habitat #9 juni 2014

#9for en vild verdenDansk Zoologisk Selskab’s eMagasin

06 / 2014

SØELEFANTCONSERVATION MED SUCCES

44 PÅ TOPPEN AF AFRIKA En rejse i fem klimazoner

07 CONSERVATION MED SUCCES Søelefant

56 FOTOFÆLDEN AFSLØRER Hverdagsdrama i skoven

http://dzs.dk/habitat/

UDGAVE 7 / JUN 20132 Habitat

Mendegodehistorierermindstligesåvigtigtatfåfortalt.Overaltiverdenerderihøjereellermin-dregradfokuspåatbevaredenbiologiskemang-foldighed,ogderfindesetutalafprojekteroginitiativer,derskaløgevoresvidenomarterne,økosystemerne,truslerneoglokalbefolkningensrolleinaturbevarelse.Degodehistoriergiverosenmerehåndfastforestillingom,atindsatsenrentfaktiskvirker.Motivationentilatfortsættearbejdetøgesfordeenkelteprojektledereog-medarbejder,sponsorernekandokumentere,atderesøkonom-iskemidlerikkeergivetforgævesud,mensdenbredebefolkning,derkendertilsucceshistorierne,fårmerelysttilatbakkeopomprojekterneogså-garengageresigmereaktivt–fordidetbetalersig.

IdenneudgaveafHabitatbringervidenførsteartikelienforhåbentligtmereellermindrefastserie,hvisformåleratformidlesucceshistorierneinaturbevarelse(”Conservation med succes”, s. 7).Denneførsteartikelomhandlerverdensstørstesæl,nemligsøelefant,som–fordennordligeartsvedkommende–stortsetvarudryddetislutningenaf1800-talletsomfølgeafenintensjagtpådensspæktilproduktionafolie.Gennemenfokuseretoginternationalindsatserbestand-enafsøelefanterpåblot100årkommetsigisådanengrad,atdeikkelængereansessomtruede–verdensstørstesælfiklovatblivepåvoresplanet(ihvertfaldidenneomgang).Harduselvensucceshistorie,sombørfortælles–såhørerredaktionenmegetgernefradig.

Ogsåidenneudgavebringerviandrespændendeartikler.Vimåsigefarveltilserien”Big Five i Arktis”,daviharnåetdensidsteogfemteart:Narhvalen (s. 22).Somitidligerenumreharviigenfokuspå

Vibliverkonstantmindetom,hvorslemtdetstårtilmedverdensvildenatur–biodiversitetenfal-derideflestedeledeleafverden,naturligehabi-taterødelæggesfortsatmedforuroligendehas-tighed,arterudryddes(formentligmangeflereendvikendertil)ogøkosystemerkollapser–ihøjgradforårsagetafmennesketsaktiviteter.Såvelarterpålandsomivandogluften,ogblandtalledyregruppereretforuroligendeantalarterudryddelsestruede.IfølgeIUCNerf.eks.1udaf8fuglearter,1udaf4pattedyrarterog1udaf3paddearterudryddelsestruede.Desen-este10år(2003-2013)serudviklingeniantalarter,dererkritisktruet(dvs.dererenekstremstorrisikofor,atartenuddørinatureninærmestefremtid),ogsåekstremtkedeligud:fra184til196arterhospattedyr,fra182til198arterhosfugle,fra57til164arterhoskrybdyr,fra30artertiletsvimlende520arterhospadder,samtfra162til413arterhosfisk.Mensantalletafkritisktruedearter(såvelsomantalletafarterideøvrigerød-liste-kategorier)vilstigesomfølgeafetstigendeantalarter,dervurderestilrødlisten,erderdogikketvivlom,atdissetalerhøjestforuroligende.

Selvomdetkansyneshåbløstoguoverskueligt,erdissekedeligehistoriervigtigeatfåfortalt,såflerebliverklaroverrealiteterne,oghvaddet-teisidsteendekanbetydeformennesketsegeteksistensgrundlag.Medenøgetbevidsthedblandtdenbredebefolkningøgespressetpåbeslutningstagerne,politikerne,ogincitamentetforatigangsætteprojekteroginitiativer,dersamletkangøreenforskel,øges.Atfortælledeskræmmendehistoriergiverhåbom,atderhandlespådet.

DE GODE HISTORIER SKAL OGSÅ FORTÆLLES


HABITAT JUNI 2014

UDGAVE #9 JUNI 2014

UDGIVER HABITAT

DanskZoologiskSelskab(DZS)C/oForlagetBIOS

Vennemindevej65kld.2100KøbenhavnØ.

www.dzs.dk

REDAKTION ClaudiaSick,DitteDahlLisbjerg,IdaHansen,ogKathrineSkeie

[email protected]

KORREKTUR Redaktionen

SKRIBENTER JakobWalløeHansen,AnneStrøh,

ElmerTopp-Jørgensen,DennisLisbjerg,IdaHansen,DitteDahlLisbjerg,

ClaudiaSick,

FORSIDE FOTO Nordligsøelefant(Mirounga angustirostris),

AñoNuevoStatePark,Californien.Foto:ClaudiaSick

DESIGN LAYOUT TrineSejthen

[email protected]

ABONNEMENT Onlineviamedlemsskab:www.dzs.dk/medlem

ISSN: 1904-4585

COPYRIGHT HABITAT’sartikler&illustrationermåikkegengivesudenskriftligtilladelsefraHABITAT/DanskZoologiskSelskab.

KATHRINE SKEIERedaktion

CLAUDIA SICKRedaktion

IDA HANSENRedaktion

DITTE DAHL LISBJERGRedaktion

TRINE SEJTHENLayout

denillegalehandelmeddyrmedartiklen”Det handler ikke om dyrene” (s. 32),menselefanter,somstadigidagerudsatforenstorstiletjagtdrevetafdenillegalehandelmedelfenben,vissestederkanværeenpestmodafgrøder–deterderdogrådformedbrugafbier(”Når elefanter er en pest”, s. 40).

Sommerferiennærmersig,ogerdufuglenørd/-entusiastoglederefterengodbogomfugletilf.eks.ensnarligferie,såblivinspireretmedanmeldelsenafdennyligtudkomnebog”Ten thousand birds”afTimBirkheadogkollegaer,PrincetonUniversityPress(s.64).Erdumeretildeaktiveferier,f.eks.medvandringoppåtoppenafAfrikashøjestebjerg,Kiliman-jaro,såkandumedfordellæseartiklen”På toppen af Afrika” (s. 44)foratlæreombjergetsfloraogfauna.Erdutildykning,kandubliveklogerepåfiskogfarveskifti”Skifter fisk farve?” (s. 68),mensenferieidetdanskelandogsåsagtenskanbydepåspændendenaturoplevelser,ikkemindstvedbrugaffotofælder(”Fotofælden afslører…”, s. 56).

God læselyst – og god sommer!

Claudia Sick, redaktør

http://dzs.dk/

mailto:red%40dzs.dk?subject=

mailto:tsejthen%40gmail.com?subject=

http://www.dzs.dk/medlem


44

56

22

07

ARKTIS

#5


07 Conservationmedsucces Søelefant

22 TheBigFiveiArktis Narhval

32 Dethandlerikkeomdyrene Handel med truede dyr

40 Nårelefantererenpest crop-raids

44 PåtoppenafAfrika En rejse i fem klimazoner

56 Fotofældenafslører Hverdagsdrama i skoven

64 10.000fugle Boganmeldelse

68 Farveskift Skifter fisk farve?

INDHOLD

INFORMATION

68

32

62 En"vild"historie Skriv for Habitat

42 OmDZS Dansk Zoologisk selskab

06 Medlem? Sådan bliver du medlem af DZS

ARKTIS

#5

http://dzs.dk/medlem/

http://dzs.dk/medlem/


SÅDAN BLIVER DU MEDLEMI DANSK ZOOLOGISK SELSKAB

SÅDAN GØR DU

1) Gåindpåwww.dzs.dk/medlem

2) Indbetaldetårligekontingent-entenmedkreditkort viaPayPal,ellervedoverførseltilvoreskontoiDanske Bank(3123-3123241312)

3) Udfyldmedlemsformularenmeddineoplysninger (email,navn,adresse,medlemstypemm.)

Du vil snarest herefter modtage en velkomstpakke med nogle af vores flotte gadgets (se dem pås 96-97) Glæd dig!

FAGMEDLEM ELLER STØTTEMEDLEM?Dukanvælgemellem2typermedlemsskab:fagmedlemellerstøttemedlem.Fagmedlemmererdig,somharenbaggrundellervidenindenforvildedyr,biodiversitetog/ellernaturbevarelse,hvorstøttemedlemmererdig,derblotønskeratstøtteopomvoresarbejde.Derudoverharduvalgetmellematbetaleetårligtkontingentpå100krforetalmindeligkontingenteller250kr(ellervalgfritder-over)foretPLUSkontingent.

Er du ikke allerede medlem af Dansk Zoologisk Selskab, så er det meget let at blive det. Og så koster det blot 100 kr om året i kontingent! Med et

medlemskab støtter du aktivt op om foreningens arbejde for et stærkt dansk engagement i bevarelsen af vilde dyr og deres levesteder.

Som medlem kanduværemedtilatformeforeningensarbejde.Dueraltidvelkommentilatdeltageivoresmøder,bidragemedkompetencerindenforfundraising,regnskab,ITellerhvaddunuergodtil,kommemedgodeidéertilarrangementerogbiståiplanlægningenhertil,ogskriveindlægogartiklertilhjemmesiden,voresFacebook-gruppeogikkemindstHabitat.

Sendosblotenmailtil [email protected], hvisduønskeratdeltagemereaktivtivoresarbejde.Vihørermegetgernefradig!Ogsåhvisduharrisogros.

Med et medlemskab vilduværedenførstetilatmodtageHabitatidinindbakke,nårdetudkommer(2gangeårligt).Desudenbliverdu

inviterettilvoresarrangementertilfordelagtigepriser.

Voresmedlemmerfårderudover10%rabatiFriluftslandogNorthFacebutikkerlandetover!Ikkemindst,såvildusommedlembakkeopometarbejde,somviiDanskZoologiskSelskabmenererheltessentielt-bevarelsenafenvildnaturogdetsdyr.

MELD DIG IND IDAG – OG GØR EN FORSKEL

FOR VERDENS VILDE DYR


CONSERVATIONMED SUCCES

Denneartikelserieertilforatformidledeheldigvismangehis-torier, hvor det gennemen fokuseret indsats er lykkedes atvendedenkedeligetendens–fordissehistorierminderosom,atconservationogindsatsenrentfaktiskvirker.

Har du en succeshistorie for en dyreart, et økosystem ellerandet, hvor conservation har vist sig effektiv, så vil Habitatmegetgernevidereformidleden.


SØELEFANTTekst og foto: Claudia Sick

Selvomsøelefanterharsmåforlemmer,erdisseforholdsvismobile,ogdekan sagtensbrugestilatkløbådenæseogryg.Kundevoksnehannerharforuden denforlængedenæseetfortykketlaghud("skjold")påbrystetoghalsen.

VERDENS STØRSTE ROVDYR

Søelefantertilhørerde”ægtesæler”ogomfattertonulev-ende arter: Nordlig søelefant (Mirounga angustirostris)og Sydlig søelefant (M. leonine). Søelefanter kan bliveenormeistørrelse,ogdettykkelagspækbrugerdyrenesomenergireserveridelængereperioderpåland,hvordesletikkeæder.Søelefantereretafdepattedyr,derstørrelsesmæssigt har størst seksuel dimorfisme, dvs.forskelmellemkønnene.Nordligsøelefanterdenmind-steafdetoarter,menhannernehosdennordligeartkan dog stadig opnå en enorm størrelse på op til 4,5mi længdeog2,5ton ivægt, ienkeltetilfældesågarmere,menshunnerne”blot”vejer7-800kg.DestørstehannerafSydligsøelefantkanbliveheltoptil6mlangeogvejeover3,5ton.Dettegørsøelefantentilverdensstørste sæl, og derudover er Sydlig søelefant sågarverdensstørstenulevenderovdyr.

CONSERVATION MED SUCCES


”VOKSNE HANNER ER KARAKTERISTISKE VED DERES FORLÆNGEDE, SNABELAGTIGE NÆSE, SOM - MULIGVIS I KOMBINATION MED DERES

ENORME KROPSSTØRRELSE - HAR GIVET SØELEFANTERNE DERES NAVN


UDBREDELSENordligsøelefanteridagudbredtiStillehavetfraCanadatilMexico,mensSydligsøelefantforekommeridetmesteafdensydligedelpådensydligehalvkugle.Områdernepåland,hvorkolonierafNordligsøelefantfindes,om-fatteridagforskelligeøerlangsNordamerikasvestkystsamtetlilleantallokaliteterpåfastlandet,heriblandtetparområdervedCalifornienskyst.SydligsøelefantbenytterfåstederpåAntarktistilatgåpåland,menderesprimæreynglestedererpåmerenordlige(sub-antarktiske)landområderpåforskelligeøerøstfordetsydligeSydamerika(samtetenkeltstedpåfastlandetiArgentina),øersydforAfrikaogsydforNewZealand.

MEST I VANDSøelefanterleverstørstedelenafdereslivihavet,hvordesøgerefterføde.Kunideperioderpååret,hvordeskalparresig,fødeungerogskiftepels,opholderdesigpålandistorekolonierpåsåkaldte”rookeries”.Søele-fanterernogleafdemarinepattedyr,derdykkerdybestoglængst.Heltnedtilover1,5km’sdybdeogoptilca.2timeradgangen-omenddeflestedykerlavereogkortere.Dadeoftesterneddykkedeogkunkortvarigt

Denforlængedenæse-strukturhoshannerneharenfysiologiskbetydning,iogmedatdenindeholder masserafkamre,hvorfugtabsoberesogiltenudnyttesoptimalt.

Nordligesøelefanterkommer pålandforbl.a.atparreogre- produceresig.Hersesbagerst hanneniharemmet,ogforan envoksenhunmedsinnæsten nyfødteunge,derdier.


kommeroptiloverfladenforattrækkeluft,erdetsjældentatsesøelefanterpådetåbnehav–tilgengælderdeikkesværeatobservere,nårdebefindersigidestorekolonierpåland.Sø-elefantersføde,somudelukkendejagesivand,bestårafprimærtrokker,blæksprutter,storefiskogsmåhajer.PåetårrejserNordligsøele-fantmellemca.18.000og21.000kmijagtenefterføde.

DYBT, UNIKT KALD MED SNABELNÆSEVoksnehannererkarakteristiskevedderesfor-længede,snabelagtigenæse,som-muligvisikombinationmedderesenormekropsstørrelse-hargivetsøelefanternederesnavn.Denfor-længedenæsegørkønsmodnehanneristand

tilatproducereendyb,gryntendelyd.Disselavfrekventekaldudstødesisæriparrings-sæsonen,hvorhannernekæmperomateta-blereetterritoriumpåfastlandet.Enhan,dersuccesfuldtetablerersigetterritorium,vilalenerådeoverenstørregruppevoksnehun-ner(hosSydligsøelefantheltoptil150køns-modnehunner)–ensocialorganisering,derkaldesetharem.Forudenatproducereenuniklyd,erhannensspeciellenæsestrukturogsåetorganmedmassekamre,hvorfugtabsorberes,ogudnyttelsenafiltoptimeres.

”SØELEFANTER LEVER STØRSTEDELEN AF DERES

LIV I HAVET


Hannerneskalderunikt forindividet, og hannerne kanvia kaldet kende hinandenogsåledesjusterederesad-færdalteftermodstandereskampdygtighed (baseret påtidligerekampe).Kanenhanundgåenbekosteligogblodignærkampmedenklartstærk-ere han, vil han gøre det–menmeddenkonsekvensikke at vinde adgangen tildet pågældende territoriumog de dertilhørende hunner. Således vil kunganske få søelefant-hanner reelt sikres re-produktion,mens de svagere hanner kun harringechancerforatførederesgenervidere–enchancededogudnytterbedstmuligtvedatopholdesigiudkantenafetharemogderfor-søgeatsnigesigtilenparring,nårmulighedenbyder sig (f.eks. når territoriets han er travltoptaget med en anden parring eller snorks-over).

PÅ KANTEN AF UDRYDDELSETraditioneltharbl.a.AustraliensogSydamerikaslokalbefolkningjagetSydligsøelefantfordenskødogskind.Menistartenaf1800-talletstart-edeenintensiv,kommercieljagtpåbeggearterforderesspæk,somderkunnelavesspecielværdifuldolieaf.Søelefantereriforholdtilmangeandremarinepattedyr(hvalerogandresælarter),somogsåblevjagetintensttilolie-

Hannerneudstøderendyb,gryntendelyd,specieltnårdeskaleta- blerederesterritorier.Hannerne kankendehinandenpådissekald ogkanpådenbaggrundvælge, hvorvidtdeskalindgåiennær- kampmedenandenhan.

Pålanddækkersøelefantersigofte tilmedsandforatbeskyttesigmod solen


Søelefanterkommeradtoomgangepååretpålandforhhv.atyngleogforatskiftepels.Hersamlesdeistore kolonier,oghannernevilkæmpeomatetablereetterritorium,hvorénhandakommertilatrådeovermange hunnerietsåkaldteharem.


”JAGTEN PÅ SØELEFANTER NÅEDE SIT HØJDEPUNKT I MIDTEN AF 1800-TALLET. OG I SLUTNINGEN AF 1800-TALLET VAR BESTANDENE SPECIELT FOR NORDLIG SØELEFANT DECIMERET


produktioniselvsammeårhundrede,specieltnemmeatfangeogdræbe,eftersomman–påbestemtetiderafåret-kanfindedemihøjkoncentrationpålandogydermerekankommehelttætpå.

Jagtenpåsøelefanternåedesithøjdepunktimidtenaf1800-tallet.Ogislutningenaf1800-talletvarbestandenespecieltforNordligsøelefantdecimeret–ogjagtenpåsøelefantspækvarikkelæng-ereengodforretning.Dennordligeartvarbogstaveligtpåkant-enafudryddelsemedsåfåsomestimerede20individertilbage(andreestimaterlyderdogpå100-1.000individer).Iotteårefter1884troedemanrentfaktisk,atartenvaruddød,indtilenameri-kansk,videnskabeligekspeditionfandt8individerpåøenGua-dalupeudforMexicosvestkyst.Ekspeditionendræbteeftersig-ende7afde8individertilbrugtilderesmuseumssamling,hvoraf4afdedræbteskulleværeblevetefterladtpåstrandenafprak-tiskeårsager(forhøjebølgertilatkunnefådemombordpåskibet).Fordensydligearterhistorienenlidtanden,dadenkommerciellejagtførstendeligtstoppedepåøenSouthGeorgia(hvordenstørstebestandforekommer)imidt1960’erne.

SØELEFANTERNES COMEBACKIkølvandetpåflereekspeditioneriårenemellemdet19.og20.århundrede,hvorderividenskabensnavnblevhøstetendel

Deungeindivider,derendnuikkeerkønsmodne,brugerdetmesteaf tidenpålandpåbareatslappeaf.


Ungehannerøversigoftepåatkæmpemodhinanden,sådepådenmådeergodtklædtpåtil,nårdetsenere idereslivvirkeliggælder.


Nordligesøelefanter(sompåtrodsafdettefor-måedeatopretholdeenlillebestand),blevartenendeligtbeskyttetvedsåvelmexikansksomamerikansklov.IUSAerbeskyttelsenafsøele-fantersidenheni1972blevetforøgetyderligereviaMarineMammalProtectionAct.Bestandenefikopgennemdet20.århundredemulighedforatstige,menførsti1980’erneogefterharartengenkoloniserettidligerebenyttedelandområder.IdagmenesdensamledebestandafNordligsøelefantattælleca.175.000individer,hvorafca.70%findespåamerikanskelandområder.Populationsfremgangendeseneste20årharværetpågodt50%.IdensenestetidskyldesfremgangenprimærtstigningenikolonierneidetsydligeCalifornien(øerneSanNicolasogSantaRosa,samtPiedrasBlancaspåfastlandet),menidagbegrænsesenyderligerebestandsforøgelseafpassendeynglestederpåland.

FordenSydligesøelefanterallenuværendeynglestederidagbeskyttetafenteninterna-tional(UNESCOogConservationofAntarcticSeals(CCAS))ellernationallovgivning.I2000blevbeskyttelsenforstærketviaanlæggelsenafenmarinparkvedøenMacquarie,ca.1.500kmsydøstforTasmanien.Denneartestimeres

attællemellemgodt660.000og740.000indi-videridag,mensenesteofficiellevurderingafverdenssamledebestandersnart20årgammel,ognyedataerderforhårdttiltrængt.Noglesub-populationerafdensydligearthardogdesen-esteca.50årværetinogentilbagegangafår-sager,derikkekanfastslåsmedsikkerhed.DenstørstebestandpåøenSouthGeorgiahardogværetnogenlundestabil,ogbestandeniArgen-tinasynesatværeifremgang.

Nordligsøelefantvartidligereopførtpåliste2påCITES,hvormedkunkontrolleretinternationalhandelmedartenertilladt,mendenblevi1992slettetfralisten,fordimanikkelængeremente,athandelkunneværeentrusselmodartensoverlevelse.Sydligsøelefanteridagstadigop-førtpåCITESliste2.

TRUSLER I DAGSelvomsøelefantselverrovdyr,erdeikketop-prædatorer,iogmedatdeharnaturligefjenderiformafspækhuggere(Orcinus orca),hvidhajer(Carcharodon carcharias)(forNordligsøelefant)ogleopardsæler(Hydrurga leptonyx)(forSydligsøelefant).Demenneskeskabtetruslerforsø-elefanteridaginkludererkambolagemedfiske-

”BESTANDENE FIK OP GENNEM DET 20. ÅRHUNDREDE MULIGHED FOR AT STIGE, MEN FØRST I 1980’ERNE OG EFTER HAR ARTEN

GENKOLONISERET TIDLIGERE BENYTTEDE LANDOMRÅDER


miljøet(f.eks.klimaforandringer).Derfindesidagikkenogleklareindikationerpå,atdetteipraksisertilfældetforsøelefanter,mendetkanikkeudelukkes,atdetfremoverkanbliveetproblemforarten.

EN KLAR SUCCESDeterikkeoverraskende,atulovliggørelseafintensogubæredygtigjagtharenpositiveffektpåenartspopulationsstørrelse–mendeterikkealtid,detertilstrækkeligt,oginogletil-fældeskerindsatsenforsent.Deterejhelleraltidgivet,atsamtligelande,hvorenartfore-kommer,kanværeenigeomatsamarbejdeomensamletbevarelses-strategi.Itilfældetmedsøelefanterharenfællesogfokuseretindsatspåderesbevarelseiformafnationaloginter-nationalbeskyttelse–velatmærkeisidsteøje-blik–gjort,atverdensstørstesælogrovdyridagfindesistortantalogikkelængereerud-ryddelsestruet.Idagudgørsøelefantertilmedenvigtigturistattraktion,specieltpåyngle-stederneiCalifornien.Detkanikkebetegnessomandetendenklarsucces.

netogimindregradkollisionermedbåde.ForSydligsøelefanterdestørstetrusleridagfor-mentligudtømmelseaffødegrundlagetgrundetfiskeri,mendesteder,hvordeleverrelativttætpåbefolkedeområder(denargentinskebestand)erforstyrrelseframennesketsaktivitetermulig-visogsåetproblemforarten.Brændemærkningafindividertilforskningsmæssigeformålharvistsigatgivehelbredsmæssigeproblemerfordemærkedeindivideriformafsårinfektion,hvorforAustraliensiden2000hargjortbrænde-mærknngafsøelefanter,derbefindersigpåderesterritorium(øenMacquarie),ulovligt.ElNiñoepisodersesogsåatforårsagestordøde-lighedblandtungesøelefanter.

BLIVER LILLE GENETISK DIVERSITET ET PROBLEM?Daalledenordligesøelefanter,derleveridag,stammerfraetganskefåantalindividerfraslut1800-tallet,harartenværetudeforensåkaldtgenetiskflaskehals,dvs.atdererlavgenetiskdiversitetmellemindividerafsammeart.Hossådanneartererderteoretiskstørrerisikofor,atdeermeremodtageligeoverforsygdommeogdårligeretilattilpassesigændringeri

”I TILFÆLDET MED SØELEFANTER HAR EN FÆLLES OG FOKUSERET INDSATS GJORT, AT VERDENS STØRSTE SÆL

OG ROVDYR IKKE LÆNGERE ER UDRYDDELSESTRUET


Dansk Zoologisk Selskab har fået nyt website...


www.dzs.dk

http://www.dzs.dk


ISBJØRN – HVALROS - NARHVAL - MOSKUSOKSE – RENSDYR

THE BIG FIVE I

ARKTIS


Tekst: ElmerTopp-Jørgensen

ARKTIS#5


Enhjørningens hemmelighed”lånte fjer” fra narhvalen

DEN MYTISKE ENHJØRNING

Myten om den behornede hest, enhjørningen, kan spores tilbage til det gamle Grækenland og findes i mange europæiske sagn og historier, oftest afbilledet

i form af en hest (sjældnere gede-agtigt dyr) med et spiralsnoet horn i panden af varierende længde.

Narhvalen (Monodon monoceros), der på grønlandsk hedder Qilalugaq Qernetaq, nævnes som et af flere nulevende foruden uddøde dyr, som kan have givet

anledning til denne myte. Men det er vist de færreste heste, der har lyst til at løbe rundt med et horn i panden, der er lige så stort

som narhvalens flere meter lange ”stødtand”.


UDBREDELSE

Narhvalenerenarktiskart,derlevertætknyttettilhavisen(seFigur1).DenleverfradetcentraletiløstligeCanada,overGrønlandtilstoredeleafdenrussiskekystlangsdetArktiskehav.Densamledeverdensbestandmenesidagatværeomkring75.000dyr.IGrønlandoptræderartenifleremereellermindreadskiltebestande,somforvalteshverforsig.Deteretnogetkomplice-retmønster,ogderforskesfortsatiatforstådissebestandsafgrænsninger(bl.a.gennemgenetiskestudier,satellit-sporing,mm).

Artenssamledegenetiskevariationermegetlavsammenlignetmedandrearter,hvilketmantidligeretroedeskyldtesdensenesteistidelleroverfangst.NyereDNA-studierharimidlertidvist,atdennelavediversitetindtrafforover50.000årsidenogmenesderfornuikkeatværeforårsagetafmenneskerellerdensidsteistid.

UDSEENDE OG LEVEVIS

Narhvalentilhørerdesmåtilmellemstoretand-hvaler(selvomdenikkehartænderimunden–sesenere),oghannerneharenkarakteristisk

Figur1.NarhvalensudbredelseiArktis(grønfarve).DenrødelinjeerConservationofArcticFloraandFauna’s definitionafArktis.CAFFhørerunderArktiskRåd.Kilde:CAFFArcticFlora&Fauna-2001.


fleremeterlangligespiralsnoettand,dervokserudgennemhovedetpåvenstrefortandsplads.Narhvalenseftertragtedehud/spæk(mattak)ergrånistrettilsortpårygogflanker,ogcremettilhvidpåundersiden.Beggekønkanbliveoptilca.5,5meter(udenforlængetfortand)ogvejeoptil1.600kg.

NarhvalenslatinskenavnMonodonmono-cerosbetyder”en-tan-detogen-hornet”,mennarhvalerharingentænderimunden.Tilgengældvokserdenvenstrefortandhoshannerudgennemoverlæbensomenspiralformettand.Tandenerligeogvenstresnoetogkanbliveover3meterlang.Mankanfinderudimentæreresterafdenandenfortand,mendenersålille,atdenikkekommerudgennemnarhvalenskranie.

Isjældnetilfældekanhunnerogsåudvikleentand,ogendnusjældnereskerdet,atennar-hvaludviklertospiralsnoedetænder.

Dadetsomregelkunerhanner,dererudstyretmedenlangtand,anvendesdensandsynligvis

tilatimponeredetmodsattekønellerholdeandremindreveludrustedebejlerepåafstand.Denanvendesikketilatspiddefiskmedellertildirektekampemedartsfæller.

Narhvalensfødebestårhovedsageligtafflad-fiskogtorsk,mendenkanogsåtageblæk-sprutterogandrebundlevendearter,somsug-esindimundenogslugesudenvidereforar-

bejdning.Densappetitefterhellefisk,somerenbetydeligindtægtskildeformangefiskereogfangere,bliverfratidtilandenbrugtsomargu-mentforhøjerefangst-kvoterpånarhvalen.Underspisningstogternekannarhvalerværened-

dykkedeienhalvtimestidognånedtilca.2kmdybde.

Narhvalenleverismåtilmellemstoregrupperbeståendeafbådehanner,hunnerogunger.Narhvalenerdrægtigi14månederogfødertypiskenunge(påca.1,6meter).Ungenfølgermoderentætogdierhoshendeioptiletparår.Hunnerneerkønsmodnefra5-8årsalderenogsmå10årsenereforhanner.Nyerestudieraf

”...NARHVALENS LEVESTED TRUET AF VIRKNINGERNE AF KLIMAÆNDRINGER OG FORURENING. EN NYERE UNDER-

SØGELSE KONKLUDEREDE, AT NARHVALEN KUNNE VÆRE ENDNU MERE FØLSOMME OVER FOR VIRKNINGERNE

AF KLIMAÆNDRINGERNE END ISBJØRNEN.

Narhvalen lever i små til mellemstore grupper bestående af både hanner, hunner og unger. Narhvalen er drægtig i 14 måneder og føder typisk en unge (på ca. 1,6 meter).


struktureriøjneneharvist,atdekanbliveopmod100årgamle.Reproduktionsratenkombi-neretmedoptællingerafbestandeneercentralforrådgivningenombæredygtigfangst.Deteretkompliceretregnestykke;optællingerfraflyskalvurderehvormangedyr,dersesperareal,ogdetteskalkombineresmedvidenomhvormangehvaler,dererneddykkedeogdermedikkesessamtmedfrekvensenaffødslerognaturligdød,hvormangedyrderanskydesogdør,osv.

NARHVALENS FORVALTNING I GRØNLAND

UdnyttelseNarhvalenfangesogspisesiGrønland.Tandenrepræsentererenværdiogsælgesforfleretu-sindekroner(heleellertilsmykkefremstilling),menmattak’en(hudmedunderliggendespæk-lag)erogsåsåeftertragtet,atdetsælgesibutikkertilenkiloprispåflerehundredekronerpr.kilo.Kødetnydestilberedtellerråogfrossent.

Dereroverdesenesteårtiersketetdrastiskfaldiantalletaffangster(seFigur2),ogGrøn-landblevlængekritiseretinternationaltforikkeatsikreenbæredygtigfangst.Målrettetlovgiv-ningsarbejdeopgennem00’ernebetødregule-ringaffangstenformangeartersvedkommende,ogfangstenafnarhvalerharsiden2004/2005væretreguleretmedkvoteriVestgrønland,menskvoteriøstførstblevindførti2009.KvoternefastsættesefterrådgivningfraGrønlandsNatur-institut,mendeterikkealtidatdennerådgivningharværetfulgtafpolitikerne.DennuværendeMinisterforFiskeriogFangst,FinnKarlsen,for-højedekvoternegentagnegangeihanssidsteministerperiodeisidsteårti.Detbetød,atGrøn-landoverskreddebiologiskeanbefalingerforbæredygtigfangst(semereunderartensfor-valtningiGrønland).

Denneikke-bæredygtigefangstgjorde,atDirek-toratetforMiljøogNaturi2006indførteeteks-portstop,hvilketbetødogstadigbetyder,atturisterikkemåudføreprodukterfranarhval.Detbegrænserindtægtsmulighederne,selvombådeheletænderogsmykkerstadigeryndetejeforfamilier,derborogarbejderiGrønland(semereunderafsnittetominternationalhandel).

Artenstilknytningtilisenbetyder,atnarhvalerindimellemfrysesindeimindrehulleriisenudenmulighedforatnåandreområdermedåbentvand,hvordekantrækkevejret.Kandeikkeslippevæk,risikererdeatdø,hvishulletfrysertil,ellerdetrættesafatkæmpeomluft.Dettekaldes”Sassat”.Dyr,derdørpådennevis,skalikkeregnesmedikvoterne,daderertaleomnaturligdødelighed,derindregnesidebiologiskeanbefalinger.Erklæresdersassatframyndighedernesside,kanfangernederforned-læggealledyreneudenomkvotesystemet.

Figur2.Oversigtovernarhvalfangsterogkvoter. Bemærkatkvoternefra2004-2008ikkeomfatterØst- grønland.Fra2009erkvotenforalledel-bestandei Grønland.Bemærkendvidereatudsvingikvoterkan skyldesfratrækningafoverfangsterfraforegåendeår.


Melville Bugt – caseRådgivningombæredygtigfangstkrævervidenombestandensstørrelseellerrelativeændringeriobservationerellerfangster.Islutningenaf00’erneblevNaturinstituttetanmodetomatråd-giveombæredygtigfangstafnarhvaleriMelvilleBugt.AnbefalingenfraNaturinstituttetlødpå0dyrpr.år,damanikkehavdesetdyrunderoverflyvningerafområdet.FangstafdelingenidetdaværendeHjemmestyrehavdefangststati-stikker,dervisteenstabilfangstpåomkring130dyrpr.åridenforegående10årsperiode.

EnlokalfangertogsageniegenhåndogtogetkameramedtilMelvilleBugt.Hersattehansigpåenfjeldknoldogfilmedenarhvaler,dersvøm-medeforbi.OptagelsernesendtehantilNatur-

instituttet,somså(eftersigende)taltededyr,dersvømmededenenevejogtrakdemfra,dersvømmededenandenvejforatfåetminimums-estimatafhvormangedyr,dervar.Dervar104dyrpåoptagelserne.Ogmedsådanenbe-stands-størrelse,lødrådgivningensåherefterpå4dyrpr.år.Deterstadigendelmindreenddengen-nemsnitligeårligefangstpå130dyrpr.år.For-valtningenvalgteatsætteenkvotepå100dyrpr.år(hvilketbidrogtildeteksportstopGrøn-landindførteiforholdtilCITES–seherunder).

Dadetlykkedesatskaffefinansieringtiloptæl-lingafbestandeiMelvilleBugti2007,fandtmanudaf,atmantidligerehavdeledtforlangtfrakysten.Detvistesig,atdervarmangefleredyr

Foto:GlennWilliams,WikimediaCommons


”...NARHVALER HAR INGEN TÆNDER I MUNDEN. TIL GENGÆLD VOKSER

DEN VENSTRE FORTAND HOS HANNER UD GENNEM OVERLÆBEN SOM EN

SPIRALFORMET TAND...

(6.024(95%CI:1.403–25.860)),endrådgiv-ningenbaseredesigpå,ogsomfangerneogfangststatistikkenhavdevist.Denbæredygtigeanbefalinglødnupåover100dyrpr.årfradennebestand.

Dennesagvarbestemtikkemedtilatmindsketillidskløftenmellemfangereogbiologer,sompådaværendetidspunktstadigvarpåvirketafandrelignendeuoverensstemmelserombe-standsstørrelser(sef.eks.artiklenomrensdyriHabitat#8).

INTERNATIONAL HANDEL

GrønlandergennemDanmarkunderskriverafCITESkonventionen–deninternationalekon-vention,derregulererhandelmedtruededyr.

Detbetyder,atGrønlandskalindførereg-lerforhandelmedarter,deroptræderpåCITESlisterovertruededyr.Narhvalenop-træderpåCITESliste2,somforeskriver,atfangstenskalværebæredygtig,førpro-dukterafdyretmåeksporteres,ligesomderkræves,atentilladelseudstedtpåvegneafmyndighedernefølgereffekten.

GrønlandsSelvstyreerforpligtettilatind-hentebæredygtighedserklæringerfraCITESvidenskabsrådiGrønland(Natur-instituttet).Kunhvisfangstenansesforbæredygtig,kanderudstedeseksport-tilladelser.

I2005indførteGrønlandetsåkaldt”mid-lertidigtstop”foreksportafnarhvalpro-

dukterefterennegativbæredygtighedserklæ-ring.Daværendelandsstyremedlemformiljøognatur,AsiiChemnitzNarup,begrundededetmed,atLandsstyretvarnødttilatgørenoget,foratundgåatnarhvalenrykkerfraListe2tilListe1påCITES’listeovertruededyrearter.Detvillenemligbetydeatartenikkemåeksporte-res,hellerikkeselvomfangstenerbæredygtig.

Asiiudtalte,atforbuddetvarmidlertidigt,ogatlandsstyretvillerevurderesituationen,nårdenbiologiskerådgivningmeldertilbage,atbestandeneribedring.

Efternyeoptællinger(ogsåiMelvillebugten)i2009modtogSelvstyretenrådgivning,derviste,atfangstenvarbæredygtig.Dermedopstodderigenmulighedforatåbneforeksporten.Men


affrygtforatCITESalligevelvilændreartenslistestatus(måskeefterpresfradyreværns-organisationer),fastholderGrønlandsiteget”midlertidige”eksportstop.

OmmaniSelvstyretafventerenbetydeligvækstibestanden(kvoterfastsættesnumed70%sandsynlighedforvækst),indenmantøråbneforeksportenafdennubæredygtigefangst,ellerommanpåetsnarligttidspunktovervinderfrygtenfralobbyisternesindflydelsemåtidenvise.Mendetvilledaværeinteressantatse,omCITESerligesåpolitisksomdeninterna-tionalehvalfangstkommission,somkungiveroprindeligtfolkogforskerelovtilatfangehvaler,selvomdeterbæredygtigt.

FREMTIDEN

Dennuværendeforvaltningafnarhvalbestandenerbæredygtigogudføresmed70%sandsynlig-hedforbestandsfremgang.Selvstyretmanglerdogenmålsætningfor,hvormangenarhvalermanønskerifremtiden,ogselvomdetindtilviderekanværenokatmene”flere”,børman

snartgøresigovervejelserommålsætningen,sådereretklartmålmedforvaltningen.

Enadaptivforvaltningnødvendiggørløbendeinformationerombestandensstatusforatkunnejusterefangsten.Detkræverenregelmæssigovervågningafbestandene.Danarhvaltællingererenbekosteligaffære,bliverdetspændendeatse,hvoroftedissekangennemføres,oghvadforvaltningenvilgøreiperioderudenoptællinger.Vilmanbenytteandreviden-kilder(f.eks.fanger-observationer,interview,fangstpr.”effort”),oghvadvilderigivetfaldskeiforholdtilek-sporten(CITES)?

…Menpådenkortebaneskaldetførstbliveinteressantatse,hvormidlertidigt,det”mid-lertidige”eksportstoper,ogomeneventuelåbningforeksportenkangenoplivemytenomenhjørningenshemmelighed.

”DEN NUVÆRENDE FORVALTNING AF NARHVAL-BESTANDEN ER BÆREDYGTIG OG UDFØRES MED 70 % SANDSYNLIGHED FOR BESTANDSFREMGANG


ReferencerNarhvalrådgivning for 2009http://natur.gl/fileadmin/user_upload/PaFu/Raadgivning/Havpattedyr/raadgivning_nar_hvidhval_09.pdf

§37 spørgsmål om narhvaler besvaret af Naturinstituttethttp://www.natur.gl/fileadmin/user_files/Dokumenter/Raadgivning/Bidrag_til____37_spg_om_om_narhvaler.pdf

NAMCO/JCNB joint meeting reporthttp://www.natur.gl/fileadmin/user_files/Dokumenter/Raadgivning/Nammco_jwgnb_report_final_ersion_7apr09.pdf

M. P. Heide-Jørgensen , K. L. Laidre , M. L. Burt , D. L. Borchers , T. A. Marques , R. G. Hansen , M. Rasmussen, and S. Fossette (2010). Abundance of narwhals (Monodon monoceros) on the hunting grounds in Greenland. Journal ofMammalogy, 91(5):1135-1151.http://www.bioone.org/doi/pdf/10.1644/09-MAMM-A-198.1

IllustrationafnarhvalFoto:FraWikimediaCommons.Originalfra:"AnaccountoftheArcticregionswithahistoryand descriptionofthenorthernwhale-fishery",afW.Scoresby.1820.P.588,Vol.II.PlateXV.


Det handler ikke om dyrene

Tekst: AnneStrøh

Hornfranæsehornermereeftertragtetendnogensinde,ogantalletafdræbtenæsehornstigerårforår. Foto: PhilSimonsen,Flickr.com(CreativeCommons)


ONDSKAB OG GRÅDIGHED

FotojournalistPatrickBrownharvietdetsenesteårtiafsitlivtilatdokumenteredenomfattendeillegalehandelmedvildeogtruededyr.Gennemsinefotografiersigterhanmodatdokumentere-ikkekonstruere-virkeligheden.Hanvilgivesinemotiverenstemme,ognetopderforspørgerhanikkeomlov,førhantagerbillederaftørredehaj-finner,bunkeraftigerskindellerkinesiskebjørne,somsystematisktappesforderesgalde.Brownerefteregetudsagnikkeendyreaktivist,dadetforhamikkeerdyrene,dererdenegentligehistorie.

Forhamhandlerhistorierneihansnyudkomnebog”TradingtoExtinction”ommenneskene-dem,somdriverhandlenfremadmedalarmer-endehastighed.Dethandlerommenneskersondskaboggrådighed;omsmuglerne,køberneogkrybskytterne,somhanfaktiskharenheldelempatifor.

Denneartikelerenkortintroduktiontilnetopdeunderliggendeårsagerbaghandlenstrusselmodvildedyr.Disseunderliggendeårsagerernødvendigeatdykkenediforatforstå,hvorforfleretusinddyrearterertruedeafudryddelse.

Der er under 4.000 vilde tigre tilbage i verden. Antallet af dræbte elefanter i Sydafrika steg med over 5.000 % mellem 2007 og 2012. Illegal handel med vilde dyr er et voksende problem. Men hvad ligger til grund for den stigende

udryddelsestrussel mod vilde dyr, og hvad kan vi gøre for at stoppe den?


TANGERER NARKO- OG VÅBENHANDEL

Sommedenhverandenformforstøtte-værdigeformål,somikkefinderstedtil-strækkeligtætpåvoresbaghave,kandetvirkeganskeubehjælpeligtellerenddauberettigetatinvolveresigiudryddelses-truslenmoddyrieksempelvisAfrikaellerAsien.Setietkulturrelativistiskperspek-tiv,mårettentilatanfægteudryddelses-truslenmodelefanterognæsehornfor-beholdesdelokalbefolkninger,hvislivs-grundlagaltidharberoetpåatleveiharmonimedvildedyr.Globaliseringenogklimaforandringervidnerdogom,atudryddelsestruslenervoresallesansvar.

Organisationerkansesignødsagettilatforsimpleproblematikkenikampenforop-mærksomhedpåproblematikkenogvoresfællesansvar.Derforerkarismatiskedyrsåsomtigeren,pandaenogelefantenble-vetgængsesymbolerpådemangedyre-arter,derertruedeafmennesketsfrem-færd.Dissedyrkalderpåvoressympatiogærefrygt,ogisidsteendepåvoresstøtteogpengepung,hvoreksempelvisskældyr,somderiligesåvidtomfangdrivesrovdriftpå,harknapsåstortil-trækningsværdi.Denneforsimplingses

”DET HANDLER OM MENNESKERS ONDSKAB OG GRÅDIGHED; OM SMUGLERNE, KØBERNE OG KRYBSKYTTERNE”

Skindogudstoppededyrbeslaglæggesvedgrænse- kontrollerverdenover.Foto:ukhomeoffice,Flickr.com


ogsåiennyligtlanceretkampagne,hvorUnitedforWildlife,enparaplyfondmedVerdensnatur-fonden(WWF)ogseksandreinternationalenaturorganisationersomsamarbejdspartnere,angriberudryddelsestruslenvedatspørge,hvor-vidtmanerpådevildedyrsellerpådekrimi-nellesside.Mendeterikkekundyret,detsdrabsmandogforhandleren,dererinvolveret.Mangefaktorerermedtilatgøredenillegalehandelmedvildedyrtilverdensangiveligtfjerdestørstenæstefternarko-,våben-ogmenneskehandel.

PENGE ER ALT

Jordensbefolkningereskaleretfra2milliarderi1930til7milliarderi2011.Meddenmassivebefolkningstilvækstfølgerenvoksendeglobalulighed,hvilketerendelafforklaringenpåvekselvirkningenmellemudbud,efterspørgselogdenstigendeværdiafdele,derstammerfravildeogtruededyr.Prisenpåhornfranæsehornernuhøjereendmarkedsprisenpåguld,ogenkrybskyttekantjene,hvaddersvarertilflereårsgennemsnitliglønpåenenkelthandel.Dethandlerganskeenkeltompenge,ogmangeafdem.Detøkonomiskeincitamenteraltoverskyg-gendeialleledafdenillegalehandel,ligefradenlokalekrybskyttetilsælgerenpådetlokalemarkediThailand.

Atmiddel-ogoverklasserieksempelvisKina,IndienogdeleafAfrikaharværetikraftigud-

viklingdesenesteåransesumiddelbartsomenpositivudvikling,menmedvoksendemiddel-ogoverklasserkommerogsåenøgetkøbekraft.Detforventes,at80procentafdengenerelleefterspørgseli2030vilkommefraAsien,ogikraftaf,atdenillegalehandelmedvildedyrercentreretimangeasiatiskelande,kandenneudviklingfrygtesatsætteenkæpihjuletforkampenmodudryddelsestruslen.

MYTENS MAGT

Efterspørgslenoverstigertilsyneladendedetnuværendeudbud,hvilketresultererihøjerepriserogdermedenintensiveretjagtpåtruedeellersjældnedyr.Smykkerafelfenbenellerpelsfrasjældnedyrharilangeperioderværetop-fattetsomstatussymbolerforderigeredeleafverdensbefolkning,menmyterogovertroud-gørstadigenafdemestbetydeligegrundetiludryddelsestruslen.Traditionelkinesiskmedicinernotoriskforatindeholdebehandlededelefravildedyr,ogmyterom,atmedicinenharenmagiskoghelbredendeeffekt,leveribedstevelgående.Indtagelseafknustknoglefratig-erenopfattessomenkurmodgigt,ogdenkraftigestigningidrabenepånæsehorntil-skrivestroenpå,atknustnæsehornshorneretmirakelmiddelmodaltfrakræfttilimpotens.Oplysningskampagnerogandenindsatsforatformindsketroenpådissemyterbesværliggøresafmellemmændsmanipuleringafmidlerne.Så-ledeserdeteksempelvisoftetilfældet,atknustnæsehornshorn,somsælgesidyredommepådetillegalemarked,erblevetiblandetmodernepotensfremmendemedicinsåsomViagra,hvilketermedtilatopretholdegrundlagetforefter-spørgslen.

”VI SPILLER ALLE SOM FORBRUGERE EN INDIREKTE

MEN BETYDELIG ROLLE I TRUSLEN MOD NATUREN OG VILDE DYR”


HVIS ANSVAR?

Globalsolidariteteridisseårfremherskende,menanklageromneokolonialismeogskjulteinteresserlurerunderoverfladen.FordetførsteunderminereslokaludviklinggrundetvestligeogasiatiskeselskabersfordelagtigeaftaleromudvindingafnaturressourceriAfrikaellerSyd-amerika.Konsekvenserneerberøvelseafsåvelarbejdspladsersomenormeværdier,ogskov-rydningensamtforureningen,derfølgerdenuhensigtsmæssigeudvinding,truerdyroglokal-befolkninger.Fordetandetforegårhandlenmedvildedyrisåvidtetomfang,atdeteravancer-edekriminellekarteller,derstårbag,ogdemas-sivepengestrømme,dererinvolveretihandlen,

menesathaveforbindelsetilterrororganisa-tioner.Øgetpolitiskbevågenhederimangehenseendehøjstværdsat,mennårvestligestorpolitikeresomBarackObamaogDavidCamerongåraktivtindikampenmodudryddel-sestruslen,mistænkesdeforatgøredetteafsikkerhedspolitiskegrunde,idetterrortruslenlurerbagbunkerneafelfenben.

Deunderliggendeårsagerrækkerdogudoverdedirekteårsager,idetviallesomforbrugerespillerenindirektemenbetydeligrolleitruslenmodnaturenogvildedyr.Vibrugerolieoggas,somkanværeudledtpåbekostningafrydning-enafstorenaturområder.Viglemmeratslukkelyset,ogladervandetløbe,nårvibørstertæn-

”THE LONDON CONFERENCE ON THE ILLEGAL WILDLIFE TRADE’ (...) RESULTEREDE I EN DEKLARATION MED

EN LOVNING OM AT UDRADERE MARKEDET GENNEM BLANDT ANDET OPLYSNING, POLITISK ENGAGEMENT

OG EFFEKTIV LOVGIVNING”

Traditionelkinesiskmedicinindeholdeoftedelefravildedyr,eksempelvistigerknogleellerhornfranæsehorn. Myterommedicinenshelbredendeeffektleveribedstevelgående.Foto:BrianJefferyBerggerly,Flickr.com


”PRISEN PÅ HORN FRA NÆSEHORN ER NU HØJERE END MARKEDSPRISEN PÅ GULD, OG EN KRYBSKYTTE KAN TJENE, HVAD DER SVARER TIL FLERE ÅRS GENNEMSNITLIG LØN PÅ

EN ENKELT HANDEL”

Beslaglagtestødtændervisesfremindendegøresklartilatblivedestrueret.Imangelandebrænderellerknuserman beslaglagtestødtænderforatsendeetsignalomregeringensafstandtagen.Foto:USFWSMountainPrairie,Flickr.com


der.Trodsstadiguenighedkandetikkelængerebetvivles,atmåden,vimenneskerbehandlerjordenpå,harmassivekonsekvenser.Dissekonsekvenserkansynesuvirkelige,nårvihar,hvadderfølessomuanedemængdergrund-vandellerolieiNordsøen.Greenpeaceforsøg-eratskabeopmærksomhedomforbrugernesansvarogrettermeddensenestekampagnedirekteangrebmodvirksomheder,sombenyt-terpalmeolieproduceretpåbekostningaffæld-ningafenormeskovarealer.Påtrodsaf,atdetsiden2008harværetmuligtatbenyttecertifi-ceretpalmeolie,kanindtagelsenafenchoko-ladebarellerbrugenafskælshampoogøreostilindirektemedskyldigei,attigre,orangutan-gerogelefantersnaturligehjemdestrueres.

HVAD SÅ NU?

Tiltag,derskalmindsketruslenmodnaturenogvildedyr,bliverstadigflereogmereom-fattende.Fordetførstespireroplysningskam-pagneropisåvelaftager-somdistribuerings-lande,ogindsatsenforatændreadfærdhosdemangeindblandedemenneskerintensiveres.Fordetandetserviendirekteindsatsmodkrybskytteriisinrenesteform,idetsåkaldterangerspatruljererialverdensnationalparkerforatbeskytteogskræmme.Overdetsenesteårtierflereend1.000rangersdogblevetdræbtafkrybskytter,hvorfordenneindsatssuppleresmedeksempelvisdroneflyiministørrelse,somskalbiståibeskyttelsenafparkernesdyr.Lige-

Regnskoveogtropiskeskove,somerorangutangersnaturligehabitat,destrueresienormemængderblandtandet pågrundafvoksendebefolkningstilvækstogdermedstigendeefterspørgselpåfødevarer.Foto:TheMalt,Flickr.com


Kilder og videre læsning

Http://www.patrickbrownphoto.com/trading-to-extinction/

Https://www.gov.uk/government/publications/declaration-london-conference-on-the-illegal-wildlife-trade

Http://www.greenpeace.org/international/Global/international/code/2014/palmoilvideo/PG_video.html

Http://www.b.dk/globalt/middelklassen-sejrer-verden-over

Http://www.unitedforwildlife.org/#!/causes

Http://www.thingreenline.org.au/

ledesindopereresGPS-chipsidyreneshornogstødtænderforatforbedremulighedenforatfølgedem,førogefterskadenersket.

Fordettredjemåalleaspekterafhandlenmedvildedyrprioriterespolitisk.Magtkangroftsagtkøbesforpenge,hvilketforklarerdekriminellekartellersindflydelsepålokalpolitisketiltagmodhandlen.Velvidendeatkorruptionerenrealitetimangeafdeudviklingslande,hvordevildedyrermesttruede,måfordelenevedøgetindsatsforbevarelseafnaturogvildedyrgøresmereattraktiveforpolitikereidepågældendelande;hvadfårdeudafdelsatstramme,delsihøjeregradathåndhævelovgivningmodkrybskytterioghandlenmedtruededyr?Herspillersåvelkultur,socioøkonomiskeomstændighedersompolitiskeprioriteringerenstorrolle.

Nogleorganisationerforsøgerderforatslåpåbe-tydningenafturismemedmantraetom,at”vildedyrermereværdlevendeenddøde”,forpådenmådeatgiveregeringerincitamenttilatplacereproblemstillingenhøjereoppepåprioriterings-listen.Uansetmotivblevdersendtetstærktpo-litiskbudskab,darepræsentanterfragodt40landesregeringer,FNogEUifebruarmødtestil’TheLondonConferenceontheIllegalWildlifeTrade’.Detteresulteredeiendeklarationmedenlovningomatudraderemarkedetgennemblandtandetoplysning,politiskengagementogeffektivlovgivning.

Altimensdepolitisketiltagforsøgesiværksat,kanPatrickBrownsbanebrydendeprojektogbogværemedtilatskabeøgetopmærksomhedomvirke-lighedenbagudryddelsenafdyrebarearter.


Selvomelefantererfascinerendedyr,erdetikkealtidligenemtatlevesideomsidemeddem.Hvisduselvoplevedeet3tonstortdyr,derkomforbiogtømteikkebareditkøleskab,mennæstenaltduhavdeatspise-ellerhavdetænktdigattjenepengepådetnæstehalveår,jasåkunnedetnokvære,atbegejstringenfordetstørstelandlevendedyrblevkølnetenheldel.

Dissesituationer,hvormenneskerogvildedyrkommerpåkollisionskurs,omtalespåengelsksomhuman-wildlifeconflicts.Detkanværeaber,derstjælerafgrøderpåmarkerne,ellerløver,derned-læggerkvæg,ogsådetsærligtfrustrerendetil-fælde,atetstortdyrsomelefantenkommerogspiserhelemarken.

Problemetmedcrop-raidserdetstørsteenkelt-ståendekonfliktpunktmellemelefanterogmen-nesker.Situationersomdissekanikkebarekostedyrtøkonomiskmenogsåresultereiatentenele-fanterellermenneskerdør.Derforharmanforsøgtfleretilgangetilatforhindredissesituationer.

ELEFANTEN, DER VAR BANGE FOR BIEN

Manharhaftnogensuccesmedatplantechiliimel-lemafgrøderne,daelefanterneafskyrdestærkeplanter.Dethardogvistvednærmerestudie,atchiliikkevarmegetmereeffektivtendlokalår-vågenhedogpatruljering.

NÅR ELEFANTER ER EN PEST Tekst: DitteDahlLisbjerg

Foto:Dr.LucyE.King


Enheltandenmetodeudnytter,atelefanterneerbangeforvildebier.Elefanternereagererpålydenafbikuberogharligefremetspecieltkald,deradvarerartsfællerom,atdererbierinabolaget.

Såledesharmanopfundetbi-hegn-enserieafbikuber,derhængersåledes,atdeudgørethegnomkringafgrøderne.Hviselefanterneskalforbihegnet,vildekommetilatskub-betilsnublesnore,derforbinderbikuberne.Detvilrystebikuberne,ogbiernevilreageremedatblivealarmerede-ogfrembringelydenafsurebier-somelefanternenetopvilholdesiglangtfra.

Bi-hegnetskulleværeopmod97%effektivtiatafværgeelefantersplyndringafmarker.Desudenharhegneteneks-tragevinst,somerbådesødtogpopulært;nemlighonning.

Seherenvideo,derdemonstrerer(viaplaybackek-speriment)demonstrerer,hvorledeslydenafbierkanskræmmeenhelflokelefanterbort:vimeo.com/72656689

Kilder:www.telegraph.co.uk/earth/wildlife/7625162/Elephants-have-special-alarm-call-to-warn-of-bees.htmljournals.cambridge.org/action/displayAbstract?fromPage=online&aid=6829372elephantsandbees.com/publications/


VI ARBEJDER FOR EN FARVERIG FREMTID

FOLKENE BAG

Selskabet’sfagligegrundlagbestårafmed-lemmer,derharenbaggrundellervidenifeltet:biologer,zoologer,geografer,or-nitologer,zoo-professionellem.fl.Udovervoresfagmedlemmertællerselskabetog-såstøtte-medlemmer,derønskeratslutteopomforeningensarbejde.Daforeningendrivesfrivilligtafaktivemedlemmer’sar-bejde,afhængervoresaktiviteterafmed-lemmernesegneidéeroginitiativer.Voresbestyrelseholdermødehverandenmåned.

VILDT VIGTIGT ARBEJDE

Sidenforeningensstarti2004harvihaftfokuspåatformidleemnerindenfornatur-bevarelse,dyrelivogbiodiversitetgennemvores hjemmeside ogseneregennemvores

Dansk Zoologisk Selskab (DZS) er en demokratisk og fagligt funderet organisation med fast fokus på bevarelse af vildtlevende dyr og deres

levesteder primært uden for Danmark i områder, hvor naturen er under særligt stort pres.

Facebook- gruppeogikkemindstvedudgiv-elsenafHabitattogangeårligt(tidligereudkomnyhedsbreve).

Fratidtilandenafholderviarrangementerforvoresmedlemmer.Vierogsåmedifelt-enogbidragerheltkonkrettilnaturensbevarelse.DZS-medlemmerplanlagdeogudførteKipini-ekspeditionen,deri2007kortlagdedenbiologiskemangfoldighedafpattedyrogfugleiWitu-skoveniKenya.VibakkerdesudenopomMaraLionProjectvedMasaiMarareservatetiKenyamedDZSfagmedlemogbiologNielsMogensensomprojektlederLøveprojektetarbejderforatreducerekonfliktenmellemløverneogMasaikvægbøndernegennemforsk-ningafbl.a.løvernesfærdeniområdet.

https://www.facebook.com/groups/zoolog/

http://dzs.dk/aktiviteter/kipini-conservancy/


Sponsoraterogandrebidragtilforenin-gensarbejdevilblivemodtagetmedstorværdsættelseogtak.Skrivtilospå[email protected] hvisduellerditfirmaønskeratdonerepengetilforeningen-ogmodtagetdiplomherpå.

Læsmegetmerepåvoreshjemmeside

www.dzs.dk

Dukanaltidkontakteospå[email protected]

...ogfølgospå Facebook og linkedin

Endeligforsøgerviløbendeatskaffepengeogsponsorertilflerenaturbevarelses-projekter.

VELKOMMEN I GODT SELSKAB!

VibydernyemedlemmervelkommeniSelskabet-omdublotpassivtvilstøtteopomvoresarbejde,elleromduønskeratdeltageaktivtiselskabetsarbejde.Alle,dermanglerenbaseforetnaturbe-varelses-projekt,erligeledesmereendvelkomneiforeningen-vikandadanneetsolidtgrundlagforprojektet,bådefor-midlings-ogfundraisingmæssigt,ogsam-tidigkanvitilbydeetprofessioneltnet-værkatsparremed.

mailto:info%40dzs.dk?subject=

https://www.facebook.com/DanskZoologiskSelskab?ref_type=bookmark

https://www.linkedin.com/company/1820576?trk=prof-exp-company-name

https://www.linkedin.com/company/1820576?trk=prof-exp-company-name

https://www.facebook.com/DanskZoologiskSelskab?ref_type=bookmark


Tekst:IdaHansen

AF

AFRIKATOPPENPÅ

GletsjerenpåtoppenafKilimanjaroidenførstemorgensol.Foto:IdaHansen


Kilimanjaro rejser sig majestætisk over den afrikanske savanne. At bestige Afrikas højeste

bjerg er en fascinerende rejse, der fører dig igennem fem klimazoner - svarende til en rejse fra Ækvator til en af polerne, som kun et bjerg

gør det muligt at opleve på en uge.


Bjergeersomøeridetomkringliggendeland-skab.Øererisoleredefraøvrigelandområderafdeomgivendevandmasser,ogtilsvarendeerbjergeshøjdezonerisoleredeafzonernesforskelligartedeklima.Detbetyder,atdyrogplantergennemevolutionenhartilpassetsigefteromgivelserogomstændighedersåsomfødegrundlag,habitaterogklima.Denunikketilpasninggør,atarterneikkekanspredesigvækfradethabitat,somdehartilpassetsigtil.Artertilpassetspecifikttilhøjlandetvilikkeudenviderekunneoverleveidetomgivendelavland.Isolationengørogså,atdetofteeridisseområder,manfinderendemiskearter–arter,somkunfindesherogingenandresteder.Detteerenafgrundenetil,bjergeersåfascine-rendeogvigtigeatbevare.Deerlevnfrafor-tiden,ogbeviserpåatlivetfinderenvej.

Kilimanjaroeretforholdsvistungtbjergogharettørtklima.Derforerbjergetogsårelativtarts-fattigtiforholdtilandrebjerge.Påbjergetermangedyregrupperdogrepræsenteret:Patte-dyr,fugle,kamelæoner,slanger,sommerfugle

ogandreinsekter.Artsdiversitetenfalderitaktmedhøjdemeterne.Deflestearterfindesidetonederstezoner,denkultiveredezoneogskov-zonen,hvorfødegrundlageterstort.Deterdogbegrænset,hvadmankanopleveafarter,nårmanholdersigtilbjergetstiltrampedestier.Deterdefærrestevildedyr,dersøgermenne-skersselskab.Kilimanjaroshøjdegørdetmuligtatoplevefemklimazoner(seboksen‘Kiliman-jarosklimazoner’).Temperatur,nedbørogsol-timervariererfrazonetilzone-ogdermedogsåfloraogfauna.

BÆREDYGTIG OG EFFEKTIV DYRKNING

DererikkemegetvildnaturtilbageiKilimanjarosnederstezone.Zonenkaldesdenkultiveredezoneog,somnavnetantyder,erdenkarakte-riseretveddyrketjord.Detlokalefolk,Chagga’-erne,dyrkerjordenpåeneneståendeogbære-dygtigmåde.Påsammestykkejorddyrkesflereforskelligeafgrødersamtidigiflerelag.Denvertikaleinddelingtagerhensyntildeforskel-ligeafgrødersbehovforskygge,sollysogluft-

KilimanjarostopsetfraShiraPlateauet(hedezonen).Foto:NajaLillelund


fugtighed.Øverstelagbestårafarter,derikketålerskyggesomf.eks.højetræermedflerebrugsmuligheder,mensarterneidetmellemstelagivarierendegradtålerskygge,somf.eks.

banan(Musa spp.)ogkaffe(Coffea arabica).Detnederstelagbestårafarter,somf.eks.krydder-urteroglægeplanter,dertrivesmedskygge.

Mennogetvildnaturfindesderdog.Idenkul-tiveredezoneerderrigeligtmedføde,ogder-forerderogsåmangesmukkefugleartersomf.eks.Sølvkindethornfugl(Bycanistes brevis)ogBerberbulbul(Pycnonotus barbatus).

SKOVENS FRODIGE LIV

Turen,derfølgerefterdennederstezoneopgennemKilimanjarosregnskov,overvældersanserne.Skovensfrodigevæksterstrækkersig,sålangtøjetrækker.Lianernestøttersigtildehøjetræer,somkonkurrerermedhinan-denomatnåhimlen.Underskovenerenuigen-nemtrængeligmur,somtiltiderbrydesafenlysning,hvoretvæltettræskaberenchancefor,atnyeplanterkanskydeop.KilimanjaroImpatiens(Impatiens kilimajari)erensart,lilleblomstmedklarefarver,somerendemiskforKilimanjaro.DenkanseslangsstiernesammenmedtoandreafbjergetssmukkeogeleganteblomsterViola eminiiogImpatiens pseudoviola.Skovzonensfrodighedstammerfradennærings-rigevulkanjordogdenmegennedbør.Ogder-

”DET BETYDER, AT DYR OG PLANTER GENNEM EVOLUTIONEN HAR TILPASSET SIG

EFTER OMGIVELSER OG OMSTÆNDIGHEDER...

KILIMANJAROS KLIMAZONER

PåvejopafKilimanjarokommermanigennemfemklimazoner.Fradeneneekstremtildenanden.Allezonerharderesegenkarakteristikaogskønhed.Hverzonestrækkersigoverca.1.000meter.

Den kultiverede zone:800mtil2000m–bestårprimærtdyrketlandSkovzone: 2000mtil3000m–bestårafregnskovHedezone:3000mtil4000m–bestårprimærtafåbentlandskabmedlaverevæksterHøjlandszone/alpin ørken: 4000mtil5000m–bestårafspredte,lavevæksterogbegrænsetdyrelivPolarzone:5000mtil5895m–kunmegetlidtliv


Hedezonenerkarakteriseretvedforholdsviståbentlandskabmedlaverevækster.Foto: IdaHansen


forerdetikkeoverraskende,atdetnetoperregnskoven,somhardetstørsteantalplante-arterblandtzonernepåKilimanjaro.

Afbjergets140pattedyrsarterfindesde87afdemher.Demestalmindeligearter,manbådehørerogseriregnskoven,erabersomdenlilleSykes’Monkey(Cercopithecus mitis)ogBlack-and-whiteColobus(Colobus guereza caudatus)meddekarakteristiskehvideogsortemarke-ringer.Andrearter,sommankanmødeiskov-zonen,erbl.a.Serval(Leptailurus serval),Des-merdyr(Viverridae sp.)ogGalago(Otolemur garnettii sp.).IfølgedelokalebliverderafogtilsetLeopard(Panthera pardus)ogSkovelefant(Loxodonta africana cyclotis)iområdet.Omdetersandt,ellerenhistoriefortaltforatforføreturisternesfantasi,eruvist.

Ettrænetøjekanspottedeflyvendebeboere,sommætterregnskovenmeddereslivoglyde.Enafdefugle,sommanhøreriregnskoven,erdefarverigeTurakoer(Musophagidae sp.)ogKilimanjarosmåskesmukkestefugl,Smaragd-solfuglen(Nectarinia johnstoni).

”DER ESTIMERES AT VÆRE 2.500 ARTER AF PLANTER OG 140 ARTER AF PATTEDYR.

Kilimanjaroimpatiens(Impatiens kilimajari)erendemisk forKilimanjaro.Foto:MariaRoseThingsted


Klipspringer(Oreotragus oreotragus) sommankanværeheldigatmøde ihedezonen.Foto:IdaHansen

Området over højden 2.700 m er beskyttet som en del af Kilimanja-ro Nationalpark. Parken blev opret-tet i 1977 og er 753 km2 stort. Det er en af de mest besøgte parker i Tanzania.

SÆRPRÆGET SKØNHED I BJERGETS HØJDER

Ihedezonenerstattesregnskovensfrodighedafenunikogsærprægetnatur.Derertyndetudiantalletafarter.Detvilprimærtværesmåarter,somf.eks.Fire-stribetgræsmus(oversatafred.;eng.navn:Four-stripedGrassMouse)(Rhabdomys pumilio).EtsjældneresynizonenerKlipspringer(Oreotragus oreotragus).JohøjereopmankommerpåKilimanjaro,jofærrefuglevilmanse.Klimazonerneoverregnskovenerrovfuglenesterritorium-rovfuglesomBlåGlente(Elanus caeruleus)ogAfrikanskKlatrehøg(Poly-boroides typus).Defindeshøjtoppepåhimlensvævendemeddetermiskeluftstrømmeogopleveskunsjældenttætpå.

Idenlavealpinezoneændresomgivelserneogblivermereejendommeligeogbarske.Tempe-raturenerlavere,ligeover0⁰C,ogmængdenafnedbørermindre,ogdettilgængeligevandstammerprimærtfradenvedvarendetåge.

Floraendomineresafgræsarter.Deterogsåher,atmanmøderdetomestkarakteristiskeafKilimanjarosplanter,KæmpeBrandbæger(Dendrosenecio johnstonii)ogLobelia(Lobelia deckenii).KæmpeBrandbægererendemiskforKilimanjaro.

DEN GOLDE TOP

Detoøverstezonererprægetaftørke.Nedbørs-mængdenermegetlavmedkunca.200mmomåretihøjlandszonenogsågodtsomikke-eksisterendeipolarzonen.Kunnoglefågræs-arterkanleveundersåekstremeforhold.PåtoppenafKilimanjarofindesnoglearteraflaver,somvokseromkring0,5mmomåret.Pågrundafdenlangsommevækstmenernogleforskere,atdestørstelaverherkanværeflerehundrede,måsketusinde,årgamle.Hvisdetersandt,erdenogleafdeældstelevendeorganismerpåJorden.


Enenlig,lilleSykes’Monkey(Cercopithecus mitis) sommankanmødeiKillimanjarosskovzone. Foto:IdaHansen

ToBlack-and-whiteColobus(Colobus guereza caudatus) itrætoppene(skovzonen).Foto:IdaHansen

RegnskovenerenafdemestartsrigeogdiverseafKilimanjarosklimazoner.Foto:IdaHansen


Kilimanjarobeståraftrevulkaner(Kibo,MawenziogShira),somerresultaterafdannelsenafTheGreatRiftValleyfor35millionerårsiden.

Vulkanernebegyndtedogførstatblivedannet750.000årsenere,damagmabegyndteatstrømmeudafsprækkerne.

IdagerShiraogMawenziudslukte,mensKiboerensovendevulkan.Menlavaenerikkelangtvæk–kun400meterunderKiboskrater.

DensærprægedeplanteKæmpeBrandbæger (Dendrosenecio johnstonii)erendemiskforKilimanjaro. Foto:NajaLillelund


DensidsteetapeoptilUhuruPeak,Kiliman-jarostop,tager6-8timerogbegyndervedmidnat.Ligesomdetermørkestførdaggry,erdetogsåkoldest.Idennehøjdebliverallepåvirkedepådeneneellerandenmåde.Alenergibliverbrugtpåatkoncentreresigomdetnæsteskridt.Dererikkelufttilatgåhurtigt,sådetgårkunlangsomtopad.Meddenhastighederdetumuligtatfåvarmen.

Atnåtoppensamtidigmedsolopgangenerubeskriveligt.Trætheden,somgennemsyrerkroppen,forsvinderiglædenvedathaveklaretturen.Selvetoppeneretgoldtogbartsteddækketafenblandingafsten,klipperoggrus.Denformidablegletsjererpåengangtætpåogalligevellangtvæk.Gletsjer-ensstørrelsesnyder–denerlængerevæk,endmantror.Forestillingenom,atenisbjørnkunnekommegåendeforbi,erdogikkefjern.

DER ER KOLDT PÅ TOPPEN – VIL DET VARE VED?

DeforsvindendegletsjerepåKilimanjarobrugesoftesometeksempelpåklimaforandringerne.Enafdestørsteudfordringerermanglenpåhistoriskdata.EtstudielavetafOhioStateUniversityfra2009harfundetfremtil,at85%afdenis,dervarpåtoppenafKilimanjaroi1912,erforsvundet,ogat26%afdenis,dervari2000,ervækdag.Vedhjælpafluftboblerindkapsletidenederstelagafgletsjerneharmanestimeretgletsjernesaldertilatvære11.700år.Ensammenligningafluftboblernes

LuftfotoviserforskellenpåudbredelsenafgletsjernepåtoppenafKilimanjaromedsyvårsmellemrum. Foto:L.G.Thompsonet.al.2009,doi:10.1073/pnas.0906029106

Feb.16-2000

Okt.15-2007

”AT NÅ TOPPEN SAMTIDIG MED SOLOPGANGEN ER UBESKRIVELIGT. TRÆTHEDEN, SOM GENNEMSYRER KROPPEN, FORSVINDER I GLÆDEN

VED AT HAVE KLARET TUREN.


formigennemlageneviser,atderikketidligereiglet-sjerenslevetidharværetdensammeformforfordamp-ning,sommanharobserveretiløbetafdesidsteparårtier.Forskernemener,athvisfordampningenfortsæt-ter,somdenernu,vilisenforsvindeiløbetafdenæsteårtier.

Øgettørhedkanværeenvigtiggrundtil,atgletsjerneforsvinder.Entørhed,derkanforstærkesafklimafor-andringer.Afskovningibjergetsnedrezonererblevetforeslåetsomenandenårsag,somogsåkunnevirkeisynergimeddenøgedetørhed.Dogharforskerneikkefundetbeviserfordette.Udnyttelsenafjordenidened-erstezonerharenlilleeffektpåskydækkeognedbørihøjderover4.000mogmenesderforikkeatpåvirkegletsjerne.

Kilimanjaroerikkedetenestebjerg,hvorsneenogisenpåtoppenforsvinder.DeterogsåobserveretpåMountKenyainabolandet,menogsålængerevækerdertegnpådet.

AlperneiEuropa,HimalayaiAsienogAndesbjergeneiSydamerikaviseralleindikationerpå,atderesisdækkeblivermindre.IfølgeforskernefraOhioStateUniversitykunnedettydepåenfællesårsag.

”KILIMANJAROS GLETSJERE FORSVINDER IKKE, FORDI DEN SMELTER, MEN FORDI DEN FORDAMPER – EN PROCES, DER HEDDER SUBLIMATION.


Fotofældervarengangspecialudstyr.Devardyre,store,krævedemegetbatterikapacitetogblevderforikkebe-nyttetsåofte.Medtidenerdeblevetbilligere,nemmereatbetjeneogkantagebillederogvideoibetydeligbedrekvalitet.

Forca.8årsidenanskaffedeDanskZoologiskSelskabdeførsteparkamerafælder,somblevbenyttetinogleprojekteriKenyaogTanzania.Hverfyldtedesomenskotøjsæske,krævedeottestore,tungebatterier,devarikkealtidheltpålidelige,mennårdevirkede,gavdeokbillederafsavannensvildedyr.

Idagkanfotofælderletblivehvermandseje,ogdeerikkemegetstørreendenpakkesmør.Mankanindimellemfåenkamerafældepåtilbudisupermarkedetforunder1.000kroner,sånukanduselvdokumenterelivetidinhave,iskovenellerpåmarken.Ogdeterikkekunfotos,menogsåvideosekvenser,somfotofældenkantage,ogudoveratregistreretidspunktetforoptagelsen,kanf.eks.temperaturogandetblivestempletibillederne.Noglekameraererudstyretmedinfrarødsensoroglys,sådukanoptageomnatten.

DZSbeskriverherafprøvningafennyligtanskaffetfoto-ældeiskovogsommerhusogkommerhermedtipstil,hvordandufårmestudafdinfotofælde.

FOTOFÆLDENAFSLØRER... Tekst: ElmerTopp-JørgensenogDennisLisbjergFoto: ElmerTopp-Jørgensen,DennisLisbjergogClaudiaSick


”FOR CA. 8 ÅR SIDEN ANSKAFFEDE DANSK ZOOLOGISK SELSKAB DE FØRSTE

PAR KAMERAFÆLDER, SOM BLEV BENYTTET I NOGLE PROJEKTER I KENYA OG TANZANIA

SAMT NAMIBIA.


”I SPÆNDT FORVENTNING SPÆNER JEG GENNEM SKOVEN FOR AT SE, OM

DER ER GÅET DYR I FOTOFÆLDEN OPSAT DAGEN FORINDEN. JEG ÅBNER HURTIGT

FOTOFÆLDEN OG KAN SE, AT DER ER TAGET 33 BILLEDER.


HVERDAGSDRAMA I SKOVEN

Ispændtforventningspænerjeggennemskov-enforatse,omderergåetdyrifotofældenopsatdagenforinden.Jegåbnerhurtigtfoto-fældenogkanse,atderertaget33billeder.Spændtscrollerjegigennemdem…deførsteerudløstafmigselv,såfølgernogenstykkermåskeudløstaftågeelleretmindredyr,derikkeladersigse…ogsåendelig…billederafengrævling!

Pånatbilledernetagetmedinfrarødtlyskanjegse,atgrævlingengikifotofældenvedfleretilfælde,førstegangkl.20.52,ogsidstegangkl.03.58.Denerogsåfangetgravendeijorden.Såbliverdetpludseligdagsbillederifarver,ogherdukkerenhundopmedhovedetigræv-lingegraven,ogetsenerebilledeafslører,atdenharengrævlingeungeimunden.

Jegbesluttermigforatflyttefotofælden,sådenfårhulensåbningmed.Såserjegpludseligendødgrævlingeungeliggendefåmeterfrahul-ensindgangmedtydeligebidemærker.

Dajegdenefterfølgendedagtjekkerfotofældenigen,kanjegse,atgrævlingerneførstdukkerfremfrahulenkl.01.21,ogkl.01.41afsløresdet,attogrævlingerforladerhulen.Senerepånat-

tenfangesengrævlingfleregangeforanhulen,ogkl.06.13stårengrævlingudenforhulenmedengrævlingeungeimunden.

Omdeterdendødeunge,elleromdenervedatflytteenandenlevendeungetilenandenhuleeruvist.

Menentingervist:Hundebørholdesisnoriskoven,isærheriforåretsyngleperiode(deterdaogsåreglenheridenneskovpåMidtsjæl-land).SeflerebillederpåDanskZoologiskSelskabshjemmeside:http://dzs.dk/dansk-zoologisk-selskab-testede-nyindkoebt-fotofaelde-og-fik-et-hverdagsdrama-i-kassen/

Omgivelserogopsætning:

Sted: Blandetdriftsskovpå Midtsjælland,Dk

Dato: 26.-28.februar2014

Tidsrum: Frakl.17,26.februar2014 tilkl.17,28.februar2014

Vejr: Tåget/diset,lidtsolomdagen

Temperatur:Nat,2-4oC,Dag,6-11oC

Placering: 1,5moverjordenpåtræ- stamme(flyttettilanden træstammekl17.,27.februar), ca.5mfragravethulijorden (ca.50cmidiameter).

Indstilling: Vedudløsningtagestrebilleder medtresekundersmellemrum Herefterpausepå5min.

http://dzs.dk/dansk-zoologisk-selskab-testede-nyindkoebt-fotofaelde-og-fik-et-hverdagsdrama-i-kassen/




LIVET I HAVEN

IhavenvedetsommerhusiNordsjællandharfotofældengivetmulighedforatfølgemedi,hvaddersketemellemweekend-besøgene.Vihartitsetfasanerogrådyr,derspringergen-nemhaven,mendetvarførstmedfotofælden,atvifikdokumenteret,atrådyreneindimellembenytterhaventilathvilesig.Medetpardagesmellemrumopholdt2-3rådyrsigpåenhvile-pladsligeforankameraeti2-5timeradgangen.

Foratsehvadviellerskunnelokkefrem,lagdevietafskårethovedfraenfladfiskforankamera-et.Detvaktenysgerrigenæser!Udovernaboens

kat,kombåderævogmårhenforatundersøge,hvaddetvarforenildelugtendeklump.Mårharvialdrigset.Viharsetstorehuller,somvimis-tænktekunnetilhøremår,menkamerafældenhargivetdetenestesikrebevispå,atdeerilokalområdet.Rævehartidligereværetmegetalmindelige,mendesidste10-15årharvimegetsjældentsetdem.Vedhjælpafkamerafældenkanviogsåse,atderbådeerungerogvoksneræveiområdet.

Knapsåoverraskendesåharfasaner,musvitter,duer,kragerogegernogsåudløstkamerafælden.

”...DET VAR FØRST MED FOTOFÆLDEN, AT VI FIK DOKUMENTERET, AT RÅDYRENE INDIMELLEM BENYTTER HAVEN TIL AT HVILE SIG.


Nårduvilopsætteenfotofælde,erderetparting,detkanværeværdattænkeover:

EGNEDE STEDER:

• Findetegnetsted-vedendyreveksel,ethul,etfoderbræt,etfrugttræ,enhvilepladsellerandet,dutrorkanværespændendeforetdyr.

• Dukaneventueltforsøgeatlokkedyrenefremvedatlæggenogetfoderellerkraftigtlugtende(fxsomvigjorde-nogetfiskeaffald).

PLACERING:

• Bevægelsessensorenkannoglegangebliveudløstafgreneellerhøjtgræs,derbevægersigivinden-sørgderforatkameraetikkepegermodmegetbevægeligbevoksning.

• Stedet,dusætterkameraet,skalhellerikkebevægesigformegetiblæsevejr.

• Tænkoveromsolenpåettidspunktafdagenskinnerdirekteindilinsen,ogatdebedstebillederopnås,hvismotivetikkeerimodlys.

• Detkanværeengodideatsættekamera-fældenop,udløsedenogtjekkeresultatet,såduersikkerpå,atdenpegeridenønskederetning/højde.

• Hvisduvilindfangedyr,derikkeersåhøje,erdetengodideatsættekamerafældentætvedjordenogladdenpegeskråtopad.

• Hviskamerafældenikkeerskjultgodt,kandetvære,atnoglefristestilattageden.

PRIVATLIV OG LODSEJERTILLADELSE:

• Hvisduvilopsættekamerafældenioffentligeområder,kandetrisikereatkrænkeandresprivatliv.

• Påprivatejordeskalmanindhentetilladelsefralodsejeren,førkamerafældermåsættesop.

GODE RÅD


Gå ind på www.dzs.dk/habitat og læs mereFÅ DIN ARTIKEL MED I NÆSTE NUMMER

E N “ V I L D ” H I S T O R I E T I L H A B I TAT?

H A R D U E N S PÆ N D E N D E H I STO R I E O G N O G L E FA N TAST I S K E B I L L E D E R ?


FRA

MIG

TIL

DIG

Etalmindeligtmedlemskontingentkoster100kr/år,etPLUS-medlemskab250kr/år(ellervalgfritderover).Dukanfritvælge,hvilkenkontingenttypeoghvormangeårsmedlemskabgavebevisetskalgældefor.

Indsæt det fulde beløb + 20,- i forsendelsesgebyr på Reg. nr. 3123 Kontonr. 3123241312. Husk at notere dit fulde navn samt ”gavebevis” i tekstfeltet ved overførslen.

Sendderefterenmailtilinfo@dzs.dkmedoplysningommodtagersnavnsamthvilkenadressegavebevisetskalsendestil-adressenkanbådeværedirektetilmodtagerenellertildigselv,hvisdugernevilgivedetpersonligt.Nårbeløbetergåetindpåvoreskonto,sendervistraksgavebe-visetafsted.

God fornøjelse

Vil du gerne give en personlig gave, med både hjertet og hjernen? Så giv et medlemskab til Dansk Zoologisk Selskab

- og hjælp dermed en ven med at hjælpe os i vores arbejde for bevarelsen af vilde dyr og deres levesteder.

GIV ET MEDLEMSKAB


Hvordan beskriver man ornitologiens udvikling i det 20. århundrede? Der er megen viden gemt i de flyvske størrelser, og siden Darwin udgav Arternes Oprindelse i 1859, er der skrevet over 380.000 afhandlinger om fugle. Med andre ord - det kan være svært at formidle en sådan mængde viden videre på bogform. Alligevel er det lykkedes Tim Birkhead, kendt for bl.a. Bird Sense (2012), og kollegaer at skrive et usædvanligt spænd- ende, medrivende og flot festskrift over de ca. 10.000 arter af fjerkræ, der basker rundt derude i dag.

FRA FUGLE I SPRIT TIL NATURENSiden tidernes morgen har mennesket kigget påfugle, og i århundreder var beskrivelser af fugleforetaget nærmest udelukkende på baggrund afpræparater i sprit. Men omkring slutningen af det18. århundrede begyndte den amerikaniseredeskotte AlexanderWilson at betragte fugle i deresnaturlige omgivelser.Wilsons studier af dyreadfærdskabtegrundlagforsenereforskerespraksisogdenmåde, vi i dag studerer fugle. I den tidlige del af1900-talletbegyndteforskeresåsomErnstMayrogJulianHuxleyderesstudieraffugle i felten,ogkik-kertenhavdeforalvorgjortsitindpasogbanetvej-enforyderligerefremskridtindenforornitologienogbiologiengenerelt.

TEKST:JakobWalløeHansen,Palæontolog

Bogforside:Foto:©PrincetonUniversityPress

10.000 FUGLE


RedGrouse;page354Foto:"RodgerMcPhail,MaleGrouseChallenging.Oiloncanvas.24x30inches BykindpermissionofTryonGallery,7BuryStreet,St.James's,LondonSW1Y6AlT:02078398083, [email protected],www.tryon.co.uk"


Det er dog i særdeleshed siden 1960’erne, atstudiet af fugle har taget fart som et resultatafetomfattendeuddannelsessystemidenvest-ligeverdenmedmangenyeopdagelsertilfølgeog med introduktionen af DNA-studier. Sidst-nævntestudierharvirkeligrykketrundtpåklas-sificeringenaf fugleog liv idethele taget,ogsammenholdtmedstudieraf fossilerharDNA-studiertotaltrevolutioneretbiologien.

PÅ OPDAGELSE I FUGLENES VERDENTenThousandBirds,medundertitlenOrnithologysince Darwin, er et sandtmagnum opus overornitologiens udvikling siden Charles Darwin.Ogmankanroligtsige,atTimBirkhead(Univer-sityofSheffield)harslåettil igen;dennegangsammenmedadfærdsbiologerne JoWimpenny(University of Sheffield) og Bob Montgomerie(Queen’sUniversity,Ontario).Sammenhardetre adfærdsbiologer skrevet et rigt illustreretværkmedmangebudskaber,ogbogenbærertydeligtprægafatværeet resultatafmangeseriøse overvejelser ogmangeårs akkumuler-ingafviden.

Et af bogens klare mål er at belyse hvilke afde mange grene af ornitologien, der har bid-raget mest til fagets udvikling siden ArternesOprindelse, og som tidligere indikeret kandetværesværtatafgøre.Årsovervejelsergikpå at finde den røde tråd gennembogen. Forat undgå alt for megen skævvridning i orien-teringen valgte man ikke at gå kronologiskfrem og ej heller skrive lange tekster omornitologiens fremtrædende personligheder,dadetellersblotvillevirkesomensamlingbio-grafier.Denbedsteløsningvarderforatvælgeat skrive om udviklingen inden for en rækkeemneriornitologien.Tiltrodsforenrækkesmå-fejl(hvilketikkekanundgåsietværkafdetteformat)erdetlykkedesforfatterneretgodt.

At læsedennebogogbladre igennemde544siderersomatgåpåopdagelseifuglenesver-dengennem150år,ogdeterlykkedesatfor-midledataoginfo,normaltformentforskere,påenmådesåogsådødeligemenneskerkanværemed.Pådenmådeerbogenbrugbarbådesomlærebog,opslagsværkogrenunderholdning.

Toucan;pagexvFoto:©BruceLyon


MaleSatinBowerbird;page219Foto:©DavidTipling

Takahe;page407Foto:©TimBirkhead

NYSGERRIGHED SOM DRIVKRAFT

Studieraffuglehar,isærindenfordesidste150år,væretgrundlag forendelafudviklingenafvores forståelse af dyrs adfærd, anatomi, øko-logiogevolutionogpådenmådeogsåøgetvoresforståelsefor–ognydelseaf–naturen.Dennevidener,somforfatterneserdet,etresultatafnysgerrighedefter viden;ennysgerrighed,derformangeer dendrivende kraft i deres forsk-ning.Menogsåennysgerrighed,derersåstærk,at man lyster at gå ud og kigge efter fugleinæstenalslagsvejr.

Ornitologi er nu en fast integreret og vigtigdel af biologien og ikke længere den diffusevidenskab, domineret af amatører, som fagetellers tidligere blev betragtet som. En af for-fatternes vigtigste budskaber med bogen er,atornitologiendogstadig ihøjgraderafhæn-gigafnetopamatørernesstorearbejdemedatobserverefugleifeltenogpådenmådeindsam-leenormemængderafdataoverf.eks.fuglebe-standesdynamik.Ogdetisigselvkanderogsåskrivesenhelbogover.

”ET AF BOGENS KLARE MÅL ER AT BELYSE HVILKE AF DE MANGE GRENE

AF ORNITOLOGIEN, DER HAR BIDRAGET MEST TIL FAGETS UDVIKLING...

Boganmeldelse: Tim Birkhead, Jo Wimpenny og Bob Montgomer-ie. Ten Thousand Birds - Ornithology Since Darwin. 544 sider, 94 farveillustrationer, 60 s/h. Indbundet. Princeton University Press, 2014. ISBN 9780691151977. Pris £ 26,96 (NHBS).


SKIFTER FISK Tekst:DennisLisbjerg

FARVE?

Det korte svar er ja! Du har måske ikke rigtig tænkt over det, men mange fisk kan skifte farve. Nogle gør det hurtigt og ofte, mens andre kan variere i farve hen over sæsonen eller måske kun ændre farve fra fiskelarve til voksen fisk.


Fotosafsammetrevalletagetindenforsammeminut,hvorfiskensvømmerfraatopholdesigiskyggesidenaf koralrevetogudoversandbunden.Pludseligfremstårdensølvglinsendesomdeflestepelagiskefiskplejeratvære.


Atfiskkanskiftefarve,efterhåndensomdevokser,erikkeheltsåtankevækkende.Deterderjoegentligmangedyr,dergør.Selvvimen-neskerskifterhår-oghudnuancer,efterhåndensomvigårgennemlivetsstadier.Menatderfak-tiskermangefisk,somskifterfarvehurtigt,erikkeligedet,viofteforbindermedfisk.Duharmåskesetdefantastiskefarveskiftogmønstreenblækspruttekanlaveogmåskeset,hvordantoti-armedeblæksprutterkankommunikere?Hvisikke,seher:www.youtube.com/watch?v=7wF77ypgFdI

Fiskanvenderikkefarveskiftsomkommunikation,menmangekanlavehurtigefarveskiftiforbin-delsemedflugtrespons/stressellerskiftibag-grundensfarve.Mestkendtherhjemmeernok

fladfiskensevnetilatkamufleresigpåhavbund-en.Altefteromfiskenbefindersigpåensand-bundellermørkstenetbund,vildensoversidevarierefraetnæstenhvidligtskærtilenmørkmeleretbrun/gråtone.

Påenturtil-f.eks.Rødehavet-vilduoplevemangearter.Menmåskeopleverdulidtfærre,enddutror.Jegerihvertfaldblevet“snydt”.Vedatfølgedensammefiskovernogettid,kanmanse,hvorledesdenskifterfarvealtefterbundfor-holdeneellerdensadfærd.ForeksempelenOrangeplettettrevalle(Carangoides bajad),somsvømmedefraskyggenafrevetogudoverdenlysesandbund,skiftedeindenforfåsekunderfraenmegetmørktonetilheltlys.

Fotosafsammekaninfisktagetmed 30sekundersmellemrum,hvorfisken skifterfrastripettilkamuflagefarver.

Dekanogsåværeheltsorte.

https://www.youtube.com/watch?v=7wF77ypgFdI


FotosafSavgylte(Symphodus melops)idanskefarvande.Normaltdannerderesflottegrøn/rødefarverstriberned langssiden,menistresssituationerellernårdesover,skifterdetiltotalkamoflageundertangplanterne.

Kilder og mere:

Wallin,M.:Nature’spalette.Howanimals,includinghumans,producecolours.Bioscienceexplainedvol1(2)-www.bioscience-explained.org/EN1.2/pdf/paletteEN.pdf

http://australianmuseum.net.au/Can-fishes-change-colour/#sthash.v9eGaUvV.dpuf

www.snorkling.dk

Kaninfisk(Siganus luridus)kanduoftefindeigangmedatafsøgedenøverstedelafkoralrevetforalger,dekanspise.Menderkanværestorforskelpåfarverogmønstre.Dekanværeensfarvetmørkeellerheltkamuflagemønstredegrønligeogskifteindenforetsekund!Mantrornæstenikke,atdetkanværesammefisk,manser.

”VED AT FØLGE DEN SAMME FISK OVER NOGET TID, KAN MAN SE, HVORLEDES DEN SKIFTER FARVE ALT EFTER BUND-

FORHOLDENE ELLER DENS ADFÆRD.

Noglearterskifterfarvefranattildag.F.eks.ogsådenhjemligeSavgylte(Symphodus melops),derfremstårfarvestrålenderødoggrønligietlængdestribetmønster.Menomnatten,ellernårdebliverstressede,skifterdetiletmerevarieretkamuflagemønster.

http://www.bioscience-explained.org/ENvol1_2/pdf/paletteEN.pdf

http://australianmuseum.net.au/Can-fishes-change-colour/#sthash.v9eGaUvV.dpuf

www.snorkling.dk


Medlemmer af foreningen vil ved indmeldelse helt automatisk modtage vores gadgets. Men ønsker vores medlemmer at få fat i ekstra eksemplarer, eller ønsker folk udefra

også at få fingrene i dem uden at blive medlem, så har man også mulighed for det.

Få fingrene i voresflotte gadgets!

VILDE PRISER!

T-shirt m. logo (strS,M,L):100kr/stk

Postkort (4varianter):6kr/stk

Magnet (3varianter):15kr/stk

Nøglering:20kr/stk

Klistermærke:(2varianter)4kr/stk

OG DET BLIVER ENDNU VILDERE...

Du kan vælge mellem følgende “pakker” - og spare:

“Spidsmusen”:5valgfriepostkort-ialt25kr(spar5,-)

“Lemuren”: 10valgfriepostkort-ialt40kr(spar20,-)

“Løven”:4valgfriepostkort+2valgfriemagneter-ialt40kr(spar14,-)

“Isbjørnen”: 4valgfriepostkort+2valgfriemagneter+2nøgleringe+2klistermærker-ialt75kr(spar27,-)

“Elefanten”:5valgfriepostkort+3magneter+2nøgle-ringe+4klistermærker+1t-shirt-ialt195kr(spar36,-)

HVORDAN?

Bestilvedatindbetaledetfuldebeløb+30kriportopåvoresDanskeBankkonto(3123-3123241312)medangivelseafditfuldenavnitekst-feltet.Skrivenmailtilinfo@dzs.dkmeddinbestilling(antal,typeprodukt/pakke,evt.str.t-shirtsamthvilkenvariantitilfældeafflerevarianter)ogmedmodtageradressen.Nårbeløbetermodtagetsendervidigpakken.

-Derefter, glæd dig!


Vi har t-shirts med logo, forskellige postkort og magneter, nøgleringe og klistermærker.

POSTKORT

NØGLERING KLISTERMÆRKER

MAGNETER

habitat #9 juni 2014

Documents