generaldirektoratet for interne politikker fisker · 2015. 9. 18. · temaafdeling b: struktur- og...

GENERALDIREKTORATET FOR INTERNE POLITIKKER

TEMAAFDELING B: STRUKTUR- OG SAMHØRIGHEDSPOLITIK

FISKER

Den langsigtede virkning af forskellige fangstmetoder på

økosystemet i Kattegat og Øresund

NOTAT

Dette dokument er foranlediget af Europa-Parlamentets Fiskeriudvalg. FORFATTER Henrik SVEDÄNG Havsmiljöinstitutet Göteborg, Sverige ANSVARLIG ADMINISTRATOR Irina POPESCU Europa-Parlamentet Temaafdeling B: Struktur- og Samhørighedspolitik Bruxelles E-mail: [email protected] REDAKTIONSASSISTENT: Virginija KELMELYTE SPROGUDGAVER Original: EN Oversættelser: DA, DE, ES, FR, IT, SV. Sammendrag: EL, PL, PT. OM REDAKTØREN Skriv til følgende e-mail-adresse for at kontakte temaafdelingen eller abonnere på dens månedlige nyhedsbrev: [email protected] Redaktionen afsluttet i maj 2010. Bruxelles, © Europa-Parlamentet, 2010 Dette dokument er tilgængeligt på internettet på: http://www.europarl.europa.eu/studies ANSVARSFRASKRIVELSE De synspunkter, der gives udtryk for i dette dokument, er udelukkende forfatterens ansvar og afspejler ikke nødvendigvis Europa-Parlamentets officielle holdning. Eftertryk og oversættelse til ikke-kommercielle formål er tilladt, forudsat at kilden angives, og udgiveren underrettes på forhånd og tilsendes et eksemplar.

http://www.europarl.europa.eu/studies

GENERALDIREKTORATET FOR INTERNE POLITIKKER

TEMAAFDELING B: STRUKTUR- OG SAMHØRIGHEDSPOLITIK

FISKER

Den langsigtede virkning af forskellige fangstmetoder på økosystemet i

Kattegat og Øresund

NOTAT

Resumé Forskellene i de tekniske forskrifter mellem Øresund og Kattegat blev evalueret, da der er indført et forbud mod trukne fiskeredskaber i Øresund, men sådanne begrænsninger gælder ikke i det tilstødende Kattegat. Tidligere vigtige fiskearter er enten forsvundet eller reduceret til restbestande i Kattegat, mens fiskebestandene i Øresund i mindre grad er berørte. Man kan gå ud fra, at den højere fiskeproduktivitet i Øresund skyldes, at der ikke anvendes trawlfiskeri i Øresund.

IP/B/PECH/IC/2010_24 Maj 2010 PE 438.585 DA

Den langsigtede virkning af forskellige fangstmetoder på økosystemet i Kattegat og Øresund

1

INDHOLD

Indhold 1

Liste over figurer 3

liste over kort 4

Sammendrag 5

2.1. Øresund 9

2.2. Kattegat 11

4. Adskillelse og fordeling af bestandene 17

4.1. Adskillelse af bestandene 17

4.2. Gydeområder 18

7. Konklusioner og anbefalinger 29

Referencer 31

Temaafdeling B: Struktur- og Samhørighedspolitik

2

LISTE OVER FORKORTELSER

Bpa

CPUE

FKA

IBTS

ICES

ITQ

MPA

PSU

SD

SSB

STECF

TAC

Forsigtighedsbiomasseniveau

Fangst pr. indsatsenhed

Fartygs Kvot Andel (fartøjskvoteandel)

International bundtrawlundersøgelse

Det Internationale Havundersøgelsesråd

Individuelle omsættelige kvoter

Beskyttet havområde

Praktisk anvendelig saltholdighedsenhed

Underområde

Gydebiomasse

Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri

Samlet tilladt fangstmængde


3

LISTE OVER TABELLER

Tabel 1: Officielle samlede landinger af torsk i Øresund og Kattegat (t) 15

LISTE OVER FIGURER

Figur 1: Den kumulative længdefordeling for kuller og rødspætte i Kattegat ifølge svenske undersøgelser af trawlfiskeriet, anslået pr. årti fra 1901-2004. Værdierne for fangsten pr. indsatsenhed (CPUE) er blevet standardiseret i dette årti. 22

Figur 2: Den kumulative længdefordeling for torsk i Kattegat ifølge svenske undersøgelser af trawlfiskeriet, anslået pr. årti fra 1990-2004. Værdierne for fangsten pr. indsatsenhed (CPUE) er blevet standardiseret i dette årti (ændret på grundlag af Hagberg, 2005). 23

Figur 3: Samlede landinger af kuller i Kattegat og Skagerrak 1920-2006 23

Figur 4: CPUE for kuller, hvilling, rødspætte og rødtunge kortere end (venstre felter) og længere end 30 cm i den samlede længde (højre felter) i en række af ICES' statistiske rektangler for Kattegat (jf. kort 1) og Øresund (jf. ICES' statistiske rektangel 4057). De grå bjælker henviser til årets første kvartal, de sorte bjælker til det tredje kvartal. 24

Figur 5: Aldersindekser (1-5) for torsk i Kattegat (øverste felt) fra 1981-2010 og for torsk i Øresund (nederste felt) fra 1991-2000 og fra 2004-2010. 25

Figur 6: Biomasseindekser for torsk i Kattegat (sorte bjælker) fra 1981-2010 og for torsk i Øresund (røde bjælker) fra 1991-2000 og fra 2004-2010. 26


4

LISTE OVER KORT

Kort 1: Undersøgelsesområdet: Grænserne for Øresund (SD 23) og Kattegat (SD 21). ICES's statistiske rektangler inden for undersøgelsesområdet fremgår af tabellen. 8

Kort 2: Definition af lukkede områder i Kattegat, iværksat fra januar 2009. 10

Kort 3: Gydepladser i Østersøen, herunder Øresund 19

Kort 4: Kommercielle landinger af torsk i årets første kvartal (venstre felt) og formodede gydepladser i Kattegat 1996–2004 (højre felt). (Lysegrå): < 0,5 standardafvigelser over gennemsnittet, mørkegrå = 0,5–1,5 standardafvigelser over gennemsnittet, sort > 1,5 standardafvigelser over gennemsnittet. Kassernes størrelse: ca. 10 x 10 km (dvs. 5 x 5 sømil). 20


5

SAMMENDRAG Fiskeriet er en af de vigtigste faktorer, som for øjeblikket berører de marine økosystemer. Det påvirker livet i havet både direkte og indirekte. De direkte virkninger omfatter øget dødelighed hos både unge og gamle dyr af forskellig art samt den fysiske forstyrrelse på grund af trukne fiskeredskaber, særlig på havbunden og de organismer, som er forbundet med disse levesteder. Størrelsesstrukturen i de berørte fiskebestande ændres gennemgribende, da fiskeriet fører til en lavere forekomst af ældre og dermed større enkelte fisk. De indirekte virkninger omfatter konkurrence- og overlevelsesmæssige forandringer inden for og mellem arterne. Det marine økosystem i Kattegat er blevet anset for at være ret produktivt, og den meget lille forekomst af fiskestørrelser af kommerciel interesse er den sidste fase i en nedbrydningsproces. Denne proces startede for 150 år siden, da langlinefiskeri begyndte at få et industrielt omfang, og arter såsom hellefisk og lange blev udtømt. Nedbrydningen af økosystemet blev imidlertid meget alvorligere, da der blev indført motortrawlfiskeri i begyndelsen af det 20. århundrede. Arter, som f.eks. kuller, gråsej, hvilling og pighvar, er ikke længere af kommerciel interesse, da de en efter en er blevet udtømt. Torskebestanden i Kattegat er skrumpet ind til en restbestand i løbet af de sidste 20-30 år. Nedgangen i torskebestanden i Kattegat skyldes, at separate gydebestande/underbestande i Kattegatområdet er forsvundet. Sådanne strukturændringer i bestandene er meget foruroligende, da bestandenheders forsvinden kan forhindre en genopretning af udtømte områder selv efter omfattende begrænsninger af fiskeriet. Der har været indført et næsten totalt forbud mod trukne fiskeredskaber (dvs. bottentrawl, snurrevod og notfiskeri) i Øresund mellem Danmark og Sverige siden 1932 på grund af dets status som et stærkt trafikeret havområde. Derimod er der ikke gennemført sådanne begrænsninger af redskaber i det tilstødende Kattegatområde. Denne forskel i de tekniske forskrifter i ens økosystemer giver os lejlighed til at vurdere disse forskellige forvaltningsordningers effektivitet. Derfor indeholder dette briefingdokument:

en analyse og sammenligning af to tilstødende områder med forskellige fiskeriforskrifter og iagttaget fiskeforekomst (dvs. Kattegat og Øresund), og på grundlag af denne analyse

dokumentation for virkningerne af forskellige tekniske forskrifter (dvs. trukne fiskeredskaber er forbudt i Øresund, men ikke i Kattegat) på ens økosystemer.

I dette briefingdokument gennemgås en række undersøgelser og tilgængelige data fra området, som klart viser, at særlig den atlantiske torsk var meget mere rigelig, og at den havde en større aldersmangfoldighed i Øresund end i Kattegat. Generelt er temmelig mange tidligere vigtige fiskearter enten forsvundet eller begrænset til restbestande i Kattegat, mens fiskebestandene i Øresund i mindre grad er berørte. Man kan gå ud fra, at den meget højere produktivitet hos torsk og andre bundfisk i Øresund skyldes, at der ikke anvendes trawlfiskeri i området. Det bør også påpeges, at en forudsætning for sådanne virkninger er, at der findes en rimelig fast torskebestand i Øresund og Kattegat. På grund af sandsynligheden for natal vandringsadfærd (dvs. at torsk ligesom ål og laks vender tilbage til deres natale gydeområder), bliver forladte gydeområder i Kattegat kun langsomt igen fyldt op med fisk, der kommer fra Øresund eller Nordsøen.


6


7

1. BAGGRUND Udtømningen af marine fiskebestande er et verdensomspændende dilemma, som truer den globale fødevaresikkerhed (Botsford et al., 1997; Pauly et al., 1998; 2002; Hutchings og Reynolds, 2004; Mullon et al., 2005). Selv om der er opmuntrende tegn på faldende fiskeridødelighed i nogle af verdens vigtige fiskeriområder, er der stadig behov for nye effektive reguleringsinstrumenter og forvaltningsordninger for fiskeriet (Worm et al., 2009). Der opfordres også gentagne gange til at vurdere og udvikle forvaltningen af fiskeriet i den videnskabelige litteratur og debat (f.eks. Corkett, 1997; Castilla, 2000, Sissenwine og Symes, 2007; Costello et al., 2008; Froese et al., 2008, Cardinale og Svedäng 2009; Froese og Proelß, 2010, Svedäng et al., 2010a). Sammenbruddet i torskebestanden (Gadus morhua) ud for Nordamerikas østkyst, som dannede grundlag for et af verdens vigtigste fiskerier i næsten 500 år indtil slutningen af det 20. århundrede, er et slående eksempel på dårlig forvaltning. I dag er de fleste torskebestande i det nordvestlige Atlanterhav brudt sammen (Hutchings og Reynolds, 2004), og der er ikke sket en genopretning, selv om der blev indført et fiskerimoratorium i 1992 (Lilly et al., 2008). I det nordøstlige Atlanterhav er faldende bestandene lige så almindeligt, selv om bestandenes produktivitet hidtil generelt har været større (Lilly et al., 2008), særlig i Barentshavet. I Nordsøen er der sket en udhuling af fiskebestandene i over hundrede år (Mackinson, 2002), og i store dele af Nordsøen anses torsken for at være kommercielt udtømt (Holmes et al., 2008). Der er sket et endnu større fald i forekomsten af bundfisk på Skagerraks østkyst og i Kattegat (Svedäng, 2003; Svedäng og Bardon, 2003; Cardinale et al., 2009a,b). I modsætning til torskebestanden i Kattegat, hvor der siden 1980'erne er foregået en længerevarende udtømning (Svedäng og Bardon, 2003; Cardinale og Svedäng, 2004; Anon., 2009a), blomstrer bestanden i Øresund tilsyneladende stadigvæk (Anon., 2009b; Svedäng et al., 2010a). Formålet med denne undersøgelse er at vurdere, om forskellene i bestandenes produktivitet kan relateres til forskellige tekniske fiskeriforskrifter. Der har siden 1932 været indført et næsten totalt forbud mod trukne fiskeredskaber i Øresund mellem Danmark og Sverige (Anon., 1932) på grund af dets status som et stærkt trafikeret havområde. Derimod er der ikke iværksat sådanne begrænsninger af redskaber i det tilstødende Kattegatområde. Den aktuelle og historiske udvikling i fiskebestandene i Kattegat og det tilstødende Øresund belyses i briefingdokumentet ved at sammenligne den skønnede forekomst af en række kommercielle bundfiskearter, f.eks. torsk, kuller (Melanogrammus aeglefinus) og rødspætte (Pleuronectes platessa). Disse forskelle i forekomstens og størrelsens struktur rejser spørgsmål om adskillelse af bestandene (integritet) og migrationsmønstre mellem Kattegat og Øresund. Det er selvfølgelig af hensyn til forståelsen og fortolkningen af udviklingen i bestandenes status i de to havområder væsentligt at vide, hvordan bestandene blander sig med hinanden og skiller sig ud, og dette drøftes i en separat del af briefingdokumentet.


8

Kort 1: Undersøgelsesområdet: Grænserne for Øresund (SD 23) og Kattegat (SD 21). ICES's statistiske rektangler inden for undersøgelsesområdet fremgår af tabellen.

Kilde: Ocean data view


9

2. BESKRIVELSE AF FISKERIET OG FISKERIFORSKRIFTERNE I ØRESUND OG KATTEGAT

DE VIGTIGSTE RESULTATER

Der er en lang tradition for fiskeriet i Øresund og Kattegat, hvor nedbrydelsen af bundfiskebestanden begyndte i midten af det 19. århundrede. Trawlfiskeriet blev indført i begyndelsen af det 20. århundrede.

Der har siden 1932 været indført et næsten totalt forbud mod trukne fiskeredskaber i Øresund, men der har aldrig eksisteret sådanne begrænsninger i Kattegat.

Fiskeriet i Kattegat og Øresund forvaltes ved hjælp af den samlede tilladte fangstmængde (TAC) og forvaltning af fiskeriindsatsen.

Udnyttelsen af fiskeriet i Øresund og Kattegat til eksport og handel begyndte i middelalderen. Med undtagelse af sildefiskeriet (Clupea harengus), som var fremherskende i disse havområder i århundreder, udviklede der sig et semiindustrielt langlinefiskeri rettet mod hellefisk (Hippoglossus hippoglossus), lange (Molva molva), torsk, kuller og rokke i 1800-tallet i Kattegat og Skagerrak (Hasslöf, 1949). Langlinefiskeriet førte til delvist overfiskeri i området, og man begyndte at udnytte mere fjerntliggende fiskepladser såsom pladserne langs den norske rende og omkring Shetlandsøerne. I det 19. århundrede blev der gjort forsøg på at indføre sejlende trawlere i Kattegat, men uden held. Derimod begyndte fiskeindustrien i begyndelsen af det 20. århundrede hurtigt at anvende motoriserede fiskerfartøjer, og denne del af fiskerflåden var allerede før Første Verdenskrig blevet af større betydning end langlinefartøjerne (Andersson, 1954). Denne teknologiske revolution førte til fornyet fokus på Kattegat og Skagerrak, og de teknologiske fremskridt har resulteret i større effektivitet og lavere omkostninger. Første og Anden Verdenskrig førte til en begrænsning af fiskeriet i Kattegat, omend i mindre omfang end i Nordsøen, særlig under Første Verdenskrig. De to verdenskrige er faktisk de eneste begivenheder, som midlertidigt har ændret fiskerimønstrene. Der er intet, der tyder på, at økonomiske kriser eller forskrifter påviseligt har ændret eller reduceret fiskeriet (Cardinale et al., 2009a).

2.1. Øresund Der har været indført et næsten totalt forbud mod trukne fiskeredskaber (dvs. flydetrawl, snurrevod og notfiskeri) i Øresund mellem Danmark og Sverige siden 1932 på grund af dets status som et stærkt trafikeret skibsfartsområde (Anon., 1932). Forbuddet mod trawlfiskeri gælder ikke i en lille del af det nordlige Øresund, der støder op til Kattegat (kort 2). Dette trawlfiskeri blev imidlertid mere begrænset i 2009, da trawlfiskeri blev forbudt fra februar til marts (dvs. i torskenes gydeperiode). Denne nye forskrift bliver vurderet efter tre år. Det danske og svenske erhvervsfiskeri i Øresund (ICES-underområde 23), som vurderes og reguleres i forbindelse med den vestlige del af Østersøen (f.eks. Anon., 2009b), er hovedsageligt baseret på hildingsgarnfiskeri. Øresundstorsk forvaltes som led i torskebestanden i den vestlige del af Østersøen (der som helhed omfatter den vestlige del af Østersøen ved Bornholm, Øresund og Bælterne). I Øresund er der også et lokalt fiskeri,


10

hvor der fiskes fladfisk, sild (silden i den østlige del af Østersøen vandrer gennem Øresund) og vandrende hornfiskbestande (Belone belone) og stenbider (Cyclopterus lumpus). Ud over erhvervsfiskeriet er der et rigt lystfiskeri med spinningudstyr i Øresund (f.eks. Lagenfelt og Svedäng, 1999), da det ligger i den tættest befolkede del af Skandinavien. Kort 2: Definition af lukkede områder i Kattegat, iværksat fra januar 2009.

13�0’0"E

12�0’0"E

12�0’0"E

11�0’0"E

11�0’0"E

58�0’0"N

57�30’0"N

57�30’0"N

57�0’0"N

57�0’0"N

56�30’0"N

56�30’0"N

56�0’0"N

Protected areas Kattegat

Area 1

Area 2

Area 3

Area 4

Depth (m)

0-25

25-50

50-100

>100

Tekst til kort 2: Protected areas Kattegat - Beskyttede områder i Kattegat Depth (m) - Dybde (m) Område 1: Lukket sæsonmæssigt (1. januar - 31. marts), undtagen for fiskeri med selektive redskaber med en

meget lav fangst af torsk. Område 2: Lukket hele året, undtagen for fiskeri med selektive redskaber. Område 3: Lukket hele året for alt fiskeri, også lystfiskeri. Område 4: Lukket sæsonmæssigt (februar - marts), undtagen for fiskeri med selektive redskaber.

Kilde: Ocean data view


11

2.2. Kattegat I Kattegat, som støder op til Øresund, er der aldrig indført et forbud mod trawlfiskeri. Det er tilladt at fiske med trukket fiskeudstyr tæt på kysten i det meste af Kattegat. Fiskeriet i Kattegat og Øresund ejes næsten udelukkende af danskerne og svenskerne, som står for henholdsvis 70 % og 30 % af fangsterne. Torsk fanges primært med trawl, snurrevod og hildingsgarn, idet sidstnævnte er det mest udbredte. Tre fiskerflåder har historisk været af betydning i trawlfiskerigruppen: Nephrops norvegicus-flåden (norsk hummer) (maskestørrelse 70-89 mm), fladfiskflåden (maskestørrelse 90-104 mm) og torskeflåden (maskestørrelse >105 mm). Der har i årtier eksisteret et svensk torskefiskeri i gydeperioden i begyndelsen af året og som bifangst primært af Nephrops. Bestandens status og de tilsvarende store begrænsninger af kvoterne har imidlertid reduceret det pågældende torskefiskeri. I de seneste år er torsk hovedsagelig fanget som bifangst, og landingerne distribueres i løbet af året. Det bør imidlertid bemærkes, at der historisk er foregået et betydeligt målrettet torskefiskeri i grænseområdet mellem Kattegat og Øresund, hvor trawlfiskeriet siden 2009 har været lukket to måneder om året. Før 2007 blev kvoterne i Danmark inddelt i andele på 14 dage, som blev tilpasset løbende på grundlag af den resterende mængde kvoter. I 2007 blev dette system ændret til et rettighedsbaseret system (fartøjskvoteandel eller FKA), som bedst kan betegnes som et system med individuelle omsættelige kvoter (IOK), eftersom fiskerne kan sælge og købe fiskerettigheder. I Sverige reguleres landingerne stadig ved hjælp af ugentlige andele, som forvaltes af den svenske fiskeriforening. Andelene tilpasses løbende til den resterende mængde kvoter. Det svenske fiskeri har også siden 2003 været præget af lange perioder (normalt i årets andet og tredje kvartal), hvor det er forbudt at lande torsk. Disse "torskestop" indvirker på udsmidsmængden og størrelsessammensætningen i udsmiddet af torsk, men også på fiskerflådernes adfærd. Fiskeriet i Kattegat reguleres gennem den samlede tilladte fangstmængde (TAC) samt antallet af fiskedage. Ifølge en undersøgelse af udviklingen i det samlede fiskeri i Kattegat udført af Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF) gennem dens undergruppe SG-MOS er den danske flådes samlede nominelle indsats (kWdage) i Kattegat halveret fra 2000-2008. Fiskeriet i Kattegat er domineret af trawlfiskeri, for øjeblikket primært med maskestørrelser på 90-99 mm. Fangstredskaberne blev ændret væsentligt fra 2003-2004, da det blev forbudt at anvende 70-89 mm trawl uden sorteringsnet. Dette medførte en stigning i fiskeriet med 90-99 mm trawl i 2004. Fiskeriet med 90-99 mm trawl var konstant fra 2006-2008. Den svenske nominelle fiskeriaktivitet i Kattegat var også stabil i denne periode. Anvendelsen af trawl med et artssorteringsnet i Nephrops-fiskeriet samt trawl med 120 mm sorteringsvinduer er steget. Da de nominelle nedsættelser af den samlede tilladte fangstmængde for torsk ikke har ført til en lavere fiskedødelighed, blev der indført lukkede områder i Kattegat i 2009 for at begrænse fiskeriet i gydeområderne (Anon., 2009a, kort 2). Der anvendes en stokastisk stats-rummodel (SAM) (Nielsen, 2008, 2009) til vurdering af torsk i Kattegat (Anon., 2009a). Modelkonfigurationen, herunder inputdata og resultater, kan ses på www.kcod.stockassessment.org.

http://www.kcod.stockassessment.org/


12


13

3. BESKRIVELSE AF ØKOSYSTEMET: ET OVERBLIK OVER ØKOSYSTEMERNES NUVÆRENDE TILSTAND I ØRESUND OG KATTEGAT


Både Øresund og Kattegat har en stærk vertikal lagdeling med et øvre brakvandslag og et tungt havvandslag nedenunder.

Områderne er typisk sæsonbetingede, hvad angår det termiske system.

Økosystemet har en ret høj produktivitet på grund af indstrømningen af næringsstoffer og gunstige temperaturforhold.

Fiskebestanden svarer til bestanden i den øvrige del af Nordsøen.

De fleste kommercielle bundfiskebestande anerkendes som kommercielt udtømte, undtagen tunge og rødspætte.

Øresund omfatter sammen med Bælterne de danske stræder og grænser op til Østersøen. Det har et areal på ca. 2.000 km2. Øresund er et område med ret lavt vand. Grænsen mellem Øresund og Østersøen ligger i den sydlige del af Øresund, og den har to render i otte meters dybde. Overfladevandet strømmer normalt mod nord, og saltindholdet stiger fra ca. 8-9 PSU til ca. 15 PSU i den nordlige del af Øresund. Cirkulationen i Kattegat og Øresund påvirkes af udvekslinger med nabohavene (Skagerrak, Bælterne og Østersøen) og afhænger af vejrforholdene. Tidevandet er meget svagere her end i den sydlige del af Nordsøen. De horisontale udvekslinger kan transportere fiskeæg og -larver mellem områderne. Kattegat er en del af overgangsområdet mellem Nordsøen og Østersøen. Det har et overfladeareal på 22.000 km2, og gennemsnitsdybden er 23 meter (Anon., 2003). De hydrografiske forhold er stærkt påvirket af afstrømningen af ferskvand fra Østersøen og indstrømningen af vand fra Atlanterhavet fra vest/nordvest. Derfor har Kattegat en stærk tværgående saltholdighedsgradient på mellem 15 og 25 PSU. Kattegat er også lagdelt vertikalt på grund af udstrømningen af vand fra Østersøen, og en stratificeret vandmasse med maksimal densitetsgradient adskiller overfladevandet fra det indstrømmende meget saltholdige vand fra Skagerrak og Nordsøen. De termiske forhold i Kattegat og Øresund er meget sæsonbetingede. Nogle år er begge områder dækket af is. Overfladetemperaturerne stiger om sommeren til 15-20 °C, og om foråret udvikler der sig et varmt overfladelag. Den termiske lagdeling opløses om efteråret, og overfladen og færre saltvandslag bliver blandet ensartet. Der kan periodisk forekomme iltsvind i områder med lavere vand efter den termiske lagdeling sidst på sommeren kombineret med lange perioder med roligt vejr. Problemet forværres af omfattende eutrofiering af kystvandene. Bundfiskene svømmer ud af områder med lavt iltindhold, og der kan forekomme dødelighed og mindre vækst i forbindelse med bundorganismer. Der forekommer også af og til fiskedrab.


14

Fiskebestandene svarer til bestandene i den øvrige del af Nordsøen og kan betegnes som temperaturboreale (Muus og Nielsen, 1999). Bestandenes biomasse er præget af et ret lille antal arter, som omfatter fladfisk (primært rødspætte, skrubbe (Platichthys flesus), ising (Limanda limanda), tunge (Solea solea) og pighvar (Psetta maxima), men historisk også helleflynder), torskefamilien (primært torsk, men historisk også kuller, hvilling (Merlangius merlangus) og gråsej (Pollachius pollachius)) og pelagiske fisk (f.eks. sild og brisling (Sprattus sprattus)). Bestanden suppleres sæsonmæssigt med vandrende arter, herunder makrel (Scomber scombrus) og stenbider (Belone belone), og af og til med hestemakrel (Trachurus trachurus) (Muus og Nielsen, 1999). Produktiviteten er højere i Øresund og Kattegat end i Østersøen, og det samme gælder for mangfoldigheden med hensyn til antallet af fiskearter og hvirveldyr samt de individuelle vækstrater for de fleste fisk. Hvad angår havvand (dvs. for det meste i større dybder), er produktionen af skaldyr af kommerciel interesse, f.eks. blåmuslinger (Mytilus edulis), rejer (Pandalus borealis), norsk hummer, krabber (Cancer pagurus) og hummer (Homarus gammarus) også høj. Hovedårsagen til, at der er en større produktivitet og mangfoldighed i Øresund og Kattegat end i Østersøen, er det højere saltholdighed og den større indstrømning af næringsstoffer. De stærke strømme i området forsyner Øresund og Kattegat med en kontinuerlig indstrømning af næringsstoffer fra Atlanterhavet, Østersøen og den sydlige del af Nordsøen, hvilket fremmer produktionen af planteplankton. Endvidere er temperatursystemet mere gunstigt i Øresund og Kattegat end i Østersøen. Bortset fra de fysiske begrænsninger interagerer dyr og planter og påvirker hinanden ved rov og konkurrence om plads og føde. Interaktioner mellem arter og bestande danner grundlag for økosystemerne og begrænser antallet af individer og deres vækst. Mennesket er for øjeblikket en af de væsentligste aktører i de marine økosystemer, og fiskeriet spiller en vigtig rolle i struktureringen af det marine miljø. Denne påvirkning sker både direkte og indirekte. De direkte virkninger omfatter øget dødelighed hos både unge og gamle dyr af forskellig art samt den fysiske forstyrrelse af havbunden og de organismer, som er forbundet med disse levesteder. På grund af de forskelligartede fiskeriforskrifter er virkningen på og forstyrrelsen af økosystemet også større i Kattegat end i Øresund. Mange tidligere vigtige fiskearter er enten forsvundet eller er blevet reduceret til restbestande i Kattegat (Anon., 2006). Disse fiskebestandes størrelsesstruktur er også ændret væsentligt, da forekomsten af ældre (og således større) fisk er faldet. Det er vanskeligt at vurdere de indirekte virkninger, f.eks. konkurrence- og overlevelsesmæssige forandringer inden for og mellem arterne. Torskebiomassen i Kattegat er faldet næsten kontinuerligt i de sidste 30-40 år og har siden 2001 ligget under de sikre biologiske grænser (Anon., 2009). De aftalte samlede tilladte fangstmængder og indberettede landinger er faldet løbende siden 2000. De samlede indberettede landinger af torsk i Kattegat i 2009 var på 197 t. I 1970'erne lå de årlige landinger på mellem 15.000 og 20.000 t (tabel 1). I 2002 bekendtgjorde ICES, at der burde indføres et moratorium for torskefangst, og at der burde iværksættes en genopretningsplan for at øge SSB til over den aftalte Bpa (10.500 t). Nedgangen i torskebestanden i Kattegat er blevet relateret til, at de særskilte gydebestande/underbestande i Kattegat-området er forsvundet (Svedäng et al., 2010a, og henvisningerne deri). Rødspættebiomassen usikker, men danner dog stadig grundlag for et omfattende erhvervsfiskeri. Tungebiomassen steg i slutningen af 1990'erne og i starten af dette årtusinde, sildebiomassen faldt i dette årtusinde, og den norske hummer er nu blevet rygraden i fiskeriet efter bundfisk.


15

I modsætning hertil har de samlede indberettede landinger af torsk i Øresund i de sidste 10 år ligget på omkring 2.500 t (tabel 1).

Tabel 1: Officielle samlede landinger af torsk i Øresund og Kattegat (t)

År Øresund Kattegat År Øresund Kattegat

1971 - 15732 1991 1663 6834

1972 - 17442 1992 2739 6271

1973 - 18837 1993 1275 7170

1974 - 21880 1994 1628 7802

1975 - 15485 1995 3158 8164

1976 - 16275 1996 4031 6126

1977 1716 20119 1997 2663 9460

1978 1777 13390 1998 3074 6835

1979 2729 14830 1999 3521 6608

1980 3725 13509 2000 3149 4897

1981 2373 15337 2001 2817 3960

1982 1778 12465 2002 2409 2470

1983 1377 12828 2003 1924 2045

1984 1931 11886 2004 2320 1403

1985 1339 12706 2005 2621 1070

1986 975 9096 2006 1914 876

1987 1640 11491 2007 2713 645

1988 1276 5527 2008 2139 449

1989 828 8590 2009 - 197

1990 842 5936

Kilde: www.ices.dk


16


17

4. ADSKILLELSE OG FORDELING AF BESTANDENE


Det er vigtigt at identificere særskilte bestandenheder for at opnå en bæredygtig forvaltning af fiskeriet.

Torsk gyder flere steder i Kattegat og Øresund.

Der er tegn på en betydelig transport af torskelarver mellem andre arter fra bestandene i Nordsøen ind i Kattegat.

Ungtorsk i Kattegat er således en del af bestandelementerne i Nordsøen og Kattegat, og andelen af de to bestande i området varierer fra år til år.

Fiskenes tilbagevenden fra Kattegat til Nordsøen synes at foregå i 2-3-årsalderen.

Torskene i Kattegat og Øresund er godt adskilte fra hinanden.

4.1. Adskillelse af bestandene

Det er ikke sikkert, at fiskene i Øresund og Kattegat hører til den samme bestand, da Øresund- og Kattegatområdet er et yngle- og fødeområde for fisk i Skagerrak, Nordsøen og Østersøen samt et område, der huser lokale restbestande. Viden om antallet af bestande, og hvor stationære eller vandrende de er, giver fiskeriforvalterne vigtige oplysninger. Til fysisk adskilte bestande er der behov for individuel, fysisk følsom forvaltning eller anerkendelse, overvågning og en nedsættelse af den generelle udnyttelsesgrad til niveauer, som sikrer, at de mindst produktive elementer i bestanden overlever (Stephenson, 1999). Der kan forekomme torsk og andre kommercielt vigtige arter i hele Nordatlanten i selvbærende bestandenheder. Detaljerede genetiske metoder har vist, at der findes forskellige underbestande af torsk i hele Nordatlanten (Hutchinson et al., 2001; Ruzzante et al., 2001; Knutsen et al., 2003). Det er værd at gøre opmærksom på "isbjergs"fænomenet i forbindelse med identifikation af bestandenes miljømæssigt relevante strukturer ved hjælp af genmarkører (Hauser og Carvalho, 2008), da mange miljømæssigt relevante og forvaltningsmæssigt vigtige bestandenheder ikke bliver opdaget, da et meget lavt antal vandringer mellem bestandenheder kan forhindre en evt. differentiering. Det er derfor relevant at anvende alternative metoder til identificering af underbestandenheder, f.eks. kemiske prøver fra øreknogler (dvs. øresten (Gibb et al., 2007, og Svedäng et al., 2010b)), lokalisering af gydepladser (Vitale et al., 2008), migrationsundersøgelser (Pihl og Ulmestrand, 1993, og Svedäng et al., 2007) og simpel deduktion fra tidsserier vedrørende fordelingen af ungfisk og voksne fisk (Stenseth et al., 2006, og Svedäng og Svenson, 2006). Det ser ud til, at torskelarver, som stammer fra bestande i Nordsøen, driver ind i Kattegat og slår sig ned som ungfisk (Munk et al., 1999, og Cardinale og Svedäng, 2004). Mærkningsundersøgelser viser også, at Kattegat kan være et yngleområde for torsk for Nordsøen, og at det er almindeligt, at fiskene vandrer tilbage til Nordsøen (Svedäng og Svenson, 2006, og Svedäng et al., 2007). Fiskenes tilbagevenden fra Kattegat til Nordsøen synes for det meste at foregå i 2-3-årsalderen (Svedäng et al., 2007).


18

Endvidere har genetiske undersøgelser langs Skagerraks kyst vist, at sammensætningen af unge torsk fra det indeværende år hele tiden ændrer sig med forskelle i årets gruppes styrke i hele Skagerrakområdet (Knutsen et al., 2004). Således blev ungfisk i år med en lav tilgang medtaget i de tilstødende kysttorskebestande (jf. referencemateriale indhentet fra voksne gydefisk), hvorimod ungfiskene i år med en stor tilgang blev medtaget i de referencebestande, der blev taget stikprøver af i den vestlige del af Skagerrak eller i den østlige del af Nordsøen. Det betyder, at umodne torsk, som også er i Kattegat, er en del af elementerne i torskebestanden i Nordsøen og Kattegat, hvor andelen af de to bestande i området varierer fra år til år. Skagerrak og Kattegat synes, ligesom det er tilfældet med torsk, at være yngleplads for en række sildebestande, der stammer fra Nordsøen eller Østersøen (Ruzzante et al., 2006). Således sameksisterer ungsild og voksne sild fra både den vestlige del af Østersøen og Nordsøen (Ruzzante et al., 2006). Efter udklækningen om foråret i Nordsøen driver nogle af larverne ind i Skagerrak og Kattegat, hvor de opholder sig 1-2 år, før de svømmer tilbage for at gyde i Nordsøen. Der driver ligeledes larver ind i Skagerrak fra forårsgydeområderne i Kattegat, og navnlig i den vestlige del af Østersøen. Ud over larvedriften ind i Skagerrak foretager de voksne sild i den vestlige del af Østersøen også årlige fødevandringer til Skagerrak om sommeren. De voksne sild i Skagerrak kan med andre ord om sommeren være af lokal oprindelse eller komme fra Kattegat og den vestlige del af Østersøen, hvorimod ungsildene for det meste stammer fra Nordsøen. Om vinteren er de fleste voksne sild i Kattegat af lokal oprindelse, mens ungsildene for det meste stammer fra Nordsøen. På trods af, at sildene i stort omfang blander sig fysisk med hinanden, hvilket kunne påvirke spredningen af larverne betydeligt, er bestandens struktur stabil og udviser en væsentlig genadskillelse mellem alle de ovennævnte elementer i bestanden. 4.2. Gydeområder

Torskenes gydepladser i Øresund er beskrevet af Bagge et al. (1994, kort 3). Torskenes gydning i Kattegat blev undersøgt ved at sammenholde fiskeridata og undersøgelsesoplysninger (Vitale et al., 2008) i det første kvartal af det år, der svarer til torskenes primære gydeperiode i Kattegat (Vitale et al., 2005). Data fra 1996-2004 viser, at torskefangsterne i det svenske bundtrawlfiskeri i vid udstrækning foregik i fysisk begrænsede områder i den sydøstlige del af Kattegat, enten tæt på indsejlingen til Øresund eller ud for den svenske kyst (kort 4). Før nedgangen i bestanden i 1990'erne fandtes der gydende torsk i hele Kattegat, selv om den sydlige del generelt blev betragtet som det primære gydeområde, særlig Skälderviken-bugten og Laholmsbukten (Hagström et al., 1990; Pihl og Ulmestrand, 1993; Svedäng og Bardon, 2003). Førhen blev der også observeret store gydebestande i Kungsbackafjorden og nord for Læsø (Hagberg, 2005). Nedgangen i bestanden faldt sammen med, at store gydebestande forsvandt, og forekomsten af voksne fisk i området er faldet meget (Cardinale og Svedäng, 2004).


19

Kort 3: Gydepladser i Østersøen, herunder Øresund

Kilde: Bagge et al. (1994).

Tekst til kort 3: Gulf of Bothnia - Den Botniske Bugt Gotland Deep - Gotlandsdybet Bornholm Deep - Bornholmsdybet Gdansk Deep - Gdanskdybet Spawning area - Gydeområde Nursery area - Yngleområde Drift of young fish - Drift af unge fisk Spawning migration - Gydevandring Western Baltic stock - Bestand i den vestlige del af Østersøen Eastern Baltic stock - Bestand i den østlige del af Østersøen


20

Kort 4: Kommercielle landinger af torsk i årets første kvartal (venstre felt) og formodede gydepladser i Kattegat 1996–2004 (højre felt). (Lysegrå): < 0,5 standardafvigelser over gennemsnittet, mørkegrå = 0,5–1,5 standardafvigelser over gennemsnittet, sort > 1,5 standardafvigelser over gennemsnittet. Kassernes størrelse: ca. 10 x 10 km (dvs. 5 x 5 sømil).

Kilde: Vitale et al. (2008).

Spørgsmålet om, hvorvidt torskene i Kattegat og Øresund udgør særskilte bestande, blev behandlet i en undersøgelse ved hjælp af tre uafhængige metoder: genetiske undersøgelser, forsøg med mærkning og kemiske analyser af øresten (Svedäng et al., 2010b). Selv om der ifølge de genetiske undersøgelser ikke var nogen forskelle mellem bestandene, tydede de migrationsmønstre, der fremkom i mærkningsundersøgelsen, på, at der var tre gydegrupper. Dette gav supplerende dokumentation til tidligere undersøgelser, som viste gydeaktivitet midt i Øresund og i den sydvestlige del af Kattegat, samt ved grænsen mellem Øresund og Kattegat (Bagge et al., 1994; Vitale et al., 2008). Der blev udvalgt en undergruppe af de mærkede individer til analyse af sporelementer af øresten for at få fastlagt, om de tre formodede gydebestande var adskilte. Identificeringen af gydebestandenheden ved grænsen mellem Øresund og Kattegat er sigende: Ingen fisk blev mærket i dette område. Det blev ved hjælp af deres genfangstpositioner fastlagt, at de kom fra den midterste del af Øresund, Kattegat samt Skagerrak. Fænomenet, hvor torsk samles midlertidigt i dette område i gydeperioden, men derefter forlader det resten af året, afspejles også i danske fiskeres fiskerimønster (Anon., 2009b). Næsten alt torskefiskeri i dette område er koncentreret i årets første kvartal (dvs. i torskenes gydeperiode). Endvidere er mærkningsresultaterne fra denne undersøgelse i overensstemmelse med tidligere mærkningsundersøgelser (sammenfattet af Otterlind, 1984), som viste, at nogle fisk fra Øresund svømmede nordpå, hvorimod bevægelserne mellem Øresund og Østersøen mod syd sjældent blev påvist.


21

5. UDVIKLINGEN I DE KOMMERCIELLE FISKEBESTANDE MED SÆRLIG VÆGT PÅ TORSK


Antallet af arter og fiskebestande af kommerciel interesse er faldet stærkt i Kattegat.

Størrelsesfordelingen for disse bestande, som er tilbage i Kattegat, er blevet begrænset.

Torsk og andre bundarter er mere rigelige i Øresund.

Størrelses- og aldersfordelingen er også begrænset i Øresund end i Kattegat.

De officielle landingsstatistikker viser, at produktiviteten i Øresund er godt 100 gange højere end i Kattegat.

Fiskebestanden i Kattegat har ændret sig gennemgribende i tidens løb. Nogle arter, f.eks. rokke (Dipturus batis), hajer og hellefisk er mere eller mindre forsvundet. Hvad angår andre arter, f.eks. kuller, torsk, gråsej, rødspætte og pighvar, er der sket en nedbrydning af bestandenes struktur, da antallet af lokale bestande er faldet (Cardinale et al., 2009a,b; Svedäng et al., 2010a). Sideløbende med nedbrydningen af bestandenes struktur er der sket en løbende begrænsning af størrelsessammensætningen i løbet af det 20. århundrede (Cardinale et al., 2009a, b). Svenske undersøgelser af trawlfiskeriet, som man begyndte at foretage i begyndelsen af det 20. århundrede, illustrerer, hvordan denne nedbrydning af størrelsesfordelingen har udviklet sig. Den kumulative længdefordeling for kuller og rødspætte viser klart, hvordan størrelsesfordelingen har ændret sig i Kattegat (fig. 1). En sammenligning mellem Øresund og Kattegat af størrelsesfordelingen for torsk er også sigende i denne forbindelse (fig. 2). Kullerlandingernes historie i det svenske trawlfiskeri i Kattegat og Skagerrak illustrerer bestandens udvikling i det 20. århundrede. Fangsterne var oprindeligt store, særlig i 1920'erne (fig. 3). De faldt i løbet af 1930'erne, navnlig i Kattegat, men blev bedre under og efter Anden Verdenskrig i Skagerrak. Øget vækst og tilgang i 1960'erne i Skagerrak resulterede i en mindre genoprettelse, før bestanden derefter næsten blev udryddet i den østlige del af Nordsøen. I de sidste 30 år har den internationale bundtrawlundersøgelse (IBTS) systematisk indsamlet data om bundfiskebestande i Kattegat og Øresund for de sidste 20 år. Ifølge en undersøgelse fra 2003 af virkningen af de forskelligartede tekniske forskrifter i Øresund og Kattegat svarede den rumlige forskel i forekomsten af store bundfisk til forskellene i de tekniske fiskeriforskrifter (Svedäng et al., 2004). Der kunne ingen steder i Kattegathavområdet påvises den samme forekomst af eller størrelsesfordeling for torsk som i Øresund. Det samme mønster gjorde sig gældende for kuller, hvilling, rødspætte og rødtunge (Microstomus kitt, fig. 4). Den meget forskellige udvikling i torskebestandene er endnu mere udtalt, når tidsserierne vedrørende forekomst (fig. 5) og biomasse udvides til det nuværende tidspunkt (fig. 6).


22

Torskebestanden i Kattegat er faldet støt i de sidste 20 år, hvorimod torskebestanden i Øresund er stabil og endog ser ud til at stige i de seneste år. Endvidere har de samlede indberettede landinger fra Øresund i de sidste 10 år ligget på omkring 2.500 t. Med andre ord er produktionen af primære rovfisk i et område på kun en tiendedel af Kattegat 10 gange større: Torskenes produktivitet pr. områdeenhed er ca. 100 gange større i Øresund end i Kattegat (tabel 1). Figur 1: Den kumulative længdefordeling for kuller og rødspætte i Kattegat

ifølge svenske undersøgelser af trawlfiskeriet, anslået pr. årti fra 1901-2004. Værdierne for fangsten pr. indsatsenhed (CPUE) er blevet standardiseret i dette årti.

Haddock in the Kattegat

00,10,20,30,40,50,60,70,80,9

1

20 23 26 29 32 35 38 41 44 47 50 53

Total length (cm)

CP

UE

(st

and

. cum

ula

tive)

1900

1910

1920

1930

1950

1970

1980

1990

2000

Plaice in the Kattegat

00,10,20,30,40,50,60,70,80,9

1

29 31 33 35 37 39 41 43 45 47 49 51

Total length (cm)

CP

UE

(st

and.

cu

mul

ativ

e)

1900

1910

1920

1930

1950

1970

1980

1990

2000

Kilde: Hagberg (2005)

Tekst til figur 2: Haddock in the Kattegat - Kuller i Kattegat CPUE (stand. cumulative) - CPUE (stand. kumulativt) Total length (cm) - Samlede længde (cm) Plaice in the Kattegat - Rødspætter i Kattegat


23

Figur 2: Den kumulative længdefordeling for torsk i Kattegat ifølge svenske undersøgelser af trawlfiskeriet, anslået pr. årti fra 1990-2004. Værdierne for fangsten pr. indsatsenhed (CPUE) er blevet standardiseret i dette årti (ændret på grundlag af Hagberg, 2005).

Cod in the Kattegat and the Öresund

0

0,2

0,4

0,6

0,8

1

1,2

20 25 30 35 40 45 50 55 60 65 70

Total length (cm)

CP

UE

(st

and

. cu

mu

lati

ve)

Kattegat 1990s

Kattegat 2000s

Öresund 1990s

Öresund 2000s

Cod in the Kattegat and the Öresund

0

0,2

0,4

0,6

0,8

1

1,2

20 25 30 35 40 45 50 55 60 65 70

Total length (cm)

CP

UE

(st

and

. cu

mu

lati

ve)

Kattegat 1990s

Kattegat 2000s

Öresund 1990s

Öresund 2000s

Kilde: Ændret på grundlag af Hagberg (2005) Tekst til figur 2: Cod in the Kattegat and the Öresund - Torsk i Kattegat og Øresund CPUE (stand. cumulative) - CPUE (stand. kumulativt) Total length (cm) - Samlede længde (cm) Figur 3: Samlede landinger af kuller i Kattegat og Skagerrak 1920-2006

0

2000

4000

6000

8000

1920 1940 1960 1980 2000

Landings of haddock (tonnes)

Kilde: Det svenske Statistiske Centralbyrån


24

Figur 4: CPUE for kuller, hvilling, rødspætte og rødtunge kortere end (venstre felter) og længere end 30 cm i den samlede længde (højre felter) i en række af ICES' statistiske rektangler for Kattegat (jf. kort 1) og Øresund (jf. ICES' statistiske rektangel 4057). De grå bjælker henviser til årets første kvartal, de sorte bjælker til det tredje kvartal.

Haddock shorter than 30 cm

0

500

1000

1500

4057

4155

4156

4157

4256

4257

4355

4356

4357

ICES Statistical rectangle

Haddock longer than 30 cm

0102030405060

4057

4155

4156

4157

4256

4257

4355

4356

4357


Whiting shorter than 30

02000400060008000

1000012000

4057

4155

4156

4157

4256

4257


4355

4356

4357

Whiting longer than 30 cm

050

100150200250

4057

4155

4156

4157

4256

4257

4355

4356

4357


Lemon sole shorter than 30 cm

05

10152025

4057

4155

4156

4157

4256

4257


4355

4356

4357

Lemon sole longer than 30 cm

0

5

10

15

20

4057 4155 4156 4157 4256 4257 4355 4356 4357


Plaice shorter than 30 cm

0100200300400500

4057

4155

4156

4157

4256

4257


4355

4356

4357

Plaice longer than 30 cm

05

10152025

4057

4155

4156

4157

4256

4257

4355

4356

4357

ICES Statistical rectanglel

Kilde: Svedäng et al., 2004


25

Figur 5: Aldersindekser (1-5) for torsk i Kattegat (øverste felt) fra 1981-2010 og for torsk i Øresund (nederste felt) fra 1991-2000 og fra 2004-2010.

Kattegatt

0

500

1000

1500

2000

2500

3000

3500

4000

4500

5000

5500

6000

1981

1983

1985

1987

1989

1991

1993

1995

1997

1999

2001

2003

2005

2007

2009

Mea

n C

PU

E (

no/h

)

Age 5Age 4

Age 3Age 2Age 1

Öresund

0

1000

2000

3000

4000

5000

6000

1991

1992

1993

1994

1995

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

Mea

n C

PU

E (

no/h

)

Kilde: Det svenske IBTS (ICES)


26

Figur 6: Biomasseindekser for torsk i Kattegat (sorte bjælker) fra 1981-2010 og for torsk i Øresund (røde bjælker) fra 1991-2000 og fra 2004-2010.

0

500

1000

1500

2000

2500

3000

3500

4000

1981

1983

1985

1987

1989

1991

1993

1995

1997

1999

2001

2003

2005

2007

2009

CP

UE (

cod

kg

per

ho

ur)

Kilde: Det svenske IBTS (ICES)


27

6. MILJØSTATUS I KATTEGAT OG ØRESUND


Temperaturerne er nu lige så høje eller højere end på et hvilket som helst tidspunkt, siden ICES begyndte at foretage målinger i 1921.

Der kan forekomme iltsvind i både Øresund og Kattegat sidst på sommeren, hvis der ikke er ret meget vind. Problemerne forværres af eutrofiering.

Fødenettet er særlig i Kattegat formentlig ændret dybtgående, fordi de store rovfisk er forsvundet.

Havets overfladetemperatur om sommeren i Kattegat-, Storebælt-, Øresundsregionen er steget med 2 °C fra 1984-2001 (MacKenzie og Schiedek, 2006) og medvirker sandsynligvis til nogle af miljøændringerne i Kattegat og Øresund. Temperaturerne er nu lige så høje eller højere end på et hvilket som helst tidspunkt, siden ICES begyndte at foretage målinger i 1921. Perioden med varme temperaturer fra slutningen af 1980'erne til begyndelsen af 1990'erne har betydet, at tilstedeværelsen af en række varmetilpassede arter (f.eks. tunge) er steget (Anon., 2006), hvilket også er iagttaget i Nordsøen og andre områder i det nordøstlige Atlanterhav (Brander et al., 2003; Perry et al., 2005). Der forekommer iltsvind i Kattegat, Øresund og de tilstødende fjorde og flodmundinger på grund af eutrofieringens samspil med bestemte hydrografiske forhold (Anon., 2003; Ærtebjerg et al., 2003). Der er sket en jævn stigning i bundområder med iltsvind i Kattegat siden 1970'erne. Dette har bidraget til at reducere størrelsen på levesteder til bundfiskearter og dræbe fiskenes bundbytte (Pihl, 1994). Der er blevet færre brunalger (Fucus spp.), rødalger og bændeltang (Zostera marina) i Kattegat på grund af eutrofiering (Wallentinus, 1996), mens den opportunistiske trådalge er steget. Således bliver der færre gyde- og fødepladser til gydende kystarter, som f.eks. sild, fladfisk og mange limniske arter. Derimod trives bændeltangengene stadig i Øresund. De mere levedygtige plantebestande i Øresund er uventede, da det også er et område med talrige næringsstoffer. En forklaring kan være den meget større forekomst af store rovfisk i Øresund (jf. Moksness et al., 2008). Den ikkeoprindelige alge Sargassum muticum har bredt sig hurtigt i Kattegat siden slutningen af 1980'erne (Wallentinus, 1996), og Graciliaria vermiculophylla, som først blev observeret i det østlige Skagerrak i 2003, blev også fundet i Kattegat i 2005. G. vermiculophylla kan have negative virkninger på bændeltang (og følgelig vigtige levesteder til fisk) på grund af dens konkurrenceprægede stræben efter lys. Torskens vigtigste bytte i Kattegat i de seneste årtier har sandsynligvis været voksne torsk, som fouragerer på ungtorsk. Da forekomsten af andre rovfiskearter såsom hvilling, gråsej og kuller er faldet, er der ingen andre rovfisk, som kan overtage dens rolle. På grund af den faldende torskebestand kan den naturlige dødelighed være faldet siden 1980'erne. En stigende bestand af spættede sæler i de seneste årtier, som delvist falder sammen med nedgangen i torskebestanden, kunne i nogen grad have medført en øget naturlig dødelighed blandt ungtorsk. Voksne torsk lever af sild, og undersøgelser, i hvilke der anvendes mærkning med datalagring, viser klart en aktiv, næsten pelagisklignende fødeadfærd, i det mindste for torsk på over 40 cm (Svedäng, ikkeoffentliggjorte data). Der er ikke tegn på, at torskene i Kattegat er udsat for fødebegrænsning, da vækstmønstrene i


28

både Kattegat og Øresund er meget ens, selv om der er en meget større torsketæthed i Øresund end i Kattegat. Der er tegn på, at bundfiskebestandens produktivitet er steget siden slutningen af 1950'erne på grund af eutrofiering (Nielsen og Richardson, 1996).


29

7. KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER


Det er naturligt at tro, at torskebestanden klarer sig meget bedre i Øresund, fordi der ikke anvendes trawlfiskeri.

Det er usandsynligt, at forskellen skyldes alvorligere miljøproblemer i Kattegat, da Øresund er omgivet af det tættest befolkede og mest dyrkede område i Skandinavien.

Det er en forudsætning for disse virkninger af de forskelligartede tekniske forskrifter, at der eksisterer særskilte, rimeligt stabile fiskebestande i de to områder.

Det antydes, at fiskeriforvaltningen af Kattegat har været en fiasko, og at den bedre forvaltning af Øresund blot er tilfældig.

I konklusionerne i dette briefingdokument opfordres til at indføre meget mere restriktive forvaltningsmæssige foranstaltninger.

Den markant forskellige udvikling i bundfiskebestandene i de to tilstødende havområder illustreres bedst ved, at torskebestanden i Øresund har klaret sig bemærkelsesværdigt godt, og at torskene i Kattegat næsten er udryddet. Øresund er omgivet af det tættest befolkede og mest dyrkede område i Skandinavien, og det er derfor usandsynligt, at det er renere eller mere uforstyrret end den øvrige del af Kattegat (Anon., 2003). Da torskebestanden i Øresund er så meget tættere og har en meget større aldersmangfoldighed sammenlignet med torskene i Kattegat, er det naturligt at tro, at dette er forbundet med, at der ikke fiskes med trawl i Øresund. Tilsvarende forskelle i størrelsesfordelingen mellem de to områder, hvad angår bundfisk, f.eks. rødtunge, rødspætte, kuller og hvilling, underbygger denne fortolkning. Denne konklusion tyder på, at fiskeriforvaltningen i Kattegat har været resultatløs, da torskene efter alt at dømme klarer sig meget bedre i Øresund, hvor der har været indført egentlige, bindende restriktioner som følge af trafikreguleringer (forbuddet mod trawlfiskeri). Det kan forbavsende nok hævdes, at torsken i Øresund som en del af torskebestanden i den vestlige del af Østersøen, slet ikke forvaltes. De kvoter, der er fastsat for hele torskebestanden i den vestlige del af Østersøen, begrænser ikke fiskeriet i Øresund, og torskebestanden i Øresund udgør kun en mindre del af den samlede bestand. Det, der har størst betydning for Øresundstorskens produktivitet, er forbuddet mod at anvende trukne fangstredskaber. Det betyder, at et meget mindre teknologisk avanceret fiskeri, primært baseret på hildingsgarnfiskeri, bedre kan betale sig: Den samlede produktion af torsk er større i det meget mindre Øresundsområde end i hele Kattegatområdet, og lystfiskeriet blomstrer også i Øresund. Den større forekomst af torsk og andre arter såsom kuller, hvilling, rødspætte og rødtunge i Øresund er formentlig en virkning af forskellene i størrelsesselektiviteten mellem hildingsgarnfiskeri og trawlfiskeri. Bundtrawlfiskeriet er mest udbredt i Kattegat, mens der i Øresund næsten udelukkende fiskes med hildingsgarn. Størrelsesselektiviteten for hildingsgarn afhænger af maskestørrelsen (Holst et al., 2002), dvs. at en bestemt maskestørrelses fangstevne kun omfatter et ret begrænset fiskestørrelsesinterval, som


30

næsten er lig med nul for fisk uden for dette interval. Et flydetrawls "fangstevnevindue" er forskellig fra hildingsgarns "fangstevnevindue", da der ikke er nogen øvre grænse for fiskestørrelsen, ved hvilken fangstevnen reduceres væsentligt (Harley and Myers, 2001). Den ret høje samlede dødelighed for fisk mellem tre og fem år i Øresund bliver sandsynligvis mindre i en højere alder og resulterer derfor i mange store fisk. Endvidere er fiskedødeligheden i alderen nul og et år helt sikkert minimal i Øresund. Derimod ligger udsmiddet af ungfisk i Kattegat konstant på et meget højt niveau (Anon., 2007). Beskyttede havområder har været foreslået som en løsning på problemet med overudnyttelse af fiskeressourcerne (f.eks. Roberts et al., 2001). Resultaterne af denne undersøgelse underbygger dette synspunkt. Situationen i Kattegat kan imidlertid kun i mindre grad afhjælpes med et tilstødende ret stort beskyttet havområde (Øresunds areal er ca. en tiendedel af Kattegats størrelse). Vigtigere er, at dette eksempel på et eksisterende beskyttet havområde viser svagheden ved tilgangen med begrænset fysisk beskyttelse. Det beskyttede område i Øresund blev oprettet i 1932, men har øjensynligt ikke bidraget til at bevare bestandenes struktur i det stærkt udnyttede Kattegat. Nedgangen i bundfiskebestanden er med andre ord ikke blevet effektivt standset ved at oprette et tilstødende beskyttet havområde, og der kan ikke spores en afsmittende virkning. Den større viden om mange fiskearters komplekse bestandstruktur i tempererede områder (f.eks. Smedbol og Wroblewski, 2002) tyder på, at det er vigtigt at bevare hele arter i stedet for nogle få udvalgte underbestande (Frank og Brickman, 2001; Smedbol og Stephenson, 2001). Da en enkelt torskebestand gyder og samles en række steder (og således udviser en væsentlig struktur på en underbestand), er det f.eks. tvivlsomt, om det vil være hensigtsmæssigt at bevare en del af en bestands fordelingsområde, hvad angår den samlede produktivitet og mangfoldighed. Nedgangen i bundfiskebestanden i Kattegat skyldes delvist fejlagtige opfattelser vedrørende tilgangen og adskillelsen af fiskebestandene, hvilket fører til forkerte antagelser om mange fiskebestandes genopretningsevne. Det er ret enkelt at nå målet om at bevare og genoprette havets tidligere produktivitet, da det eneste, der betyder noget, er at begrænse fiskedødeligheden. Dette er et simpelt problem teknisk set, da fiskeriet kunne reduceres ved at afskaffe støtten og gennem beskatning. Hvis fiskeriets selektivitet øges, bør ungfisk og størstedelen af de store fisk også skånes. Bedre selektivitet giver også mulighed for at øge udbyttet af bestandene uden at bringe deres eksistens i fare (Froese og Proelß, 2010). Man bør også erindre om, at andre aspekter understøtter passive fiskemetoder, f.eks. hildingsgarnfiskeri, i forhold til mere ødelæggende, aktive metoder såsom bundtrawlfiskeri. En økosystemtilgang til fiskeri kunne føres ud i livet ved at anvende passive fiskeredskaber i stedet for aktive redskaber. En sådan ændring vil ikke nødvendigvis reducere fiskeriets samfundsmæssige værdi.


31

REFERENCER Andersson KA (1954) Fiskar och Fiske i Norden. Bokförlaget Natur och Kultur, Stockholm.

Anonym, (1932), Kommissionen med Danmark angående fiskeriförhållandena i det till Sverige och Danmark gränsande farvattnen. Stockholm, 31. december 1932. På svensk.

Anonym, (2003), Svensk rapport om eutrofieringsstatus i Kattegat og Skagerrak, Ospar Assessment 2002. Oceanografisk rapport nr. 31 fra SMHI.

Anonym, (2006), Introduction, In: Report of the Baltic Fisheries Assessment Working Group (WGBFAS), ICES CM 2006/ACFM:24.

Anonym, (2007), Cod in the Kattegat, In: Report of the Baltic Fisheries Assessment Working Group (WGBFAS), Tilgængelig på www.ices.dk

Anonym, (2009a), Cod in the Kattegat, In: ICES WGBFAS Report. Tilgængelig på http://www.ices.dk

Anonym, (2009b), Cod in subdivision 22-24, In: ICES WGBFAS Report. Tilgængelig på http://www.ices.dk

1. Ærteberg G, Andersen JH og Hansen OS, (2003), Nutrients and eutrophication in Danish marine waters. A challenge for science and management, Miljøministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser, København, s. 126.

Bagge O, Thurow F, Steffensen E og Bay J, (1994), The Baltic Cod, Dana, 10:1-28.

Botsford LW, Castilla JC og Peterson CH, (1997), The management of fisheries and marine ecosystems, videnskab, 277: 509-515.

Brander KM, (2003), What kinds of fish stock predictions do we need and what kinds of information will help us to make better predictions, Scientia Marina, 67: 21–33.

Cardinale M og Svedäng H, (2004), Modelling recruitment and abundance of Atlantic cod, Gadus morhua, in the eastern Skagerrak-Kattegat (North Sea): evidence of severe depletion due to a prolonged period of high fishing pressure, fiskeriforskning, 69: 263-282.

Cardinale M og Svedäng H, (2008), Mismanagement of fisheries: policy or science?, fiskeriforskning, 93: 244–247.

Cardinale M, Hagberg J, Svedäng H, Bartolino V, Gedamke T, Hjelm J, Börjesson P og Norén F, (2009a), Fishing through time: population dynamics of plaice (Pleuronectes plates) in the Kattegat-Skagerrak over a century, populationsøkologi, 52: 251-262.

Cardinale M, Linder M, Bartolino V, Maiorano L og Casini M, (2009b), Conservation value of historical data: reconstructing stock dynamics of turbot during the last century in the Kattegat-Skagerrak, Marine Ecology-Progress Series, 386: 197-206.

Castilla JC, (2000), Roles of experimental marine ecology in coastal management and conservation, Journal of Experimental Marine Biology and Ecology, 250: 3-21.

Corkett CJ, (1997), Managing the fisheries by social engineering: a re-evaluation of the methods of stock assessment, Journal of Applied Ichthyology, 13: 159-170.

Costello C, Gaines SD og Lynham J, (2008), Can catch shares prevent fisheries collapse?, videnskab 19: 1678-1681.

Frank KT og Brickman D, (2001), Contemporary management issues confronting fisheries science, Journal of Sea Research, 45: 173-187.

Froese R, Stern-Pirlot A, Winker H og Gascuel D, (2008), Size matters: How single-species management can contribute to ecosystem-based fisheries management, fiskeriforskning, 92: 231-241.

http://www.ices.dk/

http://www.ices.dk/

http://www.ices.dk/


32

Froese R og Proelß A, (2010), Rebuilding fish stocks no later than 2015: will Europe meet the deadline?, fisk og fiskeri (in press).

Gibb FM, Gibb IM og Wright PJ, (2007), Isolation of Atlantic cod (Gadus morhua) nursery areas, havbiologi 151: 1185-1194.

Hagberg J, (2005), Utökad analys av historiska data för att säkerställa referensvärden för fisk, den svenske fiskeristyrelse (på svensk), 22 s.

Hagström O, Larsson P-O og Ulmestrand M, (1990), Swedish cod data from the international young fish surveys 1981-1990, ICES CM 1990/G:65.

Harley SJ og Myers RA, (2001), Hierarchial Bayesian models of length-specific catchability or research trawl surveys, Canadian Journal of Fisheries and Aquatic Science, 58: 1569-1584.

Hasslöf O, (1949), Svenska västkustfiskarna: Studier i en yrkesgrupps näringsliv och sociala kultur, Skrifter utgivna av bohusläns museum och Bohusläns hembygdsförbund, Nr 18. Risbergs tryckeri AB, Uddevalla. På svensk.

Hauser L og Carvalho GR, (2008), Paradigm shifts in marine fisheries genetics: ugly hypotheses slain by beautiful facts, físk og fiskeri, 9: 333–362.

Holmes SJ, Wright PJ og Fryer RJ, (2008), Evidence from survey data for regional variability in cod dynamics in the North Sea and West of Scotland, ICES Journal of Marine Science, 65: 206-215.

Holst R, Wileman D og Madsen N, (2002), The effect of twine thickness on the size selectivity and fishing power of Baltic cod gill nets, fiskeriforskning, 56: 303-312.

Hutchings JA og Reynolds JD, (2004), Marine Fish Population Collapses: Consequences for Recovery and Extinction Risk, biovidenskab, 54: 297-309.

Hutchinson WF, Carvalho GR og Rogers SI, (2001), Marked genetic structuring in localised spawning populations of cod Gadus morhua in the North Sea and adjoining waters, as revealed by microsatellites, Marine Ecology Progress Series, 223: 251-260.

Knutsen H, Jorde PE, André C og Stenseth N CHR, (2003), Fine-scaled geographical population structuring in a highly marine species: the Atlantic cod, molekylær økologi, 12: 385-394.

Knutsen H, André C, Jorde PE, Skogen MD, Thuróczy E og Stenseth NC, (2004), Transport of North Sea cod larvae into the Skagerrak coastal populations, debat i Royal Society-serien B, 271: 1337–1344.

Lagenfelt I og Svedäng H, (1999) Fisk och fiske i Västerhavets och Öresunds kustområden. Med engelsk resumé. Rapport fra Fiskeriverket, 1999:7. 51 p.

Lilly GR, Wieland K, Rothschild BJ, Sundby S, Drinkwater KF, Brander K, Ottersen G, Carscadden JE, Stenson, GB, Chouinard GA, Swain DP, Daan N, Enberg K, Hammil MO, Rosing-Asvid A, Svedäng H og Vázquez A, (2008), Decline and recovery of Atlantic cod (Gadus morhua) stocks throughout the North Atlantic, pp. 39–66. In: Resiliency of Gadid Stocks to Fishing and Climate Change (Kruse, G., Drinkwater, H., Ianelli, K., Link, J. N., Stram, J.S., Wespestad, D. L. og Woodby, D., Eds.), Fairbanks, AK: Alaska Sea Grant College Program, AK-SG-08-01.

Mackenzie B og Schiedek D, (2007), Long-term sea surface temperature baselines—time series, spatial covariation and implications for biological processes, Journal of Marine Systems 68: 405–420.

Mackinson S, (2002), Representing trophic interaction in the North Sea in the 1880s using the Ecopath mass-balance approach, In: Fisheries impacts on North Atlantic ecosystems: models and analyses (Gúenette S, Christensen V og Pauly D, Eds.), Fisheries Centre Research, Reports 9: 35–98.

Moksnes P-O, Gullström M, Tryman K og Baden S, (2008), Trophic cascades in a temperate seagrass community, Oikos, 117: 763-777.


33

Mullon C, Freon P og Cury P, (2005), The dynamics of collapse in world fisheries, fisk og fiskeri, 6: 111-120.

Munk P, Larsson PO, Danielsen D og Moksness E, (1999), Variability of frontal zone formation and distribution of gadoid fish larvae at the shelf break in the northeastern North Sea, Marine Ecology Progress Series, 177: 221-233.

Muus BJ og Nielsen JG, (1999), Sea fish, skandinavisk fiskeriårbog, Hedehusene, Danmark.

Nielsen A, (2008), State-space assessment model for cod in the Kattegat, arbejdsdokument 7, ICES WGBFAS 2008.

Nielsen A, (2009), State-space fish stock assessment model as alternative to (semi-) deterministic approaches and stochastic models with a high number of parameters, arbejdsdokument 14, ICES WKROUND.

Nielsen E og Richardson K, (1996), Can changes in the fisheries yield in the Kattegat (1950-1992) be linked to changes in primary production?, ICES Journal of Marine Science, 53: 988-994.

Otterlind G, (1984), Cod migration and transplantation experiments, ICES CM 1984/ J:13.

Pauly D, Christensen V, Dalsgaard J, Froese R og Torres FC, Jr. (1998), Fishing down marine food webs, videnskab, 279: 860-863.

Pauly D, Christensen V, Guenette S, Pitcher TJ, Sumaila UR, Walters CJ, Watson R og Zeller D, (2002), Towards sustainability in world fisheries, natur, 418: 689-695.

Perry AL, Low PJ, Ellis JR, Reynolds JD, (2005), Climate change and distribution shifts in marine fishes, videnskab, 308, 1912-1915.

Pihl L, (1994), Changes in the diet of demersal fish due to eutrophication - induced hypoxia in the Kattegat, Sweden, Canadien Journal of Fisheries and Aquatic Science, 51: 321-336.

Pihl L og Ulmestrand M, (1993), Migration pattern of juvenile cod (Gadus morhua) on the Swedish west coast, ICES Journal of Marine Science, 50: 63-70.

Roberts CM, Bohnsack, Gell F, Hawkins JP og Goodridge R, (2001), Effects of marine reserves on adjacent fisheries, videnskab, 294: 1920-1923.

Ruzzante DE, Taggart CT, Doyle RW og Cook D, (2001), Stability in the historical pattern of genetic structure of Newfoundland cod (Gadus morhua) despite the catastrophic decline in population size from 1964 to 1994, genetisk bevarelse, 2:257-269.

Ruzzante DE, Mariani S, Bekkevold D, et al., (2006), Biocomplexity in a highly migratory marine pelagic fish, debat fra Royal Society London, Series B, 273:1459–1464.

Sissenwine M og Symes D, (2007), Reflections on the common fishery policy. Rapport til Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Fiskeri og Maritime Anliggender, juli 2007. www.greenpeace.org/raw/content/sweden/rapporter.../fisheries-policy.pdf

Smedbol RK og Stephenson R, (2001), The importance of managing within-species diversity in cod and herring fisheries of the north-western Atlantic, Journal of Fish Biology, 59: 109-128.

Smedbol RK og Wroblewski JS, (2002), Metapopulation theory and northern cod population structure: interdependency of subpopulations in recovery of a groundfish population, fiskeriforskning, 55: 161-174.

Stenseth N-C, Jorde PE, Chan K-S, Hansen E, Knutsen H, André C, Skogen MD og Lekve K, (2006), Ecological and genetic impact of Atlantic cod larval drift in the Skagerrak, debat fra Royal Society of London Series B, 273: 1085-1092.

Stephenson RL, (1999), Stock complexity in fisheries management: a perspective of emerging issues related to population sub-units, fiskeriforskning, 43: 247–249.

Svedäng H, (2003), The inshore demersal fish community on the Swedish Skagerrak coast: regulation by recruitment from offshore sources, ICES Journal of Marine Science, 60: 23-31.

http://www.greenpeace.org/raw/content/sweden/rapporter.../fisheries-policy.pdf


34

Svedäng H og Bardon G, (2003), Spatial and temporal aspects of the decline in cod (Gadus morhua L.) abundance in the Kattegat and eastern Skagerrak, ICES Journal of Marine Science, 60: 32-37.

Svedäng H og Svenson A, (2006), Cod Gadus morhua L. populations as behavioural units: inference from time series on juvenile abundance in the eastern Skagerrak, Journal of Fish Biology, 69: 151-164.

Svedäng H, Hagberg J, Börjesson P, Svensson A og Vitale F, (2004), Bottenfisk i västerhavet, den svenske fiskeristyrelse, Finfo 2004:6. (på svensk).

Svedäng H, Righton D og Jonsson P, (2007), Migratory behaviour of Atlantic cod Gadus morhua: natal homing is the prime stock-separating mechanism, Marine Ecology-Progress Series, 345: 1-12.

Svedäng H, Stål J, Sterner T og Cardinale M, (2010a), Subpopulation structure in cod (Gadus morhua) puts strain on the management toolbox, anmeldelser i Fisheries Science, 18: 139–150.

Svedäng H, André C, Jonsson P, Elfman M og Limburg K, (2010b), Homing behaviour and otolith chemistry suggest fine-scale sub-population structure within a genetically homogenous Atlantic cod population, fisks miljøbiologi (accepteret efter mindre revision).

Vitale F, Cardinale M og Svedäng H, (2005), Evaluation of the temporal development of the ovaries in cod (Gadus morhua) from the Kattegat and Sound, Journal of Fish Biology, 67: 669–683.

Vitale, F., Börjesson, P., Svedäng, H. og Casini, M. (2008), The spatial distribution of cod (Gadus morhua L.) spawning grounds in the Kattegat, eastern North Sea, fiskeriforskning, 90: 36-44.

Wallentinus I, (1996), Effects of eutrophication on macroalgal communities along the Atlantic shores (the Swedish west coast, Norway, and Iceland), In: Schramm, W, R L Fletcher & P N Nienhuis (eds) Marine benthic vegetation in Europe. Recent changes and the effects of eutrophication. COST 48, Springer Verlag, Berlin, s. 165-184.

Worm B, Hilborn R, Baum JK, et al. (2009), Rebuilding global fisheries, videnskab, 325: 578-585.

generaldirektoratet for interne politikker fisker · 2015. 9. 18. · temaafdeling b: struktur- og...

Documents