funktionsbeskrivelser– psykiatri (specialeplanlægning) · indeholde grundig anamnese og resume...

Funktionsbeskrivelser –

Psykiatri

(Specialeplanlægning)

Psykiatrien, Region NordjyllandMølleparkvej 109000 Aalborgwww.psykiatri.rn.dk

August 2012

Regionsfunktion: Gerontopsykiatriske patienter_______________________________________________________________

Funktionens målgruppe:Funktion:Komplicerede psykiatriske problemstillinger hos ældre, herunder kompliceret demens

Hoveddiagnose: 65+årige med demens eller formodet demens kompliceret af psykiatriske symptomer

(BPSD). 80+årige med demens eller formodet demens. Fra 1.1.2012 75+årige med nyidentificeret psykisk lidelse Fra 1.1.2012 80+årige med alle psykiske lidelser, medmindre patienten mest

hensigtsmæssigt fortsat behandles i almenpsykiatrisk regi. Ønskelig målgruppe: Yngre, dvs. under-65årige med demens kompliceret af svært

behandlelige psykiske symptomer. Ønskelig målgruppe: Senhjerneskadede kompliceret af svært behandlelige psykiske

symptomer.

Demensudredningen og behandlingen foregår i samarbejde med neurologisk og geriatrisk afdeling.Neurologisk afdeling udreder og behandler under 65-årige for demens og +65-79-årige med psykiatrisk set ukompliceret demens. Geriatrisk afdeling udreder og behandler ældre med demens, hvor demens er led i multimorbiditet.

Bidiagnose: Særligt vanskelige demensudredningsforløb. Særligt vanskelige psykiske symptomer og/eller adfærdsforstyrrelser ved demens,

hvor relevant psykofarmakologisk behandling, sygeplejefaglig rådgivning, pædagogiske tiltag og supervision på hovedfunktionsniveau ikke har haft tilstrækkelig effekt.

Paranoide psykoser, som er sent debuterende, enten kronisk forløbende eller recidiverende.

Svært behandlelige affektive sindslidelser med mange episoder og/eller kroniske symptomer trods behandling med præparater med forskellig receptorprofil og tillæg af stemningsstabiliserende behandling.

Kompliceret demens, som ikke kan udredes og/eller behandles på hovedfunktionsniveau.

Symptomer, herunder sværhedsgrad/kompleksitet Demens med svære adfærdsproblemer, f.eks. progredierende kognitiv svækkelse

ledsaget af personfarlig aggressivitet, hypersexualitet, svære psykotiske symptomer, svær behandlelig afmagt/depression.

Paranoide tilstande, som er svært behandlelige/kroniske med f.eks. systematiserede vrangforestillinger, hallucinationer og/eller tankeforstyrrelser. Vanskelig behandlelige tilstande på grund af f.eks. svær agitation, udadreagerende adfærd eller anden utilpasset adfærd.

Affektive tilstande, hvor de affektive symptomer er kompliceret af at være svært behandlelige, idet forløbende er kroniske eller med hyppige recidiver trods tilsyneladende sufficient behandling med f.eks. antidepressiva og stemningsstabiliserende medicin med forskellige receptorprofiler.

Sygdommene er af en sådan sværhedsgrad, at de medfører markant nedsat livskvalitet, store pleje- og omsorgsmæssige vanskeligheder for såvel pårørende som plejepersonale (høj ”care-giver burden").


Kompliceret differential diagnostik: Differentialdiagnostiske vanskeligheder efter udredning i hovedfunktion Patienter med lettere demens med differentialdiagnostiske problemer overfor andre

psykiske lidelser Betydelig somatisk komorbiditet kan bevirke differentialdiagnostiske problemer.

Svær komorbiditet: Patienter med demenssygdom med svære BPSD (adfærdsmæssige og psykiske

symptomer ved demens) Patienter med særlig kompliceret udadreagerende adfærd Patienter med komplicerende somatisk komorbiditet Patienter som behandles med polyfarmaci med stor interaktionsrisiko og delirrisiko til

følge.

Behandlingsresistens: Manglende behandlingseffekt på hovedfunktionsniveau Patienter med svær behandlelig sindslidelse, der kan profitere af specialiseret

ældrepsykiatrisk udredning og behandling

Risikopatienter: Patienter der behandles med polyfarmaci. Patienter med alvorlig somatisk komorbiditet herunder alvorlige hjertekarsygdomme Patienter der får kompliceret somatisk medicinering med stor risiko for interaktioner.

Særlige patientgrupper:F.eks.

Komplicerede transkulturelle patienter Selvmordstruede ældre Patienter med senhjerneskader, kompliceret af demens med psykiatriske

komplikationer

Særlige somatiske komplikationer:F.eks.:

Parkisonisme Polyfarmaci (somatisk multifarmaci)

Henvisende instanser samt henvisningskriterierHenvisende instanser:Hovedfunktionsniveau eller andre relevante specialfunktioner (specielt neurologi og geriatri)

Henvisningskriterier:Problemstilling på grund af diagnoser og af en sværhedsgrad, som ovenfor skitseret, og hvor behandling på hovedfunktionsniveau ikke er tilstrækkelig.

Adskillelse mellem målgruppen på henholdsvis hovedfunktionsniveau og regionsfunktionsniveau:

Regionsfunktionens målgruppe vil være præget af de kroniske/hyppigt recidiverende forløb, svært behandlelige forløb (behandlingsresistens), højere grad af såvel somatisk som psykiatrisk komorbiditet og behov for polyfarmaci.

Afgrænsningen er dog vanskelig, idet hovedfunktion og regionsfunktion indenfor ældrepsykiatrien er i én og samme afdeling, og idet der i Region Nordjylland kun er den


samme afdeling med hovedfunktion.

Funktionens udrednings- og behandlingstilbud:Varighed og intensitet:

Nogle patienter vil have behov for et egentligt udrednings- og behandlingsforløb, enten i ambulant regi, i distriktspsykiatrisk team eller under indlæggelse på sengeafdeling.

Nogle patienter vil have behov for udredning i samarbejde med f.eks. neurologi eller geriatri.

Andre patienter kan med nytte udredes og behandles i henvisende funktion efter regionsfunktionen er blevet konsulteret.

Supervisionsfunktion. Second opinion funktion.

Patientforløbene vil være meget individualiserede og specialiserede, men vil som oftest indeholde grundig anamnese og resume af tidligere behandlingsforløb, klinisk vurdering, yderligere undersøgelser, forslag til yderligere behandling eller iværksættelse af behandling.

Varigheden vil være meget individuel og kan variere fra en enkelt konsultativ ydelse til ca. 6 måneder, i enkelte meget komplicerede tilfælde livslang.

Sammensætning af ambulant og stationær behandling: Som hovedregel tilstræbes ambulant/distriktspsykiatrisk udredning og behandling,

men idet dette formentlig allerede er sket på hovedfunktionsniveau, vil indlæggelse ofte være indiceret på grund af sværhedsgraden og kompleksiteten af sygdomsforløbene med behov for døgnobservation og evt. skærfning.

Forebyggelse/tilbagefald:Behov for fortsat efterbehandling på hovedfunktionsniveau afdækkes og sikres.

Hvornår og hvortil afsluttes udredning/behandlingen i regionsfunktionen:Patienterne afsluttes til hovedfunktionen.

Adskillelse mellem udrednings-/behandlingstilbuddet på henholdsvis hovedfunktionsniveau og regionsfunktionsniveauIdet begge funktioner er i én og samme ældrepsykiatriske afdeling vil regionsfunktionen benytte det af afdelingens personale, der har størst erfaring og ekspertise indenfor det relevante område, samt benytte flere specialundersøgelser.

Regionsfunktion: Traumatiserede flygtninge_______________________________________________________________

Funktionens målgruppe:Funktion:Traumatiserede flygtninge.

(Personer med flygtningestatus i Danmark, som har været udsat for traumer eller på anden måde er blevet alvorligt belastet psykisk, fysisk og/eller socialt som følge af krig, forfølgelse, fængsling, tortur eller andre former for organiseret vold og overgreb. Regionsfunktionen i Region Nordjylland er placeret i RCF, Aalborg - Rehabiliteringscenter for flygtninge).

Hoveddiagnose:DF32-34, DF40-49 (særligt DF43.1) samt DF62.0

Bidiagnose:-

Symptomer, herunder sværhedsgrad/kompleksitetPTSD-symptomer med såvel genoplevelser, undgåelsesadfærd samt tegn på psykisk overfølsomhed og øget alarmberedskab. Dertil kommer ofte varierende grader af angst- og depressive symptomer. Moderat symptomsværhedsgrad og sygdomskompleksitet.

Kompliceret differential diagnostik: Manglende effekt af velgennemført behandling på hovedfunktionsniveau på grund af

traumerelaterede ikke-psykotiske lidelser Moderat symptom sværhedsgrad og sygdomskompleksitet Patienter med behov for specialiseret, evidensbaseret tværfagligt behandlingsforløb

Svær komorbiditet: Svær selvskadende adfærd Angst og depression og/eller personlighedsændring efter katastrofeoplevelse

Behandlingsresistens:Patienter med tidligere resultatløse behandlingsforløb trods velgennemført behandling.Hovedparten af målgruppen lider af mere eller mindre kroniske tilstande.

Risikopatienter:Herunder patienter der udover de flygtningerelaterede traumer eksempelvis er belastet af:

Traumer i barndommen Dyssocial familiebaggrund Dårlig skolebaggrund Manglende danskkundskaber

Særlige patientgrupper:-

Henvisende instanser samt henvisningskriterierPraktiserende læger og –speciallæger samt regionens psykiatriske hovedfunktioner. Centrale henvisningskriterier er, at patienten er fyldt 18 år, har flygtningebaggrund med opholdstilladelse i Danmark, har været udsat for alvorlige traumer før eller under flugten og har traumerelaterede ikke-psykotiske lidelser.

Regionsfunktion: Traumatiserede flygtninge_______________________________________________________________

Adskillelse mellem målgruppen på henholdsvis hovedfunktionsniveau og regionsfunktionsniveau:Regionsfunktionens målgruppe omfatter patienter, som har behov for et specialiseret, evidensbaseret tværfagligt behandlingsforløb med såvel lægelig udredning og behandling, psykoterapi samt støtte ved socialrådgiver.

Funktionens udrednings- og behandlingstilbud:Varighed og intensitet:Behandlingstiden er gennemsnitlig 9 måneder.

Sammensætning af ambulant og stationær behandling:Der er udelukkende tale om ambulant behandling. Ved behov for indlæggelse fremsendes henvisning til den almen voksenpsykiatriske afdeling.

Forebyggelse/tilbagefald:Ved afslutning gennemgås tilbagefaldsforebyggelse med patienterne både i forhold til de indlærte psykoterapeutiske redskabet samt den fortsatte medicinske behandling.

Hvornår og hvortil afsluttes udredning/behandlingen i regionsfunktionen:Patienten afsluttes til henvisende instans, som forventes at varetage eventuel videre opfølgning.

Adskillelse mellem udrednings-/behandlingstilbuddet på henholdsvis hovedfunktionsniveau og regionsfunktionsniveauSåvel udredning som behandling sker ved behandlere med særlig ekspertise i målgruppens psykiske lidelser og dertil knyttede sociale og kulturelle problemstillinger.

Regionsfunktion: Transkulturelle patienter_______________________________________________________________

Funktionens målgruppe:Funktion:Transkulturelle psykiatriske patienter, herunder kompliceret psykiatrisk sygdom hos etniske minoriteter

(Patienter der kræver en specialindsats som følge af, at det psykiatriske sygdomsbillede er kompliceret qua patientens/familiens kulturelle baggrund. Funktionen kan ikke afgrænses diagnostisk.)

Hoveddiagnose:Dækker hele ICD-10 spektret

Bidiagnose:-

Symptomer, herunder sværhedsgrad/kompleksitetSymptomatologi er afhængig af patientens diagnose, men for patientgruppen vil det være karakteristisk, at patientens kulturelle baggrund på afgørende måde indvirker på sygdomsmanifestation, patientens og familiens forholden sig til sygdommen, hjælpsøgningsadfærd, stigma og tabu i relation til sygdommen m.m.

Kompliceret differential diagnostik: Manglende effekt af velgennemført behandling på hovedfunktionsniveau, men hvor

samspillet af den kulturelle baggrund og den psykiatriske lidelse vanskeliggør diagnostik og etablering af behandling

Personer der er vanskelige at diagnosticere pga. den kulturelle dimensions indflydelse på symptomatologien

Patienter hvor et kompliceret sygdomsbillede og den samlede sociale situation nødvendiggør kontakt med en række sundheds-, sociale, og/eller retslige instanser

Svær komorbiditet: Psykiatrisk lidelse der er kompliceret ved tilstedeværelse af flere psykiatriske

diagnoser, eksempelvis angst, affektive lidelser, psykose, PTSD, misbrug, kronisk smertetilstand

Psykiatrisk lidelse med samtidig behov for specialistbehandling indenfor et eller flere somatiske specialer

Behandlingsresistens: Patienter med tidligere resultatløse behandlingsforløb i hovedfunktionen

Risikopatienter: Patienter med psykiatrisk lidelse og traumatisk historie af høj kompleksitet (herunder

migrationsfølger, traumer i barne- eller voksenalder m.v.) Kompliceret social situation (herunder mangelfuld skolebaggrund og social

marginalisering, dyssocial familiebaggrund m.v.) Manglende viden om det danske sundhedsvæsen

Særlige patientgrupper: Særlig kompliceret psykofarmakologisk behandling Sproglige/kulturelle forskelle der vanskeliggør diagnostik, udredning og etablering af

behandlingsalliancer

Regionsfunktion: Transkulturelle patienter_______________________________________________________________

Henvisende instanser samt henvisningskriterierHenvisning til regionsfunktion skal ske ved en speciallæge i psykiatri. Dette vil primært finde sted fra regionens hovedfunktioner.

For at kunne henvises til regionsfunktionen kræves det, at der er tale om en tilstand, hvor patientens psykiatriske tilstand er kompliceret på grund af samspillet af den kulturelle baggrund og den psykiatriske lidelse, hvilket vanskeliggør diagnostik og etablering af behandling.

Adskillelse mellem målgruppen på henholdsvis hovedfunktionsniveau og regionsfunktionsniveau:Det drejer sig om patienter med en psykiatrisk lidelse, der er så kompliceret af deres kulturelle baggrund, at den ikke tilfredsstillende kan udredes og behandles i hovedfunktionen

Funktionens udrednings- og behandlingstilbud:Varighed og intensitet:Varighed og intensitet vil være afhængig af kompleksiteten af patientens tilstand. Varigheden vil for en del patienter blive forlænget, fordi der skal arbejdes med tolkebistand.

Sammensætning af ambulant og stationær behandling:Det er primært et ambulant behandlingstilbud, men ved behov kan patienten indlægges i almen voksenpsykiatrien.

Forebyggelse/tilbagefald:Foregår efter samme principper som for psykiatriens ikke-transkulturelle patientgrupper.

Hvornår og hvortil afsluttes udredning/behandlingen i regionsfunktionen:Patienten afsluttes til henvisende instans, som forventes at varetage eventuel videre opfølgning.

Adskillelse mellem udrednings-/behandlingstilbuddet på henholdsvis hovedfunktionsniveau og regionsfunktionsniveauSåvel udredning som behandling sker ved behandlere med særlig ekspertise i målgruppens psykiske lidelser og dertil knyttede sociale og kulturelle problemstillinger.

Regionsfunktion: Skizofreni_______________________________________________________________

Funktionens målgruppe:Funktion:Kompliceret skizofreni og andre psykoser, herunder behandlingsresistent skizofreni, skizofreni i kombination med misbrug samt gravide med skizofreni.

Hoveddiagnose:DF 20.0 – 29.9

Bidiagnose:DF 10.x – DF 19.x

Symptomer, herunder sværhedsgrad/kompleksitetKliniske symptomer som beskrevet i ICD-10 (DF 20.0 – 29) i form af hallucinationer, vrangforestillinger, negative symptomer og katatone bevægeforstyrrelser. Endvidere, ændringer i de kognitive og/eller sociale funktioner. Patienterne kan også være diagnostisk uafklarede.

Mindst en af følgende svære og komplicerede psykotiske lidelser skal foreligge efter vurdering af en speciallæge i psykiatri ansat i hovedfunktionen:

Behandlingsresistent skizofreni Komplicerede bivirkninger til antipsykotika Diagnostisk usikkerhed, herunder mistanke om komplicerende neurologiske/somatiske

lidelser Komplicerende tilstande, herunder graviditet, misbrug eller komplicerede sociale

forhold Behov for second opinion

Kompliceret differential diagnostik: Omfattende neuropsykologisk udredning (Aktuelt ikke muligt i Afd. S) Uddybende kompliceret billeddiagnostisk udredning Uddybende differentialdiagnostisk udredning ve debuterende psykoser Second opinion

Svær komorbiditet:-

Behandlingsresistens:Patienter med debuterende psykose kan efter vurdering af speciallæge ansat i hovedfunktionen henvises uden forudgående behandling mhp. diagnostisk afklaring og/eller neuropsykiatrisk udredning. Det samme gælder for andre psykotiske eller psykosesuspekte patienter. Henvises patienterne primært mhp. optimering af den antipsykotiske behandling, bør man først i hovedfunktionen have forsøgt behandling med minimum tre forskellige antipsykotika inklusiv clozapin i henhold til Sundhedsstyrelsens vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til patienter over 18 år(2007).

Risikopatienter: Patienter med komplicerede neurologiske/ somatiske komplikationer, herunder:

- Epilepsi- Dialyse - Diabetes- Endokrinologiske sygdomme- Hjertesygdomme- Andre særlige somatiske sygdomme

Kompliceret graviditet og amning


Komplicerede sociale forhold Kompliceret misbrug Overvægtig/undervægtig Patienter der får risikobehandling og komplicerede bivirkninger i relation hertil (f.eks.

antipsykotika/Leponex i forbindelse med somatisk sygdom)

Særlige patientgrupper: Transkulturelle patienter Patienter der får særlig behandling, eksempelvis kognitiv genoptræning med

neuropsykologisk specialkompetence

Henvisende instanser samt henvisningskriterierHovedfunktionen kan henvise direkte til regionsfunktionen.

Praktiserende læger, praktiserende speciallæger samt henvisninger fra andre sygehuse og afdelinger sendes til den centrale visitation i Afdeling Syd. Her gennemføres der daglig visitation af indkomne henvisninger af speciallæge. Komplicerede henvisninger visiteres ugentligt af visitationsudvalget, som består af speciallæger og den ledende psykolog.Den daglige visitation og visitationsudvalget visiterer indkomne henvisninger til relevant tilbud, herunder til regionsfunktionen.

Patienter med recidiverende psykoser og/eller behandlingsresistent skizofreniDenne patientgruppe kan ligeledes henvises mhp:

”second opinion”/yderligere diagnostisk/neuropsykiatrisk udredning optimering af den psykofarmakologiske og/eller psykosociale behandling udredning/behandling af komplicerende komorbiditet udredning/behandling af komplicerende bivirkninger

GraviditetGravide med skizofreni eller kvinder med skizofreni, som ønsker graviditet, kan henvises til funktionen.

Tidlig behandling eller udredningVed diagnostisk usikkerhed og/eller behov for neuropsykiatrisk udredning eller ved komplicerende lidelser eller dårligt respons på behandling bør patienter med debuterende psykose henvises til yderligere udredning og evt. behandling i regionsfunktionerne. Behandlingen vil ofte kunne foregå i samarbejde med hovedfunktionen.

Adskillelse mellem målgruppen på henholdsvis hovedfunktionsniveau og regionsfunktionsniveau:Regionfunktionen behandler patienter, som:

Har behov for diagnostisk og/eller neuropsykiatrisk udredning eller afklaring Ikke har profiteret tilstrækkeligt af tidligere behandlingsforsøg Har komplicerende tilstande Har komorbiditet Har særlige bivirkninger Indgår i regionale neuropsykiatriske og/eller interventionsstudier, herunder første-

episode og prodromalstudier

Hovedfunktionen behandler patienter, der ikke volder diagnostiske problemer, og som responderer adækvat på behandlingen.


Funktionens udrednings- og behandlingstilbud:Varighed og intensitet:BehandlingsvarighedBehandlingen i regionsfunktionen sker på baggrund af grundig udredning ved speciallæge. Med udgangspunkt i udredningen udarbejdes der en individuel behandlingsplan for individuel behandling og behandling i gruppe samt psykoedukation.

Varigheden af behandlingen afgøres individuelt med udgangspunkt i de opstillede behandlingsmål. Intensiteten af behandlingen kan variere afhængigt af behovet på et givet tidspunkt i behandlingsforløbet.

IntensitetUdredningen vil i alle tilfælde involvere psykopatologisk vurdering, ofte suppleret med neuropsykiatrisk og evt. funktionel udredning. Efter en konkret vurdering af den individuelle problematik tages stilling til, om behandlingen kan foregå ved:

Rådgivning og supervision ved de mindre komplicerede lidelser. Ambulante forløb. Indlæggelsestilbud til patienter, som kræver tæt observation af psykopatologi og

bivirkninger. Sværere adfærdsforstyrrelser danner ikke i sig selv grundlag for indlæggelse.

GraviditetPsykofarmakologiske og neuropsykiatriske problemstillinger udredes og eventuel behandling iværksættes. Behandlingsvarighed: typisk 12-15 måneder fra ønske om graviditet til 3 måneder efter graviditet. I puerperiet varetages tilsyn/behandling af den psykiatriske afdeling, der har den almindelige tilsynsforpligtigelse.Intensitet: speciallæge efter behov.

Sammensætning af ambulant og stationær behandling:Der er almindeligvis tale om ambulant behandling, men korterevarende indlæggelser kan komme på tale.

Forebyggelse/tilbagefald:Tidlig behandling (som beskrevet ovenfor) mhp. at bedre prognosen, forhindre fremadskridende tab af funktioner og hjernevæv samt og forebygge tilbagefald og (gen)indlæggelse.I forbindelse med konstateret graviditet hos en patient med skizofreni kan henvisning ske mhp. at bedre funktionsniveau og forebygge tilbagefald hos moderen og undgå fosterskader og seponeringssyndrom hos barnet.

Hvornår og hvortil afsluttes udredning/behandlingen i regionsfunktionen:Patienterne afsluttes som beskrevet under afsnittet ”Varighed og intensitet”. Patienterne afsluttes vanligvis til hovedfunktionen eller i mere sjældne tilfælde til praktiserende psykiater eller egen læge.

Adskillelse mellem udrednings-/behandlingstilbuddet på henholdsvis hovedfunktionsniveau og regionsfunktionsniveauRegionsfunktionen adskiller sig primært fra hovedfunktionen ved at råde over en række kompetencer på højt internationalt niveau mht. diagnostik, udredning og evidensbaseret behandling af patienter indenfor det skizofrene spektrum.

Regionsfunktion: Sexologiske lidelser_______________________________________________________________

Regionsfunktionens målgruppeFunktion:Sexologiske lidelser

Hoveddiagnose/bidiagnose:

DF52.0-9 DF65.0-9

Symptomer herunder sværhedsgrad/kompleksitet:Symptomerne skal være moderate til alvorlige, generende for patienten og påvirke livskvalitet/parforhold.

Kompliceret differential diagnostik: Differentialdiagnostiske vanskeligheder efter udredning i hovedfunktion Sværere non-organiske seksuelle funktionsforstyrrelser Sværere organiske seksuelle funktionsforstyrrelser Sværere seksuelle afvigelser

Svær komorbiditet: Lægemiddelinducerede seksuelle problemer opstået i forbindelse med behandling af

patientens psykiske grundlidelse, og som det ikke er muligt at træffe foranstaltninger i forhold til på hovedfunktionsniveau.

Komorbiditet med angst, depression og/eller personlighedsforstyrrelse

Behandlingsresistens:Manglende behandlingseffekt efter udredning og behandling i hovedfunktion (dysfunktioner som nedsat lyst, erektil dysfunktion, præmatur ejakulation og vaginisme skal være forsøgt behandlet i primær- eller sekundærsektoren uden tilstrækkeligt resultat)

Risikopatienter: Patienter der får risikobehandling, eksempelvis særlige risici ved operation,

strålebehandling, ikke-psykiatrisk farmakologisk behandling


Henvisningskriterier, herunder henvisende instanserHenvisning skal indeholde oplysninger i henhold til tjeklisten for den gode henvisning suppleret med følgende: Seksuel dysfunktion der har stået på i længere tid, og hvor patienten har været forsøgt

behandlet i primær- eller sekundærsektoren. Alle patienter skal være somatisk udredt før henvisning. Der skal foreligge BT og ikke over

et halvt år gamle laboratoritests (kønshormoner, prolaktin, TSH, BS, ved mistanke om metabolisk syndrom lipider).

Mænd med urologiske klager skal være udredt urologisk højst et halvt år forud for henvisning.

Kvinder skal være udredt gynækologisk inden for det sidste halve år.

Kopi af disse undersøgelsesresultater samt andre relevante oplysninger om somatisk og psykisk helbred skal være vedlagt henvisningen.

Regionsfunktion: Sexologiske lidelser_______________________________________________________________

Henvisende instanser er de dele af primær og sekundær sektor, der har været behandlingsansvarlige i en længere periode.

Regionsfunktionens udrednings- og behandlingstilbudVarighed og intensitet:Alle henviste, der opfylder henvisningskriterierne, bliver tilbudt vurdering af yderligere behandlingsbehov eventuelt suppleret med rådgivning og psykoedukation.

Ved yderligere behandlingsbehov kan tilbydes yderligere afstemt behandling.

Sammensætning af ambulant og stationær behandling:Der tilbydes kun ambulant behandling.

Forebyggelse/tilbagefald:-

Hvornår og hvortil afsluttes udredning/behandlingen i regionsfunktionen:Behandlingsforløbet varer almindeligvis max. 3-6 måneder. Patienten afsluttes ofte til ”hjemmet”, praktiserende læge eller henvisende instans.

Adskillelse mellem hovedfunktionsniveau og regionsfunktionsniveauAdskillelse mellem målgruppen:Patienten tilhører regionsfunktionsniveauet, når problemerne har stået på i længere tid, og patienten ikke har responderet på primært behandlingsforsøg.

Adskillelse mellem udrednings-/behandlingstilbuddet:Udredningsforløbet er grundlæggende det samme indenfor hoved- og regionsfunktion. Behandlingstilbuddet er i regionsfunktionen karakteriseret ved, at det oftest er et egentligt individuelt tilpasset terapeutisk forløb.

Regionsfunktion: Selvmordsforebyggelse_______________________________________________________________

Funktionens målgruppe:Funktion:Selvmordsforebyggelse for ikke-psykotiske og lettere psykisk syge

Hoveddiagnose/Bidiagnose:Regionsfunktionens behandlingsmæssige målgruppe omfatter personer uanset alder i Region Nordjylland, som har forsøgt selvmord eller har vedvarende selvmordstanker. Dette dækker over en flerhed af situationer herunder personer, der har påtrængende selvmordstanker eller impulsiv tilbagevendende selvmordsadfærd eller herunder trusler om selvmord. Det vil ofte være personer med lettere personlighedsforstyrrelse, som er i en krise udløst af belastning.

Derudover tilbyder funktionen hjælp til pårørende og efterladte:2-4 gange pr. år afholdes der aftenarrangementer specielt tilegnet pårørende til patienter, som er i forløb i funktionen. Ved disse arrangementer undervises der i, hvordan pårørende kan forholde sig til en person med selvmordsadfærd.Der afholdes desuden 2-4 årlige aftenarrangementer specielt tilegnet efterladte efter selvmord. Her er emnerne bl.a. , hvordan man som efterladt kan forlige sig med tabet af en nærtstående, og hvordan man kan komme sig over den sorg, dødsfaldet efterlader. I enkelte tilfælde kan der tilbydes 1-2 individuelle samtaler til patientens pårørende.

Den akutte behandling foregår andetsteds, f.eks. de direkte følger efter selvskadende handling, behandling af forgiftning, sårbehandling o.a. Det betyder endvidere, at behandling af patienter med alvorlige psykiske lidelser eksempelvis skizofreni, svære affektive lidelser, alvorlig spiseforstyrrelse, svært alkohol- og stofmisbrug ikke vil få et tilbud i funktionen.

Symptomer, herunder sværhedsgrad/kompleksitet:WHO’s definition af selvmordsforsøg, hyppige plagsomme selvmordstanker: ”En handling uden dødelig udgang, hvor en person med vilje indtager en overdosis af medicin eller lignende, eller udviser anden ikke vanemæssig adfærd, der vil være skadende for personen, hvis andre ikke griber ind, og hvor hensigten har været at fremme vedkommendes ønskede forandringer via handlingens forventede fysiske konsekvenser”.

De mindst komplekse tilstande skal behandles i regionsfunktionen, mens tilstande med øget sværhedsgrad og co-morbid alvorlig psykisk sygdom skal behandles på hovedfunktionsniveau.

Kompliceret differential diagnostik: Særlig kompleksitet i selvmordsintentionen (f.eks. gentagne selvmordsforsøg) Særlig kompleksitet i behandlingen Længerevarende, påtrængende suicidalproblematik trods relevant udredning og

behandling

Svær komorbiditet:1) Svær psykiatrisk komorbiditet – behandling af svær psykiatrisk sygdom – hører ikke

hjemme i denne regionsfunktion men i almen psykiatriens hoved- og regionsfunktioner.(Andre karakteristika ved målgruppen: Patientgruppen er karakteriseret ved, at den overvejende majoritet ikke tilhører målgruppen for et behandlingsforløb i almenpsykiatrien ud over den nødvendige akutte skærmning.Patienter med psykotiske lidelser skal behandles i regionens hovedfunktioner –sengeafsnit og ambulante enheder – også i de faser, hvor de er selvmordstruede. )

2) Svær somatisk komorbiditet – primær behandling er placeret i somatikken.


Behandlingsresistens:Der modtages patienter i funktionen uanset respons på tidligere behandling.

Risikopatienter:Patienter med misbrug, svær somatisk sygdom, svær social problematik o.lign.

Særlige patientgrupper:Patienter med vedvarende suicidal problematik med baggrund i vedvarende eksistentiel problematik

Henvisende instanser samt henvisningskriterierPatienter kan henvises fra:

Praktiserende læger herunder vagtlæger Psykiatrisk Skadestue Somatisk Skadestue Psykiatriske afdelinger Somatiske afdelinger Praktiserende speciallæger

Adskillelse mellem målgruppen på henholdsvis hovedfunktionsniveau og regionsfunktionsniveau:Regionsfunktionen er et tilbud til alle i regionen med selvmordsforsøg og plagsomme selvmordstanker, som ikke i forvejen er omfattet af et af hovedfunktionens intensive ambulante eller sengebaserede tilbud. Tilbuddet er specielt målrettet mod de grupper, der ikke er omfattet af et behandlingstilbud i hovedfunktionsniveau, da flertallet ikke har en psykiatrisk behandlingskrævende lidelse med en sværhedsgrad i henhold til Region Nordjyllands Psykiatris målgruppeafgrænsning, der gør dem til målgruppe for behandling i det sekundære sundhedsvæsens psykiatri.Selvmordsforsøg og selvmordstanker er specifikke henvisningskriterier for regionsfunktionen. Det er de ikke for hovedfunktionen.

Funktionens udrednings- og behandlingstilbud:Varighed og intensitet:Behandlingen af patienter efter selvmordsforsøg eller med vedvarende selvmordstanker består af 8-10 samtalesessioner.Behandlingen er forudgået af 1 – 2 indledende udredningssamtaler med optagelse af anamnese, patientens sygehistorie og aftale om behandlingsplan, målrettet patientens selvmordsadfærd, med henblik på ændring. Til disse indledende samtaler opfordres patienten til at tage pårørende med. Der vil i udredningssamtalerne indgå standardiserede tests til vurdering af patientens tilstand ved behandlingens start.I behandlingen inddrages det materiale, der er fremkommet ved de indledende samtaler i et terapiforløb, hvor der benyttes kognitive terapeutiske redskaber særligt egnede i forbindelse med behandling af selvmordsadfærd. Behandlingen er tilrettelagt, så den kan foregå individuelt eller i gruppe, hvilket vurderes i forbindelse med, at behandlingsplanen lægges.Ved afslutningen af behandlingen vil patientens tilstand på ny blive vurderet ved testning, så resultater af behandling er synlige og således at behovet for yderligere behandling for psykisk lidelse kan vurderes og patienten eventuelt henvises til anden behandlende instans.Ved behov kan medicinsk behandling iværksættes af funktionens overlæge og en allerede påbegyndt behandling videreføres.


Funktionen tilbyder undervisning og supervision af hovedfunktionen. Regionsfunktionen kan tilbyde second opinion.

Der er et samarbejde med regionsfunktionen i børne- og ungdomspsykiatri med hensyn til behandling af de unge patienter under 18 år.

Sammensætning af ambulant og stationær behandling:Funktionen indeholder udelukkende ambulant behandling.

Forebyggelse/tilbagefald:Ved afsluttende samtale vurderes behandlingsudbytte, selvmordsrisiko, tilbagefaldsrisiko ogder udarbejdes sikkerhedsplan (kriseplan). Det kan ved behov laves sikkerhedsaftaler om, at patienten henvender sig indenfor 3 måneder uden henvisning, hvis tilstanden forværres.

Hvornår og hvortil afsluttes udredning/behandlingen i regionsfunktionen:Patienter inkluderet i regionsfunktionen udredes med henblik på viderevisitation til behandlingstilbud målrettet den tilgrundliggende lidelse. Da patientgruppen er heterogen i sin sammensætning, vil der være en række forskellige behandlingstilbud i primær og sekundærsektor, der kan være relevante.

Adskillelse mellem udrednings-/behandlingstilbuddet på henholdsvis hovedfunktionsniveau og regionsfunktionsniveauI hovedfunktionen skal der foregå en udredning af alle borgere, der kommer i kontakt med funktionen på grund af selvmordsrelaterede problemer, dvs. selvmordsforsøg og selvmordstanker. I hovedfunktionen vil patienter i ambulante tilbud kunne tilbydes behandling, også i faser hvor en intensiveret indsats er nødvendig på grund af selvmordsfare. Regionsfunktionens behandlingstilbud er et supplement til hovedfunktionens udrednings- og behandlingstilbud, og tilbuddet er specielt målrettet de grupper, der ikke i hovedfunktionen kan få et intensiveret behandlingstilbud i forbindelse med selvmordskriser.

Regionsfunktion: Retspsykiatri_______________________________________________________________

Funktionens målgruppe:Funktion:Retspsykiatrisk funktion for patienter med svær sygdomsgrad og/eller høj farlighed

Hoveddiagnose:Da målgruppen er defineret ved juridiske kategorier som neden for beskrevet, vil følgende diagnoser kendetegne gruppen:Z0460 – Retspsykiatrisk observation.Z0461 – Dom til psykiatrisk behandling.Z0462 – Dom til psykiatrisk anbringelse.

Jf. gældende visitationskriterier vil følgende patienter blive indlagt i retspsykiatrisk sengeafsnit:A. Alle med kendelse til mentalobservation under indlæggelse.B. Alle med kendelse til ambulant mentalobservation (som har brug for indlæggelse i

undersøgelsesperioden).C. Anbringelsesdømte.D. Patienter fra Retspsykiatrisk Afdeling E’s ambulatorium (bortset fra patienter omfattet af

straffelovens § 69) med indlæggelsesbehov.

I afdelingens ambulatorium behandles patienter med dom til psykiatrisk behandling, som ikke tidligere har haft kontakt til almenpsykiatrien i egen region, eller hvis de på henvisningstidspunktet har været behandlet i retspsykiatrisk regi i anden region.

Diagnostisk vil der således være tale om en bred gruppe, hvoraf flertallet af de indlagte patienter dog vil være lidende af diagnoser inden for F2x.x-spektret.

Bidiagnose:Den hyppigste bidiagnose vil være misbrug, dvs.: F1x.x

Symptomer, herunder sværhedsgrad/kompleksitet:Patienterne, der har behov for indlæggelse i retspsykiatrisk afdeling, vil være karakteriseret af flere af følgende: Adfærdsforstyrrelse med tendens til aggressivitet. Kompromitteret sygdomserkendelse. Flugtrisiko. Udtalt social belastning. Restsymptomer trods optimal antipsykotisk behandling. Misbrug af alkohol og andre psykoaktive stoffer. Kompromitteret kognitiv funktion.

Der er således for patientgruppen tale om såvel alvorlig sindslidelse som kompleksitet forårsaget af social belastning og kriminalitet.

Gruppen af patienter, som er omfattet af straffelovens § 69, og som overvejende behandles ambulant, er mere polymorf og har sædvanligvis i tillæg til deres forskelligartede psykiatriske symptomer også adfærdsforstyrrelse og udtalt social belastning.

Kompliceret differential diagnostik:For en del af disse patienter er det vedvarende en problemstilling at afklare, hvilke symptomer, der forårsages af den psykiatriske lidelse og hvilke, der må tilskrives et komplicerende misbrug.


Svær komorbiditet:Jf. ovenfor.

Behandlingsresistens:Jf. ovenfor.

Risikopatienter:-

Særlige patientgrupper:Jf. ovenfor, vil en del af gruppens § 69 omhandlede patienter ikke falde inden for psykiatriens målgruppe, hvis ikke de havde en retslig foranstaltning.

Henvisende instanser samt henvisningskriterier

Patienterne kan henholdsvis henvises af anklagemyndigheden eller tidligere behandlere i andre regioner. Endvidere kan udvalgte patienter efter konkret vurdering henvises via visitationsudvalget til Retspsykiatrisk Afdeling fra regionens almenpsykiatri.(Der henvises til regionens ”visitationskriterier for patienter henvist til retspsykiatrien i Region Nordjylland”).

Adskillelse mellem målgruppen på henholdsvis hovedfunktionsniveau og regionsfunktionsniveau:

Jf. ovenfor.

Funktionens udrednings- og behandlingstilbud:

Varighed og intensitet:Såvel varighed og intensitet af behandlingen tager afsæt i dels juridisk kategori, dels konkret individuel psykopatologisk vurdering samt konkret individuel vurdering af risiko for kriminalitetsrecidiv.

Jf. de gældende visitationskriterier varetages såvel ambulant behandling som behandling under indlæggelse i samme organisatorisk enhed, dog er udgangspunktet, at patienterne omfattet af straffelovens § 69 – hvis de har behov for indlæggelse – indlægges i almenpsykiatrien.(Efter konkret vurdering og pladsledighed behandles disse patienter dog også af og til under indlæggelse i Retspsykiatrisk Afdeling).

Det vurderes vigtigt, at behandlingen ses som en helhed, og at rammen for behandling tager hensyn til såvel kriminalitetsforebyggelse som forebyggelse af tilbagefald af psykisk lidelse (som tit også vil være sammenhængende med risiko for kriminalitetsrecidiv).

Sammensætning af ambulant og stationær behandling:Jf. ovenfor.

Forebyggelse/tilbagefald:Jf. ovenfor.

Hvornår og hvortil afsluttes udredning/behandlingen i regionsfunktionen:Ved ophævet retslig foranstaltning henvises patienterne til relevant opfølgning i almenpsykiatrien (vil sædvanligvis gælde de § 16 omfattede), regionsfunktionen eller evt.


praktiserende psykiater eller egen læge (vil sædvanligvis gælde for de § 69 omfattede).Når det vurderes hensigtsmæssig, kan den ambulante behandling korterevarende udstrækkes efter ophævet retslig foranstaltning.

Adskillelse mellem udrednings-/behandlingstilbuddet på henholdsvis hovedfunktionsniveau og regionsfunktionsniveauJf. de tidligere beskrevne kriterier.

Regionsfunktion: Personlighedsforstyrrelser_______________________________________________________________

Regionsfunktionens målgruppeFunktion:Komplicerede personlighedsforstyrrelser

Hoveddiagnose:Målgruppen omfatter personer med kompleks personlighedsforstyrrelse og betydelig funktionsnedsættelse indenfor følgende diagnoser:F60.3 Emotionel ustabil personlighedsstrukturF60.4 Histrionisk personlighedsstrukturF60.5 Tvangspræget personlighedsstrukturF60.6 Ængstelig (evasiv) personlighedsstrukturF60.7 Dependent personlighedsstruktur

Personer med personlighedsforstyrrelse indenfor flg. diagnoser MODTAGES IKKE:F60.0 Paranoid personlighedsstrukturF60.1 Skizoid personlighedsstrukturF60.2 Dyssocial personlighedsstruktur.

Bidiagnose:Patienterne vil hyppigt have komorbide lidelser i form af depression, angst, ADHD, OCD eller spiseforstyrrelse, som skal være velbehandlede eller af mindre sværhedsgrad end personlighedsforstyrrelsen og ikke så dominerende, at det indicerer primær behandling for denne.

Symptomer: Personlighedsforstyrrelser viser sig ved en forstærkning af almindelige personlighedstræk i en sådan grad, at det giver problemer og forringer personens evne til at klare hverdagen, medfører stort besvær og er en pine for personen. Det giver indgroede, ufleksible og problemskabende mønstre i sit forhold til og opfattelse af både sig selv og omgivelserne. Det medfører skrøbelig eller negativ selvfølelse, samt forstyrret evne til empati og at se og forstå andres følelser, tanker og adfærd (svigtende mentaliseringsevne).

Det kan give sig udslag i ustabile og skadelige relationer, selvskadende adfærd, misbrug og selvmord / selvmordsforsøg (F60.3) eller massiv undvigeadfærd med let vakt skamfølelse og tendens til social isolation (F60.6).

Der kan være overlap mellem F60.3 og F60.6 og mange opfylder kriterier for begge diagnoser.

Sværhedsgrad/kompleksitet:Patienter som modtages til behandling i regionsfunktion skal lide af personlighedsforstyrrelse i en sådan sværhedsgrad og kompleksitet, at de opfylder mindst 3 af nedenstående kriterier: Social invalidering (f. eks. hyppige konflikter med omgivelser eller isolation i hjemmet) Dårligt socialt netværk (insufficient / dysfunktionelt på afgørende områder). Længere varende sygemelding eller manglende tilknytning til arbejdsmarked. Moderat sygdomserkendelse, præget af nedsat evne til at mestre eller opgive

problematiske handlemønstre og selvforståelse. Behandlingsmotivation begrænset af ambivalens overfor forandring af den dysfunktionelle

adfærd. Psykiatrisk komorbiditet (angst, depression, spiseforstyrrelse, ADHD) Selvmordsrisikoniveau 2. Alvorlig selvskadende adfærd


Tidligere misbrugsproblematikFor disse patienter vil GAF (Global Assesment of Functioning) symptom eller funktion typisk være under 50.

Kompliceret differential diagnostik:Patienterne skal være udredt i en sådan grad at bipolar lidelse, skizotypisk sindslidelse, Aspergers syndrom, samt begyndende skizofreni er udelukket.

Svær komorbiditet:Hvis patientens komorbide lidelse antager en sværhedsgrad, som kræver indlæggelse eller på afgørende vis er en hindring for at gennemføre et ambulant terapeutisk forløb, vil forløbet blive stoppet og patienten afsluttet.

Behandlingsresistens:Der har været utilstrækkelig effekt af tidligere behandlingsforløb i hovedfunktion, såvel psykoterapi for personlighedsforstyrrelse som behandling for komorbide lidelser.

Risikopatienter:Specielt i gruppen af personer med emotionel ustabil personlighedsstruktur, undergruppen borderline type, vil der være en betydelig risiko for alvorlig selvskadende adfærd og/eller selvmordsadfærd. Der er en selvmordsrisiko for denne diagnosegruppe på 10 %.

Særlige patientgrupper:Der vil være en del af målgruppen, som har betydelige misbrugsproblemer (herunder også alkoholmisbrug eller fast forbrug af benzoediazepiner). Det er nødvendigt at behandle misbruget før personlighedsforstyrrelsen kan behandles. Misbruget skal være ophørt mindst 6 måneder inden henvisningen.

Henvisningskriterier, herunder henvisende instanserPatienter med svær personlighedsforstyrrelse, primært emotionelt ustabil (F60.3) eller evasiv (F60.6), men også F60.4, F60.5 og F 60.7 med en GAF under 50 og hvor mindre omfattende behandling skønnes eller har vist sig utilstrækkelig.

Henvisning kan ske fra behandlingssteder med hovedfunktion vedrørende behandling af patienter med personlighedsforstyrrelse i Region Nordjylland.

I henvisningen skal følgende være belyst: Grundig beskrivelse af tidligere udredning og behandling af såvel

personlighedsforstyrrelse som komorbide lidelser Art og grad af personlighedsforstyrrelse Social funktionsnedsættelse (målt som funktionsGAF) Problemer i interpersonelle relationer og socialt netværk Længere varende sygemelding og problemer med tilknytning til arbejdsmarkedet Grad af sygdomserkendelse Behandlingsmotivation Psykiatrisk komorbiditet Suicidal risiko Selvskadende adfærd Tidligere og aktuel misbrugsproblematik


Omfang og effekt af tidligere psykoterapi

Ved komorbid spiseforstyrrelse, graden af denne samt højde og vægt

Regionsfunktionens udrednings- og behandlingstilbudVarighed og intensitet:Behandlingen af svært personlighedsforstyrrede varetages i Region Nordjylland af Psykoterapeutisk Klinik.

Behandlingen indledes med udredning med grundig anamnese, psykologisk assesment, diagnostisk interview med PSE (Present State Examination) og personlighedsdiagnosevurdering med SCID-II (Struktureret Klinisk Interview til DSM-IV axis II personlighedsforstyrrelser) i det omfang disse ikke er gennemført forud for henvisningen.

Behandlingen af svære personlighedsforstyrrelser er længerevarende psykoterapi (flere år) i intensivt ambulant behandlingsprogram med en kombination af individuel terapi én gang ugentligt og gruppeterapi én gang ugentligt, begge dele med MBT (Mentaliserings Baseret Terapi). Behandlingen rummer desuden psykoedukation i starten af forløbet og vil ved behov kunne suppleres med andre behandlingselementer som, kostvejledning ved diætist, kognitiv terapi rettet mod et specifikt symptom, kropsterapi m.m.

Medicin anvendes i det omfang der er behov for det – oftest antidepressiva, stemningsstabiliserende medicin eller antipsykotika i små doser. Der vil tit være behov for medicinsanering, idet mange af patienterne ved henvisningen er uhensigtsmæssigt medicineret.

Sammensætning af ambulant og stationær behandling:Det kan ved svær affekt, selvskadende adfærd eller selvmordsadfærd blive nødvendigt med kortvarigt ophold under beskyttede forhold enten i Psykiatrisk Skade Modtagelse eller under en indlæggelse. Ved behov for indlæggelse bør patienten henvises til sit hjemsygehus.

Strækker behovet for indlæggelse sig over mere end få dage, hvor affekten kan lægge sig, skal det i hvert enkelt tilfælde vurderes om det er relevant med fortsat behandling i Psykoterapeutisk Klinik.

Forebyggelse/tilbagefald:Patientgruppen er kendetegnet ved at symptombelastningen (selvmordsforsøg, selvskadende adfærd og behovet for indlæggelse) kan falde markant under psykoterapi, men at det generelle funktionsniveau er det sidste der bedres. Det er derfor væsentligt at have fokus på dette. Det kan ske såvel i den individuelle terapi som i gruppeterapi, evt. med inddragelse af pårørende og professionelt netværk (sagsbehandler). Under den sidste del af behandlingen vil patienterne typisk være i gang med uddannelse, jobtræning eller andre rehabiliteringstiltag, og terapien vil kunne støtte op under dette. Patienterne bør i en periode efter endt behandlingsforløb have adgang til enkelte samtaler efter behov, for at forebygge at en kortvarig krise fører til et længerevarende tilbagefald.

Hvornår og hvortil afsluttes udredning/behandlingen i regionsfunktionen:Når patienten er i stand til at klare sig selv, evt. med kontakt til praksissektoren. Den maksimale behandlingstid vil normalt være to år.

Når yderligere psykoterapi ikke skønnes at have effekt, eller hvis patienten møder så ustabilt at behandling ikke kan gennemføres. Afhængig af tilstanden kan tilbagehenvisning ske til egen læge eller til distriktspsykiatrisk center eller OP-team.


Adskillelse mellem hovedfunktionsniveau og regionsfunktionsniveauAdskillelse mellem målgruppen:Overordnet adskiller regionfunktionens målgruppe sig fra hovedfunktionens ved sygdomsgrad og kompleksitet. Deres tilknytningsproblemer, emotionelle ustabilitet og undvigeadfærd er så udtalte, at mindre omfattende behandling i hovedfunktion eller speciallægepraksis ikke har haft tilstrækkelig effekt. De har behov for et længerevarende og mere intensivt terapitilbud for at kunne etablere en terapeutisk alliance og sikre en behandlingsmæssig udvikling. Der er desuden behov for en tryg ramme der kan dæmme op for impulspræget adfærd (selvskade m.v.), hvilket sikres via et veluddannet personale, som arbejder i teams og får løbende supervision.

Adskillelse mellem udrednings-/behandlingstilbuddet:Patienter henvist til regionsfunktionen skal være udredt og have været forsøgt behandlet lokalt på hovedfunktionsniveau uden tilstrækkelig effekt.

Regionsfunktion: Oligofreni_______________________________________________________________

Funktionens målgruppe:Funktion:Oligofrene med psykisk lidelse

Hoveddiagnose:Målgruppe

Det er en forudsætning for henvisning til regionsfunktionen,

A) at patienten opfylder diagnostiske kriterier for mental retardering ICD F70-73 B) at patienten er psykisk syg eller udviser adfærdsproblemer af betydeligt omfang, ogC) at patienten qua sin intellektuelle retardering eller udviklingsforstyrrelse kræver en specialindsats. Eksempler:

En kompliceret udredning og diagnostik, hvor udredningen af det psykiatriske sygdomsbillede er kompliceret sfa. patientens retardering og utilstrækkelige sproglige formåen.

Hvor talrige instanser er involveret i en kompliceret sygdomsproblematik, som kræver en specialindsats.

En tilstand, som er kompliceret sfa. flere psykiatriske diagnoser hos en oligofren patient.

Bidiagnose:-

Symptomer, herunder sværhedsgrad/kompleksitetDet overordnede træk ved patientgruppen er patienternes intellektuelle retardering og/ eller gennemgribende udviklingsforstyrrelse, samt at patienternes utilstrækkelige verbale færdigheder på afgørende vis indvirker på sygdomsmanifestationen. Psykiatrisk kan det dreje sig om psykotiske tilstande incl. psykotisk adfærd, affektive lidelser, potentiel demens, specielt ved Downs syndrom incl. demensudredning, voldsom angst, døve/ blinde med psykiatriske problemer, sjældne syndromer f.eks. Prader-Willi, Retts syndrom og hyperseksualitet. Desuden adfærdsforstyrrelser, herunder personfarlig adfærd, eller vedvarende behandlingsresistente svære adfærdsforstyrrelser. Psykofarmakologiske problemstillinger, herunder interaktioner og bivirkninger. Tilstandene kan kompliceres af somatiske problemer, som i langt de fleste tilfælde udgøres af epilepsi.

Patienternes tilstand er præget af høj kompleksitetsgrad sfa. indvirkningen af den intellektuelle retardering/gennemgribende udviklingsforstyrrelse. Kompleksitetsgraden gør, at de ikke umiddelbart kan behandles efter vanlige behandlingsprincipper i hovedfunktion, hvor de evt. er forsøgt behandlet, men hvor tilstandene kræver yderligere ekspertise.

Der kan være tale om: Personer, der er vanskelige at diagnosticere pga. udviklingshæmningens/den

gennemgribende udviklingsforstyrrelses indflydelse på symptomatologien. Personer, der har særlige komplicerende somatiske lidelser (epilepsi). Personer, hvis lidelse og samlede sociale situation nødvendiggør kontakt til en række

sundheds- og sociale instanser. Tilstande, som ikke kan tilgodeses i hovedfunktionen, enten på grund af flere

komplicerende diagnoser eller patienternes meget lave kognitive niveau. Tilstande kompliceret af psykiatrisk eller somatisk komorbiditet, hvor symptomer eller

diagnostisk kompleksitet medfører behov for observation og/eller behandling under


døgnindlæggelse, f. eks. ved aggression og affektlabilitet, hyperaktivitet, affektive lidelser, psykose, selvmordsrisiko, spiseforstyrrelse, svær søvnforstyrrelse og komplicerende somatiske tilstande og/eller i kombination med svære komplicerende psykosociale forhold.

Indlæggelse vil foregå på lokal almenpsykiatrisk afdeling med tilbud om supervision. Herunder observation af effekt af medicinsk behandling på døgnbasis, når der har været omfattende vanskeligheder med at regulere og evaluere den psykofarmakologiske behandling

Kompliceret differential diagnostik:Målgruppen er karakteriseret ved, at patienternes intellektuelle retardering og/eller gennemgribende udviklingsforstyrrelse samt utilstrækkelige verbale færdigheder på afgørende vis indvirker på sygdomsmanifestationen og dermed på udredningen og behandlingen, som ofte kræver specialindsats og involvering af talrige instanser.

Svær komorbiditet:Der kan være tale om flere psykiatriske diagnoser hos en oligofren patient (fx psykotiske tilstande, affektive lidelser, demens, angst eller hyperseksualitet) eller somatisk komorbiditet og/eller komplicerende psyko-sociale forhold.

Behandlingsresistens:Manglende respons på tidligere behandling hos gruppen af mentalt retarderede, kan være indikation for henvisning.

Risikopatienter:Patienter med adfærdsforstyrrelser, herunder personfarlig adfærd, samt selvmordstruede patienter.

Særlige patientgrupper: Patienter med Downs syndrom Patienter med sjældne syndromer, fx Prader-Willi eller Retts syndromPatienter med epilepsi

Henvisende instanser samt henvisningskriterierHenvisning til regionsfunktion skal ske ved fremsendelse af henvisning fra praktiserende læge, eller speciallæge i hovedfunktionen. Henvisning til regionsfunktionen kræver flere parametre opfyldt sammen med udredning på hovedfunktionsniveau. Der skal ikke blot være mistanke om psykisk lidelse hos en person med mental retardering og/eller gennemgribende udviklingsforstyrrelse, der skal også foreligge tegn på en tilstand, som er meget kompleks og kræver specialiseret observation og behandling.

Adskillelse mellem målgruppen på henholdsvis hovedfunktionsniveau og regionsfunktionsniveau:De almen voksenpsykiatriske afdelinger, herunder distriktpsykiatrien udreder, diagnosticerer og behandler udviklingshæmmede patienter med psykisk sygdom, der er hjemmeboende.Der er ikke i Psykiatrien, Region Norjylland specialiserede sengepladser til patienter med oligofreni, og indlæggelse foregår således i relevant sengeafsnit i almen voksenpsykiatrien.Praktiserende læge kan henvise patienter til udredning og behandling i den almene voksenpsykiatriske afdeling indenfor optageområdet.

Målgruppen i den specialiserede oligofrenifunktion er udredning og behandling af borgere med


oligofreni, der bor i specialiserede botilbud med døgndækning (svarende til tidligere amtslige døgntilbud til patientgruppen).

Funktionens udrednings- og behandlingstilbud:Varighed og intensitet:Varighed og intensitet vil være afhængig af den eller de diagnosegrupper, som patienten er omfattet af. Patienterne behandles i henhold til gældende retningslinjer for psykiatrisk behandling med behørig hensyntagen til deres grundlidelse og dermed deres kognitive deficits og sproglige formåen. For en del patienter er der brug for personaler/tolk, som kender patienten og dennes reaktioner, for at der kan foretages en adækvat vurdering. Dette er ressourcekrævende, hvorfor der skal anvendes mere tid og flere ressourcer, for at vurderingen kan udføres. Alt andet lige er patientgruppen generelt mere tids- og ressourcekrævende, bl.a. pga. den intellektuelle retardering, de sproglige forhold etc.

Regionsfunktionen har typisk forskellige tilbud afhængig af patientforløbet: En konsultativ rolle over for hovedfunktioner i form af telefonkonsultation, supervision,

second opinion mm. – alt i alt opgaver, hvor regionsfunktionen ikke påtager sig et behandlingsansvar, men stiller sin ekspertise til rådighed.

En udrednings-/afklaringsrolle, hvor regionsfunktionen påtager sig behandlingsansvaret, men der vil primært være tale om en udredning og afklaring af patienten svarende til få konsultationer, hvorefter patienten tilbagehenvises til henviser.

Udredning og behandling: Her påtager regionsfunktionen sig behandlingsansvaret, og efter en udredningsfase også den videre behandling af patienten.

Tilbuddet vil være afhængigt af og tilpasses patientens problematik og behov.

Sammensætning af ambulant og stationær behandling:Funktionen vil primært have karakter af ambulant behandling og kontrol.I de færreste tilfælde er stationær behandling indiceret, og indlæggelse vil finde sted på det lokale psykiatriske center. Der vil således ikke initialt være en særlig stationær afdeling forbeholdt funktionen, men der kan ydes rådgivning og supervision til den involverede afdeling.

Forebyggelse/tilbagefald:Forebyggelse i forhold til disse komplekse patienter drejer sig i høj grad om pædagogiske specialtilbud i det kommunale system i form af specialundervisning, støtte til forældre, botilbud med mere. Supervision og undervisning er derfor væsentlig i forhold til at opbygge kompetente miljøer i lokalområdet. På samme måde er supervision og deltagelse i netværksmøder centrale i forbindelse med at undgå tilbagefald. Der tilbydes supervision i tilknytning til aktuelle patientforløb.

Hvornår og hvortil afsluttes udredning/behandlingen i regionsfunktionen:Når patientens tilstand er stabil og vedkommende ikke længere har behov for regionfunktionens særlig ekspertise, vil patienten blive afsluttet til egen læge/henvisende instans.

Adskillelse mellem udrednings-/behandlingstilbuddet på henholdsvis hovedfunktionsniveau og regionsfunktionsniveauVed funktionens specielle ekspertise i forhold til patienter med mental retardering, komplicerede psykiatriske tilstande og ved behandlingen af disse.

Regionsfunktion: Liaisonpsykiatri_______________________________________________________________

Funktionens målgruppe:Funktion:Komplicerede somatoforme lidelser og dissociative lidelser (liaisonpsykiatri)

Hoveddiagnose:DF44DF45, herunder særligt DF45.2, DF45.3, DF45.4 og DF45.8DF48.0

Bidiagnose:-

Kompliceret differential diagnostik:Differentialdiagnostiske vanskeligheder efter udredning i hovedfunktion af tilstande med somatiske symptomer uden påviselig og forklarlig fysisk sygdom. Det drejer sig om: DF44.0-9 (Dissociative tilstande eller forstyrrelser), DF45.0-9 (Somatoforme tilstande) og DF48.0 (Neurasteni).

Svær komorbiditet: Der er for denne patientgruppe betydelig komorbiditet med anden psykisk sygdom og

uhensigtsmæssigt stort forbrug af sundhedsydelser i somatisk regi

Behandlingsresistens: Manglende behandlingseffekt på hovedfunktionsniveau. Psykiatrisk komorbid sygdom

bør være behandlet på hovedfunktionsniveau eller i en anden regionsfunktion. Fortsatte symptomer efter gennemførelse af grundigt somatisk udredningsprogram på

henvisningstidspunktet Fortsatte symptomer efter behandling af psykiatrisk komorbiditet Behov for specialiseret farmakologisk, specialiseret psykoterapeutisk og psykoedukativ

behandling Behov for specialiseret tværfaglig behandling

Risikopatienter: Patienter med kompliceret somatisk symptomatologi eller truet funktionsniveau

(lammelser, bevæge- og sanseforstyrrelser, træthed samt smerte) Yngre patienter med kompliceret somatisk symptomatologi

Særlige patientgrupper:Herunder:

Selvmordstruede patienter Truet funktionsniveau og komplicerede sociale sager

Henvisende instanser samt henvisningskriterierHenvisende instans:Primært henvisning fra regionens hovedfunktioner.

Henvisningskriterier:Patienter der er udredt på hovedfunktionsniveau, herunder patienter der har fået foretaget en grundig somatisk udredning på henvisningstidspunktet oftest i samarbejde med praktiserende læge, praktiserende speciallæger, somatisk sygehus(e).

Regionsfunktion: Liaisonpsykiatri_______________________________________________________________

Adskillelse mellem målgruppen på henholdsvis hovedfunktionsniveau og regionsfunktionsniveau:Fortsat alvorlig symptomatologi trods behandling og grundig somatisk udredning på hovedfunktionsniveau.

Funktionens udrednings- og behandlingstilbud:Varighed og intensitet:Behandlingens varighed og intensitet er individuelt tilpasset.

Sammensætning af ambulant og stationær behandling:Det er et ambulant behandlingstilbud, men i enkeltstående situationer, hvor indlæggelse er nødvendig vil patienten indlægges i almen voksenpsykiatrien.

Forebyggelse/tilbagefald:Grundig tilbageførsel til henvisende instans

Hvornår og hvortil afsluttes udredning/behandlingen i regionsfunktionen:Patienten afsluttes til henvisende instans – oftest primær sektor.

Adskillelse mellem udrednings-/behandlingstilbuddet på henholdsvis hovedfunktionsniveau og regionsfunktionsniveauRegionsfunktionsniveauet har ekspertise til udredning og behandling af svært komplicerede somatoforme tilstande.

Regionsfunktion: Angst- og tvangslidelser_______________________________________________________________

Regionsfunktionens målgruppeFunktion:Komplicerede angst- og tvangslidelser

Hoveddiagnose/bidiagnose:Hoveddiagnoser:F40-42, angstlidelser og obsessiv/kompulsiv lidelse (OCD)

Bidiagnoser:Betydende comorbiditet vil ofte forekomme.Personlighedsforstyrrelser skal være stabiliserede.Anden comorbiditet (herunder affektive lidelser, spiseforstyrrelser, Tourettes syndrom og ADHD) skal være behandlede, og de comorbide symptomer må ikke være dominerende.

Symptomer herunder sværhedsgrad/kompleksitet:Symptomvarighed på mere end 1 år. Svære angstlidelser, hvor vedvarende agorafobiske, socialfobiske, panikangst og generaliserede angstsymptomer er til stede ofte eller hele tiden og derved påvirker patientens hverdag.Svære OCD-lidelser, hvor der er svære obsessive og/eller kompulsive symptomer i mange timer dagligt. Erhvervs- eller uddannelsesevne er påvirket.

Kompliceret differential diagnostik:-

Svær komorbiditet:Ved svær komorbiditet er angstlidelsen en sekundær lidelse. Behandlingen skal derfor rettes mod den primære lidelse, og angstbehandlingen indgå som et integreret led i behandlingsregimet for den primære lidelse.

Behandlingsresistens:Tidligere behandlingsforløb i hovedfunktion med vekslende eller overvejende dårligt resultat.

Risikopatienter:Ikke relevant.

Særlige patientgrupper:Patienter som ikke tåler behandling med tilgængelige, anvendelige farmaka.

Symptomer, herunder sværhedsgrad/kompleksitetJf. ovenstående.

Henvisningskriterier, herunder henvisende instanser Patienten forudsættes i primærsektoren:

1. udredt for differentialdiagnostiske somatiske lidelser.2. være sufficient behandlet for eventuel somatisk lidelse3. være screenet for angstlidelse med ASS (Angst-Symptom-Spørgeskema) – jf.

endvidere https://www.sundhed.dk/Artikel.aspx?id=72916.1


Følgende vurdering finder overvejende sted i hovedfunktion inden henvisning til regionsfunktion:

4. Patienten skal være vurderet for grad af kompleksitet mhp.:a. Socialt funktionsniveau (social invalidering (fx isolering i hjemmet og

manglende evne til at benytte offentlige transportmidler), dårligt socialt netværk)

b. Psykiatrisk komorbiditet, herunder personlighedsforstyrrelsec. Tidligere og aktuel misbrugsproblematikd. Suicidalitete. Arbejdsmarkedstilknytning (herunder varighed af evt. sygemelding)f. Motivation og sygdomsindsigt

Henvisningskriterierne følger målgruppeafgrænsning.

Patienten skal opfylde et af nedenstående kriterier:

1. Patienten skal indenfor de seneste 12 måneder have været forsøgt behandlet i hovedfunktion i minimum 12 uger med utilstrækkeligt resultat, og skønnes ikke at kunne remittere på yderligere et hovedfunktionsforløb.

2. Komplicerende faktorer eller svær symptomatologi, der entydigt nødvendiggør behandling ud over hovedfunktionens behandlingsmuligheder.

Regionsfunktionens udrednings- og behandlingstilbudVarighed og intensitet:Behandlingsvarighed og- intensitet tilpasses den enkelte patient. Behandlingsintensiteten vil være høj i det initiale behandlingsforløb (typisk første 3 måneder). Herefter kommer en fastholdende og støttende fase, som kan udstrækkes til maksimalt 2 år.Regionsfunktionen tilbyder efter behov supervision af hovedfunktionen. Endvidere kan ”second opinion” tilbydes.

Sammensætning af ambulant og stationær behandling:Behandlingen foregår ambulant.

Forebyggelse/tilbagefald:Forebyggelse/tilbagefaldsprofylakse er integreret i behandlingen.

Hvornår og hvortil afsluttes udredning/behandlingen i regionsfunktionen:Behandlingen afsluttes når patienten er helbredt eller den fortsatte behandling skønnes at kunne videreføres i hovedfunktion eller ved egen læge.

Adskillelse mellem hovedfunktionsniveau og regionsfunktionsniveauAdskillelse mellem målgruppen:Jf. henvisningskriterier

Adskillelse mellem udrednings-/behandlingstilbuddet:Udredning og behandling foregår efter samme principper i hovedfunktion og regionsfunktion. Imidlertid er udrednings/behandlingsopgaven i regionsfunktionen defineret mere snævert og målrettet mod angstlidelser, hvorfor man der vil opbygge en bredere erfaring/ kompetence i behandlingen af disse specifikke lidelser. I regionsfunktionen varetages udrednings/behandlingsopgaven af læger og psykologer + evt. uddannede psykoterapeuter


med anden faglig grunduddannelse.

Regionsfunktion: Spiseforstyrrelser_______________________________________________________________

1

Funktionens målgruppe:Funktion:Komplicerede spiseforstyrrelser (voksne)

Hoveddiagnose:F50.0, F50.1, F50.2, F50.3

Generelt kan hovedfunktionsniveau varetages ambulant for moderate, sv til primært gruppe 2.

Regionsfunktionsniveau er sværere ambulante tilbud samt pt. forløb, hvor der er indikation for indlæggelse svarende til regionsfunktion.

Svarende til primært grad 2, 3 og 4

Undertiden under særlige forhold grad 1, grad V henvises til højt specialiseret funktion

Patienter med grad 4, hvor der over 3 måneder ikke er effekt af behandlingen defineres til grad 5.

Bidiagnose:Depression, personlighedsforstyrrelse, OCD, ADHD samt belastningsreaktioner og gennemgribende udviklingsforstyrrelse, endvidere misbrug samt alvorlige somatiske lidelser.

Symptomer, herunder sværhedsgrad/kompleksitetVægtangst, fedtfobi, forvrænget kropsopfattelse.

Ved F50.0 og F50.1 signifikant vægttab og somatisk påvirkning i vekslende omfang af alle organer, herunder endokrine forstyrrelser af hypothalamiske hypofysære-gonadale system med amenorré, svækket libido og potens.

Ved bulimisk endvidere restriktivt ernæringsindtag specielt undgåelse af fedende fødeemner.

Ved F50.2 og F50.3 overspisningsanfald mindst 2 gange om ugen i mindst 3 måneder, kontroltab med spisetrang. Forsøg på at modvirke vægtøgning med mindst en af følgende opkastning, laxation, faste, afmagringspiller, diuretika, thyreoidin eller lignende samt forstyrret legemsopfattelse med frygt for fedme, der fremmer ovennævnte symptomer.

Sværhedsgrad afhænger dels af omfang af spiseforstyrrelsen i henhold til graduering ved SST.

Endvidere afhængig af evt. co-morbiditet og anden belastning samt evt. suicidalfare.

Efter alvorlighed af symptomer inddeles således:

Grad 1. Letteste tilfælde med begrænset vægttab, god selvindsigt, motivation og evne til at samarbejde omkring behandling og rekommandationer i hensigtsmæssig retning, herunder acceptere vægtøgning til målvægtområde samt normalisere spisemønster. Oftest behov for god støtte fra netværk og familie. Patienten er ikke suicidalfarlig. Patienten skønnes endvidere somatisk stabil uden behov for somatisk kontrol fraset vægtkontrol efter primære kliniske og parakiniske vurdering.


2

Grad 2. Ptienter med F50.0 til F50.1 i middelsvær grad med betydeligt vægttab, men med evne til at ændre spiseadfærd med støtte samt fremstår somatisk stabil omend med nogen behov for kontrol, typisk tilstrækkeligt med ambulant kontakt én gang ugentligt, der er nogen selvindsigt og motivation og samarbejder godt omkring behandlingen med god støtte af familie. Evt. komorbiditet. Ingen suicidalimpulser eller suicidaltanker.

Grad 3. Sværere tilfælde af F50.0 til F50.1 med mere omfattende vægttab men med mulighed for at bevare ambulant behandling, da patienten udviser selvindsigt, motivation og evne til at samarbejde omkring behandlingsrekommandationer. Der er behov for daglig støtte til at følge behandlingsrekommandationer gerne med inddragelse af netværk. Evt. betydelig komorbiditet og evt. suicidalimpulser, men ikke skønnet suicidalfarlig. Patienten skal være cirkulatorisk og respiratorisk stabil tilstrækkeligt til at monitorering kan pågå ambulant. Patienten skal kunne spise selv. Vedrørende suicidale impulser og tanker skal patienten klart kunne tage afstand fra dette samt fremstå med god compliance og mulighed for akut henvendelse ved forværring eller mistanke herom.

Grad 4. Patienter med meget omfattende eller meget hurtigt vægttab, hvor intensiv ambulant behandling ikke skønnes forsvarligt på grund af patientens alvorlige almene påvirkning, mangelfuld sygdomsindsigt eller manglende motivation og compliance. Evt. med behov for omfattende støtte til at bryde uhensigtsmæssige adfærdsmønstre som opkastninger, motion, restriktiv spisning med mere. Mangelfuld støtte fra netværk samt svær komorbiditet eller evt. mistanke om suicidalrisiko. Endvidere med behov for hyppig klinisk monitorering inklusiv

paraklinisk.

Grad 5. Patienter der er meget alvorligt truet med kroniske symptomer, anbefales overflyttet til højt specialiseret funktion med henblik på videre behandling evt. midlertidig på somatisk afdeling indtil overflytning skønnes forsvarligt efter nærmere aftale.

Generelt indskærpes patienter med alvorlig spiseforstyrrelse er alment påvirkede, og der er indikation for skærpet opmærksomhed på mulig komorbiditet, idet symptombilledet kan være afvigende fra normen med svagere eller manglende symptomer, fx ved infektion. Der henvises til medicinsk/kirurgisk kompendium og anden relevant faglitteratur.

Efter alvorlighed af symptomer inddeles således:

Grad 1: Patienter med maksimalt en overspisningsepisode og opkastning per uge samt god psykologisk indsigt, god behandlingsmotivation og evne til at følge behandlings-rekommandationer. Behandlingen kan da foregå i primær sektor.

Grad 2 og 3: Patienter med middelsvær bulimia nervosa, eventuelt med psykiatrisk komorbiditet eller somatiske komplikationer og gentagne overspisningsepisoder og vægtregulerende adfærd dagligt, men med rimelig god sygdomsindsigt, behandlingsmotivation og compliance.

Patienten må ikke fremstå suicidalfarlig. Suicidalimpulser skal kunne afvises, og patienten skal kunne indgå aftaler om at undlade selvskade for, at ambulant behandling kan pågå.

Behandlingen omfatter ovennævnte behandlingselementer, fraset miljøterapeutisk behandling, som er forbeholdt indlagte patienter.

Grad 4: Patienter med alvorlig bulimia nervosa med gentagne daglige overspisningsepisoder, opkastninger, somatiske komplikationer, svær komorbiditet eller mistanke om suicidalfare.


3

Disse patienter bør være indlagt, eventuelt intensivt dagbehandlingstilbud alternativt døgnbehandlingstilbud i tværfagligt behandlerteam i lighed med ambulante behandlingstilbud, dog suppleret med intensiv miljøterapeutisk tilbud, herunder støtte til samtlige måltider samt i perioderne omkring måltiderne. Der bør være skærpet opmærksomhed på somatiske komplikationer og suicidalitet.

Når patienten er tilstrækkeligt stabiliseret, kan behandlingen herefter følges af ambulant tilbud.

Grad 5: Alvorligste livstruende tilstande, hvor der er alvorlige somatiske komplikationer eller svære suicidaltrusler eller –impulser, herunder med svær komorbiditet. Patienten frembyder ikke god compliance, mangelfuld sygdomsindsigt og mangelfuld behandlingsmotivation.

Når patienten er stabiliseret tilstrækkeligt med hensyn til somatiske tilstande, normaliserede spisevaner og reetablering i vid udstrækning på sociale akse, kan der fortsat være behov for understøttende vejledende efterbehandling i måneder efterfølgende med henblik på at forebygge recidiv. Endvidere er det nødvendigt med opmærksomhed på inddragelse af socialforvaltningen med henblik på uddannelsesplaner, social støtte samt efterbehandling ved tandlæge med mere.

Ved tilbagefald tilbydes nyt behandlingstilbud.

For patienter med manglende motivation, hvor tilstanden fremstår kronisk, og hvor patienten ikke kan motiveres til at arbejde mod fuld remission, bør overvejes støttende behandling med lindrende behandlingssigte. Herunder at stabilisere patienten socialt, sikre støtteforhold i hjemmet samt følge patienten med henblik på støtte til at opnå en somatisk stabil tilstand samt ved indikation at indlægge patienten kortvarigt med henblik på at imødekomme subakutte og akutte komplikationer. Der bør ved disse patienter vedholdende være fokus på at motivere dem for, at indgå i et behandlingsforløb med henblik på fuld remission, idet håbet for fuld remission bør fastholdes.

Kompliceret differential diagnostik:For håndtering af alvorlige somatiske komplikationer henvises venligst til instruks vedrørende somatiske komplikationer.

Da spiseforstyrrelse ofte forekommer med anden sygdom foretages omfattende forundersøgelse med BAB-A, B, F og S samt screening for anden psykiatrisk lidelse og almen lægelig undersøgelse inkl. neurologisk undersøgelse og parakliniske undersøgelser i henhold til SST rekommandationer med henblik på at udelukke evt. somatisk lidelse.

Ved positive fund vurderes om tilstanden kan behandles i afsnit for center med spiseforstyrrelse eller om der er indikation for overflytning til andet afsnit med henblik på at sikre optimal behandling.

Endvidere vurderes, om videre undersøgelse kan varetages ambulant, eller om der er indikation for indlæggelse enten i psykiatrisk regi, evt. i samarbejde med somatisk afdeling på mistanke om somatisk lidelse.

Svær komorbiditet:Jævnfør ovenfor foretages lægelig vurdering, hvorvidt pt. skønnes at kunne behandles i ambulant regi primært på regionsfunktionsniveau ved svær co-morbiditet, evt. under indlæggelse svarende til regionsniveau. Såfremt pt.s tilstand skønnes særligt kompliceret eller


4

der ikke er tilstrækkelig effekt af iværksatte behandling indenfor ca. 3 måneder evt. tidligere såfremt der er indikation herfor, anbefales overflytning til højt specialiseret niveau.

Behandlingsresistens:Patienter med ringe eller ingen sygdomsindsigt, udtalt ambivalens, mangelfuld behandlingsmotivation, reduceret compliance eller andre vedligeholdende faktorer, herunder alvorlig somatisk sygdom eller anden psykiatrisk sygdom. Endvidere patienter med recidiv.

Patienter indtil grad 4 inkl. kan behandles ambulant eller under indlæggelse i regionalt regi under forudsætning af, at der er effekt af behandlingen. Såfremt der ikke opnås tilstrækkelig effekt af behandlingen eller der ikke kan etableres en bæredygtig behandlingsalliance og pt. fremstår alvorligt truet er der indikation for overflytning til højt specialiseret funktion. Ved særligt komplicerede forhold specielt alvorlig psykiatrisk lidelse, svær suicidalfare eller livstruende somatiske symptomer svarende til grad 5 er indikation for overflytning til højt specialiseret funktion tilstede.

Risikopatienter:Såfremt pt. fremstår somatisk stabil respiratorisk og cirkulatorisk samt ikke skønnes at have øget suicidal risiko, dvs. grad 1-3 kan ambulant behandling etableres. Indikation fordøgnindlæggelse er alvorlig somatisk truet tilstand, svær belastning, indikation for tvang samt herunder evt. øget suicidalrisiko eller mistanke herom med indikation for frihedsberøvelse.

Overflytning til højt specialiseret funktion indiceret ved behov for tvangsbehandling andet end meget kortvarigt, alvorlig suicidalrisiko eller anden alvorlig selvskadende adfærd.

Særlige patientgrupper:I forbindelse med co-morbiditet samt unge voksne oftest indikation for at inddrage forældre eller værge samt andet netværk i behandlingen også under indlæggelse.

I særlige tilfælde herunder længerevarende hvor patient og familie fremstår svært belastede og inddragelse af forvaltningen ikke er tilstrækkeligt kan være indikation for indlæggelse.

Ved graviditet bør altid overvejes overflytning til højt specialiseret funktion. Alternativt konference med afdeling med højt specialiseret funktion og intensivt samarbejde med gynækologisk-obstetrisk afdeling.

Patienter med udviklingsforstyrrelse frembyder særlige behandlingsbehov herunder skærpet fokus på særlige behov under og efter behandlingen.

Ved længerevarende sygdom hos voksne er fokus på den sociale akse væsentlig for fuld remission, herunder forsørgelse/uddannelse afgørende og fordrer velfungerende samarbejde mellem primære og sekundære sektor.

Henvisende instanser samt henvisningskriterier Henvisende instanser primært privat praktiserende læger samt andre somatiske afdelinger.

Henvisningskriterier: Mistanke om hoveddiagnose er F50.0, F50.1, F50.2 eller F50.3, primærtgrad 2-4, øvrige med henblik på vurdering af om andet behandlingsregi er indiceret. Der kan i særlige tilfælde visiteres til psykiatrisk skadestue mhp. vurdering og derfra evt. visiteres til indlæggelse på somatisk afdeling eller psykiatrisk afdeling

Adskillelse mellem målgruppen på henholdsvis hovedfunktionsniveau


5

og regionsfunktionsniveau:Regionsfunktionen har et specialiseret behandlingstilbud til målgruppen med svære, komplicerede forløb.

Med stigende kompleksitet og sværhedsgrad af sygdommen samt evt. co-morbiditet er der indikation for intervention på regionsfunktionsniveau med typisk niveau 3 og 4 samt i tilfælde med særlig co-morbiditet eller andre særlige forhold.

Hovedfunktionsniveau bør forventes som udgangspunkt at kunne varetages ambulant svarende til gruppe 2 primært.

Vedrørende regionsfunktionsniveau kan varetages indtil gruppe 4, inkl.

Gruppe 5 anbefales behandlet på afsnit med højt specialiseret funktion. Specielt behandlingsrefraktære spiseforstyrrelser, komplicerede recidiver, svær co-morbiditet herunder alvorlige somatiske komplikationer samt ved indikation for tvangsbehandling gentagne gange, bør behandlingen varetages på højt specialiseret niveau.

Ved regionsfunktionen varetages endvidere samarbejde på tværs af sektorer og specialer med henblik på at sikre sammenhængende patientforløb. Varetage undervisning, råd og vejledning samt funktionens udrednings- og behandlingstilbud.

Funktionens udrednings- og behandlingstilbud:Varighed og intensitet:Forundersøgelse typisk af 1 dags varighed, ved behov for supplerende undersøgelser kan længerevarende udredningstid være indiceret. Behandlingen vurderes hvorvidt den kan foretages ambulant eller bør foregå under indlæggelse.

Behandlingsintensiteten afhænger af sværhedsgraden. Såfremt patienten ved forundersøgelse skønnes at have anden primær lidelse afsluttes efter én til få ganges kontakt.

Varighed og intensitet afhænger af sværhedsgrad. Ved grad 2-3 forventes måneders behandling, typisk ca. 6 måneder såfremt der ikke er co-morbiditet. Behandlingsintensiteten tilstræbes ca. 1 ugentlig kontakt. Ved kompliceret tilfælde med co-morbiditet, manglende behandlingsmotivation eller sygdomsindsigt eller somatiske komplikationer er der oftest indikation for længerevarende behandling og mere intensiv behandling. Dette vurderes individuelt, evt. gentagne kontakter ugentligt indtil patienten er stabiliseret, evt. indlæggelse såfremt det ikke lykkes at stabilisere patienten tilfredsstillende ved ambulant behandling.

Indlæggelse typisk af 2-12 ugers varighed afhængig af indikation og kompleksitet.

Behandlingen tilstræbes iværksat ambulant, i særlige tilfælde fx overflytning fra somatisk afdeling eller psykiatrisk skadestue kan behandling initieres i forbindelse med døgnindlæggelse.

Der tilstræbes sammenhængende patientforløb med iværksættelse af ambulant forundersøgelse, såfremt patientens tilstand tillader dette. Såfremt pt. vurderes at være svarende til grad 4 varetages behandlingen under indlæggelse indtil patienten er tilstrækkeligt stabiliseret til videre ambulant behandling kan effektueres.

Undertiden opstår komplikationer i det ambulante forløb. Herunder evt. suicidalfare, hvor


6

indlæggelse kan være indiceret i en periode jævnfør ovenstående.

Ved indlæggelse er den væsentligste behandlingskomponent miljøterapeutiske supplement.

Enkelte symptomer fx suicidalfare kan indicere indlæggelse til stationær behandling trods somatisk stabil tilstand.

Sammensætning af ambulant og stationær behandling:Lettere spiseforstyrrelser sv. Til grad 1 varetages i primærsektoren. Moderate og svære tilstande tilbydes hospitalsbaseret behandlingsforløb, ambulant eller under indlæggelse sv. Til hoved- eller regionsfunktionsniveau. Sværeste tilfælde sv. til grad 5 henvises til afdeling med højt specialiseret funktion.

Forebyggelse/tilbagefald:I individuelle behandlingsforløb indgår psykoedukation, råd og vejledning, herunder med henblik på at forebygge recidiv. I forebyggende øjemed er der samarbejde med praktiserende læger, mulighed for råd og vejledning samt udvikling af netværk i henhold til nationale KOK som led i forebyggende strategi.

Ventetidsgaranti overholdes med henblik på at forebygge forværring eller accentuering af sygdom. Desuden fokus på høj tilgængelighed med mulighed for telefonisk råd og vejledning (SOB), akut vurdering og evt. iværksættelse af behandling ved behov herfor, enten via tilsyn eller via psykiatrisk skadestue.

Desuden anonym telefonrådgivning hvorfra mulighed for at rekommandere viderehenvisning.

Hvornår og hvortil afsluttes udredning/behandlingen i regionsfunktionen:Der henvises venligst til flowchart for patientforløb.

A: Patienten kan afsluttes rask.

B: Afsluttes til egen læge mhp. efterbehandling

C: Henvises til privat behandlingstilbud

D: Henvises til alment afsnit mhp. efterbehandling pga. co-morbiditet

E: Privat praktiserende psykiater eller privatpraktiserende psykolog

F: Afsluttes til somatisk afdeling

G: Henvises til højt specialiseret funktion

Adskillelse mellem udrednings-/behandlingstilbuddet på henholdsvis hovedfunktionsniveau og regionsfunktionsniveauForløb på regionsfunktionsniveau under indlæggelse, evt. ambulant, såfremt pt. er stabil tilbydes, såfremt tilbud på hovedfunktionsniveau ikke skønnes tilstrækkeligt.

Regionsfunktion: Dobbeltdiagnose_______________________________________________________________

Funktionens målgruppe:Funktion:Alvorligt psykotiske patienter med svært behandleligt misbrug og afvigende adfærd

Aktions- og biddiagnose:Patienter med følgende aktions- eller bi-diagnoser: F10 – F34 samt F60.2 og F60.3.Aktions- eller bi-diagnoser skal være en psykotisk tilstand. Misbruget skal være en psykisk lidelse med afhængighedssyndrom F 1x.2 eller F 1x.5-.9.

Symptomer, herunder sværhedsgrad/kompleksitetPatienterne er psykotiske enten på grund af aktuel stofindtagelse subsidiært abstinenstilstand og/eller som følge af en utilstrækkelig behandling af den psykotiske tilstand, hvor denne utilstrækkelige behandling typisk helt eller delvis har baggrund i misbruget. Patienterne kan ofte være anspændte og aggressive med forstyrret adfærd og med svigtende impulskontrol. Adfærden kan umiddelbart fremstå svarende til beskrivelsen for en personlighedsforstyrrelse (F60.2 og F60.30), men er i høj grad konsistent med de ændringer i vilje- og handlelivet som er en del psykosens natur. Herudover kan adfærden være udtryk grundlæggende personlighedstræk, der fremstår accentuerede som følge af misbruget og den dermed forbundne labile tilstand. Endvidere kan en tilværelse i misbrugsmiljøet medføre en tillært adfærd, der også fejlagtigt kan mistolkes som værende udtryk for en personlighedsforstyrrelse.

Patienterne kan være præget af affektive symptomer og suicidale impulser. Nogle af de psykotiske stofafhængige kan være voldelige, og denne vold kan have baggrund i psykotiske oplevelser som hørehallucinationer og vrangforestillinger.

Patienternes tilstand og situation er således præget af en diagnostisk kompleksitet, en almindeligvis sammensat anvendelse af misbrugsstoffer, udtalte sociale problemer og nært forbundet med dette en række behandlingsmæssige problemer. Patienterne besidder utilstrækkelige sociale kompetencer og har ofte heller aldrig haft mulighed for at tilegne sig disse gennem barndom og opvækst.

Misbruget har en signifikant indflydelse på den psykotiske tilstand og de behandlingsmæssige udsigter. Det skyldes bl.a., at misbruget indebærer en dårligere complience og dette både i forhold til den medicinske behandling og behandlingen i øvrigt.

Patienterne kan være afvisende over for emotionel kontakt og have manglende evne eller begrænset evne til at indgå i strukturerede og aftalte forhold i dagligdagen. De er ofte kortsynede og mere optaget af umiddelbar behovstilfredsstillelse. Dette er dog ikke nødvendigvis vedvarende træk, men nødvendigvis noget som behandlingsindsatsen fasespecifikt må indpasses efter. De fleste patienter har således betydelige vanskeligheder med at klare almindelige dagligdags funktioner med deraf følgende støttebehov. De beskrives ofte af andre som værende adfærdsvanskelige og opfattes tilsvarende som personer, der ikke passer ind i de eksisterende traditionelle tilbud med deraf følgende risiko for at blive udstødte – som følge af deres psykiske lidelse, deres misbrug eller kombinationen af begge dele.

Målgruppen er karakteriseret ved at have et udtalt behov for en individuelt tilpasset indsats –behandlingsmæssigt og som en del af denne, men også i øvrigt – og denne præget af en individuel omsorg, forståelse og støtte. Og i perioder, hvor der indtræder en forværring af den enkeltes psykiske og somatiske tilstand, er det nødvendigt med døgnindlæggelse.


En del af patienterne i målgruppen har dom til psykiatrisk behandling.

En særlig gruppe består af debuterende eller nyligt debuterende psykotiske patienter med en mere omfattende anvendelse af misbrugsstoffer, hvor denne kombination/ denne komplekse problemstilling umuliggør eller i væsentlig grad vanskeliggør et behandlingsforløb på hovedfunktionsniveau og/eller, hvor den specialiserede behandling i Dobbeltdiagnoseteamet på dette tidspunkt af sygdomsforløbet forventes at ville kunne bedre prognosen i væsentlig grad.

Kompliceret differential diagnostik:-

Svær komorbiditet:-

Behandlingsresistens:De fleste af disse patienter vil forud have udvist behandlingsresistens og dette typisk grundet en manglende eller utilstrækkelig motivation for at indgå i behandlingen, herunder den psykofarmakologiske.

Risikopatienter:-

Særlige patientgrupper: Patienter med demens som følge af misbruget. De alvorligst misbrugende patienter er ofte svært miserieresprægede med alvorlige

symptomer fra mave- og tarmkanal inkl. leverlidelser. De har ofte hjerte-karsygdomme og forskellige alvorlige infektionslidelser.

Henvisende instanser samt henvisningskriterierHovedfunktionen kan henvise direkte til regionsfunktionen, ligesom kommunale misbrugsbehandlingstilbud har henvisningsret på baggrund en lægelig henvisning. Centralt i henvisningskriterierne er kronisk psykotiske tilstande og alvorlig misbrugsproblematik – jf. beskrivelserne ovenfor. Der henvises endvidere til sundhedsaftalens tjekliste for henvisninger vedr. dobbeltdiagnosepatienter – jf. henvisning af dobbeltdiagnosepatienter

Adskillelse mellem målgruppen på henholdsvis hovedfunktionsniveau og regionsfunktionsniveau:Regionsfunktionen behandler patienter med tilstande, som kræver specialkendskab og kompetencer i forbindelse med diagnostik, psykopatologi og psykofarmakologi inden for dobbeltdiagnosefeltet. For en uddybning af de overordnede principper for behandlingen af misbrugere med psykiske lidelser henvises til bilag 3, side 2 jf. Aftale vedr. indsatsen overfor mennesker med dobbeltdiagnose

Funktionens udrednings- og behandlingstilbud:Varighed og intensitet:Der er tale om et integreret behandlingsforløb af længere varighed – typisk år – afhængig af omfanget og betydningen af en række forhold: Kompleksiteten af den psykiske lidelse og adfærdsmæssige forstyrrelser forårsaget af misbruget, herunder evt. retslig foranstaltning.Typisk vil der i den første del af behandlingen og evt. i længere tid fortsat foreligge et


væsentligt komplicerende misbrug og svære sociale vanskeligheder.

Sammensætning af ambulant og stationær behandling:I tilfælde, hvor tilstanden grundet psykosegraden og misbrugsomfanget i mere udtalt grad er ustabil og desorganiseret, nødvendiggør dette behandling under døgnindlæggelse – typisk af måneders varighed. Dette vil kunne være nødvendigt som første behandlingstrin forud for den ambulante behandling i Dobbeltdiagnoseteamet. Endvidere vil tilbagefaldssituationer (misbrug og/eller medicinsvigt) kunne nødvendiggøre døgnindlæggelse.

Forebyggelse/tilbagefald:Jf. ovenstående beskrivelse

Hvornår og hvortil afsluttes udredning/behandlingen i regionsfunktionen:Hvis udredning af tilstanden afklarer, at behandlingen lige såvel kan varetages på hovedfunktionsniveau (tilbage-)visiteres patienten dertil.

Hvis det ved udredningen af tilstanden eller under det primære behandlingsforløb viser sig, at det ikke reelt er muligt at etablere en egnet behandlingsrelation til patienten afsluttes patienten til hovedfunktionen subsidiært egen læge afhængig af indsatsmulighederne.

Når tilstanden under behandlingen i Dobbeltdiagnoseteamet har udvist en mere vedvarende stabilitet bestående i misbrugsafholdenhed subsidiært en væsentlig reduktion i anvendelsen af misbrugsstoffer (da typisk episodisk) afsluttes patienten. I almindelighed vil patienten blive afsluttet til hovedfunktion, men i enkelte tilfælde vil patienten kunne afsluttes til egen læge.

Adskillelse mellem udrednings-/behandlingstilbuddet på henholdsvis hovedfunktionsniveau og regionsfunktionsniveauBehandlingen i Dobbeltdiagnoseteamet består i en tværfaglig, teambaseret, fasespecifik, integreret ambulant behandlingsindsats tilrettelagt i overensstemmelse med gældende guidelines og således baseret på motivationsfremmende samtaler, kognitivt baseret samtalebehandling, kognitiv adfærdsterapi i samarbejde med den psykosociale indsats, der koordineres med kommunen.

Psykoedukation og den terapeutiske behandling (almindeligvis individuelt, lejlighedsvis i grupper) har fokus på patientens misbrugssituation og den psykiske lidelse samtidigt.

Regionsfunktion: Affektive lidelser_______________________________________________________________

Funktionens målgruppe:Funktion:Komplicerede affektive lidelser, herunder debuterende(nyerkendte) affektive lidelser hvor der er differentialdiagnostiske eller behandlingsmæssige vanskeligheder, og gravide med affektive lidelser

Hoveddiagnose:DF 30.0 - 39

Bidiagnose:DF 40, 60

Symptomer, herunder sværhedsgrad/kompleksitetPrimært svære affektive symptomer ved svære og komplicerede affektive lidelser, samtkomorbiditet med angst eller personlighedsforstyrrelse.

Kompliceret differential diagnostik: Neuropsykiatrisk udredning Neuropsykologisk udredning(Aktuelt findes disse kompetencer ikke i Afd. S.)

Svær komorbiditet:Der er ikke opstillet inklusions-/eksklusionskriterier på baggrund af komorbiditet. Der vil blive foretaget en individuel vurdering af speciallæge ved henvisning.

Behandlingsresistens:Behandlingsrefraktære depressive og bipolare lidelser.

Risikopatienter: Patienter der får risikobehandling. (F.eks. marplan/MAO-hæmmer, ny kompliceret

kombinationsbehandling. Kompliceret graviditet og amning Overvægtige/undervægtige


Henvisende instanser samt henvisningskriterierHovedfunktionen og den højt specialiserede funktion kan henvise direkte til regionsfunktionen.

Praktiserende læger, praktiserende speciallæger samt henvisninger fra andre sygehuse og afdelinger sendes til den centrale visitation i Afdeling Syd. Der gennemføres daglig visitation af indkomne henvisninger af speciallæge. Komplicerede henvisninger visiteres ugentligt af visitationsudvalget, som består af speciallæger og den ledende psykolog.Den daglige visitation og visitationsudvalget visiterer indkomne henvisninger til relevant tilbud, herunder til regionsfunktionen.

For at blive visiteret til regionsfunktionen skal den affektive lidelse være primær og ikke sekundær til anden psykiatrisk eller somatisk sygdom.Patienter med svær affektiv lidelse og med svært behandleligt misbrug og afvigende adfærd henvises til anden relevant specialfunktion.

Regionsfunktion: Affektive lidelser_______________________________________________________________

Adskillelse mellem målgruppen på henholdsvis hovedfunktionsniveau og regionsfunktionsniveau:Regionsfunktionen behandler:

1. Patienter med behandlingsrefraktær depression eller bipolar lidelse2. Patienter med kendt tilbagevendende depression eller bipolar lidelse og ønske om

graviditet eller pågående graviditet.3. Nyerkendt affektiv lidelse, hvor der er differentialdiagnostiske eller

behandlingsmæssige vanskeligheder.

Hovedfunktionen behandler alle øvrige patienter.

Funktionens udrednings- og behandlingstilbud:Varighed og intensitet:Behandlingen i regionsfunktionen sker på baggrund af grundig udredning ved speciallæge. Med udgangspunkt i udredningen udarbejdes der en individuel behandlingsplan for individuel behandling og behandling i gruppe samt psykoedukation.


Sammensætning af ambulant og stationær behandling:Regionsfunktionen varetager udelukkende ambulant behandling. Stationær behandling foregåri hovedfunktionen.

Forebyggelse/tilbagefald:Debuterende(nyerkendt) bipolar lidelse:Tidlig behandling med henblik på at bedre den alvorlige prognose med faldende funktionsniveau, hyppige tilbagefald og (gen)indlæggelser og stor risiko for selvmord tidligt i sygdomsforløbet.Graviditet:Med henblik på at bedre funktionsniveauet og forebygge tilbagefald hos moderen og undgå fosterskade og seponeringssyndrom hos barn.

Hvornår og hvortil afsluttes udredning/behandlingen i regionsfunktionen:Udredning/behandling i regionsfunktionen afsluttes, når patienten enten er stemningsneutral og velfungerende, eller når behandlingsmulighederne i regionsfunktionen vurderes udtømte.

Adskillelse mellem udrednings-/behandlingstilbuddet på henholdsvis hovedfunktionsniveau og regionsfunktionsniveauKapaciteten til gennemførelse af psykoterapeutiske forløb ved psykolog er væsentlig større i Regionsfunktionen en i hovedfunktionen.

Regionsfunktionen har desuden målrettede gruppetilbud, som er beskrevet nærmere her og

her. Hovedfunktionen har andre målrettede tilbud.

Højt specialiseret funktion: Affektive lidelser_______________________________________________________________

Funktionens målgruppe:Funktion:Diagnostik og behandling af særligt komplicerede affektive lidelser

Hoveddiagnose:DF 30.0 - 39

Bidiagnose:DF 00, 10, 40, 60

Symptomer, herunder sværhedsgrad/kompleksitetSærligt svære og komplicerede affektive lidelser, herunder med tilstødende komorbiditet med anden cerebral eller organisk lidelse.

Kompliceret differential diagnostik:Fortsat differentialdiagnostiske vanskeligheder i forhold til regionsfunktionen.

Svær komorbiditet:Svær komorbiditet, der ikke kan behandles på regionsfunktionsniveau.

Behandlingsresistens:Ingen effekt af tidligere behandling(Behandlingsrefraktære depressive og bipolare lidelser)

Risikopatienter:Særlige somatiske komplikationer:

Epilepsi og anden neurologisk lidelse Dialyse i forbindelse med lithiumbehandling Diabetes Stofskiftesyndrom og anden endokrinologisk lidelse Hjertesygdom Anden somatisk lidelse


Henvisende instanser samt henvisningskriterierPraktiserende læger, praktiserende speciallæger samt henvisninger fra andre sygehuse og afdelinger sendes til den centrale visitation i Afdeling Syd. Der gennemføres daglig visitation af indkomne henvisninger af speciallæge. Komplicerede henvisninger visiteres ugentligt af visitationsudvalget, som består af speciallæger og den ledende psykolog.Den daglige visitation og visitationsudvalget visiterer indkomne henvisninger til relevant tilbud, herunder til den højt specialiserede funktion. Hovedfunktionen og regionsfunktionen kan henvise internt direkte til den højt specialiserede funktion.

Den affektive lidelse skal være primær og ikke sekundær til anden psykiatrisk eller somatisk sygdom.

Eksempler:1. Svær affektiv lidelse kompliceret med svær hjerne-, hjerte-, nyre- eller leverlidelse,

som vanskeliggør medicinering.

Højt specialiseret funktion: Affektive lidelser_______________________________________________________________

2. Svær affektiv lidelse med udtalt medicinfølsomhed (udtalte bivirkninger uden forklaring).

3. Svær affektiv lidelse med allergi overfor flere typer medicin for affektiv lidelse.4. Udtalt seponeringssyndrom ved forsøg på udtrapning af antidepressiv medicin.5. Behandlingsrefraktær ultra rapid cycling bipolar lidelse med daglige udtalte

stemningsudsving.6. Indikation for ECT ved cholinesterasemangel, som fordrer særligt anæstesiberedskab.

Adskillelse mellem målgruppen på henholdsvis regionsfunktionsniveau og højt specialiseret niveau:Patienter i den højt specialiserede funktion er diagnostisk særligt vanskelige og/eller har ikke haft effekt af tidligere behandling (særligt komplicerede og behandlingsrefraktære).

[Henvisningskriterier for den højt specialiserede funktion inkluderer kun patienter med særlig kompliceret og/eller behandlingsresistent sygdom.Henvisningskriterier for den affektive regionsfunktion inkluderer også patienter med debuterende bipolar lidelse samt gravide/patienter med ønske om graviditet med en affektiv lidelse]

Funktionens udrednings- og behandlingstilbud:Varighed og intensitet:Patienter, som opfylder henvisningskriterier, kan vurderes med henblik på diagnostisk afklaring af behandlingsmæssig vejledning.

Behandlingen i den højt specialiserede funktion sker på baggrund af grundig udredning ved speciallæge. Med udgangspunkt i udredningen udarbejdes der en individuel behandlingsplan for det konkrete behandlingsforløb.


Sammensætning af ambulant og stationær behandling:Den højt specialiserede funktion varetager udelukkende ambulant behandling. Stationær behandling foregår i hovedfunktionen

Forebyggelse/tilbagefald:Indgår kun i mindre omfang

Hvornår og hvortil afsluttes udredning/behandlingen i regionsfunktionen:Udredning/behandling i den højt specialiserede funktion afsluttes, når behandlingsmulighederne i funktionen vurderes udtømte

Adskillelse mellem udrednings-/behandlingstilbuddet på henholdsvis regionsfunktionsniveau og højt specialiseret niveauUdrednings-/behandlingstilbuddet i den højt specialiserede funktion inkluderer vurdering ved specialister i affektive lidelser i tæt samarbejde med specialister indenfor hjerne-, hjerte-, nyre- og leversygdomme samt allergologi.Forløbene inkluderer oftere indlæggelser i hovedfunktionen eller på somatisk sygehus grundet de diagnostiske og behandlingsmæssige udfordringer (se eksempler).

funktionsbeskrivelser– psykiatri (specialeplanlægning) · indeholde grundig anamnese og resume...

Documents