fire generationer i psykologien og psykologiundervisningen

Arne Poulsen Vejle 2012

Fire generationer i psykologien og psykologiundervisningen

1. Fortællinger om enkeltmennesker2. De store fortællinger om, hvordan man

skal leve3. Empirisk begrundet og enorm mængde

brudstykker4. Den moralske og ideologikritiske diskurs


Første generation: fortællinger om individer

Fordele:• Gode narrativer, der gør det let at se det for

sig• Livsforløbet bliver en tekst• Der sker en forbindelse af mening og

kausalitet, og af forståelse og forklaring (narrativ kausalitet)


Ulemper ved førstegenerationspsykologi

• Kognitive illusioner får os til at overvurdere sandsynligheden for et givet udfald (repræsentativitet, bagklogskabsillusion, forankring, fortolkende implicaturer)

• Overdriver menneskers sårbarhed (fremprovokerer modreaktionen ”det resiliente barn”

• Gendrives tit af empirisk forskning • Springet fra narrativ kausalitet til probabilisme

gør ondt


Anden generation: De store normative fortællinger

• Maslows teori om selvaktualisering, Czikzentmihalyi om flow, positiv psykologi om det gode liv

• Rogers teori om selvet, det autentiske liv, det sande jeg: Find dig selv, tag til Nepal

• Fra asymmetrisk relation til symmetrisk relation (fra styring af handlinger til styring af sindelag, ”det kompetente barn”


Anden generation fortsat

• ”Du kan ændre dig selv ved at ændre dine tanker”. Fra kognitiv terapi til positiv psykologi til mindfulnessbaseret terapi

• Eriksons teori om ungdomsidentitet (via exploration og moratorium til commitment og identitet)

• Socialkonstruktionistiske og poststrukturalistiske antagelser om det tomme menneske. Du er, som du positionerer dig i givne kontekster, dit selv er din profil på facebook


Fordele ved anden generation

• De er normative• De guider eleverne i det projekt, der hedder

livet• De afspejler træk ved livet i det refleksivt

moderne• De afspejler nyliberale træk ved livet i den

postmoderne verden


Ulemper ved anden generation

• Ideologisk afspejling af samfundsforhold

• Virker tilbage på levevilkårene, fordi de ikke bare fortæller, hvordan vi lever, men også hvordan vi bør og kan leve

• Udgør en individualiseringsdiskurs, som måske er i strid med den menneskelige natur


3. generation: Empirisk og enorm og vokser stadig

Fordele:• Mange interessante detaljer• Kan formidles enkeltvis• Kan formidles i videnskabsorienteret

undervisning


Eksempler på generation 3:• Er det godt at arbejde i grupper?• Virker kriseterapi?• Hvad skaber PTSD: Hændelsen eller eftertiden?• Er lykken medfødt?• Skal man rose børn?• Kan børsanalytikere forudsige aktiekurser? • Hvornår er frontallapperne færdigudviklet?• Kan terapi få fortrængte barndomserindringer

til at dukke op? Nachträglichkeit


Mere generation 3

• Er personligheden stabil?• Har mænd en midtvejskrise?• Autoritativ er bedre end autoritær. Men er

psykologisk kontrol bedre end handlingskontrol?

• Fører krav til mange valg og selvregulering til jeg-tømning?


Ulemper ved generation 3

• Der er så meget af den, og den vokser stadig. Ingen kan følge med

• Svært at skabe sammenhængende fortællinger

• Den videnskabelige viden virker tilbage på samfundet, men det er svært at gennemskue dens ideologiske indhold


GENERATION 1:prægnante narrativer om enkeltmennesker

GENERATION 2:Store normative fortællinger

GENERATION 3: Empirisk, brudstykkevis, enorm og vokser stadig


Generation 4: Moralsk

Ideologikritisk vurdering af generation 2 og 3’s indvirkning på vores levevilkår


Selvaktualisering: Fra pligtetik til selvaktualiseringsetik

De har selvtillid. De tør tro på, at de er noget. De tør vise deres følelser. De tilstræber forandring og spænding. De lever i nu’et. De lader sig ikke styre af andres forventninger. De er ikke følelsesmæssigt afhængige af andre mennesker

Overdrivelse af egne evner. Kontrollerer ikke følelser. Søger forandring og spænding. Impulsiv. Føler ret til ikke at følge andres regler. Mangler evne til tilknytning

(Sæther, 2005)


Selvudvikling og pastoral styringsideologi

Ansvar for egen læring og udvikling. Udvikling kommer ind i curriculum. Det medfører:

”Intimitetstyranniet”Bekendelsen om det indre liv, læreren bliver

skriftefaderHandlingskontrol erstattes af psykologisk kontrol

– og psykologisk kontrol forøger risiko for depression


Selvudvikling i arbejdsliv og socialt arbejde

• udviklingskurser, medarbejderudviklingssamtaler, coaching, neurolingvistisk programmering, selvstyrende grupper

• I det sociale arbejde er det vigtigere, at revalideringsklienterne demonstrerer vilje til udvikling end vilje til arbejde (Mik-Meyer, 2004).


Kritik af selvudviklingskrav og pastoral styringsteknologi

• Uetisk, hvis den invaderer det private• Forfejlet, hvis den forudsætter selv-

kompetence som vej til færdighedsopnåelse (nogle selvkompetencer kan være biprodukter af færdighedsopnåelse)

”vejledt handling og læring fører til forståelse og selvstændighed” erstattes med ”Du skal forstå og være selvstændig, før du handler og lærer”


Selvregulering og jeg-tømning

• Moderne liv, arbejde og pædagogik kræver selvregulering og ”påtvunget autonomi”.


skjule sine følelser

vise følelser, man ikke hartræffe mange valghandle uautentiskkontrollere sine tanker

kontrollere det indtryk, man gør på andre

være selv-refleksivt opmærksom på, hvad man gør, og måden man gør det på

medfører jeg-tømning,

som

medfører forringet evne til at skjule sine følelservise følelser, man ikke har

kontrollere sine tanker og sin fokusering

bevare gå-på-mod, initiativ, selvtillid og virkelyst løse krævende opgaver, f.eks. hovedregning


LykkefældenStræben efter lykken

Medfører selvrefleksivitet og jeg-tømning

Hamlet: ”Thus conscience does make cowards of us all, and thus the native hue of resolution ---”

Som forhindrer lykken

”--- and lose the name of action”


Individualiseringsdiskursen

Selvaktualisering (som vækstmotivation), selvudvikling, selvrefleksivitet, selvregulering og selvstændighed er nødvendige for handling og læring

Menhvad nu hvis kapaciteten til disse selv-

kompetencer opstår som sidegevinster af handling og læring i beskyttet deltagelse?


individualiseringsdiskursen

Eller:

Hvis diskursen om det kompetente barn medfører en praksis, der gør det sværere for barnet at udvikle kompetence?


Kristensen, A.R. (2011) Det grænseløse arbejde. Gyldendal BusinessMik-Meyer, N. (2004) Dømt til personlig udvikling. Identitetsarbejde i revalidering. Hans Reitzels ForlagNielsen, K. (2005) Frelserpædagogik og selvrealisering. I: S. Brinkmann (red.) Selvrealisering. Forlaget KlimPoulsen, A. (2008) Børns udvikling. GyldendalPoulsen, A. (2012) Hvad er psykologi. Akademisk ForlagPoulsen, A. (2012) Nogle udfordringer for psykologien. Psykologisk Set (udkommer)Saugstad, T. (2004) Vejledning og intimitetstyranniet. I: J. Krejsler (red.) Pædagogikken og kampen om individet, 89-107. Hans Reitzels ForlagSoenens, B. & Vansteenkiste, M. (2010) A theoretical upgrade of the concept of parental psychological control: Proposing new insights on the basis of self-determination theory. Developmental Review, 30, 74-99Sæther, N. Ø. (2005) Selvrealiseringens patologi. I: S. Brinkmann (red.) Selvrealisering. Forlaget KlimVohs, K. m.fl. (2008) Making choices impairs subsequent self-control. Journal of Personality and Social Psychology, 94, 883–898


4 store udfordringer til psykologiundervisere

1. Hvordan udvikler vi generation 1, så den kan inkorporere dele af videnskabeligheden fra generation 3 uden at miste de narrative fordele ?

2. Hvordan laver vi den enorme og stadigt voksende vidensmængde i generation 3 om til meningsfulde og relevante fortællinger?


3. Hvad stiller vi op med generation 4’s moralske kritik af individualiseringsdiskursen i generation 2?

4. Hvad stiller vi op med det problem, at undervisning i psykologi kan bidrage til en individualiseringsdiskurs og individualiseringspraksis (alle ”selvbevidsthederne”), der muligvis hæmmer livslyst og selvstændighed?

fire generationer i psykologien og psykologiundervisningen

Documents