global Økologi nr. 1, 10. årgang 2003

Tidsskriftet der tager pulsen på dansk

og international miljøpolitik

Tema:

AtomkraftAtomvåben og atomkraft 60 årSyv nødvendige skridt efter JohannesburgMiljø svigtet af dansk EU-formandskabFransk økolandbrug

NR. 1 | 10. ÅRGANG | FEBRUAR 2003

GLOBALØKOLOGI

Nu gider vi snart ikke at høre om Bjørn Lomborg længere! Ikke tid-ligere i Danmarkshistorien har en såkaldt miljøaktivist været merefeteret og omtalt i medierne end Lomborg. Det er de færreste dan-skere, der kan sætte navn på de ansigter, der tegner miljøbevægelseni dag. Men Lomborg, ham kender de. Global Økologi vil nu – somalle mulige andre – kaste sig over den sag (læs: mand), der fik dedanske medier i selvsving det meste af januar.

Spørgsmålet er om Lomborg er en ny Galileo Galilei ellerErasmus Montanus, der kommer og fortæller os vankundige, at jor-den er rund og solen sidder i midten, eller om han blot postulerer enfortolket sandhed ud fra en politisk interesse i at fremstille de globa-le miljøproblemer som ubetydelige.

Politiken sammenligner Lomborg med Galilei (10. januar).Avisens budskab er, at i dag er 1600-tallets hellige inkvisition skiftetud med et ”miljøparnas”, der nægter at høre sandheden. Lomborgsvenner, Anders, Hans Christian, Ole P. og Tøger, tror på Galilei-teo-rien, men de ved jo heller ikke særlig meget om miljø, matematik ognaturvidenskab. Selv sagde Lomborg til det tyske ugeskrift Die Zeiti august sidste år: ”Jeg vil ikke sammenligne mig selv med Galilei,men det gør godt at have ret.”

”Jorden er saa flack, som en Pandekage” tvinges Erasmus til attage i sin mund i Holbergs komedie fra 1731. Forsøger det danskemiljøparnas at overbevise Lomborg om, at jorden er flad? Nej, herpå bladet ser vi ikke meget Galilei eller Erasmus over Lomborg.Først og fremmest fordi han ikke kommer med ny viden, kun medholdninger og tendentiøse udredninger dækket ind bag et positivi-stisk videnskabsideal1, som han helt og aldeles svigter.

Lomborg har ikke opfundet cost-benefit-analysen eller de andre mil-jøøkonomiske ideologier, som VK-regeringens smagsdommerinsti-tut anvender. Og mange mennesker før ham har ment, at miljøethar det fortrinligt. Lomborg er ny på samme måde som Jon fraPopstars er det. Han udfylder mediernes behov. Han udfylder voreslængsel efter det gode budskab. Han er god på en skærm.

Men han er en udygtig forsker og en faglig manipulator. Detfandt Udvalgene Vedrørende Videnskabelig Uredelighed også fremtil. Derfor er han måske ikke det allerbedste valg som direktør foret institut, der har til ”opgave gennem forskning på højt, internatio-nalt niveau at skabe overblik over den aktuelle og den langsigtedemiljøsituation såvel i Danmark som globalt” (jvf. VK-regeringenspolitiske grundlag).

Vi anbefaler, at Lomborg stiller op til Folketinget. Han vil blivevalgt. Det er ganske sikkert, for han er en uopslidelig debattør, ogder er en del vælgere, der gerne vil stemme på glade budskaber leve-ret af en glad mand.

Af Bo Normander, redaktør

1 Positivismen repræsenterer den filosofiske grundholdning, at al viden er be-

grænset til sansedata, at denne viden kun kan nås gennem metodisk viden-

skabelig observation af virkeligheden, og at der kun findes én form for viden-

skabelig erkendelse – nemlig den naturvidenskabelige. (kilde: leksikon.org)

I forbindelse med Kyoto-protokollen, der skal sikre de rige landesreduktion af drivhusgasser og derved reducere den globale opvarm-ning, bliver atomkraft ofte fremhævet som en løsning. Det skyldes,at de fleste fortalere for atomkraft ikke har sat sig ind i dens be-grænsninger og uløste problemer.

For det første er atomkraft ikke CO2-neutral, da der bruges sto-re mængder fossile brændsler til brydning, oparbejdning og trans-port af uran til atomkraftværker samt deponering af affaldet.Desuden skal atomkraftværker bygges i en sikkerhedsafstand frabyer, så det bliver uøkonomisk at udnytte spildvarmen. Der er der-for behov for supplerende varmeproduktion, hvilket fortsat bidra-ger til drivhuseffekten. Atomkraft løser altså ikke problemerne meddrivhusgasser.

For det andet vil selv en mindre udbygning af atomkraften gøreden håbløst uøkonomisk i forhold til vedvarende energi (vind, bio-masse m.v.) og energieffektiviseringer. Hvis atomkraften udbyggesmed f.eks. 5% om året, så bliver den simple udtømningstid for uranca. 50 år. Dette vælter økonomien på nye atomkraftværker, der op-føres med en forventet levetid på 60-80 år. Prisen på uran skal stigetil over det femdobbelte, før ressourcen stiger væsentligt, og så eratomkraft håbløs uøkonomisk.

For det tredje venter 100.000-200.000 tons højradioaktivt af-fald på at finde endeligt hvile de næste 100.000 år. I dag har manendnu ikke fundet sikre depoter, og problemerne bliver blot givet vi-dere til de kommende generationer.

Samtidig sker en voldsom forurening ved brydning og oparbejd-ning af uran, og udbygning af atomkraft giver nogle sikkerhedspoli-tiske problemer. Der er en risiko for, at det radioaktive affald falderi hænderne på terrorister, og samtidig er det umuligt at fåØsteuropa til at lukke deres atomkraftværker (læs: tikkende atom-bomber), hvis EU udbygger deres egen atomkraft.

Endelig er der risikoen for ulykker på selve atomkraftværkerne.Langt de fleste ulykker skyldes menneskelige fejl (Tjernobyl, Tre-Mile-Øen m.m.), og disse fejl kan ikke undgås, uanset hvor gode detekniske sikkerhedsforanstaltninger bliver.

Atomkraft er en dyr kortsigtet løsning med uoverskuelige sik-kerheds- og forureningsproblemer. I temaet om atomkraft startendepå side 8, ser Global Økologi med kritiske øjne på følgerne vedatomkraft.

Af Kåre Press-Kristensen, redaktionen

2 | GLOBAL ØKOLOGI | FEBRUAR 2003 LEDER

Atomkraft uden perspektiver

Jorden er flad

Hvis du synes Global Økologi ser lidt anderledes ud end det plejer, er det

helt rigtigt. Vi har fået ny layouter på bladet, nemlig grafisk designer Åse

Eg Jørgensen. Udover et nyt design, har vi lavet mindre redaktionelle æn-

dringer. Side 4-7 er nu helliget korte nyheder og historier. Redaktionen

håber, vores læsere synes lige så godt om det nye blad, som vi selv gør.

Nyt blad

Global Økologi

Nr. 1, 10. årg., februar 2003

Redaktion | Bo Normander

(ansv.), Uffe Geertsen, Claus

Wilhelmsen, Bendt Ulrich

Sørensen, Xenia Thorsager Trier,

Poul Erik Pedersen, Kåre Press-

Kristensen

Layout | Åse Eg Jørgensen

/Eg&Fjord

Udgiver | Det Økologiske Råd

Landgreven 7, 4.

1301 København K

Tlf. 3315 0977

Fax 3315 0971

[email protected]

www.GlobalØkologi.nu

www.GlobalEcology.dk

Global Økologi er tidsskriftet der

tager pulsen på dansk og inter-

national miljøpolitik. Udkommer

fem gange årligt.

Global Økologi samarbejder med

internationale miljøtidsskrifter,

bl.a. The Ecologist

(www.theecologist.org)

Redaktionens og Det Økologiske

Råds synspunkter afspejles kun i

indlæg, hvor dette er tydeligt

angivet.

Tryk | SvendborgTryk

Papir | Reprint

Forside | Viggo Rivad,

Billedhuset

Bidrag til næste nummer bedes

indsendt senest 7. marts 2003.

Næste nummer udkommer primo

april.

Global Økologi modtager støtte

fra Danidas Oplysningsbevilling.

©Global Økologi | forfatterne

ISSN 0909-1912

Global Økologi

Fokus I4 Miljøet svigtet af det danske EU-formandskab

Af Bo Normander

6 Verdens sociale forum III Af Bo Normander

7 Soja, soja allevegne Baseret på artikel fra CorporateWatch Newsletter Af Bo Normander

Tema8 Atomkraft tur retur

Atomkraften er igen på den energipolitiske dagsorden. GlobalØkologi gør status. Hvor står atomkraften i dag? Kan vi forvente osmere atomkraft i fremtiden?

9 Atomkraftens globale udvikling Af Henning Bo Madsen

11 Mangelfuldt dansk atomkraftberedskab Af Niels Henrik Hooge

13 ESS i lund – forskerparadis eller ny Barsebäckskandale? Af Niels Henrik Hooge

14 60 år med atomkraft og atomvåben

18 EU ved politisk korsvej for atomkraft Af Antony Froggatt

Fokus II20 Syv skridt mod en anden verden

Af Garba Diallo

23 Man kan ikke føre krig mod 6 mia. menneskerDet Økologiske Råds seminar om miljø-rapporter fra bl.a. FN og OECDførte til markante udmeldinger om det globale miljøs tilstandAf Gert Lynge Sørensen og Christian Ege

25 Økologisk landbrug i Frankrig gennemgår sin første kriseAf Gaëlle Dupont

Rubrikker27 Debat28 Kalender28 Bognyt30 Nyt fra Rådet31 Publikationer

INDHOLD GLOBAL ØKOLOGI | FEBRUAR 2003 | 3

nu engang stikke en kæp i hjuletfor bestræbelserne på et merebæredygtigt Europa.

I det nuværende EU kanalise-res årligt 320 mia. kr. – næstenhalvdelen af EUs budget – over tillandbruget. Pengene bruges pri-mært til produkt- og markeds-støtte, der favoriserer det intensi-

Af Bo Normander

På topmødet i København den12.-13. december indgik EU enhistorisk aftale med 10 ansøger-lande om optagelse i unionen i2004. Forud havde passeret inten-se forhandlinger mellem EUs for-mandsskab i skikkelse af den dan-ske VK-regering og de enkelte an-

søgerlande. De økonomiske ogpolitiske betingelser for optagelsenvar hårde nødder at knække.

I denne proces blev miljøetden store taber på trods af, atdet danske formandskab officielthavde bæredygtig udviklingblandt sine topprioriteter. MenEUs landbrugspolitik skulle end-

Kort nytCanada ratificererKyoto-protokollenCanada har underskrevet FNs

Kyoto-aftale og skal inden 2008-

2012 reducere udledningen af

drivhusgasser med 6% sammen-

lignet med 1990-niveauet. Kun

Rusland mangler at ratificere

Kyoto-aftalen før den kan træde

i kraft. (17/12/2002 –

www.unfccc.int)

Canadiske økologer i GMO-retssag 950 økologiske landmænd i den

canadiske provins Saskatchewan

har lagt sag an mod biotek-fir-

maerne Monsanto og Bayer (tid-

ligere Aventis). Økologerne kræ-

ver erstatning for de milliontab,

de har lidt ved, at deres rapsmar-

ker er blevet forurenet med gen-

splejset raps fra de to virksom-

heder. Samtidig vil de forsøge at

stoppe den gensplejsede hvede,

som Monsanto er på vej med.

(19/12/2002 –

www.saskorganic.com/oapf/)

Irak-krig vil også værekatastrofe for miljøet World Resources Institute i USA

mener, at det er nødvendigt med

en strategi, der tager højde for

økologiske katastrofer i kølvan-

det på en eventuel krig mod

Irak. Instituttet minder om de

enorme skader der skete på mil-

jøet i Mellemøsten mod slutning-

en af den sidste golfkrig. 4 mil-

lioner tønder olie blev lukket ud

i havet og 600 oliebrønde blev

stukket i brand. Duncan McLaren

og Ian Willmore fra Friends of

the Earth England frygter for en

kemisk forurening af 33 irakiske

vådområder, der indgår på en

international liste over beva-

ringsværdige vådområder, samt

at mindst syv truede fuglearter

udryddes. De frygter desuden, at

forarmede uranprojektiler, som

kan forurene drikkevand, floder

og søer, vil ødelægge store om-

råder for mennesker og dyr.

(www.wri.org,

www.guardian.co.uk)

Landbrugsstøtten til de ti ansøgerlande

Miljøet svigtet af det danske EU-formandskab

År Direkte støtte* Direkte støtte* Støtte til landdistrikter/miljø% af nuv. EU-landes niveau mio. Euro (1999-priser) mio. Euro (1999-priser)

uden ”top up” med ”top up” uden ”top up” med ”top up” basis fratrukket ”top up”

2004 25 55 1.211 2.664 1.570 117

2005 30 60 1.464 2.928 1.715 251

2006 35 65 1.743 3.237 1.825 331

2007 40 70

2008 50 80

2009 60 90

2010 70 100

2011 80 100

2012 90 100

2013 100 100

*hertil kommer ca. 800 mio. Euro årligt i markedsstøtte

Kilde: EU-Kommissionen (20/12/2002)

Demonstration på Rådhuspladsen under EU-topmødet i København. De grønne organisationer protesterede mod topmødets nedprioriteringaf miljøet til fordel for landbrugs- og kapitalinteresser. (Foto: JacobSørensen).

4 | GLOBAL ØKOLOGI | FEBRUAR 2003 MILJØET SVIGTET AF DET DANSKE EU-FORMANDSKAB

Citater

”I dag bruger EU 2,5 dollar om dagen

på hver en ko. Samtidig må 3 mia.

mennesker i udviklingslandene dag-

ligt leve for under 2 dollar hver.

Uligheden truer verdensfreden.

Ulandsbistand er ikke velgørenhed,

men en fredsforsikring, der har inter-

esse for os alle.”

– James Wolfensohn, præsident for

Verdensbanken under sit besøg i

Danmark 20. januar 2003

”Verdensbanken har i kraft af sin in-

tellektuelle styrke og store økono-

miske formåen en central rolle i den

internationale kamp mod fattigdom

og global ulighed. Mine samtaler

med Wolfensohn har bestyrket min

tiltro til Bankens indsats. Jeg har

med tilfredshed noteret, at Banken

har øget sit fokus på Afrika syd for

Sahara og forstærket indsatsen for

sundhed, uddannelse og bekæmpelse

af HIV/AIDS.“

– Udenrigsminister Per Stig Møller (K)

i forbindelse med Wolfensohns besøg

Om smagsdommerinstituttet, IMV:

”IMV arbejder aktivt og effektivt med

at få belyst vigtige miljøpolitiske

emner. Jeg er godt tilfreds med de

rapporter, jeg indtil nu har fået. Det

er godt med nye indspark i debatten.

Dem har vi trængt til længe.”

– Miljøminister Hans Chr. Schmidt (V),

7. januar 2003

”Jeg finder ikke længere, at jeg kan

være med i dette cirkus”

– DTU-professor Poul Harremoës efter

han forlod IMVs bestyrelse, 14. januar

2003

”Instituttet er et forfriskende pust i

miljødebatten, bogen er en god bog,

og jeg har ubetinget tillid til Bjørn

Lomborg”

– Statsminister Anders Fogh

Rasmussen, 15. januar 2003

Kort nytArla Foods tæt på øko-monopolDen nordiske mejerigigant har

overtaget det lille økologiske

mejeri i Vejen, ØkoMælk. Tilbage

af danske øko-mejerier af betyd-

ning er kun Naturmælk og Thise

mejeri. Arla Foods står for om-

kring 90% af øko-mælken i

Danmark. (20/12/2002)

Græsk EU-formandskabudskyder kemilovgivn-ing Det græske formandskab for EU

har sammen med Italien, som får

formandskabet i anden halvdel af

2003 besluttet at rykke revide-

ringen af EUs kemikalielovgiv-

ning til efteråret 2003.

Oprindeligt skulle revideringen

have været på plads i december

2002. (20/12/2002)

Rapport: GMO iDanmark bliver dyrtFødevareminister Mariann Fischer

Boel (V) arbejder på en national

strategi for sameksistens mellem

genetisk modificerede, konven-

tionelle og økologiske afgrøder. I

den forbindelse har en uafhæn-

gig ekspertgruppe afleveret en

rapport, der påpeger, at samek-

sistens er mulig for en række af-

grøder, men at det vil koste op

til 21% i ekstraomkostninger

alene i det primære led, hvis der

skal dyrkes gensplejsede planter

på de danske marker. For raps,

græs og kløver er problemerne

med spredning fra de gensplejse-

de planter dog så store, at man

for disse endnu ikke kan konklu-

dere om sameksistens er muligt.

(10/1/2003 – www.fvm.dk)

MILJØET SVIGTET AF DET DANSKE EU-FORMANDSKAB GLOBAL ØKOLOGI | FEBRUAR 2003 | 5

ve industrilandbrug. Jo mere derproduceres, jo flere støttekroner.Kun 10% af landbrugsstøtten erøremærket miljøforbedringer oghjælp til landdistrikter.

Denne ikke-bæredygtige mo-del blev grundlaget for optagel-sesforhandlingerne. I første om-gang tilbød EU-Kommissionenat give ansøgerlandene en direk-te produktstøtte til landmænde-ne svarende til 25% af de gamleEU-landes niveau. Men ansøger-landene – især det største land-brugsland, Polen – ønskede flerepenge til landbruget.

Anders Fogh Rasmussenforeslog i starten af december, atstøtten til landbruget kunne hæ-ves til 40% ved, at ansøgerlan-dene tog fra de penge, der varøremærket miljø og udvikling aflanddistrikter. Ballet var nu åb-net for at tage fra miljøpengene.Og det blev værre endnu.

Slutresultatet – underskrevetden 13. december 2002 – bleven ”top up”-ordning, hvor ansø-gerlandene kan lægge 30% oveni den direkte støtte til landman-den ved at tage penge fra EUslanddistriktstøtte og/eller fra na-tionale midler. (Fra 2007 for-svinder dog muligheden for attage pengene fra landdistrikt-støtten.) Det betyder, at støtte-niveauet (i forhold til de gamleEU-lande) bliver 55% i 2004,60% i 2005 og så fremdeles indtil 100% nås i 2010 (se tabel).Og hvis – hvad der virker sand-synligt – top up’en på 30% tagesfra landdistriktstøtten vil denne i2004-2006 udgøre under 5% afden samlede landbrugsstøtte,altså værre end 10/90-fordeling-en i det nuværende EU.

Det danske EU-formandskabfik ikke presset på for en grønlandbrugsreform i EU, og ved atgive de 10 ansøgerlandes landbrugtilsvarende kår, bliver det svært atfå gennemført de nødvendige re-former i de kommende år.

Cypern, Tjekkiet, Estland, Letland,

Litauen, Ungarn, Malta, Polen,

Slovakiet og Slovenien kan op-

tages i EU pr. 1. maj 2004. Forud

skal de enkelte landes befolk-

ninger dog godkende optagelsen

via en folkeafstemning. Planen er

endvidere, at Bulgarien og

Rumænien kan optages i 2007,

mens der endnu ikke er sat en

dato for Tyrkiets optagelse.

EU-udvidelsen

Af Bo Normander

Brasilianske Porto Alegre var påden anden ende, da 100.000mennesker fra hele verden komforbi til dette års sociale verdens-forum. Fem dages åndelig nær-kamp var, hvad græsrødder fradet globale civilsamfund udsattesig selv og hinanden for, og dis-kussionerne gik højt indenfordette års hovedtemaer; demo-kratisk bæredygtighed, lighed ogdiversitet, mediernes rolle, poli-tisk magt og en verdensordenuden militarisme. Især en massivprotest mod en krig i Irak præ-gede de fem dages mange konfe-rencer, møder og demonstratio-ner.

Det globale civilsamfundvokser sig stærkt. Arrangørernebeskrev VSF som ”en fabrik afideer”, der er nødvendig for atskabe ”en anden verden, som ermulig, nødvendig og presserende”.

”Forummet i Porto Alegrestartede i opposition til Davos(World Economic Forum, red.).Men i dag – med mere end100.000 mennesker samlet her –er det Davos, der er i opposition

til os” udtalte en af arrangører-ne, Cândido Grzybowski, underafslutningsceremonien den 27.januar.

Indien skal være vært forVerdens Sociale Forum IV imarts 2004. Det bliver førstegang, det ikke holdes i PortoAlegre, og at det ikke falder påde samme dage som VerdensØkonomiske Forum.

Læs mere:

www.worldsocialforum.org

www.portoalegre2003.org

Global Økologi bragte sidste år et

tema om Verdens Sociale Forum og

den globale bevægelse.

Se april 2002-nummeret.

Der var en trykket stemning over

Verdens Økonomiske Forum i den

schweiziske alpeby Davos.

Den globale elite af forretnings-

folk og statsledere kunne ikke

skjule bekymringen over verdens

gang med forventede økonomi-

ske recessioner i lande som

Tyskland, Frankrig og Japan. Og

hvis det bliver til krig mod Irak,

kan den økonomiske nedtur blive

total i USA. Microsoft-guruen,

Bill Gates stod for et enkelt lys-

punkt, idet han og hustru done-

rede 1,4 mia. kr. til bekæmpelse

af livstruende sygdomme i udvik-

lingslandene.

(www.weforum.org)

Græsrødderne sætter stor lid tilden nyvalgte brasilianske præsi-dent fra Arbejderpartiet, Lula daSilva, der har deltaget i VerdensSociale Forum siden starten. Påbilledet ses han sammen meddelstatsguvernøren, Olívio Dutra(t.h.) under åbningsmarchen i2002. Lula blev i år den førstestatsleder, der har talt under fo-rummet; ”Mit løfte til jer er, at

jeg aldrig vil svigte de idealerjeg blev valgt på. Men I må hel-ler ikke svigte. Der er meget viskal gøre sammen.” sagde hantil 70.000 begejstrede menne-sker i Porto Alegre, hvorpå hantog et rutefly til Davos for at rys-te op i verdenselitens grundvol-de og tale imod de rige landesdobbeltmoralske protektionisme.(Foto: Bo Normander)

Verdens Sociale Forum III

Økonomisk Forum i DavosGlobalt ansvar: Selvom CocaCola tjener 4,5 mia. kr. årligt iAfrika, giver de ikke en kronetil behandling af de af deresansatte i Afrika, der er smittetmed HIV (www.treat-your-workers.org)

6 | GLOBAL ØKOLOGI | FEBRUAR 2003 VERDENS SOCIALE FORUM III

Kort nyt1,6 mio. kr. til miljøprojekterMiljøminister Hans Chr. Schmidt

har bevilget 700.000 kr. til et

2-årigt projekt af 92-gruppen

(et samarbejde mellem 19 dan-

ske miljø- og udviklingsorganisa-

tioner), 400.000 kr. til European

Environmental Bureau og

500.000 kr. til Nordic Partner-

ship, som bl.a. tæller WWF,

Ugebrevet Mandag Morgen og

virksomheder som NovoNordisk,

Volvo og Brdr. Hartmann. Støtten

opfattes af kritikere som et lille-

bitte plaster på såret efter VK-re-

geringens milliard-nedskæringer

på miljø- og udviklingsområdet i

2002. (20/1/2003 –

www.mim.dk)

Nyt navn – nyt center!Grøn Information er blevet ned-

lagt. I stedet har miljøminister

Hans Chr. Schmidt oprettet

Informationscenteret for Miljø &

Sundhed. ”Forbrugerne og er-

hvervslivet har en fælles inter-

esse i at minimere produkternes

negative effekter på miljø og

sundhed, og centret bliver et

sted, hvor de to parter kan mø-

des” udtaler ministeren. Centeret

får 2,5 mio. kr. om året i de

næste tre år. ”Grøn Information

fik knap 4 mia. kr., så det er af-

gjort en nedskæring. Vi er også

færre medarbejdere nu. Det er op

til den nye bestyrelse, at fast-

lægge, hvor der skal spares. Det

bliver nok på det skriftlige mate-

riale, men vi ved det ikke end-

nu.” siger sekretariatsleder for

centeret, Jannie Dragstrup, til

Global Økologi. Miljø & Sundheds

bestyrelse er bredt sammensat af

personer fra erhvervsliv og inter-

esseorganisationer. Grøn

Informations bestyrelse bestod

derimod primært af forbruger-

repræsentanter. (21/1/2003 –

www.miljoeogsundhed.dk)

SOJA, SOJA ALLEVEGNE GLOBAL ØKOLOGI | FEBRUAR 2003 | 7

Soja, soja allevegne

Krisen i Argentina har førttil, at argentinerne nu måspise Monsantos gensplej-sede soja, der ellers vartiltænkt kvæg og svin

Det politiske tomrum, der erfulgt i kølvandet på det økono-miske kollaps i Argentina, erblevet fyldt ud med en kolossalidérigdom. Nød lærer nøgenkvinde at spinde, som man siger.Påhittene strækker sig fra densåkaldte ”Trueque”-vareudveks-ling, som 7 mio. mennesker be-tjener sig af i stedet for penge, til”asambleas”, der er lokale kon-sensusmøder, der bl.a. har ud-møntet sig i opbygningen af so-cialcentre og andre hjælpeord-ninger. Samtidig har arbejderebesat fabrikker og overtaget le-delsen på deres arbejdspladser.Denne politiske omvæltning harfået multinationale selskaber – isærdeleshed Monsanto – til atbruse over af frustration.

Monsanto ankom tilArgentina i 1996, hvor det hur-tigt fik forført landmændenemed Roundup Ready sojabøn-ner (gensplejset soja, der kantåle ukrudtsgiften Roundup,red.). Forholdsvist hurtigt havde90% af landmændene tagetimod genteknologien, hvilketvar en højere grad af accept endi USA. Siden Argentina indførtegenteknologien er landets totalesojahøst fordoblet til 27 mio.tons. Men udbyttestigningenskyldes alene en stigning i area-let med sojabønner, for en stati-stisk opgørelse har afsløret, atRoundup Ready soja giver 5-6%mindre udbytte end ikke-gen-splejset soja.

Monsanto har ikke aleneindtaget det argentinske land-brug, men er nu ved fuldstændigat ændre argentinernes kost.Tidligere gik hovedparten af denargentinske soja til eksport (nor-

malt til dyrefoder). Nu over-svømmes lokale markeder medMonsantos gensplejsede soja for,at desperate sultne menneskerkan få noget at spise.

Kornfirmaer donerer 1 tonfor hver 1000 tons soja som fø-devarehjælp til de fattigste ar-

gentinere gennem et ”velgøren-heds”-program kaldet ”SoyaSolidair”. Sojaen findes overalt –i de hjemløses blikskure og isuppekøkkenerne. Monsanto be-tales endda for at distribuere densoja, som de ikke kan finde etmarked for i Europa, til de fatti-ge i Argentina. Soja er traditio-nelt ikke en del af argentinerneskost, så alt imens det dyreremælk og kød bliver erstattet afsoja, er nødhjælpskontorernenødt til at sende opskrifter udom, hvordan soja kan tilberedes.

Det ironiske ved alt dette er,at mange argentinere – bådevenstre- og højreorienterede –opfatter gensplejset soja som de-res redning. Soja til dyrefoder erArgentinas vigtigste eksport oglandets eneste måde at generereudenlandske indtægter på. Medden dominerende tilstedeværelseaf Monsanto har det argentinskefolk haft begrænset adgang tilinformation om sundheds- ogmiljømæssige risici ved gensplej-sede afgrøder. Men hvisArgentina vil undgå at gentageden onde cirkel med gæld ogmed strukturtilpasninger på-tvunget af den InternationaleValutafond (IMF), må landetbryde fri af de multinationalesmagt – en magt, der har ført tileksport af velfærd og ødelæg-gelse af økonomien. Et bæredyg-tigt landbrug, der investerer ilangsigtet sundhed for miljøetmå være en del af løsningen.

Baseret på artikel fra CorporateWatch

Newsletter, december 2002.

Af Bo Normander.

IMF-lån til Argentina

Argentina og den Internationale

Valutafond (IMF) blev i januar

2003 enige om en aftale, der skal

få landet på økonomisk fode

igen. IMF har ydet et ekstra lån

til Argentina på godt 20 mia. kr.

og samtidig rykket fristen for

landets tilbagebetaling af gam-

mel IMF-gæld til september

2003. IMF håber, at argentinerne,

der skal vælge ny præsident 27.

april, kan komme ud af den onde

gældsspiral. Vi krydser fingre for

IMFs velgørende optimisme.

Tema:

Atomkraft tur/returAtomkraften er igenpå den energipolitiskedagsorden. Ikke såmeget i Danmark somi verden omkring os.

På globalt plan sermange atomkraft somdet vigtigste alterna-tiv til fossile brænd-sler (olie, kul og gas).

Global Økologi gørstatus. Hvor ståratomkraften i dag?Kan vi forvente osmere atomkraft ifremtiden?

Grafik: Bendt Ulrich Sørensen

8 | GLOBAL ØKOLOGI | FEBRUAR 2003 TEMA: ATOMKRAFT

Hvis vi går ud fra, at en reaktorkan være i drift i 40 år, skal derbygges mindst ti nye reaktorerhvert år for at opretholde statusquo. Men i 1990’erne er der kunbygget fem pr. år, hvilket betyderen nedgang i antallet af reaktorer.

Det betyder dog ikke, at dennukleare elproduktion er faldet.Mens antallet af reaktorer ogbeslutningerne om at bygge nyeer gode indikatorer for den poli-tiske opbakning til atomkraften,så viser det ikke nødvendigvis,hvilken betydning atomkraftenhar for energiproduktionen.Nyere værker har en større ka-pacitet – og deraf følgende størreelproduktion – end de ældre re-aktorer. Elproduktionskapacitetenfor verdens atomkraftværker ersåledes steget med ca. 25% sidenTjernobyl-ulykken. I 2000 leve-rede atomkraften 7,6% af ver-dens energiforsyning – 16% afelektriciteten.

Det er ikke kun ulykker og

den folkelige modstand som harindflydelse på atomkraftens rollei energipolitikken. Forsynings-situationen og priserne på atom-kraftens konkurrenter (dvs. fos-sile brændsler som kul, olie ognaturgas) har stor betydning forbeslutningerne om at bygge ellerikke bygge atomkraftværker.Gode forsyningsmuligheder ogrelativt lave oliepriser i 1990’ernegjorde, at politikerne i mangelande ikke behøvede at træffe

TEMA: ATOMKRAFT GLOBAL ØKOLOGI | FEBRUAR 2003 | 9

Af Henning Bo Madsen

Atomkraften har haft trange kårefter ulykkerne på Tre-Mile-Øeni USA i 1979 og i Tjernobyl iUkraine i 1986. De to begiven-heder medførte en så kraftig fol-kelig modstand i Europa og USA,at planer om nye værker blevstoppet. Mellem 1986 og 1990blev en del reaktorer færdigbyg-get, men siden har der væretstagnation i den installerede ef-fekt (se figur 1).

Trods den folkelige mod-stand har en del regeringer dogfastholdt opbakningen til atom-kraften. De lande, som også haratomvåben, har en interesse i atopretholde en atomindustri, deromfatter alle led i atombrænd-selskæden (se boks næste side).Desuden er der en række lande iSydøstasien og i nogen grad iØsteuropa, hvor den folkeligemodstand ikke er stærk nok tilat påvirke regeringers og elpro-ducenternes beslutninger.

Indtil nu er der blevet byggetnæsten 550 atomreaktorer ver-den over siden den første reak-tor blev tilsluttet elnettet i 1956.Omkring 440 af disse reaktorerer i drift i dag fordelt på 32 lande.Langt de fleste reaktorer er ble-vet sat i drift i 1970-80’erne.

Kun én reaktor blev påbe-gyndt det år med Tjernobyl-katastrofen i 1986, og fra star-ten af 1990’erne til i dag er an-tallet af nye reaktorer beskedent.

upopulære beslutninger om ud-bygning af atomkraften. Modsathar de voldsomme prisstigningerpå olie omkring 1979-80 væreten væsentlig årsag til, at ulykkenpå Tre-Mile-Øen ikke fik størreeffekt på udbygningen i 1980’erne.

I USA og Storbritannien harprivatisering af elsektoren spilleten rolle for den manglende ny-

bygning af atomkraftværker. El-selskabernes har ikke ønsket atinvestere i kapitalkrævende a-værker, men har investeret i na-turgasdrevne værker med lavereetableringsomkostninger og kor-tere byggetid. Det er tvivlsomtom atomkraft kan konkurrere,når markedet for elproduktionliberaliseres, mener bl.a. NuclearEnergy Agency og Verdensbanken.

Atomkraft i VesteuropaEU vil øge indsatsen for at frem-me atomkraft. Kommissionenhar fremlagt et forslag til en”nuklear pakke” om fælles sik-kerhedsstandarder, behandlingaf atomaffald m.m. og et forslagom en forhøjelse af Euroatomslåneramme på ikke mindre end50%, så der samlet kan gives for45 mia. kr. i lån til atomindustri-en. Danmark er med i EU-sam-arbejdet på atomkraftområdettrods en beslutning tilbage fra1986 om ikke at indføre atom-kraft i Danmark.

Af de nuværende 15 EU-medlemslande har syv lande ikkeatomkraftværker (Danmark,Grækenland, Irland, Italien,Luxemburg, Portugal, Østrig),fem lande har besluttet at stoppebrugen af atomkraft og over enårrække udfase værkerne somen del af elproduktionen (Belgien,

Atomkraftens globale udvikling

Atomkraftværket Rancho Seco iCalifornien blev lukket i 1989,men reaktoren er stadig ikke ble-vet demonteret. Prisen vil bliveomkring en halv milliard dollars.(Foto: Øivind Fjeldstad)

I starten af 1980’erne var derstore folkelige protester modatomkraft i både Europa og USA.Her ses en koncert mod atom-kraft arrangeret af den danskeanti-atomkraftbevægelse OOA.(Foto: OOA)

0

5

10

15

20

25

30

35

1960

1970

1980

1990

2000

Figur 1: Global udbygning af atomkraft

Kilde: BP statistisk oversigt 2001 (www.bp.com)

År*

*(1957-2001)

Antal nye atomreaktorer tilsluttet elnettet

Holland, Spanien, Sverige, Tysk-land) og kun tre lande ønsker pånuværende tidspunkt at anvendeatomkraft i fremtidens energi-forsyning (Finland, Frankrig,Storbritannien).

Finland er det eneste vest-europæiske land med konkreteplaner m bygning af en ny reak-tor. Både Frankrig og Storbritan-nien er også atomvåbenmagterog har en omfattende atomindu-stri, som også er meget aktiv påglobalt plan. Sandsynlighedenfor, at disse regeringer vil afvikleatomkraften, er meget lille.

Privatisering og liberaliseringaf den britiske elsektor har dogbetydet store problemer forBritish Energy, som driver lan-dets atomkraftværker. Selskabeter konkurs og statsstøtte er nød-vendig for videre drift.

ØsteuropaI Østeuropa var der efter Murensfald politisk modstand modatomkraften, men efterhåndensom de nye politiske systemerblev mere stabile, bakkede magt-haverne op om en fortsat anven-delse af atomkraft. Samtidig harden økonomiske nedgang i defleste lande været en hindringfor opbygningen af en alternativelproduktion, og i nogle lande erel fra atomkraftværker en vigtigeksportvare.

Vesteuropæiske krav omlukning af de farligste reaktorer,bl.a. som betingelse for optagelsei EU, har medført planer forlukning af gamle reaktorer iLitauen, Slovakiet og Bulgarien.

Blandt de ti lande, som søgeroptagelse i EU, har syv landeatomkraft, og de fleste regeringerønsker fortsat at bruge atom-kraft. Det gælder både videredrift af eksisterende reaktorer(næsten alle af sovjetisk kon-struktion) og bygning af nye,som erstatning for de lukkede.Bygningen af nye reaktorer afvestligt design kræver en højgrad af vestlig finansiering. Deter der også vilje til i den vest-europæiske og amerikanske ato-mindustri og forskellige kreditin-stitutioner, men der er politiskmodstand i de vesteuropæiskelande mod det. Miljøorganisa-tioner og grønne partier gørhvad de kan for at blokere lån-

givning til nye reaktorer. Desudener et land som Østrig helt op påregeringsplan aktive for ikke atfå flere værker i nabolandene.

SydøstasienI Sydøstasien har Japan (ca. 34%af elproduktionen) og Sydkorea(ca. 40% af elproduktionen) destørste atomkraftsektorer, menogså Taiwan og Kina er i gangmed udbygning. Der er en delpolitisk modstand mod atom-kraft i Japan og Taiwan.

Atomindustrien søger politisk opbakningAtomindustrien er i høj grad do-mineret af amerikanske og vest-europæiske firmaer, som ikkehar kunnet afsætte værker påhjemmemarkederne i de sidste10-20 år. Derfor er de meget ak-tive på globalt plan og er invol-

veret i bygning af værker i Syd-østasien og Østeuropa. Senest erder igen kommet politisk op-bakning til atomkraft i USA.Præsident Bush har anbefalet enudbygning af atomkraften for atmindske afhængigheden af olie.I Vesteuropa har industrien sværtved at finde politisk opbakning ialle lande pånær Frankrig ogFinland. Det er dog kun et spin-kelt regeringsflertal i Tysklandmed deltagelse af det GrønneParti, som hindrer et magtskifte.

Der argumenteres ofte for, atatomkraft er en løsning på energi-sektorens belastning af klimaetmed CO2. Men endnu er deringen lande, der har beordret fle-re atomkraftværker med bag-grund i at ville begrænse CO2-udledningen fra fossile brændsler.

EU-Kommissionen ser atom-kraft som et realistisk alternativ

Når vi taler om atomkraft tænker vi normalt på selve atomreaktoren, som producerer elektricitet via den varme, som

dannes når uran spaltes (fission). Reaktoren er imidlertid kun en del af den samlede atombrændselskæde.

URANMINE: Kæden starter med udvinding af uranholdig malm i en mine.

Malmen behandles, så man får et granulat med et højt indhold af uranoxider.

BERIGNINGSANLÆG: Dernæst skal uranen gennem et berigningsanlæg, hvor

koncentrationen af spalteligt uran 235 skal øges fra ca. 0,7% til ca. 3%. Som

et biprodukt fra denne berigningsproces produceres såkaldt forarmet uran

(U 238), som kan bruges i ammunition. Højt beriget uran (over 20% U-235)

kan bruges til atomvåben.

BRÆNDSELSFABRIK: Efter berigningsprocessen laves uraniumoxid til brænd-

selselementer til atomreaktoren.

REAKTOREN: Ud over el og varme produceres der ved kernespaltningen af U-

235 en lang række radioaktive molekyler. Det mest kendte er plutonium 239,

som dels kan anvendes i atomvåben eller reaktorer og dels udgør et alvorligt

affaldsproblem, da det vil være farligt for alt levende i ca. 100.000 år.

LAGER FOR BRUGTE BRÆNDSELSSTAVE: Efter 2-3 års brug er brændselsstavene

blevet meget radioaktive og afgiver store mængder varme. De skal derfor lag-

res i et afkølet bassin i flere år før de kan transporteres til et midlertidigt

depot for højradioaktivt affald eller et oparbejdningsanlæg.

OPARBEJDNINGSANLÆG: Frankrig (La Hague) og Storbritannien (Sellafield)

har stærkt forurenende oparbejdningsanlæg, hvor uran og plutonium opar-

bejdes med henblik på at genbruge det som reaktorbrændsel.

AFFALDSDEPOT: Det radioaktive affald fra atomindustrien opbevares i midler-

tidige depoter. For det højradioaktive affald er der planer om permanent

underjordisk deponering, men intet land har endnu turdet etablere et depot,

da det er næsten umuligt at garantere sikkert deponi i op til 100.000 år.


til de fossile brændsler, og mensder hidtil har været et atomkraft-kritisk flertal i Ministerrådet vilden balance ændres ved optagel-sen af de østeuropæiske lande oget eventuelt magtskifte i Tyskland.

Kilde: WISE Amsterdam, der siden 1978

har arbejdet med indsamling og for-

midling af oplysninger om atomkraft.

Udgiver sammen med det USA-baserede

NIRS bladet Nuclear Monitor 20 gange

årligt. (www.antenna.nl/wise og

www.nirs.org)

Forfatteren har de sidste 20 år fulgt

den politiske udvikling på atomkraft-

området tæt – først som aktiv i energi-

bevægelsen OOA og siden i NOAHs

energigruppe.

Atombrændselskæden – fra uranmine til atomaffald

Det svenske beredskabDe svenske myndigheder har ennoget anden opfattelse af enulykke på et svensk atomkraft-værk end de danske myndighe-der. Som følge af Tjernobyl-katastrofen, der også ramteSverige, bemyndigede den sven-ske regering i juni 1987 chefenfor Forsvarsministeriet at danneen komité, der skulle udarbejdeen rapport om det svenske be-redskab for radioaktive og ke-miske ulykker. Resultatet blevrapporten ”Samhällets åtgärdermot allvarliga olyckor” (StatensStrålskyddsinstitut 1987), sombeskriver de beredskabsmæssigefølger af en alvorlig ulykke på etsvensk atomkraftværk. Udreg-


Af Niels Henrik Hooge

Følgerne for den danskebefolkning af en ulykke pået svensk atomkraftværker langt alvorligere endmyndighederne vil erkende.Den danske beredskabs-plan hviler på forkerte for-udsætninger. Samtidig vi-ser undersøgelser, at desvenske atomkraftværkerssikkerhedsniveau liggerunder den internationalestandard. I perioden 1991-2002 foregik 15% af ulyk-kerne på verdens atom-kraftværker i Sverige.

Det tragiske terrorangreb påUSA den 11. september 2001har ført til, at sikkerhedsspørgs-målene omkring atomkraftvær-ker må revurderes. Mulighedenfor, at terrorister styrer storepassagerfly direkte mod civilemål, er en risiko, der bør tageshøjde for, når Barsebäckværketsfremtid er under diskussion.Intet atomkraftværk vil kunneklare et sammenstød med etfuldt tanket Boeing 747.

Barsebäckværket ligger min-dre end 20 kilometer fra Kastruplufthavn. Når de fuldt tankedefly letter fra Kastrup er der min-dre end fem minutters flyvningtil værket. Hvis terrorrister fårheld til at kapre et fly i Kastrupfor at forøve et attentat påBarsebäckværket, vil modforan-staltninger ikke kunne sættesind, før katastrofen er en realitet.

Beredskabsstyrelsen er denansvarlige og kompetente myn-dighed i Danmark vedrørendeindsigt i følgerne af et uheld påBarsebäck.

Som følge af terrorangrebetd. 11. september offentliggjordeBeredskabsstyrelsen d. 26. sep-tember 2001 et notat om følger-ne i Danmark af en eventuel ter-roraktion mod Barsebäck. I no-

tatet går Beredskabsstyrelsen udfra, at der selv i den værst tæn-kelige situation (dvs. en ulykkekategoriseret på niveau 7 påINES-skalaen svarende til Tjer-nobyl-ulykken) ikke vil skeakutte dødsfald, men at der vilopstå skjoldbruskkirtelkræft hoset antal børn og senskader iform af leukæmi og andre kræft-former, arvelige følger og foster-skader i en del af befolkningen.De værste skader vil bestå i enstigning i antallet af kræfttilfæl-de over en menneskealder. Stig-ningen vil ifølge notatet imidler-tid være så lille sammenlignetmed antallet af kræfttilfælde isamfundet som helhed, at detteformentlig vil være for lavt til atkunne registreres statistisk.

Notatets konklusion er, at denegative konsekvenser af det værsttænkelige uheld på Barsebäckkan forhindres ved at folk hol-

der sig inden døre og at der ind-føres visse fødevarerestriktioner.

Notatet er i overensstem-melse med grundlaget for detdanske atomberedskab. Her an-befales evakuering af befolknings-grupper, der bor i umiddelbarnærhed af et uheldsramt atom-kraftværk – normalt inden foren beredskabszone ud til en af-stand af 10-15 km fra værket.Med hensyn til evakuering afpersoner, der bor længere væk,anføres følgende: ”Evakueringaf befolkningsgrupper længerevæk er mere tvivlsomt, idet detikke på forhånd kan fastslås,hvilke områder der bliver berørt.Hertil kommer, at evakuering afstørre befolkningsgrupper ertids- og ressourcekrævende atgennemføre, og foranstaltningener meget indgribende og ulempe-forvoldende for de berørte per-soner og for samfundet (side 24).

Mangelfuldt dansk atomberedskab

Billedet er taget i København

18. april 1979 under en demon-

stration mod Barsebäck og Tre-

Mile-Øen. Selvom det folkelige

engagement ikke er det samme

som dengang, ønsker hovedpar-

ten af den danske befolkning

(samt alle partier i Folketinget)

også i dag, at Barsebäck bliver

fjernet. Men værket ligger

der stadig, samtidig med at det

danske atomberedskab er langt

ringere end det svenske. (Foto:

Per Folkver/OOA)

”De negative konsekvenser af det værst tæn-kelige uheld på Barsebäck kan forhindres vedat folk holder sig inden døre og at der indfø-res visse fødevarerestriktioner” – ifølge dendanske Beredskabsstyrelses notat af 26. sep-tember 2001


ningerne til risikoscenariet blevlavet af SSI på basis af oplysnin-ger fra Risø og TotalförsvaretsForskningsinstitut.

Konsekvenserne af en alvor-lig reaktorulykke med radioak-tivt udslip til omgivelserne underugunstige vejrforhold, hvor fil-teranlægget ikke fungerer – altsåden værst tænkelige ulykke somogså den danske Beredskabssty-relses notat går ud fra – vil ifølgeden svenske rapport være:

Fraflytning for altid ud til 60 km (hele Ørestadsregionen) ivindretningen indenfor nogle ti-mer – og ud til 100 km (halvde-len af Sjælland) i løbet af 1 døgn.Fraflytning i flere år ud til ca.500 km (hele Danmark) i vind-retningen indenfor 1 måned.Evakuering af gravide ud til 500 km i vindretningen indenfor1 døgn – og ud til 1000 km(Nordeuropa, en stor del afSkandinavien) indenfor 1 må-ned. Anbefaling om at opholdesig indendørs og spise jod-tablet-ter ud til ca. 1000 km. (Nord-europa, en stor del af Skandina-vien) i vindretningen, indtil denradioaktive sky har passeret. Be-grænsninger for bl.a. græssendekøer ud til 10.000 km (hele Eu-ropa) i vindretningen fra værket.

Således tager de svenske myn-digheder et uheld på et atom-kraftværk langt mere alvorligtend de danske myndigheder.

Et Barsebäckforum ?Den mangelfulde danske atom-beredskabsplan er kun toppen afisbjerget. Igennem mere end ti årkritiserede Organisationen tilOplysning om Atomkraft (OOA)den danske beredskabsstyrelsesarbejde for at dokumentere risi-koniveauet på de svenske atom-kraftværker og sikre befolkning-en ved et uheld på Barsebäck.Den nu nedlagte miljøorganisa-tion konstaterede, at Bered-

skabsstyrelsen havde været årsagtil, at indenrigsministeren vedadskillige lejligheder havde fejl-informeret Folketinget og OOApåpegede, at styrelsen forsømtesine forpligtelser i henhold til af-taler om informationsudvekslingog varsling mellem Danmark ogSverige. OOA lagde derfor optil, at Beredskabstyrelsen skullefritages fra sine forpligtelser iforhold til Barsebäckværket, ogat der i stedet burde nedsættes et

”Barsebäckforum” bestående af”håndplukkede kritiske, kompe-tente og engagerede mennesker(med) vilje til uophørligt at hol-de et vågent øje dels medBarsebäck 2 og dels med densvenske energipolitiske beslut-ningsproces i forbindelse medbeslutning om lukningstidpunk-tet for Barsebäck 2” (OOA, 14.juni 2000). Et sådan forum kun-ne starte med at tage det danskeatomberedskab op til revision.

Niels Henrik Hooge er aktivist i Barse-

bäckoffensiven (www.barseback.org)

og kan kontaktes via

[email protected]

En ulykke på Barsebäckværket be-

høver ikke at være forårsaget af et

terrorangreb. Barsebäck 2’s reaktor-

konstruktion må betragtes som for-

ældet og har ifølge de svenske

atomkraftmyndigheder behov for re-

novering og modernisering for at

kunne leve op til moderne krav til

pålidelighed og sikkerhed1.

Allerede i 1979 blev Barsebäck-

værket kritiseret af et amerikansk

konsulentfirma for manglende sik-

kerhed i forbindelse med flyulykker

og ved terrorangreb2. Kritikken om-

fattede også de første fem svenske

atomreaktorer (Barsebäck 1 og 2,

Oskarshamn 1 og 2 og Ringhals 1).

Rapporten konkluderede, at

Barsebäck 2 ikke ville have fået

driftslicens i USA, fordi anlægget

ikke levede op til myndighedernes

kriterier.

At sikkerhedsniveauet på de sven-

ske atomkraftværker ikke er tilfreds-

stillende, fremgår af Sveriges place-

ring i det internationale rapporte-

ringsystem for kernekraftulykker

(INES), der har fungeret siden

1991. Hvert ulykkestilfælde katego-

riseres efter bestemte kriterier efter

en syvtrinsskala. Niveau 7 svarer til

en Tjernobyl-ulykke.

Siden 1991 er ingen katastrofe eller

ulykke indtruffet i noget atom-

kraftværk i verden, derimod et antal

”afvigelser” (niveau 1) og ”hæn-

delser” (niveau 2) og ”alvorlige

hændelser” (niveau 3). To hæn-

delser på niveau 3 er registreret si-

den 1991 og 46 på niveau 2, hvoraf

7 er forekommet på svenske atom-

kraftværker3. Dette er en kraftig

overrepræsentation, eftersom

Sverige kun har 11 reaktorer

(12 inden Barsebäck 1 blev lukket)

ud af ca. 420 reaktorer i verden.

Bl.a. har man registreret følgende

overtrædelser af den svenske atom-

kraftlovgivning: En reaktor har

været startet uden at hurtigstop-

systemet er blevet koblet til

(Oskarshamn 3, 1987), en reaktor

kørte en hel sæson uden indeslut-

ning (dør ikke lukket, Oskarshamn

2, 1981-82) og fem reaktorer kørte

i 15-20 år uden et fungerende nød-

køleanlæg (Barsebäck 2 m.fl, opda-

get i 1992).

Der er ikke truffet nogen aftale om

erstatning for de skader, et havari

på et svensk atomkraftværk kan på-

føre den danske befolkning. De

svenske energiselskabers forsikring-

sansvar har en maksimumgrænse på

3,3 mia. SEK. Størsteparten af reg-

ningen for en atomkraftulykke skal

betales af den svenske stat, dog

højst 6 mia. SEK4.

Sikkerheden på svenske atomkraftværker i bund

Kilder:

1 Notat fra OOA, 14. juni 2000 (www.ooa.dk/bb/bbsvaghe.htm)

2 Swedish reactor safety study Barsebäck risk assessment. Industridepartementet, Sverige, 1978

3 Fredrik Lundberg. Världens dårligaste kärnkraft. Ordfront 6, 2002

4 Åke Sundström. Kärnkraften har gjort Sverige fattigare. Stockholm, 2002 (side 16)

”Og hermed ind-vier jeg detteatomkraftværk.”

Af Niels Henrik Hooge

I denne tid står lokalpolitikerne iLund og på lidt længere sigt po-litikerne i den svenske Riksdagog det danske Folketing med envarm kartoffel, der kan bidragetil, at Ørestadsregionen ender påverdenskortet, men også kan bli-ve så varm, at de bliver nødt tilat smide den fra sig igen. Sagenkan i sin yderste konsekvensmedføre, at den strid om Barse-bäckværket, der har verseret desidste femogtyve år, får en fort-sættelse, der varer i endnu halv-treds.

Bestemmende for, hvor stortproblemet når at blive, er omdet i tide bliver underlagt demo-kratisk kontrol. I Sverige er poli-tikerne så småt ved at vågne op,men i Danmark sover man sta-dig Tornerosesøvn.

Det drejer sig om, at en ræk-ke skandinaviske forskningsin-stitutioner ønsker at opføre ver-dens største neutronsprednings-anlæg, European SpallationSource (ESS). Anlægget skalbl.a. bruges til udvikling af nyatomkraftteknologi og til opar-bejdning af atomaffald.

Neutronspredningsanlægget,som i givet fald skal bygges iLund Kommune i Skåne, forven-tes at blive 30 gange større endnoget allerede eksisterende an-læg og vil koste mindst 12 mia. kr.at opføre og 1,1 mia. i årlig drift.

Det er kommet frem, at ESS-centret vil have et risikoniveausvarende til et atomkraftværk.Ved værst tænkelige uheld(brand, terrorangreb, osv.) villedet betyde, at hele befolkningenskal evakueres indenfor 24 timerog fraflytte sine boliger for altid

indenfor en 100-kilometerzone ivindens retning (ved østenvind:Helsingborg, Malmø, Storkø-benhavn og et godt stykke afSjælland – 3 mio. mennesker vil-le blive berørt).

Hertil kommer, at ESS-cen-trets behov for en stabil elektri-citetskilde er enormt – accelera-toren alene har et energibehovpå mindst 100 MW svarende tilEsbjergs behov.

I næste nummer af Global Økologi kan

du læse mere om dette enorme pro-

jekt, og hvad det vil komme til at be-

tyde for Øresundsregionen, hvis det

bliver vedtaget.

ESS i Lund – forskerparadis eller nyBarsebäckskandale?


Tegning: Stan Eales

14 | GLOBAL ØKOLOGI | FEBRUAR 2003

1942Tre år efter denførste atomspalt-ning (fission) ogmidt under AndenVerdenskrig op-starter USA ethemmeligt mili-tært program mednavnet ”Manhat-tan-projektet”.Formålet er at ud-vikle den førsteatombombe.Projektet gennem-føres på 4 år ogkoster ca. 1,8 mil-liarder dollar, sva-rende til 20 milli-arder i dag.

1942Tre atombomberbliver produceret iNew Mexico-bjer-gene – ”Gadget”,en plutoniumtest-model, ”LittleBoy”, en uran-bombe og ”FatMan”, en plutoni-um-bombe.

1944USA bygger sinanden uranreaktori Clinton, Tennes-see til produktionaf plutonium tilen atombombe.

194570 forskere fraManhattan-projek-

tet sender USA’spræsident Harry S.Truman en protest-skrivelse imod en-hver brug af bom-ben. Samtidig in-sisterer forskernepå en demonstra-tion af bombenskraft over for Japan.

6. august 1945Truman beordrer”Little Boy” ned-kastet over Hiro-shima. Den dræ-ber øjeblikkelig66.000 menneskerog sårer yderligere69.000. Ved ud-

gangen af 1945skønnes det, atendnu 155.200 erdøde på grund afdet radioaktivenedfald. Mellem1946 og 1951 dørover 60.000 pågrund af strålings-relaterede syg-domme. Tre dagesenere eksploderer”Fat Man” overNagasaki og dræ-ber øjeblikkelig39.000 menneskerog sårer mere end25.000. Ved ud-gangen af 1945skønnes det, at70.000 er dødeenten på grund afeksplosionen eller

60 år med atomvåben og atomkraft

Atomkraftsektoren har en ikke særlig glor-værdig fortid med omgåelse af love og re-guleringer, grove fejl, grådighed og mani-pulationer på samvittigheden. Atomkraftenadskiller sig fra andre forurenende indu-strier pga. sin tætte forbindelse til atom-våben og militær sikkerhed.

på grund af radio-aktiv forgiftning.

1. juli 1946USA begynder prø-vesprængningerved Bikini-atolleni Stillehavet. Den24. juli sprængesen bombe af Hiro-shima-størrelse,”The Baker shot”,i Bikini lagunen ien dybde på om-kring 30m. To mio.tons vand og enor-me mængde jord-materialer spræn-ges op i luften. Niskibe sænkes.

19. juni 1948Sovjets første re-aktor til produk-tion af plutoniumstartes op iKyshtym i Ural.

1949Atomvåben-kaplø-bet begynder medTrumans meddelel-se om, at Sovjethar sprængt sinførste atombom-be. Sovjet benæg-ter det.

April 1950 USA foretagertestsprængningeri fri luft med for-armet uran.

1950USA placerer ihemmelighed ker-nevåben i 18 su-veræne stater og ini tidligere ellerfortsatte USA-ter-ritorier, inklusiverklærede atomvå-benfri lande somJapan, Grønlandog Island. De fles-te af disse landeer uvidende om atvære atomvåben-værter.

1. november 1952Overbevist om atSovjet vil byggeen brintbombe

sprænger USA ver-dens første brint-bombe, ”Mike”.Den omdannerstillehavsøenElugelab til dampog støv. Eksplo-sionen er 1000gange voldsom-mere end Hiro-shima-bomben.

12. december1952 En amerikansk for-søgsreaktor ram-mes af en delviskernenedsmelt-ning (hvilket erden alvorligsteform for atom-kraftulykke).

14. september1954Sovjet sprængeren 40 kilotons

atombombe (dvs.to gangeHiroshima-bom-bens sprængkraft)på Totskoye prø-vefeltet. Omkring45.000 menne-sker, især Sovjet-soldater, er for-sætligt udsat forstråling for atundersøge derespåvirkning i et si-muleret slag, somindbefatter 600tanks, 600 arme-rede mandskabs-vogne og 320 fly.Tusinder skønnesat være dødeumiddelbart eftersprængningen ogi de følgende årmed en kræftdø-delighed dobbeltså stor som vedTjernobyl-ulykken.

August 1956Verdens førstefuldskala atom-kraftværk (med 50megawatt kapaci-tet) startes op iCalder Hall,Storbritannien.

29. september1957 Tusinder af kva-dratkilometer landforurenes pågrund af en ulykkepå det russiskeChelyabinsk kerne-kraftanlæg.

10. oktober1957Verdens første al-vorlige atomkraft-ulykke sker påWindscale-værketi Storbritannien.Reaktorens grafit-kerne bryder ibrand og forårsa-ger en bestråling

Radioaktivt nedfaldRadioaktivt nedfald fra den koldekrigs prøvesprængninger skønnesat forårsage 15.000 kræftdødsfaldblandt USA-borgere født efter1951. En rapport fra USA´s nationa-le kræftinstitut og ”Centers forDisease Control and Prevention”forudsiger, at nedfald fra overfla-desprængninger vil forårsage yder-ligere 80.000 kræfttilfælde.

Superbomben Sprængningen af den første sovje-tiske atombombe i 1949 rejser endebat i USA om produktionen af en”Super” – en brintbombe med ensprængkraft svarende til 10,4 tonstrotyl. Videnskabsfolk advarer modudryddelsespotentialet ved en så-dan djævelsk bombe.

Forarmet uran Der findes tre typer uran. U 234 ogU 235 kan spaltes (fission) og kananvendes i atombomber. Når U 234og U 235 fjernes fra naturligt fore-kommende uran er restproduktet U238 ”forarmet uran”, som også erradioaktivt. Ca. 5 kg forarmet urananbragt i spidsen af granater er etyders effektivt antitank-våben.Uranet bryder i brand ved denstærke kollision og efterladerradioaktivt støv med en halverings-tid på 4,2 milliarder år.

Hiroshima: Kengo Futagawa (59 år)krydsede Kannon-broen på cykel for athjælpe med at slukke de mange brande.Han blev slemt forbrændt og sprang ifloden. Tiden gik i stå. Han tog hjem,men døde 22. august 1945. (Foto:Hiromi Tsuchida)

Atombomberne ”Little Boy” og ”Fat Man”.

1940 1950


Denne forbindelse har skabt en manglen-de politisk interesse for at gøre industri-en ansvarlig og har medført meget hem-melighedskræmmeri og ligegyldighedoverfor uheld og forurening med radioak-tivt materiale.

af arbejderne på150 gange denmaksimalt god-kendt livstidsdo-sis. Selvom de lo-kale farmere oglandsbybeboerebliver bestrålet 10gange det tilladteniveau, så undla-der regeringen atevakuere området.

8. november1957 Storbritanniensprænger sin før-ste brintbombeved Juleøen iStillehavet.

Marts 1958Fyshtym-ulykken iSovjet. Der skeren eksplosion i enradioaktiv opla-gring nær Ural-bjergene. Ofrenesansigtshud, hæn-der og andre be-strålede kropsdeleafskalles. Hundre-der dør, tusindersåres. Mange hun-drede kvadratkilo-meter land læggesøde og vil forbliveubrugelig i århun-dreder.

26. juli 1959Kernenedsmelt-ning i CaliforniensEdison SantaSusanna natrium-kølede reaktor. Tiud af 43 brænd-selsenheder øde-lægges på grundaf kølesvigt, ogder frigøres radio-aktiv forurening.

3. april 1960Nedsmeltning afbrændselselemen-ter forårsager fri-givelse af radioak-tivitet fra USA’sWaltz Mills for-søgsreaktor.

3. januar 1961Idaho Falls-ulyk-ken i USA. Ved etuheld fjernes kon-trolstave fra kerneni en militær for-søgsreaktor. Denresulterende damp-eksplosion dræbertre teknikere.

23. januar 1961 Et B-52 bombeflyforulykker med to24 megaton bom-ber i NorthCarolina, USA. Påen af disse brint-bomber svigter 5ud af 6 sikker-hedsanordninger.En enkelt kontaktforhindrer en eks-plosion, som villehave været 1.800gange voldsom-mere end Hiroshi-ma-bomben.

August 1961Sovjet bringer denhidtil voldsomstebrintbombe til eksplosion.Sprængkraftensvarer til 58 megatons trotyl.

1962Canadas førsteatomkraftværkstarter med at le-vere strøm iRolphton, Ontario.USA har nu 200atomreaktorer idrift mens Stor-britannien ogSovjet har 39 hver.

21. april 1964En amerikansk sa-tellit frigiver 1,2kg plutonium tilrummet.

16. oktober1964Kinas første atom-prøvesprængning.

4. januar 19656,5 kg plutoniumslipper ud fraUSA’s atomopar-bejdningsanlægved SavannahRiver. Den førsteaf en række alvor-lige uheld.

1965Mellem 1957 og1965 forsvinder

100 kg U 235 fraen fabrik iPennsylvania.

17. januar 1966Et B-52 bombeflykommer ved etuheld under op-tankning i luftentil at tabe fireatombomber overPalomares iSpanien. Selvomder ikke sker no-gen kerneeksplo-sion, spredesradioaktivt mate-riale over et be-folket område somfølge af ”konven-tionelle” eksplo-sioner i to afbomberne.

13. september1969Atmosfæren foru-renes med radio-aktivt materialeefter en mislykketaffyring af et sov-jetisk rumskib.

18. december1970En stor radioaktivsky dannes efteren underjordiskprøvesprængning iNevada. Skyen nårCanada.

Juli 1971Malcolm Pattersondør af leukæmi 36år gammel efter athave arbejdet 13år på Windscale.British NuclearFuels (BNFL) er-kender ansvaretog betaler en er-statning på75.000 pund tilhans enke.

Juni 1972Greenpeaces sejl-

skib Vega sejlerind i Frankrigsprøvespræng-ningsområde iMuroroa, men op-bringes af franskekrigsskibe.

24. September197335 arbejdere påatomoparbejd-ningsanlæggetSellafield udsæt-tes for radioaktivforurening efteren teknisk fejl.

31. januar 1974Anti-atomkraft or-ganisationen, Op-lysning om Atom-kraft (OOA) grund-lægges i Danmarksom en reaktionpå, at de danskeelværker støttet afforskningscenterRisø, industrikred-se, store dele af

fagbevægelsen oget flertal i folke-tinget planlæggerat opføre et antalatomkraftværker ilandet.

Eksperimentermed babyerMellem 1950 og 1970 sendes om-kring 6.000 dødfødte børn og dødespædbørn fra hospitaler i Australien,Canada, Hong Kong og Sydamerikatil Storbritannien og USA (uden for-ældrenes tilladelse) for at indgå ikernespaltningseksperimenter.

Papirtiger Kinas lederMao Tse-tungudtaler:”Atombombener en papirti-ger... Kina ud-vikler atomvå-ben ikke fordivi tror på de-res almagt el-ler fordi viplanlægger atanvendedem... Kinasmål er at bry-de atommag-ternes mono-pol og dervedeliminereatomvåben.”

GreenpeaceTolv amerikan-

ske og canadi-

ske aktivister

sejler i 1971

ind i et område

for atomprøve-

sprængninger i

Amchitka, Ala-

ska. Aktionen

fører til et in-

ternationalt

ramaskrig mod

atomvåben og

til, at Green-

peace stiftes.

Hemmelige atomvåben I starten af 1970’erne havde USAhemmeligt opstillet over 7.000 atom-våben i europæiske NATO-lande og2.000 i Stillehavsområdet. Forskel-lige typer krigsskibe sejler rundt med3.000 atomvåben. Intet af dettekommer ud til offentligheden førslutningen af 1990’erne.

Oversigten her viser hvad der kan gå galti praksis. Den er baseret på en oversigtfra The Ecologist, december 2002/januar2003 (www.theecologist.org) og er redi-geret og oversat af Uffe Geertsen, NielsHenrik Hooge og Bo Normander.

1960 1970

Den tyske forbundsregering plan-lægger i 1977 at opføre det størsteatomkraftværk i verden – herunderet atomoparbejdningsanlæg – vedlandsbyen Gorleben i Niedersach-sen. 100.000 mennesker og 128traktorer demonstrerer mod anlæg-get, og i maj 1979 opgives planerne.

Tre år senere tages planerne fremigen for endeligt at blive skrinlagt i1985, efter at befolkningen igen-nem to år systematisk har saboteretog sat ild til byggemaskiner og -materiale.

I 1989 opgives planerne om et tyskatomoparbejdningsanlæg definitivt.Befolkningen omkring Gorleben kandog ikke forhindre, at der opføres etmidlertidigt lager for atomaffaldmed plads til 420 atomaffaldsbehol-dere, de såkaldte castorer.

Siden 1990’erne har demonstranterhvert år blokeret castor-transporterneog titusinde politifolk udkomman-deres ved disse lejligheder.

Tysk modstand mod atomkraft

Windscale slår rekorden 1976Januar – udslip af radioaktivt affaldfra en gennemrustet opbevarings-tankApril – udslip af radioaktivt affaldfra rustne ståltromler Oktober – alle arbejdere udsættesfor stråling, der er over internatio-nale grænseværdierNovember – udslip af radioaktivt af-fald forurener en strand med tritiumHele året – fra en utæt affaldssilo siver 500 liter forurenet vand ud omdagen. Problemet bliver ikke rappor-teret og fører til en større retssag


1983Den britiske hærbegynder at testeammunition medforarmet uran vedDundrennan iSkotland. Siden daer 7.000 uranpro-jektiler blevet te-stet, og stedet harden højeste rateaf leukæmi blandtbørn i UK.

1985Franske agentersænker med enkraftig bombeGreenpeaces skibRainbow Warrior iAuckland havn iNew Zealand. Enmand bliverdræbt. Angrebetsker for at forhin-dre, at skibet sej-ler til Muroroa forat protestere modfranske atomprø-vesprængninger.

1985Et flertal iFolketinget be-slutter at opgiveplanerne om ind-førelse af atom-kraft i Danmark.

18. maj 1974Indien udfører enunderjordisk atom-prøvesprængningmed kodenavnet”Smilende Buddha”i Rajastanørkenen.

7. juli 1977USA offentliggør,at de har testeten neutronbombe.

1978 Dmitri Rotow,økonomistuderen-de på Harvard,skriver en bog omhvordan man for-holdsvist billigtkan lave en fis-sionsbombe.Bogen er så tætpå sandheden, atden stempleshemmelig af USA’smyndigheder.

Juli 1978To tons radioaktivdamp undslipperfra det tyskeatomkraftværk,Brunsbüttel.

1980Ved en folkeaf-stemning i Sverigebeslutter flertalletaf befolkningen,at atomkraft skalafvikles.

4. oktober 1981Udslip af radio-aktivt jod-131 påSellafield.

1. februar 1982100 kubikmeterradioaktivt vandslippes ud fraatomkraftværketSalem i USA.

198230.000 kvinderprotesterer modatomvåben foranmissilbasen

Greenham Commoni Berkshire, UK.96 atombårnemissiler opbevarespå basen.

16. november1983Ved et uheld udle-der Sellafieldstærkt forhøjet ni-veau af radioak-tivt spildevand di-rekte ud i havet.

December 1983En teknisk fejl for-årsager udslip afjod-131 fra dettyske atomkraft-værk Phillipsburg.

1987New Zealand er-klærer sig selv foratomfri zone. Detbetyder, at atom-våben ikke kanstationeres i lan-det eller på havet

indenfor en 12-sø-mils grænse, atatomdrevne skibeikke kan anløbehavn og at atom-reaktorer ikke kanopføres i NewZealand.

28. april 1988Udslip af radioak-tivt tritium-gasfra Bruyere leChatel, et militærtnuklearanlæg iFrankrig.

18. januar 1989Otte arbejdere bli-ver forgiftet påoparbejdningsan-lægget vedSavannah River iUSA.

1990Der konstateres ensammenhængmellem radioaktivbestråling afmandlige arbejde-re på Sellafield ogforekomsten afleukæmi og lym-fekræft hos deresbørn.

8. september1991Radioaktiv dampslipper ud pågrund af enteknisk fejl påBarsebäckværket.

Maj 1991Det sidste missilfra GreenhamCommon flyves til-bage til USA.Demonstranterforbliver på stedetfor at sikre sig, atvåbnene ikkekommer tilbage.

13. maj 1992Et rør lækker ogfrigør radioaktivi-tet fra atomkraft-værket i Tarapur iIndien.

Juli 1992På Barsebäcks re-aktor 2 indtræfferen mindre læk ikølevandssystemet.Nødkølesystemernesættes automatiski gang, men efter17 minutter stop-pes de til af løsre-vet mineraluld.Ved et tilfælde kø-rer reaktorerne

Klokken 4 om morgenen den 28. marts 1979 sætter enovertryksventil sig fast i reaktor 2 på atomkraftværket iPennsylvania, og damp og vand undslipper fra reaktorker-nen. Temperaturen stiger til omkring 3000 grader, og dersker en delvis nedsmeltning af kernen. Det var rent ogskær held, at man undgik en kæmpe katastrofe, idet enoperatør kom på at lukke for ventilen inden kernen varsmeltet helt igennem. Timer senere kølede man kernenned med vand, men først efter en måned lykkedes det atlukke reaktoren helt ned. Dagen efter ulykken flygtede100.000 mennesker i panik. Der er stor hemmelighed omudslippets omfang og om, hvad der egentlig skete i deskæbnesvangre timer.

Mexicos røntgenskandale Marts 1984, Juarez, Mexico. En rønt-genmaskine beregnet til behandlingaf kræftpatienter bliver solgt til enskrothandler. Fordi de tror, at det ly-sende stof, der lækker ud af maski-nen, er en form for medicin, begyn-der folk at gnide det på kroppen. Dadet begynder at give dem brandsår,forsøger de at vaske det væk og for-urener deres boliger og kloakker ogskaber dermed problemer for andre.Nyheden spredes og byen går i pa-nik. Mange flygter ud af byen. Femdør af radioaktiv forgiftning og bli-ver begravet i blyforede kister lagtned i to meter dybe cementkasser.Dele af kloaksystemet og andre faci-liteter forbliver farligt i mange gene-rationer. Mængden af det radioakti-ve cæsium-137 støv, som havde for-årsaget skaderne, var ikke større, enddet kunne ligge i en tændstikæske.

1980

Ulykken på Tre-Mile-Øen


1990

26. april 1986, Tjernobyl, Ukraine.

Teknikere lader strømmen i den fjerde

reaktor i Tjernobyl falde til et lavt

niveau som en del af et eksperiment.

En pludselig temperaturstigning får

en del af brændstoffet til at sprænge

i luften. Brændstofpartikler reagerer

med kølevandet og forårsager en

dampeksplosion, som ødelægger reak-

torens stål- og betontag og sender ra-

dioaktive skyer henover Europa. Ni

dage efter ulykken smelter reaktorker-

nen gennem sin indkapsling og flyder

ud over betongulvene på etagerne

nedenunder. Reaktoren brænder i ti

dage, før den slukker sig selv. Ifølge

WHO bliver der ved ulykken frigivet

200 gange så meget radioaktivitet

som ved Hiroshima- og Nagasaki-

eksplosionerne tilsammen. 70% af det

radioaktive materiale havner i

Hviderusland. Femten år efter lever

1,8 mio. mennesker stadig i stærkt

forurenede områder, og mange babyer

er født uden arme eller ben eller har

andre handicaps.

Ulykken i Tjernobyl

kun på to procentaf fuld effekt. Vedfuld effekt var til-stopningen sketpå få minutter oghavde krævet me-get hurtige manu-elle tiltag for atforhindre en tør-lægning af ovnenmed efterfølgendenedsmeltning tilresultat. Fejlenviste sig at findeshos de fem ældstereaktorer i Sverige,og driften indstil-les på alle i ca. ethalvt år. Oskar-hamn 1 forbliverdog ude af drift itre og et halvt år,da der samtidigtopdages andrefejl.

21. marts 1993Arbejdere udsæt-tes for radioaktivbestråling undertre uheld på etatomkraftværk iKuosheng i Taiwan.

4. februar 1994Radioaktiv forure-ning omkring op-arbejdningsanlæg-get i Mayak iRusland.

23. marts 1994Udledning afradioaktivitet fraanlægget i Mayak.

1994De irakiske sund-hedsmyndighederrapporterer om

alarmerende stig-ninger i frekven-sen af leukæmi,carcinoma ogkræft i lungerneog tarmsystemet,sene aborter,medfødte sygdom-me og foster-deformiteter somf.eks. anencephali(fravær af hjer-nen) og sammen-voksede fingre ogtæer. Det sammeses hos børn afveteraner fraGolfkrigen.

31. januar 1995Med stemmetallet490 imod 362 be-slutter MescaleroApache stammen iNew Mexico, at

stammens reservatikke skal brugessom opbevarings-sted for 20.000tons højradioak-tivt reaktoraffald.Planen ville haveindbragt stammenbetydelige ind-tægter fra 33amerikanske ener-giselskaber.

199515.000 tyske poli-tifolk gennem-tvinger en castor-transport fra opar-bejdningsanlæg-get i La Hague tilatomaffaldslagreti Gorleben. Tusind-er af demonstran-ter forsøger at

hindre transporteni at nå frem.Transporten kosterden tyske statgodt 100 mio. kr.

November 1996På Oskarshamn re-aktor 2 i Sverigestartes reaktorenmed det vigtigstenødkølesystemfrakoblet, hvadder først bliveropdaget en ugesenere.

Marts 1997En russisk forskerdør af radioaktivbestråling underen ulykke påArzamas-16 for-søgscentret.

8. april 1997Greenpeace afslø-rer, at radioaktivi-tetsniveauet påstranden ved op-arbejdningsanlæg-get La Hague iFrankrig er 3.900gange højere endbaggrundsstrå-lingen.

14. april 1997Radioaktivt triti-um frigøres ved etuheld på Fugenatomkraftværket iJapan.

Oktober 1997En barre fyldt medradioaktivt cæsi-

um bliver fundetpå en genbrugsfa-brik for kobber iden tyske byHettstadt.

1997Den svenske Riks-dag beslutter, atBarsebäck 1 skallukkes inden 1.juli 1998 ogBarsebäck 2 inden1. juli 2001.

1997En castor-trans-port til Gorlebengennemføresunder deltagelseaf 30.000 tyskepolitifolk. Op mod20.000 demon-stranter forsøgerat forhindre trans-porten. Politiak-tionen kommer tilat koste den tyskestat 400 mio. kr.

6. april 1998England ogFrankrig ratificerer

som de førstekonventionen modatomprøvespræng-ninger (CTBT).

Maj 1999På Barsebäck 2opdager man, athavvandskølingener ude af funktion.

18. oktober1999Det amerikanskesenat forkasterCTBT, hvad dervækker internatio-nal forargelse.

30. november1999Barsebäck 1 luk-ker.

31. maj 2000Den danske ener-gibevægelse OOAnedlægger sig selvefter at have op-nået mange sejresiden stiftelsen i1974.

14. juni 2000Den rød-grønnetyske regering

indgår en aftalemed den tyskeatomkraftindustriom en frivillig af-vikling af atom-kraften i Tyskland.De sidste værkerforventes afvikle-de indenfor 35 år.

Juli 2000På Barsebäck 2konstaterer man,at det filtersy-stem, som skulleforhindre radioak-tivt udslip ved ennedsmeltning afreaktorkernen, erfejlinstalleret.

2001Et oprensnings-program begynderpå våbenfabrikker-

ne i Aldermastonog Burghfield iEngland. Oprens-ningen vil tage 70år og koste 20mia. kr. betalt afskatteyderne. Denengelske regeringhar beregnet, aten oprydning ef-ter det samledebritiske kernevå-

benprogram vilkoste 300 mia. kr.

Maj 2001Den danske rege-ring indgår en af-tale med densvenske om, atBarsebäck 2 skallukkes inden ud-gangen af 2003.

11. juni 2002Et flertal i densvenske Riksdagvedtager, at derskal indgås en fri-villig aftale medenergiselskaberneom en langsigtet(30-40 år) afvik-ling af atomkraf-ten i Sverige.

September 2002British NuclearFuels (BNFL), somproducerer mereend 20% af elek-triciteten iStorbritannien,kollapser. Værdienaf selskabet bliverfastsat til 31 mio.pund, hvor detåret forinden var2 mia. For at und-gå, at selskabetgår konkurs, træ-

der den engelskestat til med etekstraordinært lånpå 650 mio. pund.

Oktober 2002Den svenske na-tionaløkonom ÅkeSundstrøm doku-menterer, atatomkraften iSverige har væretså urentabel, atden har kostet detsvenske samfund200 mia. kr.Atomkraften blevbeskyttet af sta-ten og ville aldrighave overlevet påmarkedsvilkår.

November 2002Over 16.000 poli-tifolk gennem-tvinger den stør-ste castor-trans-port nogensindetil atomlagret iGorleben iTyskland. 957 de-monstranter bliverarresteret, og derrejses sigtelsemod 67.

Januar 2003Alvorlige fejl påBarsebäck 2 førertil lukning af vær-ket i mindst treuger.

Golfkrigen i 1991 Uden på forhånd at blive orienteretom, at det kan ske, indånder ameri-kanske og irakiske soldater underOperation Ørkenstorm radioaktivtog kemisk giftigt støv fra uran-ar-meret ammunition, affyret af ame-rikanske kampfly og tanks.

Arbejderne på en japansk uranfabrik sætter ved et uheld

en nuklear fissionsreaktion i gang, hvorved radioaktive

gasser sendes ud i luften over Tokaimura, en havneby

med omkring 33.000 indbyggere. Under produktionen af

brændselsstavene læsser teknikerne 17 kg uraniumoxid

(otte gange den foreskrevne mængde) over i en tank med

salpetersyre, hvad der udløser en kædereaktion. I 20

timer er situationen ude af kontrol. Fabrikken forbliver så

radioaktiv, at den muligvis aldrig kan bruges igen.


2000

Tokaimura-katastrofen i Japan


gørelsen af Cernavoda 2 reakto-ren i Rumænien. Den er cana-disk konstrueret og bygges på li-cens af den rumænske atom-industri og i fuldt samarbejdemed de canadiske konstruktører.

Euratoms lånefond førerikke til øget sikkerhed ved atom-kraft men snarere til større ud-bredelse. Derfor burde Euratomslånefond nedlægges og alle frem-tidige projekter finansieres afkommercielle banker, ligesomdet gælder for andre ikke-nukle-are kraftværker.

Nuklear-pakkenI april 2002 bekendtgjorde EUsEuropakommissær Loyola dePalacio, at tiden var kommet tilat indføre ”fælles [atomenergi-]standarder og kontrolforanstalt-ninger som vil garantere anven-delse af de samme kriterier ogmetoder i hele det udvidedeEU”. Den 6. november 2002 af-sluttede Kommissionen diskus-sionen og vedtog det, der blevkendt som ”nuklear-pakken”,som omfatter lovgivning om sik-kerhedsstandarder, import afuran og strategier vedrørendebehandling af atomaffald.

En del af pakken er et fore-slået rammedirektiv for nuklearsikkerhed der ikke indeholderkrav om selv de mest basale sik-

kerhedsstandarder. Direktivud-kastet fastslår blot, at ”hvermedlemsstat skal tage passendeskridt til at sikre, at der ved alleaktiviteter, som har direkte rela-tion til atomare installationer,skal gives rette prioritet til atom-sikkerhed”.

Således stiller direktivudkas-tet ikke nogen forpligtende kravtil medlemsstaterne. Desudenhar alle medlemsstater og ansø-gerlande som har atomkraftan-læg i drift, allerede tiltrådt DetInternationale AtomenergiAgenturs konvention om atom-sikkerhed, der stiller de sammekrav som i direktivforslaget. Påtrods af det fastslår Kommissi-onen, at ”for at undgå enhverforskel mellem de gamle og denye medlemsstaters aftaler, skaldet lovformelige system være idrift på datoen for udvidelsen afUnionen”, (dvs. den 1. maj2004, red). Denne politisk inspi-rerede tidsplan kan let blive enhindring for vigtige debatter,som bør være både fornuftige ogvidenskabelige.

Det står derfor klart, at EU’sforeslåede rammedirektiv inde-holder meget få nye krav til med-lemsstaterne og ansøgerlandene iforhold til den eksisterende kon-vention om kernekraftsikkerhed.

Direktivforslaget om behand-ling af brugt atombrændsel og ra-dioaktivt affald er klart det af deto forslag i nuklearpakken, somstiller de største krav. Der skalher nævnes to hovedområder.

For det første nævner direk-tivet en præcis tidsplan for bort-skaffelse af radioaktivt affald:• Egnede deponeringssteder

skal udpeges og godkendesinden 2008

• Drift af depoter for lav-radioaktivt affald skal væregodkendt inden 2013

• Drift af depoter for høj-radioaktivt affald skal væregodkendt inden 2018

For det andet fastslår direktiv-

forslaget, at ”[atomaffalds]pro-grammet skal omfatte eksport afradioaktivt materiale fra brugtatombrændsel til andre med-lemsstater eller tredielande, hvissådan eksport er i fuld overens-stemmelse med eksisterende EU-lovgivning”. Mange frygter, atdette vil resultere i indretning afregionale atomlossepladser i EU,eller til eksport af affald tilRusland eller Kazakhstan. I Kazakhstan er parlamentet igang med at godkende ændrin-ger i lovgivningen for at tilladeimport af atomaffald, svarendetil ændringerne i den russiskelovgivning i 2001. Myndigheder-ne i Kazakhstan håber at tjeneomkring 200 mia. kr. på importaf atomaffald.

Af direktivet fremgår detklart, at der er truffet beslutningom, at dyb geologisk deponeringaf højradioaktivt affald er denbedst egnede metode til at inde-slutte radioaktivt materiale medlang henfaldstid. Grundlaget fordenne opfattelse er imidlertiduklart. Desuden er der intet somretfærdiggør den foreslåede tids-plan. Den kan virke hæmmendebåde for den offentlige debat ogfor de videnskabelige analyser afde mulige langtidseffekter af detradioaktive affald.

Reform af EuratomDe fleste EU-institutioner harudviklet sig efterhånden somunionen er vokset og har ændretsig. Imidlertid er en enkelt delforblevet uændret og upåvirketaf demokratiseringen af de øvri-ge institutioner og EU-traktater.Det er Den Europæiske Atom-

EU ved politisk korsvej for atomkraft

Af Antony Froggatt

2003 bliver et afgørendeår for udviklingen (eller af-viklingen) af atomkraftin-dustrien i EU. Tre centraleområder af lovgivningenforberedes. For det førsteudvidelsen af Euratoms lå-nefond; for det andet ind-førelsen af direktiverne forsikkerhed ved atomkraft-anlæg og behandling afradioaktivt affald; og en-deligt den mulige revisionaf Euratom-traktaten.

Euratoms lånefondI november 2002 fremlagde EU-Kommissionen sit forslag til ud-videlse af den såkaldte Euratomslånefond, som vil muliggøre låntil bygning af atomkraftanlægindenfor og udenfor EU. Denendelige afgørelse om at udvidelånefonden med anslået 15 mia.kr. til samlet 45 mia. kr. liggernu hos Ministerrådet. Der kræ-ves enstemmighed blandt med-lemsstaterne.

Efter en tiårig pause blev deri løbet af 2000 tildelt eller ind-stillet lån fra Euratom til moder-nisering og forlængelse af leveti-den for to SovjetkonstrueredeVVER 1000 reaktorer ved Koz-loduy i Bulgarien og til færdig-bygning af yderligere to VVER1000 reaktorer i Ukraine,Khmelnitsky 2 og Rovno 4(K2R4, se Global Økologi 1,2001). Disse kombinerede pro-jekter krævede godt 6,5 mia. kr.i lån fra Euratom.

På grundlag af disse projek-ter har Kommissionen argumen-teret for, at lån fra Euratom kanbruges til at forbedre reaktorsik-kerheden eller til at fremskyndelukning. Der er imidlertid ingenprojekter under forberedelse nu,som opfylder disse krav. Deteneste aktuelle projekt under be-dømmelse drejer sig om færdig-

”Euroatom er forble-vet uændret og upå-virket af demokrati-seringen af de øvrigeinstitutioner ogtraktater”

EU vil støtte russiskKursk 5 reaktorEU-Kommissionen er – ifølge et

hemmeligt notat som EU Enlarge-

ment Watch netop er kommet i

besidelse af – åben over for at

yde lån til færdiggørelsen af en

femte reaktor på Kursk-værket i

Rusland. Værket er af Tjernobyl-

typen, og bygningen af reaktor 5

startede tilbage i 1985, men gik

i stå pga. pengemangel. Værket

har fundamentale designproble-

mer og bør i stedet lukkes, me-

ner EU Enlargement Watch.


energi Union eller Euratom-traktaten fra 1958. Som en kon-sekvens af denne mangel på for-nyelse er Euratom-agenturets ar-bejde forældet, og gennemfø-relse af selv små ændringer erbesværlig, da Parlamentet ikkehar nogen myndighed i Euratom-spørgsmål. Desuden vil nedlæg-gelse eller fornyelse af Euratom,som ved andre traktatfornyelser,kræve enstemmig tilslutningblandt medlemsstaterne.

På trods af denne situationer der nu en enestående mulig-hed for fornyelse eller nedlæg-gelse af Euratom. I juli 2002blev traktaten for Det Europæ-iske Kul- og Stålfællesskab(ECSC) nedlagt efter 50 års ek-sistens. ECSC er, sammen medEEC og Euratom, en af de trak-tater som har dannet grundlagetfor EU. Dens nedlæggelse efter-lader Euratom både som deneneste traktat som ikke er forny-et siden dannelsen af EU, ogsom den eneste enkeltståendetraktat til støtte for en bestemtenergiteknologi. Dens eksistenssom den eneste traktat, der spe-cifikt støtter en energiteknologi,fremhæver Euratoms anakroni-stiske tilstand i en sådan grad, atselv regeringsembedsmænd iFrankrig nu accepterer, at densdage er talte.

Der vil blive foreslået en nyforfatning for EU i 2003. Denskal modernisere institutionerneog lovgrundlaget for EU, så detkan fungere effektivt i det 21.århundrede. Euratomaftalenskal betragtes i denne sammen-hæng, og et antal medlemsstater,medlemmer af Europarådet ogParlamentet har efterlyst en be-dømmelse af Euratom i Europa-rådet.

En reform af Euratomaftalennu, har større chance for atbringe reel fornyelse end nogen-sinde tidligere i dens 45-årigehistorie.

Antony Froggatt er freelance forfatter

med mange års erfaring indenfor ener-

giforsking. Han har tidligere arbejdet

for Greenpeace International og har

stiftet EU Enlargement Watch

(www.eu-energy.com).

Oversættelse: Bent Kristensen

Friends of the Earth kører en underskrifts-kampagne for at få ned-lagt Euroatom. Se www.foeeurope.org

Færdiggørelsen af de to ukrain-ske atomkraftværker Rovno 4(billedet) og Khmelnitsky 2blev muliggjort via et lån fraEuroatom på 1,7 mia. kr. (Foto:EnergoAtom)

økonomisk vækst uden hensyntil miljøet og uden at imøde-komme de grundlæggende be-hov hos flertallet af jordens be-folkning.

Hvad topmødet lukkedeøjnene for Verdens aktuelle tilstand, sombeskrevet oven for af VandanaShiva, er den direkte konsekvensaf den vestlige udviklingsmodelsvedholdende dominans af den

3) At genoprette den økonomi-ske bæredygtighed i menneskersliv og beskæftigelse, der i dagødelægges af globaliseringensøkonomiske kræfter og princip-perne for frihandel.”

Nogle delegerede kom tilJohannesburg i forventning omat bygge videre på aftalerne fraRio i 1992 og fra FN’s Millen-nium-topmøde i 2000. Men deblev udmanøvreret af delegere-de, der i alliance med erhvervs-interesser, havde succes med aterstatte Rio-principperne medDoha-WTO’s frihandelsproces,iflg. hvilken hele verden er étstort grænseløst marked. På den-ne måde kunne de multilateralemiljøaftaler (MEA) underordnesWTO og dens legekammerater,den Internationale Valutafond(IMF) og Verdensbanken. Resul-taterne af topmødet støttede

globale situation, de delegeredeved topmødet stod over for, be-skrives som en serie af systemer ikrise: ”Verdenstopmødet afhol-des i en tid, hvor verden befindersig i kaos, hvor volden råder, le-delsesstrukturer bryder sammeneller bruges til at nedbryde sam-fund og økosystemer. Ikke-bære-dygtighed er det grundlæggendekendetegn for vores tid – på detøkologiske, sociale, økonomiskeog politiske niveau. Udfordringenfor verdenstopmødet og verdens-samfundet er, 1) at genopretteøkologisk bæredygtighed i for-hold til den måde vore livsnød-vendige ressourcer bruges på –jorden, vandet, den biologiskemangfoldighed og atmosfæren. 2) At genetablere fred og socialbæredygtighed i de samfund, derflænses af terrorisme, fundamen-talisme, etnocentrisme og krig.

Af Garba Diallo

På FN’s topmøde om bæredygtigudvikling i Johannesburg augustsidste år opfordrede den sydafri-kanske præsident og vært,Thabo Mbeke, verdens stats- ogregeringsledere til at tage fat påde grundlæggende årsager tilden globale apartheid, hvor20% af verdens befolkningmonopoliserer og forbruger over80% af verdens ressourcer.

I stedet valgte lederne at fo-kusere på symptomerne for den-ne ikke-bæredygtige verdensor-den. I samme øjeblik dette fokusvar defineret, blev der indgåetkompromisser og intet gjort veddet egentlige problem.

I flg. Vandana Shiva, direk-tør for Indiens Forskningsfondfor Videnskab, Teknologi ogNaturlige Ressourcer, kunne den

20 | GLOBAL ØKOLOGI | FEBRUAR 2003 SYV SKRIDT MOD EN ANDEN VERDEN

Syv skridt mod en anden verden

Johannesburg-topmødet iaugust 2002. Jordløse de-monstrerer for en jord-reform, der vil indebære enmere retfærdig fordeling aflandbrugsjorden. I Sydafrikaejer 60.000 hvide farmere85% af jorden. (Foto: BoNormander)

hed, socialt sammenbrud ogkedsomhed, kronisk mangel påtid og utryghed.

Eftersom deltagerne på top-mødet i Johannesburg ikke var istand til at se verden som en or-ganisk sammenhængende oggensidigt afhængig helhed, kun-

ne de ikke nå frem til en syste-matisk måde at håndtere livs-nødvendige fælles problemer på,dvs. at dele det miljømæssige rå-derum og dets ressourcer samtfrugterne af civilisationens vi-denskabelige, teknologiske ogkulturelle udvikling. I stedet for-blev deltagernes verden opsplit-tet i nord og syd, øst og vest, ud-viklede og ikke-udviklede lande.Og det er denne opsplitning, dergør ethvert forsøg på at løse ver-dens problemer umulig. Den vest-lige udviklingsmodel er så dybtforankret, at den styrer samfun-dene i stedet for, at samfundenestyrer den. Vi betjener maskinen,og maskinen ødelægger os.

Som Jordi Pigem, forelæser ifilosofi ved Schumacher Collegei Devon, England, formulererdet: ”År efter år sørger økono-misk globalisering for at berigede rige (hovedsagelig virksomhe-der og mennesker fra nord),mens den forarmer de fattige(hovedsageligt lande og menne-sker fra syd): de rigeste 20 pro-cent af menneskeheden er allere-de 80 gange rigere, end de fattig-ste 20 procent. Pas på ikke atfalde i kløften! Samtidig forårsa-ger den strukturelle grådigheddagligt 24.000 dødsfald som føl-

ge af fejlernæring og udryd-delsen af 140 arter.” (NewInternationalist, jan./feb. 2002)

Hvad skete der med civilsamfundet? Rio 92 var det første globaletopmøde, hvor organisationer

fra civilsamfundet og repræsen-tanter for de oprindelige folke-slag gjorde sig bemærkede.Siden har alle topmøder haft etparallelt forum for NGO’er:København i 1995 og Durban i2001. Fænomenet startede efterkommunismens fald i begyn-delsen af 1990’erne. Tilhængereaf denne trend troede, at stats-magten gradvist ville visne henog blive fortrængt af virksomhe-dernes og folkets magt. Dettegradvise terræntab blev imidler-tid standset efter 11. september.Pludselig blev præsidenter, dervar kommet til magten ved tvivl-somme eller voldelige midler, re-habiliteret og begyndte at poseresom moralske ledere og sommenneskehedens frelsere fra ter-rorismens og fanatismens bræn-dende flammer.

Hvor Rio fandt sted i en at-mosfære præget af historiens af-slutning, afslutningen af den kol-de krig og befrielsen af Kuwait,var atmosfæren i Johannesburgpræget af krigsforberedelse ogen opsplitning af verden i dem,der er med os, og dem der erimod os.

Ikke-bæredygtig gæld og handelHvis deltagerne på topmødethavde taget opgaven alvorligt,havde de sat fokus på en løsningaf de fattige landes forkrøblendegældsproblemer. I øjeblikketknuser gælden alle udviklings-landenes bestræbelser; den straf-fer almindelige mennesker og

frarøver dem grundlæggende tje-nesteydelser. Dette er særligtnedslående i betragtning af, atstørstedelen af gælden skyldesdiktatoriske regimer, hvis egent-lige målsætning er at fylde deresegne personlige konti og tjenederes udenlandske støtter i ste-

det for deres eget folk. Rige regeringer prædiker fri-

handel, mens de hver dag over-fører 1 mia. dollars til dereslandmænd.

De transnationale virksom-heder har med opbakning fraderes regeringer haft held til atændre verden til ét stort globaltmarked, hvor de får adgang tilressourcer, arbejdskraft, forbru-gere og til at dumpe deres farligeindustriaffald. De får skattebe-gunstigelser og beskyttes af deresregeringer. Set i denne belysninger de blevet ligesom kolonitidensvirksomheder – for eksempelBritish East India Company –der handlede på deres respektiveregeringers vegne. De står overinternational lovgivning, FN-regler og lokale normer for an-stændig opførsel. De står ikkelængere til ansvar over for nogetbestemt land. Der er et indlysen-de behov for at styrke global le-delse, sætte grænser og sikre, attransnationale virksomheder re-spekterer menneskerettighederneog arbejder for miljøet, ikkeimod det.

Der er altid penge til destruktive formål UNDP har anslået, at verdenskal investere godt 400 mia. kr.om året, hvis udviklingsbehovetskal opfyldes og miljøet beskyt-tes. Når det gælder udvikling,miljø og sundhed synes dette be-løb astronomisk. Men hvis detdrejer sig om at skaffe ressourcertil krig, er det ingenting. Efter

SYV SKRIDT MOD EN ANDEN VERDEN GLOBAL ØKOLOGI | FEBRUAR 2003 | 21

globale udvikling. Denne udvik-lingsmodel er forankret i enmonokulturel verdensanskuelse,ifølge hvilken alle lande og fol-keslag skal indhente de rige lan-de. Den støtter kun én udvik-lingsmodel. Denne model beståri at overføre energi fra naturentil mennesket og efterlade en for-armet natur (ifølge WolfgangSachs, Wuppertalinstituttet).Modellen har opdelt menneske-heden i de, der har og de, der ik-ke har, alt imens den driver rov-drift på miljøet og forurener det.

Paradoksalt nok var tredje-verdenslandene fuldstændig eni-ge med de erhvervs- og rege-ringstalsmænd, der fremførteden dominerende verdensansku-

else. Den er så altgennemtræn-gende og tillokkende, at mangefattige lande slet ikke kan fore-stille sig en alternativ udviklings-vej og er villige til at betale pri-sen for dens forgiftede frem-skridt: økonomier i udvikling istedet for mennesker, sikring afde transnationale virksomhedersumættelig profitbehov i stedetfor de menneskelige. Den enestegruppe lande, der forgæves søgteat sætte sig op mod de miljø-mæssige konsekvenser af dennordlige udviklingsmodel, varlandene på de små, lavtliggendeStillehavsøer, hvis overlevelsetrues af global opvarmning ogden deraf følgende stigendevandstand i havene.

Hvem er problemet?De fattige og fattigdommen erblevet fremstillet som problemet,men det egentlige problem er derige og deres overdrevne rigdom.Det er disse få, der ikke bare ud-sætter deres medmennesker, an-dre skabninger og miljøet for li-delser, men i processen også ud-sætter sig selv for en ny sygdomved navn ”affluenza” (overflod,red.). Symptomerne på dennesygdom er rodløshed, fedme,hjerte-kar-sygdomme, rastløs-

”Den vestlige udviklingsmodel er forankret ien monokulturel verdensanskuelse, ifølgehvilken alle lande og folkeslag skal indhentede rige lande.”

22 | GLOBAL ØKOLOGI | FEBRUAR 2003 SYV SKRIDT MOD EN ANDEN VERDEN

11. september-angrebet på USA,fik New York alene 4.900 mia.kr. til genopbygning. Lockheedfabrikkerne sikrede sig en kon-trakt på 1.400 mia. kr. til flerekrigsmaskiner. Hvor meget monder er brugt på CIA, FBI og mili-tæret og på krigen mod Osama

Bin Laden? Hvor mange pengehar andre regeringer rundt om iverden brugt på sikkerhedsfor-anstaltninger siden den 11. sep-tember? Husk på, at der ikkevar budgetteret med disse penge,men når krigen kalder, er detsom om penge og mænd altid erklar til kamp.

Mulige udvejeTrods de få riges herskende grå-dighed og vold, er en anden ver-den mulig.

Førte skridt på vejen væk fraden uholdbare udvikling er atgøre op med det system, der harskabt problemet. Derefter vil detvære muligt at genuddanne os,der er faret vild, og lede os tilba-ge til naturen. Vort uddannel-sessystem og medierne skal gen-finde de oprindelige værdier om,at verden ses og behandles somet levende væsen. Der er kun énjord, ligesom der kun er én men-neskehed. Denne tankegang ved-kender sig, underbygger og re-spekterer alt levende. Vi lærer atleve med naturen og at se os selvsom en del af helheden, og ind-

ser, at det, der er godt for helhe-den, også er godt for de enkelt-elementer, der udgør helheden.Både nutidig og ældre viden ogvisdom vil blive bekræftet og fålov til at komplementere hinan-den. Det vil demokratisere glo-baliseringen og åbne mange døre

for menneskeheden, så vi kanopdage og få gavn af verdensforskellige kulturer og civilisa-tioner.

Det andet skridt er demokra-tiseringen og decentraliseringenaf udviklingen. Der bør værelige så mange udviklingsmodel-ler og valgmuligheder, som deforskellige kulturer i verden fin-der det formålstjenligt. Begrebetdiversitet bør gælde på udvik-lingsområdet såvel som for bio-sfæren. Økonomisk vækst ogteknologiske fremskridt bør skei overensstemmelse med kulturelrelativitet. Sproglig og kulturelmangfoldighed bør være lige såuomgængelig for bæredygtig ud-vikling som den genetiske biodi-

versitet blandt klodens arter.Materiel grådighed bør forkastesog være tabu. Vi må uddanne ostil ansvarlige verdensborgere.

Det tredje skridt er at opretteog håndhæve global ledelse forat sikre, at verdensomspænden-

de virksomheder og selskabertjener globale formål. Det inde-bærer at afvikle WTO, Verdens-banken og IMF og erstatte demmed mere repræsentative ogmere demokratiske globale insti-tutioner, hvis det overhovedet ernødvendigt at have sådanne van-

skabte giganter, som vi risikererat miste kontrollen over.Grønne, Tobin-, fly- og andretransportskatter bør indføres.Vitale globale problemer sommiljøet, atomvåben og unødigmilitarisme skal overvåges ogkontrolleres af et repræsentativtglobalt organ.

”WTO, Verdensbankenog IMF skal afvikles”

Det fjerde skridt er at sættebegreberne miljøkriminalitet,terrorisme og folkemord pådagsordenen og overlade det tilet demokratisk Miljøsikkerheds-råd at lede kampen mod dem.

Det femte skridt er at sættebegreberne international økono-misk terrorisme og handelsterro-risme på dagsordenen og overla-de kampen mod begge dele til enny International Domstol. Over-produktion og eksport af død-

bringende våben og landminerskal omfattes af begrebet krigs-forbrydelser.

Det sjette skridt er at sikre,at elementære livsfornødenhedersom vand, sanitet, jord, energi,sundhedspleje, det lokale miljø,viden og kultur ikke gøres til gen-stand for privatisering og øko-nomisk fortjeneste. Disse ele-mentære livsfornødenheder skalkontrolleres og forvaltes lokalt.

Endelig skal forbindelsenmellem produktion og forbruggenskabes. Som Kyoto-aftalen,der begrænser hvert lands for-urening med CO2 i forhold tillandets befolkning, skal der væreen grænse for den materielleproduktion i hvert enkelt land,især fordi overproduktion ikkereducerer sulten i verden. Foreksempel er det både tosset ogspild af ressourcer, at et lille landsom Danmark med 5 mio. ind-byggere producerer så megetmad, at det kan brødføde 25mio. mennesker. Der bør indfø-res en progressiv beskatning afoverproduktion i forhold til etlands eget behov. Indkomstenfra denne skat kan investeres ien fond for global udvikling ogmenneskelig sikkerhed, katastro-fesituationer, forebyggelse afkrig, fredsbevarelse og genop-bygning.

Garba Diallo er leder af International

Peace Projects ved International

People’s College i Helsingør

(www.ipc.dk). Han underviser i miljø

og udvikling, interkulturelle konflikter

og afrikansk kultur. Han kommer fra

Mauretanien i Vestafrika, men bor nu i

Danmark. Kan kontaktes via

[email protected]

Oversættelse: Elsebeth Schmidt-

Petersen

Billederne på side 21-22 er taget af

Garba Diallo, og er fra en udstilling

om affald i Ubuntu Village,

Johannesburg.

”Begrebet diversitet bør gælde på udvik-lingsområdet såvel som for biosfæren”

Af Gert Lynge Sørensen og

Christian Ege

Det Økologiske Råd af-holdt den 24. oktober2002 et seminar om de seneste års store miljø-rapporter fra bl.a. FN ogOECD. Det førte til mar-kante udmeldinger om det globale miljøs tilstand

Christian Nellemann, forskerved FNs miljøprogram UNEP ogkoordinator for det såkaldteUNEP Globio-projekt, der bl.a.har stået for rapporten GlobalEnvironment Outlook III, holdtet levende oplæg, hvor han ikkelagde fingrene imellem:

”Vi må have kontrol med derige landes og de multinationaleselskabers adgang til olie, gas,mineraler og tømmerressourcer iden Tredje Verden. Ellers vil seksmia. fattige mennesker i u-lande-ne om 30 år føle en berettigetharme, der vil udgøre en enormsikkerhedspolitisk risiko. Vi kanikke føre krig mod seks mia.mennesker. Heller ikke selvomUSA har lagt sin militærstrategiom, så man kan indsætte styrkerfor at bekæmpe konflikter medkort varsel over hele jorden.Rusland og Europa har lignendeplaner.

Det drejer sig ikke om terro-risters, men om almindeligemenneskers harme. De fattigste iu-landene skal i forvejen leve forunder 2 dollar om dagen. Det kanmåske lade sig gøre, hvis miljøeter i orden, så der er rigeligt ad-gang til naturlige ressourcer. Menhvis miljøet ødelægges, bliverlivsbetingelserne helt umulige.

Selvom der er og fortsat vilvære store miljøproblemer i denrige del af verden, har vi i vidudstrækning viden, teknisk ka-pacitet og penge til at gøre nogetved det. Det har den fattige ver-den ikke, og der er heller ikke

udsigt til, at de vil få det. For-skellen mellem de rige og de fat-tige lande i verden er øget kraf-tigt de sidste 25 år. Alt tyder på,at den tendens vil fortsætte – at

kløften mellem Nord og Syd bli-ver større. Derfor vil de globalemiljøødelæggelser udgøre enenorm sikkerhedspolitisk risikofor verden.” sagde Nellemann.

Vækst i sig selv løser ikkeproblemerneChristian Nelleman mener, atdet ikke bare er økonomiskvækst, der skal til. Flere af de re-gioner i verden, der er rige pånaturressourcer og har et godtudgangspunkt for vækst, høreralligevel til de mest fattige ogkonfliktfyldte områder. Det gæl-der det Centrale Afrika, hvorAngola og Congo har mineraler

og diamanter i overflod, Mellem-østen med sine olierigdomme ogSydøstasien med sine skove. Her-til kommer den nordlige del afSydamerika, der nu er ved at

være USA’s største olieleverandør. De samme lande og områder

hører til dem, hvor fattigdom-men og miljøproblemerne erstørst, hvor 2/3 af verdens kon-flikter foregår, og hvor der ermest korruption. Desuden be-finder 90% af verdens flygtningesig her, hvilket i sig selv belastermiljøet og landenes stabilitet.

I disse regioner bygger multi-nationale selskaber veje, dæm-ninger og anden infrastruktur istor stil for at udnytte eller fårigdommene ud. Selv om aktivi-teterne burde bidrage til udvik-ling og vækst, mener Nelleman,at denne udbygning af infra-

struktur gør langt mere skadeend gavn. Bl.a. ved at mangfol-digheden af liv – biodiversiteten– reduceres. Med tømmerhug-sten ødelægges desuden jordensog skovenes vandrensende effektog sundhedsforholdene forvær-res. 75% af verdensbefolkning-ens sundhed afhænger af natur-medicin fra bl.a. regnskoven.

Bistand spildesOm den rige verdens bistand tiludviklingslande sagde Nelleman:”Det globale økonomiske sy-stem betyder, at den gevinst, derkommer ud af virksomhedersaktiviteter ikke tilfalder det sam-me geografiske område, hvorressourcerne tages fra. Den stør-ste gevinst går tilbage til den rigeverden. Derfor er penge til ud-viklingsprojekter ofte smidt ligeud af vinduet”.

Som eksempel herpå har detnorske udviklingsbistandspro-gram NORAD brugt 20-30 mio.kr. på projekter til bevarelse afregnskovene. Samtidig har DenNorske Oliefond, der investerer

”Man kan ikke føre krig modseks mia. mennesker”

”De globale miljøødelæggelser vil udgøre enenorm sikkerhedspolitisk risiko for verden”– Christian Nellemann, UNEP

MAN KAN IKKE FØRE KRIG MOD 6 MIA. MENNESKER GLOBAL ØKOLOGI | FEBRUAR 2003 | 23

En båd på vejvæk fra enindustrihavni Tanzania.De fattigste iudviklings-landene liderikke bareunder armod,men ogsåunder en sti-gende forure-ning fra stor-byernes trafikog fabrikker.(Foto:ElizabethSerlemitsos,JHU/CCP)

24 | GLOBAL ØKOLOGI | FEBRUAR 2003 MAN KAN IKKE FØRE KRIG MOD 6 MIA. MENNESKER

de norske olieindtægter verdenover, brugt flere hundrede milli-arder kr. i infrastrukturprojekter.Projekter, der udføres af multi-nationale selskaber, hvoraf mangeaf dem ødelægger regnskovene.

”Vi er nødt til at få styr påde multinationale selskabersinfrastrukturprojekter med glo-bale rammeaftaler. Selskabernevil sagtens kunne efterleve etinternationalt regelsæt og om-stille sig, hvis de bliver tunget tildet. Og selv om de ofte har enøkonomisk magt, der overstigerflere landes, har regeringer ogpolitikere dog stadig den politis-ke magt, de kan benytte sig af.

Globale og forpligtende stra-tegier kan faktisk nytte. For 10år siden blev nedbrydningen afozonlaget set som den størsteglobale miljøtrussel. Gennemden såkaldte Montreal-protokoler det lykkedes at bremse udled-ningen af ozonødelæggende stof-fer på globalt plan. Det vil resul-tere i, at ozonlaget er gendannetom 50 år. Det samme gælder ind-satsen mod syreregn. I 1980’ernevar det et kæmpe miljøproblem.I dag er 80% af svovludslippetreduceret gennem internationaltforpligtende aftaler og samarbej-de.” slutter Nelleman.

Erkendelse i OECDOgså de vestlige landes økono-miske samarbejdsorganisationOECD har vurderet de samledemiljøproblemer. Det skete medrapporten EnvironmentalOutlook fra 2001. Den blevfremlagt af Lars Mortensen fraDet Europæiske Temacenter forAffald, som har bidraget til rap-porten. Ligesom FN-rapportenviser OECDs rapport, at der eromfattende miljøproblemer, somhidtil er uløste. Ja, det siges såklart, at man kan undre sig over,at det er OECD, der taler – tageti betragtning af at USA er et afde dominerende medlemmer i

OECD, og netop USA’s politikbygger på en fornægtelse af miljø-problemerne. Rapporten vurde-rer overvejende miljøtilstanden iindustrilandene, men går på en-kelte felter ind i de globale for-hold.

OECD går desuden mereend FN-rapporten ind på at vur-dere de tiltag, som landene og deinternationale organisationerhar lavet for at løse miljøproble-merne. Både tilstanden og tilta-gene rubriceres i en ”trafiklys-grafik”. Dvs. de inddeles i detgrønne, hvor man er på rette vej,det gule, hvor der enten er stag-nation eller modstridende signa-ler, og det røde, hvor det går dengale vej. Men ved vurderingen aftiltagene har OECD kun an-vendt grønne og gule lys, hvilketmødte kritik hos seminardelta-gerne. Lars Mortensen erkendteda også, at det nok skyldtes, atman var bange for ikke at få ac-cept hos de politiske instanser,hvis man tildelte nogle af poli-tikkerne røde lys.

Derimod er OECDs rapportsærdeles klar, når den peger pånye løsningsforslag på proble-merne. Den peger på en kombi-nation af bedre lovgivning, øko-nomiske virkemidler samt tek-nologiudvikling. Specifikt frem-hæves fjernelse af subsidier tilproduktion og forbrug i OECD-landene samt beskatning af brugaf fossile ressourcer samt kemi-kalier. Herigennem skal opnåsen afkobling af miljøeffekternefra den økonomiske vækst, dvs.at det skal være muligt at havefortsat økonomisk vækst uden,at miljøbelastningen stiger.

Gert Lynge Sørensen er freelance-jour-

nalist med miljø og bæredygtig udvik-

ling som et af sine specialer.

Christian Ege er sekretariatsleder for

Det Økologiske Råd.

Ryddet skovpå vejen fraKeren tilAsmara iEritrea.Livsbetingel-serne i udvik-lingslandeneer hårde, mende bliver heltumulige, hvisikke man sik-rer, at natu-rens ressour-cer bevares.(Foto: D.Hinrichsen)

en vækst på 60%, 70% og en-dog 100% til en vækst på 15-25%. På den måde kan mangodt tale om en vis stagnation”

af det dyrkede areal er økolo-gisk, og øko-produkter udgør3,6% af detail-ledets omsætningaf fødevarer. I 2002 havde 65%af franskmændene købt mindstét øko-produkt i løbet af året,mod 50% i 2001 og 40% i2000.

Men det franske forsknings-institut, Le Credoc mener, at dersiden begyndelsen af 2002 harværet tale om stagnation. Krisensomfang betragtes dog relativt.”Vi har oplevet en nedgang fra

forklarer Jean-Marc Lévêque,der er formand for Sétrabio,økologernes brancheorganisa-tion. ”Det økologiske landbrugkan ikke længere alene leve af atudnytte fødevarekriserne” me-ner Benoît Canis, formand forFNAB (Federation Nationaled’Agriculture Biologique).

Ingen overproduktionMen de økologiske landmændlider, især inden for mælkesekto-ren. Siden begyndelsen af 2002er literprisen på øko-mælk faldetmed 15-60 øre. Kødpriserne erfaldet med 20-30%. Forbrugetstagnerer, og landets øko-pro-duktion passer ikke til efter-spørgslen. Paradoksalt nok blev21 millioner liter franskfremstil-let øko-mælk solgt som konven-tionel mælk samtidig med, at 28mio. liter øko-mælk blev impor-teret fra Tyskland. Knap halvde-len af de økologiske varer kom-mer fra udlandet (frugter, grønt-sager, korn og eksotiske varer).

Økologisk landbrug i Frankrig gennemgår sin første krise

FRANSK ØKO-LANDBRUG I KRISE GLOBAL ØKOLOGI | FEBRUAR 2003 | 25

Af Gaëlle Dupont

Efter en gunstig periodebl.a. som følge af kogal-skabskrisen er udviklingenaf det økologiske landbrugi Frankrig gået i stå. Detskyldes dårlig tilpasningtil markedet. Fortalernefor økologi er bekymredeover situationen og fryg-ter en blokering af den of-fentlige støtte.

Så snart en fødevarekrise er over-stået vender vores gamle føde-varevaner tilbage. Ophøret afkogalskabskrisen er en god ny-hed for kvægbruget, men ikkefor det økologiske landbrug.

Siden 1996 og den første ko-galskabskrise har udbuddet aføkologiske varer eksploderet. I1997 blev en national plan sat iværk med den hensigt, at 3% afFrankrigs landbrugsareal skullevære økologisk i 2005. Målet erat frigøre det økologiske land-brug fra dets underordnede sta-tus. Via offentlig støtte opfor-dres landmænd til at omlæggederes bedrift, især siden en nyjordaftale (”Contrat Territoriald’Exploitation”) blev indført i1999.

I denne periode gik mellem1.500 og 2.000 landmænd årligtover til økologi. Antallet af land-mænd, der har valgt at omlæg-ge, er i dag over 10.000. 1,4%

26 | GLOBAL ØKOLOGI | FEBRUAR 2003 FRANSK ØKO-LANDBRUG I KRISE

De fleste iagttagere dragerden slutning, at det er adgangentil markedet, som udgør proble-met. ”Vi er ikke i stand til at op-fylde de krav, som forbrugernestiller til økologiske produkter”forklarer Lévêque. Konkurrencenmellem virksomhederne ødelæg-ger markedet for mejeriproduk-ter. Det er mislykkedes forBiolait – en sammenslutning aføko-landmænd, som står for enfjerdedel af udbuddet af denfranske øko-mælk – at tilbydemejerierne en konkurrencedyg-tig pris. Som konsekvens harmange mejerier vendt sig fraBiolait. I sidste ende måtte øko-mælken sælges som almindeligmælk. På samme tidspunkt varfirmaet Lactalis udgået for for-syninger og blev nødt til at im-portere øko-mælk fra Tyskland;”en midlertidig løsning” forsik-rer firmaet.

Øko-varerne lider blandt an-det under uregelmæssig fore-komst på supermarkedernes hyl-der og at et statskontrolleretøko-mærke mangler. Folk blevbevidste om øko-varerne efterderes indtog i de store indkøbs-centre, men de store supermar-kedskæder har også skabt deresegne mærker, der nu tager for-brugernes opmærksomhed. ”I

årevis har supermarkederne hen-vendt sig til os. Vi nøjedes baremed at levere varerne. Vi varikke nødt til at gøre nogen sær-lig indsats. Nu er den røde løberikke længere rullet ud foran os.Supermarkederne bestemmerudbuddet og presser priserne. Vimå kæmpe på samme måde somdet konventionelle landbrug” siger Lévêque fra Sétrabio.

Prisen er for højIgennem årene har en række fejl,som skyldes ønsket om at til-fredsstille efterspørgslen for en-hver pris, været en hindring forat gøre kunderne trofaste. Øko-markedet har også tiltrukketskruppelløse profitjægere, somf.eks. i tilfældet med retssagenomkring snyd med økologiskkorn. Også konkurrencen fraandre kvalitetsmærker og fra an-dre landbrugsmetoder, såsom”det fornuftige landbrug” (l’a-griculture raisonnée), har be-grænset økologiens udbredelse.

Men den største forhindringer stadig prisen. Fremstillings-omkostningerne er 10-50% høj-ere som følge af mere arbejde oglavere udbytte. I forhold til kon-ventionelle produkter må for-brugeren betale mellem 30% og200% mere. Det skyldes øgede

omkostninger til distribution ogkontrol. Det er forholdsvis småmængder øko-varer, som distri-bueres over hele landet. IfølgeBenoît Canis er en størrelse sva-rende til mindst 3% af det dyr-kede areal nødvendig, hvis et ra-tionelt økonomisk system skalkunne skabes.

Nogle stiller spørgsmålet,om økologisk dyrkning ikkesnarere burde standses. Som for-svar kommer øko-branchen medet økonomisk argument. ”Hvisden franske øko-produktion be-grænses, vil resten af Europaovertage markedet. KanFrankrig, det førende landbrugs-land i EU, tillade sig at forbliveblandt de sidste på dette områ-de?”, spørger Canis.

Tyskland, Italien, Østrig ogDanmark nyder godt af en mål-rettet offentlig indsats på områ-det. Et ”stærkt politisk signal”ventes fra den franske regering,som hidtil har være meget tavspå området.

Gaëlle Dupont er journalist ved Le

Monde og artiklen er fra 8. november

2002 (www.lemonde.fr).

Oversættelse: Francois Bahu

Grafik: Åse Eg Jørgensen

DEBAT GLOBAL ØKOLOGI | FEBRUAR 2003 | 27

Økologer er helt imod pesticiderAf Anja Härle Eberhardt, Enhedslisten

Hans Nielsen, landbrugsmedar-bejder i Det Økologiske Råd(DØR) besvarer i sidste nummeraf Global Økologi min kritik af,at DØR støtter godkendelse afpesticider. Med svaret er sagenskerne trukket præcist op. Svaretgår på, at DØR arbejder for, atder skal bruges færre pesticider,og at DØR som led i dette arbej-de accepterer at støtte brugen afnogle pesticider. Det kan mulig-vis være, at det ud fra nogle defi-nitioner er en velvalgt politik fornogle miljøorganisationer, mendet hører ikke hjemme i en øko-logisk organisation.

Derfor vil jeg fremsætte etforslag på DØRs kommende ge-neralforsamling om, at DØRsom økologisk organisation ta-ger grundlæggende afstand frabrugen af pesticider. Det kan velikke være for meget forlangt.

Klimastrategi – eller und-vigemanøvreAf Christian Ege og Uffe Geertsen,

Det Økologiske Råds sekretariat

Danmark er et af de lande, somhar det højeste udslip af drivhus-gasser pr. person. Vi bør derfor(jvf. Kyoto-aftalen) yde en om-fattende og langsigtet indsats tilbegrænsning af udslippet. Detvil indebære store fordele formiljø og sundhed, forsyningssik-kerhed og erhvervsudvikling.Desværre ser det ikke ud til, atVK-regeringens kommende kli-mastrategi vægter dette syns-punkt særlig højt.For at opnå de langsigtede for-dele bør Danmark opfylde re-duktionsmålsætningerne indenfor egne grænser. Vi bør fasthol-de Folketingets for længst ved-tagne mål på 50% reduktion afdrivhusgasserne frem til år2030. Målsætningen bør deref-ter være 80% reduktion i 2050.Men i stedet planlægger VK-re-geringen at udskyde en selvstæn-dig indsats til fordel for køb aftvivlsomme CO2-reduktioner iudlandet.

Bemærkelsesværdigt er det,at røster inden for den danskeelforsyning begynder at stillespørgsmål til regeringens forsøgpå at slippe – kortsigtet – billigstom ved Kyoto-forpligtelserne.Direktør i Elkraft System, BentAgerholm, udtalte den 15. nov.2002 til Politiken: ”Måske erdet lige nu billigere at købeCO2-kvoter i udlandet, men detkunne godt være, at der var in-vesteringer her på øen (Sjælland,red.), der på længere sigt bådegavner elmarkedet, forsynings-sikkerheden og miljøet”.

Der bør gennemføres krafti-ge energibesparelser. Det er vel-dokumenteret, at sådanne be-sparelser kan ske uden velfærds-tab. Dernæst skal brugen af ved-varende, forureningsfri energikil-der øges. Dette kræver en løben-de planlægning og fortsatte in-vesteringer. Også denne procesvil kunne blive økonomisk selv-bærende. Det skyldes, at prisenpå de fossile brændsler, som viellers vil være afhængige af, sti-ger i de kommende år. Dertilkommer, at brugen af kul og oliemedfører store forureningsom-kostninger for samfundet, sombl.a. påvist i det såkaldteExternE-projekt fra EU.

Med energibesparelser ogvedvarende energi vil vi mindskeden afhængighed af udenlandskeenergiforsyninger, som med depolitiske spændinger i bl.a.Mellemøsten vil blive en stadigstørre risikofaktor. Endelig vilvidereudviklingen af teknologiertil såvel besparelser som vedva-rende energi fremme danskforskning, industriudvikling ogudenrigshandel.

Denne udvikling kan frem-mes ved at fortsætte den grønneskatteomlægning, som blev på-begyndt i 1990’erne. Det vil givebåde borgere og virksomhederstørre tilskyndelse til at spare påenergien og kan ske inden for re-geringsgrundlaget fra november2001, som netop lukker op forvelbegrundede grønne afgifter,såfremt der sker tilsvarendesænkning af andre skatter og af-gifter.

Debat

Debatindlæg til næste nr. skal

være redaktionen i hænde senest

7. marts 2003.

Indlæg bør ikke overstige 400

ord og modtages helst på diskette

eller e-mail, [email protected]

”Målet bør være 80%reduktion af driv-husgasserne i 2050”

28 | GLOBAL ØKOLOGI | FEBRUAR 2003 KALENDER

Bognyt

Offentligt møde om grøn markedsøkonomi 12. marts, kl. 15.30-18. Landgreven 7, 2. sal i København. Se omtale side 30.

Generalforsamling for Det Økologiske Råd12. marts, kl. 18.15. Landgreven 7, 2. sal i København. Se side 30.

Konference om hormonforstyrrende stoffer13. marts, kl. 9-16. Arbejdermuseets festsal, Rømersgade, Kbh. Arr.: Det Økologiske Råd. Deltagelse:

400 kr. (stud., arb.løse og pens. 150 kr.). Tilmelding til [email protected] eller tlf. 3315 0977.

(www.ecocouncil.dk)

Program9.15-9.30 Kaffe

9.30-9.40 Introduktion, Sidsel Dyekjær, Det Økologiske Råd

9.40-10.00 Niels Erik Skakkebæk, Rigshospitalet: Om faldende sædkvalitet og andre

sygdomstendenser, som måske har forbindelsen til de hormonlignende stoffer

10.00-10.20 Poul Bjerregaard, Syddansk Universitet: Tvekønnede fisk og udledningen af

hormonlignende stoffer til vandmiljøet

10.20-10.35 Spørgsmål og debat

10.35-10.50 Inger Bergmann, Miljøstyrelsen: EU’s strategi for hormonforstyrrende stoffer

10.50-11.05 Lisbeth Seedorff, Miljøstyrelsen: Hvordan foregår reguleringen i dag og hvilke

muligheder har Danmark for at gå foran EU i reguleringen af hormonlignende stoffer?


11.25-11.40 Kaffe

11.40-12.00 Lars Blom, Plastindustrien (inviteret): Hvad betyder reguleringen for industriens

konkurrenceevne mv.?

12.00-12.20 Mette Boye, Forbrugerrådet: Forbrugerrådets holdning til hormonlignende stoffer


12.30-13.30 Frokost

13.30-13.50 Peter Pagh, juraprofessor: Hormonlignende stoffer og EU traktatens forsigtighedsprincip

(Artikel 174). Er traktatens intentionerefterlevet?

13.50-14.10 Torben Lund (S), Europaparlamentet: Hvordan bør hormonlignende stoffer indgå i

EU's nye kemikaliepolitik?


14.30-14.50 Kaffe

14.50-15.30 Eyvind Vesselbo (V) og Jørn Jespersen (SF): Hvad kan Danmark gøre?

Bør vi forsøge at gå foran EU?

15.30-16.00 Afsluttende debat

Kan Danmark og EU leve op til Kyoto-målene?En række offentlige møder om Kyoto-aftalen, handel med CO2, u-lands- og Østprojekter, energilibera-

lisering og investering i en bæredygtig energisektor i Danmark.

2. april, kl. 15-18. Kulturhus Århus, Officersbygn., opg. D, Verst Alle 3. Oplæg ved direktør Georg

Styrbro, Eltra, prof. Frede Hvelplund, AUC, sekretariatsleder Christian Ege, Det Økologiske Råd.

Panel med politikere fra Folketinget. Arr. og tilmelding: Organisationen for Vedvarende Energi

(tlf. 8676 0444).

8. april, kl. 15-18. Aalborg Universitet, aud. C, Fibigerstræde 15. Oplæg ved direktør Peter

Høstgaard-Jensen, Elsam, prof. Frede Hvelplund, AUC, civiling. Uffe Geertsen, EnergiDebat. Panel

med politikere fra Folketinget. Arr. og tilmelding: Dansk Ingeniørforening Aalborg (tlf. 3318 4818).

6. maj, kl. 15-18. Københavns Rådhus, Forsynings- og Miljøforvaltningen, 1. sal. Oplæg ved direktør

Bent Agerholm, Elkraft System, prof. Niels I. Meyer, DTU, civiling. Michael Kvetny, Europas Miljø.

Panel med politikere fra Folketinget. Arr. og tilmelding: Europas Miljø (tlf. 3315 0977) og

EnergiDebat (tlf. 3318 1938).

Entré pr. møde: institutioner 200 kr., privatpersoner 60 kr., stud., arb.løse og pens. gratis.

Kalender

Ecovillage Living– om økosamfundAnmeldt af Sabina Holstein Aarup

Med udgangspunkt i forskelligeøkologiske bysamfund går bo-gen Ecovillage Living i dybdenmed emner som bæredygtig by-planlægning, vedvarende energiog rodzoneanlæg. I pagt medden holistiske tankegang om, atjorden er en levende organisme,forsøger bogen at give et mang-foldigt indtryk af, hvad det vilsige at leve bæredygtigt.Artiklerne ledsages af flotte illu-strationer, fotos og diagrammer.

Ecovillage Living præsente-rer læseren for muligheden foren fælles global udviklingsmodelsom alternativ til den markeds-dominerede, kommercielle glo-balisering. Bogen tager udgangs-punkt i beretninger fra folk, derselv har taget konsekvensen af,at det er svært at leve et måde-holdent liv inden for et system,der værdsætter og belønner for-brug. Derfor har de bygget fæl-lesskaber med økologiske værdi-er som basis. Det er disse men-neskers viden, erfaringer og driv-kraft, der gør bogen til et leven-de, dynamisk og optimistisk vid-nesbyrd.

Bogen beskriver bæredygtig-hed som bestående af økologi-

Hjernevask og hjerteblod

John Holten Andersen har skre-vet bogen Hjernevask og hjerte-blod. Bogens første halvdel inde-holder en række negative vel-kendte (men fortsat relevante)refleksioner over, hvordan detmoderne samfunds ensidige ra-tionalitet hjernevasker en selv,andre mennesker samt ødelæg-ger naturen og vores forhold tilden. Anden halvdel er et forsøgpå igen at tale om, at finde samtgenerobre meningen med tilvæ-relsen, i stedet for at få den dik-teret på umyndiggørende vis afde mange stemmer som i dagudtrykker den ensidige rationali-tet.

200 sider. 198 Kr. Udgivet af Forlaget

Hovedland.

BOGNYT GLOBAL ØKOLOGI | FEBRUAR 2003 | 29

Det fede landskabAnmeldt af Peter Gæmelke, præsidentfor Landbrugsraadet

Det nu nedlægningstruedeNaturråd offentliggjorde i au-gust 2002 en rapport om land-brugets næringsstoffer og natu-rens tålegrænser.

I rapporten diskuteres værdi-grundlaget for natur- og miljø-politikken. I den sammenhænger det Naturrådets påstand, atnaturens tålegrænser bør sættegrænserne for landbrugsproduk-tionens udfoldelse. Desudenfinder Naturrådet det hensigts-mæssigt at reducere tabet fralandbruget til en fjerdedel af ni-veauet i 1980’erne. Tabet define-res i den sammenhæng somsummen af kvælstof-udvaskning,ammoniaktab og denitrifikation.

Det konkluderes i rapporten,at såfremt naturarealernes tåle-grænser skal overholdes, skalomkring en tredjedel af land-brugsarealet omlægget til natur-formål, svineproduktionen skalreduceres og kvælstoffet skal ud-nyttes bedre.

Til analysen kan der rettesen række indvendinger. Af plads-hensyn skal der imidlertid kunnævnes to forhold. For det før-ste kræver det en nærmere dis-kussion af, hvorvidt landbrugetalene skal betale prisen for op-fyldelsen af tålegrænserne. Denseneste overvågningrapport fra

ske, sociale og spirituelle ele-menter, og det er de forskelligeprioriteringer af disse elementer,der gør, at økosamfund somSvanholm, Munksøgård, Thy,Torup og Hertha er så forskelli-ge, eller at Findhorn (Skotland),Auroville (Indien), Lebensgarten(Tyskland) eller Crystal Waters(Australien) - for blot at nævnenogle få - formår at have hverderes rigdom men stadig detsamme menneskelige engage-ment.

For det store flertal af folk,der bor i almindelige byer, kanman spørge sig selv, om det errealistisk at tro, at visionen omen global bæredygtig fremtid erat få klodens befolkning til atflytte væk fra byerne og etablereegne bysamfund, eller om mannetop kan drage inspiration fradisse økosamfund og bruge ek-semplerne til at gennemføre æn-dringer af dagsordenen på et po-litisk niveau, såvel som på etpersonligt niveau.

Ecovillage Living er en livs-bekræftende og inspirerendebog, der viser hvilke praktisketiltag, der skal til for at gøre vi-sion til virkelighed.

Redigeret af Hildur Jackson og Karen

Svensson. Engelsk. 180 sider, farver,

gennemillustreret. 200 kr. Udgivet af

Green Books (www.green.co.uk).

Købes gennem LØS

([email protected]).

Danmarks Miljøundersøgelser(DMU) viser, at landbruget teg-ner sig for 15% af N-depositio-nen i Frederiksborg Amt, hvorhusdyrtætheden er meget lav, ogfor 40% af N-depositionen iViborg Amt, hvor husdyrtæthe-den er meget høj (jf. Faglig rap-port fra DMU nr. 418). Dvs. atselv om man ”lukker” hele land-bruget, vil der fortsat være 60-85% af N-depositionen tilbage.Og ved disse niveauer vil tåle-grænsen for de mest følsommenaturtyper være overskredet. Deter derfor umuligt at overholdetålegrænserne, når der alene fo-kuseres på landbrugets bidrag.

For det andet bør der til en-hver regulering være en tilhøren-de økonomisk konsekvensbereg-ning. Det må være rimeligt, atbeslutningstagerne kender deøkonomiske konsekvenser forsåvel landbruget som samfundetsom helhed. De manglende kon-sekvensberegninger svarer til athandle i et supermarked udenprisskiltning på varerne.

Rapporten peger på anven-delse af ny teknologi som en afmulighederne. Jeg er meget enigi, at udnyttelse af forskning ogviden og af den nyeste teknologier det aller vigtigste i den fremti-dige udvikling. Her kan vi nåmeget langt.

Naturrådets Vismandsrapport 2002.

100 sider. 100 kr. (kan gratis hentes

som pdf på www.naturraadet.com)

30 | GLOBAL ØKOLOGI | FEBRUAR 2003 NYT FRA RÅDET

Nyt fra Rådet

Europas MiljøForeningen Europas Miljø holdt stiftende generalforsamling d. 17.december. Der er behov for at styrke arbejdet med at følge og søgeat påvirke miljø- og energipolitikken på europæisk plan – både set ilyset af EU’s mange initiativer på området og udvidelsen, som bety-der, at EU spiller en stadig større rolle for miljøet også i Central- ogØsteuropa. Michael Kvetny, Gunnar Boye Olesen, NatasjaRasmussen, Kåre Press Kristensen, Michael Minther og ChristianEge blev valgt til bestyrelsen. Der arbejdes p.t. med et logo og enhjemmeside. Pr. 21. januar havde foreningen lidt over 300 medlem-mer. Indmeldelse på tlf. 3315 0977 eller [email protected].

Grøn skattereformDen 15. januar udkom et nyt hæfte om erfaringerne med grønneskattereformer i Danmark og andre europæiske lande. Her læggeshovedvægten på behovet for grundig information til borgerne ogvirksomhederne om formålet samt om de økonomiske effekter, her-under om de sociale kompensationer, som gives i forbindelse medindførelse af nye grønne skatter. Det sidste punkt har været stærktforsømt ved gennemførelsen af de danske grønne skattereformer.Ydermere beskriver hæftet EU’s direktiv for minimumsafgifter påenergi, den tyske grønne skattereform ”Ökosteuer Reform” og denengelske grønne skattereform ”Climate Change Levy”.

Strategi for bæredygtig udviklingI starten af februar udkommer Det Økologiske Råds alternativestrategi for bæredygtig udvikling. En tilsvarende strategi blev lagtpå Rådets hjemmeside i januar 2002, men strategien er nu forkortetog revideret bl.a. i lyset af, at VK-regeringens strategi siden er ud-kommet. Rådets strategi lægger vægt på, at der skal være konkretemålbare mål på alle væsentlige områder, således at strategien ikkebare bliver uforpligtende, overordnede erklæringer.

Hæfte om farlige kemiske stofferHæftet gennemgår fire cases – den hormonforstyrrende blødgørerDEHP, træbeskyttelsesmidlet Rentolin, svært-nedbrydelige organi-ske gifte (PCB og bromerede flammehæmmere) samt benzin-tilsæt-ningsstoffet MTBE. Hæftet forventes udgivet i marts.

Det Økologiske Råd

Henning Schroll, Nils Ørum-Nielsen, Hanne Steensen Christensen, Jette Rank,

Michael Kvetny, Kåre Press-Kristensen, Lene Christiansen, Kaj Jørgensen, Lise

Christiansen, Søren Gabriel, Karen S. Kær, Lennart Emborg, Anders Richelsen

(suppl.)

Offentligt møde om grøn markedsøkonomi Onsdag d. 12. marts kl. 15.30-18Landgreven 7, 2. sal i København

Deltagelse: institutioner 200 kr., privatpersoner 60 kr., studerende, arbejdsløse

og pensionister dog gratis.

Tilmelding: 33 15 09 77 eller [email protected]

Program

15.30 Velkomst

15.35 Miljøminister Hans Chr. Schmidt (V):

Regeringens syn på grøn markedsøkonomi

16.00 Spørgsmål fra salen til ministeren

16.20 Christian Ege, sekretariatsleder i Det Økologiske Råd:

Grøn skattereform i Danmark og i andre EU-lande

16.45 Jørgen Birk Mortensen, medlem af Det Økonomiske Råd:

Brug af økonomiske virkemidler i miljøpolitikken

17.10 Claus Stig Petersen, Brd. Hartmann:

Grønne afgifter som incitament til bedre

ressourceøkonomi i industrien

17.35 Diskussion

17.55 Afslutning

Generalforsamling 2002 for Det Økologiske RådStarter efter det offentlige møde (kl. 18.15)

Dagsorden

1. Valg af dirigent og referent

2. Beretninger fra formanden, sekretariatslederen samt

Global Økologis redaktør. Diskussion af beretninger

3. Fremlæggelse af regnskab

4. Diskussion af videreførelse af Rådet efter fjernelse af tilskud

5. Vedtægtsændringer

6. Evt. ændring af kontingent og abonnementspris

7. Forslag fra medlemmerne

8. Valg til Det Økologiske Råd

9. Evt.

Kandidatforslag skal være sekretariatet i hænde senest 3. marts. Uddybning af

dagsordenen se www.ecocouncil.dk.

Bestillingskupon

Jeg ønsker at tegne abonnement på Global Økologi (5 numre om året 250 kr.)

Jeg er studerende/arbejdsløs/pensionist (125 kr. årligt, dokumentation vedlægges)

Jeg ønsker at være støttemedlem af Det Økologiske Råd* (priser som ovenfor)

Jeg ønsker at være medlem af Europas Miljø (90 kr. om året, stud./arb.løs/pens. dog 45 kr.)

Jeg ønsker at give et gavebidrag til Det Økologiske Råd på: kr.

Jeg ønsker at bestille følgende publikationer:

Beløbet indbetales:

på giro 897-5051 vedlagt som check

via betalingsservice, PBS (du bliver kontaktet herom)

Navn

Adresse

Postnr. og by Tlf.

*Alle støttemedlemmer får Global Økologi 5 gange årligt, får adgang til foreningens generalforsam-ling, mulighed for at stille op til Det Økologiske Råd og for at deltage i arbejdsgrupperne, samt fårrabat ved arrangementer m.m.

NB. Kuponen kan også sendes som fotokopi eller faxes på 3315 0971.

Publikationer

Global Økologi

c/o Det Økologiske RådLandgreven 7+++ 2482 +++1045 København K

Her på siden ses et udpluk af Det

Økologiske Råds publikationer. En

fuldstændig liste fås ved henvendelse

til DØR eller fra www.ecocouncil.dk.

De fleste publikationer kan gratis læ-

ses eller downloades på hjemmesiden.

Ved køb af klassesæt gives normalt

33% rabat. Ekspeditionsgebyr og

porto tillægges prisen.

Fokus på pesticider og kvælstofDebathæfter om landbrugsproduktio-

nens betydning for natur og fødevarer.

Af Hans Nielsen, DØR, 2001. 48 hhv.

36 sider. 30 kr. pr. stk.

Virkemidler for bæredygtigudviklingNu også på engelsk. Samlehæfte om

grøn skattereform, offentlig grøn

indkøbspolitik og miljømærker.

Ved Søren Dyck-Madsen, DØR, 2002.

28 sider. 25 kr.

Globale udfordringerFagfolk beskriver sammenhængen

mellem miljø, udvikling og sikkerhed.

Red.: Uffe Geertsen. Udgivet af

Mellemfolkeligt Samvirke, 2001. 176

sider. 198 kr. (købes hos MS).

EU’s miljøpolitikMed fokus på miljøkrav til produkter.

Et debatoplæg i diskussionen om EU’s

fremtidige rolle på miljøområdet.

Af Mette Boye og Christian Ege, DØR,

2001. 132 sider. 50 kr.

Betal skat på en bedre mådeLev bæredygtigt og spar i skat. Pjece af

Søren Dyck-Madsen, DØR, 2002. Gratis.

MunksøgårdErfaringer fra øko-byggeri.

Af Inger Foldager og Søren Dyck-

Madsen, DØR, 2002. 80 sider. 65 kr.

Globale miljøproblemer NY!– kan løses med økonomiske virkemid-

ler. Om grønne skattereformer.

Af Søren Dyck-Madsen, DØR, 2003.

48 sider. Gratis.

Læs i næste nummer omFremtidens bæredygtige byggeri (tema)Gratis offentlig transportAtomkraft 2Udkommer primo april 2003

Global Økologi tager pulsen på dansk og international miljøpolitik

Global Økologi giver læseren en tværfaglig tilgang til miljøstoffet

Global Økologi udgives af Det Økologiske Råd og udkommer fem gange om året

www.GlobalØkologi.nu

Februar 2002 April 2002 Juni 2002 Oktober 2002

December 2002

global Økologi nr. 1, 10. årgang 2003

Documents