Hvad er læringsstile?

En kort indføring i Building Excellence efter Dunns og Dunns læringsstilsmodel

© Ole Lauridsen

WWW.LEARNINGSTYLES.NET - her tages BE-profileringen.

Indholdsfortegnelse:

Vi lærer konstant – vi har konstant brug for læringsstile side 4-5

Sanserne (perceptuelle elementer) side 6

Informationsbearbejdning (psykologiske elementer) side 7

Kroppen (fysiologiske elementer) side 8

Omgivelserne (miljømæssige elementer) side 9

Følelser (emotionelle elementer) side 10

Samarbejde (sociale elementer) side 11

Kort og kontant om læringsstile side 12

3

Vi lærer konstant – vi har konstant brug for læringsstile

Vi lærer hele tiden, livet igennem - når vi uddanner os, fra skolen og videre op gennem systemet,

på kurser og seminarer, men også på arbejde og i hverdagen i øvrigt. Vi skal lære, og vi skal lære at

lære, for tiden kræver at vi hele tiden kan omstille os og gå i gang med nye opgaver.

Derfor er det vigtigt at vide hvordan man lærer, og læringsstile er nøglen til den viden.

Læringsstile kan defineres sådan:

De metoder vi bruger, når vi skal

- koncentrere os om ny og svær information,

- tage denne information ind gennem sanserne,

- bearbejde den til viden i hjernen,

- lagre denne viden i hjernen og

- bruge denne viden igen, dvs. huske den.

Når vi skal lære godt og effektivt, er der nogle ting der helt overordnet skal være på plads. Vi skal

bl.a. være i balance følelsesmæssigt, vi skal være motiverede, vi skal have det godt med de men-

nesker vi skal arbejde sammen med. Alle ved hvor svært det er at koncentrere sig hvis man er ked

af det eller stresset. Alle ved at det simpelthen ikke går hvis man ikke er motiveret og interesseret i

det der er på dagsordenen. Og alle ved hvor håbløst det kan være hvis man tvinges til at samar-

bejde med folk man ikke rigtig kan sammen med.

Ting som disse er altså selve indpakningen til det at lære godt, og er indpakningen i orden, har

man det bedste grundlag for at komme i gang.

Og når man så endelig er i gang, er der en masse forhold der spiller ind, og de forhold er netop

vores læringsstile.

Building Excellence der er afbildet på næste side, opererer med i alt 28 faktorer der kan påvirke

vores læring positivt eller negativt: positivt hvis vi får lov til at bruge vores styrker, negativt hvis vi

bliver tvunget til at lære på måder der ikke passer til os og ikke sætter gør noget selv.

De 28 faktorer er fordelt på 6 hovedområder der hver især har sin egen farve:

sanserne (perceptuelle elementer), rosa,

informationsbearbejdning og reaktionsmåder (psykologiske elementer), orange,

kroppen (fysiologiske elementer), lilla,

omgivelserne (miljømæssige elementer), lysegul,

følelserne (emotionelle elementer), lysegrøn,

samarbejde (sociale elementer), lyseblå.

4

På www.learningstyles.net kan man få fastlagt sin læringsstilsprofil, dvs. få en oversigt over hvordan

man selv mener man lærer bedst og mest effektivt. Samtidig får man en række strategier til hvor-

dan man bedst udnytter sine læringsstilsstyrker.

Husk at profileringen er ens egen vurdering af en selv på et bestemt tidspunkt i en bestemt situa-

tion. Der er ikke tale om noget absolut og uforanderligt – man skal lade sig udfordre, prøve sig selv

af og gå ny veje; og det kan så ske at man finder måder at lære på der egentlig ligger uden for det

modellen viser. Men modellen rummer heller ikke alt det der knyttes til læring; til gengæld er det

væsentlige ting der indfanges, og noget alle kan forstå og forholde sig til. Kun ikke en spændetrøje,

men en samling pejlemærker.

Alle mennesker har mellem 6 og 14 styrker i deres profil, og det er altså de styrker man skal udnyt-

te når man skal lære. Der er ikke styrker der er bedre end andre – alle styrker er nøjagtig lige gode

og værdifulde.

Det vigtige er at holde fast i at der ikke er en ”statsautoriseret” måde at lære på der er god for alle.

Den rigtige måde at lære på er den enkeltes helt egen måde at lære på.

Lad os nu se på hvad der gemmer sig bag de forskelle diamanter i modellen.

5

Sanserne (perceptuelle elementer)

De elementer der har betydning for hvor godt man optager information og sidenhen husker det man har

lært.

Auditiv

Når man er auditiv, lærer man bedst ved at lytte og kun ved at lytte til andre. Man har det godt

med fx foredrag, præsentationer og optagelser.

Som auditiv har man tit problemer med at tage noter mens man lytter: Man mister simpelt hen

koncentrationen.

Visuel

En visuel person lærer gennem synet. Man kan være billed-visuel, og så foretrækker man at lære

ved at se billeder af enhver slags: fotografier, tegninger, tabeller, diagrammer osv. Billed-visuelle

skaber også tit billeder for deres indre blik.

Man kan også være tekst-visuel, og så lærer man bedst ved at se tekst, altså ved at læse. Mange

er både billede-visuelle og tekstvisuelle, men man behøver ikke være begge dele samtidig.

Taktil og/eller kinæstetisk

Er man taktil har man brug for at sætte gang i sin finmotorik, dvs. hænder og fødder, når man

lærer. Man tager noter, tegner, er glad for at bruge computeren, strikker, kører rundt med fød-

derne, klikker med kuglepennen osv.

En kinæstetisk person skal bruge grovmotorikken, dvs. hele kroppen. Man kan fx gå rundt mens

man læser eller snakker med andre, man kan kaste sig ud i forskellige lege der inddrager hele

kroppen, men mange kinæstetiske mennesker – ikke mindst voksne – har behov for at bruge sig

selv som person; for dem er rollespil og casearbejde osv. en god måde at arbejde på.

Verbal-kinæstetisk (verbaliserende)

Som verbal-kinæstetisk / verbaliserende har man behov for at tale til sig selv og med sig selv.

Verbal-kinæstetiske stiller ofte spørgsmål selvom de egentlig godt kender svaret; faktisk stiller

de ikke et spørgsmål i den forstand, der har bare brug for at formulere problemet – og det er

jo altid acceptabelt at spørge, mens det er knap så acceptabelt at tale høk med sig selv i fx

undervisningen. Verbal-kinæstetiske har også tit brug for at hviske med andre i fx undervis-

ningen – ikke for at snakke med en anden, men igen for at få tingene formuleret højt for sig

selv.

6

Informationsbearbejdning (psykologiske elementer)

Den måde man bedst bearbejder ny og svær information på.

Analytisk, global og integreret

Lærer man bedst analytisk, skal man have informationen gradvist. Den skal leveres skridt

for skridt i en logisk rækkefølge og føre frem til det store overblik, den samlede forståelse

til sidst. Den analytiske måde at bearbejde information på kan kaldes induktiv eller bot-

tom-up.

Lærer man bedst globalt, skal man have nogle store helheder at gå ud fra og forholde sig

til for at kunne forstå detaljen. Den globale måde at bearbejde information på kan kaldes

deduktiv eller top-down.

Nogle mennesker kan gå både analytisk og globalt frem; de kaldes integrerede. Der er ikke noget fast møn-

ster for hvornår de bruger den ene eller den anden måde; de følger deres mavefornemmelse.

Lad os lige sætte et billede på forskellen på analytisk og global: Hvis man skal fra et sted til et andet, vil den

analytiske typisk printe en kørselsvejledning ud fra nettet og følge den. Den globale kan intet stille op med

de mange detaljer, i det mindste ikke før han har set et kort, først da har han det overblik der sætter ham i

stand til at forstå detaljerne.

I vores kultur regner mange det for ”finere” at være analytisk. Det er helt galt, for læringsstilene analy-

tisk/global har kun at gøre med hvordan vores hjerne arbejder og siger ikke noget om hvordan vi fremstiller

noget for andre eller hvordan vi arbejder.

Reaktionsmåder (psykologiske elementer)

Den måde man besvarer spørgsmål, træffer beslutninger og løser problemer på.

Reflekterende

Reflekterende personer har brug for tid til at overveje hvilke muligheder de har før de svarer

på et spørgsmål, træffer beslutninger og løser problemer. I ekstreme tilfælde kan denne ind-

stilling føre til handlingslammelse – og den må aldrig blive en dårlig undskyldning for ikke at

ville deltage i undervisning og samarbejde.

Mange reflekterende beskyldes for at være for stille og indadvendte, og det sker at de opfattes som mindre

begavede. Hvis en reflekterende mærker sådan en holdning, er resultatet så godt som altid at vedkommen-

de bliver stresset eller frustreret.

Impulsiv

En impulsiv person skyder fra hoften og overvejer ofte først sit svar eller sin løsning mens han

taler. I ekstreme tilfælde fører denne indstilling til at andre har svært ved at komme til orde.

De impulsive virker tit irriterende på deres omgivelser, og de bliver ofte sat på plads. Også den reaktion kan

føre til stress eller frustration.

7

Kroppen (fysiologiske elementer) Elementer der er afgørende for ens evne til at koncentrere sig og bevare fokus når man skal lære.

Småspisen

Nogle koncentrerer sig bedst når de småspiser og drikker et eller andet mens de lærer.

Andre venter til de er færdige, for de vil miste koncentrationen ved at spise og drikke.

Tid på dagen

Vi har alle sammen vores egen døgnrytme og topper og bunder tidligt på dagen, ud på

formiddagen/tidligt på eftermiddagen, sent på eftermiddagen eller om aftenen – nogle

få er bedst kørende om natten.

Bevægelse

Der er mennesker der bliver urolige og rastløse når de skal sidde og arbejde samme

sted længere tid ad gangen. De har brug for at stå op, gå lidt rundt eller bare skifte

plads. Det er ikke det samme som at være kinæstetisk, for den kinæstetiske bruger sin

krop eller sig selv til at sanse med. Den der har behov for bevægelse eller et andet

sted at sidde, har bare behov for at flytte sig en gang i mellem.

8

Omgivelserne (miljømæssige elementer)

Elementer der er afgørende for ens evne til at koncentrere sig og bevare fokus når man skal lære.

Lyd

En gruppe mennesker koncentrerer sig bedst med lyd – typisk musik – i baggrunden,

andre skal have ro. Baggrundsmusik er ikke det samme som underholdning; faktisk

vælger man musik for ikke at blive forstyrret af uvedkommende støj udefra; musik-

ken er en slags lydtæppe.

Lys

Et stærkt direkte lys er godt for nogle, mens det generer andre ikke så lidt og måske

gør dem anspændte; de har brug for mere dæmpet og indirekte lys.

Temperatur

Nogle sløver hen i for varme omgivelser, nogle har brug for en høj rumtemperatur for

at kunne koncentrere sig om arbejdet.

Indretning: arbejdsplads og arbejdsstilling

Mens en del mennesker kun kan arbejde ved det ”gammeldags” skrivebord på

den ”gammeldags” skrivebordsstol, er der andre der har brug for at sidde ”alter-

nativt” i en magelig stol evt. med benene oppe på bordet – hvis de da ikke har det

bedst med koncentration og fokus når de ligger på en sofa eller på gulvet.

9

Følelser (emotionelle elementer)

Elementer der er afgørende for hvordan man går til en opgave og hvor godt og velafbalanceret man gen-

nemfører den. Elementerne omfatter ikke følelser som nedtrykthed, glæde, vrangvillighed osv.

Motivation

Med motivation tænkes der på det at nogle har brug for feedback fra andre, dvs.

har brug for at vide om de er på rette spor. Andre derimod er mere selvkørende;

de følger deres mavefornemmelse og bliver ofte irriterede af at have en anden,

fx en lærer, stående bag sig og kommentere.

Med ’motivation’ tænkes der i læringsstilssammenhæng altså ikke på den inte-

resse, den vilje, den energi man lægger for dagen når man skal lære.

Konformitet

Den konforme person ønsker ikke at diskutere eller påvirke selve læringssituati-

onen – timen, forløbet, faget. Den konforme er tilfreds med at følge de spillereg-

ler der nu engang er fastsat – den konforme følger strømmen. Det betyder ikke

at den pågældende er en nikkedukke der følger trop uden selv at tænke; han vil

bare i gang.

Den ikke-konforme har brug for at formulere sin holdning til læringssituationen, ikke nødvendigvis for at

fremtvinge ændringer og ikke bare for at være på tværs. Den ikke-konforme går mod strømmen, men kun

fordi vedkommende har behov for at forstå sin egen placering i læringssituationen, at føle sig som en del af

den.

Struktur

Nogle har behov for at andre lægger en struktur ned over det arbejde der skal ud-

føres eller det stof der skal gennemgås. Den type foretrækker fx at der stilles

spørgsmål eller gives opgaver til en tekst der skal forberedes, og at der gives kon-

krete retningslinjer for arbejdet.

Omvendt ønsker andre selv at skabe struktur i stoffet. På den slags mennesker vil spørgsmål, opgaver og

retningslinjer virke begrænsende og stresse.

Vedholdenhed (multitasking : singletasking)

Mange foretrækker at arbejde med en opgave ad gangen og gøre den færdig før de

kaster sig over noget nyt; andre vil derimod gerne have gang i flere ting samtidig.

Både singletaskere, de første, og multitaskere, de sidste, mister gejsten hvis de

tvinges til at arbejde anderledes.

Man skal her huske at multitasking ikke er det samme som delt opmærksomhed og dermed mangel på kon-

centration. Ægte multitasking indebærer at man aldrig taber sine mål af syne, men får alle sine opgaver

gjort færdige. Delt opmærksomhed betyder at man skifter fra det ene til det andet uden at man kommer

nogen vegne.

Singletasking er altså ikke den eneste vej frem, og singletaskere løber somme tider den risiko aldrig at

komme videre til en ny opgave fordi de begraver sig i det de arbejder på.

10

Samarbejde (sociale elementer)

De grupperinger man lærer og samarbejder bedst i.

Alene, par, gruppe?

Langt de fleste bryder sig ikke om at arbejde i større grupper, typisk fra 5 og opef-

ter, altså i team. En del foretrækker at arbejde helt alene, men mange har ikke

noget imod at arbejde med en anden person eller 2-3 andre, altså i par eller små

grupper.

Autoritet/ekspert

Nogle foretrækker at en autoritet eller ekspert, fx en lærer, styrer slagets gang.

Det er ikke et spørgsmål om at blive motiveret, få feedback eller struktur – det er

jo stressfaktorer (emotionelle faktorer); der er udelukkende tale om at man har

brug for en faglig sikkerhed bag sig under læringen. Omvendt vil andre helst ar-

bejde selv uden at skulle spille sammen med en autoritet eller ekspert.

Variation

For en gruppe mennesker er det afgørende at man får lov til at lære og arbejde i

forskellige sammenhænge, altså alene, i par, små eller større grupper og måske

med en autoritet eller ekspert i baggrunden. For andre er det derimod afgørende

altid at arbejde på samme måde.

Variation kan også gå på andet end det rent sociale, dvs. om man foretrækker

faste arbejdsrutiner hele tiden eller gerne vil have afveksling.

11

Kort og kontant om læringsstile:

En læringsstilsprofilering viser udelukkende hvordan man opfatter

sig selv her og nu. Den er ikke en samling uforanderlige karakter-

træk, men en oversigt over hvad man selv har det godt med og

derfor med fordel kan tage afsæt i. Men man skal udfordre sig selv

og prøve at gå nye veje.

Vi lærer alle sammen på forskellig måde, dvs. vi har alle sammen

forskellige læringsstilsprofiler.

Der er ikke nogle læringsstile der er bedre end andre.

Læringsstile er værdier som kan give dynamik og liv, kreativitet og

udvikling.

Man skal udnytte sine læringsstilsstyrker, og man har selv et an-

svar for at det sker.

Tvinger man sig selv til at lære på måder der ikke er gode for en,

eller bliver man tvunget til det af andre, kan man ikke lære effek-

tivt og godt. Men man kan altid gøre noget selv – bruge strategier

der hjælper en.

Når man bruger sine læringsstile, skal man sørge for ikke at genere

andre.

Man er ikke sat i en bestemt bås, når man har en bestemt lærings-

stil. Man er meget mere end en ’gøre’-, ’røre’-, ’se’- og ’høre’-type.

Ikke mindst fordi hjernen nu engang arbejder med alle sanser, og

ens læringsstile kan udvikle sig med tiden efter påvirkning fra an-

dre og ofte er forskellig fra situation til situation.

12