hold nu fast

16
Til byrådet i Holstebro Kommune Hold nu fast Vigtig viden inden I træffer den endelige beslutning om en ny skole i Holstebro by

Upload: 7030

Post on 17-Mar-2016

226 views

Category:

Documents


0 download

DESCRIPTION

Folder til Byrådet i Holstebro Kommune – vigtig viden inden politikerne træffer den endelige beslutning om en ny skole i Holstebro by

TRANSCRIPT

Page 1: Hold nu fast

Til byrådet i Holstebro Kommune

Hold nu fastVigtig viden inden I træffer den endelige beslutning om en ny skole i Holstebro by

Page 2: Hold nu fast

2

Page 3: Hold nu fast

3

Lige nu er det varme emne flytningen af 7. klasser til overbygningsskolerne. Med denne henvendelse vil vi gerne være med til også at rette fokus på ændrin-gerne i Holstebro by.

På Nørrelandsskolen har vi sendt et høringssvar til politikerne i Udvalget for Børn og Unge. Med dette supplement til høringssvaret, henvender vi os til hele byrådet, fordi skolestrukturen har vidtrækkende be-tydning og i sidste ende skal besluttes af alle. Det er et fælles ansvar at skabe den bedste løsning.

Men bare rolig. Det eneste, vi beder jer om, er at holde fast i jeres vision om én ny stor stærk skole i sydbyen som afløser for Nørrelandsskolen og Sønderlands-skolen.

Der er blot et lille problem: Beslutter I uden videre det forslag, som er sendt i høring, kan resultatet meget vel blive et helt andet end det, som I forestiller jer.

Der er nemlig nogle vigtige detaljer, som skal på plads, før vi er i mål. I dette lille skrift får I et fælles overblik.

Tak for fortsat godt samarbejde.

Med venlig hilsen

Skolebestyrelsen på Nørrelandsskolen

Kære politiker i Holstebro KommuneOm kort tid skal du være med til at beslutte den nye skolestruktur i kommunen

Page 4: Hold nu fast

4

Page 5: Hold nu fast

5

Lige siden debatten om skolestrukturen begyndte, har skolebestyrelsen på Nørrelandsskolen anerkendt det politiske mål om ændringer af skolestrukturen i Holstebro by.

Tidligt bakkede vi op om visionen om en ny skole, som skulle erstatte de gamle skoler Nørreland og Sønder-land.

En ny fælles skole er nemlig en unik mulighed for dels at rationalisere driften, dels at skabe en ny skole i superligaen, som kan danne model for en videre-udvikling af skolestrukturen i byen.

Op til beslutningen havde vi talt med politikere fra alle sider af byrådet. Det gav os et klart billede af, at det politiske ønske reelt var en fusion af de to byskoler til én ny og stærk skole.

Med denne henvendelse ønsker vi blot, at I som politi-kere i den endelige beslutning er opmærksomme på at præcisere, at hele formålet med ændringerne er en ligeværdig fusion mellem de to skoler.

Målet er rigtigt– men der er brug for politisk præcisering af detaljerne

Page 6: Hold nu fast

6

Page 7: Hold nu fast

7

Beslutter I forslaget, som det er fremlagt i høringsma-terialet, uden at præcisere, at målet er en ligeværdig fusion, har det nogle uheldige og dyre konsekvenser.

Bliver alt vedtaget som fremlagt, fortsætter hele det fa-ste personale på Sønderlandsskolen, mens det faste personale fra Nørrelandsskolen skal søge de reste-rende ledige stillinger.

Det er irrationelt og skaber ikke den bedste skole, da det ikke er personalets kvalifikationer men i stedet deres nuværende geografiske placering, som bliver afgørende.

Sammensætningen af personalet til den nye skole bør tage afsæt i de faglige kompetencer som f.eks. linjefag og uddannelse til specialfunktioner, den nye skole har brug for.

Det gælder såvel for lærere som for SFH pædagoger og andet personale. Også her bør alle stillinger i spil, så den nye skole også på det område får dækket de nødvendige funktioner med de bedst kvalificerede medarbejdere.

Et af formålene med at lave en ny skolestruktur i Hol-stebro Kommune er netop at frigøre penge til opkvalifi-cering af medarbejderne.

Derfor er det vigtigt at bruge de kvalifikationer, som allerede findes bedst muligt. Det sker ikke i hørings-modellen med mindre I som politikere i den endelige beslutning præciserer, at der skal ske en ligeværdig udvælgelse af personale til den nye skole.

Ordet fusion er vigtigt– uden den rigtige proces, kan det væsentligste gå tabt

Page 8: Hold nu fast

8

Page 9: Hold nu fast

9

Vedtager I forslaget uden ændringer, har alene ledelse og bestyrelse på Sønderlandsskolen kompe-tence til at beslutte det fundament, som den nye skole skal bygge på.

Bestyrelsen på Nørrelandsskolen er reduceret til en nedluknings-bestyrelse uden beslutningskompeten-ce for fremtiden.

Først i august 2012 kan en ny bestyrelse valgt af foræl-dre på begge skoler være på plads. Det betyder, at for-slaget har en indbygget ulighed mellem forældrene, allerede før den nye skole er en realitet.

Fundamentet for den nye skole bliver både konkret og ikke mindst rent mentalt lagt i perioden fra beslutnin-gen er truffet frem til august 2012.

Vi vil derfor anbefale at byrådet benytter sig af § 42 stk. 9 i Folkeskoleloven og umiddelbart efter beslut-ningen nedsætter et beslutningsdygtigt sammen-lægningsudvalg bestående af de to bestyrelser, der kan føre udvalgets beslutninger ud i livet frem mod åbningen af den nye skole i august 2012.

I kender i øvrigt selv modellen fra kommunesammen-lægningen i 2005, hvor der blev nedsat beslutnings-dygtige sammenlægningsudvalg i en overgangsperio-de. Om nogen kender I betydningen af ligeværdighed i sådan en proces.

Samme indflydelse til forældrene– i forslaget kommer forældrene fra Nørreland bagud i en vigtig fase

Page 10: Hold nu fast

10

Page 11: Hold nu fast

11

De seneste tre år har stat og kommune investeret hen ved 2 millioner kroner i PALS på Nørrelandsskolen, der er en af de danske skoler, som er allerlængst fremme på området.

Hertil kommer millioninvesteringer i musikprofilen med Musikklasser, Harmoniorkester, Colourstrings og valgfag i Scenekunst, som også vækker landsdæk-kende opmærksomhed rettet mod Holstebro Kom-mune som kulturelt fyrtårn.

Vi fornemmer et helt klart politisk ønske om at over-føre musikprofilen og de evidensbaserede metoder til den nye skole i sydbyen.

Det lyder godt på papiret. Men tiltag som disse lever ikke deres eget isolerede liv. De er naturligvis dybt afhængige af ildsjæle, som brænder for sagen.

Også de ildsjæle kommer til at stå med hatten i hånden uden at være sikre på ansættelse på den nye skole. Uden de rette personer vil al tale om musikprofil blot være flotte skåltaler uden reelt indhold.

Samtidig kan man ikke bare overføre PALS fra én skole til en anden. Der er tale om en længere meget mere målrettet proces.

Ved at præcisere, at beslutningen er en fusion af Nørreland og Sønderland til én ny skole kan PALS og Musikprofil blive behandlet seriøst på lige fod med de gode tiltag, som i dag eksisterer på Sønderlands-skolen.

Succes kræver hårdt arbejde– en fusion vil sikre, at de bedste elementer fra de to skoler bliver videreført

Page 12: Hold nu fast

12

Page 13: Hold nu fast

13

Fra 1. august 2012 vil Sønderlandsskolen, som det nu er foreslået, ligge på to matrikler med 1½ kilometers afstand. Udvalget for Børn og Unge ønsker samtidig at slanke ledelsen.

I stedet for at se ledelse som et sparemål, er der brug for at se ledelse som et vigtigt værktøj til at komme i mål med opgaven.

Vi anbefaler, at man ved en fusion til én ny fælles skole tager højde for den ledelsesmæssige udfordring på den nye skole helt fra begyndelsen, så elever, ansatte og forældre ikke bliver kastet ud i et ledelsesmæssigt tomrum, hvor god tid til læring og trivsel i stedet går op i praktiske spørgsmål og daglige frustrationer over ting, som bare ikke fungerer.

Det er afgørende vigtigt for den videre proces at både børn, forældre og ansatte på de to skoler har 100 % tillid til de beslutninger, som ledelsesmæssigt bliver besluttet.

Ingen kan være tjent med to års usikkerhed og turbulens. Mindst af alle de godt 900 børn på begge skoler, som har brug for faste og trygge rammer fra første skoledag på den nye skole også selvom den i en periode befinder sig på flere adresser.

Er ledelsen tydelig og nærværende i hverdagen og er målene klare, kan alle også klare rent fysisk bygge-rod. Prisen for det modsatte behøver vi ikke beskrive nærmere.

Stærk ledelse og klare mål– en fusion vil sikre fokus på solid ledelse i implementeringsfasen

Page 14: Hold nu fast

14

Page 15: Hold nu fast

15

1. Skolebestyrelsen på Nørrelandsskolen anerken-der det politiske mål om en bedre skolestruktur i Holstebro Kommune for at frigøre penge til efter-uddannelse og it på skolerne.

2. Vi ønsker blot, at Udvalget for Børn og Unge og herefter byrådet i den endelige beslutning præ-ciserer, at der reelt er tale om at nedlægge såvel Nørrelandsskolen som Sønderlandsskolen for herefter at skabe én ny skole gennem fusion.

3. Kan det formelt ikke ske uden en ny høringsfase på 8 uger, er det værd at overveje om 8 ugers ekstra arbejde er en fornuftig investering i en ny skole, som skal holde i mindst 50 år. Desuden er elevtallene så høje, at der fra 2012 ikke vil være nogen driftsbesparelse ved at slå klasser sam-men i grundskolen. Først når den nye skole er klar i 2014 kommer den fulde økonomiske gevinst.

4. Samtidig ønsker vi, at byrådet umiddelbart efter-beslutningen om den nye skolestruktur sammen-lægger de to bestyrelser på Nørrelandsskolen og Sønderlandsskolen til et fælles beslutningsdyg-tigt sammenlægningsudvalg. Bestyrelsen skal virke som sammenlægningsudvalg indtil valg af en ny ordinær bestyrelse for den nye skole. (Folke-skolelovens § 42 stk. 9 anviser modellen.)

5. I den endelige beslutning bør i præcisere, at målet er en ny fremtidssikker skole med optimale indre rammer og god plads til udendørs aktiviteter. Det bør præciseres, at den nye skole skal sætte det stærkeste faglige hold af personalet fra begge de to gamle skoler og viderefører det bedste indhold fra de to gamle skoler.

Konklusion

Page 16: Hold nu fast

Fusion af skoler efter en ligeværdig model er bl.a. kendt fra Ringkøbing, der har bygget ny stor byskole med succes.

Målet for os er succes – vi ved, at det samme gælder jer. Derfor glæder vi os til den videre proces i et ligeværdigt samarbejde.

Med venlig hilsen

Skolebestyrelsen på Nørrelandsskolen

7030

.dk