hcp julekort nr. 2
DESCRIPTION
Anden udgave af HCP's julekortTRANSCRIPT
”Jeg fryser” råbte Julemanden, og mærkede
på radiatoren. Den var kold.
Det stod skidt til på Julemandens base oppe
på nordpolen. Hele verden var blevet ramt
af den økonomiske krise, og Julemanden var
heller ikke undsluppet. Der var forsvundet en
mindre formue i løbet af efteråret på grund
af fejlslagne investeringer i pebernødde- og
risengrød-aktier.
Julemanden måtte indse, at der skulle spares
meget for at undgå en truende konkurs.
Han havde prøvet at redde situationen på
traditionel vis. Han havde haft møder med
alverdens præsidenter og ledere for at få
dem til at støtte sagen. Men de havde brugt
så mange penge på krig, olieforurening og
bankredningspakker, at de ikke havde råd til
at hjælpe.
Der var derfor stor fortvivlelse på Juleman-
dens fabrik, da alle var bange for at blive
fyret. Flere nisser havde undersøgt jobmulig-
heder inden for hus-alf- og gårdnisse-bran-
chen for at være forberedt, hvis de nu skulle
blive fyret.
”Der må være et sted, hvor vi kan skære i
budgettet” sagde Julemanden opgivende,
men svaret var desværre ikke som håbet
”jamen vi har gjort alt, hvad vi kunne for at
spare penge. Vi har optimeret pakkemaskiner,
sparet på mad til nisser og rensdyr og vi har
brugt genbrugs-pakke-papir”. ”Ja og varmen
har I også slukket for!” brummede Juleman-
den og kløede sig i skægget.
”I’m freezing cold” Santa yelled as he in-
spected the radiator. It was cold.
Times were tough at Santa’s base on the
North Pole. The entire world was affected by
the financial crisis, including Santa. A lot of
money had vanished since summer due to
failed investments in gingerbread- and rice
pudding stocks.
Santa had to realize that in order to avoid
bankruptcy he had to save a lot of money.
He had tried the traditional approach, visit-
ing Presidents and leaders from all over the
world, inviting them to support the cause.
But they had all spent their money on war,
oilspills and stimulus packages. They could
not offer any help.
There was great grief at Santa’s factory. All
elves were afraid of being laid off. Several
had studied classifieds to see if elves were in
demand, just in case.
“There must be an area where we can still
reduce our budget” Santa said with despair,
but the answer was not what he hoped for.
“But we have already looked everywhere. We
have optimized our package facility, reduced
spending on food for both elves and reindeer.
Even the gift wrap is recycled”. “Yes, and
you have turned off heating as well”, Santa
groaned as he scratched his long beard.
”Wie ich friere”, rief der Weihnachts-mann und fühlte an der Heizung. Die war kalt.Es sah schlecht aus beim Weihnachts-mann auf seiner Station am Nordpol. Die ganze Welt war von der ökonomis-chen Krise geschüttelt und auch am Weihnachtsmann ging sie nicht ohne weiteres vorüber. Ein großes Vermögen hatte er im Laufe des letzten Jahres aufgrund von Fehlinvestierungen in Pfeffernuss- und Milchreis-Aktien verloren.Der Weihnachtsmann musste erken-nen, dass er richtig sparen musste, um einem drohenden Konkurs zu entge-hen. Er hatte auf traditionelle Weise versucht, die Situation zu wenden. Er führte Gespräche mit sämtlichen Präsi-denten und Chefs der Welt, um sie für seine Sache zu gewinnen. Doch diese hatten so viel Geld für Krieg, Ölkatas-trophen und Bankenrettungsaktionen
ausgegeben, dass sie für den Weih-nachtsmann nichts übrig hatten.Große Verzweiflung herrschte in den Fabriken des Weihnachtsmannes, da jeder befürchtete, entlassen zu werden. Einige Wichtel hatten schon Arbe-itsmöglichkeiten in der Haus-Elfen- und Hofwichtel-Branche untersucht, um bei einer möglichen Kündigung vorbereitet zu sein…„Es muss doch irgendwie eine Finan-zierungsmöglichkeit geben,“ sagte der Weihnachtsmann resignierend. Aber die Antwort war leider nicht wie erhofft: „Wir haben doch alle Sparmaßnahmen durchgeführt. Wir haben die Packm-aschinen optimiert, das Essen für die Wichtel und Rentiere rationiert und Recyclingpapier zum Einpacken be-nutzt.“ „Und die Heizung habt ihr auch abgestellt“, brummte der Weihnachts-mann und kratze sich am Bart.
Pludselig fik han en ide. ”Hvad med at lave
en ny og let kane? Den gamle er jo så tung at
flyve med. Så kan jeg have flere pakker med.
Og hvad med sol-energi? Kan vi ikke sætte
det på kanen, så jeg slipper for at bruge olie
på min kane-sædevarmer?” Nisserne kiggede
rundt på hinanden, diskuterede og funderede
over Julemandens ide, men den ældste nisse
afbrød dem med sine ord. ”Det kan ikke lade
sig gøre, vi har slet ikke ressourcer til at ud-
vikle en ny kane med solceller inden jul. Husk
på at vi bruger alle ressourcer på at optimere
pakke-fabrikken”. Der blev helt stille på Jule-
mandens kontor, alle sad og kiggede bedrøvet
ned i bordet og frygtede, at det hele nu var
slut. Ingen pebernødder; ingen risengrød og
værst af alt: ingen JUL.
Julemanden rejste sig op og vandrede rundt
om bordet og prøvede på at komme på en
løsning. Han sparkede hårdt til reolen i fru-
stration over, at der ikke var noget gøre ved
situationen. Ned fra reolen faldt en mappe og
en masse papirer blev spredt ud over gulvet.
Julemanden bandede og svovlede over det rod
han havde lavet og fik en af nisserne til at
rydde op. Pludselig kom der et råb fra nissen,
der var kravlet ned under bordet for at rydde
op. ”Vi kan da spørge dem der, du husker nok,
om de ikke kan hjælpe os. Dem fra sidste år ”.
Julemanden drejede sig rundt mod den lille
nisse. “Hvem snakker du om?” spurgte han.
“De der - øhm. Med tre bogstaver”.
“DSB, var der en der foreslog”. Julemanden så
helt forskrækket ud. “Vil du have, at vi skal
sende pakker ud med DSB?” Den lille nisse
rodede febrilsk i stakken af papirer. Pludselig
kom der et triumferende udtryk i hans ansigt.
Han løftede et papir op mod Julemanden.
“Dem her. Kan du ikke huske, hvordan de
hjalp os sidste år”?
Suddenly he had an idea. “Why don’t we make
a new light weight sleigh? The old sleigh is very
heavy for flying. Then I can carry more pack-
ages. And what about solar energy? Can’t we in-
clude a solar powered heater, then I don’t have
to use oil for my sleigh seat heater anymore.”
The elves looked at each other, discussing and
pondering Santa’s idea. But the oldest elf broke
the silence when he said “It is not possible.
We do not have the resources to develop a new
sleigh with solar power before Christmas. Please
remember that we are already fully booked opti-
mizing the package facility.” There was absolute
silence in Santa’s office. They were all sad, and
looked down at the table. They all feared that
this was it. No gingerbread. No Christmas pud-
ding. And worst of all: No Christmas!
Santa began to walk around the table, trying to
think of a solution. Out of sheer frustration he
kicked the cupboard. A folder fell to the floor
from the top shelf, and papers spread under the
table. Santa cursed aloud becuse of the mess he
had made, and ordered one of the elves to crawl
under the table to gather the papers.
Suddenly a shout came from this elf. “We could
ask these guys – you remember” he said. “The
guys from last year”. Santa turned towards the
little elf. “Who are you talking about?” he
asked. “Mmmm – the guys you know. With three
letters”.
“IRS” one of the other elves suggested. Santa
obviously looked frightened. “Don’t tell me you
want to involve IRS in this situation” he said.
The little elf frantically looked through the
papers he had gathered, and a triumphant smile
appeared on his face. He gave a piece of paper
to Santa. “These guys. Can’t you remember how
they helped us last year?”
Plötzlich bekam er eine Idee: „ Wie wär’s mit einem neuen,
leichteren Schlitten? Der alte ist so beschwerlich beim Fliegen. Ich könnte mehr Geschenke mitnehmen. Und was ist mit
Sonnenenergie? Könnten wir nicht eine Solaranlage auf dem Schlitten
montieren? Dann bräuchte ich kein Öl mehr für die Schlittensitzwärme.“ Die Wichtel sahen sich gegenseitig an, diskutierten und dachten über die Idee des Weihnachtsmannes nach. Da unterbrach der älteste Wichtel die Diskussion: „Das geht nicht. Wir haben keine Ressourcen, um einen Schlitten mit Solarzellen bis Weihnachten zu entwickeln. Denkt daran, wir brauchen alle Kräfte für die Optimierung der letzten Packfabriken.“ Da wurde es still im Büro des Weihnachtsmannes. Alle saßen nie-dergeschlagen um den Tisch und fürchteten, dass nun alles vorbei sein würde. Keine Pfef-fernüsse, kein Milchreis und das schlimmste von allem: Kein WEIHNACHTEN.
Der Weihnachtsmann erhob sich, drehte eine Runde nach der anderen um den Tisch und suchte nach einer Lösung. Frustriert über die aussichtslose Situation trat er kräftig gegen ein Regal. Herunter fiel eine Mappe, und viele Blätter Papier verteilten sich über den ganzen Fußboden. Der Weihnachtsmann fluchte und schimpfte über die Unordnung und bat ein Wichtel, alles wieder einzusortieren. Plötzlich rief der Wichtel, der inzwischen unter den Tisch zum Aufräumen gekrochen war: „Kön-nen die uns nicht helfen, du weißt schon, die vom letzten Jahr?“ Der Weihnachtsmann wendete sich dem kleinen Wichtel zu: „Von wem redest du?“ „Na die da, äh… mit den drei Buchstaben.“ „TNT?“ schlug ein anderer Wichtel vor. Der Weihnachtsmann sah ganz erschrocken drein. „Willst du, dass wir die Geschenke mit TNT verschicken?“ Der kleine Wichtel kramte fie-berhaft in dem Stapel Papier. Er hob ein Blatt auf und hielt es dem Weihnachtsmann hin: „Nein, die hier. Kannst du dich nicht daran erinnern, wie die uns geholfen haben?“
På kontoret hos HCP engineering A/S i
Horsens var der kommet mange nye ansigter
siden sidste år, og virksomheden klarede sig
fint på trods af finanskrisen.
En dag i november ankom luftposten fra
Julemandens kontor på Nordpolen. Alle blev
straks sat på sagen. Julen skulle reddes
endnu en gang.
Der blev arbejdet meget med design af
den ny kane og ideer om at gøre den mere
aerodynamisk, uden at det gik ud over læs-
sekapaciteten.
Men Julemanden var ikke meget for at ændre
designet af sin kane, også selvom han godt
kunne få overført sin sædevarmer. Dette var
til stor skuffelse for de unge ingeniører samt
bygningsingeniørerne da de gik meget op i
vindmodstanden på slæden.
Til sidst trumfede den erfarne maskiningeni-
ør igennem ”Vi bruger aluminium, det er let
at forme, og så kan det modstå varmen fra
Julemandens sædevarmer!!” forslaget blev
godkendt af Julemanden og kanen blev sat
i produktion. Der blev brugt lette profiler af
aluminium, så kanens kapacitet blev næsten
fordoblet. Det næste problem var derefter
solcellerne, de kunne let monteres på kanen,
men som en af ingeniørerne påpegede ”så
skinner solen da ikke når Julemanden skal
ud med gaver, så det vil ikke have nogen
effekt. og batterier vil bare gøre kanen tung
igen, Julemanden bliver nød til at opgive sin
sædevarmer”.
At the office of HCP engineering A/S in Horsens, Denmark, many new faces had been added since last year. The company was doing well despite the crisis.A day in November, airmail from Santa arrived. All engineers were immediately involved in the case. They had to save Christmas once again.A lot of effort was put into designing a new sleigh. Ideas of aerodynamics were tested against the sleighs capacity for carrying packages. But Santa did not want to change the general design of the sleigh, even though he could keep his sleigh seat heater anyway. This was a great disappoint-ment for all the young engineers, as they were keen on testing new designs with optimized aerodynamics.
Finally the experienced engineer ended the discussion. “We will be using aluminium. It is easily molded, and can resist the heat from the seat heater!” This suggestion was approved by Santa, and the sleigh was produced. Light weight aluminium profiles were used, doubling the package capacity.The next issue was the solar panels. They would be easily mounted, but as one of the engineers said “The sun is not shining on Christmas night, and they will be of no help. And we can’t add batteries because of the weight. Santa simply has to abandon his seat heater.”
Bei HCP engineering A/S in Horsens waren ei-
nige neue Gesichter dazugekommen seit dem
letzten Jahr, auch hatten sie die Krise mit
nur leichteren Schrammen überstanden.
Eines Tages im November bekam HCP
engineering A/S Luftpost vom Büro des
Weihnachtsmannes vom Nordpol. Alle Kräfte
wurden sofort auf das Projekt konzentriert,
um Weihnachten wieder einmal zu retten.
Ein neuer Schlitten wurde entworfen, mehr
aerodynamisch, ohne Lastkapazität einzu-
büßen.
Aber der Weihnachtsmann war nicht davon
begeistert, dass das Design seines Schlittens
geändert wurde, obwohl seine Sitzwärme
vom neuen Schlitten übernommen werden
konnte. Die jungen Ingenieure waren sehr
enttäuscht, auch die Bauingenieure, da
diese sich besonders auf die Optimie-
rung des Windwiderstandes konzentriert
hatten.
Zum Schluss trumpfte ein älterer Ma-
schinenbauingenieur auf: „Wir benutzen
Aluminium, das ist leicht zu formen
und kann auch der Sitzwärme für den
Weihnachtsmann standhalten!“ Der Vorschlag
wurde vom Weihnachtsmann angenommen
und der Schlitten in die Produktion gegeben.
Durch die leichten Profile konnte die Kapa-
zität des Schlittens fast verdoppelt werden.
Das nächste Problem war die Solaranlage,
die leicht auf dem Schlitten montiert werden
konnte. Einer der Ingenieure stellte fest:
„Die Sonne scheint doch gar nicht, wenn der
Weihnachtsmann sich auf den Weg macht,
die Geschenke zu verteilen. Die Solaranla-
ge ist vollkommen sinnlos. Und Batterien
machen den Schlitten nur wieder schwer. Der
Weihnachtsmann muss auf seine Sitzwärme
verzichten.“
Da denne meddelelse kom til Julemandens
kontor, hamrede han næven i bordet. ”Nu
har jeg frosset i alle de år og ligget syg flere
uger efter juleaften fordi jeg ikke havde en
sædevarmer. Den vil jeg ikke af med”.
Der blev indkaldt til krisemøde blandt in-
geniørerne, ”Der må være en løsning hvor vi
kan udnytte noget energi” sagde den erfarne
maskiningeniør, ”jamen vi må ikke lave om
på kanen, og solceller virker ikke om natten,
hvad skal vi gøre” sagde de andre ingeniører
opgivende. Der blev smidt en masse ideer på
bordet, men ikke noget der for alvor kunne
bruges. Så kom det pludselig et råb nedefra
fra bygningsingeniøren, der lige havde fået
sin 4. kop kaffe til at komme i omdrejninger
på! ”Vi opfører et wellness hus ved Juleman-
dens fabrik. Spa, pool og sauna. Opvarmet
af vindenergi – for det blæser jo en del på
nordpolen. Så kan det godt være Juleman-
den er småsyg, når han er færdig juleaften,
men til gengæld kan han sidde i sin sauna
og sin spa og komme til kræfter bagefter”.
Alle var enige om at det var en god plan, og
den blev sendt til Julemanden som modvil-
ligt opgav sin sædevarmer.
Installationerne ved Julemandens fabrik gik
efter planen og der blev hentet en masse
energi fra vinden. Jo mere det blæste – jo
mere varme.
Julemanden sad for enden af poolen og
smilede og sagde for sig selv ”så fik jeg også
alt det jeg ønskede mig i år”.
When this bulletin reached Santa’s office, he
hammered his fist to the table. “I have been
freezing cold all these years, sick and miser-
able for several weeks after Christmas just
because I didn’t have a seat heater. I will not
ride without it!”
A crisis meeting was held among the engi-
neers. “There has to be a solution where we
make use of sustainable energy” the experi-
enced engineer said.
“Yes, but we can’t change the design of the
sleigh, and solar panels don’t work at night.
What other options do we have?” the other
engineers said. Many ideas and suggestions
came up, but none of them lived long.
A yell came from the far end of the table.
A constructor had just had his fourth cup
of coffee and was finally catching up. “We
construct a wellness facility next to Santa’s
factory. Spa, pool, sauna. The works. Heated
by wind energy, as it is rather windy on the
North Pole. Then Santa might be a little sick
when Christmas is over, but he can sit in his
sauna and spa and recover,”
All agreed that this was a good plan, and it
was mailed to Santa, who reluctantly agreed
to dismount the seat heater.
The facility at Santa’s factory was up and
running according to schedule, and a lot of
energy was produced by the wind. The more
wind, more the heat.
Santa sat at the end of the pool, smiling.
“Even I got what I wished for this Christ-
mas.”
Als diese Nachricht den Weihnachtsmann er-reichte, schlug er mit der Faust auf den Tisch. „Jetzt habe ich in allen Jahren gefroren und jedes Mal mehrere Wochen nach Weihnachten krank im Bett gelegen, weil ich keine Sitzwär-me hatte. Die gebe ich nicht mehr auf!“Es wurde eine Krisensitzung bei den Ingenieu-ren einberufen. „Es muss doch eine Möglichkeit geben, bei der sich Energie ausnutzen lässt“, sagte ein erfahrener Ingenieur. Viele Ideen wurden hervorgebracht und wieder verworfen. „Am Schlitten dürfen wir nichts ändern, Solar-energie nützt nichts. Was sollen wir nur tun?“ Die Ingenieure gaben auf. Doch plötzlich, nach der vierten Tasse Kaffee, die wieder Leben in den Bauingenieur brachte, platzte es aus ihm heraus: „Wir bauen ein Wellness-Haus neben der Fabrik des Weihnachtsmannes, mit beheiz-tem Schwimmbecken, Whirlpool und Sauna. Erwärmt von Windenergie – es bläst doch wohl eine Menge auf dem Nordpol?! So kann es zwar sein, dass der Weihnachtsmann ein bisschen krank wird, nachdem er die Geschenke verteilt
hat, aber dafür kann er sich nach Weihnach-ten in Sauna, Schwimmbecken und Whirlpool wieder regenerieren.“ Alle waren sich einig und von diesem Plan überzeugt. Er wurde dem Weihnachtsmann unterbreitet, der widerwillig seine Sitzwärme aufgab.
Die Installationen neben der Fabrik des Weih-nachtsmannes verliefen nach Plan und es wurde reichlich Energie aus Wind hergestellt. Je mehr Wind – desto mehr Wärme.Der Weihnachtsmann saß vergnügt im Pool, lächelte vor sich hin und dachte: „Ich habe ei-gentlich alles bekommen, was ich mir in diesem Jahr gewünscht habe.“
PebernødderCa. 150 stk.
125 g smør125 g sukker
1 æg1 tsk. natron
1/2 tsk ingefær
3/4 tsk kardemomme
1/2 tsk stødt kanel
1/2 tsk peber (evt. hvid)
275 g hvedemel
Rør sukker og smør sammen og
tilsæt æg.Krydderier og natron blandes
med mel.bland det hele og ælt godt
Dejen rulles i fingertykke pølser.
Skær pølsen i stykker á 1,5 cm,
som rulles runde og trykkes lidt
flade.Læg på plade med bagepapir og
bag i ovn i 10-12 minutter ved
200 grader.
GingerbitesCa. 150 stk.
125 g butter
125 g sugar1 egg1 tsp. baking soda
1/2 tsp. ginger
3/4 tsp. cardamom
1/2 tsp. cinnamon
1/2 tsp. pepper
275 g wheat flour
Mix sugar and butter and add
egg.Mix spices and soda with flour.
Knead everything well, and roll
the dough into 20 cm long rolls
the size of your index-finger.
Cut into 1,5 cm. pieces, and flat-
ten the bites gently.
Place on griddle with baking pa-
per and bake for 10-12 minutes
at 200°C.
PfeffernüsseCa. 150 Stück
125 g Butter
125 g Zucker
1 Ei1 TL Natron1/2 TL Ingwer
3/4 TL Kardamom
1/2 TL gemahlener Zimt
1/2 TL Pfeffer (weiß)
275 g Weizenmehl
Rühre Zucker und Butter zusam-
men, dann das Ei dazugeben.
Gewürze und Natron mit dem
Mehl vermischen.
Alles zu einen Teig verarbeiteten
und gut durchkneten.
Den Teig zu fingerdicken Rollen
formen und in 1,5 cm lange
Stücke teilen. Anschließend zu
einer Kugel rollen und etwas
flach drücken.
Auf Blech mit Backpapier legen
und 10-12 Minuten bei 200°C
backen
HCP engineering A/S Sønderbrogade 16DK-8700 HorsensDenmark Tel.: +45 96420400Fax: +45 96420401E-mail: [email protected]