forebyg angreb af kålbrok

26
Landskonsulent Ghita Cordsen Nielsen [email protected] Forebyg angreb af kålbrok Naturerhverv.dk Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne Danmark og EU investerer i landdistrikterne. Se ”European Agricultural Fund for Rural Development” (EAF

Upload: keegan-avila

Post on 31-Dec-2015

33 views

Category:

Documents


0 download

DESCRIPTION

Landskonsulent Ghita Cordsen Nielsen [email protected]. Forebyg angreb af kålbrok. Naturerhverv.dk. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Danmark og EU investerer i landdistrikterne. Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne. - PowerPoint PPT Presentation

TRANSCRIPT

Landskonsulent

Ghita Cordsen Nielsen

[email protected]

Forebyg angreb af kålbrok

Naturerhverv.dkMinisteriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

Den EuropæiskeLandbrugsfond for Udvikling

af Landdistrikterne

Danmark og EU investerer i landdistrikterne.

Se ”European Agricultural Fund for Rural Development” (EAFRD)

Kålbrok breder sig

Flere og flere marker med angreb.

Breder sig også i vores nabolande.

Tjek jeres marker, når I kommer hjem.

Kan ikke forveksles med andre årsager.

Faktorer, der påvirker angreb af kålbrok

Sædskifte.

Dræning.

Reaktionstal.

Spildplanter

Mellem- og efterafgrøder.

Korsblomstret ukrudt.

Resistente sorter.

2 rapsfrie år 3 rapsfrie år 4 rapsfrie år 7 rapsfrie år0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100Angreb af kålbrok ved forskellig hyppighed af

vårrapsdyrkning i 16 årig periode (Wallenhammer, 1996)

Pct.

angr

ebne

pla

nter

a

a

bc

Faktorer, der påvirker angreb af kålbrok

Sædskifte.

Dræning.

Reaktionstal.

Spildplanter

Mellem- og efterafgrøder.

Korsblomstret ukrudt.

Resistente sorter.

Mest kålbrok på dårligt drænede jorder

Kålbroksvampens sporer har ”svømmefødder” og spreder sig ved at svømme i jorden.

Klimaændringer fremmer svampen.Mest angreb på lerjord, mindre på sandjord

og mindst på humusjord.

Grovsand Finsand Lerjord0

10

20

30

40

50

60

70

Kålbrok og jordtype (Wallenhammer 1996)Pr

ocen

t ang

rebn

e pl

ante

r

c

bc

a

Faktorer, der påvirker angreb af kålbrok

Sædskifte.

Dræning.

Reaktionstal.

Spildplanter

Mellem- og efterafgrøder.

Korsblomstret ukrudt.

Resistente sorter.

Kålbrok og reaktionstalReaktionstal Pct. planter med

kålbrok6,6 1006,7 1007,0 1007,1 757,3 07,5 0

Forsøg med kalk og kalkkvælstof (”Perlka”)

Relativ god effekt i udplantede kål.Utilfredsstillende effekt i raps.I raps i Skotland bedst effekt med:

4 t calciumcarbonat (kalk) + 250 kg kalkkvælstof (Perlka)+ 20 kg bor pr. ha,

effekt på 45 procent, men ikke varig. kalkkvælstof koster ca. 6 kr pr. kg.

Faktorer, der påvirker angreb af kålbrok

Sædskifte.

Dræning.

Reaktionstal.

Spildplanter

Mellem- og efterafgrøder.

Korsblomstret ukrudt.

Resistente sorter.

3 uger efter fremspiring kan spildplanter opformere kålbrok

10 14 21 28 350

20

40

60

80

100

120

Temperatur og angreb af kålbrok, 1 tysk forsøg

10°C15°C20°C25°C

Proc

ent a

ngre

bne

plan

ter

Antal dage efter smitte

Kontrol

Kemisk, ti

dl.

Meka

nisk, ti

dl.

Kemisk+meka

nisk, ti

dl.

Kemisk, se

n

Meka

nisk, se

n

Kemisk+meka

nisk, se

n0

20

40

60

80

100

120

Kålbrok – effekt af fræsning hhv. glyphosat, 1 tysk forsøg

Procent angrebne planterAngrebsstyrke, pct.

Ang

reb

Tidlig = 1 uge efter kunstig smitteSen = 3 uger efter kunstig smitte

Tidlig Sen

For og imod stubbearbejdning

For:

Hæmmer:

kålbrok,

snegle,

gold hejre.

Imod:

mindre henfald af ukrudtsfrø,

N-udvaskning,

omkostninger til stubbearbejd-ning.

Faktorer, der påvirker angreb af kålbrok

Sædskifte.

Dræning.

Reaktionstal.

Spildplanter

Mellem- og efterafgrøder.

Korsblomstret ukrudt.

Resistente sorter.

Kålbrok i gul sennep

Ingen kålbrok i olieræddike

Ingen kålbrok i foderradise Structurator

Faktorer, der påvirker angreb af kålbrok

Sædskifte.

Dræning.

Reaktionstal.

Spildplanter

Mellem- og efterafgrøder.

Korsblomstret ukrudt.

Resistente sorter.

Sort Planter pr. m2 før høst

Udbytte, hkg/ha

Udbyttetab i procent

Mendel (resistent)

27 42,0

Talent (modt.)

11 22,3 47

Express (modt.)

10 14,7 65

Udbyttetab ved højt smittetryk af kålbrok

(1 forsøg Slesvig Holsten 2002)

Ca. 50-60 procent udbyttetab i modtagelige sorter

Tab oftest mindre end forventet, afhængig af vækstbetingelser.

Svagere angreb opdages oftest ikke.Ved f.eks. 15 procent angrebet arealet og 50

procent udbyttetab: 42 hkg pr. ha i stedet for 45 hkg pr. ha.

Omsåning oftest ikke rentabel ved forventet udbytte omkring 25-30 hkg pr. ha.

Udbyttetab

Mark med ca. 100 pct. angrebne planter i foråret 2013, 40 hkg/ha høstet

Jordtest Udtag jordprøver i april-juni i marker, hvor der skal

dyrkes raps i august. Vejledning i prøvetagning findes.

Eurofins beregner 1.900-2.500 kr pr. prøve afhængig af antal, lavere ved over 10 prøver.

Tolkning:Antal DNA kopier pr. gram jord Tolkning

Ingen Lav risiko

Under 1300 Risiko for under 10 procent udbyttetab

1300-50.000 Risiko for over 10 procent udbyttetab

Over 50.000 Rapsdyrkning frarådes

Konklusion – I skal:

have mindst 4 frie år mellem rapsdyrkning,veldrænede marker, ikke for lave reaktionstal,bekæmpe spildplanter – tidligt,have olieræddike ved korsblomstrede efter-

og mellemafgrøder,bekæmpe korsblomstret ukrudt,vælge resistente sorter ved mere udbredte

angreb.

25...|

Tak for opmærksomheden