hjemlos december 2012

HHjemløsDecember • 4/2012

Ensom og udsat Palle alene i verden

Store mænd græder ikkeNetværksvenner

Hvis Palle er alene i verden, er han mere udsat for at få infektioner, ligesom kræft og hjertesygdomme ogsåser ud til at ramme ensomme mennesker hyppigere end folk, der har tætte relationer til andre mennesker. Vi har valgt at sætte fokus på ensomheden i decembernummeret af Hjemløs. For når julehyggen sætter indhos alle dem, der har familier og venner at være sammen med, er det ekstra hårdt at være udenfor.

Ser man på ensomhedsstatistikken, er det mændene, og oftest dem med kort eller ingen uddannelse, derligger i top. Som chefpsykolog på Rigshospitalet Svend Aage Madsen forklarer det inde i bladet har mændofte deres primære netværk på arbejdspladsen, og det kan hævne sig, den dag de mister arbejdet, bliver skilteller af anden grund kommer ud i en krise. Mangelen på socialt netværk er en del af forklaringen på, at deter mændene, der topper ensomhedsstatistikkerne, mens kvinder i krise er bedre til at opbygge eller bruge detnetværk, de allerede havde i forvejen i form af tættere relationer til familie og venner.

Samtidig har mænd ofte sværere ved at søge hjælp i en krisesituation. Kønsforskeren Kenneth Reinickeforklarer det med den udbredte forestilling om, at ”rigtige mænd klarer sig selv”. Også den dag de har behovfor hjælp.

Når det viser sig, at mellem 80 og 90 pct. af alle hjemløse er mænd, er der nok noget om snakken. Mangeaf de mænd, vi møder på vores forskellige herberger og væresteder i Missionen blandt Hjemløse, har en rækkekomplekse problemstillinger, der netop handler om at være langt fra netværket på arbejdsmarkedet og om atryge ud i et misbrug som reaktion på følelsen af at være ekskluderet fra det omgivende samfund.

Man kan tale om en ”ny” fattigdom. For fattigdom er ikkekun økonomisk men også social og kulturel, fordi den ofte vilindebære en eksklusion fra samfundslivet.

I Missionen blandt Hjemløse arbejder vi for, at udsatte bor-gere i højere grad bliver en del af samfundet. Derfor ser vi detsom et lille skridt på vejen, at finansloven i år indeholder en so-cialpakke, der forbedrer indsatsen for udsatte grupper. Blandt

andet er der afsat 180 mio. kr. årligt fra og med 2013 til forbedring af tandsundheden for økonomisk van-skeligt stillede. Et andet væsentligt initiativ i socialpakken er, at kommunerne får mulighed for at betale lejenfor de borgere, der ellers står til at blive sat på gaden. Det afsættes der 7 mio. kr. til årligt.

Men kampen mod fattigdom, hjemløshed og udsathed er også en ”værdikamp”, der handler om at be-kæmpe ensomhed og isolation fra det omgivende samfund. Som generalsekretæren for BEDRE PSYKIATRI,Thorstein Theilgaard, skriver i sin klumme, kan tættere relationer til andre mennesker være med til at skaberecovery og handlekraft. Ved at inddrage borgernes netværk - og civilsamfundet ikke mindst - kan vi mindskeensomheden. Det er vores frivillige netværksordning et godt eksempel på. Som Marx, en tidligere beboer påherberget Kollegiet Gl. Køge Landevej, siger det inde i bladet om sin netværksven: ”Jeg er ligesom ikke heltalene, hvilket man ofte er i min situation”…

Lad os arbejde på, at 2013 bliver året, hvor vi tager hånd om hinanden og mindsker ensomheden.

Rigtig glædelig jul!!

HHjemløs22. årg. nr. 4, 2012

Missionen blandt Hjemløse

SekretariatetGl. Køge Landevej 1372500 ValbyTlf. 3616 [email protected]

Redaktion:Gitte Frydensbjerg (ansvar)Annette Wiborgwww.deadlinepress.dk

Forsidefoto:Peter Hove Olesen

Layout og tryk:Grefta Tryk

Oplag: 3.700

ISSN: 1903-2803

Hjemløs udkommer 4 gange om året

Abonnement er gratis – kontakt sekretariatet.For adresseændring kontakt venligstdet lokale postkontor.

Missionen blandt Hjemløse laver socialt hjælpearbejdeblandt hjemløse, ensomme og socialt vanskeligt stilledemennesker.

Lad os mindskeensomheden

Af Gitte FrydensbjergUdviklingskonsulentMissionen blandt Hjemløse

” Når julehyggen sætter ind, er detekstra hårdt at være udenfor

Foto: Sonja Iskov

3Hjemløs nr. 4 2012

Godt hver 5. dansker svarer, at de ofte savner nære relationer,som de kan dele glæder og sorger med. Ca. hver 4. savner nogen,de kan deltage i sociale aktiviteter med, og 15 pct. savner at væreen del af en familie i dagligdagen. 17 pct. svarer, at de føler sigalene i dagligdagen.

Oplevelsen af ensomhed stiger med alderen. Mens 14 pct. afde 18-29-årige meget ofte eller ofte føler sig alene i hverdagen,stiger tallet jo ældre, vi bliver. 20 pct. eller hver 5. af de adspurgteføler sig meget ofte eller ofte alene i hverdagen.

Deler man de adspurgte op i køn, er det mændene, der har detværst. 19 pct. af dem føler sig meget ofte eller ofte alene. Og 27pct. af mændene mod 20 pct. af kvinderne oplever, at de flesteandre har et bedre socialt liv end dem selv.

Med til billedet hører dog, at et lille flertal på 52 pct. aldrigføler sig alene.

Af Annette Wiborg – Foto Jakob Boserup

- Mange mænd er mere indadvendte og har dårligere socialekompetencer end kvinder. Og mænd er historisk og kulturelt op-draget til selv at håndtere deres problemer. De bruger ikke deresnetværk, så selv om de har mennesker omkring sig, lukker de sigofte inde. Særlig når de har det svært…

Sådan lød konklusionen fra direktøren for PsykiatriFonden,Vibe Klarup Voetmann , da PsykiatriFonden i oktober offentlig-gjorde en ny befolkningsundersøgelse på Verdens mentale Sund-hedsdag.

At vores mentale sundhed ikke lever op til forestillingen omdanskerne som ”verdens Lykkeligste folk” viser en række tal fraundersøgelsen, der er foretaget blandt 3000 repræsentative dan-skere af analysefirmaet Cormark for PsykiatriFonden.

Palle alene i verdenIfølge OECD er danskerne verdens lykkeligste folk, men den seneste befolkningsundersøgelse fra PsykiatriFonden viser, at 22 pct. af danskerne savner nære relationer og føler sig alene i hverdagen – værst er det for dem med den korteste uddannelse

4 Hjemløs nr. 4 2012

Værst for de kortuddannedeFor et år siden offentliggjorde PsykiatriFonden en anden under-søgelse, gennemført af analysefirmaet Cormark blandt 5000 dan-skere. Denne gang fordelt på køn, alder, geografi oguddannelsesniveau:

”Sker det, at du har en følelse af ensomhed?” blev de spurgt, ogresultatet viste, at 14 pct. følte sig ensomme, at 20 pct. havdelavt selvværd og en følelse af ikke at slå til, og at 20 pct. havdeoplevet at håndtere svære følelser med et overforbrug af alkohol,overspisning eller spisevægring. Det fik formanden for Psykiatri-Fonden, Anne Lindhardt til at advare:

- Det er vigtigt, at vi ikke sygeliggør ensomhed, stress eller lavtselvværd. Men hvis følelserne overtager kontrollen, og man prø-ver at dulme dem med forskellige former for misbrug, bør mansøge råd og hjælp. Det handler om at gøre noget ved de under-liggende personlige eller psykiske problemer.

Også dengang viste undersøgelsen, at der er flere mænd endkvinder, der ofte eller jævnligt føler sig ensomme, og ensomheds-følelsen er størst blandt henholdsvis de yngste (18-29 år) og deældste (over 60 år). Men den viste også, at det især er menneskermed ingen eller en kort uddannelse, der føler sig ensomme. 16pct. af de lavest uddannede føler sig ofte eller jævnligt ensomme,mens kun 10 pct. af de højtuddannede kender til følelsen.

Samme mønster viste sig i de øvrige spørgsmål.

Kvinder med lavt selvværdDet er også dem med den korteste uddannelse, der svarer ja til,at de oplever at reagere på svære følelser med et usundt forholdtil mad eller alkohol. Blandt de kortuddannede oplevede 20 pct.,at der er en sammenhæng, mod kun 17 pct. af dem med en højuddannelse. Og igen er det 23 pct. af mændene mod 15 pct. afkvinderne, der kender til dét at dulme smerten med alkohol ellerspisning.

Sker det ofte, at du føler lavt selvværd eller at du ikke slår til? lødet tredje spørgsmål. Her kom kvinderne pludselig i overtal, hvor25 pct. meget ofte eller jævnligt oplever lavt selvværd. Det sammeer kun tilfældet for 13 pct. af mændene. Lavest er selvværdet hosde kortest uddannede – 22 pct. – hvor kun 16 pct. af de højtud-dannede har lavt selvværd.

Verdens lykkeligste?Det skulle man også tro efter den årligt tilbagevendende lykke-undersøgelse at dømme. Hvert år beder OECD sine 155 med-lemslande om at stille 1.000 personer over 15 år spørgsmål som”Er der noget, du nød at lave i går?”, ”Er der noget, du var stolt af?”,”Blev du behandlet med respekt?” (2009) og ”Hvor glad var du igår? Hvor glad er du nu? Hvor glad er du for dit liv som helhed idisse dage?”. Sidstnævnte spørgsmål blev stillet i 2012, og endnuen gang toppede Danmark listen som ”verdens lykkeligste folk”.På en skala fra 1 til 10, lå vi lige under et 8-tal, skarpt forfulgt affinnerne og nordmændene.

Men hvis lykke er oplevelsen af kontakt og fællesskab og atkunne dele sine tanker med andre, står det altså ikke så godt til.

22 pct. af danskerne savner nære relationer 24 pct. savner nogle at deltage i sociale relationer med15 pct. savner familie i dagligdagen, og tallet stiger med alderen19 pct. oplever meget ofte eller ofte nogen at være sam-men med i helligdage og ferier19 pct. af mændene og 17 pct. af kvinderne føler sig alenei dagligdagen66 pct. af mændene og 51 pct. af kvinderne har aldrigfortalt om deres ensomhedsfølelse til nogen17 pct. føler sig mindre alene på grund af sociale mediersom facebook27 pct. af mændene og 20 pct. af kvinderne tror, at defleste har et bedre socialt liv end dem selv62 pct. af mændene og 56 pct. af kvinderne oplever en-somhed som et tabu i samfundet. Kilde: Befolkningsundersøgelse om ensomhed i Danmark,analysefirmaet Cormark for PsykiatriFonden,, oktober 2012

Vi er ikke ret gode til at fortælleandre, at vi føler os ensomme”

Åbenhed om alenefølelseAlenefølelse i hverdagen

De har brug for at blive set som nogle, der kan yde noget me-ningsfuldt og dermed bevare selvværdet og æresfølelsen. Der skalvære brug for dem!

- Vi har alle brug for at føle, at vores liv har værdi, og at der erbrug for os. Der er så mange opgaver i samfundet, man kan tagesig af, man skal bare guides de rigtige veje ind, siger Anne Lind-hardt, der medgiver, at det kun gælder dem, der endnu ikke errøget helt ned ad stigen.

- Det er noget med at få fat i problemstillingerne, før de ud-vikler sig meget alvorligt. Hvis der først er gået fem år med hjem-løshed og alkoholisme, skal der meget mere støtte til. Det handlerom at kunne fange folk, før de når til den store deroute. Tit erder tale om komplekse problemer, hvor det kan være svært atvide, hvad der kommer først, siger Anne Lindhardt og henvisertil den undersøgelse, som forskere fra Det Sundhedsvidenskabe-lige Fakultet og Region Hovedstadens Psykiatri offentliggjordesidste år. Den var baseret på registeroplysninger om 32.000 hjem-løse gennem 11 år og viste, at godt 60 pct. af de hjemløse havdediagnosen psykisk sygdom eller misbrug. Ca. 10 pct. havde endobbeltdiagnose med både psykisk sygdom og misbrug.

Ensomhed er tabuTilbage til den seneste befolkningsundersøgelse fra PsykiatriFon-den. Den viser nemlig, at ikke alene er ensomhedsfølelsen ud-bredt. Den er også et tabu. Vi er ikke ret gode til at fortælleandre, at vi føler os ensomme. Det gælder især for mænd: 66pct. af mændene og 51 pct. af kvinderne svarer nej til, at de eråbne omkring deres alene-følelse. Og 62 pct. af mændene og 56pct. af kvinderne oplever, at ensomhed er et tabu - noget, manikke taler højt om.

Palle føler sig alene i verden.


PsykiatriFonden er en privat humanitærorganisation (NGO), der arbejder mål-rettet for at gøre det mere accepteret athave en psykisk sygdom i Danmark.Ensomhed er en af PsykiatriFondensindsatsområder, og Verdens MentaleSundhedsdag var startskuddet til kam-pagnen ”ensomdig”, der kørte hele oktober måned.Et andet initiativ, som kører hele året, er PsykiatriFondensTelefonrådgivning. Ca. 10.000 mennesker ringer årligttil tlf.39252525 for at få konkret rådgivning om psykisksygdom. Men følelsen af ensomhed går igen i mange afopkaldene, oplyser lederen af telefonrådgivningen, Char-lotte Grønbech. www.PsykiatriFonden.dk

Æresfølelsen får et knækFor formanden for PsykiatriFonden, Anne Lindhardt, er begrebet”æresfølelse” central, når det handler om, hvordan man reagerer:

- Det er ikke noget, vi taler så meget om, men jeg tror faktisk,at æresfølelsen er en vigtig del af mænds identitet. Derfor kanbåde skilsmisse og tabet af arbejde for nogle mænds vedkom-mende være starten på en social deroute. Hele grundlaget forderes tilværelse styrter sammen, og det påvirker deres humør ogderes handlekraft. For langt de fleste er der tale om mentale sund-hedsproblemer. Men nogle bliver så triste, at de ryger over græn-sen til at få en psykisk sygdom, siger Anne Lindhardt, der bl.a.møder disse mænd gennem PsykiatriFondens anonyme Telefon-rådgivning og som centerchef på Psykiatrisk Center København.

- Det er de bristede drømme og følelsen af ikke at due til noget,som er helt grundlæggende.

Bristede drømmeOmkring en tredjedel af dem, der ringer til PsykiatriFondens Te-lefonrådgivning, er mænd. De ringer overvejende, fordi de er so-cialt ensomme og har behov for social kontakt og for, at der ernogle, der kan give dem ideer til, hvad de kan gøre.

- En stor del af vores omsorgssystem er indrettet på kvinderneved at være bygget op omkring følelser og relationer, hvor mændnok har brug for noget, der er mere handleorienteret, og somgiver mening, fordi det giver dem mulighed for at gøre noget.

Det er vigtigt, at vi ikke sygeliggørensomhed, stress eller lavt selv-værd. Men hvis følelserne overta-ger kontrollen, og man prøver atdulme dem med forskellige formerfor misbrug, bør man søge råd oghjælp

”

Det er de bristede drømme og følelsen af ikke at due til noget, som er helt grundlæggende

”

Anne Lindhardt, formand for PsykiatriFonden


Store mændgræder ikke

Især mændene rammes hårdt af ensomhed, fordi de er dårlige til at bede om hjælp, og vi skal finde nye veje til at hjælpe dem, siger chefpsykolog på Rigshospitalet Svend Aage Madsen

Af Annette Wiborg

Mænds primære netværk findes på arbejdspladsen. Det hæv-ner sig den dag, mændene mister arbejdet eller af anden grundkommer ud i en krise.

Chefpsykolog Svend Aage Madsen har i mange år haft spe-cielt fokus på mændene, både i sin forskning i mænds sund-hed og deres rolle i familien, og gennem sit arbejde med depsykologiske aspekter af mande- og farrollen.

Han er ikke overrasket over, at mænd topper i statistikkerne,når det gælder antallet af personer, der bliver hjemløse, blivermisbrugere eller lider af ensomhed.

- Når mænd udgør 80 pct. af de hjemløse, er det udtryk forde samme mekanismer, som vi iagttager, når mænd går påpension eller af anden grund mister deres arbejde. De har mis-tet de faste strukturer og det sociale netværk, som ellers altidhar været der, når de mødte på arbejde om morgenen. De harikke fundet det nødvendigt at gå ud og opsøge andre socialenetværk og holde dem ved lige, for arbejdspladsen og kolle-gerne var der jo bare.

Det betyder, at den dag, de bliver skilt eller mister arbejdet,har de ingen at gå til, siger Svend Aage Madsen:

Kvinder har netværk- Når kvinder kommer i krise, har de masser af andre typer

netværk: familie og gode veninderelationer. De er meget bedretil at opbygge netværk, der kan støtte dem, også uden for ar-

bejdet. Derfor ser vi også, at det efter en skilsmisse helt åben-lyst er kvinderne, der klarer sig bedst. Det er som regel ogsåkvinderne, der får børnene og af naturlige grunde så også denfælles bolig. Nogle mænd skal til at oparbejde helt nye rutinerefter en skilsmisse: købe ind, lave mad og skabe rammer, hvorde kan have deres børn på besøg. Det kan være svært, også fordem, der trods alt har et hjem, men ellers lever tæt på hjem-løseadfærden, siger han og peger på, at mange udsatte mændhar behov for træning i, hvordan man får en almindelig hver-dag til at fungere.

Vrede og afvisningMangelen på socialt netværk som følge af arbejdsløshed, pen-sionering, skilsmisse, misbrug m.v. er ofte baggrunden for, atmændene topper i ensomhedsstatistikkerne.

- Alkoholmisbruget kan skyldes, at de er begyndt at drikke,efter at være blevet skilt eller blevet arbejdsløse. Eller de ermåske blevet skilt eller er blevet sagt op, netop som følge afmisbruget. Vi ved i hvert fald, at mænd har tre gange så hyp-pige misbrugsdiagnoser, mens dobbelt så mange kvinder sommænd får diagnosen ”depression”. Det er udtryk for, at vi isundhedsvæsenet ikke er særlig gode til at opdage, når mændhar psykiske problemer. Vi har tendens til mere at se på ad-færden end på de problemer, der ligger bag, siger Svend AageMadsen og fortsætter:

- Når mænd kommer i vanskelige situationer, reagerermange af dem med at trække sig fra relationerne til andre,også til de nærmeste, samtidig med at de benægter, at der ernoget galt. Dermed bliver de sværere at nå med hjælp. Detkan sagtens være, at den mandlige misbruger har en depres-sion, men vi ser mere på det de gør – på misbruget - end på,hvordan de har det. Vi ser på adfærden som voldelige, hjem-løse, alkoholikere osv., og den hjælp, vi giver, er derfor ofterettet mod symptomerne på, hvordan de har det, frem for på,hvordan de rent faktisk har det. Kvinder derimod får i højeregrad hjælp, der er rettet mod, hvordan de har det, når de fxbehandles for depression, og det har stor betydning for, hvorrelevant hjælpen bliver. En mand, der får hjælp til at holde opmed at drikke, får ikke nødvendigvis løst sine underliggendeproblemer.

” Mænds psykiske symptomer kanvære ret udadvendte, og sympto-met på, at de er depressive, kanvære, at de trækker sig fra andreog reagerer med vrede


Jeg klarer mig selvDet handler blandt andet om de sociale normer:

- Store mænd græder ikke, og det lægger et pres på mæn-dene. Der er stadig en forventning om, at mænd skal værestærke og klare sig selv, og det gør det svært for dem at bedeom hjælp, mener Svend Aage Madsen, der møder mændenesom klinik- og forskningschef på Klinik for Psykologi, Pæda-gogik og Socialrådgivning på Rigshospitalet:

- Hjælpen fra sundhedsvæsenet er i høj grad baseret på, atman er god til at åbne op. Mænds psykiske symptomer kanvære ret udadvendte, og symptomet på, at de er depressive,kan være, at de trækker sig fra andre og reagerer med vrede.Det er ikke særlig hensigtsmæssigt, når det handler om at fåhjælp. Vi er bedre til at hjælpe dem, der græder, for dem synesvi, det er synd for. Derfor er der stærkt behov for, at vi sund-hedsprofessionelle finder nye veje til at nærme os mænds indretilstande.

Styrkens bagsideAt mænd ikke er gode til at forholde sig til, hvordan de hardet, er dog ikke noget nyt, påpeger han:

- Sådan har det været i tusindvis af år. Og det har der væretgod grund til. Når mænd har skullet i marken eller i krig, hardet ikke været funktionelt at fortælle, hvordan de havde det.Derfor er mænd aldrig blevet gode til at åbne op. Men det harda også mange fordele: Da Titanic gik ned, var det jo enkæmpe fordel, at der var nogle, der trodsede frygten og blevoppe på dækket for at hjælpe andre i bådene, frem for at tænkeover, om de blev våde om tæerne! Det er den styrke, vi i dagser bagdelene af, siger Svend Aage Madsen og slutter: - De afledte effekter er, at mænd generelt ikke er gode til atsøge hjælp, og at vi derfor er alt for længe om at opdage pro-blemerne. Vi ser dem først den dag, de reagerer med en uhen-sigtsmæssig adfærd på skilsmissen, arbejdsløsheden eller hvadårsagen nu er til, at de er røget ud i en krise.

” Vi har tendens til mere at se på adfærdenend på de problemer, der ligger bag

Store mænd græder ikke, og det lægger et pres på mændene, siger Svend Aage Madsen.


Af Maren Urban Swart

For seks år siden gik Marx konkurs og blev efterfølgende skilt ogbesluttede sig for at sælge alt, hvad han ejede og havde. I 2011rejste han til Jamaica, hvor han ville afslutte sin tilværelse, menen ven kom ham til undsætning.

- Han opdagede, hvor depressiv jeg var, og han sørgede for, atjeg kom i forbindelse med Den Danske Ambassade, så jeg kunnekomme hjem. Da jeg landede i Kastrup Lufthavn, kom jeg di-rekte på psykiatrisk afdeling på Amager, fortæller 58-årige MarxBerthelsen.

Efter 14 dage på Digevej blev han udskrevet i december sidsteår og flyttede ud på Kollegiet på Gl. Køge Landevej. Men detstod hurtigt klart for ham, at det ikke var et sted, hvor han kunnefinde sig til rette.

- Der var alt for meget larm, og det var umuligt for mig at fåsovet, forklarer Marx, der hurtigt besluttede sig for at søge efteregen bolig.

Samtidigt med at Marx gik med planer om at flytte, så HeidiGøtze en annonce i Hus Forbi, hvor Missionen blandt Hjemløseefterlyste netværksvenner.

Jeg har i mange år gerne villet lave frivilligt arbejde og syntes,at det så interessant ud. Til daglig arbejder jeg med unge, misbrugog psykiatri, og jeg ville gerne nå en anden målgruppe, så de ungehavde et frirum, og jeg ikke uden for arbejdstid troppede op etsted, hvor de var, fortæller 45-årige Heidi Gøtze.

Tilbage til startI januar blev de to koblet sammen og mødte for første gang hin-anden sammen med netværksordningens projektmedarbejder fraMissionen blandt Hjemløse. Formålet var at se, om de passedesammen.

Det stod hurtigt klart, at de var det rette match:- Vi blev hurtigt enige om, hvor tit og hvordan vi skulle ses.

Og så kom det hele lidt gelinde. En betingelse for mig var, at jegikke ville overrendes og være tvunget til, at vi skulle snakke sam-men hver dag, forklarer Marx.

Det perfekte matchPå besøg hos Heidi og Marx, der til januar kan fejre et-årsdag som netværksvenner. Venskabet er blevet en succes, fordi de fra start af har været enige om, hvad de kan forvente af hinanden

” Sommetider har jeg behov for atsnakke med en udenfor systemet,og med Heidi kan jeg snakke omalt. Jeg er ligesom ikke helt alene,hvilket man ofte er i min situation

Første gang Heidi og Marx mødtes uden for Kollegiet var påen cafe, hvor snakken gik uafbrudt i tre timer.

- Vi blev nødt til at starte helt fra bunden af: Hvor er du født,hvordan var din barndom, hvor mange søskende har du? Det er rartsom voksen igen at opleve det at lære nye mennesker at kendefra bunden af, påpeger Heidi.

Kontakt til omverdenenFor Marx har venskabet med Heidi været en kontakt til omver-denen i en by, hvor han ikke har noget netværk.

- Jeg kender ikke så mange i København og har ikke noget fa-milie omkring mig. Jeg har boet mange år i Norge, og det harbetydet, at jeg ikke har holdt kontakten til mine venner ved lige,siger Marx og forklarer, at han aldrig har haft brug for mangevenner, fordi hans arbejde har fyldt meget af hans tid.

- Jeg har ikke svært ved at komme i kontakt med andre, menjeg har ikke behov for at have venner, der kontakter mig hverdag. Efter alt hvad der er sket og de problemer, jeg har haft, harjeg ikke lyst til at opsøge nogen. Men sommetider har jeg behovfor at snakke med en udenfor systemet, og med Heidi kan jegsnakke om alt. Jeg er ligesom ikke helt alene, hvilket man ofte eri min situation, fortæller Marx.

Drømmer om et jobListen over ting, som de to skal lave sammen, er lang, men forMarx har det skortet på det psykiske og fysiske helbred. Derforer det ikke blevet til de store gåture, men en masse tedrikning ogbiografoplevelser.


- Vi har bl.a. set ”Den skaldede frisør”, ”Hvidsten Gruppen”og den nye af James Bond. Jeg kan huske, at du første gang blevrystet over, hvor meget jeg græd, griner Heidi til Marx. Når Marx ikke er sammen med Heidi, bruger han tiden på athøre radio og er på nettet i jagten på ideer til, hvordan han skalkomme videre med sit liv:

- Jeg vil gerne have et job og tilbage til slagterfaget, men det ersvært, fordi jeg har været væk i så mange år, forklarer Marx, derbåde er uddannet slagter og ejendomsmægler. Hans drøm er ikke kun at finde et arbejde, men også at pakkeflyttekasserne og rykke til Fyn.

- Odense har altid været min drømmeby - jeg har boet der ogtaget uddannelse der. Jeg føler mig hjemme i Odense, men detgør jeg ikke på Sjælland, må jeg erkende, fortæller Marx.

Ærlighed og tillid i højsædeFlytter Marx til Fyn, betyder det en afsked med Sjælland, menikke med Heidi.

- Hvis Marx flytter til Fyn, er det ikke ”farvel og kan du haveet godt liv!”. Jeg vil stadig gerne fortsætte med at være venner,siger Heidi, der kun har positive ting at sige om deres venskabog vil anbefale andre at melde sig som frivillig.

- Det handler om at mærke efter, hvordan den anden har det,så man ikke mosler ind over den andens dørtærskel, men er derpå de betingelser, som den anden finder passende. Marx har haftet fantastisk spændende liv, og det er nemt at finde noget atsnakke om. Samtidig er han meget åben om, hvordan han hardet og ærlig om de ting i hans liv, der har været svære, forklarerHeidi.

For Marx har det været vigtigt, at Heidi har haft forståelse for,hvornår han har haft brug for at være alene, og hvornår han harhaft energien til at lave noget. Tillid er også en afgørende faktor.

- Jeg ved, at jeg kan stole på Heidi, og at hun ikke siger nogetvidere, forklarer han.

Inden året er omme, har de to netværksvenner bl.a. planer omat komme en tur i Tivoli og i biografen og se ”De urørlige”, hvorHeidi måske endnu engang vil lade tårerne trille ved siden af sinnye ven.

NetværksordningenNetværksordningen har til formål at støtte tidligere hjem-løse, der flytter i egen bolig.Det er en projektmedarbejder i Missionen blandt Hjem-løse der står for at koble beboere og netværksvenner.For at blive frivillig netværksven skal man være over 25år, være robust og stabil, og ikke mindst have et ønskeom at gøre en forskel. Som frivillig skal man igennem et introforløb, inden manstarter som netværksven, og der er løbende opkvalifice-rende kurser bl.a. om rollen som frivillig, førstehjælp ogkonflikthåndtering.Har du spørgsmål kontakt projektmedarbejder i Missio-nen blandt Hjemløse Rikke Prip Estrup på [email protected].

Arkivfoto.Luffe og Michael er nogle af de mange andre venner i netværksordningen under Missionen blandt Hjemløse

Af Annette Wiborg – foto Jakob Boserup ogPoul Erik Nikander Frandsen

Fra de halvvoksne drenge med stort fravær på de tekniske skolertil de hjemvendte soldater og de ældre mænd, der håndterer dereskrise ved at medicinere sig selv med alkohol. De er svære at nå,fordi mange mænd har en opfattelse af, at det vigtigt at klare sigselv, og de vil i hvert fald ikke ind i noget, der bare lugter af sam-taleterapi og roden rundt i fortiden.

Det er ellers ikke, fordi de ikke har brug for hjælp:

• 80 pct. af de mennesker, som dømmes for en lovovertrædelse,er mænd

• Mellem 80 og 90 pct. af hjemløse er mænd. • Mænd begår tre gange så ofte selvmord som kvinder. • Mænd har ofte sværere ved at acceptere en periode som ar-

bejdsløse. • Mænd oplever ofte hårdere sociale derouter i forbindelse med

skilsmisser • Det er ofte mere problematisk for mænd at omstille sig fra at

være i erhvervsarbejde til at gå på pension


Tag kønsbrillerne påMange mænd har svært ved at bede om hjælp og gemmer sig bag en maske af stolthed og ensom styrke, siger kønsforsker, der står bag ny bog om drenge og mænd i krise

Mellem 80 og 90 pct. af hjemløse er mænd

Hjemløs nr. 4 2012 11

” Det er vigtigt at tænke på, hvordanman henvender sig til mænd, oghvordan man konkret syr diversetilbud sammen

Kenneth Reinicke, lektor på Roskilde Universitet

Drenge og mænd i kriseTallene fremgår af en ny bog med titlen ”Drenge og mænd i krise –perspektiver og indsatsområder”, som udkom i november. Her be-skriver kønsforskeren, cand.scient.soc. Kenneth Reinicke, der erlektor på Roskilde Universitet, hvordan vi må rette søgelyset påkønnet, hvis vi vil undgå, at mænd ryger alt for langt ud i en socialderoute.

Men er drenge og mænd i større krise end før?- Det kan man ikke sige noget generelt om. Kønnene begynder

at ligne hinanden, og mange mænd har aldrig haft det så godt somnu, hvor deres handlerum – ligesom kvindernes – er blevet større.Men noget tyder på, at der er en vis gruppe drenge og mænd, derhar det sværere i dag end for 10-15 år siden. Det hænger bl.a. sam-men med kravene på arbejdsmarkedet, som går ud på, at vi skaluddanne os mere og mere. Før kunne de hoppe ud af skolen ogblive arbejdsdreng og regne med at blive i firmaet mange år fremsom ufaglært. I dag ryger mange jobs ud af landet, og det rammerisær drengene og de ufaglærte mænd. Samtidig ser vi, at den so-ciale deroute – fra at have været velfungerende familiefar i parcel-huset til fraskilt og arbejdsløs – er hårdere for mænd, sigerKenneth Reinicke.

Ensom styrke- Forestillingen om, hvad mænd kan, bør og skal, lever stadig-

væk, selvom der selvfølgelig er opbrud også her. Mange mændgemmer sig bag en ”maske af stolthed og ensom styrke”, som enamerikansk psykoanalytiker udtrykker det, og det hænger sammenmed, at de er opdraget til ikke at række hånden ud efter hjælp.Forestillingen om, at ”rigtige mænd klarer det selv”, hersker sta-digvæk. Det ved vi bl.a. fra jobcentrene og de praktiserende læger,som oplever, at det er svært at få mændene til at møde op til sam-taler.

- Det er klart, at det er nemmere at få mænd til at gå til fysiote-rapeut end til psykolog. Mange løber skrigende bort, hvis de for-nemmer, at der er nogen, der vil ind og rode i deres fortid og derestraumer. Derfor er det vigtigt at tænke på, hvordan man henven-der sig til mænd, og hvordan man konkret syr diverse tilbud sam-men. Det er vigtigt, at man får formuleret sig, så det bliver legitimtfor mændene at forholde sig til det. Fx noget så banalt som athuske også at skrive mandens navn på kuverten til det nybagteforældrepar, eller passe på med ikke at ryge ud i et alt for fagligtog følelsesfuldt ordvalg og finde på nogle mere aktivitetsprægedetilbud, som lægger op til konkret handling fra mændenes side.

Sårbare og udsatte Behandlingssystemet har ikke taget højde for, hvad det er for sær-egne ligestillingsproblematikker, mænd har, mener Kenneth Rei-nicke:

- Vi må blive bedre til at spørge os selv, hvordan vi når dem ogfastholder dem, og hvordan vi uddanner frontpersonalet bådeblandt de professionelle og de frivillige til at forstå det. Her harkønnet været meget overset, siger Kenneth Reinicke, der samtidigpeger på, at vi selvfølgelig også skal tage højde for klassetilhørs-forhold og etnicitet. Det hele er ikke køn!

I det hele taget er der meget at vinde, hvis vi bliver bedre til atinddrage kønsaspektet, siger han og slutter:

- Vi ser jo, at der er stor forskel på, hvordan kvinder og mændhåndterer krise og ensomhed. Groft sagt er det et stort problem,at mange drenge og mænd ikke socialiseres til at bearbejde deresfortid, tale om deres følelser og række hånden ud efter hjælp. Forofte er det for sent, når de endelig får gjort det. Jeg er sikker på, atman kan styrke behandlingssystemets evne til at fange og forståde sårbare og udsatte mænds behov. Men vi skal udfordre dem,uden at krænke dem!

12 Hjemløs nr. 4 201212 Hjemløs nr. 4 2012

Af Thorstein Theilgaard – generalsekretær for BEDRE PSYKIATRI,Landsforeningen for Pårørende

Manglende tilknytning til arbejdsmarkedet eller afbrudt uddan-nelse. Vrangforestillinger om andre mennesker som følge af deressymptomer. Medicin, der kan virke sløvende og fratage én ini-tiativet. Dette er alle faktorer, der er medvirkende til, at en delpsykisk syge i dag lever i en eller anden form for ensomhed ogisolation.

En af mulighederne for at bryde dette er i højere grad at ind-drage de pårørende. Det kan både være med til at få den syge udaf sin ensomhed og isolation, men også være med til at hjælpeden syge til recovery og til en bedre behandling.

Det er vigtigt at påpege, at begrebet pårørende her skal forståsi ordets bredeste forstand. For det er ikke kun den nærmeste fa-milie, der kan udgøre et netværk og anses som værende pårø-rende. Også en god ven, en lærer eller en nabo kan værepårørende. En undersøgelse viser, at 37 pct. af den danske be-folkning ser sig selv som pårørende til en psykisk syg, hvilket sva-rer til omkring 1,5 mio. mennesker.

Der er flere aspekter af pårørendeinddragelse og grunde til atse de pårørende som en ressource.

Et af dem er, at de pårørende er vidensbærere i forhold til densyge.

Ud over at være fx mødre, fædre, søstre eller venner optræderde pårørende også som vidensbærere i forhold til den syges hi-storie, personlighed og håb for fremtiden. Ofte er de også bin-deleddet mellem behandlingen og den indsats, der ligger på detsociale område i tiden efter behandlingen. Derfor er det vigtigtat inddrage og sikre dem i det efterfølgende forløb.

Mange pårørende bruger mange ressourcer på at hjælpe densyge og er en uvurderlig støtte. En undersøgelse, foretaget afBEDRE PSYKAITRI, viser, at mere end hver tredje pårørendebruger over 1000 kr. om måneden på at hjælpe den syge. Detkan være hjælp til at fylde køleskabet op, betale regninger ellerandre praktiske gøremål, som den syge ikke selv har overskud til.En anden undersøgelse viser, at en ud af fem pårørende brugermere end 24 timer om ugen på at hjælpe og støtte deres syge på-rørende.

Et tredje aspekt er, at selve det at have en relation til andre, kanmedføre øget selvtilfredshed og øget håb om forandring. Ved atvære en del af et netværk eller være sammen med andre, bliverden syges sociale kompetencer sat i spil. Det at skabe relationer

De pårørendeskal inddrages

Inddragelse af pårørende kan være med til at få psykisk syge ud af deres ensomhed og isolation og hjælpe dem til at komme sig, skriver generalsekretæren for BEDRE PSYKIATRI

til andre mennesker kan være en del af envejen mod recovery og kan skabe handlekraft.

Undersøgelser viser også, at det at have en pårørende som etfast socialt holdepunkt kan gøre vejen til recovery kortere.

Endelig er der er en stor samfundsmæssig gevinst ved at ind-drage de pårørende:

En dansk cost-benefit-analyse, lavet af BEDRE PSYKAITRIog CBS, dokumenterer, at forøget inddragelse af pårørende i be-handlingen af psykisk syge kan give en samfundsøkonomisk ge-vinst på 1,5 mia. kroner. Alene det offentlige sparer over 1,2 mia.kroner. Det er især besparelser i førtidspension og sengedage, derkan bidrage positivt.

Ligeledes viste en Cochrane undersøgelse fra 2012, at inddra-gelse af pårørende i behandlingen af psykisk syge reducerer risi-koen for tilbagefald med 45 pct., risikoen for genindlæggelse med22 pct. og øger samarbejdsviljen i forhold til medicin med 40pct. Ligesom den amerikanske psykiater William R. McFarlanehar fundet, at en hensigtsmæssig kombineret inddragelse af på-rørende og medicin nedsætter tilbagefaldsrisikoen til 9 pct.

På baggrund af disse tal er det åbenlyst, at de pårørende børhave en plads i behandlingen og inddrages i højere grad. De på-rørende kan sammen med en succesfuld lægelig behandling sikre,at den enkelte kommer sig hurtigere og får et mere stabilt be-handlingsforløb.

De pårørende er også nøglen til at stoppe den ensomhed ogisolation som mange oplever. Det er de pårørende, der kan tageden syge en tur i biografen, eller bare gå en tur. Det er også depårørende, der kan tage med til lægen, kommunen eller andresteder, hvor det kan være svært at komme alene, når man er i etsygdomsforløb.

Derfor skal det ankendes, at pårørende inddragelse har en po-sitiv virkning, og at de i højere grad skal inddrages i alle aspekteraf den syges liv for at sikre livskvalitet og bedre behandling, tilgavn for den syge, de pårørende og for samfundet.

” Det at skabe relationer til andremennesker kan være en del af envejen mod recovery og kan skabehandlekraft


KORT NYT - fra vores egen verden

Hjemløsedag med solog godt humør I strålende sol på FN's Internationale Fattigdomsdag den 17.ok-tober blev Nytorv i det indre København forvandlet til en mar-kedsplads med boder, underholdning og oplysning. I år vartemaet”Udenlandske Hjemløse”, og Jann Sjursen, formand forRådet for Socialt Udsatte, og Robert Olsen, forstander for Ko-foed Skole, talte over temaet ud fra henholdsvis et europæisk ognationalt perspektiv.

Hjemløseprisen gik i år til Den sorte Gryde, som er et spisestedfor hjemløse og socialt udsatte i København. Udover taler og pris-uddeling var der forskellige former for musikalsk underholdning.Hjemløsekoret bød op til fællessang, og Peter Philipsen med KimLarsen Jam spillede op til dans. Den nye danske band Folkeklub-ben afsluttede dagen med en række samfundssatiriske sange.

Hjemløsedagen er arrangeret af Missionen blandt Hjemløse isamarbejde med ni andre organisationer, der til daglig arbejdermed hjemløse og socialt udsatte. Hver organisation havde deresegen bod, og vi serverede varm suppe, kaffe og delte soveposerog tøj ud til de hjemløse, der var mødt op på dagen. Derudoverinformerede vi om vores arbejde, og det var også muligt at mødeflere af vores frivillige, bl.a. én af vore frivillige massører, der gavmassage til alle, som havde behov.

Vi ses igen til Hjemløsedagen d. 17. oktober 2013. -Gf og - Rb

Bliv frivilligMissionen blandt Hjemløse har brug for frivillige, så brænder dufor frivilligt socialt arbejde på hjemløseområdet, er det måskenoget for dig?

Gennem de sidste 100 år har frivillige været en central drivkrafti vores arbejde, og det gælder også i dag, hvor både ansatte ogfrivillige er en del af Missionen blandt Hjemløse og dens virk-somhed.

Der er mange muligheder for at engagere sig frivilligt i voresorganisation: Er du interesseret i at opbygge en tæt relation tilen hjemløs - eller tidligere hjemløs - kan du blive frivillig besøgs-eller netværksven. Det kan du læse mere om i artiklen om net-værksvenner side 8-9.

Er du mere interesseret i motion, kan du engagere dig i fod-boldtræning og løb, eller du kan blive tilknyttet som "ad hoc fri-villig", hvor du tilbyder din hjælp i forbindelse med højtider,større fester og arrangementer.

Vi engagerer også fagprofessionelle frivillige i vores arbejde.Det kan være frivillige med viden inden for økonomi, jura, læge-eller tandlægevidenskab, eller med faglige baggrunde som mas-sører, frisører eller fodterapeuter. Er du uddannet inden for jura,økonomi eller lignende, og har du lyst til at bruge din professioni arbejdet med hjemløse og andre socialt udsatte borgere, er detmåske dig, der skal være vores nye frivillige gældsrådgiver?

Læs mere om vores arbejde på www.hjemlos.dk eller ring tilos på 3616 1113.

-Rb


KORT NYT - fra vores egen verden

Jul i Missionenblandt HjemløseFor mange socialt udsatte og hjemløse er julen en ekstra svær tid,der minder dem om, at der måske ikke er nogen familie at fejrehøjtiden med. I Missionen blandt Hjemløse holder vi derforhvert år jul for de hjemløse og socialt udsatte på vore forskelligeinstitutioner og væresteder.

I løbet af december vil der på Missionen blandt Hjemløses væ-resteder være forskellige julearrangementer. Det gælder på ProjektOffside, hvor julemiddagen for brugerne bliver holdt den 5. de-cember, hvor der bliver serveret en klassisk økologisk julemenu.Også på værestederne Amadeus og Pegasus er brugerne inviterettil lækker julemiddag med steg, and, brune kartofler og hvad der-til hører.

RG60 fejrer i år jul for beboere og brugere med julepynt ogjulehygge i december måned, og den 24. december vil RG60 fortredje år i træk holde juleaften med god mad, juletræ og jule-hygge.

Også på Kollegiet er der travlt i julemåneden. Her er blandtandet juleudflugt til Tivoli og julemarkeder, samt julebanko ogLuciaoptog med personalet. I december måned vil der blive ar-rangeret en stor traditionel julemiddag for beboerne med perso-nalet og frivillige, og juleaftensdag fejres med gløgg og æbleskivermed personalet, mens beboerne selv planlægger og holder jule-aften.

Café Klare, som er Missionen blandt Hjemløses eneste tilbududelukkende for kvinder, holder juleaften for de besøgende. I årvil der være ekstraordinært åbent juleaften fra klokken 19. Pånatcaféen vil aftenen bestå af julehygge og lidt let julemad. CaféKlare holder også et lille nytårsarrangement med lækker mad tilbrugere.

Hvert år bliver der på Mændenes Hjem fejret juleaften for bru-gere, frivillige og personalet. Dagen begynder med en hyggeligjulebrunch og i løbet af dagen serveret gløgg og æbleskiver tilbrugerne. Klokken 17 starter den store julemiddag, som har altfra and og steg til risalamande på menuen. Til julemiddagenkommer der mellem 150-200 mennesker, og der er julegaver tilalle.

-Rb

Julefrokost påOslobådenIgen i år har DFDS inviteret hjemløse og brugere af Missionenblandt Hjemløses væresteder og institutioner til en traditioneljulefrokost ombord på Oslobåden i Nordhavn. De to foregåendeår har DFDS inviteret på en imponerende julebuffet med alt,hvad hjertet begærer - fra flæskesteg og brunede kartofler til sildog snaps. Rygtet om den imponerende julefrokost har bredt sigi organisationen, og mange brugere glæder sig til det storslåedearrangement, som i år løber af stablen den 20. december.

De to sidste år har været store succeser med både mandelgaver,live musik og god julestemning. Det er DFDS’ personale, somhar taget initiativet til julefrokosten, og de arbejder gratis pådagen og er med til at give beboerne og brugerne i Missionenblandt Hjemløse en god oplevelse i julemåneden.

-Rb

Missionen blandt HjemløseGl. Køge Landevej 1372500 ValbyTlf. 3616 [email protected]

Mændenes HjemLille Istedgade 2 1706 København VTlf. 3324 [email protected]

Kollegiet Gl. Køge LandevejGl. Køge Landevej 1372500 Valby Tlf. 3630 [email protected]

Værestedet AmadeusBorgbjergsvej 54 2450 København SVTlf. 3331 [email protected]

Værestedet PegasusEnghavevej 1522450 København SVTlf. 3321 [email protected]

Projekt OffsidePrinsesse Charlottes Gade 282200 København NTlf. 3535 7344www.projektoffside.dk

Værestedet SydvestEnghavevej 1712450 København SVTlf. 3616 1113

RG60Rådmandsgade 602200 København NTlf. 3510 [email protected]

Café KlareLyrskovgade 2, 2.1758 København VTlf.(kl. 22-15): 3646 4601www.cafeklare-natcafe.dk

Den Runde FirkantHalmtorvet 9D1700 København [email protected]

Her finder du Missionen blandt Hjemløse www.hjemlos.dk

Træk støtten fra

Bidrag til velgørende foreninger kan trækkes fra i skat, og Missionen blandt Hjem-løse indberetter dit gavebidrag, så du automatisk får fradrag. Beløbet fremgår af dinårsopgørelse. Du skal bare huske at opgive dit CPR-nummer til os til brug for voresindberetning til SKAT.

Ligningslovens § 8A er blevet ændret, så du fra og med skatteåret 2012 kan få fra-drag for de bidrag, du i løbet af året indbetaler til Missionen blandt Hjemløse - ogevt. andre godkendte organisationer - fra den første krone og op til 14.500 kroner.

Kravet om et mindstebeløb på 500 kr. i gave til hver af de foreninger, man måtteyde bidrag til, er altså afskaffet. Det samme gælder reglen om, at de første 500 kr. afårets samlede gaver til velgørende foreninger ikke er fradragsberettigede.

Ændringerne trådte i kraft pr. 1. januar 2012.

Missionen blandt Hjemløse kommer gerne ud og holder foredrag om hjemløshed og socialt udsatte mv. Kontakt sekretariatet på 3616 1113.

Kollektdag 13. januar Missionen blandt Hjemløse har kollektdag den første søndag

efter Helligtrekonger. I 2013 falder kollektdagen d. 13. januar.De bidrag, der den dag lægges i kirkens indsamlingsbøsser, gårtil at hjælpe hjemløse og udsatte på Missionen blandt Hjemløsesherberger og væresteder. Det er bl.a. gadehjemløse, sindslidende,narkomaner og alkoholikere, som får husly, et måltid mad elleren varm kop kaffe på herbergerne.

Vi modtager bidrag på vores konto i Danske Bank, reg.nr. 9570,kontonr. 9001859.

På www.hjemlos.dk er der forslag til en kort tekst, der kan læsesop ved gudstjenesten.

Al henvendelse: Missionen blandt Hjemløse, Gl. Køge Landevej 137, 2500 Valby

Magasinpost SMPID-nr.: 42676

Indbetaler

Overførsel fra kontonummer

Kontonummer: 900-1859 Kontonummer: 900-1859

Meddelelser vedr. betalingen kan kun anføres i dette felt.

Til maskinel aflæsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt

Underskrift ved overførsel fra egen konto Post Danmarks kvittering

Gebyr for indbetaling betales kontant

KVITTERINGGIROINDBETALING

Kroner Øre

Dag Måned År Sæt X 4030S(2011.02)393

Betalingsdato eller Betales nu Kroner Øre

Check og lignende accepteres under forbehold af, at Danske Bank modtager betalingen. Når du betaler kontantpå et posthus med terminal, er det kun posthusets kvitte-ringstryk, der er bevis for, hvilket beløb du har betalt.

. . , . . ,

8 7

+01< +9001859<

Missionen blandt HjemløseGammel Køge Landevej 1372500 Valby

Missionen blandt HjemløseGammel Køge Landevej 1372500 Valby

Gave til Missionen blandt Hjemløses arbejde

Fradragsberettiget i henhold til regelerne i ligningslovens § 8 A

CPR.: –

Du skal da ikke sidde alene juleaften

Ensomheden og smerten ved ikke at kunne dele en oplevelse med en fortrolig kan være enbestanddel i livet, eller noget, der kommer i forlængelse af andre tab. Tabet af helbred, livs-partner eller social status kan føre til isolation og ensomhed. Men der er nogle dage, der be-tyder mere end andre. ”Du skal da ikke sidde alene juleaften” er derfor en sætning, der kan høres overalt i voressamfund. Mange familier har store puslespil, der skal sikre, at alt går efter tur, og ingen skalsidde alene.Jul handler om glæde. De fleste af os forbinder juleglæde med mange gode oplevelser i fa-miliens skød. Vi kan forbinde juleglæde med optakt til fest, hvor huset pyntes op, og dentraditionsrige mad forberedes. Og med oplevelsen af at tænde lys og skabe samvær og nærvær. Men i Missionen blandt Hjemløse bliver vi hvert år mindet om, at sådan er julen langtfrafor alle. Desværre. Julen kan også minde os om alt det, vi ikke har. Mange af de mennesker, vi hjælper og møder i vores daglige arbejde, oplever at være udenfor.De er ikke en del af en familie eller et nært fællesskab. De er ensomme. I Missionen blandtHjemløse rækker vi en hånd ud til mennesker, så de ikke er alene. Vi inviterer til julefestmed mad og samvær, hvor man kan komme, som man er. Også den dag handler det omden juleglæde, man oplever, når man føler sig set og værdsat. En værdi, der er bærende ivore frivillige besøgs- og netværksprojekter året rundtHer i juletiden er der heldigvis mange, der rækker hånden ud for at hjælpe, men vi bederom, at man også husker på at hjælpe, når julen er overstået. For hjemløshed og ensomheder et problem året rundt. Derfor stor tak til alle jer, der er der for de hjemløse gennem åretsom medarbejdere, som frivillige og som bidragydere. Glædelig jul. Vi håber, at I også vil følge og støtte vores arbejde i det kommende år.

Hanne Thomsen - formand, Missionen blandt Hjemløse

hjemlos december 2012

Documents