FUNKTIONÆRLOVEN

- medkommentarer

Forbundet af IT-professionelle

2 Funktionærloven

© Palle Lolk og PROSA, 1984

6. oplag: Redigeret af Mogens Sørensen

KøbenhavnKøbenhavnKøbenhavnKøbenhavnKøbenhavnHovedkontor og A-kasseHovedkontor og A-kasseHovedkontor og A-kasseHovedkontor og A-kasseHovedkontor og A-kasseAhlefeldtsgade 16, 1359 Kbh. K.Kontortid: alle hverdage kl. 10 - 15Tlf.: 33 36 41 41fax: 33 91 90 44E-mail:akasse-kbh@prosa.dk,formand@prosa.dkfaglig@prosa.dkwww.prosa.dk

ÅrhusÅrhusÅrhusÅrhusÅrhusAfdelingskontor og A-kasseAfdelingskontor og A-kasseAfdelingskontor og A-kasseAfdelingskontor og A-kasseAfdelingskontor og A-kasseMøllegade 9-13, 8000 Århus C.Kontortid: alle hverdage kl. 10 - 15Tlf.: 87 30 14 14fax: 87 30 14 15A-kassen direkte tlf.: 87 30 14 01E-mail:akasse-arh@prosa.dk

OdenseOdenseOdenseOdenseOdenseLokalkontorLokalkontorLokalkontorLokalkontorLokalkontorOvergaden 545000 Odense CKontortid: alle hverdage kl. 10 - 15Tlf.: 66 17 92 11fax: 66 17 79 11

Homepage:Homepage:Homepage:Homepage:Homepage:wwwwwwwwwwwwwww.pr.pr.pr.pr.prosa.dkosa.dkosa.dkosa.dkosa.dk

TTTTTeknisk preknisk preknisk preknisk preknisk produktion:oduktion:oduktion:oduktion:oduktion:PROSAPROSAPROSAPROSAPROSAJuli 2004 6.oplagJuli 2004 6.oplagJuli 2004 6.oplagJuli 2004 6.oplagJuli 2004 6.oplag

TTTTTrrrrryk:yk:yk:yk:yk:KLS Grafisk HusKLS Grafisk HusKLS Grafisk HusKLS Grafisk HusKLS Grafisk Hus

Forbundet af IT-professionelle

Funktionærloven 3

Funktionærloven- med kommentarer

4 Funktionærloven

Kontakt PROSA i god tid ......................................... 6

Funktionærloven ..................................................... 7Beskyttelseslov .............................................. 7Ansættelseskontrakt ...................................... 7Funktionærlovens historie ............................... 7

Hvem er omfattet af funktionærloven? ..................... 8 ......... § 1Arbejdets art ................................................. 8Aflønningsform .............................................. 8Arbejdets omfang .......................................... 8Underlagt en arbejdsgivers instruktioner .......... 9

Opsigelsesregler ..................................................... 9 ......... § 2Prøvetid ...................................................... 10Midlertidig ansættelse .................................. 10Tids- eller opgavebegrænsede ansættelser ..... 10Opsigelse fra funktionærs side ...................... 11Opsigelse fra arbejdsgivers side .................... 11Skriftlig opsigelse ......................................... 11Rettidig modtagelse af en opsigelse ............... 11Suspension i opsigelsesperioden ................... 12Hvis virksomheden skifter ejer ....................... 12

Fratrædelsesgodtgørelse ....................................... 12 ........§ 2a

Urimelig opsigelse ................................................. 13 ........§ 2b

Arbejdsgivers misligholdelse .................................. 14 ......... § 3Uberettiget bortvisning ................................. 15Manglende lønudbetaling .............................. 15Væsentlig ændring af arbejdets indhold .......... 15Andre ændringer af ansættelsesforholdet ...... 16Erstatningen ................................................ 16

Misligholdelse fra funktionærens side .................... 16 ......... § 4Udeblivelse fra arbejdet ................................ 17Andre former for grov misligholdelse ............. 17Mindre forsømmelser ................................... 17Arbejdsgiveren skal reagere straks ................ 17Strenge krav til arbejdsgiverens bevisførelse .. 17

Indhold

Funktionærloven 5

Sygdom ................................................................ 18 ......... § 5Sygdom er lovligt forfald ............................... 18Forsætlig pådragelse af sygdom .................... 18Fortielse af sygdom ...................................... 18120-dages-reglen ........................................ 19Opsigelse på grund af sygdom ....................... 19Meddelelse om sygdom ................................ 19

Værnepligt ........................................................... 20 ......... § 6Første indkaldelse ........................................ 20Genindkaldelse ............................................. 20

Graviditet/barsel .................................................. 21 ......... § 7

Ved funktionærens død .......................................... 22 ......... § 8

Rejseudgifter ........................................................ 23 ......... § 9

Organisations- og forhandlingsret .......................... 23 .. § 10-14Oplysning om løn- og arbejdsforhold ............... 24Forhandlingsret ........................................... 24

Hverv udenfor tjenesten ........................................ 25 ....... § 15Fritidsaktiviteter ........................................... 25Borgerligt ombud ......................................... 25Bierhverv .................................................... 25

Fri til at søge arbejde ............................................ 25 ....... § 16

Dokumentation for ansættelsesperiode .................. 26 ....... § 17

Forholdsmæssigt gratiale ved fratræden ................ 26 ......§ 17a

Konkurrence- og kundeklausuler ............................ 27 .§ 18-18aAftaleloven .................................................. 29

Avertering efter personale .................................... 30 ....... § 19

Sikkerhedsstillelse ved ansættelse ......................... 30 ....... § 20

Fravigelse af funktionærloven ................................ 31 ....... § 21

Ikrafttrædelse ...................................................... 31 ....... § 22

Stikordsregister ................................................... 33

6 Funktionærloven

Selvom denne pjece beskriver dine rettighe-der og pligter som funktionær i de alminde-ligt forekommende situationer, må vi allige-vel opfordre dig til at kontakte PROSA, såsnart du får et funktionærretsligt problem,som du ikke er sikker på, at du selv kan løsetil din fulde tilfredshed.

Der er flere grunde til, at du så tidligt sommuligt bør kontakte PROSA. En af dem er,at denne pjece som nævnt kun behandler dealmindeligt forekommende situationer, og atden ved behandlingen af disse ikke kan tagehøjde for alle særtilfælde.

En anden grund er, at der er forskel på athave ret og at få ret. I nogle tilfælde må dom-stolene, Lønmodtagernes Garantifond, ar-

bejdstilsynet, arbejdsdirektoratet m.fl. ind-drages, førend en lønmodtager får sin ret. Ide fleste tilfælde er en henvendelse fra PRO-SA imidlertid nok til, at arbejdsgiveren op-giver.

Endelig sker der stadig ændringer i, hvadder er lov og ret for funktionærer, bl.a. somresultat af højesteretsdomme og lovindgreb.

Under alle omstændigheder sikrer en tid-lig orientering af PROSA, at eventuelle pro-blemer løses hurtigst muligt og med det bedstmulige udfald set ud fra en lønmodtager-interesse.

Konsultation hos PROSA’s faglige sekre-tærer er en af de fordele, et PROSA-medlem-skab giver. Udnyt den!

Kontakt PROSA i god tid

Funktionærloven 7

Funktionærloven

BeskyttelseslovFunktionærloven er en lov til beskyttelse affunktionærer. Den kan derfor som altover-vejende regel ikke fraviges til ugunst for funk-tionæren, heller ikke ved aftale mellem par-terne (jf. § 21).

AnsættelseskontraktFunktionærloven fastlægger hverken løn, ar-bejdstid, pension, forlænget ferie, overar-bejdsregler m.v., idet der her er tale om over-enskomst- eller aftalestof. Dette skal derforsærskilt aftales i ansættelseskontrakten ellerfremgå af overenskomsten. Desuden skal ar-bejdsområdet aftales. Derved hindrer man ar-bejdsgiveren i at flytte den ansatte til andetog ofte mindre kvalificeret arbejde uden den-nes godkendelse.

Hvad en ansættelseskontrakt skal indehol-de, fremgår af et andet regelsæt, nemlig an-sættelsesbevisloven.

Funktionærlovens historieFunktionærloven blev vedtaget i Folketinget i1938. På tidspunktet for vedtagelsen afspejle-de den på de fleste områder gældende praksis.

Visse af tryghedsreglerne udvikledes således ipraksis omkring århundredeskiftet. Det gælderbl.a. krav på løn under sygdom, (selvom manrent juridisk længe var i tvivl om, hvorvidt etsådant krav bestod), reglerne om løn under mi-litærtjeneste, prøvetid og ret til betalt frihed vedjobsøgning. Praksis omkring misligholdelse afansættelsesforhold blev også i vid udstrækningfastlagt omkring århundredeskiftet.

Nyt på vedtagelsestidspunktet var uenslængder af opsigelsesvarsler for funktionærenog arbejdsgiveren („skæve opsigelsesvarsler“),opsigelsesvarslets afhængighed af anciennite-ten samt ens regler for alle funktionærer.

Ved senere lovændringer er bl.a. deltidsar-bejde kommet ind under funktionærloven,foranlediget af, at der kom et øget antal kvin-der ud på arbejdsmarkedet i 60’erne.

Senere ændringer af loven har fundet sted i 1996, 1999, 2001,2003 og 2004.

8 Funktionærloven

§ 1. § 1. § 1. § 1. § 1. Ved funktionærer forstås i denne lovfølgende personer:a) Handels- og kontormedhjælpere, beskæf-tiget ved køb eller salg, ved kontorarbejdeeller dermed ligestillet lagerekspedition.b) Personer, hvis arbejde består i tekniskeller klinisk bistandsydelse af ikke-hånd-værks- eller -fabriksmæssig art, og andremedhjælpere, som udfører et arbejde, derkan sidestilles hermed.c) Personer, hvis arbejde udelukkende elleri det væsentlige består i på arbejdsgiverensvegne at lede eller føre tilsyn med udførel-sen af andres arbejde.d) Personer, hvis arbejde overvejende er afden under a) og b) angivne art.Stk. 2. Det er en betingelse for lovens an-vendelse, at den pågældende beskæftigesaf vedkommende arbejdsgiver gennemsnit-lig mere end 8 timer ugentlig, og at han ind-tager en tjenestestilling, således at han er

undergivet arbejdsgiverens instruktioner.Stk. 3. Denne lovs bestemmelser kommer ik-ke til anvendelse på tjenestemænd - elleraspiranter til tjenestemandsstillinger - understaten, folkeskolen, folkekirken eller kommu-nerne, på de af sømandsloven af 7. juni 1952omfattede funktionærer eller på de af lov omlærligeforhold omfattede lærlinge. Bestem-melserne i §§ 10-14 gælder dog for de af sø-mandsloven omfattede funktionærer.Stk. 4. Loven finder også anvendelse på tids-begrænsede arbejdsaftaler. Fornyelse af fle-re på hinanden følgende tidsbegrænsedearbejdsaftaler kan kun ske, hvis betingelser-ne i § 5 i lov om tidsbegrænset ansættelseer opfyldt. Ved tidsbegrænsede arbejdsaf-taler forstås, at tidspunktet for ansættelses-forholdets udløb er fastsat ud fra objektivekriterier såsom en bestemt dato, fuldførel-se af en bestemt opgave eller indtrædelseaf en bestemt begivenhed.

Hvem er omfattet affunktionærloven? § 1

Hvorvidt et ansættelsesforhold er underlagtfunktionærloven, afhænger af arbejdets artog omfang. Afgørende er desuden, om denpågældende er underlagt en arbejdsgiversinstruktioner eller er selvstændig i forholdtil arbejdsgiveren.

Som hovedregel vil ansatte PROSA-med-lemmer være funktionærer i funktionærlo-vens forstand.

Arbejdets artIT-folk, der er ansat som operatører, drift-planlæggere, programmører, planlæggere,konsulenter o.lign., er funktionærer, idet defalder ind under funktionærlovens § 1b, somdefinerer teknisk bistandsydelse af ikke-

håndværksmæssig karakter som hørende un-der funktionærloven.

Dog er IT-folk, der er ansat i tjenestemands-stillinger, ikke omfattet af funktionærloven.

AflønningsformAflønningsformen er uden betydning ved envurdering af, om en lønmodtager er omfattetaf funktionærloven. IT-folk er derfor omfat-tet af funktionærloven, uanset om de er må-nedslønnet, timelønnet, provisionslønnet, ak-kordlønnet, eller om aflønningen er en kom-bination af disse former.

Arbejdets omfangArbejdet skal i gennemsnit andrage mere end

Funktionærloven 9

§ 2. § 2. § 2. § 2. § 2. Arbejdsaftalen mellem arbejdsgiverenog funktionæren kan ved opsigelse kun brin-ges til ophør efter forudgående varsel i over-ensstemmelse med nedenstående regler.Det samme gælder ved ophør af en tidsbe-grænset arbejdsaftale før tidspunktet forarbejdsaftalens udløb.Stk. 2. Opsigelse fra arbejdsgiverens sideskal ske med mindst1) 1 måneds varsel til fratræden ved en må-neds udgang i de første 6 måneder efteransættelsen,2) 3 måneders varsel til fratræden ved en må-neds udgang efter 6 måneders ansættelse.Stk. 3. Opsigelsesvarslet i stk. 2, nr. 2, forhø-jes med 1 måned for hvert tredje ansættel-sesår, dog højst til 6 måneder.Stk. 4. Såfremt arbejdsgiveren godtgør, atder er truffet aftale om, at arbejdet er af rentmidlertidig karakter, og arbejdsforholdet ik-ke vedvarer ud over 1 måned, finder regleni stk. 2, nr. 1, ikke anvendelse.Stk. 5. Såfremt arbejdsgiveren godtgør, at

ansættelsen er sket på prøve, og arbejds-forholdet ikke vedvarer ud over 3 måneder,skal opsigelse fra arbejdsgiverens side skemed mindst 14 dages varsel.Stk. 6. Opsigelse fra funktionærens side skalske med 1 måneds varsel til ophør ved enmåneds udgang, medmindre der er truffetaftale om, at arbejdsforholdet er af rent mid-lertidig karakter og ikke vedvarer ud over 1måned eller arbejdsforholdet er på prøve ogikke vedvarer ud over 3 måneder. Dog kander ved skriftlig kontrakt træffes bestemmel-se om længere opsigelsesvarsel fra funkti-onærens side under forudsætning af, at op-sigelsesvarslet fra arbejdsgiverens side for-længes tilsvarende.Stk. 7. Opsigelse må ske så betids, at fra-træden med det for en ansættelsesperiodegivne varsel kan ske inden periodens udløb.Opsigelse i henhold til stk. 2, 3 og 6 skal væremeddelt skriftligt senest den sidste i denmåned, efter hvis udløb opsigelsesvarsletbegynder at løbe.

8 timer om ugen samt have en vis stabil ka-rakter, for at funktionærloven er gældendefor ansættelsesforholdet.

Underlagt enarbejdsgivers instruktionerDen ansatte skal være underlagt en ar-bejdsgivers instruktioner for at være omfat-tet af funktionærloven.

Ledere med undtagelse af administrerendedirektører vil i funktionærlovens forstand væ-re funktionærer. Derimod vil ansatte i an-parts- eller aktieselskaber, hvor de selv gen-nem besiddelse af anparter eller aktier har enafgørende indflydelse på virksomheden, ik-

ke være omfattet af funktionærloven. Hvisman ønsker, at funktionærloven også skalvære gældende i sådanne tilfælde, skal derudtrykkeligt indgås en kontrakt med firmaetherom.

Egentligt selvstændige erhvervsdrivende ernaturligvis heller ikke funktionærer. Såfremtman arbejder som freelancer, uden at væretilknyttet en enkelt arbejdsgiver, og dermedarbejder for flere kunder, vil man normaltikke have funktionærstatus.

Loven gælder også for tidsbegrænsede an-sættelser, hvor man på forhånd har fastsat ettidspunkt for afslutning af ansættelsesforhol-det.

Opsigelsesregler § 2

10 Funktionærloven

Stk. 8. Såfremt en funktionær fortsætter i envirksomhed, efter at den har skiftet ejer skalden tid, funktionæren har haft ansættelse ivirksomheden som funktionær før ejerskif-tet, medregnes ved beregningen af ansæt-telsestiden.Stk. 9. Såfremt der som led i arbejdsaftalenstilles tjenestebolig til rådighed for funktio-næren og dennes familie, skal opsigelse-svarslet fra arbejdsgiverens side væremindst 3 måneder. Funktionæren er med sinfamilie berettiget til mod det aftalte veder-

lag - respektive vederlagsfrit - at bebo tje-nesteboligen i indtil 1 måned efter tidspunk-tet for sin fratræden; samme ret tilkommerfamilien i tilfælde af funktionærens død. Hvorarbejdsgiveren skønner det nødvendigt afhensyn til virksomhedens tarv, er han dog -mod at afholde de med flytningen forbund-ne udgifter - berettiget til at kræve famili-ens bortflytning straks.Stk. 10. Ovennævnte regler viger for organi-sationernes varslingsbestemmelser i tilfæl-de af lovlig varslet arbejdsstandsning.

PrøvetidSåfremt der ved ansættelsen udtrykkeligt af-tales en prøvetid på højst 3 måneder, kan ar-bejdsgiveren inden for denne opsige funkti-onæren med 14 dages varsel.

Funktionæren kan i en aftalt prøvetid sigeop uden varsel. Dog kan der aftales et gensi-digt opsigelsesvarsel på 14 dage i prøvetiden.

I modsætning til almindelige opsigelsesreg-ler i henhold til denne lov kan opsigelse fin-de sted til et hvilket som helst tidspunkt imåneden til fratræden 14 dage herefter. Deter en forudsætning at fratræden kan ske in-den udløbet af de 3 måneder.

Hvis der ikke er aftalt prøvetid, er op-sigelsesvarslet fra begge sider én måned vedfratrædelsen indenfor de første 6 måneder afansættelsen.

Midlertidig ansættelseHvis der ved ansættelsen udtrykkeligt af-tales, at arbejdet er midlertidigt, f.eks. vi-kararbejde, ferieafløsning o.lign. og detikke varer ud over 1 måned, kræver funk-tionærloven ikke noget opsigelsesvarsel franogen af parterne. Opsigelsesvarsler kanfremgå af overenskomster eller ansættelses-kontrakter.

Tids- eller opgavebegrænsedeansættelserVed ansættelsen kan det skriftligt aftales, atansættelsen er begrænset til en bestemt dato.Fortsætter ansættelsen ud over denne dato,bortfalder tidsbegrænsningen, og det almin-delige opsigelsesvarsel er gældende. Mindreoverskridelser kan dog under visse omstæn-digheder accepteres, såfremt arbejdsgiverenudtrykkeligt gør klart, at det drejer sig omen kortvarig forlængelse af en afviklingspe-riode. Den tidsbegrænsede ansættelse ophø-rer, når det aftalte sluttidspunkt er opnået.Med andre ord opsiges ansættelsesforholdetsamtidigt med at ansættelse finder sted.

Det samme forhold gør sig gældende, hvadangår en opgavebegrænset ansættelse, hvoransættelsesforholdet ophører, når den stille-de opgave er udført.

Såfremt den ene tidsbestemte ansættelsefølger umiddelbart efter den anden, vil mannormalt efter den første eller anden fornyel-se have krav på et opsigelsesvarsel, der be-stemmes af den totale ansættelsesperiode.Ansættes man f.eks. af bevillingsmæssigegrunde kun for ét år ad gangen, og sker der ipraksis en automatisk genansættelse, når enansættelsesperiode udløber, da har man rettil at få et varsel bestemt af den totale ansæt-telses varighed, såfremt ansættelseskontrak-

Funktionærloven 11

ten ikke forlænges.Hvis en tidsbegrænset ansættelse opsiges

inden udløbet af ansættelsesperioden, gælderde almindelige opsigelsesregler i funktionær-loven.

Opsigelse fra funktionærs sideEn funktionær kan altid sige op skriftligt medén måneds varsel til den første i en måned.

Dog kan der indgås aftale om, at funktio-næren skal give et længere varsel. En sådanaftale skal være skriftlig, og arbejdsgiverensopsigelsesvarsel overfor funktionæren skalmindst være forlænget tilsvarende.

Opsigelse fra arbejdsgivers sideArbejdsgiveren kan skriftligt opsige en funk-tionær med mindst følgende varsler:

1 måned, hvis varsel afgives inden udløbetaf 5 måneders ansættelse.

3 måneder, hvis varsel afgives inden udløbetaf 2 år og 9 måneders ansættelse.

4 måneder, hvis varsel afgives inden udløbetaf 5 år og 8 måneders ansættelse.

5 måneder, hvis varsel afgives inden udløbetaf 8 år og 7 måneders ansættelse.

6 måneder herefter.

Opsigelse skal ske til den 1. i en måned, jf.dog prøvetid, midlertidig og tids- eller opga-vebegrænset ansættelse.

Ansættelsestiden skal regnes fra den 1. i denmåned, hvor ansættelsen sker, jf. dog prøve-tid. Ved beregning af ansættelsestiden regnesprøvetid og evt. vikaransættelse med, men ik-ke læretid ifølge lærekontrakt og ikke evt. ik-ke-funktionærarbejde i virksomheden.

Skriftlig opsigelseOpsigelse fra såvel arbejdsgiverens som frafunktionærens side skal ske skriftligt. Und-tagen fra kravet om skriftlighed er dog opsi-gelse ved midlertidigt arbejde, arbejde påprøve, ansættelse på bestemt tid eller for etbestemt arbejde, og heller ikke i de tilfælde,

hvor en af parterne hæver aftalen på grundaf den andens misligholdelse.

Dansk rets almindelige regler er, at skrift-ligheden af en opsigelse kun har betydning idet tilfælde, hvor der er uenighed mellem par-terne om, hvorvidt der overhovedet foreliggeren opsigelse. Er arbejdsgiver og funktionærderfor enige om, at der i et konkret tilfældeforeligger en mundtlig opsigelse, da vil dom-stolene betragte denne som lige så gyldig somen skriftlig.

Rettidig modtagelse af enopsigelseMange funktionærer er i tvivl om, hvornåren opsigelse fra arbejdsgiverens side skal væ-re modtaget, for at den i henhold til funktio-nærloven er afgivet inden udgangen af enmåned.

Retspraksis viser, at en opsigelse skal væreafgivet på en sådan måde, at arbejdsgiverenmed rimelighed kan forvente, at den er mod-tageren i hænde inden kl. 24.00 den sidstedag i måneden, uanset om denne falder påen helligdag, i en weekend eller i den pågæl-dendes ferie. Sagt på en anden måde, at med-delelsen er kommet til funktionærens kund-skab inden udgangen af pågældende måned.

Der er således intet krav om, at funktio-næren skal have modtaget opsigelsen f.eks.inden arbejdstids ophør den sidste arbejds-dag i måneden. Hvis funktionæren rent fak-tisk modtager opsigelsen inden månedensudgang, er den gyldig.

Omvendt vil en tidsmæssigt korrekt afgivetopsigelse sendt til privatadressen ikke væregyldig, hvis lønmodtageren ikke modtager den,fordi vedkommende f.eks. er på ferie og medarbejdsgiverens vidende opholder sig på enanden adresse på det pågældende tidspunkt.

Hvis en opsigelse rent faktisk ikke kom-mer lønmodtageren i hænde inden udgan-gen af den måned, hvorfra arbejdsgiverenønsker, at varslet skal gælde, er det op til ar-bejdsgiveren at bevise, at han kunne forven-te en rettidig modtagelse.

12 Funktionærloven

§ 2a. § 2a. § 2a. § 2a. § 2a. Såfremt en funktionær, der har væretuafbrudt beskæftiget i samme virksomhed i12, 15 eller 18 år, opsiges, skal arbejdsgive-ren ved funktionærens fratræden udrede et

beløb svarende til henholdsvis 1, 2 eller 3måneders løn.Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke an-vendelse, såfremt funktionæren ved fratræ-

Fratrædelsesgodtgørelse § 2a

Tilsvarende regler gælder naturligvis forfunktionærer, når disse afgiver deres opsigel-se. Da der ofte ikke er nogen til at modtagepost i f.eks. en weekend, skal man for at und-gå evt. problemer sikre sig, at arbejdsgiverenmodtager opsigelsen senest sammen medmorgenposten den sidste arbejdag i måne-den - eller evt. tidligere, hvis man kan forud-se, at der bliver problemer med at få en kvit-tering for modtagelsen på dette tidspunkt.

Suspension i opsigelsesperiodenArbejdsgiveren kan - selvom det ikke er om-talt i loven - suspendere funktionæren i enopsigelsesperiode, d.v.s. pålægge ham ikke atmøde på arbejde, medmindre han bliver til-kaldt.

Funktionæren har under en suspensionkrav på sin normale løn i hele opsigelsesperi-oden.

Er funktionæren fritstillet, d.v.s. at han ik-ke skal arbejde i opsigelsesperioden, kan hantage andet arbejde, normalt dog ikke i en kon-kurrerende virksomhed. Funktionæren harved fritstilling ubetinget krav på sin løn i deførste tre måneder af opsigelsesperioden. Harfunktionæren et længere opsigelsesvarsel endtre måneder, har han kun krav på løn de øv-rige måneder, i den udstrækning han lider ettab, fordi han ikke modtager løn fra en nyarbejdsgiver, eller fordi lønnen er mindre.

Funktionæren bør altid sikre sig, at med-delelse om suspension og fritstilling givesskriftligt.

Hvis virksomheden skifter ejerFor funktionærer i aktieselskaber eller andrestørre virksomheder, hvor der ikke eksisterernogen tilknytningsforhold til ejerne, vil ejer-skifte ikke bevirke ændring i funktionærernesstilling og anciennitet. Funktionærerne harderfor ikke krav på noget varsel herom.

Bevirker et ejerskifte imidlertid, at et nærttilknytningsforhold mellem funktionærenog den tidligere arbejdsgiver (som var en for-udsætning for indgåelse af ansættelses-aftalen) ophører, vil ejerskiftet være at be-tragte som en væsentlig ændring i ansæt-telsesforholdet. Funktionæren vil derfor isådanne tilfælde ikke være forpligtet til atfortsætte ansættelsesforholdet under den nyeejer. Dette betyder, at den tidligere arbejds-giver skal varsle ejerskiftet med et varsel sva-rende til den enkelte funktionærs opsigel-sesvarsel. Sker dette ikke, skal den tidligerearbejdsgiver betale funktionæren en erstat-ning svarende til lønnen indtil det tids-punkt, hvortil den pågældende lovligt kun-ne have været opsagt.

Ved ejerskifte kan den nye arbejdsgiver kunopsige funktionæren med det opsigelsesvar-sel, der tilkommer funktionæren efter erhver-vet anciennitet hos den tidligere ejer. Tilsva-rende kan den nye arbejdsgiver ikke forringegældende løn- og arbejdsforhold uden at gi-ve et varsel svarende til opsigelsesvarslet.

Hvis der er tale om en virksomhedsover-dragelse, gælder lov om lønmmodtageres rets-stilling ved virksomhedsoverdragelse.

Funktionærloven 13

§ 2b. § 2b. § 2b. § 2b. § 2b. Såfremt opsigelse af en funktionær, derer fyldt 18 år, og som har været uafbrudtbeskæftiget i den pågældende virksomhed imindst 1 år før opsigelsen, ikke kan ansesfor rimeligt begrundet i funktionærens ellervirksomhedens forhold, skal arbejdsgiverenudrede en godtgørelse. Denne fastsættesunder hensyn til funktionærens ansættelses-tid og sagens øvrige omstændigheder, menkan ikke overstige funktionærens løn for enperiode svarende til halvdelen af det opsi-gelsesvarsel, der tilkommer den pågælden-de i henhold til § 2, stk. 2 og 3. Er funktionæ-

ren ved opsigelsen fyldt 30 år, kan godtgø-relsen dog udgøre indtil 3 måneders løn.Stk. 2. Såfremt en funktionær ved opsigel-sen har været uafbrudt beskæftiget i denpågældende virksomhed i mindst 10 år, kanden i stk. 1 omhandlede godtgørelse udgø-re indtil 4 måneders løn. Efter 15 års uafbrudtbeskæftigelse i virksomheden kan godtgø-relsen udgøre indtil 6 måneders løn.Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 findertilsvarende anvendelse i tilfælde af uberet-tiget bortvisning.

delsen vil oppebære folkepension.Stk. 3. Hvis funktionæren ved fratrædelsenvil oppebære en alderspension fra arbejds-giveren, og hvis funktionæren er indtrådt iden pågældende pensionsordning før detfyldte 50. år, bortfalder fratrædelsesgodt-gørelsen.Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 3 finder ikke an-

vendelse, hvis der den 1. juli 1996 ved kol-lektiv overenskomst er taget stilling tilspørgsmålet om nedsættelse eller bortfaldaf fratrædelsesgodtgørelsen som følge afalderspension fra arbejdsgiveren.Stk. 5. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsva-rende anvendelse i tilfælde af uberettigetbortvisning.

Hvis en funktionær opsiges og på fratræ-delsestidspunktet har været uafbrudt beskæf-tiget i samme virksomhed i 12, 15 eller 18år, har han ret til godtgørelse på henholdsvis1, 2 eller 3 måneders løn udover lønnen iopsigelsesperioden.

Såfremt funktionæren kontraopsiger sitansættelsesforhold efter at have modtagetopsigelse fra arbejdsgiveren, er han også be-rettiget til fratrædelsesgodtgørelse under for-udsætning af, at anciennitetskravet er opfyldt.

Fratrædelsesgodtgørelsen udgør det samme

beløb pr. måned, som den senest udbetaltebruttoløn. Der beregnes ikke feriepenge afbeløbet, hvorimod arbejdsgiverens bidrag tilen pensionsordning skal medregnes. Fra-trædelsesgodtgørelsen beskattes som særligindkomst.

Såfremt funktionæren ved fratrædelsen erberettiget til folkepension eller oppebærer enalderpension fra arbejdsgiveren har han ikkekrav på fratrædelsesgodtgørelse. Andre formerfor pension, f.eks. invalidepension fratager ikkefunktionæren retten til denne godtgørelse.

Urimelig opsigelse §2b

14 Funktionærloven

§ 3. § 3. § 3. § 3. § 3. Hvis arbejdsgiveren uberettiget nægterat modtage funktionæren i sin tjeneste elleruberettiget bortviser ham fra tjenesten, ogfunktionæren ved afbrydelsen har krav påhøjst 3 måneders varsel i overensstemmel-se med § 2, er arbejdsgiveren pligtig til, så-fremt almindelige erstatningsregler ikkemåtte medføre et større ansvar, at udrede

en erstatning, svarende til lønnen indtil dettidspunkt, til hvilket den ansatte den pågæl-dende dag lovligt kunne have været opsagt,eller - såfremt han allerede var opsagt - tilopsigelsesfristens udløb. Tilsvarende gæl-der, hvis funktionæren er tidsbegrænsetansat og der er 3 måneder eller mindre til-bage af denne ansættelse.

En funktionær, der har været ansat i mindst1 år forud for opsigelsen (i dette tilfælde ikkefratrædelsen) og som er fyldt 18 år, kan i til-fælde af usaglig opsigelse få en erstatning påop til 6 måneders løn.

Som udgangspunkt udgør den højestegodtgørelse løn svarende til halvdelen afopsigelsesvarslet. Med andre ord, hvis manhar 4 måneders opsigelsesvarsel, og ikke erfyldt 30 år på opsigelsesetidspunktet, kangodtgørelsen højest andrage 2 måneders løn.

Er den opsagte funktionær på opsigelses-tidspunktet fyldt 30 år, er den maksimalegodtgørelse, der kan komme på tale, 3 må-neders løn.

Hvis man har været beskæftiget i mindst10 år, kan godtgørelsen højst udgøre 4 må-neders løn.

Hvis man har været beskæftiget i mindst15 år, kan godtgørelsen højst udgøre 6 må-neders løn.

Når der er tale om usaglig opsigelse, hvorfunktionæren får tilkendt en godtgørelse, vi-ser retspraksis, at det er sjældent, at godtgø-relsen udgør maximmum. Afgørelserne viser,at godtgørelsesbeløbet, i langt de fleste til-fælde, udgør mellem 25% - 75% af maxi-mumgodtgørelsesbeløbet.

På lignende måde som fratrædelses-

godtgørelse efter lovens § 2a, beskattes godt-gørelse som særlig indkomst, og arbejdsgive-rens pensionsbidrag indgår i beregnings-grundlaget.

Hvis en funktionær mener han er blevetusagligt opsagt, påhviler det ham at løfte bevis-byrden herfor. Dog kan arbejdsgiveren blivepålagt at dokumentere årsagen til at det harværet nødvendigt at afskedige funktionæren.

Der kan være to forhold, som er grundlagfor afskedigelse. Afskedigelse begrundet ivirksomhedens forhold eller i funktionærensforhold.

Afskedigelse begrundet i virksomhedensforhold kan være rationaliseringer, omstruk-tureringer, lønbesparelser. Såfremt arbejdsgi-veren kan dokumenetere at dette har væretnødvendigt, vil han normalt ikke blive på-lagt at betale en godtgørelse.

Afskedigelse begrundet i funktionærensforhold kan dreje sig om samarbejdsproble-mer, uegnet til at udføre arbejdet, for megensygdom. Hvorvidt der her kan blive tale omen godtgørelse, afhænger af hvilke tiltag derhar fundet sted for at løse problemerne, ogom der er sket påtaler eller givet advarsler iden forbindelse. Godtgørelse kan ogsåkomme på tale, såfremt man er blevet ube-rettiget bortvist.

Arbejdsgivers misligholdelse § 3

Funktionærloven 15

Stk. 2. Har funktionæren ved arbejdsgive-rens uberettigede afbrydelse af tjenestefor-holdet krav på mere end 3 måneders varsel,bliver erstatningen at fastsætte efter de al-mindelige erstatningsregler. Tilsvarendegælder, hvis funktionæren er tidsbegrænsetansat og der er mere end 3 måneder tilbageaf denne ansættelse. Funktionæren har dog

mindst krav på en erstatning svarende tillønnen indtil fratræden med 3 månedersvarsel i overensstemmelse med § 2.Stk. 3. Denne paragrafs bestemmelser kom-mer også til anvendelse, når funktionærenhæver tjenesteforholdet på grund af grovmisligholdelse fra arbejdsgiverens side.

Såfremt arbejdsgiveren groft overtræder sineforpligtelser eller beføjelser overfor funktio-næren, har denne ret til at hæve ansættelses-forholdet uden varsel. Funktionæren har daret til erstatning. Da hævelse af ansættelses-forholdet på et forkert grundlag kan med-føre tab af erstatning fra arbejdsgiver, evt.erstatning til arbejdsgiver og evt. karantænei a-kassen, bør medlemmer kontakte PRO-SA, inden de foretager et sådant skridt.

I det følgende gennemgås de hyppigst fore-kommende situationer, hvor der er tale omarbejdsgivers misligholdelse af ansæt-telsesforholdet.

Uberettiget bortvisningHvis en arbejdsgiver uden gyldig grund op-siger en funktionær til øjeblikkelig fratræden,og funktionæren havde ret til et opsigelses-varsel, foreligger der en overtrædelse af funk-tionærloven. Den uberettiget bortviste har rettil erstatning, hvis fastsættelse er nærmerebeskrevet i et senere afsnit.

Selvom bortvisninger ofte er uberettigede,og omtale af bortvisninger derfor burde ske iforbindelse med arbejdsgivers misligholdelseaf ansættelsesforholdet, bliver dette emne dogbehandlet i forbindelse med funktionærensmisligholdelse, idet en bortvisning kun kanbegrundes i forhold, der skyldes den ansatte.

Manglende lønudbetalingSåfremt funktionæren ikke får sin løn til detsædvanlige tidspunkt, er dette en grov mis-ligholdelse. Funktionæren har da ret til athæve ansættelsesforholdet og kræve erstat-ning.

Forinden skal funktionæren dog skriftliggive arbejdsgiveren en frist på normalt én ugeog samtidig i skrivelsen gøre opmærksom på,at såfremt lønnen ikke er til disposition in-den fristens udløb, vil ansættelsesforholdetblive hævet øjeblikkeligt p.g.a. misligholdelse,og der vil blive krævet erstatning.

Ved arbejdsgivers konkurs kan manglendeløn udbetales af Lønmodtagernes Garanti-fond.

Væsentlig ændringaf arbejdets indholdEn funktionær kan nægte at udføre arbejdsop-gaver, der væsentligt adskiller sig fra dem, somhan er blevet ansat til at udføre. Hvis arbejdsgi-veren ikke vil respektere dette, kan funktionæ-ren afbryde ansættelsesforholdet og kræve er-statning. Ligesom ved manglende lønudbeta-ling skal der forinden skriftligt protesteres over-for arbejdsgiveren. Protesten skal indeholde entilkendegivelse af, at arbejdsgiverens fastholdelseaf kravet vil medføre en hævelse af ansættelses-forholdet som misligholdt.

16 Funktionærloven

§ 4. § 4. § 4. § 4. § 4. Hvis funktionæren uberettiget undladerat tiltræde tjenesten eller forlader denne,eller arbejdsgiveren hæver tjeneste-forholdet på grund af grov misligholdelse afkontrakten fra funktionærens side, har ar-bejdsgiveren ret til erstatning for det ham

derved påførte tab. I tilfælde af ulovlig ude-blivelse eller forladen af tjenesten har ar-bejdsgiveren, medmindre særlige omstæn-digheder foreligger, mindst krav på en er-statning svarende til en halv måneds løn.

Arbejdets art eller ansættelsesforholdet kankun ændres væsentligt ved et varsel af mindstsamme længde som arbejdsgiverens opsigel-sesvarsel. De ændrede betingelser skal med-deles den enkelte funktionær skriftligt, idetder reelt er tale om en ændring af vedkom-mendes ansættelseskontrakt.

Andre ændringer afansættelsesforholdetHvad der her er skrevet om ændringer af ar-bejdets indhold, gælder også for andre (forlønmodtageren) væsentlige ændringer afansættelsesforholdet. Som eksempler kannævnes:• Forlængelse af arbejdstiden.• Væsentlige ændringer af arbejdstidens pla-

cering.• Væsentligt længere afstand mellem ar-

bejdsplads og bopæl.

ErstatningenErstatningen svarer til funktionærens tab vedat måtte fratræde, førend han eller hun kunneopsiges med lovligt varsel.

Hvis lønmodtageren er i opsagt stilling, harvedkommende dog kun krav på en erstatning

svarende til lønnen indtil fratrædelsesdagen.Erstatningens størrelse er afhængig af løn-

modtagerens anciennitet i virksomheden.Ved et opsigelsesvarsel på indtil 3 måne-

der er arbejdsgiveren forpligtet til at yde lønindtil udløbet af det lovlige opsigelsesvarsel.Dette gælder også for tidsbegrænsede ansæt-telser.

Såfremt funktionæren i den periode får an-det arbejde, har vedkommende fortsat ret tilerstatningen. Dog optjenes kun feriepengeindtil datoen for den nye ansættelse, idet derikke kan optjenes dobbelte feriepenge.

Ved et opsigelsesvarsel på mere end 3 må-neder har man som nævnt ovenfor krav på 3måneders løn (minmalerstatning). Derud-over er man kun berettiget til erstatning fraarbejdsgiveren i det omfang, man lider et tab.Det vil sige, at hvis funktionæren ikke opnåranden beskæftigelse i opsigelsesperioden, harhan krav på løn for hele opsigelsesperioden.Hvis man har fået nyt arbejde til en lavereløn end den oprindelige, har man, ud overminimalerstatningen, krav på at få dækketdet løntab, som det medfører.

Erstatning, der træder i stedet for alminde-lig lønindkomst, beskattes som A-indkomst.

Misligholdelse frafunktionærens side § 4

Funktionærloven 17

Såfremt en funktionær groft tilsidesætter sineforpligtelser overfor arbejdsgiveren, er denneberettiget til at hæve ansættelsesforholdetuden varsel (bortvisning) og kræve erstatning.Hvis forseelsen ikke er grov, kan arbejdsgi-veren kun hæve ansættelsesforholdet medfunktionærlovens varsler.

Udeblivelse fra arbejdetHvis en funktionær uden lovlig grund for-lader sit arbejde eller udebliver, er arbejds-giveren berettiget til at hæve ansættelses-forholdet uden varsel samt til at kræve enerstatning svarende til mindst en halv må-nedsløn. Det samme forhold gør sig ogsågældende, såfremt man undlader at tiltrædeet aftalt ansættelsesforhold. Erstatning der-udover kræver, at arbejdsgiveren kan be-vise, at han har lidt et større tab.

Andre former forgrov misligholdelseEn arbejdsgiver kan også bortvise en funk-tionær i en del andre situationer end ved ude-blivelse fra arbejdet. Der kan ikke gives no-gen generelle retningslinier, men der må skeen vurdering i hvert enkelt tilfælde. Følgendehar i nogle tilfælde medført dom for beretti-get bortvisning:- Henvendelse til firmaets forretningsforbin-delse med fremtidigt samarbejde for øje.- Samarbejde med firmaets konkurrenteruden arbejdsgiverens viden.• Illoyalitet overfor arbejdsgiveren.• Forberedelse af overgang til egen virksom-

hed.• Faglige forsømmelser.

• Upassende optræden, f.eks. vold mod ar-bejdsgiveren.

• Anholdelse, fængsling, spirituskørsel o.s.v.

Mindre forsømmelserMindre forsømmelser af pligter er ikke i sigselv bortvisningsgrund. Hvis en arbejdsgiverimidlertid ved en påtale af sådanne mindreforsømmelser udtrykkeligt gør opmærksompå, at der i gentagelsestilfælde vil ske bort-visning, vil det ifølge kutyme være muligt atforetage en bortvisning, hvis det påtalte gen-tager sig.

Som eksempel på en mindre forseelse kannævnes det at komme for sent om morgenen.

Arbejdsgiveren skalreagere straksFor at en bortvisning kan være lovlig, skalden ske umiddelbart efter, at forseelsen er sketeller er kommet til arbejdsgiverens kendskab.En arbejdsgiver kan således ikke komme ogsige: „Du kom for sent i sidste måned, og dadu har fået at vide, at dette vil medføre bort-visning, så er du hermed bortvist!“

Strenge krav tilarbejdsgiverens bevisførelseDomspraksis viser, at der stilles meget strengekrav til arbejdsgiverens bevisførelse, og at eneventuel tvivl kommer funktionæren tilgode.Funktionærloven indeholder regler omopsigelsesvarsler for at beskytte funktionæ-rer imod pludselig fratræden, og der skal der-for være tale om ganske specielle situationer,for at arbejdsgiveren får adgang til at omgåopsigelsesvarslerne.

18 Funktionærloven

§ 5. § 5. § 5. § 5. § 5. Bliver funktionæren på grund af syg-dom ude af stand til at udføre sit arbejde,betragtes den heraf følgende tjenestefor-sømmelse som lovligt forfald for funktionæ-ren, medmindre han under tjenesteforhol-dets beståen har pådraget sig sygdommenved forsæt eller grov uagtsomhed, eller hanved stillingens overtagelse svigagtigt harfortiet, at han led af den pågældende syg-dom.Stk. 2. Det kan dog ved skriftlig kontrakt i detenkelte tjenesteforhold bestemmes, at funk-tionæren kan opsiges med 1 måneds varseltil fratræden ved en måneds udgang, nårfunktionæren inden for et tidsrum af 12 påhinanden følgende måneder har oppebåretløn under sygdom i ialt 120 dage. Opsigel-sens gyldighed er betinget af, at den sker iumiddelbar tilknytning til udløbet af de 120

sygedage, og medens funktionæren endnuer syg, hvorimod gyldigheden ikke berøresaf, at funktionæren er vendt tilbage til ar-bejdet, efter at opsigelse er sket.Stk. 3. Yder arbejdsgiveren funktionærenkost og logi som en del af lønnen, er arbejds-giveren pligtig til under sygdom at yde funk-tionæren den fornødne pleje, så længe hanforbliver i arbejdsgiverens hus.Stk. 4. Under sygdom af mere end 14 dagesvarighed har arbejdsgiveren ret til - udenudgift for funktionæren - at kræve nærmereoplysninger om varigheden af funktionærenssygdom gennem funktionærens læge eller enaf funktionæren valgt specialist. Opfylderfunktionæren ikke denne pligt, uden at derforeligger fyldestgørende begrundelse her-for, er arbejdsgiveren berettiget til at hævetjenesteforholdet uden varsel.

Sygdom er lovligt forfaldSygdom er lovlig grund for udeblivelse, ogfunktionæren har krav på fuld løn underhele sygdomsperioden , herunder også evt.skifteholdstillæg, som ville have været op-tjent.

Normalt er det kun funktionærens egen syg-dom, der berettiger til udeblivelse med fuldløn. Dog er det almindeligt, at man uden af-kortning i lønnen kan blive hjemme på barnsførste sygedag. En sådan ordning beror på enaftale og ikke på funktionærloven.

Forsætlig pådragelse af sygdomForsætlig pådragelse af sygdom eller grovuagtsomhed er undtagelser fra retten til lønunder sygdom. Disse undtagelser er imidler-tid meget svære at definere. Selvmordsforsøgog sportsudøvelse med uarbejdsdygtighed til

følge medfører sjældent, at funktionærenmister sin ret til løn under det deraf følgendefravær.

Er funktionæren derimod kommet til skadep.g.a. kørsel i spirituspåvirket tilstand, harfunktionæren næppe krav på løn i ude-blivelsesperioden. Heller ikke ved fraværp.g.a. kosmetiske operationer vil man nor-malt have ret til løn, med mindre det er læ-geligt begrundet.

Fortielse af sygdomSåfremt en funktionær ved ansættelsen und-lader at oplyse arbejdsgiveren om en lidelse,der efter almindeligt skøn kunne antages atinfluere på arbejdsdygtigheden, vil udeblivelsep.g.a. denne lidelse ikke kunne betragtes somlovligt forfald. I visse tilfælde vil det endogkunne give arbejdsgiveren ret til at hæve

Sygdom § 5

Funktionærloven 19

ansættelsesforholdet uden varsel.Derimod vil en tidligere kureret sygdoms

genopblussen ikke kunne fritage arbejdsgi-veren for at betale funktionæren løn undersygdommen, såfremt man ikke med rimelig-hed kunne formode, at funktionæren måttekunne forvente en fornyet opblussen af syg-dommen. Ved siden af funktionærloven, skalogså henvises til lov om helbredsoplysninger,hvoraf det fremgår, hvad man er forpligtet tilat oplyse om i.f.m. ansættelse og underansættelsesforholdet.

120-dages-reglen120-dages-reglen kan kun anvendes, såfremtden udtrykkeligt er aftalt i den enkeltefunktionærs ansættelseskontrakt.

Hvis 120-dages-reglen er i kraft, har denfølgende virkning: Når der har været fraværp.g.a. sygdom ialt 120 dage (incl. søn- oghelligdage) indenfor 12 på hinanden følgendemåneder, kan arbejdsgiveren opsige enfunktionær med 1 måneds varsel uansetfunktionærens anciennitet, såfremt funktio-næren fortsat er syg på opsigelsesdatoen.Opsigelsen skal ske i umiddelbar tilknytningtil de 120 dages udløb. Opsigelsen er gyldig,selvom den pågældende raskmeldes indenudløbet af opsigelsesperioden.

Selvom 120-dages-reglen er aftalt, har enarbejdsgiver til enhver tid ret til at sige enansat op med almindeligt varsel p.g.a. syg-dom, såfremt opsigelsen er sagligt begrundet(se opsigelse p.g.a. sygdom). Bestemmelsengælder ikke det offentlige område.

Opsigelse på grund af sygdomSelvom sygdom er lovligt forfald, har en ar-

bejdsgiver ret til at sige en funktionær opp.g.a. sygdom, såfremt han kan godtgøre, atden pågældendes fravær er af et omfang ogen karakter, der er uforeneligt med vedkom-mendes arbejde. Opsigelsen skal da ske efterfunktionærlovens almindelige regler om bl.a.varsler. Opsigelsen kan også ske undersygdomsfraværet.

Meddelelse om sygdomFunktionæren skal altid hurtigst muligt med-dele arbejdsgiveren om udeblivelse p.g.a. syg-dom og iøvrigt følge arbejdsgiverens gene-relle direktiver for denne situation.

Arbejdsgiveren kan ved sygdom forlangeat få en lægeattest fra funktionæren. En så-dan lægeattest vil normalt tidligst kunne ud-stedes på sygdommens fjerdedag. Under sær-lige omstændigheder kan arbejdsgiveren dogved en skriftlig og begrundet henvendelse tilden pågældendes læge få en lægeattest alle-rede på første fraværsdag. Lægeattesten beta-les af arbejdsgiveren. Hvis arbejdsgiveren ikkekræver en lægeattest, skal funktionæren selvafholde udgiften.

Mange virksomheder benytter i stedet en„tro og love“ erklæring, der ikke medførerudgifter for funktionæren.

Vedvarer sygdommen udover 14 dage, erarbejdsgiveren berettiget til at kræve nærmereoplysninger om sygdommens formodede va-righed gennem funktionærens læge. Dennelægeattest er uden udgift for funktionæren,idet arbejdsgiveren er forpligtet til at betaleomkostningerne ved dens udfærdigelse.Fremsendes lægeattesten for sent uden gyl-dig grund, kan arbejdsgiveren hæve ansæt-telsesforholdet uden varsel.

20 Funktionærloven

§ 6. § 6. § 6. § 6. § 6. En funktionærs indkaldelse til aftjeningaf værnepligt, såvel civil som militær, beret-tiger ikke arbejdsgiveren til at afskedigefunktionæren, men forholdet kan kun afvik-les gennem opsigelse i henhold til § 2, ogfunktionæren har ret til løn i overensstem-melse med nærværende paragrafs stk. 2.Funktionæren er dog pligtig at underrette ar-bejdsgiveren, så snart han modtager med-delelse om tidspunktet for indkaldelsen, dogtidligst så lang tid forinden indkaldelsen, atfunktionæren efter reglerne i § 2, stk. 6, kun-ne have opsagt tjenesteforholdet til ophørved udgangen af den forud for indkaldelses-tidspunktet liggende måned. Undladelseheraf berettiger arbejdsgiveren til ved denførste indkaldelse at hæve forholdet udenvarsel fra indkaldelsesdagen og ved sene-

re indkaldelser at kræve erstatning for dettab, der er forvoldt ved undladelsen af atgive underretning.Stk. 2. Medens en funktionær ikke har kravpå løn under den første indkaldelse, er ar-bejdsgiveren under senere indkaldelserpligtig at betale løn for den måned, i hvilkenindkaldelsen finder sted, og den derpå føl-gende måned.Stk. 3. Efter genindkaldelse til militærtjene-ste har funktionæren ret til at genindtræde isin stilling med uændret anciennitet. Hvisfunktionæren vil benytte sig af denne ret,påhviler det ham samtidig med, at han giverunderretning om indkaldelsen, jf. stk. 1, atmeddele arbejdsgiveren dette, og han er iså tilfælde forpligtet til ved hjemsendelsenat genindtræde i stillingen.

Første indkaldelseFunktionæren er pligtig til at give arbejdsgi-veren meddelelse om indkaldelse. Dette skalske så betids, at funktionæren i stedet kunnehave sagt op til fratræden ved udgangen afden måned, der ligger forud for indkaldelses-datoen.

Arbejdsgiveren afgør herefter, om han vilopsige den pågældende eller ej.

Hvis funktionæren opsiges med det lov-lige varsel, har han alene krav på løn tilfratrædelsesdagen. Opsiges funktionærenikke, eller har han ikke selv sagt op, har hankrav på at genindtræde i sin stilling efteroverstået militærtjeneste/civil værnepligt -og har også pligt dertil. Nægter arbejdsgi-veren ham denne ret, skal arbejdsgiverenbetale erstatning efter reglerne i funktionær-lovens §3.

GenindkaldelseSåfremt funktionæren, samtidig med at hanmeddeler sin arbejdsgiver om genind-kaldelsen, forbeholder sig ret til at genind-træde i sin stilling efter hjemsendelsen, kanarbejdsgiveren ikke opsige den pågældende.Tilsvarende har funktionæren også pligt tilat genindtræde i stillingen efter hjemsendel-sen. Ved undladelse heraf kan arbejdsgive-ren kræve erstatning.

I modsætning til, hvad der er gældende forførste indkaldelse, har funktionæren ved gen-indkaldelse ret til løn for hele den måned, hvoriindkaldelsesdatoen indgår samt den efterføl-gende måned. Arbejdsgiveren har dog ret til atfradrage den løn, som funktionæren i den på-gældende periode får udbetalt.

Ud over funktionærloven, gælder ogsåværnepligtorlovsloven

Værnepligt § 6

Funktionærloven 21

§ 7.§ 7.§ 7.§ 7.§ 7. Med henblik på arbejdsgiverens tilret-telæggelse af arbejdet skal funktionærensenest 3 måneder før det forventede fød-selstidspunkt give oplysning om, hvornårhun påregner at begynde sin barselorlov.Barselorloven anses dog i alle tilfælde forpåbegyndt, hvis funktionæren enten 4 ugerfør forventet fødsel er uarbejdsdygtig pågrund af graviditet af de grunde, der ernævnt i lov om dagpenge ved sygdom ellerfødsel § 12, stk. 2 og 3, nr. 1 og 2, eller pådette tidspunkt eller senere bliver uarbejds-dygtig på grund af graviditet, og hvis hunforbliver uarbejdsdygtig indtil fødslen.Stk. 2. Funktionæren har ret til halv løn un-der fravær på grund af graviditet og barselfra barselorlovens påbegyndelse, jf. stk. 1,

til 14 uger efter fødslen.Stk. 3. Funktionæren har ret til fuld løn, hvishun bliver uarbejdsdygtig på grund af gra-viditet af de grunde, der er nævnt i lov omdagpenge ved sygdom eller fødsel § 12, stk.2 og 3, nr. 1 og 2, i perioden fra gravidite-tens indtræden til barselorlovens påbegyn-delse, jf. stk. 1. § 5, stk. 4, finder tilsvarendeanvendelse.Stk. 4. Hvis arbejdsgiveren opsiger funkti-onæren inden barselorlovens påbegyndel-se eller i den i stk. 2 nævnte periode, harhun ret til fuld løn i opsigelsesperioden. Hvisfunktionæren bliver afskediget i den i stk. 2nævnte periode, har hun ret til fuld løn frabarselorlovens påbegyndelse.

Graviditet/barsel § 7

Funktionærlovens barselregler gælder kun forkvindelige funktionærer i modsætning tildagpengeloven og ligebehandlingsloven.

En funktionær har pligt til senest 3 måne-der inden det forventede fødselstidspunkt atmeddele arbejdsgiveren, hvornår barsels-orloven forventes påbegyndt. Såfremt funk-tionæren i 4 ugers perioden bliver uarbejds-dygtig på grund af graviditeten og ikke se-nere optager arbejdet inden fødslen, anseshun for at være gået på barselorlov fra dettidspunkt, da hun blev uarbejdsdygtig pågrund af graviditeten.

Hvis hun derimod genoptager arbejdetinden fødslen, anses hun ikke for at være gåetpå barsel før det senere tidspunkt, hun harvarslet at ville påbegynde sin barselorlov.Dette gælder uanset årsagen til uarbejds-dygtigheden, og kvinden har i de tilfælde rettil fuld løn.

Kvinden har ret til halv løn fra arbejdsgive-ren fra barselorlovens begyndelse til 14 uger efterfødslen. Kvinder med barselorlov efter lige-behandlingsloven ud over 14 uger efter fødslenhar ikke ret til løn fra arbejdsgiveren under dettefravær, medmindre det fremgår af en overens-komst, personalehåndbog eller på anden mådeer aftalt.

På det tidspunkt kvinden vender tilbagetil arbejdet, afbrydes barselorloven, og hunindtræder i de almindelige ansættelsesregler,herunder retten til fuld løn under sygdom.

Hvis graviditeten har et sygeligt forløb (ri-siko for kvindens helbred eller for fostret),som bevirker fravær fra arbejdet, er arbejds-giveren forpligtet til at betale fuld løn.

Den forpligtelse til at betale fuld løn æn-dres til halv løn på det tidspunkt, kvindenanses for at være gået på barselorlov og der-for har ret til halv løn.

22 Funktionærloven

§ 8. § 8. § 8. § 8. § 8. Dør en funktionær i ansættelsestiden,tilkommer der funktionærens ægtefælle el-ler børn under 18 år, over for hvem funktio-næren har forsørgelsespligt, 1, 2 eller 3 må-

neders løn, når funktionæren ved dødsfal-det har haft ansættelse i virksomheden ihenholdsvis 1, 2 eller 3 år.

Funktionærer, som afskediges inden barsel-orloven er påbegyndt eller inden udløbet affunktionærlovens barselsperiode, har ret tilfuld løn i opsigelseperioden. Hvis hun bliverafskediget under barselorloven, har hun rettil fuld løn fra det tidspunkt hun påbegyndtebarselorloven. Fravær på grund af graviditetog barsel betragtes ikke som sygdom, hvor-for de ikke skal tælles med i det tilfælde, atman er omfattet af 120-dages reglen, jf. Funk-tionærloven § 5, stk. 2.

I henhold til ligebehandlingsloven må manikke afskedige en lønmodtager under henvis-ning til graviditet, barsel eller adoption.

Hvis arbejdsgiveren ikke kan løfte bevis-byrden for, at afskedigelse skyldes sagligegrund, kan han blive pålagt at genansættelønmodtageren, eller betale en godtgørelse,som maksimalt kan udgøre 78 ugers løn.

I følge ligebehandlingsloven har kvinder ogmænd ret til fravær i tilsammen 52 uger.

Kvinden har ret til fravær fra sit arbejde,når der skønnes at være 4 uger til fødslen.

Hun har ret til 14 ugers orlov efter fødslen, hvoraf de første 2 uger er en pligt.

Faderen har ret til fravær i indtil 2 ugerefter fødslen eller modtagelsen af barnet ihjemmet eller efter aftale med arbejdsgive-ren inden for de første 14 uger efter fødslen.

Efter udløbet af den 14. uge efter fødslen,har hver af forældrene ret til yderligere 32ugers orlov.

Ligebehandlingsloven pålægger ikkebetalingspligt for arbejdsgiveren. Den øko-nomiske dækning sker i praksis gennem over-enskomster, funktionærloven og dagpenge-loven.

Ved funktionærens død § 8

Dør en funktionær i ansættelsen, har boetret til den sædvanlige løn- og feriegodtgørelsefrem til dødsdagen.

Derudover har funktionærens ægtefælleeller børn under 18 år, som funktionæren harforsørgelsespligt overfor, ret til en efterløn

svarende til én, to eller tre måneders løn, altefter om funktionæren ved sin død har væretansat i ét, to eller tre år hos arbejdsgiveren. Iefterlønnen skal indgå en forholdsmæssigandel af evt. normalt udbetalt gratiale.

Efterlønnen forfalder til betaling månedsvis.

Funktionærloven 23

§ 9. § 9. § 9. § 9. § 9. Såfremt en funktionærs arbejde i ar-bejdsgiverens tjeneste medfører udgifter tilrejse, ophold uden for hjemstedet o.lign., harfunktionæren krav på, at alle nødvendigeudgifter hertil bæres af arbejdsgiveren, ogdenne er pligtig at yde funktionæren pas-sende forskud til afholdelse af disse udgif-ter. Dette gælder også, hvor de nævnte ud-gifter ifølge aftale udredes af aftalt løn ellerprovision, men det stedfundne salg ikkemuliggør dækning af sædvanemæssige om-kostninger.

Stk. 2. Forskud på provision kan af arbejds-giveren kun kræves dækket af funktionær-ens løntilgodehavende eller indtjente pro-vision og ikke indtales som almindeliggældsforordning.Stk. 3. De i §§ 2 b, 3, 5, 6, 7 og 8 omhandledeydelser udregnes for provisionslønnedefunktionærer på grundlag af den provisions-indtægt, som funktionæren antagelig villehave oppebåret, såfremt han ikke var ble-vet hindret i sin virksomhed i de pågælden-de tidsperioder.

§ 10. § 10. § 10. § 10. § 10. Funktionærerne har ret til at organise-re sig til varetagelse af deres interesser oggive oplysninger til deres organisation omderes egne løn- og arbejdsvilkår.Stk. 2. Ethvert personale har - uanset stør-relsen - ret til gennem sin organisation atkræve forhandling med virksomhedens le-

delse om løn- og arbejdsvilkår.Stk. 3. Over forhandlingerne påhviler detarbejdsgiveren at foranledige ført en proto-kol, som underskrives af begge parter, oghvoraf udskrift meddeles såvel arbejdsgive-ren som funktionærerne.Stk. 4. Såfremt der under forhandlingerne

Rejseudgifter § 9

Paragraffen er oprindeligt i det væsentligstemøntet på repræsentanter. Da mange IT-med-arbejdere i en vis udstrækning sendes på rejseri ind- og udland samt ofte deltager i udenbyskurser, er det væsentligt for os at få fastslået, atfunktionærer har ret til at få alle nødvendigeudgifter betalt af arbejdsgiveren. Funktionæ-ren skal ikke lægge ud for sådanne udgifter,hvorimod man må fastslå, at arbejdsgiveren

er forpligtet til at yde et passende forskud tilat dække disse udgifter.

Af paragraffen fremgår det også, atprovisionslønnede funktionærer, skal hav-de en løn ud fra en gennemsnitsbetragtning,såfremt man har været forhindret i at ud-føre sit arbejde i en periode. F.eks. ved syg-dom, opsigelse og fritstilling, bortvisning,barsel.

Organisations- ogforhandlingsret § 10 - § 14

24 Funktionærloven

På grund af funktionærers traditioneltstørre tilknytning til arbejdsgiveren har dehaft svært ved at hævde deres egne interessersom f.eks. at kunne organisere sig eller i detmindste kunne diskutere deres løn- og ar-bejdsforhold indbyrdes.

Oplysning omløn- og arbejdsforholdDerfor er det i funktionærloven bestemt, atfunktionærer har ret til at organisere sig oggive oplysninger til deres organisation omegne løn- og ansættelsesforhold.

For PROSA-medlemmer er organisationenPROSA, tillidsrepræsentanten eller bestyrel-sen for den lokale PROSA-klub. Uanset, hvadarbejdsgiveren måtte have skrevet i ansæt-telseskontrakten eller i personalehåndbogen,har man derfor ret til at oplyse sin løn, nårman bliver bedt om at oplyse den til PROSA’slønstatistik.

Forhandlingsret§10 stk. 2 siger: „Ethvert personale har - uan-set størrelsen - ret til gennem sin organisationat kræve forhandlig med virksomhedens le-delse om løn- og ansættelsesvilkår.“

Denne paragraf betyder i praksis, atPROSA- medlemmet altid har ret til atkræve forhandling med sin arbejdsgivermed deltagelse af en repræsentant fra PRO-SA. Nægter arbejdsgiveren en sådan for-handling, eller fører den ikke til noget re-sultat, kan PROSA kræve forhandlinger(videre-) ført under medvirken af enmæglingsmand.

Denne formelle forhandlingsret, der erhjemlet i funktionærloven, giver ikke et kravom, at forhandlingerne skal føre til et resul-tat. PROSA kan dog - såfremt medlemmernebeslutter det - iværksætte almindelige,arbejdsretslige kampskridt for at tvinge etforhandlingsresultat igennem.

ikke opnås enighed mellem parterne, elleren part unddrager sig forhandling, har en-hver af parterne ret til at foranledige for-handlingerne videreført under medvirken afen mæglingsmand efter reglerne i §§ 11-13.

§ 11. § 11. § 11. § 11. § 11. De i § 10 omhandlede mæglingsmændbeskikkes for hver sag, i København og påFrederiksberg af Arbejdsretten, i det øvrigeland af amtmanden over det amt, hvor ar-bejdsgiverens virksomhed har sit hjemsted.Stk. 2. Henvendelse om beskikkelse af enmæglingsmand skal fremsættes skriftligt ogbilægges den i § 10, stk. 3, omhandlede pro-tokol samt en kort sagsfremstilling. I tilfæl-de, hvor mægling ønskes, fordi en part harunddraget sig forhandling, skal der dog ale-ne bilægges en kort sagsfremstilling.

§ 12. § 12. § 12. § 12. § 12. Senest 5 dage efter sin beskikkelse ind-kalder mæglingsmanden parterne til forhand-

ling og berammer tid og sted for denne.Stk. 2. Det er mæglingsmandens opgave vedde under hans forsæde stedfindende for-handlinger at søge opnået enighed mellemparterne. For så vidt dette ikke lykkes, afgi-ver mæglingsmanden til den beskikkendemyndighed en rapport om forhandlingerne.Bekræftet afskrift af rapporten skal samti-dig tilstilles parterne.

§ 13. § 13. § 13. § 13. § 13. Undladelse af at føre den i § 10, stk. 3,nævnte protokol samt undladelse af at givemøde for mæglingsmanden straffes med bø-de, der tilfalder statskassen.

§ 14. § 14. § 14. § 14. § 14. Mæglingsmændene oppebærer veder-lag, der fastsættes af arbejdsministeren.Stk. 2. De med mæglingen forbundne udgif-ter udredes forskudsvis af det offentlige,men betales med halvdelen af hver af par-terne og kan inddrives ved udpantning.

Funktionærloven 25

§ 15. § 15. § 15. § 15. § 15. En funktionær er berettiget til udensamtykke fra arbejdsgiveren at påtage sig

hverv uden for tjenesten, når hvervet kanrøgtes uden ulempe for virksomheden.

§ 16. § 16. § 16. § 16. § 16. Efter at funktionæren har afgivet ellermodtaget opsigelse fra tjenesten, skal ar-bejdsgiveren - uden afkortning i lønnen -give ham den nødvendige fritagelse fra ar-bejdet til at søge anden beskæftigelse. Funk-

tionæren skal herunder tage tilbørligt tilsyntil arbejdsgiverens ønske om, at arbejdssøg-ningen lægges på det for virksomhedensarbejde gunstigst mulige tidspunkt.

Hverv udenfor tjenesten § 15

FritidsaktiviteterBestemmelsen i funktionærloven om ret tilhverv udenfor tjenesten gælder kun fritids-aktiviteter, der kan udføres uden gene forfunktionærens lønarbejde. Især er bestemmel-sen møntet på „tillidshverv“, der naturligtfølger med foreningsarbejde, og som udføresi fritiden, f.eks. bestyrelsesarbejde i PROSA.Derimod er man allerede udenfor bestem-melsens område, når der er tale om hverv,der ikke naturligt kan siges at være en fritids-beskæftigelse, eksempelvis skønsmand ellervoldgiftsmand.

Borgerligt ombudBorgerligt ombud, f.eks. domsmand, vidne,valgtilforordnet, er ikke omfattet af denne

bestemmelse. Funktionæren har krav på fri-hed til at udføre disse hverv. Arbejdsgiverener ikke pligtig til at betale løn under fraværp.g.a. borgerligt ombud.

BierhvervEn arbejdsgiver har ret til at kræve, at en fuld-tidsansat funktionær ikke udenfor sin arbejds-tid påtager sig andet arbejde af erhvervsmæs-sig karakter.

Af deltidsansatte funktionærer kan arbejds-giveren imidlertid næppe kræve, at der ind-hentes tilladelse til at påtage sig andet arbejdeved siden af. Dette naturligvis under forud-sætning af, at funktionæren ikke kommer ien loyalitetskonflikt, f.eks. ved at de to ar-bejdsgivere er konkurrenter.

Fri til at søge arbejde § 16

En funktionær har, uanset om vedkommendeer sagt op eller selv har sagt op, ret til at få frimed løn til at søge nyt arbejde. Fraværet skal

ske således, at det er til mindst mulig genefor virksomheden.

26 Funktionærloven

§ 17a. § 17a. § 17a. § 17a. § 17a. Såfremt en funktionær, der ifølge af-tale eller sædvane delvis vederlægges medtantieme, gratiale eller lignende ydelser, fra-træder sin stilling i et løbende regnskabsår,tilkommer der ham en i forhold til hans an-sættelsestid i regnskabsåret afpasset andelaf den ydelse, han ville have fået udbetalt,dersom han havde været ansat i virksom-

heden ved regnskabsårets afslutning ellerpå det tidspunkt, ydelserne i øvrigt udbeta-les.Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse på kø-be- eller tegningsrettigheder til aktier m.v.,der er omfattet af lov om brug af køberet el-ler tegningsret til aktier m.v. i ansættelses-forhold.

Hvis en funktionær i.f.m. sit ansættel-sesforhold modtager en del af sin løn i formaf gratialer, tantiemer, bonus, overskuds-ordning, har han krav på denne ydelse, uan-set om han fratræder før den kommer tiludbetaling. Funktionæren har derfor krav på

Forholdsmæssigt gratiale vedfratræden § 17a

§ 17. § 17. § 17. § 17. § 17. Funktionæren har til enhver tid ret tilaf arbejdsgiveren skriftligt at få bekræftet, ihvilket tidsrum tjenesteforholdet har varet,med hvilket arbejde funktionæren i hoved-sagen har været beskæftiget, hvilken lønfunktionæren oppebærer, og - i tilfælde af

opsigelse - på begæring oplysning om år-sagen til afskedigelsen.Stk. 2. Overtrædelse af denne bestemmelsemedfører straf af bøde, der tilfalder stats-kassen.

Dokumentation foransættelsesperiode § 17

En arbejdsgiver skal på forlangende til en-hver tid give en ansat eller tidligere ansat do-kumentation for ansættelsens varighed, be-skæftigelsens art samt lønnen.

Det er vigtigt at sikre sig en sådan doku-mentation til brug ved fremtidige ansættel-ser.

Hvis en funktionær er blevet sagt op, hardenne ligeledes ret til at få en skriftlig be-grundelse herfor. Der er her tale om entjenesteattest, og ikke en anbefaling i gam-meldags forstand. På attesten må der altsåikke anføres yderligere oplysninger, medmin-dre funktionæren har godkendt dette.

den fulde ydelse eller på en forholdsmæssigandel. Aktieaflønning kan muligvis også væreomfattet af bestemmelsen.Den 1. juli 2004 blev der vedtaget en lov ombrug af køberet eller tegningsret til aktier m.v.i ansættelsesforhold, jf. § 17a, stk. 2.

Funktionærloven 27

§ 18.§ 18.§ 18.§ 18.§ 18. Har en funktionær forpligtet sig til, atvedkommende af konkurrencehensyn ikkemå drive forretning eller anden virksomhedaf en vis art eller tage ansættelse i en så-dan, finder aftalelovens §§ 36 og 38 anven-delse. Den i 1. pkt. nævnte forpligtelse kankun gyldigt indgås af en funktionær, der ind-tager en særlig betroet stilling, eller somindgår aftale med sin arbejdsgiver om ud-nyttelsesretten til en af funktionæren gjortopfindelse. Forpligtelsen kan gyldigt kun ind-gås, hvis funktionæren modtager en kom-pensation for den periode, forpligtelsengælder, og hvis forpligtelsen og kravet påkompensation fremgår af en skriftlig kon-trakt. Kompensationen skal pr. måned ud-gøre mindst 50 pct. af lønnen på fratrædel-sestidspunktet. Kompensation udbetales forde første 3 måneder som et engangsbeløbved fratrædelsen og derefter månedsvis iden resterende del af den periode, forplig-telsen gælder. Hvis funktionæren modtagerløn i en opsigelsesperiode efter den fakti-ske fratræden, regnes fratrædelsen fra op-sigelsesperiodens udløb. Retten til kompen-sation bortfalder, hvis arbejdsgiveren beret-tiget har bortvist funktionæren.

Stk. 2. En arbejdsgiver kan opsige en aftalesom nævnt i stk. 1. Dette skal ske med 1måneds varsel til udløbet af en måned. Funk-tionæren har dog krav på det i stk. 1, 5. pkt.,nævnte engangsbeløb ved fratrædelsen påbetingelse af, at fratrædelsen sker inden 6måneder efter, at arbejdsgiveren har opsagtaftalen, og fratrædelsen skyldes grunde, derville have gjort arbejdsgiveren berettiget tilat gøre aftalen gældende.Stk. 3. Såfremt funktionæren får andet pas-sende arbejde, kan lønnen fra dette arbej-de modregnes i funktionærens krav på kom-pensation efter stk. 1 for tiden efter ansæt-telsen. Det gælder dog ikke det i stk. 1, 5.pkt., og stk. 2, 3. pkt., nævnte engangsbe-løb. Ved passende arbejde forstås arbejdeinden for funktionærens faglige område,som funktionæren er uddannet inden for el-ler har haft beskæftigelse inden for.Stk. 4. Hvis funktionæren har været beskæf-tiget i 3 måneder eller derunder hos sin ar-bejdsgiver, kan en aftale efter stk. 1 ikke gø-res gældende, og der skal ikke betales kom-pensation efter stk. 1. Hvis funktionæren harværet beskæftiget i mere end 3 måneder,men højst 6 måneder hos arbejdsgiveren,

Konkurrence- ogkundeklausuler § 18

Loven finder anvendelse på ordninger el-ler aftaler, der giver en lønmodtager ret til,som led i et ansættelsesforhold, at tegne ellerkøbe aktier eller anparter.

Hvis lønmodtageren opsiger ansættelses-forholdet før rettighederne udnyttes, fortabesretten hertil, med mindre andet er aftalt.

Såfremt arbejdsgiveren opsiger ansættelses-forholdet, bevarer lønmodtageren omtalte

rettigheder.Loven har tilbagevirkende kraft for aftaler,

som er indgået før lovens ikrafttræden, og hvortildelingerne først sker efter denne dato.

Aftalerne eller ordningerne skal udformespå dansk og fremgå af en særskilt skriftligerklæring. Det skal ske senest samtidigt med,at aftalen medtages i ansættelseskontrakten ihenhold til ansættelsesbevisloven.

28 Funktionærloven

Hidtil har en funktionær, som har påtagetsig en konkurrence- og/eller kundeklausul,lovgivningsmæssigt været reguleret af funk-tionærlovens § 18 og aftalelovens § 36 og §38. Af § 18 fremgår det, at en betroet funk-tionær kan være afskåret fra at drive selvstæn-dig konkurrerende virksomhed eller tage an-sættelse i en sådan i en periode efter fratræ-

delse. §§ 36 og 38 i aftaleloven kan tilside-sætte en sådan aftale helt eller delvis hvis dener urimelig eller hvis den hindrer en funktio-nær i at opnå anden beskæftigelse.

For konkurrenceklausulens vedkommendeskal arbejdsgiveren betale et vederlag for denperiode som ligger ud over 1 år fra fratræ-delsestidspunktet, funktionærlovens § 18.

kan aftalen ikke gøres gældende i længereend 6 måneder efter fratrædelsen.Stk. 5. Stk. 1, 3-7. pkt., og stk. 2-4 finder ikkeanvendelse, hvis der ved kollektiv overens-komst indgået den 15. juni 1999 eller senereer fastsat regler om indholdet af og vilkårfor indgåelse af de aftaler, der er nævnt istk. 1.

§ 18a.§ 18a.§ 18a.§ 18a.§ 18a. En forpligtelse for funktionæren tilefter fratrædelsen ikke at tage ansættel-se hos eller direkte eller indirekte at haveerhvervsmæssig kontakt med sin tidligerearbejdsgivers kunder og andre forret-ningsmæssige forbindelser kan kun gøresgældende, hvis der har været en forret-ningsmæssig forbindelse med den pågæl-dende kunde m.v. inden for de seneste 18måneder før opsigelsestidspunktet. For-pligtelsen gælder endvidere kun i forholdtil kunder m.v., som funktionæren selv harhaft erhvervsmæssig kontakt med hos sintidligere arbejdsgiver, og i forhold til øvri-ge kunder m.v., som arbejdsgiveren vedsærskilt, skriftlig meddelelse inden opsigel-sen har ladet været omfattet af forpligtel-sen. I øvrigt finder aftalelovens § 36 anven-delse.Stk. 2. En forpligtelse efter stk. 1 kan kungyldigt indgås, hvis funktionæren modtageren kompensation for den periode, forplig-telsen gælder, og hvis forpligtelsen og kra-vet på kompensation fremgår af en skriftligkontrakt. Kompensationen skal pr. måned

udgøre mindst 50 pct. af lønnen på fratræ-delsestidspunktet og skal udbetales må-nedsvis i den periode, forpligtelsen gælder.Hvis funktionæren modtager kompensationi medfør af § 18, bortfalder retten til kom-pensation efter denne bestemmelse. Hvisfunktionæren modtager løn i en opsigelses-periode efter den faktiske fratræden, reg-nes fratrædelsen fra opsigelsesperiodensudløb. Retten til kompensation bortfalder,hvis arbejdsgiveren berettiget har bortvistfunktionæren.Stk. 3. Såfremt funktionæren får andet pas-sende arbejde, kan lønnen fra dette arbej-de modregnes i funktionærens krav på kom-pensation efter stk. 2 for tiden efter ansæt-telsen.Stk. 4. Hvis funktionæren har været beskæf-tiget i 3 måneder eller derunder hos sin ar-bejdsgiver, kan en aftale efter stk. 1 ikke gø-res gældende, og der skal ikke betales kom-pensation efter stk. 2. Hvis funktionæren harværet beskæftiget i mere end 3 måneder,men højst 6 måneder hos arbejdsgiveren,kan aftalen ikke gøres gældende i længeretid end 6 måneder efter fratrædelsen.Stk. 5. En arbejdsgiver kan opsige en aftalesom nævnt i stk. 2 med en måneds varsel tiludløbet af en måned.Stk. 6. Stk. 1-5 finder ikke anvendelse, hvisder ved kollektiv overenskomst indgået den15. juni 1999 eller senere er fastsat reglerom indholdet af og vilkår for indgåelse af deaftaler, der er nævnt i stk. 1.

Funktionærloven 29

For kundeklausulers vedkommende, hvorlønmodtageren ikke må beskæftige sig medvirksomhedens kunder i en periode, gælder detforhold, at arbejdsgiveren ikke er forpligtet tilat betale vederlag, uanset varighed.

En lovændring, som trådte i kraft 15. juni1999, regulerer nu disse forhold i forhold tilfunktionærloven.

Af § 18 fremgår det, at i.f.m. aftaler omkonkurrenceklausuler indgået fra oven-nævnte dato, skal en betroet medarbejderhave en kompensation for den periode for-pligtelsen varer. Kompensationen skal ud-gøre mindst 50 % af lønnen på fratrædelses-tidspunktet. Såfremt funktionæren opnåranden beskæftigelse i perioden, har den tid-ligere arbejdsgiver mulighed for modregningi kompensationen. Dog er funktionærenberettiget til et engangsbeløb på 3 måne-ders løn. Aftalen kan opsiges af arbejdsgi-veren med 1 månedes varsel efter regler be-skrevet i nævnte paragraf.

En ny § 18 a regulerer forholdet vedrø-rende kundeklausuler. Her gælder fortsat detforhold, at funktionæren ikke behøver at ind-tage en betroet stilling for at forpligtelsen hargyldighed. Det er dog en betingelse, at funk-tionæren har haft forretnings- eller erhvervs-mæssig forbindelse med den pågældendekunde(r) inden for de sidste 18 måneder in-den opsigelsestidspunktet. Hvis forpligtigel-sen skal omfatte kunder, som funktionærenikke har beskæftiget sig med, kan arbejdsgi-veren ved skriftilig meddelse lade disse kun-der være omfattet af forpligtigelsen. Dette skalske inden opsigelsestidspunktet.

Kompensationen for forpligtelsen er også50 % af lønnen på samme måde som i § 18,med undtagelse af engangsbeløbet på 3 må-neders løn. Arbejdsgiveren kan modregne ikompensationen, så snart anden beskæftigelseer opnået.

Aftalen kan også opsiges efter lignendebestemmelser som konkurrenceklausuen.

Såfremt en funktionær har påtaget sombåde en konkurrence- og kundeklausulen får

han ikke kompensation for kundeklausulen,så længe han modtager kompensation forkonkurrenceklausulen.

Selv om der er sket en forbedring afklausulforpligtelserne til funktionærens for-del, er det forsat opfattelsen, at man børundgå at påtage sig forpligtelsen. Og hvis deter uundgåelig at forsøge at opnå en kompen-sation, som udgør mindst 75% af lønnen.PROSA’s anbefaling.

De af vores medlemmer, som i forvejen eromfattet af en klausulforpligtelse, som er ind-gået før 15. juni 1999, bør forsøge at få gen-forhandlet deres ansættelseskontrakt ihen„Særlig betroet stilling“ er et begreb, derer overladt til retspraksis at afgrænse. Det erikke altid tilstrækkeligt, at den pågældendeindtager en „overordnet stilling“. Af overord-net betydning er det, at funktionæren har etsådant indblik i specielle forhold, at de afkonkurrenten kan udnyttes til skade for ar-bejdsgiveren. Såfremt funktionæren nægterat rette sig efter en konkurrenceklausul, på-hviler det arbejdsgiveren at bevise, at denpågældende har haft adgang til sådanne op-lysninger, at det vil kunne skade arbejdsgive-ren, hvis funktionæren bliver ansat i det kon-kurrerende firma.

AftalelovenEr det fastslået, at funktionæren indtager en„særligt betroet stilling,“ gælder aftalelovensregler:

„En aftale kan tilsidesættes helt eller del-vis, hvis det vil være urimeligt eller i strid medredelig handlemåde at gøre den gældende.“(Aftaleloven, §36.)

„Har nogen forpligtet sig til, at han afkonkurrencehensyn ikke må drive forretningeller anden virksomhed af en vis art eller tageansættelse i en sådan, er vedtagelsen ikke bin-dende for ham, for så vidt den med hensyn tiltid, sted, eller på urimelig måde indskrænkerden forpligtedes adgang til erhverv. I sidst-nævnte henseende skal hensyn tages også til deninteresse, den berettigede har i, at vedtagelsen

30 Funktionærloven

§ 20. § 20. § 20. § 20. § 20. Såfremt en funktionær skal stille pen-ge eller andre værdier som sikkerhed, skaldet som sikkerhed stillede indsættes ellerdeponeres i et pengeinstitut og må kun kun-ne hæves ved arbejdsgiverens og funktio-

nærens underskrift.Stk. 2. Overtrædelse af denne bestemmelsemedfører straf af bøde, der tilfalder stats-kassen.

Sikkerhedsstillelse vedansættelse § 20

§ 19. § 19. § 19. § 19. § 19. Det er forbudt ved avertering at angi-ve, at der søges eller foretrækkes militærfriarbejdskraft, eller at den stillingssøgende ermilitærfri.Stk. 2. Det er forbudt ved avertering at angi-ve, at ansættelse er betinget af kapitalind-skud, eller at en ansøger, der kan stille ka-pitalindskud, foretrækkes.Stk. 3. Såfremt en virksomhed gennem aver-tering, ved hvilken den pågældende virk-somheds navn og adresse ikke er nævnt,søger personale, skal det af annoncen ty-

deligt fremgå, hvilken foruddannelse og øv-rige kvalifikationer ansøgere skal være i be-siddelse af, samt mindstelønnen for det på-gældende arbejde.Stk. 4. Såfremt der som forudsætning for til-trædelse af en stilling kræves indbetalt kon-tant depositum, skal virksomhedens navn ogadresse nævnes i annoncen.Stk. 5. Overtrædelse af disse bestemmelsermedfører straf af bøde, der tilfalder stats-kassen.

Avertering efter personale § 19

I henhold til denne paragraf er det forbudtved avertering at angive at militærfri arbejds-kraft foretrækkes, og at en betingelse for an-sættelse er at ansøgeren stiller kapitalindskudtil rådighed.

På den anden side er det ikke forbudt påanden måde overfor ansøgerne at meddele,at man foretrækker militærfri arbejdskraft el-ler at man ønsker kapitaltilskud.

efterkommes.“ (Aftaleloven, §38, stk. 1.)„Har nogen, der er ansat i en forretning el-

ler anden virksomhed, overfor dennes inde-haver påtaget sig en forpligtelse af det ovenforangivne indhold, som skal gælde efter

ansættelsens ophør, bliver forpligtelsen uvirk-som, hvis han selv fratræder sin stilling, ogindehaverens udeladelse af at opfylde sine for-pligtelser har givet ham gyldig grund dertil.“(Aftaleloven,, §38, stk. 2.)

Funktionærloven 31

§ 21. § 21. § 21. § 21. § 21. De i denne lov indeholdte bestemmel-ser kan ikke ved aftale mellem parterne fra-viges til ugunst for funktionæren, jf. dog §18, stk. 5, og § 18 a, stk. 6.

Stk. 2. Arbejdsministeren kan fastsætte reg-ler, hvorefter bestemmelserne i §§ 2, 5 og 7,stk. 2, kan fraviges i særlige tilfælde, såfremthensyn til funktionæren taler herfor.

§ 22. § 22. § 22. § 22. § 22. Denne lov, der ikke gælder for Færøer-ne, træder i kraft straks, . . . (her udeladesovergangsbestemmelser).Stk. 2. Fra lovens ikrafttræden ophæves lovnr. 168 af 13. april 1938 om retsforholdet mel-lem arbejdsgivere og funktionærer i privateerhvervsvirksomheder.Stk. 3. Ved kgl. anordning kan loven sættes ikraft for Grønland med de afvigelser, somde særlige grønlandske forhold tilsiger.Lov nr. 77 af 20. marts 1964 om ændringer ilov om retsforholdet mellem arbejdsgivereog funktionærer indeholder i § 2 følgendebestemmelse:

Fravigelse af funktionærloven§ 21

Funktionærloven kan ikke fraviges til ugunstfor funktionæren, heller ikke ved aftale mel-lem parterne.

Med andre ord beskytter loven den svagepart i aftalemæssig sammenhæng, nemlig

funktionæren.Af eksempler, som vil være til ugunst for funk-

tionæren, kan nævnes at frasige sig ret til lønunder sygdom, forkortet opsigelsesvarsel fraarbejdsgiverens side.

Ikrafttrædelse § 22

§ 2Loven træder i kraft den 1. april 1964.Stk. 2. Bestemmelsen i § 1, nr. 5, finder ikkeanvendelse på forskud på provision, der erydet før lovens ikrafttræden.Lov nr. 224 af 19. maj 1971 om ændring af lovom retsforholdet mellem arbejdsgivere ogfunktionærer indeholder i § 2 følgende be-stemmelse:§ 2Loven træder i kraft den 1. juli 1971.Lov nr. 313 af 10. juni 1976 om ændring afforskellige lovbestemmelser med 20 års al-dersgrænser m.v. indeholder følgende ikraft-

Den sikkerhedsstillelse der her er tale om, eret beløb som tilhører funktionæren. Dennehar derfor også krav på renter af beløbet.

32 Funktionærloven

Funktionærloven siger intet om hvorvidt an-sættelsesforhold indgået før lovens ikrafttræ-delse, skal reguleres af denne lov, hvilket nok

trædelsesbestemmelser:§ 14Loven træder i kraft den 1. november 1976.§ 15Loven gælder ikke for Færøerne og Grøn-land. Ændringerne i §§ 1-4, 6, 8 og 10 kanved kgl. anordning sættes i kraft for Færø-erne, og ændringerne i §§ 4-11 kan ved kgl.anordning sættes i kraft for Grønland.Lov nr. 162 af 12. april 1978 om ændring afforskellige lovbestemmelser vedrørende li-gebehandling af mænd og kvinder med hen-syn til beskæftigelse m.v. indeholder følgen-de ikrafttrædelsesbestemmelser:§ 5Loven træder i kraft den 1. juli 1978.§ 6Loven gælder ikke for Færøerne og Grøn-land. Ændringerne i §§ 1, 3 og 4 kan ved kgl.anordning sættes i kraft for Grønland medde afvigelser, som de særlige grønlandskeforhold tilsiger.Lov nr. 287 af 24. april 1996 om ændring aflov om retsforholdet mellem arbejdsgivereog funktionærer (Fratrædelsesgodtgørelser)indeholder følgende ikrafttrædelsesbestem-melser:§ 2Loven træder i kraft den 1. juli 1996.§ 3Loven gælder ikke for Færøerne og Grøn-land.Lov nr. 340 af 2. juni 1999 om ændring af lovom retsforholdet mellem arbejdsgivere og

funktionærer (fuld løn til gravide funktionæ-rer under sygdom, konkurrence- og kunde-klausuler) inderholder følgende ikrafttrædel-sesbestemmelser:§ 2Stk. 1. § 1, nr. 1, træder i kraft dagen efterbekendtgørelsen i Lovtidende.1)

Stk. 2. § 1, nr. 2, 3 og 4, træder i kraft den 15.juni 1999 og har virkning for forpligtelser, derindgås den 15. juni 1999 eller senere.§ 3§§ 18 og 18 a i lov om retsforholdet mellemarbejdsgivere og funktionærer som affattetved denne lovs § 1, nr. 2 og 3, tages op tilrevision senest den 1. juni 2001.§ 4Loven gælder ikke for Færøerne og Grøn-land.Arbejdsministeriet, den 20. juli 1999Ove Hygum/E. EdelbergOfficielle noter1) Lov nr. 340 af 2. juni 1999 blev bekendtgjorti Lovtidende den 3. juni 1999.§ 1Ved § 1 i lov nr. 444 af 07.062001 (Ændring aftimegrænse fra 15 timer til 8 timer)Ved lov nr. 371 af 28.05.2003 (Gennemførel-se af direktivet om tidsbegrænset ansættel-se). I kraft 1. juni 2003.Ved § 1 i lov nr. 310 af 05.05.2004 (Brug afaktieoptioner m.v. i ansættelsesforhold) Ikraft 1. juli 2004.

heller ikke har større praktisk betydning i dag.Loven gælder ikke for Færøerne og Grøn-

land, og er heller ikke sat i kraft her.

Funktionærloven 33

Stikordsregister

8 timers reglen ........................................ 8120-dages regel ..................................... 19

A.Aflønningsform ...................................... 8Afskedigelse, se opsigelse,arbejdsgiverensAftale- 120 dages regel ved sygdom ............. 19- i strid med loven .......................... 7, 31- om forlænget opsigelsesvarsel ............. 9- til ugunst for funktionæren .......... 7, 31Aftalelovens §§ 36 og 38 ...................... 28Aktier ................................................... 26Anbefaling ............................................ 26Anciennitet ......................... 11, 12, 13, 22Anholdelse ............................................ 17Anparter ............................................... 27Ansættelseskontrakt ................................ 7Arbejdets art ........................................... 8Arbejdets omfang .................................... 8Arbejdssøgning ..................................... 25Arbejdstid ............................................... 7Arbejdsudygtighed- ved graviditet ................................... 21- ved sygdom ...................................... 18Avertering ............................................. 30

B.Barselsorlov, se graviditetBegrænsning af løn under sygdom,lov om .................................................. 18Betroet stilling ...................................... 27Bierhverv .............................................. 25Bonus, se gratialeBorgerligt ombud ................................. 25Bortvisning ..................................... 15, 17

C.Civil værnepligt .................................... 20

D.Dagpenge ved graviditet ....................... 21Deltidsarbejde ........................................ 7Depositum ............................................ 30Direktør .................................................. 9Død, funktionærens .............................. 22

E.IT-folk .................................................... 8Efterløn ved dødsfald ............................ 22Ejerskifte ............................................... 12Erstatning- til arbejdsgiveren .............................. 16- til funktionæren ......................... 14, 16

F.Faglige forsømmelser ............................ 17Flytning af arbejdssted .......................... 16Forhandlingsret .................................... 23Forhandlingsprotokol ........................... 23Forkortet opsigelsesvarselved sygdom, aftale om .......................... 18Forsinket fremmøde.............................. 17Forskud ................................................ 23Fratrædelsesgodtgørelse ......................... 12Free-lance IT-folk ................................... 8Frihed til at søge arbejde ....................... 25Fritidserhverv ........................................ 25Fritstillet, se suspensionFængsling ............................................. 17Fædreorlov ............................................ 22Færøerne ............................................... 31

G.Genansættelse ....................................... 10Genindkaldelse ..................................... 20Gratiale ................................................ 26Graviditet ............................................. 21Grønland .............................................. 31

34 Funktionærloven

H.Hverv udenfor tjenesten ....................... 25

I.Identitetsændring hos arbejdsgiveren .... 12Illoyalitet .............................................. 17

J.

K.Kapitalindskud ..................................... 30Konkurrenceklausul .............................. 27Konkurs, arbejdsgiverens ...................... 15Kontrakt ................................................. 7Kontraktbrud, se misligholdelsehhv. arbejdsgiver, funktionærKost og logi .......................................... 18Kronisk sygdom .................................... 18Købe- og tegningsrettigheder ................ 26

L.Lovens område ....................................... 8Lægeattest ............................................. 19Lærlinge .................................................. 8Løn ......................................................... 7Lønmodtagerens Garantifond ........... 6, 15

M.Manglende lønudbetaling ..................... 15Midlertidig ansættelse ........................... 10Militærfri arbejdskraft .......................... 30Militærtjeneste ...................................... 20Misligholdelse- arbejdsgiverens ................................. 14- funktionærens .................................. 16- ved virksomhedsoverdragelse ............ 12Mægling ............................................... 24

N.O.Oplysningspligt ved ansættelse,om sygdom ........................................... 18Opsigelse, arbejdsgiverens- af fastansatte .................................... 11- af ansatte for bestemt tid eller bestemt arbejde ........................ 10

- af gravide ................................... 21, 22- af midlertidigt ansatte ...................... 10- i prøvetid ......................................... 10- modtagelse af ................................... 11- urimelig ........................................... 13- varsel ................................................ 11- ved ferie ........................................... 16- ved militærtjeneste ........................... 20- ved virksomhedsoverdragelse ............ 12Opsigelse, funktionærens- i prøvetiden ...................................... 10- varsel ................................................ 11- ved virksomhedsoverdragelse ............ 12- sidste frist for aflevering ................... 11Organisationsret ................................... 23

P.Pension ................................................... 7Provisionslønnede,særlige regler for ................................... 23Protokol ................................................ 23Prøvetid ................................................ 10Påtale .................................................... 17

Q.

R.Rejseudgifter ......................................... 23

S.Selvmord .............................................. 18Sikkerhedsstillelse ................................. 30Skattemæssig stilling- af fratrædelsesgodtgørelse ................. 13- af erstatning ..................................... 16Spirituskørsel .................................. 17, 18Sportsskader ......................................... 18Suspension ............................................ 12Svangerskab, se graviditetSygdom- regler for .......................................... 18- fortielse ved ansættelse ..................... 18- selvforskyldt ..................................... 18Særlig betroet stilling ............................ 27

Funktionærloven 35

T.Tantieme, se gratialeTeknisk bestandsydelse ........................... 8Tidsbestemt ansættelse .......................... 10Tillidserhverv ........................................ 25Timeløn .................................................. 8Tjenesteattest ........................................ 26Tjenestebolig ........................................ 10Tjenestemand ......................................... 8Tro- og loveerklæring ............................ 19

U.Udeblivelse ........................................... 17Udland, rejser i ..................................... 23Ufravigelighed, lovens........................... 31Underretningspligt- om graviditet .................................... 21- om militærtjeneste ........................... 20- om sygdom ...................................... 19Upassende optræden ............................. 17Urimelig opsigelse ................................. 13

V.Virksomhedsoverdragelse ...................... 12Værnepligt ............................................ 20

W, X, Y, Z,

Æ.Ændring af arbejdsvilkår- af arbejdsgiverens identitet ............... 12- af arbejdsopgaver ............................. 15- af arbejdstid ..................................... 16- af lønforhold .................................... 15

Ø, Å.

Ahlefeldtsgade 16, 1359 København K