grobund nr 4 2014

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

04 | 2014

Kronvildtskader for 3,2 mio. kr. 22

Tema om udenlandsk arbejdskraft 9-16

Usynlig fjende i stalden 8

grobund 2 INDHOLDGROBUNDGrobund nr. 04 · 2014

Udgiver:Jysk Landbrugsrådgivning

Majsmarken 17190 BillundTlf. 76 60 21 00

John Tranums Vej 256705 Esbjerg ØTlf. 76 60 21 00

[email protected]

Redaktion: Lilli Snekmose (ansvarshavende) Tlf. 76 60 21 15 [email protected]: Marianne B. Rasmussen Tlf. 76 60 23 04 [email protected]: Jens Tønnesen

Næste Grobund: 29. augustOplag: 13.000 stk.Layout: Heidi T. HöngerTryk: Arco Grafisk A/S

jlbr.dk

Måling af spredebillede 8Meget vanding foregår skævt og uensartet

Tema om udenlandsk arbejdskraft 9-16Der er meget mere sjusk end fusk

Gælden ødelægger alt 17Derfor hjælper den høje mælkepris ikke alle

Den usynlige fjende 18Fandt uønsket strøm i 100 kvægstalde

Kronvildtskade for 3,2 mio. kr. 22Skader vokser støt i omfang

Foto: Jens Tønnesen (arkivfoto)

Vi står med en kæmpe ud-fordring i forhold til elever i landbruget. Det er såre enkelt at sætte fingeren på det ømme punkt: Lønudgiften er blevet så stor, at det ikke længere er attraktivt at ansætte elever. Siden nytår, hvor en arbejdsgi-verbetalt ordning med tilskud til at tage elever faldt bort, er der næsten sat en prop i, og eleverne på landbrugsskolerne hænger fast på skolerne. Det er synd, og det er udtryk for svigt. Man kan godt kritisere de landmænd, der nu i stedet for elever ansætter timelønsan-satte medarbejdere og udlæn-dinge. Men sagen er bare, at de unge, danske elever taber konkurrencen, når de er dy-rere end medarbejdere, der er sikre og stabile.Den barske realitet er jo, at skal man have en høj løn, så

grobund 3FORMANDEN

Foto: Jens Tønnesen (arkivfoto)

bliver man også mødt med høje krav, og elevlønnen i Danmark er nu så stor, at kun de færreste elever kan leve op til den. De er jo under oplæ-ring, de laver fejl og arbejder i begyndelsen langsomt og usikkert – det er der ikke plads til med de eksisterende lærlingelønninger.Som arbejdsgivere har vi helt klart et ansvar for at uddan-ne nye landmænd, og der er og bliver i høj grad brug for uddannede danske unge, som kan være driftsledere og overtage vores ejendomme, når de skal sælges. Fødekæ-den skal holdes i gang.Men jeg bebrejder ikke den kollega, der gør regnebræt-tet op og ser på, hvad der betaler sig bedst for ham. Hans kreditorer yder ham ikke kompensation for, at han lever op til et ansvar i forhold

til de kommende generatio-ner. Og når hans bedrift skal rates finansielt, så får han heller ikke bonus for at have taget en dyr, dansk elev.Mit spørgsmål til de danske unge er: Hvad vil I helst have? En høj løn og ingen praktikplads – eller en lave-re løn og en praktikplads?Jeg vil appellere til 3F om at forholde sig til virkelig-heden og overveje, hvad der tjener de unge mennesker bedst. Fagforeningen kri-tiserer ofte, at der kommer mange udlændinge ind i landbruget. Men 3F har i høj grad et medansvar for, at de unge danskere bliver tabere i konkurrencen med udlændingene.Jeg vil stærkt opfordre arbejdsmarkedets parter til at sætte sig sammen og forhandle sig frem til en

varig løsning, som igen gør det attraktivt at have elever. Der vil være god inspiration at hente i udlandet. I vore nabolande er elevlønningerne slet ikke i nærheden af det danske niveau.

Den høje danske elevløn kan virke som en velerhvervet rettighed, men jeg vil blot nævne, at det tidligere er set, at en lønnet praktik er blevet ændret til en ydelse på SU-niveau. Det skete for sy-

geplejerskerne. Vismændene mener, det samme bør ske for erhvervsskoleelever. Vismæn-dene foreslår, at eleverne skal have SU, mens de går i skole, i stedet for fuld lærlingeløn. Det ville hjælpe de 1200

erhvervsskole-elever i Syd- og Sønderjylland, der mangler en praktikplads.

"Hvad vil I unge helst have? En høj løn og ingen

praktikplads – eller en lavere løn og en praktikplads?"

Af Bjarne LarsenFormand for Jysk Landbrug

Lønnen skal ned

Per Vinther

Landboretkonsulent Tlf.: 76 60 21 19 [email protected]

Claus Christensen

Formand for Sydvestjysk Landboforening Tlf.: 40 27 47 92 [email protected]

Bjarne Larsen

Formand for Jysk Landbrug Tlf.: 20 33 58 34 [email protected]

Arbejdet i VandrådeneFormændene for områdets vandløbslaug vil sidst i juni blive indkaldt til et oriente-rende møde. Der skal bruges 82 mio. kr. på en indsats i oplandet til Vadehavet, og på mødet vil det blive gennem-gået, hvilke vandløb der højst sandsynligt vil blive berørt.Interesserede kan følgeVand- råd Ringkøbing Fjord på hjemmesiden www.rksk.dk/vand-råd. (Vandråd Vadeha-vevt har pt. ingen hjemmesi-de).

Dyrkning af Værnen-gene som principsagSydvestjysk Landboforening støtter lodsejerne på Værnen-gene i deres kamp for at be-vare dyrkningsretten. Derfor har landboforeningen indstil-let til Landbrug & Fødevarer, at der køres en principsag.Lodsejerne er rystede over, at en afgørelse i Natur- og Miljøklagenævnet fratager dem retten til – med en vis hyppighed – at omlægge de vedvarende græsarealer på Værnengene. Det er ellers en praksis, der blev bekræftet med en fredningsbestemmelse så sent som i 2004.Sydvestjysk Landboforening mener, at lodsejerne er udsat for en urimelig behandling,

og at Natur- og Miljøklage-nævnets afgørelse absolut bør prøves ved en retslig instans.Den konkrete principsag ved-rører Sommersgård I/S, og det centrale spørgsmål er, om det skal komme en landmand til skade, at han har tilmeldt sig og overholdt en aftale om mil-jøfølsom drift. Med Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse stilles han nu paradoksalt nok ringere, end hvis han ikke havde indgået en MFO-aftale.

570 ha ny natur i VejleVi skrev i Grobund i april om Naturstyrelsens fund af 794 uoverensstemmelser vedrø-rende beskyttet natur i Vejle Kommune. Siden har Vejle Kommune klarlagt, at et sam-let areal på 570 ha har skiftet status fra landbrugsjord til beskyttet §3-natur, fordi arealerne har ligget udyrkede i 7-10 år. Det var forklaringen på 620 af uoverensstemmel-serne. Det må forventes, at der gennem Vejle Kommunes sagsbehandling af Natur-styrelsens fund af uoverens-stemmelser findes en del fejl, så antallet af hektar bliver reduceret.De resterende uoverensstem-melser er nu kortlagt som et areal på i alt 100 ha, hvor na-tur er gået tabt, hovedsagelig på grund af ulovlig opdyrk-

ning, tilplantning, omlægning eller andet. Vejle Kommune går nu i gang med en egent-lig sagsbehandling af disse overtrædelser af naturbeskyt-telsesloven.

OSD-områder i VejleEfter at et enigt koordina-tionsforum i Vejle har lagt linjerne for udformningen af indsatsen i Områder med Særlig Drikkevandsinteresse (OSD-områder), er Jysk Land-brug optimistisk.Koordinationsforummet går bort fra den ”kollektive afstraffelse”, som Kommunen lagde ud med i Give-området, hvor det længe så ud til, at Kommunens krav ville skyde langt over målet. Nu er udmeldingen, at der skal sættes målrettet ind med en indsats, hvor der er pro-blemer. Og vel at mærke kun hvis der i hele ”badekarret” – altså hele indvindingsområdet – generelt er en opadgående tendens for nitratindholdet. Er tendensen nedadgående, vil en lokal overskridelse ikke få konsekvenser.

Markvanding i Ikast-BrandeIkast-Brande Kommune fortsætter glædeligvis sin hidtidige praksis med at

give 15-årige tilladelser til markvanding. (De fleste kom-muner har desværre kun 1-5- årige tilladelser, som så kan forlænges administrativt).På det seneste møde i Grønt Forum blev det ligeledes oplyst, at Kommunen vil se positivt på ansøgninger om tilladelse til at pulje boringer. Tilladelser gives nemlig ikke længere på bedriftsniveau, men til enkeltboringer, og landmanden kan derfor opnå noget fleksibilitet, hvis der er mulighed for at pulje borin-ger.I øvrigt orienterede Kommu-nen om, at 40 landmænd har undladt at indberette forbru-get af markvand i 2013. De 40 vil nu modtage en opringning og en påmindelse fra Kommu-nen, da der er ret meget på spil for landmanden på grund af KO-krav.

37 sager om oppløjningNaturstyrelsens gennemgang af naturområder (Se under Vejle Kommune herover) er nu også nået til Ikast-Bran-de, hvor der blev fundet 462 uoverensstemmelser.Heraf er de 242 afsluttet som bagatelagtige sager, 35 sager er under behandling, 185 sager afventer en afklaring. Af disse sidste 185 ligger det dog

TEKST Lilli SnekmoseRedaktørTlf. 76 60 21 [email protected]

I felten for medlemmerne

grobund 4POLITISK ARBEJDE

Følg her på siderne de centrale aktiviteter i landboforeningernes arbejde for lokalt at

påvirke ny lovgivning, myndighedernes

administrationspraksis og erhvervets generelle

rammevilkår.

grobund 5

fast, at der i 37 tilfælde er tale om alvorlige overtrædel-ser, hvor der er sket oppløj-ning af naturarealer.

Nej til spildevands-rensningIkast-Brande Kommune er i øjeblikket i dialog med 3-5 ejendomme, som ikke har overholdt fristen for at etablere rensning af deres spildevand. Jysk Landbrug mener imidlertid ikke, at der er forudsætning for at kræve spildevandet renset, fordi de berørte vandløb allerede i dag opfylder vandramme-di-rektivets definition på ”god økologisk tilstand”.- Derfor giver det ikke me-ning at pålægge folk store udgifter på minimum 50.000 kr., siger Per Vinther, der henviser til en rapport fra Aarhus Universitet, der slår fast, at tilstanden i danske vandløb er markant forbedret siden 2005.

Holme ÅSydvestjysk Landboforening har indsendt høringssvar til Varde Kommune vedrørende Holme Å. Landboforeningen er meget betænkelig ved de konsekvenser, en afskæring af Holme Å fra Karlsgårde Sø vil få for søen. Da Varde Å blev afskåret fra Karlsgårde Sø, steg den gen-nemsnitlige opholdstid for søens vand fra 2 til 8 døgn. Ved en afskæring fra Holme Å vil denne opholdstid ifølge beregninger stige til 200 døgn eller mere. Sydvestjysk Landboforening mener, at der derfor uundgåeligt på grund af den ringe afstrømning vil opstå perioder, hvor lang op-holdstid i kombination med høje sommertemperaturer og ringe vindforhold vil udløse risiko for bundvendinger. En anden konsekvens af Holme Ås afskæring fra søen er, at der vil komme en ekstra udledning af kvælstof til Vadehavet, når kvælstoffet ikke længere skal via søen. Kommunen vurderer, at det vil føre til ekstra årlig udled-

ning af 26 tons kvælstof til Vadehavet.Sydvestjysk Landboforening frygter, at konsekvensen kan blive nye krav om kvælstofre-duktion i oplandet, fx pålæg om store ekstraomkostninger til ekstra efterafgrøder for at fjerne kvælstof. I så fald er landbruget bedre tjent med, at kvælstoffet fortsat tilbage-holdes i Karlsgårde Sø. Landboforeningen har fra starten støttet projektet omkring Holme Å, men kun hvis det ikke får afledte konsekvenser for landbruget. Hvis projektet gennemføres, er det altså en betingelse, at landbruget ikke skal betale regningen for den ekstra kvælstofudledning, der forår-sages af projektet.

Vestvendte vandløbArbejdet for at finde en løsning med bedre vandaf-ledning via de vestvendte vandløb fortsætter. Det er et stort ønske i landbruget, at der bliver mulighed for at forbedre afvandingsforhol-dene gennem oprensning i Vadehavet uden for sluserne. Der er aftalt møde om sagen med Kystinspektoratet, Naturstyrelsen og Esbjerg Kommune. Samtidig er det aftalt at inddrage Sønderjysk Landboforening i arbejdet.

Nej tak til National-parkVed et sonderende møde i Ringkøbing er en genopta-gelse af de skrinlagte planer om en Nationalpark Skjern Å blevet drøftet.Jysk Landbrug har med tilfredshed noteret sig, at Ho-venområdet efter lodsejernes ønske er pillet ud. Fronterne mellem tilhængere og mod-standere forekommer i øvrigt uforandret. Sydvestjysk Landboforening har meddelt, at Værnenge-ne definitivt ikke ønsker, at deres arealer indgår i en nationalpark. Princippet om, at det skal være frivilligt som lodsejer at indgå, bør gælde.

Kontakt: Carl Peter Elgaard, Business Manager Nordic, Professional Business. Telefon: +45 24 29 99 72. e-mail: [email protected], www.bayer-es.dk

Bekæmpelsesmidler skal anvendes på forsvarlig måde. Læs altid etiketten og oplysninger om produktet før anvendelse. Vær opmærksom på de advarselssætninger og advarselssymboler, der fremgår af etiketten.

Svin, kvæg, heste, mink og andre dyr får en forbedret sundhed og trivsel, når du anvender AquaPy® i din besætning. Samtidig giver du også dit personale et bedre arbejdsmiljø. AquaPy® er baseret på naturligt pyrethrin og bekæmper effektivt fluer samt andre flyvende og kravlende insekter i stalde og andre bygninger, hvor insektkontrol ønskes. Det giver en hurtig knockdown effekt, samt en repellerende virkning, der tvinger insekterne ud fra deres gemmesteder.

; Kan anvendes i levnedsmiddelindustrien, produkt- lager, kyllingehuse, kvægstalde, svinestalde og andre steder, hvor en insektkontrol ønskes.

; Klar til brug i ”ultra-low-volume” (ULV) aerosoludstyr.

; Kan også fortyndes i vand og anvendes med rygsprøjte.

Øget dyrevelfærd uden fluer!

grobund 6PRODUKTIONSRÅDGIVNING

I det tidlige forår 2014 indgik Erik og Mogens Winther Andersen i Tistrup en aftale med undertegnede om produktionsrådgivning i marken. Kravet er, at jeg som planteavlsrådgiver tager mere ansvar for drift og re-sultat i marken. I den nedskrevne målsætning for årets samarbejde har vi aftalt, at rådgivningen skal være forpligtende og udfor-drende, og at der skal være daglig kontakt og markbesøg omkring alle væsentlige be-slutninger i den strategiske og taktiske drift. Problemer skal udmønte sig i konkrete tiltag, der efterfølgende skal ske opfølgning på.Ejendommen er en svinebe-drift med meget varierende bonitet, høj og lav jord og vandingsmulighed på de høje jorde. Ejendommen er i fem år dyrket uden pløjning, hvor der i stedet er etableret såbed med en dybdeharvning. Den daglige kontakt er til sønnen Mogens W. Andersen, som har ansvaret for markdriften. Der er fokus på de høje jorde,

hvor der er problemer med afgrødeudviklingen, og som særlige indsatsområder er aftalt planlægning af kvæl-stofforsyning med gylle, harvestrategi, etablering og vandingsstyring.

UDBYTTEMÅL OG TILTAGFor at fastholde og konkre-tisere mål og tiltag bruger vi Jysk Marks nyudviklede scorecard, hvor der for hver gruppe af marker/afgrøder er fastlagt et udbyttemål og nedskrevet helt konkrete tiltag, så det er nemt at følge op på indsatsen. Det vigtig-ste i denne proces er, set fra min side, at Mogens og jeg har haft en grundig drøftelse af, hvad vi tror på kan flytte på markudbyttet. Derefter har vi skrevet de vigtigste tiltag ind i scorecardet. Her er det også en god øvelse at gøre det målbart, så der både er et håndtag at gribe i ved udførelse af arbejdet, og når vi senere tjekker, hvordan resultatet blev.Det er afgørende, at jeg som rådgiver tit kommer i marken. Taktiske handlinger i den kritiske del af vækstsæ-sonen skal besluttes inden for få dage. Vi har således en af-tale om en markgennemgang hver fredag, og disse besøg

varierer så fra 1,5-2,5 time pr. gang. Jysk Marks klippekort til markbesøg passer som fod i hose til den aftalte rådgiv-ning.Vores erfaring her i slutnin-gen af maj er, at de hyppige besøg giver overblik over ud-viklingen i marken, og vi kan nå at sætte ind, hvis noget kan rettes.Fx opdagede vi tidligt, at der var et stort problem med stankelben efter frøgræs. Vi afprøvede en strategi med øverlig opharvning med ud-tørring, og i skrivende stund ser det ud til at have gjort en forskel. Vi har haft meget fokus på indarbejdning af afgrøde-rester i såbedet og på at udskyde gyllenedfældning, og dybdeharvning til jorden var tjenlig. At afvente, imens alle andre pløjer og sår, er en hård øvelse for såvel land-mand som rådgiver, men det ser ud til, at det er lykkedes at undgå de gule pletter, hvor kornet går ud. Plantetal og sådybde har vi nøje efterkon-trolleret, og det har givet den tilfreds-stillelse, at det optalte,

etablerede plantetal passer med det planlagte.

GULE SPIDSER I HVEDENMen alt er jo biologi, og plud-selig fik hveden gule spidser, selvom den var gødet tidligt med både handelsgødning og gylle. En planteanalyse bekræftede mistanken om en svovlubalance, og en strategi om forsuring af gyllen til næ-ste år er lagt. På scorecardet har vi nedjusteret udbyttefor-ventningen med 10%.Den intensive produktions-rådgivning i marken gør os begge skarpe, og som råd-giver samler man erfarings-point med såvel proces som plantefaglig viden. Kort sagt er det en win-win, hvor mar-ken bliver holdt under nøje opsyn, så den kan bidrage maksimalt til bundlinjen.Scorecardet er godt til at fast-holde processen omkring mål og opfølgning, og vil være et redskab som Jysk Mark løbende vil udvikle.

Scorecard som værktøj i markenTEKST Christian Hansen

Faglig koordinatorplanteavlTlf. 76 60 23 [email protected]

Opmærksomhed

Budget 65Forventet 61,75 Marker som kan vandesPotentiel 75 aug-13 sep-13 okt-13 nov-13 dec-13 jan-14 feb-14 mar-14 apr-14

Mark Areal Vårbyg Index 100 100 100 100 100 100 100 100 1003 4,09 Sædskifte Planl.

3--1 1,93 Opnå. vårbyg (42 frøgræs)4 7,98 Sortsvalg Planl.6 6,87 Opnå. Genie

20 8,9 Jordbehandling Planl. Roundup 360 g Round Disc Dybdeh 18 -25 cm21 2,36 Opnå.25 26,81 Sådybde Planl. 4 cm26 25,18 Opnå. 4 cm27 2,45 Plantetal Planl. 300 Markspirings pct?42 16,95 Opnå. 200

Kvælstof Planl. 110Opnå.

kaligødskning Planl. 60Opnå.

Ukrudt Planl. RenOpnå.

Svampe Planl. renOpnå.

Vanding Planl. Vandingsregnskab sat opOpnå.

Høst Planl.Opnå.

Udbytte Planl.Opnå.

I alt 103,52

ForklaringIndfriet

HandlingsplanVårbyg

Indsatsområde maj-14 jun-14 jul-14 aug-14 sep-14 okt-14 nov-14 Målsætning Kommentar95 95 95 95 95 95 95

Første års byg

top fem sortNematoder

Dybdeh 18 -25 cm Tidlig forår Disc opblanding af afgrøderesterStankelben

4 cm

Markspirings pct? 250-300

110 kg N

60 kg KBalance

RenMelder Ingen ukrudt

ren ren ren

Opstart Max 40 mm underskudunderskud på 50 mm

Høst

65 650

1: Roundup 2: disc 3: gylle 4: Cultus

Obs markspiringspct max 90

Kontrol med spyd

VårbygVårbyg (eks. på scorecard)

Alle vigtige tiltag og justeringer skrives ind i scorecardet,

Omkring 40 landmænd var den 15. maj mødt op i Jysk Landbrugsrådgivnings

forsøgsmark for at blive klogere på dyrkning af rug. Det resulterede i en diskus-sion på et højt fagligt plan blandt de erfarne landmænd, repræsentanter fra KWS Scandinavia, BASF, Bayer og Jysk Landbrugsrådgivnings egne fagrådgivere. Diskussio-nen tog udgangspunkt i årets forsøg, hvor der var tydelige forskelle at spore på de for-skellige dyrkningsstrategier.

Diskussionen gik blandt andet på: Hvor tidligt i sep-tember bør man så, og hvilke risici følger med i form af øget ukrudtstryk og fritflue- larver? Får man noget for at tildele kvælstof eller kali i efteråret, når der er en lang vækstperiode i efteråret og tidlig vækst i foråret? Er det nødvendigt at vækstregulere i år med kraftig vækst, og hvilke midler kan bruges?

Har den store forekomst af skoldplet betydning, og hvor-når skal det bekæmpes?

Dyrkning af rug optimeres

TEKST Marie UthPlanteavlsrådgiverTlf. 76 60 23 [email protected]

Sortsfremvisning 26/6 kl. 19.00Du har mulighed for at følge udviklingen i forsøgene i forbindelse med Jysk Landbrugs-rådgivnings sortsfremvisning i samme mark den 26. juni kl. 19.00. Se mere i kalenderen bag i bladet.

DEMONSTRATIONERgrobund 7

Ribbehøstet korn er et interessant alternativ til fodring med valset eller crimpet korn, eller som alternativ til kolbemajs eller majshelsæd i en økologisk foderration. Stivelsen nedbrydes lidt langsommere i vommen end ved valset /crimpet korn, og erfaringer fra denne vinter har vist, at det ribbehøstede korn fungerer rigtig godt i en græsbaseret fodring.

Ribbehøst giver samtidig mulighed for tidlig etablering af klø-vergræsudlæg, noget som øger udbyttet markant i den efter-følgende sæson.

Er du interesseret i at vide mere om dyrkning af rug og ribbehøst samt se og høre om erfaringerne, så mød op til Ribbehøst-demonstration

fredag den 18. juli kl. 10 - 13 hos Per Andersen, Kærbjergvej 37, 6753 Agerbæk. Snitteren med ribbebord kører i marken, og ved siloen kan du se den friske afgrøde og høre om fodring med og økonomien i ribbehøstet korn. I marken drøfter vi: ✓ Dyrkning af rug ✓ Ribbehøst Ved siloen ser vi på: ✓ Indlægning og ensilering✓ Fodring og økonomi samt tidlig etablering

af kløvergræs

Ribbehøst af rug – demonstration i juli

grobund 8VANDINGSMASKINER

Videnscentret for Planteavl har udgivet en farmtest, hvor bl.a. ydelse og vandfordeling blev målt på tre ejendomme i vores område. Resultatet var for lave ydelser og meget uensartede spredebilleder på de afprøvede anlæg.

PAS PÅ DÅRLIG VANDFORDELINGEn dårlig vandfordeling kan give et udbyttetab på 5-10 hkg pr. ha i vårbyg i forhold til optimalt vandede marker. Vanding af vårbyg har i vandingsforsøg givet et nettomerudbytte på ca.

400 kr. pr. ha i en 15 års periode med varierende vandingsbehov. Er vandfor-delingen ikke optimal, vil der således være udbyttetab ved vanding af vårbyg, og så er det bedre at lade vandings-maskinen stå i maskinhuset og nyde sommervejret på terrassen! I juni måned har de fleste afgrøder vandingsbehov, hvis der opstår en længerevaren-de tørkeperiode. Vandingska-paciteten skal da gerne være 2 m3 pr. ha pr. døgn for at kunne følge med.For at kende den tilførte vandingsmængde skal man kende arbejdsbredden, ha-stigheden samt ydelsen på anlægget. Denne beregning er nærmere beskrevet på jlbr.dk.Ikke kun den tilførte vand-mængde, men også fordelin-gen af vandet i marken, er vigtig at undersøge for at op-timere sin vanding. I farmte-sten blev der målt spredebille-

der på tre vandingsmaskiner, en af vandingsmaskinerne havde et spredebillede som vist på figuren. I halvdelen af spredebredden er afgrøden underforsynet med vand, mens der omkring vandings-sporet spredes mere end 30 mm, hvilket kan bidrage til overfladeafstrømning og næringsstoftab.

Måling af spredebilledeKender du ydelsen på dit vandingsanlæg, og hvor præcis er vandfordelingen i vandingsbredden?

TEKST Hanne Binderup JacobsenPlanteavlsrådgiverTlf. 76 60 23 [email protected]

Vi anbefaler en måling af spredebilledet på din vandingsmaskine. Jysk Landbrugs-rådgivning at måle spredebilledet på dine vandingsmaskiner, når de er i drift. Pris 2.000 kr. for de første to vandingsma-skiner, herefter 700 kr. pr. maskine. Bestilling kan ske hos Lene Gripping, tlf. 76 60 23 90, [email protected].

En gruppe top-engagere-de planteavlere samledes i slutningen af maj hos Akset A/S ved Give for at snakke integreret plantebeskyttelse

(IPM) på svine-/planteavlsbe-drifter. Fælles for landmæn-dene er, at de deltager i et IPM-projekt, hvor formålet er at øge landmændenes bevidsthed om brugen af planteværn. Et EU-direktiv foreskriver, at danske landmænd skulle implementere IPM senest 1. januar 2014 for at mindske

forbruget af planteværn og reducere risikoen for resi-stens hos skadegørere. I Dan-mark har man dog haft fokus på IPM i mange år, og danske planteavlere er godt med, når det gælder brug af skade-tærskler, behovsbestemt sprøjtning og valg af sprøjte-midler. På markvandringen var der således stor fokus på

skadetærskler og målrettede doseringer med de rette mid-ler. Foråret har budt på rig opblomstring af bladsvampe, og der var rigeligt at se på i marken. Markturen sluttede med en rundvisning i maskin-huset, hvor der blev disku-teret maskinøkonomi og studeret maskiner til pløjefri dyrkning.

TEKST Hanne Binderup JacobsenPlanteavlsrådgiverTlf. 76 60 23 [email protected]

Integreret plantebeskyttelse

Måling af spredebillede for en selvkørende vandingsmaskine. Den lille ”top” til højre viser vindpåvirkning. Det blå område viser en optimal tildeling, mens der i det røde område tildeles for lidt vand, og det grønne område tildeles for meget. Sorte streger viser vandingsspor.

Ejendom, marknummer og dato:Maskine, vindstyrke, vindretning:

Tilstræbt mm: 25 (Indtastes i det lysegrønne felt)

Måling 160 55 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 5 10 15 20 25 30 35 40 45 50 55 60

Indtastning 0 0 0 0 0 1 13 30 34 22 20 39 47 20 20 17 11 3 1 0 0 0 0 0 0

Måling 260 55 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 5 10 15 20 25 30 35 40 45 50 55 60

Indtastning 0 0 0 0 0 0 7 23 28 28 21 35 48 22 14 13 6 1 1 0 0 0 0 0 0

Gennemsnit af måling 1 og 260 55 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 5 10 15 20 25 30 35 40 45 50 55 600 0 0 0 0 1 10 27 31 25 21 37 48 21 17 15 9 2 1 0 0 0 0 0 0

60 55 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 5 10 15 20 25 30 30 25 20 15 10 5meter -65 -60 -55 -50 -45 -40 -35 -30 -25 -20 -15 -10 -5 5 10 15 20 25 30Målt mm vand 0 0 0 0 0 1 10 27 31 25 21 37 48 21 17 15 9 2 2 10 27 31 25 21 37Tilstræbt mm vand 25 25 25 25 25 25 25 25 25 25 25 25 25 25 25 25 25 25 25

0

5

10

15

20

25

30

35

40

45

50

Vandingsspor på 60 meter, målt mellem de to sorte streger

Målt mm vand Tilstræbt mm vand

Tema om udenlandsk arb....

Værd at vide om at ansætte

udenlandske medarbejdereUdlændingene er i overtal blandt de ansatte i dansk landbrug, hvor den udenlandske arbejdskraft er blevet helt uundværlig. Men fagbevægelsen holder skarpt øje med de ansattes løn- og arbejdsforhold, og man skal ikke træde meget ved siden af, før man som arbejdsgiver har en sag på halsen.Den slags sager er træls for de implicerede, skadeligt for landbrugets image – og mest til glæde for 3F!

I Jysk Landbrugsrådgivning har vi de eksperter og fagpersoner, der kan hjælpe med at håndtere ansættelserne korrekt og forebygge senere tvister. Vi har samlet gode råd og anbefalinger, dyrekøbte erfaringer og relevante facts. Nogle af de mest oplagte faldgruber finder du på side 15.

Kort sagt: Her er, hvad der er værd at vide, når man har – eller planlægger at få – udenlandske ansatte.

grobund 9TEMA – UDENLANDSKE MEDARBEJDERE

TEMA – UDENLANDSKE MEDARBEJDEREgrobund 10

Fagbevægelse, medier og myndigheder beskæftiger sig meget med uheldige forhold som overskridelse af arbejdstidsregler, lav løn og overtrædelser af opholds- og arbejdstilladelse.Birgit S. Mortensen, HR konsulent i Jysk Landbrugs-rådgivning, har en fortid som ansat i fagbevægelsen, og hun ved præcis, hvad fx 3F slår ned på. - Det er en kendsgerning, at 3F kører og vinder mange sager, siger hun. Det er ikke fordi, der er mange ”forbry-deriske” landmænd, men snarere fordi alt for mange landmænd ikke får sat sig godt nok ind i reglerne.Og det går ikke at sløse med noget – dertil er 3F en alt for nådesløs og mægtig mod-stander, som har en styrke af advokater og socialrådgivere til at sætte ind i kampen.

Ufine metoder holder man sig heller ikke tilbage for:- Når man forsvarer sit med-lem, så gælder alle midler. Der bliver smurt tykt på, når 3F rejser erstatningskrav, og påstandene kan være grebet ud af luften. For mig ser det fx mistænkeligt ud, når en ansat afleverer en arbejdska-lender for fire år tilbage, som tydeligvis er skrevet med præcis samme kuglepen alle fire år, fortæller hun.

3F VINDER MANGE SAGERIfølge hende er det også ofte fagforeningen, der er den opsøgende part i forhold til en tvist.- De lover de udenlandske ansatte, at de kan få en masse penge, hvis de vil lade 3F køre en sag for dem.Desværre lykkes den strategi, fordi der tit er noget at kom-me efter, når man går tæt på et konkret løn- og ansættel-sesforhold i landbruget.- På facebook opstår der desuden diverse sider, hvor udenlandske ansatte udveks-ler erfaringer med, hvordan

man bedst malker en tidlige-re arbejdsgiver ved at opfinde overarbejdstimer eller andet, som medarbejderen er blevet ”snydt” for, fortæller Birgit S. Mortensen.

DER ER BRODNE KAR- Alt for mange landmænd gør sig sårbare, fordi de ikke beskytter sig godt nok imod angreb. Det handler ikke så meget om ond vilje eller bevidst fusk. Det er snarere godtroenhed, uvidenhed eller sjusk med aftaler og kontrak-ter, der bringer landmænd i fedtefadet. Tit har landman-den faktisk bare villet være flink, og så ender det med at blive brugt imod ham, siger den erfarne socialrådgiver.Hun råder landmændene til at sikre sig, at de har fuldstændig fyldestgørende kontrakter med den ansatte. Her i landet er der ingen lov-bestemt mindsteløn, og det sker derfor, at udlændinge kommer til at arbejde for 30 kr. i timen.- Det hører absolut til sjældenhederne, og det er

uacceptabelt. Der er nogle få brodne kar, og det er dårligt for landbrugets image, mener Birgit S. Mortensen, der råder landmænd til aldrig at betale under 90 kr. i timen til en udlænding, der er under oplæring. Herefter SKAL lønnen stige, så den helst er over 100 kr. i timen, og oplæringsperioden mener hun maksimalt må vare et år, gerne kortere.Se evt. Agrojob Danmarks lønberegner på hjemmesiden: www.agrojobdk.com. Hun advarer derudover kraftigt mod at overtræde Forskels-behandlingsloven. Har man haft en medarbejder ansat til 125 kr. i timen, må man ikke pludselig lade den næste ud-føre præcis det samme job til 90 kr. i timen. Det vil udløse en bod, hvis der bliver rejst en sag.

ARBEJDSTIDArbejdstiden må gerne være mere end 37 timer om ugen, men man må højst arbejde 48 timer i ugen set over et 4 måneders gennemsnit. Den

Der er meget mere sjusk end fusk


http://agrojobdk.com/en/job-information/tax-calculator/

?grobund 11

ugentlige arbejdstid kan således godt være længere i nogle uger. Eksempelvis i 1-2 måneder under såning og høst må man undtagelsesvis godt arbejde mere end 48 timer om ugen i gennemsnit, men hammeren falder, hvis medarbejderen arbejder 48 timer eller mere uden for højsæsonen, samt hvis den ansatte ikke både får kom-pensation i form af afspad-sering efter overarbejde og færre arbejdsuger efter højsæsonen. På mange kvægbrug er det almindeligt, at medarbejde-ren malker både morgen og aften, men man SKAL have 11 timers hvile i hvert døgn, og det kan man kun undta-gelsesvis fravige.- Den regel vinder 3F mange sager på, konstaterer Birgit S. Mortensen.På samme måde er det også ulovligt, hvis medarbejde-re ikke har et fridøgn efter syv dages arbejde. Der er mulighed for undtagelsesvis at fravige reglen, men Birgit anbefaler, at man lægger fridøgnet i den uge, hvor den ansatte har weekendvagt eller senest dagen efter en syv dages sammenhængende arbejdsperiode.- Det kan godt være, at med-arbejderen foretrækker at arbejde 12 dage og så have fri en forlænget weekend, men sådan en sag vil 3F tage imod med kyshånd og forsøge at køre en sag på, så undlad det.

BÅL OG BRANDDet er 3Fs stil at fare frem med bål og brand. Landman-den vil få brev med et ublu krav om sekscifrede beløb, som landmanden skylder. Får man sådan et brev, skal man omgående søge advo-katbistand, råder Birgit S. Mortensen. - Når man går til modangreb og fx forlanger dokumentati-on, så er det vores erfaring, at mange sager stopper. Men selv når landmanden forsva-rer sig, så er der tit fodfejl, som ender med at betyde, at vi må råde landmanden til at indgå forlig, fordi det vil være bedre og billigere end at ende i en retssag.Mange landmænd har ople-vet, at alting forløber fint, lige til ansættelsen af den udenlandske medarbejder ophører. Særlig forbitret kan en efterfølgende strid blive, hvis arbejdsforholdet er sluttet på grund af en konflikt med den ansatte. 3F står på spring for at få det meste ud af situatio-nen. 3F er en stor og tung ma-skine, og man skal undgå at støde ind i den. Det gør man ved at have ordnede løn- og arbejdsforhold på sin bedrift og ved at løn-ne medarbejderne efter kvalifikationer.

Helle Holstein I/S har lavet nye kontrakterMorten Wenzel, der driver et kvægbrug med 10 ansatte ved Årre har i samarbejde med Birgit S. Mortensen omorganise-ret løn- og arbejdsforholdene på bedriften. - Vi havde nogle gamle kontrakter, der ikke var tidssvarende. Så nu er kontrakterne gennemgået og opdaterede, forklarer Morten Wenzel.

SÅDAN BLEV DER ÆNDRETTidligere blev overarbejde udbetalt til de ansatte. Nu afspad-seres det.Arbejdstider er blevet tilpasset 11-timers-reglen, og mind-stelønnen og øvrige løn-kategorier er blevet hævet.- Jeg har sagt til de ansatte, at nu når de får lidt mere i løn, så bliver der til gengæld stillet lidt højere krav.Men det er ikke den eneste forandring af arbejdsdagen. Ar-bejdet er nu lagt sådan til rette, at alle ansatte har 37-timers arbejdsuge.

- Tidligere arbejdede en del af dem 42 timer om ugen, men det gav mindre fleksibilitet. Med 37 timer kan vi trække mere på folk ved at lade dem arbejde over i forbindelse med ferieafvik-ling. Det giver et bedre arbejdsflow.

MEDARBEJDERNE VIL ARBEJDE MEREIkke alle ændringer har været lige populære blandt medar-bejderne, som typisk gerne vil have mange flere timer, fordi de gerne vil tjene så meget som muligt, mens de er i landet. - Men det nytter ikke. Vi bliver nødt til at overholde reglerne, siger Morten Wenzel.

"3F lover de udenlandske ansatte, at de kan få en masse

penge, hvis de vil lade 3F køre en sag

for dem."Birgit S. Mortensen

Morten Wenzel

?grobund 12

LOVLIGT OPHOLD I DANMARKArbejdsgiveren skal sikre sig, at medarbejderen opfylder lovens krav til at arbejde her i Danmark, og at medarbejde-ren har en arbejdstilladelse.Kommer den ansatte fra et EU/EØS land, fra Schweiz eller fra Norden, så skal den ansatte bare være registeret hos Stats-forvaltningen. Dette sker via udfyldelse af et registrerings-skema. Er den ansatte fra et andet land, som eks. Ukraine, der ikke hører ind under EU/EØS, så skal der søges om arbejds- og opholdstilladelse, før medarbejderen må begynde at arbejde hos dig. Medarbejderen er selv an-svarlig for at få lavet et dansk CPR-nr. (eller skatteperson-

nummer) og få et skattekort. Vær i den forbindelse opmærk-som på at det faktum, at med-arbejderen har fået et skat-tekort, ikke på nogen måde sikrer, at han/hun opfylder lovens krav og har en arbejds-tilladelse.

LØNUDBETALINGLønudbetalingen skal som ud-gangspunkt ske helt normalt, altså med træk af A-skat og AM-bidrag m.v. af lønnen og indberetning til Skat. Derfor er det nødvendigt, at med-arbejderen har skaffet sig et skattekort på ansættelsestids-punktet.Hvis du forudbetaler eller efterbetaler løn til en uden-landsk medarbejder, er det ikke et krav, at vedkommende har en arbejdstilladelse på tidspunktet for lønudbetalin-gen, men indberetningen skal naturligvis ske som normalt, og det arbejde, som lønnen refererer til, skal være sket med gyldig arbejdstilladelse (se næste spalte).Der er desværre eksempler på, at behandlingen af udenland-ske medarbejderes forskudsre-gistrering kan trække lidt ud,

og så kan man som arbejdsgi-ver stå i den situation, at der ikke er et skattekort, når man skal udbetale løn. Dette kan typisk undgås ved at få medar-bejderen til i god tid at starte procedurerne for at få CPR-nr. og skattekort, således det er modtaget (som anbefalet) ved selve ansættelsens start.Hvis du alligevel som arbejds-giver er endt med ikke at kun-ne rekvirere et skattekort, skal du trække AM-bidrag på 8% og A-skat på 55% af medarbej-derens løn.

ARBEJDSTILLADELSENArbejdsgiveren er ansvarlig for, at den udenlandske medar-bejder har en arbejdstilladelse. Arbejdsgiveren bør altså ikke nøjes med medarbejderens forsikring om dette, men skal have skriftlig dokumentation for arbejdstilladelsen.Hvis medarbejderen har sin ansøgning under behandling – altså har søgt, men endnu ikke modtaget tilladelsen – må arbejdet ikke påbegyndes. Den eneste undtagelse til dette er i forbindelse med et jobskifte, hvor der er særlige regler, når man søger om en ny op-

holds- og arbejdstilladelse på baggrund af det nye job. Men her er det vigtigt, at man som arbejdsgiver sikrer sig at have Rekrutterings- og fastholdel-sesstyrelsens tilladelse til, at medarbejderen må arbejde, imens ansøgningen står på.Som nævnt er det medarbej-dere, som er statsborgere uden for Norden, EU/EØS og Schweiz, der skal have en arbejdstilladelse for at arbej-de i Danmark. Tilladelsen er knyttet til en arbejdsgiver og som følge heraf ikke længere gyldig, hvis den ansatte skif-ter arbejdsplads.Såfremt en arbejdsgiver ikke sørger for at sikre sig, at der foreligger en arbejdstilladelse, så er udgangspunktet, at han idømmes en bøde på mindst kr. 10.000 pr. ansat pr. måned, denne har været ansat. Spe-cielt hvis der er opnået en øko-nomisk fordel for arbejdsgive-ren, er denne bøde mindste, faste praksis, og kun i sjældne tilfælde er der undskyldelige omstændigheder. Såfremt der foreligger skærpende omstæn-digheder (fx hvis medarbejde-ren end ikke har en opholds-tilladelse, hvis arbejdsgiveren

Hjælp i regeljunglen

TEKST Brian JacobsenTELLUS AdvokaterTlf. 76 60 23 30 ogBirgit S. MortensenHR konsulentTlf. 76 60 22 72

Eksempel

Fra den virkelige verden

Landmanden har ansat en ukrainsk pige til at hjælpe med svineproduktionen. Hun ansøger om arbejds- og opholdstilladelse, som det bliver oplyst forventes at foreligge 1. april. På den baggrund bli-ver der skrevet en ansættelseskontrakt med start 1. april, men tilladelsen bliver forsinket og kommer først 1. maj. Derfor aftaler parterne mundtligt, at hun først starter 1. maj, men hun er jo allerede kommet herop, så hun bosætter sig i den lejlighed, landmanden har fundet til hende, og han betaler så huslejen for hende med aftale om, at hun betaler tilbage, når hun får sine første lønninger.Efter endt arbejdsforhold får 3F fat i sagen, og på papiret ser det ud til, at hun er startet 1. april (med

tilladelse fra 1. maj) og i de første måneder har hun fået langt mindre i løn end anført på ansøgningen om arbejdstilladelse (det fremgik ikke tydeligt, at det var pga. fradrag for husleje).Derudover var der nogle ikke helt klare mundtlige aftaler om, hvilke arbejdsopgaver medarbejderen skulle have, og nogle uoverskuelige ferieaftaler, ligesom der ikke var betalt søgne-/helligdagstillæg.Alt i alt forlangte 3F 85.000 kr. i deres stævning, og TELLUS Advokater havde en hård kamp med 3F, da vi stort set intet kunne dokumentere, da meget jo var mundtligt aftalt. Landmanden endte dog med et forlig, hvor han betalte 31.000 kr. til medarbejderen og undgik bøder.

TEMA – UDENLANDSKE MEDARBEJDERE

?

Arkivfoto

grobund 13

er vant til at operere med udenlandske medarbejdere, eller hvis arbejdsgiveren er dømt for det samme før) kan bødeniveauet meget vel stige til 20.000 kr. pr. ansat pr. måneds beskæftigelse.

BEGRÆNSNINGER OG KONTROLDer kan være fastsatte begrænsninger i en arbejds-tilladelse, såsom antallet af timer og/eller hvilken ar-bejdsgiver man må arbejde for (tilladelse til et konkret job).To grupper er i udlændin-geloven begrænset til slet ikke at måtte arbejde i Dan-mark, nemlig asylansøgere og udlændinge på ophold med visum (der findes dog undtagelser til dette).Arbejdstilladelsen frem-går af medarbejderens opholdskort, som er et

plastikkort i kreditkortfor-mat. Det fremgår af dette, om udlændingen har ret til at arbejde i Danmark. Det fremgår også, hvor længe tilladelsen er gyldig, og om der er fastsatte begrænsnin-ger (her erindres igen om, at gyldig arbejdstilladelse for en ikke-EU/EØS borger automatisk stopper med at være gyldig ved skift af arbejde).Vær specielt opmærksom på,at skattekort (som nævnt) ikke er bevis for, at en udlænding må arbejde. Det er et sundhedskort/sygesikringsbevis heller ikke. Og en arbejdstilladelse udstedt i et andet Schengen-land (fx Sverige) giver ikke (i sig selv) ret til at arbejde i Danmark.

Agrojob Danmark er en rekrutteringsvirksomhed, som Jysk Landbrugs-

rådgivning har indledt et intensiveret samarbejde med. Agrojob Danmark

rekrutterer rumænske unge, der vil arbejde i landbruget.

Ansøgerne gennemgår et interview og en godkendelsesprocedure, som sor-

terer mere end halvdelen af ansøgerne fra, så de udvalgte medarbejdere er

både motiverede og kvalificerede og taler engelsk, lover bureauet.

Bureauet matcher den enkelte medarbejder med en arbejdsgiver i landbru-

get, og medarbejderen ansættes af landmanden. Der er altså ikke tale om

arbejdsudleje.

Agrojob Danmarks karakteristik

af de unge rumænere

• De er motiverede.

• De har rejst langt for jobbet, og de har sparet op for at komme her.

• De har planer, drømme og ambitioner for fremtiden.

• De knokler for at skabe et nyt liv for sig selv hjemme i Rumænien.

Agrojob Danmarks råd til

danske arbejdsgivere

• Interessér dig for dine udenlandske medarbejdere og gør en indsats for

at de socialiserer sig.

• Afsæt tid til oplæring!

• Giv løn efter kvalifikationer.

• Afløn udlændinge som du aflønner danskere.

• Gør engelsk til arbejdssprog, også ved spisebordet. Så kan alle være med.

• Opmuntr udlændingene til at lære dansk. Brug evt. online kurser i dansk

fra www.iasprog.dk

• Indgå ALDRIG mundtlige aftaler.

Agrojob Danmark

http://www.iasprog.dk/

?grobund 14

I ansøgningsskemaet i denne sag står der, at den ansatte skal have 25.000 kr. i måne-den for 37 timers arbejde pr. uge. På den baggrund får den ansatte så sin arbejds- og opholdstilladelse.Den ansatte og arbejdsgive-ren bliver nu enige om, at det er OK, at den ansatte i stedet får 19.000 kr. om måneden og så fribolig samt fri bil. Det går fint i et år. Efter et år skal arbejds- og opholdstilladelsen forlænges. Staten (Rekrutterings- og fastholdelsesstyrelsen) går

nu 12 måneder bagud og tjekker, at den ansatte har fået det i løn, som blev skre-vet i ansættelseskontrakten og ansøgningen om opholds- og arbejdstilladelse, da bevil-lingen blev givet. Men det har den ansatte jo netop ikke, så afgørelsen fra Rekrutterings- og fastholdelsesstyrelsen bliver et afslag, og arbejdsgi-veren bliver politianmeldt for bedrageri og bliver pålagt en bøde på 20.000 kr. pr. måned. Det bliver i alt en bøde på 240.000 kr. Grunden til at bøden er på 20.000 kr. pr.

måned er, at man vurderer, at arbejdsgiveren burde vide bedre, eftersom han jo selv har underskrevet ansøg-ningsskemaet samt lavet ansættelseskontrakten.

Her endte det med bødeDet er yderst væsentligt, at arbejdstilladelsens indhold stemmer overens med det faktisk udførte arbejde. Eksemplet her vedrører en ikke-EU-borger.

Andre faldgrupper

Opholds- og arbejdstilladelse, lønaftaler og udbetalinger er ikke det eneste, som kan være svært med udenlandske medar-bejdere. Vi har gennem tiden set mange andre problemstillinger, som er blevet dyre for arbejdsgiveren.Kulturforskelle handler ikke kun om madvaner og ritualer, men også noget så simpelt som opfattelsen af arbejdstiden. Er pauser en del af arbejdstiden eller ej? Og er transport til og fra arbejde en del af arbejdstiden? Og gør det nogen forskel, hvis det er arbejdsgiveren, som anviser/udlejer den bopæl, medarbejderen bor i? Og hvad nu, hvis medarbejderen bor på gården og løber ned i stalden hver gang alarmen går? Er det så arbejdstid?Og er det kun tiden i stalden, som tæller, eller også den tid, hvor man har lovet at være klar til at reagere på alarmen.Mange af de spørgsmål kan også give an-ledning til tvivl med danske medarbejdere, men problemerne bliver meget større, hvis en kulturforskel gør, at parterne hver især er helt overbevist om, at de har ret i deres opfattelse af situationen.

Man skal derfor være forudseende og sør-ge for at få alle forhold omkring arbejdet aftalt ned til mindste detalje på forhånd. Mange problemer kan forebygges, hvis man fx anskaffer et stempel-ur, som der er enighed om skal benyttes til ind- og udstempling, hver gang man arbejder.Det er ikke kun, fordi man er forpligtet til at følge det, som er angivet i arbejdstilla-delsen, men også fordi der ellers nemt kan blive tvist om afspadsering eller overtids-betaling. Endelig kan man også komme i karambolage med arbejdstidsdirektivets 48-timers-regel. Det er en af de alvorlige, der som standard koster 35.000 kr. i godt-gørelse til den ansatte.

TEMA – UDENLANDSKE MEDARBEJDERE

Hos Karl stempler man indKarl R. Kjær har valgt at investere ca. 9.000 kr. i et stempelur, som alle ansatte på hans kvæggård ved Bramming bruger.

- De ved, at så snart de har gummistøvlerne på, så skal der stemples ind, og når de smider gummistøvlerne igen, så bliver der stemplet ud. På den måde er der ingen diskussion om, hvornår der er blevet arbejdet, og det mener jeg er en fordel for begge parter, siger Karl R. Kjær.

Stempeluret kan forebygge mange senere tvister om arbejdstid og overarbejde. Løse, mundtlige aftaler om arbejdstid, pauser og overarbejde er årsag til de allerfleste konflikter og misforståelser mellem landmand og ansatte.Et stempelur foretager den nøgterne registrering, og landmanden oplever, at han slipper for at gå rundt og være ”bussemand” over for de ansatte.

Har du spørgsmål til ovenstående eller kunne du godt tænke dig at vide noget mere om det an-sættelsesretslige så kontakt HR-konsulent Birgit S. Mortensen på tlf. 76 60 22 72 eller advokat Brian Jacobsen på tlf. 76 60 23 42.

KONTAKT

?grobund 15

La' vær'!

Eksempel 1

Din udenlandske medarbejder foreslår, at han i ni måneder arbejder ekstra mange timer, så han til gengæld kan holde fri og rejse hjem i tre måneder. De 12 måneders arbejde samles blot på ni måneder, og du får glæde af medarbejde-ren, når du har mest brug for det.Det duer ikke! I vil nemlig overtræde arbejdstidsdirektivet, som dikterer, at der højst må arbejdes 48 timer pr. uge i gennemsnit set over en periode på fire måneder.Overtrædelse udløser krav om betydelig godtgørelse.

Eksempel 4

To af dine udlændinge foreslår dig, at de deler et job. De ar-bejder igennem hver 14 dage ad gangen og rejser skiftevis hjem og holder fri i 14 dage.Sig nej tak. Du vil blandt andet overtræde bestemmelserne om et ugentligt fridøgn og sandsynligvis 48-timers-reglen.

Eksempel 5

Din medarbejder laver ikke arbejdssedler, og han fortæl-ler dig bare, når han har haft overarbejde. Den slags løse aftaler er årsag til de allerfleste problemer. Indfør et flex-system eller sørg for at de ansatte hver måned afleverer arbejdssedler. Her skal arbejdstimerne være skrevet på, og sedlen skal være forsynet med dato og underskrift

Eksempel 2

Du trækker den husleje, din medarbejder skal betale til dig, fra bruttolønnen før skat. Det går ikke. Den ansatte SKAL betale skat af den fulde løn, som er angivet i opholdstilladel-se og ansættelseskontrakt. Det er omgåelse, hvis der ikke betales skat af huslejen. (Har du aftalt løn og fri bolig, er situationen en anden. Men her skal der indsendes særlig do-kumentation sammen med ansøgningen om opholdstilladel-se. Og så trækkes der et beløb, der svarer til skat af boligens markedsværdi.)

Eksempel 3

Landmanden har bedt en rumænsk bekendt til en af de andre medarbejdere om at hjælpe lidt til. Der er ingen ansættelses-kontrakt, men kun et par lønsedler. Pludselig kommer den rumænske medarbejder med en fuld arbejdskalender med en masse timer anført og kræver overenskomstmæssig løn og overtidsbetaling. Det vil landmanden ikke betale, så ru-mæneren går til 3F, der oveni lægger en bod for manglende ansættelseskontrakt og dermed forlanger i alt 44.000 kr. Landmanden står med en dårlig sag og kan sikkert også forvente nogle høje bøder.

Fald ikke for fristelsen til at tage chancen og lave aftaler, som ikke respekterer de gældende regler. Hvad der ligner win-win for dig og din medarbejder, kan siden blive brugt imod dig.

grobund 16 TEMA – UDENLANDSKE MEDARBEJDERE

Fagbevægelsen presser generelt på for at få landmænd til at indgå over-enskomst, og konkrete landmænd er typisk blevet truet med blokade eller konflikt mod virksomheden på grund af påstået social dumping. Landman-den får en kort svarfrist, og der er eksempler på, at landmanden giver efter og melder sig ind i arbejdsgiverforeningen GLS-A for at få fred.

Der er dog ingen grund til at give efter for presset, hvis man driver sin be-drift med ordnede løn- og arbejdsforhold, hvor medarbejderne lønnes efter kvalifikationer. Der er fri organisationsret, og ingen kan kræve, at landmænd skal være medlem af en arbejdsgiverforening.

Hvis 3F er på krigsstien, kan de lave blokade mod vognmænd, der henter mælk, grise osv. på det pågældende landbrug. Det ligger inden for lovgiv-ningens rammer at tage den slags kollektive kampskridt. (Dog må man ikke blokere for foderleverancer!)

Den bedste måde at undgå problemer er at have helt almindelige lønforhold for sine ansatte.

Pres for at indgå overenskomst

LandboGruppen Jysk6705 Esbjerg Ø,Tlf.: 76602333

LandboGruppen Jysk7190 Billund,Tlf.: 76602333

�a�ursk�n be��en�ed �� nsa�er

Planteavlsgård, Tiphedevej 31, 6823 Ansager

��urs��n beliggende �l�n�e��lsg�rd �� i �l� 69,6 ��. Ejend��en er beliggende i�elle� ��rde �g �rinds�ed, ��. 1,5 �� n�rdf�r ��ie ��. ��ue�use� ��r e� b�lig�re�l �� 1�6 �2 �g er ��f�r� i1��, �en er l�bende �edlige��ld�. �rif�sb�gningerne bes��r �f�idligere s��ld, l�de, �indre s��ld s�� 2 g�r�ger. ��n e��. er��er��es �ed �indre j�rd. Sagsnr. 400-0709

Kontakt: LandboGruppen JYSK ApSJohn Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø

Tlf.: [email protected]

�o��

��o��e o��e�ser o� �ode �a��u��eder

Planteavlsejendo�, Gl. Pr�stevej 16, 6800 �arde

��lid� s�ue�us �ed fl�� udsig� ��er eng, �el�leje� ��e �ed ��e�d�� g g�ngbr� ��er B��en ��rb��. ��ue�use� ��r e� b�lig�re��l �� 2�� g er ��f�r� i 193�, �ilb�gge� i 1972. Tidl. s��ld �g l�de�b�gning �� 229 �� s�� s�inl�de �� 316 ��. Til ejend��en��rer 1�,3� �� gerj�rd �g ��. 3,�� fl�� eng� �g n��ur��r�de�ed �indre n��urs��. Sagsnr. 400-0921



Kontant: 3.100.000

�dbetaling 1��.000

�rt.�nt.: 18.048�14.973

�ektar: 19,44

�nergi��rke: �

�y�ed

�y��e�� o� �e��o�d� e�endo�

Planteavlsgård, �esterb�vej 4�, 6683 ��vling

��r�lig ��ggelig �g �el��ld� ejend�� es� f�r T�b�l. ��rd�illiggen�de �� . �� , �er�f ��. 30 �� ger �g ��. 12 �� eng, �ed g�d� 250� ��bred ned �il ��nge�en. ��ue�use� er fr� 1�6�, �en er l�bende�edlige��ld� �g �ser �f ��r�e �g id�l. �rif�sb�gningerne bes��r�f �idl. ��s��ld �g l�de, fri�liggende ��s�in�us �.�. �er �edf�l�ger ��s�in��r�. Sagsnr. 400-0�43



Kontant: �.99�.000

�dbetaling 300.000

�rt.�nt.: 34.009�27.��1

�ektar: 48,09

�nergi��rke: G

�oligareal: 272 ��

”Der er fri organisationsret,

og ingen kan kræve, at

landmænd skal være medlem af en

arbejdsgiver-forening.”

Arkivfoto

grobund 17FORGÆLDET

En fjerdedel af mælkepro-ducenterne havde i 2013 en gældsprocent over 100, og her fem år efter krisens udbrud er eftervirkningerne stadig betydelige. I løbet af 2013 er mælkepri-sen ganske vist steget med 50 øre pr. kg, og bytteforhol-det blev væsentligt forbedret. Mælkeleverancen pr. årsko er desuden steget med næsten 500 kg EKM, og derfor blev dækningsbidraget ca. 2.200 kr. større pr. årsko end i 2012. Udsigterne i budgetter-ne for 2014 var endnu bedre, så nu burde der vel være overskud hos næsten alle mælkeproducenter?

I tabellen er bedrifterne opdelt efter gældsprocenten. Hensættelse til udskudt skat er ikke medregnet i gælden eller i egenkapitalen. En fjer-dedel af mælkeproducenterne havde en gældsprocent over 100, og i gennemsnit var den 117 procent. De mest forgæl-dede bedrifter var en anelse større, mens produktionseffektiviteten stort set var på samme niveau.

NEGATIV INDTJENINGS- BALANCE!Den store forskel ligger i finansieringsomkostnin-gerne. I mellemgruppen var finansieringsomkostningerne mere end 600.000 kr. større end i gruppen med lav gæld, og gruppen med højest gæld havde næsten 1,2 mio. kr. mere i finansieringsomkost-ninger end gruppen med lav gæld.Disse tal slår klart igennem til resultatet før skat og regulering. For gruppen med høj gældsbelastning har indtjeningsbalancen endda været negativ, og her har vi forklaringen på, at en høj mælkepris ikke hjælper. Fi-nansieringsomkostningerne er så tunge, at der stadig ikke tjenes nok, og derfor falder gældsprocenten ikke. Der er selvfølgelig enkel-

te bedrifter, der trods høj gældsprocent har evnet at nedbringe gælden, men det

er virkelig op ad bakke, når gældsprocenten ligger på over 100 procent.

Rasmus AndersenDriftsøkonomTlf. 76 60 23 [email protected]

TEKST

under 75 75-100 over 100Antal 27 33 20Gennemsnitlig gældsprocent* 59 88 117

Aktiver i 1.000 kr. 36.764 37.785 38.193Gæld i 1.000 kr.* -21.512 -33.077 -44.639Egenkapital i 1.000 kr.* 15.252 4.708 -6.446

Årskøer 193 216 236Kg EKM pr. ko 9.151 9.277 9.394DB, kr. pr. årsko 12.602 12.417 12.562

Areal i ha 187 211 195DB, kr. pr. ha i omdrift 7.245 6.456 6.346

Finansieringsomkostninger i 1.000 kr. -755 -1.388 -1.912Nulpunktspris, kr. pr. kg EKM 2,33 2,77 3,07

Resultat før skat og regulering 1.550 676 140Indtjeningsbalance 1.035 266 -239

* Hensættelse til udskudt skat ej medregnet

Gældsprocent

Resultater fra 80 mælkeproducenter i 2013. Resultater fra 80 mælkeproducenter i 2013

Hvorfor hjælper den høje mælkepris ikke?Den høje mælkepris og det gode bytteforhold er kærkomne, men det batter næsten ingenting for de producenter, som kæmper med en gældsprocent over 100.

LandSyd I/SPraktiserende landinspektørerdin lokale rådgiver

Vi tilbyder rådgivning ved omlægning af landbrugsjorder. Forhandling af små og store jordfordelinger. Udfærdigelse af markkort. Hurtig sagsudarbejdelse og kvalitet er nøgleord i vore bestræbelser på at løse opgaver for vore kunder..

Nørreport 1,1. sal, 6200 Aabenraa· 74 63 04 10Storegade 111, 6740 Bramming· 75 17 36 88

Kronprinsensgade 68, 6700 Esbjerg· 75 12 13 66Hedemarken 9, 7200 Grindsted· 75 31 00 44

Brundtlandparken 5, 6520 Toftlund· 73 83 20 44Nordre Boulevard 93, 6800 Varde· 75 22 01 44

Ådalen 13A, 6600 Vejen· 75 36 35 22

Besøg os på: www.landsyd.dkLandSyd I/S er en fusion af Landinspektørgården I/S og Landinspektørerne Syd

Når inventar og vand bliver strømførende, giver det den besynderligste adfærd blandt køerne i de ramte stalde.Symptomerne kan minde om symptomerne på kronisk botulisme. For hvad skal man tro, når køerne i stedet for at drikke roligt af vandet, står og flagrer med tungen over drikkekaret? Eller når det ikke er til at drive køerne ind i robotten? Og hvad i al verden får køerne til pludselig at gå bersærk og nærmest splitte robotten ad?Mads Nielsen er som AMS-råd-giver en flittig gæst og problemknuser i besætninger med robotmalkning. Men han oplever af og til, at han kom-mer til kort, og i de situationer er han begyndt at anbefale, at man kontakter Kaj Øster-gaard.

KAN MÆRKES – IKKE MÅLES- Nu har jeg efterhånden oplevet mange steder, hvor Kaj har kunnet mærke, at strøm forstyrrer dyrene. Et sted er det en gyllepumpe, et andet sted en mælketaxa og et tredje sted en foderskubber. Kaj er i stand til at finde problemet, og det har en mærkbar effekt på produktionen, når han fjerner den uønskede strøm, fortæller Mads Nielsen.- En elektriker vil typisk ikke kunne måle, at der er et pro-blem. Det er en særlig evne, Kaj har. Vi var et sted, hvor køerne var voldsomt forstyrre-de, og hvor fire robotter gang

på gang kom til at stå stille i flere timer, fordi køer midt om natten sparkede malkesæt i stykker og spurtede afsted. - Det var lige før landmanden var klar til at give op. Han mente jo, at der var noget galt med robotterne, men robotfir-maet fandt ingen fejl. Da Kaj kom ind i billedet, sporede han problemerne til en transforma-torstation, der sendte oversky-dende strøm ind i stalden. Da strømmen blev jordet, faldt der ro over køerne, og nu stiger ydelsen i besætningen støt, fortæller Mads Nielsen. Den lå på 35 kg mælk pr. ko, men steg hurtigt til 38 kg.

POTENTIALEUDLIGNINGByggereglementets bestem-melse om, at alt jern skal være forbundet ved en potentialeud-ligning, er sikkert anledning til strømproblemer i nogle stalde. I hvert fald skal man være opmærksom på, at robot-ter kræver afledning!Vandkarrene er det også klogt at have fokus på. Mads har haft Kaj med på en bedrift, hvor køerne øgede deres dag-lige vandindtag fra 50 liter til 80 liter, da strømmen var fjer-net fra vandet. Derefter steg ydelsen på kort tid fra 36,5 kg mælk til 39 kg mælk.Et tredje sted har Mads ople-vet, at køernes ydelse afhang af en vindmølle. Kørte vind-møllen, kunne køernes ydelse på to dage falde med 3 kg mælk pr. ko. Hvis vindmøllen af en eller anden grund stod stille, steg ydelsen igen. Også her har Kaj nu været inde og fjerne strømmen med et jordspyd.

grobund 18STRØMFØRENDE

Usynlig fjende i stalden Uønsket strøm i kvægstaldene – særligt i robotstaldene – kan gøre køer helt elektriske


Kaj ”Strøm” udleverer ingen manual. Tit skal der findes individuelle løsninger.

Elektrikeren kan måle, at der er over-

gang i det CE-stik, som Kaj

Østergaard har peget ud med kobber-

tråden.

Usynlig fjende i stalden Uønsket strøm i kvægstaldene – særligt i robotstaldene – kan gøre køer helt elektriske

grobund 19

Peter Bendix Vands på Højlund ved Esbjerg havde problemer i sin splinternye kostald. Rigtig mange køer skulle hver gang hentes til malkning, og de gik kun modvilligt ind i robotten. Et sted i stalden i den ene ende af foderbordet ville ingen køer æde. Og dyrene drak vand på en underlig måde, hvor de stod og vævede med tungen over vandkarret og drak med alle tegn på ube-hag.Peter frygtede, at han havde fået kronisk botulisme i besætningen. Der blev taget prøver af dyrene, men kun én ko var ramt, og den blev aflivet. Problemerne i stalden fortsatte.

- Jeg var ved at blive tosset af at hente køer, sukker Peter.

FLERE BESØGDa han hører om tusind-kunstneren Kaj ”Strøm”, tilkalder han ham. - Jeg tænkte: Lad os prøve det. Men jeg troede faktisk ikke rigtigt på, at han kunne løse problemet, fortæller Peter, mens vi her tre må-neder senere er på besøg på Højlund.Kaj Østergaard er her igen, for selvom det ved det første besøg lykkedes at finde og fjerne kilderne til den uønskede strøm i stalden, så mener Peter nu, at der er no-get andet galt. Der er stadig omkring 50 køer, >>

Manden med den bøjede kobbertråd

innovators in agriculturewww.lely.com

UDVIKLING

LELY CENTER TARMVennelystvej 9 Salg6880 Tarm Sten Hansen Tlf.: 9737 5755 Tlf.: 2328 6382

Vi tilbyder følgende produkter:- Astronaut A4 malkerobot - Luna kobørste- Taurus brugt malkerobot - Calm kalveautomat- Discovery spalteskraber - Juno foderskubber- Astri vaskemidler - L4C lys til kostalden- Og meget mere

1406_LC_Tarm_Grobund.indd 1 22-05-2014 11:23:55

Salg: 7012 7030 · Ordrekontor: 7012 7010 · www.brdr-ewers.dk

Vi tror på fremtiden, hvor vi konstant vil arbejde på at være landmandens foretrukne samarbejdspartner ved at udvise og skabe grobund for:

* Engagement* Nytænkning* Købmandskab* Kvalitet

* Ordentlighed* Korpsånd* Troværdighed* Kundeorienteret adfærd

Vision og værdier

Peter Bendix Vands har fået ro i kostalden, efter at der er etable-

ret en ”omfartsvej” for strømmen fra trans-

formatorstationen via en aflederledning. Kajs

kobbertråd giver straks udslag, når han passerer

ledningen i jorden.

der skal hentes og dirigeres ind i robotten.Det er ret typisk, fortæller Kaj, at han er nødt til at besøge en stald et par gange, inden alle problemer er løst. Første gang fandt han en transformator lidt derfra, hvorfra overskydende strøm gik i jorden, og Kaj kunne med kobbertråden følge den tværs igennem Peters stald. Jordstrålerne tog den direkte vej fra transformatorstatio-nen til en transformatorsta-tion et sted på den modsatte side af stalden.

LAVER OMFARTSVEJKaj løste problemet ved at jorde strømmen ved transfor-matorstationen med et jord-

spyd og en ledning, som han førte 100 meter i en retning parallelt med stalden.- Man kan sige, at vi lavede en omfartsvej for strømmen. Nu løber den langs med stalden i aflederledningen og springer derfra videre til næste transformatorstation, men udenom Peters stald.Virkningen indtraf dengang øjeblikkeligt. Køerne vil nu godt æde i den del af foder-bordet, som de hidtil har undgået, og køerne gik trygt til robotten. Ydelsen steg med 1,5 kg pr. ko. Ændringen kan kun forkla-res med omfartsvejen, for der skete ingen andre ændringer i fx foder eller andet.Ved et senere besøg fandt Kaj

en overgang i en gyllepumpe, og det forstyrrede køerne. Ved at huske at hive stikket ud af gyllepumpen efter brug, steg ydelsen yderligere et halvt kilo pr. ko. Samtidig faldt antallet af hentekøer markant. Ved dagens besøg viser det sig, at der er noget galt i malkerummet. Kaj ”Strøm” mærker det fysisk.Den bøjede kobbertråd i hans hånd giver udslag over mod robotten. Mistanken samler sig om et CE-stik. Der kan være kommet lidt vand i stik-ket under rengøring – vand eller snavs er ofte årsagen, når der opstår overgang.- Der har vi problemet, erklæ-rer han. Selvom tillid er godt, er kontrol bedre, tænker Peter. Netop i dag har han besøg af elektriker i anden anledning. Elektriker Thomas Feddersen skiller eltavlen ad og måler, og måleudstyret dokumen-terer, hvad Kaj følte med sin

krop og kobbertråden. Der er overgang i det mistænkte CE-stik.Peter giver Kaj et anerken-dende nik, og beordrer stik-ket koblet fra.

NEJ TAK TIL OVERSKUDS- DELINGMed en allerede konstateret ydelsesstigning på 2,0 kg pr. ko er Kaj Østergaard helt godt tilfreds med sin indsats på Højlund. Men han er lidt ærgerlig over, Peter og fade-ren Laust Bendix valgte at betale timeløn for indsatsen, selvom Kaj gav dem et smukt alternativt tilbud.- Jeg gav Laust det valg, at han bare kunne betale mig 5% af den ydelsesfremgang, jeg regnede med, de ville opleve. Ja, jeg gik endda helt ned på 2%, griner Kaj. Laust lod sig klogeligt nok ikke lokke. Det er han glad for i dag.

Inden for det seneste år har Kaj Østergaard været ude i mere end 100 kvægstalde, hvor der var problemer med uønsket strøm. Vær særligt opmærksom på uønsket strøm, hvis du har en transformator-station eller en vindmølle i nærheden af stalden.

Kaj var oprindelig svinerådgiver ved KHL. Men siden han for nogle år siden blev klar over, at hans sensitivitet for strøm kunne gavne andre,har han udelukkende arbejdet inden for dette felt. Han er fortsat ansat i KHL.

grobund 20

Kaj forærer ikke sådan uden videre den viden væk, som 15 års arbejde med uønsket strøm har givet ham. Der skal være lidt forretningshemmeligheder.

Løntørring udføresUdnyt egne råvarer til løntørring og få et

kvalitetsfoder.

Græs og lucerne købes, såvel økologisk som

konventionelRing og forhør nærmere

Markforvalter Thomas B. Pedersen tlf. 40 27 86 22

[email protected]

Nybrovej 167 - KærupDK-6851 Janderup Vestj.Tlf. 75 25 86 22

Nybro Tørreri - 3 sp.indd 1 26-02-2014 13:56:18

"Bare giv mig 2% af din ydelsesfremgang i betaling", foreslår Kaj. Men Laust undslår sig. Det er vist billigere at betale timeløn...

grobund 21PRØV EN VIRKSOMHEDSSEKRETÆR

Vi har altid vidst, at virksom-hedssekretærer er deres vægt værd i guld i landmændenes travle hverdag. De bringer orden i kaos og frigør en masse tid for land-manden, som så kan bruges effektivt i produktionen. I 2013 afprøvede Jysk Land-brugsrådgivning en ny rolle for virksomhedssekretæ-rer – nemlig en systematisk overvågning af udviklingen i kapacitetsomkostningerne i forhold til det lagte bud-get. Erfaringerne har været positive. Virksomhedssekre-tæren besøger landmanden hver måned og udarbejder en månedlig status over indtæg-

ter og udgifter i forhold til budgettet. Ved at få budget-kontrollen månedsvis får landmanden en hurtig status og overblik. Det giver et bedre og mere vedholdende fokus på omkostninger, og dermed langt bedre mulighed for at reagere på udviklin-gen end ved en kvartalsvis opfølgning.

OBS PÅ KAPACITETS-OMKOSTNINGERI de sidste mange år har ka-pacitetsomkostningerne spist en stadig større del af dæk-ningsbidraget. Det gælder for alle sektorer i landbruget. Både landmænd og rådgi-

vere har mange redskaber til at forudsige og følge op på dækningsbidraget. Men det er erfaringen, at det er langt sværere at forudsige kapacitetsomkostningerne i en landbrugsproduktion. Der kan skrives tykke bøger om, hvor meget 1 kg kraftfoder kan give i merDB, men det er straks sværere at forudsige, hvor meget én krone mere i kapacitetsomkostninger giver mere på bundlinjen. HURTIG OPFØLGNING En hurtig opfølgning på status på DB og kapacitets-omkostninger giver mulig-hed for at handle i tide. Med

virksomhedssekretærens månedlige besøg er kvalite-ten af bilagsgennemgangen og konteringen blevet bedre, og det skaber et bedre be-slutningsgrundlag i årsbe-retningen. Men den største værdi for landmanden er den hurtige opfølgning.

Vil du også have styrket din beslutningskraft, så kontakt din rådgiver eller revisoras-sistent i Jysk Landbrugsråd-givning.

Sådan får du orden på kaos– og samtidig overvåges dine kapacitetsomkostninger

TEKST Peter HegelundChef for Jysk KvægTlf. 76 60 21 [email protected]

Landbrugscenter Vestjylland

Vestergade 46800 Vardetlf. 74 37 42 90

Landbrugscenter Østjylland

Landbrugscenter Sydjylland

Søndergade 18-208700 Horsenstlf. 74 37 76 00

Hærvejen 416230 Rødekrotlf. 74 37 42 90

Derudover er der Landbrugsafdelinger i Nordjylland, på Fyn og på Sjælland.Læs mere på sydbank.dk/landbrug

alleFoder tilpasset dine ønsker og behov

Næsbjerg, tlf. 75 26 71 66 · Nordenskov, tlf. 75 29 84 11 · [email protected] www.naesbjergfoder.dk · www.facebook.com/naesbjergfoder

– og det har vi været i over 115 år med succesVi er til for landmænd

NY RAPPORTgrobund 22

Ved dette års indrapportering er der data fra 1874 ejendom-me. Data stammer enten fra spørgeskemaer udfyldt af landmændene eller vurderin-ger fra planteavlsrådgivere på de enkelte ejendomme ud fra kendskab til ejendom-mens drift.Ud af de 1874 ejendomme er der registreret markskader på 209 ejendomme. Skaderne fordeler sig på: • 134 ejendomme med min-

dre skader under 10.000 kr./år,

• 45 ejendomme med væsent-lige skader mellem 10.000 og 25.000 kr./år og

• 30 ejendomme med skader over 25.000 kr./år.

Ejerne af de 30 ejendomme med de største skader er efterfølgende interviewet for at få en mere præcis angivel-se af det økonomiske omfang af skaderne. Herudover er der indhentet yderligere kommentarer i forhold til jagtudøvelse og øvrige gener udover markskader.

30 HÅRDT RAMTE LANDMÆNDOmkostningerne for de 30 hårdest ramte ligger i

gennemsnit på 58.000 kr./år. Hvis der for de øvrige grup-per regnes med gennemsnits-omkostninger på henholdsvis 17.000 kr./år og 5000 kr./år, kan de samlede omkostnin-ger for de 209 ejendomme beregnes til 3,2 mio. kr.I forhold til estimatet fra 2013 ud fra 123 svar er der tale om en forøgelse af de samlede udgifter på 60%.I forhold til vurderingerne af, hvor krondyrene geografisk er mest udbredt, er konklu-sionerne uændrede fra 2013. Skaderne i det undersøgte område er koncentreret i fem områder, nemlig området ved Brande/Ejstrupholm, områ-det ved Sdr. Omme/Påbøl, området ved Frederikshåb/Vorbasse/Hovborg, området syd og øst for Ribe samt om-rådet ved Oksbøl/Filsø.

IKKE TIL AT SKRÆMMEMange af de interviewede har prøvet forskellige afværge-foranstaltninger i form af fugleskræmsler, skræmme-kanoner, flamingokasser ophængt på pæle, lugtstoffer som deodoranter m.v. Fælles for de afprøvede afværgeforanstaltninger er, at de kun har en effekt i en meget kort periode, svarende til højest 1-2 uger.Lodsejere, som specifikt har problemer med skader i poppel- og granplantninger, har haft nogen positiv effekt af vinterfodring uden for are-alerne. Det er dog erfaringen, at foderet skal bestå af wrap

lavet af foderblandinger til hjortevildt eller kløvergræs. Hvis der fodres med roer, kartofler eller gulerødder, op-leves større skader på træer-ne, måske fordi der mangler grove fibre i foderet.

JAGT KONTRA LANDBRUGNogen lodsejere har oplevet en interessekonflikt mel-lem mellem jagtinteresser i skovene og landbrugsinte-resser udenfor. I jagtsæsonen bliver der fodret kraftigt og i øvrigt gjort, hvad man kan for at holde krondyrene inde i skoven. Når jagtsæsonen er forbi, ophører fodringen i skoven, og ejerne af de omkringliggende landbrugs-arealer kan herefter overtage ”forsørgelsen”.Flertallet af de 30 landmænd tilkendegav, at de ikke har en økonomisk gevinst på kronvildtet i form af en hø-jere jagtleje, da de ikke lejer

jagten ud. Med hensyn til udbytte i form af vildtkød var der heller ikke nogen nævne-værdig gevinst.Alle er enige om, at den kraftigt stigende bestand ikke kan holdes i ave ved en hårdere beskydning på land-brugsarealerne, idet kron-vildtet i jagtsæsonen typisk kun kommer ud på markerne efter skydetid om aftenen og før skydetid om morgenen. De steder, man får dispensa-tion til regulering af enkel-te kronkalve, kan det kun lykkes, fordi der i dispensa-tionen ligger en tilladelse til at skyde før og efter normal tilladt skydetid.

Kronvildtskader for 3,2 mio. kr.

Jysk Landbrugsrådgivnings arbejde med at registrere markskader fra kronvildt blev indledt i 2013, og nu foreligger status for 2014.

TEKST Peter Aalykke JensenMiljørådgiverTlf. 76 60 21 [email protected]

InterviewsI interviewene tilkendegav de hårdest ramte landmænd at: Bestanden inden for de sidste 2-4 år generelt har været kraftigt stigende.Genetableringen af Filsø har bevirket en mærkbar stigning i an-tallet af markskader på de omkringliggende arealer.Ligeledes har hegningen af Klelund haft en negativ effekt i form af stigende dyretryk på nogen af de omkringliggende, ikke tidlige-re belastede arealer. Det skyldes formentlig, at de fritlevende dyr nu er flyttet til andre skovområder i nærheden.Økologiske mælkeproducenter, som SKAL have deres dyr på græs har, udover selve markskaderne og problemerne med eventuelt at skulle skaffe supplerende økologisk foder, også en økonomisk og arbejdsmæssig belastning med at kontrollere og retablere hegn. Hertil kommer usikkerhed i forhold til, at dyrene eventuelt løber ud, og hvilke ulykker det kan medføre.

grobund 23Kræv at der skydes hinder!Som landmand og jagtudlejer har man selv et medansvar for at bremse den store vækst i krondyrbestanden.

Den regionale Hjortevildtgruppe har netop behandlet Peter Ålykkes rapport om kronhjortenes udbredelse og hærgen i det midt- og sydvestjyske.

På baggrund af rapportens konklusion om, at kronvildtbestanden de seneste 2-4 år er steget kraftigt, og at markskaderne tiltager i de hårdest ramte

områder, har Benny Ølgod fra hjortevildtgruppen denne opfordring til jagtudlejerne:- Stil krav til jeres jagtlejere om, at de skyder hinder og kalve. Alle

jægere vil helst skyde hjorte, men kun ved at regulere hårdere på hundyr og kalve, kan bestanden holdes nede, siger han. Fra i år må der i vores

område skydes kalve fra den 1. september.Han er helt klar over, at det vil være kontroversielt, men fx kan man som jagtudlejer kræve, at en jæger efter at have skudt en hjort, næste

gang SKAL skyde hind/kalv, hvis det er muligt, før han igen må skyde en hjort.

- Jeg er godt klar over, at det især er relevant for de land-mænd, der har skov, fordi det fra oktober er svært at skyde

hinder og kalve på marker, der er høstede, tilføjer han.Den nationale Hjortevildtgruppe arbejder på at give de regionale Hjortevildtgrupper mandat til at indkal-

de jordejere og skovbrugsejere i et område med store markskader fra hjortevildt til en dialog, hvor man i fæl-lesskab forsøger at mindske skaderne og medvirker til en større afskydning af hinder og kalve.

Peter Aalykkes rapport om kronvildtbestanden i Midt- og Sydvestjylland kan downloades på jlbr.dk.

er realkredit

Nyropsgade 21 · 1780 København VTlf. 70 10 00 90 · Fax 33 93 95 00

www.dlr.dk · [email protected]

DLR Kredit yder REALKREDITfinansiering til alle landbrugsformålKontakt dit pengeinstitut eller DLR Kredit direkte

Område 67Steen J. KlaabyRoagervej 2126760 RibeTlf. 70 24 34 67Fax: 70 24 35 67E-mail: [email protected]

Område 68Kristian ClausenFrydendalsvej 11Nordenskov6800 VardeTlf. 70 24 34 68Fax: 70 24 35 68E-mail: [email protected]

Område 70Simon Simonsen»Wissingsminde«Wissingsmindevej 186640 LunderskovTlf. 70 24 34 70Fax: 70 24 35 70E-mail: [email protected]

Område 61Jens Hasling Frandsen»Agentoft«Jelsvej 376630 RøddingTlf. 70 24 34 61Fax: 70 24 35 61E-mail: [email protected]

Område 72Steen LauridsenEg Mosevej 27200 GrindstedTlf. 70 24 34 72Fax: 70 24 35 72E-mail: [email protected]

Område 80Peter Ejnar StrædeSønderbyvej 3Stauning6900 SkjernTlf. 70 24 34 80Fax: 70 24 35 80E-mail: [email protected]

< Benny Ølgod

grobund 24BUDGET 2014

Hjælp til produktions- og økonomistyring

Minkavlerne har udsigt til et dyk i 2014

Skindprisen er faldet betydeligt på Kopenhagen Furs to sidst afholdte auktioner. På februar-auktionen 2014 blev den gennemsnitlige skind-

pris 367 kr. Det er en nedgang på næsten 250 kr. i forhold til priserne i 2013. De fleste af de 13 budgetter, der er udarbejdet med

bistand fra Jysk Landbrugsrådgivning, er færdiggjort inden februar-auktionen. De gennemsnitlige budgetterede skindpriser er af den grund ikke kommet helt ned på prisniveauet fra februar-auktionen. Derfor er der i tabellen vist en følsomhed for 25 kroners æn-dring i skindprisen. Så kan man selv vurdere resultater-ne i relation til udviklingen i skindprisen.

Det er stadig de største minkfarme, som har udsigt til de bedste resultater. Men de har til gengæld den største følsomhed – i eksemplet i tabellen er følsomheden for skindprisen næsten fire gange så stor som de mindre bedrifter.Med den skindpris, der var resultatet af februar-aukti-onen, er den gennemsnitlige indtjeningsbalance hos den tredjedel, der har de laveste resultater, negativ. Det er ved at blive hverdag igen for minkavlerne!

Resultater fra bedrifter med mink – budget 2014 (Alle beløb i 1.000 kr.)

Grupperne er opdelt efter resultat Laveste 1/3 Mellem 1/3 Højeste 1/3Antal bedrifter 5 4 4

Antal minktæver 2.438 2.681 9.125Antal skind produceret 13.775 14.236 52.013Kg foder pr. skind 49 49 47Dækningsbidrag pr. produceret skind 146 293 247Antal ha 0 0 59

DB mink 2.008 4.169 12.857DB andet 161 377 1.752

Dækningsbidrag i alt 2.169 4.546 14.609 Kapacitetsomk. -1.432 -2.232 -6.473Anden indtjening 0 0 211Afkoblet støtte 51 0 195Finansieringsomkostninger -485 -479 -1.160Private indtægter 52 150 173

Resultat før regulering og skat* 355 1.985 7.555

Indtjeningsbalance** -96 1.258 6.487

Budgetteret skindpris 389 448 432 +/- 25 kr./skind i 1.000 kr. i alt 344 356 1.300

* Årets resultat før regulering og skat er uden aflønning af egen arbejds- og kapitalindsats. ** Et positivt beløb viser, at resultatet før regulering og skat overstiger udtræk til privatforbrug og skat beregnet i forhold til det private forbrug.

I Jysk Landbrugsrådgivning har vi bistået 75 mælkepro-ducenter, 36 svineproducen-ter og 13 minkavlere med at opstille meget detaljerede budgetter for kalender-året 2014. Budgetsæsonen startede omkring 1. oktober, fortsatte hen over årsskiftet, og de fleste budgetter blev færdiggjort inden 1. marts. Budgetterne er således af-sluttet glidende over en 4-5 måneders periode.

HVEM KAN SPÅ?Nogle vil måske nok sige, at det at lægge budget er som at kigge i en krystalkugle. Det er ikke nemt at spå om, hvad der vil ske i verden omkring os. Hvem havde for eksem-pel forudset udviklingen i Ukraine med de konse-kvenser, det har givet for priserne på landbrugs-produkter-ne? Hvordan vil klimaet påvirke høstudbyttet i verden i 2014? Kommer der alvorlige udbrud af smitsomme sygdomme? Og en lang række andre usik-kerheder, der har betydning for prisdannelsen. Men det

vigtigste formål med bud-getlægning er ikke at ”gætte rigtigt”.Nej – det vigtigste formål med at opstille et budget er at få hjælp til produktions- og-økonomistyring på bedriften.

HURTIG INDGRIBENDet er i budgettet, man planlægger sin produktion og effektivitet, kapacitets-omkostninger, investeringer og finansiering. Det er også

i budgettet, man får overblik over sin bedrift og økonomi. Senere kan man gennem løbende budgetopfølgninger følge med i, hvorvidt de op-stillede planer realiseres. Det giver muligheder for hurtig indgriben, hvis det viser sig, at der er behov for det – altså fokus på det, man selv kan påvirke.De efterfølgende statistikker baserer sig således på 124 individuelle bedrifters forud-sætninger. Det er en vigtig facet at være opmærksom på, når statistikkerne over bud-getresultaterne vurderes.

TEKST Rasmus AndersenDriftsøkonomTlf. 76 60 23 [email protected] ”Det vigtigste formål med

budgetlægning er ikke at "gætte rigtigt" – men at

holde fokus på det, man selv kan påvirke.”

grobund 25

Mælkeproducenterne forventer en endnu bedre

økonomi i 2014 I løbet af 2013 er mælkeprisen ste-get med 50 øre pr. kg, og byttefor-holdet blev forbedret. I budgetterne

for 2014 forventes en stigning i mælkeprisen på yderligere 15 øre pr.

kg svarende til ca. 1.500 kr. mere i dæknings-bidrag pr. årsko. De 25 bedrifter med den laveste indtjening forventer en gennemsnitlig indtje-ningsbalance på +100.000 kr., og kun otte af de 75

bedrifter forventer negativ indtjeningsbalance.

Det ser især godt ud for de 25 bedrifter, som bud-getterer med det højeste resultat. Her forventes det gennemsnitlige resultat før regulering og skat at

blive ca. 1,75 mio. kr. og indtjeningsbalancen positiv med 1.263.000 kr. pr. mælkeproducent!

Mælkeprisen er i de fleste budgetter udarbejdet med udgangspunkt i prognosen for 2014 fra Dansk Kvæg, udarbejdet den 29. november 2013. Siden denne dato er mælkeprisen steget flere gange, og den nyeste forventning til mælkeprisen for 2014 fra Dansk Kvæg ligger pr. 8. april 2014 25 øre pr. kg EKM højere. Derfor er der i tabellen beregnet en følsomhed for en ændring i mælkeprisen. En mælkeprisændring på 25 øre betyder således 350.000 kr. i indtjening for laveste gruppe, men 675.000 kr. for gruppen med de bedste resultater.

Resultater fra bedrifter med mælk – budget 2014 (Alle beløb i 1.000 kr.)


Resultater fra bedrifter med svin – budget 2014 (Alle beløb i 1.000 kr.)


Svineproducenterne forventer bedre økonomi i 2014 Over halvdelen af svineproducenterne

tjente for lidt i 2013. I budgetterne for 2014 er det heldigvis kun en fjerdedel, der forventer, at indtjeningen ikke kan

dække privatforbrug og skat.Det ser faktisk meget fint ud for den

tredjedel, som har budgetteret med det højeste resultat. Det gennemsnitlige resultat forventes

at blive lidt over 3 mio. kr., og indtjeningsbalancen bliver over 2,7 mio. kr. Produktionseffektiviteten er

højest i den bedste gruppe, og dækningsbidragene pr. enhed (søer, smågrise og slagtesvin) ligger mere end 30 procent over gruppen med den laveste indtjening. Samtidig er produktionsomfanget hos denne gruppe ca. tre gange så stort som i de to andre grupper.

Derimod kniber det stadig for gruppen med de laveste resultater. Her er der en gennemsnitlig negativ indtje-ningsbalance på -87.000 kr. Hvis dækningsbidraget i svineproduktionen kunne hæves med 10 procent, vil kun to af de 36 svineproducenter i opgørelsen få negativ indtjeningsbalance.

De fleste budgetter er udarbejdet med udgangspunkt i prognosen fra Landbrug & Fødevarer – med en notering på 11,50 kr. i gennemsnit for 2014. Svinepest i Polen og de baltiske lande samt den politiske uro i Ukraine har medført et stort fald i noteringen, idet Rusland har lukket for importen fra EU. Det er ikke muligt at forudse, hvor længe denne situation vil vare. Derfor er der i ta-bellen beregnet en følsomhed for en noteringsændring. En ændring i noteringen på 25 øre betyder således ca. 135.000 kr. for laveste og mellemste gruppe, mens 25 øre betyder 379.000 kr. i den højeste gruppe.


Antal årssøer 296 265 986Antal producerede smågrise 9.097 6.919 24.974Antal producerede slagtesvin 4.421 5.700 7.558Antal grise pr. årsso 29,3 27,6 30,7FEs pr. kg tilvækst, smågrise 1,99 2,03 1,88FEs pr. kg tilvækst, slagtesvin 2,88 2,89 2,89Dækningsbidrag pr. årsso 3.635 3.928 4.824Dækningsbidrag pr. smågris 51 61 87Dækningsbidrag pr. slagtesvin 141 166 185Antal ha 155 198 257Dækningsbidrag pr. ha 5.335 4.313 5.728

DB søer 1.076 1.041 4.756DB smågrise 460 419 2.161DB slagtesvin 623 949 1.397DB mark 827 854 1.472DB andet 195 75 138

Dækningsbidrag i alt 3.181 3.338 9.924 Kapacitetsomk. -2.141 -2.165 -5.724Anden indtjening 49 65 25Afkoblet støtte 326 303 554Finansieringsomkostninger -1.335 -937 -1.851Private indtægter 141 176 178

Resultat før regulering og skat* 221 780 3.106 Indtjeningsbalance** -87 425 2.732

Budgetteret notering, kr. pr. kg 11,49 11,68 11,61 +/- 25 øre i notering, i 1.000 kr. i alt 138 133 379


Antal årskøer 157 173 278Mælkepris, kr. pr. kg EKM 2,95 3,03 3,06Kg EKM leveret pr. årsko 8.876 9.271 9.709Antal opdræt pr. årsko 0,98 1,03 0,97Dækningsbidrag pr. årsko 13.484 14.058 15.749Dækningsbidrag pr. kg EKM 1,52 1,52 1,62Antal ha 149 168 251Dækningsbidrag pr. ha 6.072 6.413 6.876

DB køer 2.121 2.432 4.372DB mark 906 1.080 1.726DB andet 60 30 176

Dækningsbidrag i alt 3.087 3.542 6.274 Kapacitetsomk. -2.171 -2.417 -3.665Anden indtjening 7 38 38Afkoblet støtte 463 544 772Finansieringsomkostninger -1.070 -1.076 -1.863Private indtægter 75 227 192

Resultat før regulering og skat* 391 858 1.748

Indtjeningsbalance** 100 394 1.263

Budgetteret mælkepris 2,95 3,03 3,06+/- 25 øre pr. kg mælk i 1.000 kr. i alt 349 401 674

grobund 26GÅRD OG BOLIG

I LandboGruppen Jysk op-lever vi, at det kommer bag på mange bygningsejere, at de ejer en bevaringsværdig bygning.Spørgsmålet er meget relevant i forbindelse med nedrivning af en bygning, eller ændringer i en byg-nings ydre, også kaldet klimaskærm.Både kommunen og Kultur-styrelsen kan udpege byg-ninger eller en hel ejendom som bevaringsværdig på grund af ”særlige arkitekto-niske eller kulturhistoriske

kvaliteter af regional eller lokalbetydning.”Om du har en bevaringsvær-dig bygning kan (for det me-ste) ses på Kulturstyrelsens hjemmeside, men det er en god ting altid at forhøre sig ved kommunen.En bevaringsværdig bygning tildeles ofte en bevaringsvær-di ud fra skalaen 1-9, hvor karakterne 1-3 regnes for en høj værdi. Det kan være vanskeligt at få en nedriv-ningstilladelse til en bygning med høj værdi.Omvendt er der mulighed for hos kommunen at søge støtte til bygningsfornyelse af en bevaringsværdig bygning.

Har du spørgsmål til emnet, er du altid velkommen til at kontakte mig eller mine kol-leger i LandboGruppen Jysk.

TEKST Allan DichowEjendomsmægler / ValuarTlf. 76 60 23 [email protected]

Er din ejendom bevaringsværdig?

1. juliUdyrkede arealer skal slås mindst hvert andet år i perioden fra den 1. juli til 15. september. Arealer med permanent græs og græs i omdrift skal slås mindst en gang hvert år i perioden fra den 1. juli til 15. september. Slåning kan erstattes af afgræsning.

15. juliFrist for at indsende skema samt dokumentation vedr. (Artikel 68) fleråri-ge energiafgrøder (faktura el. lignende bilag) for opfyldelse af mindstekra-vet for plantetallet på de arealer, der er søgt støtte til. Udyrkede landbrugsarealer må jordbearbejdes og tilsås forud for en efterårssået afgrøde.

20. juliFrist for etablering af mellemafgrøder som alternativ til pligtige efteraf-grøder.

31. juliFrist for at udtage jordprøver på kvægbrug, der for fjerde år i træk bruger op til 2,3 DE/ha.

Planperiode slutter.Afgrøder, som gødes i den forlængede planperiode (august og september) og høstes i efteråret, for eksempel græs, regnes dog med til planperioden 2013/2014.

1. augustJordbearbejdning efter høst forud for forårssåede afgrøder. På JB 5–11 samt på alle jordtyper før og efter kartoffeldyrkning, er det ikke tilladt at jordbearbejde i perioden fra høst til 1. november. På JB 1-4 er det ikke tilladt at jordbearbejde i perioden fra høst til den 1. februar. Følgende er undtaget fra forbuddet: Økologer, arealer der er omfattet af en skriftlig aftale med en myndighed med forbud mod sprøjtning, arealer med efterafgrøder (afgrødekode 968), flerårige vedplanter eller kolbe- og kernemajs.

Modtager NaturErhvervstyrelsen den årlige indberetning senere end den 1. august bortfalder tilsagn om miljøbetinget- og omlægningstilskud, og udbetalte tilskud skal betales tilbage.

Frist for at så pligtige efterafgrøder. Korsblomstrede efterafgrøder må dog sås til og med den 20. august. Frist for at så græsudlæg i silomajs på kvægbrug med mere end 1,7 DE/ha.

Planperioden 2014/2015 begynder. Jordbearbejdning på sammenhængende landbrugsarealer med høj erosionsrisiko over 5000 m2 med en hældning på minimum 12 grader og beliggende i markblok må ikke foretages i perioden fra høst til 15. februar det følgende år. Pløjefri dyrkning og let jordbearbejdning som fx stub-harvning tillades dog.

4. augustFrist for at omlægge fodergræs til fodergræs og grønkorn med græsudlæg.

20. august Frist for at så korsblomstrede efterafgrøder, der skal regnes med til pligtige efterafgrøder.

Vigtige datoer

grobund 27RETSSAG

Ønsker du at sætte et eget hegn op ind mod din nabos grund eller ændre på dit ek-sisterende eget hegn et sted, hvor der ikke er noget fæl-leshegn, skal du give naboen besked mindst en måned i forvejen. Hvis du skal sætte et hegn op, der grænser op til vej, sti eller plads, der er offentligt tilgængelig, gælder der bl.a. regler om, at hegnet skal stå på din egen grund.

Hegn kan både være fælles (hegn, som rejses, således at der til hegnet afgives jord fra begge de tilstødende ejen-domme) eller egne (hegn, som rejses på egen grund i en afstand på op til 1,75 meter til skel (egne hegn må ikke påføre naboen større ulemper end fælleshegn)).Enhver grundejer er forplig-tet til at deltage i udgiften eller arbejdet i forbindelse med rejsning, vedligeholdel-se, ombytning, ændring eller sløjfning af hegnet.Kan I ikke nå til enighed, kan hegnsloven og evt. hegnsynet være med til at hjælpe jer på vej. Husk at hegnet i givet

fald ikke må rejses, før hegn-synet har truffet afgørelse i sagen.

VEDLIGEHOLDELSE AF HEGNDu har pligt til at vedligehol-de din side af fælleshegnet. Hvis der er tale om en hæk, skal du derfor klippe den mindst en gang om året og sørge for, at den holdes nede i den aftalte højde på din side af hegnet. Et hegnsyn vil typisk træffe afgørelse om en fælles hegns-højde på mellem 1,8 meter og 2 meter, medmindre der foreligger ganske særlige forhold, som taler for noget andet.

Du må selv bestemme, hvor-dan eget hegn skal se ud, så længe det ikke påfører naboen større ulempe end fælleshegnet. Det betyder, at egne hegn ikke må være høje-re end fælleshegnet med et tillæg svarende til afstanden fra hegnet til skellinjen.Har du sat et hegn op, der grænser op til vej, sti eller plads, der er offentligt til-gængelig, gælder der bl.a. regler om, at det ikke må vokse ud over grunden. Du har selv pligt til at vedlige-holde egne hegn.

Barndomsvenner i bitter stridFor dårlige og upræcise aftaler har kostet venskab og advokatregninger

Godt at vide – om hegn!TEKST Marianne Rask

AdvokatTELLUS AdvokaterTlf. 76 60 23 [email protected]

To (nu forhenværende) barn-domskammerater havde ind-gået et samarbejde, hvor den ene havde den andens mink til pasning på sin farm, mens den anden udførte arbejde for den første ved at hjælpe til med at passe (alle) minkene.Samarbejdet startede med et mindre antal mink til pasning, og parterne hav-de aftalt, at arbejdsydelsen skulle udligne prisen for op-staldning/pasning. I takt med at årene gik, steg antallet af

mink, og parterne aftalte, at der nu skulle ske betaling for pasning af minkene og beta-ling for udførelse af arbejds-ydelsen.

AFTALENKonflikten opstod, da farm- ejeren opsagde pasningsaf-talen, og desuden havde haft indbrud på farmen.Da sagen kom for retten, lå der blandt andet to aftaler med hver tre til fire linjer skrift. Ingen af aftalerne var underskrevet, og den ene var heller ikke dateret.Spørgsmålet var, hvilke mink der var blevet stjålet, og hvilken forsikring, der skulle dække tabet. Senere blev parterne uenige om, hvilken timesats arbejdsaftalen skulle erlægges med.Retten vil typisk se på, hvem, der kan bevise hvad, og det var også tilfældet i denne

sag, hvor vores klient vandt – i hvert fald til dels – på grund af modpartens manglende beviser.Så sagen fik altså sin afslut-ning, og vores klient kunne glæde sig over at have fået medhold ved retten. Men en sådan vundet sag er ikke altid den rene glæde… SAGENS MORALEHer fire år efter konflikten startede, kan parterne se tilbage på 2½ år med forgæ-ves forsøg på at forlige sagen, og til slut 1½ år, hvor sagen har kørt i byretten. Herefter ankede modparten sagen, men den nåede dog aldrig for landsretten, idet parter-ne på det tidspunkt valgte at deltage i en retsmægling og fandt en løsning, som de begge kunne leve med. På den måde undgik vi en lang periode, hvor ingen af

parterne helt vidste, hvor de stod, og begge parter har vist også fået en større forståelse for den andens synspunkt, så måske behøver de ikke være uvenner fremover.Læren af sagen er, at man som erhvervsdrivende/land-mand/minkavler hellere i tide må bruge lidt midler på ekstra rådgivning, end på en strid, der i en lang periode kan gøre situationen uvis for virksomheden.Rådgivning skal benyttes på linje med forsikring. Det er ikke, fordi man forudser problemer, men bare for en sikkerheds skyld. Man tegner jo heller ikke en brandfor-sikring, fordi man tror huset brænder ned, men fordi så store værdier skal sikres mod det værst tænkelige.

TEKST Marianne Rask og Brian JacobsenAdvokaterTELLUS AdvokaterTlf. 76 60 23 30

grobund 28FORENINGSNYT

Bestyrelsen i Jysk Landbrugsrådgivning Hans Juul JessenNæstformand Mejlsigvej 35Tinghøj6800 Varde 40 88 10 [email protected]

Erik S. HustedGrøftevej 7Gredsted6771 Gredstedbro40 34 23 [email protected]

Søren SøndergaardFormandKobberbølvej 337183 Randbøl20 48 77 [email protected]

Henrik Søgaard Hostrupvej 2, Nordenskov 6800 Varde 27 50 87 96 [email protected]

Bjarne LarsenFugdalvej 87250 Hejnsvig75 33 58 3420 33 58 [email protected]

Michael TroelsgårdMajsmarken 17190 Billund76 60 23 [email protected]

Medarbejderrepr.

Bo S. PedersenBrandevej 407323 Give 75 73 43 42 20 47 71 17 [email protected]

Claus ChristensenHellevej 54Vrenderup 6818 Årre 40 27 47 92 [email protected]

Gregers KristensenGamstvej 176600 Vejen30 32 30 [email protected]

Per M. Skousen Gejlgårdsvej 2 BLyne 6880 Tarm 40 25 25 27 [email protected]

Hans Peder NielsenLæborgvej 35 6600 Vejen 75 38 83 64 61 34 81 07 [email protected]

Finn AndersenHestkærvej 107200 Grindsted75 33 91 7923 41 74 [email protected]

Kasper Clausen Frydendalsvej 2BNordenskov 6800 Varde 28 92 88 10 [email protected]

Per ØstergaardRovedvej 4, Andst6600 Vejen75 58 81 8740 55 08 [email protected]

Bjarne Nørtoft St. Hejbølvej 11 6870 Ølgod28 60 73 61 [email protected]

Marieke Klaver Majsmarken 17190 Billund76 60 24 [email protected]

Medarbejderrepr.

Bestyrelsen i Jysk Landbrug konstituerede sig den 27. maj på ny foranlediget af, at Kurt Johansen, den hidtidige 1. næstformand, med øjeblik-kelig virkning trak sig fra sit landbrugsorganisatoriske arbejde, da hans fremtid som selvstændig landmand er

usikker på grund af økonomi-ske problemer. Konsekvensen af Kurt Johan-sens udtræden af bestyrelsen er nu, at den hidtidige 2. næstformand, Tage Schmidt, rykker op som 1. næstformand. Som ny 2. næstformand valgte be-

styrelsen H. C. Gæmelke fra Vejen. Kurt Johansens plads i be-styrelsen vil nu stå ledig til næste generalforsamling, da der ifølge vedtægterne ikke på generalforsamlingen væl-ges suppleanter. Det forhold har bestyrelsen dog besluttet

at foreslå ændret ved den kommende generalforsam-ling, så der fremover vælges suppleanter.Jysk Landbrugs bestyrelse består året ud af 10 personer.Se Grobund nr. 3 eller jlbr.dk.

Næstformandsposter i Jysk Landbrug besatTage Schmidt rykker op som 1. næstformand, og H. C. Gæmelke er nyvalgt 2. næstformand. Kurt Johansen forlader bestyrelsen.

Ny 2. næstformand i Jysk Landbrug, H. C. Gæmelke.

Tage Schmidt Birkemosevej 20, Filskov 7200 Grindsted75 34 84 0329 43 47 [email protected]

grobund 29PERSONALENYT

40 års jubilæerMarkant profil takker af med 40 års jubilæumDriftsøkonom Knud Møller, Jysk Landbrugsrådgivning, kan den 15. juli fejre sit 40 års jubilæum i landbrugets rådgivningstjeneste, og har i forlængelse af det valgt at gå på pension ved udgangen af august måned.Knud Møller har gennem sit 40-årige virke som driftsøkono-

mikonsulent sat et stort præg på, og taget aktivt del i, den store udvikling, som både landbrugserhvervet og rådgiv-ningstjenesten har været igennem. Det var i sin tid i Brande og Give Landboforeninger, Knud blev ansat – efter flere fusioner blev det til Jysk Landbrugs-rådgivning.Knud Møller har hjulpet rigtig mange landbrugsvirksomhe-der og -familier, med alt fra etableringsrådgivning, udvik-lings- og investeringsrådgivning til salg/afvikling og tillige økonomisk kriserådgivning. Perioden 1974-2014 har været præget af både op- og ned-ture for landbrugserhvervet, og især en stor krise omkring 1980 og igen i 2008 har krævet store både faglige og menne-skelige ressourcer. Af natur er Knud Møller meget konstruktiv, og det har gjort ham til en attraktiv sparringspartner omkring forretnings-udviklingen på de forskellige landbrugsbedrifter.Uanset situationen, er det kendetegnende for Knud Møller, at han går til opgaven med stor dygtighed og ikke mindst ihærdighed. Han har altid været kundens mand, og han kæmper hårdt og langt for at opnå de bedste løsninger – også selv om det koster skrammer på egen krop. I en periode på 15 år (1984-1999) var Knud Møller leder af regnskabsafdelingen, og stod således i spidsen for ca. 35 medarbejdere på Landbocentret i Give.Knud Møller interesserer sig også for politik. Således sad han i Give Byråd i to perioder, og senest i Vejle Byråd i en periode, valgt for Venstre.

Jysk Landbrugsrådgivning markerer Knud Møllers sid-ste arbejdsdag med en jubilæums- og afskedsreception på rådgivningscentret i Billund fredag d. 22. august kl. 14.

Mogens Hansen, revisor i BillundMogens Hansen indledte sin karri-ere i landbrugsrådgivningen den 1. august 1974. Han blev dengang elev på Landbrugscentret i Grind-sted, fortsatte som regnskabskon-sulent og blev i midten af 90’erne gruppeleder.

I dag er Mogens revisor for en række kunder på Jysk Landbrugs-rådgivnings kontor i Billund, hvor han er utrolig vellidt, og han er der 100% for sin kunder. Udover kun-

dearbejdet er Mogens en god kollega og har et godt humør, samtidig er han meget fleksibel og tager gerne en ekstra tørn i spidsbelastningsperioder. Nu har Mogens Hansen nået den milepæl, som et 40 års jubilæum er. Den præcise dato er 1. august 2014.

25 års jubilæumHans Arne Pedersen, revisor i Esbjerg Hans Arne Pedersen startede den 1. august 1989 som elev på det daværende Landbrugscenter i Varde og videreuddannede sig til registreret revisor og blev senere udnævnt til gruppeleder i Bramming-afdelingen. I dag er Hans Arne kvalitetsansvarlig for Jysk Regnskab – en opgave han udfører

med stor præcision og omhyggelighed. Som revisor for en række kunder på Jysk Landbrugsrådgivnings kontor i Esbjerg yder han altid en optimal indsats, hvor han er involveret. Som kollega er Hans Arne smilende og positiv og altid optaget af, at arbejdsopgaverne løses så smidigt som muligt. Hans Arne Pedersen har 25 års jubilæum den 1. august.

NyansatteMartin Holm Thomsen, 22 år, starter i en juniorstilling i Jysk Mark den 1. juli – umiddelbart efter at han har afsluttet sin uddannelse som jordbrugsteknolog. Martin har været i praktik i Jysk Mark ad to omgange. Som juniorkonsulent deltager Martin i de opgaver, der løses i afdelingen, men i starten uden egen kundeportefølje. Han vil primært være tilknyttet centret i Esbjerg.

I Jysk Regnskab er der pr. 1. september ansat to revisor-trainees.

Mimi Korsager Pedersen er 41 år og har tidligere haft egen landbrugsvirksomhed i samarbejde med ægtefælle. Mimi Korsager Pedersen sidder også pt. i Sydvestjysk Landboforenings bestyrelse, en post hun dog forlader ved den kommende

generalforsamling. Mimi bliver tilknyttet Jysk Regnskab i Esbjerg. Som revisor-trainee i Jysk Regnskab i Billund er ansat Anders Bundgård Olesen, 20 år. Anders afslutter sin HHX-uddannelsen i denne måned.

UdlærtJesper Holst, 21 år, i Jysk IT er netop blev udlært som IT-konsulent.

Personalenyt

grobund 30 KALENDERBEDRIFTSBESØGLov om hold af kvæg

Mandag den 16. juni kl. 10.00-12.00 Ansager Landevej 30, 7200 GrindstedHvordan kommer loven til at virke på dit kvægbrug?Halmballemøde hos Niels Hjerrild Thomsen, Grindsted. Stalden bliver gennemgået i for-hold til lov om hold af kvæg. Vi ser på de be-grænsninger og muligheder, som loven giver, og kommer med praktiske anbefalinger. Stalden er bygget i den periode i 00’erne, hvor der blev bygget mange stalde, så der vil der være meget inspiration at hente for de fleste kvægbrugere. Gennemgangen bliver foretaget af vækst- agenter fra Jysk Landbrugsrådgivning og byggerådgiver fra Byggeri & Teknik. Mødet forudsætter tilmelding hurtigst mu-ligt. Arrangementet er gratis.

Arrangør: Jysk Kvæg og Jysk Miljø

GENERALFORSAMLING I PLANTNING & LANDSKAB, VEJEN

Mandag den 16. juni 2014 kl. 19.00 Stavnsbjergvej 19, 6600 VejenDer indledes med en rundvisning i Vejen Mose, hvor Henrik Bertelsen vil fortælle om projektet "Fra ager til højmose".Mødested og efterfølgende generalforsamling er derfor Stavnsbjergvej 19, 6600 Vejen.

Arrangør: Plantning & Landskab, Vejen

DMS PLUS – KURSUSOnsdag den 18. juni

kl. 9.00-12.00 Majsmarken 1, 7190 Billund Jysk Landbrugsrådgivning inviterer land-mænd og medarbejdere til kursus om DMS Plus.

Kurset er både for nybegyndere og for dem, der er i gang og gerne vil have større kend-skab til DMS Plus.Kurset afholdes som workshop, hvor du får mulighed for at arbejde med egen bedrift med blandt andet Foderkontrol.Samtidig får du overblik over indholdet i DMS Plus, og hvordan du bruger de forskel-lige moduler til styring af mælkeproduktio-nen.DMS Plus indeholder:- DMS Basis (Ny dyreregistrering)- Kritiske Målepunkter- Nøgletalstjek- Foderkontrol

Pris: 995 kr. pr. bedrift for første tilmeldte og 595 kr. for de efterfølgende tilmeldte fra samme bedrift, som deles om en pc (maks. 3 personer om en pc). I prisen indgår frokost og låne-pc.Du kan tilmelde dig på tlf. 76 60 21 00.Ønsker du mere info om kurset, kontakt da kvægrådgiverne Ove Føns, tlf. 76 60 23 53 eller Bo Kær, tlf. 76 60 21 55.

Arrangør: Jysk Kvæg

HERREGÅRDSBESØG OG VADEHAVSTAPAS

Torsdag den 19. juni kl. 19.00 Sønderskov Museum, Sønderskovgårdvej 2, Brørup

Sydvestjysk Landboforenings sommerudflugt går i år til en af landets ældste herregårde, Sønderskov, ved Brørup, der nu er museum. Glæd dig til en hyggelig sommeraften med spændende historier om egnen, fortællinger om fortidens studedrift og en indføring i de historiske højdepunkter på herregården - fortalt af de ansatte på museet. Vi kommer rundt i både hovedbygningen og den park-agtige have, inden vi slutter med at smage de lokale produkter, som Preben Madsen fra Herregårdskælderen serverer for os i et telt i haven.Tilmelding senest tirsdag den 17. juni på tlf. 76 60 21 00 eller [email protected] 100 kr. for voksne, 50 kr. for børn under 12 år.NB. Kun for medlemmer af Sydvestjysk Landboforening, deres familiemedlemmer eller ansatte.

Arrangør: Sydvestjysk Landboforening

BEDRIFTSBESØGTorsdag den 19. juni

kl. 19.30-21.30 Hos Anne Marie og Peter Kragsig, Sandfeldvej 27, 7330 Brande13.000 kg mælk pr. ko – drøm eller virkelighed?Mælkekvoten udfases i 2015 og åbner der-med mulighed for øget produktion. Men ikke alle har mulighed for at udvide produktions-anlægget, og derfor skal der leveres mere mælk i eksisterende rammer. Under bedrifts-besøget vil ejendommens muligheder og begrænsninger blive gennemgået i forhold til at producere 13 ton mælk. Gennemgangen bliver foretaget af rådgivere fra Jysk Land-brugsrådgivning.

Arrangør: Jysk Kvæg

SPRØJTECERTIFIKAT OPFØLGNINGSKURSUS (AMU-NR.-40837)

Tirsdag den 24. juni 2014 kl. 8.30-16.00 Majsmarken 1, 7190 BillundKurset afvikles i samarbejde med Kjærgård Landbrugsskole som AMU-kursus med mu-lighed for at søge VEU-godtgørelse efterføl-gende, hvis man opfylder betingelserne.Hvis du skal på et opfølgningskursus i første halvår 2014, skal du være opmærksom på, at dette er sidste chance. Ønsker du at tilmelde dig kurset eller har spørgsmål til ovennævn-te, kontakter du os på [email protected] eller tlf. 76 60 21 00.

BORGEBY FÄLTDAGAROnsdag den 25. juni

kl. 6.00-21.00 Afgang fra Jysk Landbrugsrådgivning Jysk Landbrugsrådgivning arrangerer en plantefaglig tur til Sverige for at se på højaktuelle teknikker inden for planteavl og maskiner. Vi arrangerer bus, billet og bespis-ning med afgang fra Billund.

Tirsdag den 17. juni kl. 8.00-16.00Majsmarken 1, 7190 Billund

Alle dyreejere og deres medarbejdere, der skal give lægemidler til produktionsdyr, skal have det lovpligtige medicinhåndteringskur-sus. Der vil være undervisning og praktiske øvelser ved dyrlæge Camilla Solgaard, Ribeegnens Dyrlæger.(Hvis du før 1. februar 2007 har haft mere end seks måneders sammenhængende praktisk erfaring med produktionsdyr fra fuld-tidsbeskæftigelse i en besætning, herunder erfaring med at give lægemidler til dyr, er du undtaget fra at skulle gennemføre dette lovpligtige medicinhåndteringskursus.)

Pris: 1.300 kr. Seneste tilmelding mandag den 16. juni kl. 12 på tlf. 76 60 21 00. Se yderligere program på www.jlbr.dk.

Arrangør: Jysk Landbrugsrådgivning og Ribeegnens Dyrlæger

Medicinhåndteringskursus med fokus på kvæg

mailto:[email protected]

http://www.jlbr.dk

grobund 31 KALENDERPris 750 kr./person.Tilmelding hurtigst muligt til Lene Gripping [email protected], 76 60 23 90.

Arrangør: Jysk Mark

SOMMERAFTEN MED SØDE JORDBÆR

Torsdag den 26. juni kl. 19.30 Tolvalenvej 4, Skovsende, 7260 Sdr. OmmeJens Jakobsgaard driver et spændende del-tidslandbrug med jordbær, ærter og kartofler, og han vil fortælle om produktion og salg af afgrøderne, som han i sæsonen har 40 pluk-kere ansat til at hjælpe med. Vi skal også se hans produktion af lægge- og spisekartofler med tilhørende sorterhus.Efterfølgende besøger vi Erling Christensen, Skovvej 24, 7260 Sønder Omme, hvor vi ser på oprydning, pasning og pleje af læhegn.Arrangementet slutter hos Torben Madsen, Vilhelmsmindevel 35, 7260 Sønder Omme, hvor Grindstedegnens Familielandbrug er vært ved grillpølser samt øl, vand og kaffe fra Jysk Landbrugsrådgivning.Planteavlskonsulent Christian Hansen orien-terer om aktuelle planteavlsspørgsmål.Alle er velkomne!

Arrangør: Grindstedegnens Familielandbrug og Jysk Deltid

SORTSFREMVISNING I GØRDING

Torsdag den 26. juni kl. 19.00-21.30 Kirkevej 22, 6690 Gørding Som vanligt bliver der fremvist sorter i vin-ter- og vårsæd. Der er i år mange spændende, nye sorter indenfor især vårbyg, vinterbyg og vinterhvede. Du kan bl.a. opleve hybrid-vinterbyg. Derudover vil der blive fremvist forsøg i rug og vårbyg. I vårbyg er der udlagt forsøg med gylletildeling og ukrudtsbekæmpelse. I rugen vil der blive fokuseret på de mest inte-ressante af de syv etablerede forsøg.Der sluttes af på Gørdinglund, hvor Danish Agro er vært ved grillpølser og vand.

Arrangør: Jysk Marks forsøgsafdeling i samarbejde med Danish Agro

TRAKTOR OG BRÆNDSTOFØKONOMI

Tirsdag den 1. juli kl. 13.00-15.00 Københovedvej 5, 6630 RøddingEr din traktor indstillet rigtigt mht. brændstoføkonomi?

Vi gennemgår traktorens motor og compu-terindstilling for at opnå den mest optimale brændstoføkonomi. Programmet omfatter indlæg ved Traktorkontrollen, Deutz og TBS. Arrangementet afsluttes med øl/vand. Der er ingen tilmelding.

Arrangør: Jysk Mark

RIBBEHØST AF RUGFredag den 18. juli

kl. 10.00-13.00 Kærbjergvej 37, 6753 AgerbækLæs om arrangementet på side 7.Forbehold for ændring i dato, afhængig af høstvejr. Hold øje med jlbr.dk.

Arrangør: Jysk Landbrugsrådgivning, KWS og Bounum Maskinstation

RIBE DYRSKUEFredag den 25. juli

kl. 09.00-16.00 Hovedengen RibeDen årlige festdag med dyrskue, masser af liv og aktiviteter på Hovedengen i Ribe.Det fulde program offentliggøres på www.ribedyrskue.dk.

Deadline for dyretilmeldinger og bestilling af stand er den 25. juni, tlf. 61 55 70 95 eller [email protected].

Arrangør: Sydvestjysk Landboforening

STORE KARTOFFELDAG 2014

Torsdag den 7. august kl. 8.30-13.30 Vejle Landevej 66, 7200 Grindsted Kartoffelavlere og andre interesserede invite-res på rundtur i Jysk Landbrugsrådgivnings forsøgsarealer på Vejle Landevej 66, 7200 Grindsted. Forsøgsvært er Jan Elsgaard.Seks poster er fordelt på marken med præsentation af bl.a. sorter af spise- og stivelseskartofler, maskiner og vandingsud-styr, ukrudtsbekæmpelse samt kvælstof- og kaliforsøg.Se detaljeret program på www.jlbr.dk.Der vil kun være én rundvisning i løbet af dagen, så det anbefales at deltage fra dagens start.Ca. kl. 12.30 er der frokost.Arrangementet er gratis, og alle er velkomne.

Arrangør: Jysk Landbrugsrådgivning, Heden & Fjorden, Lemvigegnens Land- boforening

Sydvestjysk Landbo Senior

Der er få pladser på turen til Thy og Vendsyssel den 18.-20. juni. Der er også enkelte pladser til Skotland den 12.-19. august. Nyt program udkommer i juni.

Midtjysk Landboforenings Seniorklub

Besøg på StatsfængsletMandag 16 juni kl 18.30. Statsfængslet, Holdgårdsvej 142, Sdr. OmmeLandbrugsleder Erling Christensen fortæller om stedet, og vi kører en tur igennem nogle af fængslets arealer. Derefter besøg hos Helle og Erik Nielsen, Morsbøl, i deres haveanlæg. Vi slutter aftenen af med grillpølser i Urup Forsam-lingshus. Medbring selv kaffe.

Efterårstur til Wien, Bratislava og BudapestOnsdag den 27. augustTilmelding til Jens Møller Eg, tlf. 75 34 30 04.

Varde Landboforenings Seniorklub

Bustur til OdenseTirsdag den 19. august (ny dato!) Vi starter fra Varde Fritidscenter kl. 7.30 og kører til TV2, Odense Der er kaffe og rundstykker undervejs.Efter rundvisning på TV2 fortsætter vi til Bazar Vest og senere til Den fynske Landsby.

På hjemturen bliver der gjort ophold på en kro, hvor vi spiser middag. Forventet hjemkomst kl. 21.00 – efter endnu en dejlig dag. Pris 640 kr. Minimum 35 og maks. 50 deltagere. Tilmelding senest den 1. august til Hanne og Harald, tlf. 75 26 71 20 / 23 64 99 43 eller Ester og Vagn, tlf. 75 29 80 28 / 21 44 42 32.

Bowling i Varde FritidscenterHold 1 begynder mandag den 29. september kl. 14.00

Hold 2 begynder mandag den 6. oktober kl. 14.00

Det hidtidige torsdagshold nedlægges muligvis på grund af manglende tilslut-ning. Vi kan godt være flere på mandags-holdene. Mød op en af dagene eller ring til et bestyrelsesmedlem.

Brørup Landboforenings Seniorklub

Oplevelsesrejse til SicilienDen 28. september til 5. oktoberFra Billund til Trapani på Vestsicilien. På en rundtur i bus på hele Sicilien besøger vi bl.a. Palermo og Monreale, vulkanen Etna og Siracusa.Der er maks. 45 pladser, som fordeles efter ”først til mølle”-princippet. Program og yderligere oplysninger samt tilmelding og bestilling af forsædeplad-ser under busturen skal ske ved henven-delse til Henning T. Vejrup 75 38 17 45 eller 61 15 17 45.

mailto:[email protected]

http://www.ribedyrskue.dk

http://www.jlbr.dk

?grobund 32grobund

32

grobund

32

Jysk LandbrugsrådgivningJohn Tranums Vej 256705 Esbjerg Ø

?grobund 32


På Regnskabskontoret har vi et meget skævt arbejdsår, hvor ca. 70% af arbejdet lig-ger i 1. halvår, hvilket udløser en del overarbejde og dermed ekstra omkostninger. Det vil vi gerne ændre med din hjælp.Derfor forbereder vi allerede nu den kommende sæson med en række tiltag, som gør, at du kan få dit regnskab tidligere. Vi kan samtidig ud-jævne arbejdet bedre til fordel for både dig og vore medar-bejdere.Du kan bidrage ved at ind-sende dine bilag månedsvis resten af året, således at vi kan komme foran med bog-føringen og undgår at sidde med flere måneders bogføring i januar-februar – på overar-bejde.Vi ved godt, at en del allerede

indsender løbende, men nu appellerer vi altså til de sidste om at gøre det samme. Nogen holder bilagene tilbage, fordi de tror, at det bliver billigere, men det ikke tilfældet. Tværti-mod bliver det dyrere, hvis arbejdet udløser overarbejde.For i øvrigt at fremme ar-bejdsgangen, tager vi også hul på opgørelsen af regnska-bet før jul. Det gælder blandt andet opgørelse af aktiehand-ler frem til fx 1. december, ligeledes opgørelse af ejen-domshandler og evt. andre investeringer, planlægning af revision og review af regnska-berne.Lav en konkret aftale med din revisorassistent, så vi kan få optimeret arbejdet. Det giver billigere og tidligere regnska-ber.

Få dit regnskab tidligere

Peder FoldagerChef for Jysk RegnskabTlf. 76 60 22 70

TEKST

37621_Grobund nr. 8 - oktober 2032 32 17/10/11 12:53:59

Allan Elsted Hansen Allan Dichow Holger Bjørnskov Birgit B. Pedersen Dorthe L. Hansen Jannie Fibiger JensenStatsaut. ejendomsmægler Statsaut. ejendomsmægler Landbrugsspecialist Sekretær Sekretær Sekretær (barsel)Cand. agro. Valuar

[email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] jfj @landbogruppen.dk7660 2134 7660 2332 7660 2135 7660 2141 7660 2142 7660 2143

John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg ØMajsmarken 1, 7190 Billund

Går du med tanker om køb eller salg?– så få en uforpligtende snak med LandboGruppen

– et stærkt og kompetent team til gennemførelse af salg og ejerskifte!


Til jordbrugeregrobund

32

grobund

32?

grobund 32


På Regnskabskontoret har vi et meget skævt arbejdsår, hvor ca. 70% af arbejdet lig-ger i 1. halvår, hvilket udløser en del overarbejde og dermed ekstra omkostninger. Det vil vi gerne ændre med din hjælp.Derfor forbereder vi allerede nu den kommende sæson med en række tiltag, som gør, at du kan få dit regnskab tidligere. Vi kan samtidig ud-jævne arbejdet bedre til fordel for både dig og vore medar-bejdere.Du kan bidrage ved at ind-sende dine bilag månedsvis resten af året, således at vi kan komme foran med bog-føringen og undgår at sidde med flere måneders bogføring i januar-februar – på overar-bejde.Vi ved godt, at en del allerede

indsender løbende, men nu appellerer vi altså til de sidste om at gøre det samme. Nogen holder bilagene tilbage, fordi de tror, at det bliver billigere, men det ikke tilfældet. Tværti-mod bliver det dyrere, hvis arbejdet udløser overarbejde.For i øvrigt at fremme ar-bejdsgangen, tager vi også hul på opgørelsen af regnska-bet før jul. Det gælder blandt andet opgørelse af aktiehand-ler frem til fx 1. december, ligeledes opgørelse af ejen-domshandler og evt. andre investeringer, planlægning af revision og review af regnska-berne.Lav en konkret aftale med din revisorassistent, så vi kan få optimeret arbejdet. Det giver billigere og tidligere regnska-ber.

Få dit regnskab tidligere

Peder FoldagerChef for Jysk RegnskabTlf. 76 60 22 70

TEKST

37621_Grobund nr. 8 - oktober 2032 32 17/10/11 12:53:59

Allan Elsted Hansen Allan Dichow Holger Bjørnskov Birgit B. Pedersen Dorthe L. Hansen Jannie Fibiger JensenStatsaut. ejendomsmægler Statsaut. ejendomsmægler Landbrugsspecialist Sekretær Sekretær Sekretær (barsel)Cand. agro. Valuar

[email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] jfj @landbogruppen.dk7660 2134 7660 2332 7660 2135 7660 2141 7660 2142 7660 2143

John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg ØMajsmarken 1, 7190 Billund

Går du med tanker om køb eller salg?– så få en uforpligtende snak med LandboGruppen

– et stærkt og kompetent team til gennemførelse af salg og ejerskifte!

EjendomsmæglerValuar

EjendomsmæglerCand. agro.

grobund nr 4 2014

Documents