frie børn - dummy
DESCRIPTION
Dummy til et forældremagasin udgivet af Frie Børnehaver og FritidshjemTRANSCRIPT
maj 2014
1
frie børnF O R Æ L D R E M AG A S I N E T
Maj 2014
MuserumTo mødre laver museum til de 0 - 6 årige
Farvel til børnehave og goddag skole
LadcyklerSikker transport til dine børn
Læs også...
2
frie børn
Forældremagasinet Frie Børn udgaves af
Frie Børnehaver og Fritidshjem og ud-
kommer ! re gange årligt i februar, maj,
august og november.
Ansv. redaktør: Jens Terp
Redaktion: U# e Rasmussen, Sabrina
Reuther og Flemming Nim Holm
Layout: $ omas Arendt
Indholdet af artiklerne afspejler ikke
nødvendigvis Foreningen Frie Børnehaver
og Fritidshjems holdning.
Frie Børnehaver og Fritidshjem
Klerkegade 19
1234 København K
Tlf. 12 34 56 78
www.frie.dk
Nulloris dolor mo dolupta temque con conseque ne nis ma de nati
renis eostrum inistenianim ut omnit, cum fuga. Obit dersperiant.
Ro voluptur, optatius. Offi ci archill uptatat ionsedi oreseditatur solesti
teceri sinvel enitat unt veniet aut maxim que suntibus.
Alitian iasperepere dolenditatet mod quatet vel iliquat iaerrum quos
nate nonsendament eium quiaspiet et, to eos sum, offi cab oriorum
quamus explam labore re vid et, aperio et dolorest vellaborio. Quo
berestis eos alique laborecea aliqui voluptatus con rest libus, esti to
modit que anto quatem nonsequ odissi ne des dolum re ne vel id quam
sae poratio struptatem. Itatem assitae nus et is et repudis simporum
as et ratiis soloreh endanih icillis intotat a quos eum dolor solorro
blaborporeic totati ut aperspe es none veror sitiae nullescipid quo
blabore perspis ipsanis aceperu ntotatiassi de derio.
Nequatius nonsend amusapeRepratiis aliquas non repelen daeptaspe voloreria con estia et dessi nos
everis con rem cusam la dus, quodiciet duntibus maio quosapelecto
tem excepercimus quis mod quianditae plabor as aliquist, tem velestiate
conecer eperspis ad unte comnite et quia numquidi delecepti velenie
nihicil minvell autesci comnis molo quibus dolupta non re serioriatur
secepera sedis nus que rene nobitia nobit, sit verit ped que vendund
ucidelest, omnihil moditio. Recae corporumet as exerro vent unti
veleculparum corae modit quamus eribus ma dendenis molum as nusci
dero te nis eiur, unt electot aspedi consed moluptatem que maximi, unt,
qui abor magnat abo. Accatioriant quisti blam et aboribus quisquatur?
Inum ipsae aut harum duciis dolut quiam solupti onesci conse cullo
volorio cuptasimi, imporepedior sume nossini hictore pereperi corem
dolo bea none parum et aciminit offi c tem dolestiaes a veniate catur,
nit optamusanim volupta quidit odiatem porehentium si di repelessime
nis aut voluptae nobit harum velicientur, que doluptiis ipsaect umquiae.
ItatIquidebis et qui ipsum eumquat la volor autatur?
Frie børnehaver ønsker god læselyst
maj 2014
3
Indhold
De små kommer med sådan en ærefrygt, når de kommer ned af trappen og kommer ind i sådan en regnbue
1 - 2 - 3 Skoleparat 4
Ladcyklernes superliga 12
Tunsalat 19
Seje drenge ogsuperseje pigehjerner 16
En børneverden i farver 22
Landet rundt 27
Børnehave fra tidernes morgen 21
Janus Pollock og de andre små kunstnere 24
Når far kommer hjem 14
Det kunne jo være interessant, om alle børn fi k en ordentlig overgang fra dagtilbud til skole
Vi har kunder, der skal have en stor model til fi re børn
Offi ci archill uptatat ionsedi oreseditatur solesti teceri sinvel enitat unt veniet aut maxim
Kunsten giver børnene mulighed for, at bruge deres temperament på mange måder
Ordet ”Frie” er ikke tilfældigt valgt, men hænger sammen med, at man fra starten har vægtet det frie element i børnenes udvikling
Det er rent faktisk derfor, at jeres børn i førskolealderen kan banke Jer i billedlotteri og vendespil
Lav den sammen med dine børn
Offi ci archill uptatat ionsedi oreseditatur solesti teceri sinvel enitat unt veniet aut maxim
44
Frie Børn
TEKST OG FOTO: SABRINA REUTHER
Overgangen til skolen er ikke nem for alle børn. Ifølge Undervisningsministeriets statistik er der fl ere omgængere i dag end før loven om obligatorisk nulte klasse blev vedtaget i 2009. Ny forsknings-rapport peger på, at målrettet pædagogisk indsats i dagtilbuddene gør børn skoleparate
1 - 2 - 3...skoleparat
555555555
Maj 2014
6
frie børn
Det kunne jo være interessant, om alle børn fi k en ordentlig overgang fra dagtilbud til skole- Camilla Dyssegaard, postdoc og leder af Dansk Clearinghouse ved Aarhus Universitet
”Kom, så ta’r vi Batman.” En dreng i 5 års alderen spænder
hastigt afsted på legepladsen, for han vil ikke fanges af to
kammerater, der er politi. Hurtigt løber han ind i nogle
buske, som er bathulen. Her sidder en anden dreng, der leger,
han er Robin og venter. De får rørt sig, inden det er frokost-
tid, hvor alle skal sidde stille, mens der læses højt.
Et hverdagsglimt fra børns leg, kender langt de " este forældre
og pædagoger. For de seneste o# entliggjorte tal fra Danmarks
Statistik viser, at ikke færre end 97 procent af alle børn går i
et dagtilbud. Siden 2009 har det været obligatorisk at starte i
0. klasse, det år man fylder seks. Det betyder, at nogle allerede
er seks, mens andre blot er fem år ved skolestart. Stort set alle
børn her i landet kommer fra den samme baggrund, når de
starter og alligevel, er der stor forskel på, hvor godt børnene
klarer sig.
Det koster et nyt skolebyggeri, når børn går en klasse om
Ifølge Undervisningsministeriets statistik begyndte 66.000
børn i 0. klasse i skoleåret 2011/12 og ud af dem var 1.950
omgængere. Til sammenligning var der fem år forinden
knapt 1.200 børn ud af 55.500, som var omgængere. Der er i
dag er " ere omgængere end før vedtagelsen i 2009 om obliga-
torisk 0. klasse for seksårige. Helt præcis drejer det sig om, at
der var 2,1 procent der gik om mod 3,0 procent i 2012.
Umiddelbart lyder det ikke af så mange, men når det
sammenholdes med, at Undervisningsministeriet på deres
hjemmeside oplyser, at en folkeskoleelev i 2012 kostede
66.400 kroner årligt, svarer det til en ekstraudgi$ på knapt
130 millioner kroner. Det svarer til et nyt skolebyggeri i et
kommunalt anlægsregnskab.
Alle kan komme med gode ord, men de skal også e! erleves
Ifølge den nyeste rapport Skoleparathed. Systematisk forsk-
ningskortlægning udarbejdet af Dansk Clearinghouse Institut
for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet, er en
af årsagerne, at der stor variation i, hvordan institutionerne
forvalter Dagtilbudsloven. Nogle institutioner har en høj
kvalitet, hvor der sættes faste rammer og pædagogiske mål for
børnene, mens andre ikke har nogen.
”Det kunne jo være interessant, om alle børn % k en ordentlig
overgang fra dagtilbud til skole, og der bliver vi nødt til at
Antal elever i alt i nulte klasse og omgængere
2005/06 2011/12
Antal elever i alt 55.526 66.074
Omgængere 1.171 1.950
Omgængere i procent 2,1% 3,0%
Kilde: Undervisningsministeriet
maj 2014
7
...det er skønt at have børn i nul til seks års alderen, for det er svært at forhindre piger og især drengene i at bevæge sig. Så læseindlæring bare kom an- Ann E. Knudsen, Cand. Mag. Dansk & Psykologi
have nogle overordnede klare retningslinjer for, hvordan vi gør. Alle kan komme med
de gode ord, men hvordan er det så, at man sikrer, at de bliver e" erlevet i praksis?”
spørger Camilla Dyssegaard, postdoc og leder af Dansk Clearinghouse og fortsætter
med at give eksempler på, hvor forskellige landets dagtilbud er
”Så er der de dagtilbud, der gør rigtig meget. Har fulgt børnene siden de kom i insti-
tutionen, har lavet konkrete målsætninger og givet videre til læreren, og så er der de
andre, der siger: her er der en ku# ert med en bamse, og så er han klar til at starte.”
Det er derfor, at rapporten stiller skarpt på, at der skal anvendes en systematisk
tilgang til at vurdere børns skoleparathed ud fra centralt udarbejdet vejledninger. På
den måde bliver det mindre op til institutionerne at de$ nere, hvad der forstås ved, at
børn er skoleparate.
”Det er netop, at pædagogerne er klædt på til at sige, jamen nu skal vi være opmærk-
somme på det motoriske. Er vi der, hvor vi skal være rent udviklingsmæssigt, eller
skal vi gøre noget. Altså at man meget struktureret holder øje med, at den udvikling,
børnene gennemgår, er fornu" igt, og hvis og såfremt den ikke er, så ved vi, at de her
indsatser virker, og vi gør det helt systematisk,” siger Camilla Dyssegaard.
Pædagogisk indsats styrker børnene
Camilla Dyssegaard forklarer, at formålet med en tidlig pædagogisk indsats er at
forebygge problemer senere hen. Hvis pædagogerne venter for længe med at støtte de
børn, der har behov for det, så er erfaringerne, at det bliver værre med tiden, og når
de fylder seks år, begynder de i skole.
”Dét, der er interessant i USA, og som kan bruges i Danmark, er at kigge på hele
årgange. Ikke kun på de børn der er udsatte, som vi gør i dag, men at vi også får
Velkomm
en
i
skolen
8
frie børn
fat i de børn, der har brug for lidt ekstra støtte, eksempelvis
om det er indenfor det sociale, motoriske eller at fastholde
opmærksomheden.”
”Det er jo ikke nogen hemmelighed og den debat, der lige har
været i pressen, at de her små børn i indskolingen, er nogle
af dem, der udfordrer rigtig meget. Det er svært for lærer og
pædagoger at få skabt ro i klassen og få lavet den under-
visning, børnene skal have,” siger Camilla Dyssegaard.
Først krybe, kravle og klatre dernæst læse, skrive og stave
Hjerneforsker Ann E. Knudsen medgiver, at der er uro i
indskolingen. På baggrund af sin forskning handler det om,
at hjernen modnes forskelligt hos piger og drenge, og det
er især drengene, der trækker det korteste strå. De fylder
simpelthen skolernes læseværksteder op, fordi de ikke er klar
endnu. Som det er i dag begynder børn, der fylder seks år
automatisk i skole, og ikke fordi de er modne. Der er forskel
på at fylde seks år den 1. januar og så først blive seks år den
31. december.
”Det lille indspark hjerneforskningen kan have i den pæ-
dagogiske debat, skal man passe på med at sidde overhørig,
for hvis vi vil forhindre, at " ere børn og især drenge lander
på læseværkstederne eller i specialpædagogikken eller som
urolig og rastløs, så skal der gøres noget.”
Hendes klare bud går på, at nul til seks årige skal stimuleres.
Især motorisk i førskolealderen, hvor hjernebjælkeøvelser
er afgørende for, om børnene bliver skoleparate til at lære at
læse, skrive og stave. Hun forklarer, at de to hjernehalvdele
skal samarbejde, og at det handler om krydsmodal percep-
tion.
”Krydsmodal perception betyder at koordinere højre og ven-
stre side af kroppen. Det gøres ved at krybe, kravle og klatre.
Det er idræt og motorik. Og her er det skønt at have børn i
nul til seks års alderen, for det er svært at forhindre piger og
især drengene i at bevæge sig. Så læseindlæring bare kom an.”
Når barnet skal i skole og lære, er det den samme koordi-
nering af hjernehalvdelene, der sker. Der skal kobles fra
enkeltdele til helheder i undervisningen, og det sker først,
når hjernen er moden til det. Ifølge Ann E. Knudsen er det
den ultimative hjernebjælkeøvelse, alle børn skal kunne: læse,
skrive og stave.
”Når man kobler fra en sætning til et ord. Fra et ord til en
sætning og til en historie. Derfor kan hjernebjælkeøvelserne
ikke undervurderes.”
Læs mere
Rapporten om skoleparathed er udarbejdet på foranled-
ning af Formandsskabet for Skolerådet QR kode og link
http://edu.au.dk/aktuelt/nyhed/artikel/skoleparathed-kom-
mer-ikke-af-sig-selv/
maj 2014
9
Tidlig indsats med ét til tre besøg
Ledende psykolog Susanne Boëtius fra Frie Børnehaver og
Fritidshjem er godt klar over, at nogle børn har brug for
ekstra støtte, som Camilla Dyssegaard fra Dansk Clear-
inghouse e" erlyser. Det er også derfor, at institutionerne i
netværket hos Frie Børnehaver og Fritidshjem har mulighed
for at trække på psykologbistand allerede tidligt i forløbet. En
service som mange vælger at gøre brug af. Det hjælper både
barnet og ikke mindst forældre og pædagoger med en tidlig
indsats, så uhensigtsmæssig adfærd stoppes. Susanne Boëtius
fortæller, at det for eksempel kan være et barn, der slår, eller
noget omkring arbejdshukommelsen, som at gå ud at vaske
hænder, hent madkassen og sæt dig på din plads.
”Det kan være fra et besøg, hvor pædagoger og forældre
giver nogle gode beskrivelser, og hvor jeg siger, har I tænkt
over sådan og sådan. Det kan være tre besøg, og så har jeg en
forældresamtale. Typisk er det noget med at gå ind og sige
”okay”, her skal vi støtte lidt ekstra op om barnet.”
Målrettet pædagogisk indsats kontra modenhed
I og med, at der er så mange forskellige billeder af børn og
børns behov, kan det ifølge Susanne Boëtius være problema-
tisk at udarbejde centrale retningslinjer for skoleparathed. Og
dermed hvordan den pædagogiske indsats skal tilrettelægges.
For et eksempel har hun siden vedtagelsen af obligatorisk 0.
klasse for seksårige oplevet, at der er kommet $ ere henven-
delser i netværket.
”Jeg ved ikke, om jeg har fået mere at lave, men det er tyde-
ligt, at der er kommet fokus på overleveringer fra institution-
ernes side, når vi taler skole.”
”Der er mange forældre og pædagoger, der kommer og siger,
er det her rimeligt. Og nej det er ikke altid rimeligt. Det er
vigtigt at se på, hvor barnet er udviklingsmæssigt. Er barnet
parat.”
Mange af problematikkerne handler om modenhed, og her er
det en udfordring at sige, at den pædagogiske indsats virker
e" er så og så lang tid. Modenhed tager tid, hvilket er i over-
ensstemmelse med hjerneforsker Ann E. Knudsens observa-
tioner. Det kan ikke forceres.
Om rapporten om skoleparathed siger Susanne Boëtius
”Rapporter er gode, men man skal bruge sin sunde fornu" . Vi
skal huske at spørge, hvad er det egentlig, der ligger i det her.”
”Gro" sagt handler børnehavelæren jo netop om at blive
social. Barnet skal lære at begå sig. Fra 0-6 år udvikler børn
stort set alt det, de skal kunne. Resten af livet går på at for% ne
det. Hvis børnene ikke er socialt indstillet, så bliver skoletid-
en hård og frikvarterne et mareridt med alle de kon$ ikter, der
kan opstå. Men hvorimod, hvis barnet kan begå sig, bliver det
et frirum.”
En tur på legepladsen med ungerne kan ikke gøres for tit. En
god leg, hvor Batman, Robin og fri fantasi får spillerum, er et
godt sted at starte.
Barnet skal lære at begå sig. Fra 0-6 år udvikler børn stort set alt det, de skal kunne. Resten af livet går på at forfi ne det- Susanne Boëtius, ledende psykolog for Frie Børnehaver og Fritidshjem
10
frie børn
På Sallingvej i København ligger en rød murstensejendom.
Ladcyklen.dk står der sort på hvidt over de brede butiksvin-
duer. Indenfor byder Otte Dyrvang velkommen og går straks
i gang med at vise rundt i det imponerende udvalg. Han er
uddannet cykelsmed og har været i branchen siden 1992.
”Cyklerne er forskellige, men har alle sammen plusser. Nogle
er eldrevne. Der er både til høje og lave mennesker. Vi har
kunder, der skal have en stor model til " re børn”, lyder det
fra den imødekommende cykelsmed, der startede butikken i
2005. Han fornemmede en stærkt stigende e# erspørgsel, tog
springet og startede ud som selvstændig. Når Otte ikke er i
butikken, er det Tino, der servicerer kunderne.
TEKST & FOTO: UFFE RASMUSSEN
De senere år ses stadig fl ere ladcykler i det københavnske bybillede. Og i andre større byer. Hvad der startede som en niche for særligt miljøbevidste københavnere spreder sig hastigt. Ladcyklen.dk sælger til både store og små behov
Ladcyklernes superliga
Otte Dyrvang foran en
af butikkens mest solgte
ladcykler. Den fl otte røde
model er også med i
annoncerne for butikken.
Foto: Uffe Rasmussen
maj 2014
11
Denne smarte ladcykel af mærket Johnny Loco hører til i den absolutte superliga. Med
lædersæder og overtræk, der skærmer mod vind og vejr. Foto: Uffe Rasmussen
Kangaroo Lux eller Johnny Loco
Butikken på Sallingvej udstiller cirka 30 forskellige cykler
fordelt på en håndfuld mærker. Kangaroo, Johnny Loco,
Christiania 2hjuler, Winther Wallero er nogle af de brands
Ladcyklen forhandler. Priserne varierer i spændet 10.000 til
30.000 kroner, men det er ikke nemt at udpege den bedste model.
”Med Wintheren her får man mest for pengene, og det er
noget af det bedste, vi har,” forklarer Otte og peger på en
lang cykel med overdækket kabine, der forekommer at være
ladcyklernes svar på Rolls Royce. Den ligger i den dyre ende,
men Ladcyklens priser fejler ifølge Otte Dyrvang ikke noget.
”Vi er landets billigste. For 13-14.000 får du en god cykel. Men
det kommer altid an på kundens ønsker. Nogle vil have de
forstærkede dæk. Så vil de have måtte i bunden for at skridsikre.
Ti gear i stedet for tre. Vi bygger dem e" er kundens behov”,
forklarer han.
Mest et byfænomen
Ifølge Otte Dyrvang er kunderne i butikken vidt forskellige.
Der er både kvinder og mænd, unge og gamle og folk med
eller uden råd til en bil. Nogen køber ladcykel til at transpor-
tere hund i, mens andre køber erhvervscykler, der kan bruges
til at sælge pandekager på Strøget eller andre kreative formål.
Fælles for de handlende er dog, at langt de # este er byboere.
Det, der startede som en københavner trend har nu bredt sig.
”Ladcykler er et byfænomen. Vi sælger ikke kun til køben-
havnere men også andre til beboere i andre byer over hele landet.
Det er bil nummer to for mange familier”, fortæller Otte, der
også sælger mange cykler over nettet på portalen Ladcykel.dk.
Den økonomiske krise, der har udfordret mange andre små
erhvervsdrivende i Danmark, har Ladcyklen ikke mærket
meget til.
”Krisen har ikke rigtig ramt cykelbranchen. Folk sparer
penge på bilen og tager cyklen i stedet for. Salget er faktisk
steget lidt i kriseårene. Så vi er godt med, men vi gør også
mange tiltag med reklamer i Politiken og på nettet. Facebook
og google,” forklarer den tilfredse indehaver.
På linje med andre produkter spiller mode dog også en rolle
for ladcykler. ”Vi mærker lidt mode. Christiania har lavet en
tohjulet, og mærket sælger rigtig godt for tiden. Og så er der
Cyklerne er forskellige, men har alle sam-men plusser. Nogle er eldrevne. Der er både til høje og lave mennesker. Vi har kunder, der skal have en stor model til fi re børn
12
frie børn
jo de eldrevne”, forklarer Otte og peger i retning af en cykel
med en lille indbygget motor. Christianiacyklen er den mest
solgte i Storkøbenhavn. Den produceres på Bornholm. Andre
produceres i København eller Jylland. Alle mærker på nær
Johnny Loco er danske.
Er du til gear eller GPS?
Forretningens ladcykler sælges med mange slags tilbehør.
Tilpasset kundens individuelle behov.
”Man kan vælge farver, gear, GPS og alt muligt andet tilbe-
hør”, fortæller Otte Dyrvang. Adspurgt, hvad det for tiden
mest populære tilbehør er, svarer han prompte:
”Sporingsudstyr. Folk vil kunne gøre noget ved tyveri. Vi kan
installere det diskret, og folk kan så følge cyklen på deres
telefon. Det kan være dyrt at forsikre sig, og man mister 10
procent på forsikringssummen årligt. Så er det altså rart at
kunne " nde den igen. Det har mange kunder ha# gavn af. ”
De udbudte varer hos Ladcyklen bærer ikke præg af tilfældigt
svejsearbejde tilsat en kasse af fem kvadratiske kryds" n-
erspladder.
”Alle ladcykler i dag har sele. Mavesele eller y-sele. Og 7-9-13
har jeg kun hørt om et enkelt uheld. Der er ikke noget, der
tyder på, at det skulle være farligt at køre ladcykel. Men man
skal da lige vende sig til det”, forklarer Otte Dyrvang. På det
afsluttende spørgsmål om han selv kører på ladcykel, lyder
svaret indrømmende:
”Nej, jeg bor over 50 km væk. Så jeg tager bilen.”
Hvis du også skal have naboens unger med rundt i byen, er denne
fi resædede model måske svaret på dine behov. Foto: Uffe Rasmussen
14
frie børn
Ris aperem il ipis rem hitiatureium liquia doluptia soluptatur,
et acit quunt.
Suntiusdae voluptatat et aspit aceri dolupta tquatio. Olupien-
ditas vellabo. Nem el il incil ipiendisciis et occus.
Nulloris dolor mo dolupta temque con conseque ne nis ma
de nati renis eostrum inistenianim ut omnit, cum fuga. Obit
dersperiant.
Ro voluptur, optatius. O! ci archill uptatat ionsedi oresed-itatur solesti teceri sinvel enitat unt veniet aut maxim que suntibus.Alitian iasperepere dolenditatet mod quatet vel iliquat iaer-rum quos nate nonsendament eium quiaspiet et, to eos sum, o! cab oriorum quamus explam labore re vid et, aperio et dolorest vellaborio. Quo berestis eos alique laborecea aliqui voluptatus con rest libus, esti to modit que anto quatem nonsequ odissi ne des dolum re ne vel id quam sae poratio struptatem. Itatem assitae nus et is et repudis simporum as et ratiis soloreh endanih icillis intotat a quos eum dolor solorro blaborporeic totati ut aperspe es none veror sitiae nullescipid quo blabore perspis ipsanis aceperu ntotatiassi de derio. Nequatius nonsend amusape repratiis aliquas non repelen daeptaspe voloreria con estia et dessi nos everis con rem cusam la dus, quodiciet duntibus maio quosapelecto tem excepercimus quis mod quianditae plabor as aliquist, tem velestiate conecer eperspis ad unte comnite et quia numquidi delecepti velenie nihicil minvell autesci comnis molo quibus
dolupta non re serioriatur secepera sedis nus que rene nobitia nobit, sit verit ped que vendund ucidelest, omnihil moditio. Recae corporumet as exerro vent unti veleculparum corae modit quamus eribus ma dendenis molum as nusci dero te nis eiur, unt electot aspedi consed moluptatem que maximi, unt, qui abor magnat abo. Accatioriant quisti blam et abor-ibus quisquatur? Inum ipsae aut harum duciis dolut quiam solupti onesci conse cullo volorio cuptasimi, imporepedior sume nossini hictore pereperi corem dolo bea none parum et aciminit o! c tem dolestiaes a veniate catur, nit optamusanim volupta quidit odiatem porehentium si di repelessime nis aut voluptae nobit harum velicientur, que doluptiis ipsaect umquiae. ItatIquidebis et qui ipsum eumquat la volor autatur?
Lorem ipsum nonsequam
Quas recte es est, con rest volupta spediae pratem andebis sum rehent is ma parumqui quid evenimil mi, sitios destota tioribus, ut hicitas vollique consequos sitassit faccati corentiur sanducium untem videruntio veni nis moluptati rae con pe preperum venima nit adior autat latiate dendam, odis assedit latque explitatem reperum earit lab in plaboribus audipsam et delit mos quae sam es cum aborempori odi consequiam ex exerum vit, saperro o! cilit et voluptas enitatem et que doluptate nes a sinctur ma poresequia volum quiasse quaspeles remqui bernam que volest hillam quasi quam que consectum adita is ad qui omniet untibusam rati blaut ipicil
TEKST: LOREM IPSUM / FOTO: IPSUM LOREM
Søren Ringhejm arbejder på Nørrebros Teater og har meget skæve mødetider. Det betyder derfor meget, at børnenes dagin-stitution har fl eksible tider. Ikke publiceret artikelidé
Når far kommer hjem
maj 2014
15
16
frie børn
Ann E. Knudsen forstår at formidle sine budskaber om
hjernen, så det er til at forstå. Med konkrete eksempler fra
dagligdagen og med sit energiske kropssprog tilsat humor og
alvor, " k hun forældre og pædagoger til både at grine og lytte
intenst.
Hun lagde hårdt ud med at fortælle om hjernens opbygning.
Den er inddelt i to halvdele med en hjernebjælke i mellem.
Venstre hjernehalvdel fungerer digitalt ved at opsplitte i
enkeltdele som evnen til at tænke logisk og matematisk.
Højre hjernehalvdel derimod fungerer analogt og tænker i
helheder, billeder og rum. Mellem de to halvdele er der 100
millioner af små forbindelsestråde, som kaldes for hjerneb-
jælken. Hjernebjælken sikrer hjernehalvdelenes indbyrdes
samarbejde.
Man indlægger en dansker og udskriver en englænder
For at illustrere, hvor forunderlig hjernen er indrettet, kom-
mer Ann E. Knudsen med et eksempel fra sit arbejde. Oliver
kom ud for en soloulykke på sin motorcykel som 19 årig.
E# er operationen vågner han op med skader på den venstre
hjernehalvdel. Midlertidigt kan han ikke tale dansk som er
hans modersmål, men til gengæld kan han tale engelsk.
Med indlevelse tilsat en god portion humor, siger Ann E.
Knudsen, at det virker lidt okkult at tænke over, at man
indlægger en dansker og udskriver en englænder. Men det
handler om hjernen, og hvor sprog lagres. Hun fortæller, at
modersmål og fremmedsprog ligger i hver sin hjernehalvdel,
og så giver eksemplet med Oliver mening.
”Vi kan lokalisere sprogområderne i venstre side af hjernen
hos langt de $ este mennesker, og det er her vores modersmål
lagres. Når vi derimod lærer et fremmedsprog, som sker fra
vi er ét år gamle, så lagres det via musikken, som er i højre
hjernehalvdel.”
Børn i førskolealderen styrer billedlotteriet
I forhold til børn mellem nul og seks år, som er foredragets
primære omdrejningspunkt, hiver Ann E. Knudsen $ ere
gode eksempler frem på børns hjerner. Hun forklarer, at
højre hjernehalvdel er hurtigere udviklet og klar til brug end
venstre hjernehalvdel.
”Det er rent faktisk derfor, at jeres børn i førskolealderen kan
banke Jer i billedlotteri og vendespil, for højre hjernehalvdel
ser i billeder og helheder. Når de så starter i skolen $ ytter
læringen over i venstre hjernehalvdel, som tager sig af logik
og det analytiske, og så kan I banke dem i billedlotteri og
vendespil.”
Det gør en forskel, at hjernen påvirkes af testosteron
Godt inde i foredraget, hvor alle er indviet i hjernens op-
bygning og samarbejdet mellem halvdelene, skal vi høre om
kønsforskellene mellem piger og drenge.
Sagt med få ord handler det om barnets udvikling allerede i
TEKST & FOTO: SABRINA REUTHER
Der var stort fremmøde i Kvarterhuset på Amag-er, da foredragsholder og forfatter Ann E. Knudsen
Seje drenge og superseje pigehjerner
maj 2014
17
“Et tættere neuralt netværk i hjerneområder, der bliver stimuleret, engageret og holdt igang betyder, at hjernen udvikler sig. Det er ikke en
diskussion om arv eller miljø. Det er et ‘og’. Nerveceller, der ikke bliver brugt, de dør, der kommer ikke automatisk nye i deres sted.”
fostertilstanden og kønshormonet testosteron.
Med alvor i stemmen og øjenkontakt med salen, siger Ann E. Knudsen
”Vi skal have taget hul på kønsforskelle. Og der " ndes ingen smart eller nem måde at gøre
det på, så jeg springer direkte ud i det.”
Der bliver stille, og alle lytter intenst. For nu bliver et af a# enens store spørgsmål besvaret:
Hvad er det så lige, der gør, at kønnene er forskellige set med en hjerneforskers øjne.
De $ este har opdaget, at piger hurtigere udvikler empati og følelser end drenge, der er
rationelle og logiske.
”Det handler IKKE om intelligens, men at kønnene løser opgaver forskelligt på grund af
kønshormonerne, som hjernen påvirkes af. Forskellen kommer til udtryk i den opgav-
eløsningsstrategi, som kønnene vælger,” siger hun og fortætter
”Østrogen er pigernes dominerende kønshormon, og det har ikke ind$ ydelse på hjernens
udvikling som struktur. Det har testosteron derimod, som er drenges dominerende køn-
shormon.”
Det er et faktum og dokumenteret med skannere, at piger og kvinder har et bredt neuralt
netværk, der spreder sig over hele hjernen, fordi de ikke påvirkes af østrogen. Drenge og
mænd derimod har $ ere forbindelsestråde i højre del af hjernen. Det kaldes også et special-
iseret neuralt netværk på grund af testosterons påvirkning allerede fra 8. fosteruge.
Piger og drenge løser opgaverne forskelligt
Forskellene i opgaveløsningsstrategi kommer til udtryk ved, at drengene skal have et
formål, og der skal være belønning indenfor rækkevidde, mens pigerne bare gør, hvad de
får besked på.
”Drenge går ikke i gang med en arbejdsopgave, hvis den ikke har et formål. Drenge lærer
ikke engelsk, fordi engelsklæreren siger, at de skal. De lærer det, hvis der er et konkret
18
frie børn
formål, som for et eksempel når de spiller computerspil, skal
ud at rejse, eller går til rollespil.”
”Pigerne derimod skriver " re sider med a’er. Allerede fra linje
ét er de perfekte, men de bliver ved med at skrive, for det har
læreren sagt.”
Børn, som træner hjernebjælken fremmer
indlæringen
En af Ann E. Knudsens pointer er, at når kønsfor-
skellene er videnskabeligt dokumenteret, kan vi med
fordel udnytte og bruge den viden, allerede fra børnene
er små. Men hjerneforskningen tages ikke med i den
pædagogiske debat, og det er bekymrende, når skolernes
læseværksteder i dag er fyldt med drenge, der har indlærings-
vanskeligheder.
”I dag er det hver femte dreng, der tabes i uddannelsessys-
temet og helt ud til overførelsesindkomst. Det handler ikke
om, hvad drengene har hjerner til, men hvad vi gør ved dem.”
Drenge skal have et formål med at lære og et belønningssys-
tem, mens pigerne ikke skal udføre opgaver for at tilfredsstille
andre, for så a$ ærer de evnen til at tænke selvstændigt.
”For at styrke indlæringen skal børnene, både piger og
drenge, krybe og klatre. Idræt og motorik betyder nemlig,
at hjernebjælken stimuleres og udvikles, så begge hjerne-
halvdele inddrages. Det fremmer indlæringen, så børnene
kan koble fra en sætning til et ord og den anden vej, når de
kommer i skole.”
Hjerner fungerer efter princippet “væk mig kun hvis der sker noget interessant”. Altså hjerner er dovne og gør det, der er lettest.
Ann E Knudsen
Født 22. juli 1960
Gift med Niels - tvillingepiger Astrid og Sigrid født i 1992
1986: uddannet cand. mag. i dansk og psykologi
Forfatter til fem bøger:
• Hvor svært kan det være? Værd at vide om voksne hjerner
• Hallo - Er der hul igennem?
• Seje drenge og superseje piger?
• Pæne piger og dumme drenge.
• Køn, karakterer og karriere.
Mere information: http://ann-e-knudsen.dk
puterspil, skal
rede fra linje
ve, for det har
-
med
børnene
den
kolernes
r indlærings-
nnelsessys-
andler ikke
gør ved dem.”
ønningssys-
maj 2014
19
maj 2014
21
Få bedsteforældre i Danmark har oplevet at gå i børnehave
de første år af deres liv. Vi forbinder o" e børnehaver med
noget, der vandt frem, da kvinderne kom på arbejdsmarkedet
i 1960’erne og 70’erne og ikke selv kunne gå derhjemme og
passe deres børn. Det er imidlertid langt fra hele historien om
børnehaver, der går # ere hundrede år tilbage.
Den industrielle revolution
Da den industrielle revolution tog sin begyndelse i England og Belgien i sidste halvdel af 1700-tallet meldte spørgsmålet sig, hvor kvindelige fabriksarbejdere skulle gøre af deres børn. Det førte til, at præsten Johann Freidrich Oberlin fra Strassbourg startede verdens første pasningsinstitution for småbørn i 1779. Året e" er åbnede en tilsvarende institution i den tyske stat Bayern. Også i England tog udviklingen fat, hvor den anerkendte underviser Samuel Wilderspin åbnede
# ere hundrede børnehaver i begyndelsen af 1800-tallet. Ordet ”Børnehave” eller det engelske ”Kindergarden” stammer i virkeligheden fra Tyskland og er en direkte oversættelse. De første børnehaver i Danmark så dagens lys så tidligt som i 1820’erne. Også her var der tale om praktiske foranstaltnin-ger så arbejdende kvinder kunne få passet deres børn. Med socialreformens gennemførelse i 1933 blev der indført statslig med% nansiering på halvdelen af omkostningerne til børne-havernes dri" . Retten for alle børn til at kunne gå i børnehave blev dog først indført i 1964.
De Frie
Den første frie børneinstitution i Danmark blev oprettet i 1937. Siden er mange # ere kommet til. Ordet ”Frie” er ikke tilfældigt valgt, men hænger sammen med, at man fra starten har vægtet det frie element i børnenes udvikling. Herunder friheden fra autoritære opdragelsesformer og tankemønstre, der ellers var moderne i mange kredse i 1930’erne. I dag supplerer de frie børnehaver de o& entlige overalt i Dan-mark. Ikke færre end 450 institutioner er tilknyttet paraplyor-ganisationen Frie Børnehaver og Fritidshjem.
Englænderen Samuel Wilderspin åbnede hundredevis af
børnehaver i 1800-talets England. Wilderspin mente, at børn
skulle tilskyndes til læring gennem oplevelser og stimuleres såvel
følelsesmæssigt som intellektuelt. Lej indgik som en vigtig del af
Wilderspins system, og han er alment anerkendt som opfi nderen
af legepladsen.
Ordet ”Frie” er ikke tilfældigt valgt, men hænger sammen med, at man fra starten har vægtet det frie element i børnenes udvikling
Børnehave fra tidernes morgenSelvom mange voksne danskere ikke har nogen særlig erindring om tilstedeværelsen af børnehaver i deres barndom, er den langt fra no-gen ny opfi ndelse. Behovet for børnehaver har historisk knyttet sig til industriens udvikling og går et par hundrede år tilbage
AF UFFE RASMUSSEN
22
frie børn
Børn hygger sig i den hvide afdeling af Muserum
Der er ikke mange danske museer,
der har lavet et særligt afsnit for børn
mellem 0 og 7 år. Men det har man på
Roskilde Museum, hvor kælderen er
indrettet til børnemuseet Muserum.
Her laver kunstformidler Anna Zieler
og antropolog Marie Abel Hesse særlige
udstillinger for de allermindste. Åb-ningsudstillingen handler om farver.Der er mange elementer af leg, men legen er ikke det centrale. Muserum er et museum og omdrejningspunktet er formidlingen. En formidling, der er tilpasset de mindste børn.
”De små kommer med sådan en ære-
frygt, når de kommer ned af trappen
og kommer ind i sådan en regnbue,”
fortæller Anna Zieler men henvisning
til de farvede sto# er, der hænger ved
indgangen til Meserum.
Børnenes egne sanser
Det er sansernes formidling, der giver
børnene en museumsoplevelse. På andre
museer er en udstilling o$ e fulgt af en
tekst, så beskueren kan vide, hvad de
ser. Sådan er det ikke på børnenes mu-
seum i Roskilde. Her er det børnenes
egne sanser, der skal give en oplevelse.
”I oplevelsen ligger der noget for-
midling om farvelære,” fortæller Anna
Zieler. Hun fortæller blandt andet om
kuglebassinet, hvor kuglerne ikke har
farver. Til gengæld kan børnene selv
ændre belysningen og på den måde
fornemme de kolde og varme farver.
Muserum er indrettet, så børn kan lege
sig til en kunstnerisk oplevelse. Den
nuværende udstilling har oplevelsen
af farver i centrum og hele rummet er
indrettet, så sanserne kan indfange de
indtryk, der skal få børnene til at opleve
verden og sig selv.
Først skal man tage sine sko af (eller
tager blå overtræk på) og gå ned ad
trappen. Der er træbogstaver, der siger
’Muserum’ og tegninger på væggen. Man
fornemmer, at børneæstetikken er ved
TEKST: FLEMMING NIM HOLM / FOTO: MUSERUM
Det er børnene og farverne, der er i centrum på Muserum. Roskilde Museum giver plads til et særligt museum for børn mellem 0 og 7 år, hvor børnene kan få et nyt indblik i farvernes verden og se på verden med andre øjne
En børneverden i farver
sinet, hvor kuglerne ikke har
Til gengæld kan børnene selv
belysningen og på den måde
me de kolde og varme farver.
m er indrettet, så børn kan lege
kunstnerisk oplevelse Den
um kan
maj 2014
23
at komme i højsæde. Neden for trappen
mødes man af farver, farver og farver.
E! er lidt tilvænning begynder børnene
at genkende nogle ting og undres over
andre ting.
Antropolog Marie Abel Hesse fortæller:
”Der er en kunst-pædagogisk tanke
med alt, hvad vi putter ned i vores
rum.” Et af Muserums elementer er
Viseur. Et legetøj udviklet af kunstneren
Gottfried Honegger, hvor børnene kan
placere farvede elementer, så man kan
fremme nysgerrighed og kreativitet.
Tre år undervejs
Tanken om et museum til børn har
været undervejs i næsten tre år.
Den oprindelige idé var et mobilt
børnemuseum bestående af fire
pavilloner på 3 x 3 meter. Idéen var
udtænkt af kunstnerne Nille Bech og
Erik Trigger Olesen.
”Tanken var, at kunsten skulle ud til
så mange børn som muligt,” fortæller
Anna Zieler.
Idéen forsøgte Anna Zieler og Maria
Abel Hesse at få forskellige kommuner
til at adoptere og flere var meget in-
teresserede, men i første omgang blev
det til et børnemuseum i Roskilde.
Idéen om mobil udstilling lever stadig
og man har blandt andet lavet forskellige
miniudgaver fra udstillingen, som
daginstitutioner kan låne med hjem.
På samme måde arbejder man på at få
konceptet ud til hele Roskilde Kommune
og forsøger at få satellitter ud til andre
dele af den store kommune.
Børnemuseet har været en stor succes
og i vinterferien var der mere end 200
besøgende pr. dag. Man har diskuteret
om Muserum skal være til institutioner,
der har booket plads. Men de to sti! ere
og Roskilde Museum vil gerne have, at
børnemuseet er for alle gæster. Det gør
også, at resten af museet bliver kendt af
de yngste borgere.
De små kommer med sådan en ærefrygt, når de kommer ned af trappen og kommer ind i sådan en regnbue
Spejle er en del af udstillingen i Roskilde
at komme i højsæde. Neden for trappen
mødes man af farver, farver og farver.
E! er lidt tilvænning begynder børnene
at genkende nogle ting og undres over
andre ting.
Antropolog Marie Abel Hesse fortæller:
Den oprind
børnemus
pavilloner
udtænkt
Erik Trigg
De smned af
Muserum
Muserum ligger i forbindelse
med Roskilde Museum.
Roskilde Museum, Sankt Ols
gade 18, 4000 Roskilde
Åbningstider
Privatpersoner:
mandag - søndag, kl. 11-16
Daginstitutioner / indskoling:
(0.-1.klasse)
mandag, tirsdag, onsdag, torsdag,
kl. 9.30 - 11.
Disse besøg skal bookes på
www.muserum.dk
24
frie børn
Ris aperem il ipis rem hitiatureium liquia doluptia soluptatur,
et acit quunt.
Suntiusdae voluptatat et aspit aceri dolupta tquatio. Olupien-
ditas vellabo. Nem el il incil ipiendisciis et occus.
Nulloris dolor mo dolupta temque con conseque ne nis ma
de nati renis eostrum inistenianim ut omnit, cum fuga. Obit
dersperiant.
Ro voluptur, optatius. O! ci archill uptatat ionsedi oresed-itatur solesti teceri sinvel enitat unt veniet aut maxim que suntibus.Alitian iasperepere dolenditatet mod quatet vel iliquat iaer-rum quos nate nonsendament eium quiaspiet et, to eos sum, o! cab oriorum quamus explam labore re vid et, aperio et dolorest vellaborio. Quo berestis eos alique laborecea aliqui voluptatus con rest libus, esti to modit que anto quatem nonsequ odissi ne des dolum re ne vel id quam sae poratio struptatem. Itatem assitae nus et is et repudis simporum as et ratiis soloreh endanih icillis intotat a quos eum dolor solorro blaborporeic totati ut aperspe es none veror sitiae nullescipid quo blabore perspis ipsanis aceperu ntotatiassi de derio. Nequatius nonsend amusape repratiis aliquas non repelen daeptaspe voloreria con estia et dessi nos everis con rem cusam la dus, quodiciet duntibus maio quosapelecto tem excepercimus quis mod quianditae plabor as aliquist, tem velestiate conecer eperspis ad unte comnite et quia numquidi delecepti velenie nihicil minvell autesci comnis molo quibus
dolupta non re serioriatur secepera sedis nus que rene nobitia nobit, sit verit ped que vendund ucidelest, omnihil moditio. Recae corporumet as exerro vent unti veleculparum corae modit quamus eribus ma dendenis molum as nusci dero te nis eiur, unt electot aspedi consed moluptatem que maximi, unt, qui abor magnat abo. Accatioriant quisti blam et abor-ibus quisquatur? Inum ipsae aut harum duciis dolut quiam solupti onesci conse cullo volorio cuptasimi, imporepedior sume nossini hictore pereperi corem dolo bea none parum et aciminit o! c tem dolestiaes a veniate catur, nit optamusanim volupta quidit odiatem porehentium si di repelessime nis aut voluptae nobit harum velicientur, que doluptiis ipsaect umquiae. ItatIquidebis et qui ipsum eumquat la volor autatur?
Lorem ipsum nonsequam
Quas recte es est, con rest volupta spediae pratem andebis sum rehent is ma parumqui quid evenimil mi, sitios destota tioribus, ut hicitas vollique consequos sitassit faccati corentiur sanducium untem videruntio veni nis moluptati rae con pe preperum venima nit adior autat latiate dendam, odis assedit latque explitatem reperum earit lab in plaboribus audipsam et delit mos quae sam es cum aborempori odi consequiam ex exerum vit, saperro o! cilit et voluptas enitatem et que doluptate nes a sinctur ma poresequia volum quiasse quaspeles remqui bernam que volest hillam quasi quam que consectum adita is ad qui omniet untibusam rati blaut ipicil
TEKST: LOREM IPSUM / FOTO: IPSUM LOREM
Søren Ringhejm arbejder på Nørrebros Teater og har meget skæve mødetider. Det betyder derfor meget, at børnenes dagin-stitution har fl eksible tider. Ikke publiceret artikelidé
Janus Pollock og de andre små kunstnere
Det ligner ikke en moderne, fri børnehave. Det ligner en gammel villa, der er bygget i anden anledning. Gule sten og saddeltag i ski" er. En gammel, almindelig bygning. Men
påskri$ en Børneasyl 1874 viser vejen til en anden funktion
end beboelse.
Ved nærmere e$ ersyn ser man, at der er tale om en børnein-
stitution. Der er tegninger i indkørslen og farvede ting i et
træ. Stor sandkasse og legehus. Her er Valby Børneasyl, der er
en af Danmarks ældste daginstitutioner på mere end 170 år.
”Mødrene bandt børnene til sengen derhjemme. Havde noget
brød, de puttede i en ble, som blev dyppet i lidt snaps. Så
kunne de tygge på det, mens de stod og vrælede i sengen.”
Leder Hanne Andreasen fortæller om de særlige forhold, der
var for fattige forældre i midten af 1800-tallet, inden børne-
asylet blev oprettet af ”dannede” og velstående borgere. En
opstart, der også er beskrevet i udgivelsen Valby Børneasyl
1842-1992.
Prinsessen viste vejen
I midten af 1800-tallet havde Prinsesse Caroline Amalie
oprettet % ere børneasyler i København. De kom i takt med en
større bevidsthed og i takt med den begyndende industrial-
isering, hvor kvinderne kom på arbejde uden for hjemmet.
Prinsessens eksempel spredte sig blandt andet til Valby, hvor
Augusta Marie Hall stod bag oprettelsen af Valby Børneasyl,
der var tæt knyttet til det nærliggende Carlsberg Bryggeri,
hvor mange forældre arbejdede.
I 1874 & k Børneasylet den nuværende bygning. Her boede
asylmoderen og en medhjælper. De to passede i dagtimerne
mere end hundrede børn, og selvom asylmoderen var blevet
bedt om at vinde børnenes kærlighed og iagttage hvert enkelt
barns karakter, må man formode, at kæ$ , trit og retning, var
en del af dagligdagen for børnene.
Store forandringer
I 1933 blev den første uddannede børnehavelærerinde ansat.
Irene Kjærul" -Knudsen var uddannet på Fröbel-Højsko-
len i København. Børnetallet var nede på ca. 60 børn og
Socialministeriet godkendte institutionen året e$ er. I disse
år blev børnene beskæ$ iget med fröbelske ”Sysselsættelser”
(sangleg, & ngerleg, rytmik og småbørnsgymnastik), som det
blev beskrevet i bestyrelsens beretninger fra 30erne.
Tante Irene, som børnehavelærerinden blev kaldt, blev i Valby
Børneasyl i 39 år. Hun gik på pension i 1972.
Op gennem halv* erdserne afprøvede børneasylet kollektiv
ledelse og i 1983 blev den selvejende institution meldt ind i
Foreningen Frie Børnehaver og Fritidshjem.
For et par år siden valgte institutionen at blive selvstændig.
Baggrunden var ændringer i Københavns Kommune og in-
stitutionen har fået plads til at skabe sin egen hyggelige pro& l,
hvor kunst er kommet i højsæde.
Valby Børneasyl er blandt Danmarks ældste daginstitutioner, og udviklingen er gået fra et opbevaringssted for mere end hun-drede børn til en moderne, aldersintegreret institution, hvor det kunstneriske udtryk får mere plads end andre steder
TEKST OG FOTO: FLEMMING NIM HOLM
maj 2014
25
26
frie børn
Jackson Pollocks farveklatter
På asylets ene stue hænger et lærred fyldt med farves-trålende klatter. Det ligner et maleri af den amerikanske kunstner Jackson Pollock, men sådan kan det ikke være. Pollock døde i 50erne og hans malerier sælges til skyhøje priser.
Maleriet er lavet af børnehavebørnene i forbindelse med et tema, der også indbefattede et besøg på Louisiana for at se de virkelige
Pollock-billeder.”Kunsten giver børnene mulighed for at bruge deres temperament på mange måder,” fortæller Hanne Andreasen. Det tog en årrække inden børnehaven kunne kalde sig Kunstinstitutionen Valby Børneasyl. Men i 2010 var linjen lagt og i dag er alle mulige kunstformer en del af institutionens dagligdag.
”Jeg tror, at det er godt for sundheden at kende kunsten i mange retninger, ” siger børneasylets leder. Og årsplanen rummer en række forskellige kunstformer. En pensioneret operasanger kommer forbi otte gange, en skuespiller skal arbejde med børnene, og kunstneren Britta Johanson arbejder med børnene en uge.Børnene i den aldersintegrerede institution får plads til at udtrykke sig på mange måder. Så meget, at de kan blive helt opslugt. Det blev drengen Janus, da han arbejdede med Jackson Pollocks udtryksform:
”Jeg vil tage navneforandring! Jeg vil hedde Janus Pollock.”
Kunsten giver børnene mulighed for, at bruge deres temperament på mange måder
Et “Jackson Pollock” lavet i Valby Børneasyl
1911 - Piger på legepladsen (arkivfoto)
Leder Hanne Andreasen
maj 2014
27
Ro voluptur, optatius
O ci archill uptatat ionsedi oreseditatur solesti teceri sinvel enitat
unt veniet aut maxim que suntibus. Alitian iasperepere dolendi-
tatet mod quatet vel iliquat iaerrum quos nate nonsendament
eium quiaspiet et, to eos sum, o cab oriorum quamus
explam labore re vid et, aperio et dolorest vellaborio.
Quo berestis eos alique laborecea aliqui volupta-
tus con rest libus, esti to modit que anto
quatem nonsequ odissi ne des dolum re
Odissi ne des dolum re ne vel id quam
Sae poratio struptatem. Itatem assitae nus et
is et repudis simporum as et ratiis soloreh
endanih icillis intotat a quos eum dolor
solorro blaborporeic totati ut aperspe es
none veror sitiae nullescipid quo blab-
ore perspis ipsanis aceperu ntotatiassi
de derio. Nequatius nonsend amusape
repratiis aliquas non repelen daeptaspe
voloreria con estia et dessi nos everis con
Numquidi delecepti velenie nihicil
Minvell autesci comnis molo quibus
dolupta non re serioriatur secepera
sedis nus que rene nobitia nobit, sit
verit ped que vendund ucidelest, om-
nihil moditio. Recae corporumet as
exerro vent unti veleculparum corae
modit quamus eribus ma dendenis
LA
ND
ET RUNDT