geologi · fjorden i oldtiden - og i nutiden · geologi nyt fra geus 4/99 minedrift ved fjorden den...

NY

TF

RA

GE

US

TEMANUMMERMariager FjordEn fjorddals historie

· Fjordens geografi - det undersøiske landskab· Kalk og ler i bakkerne· Fjorddalens dannelse· Fjorden i oldtiden - og i nutidenGE

OL

OG

I

N R . 4 D E C E M B E R 1 9 9 9

Birger Larsen

I august 1997 begyndte den ellers såsmukke Mariager Fjord at lugte gen-nemtrængende af rådne æg. Beboernefik ondt i hovedet og sølvtøjet blev sort.Uforglemmelige er også billederne i TVaf fisk, der lå i strandkanten og kæmpe-de for at få luft.Det satte fokus på fjor-den. Det afslørede at udover amternesrapporter om naturovervågning, var derikke meget let tilgængeligt materialeom fjordens dannelse og natur. Formå-let med dette hæfte er derfor at fortæl-le træk af fjordens natur- og kulturhisto-rie.

Det er et ret bredt emneområde, der dæk-ker mere end det geologerne på GEUSnormalt beskæftiger sig med. Det har der-for været nødvendigt at samarbejde delsmed biologer fra Århus og Nordjyllandsamter, der kender fjorden fra årtiers over-vågning af dens tilstand, dels med en ar-kæolog, der "kender" fjordens tidligere be-boere og endelig med en naturgeograf, enaf vore kommende kolleger når vi flyttersammen med Københavns Universitet i detnye Geocenter. Hæftet er et eksempel pået tværvidenskabeligt samarbejde, som ernødvendigt for at belyse mange miljø-spørgsmål.Vi vil søge at give en ide om hi-storien bag fjordens landskab og vise, hvor-ledes den er en del af forklaringen på,hvordan denne usædvanlige fjord fungerer;en fjord der i den indre del er som Sorte-havet og som Vadehavet i den ydre del.Vi vilse på vandet og dets liv, på havbunden ogdens form, men også på den fjorddal somfjorden ligger i og videre nedefter på den dal

i undergrunden , som fjordalen ligger i. Degeologiske forhold omkring fjorden er dogikke særlig godt kendte, og vi har end ikkeen boring gennem hele lagserien i fjordbun-den. Billedet bliver derfor ufuldstændigt.

Lidt geografiFigur 1 er et kort, der viser dybden af Ma-riager Fjord. Fjorden er i luftlinie 36 kilo-meter lang og dermed den længste øst-jyske fjord. Det første slående træk er,at den yderste del af fjorden erganske lavvandet, medens denindre del er betydeligt dy-bere.

Den lavvandede yderfjorder gennemskåret af en flodlignende, natur-lig sejlrende, der er omgivet af vadehavslig-nende flader (vader) ind til Hadsund by.Yderfjorden bliver langsomt dybere forbiHadsund indtil Skarodde, hvor cementfa-brikken "Dania" tidligere lå.I inderfjorden, der strækker sig herfra indtil Hobro, tiltager dybden hurtigt fra land.Yderfjorden danner altså en tærskel mellemKattegat og bassinet i inderfjorden, der van-skeliggør udvekslingen af vandet mellem deto områder. Fjorden er en tærskelfjord. Sejl-renden munder ud i et område med 5 - 10m’s dybde, der strækker sig fra Skaroddened mod Ovebro Hage. Området er prægetaf talrige små og store forhøjninger, hvorafmange består af materiale dumpet fra skibei forbindelse med uddybningsarbejder.Den midterste del af fjorden er optaget afet stort bådformet, centralt bassin derstrækker sig forbi Mariager til banken "Lund-dalstørven".Det dybest sted, kaldt "Dybet",er 30 m og ligger lige ud for Mariager.

Et iøjnefaldende træk er den snævre under-søiske rende,næsten en canyon,der skærersig ned i bunden fra ud for Dania helevejen ned til bunden af "Dybet" (fig.2). Den er sandsynligvis holdtåben af en undersøisk strøm, der dannes når tungt saltvand

en sjælden gang trænger ind gen-

nem sejlrenden og strømmer indunder vandmasserne i Dybet.På de næste 4 kilometer fra Lunddalstør-ven forbi Katbjerg Odde til Skovsgård Ha-ge slynger en ikke særlig markant rende sigmellem lave mudderbanker medens vand-dybden gradvis aftager fra ca. 20 til hen ved11 meter. På dette stykke ligner fjordenmange andre danske fjorde, men fra Skovs-gård Hage til Hobro bliver den speciel igen;i den inderste del overstiger havdybdensjældent 10 meter og er præget af talrigeforhøjninger. Disse kaldes lokalt "tørv, mener banker af blåmuslinger ( se side 16).Selve strandzonen udgør en 50-200 m bredhylde, "landgrunden", der kan følges langshele kysten af inderfjorden. Der er en retstejl skrænt udadtil.Dybdekortet gengiver selvsagt vanddyb-den, men kan også betragtes som et kortover den undersøiske fortsættelse af land-skabet, der omgiver fjorden. Fjorden er in-denfor Hadsund omgivet af et storstiletbakkeland, der lokalt når over 100 m’s høj-de. Det står i kontrast til den flade, hæve-de havbund omkring yderfjorden ud mod

Geografi og geologi

2

GE

OL

OG

IN

YT

FR

AG

EU

S4

/9

9

4

4

44 4

0

0

4 4

4

4 0 0

8

88 8 88

8 04

08

88

0

8

0084

8

84 88

4

4

4

4

08 8

84 0

8

4 0

4

00

0

8

4

0

28

8

4

8

12

12412

48

12

8

28

28

24

20

16

12

24

84

0 40

4

0

48 40

0

20

48

48

12

16 20

4

48

16

4 4 816

4 8

44

12

8128

44

4 8

8

48

8

44

0

804

44

8

4

44 4

444

4

4

4

444

44

4

4

0

04

44

40

4

0

04

4

0

2

6

2

6

66

666

2

6 6 66

6

6666 6

66 26 2 6

666 66 2 666

666 6 6 6 6 2

66 66 6

6 666 6

6 2106

2

6106

610

6

6

1

010

10

10

2626

6

2

2

10

102 61 014

6

26

22

26

18

14

10

10

6

6

2

2

2

2

22

6102 26

6

10

14

10

18

6

6 10

6

6

6

10

6

14

6

10

14

6 10 66 1066 6 1066

6

2

1 0

6

10

6

6 6

66 6

66 6 6

66

6

26

6

2

2 2 6

6

2

2

2

Dania

Villestrup Å

Hobro

KielstrupSø

Katbjerg Odde

Skovsgård Hage

Hobro

Karls mølle Bæk

Vive M

øllebæk

Assens

Mariager

Kastbj

Marenmølle Bæk

Vals

gård

Bæk

Lunddalstørv

Langs Odde

Fladbjerg

Ovebro Hage

Skarodde

Thygeslund

Kattegat.Vi vil i det følgende prøve at for-tælle lidt om dette landskab med fokus påselve fjorden og dens dalfure; hvad det be-står af, hvordan det er dannet, og hvad detkan fortælle om fortidens miljø.

Kalken i bakkerne Den store kridtgrav ved Dania, hvor der iover 100 år blev gravet kridt og kalk til ce-mentovnene ligger i dag hen som et mæg-tigt ar i landskabet. I et hjørne af graven

står stadig et lille profil, som vidner omspændende begivenheder i Jordens histo-rie.Da graven var i drift, var profilet vel 30meter højt. De nederste ca. 20 m var skri-vekridt fra kridttidens sidste del, og deøverste 10 m fra danientiden, der nu reg-nes som den ældste del af tertiærtiden (seboks og fig. 3). Skrivekridtet er en krid-hvid, afsmittende kalksten; i kridtet sesbånd af mørke flintknolde, og man har fun-det forsteninger blandt andet af blæk-sprutter med oprullet skal, ammonitter,vættelys og søpindsvin (se fig. 3). Nogle af

GE

OL

OG

IN

YT

FR

AG

EU

S4

/9

9

3

M A R I A G E R F J O R D - E N F J O R D D A L S H I S T O R I E

4

4

0

0

0

6

26

2

6

6

6

2

Korup Å

2 0 4 km

Baseret på data fra Kort- og Matrikelstyrelsen 1955Konturering GEUSKonturinterval 2m

Mariager FjordDybdekort

0-2 m

Tørt ved lavvande

2-4 m

4-6 m

6-8 m

8-10 m

10-12 m

12-14 m

14-16 m

16-18 m

18-20 m

20-22 m

22-24 m

24-26 m

26-28 m

28-30 m

tbjerg Å

Brødensgrøft

HadsundFu

glsø

Bæk

Hollænderdybet

Overgård

Kattegat

AjstrupBugt

AlsOdde

Åmølle

Treskelbakkeholm Pletten

Figur 1. Dybdekort over Mariager Fjord. Forskellenmellem den lavvandede tærskel i yderfjorden og dendybere inderfjord fremstår tydeligt.Kortfremstilling GEUS med data fra Farvandsdirek-toratet.

Figur 2. Landskabet som det ville tage sig ud fra enhelikopter lidt syd for Mariager set op langs kystenmod Dania. Bemærk skråningen ned mod det dybebassin, der gennemskæres af den undersøiske can-yonagtige dalfure.Terrænmodel med overdrevne højder og dybder.

de sidste (yngste) ammonitter og vættelysder levede, er fundet netop i Danias kalk-brud.Grænsen opefter til danienkalken er mar-keret af et få centimeter tykt mergellagmed brudstykker af skrivekridt. De neder-ste par meter af danien aflejringerne be-står af slamkalk (kokkolitkalk), en lidt gro-vere udgave af skrivekridtet. Over en letbrunlig hærdningsflade, der vidner om etophold i aflejringsprocessen, kommer bry-ozokalk med flintlag.Her kan man med lidtheld finde forsteninger af søpindsvin ogandre dyr. Langt det meste af kalken i alledisse kalklag er dannet af kalkskaller ellerskelettet af mikroskopiske encellede orga-nismer, der svævede rundt i vandmasserneog som dryssede ned på havbunden da dedøde; organismerne levede i et lunt hav,der bl.a. dækkede det område, hvor Dan-mark nu ligger.

Et vigtigt profilOvergangen mellem kridttiden og tertiær-tiden for 65 milloner år siden markerer etat de store skift i livets historie. På dettetidspunkt uddør de sidste store dinosau-rer på land, og i havet forsvinder ammo-nit-blæksprutter, en dyregruppe der vardominerende i 250 millioner år. Også in-denfor andre dyregrupper både på land ogtil havs uddør mange arter og nye dyrear-ter bliver dominerende. Der diskuteresflere teorier om årsagen til denne biologi-ske katastrofe. En teori foreslår, at jord-

kloden blev ramt af en meteor på 10 km;den satte en masse skove i brand og hvirv-lede så meget støv op, at solens strålerblev lukket ude i flere år, så temperaturenfaldt over hele kloden. En anden teori gårud på, at de samme ulykker skyldes specielvoldsom vulkanisme, der yderligere sendtekuldioxid og giftige dampe ud i storemængder. En tredje teori hævder, at nokuddøde der mange dyr og planter,men detskete over et længere tidsrum som ennormal biologisk proces. For at komme vi-dere i denne diskussion er det derfor me-get vigtigt at finde steder, hvor der er enubrudt serie af lag fra denne overgangstid.Her er lagfølgen i Danias kalkbrud en af demest komplette.

Det gamle ler i bakkerneTil cementfremstilling skal der bruges ler;i forbindelse med cementproduktionenblev der derfor åbnet en række lergrave iskrænterne på begge sider af fjorden,midt-vejs mellem Mariager og Hobro, ved Kat-bjerg Odde. Desværre er de allesammenlukket og skredet til, men de blev i tide un-dersøgt af geologer. Det udnyttede ler erhavaflejringer fra tertiærtiden. Det ældsteler, der blev brugt til cementproduktionen,er lysegråt, svagt kalkholdigt ler fra yngrepaleocæn tid. Af særlig interesse er fore-komsten af det omtrent 58 millioner årgamle moler med mange lag af vulkanskaske, som man ellers skal til Mors og om-egn for at finde. Askelagene vidner om

4

M A R I A G E R F J O R D - E N F J O R D D A L S H I S T O R I EG

EO

LO

GI

NY

TF

RA

GE

US

4/

99

Minedrift ved fjorden Den højt beliggende kalk gjorde det ret let at få fat i kalken og læsse den ombord på skibe i den rolige fjord. Der har fra megetgammel tid været talrige små brud og underjordiske minegange specielt omkring Assens og Ovegårds Vandmølle, hvor de stadigkan spores i skoven tæt ved.Tilsvarende spor kan ses i kystskrænterne nord for Fladbjerg. I 15- og 1600tallet var der mange kalk-ovne langs fjorden, hvor der blev brændt kalk. Der er blandt andet leveret kalk til byggeriet af Christian d. IVs kongelige slotte, her-af navnet Kongsdal. Kalkbrændingen kostede træ, og i 1693 var der stort set ikke skov tilbage omkring Assens, så der blev indførtforbud mod videre kalkbrænding og kalkovnene blev brudt ned.Først i 1873 startede et nyt industrieventyr baseret på kalken. Cementfabrikken " Cimbria" blev bygget på Skarodde og efterhån-den lå der ikke mindre end 3 store cementfabrikker ved fjorden: Dania, Cimbria, og Kongsdal. De blev med tiden alle overtaget afDansk Portland /Dania.Ved Åmølle lå et kridtslemmeri. Forfatteren Hans Kirk har skildret det barske liv på cementfabrikkerne inogle af sine bøger. Cementproduktionen fortsatte til 1984, så var det slut. En del af de store fabriksanlæg kan, i smukt rengjortskikkelse, stadig ses på Skarodde. Noget af fabriksområdet er overtaget af "Dansk Salt"- fabrikken, som udvinder salt fra Hvornumsalthorsten 30 km væk, men det er en anden historie.

TE

RT

IÆR

TID

EN

Dan

ien

KR

IDT

TID

EN

2 m A

B

C

D

Figur 3. Et profil gennem kalklagene i kalkbruddetmellem Dania og Assens. Nederst skrivekridt frakridttiden med forsteninger af den sidste art af væt-telys (B) og den sidste ammonit art (A).Grænsen mellem kridttid og tertiærtid er markeretaf et lerholdigt lag. Herover kalken fra danientidenmed flintlag, forstenede søpindsvin (D) og karakteri-stiske pigge fra søpindsvin (C), som kan findes i kal-ken. Kun lag fra danientiden kan ses i graven i dag.Billeder af forsteningerne efter Wienberg Rasmus-sen (A, C og D) og T. Birkelund (B).

voldsom vulkansk aktivitet i området om-kring Færøerne, da jordskorpen revnedeog Nordatlanten begyndte at åbne sig, vedat pladerne på hver sin side af revnen blev"skubbet" væk fra hinanden. (Læs om hav-bundspredning og pladetektonik i "GEO-LOGI nyt fra GEUS" nr.1/99 og nr.3/99).Oven på moleret er fundet fedt, kalkholdigt"septarie"ler (Branden ler) med få forste-ninger fra mellem oligocæn tid, der viser, atdet er ca. 34 mill. år gammelt. Dette ler ef-terfølges af mørkt glimmerler med ikkemindre end 49 slags snegle og muslinger(Cilleborg ler) fra øvre oligocæn tid. Cille-borg leret har fået navn efter den tidligerelergrav ved Cilleborg på fjordbredden. Påfig. 5 gengives nogle af de flotte sneglehuse,der er fundet i leret. Henover leret følgermere sandede aflejringer. Hele den tykkeserie af plastisk ler, der andre steder liggermellem Moleret og det oligocæne ler synesat mangle i alle gravene, svarende til at af-lejringer fra en periode på 24 mio. år ikkeer findes, nemlig fra 58 til 34 mio. år før nu.De geologiske forhold i disse lergrave eroverordentlig indviklede og vanskelige atudrede, dels fordi istidens gletsjere harbrudt lagene i stykker og skubbet dem oppå højkant og delvis tværet dem ud, delsfordi de fede lerarter skrider ned afskråningerne. I fig. 6 er skitseret et snit aflagene i Skovbos Ny lergrav på nordsiden affjorden.

Dalen under dalen under fjordenKalkoverfladen ligger tæt ved havniveau ifoden af mange af skrænterne langs fjordenfra Hadsund til ca. 4 kilometer vest for Ma-riager. Stedvis har kalken sikkert stået fremi klinter ud mod fjorden. Kalkoverfladenligger ofte relativt højt, 10 - 20 m over hav-niveau og danner kærnen i bakkerne langsfjorden (fig. 4). Et eksempel kan man se idet store kalkbrud ved Dania. Man får detindtryk, at fjordens slyngede forløb i detvæsentlige er styret af kalkoverfladen fraHadsund til 4 km øst for Mariager. Den ca.én kilometer brede dal, hvori MariagerFjord nu ligger, skærer sig over 100 m nedunder havniveau i undergrundens lag vedHobro og til mindst 50 m under havniveauved Dania og ved Hadsund,men vi manglerboringer til kalken ude i selve fjorddalen.Fra de boringer vi har, kan se vi, at skrånin-gerne i denne kalkdal er stejle. De er nog-le steder dækket af moræneler afsat af etisdække, så det er sandsynligt, at kalkdaleni hvert fald delvis er skuret ud af engletscher. Det passer også med, at dalsi-derne forløber nogenlunde parallelt, menvi ved ikke,om daltværsnittet er U-formet,som i sikre isdale på Grønland.Lokalt liggerkalkoverfladen overraskende dybt, over100 meter nede. Det kunne antyde, at ogsåkalkopløsning med dannelse af huler og de-res sammenstyrtning har spillet en rolleved kalkoverfladens udvikling. I lille skala kanopløsningen ses i kalkbruddenes vægge.I forlængelse af Mariager Fjord er der iKattegats undergrund sporet en 100-150m dyb dal i undergrunden. Den kan følgesøstover til syd for Anholt og har muligvissammenhæng med forstyrrelser i under-grundens lag. Det er dog ikke helt sikkert,at denne dal fortsætter i Mariager fjorddal.

Det formodes, at denne og lignende daleoprindeligt er udskåret af vandstrømme ifloder, der løb vestpå fra Skandinavien;måske allerede i tertiærtiden. Dalfurerneer senere "genbrugt" og udformet videre iløbet af istiderne af is og smeltevands-strømme.Denne ældre geologiske historieved vi meget lidt om.

IstidslandskabetBakkerne omkring Mariager Fjord erutvivlsomt i hovedtræk udformet af de tyk-ke isdækker, der gled ned fra Skandinavienunder istiderne. Bakkerne består heltovervejende af den usorterede blanding afsten, grus, sand og ler, der kaldes mo-ræneler eller morænesand, og som afsæt-

tes direkte fra smeltende is, eller af de me-re sorterede aflejringer fra smeltevandet.Der foreligger ikke megen detaljeret videnom dannelsen af dette istidslandskab. Somvi så, har mange af bakkerne en kærne afkalk, og i den vestlige del ser det ud til atflager af det tertiære ler er blevet skudtop af tidlige isdækker. Noget af landskabeter ældre end sidste istid, for vi finder sporefter moser fra den sidste mellemistid

5

GE

OL

OG

IN

YT

FR

AG

EU

S4

/9

9


Figur 5. Nogle af de smukke snegleskaller, der erfundet i det oligocæne Cilleborg ler ved fjorden.Efter Ravn 1907.

KALK

DANIEN

KRIDT

TERTIÆR

LER

+ 25m0 - Havniveau÷25 m÷50 m÷75 m÷100m

Figur 4. Kort over undergrundens overflade. Østpåbestår den af skrivekridt, i midten af danienkalk oglængst mod vest af forskellige lerarter fra tertiærti-den. Fjorddalen er dybt nedskåret,men vi har megetfå oplysninger om hvor dybt. Rød linie er grænsenmellem kridt og danien. Blå linie er grænsen mellemdanienkalk og tertiære lerarter.

(Eem interglacialtiden) enkelte steder, f.eks.under Hadsund. Der er geologer, der me-ner, at der er spor efter en tidlig Limfjordfra endnu ældre mellemistider under dal-strøg nord for Hadsund.

Sidste istidI de første ca.80 000 år af sidste istid var kli-maet køligt, men næppe nogen is dækkedeNordjylland. Først for ca. 20 000 år sidenflød en indlandsis nordfra nedover Dan-mark, men vi har ikke erkendt spor efterdenne omkring Mariager Fjord. Denne is

smeltede væk, men blev for omkring 18000år siden erstattet af en is med oprindelse iMellemsverige. Den skød sig over Kattegatfra nordøst. Isbevægelsesretningen passerfint med længderetningen af Mariager Fjord-dal, så det er rimeligt at antage, at en istun-ge fra dette isdække banede sig vej vestpåog bidrog til at udforme "dalen under dalen"nævnt ovenfor. Istungen har nok skåret signed både i kalk og i ældre istidsaflejringer,for vi finder tykke istidslagfølger afskåret afdalsiden på begge sider af fjorden mellemMariager og Hobro. En "foring" af kalkdalenmed moræneler vidner om (se tværprofi-lerne fig. 9), at isen har været der. Nordøst-isen gled videre og blev vel hen ved 1 kilo-meter tyk i området, da isfronten nåedefrem til sin maksimale udbredelse i den yng-ste del af sidste istid ved Hovedopholdslini-en vest for Viborg (fig.7). Også under tidli-gere istider har der været isbevægelser franordøst, så det er nok ikke første gang dis-se begivenheder har udspillet sig.

Tunneldal - og dog ?Som det fremgår af fig. 7, er Mariager fjord-dal og dens fortsættelse vest for Hobro endel af en hel vifte af tilsvarende dale. De pe-ger alle i retninger fra nord, øst og syd modHald ved Viborg; her kan der påvises etknæk på omtrent 90 grader på Hovedop-holdslinien der markerer den maksimaleudbredelse af isen i sidste istid. Det ser udtil, at disse dale på en eller anden måde harført smeltevand frem til israndsknækket vedHald, for netop her findes toppunktet af enkæmpe aflejringskegle af smeltevandssandog -grus afsat foran isranden, nemlig Alhe-den eller Karup hedeslette. Man har fore-stillet sig at vandet løb under tryk i tunne-ler under isen og samtidig uderoderede da-len. Denne ide inspirerede til navnet tun-neldal. Som vi har set med Mariager fjord-dal, så formodes det nu, at dalene i hovedt-ræk er ældre end isdækket og "genbrugt"mange gange i istiderne. Isforskere er skep-tiske med hensyn til ideen om istunnelermed et spænd på flere hundrede meter; såden nuværende opfattelse er, at smeltevan-det først på et sent tidspunkt under af-smeltningen fulgte dalene, måske i mindretunneler, men at dalene kun i mindre om-fang blev eroderet af smeltevand underisen.

6


EO

LO

GI

NY

TF

RA

GE

US

4/

99

Den geologiske kalender:

Postglacial tid = tiden efter sidste istid

Sidste istid fra ca. 115 000 år til 10.000Flere istider og mellemistider

Pliocæn tid ( ikke repræsenteret) Miocæn tid ( ikke repræsenteret)

Oligocæn tid (Branden og Cilleborgler)

Eocæn tid ( Moler)

Yngre Paleocæn tid (ler og mergel)

Ældre Paleocæn tid = Danien tid (kalk)

Kun yngste del er repræsenteret (skrivekridt)

10.000 år

1.8 mill. år siden

23 mill. år siden

34 mill. år siden

57 mill. år siden

60 mill. år siden

65 mill. år siden

KVARTÆR

TERTIÆR

KRIDT

Moræneler

Paleocænt ler

Moler Branden ler

Branden ler

Sandet glimmerler

Cilleborg ler

smeltevandssand oggrus

Figur 6. Et noget spekulativt profil gennem lagene i lergraven nord for fjorden ( Skovbos ny lergrav). De fedelerlag fra forskellige perioder i tertiærtiden er blevet skubbet op og delvis tværet ud sammen med istidslag afen gletcheris.Til sidst er alle lagene blevet eroderet af det sidste isdække, der aflejrede det øverste lag mo-ræneler og smeltevandsaflejringer. I selve lergraven skred de fede lerarter ned af skråningerne i stor stil, hvil-ke ikke gjorde geologernes arbejde lettere.

Smeltevand og dødisFor en 16-17 000 år siden var isfrontensmeltet tilbage til lidt vest for Hobro, ogvi begynder for første gang at skimte lidtaf Mariager fjorddalen i funktion. Fra Fyr-kat og vestpå kan vi finde rester af en fladsmeltevandsflodslette som terrasser påranden af og langs den nuværende ådal.Ud fra flodslettens hældning kan vi se atvandet fra isranden løb vestpå og videreop gennem Skals åens dal til HjarbækFjord (se figur 7).Vandet løb altså modsatden nutidige retning. Mariager Fjorddalmå have været fyldt af is. Smeltevands-flodsletter hælder svagt og er meget flad-bundede, for huller bliver hurtigt fyldtmed sand af de stadig skiftende smelte-vandsfloder - men alligevel finder vi numange store og små lavninger i overfla-den af terrasserne, den største er Klej-trup Sø. Disse lavninger skyldes sandsyn-ligvis, at store og små isklumper lå begra-

vet i dalen og blev dækket af smelte-vandsaflejringer. Først langt senere er desmeltet og har efterladt dødishuller.De meget høje bakker, der strækker sigfra Rebild over fjorden ved Mariager ogvidere til Randers, anses for at afspejle etmindre isfremstød.Vi finder som regel smeltevandssand un-der de yngre lag i boringer vi har fra sel-ve Mariager Fjord, ja under Hobro findestykke lag af meget stenet og meget groftsmeltevandsgrus. Det ser altså ud til, atder har løbet smeltevandsstrømme ifjorddalen efterhånden som isdækketsmeltede væk. Lokalt har der ligget isdæm-mede søer mellem isen og dalskråningerne(fig. 9B).Toppen af smeltevandsaflejringer-ne træffes nu i meget forskellig højde, frasmå terrasser i strandzonen ned til 35 munder havet altså et meget uroligt relief.Der er ikke meget flad smeltevandsslettebevaret; det ser altså ud til, at der i lighed

7


GE

OL

OG

IN

YT

FR

AG

EU

S4

/9

9

Morænelandskab fra sidste istid,overvejende lerbund

Morænelandskab fra sidste istid,overvejende sandbund

Randmorænelandskab

Landskab med dødisrelief

Morænelandskab fra næstsidste istid,("bakkeøer") overvejende sandbund

Hedeslette (sandur). Prikrækkerneer skematiske højdekurver

Ekstramarginal smeltevandsfloddal

Smeltevandsflodterresse

"Tunneldal"

Marint forland dannet siden stenalderen(6000 f. K.)

Kunstigt tørlagt areal

Stenalderhavets højeste kystlinie

Hovedopholdslinien

Figur 7. Kort over hovedtrækkene i landskabet i Nordjylland. Bemærk viften af "tunneldale" inklusive Mariager fjorddal, der munder ud ved knækket af hovedopholds-linien ved Hald og toppunktet af den store smeltevandskegle. Brede smeltevandsdale (gul) fra nær Randers til Hjarbæk Fjord løber delvis på tværs af tunneldalene,der altså må have været blokeret af is på dannelsestidspunktet. Noget af smeltevandsdalen er senere blevet oversvømmet af Stenalderhavet.Lidt ændret efter Per Smed.

Figur 8. Et stadie af isafsmeltningen for ca. 15 000år siden. Ishavet, det yngre Yoldiahav, trænger indover dele af Vendsyssel og ned i isbugten i det vest-lige Kattegat. Uhyre mængder af plumret smelte-vand trænger ind i bugten sydfra forbi mundingen afMariager fjordalen og begraver næsten landskabet ismeltevandssand og –ler.Fra Houmark-Nielsen i Varv 1989

S

Skovsgård Hage"Tørv"

N

500 m0

0

-20

N S

Hadsund Sønder Hadsund

500 m0

0

-20

-40

Fjorden

??

?

Kongshøj v. FladbjergNV SØ

Skred

Dan.

Kridt

500 m0

?

0

-20

-40

-60

-80

Tørv og tørvejord

Sand - hav/strand

Dynd - hav

Sø - ler/sand

Moræneler - is

Smeltevandssand

Kalkundergrund

Flager af tertiær ler

UspicificeretIstidssedimenter

AA

B

B

C

C

8


EO

LO

GI

NY

TF

RA

GE

US

4

/9

9

Figur 9. Lidt skematiske tværsnit af fjorden baseretpå boringer og seismik. "A" ved Hadsund , "B" vedFladbjerg syd for Dania og "C" ved Skovsgård Hage.Ved B findes en enkelt boring på 50 m ellers er bo-ringerne sjældent dybere end 20 m.Data venligt stillet til rådighed af Dansk GeotekniskInstitut, Rambøll A/S og Vejdirektoratet.

9


GE

OL

OG

IN

YT

FR

AG

EU

S4

/9

9

med dalen vest for Hobro også har liggeten masse dødis tilbage i Mariager fjordda-len.For omkring 15 000 år siden stod israndenlangs Gudenåen og videre op over Djurs-land og videre nordpå op gennem Kattegat(fig. 8). Der var dannet en havbugt i Skager-rak mellem Nordjyllands østkyst og isran-den et sted ude i Kattegat.Nord for Ålborgvar havet dominerende; et isnende koldthav med masser af isbjerge ("VendsysselYngre Yoldia hav"). Uhyre mængder af mud-ret smeltevand strømmede ud i sydendenaf denne isbræmmede havbugt nær mun-dingen af Randers Fjord og udfra store-bæltsrenden, så vandet var stort set fersk idenne del af bugten. I en boring ca. 10 kmud for Mariager Fjords munding er der i etniveau fundet rester af havdyr (foraminine-ferer), så havvandet har i en kortere perio-de været i stand til at trænge så langt syd-på. Næsten hele landskabet i det vestligeKattegat, inklusive de flade arealer øst forHadsund blev begravet af ofte tykke lag afsmeltevandsaflejringer. Det er blandt andetderfor, at området er så fladt.Man kan undre sig over, hvorfor den dybelavning i inderfjorden ikke blev fyldt op veddenne lejlighed, for den ligger klart undervandspejlet for ishavsbugten. En forklaringkunne være, at inderfjorden stadig var fyldtmed dødis pakket ind i tykke smeltevands-aflejringer selv et par tusinde år efter, atisen i øvrigt var smeltet væk fra omgivel-serne. Da isen endelig smeltede, fremkomen dal, der var dybere end den nuværendeog med et meget uroligt bundrelief. Småvandløb har nok også skåret sig kraftigt nedi de stejle, sandede skråninger.Vi har ikkeboringer, der er dybe nok til at fortælle osom denne fase nede i selve fjorddalen.Store vandmængder var bundet i ismasser-ne på land- så havspejlet stod meget laverefor ca.10 000 år siden da istiden var slut idet sydlige Skandinavien. Da isdækket varvæk, begyndte landet at hæve sig som etskib der lettes for sin last, så havspejlet stodefterhånden "kun" 30 meter under det nu-værende ude i det tilstødende Kattegat. Idenne "fastlandstid" har der i dalstrøget,der skulle blive til fjorden,nok løbet en å el-ler flod mellem aflange søer omgivet af mo-sestrækninger. F.eks. har vi omkring Lund-dalstørven fundet søaflejringer, så hele det

centrale bassin har været én stor sø. Tør-velag i 5 til 15 meter under havniveau vedAls Odde, i Ajstrup Bugt og i de tre tvær-profiler (fig. 9) vidner om moser, før havettrængte ind. Skråningerne af fjorden bliverefterhånden skovdækket. Mariager fjordda-len var for 9000 år siden 10- 20 m dybereend i nutiden og har vel lignet en skov-dæk-ket udgave af nabodalen mod syd fraHavndal til Glenstrup Sø.

Fjorden dannesEfterhånden klingede hævningen af landetaf,dog uden at ophøre helt. Samtidig med atstore ismasser smeltede i det nordligeSkandinavien og i Nordamerika steg hav-spejlet kraftigt (se fig. 10); 28 meter i løbetaf omtrent 800 år, i perioden fra ca. 8500til for 7700 år siden eller fra 6500 til 5700f.Kr. På et eller andet tidspunkt i denne pe-riode blev en tærskel overskredet, der låskønsmæssigt 10 meter under det nu-værende havniveau og havvandet brød ind iMariager fjorddalen og dens søer. Havstig-ningen fortsatte videre til et niveau,der lig-ger op til 4 meter højere end i dag. Som

man kan se på fig. 12, skyllede havet indover et bredt bælte langs Kattegatkysten,kun få "øer" stak op. Stedvis kan man se athavet har gravet i skrænterne. Et nogle me-ter tykt lag sand og andre havaflejringer haryderligere planeret området. Det vidnerom, at der tilførtes store mængder havse-dimenter til denne del af Kattegat.Den højere vandstand betød, at MariagerFjord strakte sig ind i landet til 5 kilometervest for Hobro.De gamle kystlinier fra den-ne tid kan ses som små flade terrasser ognæs 2- 4 meter over havet ved foden af destejle skråninger f.eks. Katbjerg Odde ogdet flade stykke land som en del af Had-sund ligger på. De består af sand og grusskyllet ned fra skråningerne og strandsandog tørv af siv fra datidens strandsumpe.Højden af strandlinierne viser at sidenstenalderen har egnen hævet sig 3-4 msom en sidste kompensation på istidensnedtrykning af jordskorpen.Vi er nu nået sålangt op i tiden, at arkæologerne kan for-tælle os om de første beboere i områdetog deres miljø.

+5

-5

0

-10

-15

-20

10 000 8 000 6 000 4 000 2 000 Nutid

Mariager fjord dannes

Nutids havniveau

Ertebølle kultur

4000

f. k

r.

1700

f. k

r.

500

f. kr

.

1050

e. k

r.

Bonde stenalder Bronzealder

Jernalder Historisk tid

Figur 10. Kurve der vise havspejlets beliggenhed gennem tiden i Mariager Fjord området og det tilstødendeKattegat. I nutiden varierer havspejlet omkring en meter når storme stuver vand op i Kattegat.

Af Søren H.Andersen,Nationalmuseet.

"Køkkenmøddinger", der er kystboplad-ser, hvor affaldslagene domineres af mus-lingeskaller, fortrinsvis østers, hører til vo-re kendteste oldtidsmindesmærker. Defleste stammer fra ældre stenalder, Erte-bøllekulturen (5.400 - 4.000 f. Kr.), mender kendes også køkkenmøddinger fra se-nere oldtidsperioder, f.eks. ældre jernalderfra omkring Kristi fødsel."Køkkenmøddinger" er meget almindeligeomkring Mariager Fjord, hvor de førsteblev undersøgt af geologen Japetus Steen-strup allerede i midten af forrige århun-drede. I slutningen af 1890erne udgravedeNationalmuseet de store køkkenmøddin-ger ved Havnø og Åmølle,og i vore dage er

de arkæologiske udgravninger nu blevetgenoptaget - denne gang ved Visborg køk-kenmøddingen lige øst for Hadsund.Vi ved ikke med sikkerhed, hvornår Maria-ger Fjord blev dannet, men det må væresket i ældre stenalder omkring 6.500 -5.500 f. Kr. I oldtiden svingede vandspejletflere gange (fig. 10), men på grund af fjor-dens stejle kyster havde dette ikke denstore indflydelse på inderfjordens ud-strækning eller befolkningens livsvilkår.Fjorden strakte sig ca. 5 km længere vestfor Hobro, mens det åbne hav østfra nåedehelt ind til Hadsund; i stedet for vore dagesinddæmmede eng- og markstrækninger varden østlige del af fjorden dengang vidt-strakte, lavvandede og sivbevoksede bred-ninger (fig. 12).

Klimaet var da et par grader varmere endi dag, og landjorden var dækket af urskovmed lind og eg. Fjorden var både saltere,varmere og med et kraftigere tidevand endi dag.Det medførte, at det marine miljø varså næringsrigt, at store østersbanker kun-ne udvikles. Fjorden var også meget rig påfisk, sæler, små og større hvaler samt etutal af søfugle, bl.a. pelikan og den nu ud-døde gejrfugl.Langs de hævede kyster ligger stenalder-køkkenmøddingerne, først og fremmestplaceret nær de gode fiskesteder, og oftehvor et vandløb udmunder i fjorden (f.eks.Åmølle). De findes langs alle strandene,men de største ligger alle ude ved datidensfjordmunding, og inden for få kilometersafstand af hinanden: Havnø, Åmølle og Vis-

10


EO

LO

GI

NY

TF

RA

GE

US

4

/9

9

Fjorden i oldtiden

Figur 11. Et indtryk af de skalmængder, som blev efterladt i køkkenmøddingerne af vore forfædre. Billedet er fra udgravningen af Køkkenmøddingen ved Visborg.Nationalmuseet.

11


borg, hvilket nok skyldes, at ressourcerneher var størst og mest varierede. Det ma-rine miljøs artsrigdom bekræftes af, at destørste bopladser blev benyttet i lange pe-rioder - ca. 1000 år - hvilket jo også er etudtryk for en tilsvarende lang og konstantressourcestabilitet!

Efter 100 års pause graver arkæologerneatter ved Mariager Fjord, nu ved Visborg(fig. 11).Denne køkkenmødding, der erlandets største, ligger langs med stenalde-rens kystlinie, markeret ret tydeligt af enca. 3-5 m høj skrænt, der fortsætter i et ca.1 km bredt, fladt forland (hævet stenalder-havbund), indtil man møder vore dagesfjordbred. Bopladsen stammer fra slutnin-gen af jæger-fisker stenalderen og især fraden ældste del af bondestenalderen (4.500- 3.600 f. Kr.). På bopladsen findes af-faldslag med flintoldsager, måltidsrester(dyreknogler), lerkarskår, aske og trækulforuden alskens affald fra fremstillingen afredskaber og våben. I køkkenmøddingener der endnu ikke fundet spor af huse,men mange ildsteder, hvor stenalderbe-folkningen har slagtet byttedyrene, tilbe-redt deres mad og repareret redskaber ogudrustning.Udover indsamling af havets muslinger,fortrinsvis østers,men også hjertemusling,blåmusling og strandsnegl har man fisketog drevet havjagt på gråsæl i fjorden. I om-egnens urskove blev nedlagt kronhjort,vildsvin, rådyr og urokse. I de udstraktesiv- og vådområder drev man en omfat-tende fangst på søfugle, og især sangsvanervar vigtige byttedyr.Denne "svanejagt" er især foregået omvinteren, hvor disse fugle (også den dag idag) rastede i de lavvandede områder vedfjordens munding.Hvorfor, netop Visborg køkkenmøddingener blevet så stor, er vanskeligt at svare på,men måske har stedet fungeret som enstor, fælles sæsonplads, hvor jægere fra al-le de andre fjordbopladser samledes omvinteren for i fællesskab at drive jagt påtrækfuglene. Også ved den nærliggendeHavnø køkkenmødding er det et stort an-tal søfugle, der karakteriserer faunabille-det, så på denne måde er der et fælles er-hvervspræg over disse "Mariager-køkken-møddinger".

Da Visborg bopladsen hører hjemme vedskiftet fra jæger/fisker til bonde omkring4.000 f. Kr. er der også lidt knogler fratamdyr, især kvæg, men også får/ged ogsvin; der er også spor af korndyrkning, bl.a.forkullede hvedekærner fra ildstederne.Samlet viser stedet, at selv om man på det-te tidspunkt var ved at skifte teknologi ogerhverv fra fanger til bonde, var dette engradvis ændring, og fjorden bibeholdt sinbetydning i de følgende århundreder somet vigtigt ressourceområde for datidensbefolkning.Først senere, med ændrede miljøforhold,forsvandt østers og andre af fjordens fø-dekilder; køkkenmøddingerne ophørte,men befolkningen boede fortsat i stort tallangs fjordbredderne.

Jernalder køkkenmøddingerFire årtusinder senere - fra ældre jernalder(omkring Kristi fødsel) - finder vi atter man-ge køkkenmøddinger ved Mariager Fjord; pågrund af de mellemliggende årtusindersfortsatte landhævning ligger jernalderkøk-kenmøddingerne lavere end Ertebølletidens,men stadig lidt højere end vore dagesstrandbredder. Atter var det fjordens rigemuslingebanker, der blev udnyttede, men nuvar det blåmuslinger, der indsamledes i milli-onvis. I modsætning til tidligere boede mannu ikke på stranden, men muslingerne blevtilberedt ved kysten, hvor der er tykke køk-kenmøddinger og ildsteder,men fund af skal-lag på jernalderlandsbyer indtil flere kilome-ter fra strand-bredderne,viser,hvor fjordenslækkerier i mange tilfælde blev fortæret.

Samlet er der sket betydelige ændringer ifjordens miljø i de sidste 7.000 - 8.000 år- fra stenalderen til nutiden.Det rige og dy-namiske marine miljø i jæger-fisker stenal-deren fortsatte til midt i bondestenalderenomkring 2.800 f. Kr., hvor køkkenmøddin-gerne var få og meget små i forhold til tid-ligere; herefter forsvandt de helt, antageligfordi den marine produktivitet blev ringe-re. Årsagen(-erne) er uvisse, men dettefænomen er iagttaget over hele landet.Fjorden ophørte dog ikke med at havestor betydning, men betydningen gled nokfra erhverv til i højere grad at blive etspørgsmål om samfærdsel og udveksling afmaterialer og byttevarer. For ca. 2.000 årsiden skete der atter et skift i det marinemiljø, på dette tidspunkt udvikledes storeblåmuslingebanker, som blev genstand forjernalderbøndernes udnyttelse. Igen ved viikke, hvad det var, der bevirkede, at netopdenne muslingeart fik særlig gode vækst-betingelser på denne tid, men fænomeneter heller ikke i denne sammenhæng be-grænset til Mariager Fjord, men kendesbåde fra hele Limfjordsområdet og sydpålangs den østjyske kyst.

HobroMariager

Visborg

Havnø

Åmølle

Hadsund

Figur 12. Kort over Mariager fjordområdet i Stenal-deren, hvor havniveauet stod hen ved 4 meter overdet nuværende i området. Prikkerne viser de vigtig-ste bopladser med køkkenmøddinger. Nationalmu-seet.

GE

OL

OG

IN

YT

FR

AG

EU

S4

/9

9

Af Finn Andersen, Nordjyllands Amt& Grethe Fallesen, Århus Amt.

VandetDet salte Kattegatvand trænger ind til in-derfjorden mest gennem sejlrenden.Van-det blandes efterhånden med omkring 1/3ferskvand fra regn, åer og grundvand.Overfladevandet ned til 10-12 m er godtopblandet som følge af vindens og tide-vandets omrøring. Det har derfor ensar-tet temperatur, saltindhold og nogenlundesamme iltindhold i inderfjorden (fig. 13). Ide dybeste dele ligger det tunge salte ned-re vandlag. Saltholdigheden i fjordvandeter typisk 12-17 promille ved overfladen og18-24 promille ved bunden i inderfjorden.Tærskelen, der dannes af yderfjordens lavevand, vanskeliggør vandskiftet. Det med-fører, at vandet opholder sig længe i inder-fjorden. Halvdelen af vandet i det øvre lagudskiftes i løbet af 3 måneder, mens halv-delen af vandet i det nedre lag udskiftes iløbet af 17 måneder.I bundlaget tiltager saltholdigheden meddybden, mens temperatur og iltindhold fal-der brat. Med års mellemrum stiger salt-holdigheden markant ved bunden på grundaf indstrømning af store mængder saltvandfra Kattegat i forbindelse med storm oghøjvande.

Næringssalte og produktion aforganisk stofDet langsomme vandskifte medfører at til-ledt kvælstof og fosfor ophobes, så kon-centrationen i inderfjorden er markanthøjere end i de fleste andre danske fjordeog bælter.Den høje koncentration af næringssalte gi-ver anledning til en meget stor produktionaf planteplankton, som gør vandet uklart.Produktionen i Mariager Fjord er langtden største i Danmark; ca. 800 g kulstofpr. kvadratmeter, 2-4 gange større end i deøvrige danske fjorde og havområder.Selvom der er meget planteplankton, erder kun få arter, hvilket er typisk for etnæringsbelastet biologisk system. Denmeget hurtigt voksende kiselalge Skeleto-nema costatum, der også er kendt fra an-dre næringsrige fjordområder, dominererdet meste af året.

OplandetMariager Fjord tilføres ferskvand fra etlandområde på i alt 572 km2. Heraf er 66%dyrket,17 % er skov,9 % er bebygget,og re-sten er søer, vådområder og andre natur-områder (fig.14).Fjorden tilføres årligt omkring 160 milliar-der liter ferskvand fra land. Tilførslen afkvælstof har i perioden 1979-97 varieretmellem 1100 og 1700 ton/år på grund af

forskelle i nedbørsmængden. Tilførslen affosfor er faldet fra 66-83 ton/år i begyn-delsen af 1980erne til 18 ton i 1997, ho-vedsageligt som følge af udbygning af rens-ningsanlæg.Undergrunden består overvejende af kalk,og jordlaget over kalken er sandet og for-holdsvis tyndt. Det medfører, at omsæt-ningen og tilbageholdelsen er ringe for denæringssalte, der med nedbøren udvaskesfra rodzonen og gennem jorden transpor-teres til Mariager Fjord.

Bundplanter og bunddyrDybdeforholdene er afgørende for plante-og dyrelivet i inderfjorden. I det meste afinderfjorden er vanddybden så stor, at derikke kommer lys ned til bunden. Kun i etsmalt lavvandet bælte langs kysten, er deregnede vækstbetingelser for bundplanter.Her er der ofte store forekomster af"ukrudtsalger" som søsalat, rørhinde ogfedtemøg. De trives kun, hvor der er enhøj koncentration af næringssalte. Bådeukrudts-alger og planteplankton skyggerfor de blomsterplanter, som ålegræs oghavgræs, der normalt vokser på bunden.For hundrede år siden voksede ålegræsset

12


EO

LO

GI

NY

TF

RA

GE

US

4

/9

9

Fjorden i nutiden

0 10 20 30

yderfjordenHobro Mariager Dania Hadsund

40 km0 km

10 m

20 m

30 m

Øvre lag

Nedre lag

Ilt mg/l

Temperatur ºC

Saltholdighed ‰

Figur 13. Længdesnit af Mariager Fjord med tærskel i yderfjorden og bassinet i inderfjorden, samt en princip-skitse af hvorledes temperatur, saltholdighed og iltindhold fordeler sig fra overfladen til bunden i inderfjordensvandmasser. Nordjylland og Århus Amter.

Enhed Katte-gat

Inder-fjorden

Nitratvinter (jan.-feb.)

Ortho-fosfatvinter (jan.-feb.)

KlorofylSommer (maj.-sep.)

Primærproduktion

µg N/l 100 1200

µg P/l 20 100

µg chl/l 2 15

g C/m2/år 150 800

Tabel over gennemsnitskoncentrationen af nærings-salte og klorofyl i Kattegat og øvre lag i inderfjorden1992-96.

ud til to meters dybde, men i vore dageses kun små spredte bestande ud til enmeters dybde.De store mængder af planteplankton ergrundlag for tætte bestande af sandmuslingpå det lave vand, mens banker af blåmuslin-ger dominerer på dybder fra 2 til omkring8 meter. Blåmuslingerne er i stand til at fil-trere en betydelig del af plan-teplanktonetfra vandet. De er derfor vigtige for omsæt-ningen i fjorden, se fig. 8 og boksen "tørvog blåmuslinger" (side 16).På dybder større end ca. 10 meter er fjord-bunden uden et højere dyreliv, da den eriltfri det meste af året.

IltforholdDen store vækst af planteplankton giverdannelse af betydelige mængder organiskstof og af ilt. Ilten afgives til vandet, derforer iltmætningen i den øvre opblandedevandmasse oftest over 100 % i sommer-halvåret. Vandet afgiver efterhånden iltenvidere til luften (fig. 15).

En betydelig del af det organiske stof i formaf planteplankton indbygges i blåmuslinge-bankerne. En mindre del synker ned gen-nem lagdelingen til den nedre stilleståendevandmasse. Om vinteren er muslingernesog bundens iltforbrug større end iltpro-duktionen. Herved bliver iltmætningen iden øvre vandmasse mindre end 100 % ogluften afgiver ilten tilbage til vandet.Den nedre stillestående vandmasse er ik-ke i kontakt med det iltdannende plante-plankton eller luften. Derfor er der næstenkonstant iltfrit fra 15 meters dybde og nedtil bunden. Nedbrydningen af det organi-ske stof sker delvis ved at bakterier an-vender sulfat som iltningsmiddel og om-danner det til svovlbrinte. Kun med årsmellemrum stiger iltmætningen kraftigtsom følge af indstrømning af store mæng-der iltrigt saltvand fra Kattegat. Den tilfør-te iltmængde bliver brugt op i løbet af fåmåneder.

Da det gik galt - iltsvindet i 1997Sommeren 1997 var usædvanlig varm ogstille. De høje temperaturer forøgede ilt-forbruget og produktionen af svovlbrinte,og den svage vind gav kun anledning til op-blanding få meter ned i vandet. På et tids-punkt kunne ilttilførslen ikke dække mus-lingernes og andre organismers iltkrav påde lidt større dybder. Som et resultat dødemuslingerne på 8-10 meters dybde. Om-sætningen af de døde dyr bidrog til iltfor-bruget og dannelsen af svovlbrinte. Så dødemuslingerne over dem og den iltfrie zonebevægede sig gradvist op mod vandoverfla-den, som det kan følges på figur 15. Den 25august var hele vandsøjlen iltfri i inderfjor-den og et udslip af svovlbrinte til atmos-færen begyndte. Vandet blev mælket pågrund af omdannelse af svovlbrinte til fritsvovl. Som følge af iltsvindet skyllede storemængder af fisk op på stranden, især skrub-ber, ørreder, ål og mange småfisk. Samtidigdøde næsten alle bunddyr i inderfjorden in-klusive blåmuslingerne, og ålegræs og hav-

13


GE

OL

OG

IN

YT

FR

AG

EU

S4

/9

9

By

Dyrket areal

Skovareal

Naturareal

Strandeng / sump

Figur 14. Kort over oplandet til Mariager Fjord oghvordan arealet bliver anvendt.Nordjyllands og Århus Amter.

græs brækkede af lige over bunden. Iltsvin-det fortsatte i to uger indtil en frisk kulingatter blandede ilt fra luften ned i vandetsom det kan følges på figur 15.

Rekoloniseringen af inderfjordenKort efter, at der atter var kommet ilt i denøvre vandmasse, begyndte indvandringen afliv til inderfjorden.Vandskiftet bragte i ok-tober 1997 nye arter af planteplankton indfra Kattegat.Der var i efteråret, vinteren ogdet følgende forår en usædvanlig stor pro-duktion af arter af planteplankton, som ik-ke tidligere havde været dominerende ifjorden.Dels som følge af store mængder afnæringssalte, der var frigivet ved nedbryd-ningen af fisk og muslinger, dels på grund af,at der ikke længere var banker af muslinger,som filtrerede vandet.Der var en stor tilgang af larver af blåmus-linger, snegle og børsteorme i foråret ogsommeren 1998. Blåmuslingerne var i ok-tober blevet 3-4 cm og dækkede bundenfra 1 til 6-7 meter, og de var atter i standtil at kontrollere koncentrationen af plante-plankton i vinterperioden.

Ålegræsset var hårdt ramt i 1998 og dervar kun få og små skud. Det samme gjaldtfor mange standfisk som ålekvabbe, alm.ulk, sand- og sort-kutling samt alm. tangnål.Bestanden af trepigget hundestejle var der-imod større i sommeren 1998 end nor-malt. Sandsynligvis fordi mange nåede atflygte fra iltsvindet ved at trække op i fersk-vandstilløbene, og fordi der var rigeligt

med dyreplankton og antallet af fjendersom ål og ørred var begrænset.Skrubber trak ind fra Kattegat efterhåndensom fødegrundlaget voksede i inderfjor-den. De øvrige trækfisk, der kom ind fraKattegat, var kun påvirket i mindre grad.

Af Birger Larsen, GEUS

Den smalle strandPå bunden af fjorden ligger der på lavtvand sand, og på lidt dybere vand sortdynd. I yderfjorden er der følgelig overve-jende sand, der flyttes rundt af bølger ogstrøm som i Vadehavet – mere herom iden næste artikel. I inderfjorden er derkun et ganske tyndt bånd af lavt vand medsandbund (fig. 17), men dog nok til at derer dannet en lille strand eller rørsumpmange steder. Sandet er nok oprindeligtskyllet ned fra de stejle skråninger, mennogen steder ligger der også rester afsmeltevandssand under den flade kystzo-ne. Lokalt ligger store sten i stranden til-bage efter erosion i skrænternes moræne-ler. Da vestenvinden er dominerende erder en tendens til, at strandsandet efter-hånden flyttes udad langs kysten af bølge-

skvulpet.Transportretningen viser sig vedat små krumme odder på spidsen af de fla-de næs vender spidsen mod øst. Dette ernok tydeligst på Langsodde lige over for

Mariager. Mange af næssene og andre fladeterrasser langs kysten er som nævnt re-ster efter stenalderens kyst da vandstan-den stod noget højere.

14


EO

LO

GI

NY

TF

RA

GE

US

4

/9

9

Sedimenterne på bunden af inderfjorden

m 1994 1995 1996 1997 1998

%200180160140120100806040200

0

-5

-10

-15

-20

-25

m

Dyb

deFigur 15. Iltmætningen (Iltindholdet i % i forhold til hvad der kan opløses i vandet afhængig af temperaturen)målt ned gennem vandsøjlen i "Dybet" gennem perioden fra 1994 til 1998. Rødviolet er iltfattige forhold,Grøn er veliltede forhold. I sommer 1997 ses, at de iltfri forhold bredte sig helt op til overfladen. De korte pe-rioder med ilt i bundvandet ved nytårstide er spor efter indbrud af tungt salt vand fra Kattegat ned i Dybet.

Springlag10 -15 m

Bundvand

Iltfrit svovlbrinte

IltIltIlt Ilt

2%

25-50%

H

H

HH

H

H

HH

H

HH

H

H

HH

H

Overfladevand

Planteplankton

Transp

ort fra

have

t

H FnugPellets

Fra land

Figur 16. Skematisk oversigt oversedimentationen i den dybe del af Ma-

riager Fjord. Se forklaring i teksten.

Det sorte dyndMedens sandets aflejring på det lave vandmest er styret af bølger og strøm er dan-nelsen af det sorte, stinkende dynd på dy-bere vand et kemisk/biologisk sammenspilmellem produktion og nedbrydning af or-ganisk stof, hvor muslinger og forskelligemikroskopiske organismer spiller hoved-rollen. Fig. 16 giver en skematisk oversigtover sedimentationen i den dybe del afMariager Fjord. Den organiske produktionsker i den øverste del af overfladelaget,hvor sollyset kan trænge ned. En stor delaf planktonet filtreres ud af vandet og spi-ses af blåmuslingerne. Opslemmet ler ogstøv filtreres også ud. Resterne udskillesaf muslingerne som ekskrementer de så-kaldte "pellets". De består af små ovalepakker af en meget vandholdig blanding af

finkornede mineralpartik-

ler, diatomeskaller og andre organiske re-ster vævet sammen af organisk materiale.Pellets aflejres mellem muslingeskallerneeller falder ned af skråningen og fordelespå havbunden, hvor de langsomt nedbry-des (fig. 18). Oppe i vandet kan fint mate-riale og dødt plankton danne fnug, der fal-der tilbunds, men kun få procent af den le-vende plankton synker ned i det giftigesvovlbrinteholdige bundvand. Lejlighedsvistransporteres materiale ned af skrånin-gerne fra bredderne og måske også viarenden fra Kattegat. Alt i alt en regn af fin-kornet materiale rigt på organisk stof, derlægger sig som finkornet meget vandrigtdynd på havbunden, inklusive sit indhold afnæringssalte. Det kan føres af sted af denmindste vandstrøm og falder først til ro ide roligste dele af havbunden. Et særligt

tilskud er blade og flyvejord, der bliverblæst ud over fjorden af efterårets stor-me, som det så flot er skildret i Nis Peter-sens digt "Sandflugt om Hohøj" (side 17).

Svovlbrinte, sumpgas og cham-pagnemudderVed almindelige, iltende forhold nedbry-der bakterier organisk materiale ved atoptage ilt og udskille kuldioxid og vand.Hvis der ikke er ilt til stede, som det hur-tigt bliver tilfældet i bundvandet, anvendernogle stammer af bak-terier i stedet sulfatsom iltningsmiddel. Sulfat findes i rigeligemængder i havvand. Bakterierne om-danner sulfat til svovlbrinte, somer en gasart, der villigt op-løses i vand. Svovlbrinteer meget giftig forhavets dyr og

planter, og lug-ter som rådne æg. Lidt af svovlbrinten bin-des til havbundens jern og danner jern-sulfid, deraf den sorte farve. Ved sammelejlighed bindes en hel del tungmetaller.Når jernet reagerer med sulfiderne, kandet ikke længere holde på fosfor, som der-for sættes fri fra havbunden og diffundererop i det overliggende vand.Resten af svovlbrinten diffunderer op modoverfladen, der opstår iltsvind. Hvor svovl-brinten når iltede områder vil andre stam-mer af bakterier leve af at nedbrydesvovlbrinten til sulfat under forbrug af ilt.Den opstigende svovlbrinte "fanges" altsånormalt på vej opad af ilt der er på vejnedad i vandsøjlen. Det er balancen mel-lem disse processer der får grænsen mel-lem iltholdige og iltfrie forhold til at be-væge sig op og ned i løbet af året, og altsåen sjælden gang helt op til overfladen. Som

vist er bundvandet næsten altid iltfrit i dendybe del af inderfjorden; sådanne forholdskal man ellers til Østersøens dybe bassi-ner eller Sortehavet for at studere.

Længere nede i bunden, hvor tilførslen afsulfat er mindre end behovet, kan andrestammer af bakterier nedbryde organiskmateriale ved at danne sumpgassen met-an. Det er en proces vi kender fra vorteget tarmsystem. Gassen samler sig i bob-ler, der søger opad og kan frigives fra bun-den.

Det sker få centimeter nede i fjordensdynd. Hentes en prop af dette sorte dyndop til overfladen til nærmere undersøgel-se vokser boblerne, og sedimentet siverud af alle huller og sprækker som utæm-met tandpasta til geologernes fortvivlelse.Det har givet inspiration til betegnelsen"champagnemudder".Bortset fra hos Klods Hans er det sortestinkende dynd ikke særlig populært. Meni virkeligheden er kombinationen af sulfid-dannelse, stort indhold af organisk stof ogden enorme samlede overfalde af de man-ge små partikler, uovertruffen til at fangeog binde mange tungmetaller, og udgør enaf naturens mest effektive rensemekanis-mer for disse stoffer.

Figur17. Kort over

overflade sedimen-ter i inderfjorden. Det blå

er områder med masser af blåmus-linger, dels på skråningen fra landgrunden ned modbassinet, dels de talrige små banker, "tørv ", dels in-derst i fjorden og dels udfor Dania. Sejlrenden erfremhævet med en brun farve.

15


GE

OL

OG

IN

YT

FR

AG

EU

S

4/

99

0

2m

5m 5m5m

5m2m

2m

2 km

Hadsund

Mariager

Kielstrup

Stinesminde Fladbjerg

Dania

Langs-odde

Hobro

Skovsgård Hage

Katbjergtørv

Lunddalstørv

NagentoftGrund

Petersminde

Ovebro Hage

Vivebrogård

Thygeslund

Dynd

Sandet dynd

Silt og fint sand, dyndet

Sand, lokalt gruset eller let dyndet

Blåmuslingebanker/skalstumper, ofte dyndet

Kanal og havnesedimenter, ofte dyndet

2m tykkkelse5m tykkkelse

16


EO

LO

GI

NY

TF

RA

GE

US

4

/9

9

Figur 18. Dyndet i mikroskop. Billederne viser opslæmninger af dynd.. Figurerne er 2.5 mm tværs over.Øverst: Dynd rigt på muslinge pellets - taget mellem muslingerne.Nederst: Dynd fra den centrale del af bassinet bestående af mindre pellets og fnug af materiale rigt på or-ganisk stof samt nogle få plantefibre.

Blåmuslinger og tørvTalrige og tætte bestande af blåmuslinger (blå på kortet fig. 17og 18) nyder godt af den rige pro-duktion af plankton. Ikke nok med at muslingerne danner tætte tæpper de fleste steder påskråninger og forhøjninger, men, som en specialitet for fjorden, men danner også de selvstændigemuslingebanker i inderfjorden, hvor vanddybden er mindre end ca. 10 m. Muslingerne sidder tætmed suge- og udstødningsrør ud i vandet fra 1- 2 meters dybde ned til 7- 10 m, hvor iltfattigtvand og faren for at blive begravet i dynd begrænser udbredelsen. Generelt ser det ud til at mus-lingerne helst sidder på steder, hvor topografi og strøm sikrer at maden kommer til og at affaldet,"pellets", føres væk i tilstrækkeligt omfang. Dog, mange muslingepellets falder ned mellem skal-lerne, så der er en livlig omsætning og produktion af svovlbrinte og metan lige under overfladenaf muslingetæppet; det bobler kraftigt, hvis en dykker stikker en arm ind i "tørven". Der ligger titen masse døde skaller ved foden af skråningen og et stykke ud i bassinet, hvor de udgør en vig-tig del af sedimentet. Muslingebankerne kaldes lokalt " tørv", hvad der altså ikke har noget medmoser at gøre, de består af skaller og vandrigt sort slam. "Tørvene" er specielt talrige inderst ifjorden omkring Skovsgård Hage, hvor de er ca. 100 meter på tværs, og hæver sig ret stejlt 2-10 meter over de mellemliggende kanaler og bassiner. I dette område ser det ud til at tørvenemed tiden er " vokset op " fra en flad bund; men de markante tørv længere mod øst Katbjerg-tørven , Lunddalstørven, og Lille Lunddals tørv, som er omgivet af dybere vand, ligger på gamle for-højninger i underlaget. I den anden ende af inderfjorden ud for Fladbjerg og Dania gror langt defleste tørv på bunker af jord klappet fra skibe, et eksempel på kunstige rev (fig. 20). En del tørvligger på småplatauer, der nok er erosionsrester af gammel havbund.

Figur 19.Tætte bestande af blåmuslinger dækker de fleste skråninger og banker fra 1-8 stedvis 10 meters dybde. Det blå bånd på kortet figur 17. Udbredelsen nedader styret af dybden til det iltfrie vand. Blåmuslingernes filtrering og fortæring af plankton formodes at være en vigtig kontrol af mængden af planteplankton.

Hvordan er tærskelen dannet?Det er klart at tærskelen mellem Kattegatog inderfjorden er styrende for både fjor-dens miljø og for de geologiske forhold i dag.Man har tidligere antaget, at der, på et ikkenærmere bestemt sted i yderfjorden, lå enhøjtliggende ryg af kalk eller istidsdannelsertværs over fjorden, men som vi skal se, sy-nes det ikke at være tilfældet.I den indre del af fjorden indenfor Lundals-tørven er dyndlaget 1 til 5 m tykt, sjældentmere (fig. 9C).Der lægger sig altså 10 til 100cm dynd pr. tusind år, tal der svarer til de fle-ste andre fjorde. Det var derfor lidt overra-skende, da det viste sig, at det marine dynd-lag er ca. 20 m tykt, og når mindst ned tilkote minus 30 m ved Fladbjerg (fig. 9 B) ognord for Dania, og til kote minus 20m vedHadsund (fig. 9 A) . Det betyder at det dybebassin udfor Mariager indenfor de sidste7000 år strakte sig væsentlig længere østpå.Tørveforekomster, der afspejler gamle lan-doverflader, findes under de marine lag vedHadsund i kote minus 15 m, inderst i Ajstrupbugt i minus11 og i minus13 m,og under Alsi minus 8 m; det viser, at der er aflejretmindst 10 m marint sediment også i den yd-re del af fjorden. I disse områder er fjordennu lavvandet,medens der stadig er dybt læn-gere inde i det centrale bassin ud for Maria-ger. Hvorfor nu det? Bassinets nordøst-skråning er sandsynligvis dannet ved aflejringaf dynd. Bassinet er altså under opfyldningfra øst. Der findes ikke større kilder til se-dimentmateriale, f.eks. større vandløb ellertegn på omfattende kysterosion i yderfjor-den eller omkring Dania, men måske er derstedvis eroderet i fjordbunden som følge af

landhævningen. Forklaringen på de tykke af-lejringer kunne være,at der gennem tiden ertilført meget store sedimentmængder indfra Kattegat, som blandet med lokalt materi-ale er aflejret på bunden af Mariager Fjord,hvor der er plads.Ved Hadsund ligger top-pen af de tykke marine aflejringer et par me-ter over havniveau (fig. 9A), så her må devære afsat tidligere end ca. 4000 år før nu,medens havniveauet var højere, så dannel-sen af tærskelen er gået stærkt.

Forholdene minder meget om et delta kom-mende fra havet med tidevandsrenden somflod og yderfjorden som den sandede flod-slette, hvis niveau i det væsentlige er styretaf havspejletsniveauet (se næste artikel).Denne slette skråner regelmæssigt, ganskesvagt indad i fjorden.De stejlere skråninger-ne ned mod det dybe bassin i inderfjordenvil da være et vigtige aflejringsområder "for-

an deltaet" for finkornet materiale, ud for"flodens" munding (se fig. 2). Her er der roog plads til aflejring. Hvis denne hypotese erkorrekt, er der grund til at tro, at en betyde-lig del af det finkornede materiale, der aflej-res på skråningerne ned mod det dybe bas-sin, stammer fra Kattegat, tilsat organiskmateriale og skaller dannet i fjorden ellerjord tilført fra land. Det må understreges, atideen om et "havdelta" og den deraf følgen-de sedimenttransport ind fra Kattegat kuner en hypotese, der må underbygges vedfremtidige undersøgelser.

17


GE

OL

OG

IN

YT

FR

AG

EU

S4

/9

9

0

2

4

6

8

10

m0 40 80 120 160 200 240 280 320 360 400 420m

NV SØ

Figur 20. Et skematisk snit over skråningen på land-grunden og lokale småbanker udfor Virebrogård.Disse muslingebanker kaldes lokalt for tørv. "Tørv"er enten banker, der efterhånden er bygget op afmuslinger på naturlige forhøjninger i underlaget, el-ler , specielt udfor Dania er dannet af små bunkeraf dumpet jord

Sandflugt om Hohøj

Mit land, så langt som jeg kan se, står rejst i vrede;mit lille land, som jeg har kendt i smil,

i gråd, står mørkt af had.I dage drev der truseltunge skyer

- i nætter lød der brøl og varselkvad;- mens disen svøbte sig om fjerne byer,

lå mørket på den afgrundsvide hede.

En storm, mer rovdyrond end jeg har kendt,har blottet tænder;

- tre mile rundt - og tyve til måskeer marker flænset op.

Hvor himlen ses, er nattesorte skyer,som blytungt hænger over højens top;

- og ingen aner landets fjerne byerså lidt som grænserne, hvor vreden ender.

En røg af mange agres sand hinsides vandet-en blåbrun røg af sodfint sand, af grus,

af markens muld- en mange miles drift af tykke bølger

- og nye drifters hastigt fødte kuld - og stadig - stadig nye floder følger

og går som serpentiner over landet.

Mit land, så langt som jeg kan se, står rødt i hede;mit lille land, hvis blidhed, ynde, smil er prist i kvad;- mit land er brøl og gny af friske lunger

- mit land er larmende og havfrisk had.- Gid landets havvandsblå og lyse unger

må drikke af dets skrankeløse vrede.

Nis Petersen, Hohøjdigte.

18


EO

LO

GI

NY

TF

RA

GE

US

4

/9

9

Af Christian Christiansen, GeografiskInstitut, Københavns Universitet.

Yderfjorden er et Vadehav i miniformat.Mangenfinder de samme landskabsformer, desamme plantearter og de samme sediment-fordelingsmåder. Godt nok er tidevandetsstørrelse kun 0,4 m i sammenligning meddet sydvestjyske vadehavs 1,6-1,9 m. Menvandstandsændringer fremkaldt af vindenkan være fra -1,2 m til + 1,4 m. Kraftige ve-stenvinde giver de højeste vandstande, dader i sådanne situationer stuves vand ind iKattegat fra Nordsøen.

Det flade landskabSom det kan ses på foto fig.21og forsiden,erde lavvandede vader på begge sider af sejl-renden markante landskabselementer iyderfjorden. Vaderne blev meget detaljeretopmålt i 1969-70.Opmålingerne viste, at va-derne kun hælder ganske svagt ud mod sejl-renden. På kanten af sejlrenden er dybdenstadig kun 20 cm i forhold til Dansk NormalNul.Tilsvarende skal man 1200 m ud i Kat-tegat før dybden bliver mere end 20 cm.Deringe dybder betyder, at store dele af vader-ne er tørlagte ved lavvande.Blæser det sam-tidig lidt fra øst er alle vaderne tørlagte.Sådanne situationer er meget almindeligeom foråret.På kanten af sejlrenden kan man nogle ste-der se lysere partier. Det er banker (levéer)aflejret af det stigende vand,når det med fal-

dende strømhastighed begynder at brede sigud over vaderne fra sejlrenden. Toppen afnogle af levéerne er koloniseret af blåmus-linger. De ses som mørke linier langs sejl-renden.Dele af vaderne er senere blevet genop-målt.Det drejer sig om områderne omkringhenholdsvis Treskelbakke Holm og omkringLille Plet og Store Plet. En sammenligning afopmålingsresultaterne med 10 års mellem-rum viser, at der sker langt mere aflejringend erosion på vaderne.Aflejringshastighe-derne har generelt været størst i, og i nær-heden af vegetationsområderne. Her erder aflejret helt op mod 10 mm om året.Som gennemsnit blev der på vaderne aflej-ret 3-4 mm om året. Disse gennemsnit erstore, når man sammenligner med den nu-værende vandstandsstigning i området. Be-dømt fra vandstandsmåleren i Århus erlangtidstendensen for vandstandsstigningenfor området 0,4 mm om året. Så vaderne,øerne og de øvrige strandeng/marsklignen-de arealer i yderfjorden, kan altså i det lan-ge løb rigeligt følge med vandstandsstignin-gen.Detaljerede målinger af aflejring og ero-sion i 5 testfelter gennem et år fordelt udover vaden har dog vist, at aflejring ikke eren kontinuerlig proces. Der kan være år,hvor der eroderes mere end der aflejres.Naturlig strandeng er der ikke meget tilba-ge af i yderfjorden.Som det kan ses på fig.21og forsiden er der foretaget landvinding påbåde nord- og sydsiden. Selvom inddignin-

gen på nordsiden er fra 1920erne og de sid-ste inddigninger på sydsiden kom i 1960er-ne, så kan man stadig i den indvundne fjord-bund se spor af de gamle render og øer.

VegetationenDen vigtigste af de salttålende pionerplan-ter i yderfjorden,når det drejer sig om land-skabsændringer, er Vadegræs. Planten blevimporteret til fjorden af den daværendeejer af godset Overgård og udplantet på 3lokaliteter i perioden 1948-1953. Det varsikkert gode resultater med Vadegræs somsedimentsamler og landvindingsplante i Va-dehavet, der gav inspirationen til dens im-port til fjorden.En isvinter i 1955-56 udryd-dede dog næsten hele vegetationen. Derforskete der genudplantning i 1959. Siden harplanten spredt sig meget i yderfjorden. I Tre-skelbakke Holm området på sydsiden afsejlrenden, medførte tilsandingen omkringplanten, at øernes areal allerede i 1966 varblevet forøget med 120000 m2. Planten kantåle at være vanddækket i halvdelen afhøjvandsperioden (svarende til arealer derligger over + 9 cm). Så når den har spredtsig over sådanne arealer, går spredningensenere kun langsomt. På nordsiden sprederplanten sig især ved øen Lille Plet, der i dagaf samme grund er ved at være landfast.

Yderfjorden

Figur 21. Luftbilledemosaik over de yderste 12 kilo-meter af yderfjorden. Danmarks Digitale OrtofotoKampsax.

Mariager Fjord og områdetomkring den anses af mange

for at være et af de smukkestesteder i Danmark. Så fjorden og dens om-givelser bliver nydt i mange sammenhæn-ge.Lystsejlere fra nær og fjern gæster hyppigtfjorden, der også anvendes til windsurfingog vandskisejlads.Fuglekiggere følger udviklingen i yderfjor-den, der er EU-fuglebeskyttelsesområdeog Ramsar område og vigtig rasteplads formange fugle bl.a. den lysbugede knorte-gås.-Fritids- og lystfiskere prøver lykken,lige som der stadig foregår et vist er-hvervsfiskeri i fjorden.Mange går ture i de store fredede områ-der langs fjorden, hvor stier og landskabs-pleje giver mulighed for at opleve fjordda-lens storslåede form.Selv et lille profil i kalken er bevaret tætved det specielle fabriksmiljø på Skarodde.

Mariager Fjord er ekstremmed hensyn til næringsind-

hold i vandet og den deraf følgende pro-duktion.Vandet bliver længe i fjorden, ogtilløb til fjorden er rimeligt nemme atoverskue. Det er et godt sted at studereeutrofieringsprocesserne i fjordmiljøer.Hvor meget er natur og hvor meget foru-rening? Selvom det iltfrie bundvand og detsorte dynd er ildelugtende så er de en delaf naturen og vigtige kemiske processersker i dette specielle miljø. Havområdermed næsten permanent iltfrie forhold ibundvandet er sjældne, og der findes ikkelignende forhold i andre danske fjorde.Der er dog mange steder, hvor bunden ogbundvandet udsættes for iltsvind noglemåneder hver eftersommer, så iltsvind ogfiskedød er aktuelle emner. Permanent ilt-frie forhold, også kaldt anoxiske forhold,skal man ellers rejse langt for at studeref.eks. til den Centrale Østersø eller Sorte-havet.Amterne har gennem 20 år en til fleregange om måneden målt saltholdighed,temperatur, næringssalte og mængden afplankton, hertil kommer de årlige under-søgelser af planter og dyr.Denne værdiful-de serie af målinger, der fortsættes er enfortrinlig baggrund for mere specialisere-de undersøgelser af processerne i fjorden.Hertil kommer at Århus Amts undersøge-lesskib " Marie" ligger klart til brug, kun etpar timers kørsel fra Universiteterne iÅrhus og Ålborg Det gør den smukke oglet tilgængelige Mariager Fjord til et megetinteressant studieobjekt.

Mariager Fjords form,meden lavvandet ydre del og en

meget dyb indre del ,betyder at vandetopholder sig i meget lang tid i Inderfjor-den. Den er derfor fra naturens hånd me-get sårbar overfor forurening. Den krafti-ge tilførsel af næringsstoffer medfører, atdet biologiske system er skrøbeligt, og enstille sommer eller en lang isvinter vil igenkunne give omfattende iltsvind.Amterne har lavet en regionplan, medmålsætning og kvalitetskrav for fjorden.Målene er langt fra opfyldt. For at miljøtil-standen skal blive bedre, er det nødven-digt at nedbringe både tilførslen af kvæls-tof og fosfor. Dels ved at omlægge inten-sivt drevet landbrugsjord til våde enge el-ler skov. Dels ved at mindske udvasknin-gen af nitrat fra de dyrkede arealer ved atnedsætte tilførslen af kvælstof og undgåovergødskning. Endvidere er der stilletkrav om yderligere reduktion af udlednin-gerne af fosfor fra rensningsanlæg.

SAMFUNDET FORSKNINGEN MILJØET

19


GE

OL

OG

IN

YT

FR

AG

EU

S4

/9

9

SedimenterneSammenlignet med sedimenterne i inder-fjorden er sedimenterne i yderfjorden ge-nerelt grove og sandede og de har kun etindhold på nogle få procent af organisk ma-teriale.Der sker dog en naturlig sortering afsedimenterne i yderfjorden. De grovestesedimenter findes i sejlrenden, hvor strøm-hastigheden er størst. Sedimentets korn-

størrelse falder ind over vaden, således atkun det helt fine materiale kan transporte-res helt ind mod kysten og mod øerne.Specielt i og omkring vegetationen findesfinkornet sediment. Det er konstateret, atvegetationen ved at yde læ for aflejring harindflydelse på sedimentets kornstørrelsehelt op til en afstand af 400 m. I takt med atvegetationen har spredt sig, har større are-

aler altså fået tilført blivende aflejring af fin-kornet sediment.Også i sejlrenden sker en sortering af sedi-mentet.Tidevandets størrelse (og dermedogså strømhastighederne) bliver mindreind gennem fjorden. Derfor kan man kon-statere, at sedimentet i sejlrenden ind gen-nem fjorden bliver finere og får et størreorganisk indhold.

Mariager Fjord og ...

GE

OL

OG

IN

YT

FR

AG

EU

S4

/9

9

P O S T B E S Ø R G E T B L A D

0900 KHC

Danmarks og Grønlands GeologiskeUndersøgelse (GEUS) er en forsknings-og rådgivningsinstitution i Miljø- og Ener-giministeriet.Institutionens hovedformål er at udførevidenskabelige og praktiske undersøgel-ser på miljø- og energiområdet samt atforetage geologisk kortlægning af Dan-mark, Grønland og Færøerne.

GEUS udfører tillige rekvirerede opgaverpå forretningsmæssige vilkår.Interesserede kan bestille et gratis abon-nement på GEOLOGI - NYT FRA GEUS.Bladet udkommer 4 gange om året.Henvendelser bedes rettet til:Knud Binzer.

GEUS giver i øvrigt gerne yderligere op-lysninger om de behandlede emner ellerandre emner af geologisk karakter.

Eftertryk er tilladt med kildeangivelse.

GEOLOGI - NYT FRA GEUS er redigeretaf geolog Knud Binzer (ansvarshavende) isamarbejde med en redaktionsgruppe påinstitutionen.

Skriv, ring eller e-mail:GEUSDanmarks og Grønlands Geologiske UndersøgelseThoravej 8, 2400 København NV.Tlf.: 38 14 20 00 Fax.: 38 14 20 50E-post: [email protected]: www.geus.dk

GEUS publikationer:Hos Geografforlaget kan alle GEUS’ ud-givelser købes.Henvendelse kan ske enten på tlf.:63 44 16 83 eller telefax: 63 44 16 97E-post: [email protected]: www.geografforlaget.dk

Adressen er:GEOGRAFFORLAGET 5464 Brenderup

ISSN 1396-2353

Produktion: Gitte Nicolaisen, GEUS

Tryk: From & Co.

Illustrationer: Gitte Nicolaisen,Benny Schark og Nordjyllands Amt.

Omslag: Mariager Fjords udløb.Foto af: Luftfotografen Erik W. Olsson

Bøggild, O.B., 1918: Den vulkanske Aske iMoleret. DGU I. Række Nr. 33.

Christiansen, C., 1997: Iltsvind i MariagerFjord - hvorfor kom det i 1997?. GeologiskNyt 6/97, 12-14.

Jessen,A., 1920: Stenalderhavets udbredelsei det nordlige Jylland.DGU II.Række Nr.35,112 pp.

Larsen, B., 1998: Mariager Fjord sediment-kortlægning Hobro-Hadsund 1998. Udførtfor Århus og Nordjyllands Amter . Dan-marks og Grønlands Geologiske Under-søgelses Rapport 1998/41

Larsen, G. & Kronborg, C., 1994: GeologiskSet.Det mellemste Jylland,En beskrivelse afområder af national geologisk interesse.

Udgivet af Miljøministeriet og Geograffor-laget.

Lykke-Andersen, H., 1992: Nogle hovedtrækaf Kattegats kvartærgeologi- foreløbige re-sultater af en seismisk undersøgelse 1988-1991. Dansk geologisk Forenings Årskrift1990-91, 57-65.

Madsen,V., 1918: Om Tertiæret ved Maria-ger Fjord. DGU IV. Række Bd.1 Nr. 8.

Mortensen, H.B., 1995: Danmarks Smukke-ste fjord - en tur rundt om Mariager Fjord.Forlaget Rebild.

Petersen, Nis, 1954: Digte, udgivet ved HansBrix. Gyldendal. 218 pp.

Ravn, J.P.J., 1907: Molluskfaunaen i Jyllands

Tertiæraflejringer, en paleontologisk-strati-grafisk Undersøgelse. Videnskabernes Sel-skabs Skrifter, 7 Række,Afd. III 2

Ødum, H., 1926: Studier over Daniet i Jyl-land og paa Fyn. DGU I. Række Nr. 45.

Ødum,H.,1969: Kvartæret omkring Hobro.DGU IV Række Bd. 4 Nr.10. 23 pp.

Århus Amt & Nordjyllands Amt, 1998: Maria-ger Fjord, udvikling og status 1997*(* fås fra Natur og Miljøkontoret, ÅA89446666 eller Miljøkontoret NA96351000)Alle målinger holdes opdateret på:www.mariager.fjord.dk

Her kan man læse videre

geologi · fjorden i oldtiden - og i nutiden · geologi nyt fra geus 4/99 minedrift ved fjorden den...

Documents