gehør maj 2010

8
Grejsdalens Efterskole side 2 Fra ledelsen side 3 Voluntøren gør status Indvielse af hallen Side 4 Sverigesturen 2010 side 5 LIVE - årets musical side 6 GEnsyn - Simon Kristiansen side 7 Ny hjemmeside Vind en iPhone Vind en iPhone Læs mere inde i bladet 2010 nr 1 Så fik GE endelig en hal!

Upload: grejsdalens-efterskole

Post on 28-Jan-2016

276 views

Category:

Documents


0 download

DESCRIPTION

Elevbladet GEhør fra maj 2010.

TRANSCRIPT

Page 1: GEhør Maj 2010

Grejsdalens Efterskole

side 2Fra ledelsen

side 3Voluntøren gør statusIndvielse af hallen

Side 4Sverigesturen 2010

side 5LIVE - årets musical

side 6GEnsyn - Simon Kristiansen

side 7Ny hjemmesideVind en iPhone

Vind en iPhoneLæs mere inde i bladet

2010 nr 1

Så fik GE endelig en hal!

Page 2: GEhør Maj 2010

af: Knud DideriksenJeg har lige fået en bog med 747 citater. I får lige et par smagsprøver.

AnerkendelseI alle relationer drejer det sig om at blive set, hørt og forstået. Vi vil gerne flytte vores fokus fra at finde fejl hos hinanden til at anerkende det, som vi kan. (Det er citatet af Astrid Lind-gren udtryk for.) Vi tror, at det vi fokuserer på vil vokse, derfor vil vi helst fokusere på de positive sider hos eleverne og kollegaerne. Et udløb af den anerkendende pædagogik er, at vi hver uge kårer ”Ugens GEvinst”. Det er en elev som personligt eller for fællesskabet har været en gevinst for GE.Selvom vi gerne vil anerkendelse, så falder vi nemt for, at det bliver fejlfinding og problemer, der kommer til at tage fokus. Så vi vil fortsat øve os på at anerkende.

EleverVi har haft en god periode her i foråret, hvor eleverne har fungeret godt. De har arrangeret gode fester og lavet små initiativer, hvor det har drejet sig om at glæde hinanden. Ind imellem kan man synes, det er ærgerligt, at vi ikke skal fortsætte med et hold, når det fungerer stort set, som man gerne vil. Men så skal vi give slip på et hold og begynde forfra med et andet hold – sådan er efterskolearbejdet.

MedarbejdereSå er der kommet en ny lille GE’er. Kirsten og Thomas fik en lille Silas den 9. maj. TILLYKKE!Vi har Susanne Lauersen (gl. elev) og Jacob Simonsen inde som vikar til sommerferien - tak for jeres indsats! Alle andre arbejder også ihærdigt for at skabe gode og lærerige oplevelser for eleverne.

Dagens positiveHver dag skriver vagtlæreren lidt om dagens positive oplevelse. Her er lige nogle citater: ”En god info-aften med spændte og interesserede kommende elever. Positiv stemning.””Daniel og Regitze har hygget sig hele aftenen med oplæsning af Harry Potter.””En fantastik fest med nogle dejlige og smukke elever.””Sabina meldte sig frivilligt til flere rengøringstjanser. Patrick H. gjorde os opmærksomme på at der ikke var fundet en afløser på st. drengegang, og at han gerne ville tage den. Hyggen i krea.”Det er herligt at være i efterskolebranchen!

Fra ledelsen

FormandPeder AndreasenDroshoved 57120 Vejle Ø

RedaktionCarsten SørensenJohannes [email protected]

ForstanderKnud DideriksenGrejsdalsvej 1777100 Vejle

ViceforstanderCarsten SørensenEnghaven 68, Grejs7100 Vejle

AbonnementMan kan tegne abonnement på GEhør. Prisen er kr. 75,- for ét år og kr. 300,- for fem år. Kan bestilles hos Lise på 7582 2377

Grejsdalens EfterskoleGrejsdalsvej 1767100 VejleTlf. 7582 2377Fax 7582 1964@ [email protected] www.grejsdalens.dk

2

Husk at melde dig ind i vores officielle facebook-gruppe:

Grejsdalens Efterskole

Se nye sjove videoer fra skolen på vores youtube-channnel:

http://youtube.com/user/grejsdalenefterskole

Man kan ikke prygle noget ind i børn, men man kan klappe meget ud af dem. Astrid Lindgren

Jeg ved, Gud ikke giver mig større udfordringer, end jeg kan klare,men jeg ville nogen gange ønske, Gud ikke havde så stor tillid til mig. Moder Theresa

Page 3: GEhør Maj 2010

af: Jesper SundgaardDet er blevet lørdag aften, og roen er ved at sænke sig. Fornem-melsen siger forår og de lange aftener har meldt deres ankomst. Jeg tænder computeren. Efter seks kanelsnegle og et stykke kage er jeg nu klar til at tænke. Tænke lidt over livet, og over året der er gået. Hvilket år!

Officielt er jeg vist ved at af-slutte et såkaldt sabbatsår, men de kan kalde det, hvad de vil. Jeg har hverken levet på SU eller begravet mig i bøger. I min verden, er jeg dog alligevel blevet uddan-net.

Når du er omgivet af 85 teenagere, er det ikke alle, der klapper i deres små hænder over din tilstede-værelse. Det må man bare affinde sig med. Nogle mennesker siger tingene uden omsvøb, og kalder en spade for en spade. Til tider har folk set spaden i mig, og så er det muligt at man står overfor en skovl, men det kan man jo bare ikke sige…

Et livligt jobTil min store glæde bliver teenagere hurtigt gode igen og langt størstedelen har jeg virkelig nydt at bruge min tid sammen med. Jeg har fået lov at opleve dem i rigtig mange forskellige situatio-ner; en god bordfodboldkamp, hyggesnak i dagligstuen, godnat-sang på værelser, andagter, undervisning, Jesus-caféer osv. Mit altid afvekslende job har været et stort privilegium og en stor udfordring. Det har ikke altid været let at skifte kasket uden ridser i tilliden.

”Skyd på volontøren” startede som et fredeligt koncept i Jesus-café, hvor eleverne kunne stille anonyme spørgsmål, som blev taget op over to aftener. Der skulle dog ikke gå længe, inden jeg stod med hovedet igennem en træplade, klar til at tage imod 72 hårdtslående flødeboller. Det var åndelig føde hængt op på noget meget håndgribeligt. En kombination, som jeg glædeligt har benyttet mig af.

Tak er kun et fattigt ord.. Meget kunne skrives, og det ville alligevel ikke være dækkende. Jeg står i dyb gæld til mine kollegaer, der har behandlet mig fan-tastisk. Desuden skylder jeg mange elever en stor tak. Takken går mest af alt opad. Guds kærlighed til mig giver mig ro til at hvile i mig selv. Fordi han elsker mig, kan jeg elske min næste. Forleden snakkede jeg med en kommende læge, der ville redde mennesker. Det vil jeg også. Mit håb er, at Gud i glimt har vist sig gennem mig. Man bliver så rig af at gi’…

af: Carsten Linde SørensenArbejdsdagene på en efterskole er forskellige. Nogle er lange og slidsomme mens andre flyver af sted. Ganske få gange får man lov til at mærke historiens vingesus.Den 6. marts var sådan en dag på Grejsdalens Efterskole. Det var med en ubeskrivelig følelse af stolthed, glæde og forventning vi alle så viceborgmester Leif Skov klippe den røde snor til vores

nye smukke hal. Herefter fulgte en overdådig buffet som køkke-net havde anrettet. Skolens bestyrelse, ledelse og elever modtog lykønskninger fra en række af talere.Dagen sluttede med en minikoncert og ikke mindst en flot og festlig musical. Her gav eleverne en smagsprøve på hvordan hal-len kan blive en ressource og et kraftcenter i skolens hverdag ikke blot for sport og leg men også for kreativitet.

3Voluntøren gør status...

Indvielse af hallen

Page 4: GEhør Maj 2010

Sverigesturen 20104

Det var rigtig hyggeligt at vi selv skulle lave mad i hytterne

Der var et mega fedt fællesskab i hytterne

Det var sjovt at se hinanden på ski og at alle hjalp hinanden

Det var fedt at vi bare fandt sammen på kryds og tværs med no-gen der kørte på samme niveau

Det var rigtig sjovt at skrive en sang til festaftenen

Jeg fik lært at stå på snowboard og så CS styrte

Page 5: GEhør Maj 2010

af: Lene RasmussenÅrets musical ”Live” var en skøn sammenblanding af diverse talentshows og realityprogrammer – så der var god mulighed for at fyre den af. Det gjorde de så, både de, der var på scenen og alle de, der på den ene eller anden måde havde ansvar bag ku-lisserne. Musicalens logo var sammensat af ordet Live + et kors i enden, så der kommer til at stå ’Livet’. Det centrale budskab og spørgsmål var, hvad er ægte liv? Hvor finder jeg det? Og hvad når jeg opdager, at det jeg troede var liv, ikke er livet. ”Han har gjort det for dig…” sang vi i omkvædet på temasangen – der hvor vi ikke selv magter livet, tager Jesus over, hvis vi vel at mærke giver ham lov. Han har åbnet vejen til Gud og givet os livet. Musicalens budskab skulle man tænke sig til – undervejs fik vi små statements fra Bibelen på en særskilt scene, som afbrød det spil, der var i gang.

I år var der arbejdet en del med diverse medieproduktioner som en del af forestillingen, og jeg glemmer i hvert fald ikke fore-løbig, hvor sjovt det var at stå foran Vejle Musikteater en hel skole og råbe og huje og spille skuespil for kameraet, når dom-mernes ankomst i bil og ud på den røde løber, skulle filmes. De tilfældigt forbipasserende (inkl. en journalist fra Ugeavisen Vej-le) fik sig i hvert fald en ekstra oplevelse.

Den bedste oplevelse for mig var at se elever, der rykkede sig rigtig meget i deres arbejde med stykket. Det var så fedt, når replik og bevægelser gik op i en højere enhed, når pausen lå det helt rigtige sted i sætningen og trykfordelingen på ordene endelig var på plads efter lang tids øvning. Sådan en uge giver plads til både små og store sejre, og det har stor værdi – både for den enkelte og for fællesskabet.

5LIVE

Page 6: GEhør Maj 2010

af: Simon KristiansenFor seks år siden gik jeg på Grejsdalens Ungdomsskole, som nu er kendt som GE. Jeg var blevet træt af mentaliteten i 7. klasse i folkeskolen og trængte til en forandring. Derfor valgte jeg at tage på efterskole i 8 klasse. Der er løbet meget vand i åen siden da, og tiden er gået forfærdelig stærkt. Jeg har siden min tid på GE taget en gymnasial uddannelse på engelsk i Kol-ding, arbejdet en masse og spillet rigtig meget musik. Musik og især guitar var nemlig en stor del af mit liv på efterskolen, og jeg lærte meget om sammenspil i den tid. Musikken har siden da hængt ved. Jeg har spillet i de obligatoriske rock bands, lovsangsband, gospelkor og sågar et band med de gamle venner fra efterskoletiden.

Kanon KarriereDet sidste års tid har jeg lagt guitaren på hylden og ka-stet mig over den elektroniske musik. Jeg har sammen med et kammerat fra gymnasiet et musikalsk projekt vi kalder Specs & Suni, hvor jeg (specs) laver og producerer den elektroniske musik, og Jonas Suni synger de melankolske danske tekster. Vi meldte os til en konkurrence der hedder ’KarriereKanonen’ på DR’s P3. 24 bands blev udvalgt blandt de ca 800 tilmeldte.Redaktionen i KarriereKanonen beskrev vores musik sådan: ”Et clash mellem 80’er synth, tilbagelænet elek-tro og straight-up poesi! En syngende taler, der både står

stille og bevæger sig. Specs & Suni er alt andet end dit almin-delige hverdagspop”KarriereKanonen indebar en masse showcases, god PR og nye muligheder i musikbranchen. Vi nåede til finalen men vandt desværre ikke. Det har være et spændende forløb, og især fina-lekoncerten på Train i Århus.

Venner for livet!Udover musikken var vennerne mindst lige så stor en del af efterskolelivet. Jeg var meget lille, da jeg gik på efterskole og lignede faktisk lidt en pige med mit runde ansigt og mit lange gyldne hår. Men det forhindrede mig nu ikke i at få en masse gode venner. Men én ven var især god ved mig, og han var som den storebror jeg aldrig har haft. Den dag i dag siger jeg stadig

’Hey storebror’ når han ringer.

Springbræt til livetEfterskolen var en fantastisk tid, og jeg tænker tit på de gode år, hvor vi hyggede os og tiden fløj af sted. Men når jeg kigger tilbage, kan jeg også se hvor me-get jeg har lært på GE, ikke kun fagligt men også om mig selv. Selvstændighed og sociale færdigheder var områder der blev udfordret ved et

ophold på GE. Det gav mig en masse med i rygsækken og jeg var klar til at

drage videre ud i livet!

6GEnsyn

Gæt en medarbejderVi har gravet lidt i arkiverne og fundet hidtil ukendte optegnel-ser af medarbejderne på GE. Iblandt materialet lå flere fotos.Prøv om du kan kende dem.

Page 7: GEhør Maj 2010

7Ny hjemmesideVi har gennem det sidste års tid, i PR-udvalget, været igang med at lave en ny hjemmeside til skolen.Den gamle var ved at have 5-6 år på bagen og trængte til en større gennem-gang af både layout og indhold.Nu er den næsten klar og vi er stolte af at kunne præsentere et lidt mere nuti-digt site i løbet af juni.I vil stadig kunne følge med i hvad der sker på skolen via nyhedsspots på for-siden, samt se masser af både video og billeder fra livet på GE.Brug den flittigt og fortæl gerne venner og bekendte om vores nye site.

Vind en iPhoneTip dine venner og bekendte om hvor fedt det er at gå på Grejsdalens Efterskole.

Download blanketten fra skolens hjemmeside, udfyld den og gi’ den til en ven.Når vedkommende afleverer blanketten ved en rund-visning, modtager du et gavekort på 2 biografbiletter og deltager i lodtrækningen om en iPhone 16 GB.

Hvem kan deltage?Alle der har gået på Grejsdalens Efterskole!

Konkurrencen slutter 31. december 2010

www.grejsdalens.dk

Tip en ven!

Page 8: GEhør Maj 2010

7. jun. Mundtlig eksamen starter på GE

23. - 25. jun. Afslutningstur

25. jun. Sommerferie

uge 26 Sang- og Musiklejr på GE

11. aug. Eleverne ankommer til et nyt skoleår

25. aug. Årets første Jesus Café løber af stablen

15. - 17. sep. Københavnertur

25. sep. Forældre og søskende er inviteret på besøg

26. sep. Efterskolernes Dag

2. - 4. okt. Event

12. - 14. okt. 10+ i kloster

uge 42 Efterårsferie

29. - 31. okt. Konfimandlejr

Uge 46 Musical

Deadline til næste nummer: 1. okt. | Næste nummer udkommer ca. 1. nov. | følg nyhedsstrømmen på www.grejsdalens.dk

8

Kalender

af: Helene Lilleøre og Alice MøbergForestil dig, at der er en bank, der hver morgen sætter 86.400,- kr ind på din konto. Du kan bruge alle de penge du vil, på lige hvad du har lyst til. Men hver aften slettes alt fra kontoen, som du ikke fik brugt i løbet af dagen. Hvad ville du gøre, hvis du havde sådan en fantastisk bank? Hæve hver en øre, selvfølgelig. Men der er noget som vi over-ser; vi har nemlig alle sammen sådan en bank, og dens navn er Tiden.Hver eneste morgen sættes 86.400 ind på din konto, (så mange

sekunder er der nemlig i et døgn). Det er op til os selv hvad vi vælger at bruge vores tid på. Som med pengene, ville man jo spilde sin tid ved ikke at bruge den på noget positivt der skaber glæde, eller noget som man selv eller andre kunne få gavn af. Hver eneste dag i vores liv er der sat ny tid ind på vores konto, som vi kan vælge at bruge på hvad vi har lyst til. Jesus vil ufatteligt gerne at du bruger tid med ham, for så får du i sidste ende evig tid i himlen. Hvordan vil du bruge dine dyrebare sekunder?

88 66 44 00 00

Nye udendørsarealeraf: Johannes ToftdalI den seneste tid er der sket rigtig meget udenfor på GE. I for-bindelse med halbyggeriet har vi fået anlagt ny parkeringsplads. Haven er også ændret lidt.

Der er sløjfet nogle stier og en ny er kommet til. Ligeledes på Grønholt er arbejdet færdiggjort. Der er etableret ny vendeplads og haverne tættest på hallen har fået en tiltrængt omgang.