Geodata er en generel betegnelse for information af geografisk karakter, undertiden ogs kaldet rumlig information. I dag benyttes begrebet primrt om geografisk information der er elektronisk tilgngeligt.Hvor det fr i tiden primrt var offentlige myndigheder, universiteter, kortlgningsfirmaer og ledningsejere (energi-, tele- og vandforsynings-selskaber m.m.) der l inde med geodata i store databaser som blev overfrt til kort nr data skulle fortolkes, s er GIS-software (Geografisk Informations System) i de senere r blevet mere og mere udbredt hos bde offentlige myndigheder, private firmaer og i private hjem (her typisk via internet).GIS-systemer gr det nemt og hurtigt at foretage utallige former for analyser af geodata. Men dette stiller ogs strre og strre krav om tilgngelighed af geodata, om ensartethed i lagringsformater, om korrekthed, om njagtighed og om viden om tidspunktet for geodataenes tilvejebringelse m.m. (metadata).Indholdsfortegnelse [skjul] 1 Tilvejebringelse af geodata2 Geodata objekter2.1 Objektgeometrier3 Lovgivning3.1 INSPIRE3.2 Geodatastyrelsen4 Kilder5 Eksterne henvisningerTilvejebringelse af geodata[redigr | redigr wikikode]Indsamling af geodata ogs kaldet data mining foregr dels i marken - ved traditionel landmling, og dels fra luften (fly/helikopter) med kamera; luftfoto, infrarde termiskefoto og laserscanning (LIDAR), samt for miljrelaterede data typisk ogs fra satellit ogs kaldet remote sensing. I de senere r har man desuden foretaget laserscanning fra bil og fra tog. Under indsamlingen optages desuden GPS-positioner og IMU (accelerations) registreringer, som benyttes til at koordinatstte de indsamlede foto-/laser-data. Fra disse geokodede rdata foretages efterflgende manuel, halv- eller helautomatisk registrering af de nskede geografiske objekter. Kommuner, ledningsejere og store infrastruktur-virksomheder/myndigheder koder endvidere deres topografiske data (de opmlte data) med beskrivende data, f.eks. vejbredde, vejbelgning, afmrkninger, ejerforhold, signaler osv. Derudover indsamles statistiske oplysninger f.eks. folketal fra Danmarks Statistik. Disse beskrivende og statistiske informationer kobles til de respektive geografiske objekter og lgges derefter ind i databaser, s der kan foretages sgninger og filtreres efter forskellige kriterier til brug for en geografisk analyse.Geodata objekter[redigr | redigr wikikode]Geodata lagres typisk i en eller anden form for databasefil. Hver record i databasen indeholder et geografisk objekt/element efter en nrmere specifikation afhngigt af formlet. De enkelte objekter lagres som enten et punkt-, linie-, polygon-, overflade/net eller raster-element, hvortil er knyttet en eller flere attributter, dvs. beskrivende- og eller statistisk-information. Hver enkelt databasefil fr tilknyttet et koordinatreferencesystem (CRS), s data kan vises korrekt. Og br ogs forsynes med metadata. Metadata er undertiden indlejret i de enkelte objekters attributtabel.Objektgeometrier[redigr | redigr wikikode]Uanset hvilket filformat man benytter til lagring af data, s vil geodata altid vre inddelt efter deres topologiske/kvalitative egenskab (objekttype).Objekttype Eksempler p geografiske elementerPunkt Trer, kloakdksler, master, koter, ...Linie Hegn, vejmidter, jernbanespor, hjdekurver, ...Polygon Bygningsomrids, ser, skove, geografiske- og administrative grnser,...Multipolygoner (typisk eksklaver og enklaver) En polygon over Danmark vil indeholde lige s mange eksklaver som der er er. En bygning med et indre grdrum har en enklave.Overflade Terrn/hjdemodel, variationen af en mlbar eller statistisk strrelse,...Raster Luftfoto, ortofoto, satellit (foto/radar/magnetiske mlinger),...Bde overflade- og raster-formatet er fladedkkende, men hvor rasterformatet bestr af et regulrt retvinklet pixel-netvrk og typisk indeholder mere end een vrdi pr. pixel f.eks. RGB-farve, eller multispektrale kanaler, s behver overfladeformatet ikke at vre regulrt, det kan i stedet vre et TIN (irregulrt netvrk af trekanter), og det vil normalt kun kode for een vrdi per celle.Alle objektyperne undtagen raster- og overflade-typerne, kaldes under et for vektor objekter. Hvis overfladen er et TIN er det dog ogs et vektor objekt.Der har tidligere ikke vret srligt stort fokus p 3D objekter, men det er med tiden blevet mere og mere aktuelt. Den danske brancheorganisation Geoforum har udarbejdet en specifikation for hvorledes 3D-bygningsdata kan opsamles og lagres (se eksterne henvisninger).Lovgivning[redigr | redigr wikikode]De enorme anvendelses muligheder og den lette tilgang til analysevrktjer medfrer at flere og flere kyndige svel som ikke kyndige benytter sig af geodata. Der er derfor et stigende behov for standardisering, ogs p tvrs af landegrnser, af hvordan data registreres og lagres, herunder georefereres (kortprojektioner m.m.). Og man har fra politisk side i EU taget skridt til at ge adgangen til de mange data der findes.INSPIRE[redigr | redigr wikikode]INSPIRE (INfrastructure for SPatial InfoRmation in Europe) er et EU-direktiv der skal sikre etableringen af en flles digital infrastruktur for geodata i Europa[1]. Rationalet er at det for alle parter er bedre og billigere at vre flles om at indsamle og vedligeholde data koordineret og sammenhngende.INSPIRE-direktivet er indskrevet i dansk ret i form af Lov om infrastruktur for geografisk information - som trdte i kraft den 15. maj 2009 - og er primrt regulerende i forhold til den offentlige sektor[2]Geodatastyrelsen[redigr | redigr wikikode]I Danmark er det Geodatastyrelsen (hed Kort- og Matrikelstyrelsen indtil 31. dec. 2012) der har ansvaret for implementeringen. Lov om Geodatastyrelsen[3], plgger styrelsen af tilbyde myndigheder, virksomheder og borgere adgang til sine geodata samlinger som en del af INSPIRE implementeringen i Danmark.At styrelsen ogs skifter navn er et udtryk for at begrebet geodata spiller en strre og strre rolle i det danske samfund og internationalt.