkSkkankandinndinnavnaviiskiskeeekSkkan nndinnaviiskeeSkandinaviskek n n i e

DeDeesig hgnhhøjsskolegg øjes g øjs olee g h s o

Kursusstart 6. januar og 1. august 2013

www.designhojskolen.dk

søndag 9. december 2012 HØJSKOLE-LIV 9

sus, men skulle følge sit eget forløb,og hun havde en lang snak med sinlærer om, hvorfor hun ikke måtte del-tage. Læreren tog hende til side ogsagde, at Frejas største problem er, athun skal indse, at hun ikke altid kangøre det perfekt. Det er, når hun prø-ver at gøre det perfekt, at hun fejler.

– Den samtale står meget klart formig. Det er noget, jeg har brugt si-denhen, og jeg brugte det til optagel-sesprøven. Jeg skruede mine egneforventninger ned.

Optaget begge stederFreja Toftegaard Christiansen søgteind både på Danmarks Medie- ogJournalisthøjskole i Aarhus og Syd-dansk Universitet i Odense. Hun prø-vede at bekrige sine forventninger tiloptagelsesprøven.

Jeg var meget nervøs, da jeg skulletil prøve. Det var meget vigtigt formig at komme ind. Der brugte jegdet, min lærer havde sagt.

Hun gjorde sit ypperste til optagel-sesprøven, men tvivlede stadig på,om det var godt nok. Så hun brød ud ijublende gråd, da hun fik svar: Hunvar optaget på Danmarks Journalist-højskole og Syddansk Universitet. Oghun valgte Aarhus.

– Jeg har altid gerne ville ind i Aar-hus. Det var min drøm, fortæller Fre-ja Toftegaard Christiansen.

Det bedste studie i verdenFreja Toftegaard Christiansen snuse-de til de journalistiske værktøjer påAskov Højskole, men det betyder ik-ke, at hun nu keder sig på sit studie.

– Jeg har fået et nyt perspektiv påjournalistik, så det er ikke, fordi jeghar kedet mig.

Hun går på 1. semester, og alle hen-des tårnhøje forventninger er blevetindfriet.

– Jeg er blevet endnu gladere fordet, end jeg troede, jeg kunne blive.Det er det bedste studie i verden.

skoleopholdet ikke kun nye, tættevenner, men også afklaring i forholdtil sit valg af uddannelse. Hun harsikret sig en plads på KøbenhavnsUniversitet og begynder i september2013. Hun er sikker på, at højskole-opholdet har hjulpet hende med atkomme ind på studiet. Hun er ogsåblevet mere moden, og det menerhun vil gavne hende på uddannelsen.Selvom Anne Rose Hansens højskole-ophold er forbi, vender hun ofte til-bage til Rødding Højskole, som altidhar dørene åbne for gamle elever.

– Det er ligesom at komme til sitandet hjem, og det er en overvælden-de følelse. Det er altid dejligt kommehjem til den fædrene gård og til ensforstander, som er en slags reserve-mor og -far.

– Jeg synes, at et højskoleopholdskulle være obligatorisk. Så kan folkkan lære, at der findes andre menne-sker end dem selv. Folk skal tage påhøjskole, for man lærer en masse.Dels om andre mennesker, men i dengrad også om sig selv.

For Anne Rose Hansen havde høj-skoleopholdet på Rødding Højsko-

le en kæmpe effekt. Mulighederne varmange, og hun mødte ingen begræns-ninger for, hvad hun kunne gøre. Detvar muligt at tænke ud af boksen i al-le projekter, og i alt hvad der blev la-vet. Det er ikke kun den anderledestankegang, Anne Rose Hansen har ta-get med sig. Hun har også en storvennekreds, som stadig har et tætsammenhold efter afslutningen påopholdet.

Hun lærte også en hel del om sigselv.

– Jeg fik lært, hvad jeg står for. Jegfik øjnene op for, at jeg godt kan lideat tale foran mennesker og lære framig. Det fik mig overbevist om, at jegvil være gymnasielærer.

Hun lærte også, at det ikke er mu-ligt at være god til det hele, og at detvar i orden.

– Man er omgivet af mennesker,som er ekstremt gode til noget, så deter ikke muligt at være den bedste tilalt. Man kan ikke være god til det he-le, men der vil altid være noget, dukan gøre udmærket.

Ophold med meningHøjskoleopholdet i efteråret 2011 harhaft stor betydning for Anne RoseHansen.

– Det har været det største og detklogeste, jeg har gjort. Det er førstegang, jeg har været i et fællesskab,hvor jeg kan vise mine mindre flatte-rende sider, men alligevel kan allevirkelig godt lide mig, fordi de ken-der mig så godt.

For Anne Rose Hansen betød høj-

To højskoleophold banede vejen for den 22-årigeFreja Toftegaard Christiansens drøm om at blive

optaget på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Af Michelle Madsen og Julie Hammer Lauridsen

Journalistik■ Der er tre steder i Danmark,man kan læsejournalistik:Danmarks Medie-og Journalist-højskole i Aarhus,Syddansk Univer-sitet i Odense ogRoskildeUniversitet.■ I Odense og Aarhus skalman bestå enoptagelsesprøve. I Roskilde skeroptagelse efterkarakter-gennemsnit.■ Hvert år bliveroptaget cirka 300studerende påjournalistik iAarhus, Odense og Roskilde.■ I 2011 havdecirka 48 procent af de optagende på journalistik iAarhus taget etforberedendekursus.

»Da vi gik påAskov, skullevi lave noglejournalistiskeløfter. Foreksempel vil jeg altidbestræbe migpå at væretroværdig.

Freja ToftegaardChristiansen,

tidligere elev påTestrup Højskole

og Askov Højskole

muligheder i alt og bruge det krea-tivt. Vi lærte at være i stand til at visu-alisere vores tanker, fortæller han.

Optagelsesprøven til designskoler-ne er et to uger langt forløb, og det eren utrolig stressende tid for højskole-eleverne. Og selv om omkring 90 pro-cent af skolens elever optages, spre-der panikken sig blandt eleverne.

– Min linje gik i panik. Alle brødned og begyndte at græde i de touger, fortæller han.

Meddelelsen, om at han var kom-met ind, var en lettelse. I dag er hansikker på, at højskolen var grundentil, at han blev optaget.

– Jeg havde ikke en chance, hvis jegikke havde været på højskole, sigerhan med et smil.

Nicklas Nordby Andersen gik på IT-universitet på Amager, hvor han

læste interaktionsdesign og grafiskdesign. Studiet var meget teoretiskog ikke praktisk nok for den nu 21-årige Nicklas Nordby Andersen, deraltid har drømt om at komme ind påen designskole.

– Kolding Designskole var meredet, jeg ville, men jeg troede seriøstikke på, at jeg kunne komme ind, for-tæller han.

Han havde designskolernes hjem-mesider læst, at de anbefalede, atman tog et forberedende kursus, in-den man gik til optagelsesprøven.Han s droppede derfor ud af sit stu-die og tog en chance.

– Jeg satsede alt på Den Skandinavi-ske Designhøjskole, fortæller Nicklas,der her lærte at folde sig ud og se

Anne Rose Hansen var sidste år påRødding Højskole, hvor hun gik på linjen Politisk perspektiv og USA. Hun mener, at et højskoleophold burdevære obligatorisk for alle.

Højskoleopholdblev skelsættendeEt højskoleophold er detbedste, den 21-årig AnneRose Hansen nogensindehar gjort for sig selv.

Af Julie S. E. Jakobsgaard

Nicklas satsede alt Han troede ikke, hanhavde en chance for atkomme ind på design-skolen, men det ændredeet højskoleophold på.

Af Julie Hammer Lauridsenog Michelle Madsen

Designskolen■ Du kan studere design på Design-skolen i Kolding, Danmarks Designskole,(Arkitektskolen i Aarhus, Arkitektskolen iKøbenhavn, Visuel kommunikation iHaderslev og Teko i Herning.■ På Designskolen Kolding er det cirkahalvdelen af de studerende, der har væretpå højskole eller taget anden form forforberedende kurser.

at være realistisk

10 HØJSKOLE-LIV søndag 9. december 2012

Var der særligt kompetentelærere på højskolen den-gang? Svaret er nej!

Det fastslår Bertel Haar-der med vished i stemmen

efter at have påbegyndt foredragetpå bedste højskolemanér med fælles-sang fra højskolesangbogen, »Livs-træet« af Erik Lindebjerg.

– Det var ånden på højskolerne, sel-ve indholdet, der var væsentligt. Detvar hverken dygtige lærere eller godeforedrag, som gav værdier. Det varoplevelsen af at opleve sig selv somled i en større sammenhæng, både etlokalt og et nationalt fællesskab,pointerer Bertel Haarder.

Hos Kosmopol i Fiolstræde i Køben-havn holder Venstre-politikeren Ber-tel Haarder i samarbejde med tænke-tanken DEA et foredrag i forbindelsemed udgivelsen af sin nye erindrings-bog, »Op mod strømmen – med høj-skolen i ryggen«. En bog om BertelHaarders opvækst på Rønshoved Høj-skole, studieårene i Aarhus og USAsamt hans tid som lærer på AskovHøjskole i 1968-1973.

Svage, men dygtigeBertel Haarder er fortaler for at frem-me en praksisorienteret indgang tiluddannelse. Under sin tid som under-visningsminister indførte politikeren,at halvdelen af social- og sundheds-uddannelsens elever skal udvælgespå baggrund af praktisk erfaring.

– På Askov Højskole mødte jegmange uddannelsessvage, dygtigemennesker, men mennesker der ikkehavde mere end ni års skolegang. Deter vigtigt for samfundet og den en-kelte, at der stilles relevante krav ogikke bare generelle teoretiske krav,som udelukker alt for mange, forkla-rer Bertel Haarder.

At rive i følelserneEfter halvanden time er kaffekopper-ne tømte, og de fleste scones for-svundet fra fadene. Foredraget meden efterfølgende debat er afrundet.Tilhørerne har rejst sig og er i færdmed at finde deres overtøj.

Jeg sætter mig i selskab med BertelHaarder for at få politikerens syn pånutidens højskoler i forhold til hansfortid og tilknytning til højskolelivet.

Med rødder i det grundtvigianskehøjskolemiljø mener Bertel Haarder,

at højskolen kan bidrage med åndeli-ge værdier, som beriger højskoleele-vens liv.

– Grundtvig og Kold havde den idé,at først skulle man oplive, og sidenskulle man oplyse. Det med at oplivebetyder, at man skal åbne elevensverden. At sprænge den lille verden,eleven kender i forvejen. At åbne opfor værdier, som man ikke selv harkunnet læse sig til, noget som river ifølelserne, fortæller Bertel Haarder.

Med kendskab til datidens højsko-lemiljø og med sin erfaring som lærerpå Askov Højskole har Bertel Haarderhaft et stærkt blik for de mennesker,som kommer fra uddannelsessvagehjem. Det har betydet, siger han, athan altid har anskuet uddannelses-sektoren med deres øjne.

– I stedet for at prøve at være et re-serveuniversitet, som nogle højsko-ler stilede imod, somfor eksempel AskovHøjskole dengang, skalhøjskolen være et sup-plement, mener BertelHaarder.

– På mine forældreshøjskole, som senereblev overtaget af minbror, fik eleverne virke-lig hjælp. De elever, dereksempelvis ville påÅbenrå Børnehavesemi-narium eller på Politi-skolen, fik udtalelser.Det, synes jeg, var mo-ralsk det eneste rigtige,siger Bertel Haarder.

Faglighed med ansvarBertel Haarder mener ikke, at der skalstilles centrale krav til højskolerne.Den faglige fane skal holdes højt vedat højskolerne selv tager ansvar.

–Højskolerne vil under ingen om-stændigheder indrulleres i det almin-delige uddannelsessystem, og detskal de heller ikke. Men det udeluk-ker ikke, at højskolerne kan hjælpede elever, som har brug for en udta-lelse eller hjælpe dem ind på et ud-dannelsessted. Man skal jo hjælpe si-ne medmennesker. Det skal man ogsåpå en højskole, siger Bertel Haarder.

Ved at stille krav til eleverne menerBertel Haarder, at man gør eleverneen tjeneste. Til gengæld pointererhan, at højskolerne skal hjælpe ele-verne med at opfylde kravene.

– På Rønshoved Højskole fik de

danskundervisning efter deres ni-veau. De skrev en diktat, og så blevde inddelt i hold efter, hvor godt de

klarede det. Det var heltnaturligt med niveaude-ling, fordi eleverne komfra vidt forskellige bag-grunde. Derfor har jegaldrig kunnet forstå, atniveaudeling har væretet skældsord i folkesko-ler, på gymnasier og er-hvervsuddannelser. Ni-veaudeling er et hensyntil andre. Alle steder erniveaudeling et skælds-ord. Den mentalitet be-griber jeg ikke, sigerBertel Haarder.

Fællesskab i centrumDen tidligere undervis-

ningsminister har mange tanker ogideer om højskolen, dannelse og per-sonlig udvikling – og ikke at forglem-me fællesskabet. I sin erindringsbogfortæller Bertel Haarder, at kostskole-formen dannede grundlag for et sjæl-dent fællesskab blandt eleverne. Høj-skoleopholdet gav eleverne vennerog netværk for resten af livet på enhelt anden måde end i skolen og påuddannelsesinstitutioner.

– Båndet på en højskole er såstærkt, fordi man møder sine med-mennesker på en helt anden måde,end man gør på arbejdspladsen. Maner så tæt på hinanden, at man opleverværdier hos andre mennesker, somikke kan ses på overfladen. Derfortror jeg også, at der er kommet man-ge gode ægteskaber ud af det, sigerBertel Haarder smilende.

Med fødderneplantet i en

højskoleverdenHan voksede op på en højskole i Sønderjylland, hvor faderen var forstander.

Senere blev han lærer på Askov Højskole. Fra barnsben fik Bertel Haarder dybe rødder i detgrundtvigianske højskolemiljø, noget som har præget ham som menneske – også politisk.

Af Signe Walther Mørck »Båndet på en højskole er så stærkt,fordi man møder sine medmenneskerpå en helt anden måde, end man gør på arbejdspladsen. Man er så tæt påhinanden, at man oplever værdierhos andre mennesker, som ikke kan ses på overfladen.

Bertel Haarder

Else Andersen er 82 år, og det er andengang, hun er taget på et to ugers kur-

sus på Rude Strand Seniorhøjskole. Sid-ste år var hun også på kurset »Der er no-get i luften – Advent på Rude Strand«,og hun er tilbage, fordi hun aftalte mednogle veninder sidste år, at de skulle afsted igen.

Hvorfor valgte du, at tage på enseniorhøjskole første gang?Jeg har altid godt kunne lide at kommepå højskole, og få måneder inden, jegvalgte at tage på højskole, mistede jegmin mand. Derfor havde jeg brug for ån-delig føde og valgte at tage på højskole.Det er virkelig beringende. Samtidig erdet er også meget vigtigt for mig, at høj-skolen bygger på et kristeligt grundlag;at den har en god kristelig ånd.

Gik du på højskole selv, da du var ung?Nej, det gjorde jeg ikke. Det første høj-skoleophold havde jeg på Hadsten Udvi-det Højskole, da jeg var sidst i 40’erne.De havde et kursus på tre måneder,hvor man kunne komme til Afrika sam-men med en missionær. Min mand ind-villigede i at lade mig tage af sted, mendesværre blev turen ikke til noget, fordider blev vrøvl dernede. De ville ikkelængere have kvinder som missionærer.Jeg blev så tilbudt at tage til Taiwan istedet for, men jeg syntes, at det var forlangt væk at rejse.

Hvad er dine forventninger til dit tougers ophold her på Rude StrandSeniorhøjskole?Jeg forventer at blive tanket op rent ån-deligt, blandt andet ved at høre inspire-rende foredrag. Jeg har lige været til etfantastisk foredrag af forstander AageAugustinus om livsfilosofi i Jan Kjær-stads forfatterskab. Og samværet medandre mennesker på min alder. Det erikke, fordi jeg vælger unge menneskerfra, jeg har jo også børn og børnebørn,men vi kursister er det samme sted i li-vet. Jeg sætter virkelig pris på, at vi syn-ger meget på skolen. Det er rigtig dej-ligt, at vi synger i »Højskolesangbogen«.

Hvad har du lært af at gå på seniorhøj-skole?Jeg har lært meget om it, for man skalvære selvhjulpen i disse tider med net-bank og nem-id. Det er meget vigtigt.Jeg lærte, hvordan man bruger en com-puter på Rude Strand Seniorhøjskolesidste år.

Åndeligføde påhøjskolenÆldre pensionister erblandt højskolerneshyppige kunder.

Af Mathias Brøgger Nielsen

Den 82-årige Else Andersen er begejstret for at være på højskole.

søndag 9. december 2012 HØJSKOLE-LIV 11

bedst forbereder sig til sin drøm-meuddannelse.

– Det baner i højere grad vej for høj-skolerne, der skal kvalificere til en ud-dannelse, både personligt og fagligt.På den måde ser højskolen anderledesud i dag end for 15 år siden, mener Hel-ga Kolby Kristiansen.

Højskolernes fokusskift ændrer ik-ke på, at højskolernes grundlæggedeopgave er den samme som tidligere;livs- og folkeoplysning samt demokra-tisk dannelse. Højskolerne skal udvik-le elevens brede perspektiv på livet ogsamfundet.

–Man skal lære at tænke selv og havetanke for andre, og almen dannelse gi-ver et bredt alment fundament, som ervigtigt at tage med sig i sit kommendefag. Højskoler skaber stærke person-ligheder, siger Helga Kolby Kristian-sen.

Fremtidens højskoleHøjskolernes hovedopgave vil altidforblive den samme. Det er formen,der kan ændres. Fokus var for år tilba-ge især på praktisk, kulturelt arbejde,og i dag er det på uddannelse.

– Højskolerne vil altid tage farve afdet vigtige i samfundet, som i dag eruddannelse, men det vil altid grund-læggende handle om at give folk etbredere perspektiv på tilværelsen.Højskolen skal ikke være som andreuddannelsesinstitutioner. Så ville detikke længere være en højskole, sigerHelga Kolby Kristiansen.

Omkring halvdelen af de cirka 70danske folkehøjskoler udbyder i

dag lange kurser i design, journalistik,idræt eller andet studieforberedende,så de unge kan komme ind på deresdrømmeuddannelse.

Helga Kolby Kristiansen, der er for-mand for Folkehøjskolernes Forening,mener, at der stadig er højskoler til ethvert behov.

– Mange vælger en studieforbere-dende højskole, men der er stadigdem, der gerne vil have en pause frastudiet og har brug for et socialt fælle-skab, siger Helga Kolby Kristiansen.

Hun er ikke skræmt af presset frasamfundet om, at de unge hurtigt skalfærdiggøre deres uddannelse. Højsko-lerne har stadig et stabilt antal af ele-ver. Men hvis de to år, hvor karakter-gennemsnit fra ungdomsuddannel-sen kan ganges med 1,08, ændres til etår, kan det blive et stort problem forhøjskolerne.

– De unge bruger bevidst de to år påat rejse eller tage på højskole, hvis detændres til et år, bliver det problema-tisk at nå at tjene penge til højskoleop-holdet, siger Helga Kolby Kristiansen.

Nye tider, nyt fokusTiderne har ændret sig, og det har høj-skolen også. For 15 år siden var detungdomsarbejdsløshed, der var i fo-kus. I dag er det, hvordan den unge

Tiderne skifter på landets højskolerI dag er uddannelse i fokus i samfundet, og det kanmærkes på nutidens folkehøjskoler.

Af Julie Hammer Lauridsenog Michelle Madsen

Med mange års erfaring fra højskolebevægelsen

har tidligere under-visningsminister

– og højskolelærer – Bertel Haarder skrevet

en erindringsbog.

lificering og har ti års erfaring fra Dan-marks Medie- og Journalisthøjskole.

– Jeg har oplevet mange studerende,som havde det rigtig svært med atvænne sig til det der med at være stu-derende, fordi de selv skal tage vareom alt selv, siger han om baggrundenfor, at han var med til at indføre fagetpå Askov Højskole.

At lære at studereFormålet med faget er at klæde elever-ne på til at begå sig som studerende påen videregående uddannelse. Det kræ-ver nemlig meget mere selvdisciplin atvære studerende og ikke bare elev.Mange studerende har det svært medden selvdisciplin, og når presset bliverfor stort, dropper de ud af deres stu-die.

Danske uddannelsesinstitutioner eregentlig er ret gode til at minimere fra-faldet, og inden for OECD ligger Dan-mark på andenpladsen med en gen-nemførelsesprocent på 81 mod gen-nemsnittet på 69 for OECD-landene.

Inden for det første år er der cirka entredjedel af de studerende på de vide-regående uddannelse, der vælger atstoppe på deres studie. Dog er dermange, som kommer i gang igen – barepå en anden uddannelse.

Askov Højskole har som noget heltnyt indført studiekvalificering

som et obligatorisk fag for de elever,der vælger at tage på journalistlinjen. Istudiekvalificering lærer eleverneblandt andet notatteknik, gruppear-bejde, kreative processer, coaching ogit som studieredskaber.

Selvom mange af eleverne på AskovHøjskole kommer lige fra gymnasiet,hvor de burde have lært de grundlæg-gende teknikker som for eksempel no-tatteknik, så er der stadig en masse, dekan tage med sig til deres videregåen-de uddannelse.

– Jeg synes egentlig, at det er fintnok, at vi får lært nogle basisteknikker,som vi kan tage med os, så vi ikke barerammer hovedet mod muren, når vistarter, siger Mathias Gram, elev påAskov Højskole.

Det er ikke kun et nederlag for denenkelte studerende, men økonomisker det også et stort tab for samfundet.

Det store frafald på uddannelsernekoster uddannelsesinstitutionen om-kring 50.000-65.000 kroner pr. stude-rende, der stopper i utide.

Højskolelærer på Askov HøjskoleOle Andreesen underviser i studiekva-

Højskole lærer eleverneat blive studerendeSelv om Danmark er næstbedst i verden til at mindskefrafald på videregående uddannelser, er det stadig sværtat smide elev-identiteten og blive studerende.

Af Katja Haar

Dans påmenuen

12 HØJSKOLE-LIV søndag 9. december 2012

Mellem marker og klitterligger Vestjyllands Høj-skole, en intim højskolegemt væk i den rige na-tur. Her er der fokus på

det kreative og bæredygtige, og så erder masser af plads til at udfolde sigpå. Specielt det økologiske og bære-dygtige fokus er det, der adskillerdenne højskole fra så mange andre.

Den økologiske iværksætterlinjeudfordrer på helt nye måder. Her skaleleverne bygge halmhuse, shelters ogarbejde med det fra en mere teoretiskvinkel, når vejret ikke egner sig tiludendørs udfoldelser. Det er dog ik-ke kun på linjen, hvor øko-tænknin-gen sætter sig igennem. Hele skolensenergiforbrug er dækket ved hjælp afvedvarende energi.

Og så er der særlig fokus på mad-lavning i Kokkeri-klassen, hvor ele-verne jonglerer med forskellige råva-rer fra lokalområdet og prøver atsammensætte nye retter.

– Vi har selv produceret oste. Vihenter mælk fra nogle økologiske går-de og laver selv råmælksoste. Til ja-nuar skal vi prøve at slagte. Så parte-rer vi en gris eller en ged, og så lavervi skinke og pølser. Derudover filete-

rer vi selv fisk og røger dem, så det ersådan helt back to basics, forklarerHanne Mette Jensen, som står for»kokkeriet«.

Frirum for gøgleriI det hele taget er Vestjyllands Høj-skole en gøglers frirum. Efter madenskrues musikken op på fuld volu-men, og så bliver der danset igen-nem. Efterfølgende genoptages skole-gangen, men alle deltager med etsmil. Det er små events som disse,der skaber dagen på højskolen og fårdet hele til at løbe rundt.

– Ret hurtigt fik jeg på en naturligmåde overskredet mine grænser. Detmed at danse kan jeg for eksempelslet ikke, men så gør man det allige-vel, og ret hurtigt opdager man, atman godt kan. Man udvikler sig selvret naturligt, og går ud af den kasseman lidt selv havde sat sig selv i, si-ger Amalie, der har været elev sidenbegyndelsen af september.

Ud over det økologiske er det dekreative fag, der er i fokus. Dans, mu-sik, sang, teater samt diverse hånd-værksfag er på listen over mulige fagtil at gøre hverdagen lidt sjovere. Harman altid haft en skjult drøm om atafprøve ballet, har man rig mulighedfor det.

Ønsket om at blive bedre til sprog,skabe nye tætte venskaber og bli-

ve udfordret på toppen af de smukkesnedækkede skibakker i Wagrain iØstrig kan blive til virkelighed påHøjskolen Østersøens ski-bums linje.

De første fire måneder foregår påselve højskolen i Aabenraa, hvor isærtysk er i fokus, så eleverne er klar tilat rejse til Østrig. Ud over tyskunder-visning har højskolen valgfag, der gi-ver indblik i helt andre fagområder,blandt andet drama og psykologi.

I introduktionsforløbet arbejdesder intensivt på en jobansøgning,som sendes til Wagrain i Østrig, hvoreleverne derefter får tilbudt arbejde.Der er forskellige job at vælge mel-lem – enten som skibums, altså skiin-struktør, tjener eller medarbejder iski-butik. Efter de første fire månederpå højskolen, drager alle skibums-eleverne til Østrig, hvor de skal arbej-de, bo og selvfølgelig stå på ski.

Demokratiets skøre siderBrænder man for at lære og forstå detsvære og udfordrende demokrati, vi i

dag lever i, og ønsker man at blivebedre til at formidle sine meningerom forskellige politiske og demokra-tiske emner? Så er DemoCRAZY-linjenpå Højskolen Østersøen i Aabenraamåske en mulighed.

DemoCRAZY er et intensivt kursuspå fire måneder, hvor elever fra heleverden bliver fyldt til randen med enmasse viden, nye venskaber og kon-takter. Politik, filosofi og ikke mindstdemokrati er nogle af de områder,der både tænkes højt om og diskute-res på DemoCRAZY-linjen.

Eleverne får et stort indblik i og enforståelse for demokratiets rolle idag. De træner både sprog- og for-midlingsfærdigheder, og efter kurseter eleverne bedre rustet til at forståog udfolde netop deres meninger omdemokratiet fra alle vinkler – også deskøre.

– Democrazylinjen har styrket mig,både fagligt og socialt, lyder det fra23-årige Victoria.

– Siden september er mit engelskallerede blevet forbedret, og det erjeg virkelig glad for. Mit forløb på

skolen er en del af min uddannelse.Kurset lever op til mine forventnin-ger, og jeg har fået nogle venner, somjeg altid kan kontakte, også selv omder måske går længe i mellem. Jeghar fået nogle venner, der er der formig, fortsætter hun.

Hvorfor hedder linjen demoCRAZY?– Jeg er ikke sikker på, hvorfor kur-

set kaldes DemoCRAZY, måske fordivi er lidt skøre selv, eller fordi vi ercrazy interesseret i demokrati, ellermåske for at vise hvor crazy demo-kratiet er i dag.

Design fra forskellige siderAt fordybe sig i forskellige sider afdesign og innovation giver en ander-ledes måde at tænke design på. PåRødding Højskole tilbydes linjen de-sign og innovation, hvor eleverne fårfingrene begravet i mange forskelligeprojekter lige fra modedesign til arki-tektur.

Eleverne finder efterhånden ud af,hvilke fagområder lige netop debrænder for. Nogle af de erfaringer,eleverne tager med i bagagen, er en

større forståelse af design i et bredtperspektiv samt læring i at idé- og vi-dereudvikle projekter. Den kreativeudfoldelse får frit spil, og undervis-ningen begynder ofte med en »und-rings-runde«, hvor alle byder indmed, hvad de undrer sig over. Og deter bare supersjovt, siger Nanna ogStine, der er elever på design- og in-novationslinjen.

Hvis tanken er fri og hjertet med,kan man være med til at danne ram-merne om en helt ny linje på AskovHøjskole, en skrive- og litteraturlinje,som søsættes fra januar næste år.

Meningen er at vise vejen ind i enfantastisk og forunderlig verden afskrevne ord. Linjen giver en intro-duktion til en både kendt og klassiskog anderledes litteratur, både humo-ristisk, sarkastisk og dybt seriøst.Man får en bred oplevelse af litteratu-rens verden og bliver undervejs in-spireret af anderledes måder at skri-ve på. Inspirationen fra andre, pro-fessionelle såvel som medstuderen-de, kan hjælpe eleverne med at findelige netop deres personlige skrivestil.

Vestjyllands Højskole i Ringkøbing har specialiseret sig i økologisk og bæredygtigt iværksætteri. Og så hareleverne taget initativ til fælles dans efter maden.

Af Hans Christian Hauerbach

Anderledes linjer på de danske højskolerMange højskoler skiller sig ud fra de andre ved at have for eksempel skibums-, DemoCRAZY-, innovation- eller forfatterlinjer.

Af SaraMcClymontBangsbo

»Jeg har lærtvirkelig megetom, hvordanman arbejdermed idé-proces.

Stine, elev på Rødding

Højskoles design- og

innovationslinje

søndag 9. december 2012 HØJSKOLE-LIV 13

»Når man vælger at blive kristen,bliver man igen et barn – i ånden.

Man skal lære alt fra bunden, og manskal have mad og passes godt på.Men man bliver nødt til at vokse i ån-den. Det sker ved læring og erfarin-ger om kristendommen«.

Det sagde en af Laura Ovesenskammerater på Kolding Internationa-le Højskole, og det er Laura Ovesenhelt enig i. Og hun har mærket det påegen ånd.

Laura Ovesen er 20 år og fra Aar-hus, og hun er elev på Kolding Inter-nationale Højskole. Det er en kristenhøjskole, hvor der stræbes efter ån-delig læring, og hvor eleverne udfor-dres til at tage ansvar for eget såvelsom andres liv. Undervisningen erpræget af kristendom, og det erblandt andet igennem undervisnin-gen, at man vokser i sin kristne ånd,fortæller Laura Ovesen.

– Vi undervises ofte i bibelkund-skab. I undervisningen får vi en bed-re forståelse af biblen, og vi lærer attolke budskaberne. Vi snakker ogsåofte om forskellige emner så som

kærlighed. Hvordan Biblen tolkerkærlighed, og hvordan man selv for-holder sig til kærligheden, fortællerLaura Ovesen.

En anden kulturUndervisningen omhandler ikke kun,hvordan en mand for over 2000 år si-den levede sit liv, selv om den tagerudgangspunkt i Biblen.

– Mange af de problemstillinger,der skrives om i Biblen, er stadig rele-vante den dag i dag, fortæller LauraOvesen.

– Man ser dog anderledes på nogleting, fordi vi lever i en anden kultur,end man gjorde dengang.

Højskolen har ud over undervisnin-gen, morgensamling hver morgen,hvor eleverne sammen søger gud. Ti-men kaldes Seek (På dansk »søg«,red.) og begynder med en lovsang.Derefter har alle mulighed for at delenogle ord. Der bliver delt alt lige fravidnesbyrd til, hvordan lige netop dehver især har mødt eller haft kontaktmed Gud.

Det er dog ikke kun kristendom-

men, der fylder i lokalerne på denkristne højskole.

– Vi snakker også meget om andrereligioner. Hvordan de opfatter ver-den, og hvad de tror på. Det er spæn-dende at få en anderledes forståelseaf, hvordan andre mennesker tænkerog tror. Den måde jeg tænker og trorpå, er jo ikke den eneste i verden, si-ger Laura Ovesen.

De kristne værdier er vigtige forhøjskolen, og eleverne lærer værdier-ne både i undervisningen og gennemfællesskabet. De lærer blandt andetat respektere hinanden som individu-elle individer, men i lige så høj gradat respektere sig selv.

– Det handler om at hvile i sig selv,siger Laura Ovesen.

Med troen på højskole i KoldingKolding Internationale Højskole har et klart kristent værdigrundlag, og eleverne undervises i Biblen.

Af SaraMcClymontBangsbo

MISSION■ Nogle af eleverne fra KoldingInternationale Højskole, heriblandtLaura Ovesen, rejser i løbet af decembertil Filippinerne for at missionere oghjælpe til, hvor nøden er størst.

På Vestjyllands Højskole i Ring-købing er der dans i fællessalen efter maden. Det er elevernes egenidé, og fremmødet er stort. 

»Vi snakkerogså megetom andrereligioner.Hvordan deopfatterverden, oghvad de trorpå.

Laura Ovesen,elev på KoldingInternationale

Højskole

Idrætshøjskolen i Sønderborghar mange lukrative tilbud til

dem, som søger et aktivt frirum.På højskolen findes massevis afudfordringer. Udfordringer, manikke normalt ville møde, om manså er til sne, land eller vandsport.Højskolen er i bund og grund entraditionel højskole som de flesteandre. Der er fællessang om mor-genen og fælles aktiviteter i løbetaf ugen. Alt dette krydret med etgodt fællesskab i idrættens tegn.Specielt højskolens placering heltned til vandet giver mulighed forat give sig i kast med forskelligevandsportsaktiviteter som wind-surfing, kitesurfing, sejlads, kanoog kajak.

En pause Idrætshøjskolens forstander,Kenneth Pedersen, siger, at høj-skolerne er en mulighed for at fåen pause fra et ellers glimrendeuddannelsessystem.

– Man får lov til at snuse til etdannelsessystem, fordi det at gåpå idrætshøjskole er et dannel-sesfrirum, hvor mange finder udaf, hvad de i virkeligheden harlyst til. Man ser sig selv lidt merefra oven, så man skal tage påidrætshøjskole for at blive sikkerpå, hvor man vil hen med sit liv,siger han.

Der er også mere end bare sjovog ballade. De fleste højskoler til-byder studieforberedende kur-ser, og det tilbud har Idrætshøjs-kolen i Sønderborg også. Her til-bydes fag, der blandt andet gørdet nemmere at blive optaget påidrætsstudiet, eller hvis manovervejer at blive fysioterapeut.

Aktivhøjskolemed idrætog frirumLige uden for Idræts-højskolen i Sønderborg finder man skov, vandog by, og krydret medfriske unge giver detuanede muligheder forsport.

Af Hans Christian Hauerbach

14 HØJSKOLE-LIV søndag 9. december 2012

Anna Louise Thranæs synes,at det var fantastisk at gåpå højskole og dejligt atvære der. Hun nød det nokmere anden gang, hun var

af sted, for da hun var på OllerupHøjskole, levede hun bare i nuet. Detvar først, da hun forlod Ollerup, atdet gik op for hende, hvor ubekymretog dejligt, det havde været at gå påhøjskole. Det betød, at da hun be-gyndte sit andet højskoleophold påAskov Højskole, nød hun det fuldtud.

– Jeg tror, at jeg satte lidt mere prispå det anden gang end første gang,jeg gik på højskole. Det var i hvertfald lidt mere bevidst, at jeg var der.Højskoleophold forandrer en. Det ernogle fikspunkter i mit liv, når jegkigger tilbage, siger hun.

Det betyder også, at Anna LouiseThranæs sjældent er vendt tilbage tildet sted, hun var, før hun tog på høj-skole.

– Da jeg var på Ollerup Højskole,tog jeg ud at rejse bagefter, fordi jegpludselig mødte en hel masse men-nesker, som ville ud at rejse. Før hav-de jeg egentlig ikke så meget lyst tilat rejse, men efter at have mødt demennesker, fik jeg lysten.

Nyt syn på land og historieEfter sit ophold på Askov Højskolebegyndte hun at søge mere målrettet

efter, hvor der kunne være en mulig-hed for at komme ind i journalistik-ken, og højskoleopholdet gav hendeskubbet til at komme i gang.

– Højskoleopholdene har ændretmit liv og mit syn på vores land ogvores historie. Jeg synes, det er fanta-stisk, at vi har en højskole. Man harmange muligheder, og det giver enstørre rummelighed. Så højskolen harogså ændret mig som menneske.

Anna Louise Thranæs fik øjnene opfor, at folk mødes fra alle mulige sam-fundslag og er samme sted på ligevilkår. Man har ikke selv valgt, hvemman er der med, og man er sammen idøgndrift.

– Det bliver som en lille boble, ogdet kan også være lidt farligt. Men deter også fantastisk givende, for man ervirkelig sammen med hud og hår 24timer i døgnet.

Derudover mener Anna LouiseThranæs, at et højskoleophold giveret fantastisk samhørighedsforholdmed andre, der også har været påhøjskole, uden at man har været derpå samme tidspunkt.

– Jeg har en kollega nu, som ogsåhar været på Askov Højskole. Vi harsamme referenceramme, når vi snak-ker om højskolen og dens værdier.Det er alle de ting, der er rigtig hygge-lige og væsentlige at tage med sig i li-vet. Det er en grundsten i tilværelseni et højskoleophold. Så det har jeg få-et med mig, og jeg vil bære det medmig resten af livet. Og så synes jeg, at

det er fantastisk, at vi har dengrundtvigske højskole, altså medsangskatten og alt det kulturelle om-kring højskolen.

Askov tur-returMange vender tilbage på besøg på de-res højskoler, hvor de tilbragte deresungdomsår. Anna Louise Thranæs erogså tilbage på Askov Højskole,blandt andet for at holde et foredragfor de nuværende højskoleelever.

Hvordan er det så at være tilbage?Det er så skønt og hyggeligt at

komme tilbage igen. Heldigvis lignerhøjskolen nogenlunde sig selv, selv-om der er kommet nye lærere og nytpersonale til. Stemningen er der ihvert fald lige med det samme. Manføler, at man har hørt til her, så det erlidt som at komme hjem.

Anna Louise Thranæs har taget endel med i sit liv efter sit højskoleop-hold.

– Det, jeg har taget med mig, er fæl-lesskabet og mangfoldigheden. Deter glæden ved snakken og samtalen,og det at vi har en fælles kulturarv.Alle kan tage på højskole, og vi har al-le sammen lov til at synge i højskole-sangbogen, vi har alle sammen enfælles baggrund, uanset hvor vi kom-mer fra. Jeg er stolt af, at der er pladstil alle. Det er enormt vigtigt, at manfår flere perspektiver på sit liv.

Få nyt perspektivTil unge, som i dag overvejer et op-

hold på en højskole, kan Anna LouiseThranæs uden tvivl anbefale at tageaf sted.

– Jeg synes, at det sætter et andetperspektiv på ens liv. Man møder enmasse mennesker, som man måskeikke havde regnet med at møde. Manfår en masse udfordringer, man må-ske ikke havde regnet med, og manbliver mødt af nogle synspunkter,man ikke selv lige havde og ikke ligehavde regnet med at møde. På denmåde giver det mulighed for at kiggepå, hvor man selv står i livet. Det kangive en rigtig god ballast i livet.

Hun tilføjer, at det ikke er blevetnemmere for unge i dag at finde udaf, hvad man skal, og i hvilken ret-ning man skal gå.

Derfor kommer det på ingen mådeskidt igen, alt det man får ud af ethøjskoleophold, synes Anna LouiseThranæs. Hvis man er en af de nyehøjskoleelever, som skal begynde påen højskole til det nye år, har AnnaLouise Thranæs et godt råd med påvejen.

– Nyd det, og nyd det bevidst. Jegved godt, at det er enormt svært, fornår man er i det, så tænker man ikkesådan, og det er jo også det, som erfantastik ved det. Det er så privilege-ret at få et højskoleophold, hvor manbare kan tage imod af viden, kultur,socialt, og af foredrag og fest, oghvad der nu må være som følger medet ophold. Så det er bare at nyde det,og så suge til.

Anna LouiseThranæs var

elev på Askov Højskoles

journalistlinje iefteråret 1992,og det ophold

gav hende et nytperspektiv på

sig selv oglivet. Og det

opfordrer hunkraftigt til, at

man husker atnyde, når man er

på højskole.

Højskolener både din

og min

Af Julie S. E. Jakobsgaard

»Højskolen harogså ændretmig sommenneske.

Anna LouiseThranæs,

elev på AskovHøjskole i 1992

Tidligere sportsjournalist på TV2 sporten Anna Louise Thranæs tilbragte et par af sine ungdomsår

på en højskole. Gymnastikhøjskolen i Ollerup på Fynog Askov Højskole har gjort hende til den,

hun er i dag, og hun ville ikkevære opholdene foruden.

søndag 9. december 2012 HØJSKOLE-LIV 15

I 1994 gik Jacob Tingleff sammenmed over 70 andre elever om bord

på Den Sønderjyske Højskole for Mu-sik og Teater i Løgumkloster. Hanhavde valgt den Sønderjyske Højsko-le for at blive en bedre skuespiller,men han fandt hurtigt ud af, at hanskulle noget andet med sit liv.

Han lærte, at han gerne ville værestand-upper og leve af sine idéer.

På højskolen fik han mulighed forat udforske sine evner indenforstand-up, og han optrådte til flerecafé-aftener. De aftener bliver ogsåfremhævet som noget af det bedstefra hans tid på højskolen.

– Det bedste minde fra min højsko-le tid må være café-aftenerne medåben scene, hvor alle kunne spille,synge eller for mit vedkommende la-ve stand-up foran et publikum, der ihøj grad bakkede op om ens projekt,siger han.

Udover at blive bedre til stand-upog skuespil snusede Jacob Tingleffogså til de grundlæggende redskaberinden for historiefortælling.

Så udover at være en sjov mandfungerer Jacob Tingleff i dag også

som manuskriptforfatter til såvelfilm som TV.

Miljøet var noget særligtJacob Tingleff er klar i mælet, når dethandler om, hvad højskolen har givetham. Han fremhæver specielt miljøetpå den Sønderjyske Højskole.

– Det rummelige og kreative miljøhar helt klart bidraget til min tro på,at det er okay at fejle, når blot mantager ved lære af sine svipsere og ik-ke giver op.

Jacob Tingleffs opfordring til unge,der overvejer at tage på højskole, erda også klar.

– Gør det. Den tolerante og opmun-trende atmosfære på skolen havde gi-vet mig en følelse af, at jeg kunne gø-re og blive hvad som helst. Ret naivt,fandt jeg senere ud af – men da denhårde verden uden for havde banketlidt fornuft i hovedet på mig, var derstadig masser af gode minder ogmentalt overskud tilbage, lyder detfra Jacob Tingleff.

Da Ghita Nørby var 19 år, blev huntvunget på højskole af sine foræl-

dre.I begyndelsen havde hun slet ikke

lyst. Det virkede skræmmende forden unge kvinde at skulle rejse til etukendt sted, hvor hverken mor ellerfar kunne hjælpe hende. Men trodsfrygten gennemførte den unge GhitaNørby højskoleopholdet, og hun er idag sine forældre evigt taknemmeli-ge.

– Jeg troede, jeg blev forvist hjem-mefra. Jeg kunne slet ikke holde detud. Men da jeg kom derud på AskovHøjskole, stoppede frygten. Jeg el-sker mine forældre for det den dag idag.

Den nu 77-årige kongelige og folke-kære skuespiller lægger ikke skjul på,hvor taknemmelig hun er for højsko-len og sine forældres beslutning.

– Det var den største gave, de no-gensinde har givet mig og nogensin-de kommer til at give.

En skole i livetFor Ghita Nørby var højskolen ikkebare en kompetencegivende oplevel-se, men en skole i livet. Det var her,hun lærte at være opmærksom på sigselv og livet. Det var her, hun lærte attænke over tingene, og hendes tid påhøjskolen er i dag stadig det solidefundament, som hendes person byg-ger på.

– Det gjorde mig til et kommende

menneske. Det danner fundamentetunder mig. Det er uvurderligt, sigerhun.

Derfor bliver hun bekymret, nårhun hører, at færre og færre unge ta-ger et højskoleophold.

– Tag dog på højskole og lær lidtom tilværelsen, inden du haster denaf sted i computere og en verden, derer sindssyg. Så lær dog at synge nog-le sange og vær sammen med nogletotalt andre mennesker, end du ervant til at se. Et højskoleophold er såværdifuldt, at det slet ikke kan be-skrives, lyder det fra Ghita Nørby.

Tag dog på højskoleSkuespilleren Ghita Nørby gik på Askov Højskole i 1953, og det

skulle vise sig at forme den folkekære skuespillerindes liv.

Af Henrik Eriksen

– Tag dog på højskole, opfordrer Ghita Nørby,der som 19-årig blev sendt på Askov Højskole.Og selv om det var skræmmende i starten, komhun til at elske sine forældre for det. Arkivfoto

Det erokay

at fejleStand-upperen Jacob

Tingleffs højskoleopholdbegyndte med en drøm om

at blive skuespiller, menudviklede sig til en

dannelsesrejse, hvor hanlærte sig selv at kende.

Af Henrik Eriksen

Selv om verdenbankede fornuftind i hovedet påJacob Tingleff,havde han stadigmasser afminder ogmentalt over-skud tilbageefter sit opholdpå højskolen.

Jacob Tingleff■ Født 1972.■ Standup-komiker ogmanuskript-forfatter på blandtandet »Langt fraLas Vegas«, »DetVildeste Westen«,»Gintbergs storeaften«, »Er duskidt, skat?«,»Ugen der Gak«og »Get Ahead«. ■ Han hardesuden skrevetmanuskriptet til»Far til fire – påhjemmebane«.■ Jacob Tingleffer uddannetMaster in Script-writing fra DenDanske Filmskolei 2011.

anet

mai

.com

Medvirkende: Margrethe Vestager, Martin Lidegaard,

Uffe Elbæk, Morten Østergaard, Manu Sareen,

Christian Friis Bach, Marianne Jelved m.fl.

/ arr. Ry Højskole/De Radikale.

Uge 26

Uge 27

Uge 30

Krop, fortælling og humor,

Pilgrimsvandringer, Argentinsk tango,

Skriv så det fænger, Lykken er …

Rytmisk kor, Sangskrivning, Sang dans og spil,

Jazz, Rock og pop, Soul reggae og motown.

(børn over 10 år)

Natursafari, Musik, Teater,

Ridning på islandske heste,

Keramisk værksted.

Uge 28

Uge 31

Friluft, Kano, Musik, Leg, Fantasi, Mad,

Teater, Bevægelse, Kreativitet, Overlevelse.

Ry–Granada, med kunst, kultur,

sprog, historie og gastronomi.

Uge 37–38

WWW.RYHOJSKOLE.DK

læs mere om sommerkurserne på

Menuen står også på rester

16 HØJSKOLE-LIV søndag 9. december 2012

Madspild på højskolerne kan gåhen og blive en dyr affære, hvis

man ikke passer på og er opmærk-som på at undgå at smide mad ud.

På Rødding Højskole betyder det,at køkkenleder Henrik Boysen er me-get opmærksom, når han køber madind, og han sørger for, at fryserum-met altid er fyldt ordentligt op.

Men genbrug af mad er også vigtigti køkkenlederens bestræbelser på atundgå spild af brugbar mad.

– Det mad, vi får tilovers, udnyttervi på den bedste måde, uden at detkommer til at virke som triste madre-ster. Steger vi en steg eller koger enhamburgerryg til aftensmaden, så la-ver vi rigeligt, så det kan genbrugessom madrester til dagen efter, sigerHenrik Boysen.

Han har ansvaret for, at madspildetpå Rødding Højskole bliver så småtsom muligt. Han har været ansat i toår på Rødding Højskole, og han sør-ger for, at der bliver købt ind, at ma-den kan genbruges i en ny lækker ret,og at depoterne hverken er overfyld-te eller tomme.

– Som alle andre steder er vi jo ogsåbundet op på økonomi, for højskoler-ne er ikke dem, der har flest penge til

kosten. Så det er jo også en faktor,man skal tage højde for, når man kø-ber ind, siger Henrik Boysen.

I dag har mange højskoler økono-miske problemer, så det kan godt væ-re klogt at sparer på madudgifterne.

– Al det mad, vi smider ud, er jo og-så en form for penge, siger HenrikBoysen.

Lækre madresterPå dagen, hvor de nye elever ankom-mer til højskolen, bruger Henrik Boy-sen god tid på at forklare dem sko-lens grundprincipper om mad ogmadpolitik.

– Jeg fortæller eleverne om voreskostpolitik, som er økologisk, og atmadrester ikke nødvendigvis behø-ver at se ud som den kedelige kartof-felmos fra dagen før. Madrester kansagtens tilberedes på en god og læk-ker måde, siger Henrik Boysen.

Køkkenlederen synes, at eleverneer gode til at tage ansvar for, at min-dre mad skal gå til spilde.

– Det kan vi se, når vi rydder op ef-ter dem, for vores affaldssække er ik-ke så fyldte, som de kunne være. Jegsynes, at de er gode til at vise råvarer-ne og maden respekt.

På Rødding Højskole gør køkkenet sig umage forat undgå madspild, så rester er en del af menuen.

Af Jonas SkjøttHenrik Boysen, er kok og køkkenleder på Rødding Højskole. Han sørgerblandt andet for, at madresterne bliver genbrugt i nye, lækre retter.

Kostpolitikpå RøddingHøjskole■ ■ RøddingHøjskole brugerøkologiske råvarer.■ Maden, someleverne får serveret,koster 46 kroner pr. dag.■ I øjeblikket gårder 50 elever påhøjskolen.■ Mad, der ikkegenbruges, rygeri skraldespandenog bliver kørt tilforbrændingen.■ Højskolen sætterstor fokus på, ateleverne skal spisesundt og værefysiske aktive.

På Askov Højskole får du hjælp tilat komme ind på dit drømmestudie.Læs mere på www.askov-hojskole.dk

Vil du være journalist?

Vil du lave film?

Vil du være forfatter?

Askov Højskole

- Så er Askov det bedste sted at starte...80 % af vores elever kom ind på journaliststudiet

Rude Strand Højskole:Det vrimlermed pensionister på Rude StrandHøjskole, hvilket afspejler sig i ma-den. Den ugentlige madplan er præ-get af det traditionelle danske køk-ken med blandt andet fiskefrikadel-ler, persillesovs og den faste »sødesøndag«, hvor køkkenet blandt andetserverer karamelrand og svesketrifli.

Mandags morgenmaden, der blevnydt med udsigt over Kattegat, be-stod da også af den klassiske havre-grød og øllebrød af bedste kvalitet.Begge får topkarakterer for især kon-sistensen, som var blød og dog afslø-rede, hvilke råvarer der var brugt.

Økologiske surmælksprodukter,frisk frugt og nybagte boller med gu-lerodsstykker stod også til rådighedpå morgenbuffeten.

Det synes kursisterne: Mandag erugekursets sidste dag, og kursisternebenytter denne sidste morgenmad tilat takke køkkenet med stående klap-salver. Tilfredsheden kommer da og-så til udtryk, da en ældre herre undermorgensamlingen hvisker til os:

»I kan bare skrive blomstrende ven-dinger om maden. Det kan I godt til-lade jer!«.

Morgenmad med havudsigt

Testrup Højskole: Klokken 12.30præsenterer køkkenchefen og kokke-eleven dagens frokost, der er anrettetpå store fade på bordene i spisesalen.Det er vegetardag på Testrup, og da-gens menu er kikærtepaté, aubergi-necreme, hjemmebagte grovflutes ogflere forskellige salater. Alt er tilbe-redt uden smør, fløde, fedt og olie.

Fadene bugner af flotte farver ogformer, der får maden til at virke ind-bydende. Smagene er mindst ligesåvarierede, fordi kokkene mener, deter deres vigtigste opgave at finde ba-lancen mellem surt/sødt, salt og bit-tert. Køkkenchefen fortæller:

– Vi vægter værdi i maden, og detgør vi ved at handle lokalt.

Odder Højskole: Mørket har sænketsig over Odder Højskole og aftens-buffeten er stillet frem. På menuen erder barbecuekylling med fuldkorns-ris, spinatflutes og en blandet salat afagurker, gulerødder og peanuts i chi-limarinade.

Umiddelbart ser barbecuesaucensbrune farve blandet med bløde pe-berfrugter ikke særligt indbydendeud, men smagen ændrer indtrykket.For her er masser af smag. Risene sik-rer mæthed og giver resten af rettenmulighed for at kræse for de øvrigesanser. Salaten komplimenterer denkrydrede smag fra kyllingens marina-de og fører tankerne mod Østens ori-entalske præg.

Det synes eleverne: »Madens smagafhænger meget af køkkenets humør,men der er altid noget til alle mun-de«, forklarer en rygende pige vedskolens indgang.

En anden pige i spisesalen siger: »Idag er der specielt god mad, for da-gens køkkenansvarlige har også ar-bejdet på Michelin-restaurant«.

Dansk højskolemad er ikke så ringe endda

Højskolernesstramme

madbudgeter en dagligudfordring

for kokkene. Vi har

bedømtdagens trevigtigste

måltider påtre forskelligehøjskoler ud

fra smag,udseende ogkonsistens.

Af Mathias GramChristensen

og Tenna Brink Kruse

Det synes eleverne: »Jeg tænkte påmaden, da jeg skulle vælge. Jeg troe-de ikke, man kunne have så højestandarder på en højskole!«, fortælleren skrivelinjeelev, der denne dag harkøkkentjans.

En norsk elev er af samme opfattel-se: »Det er god vegetar mad. Det gi-ver mig inspiration og overraskermig«.

Barbecuekylling med fuldkornsris,spinatflues og en blandet salat giverOdder Højskole fem ud af sekshøjskolesangbøger.

Spicy aftensmad

Kikærtepaté,auberginecreme,grovflutes ogsalater somdagens vegetar-frokost giverTestrup Højskoleseks ud af seks højskole-sangbøger.

Højskolefrokost når nye højder

søndag 9. december 2012 HØJSKOLE-LIV 17

18 HØJSKOLE-LIV søndag 9. december 2012

Studieture på højskolerne er med til atskabe et stærkt sammenhold mellem

eleverne og udvide deres horisont.For Sønderborg Idrætshøjskole er målet

med en tur til Miami tosidigt: Eleverne kanafprøve deres sportsgrene i praksis, ogden giver eleverne et indblik i amerikanskkultur. I Miami var der mulighed for at op-

leve stemningen til en college footballkamp. Eleverne prøvede også kræfter medde amerikanske sportsgrene, og de fik og-så mulighed for at afprøve deres linjefag.Blandt andet spillede beachvolleylinjenbeachvolley på stranden, mens surfernevar på en kabelpark, og eleverne på sej-ladslinjen fik amerikansk sus i sejlene.Dog handlede turen ikke kun om sport, forder var også rig mulighed for at hygge sig ifritiden. Shopping i Miami var en favorit,

og det amerikanske natteliv blev også ud-forsket. Selvom der var omkring 110 per-soner fra Sønderborg Højskole med på tu-ren, var der stadig tid til at skabe den godehøjskolestemning, og sammenholdet blevstyrket.

Af sted med fagetSønderborg Idrætshøjskole er ikke deneneste højskole, som tilbyder studieturetil udlandet.

Jaruplund Højskole tilbyder ture til Ne-braska, Færøerne, Island, Grønland ogEgypten.

Rødding Højskole tilbyder også studie-ture på deres forskellige linjefag. Her erdet igen muligt for eleverne at afprøve alden viden de har tilegnet sig i praksis. Po-litisk Perspektiv tager på roadtrip til USA’ssydstater, Journalistik og Mellemøsten ta-ger til Israel og Palæstina, og Design og In-novation tager til London.

Studieture til udlandet styrker sammenholdetAf Katja Haar og Sofie Østergaard Buch

Kulden har for alvor fået ram påAskov Højskoles værelsesgange,

der står rungende menneskeforladte.I et af elevhusene, Hvide Hus, høresdog med jævne mellemrum en pus-len gennem værelsesdørenes tyndeafskærmning.

En af de døre fører ind til værelse12. Her arbejder Christina GaardeHansen, værelsets eneherskerinde,med at få afrundet den artikel, hun eri gang med at skrive. Det er rart atkunne lukke sig inde, fortæller hun,for så har hun plads til at fordybe sig:

– Jeg har brug for at vide, at jeg haret sted, hvor jeg ikke bliver forstyrretog kan sætte mig til at arbejde.

Christina, der er 21, går på højsko-lens journalistlinje, der forberederansøgere til journalisthøjskolen, oghun er her for at lære.

– Jeg føler, jeg har været det socialeaf højskolen igennem. Jeg har væretpå efterskole og højskole før, så det

har været en befrielse for mig at havelidt privatliv.

Og hun føler, at valget bliver re-spekteret, selvom det også betyder,at hun bliver lidt mere »asocial«, endhun normalt er.

Tætte venskaber i små rumHos Christinas genbo er situationenderimod en anden.

Bag døren med det lyserøde glim-merskilt med navnene »Emma« og»Julie« i bogstavudklip fra diversemagasiner, møder man ikke bare toværelseskammerater, men også totætte veninder. Ud over at sove i sam-me rum følges pigerne til spisesalenog undervisningen, og de ser filmsammen om aftenen, men fortæller,at der også er plads til alenetid.

– Jeg synes, at vi er ret gode til atacceptere, at selvom vi bor sammen,har vi brug for privatliv. Vi kan godtsige »Jeg har lige brug for at være ale-

ne i en time, kan du lige finde på no-get andet at lave imens«, fortæller Ju-lie Jakobsgaard, 20 år.

– Men når man er taget på højskole,kan man heller ikke bare sidde på væ-relset. Man skal deltage i noget soci-alt.

På trods af, at Christina og Julie harhelt forskellige behov med hensyn tilprivatliv, har de samme svar, da debliver spurgt, hvad de har med hjem-mefra, som giver dem tryghed. Juliekan kun komme på en ting:

– Min telefon. Det er dejligt, at jeghar mulighed for at kontakte folk,hvis jeg savner dem. Men jeg har ikkeen decideret ting, som jeg finderfrem og græder over, når jeg savner.

Christina peger også straks på sintelefon, da hun bliver spurgt:

– Vi lever jo i en verden, hvor vi kanringe trygheden op. Det er dejligt atkunne ringe til min kæreste, når jeghar lyst.

Plads til privatliv Højskoler er kendt for et meget socialt miljø, men der er plads til et privatliv.

Respekt og klare aftaler er med til at gøre det muligt, fortæller Christina og Julie fra Askov Højskole.

Af Tenna Brink Kruse

Christina Gaarde Hansen nyder at trækkesig tilbage på sit værelse, hvis hun foreksempel skal arbejde med en opgave. Så er uforstyrrethed vigtigt.

Julie Jakobsgaard bor på et tomandsværelse, og nårbehovet for alenetid opstår, beder hun sin værelses-kammerat om lige at finde et andet sted at være. Og det går.

værdige jævnaldrende. Når vi holderoutro-fest i slutningen af semesteret,og man kigger ud på dansegulvet ogser spastikere, der bliver båret rundtog stage-diver, så står man og bliverhelt stolt over at være en del af det,siger Max Kirkeby.

Farvel med noget størreNår Kristian Vang Juul forlader skoleni denne måned, tager han større soli-daritet, rummelighed og åbenhedmed sig. For som han selv siger, så ersolidaritet og villighed til at gå påkompromis nøgleord, når man går påEgmont Højskolen.

For Jacob Riis Nielsen ligger afske-den med Egmont længere ude i frem-tiden. Han skal fortsætte endnu halv-andet år på skolen.

– Jeg tænker ikke på at skulle hjem.Jeg vil faktisk helst ikke tænke på det.

Ikantinen på Egmont Højskolener der ikke seks, men tre stoleom et bord. For hvor de sidstetre stole skulle stå, er der gjortplads til kørestole. Egmont Høj-

skolen er nemlig et tilbud til eleverbåde med og uden fysiske eller men-tale handicap, og de udlever højsko-lelivet på lige fod. Om bordene sidderman side om side, uanset om manhar hjul på sin stol eller ej.

For Jacob Riis Nielsen på 19, der erspastisk lammet og elev på adventu-re-linjen, har opholdet på højskolenhar været et vendepunkt. Men startenvar ikke uden bekymringer. Før hav-de han kun gået i almindelig folke-skole, og i 10. klasse blev han anbefa-let et ophold på Egmont Højskolen.Efter det første besøg på skolen syn-tes han, at stedet ikke var noget forham. De mange kørestolsbrugere varovervældende, fordi han aldrig selvhar set sig som handicappet. Han be-sluttede sig alligevel for at starte påskolen, hvor han nu går på 2. seme-ster.

– Efter en uge eller to begyndte detvirkelig at blive fedt at være her, forman lærte så mange nye menneskerat kende. Jeg havde slet ikke tænkt, atjeg skulle være så meget sammenmed de handicappede, men det er jovildt livsbekræftende, siger han

En særlig stemningIfølge Max Kirkeby, der blandt andetunderviser i musik på højskolen, ska-ber den alternative elevsammensæt-ning en helt særlig stemning:

– Hele elevflokken er indstillede på,at der skal hjælpes og støttes op. Mankommer, fordi man gerne vil give no-get til andre. Når der er 180 af den ty-pe mennesker, der er klar til at hjæl-

pe, give noget af sig selv og have tål-modighed, tolerance og solidaritet,så kommer der en helt særlig energi,som man virkelig kan mærke på ste-det, siger han.

Eleverne uden funktionsnedsættel-ser ansættes af de handicappede ele-ver som assistenter, der sørger for, athverdagen glider problemfrit for alle.Kristian Vang Juul på 21, der er elevpå Vandsportslinjen og assistent forJacob Riis Nielsen, begyndte oprinde-ligt på skolen for at optjene point, såhan kunne komme ind på fysiotera-peut-uddannelsen:

– Jeg tænkte, at jeg bare lige skulleop på skolen et semester, score pointog så videre med min uddannelse,men jeg er virkelig blevet glad for atvære her. Jeg har fået oplevelser ogvenskaber ud af det, som jeg slet ikkelige havde set komme, siger han.

Hverdagen på Egmont er ikke me-get anderledes end hverdagen på an-dre højskoler. I timerne er der ansathjælpelærere, der overtager assisten-ternes arbejde, så undervisningenbliver så almindelig som muligt. Selv-om assistenterne har fri i timerne,skal man altid være villig til at hjælpesine kammerater.

– Sidste semester havde jeg idræt,og der skulle vi tit give en hånd med.Man skal være villig til at gå på kom-promis med spillet, så alle kan væremed. Man bliver nødt til at stoppe ogtænke over, hvordan alle kan væremed. Man tvinges til at tænke ud afboksen, siger Kristian Vang.

Det, at alle har lige muligheder i un-dervisningen, giver ifølge Max Kirke-by et kæmpe boost blandt mange afde handicappede elever:

– Mange kommer fra skoler og insti-tutioner for handicappede og har kunhaft pædagoger omkring sig. Når deså begynder her, hvor elevflokken erblandet, kommer de til at omgås lige-

Egmont Højskolen er for både elever med og uden fysiske eller mentalehandicap, og de udlever højskolelivet på lige fod.

Af Mathias Gram og Røskva Würtz

FAKTA■ På Egmont Højskolen er der 140-160 elever, hvoraf 25-30 elever harbrug for personlig hjælp. Disse eleverkaldes »borgere« og deres ansatte»assistenter«.■ Borgerne ansætter en til treassistenter, som tager med på højskoleog hjælper med at komme i bad, spise,gøre rent, shoppe, gå i biografen – altsammen udenfor undervisningstiden.■ Som borger har man mulighed forat afprøve eller dygtiggøre sig i ar-bejdslederopgaven med løbendevejledning og tilbud om undervisning.■ Som assistent får man et lønnet jobkombineret med et højskoleophold.Ud af lønnen betaler man højskole-opholdet.

Alle er på lige fodogså dem på hjul

søndag 9. december 2012 HØJSKOLE-LIV 19

sammenhæng, som de rentfaktisk kunne komme udfor i virkeligheden på etvirkeligt arbejde og så be-dømme deres evner til detarbejde, siger han.

Præget af Grundtvig Forstanderne på de ti syd –og sønderjyske højskolerbruger som sådan ikke N. F.S. Grundtvig til så meget idag.

Nogle af dem bruger hamikke til andet end salmernetil morgensang. Andre bru-ger noget af ham i deresageren, men det er dog ik-ke noget, de som sådantænker over i hverdagen.Andre bruger det fra hanstekster, som de synes, dekan bruge i deres positionsom højskoleforstander.

De er dog alle stort setenige om, at højskolen sta-dig bærer præg af dengrundtvigianske tanke. Derer stadig mange værdier,som højskolen værner om idag, som Grundtvig varmed til at indføre.

Ånd og håndHøjskoleforstanderen anno2012 kan deles op i to kate-gorier: Der er den admini-strative og den åndelige.

Den administrative ergod til alt, hvad der harmed budgetter og strategi-er at gøre, og han er megetpraktisk omkring det atstyre skolen.

Han lægger meget vægtpå, at netop det skal være iorden, for det afhænger he-le skolens eksistens af.

Den åndelige går mere opi at være en del af fælles-skabet.

Han vil gerne være medtil at tager hånd om opga-ven med at undervise, løfteeleverne og sørge for, at deudvikler sig. Han læggermeget vægt på det, da deter et af kerneprincippernepå højskolen.

Alle er både ogMen der er jo ingen for-stander, som er enten eller.Han har begge sider i sig,spørgsmålet er bare, hvil-ken en der vejer mest hosden enkelte.

Det ene er heller ikkebedre end det andet.Tværtimod. For en forstan-der skal kunne begge dele,hvis højskoleprojektet skallykkes, hvilket i bund oggrund er den moderne høj-skoleforstanders mål.

Den moderne højskole-forstander er 47,8 år og

n mand. Han er gift og borpå skolen sammen med sinfamilie. Hans kone arbejdersandsynligvis også på sko-len. De har alle fag, som errelateret til skolens linjerså som teater, filosofi ogjournalistik .

Nogle er helt nye og er li-ge tiltrådt her i november2012, imens andre har væ-ret i stillingen i 11 år.

Forstander sørger for, atskolen hænger sammen –økonomisk og som ar-bejdsplads. Han skal un-dervis, holde foredrag,skrive kronikker, lave PRfor sin skole og så videre.

Spørger man ham selv,vil han sige, at hans for-nemmeste opgave er at fåfolk omkring ham til at lyk-kes og arbejde sammen.Han er højskolens ansigtikke bare udad, men ogsåinden for skolens rammer.Han er den, offentlighedenkan henvende sig til og enfaderskikkelse for elever-ne, som de altid kan kom-me til.

Ti modellerBilledet af den moderneforstander er lavet ud frade ti forstandere for høj-skoler i Syd – og Sønderjyl-land.

De er mellem 37 og 60 år,har flere forskellige job oguddannelser bag sig, før dekom ind i højskolemiljøet.Teaterleder, gymnasielæ-rer, friskolelærer, slagter ogjournalist er blot nogle. Enting, som han synes særligtgodt om ved højskolen, erdens læringsform. Det ikkeat skulle give eleverne ka-rakterer, mener han, giverdem muligheden for en nychance, en ny start og enny mulighed for at udviklede fantastiske evner, somhver enkel har. Peter Buhr-mann, der er forstander påHøjskolen Østersøen i Aa-benraa, mener, at karakter-givning og eksamener, somde ser ud i dag, burde tagesvæk fra skolesystemet.

– Ved eksamenen får dunogen til at fortælle dig,hvor god du er, og hvormeget du er værd, men ensådan situation vil du jo al-drig komme ud for i virke-lighedens verden. Man bur-de i stedet sætte folk i en

Den moderneforstander eren blæksprutteHøjskoleforstandere i Syd - og Sønder-jylland spænder vidt, men har alligevelmange fællestræk. Vi tegner portrættet afhøjskoleforstanderen anno 2012.

Af Sofie Helene Grue

HØJSKOLEHJEM Når elever flytter på højskole, indretter de deres værelsesom deres hjem. Det kommer der meget forskelligeresultater ud af. Vi har set nærmere på elevernes værelser.

Af Emma Kirketerp og Røskva Würtz

både forår og efterår. Det betyder, atder i dag er rigtig mange gamle ele-ver, der føler sig knyttet til Testrup.En lille del af de elever har været såheldige at få en plads på gulvet, i vin-dueskarmen eller på en stol her i fo-redragssalen.

– I denne efterårsweekend skal visamle energien og dyrke det nære.

Jørgen Carlsen ser ud over fore-dragssalen, hvor nikkende hovederog store smil møder hans varme blik.

Elevforeningen består af gamle ele-ver og har i år fejret 100 års jubilæ-um. Der er omkring 1500 medlem-mer, som har mulighed for at deltagei de arrangementer, elevforeningenlaver for os.

Nu er det Astrid Marie Hansen, derindtager talerstolen. Hun er formandfor bestyrelsen og har sammen medde andre bestyrelsesmedlemmer læn-ge arbejdet på at gøre denne week-

Den gamle foredragssal erfyldt til randen. Fyldtmed grin og minder. Fyldtmed velkendte og nye an-sigter. Der er et virvar af

samtaler, der flyver rundt i luften, ogmest af alt ender som larm.

Men det gør ikke noget. For i minene hånd holder jeg min venindes, ogi den anden hånd ligger den lille blåsangbog. Jeg er hjemme. Jeg er på Te-strup Højskole, og jeg er klar til gam-mel-elev-weekend.

Testrup Højskole er fra 1866, hvil-ket gør den til en af Danmarks ældstehøjskoler. Den har haft mange år til atøve sig i at være højskole, og den erblevet så dygtig til det, at den selv ien økonomisk krise har ventelister.

Der er plads til omkring 125 eleverpå de lange kurser, der finder sted

end til noget særligt for alle os her iforedragssalen. Hun gennemgår heleprogrammet fra fredag til søndag, såvi næsten ikke kan vente med at kom-me i gang, med alle de aktiviteter dehar fundet på.

– Da jeg gik her, troede jeg, at selveopholdet var den store oplevelse.Men jeg kan nærmest intet huske fraden tid, for jeg har fået så mange op-levelser og skabt så mange nye min-der her. At være gammel elev ermindst lige så fedt som at være nu-værende elev. Det opdager man bareførst, når det er slut, fortæller Astrid.

Astrid har ret: Sammenholdet påtværs af årgangene er ikke til at skju-le. Men sådan havde det ikke væretuden elevforeningen. Tre gange omåret arrangerer de weekender for os,og hver sommer holdes der en ugeskursus med linjefag og workshops,fest og farver. En uge der bare hand-

ler om at være sammen og skabe nyehøjskoleminder.

Et par af de nuværende elever sæt-ter et sjovt PowerPoint-show i gangfor at byde os velkommen tilbage tilskolen.

Det bedste af altingJeg sætter mig på skødet af min kære-ste. Han gik på elevholdet lige førmig, og vi mødte hinanden for førstegang for præcis et år siden, da hanvar til gammel-elev-weekend midt imit højskoleophold.

Det går pludselig op for mig, hvormange af mine bedste venner, der erher i foredragssalen.

Jeg har det største netværk, de bed-ste venner og endda en kæreste ligeher i rummet. De er alle sammengamle elever fra Testrup Højskole, ogfremtiden ser lys ud, for der kommerkun flere og flere til.

Der er traditionfor at hugge sitnavn ind i murenden sidste dag,inden højskole-opholdet slutter.På den måde vilman altid værelidt på TestrupHøjskole.

En gang højskoleelevaltid højskoleelev

Det er svært at slippe højskolen, og det var det også for Christina. Men så findes der weekender og fester for gamle elever. Og noget hænger jo altid ved.

Af Christina Gaarde Hansen

Livetbagefter■ De fleste høj-skoler har en elev-forening, der isamarbejde medhøjskolen inviterertil gamle-elev-weekender, storefester og elev-møder. På Røns-hoved Højskolearrangerer elev-foreningen volley-og yoga-weekend ibegyndelsen afmarts og et stortelevmøde sidsteweekend i oktober.■ Mange højsko-ler skriver også etårsskrift, der bliversendt ud til med-lemmer af elevfor-eningen, så manbliver opdateret i,hvad der rører sig. ■ Rødding Høj-skoles elevforeningforsøger at arbejdemed et generelttema for indholdeti årsskriftet. Så erder noget at sefrem til, når års-skriftet dumperind i postkassensidst på året. ■ Nogle elev-foreninger, somfor eksempelAskov Lærlinge,har oprettet enstøttefond, hvorman kan søgestøtte til sithøjskoleophold.

20 HØJSKOLE-LIV søndag 9. december 2012