HOT Det evige liv 1 of 4 © Philip Dupont 2008

Hvor relevant er det evige liv?

Enhver kristen, levende eller død, kender Johs. 3,16 at Gud sendte sin Søn så vi kunne få evigt liv. For de fleste handler evigt liv om 2 ting som begge er vigtige, men irrelevante for os i dag, hvor Gud vil bygge sit hus, kirken som skal være Hans Riges agent, repræsentant her på jorden. Et power-house som bærer på og skal udøve sit regeringsmandat indtil hele jorden er fyldt med Guds herlighed.

Hvad handler evigt liv om?

For de fleste kristne handler det om sted og varighed.

Stedet

... fordi vi er så trætte af at leve her på jorden. Gud må snart gøre noget ved det og tage os hjem. Ligesom... Åh, vi er på vej til himlen! Åh ja, lad os komme væk herfra, Himlen venter. Lad os synge om Perleporten! Interessant men irrelevant. Har du tænkt på, at Guds dagsorden handler om at himlen er på vej hertil. Da Jesus kom, penetrerede himlen den hidtil næsten uindtagelige jord. Djævelen havde regeret uantastet, slået til når tingene blev en for seriøs trussel mod hans regime, sørgede for at profeterne blev myrdet da de kom til Jerusalem, religiøsitetens hovedstad, så den åndelige tavshed ikke blev forstyrret og folket blev fastholdt i mørke.

Men da ingen forventede det længere, med undtagelse af et par ældre mennesker som det var lykkedes at holde sig koblet på himlen, og derved være velorienteret om Guds planer og tiden, forlod Jesus himlen og brød ind på den jordiske og dæmoniserede scene. Ovenikøbet som en baby, født af en jomfru. Kunne det blive mindre? Men ret relevant!

Hvorfor er det så vigtigt for os hvordan himlen ser ud, hvornår vi bliver bortrykket, hvem er dyret og hvad betyder 666, eller om vi er under den 3. basun? Om vi så slet ikke blev bortrykket... hvad så? Har Gud ikke magt, ressourcer og liv og frihed nok til at opretholde os i 7 år? Han har gjort det før og kan gøre det når som helst. Om vi så ikke kan hæve penge i banken. Wow for en katastrofe!? Nogle af os kan det ikke i forvejen... fordi kreditgrænsen er passeret.

Varighed

... åh ja et eeeeeeevigt liv. Interessant men totalt irrelevant. Der er så meget vi ingen forklaring har på, tiden er én af dem. I øvrigt er der ingen tid i himlen. Hvad er så evighed betragtet med udgangspunkt i himlen? Åh, vi skal være der fra evighed til evighed. Nå ja og hvad betyder det så. Hvad er forskellen mellem at være der “evigt” og fra “evighed til evighed”? Filosoffer har spekuleret i evighed og matematikere har forsket i uendelighed. Nogle er blevet småskøre af det... den menneskelige hjerne kan ikke gribe det, komme rundt om det. Og alligevel har Gud lagt evigheden i menneskets hjerte.

Disse to begreber om evigt liv som et sted og en varighed er totalt irrelevante for os. Ærligt talt er det faktisk lidt skræmmende... men nok om det.

Hvad handler evigt liv så om?

Evigt liv er uforgængeligt liv!... og det betyder at:

det ikke kan begrænses når det ekspanderer det ikke kan kontrolleres når det bevæger sig det ikke kan stoppes når det går frem det ikke kan holdes nede når det vokser og rejser sig det ikke kan trues, intimideres eller rystes når det er angrebet det kan ikke overvindes når det bekriges det ikke er ubeslutsomt eller vaklende når det udfordres det ikke kan overhales når det forfølges det ikke kan sammenlignes når det betragtes det ikke kan vakle selvom under fjendtlige omstændigheder

Det er Guds gave til os. Vil vi leve i det liv, vil vi lade vores mentalitet og vores indre menneske formes af dette liv, så vi selv bliver uovervindelige og vi kan fuldføre vor mission for Guds Rige.

DET EVIGE LIV

HOT ISAAC-DENMARK

HOT Det evige liv 2 of 4 © Philip Dupont 2008

Dette er MEGET relevant for mig, og for den menighed Gud har bedt mig om at bygge og det mandat Han har betroet den.

Et par spørgsmål inden vi fortsætter...

Hvad har Stephen Hawking, Michael Petrucciani og Joni Earecson... og du og jeg til fælles?

Lad mig nu introducere disse tre personer.

Stephen Hawking er en af de mest indflydelsesrige nulevende forskere og pionerer indenfor moderne fysik. Stephen William Hawking blev født den 8. januar 1942 (300 år efter Galilei’s død) i Oxford, England. Som elleveårig gik Stephen i St. Albans skolen og derefter på universitetet i Oxford - hans fars gamle universitet. Stephen ønskede at læse matematik, selvom hans far foretrak, at han skulle læse medicin. Men det var ikke muligt at vælge faget matematik på det pågældende universitet, så han valgte fysik i stedet. Tre år senere og ikke særligt meget arbejde fik han tilkendt højeste karakter med udmærkelse i naturvidenskab.

Stephen tog derefter til Cambridge for at forske kosmologi, da der ikke var nogen, som beskæftigede sig med emnet på Oxford universitetet på det tidspunkt. Efter at have opnået sin PhD. blev han først forsker og medlem af lærerstaben, og senere blev han professor på Gonville og Caius universiteterne. Efter at have forladt instituttet for astronomi i 1973 kom Stephen til afdelingen for anvendt matematik og teoretisk fysik, og siden 1979 har han haft titel af lucasisk professor i matematik. Professoratet blev grundlagt i 1663 for penge, der var testamenteret af Pastor Henry Lucas, som havde været medlem af parlamentet for universitetet. Den første, som havde professoratet, var Isaac Barrow, og i 1669 var det Isaac Newton.

Hans mange publikationer omfatter “The Large Scale Structure of Spacetime” (Den store målestoksstruktur for tid i rummet) medforfatter G F R Ellis, “General Relativity” (Generel relativitet): En hundredårs kortlægning af Einstein, medforfatter W Israel, og “300 Years of Gravity” (300 års tyngdekraft), medforfatter W Israel. Stephen Hawking har selv udgivet tre populære bøger. Hans bestseller “A Brief History of Time” (En kort historie om tid), “Black Holes and Baby Universes and Other Essays” (Sorte huller, Baby-universer og andre essays) og den nyeste fra 2001 “The Universe in a Nutshell” (Universet i en nøddeskal).

Om sin sygdom siger han: Jeg bliver ofte spurgt: Hvordan påvirker det dig at have ALS (motorisk nervesygdom og amyotrofisk lateral sclerose)? Svaret er: Ikke ret meget. Jeg prøver at leve et så normalt liv som muligt og ikke tænke på min tilstand eller beklage mig over de ting, sygdommen afholder mig fra at gøre, hvilke ikke er så mange. Det var et stort chok for mig at opdage, at jeg har en motorisk nervesygdom. Jeg havde aldrig haft en særlig god motorik som barn. Under mit tredje år i Oxford bemærkede jeg imidlertid, at jeg blev mere og mere klodset, og jeg faldt et par gange tilsyneladende uden nogen grund. Men det var først, da jeg var i Cambridge det følgende år, at min far bemærkede det og kørte mig hen til vores familielæge. Han henviste mig til en specialist, og kort tid efter min 21 års fødselsdag kom jeg på hospitalet for at få foretaget prøver. Den realitet, at jeg havde en uhelbredelig sygdom, som sandsynligvis ville dræbe mig i løbet af få år, var noget af et chok. Hvordan kunne noget sådant hænde mig? Hvorfor skulle jeg dø på denne måde?

I den periode var mine drømme temmelig forstyrrede. I tiden inden jeg havde fået stillet diagnosen, havde jeg syntes, at livet var kedeligt. Det var som om, jeg ikke syntes, at der var noget, som var værd at gøre. Men kort tid efter at jeg kom hjem fra hospitalet, drømte jeg, at jeg skulle henrettes. Pludselig blev det klart for mig, at der var mange ting, jeg kunne gøre, hvis jeg blev benådet. En anden drøm, som jeg drømte adskillige gange, var, at jeg ville ofre mit liv for at frelse andre. Når alt kom til alt, hvis jeg skulle dø alligevel, så kunne det lige så godt gøre noget godt. Men jeg døde ikke. Faktisk var det sådan, at selv om der hang en mørk sky over min fremtid, fandt jeg til min overraskelse, at jeg nu nød livet mere end tidligere. Jeg begyndte at få fremgang med min forskning, og jeg blev forlovet med en pige, der hed Jane Wilde, som jeg havde mødt lige omkring det tidspunkt, hvor jeg havde fået stillet diagnosen. Den forlovelse forvandlede mit liv. Den gav mig noget at leve for. Men det betød også, at jeg blev nødt til at få et arbejde, hvis vi skulle giftes. Jeg ansøgte derfor om en forskerstilling på Gonville og Caius universiteterne i Cambridge. Til min store overraskelse fik jeg stillingen, og vi blev gift nogle få måneder senere.

Frem til 1974 var jeg i stand til selv at spise og komme i og ud af sengen. Jane hjalp mig og tog sig af børnene uden nogen hjælp udefra. Men tingene blev imidlertid sværere. Det varede indtil jeg fik lungebetændelse i 1985. Jeg måtte have en tracheostomi (operation i luftrøret). Herefter var jeg nødt til at blive plejet 24 timer i døgnet. Det blev muligt gennem bidrag fra adskillige fonde. Før operationen var min tale blevet mere og mere utydelig, og det var kun nogle ganske få personer, som kendte mig godt, der kunne forstå mig. Men jeg kunne i det mindste kommunikere. Jeg skrev videnskabelige afhandlinger ved at diktere til en sekretær, og jeg afholdt seminarer gennem en tolk, som gentog mine ord mere tydeligt. Men nu fjernede tracheostomien min evne til at tale overhovedet. Gennem et stykke tid var den eneste måde, jeg kunne kommunikere på, at stave ordene bogstav for bogstav ved at hæve mine øjenbryn, når nogle pegede på det rigtige bogstav på et stavekort. Det er rimeligt svært at holde en samtale i gang på denne måde og endnu sværere at lave videnskabelige afhandlinger. Men en computerekspert i Californien, som hed Walt Woltosz, hørte om min tilstand. Han sendte mig et computerprogram, han havde lavet, som hed Equalizer. Den gjorde mig i stand til at udvælge ord fra en række menuer på skærmen ved at trykke på en kontakt i min hånd. Programmet kunne også kontrolleres gennem en kontakt, som blev styret af hoved- eller øjenbevægelser. Når jeg har sat det sammen, jeg ønsker at sige, kan jeg sende det til en tale-synthesizer. I begyndelsen kørte jeg programmet på en stationær computer.

Men David Mason, fra Cambridge Adaptive Communication, monterede en lille bærbar computer og en tale-synthesizer på min kørestol. Dette system tillod mig at kommunikere meget bedre, end jeg havde kunnet før. Jeg kan klare op til 15 ord i minuttet. Jeg kan enten tale det, som jeg har skrevet eller gemme det på en disk. Derefter kan jeg printe det ud eller kalde det frem igen og tale det sætning for sætning. Ved at bruge det system har jeg skrevet en bog og snesevis af videnskabelige afhandlinger. Jeg har også holdt mange videnskabelige taler og taler for almenbefolkningen. De er alle blevet taget godt imod. Jeg har haft en motorisk nervesygdom i næsten hele mit voksenliv. Det har dog ikke afholdt mig fra at få en attraktiv familie og succes i mit arbejde. Det er takket være Jane, mine børn og et stort antal af andre mennesker og organisationer. Jeg har været heldig, at min tilstand har udviklet sig langsommere end det oftest er tilfældet. Men det viser, at man ikke behøver at miste håbet.”

Det er helt klart, at der er noget i den mand, som ikke kan holdes nede.

HOT Det evige liv 3 of 4 © Philip Dupont 2008

Michel Petrucciani var en kendt jazzpianist. Han udgav tretten albums. Michel blev født med osteogenese imperfecta, også kendt som "glas-knogler", en knoglesygdom som hæmmede hans vækst (han var kun ca. en meter høj og vejede knap 25 kg) og svækkede hans knogler. Men han gav sin første koncert som professionel, da han var 13 år gammel. I løbet af få år havde Michel arbejdet sammen med nogle af de bedste jazzmusikere og rytmebands i verden. I 1994 blev han ridder af æreslegionen i Paris. Michel Petrucciani var nationalhelt i Frankrig, og hans plader var bestsellers i Europa. Den franske præsident, Jacques Chirac, var blandt de mange, som anerkendte ham og roste ham for hans evne til at “forny jazzen og give sig selv til kunsten med en passion, mod og musisk genialitet”. Han kaldte ham et “eksempel for alle”.

Den 6. januar 1999 døde Michel Petrucciani på Manhattan i en alder af 36 år af en lungesygdom. “Min filosofi”, sagde Michel Petrucciani, “er at have en rigtig god tid og aldrig lade noget stoppe mig i at gøre det, jeg ønsker at gøre.”

Der var helt klart noget i denne kunstner, som ikke kunne holdes nede.

Joni Earecson er sikkert kendt af mange kristne. I 1967 medførte en dykkerulykke, at hun blev kvadriplegiker (lam i arme og ben) og bundet til en kørestol ude af stand til at bruge sine hænder. I 2003 modtog hun “The Lifetime Achievement Award af ECPA (Evangelical Christian Publishers Association) - en pris fra et kristent bogforlag. En oversigt over hendes enestående bidrag viser følgende:

Forfatter til mere end 30 bøger, inklusive ECPA guldmedaljeprisvinderen “Tell Me the Promises” (fortæl mig om løfterne) og “Tell Me the Truth” (sig mig sandheden). Hendes bog “Joni” er blevet trykt i mere end 3.000.000 eksemplarer på over 45 sprog.

Præsident og grundlægger af “Joni and Friends” (Joni og venner), en handicaporganisation, som har indsamlet og doneret over 14.000 gratis kørestole til 53 udviklingslande.

Vært på “Joni and Friends” (Joni og venner), et dagligt inspirerende radioprogram, som når ud til over 850 radiostationer og bringer håb og opmuntring til andre mennesker med handicaps og til deres familier. De har været i luften i 20 år med 5.000 programmer og blev udnævnt til “Radio Program of the Year” (årets radioprogram) i 2002 af “The National Religious Broadcasters”.

Sidder i adskillige bestyrelser, såsom “The Lausanne Committee for World Evangelisation”, “The Board of Reference for the Christian Medical and Dental Society”, “The American Leprosy Mission”, “The National Institute on Learning Disabilities”, “Love and Action”, og “Christian Blind Mission International”.

Har doktorater i humaniora, litteratur og teologi. På en eller anden måde er der noget i denne kvinde, som ikke kan holdes nede.

Hvad er så pointen?

Når jeg mediterer over disse tre personers livshistorier, kan jeg ikke andet end at beundre den kapacitet, Gud har lagt ned i hvert eneste menneske, det være sig til at kæmpe, til at overvinde, til at fokusere på det positive, til at mobilisere tro og håb i den mørkeste time, til ikke blot at overleve men også pionere, gennemtrænge og bryde ny jord imod alle odds...selv de mest modstandsdygtige. To af dem er ikke troende, en af dem er. Så vidt vi ved.

Min pointe er: hvis Gud har deponeret så meget i selv den faldne natur, hvor meget mere er der så ikke, når livet i Kristus bliver født i den menneskelige ånd? Forstår du, hvad jeg mener? Det er det liv, Jesus havde fra himlen, selv i en menneskekrop.

Dette liv kunne ikke overvindes af mørke. Selv da han døde, og da han gik igennem mørkets rige, var der ikke noget, som kunne holde ham tilbage.

Evigt liv er uforgængeligt...hvad betyder det:

Det kan ikke kontrolleres, når det udvider sig Det kan ikke holdes tilbage, når det bevæger sig Det kan ikke stoppes, når det går fremad Det kan ikke holdes nede, når det vokser og rejser sig Det kan ikke intimideres eller rystes, når det trues Det kan ikke overvindes, når det bliver angrebet Det er ikke ubeslutsomt eller vaklende, når det udfordres Det kan ikke indhentes, når det bliver jaget Det kan ikke sammenlignes, når det bliver iagttaget Det kan ikke skælve selv under fjendtlige omstændigheder

Det er en del af det absolut nødvendige fundament, som et gennembrudsliv og en regerende kirke kan blive bygget på. Uden det er der ingen håb for gennembrud, der er ingen håb om åndelig indflydelse og endnu mindre for åndeligt herredømme.

Evigt liv er uforgængeligt... og det betyder:

Det kan ikke kontrolleres når det udvider sig

Da Jesus blev født i Betlehem, var der en øjeblikkelig reaktion i Jerusalem. Fra to grupper: den politiske og den religiøse. To forskellige typer af kontrollerende systemer. Herodes følte sig truet og med ham hele Jerusalem, og han fandt nye allierede i farisæerne og de religiøse ledere, idet de også følte sig truet. De fornemmede situationen helt rigtigt, men de nægtede at tilslutte sig og stod imod bevægelsen.

Så snart denne nye Guds bevægelse var sat i gang, blev det kontrollerende system udfordret og stillet over for to muligheder: at overgive sig og tilslutte sig eller at forsøge at kontrollere, enten på egen hånd eller gennem alliancer. Men det, der var blevet født, var fyldt med evigt liv og intet kunne kontrollere eller bare øve indflydelse på det, Gud havde sat i gang.

HOT Det evige liv 4 of 4 © Philip Dupont 2008

Det kan ikke holdes tilbage når det bevæger sig

Jesus døde på korset og i løbet af de næste tre dage gik han igennem både paradiset og helvede... men døden kunne ikke holde ham tilbage. Liv kan ikke holdes tilbage af nogen form for død.

Det kan ikke stoppes når det går fremad

Derfor sendte Jesus sin ånd efter opstandelsen... livet gik videre. Opstandelsen var ikke det endelige mål. Den var fundamentet for det, der måtte ske. Gud indledte den næste fase af missionen. Ild kom og blev en ildstorm, der slugte synd, passivitet, barnlighed, død, perversion og religion. Da Ånden fyldte 120 menneskers liv her på jorden, blev den en dræber-bølge, som destruerede djævelens værk i den nøgleby. Djævelen forsøgte at abortere det hele, og apostlene var meget tæt på at give op og gå tilbage til det gamle liv og niveau. Men livet gik videre, sprang fremad... og intet kunne stoppe det.

Det kan ikke holdes nede når det gror og rejser sig

Selv når ting er skjult for offentlighedens øjne, kan Guds ting udvikle sig bag kulisserne. Selv da Elias følte sig alene, isoleret og truet, havde Gud bevæget sig uden for hans horisont. Syv tusinde bevægede sig fremad, voksede, rejste sig i det skjulte. De var kaldet, formet og ført gennem processer til den dag, hvor de skulle lanceres.

Mens Johannes Døberen levede alene med Gud og proklamerede det profetiske ord i ørkenen, var Gud i færd med at udvikle noget bag kulisserne. Og som Johannes fortsatte med Gud, begyndte folk at komme ud til ham i ørkenen. Indtil de kunne tælles i tusinder.

Det kan ikke intimideres eller rystes når det bliver truet

Åh jo, intimidation kan komme over os og mishandle os forfærdeligt. Vi kan rystes. Vi kan blive truet, men kun for en kort tid. Gudslivet i os, som vi har fået overdraget, kan ikke rystes eller intimideres. I denne tid vil alt i vore liv blive rystet, i vores tjeneste, i vores menighed, i lederskabet, i vore strukturer... og det, der kan rystes, vil falde fra hinanden og falde af. Men det, der er født af Gud, opretholdt af evigt liv, fyldt med Guds-riges kraft, vil forblive uberørt. Det vil tværtimod blive mere etableret, skærpet og afklaret.

Skal jeg fortsætte? Det kunne jeg godt, men det vil jeg ikke. Må jeg i stedet udfordre dig med lidt apostolsk åbenbarings-hjemmearbejde? Prøv at gå igennem de fem nedenstående udsagn og lad Gud tale til dig og udvikle dem. De lyder sådan her:

Det kan ikke overvindes når det angribes Det kan ikke være ubeslutsomt eller vaklende når det bliver udfordret Det kan ikke overhales når det bliver jaget Det kan ikke sammenlignes når det betragtes Det kan ikke snuble selv under fjendtlige omstændigheder

Det sidste rystende og skræmmende spørgsmål

Nu er så de HOTTE spørgsmål: Hvorfor falder gode ting fra hinanden, hvorfor holder Helligånds-bølger op med at rulle, hvorfor bliver menigheder hængende på det samme niveau, hvorfor går vore liv i cirkler i stedet for at følge profetiske linier, hvorfor bevæger menigheder sig fra vækkelse til begravelse, hvorfor ender ting, som er begyndt i ånden, i kødet, hvorfor bliver Guds gaver stjålet fra os... når nu evigt liv er sådan som Gud siger? Måske har vi mere tradition end vi har ægte liv, og måske har vi gjort Guds Ord til noget, der ikke har kraft. Vore menigheder har mistet deres hersker mentalitet, deres frugter og deres regerende indflydelse.

Som du ser, er "evigt liv" meget mere end spørgsmålet om, hvor i universet vi skal tilbringe evigheden, og om hvor længe evigheden varer. Den er her og nu! ! !

Sørg for at have regelmæssige og stærke møder med Gud!

Jeg ønsker dig en guddommelig tid med dit hjemmearbejde hvor du seriøst fordyber dig I disse vitale udsagn ind for Gud! Der er mennesker, der venter på den anden side af dit gennembrud. Kom i live, lad dig fylde med ord af liv, sørg for hele tiden at blive fyldt med livets ånd. Bed liv, profeter liv, proklamer liv, vær liv, rejs dig og lad dit lys skinne!