fysik nanoteknologi - aau · fysik og nanoteknologi handler om, hvordan verden er skruet sammen....

F Y S I KN A N O T E K N O L O G I

A A L B O R G U N I V E R S I T E T – A A U . D K

3

F LY T V E R D E NF R A T E O R I

T I L T E K N O L O G I

Fysik og Nanoteknologi handler om, hvordan verden er skruet sammen.

Uddannelserne zoomer ind på grundlæggende problemstillinger og

sætter fokus på moderne forskning og teknologi. På uddannelserne

fordyber du dig, eksperimenterer, ser tingene i et større perspektiv, og

du konstruerer nye materialer med unikke egenskaber i nanoskala.

På uddannelserne i Fysik får du mulighed for eksperimentelt at

undersøge naturens fænomener og sammenhænge, og du lærer at

forklare og analysere dem teoretisk på matematikkens sprog ved hjælp

af klassisk og moderne fysik. Med en uddannelse i Fysik kan du varetage

jobs i en bred vifte af videnstunge danske og udenlandske industrier. Du

har også mulighed for at blive gymnasielærer eller arbejde som forsker.

På uddannelserne i Nanoteknologi lærer du at designe og fremstille

nanostrukturerede materialer. Nanoteknologi er defineret ved, at man

arbejder med objekter på nanoskalaen, dvs. fra 0,1 til 100 nanometer.

Mange højteknologiske virksomheder gør brug af nanoteknologi

i udviklingen af deres produkter, og der er derfor stort behov for

nanoteknologiske ingeniører i både danske og udenlandske videnstunge

industrier.

Uddannelserne i Fysik og Nanoteknologi byder på et univers af faglig

forundring og fordybelse.

Vi glæder os til at se dig!

B I L L E D E A FS V E N N H J A R T A R S S O N

F Y S I KTEORETISK ARBEJDE

Både den klassiske og den moderne fysik er baseret på teoretiske

naturlove. Gennem den teoretiske del af uddannelsen i Fysik får du et

indgående kendskab til disse love. Du får en forståelse af fx den atomare

verden, som er vanskelig at observere direkte, og du lærer at bruge

kvantemekanikken som et værktøj til at beskrive atomer, molekyler og

faste stoffer. Men den teoretiske fysik giver ikke kun en grundlæggende

forståelse af verden, den gør det også muligt at fortolke og forudsige

udfaldet af målinger. På den måde knyttes eksperimentel og teoretisk

fysik sammen.

Fysikkens formål er at gøre ting simple og forståelige, samtidig med at

man beskriver dem på en meget præcis måde. Med fysikken kan vi forstå

og forklare verden. Med de grundlæggende naturlove, som fysikken

hviler på, kan vi finde svar på spørgsmål om grundlæggende fænomener.

Fysikken bruges også i høj grad til at løse problemer af mere teknisk

karakter, hvor fysikken ofte danner grundlaget for en ny teknologi. Se

blot på grundlæggende erkendelser opnået af fysikere, der har ført til

transistoren, magnetisk datalagring eller optisk kommunikation. Fysik vil

også fortsat levere afgørende bidrag til udvikling af fremtidens teknologi.

EKSPERIMENTELT ARBEJDE

Et veludført eksperiment gør dig i stand til at besvare en lang række

spørgsmål inden for fysikken. Derfor får du i din studietid erfaring med en

lang række eksperimentelle metoder, ligesom du lærer, hvordan man

bedst planlægger og udfører et eksperiment og efterfølgende

tolker resultaterne i samspil med den tilhørende teori.

Elementære statistiske metoder anvendes til vurdering

af den usikkerhed, som måleresultater er behæftet

med. Her får du et indtryk af de forskellige

discipliners sammenhæng og samspil, når det

gælder en løsning af sammensatte problemer.


4


5

B A C H E L O R I F Y S I K

4. SEMESTER

På 4. semester går du i dybden med optik og grundlæggende

kvantemekanik. I projektet kan du fx fordybe dig i strukturerede

materialers optiske egenskaber, hvor du eksempelvis kan fremstille,

karakterisere og modellere fotoniske krystaller.

5. SEMESTER

På 5. semester følger du dit sidefag.

6. SEMESTER

På 6. semester skriver du dit bachelorprojekt, hvor du fordyber dig inden

for et område, du selv vælger i samarbejde med en vejleder. Du vælger

desuden mellem flere kurser, som går dybere ind i udvalgte områder af

fysikken.

VIL DU VÆRE GYMNASIELÆRER?

Du opnår kompetencer til at undervise på gymnasiale uddannelser, når

du læser Fysik som enten centralt fag eller sidefag. Hvis Fysik er dit

centrale fag, vælger du et sidefag blandt de andre studieretninger, der

giver undervisningskompetencer, fx Matematik, Kemi, Idræt, Engelsk osv.

Vælger du at læse Fysik som sidefag, indgår Fysik med tre semestre

i kombination med dit centrale fag, hvis dette er naturvidenskabeligt,

og fire semestre, hvis dit centrale fag er humanistisk eller

samfundsvidenskabeligt.

På bacheloruddannelsen i Fysik får du mulighed for at eksperimentere

og undersøge naturens fænomener og sammenhænge. Du lærer at

forklare og analysere dem teoretisk på matematikkens sprog ved hjælp

af klassisk og moderne fysik. Du kommer fx til at beskæftige dig med:

• Klassisk fysik, som omfatter mekanisk fysik, termodynamik,

elektromagnetisme og grundlæggende optik. Den klassiske fysik

beskriver den makroskopiske verden. Dens forudsætninger og

resultater er i overensstemmelse med de erfaringer, man gør sig

ved iagttagelse af almindelige fænomener i dagligdagen.

• Moderne fysik og nanofysik, som går i dybden med fysikken. For at

forstå alle detaljer af fx materialefysik eller optiske fænomener er

det nødvendigt med en beskrivelse, som rækker langt ud over den

klassiske fysik. Du får derfor en grundig indføring i kvantemekanikken,

som beskriver fysik på atomar- og nanoskala. Du kommer også til

at benytte denne mikroskopiske beskrivelse til at forstå stoffers

opbygning og egenskaber.

Allerede i løbet af uddannelsens første år arbejder du med atomers og

molekylers egenskaber i projektarbejdet. Et arbejde som understøttes af

kurser i fysik og matematik. Du kommer også til at arbejde med fysikkens

grundlag, metoder og anvendelse. Uddannelsen giver dig en solid viden

om den klassiske og moderne fysik og klæder dig på til at kunne beherske

både den teoretiske beskrivelse og eksperimentelle undersøgelser.

På bacheloruddannelsen kombinerer du altid Fysik med et sidefag, fx

Matematik, Datalogi eller Kemi. Du opnår dermed en bachelor i begge

fag, men med Fysik som dit centrale fag.

1. SEMESTER

På uddannelsens første semester er der fokus på grundlæggende

elektromagnetisme. Du kan fx arbejde med fysiske målemetoder til at

karakterisere magnetiske felter.

2. SEMESTER

2. semester handler om grundlæggende mekanik og termodynamik.

I projektet arbejder du med gassers termodynamiske og optiske

egenskaber, som kan beskrives ud fra simple mekaniske modeller.

3. SEMESTER

På 3. semester arbejder du med elektromagnetisme og grundlæggende

faststoffysik. Du kan fx sammenligne teori og eksperimentere for at

undersøge temperaturafhængigheden af metallers ledningsevne.

Mathias arbejder med terahertzspektros-

kopi, der i fremtiden kan forbedre sikker-

hedskontrollen i lufthavne og advare soldater

om vejsidebomber.

Mathias er kandidat i Fysik

C A N D . S C I E N T. I F Y S I K

1. SEMESTER

1. semester handler om statistisk mekanik, faststoffysik og moderne

fysik. I projektarbejdet kan du beskæftige dig med enten teoretisk eller

eksperimentel faststoffysik.

2. SEMESTER

På 2. semester arbejder du med nanostrukturer og –materialer samt

videregående kvantemekanik. I projektarbejdet integreres kursernes

indhold, og du kan fx beskæftige dig med nanooptik eller overfladefysik.

3. SEMESTER

Hvis du vælger Fysik som tofagskandidat, følger du på dette semester dit

sidefag. Hvis du vælger Fysik som etfagskandidat, har du på 3. semester

en række forskellige muligheder, fx udlandsophold, virksomhedsophold

eller at begynde dit kandidatspeciale.

4. SEMESTER

På 4. semester udarbejdes kandidatspecialet, som kan være både

teoretisk og/eller eksperimentelt. Emnet vælges i samråd med din

vejleder.

På kandidatuddannelsen i Fysik kommer du til at arbejde med klassisk

fysik, såsom elektromagnetisme, optik og mekanik, samt moderne

fysik som fx kvantemekanik, materialefysik, atom- og kernefysik

og Einsteins relativitetsteori. Du skal også arbejde med fx

lasere, halvlederkomponenter og materialer på nanoskala.

Undervisningen på uddannelsen er forskningsbaseret,

og projektarbejdet foregår i tæt tilknytning til forsk-

ningsmiljøerne. Det giver dig en mulighed for at fordybe

dig fagligt og udvikle dine evner til at anvende videnskabelige

metoder.

Du har mulighed for at gå i dybden med følgende områder:

• Kvantefysik, som retter sig specielt mod fordybelse i den

kvantemekaniske beskrivelse af naturen og de særlige

fænomener, der optræder - fx elektroners bølgegenskaber og

lysets partikelegenskaber. Du lærer at behandle situationer, hvor

kvantemekanikken fx afspejles i stoffers optiske, magnetiske eller

elektriske egenskaber.

• Materialefysik, som fokuserer på anvendelse af fysik til fremstilling,

karakterisering og beskrivelse af materialer, herunder deres

opbygning og funktionelle egenskaber. Du får erfaring med en

lang række avancerede metoder som fx elektronmikroskopi,

skannende probemikroskopi og laserspektroskopi, og du bruger bl.a.

computerbaserede metoder til at opstille numeriske modeller for at få

indsigt i materialers egenskaber og karakteristika. Målet er at forstå

materialer helt ned på atomar skala.

• Nanooptik, som er rettet mod design og anvendelse af strukturer

på nanoskala til frembringelse af nye eller forbedrede optiske

egenskaber til brug inden for fx kommunikations-, energi- og

sensorteknologi. Projekter inden for nanooptik kan fx handle om at

forbedre solceller og solfangere ved at forbedre overfladers optiske

egenskaber via nanostrukturering.

LÆS FYSIK MED ET ELLER TO FAG

Uddannelsen kan læses som en etfagskandidat, hvilket betyder, at du

udelukkende læser Fysik og ikke andre fag. Uddannelsen kan også læses

som en tofagskandidat, hvor Fysik er det centrale fag som kombineres

med et sidefag, fx Matematik, Kemi eller Datalogi. Med en tofagskandidat

kan du undervise på gymnasiale uddannelser.


6


7

N A N O T E K N O L O G INanoteknologi handler om at designe, fremstille og kontrollere materialer

med dimensioner på nanoskala. Denne skala er interessant, fordi

materialer får fundamentalt anderledes fysiske og kemiske

egenskaber, når de reduceres til dimensioner på nanoskala

- fx er nanopartikler af sølv bakteriedræbende, selvom

større klumper af sølv er helt uskadelige.

Naturen benytter allerede nanoteknologi i stor

grad; tænk bare på DNA. Her har naturen lavet

verdens mest kompakte datalagringssystem

ved at sammensætte molekyler på nanoskala.

Ved at designe materialer på nanoskala kan

man opnå en enestående kontrol over deres

egenskaber, og man kan derfor konstruere

nye materialer med unikke egenskaber

til anvendelse inden for kommunikation,

datalagring, katalyse, biosensorer eller

medicin - for blot at nævne nogle få områder.

Nanoteknologi er et meget tværfagligt område,

og det involverer bl.a. fagområderne matematik,

fysik, kemiog bioteknologi. Uddannelsen i

Nanoteknologi giver derfor en unik mulighed for

at kombinere de naturvidenskabelige discipliner,

hvilket er noget, der i stigende grad er behov for inden

for moderne forskning og teknologi.

”I gymnasietiden var jeg interesseret i både fysik, kemi og bioteknologi, og jeg havde svært ved at vælge, hvilken retning

jeg skulle gå videre med. Da jeg opdagede, at jeg kunne kombinere fagene med nanoteknologi, var jeg ikke i tvivl om, at

det var en uddannelse for mig. I løbet af de første år på uddannelsen har jeg erfaret, at det er den bioteknologiske retning,

der passer mig bedst, så nu er jeg i gang med at specialisere mig inden for dette.

På studiet er der et åbent miljø studerende og undervisere imellem. Kontakten er meget uformel,

og man kan altid komme forbi undervisernes kontor med et spørgsmål. Det problembaserede

arbejde, hvor man gennem et semester fordyber sig i en opgave på tværs af fagene, giver en god

struktur på uddannelsen. Vi har et tæt samarbejde med vores vejleder, som hjælper os i den

rigtige retning, og samtidig har vi en høj grad af medbestemmelse og ikke mindst mulighed

for at arbejde med de nyste forskningsområder inden for nanoteknologien. Vi har en frihed,

som jeg ikke har hørt om eller oplevet på andre universiteter i Danmark og Europa.”

Line Guldbrand, tidligere studerende på Nanoteknologi

FO

TO: S

VENN

HJARTARSSON

”JEG VALGTE FYSIK, FORDI JEG I GYMNASIET

FIK STOR INTERESSE FOR FYSIK OG HAVDE

LYST TIL AT LÆRE MERE OM, HVORDAN VERDEN

GRUNDLÆGGENDE ER BYGGET OP.

Det er spændende at lære om så mange forskellige områder af

fysikken. Vi kommer omkring alt fra elektromagnetisme, optik

og mekanik til faststoffysik, astronomi, kvantemekanik og meget

mere. Derudover får vi i vores projekter lov til at gå i dybden med

særlige områder, som vi synes er spændende, og vi kan på den

måde være med til at dreje studiet i den retning, vi selv synes,

er spændende. Det er både i forhold til emnet for projektet og

vægtningen af hvor teoretisk og eksperimentelt, man ønsker, det

skal være.

Når jeg bliver færdiguddannet drømmer jeg om at komme ud og

bruge min viden inden for fysik i erhvervslivet. Det kunne være

spændende at komme til at arbejde projektorienteret, på samme

måde som vi gør med semesterprojekterne her på universitetet.

I mine projekter har jeg bl.a. arbejdet med vandbølgemekanik,

hvor vi både simulerede og ved hjælp

af eksperimenter undersøgte, hvordan

vandbølgerne spreder sig, når de passerer

forskellige gitre, og hvordan de reflekteres

fra forskellige objekter, fx cylindere og kasser.

Som studerende i Aalborg får du hurtigt et stærkt

netværk af medstuderende, hvilket er en stor styrke, da vi ved at

hjælpe hinanden og arbejde sammen kommer stærkere igennem

studiet. Fysik ligger sammen med nanoteknologi i vores egen

bygning lidt uden for campus. Vi er dermed en mindre gruppe af

studerende, der har et godt sammenhold og har det godt socialt

sammen. Dette er med til at skabe glæde og giver mig endnu

mere lyst til at læse netop fysik.

Aalborg har udviklet sig til en god studieby, hvor der er mange

arrangementer og begivenheder for studerende. Om sommeren

er der masser af liv i havneområdet, hvor unge mødes og hygger

sig med mad, en øl, spiller bold eller hvad de har lyst til. ”

Anne Landgrebe-Christiansen, studerende på Fysik

J O B O G K A R R I E R EF Y S I K

En kandidatuddannelse i Fysik giver titlen Cand.scient. i Fysik.

En kandidatuddannelse i Fysik med sidefag i fx Matematik giver titlen Cand.scient. i Fysik og Matematik.

Med en kandidatgrad i Fysik som det centrale fag og et sidefag i fx Matematik eller Kemi er du direkte kvalificeret til at opnå

kompetence i at undervise på gymnasiet. Fysikere er ofte en efterspurgt faggruppe.

Du er også kvalificeret til at arbejde med teknisk-naturvidenskabelige problemstillinger side om side med civilingeniører

i højteknologiske virksomheder. Som kandidat i Fysik kan du således gå ud i en bred vifte af danske og udenlandske

højteknologiske industrier inden for områder som fx:

• Halvleder- og elektronikindustrien, hvor du kan arbejde med udvikling af elektroniske komponenter eller apparaturer.

• Katalysatorindustrien, hvor du kan arbejde med udvikling af nye katalysatorer til brug inden for den kemiske industri.

• Tyndfilmindustrien, hvor du kan arbejde med coating af overflader.

• Kommunikationssektoren, hvor du kan arbejde med udvikling af komponenter, apparatur og metoder til fx optisk

kommunikation.

• Virksomheder, der kræver specialister i brug af avanceret måleudstyr.

Ud over disse mange opgaver inden for udvikling og forskning i erhvervslivet kan du også blive forsker ved universiteter og

andre forskningsinstitutioner. Her vil det ofte komme på tale, at du, efter kandidatgraden, vælger at tage en forskeruddannelse,

som fører til en ph.d.-grad. Dette er typisk et treårigt forløb, hvor man bliver ansat med fuld løn på et universitet. Med en

kandidatgrad i Fysik har du også mulighed for at videreuddanne dig til hospitalsfysiker, hvilket tager 3 år med både teori og

praksis. Denne uddannelse forløber på sygehusene i en uddannelsesstilling.


8

B A C H E L O R I N A N O T E K N O L O G I

Eksempler på bachelorprojekter er:

• UV laserscanner til skrivning af mikrostrukturer, hvor de studerende

arbejdede med lasere og litografiske metoder til anvendelse inden for

bl.a. mikroelektronik.

• Optisk bakteriesensor baseret på lysdioder, hvor de studerende

arbejdede med bakterier, mikrokanaler og lysdioder til påvisning af

bakterier.

• Surface plasmon resonance bio-sensor, hvor de studerende arbejdede

med optiske systemer som biomolekylers interaktion med andre

biomolekyler, eller med en ultra sensitiv påvisning af en kemisk

reaktion katalyseret af et biomolekyle.

På bacheloruddannelsen i Nanoteknologi kommer du til at arbejde med

tre overordnede temaer: Nanostrukturers opbygning, nanofabrikation i

praksis og nanoteknologiske målemetoder. Allerede i løbet af det første

år af uddannelsen beskæftiger du dig med grundlaget for nanoteknologi.

Du følger sideløbende kurser i matematik, fysik, kemi og bioteknologi.

De efterfølgende semestre kommer du i berøring med alle sider af

nanoteknologi - både teoretisk og eksperimentelt.

1. SEMESTER

På uddannelsens første semester er der fokus på de grundlæggende

nanoteknologiske målemetoder som fx optisk mikroskopi, atomic force

og absorptionsspektroskopi.

2. SEMESTER

2. semester handler om fremstilling af simple kunstige nanostrukturer.

I projektet kan du fx arbejde med kemisk syntese af kvanteprikker eller

selvorganiserende biologiske strukturer. Strukturerne karakteriseres

efterfølgende med målemetoderne præsenteret på 1. semester.

3. SEMESTER

På 3. semester kommer du til at arbejde med kemisk syntese af metal

nanopartikler eller elektrospinding af nanofibre. Du kan fx undersøge

metal nanopartiklers effekt på mikroorganismer.

4. SEMESTER

4. semester går i dybden med karakterisering og modellering af

nanostrukturers optiske eller kvantemekaniske egenskaber. I projektet

kan du fx fordybe dig i modellering af fotoniske krystaller.

5. SEMESTER

5. semester handler om fabrikation af nanostrukturer med avancerede

litografimetoder. Du lærer fx at arbejde med UV litografi, som kan bruges

til fremstilling af moderne computerchips i industrien.

6. SEMESTER

På 6. semester skriver du dit bachelorprojekt, hvor du fordyber dig inden

for enten nanomaterialer og nanofysik eller nanobioteknologi. Du vælger

desuden mellem flere kurser, som går dybere ind i udvalgte områder af

nanoteknologien.

Isaac, Sigmund og Simon har kortlagt, hvordan molekyler kan

samle sig selv under bestemte betingelser. Det gør det muligt

at udvikle miljøvenlig kemi.

Isaac, Sigmund og Simon læser til

Ingeniør i Nanoteknologi


9

C I V I L I N G E N I Ø R I N A N O B I O T E K N O L O G I

Kandidatuddannelsen i Nanobioteknologi giver dig viden om de mange

muligheder, som nanoteknologi tilbyder biovidenskaberne. Du får en

detaljeret forståelse af, hvilke teknologiske udfordringer bioteknologien

repræsenterer med fokus på bioteknologisk forskning og biomedicin til

diagnose. Du får blandt andet undervisning i avanceret genteknologi,

molekylær elektronik, molekylære simuleringer og selvsamlende

systemer. Du får desuden et detaljeret indblik i de naturligt forekommende

biologiske systemer, der igennem evolution har resulteret i elegante

systemer, som i dag bliver brugt som inspiration i nanobioteknologien.

1. SEMESTER

1. semester handler om design, fremstilling og simulering af biostrukturer.

I projektarbejdet kommer du til at beskæftige dig med fremstilling og/

eller simulering af protein-, lipid- og DNA-baserede nanostrukturer.

2. SEMESTER

På 2. semester arbejder du med karakterisering af biologiske

nanostrukturer. I kurserne lærer du bl.a. om selvorganiserende systemer

som fx ”drug delivery”-systemer, og du får grundlæggende viden om

fysiske og kemiske reaktioner på grænseflader.

I projektarbejdet integreres kursernes indhold, og du kan fx beskæftige

dig med biosensorer, selvorganiserende peptider/DNA og deres fysiske

egenskaber.

3. SEMESTER

På 3. semester har du mulighed for at få industriel erfaring gennem et

virksomhedsophold og specialisere dig inden for et specifikt fagområde.

Du kan vælge mellem følgende muligheder:

• Virksomhedsophold (projektorienteret forløb) i Danmark eller ud-

landet

• Studieophold på et andet universitet – enten i Danmark eller i udlandet

• Langt afgangsprojekt (3.+ 4. semester)

4. SEMESTER

På 4. semester udarbejdes kandidatspecialet. Specialeprojektet kan

både være teoretisk og/eller eksperimentelt, og emnet vælges i samråd

med din vejleder. Her er det muligt at specialisere sig inden for netop

det område, du finder spændende og gerne vil arbejde videre med.

Grupperne er små (1-2 personer), og situationen minder meget om den,

man har i industrien. Afgangsprojektet kan have karakter af industrielt

udviklingsarbejde eller egentlig forskning. Det kan også omfatte helt nye

emner eller være en forlængelse af projektet på 3. semester.

”Jeg valgte Nanobioteknologi, fordi jeg altid har været

nysgerrig på verden og fascineret og imponeret

over, hvordan verden fysiks, biologisk og

kemisk hænger sammen. Nanobioteknologi

kombinerer alle tre videnskaber på et helt

nyt niveau og skaber videnskab og teknologi

på en skala hvor kemien, fysikken og

biologien begynder at overlappe hinanden.

Jeg synes, Nanobioteknologi-uddannelsen er

spændende, fordi den giver mig et bredt detaljeret

kendskab både til kemi, fysik og bioteknologi, samtidig med en

dybdegående viden i de (nano)teknologier som allerede anvendes

i dag, og hvor der stadig er stort potentiale for ny udvikling. Det

motiverer os til at gå ud og bidrage til verdenen! Og så elsker

jeg, at jeg selv kan definere min uddannelse, mine kompetencer,

og hvilket job jeg vil have bagefter. Den brede tværfaglige viden

åbner døre i mange (hvis ikke alle) retninger - det er kun os selv,

som sætter begrænsningerne.

Jeg drømmer om at bruge min uddannelse til udvikling af nye

medicinske diagnosticerings- eller behandlingsmetoder, særligt

inden for boosting af kroppens naturlige systemer igennem

immunterapi og kost.”

Marie-Louise Knop Lund, studerende på Nanobioteknologi


1 0

C I V I L I N G E N I Ø R I M A T E R I A L S A N D N A N O T E C H N O L O G Y

MED SPECIALISERING I NANOMATERIALS AND NANOPHYSICS

3. SEMESTER

På 3. semester har du mulighed for at få industriel erfaring gennem et

virksomhedsophold og specialisere dig inden for et specifikt fagområde.

Du kan vælge mellem følgende muligheder:

• Virksomhedsophold (projektorienteret forløb) i Danmark eller udlandet

• Studieophold på et andet universitet – enten i Danmark eller i udlandet

• Langt speciale (3.+ 4. semester)

4. SEMESTER

På 4. semester udarbejdes kandidatspecialet. Specialeprojektet kan

både være teoretisk og/eller eksperimentelt, og emnet vælges i samråd

med din vejleder. Her er det muligt at specialisere sig inden for netop

det område, du finder spændende og gerne vil arbejde videre med.

Grupperne er små (1-2 personer), og situationen minder meget om den,

man har i industrien. Afgangsprojektet kan have karakter af industrielt

udviklingsarbejde eller egentlig forskning. Det kan også omfatte helt nye

emner eller være en forlængelse af projektet på 3. semester.

Kandidatuddannelsen i Materials and Nanotechnology med specialisering

i Nanomaterials and Nanophysics fokuserer på anvendelse af

nanoteknologi til nye optiske og elektroniske komponenter samt på nye

materialer rettet mod fx kommunikationsteknologi, sensorteknologi eller

katalyse. Du følger bl.a. kurser i nanostrukturerede materialers specielle

elektroniske og optiske egenskaber samt modellering, karakterisering

og produktion af nanostrukturerede materialer. Du får derfor en bred,

interdisciplinær viden om både nanofysik og nanoteknologi, og du kommer

til at arbejde med projekter, der spænder helt fra grundvidenskabelige

undersøgelser, til anvendelse af nanoteknologiske fabrikationsmetoder

i forbindelse med fremstilling af fx integrerede optiske kredsløb eller

solceller.

1. SEMESTER

1. semester handler om avancerede metoder til syntese og karakterisering

af nanostrukturer og nanomaterialer. Du kommer bl.a. til at arbejde med

nanolitografi og elektronmikroskopi.

2. SEMESTER

På 2. semester arbejder du med avancerede metoder til fremstilling

af funktionelle nanostrukturer. I kurserne lærer du om nanooptik og

overfladefysik, og i projektarbejdet anvendes færdigheder fra kurserne

til at modellere de fremstillede nanostrukturers funktioner.

C I V I L I N G E N I Ø R I M A T E R I A L S A N D N A N O T E C H N O L O G Y

MED SPECIALISERING I MATERIALS TECHNOLOGY

2. SEMESTER

På 2. semester kommer du til at arbejde med polymerer og kompositter.

I kurserne lærer du om polymerkemi, modellering af materialeopførsel

og om polymerer og deres sammensætning. I projektarbejdet integreres

kursernes indhold, og du kan fx beskæftige dig med undersøgelse af et

kompositmateriales egenskaber.

3. SEMESTER

På 3. semester har du mulighed for

at få industriel erfaring gennem

et virksomhedsophold, hvor du

kan specialisere dig inden for

et specifikt fagområde. Du

kan også vælge at tage et

semester på et universitet

i udlandet.

4. SEMESTER

På 4. semester udarbejder

du dit kandidatspeciale.

I specialet skal du løse

et industrielt problem

gennem se lvs tændig t

arbejde. Her er det muligt

at specialisere sig inden for

netop det område, du finder

spændende. Grupperne er små

(1-3 personer), og situationen minder

meget om den, du møder i industrien.

Specialet har karakter af industrielt

udviklingsarbejde, videreudvikling eller egentlig

forskning. Det kan også være en forlængelse af projektet

på 3. semester.

JOB OG KARRIERE

Som civilingeniør i Materials and Nanotechnology med specialisering

i Materials Technology kan du varetage funktioner som udviklings

-og produktionsingeniør, specialist, projektleder, produktions- eller

udviklingschef, hvor et indgående kendskab til materialers egenskaber,

fremstillings- og bearbejdningsmetoder udgør en central del af dit

ansvarsområde. Du kan finde ansættelse i danske og internationale

industrielle produktionsvirksomheder, rådgivende ingeniørvirksomheder,

certificeringsselskaber og hos forskningsinstitutioner.

I vores højteknologiske samfund er der stort behov for avanceret

materialeviden, fordi det i høj grad er materialerne, der er afgørende for et

produkts ydeevne. Vil du gøre en forskel og udvikle fremtidens materialer

til eksempelvis rumfart, boring efter olie eller medicinsk anvendelse,

så er civilingeniøruddannelsen i Materials and Nanotechnology med

specialisering i Materials Technology noget for dig.

På uddannelsen opnår du et dybtgående kendskab til forskellige

ingeniørmaterialer såsom plast, kompositmaterialer, keramiske

materialer og legeringer (fx titanium, aluminium og stål). Samtidig

opnår du en solid kompetenceprofil inden for områder, der omhandler

materialeopførsel. Uddannelsen giver dig en videnskabelig forståelse for

de problemstillinger, som produktionsvirksomheder og lignende møder

i forbindelse med fremstilling og anvendelse af materialer, og du bliver i

stand til at omsætte denne viden i professionel praksis. Projektarbejdet

udføres som regel i tæt samarbejde med højteknologiske virksomheder.

På specialiseringen i Materials Technology lærer du at:

• Udvælge de rigtige materialer til det rigtige produkt

• Udvikle materialer

• Undersøge materialer

1. SEMESTER

1. semester handler om metaller og legeringer. Du kommer bl.a. til at

følge kurser inden for kontinuummekanik, brudmekanik og udmattelse.

I projektarbejdet arbejder du videre med disse temaer, og du kan fx

vælge at beskæftige dig med havarianalyse af mekaniske komponenter,

metallurgiske konsekvenser af svejsning eller 3D-print.

I projektarbejdet på AAU får man rig mulighed for at undersøge

forskellige materialer og følge egne interesser”

De materialer, vi har brugt gennem tiden, har bestemt mange

af vores begrænsninger. Med udviklingen af nye materialer

følger nye muligheder. Jeg valgte en kandidat

i materialeteknologi, da jeg gerne ville

være med til at forstå og bidrage til den

udvikling.”

Anders Noel Thomsen,

tidligere studerende på Materials

Technology


1 1


1 2


1 3

P R O B L E M B A S E R E TL Æ R I N G O G T E A M W O R K

SAMARBEJDE MED ERHVERVSLIVET

Aalborg Universitet har tradition for, at de studerende samarbejder

med private virksomheder og offentlige institutioner i forbindelse

med projektskrivningen. Du får dermed mulighed for at høste

erhvervserfaringer og arbejde med problemer fra den ’virkelige verden’,

allerede inden du har færdiggjort dit studium.

Aalborg Universitet har gennem mange år opbygget et tæt

samarbejde med industrien, der betyder, at projekter ofte skrives

for og i samarbejde med virksomheder.

DIN UNDERVISER FORSKER

På Aalborg Universitet drives der forskningsbaseret

undervisning. Det betyder, at dine undervisere forsker inden

for samme fagområde, som de underviser i. Du får derfor

tilgang til den nyeste viden og engagerede undervisere, der

brænder for det, de underviser i. Undervisningsmaterialet

er derfor ikke kun hentet fra bøger men kan fx også være

aktuelle artikler fra tidsskrifter.

Aalborg Universitet er verdenskendt for sin unikke problembaserede

undervisningsform, som også præger projektarbejdet. Det er en

arbejdsform, der er værdsat af såvel erhvervslivet som de studerende.

Det problemorienterede projektarbejde dækker over en studieform, hvor

du som studerende i stor udstrækning selv er med til at definere de

problemstillinger, du vil undersøge. Du får med andre ord ikke serveret

en færdig problemstilling, men du skal selv definere den opgave, som du

synes, er interessant at løse. Helt frie hænder har du dog ikke. På hvert

semester er der en given, men ofte bred temaramme, der skal sikre, at

du som studerende opnår de nødvendige kompetencer.

TEAMWORK

De fleste studerende arbejder i forbindelse med projektarbejdet i grupper.

Det giver bl.a. mulighed for gennem samarbejde og arbejdsdeling at

udforske større og mere komplekse problemstillinger, end du ville kunne

klare alene. Desuden har gruppearbejdet en social funktion, som gør, at

du hurtigt lærer dine medstuderende at kende og nemmere føler dig

hjemme på universitetet. Det vil ind imellem kræve en ekstra indsats at

arbejde i en gruppe, fx når du skal overbevise dine medstuderende om,

at din idé er den rigtige, eller når I skal indgå et kompromis. Men gennem

disse erfaringer får du oparbejdet en vigtig kompetence i teamwork, som

både du og din kommende arbejdsplads vil få stor glæde af.

”JEG VALGTE NANOTEKNOLOGI, FORDI

UDDANNELSEN LØD SPÆNDENDE. DET KONKRETE

SVAR FASCINEREDE MIG, OG NANO VAR EN GOD

BLANDING MELLEM ALLE NATURVIDENSKABELIGE

GRENE.

Som studerende på Nanoteknologi omgås man med spændende

forskning. Aalborgmodellen, hvor man får lov til at køre sine egne

projekter, er perfekt til nanoteknologi-uddannelsen. Samtidig

med at man har nogle spændende fag, kører man nogle projekter,

hvor man nogle gange kommer lidt ud, hvor man ikke kan bunde.

Men heldigvis giver det en flere og flere værktøjer til at løse

problemer i fremtiden.

Optimalt vil jeg gerne forske efter min uddannelse. Jeg er meget

interesseret i bæredygtig energi, og forståelsen for materialers

egenskaber, tror jeg, kommer til at give mig en stor hjælp, når

man skal være med til at udtænke fremtidens energi.

I projekterne har jeg arbejdet med alt

fra antenner, der kan bruges til security

screening, til sølvnanopartikler som

fremtidens medicin; en potentiel vej uden

om resistens. I mit nuværende projekt

arbejder jeg med ledende polymerer.

Det bliver sjovere og sjovere at være studerende på AAU for hver

dag der går. Jo flere teoretiske værktøjer jeg får samlet sammen,

des bedre forstår jeg projekterne, jeg laver, og jeg føler mig bedre

og bedre rustet til at angribe nye udfordringer.

Den eneste begrænsning af Aalborg som studieby er, at der ikke

er nok timer i døgnet. Jeg har udover nano hænderne i flere

frivillige projekter, startups og mange lokale begivenheder. Der

er næsten dagligt et event, så dagene går aldrig kedeligt for sig.”

Isaac Appelquist Løge, studerende på Nanoteknologi

J O B O G K A R R I E R EN A N O T E K N O L O G I

En kandidatuddannelse i Nanobioteknologi giver titlen civilingeniør i Nanobioteknologi (Cand.polyt.)

En kandidatuddannelse i Nanomaterialer og Nanofysik giver titlen civilingeniør i Materiale- og Nanoteknologi med specialisering

i Nanomaterialer og Nanofysik (Cand.polyt.).

Mange højteknologiske virksomheder gør brug af nanoteknologi for at udvikle deres produkter. Der er derfor stort behov for

nanoteknologiske ingeniører i både danske og udenlandske videnstunge industrier.

Som civilingeniør i Nanobioteknologi eller Nanomaterialer og Nanofysik har du mange spændende karrieremuligheder.

Karrieremulighederne inden for området er:

• Medicoteknologi, hvor du fx kan arbejde med udvikling af nye og bedre biosensorer.

• Katalysatorindustrien, hvor du kan arbejde med fx udvikling af nye katalysatorer til brug inden for den kemiske industri.

• Tyndfilmindustrien, hvor du fx kan arbejde med udvikling af nye typer solceller.

• Halvlederindustrien, hvor du fx kan arbejde med udvikling af elektroniske komponenter eller integrerede kredsløb.

• Kommunikationssektoren, hvor du fx kan arbejde med udvikling af komponenter, apparatur og metoder til fx optisk

kommunikation.

• Farmaceutiske virksomheder, der udvikler komponenter og nye materialer, hvor du fx kan arbejde med udvikling af nye

”drug delivery” systemer.

Du har også mulighed for at fortsætte på universitetet som ph.d.- studerende.


1 4


1 5

AT L Æ S E I A A L B O R G O P TAG E L S E

10 % af befolkningen i Aalborg er studerende, og det sætter sit præg

på byen. Byen har en bred vifte af caféer, og der er et bredt spektrum

af kulturelle tilbud. Klassiske og eksperimenterende teatre, hvor du

virkelig kommer tæt på, og alternative biografer er blot nogle af byens

mange kulturelle tilbud. Derudover er Aalborg en af Danmarks mest

markante sportsbyer, både for tilskuere og udøvere.

Aalborg har Danmarks bedste studenterhus! Lidt af en

påstand, men ikke desto mindre er der meget, der tyder på,

at det er sandt. Med en beliggenhed i centrum af Aalborg,

en café med højt til loftet og med et væld af koncerter

med store navne er Studenterhuset det perfekte sted, når

studierne skal glemmes for en stund.

GARANTI FOR TAG OVER HOVEDET

Boligsituationen i Aalborg er bedre end i andre store

universitetsbyer. Både hvad angår udbuddet af ledige

lejligheder, kollegieværelser og ikke mindst prisen.

AKU-Aalborg (Anvisning af Kollegie- og Ungdomsboliger

i Aalborg) administrerer 5200 kollegie- og ungdomsboliger

i Aalborg. De kan hjælpe dig med at finde en bolig. Aalborg

Kommune har desuden en

KONTAKT AKU-AALBORG

aku-aalborg.dk

Rendsburggade 10 A

9000 Aalborg

Mail: [email protected]

Tlf. 99 31 42 98

ADGANGSKRAV TIL

BACHELORUDDANNELSEN I FYSIK

• Bestået adgangsgivende eksamen (STX, HF, HHX, HTX, EUX eller EUX

1. del, GIF eller tilsvarende)

• Dansk A

• Engelsk B

• Matematik A med et gennemsnit på minimum 4,0

Samt ét af følgende sæt krav:

• Fysik A og Kemi B

• Fysik A og Bioteknologi A

• Fysik B og Kemi A

• Geovidenskab A og Kemi A

ADGANGSKRAV TIL

BACHELORUDDANNELSEN I NANOTEKNOLOGI

• Bestået adgangsgivende eksamen (STX, HF, HHX, HTX, EUX eller EUX

1. del, GIF eller tilsvarende)

• Dansk A

• Engelsk B

• Matematik A med et gennemsnit på minimum 4,0

Samt ét af følgende sæt krav:

• Fysik B og Kemi B

• Fysik B og Bioteknologi A

• Geovidenskab A og Kemi B

ADGANGSKURSUS

Mangler du en adgangsgivende eksamen, eller har du ikke i forvejen det

rette niveau i et bestemt fag? På AAUs Adgangskursus kan du på bare 1

år eller 1 ½ år få en adgangseksamen til en ingeniøruddannelse. Har du

allerede en studenter-, htx-, hhx-, hf- eller GIF-eksamen, der ikke opfylder

de specifikke adgangskrav og/eller eventuelle karakterkrav, som kræves

til din foretrukne ingeniøruddannelse, kan du følge matematik, fysik,

kemi, dansk og/eller engelsk som Enkeltfagskursus.

Ønsker du hurtigt at opnormere dine fagniveauer, kan du følge vores

Turbokurser i matematik, fysik, og kemi, som afholdes om sommeren.

AAU STUDIEVEJLEDNING

AAU Studievejledning kan give dig et overblik over mulighederne på AAU, og besvare spørgsmål

om blandt andet SU, studieform, dispensation, optagelsesregler og bolig.

www.studievejledning.aau.dk

Telefon: 99 40 94 40

E-mail: [email protected]

LOKALE STUDIEVEJLEDERE

Studiets egne studievejledere kan vejlede om indholdet i

uddannelserne, studiemiljø, eksamensregler, dispensationer mv.

E-mail: [email protected]

F Y S I KN A N O T E K N O L O G I

AAU.DK

K O N T A K T

Vi l du v ide mere?

AAU.DK

fysik nanoteknologi - aau · fysik og nanoteknologi handler om, hvordan verden er skruet sammen....

Documents