fattigdom i velfærdsstaten

32
Peder J. Pedersen Fattigdom i velfærdsstaten Temaer: Økonomisk/indkomst defineret – eller bredere mål for manglende udfoldelsesmuligheder? Fattigdomsgrænse, absolut eller relativ? Indkomstbegreber: markedsindkomst, bruttoindkomst, disponibel indkomst Indkomstenheden – ækvivalensskala justering – stordriftsfordele A A R H U S U N I V E R S I T E T Institut for Økonomi

Upload: wyome

Post on 19-Mar-2016

26 views

Category:

Documents


1 download

DESCRIPTION

Fattigdom i velfærdsstaten. Temaer: Økonomisk/indkomst defineret – eller bredere mål for manglende udfoldelsesmuligheder? Fattigdomsgrænse, absolut eller relativ? Indkomstbegreber: markedsindkomst, bruttoindkomst, disponibel indkomst - PowerPoint PPT Presentation

TRANSCRIPT

Page 1: Fattigdom i velfærdsstaten

Peder J. Pedersen

Fattigdom i velfærdsstaten

Temaer:

Økonomisk/indkomst defineret – eller bredere mål for manglende udfoldelsesmuligheder?

Fattigdomsgrænse, absolut eller relativ? Indkomstbegreber: markedsindkomst, bruttoindkomst, disponibel

indkomst Indkomstenheden – ækvivalensskala justering – stordriftsfordele

A A R H U S U N I V E R S I T E T

Institut for Økonomi

Page 2: Fattigdom i velfærdsstaten

Peder J. Pedersen

Fattigdom i velfærdsstaten

Fattigdomsandel/risiko/incidens, entry, exit, varighed, recurrence

Særlige fokusområder Indvandrere og flygtninge fra ikke-vestlige lande Børnefattigdom

Arbejdsmarkedet som ”omdrejningspunkt” ”Fattig på markedsindkomst” – afhængighed af overførselsindkomster –

omfang/varighed Ingen forsikring/ydelse kan ”slå” et job!

Indkomstmobilitet

A A R H U S U N I V E R S I T E T

Institut for Økonomi

Page 3: Fattigdom i velfærdsstaten

Peder J. Pedersen

A A R H U S U N I V E R S I T E T

Institut for Økonomi

Page 4: Fattigdom i velfærdsstaten

Peder J. Pedersen

A A R H U S U N I V E R S I T E T

Institut for Økonomi

Page 5: Fattigdom i velfærdsstaten

Peder J. Pedersen

Fattigdom i velfærdsstaten

Økonomisk definition – eller bredere? ”Deprivation” – begrænsning på udfoldelsesmuligheder udover

mangel på penge Eks spørgsmål i ECHP:

Ability to make ends meet? Afford replacing worn-out furniture? Having friends or family visit at least once a month? Etc, etc

Bredere mål giver aggregerings/indeks problemer

A A R H U S U N I V E R S I T E T

Institut for Økonomi

Page 6: Fattigdom i velfærdsstaten

Peder J. Pedersen

Fattigdom i velfærdsstaten

Absolut fattigdomsgrænse USA – politisk fastlagt og reguleret (inflation? Real regulering?)

Minimumsbudget, laveste offentlige ydelse eller? Relativ fattigdomsgrænse, valg af afskæringspunkt,

50/60 procent af median i fordelingen af (nærmere defineret) indkomst

Ulighedsmål eller fattigdomsmål?

A A R H U S U N I V E R S I T E T

Institut for Økonomi

Page 7: Fattigdom i velfærdsstaten

Peder J. Pedersen

A A R H U S U N I V E R S I T E T

Institut for Økonomi

Fattigdom i velfærdsstaten Relativ fattigdom

Page 8: Fattigdom i velfærdsstaten

Peder J. Pedersen

A A R H U S U N I V E R S I T E T

Institut for Økonomi

Fattigdom i velfærdsstaten (Vismandsrapporten E06)

Page 9: Fattigdom i velfærdsstaten

Peder J. Pedersen

Fattigdom i velfærdsstaten

Very preliminaryApril 18, 2010

   A Panel Study of Immigrant Poverty Dynamics –

Denmark, 1984 – 2007.

 Peder J. Pedersen

School of Economics and Management, Aarhus University and IZA, Bonn

A A R H U S U N I V E R S I T E T

Institut for Økonomi

Page 10: Fattigdom i velfærdsstaten

Peder J. Pedersen

Fattigdom i velfærdsstatenFattigdomsandel, 60 procent af median

A A R H U S U N I V E R S I T E T

Institut for Økonomi

Page 11: Fattigdom i velfærdsstaten

Peder J. Pedersen

Fattigdom i velfærdsstatenFattigdomsandel, 60 procent af median

A A R H U S U N I V E R S I T E T

Institut for Økonomi

Page 12: Fattigdom i velfærdsstaten

Peder J. Pedersen

Fattigdom i velfærdsstatenEntry rate til status< 60 pct af medianen

A A R H U S U N I V E R S I T E T

Institut for Økonomi

0.000

0.020

0.040

0.060

0.080

0.100

0.120

0.140

0.160

0.180

0.200

Danes Western immig. Non-Western immig.

Page 13: Fattigdom i velfærdsstaten

Peder J. Pedersen

Fattigdom i velfærdsstatenExit rate fra status< 60 pct af medianen

A A R H U S U N I V E R S I T E T

Institut for Økonomi

0.000

0.050

0.100

0.150

0.200

0.250

0.300

0.350

0.400

Danes Western immig. Non-western immig

Page 14: Fattigdom i velfærdsstaten

Peder J. Pedersen

Kaplan-Meier grafer = ”overlevelses-andel” i status < 60 pct af medianen for population i fattigdom i 1986, 1993 og 2002

A A R H U S U N I V E R S I T E T

Institut for Økonomi

0.00

0.20

0.40

0.60

0.80

1.00

1.20

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11

1986 1993 2002

Page 15: Fattigdom i velfærdsstaten

Peder J. Pedersen

Indikatorer for indkomstmobilitet, 2006 til 2007, 6 oprindelseslande.

(Mobilitet op: andel som skifter fra 2. kvintil til 4. eller 5.. Mobilitet ned: andel i 4. kvintil som skifter til 1. eller 2. kvintil)

A A R H U S U N I V E R S I T E T

Institut for Økonomi

Page 16: Fattigdom i velfærdsstaten

Peder J. Pedersen

Mobilitetsindikatorer, 2006 til 2007, ikke-vestlige indvandrere, efter opholdstid

A A R H U S U N I V E R S I T E T

Institut for Økonomi

Page 17: Fattigdom i velfærdsstaten

Peder J. Pedersen

Gini koefficienter, 3 befolkningsgrupper, 1984 – 2007.Ækvivalensskala justeret disponibel indkomst

A A R H U S U N I V E R S I T E T

Institut for Økonomi

Page 18: Fattigdom i velfærdsstaten

Peder J. Pedersen

Fattigdom i velfærdsstaten

April 30, 2010 – Preliminary   Immigration and Welfare State Cash Benefits – The Danish

Case

 Peder J. Pedersen

School of Economics and ManagementAarhus University and IZA, Bonn

The empirical part of this study is built on a micro panel data set made available by the Rockwool Foundation Research Unit. I am grateful for the opportunity to work with these data and grateful also for competent research assistance from Katrine Pedersen and Chalotte Bøgesvang.

A A R H U S U N I V E R S I T E T

Institut for Økonomi

Page 19: Fattigdom i velfærdsstaten

Peder J. Pedersen

Number of immigrants and descendants from non-western countries, 1980 – 2008.

A A R H U S U N I V E R S I T E T

Institut for Økonomi

0

50000

100000

150000

200000

250000

Immigrants, non-western 2. generation, non-western

Page 20: Fattigdom i velfærdsstaten

Peder J. Pedersen

Participation rates, Non-western immigrants and natives, 1997 – 2008.

A A R H U S U N I V E R S I T E T

Institut for Økonomi

40

45

50

55

60

65

70

75

80

85

90

1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008

part. rate, non-western part. rate, natives

Page 21: Fattigdom i velfærdsstaten

Peder J. Pedersen

Change in employment rate for non-western immigrant women and native women between 2008 and 2001.

A A R H U S U N I V E R S I T E T

Institut for Økonomi

0

2

4

6

8

10

12

14

16

18

20

18-19 20-24 25-29 30-34 35-39 40-44 45-49 50-54 55-59 60-64

Women, native Women, non-western

Page 22: Fattigdom i velfærdsstaten

Peder J. Pedersen

Change in employment rate for non-western immigrant men and native men between 2008 and 2001.

A A R H U S U N I V E R S I T E T

Institut for Økonomi

0

2

4

6

8

10

12

14

16

18

18-19 20-24 25-29 30-34 35-39 40-44 45-49 50-54 55-59 60-64

Men, native Men, non-western

Page 23: Fattigdom i velfærdsstaten

Peder J. Pedersen

Unemployment rate, all and 16 – 24 years old non-western immigrants and descendants, 1996 – 2007.

A A R H U S U N I V E R S I T E T

Institut for Økonomi

0

5

10

15

20

25

30

35

1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007

Non-western, immig and descendants Non-western immig and descendants, 16-24

Page 24: Fattigdom i velfærdsstaten

Peder J. Pedersen

Fattigdom i velfærdsstaten

Indikatorer for kriseårene, feb 2008 til feb 2010:

Antal modtagere af kontanthjælp 35 % op for indfødte 4 % ned for ikke-vestlige indvandrere

Antal modtagere af A-dagpenge 106 % op for indfødte 72 % op for ikke-vestlige indvandrere

A A R H U S U N I V E R S I T E T

Institut for Økonomi

Page 25: Fattigdom i velfærdsstaten

Peder J. Pedersen

Benefit ratio intervals. Non-western immigrants, 2001 and 2007.(SBS = (A-dagpenge+Kont.hj. + Sygedagpenge)/bruttoindkomst)

A A R H U S U N I V E R S I T E T

Institut for Økonomi

0

10

20

30

40

50

60

70

80

0-0,1 0,1-0,5 0,5-0,8 0,8-1

2001 2007

Page 26: Fattigdom i velfærdsstaten

Peder J. Pedersen

Annual benefit ratios (SBS), 2001 – 2007.

A A R H U S U N I V E R S I T E T

Institut for Økonomi

Page 27: Fattigdom i velfærdsstaten

Peder J. Pedersen

Annual benefit ratios (SBS), 2001 – 2007.

A A R H U S U N I V E R S I T E T

Institut for Økonomi

Page 28: Fattigdom i velfærdsstaten

Peder J. Pedersen

Relative expenditures on SA benefits (kontanthjælp). Average amounts for individuals in the labor force relative to natives.

A A R H U S U N I V E R S I T E T

Institut for Økonomi

0

5

10

15

20

25

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007

NonW/DK Tur/DK Pak/DK Iraq/DK Bos/DK

Page 29: Fattigdom i velfærdsstaten

Peder J. Pedersen

Fattigdom i velfærdsstaten

A A R H U S U N I V E R S I T E T

Institut for Økonomi

Page 30: Fattigdom i velfærdsstaten

Peder J. Pedersen

Child poverty rates in Norway, Sweden and Denmark. Natives and immigrants from middle and low income countries, 1993-2001.

A A R H U S U N I V E R S I T E T

Institut for Økonomi

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001

Percent

Native, Norway Native, Sweden Native, Denmark

MLIC, Norway MLIC, Sweden MLIC, Denmark

Page 31: Fattigdom i velfærdsstaten

Peder J. Pedersen

Distribution of Children by Number of Periods of Persistent PovertyBy Immigrant Category in Norway, Sweden and Denmark.

A A R H U S U N I V E R S I T E T

Institut for Økonomi

Denmark

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

Natives HIC MLIC

Percent

0 periods 1 period 2 periods 3 periods

Norway

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

Natives HIC MLIC

Percent

0 periods 1 period 2 periods 3 periods

Sweden

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

Natives HIC MLIC

Percent

0 periods 1 period 2 periods 3 periods

Page 32: Fattigdom i velfærdsstaten

Peder J. Pedersen

Fattigdom i velfærdsstaten

Nogle konklusioner: Aggregeret meget lav poverty share, lav entry

rate, høj exit rate MEN gælder ikke for ikke-vestlige indvandrere Polariseret billede:

Arbejdsmarkedsintegrationen: positive træk Men høj afhængighed af velfærdsydelser Og alligevel det store gab ift poverty rates –

forklaring? Langvarig børnefattigdom specielt foruroligende

træk på det lange sigt

A A R H U S U N I V E R S I T E T

Institut for Økonomi