hk imi 01 15 web

it, medie

& industri

10 Freelancere har brug for fagforeningen

6 Vi kunne have forberedt os bedre med en klub

4 Smagen af socialt ansvar

Nr. 1 2015

Udgives af:HK it, medie & industri HovedstadenSvend Aukens Plads 112300 København S Fax: 33 30 28 50 • mail: [email protected]

Oplag: 17.500

Faglig afdelingTlf. 33 30 29 45

Medlemsservice/kontingentTlf. 33 30 29 31

Åbningstider i faglig afdeling og medlemsservice/kontingentMandag/onsdag/torsdag kl. 9-15Tirsdag kl. 9-17Fredag kl. 9-13

A-kassen · Tlf. 70 10 67 89Telefontider:Mandag - torsdag kl. 8-17Fredag kl. 8-16

A-kassens JobformidlingTlf. 33 30 29 39

Personlig henvendelse i A-kassen (Job og Vejledning)Mandag/onsdag/torsdag kl. 9-15Tirsdag kl. 9-17Fredag kl. 9-13

it, medie & industriUdkommer næste gang 20. marts 2015Deadline 14. februar 2015

Ansv.: Ulla JeppesenJournalist: Rani Bech (DJ)Foto: Sonja Iskov

Layout: Eks-Skolens Trykkeri · 35 35 72 76Tryk: ColorPrintSkrift: Clearview

Forsiden:Bornholms Mosteri er en arbejdsplads, der tager socialt ansvar. Foto: Berit Hvassum.

it, medie

& industri

Hurra for de ungeUddannelsen til grafisk tekniker på Københavns Tekniske Skole (KTS) var kort før jul lukningstruet, da Undervisningsministeriet helt uventet besluttede at indføre adgangs-begrænsning på uddannelsen. Den kvote på kun 7 elever halvårligt, som KTS fik tildelt, ville tvinge skolen til at stoppe med at udbyde uddannelsen, som herefter kun ville kunne gennemføres et sted i landet – nemlig i Aalborg.

Embedsmænd er naturligvis ikke nødvendigvis hverken ubegavede eller ondskabs-fulde, men den tildelte kvote var et godt eksempel på en skrivebordsbeslutning truffet af personer, der i hvert fald ikke kan prale af at have et indgående kendskab til det grafiske område.

Ministeriet erkendte heldigvis i sidste ende sin fejl og ændrede kvoten, men først efter pres fra de implicerede skoler, det faglige udvalg og ikke mindst fra eleverne, som i tre dage blokerede skolen og fulgte op med en demonstration til Christiansborg. Det kan du læse mere om inde i bladet.

Elevernes aktioner var naturligvis ikke den eneste årsag til, at kvoten blev hævet. Det faglige udvalgs indstilling og skolernes dialog med Undervisningsministeriet var vigtige medvirkende årsager, men elevernes aktioner har helt sikkert gjort indtryk i ministeriet.

Elevernes gejst og kampvilje gjorde også et stort indtryk på mig.

Der tales meget om fagbevægelsens snarlige død, og om at de unge er individuali-ster, der er sig selv nok, men det var ikke lige individualismen, der sprang i øjnene, da eleverne valgte at kæmpe for at bevare deres fag.

Det er heller ikke den opfattelse, vi får, når HK it, medie & industri jævnligt besøger KTS, laborantskolerne og de andre uddannelsesinstitutioner inden for vores område – eller når vi inviterer de unge på besøg i HK. De unge er levende interesseret i både de-res fag og deres rettigheder, og de kan sagtens se fordelene ved det faglige fællesskab, når nogen gør sig den umage at forklare dem, hvad der er op og ned på det danske arbejdsmarked.

De unge vil gerne organisere sig, de vil fællesskabet, de vil faget, og de er parat til at slås for det. Jeg tror på, at det er holdninger, de vil tage med sig i deres videre arbejdsliv.

Det er de aktive medlemmer, der er fagforeningens styrke, og som altid har været – og fortsat vil være – fundamentet

for enhver af fagbevægelsens landvindinger. Der er der-for al mulig grund til at byde de unge velkommen i det

faglige fællesskab i fagforeningen.

Ulla [email protected]

6

16

4 INDHOLDARTIKLER 4 SMAGEN AF SOCIALT ANSVAR. Born-

holms Mosteri begyndte som et beskæf-tigelsesprojekt og blev til en virksomhed med plads til udsatte medarbejdere.

6 VI KUNNE HAVE FORBEREDT OS BEDRE MED EN KLUB. Igennem næsten otte år, har Lone Merrild ageret som tillidsrepræ-sentant uden at være det.

8 TJEK KOLLEGERNES LØN I STATISTIK-KEN. Hvordan er lønniveauet på din nuvæ-rende eller kommende arbejdsplads? Hvad får kollegerne hos konkurrenten i løn? Sva-ret findes i HK’s dugfriske lønstatistik.

10 FREELANCERE HAR BRUG FOR FAGFOR-ENINGEN. Tre gange på fire år har freelan-cefotograf Niklas Højlund brugt fagforenin-gen til tvister med kunderne. Så han er ret godt tilfreds med, at han fulgte kollegaens råd om at melde sig ind i HK.

12 INTEGRATION HANDLER OM AT KENDE SIG SELV. At kunne tage godt imod folk fra andre lande og kulturer handler i høj grad om at kende og forstå sin egen kultur. Med-arbejderne i CMC biologics fik foredrag om danskhed.

14 DIGITAL SUCCES INDEHOLDER OGSÅ PRINT. Hemmeligheden bag både print-medier og digitale løsninger er målrettet kommunikation. Anne Albrekt forklarer succesen med, at god gedigen kundekon-takt former strategien og ikke omvendt.

16 UDDANNELSEN TIL GRAFISK TEKNIKER TRUET AF LUKNING. Adgangsbegræns-ning og små kvoter truer uddannelsens fremtid.

18 KURSER, MØDER, ARRANGEMENTER.

BAGSIDEN JEG OPSØGER HELDET. Mange medlem-

mer bruger en aften i ny og næ på at mø-des med kolleger, danne netværk og lære nyt. En af dem er Emilie Rohde.

HK it, medie & industri Hovedstaden – kort fortalt Medlemmerne af HK it, medie & industri Hoved staden arbejder på virksomheder, der ligger i en af de 29 kommuner i hoved-stadsregionen. Medlemmerne arbejder på indu strivirksomheder, herunder i medicinalindustrien, på it-virksomheder og inden for den grafiske branche – fra reklame- og webbureauer til trykkerier. Fagforeningen har ud over den valgte formand Ulla Jeppesen 24 medarbejdere, som er klar til at bistå medlemmerne med råd og juridisk hjælp. Find afdelingens medarbejdere på www.imi.hk.dk > Om it medie & industri.

4 | it, medie & industri

Smagen af socialt ansvarDe ord står på Bornholms Mosteris hjemmeside, men det er produkterne, der er i fokus – og det sætter de fysisk og psykisk sårbare medarbejderne stor pris på. Produkterne skal sælges for kvaliteten og ikke på grund af medlidenhed

TEKST: RANI BECH

FOTO: BERIT HVASSUM

Most, saft og juice fra Bornholms Mosteri i Rønne bliver lovprist på mange madblogs og forhandlet steder, der bryster sig af at føre økologiske kvalitetsprodukter. Kernen af hele forretningen er også prisværdig. I tidernes morgen, hvilket i det her tilfælde vil sige 2006, hed det hverken Bornholms Mosteri eller var en virksomhed. Det var

derimod et beskæftigelsesprojekt for sær-ligt udsatte under navnet Ciderprojektet. Det var der som sådan ikke noget galt med. Tværtimod var det sådan et sted, både Pia Kaspersen og Birgit Koefoed Møller gerne ville arbejde.

– Jeg kontaktede Ciderprojektet for cir-ka tre år siden for at høre, om de havde plads til mig. Jeg havde hørt, at det var så-dan et fantastisk sted. Det er det også. Her fremhæver vi vores styrker i stedet for at

tale om vores skavanker, som let kan kom-me til at fylde meget andre steder. Det er guld værd at være et sted, hvor man føler, at man er et almindeligt menneske, siger Pia Kaspersen

Det er næsten den samme historie, Birgit Koefoed Møller fortæller. Ligesom Pia Kas-persen havde hun besøgt projektet, da det lå i Svaneke.

– Det var et alletiders projekt og stadig en god arbejdsplads. Vi er nok mere åbne

– Det er vigtigt, at produkterne sælges på grund af deres kvalitet og ikke, fordi det er synd for os, siger de to flexjobbere Birgit Kofoed Møller og Pia Kaspersen.

it, medie & industri | 5

og drager i højere grad omsorg for hinan-den, siger hun.

Hun havde på det tidspunkt et job, som ikke hun var så glad for. Det var kommet en ven, der også var chef for Ciderprojektet, for øre. Så han ringede og spurgte, om ikke det kunne være noget for hende. Det kun-ne det bestemt, mente Birgit Koefoed Møl-ler. Og så blev det sådan.

Michelinstjerne og priserSiden hen er der sket meget. Ciderprojek-tet skiftede i 2010 navn til Bornholms Mo-steri. Produkterne vandt priser for smag og kvalitet. Produktionen voksede sig ud af lokalerne i Svaneke og flyttede til Rønne i fiskerivirksomheden A. Espersens lokaler. Og sidste år blev det privatiseret. Nu er det en virksomhed ejet i fællesskab af A. Esper-sen og folkene bag Michelin-restauranten Kadeau. Det var den eksplosive vækst i produktionen, der blev konkurrencefor-vridende, og af samme grund ikke længere kunne være i kommunalt regi.

Salget var betinget af, at den sociale profil blev opretholdt efter privatiseringen, således at mindst halvdelen af stillingerne skal være besat af mennesker med fysisk eller psykisk sårbarhed. Med privatiserin-gen fulgte også en ny overenskomst med HK it, medie og industri Hovedstaden.

– Vi er et specielt sted med flexjobbere og skånejob. Der var også en overenskomst tidligere. Nu har vi fået industriens. Vi er i den spæde start med at finde ud af, hvad det betyder, siger Birgit Koefoed Møller.

Ifølge hende og Pia Kaspersen er det da også på trods af de mange forandrin-ger stadig den samme arbejdsplads. De er begge i flexjob og arbejder henholdsvis 20 og 16 timer om ugen fordelt på fire dage.

– Der er forskel på at referere til en kom-munalbestyrelse og ledelsen i en privat virksomhed. Her er ledelsen tæt på. Det gør, at vi får flere oplysninger og har mulig-hed for at hilse på lederne i dagligdagen, siger Birgit Koefoed Møller, som ud over de opgaver i bogholderiet, som hun tidligere lavede, nu også skal til at lave løn.

Forandringer uden frygtOg så var der nogle praktiske ting, der i over- gangen fra kommunal til privat virksomhed skabte nogle vanskeligheder.

– Der er ikke så mange, der har gjort det før os. Så der er ikke nogen eksempler at

skele til. En lille ting er, at vi kørte på kom-munens servere, og dataene skulle så flyt-tes over på private servere. Det kan man ikke bare gøre på en dag, og vores program-mer kørte ikke optimalt, fordi vi ikke kunne trække de nødvendige data. Kommunens servere har en sikkerhed, der gjorde det besværligt. Så det kunne være en stor ud-fordring at få lavet og sendt en faktura. Det var en hård nød i processen, som vi brugte meget tid på, siger Pia Kaspersen.

Forandringer kan være forbundet med usikkerhed om fremtiden hos medarbej-dere. På mosteriet var de udsatte medar-bejdere sikret og havde ikke grund til at frygte noget i den retning. Med udvikling og succes følger der ofte også nye krav og dermed nye udfordringer.

– Nu skal vi jo bære os selv. Det skal løbe rundt. Der er nogle mål, som vi nu skal nå samtidig med, at der skal tages hensyn. Det er lykkedes uden, at nogen skulle arbejde mere. Nogle af kollegerne kan let blive stressede, men vi er nok også alle sammen vokset med opgaven og ansvaret, siger Pia Kaspersen og bliver suppleret af Birgit Koefoed Møller.

– Det er især en udfordring i produktio-nen. Vi prøver at lægge en plan, men der kan let gå lidt skuddermudder i det. Som regel går det alligevel. Jeg tror ikke, vi har større fravær end andre steder. Vi er nok bedre til at melde ud, hvis vi har det dårligt, fordi det hos er legitimt, at man kan have

det sådan. Så prøver vi at beskytte hinan-den og er opmærksomme på, om folk får holdt pauser – og alene, hvis de har behov for det. Det er nogle af de ting, vi er gode til, siger hun.

Det er ikke synd for osDet var den ånd, der førte dem begge til Bornholms Mosteri i første omgang. Men ude hos kunderne, er det ikke det første, der bliver bragt på bane.

– Jeg er også med ude på messer. Og der fortæller vi om produkterne. Når folk bliver begejstret for smagen af dem, så kan vi godt fortælle om den sociale profil bag-efter som en god historie. Måske kan den inspirere andre til at starte noget lignende op. Men det er vigtigt for os, at produkterne sælges på grund af deres kvalitet og ikke, fordi det er synd for os, siger Pia Kaspersen.

Og succesen glæder de sig begge over.– Vi er da stolte af det produkt, vi leverer.

Det var et kommunalt projekt, der kom ud på hylderne. Og vi ser det i gadebilledet. Vi producerer noget, som kunderne godt kan lide og efterspørger, siger Birgit Koefoed Møller.

Pia Kaspersen er enig:– Det er megaspændende at mærke, at

der er så meget fokus på vores produkter. Det kan godt være, at bornholmske pro-dukter er på mode lige nu, men kvaliteten skal være i orden, hvis succesen skal fort-sætte ud over det.

Industriens Funktionæroverenskomst har erstattet en kommunal overenskomst på Bornholms Mo-steri. – Vi er i den spæde start med at finde ud af, hvad det betyder, fortæller Birgit Kofoed Møller.


Vi kunne have forberedt os bedre med en klubIgennem næsten otte år, har Lone Merrild ageret som tillidsrepræsentant uden at være det. Da hun senest måtte sige farvel til gode kolleger, valgte hun alligevel at tage kasketten på. Der er nemlig en forskel på at være det officielt og uofficielt

TEKST: RANI BECH

FOTO: SONJA ISKOV

Når man er ansat her, behøver man ikke at være medlem af en a-kasse. Sådan sag-de kollegerne i det daværende Mostrup, da Lone Merrild blev ansat for næsten 30 år siden. Det var i sikker forvisning om, at fyringsrunder, besparelser og omstruktu-reringer var noget, der måske fandt sted andre steder, men ikke kunne ramme deres arbejdsplads. Fremtiden viste sig at være noget anderledes.

I dag hedder arbejdspladsen ikke Mo-strup, men Eniro. En arbejdsplads, der i lø-

bet af den tid Lone Merrild har været an-sat, er gået fra at tælle 75 medarbejdere til 650. I dag er der nu cirka 330 ansatte i Danmark, og i hele Skandinavien er der omkring 1.500 ansatte.

Indtil for ikke så længe siden var der ingen tillidsrepræsentant på arbejdsplad-sen.

– Da vi købte Krak, fik vi et AMU (arbejds-miljøudvalg), der gik ind og forhandlede og i øvrigt løste mange af de opgaver, der ellers ville være blevet løst i et SU (Sam-arbejdsudvalg). Jeg blev ofte opfordret af HK til at blive tillidsrepræsentant i stedet for kun at være arbejdsmiljørepræsentant,

men jeg tænkte hele tiden, at der i prak-sis for mig ikke var nogen forskel, fortæller Lone Merrild, som løbende har taget kurser i HK, der rustede hende til opgaven.

Forandringer bringer nytFor hende var der kun én forskel på at være en slags uofficiel tillidsrepræsentant og så at være en rigtig en af slagsen.

– Det var beskyttelsen, der følger med. Det var i mine ører ikke et argument for at blive tillidsrepræsentant. Tværtimod. Be-skyttelsen er ikke det, det handler om for mig. Det, der betyder noget, er at gøre en forskel. At være i dialog, mægle og finde

Medlemmerne er glade for at have fået en tillidsrepræsentant. – Berit Rom (til venstre) sagde til mig, at jeg bare skal tage på alle kurserne, så skulle hun nok sørge for mine opgaver, mens jeg er væk, fortæller Lone Merrild.


løsninger. Og det gjorde jeg i forvejen, si-ger Lone Merrild.

Det har ikke været småting, hun har kla-ret uden at være tillidsrepræsentant. Virk-somheden, der lever af at lave telefonbøger og onlinetjenester, har været igennem en del med tiden. I rækken af forandringer var Eniros beslutning om at samle onlinepro-duktionen i Sverige og Polen – og dermed en flytning af 10 stillinger og nedlæggelse af syv i Danmark – ikke blandt de største.

Alligevel var det den, der gjorde, at Lone Merrild skiftede mening og valgte at stille op som tillidsrepræsentant.

– Jeg kan huske den første fyringsrunde nogensinde. Dengang var det fem medar-bejdere. Det kom som et chok for os. Se- nere skete der regulære massefyringer blandt andet i forbindelse med overtagel-sen af Krak. Det gav jo mange dobbeltfunk-tioner. De seneste tre gange, vi har måttet skære ned, har jeg tænkt, at der ikke kunne skæres mere, end der allerede var blevet gjort. Det viste sig, at det kunne der godt. Det er en forretning, der skal give over-skud. Det var trist for dem, det gik ud over. Men det betød også, at resten af os stadig ville have et job – og det ville vi ikke have haft uden nedskæringer, siger hun.

Den forståelse og loyalitet over for sin arbejdsplads og dens virke og eksistens-grundlag er der ikke rokket ved. Lone Mer-rrild er ikke typen, der for princippets skyld er imod forandringer. De er efter hendes mening kommet for at blive og bringer ofte noget godt og nyt med sig. Så det var ikke forflyttelser og fyringer i sig selv, der gjor-de udslaget for hende. Det var det, at kun tre ud af ti kolleger tog imod forflyttelsen til Sverige. Og tanken om, at det måske kunne have set anderledes ud under andre omstændigheder.

Det handler om at være med– Vi vil gerne have en god forretning, og vi vil gerne have, at medarbejderne trives. Det er vi (ledelsen og medarbejderne, red.) enige om. Men vi ser måske forskelligt på, hvordan det opnås. Et AMU kan ledelsen vælge at bruge i forbindelse med foran-dringer, mens SU skal bruges. En tillids-repræsentant og en klub kunne ikke have forhindret den her beslutning, men med en klub ville vi have været bedre forberedt. De, der skulle vælge mellem et job i Sveri-ge eller intet job, ville have haft et bedre

grundlag at træffe deres beslutning ud fra, siger Lone Merrild og uddyber:

– Alle mennesker er forskellige og rea-gerer forskelligt på forandringer. En af mine kolleger blev straks jublende glad over at skulle flyttes til Sverige. En anden røg straks i kulkælderen. Efter at have sundet sig og tænkt det hele igennem fik hun øjnene op for mulighederne. Der skal være plads til, at alle kan nå at absorbere forandringerne i eget tempo. Havde vi haft en klub, kunne vi have gransket fordele og ulemper med ud-gangspunkt i den enkelte medarbejder.

Efter Lone Merrild har valgt – og er ble-vet valgt – til at være tillidsrepræsentant,

har hun opdaget flere fordele ved at have en klub.

– Det giver en mulighed for at tale om nogle ting, som vi ikke kan i dag. Jeg hå-ber, at den kommende klub vil bidrage til at skabe et større fællesskab på tværs af afdelingerne i virksomheden. Ved at være i den samme klub vil vi lære hinan-den bedre at kende og få større forståelse for hinandens udfordringer. I en klub kan vi ikke kun forberede os på forandringer, men måske også være med til at skabe dem. Den indflydelse kan vi bruge til at sørge for, at der også er plads til os i frem-tiden, siger hun.

Lone Merrild ler, når hun hører om telefonbogens påståede død. – Den bliver stadig brugt. Det ved jeg, fordi det er det, vi lever af her. Hvis den forsvinder, så kommer der bare noget nyt. Ved at få indflydelse i en klub kan vi bedre sikre os, at vi også med til at løse de nye opgaver.


Tjek kollegernes løn i statistikkenHvordan ligger lønniveauet på din nuværende eller kommende arbejdsplads? Hvad får kollegerne hos konkurrenten i løn? Svaret findes i HK’s dugfriske lønstatistik – og det er blandt andet de fagligt aktives fortjeneste

TEKST: RANI BECH

FOTO: SONJA ISKOV

»Goddag, jeg ringer fra HK«. Hvis du har hørt den sætning i telefonen en mørk ef-terårsaften, har du formentlig talt med Stanley Dan Mazur eller en af de mange andre fagligt aktive, der brugte en aften på at ringe rundt til medlemmerne. Formålet var at stille et enkelt men vigtigt spørgsmål »Hvad får du i løn«?

– De fleste ville gerne svare på det. Hvis lønnen var god, var medlemmerne stol-te over det. Der var et sted, hvor alle fik den samme løn, og de havde også fået en lønforhøjelse på to procent. Man kan godt mærke på folk, om de arbejder på en pres-set arbejdsplads eller ej, siger Stanley Dan Mazur.

Det er andet år, han deltager i den årlige lønringning. Og det er en tørn, han gerne tager.

– Statistikken er et vigtigt redskab i løn- forhandlinger. Det er en af de fine ting ved at være med i en fagforening, at med-lemmerne kan slå op i lønstatistikken og se, hvad kollegerne får rundt omkring. Så selvfølgelig bidrager jeg med at indsamle oplysningerne. Det hører med til at være fagligt aktiv, siger han.

Den mest detaljerede statistikForud for lønringningen har tillidsrepræ-sentanter på en lang række arbejdsplad-ser indsamlet lønoplysninger blandt deres kolleger, og mange medlemmer har selv tastet deres løn ind via hjemmesiden. Re-sten af medlemmerne får et telefonopkald.

– Vi bruger mange kræfter på at indhen-te flest mulige lønoplysninger, og derfor er vores lønstatistik den mest valide på det danske arbejdsmarked inden for vores dækningsområde. Vi er den HK-afdeling som har den højeste svarprocent blandt vores medlemmer – og vi kan opdele op-lysningerne på virksomheder. Der findes andre lønstatistikker, men de er ikke lige så detaljerede som vores, siger Peter Jacques Jensen, faglig chef i HK it, medie og industri Hovedstaden.

Han har også selv deltaget i lønringnin-gerne. Ligesom formand Ulla Jeppesen og alle afdelingens ansatte medarbejdere har det.

– Vi vil være i direkte kontakt med vores medlemmer. Det hænder, at de har noget på hjerte, som de gerne vil fortælle eller


spørge om, men ikke lige har haft tid til at kontakte os om. Så benytter de muligheden for det, når vi alligevel ringer. Og det er jo det, vi her for, siger Peter Jacques Jensen.

Gode rådPå Stanley Dan Mazurs telefonliste, er der også et par stykker, som ikke har lyst til at oplyse deres løn.

– Det er selvfølgelig fint nok. Det er jo ikke noget, man skal gøre, hvis man ikke har lyst til det. Nogen sidder måske i en stilling, der kun findes en af på arbejds-pladsen. Så på den måde er det let nok at regne ud, hvem de er. Jeg er stødt på nog-le enkelte, som ikke vil deltage, fordi de er bange for at blive fyret, hvis de gør det, for-tæller han og fortsætter:

– Det er frustrerende, at nogen skal have det sådan. Sidste år talte jeg med en, der fik så lidt i løn, at jeg stadig kan huske det. Han vidste godt, at den var helt gal. Så snakkede jeg lidt med ham om det.

I år var der en på listen, som Stanley Dan Mazur kender.

– Det var meget sjovt. Jeg ringede til min tidligere lærling. Han fik heller ikke en or-dentlig løn. Det vidste han også godt. Så vi fik os også en lille sludder om det, siger han.

Tjener flere formålStanley Dan Mazur arbejder i den grafiske branche. Og der er løn noget, man taler åbent om.

– Jeg har aldrig været et sted, hvor folk ikke ville sige, hvad de fik i løn. I en lang periode fik vi alle sammen det samme i løn, og det er nok også derfor, vi er mere åbne omkring det. Da det ændrede sig, var det selvfølgelig noget, vi talte om, siger han.

Desværre er det ikke sådan på alle ar-bejdspladser.

– Nogle steder er løn meget tabubelagt. Det er typisk steder, hvor der er stor forskel på lønnen for de samme funktioner. Mange gange er det en kultur, ledelsen har skabt. Det kan være, at en medarbejder har fået et tillæg med en betingelse om at holde det hemmeligt for de andre. I lønstatistik-ken kan forskellen mellem den laveste og højeste løn let aflæses. Jeg håber, at den måske kan være med til at ændre den slags kulturer og skabe mere åbenhed, siger Pe-ter Jacques Jensen, der også er stødt på medlemmer, der har brugt lønstatistikken på en helt ny måde:

– Der er nogen, der har slået op i den for at se, hvilke virksomheder der i forvejen har medarbejdere inden for deres felt. Der er nogle opgaver, som måske kun udføres af få eller en enkelt medarbejder på arbejds-pladsen. Så det har givet dem inspiration til at søge job i nogle andre typer virksom-heder, end de ellers ville have gjort, siger Peter Jacques Jensen.

– Det er et stykke fagligt arbejde. Lønstatistikken ryger ud til alle, der har oplyst deres løn, og alle kan slå op i den. Jeg tror, at det er noget, der interesserer alle. Jeg har selv brugt den, når jeg skulle søge arbejde, siger Stanley Dan Mazur.

Det siger lovenFunktionærlovens § 10 stk. 2:Ethvert personale har uanset sin stør-relse ret til gennem sin organisation at kræve forhandling med virksomhe-dens ledelse om løn- og arbejdsvilkår.

Lov om ligeløn §2A stk.1:En lønmodtager har ret til at videre-give oplysninger om egne lønforhold. Oplysningerne kan gives til enhver.

Pudsige lønringningsfakta• I løbet en rundringningsaften

ringer hver person til mindst 70 medlemmer.

• Rundringningen har taget cirka 150 effektive arbejdstimer i HK it, medie og industri Hovedstaden

• De fleste opkald varer cirka 30 sekunder

HK, it medie & industri's lønstatistikker »Laboranter«, »Grafisk« og »Kontor, it og salg« kommer snart i din postkasse, hvis du har bidraget med dine lønoplysninger.

HK it, medie & industriHovedstaden

LØN

STAT

ISTI

K 20

14LABORANTER

LABORANTER


LØN

STAT

ISTI

K 20

14

GRAFISK

GRAFISK


LØN

STAT

ISTI

K 20

14

KONTOR,IT OG SALG

KONTOR,IT OG SALG


Freelancere har brug for fagforeningen

TEKST: RANI BECH

FOTO: NIKLAS HØJLUND

I lejligheden i Rødovre sidder Niklas Højlund med et glas vand ved spisebordet. Når arbejdspladsen reelt befinder sig på lokationer rundt om i verden eller ved det lille skrivebord med to store skærme i so-veværelset, er stuen et oplagt mødelokale denne dag. Som fotograf har Niklas Højlund aldrig været i tvivl om, at han skulle være freelancer i stedet for lønmodtager.

– Det lå i kortene. For mit navn er det, jeg skal leve af og gøre mit arbejde kendt under. I modebranchen er det afgørende for succes, at jeg har mit eget brand. Ved at være selvstændig kan jeg selv vælge, hvil-ke typer kunder jeg vil forsøge at opnå et samarbejde med, samt hvilke projekter jeg vil gå ind i, siger han.

Niklas Højlund laver koncepter og foto-grafiske løsninger for virksomheder, der skal kunne ramme deres identitet ind visu-elt med billeder. I sin bacheloropgave på Kunstakademiet arbejdede han sammen med en virksomhed. Da opgaven var fær-dig, tilbød Niklas Højlund virksomheden at købe de ideer og det slogan, han havde lavet. Det er meget almindeligt for samar-bejde i forbindelse med opgaver.

Juraen i ryggen – Det takkede virksomheden nej til. Men så fandt jeg ud af, at de alligevel lige hav-de lånt sloganet. Det må man ikke, selv om virksomheden mente, at det var okay. Beskeden var, at jeg bare kunne kontak-te en advokat. De var garanteret sikre på, at jeg som studerende ikke kunne eller

ville gøre noget ved det, fortæller Niklas Højlund.

Kort tid forinden havde han efter anbe-faling fra en kollega meldt sig ind i HK, som han nu kontaktede og ad den vej fik juridisk bistand. Sagen endte med et forlig.

Der gik ikke lang tid, inden Niklas Højlund igen fik brug for hjælp fra sin fagforening. Denne gang var det en fotograf, som havde sendt et udenlandsk magasin Højlunds bil-leder i sit eget navn.

– Magasinet blev kontaktet og oplyst om, at det var mine billeder. Det har et ansvar for at tjekke den slags, inden det køber bil-leder af nogen. Jeg kunne vælge enten at gå efter fotografen eller magasinet, men jeg lod sagen stoppe der, fordi det i det her til-fælde ikke var indsatsen værd, siger Niklas Højlund, som af den grund dog ikke mente, at opkaldet til fagforeningen var spildt.

– Jeg lærer jo noget hver gang, jeg ta-ler med dem om, hvilke muligheder jeg har i forskellige situationer.

En principsagDet gælder også den tredje og seneste sag, Niklas Højlund har brugt HK til. Denne gang handlede det om en kunde, som ikke var tilfreds med den opgave, han havde løst – og derfor ville have lavet det hele om. Det ville være en ret bekostelig affære i både tid og penge, da der var tale om et større projekt. Og så nægtede kunden at betale for det arbejde, der allerede var både be-stilt og udført.

– Jeg er uddannet til at kunne forstå kundernes ønsker, selv om de måske ikke selv kan sætte præcise ord på, hvad det er, de gerne vil have. Hvis jeg mod alt forvent-

Tre gange på fire år har freelancefotograf Niklas Højlund brugt fagforeningen til tvister med kunderne. Så han er ret godt tilfreds med, at han fulgte kollegaens råd om at melde sig ind i HK, allerede da han var studerende

Om Niklas HøjlundNiklas Højlund har en kandidat-grad fra Det Kongelige Danske Kunstakademi, Designskolen. Her har han specialiseret sig i kon-ceptudvikling, branding og styring af kreative projekter.

Han arbejder mest inden for mo-deindustrien både for danske og udenlandske kunder. Dermed er hans højsæson tæt forbundet med modeugerne i februar og august.

Hans arbejde kan ses på:www.niklashoejlund.com

Læs mere om, hvad HK gør for freelancere her:www.hk.dk/OmHK/Tvaergaaen-de-Landsforeninger-og-Branche-sektioner/Freelancer


ning ikke er på rette vej, plejer der at være mulighed for at spore mig endnu mere ind på det undervejs. I det her tilfælde havde kunden ikke givet mig nogle retningslinjer at gå efter, og kunden fravalgte også at være med undervejs for at se, om det hele var som ønsket, fortæller han.

Det blev udslagsgivende for sagen, som også endte med et forlig.

– Det var en principsag for mig. Jeg har brugt mere arbejdstid på det, end beløbet var værd. Og jeg mistede jo også en kun-de på det. Det var jeg klar over på forhånd. Men det er vigtigt at stå fast på sin ret, selv om man er freelancer. Hvis alle freelan-cere gjorde det, ville der nok være færre sager at føre, siger Niklas Højlund, der for nylig blev ringet op af ASE, som ville høre om han som selvstændig ikke hellere ville være medlem der.

– Jeg har ikke tænkt mig at skifte. Jeg er virkelig glad for den hjælp, jeg har fået i HK. Og det er nok ikke sidste gang, at jeg får brug for det. Nu kender jeg efterhånden de faglige sekretærer og har tillid til dem, fastslår han uden den mindste tøven.

Prioriterer sin sønFreelancelivet kan være hårdt, fordi kon-kurrencen er hård. Det er den ikke mindst i Niklas Højlunds hjørne af en branche, hvor pengene måske nok kan være store. Til gengæld er antallet af potentielle kunder mindre. Derfor er det ifølge Niklas Højlund essentielt at have styr på rettighederne. Det er også en tilværelse, hvor antallet af arbejdstimer nemt kan overstige det muli-ge. Omvendt er det også relativt fleksibelt.

– Jeg har været eliteroer, så jeg er vant til at have en høj disciplin og et skemalagt liv. Så jeg er ikke forfalden til at spille vi-deospil eller se tv i stedet for at arbejde. Men jeg prioriterer min tid og muligheden for at hente min to-årige søn tidligt, siger han og tilføjer, at det faktisk ikke kræver detaljeret planlægning.

– Opgaverne skal af vejen, og jeg ved hvilke dage, jeg skal ud at skyde billeder. Jeg ved, hvornår de skal retoucheres, og hvor lang tid det omtrent tager. Så besva-rer jeg mails løbende og klarer de admi-nistrative opgaver, når det passer ind. Det står ikke i vejen for min prioritering af min søn. Det betyder nok mest, at jeg ikke får opsøgt så mange nye kunder, som jeg el-lers ville have gjort.

Det er vigtigt at stå fast på sin ret, selv om man er freelancer. Hvis alle freelancere gjorde det, ville der nok være færre sager at føre.

Niklas Højlund, freelancefotograf


Integration handler om at kende sig selvAt kunne tage godt imod folk fra andre lande og kulturer handler i høj grad om at kende og forstå sin egen kultur. Derfor har medarbejderne i CMC Biologics haft en række arrangementer i arbejdstiden om danskhed

TEKST: RANI BECH

FOTO: SONJA ISKOV

I Danmark ser vi primært amerikanske film og tv-serier. Vi adopterer amerikanske tra-ditioner såsom Valentinsdag og Halloween og måske endda Thanksgiving. Hvis vi ikke selv holder dem, så ved de fleste i hvert fald, hvordan de fejres. Vi spiser amerikan-

ske pandekager og andet mad fra »over there«. Det mexicanske køkken kender vi også ret godt, hvis vi selv skal sige det. Svenskerne kan vi tale med på vores eget modersmål. I Danmark ved vi ret meget om andre nationaliteter og deres kultur og tra-ditioner. Derfor har det også været ganske problemfrit for CMC Biologics, at 20 pro-cent af medarbejderne kommer fra andre

lande såsom USA, Sydamerika eller Sve- rige. Alligevel er der plads til forbedringer.

– Det er spændende at møde menne-sker fra andre lande. Vi har været gode til at tage imod udenlandske kolleger og har ind imellem inviteret dem hjem til middag og den slags. Vi har også lavet en slags vel-komstbog med informationer om, hvordan man gør, når man skal med bussen, hvor


man kan dyrke sport og spise ude og den slags, siger tillidsrepræsentant Carsten Sveigaard lidt funderende.

Eftertænksomheden om, hvad vi egent-lig går rundt og gør i det daglige uden at skænke det mange tanker, kommer af en række foredrag i arbejdstiden hos CMC Biologics.

Fucking FlinkDen slags arrangementer holdes der jævn-ligt i auditoriet, der ligger i forlængelse af kantinen. Et samlingsted til større møder eller bare et rum, hvor medarbejdere uan-set profession møder hinanden dagligt. Det kan være arrangementet mest for uden-landske medarbejdere, der eksempelvis kan handle om det danske skattesystem, så de ikke kommer i klemme der. For nylig var der en række morgenmøder om danskhed. Men det var ikke kun for de udenlandske medarbejdere. Tværtimod var de i lige så høj grad tiltænkt de danske medarbejdere.

– Integration handler ikke så meget om at kende og forstå kulturer i andre lande. Det handler i lige så høj grad om at ken-de sin egen kultur. For når vi ved, hvorfor vi gør de ting, vi gør, bliver vi bedre til at byde andre ind i vores kultur. Og så er der også nogle ting i vores kultur, vi sagtens kan forbedre, siger Carsten Sveigaard og fortsætter:

– Et af foredragene blev holdt af Lars Andreas Pedersen, der har skrevet bogen »Fucking Flink«. Han brugte et eksempel med en turist, der står på gaden med et kort. I Danmark vil de fleste konstatere, at der står en turist, der ikke kan finde vej – og så gå videre. Vi hjælper ikke nogen på eget initiativ. Hvis vi bliver bedt om hjælp, gør vi det gerne. Men initiativet ligger hos den anden. I mange andre lande er det modsat. Hvis man står med et kort, bliver man ofte tilbudt hjælp af forbipasserende. Det har jeg også selv oplevet.

Hjælpsomhed gør gladFyraftensmøderne har fået medarbejderne til at være bedre til at tage kontakt til andre og selv tilbyde hjælp.

– Vi er faktisk også blevet gladere af det. Det hører jeg fra mange af kollegerne. Og vi kommer hele tiden i tanke om situati-oner, der siger noget om vores kultur og deler dem med hinanden, siger Carsten Sveigaard.

I samme øjeblik træder en velklædt kvin-de ind ad døren. Carsten Sveigaard hilser på kollegaen og smiler, fordi situationen minder ham om en af de ting, han selv har lagt mærke til efter fyraftensmøderne om danskhed. Det handler om påklædning. Og måske er det mere i øjnefaldende på en arbejdsplads, hvor flere daglige omklæd-ninger er påkrævet for at kunne arbejde i produktionen.

– På arbejdet er jeg afslappet klædt. Jeg har jeans, gummisko og en hættetrøje på. Hvis jeg skal ud om aftenen, tager jeg selvfølgelig noget pænt tøj på. Skjorte, jak-ke og et par pæne sko til. Men jeg har lagt mærke til, at mange af mine udenlandske kolleger gør det omvendt. De er altid pænt klædt på, når de er på arbejde. Når de har fri, og vi går ud sammen, så klæder de om til jeans og hættetrøje, fortæller han.

Det personlige netværkDen spansktalende del af medarbejderne har et stærkt socialt fællesskab, hvor de ofte er sammen i fritiden. De laver mad sammen eller går ud for at få en drink eller se en film i biografen.

– Det er ikke en lukket klub. De danske kolleger er velkomne til at tage med. Det kan jeg se på facebook, at nogle af dem også gør. Jeg tror bare, at mange har det ligesom jeg selv. Jeg kan godt lide mine kolleger og deltager også med glæde i sociale arrangementer på arbejdspladsen. Men i min fritid prioriterer jeg at være sam-

men med min familie og venner fra andre steder, siger Carsten Sveigaard.

Det handler om også om netværk. Den danske samfundsstruktur skaber automa-tisk nogle stærke netværk for især foræl-dre. Der er mødregrupper og forældrear-rangementer i institutionerne. Derudover er der foreningsdanmark, der traditionelt samler folk på kryds og tværs om en fælles interesse eller engagement.

– Det kan være nogle svære fællesska-ber at komme ind i, hvis man kommer fra udlandet og kun skal arbejde i Danmark i en periode – og hvis man samtidig ikke har børn. På større arbejdspladser som CMC Biologics er der jo så heldigvis tradition for kunstklubber, vinklubber, løbeklubber og mange andre ting. Det kan være en god start til med tiden også at møde mennesker uden for arbejdspladsen, siger han.

CMC Biologics• CMC Biologics er en biotekvirk-

somhed, der producerer aktive farmaceutiske ingredienser til medicinalindustrien.

• Virksomheden blev etableret i 2001 og har 400 ansatte fordelt i henholdsvis Søborg og Seattle.

Integration handler ikke så meget om at kende og forstå kulturer i andre lande. Det handler i lige så høj grad om at kende sin egen kultur. For når vi ved, hvorfor vi gør de ting, vi gør, bliver vi bedre til at byde andre ind i vores kultur. Carsten Sveigaard, tillidsrepræsentant


Digital succes indeholder også printHemmeligheden bag både printmedier og digitale løsninger er målrettet kommunikation. Anne Albrekt forklarer succesen med, at god gedigen kundekontakt former strategien og ikke omvendt

TEKST: RANI BECH

FOTO: SONJA ISKOV

Digital eller print? Svaret er begge dele. I hvert fald hvis man spørger Anne Albrekt, der indtil for nylig var koordinator og an-svarlig for marketing hos ugebrevet og tænketanken Mandag Morgen. Hun ved, hvad hun taler om. I løbet af to år har hun været med til at føre virksomheden fra »Vi skal have fundet en digital løsning«-stadiet til »Kæmpestort digitalt projekt«. Projektet lanceres i løbet af foråret.

Undervejs har hun været med til at eks-perimentere for at finde frem til det rette mix mellem printmedier og digitale ny-hedsbreve.

– Vi gik over til at udgive et måneds-magasin. Det var et andet produkt med et andet indhold end ugebrevet. Det fik kun-derne stadig som pdf-fil i stedet for den originale printudgave. Det var et forsøg på at blive mere digital, siger Anne Albrekt.

ÆselørerDet var kunderne ikke tilfredse med.

– De savnede at få ugebrevet i printud-gave. Det indeholder analyser af en bety-delig længde og er generelt noget stof, der ansporer til eftertanke. Derfor ville de ger-ne sidde med det fysisk i hånden i stedet

for at skulle læse det på skærmen. Det gav dem mulighed for at lave æselører, lave understregninger og måske sætte post-it-labels i det, inden de gav det videre til en kollega, forklarer Anne Albrekt.

Virksomheden besluttede sig for at lyt-te til kunderne og gik tilbage til at udgive ugebrevet som printmedie i stedet for digi-talt nyhedsbrev.

– Vi lærte, at det ikke er et medie, der skal være 100 procent digitalt, for det pas-ser ikke til virksomhedens profil. Man skal også være digital, for det er fremtiden. Det må bare ikke være på bekostning af print-mediet, for det er også en vigtig del, og det kan sagtens kombineres med digitale ny-

hedsbreve, siger Anne Albrekt og uddyber:– Forskellen fra starten med digitale pro-

dukter og så til nu er, at fokus er skærpet på salg til nye kunder. Jeg har arbejdet rigtig meget med data for at finde ud af, hvad kunderne gerne vil vide mere om, så nyhedsbrevene rammer de rigtige kunder.

Chikane vs. serviceArbejdet med data betyder, at Anne Al-brekt ikke nøjes med at trække en liste med informationer ud fra en database og så bruger dem råt til udvælgelse af mod-tagere af nyhedsbrevene. Data er også de informationer, der gives i enhver samtale med eksisterende og potentielle kunder.

Tre gode begyndelser til digital marketingAnne Albrekt giver tips til, hvor det vil være godt at begynde, hvis du gerne vil vide mere om digital marketing:• Hubspot.com’s nyhedsbrev holder dig opdateret gennem brugbare og spæn-

dende artikler om digital marketing. • wwwsearchengineland.com for gode artikler om søgemaskineoptimering

både til begyndere og garvede.• www.bureaubiz.dk holder dig opdateret med hvad der sker i bureau-verde-

nen. Det er uden tvivl en god hjælp, hvis du ønsker job i branchen.


– Der er meget manuelt arbejde. Jeg sad også med direkte kundebetjening. Det var mig, der tog telefonen, hvis kunderne hav-de problemer med at logge ind eller andre ting. Jeg fik også information fra abonne-mentssælgerne om potentielle kunders feedback. Jeg vidste, hvem der blev ringet til hver dag – og hvad der er blev sagt. Og så traf jeg beslutninger sammen med top-ledelsen. Den metode sikrer, at strategien hænger sammen med virkeligheden, siger Anne Albrekt.

Det er en vigtig pointe, fordi der er en hårfin grænse mellem spam og det ny-hedsbrev, kunden ønsker uden at have bedt om det. Det første opleves som chika-ne og det sidste som god service.

– Hvis man kun bruger de rå data, kan det sagtens se ud som, at kunden er interesse-ret i et bestemt emne. Men en tidligere dia-log med kunden viser måske, at det er en misforståelse. At interessen ligger et andet sted inden for temaet. Ved at gøre sig den

umage at tjekke hver eneste eksisterende eller potentielle kunde, hver gang man vil dem noget, sikrer man sig, at de oplever en god service, forklarer Anne Albrekt.

Den rigtige løsningLige så vigtigt, det er at kende sine kunder, er det at kende sig selv. Ifølge Anne Albrekt findes der ikke en rigtig løsning, som alle bare kan implementere. Den rigtige løsning er den, der passer til virksomheden.

– Der var lang tid, hvor vi forsøgte os med forskellige tiltag. Vi var ikke de første inden for digitale løsninger, bortset fra at vi var tidligt ude med online betalingsmure på redaktionelt stof. Som mange andre be-søgte vi nogle af de største og fremmeste internationale medier for at lade os inspi-rere af deres succes. Der var måske enkelte eksempler, der var interessante og brugbare for os, men vi kopierede ikke hele væg-til-væg-løsningen. I stedet brugte vi meget tid på at finde ud af, hvad kunder-

ne gerne ville men også, hvad vi selv gerne ville. Så kom vi med – og det kommer til at gå rigtig stærkt fra nu af, siger hun.

Det er også gået stærkt for hende. I løbet af få år er hun gået fra at være nyuddannet til at være ganske erfaren og kompetence-stærk på et område med mange spænden-de karrieremuligheder.

– Jeg har været ret åben og haft lyst til at prøve så meget som muligt. Og så opdage-de jeg, at jeg brænder for digital kommuni-kation og arbejdet med big data. Så jeg har sørget for at få efteruddannelse, søge in-spiration i mit netværk, læse en masse om det og gå til gratis kurser – blandt andet de kurser, som udbydes i HK. Der er meget gratis og godt at hente, hvis man vil være dygtigere, siger hun.

I dag er Anne Albrekt ansvarlig for digital salg og marketing hos Vægtkonsulenterne A/S, Egmont Publishing.

Anne Albrekt er cand.ling.merc fra Handelshøjskolen i Århus. Da hun begyndte i en nyoprettet stilling, var hverken hun eller virksomheden helt klar over, hvilke opgaver hun skulle løse. Så hun fik titlen koordinator. Med tiden blev hun ansvarlig for markedsføring.


Grafisk tekniker-uddannelsen

truet af lukningAdgangsbegrænsning og en halvårlig optagelseskvote på kun syv elever på grafisk tekniker-uddannelsen! Den besked fik Københavns Tekniske Skole fra Undervisnings-ministeriet kort før jul

FOTO: IVANNA RAHM/ARBEJDEREN

Ministeriets udmelding kom som en bombe. Ikke blot for skolens ledelse, lærere og ele-ver, men også for Grafisk Uddannelsesud-valg, som er fagligt udvalg for uddannelsen.

– Grafisk Uddannelsesudvalg havde ikke indstillet til ministeriet, at der skulle

indføres adgangsbegrænsning på grafisk tekniker-uddannelsen, så beslutningen kom helt bag på os, siger formand for HK it, medie & industri Hovedstaden Ulla Jep-pesen, der selv sidder i det faglige udvalg og er stærkt bekymret over udsigten til, at uddannelsen ikke længere vil blive udbudt på Sjælland.

Den fulde uddannelse omfattende så-vel grundforløb som hovedforløb udbydes i dag kun af KTS og Aalborg Tech, mens Herningholm Erhvervsskole i Kolding alene udbyder grundforløbet.

– Hvis uddannelsen ender med kun at blive udbudt ét sted i landet, nemlig i Aal-borg, vil det efter alt at dømme være før-ste skridt på vejen til en endelig afvikling af en uddannelse, som bygger på både høj faglighed og stolte traditioner, mener Ulla Jeppesen.

Baseret på regnearkGrafisk tekniker-uddannelsen kræver me-get dyrt maskineri og er derfor meget om-kostningstung.

Grafisk Uddannelsesudvalg • Grafisk Uddannelsesudvalg er det faglige udvalg for de grafiske uddannelser,

grafisk tekniker og mediegrafiker.

• Udvalgets medlemmer kommer fra HK, Grafisk Arbejdsgiverforening, Danske Mediers Arbejdsgiverforening og Dansk Industri/Emballageindustrien.


– Den kendsgerning har ministeriet tilsy-neladende slet ikke forholdt sig til. Man har åbenbart haft mere travlt med at studere regneark end på at forholde sig til den vir-kelige verden. Det burde være indlysende for enhver, at man ikke kan drive sådan en uddannelse med kun 14 elever på årsba-sis, konstaterer Ulla Jeppesen og peger på endnu et eksempel på, at ministeriet ikke forholder sig til fakta: Ved fordelingen af kvoterne har ministeriet tildelt skolen i Kolding en højere kvote end de to øvrige skoler, selvom Kolding-skolen ikke længere udbyder hovedforløbet.

Elever blokeredeEleverne på KTS tog 9. december 2014 sa-gen i egen hånd og indledte en blokade af skolen i et forsøg på at råbe politikere og Undervisningsministeriet op.

Tre dage varede blokaden, før eleverne på et fællesmøde besluttede at ophæve blokaden, men til gengæld arrangere en demonstration mod nedskæringerne.

Demonstrationen fandt sted mandag den 15. december og gik fra Forum Station tæt på skolen til Christiansborg. Eleverne havde selv kreeret bannere og plakater med paroler som »Vi er ikke bare tal« og »Hvem skal nu lave jeres valgplakater?«

Håb forudeUlla Jeppesen, som selv var en af talerne ved demonstrationen, er fuld af beundring over elevernes aktiviteter:

– Det er nogle superseje elever, og jeg er sikker på, at deres protester har gjort indtryk. Sideløbende med elevernes aktivi-teter har der været taget forskellige initi-ativer både fra Grafisk Uddannelsesudvalg og skolerne i København og Aalborg, og status er i hvert fald her ved udgangen af december, at ministeriet nu genovervejer de udmeldte kvoter. Intet er sikkert endnu, men jeg sætter min lid til, at ministeriet indser, at det har begået en fejl og retter op på den.

GENERALFORSAMLING i HK it, medie & industri HovedstadenOnsdag den 11. marts 2014 kl. 17.00 i HK-huset, Svend Aukens Plads 11, 2300 Kbh. S

Dagsorden

1. Valg af dirigent og referent2. Godkendelse af dagsorden og forretningsorden3. Valg af stemmeudvalg4. Beretning, herunder vedtagelse af fagpolitisk udtalelse5. Indkomne forslag

Forslag skal være bestyrelsen i hænde senest syv dage før generalforsamlingen.6. Valg

a) 8 bestyrelsesmedlemmerb) Minimum 7 bestyrelsessuppleanterc) 2 suppleanter til HK Privats sektorbestyrelsed) 2 suppleanter til HK Danmarks hovedbestyrelsee) 1 medlem til HK Hovedstadens bestyrelsef) 2 suppleanter til HK Hovedstadens bestyrelseg) 10 medlemmer til HK Hovedstadens repræsentantskabh) 10 suppleanter til HK Hovedstadens repræsentantskabi) 32 delegerede til HK Privats kongres november 2015*j) 15 suppleanter til HK Privats kongres november 2015*

7. Eventuelt

OBS. Ønsker du at stille op til nogle af valgene, vil dit navn kunne komme med på den fortrykte stemmeseddel, hvis du giver afdelingen besked på [email protected] senest den 27. februar. Opstilling kan naturligvis også ske på selve generalforsamlingen.

Den skriftlige beretning vil kunne læses på afdelingens hjemmeside fra den 10. februar.

* Bemærk, at det endelige antal af delegerede (og dermed også antal suppleanter) kommer i starten af januar 2015 – da det baseres på medlemstal pr. 31/12 2014.

Sidste nyt:Fredag den 19. december meddel-te ministeriet at man havde ændret på kvoterne. KTS får 20 elever halv-årligt. Det betyder, at uddannelsen fortsætter på KTS.


KURSER, MØDER, ARRANGEMENTER

APFEL

Aktivitetsudvalget for pensionister, efterlønnere og ledigewww.apfel-hk.dk

Medlemsmøder den 1. og 3. onsdag i måneden (i 2015 dog første gang 21. januar) i »Kvartershuset« på Borgbjergsvej 30, kl. 10. Indgang fra »Den Røde Plads«, Gustav Bangsgade 28.

Arrangementer i første halvår 2015:25. februar Sankt Petri kirke25. marts Storm P museet22. april København Rådhus27. maj Zoologisk Museum17. juni Årets cykeltur

OBS! Tallene er ikke et udtryk for den reelle ledighed, idet adskillige ledige kolleger er faldet ud af dagpengesystemet som følge af regeringens stramninger i Dagpengeloven. Den reelle ledighed er derfor højere, end tallene viser.

Jane Anika Skou Olsen TEKNOLOGISK INSTITUT (tillidsrepræsentantsuppleant) Ingen arbejdsgiverorganisation

NYE TILLIDSREPRÆSENTANTER

Lone Finner Xellia Pharmaceuticals ApS

Margit Mosegaard Andersen Zealand Pharma A/S

NYE ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANTER

AFDELINGENS LEDIGHEDSTAL 2014 NOVEMBER DECEMBER

Funktionærer Antal Pct. Antal Pct.

Kontor og administrativt arbejde (herunder sekretærer og kontorassistenter) 164 4,2 159 4,1

Regnskab og beregningsarbejde (herunder bogholdere og regnskabsassistenter) 18 3,4 21 3,9

Salg, indkøb og financiering (herunder salgskonsulenter og sælgere) 39 4,1 36 3,8

Grafisk arbejde (herunder grafikere og dtp´ere) 136 8,3 135 8,4

IT/EDB (herunder programmører og konsulenter) 51 4,1 60 4,9

Registreringsarbejde (herunder driftsassistenter og lagerekspedienter) 16 5,3 19 6,4

Laboratorier & Miljø (herunder laboranter og laboratorieteknikere) 44 1,5 41 1,4

Total funktionærer 468 4,1 471 4,1

TimelønnedeBogbindere 6 3,2 4 2,2

Grafisk trykkere 27 7,0 27 7,1

Serigrafer 17 21,8 14 18,7

Trykkeriarbejdere 2 4,4 1 2,2

Total timelønnede 52 7,5 46 6,7

Total afdelingen 520 4,3 517 4,2

Lad os tjekke din ansættelseskontrakt

Send ansættelseskontrakten til gennem-syn hos en af HK it, medie & industris fag-lige medarbejdere, inden du skriver under

En del medlemmer er kommet galt af sted, fordi de har skre-vet under på en ansættelseskontrakt, hvis indhold de ikke lige kunne gennemskue.

Undgå ærgrelser og efterfølgende diskussioner med din arbejdsgiver – send din ansættelseskontrakt til gennemsyn i fagforeningen, inden du skriver under.

Ring til Faglig Afdeling på telefon 3330 2945 og lav en afta-le om et tjek af din ansættelseskontrakt, eller send kontrak-ten til os på mail [email protected]


KURSER, MØDER, ARRANGEMENTER

TYPOGRAFERNES SENIORKLUB

• Onsdag 12. februar kl. 11.00 Medlemsmøde. Peter Abrahamsen, Janne Lærkedal mm. underholder.

• Onsdag 12. marts kl. 11.00 Medlemsmøde. Nina Raaschous jazz Kvartet spiller Kai Normann Andersen melodier.

• Onsdag 9. april kl. 11.00 Ordinær generalforsamling.

• Onsdag 14. maj kl. 11.00 Medlemsmøde. Summemøde, der vil blive serveret et par stykker smørrebrød »med tilbehør«.

• Tirsdag 10. juni Bakketur. Pit-stop kl 11. Herefter fortsætter vi til Den Hvide Hest. Mødetid her er kl. 12.00. Pris for deltagelse: 150 kr. for medlemmer, og 200 kr. for ledsagere. Billetter sælges på mø-derne i april og maj.

Alle ordinære møder afholdes på Damhuskroen, indgang fra Auroravej. Ved indbetaling til solidaritetsfonden, er det vigtigt at angive navn og adresse.

Klubbens hjemmeside: www.typografernes-seniorklub.dk

Formand Erik Eriksen, 3887 8639, [email protected]æstformand Erling Schrøder, 3889 1006, [email protected] Flemming Larsen, 3555 [email protected]ær Ove Rasmussen, 5151 9168, [email protected] Diana Lorenzen, 4364 [email protected] Willy Døj, 4484 7536, [email protected] Carsten Pedersen, 2040 5574, [email protected]

BOGBINDERNES SENIORKLUB

Medlemsmøder den første tirsdag hver måned kl. 10.30 i Cirkel-Ordenen, Falkonér Alle 96, 2000 Frederiksberg.

Der er mulighed for mad efter møderne. Pris 50 kr. Skal bestilles dagen før på tlf. 4011 9770.

• Tirsdag 3. februar Advokat Thomas Philip holder foredrag om testamenter.

• Tirsdag 3. marts Generalforsamling – derefter bankospil.• Tirsdag 7. april Summemøde.• Tirsdag 5. maj Visens Venner, København.

Her kan man købe billetter til skovturen 16. juni. Pris 225 kr.• Tirsdag 2. juni Stadig billetter til skovturen.• Tirsdag 16. juni Skovtur, som foregår på Bakkens Perle

med musik af Topper.

Bliv faglært på max. 11 uger22. april kl. 17.00 – 20.00

I samarbejde med uddannelsescenter CPH WEST har din HK afdeling etableret GVU – Grundlæggende Voksen Uddannel-se – særligt for ufaglærte medlemmer af HK.

Du kan på max. 11 uger opnå lærebrev, og uddannelsen er i de fleste tilfælde gratis. Desuden kan din arbejdsgiver opnå dagpengerefusion for dit fravær på kursusdage.

Uddannelsen tilrettelægges som hele uddannelsesuger: 1 uge på skole, 4 uger på arbejde, 1 uge på skole osv. Hele for-løbet strækker sig over et år og afsluttes med en fagprøve.

Barselscafé for hele familien med brunch og workshopsSøndag 26. april kl. 11 – 14

Cafeen er for medlemmer og deres ægtefælle/kæreste, og der vil være særlig fokus på fædres rettigheder.Har du børn i forvejen er disse velkomne da vi sørger for un-derholdning.

Der vil være fire workshops, som man kan deltage i: 1. Barselsregler for kvinder (privat ansatte).2. Barselsregler for kvinder (offentligt ansatte).3. Barselregler- og vilkår for mænd (testosteron-holdet).4. En erfaren ergoterapeut fortæller om sin succes med at be-

handle børn med kolik.

Det er muligt at nå at deltage i flere af de nævnte workshops. HK Hovedstaden serverer brunch.

Fyraftensmøderne finder sted i medlemshuset på Svend Aukens Plads 11. Der bliver serveret noget at spise og drikke undervejs.

Du tilmelder dig til på www.mithk.dk eller ved at sende en mail til [email protected].

HK Classic

www.imi.hk.dk | [email protected] | 3330 2945

Jeg opsøger heldetMange medlemmer bruger en aften i ny og næ på at mødes med kolleger, danne netværk og lære nyt. En af dem er Emilie Rohde. Hun er slet ikke tvivl om, at timerne er givet godt ud i karriereøjemed – nu og i fremtiden

AF RANI BECH

FOTO: SONJA ISKOV

Udenfor småregner det. Folk haster forbi i mørket på vej hjem. Indenfor sidder over 50 medlemmer klar med blokken fremme. De er kommet for at bruge de tre første ti-mer af deres aften på at høre Morten Gade, Partner i design og brandingbureauet Kon-trapunkt, tale om effektiv digital kommuni-kation.

– Det passer rigtig godt til mit arbejde, hvor jeg sidder både med kommunikation og marketing. Det handler om at blive ud-fordret. Jeg er ikke længere studerende, men derfor har jeg jo stadig lyst til at lære nyt, siger Emilie Rohde.

For halvandet år siden blev hun færdig med sin bachelor på CBS i interkulturel markedskommunikation. Sideløbende hav-de hun et studiejob hos BK Medical, der sælger læge- og hospitalsudstyr. Det før-te til et barselsvikariat og en efter hendes mening gavnlig pause, inden hun vil læse en kandidatgrad.

– Det er rigtig dejligt at lave noget andet og få nogle erfaringer fra det virkelige liv. Nu har jeg gået i skole i mange år, og så er det godt med noget afveksling. Jeg var heldig at få det her tilbudt, og så ville det være dumt at sige nej, siger Emilie Rohde.

Opsøger heldetHeldet er nu ikke kommet af sig selv, og Emilie Rohde lader da heller ikke sin kom-mende karriere være op til det alene.

– Det er vigtig for mig og min fremtid, at jeg sørger for hele tiden at følge med og blive opdateret på ny viden. Så jeg er selv meget opsøgende i forhold til at fin-

de frem til relevante kurser. Det tror jeg, at mange virksomheder vil sætte pris på. Det kan godt være udslagsgivende at have deltaget i den her slags arrangementer, når man skal søge job, siger Emilie Rohde, og understreger, at det ikke kun handler om et ekstra punkt på CV’et, men også om at kunne bruge den nyerhvervede lærdom med det samme.

Viden, der kan bruges næste dagNogle af eksemplerne fra aftens arrange-ment om effektiv digital kommunikation kan hun gøre brug af nu og her.

– Vi er i gang med nogle nye tiltag og overvejelser inden for vores kommunikati-

on og branding. Der var konkrete eksem-pler på, hvordan man griber det an. Vi fik lov til at sidde og summe lidt over dem i små grupper. Det er en lærerig måde at gøre det på. De input kan jeg sagtens gå og hjem og dele med kollegerne og gøre brug af med det samme, siger Emilie Rohde.

Og så er der også lige det sociale aspekt.– Jeg har skrevet til veninder for at høre

om, de vil med til nogle af arrangementer-ne. Det er hyggeligt at komme om aftenen og få gode ideer, man så kan diskutere bag-efter, siger Emilie Rohde.

– Tre timer flyver hurtigt afsted, når de er fyldt med inspiration, konkrete eksempler og nye perspektiver, siger Emilie Rohde, der her deltager i arrangementet »Effektiv digital kommuni-kation«.

hk imi 01 15 web

Documents