Bo Hejlskov Elvén Autoriseret psykolog

- et low arousal- perspektiv

Håndtering af problemskskabende adfærd

Hvad skal vi se på?

Hvad er problemadfærd? Adfærd som nogen synes er et problem - Hvem? - Vi definerer adfærden som

problemfyldt, når den er et problem for os

- Det er når vi ikke har den rigtige metode

Denne definition indebærer at vi kan fjerne en stor del magtesløshed

Den som tager ansvar kan påvirke

Bernhard Weiner om attributionsteori

Ansvarsprincippet

Men...

Hvis vi ikke har en god metode vil vi gerne aflevere ansvaret til - Pårørende - Din chef eller politikerne - Personen det handler om

Ansvarsprincippet

Man kan dumpe ansvar ved at synes at nogen er - Stædig - Umotiveret - Kravafvisende - Oppositionel - Ulydig

Eller ved at - Appellere - Bruge straf og konsekvenser - Bruge belønninger

Ansvarsprincippet

Belønnings-systemer

Bivirkningar - Legitimerende effekter - Glædemindskning - Inflation - Oplevelse af straf - Adfærden vi vil øge

mindsker når belønningen fases ud

- Magt og kontrol

Ross Greene snakker om et perspektivskifte - Greene siger at det handler om

hvorvidt vi anser at personen gør det med vilje eller gør sit bedste

- Tidligere var en diagnose nok til at få den forandring

- Måske handler det om flere faktorer vi skal kigge på

- Helt klart er dog at det handler om attribution

Perspektivskiftet

McGregor beskrev i 1960 de to grundlæggende syn på mennesket som farver våre metoder - X - At mennesker er dovne og

egoistiske og skal motiveres, styres og overvåges

- Y - At mennesker er autonome og gør sit bedste ud fra sine forudsætninger

Perspektivskiftet

I praksis ved vi præcis hvornår perspektivskiftet sker - Tidligere var en diagnose nok til at

få den forandring - Måske handler det om flere faktorer

vi skal kigge på - Helt klart er dog at det handler om

attribution

Perspektivskiftet

Hejlskovs bilværksted Attributionsteoretisk eksempel

Vi arbejder på et bilværksted! - Hvem har ansvar for service og

reparationer på værkstedet? - Bilejeren? - Bilen?

• Bilen behøver ikke at samarbejde • Bilen kan ikke bare lade være med

at være i stykker - Mekanikeren skal have det værktøj og

de metoder som er nødvendige

Vi arbejder på et bilværksted! - Og har selvfølgelig både det mest

almindelige værktøj og alt det specialværktøj vi kan få brug for

Hejlskovs bilværksted Attributionsteoretisk eksempel

Vi arbejder på et bilværksted! - Hvem har ansvar for service og

reparationer på værkstedet? - Bilejeren? - Bilen?

• Bilen behøver ikke at samarbejde • Bilen kan ikke bare lade være med

at være i stykker - Mekanikeren skal have det værktøj og

de metoder som er nødvendige

Hejlskovs bilværksted Attributionsteoretisk eksempel

Hvis man får en parkeringsbøde kan man have to forskellige holdninger - Jeg parkerede det forkerte sted. Det

var dumt - Parkeringsvagten er en idiot

- Tager man holdning to stiller man måske bilen på samme sted dagen efter

- Og får en ny parkeringsbøde - Og bliver bekræftet:

Parkeringsvagter er idioter - Og lærer desværre ingenting

Parkeringsvagten Attributionsteoretisk eksempel

Vi arbejder på et bilværksted! - Hvem har ansvar for service og

reparationer på værkstedet? - Bilejeren? - Bilen?

• Bilen behøver ikke at samarbejde • Bilen kan ikke bare lade være med

at være i stykker - Mekanikeren skal have det værktøj og

de metoder som er nødvendige

Hejlskovs bilværksted Attributionsteoretisk eksempel

Vi arbejder på et bilværksted! - Og bruger selvfølgelig ikke metoder

og værktøj som kan skade bilen

Hejlskovs bilværksted Attributionsteoretisk eksempel

Summeopgave

Find eksempler på at i er kommet til at bruge normalværktøj når i skulle have brugt specialværktøj

Mennesker der kan opføre sig ordentligt gør det

Ross W. Greene

- At forstå konsekvenser af egne handlinger - Fleksibilitet - Udholdenhed - Impulskontrol - Sociale evner - Stressfølsomhed - Efterrettelighed

Eller også kan man måske ikke leve op til krav og forventninger til

Mennesker der kan opføre sig ordentligt gør det

Ross W. Greene

Konflikter

Konflikter handler tit om løsningers vekselspil - Jeg har ett problem som jeg løser - Min løsning bliver tit ett problem for

en anden, som han eller hun løser - På en måde som bliver et problem

for mig, som jeg løser...

Man kan kun løse denne slags konflikter ved at finde en løsning som ikke er et problem for den anden

Medstand i stedet for modstand

Løsninger

Vi vil helst lære dem vi arbejder med at bruge løsninger som ikke er et problem for os Det er mere logisk at vi finder løsninger som ikke er et problem for dem Attributionsteori! Løsninger handler ofte om at undvige magtesløshed

Kontrolprincippet

Man bliver nødt til at have kontrol over sig selv, hvis man skal kunne samarbejde

Ingen vil tabe kontrollen For så bliver der - Voldsom angst - Slag - Spark - Bid - Kast med stol - Voldsom selvskade

Affektregulering

Derfor har vi forskellige strategier for at bevare kontrollen - At nægte

Affektregulering

AffektreguleringA

ffekt

inte

nsite

t Ingen kontrol

Selvkontrol

Tid

Affektudløser

Kaos

AffektreguleringA

ffekt

inte

nsite

t

Ingen kontrol

Selvkontrol

Tid

Affektudløser

Affe

ktin

tens

itet Ingen kontrol

Selvkontrol

Tid

Affektudløser

Kaos

AffektreguleringStrategier - At nægte - At lyve - At stikke af - At spytte eller slå - Selvskadeadfærd - Rus - Trusler - Skældsord

AffektreguleringA

ffekt

inte

nsite

t

Tid

Affektudløser

KaosIngen kontrol

Selvkontrol

Strategier - At nægte - At lyve - At stikke af - At spytte eller slå - Selvskadeadfærd - Rus - Trusler - Skældsord

Moral pop-out effectAna Gantmans forskning viser at vi bearbejder moralsk information hurtigere end anden information Det betyder at vi har en tendens til at se andres adfærd med moraliserende briller

Moral pop-out effectDerfor lægger vi gerne et moralsk filter på strategisk adfærd Det betyder at vi hellere dømmer end forstår andres adfærd Attributionsteori! Måske er perspektivskiftet at vi begynder at undertrykke pop-outeffekten Hvilket gør det till en kognitiv process og derfor stressfølsom

Summeopgave

Oplever i at stress gør at i bliver moraliserende? Hvordan kan i arbejde med attribution i hverdagen?

Aldrig tvinga, aldrig överge

Petra Björne

AffektreguleringA

ffekt

inte

nsite

t

Tid

Affektudløser

KaosIngen kontrol

Selvkontrol

Strategier - At nægte - At lyve - At stikke af - At spytte eller slå - Selvskadeadfærd - Rus - Trusler - Skældsord

Kontrolprincippet

Derfor skal vi stræbe efter at - Personen ikke mister kontrollen - Personen hurtigst muligt får kontrollen igen

hvis han eller hun har mistet den - Bruge metoder som gør det let for personen

at aflevere kontrol til os

MetodeMan får særlige indsatser når det almindelige ikke fungerer Så vi skal se på metode som er anderledes end vi selv blev opdragede

MetodeAt håndtere svære situationer uden at eskalere dem At evaluere hvorfor det blev svært At forandre så det ikke sker igen

MetodeAt håndtere svære situationer uden at eskalere dem At evaluere hvorfor det blev svært At forandre så det ikke sker igen

AffektsmittaAffekt smitter - vi kan mærke hinandens følelser Det gør vi ved hjælp af såkaldte spejlcellefunktioner Vi spejler hinandens muskelspændinger

Alle børn er født med evnen til affektsmitte Det er det første led i empatiudviklingen Visse børn har vanskeligheder i den fortsatte empatiudvikling Man udvikler ikke evnen til at skelne mellem egne og andres følelser Ved demens, psykose og hjerneskader mister man den

Affektsmitte

Lombardo et al 2010

At adskille sig selv fra andre

Metode:A

ffekt

inte

nsite

t Ingen kontrol

Selvkontrol

Tid

Affektudløser

Kaos

Affektiva metoder

Dæmp de store følelser Undvig dominerende øjenkontakt Tal roligt uden kæbespændinger Afled - flyt fokus fra følelsen

Affektive metoder

Pas på afstanden - Hver gang nogen går to

skridt væk fra dig skal du gå to skridt baglæns

- Gå baglæns ved kravsætning

- Placer dig ikke lige overfor

Affektive metoder

Affektive metoder

Affektive metoder

Sæt dig ned når nogen bliver urolig Undvig at markere dig fysisk Lad som om du er på vej hjem fra byen en mørk lørdag aften! Undvig at blive smittet af den andens uro Sørg for at smitte med din ro

Affektive metoder

Metode:A

ffekt

inte

nsite

t Ingen kontrol

Selvkontrol

Tid

Affektudløser

Kaos

Ved kaos

Vent - det er ofte nok Få andre ud så der bliver plads og ro Undvig berøring med spændte muskler Slap af hvis nogen tager fat i dig

Affektive metoder - ved kaos

Affektive metoder - ved kaos

Og i nødsituationer, hvor du er nødt til at tage fat

Principper for fysiske interventioner

Effektive Ingen risiko for skade Ingen smerte Ukomplicerede bevægelser Socialt acceptable Skal skabe selvkontrol, ikke kontrol

Affektive metoder - ved kaos

Og i nødsituationer, hvor du er nødt til at tage fat - Brug den andens bevægelse,

ikke fastlåsning som øger adrenalinet

- Slip aktivt efter nogle sekunder

Metode:A

ffekt

inte

nsite

t Ingen kontrol

Selvkontrol

Tid

Affektudløser

Kaos

Deeskaleringen

Ro på Afstand Ryd op Kom når du er klar Afled videre

At lande igen

Metode:A

ffekt

inte

nsite

t Ingen kontrol

Selvkontrol

Tid

Affektudløser

Kaos

Hverdag igen

Evaluér

Hverdag igen

MetodeAt håndtere svære situationer uden at eskalere dem At evaluere hvorfor det blev svært At forandre så det ikke sker igen

Summeopgave

Har i orden i værktøjskasserne Find eksempler på at i kommer til at blande forandring ind i håndteringen

MetodeAt håndtere svære situationer uden at eskalere dem At evaluere hvorfor det blev svært At forandre så det ikke sker igen

Kaos / konfliktsituationenA

ffekt

inte

nsite

t Ingen kontrol

Selvkontrol

Tid

Affektudløser

Kaos

HverdagenA

ffekt

inte

nsite

t Ingen kontroll

Självkontroll

Tid

Affektudløser

Kaos

- Hvad skete der inden det gik galt? - Hvad forventede vi at personen kunne? - Var der tilstrækkeligt gode strukturer

for at hjælpe personen til at kunne det vi forventede os?

- Var vores adfærd den udløsende faktor for personens affektudbrud? - Hvordan kan vi sørge for at det ikke

sker igen?

EskaleringenA

ffekt

inte

nsite

t Ingen kontroll

Självkontroll

Tid

Affetudløser

Kaos

- Hvilke løsninger prøvede personen? - Var de ok? - Fik personen mulighed for at samle sig og beholde

kontrollen? - Brugte vi løsninger som skabte problemer for

personen, som han så var nødt til at finde løsninger på?

- Øgede vi kravene i eskaleringsfasen? - Brugte vi nogle strategier for at hjælpe personen

til at beholde selvkontrollen i eskaleringsfasen? - Brugte vi et kropssprog og et stemmeleje som

mindskede personens muligheder for at beholde kontrollen?

- Brugte vi afledende strategier for at aktivt hjælpe personen med at beholde selvkontrollen?

KaosfasenA

ffekt

inte

nsite

t Ingen kontroll

Självkontroll

Tid

Affektutlösare

Kaos

- Var det en farlig situation? - Hvis det var en farlig situation:

- Afbrød vi den på en kort og effektiv måde uden at øge konfliktniveauet?

- Hvis det ikke var en farlig situation: - Kunne vi lade være med at indgribe?

- Øgede eller mindskede vores indsats kaos?

DeeskaleringenA

ffekt

inte

nsite

t Ingen kontrol

Självkontrol

Tid

Affektutlösare

Kaos

- Fik personen den nødvendige plads og ro så at han kunne lande på en god måde?

- Gjorde vi noget som fik situationen til at eskalere igen?

Hverdag igenA

ffekt

inte

nsite

t Ingen kontrol

Selvkontrol

Tid

Affektutlösare

Kaos- Hvilke strukturer skal

forandres for at det ikke skal ske igen?

- Har vi en handlingsplan som man tror vil at fungere hvis samme situation opstår igen?

Appe

n Be

havi

ours

of

conc

ern

Stre

ssni

veau

Dårlig søvn

Sansevanskeligheder

Kaos

Svag forståelse for årsag og virkning

Uretfærdighed Forkert mad

Belastningsmodellen Uhrskov & Hejlskov Elvén 2007

Advarselstegn

Kortlæg personens - Grundlæggende belastningsfaktorer - Advarselstegn - Kaostegn

Kvalificér belastningsfaktorerne - Hvilke kan vi fjerne? - Hvilke vil vi fjerne?

Navigér efter advarselstegnene

At arbejde med stressmodellen

Stress assessment Uhrskov & Hejlskov Elvén 2007

Stress assessment Uhrskov & Hejlskov Elvén 2007

Stress assessment Uhrskov & Hejlskov Elvén 2007

Stress assessment Uhrskov & Hejlskov Elvén 2007

Stress assessment Uhrskov & Hejlskov Elvén 2007

Stress assessment Uhrskov & Hejlskov Elvén 2007

MetodeAt håndtere svære situationer uden at eskalere dem At evaluere hvorfor det blev svært At forandre så det ikke sker igen

Metode:A

ffekt

inte

nsite

t Ingen kontrol

Selvkontrol

Tid

Affektudløser

Kaos

Hverdagen

ForandringsværktøjAt blive mødt ud fra sine forudsætninger - Tilpasning af det fysiske miljø

- Plads

- Sansemæssig tilpasning

- Pædagogisk udformning

ForandringsværktøjAt blive mødt ud fra sine forudsætninger - Tilpasning af det fysiske miljø - Kravtilpasning - Forudsigelighed og tydelighed - Low arousal

Træning - Af færdigheder, ikke evner

Træning af strategier Behandling af det vi kan behandle

Sym

ptom

er/s

trat

egie

r

Stress

KAT

DAT

MIMindfulness

ACT

MBT

Selvindlæggelse

Forudsigelighed

Delagtighed

Low arousal

Sansehjælpemidler

Fysiske rammer

Symptomer og metode

- Selvskadeadfærd - Elektiv mutisme - Anoreksi og andre spiseforstyrrelser - Tvangsadfærd - Udadreagerende adfærd - Angst - Depression - Psykotiske symptomer

Metode:A

ffekt

inte

nsite

t Ingen kontrol

Selvkontrol

Tid

Affektudløser

Kaos

Eskaleringen

Handlingsplanen har fem punkter 1. Skab plads til personens egne

strategier. 2.Brug en dokumenteret effektiv

afledning - konkret 3.Brug en dokumenteret effektiv

afledning - affektiv 4.Brug en dokumenteret effektiv

afledning - affektiv eller perceptuel 5.Afbryd, enten ved at alle forlader

situationen eller med bevægelse

Handlingsplanen

www.hejlskov.se