hindsholm moræneﬂ ade · begrænsning, som fanger de lange udkig, danner hindsholms...

HindsholmMorænefl ade

Landskabskarakterbeskrivelseog -vurderingområde nr. 53

Hindsholm Moræneflade med halvøen Skoven LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE

2

Registreringspunkt 2: Åbent til transparent afgrænset moræneflade nord for Tårup, set mod øst. I baggrund til venstre ses Hindsholmsbakkede randmorænelandskab.

Registreringspunkt 1: Halvøen Skoven med småbakket, dødispræget terræn, set mod nordøst over Dalby Bugt.

Fra registreringspunktet 2 set mod sydvest hen over det inddæmmede areal Tårup Strand. I baggrund Lindøværftet ogMunkebobakkerne.

Hindsholm Moræneflade med halvøen Skoven

3

Nøglekarakter

Kystnært landbrugslandskab i mellemstor skala medlandsbyer, gårde og sporadisk bevoksning. Præget aftransparent til åben afgrænsning samt terrænforhold, dermedfører lange udsyn ud over landskabet, vandet og demodsatte kyster.

Beliggenhed og afgrænsning

Regionen udgør den sydvestlige del af Hindsholm ogdækker et areal på omkring 2.200 hektar. Området stræk-ker sig fra nord til syd over ca. 7,5 km og er beliggende iKerteminde kommune. Det over ca. 14,5 km forløbendekystforløb retter sig mod Odense Fjord, Kattegat og Dal-by Bugt. Imod syd afgrænses området ved MunkeboBakkernes randmorænelandskab. Den østlige grænse dan-ner den af små bakker med drumlinskarakter prægedepart af Hindsholm. Nordpå støder det inddæmmede areal”Noret” til.

Landskabstype

Yngre Morænelandskaber / dyrket / klasse 2Ledsagende landskabstyper:(Dødislandskab / dyrket / klasse 2)(Inddæmmet areal / dyrket / klasse 4)(Littorina og yngre marine aflejringer / naturlige græsarealer/ klasse 2)(Littorina og yngre marine aflejringer / sommerhusareal /klasse 3-4)

Naturgrundlag – geologi og ter-rænformer

Bogstavkode: Agfa (Morænelandskab fra sidste istid,moræneler, bølget, moderat kompleksi-tet)

GeomorfologiDannelsesmæssigt er der tale om morænelandskab fra sid-ste istid. Den vestligste del af halvøen Skoven fremstårsom landskab med dødisrelief. Ved kysterne forekommermarint forland, og den sydligste del danner det inddæm-mede areal ved Tårup Strand.

JordtypeJordbunden udgøres hovedsageligt af moræneler. I dennordvestlige del er der et ca. 130 ha stort område medmorænesand og små partier med morænegrus. Det marineforland og det inddæmmede areal bliver domineret af salt-vandssand og -grus. Postglaciale lag af ferskvandstørv, -lerog –sand findes østlig ved Mesinge i det ca. 200 ha udgø-rende Tavlund moseområdet, nordlig ved Søen (ca. 35 ha)

Landskabet fremstår som kystnært let bølget jord-brugslandskab i omdrift. De mellemstore til storegårde ligger tit samlet i forbindelse med landsbyerne.Linieformede sporadiske hegn på diger, træer langsvejene samt få småbevoksninger bestemmer største-delen af bevoksningen i området.

De karaktergivende elementer betinger et transparenttil åben afgrænset middelskala landskab, som frem-står uden tydelige mønster sammensæt til enkelt.Karakteristisk for området er lange kig ud over land-skabet, havet og de på den modsatte side liggendekystområder.

Områdets kulturhistoriske oprindelse dateres til førog omkring udskiftningstiden.

Stenagergård fremstår med bebyggelsen og detomgivende haveareal inkl. små søer som kulturmiljømed hovedgårdskarakter.

Gabets lodshavn og station i kombination med fyr-tårnet på Halsen fremstår som kulturmiljø med mar-kante rumlige og visuelle forhold.

Dalby Bugt indebærer markante rumlige og visuelleforhold, der er betinget af bugtkarakteren.

Et delområde på halvøen Skoven adskiller sig fra dengenerelle landskabskarakter ved et småbakket, dødis-præget terræn og tættere bevoksning. Disse forholdbetinger stedvis en mere lukket karakter.

De karaktergivende landskabselementer er velplejedeog fremstår overvejende i deres oprindelige placeringog funktion. Det tidligere sundområde omkring TårupStrand fremstår dog i dag opdyrket.

Hele området er stort set frit af større tekniskeanlæg. Små højspændingsledninger, vindmøller ogantennemaster påvirker landskabet kun lokalt. Fleresteder langs kysten findes små sommerhusområder.

Landskabskarakteren

og som små øer spredt i området.

TerrænTerrænet er overvejende bølget til fladt med enkelteskrænter. Det vestlige delområde ”Sko-ven” fremstår med(små)bakket terræn. Som lokale terrænvariationer findesder klintprofiler langs vestkysten.

KompleksitetOmrådet er moderat komplekst, idet der forekommerandre jordtyper, der dækker omkring 25 % af regionenssamlede areal.

LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE

4

HydrologiOmrådet ligger op til Odense Fjord, Kattegat og DalbyBugt.Rødsbækken og Åleekisterenden løber igennem henholds-vis Tavlund moseområdet og Søen. Ved uddybningen afRødsbækken blev en tidligere ferskvandssø til ager. Imellem bakkerne på Skoven findes små moser og vand-huller.Marint forland udgør lavbundsarealer, som er naturligtinddæmmet og dermed tørlagt. Det inddæmmede arealTårup Strand afvendes via Bådsbæk og grøfter.

Arealanvendelse og landskabs-elementer

BevoksningsmønsterBevoksningen er især præget af hullede bevoksede diger, fåsmåbevoksninger og vejtræer, som står enkelt og i grup-per. Desuden findes enkelte frugtplantager. På Skoven erdet derudover levende hegn og småbevoksninger omkringvandhullerne samt stedvist krat langs kysten, der bestem-mer bevoksningsmønsteret. Arter som Hyld, Slåen,Hvidtjørn, Birk og Pil forekommer hyppig i hegnene ogsmåbevoksningerne. Som træer forefindes fx Popler,Kastanie, Ask, Linde og Bjergahorn.

DyrkningsformDen dominerende dyrkningsform er intensivt fuldtids-landbrug med dyrproduktion (grise). Forskellige afgrøderforekommer i området (korn, raps, græs) og der kan sesgræssende dyr (heste, kvæg). På marint forlandet findesafgræsset strandengsområder. Den vestligste del af Skovenbærer præg af plejegræsning.

BebyggelsesstrukturBebyggelsesstrukturen i området er karakteriseret vedlandsbyerne Mesinge, Midskov, Salby og Tårup.Derudover findes en del middelstore og større gårde, derligger enkelt, i grupper og i landsbyerne. Karakteristisk forgårdene er en kombination af de gamle bygninger medstore nye anlæg til.

Skoven er præget af Stenagergård med hovedgårdskarakterog ganske få andre middelstore gård.Husmandsudstykninger ses langs vejene og delvist i for-bindelse med byen (Salby). Især på Skoven har der værettilknytning til fiskeri.

Flere steder langs kysten (Flasken, Madehøj, Lodshuse ogGabet) findes små sommerhusområder.

Kulturhistoriske mønstre og anlægI Mesinge ligger gårdene gruppevis omkring kirken. IdetMesinge har været stationsby i det 19.århundrede, erlandsbybilledet præget af et omfattende husbyggeri i for-bindelsen med denne funktion. Vest for Mesinge vidner

udkiftningshegne fra stjerneudskiftning, ellers har derværet blokudskiftning.

Stenagergård med bebyggelsen og det omgivende haveare-al inkl. små søer fremstår med hovedgårdskarakter.

Registrerede kulturmiljøer:Et kulturmiljø af store interesse er Gabet lodshavn og sta-tion med stort gammelt fiskeriområde. Lodshuse nævnes iTRAP 1899. Lodseriet er stadig i drift og lodser tilOdense havn og Lindø. Området bruges i dag af én fisker.Fyns Amts reliktvurdering udtaler sig som følgende: ”Etlods- og fiskermiljø, der er lige til en julekalender, hvadangår den spektakulære og funktionelle placering af en lods-station.”

Et yderligere kulturmiljø af interesse er en kystfiskepladsved Midskov. På stedet blev der i 1840-tallet drevetbundsgarnsfiskeri. I dag er der en fisker tilbage. Lilleinteresse har Midskov områdets ældste sommerhuse, somstammer fra henholdsvis før 1943 og 1960’erne.

Tekniske anlægI den sydlige del af området findes der 5 600 kW vind-møller; to nordvestlig af Tårup og 3 nordøstlig. En lillehøjspændningsledning forløber mellem Bregnør og Me-singe. Ved Salby og Lodshuse er der radiomaster. Framange steder er der langt udkig til Lindøværftet, fra noglesteder kan Storebæltsbroen ses.

Landskabskarakterens oprindel-se

Landskabskarakteren har sin kulturhistoriske oprindelseovervejende i tiden før og omkring udskiftningen.

Byerne blev grundlagt mellem vikingetiden og middelal-deren. Mesinge og Salby er gamle adelbyer, også kaldetmoderbyer, mens Midskov er en rydningsby. Tårup er enudflytterbebyggelse fra Salby.

Mange gårde ligger stadig på deres oprindelige plads ibyerne, nogle er dog flyttet ud ved udskiftningen og sene-re. Ved udskiftningen blev landskabet delt op i mindremarkfelter, adskilt af mange levende hegn og diger.

I 1812 inddæmmede man det vidtstrakte sund TårupStrand. Sundet forløb tværs over Hindsholm til Kikken-borg lige nord for Kerteminde. Med inddæmningen blevHindsholm landfast med Fyn. Først 112 år senere, i1924-26 blev området opdyrket

Sommerhusområderne kan først ses på nyere kort, efter1960’erne.

Hindsholm Moræneflade med halvøen Skoven

5

Rumlige og visuelle forhold

Områdets karaktergivende elementer i form af det bølge-de til flade terræn, bevoksningen, der udgøres af sporadiskbevoksede diger, vejtræer og få frugtplantager, spredtegårde og landsbyerne inddeler landskabet i mindre rum,og betinger en mellemstor skala med en transparent tilåben afgrænsning. Disse forhold og kystnærheden med letstigende terræn udgør at der mange steder i området fin-des lange udsyn ud over landskabet, Odense Fjord og helthen til Storebæltsbroen. En tydelig overordnet rummeligbegrænsning, som fanger de lange udkig, dannerHindsholms randmorænebakker og Munkebo Bakkernepå den anden side af Odense Fjord.

Strukturen er præget af flader, der bliver brudt af linie- ogpunktformige elementer med et svagt mønster. Områdetskompleksitet fremstår pga. vekselvirkningen mellem deforskellige landskabselementer som sammensæt.

En del biltrafik og vindmøllerne betinger lokalt en middelvisuel uro. Støjniveauet er generelt afdæmpet. HalvøenSkoven kan betegnes som et visuelt roligt landskab med etafdæmpet støjniveau, enkelte steder på Skoven kan beteg-nes som stille.

I det vestlige delområde ”Skoven” varierer den rumligeafgrænsning mellem åben til lukket, som betinges afbevoksningen og terrænformen. Bevoksningen i form afhegn, frugtplantager, småbevoksninger, som tit liggeromkring små vandhuller og krat langs kysten opdelerlandskabet i mindre rum. De småbakkede terrænforholdbetinger og begrænser lange udsigter over det omgivendelandskab, vandet og landskabet på de modsatte sider afkysten. På Skoven er kompleksiteten ligeledes præget afforskellige elementer, dog findes nogle områder, som kankarak-teriseres som enkelt.

Halvøen Skoven viser med sine markante småbakkede ter-rænformer områdets geomorfologiske dannelse som dødi-sområde.

Hele området er karakteriseret ved vide udsigtsmulighederover landskabet, havet og de modsatte kyster. De forskel-lige kystlinier, der ligger med differerende afstand fra hin-anden og de kontrasterende forhold mellem elementernevand og land bevirker, at plasticiteten i landskabet bliverforstærket.

Gabets lodshavn og station i kombination med fyrtårnetpå Halsen fremstår som kulturmiljø med markante rumli-ge og visuelle forhold, som betinges af sammenspillet mel-lem hinanden og de omgivende vand- og kystområder.Denne kombination danner et varieret 3-dimensionaltlandskabsbillede.

Dalby Bugt fremstår omgivet af kyst med en karakteristisk

bugtkarakter, som såvel kan ople-ves fra stranden som frade højere liggende områder på Skoven og vest for”Noret”.

Stenagergård fremstår med bebyggelsen og det omgivendehaveareal inkl. små søer med ho-vedgårdskarakter.

Landskabskarakterområdets kulturhistoriske oprindelseafspejler sig i stort set uændret bebyggelsesmønstre. Senereer sommerhusområderne kommet til. Naturgrundlagetsindflydelse på arealanvendelsen kan stadigvæk spores.Området er fortsat under landbrugsmæssige drift, ge-nerelt er markerne dog blevet større idet en del markskeler forsvundet. Områdets tilknytning til fiskeri er i en min-dre grad stadig eksisterende. Den største forandring i for-hold til den kulturhistoriske oprindelse før og omkringudskiftningstiden er sket med inddæmningen og op-dyrk-ningen af Tårup Strand.

De karaktergivende landskabselementer fremstår velpleje-de. Det marine forland og enkelte kystområder på Skovener dog ved at springe i krat.

Undtagen enkelte vindmøller i den sydlige del af området,en lille højspændingsledning fra Bregnør til Mesinge og fåantennemaster fremstår landskabskaraktern upåvirket aftekniske anlæg.

Landskabskarakterens nøglefunktionerog udviklingstendenser

Nøglefunktioner til opretholdelse/styrkelse/genopretning af landskabskarakterenTil opretholdelse af landskabskarakteren er den fortsattelandbrugsmæssige drift en forudsætning. Ekstensiv græs-ning eller pleje af det marine forland, det inddæmmedeareal og kystområderne på Skoven samt bevaring af kyst-kulturmiljøerne og fiskerlejerne fremmer kystlandskabs-karakteren.

UdviklingstendenserDer findes ikke umiddelbart nogle tegn på konkreteudvikling i området.

I henhold til Regionplan 2005 er følgende forhold, somhar indflydelse på landskabskarakteren, relevante.

Potentielle vådeområderTavlund Moseørådet og et område syd for Midskov erpotentiellet vådområder jf. VMP II.

Uønsket skovrejsningI de potentielle vådområder, vest for Mesinge og mellemTårup og Kerteminde er skovrejsning uønsket.

Regional Bymønsterby Mesinge er i Regionplanforlag 2005 udpeget til Regionalebymønster by med mulighed til fremtidig byvækst.

KonceptområdeSkoven er del af et større konceptområde, hvor Fyns Amtprioriterer natur- og landskabsforvaltningsarbejde.

Landskabskvalitetsvurdering

Vurdering af karakterstyrkeSærligt karakteristiskStørstedelen af karakterområdetDe karakteristiske nøgletræk af det kystnære jordbrugs-landskab i mellemstor skala med landsbyerne, gårde ogsporadisk bevoksning fremstår særlig tydeligt i den størstedel af karakterområdet. Bebyggelses- og hegnstrukturenafspejler i høj grad landskabskarakterens kulturhistoriskeoprindelse. Intakte kulturmiljøer vidner for relationenmellem naturgrundlag og kulturbetingede mønstre i etkystnært landskab. Landskabskarakteren vurderes derforsom særligt karakteristisk.

KarakteristiskOmrådet omkring Tårup StrandSelvom områdets nøglekarakteristika fremstår tydeligt,adskiller Tårup Strand sig fra resten af området mht. tilen mindre tidsdybde i landskabets oprindelse, idet det tid-ligere sundområde først blev opdyrket 1924-26.Landskabskarakteren vurderes derfor som karakteristisk.

Forekomsten og styrken af visuelleoplevelsesmuligheder

Områder med særlige visuelle oplevelsesmu-lighederKulturmiljøer med særlige visuelle oplevelsesmuligheder ogmarkante rumlige og visuelle forholdTil Gabets lodshavn og station i kombination med fyrtår-net på Halsen knytter sig særlig visuelle oplevelsesmulig-heder, idet der her kan ses et funktionerende kulturmiljø,der vises et tydeligt samspil mellem naturgrundlaget og dekulturskabte mønster.

Skala- og rumforholdUdover det beskrevne kulturmiljø har man ved Gabetslodshavn oplevelsesmuligheden af markante rumlige ogvisuelle forhold, der betinges af de i forskellige afstandeliggende modsatte kystområder af Øerne ”Halsen” ogViggelsø samt Dræby Fed med Lindøværftet.

Til Dalby Bugt knytter sig særlige rumlige og visuelle for-hold, der er betinget af bugtkarakteren, som såvel kanopleves fra stranden som fra de højere liggende områderpå Skoven og vest for ”Noret”.

Områder med visuelle oplevelsesmulighederSynlighedsforhold i form af udsigterHele området er karakteriseret ved vide udsigtsmulighederover landskabet, havet og de modsatte kyster, som medfø-rer visuelle oplevelsesmuligheder.

Oplevelsrige geotoperHalvøen Skoven viser med sine markante småbakkede ter-rænformer områdets geomorfologiske dannelse som dødi-sområde. Relieffet betinger desuden til resten af karakter-området kontrasterende rumlige og visuelle forhold. Hervarierer den rumlige afgrænsning mellem åben til lukket,som især er grundet terrænformen, der såvel betinger sombegrænser udsigtsforholdene over det omgivende land-skab.

Kulturmiljøer med visuelle oplevelsesmulighederTil Stenagergård, som med bebyggelsen og det omgivendehaveareal inkl. små søer fremstår med hovedgårdskarakter,knytter sig visuelle oplevelsesmuligheder.

Vurdering af tilstandGod tilstandStørstedelen af karakterområdetLandskabskarakteren har sin kulturhistoriske oprindelsebåde i tiden før og omkring udskiftningen. Oprindelsenkan stadig ses, idet de karaktergivende landskabselementerer forholdsvist intakte, selvom i forhold til de historiskekort fra midten af 1800-tallet en del markskel og hegn erforsvundet og en del mindre sommerhusområder er kom-met til.

Den vedligeholdelsesmæssige tilstand af de karaktergiven-de elementer er overvejende god og fremstår uden tegn påforfald. Dele af det marine forland og enkelte kystområ-der på Skoven er dog ved at springe i krat, hvis ikke defortsat ekstensivt bliver afgræsset.

Området er uforstyrret af større tekniske anlæg.

På denne baggrund vurderes tilstanden af landskabskarak-teren at være god.

Middel tilstandTårup Strand-områdets tidligere sundkarakter er forsvun-det til fordel for opdyrkede markflader, hvilket bevirkerher en dårlig intakthed i forhold til karakterområdets kul-turhistoriske oprindelsestid.

Den vedligeholdelsesmæssige tilstand af de karaktergiven-de elementer er god, dog fremstår området lokalt forstyr-ret af tekniske anlæg i form af højspændingsledninger ogvindmøller.

Med afsæt i det beskrevne vurderes tilstanden her at væremiddel.


6


7

Registreringspunkt: UTM 32 U603635 - 6149778600030 - 6153817 Besigtelsesdato: 29.06.2005Niveau: Regionalt - FynBesigtelsesteam: SGJ/ESF

Sårbarhedsvurdering

Området er karakteriseret ved relativt stor uforstyrrethedaf større tekniske anlæg og ved lange kig ud over landska-bet, vandet og de modsatte kyster. Området vurderes atvære sårbart overfor alle foranstaltninger, der modvirkerdisse forhold og dermed ville skade den eksisterende ka-rakter.

På grund af områdets åbent til transparent afgrænsedekarakter ville etablering af nye større landskabsfremmedeeller tekniske elementer være svære at indpasse i den eksi-sterende landskabskarakter.


8

Salby Måle

Viby

KERTEMINDE BUGT

Revninge

Martofte

Dalby

Hersnap

Hindsholm

Tårup

Mesinge

Kerteminde

Ladby

Skattely

KERTEMINDE FJORD

Bogensø

Øksnebjerg

Midskov

Skovhuse

Nymarkshuse

Langø

Drigstrup

Bregnør

Lodshuse

Madehøje

Fiskerhuse

Kølstrup

Hundslev

Kertinge

Munkebo

KERTINGE NOR

O D E N S E F J O R D

HolevBækskov

Agedrup

Dræby

Vester Kærby

Rosenlund

asmark Strand

erballe

kov

jerg

Ølund

um

llerup

Strand

by

kilometerkilometerkilometerkilometerkilometerkilometerkilometerkilometerkilometer

000000000 2,52,52,52,52,52,52,52,52,5 555555555

�

Byflade

Særligt karakteristisk

Karakteristisk

Karaktersvagt

Kontrasterende

Vurdering af karakterstyrke


9

Salby Måle

Viby

KERTEMINDE BUGT

Revninge

Martofte

Dalby

Hersnap

Hindsholm

Tårup

Mesinge

Kerteminde

Ladby

Skattely

KERTEMINDE FJORD

Bogensø

Øksnebjerg

Midskov

Skovhuse

Nymarkshuse

Langø

Drigstrup

Bregnør

Lodshuse

Madehøje

Fiskerhuse

Kølstrup

Hundslev

Kertinge

Munkebo

KERTINGE NOR


HolevBækskov

Agedrup

Dræby

Vester Kærby

Rosenlund

smark Strand

rballe

ov

erg

Ølund

m

lerup

Strand

y


000000000 2,52,52,52,52,52,52,52,52,5 555555555

�

Byflade

Særlige visuelle oplevelser

Visuelle oplevelser

Forekomsten og styrkenaf visuelle oplevelsesmuligheder


10

Salby Måle

Viby

KERTEMINDE BUGT

Revninge

Martofte

Dalby

Hersnap

Hindsholm

Tårup

Mesinge

Kerteminde

Ladby

Skattely

KERTEMINDE FJORD

Bogensø

Øksnebjerg

Midskov

Skovhuse

Nymarkshuse

Langø

Drigstrup

Bregnør

Lodshuse

Madehøje

Fiskerhuse

Kølstrup

Hundslev

Kertinge

Munkebo

KERTINGE NOR


HolevBækskov

Agedrup

Dræby

Vester Kærby

Rosenlund

asmark Strand

erballe

kov

jerg

Ølund

um

llerup

Strand

by


000000000 2,52,52,52,52,52,52,52,52,5 555555555

�

Byflade

God tilstand

Middel tilstand

Dårlig tilstand

Vurdering af tilstand


11

Salby Måle

Viby

KERTEMINDE BUGT

Revninge

Martofte

Dalby

Hersnap

Hindsholm

Tårup

Mesinge

Kerteminde

Ladby

Skattely

KERTEMINDE FJORD

Bogensø

Øksnebjerg

Midskov

Skovhuse

Nymarkshuse

Langø

Drigstrup

Bregnør

Lodshuse

Madehøje

Fiskerhuse

Kølstrup

Hundslev

Kertinge

Munkebo

KERTINGE NOR


HolevBækskov

Agedrup

Dræby

Vester Kærby

Rosenlund

asmark Strand

erballe

kov

bjerg

Ølund

um

llerup

Strand

by


000000000 2,52,52,52,52,52,52,52,52,5 555555555

�

Byflade

Sårbart område

Vurdering af sårbarhed

Udgivet af Fyns Amt 2006Grundmateriale: Kort- og Matrikelstyrelsen

© 1992 KD.86.1023

hindsholm moræneﬂ ade · begrænsning, som fanger de lange udkig, danner hindsholms...

Documents