gabrielles første rejsebrev - uge 1
DESCRIPTION
Rejsebrev skrevet under Hollandspraktik i forbindelse med social- og sundhedsassistentuddannelsen på SOSU C GladsaxeTRANSCRIPT
-
Kre venner!
Fra den 26. januar til og med den 27. februar er jeg i 5-ugers praktik i Holland,
i min hjemby Kampen. Jeg kunne godt tnke mig at skrive lidt om opholdet her i Holland ca. en gang om ugen.
Lrdag, den 24. januar kom vi til Holland efter en meget behagelig togrejse p nsten ti timer. Som I kan se p ovenstende billede, har jeg taget mine to piger p fem og tolv r med. Brnene rejste gratis med toget, s rejsen kun kostede 936 kroner + pladsreservering. Pigerne gr i skole og SFO i en bygning, der ligger lige over for mit praktiksted. SFO-en har bent hver dag fra kl.7 til kl.18.30. Skoletiderne er fra kl.8.30 til kl.12 og fra kl.13 til kl.15 (onsdag eftermiddag fri). Min store pige gr desuden til klaverundervisning hver torsdag eftermiddag. Mine arbejdstider ligger fra kl. 7 til kl.15.30. Vi bor hjemme hos mine svigerforldre, og mine egne forldre bor ogs her i byen. I kan sikkert forestille jer at det er en meget speciel og dejlig oplevelse for os alle!
Rejsebrev fra Holland Nr. 1 29.01.2015
Af Gabrille Beelen-Beeftink
-
Sdan en fridag i Holland bruger jeg ogs gerne p almindeligt dagligvare-indkb. De gode gamle hollandske varer,
som jeg ikke rigtig savner lngere, men som er en fest for mig at gense: Krymmel-plg, frisksnittede grntsager,
cremet kaffeflde
Brnene hentes efter skolen. Mange mdre er hjemmegende eller arbejder i deltid.
Pleje- og genoptrningscenter Myosotis, set fra skolens legeplads.
I forbindelse med weekendvagt havde jeg fri i dag og mulighed for at
aflevere brnene i skolen. Der var enormt mange cyklister i gaderne
ved halv 9-tiden, kmpestore flokke teenagere p vej til skolen. Jeg
huskede heldigvis i tide at bilister i Holland skal holde tilbage for
cyklister fra hjre side
-
Myosotis betyder Forglemmigej
Jeg arbejder p et demensafsnit, som kaldes bolig, med 6 beboerstuer. P
en af stuerne bor et gtepar, sledes har vi 7 beboere. Beboerstuerne har
indbyggede garderobeskabe, plejesenge (plus enkelte private mbler) og
hndvask. Der er 2 flles badevrelser med toilet. I opholdsstuen, som har
spisehjrne og sofahjrne med kamin, er der adgang til et bent kkken.
Dagvagten varer fra kl.7 til kl.15.30. Personalet har betalt morgen- og
eftermiddagspause p 15 minutter, og ikke-betalt frokostpause p 30
minutter. En dag fra 7 til 15.30 indeholder sledes 8 arbejdstimer. Den
almindelige bemanding er 1 hjlper og 1 assistent per afdeling; det
forekommer at der er en ekstra hjlper p arbejde, som flyver mellem 2
afdelinger.
Pleje- og genoptrningscenter Myosotis ligger i udkanten af
Kampens historiske bykerne. Myosotis ligger i en tidligere
hospitalsbygning, med en senere tilbygget flj med plejeboliger.
Plejecentret ligger i smukke omgivelser med udsigt til floden IJssel
foran, og den gamle park p bagsiden. I plejecentret findes sm
leve- bomiljer for beboere med demens og somatiske sygdomme. I
genoptrningscentret p 1. sal genoptrner borgere efter f.eks.
hofteoperationer og hjernebldninger. Myosotis har desuden et
behandlingscenter, der tilbyder genoptrning, fysioterapi,
ergoterapi, logopdi og psykologi til hjemmeboende borgere.
I behandlingscentret findes ogs et aktivitetscenter for
hjemmeboende borgere med f.eks. demenssygdomme. I den store
restaurant er beboere, daggster, prrende, personale og gster
udefra velkomne til at spise og hygge. Plejecentret har desuden et
lille supermarked, hvor beboerne selv kber ind.
Foto: Judy van der Velden - Flickr
Foto: vivium.nl (Hogewey)
Foto: vivium.nl (Hogewey)
-
Som altid, nr man kommer til et nyt sted, er der noget, man kan tage med hjem, og andet, man selv har taget med
sig og kan give videre.
Ting, jeg godt kunne tnke mig at tage med herfra, er plejehjemmets sm
afdelinger for 6 personer, som fungerer som selvstndige husholdninger.
Beboerne deltager aktivt i de huslige pligter og er med til at bestemme f.eks.
hvad der skal spises. Beboerne kber, med hjlp fra personalet, ind i
plejehjemmets supermarked, laver mad, vasker og stryger deres tj. Ved
denne tilgang oplever beboerne medbestemmelse og ejerskab over eget liv.
Dagligdagen er forstelig, fordi beboerne genkender de handlinger, der
udfres og de (f) mennesker der bor og arbejder i boligen. Den lille bolig er
overskuelig for beboerne (jeg selv kunne mrke en behagelig tryghed i denne bolig, som var den frste nogensinde
hvor jeg har oplevet at kunne finde vej med det samme). Jeg tror, at de fysiske rammer og de praktiske spilleregler i
dette koncept ger beboernes livskvalitet, fordi de, sagt med Antonovskys ord, oplever sammenhng gennem en
kombination af meningsfuldhed, hndterbarhed og begribelighed.
Beboerne gr til forskellige foreninger, som drives
af aktivitetsmedarbejdere i en separat del af
bygningen. Der er mange udflugter for eksempel
har der i denne uge vret en lille udflugt til den
lokale genbrugsbutik. Jeg syntes det var et genialt
fund: Det er en kombination af kontakt med
samfundet udenfor, reminiscens, hygge, glde, og
en fysisk og psykisk aktiv dag. Desuden er der
mange arrangementer i huset. I denne uge byder
nsten hver aften p koncerter, folkedans-shows
og spisearrangementer.
Det forventes ikke af plejepersonalet i boligerne, at de arrangerer aktiviteter, men til gengld skal de drive
husholdningen i fllesskab med beboerne og selvflgelig indebrer det en del aktivitetsplanlgning, som indkb,
madlavning og s videre. Noget, jeg ogs elsker ved de hollandske plejehjem, er at
der er tilknyttet plejehjemslger (4 p Myosotis) og psykologer/prster. Hver uge er
der lgesamtale med afdelingens assistent, hvor eventuelle problemer kan drftes.
For de mindre komplicerede problemer kan man ogs henvende sig til sygeplejersken
som der kun er n af p hele plejecentret! Psykolog og prst str til rdighed ved
behov for psykisk/ndelig omsorg.
Og s er der de ting, jeg gerne vil give videre her p stedet. Det aller-allervigtigste er Kitwoods personcentrerede
demensomsorg. Jeg har ogs her allerede observeret mange sm eksempler p ondartet socialpsykologi. Det er ikke,
fordi medarbejderne er onde ved beboerne. Medarbejderne er krlige og omsorgsfulde. Men de er mennesker, og
ligesom alle andre kan de komme til at tale hen over hovedet p en beboer, tale om beboeren i tredje person,
selvom han er til stede, bebrejde ham ting, som han grundet sin demenssygdom ikke kan gre for, afbryde ham i
eller vre uforstende over for det, han er i gang med. Disse hndelser, og nogle flere, har Kitwood observeret,
navngivet og kategoriseret som ondartet socialpsykologi. Og han har valgt ordet ondartet, fordi denne tilgang er s
skadelig at mennesker, som udsttes for denne behandling over lngere tid, synker ned i en tilstand af ddelig
desperation. Ja, Kitwood har virkelig beskrevet, hvordan mennesker dr af denne tilgang (du kan lse mere om det i
Kitwoods En revurdering af demens, Munksgaard 2006).
Genbrugsbutikken
-
Kitwoods demensligning:
Demenssygdommens udvikling er summen af
Personlighed + Biografi + Helbred +
Neurologisk svkkelse + Socialpsykologi
Jeg synes at dette emne er s utrolig vigtigt i demensomsorgen (men ogs i alle andre situationer hvor der er tale om
omsorg og dermed om magt), at jeg har valgt det som emne for min projekteksamen. Jeg vil gerne undersge,
hvordan en organisation kan motivere alle omsorgsmedarbejdere til at arbejde personcentreret. Jeg vil bruge min tid
p det hollandske plejecenter bl.a. til at arbejde med implementering af Kitwoods teorier.
Den mest kendte del af Kitwoods teorier er blomsten: For at kunne give
mennesker med demens den rigtige omsorg, skal man kende deres behov.
Behovet for krlighed er blomstens hjerte det er det vigtigste behov. Hvis vi
opfylder behovene p bladene (giver vores borgere trst, identitet, beskftigelse,
en flelse af tilhr og tilknytning), s bliver behovet for krlighed opfyldt. Kitwood
giver os ogs redskaber til at opfylde behovene ved at prsentere ti forskellige
interaktionsformer, der tjener formlet. Det er for eksempel anerkendelse,
validering, samarbejde, forhandling og berring.
Kitwood hjlper os alts et godt stykke p vej til det personcentrerede arbejde.
Men hvordan laver vi overgangen fra teori til praksis hvordan opnr vi transfer? Brnene i skolen lrer, hvad det
vil sige at vre en god kammerat. Jeg tror at ogs vi som sundhedspersoner har brug for en vis form for vejledning i,
hvordan vi er gode personcentrerede omsorgsgivere.
Organisations- og udviklingskonsulent Vibeke Drevsen Bach, som er
certificeret underviser i Kitwoods omsorgskvalitetssikringsmetode
Dementia Care Mapping, har udviklet en metode, der hjlper os
med at overstte Kitwoods teori til praksis. Vibeke har
omstruktureret og uddybet Kitwoods blomst og Kitwoods
demensligning til et praktisk vrktj for medarbejdere i
demensomsorgen. Ved hjlp af Vibekes vrktj
blomstermodellen kan der ske en bevidstgrelsesproces hos
personalet, der gr at alle kan komme til at arbejde
personcentreret. Resultatet er en sammenhngende
demensomsorg med gte opmrksomhed og respekt for den enkelte beboers integritet og vrdighed. Jeg brnder
meget for personcentreret demensomsorg og glder mig til at arbejde med det her i Kampen. Jeg skal nok fortlle
mere om Vibekes model og mit arbejde med det i mine nste breve. At det bliver godt, har jeg lst i Myosotis
indgangshal:
Til nste gang!
Gabrille
Du, som i dette hus dedikerer dig til din nste Mist ikke, med Guds hjlp, det mest kostbare: Fasthold tilliden fra dem, som respekterer dig Beskyt dem imod frygt og ensomhed.
skrevet af den afholdte hollandske digter Ida Gerhardt (1905-1977)