1

Et bedre hjemmeværn.

1949 1990

2000 2017

Spor

skift

e

2020 2020 2025

Forsvarsudvalget 2016-17FOU Alm.del Bilag 116Offentligt

2

Resumé.

Rapporten; genoprettelse af mobiliseringsforsvaret + tillæg skal læses før denne rapport læses.

Jeg vil bede jer om at bære over med mig hvis teksten virker rodet eller svært læselig, for det skyldes

blodpropper i hjernen og ikke dumhed. Blodpropperne er også grunden til at det har taget langt tid for mig

at udarbejde rapporten og det har kostet mig stærk smerte, så jeg håber virkelig at, i vil vise respekt over

for dette og læse rapporten helt igennem.

Formålet med denne rapport er at tilskynde til en kvalificeret diskussion og beslutningsproces blandt de

politiske ansvarlige, om de kæmpe fordele der er ved en omlægning af hjemmeværnet, fra den nuværende

organisationsmodel til en der ligner den organisationsmodel hjemmeværnet havde i 1985.

Rapporten giver efter bedste evne, et omtrentligt billede af de store problemstillinger der er i den

nuværende organisationsmodel og hvordan disse kan omgås ved en omlægning, således at

mandskabsflugten stoppes og samfundet undgår en utilsigtet milliard regning.

Rapporten advare om at hvis ikke politikkerne nu lytter og læser denne rapport, så vil der være nogen der

kommer til skade eller dør.

Nogle af rapportens Konklusioner er:

Der er en masse flugt af aktive medlemmer fra hjemmeværnet.

En gennemgribende ændring af hjemmeværnet er nødvendig hvis flugten skal stoppe.

Politikkerne kan ikke tillade at hjemmeværnet forsvinder da dette vil betyde en milliard udgift

for samfundet eller en begrænsning af borgernes grundlæggende friheder.

Hjemmeværnets budget skal hæves til ca. 750 millioner og det er en pris der er det værd, set i

forhold til alternativet.

Forord.

Denne rapport er skrevet af Johnny V. Christensen som privatperson og er foranlediget af egne og andre

både nuværende og tidligere hjemmeværns medlemmers oplevelser af de ændringer hjemmeværnet har

været igennem de sidste ca. 16½ år. Den er ydermere foranlediget af at man den 28-06-2017 kunne læse på

tekst tv, at hjemmeværnet er ved at drukne i opgaver, hvilket var en situation jeg advarede mod tilbage i

2003 og igen i 2013, men jeg blev ignoreret.

Der er flere formål med rapporten:

1: At sørge for at medlemsflugten fra hjemmeværnet stoppes og ændres til tilgang, således samfundet får

og kan fortsætte med at have et hjemmeværn, der kan løft både nuværende og fremtidige behov ud fra

devisen; samfundet først.

2: At få politikkerne til at forstå, at deres ønske /forsvarets fokus (PØFF) om at Fremtidens hjemmeværn

skal fremstå som en moderne militær organisation integreret med dansk forsvar, hvor den militære profil

er styrket og synliggjort, så der kunne spares på det øvrige forsvar, i uhyggelig grad har ødelagt

hjemmeværnet.

3

3: at forhindre at Danmark kommer til at stå i samme situation som under 2 verdenskrig. Den Tyske

besættelse af Danmark udløste en vrede i befolkningen mod politikkerne, fordi de følte at politikkerne

havde svigtet landet. Der opstod autonome modstandsbevægelser der blev udstyret, uddannet og styret af

et andet land og efter krigen nægtede disse at nedlægge våbnene fordi de nærede en stor mistillid mod det

politiske system. Der blev så indgået et kompromis og hjemmeværnet blev skabt.

Det gik fredligt til fordi det kun var et land, nemlig England, der styrede de danske modstandsbevægelser.

Knapt så fredeligt og ublodigt gik det til i andre dele af Europa, fordi de respektive landes forskellige

modstandsbevægelser blev styret af forskellige lande og ideologier, så der blev udført selvjustits,

henrettelser og likvideringer.

Dør hjemmeværnet i Danmark, kan en sådan situation opstå næste gang, så det er ekstremt vigtigt at

hjemmeværnet bevares og igen bliver lokalt forankret, for så har de danske borgere mulighed for at deltage

i modstandsbevægelsen, en modstandsbevægelse Danmark selv styrer. Vi må ikke glemme vores historie.

Indledning.

Rapporten tager udgangspunkt i, at samfundet får og fortsat vil have et frivilligt og folkeligt hjemmeværn

der kan løse alle de opgaver der er og vil komme i fremtiden. Specifikt vil rapporten stille skarpt på hvorfor

hjemmeværnet har den store medlemsflugt. For at målet kan nås bliver jeg nød til at gennemgå flere

delmål som er: Borgerne motivation for deltagelse i frivilligt arbejde, Underafdelingsstruktur,

Hjemmeværnets opgaver herunder kamp, Delingstyper, Optagelse, Hvervning, Uddannelse, Udrustning og

økonomi mv.

Rapporten vil også kort berøre hjemmeværnets Distrikter, regioner og kommando fordi de berører og har

betydning for den frivillige del af hjemmeværnet, men da disse høre under det fastansatte struktur vil

rapporten ikke gå ned i detaljerne omkring disse.

Rapporten bygger på hjemmeværnets almene tilgængelige tal, mine 32 års medlemskab af hjemmeværnet,

mine 24 års erfaring som fører i hjemmeværnet, 20 af dem som delingsfører, mine 25 år i

hærhjemmeværnet og 7 år i politihjemmeværnet, mine kollegaers/ tidligere kollegaers mange årige

medlemskab og erfaring, tekst tv samt informationer hentet på div. medier. Sidst men ikke mindst bygger

den på min rapport, genindførelse af mobiliseringsforsvaret + tillæg som er tilsendt jer og forhåbentlig

gennemlæst inden i gik i gang med denne rapport.

4

Indholdsfortegnelse.

Resumé. Side 2.

Forord Side 2.

Indledning. Side 3.

Indholdsfortegnelse. Side 4.

Antallet af aktive i hjemmeværnet. Side 5.

Borgerne motivation for deltagelse i frivilligt arbejde. Side 5.

Hjemmeværnets historie. Side 7.

1 delkonklusion. Side 7.

Underafdelingsstruktur. Side 7.

Optagelse. Side 8.

Hvervning. Side 9.

Uddannelse. Side 9.

2 delkonklusion. Side 10.

Hjemmeværnets opgaver. Side 10.

Kampens vilkår. Side 12.

Delingstyper. Side 13.

Udrustning mv. Side 14.

Økonomi. Side 15.

Konklusion. Side 16.

Afslutning. Side 16.

5

Antallet af aktive i hjemmeværnet.

Det officielle tal over aktive i hjemmeværnet var pr. 1. Jan. 2017 ca. 15.500 medlemmer, Fra Jan. 2000 til

Jan til Jan. 2017 har der altså været et fald på 9.500 aktive medlemmer. Men er det officielle tal sandt?

Kigger man på landsøvelsen 2016 kan man få en ide om, hvorvidt det er sandt.

Kun lidt over 4.000 (ca. 26 %)valgte at tilmelde sig af sig selv, så gik tilmeldingen i stå. Derfor blev

underafdelingerne 3 gang stærkt opfordret til at ” otivere” edle er e til at deltage og der blev åb et op for at folk kunne nøjes med at møde op til den afsluttende parade, så det så godt ud. Tallet kom på den

måde op på ca. 5.000 (ca. 31 %). Landsøvelsen var den største hjemmeværnsøvelse i 31 år, måske endda i

hele hjemmeværnets levetid, og ed de ” otivatio ” der fa dt sted, så vil det være meget naivt at tro på

at den kun tiltrak 31 % af den reelle aktive styrke, hvoraf en del kun deltog en dag. Men hvor mange %

udgjorde de ca. 5000 så og hvor stor er så den reelle aktive styrke i virkeligheden?

Skemaet i figuren herunder viser hvor stor den reelle aktive styrke er hvis fremmødet på ca. 5000 udgør en

vis % af styrken. Så døm selv. Figur 1.

Fremmødte ca.

5000 5000 5000 5000 5000 5000 5000

Fremmødte i %.

40 50 60 70 80 90 100

Reel aktive styrke ca.5

12.500 10.000 8.333 7.143 6.250 5.556 5.000

Med de ” otivatio ” der fa dt sted for at få alle ed, siger de su de for uft mig, at fremmøde tallet må

have lagt højt, nok over 60 % men forhåbentligt ikke over 80 %. 65 % (7.692) til 80 % (6.250) er nok det

mest sandsynlige. Det betyder altså at ca. mellem 17.308 og 18.750 medlemmer har forladt den aktive

styrke på bare 16½ år. Det betyder at mellem ca. 1.049 og 1.136 har forladt hjemmeværnets aktive del

hvert år, og hvis det fortsætter så er hjemmeværnet væk om mellem ca. 5.5 og 7,3 år men der går ikke så

mange år før hjemmeværnet vil svigte, fordi det ikke vil være i stand til at løfte pålagte opgaver.

Værre bliver det af at, det er de meget få af de aktive medlemmer, nok mellem 1.200 og 2.000, der primært

løfter de ca. 150-200.000 støtte timer til politi/søværn og beredskab og hovedparten af dem høre til blandt

de ældste medlemmer som af naturlige årsager meget snart forsvinder.

Tabet af mellem 17.308 og 18.750 medlemmer, viser med al tydelighed at de sidste 16½ forsøg på at få

hjemmeværnet lagt om fra en milits til en hær light har slået noget så grundigt fejl.

Borgernes motivation for deltagelse i frivilligt arbejde.

Befolkningens lyst til at deltage i eller yde en frivillig/ulønnet indsats i hjemmeværnet, skal nu klarlægges,

så der kan skaffes flere medlemmer og det har hjemmeværnet hidtil ikke været ret god. Hjemmeværnet

lader til at have fokuseret mere på at befolkningen er positiv stemt for hjemmeværnet end på om de nu

også vil melde sig ind. Den positiv stemning ser i øvrigt ud til at være faldende.

6

Danskerne er positiv stemt over for hjemmeværnet ligesom de er positiv stemt over for demokratiet, men

som man kan se i politik, så er der en gigantisk forskel på at være positiv stemt og have interesse for det, til

rent faktisk at bruge tid på det. Her er danskernes holdning mere; jeg kan lide det og det fungere så jeg

slipper for at fortage mig noget, og sådan er holdningen også når det kommer til frivilligt arbejde, herunder

i hjemmeværnet.

Der til kommer at rigtig mange danske borger bruger rigtig meget tid på transport i forbindelse med

arbejdet, så de gider ikke også at, bruge meget tid på transport i forbindelse med deres fritidsinteresser,

fordi der også skal være tid til familie, venner osv.

Denne transport tendens ses tydelig i borgernes opfattelse af lokal forankring. Lokal forankring betyder for

de fleste danskere, i samme by eller en transporttid på omkring 10 minutter hver vej og der er intet som

helst der tyder på at ovenstående holdninger og tendenser vil ændre sig tværtimod. Disse forhold betyder

til sammen, at den forvejen begrænset Rekrutteringsbase bliver yderligere begrænset i takt med at

transport tiden øges som visualiseret i figuren neden for.

Figur 4: Diagram over Borgerne motivation for deltagelse i frivilligt arbejde.

Te de se er også tydeliggjort ved forsvarets ”rekrutteri g” af frivillige hav iljøvogtere. Tallet over disse

frivillige er i dag på ca. 18.895 og det stiger fortsat. Succesen skyldes med garanti at disse frivillige bor nær

havet og kan løse opgaven mens de lufter hunden, når de er ude og sejle i deres båd eller når de er på

arbejde som eks. fiskere. Det er altså lokalt (eget område) uden ekstra transport og unødvendig

uddannelse.

Hjemmeværnet beslutning om at nedlægge underafdelinger i år 2000 var derfor en katastrofe og

hjemmeværnet forværrede den yderligere med den næste nedlæggelse af underafdelinger i 2005. Den

logiske konklusion er derfor også at går man den anden vej, så vil mulighed og dermed motivationen for at

melde sig ind i hjemmeværnet stige og situationen vil kunne reddes.

Nogle vil nu bruge hjemmeværnets store tilgang efter år 2000, som en argumentation får at

Hjemmeværnet træf den rigtige beslutning, men det er forkert. Før 2000 havde hjemmeværnet en næsten

lige så stor tilgang og langt flere blev optaget og fastholdt. Tilgangen var ikke helt så stor som efter 2000,

men havde hjemmeværnet allerede den gang gjort brug af store og dyre hvervekampagner på TV, som de

valgte at gøre efter 2000, så havde tilgangen før været langt større end den der ses i dag.

7

Hjemmeværnets historie.

Ud over motivationen så er der også en anden indikator på, at de nedlagte underafdelinger skal

genoprettes og den finder vi i hjemmeværnets historie. Fra 1949 til 1990 steg hjemmeværnets medlemstal

fra ca. 30.000 til ca. 74.000, hvor af hovedparten (mellem 50 og 80 %) sandsynligvis var aktive. Fra 1991 til

2000 faldt tallet til ca. 65.000.

Man er nød til at spørge sig selv om hvordan hjemmeværnet på 41 år formåede at få medlemstallet til at

stige med ca. 44.000 medlemmer(ca. 17.705 på 16½ år), uden at bruge dyre hvervekampagner? Det

skyldtes at Hjemmeværnet blev mere og mere lokalt forankret, tjeneste i hjemmeværnet blev en

familietradition og der var en stærk forsvarsvilje, relevante opgaver og optagelseskrav, uddannelseskrav,

tidskrav osv. var tilpasset så næsten alle kunne være med. Dem men blåt vender jeg tilbage til i de næste

afsnit.

Nogen vil stille spørgsmålstegn ved påstanden om lokalforankring fordi hjemmeværnets medlemstal faldt

med ca. 9.000 i perioden 1991-2000, til trods for lokalt forankringen. Det kan måske skyldes at der ikke

længere var nogle relevante opgaver, men min tese er at det i langt højre grad skyldtes at medierne fra ca.

1995 og frem havde travlt med at få hjemmeværnet nedlagt og at politikkerne og hjemmeværnet hoppede

med på den vogn i stedet for at afvise og forsvare.

Det betød at medlemmerne konstant blev konfronteret med spørgsmålet om hvorvidt de ikke bare var

spild af penge og med truslen om nedlæggelse og selv rotter er kloge nok til at forlade en synkende skude

så hvorfor skulle hjemmeværnsmedlemmerne være anderledes? Min påstand er yderligere (fordi jeg var

der) at havde det ikke netop været pga. at underafdelingerne var lokalforankret, så havde tabet af

medlemmer været væsentlig større.

1 delkonklusion.

Afsnittet; antallet af aktive i hjemmeværnet, viser med al tydelighed at hjemmeværnet vil forsvinde hvis

der ikke gribes ind og afsnittende Borgerne motivation for deltagelse i frivilligt arbejde samt

hjemmeværnets historie viser med al tydelighed, hvad der skal gøres for at rede hjemmeværnet. De

nedlagte underafdelinger skal genoprettes så hjemmeværnet igen bliver lokalt forankret, igen bliver en

familietradition, så forsvarsviljen og folkeligheden styrkes. Lokale forankrede underafdelinger vil betyde

transporttid ved nogle indsættelser men det ikke værre end at deltage i eks. håndbold hvor der også er

udebanekampe, men der trænes lokalt.

Underafdelingsstruktur.

En genoprettelse af de nedlagte underafdelinger betyder ikke nødvendigvis at der skal oprettes en

underafdeling af kompagnistørrelse med det samme.

Det kan startes langsom op ved at kravet i første omgang er en deling + stab (dele af stab)med reelle aktive

medlemmer. Når den er opstillet kan man så vurdere om området kan føde en yderligere deling osv. Det

skal dog fastslås at alle underafdelinger skal behandles ens uanset hvilket styrketal de formår at komme op

på. Nøgle personellet til disse enheder kan findes i de eksisterende enheder, således at resten af

medlemmerne i den gamle enhed forbliver hvis de ikke ønsker et skifte.

8

En aktiv deling + er jo under ingen omstændighed et dårligt resultat. Det har ikke været muligt for mig at

finde et tal over underafdelinger i hjemmeværnet fra før år. 2000 men skal vi eks. sige at der var ca. 800.

Så bliver det 800 delinger x ca. 40 aktive = ca. 32.400 aktive medlemmer. Det er en væsentlig forbedring i

forhold til hjemmeværnets officielle tal på ca. 15.500 og en ekstrem forbedring over det reelle tal som

sandsynligvis ligger mellem 7.692 og 6.250, men der skal arbejdes for sagen.

Alle i hjemmeværnet ved også, at får man pålagt et mærkat så har det stor betydning for de holdninger

man møder og den støtte man kan få, også internt i hjemmeværnet.

Så i anledning af genoprettelsen af de nedlagte underafdelinger bør hjemmeværnet og politikkerne

overveje om ikke alle underafdelinger inden for en gren, får den samme betegnelse og består af de samme

delinger? Altså ikke noget der hedder politi kompagni, infanterikompagni ol. men ganske simpelt, eks.

kompagni København syd. Alle er lige.

Nu kan en genoprettelse af de nedlagte underafdelinger dog ikke stå alene hvis der skal skabes tilgang. De

nuværende optagelseskrav, hvervningsmåden, uddannelseskrav og tidskrav er pga. PØFF, blevet kørt helt

ud af proportioner.

Optagelse.

PØFF har betydet at folk der ellers kunne gøre en forskel i en kommando, politi eller bevogtningsdeling, er

blevet sorteret fra (nogle år har det været næsten 50 %). Den har betydet at de unge der er der kommet

ind er unge der ikke gider deltage i politi støtteopgaverne og kun under tvang deltager i

bevogtningsuddannelserne. Hjemmeværnet har ganske vist Patrulje, infanteri og motoriseret

overvågningsdelinger og kravene tilgodeser disse men selv uden kravene vil disse have fået de rigtige folk.

Efter næsten 17 år kan disse delinger fortsat ikke stille fuldtalligt (kun på papiret) og de er

mandskabsmæssigt i lige så ringe stand som resten af hjemmeværnets delinger.

Hjemmeværnet skal tilbage til de kravene fra før 2000 for så vil antallet af medlemmer stige og alle delinger

vil blive tilgodeset. Hjemmeværnet var før 2000 en borgermilits for almindelige borgere uanset alder, køn

og egnethed (i forhold til tjeneste i det øvrige forsvar) der gerne ville deltage i forsvaret af Danmark.

Kravene skal også lempes af hensyn til forsvarets evne til at mobiliserer. På sessionen under den kolde krig,

tog forsvaret/civilforsvaret dem der var egnet og meldte sig frivilligt og dem der var egnet og ikke meldte

sig frivillige. Kunne de ikke dække behovet tog de af dem der var begrænset egnet og meldte sig frivilligt og

til sidst dem der ikke meldte sig frivilligt.

Hjemmeværnet havde så primært dem der havde trukket frinummer, de begrænset egnet, dem der var

erklæret uegnet til tjeneste i forsvaret og dem der efter endt værnepligt eller på grund af alder ikke var

mobiliseringspligtig. Sådan var under den kolde krig og sådan er det nød til at blive igen, hvis Danmark skal

have et ordentligt forsvar, men i dag er det netop hjemmeværnets egen naturlige hverve pulje

hjemmeværnet udelukker.

Under den kolde krig havde Hjemmeværnet naturligvis også medlemmer der var mobiliseringspligtige men

det var i meget begrænset omfang, så hjemmeværnets mobiliseringsevne blev ikke ødelagt, hvis forsvaret

mobiliserede.

9

De sidste ca. 7 år har hjemmeværnet fokuseret mere og mere på at hverve frivillige der i forvejen er ansat i

forsvaret eller har aftjent værnepligten, hvilket betyder at mange enheder i dag enten helt eller næsten

helt, består af denne type medlemmer. Dette vil skade hjemmeværnet ved en evt. mobilisering fordi disse

bør blive mobiliseret til det øvrige forsvar.

Der bør derfor indføres en regel der begrænser antallet af frivillige medlemmer i hjemmeværnet som enten

er ansat i eller er mobiliseringspligtig/mobiliseringsegnet hos/til det det øvrige forsvar. Kravet kan være

max 20 % af den pågældende styrke og så blandt førene. Med det krav vil hjemmeværnets kapaciteter

nemlig ikke forsvinde ved en mobilisering.

Hvervning.

Allerede i 1998 havde hjemmeværnet opdaget at store dyre hvervekampagner var en

underskudsforretning. Der kom ganske vist mange ind på kort tid men de forsvandt hurtigt igen (efter 1-3

år). Hjemmeværnet havde også fået klarlagt at hvervning ved mund til øremetoden gav knapt så mange

men til gengæld holdte de væsentlig længer end de andre og det kostede ikke hjemmeværnet en krone.

Det var nogle erfaringer hjemmeværnet ignorerede ved sammenlægningerne i 2000 og 2005. Resultatet

blev at mund til øremetoden næsten blev udslettet og at hjemmeværnet nu kun havde de dyre

hvervekampagner tilbage. Alligevel blev hjemmeværnet fuldstændigt overrasket over at op til 50 % af de

nye ikke fik gennemført den lovpligtige uddannelse inden for de 3 år der er kravet? Tendensen vil fortsætte

og derfor skal hjemmeværnet kontinuerligt bruge mange penge på hvervning.

Mund til øremodellen skal genskabes og det kan kun ske gennem lokal forankring.

Uddannelse.

De fysiske krav i forbindelse med uddannelserne er også blevet skærpet. Det har helt sikkert betydet, at

nogle medlemmer er faldet fra inden de har fået gennemført den lovpligtige uddannelse. I forbindelse med

befalingsmandsuddannelserne, er der mange medlemmer der ikke kommer i gang med en

befalingsuddannelse selvom de er egnet til funktionen, fordi de ved de ikke kan klare de fysiske krav og der

er medlemmer der falder fra under uddannelserne af samme grund og det ved hjemmeværnet.

Ud over de fysiske krav så er der også det tidsmæssige krav som har en destruktiv indflydelse på både

hvervning, fastholdelse, den daglige tjeneste og muligheden for at gennemfører visse uddannelser. I den

lave ende er 24 timer nok til, i en vis grad, at vedligeholde de grundlæggende færdigheder herunder

overvågning og bevogtning men så kommer evt. indsættelser oven i, så tidskravet bør sættes op til min. 48

timer i hjemmeværnets kontrakt.

I den høje ende er et 3 ugers kursus i forbindelse med en fritidsaktivitet, for lang tid for de fleste. Bedre

bliver det ikke af at kontraktens ca. 300 timer det første år og kontraktens timer 2-3 år, faktisk kun dækker

uddannelse. For skal underafdelingerne hædre dette tidskrav kan de derfor ikke trække på en ny de første

3 år til eks. til indsættelser fordi 1: Den nye er ikke færdig uddannet og 2: Time kravet vil blive overskredet.

Ikke at kunne bruge en ny i 3 år, er et fuldstændigt umuligt krav for underafdelingerne at leve op til så

selvom den nye ikke er færdiguddannet, bliver denne brugt.

10

Det kan sagtens betyde at der lægges100-300 timer eller mere oven i de i forvejen kontraktpligtige krav, så

det er ikke så underligt at op til ca. 50 % falder fra.

Omlæg grunduddannelsen så denne kan gennemføres på 8½-10 dage (100 timer) som før år 2000. Så kan

den nye vende tilbage til underafdelingen og ved distriktet gennemfører et weekendkursus i almindelig

hjælp til politiet og et 1 dags kursus i førstehjælp. På den måde kan den nye på et år og ikke 3, blive klar til

at deltage i løsningen af de samfundsvigtige opgaver. 2-3 år kan den nye soldat så gennemføre supplerende

uddannelser, primært ved distriktet eller underafdeling. Denne omlægning betyder at kontrakten bliver

hædret samtidig med at der også er timer til underafdelingen. På den måde vil langt flere kunne

gennemfører uddannelsen og langt flere vil kunne og være motiveret til at søge om optagelse.

Befalingsmands/officers uddannelserne skal også omlægges. I dag fungere de sådan at underafdelingerne

først skal uddanne en soldat til/give soldaten den nødvendige viden, så denne kan udfører jobbet som fører

og derefter skal han så på kursus?

Før 2000 fungerede alle uddannelserne sådan at de skulle give kursisterne en vis mængde viden. Erfaringen

fik de gennem øvelser og de fysiske krav blev udelukket dikteret af den deling de skulle gøre tjeneste i. Det

betød at næsten alle kunne komme igennem alle uddannelser og at alle enheder kunne få folk og fører der

var uddannet. Det er den model hjemmeværnet skal tilbage til hvis hjemmeværnet skal overleve som

organisation og hvis den skal kunne fortsætte med at løse opgaver og fungerer/overleve under krig.

Politikkerne skal kræve at de ansvarlige får kigget på alle de uddannelser der er, så dem der ikke er

relevante bliver nedlagt, og så resten bliver tilpasset borgermilitsvirke. Find uddannelseskataloget fra før

1990 og tilpas det.

2 Delkonklusion.

De forslåede ændringer i afsnittene optagelse, hvervning og uddannelse skal gennemføres hvis

hjemmeværnet skal overleve og disse ændringer vil sammen med en genoprettelse af underafdelinger, få

medlemstallet til at stige væsentligt. Ændringerne i de 3 nævnte afsnit vil også skabe nogle væsentlige

besparelser som skal bruges til genoprettelsen af underafdelinger. Nu er der dog fortsat nogle krav der skal

opfyldes før tilgangen kan blive optimal og disse krav er: relevante opgaver, relevante delinger og relevant/

nødvendigt udrustning mv.

Hjemmeværnets opgaver.

1: Hjemmeværnets opgaver skal være relevante set i forhold til samfundets behov, for at borgerne vil

melde sig ind i hjemmeværnet. De mest relevante og vigtigste opgaver er klart opgaverne under alm. Hjælp

til politiet (Eftersøgning, Afspærring, grænsekontrol, transport osv. men i særdelshed Regulering). Hvis

disse opgaver ikke bliver løst af hjemmeværnet, skal staten til at bruge milliarder på ansættelse,

udrustning, aflønning mv. for ellers vil det komme til at koste liv. Hvis opgaven regulering som er klart den

største opgave hjemmeværnet har, ikke bliver løst så vil borgernes muligheder i offentligt rum vil blive

stærkt begrænset.

11

De fleste af disse opgaver forsvinder ikke ved en styrkelse af politiet og en genindførelse af

mobiliseringsforsvaret så de skal fortsat løses fremadrettet også under krise/krig og antallet af disse

opgaver er stigende og vil fortsat stige. Beklageligvis er det netop disse opgaver, især regulering, at det

nuværende hjemmeværn er ved at svigte mandskabsmæssigt.

2: Hjælp til beredskabet (Stormflod, Orkan, Snefald, forurening osv.) vil ved en genoprettelse af

civilforsvaret, næsten helt forsvinde. Der vil dog fortsat være behov for at HJV afspærrer, regulerer og

overvåger så der ikke sker plyndring af forladte huse og der kan blive behov for mandskab til fyldning af

sandsække mv.

Disse 2 opgaver er klart de vigtigste og mest relevante og hjemmeværnets kontrakt bør derfor ændres

således at den for alle, undtaget distriktspatruljerne og SSR, stiller et krav om at medlemmet, ved behov,

skal deltage i eks. 3 varslet indsættelser pr. år. Den forslået ændring i kontrakten vil koste medlemmer men

det vil være medlemmer der aldrig eller meget sjældent har deltaget i de for samfundet/borgerne så vigtige

opgaver, så det er reelt set ikke et tab. De øvrige opgaver bør være nogle der trænes til sideløbende med

løsning af opgaver 1-2.

3: Støtte til forsvaret i forbindelse med konventionel krig er en opgave der fuldstændigt forsvandt fra

hjemmeværnet opgave port folie i år 2000. Når den sikkerhedsmæssige situation verden og dermed

Danmark står i, tages i betragtning, så er det helt klart at den opgave skal tilbage. Bevogtning af civile

objekter vil fortsat være en opgave der skal løses, og det skal forventes at mængden af objekter vil stige i

fremtiden. Denne opgave (kamp) er klart den farligste og derfor er det nu også klart og tydeligt at

hjemmeværnet fortsat skal have en militær grunduddannelse, men det skal være en uddannelse i kamp på

militsvilkår som før 2000.

4: Politiet og kun politiet kan vurdere om der er behov for særlighjælp støtte fra hjemmeværnet. Politiet er

kommet med nogle klare udmeldelser der indikerer at politiet ikke ønsker denne støtte i fred og

hjemmeværnet bevæbning gør, at det måske også er for risikabelt. Ved en styrkelse af politiet, som er

stærkt nødvendigt, vil denne opgave forsvinde fra hjemmeværnet i fredstid.

5: Støtte til forsvaret med og uden våben består primært af moment og instruktør støtte i forbindelse

hærens basisuddannelse (HBU)og andre øvelses aktiviteter. Forsvaret burde selv ved forskudte HBUer

kunne løse denne opgave. Disse opgaver bør derfor kun være et tilbud, som de var før år 2000. Ved en

genindførelse af mobiliseringsforsvaret vil værnepligten også blive omlagt og opgaven vil forsvinde.

6: Forsvarets behov for støtte til løsning af bevogtningsopgaver med skarpt vil også forsvinde ved en

genindførelse af mobiliseringsforsvaret. Indtil genindførelsen er en realitet bør politikkerne stærkt overveje

om det er relevant at hjemmeværnet afsætter resurser til den, da disse ikke er oplagte terror mål.

7: Støtte ved lokale arrangementer er en opgave der praktisk næsten ikke løses af hjemmeværnet i dag pga.

det store pres, på den meget lille mandskabsresurse. Det har helt sikkert haft en negativ indflydelse på

hvervningen, så den opgave bør der åbnes op til igen, så folk kan se at hjemmeværnet er lokalt forankret

men det vil kun kunne ske ved en genoprettelse af de nedlagte underafdelinger.

12

Relevansen omkring opgave 4-6 skal der stilles store spørgsmålstegn ved, for det er de enheder der

udelukket løser disse opgaver der oplever den største medlemsflugt. Beklageligvis er det dem PØFF

prioritere. INTOPS støtte kan fortsætte som hidtil hvis der er et behov.

Kampens vilkår.

For at, i politikkere kan få den fulde forståelse for, hvorfor en genoprettelse af de nedlagte underafdelinger

er et must i forbindelse med, optimal støtte til forsvaret/forstå hvorfor der er nød til at ske en tilpasning af

delingstyper, er i nød til at vide lidt om en milits vilkår for kamp.

”E hær taber hvis de ikke vi der e s e ilits vi der hvis de ikke taber”

En borgermilits taber ikke så længe den ikke oplever store tab. Om den vinder eller ej er underordnet, for

dets primære opgave er at overleve så den kan fortsætte kampen og støtte det øvrige forsvar. Kun i særlige

tilfælde vil den blive ofret. Derfor er der også nogle helt klare forudsætninger der skal være opfyldt for at

militsen er 100 % effektiv.

A: lokalkendskab så militsen hurtigt kan forsvinde, kan bevæge sig uset, kan komme helskindet frem, kan

skaffe informationer, forsyninger, mandskab, ved hvem der kan stoles på osv. B: Begrænset operations

område så militsen har størst mulig chance for at løse opgaverne selv til fods, for at slippe levende hjem, og

for i værste fald at kunne fortsætte som modstandsbevægelse. C: Begrænset kamp opgaver så der tages

hensyn til militsens begrænset fysiske, militære og udrustningsmæssige formåen.

Derfor fortsatte hjemmeværnet også med, fra 1949 frem til ca. midt 80erne, at oprette underafdelinger,

således at underafdelingernes ansvars områder blev mindre og på den måde blev forudsætningerne for en

milits kamp efterlevet. Her er der tale om hærhjemmeværnet for Marine, Flyver og

virksomhedshjemmeværnets havde objekt orienteret opgaver (bevogtning) så de var organiseret omkring

objekterne. Hærhjemmeværnet var dem støttede felthæren ved at sinke og stresse fjende og ved at

medkæmpe mindre fjendtlige styrker.

Der var to typer kompagnistrukturer i hærhjemmeværnet. Kompagni A: Var et kompagni hvor man havde

valgt at specialisere delingerne, så en deling tog sig af kamp opgaverne. Det kunne lade sig gøre fordi

området var så lille at delingen, som bestod af de mest mobile, kunne løse opgaverne selv til fods.

Kompagni B: Var et kompagni hvor man havde valgt at alle skulle kunne løse alle opgaver. Fordi den enkelt

deling så på den måde kunne have en meget begrænset fysik formående eller fordi området var en lille

smule større, inddelte man kompagniområdet i 2 eller flere delingsansvars områder.

Det betød at en fjende i bare et enkeltområde/på en strækning på ca. 20-25 km. Kunne blive angrebet 2-4

gange eller mere og selvom angrebene kun normalt var af 5-10 sek. Varighed så var de velforberedte, så

fjende kunne hver gang komme til at bruge både 1-2 timer eller længere på at sikre sig at det var sikkert at

rulle videre. Skulle de i gennem 10 kompagniområder for at nå felthæren, så blev de sinket i mellem 20-80

timer eller mere, de havde fået påført tab og var sandsynligvis stærkt usikker fordi de ikke vidst hvornår de

ville blive angrebet.

13

Befandt de sig i et område de havde besat, blev de angrebet når de var i hvil, havde fri, deres

kommandostationer og forsyninger blev angrebet og hver gang forsvandt hjemmeværnssoldaterne som

dug for solen. Hjemmeværnet var giftigt og en effektiv støtte for felthæren.

I den nuværende struktur er alle forudsætningerne for at en milits kan kæmpe effektivt og med succes væk.

Underafdelingernes ansvars område er i dag så store at de ikke kan løse kampopgaverne uden et køretøj,

men når et konventionelt angreb rammer Danmark, så kommer fjenden med fly, kamphelikopter,

selvkørende artilleri, panser, droner og andet godt. De sørger først for at få luftherredømmet og så bliver

alt bevægelse på veje stort set umuligt, hvilket betyder at hjemmeværnets kampkapacitet sandsynligvis

ikke engang vil nå frem til deres første stilling. De vil med sikkerhed aldrig komme derfra igen.

Hjemmeværnets nuværende kampkapacitet kan kun i meget lille omfang bruges til at fylde hærens enheder

op, fordi mange er i så dårlig stand. Disse enheder bliver heller aldrig indsat til det de er udstyret og

uddannet til i fred så i 16½ år er det helt unødvendigt blevet brugt millioner af kroner på disse, udelukket

pga. PØFF. Disse kan og bør derfor nedlægges.

Delingstyper.

Figur 3: Mit forslag til fremtidige delingstyper:

Disse enheds typer vil nu blive gennemgået og det vil blive klart hvorfor disse skal beholdes/indfører i det

” ye” hje evær .

Kommando delingen: Er den deling der står for driften af underafdelingen herunder signal og

forsyningstjenesten. Den kan rumme medlemmer med store begrænsninger.

Delingen bør også have min. 1 sikringsgruppe til egen sikring.

Politideling: Er den primære kapacitet i forbindelse med opgave almhj. opgaverne, men

underafdelingens øvrige delinger er via kontrakt forpligtet til at støtte. En

underafdeling kan have flere politidelinger. Den kan rumme medlemmer med

visse begrænsninger.

Overvågningsdeling: Er den primære overvågningskapacitet den skal støtte egen enhed og

forsvaret med efterretninger. Den kan rumme medlemmer med store

begrænsninger.

Udrykkerdeling: Er underafdelingens primære kamp kapacitet. Kamp opgaverne er modstand

og ildoverfald, herunder nedkæmpning af 5 kolonne virksomhed (terrorister)

Den vil primært rumme medlemmer uden nogen nævneværdig

begrænsninger.

Politi

Deling

Kommando

deling

Politi

deling

Overvågnings

deling

Udrykker

deling

Patrulje

deling

14

Patruljedeling: Er distriktets specialstyrke kapacitet som eks. står for indhentninger af

oplysninger om fjenden under et angreb. De kan løfte denne opgave og

sammen med underafdelingernes enheder som også levere efterretninger så

der er ikke behov for en motoriseret overvågningsdeling.

Udrustning mv.

PØFF har gjort er der blevet indkøbt for millioner af fuldstændigt unødvendigt materiel i perioden 2000-

2017. Det har bl.a. betydet at meget få af hjemmeværns medlemmerne har fået udleveret

sikkerhedsudstyr, sovepose, liggeunderlag, rødpunkt eller Elcan osv. hvilket de burde have fået, for de er

soldater der skal kunne fungere i kortere eller længere tid, væk fra hjemmet, hvor de skal sove på gulvet i

en bygning eller i skoven og de er i risiko for at blive angrebet især under krise/krig, lige så snart de trækker

i uniformen.

De materielle investeringer og prioriteringerne, har været med til at splitte hjemmeværnet og har fået

mange medlemmer til at melde sig ud. Siden år 2000 har Hjemmeværnet materiellet prioriteringer været

med til at opdele enhederne i hold. I starten blev de inddelt i et A-B hold men i dag er hjemmeværnet

opdelt i langt flere hold. Hold A er de meget grønne enheder, B de mindre grønne og de blå enheder

(marine-flyver) C politihjemmeværnet og D reserven. Det skal stoppes.

Alle medlemmer burde fremadrettet have og kan nøjes med at få, da de er en milits: 1 baret, 1 patruljehat,

1 hjelm, 1 uniform(M84 for den er bedst egnet til sløring i Danmark) med underbeklædning (under

beklædningen skal kunne dække alle årstider) 1 par støvler, et par handsker, 1 sæt sikkerhedsudstyr, 1

basis/kampvest, 1 rygsæk, teltflage (ikke Bivibag for den larmer for meget) sovepose med liggeunderlag,

rasteudstyr og måske andre småting.

Hjemmeværnets bevæbning bør også tages op til genovervejelse pga. den sikkerhedsmæssige udvikling på

verdensplan. Hjemmeværnet bør genindfører panserværnsvåben og maskingeværer således at alle

underafdelinger får tildelt 6 af hver. Karabinen bør indføres til alle for den kan betjenes af alle. Lyt til en der

er uddannet på og har erfaring med; Maskinpistol M37-39, M49, gevær M1, M66, M75, M95, M96,

maskingevær M62 og Let støtte våben, så har karabinen så mange fordele i forhold til de andre så den er

langt at fortrække.

Før år 2000 havde hjemmeværnet finskyttegevær M66 med kikkert og hør igen på en der var der dengang.

Det bydende nødvendigt at hver gruppe i en kamp deling får et finskytte gevær igen. Førerne bør udstyres

med pistol. Politikkerne bør også stærkt overveje pga. den begrænsede økonomi, om ikke hjemmeværnet

eller hele forsvaret bør gå tilbage til Heckler og Koch for M75 var langt mere slidstærk end M95/96 er. Der

ud over er det også væsentlig nemmere for Danmark at blive genforsynet under krig.

Ved en genoprettelse af de nedlagte underafdelinger, vil næsten alle hjemmeværnets køretøjer kunne

overflyttes til det øvrige forsvar, fordi underafdelingernes indsatsområde bliver væsentligt mindre.

Hjemmeværnet skal forvente kun at kunne få udskrevet ikke militær køretøjer ved krig, og forvente at

fossilt brændstof vil blive rationeret og forbeholdt det øvrige forsvar, som under den kolde krig.

15

Økonomi.

Hvis politikkerne gennemfører de ændringer denne rapport forslår, så vil der kunne spares millioner som så

kan bruges på at genopstille de nedlagte underafdelinger og de nedlagte distrikter. Pga. stigningen i antallet

af underafdelinger, bliver det sandsynligvis nødvendigt også at genoprette de nedlagte distrikter, i hvert

fald i hærhjemmeværnet. Hvis politikkerne sørger for at distriktsbemandingerne så holdes på max. 10 som

i 1990erne, fordelt således: 1 major, 1 kaptajn, 2 præmiereløjtnanter og 6 befalingsmænd/civilt ansatte, så

kan udgiften til genoprettelse af distrikter holdes nede uden at det går ud over kvaliteten.

Besparelserne vil ikke kunne dække omkostningerne til en sådan omlægning så hjemmeværnets budget

skal stige fra 535,2 millioner til min. ca. 750 millioner som i 80erne. Med politikkernes kassetænknings

politik er det nok ikke en populær udmelding men der beder jeg politikkerne om at tage milliard udgiften

med i betragtningen, som det vil komme til at koste når politiet eller andre fastansatte skal løse de mange

opgaver, når hjemmeværnet forsvinder. Jeg vil også bede politikkerne om tage de økonomiske

omkostninger, der vil være ved en fortsættelse af nuværende organisation, med i deres betragtninger.

Hvis hjemmeværnets officielle tal over reelle aktive er korrekt, ca. 15.500, hvilket er ca. 34 % af den samlet

styrke, så koster en aktiv hjemmeværnssoldat med et hjemmeværnsbudget på ca. 535,2 millioner ca.

34.529 kr.pr. år. Hvis mit tal ca. 7.200 er korrekt så koster soldaten ca. 74.333 kr. pr. år. Hvis 5o % (37.000)

medlemmerne var reelle aktive i 1985 så kostede en hjemmeværnssoldat, med et hjemmeværnsbudget på

ca. 750 millioner, ca.20.000 kr. pr år. Var tallet på 80 % reelle aktive, som ved mit kompagni, var prisen

12.500.

En stigning i soldat prisen på ca. 14.500 kr. pr. år er acceptabel over en 16½ års periode. En stigning på

22.025 kr. langt over 50 %, er nok for meget, mens en stigning på mellem ca. 56.385 og 63.899 må være

fuldstændigt uacceptabelt. Det er altså enten nogle dyre eller ekstremt dyre hjemmeværnssoldater vi har

rendende rundt i dag. Grunden til at soldaterne er så dyre skyldes den nuværende organisationsform og

PØFF. Hjemmeværnet har store problemer med at finde besparelser netop pga. disse, for disse fordre nogle

enorme driftsomkostninger.

Det betyder at ønsker politikkerne så eks. at fordoble den aktive styrke, så vil hjemmeværnets budget stige

til ca. 1.07 milliarder og ønsker man et hjemmeværn på mellem 38.000 og 60.800 aktive soldater som i

1985, bliver det til en udgift på mellem ca. 2,83 og 4,75 milliarder om året. Flere folk betyder øget udgifter

til kørselspenge, køretøjer, leje af øvelses områder og forsvarets bygninger osv. Det betyder så også

omvendt at hjemmeværnet ikke kan hverve folk uden at budgettet på et tidspunkt kommer til at stige. Nu

er dette ikke et aktuelt senarie, fordi som rapporten fastslår, så vil hjemmeværnet forsvinde hvis den

nuværende organisation fortsættes.

Rapportens forslag vil reducere disse driftsomkostninger væsentligt. Ang. besparelser så skal der så gives

dispensation fra kravet om sikkerhedssele, hvilket burde være muligt da jeg aldrig har hørt om uheld før år

2000. Så er der ganske vidst leje til underafdelingens domiciler men her er et tænkt eksempel: 800

underafdelinger og en årlig leje260.000 pr. domicil inkl. forbrug, giver en udgift på 208 millioner pr. år. Hvor

mange distrikter der bliver behov for må hjemmeværnet kigge på men i 1990erne var der 24. Hvis hver af

disse kostede 500.000 inkl. forbrug om året, bliver det 12 millioner + 208 = 220 millioner. Så er der 530

millioner tilbage af budgettet på ca. 750 millioner til drift og indkøb af udstyr mv.

16

En omlægning af hjemmeværnet i henhold til de 750 millioner burde være mulig. Skulle det blive lidt dyre

så er det fortsat langt billigere end alternativet. Ca. 750 millioner er billigt set i forhold til hvor meget

Danmark vil blive styrket.

Konklusion.

Rapporten viser klart og tydeligt at de nedlagte underafdelinger skal genoprettes og at rapportens

ændringsforslag skal gennemføres hvis ikke hjemmeværnet skal forsvinde. Med, forsvinde mener jeg ikke at

alle medlemmerne forsvinder, for det kan ikke udelukkes at mellem 3.000-5.000 aktive måske vil blive, men

det vil være medlemmer der ikke vil løse de meget samfundsvigtige politi Støtte opgaver.

Når dette sker så vil politikkerne være nød til enten at begrænse borgerne muligheder i offentligt rum og

altså begrænse deres friheder eller bruge milliarder på ansættelse og aflønning, og så er hjemmeværnets

eksistensberettigelse væk. Derfor er:

GENOPRETTELSEN AF ALLE DE NEDLAGTE UNDERAFDELINGER ER ALTSÅ VEJEN FREM

Ved at gøre hjemmeværnet lokalt igen, så vil Danmark få et mere folkeligt, motiveret, større,

stærkere og mere fleksibelt hjemmeværn, der bedre vil kunne løse de opgaver der er og som vil

komme. Danmark får et hjemmeværn, der langt mere effektivt vil kunne deltage i forsvaret af

Danmark og som langt hurtigere vil kunne være på plads og klar til at hjælpe, og i mange

situationer er dette et must fordi det vil redde liv.

Afslutning.

Skulle der være spørgsmål til eller har du nogle bemærkninger om rapporten er du velkommen til at skrive

til mig. Jeg håber faktisk på at du som minimum giver en tilbagemelding på rapporten så jeg ved at, du har

læst den.

Jeg står også meget gerne til rådighed hvis såfremt, du ønsker et møde og er der uenighed så håber jeg

faktisk på at blive anmodet om et møde.

Med venlig hilsen.

Johnny V. Christensen.

johnnyvirenfeldt@hotmail.com

31 94 96 60