hjemloes 2 2013

HHjemløsJuni • 2/2013

I udviklingens årSucces med fixerum

Et højt ambitionsniveauSådan bruger vi pengene

HHjemløs23. årg. nr. 2, 2013

Missionen blandt Hjemløse

FællessekretariatetGl. Køge Landevej 1372500 ValbyTlf. 3616 [email protected]ølg os på facebook

Redaktion:Gitte Frydensbjerg (ansvar)Annette Wiborgwww.deadlinepress.dk

Forsidefoto:Mændenes Hjem

Layout og tryk:Grefta Tryk

Oplag: 3.700

ISSN: 1903-2803

Hjemløs udkommer 4 gange om året

Abonnement er gratis – kontakt fællessekretariatet.For adresseændring kontakt venligstdet lokale postkontor.

Missionen blandt Hjemløse laver socialt hjælpearbejdeblandt hjemløse, ensomme og socialt vanskeligt stilledemennesker.

En sejr foranstændigheden

Af Gitte FrydensbjergSekretariatslederMissionen blandtHjemløse

Foto: Jacob Boserup

Efter et køligt forår krydser vi fingre for, at der venter os en lang og dejlig sommer. Men inden vi tæller nedtil ferietid, skal vi gøre status og reflektere over året, der er gået. Igen i år har vi valgt at dedikere sommer-nummeret af Hjemløs til at fortælle om vores arbejde i Missionen blandt Hjemløse – hvor befinder vi os,og hvor er vi på vej hen?

Året har budt på succeser og udviklingsmuligheder, men også på udfordringer. En af årets store succeser er det midlertidige stofindtagelsesrum, der sidste år blev etableret med Mændenes

Hjem som driftsherre. Stofbrugerne på Vesterbro har taget stedet til sig, og de kan nu indtage deres stofferunder hygiejniske og professionelle forhold. Tilstrømningen er så stor, at der allerede nu er kapacitetspro-blemer, og daglig leder Rasmus Koberg Christiansen ser frem til, at det permanente stofindtagelsesrum stårfærdigt til august. Etableringen af det nye stofindtagelsesrum må ses som en stor sejr for anstændigheden, oger et flot resultat af en mangeårig kamp fra Mændenes Hjems side.

Også på organisationens øvrige tilbud yder medarbejdere og frivillige en stor indsats for at forbedre hjemløseog andre socialt udsattes livsvilkår. Omsorg, støtte og socialt nærvær er nøglebegreber i det pædagogiske ar-bejde, og dokumentation af den pædagogiske praksis har været i højsædet i det forgangne år. Det er ogsåvigtigt, men dokumentationen skal give mening, som forstander Nikolaj Olsen understreger inde i bladet. Det handler om, at vi skal arbejde på måder, der kan være med til at udvikle og myndiggøre brugerne. Somnæstformand Niels Andersen beskriver det, skal vore tilbud indrettes efter, at en meget stor del af brugerneskal ud og bo i egen bolig, hvilket også er et erklæret mål i Hjemløsestrategien, der har løbet over de sidstefire år.

En netop offentliggjort evaluering af Hjemløsestrategien viser, at ni ud af 10 tidligere hjemløse, der harfået bostøtte, fastholder deres bolig. Men samtidig er antallet af hjemløse i Danmark vokset fra godt 5.000til knap 6.000 på bare to år. Især mange unge ender på gader, herberger og forsorgshjem. Det er foruroligendetal, som man kan frygte vil vokse yderligere. Som formand Hanne Thomsen formulerer det, så befinder vios i en situation, hvor en kombination af konjunkturudvikling og kontanthjælpsreform kan trække i denforkerte retning.

Det er helt centralt, at de mange gode initiativer, der er igangsat med Hjemløsestrategien, ikke falder påjorden. Regering, Folketing og kommunalbestyrelser skal fastholde deres fokus på bekæmpelse af hjemløshed.Ellers får vi slet ikke nok ud af de 500 mio kr., der er investeret i strategien. Vi ved nu, at der er nogle metoder,som virker, så nu skal de for alvor implementeres og udbredes, så antallet af hjemløse kan gå ned.

Samtidig må vi fortsat arbejde på at kvalificere det pædagogiske arbejde, der foregår på vores herberger ogøvrige tilbud. Vi skal klæde brugerne på til at kunne leve et liv udenfor de institutionelle rammer. Her kanfrivillige yde en uvurderlig indsats, bl.a. som gældsrådgivere og netværksvenner. En stabil økonomi og et spi-rende netværk kan være gode skridt på vejen til et liv uden hjemløshed. Og så skal vi i højere grad fokuserepå forebyggelse, så vi undgår, at mennesker når derud, hvor et herberg er den eneste udvej.

Ambitionerne er store, både i organisationens tilbud og på Fællessekretariatet. Efter at have fungeret somkonstitueret sekretariatsleder i en periode har jeg 1. juni fået tilbudt stillingen. Jeg glæder mig nu rigtig megettil at være med til at udvikle Missionen blandt Hjemløse, så vi bliver en endnu stærkere aktør på hjemløse-området. Med disse ønsker for det kommende år, ønskes I alle en rigtig glædelig sommer!

3Hjemløs nr. 2 2013

Rasmus Koberg Christiansen er daglig leder og har med sitpersonale, som består af seks sygeplejersker, fire pædagoger og ensocial vicevært, nok at se til.

- Vi har altid sagt, at der er 400-800 mennesker, der har mednarkomiljøet på Vesterbro at gøre, enten som stofmisbrugere ellerhandlende. Men meget er baseret på skøn. Da vi åbnede sidsteår, sagde jeg, at hvis vi kunne tiltrække 100-200 injektioner omdagen i løbet af det første år, var det en succes. Ved årsskiftet varvi oppe på et gennemsnit på 160 injektioner om dagen, og såsent som i går havde vi 334!

- Vi var meget spændte og lidt bekymrede for, i hvilket omfangdet ville lykkes at ændre 35-40 års praksis på Vesterbro, hvor bru-gerne har siddet på gaden og i trappeopgangene og fixet. I hvorhøj grad ville det lykkes at få dem ind i en overvåget ramme ogindtage deres stoffer? Men allerede den første dag kom der 124,og vi fornemmede hurtigt, at det ville gå.

Stofindtagelsesrummets typiske bruger er en mand på 41år, der bor i Københavns Kommune og primært indtagerkokain, men også supplerer med andre typer stoffer ind-imellem.

Af Annette Wiborg – Foto Finn Frandsen og Mændenes Hjem

Ude i gården i solskinnet sidder og står yngre og ældre danskere,somaliere og grønlændere og snakker over en kakaomælk eller ensodavand. Der er kø til Stofindtagelsesrummet på Halmtorvet,og nogle har allerede været inde og få deres fix. 334 var der i går,og der kommer sikkert også mange i dag, for det tegner til atblive travlt. Forårssolen kalder på alle, også dem, der bor på her-bergerne, på gaden eller i små lejligheder i København og omegn.

Stofindtagelsesrummet på Halmtorvet 9 D er en af årets suc-ces’er. Hvis man da kan kalde det en succes, at flere hundredemennesker hver dag har brug for et sted, hvor de kan tage deresfix under hygiejniske og værdige forhold. Det åbnede 2.oktobersidste år som en midlertidig løsning under Mændenes Hjem,indtil et permanent fixerum bliver indrettet ovre i Lille Istedgade.Men tilstrømningen er allerede så stor, at det nu er besluttet, atdet midlertidige stofindtagelsesrum skal fortsætte som supple-ment til det permanente, i hvert fald frem til 2014.

Kanyleaffald halveretSiden åbningen har Københavns Kommunes Teknik & Miljø-forvaltning kunnet konstatere, at det narkorelaterede affald iform af brugte kanyler er mere end halveret.

En hardcore succesDet stigende antal stofbrugere, der fixer i det midlertidige stofindtagelsesrum på Halmtorvet i stedet forpå gaden eller trappeopgangen, gør, at det fortsætter som supplement til det permanente stofindtagel-sesrum, der er ved at blive indrettet på Mændenes Hjem i Lille Istedgade

4 Hjemløs nr. 2 2013

• Kommuner fra Region Hovedstaden står for 85 pct. afStofindtagelsesrummets brugere. 9 pct. kommer fra Re-gion Sjælland, mens kun ganske få kommer fra landetsøvrige regioner. Der er registreret brugere fra ikke min-dre end 55 danske kommuner foruden de udenlandskebrugere

• Knap 19 pct. af den samlede brugergruppe er udlæn-dinge

• 80 pct. af brugerne af Stofindtagelsesrummet de førstetre måneder er mænd, mens lidt over 20 pct. er kvinder.44 pct. af brugerne er 32-41 år gamle. Alderspræsiden-ten er 73 år.

• Kokain er den mest forekommende stoftype og står for2/3 af de stoffer, der indtages

• Fra 2. oktober til 31. december 2012 har der i gennem-snit været 162 daglige indtag

Fra Rapport om ”Stofindtagelsesrummets første tre måne-der”, april 2013. www.maendeneshjem.dk

46 overdoserBrugerne medbringer og indtager selv deres stoffer – mest kokainog heroin - men de bliver instrueret i desinfektion af hænder ogindstiksted og får uddelt kanyler, sterilt vand og andre rene re-medier. Og så er der hjælp at hente, hvis de får en overdosis. - Når brugerne kommer til os og gerne vil tage deres stoffer, harvi hele tiden i baghovedet: Hvad er alternativet? Hvor går de el-lers hen? Det kan være en svær afvejning, men hellere en gangfor meget end en for lidt, siger Rasmus Koberg Christiansen, derfortæller, at de lige har haft en vild weekend med seks tilfælde afoverdoser. ”Fixerum har reddet 30 liv”, stod der i en avis for nylig. Mensådan kan man ikke helt udtrykke det, mener han. Til dags datohar der været 46 tilfælde af overdoser:

- Der havde på det tidspunkt været 30 overdosis situationer,men vi kan jo ikke vide, om de ville være døde, hvis vi ikke havdegrebet ind og givet dem modgift eller genoplivet dem, siger han. Det gode vejr betyder, at der bliver mere travlhed på Stofindta-gelsesrummet:

Ingen grænsekontrol Hvad er kriterierne for at kunne bruge Stofindtagelsesrummet?

- Alle, der kommer på Vesterbro, kan komme her. Men ikkedem, der bare er på vej til fest i Hvide Kødby, og som lige vil indog sniffe kokain. De bliver afvist. Man skal være i målgruppen,dvs. have et længerevarende og problematisk forhold til hårdestoffer. Det kan vi ikke vide med 100 pct. sikkerhed, at de har,men dette er et lavtærskel tilbud, hvor vi ikke møder brugernemed grænsekontrol og krav om identifikation. Når man kom-mer, oplyser man køn, fødselsår og sine initialer eller gadenavn– dvs kaldenavn – og fortæller, hvilken kommune, man kommerfra.

Og det er ikke hvem som helst, der sidder og injicerer stoffer,fastslår Rasmus Koberg Christiansen.

- Det er et hardcore sted, og ikke et sted, man har lyst til atkomme, med mindre man har brug for det. Derfor kan vi godthave nogle, som bor i lejlighed og ser pæne ud, selvom de har etmisbrug, siger han og fortæller om en ung svensk pige, som komforleden og oplyste, at hun lige var løsladt fra fængslet og havdegenoptaget sit mangeårige heroinmisbrug.

- Hun fik lov til at bruge rummet. Men idet hun tog et skudheroin, faldt hun om, helt blå i hovedet, og det viste sig, at hunhavde taget en vild overdosis. Vi gik i gang med genoplivning ogde øvrige procedurer i den anledning, og da hun havde sundetsig, tog hun ind på Hovedbanegården for at rejse hjem til Sverige.Hvis vi havde afvist hende ved døren, var hun gået ud i en gydeog havde taget sit stof, og så havde der ikke været nogen til atopdage, at hun faldt om. Sandsynligheden for, at hun var død,er meget stor.

Når brugerne kommer til os oggerne vil tage deres stoffer, har vi hele tiden i baghovedet: Hvad er alternativet? Hvor går deellers hen?

”

Injektion ved plads 2 i stofindtagelsesrummet Risikoaffald i stofindtagelsesrummet

godt forstå. Det samme gælder andelsboligforeningen på denanden side af Halmtorvet, som også er plagede af de mange stof-brugere, der er kommet, siden Sundhedsrummet og Den RundeFirkant åbnede.

- Men denne del af Vesterbro er jo stadig et miljø med rigtigmange stofbrugere. Det er følelsesladede mennesker med et højtstressniveau, som har deres aktiviteter her, og som larmer, laverkriminalitet osv., og det kan være en udfordring, når man skalleve tæt op ad dem, siger Rasmus Koberg Christiansen, der dogglæder sig over, at der på et borgermøde for nylig IKKE blev sagt,at situationen var værre end nogensinde:

- Jeg savner dog lidt nogle røster fra det tavse flertal, som kanse meningen med galskaben og påskønner indsatsen.

Kommentar Mikkel Warming, Socialborgmester:- Stofindtagelsesrummet er en større succes, end de flestehavde håbet på. Og det er dejligt, at flertallet på Råd-huset er enige om at fortsætte med stedet. Det har vistsig at være en rigtig god løsning at kunne tilbyde bådestofindtagelsesfaciliteter og en social- og sundhedsfagligindsats samtidig, siger Københavns socialborgmesterMikkel Warming, EL, til ”Hjemløs” i anledning af, atSocialudvalget netop har besluttet at forlænge stofind-tagelsesrummet året ud, og forsøger at finde penge til atdet kan fortsætte også i 2014, selvom det permanenterum åbner ved Mændenes Hjem til august.


- Der er flere mennesker i byen og dermed flere stofmisbrugere,og de bliver mindre tolerante med hensyn til at stå i kø. Vi harkø til vores rum 3-4 timer om dagen, og hvis man har siddet ogventet længe og får abstinenser, bliver lunten kort. Vi har heletiden vidst, at det ville blive en udfordring, og derfor har vi ka-pacitetsproblemer lige nu. Men det bliver afhjulpet til august,når vi åbner i det permanente rum på Mændenes Hjem, og vihar en af kommunens mobile fixerum - Fixelancen - ståendeudenfor fra kl. 12 til kl. 20. Det hjælper også.

Karantænefrit områdeTil forskel fra alle andre stofindtagelsesrum i verden har Stofind-tagelsesrummet på Halmtorvet valgt at være et ”karantænefritområde”:

- Det vil sige, at ligegyldigt hvor dumt, du opfører dig, kan dukomme igen. Det giver os nogle pædagogiske udfordringer, menvi har relativt få konflikter - cirka 2-3 om ugen - hvor lignendetilbud kan have det tredobbelte. Min erfaring er, at når man skalopretholde en karantæne, skaber man nye konflikter, og så hav-ner man i en ond cirkel. Vi har jo et straffesystem og et politi,som vi ringer til, hvis der opstår en situation, vi ikke kan hånd-tere. Vi har et glimrende samarbejde med politiet, som har væretutroligt lydhøre og er gået klogt og positivt ind i det her. Og ialvorligere situationer kan folk jo blive arresteret lige som allemulige andre steder.

Det plagede kvarterEr Stofindtagelsesrummet også en succes for naboskabet?

- Det er blandet, men i stort omfang, ja! - Vi har forskellige børnekulturinstitutioner lige i nabolaget,

og de har i mange år været plaget af mange stofmisbrugere, derikke havde andre steder at gå hen. Og de fortæller, at de virkeligkan mærke, vi er kommet. De finder stadig en kanyle i ny og næ,men det er intet i forhold til før, hvor de kunne opleve, at demåtte bortlede børnenes opmærksomhed, når de kom forbi ennarkoman, der sad med bukserne nede om hælene og fixede ilysken.

- Rysensteens Gymnasium er også en af vore nærmeste naboer,og de mener, det er en dårlig løsning med et fixerum lige op afet gymnasium med 1200 unge mennesker. Især når vores brugeresidder lige op ad deres faglokaler og tager stoffer, og det kan jeg

Det er følelsesladede menneskermed et højt stressniveau, som harderes aktiviteter her, og som larmer, laver kriminalitet osv., og det kan være en udfordring, når man skal leve tæt op ad dem

”

Injektion med hjælp fra venescanner. Stofindtag forberedes i stofindtagelsesrummet.


Fortsæt det høje ambitionsniveau

For Missionen blandt Hjemløse har 2012-2013 været et udviklingens år, fortæller formand Hanne Thomsen og næstformand Niels Andersen i denne mundtlige beretning

dervejs her på Gl. Køge Landevej, hvor Kollegiet skal gennemgåen nødvendig modernisering for at leve op til de fremtidigebehov, og i Mændenes Hjem, hvor der er ved at blive indrettetet permanent stofindtagelsesrum.

Når hjemløsestrategien udløber- Vore tilbud skal indrette sig efter, at en meget stor del af bru-

gerne skal ud og bo i en almindelig bolig. Derfor tænker vi ogsåi bostøttestrategier. Her kan væresteder og beskæftigelse kommeind som tilbud, der følger med, når brugeren er flyttet i egenbolig, fortsætter Niels Andersen og henviser til evalueringen afHjemløsestrategien, der dokumenterer, at selv de mest udsattegennem en markant tværfaglig og professionel indsats profitereraf at bo i egen bolig:

- Det store flertal af de borgere, som kommer i egen bolig medbostøtte, formår at fastholde boligen, viser evalueringen.Det er dybest set ikke særlig overraskende, fastslår han.

- Det nye var, at der med Hjemløsestrategien blev afsat såmange ressourcer til området, at det blev muligt at støtte denhjemløse, der kom ud i egen bolig. For der er nogle grunde til,at man bliver hjemløs, og de grunde forsvinder ikke, bare fordiman får et hjem. Det er støtten, der gør, at det kan lade sig gøre.

Partnerskab om beskæftigelseDa Hanne Thomsen i sin tid startede i Missionen blandt Hjem-løse, befandt mange af brugerne sig så langt fra arbejdsmarkedet,at det var helt udelukket at komme i beskæftigelse, fortæller hun:

- Så fik vi en periode med økonomisk opsving, hvor vi kunneopleve, at fx Værestedet i SV nærmest stod tomt i dagtimerne,fordi brugerne havde fået beskæftigelse eller jobs. Men nu, hvorarbejdsmarkedet er kørt ned, er der ikke samme efterspørgselefter udsatte grupper, og de, der kom sent ind, røg ud igen somde første. I Rådet for Socialt Udsatte har vi drøftet indførelsenaf et socialt skatteloft, som kan betyde, at man sikrer, at de ud-satte, der starter i en form for beskæftigelse nogle timer om ugen,

Af Annette Wiborg – Foto Sonja Ilskov og Missionen Blandt Hjemløse

Masser af nye frivillige, etablering af gældsrådgivning, netværks-ordning, indvielse af stofindtagelsesrum i Mændenes Hjem, nyesamarbejder om beskæftigelsesindsatser ud fra værestederne, ogforberedelse af modernisering og ombygning af Kollegiet på Gl.Køge Landevej har sat deres dynamiske præg på det år, der ergået.

Formanden og næstformanden for Missionen blandt Hjemløsesidder og glæder sig over det ryk, der er sket på hjemløseområdetsom følge af satspuljen til hjemløsestrategien. Samtidig afventerde spændt, hvad der sker, når puljen udløber senere på året. Nårdet gælder organisationens eget arbejde blandt hjemløse, er po-sitive udviklinger i gang. Og den nylige vedtagelse om pr. 1.juniat ansætte den hidtidige udviklingskonsulent Gitte Frydensbjergsom sekretariatsleder giver ro på og er med til at skabe optimismefor det kommende år: Nu handler det om at sikre, at det højeambitionsniveau fortsætter.

Modernisering og ombygning- Arbejdet i Missionen blandt Hjemløse går på to ben. Det ene

handler om at skabe rammer for at bo og sove som fx på de selv-ejende institutioner Mændenes Hjem, Rådmandsgade 60 ogKollegiet på Gl. Køge Landevej. Det andet handler om at udvikleen række frivilligtilbud og nogle mere professionelle indsatser,som kan skaffe aktivering og beskæftigelse til hjemløse borgere.Vores udgangspunkt er, at de hjemløse og socialt udsatte, somhar behov for vore væresteder, ønsker en tilværelse, der er så al-mindelig som muligt. De fleste af vore brugere vil gerne have etarbejde og et socialt liv, eller i hvert fald opleve at være til nytteog bruge sig selv på en meningsfuld måde, siger Hanne Thom-sen.Niels Andersen fortsætter:

- Vi har et meget dynamisk frivillighedsområde, der rummergældsrådgivningen, madklubberne, netværksordningen og sund-hedstilbud til udsatte borgere. Samtidig er der en ombygning un-

” Hvis statstilskuddene ophører, erdet usikkert, hvilke mulighederkommunerne har for at videreføreindsatserne på samme niveau

” De fleste af vore brugere vil gernehave et arbejde og et socialt liveller i hvert fald opleve at være tilnytte og bruge sig selv på en meningsfuld måde


mindst får 30 kr. i timen til sig selv. Det er et nødvendigt skridt,da en række ydelser i dag aftrappes, så den økonomiske gulerodved at arbejde er væk. Og det ligger i naturlig forlængelse af So-cial- og Integrationsministeriets handlingsprogram, Fælles AnsvarII, som handler om at gøre noget særligt for, at alle – incl. hjem-løse og misbrugere - får mulighed for at være til nytte i menings-fuld aktivering og beskæftigelse.

- Det er blevet meget tydeligt for os, hvor vigtigt det er at skabebeskæftigelsesmuligheder ud fra værestederne, og det er en akti-vitet, som vi ønsker at fortsætte og gå i partnerskab med Vækst-huset om. Hvilke typer aktiviteter, der bliver tale om, ved vi ikke,men lige nu ser vi gode eksempler med fx bybier og renoveringaf møbler, siger hun og understreger, at der bliver tale om arbejdepå ikke-konkurrenceforvridende vilkår.

Veje ind i hjemløshedenHjemløseområdet er specielt, fordi det formelle ansvar ligger ikommunerne, samtidig med at der er en historisk tradition for,at staten giver væsentlige bidrag, både til drift og til udvikling afområdet, påpeger Hanne Thomsen:

- Det gør området ekstra sårbart, nu hvor satspuljemidlerne tilHjemløsestrategien ophører, og satspuljen i øvrigt er kørt i bund.

Nogle af projektkommunerne har vænnet sig til, at der kom enpose penge, men hvis statstilskuddene ophører, er det usikkert,hvilke muligheder kommunerne har for at videreføre indsatsernepå samme niveau.

- Vi tror ikke på, at der kommer en egentlig Hjemløsestrategi2, men forhåbentligt en fælles strategi for at fastholde den op-nåede faglighed. Hjemløsestrategien har været god til at vise vejud af hjemløsheden og ind i mere permanente boformer. I dekommende år vil det være vigtigt at vende blikket mod, hvad deter for veje, der fører ind i hjemløsheden, og forsøge at sætte prop-per i, hvor det kan lade sig gøre. SFI’ s undersøgelse, ”Når foge-den banker på”, viser, at 18 pct. af dem, der sættes ud af en

” Vi tror på, at den store opmærk-somhed på hjemløseområdet fort-sætter. Men der er risiko for, at vinæsten ryger tilbage til start

Missionens blandt Hjemløses stand på Frivillighedsfestivallen sidste år.


lejebolig, stadig ikke har fået ny bolig efter et år. Samtidig er vibekymrede for følgerne af den nye kontanthjælpsreform, som be-tyder, at den lave ydelse vil være betinget af et uddannelsespålægog bliver udvidet helt til det 29.år.

- I forbindelse med renoveringen af byggeriet i den almene sek-tor forsvinder mange etrumsboliger i disse år, og de ungdoms-boliger, som bygges rundt om i kommunerne, er typisk for ungeunder uddannelse og dermed ikke for den gruppe, der er i farefor at blive ramt af hjemløshed. Så med mindre man udviklernye økonomiske boligstøtteordninger, kan vi forudse en stigningi gruppen af yngre kontanthjælpsmodtagere, der ikke vil havemulighed for og råd til at opretholde en selvstændig bolig. Deter en problematik, som vi vil tage op politisk, bl.a. i Rådet forSocialt Udsatte.

Hjemløshed skal forebyggesSatspuljeforliget for 5 år siden har givet en enorm dynamik påområdet med etablering af nye botilbud, bostøtte og – ikkemindst – statslig uddannelse af alle de medarbejdere, der skulleudmønte hjemløsestrategien. Det er en udvikling, vi gerne serfortsætte, siger Niels Andersen og fortsætter:

- Som organisation forsøger vi at følge op med en udvikling af

nye tilbud, der etableres ud fra en erkendelse af, at det ikke barehandler om at have et sted at bo men om et helt liv, der skal leves.Her bekymrer det os, hvad samspillet mellem konjunkturudvik-lingen og de nye kontanthjælpsregler kan medføre af konsekven-ser for hjemløse. For på trods af alle de initiativer, der er resultatetaf en tilsyneladende vellykket strategi med kombinationen af bo-tilbud og bostøtte, er der faktisk sket en stigning i antallet afhjemløse, i hvert fald når det gælder unge. Og kan man fastholdedet høje ambitionsniveau, som hjemløsestrategien har skabt medsine statslige bevillinger?

- Vi tror på, at den store opmærksomhed på hjemløseområdetfortsætter. Men der er risiko for, at vi næsten ryger tilbage til start.

En vigtig opgave i det kommende år er indsatsen i forhold tilde mange frivillige, der strømmer til Missionen blandt Hjem-løse:- Den største frivillighedsindsats handler om at tage fat på dehelt grundlæggende problemer for hjemløse, som har brug forhjælp til at få gennemanalyseret deres økonomiske situation, såde kan finde en måde til at komme gælden til livs. Andre indsat-ser går på etablering af madklubber, der kan styrke det socialenetværk, og et sundhedsprojekt, hvori der indgår forskelige for-mer for motion og massage. Endelig er vi også begyndt at lavelederuddannelse og hvor frivillige uddannes som koordinatorerefter en koordinator for madklubben. En del af dem, der går indi frivilligt arbejde, bruger det også til at få dokumenteret dereskompetencer, og i den sammenhæng arbejder vi meget metodisk,takket være en stor bevilling fra satspuljen, fortæller HanneThomsen og Niels Andersen.

Politisk opmærksomhed- Vi er i en situation, hvor en kombination af konjunkturud-

vikling og kontanthjælpsreform kan trække i en forkert retningi forhold til unge hjemløse. Vort ønske for det kommende år er,at det vil lykkes at opretholde den politiske opmærksomhed påområdet. Det specielle ved Hjemløsestrategien har været, at denud over at handle om ressourcer, netværk og faglig opkvalificeringogså har inddraget det politiske niveau i de otte projektkommu-ner. På den måde har den skabt en opmærksomhed på områdetog på nogle gensidige forpligtende aftaler omkring de hjemløse.Det betyder, at der ikke kun er skabt en udvikling hos hjemløse-institutioner og kommunale forvaltninger, men også en indsigtpå politisk niveau. Nu bliver det spændende, om den holder, ogom den kan bære igennem, også uden satspuljetilskud, sigerHanne Thomsen og slutter:

- Det, vi reelt kan gøre, er at gå ind og opstille nogle forvent-ninger til kommunerne, fordi det er her, ansvaret entydigt er pla-ceret. Det vil for mig at se betyde, at en væsentlig del af bostøttenfremover vil udgå fra de eksisterende institutioner.

- Men hvem ved, hvad der sker efter kommunevalget? I bundog grund er vi dog optimistiske…

” Vort ønske for det kommende år er, at det vil lykkes at opretholde den politiske opmærksomhed på området

Formand Hanne Thomsen og næstformand Niels Andersen


Af Anders Sørensen, leder af værestederne og det opsøgende arbejde – Foto Jakob Boserup

Alle Missionen blandt Hjemløses væresteder var i 2012 velbe-søgte af borgere, der havde et massivt behov for støtte, omsorgeller social/økonomisk rådgivning. Andre borgere besøgte være-stederne blot for at have et sted, hvor de kunne spiste frokost,danne sociale relationer og for eksempel tage på udflugter. Væ-restederne har således været rigtig gode til at sikre, at mange bor-gere stadig har et socialt netværk, og at de mest udsatte ogisolerede borgere får et solidt dagligt måltid mad.

Desværre har værestederne ikke kapacitet til at kunne yde alleudsatte borgere en mere helhedsorienteret indsats med mangeforskelligartede ydelser, således at udsatte borgere i højere gradvil kunne indgå i meningsfulde beskæftigelsestiltag, kompeten-cegivende undervisning, kursusgang, motionstiltag og kostråd-givning osv. Ydelser, der alle fokuserer på at skabe ensammenhængende og indholdsrig hverdag for udsatte borgeremed meget forskellige problemstillingen og livssituationer.

Værestederne har derfor også været i en udviklingsproces, hvorbåde ydelser, arbejdsprocesser, faglighed og rammer ses efter isømmene. Især rammerne har vi forsøgt at gøre noget ved, da

Omsorg og socialt netværk

” Vi ser vi frem til både at udvikle og lære rigtig meget af et tæt formaliseret samarbejde med et nytværestedstilbud på Amager,så vi sammen kan ydehjælp til endnu flere udsatteborgere i København

Missionen blandt Hjemløses væresteder alle er meget små. Detgiver nogle naturlige begrænsninger, både i forhold til, hvormange borgere tilbuddet kan rumme, men også til, hvor mangeaktiviteter og ydelser tilbuddet kan levere. Derfor har Missionenblandt Hjemløse også besluttet at flytte Værestedet Pegasus tilbedre og større lokaler i nærområdet i Sydhavnen, ligesom manarbejder aktivt på at skabe bedre rammer for Værestedet Ama-deus. Også rammerne i Missionen blandt Hjemløses sociale gart-neri i Vadsby forbedres, eftersom der er ved at blive opført etstort væksthus med indekøkken og spisefaciliteter. Gartneriet erogså i en udvikling omkring, hvilke aktiviteter og ydelser der skaldanne grobund for, at flest mulige udsatte borgere får gavn ogglæde af de dejlige rammer i Vadsby.

Missionen blandt Hjemløse vil forsætte med at udvikle sineværestedstibud med fokus på at kunne tilbyde udsatte borgerebåde social nærhed og sociale færdigheder, der kan understøtteborgernes egen udvikling. Samtidig glæder Missionen blandtHjemløse sig rigtig meget til at kunne sige velkommen til denselvejende institution, NABO-Center Amager, som i 2013 bliveren integreret del af organisationen. Vi ser vi frem til både at ud-vikle og lære rigtig meget af et tæt formaliseret samarbejde medet nyt værestedstilbud på Amager, så vi sammen kan yde hjælptil endnu flere udsatte borgere i København.

Den 2. oktober blev rummet taget i brug efter åbningsrecep-tion med deltagelse af socialborgmester Mikkel Warming ogsundhedsminister Astrid Krag. Stofbrugerne var hurtige til attage rummet til sig. I løbet af de første tre måneder steg og stegantallet af brugere nærmest dagligt, ligesom vi fik mange positivetilbagemeldinger fra dem. I dag har antallet af brugere fundet etstabilt leje, hvilket betyder, at rummet dagligt lægger tag til mel-lem 250-300 stofindtag.

Samtidig med beslutningen om etableringen af det midlerti-dige stofindtagelsesrum blev det også vedtaget, at MændenesHjem i Lille Istedgade 2 fremover skal rumme et stofindtagel-sesrum med åbning i august 2013. Efter grundige drøftelser, in-tense møder og mange snakke var planerne for ombyg-ningsprocessen og den nye indretning af huset i Lille Istedgadeklar kort før jul. Planen beskriver, hvordan det fra januar – augustgennemgår en radikal forandring i stueetagen, hvor Stofindta-gelsesrummet skal være, samt på 1. sal, hvor der omlægges fempladser til Kollegiet på Gl. Køge Landevej.

Som led i udviklingen af Mændenes Hjem er der i 2012 satgang i en ledelsesreform. Det betyder, at den daglige ledelse i dagbestår af 4 afdelingsledere og én forstander, hvortil kommer le-delsen af projekterne. De fire afdelingsledere er: Dannie Hansen,Kontaktstedet, Lone Hviid Rasmussen, Sundhedsafdelingen, ogdaglig leder i Den Runde Firkant-Sundhedsrummet, MichaelDylmer, Boafdelingen, og Rasmus Koberg Christiansen, Stofind-tagelsesrummet.

Lederne i projekterne er: Max Damsgaard (konstitueret) DenRunde Firkant – Caféen, Claus Weinreich, Særboligerne i Col-bjørnsensgade og Britta Lindqvist, Café Klare.

Hvad er så de tre vigtigste indsatsområder for det kommende år? 1. Opstarten af det permanente stofindtagelsesrum2. Fortsat udvikling af Mændenes Hjem – under overskriften”fra institution til organisation”.

3. Udviklingen af samspillet mellem den social- og sundhedsfag-lige indsats


Af Ivan Christensen, forstander Mændenes Hjem, Lille Istedgade – Foto Jakob Boserup

De tre vigtigste ting, som Mændenes Hjem har beskæftiget sig medi år, er:1) Etableringen af det midlertidige stofindtagelsesrum.2) Udviklingen af planen for etableringen af det permanente sto-

findtagelsesrum. 3) En ledelsesreform.

I foråret 2012 blev det besluttet at etablere et midlertidigt stof-indtagelsesrum på Halmtorvet 9D med Mændenes Hjem somdriftsherre. Det betød en periode med heftig mødeaktivitet omden fysiske indretning af Stofindtagelsesrummet og de heraf af-ledte konsekvenser for Den Runde Firkant –Sundhedsrummet,om det faglige indhold i Stofindtagelsesrummet, og om rekrut-teringen og oplæringen af medarbejderne i Stofindtagelsesrum-met.

Fra institutiontil organisation

” Det er Mændenes Hjems missionat bidrage til, at hjemløse og udsatte mennesker får mulighedfor at erkende og anvende egneressourcer til at realisere et godtliv og bidrage til et mangfoldigtsamfund

Hjemløs nr. 2 2013 11

vene til mængden af dokumentation er så voldsomme, at der ikkeer meget tid tilbage til relationen.Dokumentation er som udgangspunkt godt i vores arbejde. Menjeg vil stille spørgsmålstegn ved, om vi er ved at nå en grænse.God dokumentation er, at man kan dokumentere sit eget ar-bejde, men i 2012 har vi set en stigende tendens til, at vi sompersonale dokumenterer for andre systemers og andre indsatsersskyld. Dvs. at vi i ét væk bruger enormt meget tid på at ”klædeandre på”.

Her i 2013 bruger personalet meget tid på at lave akkredite-ring. Akkreditering er i korte træk en kvalitetssikring, som giversikkerhed for, at vi som personale på Kollegiet lever op til, at deydelser, vi leverer til vores beboere, rent faktisk er i overensstem-melse med, hvad vi lover. På Kollegiet har vi tidligere udarbejdetTeamkataloget, som vi tager udgangspunkt i, når vi laver akkre-diteringen.

Men altoverskyggende for 2013 bliver, at Kollegiet i starten af2014 skal bygges om. I Københavns Kommunes budget for 2013er det vedtaget, at Kollegiet skal bygges om for ca. 57 mio. kr.Den primære årsag til ombygningen er, udover en tiltrængt re-novering, at få bygget værelser i mere tidssvarende størrelser forKollegiets beboere. Dette vil betyde, at vi efter endt ombygningi 2016 ikke ville få nær så mange, men til gengæld flere størreværelser til beboerne. Ombygningen er planlagt til at starte i før-ste halvdel af 2014, men allerede her i 2013 fylder ombygningenmeget, både for medarbejdere, ledelse og bestyrelse på Kollegiet.Senere på året vil også beboerne blive involveret i den indledendebyggefase.

Af Nikolaj Olsen, forstander Kollegiet, Gl. Køge Landevej – Foto Sonja Iskov

Igen i 2012 har vi på Kollegiet måtte konstatere, at vi fortsat fårfærre og færre nye beboere i den ene afdeling af huset. Det drejersig om vore bofællesskabspladser under Servicelovens § 107. Derer 110 pladser, hvoraf i dag kun ca. 50 pct. er belagte. I 2009mistede Kollegiet egen anvisningsret til disse pladser, hvilketkonkret har betydet en dalende belægning. I Kollegiets Herbergs-afdeling, som hører under Servicelovens § 110, har der i hele2012 været fuldt belagt.

På de indre linjer har 2012 igen været et år, hvor der i perso-nalegruppen er blevet udviklet på diverse interne strategier ogprocedurer. De primære kræfter i tilblivelsen af sådanne opgaverligger i Kollegiets MED-udvalg, hvor medarbejdere og ledelse isamarbejde har drøftelser, som kvalificerer de endelige politikkerog retningslinjer for personalet. Arbejdet med dette fortsætterufortrødent i 2013.

Beboerrådet på Kollegiet har i 2012 ikke fungeret optimalt.Der har været langt mellem møderne, hvilket har resulteret i, atrådet har manglet den fine røde tråd, som ellers har kendetegnetdets arbejde i tidligere år. Her i 2013 har der været valg til bebo-errådet, hvilket har medført, at mange nye beboere er trådt indi udvalget. Ud over beboerrepræsentanter sidder en medarbej-derrepræsentant og forstanderen også i rådet. Det nye beboerrådhar lovet hinanden at genskabe den røde tråd i arbejdet her i2013.

Arbejdet med at dokumentere sit sociale arbejde har de sidstemange år fyldt meget indenfor vores område. I 2012 har vi påKollegiet oplevet, at det har taget til i styrke. Som medarbejderpå et sted som vores er man underlagt rigtig meget dokumenta-tion. Og når der i forvejen kun er en ret lille personalegruppe ogen meget stor beboergruppe, må vi sande, at tidligere tiders tan-ker om, hvad det vil sige at arbejde som kontaktperson for etantal beboere på et sted som vores, har ændret sig markant. Tid-ligere var relationsarbejdet i forhold til beboerne en afgørendedel af det daglige arbejde for medarbejderne på Kollegiet. Mennår vi ser på vores daglige arbejde i dag, kan vi konstatere, at kra-

Færre beboere- større værelser

” Når vi ser på vores daglige arbejdei dag, kan vi konstatere, at kravenetil mængden af dokumentation erså voldsomme, at der ikke ermeget tid tilbage til relationen

12 Hjemløs nr. 4 201212 Hjemløs nr. 2 2013

Klædt på til opgavenAf Gitte Frydensbjerg, sekretariatsleder i Missionen blandt Hjemløse– Foto Sonja Iskov

På Missionen blandt Hjemløses Fællessekretariat har der i detforgangne år været stor aktivitet. Her på sekretariatet samarbejdervi med de institutioner, der er tilknyttet organisationen, og viformidler viden, oplyser om hjemløshed, indgår partnerskaberog inddrager civilsamfundet i forskellige projekter. Derudoverindsamler vi midler, sådan at vi fortsat kan hjælpe målgruppenaf hjemløse og socialt udsatte.

I 2012 er antallet af medarbejdere på sekretariatet øget. Vi harværet heldige at få to satspuljebevillinger, der har gjort det muligtat ansætte projektmedarbejdere på henholdsvis vores frivilligegældsrådgivning og frivillige netværksordning. Den første med-arbejder, Rikke Prip Estrup, blev ansat på netværksordningenmedio august sidste år, og den anden medarbejder, Betina Sand,blev ansat på gældsrådgivningen 1. januar i år. Med ansættelsernehar den frivillige indsats fået et ”boost”, og det lover godt forfremtiden.

Hvis man ser mere overordnet på Fællessekretariatets arbejde,er det også indsatsen med de frivillige, der har haft mest vokse-værk i 2012. Udover de selvstændige foreninger på MændenesHjem, der bl.a. huser frivillige læger og tandlæger, har vi lige numere end 100 frivillige involveret i forskellige projekter på insti-tutionerne, orkestreret her fra sekretariatet.

I skrivende stund er vi i fuld gang med at videreudvikle denfrivillige gældsrådgivning og netværksordningen på vore forskel-lige institutioner, og den frivillige indsats med fokus på kost, mo-tion og velvære vokser også. I kan læse mere om udviklingen afde specifikke projekter på de næste sider.

Når man engagerer frivillige på institutioner med udsatte bor-gere, hvor der også er fagprofessionelle medarbejdere ansat, erdet vigtigt, at de frivillige klædes godt på til opgaven. Det forsø-ger vi at gøre gennem kurser, netværksmøder og løbende opfølg-ning. Samtidig er det helt centralt, at man er meget bevidst om

grænsefladerne mellem det frivillige og professionelle arbejde påinstitutionerne. I Missionen blandt Hjemløse mener vi, at frivil-ligt socialt arbejde hverken kan eller skal erstatte det professio-nelle sociale arbejde, men det kan mødes i et frugtbart sam-arbejde, der kan være med til at højne den overordnede indsatsfor målgruppen.

Ambitionerne for det næste år her på Fællessekretariatet erstore, og der er fire overordnede områder, vi kommer til at foku-sere på:

Vi skal fortsætte den gode udvikling og styrkelsen af den fri-villige indsats, så vi fremstår som en stærk, progressiv og profes-sionel civilsamfundsorganisation, der er god til at engagere ogfastholde frivillige, udvikle projekter og samarbejde med eksternepartere.

Vi skal styrke vores indsats i forhold til kommunikation, fund-raising og kampagne, så vi i højere grad kan sætte politiske dags-ordener, fungere som fortalere for målgruppen og indsamlemidler. Efter sommerferien skal vi have ansat en ny medarbejder,der specifikt skal arbejde med kommunikations- og kampagne-opgaver.

Derudover skal vi opbygge flere eksterne partnerskaber medvirksomheder og andre organisationer.

I skrivende stund håber vi at kunne iværksætte et samarbejdemed Væksthuset, der er en erhvervsdrivende fond, som laver in-dividuelt tilrettelagte forløb for ledige, der har brug for ekstrahjælp og støtte til at komme i job.

Og sidst – men ikke mindst – er det vores ambition, gennembl.a. udviklings- og dokumentationsopgaver i højere grad atstøtte op om det pædagogiske arbejde, der foregår på vores væ-resteder og institutioner.

Fakta om Fællessekretariatet: - På Fællessekretariatet i Valby er der ansat syv medarbej-

dere. En sekretariatsleder, en administrativ medarbejder,to projektmedarbejdere og tre studenter.

- På kontoret har vi også frivillige tilknyttet, bl.a. siddervores koordinator for netværksordningen her.

- Vi udgiver magasinet Hjemløs fire gange om året. Bladet udkommer til 3.500 mennesker.

- Læs mere om os på: www.hjemlos.dk eller ’like’ Mis-sionen blandt Hjemløse på facebook.

” Vi skal fortsætte den gode udvik-ling og styrkelsen af den frivilligeindsats, så vi fremstår som enstærk, progressiv og professionelcivilsamfundsorganisation


Sådan bruger vi pengene

Private gaver - 0,1Legater, fonde og virksomheder - 0,4 Kirkekollekter og Høsoffer - 0,1

Finansielle indtægter - 0,2Administra�ons indtægter - 1,1

Offentlige puljer - 8,3Projekt bevillinger - 1,6

Dri�s�lskud - 40,3

Beboer-betalinger - 4,9

Øvrige indtægter - 0,5

Samlede indtægter i organisa�onen (mill. kr.)

Legater, fonde og virksomheder - 0,4

Private gaver - 0,1

Kirkekollekterog Høstoffer - 0,1

Finansielle indtægter - 0,2

Administra�onsindtægter - 0,5

Offentlige puljer - 1,5

Projekt bevillinger - 1,6

Dri�s�lskud - 4,3

Indtægter Missionen blandt Hjemløse (mill. kr.)

Samværs- ogak�vitetssteder - 5,9

Øvrige projekter �lhjemløse og udsa�e - 1,6

Udgi�er v/administra�ons indt. - 0,6

Uddelinger særlige formål - 0,1Informa�on og indsamling - 0,2

Sekretariatsomkostninger - 0,3

Udgi�er Missionen blandt Hjemløse (mill. kr.)

Den samlede organisation består af: Missionen blandt Hjemløse med tilknyttede væresteder Amadeus og Pegasus samt Projekt Offsidemed tilhørende gartneri, Kollegiet Gl. Køge Landevej og Mændenes Hjem med tilhørende projekter: Den runde firkant, Brobyggerne,Stofindtagelsesrummet, Særboliger i Colbjørnsensgade og Akutpladser til kvinder.I 2012 har den samlede organisation indtægter på i alt kr.57.549.530 og udgifter for i alt kr. 57.797.075.Som det fremgår, er der i 2012 brugt af tidligere års opsparede midler.Hvordan indtægter og udgifter fordeler sig kan ses af de to figurer nedenfor.

Missionen blandt Hjemløse er en almen velgørende fond. I Missionen blandt Hjemløses regnskab vises også de tilknyttede værestederAmadeus og Pegasus, Projekt Offside med tilhørende gartneri , samt forskellige projekter for hjemløse og udsatte grupper – f.eks. Kostog motion, Gældsrådgivning og Besøgs- og Netværksvenner.I 2012 har Missionen blandt Hjemløse med væresteder og projekter haft indtægter på i alt kr. 8.671.369 og udgifter for i alt kr.8.815.275. Som det fremgår, er der i 2012 brugt af tidligere års opsparede midler.Hvordan indtægter og udgifter fordeler sig kan ses af de to figurer nedenfor.

Ad. Figur 2 og 4: Særlige uddelinger gives f.eks. til ferieture og udflugter, indkøb af inventar til herbergerne samt vedligeholdelse ogombygninger.

Figur 1 Figur 2

Figur 3 Figur 4

Akutboliger - 20,8

Boenheder - 7,2

Samværs- ogak�vitetssteder - 16,7

Øvrige projekter �lhjemløse og udsa�e - 11,7

Udgi�er v/administra�ons indt. - 0,6

Uddelinger særlige formål - 0,1Informa�on og indsamling - 0,2

Sekretariatsomkostninger - 0,3

Samlede udgi�er i organisa�onen (mill. kr.)


KORT NYT - fra vores egen verden

Kost, motion og velværeNu strømmer varmen igen ind over landet, og på Kollegiet Gl.Køge Landevej betyder det, at vi har taget hul på en sæson medfodboldtræning. Sæsonen startede en smuk solskindag i midtenaf april, hvor to frivillige trænere var mødt op for at spille fodboldmed beboerne. Seks beboere mødte op for at deltage i spillet,mens en håndfuld - eller mere - deltog fra sidelinjen ved at heppepå deres bofæller.

Fodboldtræningen er en del af en større frivilligindsats, hvorvi fokuserer på kost, motion og velvære. Men træningen handleri lige så højt grad om at bygge et socialt fælleskab op mellem fri-villige og beboere med udgangspunkt i fodbold. I alt er der ti fri-villige tilknyttet projektet, og de skiftes til at tage træningsvagterhver lørdag

Madklubberne er en anden del af indsatsen med kost, motionog velvære. Hver onsdag mødes frivillige med beboere og brugerepå vore herberger og væresteder om at lave lækker og ernærings-rigtig mad. I øjeblikket har vi tre velfungerende madklubber påhhv. Kollegiet Gl. Køge Landevej, RG60 og Café Klare, og 24frivillige er engageret i projektet. Mellem 5 og 15 brugere deltageri den enkelte klub pr. gang.

De frivillige arbejder med et bredt sundhedsbegreb, der ikkeblot handler om fysisk sundhed, men om livskvalitet i forholdtil at have et velfungerende socialt netværk og et aktivt og værdigtliv. Vi arbejder nu for at udvide projektet til vore væresteder iSydhavnen og glæder vi os til, at nye sociale fællesskaber mellemfrivillige og socialt udsatte kan blomstre op i løbet af sommeren.

Gældsrådgivning udvidesI 2012 fik vi en 4-årig satspuljebevilling, der har gjort det muligtat videreudvikle et gældsrådgivningsprojekt baseret på frivilligekræfter, og vi tilbyder nu gældsrådgivning på Kollegiet Gl. KøgeLandevej og på RG60. Der er stor interesse for projektet bådeblandt beboere og de 20 frivillige rådgivere, og det betyder, atder er rigtig gode muligheder for at udvikle Gældsrådgivningentil vores øvrige tilbud. Senere på året udvides projektet derfor tilvore være- og aktivitetssteder, hvor gældsrådgivningen vil blivekombineret med mere generel vejledning i fx budgettering, for-skudsopgørelser, selvangivelser, omkostninger ved låneoptag etc.

De frivillige i Gældsrådgivningen er ressourcestærke menne-sker med relevante faglige baggrunde, som ønsker at bidrage oggøre en forskel for andre med deres viden om økonomi og bud-getlægning.

Projektet kvalitetssikres gennem en målrettet rekrutterings- oguddannelsesindsats overfor de frivillige, og ikke mindst gennemkonstruktive samarbejder med personalet på organisationens in-stitutioner.

- Betina Sand

Netværksvenner tilunge i RG60Over 40 frivillige netværksvenner er med deres kontinuerligebesøg med til at reducere ensomheden blandt nuværende ogtidligere hjemløse. Netværksordningen er blevet godt integreretpå Kollegiet Gl. Køge Landevej, hvor over halvdelen af de fri-villige netværksvenner besøger ’deres’ beboere og laver fællesaktiviteter. De øvrige frivillige besøger tidligere hjemløse, somer flyttet i egen bolig eller på andre institutioner. En 4-årigsatspuljebevilling fra 2012 har gjort det muligt at videreudvikleprojektet, så det i dag også er en integreret del af ungdomsher-berget RG60 på Nørrebro.

Vi håber, at de unge vil kunne mærke en positiv forskel ideres liv ved at få en frivillig netværksven, der kan fungere somet nyt socialt netværk for dem. Målet er, at projektet i den kom-mende tid videreudvikles til flere af organisationens tilknyttedetilbud.

- Rikke Prip Estrup

Massageprojektet er den tredje del af indsatsen med kost, mo-tion og velvære. Mange hjemløse og udsatte mennesker lever etfysisk og psykisk hårdt liv, hvilket kan have betydning for deresfornemmelse af egen krop. Massage kan lindre smerter og spæn-dinger og være med til at give en bedre kropsfornemmelse, sam-tidig med, at det er en måde at drage omsorg for sig selv på. Vihar fem frivillige massører på Kollegiet Gl. Køge Landevej,RG60, Café Klare og Projekt Offside, og ambitionen er, at vi iløbet af det næste år kan tilbyde ugentlig massage og afspændingpå alle herberger og væresteder, der er tilknyttet Missionen blandtHjemløse. Fra de institutioner, der allerede er tilknyttet projektet,får vi positive tilbagemeldinger om, at massagen har en positiveffekt, og at den er med til at gøre brugerne mere rolige og af-slappede.

- Laura Vestergaard-Andersen, Rikke Prip Estrup og Rebekka Blomqvist

Missionen blandt HjemløseGl. Køge Landevej 1372500 ValbyTlf. 3616 [email protected]

Mændenes HjemLille Istedgade 2 1706 København VTlf. 3324 [email protected]

Kollegiet Gl. Køge LandevejGl. Køge Landevej 1372500 Valby Tlf. 3630 [email protected]

Værestedet AmadeusBorgbjergsvej 54 2450 København SVTlf. 3331 [email protected]

Værestedet PegasusEnghavevej 1522450 København SVTlf. 3321 [email protected]

Projekt OffsidePrinsesse Charlottes Gade 282200 København NTlf. 3535 7344www.projektoffside.dk

Værestedet SydvestEnghavevej 1712450 København SVTlf. 3616 1113

RG60Rådmandsgade 602200 København NTlf. 3510 [email protected]

Café KlareLyrskovgade 2, 2.1758 København VTlf.(kl. 22-15): 3646 4601www.cafeklare-natcafe.dk

Den Runde FirkantHalmtorvet 9D1700 København [email protected]

Her finder du Missionen blandt Hjemløse www.hjemlos.dk

Mød os på Folkemødet

Den 13.-16. juni drager Missionen blandt Hjemløse for første gang til Folkemødetpå Bornholm. Sammen med organisationerne bag Stop Fattigdom Nu-initiativetdeltager vi lørdag d. 15. juni i en række forskellige arrangementer i det store cirkus-telt på festivalpladsen.

Klokken 12.00-12.35 vil man kunne møde de forskellige organisationer bag StopFattigdom Nu- initiativet, og der vil være et musikalsk indslag med Folkeklubben.Derefter vil vi i tidsrummet kl. 12.35-13.15 sætte fokus på udsatte unge. Om efter-middagen kl. 16.00-18.30 vil vi sætte fokus på temaer som ulighed i sundhed, de-mokratisk ulighed og civilsamfundsorganisationernes rolle. Det vil også være muligtat møde os i informationsboden udenfor cirkusteltet, hvor vi vil fortælle om voresarbejde. Så hvis du er på Allinge, så kig forbi og få en snak med os.

Læs mere: www.folkemødet.dk www.stopfattigdom.nu www.mastiff.dk2.

Missionen blandt Hjemløse kommer gerne ud og holder foredrag om hjemløshed og socialt udsatte mv. Kontakt fællessekretariatet på 3616 1113. Følg os på facebook.

Frivillige til netværksordningenMissionen blandt Hjemløse søger hhv. frivillige netværksven-ner og koordinatorer på tre af vores institutioner.

Som frivillig netværksven indgår du i en personlig, ligevær-dig relation med et udsat menneske, og gennem dine besøger du med til at skabe selvværd og livskvalitet for vedkom-mende.

Som koordinator skal du lede Netværksordningen på eninstitution sammen med en anden koordinator. Du får ind-gående kendskab til frivilligledelse og relationsarbejde medudsatte.

Din profil:- Du er over 30 år- Du er tålmodig og stabil- Du er ressourcestærk og kan rumme andre synspunkter

end dine egne- Du kan sætte grænser og skabe en tryg relation

Vi sørger for, at du bliver klædt ordentligt på til opgaven gen-nem uddannelse, kurser, løbende opfølgning og sparring.

Kontakt: Projektmedarbejder Rikke Prip Estrup, tlf. 3138 2824 eller [email protected]æs mere om Netværksordningen og institutionerne påwww.hjemlos.dk

Al henvendelse: Missionen blandt Hjemløse, Gl. Køge Landevej 137, 2500 Valby

Magasinpost SMPID-nr.: 42676

Indbetaler

Overførsel fra kontonummer

Kontonummer: 900-1859 Kontonummer: 900-1859

Meddelelser vedr. betalingen kan kun anføres i dette felt.

Til maskinel aflæsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt

Underskrift ved overførsel fra egen konto Post Danmarks kvittering

Gebyr for indbetaling betales kontant

KVITTERINGGIROINDBETALING

Kroner Øre

Dag Måned År Sæt X 4030S(2011.02)393

Betalingsdato eller Betales nu Kroner Øre

Check og lignende accepteres under forbehold af, at Danske Bank modtager betalingen. Når du betaler kontantpå et posthus med terminal, er det kun posthusets kvitte-ringstryk, der er bevis for, hvilket beløb du har betalt.

. . , . . ,

8 7

+01< +9001859<

Missionen blandt HjemløseGammel Køge Landevej 1372500 Valby

Missionen blandt HjemløseGammel Køge Landevej 1372500 Valby

Gave til Missionen blandt Hjemløses arbejde

Fradragsberettiget i henhold til regelerne i ligningslovens § 8 A

CPR.: –

Ansigt til ansigtAt agere som fortalere er en vigtig del af vores arbejde i Missionen blandt Hjemløse.Det gør vi i det daglige gennem Hjemløs, facebook, vores hjemmeside og andre medier.I år deltager Missionen blandt Hjemløse for første gang i Folkemødet på Bornholm.Folkemødet har de sidste to år fundet sted i uge 24 i den nordbornholmske havneby,Allinge, og det er skabt med inspiration fra den svenske politikeruge, ”Almedalsveckan”.Formålet er at styrke den demokratiske dialog i Danmark og skabe en ny ramme ommøder mellem beslutningstagere i erhvervslivet, interesseorganisationer og politikere.Samtidig er det en mulighed for såkaldt ’almindelige’ borgere at møde beslutningsta-gerne ansigt til ansigt. Folkemødet er et sted, hvor vi som civilsamfundsorganisation kan få beslutningstagernei tale, og hvor vi har muligheden for at oplyse om hjemløse og udsatte menneskers vil-kår. Det er vigtigt, at politikere og andre beslutningstagere har en viden om den barskehverdag, der er virkeligheden for rigtig mange hjemløse og udsatte. Samtidig er det vig-tigt, at vi også får andre borgere i tale. Indsigt og oplysning er afgørende for vores arbejdemed at rejse ressourcer til arbejdet. Den støtte, vi får fra virksomheder, kirker, fonde ogprivatpersoner, er helt central for at kunne videreudvikle vores arbejde og fungere somfortalere for hjemløse og udsatte. Vi er taknemmelige for alle de bidrag, vi får til vores arbejde. Og for alle jer, der fungerersom fortalere for vores målgruppe. Vi har brug for støtten.

Hanne ThomsenFormand i Missionen blandt Hjemløse

hjemloes 2 2013

Documents