friskolebladet 5 2016

Nr. 5, 19. maj, 2016

Socialt ansvar

Eksistens og arbejde

Dansk Friskoleforeningslandsmøde 2016

Den læringsmålstyrede undervisning er bluf

2 Friskolebladet 5, 19. maj 20162

Claudi Clausen, redaktør

er et abonnementsblad for fri oplysning og meningsudveksling om skole, fol-kelige, samfundsmæssige og kulturelle forhold – særligt om friskoler. Skriben-ter i bladet er kun ansvarlige for egne synspunkter. Redaktøren har ansvaret for bladets indhold. Kun indlæg fra Dansk Friskoleforening kan tages til ind-tægt for foreningens holdninger. Men der er i bladet plads til alle synspunkter, hvis de er relevante og vil indgå i samtale. Hermed en invitation til dialog...

Fotos: Charlotte Dahl Ladegaard: s. 1/forsiden og s. 8 - 20. Claudi Clausen: s. 4, 23, 34 og 35. Sangens Hus: s. 5. Maria Boesen: s. 26 og 27. Colourbox: s. 30 og 38.

Pas på, at fremtiden ikke kommer efter dig!

Engang havde flere visioner og tro på en lysere fremtid. Den tid er forbi. Fremtiden bliver kun værre – hvis vi ikke passer meget på og skynder os. Vi er i skarp kon-kurrence om muligheder og ressourcer. Den vigtigste ressource er konkurrenceevnen i sig selv.

Konkurrencefortællingen har fortrængt alle andre fortællinger. Den er slået igennem i medier og politik og bliver nu implementeret i alt fra vuggestue, børnehave, grundskole, ungdomsuddannelse til universitet.

Det gælder om at komme hurtigt ud af starthullerne – og forlade alt bag sig som ragelse.

Vi er ikke længere trygt på vej 'mod fremtids fjerne mål', for vi er bange for at blive tromlet ned bagfra – af fremtiden.

Begrebet dannelse er i moderne newspeak blevet til 'kompetencer', og kompetencer er altid rettet mod et fremtidigt arbejdsmarked, vi ikke kender.

Engang handlede uddannelse og dannelse om at ska-be myndige borgere, der kunne skabe nye, uventede og uprøvede ting og forhold, som man slet ikke vidste, man havde brug for, før de bare var der. Dermed åbnede der sig en ny fremtid, vi ikke havde set komme.

I stedet skal vi nu stift rette blikket fremad mod en fremtid, vi ikke kender, men som vi frygter det værste af, for ellers kommer den efter os! – og så får vi smæk.

Vi skal tilpasse os vilkår, vi ikke kan stille noget op imod. Indse 'nødvendighedens politik', som andre ud-lægger for os som gejstlige skriftkloge. Den myndige borger bør opgive kampen og anerkende, at spillet er tabt. Den myndige borger kan simpelthen ikke længere løfte opgaven. Vi må i stedet have 'omstillingsparate kompetencer', der tilpasser sig omstændighederne.

For at berede os vejen mod det scenarie vælges der pudsigt nok overvejende forhistoriske metoder, som kendes fra Pavlovs hunde og gammeldags incitament-metoder (pisk), som man ellers kunne tro, hørte fortiden til. Nu er de genfødte – i digital form, hvorfor de ser me-get smartere og 'moderne' ud.

At se lighederne mellem gammeldags kadaverdisci-plin og nymodens databaseret læringsmålstyring kræver selvfølgelig historisk indsigt, som ikke hører til almen-dannelsen længere. Heller ikke hos dem, der finder på det "nye".

Alt er kun fremtid, selv om ingen har oplevet eller været i den. Den er faktisk ikke afgjort endnu.Men fortællingen om den er god til at legitimere det ideologiske projekt, som det i virkeligheden handler om. Og så slipper man for at fortælle, hvad dét går ud på. Det ideologiske er bare i modsætning til tidligere uden nogen utopi eller fortælling, som man kan høre og for-holde sig til.

Radikal Ungdom har for nylig foreslået alle 'hellig-dage' afskaffet. De foreslår, at placeringen af 'fridage' (bemærk ordskiftet) i stedet bliver overladt til arbejds-markedets parter. Arbejdsmarkedet er åbenbart det ene-ste rationelle fællesskab, individet er nødt til at tilpasse sig. Økonomien er det eneste tilbageværende, rationelle rum, individet fleksibelt skal tilpasse sig. Dermed erstat-ter den alle andre fortællinger om verden.

Ikke underligt, at en nylig analyse offentliggjort af National Videncenter for Historie og Kulturarvsforskning viser, at hverken lærere eller elever ved, hvad de længe-re skal stille op med faget historie, og hvad de skal med det.

For alle frie skoler er det vigtigste at fastholde fortæl-lingen om, at målet med det hele er at skabe myndige borgere, der kender deres fundament, og som vil skabe fremtiden sammen med andre.Det skal friskolefolk gøre for hele Danmark skyld!, ikke for de frie skolers skyld Der er brug for det. Bland jer i uddannelsespolitik og i politik for os alle.Engagér jer med Kolds ord for "Danmarks Lykke"!

3Friskolebladet 5, 19. maj 2016 3

Dansk Friskoleforenings landsmøde 2016.........8Friskoler må arbejde med medborgerskab..22FSLs lønkampagne er ikke populær........25Når friskoler er sig det sociale

ansvar bevidst......................................26

34

34

26

8

22

30

Arbejdspladsen er blevet eksistensens

skueplads........................................................30Den læringsmålstyrede undervisning er

videnskabelig bluf...................................................34Kan fædre få ammehjerne?.....................................38


Bakkelandet

CC

Mellerup

Rundt omkring

Bakkelandets Sommerskole

Stadil-Vedersø

Mellerup Højskole har åbent en uge om året

CC

10.-16. juli 2016 afholder Mellerup Højskole for sjette gang familiekur-sus for alle aldersgrupper ved Ran-ders Fjord

Højskolen har kun åbent én uge hvert år.

I uge 28 samles omkring 150 mennesker i alle aldre til familie-kurset ’Livet, legen og musikken’ på Mellerup Fri- og Efterskole. Høj-skolens virke er baseret på frivillig arbejdskraft. Kursusleder Hans Hen-rik Hjermitslev understreger, at selv om højskolen kun er åben en uge om året, så er ambitionen at gøre en forskel både lokalt og for kursi-sterne, der kommer fra hele landet. ”Vi forstår os selv som en traditionel grundtvigsk højskole med fokus på folkelig dannelse og fællesskab. Disse værdier er der mere brug for nu end nogensinde. Tænk blot på politikernes nedprioritering af dan-nelse til fordel for kompetencer i

uddannelsessystemet og selvhjælpslitteraturens og lommepsykologiens fokus på selvrealisering frem for dannelse.”

Mellerup Højskole tilbyder dog andet og mere end traditionelle højskolefag. ”Vi læg-ger vægt på at være en integreret del af lokalsamfundet. Der-for fortsætter vi vores succes med at servere økologiske måltider ba-seret på lokale råvarer. Samtidig tilbyder vi en række nye fag for børn og voksne, der handler om at udfor-ske den smukke natur ved Randers Fjord og egnens kulturhistoriske se-værdigheder.”

På Mellerup Højskole er der både mulighed for at deltage i et samlet

familiekursus og for at være med på daghøjskole, hvor der serveres livsoplysning fire formiddage i uge 28.

Gennem de seneste tre år har frivil-lige ved Bakkelandets Friskole holdt sommerskole en uge af børnenes sommerferie. Bakkelandets Sommer-skole er et tilbud til alle børn og ikke kun dem, der går på friskolen.

Målet er at skabe en sjov og an-derledes optakt til sommerferien for områdets børn i uge 27.

Programmet er allerede lagt, og der er meget at vælge imellem. Der vil blive bygget baner til fjernstyrede biler, der er strikkekursus, bageri, stomp, man kan nørde med ekspe-rimenter for en dag, lære tegnsprog,

indgå i rollespil, være model for en dag, lave teater, danse, lave mad og servere i restauranten, være kreativ, spille computerspil eller komme på syltekursus.

Benzinpenge

Flere tankstationer sponsorerer lo-kalt. Det gør også Go'On-tankstati-onen ved købmanden i Stadil. Den sponsorerer den lokale Stadil-Ve-dersø Friskole med et beløb for hver solgt liter brændstof.

Ordningen, der har kørt i fem kvartaler, har givet friskolen 24.000 kr., men skolen budgetterer ikke med pengene, da beløbet er usikkert.

Købmand Niels Lodbjerg anser det ikke for usandsynligt, at bidraget kan komme op på 20.000 kr. om året.


Dansk Varebilinventar

Med en bevilling på 16,1 mio. kr. fra Nordea-fonden lancerer Sangens Hus projektet SANGGLAD. Projektet vil i løbet af de kommende fem år gi-ve 100 børnehaver over hele landet adgang til en hverdag fuld af sang og sangglæde – og papir på at de er i særklasse, når det handler om at synge med børn.

”Sangen er en af de bedste gaver, vi kan give vores børn” siger projekt-leder Thomas Larsen Späth fra San-gens Hus. ”At synge er en direkte vej til glæde, nærvær og fællesskab for alle uanset alder. Sang er en nøgle til kulturel forståelse af traditioner, hi-storie og fælles oplevelser, og samti-dig er den forbundet med kroppen. ”

Omkring 12.000 børnehavebørn i Danmark får gennem de næste fire år mulighed for at stemme i, når de-res børnehave tager fat på at blive til

en sangbørnehave. Den sangfaglige udvikling og sparring med personalet kommer til at foregå som en del af dagligdagen sammen med børnene.

Som en del af projektet bliver sangbørnehaverne undervejs certifi-ceret med Sangglads blå stempel.

Sangens Hus gennemfører projek-tet i tre etaper. Første år samarbejder projektet med syv pionér-børneha-ver om at udvikle og formulere de overordnede mål, en børnehave skal leve op til for at blive certificeret sangbørnehave. Derefter følger to etaper med udvikling af kommende sangbørnehaver over hele landet, så i alt 100 børnehaver i 2020 kan stå på egne ben. Sangens Hus er et nati-onalt samarbejdsforum for sang- aktører der arbejder for at fremme sangen i Danmark

Danmark får 100 sangbørnehaver

Ring på

75 57 40 28for at høre nærmere om hvadvi kan gøre for lige netop jer

– eller se mere på www.varebil-inventar.dk/mobilkasse

Vores pap er 100% genbrugsmateriale, og vi skræddersyer løsninger til individuelle behov.

På vores hjemmeside kan du se vores udendørs model til 30 mobiler

Dansk VarebilinventarSilovej 11 • 6093 Sjølund • [email protected] • Tlf. 75 57 40 28

Kasse til indendørs brug.(Med plads til 30 mobiler)


Aktiv Legtil venstre

Mercurius Danmark(til venstre)

Stadig flere skoler får øje på hoppepudens evne

til at gøre det sjovt at være aktiv.

Og aldrig der har været mere fokus på bevægelse og alternativ læring.

Skal I være de næste til at hoppe med på ideen?

Aktiv Leg ApS - www.aktiv-leg.dk - Tlf. 75 33 60 10

Mercurius har i mere end 25 år leveret sanseplejende kvalitetsprodukter til skoler og børnehaver over hele verden, som prioriterer miljø og social ansvarlighed. !Vi tilbyder modellerbivoks, voksfarver, farveblyanter samt akvarelmaling fra det tyske firma Stockmar samt produkter til håndarbejde, musik, male- og tegnepapir, traditionel skoleforsyning, legetøj og skolemøbler. !Fælles for vores produkter er, at de alle er af høj kvalitet og at de er fremstillet med stort fokus på vores sociale og miljømæssige ansvar. Rekvirer gratis katalog eller se mere på:

Mercurius Danmark ApS • Elbosvinget 10 • 7000 Fredericia Telefon 60 14 83 31 • Mail: [email protected]

www.mercurius.dk


Forlaget Vektor

Læring gennem leg

Den 11.-13 april holdt Lego Foundation, der arbejder for læring gennem leg, en international konference i Bil-lund. 300 akademikere, praktikere, forskere og politikere arbejdede sammen om at finde frem til de bedste vilkår for, hvordan børn lærer og bliver i stand til at løse fremti-dens udfordringer.

Nogle af konklusionerne var, at lærere skal have sam-me status som læger og advokater.

En af de mest fremtrædende eksperter på konferencen, Pasi Sahlberg, som vandt LEGO Prisen 2016, og som er rådgiver ved det finske skolesystem og gæsteprofessor på Harvard, fortalte, at test er den forkerte vej, hvis man vil forbedre skolen. Der er gået international konkurrence i at teste og sammenligne for at forbedre landenes konkur-renceevne.

Skolesystemerne bør i stedet bygge på børns naturlige nysgerrighed og samarbejde, ellers bliver de let grebet af flokmentalitet og løser opgaverne på samme måde som de andre uden at lære at tænke sig om selv.

Men nysgerrigheden og kreativiteten er i fare, fordi landene satser på standardiserede tests, der sigter mod forudbestemte læringsmål.

Pasi Sahlberg mener i stedet, at børns læring skal sti-muleres gennem leg.

Signe Hanne Rasmussen, CEO, Lego Fonden siger: "Forskellen mellem de færdigheder, som børn lærer i skolen, og de færdigheder, de behøver for at fungere godt i nuværende og fremtidige samfund, vokser kon-stant. Det er vigtigt, at vi udstyrer vores børn med univer-selle færdigheder, der gør dem i stand til livslang læring. Det kræver fokus på færdigheder som problemløsning, kreativitet og samarbejde.

LEGO Fonden vil nu udarbejde en rapport på grund-lag af synspunktere fra konferencen for at påvirke den internationale uddannelsesdebat i en anden retning – væk fra fokuseringen på forudbestemte læringsmål.

CC

- BESTIL HÆFTER NEMT OG HURTIGT PÅ FORLAGETVEKTOR.DK

Forlaget Vektors kerneforretning er fysiske og aktivitetsbaserede læringsmidler.

Materialernes forfattere er aktive lærere, der med afsæt i deres dagligdag, undervisningserfaring og faglighed udvikler læringsmateriale i overensstemmelse med gældende kompetence- og læringsmål for fagene.

Læringshæfter til fagene Dansk, Matematik, Engelsk og Tysk i 0.-3. klasse.

Materialet er overskueligt og let tilgængeligt, så omfangsrige manualer og lærevejledninger er unødvendige.

www.forlagetvektor.dk - [email protected] - 40 15 22 40

Nyhedsbrev!

Tilmeld dig på

hjemmesiden

L Æ R I N G S M I D L E RTAKTILE


Dansk Friskoleforenings landsmøde 201630. april - 1. maj på Comwell, KoldingSang

FlygtningebørnMere tilsyn med nogenValg af styrelsesmedlemmerEllen Trane Nørby5 saloner til inspirationPernille RosendahlHans Henrik KnoopFortællingFest


Dansk Friskoleforenings landsmøde 201630. april - 1. maj på Comwell, Kolding Samlet antal deltagere: 545

Antal deltagende skoler: 82 Heraf lilleskoler 5 og Rudolf Steinerskoler 117 skoler deltog med mere end 10 deltagereDe tre skoler med flest deltagere: Odense Friskole 24 Vejen 19 Kolding Friskole 17

Samlet antal deltagere: 545Antal deltagende skoler: 82 Heraf lilleskoler 5 og Rudolf Steinerskoler 117 skoler deltog med mere end 10 deltagereDe tre skoler med flest deltagere: Odense Friskole 24 Vejen Friskole 19 Kolding Friskole 17

Fotos s. 8 - 20: Charlotta Dahl Ladegaard


Generalforsamling, sang og samvær

Tidligt lørdag morgenMange havde været tidligt oppe for at være i Kolding klokken 9 lørdag morgen. Heldigvis var der kaffe og morgenbrød indenfor i Comwell, så der var noget at stå imod med, da Dansk Friskoleforenings formand, Peter Bendix Pedersen, klokken 9.45 provokerende veloplagt kunne byde de mange deltagere velkommen.

Det hjalp at få sunget morgenen i gang fortræffeligt akkompagneret af Per Krøis Kjærsgaard på klaver og Michael Guldberg på guitar.

CirclesongEn femteårgangsspecialegruppe i sang fra Den frie Lærerskole tog over efter morgensangen. Vi kom op at stå og fik strukket de stive lemmer igennem, fik gabt under legitime for-hold og fik snart sunget friskolefriskt igennem i vores nyetablerede kor på 500 stemmer med en imponerende volumen.

Praktikgruppen fra Den frie Lærer-skole præsenterede en "circlesong", som er en improviseret sang, som bliver til her og nu. En i gruppen be-gynder, hvorefter de øvrige efter tur

kobler sig på og udbygger improvisa-tionen, så den i løbet af flere omgan-ge bliver til et musikalsk sangværk, som folder sig ud som en blomst, ingen har set før. Det må jeg indrøm-me, jeg var dybt imponeret over.

De kunne deres kram.

ProgrammetDerefter var programmet, at forenin-gens generalforsamling skulle afvik-les – i to omgange, en om formidda-gen og den sidste del efter frokosten.

Klokken 11 blev generalforsamlin-gen indstillet, for at Ellen Trane Nør-by, vores minister for børn, undervis-ning og ligestilling, kunne få ordet.

Og derefter var der fem "saloner", hvor deltagerne kunne få inspiration fra fem forskellige foredrags- eller oplægsholdere.

Efter frokosten fortsatte generalfor-samlingen efter vedtægterne og med valg af styrelsesmedlemmer, og hvad sig dertil hører.

Derefter festmiddag, koncert og dans til morgenen lyste for de vakte.

Søndag formiddag var der fortæl-ling og foredrag.

Det årlige landsmøde i Dansk Friskoleforening har udviklet sig til en storslået begivenhed med et stort udbud af underholdning, fore-drag, musikalske ind-slag, udstillinger og kernen i det hele:Generalforsamlingen.Alt afvikles efter en stram tidsplan, som man som deltager knapt lægger mærke til. Der er også sørget for pauser med tid til mere uformelt samvær, så der kan plejes kontak-ter til bekendte fra an-dre skoler og landsdele.Flere og flere skoler har gjort landsmødet til årets store fælles-udflugt.

Formand Peter Bendix Pedersen byder velkommen.

Per Krøis Kjærsgaard og Michael Guldberg.


Direkte vs. repræsentativt demokrati545 deltagere var lørdag den 30. april og søndag den 1. maj mødt op på Comwell i Kolding til det største landsmøde i Dansk Friskoleforenings historie. Flere og flere skoler var mere end bare repræsenterede. Kun otte skoler havde én deltager med. Fra langt de fleste skoler var der flere deltagere. Fra 17 af dem deltog fra ti til 22 lærere, ansatte og bestyrelses-medlemmer.

Foreningens medlemmer er jo sko-lernes 'skolekredse', og det vil sige alle ansatte, forældre og hvem, skolerne ellers har i deres skolekreds. Sådan har foreningskulturen altid været i friskole-foreningen. Derfor betyder fremmødet noget, da skolernes indflydelse er direkte proportional med antallet af fremmødte.

Når Odense Friskole f.eks. kunne mønstre 24 deltagere, betyder det, at de ved f.eks. valg af styrelsesmed-lemmer har 24 stemmer. Det er flere stemmer end samtlige lilleskoler og Rudolf Steinerskoler kunne mønstre. Og selv om odensianerne stemmer individuelt, så vil det have betydning

for kandidaterne, om Odensefolkene kender dem eller ej.

I år var der to kandidater fra lilleskolerne og en fra Rudolf Stei-nerskolerne. Kun den ene lillesko-lekandadat blev valgt ind i Dansk Friskoleforenings styrelse. Det var Gitte Baaring fra Helsingør Lillesko-le, som i det seneste år har deltaget i foreningens styrelsesmøder, efter at lilleskolerne samlet blev indmeldt i Dansk Friskoleforening. Gitte var mao. blevet kendt også blandt fri-skolefolk.

Det betyder noget at have sit bag-land med.

Men der var kun 14 lilleskolefolk med ved landsmødet, og fra Rudolf Steinerskolerne deltog kun to. De tal skal sættes i forhold til, at der fra de andre friskoler deltog omkring 500 – med tilsvarende antal stemmer.

Rudolf Steinerskolerne og lillesko-lerne har hver deres egen sammen-slutning ved siden af medlemskabet af Dansk Friskoleforening. Og de er foreningsmæssigt skoleforeninger i den forstand, at det er skolerne, der er repræsenteret med en stemme i

sammenslutningernes øverste orga-ner. Den enkelte ansatte eller for-ælder vælger ikke direkte sammen-slutningernes repræsentantskaber. Den enkelte skole udpeger sin egen repræsentant i sammenslutningerne. De valgte er dermed repræsentanter, de repræsenterer flere mennesker end dem selv. Det gør de valgte i Dansk Friskoleforening ikke. De re-præsenterer kun sig selv.

Medlemsbegreberne er m.a.o. for-skellige i Dansk Friskoleforening og i de sammenslutninger, som Rudolf Steinerskolerne og lilleskolerne er vant til.

Hvis lilleskolerne eller Steinersko-lerne skal have større indflydelse i Dansk Friskoleforening, må de mo-bilisere flere af deres lærere, øvrige ansatte og forældre og møde op, hvis de skal have en indflydelse, der matcher deres faktiske størrelse. På Dansk Friskoleforenings årlige lands-møde har alle forældre, ansatte og mulige skolekredsmedlemmer stem-meret, direkte og personligt.

Dansk Friskoleforening rummer forskellige skolekulturer, som ikke helt har fundet fælles fodslag endnu.

Forskellige foreningskulturer

Specialegruppen i sang fra Den frie Lærerskole laver circlesong. En god start på dagen.


”I hele forløbet omkring finans-lov 2016 rejste græsrødderne i Dansk Friskoleforening sig – og møder, skriverier, læserbreve og meget andet fik involveret loka-le politikere, landspolitikere og meningsdannere med et særligt hjerte for friskolerne. Styrelsen og Friskolernes Hus brugte blandt andet kræfterne på dia-log med politikere, udarbejdelse af faktaark og små videofilm med det formål at understøtte argumenterne bedst muligt.

Der blev lavet larm! Og det gav genlyd – og vi blev lyttet til!”

Koblingsprocenten blev for 2016 sat op fra 71 til 73%.

Dét kastede lys over lands-mødet – og var indledningen til formand Peter Bendix Pedersens mundtlige beretning ved Dansk Friskoleforenings landsmøde.

ØkonomiSærligt de små og mindre friskoler i mindre byer har det svært økono-misk. Det går ud over vedligeholdel-se af bygninger, efteruddannelse af personale, pædagogisk udvikling og indkøb af undervisningsmaterialer.

176 friskoler havde i 2014 under-skud.

Overskudsgraden for alle friskoler og private grundskoler var 1%, så selv om koblingsprocenten er sat op, er problemerne ikke løst, men man kan håbe på, vi er på vej. ”Vi er forhåbentligt på vej tilbage mod de 75%, som gennem mange år har været gældende for tilskud til frisko-

ler og private grundskoler”.

Inklusion og specialundervisningFinansloven for 2016 rummede en god nyhed mere. Friskolerne har nu lov til at oprette specialklasser, og de kan blive profilskoler med særligt tilrettelagte undervisningstilbud til børn med behov, der ikke kan imø-dekommes indenfor den almindelige undervisning.

Der var også flere penge i finans-loven til specialundervisningen.

Før-skole og tidlig SFO”Det er blevet en præmis i dagens samfund, at børn skal skubbes videre i systemet hurtigere – og det gælder også helt ned i vuggestue-alderen. Børn udskrives og overflyttes tidlige-re fra vuggestue til børnehave og fra børnehave til skole. Der bliver lavet godt pædagogisk arbejde i friskoler-nes SF0´ere. Men – at skubbe bør-nene hurtigt videre er ikke en tanke, der har groet i den pædagogiske have, men nok snarere en tanke, der har vokset sig stærk i de økonomiske forvaltninger.

Man kunne få den tanke, at det ikke er børnenes tarv der tæller, men alene økonomien.”

Mange kommuner har indført før-skole eller tidlig sfo midt på foråret (det er billigere end børne-have), men friskolerne får ikke altid tilskud til det. Derfor må friskolerne enten finansiere det selv og tilbyde dét gratis, som kommunerne ellers skulle have betalt for, eller barnet må flyttes et par måneder til folkeskolen og derefter flyttes tilbage igen. Det samme problem opstår ved rullende

skolestart.Det er et problem, som endnu ik-

ke har fundet sin løsning.Ellers går det godt på småbørns-

området. 90 friskoler har nu børne-haver, og næsten 30 har vuggestuer. Og yderligere 30 dagtilbud er på vej.

Undervisning af flygtningebørnDansk Friskoleforening har utve-tydigt tilkendegivet, at friskolerne gerne vil være med til at løse den ekstraordinære situation, som de mange nye flygtningebørn har skabt. Det er en fælles samfundsopgave. Men da det er kommunerne, der har opgaven, er det også dem, der skal lave aftalerne med kommunernes frie grundskoler.

Peter Bendix var betænkelig ved den praktiske udmøntning: ”Vi er skeptiske overfor, at der skal opstilles et måltal for den kapacitet, friskoler og private grundskoler skal stille til rådighed. Måltal giver ikke mening i denne sammenhæng, da vi ikke selv har indflydelse på at kunne opfylde målet. Vi er afhængige af kommuner-nes velvillighed til at involvere frisko-lerne, ligesom vi er afhængige af, om flygtningene bor og er i nærheden af friskolerne rundt om i landet. Hvad sker der, hvis vi nu ikke opnår målet? – bliver vi så hængt til tørre med den vanlige sang om, at vi ikke bidrager til samfundet og bare er en privilege-ret skoleform?”

Børnekonvention og udskrivning af eleverFN’s børnekonvention artikel 12, stk. 1 siger, at “deltagerstaterne skal sikre et barn, der er i stand til at udforme

Formandens mundtlige og skriftlige beretninger

Dansk Friskoleforening: Generalforsamling del I


sine egne synspunkter, retten til frit at udtrykke disse synspunkter i alle forhold, der vedrører barnet. Det betyder, at et barn skal høres, inden det evt. mod sin vilje bliver udskre-vet af skolen. Det er ikke sket i alle tilfælde.

”Der er ingen tvivl om, at frisko-lerne skal leve op til FN´s børnekon-vention, men det er efter vores op-fattelse ikke nødvendigt at indskrive den i friskoleloven, da det i forvejen er indeholdt i begrebet om frihed og folkestyre”, sagde formanden.

Udskrivninger er sjældne i frisko-lerne. De udgør kun 0,3% af den samlede elevgruppe.

Skærpet og målrettet tilsynTilsynet med friskolerne, som ifølge Rambølls rapport til Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen i 2015 fungerer godt, er kommet under pres. Igen. Anled-ningen er frygten for terror og mistro til, om de muslimske friskoler nu også gør, hvad de skal. Det sker også i kølvandet på TV2’s dokumentar ”Moskeerne bag sløret”.

Regeringen og dets blå støttepar-

tier vil have skærpet kravet om de tilsynsførendes uvildighed, have æn-dret friskolelovens §1, stk. 2, punkt 2 til ”Skolerne skal efter deres formål og i hele deres virke forberede ele-verne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikle og styrke elevernes demo-kratiske dannelse og deres kendskab til og respekt for grundlæggende fri-heds- og menneskerettigheder, her-under ligestilling mellem kønnene”.

Og så skal der kunne føres tilsyn med, om den demokratiske dannelse faktisk finder sted ved bl.a. at kunne føre samtaler med børn, uden at der er lærere eller skoleleder til stede. Der skal også kunne indsættes en ekstern observatør ved skolens besty-relsesmøder, ved generalforsamling og ved forældremøder, ligesom det undersøges, om det er muligt at ind-drage erfaringer og observationer fra kommunale medarbejdere – fx SSP, sundhedsplejersker, PPR.

Socialdemokraterne gik endnu videre: ”I optakten til regeringens andet møde om anti-radikalisering med alle Folketingets partier opstod der en sand konkurrence om at

foreslå vidtgående stramninger af tilsynet. Her foreslog socialdemokra-terne, at tilsynsansvaret kan fratages forældrene, hvis en kommune finder ”noget på en friskole, som ikke er i overensstemmelse med loven”, som det er formuleret i medierne. For-slaget går på, at i disse tilfælde kan kommunerne overtage tilsynet, og at der minimum skal være et uanmeldt kommunalt besøg hvert år”.

Peter Bendix sammenfattede for-eningens synspunkter således: ”I Dansk Friskoleforening oplever vi, at det nuværende tilsynssystem er fint-masket og effektivt. Det bekræftes i en rapport udarbejdet i foråret 2015 af Rambøll på foranledning af Un-dervisningsministeriet. Konklusionen er klar og viser, at tilsynet er blevet styrket over de senere år og generelt set vurderes at være velfungerende.

Så hvis ministeriet har tilstrække-lige ressourcer til rådighed, så er det bare om at gå i gang. Der skal selv-følgelig ske et tilsyn – endog skærpet – med en skole, hvis der er grundlag for, at noget ikke er, som det skal være.

Det fremgår af den blå aftale,

Den skriftlige beretning godkendes. Formandens mundtlige beretning.


Ellen Trane Nørby (V), minister for børn, undervisning og ligestilling, var inviteret til at tale ved landsmø-det sidst på lørdag formiddag.

Efter at have takket for indbydelsen fortalte hun, at hun netop havde væ-ret på besøg på Poulstrup Friskole og Børnehus mandagen forinden:"Det er nogle forældre, der bakker op helhjertet, og det er nogle elever, lærere og en skoleleder, som gerne viser deres skole frem, og som er stolte af den.

På Poulstrup Friskole talte jeg med en pige i 9. klasse; hun havde gået i folkeskolen tidligere. Der blev flere og flere vikartimer, og der var ikke rigtigt det engagement, der skulle til for at være en velfungerende skole. Så spurgte jeg: "Jamen, er det ikke de samme elever og forældre, I har?" – "Jo, men nu bager vores forældre bare en kage, når der er behov for det. Og nu kommer de og gør rent, og det bedste af det hele er, at nu hjælper de os, når vi har behov for hjælp."

Det er jo noget, vi må tage med i forhold til forældreengagement og fællesskab og gøre det til en del af vores samlede skoletradition. Elever-ne opdagede, at forældrene ikke ba-re engagerede sig i deres eget barns skolegang, men i hele fællesskabet og i alle børnenes trivsel i det øjeblik, det blev en fri skole.

Dér synes jeg, folkeskolen kunne lære noget af de frie skoler.

Jeg tror, jeres inspiration kan være rigtig god, for det må aldrig ende med at blive folkeskole mod de frie skoler, eller de frie skoler mod folke-skolerne, det må være de frie skoler sammen med folkeskolerne, og folkeskolerne sammen med de frie

skoler. I skal supplere hinanden og inspirere hinanden. Den grundtone må vi slå an i den uddannelsespoli-tik, vi fører."

Koblingsprocenten er vigtig for det frie og lige valgRegeringen fik med Dansk Folkepar-ti, Konservative og (ikke mindst) Li-beral Alliance sat koblingsprocenten op fra 71 til 73%, hvilket gav good-will hos tilhørerne. Men debatten om de frie grundskoler har imidlertid været præget af mange sejlivede for-domme:

"Der er en fordom om, at det kun er de velhavendes børn, der går på jeres skole. Og det er en fordom, som bygger på uvidenhed om den kæmpestore mangfoldighed, der er blandt de frie skoler, en mangfoldig-hed, I skal værne om. Men det er en

at der er brug for øget fokus på de skoler, der har problemer i forhold til friheds- og folkestyrekravet. Eller som det også er sagt åbent – der er ”nogen” muslimske friskoler, hvor ”der er noget, der ikke er, som det skal være”.

Bendix Pedersen sluttede sit indslag om det skærpede tilsyn på særligt de muslimske friskoler med at sige:

"Vi er ikke berøringsangste for at tale om det, ligesom der skal være konsekvenser, hvis tilsynet finder grundlag for, at loven ikke opfyldes. Jeg har vanskeligt ved at se, at de nye tiltag giver bedre værktøjer end de nuværende.

Hvis ikke det alene er undervisnin-gen, vi skal stå mål – så er det et pro-blem, fordi det så i stedet risikerer at blive til et tilsyn på sindelag. Og det er ikke frihed!

Og så er det i øvrigt helt nødven-digt at se på, om friskolerne med dette forslag nu skal mere end, hvad der kræves i folkeskolen. For demo-kratisk dannelse optræder ikke i fol-keskole-loven.

Det vil være den omvendte ver-den, og det prikker hul på grundlo-vens §76.

Det må og skal vi afklare med hin-anden."

Peter Bendix Pedersen takkede alle, der skulle takkes, og overlod den skriftlige beretning til forsamlingens godkendelse.

Det blev den uden debat og uddy-bende spørgsmål.

Ellen Trane Nørby.

Minister med pengepose i rygsækken – og løftet pegefinger


mangfoldighed, som ikke kommer af sig selv, for hvis vi skal undgå fordommene om, at det kun er de velhavende, der har råd til at gå på en fri grundskole, så er vi også nødt til ikke at lukke øjnene for, at egen-betalingen ikke må blive så høj, for så bliver det et ekskluderende tilbud og ikke et reelt tilvalg.

Det er derfor, regeringen sammen med de blå partier fik koblingspro-centen øget, så det økonomiske grundlag med finansloven blev styr-ket ved at få hævet koblingsprocen-ten. Jeg ved, det var en økonomisk saltvandsindsprøjtning, som er med til at sikre forskelligheden og mang-foldigheden og rummeligheden i de frie grundskoler."

Flygtningebørnene er et fælles ansvarMinisteren berørte også flygtninge-situationen, som stiller det danske samfund overfor udfordringer af et hidtil uset omfang.

"Alene i år skønnes det, at 15.000 flygtningebørn skal begynde i skole i Danmark. Det er en stor opgave at løse. Heller ikke en opgave, som fol-keskolen kan løse alene.

Omkring 30% af eleverne i Ny-borg Kommune går i frie grundskoler. Der er ingen tvivl om, at den integra-tionsopgave, som Nyborg Kommune får, kun kan løses, hvis også de frie grundskoler er med til at løse opga-ven. Ellers vil der være børn, der ikke får det tilbud, der er brug for.

Når du, Peter [Bendix Pedersen], spørger konkret til, hvordan det skal gøres, og at det forudsætter, at kommunerne skal ville et samarbejde med jer. Vi forestiller os, at I melder aktivt ud om, hvor stor en opgave I kan løfte. Vi ved godt, at det ikke er

jer selv, der skal målopstille. (...). Lo-kalt skal der findes løsninger, der kan sikre flygtningebørnene et grundsko-letilbud."

Friskolerne skal overholde FN's børnekonventionSpørgsmålet om de frie skoler bortvi-ser (eller udskriver, som det hedder) for mange børn, og om skolerne i den sammenhæng inddrager børne-ne tilstrækkeligt, er blevet debatteret i medierne, og spørgsmålet er havnet på Folketingets ombudsmands bord. Til det havde ministeren en løftet pegefinger:

"Der er ingen tvivl om, at når man når dertil, at samarbejdet er nødt til at stoppe, og en elev ikke længere kan være på en skole, så er der også gået en masse forud. Men det æn-drer ikke på, at når beslutningen så skal træffes, så skal den selvfølgelig også træffes på en ordentlig måde. Der håber jeg på, at I også tør tage de svære samtaler, så forældrene og børnene også bliver hørt. Et barn, der kan give udtryk for sine syns-punkter, har ret til at udtale sig i alle forhold.

Jeg ønsker mindst mulig regulering af de frie skoler. Og jeg er overbevist om, at hvis I påtager jer et større ansvar, så kan vi måske undgå, at Folketingets ombudsmand ender med at kræve lovgivning på det her område. Men det kræver jo, at I løser opgaven og netop tager de svære samtaler inden en udskrivning. En rapport udarbejdet af EVA viser des-værre, at det kun sker i halvdelen af tilfældene. Frihed følger ansvar, som jo er noget af det, I er stærke til."

Skærpet tilsyn med særligt muslimske friskoler"Frihed under ansvar handler også om den aftale, vi har lavet omkring det eksterne tilsyn. Det er et spørgs-mål om at sikre, at friheden ikke bli-ver brugt til at indskrænke friheden eller til ikke at sikre frihed til de ele-ver, der går på en skole, men netop at stå vagt om friheden.

Når vi gerne vil have skrevet demokratisk dannelse ind i frisko-leloven, så er det i høj grad, fordi vi mener, at uddannelse ikke kun handler om det faglige, men også om dannelsen af os som mennesker og samfundsborgere i et demokratisk samfund. Eleverne skal være rustede til aktivt at indgå i vores danske sam-fund og ikke blive en del af vestens proletariat, fordi de ikke har fået de danske værdier og frihedstanker med

Minister med pengepose i rygsækken – og løftet pegefinger


De fem saloner

som del af deres uddannelse. Det er derfor, vi har været meget

præcise med den skærpelse af tilsy-net, som vi har lavet. Vi ønsker ikke at give tab på friheden og mangfol-digheden på de frie skoler. Vi har en bekymring, og så kan du [Peter Bendix Pedersen] sige, hvad jeg har hørt, du har sagt, at det er en 'hetz'. Jeg har bekymringen på børnenes vegne, fordi det for mig ikke handler om den ene eller den anden skole, men om at sikre, at alle børn og unge, der vokser op i det danske samfund, får en uddannelse og gen-nemgår en dannelsesproces, som gør dem til medborgere i vores samfund. Og overfor de skoler, hvor det halter med at forberede eleverne til at leve i et samfund med frihed og folkesty-re, synes jeg, der er god grund til, at vi med konkrete redskaber sørger for, at de skoler også løfter opgaven med at sikre børnene fremover.

(...) Jeg har det sådan: Hvorfor al den

bekymring om det, hvis der ikke er noget om det? Hvorfor modstand mod nye redskaber i det skærpede tilsyn, hvis man mener, man kan fast-holde det, man gør lige nu?"

Ellen Trane Nørby takkede for det gode samarbejde, som foregik i en åben og tillidsfuld atmosfære trods divergerende holdninger.

Ministerens indlæg var ikke uden kant, men stemningen var generelt positiv og venskabelig. De rare kob-lingspenge gjorde det let for Trane Nørby at møde friskolefolkene.

Thomas Visby.

Som noget nyt i år, blev der af-holdt fem "saloner", som deltager-ne havde meldt sig til på forhånd. Det var oplæg/foredrag ved pro-fessor Rane Willerslev ("Krøllede hjerner i 12-tals kulturen"), psy-kolog Jens Andersen ("De voksnes betydning for børns læring"), lek-tor Michael Nørager ("Hvad gør forandringerne ved os"), direktør Søren Hermansen ("Formlen på fremtiden"), Nina Möger Bengtson og viceleder Thomas Visby ("Den internationale dimension").

Søren Hermansen.

Kim Bisgaard.

Jens Andersen.

Michael Nørager.


Regnskab og valg

RegnskabetRegnskabet blev ligesom sidste år gennemgået hurtigt af kasserer Hen-riette Haar Mønsted. Flere afvigelser fra tidligere år blev forklaret med de ændringer, der fulgte med lilleskoler-nes indmeldelse i Dansk Friskolefor-ening og de både organisatoriske og ansættelsesmæssige forandringer, det medførte.

Regnskabet for 2015 udviste et samlet overskud på 82.500 kr., hvil-ket er 46.000 bedre end budgetteret.

Gennemgangen var imidlertid så hurtig, at andre væsentlige ændrin-ger slet ikke blev nævnt.

Friskolebladet har altid økono-misk skullet hvile i sig selv. Det har det også gjort. Som det fremgår af regnskabet, så havde Friskolebladet i 2015 et overskud på 108.251 kr. (som tilfalder Dansk Friskolefor-ening), mens budgettet for 2016 pludseligt viser et budgetteret under-skud på 222.200!

Det blev ikke forklaret eller kom-menteret. Derfor blev det selvfølgelig heller ikke debatteret.

Et eller andet er der gang i siden et overskud på næsten 110.000 i 2015 ændres til et budgetteret underskud på over 200.000.

"Folkeligt og fornøjeligt" siger man. Men er landsmødet gået hen og blevet mere festligt end folkeligt?

Valg til styrelsenDer var opstillet syv kandidater til Dansk Friskoleforenings styrelse. To, Vibeke Helms og Per Svaneborg, sad i forvejen i styrelsen, men var på valg og genopstillede. Helt nye var Marie Ludvigsen, Randi Pisani, Sven Wortmann og Torsten Bo Kri-stensen. Ny på valg som fuldgyldigt bestyrelsesmedlem var også Gitte Baaring, selv om hun havde deltaget i styrelsesmøderne i et år, men uden at være valgt, da der ikke havde væ-ret afholdt generalforsamling, siden lilleskolerne blev medlemmer af fri-skoleforeningen.

Valgt blev Vibeke Helms (Skolele-der ved Den fri Hestehaveskole), Per Svaneborg (skoleleder ved Skørbæk Ejdrup Friskole), Sven Wortmann (skoleleder ved Gudenådalens Fri-skole), Gitte Baaring viceleder ved Helsingør Lilleskole) og Torsten Bo Kristensen viceleder ved Odense Friskole).

1. suppleant blev Marie Ludvigsen (skoleleder ved Århus Friskole) og 2. suppleant Randi Pisani (forældre ved Rudolf Steinerskolen Århus og kommunikationsmedarbejder i Sam-menslutningen af frie Rudolf Steiner-skoler i Danmark).

Ud trådte Ahmet Incikli (skole-leder ved Vejle Privatskole) p.g.a. travlhed , Annette Jellesen (tidligere

Dansk Friskoleforening: Generalforsamling del II

Vibeke Helms Styrelse

Per SvaneborgStyrelse

Gitte BaaringStyrelse

Torsten Bo KristensenStyrelse

Sven WortmannStyrelse

Marie Ludvigsen1. suppleant

Randi Pisani2. suppleant

Kasserer Henriette Haar Mønsted. Valg til friskoleforeningens styrelse.


skoleleder ved Fussingøegnens Fri-skole) p.g.a. jobskifte og Lis Toelberg (skolekredsmedlem ved Lille Egede Friskole).

En forældrestemme bliver tavs i styrelsenLis Toelberg blev valgt ind i hoved-styrelsen så langt tilbage som i 2002, og hun blev valgt ind som forælder. Hun har aldrig været ansat på en friskole, men har utrætteligt forsva-ret forældrenes afgørende rolle for friskolerne og ihærdigt pointeret vigtigheden af, at forældresynsvink-len aldrig måtte forsvinde blandt de mange professionelle skolefolk.

Lis er blandt de styrelsesmed-lemmer, som har siddet længst i foreningens styrelse – men slipper ikke kontakten med friskolerne. Hun er stadig leder af Friskolearkivet, er medredaktør af et større værk om den nyere friskolehistorie, holder foredrag og mange andre ting.

Den officielle afsked med Lis ud-løste spontant stående bifald.

Med Lis' afgang forsvandt en vig-tig forældrestemme, som ved valget ikke blev erstattet af en ny.

Alle de nyvalgte er professionelle skolefolk (Randi Pisani dog kun del-tids), og alle de nyvalgte til Dansk Friskoleforenings styrelse er skolele-dere eller viceledere.

Nu er der ikke længere nogen i styrelsen, der er valgt ind i deres egenskab af forældre. Lis var den sidste. Der er faktisk heller ingen

lærere. Foreningens styrelse er nu helt

domineret af skole- og viceledere – til trods for, at alle forældre, lærere, øvrige ansatte og skolekredsmedlem-mer har stemmeret og er valgbare – og at det af vedtægterne fremgår, at et af formålene er at "værne om hjemmenes ret og indflydelse i sko-lespørgsmål".

Lis har efterladt sig en tom stol.

Hilsen fra vennerneUd af de 545 deltagere var næsten 50 gæster, d.v.s. repræsentanter fra foreningens samarbejdspartnere: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, de andre skolefor-eninger, Fordelingssekretariatet og mange, mange flere.

Flere benyttede sig af pausen un-der stemmeoptællingen til at bringe en hilsen fra talerstolen. Det gjaldt bl.a. studerende og forstander fra Den frie Lærerskole, Fordelingssekre-tariatet, Friskolearkivet, BUPL, DLO, Lilleskolernes Sammenslutning, Danmarks Privatskoleforening, FSL og Foreningen af Kristne Friskoler.

Lis Toelberg. Formanden takker Lis for hendes 14 år i styrelsen.

Udenfor i det gode vejr.


I festligt lagEfter den todelte generalforsamling var der tid til et bad, en lur, lidt snak eller omklædning inden aftenens store fest, som blev indledt med et festmåltid. Herunder holdt Per Han-sen, juridisk kommitteret i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, en tale, hvor han bl.a. spandt en ende over, at han havde set formand Peter Ben-dix Pedersen tage fat i minister Ellen Trane Nørby og sige: "Lad os så se at komme i gang"!

Efter middagen var der intimkoncert med Pernille Rosendahl, som virke-lig kunne få publikum med sig. Det var meget intenst.

Derefter spillede det ni mand store band Freezecool op til dans. Og som der blev danset! Dansegulvet var proppet resten af aftenen.

Fortælling om fortællingEfter morgensangen søndag var det op til Kasper Sørensen at få de fest-mærkede på dupperne igen. Det gjorde han med en fortælling om fortælling akompagneret og supple-ret af Per Worm på guitar. Det var hylende morsomt og professionelt.

Det var en fortælling om fortæl-ling, som kort fortalt handlede om, at den eneste nyttige og brugbare undervisning, Kasper Sørensen stor set havde fået, var fortælling, mens han for mange år siden gik på Bor-dings Friskole. Det havde han klaret sig med siden i mange forskellige situationer. Moralen var, at det er vigtigt at fortælle for børn.

Tilhørerne var meget begejstrede. Derfor videregiver jeg gerne Kasper Sørensens kontaktoplysninger, som kan ses på: www.fortaellekunsten.dk

Underholdning

Per Hansens tale under festmiddagen.

Pernille Rosendahl.

Freezecool.

Kasper Sørensen (bagerst) og Per Worm.


Selvstyret, styrkebaseret vækstLandsmødet sluttede med Hans Henrik Knoops foredrag "Flow, læ-ring og kreativitet i den pædagogiske verden".

Foredraget havde til hensigt at vi-se, at der er videnskabelig belæg for mange af de ting, som vi i virkelig-heden godt ved i forvejen, men som vi alligevel har svært ved kollektivt at få til at fungere.

I pædagogisk sammenhæng er det godt at have det godt. Det modsatte er notorisk ineffektivt. Den ideelle situation ser vi i den frie leg, hvor de legende påtager sig ægte ansvar, for ellers fungerer legen ikke.

Man gør sig umage, og vedhol-denhed er generelt vigtigere end in-telligens. Leg, koncentration og kre-ativitet indgår i begrebet flow, som er en tilstand, hvor man glemmer tid og sted.

Det gælder m.a.o. om at organi-sere omstændighederne, så de frem-mer flowtilstanden. Det indebærer:– at der er gode muligheder for at ta-ge frivillige initiativer og for at styre sig selv – under ansvar for omgivel-serne.

– at mål er konkret og energigivende.– at reglerne er håndterbare og u- bureaukratiske.– at udfordringer og kompetencer er afstemte.– at man får tydelige og ikke-ydmy-gende informationer om, hvor godt det går.– at distraherende forhold kan und-gås, så man kan koncentrere sig.

Trivsel definerede Knoop som "selv-reguleret, styrkebaseret vækst". Det er et grundlæggende menneskeligt behov. Er forudsætningerne tilstede som sundhed, positive emotioner, engagement, mening og gode so-ciale relationer skaber det en positiv energi i form af nysgerrighed og foretagsomhed, hvilket igen sætter læringsprocesser og kreative proces-

ser i gang. De giver dernæst nogle succesoplevelser som øgede person-lige kompetencer og kreativitet – og de virker tilbage på udgangspunktet: De giver lyst til at lære mere.

Der er sat en positiv cirkelbevæ-gelse i gang.

I pædagogisk sammenhæng drejer det sig derfor om at identificere og fjerne alle de faktorer, der sætter be-vægelsen i stå.

Sandwich til hjemturenDet største landsmøde i Dansk Friskoleforenings historie var tilen-debragt. Deltagerne fik en sadwich og en vand med til hjemrejsen, godt øre, men også oplivede af gode sam-taler og samvær med gamle og nye venner. Oplevelsen af at have været sammen med mange mennesker, som man havde så meget til fælles med, er en ikke ubetydelig del af landsmødet.

Landsmødet 2016 finder sted den 22. - 23. april

på Radison Blue i Aarhus

Hans Henrik Knoop.

Fortælledag 2016 er en hyldest til fortællingen anno 2016 i anledning af Christen Kolds 200 års fødselsdag. Kom og vær med til at fejre fortællingen i alle dens former og iklædninger i de smukke rammer på Nyborg Slot.

Dagen byder på fortællinger i flere former, indlæg fra skoler og valgfri workshop mm.Pris: 150 kr. pr. person.Læs hele programmet og tilmeld dig på http://friskoler.dk/da/kurser/

8. september 2016på Nyborg Slot


Videncenter for Sundhedsfremme(til kant)

Skolernes sundhedsuger

Brugbolden26. september til 14. oktober 2016Få en masse sjove & sunde oplevelser

med temaet: Brug bolden! Det er gratis at være med!

Sjov, sang og dans med Sebastian Klein

og Jacob Riising

Arrangør: Projektet støttes af:

AKTIV ÅRET RUNDT

*Der

er t

il de

førs

te 3

00.0

00 ti

lmel

dte

Inspiration til 45 min. daglig bevægelse

Sjove konkurrencer og flotte præmier!

Alle børn får en bold!*

99% af lærerne mener, at

Aktiv rundt i Danmark er et godt projekt, som skal

fortsætte med at være et tilbud til skolerne

Tilmeldingen er åben på

aktivåretrundt.dkSidste år deltog flere end 250.000

elever i sundhedsugerne

(Sidste frist er 14. sep. 2016)


.

Af Peter Bendix Pedersen Formand for Dansk Friskoleforening.

Nyt fra

Friskoler må arbejde med medborgerskabFriskolerne må forholde sig til en foranderlig verden, hvor migration udfordrer vores fælles forståelse af, hvad et samfund kan rumme.

Danmark – og andre lande i Europa – møder en række udfordringer, der alle sættes i relation til migration og en stigende kulturel og religiøs mangfoldighed. Det presser opfattelsen af demokratisk og kulturel enhed og skaber usikkerhed om både den enkelte persons ståsted, men også om sammenhængskraften i samfundet.

Den øgede migration og de politiske dagsordener, der følger deraf, har rejst to spørgsmål, der inkluderer friskolerne: Er friskoler med et muslimsk værdigrundlag arnested for radikalisering? – og hvad er friskolernes mu-ligheder for at undervise flygtningebørn?

Det første har medført et politisk ønske om stramnin-ger af tilsynet – med især det formål at styrke elevernes demokratiske forståelse; og det andet italesætter frisko-lerne som ”isolerede enklaver” (undervisningsminister Ellen Trane Nørby i Berlingske den 5. maj 2016), der har ”godt af at møde flygtningebørn” (Ålborgs Borgmester Thomas Kastrup-Larsen, dr.dk 5. maj 2016) – underfor-stået, at friskolerne består af privilegerede egoister.

Dansk Friskoleforening er aktivt og konstruktivt gået ind i begge dagsordener. Det gør vi med kritisk stemme, fordi det kvalificerer mulighederne og løsningerne, og vi gør det med et demokratisk udgangspunkt.

Den politiske dagsorden stiller spørgsmålstegn ved samfundets evne til at bevare sammenhængskraften, og dermed om vi kan holde sammen på et samfundsmæs-sigt fællesskab, når forandringernes vinde rammer os. Det er vi bevidste om. Det er dog vigtigt at holde fast i, at et samfundsmæssigt fællesskab hviler på værdier, der er stabile og langtidsholdbare og ikke skiftes ud, bare fordi der sker hastige forandringer.

Friskoler involverer sig i samfundetI friskoleloven står der, at friskolerne skal forberede ele-verne "til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre”. Denne passus har betydning i den daglige undervisning, men også i den måde, en friskole tænker sig selv på.

På friskolerne sker det i undervisningen, men også i den del af skolefællesskabet, hvor forældre og skole-kredsmedlemmer, ledelse, lærere og personale indgår i dialog med hinanden om det fælles værdigrundlag – pæ-dagogisk, økonomisk, kulturelt og politisk.

Det kommer ofte til udtryk i, at friskolen involverer sig i det omkringliggende samfunds mange aktiviteter, og skolen bliver et mødested for børn, unge og voksne, der er et stærkt fællesskab båret af værdier og et skolesyn, der skaber sammenhæng mellem det, vi står på, og det vi gør.

Fællesskabet inddrager og giver identitetDet unikke ved friskolefællesskabet er, at forældre og skolekredsmedlemmer føler et dobbelt tilhørsforhold til friskolen: Det mere formelle tilhørsforhold baseret på be-taling af skolepenge eller kontingent, som giver adgang til indflydelse på skolens generalforsamling og dermed indflydelse på den institutionelle ramme for friskolens drift og virke; og den følelsesmæssige tilknytning, der forbinder sig med aktiviteter i og omkring friskolen. Disse to forhold giver ikke kun ejerskab og involvering, men også identitet og tilhørsforhold. Det er her, sam-menhængskraften kommer til syne, fordi det ikke kun er de lovmæssige og juridiske forhold, der er i spil i skolens


ledelse, men også den enkeltes personlige oplevelse af at være medlevende aktør i skolefællesskabet.

Derfor er min påstand også, at friskolerne er et eksem-pel på, hvordan vi kan indrette os med hinanden på et samfundsniveau på trods af forskelligheder. Det er selv-følgelig en påstand, der udfordres af tidens forandringer og usikkerhed med stigende kulturel og religiøs mangfol-dighed.

Borgeren gør en forskelI begrebet om medborgerskab er den fælles reference det politiske – eller den demokratiske retsstat. Inden for ram-merne af denne kan forskellige kulturer, religion, sprog m.v. udfolde sig i frihed. Det er dermed ikke afgørende, at vi har en fælles kulturel eller religiøs identitet, men at vi har en fælles identitet som borgere, der er forpligtede og ansvarlige på ”det fælles bedste”.

N. F. S. Grundtvig talte om det at være borger, som noget alle burde stræbe efter, men også at det skulle væ-re ens for såvel kristne som jøder og hedninge og uden for troen.

Det handler ikke om at danne eller bekræfte en be-stemt politisk forståelse eller handling, men i høj grad om at gøre eleven i stand til at tænke og handle offentligt og selvstændigt. Det må være pædagogikkens fornemste ideal ikke at have færdige svar, men netop præsentere paradokserne mellem det personlige og det fælles.

Derfor skal (fri)skolerne altid stille sig det pædagogiske spørgsmål om, hvordan vi lærer at leve sammen? – og på hvilke værdier samlivet skal bygges på? Det kræver, at friskolerne både gør eleverne til myndige borgere og til medborgere. Det er bestemt ikke en let opgave, da der ikke er entydige svar på dette – men dog kan der findes definitioner, ligesom der er erfaringer fra forskellige lan-des arbejde med medborgerskab i skolen.

Det er derfor, jeg taler om, at friskolerne må gøre sig tydelige i civilsamfundet, da vi også her finder adskillige lærepladser for medborgerskab: i familien, foreningsli-

vet, ungdomsklubben, kirken, medierne, arbejdslivet m.v. Det er et tydeligt svar på spørgsmålet om, hvorvidt friskolerne lever op til kravene om frihed og folkestyre, og det er den lim, der skaber og vedligeholder sam-menhængskraften..

Det er afgørende, at friskolerne tør arbejde aktivt med medborgerskab, fordi det indeholder såvel det identitets-skabende arbejde som de mellemmenneskelige møder. Det styrker evnen til at magte et fællesskab og dermed også til, at vi kan bære forskellige kulturer, religioner, sprog m.v. på et fundament af demokratisk forståelse.

Friskoler er ikke øde øerForandringerne og migrations-presset vil indvirke på friskolernes hverdag, og det er nødvendigt, at foræl-dre, bestyrelser, ledere, lærere og ansatte indleder en samtale om, hvordan I giver de bedste svar på tidens udfordringer, og hvordan I kan medvirke til at kitte fællesskabet sammen – også med nye medborgere i fællesskabet.

Friskoler er ikke øde øer, der lever adskilt fra det sto-re samfundsfællesskab. Friskoler skal formulere et vær-digrundlag og har en række frihedsrettigheder, men det fritager ikke fra at bidrage og være forpligtet på fælles-skabet. I den forstand er der ikke nogen modsætninger mellem folkeskolen og friskolen. Opgaven er den sam-me: At levere undervisning til børn og unge og gøre dem parate til at leve i et demokratisk samfund. Men vi gør det på forskellig vis, hvilket gør det muligt for for-ældrene at vælge netop den skole, der passer med fa-miliens værdier, og som de mener passer bedst til deres barn. Hvis vi kan enes om at tale om en fælles dansk grundskole, der består af forskellige typer af skoler – så kan vi sammen give alle børn i samfundet undervisning og dannelse. Det er ikke blot friskolerne, der skal se sig i dette perspektiv. Det er også vores samarbejdsrelatio-ner: Kommunerne og på nationalt plan Folketinget. Vi har brug for et stærkere VI og mindre dem-og-os.

Fællesspisning på Børnenes Friskole.


Publikum Kommunikation

Oplevelser og fagkompetencer: Eleverne researcher, formidler og skaber fotohistorier. De læser og reflekterer. De eksperimenterer og laver sjove aktiviteter.

Oplev børneliv i den pulserende hovedstad. Masaierne og det vilde dyreliv. Kæmpekrabber og julekrydderier på Zanzibar. Og meget mere. Henrik Einspor har skrevet årets spændende fortælling – om at være ny, om venskab, bedrag og en hemmelig gave. Elevbogen rummer også fabler, flotte fotos og faktastof. Du får tre fleksible og fagligt strukturerede forløb med varierede opgaver og læringsmål: Et litteraturfagligt, et naturfagligt og et tværfagligt.

TIL “AMALS HEMMELIGHED”

TanzaniaLÆRERVEJLEDNING

HENRIK EINSPOR

AmalsHEMMELIGHED

SOS Børnebyerne udlodder 10 gratis koncerter og 40 gratis foredrag til skoler, der kører et undervisningsforløb. U-landskalenderen støtter i år arbejdet for bedre skolegang i slumområder.

Lærerne siger: ”Fantastisk materiale”, Gennemarbejdet og fyldt med idéer”, ”Anbefaler det til alle!”, ”Let at gå til”, ”Stort engagement”, ”Eleverne er stolte”, ”Meget lærerigt”

PÅ OPDAGELSE I TANZANIA

• Dansk, natur/teknologi og tværfaglige temauger• Tilpasset Forenklede Fælles Mål for 1.-4. klasse• Website og iPad-app med fakta og elevproduktion• Lærerweb med opgavebank, filmbank og fotobank• Temafilm fra Danida, DR og SOS Børnebyerne• Bevægelse, lege, sang, mad og tingatinga maleri• Lydbøger, weblæsestøtte og varieret lix• 120.000 elever var med sidste år

BESTIL KLASSESÆT NU www.u-landskalender.dk

Intropris 249 kr. NB: pris inkl. levering - ved bestilling inden 1. juli

• 30 store elevbøger• 2 lærervejledninger,• Gratis adgang til app og web med UNI-Login


På friskoleforeningens årsmøde er der tradition for, at gæsterne under punktet 'Eventuelt' kan gå på talerstolen og takke for det gode samarbejde. Ofte benytter gæ- sterne lejligheden til også at fremdrage sager, hvor man enten har krydset klinger eller haft sammenfaldende inte-resser med friskoleforeningen.

Jeg benyttede derfor min hilsen til blandt andet at om-tale Frie Skolers Lærerforenings (FSLs) lønkampagne. Det fik en forstander på talerstolen. Hun var godt og grundigt træt af den generalisering, som kampagnen var udtryk for. Hun mente, at det er i orden, at lærere søger andre forhold i de frie skoler end i folkeskolen – forhold, som ikke kun kan måles i kroner og ører.

Det ville have været højst upassende, hvis jeg havde svaret på hendes indlæg fra talerstolen, så derfor har jeg valgt at skrive et svar på indlægget her.

I 1999 tjente en friskolelærer og en folkeskolelærer fuld-stændig det samme. Vi havde den samme lønaftale, så der var ingen forskel. I dag er forskellen på landsplan ca. 20.000 kr. om året med meget store lokale forskelle.

Der er i dag rimelig stor politisk forståelse for, at de frie skoler bør have en vis frihed til at drive skole. Men den forståelse smuldrer, hvis de frie skoler ikke drives på samme vilkår som folkeskolen. De politikere og borgere, som ser, at kommunen må lukke folkeskoler, fordi de er urentable, og derefter oplever, at der opstår frie sko-ler, hvor lønudgiften ligger betydeligt under, er næppe forgrinte, og det vil øge presset på sektoren. Og vi skal ikke risikere den politiske velvilje over for sektoren, fordi nogle skoler ikke udbetaler fair lærerløn.

Det er klart, at hvis man sparer 20.000 kr. per lærer per år, så kan man lave bedre skole. Det bliver nemmere at hente elever fra de omkringliggende skoler, fordi sko-letilbuddet ganske enkelt kan gøres mere attraktivt. Men er det det, vi skal som frie skoler? Vi har altid været et værdimæssigt alternativ til folkeskolen, og det er det, vi skal kendes på – ikke et billigere tilbud.

Så det er et problem, at vores løn halter efter folkesko-lens. Ikke på den enkelte skole, men som sektor er det et problem.

Der var flere forstandere, som på årsmødet sagde til mig, at FSL med kampagnen gør det sværere at rekruttere

lærere til de frie skoler. Det vil jeg ikke udelukke. Måske er det sandt. Men problemet er lønnen – ikke, at vi gør opmærksom på den. I store dele af befolkningen har man den opfattelse, at lønnen på de frie skoler selvfølge-lig ligger på niveau med eller er højere end i folkeskolen. Det har derfor været nødvendigt for vores medlemmer, at foreningen laver en offentlig lønkampagne, så helt almindelige danskere og forældrene på skolen får et ind-blik i, hvordan lønforholdene er på de frie skoler. Hvis det på den baggrund bliver sværere at rekruttere lærere på de frie skoler, skyldes det ikke vores lønkampagne, men et generelt alt for lavt lønniveau på de frie skoler.

Det er ærgerligt, at vi i vores kampagne bliver nødt til at generalisere, men da lønudfordringen er et sektorproblem, så må skolerne også kunne forholde sig til, at FSL arbejder med gennemsnitstal, både når det gælder friskolerne og folkeskolen. Og jo, det er dejligt, at lærere søger over på det frie skoleområde for at få mere indflydelse på deres arbejdsliv end i folkeskolen. Men hvorfor skal det koste lærerne flere tusinde kroner per måned? Vi underviser lige så mange timer som i folkeskolen, så hvorfor skal lønnen ikke følge med? Vi arbejder med de samme elever som i folkeskolen, så hvorfor skal lønnen ikke følge med?

Lad os nu få gang i den decentrale løn på friskolerne. Det kan da ikke være rigtigt, at den gennemsnitlige nye løn skal ligge på 13.300 kr. (statistikken i Dansk Frisko-leforenings beretning) på friskolerne – det svarer til ca. 3,3 % og ligger altså under minimumsudmøntningen fra 2008!

Frie Skolers Lærerforenings lønkampagne er ikke populær, men nødvendig!

Af Uffe RostrupFormand for FSL

Kommentar til indlæg ved Dansk Friskoleforenings landsmøde

AssensKommune


Er friskoler båret af en visionær ånd, der gennemsyrer dagligdagen? Lever idealismen i bedste velgående og er friskoler generelt tydelige nok i forhold til deres holdnin-ger? Eller minder mange friskoler i virkeligheden lidt for meget om folkeskolen i forhold til, at de alligevel skal forpligtige sig på Fælles Mål? Måske kan friskoler indimellem glemme, at de med net-op deres værdigrundlag og holdninger kan være med til at gøre en forskel? Som friskole kan man samfundsmæs-sigt være sig sit sociale ansvar bevidst på flere forskellige måder. Jeg har mødt skoleder Konrad Kriescher på Ringsted Lil-leskole til en snak om, hvordan han mener, at man som friskole kan være med til at gøre en forskel i forhold til integration. Ringsted Lilleskole har nemlig Kesete, som er flygtning fra Eritrea, i sprogpraktik.

’Jeg var på et dagsseminar inden for lilleskoler. En lektor fra Århus holdt et oplæg, hvor han tog udgangspunkt i lilleskolernes historie. Han sagde, at hvis han googlede sig frem, fandt han en lille bog fra 70’erne om, hvad lil-leskoler er. Men hvis vi kigger på de frie skolers budskab nu om dage i forhold til historikken om, hvor vi kommer fra, og hvor vi er henne i dag, så kunne man frygte, at vi måske bliver for visionsløse. Der kan være en tendens til, at vi bliver presset mere og mere ind i en fast skabe-lon alle sammen. Måske skulle vi være mere tydelige i forhold til vores holdninger. Så kom vi til at snakke om, hvad man kunne være mere tydelig med. Så sagde lektoren, at det, der optager det vestlige samfund meget lige nu, det er miljøspørgsmål og humanitære flygtninge-spørgsmål’, fortæller Konrad Kriescher.

At forholde sig til humanitære flygtningespørgsmål gør Ringsted Lilleskole netop i og med, at de har Kesete i sprogpraktik på skolen. Kesete går på sprogskole 3 dage om ugen, og 2 dage om ugen går han så sammen med pedellen Claus Schøller på Ringsted Lilleskole.

’For Kesete er det fedt at være ude et sted, som han bliver knyttet til. Han spiser frokost med os på lærervæ-relset. Man kan jo ikke skjule sig på en skole, så han er nødt til at kommunikere lidt’, siger Konrad Kriescher.

Det hele startede med fodboldKontakten kom i stand via lærer Mads Rathje Andersen, som i sin fritid er fodboldtræner i Benløse.

’I efteråret blev jeg spurgt, om jeg kunne tænke mig at

være med i et integrationsprojekt med en flok drenge fra Eritrea og være fodboldtræner og vejleder for dem. Det lød spændende’, fortæller Mads.

Fodboldholdet er et blandet hold med danske drenge og drenge fra Eritrea og et par fra Syrien. Tanken er, at de skal integreres i fodboldklubben.

Til daglig bor flygtningene på et nedlagt sygeplejekol-legie, hvor Ringsted Kommune, som har fået tildelt dem, har stået for at få dem bosat. Dem, der bor på kollegiet, er fra 18 år til i midten af 40’erne. Dem, der kommer til fodbold, er fra 18 år til i slutningen af 30’erne.

’De klarer sig og er glade for den hjælp, de får. Nogle af flygtningene har gode evner inden for fodbold, og nogle kommer mere for det sociale. Det er den sociale del, jeg tager mig af. Man kommer til at hjælpe på man-ge flere måder end bare at blive integreret i fodbold’, fortæller Mads.

Hvordan er det at træne sådan et hold?’Det er sjovt og spændende. Vi taler kun dansk til dem

og prøver på den måde at integrere dem. Det er svært, hvad indgangsvinklen kan være for at få en samtale op at køre. Man skal have mod til at begive sig ud i en samtale med gebrokkent dansk, engelsk og tegnsprog. Kesete har også udfordringer. Jeg hjalp ham f.eks. med at tage kontakt til en tandlæge. Man kan ikke lade være med at engagere sig. Jeg får nogle venner for livet’, fortæller Mads begejstret.

Når friskoler er sig det sociale ansvar bevidst

Af cand. pæd. i dansk og journalist Maria Boesen

Kesete og Mads Rathje Andersen på lærerværelset.


Når villighed og hjælpsomhed spreder sigDen stærkt voksende folkebevægelse Venligboerne på Facebook arbejder med at hjælpe flygtninge. Det er helt almindelige borgere, som går imod den dominerende politiske holdning og på eget initiativ hjælper flygtninge. Det kan være ved at invitere til fællesspisning, hjælpe med at skaffe ting, de har brug for eller bare snakke med dem. Det var Venligboerne i Ringsted, der i begyndelsen spurgte fodboldklubben, om det ikke var noget for dem at være med i et integrationsprojekt.

Mads Rathje Andersen hørte så, at Kesete manglede en sprogpraktik, og så foreslog han det til sin skoleleder Konrad Kriescher. Så på den måde har villigheden og hjælpsomheden spredt sig i Ringsted Kommune.

Konrad fortæller, at efter Kesetes 3 måneders sprog-praktik, så er systemet sådan, at han skal have et andet sprogtilbud. Men hvis han gerne vil blive på Ringsted Lilleskole, vil Konrad snakke med jobcenteret om, hvor-vidt han kan fortsætte på skolen. Det giver meget god mening at være tilknyttet det samme sted i en længere periode, hvis man lige er faldet til et sted.

Hvordan har lærerne taget imod ham?’Vi prøver alle sammen at snakke med ham, men han

er meget forsigtig, ydmyg og genert. Jeg drillede Kesete lidt med, om man ikke har øjenkontakt i Eritrea, når man snakker sammen, fordi han hurtigt sænker blikket. Vi griner meget sammen. Det er på et meget simpelt plan.

De to dage om ugen han kommer, så giver vi hånd til hinanden og siger godmorgen. Han er meget glad for at komme her.

Nogle friskoler har organiseret madaftener for lokale borgere og landsbyboere, så man laver mad sammen i skolekøkkenet. Det er også en god idé både for lokale borgere, men også i forhold til flygtninge. De har også noget at give af. Når man ikke taler sproget, så kan det være rigtig svært. Der er kun en måde at lære sproget på. Det er at snakke sammen med andre mennesker’, siger Konrad.

Kan man inddrage Kesete i forhold til det globale islæt i undervisningen?

’Hvis der skal være mere global læring i det, så Kesete f.eks. deltager i undervisningssammenhænge, så skal hans sprog være bedre, end det er nu. Kesete venter på sin familiesammenføring. Han har været i Danmark i 17 måneder og har stadig kone og fem børn i Afrika. Der er virkelig mange ting, man kunne snakke med ham om her i forhold til hans situation.

Vi havde en emneuge omkring flygtningeproblematik for nylig. I 3.-5. klasse skulle de prøve at flygte en dag. Så fik de at vide, at de kun måtte tage 4 ting med. Så hvis de f.eks. ikke tog madpakken med, så stod de om eftermiddagen og måtte bytte sig til mad.

I de mindre klasser havde de om Burma, og i de store klasser havde de mere om flygtningekonventionen. Det faldt jo godt i tråd med, at Kesete går rundt her. Det ska-ber forståelse hos børnene. En anden lidt mere sjov må-de, de kan følge Kesete på, er, at de ind imellem har set billeder af Kesete i avisen i forhold til det fodboldhold, han spiller på’, fortæller Konrad.

En opfordring til de frie skoler?Er det en opfordring fra din side, at friskoler skal tilbyde sprogpraktikker til flygtninge?

’Jeg ved ikke, om jeg kan tillade mig at sige det. Men jeg synes i høj grad, at det kunne inspirere andre skoler til at tage affære. Jeg ved, der er mange virksomheder, der også siger ja til at få flygtninge i sprogpraktik. De har en forhåbning om, at de senere kan få dem i arbejde.

På organisationsplan hos de frie skoler kan man jo mærke efter, om man har plads og overskud til det, og så kan man kontakte det lokale jobcenter og sige, at man vil tilbyde 1 eller 2 sprogpraktikker.

Hvis friskoler vil markere sig som noget i forhold til

Kesete, Konrad Kriescher og Claus Schøller.


GFE GlamsbjergEfterskole

www.gfeskole.dk

Efterskole med stillivs

deres sociale ansvar, så er det en god mulighed at være med til at integrere flygtninge i det danske samfund på. Kommer flygtninge ud til os i sprogpraktik, så kan de prøve at bruge det sprog, de er ved at lære i sprogskolen. Men de kommer også ud til et slags minisamfund, hvor de lærer, hvordan man spiser, snakker og arbejder sam-

Ans RejserFredericia Advokaterne

men’, siger Konrad.

Jeg hilser på Kesete, og han virker rigtignok glad for at være på Ringsted Lilleskole. Jeg vil håbe for både Kesete og skolen, at de 3 måneder kan blive forlænget. Det vil give virkelig god mening for integrationen.

s. 12

januar 2010

de frie skolers advokat ®

185 frie skoler og børnehaver kan tage fejl

www.frieskolerlaw.dk


Danmarks førende advokatfirma når det gælder rådgivning af frie skoler

Vi påtager os aldrig sager mod frie skoler


Annonce til januar-nr.:

Annonce til resten:

s. 12

januar 2010









Annonce til resten:

s. 12

januar 2010









Annonce til resten:

BERLINSPECIALISTENVi er specialister på grupperejser til BerlinBerlin 4 dage/3 nætter Inkl. morgenmad, ophold i flersengsværelser på valgt indkvartering samt bus t/r

fra kr. 790 pr. person

www.berlinspecialisten.dkLillehøjvej 2 • 8600 Silkeborg

Tlf. 8646 1060 • [email protected]


Clio Online

Inspirerer til ny videnClio Online Clio Online har netop lanceret fem

komplette læringsportaler til Billedkunstfaget, Idrætsfaget Mellemtrin, Madkundskabsfaget,

Musikfaget og HåndværkDesignfaget.

Komplet digitalt undervisningsmaterialeDe fem nye læringsportaler er alle opbygget efter forenklede Fælles Mål og indeholder et hav af spændende tekster, aktiviteter, forløb og årsplaner til din undervisning i de praktisk-musiske fag.

Læs mere på clioonline.dk/nyeportaler

PRØV GRATIS I 30 DAGE

Fem nye portaler fra Clio Online

IdrætsfagetBilledkunstfagetMadkundskabsfagetMusikfagetHåndværkDesignfaget


Der var blevet ansat en ny skoleleder i lokalområdet. Han var dygtig og visionær og sprængfyldt med energi og virkelyst. Han tog glimrende initiativer, gik foran og satte i gang. Alligevel endte det med, at han til sidst op-gav og sagde sit arbejde op.

”Hvad gik galt?,” spørger Pernille Steen Pedersen, der netop har præsenteret sin ph.d. afhandling på CBS, og svarer selv på sin historie.

”Problemet var, at skolelederen ikke havde taget høj-de for de mange krævende forældre, udsatte børn med særlige behov, forvirrede lærere og uforudsigelige kon-flikter. Han mente præcist at vide, hvad kerneopgaven var, og hvordan han ville løse den. Men han glemte bare de menneskelige aspekter, som krævede tid og opmærk-somhed, og derfor endte det med at gå galt.”

Men hvad har skam med skolelederen, der sagde sit arbejde op, at gøre? I dette tilfælde var det lederen, der smed håndklædet i ringen – men det kunne ligeså godt have været en medarbejder. Pernille Steen Pedersens pointe er nemlig, at vi bliver nødt til at have hele vores menneskelighed med på arbejde – ellers går det galt.

Hvad kan lederen gøre – netop som leder og ikke som terapeut - for at støtte medarbejdere, inden det går galt? Pernille Steen Pedersen har været ansat som erhvervs-ph.d hos en psykologisk klinik, PP Clinic og tilknyttet Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på CBS. Det mundede i april ud i afhandlingen ”Udkast til et nyt copingbegreb: En kvalifikation af ledelsesmuligheder for at forebygge sygefravær ved psykiske problemer.”

Her viser forskeren en helt ny måde at se stress og sy-gefravær på. Nemlig, at et centralt element ved stress er en skjult og uforløst skamfølelse, som påvirker relationen negativt mellem leder og medarbejder og medarbejdere imellem og derved skaber stress og sygefravær.

Problematikken gælder ifølge Pernille Pedersen også skoler, for eksempel når det gælder konflikten mellem at skulle yde en god undervisning og samtidig opfylde kra-vet om, at man skal lave alt muligt andet også. Hun har interviewet ledere og medarbejdere på blandt andet sko-

ler og i forskellige brancher på både private og offentlige arbejdspladser

“Skam er en almenmenneskelig følelse, som gælder alle. Den er vigtig for at opretholde vores tilknytning til flokken og undgå skamløshed, men den er overset i forhold til stress. Skam er knyttet til en grundlæggende konflikt mellem idealet om, hvad vi gerne vil og kan og de reelle muligheder for udfoldelse. Når spændingen mellem ideal og faktiske muligheder bliver for stor, så opstår skam, som kan få os til at miste dømmekraften og dømme samvittigheden ude,” siger hun.

AnerkendelsesparadoxDer opstår ifølge hende et ”anerkendelsesparadoks,” hvor lederen kan gøre ondt værre ved at rose og aner-kende medarbejderens indsats eller ved at komme med gode råd. Problemet er nemlig, at jo mere medarbejde-ren længes efter anerkendelse, jo sværere har han eller hun ved at tage imod den.

”Min empiri viste mig, at der foregår nogle fejl- oversættelser, så det en leder siger og gør kommer til at betyde noget andet for medarbejderen. En leder fortalte, at det kunne blive misforstået, når hun gjorde noget for at hjælpe. Hun fik simpelthen den modsatte effekt. Det, hun troede var en hjælp, blev faktisk til et angreb,” for-klarer Pernille Steen Pedersen.

”Vi bliver nødt til at tage højde for, at mennesker også på en arbejdsplads har følelser som jalousi, misundelse og vrede, fordi det er en del af at være menneske. Følel-serne skal ikke gemmes væk, men ses i øjnene og hånd-teres, så de ikke udvikler sig til destruktive relationer mellem leder og medarbejder,” siger hun.

Følelser kan ikke tænkes vækPernille Steen Pedersen stiller sig kritisk overfor den aktu-elle bølge af positiv psykologi og mental robusthed, som hun mener er ”meget farlig.”

”Man kan ikke tænke sine følelser væk, og det skal man heller ikke! Det skaber netop skamfuldhed, når man ikke er i stand til at være rationel hele tiden, selvbeher-

Arbejdspladsen er blevet eksistensens skuepladsEn ny afhandling viser, at skam er den skjulte X-faktor ved stress. Vi bliver nødt til at tillade svære følelser, gensidighed i relationer og menneskelig uforudsigelighed i arbejdslivet, mener forskeren bag. Arbejdspladsen er nemlig dér, hvor livsmening og identitet udspiller sig i dag.

Af Roberta MontanariJournalist og proceskonsulent


skende, ikke vise unødig aggres-sivitet, eller glæde sig over noget forkert. Vi skal næsten være robot-ter, det er urealistisk og kommer til at bygge på en Peter Pan-indstilling, ingen kan leve op til.”

”Hvad skal en leder gøre, når to afdelinger skal lægges sammen, bare sende sine medarbejdere på kursus i arbejdsglæde og i at have armene op? Det løser jo ikke noget. I stedet må lederen få redskaber til at sætte ord på frustrationen og for eksempel omformulere mål og ar-bejdsindsats i en periode.”

Ledelse skal ikke udliciteresDet er i dag en kæmpe opgave at være leder i et arbejdsliv, hvor vi er blevet mere og mere selvstyrende og skal kontrollere og lede os selv, mener Pernille Steen Pedersen. Hun er varm fortaler for, at det personlige le-derskab skal tilbage på arbejdspladserne.

”Lederskabet skal ikke udliciteres til coaches og sundhedsforsikringer, som kan ’fixe’ medarbejderen, når det først er gået galt. Det betyder ikke, at løsningen af kerneopgaven ikke skal tages alvorligt, men at lederen samtidig tager hånd om medarbejdernes ve og vel og interesserer sig for deres måde at løse opgaver på. Forud for sygemeldinger er nemlig altid en lang og kompliceret proces, som kan forebygges ved at håndtere problemer-ne tidligere. Skam kommer ind før diagnoser,” understre-ger hun.

Problemløseren og relationsmesterenI sin forskning fandt hun frem til, at skam typisk viser sig som en følelse af at være uværdig til et arbejdsfæl-lesskab, angst for at blive afsløret i ikke at være god

eller værdig nok, en trang til at gemme sig væk, en insisterende kritisk indre stemme, der skaber overdreven selvbevidsthed og en manglende evne til at tage imod anerkendelse – selvom man net-op har behov for det.

Pernille Steen Pedersen fandt frem til to grundlæggende stress-reaktioner på skam, som hun kalder for henholdsvis ”problem-løseren” og ”relationsmesteren.” Normalt indeholder vi begge måder at reagere på, pointerer hun, men når vi kommer under pres, vil den ene som regel få overtaget. Problemløseren har fokus på opgaven og dens kvalitet og er bange for at svigte andre. Vedkommende skammer sig over ikke at løse opgaven godt nok og

skammer sig over sig selv og sin manglende formåen. Relationsmesteren derimod er bange for at blive svig-

tet af gruppen og udelukket fra fællesskabet. Vedkom-mende er meget opmærksom på signaler fra lederen og de andre kolleger, som han føler sig uværdig til og har relationen som omdrejningspunkt for sin skam.

De to ”skamprofiler” skal lederen håndtere helt for-skelligt. Det håber Pernille Pedersen at få lejlighed til at forske videre i gennem et 3-årigt projekt i samarbejde med Væksthus for Ledelse, som repræsenterer flere store parter fra arbejdsmarkedet. Her er tanken, at en ny ledel-sespraksis, som tager afsæt i afhandlingen, skal udvikles og afprøves.

Arbejde og eksistensHvordan er et næsten teologisk begreb som skam kom-met ind i arbejdslivet, som vi ellers forbinder med hand-leplaner, evalueringer og trivselsmålinger?

Forklaringen skal findes i, at arbejdslivet i dag er ble-


Brandt

vet det sted, hvor meningen med livet udspilles, derfor vil vi i fremtiden netop se eksistentielle temaer udspille sig her, mener både Pernille Steen Pedersen og Mogens Lindhardt, som er teolog og har forsket i skam.

”Tidligere opstod skam, når man ville for meget eller var for meget og på den måde skilte sig ud fra flokken. ’Højt at flyve, dybt at falde,’ som ordsproget lyder. I dag opstår skam, når vi mangler autonomi, ikke kan selv eller mister kontrollen. Den opstår også, når vi mangler muligheder, der skaber den gode fortælling om os selv, forklarer Mogens Lindhardt den moderne skam.

Ifølge ham giver det god mening, at stress avler skam. Når vi ikke umiddelbart kan ”reparere skaden” eller ”fixes,” så vi igen er selvhjulpne og fulde af livsmulighe-der, så opstår skammen som noget, vi har svært ved at forbinde med os selv og stå ved.

”I et individualiseret samfund, hvor vi får at vide, at vi har alle muligheder, oplever vi nederlag eller afvigelser

fra normen som et udslag af personlig utilstrækkelighed,” siger Mogens Lindhardt.

Ifølge Pernille Steen Pedersen er arbejdet blevet ”kilde til identitet, mening og glæde.”

”Det siger noget om, at det er blevet helt afgørende og livsvigtigt at gå på arbejde. Det er der intet galt i, men man må bare tage konsekvensen af det. Vi får et kick af at lave den optimale og sublime præstation. Vi får et kick af at gøre chefen tilfreds eller skabe en skole med tilfred-se elever og forældre. Derfor føler vi os kastrerede, når vi kun får lov at gøre tingene halvt og ikke kan yde vores bedste,” siger hun.

”Når vi ikke længere kan få et kick, så bliver det rigtig sårbart. Så hjælper anerkendelse og positiv psykologi, hvor du får at vide, at du bare skal være glad for det, du har, ikke. Dér skal lederen træde i karakter, og åbent si-ge, ja, lige nu er der nogle begrænsninger, ja, lige nu kan vi kun arbejde indenfor disse rammer.”

BRANDT revision & rådgivningaf frie skoler i hele Danmark

THISTED | HURUP THY | HANSTHOLM | NYKØBING MORS | FJERRITSLEV SKIVE | KOLDING | FREDERICIA | ESBJERG | AARHUS | KØBENHAVN

Specialafd. | Limfjordsvej 42 | 7900 Nykøbing Mors | Tlf. 97 72 32 44

www.BrandtRevision.dk

• Personlig kontakt• Specialviden• Engagement• Mere end 50 års erfaring – og så løser vi opgaverne ude hos Jer!

Vi elsker frie skoler, og kærligheden må være gengældt, da vi reviderer og rådgiver mere end 60 skoler. Hos os får du:

Mette HjorthRevisor cand.merc.aud.

Tina DalsgaardRevisor

Birger HansenRegistreret revisor


Datamarkede ApS

Danskernes foretrukne netordbog over nu-tidssproget udvides med 10.000 ord, udtryk og betydninger over de næste to år. De første 1.022 blev offentliggjort den 22. april – og udvalget spænder fra akrofobisk over følelses-porno til twerke.

10.000 opslagsord på 2 årFlere opslagsord, flere lydfiler med udtale, løbende opdatering af en række eksisterende definitioner i Den Danske Ordbog – alt sammen som hidtil stillet gratis til rådighed på nettet. Det var ønsket fra Det Danske Sprog- og Litteraturselskab i sommeren 2015. Takket være fondsmidler og offentlig støtte bliver visionen nu til virkelighed: Ordbogen bliver 10.000 opslagsord rigere over de næste to år, og de første 1.022 opslag er nu of-fentliggjort.Alle 1.022 nye opslag: ordnet.dk/ddo/nyeste-ord-i-ddo/april-2016

Dansk – et stort og ordrigt sprogHvis det danske sprog skal have en opdateret betyd-ningsordbog, der for alvor kan sammenlignes med de store udenlandske, er en sådan ambitiøs forøgelse af antallet af opslagsord en nødvendighed. Dansk er ik-ke fattigere på ord end fx engelsk – det er simpelt hen ordbøgerne, der har været mindre. Det vil Det Danske Sprog og Litteraturselskab gøre noget ved.

Vores sprog vokser hver dag, og for en ordbog over moderne dansk er den vigtigste opgave at vokse med sproget. Folkene bag Den Danske Ordbog arbejder mål-rettet på at beskrive de enkelte opslagsord som de faktisk bruges i samtiden.

Gratis netordbogDen Danske Ordbog er gratis tilgængelig på nettet takket være støtte fra Carlsbergfondet, Augustinus Fonden og Kulturministeriet.

Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, 19. april 2016.

1.022 nye opslagsord i Den Danske Ordbog

DATAMARKED.DKI T - R E S E R V E D E L E & T I L B E H Ø R

www.datamarked.dk / Tlf.:70400010 / [email protected]

FÅ BUDGETTET TIL AT RÆKKE LÆNGERE!Køb billig genbrugt IT i høj kvalitet, med prisgaranti og hurtig reparations service til små penge.

Produktudvalg

Bærebare fra 695,- inkl. momsComputere fra 495,- inkl. momsiPhone & iPads fra 695,- inkl. moms

Priser

Genbrugte iPhones & iPads

Genbrugte iMacs & MacBooks

Genbrugte Bærbare & PC’ere

Samt alt i reservedele hertil.

Bågø Naturcenter Naturlejrskolen midt i Lillebælt

Masser af naturoplevelser– se sæler, fiskehejre, rør høg,havørne, harer og råvildt

www.assens.dk/naturcenter


Den læringsmålstyrede undervisning er videnskabelig bluf

Grundtvig Akademiet afholdt den 18. april et debatmøde for fulde huse i Vartov, hvor tit-len var spørgsmålet: "Er den målstyrede un-dervisning videnskabe-lig bluf?"Og svaret på spørgs-målet var klart og en-kelt: Ja!

Oplægsholdere var lektor Keld Skovmand og professor Per Fibæk Laursen.

Anledningen var udgivelsen af Skovmands bog Uden Mål og Med. Forenklede Fælles Mål.

Læringsmålstyret undervisning er en dansk opfindelseSkovmand citerede tidligere under-visningsminister Christine Antorini for at have sagt, at "læringsmålsstyret undervisning er noget, der er slået igennem i mange lande de seneste 10 år", og at "erfaringen siger, at læringsmålstyret undervisning gør undervisningen mere overskuelig, og det gør teamarbejdet bedre, når må-lene er klare."

"Det passer bare ikke", fortalte Skovmand. Læringsmålstyret under-visning er ikke indført andre steder end i Danmark, og der, hvor det ligner, er det implementeret under så anderledes vilkår, at enhver sam-menligning er meningsløs.

Ingen evidens"Læringsmålstyret undervisning" er ikke et begreb, der overhovedet

optræder i folkeskoleloven. Det er indført af teknokrater og embeds-mænd. Det har vi endda fået evidens for. Kontorchef i Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, Anders Andersen, har for nylig fortalt, at be-grebet er opfundet i Undervisnings-ministeriet. Det er en dansk opfin-delse. "Det har heller aldrig indgået i begrundelsen, at der skulle være di-rekte forskningsmæssig belæg for, at 'læringsmålstyret undervisning' har en effekt på elevernes faglige resulta-ter", tilføjede han (Folkeskolen.dk).

Per Fibæk Laursen supplerede Skovmands analyse af den lærings-målstyrede undervisnings indtog i skolen. En lille gruppe af teknokrater, forskere og embedsmænd havde indført den sammen med Forenklede Fælles mål, uden at lærerne eller politikerne var blevet inddraget. Må-ske havde politikerne ikke engang opdaget det?

Vejledningen vil mere end lovenMarianne Jelved har i hvert fald udtrykt fortørnelse over, at det er foregået på den måde: "Politikerne laver en aftale om en reform af fol-keskolen. Aftalen udmøntes i lov, der vedtages i Folketinget. Så går embedsmænd i gang med bekendt-gørelser og vejledninger, der ikke udmønter loven om folkeskolen eller den politiske aftale. Der er ingen sammenhæng mellem vejledning og lovgivning. Det samme gælder læreruddannelsen. Det mindes jeg ikke at have oplevet før," skrev hun (Folkeskolen.dk).

Teknokratiet kører sit eget løbEfter udgivelsen af Skovmands bog ændrede ministeriet navnet på vejledningen fra 'vejledning' til 'inspiration'. Ikke desto mindre er den læringsmålstyrede undervisning

Det er et ideologisk projekt

Den store foredragssal på Vartov med de 120 deltagere, der er plads til.


Oplevelser for livet Nord-‐Samsø Efterskole

8. – 9. – 10. Klasse Billedkunst Medie Musik Performance Friluftsliv og sejlads Teateruge, fællesskab, sproguge, natur, oplevelsestur, strandlejr, udlandstur, linjefagsuge, sol og vind. Ring på tlf: 86596500 efter information eller klik ind på www.n-‐s-‐e.dk

ER VI

ERIKSMINDE EFTERSKOLEwww.eriksmindeefterskole.dk

IKSMINDELigeværd

KunstMenneskeliv

Bevægelse & kreativitetwww.vostrupefterskole.dkTarmvej 73 | 6880 Tarm | Tlf. 97 37 41 88

EftErskolEn for musik og tEatEr

Af Claudi Clausen

godt i gang med at blive implimen-teret overalt i uddannelsessystemet. Undervisningsministeriet presser kommunerne, der presser skoleledel-serne, der presser lærerne.

Undervisningsportaler og forlag tilrettelægger nu deres materialer ef-ter det selvopfundne begreb, så efter nogle år har det slået igennem i alle led, og det er også det, læreruddan-nelserne orienterer sig efter.

"Teknokratiet har løsrevet sig fra praksis – og fra det politiske niveau", sagde Fibiger Laursen.

4.000 "Forenklede Mål"Skovmand spurgte, om der mon var nogle politikere, der havde ønsket, at de Forenklede Fælles mål skulle resultere i knapt 4.000 mål i folke-

skolen!Skovmand var også kritisk over

for, at begrebet læringsmålstyret un-dervisning ikke engang var defineret – ud over at der ikke var evidens for det.

Det var Fibiger Laursen ikke helt enig i, for selv om der ganske vist ikke var evidens for begrebet som sådan, så var der dog evidens for delene. Eleverne lærer bedre, når de ved, hvad de skal lære. Feedback har også effekt ligesom evaluering.

Skovmand pointerede, at centrale begreber i folkeskolens formålspara-graf som f.eks. 'kundskaber', 'ånds-frihed', 'ligeværd', 'demokrati' og 'den enkelte elevs alsidige udvikling' ikke kunne genfindes i målene, som

alene opererede med kompetencer.Fibiger Laursens største anklage

mod teknokraternes og bureaukrater-nes snigløb mod folkeskolen var, at den byggede på en selvopfundet for-tælling om, at lærerne ikke var gode nok til at forbedre skolen, at deres vilje måske ikke engang var tilstede – og at teknokraterne derfor var nødt til at tage over – og sende konsulen-ter ud, så lærerne kunne lære det. Det er et farligt, underliggende bud-skab, fortalte Laursen.

De elektroniske læringsplatforme, som har holdt deres indtog, og bu-reaukratiseringen er udtryk for mistil-lid til lærernes dømmekraft.

Kommentarerne fra deltagerne var mange og udtrykte generelt frustra-tion over den manglende respekt for erfaring og praksis. Oplevelsen af magtesløshed var stor, og mange af de tilstedeværende lærere oplevede sig omringet af et teknokratisk ny-sprog, som gjorde det svært at finde fodfæste.

Der var 120 deltagere – alt, hvad der kunne være i salen i Vartov – og der var 60 på venteliste.

Keld Skovmande Per Fibæk Laursen.


Alfa Travel(til venstre)

Unitas(til venstre)

Vi er specialister i skolerejser for friskoler og folke-skoler. Vi tilbyder rejser til hele Europa, og Hamborg er et af vores mest populære rejsemål. Det, der gør Hamborg særlig populær som destina-tion for skolerejsen, er den korte rejsetid, en kontrast-fyldt kultur og et væld af historiske seværdigheder.

KONTAKT OS I DAG PÅ 8020 8870

TLF. 8020 8870 - WWW.ALFATRAVEL.DK - [email protected]

BLIV KLOG PÅ HAMBORG

BILLIGST FRA KUN 978,-

PROGRAMFORSLAG TIL SKOLEREJSEN

-Hamburger Rathaus-Airbus, Deutsche Bahn, Lufthansa-Immigrant-museet BallinStadt-Alternativ energi: fx bunkeren Wilhemsburg-Den nye bydel HafenCity-Pakhusområdet Speicherstadt

HUSK! At vores erfarne medarbejdere er din genvej til at realisere rejsedrømmene. Ring eller skriv til os og få et gratis tilbud.

adve

ntur

e skolerejsen begynder på www.unitasrejser.dk

troværdighed | ærlighed | tryghed

Tlf. 8723 1245Glarmestervej 20A • 8600 Silkeborgwww.unitasrejser.dk • [email protected]

Niels, Vini, Anders og KlausSkoleafdelingen

<<<<<<<<<<<

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

på www.unitasrejser.dk

Få tilsendt udvalgte nyheder som

den første

Norge, TrollAktiv fra kr. 1.015Tjekkiet, Spindl* fra kr. 1.425Tyskland, Harzen* fra kr. 1.475Italien, Lombardiet fra kr. 1.545Italien, Toscana fra kr. 1.595

Se � ere rejseforslag og priseksempler på www.unitasrejser.dk/skolerejser

*inkl. helpension under opholdet


Stillinger

Eriksminde Efterskole søger køkkenleder pr. 1/8 2016

Eriksminde er en grundtvig/koldsk efterskole med stor vægt på den personlige dannelse og udvikling i fællesskabet med et skabende,

kunstnerisk og samfundsengageret afsæt.I køkkenet laver vi alsidig og velsmagende mad til 130 mennesker,

hvor ca. en fjerdedel er vegetarer.Vi søger en køkkenleder, som synes det er spændende og har lyst

til at arbejde sammen med eleverne og det øvrige køkkenpersonale i frembringelsen af maden, med et tæt samarbejde med skolens øvrige personale. Du kan være enten kok, køkkenleder eller have en anden relevant køkkenfaglig uddannelse og have lyst til at indgå som den

ene halvdel af ledelsen i køkkenet.Vi laver mad fra bunden og vægter årstidernes frugt og grønt.

Ligeledes er vi et køkken og en skole med udsyn til verden og det at være verdensborger og har som følge deraf en klar holdning til både

miljø, økologi, madspild og bæredygtighed.Stillingen er fuldtids med 37 timer om ugen og aflønnes i forhold til

kvalifikationer.

Ansøgningen sendes til: [email protected], eller Eriksmindevej 40, 8300 Odder

Ansøgningsfrist d. 30. maj kl. 12.00, med samtaler i uge 23.

Yderligere information kan fås ved henvendelse til:Køkkenleder Helle Ljungdahl tlf. 60676506Forstander Søren Kristensen tlf. 61305418


Amme-hjerne er en tilstand af vigende hjernekapacitet. Verden bliver mindre, man får skyklapper på og er ikke i stand til at gennemskue alt det, som man normalt kan. Det er, som om ens hjerne i en periode kører på færre RAM eller er i en form for dvale tilstand. Man kan kun koncentrere sig om og fokusere på barnet og barnets behov, alt andet forsvinder i tåger og bliver uvirkeligt og uinteressant. Fænomenet rammer typisk am-mende kvinder, deraf navnet, dog er der også set andre tilfælde af ”slow-thinking” blandt ikke ammende, men dem lader vi lige ligge for nu. Min nyvundne og lettere skamfulde erfaring er, at det også kan ramme mænd, der ikke ammer…

Jeg var på barsel. I ni uger gik jeg hjemme og pas-sede lille Vilma på et år. Det var helt fantastisk at få lov til. Som far til en nyfødt har man på papiret fået et stort ansvar, men alle fædre ved godt, at de i barnets første levemåneder er totalt ligegyldige. Vi kan ”gå til hånde”, støtte og være familiepedel, men nogen reel betydning er svær at få øje på. Men fra den dag mor tog på arbejde, den dag bry-sterne drog bort i dagtimerne, erobrede jeg mere og mere terræn i forhold til Vilma. Jeg gik fra at være ligegyldig dog praktisk skaffedyr til at være en helt særlig og indviet primærperson, som hun kunne holde fast i og savle på, som det passede hende. Samtidig må jeg også erkende, at i takt med at mit hjerte svulmede over af kærlighed og lykkefølelse skrumpede min horisont langsomt, men sikkert ind. Jeg havde fået amme-hjerne…

Amme-hjerne kan sikkert forklares både fysiolo-gisk, psykologisk, sociologisk og i svære tilfælde patologisk, dog er jeg sikker på, at den bedste forklaring er biologisk. Forklaringen bor i vores arvemasse i vores ur-menneskelige instinkt og kamp for overlevelse som race. Vi kan ikke lade være med at nære os om vores eget afkom, alene af den grund, at hvis ikke vi gjorde det, var der ingen, der gjorde det, og alt for mange børn ville gå til grunde i en meget tidlig alder. Mere præcist den alder, hvor de endnu ikke sover mere end to til tre timer ad gangen, skider og skriger i et væk, ligner noget, der er løgn, og hvor det kræver mere

end bare godt humør og ubetinget forældrekærlig-hed i rå mængder for ikke at springe ud af vinduet en sen nattetime. Det ville jo være meget forstå-eligt, hvis en del børn ”forsvandt” i den periode, men det gør de ikke. Forældre elsker deres børn, uanset hvor langt nede på kinderne øjnene hæn-ger, fordi vi på den måde beskytter dem mod - os selv! Det er et medfødt overlevelsesinstinkt. Der-for er alt andet end omsorg, bleer, sutter, grønt-sagsmos og søvn i en periode nødt til at skrumpe ind og blive uinteressant, fordi vi har vigtigere ting at gøre, nemlig at undgå at skylle ungen ud med badevandet eller give dem til nogen, der bare ikke kan leve uden .Vi er i den periode nødt til at vende verden ryggen både fysisk og mentalt. Måske lidt hårdt sat op, men det må nødvendig-vis være sådan, det hænger sammen, ellers giver småbørnsforældres opførsel jo ingen mening.

Jeg troede, at jeg i min barselsperiode skulle fær-diggøre et bogprojekt, mens Vilma sov. Det skulle jeg ikke! I takt med at hun tog mig til sig og invi-terede mig ind i sin fantastiske og hengivne lille verden, har jeg ikke været i stand til at sammen-sætte en eneste sætning, der gav mening for voks-ne, tænksomme mennesker. Som et nyforelsket lallende fjols kunne jeg svælge mig i nærhed og kærlighed til et lille hjælpeløst væsen, der ved at savle mig på kinden gjorde mig varm om hjertet flere gange om dagen. Jeg var lost.

Mit sprog ændrede sig. I de fleste vågne timer efterlignede jeg underlige babylyde, barnlige uhjælpsomme armbevægelser og grimasser. Set

Kan fædre få amme-hjerne?


til tidens politik, kultur og samfundREPLIK

udefra må jeg nødvendigvis have mindet om en lettere retarderet, og det hændte, at jeg midt i det hele fik øje på mig selv, og i ren refleks kiggede jeg mig omkring for at sikre mig, at ingen så mig. Min dag var struktureret i et nærmest manisk mønster af faste rutiner og gøremål. Stå tidligt op, skifte ble, lave grød, fodre, lege, skifte ble igen, lege, putte og trave op og ned af vejen, indtil hun sov, rydde op og gøre klar til anden halvleg, der måske, hvis det er en vild dag, også indeholdt indkøb ude i den rigtige verden! Derude, hvor folk opfører sig både voksent og forholdsvis for-nuftspræget. Derude kan man jo ikke opføre sig som en lalleglad kæmpebaby. Den anden dag tog jeg mig selv i at stå og ligne og ikke mindst sige som en fuldvoksen orangutang midt i grønt- afdelingen, fordi de har en stor plysabe som de-koration. Jeg opdagede heldigvis mig selv, fik i samme øjeblik øjenkontakt med en anden voksen, smilede overdrevet og akavet og tænkte først, at hun helt sikkert tænkte, ”sikken en fuldstændig henrivende lille pige og en sød og medlevende far”… Indtil sandheden ramte mig som en ham-mer; ”en far med amme-hjerne, sikken en tosse”! Tredje halvleg var identisk med første, og derefter kom brysterne hjem igen, og jeg kunne indtage en mere sekundær og praktisk rolle efter at have fortalt min søde kæreste om dagens store begiven-heder i hjemmet. Hun fortalte om sit arbejde, og jeg prøvede at lytte og forstå, at være interesseret, men det forekom mig uvirkeligt og meget fjernt – faktisk ligegyldigt og uinteressant, og det til trods for, at vi arbejder på den samme arbejdsplads! Det er sygt, og det var min redning, at jeg efter ni uger blev tvunget tilbage igen. Ud af boblen og ind i kampen. Jeg tør slet ikke tænke på, hvor tæt på erklæret hjernedød jeg kunne komme, hvis jeg havde barselsorlov et helt år eller to - som de har i Sverige…

Tanken om at skulle tilbage og passe mit arbejde skræmte mig til døde. Min tankevirksomhed mat-chede ikke ligefrem det niveau, der forventes på en helt almindelig arbejdsplads. Det mistede ville sikkert komme igen. Jeg kunne vel genoptrænes, men det ville komme til at tage tid og kræve en stor indsats af mig og stor overbærenhed fra mine kollegers side. Jeg ville blive nødt til at lade, som om at jeg kunne forstå, hvad de sagde, og at jeg

havde styr på mine opgaver, indtil min hjerne-kapacitet igen matchede et passende opgave -og samtaleniveau for almindelige voksne mennesker. Jeg kunne også indtage en lidt tilbagetrukken og småusynlig position, mens min hjerne langsomt kom i omdrejninger.

En ting var, at jeg skulle tilbage på arbejde. At min hjerne skulle genstartes, og at jeg skulle lukke verden ind igen og udvide min horisont til også at kunne rumme ikke-baby-relaterede problematik-ker. Noget andet var, at Vilma skulle ud i den sam-me verden. I dagpleje!!! Ud til andre grusomme børn og voksne, der naturligvis ikke elsker hende ubetinget som hendes forældre gør det. Min hjer-ne, til trods for den periodiske lammelse, fortalte mig, at det var godt for hende, at hun var klar. Men mit hjerte styrtblødte. Tænk at vi skulle sætte lille Vilma fri til at gøre sig ægte erfaringer uden at være på armene af mor eller far. Vi skulle slippe hende, og det føltes helt forkert. Som et frit fald uden nogen form for sikkerhedsnet eller alternati-ver. Hun var alt for lille! Jeg har før hånligt grinet af andre fjolser i samme situation som jeg. Det undskylder jeg nu. På nul komma fem ramte dag-ligdagens hæsblæsende tempo min familie igen, og vi måtte sætte farten op, give afkald på nær-været og tage til takke med at være forældre fire til fem vågne timer om dagen. Tanken forpustede mig, stressede mig, og tog kvælertag på en nyvun-den forelskelse, men min halvdøde amme-hjerne kom desværre ikke på gode, konstruktive løsnin-ger på et andet liv. Den sagde bare OK og gjorde sig klar til at koldstarte og speede op fra nul til hundrede på et par dage.

I dag føles min barsel allerede som forhi-storie. Vi ræser igen af sted på jagt efter et eller andet sammen med alle andre familier i overhalingsbanen. Vilma klarede sin debut i den virkelige verden ganske fint. Hun har na-turligvis stort set været forkølet siden og haft alle de vira, der findes i en dagpleje, hvilket er pænt mange, men græder ikke mere, når vi afleverer hende 07.30 ugens fem dage. Min hjerne arbejder igen på højttryk, men egentlig var ammehjerne en ganske behage-lig og fredsommelig tilstand at være i…

Af Thomas SkovboFar, bonusfar, viceskoleleder og [email protected]


Museum Thy

Stillinger

SvenstrupEfterskole

Hjemly Fri- ogIdrætseftersko-le

Museumsformidler til Museum ThyEfter 40 år i tjenesten takker vores museumspædagog af, og museet søger derfor en ny medarbejder med lyst til formidling til museets brugere.

Museum Thy dækker Thisted Kom-mune og har en lang tradition for at formidle både på museets afdelinger og ude i området, hvor det måtte være relevant eller ønsket. Vi har også tradition for en stærk mundtlig formidling med tråde tilbage til Christen Kold. Museet indgår i

kommunens kulturfagsstrategi for børn og unge.

Arbejdsopgaverne vil primært være i relation til undervisningsområdet i kommunen, herunder udvikling af museets skoletjeneste, udarbej-delse af undervisningsmateriale og deltagelse i afviklingen af forløb. Du forventes også at deltage i museets øvrige formidlingsaktiviteter og i udarbejdelsen af formidlingsmateriale og arrangementer.

Vi forventer at du kan nikke genkendende til de fleste af disse nøgleord:– Uddannet lærer– Erfaring med projektledelse– Historisk viden og interesse– Evner og vilje til samarbejde, internt og eksternt– Networking– Selvstændig– Idérig– Tværfaglig– Stærk formidler, både mundtligt og skriftligt

Men mest af alt, at du har lyst til at blive en del af en spændende og varieret arbejdsplads med mulighed for at sætte dit eget præg på stillingen og udvikle formidlingen til museets brugere.

Aflønning efter overenskomst.

Ansøgningsfrist fredag den 17. juni.

Ansættelsessamtaler i uge 26. Forventet tiltrædelse 1. august.

Ansøgning sendes til [email protected]. Evt. spørgsmål rettes til museumsleder Jytte Nielsen på tlf. 97920577.

Svenstrup Friskole starter på sit 5. leveår efter sommerferien – har du lyst til at være en del af teamet fra august 2016?

Svenstrup Friskole startede med 37 elever i 2012 og er nu vokset til 106 elever fra sommeren 2016. Vi er den eneste skole i Danmark der underviser efter Ekspeditions Lærings (Expeditionary Learning) princippet. Vores kommende leder skal være en drivende kraft i fortsat at videreudvikle dette. Vi har et stærkt fagligt personale, super faciliteter, har skov, marker og strand lige uden for døren. Godt forældre samarbejde og rigtig god økonomi.

Vores nye leder:

-‐ har ledererfaring og stærke tværfaglige undervisningskompetencer

-‐ er struktureret og nytænkende

-‐ har gode samarbejdsevner og formår at fremme godt samarbejde

-‐ er omsorgsfuld, med hjertet det rigtige sted

-‐ er tillidsfuld og imødekommende

-‐ er en god kommunikator – inspirerer + motiverer

-‐ møder forældrene og eleverne på deres niveau

-‐ er fortrolig med IT og iPads

Kontakt bestyrelsesformand Morten Carstensen på tlf. 40945998 hvis du har spørgsmål eller har lyst til en rundvisning. Ansættelse efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og LC.

Tiltrædelse 1.8.2016 eller efter aftale. Første samtalerunde forventes i uge 24 og evt. anden runde i uge 25. Læs gerne mere om vores skole på www.svenstrupfriskole.dk

Ansøgninger sendes til [email protected] senest d. 03.06.2016

Svenstrup Friskole starter på sit 5. leveår efter sommerferien – har du lyst til at være en del af teamet fra august 2016?

Svenstrup Friskole startede med 37 elever i 2012 og er nu vokset til 106 elever fra sommeren 2016. Vi er den eneste skole i Danmark der underviser efter Ekspeditions Lærings (Expeditionary Learning) princippet. Vores kommende leder skal være en drivende kraft i fortsat at videreudvikle dette. Vi har et stærkt fagligt personale, super faciliteter, har skov, marker og strand lige uden for døren. Godt forældre samarbejde og rigtig god økonomi.

Vores nye leder:

– har ledererfaring og stærke tværfaglige undervisningskompetencer

– er struktureret og nytænkende

– har gode samarbejdsevner og formår at fremme godt samarbejde

– er omsorgsfuld, med hjertet det rigtige sted

– er tillidsfuld og imødekommende

– er en god kommunikator – inspirerer + motiverer

– møder forældrene og eleverne på deres niveau

– er fortrolig med IT og iPads

Kontakt bestyrelsesformand Morten Carstensen på tlf. 40945998 hvis du har spørgsmål eller har lyst til en rundvisning. Ansættelse efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Lønintervallet er 415.746 til 498.491 kr.

Tiltrædelse 1.8.2016 eller efter aftale. Første samtalerunde forventes i uge 24 og evt. anden runde i uge 25. Læs gerne mere om vores skole på www.svenstrupfriskole.dk

Ansøgninger sendes til [email protected] senest d. 03.06.2016

Er du vores nye friskoleleder, der vil stå i spidsen for vores spændende friskole og som vil være medskabende i en kultur, hvor fællesskab, kommunikation og samarbejde skaber energi i organisationen?

Hjemly Friskole er en del af Hjemly Fri- og Idrætsefterskole samt Hjemly Skov- og Idrætsbørnehave. Du bliver ikke alene om opgaven, men derimod en del af vores ledelsesteam, bestående af skoledirektør, to ledere i efterskolen, en leder i friskolen samt en leder i børnehaven. Hjemly Friskoles kerneopgave er at skabe et trygt læringsmiljø, som ramme for elevens sociale og faglige dannelse ved hjælp af et stærkt, varmt og forpligtende fællesskab, hvor eleven føler sig set og mødt med ro, nærvær og anerkendelse. I en hverdag, båret af glæde og kreativitet, har vi fokus på elevens udvikling i et læringsmiljø, hvor vi særligt gennem faglighed, musik og idræt medvirker til at udvikle eleven til at være robust, rummelig og engageret. Vi ønsker, at du kan se dig selv i og arbejde med en videreførelse af skolens kerneopgave.

Som leder for vores friskole, ser vi dig som: ambassadør værdibærer en god formidler retningsgiver en som kan skabe udvikling i en foranderlig tid en som kan indgå i team

Du er en person der: brænder for friskoletanken har en relevant lederuddannelse har erfaring fra undervisning – gerne i friskoleverdenen er pædagogisk visionær, strategisk og udviklingsorienteret er god til at kommunikere i tale og på skrift

Vi har: En skole, der bygger på Grundtvigs og Kolds menneskesyn og skoletanker med nøgleordene livsglæde, ligeværd, ansvar og fællesskab

en spændende, levende arbejdsplads med 198 livsglade elever fra 0. til 9. klasse

et samarbejde med rutinerede lederkolleger og en engageret bestyrelse

en hverdag med både undervisning og ledelsestid en forældregruppe, der bakker op om skolen 14 kolleger der lige som dig, ønsker at have en god arbejdsplads 14 kolleger der ønsker at give alle et godt friskoleliv gode faciliteter med egen skov, idrætshaller og busser

Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansminis-teriet og LC og du vil a� ønnes i intervallet kr. 415.747– 498.491.

Har vi fanget din interesse? Ansøgningen sendes som PDF til [email protected] senest tirs-dag d. 31/5 2016 kl. 12.00. Samtaler afholdes i uge 24.

For yderligere information:Hjemly Fri- og idrætsefterskole, Assensvej 154, Hillerslev, 5750 Ringe, Tlf. 62 64 10 24

Skoledirektør Rud Nielsen Bestyrelsesformand Charlotte Schroll

Hjemly Friskole søger en friskoleleder til 1. august 2016

Ring og få tilsendt materiale, aftal et besøg, læs mere på

www.hjemlyfriskole.dk


Stillinger

Ærø Friskole

Aabenraa Friskole

SvenstrupFriskole

Vil du være én af vores to nye lærere?På Ærø Friskole bliver du del af et fællesskab, hvor børn, forældre og ansatte engagerer sig.

Vi har fokus på selvværd, solid faglighed og stærke relationer, og det er vores ambition, at børnene hver dag tager hjem med oplevelser og viden, der styrker dem som lærelystne og livsduelige mennesker. Her er plads til forskellighed i indlæringen, og vi vægter det musiske.

Læs mere om skolen og de to ledige stillinger på www.aeroefriskole.dk/ledige-jobsÆRØ FRISKOLE

Ærø Friskole er centralt placeret i det billedskønne Ærøskøbing, 500 meter fra færgen. Ærø er en af Danmarks skønneste øer, med fantastisk natur, nære relationer og god tid til de ting, der betyder noget. Her er også jobmuligheder for ægtefæller, og vi hjælper gerne med at �nde en bolig.Vi søger to lærere, som vil være med til at videreføre og udvikle vores skole fra den 1. august.

TO LÆRERE SØGES

SVENSTRUP EFTERSKOLE

Er du en ambitiøs og humoristisk ildsjæl, der brænder for efterskole-formen? Er du fagligt velkvalificeret, holder du af unge mennesker, og er du opsat på at blive en del af et velfungerende og passioneret medar-bejderteam?

Så er du måske vores ny lærerkollega på Svenstrup Efterskole beliggende i naturskønne omgivelser i udkanten af Næstved.

Vi tilbyder:• En dynamisk skole, hvor viljen til

udvikling og fællesskab er i centrum• En boglig skole, hvor faglighed

vægtes højt• 135 dejlige, søde elever fordelt på 6

klasser• 25 inspirerende, ansvarlige og

humoristiske kollegaer• En velfungerende skole med god

søgning og et godt elevgrundlag• En skole med gode faciliteter og

sund økonomi• En skole for ikke-rygere

Vi hører meget gerne fra dig, hvis du kan undervise i fysik og matematik i 9. og 10. klasse. Har du erfaring

med at føre til prøve, er det en stor fordel. Du har helt sikkert andet, du også vil byde ind med – det glæder vi os til at høre nærmere om.

Stillingen er en fast fuldtidsstilling med tiltrædelse pr. 1. august 2016.

For yderligere information se www.svenstrup-efterskole.dk eller følg med på vores facebookprofil.Vil du vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte forstander Gitte Edelgaard eller viceforstander Martin Nielsen på tlf.: 55752050.

Send din ansøgning til os senest torsdag d. 26. maj 2016 kl. 12.00. Samtalerne forventes afholdt i uge 23/24.

Ansøgningen sendes pr. post eller mail til:Svenstrup EfterskoleDybsøvej 64, 4700 Næ[email protected]

Ansættelse efter overenskomsten mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.

AMBITIØS OG HUMORISTISK ILDSJÆLFYSIK- OG MATEMATIKLÆRER

SVENSTRUP EFTERSKOLESVENSTRUP EFTERSKOLE


Løgumkloster

Stillinger

Markedsgade 33-35, 6240 Løgumkloster Tlf.: 74 74 52 20, e-mail: [email protected] www.loegumklosterfriskole.dk

Løgumkloster Friskole søger

Skoleleder pr. 1.8.16Vi søger en leder, der kan samle og rumme Løgumkloster Friskole med alle dens facetter og ritualer. En markant, robust og empatisk personlighed som vil tage ansvaret for at udvikle og fortsætte en skolekultur, der får elever, medarbejdere og forældre til at trives.Løgumkloster Friskole har relationskompetence som sit centrale omdrejningspunkt. Indsigt og erfaring med dette er derfor en forudsætning, for at du kan bringe skolen videre. Desuden er vi en skole, hvor læring og trivsel er hinandens forudsætning. Vi arbejder hver dag for et højt niveau såvel fagligt som socialt.

Der er knyttet både undervisning og klasselærerfunktion til stillingen, så du må meget gerne angive de fag, hvor du har høj faglighed. Til gengæld har skolen både en viceleder og en skolesekretær til at løfte de administrative opgaver. Dem kan du også få hilst på, hvis du, som forventet, besøger skolen inden du ansøger.

Løgumkloster Friskole er en næsten 30 år gammel grundtvig-koldsk friskole, der ligger midt i Løgumkloster by. Det er en del af vores pædagogik, at vi samlæser vores børn i Lille-, Mellem- og Storeklassen.

Vi vil gerne have besøg af dig, inden du søger, så ring og aftal det med os.Ansøgningsfrist: Den 6. juni 2016, vi forventer at afholde løbende samtaler.

Send din ansøgning til Løgumkloster Friskole, Markedsgade 35, 6240 Løgumkloster, att. Bestyrelsesformand Linda Dam Havmøller eller på mail til [email protected].

Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Aflønning sker efter aftale i intervallet 379.300-451.247 (april 2016-niveau).

Læs mere på www.loegumklosterfriskole.dk


Tidsskrift for oplysning og fri menings-brydning om skole, folkelige og kulturelle forhold. Redaktøren er ansvarlig for ind-holdet. Kun indlæg fra Dansk Friskolefor-ening kan henføres til foreningen. Udkom-mer en gang om måneden. 113. årgang.

Redaktør: Claudi Clausen.Redaktionens adresse:Ærtebjergvej 18, Tjæreby, 4230 Skælskør. Tlf: 58 14 10 55 (ma.-to. 9-16 og fre. 9-14). Mobil: 51 35 77 57. Fax: 58 14 10 10. E-mail: [email protected]: www.friskoler.dk > Friskolebladet

Abonnement og administration:FriskoleBladets ekspedition: Friskolernes Hus, Middelfartvej 77, 5466 Asperup.Tlf.: 62 61 30 13. (ma.-to. kl. 9-12.30 & 13-15, fre. kl. 9-12). Fax: 62 61 39 11. E-mail: [email protected]. Girokonto nr. 6 01 37 16.

Annoncer:AC-AMS Media Aps, Kunneruphøj 34, Kolt, 8361 Hasselager. E-mail: [email protected]: www.ac-annoncer.dkTlf.: 21 72 59 39, 61 14 25 30

Indlevering: 14 dage (eller 10 arbejdsdage) før udgivelsesdato: normalt fredag kl. 12.00.

Kontrolleret oplag: 6.064 i perioden 1. juli 2011 - 30. juni 2012. ISSN: 0106-066X.

ISSN: 0106-066X (trykt udgave) 2445-6780 (online)

Kommende numre: Nr. 6 torsdag d. 23. juniNr. 7 torsdag d. 25. august Nr. 8 torsdag d. 22. septemberNr. 9 torsdag d. 20. oktober

Deadline for indleveret stof: 14 dage før udgivelsesdato.

Bladkomité: Henriette Haar Mønsted, Kent Lykke, Bent Hansen, Anne Simonsen.

Dansk Friskoleforening: Friskolernes Hus, Middelfartvej 77, Båring, 5466 Asperup. Tlf.: 62 61 30 13. E-mail: [email protected]. Hjemmeside: www.friskoler.dkFormand: Peter Bendix Pedersen.Tlf.: 40 42 20 27. E-mail: [email protected]

GraphicCo

KurserFlere informationer og tilmelding på www.friskoler.dk > Kurser

»Intro til bestyrelse«26. maj 2016 Hedegård Friskole

»Intro til bestyrelse«30. maj 2016 Lilleskolen i Odense

»Flygtningebørn i friskolen?«31. maj 2016 Hornstrup Kursuscenter

»Intro til bestyrelse«6. juni 2016 Poulstrup Friskole og Børnehus

»Helt nye skoler«29. juni 2016 Friskolernes Hus

»Skolens administration modul 1 +2«24.- 25. august 2016 Brogården, Middelfart

»Fortælledag 2016«8. september 2016 Nyborg Slot

»Kreativitet og dannelse«29. september 2016 Vartov, København

»Friskolernes sekretærkursus«12.- 13. september 2016 Park Hotel, Middelfart


AL HENVENDELSE TIL: FRISKOLERNES HUS, MIDDELFARTVEJ 77, 5466 ASPERUP.

Helt nye skoler29. juni 2016, Friskolernes Hus

Kurset ’Helt nye skoler’

er et gratis tilbud fra

Dansk Friskoleforening

for skoler med opstart

i 2016/2017.

På dagen gennemgås

Dansk Friskoleforenings

’Startpakke’, formelle

regler, vedtægter og

meget andet relevant

stof for helt nye skoler.

Få mere information om dagen her: http://friskoler.dk/da/kurser/

29. september 2016, Vartov

Femte konference fra Det Kreative Skolenetværk – med Troels Mylenberg som ordstyrer: Dagen sætter fokus på kreativitet som dannelseproces i uddannelsessytement og nye pædagogiske dimensioner.

Oplægsholdere er danske Lars Geer Hammers-høj, ph.d. og lektor ved Institut for pædagogik ved DPU og israelske Yaacov Hecht, skaber af Democratic Schools og Education Cities i Israel.

Program og tilmelding på http://friskoler.dk/da/kurser/

Kreativitet og dannelse: Viden, værdier og vovemod

friskolebladet 5 2016

Documents