fattigdom i velfærdsstaten
DESCRIPTION
Fattigdom i velfærdsstaten. Temaer: Økonomisk/indkomst defineret – eller bredere mål for manglende udfoldelsesmuligheder? Fattigdomsgrænse, absolut eller relativ? Indkomstbegreber: markedsindkomst, bruttoindkomst, disponibel indkomst - PowerPoint PPT PresentationTRANSCRIPT
Peder J. Pedersen
Fattigdom i velfærdsstaten
Temaer:
Økonomisk/indkomst defineret – eller bredere mål for manglende udfoldelsesmuligheder?
Fattigdomsgrænse, absolut eller relativ? Indkomstbegreber: markedsindkomst, bruttoindkomst, disponibel
indkomst Indkomstenheden – ækvivalensskala justering – stordriftsfordele
A A R H U S U N I V E R S I T E T
Institut for Økonomi
Peder J. Pedersen
Fattigdom i velfærdsstaten
Fattigdomsandel/risiko/incidens, entry, exit, varighed, recurrence
Særlige fokusområder Indvandrere og flygtninge fra ikke-vestlige lande Børnefattigdom
Arbejdsmarkedet som ”omdrejningspunkt” ”Fattig på markedsindkomst” – afhængighed af overførselsindkomster –
omfang/varighed Ingen forsikring/ydelse kan ”slå” et job!
Indkomstmobilitet
A A R H U S U N I V E R S I T E T
Institut for Økonomi
Peder J. Pedersen
A A R H U S U N I V E R S I T E T
Institut for Økonomi
Peder J. Pedersen
A A R H U S U N I V E R S I T E T
Institut for Økonomi
Peder J. Pedersen
Fattigdom i velfærdsstaten
Økonomisk definition – eller bredere? ”Deprivation” – begrænsning på udfoldelsesmuligheder udover
mangel på penge Eks spørgsmål i ECHP:
Ability to make ends meet? Afford replacing worn-out furniture? Having friends or family visit at least once a month? Etc, etc
Bredere mål giver aggregerings/indeks problemer
A A R H U S U N I V E R S I T E T
Institut for Økonomi
Peder J. Pedersen
Fattigdom i velfærdsstaten
Absolut fattigdomsgrænse USA – politisk fastlagt og reguleret (inflation? Real regulering?)
Minimumsbudget, laveste offentlige ydelse eller? Relativ fattigdomsgrænse, valg af afskæringspunkt,
50/60 procent af median i fordelingen af (nærmere defineret) indkomst
Ulighedsmål eller fattigdomsmål?
A A R H U S U N I V E R S I T E T
Institut for Økonomi
Peder J. Pedersen
A A R H U S U N I V E R S I T E T
Institut for Økonomi
Fattigdom i velfærdsstaten Relativ fattigdom
Peder J. Pedersen
A A R H U S U N I V E R S I T E T
Institut for Økonomi
Fattigdom i velfærdsstaten (Vismandsrapporten E06)
Peder J. Pedersen
Fattigdom i velfærdsstaten
Very preliminaryApril 18, 2010
A Panel Study of Immigrant Poverty Dynamics –
Denmark, 1984 – 2007.
Peder J. Pedersen
School of Economics and Management, Aarhus University and IZA, Bonn
A A R H U S U N I V E R S I T E T
Institut for Økonomi
Peder J. Pedersen
Fattigdom i velfærdsstatenFattigdomsandel, 60 procent af median
A A R H U S U N I V E R S I T E T
Institut for Økonomi
Peder J. Pedersen
Fattigdom i velfærdsstatenFattigdomsandel, 60 procent af median
A A R H U S U N I V E R S I T E T
Institut for Økonomi
Peder J. Pedersen
Fattigdom i velfærdsstatenEntry rate til status< 60 pct af medianen
A A R H U S U N I V E R S I T E T
Institut for Økonomi
0.000
0.020
0.040
0.060
0.080
0.100
0.120
0.140
0.160
0.180
0.200
Danes Western immig. Non-Western immig.
Peder J. Pedersen
Fattigdom i velfærdsstatenExit rate fra status< 60 pct af medianen
A A R H U S U N I V E R S I T E T
Institut for Økonomi
0.000
0.050
0.100
0.150
0.200
0.250
0.300
0.350
0.400
Danes Western immig. Non-western immig
Peder J. Pedersen
Kaplan-Meier grafer = ”overlevelses-andel” i status < 60 pct af medianen for population i fattigdom i 1986, 1993 og 2002
A A R H U S U N I V E R S I T E T
Institut for Økonomi
0.00
0.20
0.40
0.60
0.80
1.00
1.20
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11
1986 1993 2002
Peder J. Pedersen
Indikatorer for indkomstmobilitet, 2006 til 2007, 6 oprindelseslande.
(Mobilitet op: andel som skifter fra 2. kvintil til 4. eller 5.. Mobilitet ned: andel i 4. kvintil som skifter til 1. eller 2. kvintil)
A A R H U S U N I V E R S I T E T
Institut for Økonomi
Peder J. Pedersen
Mobilitetsindikatorer, 2006 til 2007, ikke-vestlige indvandrere, efter opholdstid
A A R H U S U N I V E R S I T E T
Institut for Økonomi
Peder J. Pedersen
Gini koefficienter, 3 befolkningsgrupper, 1984 – 2007.Ækvivalensskala justeret disponibel indkomst
A A R H U S U N I V E R S I T E T
Institut for Økonomi
Peder J. Pedersen
Fattigdom i velfærdsstaten
April 30, 2010 – Preliminary Immigration and Welfare State Cash Benefits – The Danish
Case
Peder J. Pedersen
School of Economics and ManagementAarhus University and IZA, Bonn
The empirical part of this study is built on a micro panel data set made available by the Rockwool Foundation Research Unit. I am grateful for the opportunity to work with these data and grateful also for competent research assistance from Katrine Pedersen and Chalotte Bøgesvang.
A A R H U S U N I V E R S I T E T
Institut for Økonomi
Peder J. Pedersen
Number of immigrants and descendants from non-western countries, 1980 – 2008.
A A R H U S U N I V E R S I T E T
Institut for Økonomi
0
50000
100000
150000
200000
250000
Immigrants, non-western 2. generation, non-western
Peder J. Pedersen
Participation rates, Non-western immigrants and natives, 1997 – 2008.
A A R H U S U N I V E R S I T E T
Institut for Økonomi
40
45
50
55
60
65
70
75
80
85
90
1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008
part. rate, non-western part. rate, natives
Peder J. Pedersen
Change in employment rate for non-western immigrant women and native women between 2008 and 2001.
A A R H U S U N I V E R S I T E T
Institut for Økonomi
0
2
4
6
8
10
12
14
16
18
20
18-19 20-24 25-29 30-34 35-39 40-44 45-49 50-54 55-59 60-64
Women, native Women, non-western
Peder J. Pedersen
Change in employment rate for non-western immigrant men and native men between 2008 and 2001.
A A R H U S U N I V E R S I T E T
Institut for Økonomi
0
2
4
6
8
10
12
14
16
18
18-19 20-24 25-29 30-34 35-39 40-44 45-49 50-54 55-59 60-64
Men, native Men, non-western
Peder J. Pedersen
Unemployment rate, all and 16 – 24 years old non-western immigrants and descendants, 1996 – 2007.
A A R H U S U N I V E R S I T E T
Institut for Økonomi
0
5
10
15
20
25
30
35
1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007
Non-western, immig and descendants Non-western immig and descendants, 16-24
Peder J. Pedersen
Fattigdom i velfærdsstaten
Indikatorer for kriseårene, feb 2008 til feb 2010:
Antal modtagere af kontanthjælp 35 % op for indfødte 4 % ned for ikke-vestlige indvandrere
Antal modtagere af A-dagpenge 106 % op for indfødte 72 % op for ikke-vestlige indvandrere
A A R H U S U N I V E R S I T E T
Institut for Økonomi
Peder J. Pedersen
Benefit ratio intervals. Non-western immigrants, 2001 and 2007.(SBS = (A-dagpenge+Kont.hj. + Sygedagpenge)/bruttoindkomst)
A A R H U S U N I V E R S I T E T
Institut for Økonomi
0
10
20
30
40
50
60
70
80
0-0,1 0,1-0,5 0,5-0,8 0,8-1
2001 2007
Peder J. Pedersen
Annual benefit ratios (SBS), 2001 – 2007.
A A R H U S U N I V E R S I T E T
Institut for Økonomi
Peder J. Pedersen
Annual benefit ratios (SBS), 2001 – 2007.
A A R H U S U N I V E R S I T E T
Institut for Økonomi
Peder J. Pedersen
Relative expenditures on SA benefits (kontanthjælp). Average amounts for individuals in the labor force relative to natives.
A A R H U S U N I V E R S I T E T
Institut for Økonomi
0
5
10
15
20
25
2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007
NonW/DK Tur/DK Pak/DK Iraq/DK Bos/DK
Peder J. Pedersen
Fattigdom i velfærdsstaten
A A R H U S U N I V E R S I T E T
Institut for Økonomi
Peder J. Pedersen
Child poverty rates in Norway, Sweden and Denmark. Natives and immigrants from middle and low income countries, 1993-2001.
A A R H U S U N I V E R S I T E T
Institut for Økonomi
0
10
20
30
40
50
60
70
80
90
100
1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001
Percent
Native, Norway Native, Sweden Native, Denmark
MLIC, Norway MLIC, Sweden MLIC, Denmark
Peder J. Pedersen
Distribution of Children by Number of Periods of Persistent PovertyBy Immigrant Category in Norway, Sweden and Denmark.
A A R H U S U N I V E R S I T E T
Institut for Økonomi
Denmark
0
10
20
30
40
50
60
70
80
90
100
Natives HIC MLIC
Percent
0 periods 1 period 2 periods 3 periods
Norway
0
10
20
30
40
50
60
70
80
90
100
Natives HIC MLIC
Percent
0 periods 1 period 2 periods 3 periods
Sweden
0
10
20
30
40
50
60
70
80
90
100
Natives HIC MLIC
Percent
0 periods 1 period 2 periods 3 periods
Peder J. Pedersen
Fattigdom i velfærdsstaten
Nogle konklusioner: Aggregeret meget lav poverty share, lav entry
rate, høj exit rate MEN gælder ikke for ikke-vestlige indvandrere Polariseret billede:
Arbejdsmarkedsintegrationen: positive træk Men høj afhængighed af velfærdsydelser Og alligevel det store gab ift poverty rates –
forklaring? Langvarig børnefattigdom specielt foruroligende
træk på det lange sigt
A A R H U S U N I V E R S I T E T
Institut for Økonomi