grobund nr 1 2015

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

01| 2015

Vælger du ploven, er din sag tabt 24

Sådan virker støttereduktionen 14

Gi' den max GRÆS 23

grobund 2 INDHOLDGROBUNDGrobund nr. 01 · 2015

Udgiver:Jysk Landbrugsrådgivning

Majsmarken 17190 BillundTlf. 76 60 21 00

John Tranums Vej 256705 Esbjerg ØTlf. 76 60 21 00

[email protected]

Redaktion: Lilli Snekmose (ansvarshavende) Tlf. 76 60 21 15 [email protected]: Marianne B. Rasmussen Tlf. 76 60 23 04 [email protected]: Lilli Snekmose

Næste Grobund: 5. maj 2015Oplag: 13.000 stk.Layout: Heidi T. HöngerTryk: Arco Grafisk A/S

jlbr.dk

Lammeproduktion får dødsstød 8Omlægning til økologi er nødvendig – men umulig

Sådan virker støttereduktionen 14-16Læs om alt det nye vedrørende EU’s landbrugsstøtte

Når rådgivning flytter bjerge 20 Fællesmøder med tre rådgivere på én gang skaber resultater

Gi’ den max GRÆS 23 Seks kvægbrugere kaster sin ind i "Jysk Eliteafgræsning"

Vælger du ploven, er din sag tabt 24 Gode råd, hvis §3 "klemmer" din bedrift

Foto: Jens Tønnesen

I en situation, hvor det er ble-vet en realistisk mulighed, at der bliver lukket for kreditten til endnu flere landmænd, kan jeg ikke lade være med at gøre mig mine tanker om erhver-vets fremtid. Det er min helt personlige opfattelse, at det ikke nytter at gå rundt om den varme grød. Vi undgår ikke en diskussi-on internt i erhvervet om det dogme, det er, at prisen på jord og bygninger for guds skyld ikke må falde yderligere.Sidder man i dag med en god ejendomsvurdering, så er det naturligvis bittert at tabe pen-ge, fordi vurderingerne falder. Men jeg tror ikke, vi kan und-gå at forholde os til det, for at flertallet af vores heltidsbe-drifter igen kan blive rentable. At det er så svært at snakke om, det skyldes vel, at man er nødt til at bestemme sig for, om man skal føre en politik, der har til formål at holde de velbjærgede landbrug ska-desløse – eller om også de må bløde, for at erhvervet som helhed kan komme på fode igen! Og man kan spørge: Har

grobund 3FORMANDEN

Foto: Jens Tønnesen

værdierne nogensinde reelt været der?Husdyrproducenterne er i ud-præget grad dem, der skaber arbejdspladser, sammenlig-net med de rene planteavlere. Hvis husdyrproducenterne knækker, ryger rigtig mange arbejdspladser på gulvet. Det vil give slagside her hos os, hvor husdyrproduktionen er koncentreret, mens andre egne vil gå fri…Det er også på høje tid, at regeringen forholder sig til at levere nogle rammevilkår, som giver bedre mulighed for at generere bundlinje. Vi kan ikke leve med danske særregler og overimplemen-tering. Samtidig kunne man fra regering og folketing give konkrete bud på, hvad man vil med dansk landbrug på den lange bane. En uhyre vigtig tilkendegivelse – også set i relation til den aktuelle situation i erhvervet.Så lige nu holder alle vejret. Hvad sker der!? Hvem blin-ker først. Regeringen, finans-tilsynet eller banken?Prisfaldet på vores produkter

har endnu ikke manifesteret sig i et værdifald på jord og bygninger. Men når og hvis det sker, har vi en helt ny situation.Et ejerskifte i dag gør ikke bedriften mere ren-tabel, med mindre gælden bliver bragt ned. Så mit ønske er, at finanstilsy-net slækker på kravene, så bankerne får videre rammer at agere inden-for. I min optik er det en sejr for både erhvervet og samfundet, hvis det lyk-kes at fastholde produkti-on og arbejdspladser. Situationen skriger på hand-ling. Derfor er det næsten ikke til at holde ud, at ikke engang de muligheder, der findes, bliver udnyttet. Jeg

tænker på Vækstfonden og Landbrugets Finansierings-bank, som ikke kommer or-

dentligt i spil, fordi bankerne (tvunget af finanstilsynet eller i sidste ende af regerin-gen) skubber sagerne foran sig.

Nogen bliver nødt til at hand-le. Erkende at tabt er tabt, og i de tilfælde, hvor der SKAL

ske et ejerskifte, mener jeg det er rettidig omhu at tænke generations-skifte ind som før-ste prioritet, i ste-det for automatisk at lade en etableret overtage. Det kan ske ved at give nye unge mennesker nogle fair vilkår at etablere sig på. Det er gruopvæk-kende at tænke på,

hvordan gennemsnitsalderen blandt landmænd nu er over 50 år.

"Prisfaldet på vores produkter har endnu

ikke manifesteret sig i et værdifald på jord og bygninger. Men når og hvis det sker, har vi en

helt ny situation."

Hvem giver sig først?

Af Bjarne LarsenFormand for Jysk Landbrug

Per Vinther

Landboretskonsulent Tlf.: 76 60 21 19 [email protected]

Claus Christensen

Formand for Sydvestjysk Landboforening Tlf.: 40 27 47 92 [email protected]

Bjarne Larsen

Formand for Jysk Landbrug Tlf.: 20 33 58 34 [email protected]

Værnengene er nu en principsag

Efter en revurdering i Land-brug & Fødevarer har pri-mærbestyrelsen besluttet at antage Værnengenes kamp for at fortsætte en drift, der giver mulighed for omlæg-ning, som en principsag. Værnengene og Hartkorn-sværn står bag Sommers-gaard I/S' principielle sag, der er anlagt sag mod Natur- og Miljøklagenævnet, og det er dette sagsanlæg, L&F nu også går ind. Afgørelsen ven-tes at få konsekvens ikke kun for den mark, den aktuelle strid drejer sig om, men for hele Værnenge-området – og lignende §3-arealer.Sagen handler kort fortalt om muligheden for at omlægge et område efter udløb af en række naturplejeaftaler. Ikke mindst i lyset af de yderligere begrænsninger på anvendel-sen af §3-områder, som netop nu behandles i et lovforslag (se side 25), mener L&F, at det er vigtigt at sikre en præcis retsstilling på arealer-ne i forhold til, om man kan fortabe retten til at omlægge marker.Lodsejerne og L&F håber

med retssagen at få fastslået, at lodsejere, der i 1990 indgik en frivillig aftale om særlig miljøvenlig drift i en årræk-ke, har de samme rettigheder til at omlægge vedvarende græs, som landmænd, der ikke indgik en aftale. Det spiller også ind, at en fredning af Værnenge så sent som i 2004 giver tilladelse til omlægning af vedvarende græs, og at arealerne på det tidspunkt ikke var §3-beskyt-tede.

Kvælstofprojekt ved Filsø

Med udgangspunkt i en mo-delberegning for en målrettet arealregulering i oplandet til Filsø, tager Varde Kommu-ne, SEGES og Jysk Land-brugsrådgivning nu skridtet videre ved at gå ud i felten og undersøge, hvordan forskelli-ge driftsgrene bidrager med kvælstof i slutrecipienten.Det primære formål er at fin-de løsninger for kvægbrug. Helt overordnet går øvelsen ud på at finde måder, så pro-blemer med kvælstofudvask-ning ikke straffes kollektivt, men at man i stedet sætter ind, hvor problemet er størst.

Man bevæger sig altså fra at fokusere på oplande til at se på kvælstofudvaskning på ejendomsniveau.For lodsejerne er det frivilligt at deltage i projektet.

Dialogmøde med Esbjerg Kommune

Store regningerSydvestjysk Landboforening har fået henvendelser fra flere medlemmer, som er stærkt forundrede over omkostnin-gerne og kommunens tids-forbrug i forbindelse med §16-godkendelser og tillæg til miljøgodkendelser. Sammen-lignet med nabokommuner-ne finder vores medlemmer, at prisniveauet i Esbjerg er væsentligt højere. Det er fremgået, når et medlem med areal i både Esbjerg og en na-bokommune har søgt og fået behandlet tilsvarende sager i de to kommuner. Esbjerg kommune undersø-ger nu sagen og har nedsat et udvalg af topembedsmænd, og imens er det aftalt, at de høje regninger er stillet i be-ro. Landboforeningen følger sagen op.

Større råderumPå mødet med kommunen opfordrede Sydvestjysk Land-boforening til, at kommunen udviser større velvilje overfor at udnytte det administrative råderum, kommunen har, når den administrerer husdyr-loven. Større fleksibilitet vil være en stor håndsrækning til landbrugserhvervet. Landbru-get oplever desværre eksem-pler på, at kommunen ofrer stor energi på forhold, der kun har bagatelagtige konsekven-ser. Hvorimod både beskæf-tigelse, indtjening og vækst ville vinde på, at en landmand fx ikke skal vente på en revisi-on blot fordi han har brug for at korrigere sin mælkeydelse, eller hvis en ændring i slagte-riernes afregning er årsag til, at slagtesvin nu ikke skal veje 105 men 112 kg.En administrativ gruppe skal på den baggrund se på, hvor-dan livet kan gøres lidt lettere for landmænd, der har, eller skal have en miljøgodkendel-se.

MarkvandingDialogmødet berørte også em-net markvanding. Kommunen er i færd med at se på mulig-hederne for at tildele nogle

TEKST Lilli SnekmoseRedaktørTlf. 76 60 21 [email protected]

I felten for medlemmerne

grobund 4POLITISK ARBEJDE

Følg her på siderne de centrale aktiviteter i

landboforeningernes ar-bejde for lokalt at påvirke

ny lovgivning, myndighe-dernes administrations-

praksis og erhvervets generelle rammevilkår.

landmænd mere markvand, efter at nogle kvalitetskrav til vandløbene på det seneste er blevet lempet.

Vandløbsmøder

Det årlige vandløbsmøde i Vejen har været afholdt, og efterfølgende har der været møde mellem Vandløbsrådet og Vejen Kommune. Her blev årets vandløbsvedligeholdel-se evalueret, og de punkter, hvor der i årets løb har været kritik, har kommunen reage-ret konstruktivt på. Vand-løbsrapporterne fra lodsejer-nes vandløbslaug fungerer som gode arbejdsredskaber i samarbejdet med kommunen.Også i Ikast-Brande Kommu-ne har der været møde med vandløbslaugene. Her blev det blandt andet vedtaget at anvende et indberetnings-skema om de enkelte vandløb forud for fremtidige vand- løbslaugsmøder.

Ny procedure for markvanding i Ikast-BrandeIkast-Brande Kommune giver som udgangspunkt tilladelse til det vand, der er brug for til markvanding. Til gengæld vægrer kommunen sig mod at tillade, at boringer pul-jes. Det har Jysk Landbrug opponeret imod på mødet og bagefter i en skriftlig

henvendelse. Her henvises der til afgørelser i Natur- og Miljøklagenævnet, som efter Jysk Landbrugs opfattelse giver mulighed for at pulje boringer, såfremt der blot er angivet maksimal mængde for indvinding ved hver bo-ring, og et par andre forhold er opfyldt. Brevet orienterer også om, at det er muligt at pulje boringer i Esbjerg, Varde, Billund, Holstebro og Vejen kommuner. Med mulig-heden for at pulje boringer opnår landmanden en stor fleksibilitet, som der er brug for, når forskellige afgrøder har forskellige behov for markvanding.Punktet var et blandt flere på et positivt møde i Grønt Fo-rum, hvor der også blev talt om grødeskæring, vandpla-ner, revurdering af miljøgod-kendelser og §3-områder.

Særlig værdifuld landbrugsjord

Meget indtrængende prote-ster fra blandt andre Jysk Landbrug til borgmestrene i Trekantsområdet har nu ud-virket, at landbrugserhvervet får foretræde for et tværkom-munalt borgmesterudvalg i Trekantsområdet.Landbrugets repræsentanter er voldsomt utilfredse med, at store arealer med land-brugsjord i omdrift IKKE er blevet udpeget som ”Særlig

værdifuld landbrugsjord”. Den manglende udpegning vil påvirke lodsejerne nega-tivt økonomisk, da disse jor-der vil få karakter af B-jord.

Åbning af åslynger ved Ribe

Nationalpark Vadehavet, Es-bjerg Kommune og Natursty-relsen ønsker at åbne to store afsnørede åslynger ved Ribe Holme i Ribe Vesterå. Der er i første omgang tale om et forprojekt for et storstilet naturprojekt, der foruden genåbning af åslyngerne også omfatter anlæg af en stiforbindelse fra Ribe til Vadehavet.Lodsejerne var midt i januar samlet til orienterende møde, hvor det blev aftalt at ned-sætte et lodsejerudvalg, som blandt andet får deltagelse af en repræsentant for Sydvest-jysk Landboforening.

Vandområdeplan 2

Sydvestjysk Landboforening og Jysk Landbrug er igen i arbejdstøjet! Sammen med de andre otte landøkonomi-ske foreninger i Sydjylland er der dannet en politisk følgegruppe, samtidig med at en embedsmandsgruppe sam-men med Kristen Fromsejer udgør en egentlig styregrup-pe. Arbejdet munder ud i et høringssvar.

15-årige vandingstilladelser

I sidste nr. af Grobund kriti-serede Sydvestjysk Landbo-forening, at Varde Kommune i praksis kun giver tidsbe-grænsede forlængelser på vandingstilladelser på 1-6 år. Landmænd, der står over for investering i nyt markvan-dingsanlæg, bør kunne få en 15-årig vandingstilladelse. Varde Kommune har efterføl-gende præciseret, at land-mænd, der planlægger en investering i markvandings-anlæg, skal kontakte kom-munen. Herefter vil landman-den få en 15-årig tilladelse. De korte forlængelser benyt-ter kommunen for at vin-de tid, fordi en meget stor bunke ansøgninger venter på fornyelse.

Indmeldelse i Danske Vandløb

Sydvestjysk Landboforenings bestyrelse har besluttet at indmelde foreningen i Dan-ske Vandløb.Foreningen arbejder på landsplan på at sikre lods-ejernes økonomiske og an-vendelsesmæssige værdier i forbindelse med vandløb. Danske Vandløb har nu mere end 10.000 medlemmer fra foreninger for såvel land-mænd som grund- og som-merhusejere.

grobund 5

Landbrug spiller vital rolleHver fjerde danske ko står i en stald i Varde, Tønder, Esbjerg eller Vejen Kommune. Mælkeproduktionen er den helt dominerende aktivitet i det lokale landbrug, men sam-men med planteproduktion, svineproduktion, produktion af minkskind, kyllinger, æg og så videre skaber landmænd tilsammen omsætning på over 13 mia. kr. om året i de fire kommuner.Disse nøgletal og flere andre om landbrugets lokale betydning fremgår af en publikati-on om ”Den sydvestjyske fødevareklynge”, som kommunerne i det fælles regi, Sydvest-jysk Udviklingsforum, har udgivet i samarbejde med landbrugsorganisationerne i Syd- og Sønderjylland. Borgmester Erik Buhl, Varde, skriver blandt andet i folderen, at indsatsen fra dygtige og vækstorienterede landmænd har afgørende betydning for økonomien og velfærden i kommunerne i den sydvestlige del af Jylland.

Folderen kan rekvireres hos Jysk Landbrugsrådgivning eller ses på jlbr.dk.

DEN SYDVESTJYSKE FØDEVAREKLYNGELandbruget er et bærende erhverv med et stort uudnyttet vækstpotentiale.

Læs om fakta, følelser og forhindringer.

grobund 6

TEKST Birgitte Kjemtrup HøyerØkologirådgiverTlf. 76 60 23 [email protected]

Landmandstræf 2015

• Nye spændende Dekalb vinterraps-sorter• BioAg Alliance • Roundup 2015

• •

• Græs- og bredbladet ukrudt – erfaringer og anbefalinger med Broadway

• Nye muligheder med Mustang Forte• Tombo – så får bredbladet ukrudt

ikke en chance

• Moddus START - nyt vækstregulerings-middel i korn og frøgræs

• Hyvido (hybridvinterbyg) i Danmark • Syngenta rapssorter samt insekt-

og svampebekæmpelse• Callisto - hjørnestenen til

ukrudtsbekæmpelse i majs

• Nyt til sæsonen• Svampestrategier i korn • Caryx + Efi lor - former rapsen

til topudbytte• Svampebekæmpelse i majs,

roer og frøgræs

• Avaunt – eff ektiv bekæmpelse af glimmerbøsser

• Ukrudtsstrategier 2015 med Express Gold SX og Lexus

• Proline, Prosaro, Folicur Expert – optimale svampestrategier 2015

• Cossack - det stærkeste middel til tidlig indsats mod græsukrudt i vintersæd

• Nye spændende Dekalb vinterraps-sorter• BioAg Alliance• Roundup 2015

• Moddus START - nyt vækstregulerings-middel i korn og frøgræs

• Hyvido (hybridvinterbyg) i Danmark • Syngenta rapssorter samt insekt-

b k l

• Avaunt – eff ektiv bekæmpelse af glimmerbøsser

• Ukrudtsstrategier 2015 med Express Gold SX og Lexus

Nye spændende Dekalb vinterraps sorter

InvitationDe førende planteværnsfi rmaer indbyder hermed til landmandstræf, hvor de vil informere om nye produkter, nyeste erfaringer samt resultater indenfor sprøjtemidler til ukrudt, svampesygdomme og skadedyr.

Mødet giver mulighed for et godt grundlag til at træff e de rigtige beslutninger med hensyn til planteværn og sorter for den kommende sæson.

Sjælland: Bromølle Kro, Jyderup 23. februar 8.30 - 12.30Herlufmagle Hallen 24. februar 8.30 - 12.30Bangs Have, Maribo 27. februar 8.30 - 12.30

Fyn :Centrovice, Vissenbjerg 26. februar 8.30 - 12.30

Jylland:Agerskov Kro 25. februar 9.00 – 13.00LMO, Horsens 2. marts 9.00 – 13.00Søgaarden, Sunds 3. marts 9.00 – 13.00Hotel Arnbjerg, Varde 3. marts 9.00 – 13.00Restaurant Skovbakken, Randers 4. marts 9.00 – 13.00Hotel Pinenhus, Roslev 5. marts 9.00 – 13.00Hjallerup Kro 6. marts 9.00 – 13.00

Møderne afsluttes med efterfølgende frokost.HUSK TILMELDING - via hjemmesiden www.dupontagro.dk

- senest 5 dage før det aktuelle møde.Husk at oplyse hvor du deltager.

Møderne afholdes følgende steder

Program - Faglige indlæg:

grobund 7PRISLISTE

Klippekort til markbesøgHusk at benytte dig af Jysk Landbrugsråd-givnings gode tilbud om en klækkelig rabat på markbesøg. Ved køb af et 5- eller 10-turs-kort får man markbesøgstimerne til 600 og 550 kr. pr. time. Dertil kommer gratis telefonrådgiv-ning i vækstsæsonen.

Er du interesseret i klippekort – kontakt Lis V. Kristensen, tlf. 76 60 23 98 eller [email protected].

Ny rådgivningspakke fra Jysk Mark

Efter 6 år med uændrede pri-ser i Jysk Landbrugsrådgiv-ning har vi valgt at regulere priserne.

Nogle priser er uændrede, nogle er sat op, og andre er sat ned – i gennemsnit er prisstigningen under 2%.Vi fortsætter med prisstær-ke klippekort til rådgivning i marken, hvor markbesøg ved køb af 10-turs klippekort koster 550 kr. i timen. En del grovfoderanalyser er sat markant ned i pris, såle-des at det nu fx er over 33% billigere at få analyseret en ensilageprøve (NIR, stan-dard, Norfor) end i 2014.

På regnskab har vi ikke længere noget, der hedder posteringsafgift, som var en afgift på hver enkelt poste-ring. Denne posteringsafgift var en slags datahusleje, der afspejlede kundens forbrug af serveren, hvor Ø90-regn-skabssystemet ligger. Vi har som erstatning for denne afgift indført et langt mere simpelt afregningsprin-cip, der er baseret på kun-dens omsætning og dækker de IT-omkostninger, der er

ved at bruge Ø90-systemet. Jysk Landbrugsrådgivnings prisliste for 2015 bliver ud-sendt til alle kunder og med-lemmer og vil desuden være at finde på vores hjemmesi-de jlbr.dk under ”Om os” og ”Priser”.

Lille prisstigning på rådgivningHistorisk lang fastfrysning af pris afløses nu af en stigning på 2%.

TEKST Torben JensenDirektørTlf. 76 60 21 [email protected]

Nu har vi samlet rådgivningen til den seriøse planteavler i én pakke – GuldKorn. Som navnet fortæller, skal vi på jagt efter guld i marken.

Pakken er bygget op omkring • En målsætningssamtale• Udpegning af fokusområder • Iværksættelse af handlingsplaner

I vækstsæsonen er der ugentlige markbesøg efter aftale, der er før-høst besøg og sæsonen sluttes af med et fælles efterårsmøde. Samtidig giver pakken adgang til JL Indkøbsklub, Grovfoder- og KornExpressen og et årligt tjek af kemirummet.GuldKorns-pakken bliver sammensat efter dine ønsker og dit behov, og prisen vil ligge på omkring 20.000 kr. for en sæson. Se mere på jlbr.dk.

Kontakt afdelingschef Hans Jeppe Andersen, tlf. 25 57 98 40 eller [email protected].

GuldKorn

På jagt efter guld

i markenJYSK MARK

5 klip: 3.000,-

10 klip: 5.500,-

mailto:[email protected]

grobund 8UDEN STØTTE

For 11 år siden forlod Hans Jørgen Krogh ved Grimstrup sit lønmodtagerjob for at satse på fuldtids-lammepro-duktion. Han har opbygget en højt specialiseret produk-tion med 1.000 moderdyr og er blandt de store fåreavlere i Danmark.

Et af de bærende elementer i produktionen er afgræs-ningen af 500 ha slætmar-ker for områdets kvægland-mænd. Fårene afpudser markerne, og på den måde har han vinterfoder til de ca. 1.000 får og 800 lam, som går ude, mens 800 vædderlam er på stald og slagtes løbende.Et andet, ikke uvæsentligt element er, at han på ca. 100 ha af i alt 130 ha udover en-keltbetaling enten har modta-get 1.460 kr. pr. ha i ”Pleje af enkeltbetalings-støtteberet-

tigede arealer” eller 820 kr. pr. ha til støtte af ”ekstensivt landbrug”. Men nu bortfalder disse to ordninger, da ho-vedparten af hans arealer er omdriftsarealer, som ikke er støtteberettigede længere.- Det trækker tæppet væk under min produktion. Føde-vareminister Dan Jørgensen vil åbenbart, at vi alle skal være økologer, for økologer kan fortsat få de to tilskud, konstaterer han. - Jeg vil gerne være økolog, men økonomien i min pro-

duktion kollapser, hvis jeg bliver det. Jeg har fået lavet beregninger, som viser, at ved økologisk drift vil mine mar-ker for det første producere mindre grovfoder, svarende til ca. 170.000 kr. pr. år. For det andet kan jeg ikke herom-kring finde 500 ha økologi-ske slætmarker. Jeg vil altså være henvist til at indkøbe mere økologisk vinterfoder, og det vil koste mig yderlige-re ca. 200.000 kr. pr. vinter. Det er ekstra omkostninger på 370.000 kr., som slet ikke

Lammeproduktion får dødsstødet- Jeg forstår ingenting! Hvorfor skal min produktion kvæles?TEKST Lilli Snekmose

RedaktørTlf. 76 60 21 [email protected]

Hans Jørgen Kroghs lamme-produktion er en af landets

største.

grobund 9

tilnærmelsesvis opvejes af det økologitilskud, jeg ville kunne få.Hans Jørgen Krogh har svært ved at se logikken. Han driver en meget miljøvenlig og næsten økologisk produk-tion – helt i ministerens ånd – alligevel tvinges han til at ”tage slipset på igen”, som han siger. Han vil være nødt til igen at blive lønmodtager.

ØKOLOGI-FIKSERET!- Jeg forstår ikke, hvorfor det hele skal være så økologifik-seret – og jeg opgiver ikke min produktion uden kamp, erklærer han. Det er lykkedes ham at råbe folketingspoli-tikerne Mette Bock og Anni Matthiesen op, og der er af-talt et møde på Hans Jørgens bedrift. Ved redaktionens slutning er datoen for mødet ikke kendt.Et tredje element er med til at skabe usikkerhed om hans produktion. Det er NaturEr-hvervs nye linje, hvor styrel-sen er begyndt at underkende

arealer som støtteberettigede – ene og alene begrundet i at arealerne har et rekreativt formål. To store sager fra Fyn og Sjælland har vist, at det er katastrofalt for de landmænd, der i god tro har forpagtet offentligt ejede arealer. Nu står de til at miste støtte med tilbagevirkende kraft og sam-tidig blive idømt bøder. - NaturErhverv er godt i gang med at fjerne grundla-get for den afgræsning, som politikerne ellers hylder, me-ner Hans Jørgen Krogh.- Man føler sig ganske enkelt jagtet, sukker han.Personligt har han gjort sin stilling op:- Vi plejer at lægge 150 gim-mere til hvert år. Det har vi ikke gjort i år, og hvis vi ikke senest i oktober kan se lys for enden af tunnelen, så slagtes alle dyrene, og jeg stopper som selvstændig landmand.

Til jordbrugere i Esbjerg kommune:

Tilskud på op til 60% til kollektiv plantning af levende hegn og småplantninger.

Esbjerg Læplantningslaug har fået bevilget tilskuds-midler til plantning af levende hegn og småplantnin-ger på ejendomme i Esbjerg kommune. Plantningsforeningen har valgt HedeDanmark som entreprenør på projektet. Tilskud til levende hegn og småplantninger Med tilskud på op til 60% kan plantes: 3- og 6-rækkede levende hegn. Vildt/småplantninger op til 0,5 ha/stk. Slørende plantninger omkring ejendomme.

Projektet omfatter: Projektering og myndighedsbehandling. Jordarbejde. Planter og plantning. Renholdelse og efterplantning i 3 vækst-

sæsoner. Tilmelding Da planlægningen sker frem til medio marts 2015 skal tilmelding ske senest 1. marts til HedeDanmark: Landskabskonsulent Jakob Nielsen M: 2125 4816 eller E: [email protected]

Projektet udføres af: Esbjerg Læplantningslaug Formand Jens Vesti mob. 6139 6224

"Hvis vi ikke senest i oktober kan se lys for enden af tunnelen, så slagtes alle dyrene, og jeg stopper som

selvstændig landmand."

grobund 10ET SVAR PÅ KRISEN

Alle sektorer i landbruget lider af lave afsætningspriser og utilfredsstillende indtje-ning. En måde at hente nye potentialer på i sin virksom-hed, uden at løbe livet af sig eller presse medarbejderne urimeligt, er at indføre en målstyringskultur i virksom-heden. Man arbejder efter mål, der er tilpasset de enkelte med-arbejdere, og det er motive-rende! Er målene udarbejdet på den rigtige måde, sikrer det, at dine forventninger til 2015 bliver indfriet. En ren win-win i en krisetid.

HVAD ER MÅLSTYRING?Målstyring handler om at styre og lede en virksomhed på basis af helt aktuelle mål og resultater. Overordnede mål brydes ned

til mere specifikke mål, der giver mening for den enkelte medarbejder. Derved sik-rer lederen, at den enkelte medarbejder arbejder på at opfylde mål, som er relevan-te for hele virksomheden, og som den ansatte har indfly-delse på.

EKSEMPLERBudgettets bundlinje forud-sætter et dækningsbidrag på 12.000 kr./ko. Det mål giver dyb mening for ejeren af be-driften, men ikke for de øvri-ge medarbejdere, da de ikke har indflydelse på mælkepri-sen. For fodermesteren vil et mål på 10.000 EKM være et mere motiverende mål at arbejde efter. Medarbejdere, der malker og ikke står for fodringen, vil ikke synes, at mælkeydelsen er et motive-rende mål. De ville foretræk-ke at have mål på mælke-kvalitet og yverbetændelse. Endelig vil medarbejdere, der arbejder med sengehygiejne m.m. have indflydelse på mål, der handler om rene køer, sygdomme eller hudskader. Opgaven for dig som leder er at nedbryde dine over-

ordnede mål, som typisk er økonomiske, til konkrete, handlingsorienterede mål, der giver mening for den enkelte medarbejder, og som understøtter dit overordnede økonomiske mål for din virk-somhed.

DET KRÆVER LEDELSENu er grundlaget for en målstyringskultur skabt, og så begynder det lange, seje træk. At skabe en ny kul-tur i virksomheden kræver opmærksomhed og interesse fra din side. Kort sagt: Det kræver ledelse. Som leder skal du hele tiden vise, at du vil en forandring, ellers går det i stå. Det kræver hyppig opfølgning på målene, og er der mål, der ikke nås, skal du hjælpe medarbejderen til at finde nye løsninger og gejst.

Vil du vide mere så har vi næ-ste LEAN-Workshop: ”Skab en arbejdsplads i verdensklasse” den 11. marts 2015. Se annon-cen nederst på siden og kalen-deren på side 30.

Indfør en målstyringskultur

TEKST Peter HegelundChef for Jysk KvægTlf. 76 60 21 [email protected]

Onsdag den 11. marts kl. 9.00 - 15.00, Jysk Landbrugsrådgivning, Majsmarken 1, 7190 Billund Læs mere på jlbr.dk

Skab en arbejdsplads i VERDENSKLASSEWorkshop i LEAN-ledelse og tavlemøder

Kom og stem på Jørn Kjær MadsenJysk Kvæg genopstiller Jørn Kjær Madsen til Landbrug & Fødevarer, Kvægs bestyrelse. Formand for Bruger-gruppe Kvæg i Jysk Landbrugsrådgivning, Gregers Kristensen, si-ger:

”Vi har været meget til-fredse med Jørns indsats i bestyrelsen. På grund af hans store indsigt i den daglige produktion og hans evne til at reflektere over tingene kan han bed-re end de fleste se, hvilke udfordringer fremtiden bringer. Jørn har samti-dig forbedret brugergrup-pens muligheder for lokal indflydelse i Landbrug & Fødevarer, Kvægs besty-relse. Derudover har Jørn i sit bestyrelsesarbejde haft meget fokus på at skabe enkle løsninger for kvægbrugerne. Især har Jørn arbejdet ihærdigt på at skabe styringsværk-tøjer, der giver overblik, og som kan finde for-bedringer i den enkelte besætning. Jørns arbej-de er med til at styrke Landbrug & Fødevarer, Kvægs bestyrelse, og der-for anbefaler vi genvalg og opfordrer alle kvæg-brugere til at møde op på Kvægkongressen den 23. februar.”

• Et mål for 30% lavere omkostninger til yverbetændelse kan skoledrengen understøtte ved altid at køre mindst to læs strøelse i båsene hver dag.

• Et mål om 10% mere mælk/ko understøttes af ”blandemesteren”, ved at han reducerer blandeunøjagtigheden til maks. 2%.

• Et mål om en forbedring af kvægtilvæksten på 1.000 kr./ko understøttes af et mål for fodermesteren om at reproduktions-effektiviteten mindst er på 27%.

• Et mål om at reducere vedligeholdelsesomkostningerne til maskinparken med 25% understøttes af, at markmanden kender de budgetterede vedli-geholdelsesomkostninger månedsopdelt og har lavet en vedligeholdelses-plan på maskinparken.

Eksempler til inspiration:

Så længe mælkeleverancen er under 12.000 kg EKM pr. årsko, skal man gå på jagt efter ydelsesstigninger, hvis man ønsker et højere økono-misk afkast fra bedriften. Hos 225 mælkeproducenter udgjorde fremstillingsprisen i gennemsnit 2,84 kr. pr. kg EKM i 2013. Fremstillings-prisen varierede fra 2,47 kr. pr. kg EKM for gennemsnit-tet fra den bedste femtedel til 3,29 kr. pr. kg EKM for den dårligste femtedel. Det er tankevækkende i en tid, hvor budgetanbefalingen fra

SEGES (tidligere Videncen-tret for Landbrug) for 2015 andrager 2,36 kr. pr. kg stan-dardmælk!Med udsigt til en meget lav mælkepris i 2015 er det vigtigt at finde andre veje til at øge indtjeningen. Især nu – når mælkekvoten bliver afskaffet – er det nærliggen-de at fokusere på, hvad en stigning i mælkeydelsen kan bidrage med.Ved at inddele mælkeprodu-centerne i to grupper med høj og lav ydelse er det beregnet (se tabel 1), hvad de margina-le omkostninger til at produ-cere 100 kg EKM beløber sig til. Gruppen med højest ydel-se leverede 10.022 kg EKM, og gruppen med lav ydelse 8.799 kg EKM.

SE PÅ FODEROMKOST- NINGEN!Det er foderomkostningen, der suverænt udgør den stør-ste marginale omkostning.

Men selv om den ser stor ud, er den alligevel 55 øre pr. FEN mindre end gennemsnit-somkostningen til foder. Det skyldes, at foder til opdræt og foder til koens vedlige-holdelse ikke tæller med, når der kun ses på ekstra ydelse. Dertil kommer beskedne eks-traomkostninger til dyrlæge, diverse, energi og arbejdsløn. Men den marginale fremstil-lingspris bliver kun 1,17 kr. pr. kg EKM i alt.Når de to grupper sammen-lignes, er det klart, at der er særdeles fornuftig økonomi i at øge mælkeydelsen. For-klaringen er, at der er mange startomkostninger i mælke-produktionen. Vedligeholdel-sesfoderet og husleje er de to væsentligste faktorer, men også en stor del af de kontan-te kapacitetsomkostninger hører til startomkostninger-ne.

GRÆNSEN FLYTTER SIGDer er flere vigtige faktorer, når der skal opnås en stig-ning i ydelsen. Grovfoder af høj kvalitet er et nøglepara-meter, og det samme er god pasning. Ligesom med al an-den biologi er der selvfølgelig også en grænse for, hvor høj ydelsen kan blive uden at give negativt, økonomisk bidrag. Det er hele tiden marginal-betragtningen, som angiver grænsen. Erfaringer fra an-dre mælkeproducenter viser, at der er potentiale op til en mælkeleverance på mindst 12.000 kg EKM pr. årsko. En grænse, der hele tiden rykker opad i takt med udviklingen i genetik og viden om optimal pasning.

TEKST Rasmus AndersenDriftsøkonomTlf. 76 60 23 [email protected]

Tabel 1. Marginale omkostninger (kr.) ved at producere 100 kg EKM mere pr. årsko

Den gennemsnitlige foderomkostning er 55 øre større end den marginale.

Kraftfoder 25 FEN a 2,50 kr. pr. FEN 62Grovfoder 25 FEN a 1,15 kr. pr. FEN 29Mineraler 10 101

Dyrlæge 4Diverse omk. køer 6 111 DB*

Energi 4Vedligehold 0Arbejdsomkostninger 2Forsikringer 0Diverse omkostninger 0 6 KK**

Afskrivninger 0Staldleje m.m. 0Renter af bundet kapital 0 0 KO***

I alt 117

*DB = dækningsbidrag **KK = kontante kapacitetsomkostninger ***KO = Kapitalomkostninger

grobund 11YDELSESJAGT

Ingen kvote – og lav mælkeprisHvornår medfører en stigning i mælkeydelsen øget indtjening?

Fremstillingspris mælk

faktorer, men også en stor del af de kontante kapacitetsomkostninger hører til startomkostningerne.

Grænsen flytter sig Der er flere vigtige faktorer, når der skal opnås en stigning i ydelsen. Grovfoder af høj kvalitet er en nøgleparameter, og det samme er god pasning. Ligesom med al anden biologi er der selvfølgelig også en grænse for, hvor høj ydelsen kan blive uden at give negativt økonomisk bidrag. Det er hele tiden marginalbetragtningen, som angiver grænsen. Erfaringer fra andre mælkeproducenter viser, at der er potentiale op til en mælkeleverance på mindst 12.000 kg EKM pr. årsko. En grænse, der hele tiden rykker opad i takt med udviklingen i genetik og viden om optimal pasning.

284

117

Gns. Marginal


Afskrivning, renter og leje

Energi, vedligeholdelse mm.

Arbejdsomkostninger

Diverse vedr. kvæg

Dyrlæge

Foder

Tilvækst0

50

150

250

100

200

300

284

117Gns Marginal



284

117

Gns. Marginal




Arbejdsomkostninger

Diverse vedr. kvæg

Dyrlæge

Foder

Tilvækst



284

117

Gns. Marginal




Arbejdsomkostninger

Diverse vedr. kvæg

Dyrlæge

Foder

Tilvækst



284

117

Gns. Marginal




Arbejdsomkostninger

Diverse vedr. kvæg

Dyrlæge

Foder

Tilvækst



284

117

Gns. Marginal




Arbejdsomkostninger

Diverse vedr. kvæg

Dyrlæge

Foder

Tilvækst



284

117

Gns. Marginal




Arbejdsomkostninger

Diverse vedr. kvæg

Dyrlæge

Foder

Tilvækst



284

117

Gns. Marginal




Arbejdsomkostninger

Diverse vedr. kvæg

Dyrlæge

Foder

Tilvækst



284

117

Gns. Marginal




Arbejdsomkostninger

Diverse vedr. kvæg

Dyrlæge

Foder

Tilvækst


Energi, vedligeholdelse m.m.

Arbejdsomkostninger

Diverse vedr. kvæg

Dyrlæge

Foder

Tilvækst

- Jeg er kommet tæt på dem, der udvikler de afgrøder, vi skal dyrke i fremtiden. Det lærer jeg en masse af!Siden Jesper Egegaard Niel-sen for to år siden blev for-søgsvært i Jysk Landbrugs-rådgivning, er det blevet meget mere interessant at føl-ge afgrøderne på marken.- Det er voldsomt lærerigt at se, hvad sortsudviklerne og rådgiverne kikker efter i mar-ken. Jeg havde den faglige interesse i forvejen, men jeg må indrømme, at arbejdet i forsøgsmarken gør mig mere nysgerrig – og mere modig.Det med modet spillede ind, da Jesper – på baggrund af forsøgene i 2014 – beslutte-de at have hele 70 ha med rug i denne vækstsæson. Som forsøgsvært oplever han generelt, at han får ny viden

hurtigere end før, fordi han uundgåeligt bliver inddraget i arbejdet. For nylig måtte han fx ud at tælle planter i et storskala-forsøg med hybrid vinterbyg. I forsøget er der sået med kun 1,2 unit pr. ha, normalt er frømængden tre gange større. Planterne sætter mange sideskud, og derfor skal marken – meget usædvanligt – allerede sidst i februar have 1/3 af den tilgængelige gødning for at understøtte planternes udvik-ling i den tidlige fase.Hybridsorten er sået på 4 ha, men derudover valgte Jesper yderligere at tilså 10 ha af sit areal med den nye type vinterbyg. - At være forsøgsvært bliver en faglig drivkraft for mig. Selvfølgelig er der et tidsfor-brug forbundet med det, men til gengæld mener jeg, at jeg får en masse gratis rådgiv-ning. Jeg kunne jo godt have valgt at have vårbyg i alle marker, men hvis man skal

arbejde med planteavl i 30 år, så bliver det for kedeligt i længden.Jesper går samtidig med en forventning om, at han via værtskabet opnår en bedre totaløkonomi i planteavlen takket være det ændrede af-grødevalg.

EN PLIGT!Nogen skal være forsøgs-vært, ellers stopper udviklin-gen! Derfor betragter Jesper Egegaard Nielsen også arbej-det som forsøgsvært som lidt af en forpligtelse.- Hvis vi som landmænd ger-ne vil have løftet udbytterne generelt, så skal nogen af os gå ind i det. Det har vi pligt til. Og er man først gået med, så skal der afsættes et tilpas stort areal, for ellers er der ikke nok at komme efter, når der er fremvisning – og det skal der være, mener Jesper.


FORSØGgrobund 12

Fakta om forsøgene på Højvanggaard i årUdover at have et større forsøgsareal for blandt andet diverse ukrudsforsøg, er der også et demonstrationsareal, hvor der fx nu er lagt an til rugmatch. Tre grovvarefirmaer, tre sortsudviklere, tre landmænd og Jysk Landbrugsrådgivnings rådgivere dyster om – ud fra deres metode – at opnå det største nettoudbytte.Til foråret etableres forskellige landsforsøg med vårbyg. I juni er der markvandring i denne del af forsøgsarealet.

En energiindsprøjtning til markdriftenPlanteavlsforsøgene på Højvanggaard er en drivkraft, der har sat fagligt skub i Jesper Egegaard Nielsens egen planteavl.

"Forsøgsarbejdet tager af og til en time af min tid. Men jeg ser det også lidt som en forpligtigelse. Nogen skal involvere sig i forsøgsarbejdet, hvis vi generelt skal have udbytterne løftet."

Her er der sået hybridbyg med kun 1,2 unit pr. ha. Bemærk de mange, kraftige sideskud.

Allan Elsted HansenJYSK - Tlf.: 76602134

Allan DichowJYSK - Tlf.: 76602332

Holger BjørnskovJYSK - Tlf.: 76602135

LandboGruppen JyskJohn Tranums Vej 256705 Esbjerg ØTlf.: [email protected]

LandboGruppen JyskMajsmarken 17190 BillundTlf.: [email protected]

�yhed

Svineproduktionsejendo� ved �istrup

Svinegård, Grødevej 49, 6862 Tistrup��ineproduk�ionsejendom med solide og �elfungerende produk�ionsbygninger med plads �il 350 �rss�-er med salg af 30 kg�s grise �s�a�us: bl� ��. E� samle� jord�illiggende p� 111 ha� heraf �a. �� ha ager-jord. Ejendommen er beliggende mellem Tis�rup og �ordensko�. Vandind�indings�illadelse p� 6�.000m�. ��uehuse� er opf�r� i 1914 og l�bende �edligehold�� s� de� frem�r�der som en p�n og nu�idig boligp� 154 m� i grundplan sam� 65 m� p� 1. sal. �rif�sbygningerne bes��r af en l�be-�dr�g�ighedsafd.�dr�g�ighedss�ald sam� dr�g�ighedss�ald� pol�es�ald. �ares�ald. �er er �0 fares�ier i al�. End�idere erder klimas�ald p� 694 m� og maskinhus p� 409 m�� fodersiloer� halmlade� gylle�anke m�. �er medf�l-ger en passende maskinpark sam� �7��5 be�.re��igheder uden �ill�g. Sagsnr. 400-1168

Kontakt: LandboGruppen JyskJohn Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø

Tlf.: [email protected]

Kontant: 18.300.000

Ejerudgift pr. md.: 4.368

Hektar: 111

Boligareal: 219 m²

Energimærke: G

�yhed

��lkeproduktionsejendo� ved �arde

Kvægbrug, Høkærvej 1, 6800 �ardeModerne m�lkeproduk�ionsejendom med nyere produk�ionsappara� �il k�erne og malkekarrusel med32 pladser. �er er �andind�indings�illadelse �il ind�inding af i al� 99.000 m�. ��uehuse� er opf�r� i 197�og er l�bende modernisere�. Boligareale� udg�r 236 m�. �rif�sbygningerne bes��r af: ��ald p� 6�0 m�med 37 sengeb�se og � bokse. Vardes�ald p� 623 m� med 74 sengeb�se og dybs�r�elsess�ald p� 376 m�.Maskinhus p� 409 m� sam� foderlade og halmhus p� hh�. 517 m� og 465 m�. ��sdrif�ss�ald p� 2.704 m�med 270 sengeb�se �il k�erne og �elf�rdsafsni� med dybs�r�else. 2 �ylle�anke m�. M�lkek�o�en lyderp� 2.096.023 kg med 4�13 p��. fed�. �er medf�lger maskinpark sam� 115�96 be�alingsre��igheder meds��el k��g- som m�lke�ill�g og 7�57 be�alingsre��igheder uden �ill�g. Sagsnr. 400-10�8

Kontakt: LandboGruppen JyskJohn Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø

Tlf.: [email protected]

Kontant: 33.000.000

Ejerudgift pr. md.: 6.�90

Hektar: 134 Energimærke: �

Troværdige og brugbare forsøg kan kun gennemføres, hvis vi råder over area-ler, som er velegnede til forsøgsarbejde. Når vi får forsøgene ind fra Landscenteret, kontakter vi de landmænd, som vi mener, kan opfylde de krav og kriterier, der er til det enkelte forsøg, hvorefter der laves en aftale om forsøg i en given mark. Vi møder rigtig stor interesse og vilje til at have forsøg, når vi ringer ud for at finde forsøgsværter. Det vidner jo om, at der er stor fokus på det arbejde, der udføres rundt omkring i forsøgs-afdelingerne, og at landmændene bruger forsøgsresultaterne i deres planlæg-ning og til at optimere deres bedrift.

Har du lyst til at være forsøgsvært, behøver du ikke at vente på at få en henvendelse. Vi hører meget gerne fra dig.

Ring eller send en mail til Kresten Junker, hvis du er interesseret.

Er du vores næste forsøgsvært?

Kresten JunkerForsøgslederTlf. 76 60 21 [email protected]

grobund 13

Krav til forsøgsarealetFor at en given mark er velegnet til forsøg, skal et eller flere af

følgende krav oftest være opfyldt: Jordtypen (JB nr.) svarer til det ønskede i planen. Typen må ikke variere ned gennem forsøget. Marken må ikke være meget kuperet. Vanding er et krav i visse forsøg på de lette jorder. Nogle forsøg stiller krav om et bestemt sædskifte/forfrugt. Ved gødningsforsøg kan der være krav om, at der ikke

er brugt husdyrgødning årene forud.Det vigtigste er, at forsøgsværten har lysten og interessen. Der skal jo tages visse hensyn, så man ikke kommer til at

”ødelægge” forsøget, fx ved at køre i det, eller ved at ramme forsøget med en utilsigtet sprøjtning. Om du har husdyr eller ej er underordnet, da vi har

brug for alle typer for at lave forsøg.

✓

✓

✓

✓

✓

✓

• Jysk Landbrugsrådgivning har årligt ca. 30 forsøgsværter til omkring 70 forsøg.

• Mellem 50 og 75% af værterne udskiftes hvert år.

• Mange af forsøgsarealerne er små.

• Ved større forsøg aftales der en mindre kompen-sation til forsøgsværten.

Som bekendt blev der i 2014 vedtaget nogle væsentlige ændringer af reglerne for EU’s landbrugsstøtte. I august lagde NaturErhvervstyrelsen et udkast til vejledning på nettet. I december blev et nyt udkast offentliggjort. Landbrug & Fødevarer har indsendt et 35 sider langt høringssvar, hvilket indikerer, at der stadigvæk er mange uafklarede spørgsmål! På trods af det, finder vi det rigtigst at orientere om de nye regler nu, idet ansøgnings- fristen om arealstøtte som sædvanlig er 21. april.

Men vi må nødvendigvis tage forbehold for, at der kan ske ændringer, når den endelige vejledning foreligger.I det følgende er det kun et udpluk af ændringerne, som bliver omtalt. Det drejer sig om:• Rekreative arealer i relation til EU-støtte.• Betalingsrettighedernes værdi i 2015 i forhold til 2014 og udviklingen heraf.• Støtte til unge, nyetablerede landbrugere.

Hvad gælder fra januar 2015?grobund 14

LANDBRUGSSTØTTEREFORMEN

Formålet med ordningen er at støtte unge landbru-gere ved opstarten af en ny landbrugsvirksomhed og ved tilpasning af bedriften til æn-drede strukturer.1. Ansøgning om støtten skal

søges i Fællesskemaet. Man skal kunne fremlæg-

ge dokumentation for, at betingelserne er opfyldt. Fx regnskaber, ejerbøger, vedtægter, I/S-kontrakt m.m.

2. Støtten er på ca. 590 kr./ha. Der er et maks. på 90 ha. Eller ca. 53.000 kr./år.

3. Man kan højest få støtte i 5 år. Perioden på 5 år regnes fra din første etab-lering på en landbrugsbe-drift. Der må højest være gået 5 hele kalenderår fra etableringstidspunktet til året for din ansøgning om støtten. Etableringsåret tæller ikke med som et helt kalenderår (se eksem-pel 2 og 3).

HVEM KAN FÅ?Definitionen af ”ung, ny-etableret landbruger”:1. Er under 41 år i det første

ansøgningsår. For 2015 opfyldes dette krav af per-soner, som tidligst er født 1. januar 1975. Alderskra-vet gælder kun i det første ansøgningsår.

2. Er etableret for første gang på en landbrugsbe-drift inden for de seneste 5 år forud for ansøgning om støtten.

I situationer, hvor den unge landmand selv, eller sammen med sin ægtefælle, køber en landbrugsvirksomhed, er reglerne for at få det ekstra tilskud således relativt enkle.

HVIS LANDBRUGET ER ET SELSKABDer er derimod særlige vilkår, hvor landbrugsvirk-somheden enten købes via et selskab (A/S, ApS m.m.), eller hvor den unge landmand kø-ber en andel af en landbrugs-virksomhed (fx 50%), og hvor driften af landbrugsvirksom-heden sker via et I/S.Hvis købet sker via et selskab (A/S, ApS, m.m.), er det en betingelse, at den unge, ny-etablerede landbruger:1. Varetager den daglige le-

delse af bedriften, og2. er bemyndiget til at træffe

beslutninger på selskabets vegne, for så vidt angår landbrugsdriften, og

3. er en del af den person-kreds, der har beføjelse til at styre selskabets økono-miske og driftsmæssige beslutninger (herunder nyanskaffelser og investe-ringer af normal land-brugsmæssig karakter).

Ovennævnte betingelser kan opfyldes af flere unge land-brugere i forening.Det er ikke et krav, at den unge landmand har den be-stemmende indflydelse vedr. strategiske forhold (fx køb af

Støtte til unge, nyetablerede landbrugere

TEKST Gjerluf HansenEjendomsrådgiverTELLUS AdvokaterTlf. 76 60 21 [email protected]

EKSEMPEL 1: Etablerer du dig som ung landbruger for første gang i begyndelsen af 2015, og søger herefter om støtten, vil du være berettiget til betalingen i 5 år.

EKSEMPEL 2: Du har etableret dig på en landbrugsbedrift som ansvarlig for driften første gang i 2014, og indsender en ansøgning om grundbe-taling i 2015. Du vil være berettiget til betalingen i 5 år.

EKSEMPEL 3: Du etablerer i januar 2013 en enkeltmandsvirk-somhed, og i marts 2015 søger du betaling til unge landbrugere. Her vil de 5 år dække perioden 2014-2018. Betalingsperioden vil blive reduceret med 1 år, og du vil modtage betalin-gen for årene 2015, 2016, 2017 og 2018.

Hvad gælder fra januar 2015?

De senere år har der været fle-re eksempler på, at landmænd har mistet store beløb, fordi fortolkningen af regler for at søge tilskud pludselig blev æn-dret med tilbagevirkende kraft flere år tilbage i tiden. Først var det sager med landbrugsarealer omkring lufthavne, men det seneste år har der været flere sager med leje af vedvarende græs fra det offent-lige. Alle sager er opstået, fordi NaturErhverv ikke vurderer, at landbrug er hovedformålet med arealerne.

REKREATIVE AREALERVedvarende græs omkring byer kan i lokalplaner være udpe-get som ”rekreative arealer”. Hvis der er gangstier, bænke, affaldsbeholdere, forskellige fritidsaktiviteter og andet på arealet, er der stor risiko for en sag med krav om tilbage-betaling. Det er heller ikke nok, at der foregår helt klare landbrugsaktiviteter som fx flere høslæt, hvis der også er ikke-landbrugsmæssige aktiviteter som fx cirkus eller musikfestival på arealet. Vi kan ikke få en helt klar fortolkning af reglerne, men det har måske betydning, om arealerne støder op til andre landbrugsarealer eller til skov, by og naturare-aler.

AREALER EJET AF MILITÆRETDer kan generelt ikke søges tilskud til militære øvelsesare-aler. Dog kan der måske søges,

hvis der er helt klare land-brugsmæssige aktiviteter på arealet, og de militære aktivi-teter ikke foregår mere end 28 dage om året, heraf maks. 14 dage i perioden 1. april til 31. august. Der kan komme sager her, idet det er en vurdering, om hovedformålet er land-brug eller militære aktiviteter. Der kan absolut ikke søges til sikkerhedszoner, eller hvor de ansatte får risikotillæg.

INDUSTRIGRUNDE ELLER BYGGEGRUNDEHvis kommunen i en lokalplan har udpeget et areal til industri eller byggeri, er hovedformå-let nok ikke længere land-brug. Så snart der er begyndt byggemodning, kan der med sikkerhed IKKE søges. Lig-ner arealet stadig helt klart et landbrugsareal, fordi det først skal bebygges om en del år, kan der måske søges. Forsøg at få en skriftlig udtalelse fra kommunen med angivelse af, om det stadig betragtes som et landbrugsareal, og hvornår det planlægges byggemod-net. Det kan ikke udelukkes, at der kommer sager på nogle af disse arealer, specielt hvis de braklægges og dermed ser udyrkede ud.Ofte bydes offentlige arealer op i en alt for høj pris, når man tager risikoen for at miste tilskuddet i betragtning. Det gælder både dyrkede marker, hvor der er forbud mod brug af plantebeskyttelsesmidler, men specielt måske vedvaren-de græsarealer og naturarea-ler med miljøtilskud, hvor der ofte er alt for skrappe krav til afgræsning og for lille tilvækst hos dyrene.

Pas på leje af offentlige arealer

fast ejendom, låneoptagelse m.m.). Det er imidlertid et krav, at den unge landmand har stemmeret til generalfor-samlingen eller i selskabets tilsvarende ledelsesorganer.Der er krav om, at den unge landmand ejer en del af sel-skabet, men ikke noget krav om en mindste ejerandel.Der vil kun kunne tildeles tilskud én gang til en ung landbruger, selvom han er ejer/medejer af flere selska-ber og har den bestemmende indflydelse i disse.

Hvis købet/driften sker via et interessentskab:I de fleste interessentskabs-kontrakter står: ”Interes-sentskabet tegnes af interes-senterne i forening”, men at den enkelte interessent kan indgå sædvanlige aftaler in-den for sit driftsområde. Hvis den unge landmands driftsområde er markbruget, vil han opfylde bestemmelsen om, at han har den ”bestem-mende indflydelse.” Dette skal ses i sammen-hæng med grundbetalingens formål, der er at støtte areal- baseret landbrug og ikke ani-malsk landbrug.Der er krav om, at den unge ejer en andel af interessent-skabets aktiver, men ikke

krav om nogen bestemt andel. EN KØBT ANDELEn anden problematik vedr. I/S’er er, hvor den unge land-mand har købt en andel for nogle år siden, men stadig-væk er under 41 år.Hvis den unge landmand har indgået en samarbejdsaftale, som ifølge NaturErhvervsty-relsen ikke opfylder betin-gelserne for bestemmende indflydelse, kan det overve-jes at ændre kontrakten med virkning pr. 1. januar 2015, således at kontrakten efter ændringen opfylder betin-gelserne. Herefter starter 5-årsperioden 1. januar 2015. Den unge, men ”ikke helt nyetablerede”, landmand kan herefter få tilskuddet 5 år frem.

BORTFALD AF STØTTE OG SANKTIONHvis det konstateres, at be-tingelserne ikke er opfyldte, skal støtten tilbagebetales. Såfremt der er givet urigtig dokumentation, sanktione-res med et beløb svarende til 20% af det beløb, som ville være blevet udbetalt. Beløbet fratrækkes den almindelige EU-støtte.

TEKST Jørgen H. KristensenPlanteavlsrådgiver Tlf. 76 60 21 [email protected]

grobund 15

EU-støtten reduceres i 2015 med 6% for almindelige beta-lingsrettigheder og med ca. 7% for betalingsrettigheder med tillæg.Reduktion af EU-støtte har resulteret i store overskrifter i dagspressen. Der har været

stort fokus på, at rettighe-dernes værdi reduceres med 36%. Denne artikel forklarer en enkel måde, som du kan beregne din støtte i 2015 på. Regneeksemplerne viser, at en bedrift uden tillæg mister ca. 6% i støtte fra 2014 til 2015. Herefter reduceres støtten med ca. 0,5% de næ-ste fire år. På bedrifter med tillæg til støtterettigheden er der store forskelle på rettig-hedernes værdi, afhængig af produktion af mælk og han-dyr i 2004. I 2015 reduceres støtten med ca. 7%, herefter reduceres støtten med ca. 1% årligt de næste 5 år.

For meget store støtterettig-heder er den årlige reduktion op til 2%.Indtil 2014 har betalingsret-tighedernes værdi været den historiske udbetaling fra de blev indført i 2005. Udbeta-lingen er i mellemtiden blevet reduceret løbende. Fra 2015 bliver betalingsrettighederne delt i en basisrettighed + be-taling på 47% for opfyldelse af grønne krav. Basisrettighe-dens værdi er 64% af udbeta-lingen i 2014. Vi har vænnet os til at skulle trække et stør-re og større tal fra værdien for hvert år for at få den ak-tuelle udbetaling. I fremtiden skal vi lægge 47% til værdien

for at få den aktuelle udbe-taling. Sammenhængen i de mange procenter kan regnes efter i denne formel, hvor ud-betaling i 2014 er 100. 64% af 100% + 47% = 94%. 100 x 0,64 x 1,47 = 94De næste 5 år sker der en yderligere omfordeling af udbetalingen, så de ”store” rettigheder bliver reduceret løbende, og de ”små” rettig-heder bliver større. Endelig sker der en reduktion af den samlede støtte med godt 3% over de næste 5 år. Det bliver til en kompliceret beregning, som jeg har lagt ind i et reg-neark og regnet nogle eksem-pler igennem.

Sådan virker støttereduktionen

TEKST Martin L. ThysenDriftsøkonom Tlf. 76 60 23 [email protected]

grobund 16LANDBRUGSSTØTTEREFORMEN

Ring og hør nærmere på tlf. 76 60 23 56 v/planteavlsrådgiver Jens Nygaard Olesen Mail: [email protected]

I JL Indkøbsklub puljer vi alle ordrerne for at opnå stor volumen og en fordelagtig pris. På den måde opnår køberne en besparelse.Indsend de mængder og de brugsstoffer, du skal anvende i det kommende vækstår.Bestillingsliste findes på www.jlbr.dk

BESTIL GØDNING OG SÅSÆD NU!Alle kan være med – uanset størrelse og bedriftstype

GØDNING · SÅSÆD · GRÆSFRØ · PLANTEVÆRN · DANSKE TRÆPILLER

NYHED: Græsfrø fra DLF Trifolium

[email protected] · www.jlbr.dk

År 2014 2015 2016 2017 2018 2019

Udbetaling 6.000 5.595 5.510 5.425 5.340 5.255

Procent 100% 93% 92% 90% 89% 88%

Et andet eksempel på en betalingsrettighed med tillæg, som i 2014 får udbetalt 6.000 kr.

År 2014 2015 2016 2017 2018 2019

Udbetaling 30.000 27.880 27.359 26.838 26.317 25.796

Procent 100% 93% 91% 89% 88% 86%

Sidste eksempel viser en betalingsrettighed med et stort tillæg, som i 2014 får 30.000 kr.

År 2014 2015 2016 2017 2018 2019

Udbetaling 4.000 3.738 3.689 3.640 3.592 3.543

Procent 100% 93% 92% 91% 90% 89%

Eksempel på en betalingsrettighed med tillæg, som i 2014 får udbetalt 4.000 kr.

År 2014 2015 2016 2017 2018 2019

Udbetaling 2.014 1.897 1.887 1.878 1.868 1.858

Procent 100% 94% 94% 93% 93% 92%

En betalingsrettighed uden tillæg får i 2014 udbetalt 2.014 kr.

Fra 2015 er det ikke længere muligt at søge tilskud som Ekstensivt Landbrug og Pleje af natur- og græsarealer. Tilskud, som mange, også konventionelle landmænd, har søgt i 2014 og tidligere, og som gav ca. kr. 800 pr. ha. Tilskuddet blev søgt til både korn og almindelige græs-marker (altså til græsarealer uden for §3 og Natura2000- områder).Såvel konventionelle som økologer kan søge 5-årige tilskud til "Pleje af græs og naturarealer". Det tilskud gives alene til arealer, der har en høj naturværdi – det er en anden historie.

Nye økologer kan desuden søge "Omlægningstilskud" på kr. 1.200 pr. ha, som gives i to år.

DE TRE GRØNNE KRAVDe Grønne krav skal forbedre betingelserne for natur, biodi-versitet og sikre større varia-tion af afgrøder. Opfyldelse af kravene er nu en del af ”hek-tarstøtten” og udgør 604 kr. af den samlede ”hektarstøtte” på kr. 1.890 pr. ha. • Har du mellem 10-30 ha,

skal du have to forskellige afgrøder, hvor den største afgrøde kun må udgøre 75% af omdriftsarealet. Økologer er fritaget for denne regel.

• 5% af dit omdriftsareal skal lægges ud med mil-jøfokusområder (MFO), hvis du har mere end 15 ha omdriftsareal. Økologer er fritaget for denne regel.

• Tredje grønne krav be-tyder, at hvis andelen af permanent græs falder med mere end 5% på landsplan, kan landbrugere blive pålagt at genetablere det. Økologer er fritaget for denne regel.

SKAL / SKAL IKKE VÆRE ØKOLOGTænk over, om du kan se forskel på de økologiske og de konventionelle marker

(på andet end køresporene), når du kører rundt i vækst-sæsonen. Nej vel?! Der er kommet styr på den tekniske del (ukrudtsbekæmpelse, næringsstoffer, sædskifte). Økologerne har udviklet mas-ser af værktøjer, der gavner udbyttet.

Ring og få et gratis omlæg-ningstjek hos konsulenterne i Jysk Økologi. Under mødet går vi en tur på bedriften, diskuterer udfordringer og spørgsmål, og giver dig nogle ideer at tygge på. Tager du beslutningen, skal omlægnin-gen ske til august.

TEKST Henning SørensenPlanteavlsrådgiverJysk ØkologiTlf. 76 60 23 [email protected]

Økologi – stadig en tanke værd! I hele 2015 giver såvel plante-avls- som kvægrådgivere gratis omlægningsrådgivning. Kontakt en af os.

Vigtige datoerMartsPå kvægbrug med op til 2,3 DE pr. ha er det kun tilladt at nedpløje græsarealer i omdrift mellem den 1. marts og den 1. juni. Det er fra 1. marts tilladt at udbringe husdyrgødning på græsarealer i omdrift, også selvom arealet pløjes, og det er tilladt at nedvisne eller nedpløje græsefterafgrøder.

31. martsFrist for at indsende gødnings- og husdyrindberetning samt opgø-relse af pesticidforbrug for 2013/2014.

15. aprilI perioden 15. april til 31. maj er det tilladt at reetablere plante-dækket på udyrkede arealer. Pløjning er tilladt.

21. aprilIndberetning og ansøgning om grundbetaling m.m. i Tast Selv-service (tidligere Enkeltbetaling)

21. aprilFrist for gødningsplanlægning for 2014/2015 (kvælstofkvote og efterafgrøder).

30. aprilFrist for ansøgning om tilskud til vildtplantning i efteråret. Plan-terne leveres i november.

grobund 17LANDBRUGSSTØTTEREFORMEN

Undgå grønne krav – læg om til økologiTre nye EU-regler og mistede støttemuligheder får landbrug under 30 ha til at tænke på økologi.

Vi har i efteråret 2014 været på 51 kemitjek, tjekkene er fordelt på enkelte fritids-landbrug og størstedelen på produktionslandbrug. På 43 ud af de 51 landbrug gav det anledning til kassation af plantebeskyttelsesmidler. Der blev i gennemsnit fundet

ca. 4 ulovlige plantebeskyt-telsesmidler/emballager på de 43 landbrug. Årsagerne var primært: • Plantebeskyttelsesmidler

af ældre dato, hvor god-kendelsen var udløbet.

• Emballagens etikette var ikke længere godkendt.

• Emballagen manglede eti-kette.

Det kan koste dyrt at opbeva-re ulovlige plantebeskyttel-sesmidler, og minimumsbø-den er på 5.000 kr.

SUCCES OG FORUNDRINGMange af landmændene var, med god grund, over-

rasket over, at de rent faktisk opbevarede ulovlige midler. Typisk var midlerne nemlig godkendt, men etiketten var det bare ikke længere. I andre tilfælde havde plan-tebeskyttelsesmidlet af en eller anden årsag fået nyt registreringsnummer, trods indholdet var det samme. Det er ikke til at vide, med mindre man tjekker plante-beskyttelsesmidlets registre-ringsnummer. Landmændene har været be-gejstret for kemitjekket. De har fået ryddet op og kasse-ret ulovlige plantebeskyttel-sesmidler og dunke. Det har givet et godt overblik over, hvilke plantebeskyttelses-midler, der skal bruges først i kommende sæson, således at midlerne bliver brugt før godkendelsen udløber. En stor del valgte samtidig at få udarbejdet en lagerliste, som kan bruges til planlæg-ning af indkøb af planteværn og bekæmpelse i sæsonen.

TJEK HVERT ÅRVi anbefaler et årligt ke-mitjek, da midlerne revi-deres løbende. Et kemitjek tager typisk 1-1,5 time på bedriften, her gennemgås også kravene til opbevaring af plantebeskyttelsesmidler. Kemitjekket kan bestilles på vores hjemmeside, eller du kan kontakte din planteavls-rådgiver.Ønsker du selv at foretage kemitjekket kan man købe denne app, som kan være en hjælp.

Plantebeskyttelsesmidler, der ikke længere er god-kendt, skal bortskaffes. De afleveres på den kommunale modtagestation for farligt affald, hvor midlerne bliver destrueret.

Status på KEMITJEK

TEKST Christina Skelmose JørgensenPlanteavlsrådgiverTlf. 76 60 21 [email protected]

FAKTA: Vi har i flere tilfælde konstateret fejl i deklarationerne i forhold til det faktiske indhold af NPK i handelsgødning.

Vi tester din handelsgødning: 575 kr. pr. test*

Ring til planteavlsrådgiver Jens Nygaard Olesen og hør nærmere på tlf. 76 60 23 56

*Med 500 gram af din handelsgødning kan vi i løbet af 14 dage levere et uvildigt analy-seresultat. Send en prøve af din handelsgødning pr. post til Jysk Landbrugsrådgivning, Majsmarken 1, 7190 Billund eller indlever i receptionen i Billund eller Esbjerg.

Kend det faktiske indhold af NPK i din handelsgødning!

TEST DIN HANDELSGØDNING!

grobund 18OPRYDNING

Bøde for ulovlig besiddelse og anvendelse af plantebeskyttelsesmidlerFinder NaturErhverv ved uanmeldt kontrol midler, der er forældede, har ødelagte etiketter eller lignende, fastsættes bøderne efter følgende principper:

Midlets aktivstof indgår i godkendte danske midler. Minimumsbøde 5-10.000 kr.

Midlet indeholder et aktivstof, der er godkendt i EU, men som ikke indgår i godkendte danske midler.

Minimumsbøde 10-15.000 kr.

Midlet indeholder et aktivstof, der er forbudt i EU. Minimumsbøde 15-20.000 kr.

Typen af plantebeskyttelsesmiddel er afgørende for bødesatsen pr. enhed. Insekt-midler ligger i den høje ende af satsen 4000 kr. pr. ltr./kg. Mens vækstregulering og afskrækningsmidler ligger i den lave sats med 100 kr. pr. ltr./kg. Ukrudtsmidler ligger i midten med 1000 kr. pr. ltr./kg. Og svampemidler med 300 kr. pr. ltr./kg.Ved ”almindelige” overtrædelser, som ikke anses for at være forsætlige nedsættes bøden med 25%.

Som eksempel vil bøden for uforsætlig besiddelse af 5 liter af det tidligere godkendte insektmiddel Malathion EC kunne udløse en bøde på 15.000 kr. Midlet betragtes som rødt, idet det indeholder et aktivstof, der ikke længere er godkendt i EU.

grobund 19KVÆLSTOF

Michal Lassen investerede sidst i 90’erne i en gylletank, så han kunne aftage afgasset gylle fra Ribe Biogasanlæg. Det har han ikke fortrudt. Med den afgas-sede gylle har han sikkerhed for, præcis hvor meget kvæl-stof, der er i den gylle, der er så afgørende for udbytterne i hans kartoffelproduktion. Med almindelig gylle fra husdyr-producenter er indholdet af kvælstof meget ustabilt, og derfor er den afgassede gylle i høj kurs hos Michal Lassen.Planteavlere nær det kommen-de biogasanlæg i Holsted bør bestemt overveje at blive afta-gere, mener han, også selvom de vil være nødt til at bygge en gylletank. Muligheden er sær-lig interessant, hvis man kan få lov at opføre gylletanken på bar mark – lige der, hvor gyl-len skal bruges. Selv var han i sin tid heldig at få lov at bygge sin gylletank for enden af en halvanden kilometer lang grusvej, der fører fra offentlig vej og ud midt i det store område, hvor markerne ligger. Det bety-der, at når Ribe Biogas har leveret gyllen, så skal den ikke transporteres yderligere på offentlig vej, og Michal undgår derfor at genere trafikanterne i området. Og hans omkost-ninger til udbringning mini-meres.Den afgassede gylle har ydet sit store bidrag til, at Michal generelt har øget udbytterne med 10 tdr. pr. ha i forhold til for 10 år siden. Men naturlig-vis er der også andre faktorer som bedre sorter osv.- Mine marker havde brug for gyllen. I mange år blev al halm

hvert år fjernet fra markerne, og det er samtidig skarp sand-jord, så der manglede humus. Oprindelig var den afgassede gylle gratis, men nu betaler han 8 kr. pr. m3 – prisen svin-ger lidt afhængig af gødnings-prisen.Gylletanken har en kapaci-tet på 2.000 m3, men som regel får han leveret op mod 5.000 m3 om året. Dels bliver der fyldt gylle i tanken flere gange, dels dirigerer han og-så gylle om til gylletanke på gårde, hvor han har forpagtet jorden.- Ved at blande den afgassede gylle med gylle fra de husdyr-producenter, jeg har aftaler med, så laver jeg mig eget mix. Jeg får altid taget gylle-prøver af det jeg får leveret, og jeg oplever tit, at der slet ikke er det kvælstofindhold, som leverandøren tror. Efter min erfaring er kalimanglen kolos-sal på mange kvæggårde. I sin tid kostede det 200.000 kr. at opføre en gylletank. I dag er prisen nok 50.000 kr. højere.

Biogasgylle er et sikkert hit

LandSyd I/SPraktiserende landinspektørerdin lokale rådgiver

Vi tilbyder rådgivning ved omlægning af landbrugsjorder. Forhandling af små og store jordfordelinger. Udfærdigelse af markkort. Hurtig sagsudarbejdelse og kvalitet er nøgleord i vore bestræbelser på at løse opgaver for vore kunder..

Nørreport 1,1. sal, 6200 Aabenraa· 74 63 04 10Storegade 111, 6740 Bramming· 75 17 36 88

Kronprinsensgade 68, 6700 Esbjerg· 75 12 13 66Hedemarken 9, 7200 Grindsted· 75 31 00 44

Brundtlandparken 5, 6520 Toftlund· 73 83 20 44Nordre Boulevard 93, 6800 Varde· 75 22 01 44

Ådalen 13A, 6600 Vejen· 75 36 35 22

Besøg os på: www.landsyd.dkLandSyd I/S er en fusion af Landinspektørgården I/S og Landinspektørerne Syd

• Bionaturgas Holsted starter produktionen op i maj måned i 2015. Der vil derfor være mulighed at modtage biogasgylle i efteråret 2015 til sæsonen 2016.

• 25 m3 biogasgylle har en gødningsværdi på over 1.150 kr. i en vårbyg-mark eller 46 kr./m3.

• Prisen for lager er på 10-12 kr. pr. m3.

• Prisen for nedfældning er ca. 17 kr. pr. m3..• Rest til betaling af gylle eller fortjeneste 17 kr. pr. m3.

• I gyllen er der også en lang række mikronæringsstoffer, som ikke er sat til pris.

• Kvælstofudnyttelsen af biogasgylle er oftest større end lovkravet, hvor-for der derfor kan forventes højere udbytte i vårbyggen med biogasgyl-len end med handelsgødning.


grobund 20TVÆRFAGLIGT

- Jeg har brugt rådgivere i 12-13 år, men jeg har aldrig haft noget, der rykkede så godt, som vi gør i det her team. Kemien er simpelthen så god. Det er rådgivere, der kalder en spade for en spade. Første gang Solvejg var her-ude, blev jeg nærmest skældt ud! Men det motiverer mig! Jeg vil ikke snakkes efter munden.I to år har landmanden, Lars Jager Madsen, og de tre rådgivere arbejdet som et tværfagligt team om Lars’ økologiske kvægbrug i Sig ved Varde. Lars har altid

været meget fagligt stolt og engageret i både mark og stald, men han ønskede, at der blev lagt en strategi for optimering.- Jeg havde brug for at bevi-se, at jeg kan lave en masse mælk pr. ko. Når kvoten er væk, bliver der set på, hvem der producerer mest mælk pr. sengeplads, konstaterer Lars.Et par formiddage om året er de alle fire bænket ude på be-driften, og så bliver der lagt planer og fulgt op.

HANDLINGSPLAN I FÆLLESSKAB- Nogen tilkalder rådgivere, når problemet er opstået. Her hos Lars bliver vi brugt til at forhindre, at noget går skævt. Det er en meget vigtig

forskel, siger Solvejg Horst Petersen, der er teamets kvægrådgiver.Når Lars Jager Madsen skal beskrive, hvorfor samarbej-det virker, så sammenfatter han det på denne måde: - De ved alle tre, hvor jeg vil hen, for vi har lagt planerne sammen. Jeg skal aldrig bru-ge tid på at forklare nogen af dem, hvad der er mine mål, for de var med, da vi aftalte dem.Potentialeberegninger viste hurtigt, at der var flest pen-ge at hente gennem højere ydelse pr. ko og optimering af grovfoderproduktionen. I fællesskab blev der sat mål for både udbytte og for kva-liteten af grovfoderet, og for græsudbytter både for de en-

kelte slæt og for udbyttet ved afgræsning. Herefter blev det aftalt, hvad hver enkelt i teamet skulle bidrage med for at nå de fastsatte mål. Eksem-pelvis tages der nye marker ind til afgræsning flere gange i løbet af afgræsningssæso-nen, og når græsvæksten er på sit højeste, er køerne ude både dag og nat. Det kræver fokus og vilje.

GODT OG RIGELIGT FODERSådan en planlægnings-for-middag med alle tre rådgive-re koster ganske vist 10.000 kr. – og en masse kaffe – men efter to år med den arbejds-form, er Lars nærmest beno-vet over resultaterne.En udnyttelse af afgræs-ningsmarkerne på 7.000

Firkløveret Lars, Lisbeth, Solvejg og Arne opnår nye sidegevinster, fordi alle rådgivere kender landmandens mål.


Når rådgivning

flytter bjerge

grobund 21

FEN/ha er lidt ud over det sædvanlige, og et proteinind-hold i kløvergræsset på over 18% i de to første slæt - det er et særsyn.Det har igen smittet positivt af på mælke-ydelsen, som på et år steg fra 8.253 til 9.254 kg mælk. Det

gav blod på tanden, så nu er målet at nå 10.000 kg i 2016.- Det betyder rigtig meget for mig at have rådgivere, der går ligeså meget op i mit landbrug, som jeg selv gør. Jeg havde ikke opnået 11.000 FE pr. ha i gennemsnit på de

21 ha majs og en fordøjelighed på 6,5 MJ/kg ts (1,04 kg ts/FE), hvis ikke Lisbeth havde pisket mig til at fortsætte med at vande – længe efter at jeg selv var blevet træt af det! Men nu har jeg noget fantastisk foder med rigtig flot stivelsesindhold og perfekt tør-stof, og det kvit-

terer køerne for, konstaterer Lars tilfreds.Vil du sige, at det er blevet sjovere at være landmand med Solvejg, Lisbeth og Arne i ryggen?- Ja, det er bare blevet rigtig godt. Vi har fået vendt udvik-

lingen, så alt peger opad. Det er klart, at det er sjovt. Det betyder meget for mig, at vi er et team. "Vi kan gøre det" er meget stærkere end "Du kan gøre det".Hvad er nøglen til et godt rådgivningsforløb?- Tillid, lyder svaret fra Lars.Lisbeth Tønning er enig, og hun har en opfordring til Lars og alle andre landmænd:- Jeg ville ønske, der var større åbenhed om det at skifte rådgiver. Går man ikke i spænd, så er det også bedst for rådgiveren, at der kom-mer en kollega med nye øjne.- Det gælder begge veje, sup-plerer Solvejg. Hvis jeg som rådgiver ikke tror på det pro-jekt, kunden er i gang med, så kan jeg ikke flytte noget, og så er det bedst at melde det ud.

Her brød Lars med de gamle vaner:I stedet for at investere i nyt maskineri til marken, blev maskinerne solgt. Nu passes markdriften af en maskinstation, og selvom Lars var skeptisk over at slippe markarbejdet, synes han i dag, at det var det helt rigtige.

Lisbeth TønningPlanteavlsrådgiverTlf. 76 60 23 [email protected]

Solvejg HorstPetersenKvægrådgiverTlf. 76 60 23 [email protected]

Arne M. WestergaardVirksomhedsrådgiverTlf. 76 60 21 [email protected]

• Ifølge økologireglerne var der plads til 6.000 kg N mere på bedriften. En gylleaftale optimerer kvælstof på bedriften, alt andet lige vil det give et merudbytte 60.000 FE/600 hkg byg.

• Skift af græsblanding til slæt fra blanding 20+22 til 20+42.

• 5 slæts strategi.

• Fokus på vanding.

• Kalk spredt ud fra GPS-jordprøver.

• Kali-tal følges på markniveau gennem sæsonen.

• I 2015 er svovlniveauet i 1. slæt føjet til listen over fokus- områder. Svovlniveauet i 1. slæt hos økologer ligger på lands-plan så lavt, at det påvirker proteinniveau og udbytte nega-tivt. I maj tages der derfor planteanalyser, så proteinprocent og udbytte i 1. slæt kan optimeres.

Handlingsplan i marken: Handlingsplan vedr. fodring og afgræsning:

• Prioritering af 1. slæt og 2. slæt (med højest fordøjelighed) til hele vinteren.

• Prioritering af majsensilage til hele året Optimering af foderrationen med et minimum af kraftfoder – pt. ca. 2 kg pr. ko dagligt (C34).

• Afgræsningsplanlægning, men besigtigelse af alle afgræs-ningsmarker 2-3 uger FØR udbinding.

• Maksimering af ”nymarkseffekt” i løbet af græsnings- sæsonen.

• Hyppige foderkontroller og vurdering af afgræsningsmarker-ne, ca. hver 14. dag fra april til juli.

• Løbende justeringer i arealstørrelse, suppleringsfoder, græs-ningstid, vanding, og afpudsning i hele græssæsonen.

I år sætter teamet mål for at komme kali- og selenmangel

til livs. Det skal hæve proteinindhold og fordøjelighed

i grovfoderet – og forebygge slappe eller dødfødte kalve.

Både kvæg- og planteavlsrådgiver er med i marken, når der lægges plan for afgræsning og slæt.

grobund 22SAMMENLIGNING

Alle har brug for nogen at måle sig med. Hvordan skal man ellers fin-de ud af, hvor man har sine stærke og svage sider? Og hvordan skal man vurdere, om der er nye områder, man skal have fokus på? Ligger lønudgifterne fx højere end gennemsnittet hos kolleger-

ne? Eller er der noget andet, der springer i øjnene?Svarene får man, hvis man tilmelder sig det nye speciali-serede tilbud, som Jysk Land-brugsrådgivning nu har til æg- og kyllingeproducenter. I Business Check skaber man overblik over økonomi og indtjeningspotentialer i den individuelle produktion, og det giver stor værdi at kunne sammenligne sig med andre, så man på det grundlag får lagt en strategi for, hvor der skal optimeres.For den enkelte deltager er der fuld diskretion, og i den færdige analyse er kolleger-nes tal anonymiseret. I Business Check indgår alle indtægter og udgifter – det

vil sige, at også egen indsats aflønnes som ejerløn, og der afsættes ligeledes en forrent-ning af investeret kapital. Buisness Check er desuden et godt værktøj, når man skal i banken eller i kreditforening. Business Check tager ud-gangspunkt i egen årsrap-port. Hvis der allerede udar-bejdes årsberetning, er man ikke langt fra mål. Man skal dog forvente, at man i samar-bejde med revisor eller drifts-økonom laver en fordelings-nøgle til bl.a. energi og løn, så udgifterne bliver ført de rigtige steder, så datagrund-laget er i top, og materialet er brugbart. Ønsker man ikke at gå så me-get i detaljer, kan man vælge

at få udarbejdet Bench- marking på bedriften. Her sammenlignes hele drifts-regnskabet med en specielt udvalgt gruppe, som vil være æg- eller slagtekyllinger. Benchmarking tager også her udgangspunkt i årsrap-porten, og data hentes fra økonomidatabasen. Jo flere, jo bedre materiale! Så meld ind til din revisor eller driftsøkonom, så du kommer med. Der blev i 2013 udarbejdet Business Check på æg, men med en grup-pe på kun otte producenter blev materialet ikke validt og retvisende. Denne gang vil vi have flere med!

Konkurrence skærper sanserne

TEKST Jette Rytter LaursenDriftsøkonomTlf. 76 60 23 [email protected]

I de store driftsgrene har man længe haft stor glæde af Benchmarking og Business Check. Nu får æg- og kyllingeproducenter samme tilbud.

Business

CheckMeld dig til hos din

revisor eller

driftsøkonom

grobund 23SPAR KRAFTFODER

Selv om det er vinter er det på sin plads at tænke på foråret, og at køerne skal på græs igen. Sommeren 2014 har været en god sæson for afgræsningen, selvom der i perioder var for tørt og andre perioder for vådt. Vejret er vi ikke herre over, og godt for det, men det er værd at bruge tid på at planlægge afgræs-ningen. Det kan du lige så

godt tage fat på nu, hvor der ikke så travlt i marken.

700 KR. MERE PR. KOBeregninger har vist, at der er et stort økonomisk po-tentiale i afgræsningen. Er afgræsningen på et lavt eller moderat niveau, vil der ved god planlægning og styring være meget at hente ved at øge afgræsningen (specielt hvor arronderingen tillader det). Beregninger viser, at der ved 3 kg tørstof ekstra i afgræsning kan være op til 700 kr. mere pr. ko, forudsat at det ekstra græs helt eller delvis erstatter kraftfoder/korn. Det er da værd at gå efter. Ligeledes er der en hel del at hente ved øget udbytte på afgræsningsmarken.

JYSK ELITEAFGRÆSNINGAlt dette sætter Jysk Øko-logi ekstra fokus på i af-græsningssæsonen 2015 med initiativet ”Jysk Eliteaf-græsning”. Her vil alle, der afgræsser, blive udfordret af deres kollegaer til at udnytte græsvækst og køernes evne til at optage og omsætte det friske græs ved afgræsning. Der sammensættes grupper af ca. 6 kvægbrugere med fælles forudsætninger. Grup-pen holder korte møder hos hver enkelt hen over afgræs-ningssæsonen, med korte indlæg fra rådgiver, og i høj grad sparring med kollegaer. Metoden har vist sig meget effektiv og givtig i 2014, hvor det har været afprøvet i projektet ”Afgræsningsskole” under SEGES Økologi.

Gi' den max GRÆS i 2015

TEKST Hans LundØkologi- og kvægbrugs-rådgiverTlf. 76 60 23 [email protected]

summax – gør telefonen til dit kontor!summax er en ny måde at tænke kontorarbejde på, da programmet gør dit kontor både mobilt og papirløst. Benyt bl.a. summax til at modtage, håndtere og bogføre dine fakturaer i en arbejdsgang.

Ring og hør mere på 76 60 21 00

Kvægkongressen i HerningBrug lejligheden til at høre mere om erfaringer fra afgræsnings-skolen på Kvægkongressen i Herning tirsdag den 24. februar kl. 11.45. Her fortæller jeres kollega Peter Juel om sine erfa-ringer med afgræsningsskolen, og hvordan han har opnået et højt græsoptag, samtidig med at udbyttet i marken har været fornuftigt.

Hvad har vi lært i afgræsningsskolen i 2014?✓ Planlægning er en væsentlig faktor.

✓ Tro på planen, og hav plan B klar, når vejret driller.

✓ Tro på at koen godt kan tage ”fat”, når hun er på græs.

✓ Græshøjden er afgørende for pro-duktionen i marken.

✓ Vær bevidst om koens vaner.

✓ Det er muligt at afgræsse op til 2.000 kg tørstof/ko.

✓ Der kan avles høje udbytter ved effektiv afgræsning (over 8.000 kg tørstof/ha).

✓ Det er muligt at holde en høj ydelse ved afgræsning.

grobund 24§3-REGISTRERING

Naturstyrelsen (NST) har i 2011-13 gennemført et serviceeftersyn af beskyttet natur i hele Danmark. Først så styrelsen på luftfotos, og hvis der var tvivl om et areal, har de fysisk været ude at se på det.Kommunerne har herefter haft et enormt arbejde med at sortere og bearbejde den sto-re datamængde, som viste sig at være fejlbefængt. NST har haft en meget stor opgave og småt med penge! Hvilket ple-jer at lægge standarden. Fremover er det kommu-nerne, der skal vedligeholde registreringerne af §3-natur. Mindst hvert 10. år skal alle lokaliteter besigtiges.

HVOR SLEMT SER DET UD LOKALT?Jysk Landbrugsrådgiv-ning har efter kontakt med kommunerne dannet dette overblik over antal sager. Se oversigt.Flere kommuner har derud-over ved deres egen gen-nemgang fundet uoverens-stemmelser på arealer, som var udenfor Naturstyrelsens gennemgang. Fx fandt Vejle

kommune 460 nye søer/vand-huller, og i andre kommuner er der her en bunke på typisk mere end 100 uoverensstem-melser.Esbjerg, Fanø, Varde, Vejle, Ringkøbing-Skjern og Bil-lund kommuner sender breve ud til alle berørte lodsejere af ny natur, og alle med uover-ensstemmelser bliver løbende kontaktet.Vejen Kommune har endnu ikke færdigbehandlet deres gennemgang og har derfor ikke afklaret, om de vil sende breve ud om den nye natur, men lodsejere med uoverens-stemmelser bliver kontaktet.

HVIS DU FÅR BREV OM §3Skriver kommunen, at der er en uoverensstemmelser mel-lem den registrerede §3-na-tur og anvendelsen af arealet, er det ifølge Naturbeskyttel-sesloven altid den nuværen-de ejers ansvar at bringe en sådan uoverensstemmelse i orden. Også selv om uover-ensstemmelsen er sket for mange år siden under en anden ejer. Kommunen vil gerne i dialog, men hvis du ikke er enig i kommunens

udlægning af sagen, eller gerne vil have en sagkyndig vurdering, kan du altid få et kvalificeret råd omkring din sag, ligesom jeg kan deltage i besigtigelse af dit areal. Ønsket om at løse sagerne i mindelighed skinner igen-nem dette citat fra Billund Kommune (men det er sikkert betegnende for holdningen i alle kommunerne):

”Alvoren i uoverensstemmel-serne er meget forskellig, og kommunen ved, at hovedpar-ten af uoverensstemmelserne ikke er sket i ond tro, og vil gennem hele forløbet lægge stor vægt på god dialog og samarbejde således, at vi i fællesskab kan få rettet op på forglemmelserne.”

FÅ VISHED OM §3 PÅ DIN BEDRIFTDu kan tjekke, om du har et §3-areal på din ejendom via Arealinformation, kommu-nens kortservice eller hos din planteavls- eller miljørådgi-ver. Husk at registreringen er VEJLEDENDE, indtil der er lavet en konkret vurdering af arealet. Du kan godt have

et §3-areal, som ikke er regi-streret. Ifølge loven er lods-ejeren ansvarlig for at holde sig informeret om, at egne arealer er §3-beskyttet.

ER DU GLAD FOR DIT §3-AREAL?Så kan du bryste dig af det. §3-områderne er vigtige levesteder for mange vilde dyr og planter. Samlet udgør områderne ca. 9% af Dan-marks areal og repræsenterer både nogle af de flotteste og mest besøgte naturområder i landet. Samtidig er mange §3-områder små oaser for dyre- og planteliv og bidrager til at opretholde den biologi-ske mangfoldighed i Dan-mark.

HVIS DU GERNE VIL AF MED EN §3-REGISTRERINGDit §3-areal kan være udpe-get på et fejlagtigt grundlag,

Vælger du ploven, er din sag tabtKommunerne lægger op til et smidigt samarbejde om at få rettet de mange uoverensstemmelser, en gennemgang af §3-arealer har vist.

TEKST Anne Robenhagen RavnshøjNaturrådgiverTlf. 76 60 23 [email protected]

Sager/kommune Esbjerg Fanø Vejen Varde Billund Vejle Ringkøbing

Ny/overset natur 371 11 200 3 128 608 1.031

Uoverensstemmelser 255 25 113 441 120 150 306

Fejltolkninger 63 21 100 2 ? 102 185

Kommune Esbjerg Fanø Vejen Varde Billund Vejle Ringkøbing

Totalt nyt naturareal i ha

+543 +262 -113 +290 +100 624 978

Typiske §3-overtrædelserOpdyrkning/tilplantning af enge og overdrev, vildtremiser i enge, opfyldning af søer, afvan-ding af moser og enge osv.

grobund 25

og du skal altid, hvis du er i tvivl om det virkelig er §3-na-tur, få det undersøgt nærme-re. Desuden kan et areal både vokse ind i §3 og ud heraf.Hvis du ønsker at få udpeg-ningen prøvet, så tag kontakt til undertegnede.

HVIS DU VIL UNDGÅ AT DIT AREAL BLIVER §3 Hold dit areal i et sædskifte med vekslende afgrøder, re-parer ødelagte dræn og rens dine grøfter op kontinuerligt. Hvis du har MVJ-tilsagn på et permanent græsareal (arealet må ikke være §3-natur eller ligge i et Natura2000-om-råde*), skal du huske, at du har ret til ét år efter aftalens

udløb at genoptage dyrk-ningen af arealet. Hvis du glemmer eller vælger ikke at genoptage dyrkningen af jorden inden for dette år, har kommunen mulighed for frit at registrere arealet som §3. Hvis du ønsker at lade et landbrugsareal ligge hen som natur, kan det være en god idé at søge om 15 års genop-dyrkningsret. Får du ja, kan arealet genopdyrkes inden for de næste 15 år, uanset om arealet i mellemtiden er kom-met til at opfylde kriterierne for §3-beskyttelse.

*Der skal i Natura2000-områder ske anmeldelse af omlægning af permanent græs.

Det er snart muligt at indsende ansøg-ninger om tilskud til rydning af uønsket opvækst og forberedelse til afgræsning i særlige Natura2000-områder.

Ordningen omfatter 100% tilskud til • Indhegning• Vandforsyning• Elforsyning• Fangfold• Rydning af uønskede planter (pil, hyben, bjergfyr osv.)

Ansøgningsperioden bliver fra 1. april til 1. maj 2015. Vil du vide, om dine arealer kan få støtte, eller ønsker du hjælp til udarbejdelse af ansøgning, er du velkommen til at kontakte Anne Robenhagen Ravnshøj, [email protected], tlf. 76 60 23 92.

Græsningsprojekter for bedrifter med randzonerHar du en randzone i dit fællesskema, og ejer du et areal med høj naturværdi? Så kan du i 2015 få 100% tilskud til:• Indhegning• Vandforsyning• Elforsyning• Fangfold

Ansøgningsperioden bliver fra 1. maj til 31. maj 2015. Ansøgninger bliver prioriteret efter højeste naturværdi (HNV-værdi). Har du spørgsmål til dine arealers HNV- værdi eller ønsker hjælp til udarbejdelse af ansøgning er du velkommen til at kontakte Anne Robenhagen Ravnshøj, [email protected], tlf. 76 60 23 92. Lodsejere, der tidligere har vist interesse for natur-og miljøprojekter, vil blive kontak-tet.

Nye projektordninger åbner

Sager/kommune Esbjerg Fanø Vejen Varde Billund Vejle Ringkøbing

Ny/overset natur 371 11 200 3 128 608 1.031

Uoverensstemmelser 255 25 113 441 120 150 306

Fejltolkninger 63 21 100 2 ? 102 185

Kommune Esbjerg Fanø Vejen Varde Billund Vejle Ringkøbing

Totalt nyt naturareal i ha

+543 +262 -113 +290 +100 624 978

Nyt Grønt Danmarkskort Christiansborg behandler i skrivende stund regeringens lov-forslag om at forbyde at sprøjte og gøde på §3-natur fra 1. september 2017 samt at hæve bødeniveauet for overtrædel-ser. Økologiske bedrifter skal dog være undtaget gødsknings-forbuddet.

For god ordens skyld skal det nævnes, at det har været forbudt at gøde og sprøjte §3-natur siden Naturbeskyttelsesloven blev indført i 1992 – med den undtagelse, at den hidtidige drift (fx gødskning og sprøjtning) må forsætte, hvis man altid har gjort det. Det er i dag overvejende kulturenge, som bliver gødet (me-get få bliver sprøjtet). Det er svært at bevise, at et areal altid har været gødet, ofte har man ikke haft rådighed over arealet på daværende tidspunkt, gemt mark- og gødningsplaner eller overhovedet lavet dem tilbage i 1992.

Derudover er der i samme instans også et lovforslag om at ska-be et Grønt Danmarkskort, der sammenkæder den eksisteren-de natur i et grønt landsdækkende net, der sikrer sprednings-muligheder for dyr og planter. Lovforslagene færdigbehandles i februar-marts 2015.

Et par gode råd:• Selvom du er uenig i en §3-udpegning, så pløj aldrig

arealet op – dermed mister vi alle bevismaterialer på, at det var forkert udpeget. Natur- og Miljøklage-nævnet har altid underkendt sager, hvor en lodsejer har pløjet det omdiskuterede areal op – også selv om arealet åbenlyst ikke var §3.

• Selv om du kun er forpligtet til at opbevare mark- og gødningsplaner planer i 5 år, så gem dem i længere tid, de kan blive værdifulde ved en §3-gennemgang på din ejendom. Lås dine gamle markplaner inde i pengeskabet!

• Lav ikke vildtremiser i din §3-natur.

Scan koden og læs mere om Naturplanen

og Det Grønne Danmarkskort.



grobund 26ØJEMÅL DUR IKKE

I dag anvendes rygspækmå-ling i en del besætninger til at fastlægge den individuelle fodertildeling. Det kræver, at rygspækmålerne er præcise, idet fejl ved målingerne kan medføre, at en so tildeles en for høj eller lav foderstyrke, og derved bliver for fed eller for tynd ved faring. Når soen farer, skal den have et bestemt spæklag for at undgå skuldersår, som kan opstå, hvis soen er for tynd ved faring. Andre problemer, der er knyttet til forkert huld ved faring, er dødfødte grise, farefeber eller lav foderop-tagelse. Ved at kende soens huld og fodre den enkelte so efter dette, kan et optimalt huld ved faring opnås.Et højt foderforbrug i sohol-det kan koste dyrt. Det er derfor vigtigt at have fokus på huldstyring og foderstra-tegi i besætningen. Faring og diegivning stiller store krav til søernes stofskifte, derfor

skal drægtige søer fodres, så der opnås et optimalt huld ved faring. Tidligere SEGES-afprøvninger har vist, at søer har mere farefeber og æder mindre, jo federe de er ved faring. Det anbefales derfor, at søerne fodres, så de har 16-19 mm rygspæk i P2* (et bestemt sted på soens ryg) ved faring.

UØNSKET VÆGTTAB En so, der bliver for fed in-den faring, kommer dårligt i gang med at æde efter faring, taber sig og skal fedes op igen i næste drægtighed. Hver 50 kg vægttab koster ca. 200 FEs at sætte på igen. Der vil altid være et vægttab i farestalden, men hvis det kan begrænses til fx 20 kg, spares 120 FEs per cyklus, dvs. ca. 275 FEs pr. årsso.Den teoretisk beregnede opti-male foderoptagelse pr. årsso er ca. 1.300 FEs ved 4 ugers fravænning. Se oversigten her på siden. I alt svarer det til 579 FE pr. cyklus, hvilket giver 1.297 FEso pr. årsso, hvis der regnes med 2,24 kuld/årsso. Dette forbrug er eksklusiv polte. Der skal regnes med +/-8 FEso pr. årsso pr. diegiv-ningsdag.Med disse retningslinjer kan det teoretiske sofoderforbrug udregnes, og det er muligt at finde ud af, hvad det bør være

i ens besætning og vurdere, hvor meget det afviger.

SCANNING HVORNÅR?Tidspunkter, der anbefales til rygspækscanning:• Ved fravænning – hvor

meget skal der fodres for at komme i huld igen?

• 4 uger efter løbning – er huldet OK, indsættes so-en på den rigtige kurve i drægtighedsstalden.

• 60-70 dage i drægtighed• Ved faring – kontrol af

kurver + management, her afsløres evt. fejl.

Den første og sidste scanning er de vigtigste. Ved tidsnød kan scanningen ved 60-70 dage og evt. scanningen efter løbning udelades.

POLTE OG RYGSPÆKMÅLINGRygspækscanning kan også være et nyttigt værktøj til

at holde øje med sine poltes huld. Inden polten løbes, skal det sikres, at hun har en ryg-spæktykkelse på minimum 12 mm, men hun skal ikke være for stor, da det gælder om, at søerne ikke bliver for store med alderen. Soens foderbehov til vedligeholdelse afhænger nemlig i høj grad af hendes størrelse. Vejer hun 280 kg i stedet for 250 kg, har hun et vedligeholdel-ses behov på 75 FE pr. årsso mere.

RYGSPÆKSCANNING I PRAKSIS Umiddelbart er det bare at be-gynde, men man vil opleve, at søerne er meget uensartede i spæktykkelse, og fede og æl-dre søer kan let have et tyndt lag spæk. Derfor er det en god idé at lægge ud med pol-te, gylte og søer op til 3 læg og acceptere, at resten fodres efter de normale principper.

* P2 er placeret syv cm ud fra rygsøjlen så langt tilbage på soen, at det ligger ud for den bagerste kant af sidste ribben.

Rygspækscanning og huldstyringVed øjemål eller ved at mærke på søerne får man ikke præcis information om dyrenes huld.

TEKST Svinefagdyrlæge Gerben Hoornen-borg, Vet-Team og produktionsrådgiver Leif Vestergaard, SvineRådgivningen

Læs mere på jlbr.dk

Med disse retningslinjer kan det teoretiske sofoderforbrug udregnes, og det er muligt at finde ud af, hvad det bør være i ens besætning og vurdere, hvor meget det afviger.

Scanning hvornår? Tidspunkter, der anbefales til rygspækscanning:

Ved fravænning – hvor meget skal der fodres for at komme i huld igen? 4 uger efter løbning – er huldet OK, indsættes soen på den rigtige kurve i drægtighedsstalden 60-70 dage i drægtighed Ved faring – kontrol af kurver + management, her afsløres evt. fejl

Den første og sidste scanning er de vigtigste. Ved tidsnød kan scanningen ved 60-70 dage og evt. scanningen efter løbning udelades. Info fra scanning Med rygscanning følger man, om man når SEGES’ mål, hvor søerne kommer ind i farestalden med 16-19 mm rygspæk og må tabe sig 3-4 mm i farestalden, se figur 1. Ved at måle rygspæk ved fravænning og sammenligne det med antal totalfødte ved næste kuld, kan det afgøres, om søerne taber sig for meget og dermed får færre ægløsninger. At det har en betydning, kan ses på figur 2. Søer i normalt huld får næsten to grise mere i næste kuld end søer, der er for tynde eller for fede. Kan det ses, at fede søer får mere farefeber og dermed flere dødfødte? Eller mangler tynde søer energi og har derfor en forlænget faring med flere dødfødte? Et eksempel fra en besætning, hvor Vet-Team har lavet rygspækscanning, viser, at tynde søer får færre dødfødte (figur 3.) Samtidig viste det sig, at søer, der var tynde ved faring, fravænnede flere grise (figur 4): Der skal flere målinger til, også i flere besætninger, for at kunne konkludere, at søerne gerne må være tynde ved indsættelse i farestalden. Men hvis det passer, kræver det stor fokus på fodring i farestalden for at undgå, at søerne bliver for tynde og dermed mister totalfødte i næste kuld. Polte og rygspækmåling Rygspækscanning kan også være et nyttigt værktøj til at holde øje med sine poltes huld. Inden polten løbes, skal det sikres, at hun har en rygspæktykkelse på minimum 12 mm., men hun skal ikke være for stor, da det gælder om, at søerne ikke bliver for store med alderen. Soens foderbehov til vedligeholdelse afhænger

grobund 27

er realkredit

Nyropsgade 21 · 1780 København VTlf. 70 10 00 90 · Fax 33 93 95 00

www.dlr.dk · [email protected]

DLR Kredit yder REALKREDITfinansiering til alle landbrugsformålKontakt dit pengeinstitut eller DLR Kredit direkte

Område 67Steen J. KlaabyRoagervej 2126760 RibeMobil: 24 22 99 67E-mail: [email protected]

Område 68Kristian ClausenFrydendalsvej 11Nordenskov6800 VardeMobil: 24 22 99 68E-mail: [email protected]

Område 70Simon Simonsen»Wissingsminde«Wissingsmindevej 186640 LunderskovMobil: 24 22 99 70E-mail: [email protected]

Område 61Jens Hasling Frandsen»Agentoft«Jelsvej 376630 RøddingMobil: 24 22 99 61E-mail: [email protected]

Område 72Steen LauridsenEg Mosevej 27200 GrindstedMobil: 24 22 99 72E-mail: [email protected]

Område 80Peter Ejnar StrædeSønderbyvej 3Stauning6900 SkjernMobil: 24 22 99 50E-mail: [email protected]

Figur 3: Procent dødfødte i forhold til huld ved faring

Figur 4: Fravænnede/fravænning i forhold til huld ved faring

0

2

4

6

8

10

12

Tynd Normal Fed

10,710,810,9

1111,111,211,311,411,511,6

Tynd Normal Fed

Figur 3: Procent dødfødte i forhold til huld ved faring

Figur 4: Fravænnede/fravænning i forhold til huld ved faring

0

2

4

6

8

10

12

Tynd Normal Fed

10,710,810,9

1111,111,211,311,411,511,6

Tynd Normal Fed

Med rygscanning følger man, om man når SEGES’ mål, hvor søerne kommer ind i farestalden med 16-19 mm rygspæk og må tabe sig 3-4 mm i farestalden.(figur 1).Ved at måle rygspæk ved fra-vænning og sammenligne det med antal totalfødte ved næste kuld, kan det afgøres, om søerne taber sig for meget og dermed får færre ægløsninger. At det har en betydning, kan ses på figur 2. Søer i normalt huld får næsten to grise mere i næste kuld end søer, der er for tynde eller for fede.Kan det ses, at fede søer får me-re farefeber og dermed flere død-

fødte? Eller mangler tynde søer energi og har derfor en forlæn-get faring med flere dødfødte?Et eksempel fra en besætning, hvor Vet-Team har lavet ryg-spækscanning, viser, at tynde søer får færre dødfødte (figur 3).Samtidig viste det sig, at søer, der var tynde ved faring, fra-vænnede flere grise (figur 4). Der skal flere målinger til, også i flere besætninger, for at kunne konkludere, at søerne gerne må være tynde ved indsættelse i farestalden. Men hvis det passer, kræver det stor fokus på fodring i farestalden for at undgå, at sø-erne bliver for tynde og dermed mister totalfødte i næste kuld.

nemlig i høj grad af hendes størrelse. Vejer hun 280 kg i stedet for 250 kg, har hun et vedligeholdelses behov på 75 FE pr. årsso mere. Rygspækscanning i praksis Umiddelbart er det bare at begynde, men man vil opleve, at søerne er meget uensartet i spæktykkelse og fede og ældre søer kan let have et tyndt lag spæk. Derfor er det en god idé at lægge ud med polte, gylte og søer op til 3 læg og acceptere, at resten fodres efter de normale principper.

* P2 er placeret syv cm ud fra rygsøjlen så langt tilbage på soen, at det ligger ud for den bagerste kan af sidste ribben.

Figur 1.

Figur 2.Totalfødte i forhold til huld ved fravænning

16,5

17

17,5

18

18,5

19

19,5

Tynd Normal Fed

Figur 1.

Hvad viser scanning?

Figur 2. Totalfødte i forhold til huld ved fravænning Figur 3. Procent dødfødte i forhold til huld ved faring Figur 4. Fravænnede/fravænning i forhold til huld ved faring

nemlig i høj grad af hendes størrelse. Vejer hun 280 kg i stedet for 250 kg, har hun et vedligeholdelses behov på 75 FE pr. årsso mere. Rygspækscanning i praksis Umiddelbart er det bare at begynde, men man vil opleve, at søerne er meget uensartet i spæktykkelse og fede og ældre søer kan let have et tyndt lag spæk. Derfor er det en god idé at lægge ud med polte, gylte og søer op til 3 læg og acceptere, at resten fodres efter de normale principper.

* P2 er placeret syv cm ud fra rygsøjlen så langt tilbage på soen, at det ligger ud for den bagerste kan af sidste ribben.

Figur 1.

Figur 2.Totalfødte i forhold til huld ved fravænning

16,5

17

17,5

18

18,5

19

19,5

Tynd Normal Fed

grobund 28LOVE OG REGLER

I en tidligere artikel i Gro-bund er redegjort for at der i efteråret 2014 blev fremsat et lovforslag om ændring af Landbrugsloven.Ændringerne blev vedtaget i Folketinget i december og de nye regler trådte i kraft pr 1. januar.Den væsentligste ændring

vedrører lempelserne i regler-ne for erhvervelse af land-brugsejendomme. Kort fortalt kan man efter loven købe alle de ejendomme, man har lyst (og penge) til. Det er uanset, om man køber via et selskab eller personligt.Der gælder stadigvæk et bo-pælskrav, men det kan opfyl-des af en lejer af stuehuset.Fortrinsreglen er således ble-vet afskaffet.I forbindelse med lovens be-handling viste det sig, at den nye lov indeholder en stram-ning på et enkelt punkt:Hidtil har det været muligt at købe et stykke jord via et selskab (ApS, eller A/S), når blot der til selskabet var knyt-

tet en ankermand, som havde den bestemmende indflydel-se i selskabet. Ankermanden behøvede ikke at eje nogen del af selskabet. Denne mulig-hed har bl.a. været anvendt af selskaber, som ønskede at investere i jord. Efter 1. janu-ar 2015 er det ikke længere muligt.De væsentligste regler der er tilbage i Landbrugsloven er:• Bopælskravet.• Sammenlægningsreglerne

(2 km for agerjord, 5 km for vedvarende græsarealer og 10 km for fredsskov m.m.).

• Krav om et stuehus på en landbrugsejendom.

• Reglerne for samdrift og forpagtning.

Ændring af Landbrugsloven pr. 1/1 2015

TEKST Gjerluf HansenEjendomsrådgiverTELLUS AdvokaterTlf. 76 60 21 [email protected]

Når du ansætter udlændin-ge i kortere eller længere perioder, får de udstedt et skattekort. På skattekortet får de ofte fradrag for befordring, kost og logi mv. Fradraget bliver ikke over-ført til selvangivelsen. Derfor skal det korrekt beregnede fradrag selvangives, når der bliver mulighed herfor ca. 15. marts.

OPLYS FRADRAG INDEN HJEMREJSEDet glemmer de ansatte of-te, da de for længst er rejst hjem. Derved opstår der på årsop-gørelsen en restskat, som se-

nere bliver sendt til opkræv-ning i hjemlandet eller står til opkrævning i Danmark, når de senere kommer hertil.Der er mulighed for, at den ansatte inden hjemrejsen kan angive de forskellige fradrag på blanket 04.069, som kan findes på SKATs hjemmeside. Blanketten skal udfyldes og sendes til SKAT, Postboks 9, 4930 Maribo. Skal sendes med post (ikke elektronisk) for at sikre, at den kommer frem til de rigtige medarbej-dere i SKAT.Vi opfordrer til, at du som arbejdsgiver er de ansatte be-hjælpelig med at udfylde og indsende denne blanket.

VI HJÆLPERDet er dog også en service, Jysk Landbrugsrådgivning gerne påtager sig. Hvis vi forinden er autori-seret til den ansattes skat-temappe, kan vi også lave indberetningen direkte til selvangivelsen. Denne autori-sation kan oprettes ved brug

af NemID, tast selv kode eller ved at der laves fuldmagt, som vi indsender til SKAT. Fradragsreglerne for de udenlandske ansatte kan være noget af en ”jungle” at finde rundt i.

EKSEMPELVIS:Hvad skal der til for at kun-ne fratrække befordring til hjemlandet og få fradrag for udgifter til kost og logi i Danmark?Skal den ansatte være fuldt eller begrænset skatteplig-tig?Kan der være mulighed for fradrag efter reglerne for grænsegængere – og dermed mulighed for ekstra person-fradrag for en ægtefælle i hjemlandet, som ikke har nogen indkomst?Hvis du har spørgsmål til fradragsreglerne for de uden-landske ansatte, må du gerne kontakte Niels Aksel Dalgas på tlf. 76 60 24 70 eller mail [email protected].

Undgå restskat for de udenlandske ansatte

TEKST Niels Aksel DalgasSkatterådgiverTlf. 76 60 24 [email protected]

Har din virksomhed et elforbrug på over 100.000 kWh?

Hvis ja, så har du mulig-hed for at købe dit el uden afgift og derved opnå lidt likviditetsbesparelse. Ved at lade dig forbrugsregi-strere ved Erhvervsstyrel-sen slipper du for at betale afgiften til elværket.Betingelse er, at du har et elforbrug på over 100.000 kWh pr. år inden for sam-me lokalitet, og at mindst 87% af dit elforbrug bliver brugt til godtgørelsesbe-rettigede formål. Ved et forbrug på for eksempel 200.000 kWh giver det en gennemsnit likviditetsbesparelse på ca. 45.000 kr. ved kvar-talsmomsregistrering, og ca. 68.000 kr. ved halvårs-momsregistrering. Til gengæld skal du ind-berette og betale den ikke fradragsberettigede andel til SKAT hver måned.

Kontakt din revisor eller undertegnede for yderli-gere oplysninger.

TEKST Torben F. HansenRevisorTlf. 76 60 24 [email protected]

Jysk Landbrugsrådgivning har indgået en samarbejdsaftale med socialrådgiver Bente Bendix (53 år), som er født og opvokset på landet, gift med en landmand og har 4 voksne børn.Bente Bendix har mange års erfaring i at hjælpe mennesker.

Hun er uddannet sygeplejerske, socialrådgiver og certificeret coach. Bente tilbyder rådgivning og hjælp ved fx sygdom, førtidspension, fleksjob, personlig assistance, stress, skilsmisse, og kan være bisidder i mødet med kommuner og A-kasser. Desuden afholder hun krisesamtaler og kriserådgivning i forbindelse med konkurs eller tvangssalg. Henvendelse kan ske på mobil 20 20 28 53 samt via mail, [email protected].

Profilrådgiver Jytte Kurtzmann Olesen (56 år) er pr. 1. december 2014 blevet ansat i Jysk Kvæg. Jytte kommer fra en tilsvarende stilling i Syddansk Kvæg. Som kvægrådgiver er Jytte Kurtzmann i brede kredse i dansk kvægbrug

kendt for sit engagement, handlekraft og faglige viden på højeste niveau. Jytte Kurtzmann Olesen kan kontaktes på tlf. 76 60 21 64, mobil 21 76 39 56 eller [email protected].

Randi Refsing Askjær (55 år) blev 1. februar tilknyttet Jysk Landbrugsrådgivning og datterselskaber som HR-chef. Hun har tidligere arbejdet som HR-chef i Middelfart Sparekasse, som ved flere lejligheder er blevet kåret som Danmarks Bedste Arbejdsplads. Her er det lykkedes at kombinere høj trivsel med høj produktivitet. Nu kommer hun fra en stilling som HR Manager i Bel Air Aviation i Esbjerg.

Lisa Jensen (38 år) er ansat i et års barselsvikariat som grafiker i Jysk Landbrugsrådgivning. Hun er udlært mediegrafiker og har tidligere arbejdet for reklamebureauer og som ”in house”-grafiker i andre større virksomheder.

Jes Juul Christensen (22 år) er fra 1. februar ansat som IT-supporter-lærling i Jysk IT.

Personalenyt

grobund 29PERSONALENYT

Nu starter vi en kalveerfagruppe. Ideen opstod på en kalvedag i december, hvor 10 glade men-nesker mødtes og satte prak-tikken i højsædet.I kalvestalden hos en af delta-gerne fik vi en detaljeret gen-nemgang af hendes arbejds-gange omkring kalvene.Senere guidede dyrlæge Leif Nielsen os igennem de meka-nismer, der er grundlaget i kal-vens fordøjelse. Hvad ligger til grund for diarré, og hvor stor skade forårsager den egentlig?Senere samme dag besøgte vi en anden deltager, hvor den store udfordring var salmo-nella. Kalvene klarede sig dog godt, takket være en omsorgs-fuld pasning. Der blev meldt ind med gode råd og fif, vi var kommet frem til dagen igen-nem.

START MIDT I MARTSDen nye kalveerfagruppe har sit første møde midt i marts. Du skal være villig til at måle/veje 25% af dine kalve op til 6 måneders-alderen inden hvert møde og sende tallene ind til opfølgning. Herefter vil du modtage en graf og karakter for dine kalve til videre diskus-sion i gruppen.Gruppens indsats koncentrerer sig om at få kalvene godt fra star. Det er flere gange bevist, at der kan hentes op mod 1000 kg EKM i første laktation på den baggrund. Vi vil følge udviklingen på de enkelte bedrifter og give ind-spil til forbedringer.

Prisen er ca. 3.000 kr. for fire møder årligt og bliver endelig bestemt på baggrund af antal deltagere. Sidste tilmelding er den 28. februar til Birgitte Kjemtrup Høyer på [email protected] eller på tlf. 76 60 23 62.

Kalvegruppe med gummistøvler på

40 ÅRS JUBILÆERDen 1. januar kunne Jens Grønlund se tilbage på en ansættelse, der spænder over næsten 45 år. Siden ansættelsen i 1970 var Jens dog et par år ude at prøve andre udfordringer, inden han i 1975 vendte tilbage til et job i landbrugsrådgivningen – for altså præcis 40 år siden. I løbet af den lange ansættelse har Jens Grønlund været holdleder og afdelingsleder i regnskabsafdelingen i den daværende afdeling i Varde, mens han i Esbjerg arbejder som revisor. Jens gør ikke meget væsen af sig, men det skal man ikke tage fejl af. Han er meget vidende på mange områder. Især vedr. beskatning af værdipapirer har han en stor viden, som både kunder og kollegaer nyder godt af. I fritiden er det en stor fornøjelse for Jens at spille både golf og badminton, og ofte er det både nuværende og tidligere kolleger, han udfordrer.

Tove Jensen havde 15. januar 40 års jubilæum som revisorassistent i Jysk Landbrugsrådgivning. Tove startede som elev ved landboforeningen i Vestergade i Grindsted, fulgte med da rådgivningscentret flyttede til Trehøjevej i Grindsted og senere til Majsmarken 1 i Billund. Tove Jensen er en medarbejder, der gennem alle årene har været et stort aktiv for kunderne, som hun har serviceret på bedste måde, hvad enten arbejdet er udført ude hos kunderne som farmsekretær eller inde på kontoret. Tove fremhæves også for den rolle, hun har spillet omkring elevuddannelse i virksomheden, hvor hun har givet elever en god start.I sin fritid holder Tove af naturen og samværet med familien, ikke mindst de fem børnebørn.

Tove Jensen og Jens Grønlunds 40 års jubilæer blev begge fejret i januar måned.




grobund 30 KALENDERCOACHING FOR LEDEREOnsdag den 25. februar

kl. 9.00-15.00 Majsmarken 1, 7190 BillundLær at skabe selvkørende medarbejdere og få mere tid!Nu har du muligheden for at lære alle de gode tips og tricks til, hvordan DU kan bruge de professionelle coaches' teknikker og værk-tøjer i dit lederskab.Undervisere: Pernille Hjortkjær, business antropolo og coach, og Benny Lage, virksom-hedsrådgiver og coach.Pris: KUN 995 kr. pr. deltager inkl. forplej-ning.Tilmelding på tlf. 76 60 21 00 eller [email protected] senest 23. februar. Se mere på jlbr.dkArrangører: Jysk Landbrugsrådgivning og PE3A

GENERALFORSAMLING i Sydvestjysk Landboforening

Tirsdag den 10. marts kl. 19.15 Foreningen er vært ved fælles spisning kl. 18.30Husk tilmelding til spisning senest mandag den 9. marts kl. 12 på tlf. 76 60 21 00 eller info@jlbr. Dagsorden ifølge vedtægter.På valg er:Claus ChristensenBjarne NørtoftLars Jager MadsenAnders HarckMimi Pedersen (modtager ikke genvalg)Kurt Møller (modtager ikke genvalg)Arrangør: Sydvestjysk Landboforening

SKAB EN ARBEJDSPLADS I VERDENSKLASSE

Workshop i LEAN-ledelse og tavlemøderOnsdag den 11. marts kl. 9.00-15.00 Majsmarken 1, 7190 BillundLEAN sætter system på kommunikationen, holder styr på arbejdsprocesserne og motive-rer medarbejderne. Underviserne på workshoppen er alle pione-rer inden for LEAN i landbruget, og de giver dig en grundig gennemgang af LEAN-værktøjerne og tavlemødet. Undervisere: Peter Christensen, Peter Hege-lund og Bo Kær Pedersen.Tilmelding: Senest 6. marts på 76 60 21 00 eller på [email protected]: 1.995,- inkl. 1 times supervision af en LEAN-rådgiver på din bedrift.Arrangør: Jysk Landbrugsrådgivning

GENERALFORSAMLING i Jysk Landbrug

Tirsdag den 17. marts kl. 19.15 Foreningen er vært ved fælles spisning kl. 18.30Husk tilmelding til spisning senest mandag den 16. marts kl. 12 på tlf. 76 60 21 00 eller

info@jlbr. Dagsorden ifølge vedtægter.På valg er:Bestyrelsen: Bjarne LarsenKurt Johansen (er udtrådt af bestyrelsen)Søren SøndergaardBrugergruppe Kvæg: Gregers KristensenBrugergruppe Svin: H.C. GæmelkeBrugergruppe Planteavl: Lars MathiassenBrugergruppe Deltid: Ole MortensenBrugergruppe Økologi: Hans Peder NielsenArrangør: Jysk Landbrug

ÅRSMØDE I JYSK ØKOLOGI

Torsdag den 19. marts kl. 18.30 Jysk Landbrugsrådgivning, Billund

Årsmøde for økologiske medlemmer af Kol-ding Herreds Landbrugsforening, Jysk Land-brug og Sydvestjysk Landboforening.

2014 økologisk set. Det har vi arbejdet med v/Kasper Clausen, formand for Brugergruppe Økologi

Jysk Økologi igennem 2014 – det fokusere-de vi og vores økologer på v/ Erik Andersen, chef for Jysk Økologi.

Hvor vil vi hen med økologien?? Hans Erik Jørgensen, formand for økologisektionen, Landbrug & Fødevarer

Kirsten Holst, Økologichef, SEGES Økologi

Kirsten Lund Jensen, økologichefi Landbrug & Fødevarer.

Erik Andersen, Dansk Økologi Tilmelding: Af hensyn til spisning vil vi gerne bede om tilmelding senest mandag d. 16. marts 2015 til tlf. 76 60 21 00 eller [email protected]. Medlemmer af Sydvestjysk Landbofor-ening afvikler valg til brugergruppen under kaffen.Arrangør: Brugergruppe Økologi og Jysk Økologi

ÅRSMØDE I KVÆGNØGLENTirsdag den 24. marts kl. 19.30

Majsmarken 1, 7190 BillundVi fejrer de Jyske Mestre i DB i 2014 og hører om, hvordan der skabes topresultater. Som afslutning kommer kvægbrugsleder Christian L. Pedersen fra Gjorslev Gods og fortæller om vejen til 13.000 kg mælk pr. ko. En fremgangsmåde uden hokus pokus – men baseret på godt håndværk. Årsmødet er gratis for deltagere i KvægNøg-len. Øvrige betaler 100 kr. Tilmelding på tlf. 76 60 21 00 eller [email protected] senest den 20. marts. Arrangører: Jysk Økologi og Jysk Kvæg

KURSUS I SYGDOMSLÆRE OG OBDUKTION

Torsdag den 26. marts kl. 12.30-17.30 Majsmarken 1, 7190 BillundEt kursus for svineproducenter og deres an-satte, hvor vi gennemgår forskellige spørgs-mål, der kan være i forbindelse med sygdom i staldene. Program• Teori omkring immunsystem og sygdom-me hos grise• Obduktion. Gennem indsigt i de forskellige sygdomstegn, bliver deltagerne i stand til i et så tidligt stadie som muligt at påbegynde behandling.Pris 1.100 kr. Maks. 12 deltagere. Kurset ud-bydes på dansk og engelsk.Tilmelding senest den 20. marts på tlf. 76 60 21 00 eller [email protected]. Ved tilmelding skal det oplyses, om der medbringes egne grise til obduktion.Arrangører: Jysk Landbrugsrådgivning og Vet-Team

TEMADAG OM RUGTirsdag den 12. maj

Vejrupvej 14, 6690 Gørding (Tid oplyses senere)

Vi mødes på forsøgsmarken hos Jesper Ege-gaard Nielsen.Vi ser på årets forsøg i rugmarken og stiller skarpt på det aktuelle og nyeste i rugdyrk-ningen.Rugmatchens strategier vil blive gennemgået og diskuteret. Rugmatchens deltagere konkurrerer ikke




grobund 31 KALENDER

Sydvestjysk Landbo Senior

GeneralforsamlingTorsdag den 26. februar kl. 13.30 på Kjærgård Landbrugsskole Vi starter med generalforsamlingen kl. 13.30. Efter kaffen fortæller bedemand Anne-Met-te Bruun over emnet ”Mit liv med arbejde og musik”. Foreningen er vært ved kaffen. Der er ingen tilmelding.

Besøg hos SE-energi Onsdag den 25. marts kl. 19.00SE-energi, Edison Park 1, Esbjerg Gå ikke glip af et besøg hos SE-energi. Vi mødes i receptionen og efter velkomst vil der være rundvisning i bygningen, hvor der vil blive lejlighed til at se og høre om huset – bå-de om selve opførelsen og indretning samt om husets energimæssige status som et lavener-gibyggeri. Rundvisningen slutter på 3. sal, hvor SE vil være vært ved kage/kaffe. Gratis arrangement. Tilmelding senest den 18. marts på tlf. 76 60 21 00.Maks. 35 deltagere.

Foredrag ved Elisabeth Dons Christensen Onsdag den 8. april kl. 13.30 på Kjærgård LandbrugsskoleVi får besøg af den tidligere biskop over Ribe Stift fra 2003 til 2014, Elisabeth Dons Chri-stensen, som vil fortælle om emnet ”Hold af, hold ud, hold fast”. De romantiske bryllupper boomer og skils-missetallene med. Men hvorfor er samlivet mellem to, der elsker hinanden, blevet så sårbart? Og hvad kan vi gøre for at hindre at ende i skilsmisse og ulivssår i stedet for god-hed og glæde?Det bliver en eftermiddag med både humor og alvor og om de underlige og forunderlige skabninger, vi nu engang er. Pris 100 kr. pr. person.

blot på at opnå bedste økonomi i rugdyrknin-gen på stort set alle parametre – der konkur-reres også i forhold til økonomien i vinterbyg og vinterhvede.Arrangør: Jysk Mark

STOR NY JYSK MAJSDEMOTorsdag den 4. juni Birkemosevej 20, Filskov

Sæt kryds i kalenderen allerede nu! Jysk Mark inviterer til ny stor majsdemo, som denne gang for første gang afholdes hos Tage Schmidt i Filskov.Vi kommer hele vejen rundt omkring dyrk-ning af majs.

Demodagens highlights:• Nyeste gylleudbringningsteknik kontra

traditionel teknik.• Effekten af forskellige typer startgødning

samt mikronæringsstoffer og ukrudtsbe-kæmpelse .

• Sortfremvisning. Aktørerne på majsudsæds-markedet fremviser den kommende sæsons sorter.

Demodagen følges op af yderligere to arran-gementer: En fremvisning lige før høst, hvor vi også kig-ger på sorter, efterafgrøder og svampe. En fremvisning efter høst, hvor vi bl.a. vil se på ensileringsteknik, og hvad vi lærte af den-ne sæson.I næste nummer af Grobund kan du læse mere om Jysk Marks store majsdemo.Arrangør: Jysk Mark

RIBE DYRSKUE – 150 ÅRS JUBILÆUM

Fredag den 31. juli kl. 9.00-16.00 Hovedengen i Ribe

Dyrskuet i Ribe er altid en festdag med mas-ser af liv og aktivitet på Hovedengen, og i år sættes alle sejl til for at markere dyrskuets 150 års jubilæum. Program for dagen og nær-mere information om dyretilmelding og bestil-ling af stand findes på www.ribedyrskue.dkArrangør: Sydvestjysk Landboforening

Varde Landboforenings Seniorklub

Årsmøde Onsdag den 18. februar kl. 14.00hos Jysk Landbrugsrådgivning, John Tranums Vej 25, Esbjerg

Dagsorden ifølge vedtægterne.På valg er: Hanne og Harald Poulsen Ruth og Henning TobiasenEfter årsmødet kommer konsulent og landbrugslærer Ove Madsen fra Outrup og fortæller om sine tre bøger, der handler om, hvordan man levede i et landsogn, Snejbjerg, i perioden fra 1769 til 1914. Han kalder fore-draget: ”Danmarkshistorie på sogneniveau”.

Et kig indenfor i Hospice SydvestjyllandOnsdag den 11. marts kl. 14.00, Hotel Varde Leder af hospice, Ulla Jessen, Sig, kommer og fortæller og viser billeder fra sit arbejde blandt syge mennesker på hospice.

Besøg på Sydvestjysk PelscenterTorsdag den 26. marts kl. 14.00Pelscentret holder til i det tidligere Varde Mejeri på LerpøtvejFormanden for Sydvestjysk Pelscenter, Sven Pedersen, viser rundt og fortæller om virksomheden sammen med minkfarmer og byrådsmedlem Mads Sørensen.Vi får kaffe og kage i kantinen. Tilmelding senest den 20. marts til Ruth og Carl, tlf. 75 26 40 59/21 20 42 35.

Brørup Landboforenings Seniorklub

Helene - mor til 19 børnOnsdag den 4. marts kl. 14.00Markedsrestaurationen, Markedsvej 7, 6650 Brørup Besøg af tidligere konsulent, Knud Erik Mark, Viborg. Han fortæller om en speciel kvinde, Helene, der levede fra 1903 til 1998, og blev mor til 19 børn. En dokumentarisk beretning om et enestående menneske med et helt usæd-vanligt liv. Et menneske som satte sig spor uden pletter.

Rejse til Barcelona og AndorraEn 8-dages rejse med afgang fra Billund den 4. september er under planlægning. Program for turen kan fås ved henvendelse til Henning T. Vejrup på tlf. 75 38 17 45 eller 61 15 17 45.

Midtjysk Landboforenings Seniorklub

ÅrsmødeMandag den 16. marts kl. 13.00Jysk Landbrugsrådgivning, Majsmarken 1, BillundEfter årsmødet foredrag ved folketingsmed-lem Anni Matthiesen, som kalder sit indlæg: ”Den fremtidige ældrepolitik”. Er ældre en økonomisk byrde for det danske samfund, el-ler er de en af grundpillerne i vores velfærds-samfund?

Besøg hos Nygårds SafariTirsdag den 21. april kl. 17.00Nr. Lydumvej 110, Lydum, Nørre NebelDer er rundvisning i den store samling af jagttrofæer og filmfremvisning fra Nygårds storvildtjagter. Besøget afsluttes med spisning. Pris 200 kr. ekskl. drikkevarer. Til-melding til Frede Mortensen tlf. 97 18 71 05 senest den 17. april.

Forårstur til Holland med afgang 29. aprilProgram for turen er vedlagt. Tilmelding fra den 26. januar til Jens Urskov tlf.75 32 11 49.

http://www.ribedyrskue.dk

?grobund 32grobund

32

grobund

32

Jysk LandbrugsrådgivningJohn Tranums Vej 256705 Esbjerg Ø

?grobund 32


På Regnskabskontoret har vi et meget skævt arbejdsår, hvor ca. 70% af arbejdet lig-ger i 1. halvår, hvilket udløser en del overarbejde og dermed ekstra omkostninger. Det vil vi gerne ændre med din hjælp.Derfor forbereder vi allerede nu den kommende sæson med en række tiltag, som gør, at du kan få dit regnskab tidligere. Vi kan samtidig ud-jævne arbejdet bedre til fordel for både dig og vore medar-bejdere.Du kan bidrage ved at ind-sende dine bilag månedsvis resten af året, således at vi kan komme foran med bog-føringen og undgår at sidde med flere måneders bogføring i januar-februar – på overar-bejde.Vi ved godt, at en del allerede

indsender løbende, men nu appellerer vi altså til de sidste om at gøre det samme. Nogen holder bilagene tilbage, fordi de tror, at det bliver billigere, men det ikke tilfældet. Tværti-mod bliver det dyrere, hvis arbejdet udløser overarbejde.For i øvrigt at fremme ar-bejdsgangen, tager vi også hul på opgørelsen af regnska-bet før jul. Det gælder blandt andet opgørelse af aktiehand-ler frem til fx 1. december, ligeledes opgørelse af ejen-domshandler og evt. andre investeringer, planlægning af revision og review af regnska-berne.Lav en konkret aftale med din revisorassistent, så vi kan få optimeret arbejdet. Det giver billigere og tidligere regnska-ber.

Få dit regnskab tidligere

Peder FoldagerChef for Jysk RegnskabTlf. 76 60 22 70

TEKST

37621_Grobund nr. 8 - oktober 2032 32 17/10/11 12:53:59

Allan Elsted Hansen Allan Dichow Holger Bjørnskov Birgit B. Pedersen Dorthe L. Hansen Jannie Fibiger JensenStatsaut. ejendomsmægler Statsaut. ejendomsmægler Landbrugsspecialist Sekretær Sekretær Sekretær (barsel)Cand. agro. Valuar

[email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] jfj @landbogruppen.dk7660 2134 7660 2332 7660 2135 7660 2141 7660 2142 7660 2143

John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg ØMajsmarken 1, 7190 Billund

Går du med tanker om køb eller salg?– så få en uforpligtende snak med LandboGruppen

– et stærkt og kompetent team til gennemførelse af salg og ejerskifte!


grobund

32

grobund

32?

grobund 32






TEKST







Landbogruppen Jysk byder 2015 velkommenLandboGruppen Jysk kan se tilbage på et fantastisk 2014, som for 4. år i træk bød på en stigning i antallet af solgte ejendomme og en forøgelse af omsætningen på 8% i forhold til 2013. I 2015 bygger vi videre på successen og glæder os til at hjælpe dig.

Et lille udpluk af solgte emner i 2014:

Puggårdsvej, Gredstedbro Ringkøbingvej, VardeNymindegabvej, Outrup Tiphedevej, Ansager

SOLGT SOLGT SOLGT SOLGT

Petersmindevej, Vejle Skanderup Landevej, LunderskovUlknudvej, Grindsted Briksbølvej, Esbjerg Ø


Vorslundevej, Give Surhavevej, BrørupKroagergårdvej, Kroager Strandvejen, Henne


grobund

32

grobund

32?

grobund 32






TEKST







grobund

32

grobund

32?

grobund 32






TEKST







grobund

32

grobund

32?

grobund 32






TEKST







EjendomsmæglerValuar

EjendomsmæglerCand. agro.

Kontakt os på 76 60 23 33 for en uforpligtende vurdering, og hør hvad vi kan gøre for dig!

grobund nr 1 2015

Documents