fÊngsel februar 2004 en ny kurs for vores organisation. jeg håber derfor, at han i løbet af 2012...

Fængselsfunktionæren 2Fængselsforbundet Februar 2012

2 Fængselsfunktionæren · 2.2012

Nr. 2 - 2012 Fængselsfunktionæren

Udgivet af FængselsforbundetRamsingsvej 28 A, st. th.2500 ValbyTlf. 7255 9976 - Fax 7255 9990www.faengselsforbund.dk

Redaktion: Forbundsformand Kim Østerbye (ansvh.)

Redaktør: John RasmussenTalosvej 7, 2770 KastrupTlf. 3250 2037 - Mobil 4074 1487E-mail: [email protected]

Layout, produktion og tryk:Imprint Grafiske LøsningerThurøvej 8 · 4700 NæstvedTlf. 5572 6692 - Fax 5572 [email protected]

ISSN: 0902-8897

Indlæg til Fængselsfunktionæren:Artikler og debatindlæg modtages pr.e-mail som vedhæftet fil.Husk at angive navn, stilling og tje-nestested (eventuelt privatadresse)samt telefonnummer, i tilfælde afspørgsmål fra redaktionen.Debatindlæg må max. være på 750ord eller 4.500 tegn inkl. mellemrum.Foto modtages gerne.

Indlæg senest den 14. i måneden føroptagelse.Artikler og læserindlæg er ikke nød-vendigvis et udtryk for redaktionensholdning eller forbundets mening.

13 Leder

14 Ingen udsigt til bedring – pladsproblemerne fortsætter

15 Grunduddannelsen to år efter

16 Ny lederuddannelse til foråret

17 Bedre studiebetingelser

18 Her er vi alle ledere

10 Blåskjorter kan også værebehandlere

12 Fem om faglighed

13 Københavns Fængsler satser påbedre dialog om arbejdsmiljøet

14 Altid rask i Ringsted

15 Hvem bærer ansvaret - og hvordan kommer vi videre

16 Fra dyrepasser tilFængselsbetjent

18 En gammel dame fyldte rundt

20 Om mennesker og mursten

22 Andre har stjerner i Michelin guiden

23 Bagom fangekoret

24 Jailhouserock

26 Second hand shop i Sønder Omme Statsfængsel

28 Generalforsamlinger

31 Debat

35 Navne

36 Få nyhedsbrev pr. mail

Forsiden: En tom celle er stadig et sjældent syn i de danskefængsler og arresthuse.

Fængselsfunktionæren · 2-2012 3

Hold skibet fri af kysten

Kriminalforsorgen har i de seneste år sej-let i et farvand med klippeskær, høje søerog uberegnelige strømforhold.

Fængsler og arresthuse er propfyldte.Vi har bandeproblemer, dårlig trivsel ogringe arbejdsmiljø.

Og det gør det ikke bedre, at byg-ningerne er nedslidte. Mange af demstammer tilbage fra sejlskibenes tid ogburde være ophugget for længst.

Så hvis Kriminalforsorgen skal undgåat sejle ind i en klippe på samme mådesom Costa Concordia, er det på høje tid,at justitsminister Morten Bødskov sætteren ny kurs for vores organisation.

Jeg håber derfor, at han i løbet af2012 står ved sine ord og gennemføreren reform af Kriminalforsorgen, som foralvor ændrer på tingenes tilstand.

Efter ti år, hvor retssystemet har brugt

flest kræfter på at spærre kriminelle inde,er det tid til at fokusere på, hvordan dekriminelle vender tilbage til en lovlydigtilværelse.

Det kræver, at vi skaber bedre ram-mer for den resocialiserende indsats. Vibliver nødt til at finde en løsning påpladsproblemerne, som i 2011 slog allerekorder siden Anden Verdenskrig. Altvar optaget over hele linjen.

Noget man kunne gøre for at lettepresset her og nu er at øge brugen affodlænker i den sidste del af afsoningen.En anden mulighed er at begrænse bru-gen af varetægtsfængslinger.

Ud over bedre plads bør der ogsåsættes langt hårdere ind med tiltag, somkan hjælpe de indsatte videre. Bedremuligheder for uddannelse, flere be-skæftigelsestilbud og en styrkelse af per-sonalets kompetencer.

Alle disse elementer må på dagsorde-nen, når politikerne senere på året sæt-ter sig ned for at forhandle en ny fler-årsaftale for Kriminalforsorgen på plads.

Og det handler ikke bare om, at viskal have flere penge, det handler også

om, hvordan vi får mest ud af dem, derer.

Der er brug for et generelt service-tjek. Kan vi for eksempel gøre tingenemere hensigtsmæssigt, hvis vi indføreren anden struktur i Kriminalforsorgen?Kan der indføres personalefri afdelinger idagtimerne? Enhver idé bør overvejes.Eller er det nødvendigt med en størrereform i stil med den, vi har set i Politiet?

Jeg håber, at justitsministeren bakkersine erklæringer op med handling og fårvores arbejdsplads tilbage på en sikkerkurs fri af kysten. ■

LEDER

Af Kim Østerbye,formand for Fængselsforbundet


Ingen udsigt til bedring - pladsproblemerne fortsætter

Belægget i fængsler og

arresthuse slog alle tidligere

rekorder i 2011, og det ser

desværre ud til, at billedet

bliver det samme i år.

Det kroniske overbelæg, som prægerfængsler og arresthuse, fortsætter i detnye år. Det vurderer Kirsten Lærkeholm,som er souschef i Ressourcestyrings-kontoret i Direktoratet for Kriminalfor-sorgen.

”Sidste års belæg var historisk højt.Mange steder på omkring hundredeprocent hele året, og der kommer nokdesværre ikke til at ske ændringer forelø-big,” siger hun.

Til trods for at man iværksatte tiltag i2011, som skulle lette presset påKriminalforsorgen, havde hele attenfængsler og arresthuse et gennemsnitligtbelæg på over hundrede procent.

I de åbne fængsler i Jyderup ogSønder Omme lå belægget for eksempelpå 101 procent i gennemsnit, og iArresthuset i Frederikssund var belæggethelt oppe på 104 procent.

Samlet set lå belægget for heleKriminalforsorgen på 97,6 procent. Deter væsentligt højere end maksimums-grænsen på 95 procent, som justitsmi-nisteren besluttede for et år siden.

Kirsten Lærkeholm lægger ikke skjulpå, at det er en svær situation at løse fordirektoratet. Indtil videre har de kunkunnet sætte gang i mindre tiltag for atfjerne noget af presset.

”Vi har senest etableret ekstra buffer-pladser i Kærshovedgård og påbegynderigen tilsigelsesstop pr. 1. februar for atskabe mere plads,” siger hun.

Derudover ser hun frem til udred-ningsarbejdet, som Folketinget harbesluttet, og begynder til foråret.Undersøgelsen skal blandt andet

behandle Kriminalforsorgens kapaci-tetsudfordringer.

”Men dette arbejde vil dog forment-lig ikke kunne nå at påvirke belægget i2012,” siger Kirsten Lærkeholm.

101 procent i Københavns FængslerKøbenhavns Fængsler – der er landetsstørste arresthus – er et af de steder, somhar været hårdest ramt. Belægget lå påover 101 procent i gennemsnit. Det gørdet vanskeligt at få dagligdagen til atfungere og have overskud til udvikling,siger inspektør Peter Vesterheden: ”Ud-fordringen ligger for eksempel i, hvor-dan vi placerer de indsatte. Det er jolangt fra alle, der kan dele celle. Det erselvfølgelig voldsomt at skulle tilbringeså mange timer i en celle med en frem-med person.”

Han mener, at det er bekymrende, atder er udsigt til at overbelægget fortsæt-ter og kalder situationen klart utilfreds-stillende.

Den holdning deler Fængselsforbun-dets formand, Kim Østerbye: ”Vi har

netop afsluttet et vanvittigt år, når detkommer til belægget. Snart er det velkun betjentstuer og toiletter, der ikke harværet brugt til at anbringe fanger i. Vihar virkelig brug for at få knækket kur-ven,” siger han.

Han roser personalet rundt om i lan-det for deres tålmodighed og kreativitetmed at løse problemerne med de mangeindsatte. Men overbelægget har også enpris. Det slider både på personale ogbygninger:

”Det er en af årsagerne til, at sygefra-været stadigt er meget højt. Jeg tror de-sværre, at det vil have store konsekven-ser for Kriminalforsorgen mange år frem.Regningen, som skal betales tilbage, bli-ver kun større og større.”

Formanden forventer derfor, at over-belægget står øverst på dagsordenen,når politikerne senere på året mødes forat forhandle om en ny flerårsaftale forKriminalforsorgen.

”Alt andet vil være en hån mod med-arbejderne,” siger han. ■

Af Kristian Westfall

Ny rekord: Belægget i Kriminalforsorgen nåede op på 97,6 procent i 2011.2007 2008 2009 2010 2011

100

98

96

94

92

90

88

Pct.

Belægget i Kriminalforsorgen


Tiden er inde til at gøre sta-

tus på fængselsbetjentenes

nye grunduddannelse, som

netop er fyldt to år. Er inten-

tionerne blevet indfriet? Og

er der behov for justeringer?

Flere timer på skolebænken, bedresammenhæng mellem teori og praksissamt mere ansvar og selvstændighed.

Det var nogle af målene med den nyegrunduddannelse, der nu kan fejre to årsfødselsdag. Og spørger man AnetteKrogsgaard, der er uddannelseskonsu-lent i Anstalten ved Herstedvester, ereleverne på rette vej:

”Det er nogle spændende elever, vifår ud, som er godt rustet til at tage fatpå arbejdet som fængselsbetjent. De ermeget dygtige til at tilpasse sig – og så erde ikke bange for at stille spørgsmål.”

Elevernes engagement kan ifølgeuddannelseskonsulenten skyldes, at de idag – modsat tidligere – starter forløbetpå skolebænken.

”Jeg føler, at de fagligt er blevet stær-kere. De ser ikke længere til fra sidelinjen– men indgår aktivt i for eksempel kon-fliktmægling, fordi de har haft førstekonfliktmodul. De er blevet mere selv-stændige, og de kan langt bedre indgå isamarbejdet med mere erfarne kolle-ger,” siger hun.

Sammenhængen mellem uddannel-sens teoretiske del og praktikken på tje-nestestederne er altså blevet styrket – ogdet skyldes primært et godt samarbejdemed Kriminalforsorgens Uddannelses-center i Lunde, mener hun.

”De er meget lydhøre over for voresønsker og erfaringer i KUC. Vi evaluererløbende hvert forløb – og mødes noglegange om året for at diskutere, hvordanvi kan forbedre uddannelsen ud fra

praktiske erfaringer,” siger AnetteKrogsgaard.

Dynamisk uddannelseJens Holm Madsen, der er projektlederpå den nye grunduddannelse i KUC, erenig i, at de gode resultater i høj gradskyldes samarbejdet med tjenestesteder-ne.

”Der er flere personer, der føler sigansvarlige for uddannelsen, end tidlige-re. Nu kigger man ikke længere kun påKUC, men tager selv ansvaret og uddan-nelsesarbejdet på sig ude på fængsler-ne,” siger han.

Er intentionerne bag grunduddannelsenså blevet indfriet? ”Det er det for tidligt at sige noget om –vi har jo ikke fået første hold igennemendnu. Men det væsentlige er, at vi harfået sat læring mere på dagsordenen –ikke kun på skoledelen, men også nårman er ude i praktik.”

Er der behov for ændringer?”Vi justerer hele tiden. Noget af detgode, vi har fået bygget ind i uddan-nelsen, er, at den er dynamisk – at vi tilenhver tid kan justere på den. Fagetudvikler sig jo hele tiden. Så det er vig-tigt at være med der, hvor det sker, ogdet er jo ude på tjenestestederne.”

Hvilke ændringer er der konkret taleom?”Vi mener helt klart, at der er et stortbehov for at efteruddanne alle debetjente, som ikke har fået den nyeuddannelse. Vi har lavet et helt efterud-dannelseskoncept – men det var en delaf den flerårsaftale, som alligevel ikkeblev forhandlet i efteråret, og som derforer udskudt til 2013,” siger han.

Uklare politiske signalerJens Holm Madsen er dog generelt skep-

tisk over for at ændre for meget påuddannelsen, før den er kommetordentligt i gang: ”Der er varslet foran-dringer, før uddannelsen overhovedethar fået lov at vise, hvad den dur til.Konkret er det blevet diskuteret at indfø-re SU på skoledelen – hvilket ville med-føre store forandringer. Det ville værenogle helt andre mennesker, der søgteind – og så skal strukturen justeresigen.”

Det er desuden blevet luftet, omgrunddannelsen skulle være en bache-loruddannelse. Det afviser Jens HolmMadsen dog også: ”Så vil vi skulle op pået helt andet niveau. Det, vi laver nu, eren erhvervsuddannelse. En bachelorud-dannelse skal have forskningstilknyttetviden – det vil sige tilknytning til univer-siteter og fag om ret, etik, jura og krimi-nologi. Det er jo ikke det, der er voreskerneområde nu – og det er der hellerikke nogen planer om foreløbig,” sigerhan.

Skoledelen af grunduddannelsen skalefter planen evalueres i løbet af foråret.Hele uddannelsen bliver evalueret, nårdet første hold er færdige med udgang-en af 2013. ■

Af Andreas Graae

Grunduddannelsen to år efter

Anette Krogsgaard, der er uddannelses-konsulent på Anstalten ved Hersted-vester, er godt tilfreds med de elever,hun får ud i praktik fra den nye grund-uddannelse. De er blevet bedre fagligtrustet og dygtigere til at tilpasse sig,mener hun.


Kriminalforsorgens lederud-

dannelse får et kvalitetsløft

med større vægt på ledelses-

teknik og fagligt indhold.

Det er et skridt i den rigtige

retning, men der skal mere

til, lyder det fra Fængsels-

forbundet.

Lederuddannelsen i Kriminalforsorgenbliver fremover mere integreret i det al-mindelige uddannelsessystem. Som no-get nyt får de studerende mulighed forat gennemføre en del af uddannelsen påandre skoler – i stedet for at gennemfø-re hele forløbet internt i Kriminal-forsorgen.

Ifølge Jørgen Balder, der er chef forKriminalforsorgens Uddannelsescenter(KUC), gennemføres ændringen, fordider nu og i fremtiden vil blive stillet sta-dig større krav til god ledelse i Kriminal-forsorgen.

”Der har været et ønske om at styrkeog øge fleksibiliteten på overbygningenaf uddannelsen samt at give mulighedfor merit,” siger han.

På den nye overbygning vil det derfori højere grad være op til den enkelte stu-derende at sammensætte sin uddan-nelse. Man kan for eksempel vælge attage en diplomuddannelse på en profes-sionshøjskole eller tage en anden leder-uddannelse som en del af uddannelsen.

Dette element har længe været etønske i Fængselsforbundet. Forbundsse-kretær Bente Benderska siger: ”Vi erabsolut tilhængere af, at den internelederuddannelse i Kriminalforsorgen ihøjere grad bliver erstattet af uddan-nelser, der findes i det etablerede uddan-nelsessystem.”

Bente Benderska ved, hvad hun taler

lederuddannelsen bevarer det fængsels-faglige fokus.

”Det er ikke nok, at en leder på enafdeling har en generel lederuddannelsepå højt niveau. Lederen skal også haveen specifik faglig viden om Kriminal-forsorgen. Lederen skal være i stand tilat foretage en tydelig faglig prioriteringog nyde faglig respekt blandt kollegaer-ne. Det kræver, at lederen kender deværdier og krav, som stilles i Kriminal-forsorgen. Der er ikke noget, de stude-rende på lederuddannelsen kan henteude i byen,” siger Jørgen Balder.

Han oplyser, at det fængselsfagligebliver styrket på grunddelen af den nylederuddannelse.

Bente Benderska er enig i, at lederneskal have en specifik faglig viden omKriminalforsorgen, men det får de allere-de via den teoretiske del af grunduddan-nelsen og i kraft af, at de har flere årspraktisk erfaring fra Kriminalforsorgen.

”Vi mener i Fængselsforbundet, atdet er inden for de rent ledelsesfagligeområder, der mangler uddannelse, og atdet er der, indsatsen primært bør læg-ges. Det viser både trivselsevalueringerog ledermålinger med al tydelighed.”

Frem for korte interne afklarings- oguddannelsesforløb på lederuddannelsenser hun hellere, at man benytter sig afdet etablerede uddannelsessystem. Foreksempel AMU-systemets mulighederfor en grunduddannelse til kommendeledere og akademi- og diplomsystemettil udnævnte ledere.

Trainee-stillingerBente Benderska efterlyser også, atKriminalforsorgen etablerer en ordnin-gen med trainee-stillinger, hvor potenti-elle lederemner får mulighed for atprøve deres evner af.

”Det vil gøre det nemmere at kommei gang i jobbet som leder,” siger hun.

Trainee-stillinger kan være en mulig-

Ny lederuddannelse til foråret

om. Hun gennemførte nemlig i 2011 endiplomuddannelse i ledelse på UCC iKøbenhavn og har været begejstret forforløbet.

”Det er et studie, jeg kan anbefale tilalle ledere, der har lyst til at rykke ud afderes komfortzone. Uddannelsen er ensaltvandsindsprøjtning til ledelsesrollen.Jeg har fået en viden, som jeg vil kunnebruge i hvilket som helst lederjob. Der erstore gevinster for lederne ved at delta-ge i lederuddannelser sammen med le-dere fra andre organisationer,” sigerBente Benderska.

Forbundssekretæren mener, at ni-veauet er højere på de eksterne ud-dannelser end på KUC: ”Diplomuddan-nelsen har et forløb på tre år, et pensumpå mange tusinde sider og opgaver, dertager udgangspunkt i den daglige prak-sis. Alene den afsluttende projektopgaveer meget mere omfattende, end den vikender fra KUC.”

Hun ser derfor gerne, at en endnustørre del af Kriminalforsorgens lederud-dannelse foregår uden for KUC’s regi:”Der stilles stadig større krav til lederne.Derfor er det vigtigt, at vores uddan-nelse følger med denne udvikling, ellersrisikerer vi, at lederstillingerne besættesaf folk udefra,” siger hun.

Fokus på det fængselsfagligeIfølge Jørgen Balder er det dog vigtigt, at

Lederuddannelsen på Kriminalforsor-gens Uddannelsescenter i Birkerød bli-ver styrket.


hed, mener Jørgen Balder, men det skalvære op til det enkelte tjenestested atspotte sine nye ledere.

”Der skal ikke være alt for firkantederegler. Det er vigtigere, at der skabes etklima på arbejdspladsen, som er befor-drende for nye ledere,” siger han oghenviser til, at direktoratet vil udformeen konkret talentpolitik, som vil indehol-de vejledning i den forbindelse.

Kriminalforsorgens Uddannelsescen-ter udsender mere detaljeret informationom den nye uddannelse, når vinterengår på hæld. ■

Af Søren Gregersen

Arrestforvarer Erik Verup tog en diplom-

uddannelse i ledelse for lidt over et år

siden. Dengang var det svært at få fri til

undervisningen. Det bliver formentligt

nemmere med den nye lederuddannelse.

Ifølge Erik Verup er det en god idé, at

eksterne uddannelser fremover accepte-

res som en del af lederuddannelsen i

Kriminalforsorgen. Det betyder, at kom-

mende studerende forhåbentlig slipper

for nogle af de praktiske problemer, som

han løb ind i, da han gennemførte

diplomuddannelsen.

Tidligere var diplomuddannelsen nemlig ikke en officiel del af Kriminalforsorgens lederud-

dannelse. Det kunne derfor være svært for de studerende at få fri til at gennemføre studiet.

”Jeg fik tilladelse fra min arbejdsgiver til at deltage og fik betalt bøger og undervisning,

men med hensyn til at deltage i undervisningen, har der været problemer. Ved de første tre

moduler kunne jeg ikke få fri til at deltage i undervisningen, men måtte arbejde ekstra for

at spare timer op til skoledagen. Det har været bagsiden af medaljen,” siger Erik Verup, der

i dag arbejder som arrestforvarer i Arresthuset i Hobro.

Problemet bliver formodentligt mindre, når eksterne uddannelser til foråret bliver god-

kendt som en del af Kriminalforsorgens egen lederuddannelse. En diplomuddannelse, som

den Erik Verup har gennemført, vil til den tid blive opfattet som en overbygning på

Kriminalforsorgens lederuddannelse.

Godt afsætBortset fra de praktiske problemer har Erik Verup kun ros tilovers for sin uddannelse. Den

har givet ham et godt afsæt for at blive en bedre leder.

”Diplomuddannelsen giver god mulighed for, at man kan erhverve sig en solid teoretisk

ledelsesmæssig viden, der giver forståelse for de udfordringer, man står med som leder i

dag. For mig har det givet et godt afsæt for både personlig udvikling og udvikling i ledelse,”

siger arrestforvareren.

Han bruger dagligt uddannelsen: ”Personalet lider på personalemøder og lignende alle-

rede under min nyerhvervede teoretiske viden – spøg til side – uddannelsen har givet mig

en ro og større gennemslagskraft, fordi jeg har fået indsigt i de sociale konstruktioner og

psykologiske mekanismer, som findes mellem mennesker,” siger han.

Ifølge Erik Verup er uddannelsens særlige styrke, at der er en stor dybde i det teoretiske

materiale – hvoraf også meget bruges på master- og kandidatuddannelser, men det er vig-

tigt, at der også er en kobling til det virkelig liv.

”Man bevæger sig ind i en begrebsverden, som er meget anderledes end den, der fin-

des i et jysk arresthus, og derved bliver det vigtigt, at teorien på en eller anden måde kan

kobles til den hverdag, man også er en del af.”

Tre år på skolebænkenErik Verup ser det som en fordel, at uddannelsen er fordelt over tre år: ”Det betyder, at man

holdes op på sin ledelsesudvikling over en lang periode. Det går ligesom i blodet at udvik-

le og tage udfordringer op.”

Erik Verup er derfor ikke bleg for at anbefale andre ledere at tage samme uddannelse:

”Jeg mener selvfølgelig, at det er godt for alle ledere at uddanne sig.”

Af Bente Benderska og Søren Gregersen

Ny struktur på lederuddannelsen

Den nuværende opbygning med le-derassessment, KFL (førlederuddan-nelse), KL (lederuddannelse) ogKOL (overordnet lederuddannelse)ændres til:

• Lederassessment, hvor medarbej-deren bliver vurderet som leder.

• En grundlæggende lederuddan-nelse, som består af fire moduleraf fem dages varighed.

• En overbygningsuddannelse, sombestår af en diplomuddannelseeller lignende i ledelse. Denne ud-dannelse foregår hos eksterneleverandører, typisk professions-højskoler.

Bedre studiebetingelser

Ifølge arrestforvarer Erik Verup har diplom-

uddannelsen givet ham større gennemslags-

kraft som leder.


En fængselsbetjent er ikke

bare en medarbejder – men

også en leder. I hvert fald i

Københavns Fængsler, hvor

man gerne vil skabe fokus på

betjentenes lederrolle over

for de indsatte.

”Ledelse er ikke noget, man udsættesfor – det er noget, man er en del af,”siger Peter Vesterheden, inspektør forKøbenhavns Fængsler.

Han sætter sig til rette i sit kontor,mens det hamrer og banker ved siden af.Fængslet er under forandring. Trem-merne for de indsattes cellevinduer skalhives ned og erstattes med store lysevinduer i panserglas. Der er dog ingenplaner om at fjerne tremmerne forinspektørkontorets vinduer.

”Det sundeste lederværktøj er spej-let,” fortsætter han og prøver at overdø-ve støjen. ”Altså hvordan vil du selvledes – og hvordan leder du andre. Deter faktisk samme mekanisme mellemfængselsbetjente og indsatte. Men detkan være svært at erkende, når man stårmidt i det.”

Derfor har fængslet iværksat et obli-gatorisk kursus for alle medarbejdere iforåret, hvor der lægges vægt på godkommunikation og feedback, dels mel-lem ansatte og ledere, dels mellemansatte og indsatte.

”Et første skridt er måske at tale omsit arbejde på en anden måde og blivebevidst om, at det rent faktisk er ledel-sesopgaver, man udfører i dagligdagen.Fængselsbetjente træffer dagligt masser

Her er vi alle ledere

af beslutninger og foretager prioriterin-ger, som påvirker de indsatte. Det er jopræcis, hvad ledere gør.”

Ifølge inspektøren handler det bådeom at give mere indhold i jobbet og løftedet samlede selvværd. ”For jo mereansvar og variation, der er i arbejdet, jostørre er arbejdstilfredsheden. Det skalgive mening at gå på arbejde,” sigerhan.

Sat på spidsen kan fængselsbetjent-jobbet beskrives ud fra to tilgange,

mener Peter Vesterheden. Enten: ”Jegskal låse døre op og i og yde service påden måde, ledelsen har bestemt.” Eller:”Jeg har daglig ledelse af mange men-nesker i en svær situation og skal tagemange beslutninger i en kompleks hver-dag.”

Et tabu der skal brydesOg det betaler sig at skabe opmærksom-hed om emnet. Alle undersøgelser visernemlig, at der er tydelig sammenhæng

En situation, hvor fængselsbetjente er ledere med de indsatte som deres ansatte. Deter, hvad inspektør i Københavns Fængsler, Peter Vesterheden, forsøger at få sinemedarbejdere til at arbejde hen imod.


mellem kundetilfredshed og arbejdstil-fredshed, forklarer Peter Vesterheden:”Det er klart, at når der er god stemningmellem indsatte og ansatte, så erarbejdsmiljøet bedre. Det drejer sigbasalt set om god ledelse. Nogle gangegør vi måske mere ud af forskellenemellem ledere og medarbejdere, end derreelt er. Men det, der nok skal til, er, atvi alle tænker på en anden måde. Tabuerskal brydes. Der har måske været en ten-dens til, at nogle har betragtet sig sommenige i opposition til systemet ogledelsen. Det er da ærgerligt og spild afgod energi.”

Nedbrydning af rollerDe traditionelle faggrænser bliver altsåmere og mere flydende: ”Der er mangekompetencer blandt fængselsbetjente-ne, som vi ikke udnytter godt nok i dag.Jeg vil meget gerne inddrage dem megetmere i andre opgaver – for eksempel ibehandling, kognitive programmer, ud-dannelsesforløb, lektiehjælp, sportstræ-ning og så videre.”

Når det er sagt, understreger inspek-tøren dog, at de almindelige vagtopga-ver selvfølgelig stadig skal udføres – oganerkendes – ligesom det ikke skal væreuklart, hvem der er chef.

LedelsesspiralenSkal man være med på den fremher-skende ledelsestrend, skal man åbenbarthelst have hægtet alle på ledertoget. Entendens, som Peter Vesterheden be-kræfter: ”Vi tilbyder i øjeblikket ansatteen merkonomuddannelse i ledelse. Oghovedparten er faktisk menige fængsels-betjente. Det er selvfølgelig ikke alle,som bliver ledere i den traditionelle for-

stand – men de får flere værktøjer til atlede de indsatte: For eksempel hvordanman motiverer, inddrager, lytter, kom-munikerer, anerkender og så videre.”

Og de indsatte. Først kaldte man demfanger, så blev de indsatte. I vissesammenhænge går de som klienter ellerkunder – og nu altså som ”ansatte”. Detnæste bliver vel, at de indsatte også skalvære ledere? Kan der ikke gå lovligmeget ledelse i alting?

”Jo, og vi skal da også huske at holdebolden på jorden – derfor bruger jegogså selv betegnelsen ’fanger’ nu og da.Men hvis vi forestillede os, at vi sagde tilde indsatte: Nu er I ansatte, og fæng-selsbetjentene er jeres daglige ledere –hvad ville der mon så ske? Jeg tror, det

er meget sundt for alle, at vi stiller osden type spørgsmål. De indsatte er joher også for at lære at tage ansvar forderes adfærd – og for at lære at ledederes eget liv.”

En anden vinkel er ifølge inspektørenden økonomiske situation i Kriminalfor-sorgen: ”Vi er som bekendt ressource-klemte. Så vi må forsøge at tænke i nyeveje. Kunne man for eksempel forestillesig, at indsatte begynder at undervisehinanden? Det oplevede jeg faktisk påen studietur til et fængsel i Spanien,”siger Peter Vesterheden. ■

Af Andreas Graae


Uniform og nøgleknippe kan

godt forenes med omsorg og

behandling. Det er fængsels-

betjentene på behandlings-

afdelingen ’Kontakten’ i

Statsfængslet i Ringe gode

eksempler på.

To fluer med et smæk. Sådan kan manbeskrive fængselsbetjentenes rolle påbehandlingsafdelingen i Statsfængslet iRinge.

De varetager nemlig både de traditio-nelle fængselsmæssige opgaver, samti-dig med at de udfylder en mængdeopgaver, der har med misbrugsbehand-ling at gøre.

Per Steensgård er leder af behand-lingsafdelingen ’Kontakten’, som hanselv var med til at starte sammen med

andre fængselsbetjente tilbage i 1994. ”Personalet havde dengang som nu

et ønske om at arbejde med behandlingaf misbrugere og blev via supervisionuddannet til behandlere,” siger han.

Senere hen supplerede man med enobligatorisk rusmiddeluddannelse til allebetjente på afdelingen. Og dobbeltrol-len som betjent og behandler har ifølgePer Steensgård mange fordele:

”Det giver en mere samlet personale-helhed og betyder, at betjentene kom-mer meget tæt på de indsatte og fåropbygget et unikt tillidsforhold. Ogsamtidig gør vi det jo rasende billigt vedat slå to fluer med et smæk – fordi vibåde kan varetage fængsels- og be-handlingsopgaver.”

Rummelighed, tolerance og tålmodighedDen tætte kontakt, fængselsbetjentenehar til de indsatte, er vigtig for kulturen

og adfærden på afdelingen. Især fordimisbrug mere og mere betragtes som etsocialt problem:

”Det handler ikke så meget om selvestofferne længere – men om hvorforman har det svært. Derfor arbejder viogså mere kognitivt med klarlægning oghensigtsmæssig adfærd. Det nye er, atder er kommet mange flere medadfærdsforstyrrelsen ADHD – og det stil-ler nogle helt andre krav til rummelig-hed, tolerance og tålmodighed. Og enfaglig indsigt i, hvorfor de gør, som degør,” siger Per Steensgård.

Ved at få rusmiddeluddannelsen fårbetjentene en udvidet faglighed: ”Dehar selvfølgelig stadigvæk fængselsbe-tjentenes faglige stolthed – med de harfået et ekstra lag på – en udvidet faglig-hed som matcher almindelige behandle-res,” siger han.

Tydelige succeserIfølge lederen af behandlingsafdelingener betjentene også meget tilfredse meddet, de laver.

Blåskjorter kan også værebehandlere

Betjentene på behandlingsafdelingen iStatsfængslet i Ringe har en udvidetfaglighed som behandlere. Og der ermange fordele ved dobbeltrollen somfængselsbetjent og behandler. Detmener både Per Steensgård (t.v.), som isin tid stiftede afdelingen, og hans kol-lega værkmester Tage Laursen (t.h.).


”De har det rigtig godt med arbejdet– ikke mindst fordi de i højere grad fåroplevelsen af at gøre en forskel. Der skerjo som regel hurtigt en udvikling i mis-brugsbehandlingen. Man bliver bidt afsuccesen. Det betyder selvfølgelig ikke,at vi har succes hver gang – men de suc-ceser vi har, de er meget, meget tydeli-ge,” siger han.

Godt tværfagligt samarbejdeVærkmester Tage Laursen har arbejdetpå afdelingen i 10 år. Og han er megetglad for at være skiftet: ”Behandlings-delen bidrager absolut positivt til voresfaglighed. Men det er vigtigt at vælge derigtige – man skal være den tålmodigeog rummelige type. Hvis man er til ben-lås og tåregas, så hører man nok til ethelt andet sted i systemet.”

Han understreger også fordelen vedat være i dobbeltrollen som betjent ogbehandler – modsat eksterne behandle-re, som ikke kender de indsatte lige sågodt.

”Vi er jo sammen med dem 24 timeri døgnet og har opbygget den tryghed,tillid og forståelse, som er vigtig for, atde flytter sig,” siger han.

Dermed underkender han dog ingen-lunde andre fagpersoners rolle i behand-lingen. Afdelingen har for eksempelbåde en psykolog, en psykiater og enmisbrugskonsulent, der er fast tilknyttetsom eksterne konsulenter.

”Vi har et glimrende samarbejde medfor eksempel psykiateren. Han har storrespekt for det arbejde, vi udfører i dag-ligdagen. Det er to fagligheder, dermødes med det bedste resultat. Det eren god, ligeværdig situation, man kom-mer ud i. Og det samme kan man sige

delse med ved at være betjent på afde-lingen.

”Mange af os ville kunne gå ud ogtage et behandlerjob ude i virkelighe-den, hvor vilkårene er anderledes, oglønnen er bedre. Så det ville være på sinplads, at vi også fik noget økonomisk udaf det. Vi snakker ny løn og alt det der,men jeg tvivler på, at det bliver her, detkommer ind i billedet,” siger han. ■

Af Andreas Graae

om psykologen, som deltager i trekants-samtaler sammen med den indsatte ogden fængselsbetjent, der er kontaktper-son,” siger han.

Ingen økonomisk gulerodTage Laursen anerkender altså de ekster-ne eksperters arbejde – samtidig med, athan selv føler sig anerkendt af dem.

”De har uden tvivl gjort behandling-en dybere og højnet niveauet – og såkan det også være en fordel, at de kom-mer udefra med friske øjne. Omvendthar vi – de blå skjorter – den brederebasisrolle og den nære viden,” siger han.

Han kunne dog godt tænke sig, atder også fulgte en økonomisk anerken-

På hvilke punkter er der behovfor at styrke fagligheden ifaget?- Igen regnskab. Sagsbehandlingen spil-ler selvfølgelig også en stor rolle, og harændret sig, siden jeg startede. Men derbliver vi opdateret løbende. Jeg har selven lille fordel i forhold til regnskab, dajeg har arbejdet med det, før jeg blevarrestforvarer. Det er dog blevet en såstor del af vores job i dag, at det er etområde, hvor fagligheden kunne løftes.

Har du forslag til, hvordanFængselsforbundet kan væremed til at styrke fagligheden?- Jeg kan godt have fornemmelsen af, atFængselsforbundet og direktoratetglemmer arresthusene en gang imellem.For eksempel er det helt tosset, at manhar fjernet prøvebetjentes praktikperio-de i arrester. Fængselsforbundet burdestille krav om at bevare den del af prak-tikken. Den er nemlig med til at skabeden forståelse for hele Kriminalforsor-gen, som er så vigtig for fagligheden. ■



Hvad forstår du ved god faglig-hed?- Som arrestforvarer er det brugbart athave et bredt kendskab til hele Krimi-nalforsorgen for at kunne træffe stærkefaglige beslutninger. Det er jo fra arrest-husene, at den videre færd i systemetbegynder for de indsatte. Desuden erdet vigtigt for mig at have en god kon-takt med både indsatte og fængselsbe-tjente. På den måde opnår man enviden, der kan forebygge konflikter, førde opstår.

Er der områder i hverdagen,hvor du gerne vil være fagligtbedre?- Ja, selvfølgelig! Vi bliver jo aldrig fær-dige med at lære. Der er især ét område,som volder mange arrestforvarere pro-blemer: Det er regnskab. Et grundkursustil alle nystartede arrestforvarere villevære en rigtig god investering.

Hvordan ser du udviklingen ifaget?- Man kører langt mere drift end perso-nalepleje nu, desværre. Jeg holder dogfast i morgensamtaler med mine ansattehver morgen for at være opdateret. Deter en klar prioritering, som jeg holderfast i på trods af, at jeg bruger flere timerved skrivebordet.

Fem om faglighedHvad er en fagligt dygtig leder i et arresthus? Det giver Helle Toni Hansen sit bud på.

Hun har været arrestforvarer i Arresthuset i Silkeborg siden 2007.


Det bedste arbejdsmiljø bli-

ver skabt i samarbejde med

medarbejderne. Det forsøger

Københavns Fængsler at

styrke med et nyt projekt.

En stribe af kurser i samarbejde og pro-cesstyring skal nu være med til at løftearbejdsmiljøet i Københavns Fængsler.Kurserne er led i et større udviklingspro-jekt, hvor arbejdsmiljøet i fængslet skalpå dagsordenen.

Inspektøren for Københavns Fæng-sler, Peter Vesterheden, fremhæver for-delen ved at involvere medarbejderne iarbejdsmiljøet:

”Når vi går efter at få en klar strukturfor udviklingen af arbejdsmiljøet, så erdet fordi, at alle erfaringer viser, at det ergodt at inddrage medarbejderne mestmuligt. Det har vist sig mange gange, atde har fornuftige input og holdninger tilspørgsmål om arbejdsmiljø.”

Ifølge Ditte Sørensen, der er fællesar-bejdsmiljørepræsentant, fungerer kurser-ne helt efter planen:

”Ledelsen har gjort et kæmpestortstykke arbejde med at finde nogle dygti-ge undervisere, som har fornemmet,hvilken retning vi skulle hen imod. Dethandler om at få styrket gruppen, at fåos gjort mere synlige og at finde ud af,hvor vi har vores styrker og svagheder.”

Kurserne går både på proceshåndte-ring, projektstyring og samarbejde – oghar ifølge Ditte Sørensen givet en række

konkrete værktøjer, som arbejdsmiljøre-præsentanterne har kunnet bruge iarbejdet efterfølgende.

”Der har for eksempel været megetflytteri – og flere medarbejdere er flyttetfra nogle okay lokaler til nogle gamle,nedslidte lokaler. Under den proces harvi systematisk skrevet ned, hvad vi gernevil have lavet om – blandt andet, at dervar meget træk fra vinduerne, slidtemøbler og så videre. Vi har faktisk fåetalt igennem – på en rigtig god måde.Det viser, at der er lydhørhed over for

vores behov opadtil. Kanalen til ledelsener der,” siger hun.

Kampvalg om at arbejde medarbejdsmiljøFængselsforbundets afdelingsformand,fængselsbetjent David Jensen, fornem-mer også, at der er en positiv udvikling igang.

”Arbejdsmiljøudvalget bliver altidtaget med på råd – for eksempel underombygninger og omstruktureringer. Også er det et godt signal, at fængsletsøkonomichef er blevet formand forhovedarbejdsmiljøudvalget. Økonomienhar jo tidligere ofte været en hæmsko –men nu er der en mere direkte kanal tilpengekassen,” siger han.

Han kan desuden mærke den positiveudvikling på medarbejdernes velviljeover for at stille op som arbejdsmiljøre-præsentanter.

”Nu er der nærmest kampvalg om atblive valgt, fordi medarbejderne føler, atKøbenhavns Fængsler tager arbejdsmil-jøet alvorligt. Jeg har desuden forstået,at næste skridt bliver at sammenlæggearbejdsmiljøudvalget med samarbejds-udvalget. Det er en positiv udvikling,”siger han. ■

Af Andreas Graae

Københavns Fængsler satser påbedre dialog om arbejdsmiljøet

Der er kommet mere fokus på arbejdsmil-jøet i Københavns Fængsler. Der er derformere rift om at blive valgt til arbejdsmil-jørepræsentant, fortæller Fængselsfor-bundets afdelingsformand David Jensen.


Kriminalforsorgen. Især anerkendendeledelsesstil i kombination med god trivselog stor fleksibilitet i vagtplanlægningenfår en stor del af æren. Det siger over-vagtmester, Steffen Vang Jørgensen:”Det hænger selvfølgelig sammen med,at det ganske enkelt er rart at være her.Her er en enormt god trivsel, som i højgrad skyldes, at vi har en arrestforvarer,der værdsætter den enkelte medarbejderog husker at sige det højt. Det gør, at vistortrives med det, vi laver – og derfor erder stort set ingen dage, hvor vi ertomme for energi og må melde ossyge.”

Lader sig ikke stoppe af en for-kølelseDet ikke-eksisterende sygefravær hæng-er ifølge overvagtmesteren også sam-men med en arbejdskultur, hvor manikke bare lægger sig syg ved det førstenys: ”Der er en kultur her i arresthuset,hvor man ikke melder sig syg, hvis mangodt kan gå på arbejde. Det er en pligt-og ansvarsfølelse, hvor man ved, at hvisman melder sig syg, så er der en anden,der skal ind i stedet.”

Betyder det så, at man kan føle sigpresset til at gå på arbejde, selvom manegentlig er syg?

”Nej, man møder selvfølgelig ikke påarbejde, hvis man er syg. Der kan måskevære tilfælde, hvor folk er mødt påarbejde med en begyndende forkølelse,hvor de også kunne have valgt at blivehjemme – men der vælger de så i stedetat gå på arbejde,” siger han.

Der skal altså meget til, før man mel-der sig syg i Ringsted – hvilket forklarer,at der intet korttidssygefravær er.

”Vi har ikke noget af den her små-sygdom. Det, vi har haft, har været, nårfolk har brækket en arm eller et ben ellerer blevet opereret – og så har de jo væretlangtidssygemeldte i en helt fastlagtperiode,” siger han.

Et kram som strafDenne arbejdskultur var også noget,som retsordfører for Socialdemokrater-ne, Ole Hækkerup, bed mærke i, da hanbesøgte arresthuset i slutningen af janu-ar: ”Det er en arbejdsplads med en godkultur. Det kan man tydeligt fornemme –både på de ansatte og de indsatte. Manfår snakket om de ting, man oplever, såman ikke går og tumler med det alene.”

Retsordføreren er ikke i tvivl om, atden positive og åbne ledelsesstil er for-klaringen på arresthusets lave sygefra-vær. ”Der er stor ligeværdighed – bådemellem ledelse, ansatte og indsatte. Også har det jo også noget med størrelsenat gøre – der er jo en helt anden nærhedi sådan en lille arrest. Man er tættere påsine kollegaer,” siger han og nævner eteksempel: ”Der er denne her regel om,at man skal bære slips – men der er joaltid nogen, som ikke følger reglerne.Derfor har arrestforvareren skrevet ud,at alle dem, som ikke bærer slips, får etkram af ham. Det synes jeg er et tegnpå, hvordan kulturen er på stedet,” sigerhan. ■

Af Andreas Graae

Det kan godt lade sig gøre at

knække sygekurven i Krimi-

nalforsorgen. I Arresthuset i

Ringsted lyder recepten på

høj trivsel, anerkendende

ledelse og en arbejdskultur

præget af pligt og ansvarsfø-

lelse.

I Kriminalforsorgens sygestatistik finderman et stort rundt nul ud for Arresthuseti Ringsted i 2011.

Hvor landets fængselsbetjente i gen-nemsnit har ca. 20 sygedage om året,har betjentene i Ringsted ingen sygeda-ge overhovedet.

Og 2011 er ikke engang et usædvan-ligt sundt år i Ringsted. Billedet var detsamme i årene før.

Ifølge personalet er der flere årsagertil, at arresthuset på denne måde ermønsterbryder i forhold til resten af

Altid rask i Ringsted

Lavt sygefravær og god ledelse hængersammen. Det er retsordfører forSocialdemokraterne, Ole Hækkerup,ikke i tvivl om efter at have besøgtArresthuset i Ringsted.


Hvem bærer ansvaret - og hvordan kommer vi videre?

Det har undret i et stykke tid,

hvordan samfundet, systemet

bærer sig ad med at behand-

le de svageste i vores sam-

fund.

Det giver anledning til noget forringetarbejdsglæde, at se hvordan vi opmaga-sinerer mennesker, der på ingen måde eri stand til at tage vare på sig selv. Vi hari Jyderup det seneste år modtaget et utalaf indsatte, der har særdeles svære psy-kiske lidelser. Vi snakker ikke om dem,der bare har lidt svært ved livet, og erlidt ”skæve”. Nej, vi snakker om men-nesker, der overhovedet ikke kan begåsig i sociale relationer og derudover ind-tager medicin i et omfang, der ikke ermisundelsesværdigt.

Over den sidste tid, har vores straf-og disciplinærafdeling ikke i nævnevær-dig grad huset utilpassede indsatte medstrafcellereaktioner, eller andre, der ikkekan følge husets regler.

Cellerne har fungeret som beskyttetfællesskab, for indsatte der har det såpsykisk svært, at de kun kan afsonederes straf under forhold, hvor de ikkekommer i nærheden af det gængse miljøpå gangene. Det er flere gange oplevet,at man spørger sig selv, hvor ville de ind-satte være henne, hvis vi ikke havde denafdeling?

Under hvilke forhold afsoner de så.De afsoner kort og godt i isolation. Kunmed kontakt til et hav af forskellige per-sonaler, der på ingen måde har tid til atforholde sig til dem i det omfang detreelt kræver. Det er ganske utilfredsstil-lende at være vidne til. Ja, det er faktisksynd for dem.

Hvis vi begynder med den personale-mæssige side af sagen, så er det fakta atdet er opslidende at se på, hvordan de

indsatte ikke kan holde hverken sig selveller andre ud. Det er så hvad det er,men det er ikke rimeligt at tage sig selv iat skynde sig at færdiggøre hvad manskal, og lukke døren og tænke. ”Jeg vedikke, hvad jeg skal sige!”

Det fortæller noget om, at vi på ingenmåde har de fornødne kompetencer, tilat takle deres behov. De fleste erbekendt med at uvidenhed, utilstrække-lighed og berøringsangst er kilde til for-ringet arbejdsmiljø.

Hvem bærer ansvaret for situationen?I den sidste ende er det politikerne,

der nu må stoppe med at vende detblinde øje til. Og såfremt de kan råbesop, så er der 2 sider af sagen man måforholde sig til. Dels i forhold til de straf-fede, men også i forhold til de ansatte.

Der er vist desværre ingen tvivl om, atvi fremadrettet vil se mange flere af denslags tilfælde, hvor man træffer beslut-ning om egnethed til fængselsstraf afhensyn til andre faktorer i samfundet.Men hvis man brugte den almindeligesunde fornuft, så iværksatte man andreforanstaltninger for disse mennesker.

Hvis det virkelig forholder sig sådan,at vi skal påtage os opgaven med dissemennesker, så må man som minimumkunne bruge ressourcer på, at sikre at dei det mindste ikke sidder for lukkededøre 24 timer i døgnet.

Man kunne eksempelvis lave beskyt-tede fællesskabsafdelinger for de indsat-te i åben regi, således at de i hvert faldhavde hinanden. Det er jo alligevel oppei tiden at sektionere de indsatte, foreksempel stoffri afdelinger, afhopperefra bandemiljøet og lignende.

Hvis man stiller det lidt skarpt op, såtilbyder vi dem, der har det sværest ilivet, de ringeste vilkår for resocialise-ring.

Til det hører det ligeså vigtige, nemligmed uddannelse af personalet til denneopgave. Som fængselsbetjent i dagensDanmark skal man mestre så ufatteligmange aspekter af mennesker, og det ervi fantastisk gode til. Men præcis detteområde må være et fremtidigt fokusom-råde. De eksisterende betjente må efter-uddannes, og det må være relevant at fåindlagt ophold på psykiatriske afdeling-er, hvor man kan tilegne sig de værktøj-er og viden, der er en forudsætning forarbejdets udførelse.

Det er såmænd ikke kun personalet,der synes det her er svært. Ledelse ogsygeplejersker hiver sig i håret over pro-blemet, men ingen kan gøre noget.

Dem der reelt kan gøre noget, burdemed et menneskeligt ansigt hjælpe demennesker der virkelig har behov. Vi vil ihvert fald gerne. ■

Af afdelingsformand og tillidsrepræsentant

Heidi Olsen, Statsfængslet i Jyderup

Afdelingsformand og tillidsrepræsentantHeidi Olsen, Statsfængslet i Jyderup.


- om at bevare den profes-

sionelle positive pessimisme

En dyrepasser i zoo passer på dyrene.Sørger for at de trives i deres fangenskabog passer på, at de ikke slipper ud.Nogle af de farlige dyr er placeret i sær-ligt sikrede områder, og selv om dyre-passeren kan omgås dyrene inden forafspærringen, skal han hele tiden haveet øje på hver finger og også helst ét inakken.

Under Kriminalforsorgens vinger erde indsatte ikke dyr, der tilfældigt er ble-vet indfanget og frihedsberøvet. Og deansatte skal ikke bare passe og passe på,men også arbejde for, at de indsatte kansættes fri igen uden at komme tilbage ifangenskab. På den måde er det nogetnemmere at være dyrepasser!

Efter snart 20 år med mange og for-skellige konsulentopgaver i Kriminalfor-sorgen har jeg samlet en masse indtrykfra dagligdagen for ledere og medarbej-dere. Min erfaring matcher naturligvisikke den virkelighed, som alle i Kriminal-forsorgen dagligt konfronteres med. Deter derfor med en vis portion ydmyghed,at jeg tillader mig at delagtiggøre læse-ren i mine betragtninger.

Jeg har stor respekt for og anerken-der den indsats, som alle efter bedsteevne yder i et arbejde, hvor kontoen forpositive historier er noget mindre enddårlig omtale. Den grundlæggenderespekt for indsatsen tager sit udgangs-punkt i min opfattelse af, at ingen lederog ingen medarbejder i Kriminalforsor-gen vågner om morgenen og tænker:

”I dag vil jeg træffe de dårligstebeslutninger, udvise respektløs adfærd,kommunikere uklart og holde relevantinformation tilbage. I det hele taget viljeg forsøge at skabe en dårlig dag formine medarbejdere/kolleger/indsatte!”

Den gode vilje er fundamentet. Viljen

til at yde en indsats og gøre en forskel.Men vi må også anerkende, at den godevilje ofte sættes på prøve i et miljø, hvordet kan være svært at få åje på det posi-tive. Det meningsløse perspektiv, pessi-misme, kritik, brok, konflikter osv. er ele-menter i billedet af arbejdslivet påmange tjenestesteder. Vi ser det i hver-dagen og læser det i trivselsmålingerne.

Når Kriminalforsorgen gennemførerregelmæssige trivselsmålinger, er det slå-ende, at tilfredsheden med kollegialstøtte og sammenhold altid ligger i topog over landsgennemsnittet. Forklarin-gen findes helt sikkert i det forhold, atudførelsen af arbejdet med de indsattenetop forudsætter kollegial opbakning.Der er en særlig kultur på tjenestesteder-ne, hvor kollegerne arbejder tæt sam-men i en næsten familieagtig atmosfære,hvor den enkelte ved, at opbakningenventer lige om hjørnet. Alle kender hin-anden, mange ses privat.

Når det kommer til relationen tilledelsen, er billedet desværre anderle-des. Manglende tillid og troværdighedmellem ledelse og især det uniformeredepersonale er den rustne knastaksel i triv-selsundersøgelserne. Jeg vover at gene-ralisere vel vidende, at der er nuancer ogvisse steder stor forskel i vurderingen aftillidsforholdet. Men det ændrer ikke veddet faktum, at de voldsomt stigendekrav til løsning af opgaverne medfører,at presset som en slags trykudligningudluftes mod ledelsen. En lettere om-skrivning af et gammelt udtryk kunnelyde: ”hvis du ikke kan lide musikken, såskyd komponisten og ikke pianisten!”Jeg har mødt mange ledere, som finderdet frustrerende at skulle spille politike-res kompositioner og finde en harmonimellem forskellige interesser. Ledelses-udfordringerne kalder på stor opmærk-somhed, men løsningerne ligger ikke al-tid i kursuslokalerne. Ledelseskravenebliver tomme og intetsigende, hvis de

ikke kobles til medarbejderkravene! Ellersagt på en anden måde: den gode lederskaber ikke sig selv!

Trykket mod ledelsen forstærkes, nårvi konstaterer, at arbejdsopgaverne erblevet vanskeligere: rocker- og bande-miljøer, belægningsprocenter, bespa-relser, generelt hårdere klientel og ind-satte med behandlingskrævende psyki-ske lidelser.

Er der lys for enden af tunnelen? Hvis vi f.eks. ser på banderne, ser det udtil, at disse (a)sociale konstruktioner ernæsten umulige at opløse. Man skal ikkevære fængselsbetjent for at forstå, hvilkekræfter der er på spil i bandemiljøet. Sebare på den aktuelle HA-retssag, hvor”vidnet” nu via omfattende plastikkirur-gi og nyt tandsæt som i en surrealistiskscience-fiction roman trækker vejret i enny krop. Og når en retssag skal gennem-føres i Retten i Glostrup, står gruppernebag husmurene og kaster sig ud slagsmåluden at vurdere 50 politifolk og 5 hundesom nogen speciel forhindring. Og efter-følgende sættes i ”bussen” med strips påhænderne, peberspray i øjnene og smilpå læberne. Grupperne udfolder enadfærd, som for os ”demokratiske” og”autoritetstro” borgere virker indskræn-ket, primitiv, dyrisk. Og så er vi tilbage iZoologisk Have! Taler vi i virkelighedenom rovdyr, og skal personalet i højeregrad opfatte sig selv som dyrepassere? Iså fald er konsekvensen et dramatisk faldi selvrespekt, og det er den direkte vejgennem en negativ spiral til destruktivekonflikter, arbejdsrelateret sygefravær ogtrivselsfattigt arbejdsmiljø.

Hvordan fastholder vi, at vi har medmennesker at gøre? Husker vi at mindeos selv og hinanden om, hvad der brag-te os ind i jobbet? Hvordan bevarer vi enprofessionel positiv pessimisme i arbej-det med alle typer af indsatte med hver

Fra dyrepasser til fængselsbetjent


deres historie og skæbne i bagagen? Det gælder om at holde fokus på

opgaven. Det at ”gå på arbejde” og”varetage en opgave” er ofte ikke nok,men det er fundamentet, som enhverarbejdsplads bygger på. Samfundet harbehov for at få løst en betydningsfuldopgave, og det i sig selv må give meningfor opgaveløseren på trods af vilkår ogudfordringer. Med fordel kan man for-enkle sin tilgang til arbejdslivet ved atforholde sig til 3 niveauer:

Det professionelle arbejdsliv handlerom fagligheden: at løse defineredeopgaver i samarbejde med kolleger ogledere. Dette samarbejde handler pri-mært ikke om at have sympati / antipatifor andre. Hverken over for indsatte,kolleger eller ledelse. Forkortet kan detsiges: det er dét, vi får vores løn for!

Det personlige arbejdsliv handler ominvolvering: ansvar, initiativ og engage-ment. Det tilhører en svunden tid, hvormedarbejdere afventede ordrer omudførelse af den næste opgave. I dag erdet helt naturligt at stille krav om, atmedarbejdere kan agere frem for kun atreagere. Det personlige arbejdsliv givermening i den forstand, at vi gennemprincipprogrammet varetager en betyd-ningsfuld samfundsmæssig opgave

Det private liv handler om det intime:identitet, moral, etik, overbevisninger ogantagelser om ”det gode liv”. Det er her,vi tager ”os selv” med på arbejde velvidende, at det ikke giver mere i løn-ningsposen, men det kan til gengældmedføre risiko for såvel større arbejds-glæde som det modsatte!

En fængselsbetjent af ”rette støbning”kalder på alle 3 niveauer: Udover despecifikke krav appellerer jobopslagettil ansøgere, der:• ”har en fordomsfri og medmenneske-

lig indstilling overfor andre mennes-ker

• kommunikerer på en klar og respekt-fuld måde

• har lyst og overskud til at bruge sigselv og sin viden

• gerne vil videreudvikle sine færdighe-der i takt med udviklingen i samfun-det

• er moden og har en vis livserfaring, såman er i stand til at råde, vejlede ogstøtte andre

• er tålmodig og ansvarsbevidst i om-gang med andre mennesker

• udstråler naturlig, personlig myndig-hed, når der skal træffes beslutninger

• er psykisk robust og kan bevare roenog overblikket i tilspidsede situatio-ner, også under andres ledelse

• har viljen og evnen til aktivt og enga-geret at indgå i et konstruktivt tvær-fagligt samarbejde”

Det er store krav i en verden, hvor virke-ligheden ofte spænder ben for de godeintentioner. Intentioner handler ikke om,hvad vi faktisk gør i de konkrete situatio-ner. De handler om, hvad vi hele tidenstræber efter at kunne gøre. Og det skalikke medføre nederlagsfølelse, utilstræk-kelighed eller meningsløshed, når vioplever, at vejen er lang, besværlig ogkun sjældent brolagt med anerkendelse.

Professionel positiv pessimisme hand-ler om at holde fokus både på trods afog i kraft af de givne vilkår for arbejdeti Kriminalforsorgen. Mange tjenesteste-der og institutioner har givet håndslagpå dette, og det kan formuleres megetkort: • Vi vil gerne arbejde med frihedsberø-

vede mennesker med alt hvad detindebærer

• Vi vil efter bedste evne over for hverenkelt indsat forsøge at skabe mulig-hed for en kriminalitetsfri tilværelsevel vidende, at for nogle sker det ikke

• Vi vil sørge for orden og sikkerhed

uden svinkeærinder vel vidende, atdet ikke altid er nemt og gennem-skueligt

• Vi vil støtte og motivere den enkelte tilen positiv afsoning vel vidende, atmiljø og vilkår under afsoningen oftebevirker det modsatte

• Vi vil være rollemodeller for respekt-fuld behandling og kommunikationvel vidende, at vi ikke altid kan for-vente det samme fra de indsatte

Man skal være lidt skør, hvis man skal tropå den professionelle positive pessimis-me. Men hvis man helt mister troen, erman for alvor blevet skør! ■

Af Mogens Thomsen, KMT Kompetenceudvikling


Arresthuset i Odense fyldte

150 år den 19. december sid-

ste år, men den gamle er på

ingen måde moden til pleje-

hjem endnu, hvilket tydeligt

fremgik af taler og kommen-

tarer ved dagens reception.

Receptionen blev holdt på årsdagen forArresthusets åbning for 150 år siden,den 19. december 1861. Arresthuset erDanmarks ældste fungerende arresthus,og det blev behørigt fejret af de omkringhundrede gæster, der var inviteret tilreception i dagens anledning.

Blandt gæsterne var medarbejdereved arresthuset og kolleger fra andre tje-nestesteder samt de tidligere arrestfor-varere P.L. Jensen og Erling Jensen.Direktoratet for Kriminalforsorgen varrepræsenteret ved kontorchef JørgenPedersen og fra politiet var politidirektørPoul Løhde mødt frem.

Man hænger sig tit i ting, derikke lykkes”Man hænger sig tit i ting, der ikke lyk-kes, men vi bør huske de ting, der lyk-kes,” sagde arrestforvarer Frits Christen-sen i sin tale, hvor han beskrev arresthu-set som arbejdsplads og de tiltag, hanhavde været med til i arbejdet med atskabe en god arbejdsplads. Såledeshavde han blandt andet arbejdet lidtanderledes med sygefravær, idet han gikfra at spørge hvorfor folk er syge til atspørge, hvorfor er de raske.

En gammel dame fyldte rundt

Arrestforvarer Frits Christensen.


Ligeledes lagde Frits Christensenvægt på åbenheden i forhold til detomgivende samfund og samarbejdetmed virksomheder udenfor murene,som en naturlig del af princippet omåbenhed i Kriminalforsorgen. Frits Chri-stensen takkede medarbejderne ved ar-resthuset for deres indsats i dagligdagen,hvorefter han sluttede med at fortællelidt om det jubilæumsskrift, som påarresthusinspektør Jens Tolstrups initiativblev udgivet på dagen. Han rettede heren tak til forfatterne, pensioneret dom-mer Peter Garde og vicearresthusinspek-tør Eva Worm for deres arbejde medbogen. Ligeledes takkede han De Gra-fiske Fag ved Statsfængslet i Nyborg forarbejdet med opsætningen af bogen.

Øjebliksbilleder af dagligdagenEfter Frits Christensens tale blev der påstorskærm vist et diasshow med billederfra arresten. Her var der lejlighed til at seinteriøret og personalet i forskellige situ-ationer. Billederne understregede tyde-ligt, hvad Frits Christensen havde sagtom arbejdsmiljøet i arresten. Man såmange smilende ansigter og et krops-sprog, der antydede, at smilene ikke kunvar til ære for fotografen. Billederne afkøkkenpersonalet i fuld sving afspejledefuld, men langtfra sammenbidt, koncen-tration.

Billederne blev ledsaget af sangen”Everybody Hurts” af R.E.M. Showetvar flot og stemningsfuldt arrangeret afSigne Worm, datter af Eva Worm.

Det er en barsk arbejdspladsI sin tale lagde kontorchef JørgenPedersen, Direktoratet for Kriminalfor-sorgen, ikke skjul på at arresthuset er enbarsk arbejdsplads med barske arbejds-forhold. Han fortalte om holdningernefra 1861 til i dag og de store skift, der ersket i den tid, men hvor dagligdagenikke er blevet mindre krævende for per-

sonalet. Jørgen Pedersen beskrev heref-ter Frits Christensens indsats for arbejds-miljøet og sygefraværet, hvor vægtenblev lagt på at interessere sig for, hvorforfolk er raske, og ikke hvorfor de er syge.Indsatsen har helt konkret udmøntet sigi en halvering af sygefraværet.

Jørgen Pedersen fremhævede samar-bejdet med det lokale erhvervsliv i for-bindelse med arrestens produktion somet eksempel til efterfølgelse. ■

Af Billy Larsen

Kontorchef Jørgen Pedersen.

Gavebord.

Receptionsgæster.


Om mennesker og mursten

I 1970érne og 80érne var

Rådhuskælderen i Odense

navnet på et hyggeligt lille

spisested. 500 år tidligere

var rådhuskælderen ikke et

sted, man ønskede sig hen.

Det var nemlig dér, man

anbragte de personer, der,

som det engang hed i

Kriminalforsorgens stil-

lingsannoncer om klientellet,

var ”kommet skævt ind på

samfundet.”

”Om mennesker og mursten” er titlen,eller rettere undertitlen, på jubilæums-skriftet, som er udgivet i anledning 150års jubilæet for Arresthuset i Odense.Hovedtitlen er den lidt mere ordinære”Arresthuset i Odense i 150 år.” Jubi-læumsskriftet er forfattet af tidligere kri-minaldommer Peter Garde og vicearrest-inspektør Eva Worm.

I forordet skriver arrestforvarer FritsChristensen, at målet med bogen dels erat beskrive 150 års kriminalforsorgshis-torie set i arresthusets ramme, dels atlave en anderledes jubilæumsbog, hvorbilleder vægtes lige så højt som ord. Deter lykkedes ganske pænt, idet de mangebilleder, særligt i bogens anden del, giveret ret levende indblik i en del af arresthu-sets dagligdag.

Netop billederne i bogens anden delgiver så anledning til en smule kritik. Dersavnes en forklaring til billederne. Hvem,hvor og hvornår er væsentlige oplys-

Peter Garde og Eva Worm.


ninger netop i et jubilæumsskrift. Etsådant skrift er på sit plan også en del afdet historiske kildemateriale, og på eteller andet tidspunkt er der ikke længerenogen der ved, hvad disse billeder hand-ler om, eller hvem der optræder på dem.Arkivarer vil kunne berette om mangeefterlysninger af oplysninger om indhol-det af billedmateriale. Man kan håbe, atet eksemplar af bogen, med disse oplys-ninger tilført, bliver anbragt i et lokalhi-storisk arkiv, til bevarelse for eftertiden.Det er væsentligt for ideen med bogen,at billederne er sat op uden tekst, menoplysningerne kunne være anbragt bag ibogen sammen med det øvrige kildema-teriale.

Husets historie og tiden førBogens første del beskriver arrestens ogarrestsystemets historie tilbage fra1480érne. Peter Garde skriver kort ogpræcist, men alligevel i et sprog, som fårde omtalte begivenheder til at fremstålyslevende for ens indre blik. PeterGardes mange små indskudte, personli-ge kommentarer sætter ofte historien iperspektiv, og får læseren til at tænke enekstra gang over det læste. Man kanikke lade være med at smile, når forfat-teren for eksempel nævner byggerietsfærdige pris, som lå ganske pænt underdet afsatte beløb. I stedet for en langkronologisk udredning, bygger forfatte-ren afsnittet op omkring beretningerneom markante hændelser, en opsigtsvæk-kende sag, som førte til henrettelse, elleren beskrivelse af fattig folks kår.Forfatteren når på den korte plads atkomme omkring både avisartikler ogskillingsviser, hvilket gør hans fremstil-ling levende og interessant.

Det er et oplivende moment, at PeterGarde i en ellers saglig fremstilling ind imellem kommer med sin personligekommentar, som for eksempel i beskri-velsen af ”Helvedshus-sagen,” hvor en

20 årig mand bliver dødsdømt for athave skudt sin mor. Peter Garde beskri-ver, hvordan det nærmest ligger i luften,at Christian IX vil benåde ham. Menministeriet har en politisk interesse i at fåden dømte halshugget, fordi man me-ner, at en benådning i netop en sådansag vil betyde afskaffelse af dødsstraf.Den unge mand bliver ikke benådet.”Jeg er ikke i tvivl om Hans Hansensskyld, men efter de ulykkelige omstæn-digheder inden mordet kunne man nokhave ønsket, at ministeriet ikke havdeovertalt kongen,” skriver den gamledommer.

En gammel fængselsmand kan kunholde af Peter Gardes humor, fuldkornetog solid, som den også kan være. I etafsnit om arresthuset ombygning i 1997står følgende at læse: ”Endog de handi-cappede (ansatte eller indsatte?) havdeman tænkt på, idet der blev bygget enhandicapelevator med plads til køre-stol.” Sådan skal det være!

Hverdagen 2011Bogens anden del er skrevet af EvaWorm. Den er delt op i afsnit, som hverbeskriver elementer af dagligdagen iarresthuset begyndende med en beskri-velse af arresthuset i dag, hvorefter derfortsættes med værdigrundlag og videretil personale og personalepolitik. Der erafsnit om medierne og arresthuset, ogdagligdagen med en dagsorden for deindsatte. Hvert afsnit efterfølges af enrække billeder uden tekst.

Teksten i afsnittene er den nøgterne,lidt tørre, beskrivelse af arresthuset ogdagligdagen. Man fristes til at sige dentypiske jubilæumsbogs fakta- og talfyld-te beskrivelse. Men det er kun en øje-bliksindskydelse, for ind i mellem dettørre kommer der små poetiske citater,hvilket hensætter læseren i en stemning,der er løftet ud af den støvede daglig-dag. Billederne bestyrker denne følelse

af lethed, som gør læseren klar til at tagefat på næste afsnits virkelighed.

I stedet for at henfalde til kedsomhedover de tørre beskrivelser af tal for ind-sættelser, belæg og sygetal, bliver manført ind i en tankeverden, hvor detkedsommelige bliver levendegjort igen-nem digt og billeder, og tanken følesmed ét mere klar.

Noget nyt er skabtMan kan sige, at der er tale om et gedi-gent lille værk, som lever op til det tradi-tionelle jubilæumsskrifts historiske over-blik, men som ved sin indholdsmæssigestruktur med dens vekslen mellem detørre fakta, det billedmæssige og poetis-ke, hæver sig op over mængden af tra-ditionelle jubilæumsskrifter.

Med dette skrift er der skabt en nytradition for denne ellers noget støvedegenre. ■

Af Billy Larsen

Jubilæumstidskrift.


Andre har stjerner i Michelin guiden

Det har køkkenet i

Arresthuset i Odense ikke,

men de laver lige så god

mad, og i modsætning til

mange berømte gourmetres-

tauranter er maden rigelig.

Fælles for de mest berømte gourmetste-der og arrestens køkken er, at man ikkekan gå lige ind fra gaden. Der kræveslidt forarbejde, og regningen for målti-derne er tårnhøj.

Da Arresten i Odense holdt receptionfor at fejre 150 års dagen, var det arres-tens eget køkken, der stod for trakte-mentet.

Nu er traktementet ved mange recep-tioner, temadage og møder velment,men ikke altid en kulinarisk oplevelse,der hæver sig over ens egen vanligemadpakke, så turen til Odense den 19.december var uden tanke på et eventu-elt traktement. Det blev der lavet om på.Allerede ved ankomsten til teltet, hvorarrangementet foregik anedes en ander-ledes tilgang til at holde reception. I ste-det for borde og stole, som normalt fårfolk til at sætte sig typisk med nogen,man kender, og så blive siddende til mangår hjem, så var der her stillet små rundeborde op, hvor man lige kunne sætte etpar småting fra sig. Virkningen sås meddet samme, for mange gik mere rundtog udvekslede bemærkninger med hin-anden.

En anderledes anretningDet lange ”ta´ selv bord” så ved førsteøjekast ganske almindeligt ud. Det glæ-delige var, at man tilsyneladende havdeholdt sig til pindemadstilen, som trodsalt passer bedre til små borde. Menhenne ved bordet kom den første over-raskelse. Det var ikke bare pindemadder.

Det så ganske anderledes interessant ud.Hvert fad sin ting – og der var mangefade!

Og hvad var der så på fadene? Ja,man kunne jo begynde med røget laksmed wasabi eller en fiskesymfoni påsalatbund. Det var kræs for øjne oggane.

Næste omgang kunne blive små pøl-ser i svøb, lækre minifrikadeller og et kyl-lingespyd, som var spændende krydret,alt ledsaget af en minisalatskål.

Som den franske gastronom Brillat-Savarin sagde engang i slutningen af1700-tallet: ”En middag uden ost er somen nydelig dame med kun et øje.” Jeg så

ingen enøjede damer, men der var ost,spændende ost. Ostespyd i den mildeende, Tapaz med Mozzarella og tomat,fransk Emmentaler og syltede valnødder,for ikke at tale om chilipepper cheesenuggets. Alt velafstemt i styrke og smag.

Til slut kunne man hente forskelligesmå mandelting, små vandbakkelsereller kransekage og kaffe.

Arrestforvarerens sønderjyske anerfornægtede sig ikke, idet der foruden desædvanlige drikkevarer blev budt påglühwein, som med fare for at få arrest-forvareren på nakken, vel bedst kanbeskrives som tysk gløgg. Den kan lavespå forskellig måde. Hver mand sinopskrift, men udgangspunktet er rødvin,kanel og nelliker. Appelsinskal og citron-skal samt muskat kan indgå. Min smags-prøve var blevet lidt for kold til at deenkelte ting kunne smages, men den varlige så markant som arrestforvarerensholdninger.

Alt i alt bar det præg af, at der vartænkt over sammensætningen. Alle femsmage var repræsenteret på bordet. Ogder var tydeligvis kælet for varerneunder madlavningen. ”…De elsker at fålov til at lave sådan noget,” sagdearrestforvarer Frits Christensen, og dettror man på, så køkkenpersonalet ind-kasserer let fem kokkehuer af de store.Kom bare an, Noma! ■

Af Billy Larsen


Fangekoret i Statsfængslet i

Vridsløselille har succes med

at afholde koncerter rundt i

landet. En succes der smitter

positivt af på forholdet

mellem betjente og fanger.

I juledagene sendte DR2 en film omfangekoret fra Statsfængslet i Vrids-løselille. Her fik man indblik i, hvorforlængsel rimer på fængsel. Fangekortetsætter nemlig ord og musik til livet bagmurene.

Fængselsbetjent Gitte Andersen er enaf brikkerne i det store puslespil, somsørger for, at fangekorets medlemmerkan komme ud og opføre koncerter.

Siden 2004 har hun været bindeledmellem systemet og korets medlemmer.Og det er der brug for på grund afkorets mange arrangementer.

”Der er mange involveret i koret,men ved at opdatere kontaktpersonermånedligt har vi minimeret antallet afhovsaløsninger vedrørende udgange,”siger Gitte Andersen.

Hun synger selv i et gospelkor, så hunkender til glæden ved at synge. Nogethun også oplever, de gange hun er afsted med fangekoret.

”Det er fantastisk hyggeligt, og det ertydeligt, at der er et stærkt fællesskab ikoret,” siger hun.

Og de gode oplevelser skaber ogsågode relationer betjente og indsatteimellem i hverdagen indenfor murene.

”Medlemmerne kommer tit hen barefor at sludre lidt om sang eller de ople-velser, de har haft med koret,” sigerGitte Andersen.

Sytten år med korsangDet er sytten år siden, at de indsatte iVridsløselille fik muligheden for at syngenoget af tiden væk under afsoning.Siden har koret skabt en anderledes ind-holdsrig hverdag for mange dømte.

Ophavskvinden til fangekoret erLouise Adrian, som blev ansat som orga-nist i Vridsløselille i 1994. Her oplevedehun de indsattes lyst til at blive udford-ret af musikken.

”Jeg mærkede, at de indsatte varmeget motiverede og så det som nogetpositivt, hvis jeg stillede et mål op omkoncerter eller cafeaftener,” siger hun.

De følgende år voksede interessen såmeget for koret, at der i 2005 blev lavetsærlige udgangsregler for de syngendekriminelle.

Louise Adrian roser de betjente, derer involveret i korets hverdag: ”Fæng-selsbetjentene er meget positive og viseroverskud sammen med koret,” sigerhun.

Og det er vigtigt, for ifølge LouiseAdrian kan sang og musik nemlig nåderind, hvor psykologer og pædagogerikke kan.

”Musikken taler sit eget sprog. Oftemøder de indsatte op med humør i mi-nus – men efterfølgende er de næstenaltid i plus,” siger hun.

Der er seks korøvelsestimer om ugenfordelt på tre dage. Og derudover er dergudstjenester i fængslet og koncerter. Såmuligheden for at få rettet humøretdukker op med jævne mellemrum iVridsløselille. ■


Bagom fangekoret

Fangekoret har eksisteret i 18 år. I alle årene har organist Louise Adrian været korleder.


Det var vel nok første gang i

arresthusets 130 årige histo-

rie, at der var rockkoncert

bag tremmerne. Scenen var

sat på gårdtursarealet i

arresthuset i Svendborg.

Roland Lyhne Sørensen – nok

bedre kendt som Rock-Nalle

– havde sammen med sin

guitarist Henning Kaa stemt

guitarerne til en timelang

koncert.

”Det er første gang jeg giver koncert i etarresthus. Tidligere, mens der stadig varMidtfyns Festival, har jeg spillet i Stats-fængslet i Ringe, men aldrig tidligere i etarresthus,” fortæller Rock-Nalle. Kon-certen foregik udenfor, og når kalende-ren sagde midt i december, kunne detnaturligvis mærkes på temperaturen.”Det gik godt, nok som forventet. Detvar køligt, men en god oplevelse,” fort-sætter Rock-Nalle.

Selv om det var Rock-Nalles førstekoncert i et arresthus, var det ikke førstegang, at han var bag tremmer. Nallelægger ikke skjul på, at han har haft etmisbrug, og han har været i fængsel.”Jeg var opgivet, for gammel og fikingen hjælp, da jeg i 1995 kom ibehandling på Egeborg. Kommunenhjalp ikke og ville ikke betale. Jeg var 52år og nok for gammel. Det var mere deunge, de ville hjælpe. På Egeborg var derdengang en ordning, der gjorde, at for

Jailhouserock

Kolleger ved grillen.


hver 2 fuldt betalende, var der en fri-plads. Jeg fik friplads og bidrog med minpension. Jeg havde nok kun 100 kronertilbage,” siger Nalle, der nu har væretclean i 16 år.

Koncerten var kommet i stand gen-nem en aftale med Odense Kommune.”Jeg fik en aftale med kommunen om,at de julestjerner, fangerne havde flettet,blev solgt på H. C. Andersen Julemarkedi Odense for 1 krone stykket. Over-skuddet gik ubeskåret til Julemærke-hjemmet. Som tak for fangernes arbejdegav kommunen koncerten sammen meden kontant sum, der nok skal findeanvendelse til gavn for fangerne,” sigerarrestforvarer Søren Tolderlund.

Personalet havde lagt et stort arbejdeog engagement i koncerten. De flestevar mødt op for at deltage, selv om dehavde fri, og nogle havde brugt detmeste af dagen på at gøre klar til kon-certen, der fandt sted på gårdtursarea-let. ”Nu er jeg godt nok træt,” sagdefængselsbetjent Kim Vesterbæk, der varmødt ind om formiddagen. ”Vi har over-

dækket gårdtursarealet med presenning-er, hængt lyskæder op og gjort klar medgrill,” sagde en træt, men tilfreds KimVesterbæk. ”Jeg var spændt på, hvordandet ville gå, men det gik fint,” sagdefængselsbetjent Anne Grethe Steens-gaard, der havde bagt kage til fangerne,kollegaerne, socialrådgiveren og lægen,der var med til den intime koncert.

Også hos dem, det hele handledeom, kunne man tydeligt mærke og høre

Nalle og makkeren på scenen.

Nalle.

den gode stemning. ”Det var fedt,”sagde Mads, der er en af 22 fanger i detfyldte arresthus. ■

Af forbundssekretær René Larsen

Foto: Steffen Boye Warn


Second hand shop i Sønder Omme Statsfængsel

Midt i november 2011 åbne-

de en genbrugsbutik i Stats-

fængslet Sønder Omme, som

et projekt startet af seks pæ-

dagogstuderende fra Esbjerg

Pædagogseminarium, som en

del af et pædagogisk udvi-

klingsprojekt under uddan-

nelsen.

Fra ide til handlingVærkmester Anne Marie Winther fik forcirka fem år siden den ide, at lave en

genbrugsbutik i statsfængslet. Hun giktil fængselsledelsen med ideen, mendengang mente man ikke, at det var engod ide, da ledelsen var bange for, at detkunne virke som en konkurrent til andregenbrugsbutikker i området. I starten afsommeren 2011 bad fængselsledelsenalle personalegrupper i fængslet om atlægge hjernerne i blød for at findearbejdsemner til de indsatte – og såkommer ideen frem igen og denne gangbliver den godtaget.

Ved en tilfældighed fik EsbjergPædagogseminarium kontakt til fæng-slet og så gik det hele pludselig stærkt.Der blev herefter afholdt et møde medseminariets leder og fængselsledelsen og

hurtigt blev 6 kvindelige pædagogstude-rende clearet til at arbejde i fængsletmed dette projekt, som skulle stå færdigefter 5 uger.

Et lokale i fængslets produktions-værksted blev lavet om til en ”butik”,hvor der er 2 prøverum lavet af have-hegn og masser af tøjstativer, lavet afgamle vandrør, samt en vaskemaskineog en tørretumbler, da alt tøj bliver vas-ket, tørret og strøget, inden det sælgesvidere til de indsatte. Omkostningerne tilopstart af projektet har ikke kostet sær-lig meget, idet næsten alt er genbrug.

De indsatte i produktionsværkstedeter også meget glade for tiltaget, idet derjo er skabt flere arbejdspladser i afde-

Værkmester Anne Marie Winther (forrest til højre) og de 6 pædagogstuderende.


lingen. Én indsat står for alt vask, tørringog strygning af det indkomne tøj, så detkan ligge klar til salg. En stor del af deøvrige indsatte i fængslet er ligeledesglade for tiltaget, idet de har mulighedfor at købe sig noget billigt tøj og nårførst nogen har været i genbrugsbutik-ken, ja så er der mange andre, der ogsågerne vil købe brugt tøj – så salget haren positiv afsmittende virkning på helefængslet.

”Røde Kors afdelingen i Grindsted ermed i projektet og sponsorerer tøj, bør-netøj, tasker og så videre til vores butik.Også de ansatte og deres familier samt”venner af huset” kommer med deresaflagte effekter,” fortæller en glad og til-freds værkmester Anne Marie Winther.

En gang om ugen har butikken åbenog ellers efter behov. Man kan ogsågodt afgive bestilling og komme over ibutikken uden for den normale åbnings-tid, hvis man lige pludselig står ogmangler noget tøj til en given lejlighed.Således kan en indsatte blive ekviperetmed priser der ligger fra kr. 5,- til dethøjeste kr. 30, - pr. vare.

”Det er blevet til en noget større suc-ces end vi havde regnet med og håbetpå. Vi sælger for mellem 800 kr. og1.000 kr., hver gang vi har åbent, så derskal alligevel svinges nogle stykker tøjover disken, for at nå op på det beløb.Overskuddet går til de indsatte i form afsociale arrangementer, som for eksempelbankospil,” siger værkmester AnneMarie Winther. ■

Af Lis Vig

Et udsnit af butikkens varer.

Formand Karen Ostersen og bestyrel-sesmedlem Niels Pedersen fra Dansk

Røde Kors afdelingen i Grindsted.


FængselsforbundetsLOKALAFDELING HERSTEDVESTER

Afholder ordinær generalforsamling samt valg af TR-suppleant

Tirsdag den 27. marts 2012 kl. 14.30 i personalehuset på Larsens Plads

Indkomne forslag skal være bestyrelsen i hænde senest tirsdag den 13. marts 2012.

På bestyrelsens vegneJohn Rasmussen

TR/Formand.

FængselsforbundetsLOKALAFDELING ARRESTHUSENE

SYD- SDR.JYLLAND OG FYN

Afholder ordinær generalforsamling

Torsdag den 29. marts 2012 kl.15.30 i Odense i Citybowling

på Rugårdsvej 46, 5000 Odense C.

Dagsorden ifølge vedtægterne.

Efter generalforsamlingen er afdelingen værter med spisning og bowling.

P.b.vFormand

Allan Kjær

GENERALFORSAMLINGER

FængselsforbundetsLOKALAFDELING ARRESTHUSENE

MIDT- OG NORDJYLLAND


Tirsdag den 20. marts 2012 kl. 16.45 Indskriv: kl. 16.00 – 16.30

på Scandic Kongens Ege Randers, Gl. Hadsundvej 2, 8900 Randers C

Efter generalforsamlingen bliver der serveret flæskesteg m. sovs, kartofler og rødkål.

På bestyrelsens vegneRobert Filtenborg Demény

Afdelingsformand/Fællestillidsrepræsentant

FængselsforbundetsLOKALAFDELING MØGELKÆR


Torsdag den 22. marts 2012 kl. 19.00 på Bjerre Kro

Vel mødt!Pva. afdelingen

Med venlig hilsenBrian Hedensted,

Formand


GENERALFORSAMLINGER

FængselsfunktionærenesOrganisation

LOKALAFDELING AF FÆNGSELSFORBUNDET

KØBENHAVNS FÆNGSLER


Torsdag den 29. marts 2012 kl. 15.30 i personalehuset Gl. Inspektørbolig

Dagsorden, regnskab, samt kort status over resultater og forslag til mål for kommende periode

udsendes 15. marts 2012.

Der er spisning fra kl. 14.45 Tilmelding hertil skal værebestyrelsen i hænde senest den 22. marts 2012.

Med venlig hilsenBestyrelsen

FængselsforbundetLOKALAFDELINGEN PÅKÆRSHOVEDGAARD


Onsdag den 7. marts 2012 kl. 19.00på Bowl’ n Fun, Brokbjergvej 12 8600 Silkeborg,hvor vi begynder aftenen med spisning (buffet).

Dagsorden ifølge vedtægterne. Forslag skal være formanden i hænde senest den 15. februar 2012.

På lokalafdelingens vegne.Jens Højbjerg Petersen

Formand.

FængselsforbundetLOKALAFDELINGEN I NR. SNEDE


Mandag den 26. marts 2012 kl. 18.30i messen i åben afsnit

På afdelingens vegneHans-Jacob Petersen.

Afdelingsformand.

Fængselsforbundet AFDELINGEN I VRIDSLØSELILLE


Torsdag den 29. marts 2012 kl. 15.00i personalehuset

På bestyrelsens vegneJesper Dalbye

formand.


GENERALFORSAMLINGER

FængselsforbundetLOKALAFDELINGEN I RINGE


Tirsdag den 20 marts 2012 kl. 19.00 i mødelokalet ved kantinen på fængslet.

Valg af tillidsrepræsentantsuppleant foregår umiddelbartifb. med spisningen før generalforsamlingen,

i tidsrummet kl. 18.15 til 18.30.

Øvrige valg på generalforsamlingen foregår som beskre-vet i vedtægterne.

Husk tilmelding til spisning, som foregår i tidsrummet kl. 18.00 til 19.00.

Bestyrelsen håber at så mange medlemmer som muligt vil deltage:

Indflydelse koster en indsats!

På lokalafdelingens vegneSteen Østerberg

TR / lokalformand

FængselsforbundetsLOKALAFDELING PÅ SØBYSØGÅRD


Tirsdag den 13. marts 2012 kl. 19.00I lejligheden, Søvej 23

og indledes med spisning kl. 18.00.

Dagsorden ifølge vedtægter

Husk at forslag til behandling på generalforsamlingen skal være formanden i hænde

senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse.

På bestyrelsens vegneJan Nielsen

Formand/TR

Fængselsforbundets LOKALAFDELING ØSTJYLLAND


Onsdag den 14. marts 2012 kl. 14.00i personalehuset.

På bestyrelsens vegne

Carsten AagaardFormand


Historisk dårlig ny lønsaftale… for nogen

Af Kenneth Højhus Platz, Arresthuset i Næstved.

Der er indgået ny løns aftale for det uni-formerede personale i Kriminalforsor-gen. Det kan vise sig at blive en rigtigdyr forretning for nogen…

Særligt dyrt kan det blive for betjen-ten på omkring de 40 år, som er på slutløn i lønramme 17. Han får med ud-gangen af det nye lønsystem en løn på22.989 kr. Denne løn hæves med 600 kr.til årsskiftet og andrager derefter 23.589kr. (PROVINSTAL)

Det er nu denne betjents slutløn, idetman har ramt løngruppe 2 trin 3. Manhar så selvfølgelig resten af sin tjeneste-tid til at opkvalificere sig og påtage sigfunktioner. Og derved opnå lønmæssigefordele.

Men regner man lidt på det her, ogundskyld mig på forhånd, der kan ind-snige sig småfejl og udregningsmæssigeunøjagtigheder… MEN… det burdepasse indenfor en halvt udtrukket cykel-pumpe og et bøsseskud.

Efter ca. 4 år ville man i det gamlelønsystem være på slutløn som er24.449 kr. Her vil man så ligge til manville opnå en lønramme 20, som det serud i dag ca. ved de 55 år. Der er altså 10år hvor der HVER måned mangler 860kr. i lønposen i alt 103.200 kr. Mel-lemregningen i de år hvor skalatrinsfor-længelsen opnås, giver et plus i det nyesystem, idet der jo ved overgangenopnås 600 kr. om måneden, det svarerca. til 21.600 kr.

Slemt bliver det når man når de 55 ogville være gået over i en lønramme 20 oghvor man derfor efter 2 år ville rammeden egentlige slutløn i det gamle system25.224 kr. Det giver så i størrelsesorde-

niveauer og for alle her i denne den dan-ske Kriminalforsorg. ■

Svar til Kenneth Højhus Platz

Af forbundssekretær René Larsen, Fængselsforbundet.

Kære Kenneth.I dit eksempel nævner du en betjent ilønramme 17 skalatrin 25, der i dag tje-ner 22.989 kr. om måneden i stedtil-lægsområde III. Det er ikke slutløn for enfængselsbetjent i dag. Det er skalatrin 29(hvis du ser bort fra de aldersbestemtelønramme 20 stillinger), som tjener24.449 kr. om måneden i samme stedtil-lægsområde.

Betjenten i dit eksempel indplaceresefter overgangen til det nye lønsystem iløngruppe 2 trin 3, hvor lønnen er densamme – altså 22.989 kr. om måneden.Det er ikke en slutløn, men en basisløn.

Dertil skal lægges et personligt tillægpå 600 kr. om måneden, som betjentenaltså stiger i løn til januar.

Det er rigtigt, at betjenten automatiski det gamle lønsystem ville stige i løn til24.449 kr. om måneden, men over 6 årog ikke 4 år (2 år i skalatrin 25, 2 år iskalatrin 26 og 2 år i skalatrin 27), sva-rende til 860 kr. mere om måneden endbasislønnen med personligt tillæg vedovergangen til det nye lønsystem.

Du forudsætter i dit eksempel, at enbetjent, når han eller hun kommer i løn-gruppe 2 trin 3, aldrig i resten af hans tidi Kriminalforsorgen vil få et tillæg. Det erikke en realistisk forudsætning. I oven-nævnte tilfælde kræver det blot et tillægpå 10.300 kr. årligt over en 6-årig perio-de for at udjævne forskellen.

nen 8 år hvor der hver måned mangler1635 kr. i lønposen ca. 156.960 kr.

Det sidste regnestykke rammer joogså med fuld skrue den 53 årige der nuikke får sin lønramme 20. Sikkert er detat mange vil blive ramt af dette, specieltdem der har nået ca. slutløn i lønramme17 til dem der alligevel ikke opnår enlønramme 20. Jeg kan ikke udelukke atdem med mindre anciennitet vil opnålangt langt bedre slutlinie.

Men for den 40 årige er regnestykket+21.600 -103.200 – 156.960 +15.000(engangsvederlag) = 223.560 kr. altsåtæt på 1⁄4 million!

Det er rigtig mange førskats kroner atmiste over et arbejdsliv og vil da hellerikke overgå alle kolleger. Der vil værekolleger der bevæger sig fra minus demange penge, til at opnå en økonomiskfordel ved den nye aftale.

Hvis man så bare kunne garanteremig at den lønsum der forsvinder ud iden sidste ende af arbejdslivet, altså demder i dag går på pension på den gamleslutløn, at den vil forblive 100 % i denuniformerede gruppe. Og ikke forsvindeud i andre huller, nye tiltag ja tænk selvtankerne til ende, ja så kunne jeg bedresluge pillen. Jeg ser for mig at der for-svinder nogen penge fra de uniformere-de, penge som vi har tilkæmpet os vedforhandlinger i alle de forgangne år.

Det er jo nok herfra de største puljertil ny løn skal komme fra, idet vel de fær-reste tror på at de gevinster vi tilkæmperos ved fremtidige overenskomstforhand-linger vil være noget der skrives mangetakke taler om. Og sammenholdt med atkun 8 % (og heldigvis for det) skal gå tilny løn, ja så er det vist nede i bagatelområdet for hvor mange der kan få nyetillæg for funktioner og kompetencer.

Et lille surt opstød, som nogen de-sværre skal ligge krop til. Der skal herfralyde alt mulig held og lykke med at opnågode resultater fremadrettet på alle

DEBATIndlæg til næste nummer af bladet skal være

redaktionen i hænde senest den 14. februar 2012


Du nævner dog også, at der vil værekollegaer, der vil tjene på det nye sys-tem. Det er korrekt. Der vil være vinde-re, og der vil være tabere. Tabere forstå-et på den måde, at de ikke automatiskvil være sikret den samme lønudviklingsom i dag. Der findes dem, der vil påstå,at taberne blot får løn som fortjent. Nyløn er arbejdsgivers værktøj til at hono-rere særlige indsatser, kvalitet i arbejdetog resultater. Og det har man selvmulighed for at påvirke. Lad mig nævne,at da fiskerikontrollørerne overgik til nyløn, var de indplaceret i lønramme 17med en lønspredning fra 21.502 kr. (ska-latrin 22 stedtillægsområde II) til 24.335kr. (skalatrin 26 stedtillægsområde VI). Idag tjener en fiskerikontrollør mellem24.000 kr. og 34.000 kr. om måneden.Jeg siger dermed ikke, at vi alle vil få densamme lønudvikling, men erfaringen fraandre, der er på ny løn, er, at det giveren lønudvikling til alle. Der er ingen, derbliver stående.

Jeg kan lige så lidt som i dag garante-re lønsummen. Der er ingen forskel.Arbejdsgiver kan flytte midler fra lønsumtil drift. Det kan de i dag, og det kan deogså efter januar. Lønsummen i gammelløn og ny løn er den samme. Alligevel erdet lykkedes forbundet at forhandle enudvidelse af lønsummen på 21,5 mio. kr.som fra januar giver mere i løn til alle ogen aftale, der samlet gav mere end 80mio. kr. Det, der generer ny løn, er, nårældre og dyrere betjente går på pensionog erstattes af nye, unge og billigere.Eller hvis man nedbringer sygefraværet,der er vakante stillinger eller personale-reduktioner.

Forbundet var stillet over for, at viikke kunne skaffe flere penge til detnuværende lønsystem. Det var ikkelængere muligt at få puljemidler tilomklassificeringer eller til en udvidelse aflønrammerne. Det blev meldt klart udfra både arbejdsgiver og fra de centrale

overenskomstparter. Vi stod altså overfor, at det nuværende lønrammesystemstenede til uden mulighed for at gøre retmeget ved det, og samtidig var en pul-jen på 80 mio. kr. ikke kommet til udbe-taling.

Vi har altså gjort vores bedste, selvomvi selvfølgelig ikke er så naive, at vi troralle, altid kan være lige tilfredse. Det varfaktisk heller ikke tilfældet med det”gamle” lønsystem.

Vi skal som tillidsrepræsentanter ogfagforening sikre, at der er mest muligåbenhed, retfærdighed og fairness i nyløn. Det gør vi bl.a. ved at følge lønud-viklingen, ved at alle kan indstille, ved atdet er (fælles-) tillidsrepræsentanten, derforhandler, ved at der skal være enighedom resultatet, og at resultaterne offent-liggøres.

Som tillidsrepræsentanter og fagfor-ening skal vi være garant for en lønud-vikling, der sikrer fængselsbetjenten ellerværkmesteren mulighed for lønudvik-ling. Betjente og værkmestre, der ikkehar haft en lønstigning i 4 år ud over degenerelle lønstigninger, der aftales vedaftale- og overenskomstfornyelserneog/eller udmøntes via en generel regule-ringsordning, skal vi sikre, at de i forbin-delse med de årlige lønforhandlingertages op til vurdering, om de har en pas-sende løn, eller om de har et særligtbehov for kompetenceudvikling ogeventuelt andre opgaver. Det er tillidsre-præsentantens opgave at gøre opmærk-som på disse forhold. ■

En OMMER

Af fængselsbetjent Carsten Jørgensen, Arresthuset i Assens.

Jeg vil hermed gratulere Dansk Fæng-selsforbund og ønske tillykke med detnok dårligste fagforeningsarbejde jeghar været vidende om i mands minde.

I min terminologi har fagforeningenaltid stået for at skulle kæmpe for solida-ritet blandt medlemmerne, og ikke split-telse.

Der vil med ny løn/engangsvederlagkun opstå ballade, ikke kun kollegaer,men også tjenestesteder imellem.

Hvem skal belønnes, dem der laverkontorarbejde, dem der er hos de indsat-te, eller andre arbejdsopgaver, hvad ervigtigst, hvordan kan man vurderedette?

Undertegnede er i lønramme 31 påslut/gammelmandsløn og har mit på dettørre, så det er ikke for personlig vin-ding/tab, jeg skriver dette.

Jeg har altid troet på medlemskab afen fagforening for fælles fodslag, nu erjeg kun cm fra udmeldelse. ■

Svar til Carsten Jørgensen

Af forbundssekretær René Larsen, Fængselsforbundet.

Kære Carsten.Jeg vil i det store og hele henvise til mitsvar til Mikael Slabiak vedrørende ny lønunder debatsiderne i nummer 12/01 af”Fængselsfunktionæren, og til KennethHøjhus Platz i dette nummer. De giversvar på de spørgsmål og kritik, du rejser.

DEBAT

DEBAT

Jeg vil kort gentage, at dette ikke varet valg, vi havde. Det var aftalt ved OK08, at det uniformerede personale skullepå ny løn. Vi er blandt de sidste statsan-satte, hvis ikke de sidste, der skal på nyløn. Ønsket har siden 1998 været frem-sat af forskellige finansministre i forskel-lige regeringer. Forbundet kunne ikkeskaffe flere penge til det gamle lønsy-stem. Det var ikke længere muligt at fåpuljemidler til omklassificeringer eller tilen udvidelse af lønrammerne. Solidariteter en kerneværdig for en fagforening,men her ville vi tale om en solidarisk løn-nedgang! Og det er vel ikke det, voresmedlemmer efterlyser?

I den situation har vi forhandlet imere end tre år for at få et lønsystem,der var så åbent, gennemskueligt og ret-færdigt som muligt. Vores ledetråd helevejen har været fairness. Og når nu, derikke længere var nogen vej udenom,valgte vi at sælge os så dyrt som muligt.Prisen vi fik, var mere end 80 mio. kr. Ogdet gjorde, at du 1. april fik et engangs-vederlag på 15.000 kr. og til januar enmindste årlig lønstigning på 7.200 kr.Penge du ikke havde fået i det gamlelønsystem. Foruden en historisk storpulje til engangsvederlag. Det er helt itråd med forbundets vedtægter, der bl.a.siger, at vi skal søge medlemmernes løn-forhold forbedret.

Vi skal som fagforening sikre, at derer mest mulig åbenhed, retfærdighed ogfairness i ny løn. Det gør vi bl.a. ved atfølge lønudviklingen, ved at alle kan ind-stille, ved at det er (fælles-)tillidsre-præsentanten, der forhandler, ved at derskal være enighed om resultatet, og atresultaterne offentliggøres.

I modsætning til andre har vi fåetpenge for at komme på ny løn, alle harfået en lønfremgang, og vi har fået enprocedure, der minimerer bl.a. dinebekymringer mest muligt. Det vil jegikke kalde dårligt fagforeningsarbejde.

Det vil jeg kalde realistisk og gedigentfagforeningsarbejde. ■

Straffesag mod kolleger

Af Carsten Munk, Arresthuset i Aalborg.

Fredag den 18. november blev 2 fæng-selsbetjente fra arresthuset i Aalborghver idømt 4 måneders fængsel for voldmod en fange. Begge dømte ankede påstedet til frifindelse. De eneste der ved,hvad der er foregået, er de dømte ogvidnerne. Jeg var ikke til stede, og veddet ikke. Kim Østerbye var ikke til stede,alligevel er han i Ekstra Bladet citeretsåledes ”Fængselsforbundets formand,Kim Østerbye, erkender overfor EkstraBladet, at de to medlemmer ikke harfulgt reglerne i forbindelse med anven-delse af magt. Det er uheldigt, når sådannoget sker, men jeg går ud fra, at nårbyretten stanger sådan en dom ud, mådet være, fordi folk har gjort noget for-kert. Det har konsekvenser, og sådan mådet være, siger han.”

I Nordjyske og stort set resten aflandets aviser er Østerbye citeret således” Vi har heldigvis ikke sådanne sagerhvert år. Det er en usædvanlig hårddom. Hvis har man gjort noget forkert,så skal det have en konsekvens, og jeghar tillid til, at retssystemet kun dømmerde skyldige, siger Kim Østerbye, for-mand for Fængselsforbundet, tilNordjyske Medier”.

Man kan spørge sig selv, hvorfor deto dømte overhovedet skal have lov til atfå deres sag prøvet i landsretten, når vimed Kim Østerbyes ord kan have tillid til”at retssystemet kun dømmer de skyldi-ge”? Og ”jeg har tillid til, at retssyste-met kun dømmer de skyldige”. Hvorforhar vi prøvelsesretten? Den har vi selv-

følgelig, fordi det kan have kolossalekonsekvenser at blive dømt i retten, ogdet netop ikke er sikkert, at retssystemetkom frem til den rigtige kendelse førstegang.

Jeg synes, det er utilbørligt, at KimØsterbye, der i parentes bemærketoptrådte som bisidder for et af vidnerne,da hun afgav forklaring i retten, ikke villade landsretten passe sit arbejde i fred,men har så travlt med at gøre sig tildommer over de to betjente indenlandsretten har talt. Kim Østerbye burdesom vores øverste tillidsmand af allehave forståelse for, at magtanvendelseikke er nogen nem opgave, men nogetder kan gå skævt, uden at der nødven-digvis er tale om vold?

Hvordan kan landsretten kommefrem til en anden kendelse, end at de tobetjente er skyldige, når selv betjentenesegen formand erkender deres skyld?

Det er så stor en uskik at blande sig ien verserende straffesag, at lovgiver harfundet det nødvendigt at lovgive omdet. Retsplejelovens § 1017 stk. 2 nr. 3:Stk. 2. Med bøde eller fængsel indtil 4måneder straffes den, som i tale ellerskrift, beregnet på at virke i en viderekreds, forsætlig eller ved grov uagtsom-hed.

3) så længe endelig dom i en straffe-sag ikke er afsagt, fremsætter udtalelser,der er egnet til på uforsvarlig måde atpåvirke dommerne, domsmændene ellernævningerne med hensyn til sagensafgørelse.

Jeg synes ikke, vores formand skalsmøre kæden for at sende egne med-lemmer i fængsel, og slet ikke balancerepå kanten af loven for at gøre det… Kanvi ikke ønske os en bedre formand? Jegsynes det. ■



Svar til Carsten Munk

Af forbundsformand Kim Østerbye.

Kære Carsten Munk.Jeg har fuldt ud tillid til det danske rets-system og respekterer derfor også deafgørelser, der træffes af domstolene –både i første og anden instans.

Fængselsforbundet yder kvalificeretbistand til alle medlemmer der involveresi straffesager som følge af forhold i tje-nesten, enten i form af udvidet advokat-bistand eller ved deltagelse af forbun-dets tillidsfolk.

Denne holdning og praksis bakkes opaf Fængselsforbundets hovedbestyrelseog derved også af et flertal af forbundetsmedlemmer. ■

Ledelsesret –Personalepleje

af fængselsbetjent 2271 Martin (Grækeren)

Bare en lille historie fra det virkelige liv,som burde sætte tankerne i gang.

Jeg er en tidligere ansat fængselsbet-jent, nåede 18 år på en spændende ogudfordrende arbejdsplads, en del kurser,deriblandt indsatslederkursus. Har prø-vet meget forskelligt i de 18 år og endtemed at medvirke til opstart af en arrest-afdeling i Horserød Statsfængsel. Herendte jeg også mine dage..

Blev i foråret 2010 lånt ud tilHorserød fra Københavns Fængsler, forat hjælpe til med den midlertidige arrest-afdeling. I sommeren 2010 vælgerDirektoratet at gøre denne lukkede

arrestafdeling permanent og jeg bliver afledelsen i Horserød, opfordret til at søgeen stilling i den kommende arrest. Detgør jeg så og arresten starter op den1/10 2010. Nytårsaften 2010 efter 3måneders ansættelse sker følgende:

Flere kolleger og jeg overværede 2fængselsbetjente bede en indsat om atfølge personalets anvisninger 12 gan-ge.., har aldrig oplevet at sige 12 gangetil en indsat, at vedkommende skulle gåind på sin celle og aldrig hørt om lignen-de tilfælde?

Da der kommer en melding på ra-dioen om problemer andet steds ifængslet, vælger jeg at blande mig ogføre indsatte ind på cellen, da jeg mentesituationen var kørt lidt af sporet efter12 anmodninger fra 2 andre betjente.

Stor fejl og det endte med tjenstligafhøring af mig og flere andre betjente,da jeg angivelig skulle have slået denindsatte og kaldt den indsatte ”lor-teunge”, efter den indsatte sparkedemig 2 gange på armen inde på cellen.

Personalechefen konkluderer fleregange under min egen afhøring, at jeghavde slået fangen og personalechefensbisidder kommer også med sin uforbe-holdne mening om sagen under afhø-ringen, trods det at en bisidders opgavekun er at lytte og ikke deltage, hvilketmin egen bisidder selvfølgelig gjorde.

Efterfølgende er en kollega blevetanmodet om at ændre forklaring, sådenne ”stod bedre”, når jeg nu blevdømt i sagen, som Direktoratet valgte atsende til Politiet, trods den indsatte heletiden har sagt, denne ikke var blevetslået og jo selv var ”umulig” og havdesparket en betjent, så indsatte kunnegodt forstå, der var blevet sagt et skæld-sord.

Enden på hele sagen blev, at Politietfrikendte mig for vold, trods Fængslet ogDirektoratet mente dette, men vælger så

at fyre mig for upassende sprogbrugoverfor en fange… begrundelse: deresledelsesret efter §10 i tjenestemandslo-ven.

Så kære tidligere kolleger, tænk overhvordan I reagerer overfor en indsat,uanset om denne gør udfald mod jereller verbalt sviner jer til.

Efterfølgende har ledelsen overforDirektoratet nægtet at tingene er fore-gået som ovenfor beskrevet, hvilketDirektoratet har tiltrådt og dervedstemplet mig og min bisidder som utro-værdige og specielt mig værende udensund dømmekraft og voldelig trods fri-findelsen af anklagemyndigheden… deter da personalepleje.

Jeg troede jeg var beskyttet afTjenestemandsloven, men endte med atblive fyret efter henvisning til den.

En tjenestemand kan fyres i den inde-værende måned og uden de 3 månedersopsigelsesvarsel, hvis det er bydendenødvendigt. Altså kan du fyres med øje-blikkelig virkning, uden der i øvrigtbehøver være overtrædelse af straffelo-ven også. Frifindes du i en evt. straffe-sag, er det ikke ensbetydende med dubeholder dit job, da du altid kan døm-mes af Direktoratet efter tjenestemands-lovens § 10 uanset om der er bevis isagen eller ej.

Tak til mine gode kolleger gennem 18år og pas på jer selv og hinanden. ■

DEBAT


40 ÅRS JUBILÆUMLis Rikardia Fabiansson

Den 1. februar 2012 havde Lis Rikardia Fabiansson, tjeneste-nummer 1112, 40 års jubilæum ved Københavns Fængsler. Lis startede som en af de første kvindelige fængselsbetjente iKriminalforsorgen på Politigårdens fængsel den 1. februar1972. Det var dengang, hvor uniformen var mindre bekvemog klientellet en del anderledes end i dag. PolitigårdensFængsel modtog mange berusere fra den dengang så berøm-te ”pisserende”. Siden hen fortsatte hun sit virke på VestreFængsel og sad bl.a. ved skranken om natten, for derefter atkomme til Vestre Hospital, hvor hun i dag forretter tjeneste. Lishar igennem årene oplevet mange ændringer og omstrukture-ringer, samt mange forskellige ledertyper. Lis har altid væretstabil og kompetent. Mange kolleger har igennem årene dra-get nytte af hendes store erfaring og kompetence, som Lisaldrig har været ked af at øse ud af. Hun har altid været godtil at lære unge kolleger op, da hun på en god og forståeligmåde har kunnet forklare og redegøre for, hvorfor tingene blevgjort som de gjorde. Der kunne også altid følge en god histo-rie med fra det virkelige liv, som gav en god illustration fordem, som ikke havde været en del af den virkelige historie. Lis´sfaglige engagement i forhold til en forbedring af arbejdsvilkå-rene for sine kolleger og sig selv har igennem årene optagethende, og hun har igennem alle årene haft sine meningersmod, og har bestemt ikke været bange for at give udtryk fordem verbalt…J Lis har besluttet at gå på pension pr. 1. april2012. Hun vil efterlade sig et stort tomt hul på Vestre Hospital.Mange kolleger vil savne hendes tørre bemærkninger, og hen-des historier fra sit lange liv i Kriminalforsorgen. Det har værettil stor morskab at se hende opføre et mindre drama midt pågulvet, for på den måde malende at beskrive en god historiefra fængselsgangene. ”Den gamle” (kaldet blandt VestreHospitals betjente) har altid levet efter mottoet: Man skal ikkehave noget til gode…. Vi vil benytte lejligheden til at ønske Lisalt godt fremover og håber på et langt og godt otium forhende, med tid til børnebørn og kolonihave. ■

På Vestre Hospitals personales vegneTrine Pedersen 2658

25 ÅRS JUBILÆUMLars Christian Johansen

Der udsprang et rygte fra randområderne, atLars Christian Johansen den 1. januar 2012havde 25 års jubilæum i Kriminalforsorgen.Lars startede den 1. december 1984 påStatsfængslet i Nyborg og har efterfølgende for-rettet tjeneste på Statsfængslet i Ringe,Arresthuset i Kolding og siden 1997 iArresthuset i Haderslev, en periode udenfornummer, skulle også lige prøves. Lars har fastbase med familien på Fyn og trives bedst medgod plads omkring sig. Dette blev hurtigt klart,da livet som bybo også skulle prøves. Efter etkort ophold i Assens by, høstede han provenuetfra opgangstiderne og købte sammen medMarianne deres drømmeejendom i det nordfyn-ske. Her er der mulighed for at udleve deresdrømme om fårehold, opdræt af kvæg samthvad de ellers har af kreative sysler.Ferie og fritid bliver brugt til rejser til Skotland,Sverige og Norge. - Vi er nogle heldige kolleger, der har nydt godtaf hans gode selskab på vandreture i disselande, samt ture til deres ødegård i Sverige. Larser i ordets bedste forstand, en rigtig god kolle-ga. Han er meget respekteret for sine klareholdninger og store faglighed. Han forstår atargumentere for sine synspunkter, hvilket daogså har givet mærkbare resultater i arresthu-set.Han er altid god for en skæv og lunbemærkning til både ansatte og indsatte. Senesthar han Lars påtaget sig tillidsmandshvervet i enturbulent tid med chefskifte, ny løn, engangsve-derlag mv. Du ønskes hermed tillykke med ditjubilæum og god vind fremover. ■

På vegne af personalet i Arresthuset i Haderslev

John Hansen og Klavs Knudsen

NAVNE

ID-Nr. 46533

Modtager du ikkeFængselsforbundets nyhedsbrev

på e-mail?

- så kan du tilmelde dig på forbundets hjemmesidewww.faengselsforbundet.dk

Fængselsforbundet udsender løbende nyhedsbreve elektronisk til alle der har tilmeldt sig.

Her informerer forbundet om aktuelle emnersom blandt andet:

• Overenskomsten

• Ny Løn

• Tjenestemandspensionen

• Efterlønsordningen

• Tjenestemændenes Låneforening

• Arbejdsmiljø

• Pressemeddelelser

• mv.

Tilmeld dig og få nyhederne tilsendt direkte.

fÊngsel februar 2004 en ny kurs for vores organisation. jeg håber derfor, at han i løbet af 2012...

Documents