fremtidens musik musik.mag. okt 2009

September-oktober 2009

FREMTIDENS MUSIK

musik.mag.


Fremtidens musik Intet emne er for stort for musikbibliotek.dk – det er denne udgave af musik.mag. med fokus på fremtidens musik et klart bevis på. Musik.mag. handler i denne udgave om fremtidens musik – i går, i dag og i morgen!

Indhold Side 1 - Leder Den vågne læser vil hurtigt finde ud af, at redaktionen denne gang har fået helt frie hænder til at besvare titlen Fremtidens musik

Side 9 – Fremtidens format Store pop-udgivelser kommer typisk både som cd, dvd og lp, og vinylen dyrkes inderligt inden for bl.a. electronica

Side 2 - Fremtidens musikformidling Musikområdet undergår i disse dage de mest dramatiske forandringer i nyere tid med presset fra populære fildelings-tjenester

Side 11 - Fremtiden tilhører Diana Warren! Hvilken subgenre bliver næste gang domine-rende, eller hvilken periode skal tages op til revision?

Side 5 - Intuitivt musikmageri En ny slags instrumenter er begyndt at se dagens lys

Side 13 – ’2012’ – Fremtidens musik – jeg har hørt den! Under fanen '2012' præsenterer Århus Festuge hvert år en række dugfriske musikere, som de mener, er bud på morgendagens stjerner

Side 7 – Et skud fra hoften Hvordan vil vi konsumere musikken i fremtiden?

Forsidefoto: Århus Festuge (Koncert med Ebony Bones) Musikbibliotek.dk bag dette musik.mag.: Camilla Thomsen, Amalie Ørum Hansen, Jens Laigaard, Gitte Lose, Jakob Wandam


Leder

Fremtidens musik

- i går, i dag og i morgen

Intet emne er for stort for musikbibliotek.dk – det er denne udgave af musik.mag. med fokus på fremtidens musik et klart bevis på! Det er intet mindre end et af de største emner, man overhovedet kan tage hul på, som musikbibliotek.dk i dette musik.mag. vil kaste sig ud i at rapsodiere om. Når Århus festuge kan, kan musikbibliotek.dk også.

Det, at vi overhovedet spørger om fremtidens musik, afslører jo redaktionens egne ståsteder… Ligger der i Fremtidens musik et ønske om at fremstille, hvad størstedelen af den hvide middelklasse kommer til at høre i 2030? Ligger der i Fremtidens musik et ønske om at finde den røde tråd i den musik, der historisk set har været forud for sin tid? Eller handler titlen om, hvad der er mest muligt avantgarde, moderne, futuristisk…netop nu? Den vågne læser vil hurtigt finde ud af, at redaktionen denne gang har fået helt frie hænder til at besvare titlen Fremtidens musik.

For mit vedkommende tænker jeg på den historiske version. Jeg tænker på Berlioz’ orkestreringer, som fik publikum til at dåne. Jeg tænker på Stravinkskijs Sacre og publikums masseudvandringer. Jeg tænker på Vareses Ionisation – et stykke for 13 slagstøjsspillere, hvor partituret rummer både ’løvebrøl’ og sirener. Jeg tænker på Mendelsohns revival af Bach. Og ikke mindst tænker jeg på Rued-Langgaards Sfærernes musik – med et fjernorkester. Anbefalinger til en regnfuld søndag er hermed videregivet: www.netmusik.dk. Jeg håber, at læserne vil nyde redaktionens bud på netop fremtidens musik…i går, i dag og i morgen. – fremtidens musikformidling og fremtidens musikformater. Af Amalie Ørum, ansvh.redaktør,

www.musikbibliotek.dk

1


Fremtidens musik-formidling Af Per Reinholdt Nielsen, Tårnby Bibliotek og anmelder ved Weekendavisen

Musikområdet undergår i disse dage de mest dramatiske forandringer i nyere tid med presset fra populære fildelings-tjenester som fx The Pirate Bay. Helt afgørende for bibliotekernes virke som formidlere af musikkulturelle oplevelser fremover bliver, hvordan musikindustrien, de politiske beslutningstagere, rettighedsorgani-sationer, teknologien og ikke mindst forbrugerne forholder sig til internet, MP3-filer og kopiering. Flere udgivelser, mindre udvalg Teknologien har åbnet nye muligheder, men også givet nye problemstillinger. Der er sikkert dage, hvor mange ønsker sig tilbage til LP’ens tid. Musik i fast form, der kan udlånes, få et par ridser og så genanskaffes efter grundig konsultation i diverse håndbøger. Denne proces kunne gentages, da CD’en kom på markedet fra 1983 og siden placerede sig centralt på markedet sammen med kassettebåndet. Men hvad nu? Overgangen til musik i frit flydende form synes at være et langt større skridt ud i det uvisse med en enorm udgivelsesmængde, afvikling af det eksisterende distributions- og formidlingssystem og en fremtidig musik, der ikke har et hovedmedium, men kan placeres hvor som helst som ringetone på mobiltelefoner, i tv-programmer, DVD, MP3, reklamer, radio og så videre. Den ny teknologi og digitaliseringen på producentsiden sampler og computersoftware

til musik, og muligheden for at sende musik over internettet i sammenpakkede lydfiler har flyttet talrige hjemmeproduktioner ud i fuld offentlighed. Der er meget mere musik i omløb end tidligere. Enhver kan lave sin egen musik og distribuere den. Disse nye muligheder har ændret pladeselskabernes rolle fra producent til formidler. Nu bruges hovedparten af arbejdstiden og økonomien i branchen på at trænge igennem til forbrugerne. Ni ud af ti udgivelser tjener aldrig sig selv hjem, og de igangværende tv-lanceringer af popnavne i diverse talentshows, er et blandt mange eksempler på, at branchen lægger flere kræfter i at lancere og markedsføre, end de bruger på selve musikken. Også musikscenen er afgørende forandret. De toneangivende, multinationale selskaber sidder på mellem 75-90 % af markedet. Disse selskaber var i kraft af deres opkøb af mindre producenter i løbet af 1990’erne indenfor eksempelvis det rytmiske område i stand til at lancere nye musikalske bølger og dermed skabe en kontakt mellem den kreative undergrund og flertallet af forbrugerne indenfor genrer som grunge, britpop, rave og gangsta rap. Denne forbindelse er som følge af nedskæringer i antallet af kunstnere og underselskaber på de fem multinationale mastodonter, UMG, Sony, Warner, BMG og EMI, nu ikke længere til stede. Markedsføringen og dermed forbrugernes orienteringsevne koncentreres om færre og bredere udgivelser som greatest hits og compilations, boybands og popstars, der langes over varebåndet i supermarkedet i massevis, men kræver dyre tv-kampagner, fordi de henvender sig til et publikum, der ikke er musikkens "kernevælgere" og ikke selv holder sig orienterede. Samtidig stiger altså udgivelsesmængden og den musikalske specialisering i en vildtvoksende underskov. Resultatet er et mere uoverskueligt musikmarked og en øget fokusering på færre udgivelser.

2


Det digitale format kan aldrig sikres Musikhistorien viser, at de nye medier, som slår igennem - radio, grammofon, fjernsyn, single, LP, MC, CD og MTV - altid ender med at skabe stor fremgang for salget af musik. Teknologien er det eksprestog, der fører forbruget frem, og internet og digitale lydfiler har allerede nu resulteret i en markant stigning af musikforbruget. I 2006 blev der på verdensplan delt rundt regnet fem milliarder sange via fildelingstjenester, mens der blev købt omkring 509 millioner sange på internettet. Man kan roligt sige, at brugerne har vist sig villige til at hente musik over nettet. Problemet for branchen er så, hvordan de sikrer sig indtjening for denne trafik af musikfiler. Digital lyd i langt bedre kvalitet end analoge kassettebånd kan let kopieres, pakkes og distribueres over internettet eller brændes på en CD og gives væk eller sælges. Alle eksperter er enige om, at enhver form for kryptering kan brydes. Det digitale format er ikke sikkert. I fremtiden vil ulovlige nettjenester i det område af nettet forskerne kalder Darknet eksistere side om side med lovlige. Der er lavet flere undersøgelser om, hvordan kopiering påvirker salget. Konklusionen er dog uklar. Nogle mener, kopiering stimulerer interessen og dermed øger købelysten. Andre mener, at forbrugerne kopierer i stedet for at købe. Faktum er dog, at der i løbet af få år er der sket en eksplosion i det digitale salg, og fra 2007 til 2008 steg omsætningen med ikke mindre end 91,2 %. Pladesalget er langt fra stabilt. Det svinger i takt med, hvilke kunstnere og bølger, der slår igennem, og ikke mindst hvilke medier, der er på banen. Netop i disse år, synes markedet for genudgivelser på CD’er at være ved at være mættet og antallet af nye, langtidsholdbare kunstnere dalende, og det kan forklare en del af salgsnedgangen.

Denne krise i salget er startskuddet til at fremskynde overgangen til et nyt marked, der dog stadig forudsætter, at et flertal af forbrugerne er klar med hurtigere internet-forbindelser og opdaterede CD- eller MP3-afspillere – eller den sammensmeltning af medierne, som fremtiden peger hen imod. Denne overgang rummer meget komplekse problemstillinger, og involverer på et større plan afgørende politiske beslutninger om borgernes adgang til information. Danmark vedtog i 1995 verdens strammeste ophavretslov, hvor al form for digital kopiering blev forbudt. Det gav musikbranchen gode kort på hænderne og kriminaliserede i princippet samtlige, der surfede på internettet. Sommeren 2001 blev ophavsretsloven justeret for at bringe Danmark på niveau med de andre EU-lande. Loven blev ændret igen i 2003, således at digital kopiering nu kun må ske af egne eksemplarer og kun til eget privat brug. Fremtidens musikmarked Overgangen til det nye musikmarked er ikke enkel og kommer sandsynligvis ikke så hurtig, som IT-branchen håber på. Musikindustrien står med en meget kompleks problemstilling og har været i gang med en langsom holdningsændring. Fra at frygte forbrugerne og fokusere på problemerne ved den private kopiering, er branchen på vej mod at koncentrere sig om at bekæmpe den organiserede piratkopiering og udvikle brugbare betalingsalternativer til fildelingstjenesterne. Kort fortalt handler det for musikindustrien om at kunne overføre den kontrol, de har nu via ejerskab af CD-fabrikker, studier, via gode kontakter med de traditionelle medier, tv, radio og presse, detailhandel og kontrakter med musikere, på det nye marked med lydfiler.

3


Samtidig er det tydeligt, at branchen forsøger at forlænge CD’ens liv ved at berige mediet med nye generationer af lydkvalitet og desuden satser stort på DVD. Sandsynligvis vil musik i fast form findes et godt stykke tid på markedet endnu og gradvis blive suppleret med internetbaseret distribution. I stedet for en mastodont af en global jukeboks alle musikbrugere i hele verden er koblet på, vil der fremover findes musik på mange medier, og branchen vil skifte fra at leve af salg af fysiske medier til at leve af at indkradse rettigheder på musik. Om der så etablerer sig et enkelt populært, gennemslagskraftigt format på nettet i stil med CD’en må tiden vise, men både IT-mastodonter som Apple, Microsoft m.fl. samt pladeselskaberne håber de sidder med en vinder med deres respektive modeller som iTunes eller Windows Media Player. Musikken i biblioteket I den allerede accelererende informations-verden, der kun kommer til at gå hurtigere, vil formidlere af viden og information blive vigtigere og vigtigere. Der er altså ingen grund til at tro, at fordi producenterne fremover kan handle direkte med forbrugerne, at bibliotekerne bliver overflødige. Tværtimod bliver rollen som vidensorganisator og informationssøger endnu vigtigere. Kampen om forbrugerne i et velfærdssamfund som Danmark handler lige så meget om deres opmærksomhed og sparsomme tid, som det handler om deres pengepung. Hvis musikken bliver netbåren, er der ikke grænser for, hvad vi kan skaffe. Mangfoldigheden bliver øget, og musikbiblio-tekerne kan vise deres reelle styrke som et alternativ til ”den fra tv”. Biblioteket kan og skal først og fremmest levere forhistorien, bagkataloget, sammen-hængen og meget mere end de mest indlysende hits.

Hvis ellers der er politisk vilje til det, står musikbibliotekerne over for en lysende fremtid med en stor lyst til musikken blandt lånerne. Mens bogudlånet går tilbage, stiger udlånet af multimedier og musik. Nøglespørgsmålet er frikøbet af rettigheder til den digitalt baserede musik, og en holdningsændring hos pladeselskaberne og rettighedshaverne, der - sat på spidsen - opfatter musikbibliotekerne som statsstøt-tede, ulovlige kopicentraler. Da man i 1700-tallets England for første gang begyndte at udlåne bøger, blev det set som dødsstødet til forlagsbranchen. I forrige århundrede med introduktionen af fotokopien, musikkassetten og videobåndet frygtede forlag-, musik- og filmindustrierne, at deres indtjeningsmuligheder forsvandt, men der skete lige det modsatte. Markedet blev styrket. Musikken er den bedste reklame for sig selv. Kopiering og udlån stimulerer interessen og dermed salget af CD’er, koncertbilletter, merchandising, DVD’er, ringetoner, radiolytning, afspillere, højtalere. For bibliotekernes vedkommende er det nu af afgørende vigtighed, at de politiske beslutninger omkring ophavsretsloven ikke strammer yderligere til, at forhandlingsklimaet mellem industri og folkebibliotek er mere end tempereret, at den igangværende automatisering af væsenet ikke affolker bibliotekerne, og at udviklingen af de nationale portaler, musikbibliotek.dk og netmusik.dk styrkes. Det er vejen frem mod fremtidens musikbibliotek, der lige nu ligner en sund kombination af cyberspace og god gammeldags kundebetjening i et bibliotek af mursten. Ligesom musikindustrien har bibliotekerne med de nye medier alle tiders chance for at nå endnu flere lånere med et endnu bredere udbud af musik. Artiklen er bragt første gang i Bibliotekspressen, 2/2003. Opdateret september 2009.

4


Intuitivt musikmageri Af Camilla Thomsen, red. musikbibliotek.dk

Det er det 21. århundrede og der skal nye boller på den musikalske suppe. En ny slags instrumenter er begyndt at se dagens lys – instrumenter der ikke kræver træning for at kunne deltage i og udvikle musikken. Center for playware på Danmarks Tekniske Universitet har i samarbejde med RoboCluster udviklet RoboMusic, som er en slags musikalske byggeklodser. Ideen bag RoboMusic er, at komponisten skaber musik, som rummer mulighed for, at brugerne kan variere det musikalske forløb og skabe deres egne personlige udtryk ved at sætte klodserne sammen på forskellige måder. Med brug af robotteknologi forandres musikoplevelsen til en dynamisk proces, hvor brugeren bliver en aktiv medskaber. Underprojektet RockBlocks kan opleves på det kommende Rockmuseum i Roskilde. Her sættes der fokus på udviklingen i den danske rock fra 1950’erne og frem til i dag, og de besøgende kan skabe egne udgaver af deres foretrukne genre. Læs mere på danmarksrockmuseum.dk Et andet bud på interaktiv musikproduktion er det såkaldte Reactable, som skaber og modificerer elektronisk musik ved hjælp af en base, en slags lysbord, og en række brikker med forskellige musiskalske funktioner. Når brikkerne placeres på basen, interagerer de med hinanden og skaber derved musik. Lyden der fremkommer, afhænger helt af hvordan og hvor langt fra hinanden de er placeret. Reactable åbner desuden for multi-user-funktioner, så flere kan arbejde sammen ved bordet ad gangen. Blandt Reactables fans

findes sangerinden Björk, som er meget begejstret for de musikalsk uudforskede muligheder, der ligger i systemet. Se demonstrationsvideoer på youtube.com/reactable og læs mere på reactable.com. I samme ombæring bør også næves Microsofts Surface, som er deres bud på en tastatur- og museløs computer, hvor man ligeledes kan være flere om at skabe indhold på samme tid. Den er ikke udelukkende til musikalske formål, men der er allerede udviklet flere spændende applikationer, som fokuserer på musikken. Blandt andet et DJ-modul og trommesæt. Læs mere på microsoft.com/surface. Så hvis du, ligesom undertegnede, går rundt med en spirende musiker i maven uden at besidde hverken det fornødne talent eller temperament til at lære at spille, så fortvivl ej – fremtiden er her!

Foto fra Robocluster:

http://www.robocluster.dk/nyheder/robonews/20060825_r

obomusic

5


Et forsigtigt skud fra hoften - om musikken i fremtiden Af Gitte Lose, red. musikbibliotek.dk

På opfordring af vores redaktør har vi lovet i redaktionen at give et bud på fremtiden og musikken. Det er utroligt svært at være spåkone på musikområdet ved jeg af erfaring, men her følger mit forsigtige og hurtige skud fra hoften. Hvordan vil vi konsumere musikken i fremtiden? Nettet Nettet vil få den helt store rolle i fremtiden, lige nu har vi nationale sites f.eks. bibliotekernes nettjeneste Netmusik.dk med adgang til at låne den klingende musik og noder og Musikbibliotek.dk. Herudover er der internationale sites bl.a. Spotify.com, som du måske har set omtalt på Times Online. Vi vil på kort sigt trække musikken ned til mobilen og PC’en og på lang sigt til en fremtidig sammensmeltet kombination af de medier, vi hører og ser musikken igennem i dag. En oversigt Online steder over diverse nettjenester finder du på Musikbibliotek.dk under links. Musik i fysisk form I en del år vil nostalgien og hangen til de fysiske materialer – CD, DVD, vinyl - stadig have en vis gennemslagskraft. I årene omkring årtusindeskiftet var vi en del, der troede, at nettet og filerne ville slå igennem langt hurtigere og reelt udkonkurrere de

fysiske medier. Men virkeligheden så anderledes ud. Der er stadigvæk f.eks. inden for det klassiske område meget, der ikke kan skaffes som filer men kun ligger i fastformsmedier. Her er det aktuelt at prøve Bibliotek.dk, fordi de danske biblioteker ikke kun satser på den aktuelle toptimusik, men søger at dække musikgenrerne bredt og dybt - også retrospektivt! Koncerter og samvær Med den udstrakte brug af nettet søger mange alternativt og socialt samvær. Det ser vi allerede nu på bibliotekerne, hvor der er stor tilstrømning, når bibliotekerne for en sluttet kreds tilbyder samvær i musikcafeer, læseklubber, og lokale anmelderklubber der fokuserer på spil, romaner eller musik eller en kombination. Bibliotekernes rolle i fremtiden vil dels være som den er i dag: at give brugerne mulighed for adgang til plysninger og oplevelser på forskellige medier og af specialister at blive guidet sikkert gennem informationerne til et godt resultat. Men bibliotekerne vil også i langt højere grad end nu blive kulturcentre, hvor man kan dele gode musikoplevelser, blive inspireret og opleve musikken live under koncerter eller i møder og foredrag med musikere og komponister, der fortæller om deres musik. Musikkens indhold – gensidig påvirkning De store folkevandringer giver afsmitning. Politisk forfulgte søger til andre himmelstrøg med friere forhold, fattige søger bedre livsbetingelser. I de økonomisk bedre stillede lande bevæger den del af befolkningen der har tilstrækkelige økonomiske resourcer sig ud på ferierejser i udlandet og modtager musikinspiration fra de lande, de rejser til. Nettet ikke mindst - giver i alle IT-lande mulighed for, at musikere og komponister hurtigt kan orientere sig fagligt og blive inspireret af kolleger over hele verden. Nettet har også været brugt til et projekt som Youtube Symphony Project.

6


Den gensidige påvirkning vil være frugtbar for musikken. I tidligere århundreder har vi set påvirkning fra folkemusikken på komposi-tionsmusik inden for det klassiske område og fra jazzen i 1900-tallet. I sidste århundrede oplevede vi, hvordan vestlig musik inspirerede afrikanske musikere og omvendt jvf i Highlife m.fl. musikgenrer. I dag ser vi, hvordan crossover-fænomenet har resulteret i verdensmusik, ligesom vi ser f.eks. kvartetter med oprindeligt klassisk afsæt spille rock f.eks. Brodsky- Kvartetten folk eller Kronos Kvartetten eller jazz. Definitionen af rock, jazz og ny kompositionsmusik udvides på den måde kraftigt. Men fusionerne vil blive forstærket og give spændende frugtbare konstellationer på sigt, der vil være til glæde for os alle. Sideløbende vil de enkelte genrer nok også overleve i deres oprindelige former, men et er sikkert musikken vil stadig være der, for mennesket kan ikke leve uden musik!

7


Fremtidens format

Af Jens Laigaard, red. musikbibliotek.dk

Cd'en kom på markedet i 1982. Et kvart århundrede senere er lp’en endnu ikke forsvundet. Den er ude på et sidespor, javist, men altså ikke væk. Store pop-udgivelser kommer typisk både som cd, dvd og lp, og vinylen dyrkes inderligt inden for bl.a. electronica. Derfor skal man heller ikke vente, at cd'en er forsvundet til næste år, sådan som kloge hoveder har påstået siden årtusindskiftet. Men at den i en nær fremtid vil indtage samme ydmyge plads, som vinylen har nu, er der ingen tvivl om. Fremtiden tilhører download. Og måske bliver dette så endestationen for musikkens udvikling som håndgribelig vare – fra valser og voks over lakplader, vinyl og cd-skiver – til noget uhåndgribeligt. Musik bliver noget, man køber, låner eller stjæler i elektronisk form.

Vejen går mod større sammenhæng i medieforbruget. Bøger, film, musik, nyheder og anden information kan hentes ind og konsumeres via en lang række apparater, som hver dag bliver mindre og kan mere. Engang, måske inden så længe, kommer der en lille håndholdt ting på markedet, som simpelthen kan det hele - tv, internet, sms, gps, radio, billedtelefoni, you name it - og der venter en fed formue til den producent, der kommer først med denne dingenot. En enkelt modtager til alverdens information og underholdning, altid ved hånden. Og måske for meget på én gang. Kan øjne, ører og hjerne blive ved at følge med maskinerne? Forbruget af musik samles i et eller nogle få apparater – og mainstream-musikken bliver koncentreret om stadig færre, stadig større navne, hvis nye udgivelser præsenteres som verdens ottende vidunder og lanceres i alle medier på én gang. Udviklingen går på den ene side mod sammensmeltning og forenkling, mens musikmarkedet som helhed derimod vil blive ganske kaotisk. Det skyldes den gør-det-selv mulighed, som de elektroniske medier tilbyder. Allerede nu er der meget musik, som indspilles på en pc hjemme i soveværelset, og som kunstneren selv distribuerer via nettet. Det er en tendens, som givetvis vil eksplodere i de kommende år. Stadig flere håbefulde musikere vil sende ufærdig, underlig og unødvendig musik ud på nettet. Så vi får en uoverskuelig elektronisk jungle, hvor der selvfølgelig også kan gøres gode fund. Hvordan lyder mon fremtidens musik? Her kan man kun gætte, og udmale scenarier, som altid vil være påvirket af ens personlige smag. Det bliver som man håber – eller frygter. Mit eget (dødkedelige) gæt er, at de tendenser, vi ser nu, simpelt hen vil fortsætte. Altså ... At der stadig vil være et stort publikum til Bach, Mozart og de andre gamle drenge, men at indtagelsen af klassisk musik vil blive

8


stadig mindre højtidelig og ritualiseret. Bare fødder og t-shirts i Den Kongelige Opera. At populærmusikken vil fortsætte i et utal af genrer og undergenrer, som dels dyrkes af fans i ren form, og dels befrugter hinanden og flyder sammen i nye klange. Sambametal. New age folk. Countryjazz med et skvæt punk og arabisk sang. At nye generationer vil blive ved at genopdage Abba, The Beatles, Duke Ellington og Miles Davis. Og at gammel vin fortsat vil blive hældt på nye flasker – fx som vi for nylig har genhørt heavyrock fra 1970-80'erne, nu blot med betegnelsen "true metal". At populærmusikken vil blive markedsført i stadig skrappere indpakning, både på scenen og i musikvideoen. Mere vold, mere porno, dybere ind. Se på Madonna, gang med Triers "Antichrist" og læg tyve procent til hvert år. Intet er os helligt, for det handler jo om penge. Og selvfølgelig vil Bob Dylan stadig være på landevejen med sin neverending tour, uanset hvor langt vi kigger ud i fremtiden ...

9


Fremtiden

tilhører Diane

Warren!

Af Jakob Wandam, red. musikbibliotek.dk

Det vil næppe være nogen chokerende påstand, at populærmusikkens udvikling er præget af bølger, og at de bølger, vi har set gennem det seneste årti, har bestået dels af forskellige subgenrers indtog i mainstream-musikken (hiphop, r&b, country (americana), reggae, electronica), dels af en optagethed af en tidligere periodes populærmusik (70’ernes punk og singer/songwriter, 80’ernes synthpop og new wave og sågar 90’ernes designer-bands). En forudsigelse af fremtidens musik kunne således være et gæt på, hvilken subgenre der næste gang bliver dominerende, eller hvilken periode der nu skal tages op til revision. Som nævnt har vi allerede taget hul på 90’er-nostalgien. Pige- og drengegrupper gen-dannes i ét væk: Take That, Spice Girls, Boyzone og New Kids on the Block har alle været gendannet for kortere eller længere tid (herhjemme venter vi spændt på en EyeQ-reunion…). Europop-”kunstnerne” er også på vej tilbage: Aqua, Dr. Alban og Ace of Base har alle stukket næsen frem. Men det synes mig, som om vi har sprunget noget over. For hvad blev der af de adult contemporary-kunstnere, der i så høj grad dominerede radiobølgerne i slutningen af 80’erne og begyndelsen af 90’erne – inden grunge-bølgen tog livet af dem? Jeg forudser derfor en renæssance for den bløde radio-pop. Vi er begyndt at se konturerne: Whitney Houston er vendt tilbage til balladerne på sit nye album, I look to you.

Lady GaGa har tilbudt at skrive sange til Michael Bolton, så han kan få sit comeback. Og nåja, Josh Groban sælger plader by the truckload, i hvert fald i USA. Inden længe vil vi se Richard Marx fylde stadions. Marc Cohn vil atter indtage radiobølgerne. Gloria Estefan vil begynde at indspille igen, og Curtis Stigers vil droppe jazzen og lave den pop-plade, vi alle venter på! Michael Bolton og Natalie Cole vil vende tilbage, og Mariah Carey vil smide rapperne på porten og igen synge glatte ballader. Og Diane Warren, power-balladens betvinger, vil blive hyldet som tidernes største sangskriver. Kvinden, som gav os ”Because you loved me” (Céline Dion), ”I don’t want to miss a thing” (Aerosmith), “How do I live” (LeAnn Rimes), “How can we be lovers?” (Michael Bolton), “(I’d lie for you) and that’s the truth” (Meat Loaf), “Just like Jesse James” (Cher), “There you’ll be” (Faith Hill), “Un-break my heart” (Toni Braxton), “We’re not makin’ love anymore” (Barbra Streisand) og mange, mange andre tårepersere vil endelig indtage sin retmæssige plads i rampelyset. Eller måske får vi bare post-post-grunge… Lån musikken på netmusik.dk

Foto af Diane Warren: http://www.americansongwriter.com/2007/01/diane-warren-real-songs-for-real-people/

10


‘2012’ Jeg har hørt fremtiden – den er smuk

Af Camilla Thomsen, red. musikbibliotek.dk

Under fanen '2012' præsenterer Århus Festuge hvert år en række dugfriske musikere, som de mener, er bud på morgendagens stjerner.

I år i så frisk en grad, at et af de bookede bands, Mongrel, nåede at gå i opløsning før den planlagte koncert. På trods af aflysningen og omlægning af programmet var det alt i alt tre spændende og inspirerende koncertdage, som bød på en blandet landhandel af spirende talenter fra de britiske øer… Og Schweiz. Af uvisse grunde var 7/8 af feltet i år fra England og Irland, kun infiltreret af en enkelt sangfugl fra Zürich. På trods af den begrænsede geografiske spredning var det

musikken, vi kom for at høre, og den kunne ikke have været mere alsidig. 2012 startede torsdag aften med to bands fra London, Micachu & the Shapes og The xx, hvoraf sidstnævnte var en af afløserne for Mongrel. Man kan undre sig over, om nutidens talentpøl bliver stadigt yngre, eller om det er undertegnede, der bliver proportionalt ældre, men jeg var bestemt imponeret over den generelle standard, der viste sig i løbet af weekenden, og Micachu & the Shapes var ingen undtagelse. De spiller energisk powerpop, ikke ulig bands som The Mae Shi og Best Fwends. Jovist udstrålede de en vis uerfarenhed, men det var også en del af charmen. The xx løb dog med aftenens guldmedalje. Havde med vilje ikke lyttet til dem på forhånd, da jeg i så høj grad som muligt ville gå ind til koncerterne uden alt for mange forventninger og meninger. Og de slog fuldstændigt sokkerne af mig – jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har hørt så rendyrket en lyd fra så nyt et band. The xx består af fire 20-årige skolekammerater, som bare oser af talent. De var denne aften noget så sjældent som et rockband uden trommeslager, men det fungerede til fulde med guitar, bas, keyboard og drumpad. Tænk Calexico fra South London. Atmosfærisk, støvet post-rock tilsat lækre duetter og vokalharmonier – og masser af elektroniske effekter. Fredag stod i de unge, sorte kvinders tegn. De to første koncerter med henholdsvis MPHO (endnu en Mongrel-afløser) og VV Brown var ganske udmærkede. MPHO finder man i den post-glam-rockede afdeling (hvis der ellers findes sådan en), og hun leverede et super-energisk sæt med god kontakt til publikum, mens VV Brown var mere tilbagetrukket, soulet og eftertænksom. Hendes musik var klart inspireret af navne som Amy Winehouse og Duffy og mindede derfor desværre lidt for meget om noget, man havde hørt mange gange før.

11


Det kan man til gengæld ikke sige om aftenens sidste deltager, Ebony Bones!. Første indtryk var en mere tilgængelig, men lige så dyster udgave af Fever Ray – men man blev hurtigt klar over, at det her var ulig noget man nogensinde havde oplevet før. Tænk Beyoncé på syre. Og speed. Showet var vildt, men velkoreograferet (var der lige nogen, der sagde freak show de luxe), og kørte på denne aften kun med halv bemanding, da hun havde ladet halvdelen af sit ellers 10 mand stærke backingband blive hjemme i London. Men det lod de sig heldigvis ikke mærke af. Det var vilde afrobeats, dybe basgange, rockede vokaler og en insisteren på at få publikum revet med, indtil samtlige ører blødte og ringede – og det betalte sig i sidste ende. Man levede sig helt med på bandets præmisser, og pludselig virkede det nye Mew-album uendelig langt væk. John Lennon og George Harrisson kunne stå op af deres grave og gendanne Beatles, og det ville være fuldstændig lige meget. For vi var sammen med Ebony Bones!. Og hun viste vejen ind i fremtiden, hvor hun er dronning og hendes utæmmede lyd sætter standarden for alle andre at følge. Sidste aften var helt ovre i den modsatte grøftekant med velkendte akkorder og tre kvindelige singer/songwriters. Som program-mets eneste kontinental-europæer startede schweiziske Sophie Hunger lørdag med sine delikate kompositioner, der klingede fint, men også en anelse intetsigende. Undtagelsen var sættets to tysksprogede sange, der var smukke og poetiske. Gemma Hayes og Laura Marling udstrålede talent og overskud og leverede fængende folk-pop-sange. Alle tre optrådte i ret minimalistiske opsætninger med den akustiske guitar i centrum og kun et enkelt eller to instrumenter til at bakke op. Problemet med guitaren er, at uanset hvordan man vender eller drejer den, så er lyden ligesom udforsket der. Man ved, hvad man går ind til. Og ikke et ondt ord om det. Alligevel ser jeg ikke folk-rock som værende

en fremtidens genre – selvfølgelig kan den forgrene sig i mere interessante retninger, som vi i disse år ser med fx freak folk (Devendra Banhart, Animal Collective m.fl.), men innovativ kan man ikke kalde den mere. Men som bud på en fremtidens musiker er de tre sidstnævnte lige så gode som de foregående seks. Musik er musik, og den skal nok overleve. Selv i fremtiden. Lån musikken på netmusik.dk.

12

fremtidens musik musik.mag. okt 2009

Education