fælles vejledning for stævningsmænd · web viewden, der foretager forkyndelsen, kan rette...
TRANSCRIPT
Vejledning for stævningsmænd
Retten på Bornholm
Maj 2015
1
IndholdIndhold.............................................................................................................................................................2
Indledning.......................................................................................................................................................4
Domstolenes værdier....................................................................................................................................5
Stævningsmandens habilitet........................................................................................................................6
Ansættelsesvilkår...........................................................................................................................................6
Aflønning.....................................................................................................................................................6
Kørsel..........................................................................................................................................................7
Afregning af kørselsgodtgørelse og udbetaling af vederlag.................................................................7
Tilrettelæggelse af ruter............................................................................................................................8
Revision/statistik........................................................................................................................................8
Ferie.............................................................................................................................................................8
Orlov............................................................................................................................................................8
Tilbagekaldelse af beskikkelse................................................................................................................8
Praktiske oplysninger for Retten på Bornholm..........................................................................................8
Reglerne om forkyndelse..............................................................................................................................9
Forkyndelse snarest muligt.......................................................................................................................9
Lukket kuvert?............................................................................................................................................9
Forkyndelse over for hvem og hvor?...........................................................................................................9
Fysiske personer og personligt drevne firmaer......................................................................................9
Selskaber/juridiske personer..................................................................................................................10
Interessentskaber (I/S)........................................................................................................................11
Kommanditselskaber (K/S).................................................................................................................11
Foreninger.............................................................................................................................................11
A.m.b.a..................................................................................................................................................11
Hvis du er i tvivl?..................................................................................................................................11
Tidspunkter for forkyndelse........................................................................................................................12
Telefonforkyndelse......................................................................................................................................12
Udenlandske forkyndelser..........................................................................................................................12
Håndtering af svære sager.........................................................................................................................13
Krisehjælp.................................................................................................................................................14
2
Arbejdsskader, ulykker og sygedagpenge...........................................................................................14
Sygedagpenge til stævningsmænd...................................................................................................15
Klager over stævningsmænd.................................................................................................................15
FAQ...............................................................................................................................................................17
Bilag 1........................................................................................................................................................20
Frister og fremgangsmåder....................................................................................................................20
Bilag 2........................................................................................................................................................23
Kontaktoplysninger ved Retten på Bornholm.......................................................................................23
Bilag 3........................................................................................................................................................24
Oversigt, embedets stævningsmænd...................................................................................................24
Bilag 4........................................................................................................................................................25
Blanket til forkyndelse på institutioner og vejledning til disse............................................................25
Bilag 5........................................................................................................................................................26
Retsplejeloven – Forkyndelse................................................................................................................26
Bilag 6........................................................................................................................................................32
BEK nr 816 af 25/06/2013 Bekendtgørelse om forkyndelse..............................................................32
3
Indledning
Du bydes velkommen som stævningsmand ved Retten på Bornholm.
Retten på Bornholm er en arbejdsplads med 15 ansatte, der er beskæftiget med en lang række
forskellige opgaver.
Det arbejde, du udfører som stævningsmand, er både vigtigt og nødvendigt for rettens arbejde. En
lang række sager kan således kun behandles, hvis der foreligger en forkyndt indkaldelse, stævning
eller betalingspåkrav.
Stævningsmanden er ofte den første repræsentant for domstolene, som borgerne møder. Din
optræden har derfor meget stor betydning for rettens renommé og anseelse udadtil.
Som stævningsmand vil du ofte skulle foretage forkyndelse for personer, hvis opførsel kan være
præget af, at de føler sig i en presset situation. Arbejdet som stævningsmand stiller derfor store
krav til dine menneskelige egenskaber, så forkyndelsen kan foregå så hensynsfuldt og diskret som
muligt.
I denne vejledning kan du finde svar på mange spørgsmål vedrørende arbejdet som
stævningsmand. Vejledningen er endvidere vedlagt en række bilag, hvor du kan finde vigtig
information, som har betydning for arbejdet som stævningsmand.
Jeg håber, at du vil opleve dit arbejde som stævningsmand som et godt arbejde og selv yde dit
bidrag hertil.
Med venlig hilsen
Henrik Engell Rhod
4
Domstolenes værdier
Domstolene arbejder efter følgende værdier:
Ansvarlighed Domstolene skal træffe rigtige, velbegrundede og forståelige afgørelser i rette tid. Vi skal derfor
have de nødvendige faglige og menneskelige kompetencer til at løse opgaverne med højst mulig
kvalitet og effektivitet. Alle ved domstolene har et fælles ansvar både for den enkelte rets resultater
og for helheden. Derfor deler vi viden, og vi udvikler og udbreder bedste praksis.
Respektfuld behandlingVi behandler alle ordentligt og med respekt. Vi viser forståelse for den enkeltes situation og
baggrund, og vi har respekt for forskellighed. Vi udtrykker os forståeligt både i skrift og tale.
Troværdighed Ved domstolene arbejder vi efter loven og er troværdige. Vi lader os ikke påvirke af
uvedkommende hensyn. Vi er upartiske og neutrale, og vi er bevidste om, at vi til hver en tid også
skal fremstå sådan.
Åbenhed og lydhørhedDomstolene skal være åbne og tilgængelige for alle. Vi samarbejder med hinanden og med vores
brugere med respekt for de rammer, der gælder for domstolene. Vi arbejder for, at domstolene
som organisation og arbejdsplads udvikler sig tidssvarende.
Det betyder for dig, at du skal udføre dit arbejde som stævningsmand i overensstemmelse med
disse værdier. Det betyder blandt andet, at din fremtoning og din sprogbrug i forbindelse med dit
arbejde som stævningsmand skal afspejle respekt for opgaven og det publikum, du møder. F.eks.
ville det ikke være passende, hvis du foretog forkyndelse i uniform eller cykeltøj.
5
Stævningsmandens habilitetSom stævningsmand må du ikke foretage eller deltage i en forkyndelse, hvor nogen af parterne er
din ægtefælle eller du er beslægtet eller besvogret med pågældende i lige op- eller nedstigende
linje eller i første sidelinje, eller hvor du selv er part i sagen eller er interesseret i dens udfald.
Hvis du modtager en sag til forkyndelse, hvor du mener, at du er inhabil, bedes du returnere sagen
til retten, som herefter sender sagen til en anden stævningsmand til forkyndelse. I bilag 4 kan du
se en samlet fortegnelse over rettens stævningsmænd, deres distrikter.
Ansættelsesvilkår Stævningsmænd beskikkes ved den enkelte retskreds i overensstemmelse med reglerne i
retsplejeloven, og de udfører deres arbejde i overensstemmelse med bekendtgørelsen om
forkyndelse. Stævningsmænd tilrettelægger selv deres arbejde inden for disse rammer.
Du modtager ved beskikkelsen som stævningsmand et ansættelsesbrev fra retten. Du er ansat på
prøve de første tre måneder. Opsigelse kan ske efter funktionærlovens regler. Det betyder, at du
kan sige op med en måneds varsel til udløbet af en kalendermåned. Du modtager ikke løn under
ferie, men ydes feriegodtgørelse med 12,5 % af vederlaget.
AflønningRetningslinjerne for vederlag til stævningsmænd for forkyndelser fremgår af bekendtgørelse nr.
508 af 1. juli 1998, og størrelsen af vederlaget reguleres hvert år i en bekendtgørelse. Retten
orienterer efter hvert årsskifte om eventuelle reguleringer.
Du får en regningsblanket og et kørselsbilag tilsendt pr. mail fra retten, som du skal udfylde hver
måned. Du kan få udleveret udskrevne eksemplarer i retten.
Som stævningsmand har du ret til vederlag, når du har foretaget en forkyndelse.
Stævningsmænd har i nogle tilfælde også ret til vederlag, selv om det ikke lykkes at forkynde. Det
gælder i følgende tilfælde:
- Stævningsmanden har været på modtagerens bopæl og der konstateret, at modtageren er
flyttet. På forkyndelsesblanketten skal stævningsmanden i denne situation notere den
forgæves forkyndelse og skrive, hvad han har iagttaget på stedet, f.eks ”bolig er tom”, ”
flyttet ifølge nabo”. Hvis du som stævningsmand på forhånd ved, f.eks. fra andre
6
forkyndelsesforsøg, at modtageren er flyttet, skal du naturligvis ikke køre ud til bopælen.
Det udløser ikke honorar, hvis du alligevel kører.
- Stævningsmanden har mindst 3 gange på forskellige dage og forskellige tidspunkter været
på modtagerens bopæl, opholdssted eller arbejdsplads, uden at det er lykkedes at
forkynde.
- Stævningsmanden har forsøgt at forkynde, men forsøgene indstilles efter mindre end 3
gange, fordi sagen tilbagekaldes fra retten. I afregningsskemaet anføres dato for
forkyndelsesforsøg og ”Tilbagekaldt”.
Du kan maksimalt få honorar for 2 x 3 forgæves forsøg på forkyndelse.
Der er ikke ret til vederlag for modtagne anmodninger, som videresendes til anden
stævningsmand eller som sendes retur til retten uden forsøg på forkyndelse f.eks. fordi
stævningsmanden ved, at modtageren er flyttet, eller fordi sagen tilbagekaldes.
KørselHvis du kører i egen bil, afregnes denne kørsel med høj takst (2015: 3,70 kr/km). Du skal være
opmærksom på, at SKAT stiller krav om, at du fører kørselsbog, hvis udbetalingen skal være
skattefri, ligesom det også er en betingelse for skattefriheden, at arbejdsgiveren, dvs. retten, fører
kontrol med bl.a. kørslernes formål, antal kørte kilometer og datoer.
Din kørsel til den første adresse på ruten skal regnes fra arbejdspladsen, hvilket vil sige fra rettens
adresse eller fra din bopæl, alt efter hvilken af adresserne, der ligger nærmest den første adresse,
hvor du skal foretage forkyndelse.
Afregning af kørselsgodtgørelse og udbetaling af vederlagDu skal udfylde regningsblanketten og kørselsbilaget for hver måneds arbejde. Du skal sende
blanket og bilag til retten, således at begge dele modtages i retten senest den 2. i den følgende
måned. Stævningsmanden skal sende sin regning for vederlag og kørsel månedligt og før den 5. i
den efterfølgende måned. Aflønning sker via Statens Lønsystem.
Vær omhyggelig med udfyldningen af regningsblanketten og kørselsbilaget. Hvis du udfylder
blanket og bilag i hånden, skal du være opmærksom på, at din håndskrift skal være tydelig.
7
Vær opmærksom på, at kørsel til forkyndelser, der foretages på anmodning af f.eks. SKAT,
advokater eller Arbejdsretten ikke honoreres af retten, men af den, der har anmodet om
forkyndelse.
Tilrettelæggelse af ruterForkyndelserne samles så vidt muligt i områder, så kørselsbehovet begrænses mest muligt. Undgå
”stjernekørsel”, hvis det på nogen måde er muligt. Flere forkyndelser til samme modtager skal
forkyndes samtidigt.
Revision/statistik Retten foretager kontrol af stævningsmændenes afregninger. Retten udarbejder statistik
vedrørende forkyndelser, både for den enkelte stævningsmand og samlet. Statistikken udarbejdes
blandt andet på grundlag af stævningsmændenes regninger og kørselsbilag.
Ferie
Rettens stævningsmænd bedes oplyse retten, hvornår de agter at holde sommerferie og øvrig
længerevarende ferie. Retten planlægger herefter, hvem der skal afløse hvem og hvornår i løbet af
ferieperioden. Den sidste hverdag, inden stævningsmanden går på ferie, sender han alle sine
sager og regnskab retur til retten. Retten omfordeler herefter sagerne til afløserne.
OrlovDu skal søge om rettens tilladelse, hvis du ønsker orlov.
Tilbagekaldelse af beskikkelseHvis en stævningsmand ikke opfylder sine forpligtelser som stævningsmand, kan beskikkelsen
tilbagekaldes.
Praktiske oplysninger for Retten på BornholmI bilag 3 kan du læse mere om bl.a. om afhentning og aflevering af sager, kontorartikler, nøgler og
legitimationskort. Oplysningerne fremgår af bilag 3.
I bilaget finder du også oplysninger om mailkorrespondance med retten og rettens kontaktpersoner
og mailadresser.
Reglerne om forkyndelse
8
De seneste regler om forkyndelse trådte i kraft den 1. juli 2013. Reglerne fremgår dels af
retsplejeloven (se bilag 1) og dels af bekendtgørelse nr. 816 af 25. juni 2013 om forkyndelse (se
bilag 2). Her kan du finde svar på de fleste spørgsmål om, hvordan og overfor hvem, forkyndelse
kan ske.
Forkyndelse snarest muligtStævningsmanden skal foretage forkyndelsen snarest muligt, efter at anmodningen er modtaget.
De almindelige frister for forkyndelse fremgår af bilag 4. Vær opmærksom på, at retten i nogle
tilfælde kan anmode dig om at foretage en forkyndelse med meget kort varsel (hasteforkyndelse).
Lukket kuvert?Forkyndelse, der ikke sker personligt, skal overleveres i en lukket kuvert med angivelse af navn og
adresse på modtageren og angivelse af hvornår og over for hvem forkyndelse er sket.
Stævningsmanden kan få udleveret kuverter af retten.
Forkyndelse over for hvem og hvor?
Fysiske personer og personligt drevne firmaer
Forkyndelse kan ske personligt, uanset hvor man træffer personen.
Forkyndelse kan ske på bopælen for en person, der tilhører husstanden og er over 18 år,
(ægtefælle, samlever og voksne børn).
Forkyndelse kan ske på bopælen for udlejer eller dennes ægtefælle, hvis skyldner bor i udlejers
bolig (eksempel udlejning af enkeltværelse uden egen indgang og med adgang til bad og køkken).
Forkyndelse kan ske på arbejdspladsen og er ikke subsidiær i forhold til forkyndelse på bopælen.
Forkyndelsen kan overleveres til arbejdsgiver eller dennes repræsentant.
For personlig drevne firmaer kan forkyndelse ske for indehaveren eller en person, der er ansat i
virksomheden og som er fyldt 18 år. Forkyndelse kan ske på pågældendes kontor, værksted eller
forretningslokale.
Forkyndelse kan ske for ledelse og personale på institutioner eller hospital, hvor en person er
bosat eller opholder sig midlertidigt. (Dette kræver dog at ledelse/personale udfylder og returnerer
9
blanket til retten med dato for overleveringen til modtageren, dvs. der skal ”videreforkyndes”.
Datoen for forkyndelsen anses fra den dato hvor ledelse/personale har viderebragt forkyndelsen til
skyldner/modtager. Se bilag 6.
Selskaber/juridiske personerPå virksomhedsadressen kan der ske forkyndelse for et direktionsmedlem, et
bestyrelsesmedlem eller en anden, der er ansat i selskabet.
Der kan ske forkyndelse for de angivne personer uden for virksomhedens adresse på deres
bopæl, et midlertidigt opholdssted eller deres arbejdssted.
Træffes et direktionsmedlem, et bestyrelsesmedlem eller en anden, der er ansat i selskabet ikke
på bopælen, kan forkyndelse ske for personer, der tilhører pågældendes husstand, og som er
fyldt 18 år.
I nogle tilfælde er direktøren (tillige) indkaldt personligt, og han skal da indkaldes efter reglerne om
fysiske personer. Det sker, når han tilsiges til fogedretten. Det er retten, der tager stilling til, om der
skal indkaldes personligt i sager mod selskaber. Det er vigtigt at skelne mellem, om det er
selskabet eller direktøren eller begge, der er indkaldt.
Forkyndelse for kurator og bobestyrer kan kun ske for dem selv eller på virksomhedsadressen
for deres ansatte over 18 år.
Forkyndelse for en offentlig myndighed kan alene ske for myndighedens ansatte over 18 år på
myndighedens adresse.
Hvornår er der tale om et selskab?
Følgende eksempler angiver selskaber med forskellig selskabsform:
Søren Pedersen A/S
Søren Pedersen ApS
Dansk Vindenergi A/S v/Poul Poulsen (selskabet er part i sagen og Poul Poulsen
med stor sandsynlighed direktøren).
Følgende eksempel viser et personligt ejet firma, hvor indehaveren bliver personligt indkaldt:
Dansk Vindenergi v/Poul Poulsen.
10
Interessentskaber (I/S)Hvis et interessentskab driver erhverv, kan der ske forkyndelse for en interessent eller for en
ansat, herunder en interessent, som træffes i forretningslokalerne (kontor/ værksted m.v.). Ved
forkyndelse for en ansat gælder de samme regler som ved forkyndelse for en ansat i et A/S eller et
ApS.
Kommanditselskaber (K/S)Som udgangspunkt skal der forkyndes for komplementaren. Komplementaren er ofte et selskab
(A/S eller ApS), og så gælder reglerne om forkyndelse for sådan et selskab.
Hvis kommanditselskabet driver erhverv, kan der dog også ske forkyndelse for en ansat, herunder
en interessent, som træffes i forretningslokalerne (kontor/ værksted m.v.). Ved forkyndelse for en
ansat gælder de samme regler som ved forkyndelse for en ansat i et A/S eller et ApS.
ForeningerSom udgangspunkt skal der ske forkyndelse for formanden eller et andet bestyrelsesmedlem.
Hvis foreningen driver erhverv, kan der dog også ske forkyndelse for en ansat, herunder en
interessent, som træffes i foreningslokalerne (kontor/ værksted m.v.). Ved forkyndelse for en ansat
gælder de samme regler som ved forkyndelse for en ansat i et A/S eller et ApS.
Typiske eksempler på erhvervsdrivende foreninger er landboforeninger og grovvareforeninger.
Et typisk eksempel på en ikke-erhvervsdrivende forening er en grundejerforening.
A.m.b.aA.m.b.a. er et andelsselskab med begrænset hæftelse. Der skal forkyndes som for et A/S eller et
ApS.
Hvis du er i tvivl?Hvis du i en sag ikke ved og heller ikke umiddelbart kan finde ud af, hvem der er tegningsberettiget
for en juridisk enhed (et selskab eller en forening m.v.), returneres sagen til retten for at få dette
afklaret (det er ikke meningen at du skal være detektiv).
Tidspunkter for forkyndelseForkyndelse på bopælen eller sædvanligt opholdssted skal så vidt muligt ske mellem kl. 7 og kl.
22.
11
Telefonforkyndelse
Det er rettens faste medarbejdere, der foretager telefonforkyndelser.
Udenlandske forkyndelserDanmark har i sommeren 2007 tilsluttet sig Bruxelles I konventionen om forkyndelse af stævninger
fra andre EU lande. Det er efter denne konvention Justitsministeriet, der tager stilling til, om et
procesdokument kan forkyndes i Danmark, og retten (og stævningsmanden) er alene
”Justitsministeriets forlængede arm”.
Danmark er desuden blandt andet tilsluttet Haagerkonventionen og Nordisk konvention om
gensidig retshjælp.
Det er hovedsagelig sager omfattet af en af disse konventioner, som sendes fra udlandet til
forkyndelse her i landet.
I sager fra udlandet vil de udenlandske procesdokumenter være vedhæftet en særlig
forkyndelsesformular. Formularen vil sidde forrest på dokumenterne og er en del af rettens
fremsendelsesbrev til stævningsmanden.
Det fremgår af rettens formular/koncept til forkyndelsespåtegning, hvordan stævningsmanden skal
forholde sig i den konkrete sag og hvordan parten har mulighed for at forholde sig.
Desuden vil en udenlandsk forkyndelse være vedlagt et særligt bilag (Bilag II), som
stævningsmanden skal udlevere til parten i henhold til konventionen. Det er en vejledning til parten
om, hvordan vedkommende kan forholde sig til forkyndelsen.
Hvis parten allerede overfor stævningsmanden nægter at modtage forkyndelsen (og har lov til at
nægte det i henhold til rettens koncept til forkyndelsespåtegning), skal stævningsmanden spørge
parten, hvilket sprog, parten forstår, og anmode parten om at underskrive bilag II.
Stævningsmanden skal herefter sende det underskrevne bilag II tilbage til retten sammen med den
udfyldte forkyndelsespåtegning.
Stævningsmanden skal kun udfylde rettens koncept til forkyndelsespåtegning og eventuelt bilag II.
Når sagen kommer retur fra stævningsmanden, udfylder retten de nødvendige fremmedsprogede
formularer.
Særlige sager
12
Hvis parten gør indsigelse over for stævningsmanden i en sag, hvor Justitsministeriet har bestemt,
at forkyndelse kan ske (”tvungen forkyndelse”), skal stævningsmanden ikke forholde sig til
indsigelsen, men foretage forkyndelsen og eventuelt henvise modtageren til at rette henvendelse til
Justitsministeriet, hvis modtageren mener, at Justitsministeriets afgørelse om, at
procesdokumentet kan forkyndes i Danmark, er forkert.
Skulle den sjældne situation opstå, at der skal ske forkyndelse af et procesdokument fra et land
uden for EU, vil stævningsmanden fra retten modtage speciel instruktion i, hvordan forkyndelse
skal ske.
Håndtering af svære sagerDanmarks Domstole skal være et sikkert og trygt sted at arbejde for alle medarbejdere.
Når du foretager forkyndelse, kan du – heldigvis sjældent - opleve, at nogle personers opførsel er
præget af, at de befinder sig i en krise eller en presset situation, hvilket kan medføre voldelig eller
truende adfærd.
Danmarks Domstole har udarbejdet en voldspolitik, der skal inddrages i det almindelige arbejde
med arbejdsmiljøet ved retten, herunder ved stævningsmændenes forkyndelser.
Det anbefales, at du altid har dit legitimationskort med dig, når du foretager forkyndelser, således
at du kan identificere dig som medarbejder ved retten.
Skulle du komme ud for en truende person, bør du altid udvise venlig, rolig og neutral adfærd
overfor pågældende. Argumenter ikke med personen, hvis du føler, at en truende situation er ved
at opstå. Det afgørende er ikke, at du får gennemført forkyndelsen, det afgørende, er din egen
sikkerhed.
Notér på sagen, at pågældende udviser en truende adfærd og at fremtidige forkyndelser bør ske
via politiet.
Danmarks Domstoles voldspolitik indeholder råd om dels, hvordan vold og trusler kan forebygges,
dels hvordan konkrete situationer kan håndteres. Du kan få voldspolitikken udleveret hos retten.
13
KrisehjælpFor at undgå, at følgerne efter en episode udvikler sig til alvorlige psykiske reaktioner, bør du altid
overveje, om du har brug for at søge læge, eller har brug for psykologisk hjælp. Du skal da
kontakte rettens administrationsafdeling. Du skal også overveje, om den pågældende episode bør
politianmeldes.
Hvis du har brug for psykologisk krisehjælp, kan retten formidle kontakt til psykologhjælp på
Rigshospitalets Krisepsykologiske Enhed (telefon 35 45 78 57).
Du er også altid velkommen til at kontakte retten, hvis du har brug for hjælp eller støtte til at få
bearbejdet oplevelsen.
Arbejdsskader, ulykker og sygedagpengeSom stævningsmand kan du komme ud for en arbejdsskade. Med en arbejdsskade menes en
arbejdsulykke eller en erhvervssygdom, der er en følge af dit arbejde eller de forhold, dit arbejde er
foregået under.
Hvis du kommer ud for en arbejdsulykke, skal du hurtigst muligt efter skadens indtræden melde det
til retten. Retten anmelder herefter snarest muligt og senest 9 dage efter skadens indtræden
skaden til Domstolsstyrelsen. Anmeldelse sker, hvis det vurderes, at du kan have krav på ydelser
efter arbejdsskadesikringsloven.
Når du anmelder en arbejdsskade, skal du give en nærmere beskrivelse af, hvornår og hvordan
ulykken skete, hele hændelsesforløbet samt hvad skade, der er sket og om du forventes at være
uarbejdsdygtig og, i givet fald, i hvor lang tid.
Når Domstolsstyrelsen modtager en anmeldelse om en arbejdsskade fra et embede, vurderer
styrelsen skadens omfang. Domstolsstyrelsen tager stilling til betaling af udgifter til
sygebehandling, optræning, hjælpemidler m.m.
Domstolsstyrelsen afholder alle udgifter til sagens behandling, herunder udgifter til
lægeerklæringer, sygebehandling og eventuelt sagsbehandlingsgebyr hos Arbejdsskadestyrelsen
og Den Sociale Ankestyrelse.
Hvis nogen kan gøres ansvarlig for ulykken (f.eks. en grundejer, der ikke har ryddet fortovet for
sne), må krav efter erstatningsansvarsloven (herunder krav om godtgørelse for svie og smerte)
rettes mod den pågældende. Du skal aftale med retten, hvem der skal rette kravet mod
skadevolderen.
14
Hvis en arbejdsulykke fører til dødsfald, kan de efterladte være berettigede til forskellige ydelser,
der kan komme til udbetaling efter arbejdsskadeloven, hvis dødsfaldet anerkendes som en
arbejdsskade.
Arbejdsskadestyrelsen har udarbejdet en vejledning om erstatning ved dødsfald. Den findes her:
http://www.ask.dk/da/Udgivelser/Vejledninger/Erstatning-ved-dodsfald.aspx.
Vejledningen er tænkt som en hjælp til retten i forbindelse med anmeldelse af dødsfaldet (hvilket
skal ske inden for 48 timer efter, at det er kommet til rettens kendskab), men vejledningen kan
også anvendes af andre, der ønsker yderligere information om forsikringsordningen.
Sygedagpenge til stævningsmændDomstolsstyrelsens cirkulæreskrivelse 335 af 4. april 2002 fastslår, at stævningsmænd i lighed
med andre lønmodtagere har ret til sygedagpenge, når de har været ansat de seneste 8 uger før
fraværet og i denne periode mindst har været beskæftiget i 74 timer – svarende til et gennemsnit
på 9,25 timer pr. uge.
Sygedagpengenes størrelse beregnes på baggrund af stævningsmandens gennemsnitlige
ugentlige timetal inden for de seneste 4 uger før sygdommens indtræden, jf. reglerne om ukendt
arbejdstid. Stævningsmandens timetal findes ved at tage lønnen for den forudgående 4 ugers
periode og dividere med den timesats, som fastsættes hvert år af ATP. Hvis indtjeningen i 4 ugers
perioden ikke kan anses for sædvanlig, beregnes sygedagpengene i stedet for på grundlag af en
13 ugers periode.
Hvis stævningsmanden ikke opfylder betingelserne for udbetaling af dagpenge fra arbejdsgiveren,
kan dagpenge evt. opnås fra kommunen, hvis stævningsmanden opfylder betingelserne i
dagpengelovens § 4.
Ved en arbejdsskade, eller hvis du vil søge om sygedagpenge, kan du i bilag 3 over
kontaktpersoner se, hvem det er, du skal kontakte ved retten.
Klager over stævningsmændHvis der bliver klaget over en stævningsmand, behandles klagen af retspræsident Henrik Engell
Rhod.
Klagen vil blive sendt i kopi til stævningsmanden til udtalelse, hvilket der typisk gives en uge til.
Herefter besvarer retten klagen.
Stævningsmanden modtager en kopi af rettens svar.
15
FAQ Hvad skal jeg gøre, hvis personen henviser til, at der er afgivet insolvenserklæring? En insolvenserklæring kan afgives af både private personer og selskaber og har den konsekvens,
at pågældende som udgangspunkt ikke kan indkaldes til fogedretten de efterfølgende 6 måneder.
Hvis erklæringen er afgivet på vegne af et selskab, kan kreditor i stedet for vælge at indgive en
konkursbegæring til skifteretten.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at insolvenserklæringen alene gælder i fogedretten. SKAT
og kommunerne er således ikke berørt af insolvenserklæringen.
Selvom man har afgivet en insolvenserklæring, kan en kreditor, under særlige omstændigheder, få
personen indkaldt til at afgive supplerende forklaring i fogedretten. En insolvenserklæring spærrer
heller ikke for, at der kan foretages udkørende fogedforretning på hjemmeadressen, for at
kontrollere om insolvenserklæringen er afgivet på et korrekt grundlag.
Personen kan stadig modtage indkaldelser til den øvrige del af retten. På samme måde kan der
stadig forkyndes betalingspåkrav for pågældende.
Derfor skal pågældende tage imod dokumenter, der bliver afleveret af en stævningsmand.
Hvis personen er i tvivl om betydningen af de dokumenter, som stævningsmanden afleverer, eller i
øvrigt, er personen velkommen til at kontakte fogedretten.
Lovbestemmelsen om insolvenserklæringer findes i retsplejelovens § 490.
Hvad skal jeg gøre, hvis pågældende nægter at modtage materialet?En person, som uberettiget nægter at modtage en forkyndelse eller undlader at overlevere
modtaget materiale til rette vedkommende i tilfælde, hvor dette kan ske uden væsentlig udgift eller
besvær, kan pådrage sig et erstatningsansvar for omkostninger, der er en følge af nægtelsen eller
undladelsen.
Det er vigtigt, at stævningsmanden udviser empati og har forståelse for, at den person, som skal
modtage forkyndelsen, kan være i en presset situation. Hvis en person nægter at modtage
forkyndelsen på trods af stævningsmandens korrekte håndtering, skal personen orienteres om, at
man kan ifalde et eventuelt erstatningsansvar, hvis man nægter at modtage meddelelser fra retten.
Stævningsmanden har lov til at lægge kuverten på dørtrinnet, hvis personen nægter at modtage
den i hånden.
16
Der henvises til § 15 i bekendtgørelse nr. 816 af 25. juni 2013 om forkyndelse.
Hvis personen fortsat har indsigelser vedrørende modtagelsen af meddelelsen, skal pågældende
henvises til at kontakte retten.
Du skal aflevere materialet til personen, og hvis pågældende fortsat nægter at modtage det, skal
du lægge materialet i postkassen, i carporten eller lignende og informere personen herom.
Skal jeg gøre noget ekstra for at finde en person der er flyttet, evt. oplysninger om arbejdsplads? Det afhænger af aftalen med den enkelte ret, om du skal gøre noget ekstra, herunder om det er en
mulighed at bruge KIC, SKAT’s Kontrolinformationscenter.
Hvad hvis pågældende oplyser at være under konkurs Hvis pågældende oplyser at være gået konkurs, skal du gennemføre forkyndelsen alligevel. Du
kan samtidig anmode om at få navnet på den advokat, som behandler boet. Du skal skrive på
sagen, at pågældende oplyser at være gået konkurs, således at retten får beskeden.
Hvad hvis der er tale om et selskab, hvor der er en fælles receptionHvis der deles reception, deles den ansatte i receptionen også, og der kan forkyndes for denne
ansatte. Man skal selvfølgelig sikre sig, at der er tale om en fælles reception, der også dækker
den, der skal forkyndes for.
Skal værgen være til stede ved forkyndelse over for mindreårigNej, det er ikke et krav, at værgen er til stede. Noget andet er, at værgen også skal indkaldes til
retsmødet, og i den forbindelse skal der forkyndes for værgen. Hvis der er to værger, skal der
forkyndes for dem begge, men hvis de er ægtefæller, kan der ske forkyndelse for begge over for
den ene.
Hvad gør jeg, hvis jeg har kendskab til, at der bør ske politiforkyndelse for pågældende?Du skriver det på sagen og sender den retur til retten.
Får jeg kørselsgodtgørelse for kørsel til retten ved aflevering af forkyndelser? Nej, der udbetales ikke kørselsgodtgørelse for kørsel til retten ved aflevering af forkyndelser,
medmindre du har en klar aftale med retten i en konkret sag, hvor det er vigtigt, at forkyndelsen
ligger i retten straks efter forkyndelsen.
Hvordan skal jeg forholde mig, hvis jeg har kendskab til, at den pågældende har en anden adresse?
17
Hvis den pågældende bor i dit distrikt, forkynder du sagen og noterer den nye adresse på forsiden,
så retten kan se, hvor forkyndelsen er sket. Hvis den nye adresse ikke er i dit distrikt, skriver du
”Flyttet til (nye adresse), ikke mit distrikt”, og sender sagen retur til retten.
Hvem betaler porto ved min fremsendelse af forkyndelser til retten?Retten betaler portoen. Husk at gemme kvitteringen, hvis du ikke har kuverter med ”modtageren
betaler portoen”.
Hvem kan jeg spørge, hvis jeg er i tvivl om noget med min løn?
Du skal retten henvendelse til administrationen ved retten.
18
Bilag 1
Frister og fremgangsmåder
Civile sager (sagsnummer begynder med BS)
StævningerFrist for forkyndelse er 4 uger, hvis der ikke er anført andet. Det betyder, at stævningsmanden skal
forkynde eller have forsøgt at forkynde stævningen inden for 4 uger efter, han har fået stævningen
tilsendt.
Hvis stævningen ikke forkyndes indenfor den anførte frist, returneres sagen til retten.
Stævninger må som altovervejende hovedregel ikke lægges i postkassen. Hvis stævningsmanden
flere gange uden held har forsøgt at forkynde og har en fornemmelse af, at der er personer til
stede, som ikke vil åbne, kan stævningsmanden lægge dokumenterne/forkyndelsen i postkassen
og skrive på forkyndelses-påtegningen, at dette er gjort med en forklaring om hvorfor, og hvilke
observationer, han har gjort (personen gemte sig bag gardinet eller lignende).
Andre dokumenterDer kan være fastsat en anden frist. I øvrigt gælder der det samme som for stævninger.
Fogedsager (sagsnummer begynder med FS)
BetalingspåkravFrist for forkyndelse er 4 uger, hvis der ikke er anført andet. Det betyder, at stævningsmanden skal
forkynde eller have forsøgt at forkynde betalingspåkravet inden for 4 uger efter, han har fået
betalingspåkravet tilsendt.
Hvis betalingspåkravet ikke forkyndes indenfor den anførte frist, returneres sagen til retten.
Betalingspåkrav må som altovervejende hovedregel ikke lægges i postkassen. Se i øvrigt
retningslinjerne for civile sager.
Almindelige fogedsagerForkyndelsesvarslet er 7 dage i almindelige fogedsager. Stævningsmændenes frist til forkyndelse
er ligeledes 7 dage før det berammede møde i fogedretten.
19
Alle indkaldelser skal forsøges forkyndt, indtil forkyndelsesvarslet udløber, også hvis de er
stemplet med ”LÆG GENPART”. Det vil sige, at stævningsmanden skal forsøge at forkynde
mindst 3 gange.
Forkyndte indkaldelser returneres hurtigst muligt.
Hvis det ikke lykkes at forkynde en indkaldelse inden udløbet af forkyndelsesvarslet, og den er
stemplet med ”LÆG GENPART”, kan der lægges en genpart i postkassen. Selv om indkaldelsen
er forsynet med et stempel med teksten ”LÆG GENPART”, skal indkaldelsen altså forsøges
forkyndt, indtil forkyndelsesvarslet udløber.
Alle andre uforkyndte indkaldelser skal returneres til retten senest 7 dage inden det berammede
fogedretsmøde.
Udsættelse af lejemålForkyndelsesvarslet er 3 dage eller 7 dage (se på forsiden af sagen) i huslejesager.
Stævningsmændenes frist til forkyndelse er ligeledes 3 dage eller 7 dage før det berammede
møde.
Forkyndte indkaldelser returneres hurtigst muligt.
Uforkyndte indkaldelser skal returneres senest 3 dage før det berammede fogedretsmøde.
Hvis indkaldelsen er forsynet med et rødt stempel med teksten "MÅ POSTKASSEFORKYNDES”,
må indkaldelsen lægges direkte i postkassen efter 3 forgæves forsøg på at forkynde.
Hastesager (samvær/forældremyndighed, forbud, arrest, konkurs, bevissikring)Indkaldelser i disse sager skal som regel forkyndes med kort frist og skal returneres til retten
hurtigst muligt..
Hvis indkaldelsen er forsynet med et stempel med teksten ”LÆG GENPART”, skal indkaldelsen
forsøges forkyndt, indtil forkyndelsesvarslet udløber. Hvis det ikke lykkes at forkynde indkaldelsen,
kan der lægges en genpart i postkassen.
Straffesager (sagsnummer begynder med SS)Forkyndelse skal forsøges frem til en uge inden domsforhandlingen.
Forkyndte indkaldelser returneres hurtigst muligt.
Hvor mange gange skal stævningsmanden forsøge?
20
Ved Retten på Bornholm er det besluttet, at stævningsmændene skal forsøge at forkynde 3 gange,
inden sagen sendes tilbage til retten.
Hvornår skal sagerne sendes tilbage til retten?Ved Retten på Bornholm er det besluttet, at stævningsmændene senest skal sende sagerne
tilbage (uanset om de er forkyndt eller ej) således:
Civile sager: Individuel frist vil fremgå af stævningen
Straffesager: Senest dagen før domsforhandlingen. Ved aftens varsel om morgenen på
mødedagen.
Fogedsager: 7 dage før berammelsestidspunktet. Ved aftensvarsel om morgenen på mødedagen.
Ved betalingspåkrav 4 uger efter modtagelse.
Skiftesager: Der er ofte aftensvarsel ellers om morgen på dagen for mødet.
21
Bilag 2
Kontaktoplysninger ved Retten på Bornholm KontaktoplysningerRetten på Bornholm
Damgade 4 A
3700 Rønne
Tlf. 56 95 01 45
Mail: [email protected]
Åbningstid: 8.30-15.00
Ved spørgsmål vedr. regnskabsaflæggelse, spørg da efter Maiken Lindberg
Ved sagsrelaterede spørgsmål, bed om den relevante afdeling.
22
Bilag 3
Oversigt, embedets stævningsmænd Område Stævningsmænd
Rønne Per Hansen
Torben Larsen
Ole Hintze Kofoed
Hasle, Nyker, Sorthat/Muleby, Rutsker, Klemensker Frede Christiansen
Allinge, Olsker, Tejn, Rø, Gudhjem, Østerlars Jørgen Mortensen
Østermarie, Svaneke, Ibsker, Listed, Årsdale Jørn Viborg Christensen
Aakirkeby, Pedersker, Vestermarie, Nylars, Arnager Hans Henrik Sørensen
Nexø, Balka, Bodilsker, Poulsker Benny Pedersen
23
24
Bilag 4
Blanket til forkyndelse på institutioner og vejledning til disse.Vejledning om forkyndelse fra Retten på Bornholm.
Rettens stævningsmand har foretaget forkyndelse af meddelelse fra retten.
Forkyndelse er sket overfor Dem, som tilknyttet ledelsen eller som ansat på en institution eller et
opholdssted. Der henvises til retsplejelovens § 157.
Forkyndelse forudsætter, at den person som meddelelsen vedrører, fortsat er bosat eller midlertidigt
opholder sig på stedet.
De har som modtager af meddelelsen pligt til at overlevere meddelelsen til pågældende. De bedes udfylde vedlagte skema om forkyndelse og fremsende dette i den udleverede svarkuvert til retten.Har De spørgsmål til forkyndelsen, er De velkommen til at kontakte retten på tlf.nr. 56 95 01 45.
Med venlig hilsen
Retten på Bornholm
Oplysning om udlevering af meddelelse, forkyndt overfor ledelse eller personale på institution eller opholdssted, jf. retsplejelovens § 157.
Sagens nummer (udfyldes af stævningsmanden):
Hermed bekræftes det, at
Stillingsbetegnelse:
Navn:
der er tilknyttet institutionen/opholdsstedet, har udleveret meddelelsen til pågældende personligt.
Udlevering er sket den.:
Underskrift:
Dato:
25
Bilag 5
Retsplejeloven – Forkyndelse § 57
I hver retskreds samt ved landsretterne og
Sø- og Handelsretten beskikker
retspræsidenten et antal stævningsmænd til
at foretage stævningsmandsforkyndelser og
telefonforkyndelser. En forkyndelse er gyldig,
selv om stævningsmanden har handlet uden
for den retskreds, i hvilken den pågældende
er beskikket.
Stk.2. Stævningsmanden afgiver til den
retspræsident, der har beskikket den
pågældende, en erklæring om, at den
pågældende vil opfylde de pligter, der
påhviler den pågældende efter denne lov og
de bekendtgørelser, der er udstedt i medfør
af loven. Formen for denne erklæring
fastsættes af Domstolsstyrelsen.
Stk.3. Retten skal vejlede
stævningsmændene med hensyn til deres
pligter.
§ 58
26
I hver retskreds samt ved landsretterne og
Sø- og Handelsretten kan retspræsidenten
beskikke ansatte ved retten til at foretage
stævningsmandsforkyndelser og
telefonforkyndelser.
Stk.2. Polititjenestemænd og sognefogeder
kan uden særlig beskikkelse foretage
stævningsmandsforkyndelser og
telefonforkyndelser.
Stk.3. Politidirektøren kan beskikke ansatte i
politikredsen til at foretage
stævningsmandsforkyndelser og
telefonforkyndelser, jf. dog stk. 2.
Stk.4. Direktøren for kriminalforsorgen kan
beskikke ansatte i kriminalforsorgen til at
foretage stævningsmandsforkyndelser i
kriminalforsorgens institutioner.
Stk.5. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan
beskikke ansatte i
restanceinddrivelsesmyndigheden til at
foretage telefonforkyndelser i sager omfattet
af lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af
skatter og afgifter m.v.
Stk.6. Justitsministeren kan fastsætte regler
om, i hvilket omfang retterne, politiet,
kriminalforsorgen og
restanceinddrivelsesmyndigheden skal
foretage og medvirke ved forkyndelser.
Kap. 17. Meddelelser og forkyndelse af meddelelser
§ 153
I borgerlige sager skal processuelle
meddelelser forkyndes, medmindre andet er
bestemt i denne lov.
Stk.2. I straffesager skal forkyndelse kun ske,
når det er bestemt i denne lov.
§ 154
Meddelelser fra retten gives på den måde,
som rettens formand bestemmer, medmindre
loven indeholder anden forskrift herom.
Stk.2. Rettens beslutning om, hvorledes
meddelelser skal gives, er ikke genstand for
kære.
§ 154 a
Anvendelse af digital kommunikation kan ske,
hvis
1)modtageren har samtykket i at modtage
meddelelser på denne måde, jf. stk. 2,
2)der er tale om en meddelelse, der skal
forkyndes,
3)der er tale om en efterfølgende bekræftelse
på en telefonforkyndelse eller
4)der er tale om en påmindelse til den, der
skal give møde i retten, om tid og sted for det
pågældende retsmøde.
Stk.2. Samtykke kan gives for den enkelte
sag eller generelt.
Stk.3. Meddelelser, der indeholder fortrolige
oplysninger, skal krypteres eller sikres på
anden forsvarlig måde.
27
§ 155
Forkyndelse sker, ved at den meddelelse, der
skal forkyndes, med eventuelle bilag
1)sendes eller afleveres til den pågældende,
der samtidig anmodes om at bekræfte
modtagelsen på en genpart af dokumentet
eller, hvis forkyndelsen foretages ved rettens
eller anklagemyndighedens foranstaltning, et
særligt modtagelsesbevis (brevforkyndelse),
2)sendes til den pågældende i brev med
afleveringsattest (postforkyndelse),
3)afleveres til den pågældende af en
stævningsmand eller en anden dertil
bemyndiget, jf. §§ 57 og 58,
(stævningsmandsforkyndelse) eller
4)telefonisk gives den pågældende, der
forinden eller efterfølgende får tilsendt eller
overdraget dokumentet og efterfølgende får
tilsendt en bekræftelse på forkyndelsen
(telefonforkyndelse).
Stk.2. Forkyndelsesformerne i stk. 1, nr. 1-3,
kan anvendes, når der skal ske forkyndelse
for selskaber, foreninger, fonde og boer m.v.
(juridiske personer), jf. § 157 a.
§ 156
Ved brevforkyndelse anses meddelelsen for
forkyndt, hvis genparten eller
modtagelsesbeviset er underskrevet af den
pågældende personligt. Forkyndelse anses
for sket, den dag modtageren anfører at have
modtaget meddelelsen. Er ingen
modtagelsesdag anført, eller er den angivne
modtagelsesdag senere end datoen i
poststemplet på tilbagesendelsen, anses
forkyndelse for sket på poststemplets dato.
§ 156 a
Ved telefonforkyndelse anses meddelelsen
for forkyndt, hvis personen vedkender sig at
være den person, der skal ske forkyndelse
for, og personen må antages at have forstået
telefonsamtalen. Forkyndelsen anses for sket
den dag, meddelelsen telefonisk gives den
pågældende.
§ 157
For postforkyndelse og
stævningsmandsforkyndelse gælder følgende
regler:
1)Forkyndelse bør så vidt muligt ske for den
pågældende personligt på dennes bopæl,
midlertidige opholdssted eller arbejdssted.
Forkyndelse for den pågældende personligt
er dog gyldig, uanset hvor den sker.
2)Træffes den pågældende ikke, kan
forkyndelse ske
a)på bopælen eller opholdsstedet for
personer, der hører til husstanden, eller, hvis
den pågældende bor til leje i en andens bolig,
for udlejeren eller dennes ægtefælle, for så
vidt de pågældende træffes på bopælen eller
opholdsstedet,
b)for ledelsen eller personalet på en
institution eller et hospital, hvor den
28
pågældende er bosat eller midlertidigt
opholder sig, medmindre ledelsen eller
personalet oplyser, at den pågældende ikke
længere opholder sig på stedet, eller
c)på den pågældendes arbejdssted over for
arbejdsgiveren eller dennes repræsentant
eller, for så vidt angår selvstændige
næringsdrivende, på den pågældendes
kontor, værksted eller forretningslokale over
for personer, der er ansat i virksomheden.
Stk.2. Forkyndelse efter stk. 1, nr. 2, kan ikke
ske for personer under 18 år.
Stk.3. Ved postforkyndelse overgives
forsendelsen og ved
stævningsmandsforkyndelse en genpart af
meddelelsen og eventuelle bilag til den, for
hvem forkyndelsen sker. Sker forkyndelse
ikke over for vedkommende personligt,
anføres på forsendelsen eller genparten af
meddelelsen, hvornår og over for hvem
forkyndelse er sket.
Stk.4. Nægter en person, for hvem
forkyndelse kan ske efter stk. 1, nr. 2, uden
rimelig grund at modtage forkyndelse, eller
undlader den pågældende, efter at
forkyndelse er sket, at overlevere, hvad den
pågældende har modtaget ved forkyndelsen,
til vedkommende, selv om dette kunne være
sket uden væsentlig udgift eller besvær, kan
den pågældende ved kendelse tilpligtes at
erstatte omkostninger, der er en følge af
dennes nægtelse eller undladelse.
Stk.5. Ved forkyndelse efter stk. 1, nr. 2, litra
b, skal ledelsen eller personalet, der har
modtaget en meddelelse, der skal forkyndes,
returnere en frankeret svarkuvert, når
meddelelsen er overbragt til den person,
meddelelsen angår. Forkyndelsen anses for
sket, den dag meddelelsen anføres at være
overbragt.
§ 157 a
Brevforkyndelse for selskaber, foreninger,
fonde og boer m.v. (juridiske personer) kan
ske for et direktionsmedlem, et
bestyrelsesmedlem eller en anden, som har
ansvar for den juridiske persons anliggender,
på den juridiske persons postadresse.
Forkyndelse kan endvidere ske for den
juridiske persons ansatte på den juridiske
persons postadresse.
Stk.2. For postforkyndelse og
stævningsmandsforkyndelse for selskaber,
foreninger, fonde og boer m.v. (juridiske
personer) gælder følgende regler:
1)Forkyndelse for et direktionsmedlem, et
bestyrelsesmedlem eller en anden, som har
ansvar for den juridiske persons anliggender,
bør så vidt muligt ske på det sted, hvorfra den
juridiske person drives. Forkyndelse kan
endvidere ske på den pågældendes bopæl,
midlertidige opholdssted eller arbejdssted, jf.
dog nr. 4 og 5. Forkyndelse for den
pågældende er dog gyldig, uanset hvor den
sker.
29
2)Træffes et direktionsmedlem, et
bestyrelsesmedlem eller en anden, som har
ansvar for den juridiske persons anliggender,
ikke på bopælen, kan forkyndelse endvidere
ske dér for personer, der er fyldt 18 år, der
hører til husstanden, jf. dog nr. 4 og 5.
3)Forkyndelse kan endvidere ske for ansatte,
der er fyldt 18 år, på det sted, hvorfra den
juridiske person drives, jf. dog nr. 4 og 5.
4)Forkyndelse for kurator, bobestyrer m.v.
kan alene ske for kurator, bobestyrer m.v.
selv eller for vedkommendes ansatte, der er
fyldt 18 år, på det sted, hvorfra kurator,
bobestyrer m.v. driver sin virksomhed.
5)Forkyndelse for en offentlig myndighed kan
alene ske for myndighedens ansatte, der er
fyldt 18 år, på myndighedens adresse.
6)Ved forkyndelse efter nr. 2 og 4 finder §
157, stk. 3 og 4, tilsvarende anvendelse.
§ 158
Har den pågældende kendt bopæl eller
opholdssted i udlandet, og kan forkyndelse
ikke ske her i riget efter § 155, stk. 1, nr. 2 og
3, jf. § 157, eller § 155, stk. 1, nr. 2 og 3, jf.
stk. 2, sker forkyndelse ved brevforkyndelse
eller på den måde, der er foreskrevet ved
konvention eller ved vedkommende lands lov.
§ 159
Forkyndelse kan foretages i Statstidende,
såfremt
1)den pågældendes bopæl eller opholdssted
eller hans arbejdssted her i landet ikke kan
oplyses, eller
2)vedkommende fremmede myndighed
nægter eller undlader at efterkomme en
anmodning om forkyndelse efter § 158.
Stk.2. Forkyndelse sker ved, at en
bekendtgørelse indeholdende et uddrag af
meddelelsen og en bemærkning om, at
meddelelsen kan fås ved henvendelse til
retten, indrykkes i Statstidende. I
bekendtgørelsen skal endvidere anføres, af
hvilken grund denne forkyndelsesform
anvendes.
Stk.3. I de i stk. 1, nr. 2, nævnte tilfælde skal
meddelelsen tillige tilsendes den pågældende
med posten.
§ 159 a
Bestemmelserne i aftale af 19. oktober 2005
mellem Det Europæiske Fællesskab og
Danmark om forkyndelse af retslige og
udenretslige dokumenter i civile og
kommercielle sager samt bestemmelserne i
forkyndelsesforordningen gælder her i landet.
Stk.2. Justitsministeren kan fastsætte
nærmere bestemmelser om gennemførelse
af stk. 1.
Stk.3. Justitsministeren kan bestemme, at
ændringer af og
gennemførelsesforanstaltninger til den i stk. 1
nævnte forordning gælder her i landet og kan
30
fastsætte nærmere bestemmelser om
gennemførelse heraf.
§ 160
I borgerlige sager og straffesager kan en part
eller et vidne ved skriftlig fuldmagt på en
særlig blanket udpege en myndig person,
over for hvem forkyndelse kan ske efter
reglerne i §§ 155-157 a. Reglen i § 157, stk.
4, finder dog kun anvendelse, hvis den
pågældende har erklæret sig villig til at
modtage forkyndelse.
Stk.2. I borgerlige sager kan en part give
afkald på at få underretning om processuelle
meddelelser ved forkyndelse.
§ 161
Har en part i en borgerlig sag antaget en
advokat til at udføre sagen, kan forkyndelse
vedrørende sagen ske for advokaten.
§ 162
Når der i et retsmøde træffes beslutning om
tidspunktet for et nyt møde eller for en
retshandlings foretagelse, anses
beslutningen for at være forkyndt for de
personer, der er til stede i retsmødet.
Stk.2. Beslutningen anses endvidere for at
være forkyndt for personer, der har været
lovligt tilsagt til mødet, men som enten er
udeblevet eller uberettiget har forladt mødet,
forinden beslutningen blev truffet. Retten bør
dog give de pågældende meddelelse om
beslutningen, hvis denne må antages at være
af særlig interesse for dem.
§ 163
En forkyndelse er gyldig, selv om
meddelelsen ikke kommer til vedkommendes
kundskab.
Stk.2. Er det dokument, der skal forkyndes,
kommet vedkommende i hænde, anses
forkyndelse for sket, selv om forkyndelsen
ikke er foretaget i overensstemmelse med
reglerne i §§ 155-157 a.
§ 164
Medmindre andet er bestemt i den militære
retsplejelov, sker forkyndelse for
militærpersoner efter reglerne i dette kapitel.
Forkyndelse for personer, der er indkvarteret
på militært område, kan dog altid ske ved den
pågældendes militære afdelings
foranstaltning.
§ 165
Justitsministeren fastsætter nærmere regler
om forkyndelse. Domstolsstyrelsen fastsætter
regler om vederlag og befordringsgodtgørelse
til stævningsmænd.
Stk.2. I sager, der behandles af retten,
afholdes vederlaget for forkyndelse af
statskassen. I øvrigt betales vederlaget af
den, der begærer forkyndelsen foretaget.
31
Bilag 6
BEK nr 816 af 25/06/2013 Bekendtgørelse om forkyndelse I medfør af § 58, stk. 6, og § 165, stk. 1, 1. pkt., i retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1008 af
24. oktober 2012, som ændret ved lov nr. 1242 af 18. december 2012, fastsættes:
Fælles bestemmelser
§ 1. Retterne kan iværksætte forkyndelse på
de måder, der er angivet i retsplejelovens §
155.
§ 2. Andre myndigheder end retterne kan
iværksætte brevforkyndelse og
postforkyndelse uden rettens medvirken.
Stk. 2. Myndigheder som nævnt i stk. 1 kan
endvidere iværksætte
stævningsmandsforkyndelse og
telefonforkyndelse uden rettens medvirken,
hvis der hos myndighederne er ansatte, der i
medfør af retsplejelovens § 58, stk. 2-5, kan
foretage eller er beskikkede til at foretage
disse former for forkyndelse.
Stk. 3. Myndighederne som nævnt i stk. 1
kan sende anmodninger om
stævningsmands-forkyndelse og
telefonforkyndelse direkte til
stævningsmænd, hvis de pågældende
stævnings-mænd er beskikkede til at foretage
disse former for forkyndelse, jf.
retsplejelovens § 57, stk. 1, 1. pkt.
§ 3. Private klage- eller ankenævn, der er
godkendt af erhvervs- og vækstministeren,
kan iværksætte brevforkyndelse og
postforkyndelse uden rettens medvirken.
Stk. 2. Andre private kan uden rettens
medvirken alene iværksætte brevforkyndelse.
32
§ 4. Ønskes rettens medvirken til forkyndelse,
sendes anmodning herom til retten.
Stk. 2. Retten bestemmer, på hvilken måde
forkyndelsen skal søges foretaget, jf.
retsplejelovens § 155.
Stk. 3. Medmindre retten træffer anden
bestemmelse, skal den, der ønsker rettens
medvirken til forkyndelse, ud over den
meddelelse, der skal forkyndes, med
eventuelle bilag vedlægge to genparter og en
kuvert for hver person, der skal ske
forkyndelse for.
§ 5. Forkyndelse skal foretages hensynsfuldt
og diskret. Det skal tilsikres, at
uvedkommende ikke bliver bekendt med
indholdet af den meddelelse, der skal
forkyndes, med eventuelle bilag.
§ 6. Ved forkyndelse af en fældende
straffedom skal der vedlægges en trykt
ankevejledning.
§ 7. Ved forkyndelse af en indkaldelse til et
vidne til at møde i retten skal vidnet oplyses
om, at den pågældende har krav på vidne- og
rejsegodtgørelse forskudsvis, og om, hvortil
den pågældende kan rette henvendelse
herom.
§ 8. Når forkyndelse foretages efter reglerne i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EF) nr. 1393/2007 af 13. november 2007 om
forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og
udenretslige dokumenter i civile og
kommercielle sager (forkyndelse af
dokumenter) og om ophævelse af Rådets
forordning (EF) nr. 1348/2000
(forkyndelsesforordningen), jf. retsplejelovens
§ 159 a,
skal adressaten under anvendelse af
formularen i bilag II til forordningen
underrettes om, at den pågældende i
forbindelse med forkyndelsen eller ved at
returnere dokumentet senest en uge efter
kan nægte at modtage det dokument, der
skal forkyndes, hvis det ikke er affattet på
eller ledsaget af en oversættelse til et sprog,
som den pågældende forstår, eller
modtagerstatens officielle
sprog eller, hvis der er flere officielle sprog i
den pågældende medlemsstat, det officielle
sprog eller et af de officielle sprog på det
sted, hvor forkyndelsen skal finde sted.
Brevforkyndelse
§ 9. Ved brevforkyndelse vedlægges en
frankeret svarkuvert, når fremsendelse af den
meddelelse, der skal forkyndes, med
eventuelle bilag sker pr. post.
Postforkyndelse
§ 10. Ved postforkyndelse skal den kuvert, i
hvilken genparten af den meddelelse, der
skal forkyndes, med eventuelle bilag
overgives til postafsendelse, tydelig være
påtegnet ordet »postforkyndelse«. Der skal
endvidere vedlægges en blanket om
postforkyndelse i udfyldt stand.
Stævningsmandsforkyndelse
33
§ 11. Anmodninger om
stævningsmandsforkyndelse skal
efterkommes snarest muligt, efter at
stævningsmanden har modtaget
anmodningen.
§ 12. Stævningsmanden er forpligtet til at
foretage forkyndelse i det område, hvor den
pågældende er beskikket. Når
stævningsmanden anmodes derom af en ret,
politiet eller af en anden offentlig myndighed,
skal den pågældende dog også foretage
forkyndelse uden for dette område.
§ 13. Forkyndelse, som sker på den
pågældendes bopæl eller sædvanlige
opholdssted, skal så vidt muligt foregå
mellem kl. 7 og kl. 22.
§ 14. Over for patienter på hospitaler bør
forkyndelse kun ske efter indhentet samtykke
fra hospitalet.
§ 15. Når forkyndelse i medfør af
retsplejelovens § 157, stk. 1, nr. 2, eller § 157
a, stk. 2, nr. 2 og 4, sker for andre end den
pågældende selv, gør stævningsmanden
den, der sker forkyndelse for, opmærksom
på, at uberettiget nægtelse af at modtage
forkyndelsen eller undladelse af at overlevere
det modtagne til rette vedkommende i
tilfælde, hvor dette kan ske uden væsentlig
udgift eller besvær, kan bevirke, at den, der
sker forkyndelse for, pådrager sig
erstatningsansvar for omkostninger, der er en
følge af nægtelsen eller undladelsen.
Stk. 2. Hvis det ikke er muligt at foretage
forkyndelse efter reglerne i §§ 157 og 157 a,
skal stævningsmanden ved at forhøre sig på
stedet, ved henvendelse til den, der har
anmodet om forkyndelse, eller den, der har
anmodet om rettens medvirken til
forkyndelse, eller på anden måde søge at
indhente sådanne oplysninger, at forkyndelse
kan foretages.
Stk. 3. Viser de fremkomne oplysninger, jf.
stk. 2, at den pågældende er flyttet til et sted,
hvor stævningsmanden ikke skal foretage
forkyndelse, tilbagesender stævningsmanden
sagen med oplysninger herom til den
myndighed, der har anmodet om forkyndelse.
§ 16. Sker forkyndelse ikke over for
vedkommende personlig, overgives genpart
af den meddelelse, der skal forkyndes, med
eventuelle bilag i lukket kuvert, der tydeligt
påføres navn og adresse på vedkommende
samt oplysning om, hvornår og over for hvem
forkyndelse er sket.
Stk. 2. Ved forkyndelse efter retsplejelovens
§ 157, stk. 1, nr. 2, litra b, overgives
endvidere en frankeret svarkuvert til den, der
sker forkyndelse over for, med henblik på, at
den pågældende returnerer svarkuverten, når
meddelelsen er overbragt til den person,
meddelelsen angår. Forkyndelsen anses for
34
sket den dag, meddelelsen anføres at være
overbragt.
Stk. 3. Stævningsmanden tilbagesender
snarest sagen til den, der har anmodet om
forkyndelse, eller den, der har anmodet om
rettens medvirken til forkyndelse.
§ 17. Hvis domfældte i forbindelse med
forkyndelse af en fældende straffedom
tilkendegiver, at den pågældende ønsker at
anke dommen, skal stævningsmanden
anføre dette i forkyndelses-påtegningen.
§ 18. Reglerne i §§ 13-17 finder tilsvarende
anvendelse, når polititjenestemænd,
sognefogeder og personer, der er beskikkede
efter retsplejelovens § 58, stk. 1, 3 eller 4,
foretager stævnings-mandsforkyndelse.
Telefonforkyndelse
§ 19. Ved telefonforkyndelse finder §§ 11-13
og 16, stk. 3, tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Telefonforkyndelse af fældende
straffedomme bør kun ske under særlige
omstændigheder. Den, der foretager
forkyndelsen, skal oplæse den trykte
ankevejledning, jf. § 6, i sin helhed for
domfældte. Hvis domfældte i forbindelse med
forkyndelse af en fældende straffedom
tilkendegiver, at den pågældende ønsker at
anke dommen, skal den, der foretager
forkyndelsen, anføre dette i
forkyndelsespåtegningen.
§ 20. Den, der foretager forkyndelsen, kan
rette telefonisk henvendelse til arbejdsstedet
og anmode om at tale med den pågældende.
Den, der foretager forkyndelsen, må dog ikke
oplyse over for arbejdsstedet, hvad
henvendelsen angår.
§ 21. Den pågældende kan kræve at få den
meddelelse, der skal forkyndes, med
eventuelle bilag læst op telefonisk i sin
helhed. Den, der foretager forkyndelsen, skal
vejlede den pågældende om adgangen hertil.
§ 22. I forbindelse med forkyndelsen
udarbejder den, der foretager forkyndelsen,
en forkyndelsespåtegning, hvoraf skal fremgå
følgende:
1) dato og klokkeslæt for forkyndelsen,
2) telefonnummeret, som den pågældende er
truffet på,
3) om personen vedkendte sig at være den
person, der skulle ske forkyndelse for,
4) på hvilken måde den, der foretager
forkyndelsen, har foretaget kontrol af den
pågældendes identitet,
5) om den pågældende må antages at have
forstået telefonsamtalen,
6) om den pågældende er vejledt om
adgangen til at få den meddelelse, der skal
forkyndes, med eventuelle bilag læst op i sin
helhed, og om oplæsning er sket, jf. § 21,
35
7) om den, der foretager forkyndelsen, har
meddelt den pågældende, at meddelelsen
med eventuelle bilag er eller vil blive sendt til
pågældende,
8) hvilken adresse, der er eller skal ske
fremsendelse til,
9) om den, der foretager forkyndelsen, har
oplyst den pågældende om, at den
pågældendes modtagelse af meddelelsen
med eventuelle bilag ikke er en betingelse for
at anse forkyndelse for sket, og om, hvortil
henvendelse kan rettes, hvis dokumentet ikke
kommer frem,
10) om den pågældende har meddelt, at
meddelelsen med eventuelle bilag vil blive
afhentet, og
11) om den, der foretager forkyndelsen, har
oplyst den pågældende om eventuel
udeblivelses-virkning.
Afsluttende bestemmelser
§ 23. Kan en forkyndelse ikke foretages på
grundlag af de foreliggende oplysninger om
den pågældendes adresse, opholdssted,
arbejdssted eller telefonnummer, og kan nye
oplysninger ikke tilvejebringes ved
henvendelse til folkeregisteret, til
forsyningspligtudbyderens landsdækkende
nummeroplysningstjeneste eller på anden
måde, skal politiet efter anmodning yde
bistand til fremskaffelse af sådanne
oplysninger. Anmodning herom rettes til den
politikreds, hvor den pågældende efter det
foreliggende må formodes at bo eller opholde
sig, eller hvor den pågældende sidst har boet
eller opholdt sig.
Stk. 2. Såfremt forkyndelse ikke har kunnet
foretages, og det må antages, at fortsatte
forkyndelsesbestræbelser vil være forgæves,
kan sagen sendes til politikredsen med
anmodning om bistand til forkyndelse.
Oplysninger om, på hvilken måde forkyndelse
er forsøgt foretaget, medsendes.
Stk. 3. Politiet tilbagesender sagen til den,
der har anmodet om bistand til forkyndelse,
snarest efter, at forkyndelsen er gennemført,
tre måneder efter, at politiet har modtaget
sagen, eller efter nærmere aftale.
§ 24. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1.
juli 2013.
Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr.
255 af 20. juni 1972 om instruks for
stævningsmænd og bekendtgørelse nr. 256
af 20. juni 1972 om forkyndelse.
36