ge healthcare nyt 2016

gehealthcare.dk

GE Healthcare nyt Nr. 1 | 2016

TEMA: Effektivisering i sundhedsvæsenet

Sundhed i skyen og det industrielle internetside 8

Ventetid: Fra 12 til 2 uger på 3 månederside 12

Region Nordjylland effektiviserer med Big Dataside 16

http://gehealthcare.dk

JB28230DK

GE Healthcare nyt

GE Healthcare nyt - Nr. 1, 2016

GE Healthcare nyt udgives af:

GE Healthcare Danmark A/S Park Allé 295 2605 Brøndby CVR: 26 52 77 91

Tlf.: 43 29 54 00 Fax: 43 29 57 01 [email protected]

www.gehealthcare.dk

Redaktør: Layout: Tekst: Tryk:

Vi modtager gerne idéer og forslag til indholdet i de kommende udgaver af GE Healthcare nyt, disse kan sendes til: [email protected].

© 2016 General Electric Company - All rights reserved. General Electric Company reserves the right to make changes in specifications and features shown herein, or discontinue the product prescribed at any time without notice or obligation. Contact your GE representative for the most current information. GE, GE monogram are trademarks of General Electric Company. GE Healthcare Danmark A/S, a General Electric company, doing business as GE Healthcare.

Ophavsret, alle varemærker og handelsnavne og andre immaterielle rettigheder, der uløseligt er forbundet med eller anvendes i forbindelse med offentliggørelsen, medmindre en anden ejer er angivet, tilhører GE Healthcare. Ingen del af denne publikation må gengives, transmitteres eller lagres i et søgesystem i nogen form, elektronisk, mekanisk, som fotokopi, optagelse eller på anden måde, uden forudgående skriftlig tilladelse fra GE Healthcare.

BEGRÆNSNING AF ANSVAR Selv om GE Healthcare søger at give nøjagtige oplysninger i denne publikation, kan artiklerne indeholde ufuldstændige oplysninger eller fejl, og oplysninger kan være forældede. Endvidere er brugen af eller tilliden til oplysningerne i denne publikation på egen risiko for brugeren. GE Healthcare vil under ingen omstændigheder være ansvarlig for nogen direkte, efterfølgende, tilfældige, sekundære eller særlige skader eller tabt omsætning som følge af denne publikation eller dens indhold.

JB37448DK‏

Om GE Healthcare GE Healthcare arbejder med innovative medicinske teknologier og services, som skaber en ny tidsalder inden for patientbehandling. Vores ekspertise og effektive løsninger inden for medicinsk billedbehandling, informationsteknologi, medicinsk diagnostik, patientovervågningssystemer, lægemiddelforskning og biofarmaceutiske produktionsteknologier gør det muligt for læger i hele verden at levere bedre sundhedspleje til flere mennesker mod lavere omkostninger. Vi samarbejder med ledere inden for sundhedsvæsenet, hvor vi bestræber os på at påvirke de globale politiske forandringer, der er nødvendige for at gennemføre en vellykket omstilling til bæredygtige sundhedssystemer. Vores “healthymagination”-vision for fremtiden inviterer verden til at slutte sig til os på vores rejse, hvor vi løbende udvikler nye løsninger med fokus på at reducere omkostninger, gøre sundhedsvæsenet mere tilgængeligt og forbedre kvaliteten og effektiviteten i hele verden. GE Healthcare, der har hovedsæde i Storbritannien, er en del af General Electric Company (NYSE: GE). GE Healthcares medarbejdere arbejder for at forbedre hverdagen for sundheds-medarbejdere og deres patienter i mere end 100 lande. For mere information om GE Healthcare, besøg vores hjemmeside: www.gehealthcare.dk.

Indhold 3 Leder: Effektivisering i sundhedsvæsenet

4 Om GE

6 Effektivisering i samspil med industrien

8 Sundhed i skyen og det industrielle internet

11 Trivsel

12 Ventetid: Fra 12 til 2 uger på 3 måneder

14 Hvordan ser et ideelt patientflow ud i dine øjne?

16 Region Nordjylland effektiviserer med Big Data

19 Holstebro først med EVO

20 Effektive vævsprøver på Lungemedicinsk Ambulatorium i Odense

22 Når scanneren kommer hjem

24 Kan man kigge under motorhjelmen på hospitalsudstyret på 200 km afstand?

26 Små, bærbare løsninger kan transformere fremtidens sundhedsvæsten

27 “At være en brik i noget større, så tingene lykkes”

28 35 år i GE Healthcare: Tillykke!

Camilla OliverMaria Dalgaard Matthiesen Rikke Marie Søegaard, anotheragency.dk JGC Marketing, oplag 1000 stk.

GE

Hea

lthca

re n

yt Kære læser

Hvordan får vi mere ud af mindre? Hvordan får vi udnyttet potentialet i dét, vi allerede har?

Den danske sundhedssektor er under pres. ”Der bliver flere patienter, der lever længere med flere sygdomme,” som Peder Jest, direktør ved OUH udtrykker det.

Hvis befolkningen skal have adgang til den samme gode behandling i fremtiden, er det nødvendigt at udnytte ressourcerne bedre, men effektivisering især inden for et område som vores sundhed kan hurtigt få negative undertoner. Som Pica Andersen, ledende overradiograf på Kolding Sygehus siger, så handler det ikke om at løbe hurtigere, men om at gøre tingene smartere – og det er netop, hvad vi ønsker at sætte fokus på med artiklerne i dette blad: Hvordan vi gør tingene smartere!

Inden for medicoteknikken og hospitalsdrift i det hele taget handler det om kapacitet og udnyttelsesgrad. Jo højere udnyttelsesgrad, desto hurtigere og billigere diagnose og behandling. Det bliver nu nemmere at opnå med smart teknologi og cloud-baserede løsninger.

Netop smart teknologi, Big Data og sundhedsløsninger, der kan tilgås hvor som helst via internettet, kommer til at ændre det sundhedsvæsen, vi kender.

Hospitalets udstyr opsamler allerede et væld data – nu skal det bare bruges. Data er jo kun noget værd, hvis det er nemt at finde og bruge til at træffe beslutninger omkring patienten eller hospitalets drift. Beslutninger baseret på indsigt. Men det kræver, at IT-systemerne i hele sundhedsvæsenet taler sammen, så data følger patienten og skaber et helhedsbillede omkring denne. Der er vi ikke endnu, men det kommer vi forhåbentligt.

Menneskelig trivsel og samarbejde kan også udgøre en stærk effektiviserings- motor, som du kan læse om i artiklerne på side 11 og 12. I første og i sidste ende handler det jo om mennesker – patienten og personalet.

Hvordan teknologien og mennesket kan være med til at skabe et mere effektivt sundhedsvæsen, kan du læse om i de følgende artikler.

Rigtig god læselyst!

Allan Wessman Adm. direktør GE Healthcare Danmark A/S

3 Leder: Effektivisering i sundhedsvæsenet

4 Om GE

6 Effektivisering i samspil med industrien

8 Sundhed i skyen og det industrielle internet

11 Trivsel

12 Ventetid: Fra 12 til 2 uger på 3 måneder

14 Hvordan ser et ideelt patientflow ud i dine øjne?

16 Region Nordjylland effektiviserer med Big Data

19 Holstebro først med EVO

20 Effektive vævsprøver på Lungemedicinsk Ambulatorium i Odense

22 Når scanneren kommer hjem

24 Kan man kigge under motorhjelmen på hospitalsudstyret på 200 km afstand?

26 Små, bærbare løsninger kan transformere fremtidens sundhedsvæsten

27 “At være en brik i noget større, så tingene lykkes”

28 35 år i GE Healthcare: Tillykke!

Effektivisering i sundhedsvæsenet

4 GE Healthcare nyt | Nr. 1 - 2016

Om GE

Energy Aviation Home & Business Solutions, MediaTransportation Healthcare

Divisioner

GE Healthcare arbejder målrettet mod at udvikle helt nye medicinske løsninger, som kan danne grundlaget for fremtidens sundhedsvæsen. Vi tilbyder en bred vifte af produkter og tjenester, der skal forbedre produktivitet og sikkerhed inden for sund-hedssektoren og gøre det muligt for læger bedre at kunne diagnosticere og behandle patienter med sygdomme såsom kræft, Alzheimer og hjertesygdomme.

Ecomagination er en realisering af vores holding om, at økonomiske og miljømæssige hensyn kan arbejde side om side for at fremme virksomhedens vækst, og samtidig imødekomme nogle af verdens største udfordringer. Hvad enten det er ved brug af solcelleenergi eller genbrug af udstyr, er målet at forbedre vores og fremtidige generationers miljø i samarbejde med kunderne.

GE Healthcare i DanmarkI Danmark omfatter GE Healthcare tre selskaber: GE Healthcare Danmark A/S, GE Healthcare A/S og GE Life Sciences*.

* GE Life Sciences er registreret som GE Healthcare, Filial af GE Healthcare Europe GmbH, Tyskland.

GE Healthcare

5GE Healthcare nyt | Nr. 1 - 2016

Om GE

Produktområder

Ultralyd

varetager rådgivning og salg inden for bl.a.:

• Generel Ultralyd (Radiologi)• Women Healthcare (Obstetrik & gynækologi)• Kardiologisk Ultralyd• Point of Care (Akut- & præhospitals- udstyr)

Life Care Solutions


• Anæstesi• Patientmonitorering• Udstyr til ”spot check”-målinger• Diagnostisk kardiologi• Neonatalogi • Tilbehør til Life Care Solutions’ produkter

Healthcare IT

leverer klinisk data og billeder med Centricity-løsninger inden for bl.a.:

• Radiologi• Kardiologi• Patologi • Intensiv/akutbehandling• Anæstesi• Operationsplanlægning

leverer overvågning, røntgen- dosisoptimering, sporingssystemer for udstyr samt et modulært service-koncept, ONE Services, hvor man kan sammensætte en løsning, mål-rettet den enkeltes kundes behov.

inkluderer:

• Nuklearmedicin• Kontrastmidler til CT-, MR- og ultralydscanninger. GE Healthcare A/S (en selvstændig virksomhed som samarbejder med GE Healthcare Danmark A/S) varetager dette produktområde.

Medicin til diagnostik Service

Imaging


• CT-scannere• MR-scannere• PET/CT• Røntgenudstyr og gamma- kameraer

GE’s healthymagination mål

DKK

Reducere omkostninger

Øge tilgængelighed

Forbedre kvalitet


Effektivisering i samspil med industrien

“Trenden er skiftet de seneste år, så sygehusledelserne i stigende grad tænker industrien ind i driften, mens de selv fokuserer på kerneydelsen, nemlig patienten. Det har givet en øget efter-spørgsel efter nye og bredere skræd-dersyede løsninger, der kan hjælpe sygehusledelsen til at kunne leve op til de mange krav.”

Det forklarer Gert Rode, der er Business Development Manager for GE Health- care. Han står i spidsen for et nyt initiativ om et tættere samarbejde med sygehusledelserne – et offentligt- privat samarbejde, hvor GE Health-care er med til at udvikle komplette løsninger fx inden for optimering af

patientflow og effektivisering af driften gennem avancerede IT-systemer og Big Data.

”Hvor hospitalerne førhen blot efter- spurgte levering af medicinsk udstyr, efterspørger man nu et reelt samarbejde med industrien. Der, hvor det giver mening, er GE i samspil med sygehusene parat til at levere innovative brede løsninger og vidensdeling,” fortæller Gert Rode.

En kendt model i udlandetI flere europæiske lande, Asien og USA har GE udviklet helhedsløsninger i samarbejde med hospitaler, der opnår

Flere patienter, hurtigere ud- redning og bedre behandling – det er tilbagevendende krav til sygehusene – vel at mærke med et statisk budget. Dét får nu sygehusledelserne til at tænke i nye modeller for effek-tivisering og behandling, for at imødekomme de stigende krav.

Tendens


større effektivitet i driften. Gert Rode fortæller:

”GE har udviklet en løsning sammen med Temple Health, et af Philadelphias førende akademiske hospitaler med over 1.000 læger og forskere. GE arbejder sammen med Temple om at øge den operationelle effektivitet gennem modernisering af billeddiagnostik med top moderne udstyr samt optimering af procesflow. Forventningerne til samarbejdet er store; bedre udstyr, bedre patientbehandling og besparelser i om- egnen af 270 mio. kr. på 7 år.”

Vedligehold af 17.000 apparater”GE Healthcare har for nylig tegnet kon- trakt på en såkaldt Managed Main-tenance Service (MMS) med Imperial College Hospital Trust i London – en bredt favnende løsning med Englands største offentlige hospitalsgruppe, der dækker drift og vedligeholdelse af omkring 17.000 apparater fra billeddiagnostik til biomedicinsk udstyr fordelt på Imperials fem hospitaler i London,” afslører Gert Rode.

Samarbejde tæt på patientenPå det patientnære område har GE Healthcare indgået et samarbejde med Karolinska Universitetshospital og Stock- holms Läns Landsting om at optimere patientforløbet for patienter med kræft i bækkenet.

”Samarbejdet med Karolinska demon-strerer netop, at et samarbejde med GE giver mening, ikke blot på udstyrssiden, men også når det drejer sig om kvaliteten og effektiviteten i patientens forløb. Over de næste 14 år er vores kolleger i Sverige med til at udvikle et forløb for denne patientgruppe, der skal højne kvaliteten i forløbet, lette tilgangen til PET/CT diagnostik samt mindske produktions- omkostningerne med patienten i fokus. Aftalen indebærer, at vi kontinuerligt måler effekten af indsatserne, samt at parterne deler det økonomiske resultat, som projektet skaber,” forklarer Gert Rode.

GE vil gerne tage et ansvar“Jeg glæder mig over, at den private industri får mulighed for at tage et større driftsansvar i fremtidens syge-huse og sætte et større aftryk i form af

leverancer, der er fokuseret på løsninger frem for blot maskiner. Der, hvor det giver mening, er GE parate til at indgå i et samspil med sygehusene om at udvikle nye løsninger, så patienterne – som jo i sidste ende er dem, det handler om – får mulighed for at opleve kortere udredningstid og bedre kvalitet i deres behandling.”

Ansvar betyder også risikodeling Ofte ønskes det at indgå et sådant samarbejde med en varighed, der stræk- ker sig over en længere årrække. For at imødegå risikoen for at samarbejdet udvikler sig til en teknologisk sovepude suppleres en samarbejds- aftale ofte med en serie teknologiske milepæle. At tage medansvar betyder også at tage del i risikoen, og det er Gert Rode og GE indstillet på.

“GE vil gerne investere i et endnu bedre dansk sundhedsvæsen, og samtidig påtage sig både et delt ansvar og en finansiel risiko for, at vi sammen kan skabe et bedre sundhedsvæsen, hvor vi får mere ud af vores fælles ressourcer,” siger han.

Gert Rode, Business Development Manager i GE Healthcare, står i spidsen for et initiativ om tættere samarbejde med sygehusledelserne - et offentligt- privat samarbejde - med det formål at skabe et endnu bedre dansk sundhedsvæsen sammen.

“Trenden er skiftet de seneste år, så sygehusledelserne nu også efterspørger idéer, ydelser og hele løsninger, ikke kun teknologiske løsninger,” siger Gert Rode.

Tendens


Digitalisering

Sundhed i skyen og det industrielle internet

”Vi samler allerede et væld af data om-kring patienten, men de ligger stadig i siloer og bliver ikke leveret tidstro til os, selvom de findes – det skyldes vores vanskeligheder med integration,” mener Peder Jest.

”Men skal data hjælpe klinikere med at tage beslutning om patientens sund-hed, så skal de rigtige data være til-stede på det rette tidspunkt,” siger han, og understreger den konkrete og frem-tidsnære udfordring, OUH står over for.

Færre senge, flere patienter”Når vi indtager det nye OUH om 5 år, har vi skåret ned i sengepladserne fra 1.200 til 720 senge, men der bliver flere patienter, der lever længere med flere sygdomme. Det har vi ikke ressourcer til, medmindre vi bruger en smart teknologi til at komme hurtigere til diag-nose, hurtigere til behandling og ud ad klappen igen,” forklarer direktøren.

Peder Jest ser et stort potentiale for ud-nyttelsen af Big Data inden for tre over-ordnede områder:

”Ledelsesmæssigt vil vi gerne have dagligt overblik over alt fra patientflows over diagnoser, til hvor der er senge og personale, så vi kan koble vores res-sourceanvendelse ind på det.”

”På patientsiden skal data være tilstede

for den enkelte patient hele tiden, så klinikerne har nem adgang til bl.a. billeder og laboratorieanalyser – samlet i et visuelt oversigtsbillede og gerne koblet med klinisk decision-support.”

Dertil ønsker direktøren at give patienter større adgang til egne data og flere selvbetjeningsmuligheder.

Økonomimodeller spænder benPeder Jest ser dog en stor barriere for udviklingen.

”Økonomimodellerne understøtter ikke innovativ udvikling, men er i stedet noget, vi skal kæmpe imod,” mener han.

”Tag telemedicin – vi har besluttet, at halvdelen af alle diabetespatienter, der kommer til kontrol på OUH, skal flyttes til virtuelle konsultationsrum inden for tre år1. Men honoreringsprogrammet er ikke gearet til det. Vi får mindre for en telekonsultation på hospitalet, selvom vi bruger samme personale på det,” forklarer han, og peger på en nytænkning af udbud som en mulig løsning.

”Innovative, flerårige udbud, hvor virk-somhederne ikke blot leverer en færdig løsning, men hvor hospital og leverandør udvikler de rette løsninger sammen og deler både investering og profit – det har man gjort på Karolinska.”

Data er kun noget værd, hvis vi kan bruge det til at gøre noget nemmere, bedre eller hurtigere. Det gælder også i sundhedsvæsenet, hvor ad- gangen til viden om patienten har afgørende betydning for dennes diagnose og behandling. Men hvordan kan Big Data gøre en forskel, og hvordan sikrer vi, at al den data bliver omsat til værdifuld indsigt og handling?

Det får du her tre bud på fra henholdsvis direktør på OUH, Peder Jest, Evren Eryurek (GE Healthcare IT, USA ) og Helen Bager (GE Healthcare IT, Nord- europa).

Peder Jest, Direktør på Odense Universitetshospital

”Vi har et stærkt behov for adgang til tvær-gående data, både fra forskellige specialer og mellem hospitaler, læger og kommuner.”


Digitalisering

“Tag en konkret komplikation som lungebetændelse hos respiratorpatient-er. Dødsraten for respiratorpatienten stiger med 14%2, hvis denne får lunge-betændelse, og hvert tilfælde udgør en stor økonomiske belastning for hospi-talerne. Derfor er der stort potentiale i at få mere viden om, hvordan man forhindrer det,” fortæller Helen Bager.

”Vi har udviklet et pilotprojekt, der går ud på at reducere antallet af lunge- betændelser hos respiratorpatienter gennem såkaldte Preventive Predictions.

Helen Bager, General Manager for Healthcare IT for GE i Nordeuropa

”Vi skal udnytte de data, vi allerede har, til at skabe ny indsigt og forudsige den bedste behandling for den næste patient.”

Ved at analysere de enorme datasæt fra tidligere patienter, der allerede er til rådig-hed i det kliniske IT-system, kan vi opdage nye sammenhænge,” forklarer hun.

”Hvilken betydning har antallet af inva- sive procedurer for risikoen for at udvikle lungebetændelse? Hvad er sammen-hængen mellem antal dage i respirator og infektionstal?,” spørger Helen Bager og peger på, at mange områder kan optimeres ved at udnytte eksisterende data bedre.

FAKTA: 50 milliarder. Så mange industrimaskiner, anslås det, vil sende data op i skyen i 2020.*

*Jeff Immelt, CEO General Electirc, State of the Industrial Internet - GE Minds + Machines 2014

Artiklen fortsætter på næste side


Digitalisering

Big dataStore mængder ustruktu- rerede og varierende data, der kræver ekstraordinær kapacitet at analysere.

Big data-analyseSoftware der analyserer data og bringer de rele-vante informationer frem for brugeren på det rigtige tidspunkt, i form af fx et visuelt overblik.

CloudNår data kan tilgås hvor som helst og når som helst via nettet.

Industrial InternetDen industrielle verdens Internet of Things. Tænk på scannere og sensorer fra hele hospitalet, der sender data op til en sikker cloud-platform.

Internet of ThingsTænk fx på en radiator eller LED-lys, du kan styre over nettet.

Evren Eryurek, Chief Technology Officer for GE Healthcare IT, San Fransisco

”For at løse de udfordringer, sundhedsvæsenet står med i dag, kræver det en større samhørighed i og nemmere

adgang til data.”

”Alle vores apparater indsamler allerede data og har gjort det længe. Men data er ikke nok. Det skal analyseres, samles og bringes i spil på den rigtige måde – først da kan Big Data være med til at holde folk sunde og raske,” mener Evren Eryurek, der peger på, at sundhedsløs-ningerne kan effektiviseres med skyen.

”Når du gør data tilgængelig på den rigtige måde for hospitalspersonalet, kan det bl.a. hjælpe læger med at give behandling af bedre kvalitet, stille diagnoser hurtigere og få patienten hurtigere igennem systemet. Dét er hvad vi arbejder på. Dét er, hvad vi ønsker at levere,” understreger Evren Eryurek.

Cloud-platformen for maskiner”Derfor har vi i 2015 lanceret Predix, en cloud-platform, der lever op til alle de skærpede myndighedskrav, som sund-hedsvæsenet ligger under for. Det er den industrielle verdens svar på Internet of Things, hvor platformen kan opsamle

data fra maskiner og sensorer på hospitalet,” forklarer Evren Eryurek.

Som noget ret usædvanligt i branchen har GE åbnet platformen op og inviteret alle indenfor til at udvikle videre på det.

”Vi har inviteret alle lige fra start-ups til store virksomheder, endda konkurrent- er,” siger han.

”Og mange er kommet.”

Hvis du skulle forklare Predix for din mor?”Tænk på en app-markedsplads, du kender fra din smartphone, bare for den industrielle verden. Vi stiller plat-formen, Predix, til rådighed, så andre kan tilbyde deres applikationer til deres kunder herigennem. Det gør vi, fordi et bredt samarbejde med udviklere og virksomheder verden over i sidste ende vil komme vores kunder gavn, idet de vil kunne drage fordel af innovative, cloud- baserede sundhedsløsninger hurtigere.”

Den forenklede ordbog

1 Jan Erik Henriksen, ledende overlæge, klinisk lektor, ph.d., endokrinologisk afd., OUH2 Seham F. A. Azab et al. (2015) og Elward, A.M., Warren, D.K. & Fraser, V.J. (2002)


Effektivitet i sundhedsvæsenet

”Der er kommet mere sammenhold i klinikken – hele afdelingen er blevet mere effektiv. Og så er vi kommet under gennemsnittet for sygefravær i regionen,” fortæller Johnny Madelung, der er chefradiograf og en del af klinikkens ledelse.

”Du kan bl.a. se det på, hvor mange CT- scanninger, vi foretager. Det stiger år for år, selvom vi har det samme antal scan-nere. De bliver bare udnyttet bedre, og det sker, fordi folk kender og respekterer hinanden,” mener han.

Fra hård omgangstone til seks bud for den gode kollegaDet var regionens trivselsundersøgelse, TrivselOP fra 2011, der gjorde ledelsen

Trivsel

opmærksom på, at der var et problem på arbejdspladsen.

”Folk oplevede omgangstonen som hård, især når man kom ned i en anden sektor, hvor man var vant til at tale til hinanden på en anden måde. At vi er en arbejdsplads med 24 nationaliteter gjorde heller ikke tingene bedre, for mange følte sig udenfor, når en gruppe ansatte med samme nationalitet talte deres eget sprog,” forklarer Johnny Madelung.

”Vi besluttede derfor at få personalet til at definere, hvordan de gerne ville samarbejde. Over en række møder kom de med en masse idéer, der efterfølgende kunne koges ned til seks bud,” siger han.

Personalet på Rigshospitalets Radiologiske Klinik har vendt ryggen til en dårlig omgangstone, og har i stedet hilst sammenhold og samarbejde velkommen. Resultatet kan ses på bundlinjen med lavere syge-fravær og større effektivitet.

Skriften på spejlet: ”Vil du arbejde sammen med mig i dag?”Men en plakat med nogle bud gør det ikke alene.

”Du er nødt til at formidle budskabet visuelt, så folk lægger mærke til det. Derfor har vi brugt en farverig vindmølle til vores bud,” siger han.

”Det kræver også fokus hele tiden. Det er ikke et projekt, der stopper igen. Så vi laver jævnligt events, der får folk til at tænke over at være en god kollega. Fx var der nogen, der satte en sætning op på samtlige spejle på toiletterne: ”Vil du arbejde sammen med mig i dag?”. Det er meget enkelt, men det virker,” slutter Johnny Madelung.

Johnny Madelung, chefradiograf & en del af ledelsen på Rigshospitalets Radiologiske Klinik.

De seks bud

Vi hilser på hinanden. Det er rart at føle sig velkommen på sin arbejdsplads.

Jeg skal være den bedste udgave af mig selv i enhver situation. Vil du være kollega med dig selv i dag?

Har du grint med dine kollegaer i dag? Humor til rette tid – det er altid ok at sige fra.

Mit udgangspunkt er, at alle gør deres bedste. Fremhæv det positive frem for det negative.

Jeg har ansvar for at stoppe sladder. Vi taler MED hinanden og ikke OM hinanden.

Jeg respekterer og viser forstå- else for andres forskelligheder. Ikke alle behøver at mene det samme som mig.

3

4

1

2

5

6


Effektivisering

Ventetid: Fra 12 til 2 uger på 3 måneder

Det startede med CT. Så gentog de suc-cessen for MR og ultralyd, og siden sep-tember 2015 er al konventionel røntgen, også for indlagte patienter, foregået uden tidsbestilling.

Opskriften?Tag en vision, krydr den med en god portion medarbejderinddragelse, tilsæt målrettet ledelse og visualisering af mål.

”Med 10-12 ugers ventetid ved vi, at der er patienter nok derude, der venter på os. Det kan vi ikke være bekendt,” mener ledende overradiograf, Pica Andersen.

Sammen med ledende overlæge Ib Jensen tog de fat på CT-området i marts 2013, og på kun tre måneder var ventetiden nedbragt til to uger, hvor den har ligget siden. Samme metode har de to ledere efterfølgende brugt på MR og Ultralyd, hvor kapaciteten nu er udnyttet effektivt.

Et bedre forløb for patientenSelv om megen effektivisering bunder i behov for besparelser, var motivationen en helt anden på Kolding Røntgen- afdeling.

”Det handler om at sætte patienten i fokus,” understreger overradiografen – ”12 ugers ventetid kan være rigtig lang tid for en patient, der venter på afklar-ing, og man kunne jo spørge sig selv, om man har lyst til at vente så længe på en CT-scanning.”

Kostede et armlænI hele projektets, i skrivende stund, 2 ½-årige levetid har afdelingen ikke fået tilført ressourcer udefra – et enkelt arm-læn undtaget …

”Vi har hverken mere personale eller flere CT-scannere. Vi har det, vi har,” forklarer Pica Andersen.

Kan man korte 10 uger af ventetiden på billeddiagnostik uden ekstra ressourcer, personale eller pres – på kun 3 måneder? Svaret er ja, og på røntgenafdelingen på Kolding Sygehus har de opskriften.

Tavle med CT- afdelingens måltal, bl.a. antal uvisiterede henvisninger, der venter på en læge - synligt for hele personalet.

Pica Andersen, ledende overradiograf på Kolding Sygehus med plakat over effektiviserings- projektet på hospitalets røntgenafdeling, som hun var med til at iværksætte.


Eneste udgift har været et armlæn til en stikkestol i CT-forberedelsesrummet.

”Et forberedelsesrum er med til at ud-nytte CT-tiden bedre. Problemet var bare, at vores rum aldrig blev brugt! Det var blevet opbevaringsrum for bly- forklæder. Det viste sig, at stikkestolen i sin tid var leveret med kun ét armlæn, men ofte skal man stikke i den anden arm, og her var personalet nødt til at skrue armlænet af og flytte det til den anden side – det var besværligt, og blev derfor sprunget over. Et ekstra arm-læn betød, at forberedelsesrummet nu bruges flittigt igen,” griner hun.

Idéerne kommer nedefraIb Jensen og Pica Andersen vidste, at de ønskede markante og langsigtede ændringer, og de vidste også, at foran-dringer ikke skal komme oppefra.

”Første skridt var at få hele afdelingen med ombord. Vi holdt et brainstorm- møde med alle, der var involveret i CT og bad dem byde ind med forslag. Intet var for småt, for stort eller forkert at sige,” fortæller den ledende overradio-graf.

”Inden vi gik fra mødet havde vi en plan – og folk gik derfra med lysten til

Effektivisering

at sætte i gang, for alle idéerne kom fra dem selv,” understreger hun.

Visuelle målÉn af de ændringer på afdelingen, der har haft stor effekt, er helt lavpraktisk nogle tal på en tavle.

”Hver dag hænger vi afdelingens måltal op ude på gangen. Tallene viser bl.a. hvor mange uvisiterede henvisninger, der venter på en læge, og hvor mange under- søgelser, der ligger klar til beskrivelse. Med disse tal kan al personale se, hvor-for vi er her,” forklarer Pica Andersen.

Da ventetiden blev for kortOg effektiviseret blev der – måske en tand for meget. Til at begynde med nedbragte afdelingen ventetiden på CT til kun én uge – men det skulle byde på en uventet udfordring.

”Der blev flere udeblivelser,” fortæller Pica Andersen.

”Da vi undersøgte årsagen, viste det sig, at en del patienter missede indkaldelsen – de kunne simpelthen ikke forestille sig, at en samtale med egen læge om man-dagen kunne resultere i en CT-scanning om fredagen, så de holdt ikke øje med postkassen eller e-boksen.”

Ventetiden blev herefter sat til 2 uger, så patienterne også kan følge med.

Effektivisering uden stressResultaterne på Koldings røntgenafdel- ing er sket ved at gøre arbejdsgange nemmere og have fokus på patienten – ikke ved at bede folk om at løbe hurtigere.

”Radiograferne synes ikke, at de har mere travlt end før ændringerne. De synes, de har fået det bedre. Det er måske en kliché, men den holder her: Work smarter, not harder,” opfordrer Pica Andersen.

Og det fortsætter de med på Kolding.

Seneste projekt: Røntgen åben for alleSenest har afdelingen åbnet op for kon-ventionel røntgen, så alle patienter und-går tidsbestilling – også de indlagte. Erfaringerne er indtil videre meget positive.

Tavle med CT-afdelingens måltal, bl.a. antal uvisiterede henvisninger, der venter - synlig for al personale.

Tidslinjen illustrerer udviklingen i Kolding Sygehus’ effektiviseringsproces, samt hvordan ventetiden løbende er blevet nedsat for bl.a. CT-, MR- og ultralydundersøgelser.

“Det er måske en kliché, men den holder her: Work smarter, not harder.”

2013

Projektstart.

CT ventetid på 12 uger.

CT ventetid nedsat til 6 uger.M

AR

MAJ CT ventetid

nedsat til 1 uge.

Ultralyd ventetid på ca. 10 uger.

JUN Ultralyd

ventetid nedsat til 2 uger.

MR ventetid på 12 uger.

SEP CT ventetid

sat op til 2 uger pga. udeblivelser.

OKT

2014

Røntgen walk-in til alle patienter fra akut- afdelingen.

APR Røntgen

walk-in til alle indlagte patienter.

SEP

2015

MR ventetid nedsat til 5 uger.N

OV

KOLDING SYGEHUS’ EFFEKTIVISERINGSPROCES


Effektivisering på røntgenafdelingen

Hvordan ser et ideelt patientflow ud i dine øjne?Vi har spurgt en række radiografer, hvordan et ideelt patientflow ser ud i deres øjne, samt hvor de ser muligheder for at spare på stråledosis og optimere flowet i forbindelse med en CT-scanning.

Ajmal Jabarzy Radiograf, Kolding Sygehus

Ida Thrane Radiograf, Svendborg Sygehus

Mette Stentoft Radiograf, Kolding Sygehus

Hvordan ser et ideelt patientflow ud i dine øjne fx i forbindelse med en CT-scanning? “Patientflowet indebærer, at pa-tienten er klar til scanningen – at blodprøvesvar osv. er klar. Et ideelt patientflow må være kortest mulig tid imellem patienterne. Det er bare ikke altid, det kan lade sig gøre – slet ikke med et akutsygehus.”

Hvor ser du de største muligheder for at optimere patient-flowet for CT-scanning?“Med så lille et land, er det mærke- ligt, at det er så svært at få fat i billeder. Det burde være sådan, at hvis man var inde på patientens CPR-nr., så dukkede alt op, så man ikke skal bede om at få tilsendt billeder fra andre hospitaler. Man kunne fx undgå unødige scan-ninger. Det er dumt, at man ikke har de billeder til at ligge automatisk. Når vi nu har CPR-numre her i Dan-mark, burde man udnytte det fuldt ud.”

Hvordan ser et ideelt patientflow ud i dine øjne fx i forbindelse med en CT-scanning? “Samarbejde mellem afdelinger og med patienter er vigtigt. Man er afhængig af , at vi er gode til at kommunikere i afdelingerne, fx hvis patienterne skal have taget blodprøver skal de komme tidlig-ere, og hvis de skal faste, skal de også være godt informeret, så de ikke kommer til at vente udnødigt. Patienterne er ikke ens, og nogle kræver mere tid end andre. No-gle vil have mere information om scanningen. Vi prøver at informere så konkret og grundigt, som vi kan inden en scanning, da det er noget, der påvirker forløbet.”

Hvor ser du muligheder for at optimere stråledosis? “Inden for regionen er alle scan-ninger ikke ensartet - alle har deres egne protokoller og deres idé om, hvor meget dosis, der skal bruges - og her tror jeg, der kan spares store mængder af stråledosis.”

Hvordan ser et ideelt patientflow ud i dine øjne fx i forbindelse med en CT-scanning? “Hvis det skal være effektivt, skal alle have patienten i fokus - for hvis du har patienten i fokus, så får du et ef-fektivt forløb for den enkelte patient. Man skal starte med at have en op-timal henvisning, så vi har en klar indikation på, hvad det er, man gerne vil finde. Derefter har vi en radiolog, der visiterer det til den rigtige protokol og en radiograf, der scanner efter en korrekt protokol. Så får du et resultat ud i den anden ende, som gerne skulle være mest optimalt.”

Hvor ser du de største muligheder for at optimere patient-flowet for CT-scanning?“Man kunne lave ‘drop-in’ lignende tiltag, hvor man fx laver aftaler med afdelinger i huset om, at bestemte patienttyper kan komme ind, i stedet for at gå hjem og vente på et ind- kaldelsesbrev. Mere korrespondance mellem afdelinger, så man får ordnet og planlagt flere undersøgelser samme dag ville være hensigtsmæssigt, når patienterne alligevel er på syge-huset.”


Kim Pelle Christensen Radiograf, OUH

Stine Jensen Afd. radiograf, Glostrup Sygehus

Hvor ser du de største muligheder for at optimere patient-flowet for CT-scanning? “Jo hurtigere de iterative rekon-struktioner bliver, jo nemmere bliver det for os som afdeling at optimere vores flow - så vi ikke skal sidde og vente på billeder, men vi har dem med det samme. At have billederne lige med det samme er et rigtig stort step op ad stigen i forhold til patientflowet.

Hvor tror du, at brugen af data fra apparaterne vil få størst betydning de næste år?“Man skal tænke på, at det ikke kun er sygehuset eller scanneren, der har ejerskab over billeder. Man kan dele dem - så hvis en patient fx kommer fra København, kan man se billederne i Odense og arbejde videre med dataene. Fremadrettet vil det være optimalt, hvis man kan arbejde videre med billederne, så de ikke bare er præsenteret som i et blad. Jeg tror, der skal være større fokus på, at man kan arbejde på den data, man får fra andre steder eller som man leverer til andre.”

Hvor ser du de største mulig-heder for at optimere patient-flowet for CT-scanning?“I Region Hovedstaden får vi instal-leret nyt, fælles RIS/PACS, og med det vil alle i Region Hovedstaden kunne se hinandens undersøgelser. Det bliver en stor forbedring af pa-tientforløbet, at billeder ikke skal pushes og hentes, men at man har dem i det samme system - så hvis patienten kommer ind på det ene eller andet hospital, har man til-gang til det, der lige er blevet lavet. Det bliver et kæmpe plus - specielt nu, hvor alle specialer er delt op, hvor specikke undersøgelser bliver lavet på forskellige hospitaler. Det kommer til at fremme processen og patientforløbet, at billeder er tilgængelige med det samme.”

Hvor ser du muligheder for at optimere stråledosis? “Sparring med andre, der har lign-ende scannere kan give inspiration, og så er det værdifuldt hver gang, der kommer en applikationsspe-cialist og sætter os ind i det sidste nye. Det kunne man dyrke mere.”

Man skal tænke på, at det ikke kun er sygehuset eller

scanneren, der har ejerskab over

billederne. Man kan dele dem - så hvis en patient fx

kommer fra Køben- havn, kan man se

billederne i Odense og arbejde videre

med dataene.”

Hvis det skal være effektivt, skal alle

have patienten i fokus - for hvis du

har patienten i fokus, så får du et effektivt forløb for

den enkelte patient.”

Ida Thrane, radiograf, Svendborg Sygehus

Kim Pelle Christensen, radiograf, OUH

‘‘

‘‘


Big Data

I Region Nordjylland tror man på Big Data. Siden november 2013 har ansvarlig røntgenfysiker i regionen, Asger Greval Petersen, testet it-systemet Dose-WatchTM, der kan opsamle og analysere store mængder data om røntgenundersøgelserne, der foretages på seks CT-skannere i regionen.

Region Nordjylland effektiviserer med Big Data


”Big Data er et must””Det er et nødvendigt redskab, når det handler om at kvalitetssikre og optimere røntgenapparater og undersøgelser, og så hjælper det os med at opdage nogle sammenhænge, vi ellers ikke havde opdaget,” mener Asger Greval Petersen, der er ansvarlig røntgen- fysiker for Region Nordjylland.

En del af hans arbejde er at sikre kvaliteten af røntgendiagnostikken i hele regionen. Overholdes Sundheds- styrelsens tilladte dosisniveauer? Giver apparaterne den samme stråledosis, når de udfører samme undersøgelse? Kan man foretage denne undersøgelse med en lavere dosis? – er blot nogle af de spørgsmål, han bruger sine dage på at besvare.

Samme undersøgelse med samme resultat”Optimeringen af en undersøgelse er vigtig for patientsikkerheden, så pa-tienten ikke bliver udsat for unødvendig stråling, og for at sikre, at patienten får den samme undersøgelse med samme kvalitet, uanset hvilket sygehus den bliver foretaget på.”

”Optimering er et stort manuelt arbejde – dels skal der køres mange tests, og dels kræver det et tværfagligt samarbejde, hvor læger vurderer, hvornår billedkvaliteten er optimal for det diagnostiske resultat. Optimeringen af en protokol kan tage mange måneder,” siger Asger Greval Petersen.

Big Data synliggør sammen-hænge på en ny mådeUnder testperioden har røntgenfysik-eren oplevet, hvordan en del af de ma-nuelle arbejdsgange, der finder sted i dag, kan blive erstattet eller gjort mere effektive gennem brugen af data.

”Vi kan bruge data til at gøre vores ar-bejde mere effektivt og sikkert. Ved at samle alle data fra alle undersøgelser – ikke kun fra GE-udstyr, men fra alle ap-parater – kan vi se nogle trends i brugen af udstyret. Hvorfor giver det ene appa-rat højere dosis end det andet? Hvorfor giver man højere dosis i weekenden end i hverdagen? Disse sammenhænge er kun kommet frem på grund af Big Data,” forklarer Asger Greval Petersen, der også fortæller, hvordan dataanalyser konkret medførte opdagelsen af en mangel på et apparat, der herefter blev udskiftet.

”Big Data er et must – et nødvendigt

redskab, når det handler om at

kvalitetssikre og optimere røntgen-

apparater og undersøgelser.”

Asger Greval Petersen, ansvarlig røntgenfysiker,

Region Nordjylland

Vidste du at…

... optimering af stråledosis altid sker efter ALARA- princippet: As Low As

Reasonably Achievable?

... en EU-forordning kræver, at sundhedsvæsnet sikrer,

at der registrereres tilstræk- kelig information om en

røntgenundersøgelse til, at man kan vurdere patient-

dosis? Det skal være implementeret 6/2 2018.

... DoseWatch kan opsamle og analysere data fra alle

stråleapparater – også dem, der er produceret af andre

fabrikanter end GE.

Kilde: Asger Greval Petersen Interview af 22. september 2015

Big Data

Artiklen fortsætter på næste side


Big Data

Savner landsdækkende data- initiativEn national plan for Big Data er dog noget, Asger Greval Petersen savner.

”Vores brug af IT og Big Data indsamlet med et system som DoseWatch er op- delt på regionsniveau. Man kunne med rimelighed spørge: Hvorfor sætter Sund- hedsstyrelsen ikke noget i søen, og laver en national opsamling af data fra alle undersøgelser på alle apparater? Så kunne Sundhedsstyrelsen med større sikkerhed både kontrollere samt regu- lere dosisgrænser for alle undersøgelser, bruge landsdækkende dosisstatistik til at lave trendanalyser og optimere protokoller, og dermed øge patientsikkerheden på landsplan,” opfordrer han.

Det menneskelignende test-fantom, Ivy Atom, der bruges til kontrol af røntgenapparaters stråledosis.

Data viste udsving i dosis-niveau ”Da vi fik installeret DoseWatch, viste dataanalysen tydeligt, at et apparat på en af stuerne gav væsentligt højere dosis end de andre ved samme undersøgelse. Det viste sig, at der var et problem med softwaren. Da apparatet alligevel var en ældre model, blev det udfaset og erstat-tet af et nyere apparat med lavere dosis.”

”Systemet har bragt flere af den slags udsving i dosis-niveau frem i lyset. Uden dataanalyserne havde det krævet et stort manuelt arbejde at opdage, eller også var vi aldrig blevet opmærk-somme på det. Med softwaren kan vi også fange operatørforskelle – det giver os fx indsigt i, hvor der er behov for har-monisering af undersøgelsesprotokoller eller ekstra undervisning af personale.”

Data er intet værd uden handlingTestperioden har dog også lært Asger Greval Petersen, at data kun er værdi-fuldt, hvis man formår at handle på det.

”I starten var det spændende at få in-stalleret og se, at systemet kan samle data ind fra forskellige scannere. Men hvad så herfra? Hvordan skulle vi gribe det an? Vi fik siden undervisning fra GE, og lærte at skabe et dosisteam og et workflow omkring udnyttelsen af de indsamlede data,” forklarer han.

Peger på de lavthængende frugterEt af de steder, hvor brugen af Big Data gør en stor forskel i røntgenfysikerens arbejde er, at det hjælper ham til at plukke de lavthængende frugter først.

”Når du har Big Data, kan du bruge det til at vurdere hvilke undersøgelser, der har det største behov for optimering – der, hvor man får de største afvigelser fra referencedoser; der, hvor vi har størst volumen af patienter, eller der, hvor vi har følsomme patienter som fx børn. Med andre ord: Hvor har vi det største problem, som det vil give mest nytte at få rettet?” spørger Asger Greval Petersen retorisk.


Big ata

Åbenhed om industri- samarbejde skal være med til at øge borgernes tillid til sundhedsvæsenet

I november 2014 blev reglerne for sundhedspersoners samarbejde med virksomheder ændret. Ifølge den nye reform skal økonomisk eller faglig tilknytning til en læge- middel- eller medicovirksomhed anmeldes til Sundhedsstyrelsen.

Anmeldelses- og ansøgningspligtSundhedspersoner er omfattet af en anmeldelses- og ansøgnings- pligt, når de samarbejder med lægemiddel- eller medicovirksom- heder. Det betyder, at sundheds- personer skal anmelde eller ansøge Sundhedsstyrelsen om tilladelse, hvis de:

… har økonomisk eller faglig tilknytning til en lægemiddel- eller medicovirksomhed.

… modtager økonomisk støtte til deltagelse i fagrelevante aktiviteter (fx kongresser eller symposier) i udlandet fra en lægemiddel- eller medicovirk-somhed.

… oplever ændringer i tilknyt-ningen til lægemiddel- eller medicovirksomheden.

OrienteringspligtLægemiddel- og medicovirksom- heder har pligt til at orientere sund- hedspersoner om anmeldelses- og ansøgningspligten, som sundheds- personer er omfattet af, når parterne indgår et samarbejde, eller når virksomheden yder et sponsorat til et fagligt arrangement i udlandet.

Læs mere om reglerne og find ansøg- ningsblanketter på Sundhedsstyrelsens hjemmeside: sst.dk

I foråret 2015 fik røntgenafde-lingen på Holstebro Sygehus, som de første i Danmark, instal-leret den nye CT RevolutionTM EVO fra GE Healthcare. Syge- plejerske og CT-specialeansvarlig Frank Thornild deler afdelingens erfaringer.

Stor reduktion i dosis1

”Den største forskel i forhold til den gamle scanner er den lave stråle- dosis, der er vigtig for patienterne. Dosis er mindst halveret sammenlignet med den gamle GE scanner, som denne har erstattet. Det er især den nye ver-sion af iterativ rekonstruction2 (ASiRTM-V, red.) der gør udslaget,” mener Frank Thornild, der bemærker, at rekonstruk-tionen nu kun tager 15-20 sekunder3, og at den lavere dosis ikke går ud over billedkvaliteten.

Holstebro først med EVO

1 CT Revolution EVO Datablad 2,3 Interview med Frank Thornild, sygeplejerske og CT specialist, Holstebro Hospital, nov. 2015

Indbygget nåleguide til biopsierVed hjælp af indlagt software har

røngtenafdelingen desuden mulighed

for at foretage flere typer undersøgel-

ser, man ikke kunne før.

”Med dual-energy imaging kan vi fx

undersøge, om en nyresten er dannet af

kalk eller urinsyre, og med programmet

IMACTIS, kan vi foretage biopsier med

nåleguide. Vi danner et scanningsbillede

med en blå sigtelinje, der gør det nem-

mere at ramme præcist, ligesom vi kan

ramme mindre ting. Nu kan vi også stik-

ke i skæve vinkler og gå på skrå under

et ribben. Vi kan også mærke en stor

gevinst på den tid, det tager at foretage

en biopsi. Den er faldet meget. Vi er i

gang med at undersøge, om antallet

af re-biopsier falder – det skulle det jo

gerne,” siger han.

Frank Thornild, Holstebro Sygehus


På Lungemedicinsk Afdeling på OUH har de løftet barren for brugen af ultralyd. Med kontrastforstærket ultralyd og andre avancerede tek- nikker foretager man nu lungebiopsier med endnu højere præ- cision end før.

Lone Madsen på 57 sidder i venteværelset på Lungemedicinsk Ambulatorium på Odense Universitetshospital. Hun har netop fået foretaget en biopsi af noget mistænkeligt væv ved den ene lunge. Det hele tog omkring en time, og nu skal hun blot sidde en times tid til observation, før hun kan gå hjem. Selvom hun er bekymret for, hvad prøven vil vise, er hun alligevel

lettet over, hvor hurtigt og ukompliceret det var at få taget den biopsi.

Ultralyd guider vævsprøvetagningenLone Madsen er opdigtet, men det er historien ikke. I 2012 blev ultralydsvejledt vævsprøve indført som en del af de under- søgelser, der kan anvendes hos patienter med mistanke om ondartet sygdom i lungerne, og med en ny scanner i 2015 ser man på afdelingen mulighed for at forbedre teknikken yderligere.

Christian Laursen, 1. reservelæge, ph.d., på Lungemedicinsk Afdeling på OUH og ekstern lektor på SDU, fortæller:

”Siden vi indførte den nye metode i 2012 har vi set, at vi hurtigt og billigt har kunnet

Til venstre ses et normalt 2D gråtone ultralydsbillede og til højre et 2D billede med brug af ultralydskontrastmiddel. Disse kører simulatant, mens der scannes, således at man kan sammenligne strukturer med og uden kontrast under hele undersøgelsen.

Effektive vævsprøver på Lungemedicinsk Ambulatorium i Odense

Ultralyd


stille en diagnose og samtidigt nedsætte forekomsten af komplikationer.”1

”Med den nye scanner, vi har fået på afdelingen, kan vi udføre en række avancerede undersøgelser, herunder brugen af Shear Wave Elastografi, Image Fusion og Kontrastforstærket ultralyd (CEUS) i udredningen af patienter med mistanke om lungekræft. Vi forventer, at disse muligheder kan forbedre teknikken ved vævsprøvetagningen yderligere.”

Hurtigere, billigere og færre komplikationer”Vi ser en række fordele ved at tage biop-sier med ultralyd. Det er hurtigere, billigere og komplikationsraten er ofte lavere sam-menlignet med de metoder, vi ellers har til rådighed,” mener Christian Laursen og fortsætter:

”Før vi begyndte at anvende ultralyds- vejledte vævsprøver, havde vi to måder at nå frem til en diagnose: Den ene var at henvise patienten til en CT-vejledt biopsi. Den anden var at udføre en bronkoskopi eller bronkoskopi med ultralyd. Disse undersøgelser er både dyrere og mere in-vasive, og de CT-vejledte biopsier har ofte en højere komplikationsrate end ultra- lydsvejledte lungebiopsier,”2 forklarer han.

Hjælp til at ramme det rette vævMed de nye avancerede indstillinger på ultralydsscanneren og brugen af kontrast-væske i undersøgelsen, opnår man endnu flere afgørende oplysninger om vævet, der skal tages vævsprøve fra.

”Ved en ultralydsvejledt biopsi anvender vi en kombination af det almindelige 2D-billede, der giver os en god forståelse af læsionens placering, og en avanceret kontrast-specifik indstilling, der kan lære os mere om vævet i og omkring læsionen,” forklarer Christian Laursen.

”Ved at observere, om vævet lyser op på billedet tidligt, sent eller slet ikke, får vi en god indikation af, hvorvidt det pågældende væv er almindeligt lungevæv, kræftceller eller nekrotisk væv. På den måde kan vi foretage biopsien mere præcist – med lavere risiko for at få en vævsprøve af normalt væv eller nekrotisk væv.”

”Vi ser en række fordele ved at

tage biopsier med ultralyd. Det er

hurtigere, billigere og komplikations-

raten er ofte lavere sammenlignet med

de metoder, vi ellers har til

rådighed.”

Ifølge lægen undersøger man i øjeblikket, om brugen af kontrastforstærkede ultra- lydsvejledte biopsier nedbringer antallet af biopsier, der skal tages om.

Større fleksibilitetBåde patient og læge ønsker at få foreta-get de nødvendige undersøgelser hurtigt, og til mindst mulig gene for patienten. Her mener Christian Laursen, at den nye metode giver større fleksibilitet i patient-forløbet, end man har haft før.

”Ultralyd gør os mere fleksible. Hvis man som følge af fund ved supplerende under- søgelser, så som PET-scanning, finder strukturer, der kan ses med ultralyd, så kan patienten hurtigt få en ambulant tid og få en ultralydsvejledt biopsi. På den måde undgår patienten ventetid,” mener Chri- stian Laursen.

”Scanneren giver os desuden større flek-sibilitet, idet vi hurtigt i ambulatoriet kan skifte mellem forskellige modaliteter for at stille diagnosen. Desuden kan vi med det samme efter biopsien bedømme, om der er opstået komplikationer, fremfor at sende patienten over til røntgen- afdelingen,” tilføjer han.

Christian Laursen, lunge-medicinsk afdeling, OUH

Christian Laursen, 1. reservelæge, ph.d., på Lungemedicinsk Afdeling på OUH.

1,2 Interview med Christian Laursen, 1. reservelæge, lungemedicinsk afd, OUH, dec. 2015

Ultralyd


Installationsprojekter

Når scanneren kommer hjem

Installationen af billeddiagnostisk udstyr kræver know-how og god planlægning. De ofte tonstunge apparater består af avanceret, fintfølende teknik, der stiller særlige krav til de undersøgelses-rum, der skal blive deres hjem de næste mange år.


Installationsprojekter

Den nye CT RevolutionTM EVO står alene og halvnøgen i den tomme bygning. Loftets åbne hulrum afslører det intri-kate net af ledninger og rør, der snart vil føre nødvendig strøm, luft og vand til traumecentret på den nye Fælles Akut-modtagelse (FAM) på Kolding Sygehus. De hvidmalede vægge vidner om et byggeprojekt i sin sene fase.

Specialdesignede rumLeveringen og monteringen af scanner-en står GE Healthcare for, mens hospi-talet sørger for, at undersøgelsesrum-met er egnet til den.

”Traumecentret, der huser den nye CT- scanner, er en del af sygehusbyggeriet på Kolding Sygehus, og kommer til at fungere som FAM for hele trekants- området,” siger Bryde Nielsen, der er projektleder for medicoteknik i Region Syddanmark. Han giver os et indblik i, hvad installationsprojektet indebærer.

”Scannerne stiller som regel store krav til rummet. Der skal føres den rigtige strøm, der er særlige krav til ventila-tionen, og afhængig af, hvilket apparat der er tale om, er der også megen til-pasning af vægge, lofter og gulve,” forklarer Bryde Nielsen.

”I forhold til denne CT-scanner, er rum-met blevet designet til CT fra starten som en del af sygehusbyggeriet, og rummet er derfor afskærmet mod se-kundær stråling. Havde CT-scanneren skulle installeres i et lokale, der ikke var designet til CT, havde det krævet omfat-tende ombygning.”

Installation i et nybyggeriPå Kolding Sygehus er der altså tale om en installation i et nybyggeri, og det byder både på fordele og ulemper.

”Når vi installerer en scanner på en fungerende afdeling, tager vi hensyn

til patienter og personale. Ofte skal en ny scanner erstatte en eksisterende, og her skal udskiftningen gå hurtigt, så patienterne kan blive undersøgt. I de situationer lægger vi en stram tidsplan – for hver eneste dag, vi er nede, koster penge,” forklarer Bryde Nielsen.

Undgår gener fra støj, støv og vibrationerArbejdet skal desuden koordineres nøje med afdelingslederne, så støj, støv og vibrationer ikke forstyrrer undersøgel-serne.

”Noget billeddiagnostisk udstyr er fx sensitivt over for vibrationer, der kan give ”støj” i billederne, så her må vi lægge arbejdet med eksempelvis bor- hammere på tidspunkter, hvor der ikke er planlagt undersøgelser.”

I et nybyggeri er der ikke patienter og personale at tage hensyn til, så her behøver tidsplanen ikke være lige så stram.

”Vi skal til gengæld koordinere projektet og tidsplanen med eksterne bygge-firmaer, og det giver helt andre ud-fordringer, bl.a. er ibrugtagningen af CT-scanneren blevet udskudt på grund

”Patienterne er fokuseret på deres egen sygdom, og det skal man som håndværker eller installatør have forståelse

for, så man fylder mindst muligt både mentalt og fysisk.”

af forsinkelser i byggeprojektet,” siger projektlederen, der regner med, at man kan CT-scanne traumepatienter i den nye FAM fra februar 2016.

De banale ting, vi tager for givetKlare aftaler og god planlægning er noget Bryde Nielsen og hans kollegaer lægger stor vægt på i løbet af sådan en installationsproces.

”Det betyder meget for os, at leve-randøren lægger en struktureret plan med alle detaljer. Det er de gode til hos GE, og det virker trygt og beroligende for alle parter, når leverandøren udstråler, at de har styr på det,” mener han.

”Derudover lægger vi vægt på, at folk-ene omkring installationen forstår at agere i hospitalsmiljøet, især når de skal bevæge sig på fungerende afdelinger med patienter, personale og under- søgelser. Patienterne er fokuseret på deres egen sygdom, og det skal man som håndværker eller installatør have forståelse for, så man fylder mindst muligt både mentalt og fysisk. Det er banale ting, som vi tager for givet, og leverandøren er heldigvis god til det,” understreger han.

Bryde Nielsen, projektleder for medicoteknik i Region Syddanmark


Når udstyret er koblet op på det industrielle internet, er svaret ja. Nu kan teknikeren udføre en stor del af sin fejlfinding uden at starte bilen – dét via en sikker netforbindelse og særlig soft-ware og hardware.

Tidens store buzzword er The Industrial Internet. Begrebet dækker over, at man løser opgaver over nettet, så fx en leverandør får direkte adgang til brugerens hardware. Et af de steder, man har glæde af det, er i Region Midtjylland.

Her har medicoteknisk servicechef Klaus Bergulf stor erfaring med brugen af ‘remote access service’.

“Når et ultralydsapparat ikke virker, eller der er udfald, er det en stor fordel for os, at medarbejderne kan koble sig på uden at være fysisk til stede. Vi kan få hurtig support og fx selv udskifte reservedele. Det giver os stor frihed og mest mulig oppe-tid. For et hospital er det afgørende, at udnyttelsesgraden er høj. Den eneste årsag til, at apparaterne ikke bliver brugt hele natten, er på grund af manglende patienter,” siger

Klaus Bergulf, som har det overordnede medicotekniske serviceansvar i Region Midtjylland.

Lange arbejdsgangeTidligere var en typisk arbejdsgang, når et apparat gik i stykker, at brugeren måtte kontakte leverandøren, som skulle møde op for at finde fejlen og re-parere udstyret. Manglede en reserve-del, skulle den først bestilles, og derefter måtte teknikeren igen af sted for at installere reservedelen. Så én fejl kunne hurtigt kræve to besøg. Sådan er det ikke længere.

Kan man kigge under motorhjelmen på hospitalsudstyret på 200 km afstand?

Digitale løsninger


“Vi har udnyttet remote acces service i stigende grad de seneste fem år. Er der fejl, eller er en del gået i stykker, kan vi nu selv udskifte reservedele på mange af vores apparater og komme hurtigt op og køre igen,” fortæller Klaus Bergulf.

Udstyr, der er opkoblet på det industri-elle internet er også en stor fordel på geografisk svært tilgængelige områder som Bornholm, Grønland og Færøerne.

Ind under motorhjelmenInSiteTM er en GE-service, som er med til at ændre omstændige arbejdsgange mellem sygehusene og GE. Blandt an-dre kan teamleder for GE Healthcares Ultralydsservice Jørgen Riber og hans kolleger få direkte adgang til udstyret ude på sygehusene via internettet.

“Med InSite kan vi ‘se under motorhjelmen’ fra vores kontor. Jeg kan se status på reservedelene inde i maskinen, om nogle dele er defekte, eller om det er andet, som skaber problemet. Er det en reservedel, der mangler, kan jeg enten køre ud med den til kunden eller bestille den fra vores lager med det samme. Andre tekniske problemer kan kunden, hvis han har mod på det, selv løse med min support. På den måde sparer vi minimum én udkørsel, og kunden sparer penge og får løst pro- blemstillingen hurtigere,” siger Jørgen Riber, der er ansvarlig for InSite.

Adgang kræver samtykke af brugerenSærdeles personfølsomme data skal beskyttes bedst muligt, og det samme gælder dokumentationen om fortrolig-

hed, der skal være i orden, før leve-randøren kobler sig på brugerens udstyr. Derfor er sikkerheden og krypte- ringen lige så høj som netbankernes, når man arbejder med remote access service.

“Al opkobling sker på en lukket del af internettet på GE’s egen server, hvor internetkablerne kun bruges til at give adgang. Vi skaber så at sige forbind- elsen indefra. Efter aftale med brugeren konfigurerer vi ultralydsapparatet, som herefter ‘kommunikerer’ til vores server i Frankrig. Men vi får kun adgang til det, når vi specifikt beder om adgang,” siger Jørgen Riber.

Stor økonomisk gevinstDen økonomiske fordel, i at fejl kan løses på afstand og med færre teknikerbesøg, er tydelig. Men dem, det hele drejer sig om, nemlig patienterne, har også glæde af mere effektive apparater. De undgår unødvendig ventetid og aflysning af undersøgelser, når udstyret en sjælden gang bryder ned.

“Tidligere har vi i mange tilfælde måtte have dobbeltudstyr eller alternativt udstyr for at undgå spildtid ved defekte apparater. Det har det opkoblede udstyr begrænset nødvendigheden af. I dag bliver langt de fleste apparater produceret, så de kan kobles op, og når vi køber nyt udstyr, er det et krav, at de kan det. Men vi udskifter ikke ældre udstyr for at få remote access service, medmindre der er et væsentligt øko- nomisk incitament for det. Den hold-ning giver os råd til et sundhedsvæsen i verdensklasse,” slutter Klaus Bergulf.

“Når et ultralydsapparat ikke virker, eller der er udfald, er det en stor fordel for os, at medarbejderne kan koble sig på uden at være fysisk til stede. Vi kan

få hurtig support og fx selv udskifte reservedele.”

Klaus Bergulf, servicechef, Indkøb og Medicoteknik, Region Midtjylland

The Industrial internet

Tidens store buzzword er The Industrial Internet. Begrebet

dækker over, at man løser opgaver over nettet, så fx en

leverandør får direkte adgang til brugerens hardware.

Digitale løsninger


Fremtidens sundhedsteknologi

Den teknologiske udvikling har ifølge Didier Deltort, Global vicedirektør i GE Healthcare og General Manager for GE Healthcare Monitoring Solutions, potentiale til at forbedre effektiviteten i sundhedsvæsenet og optimere patient- monitoreringsmulighederne.

GE Healthcare arbejder med centrale tendenser inden for udviklingen af IT, og kigger på, hvordan sensorer, algo-ritmer, big data og telekommunikation kan bruges til at levere bedre løsninger og afhjælpe det pres, sundhedssektoren oplever.

Wearables kan optimere sundheds- plejenEn af de ting, der arbejdes på, er at skabe og bruge flere wearable solutions, som er teknologiske løsninger, patienten kan have på under et hospitalsforløb og derved konstant få målt sin tilstand.

”Vi står over for en perfekt storm. Regeringer i hele verden forsøger at skabe bedre adgang til sundhedsydelser af højere kvalitet, samtidig med at omkost-

ningerne holdes nede. De teknologier vi arbejder på, vil gøre det muligt for sund-hedspersonalet at arbejde og reagere hurtigere, samtidig med at patienten kan forlade hospitalet hurtigere, uden at gå på kompromis med kvaliteten af plejen,” fortæller Didier Deltort.

Dette er med til at optimere effektivitet-en og reducere omkostningerne.

Didier Deltort forklarer fordelen ved de små, bærbare løsninger:

”Vi har brug for meget små wearables, som kan udføre diagnostik og moni-torere patienter i op til 24 timer i døgnet. De må ikke veje særlig meget og skal være til at betale. Tag stort, pro-fessionelt og dyrt medicinsk udstyr, og gør det bærbart, mindre og pris- mæssigt overkommeligt, således at vi kan udvide markedet og håndtere nogle af de mest presserende problemer i både u- og i-lande.”

En ændring i kulturenI takt med digitaliseringen af vores sam-fund accelerer flere processer inden for både service og produktudvikling, og man må handle hurtigt, hvis man vil følge med udviklingen.

”Vi prøver at ændre kulturen - med den hurtige udvikling i samfundet og for-skellige steder i verden. Vi prøver på samme tid at komme med en hurtig arbejdsmetodologi, der handler om at komme med meningsfulde globale løs- ninger, der er til at betale, i et mere kon-tinuerligt flow end bare at komme med et nyt produkt hvert femte år. Det er en stor kulturel ændring,” siger Didier Deltort.

“Det ultimative mål er at levere bedre løsninger til både hospital og patient,” siger han.

Små, bærbare løsninger kan transformere fremtidens sundhedsteknologi

Sundhedssektorer verden over oplever et pres i forhold til kapa-citet, kvalitet af pleje og omkost-ninger. Den aldrende befolkning og en stigning i antallet af kro- niske sygdomme er en af ud-fordringerne sundhedsvæsenet står overfor. Derudover stilles der krav til at forbedre kvaliteten af sundhedsplejen, samt at mobi-lisere patienterne tidligere. Ny teknologi, bl.a. inden for patient-monitorering, er en af de ting, der har potentiale til at håndtere udfordringerne.

Didier Deltort, Global vicedirektør i GE Healthcare og General Manager for GE Healthcare Monitoring Solutions.


Fremtidens sundhedsteknologi

“Tag stort, professionelt og dyrt medicinsk udstyr, og gør det bærbart, mindre og prismæssigt overkommeligt, således at vi kan udvide markedet og håndtere nogle

af de mest presserende problemer i både u-og i-lande.”

Health Innovation Village

• Består af 20 opstartsvirksomheder, der udforsker den nyeste sundshedsteknologi med bl.a. sparring og kapital fra GE Healthcare.

• Beliggende i Helsinki, Finland.

• Indviet i oktober 2014.

GE’s innovationsbyerNogle af de initiativer GE Healthcare arbejder med – for at være på forkant med den teknologiske udvikling – er bl.a. opstarten af to innovationsbyer i henholdsvis Wales og Finland. I innova- tionsbyerne er der fokus på kreativitet, samarbejde, forskning og udvikling af nye idéer, der har potentiale til at gøre en reel indvirken på sundhedssektoren.

Den nyeste innovationsby, Life Sciences Innovation Village, åbnede i april 2015 i Wales og fokuserer på innovation inden for biovidenskab. Byen fungerer som en campus for hurtigt voksende life sciences virksomheder, der kan få støtte og drage nytte af GE’s tekniske ekspertise. På sigt er håbet at udvikle nye, bæredygtige teknologier, der kan bruges på det globale marked.

Indtil videre er der plads til 12 bioviden-skabelige virksomheder.

Samarbejde skaber innovationDen anden innovationsby i Finland faci-literer produktudvikling gennem partner-skaber med forskellige start ups inden for digital sundhed. Health Innovation Village, som byen kaldes, involverer 20 opstartsvirksomheder bestående af ingeniører, entreprenører og forskere – der kommer fra alt fra software- udviklingsfirmaer til virksomheder spe-cialiseret i babytøj. Virksomhederne lejer et kontor og får mulighed for at få støtte og kapital i takt med, at de udvikler sig.

Formålet er at have et sted, hvor virk-somhederne får opbakning, mens de arbejder på at udvikle nye teknologiske idéer. Samtidig fokuseres der på at skabe

en atmosfære, der opfordrer til samarbejde og skaber rum for idéudveksling.

”Sundhedssektoren har brug for innovation og nytænkning. Vi tror, at start ups netop har det. Vi ville bringe dem sammen, fordi innovation opstår, når folk mødes. At udveksle idéer med op-startsvirksomheder, hjælper os med at være opdateret på nye idéer og nye måder at tænke på. På sigt vil dette også komme kunderne til gode,” siger Didier Deltort, som har været med til at grundlægge innovationsbyen i Finland.

Det handler om innovation, netværk og vækst – og om sammen at skabe de nye standarder for fremtidens sundhedsteknologi.

Life Sciences Innovation Village

• Består af hurtigt voksende virksomheder, der forsker i ny teknologi inden for biovidenskab på en campus, GE Healthcare stiller til rådighed.

• Laboratorier og kontorplads til 12 virksomheder.

• Beliggende i Cardiff, Wales.

• Indviet i april 2015.

Billede: Helsinki, GE Reports


Anne - voksenelev

“At være en brik i noget større, så tingene lykkes”

Anne Poulsen skiftede efter 18 år karrieren som social- og sund-hedsassistent ud med en uddan-nelse som kontorassistent – og som en del af uddannelsen, en stilling som voksenelev hos GE Healthcare. Nu føler Anne igen, at hun gør en forskel og bliver anerkendt for sit arbejde.

“Sidste år var det en medarbejder, der stoppede, og jeg fik opgaven at overtage hans arbejde med bogføring. Der var kun en uge til at lære systemerne og overtage opgaverne, så her fik jeg virkelig mulighed for at bruge de ting, vi har lært på uddannelsen. Det var en spændende og sjov udfordring, og en stor anerkendelse at få dette ansvarsområde,” fortæller Anne.

Ud over de faste opgaver, hjælper Anne til, når der skal laves udbudsmaterialer eller brochurer.

“Jeg elsker det uforudsigelige i hverdagen. Det er også rart at blive spurgt om hjælp af andre og få udvist tillid. Det betyder måske mere, når man ikke

længere er 20 år. Jeg kan godt lide at hjælpe, sådan at de andre når de ting, de skal. At være en brik i noget større, så tingene lykkes, og det at blive anerkendt for, at man var med til at gøre det – det gør det rart at være her.”

Om at skifte retning midt i livetDet kræver mod at sadle om og tage en ny uddannelse efter 18 år i pleje- sektoren, men Anne har ikke fortrudt – tværtimod.

“Det har været positivt og spændende at gøre noget nyt. Som social- og sund-hedsassistent med skiftende vagter og konstant udfordret på tid og hænder, følte jeg ikke længere, at jeg kunne ud-føre det job, jeg gerne ville. Det satte også et pres på familielivet – Vi har tre børn, der alle har været konkurrence- svømmere, og vi har altid engageret os i deres svømning. Med kontorlivet er der en anden ro på hverdagen, og jeg er glad hver dag, når jeg går på arbejde, og når jeg går hjem. Det vigtigste er glæden ved at arbejde, gode kolleger og at blive anerkendt,” understreger Anne.

Blå bog: Anne Poulsen

Alder: 50 år

Uddannelse: Kontorassistent fra CPH West. Voksenelev hos GE Healthcare fra januar 2013-2016. Tidligere SOSU-assistent.

Fritid: Familie, børn og barne-barn, camping, hus og have.

Voksenelev i GE


35 år i GE Healthcare: Tillykke!

De færreste kan fejre 35 år i samme virksomhed, men det kan 64- årige Bjarne Madsen. Tilgænge- lighed, service og en spøg i ny og næ er Bjarnes opskrift.

Bjarne Madsen er måske manden med den største viden om Teleguard i nor-den. Teleguard er et system, der trådløst overvåger patientens vitale funktioner, og det er et system, Bjarne har ser-viceret og været med til at videreudvikle i nu 35 år.

Altid tilgængelig Bjarne er ansat som teknisk supporter på level 3 og en del af det danske og internationale serviceteam. Hver dag bringer nye udfordringer, og Bjarne er altid parat til at hjælpe med teknisk bi-stand.

“Jeg har selv været ude hos kunderne som tekniker og ved, hvad hurtig hjælp betyder. Derfor tager jeg altid telefonen, når den ringer. Kunden står jo ofte ved en overvåget patient. Andre gange er det amerikanerne, jeg skal tale med, og der spiller tidsforskellen ind.”

Bjarne er dog begyndt at slukke tele-fonen om natten, ellers fortsætter hans nysgerrige Edison-hjerne med at udtænke løsninger resten af natten.

Spøgefuld undervisningEn gang om året træner Bjarne i brug af GE’s udstyr. Her kommer hans spøgeful-de natur også frem.

“Jeg holder meget af at undervise an-dre. Det vigtigste for en tekniker er at få prøvet udstyret, så når vi holder kaf-fepause, piller jeg ved udstyret og lad-er som om, det ikke virker, så de kan få hænderne ned i det.”

Udover træning og det daglige arbejde som supporter, er Bjarne den, man ring-er til, når kopimaskinen er brudt sam-men, eller en markise har sat sig fast. Han er også typen, som rejser en væltet cykel på gaden; “En blind kan jo falde over den.”

I fritiden er det rollen som morfar, der dominerer. Bjarne og hustruen tilbring-er megen tid sammen med børne- børnene.

Blå bog: Bjarne Madsen

Alder: 64 år

Uddannelse: Elektroniktekniker fra Frederiksberg Tekniske Skole.

Fritid: Udendørsaktiviteter og familie.

“Børnene har altid fyldt meget i vores liv, så vi passer selvfølgelig også børnebørnene – det har vi meget sjov med.”

Om aftenen går han og konen lange ture.

“Vi går 10.-11.000 skridt eller cykler til Kødbyen, hvor vi spiser. Det er vigtigt at holde sig i gang. Når man nærmer sig pensionsalderen, skal man ikke gå i stå.”

Det er der vist ingen fare for, Bjarne.

30 års jubilæum i GE

[email protected]

Vi har mange talentfulde medarbejdere, som alle har et fælles mål om at forbedre sundhedssektoren.

Har du lyst til at blive en del af GE Healthcare og sætte dit præg på fremtidens sundhedspleje?

Læs mere om vores karriere- muligheder og send din ansøgning via:

www.gecareers.com.

Billede fra vores årlige kickoff i januar 2016 (medarbejdere fra GE Healthcare Danmark A/S og GE Healthcare A/S).

GE karriere

Modtag nyheder om de emner og produktområder, der interesserer dig.

Du kan bl.a. modtage information fra GE Healthcare om:

• Brugerdage og events• Produktnyheder• Serviceløsninger

Hold dig opdateret!

@

Tilmeld dig på:

bit.do/gehcnyt eller ved at scanne QR-koden.

Du kan naturligvis altid vælge at afmelde dig igen.


GE Healthcare Danmark A/S

www.gecareers.com

www.gehealthcare.dk

http://www.bwz.se/GeHealthcare/b.aspx?vi=3&vid=435&ucrc=7FC4AF44

Familier for kræftramte børn

Annonce

Derudover har Familier for kræft-ramte børn stået for ture til Tivoli og Legoland, hvor der altid er stor tilslutning.

Et andet tiltag som organisationen startede sidste år, er en temadag for bedsteforældre til et kræfts-ygt barnebarn. Temadagen sætter fokus på de spørgsmål og ud-fordringer, som de fleste bedste-forældre vil opleve, når både deres eget barn, samt barnebarns liv forandres som følge af en kræft- sygdom. Der er mulighed for at møde og udveksle erfaringer med andre bedsteforældre, som befinder sig i samme situation.

Familier for kræftramte børn fort- sætter arbejdet og planlægningen af kommende aktiviteter og arrangementer, som er med til at skabe lyspunkter i en tilværelse, som for den børnekræftramte familie er særdeles vanskelig.

Om ’Familier for kræftramte børn’ Organisationen blev etableret i 1983 og har i dag over 1.850 familie-

‘Familier med kræftramte børn’ (FMKB) er en selv- stændig, landsdækkende organisation, hvis væsent- ligste formål er at yde støtte til kræftramte børn, unge og deres familier, så alle kommer bedst muligt igennem en svær tid.

I 2015 formåede Familier for kræft-ramte børn at afholde næsten 50 arrangementer for kræftramte børn og deres familier.

Et af årets helt store højdepunkter var bl.a. den årlige tur til Club La Santa på Lanzerote, hvor kræft-ramte børn mødes. Formålet er at styrke børnenes fællesskab og skabe større livsglæde. Børnene får mulighed for at udveksle erfa-ringer og danne netværksgrupper med andre, der er eller har været i samme situation. Hvert år fyldes næsten et helt fly for at drage mod afslapning og fælles aktiviteter på Lanzerote.

medlemmer, der alle repræsenterer en familie, der har eller har haft et kræftramt barn.

Størstedelen af arbejdet med med- lemsaktiviteter og arrangementer er frivilligt og ulønnet. Du kan støtte arbejdet aktivt – også selvom du blot ønsker at være passivt medlem.

Foreningen er medlem af ISOBRO, indsamlingsorganisationernes bran- cheforening og repræsenterer des-uden Danmark i ICCCPO – det inter-nationale netværk af børnekræft- organisationer.

For yderligere oplysninger eller støtte til FMKB, kontakt Jens Gade på 33 67 00 68/20 93 67 67 eller [email protected].

GE Healthcare Danmark A/S Park Allé 295 2605 BrøndbyCVR: 26 52 77 91

Servicecenter Tlf.: 80 40 49 44

www.gehealthcare.dk

KontaktTlf.: 43 29 54 00Fax: 43 29 57 [email protected]

www.gehealthcare.dk

ge healthcare nyt 2016

Documents